HRN_02_2003

Hærnyt Mandag den 2. juni summede Flyvestation Karup af militær aktivitet. Det danske styrkebidrag til genopbygning af Irak drog af sted på en 71/2 time lang flyvetur.

Destination. Kuwait.

Side 16.

Hærens Operative Kommando har netop taget nye bygninger i brug.

Det ønskede Forsvarschefen til lykke med.

Side 20.

2003

2

Hærens Flyvetjeneste er landet permanent på Flyvestation Karup, og enheden hedder snart ESK 724. Side 12.

Nysgerrighed førte til, at en kaptajnløjtnant fra Søværnet pludselig befandt sig i rollen som brandslukningsinstruktør for danske udsendte styrker.

Nu, hvor vi skriver 2003, har der været knap 800 kursister fra hæren igennem kurser ved Havarikursus, og endnu flere har været igennem kursus under den missionsorienterede uddannelse i Oksbøl.

Side 14.

Jydske Dragonregiment og Holsterbro har i år haft glæde af hinandens selskab gennem 50 år.

Dette »guldbryllup« blev fejret efter alle kunstens regler med åbent hus, parade, parade gennem byen og kæmpefest.

Side 24.

Redaktion: Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Jens Kofoed Hærens Operative Kommando

Foto: Hvor fotografens navn ikke er angivet tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag: 7000.

Redaktionsgruppe: Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chef Major Jan Brinck, PIO/HOK Seniorsergent Ole Nielsen, HOK Helene Gregersen, HMAK Layout/Pre-press: ComPress, Holstebro

Hærnyt udkommer fire gange årligt. Årsabonnement kr. 125,-.

Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

ISSN 0901 - 2540

Side 2

Tryk: Scanprint a/s. Vegetabilske farver på Cyclus Print. Svanemærke licens nummer 241 055.

Hærnyt udgives af Hærens Operative Kommando Postboks 59, 7470 Karup J Hærens Materielkommando Arsenalvej 55, 9800 Hjørring

HÆRNYT 2-2003

Nummer 2

2003 Juni

Danmarks Radio P3 er mere end velkommen, når man er mange tusinde kilometer hjemmefra. Det er den danske styrke i Afghanistan, og derfor var glæden stor, da P3 via en bilradio, en satellit og en parabol pludselig tonede ud af højttaleren.

Side 21.

Presse HOK kan støtte Forhold overfor pressen er krævende. Både når pressen skal inviteres, og hvis pressen pludselig dukker uanmeldt op.

Presse- og Informationscentret (PIC) ved HOK har en stab af professionelle mediefolk, der kan bistå med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af pressearrangementer.

PIC er også til rådighed, hvis der opstår situationer, der kræver en hurtig medieindsats.

Kontakt major Jan Brinck på telefon 9710 1550 - 7025, eller på e-mail: hok-presse@mil.dk for yderligere oplysninger.

Læs inde i bladet: CH/HMAK leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Miljøstøtte forud for udstationering . . . . . . . . 5 Fra andres fejl til eget ansvar . . . . . . . . . . . . . 8 Hæren står til søs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 M113 modificeret til ny »vægtklasse« . . . . . . 13 Tiden efter Kabul-ulykken . . . . . . . . . . . . . . . 22 Nye ansigter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 På vej mod fælles IT-struktur i forsvaret . . . . 26 Nu er nye støvler og sokker på vej . . . . . . . . 28 Regimentsstøttestruktur under udvikling . . 30 Boganmeldelse: US Navy Seals . . . . . . . . . . . 31 HÆRNYT 2-2003

Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på: www.hok.dk Kommentarer eller ideer til Hærnyt samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 9710 1550 - lok. 7029 eller på email til hok-presse@mil.dk

Side 3

Aktiv Logistisk Føring – et tilbageblik Af generalmajor J. C. Frandsen Chef for Hærens Materielkommando

M

it virke som aktiv officer i Hæren og som chef for Hærens Materielkommando tager sin afslutning med udgangen af august. Jeg vil derfor benytte denne lejlighed til at kaste et blik tilbage med en særlig fokus på »Aktiv Logistisk Føring«.

I 1998 overtog jeg stillingen som chef for Hærens Materielkommando, og jeg overtog dermed også det øverste ansvar for Hærens varetagelse af logistikken.

Det blev et særligt hårdt år for Hærens virke: Materieldriftsbudgettet (Hærens FMP-II) var ved årets begyndelse på godt 682 mio. kr., men blev kort efter beskåret med ca. 150 mio. kr. – en besparelsen der skulle gennemføres, inden året var omme.

Det stod klart for alle, at en besparelse af denne størrelse over så kort tid ville ramme hårdt – og bredt!

Imidlertid indikerede forskellige reaktioner fra en mindre del af Hærens officerer desværre også et fejlagtigt kendskab til materieldriftsbudgettet og den generelle styring af logistikken i Hæren. Det blev blandt andet eksplicit udtrykt under anvendelse af begrebet »restordre«. Den hyppige anvendelse af dette ord var efterhånden blevet hverdagssprog for alle uanset grad – nærmest et slangudtryk – og var muligvis et dække for den enkelte leders manglende vilje eller evne til at løse de afledte problemer.

Denne situation dannede baggrunden for, at jeg indførte begrebet »Aktiv Logistisk Føring« som et slogan. Hærens chefer og førere kan forholde sig til ordet »Føring«; det ligger ganske enkelt som en grundlæggende lærdom uanset uddannelses- og tjenesteforløb. En parallelforskydning til logistikkens verden – stadig med billedet af den aktive førers adfærd på nethinden – forekom på denne baggrund at være letforståelig.

Med udgangspunkt i den Aktive Logistiske Føring sendte jeg i efteråret 1998 en appel til alle chefer og førere om at angribe et logistisk problem med henblik på at finde en – om nødvendigt alternativ – løsning frem for bare at acceptere tingenes tilstand. Alene med en telefon kunne man nå langt! Det krævede derfor ændringer af den enkeltes holdning til logistikkens betydning, men især også viden om logistikkens organisation, herunder kendskab til den samlede forsyningskæde.

Indledningsvis skulle restordrebegrebet som slangudtryk bekæmpes. Udtrykket var i sig selv moralsk nedbrydende; ikke mindst fordi kun de færreste havde en korrekt opfattelse af og forståelse for restordrebegrebet. Restordrebegrebet var en konsekvens af ma-

Side 4

terieldriftens afmålte og begrænsede økonomiske ramme, og som sådan var det nødvendigt at prioritere genanskaffelserne og holde lagerbeholdningen af visse materielgenstande på et minimumsniveau, ja for nogle genstande helt uden lagerbeholdning, men med kendt leveringstid – akkurat som i vores private husholdning, hvor vi ofte må vente nogle dage eller uger på en leverance.

Men et sådant forhold kræver planlægning og forudseenhed på alle niveauer, ikke mindst på 1-2 ECH eller rettere på UAFD- og AFD-niveauet. Logistik kræver »Aktiv Føring« og forståelse for og kendskab til de materielfaglige parametre.

Forudsætningen for at kunne uddanne vore soldater er bl.a. rådighed over det organisatoriske materiel på de tidspunkter, uddannelsesplanen kræver det – derfor også »Aktiv Logistisk Føring«. At en materielgenstand er i restordre, er ikke ensbetydende med, at der ikke kan gøres noget. Det kan der, men det kræver en »førerbeslutning« akkurat som et uddannelsesmæssigt eller et operativt problem kræver en »førerbeslutning« for at blive løst.

Holdninger til materiellets kapacitet – og dets begrænsninger – skulle også påvirkes. Konsekvenspædagogik har altid været en hjørnesten i Hærens uddannelse af soldater og enheder. Når det materielfaglige område lades i stikken, får det imidlertid sjældent samme alvorlige konsekvenser for enhederne, som det får ved Hærens Materielkommando.

Svigt på det logistiske område medfører nemlig i sidste ende, at udgifter til reparationer og genanskaffelser bliver større. Her tænker jeg på druknede motorer, uansvarlig kørsel med tunge køretøjer (Piranha, PMV M/113 G3, m. fl.). Disse omkostninger kunne være bedre anvendt – til gavn for enhederne.

Vi er dog inde i en positiv udvikling, og det er min opfattelse, at det især skyldes vort internationale engagement. Igennem dette har Hærens chefer og førere for alvor fået forståelse for logistikkens betydning og kendskab til den samlede forsyningsvej – fra den enkelte udsendte underafdeling mod syd til Hærens Materielkommando langt oppe mod nord.

Det er med glæde, at jeg trods alt ser en frugtbar udvikling, og det er min vurdering, at tjenesten her i 2003 såvel indenlands som under udsendelse i langt højere grad baseres på en »Aktiv Logistisk Føring«.

Bliv ved med det! Og det kan fortsat blive meget bedre!

HÆRNYT 2-2003

Af S. Mernild (Cand. scient. & Ph. D.-studerende) var midlertidig ansat ved Forsvarets Bygningstjeneste, Miljø- og Etablissementsdivision, frem til udgangen af juni 2003.

Kaptajn-R ved Kongens Artilleriregiment.

Miljøundersøgelser i Kosovo og Irak »Hæren – hånd i hånd med miljøet« er et slogan, der med rette kan anvendes.

Siden 1999 har Forsvarets Bygningstjeneste – forsvarets miljøfaglige myndighed – på foranledning af bl. a. Hærens Operative Kommando udsendt sine miljøfolk med kort varsel til lokaliteter, hvor danske fredsbevarende enheder er til stede.

Opgaverne for miljøfolkene er at yde miljøfaglig støtte, gennemføre orienterende og miljøafgrænsende miljøundersøgelser, miljøoprydninger og føre miljøtilsyn for at sikre, at oprydningen foregår miljøfagligt forsvarligt.

Bosnien 2002, Makedonien 2002, Eritrea 2001, Afghanistan 2002, Kosovo 2001 & 200) og Irak 2003 er blot nogle af de lande, hvor forsvarets miljøfolk har gennemført miljøundersøgelser. Steder, hvor det er vigtigt og absolut ikke uden betydning at have kendskab til de lokale miljøforhold, så en miljø- og sundhedsfaglig vurdering kan foretages.

HÆRNYT 2-2003

Af hensyn til soldaternes sundhed er det vigtigt, at miljøundersøgelserne gennemføres kort tid efter, at der er truffet politisk beslutning om soldaternes udsendelse eller efter erkendelse af et muligt miljø- eller sundhedsmæssigt problem. En yderligere årsag til en tidlig iværksættelse er at få kortlagt forureningssituationen før etableringen af lejrene sker, så lejrlokaliteterne kan afleveres i samme miljømæssige stand ved hjemtagelsen af styrkerne som ved indrykningen.

Ved en orienterende miljøundersøgelse udtages jord-, luft- og vandprøver, som, afhængig af analyseparametrene, enten analyseres på lokaliteten eller på civile akkrediterede laboratorier ved hjemkomsten til Danmark.

Undersøgelsesparametrene afhænger af de lokale forhold, for eksempel om der i nærområdet forekommer/forekom industri, af stedets tidligere anvendelse og af områdets geofysiske forhold, geologi, jordbundsforhold og grund-

vandsniveau).

Grundlaget for miljøvurderingerne – referenceniveauet – for de undersøgte parametre er danske kvalitetskriterier og grænseværdier.

Miljøundersøgelserne sammenfattes i en konkret risikovurdering, hvor der udarbejdes anbefalinger til forbedringer af miljøforholdene.

Konstateres en overskridelse af grænseværdierne, inddrages relevante myndigheder, såsom Forsvarets Sundhedstjeneste og Miljøstyrelsen, og disse tages med på råd for at tilvejebringe en korrekt miljø- og sundhedsfaglig vurdering af resultaterne.

Et resultat af de talrige miljømæssige undersøgelser i udlandet har været, at Forsvarets Bygningstjeneste har etableret et »miljøudrykningshold«. Et miljøudrykningshold bestående af miljøfolk, der med kort varsel (14 dage) kan rejse ud for at gennemføre miljøundersøgelser ved de danske enheder. Vigtigheden af en hurtig iværksættelse af undersøgelserne skal ses i lyset af, at de internatio-

Side 5

En af opgaverne for »Miljøudrykningsholdet« er at tage vand- og luftprøver umiddelbart i nærheden af det sted, hvor danske soldater skal bo eller operere under international tjeneste. Det sker f. eks. her.

nale opgaver er forsvarets højst prioriterede opgaver. Miljøfolkene er bredt videnskabeligt akademisk uddannet (ingeniører, geologer, naturgeografer og agronomer), der yderligere enten har gennemgået en reserveofficers uddannelse eller en militær grunduddannelse for civilt personel.

Kosovo og Irak Siden 1999 har miljøudrykningsholdet ved Forsvarets Bygningstjenestes været i aktion godt en snes gange forskellige steder i udlandet.

I Kosovo, marts 2003, gennemførte miljøudrykningsholdet en orienterende miljøundersøgelse ved observationsposten Mont Segur nord for Mitrovica. Årsagen til denne orienterende miljøundersøgelse var, at Den Danske Bataljon i Kosovo dels har fået tildelt et større ansvarsområde i og omkring Mitrovica og dels har overtaget den daglige drift af observationsposten Mont Segur, efter at en af de franske bataljoner i Den Multinationale Brigade Nord, MNB(N), har forladt området.

En sådan »ny« lejr skal naturligvis miljøundersøges med det formål at få kortlagt forureningssitua-

Side 6

tionen.

Ved Mont Segur blev derfor foretaget luftmålinger, såvel indeluft som udeluft for indholdet af tungmetaller og kulbrinter, jordmålin-

Når hærens enheder udsendes i internationale operationer, følger miljøfolkene med!

Denne artikel belyser en række af de miljømæssige opgaver og forhold, der følger i kølvandet på de udsendte danske enheder, der gør tjeneste i udlandet.

Tyngden i artiklen er lagt på miljøundersøgelserne foretaget i Kosovo og Irak i 2003.

ger for indhold af tungmetaller og Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner (PAH´er) samt badevandsmålinger for indholdet for sygdomsfremkaldende stoffer og miljøfremmede stoffer.

Placering Mont Segur er beliggende i et miljømæssigt »U-land«. Affaldsmæssigt er området i og omkring Mitrovica et ubeskriveligt svineri. Værst er der langs vejene og vandløbene, hvor affald i form af plastic, papir/pap, hårde hvidevarer, biler, byggemateriale, døde dyr m. m. er efterladt og hober sig op. Om beboerne, kosovoalbanerne og kosovoserberne, i og omkring Mitrovica ikke har øje for affaldsproblemet må stå ubesvaret hen!

For os danskere er det absolut et svineri, et miljøproblem, hvorfor Den Danske Bataljon i de seneste år har planlagt og gennemført adskillige »Green day«-projekter omhandlende oprydning og bortkørsel af affald.

Hvad man ikke ved, men kun kan gisne om, er forureningsudbredelsen af bl. a. olieprodukter og kemikalieprodukter i og omkring Mitrovica. Med udgangspunkt i befolkningens ligegyldige og uvidenHÆRNYT 2-2003

de holdning til affaldsproblematikken kan det formodes, at der forekommer en udbredt grad af forurening fra tidligere industrier, for eksempel Trepca fabrikkerne og fra erhvervsdrivende virksomheder i området. Mitrovica var tidligere Jugoslaviens førende industriområde på grund af områdets mangfoldige råstoffer. Denne status har miljøet betalt en høj pris for ved bl. a. et fattigt faunasamfund.

Irak I maj 2003 rykkede miljøudrykningsholdet endnu en gang ud.

Denne gang med rekognosceringskommandoet til Sydirak, til området Al Mi´dan nær byen Al Qurnah godt 80 km nord for Basra. Det er stedet, hvor floderne Eufrat og Tigris mødes, og er ifølge det Gamle Testamente stedet, hvor Edens have lå.

Formålet var at gennemføre en orienterende miljøundersøgelse på den lokalitet, et forladt kaserneområde, hvor Den Danske Bataljon nu er indkvarteret i forbindelse med det danske bidrag til stabiliseringen af Irak.

Det er første gang at miljøfolkene er blevet inddraget så tidligt i forløbet/planlægningsprocessen af etableringen af nye lejre. Tidligere blev miljøfolkene først taget med på råd, når lejrene var bygget færdige.

Dette giver sikkerhed for, at områderne, hvor lejrene etableres, er fri for forurenende og sundhedsskadelige stoffer. Der kan gennem-

Syn som dette er absolut ikke noget, danskerne er vant til. Men det er helt almindeligt blandt andet i de missionsområder, hvor danske enheder opererer. Lokalbefolkningen aner ganske simpelt ikke, hvad miljøbevidsthed er.

føres de rette miljøvurderinger og evt. miljøforanstaltninger inden en ny lejr etableres.

På lejrlokaliteten blev der foretaget PID-målinger (Photo Ionisation Detection) for at vurdere, om der forekom jordforurening med flygtige stoffer for eksempel olieforurening eller forurening med klorerede opløsningsmidler. Endvidere blev der foretaget målinger af indhold af tungmetaller og Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner (PAH´er) i jorden samt indsamlet vandprøver fra den nærliggende Glory Canal, med henblik

på at vurdere, om vandet derfra er egnet til brugsvand og badevand.

Konklusion Forsvarets Bygningstjenestes miljøudrykningshold kan rykke ud med kort varsel. Miljøundersøgelser bør indledes før lejrene etableres og opfølgning skal ske efter behov.

Målinger af mange forskellig slags er en af de faste discipliner, som miljøfolkene udøver, helst før danske soldater rykker ind i et nyt missionsområde.

HÆRNYT 2-2003

Side 7

Aktiv Logistisk Føring - fra andres skyld til eget ansvar Af Christian Neerdal kaptajn, Logistikdivisionen Hærens Materielkommando Logistikken er en grundlæggende faktor i gennemførelsen af operationer. Det viser erfaringerne fra vore udsendte styrker.

De enkelte materielsystemer og planlægningen af logistikken bliver mere komplekse. Dette skyldes bl. a., at vi både anskaffer og leaser materiel, samt udliciterer logistiske opgaver til en mission.

Men man behøver ikke at være udsendt for at udøve Aktiv Logistisk Føring.

Aktiv Logistisk Føring er et me-

get passende udtryk for den adfærd, der udøves af den bredt tænkende leder.

I takt med udviklingen i samfundet, og i særdeleshed blandt Forsvarets utallige leverandører, må vi se os selv som en del af en omfattende forsyningskæde. Derfor skal alle chefer og førere udøve Aktiv Logistisk Føring.

Der er principielt ingen forskel på logistisk og operativ føring. Men når den virkelige verden melder sig, kan logistikken savne den operative førings overblik og indsigt i andres situation. På kamppladsen er vi vant til at støtte hinanden på alle niveauer under løsning af op-

gaver, fordi vi ved, at samarbejde er et succeskriterium.

I logistikkens verden og med udgangspunkt i forsyningskæden skal vi derfor tilpasse vores tanker og vaner til den operative verden.

Med indførelsen af Forsvarets Materielfaglige Informatiksystem (i daglig tale FORMAT) kan vi handle langt mere proaktivt end hidtil.

Alle Forsvarets materielbeholdninger kan nu synliggøres, hvorved vi relativt let kan tilvejebringe en manglende forsyningsgenstand.

Om nødvendigt kan der inddrages flere forvaltende myndigheder, f. eks. operativ kommando og materielkommando. På den måde, gennem samarbejde, udnyttes hele Forsvarets lagerkapacitet til gavn for den enkelte underafdeling.

Prioritering En anden parallel til den operative verden er princippet om at en enhed – når den er indsat i en afgørende kampmåde (dvs. angreb, forsvar eller udvigende kamp) – sætter egen kampkraft på spil.

Princippet gælder såvel personel som materiel.

Selv om man kan være i tvivl, når materiel sendes til reparation, så er dette princip aldrig i spil under øvelser, lige meget hvor realistisk øvelsen er. Tilsvarende er princippet kun sjældent i spil ved udsendte styrker. Det er uacceptabelt, når materiellet til tider belastes ud over smertegrænsen. Når materiellet belastes for hårdt øges risikoen for, at personel bringes i

Fra andres skyld til eget ansvar!

Side 8

HÆRNYT 2-2003

Infrastrukturprojekter i lejrene er teknisk komplicerede og stiller store krav til personellet.

fare, derudover belastes forsyningskæden, hvis materiellet bryder ned.

Hidtil har holdningen været, at den skadelidte om muligt får udleveret erstatningsmateriel til den fortsatte uddannelse eller operative indsættelse. Imidlertid er der ikke erstatningsmateriel i et større omfang, og så må andre lavere prioriterede enheder ofte afgive materiel.

Derfor rammer problemet dobbelt. Den logistisk aktive og ansvarlige fører bør tage sine forholdsregler herfor og undgå overbelastning af materiellet.

Tænk selv Det er ligeledes afgørende, at det

enkelte led i forsyningskæden skaber sig et overblik over et givet logistisk problem, samt vurderer egne handlemuligheder, inden et problem sendes videre.

For det sker ofte, at næste led i beslutnings-/forsyningskæden inddrages uden grund, og på et ufuldstændigt grundlag. Det er spild af de i forvejen knappe ressourcer.

Det understreger nødvendigheden af, at den logistiske planlægning skal koordineres med den operative planlægning.

Som tidligere nævnt bliver materiellet mere sofistikeret, og vi bliver til stadighed mere afhængige af materiellet, og at det virker!

Derfor er materielkapaciteten i stigende grad en styrende parameter for, hvad vi kan tillade os at gennemføre operativt.

I uddannelsessituationer bør der lægges større vægt på dette forhold.

Underafdelingen, og især dens førere, bør gennem indøvelse af faglige

situationsspil sikres en forståelse for, hvordan det logistiske system virker.

Ved forsyningskædens sidste led – Hærens Materielkommando – søger vi at udøve Aktiv Logistisk Føring på en række områder. Der udsendes hold til Hærens forvaltende myndigheder, dels for at undervise i anvendelsen af FORMAT, og dels for at gennemføre logistikspil. Formålet er at skabe den rette forståelse for den enkeltes rolle i forsyningskædens forskellige led.

Andre hold udsendes til de udsendte styrker for at drøfte aktuelle logistiske forhold og deltage i løsningen af problemområder. I perioder udsendes der også hold for at gennemføre tekniske modifikationer og byggemæssige arbejder ved styrkebidrag, der er udsendt eller er under klargøring til udsendelse.

Der skal hermed rettes en appel til alle om at tænke og handle i forsyningskædens bredere perspektiv med udgangspunkt i egne muligheder.

Samarbejde er nøglen til succes!

Et udsnit af forsyningskædespillet (Supply Chain Management), som Hærens Materielkommando gennemfører ved de forvaltende myndigheder.

HÆRNYT 2-2003

Side 9

Fotos: Kaptajn Mogens Vester

Ynglingen er en relativ ny bådtype i Forsvarets Mesterskaber i Sejlsport. Den er handy og manøvredygtig, og den sejler godt med sine tre sejl, storsejl, fok og spiler. Her klargøres bådene i Margretheholm Havn før mesterskaberne. I baggrunden til venstre skimtes krantårnet på Holmen.

Så til søs – hæren er gået i vandet…

Af Henning Ernst major, Jydske Dragonregiment Sejlsport blev i 2002, en værnsfælles aktivitet. Ved Forsvarets Mesterskaber i Sejlsport var der deltagelse fra både søværnet, hæren og flyvevåbnet.

I de netop afholdte udtagelsessejladser til Militært

Side 10

Nordisk Mesterskab i Finland og Military World Games 2003 i Italien var Hæren ligeledes godt repræsenteret med besætninger fra både DANILOG, Jydske Dragon Regiment og Lokalforsvarsregion København.

Udtagelsessejladserne blev arrangeret af Søværnets sejlsportsudvalg København, og sejladserne fandt sted på Øresund ud for Margretheholm i perioden 6. til HÆRNYT 2-2003

8. maj i bådtypen Yngling. Ynglingen blev i 2001 valgt som olympisk bådtype. Det er en mindre tre-personers kølbåd med storsejl, fok og spiler.

DANILOG-besætningen vandt guld ved Forsvars Mesterskabet i Sejlsport i 2002, og var på forhånd anset for at være en af favoritterne, men denne gang lykkedes det Søværnet at besætte de fire første pladser. Vinder blev besætningen fra Søværnets Operative Kommando, marinespecialist Vagn Marquardsen, rorsmand, senirsergent Ulrik Nielsen, midtergast, seniorsergent Klaus Juulsgaard, forgast, der med sejren kvalificerede sig til at repræsentere Danmark ved de

nordiske militære mesterskaber i år.

Allerede til august bliver der mulighed for revanche, idet Forsvarets Mesterskaberne i Sejlsport 2003 afvikles 19.-21. august på Margretheholm i København. Disse forsvarsmesterskaber vil samtidig være kvalifikationssejladser til det militære landshold i sejlads og dermed til Militært Nordisk Mesterskab 2004.

Andre sejlinteresserede militært ansatte i hæren kan henvende sig til den nærmeste idrætsforening med sejlsportsudvalg og her komme med i træning og kapsejladser.

Kontakt: DANILOG: Eli Grøndborg, DANILOG-L090 HSGS: Jens Allsing, HSGS-GSUA SIF FRH: Willy Kristiansen FLSFRH-2207 SIF ÅRH: Steen Rørbøk, SOK-AD111 SIF KOR: Wiggo Torlasiues, FLSKOR-MKT02 SIF KBH: Peter Ditmar, SMK-VT122 JDR: Henning Ernst, major, Værkstedsofficer

Dragoner i et for dem uvant element.

Trioen deltog for første gang i bådtypen Yngling, men sejlede alle otte sejladser hjem.

Besætningen bestod af major Henning Ernst, rorgænger, kaptajn Bert Freddy Evers, midtergast og kaptajn Mogens Vester, forgast.

HÆRNYT 2-2003

Side 11

Som en flok vrede hvepse kom helikopterne summende ind over landskabet til Flyvestation Karup. Foto: Fototjenesten Karup.

HFT-helikoptere giver Karup operativ status Af Kaj-Ivan Bæk journalist, major PIC/ST/HOK Mandag den 2. juni kl. ca. syv minutter i 12 fik Flyvestation Karup midt på den jyske hede atter operativ status. Netop da satte den første Fennec-helikopter fra Hærens Flyvetjeneste mederne på jorden, og i løbet af de næste minutter landede yderligere 16 helikoptere af typen Fennec og Hughes 500.

Kort forinden var en køretøjskolonne på ca. 50 køretøjer passeret gennem hovedvagten, og overflytningen af materiellet fra Flyvestation Vandel til Karup var dermed gennemført i store træk.

Selve den officielle overflytning sker den 1. juli, og derfor var det også en meget uformel stationschef, oberst Steen Ø. Nielsen, der iført flyvedragt og uden hue kunne byde HFT og chefen, oberstløjtnant Jannik Skov, velkommen til Karup. Han fandt dog skråhuen frem

til den korte velkomsttale, men ellers var stemningen, som den kendes fra flyvermiljøet, når piloter mødes.

Obersten glædede sig over atter at få fly på stationen og ønskede HFT velkommen til mange års samarbejde og mange »happy landings«. Fra at være navngivet som Hærens FLyvetjeneste skifter HFT den 1. juli til at have et ægte flyvernavn, nemlig Eskadrille 724.

Senere kommer redningseskadrillens Sikorsky-helikoptere til Karup, og endelig slutter søværnets Lynch sig til rotorflyene i Karup, så der fremover vil være omkring 50 helikoptere på stationen. Når der er tale om ca. 50, skal det forstås sådan, at der stadig vil være udstationeret redningshelikoptere på Skrydstrup, Aalborg og Værløse.

Men helikopternes nye hjemsted er altså Karup.

Chefen for Flyvestation Karup, oberst Stig Ø. Nielsen, bød i første omgang uofficielt velkommen til HFT, første del af den samlede danske helikopter-flåde, der skal samles i Karup.

Foto:

Side 12

HÆRNYT 2-2003

Pansret Mandskabs Vogn:

M113 klar i ny vægtklasse Af Stefan Wronski Teknikumingeniør, Panserteknisk Sektion Hærens Materielkommando Hæren står over for en ny æra med pansrede mandskabsvogne. Ikke sådan, at der er købt vildt og voldsomt, men den gamle og trofaste M113 har været gennem et fitness-kursus og er kommet ud på den anden side stærkere, mere smidig og alsidig end hidtil kendt.

Kort sagt: M113 er rykket et par vægtklasser op.

Opdateringsprogrammet af PMV M113 begynder ved Hærens Hovedværksted (HHV) i Hjørring, hvor køretøjerne skilles ad i atomer, og der foretages en sortering samt kontrol af de dele, som skal genbruges (GFE dele). Så bliver skroget sammen med GFE delene sendt til Flensburger Fahrzeugbau Gesellschaft, FFG, som forbereder og integrerer den nye powerpack og den nye undervogn. Inden vognen sendes videre bliver den ligeledes sandblæst, svejset og malet.

Den næste station i opdateringsprogrammet er hos HMK Industri A/S i Hjørring, som samler vognen og gennemfører omfattende test, inden vognen endeligt leveres tilbage til Hærens Materiel Kommando (HMAK). Til sidst monterer HHV nyt interiør, intern kommunikationsudstyr, radiorack samt fragmentationsbeskyttelses udstyr i alle vogne. Det er værd at bemærke, at dansk industri er involveret i et meget stort omfang.

Teknik G3 er betegnelsen for det tyske modifikationsprogram, som tilføjer PMV M113 større mobilitet i vægtklassen op til 15 ton. Vognen bliver udstyret med moderne powerpack, bremsesystem, kølesystem og opdateret undervogn, samt udvendige brændstoftanke.

Den nye powerpack består af en MTU 6V183TC22 motor med en effekt på 220 kW (godt 290 HK) og et drejningsmoment på 1360 Nm, næsten en fordobling af momentet i forhold til den gamle PMV M113 A1.

Motorer i samme serie er også monteret i Piranha III. Transmissionen er den topmoderne ZF LSG 1000 med seks fremadgående gear, to bakgear, samt hydrostatisk styring. Vognen er udstyret med rat i stedet for styrestænger, og hele styremekanismen understøttes hydraulisk, hvilket gør det let at køre med den nye G3.

G3 mobilitet og effektivitet er særdeles bemærkelsesværdig i forhold til den tidligere model A1, og samtidig er den moderne teknologi med til at reducere driftsomkostningerne.

PMV M113G3 DK, Lang King Size G3 er teknisk og logistisk næsten magen til den opdaterede version af M113 G3 DK. Forskellen mellem køretøjerne er, at den lange version er forsynet med et ekstra sæt vejhjul, som svarer til forlængelsen af skroget med 666 mm. Køretøjet får dermed en ca. 25 pct. større intern volumen (2m3), som der netop er brug for til transport af en infanterigruppes samlede udstyr. Vognene har samme tilladte totalvægt på 15 ton, idet de typevalgte bælter Diehl 513 er dimensionerende. G3 Lang opbygges og monteres, så den kan bruges af infanteri-, ingeniør- eller sanitetsgruppe.

HÆRNYT 2-2003

Drift I februar 2002 blev de første 49 G3 udleveret til Den Danske Internationale Brigade (DIB). De har med det samme vist deres kunnen under NATO øvelsen Strong Resolve i Polen, til soldaternes store tilfredshed. I øjeblikket råder DIB over 105 G3, som er opbygget i otte forskellige versioner. Alle 257 vogne forventes at være i drift ved udgangen af 2005.

Efter 30 års tjeneste er den opdaterede PMV M113 nu klar til et utal af forskellige opgaver både herhjemme og internationalt i de næste 20-25 år. Som et af Hærens vigtigste transportmidler kan man med stolthed sige, at den danske hær råder over en af verdens bedste versioner af M113, nemlig M113 G3 DK.

Bemærk blandt andet udvendige tanke og seks vejhjul.

Foto: HMAK.

Historie PMV M113 er en af de pansrede mandskabsvogne, der er bygget flest af i verden. Produktionen stammer tilbage fra tresserne, og der er bygget ca.

80.000 køretøjer på verdensplan. Ud af de ca. 660 køretøjer, som er blevet anskaffet til den danske hær, har man ladet 257 gennemgå en totalrenovering. De fordele, man opnår med opdateringsprogrammet, er for det første at forlænge køretøjets levetid med 20-25 år, for det andet at køretøjet kan køre på samme rute og med samme hastighed som middeltunge kampvogne, og for det tredje at en opdatering koster ca. en tredjedel af prisen i forhold til tilsvarende nye pansrede mandskabsvogne på hjul eller bælter.

I december 1998 blev der tegnet kontrakt med det tyske firma Flensburger Fahrzeugbau Gesellschaft (FFG) om opdatering af de første 97 stk.

PMV M113 til Den Danske Internationale Brigade (DIB). Året efter blev der indgået endnu en kontrakt med FFG om opdatering af yderligere 160 vogne. I juli 2002 udløste HMAK en option på anskaffelse af 70 stk. PMV M113 G3 DK, Lang, som indgår i den samlede opdaterede beholdning på 257 stk.

Side 13

En beboelsescontainer skulle slukkes. Den eneste adgangsvej var gennem taget.

Nysgerrighed førte til godt samarbejde Af Carsten R. Jensen kaptajnløjtnant Søværnets Teknikskole, Havarikursus

Da jeg, en kaptajnløjtnant i søværnet, pludselig befandt mig i en flyvemaskine fra Frankfurt på vej mod Zagreb iført grøn uniform, så opstod spørgsmålet »hvordan havnede jeg egentlig her?«.

Og da jeg så efter en lang rejse trådte ind i North Pole Barracks i Doboj i Bosnien og kunne se de forundrede udtryk i ansigterne på de danske og udenlandske soldater, da de betragtede mine og kollegernes maritime distinktioner, så vidste jeg godt, at de havde lyst til at stille et tilsvarende spørgsmål, nemlig »hvad laver I her?«

Side 14

Før Havarikursus Før Søværnets Teknikskole, Havarikursus fik opgaven med branduddannelse af røgdykkere og instruktører i hæren, blev uddannelserne købt i dyre domme hos Falck og beredskabscentre. Problemet med disse uddannelser var måske ikke så meget prisen; sikkerhed er som regel dyr, men mere at uddannelserne var forskellige. Brandfolkene blev uddannet på forskellige niveauer og arbejdede efter forskellige rutiner. Et væsentligt problem, når der er tale om teamwork som brandbekæmpelse.

Havarikursus fik besøg I sommeren 1997 kom Søværnets Teknikskole, Havarikursus så ind i billedet. Hærens Operative Kommando havde netop afsluttet et seminar på Flyvestation Skagen. Af nysgerrighed, eller måske for at foretage sig noget meningsfyldt på deres hjemtur, havde uddannelsessektionen ved Hærens Operative Kommando arrangeret et virksomhedsbesøg ved Havarikursus.

Uddannelsessektionen fik den obligatoriske rundvisning blandt faciliteterne, som blandt andet består af en røgdykkerbane, en brandplads til små brande, et skibsskrog og en brandruin. Alt sammen så godt som nyt, da skolen er opført i 1995.

Starten på samarbejdet Besøget ved Havarikursus førte til en officiel anmodning fra Hærens Operative Kommando til Søværnets Operative Kommando om at bistå i de fremtidige branduddannelser i hæren. Søværnets Operative Kommando var med på ideen.

Havarikursus fik besøg af personale fra de forskellige regimenter og en ny og spændende verden åbnede sig for brandafdelingen og dens instruktører.

Det var noget af en balancegang i forhold til andre uddannelser, indHÆRNYT 2-2003

Røgdykning med afblændet syn er lige så godt som at røgdykke i et røgfyldt lokale. Man kan ikke se noget under nogen omstændigheder.

kaldelse af reservepersonel og organisation af de aktuelle udstationeringer. En balancegang, hvor Hærens Operative Kommandos Uddannelsessektion har været en uvurderlig hjælp.

Uddannelse i Oksbøl I starten blev der undervist i to uddannelser; Indsatsledelse og Røgdykning. En yderligere uddannelse i Elementær Brandbekæmpelse er siden kommet til. Her undervises alt udsendt personel i brandens natur, brandtæpper og diverse håndslukkere.

Den elementære undervisning foregår under den missionsorienterede uddannelse. Havarikursus instruktører tager i den forbindelse til Oksbøl. Røgdykning og Indsatsledelse sker på Havarikursus.

Frem til 2003 har der været knap 800 kursister fra hæren igennem kurser ved Havarikursus.

Med fly til Zagreb Det var altså nysgerrighed fra Hærens Operative Kommandos Uddannelsessektion side, som førte til et veletableret samarbejde omkring branduddannelser i hæren, og til at jeg endte i flyveren mod Zagreb. Jeg var sammen med to instruktører på vej til lejrene ved SFOR og KFOR for at give brandberedskaberne deres vedligeholdende uddannelse. En vedligehol-

dende uddannelse der tager to dage, og som består af grundlæggende brandteori, gennemgang af beredskabets kompressor til røgdykkerluft, eftersøgning, praktisk røgdykning og indsatsledelse.

Søfolk i land Ved ankomst North Pole Barracks blev der selvfølgelig luret lidt, da der stod tre søfolk i porten. Der gik dog ikke længe, før det hele kørte på skinner.

De forskellige lejre har efterhånden opbygget et ganske godt brandberedskab. Fantasi og kreativitet har virkelig været på spil, når det gælder brandbiler, indretning af brandstationer og diverse hjælpemidler. Øvelsesfaciliterne mangler heller ikke noget. Man kan virkelig mærke motivationen, og at

de udsendte har forstået at justere det de har lært til de noget interimistiske kår, der nødvendigvis må være i en sådan lejr.

Hæren – et friskt pust Hvis det ikke skulle være skinnet igennem, så er vi ret glade for vores samarbejde med Hæren – ikke kun fordi »det giver brød på bordet«, men fordi hærens deltagelse har været et frisk pust i vores hverdag.

Jeg vil derfor afslutningsvis benytte lejligheden til at takke vores samarbejdspartnere i hæren, som alle har bidraget til det gode samarbejde.

Efterhånden som samarbejdet har udviklet sig, blev der henvist direkte til Havarikursus uddannelser i HOK BST vedr. brandberedskab i lejre for udsendte enheder. Samme bestemmelse indeholder en vedligeholdende uddannelse i missionsområdet midtvejs i udstationeringsperioden. Kurserne er:

Hver gang der er vedligeholdende brandbekæmpelse lægger der sig et sort røgtæppe i dalen ved Doboj.

HÆRNYT 2-2003

SHS 056 - Brandbekæmpelse DIB menige SHS 057 - Brandbekæmpelse DIB Indsatsleder SHS 058 - Brandbekæmpelse DIB Brandkaptajn

Side 15

Forberedelse:

»Næsten som sædvanlig« kunne man fristes til at sige. Materiel til den danske internationale styrke sejles til missionsområdet, mens personellet flyves ind. Det er en logistisk kraftanstrengelse, der gøres hver gang, men efterhånden sidder mange af problemløsningerne på rygraden.

Danskere i Edens Have Af IOSEK og LOGSEK Hærens Operative Kommando Folketingets beslutning om at yde et styrkebidrag til genopretning af fred og stabilitet i Irak efter krigen udløste omgående en lang række reaktioner i Forsvaret.

11. april iværksatte Forsvarschefen klargøring af materiel til styrken, og kort tid efter blev ordre om at opstille og samle styrken givet.

Det medførte, at der blandt andet skulle indkaldes soldater på en reaktionsstyrkekontrakt. Det var samtidig ordre om iværksættelse af vaccination, bl. a. mod miltbrand (anthrax). Det var klart fra begyndelsen af overvejelserne for et styrkebidrag til Irak, at netop miltbrandsvaccinationen, der kræver tre vaccinationer over seks uger, før den er effektiv, ville blive en styrende parameter i relation til klargøring

Side 16

af personellet.

Styrken blev opstillet den 22. april og allerede 23. april mødte aktiveret personel. Supplerende uddannelse blev gennemført ved opstillende myndigheder indtil 2. maj. Herefter blev der gennemført regimentsledet missionsorienteret uddannelse efterfulgt af DIB-ledet missionsorienteret uddannelse efter stationsprincippet for Det Danske Kontingent til Irak (DANCON/IRAK), som styrken benævnes, samt en feltøvelse i Oksbøl-terrænet. I bund og grund den samme uddannelse som vi alle kender fra forberedelse af enheder til udsendelse.

Et væsentligt aspekt ved denne operation er dog, at alt materiel skulle pakkes og klargøres til skibstransport og det ville derfor ikke være til rådighed i store dele af personellets klargøringsperiode.

Skibene afgik fra Danmark natten

mellem 12. og 13. maj.

Samme dag som styrken blev formeret startede repræsentanter fra Forsvarskommandoen (FKO), Hærens Operative Kommando (HOK), Det Danske Internationale Logistikcenter (DANILOG) og chefen for det danske kontingent (CH/DANCON) en fact finding tour til Irak for at få indledende aftaler på plads med de engelske enheder som DANCON skulle arbejde sammen med og afløse. Fact finding tour blev i perioden 7.-13. maj fulgt op af chef-rekognoscering til området. Et af de væsentlige punkter på denne rekognoscering var fastlæggelse af lejrenes placering til såvel bataljonen som til nationale støtte element. Af denne grund var der på rekognosceringen deltagere fra Forsvarets Bygningstjeneste samt det Ingeniørdetachement der skulle bygge lejrene.

HÆRNYT 2-2003

Foto

Af bemærkningerne til Folketingets beslutning hedder det bl.a.: »Regeringen lægger vægt på, at en sikringsstyrke vil være nødvendig for at understøtte og sikre det internationale nødhjælpsarbejde, ligesom styrken vil være en forudsætning for, at genopbygningen af landet kan indledes. Sikringsstyrken vil således medvirke til at fremskynde etableringen af et fredeligt og stabilt Irak til gavn for hele den irakiske befolkning, herunder også tilbagevendende flygtninge og internt fordrevne.

Om styrkens sammensætning hedder det samme sted: »Det danske styrkebidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak vil omfatte en let opklaringseskadron, stabs- og forbindelsespersonel, et stabs- og logistikdetachement, en sanitetsdeling, en ammunitions- og minerydningssektion, en enhed til civilt, militært samarbejde (CIMIC), et specialstyrkedetachement m.h.p. beskyttelse af de udsendte danske enheder, samt et nationalt støtteelement, i alt op til ca. 380 personer. Desuden et ingeniørdetachement i en kortere periode til etablering og nedtagning af lejr mv.

En let opklaringseskadron kan støtte humanitære operationer, løse sikringsopgaver, overvåge operationsområder, inspicere irakiske installationer og militære

HÆRNYT 2-2003

FTV

enheder samt udføre eskorte, herunder af forsynings- og nødhjælpskolonner.

En enhed til civilt militært samarbejde (CIMIC) kan støtte opklaringseskadronens opgaveløsning. Desuden vil enheden kunne skabe tillid mellem civilbefolkning og de danske styrker gennem kontakt med civile myndigheder og diverse hjælpeorganisationer, der arbejder i området.

Ammunitions- og minerydningsbidraget vil primært kunne løse opgaver til støtte for det samlede danske bidrag.

Sanitetsdelingen kan virke som lægepraksis for egen enhed og for lokalbefolkningen, indlægge op til 20 patienter og behandle lettere skader og sygdomme, visitere patienter til anden behandling samt samarbejde med lokale sygehuse og sundhedsmyndigheder.

Et mindre specialstyrkebidrag vil foruden beskyttelse af de udsendte danske enheder kunne varetage andre beskyttelsesopgaver, herunder personbeskyttelse, samt informationsindhentning, forbindelsesvirksomhed og monitering. Specialstyrkebidraget forudses reduceret i takt med, at behovet mindskes.« På baggrund af bl. a. fact-finding, er der sket mindre justeringer af organisationen, som dog sker inden for Folketingsbeslutningens rammer. ❑

Side 17

Forsvarets Bygningstjeneste foretog miljøundersøgelser på stedet og kunne således hurtigt give et »go« eller »no go« for det påtænkte område. Chefen for recognosceringsholdet gav også deltagerne et indtryk af de ekstreme forhold DANCON skal operere under. Det bliver op til 55-60 grader varmt i det sydlige Irak om sommeren.

I koordination med de englændere, DANCON skal underlægges, blev det derfor aftalt, at der efter ankomst gennemføres ca. én uges akklimatisering i Kuwait forud for DANCON ankomst. Stedet er en engelsk transitlejr med plads til 5000 mand. Under akklimatiseringsfasen gennemføres bl. a. indskydning af gevær, sproguddannelse og uddannelse i mine-awareness.

Mine-awareness gennemføres af englænderne med kendskab til hvilke typer miner og UXO (Unexploded Ordnance), der findes i DANCON ansvarsområde.

I Edens Have Det blev besluttet at styrken indsættes i et ansvarsområde nord for Basra, omkring byen Al Qurnah,

hvor floderne Eufrat og Tigris løber sammen. Området er kendt fra Det gamle Testamente som det sted, hvor Edens Have lå, hvorfor lejren, der etableres til hovedstyrken, benævnes »Camp Eden«. Det nationale støtteelement placeres SW for Basra i »Camp Yggdrasil« (Verdenstræet i nordisk mytologi).

Litauen viste interesse for deltagelse under dansk flag og bidrager med en forstærket infanterideling.

I øjeblikket er det uvist om der vil komme bidrag fra andre lande, men det vil være muligt at indarbejde bidrag i størrelsesordenen indtil en underafdeling, uden at organisationen skal ændres væsentligt.

Allerede kort efter deployering viste det sig, at den frygtede klimapåvirkning er et reelt problem for såvel personel som materiel.

Varmegrader på 56 grader celsius er mere, end de fleste kan klare uden en længere tilvænningsperiode. Derfor foregår arbejdet med indretning af lejre m. v. i et nedsat tempo i begyndelsen, ligesom der så vidt muligt ikke arbejdes i middagstimerne.

Temperaturen og sandstormene

har også vist sig at være en udfordring for det medbragte materiel.

Endvidere viste det sig på styrkens første dag i ansvarsområdet, at der var brug for at anvende magt. En bevæbnet og truende iraker, der overhørte fire advarselsskud, blev skudt af en soldat i DANCON. Logistiske forhold De logistiske opgaver i forbindelse med indsættelsen af DANCON/IRAK var ganske omfattende og bød på en del spændende udfordringer for alle involverede.

Udover opbygning og klargøring af styrken i Danmark, skulle styrken deployeres over en meget stor afstand og – efter ankomst til området – etablere egne lejre på bar mark. Endelig skulle der etableres sikkert virkende genforsynings- og evakueringsveje til/fra området, så dette var på plads, når styrken ankom til området.

Som et led i den indledende planlægning blev der dels truffet aftale med englænderne vedr. de områder, hvor de kunne støtte os og dels etableret aftaler om støtte fra civile leverandør (Danish Camp

Udrejsen til Irak fra Karup var omgæret af mediernes uforfalskede interesse. Alt hvad der kunne gå af tv, radio og skrivende presse var til stede ved afgangen. Familierne havde taget afsked tidligere, så de påprørende var fredet for pressens interesse.

Foto: K.-I. Bæk.

Side 18

HÆRNYT 2-2003

En af de danskere, der glædede sig til gensynet med Irak var major P. H. Jessen, der er CH/E på hold I. Det er ikke fordi han frygter kulden i ørkenen, at han absolut skal have sin gamle koger med – han kan simpelthen bare ikke undvære den.

Foto: K.-I. Bæk.

Supply) af for eksempel fødevarer, kantinevarer etc. til styrken i området. Herudover skulle der udarbejdes aftaler med Kuwait vedrørende de legale forhold for styrkens transit gennem Kuwait og anvendelsen af Kuwait som generel adgangsvej for forsyninger og personel til Irak.

De praktiske logistiske opgaver i relation til DANCON/IRAK indledtes med den opbygning af enhederne, der finder sted i Danmark. På det materielmæssige område skulle de opstillende myndigheder samle og klargøre materiel og køretøjer til DANCON/IRAK, incl. reservebeholdninger, så enhederne kan være selvforsynende i op til 30 dage.

Da enhedernes materiel og køretøjer skulle deployere fra Danmark allerede fra 9. maj 2003 var der – efter iværksættelse af de detaljerede militære forberedelser – en travl periode for Hærens skoler og for de opstillende myndigheder.

Når styrken er på plads i Irak gennemføres national genforsyning fra DANILOG til det danske støtteelement, idet genforsyningen kan gennemføres enten ved fly- eller skibstransport. Genforsyning med skib gennemføres ugentligt med civil transportør, ankomst Kuwait havn 25-0 dage senere. Våben, farligt gods, prioriteret og klassificeret materiel kan transporteres med flyvevåbenets C-130, ligesom der er mulighed for situationsbestemt at trække på transportstøtte fra englænderne. Det danske støtteelement modtager forsyningerne i Kuwait og er ansvarlig for den videre transport op til området.

Deployeringen af DANCON/IRAK Deployeringen af enhederne til Irak var lidt atypisk i forhold til tidligere deployeringsopgaver, idet planlægning og udførelse denne gang i større grad end tidligere blev udført i samarbejde mellem Hærens Operative Kommando, Søværnets Operative Kommando (SOK) og Flyvertaktisk Kommando (FTK).

HOK havde det overordnede ansvar for deployeringen og blev i planlægning og udførelse støttet af de øvrige operative kommandoer. Dette skyldes bl.a. at Danmark for første gang benyttede det nye ARK-koncept, der har sit udspring i en hensigtserklæring på NATO-topmødet i Prag i november 2002 vedrørende tilvejebringelse af strategisk søtransportkapacitet.

Danmark har nu for min. to år charteret skibstransportkapacitet, der kan stilles til rådighed for NATO, hvis Danmark ikke selv har behov for at anvende skibet.

SOK har ansvaret for den daglige anvendelse af skibet, og der har således været tæt koordination med SOK vedrørende skibstransporten.

Indskibning af materiel til Kuwait blev gennemført fra fire danske havne: Rønne, Korsør, Kalundborg og Ålborg i perioden 9.-12. maj. Der blev anvendt to skibe til deployeringen, og de ankom til Kuwait havn i begyndelsen af juni. Personellet deployerede til KuHÆRNYT 2-2003

wait den 2. og 4. juni.

I hele planlægningsperioden støttede Flyver Taktisk Kommando med transport af rekognoscerings-teams m.v. og under selve deployeringen støttede FTK med militær flytransport fra Rønne til Karup, idet styrken fløj fra Flyvestation Karup. De civile fly til de i alt 486 soldater (heraf 44 litauere) blev tilvejebragt af Flyvevåbnet via DFDS Transport A/S. Den samlede godsmængde løb op i mere 269 køretøjer af forskellig slags og ca. 570 stk. 20" containere med en gennemsnitsvægt på 10 tons – og i forskellige variationer. Dette gods blev deployeret ca. 5500 km med skib til Kuwait og herfra ad landevej, ca. 225 km., til ansvarsområdet i Irak.

DANILOG (12 Host Nation & Rear Support Battalion) blev i lighed med tidligere deployeringer pålagt den detaljerede planlægning og gennemførelse af deployeringen startende med Loading Conferences i Vordingborg, indskibning af materiel og køretøjer, flytransport af personel og sidst, men ikke mindst, modtagelsen af styrken i Kuwait og støtte til forskydningen af DANCON/IRAK ind i Irak, således at DANCON helt efter planen overtog ansvaret for eget områdt den 12. juni.

Afslutning Opstilling, klargøring og udsendelse af DANCON/IRAK har været en stor opgave for Hæren. En opgave løst under stærkt tidspres, men som er løst tilfredsstillende takket være en helhjertet indsats fra alle involverede.

Enheden er foreløbigt udsendt i indtil seks måneder, og Hærnyt vil følge indsættelsen i Irak med reportager fra DANCON/IRAK dagligdag.

Side 19

Indvielse af nyt byggeri ved stab Hærens Operative Kommando Af Kim Grünberger major, PIO HOK Hærens Operative Kommando i Karup har fået nye bygninger til dele af staben. Indvielsen fandt sted 26. juni.

Cirka 30 særligt indbudte gæster var inviteret til at markere dagen sammen med medarbejdere i staben.

Forsvarschefen general H. J. Helsø nævnte i sin tale under indvielsen, at når man ser på det færdige byggeri, kan man se, at det harmonerer godt med de omkringliggende bygninger, og etablissementet fremtræder som en integreret del i den samlede bygningsmasse. Dette så Forsvarschefen som et resultatet af det gode samspil, der har været mellem brugerne og Forsvarets Bygningstjeneste.

Forsvarschefen benyttede lejligheden til at rette en stor tak til Forsvarets Bygningstjeneste for såvel projektering som gennemførelse af et flot og velgennemført arbejde.

Dette på trods af de mange vanskelige forhold, der har måttet tages i betragtning ved gennemførelse af netop dette byggeprojekt.

Herefter overdrog Forsvarschefen byggeriet til chefen for Hærens Operative Kommando, Generalmajor P. Kiærskou Denne nævnte i sin tale, at hensigten med det nye byggeri er at

samle stabens afdelinger og sektioner i færre og mere tidssvarende bygninger samt at give staben bedre opholds- og mødefaciliteter.

Dette blev ikke tilgodeset i tilstrækkeligt omfang, da Hærens Operative Kommando i begyndelsen af 1990’erne flyttede fra Århus til Karup.

Byggeprogrammet har bl.a. fokuseret på at opnå tilfredsstillende funktionssammenhænge mellem indbyrdes afhængige afdelinger og en mere optimal udnyttelse af de rådige ressourcer til nybyggeri.

Der er i forbindelse med implementering af »DO-IT«-koncepten (Domicilering- Organisation- Informationsteknologi), som sigter på at udnytte arbejdspladsens menneskelige ressourcer bedst muligt,

anlagt en anden og mere central koncept for fælles faciliteter.

Gennem en længere periode har medarbejderne ved stab Hærens Operative Kommando med spænding fulgt byggeprojektet, der langsomt, men sikkert har taget form. Komplekset består af en hovedbygning og et cafeteria med mødelokaler og omklædningsrum, der står i smuk harmoni med den eksisterende bygningsmasse.

Midt i maj startede indflytningen i de nye bygninger. Dette var samtidig starten på en kædereaktion omfattende renovering af eksisterende bygninger og flytning af medarbejdede. Denne proces fortsætter indtil hovedkvarteret fremstår som et sammenhængende bygningskompleks.

De nye kontorlokaler er tilgodeset med store lysåbninger, så edb-skærme skal placeres med omhu.

Side 20

HÆRNYT 2-2003

Artiklens forfatter ved siden af »det store øre«, der kan lytte P3 ned til de udsendte i Afghanistan. Forløbig modtages signalet sendt fra en bilradio via satellit. DR har lovet at forbedre sendekvaliteten, så P3 kan høres ud i en radius af 12 km fra parabolen.

Parabol henter dansk P3 ned i Afghanistan Af S. L. Pedersen oversergent, leder af COMMCEN ved DANCON/ISAF. Det danske bidrag til ISAF i Afghanistan på ca. 50 mand har for kort tid siden fået et stort ønske opfyldt ved hjælp af en parabol, en bilradio og en satellit!

Afstanden fra lejren og hjem til Danmark er på ca. 6400 km, og derfor er der ikke umiddelbart mulighed for at høre og se dansk radio og TV. For dog at kunne få lidt nyheder fra Danmark, sender Forsvarskommandoen og DANILOG nyhedsoversigter fra aviserne ned til DANCON på fax. Der er også rådighed over en parabol, således at soldaterne kan se CNN og BBC, og tyskerne i lejren har lavet en lokal radiostation, så man kan høre nyheHÆRNYT 2-2003

der på tysk samt musik.

DANCON har gennem længere tid imidlertid haft et ønske om at kunne modtage nyhederne fra Danmark via DR P3. Første gang Hæren prøvede at sende P3 ud i et missionsområde, skete da SHIRBRIG var udsendt til Eritrea i Afrika. Og det er på samme måde, at vi i DANCON/ISAF i dag kan tage P3 i Afghanistan ved hjælp fra Hærens Operative Kommando og Danmarks Radio.

I Danmark sender DR signalet fra en bilradio over en satellit og ned til kommunikationscentret ved DANCON, hvor det kommer med en ubetydelig forsinkelse. Fra COMMCEN er der trukket et kabel til et stereoanlæg i det fælles opholdslokale VALHAL, hvor alle nu kan høre P3. Og ikke nok med det, Danmarks Radio har lovet kontin-

gentet en rigtig sender, så signalet kan nå ud til en større kreds. Man vil derefter ikke kun kunne høre P3 i ét telt, men i hele lejren og ud til en afstand på ca.12 km, til stor glæde for andre danskere i Kabul området, herunder den danske repræsentation.

Kollegaer fra andre nationer kan naturligvis også benytte sig af muligheden for bl. a. at høre lidt musik. Den eneste forskel er, at man hernede skal indstille sin radio på 94 Mhz i stedet for de normale frekvenser i Danmark.

Dette kunne ikke lade sig gøre uden HOK og Danmarks Radio, så tak for velvillig støtte til dette projekt til glæde for en lille flok danskere langt fra hjemlandet og uden de store muligheder for adspredelse.

Side 21

Tragisk ulykke i Kabul satte fokus på sikkerhed Af J. Lønborg major, IO03 Den tragiske eksplosionsulykke i Afghanistan i fjor, hvor såvel danske som tyske soldater omkom, har foranlediget at sikkerhedsbestemmelserne i forbindelse med ammunitionsrydning er blevet taget grundigt op til eftersyn. Dette har umiddelbart medført en række tiltag, som skulle betyde, at en lignende ulykke ikke kan indtræffe igen, i hvert tilfælde ikke under de samme omstændigheder. I det efterfølgende er der lavet status over forløbet frem til nu, hvor vi står med konklusionen på en række overvejelser om, hvordan vi fremover sikrer en fortsat høj standard i uddannelsen af ammunitionsryddere.

Efter at have modtaget »Kabulrapporten« den 19. november 2002 udsendte Hærens Operative Kommando en række umiddelbare direktiver til alle udsendte enheder.

Disse omfattede blandt andet, at et ammunitionsrydningshold skal være rent nationalt og at afgivelse af arbejdsmandskab til en ammunitionsrydningsopgave kun kan ske under kommando af en dansk fører, der er uddannet ammunitionsrydder.

Hærens myndigheder er efterfølgende blevet pålagt at uddrage de relevante sikkerhedsmæssige »Lessons Learned« af generel karakter indenfor eget område og inddrage disse i den daglige uddannelse.

Der blev desuden nedsat en arbejdsgruppe under stab Hærens Operative Kommando med repræsentanter fra Ingeniørregimentet, Hærens Ingeniør- & ABC-skole (HIAS), Hærens Materielkommando, Flyvertaktisk Kommando, Søværnets Operative Kommando og Forsvarsakademiet, der arbejder med de videre fremadrettede tiltag.

Det videre arbejde Den nedsatte arbejdsgruppe har gennemgået rapporten og dens anbefalinger nøje og på en række områder set på, om de gældende be-

Side 22

stemmelser, procedurer, uddannelse m. m. bør ændres eller forbedres.

Bestemmelser og procedurer HIAS har gennemgået samtlige sikkerhedsbestemmelser inden for ammunitionsrydning og der har ikke været anledning til at justere disse.

Der er dog klarlagt et behov for at tydeliggøre enkelte område, så som de vilkår, hvorunder samarbejde med udenlandske EOD-enheder kan ske, samt en præcisering at autorisationen til at udføre »egalisering« eller »Free From Explosives« som nævnt i Kabul-rapporten.

Desuden har HIAS set på, hvorledes man har kunnet tydeliggøre de trin-for-trin procedurer, der skal følges under rydning af ammunition. Dette har medført et forslag til justering af ammunitionsrydningsreglementet, der forventes udsendt i august i år.

Inden for NATO er der iværksat et arbejde med at fastlægge fælles NATO procedurer på området, og det første forslag vedrørende fælles sikkerhedsbestemmelser og principper for ammunitionsrydning er p. t. til høring ved nationerne.

Uddannelse En række tiltag på uddannelsesområdet er under overvejelse, herunde, om de eksisterende kurser skal revideres, om der skal etableres yderligere kurser, og hvorledes man kan fastholde en høj standard hos de lærerkræfter, der underviser på ammunitionsrydningskurserne. Dette arbejde er ikke afsluttet, men eksempelvis overvejes der en modulopbygning af uddannelserne, således at eleven gives bedre mulighed for fordybelse og rutinering.

Der ses også på den interne instruktøruddannelse af lærerkræfterne på ammunitionsrydningsuddannelserne evt. ved en deltagelse på andre landes kurser med henblik på at opnå øget viden og kompetence på området.

Der er desuden, ud over det allerede eksisterende samarbejde, iværksat en koordination mellem de tre værn. Her ses bl. a. på muligheden for at etablere en fælles uddannelses- og øvelsesmaterielsamling og evt. etablere en fælles informationskapacitet for at kunne bearbejde relevant information om mine- og ammunitionstruslen i nuværende og potentielle missionsområder for danske enheder. Disse informationer skal så anvendes til brug for bl. a. den missionsorienterede uddannelse og Mine Risk Training.

Med henblik på at give EODholdføreren i felten et så godt beslutningsgrundlag som muligt, arbejdes der p. t. på at supplere de nuværende tekniske »papirudgaver« af ammunitionsrydningsoplysninger med et elektronisk baseret EOD-informationssystem. HIAS påregner i denne forbindelse at indlede en evalueringsperiode af det Svenske system »EOD Information System« i andet halvår 2003.

Konklusion Ulykken i Kabul har, på en tragisk baggrund, givet alle i Hæren og Forsvaret en påmindelse om, at vore sikkerhedsbestemmelser er absolut nødvendige og skal følges for at sikre såvel personel som materiel.

Kabulrapporten og dens anbefalinger har således været en god anledning til at gennemgå bestemmelser, uddannelse m. m. Denne gennemgang har, som det fremgår, ikke påvist mangler i bestemmelserne, men har medført en række overvejelser om, hvorledes uddannelse m. m. kan styrkes.

HÆRNYT 2-2003

Nye ansigter Gennem foråret og sommeren er der sket en række rokeringer på chefposterne ved henholdsvis regimenter og brigader. Vi bringer her de nye ansigter og deres nye tilhørsforhold.

Oberst V. P. Kahle, DAR.

Oberst W. Iversen 3. Jyske Brigade Oberst N. H. Bundsgaard, 1 Jyske Brigade.

Oberst N. E. Svennesen, DANILOG

Oberst K. Mosgaard, JDR

Oberst F. H. Bertelsen, Hærens Officersskole.

HÆRNYT 2-2003

Side 23

Af Kaj-Ivan Bæk journalist, major PIC/ST/HOK 6. maj 1953 drog de første dragoner ind i Holstebro efter en 100 kilometer tur på landevejen fra Randers. 50 år senere holdt de to parter »guldbryllup« i et forhold, der næsten kun har budt på gode oplevelser.

En af de, der endnu husker, hvordan dragonerne kom til Holstebro, er Holstebro Dagblads redaktør (nu emeritus), Knud Erik Nielsen. Som ung og ildsprudlende journalist vil-

le han naturligvis have sin »egen« historie om dragonerne, og han var tidligt om morgenen kørt ad Viborg til for at møde motorkolonnen et eller andet sted uden for Holstebro på hovedvej 16. Med sig havde han sin tro følgesvend gennem mange år, pressefotograf Boris Andersen. Han fortæller: - Vi var kommet et godt stykke uden for Holstebro, da vi fik øje på kolonnen. Jeg tænkte, at hvis vi skulle have fat på dem, så måtte de jo gøre holdt, så vi stod simpelthen ud på vejen og standsede

Jydske Dragonregiment og Holstebro har holdt Guldbryllup kolonnen. Det var måske lidt usædvanligt, men den forreste jeep standsede og ud sprang en – skulle det vise sig senere – meget venlig officer.

Han præsenterede sig som Svend Kiærskou, og han havde åbenbart tid til at slå en sludder af, for det lykkedes da både at få lavet et lille interview, at få samlet nogle tilfældige børn i nærheden til et billede sammen med soldaterne og få dem sendt videre til Holstebro uden problemer.

Det blev starten på et livslangt venskab mellem ritmester Kiærskou (afdød far til nuværende chef Hærens Operative Kommando) og journalist Nielsen, for allerede samme jul var de to igen på banen til gavn for dra-

Side 24

HÆRNYT 2-2003

gonerne og fornøjelse for byens borgere (og måske også nogle enkelte unge piger).

- Dragonkasernen var ikke helt færdig og soldaterne boede under usle vilkår i garageområderne. Det syntes hverken Kiærskou eller jeg var særligt rart, og da slet ikke i julen 1953, siger Knud Erik Nielsen.

- Så vi lavede en historie i Dagbladet om de hjemløse soldaters juleaften, og pokker tage mig om ikke alle soldater med undtagelse af vagten blev afsat til en Holstebro-familie denne juleaften.

Gennem årene fulgte Knud Erik Nielsen og Boris Andersen dragonerne i tykt og tyndt, og nogle dage før jubilæet fandt regimentet anledning til at udnævne Jydske Dragonregiments »personlige krigskorrespondent« til Æresdragon, en titel der ikke kunne være mere velplaceret, da der nok ikke er noget regiment i Danmark, der har fået en bedre og mere forsvarsvenlig dækning end »Nielsens dragonregiment«.

og modtagelse på rådhuset (her over) af borgmester Arne Lægaard (billedet modsatte side). Desuden var der arrangeret masser af aktiviteter ved Musikteatret med en Base Camp som udgangspunkt. Her kunne man se totalforsvarselementerne, gamle dragonkøretøjer blandet med nutidige opklaringskøretøjer og kampvogn Leopard, samt i forbindelse med paraden ridende dragoner og dragonforeningernes

imponerende faneborg.

Lørdag aften var byen vært ved en gigantisk jubilæumsfest i Musikteatret, hvor repræsentanter for by og regiment hyggede sig og udvekslede erindringer.

Blot synd, at byen havde glemt at invitere ham, der med sikkerhed kunne have fortalt de fleste gode historier om by og regiment: Den nyudnævnte Æresdragon!

Fest og parade Selve guldbrylluppet blev fejret med åbent hus på Dragonkasernen, parademarch gennem Holstebro HÆRNYT 2-2003

Side 25

På vej mod fælles IT-drift i forsvaret Af Jørgen E. Lund, major, HMAK

Claus Mosbæk, major, HOK. I det nuværende forsvarsforlig indgår et direktiv om, at hele forsvaret skal have en koncernfælles driftsstruktur. For at skaffe forudsætningerne på banen, er der derfor oprettet en projektorganisation, der specifikt skal kulegrave teknologierne, der kan lægges til grund for

en sådan struktur. Projektorganisationen er blevet døbt Projektorganisation Koncernfælles Driftsmyndighed (POKDM). Projektorganisationen er i opbygningsfasen, der løber frem til den 30. juni 2004 og organisatorisk forankret som en afdeling under Forsvarskommandoens Informatikstab.

Opgaver for POKDM POKDM er etableret med det formål at sikre en ensartet og forbed-

I Aftale om Forsvarets Ordning 2000-2004 indgår, at der skal ske en centralisering af informatikstrukturen. På den baggrund nedsatte Forsvarskommandoen en implementeringsgruppe, der skulle tilvejebringe et grundlag for en koncernfælles IT-driftsstruktur.

Forud herfor var der gennemført en teknologiudredning, der skulle redegøre for et antal områder i relation til en kommende koncernfælles IT-driftsstruktur.

I november 2001 forelå der et udkast til implementeringsplan. Efter høring ved niveau-II myndighederne, blev et justeret oplæg udarbejdet i juli 2002. Dette oplæg er efterfølgende blevet godkendt af Forsvarsministeriet og udgør således grundlaget for etableringen af den koncernfælles IT-driftsstruktur.

Side 26

ret styring og udnyttelse af ressourcerne. Dette gøres dels ved at centralisere de væsentligste styringsfunktioner , dels ved at etablere et centralt driftscenter (CDRC), der kan varetage størstedelen af den driftsfunktion, der i dag varetages decentralt.

POKDM vil derfor i løbet af de næste ca. halvandet år overtage en række IT-driftsopgaver fra Forsvarskommandoens underlagte myndigheder, herunder brugersupporten som samles for alle brugere i et såkaldt »single point of contact«.

Det er ambitionen, at servicen overfor brugerne skal fastholdes på et højt niveau.

POKDM og CDRC etableres i Vedbæk-området under størst mulig udnyttelse af eksisterende faciliteter ved bl.a. Forsvarets Informatiktjeneste. En forudsætning for centralisering af IT-driften er, at der gennemføres en teknologisk opdatering af FIIN-infrastrukturen og udrulning af Windows 2000 på alle servere og arbejdspladser. Denne HÆRNYT 2-2003

opgave er pålagt FIT i koordination med POKDM øvrige aktiviteter.

Centralisering = reduktioner?

Et ofte gentaget spørgsmål ved iværksættelse af centralisering er, vil det her ikke komme til at medføre reduktioner på personelmrådet? Der er i projektet ikke lagt op til, at det skal medføre personelreduktioner.

POKDM vil i sin endelige form komme til at omfatte 174 personer.

En del af disse vil kunne forblive på deres nuværende tjenestesteder, og således fungere som »virtuelle« POKDM medarbejdere. Antallet af disse er dog endnu ikke afgjort. Medarbejderne ved POKDM vil for størstedelen komme fra Forsvarets Informatiktjeneste, men også Forsvarets niveau-II myndigheder, Hjemmeværnet og Forsvarsstaben skal bidrage med personel.

Hæren skal afgive 40 normer til KDM. Hærens Operative Kommando og Hærens Materielkommando har aftalt en fordeling på 34/6.

POKDM er startet De første medarbejdere i POKDM – i alt 19 personer – mødte ved POKDM i november 2002. Det drejede sig bl. a. om seks kontaktpersoner. HOK og HMAK har hver deres kontaktperson ved POKDM. Kontaktpersonerne har en meget central rolle i projektet. De bidra-

ger med viden om myndighedernes nuværende situation og behov, og varetager den daglige kontakt mellem POKDM og myndighederne.

Endvidere er der tilgået medarbejdere til kompetenceopbygning i det kommende IT Servicecenter (Help Desk), og medarbejdere, der bistår Forsvarets Informatik Tjeneste (FIT) med den teknologiske opdatering af IT infrastrukturen.

Både HOK og HMAK bidrager med personel til denne opgave.

Det resterende personel vil tilgå successivt i takt med, at POKDM overtager IT-driftopgaver fra myndighederne.

Overordnet styring I forbindelse med etableringen af POKDM er der etableret en styregruppe med reference til Chefen for Forsvarskommandoens Informatikstab. I styregruppen indgår relevante afdelings- eller sektionschefer fra Forsvarsstaben og Forsvarets Informatiktjeneste. Styregruppen har som overordnet opgave at iværksætte udarbejdelsen af konkrete planer og oplæg til praktisk implementering af styringsinteressante aspekter af det samlede projekt.

Der er endvidere etableret en koordinationsgruppe med reference til Chefen for FKO Informatikstab. I koordinationsgruppen indgår myndighedsrepræsentanter for

Forsvarskommandoens underlagte myndigheder, samt myndighedsrepræsentanter for øvrige berørte myndigheder inden for ministerområdet efter behov. Koordinationsgruppen har bl.a. til opgave at koordinere myndighedernes aktiviteter i forbindelse med etableringen af det Centrale Driftscenter.

HOK myndighedsområde Til at varetage implementeringen i HOK myndighedsområde er der nedsat en projektimplementeringsgruppe. I implementeringsgruppen indgår repræsentanter fra resortsektioner i HOK og HOK kontaktperson i POKDM. Senere er gruppen blevet udvidet med en repræsentant fra HMAK. Information om KDM Information vedrørende POKDM varetages på FKO niveau. Dette sker bl. a. ved udsendelse af nyhedsbreve, ligesom der kan hentes informationer på KDM hjemmeside, der ligger på forsvarets infoserver (FSV13), under »Myndigheder og Projektorganisationer« og derefter under »Projektorganisationer«.

Denne mulighed eksisterer dog kun for forsvarets eget personel.

For HOK’s vedkommende varetages informationen bl. a. ved formidling af information fra KDM og orientering i diverse samarbejdsudvalg.

Projektchef

HÆRNYT 2-2003

Side 27

Ny kampstøvle Som det tidligere er skrevet i Hærnyt, så er tiden inde til at lade Kampstøvle M/58 afløse.

Efter at afprøvningen er afsluttet er det nu besluttet, hvilken støvletype med tilhørende sokker, der skal udgøre fremtidens kampstøvlesystem.

Rigtig mange nuværende og tidligere soldater forbinder Kampstøvle M/58 med strabadserne i felten, så holdningerne til denne bedagede støvle er stærke og mangfoldige.

Nogle vil måske hævde, at verden ikke længere er den samme, når denne støvle ikke længere udleveres til tjenestegørende personel.

Det forhold, at støvlen har været i aktiv tjeneste i 45 år, bekræfter at støvlens konstruktion har været i orden. Imidlertid er der et par svagheder, som har foranlediget, at en ny model skal indføres.

Der er derfor blevet udarbejdet nye operative brugerkrav ved Hærens Kampskole (HKS) foranstaltning.

Disse brugerkrav er godkendt ved Hærens Operative Kommando den i 1999, og danner grundlag for den forestående anskaffelse. Efter en markedsundersøgelse blev der udvalgt fire forskellige modeller, som de mest velegnede. Disse fire modeller er derfor, sammen med tilhørende sokker, afprøvet og testet således: a. Brugerafprøvning. b. Teknisk test. c. Biomekanisk test. (motorisk/anatomisk test) Brugerafprøvningen er af naturlige årsager den mest omfattende og tidskrævende. Afprøvningen blev gennemført ved HKS foranstaltning, på vegne af Hærens Materielkommando (HMAK).

Afprøvningen har omfattet 1600 par støvler med fire forskellige slags sokker. Som referencestøvle er Kampstøvle M/58 anvendt. Afprøvningen er foregået over en ni måneders. periode over såvel sommer som vinter.

Hver enkelt testperson, har således fået: - 1 par teststøvler.

- 4 forskellige par testsokker.

- 1 par støvler M/58 med tilhørende sokker.

De 1600 testpersoner, der har deltaget i brugerafprøvningen, kommer fra et bredt udsnit af Forsvarets enheder fra såvel hæren, søværnet, flyvevåbnet som hjemmeværnet. Hovedvægten har været lagt på hæren, og i hæren har den største brugergruppe været kamptropperne.

Sideløbende med brugerafprøvningen, har HMAK gennemført tekniske tests af både støvler og sokker. Disse tests er gennemført dels ved HMAK eget laboratorium og ved eksterne teknologiske institutter.

Derudover har Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) haft støvlerne til nærmere undersøgelse, idet de anatomiske og motoriske forhold også skulle afklares. Det har ikke været noget svært typevalg, da fremtidens nye kampstøvlesystem skulle vælges.

Den bedste af de testede støvler er valgt – ikke kun ud fra en brugermæssig synsvinkel, men også teknisk og biomekanisk.

Fremtidens støvlesystem skal udgøres af: - Jolly 6010 Kampstøvle.

- Comfysocks.

- Smart Wool Sokker.

Til at supplere støvlerne er der valgt to typer sokker.

Det er af stor betydning, at der i støvler med indbyg-

Side 28

get membran (Gore-Tex) anvendes dertil egnede sokker. Hvis der bruges almindelige tennissokker vil støvlens membran slet ikke fungere efter hensigten. Den sved, som foden afgiver, skal hurtigst muligt bringes ud i nærheden af støvlens for, og dette kan ikke opnås med en bomuldssok, der blot vil absorbere fugten og holde den tilbage. * Støvlen kan leveres i str. 38-47. * Støvlen er fremstillet i Italien. * Støvlen er en vand- og kemikalietæt hellæderstøvle med Gore Tex membran. * Støvlen har et »Klimasystem« mellem læderet og membranen, der gør at varm luft bliver ledt ud af støvlen via et antal ventilationsåbninger i toppen af skaftet. * Syninger og snørebånd er af Nomex, hvilket er et brandhæmmende materiale. * Snøresystemet kan låses om forfoden. * Sålen er en pålimet varmebestandig gummisål med indbygget stødabsorption og sømværn, i form af en nylonplade. * Der er tre indlægssåler til støvlen.

Smartwool strømpen er fremstillet af ren uld med frotteret inderside. Den er behandlet, så den kan tåle mange gange vask.

Comfysock strømpen er fremstillet af ca. 50% uld og 50% kunststof. Strømpen er strikket med tyk bund og hæl, samt tyndere vrist og skaft. Strømpen har indstrikket størrelse og vaskeanvisning.

De operative kommandoer er nu i færd med at udarbejde en implementeringsplan for indførelsen af den nye kampstøvle. Blandt andet på grund af Forsvarets trængte økonomiske situation, må vi forvente at implementeringen vil ske over en periode begyndende primo 2004, i forhold til de operative kommandoers prioritering.

HÆRNYT 2-2003

Hæren på vej mod ny stabs- og støttestruktur Af Claus Mosbæk major, Hærens Operative Kommendo Implementeringen af nye styringsprincipper for Forsvarets virksomhed (DeMap) samt implementeringen af en IT-platform (DeMars), der understøtter disse styringsprincipper, har medført et behov for at undersøge, hvorvidt regimenternes nuværende struktur og processer er tilpasset denne opgave.

For at klarlægge dette, etablerede Hærens Operative Kommando (HOK) derfor i september 2002 en Projektgruppe Regiments Stabs- & Støttestruktur (PG REG ST-& STØTTESTRUKTUR).

Projektgruppen blev etableret for at forestå Stab Hærens Operative Kommandos udarbejdelse af forslag til en principorganisation og implementering af en tilpasset regiments stabs- & støttestruktur.

I projektgruppen indgår repræsentanter fra HOK basisorganisation, HOK systemgrupper DeMars samt repræsentanter fra niveau-III (Jydske Dragonregiment, Kongens Artilleriregiment og Det Danske Internationale Logistik Center (DANILOG)). Endvidere har projektgruppen anvendt konsultativ støtte fra DeMap Hovedprojekt 17 ved Forsvarsakademiet.

Tre faser Arbejdet gennemføres i tre faser.

De tre faser kan kort beskrives således: I fase et udarbejdes af en redegørelses- og analysedel, der skal identificere styrende parametre for REG ST-& Støttestruktur og fremtidig opgaveløsning efter implementering af DeMap og DeMars. I denne fase skal endvidere inddrages erfaringerne fra pilotprojekt »Optimering«, der er gennemført ved Jydske Dragonregiment.

Projektets formål er at undersøge muligheden for udlicitering af den samlede drift af etablissementsforvaltningen og cafeteriavirksomheden ved Jydske Dragonregiment samt at indhente erfaringer med en større samlet udliciteHÆRNYT 2-2003

ring på tværs af en række traditionelt opdelte driftsområder.

I fase to skal der – på baggrund af arbejdet i fase et – udarbejdes et antal forslag, der har betydning for REG ST- & Støttestruktur. Disse forslag er: * Fordeling af hovedopgaver ved REG ST- & Støttestruktur. *En principorganisation af REG ST-& Støttestruktur. * Ensartede stillingsbetegnelser og funktionsbeskrivelser for nøglefunktioner i REG ST-& Støttestruktur. Dette bl. a. for at sikre, at når der eksempelvis tales om materielfunktionen ved et REG, anvendes den samme betegnelse for sektionen, der varetager dette område. I dag anvendes forskellige betegnelser som f. eks. logistiksektion, T-sektion eller materielsektion.

En sidegevinst af dette forventes blandt andet at være en ensretning af mailadresser på FIIN. I fase tre skal der udarbejdes: * Forslag til en implementeringsplan for en principorganisation for REG ST-& Støttestruktur, samt * Forslag til anvendelse af projektgruppens arbejde ved øvrige niveau III-myndigheder (skoler og lejre).

Det er planen, at projektgruppen skal afslutte sit arbejde den 1. juli 2003.

Hvor langt er vi ?

Der er til dags dato (medio maj, red.) gennemført fem møder i projektgruppen. Disse møder har bl. a. været anvendt til gennemførelse af et antal idéoplæg fra bl. a. Hovedprojekt 17 og DANILOG. Emnerne var bl. a. Forsvarets Virksomhedsmodel samt orientering om det igangsatte organisationsudviklingsprojekt ved DANILOG. Med baggrund i de gennemførte oplæg samt efterfølgende drøftelser blev der udviklet to mulige løsningsmodeller (M´er) for det fortsatte arbejde med udarbejdelse af en principorganisation: M1: Justering af strukturen på kort sigt samt efterfølgende udarbejdelse af detaljeret analyse af REG struk-

tur i relation til processer.

M2: Justering af strukturen på kort sigt samt overordnet analyse af processer, der finder sted ved REG. Projektgruppen (PG) blev efterfølgende bemyndiget til at arbejde videre med M2.

I løbet af processen blev det konstateret, at der var behov for at inddrage et antal yderligere parametre, der kunne få betydning for REG ST- & Støttestruktur, hvorfor redegørelses- og analysedelen naturligt måtte udvides. De identificerede parametre var: * Funktion og fremtidig struktur i personelforvaltningen (DeMap delprojekt 14.5.1). * Konsekvenser ved Projektgruppe Optimerings arbejde. * Arbejdsgruppe Materielvedligeholdelse * Etablering af en koncernfælles IT-driftsstruktur.

Redegørelses- og analysedelen foreligger nu i et udkast, der skal afslutte fase et-arbejdet.

Ultimo maj blev der taget hul på fase 2, hvori kernepunktet for PG er indeholdt, nemlig forslaget til en principorganisation for REG ST& Støttestruktur. PG forslag til en principorganisation forventes således at foreligge primo juni måned.

Juni måned vil efterfølgende blive anvendt til dels udarbejdelse af forslag til en implementeringsplan for den model, som PG anbefaler, dels til at analysere hvilke dele af PG arbejde, der kan anbefales implementeret ved skoler og lejre.

Disse sidste tiltag udgør samtidig arbejdet i fase 3.

Det er som nævnt planen, at PG afleverer sit arbejde til HOK 1. juli 03, hvorefter HOK øverste ledelse vil tage stilling til PG anbefalinger.

Hærnyt følger op på dette i næste nummer.

Side 29

Forberedelse af ændringer i styrkebidragene til internationale operationer Af IOSEK/HOK

Hærens deltagelse i internationale operationer omfatter i øjeblikket styrkebidrag til SFOR i Bosnien, KFOR i Kosovo, ISAF i Afghanistan og Operation Iraqi Freedom (OIF). Hæren bidrager endvidere med stabsofficerer og militærobservatører i en lang række konfliktområder.

Formålet med INTOPS (Internationale Operationer) er typisk at være medvirkende til at sikre en stabil og fredelig udvikling af det samfund som styrkebidraget er indsat i.

I takt med at samfundet normaliseres er der således normalt behov for stadigt mindre styrkebidrag til, gennem bl. a. fredsskabende og fredsstøttende operationer, at understøtte samfundets fredelige udvikling.

Derfor ser vi heldigvis i disse tider reduktioner ved SFOR i Bosnien og ved KFOR i Kosovo.

Reduktioner i styrkebidragene, der tillige muliggør, at det internationale samfund, og ikke mindst de troppebidragydende nationer, får frigjort ressourcer til evt. nye missioner, der måtte blive behov for i andre konfliktfyldte dele af verden.

Side 30

SFOR, Bosnien Ved årsskiftet 2002/03 blev den Nordisk-Polske Kampgruppe i Doboj, hvor Danmark indtil da havde leveret et substantielt bidrag, nedlagt. Det blev besluttet at fortsætte det danske engagement i SFOR med et mindre styrkebidrag med en kampvognseskadron som kerne. Bidraget blev overført til Tuzla Airbase, hvor det blev underlagt en amerikansk ledet brigade.

Opgaven var todelt: Dels skulle den danske enhed operere i eget ansvarsområde med patruljering m. v., dels skulle enheden fungere som brigadens tunge reserve.

Nu er det i lyset af den generelle reduktion af SFOR styrken samt et væsentligt mindre behov for tunge enheder i Bosnien besluttet at hjemtage den danske kampvognseskadron fra august 2003. Tilbage bliver alene et begrænset antal stabsofficerer ved SFOR hovedkvarter i Sarajevo.

KFOR, Kosovo For KFOR overvejes en reduktion af styrken fra nuværende ca. 27.000 til ca. 17.000 med udgangen af 2003 og en yderligere reduktion til 7000 mand ved udgangen af 2004.

Fra slutningen af 2004 er det KFOR hensigt, at der skal være én manøvrebataljon i det nuværende MNB(NE) område, hvor den danske bataljon indgår.

I lyset af disse forventede reduktioner har Danmark også besluttet en mindre reduktion af KFOR. Således hjemtages fra AUG 2003 en spejdereskadron, en pansret panserværnsraketdeling samt

en Elektronisk Krigsførelses-enhed. Der er dog fra FEB 2003 tilført en baltisk spejdereskadron, så nettoresultatet bliver en reduktion pålidt mere end en delings-værdi.

ISAF, Afghanistan Det danske bidrag til ISAF udgøres af ca. 50 mand, hvor fem FO-hold udgør den vigtigste »manøvreenhed«. Foreløbigt er det besluttet at opretholde et dansk bidrag til ISAF indtil udgangen af indeværende år.

OIF, Irak Som beskrevet andetsteds i nærværende Hærnyt, har Danmark fra juni 2003 også udsendt et bidrag til Operation Iraqi Freedom (OIF).

Styrkebidraget på ca. 380 mand er foreløbigt udsendt for en periode af op til seks måneder. En beslutning om en eventuel forlængelse forventes truffet inden Hærnyt udkommer næste gang.

MINUCI, Elfenbenskysten Seneste skud på stammen af FNmissioner med danske deltagelse er MINUCI (United Nations Mission in Cote-d’Ivoire – Elfenbenskysten).

Danmark udsender to FN-observatører til denne mission fra juni 2003.

HÆRNYT 2-2003

Journalisten Sjak Svenstorp har denne gang taget US Navy Seals under behandling. Senere kommer der lignende bøger om Læderhalsene, Force Recon og Delta Force.

Et sjældent kig bag kulisserne hos havets hemmelige krigere US Navy Seals er et af de mest respekterede elitekorps i verden.

Nu kommer - på dansk - et afslørende værk om havets hemmelige krigselite. Med detaljer om operationer i Afghanistan og Irak, opdaterede oplysninger om træningstilstandskrav, hidtil hemmeligtholdte data om den interne struktur i korpset, herunder det reelle antal af Seal Teams, og et utal af nærgående farvebilleder, optaget under øvelser såvel som under skarpe aktioner, er bogen et must for enhver, der interesserer sig for specialstyrker i almindelighed - og HÆRNYT 2-2003

U.S. Navy Seals i særdeleshed.

Sjak Svendstorp har tidligere skrevet om Jægerkorpset og Fremmelegionen. Han var den første journalist, der blev lukket inden for i Frømandskorpset, og hans bog om dette korps er trykt i adskillige oplag. Det første bind i serien »Eliten« – om USA’s specialenheder – blev en bestseller i 2002. Bogen om US Navy Seals er den nyeste bog fra hans hånd om en svært tilgængelig specialenhed.Yderligere tre titler er på vej i serien, om henholdsvis Læderhalsene, Force Recon og Delta Force.

Der er således noget at se frem til i forbindelse med kommende fødelsdage eller jul, hvor en bog af denne slags luner gevaldigt hos alle de, der kan lide at opleve action – om end det kun er på papir.

Sjak Svenstorp: Eliten – US NAVY SEALS Warrior Forlag, 128 sider hæftet og gennemillustreret med farvefotos Udkom 2. juni.

Side 31

Chefen for Hærens Operative Kommando får embedsfane

»Fanen er nu placeret ved enheden«, sagde Forsvarschefen general H. J. Helsø, da han ved en ceremoni den 26. juni overrakte embedsfanen til Chefen for Hærens Operative Kommando generalmajor P. Kiærskou.

Embedsfaner er sammenlignelige med de tidligere kvartermærker eller kvarterfaner. Fanerne markerer embedet. Embedsfanerne betragtes ikke som traditionsbærende.

Udsendte enheder fra hæren har indtil for nyligt anvendt den tidligere FN-afdelings fane som nationalt symbol. Det udvidede internationale engagement har imidlertid øget behovet for en bredere ordning, da Danmark gennem længere tid har haft flere kontingenter udsendt samtidigt i forskellige missioner. Dette har resulteret i indførelse af »kommandofaner«, hvoraf Hærens Operative Kommando har tre som i øjeblikket anvendes ved de danske kontingenter i Bosnien, Kosovo og Irak.