HRN_02_2004

Hærnyt Forsvaret har fået et nyt bredt forlig, der rækker frem til 2009. Omfattende reportage og konsekvenser samt dobbeltleder på siderne 4-15.

Miraklet i Basra Qubaibe United

42 års tilstedeværelse af NATO på den jydske hede sluttede den 16. juni. Da lukkede Joint Headquarters Northeast i overværelse af Dronning Margrethe med en parade.

Side 29.

2004

2

Bagsiden

De danske donationer til de baltiske lande fortsætter. Senest har det danske forsvar leveret 131 UNIMOG’ER til balterne.

Side 21.

Redaktion: Ansvarhavende redaktør: Major Jens Lønborg Hærens Operative Kommando

Foto: Hvor fotografens navn ikke er angivet tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag: 6200.

Redaktionsgruppe: Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chef Major Jan Brinck, PIO/HOK Seniorsergent Ole Nielsen, HOK Lisbeth Norre, Info., HMAK Pia Aa. Gadeberg, Info. HMAK Layout/Pre-press: ComPress, Holstebro

Side 2

Hærnyt udkommer fire gange årligt. Årsabonnement kr. 125,-.

Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

ISSN 0901 - 2540

Tryk: Scanprint a/s. Vegetabilske farver på Cyclus Print. Svanemærke licens nummer 241 055

Hærnyt udgives af Hærens Operative Kommando Postboks 59, 7470 Karup J Hærens Materielkommando Arsenalvej 55, 9800 Hjørring

HÆRNYT 2-2004

Nummer 2

2004 Juli

Frederiksberg Slot fylder 300 år. I den anledning inviteres alle til at se stedet, hvor dagens hærofficerer grunduddannes.

Side 25.

Forsvarsminister Søren Gade besøgte kort efter sin tiltræden Hærens Opeative Kommando, hvor han fik en grundig indføring i Hærens aktuelle opgaver. Side 35.

Læs inde i bladet: Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4-5 Dansk beredskabsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 På vej til Hellas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Ny chef for 3. Jyske Brigade . . . . . . . . . . . . . 25 Leopard 2 A5, hærens kampvogn . . . . . . . . 26 Nyt løstanksystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Klar til udrykning med NRF . . . . . . . . . . . . . 28 Ventilation skaber nye jobs . . . . . . . . . . . . . . 32 Erfaringer med jobrotation . . . . . . . . . . . . . . 33 Koncernfælles IT på vej . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 HÆRNYT 2-2004

Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på: www.hok.dk Kommentarer eller ideer til Hærnyt samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 9710 1550 - lok. 7029 eller på email til hok-presse@mil.dk

Side 3

På vej mod en skarpere, mere moderne og robust hær

Af generalmajor Poul Kiærskou Chef for Hærens Operative Kommando

Det er glædeligt, at der nu er indgået et forsvarsforlig. Et forsvarsforlig der er startskuddet til arbejdet med at skabe en skarpere, mere moderne og robust hær som et resultat af, at verden er forandret, og at Hæren derfor har fået nye udfordringer. Forsvarsforliget vil betyde store ændringer i de kommende år, der på den ene eller anden måde vil berøre alt personel i Hæren. Der vil bl. a. blive tale om en helt ny uddannelsesstruktur og omstruktureringer af vores operative kapaciteter, der reelt vil betyde, at mobiliseringsenheder, som vi kender dem i dag, helt vil forsvinde, og at nye enheder, der er målrettet mod et forøget internationalt engagement, oprettes.

Der er tale om en meget stor udfordring, som kræver, at alt personel bidrager positivt til denne proces.

Nogle af ændringerne vil kunne gennemføres relativt hurtigt. Dette er bl. a. gældende for den nye uddannelsesstruktur, der nu omfattes af en værnepligt på fire måneders varighed efterfulgt af en reaktionsstyrkeuddannelse på frivillig basis. Dele af den nye uddannelsesstruktur påbegyndes således allerede i forbindelse med efterårets indkaldelser og vil i sin endelige form blive implementeret primo 2005. Andre ændringer vil strække sig over en årrække. Dette vil bl. a. være gældende for de funktionelle centrale tjenester, der skal overtage en lang række af de opgaver af forvaltningsmæssig karakter, som Hæren selv løser i dag i form af personel-, materiel- og etablissementsforvaltning. Opgaver der hidtil har været en del af regimenternes ressort, men som nu flyttes over i de funktionelle tjenester. Dette vil naturligt berøre mange af Hærens ansatte og desværre også medføre nogen usikkerhed hos den enkelte. Det er uundgåeligt, men Hæren vil så hurtigt som muligt informere om planerne for fremtiden og gøre, hvad vi kan for at være i dialog med alle berørte parter.

I forliget lægges der endvidere vægt på, at Side 4

Hæren skal være i stand til at deltage med fleksibelt sammensatte styrker i alle typer af internationale operationer – fra deltagelse i egentlige kamphandlinger til de mere »bløde« opgaver i fredsstøttende operationer.

Hæren skal være klar til at rykke ud med kort varsel, men skal på samme tid også kunne håndtere missioner, der strækker sig over en længere periode. Samlet set er der således tale om et forøget ambitionsniveau for Hærens internationale engagement. Dette er bl. a. baggrunden for, at den operative struktur bliver styrket med nyt materiel og kommer til at bestå af robuste enheder med fast personel og enheder med personel på reaktionsstyrkekontrakt. Altså en slags værktøjskasse, hvorfra Hæren skal hente enhederne til de internationale opgaver. Dette betyder samtidig, at der er kapaciteter, der ikke videreføres. Enten på grund af de ændrede opgaver eller som et resultat af et bevidst fravalg af ressourcemæssige årsager. Disse kapaciteter søges nedlagt hurtigst muligt for derved at frigøre ressourcer til brug for opstillingen af de nye enheder.

Som tidligere nævnt siger vi farvel til mobiliseringsforsvaret, fordi truslen mod Danmark har ændret sig. Dette betyder ikke, at de nationale opgaver falder bort, men derimod at de ændrer sig. Nu drejer den nationale opgave sig om totalforsvaret i forbindelse med katastrofer, store ulykker eller terroraktioner på dansk grund. Hæren skal bidrage hertil gennem det nye værnepligtssystem, der giver en grundlæggende totalforsvarsuddannelse. Det er også via dette system, at der kan rekrutteres til videre karriere i Forsvaret.

Der er tale om store udfordringer. Der er derfor brug for dialog, samarbejde og positive initiativer på alle områder, når forligets tekst skal omdannes til praktiske resultater i form af en skarpere, mere moderne og robust hær.

Må alle medvirke hertil.

HÆRNYT 2-2004

HMAK – en virksomhed under transformation

Af generalmajor Henrik Dam Chef for Hærens Materielkommando

Det netop indgåede forlig om forsvarsaftalen 2005-2009 er jeg overordnet set godt tilfreds med. Forliget hænger godt sammen og er tilpasset den sikkerhedspolitiske situation, som den ser ud i dag.

Forliget afspejler en udvikling, der går i den rigtige retning for at forsvaret kan omstille sig til de nye krav og dermed løse sine kerneopgaver godt og effektivt.

Omstillingen mod det nye og moderne forsvar vil betyde store ændringer og udfordringer i de kommende år, ikke mindst for Hærens personel. Omstillingen har en pris, og denne pris er en stor del af Hærens Materielkommandos medarbejdere desværre med til at betale i form af en omlægning af værksteds-, depot- og distributionsstrukturen samt nødvendige geografiske flytninger fra Hærens Materielkommando i Hjørring til Forsvarets Materieltjeneste i Vedbæk. Men omstillingen er nødvendig for at kunne opnå en slankning af støttestrukturen til fordel for den operative struktur.

Med fleksibilitet og kompetenceudvikling vil der være job til langt de fleste i det nye forsvar. Mange af Hærens Materielkommandos medarbejdere kan se frem til at kunne overtage en del af de nye stillinger, der bliver etableret i Hjørring, hvor Forsvarets Bygningsog Etablissementstjeneste, Forsvarets Regnskabstjeneste og en del af Forsvarets Personeltjeneste vil få til huse.

Med forligets indgåelse åbnes der samtidig op for et nyt og stærkere forsvar med vægten lagt på flere ressourcer til de operative kapaciteter, svarende til ca. 2000 udsendte soldater (ca. 1500 fra Hæren og ca. 500 fra Søværnet og Flyvevåbnet). Det nye forsvar stiller store krav til de operative kapaciteter, der hurtigt og effektivt skal kunne opstilles og udsendes i internationale operationer.

Forliget afspejler også en fornuftig materielanskaffelsesplan, som vil løfte Hæren op på et tidssvarende teknologisk niveau. EndvideHÆRNYT 2-2004

re afsættes de nødvendige midler til materieldriften, således at vi kan tilsikre et højt aktivitetsniveau for de operative enheder. Der bliver med andre ord igen balance mellem mål og midler.

I forhold til det oprindelige udkast til forlig opererer man nu både med en logistikdel et og to, der skal sørge for logistisk kapacitet til 1. og 2. brigade. Næsten alle projekterne på materielplanen har efterfølgende projekter ind i næste forligsperiode, da det tager tid at implementere så stor en ændring af forsvaret.

Hæren vil de kommende år især anskaffe sig flere køretøjer, herunder bl. a. opklaringskøretøjer, infanterikampkøretøjer, pansrede patruljekøretøjer samt ildstøttesystemer.

Det bliver en krævende opgave at gennemføre så drastiske ændringer af strukturen og samtidig gennemføre så omfattende og komplicerede nyanskaffelser, som Hærens materielanskaffelsesplan afspejler.

Det er derfor mit håb, at den kommende store og omfattende transformationsproces imod det nye forsvar vil forløbe så gnidningsløst som muligt for alle berørte medarbejdere. Kun derved kan kræfterne forenes i arbejdet mod en forøget operativ struktur.

Jeg håber, at alle vil medvirke hertil.

Side 5

TEMA: FORLIG/HÆRENS FREMTID

Aftalen om forsvarets ordning fra 2005 til 2009 10. juni forelå der en aftale om forsvarets ordning (et forsvarsforlig).

Partierne bag forliget er Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det radikale Venstre og Kristendemokraterne »Forsvaret udgør et væsentligt virkemiddel i en aktiv dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik med henblik på en fredelig udvikling i verden med fremme af demokrati, frihed og menneskerettigheder.« Sådan lyder indledningen til den indgåede aftale, der består af 26 punkter på 21 sider og med yderligere fire bilag.

Formål og udvikling Forsvarets formål, der er indskrevet i aftalen, er: • At imødegå direkte og indirekte trusler mod Danmarks og allieredes sikkerhed.

• At hævde dansk suverænitet og beskyttelse af den danske befolkning.

• At bidrage til international fred og sikkerhed i overensstemmelse med principperne i FN-pagten, særligt gennem konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende og humanitære opgaver.

Den sikkerhedspolitiske udvikling fordrer, står der videre, at dansk forsvar styrker kapaciteten på to centrale områder: 1) Internationale deployérbare militære kapaciteter og 2) Evnen til at imødegå terrorhandlinger og deres virkninger.

FN og NATO FN er den centrale ramme for udviklingen af en international retsorden. I de senere år har FN udviklet en mere effektiv kapacitet til at beslutte og gennemføre fredsstøttende operationer, og denne udvikling bør støttes.

Forligspartierne er enige om at fastholde NATO som det centrale forum for solidarisk og forpligtende sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde. Det kollektive forsvar forbliver forankret i NATO, som også fremover skal være ramme for det transatlantiske partnerskab, hvorved nye trusler kan imødegås, og Europas sikkerhed kan garanteres. Danmark skal fortsat kunne yde troværdige bidrag til NATO, herunder til NATO’s Response Force (NRF).

Dansk forsvar skal kunne bidrage med indsatsklare, veludrustede og effektive styrker til internationale operationer samtidig med en styrket samordning mellem den militære og den civile, humanitære indsats i et indsatsområde.

EU forsvar Endvidere vil dansk forsvar ved en eventuel ophævelse af det danske forsvarsforbehold kunne deltage i EU’s indsats uden for Unionens område med henblik på fredsskabelse, fredsbevarelse, konfliktforebyggelse, humanitære operationer og styrkelse af international sikkerhed i overensstemmelse med principperne i FN-pagten.

Læs selv!

Forsvarsaftalen og en lang række andre dokumenter finder du på Forsvarskommandoens hjemmeside www.forsvaret.dk. Klik på teksten »Det nye forsvarsforlig« i højre side af skærmen.

Oplysningerne på Forsvarskommandoen hjemmeside og på HOKs hjemmeside www.hok.dk bliver hele tiden opdateret.

Side 6

Partierne er enige om, at forsvarets struktur og kapacitet i forligsperioden indrettes på en måde, som sikrer, at Danmark efter eventuel ophævelse af forsvarsforbeholdet umiddelbart vil være i stand til at levere tilfredsstillende bidrag til kommende europæiske forsvarsopgaver, herunder terrorbekæmpelse, forhindre spredning af masseødelæggelsesvåben samt fredsstøttende operationer, der løses med bidrag fra EU og NATO. Bred vifte af kapaciteter Truslernes uforudsigelighed indebærer, at dansk forsvar ikke længere kan indrettes efter et veldefineret trusselsbillede. Derfor bør forsvaret fremover indrettes efter en kapacitetsbaseret tilgang, således at en bred vifte af kapaciteter kan stilles til rådighed i situationer, hvor dansk sikkerhed eller danske interesser direkte eller indirekte er truet eller berørt, eller hvor dansk ansvar i det internationale samarbejde tilsiger det.

Truslernes uforudsigelige karakter stiller krav om øget vægt på indsatsberedskab og evnen til at kunne indsætte kapaciteter, hvor der er behov herfor, hvad enten der er tale om en humanitær indsats, fredsstøttende operationer, katastrofesituationer i eller uden for Danmark eller indsats i egentlige militære operationer.

Internationale opgaver De militære styrker omstilles og udvikles. Sammen med allierede skal forsvaret indledningsvis kunne virke effektivt i operationer med høj intensitet under ofte vanskelige og omskiftelige vilkår, så forudsætningerne for stabilisering af givne konfliktområder tilvejebringes, og styrkerne skal kunne udsendes hurtigt.

Herved kan og skal forsvaret i væsentlig højere grad end hidtil være i stand til at deltage i fredsstøttende opgaver, herunder konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.

HÆRNYT 2-2004

TEMA: FORLIG/HÆRENS FREMTID Samtænkning Den militære indsats skal sammentænkes med øvrige danske indsatser for at opnå maksimal effekt af den samlede indsats og styrke Danmarks mulighed for at påtage sig et ansvar. De relevante aktører bør bringes sammen så tidligt som muligt i forberedelsen af udsendelsen af danske militære styrkebidrag, så det dermed bliver muligt fra starten at definere eventuelle relevante civile stabiliseringsindsatser i det militære indsatsområde. En koncentreret indsats og gensidig udnyttelse af militære og civile erfaringer i denne forbindelse vil gøre det muligt at opnå bedre resultater og dermed alt andet lige også forkorte behovet for militær tilstedeværelse.

Både ude og hjemme Det er partiernes fælles opfattelse, at den stedfundne og forudseelige sikkerhedspolitiske udvikling giver mulighed for, at mobiliseringsforsvaret kan nedlægges for at styrke forsvarets evne til både at bidrage til totalforsvaret, herunder evnen til at imødegå terrorhandlinger og deres virkninger, og til at udsende veluddannede og veludrustede enheder i internationale opgaver. De militære styrker skal kunne anvendes både internationalt og inden for Danmarks grænser, og forsvaret af Danmark vil i påkommende tilfælde selvsagt være hovedopgaven i samarbejde med Danmarks allierede.

Rationaliseringer Omstillingen af forsvaret gennemføres ved rationaliseringer og effektiviseringer af stabs- og støttestrukturen til fordel for de operative kapaciteter. Ved en centralisering af forvaltning af personel, materiel og etablissementer med videre reduceres den nuværende administrative opgaveportefølje ved Forsvarsstaben, Farvandsvæsenet, Hjemmeværnskommandoen, Forsvarets Bygningstjeneste, de operative kommandoer og underliggende myndigheder, herunder regimenter, flyvestationer og flådestationer, skoler mv. Tilpasningerne medfører, at den nuværende balance mellem stabs- og støttestrukturen og de operative kapaciteter ændres markant til fordel for de operative kapaciteter.

Forligspartierne noterer sig, at der er taget skridt til udlicitering af forsvarets itdrift. Der er enighed om, at Forsvarsministeriets institutioner og myndigheder til stadighed skal drives så effektivt som muligt. Det følger af ministeriets effektiviseringsstrategi, at alle driftsopgaver skal gennemgås for at vurdere deres udbudsegnethed. Der vil således blive sat fokus på uudnyttet potentiale for udlicitering og derved udnytte konkurrencen på det private marked for at opnå høj effektivitet og kvalitet i løsning af driftsopgaver.

Sammenfatning * Forsvaret omstilles således, at

der tilvejebringes operative kapaciteter og frigøres ressourcer til, at forsvaret hurtigt og fleksibelt kan opstille og udsende styrker i internationale operationer samt opretholde udsendte kapaciteter svarende til ca. 2000 soldater (ca. 1500 fra hæren og ca. 500 fra søværnet og flyvevåbnet). * Det nuværende mobiliseringsforsvar og tilhørende strukturer nedlægges. Tilbageværende stabsog støttestrukturer rationaliseres og effektiviseres, således at de netop er tilstrækkelige til at understøtte de operative enheder, herunder totalforsvaret og den øvrige hjemlige opgaveløsning. * Det statslige redningsberedskab, hjemmeværnets og forsvarets opgaver samles under forsvarsministerens ressort. * Den nuværende værnepligt i forsvaret omlægges, så den målrettes mod totalforsvaret. Denne værnepligt danner grundlag for rekruttering til forsvaret for dem, som måtte ønske det, og vil i det hele bidrage til forsvarets forankring i det danske samfund. * Det samlede antal af operative enheder mindskes til gengæld for en fokusering og kvalitativ styrkelse af de tilbageværende enheder. * Et antal kaserner og etablissementer lukkes. * Der frigøres økonomiske ressourcer til indsættelse af danske styrkebidrag i internationale operationer.

Dansk forsvar målrettes i endnu højere grad mod løsning af internationale opgaver.

Foto: Jørgen Kølle.

HÆRNYT 2-2004

Side 7

TEMA: FORLIG/HÆRENS FREMTID

Sådan kommer Hæren til at se ud Den operative struktur bliver styrket, mens en lang række enheder vil ophøre med at eksistere.

Forsvarsforliget indeholdt ikke de store overraskelser for Hæren. Forligets indhold svarer stort set til det oplæg, som regeringen fremlagde den 10. marts. Der skete dog

den ændring, at værnepligtstiden blev udvidet fra tre til fire måneder. Og så har Hæren fået tilført et musikkorps, således at de tre eksisterende musikkorps bevares.

Farvel til nogle På baggrund af forliget har partierne bestemt, at Hæren skal tilpasses, og det betyder, at en række enheder snarest vil blive nedlagt.

Afviklingen af den gamle struk-

tur og opbygningen af den nye struktur er hovedemnerne i den forestående konsolideringsproces.

Arbejdet er gået i gang, og for HOK’s vedkommende vil denne proces være afsluttet ved slutningen af september 2004. Derefter kommer så arbejdet med at lave en plan for, hvordan tingene bringes til udførelse – den såkaldte implementeringsplan.

Sådan ser det nye hærmilitære danmarkskort ud, når forsvarsforliget er endeligt fuldbragt.

Grafik: Tanja Weikop, FKO

Side 8

HÆRNYT 2-2004

TEMA: FORLIG/HÆRENS FREMTID Danske Division Divisionens stab og divisionstropperne planlægges opstillet med et forholdsvist stort islæt af fast personel, som suppleres med designerede og personel på reaktionsstyrkekontrakt.

Det planlagte personel er angivet i parentes som (Faste/Designerede/Reaktionsstyrkekontrakt).

• Danske Divisions hovedkvarter med stab, en kommunikationsenhed og et kommunikationscenter placeres i Haderslev (61/89/240).

• En stående telegrafbataljon i Fredericia (453/24/240).

• Et elektronisk opklaringskompagni i Fredericia (122/33/42).

• Et kadrebemandet militærpolitikompagni i Aalborg (11/18/60).

• En stående artilleriafdeling bestående af stab, et målopklaringsbatteri og et element til ledelse af flystøtte i Oksbøl (87/5/112).

• En luftværnsmissilafdeling (165/42/158) og et fuldt bemandet UAVbatteri (ubemandede luftfartøjer) i Varde.

• En stående ingeniørbataljon (211/52/129) i Skive.

• Et civilt-militært kompagni, CIMIC, der placeres i Vordingborg (0/27/23). På baggrund af evaluering af erfaringer, der indhentes i aftaleperioden, tager forligspartierne stilling til, hvordan CIMIC-kapaciteten i givet fald kan styrkes.

Første Brigade Hærens kommende flagskib bliver den indsatsklare 1. Brigade.

Den samlede styrke bliver på ca.

3500 mand, og heraf vil 85 procent være fastansat personel. Der vil være ca. 400 designerede. Der er primært tale om fagligt personel i vedligeholdelseskompagniet og lægefagligt personel i sanitetskompagniet, og ca. 100 på reaktionsstyrkekontrakt, der skal indgå i det ene haubitsbatteri i artilleriafdelingen.

Brigadens enheder er: • Stab og stabskompagni i Haderslev.

• En panserbataljon i Holstebro.

• En panserinfanteribataljon i Høvelte.

• En opklaringsbataljon i Slagelse.

• En let opklaringsbataljon på Bornholm.

• En artilleriafdeling i Varde.

• Et panseringeniørkompagni i Skive.

• En Logistikbataljon og et miliHÆRNYT 2-2004

tærpoliti-kompagni i Aalborg.

Brigaden og dens enheder vil kunne indsættes delt eller samlet i hele NATO-Alliancens opgavespektrum og være i et beredskab, der varierer fra 0 til 90 dage.

Anden Brigade Brigaden kan bedst sammenlignes med den nuværende Danske Internationale Brigade.

Brigadens samlede styrke er på ca. 3600 mand, heraf ca. 300 fastansatte, ca. 550 er designerede og ca.

2750 på reaktionsstyrkekontrakt.

Brigadens enheder er: • Stab og stabskompagni i Slagelse.

• En stående let opklaringseskadron på Bornholm.

• En kadrebemandet panserinfanteribataljon i Slagelse.

• En kadrebemandet panserinfanteribataljon i Høvelte.

• En kadrebemandet panserinfanteribataljon i Holstebro.

• En kadrebemandet artilleriafdeling i Varde.

• Et kadrebemandet panseringeniørkompagni i Skive.

• En kadrebemandet logistikbataljon i Aalborg.

• Et kadrebemandet militærpolitikompagni i Aalborg.

Brigaden skal fortrinsvis anvendes til opretholdelse af længerevarende missioner. Brigadens materiel vil principielt være det samme som i 1. Brigade.

Infanterikampkøretøjer vil dog først blive anskaffet i næste forligsperiode. Brigaden tilmeldes NATO på lavere beredskab.

Under HOK Enheder direkte under Hærens Operative Kommando planlægges opstillet med overvejende fast personel.

• Jægerkorpsets styrke søges øget til 135 specialuddannede soldater.

• Den Danske Operative Logistikgruppe (DANOPLOG) etableres med primært fast personel i Vordingborg (erstatter DANILOG).

Logistikgruppen vil bestå af en stab, et Nationalt Støtte Element og en logistikbataljon, der består af en stab, et stabskompagni, en ambulancedeling, en psykologgruppe, et tungt transport- og forsyningskompagni samt et felthospital.

• Et fast og et flytbart kommunikationskompagni, der eventuelt vil blive organiseret i en bataljonsramme.

• Hærens grundlæggende sergentuddannelse samles i Sønderborg.

• Hærens tre nuværende musikkorps i København, Skive og Haderslev bevares.

• Der etableres basisuddannelser (fire måneders værnepligt) i Aalborg, Skive, Holstebro, Varde, Fredericia, Vordingborg, Slagelse og Høvelte.

• Sjælsmark Kaserne afhændes.

• Øvelsesterrænet i Melby nedlægges, og der søges mageskifte af skydeterrænet i Hevring, som nedlægges.

• Der etableres et garnisonsstøtteelement ved alle etablissementer.

Overordnet struktur for Hæren anno 2005-2009 • Danske Division (stort islæt af fast personel) • 1. Brigade. Hærens flagskib med 3500 mand, heraf 85 procent fastansatte. Højt beredskab og indsatsklar.

• 2. Brigade, kommer til at ligne DIB. Lavere beredskab og bedst egnet til længerevarende opgaver.

• Under HOK kommando, blandt andre Den Danske Operative Logistikgruppe og Jægerkorpset.

Side 9

TEMA: FORLIG/HÆRENS FREMTID

Materiel til fremtidens forsvar Af Carsten M. Møller major, Planlægningsafdelingen ved Hærens Materielkommando Med indgåelse af forsvarsforliget for perioden 2005-09, påbegyndes en omfattende omstilling og udvikling af Hæren. Forsvarets operative kapaciteter skal hurtigt og fleksibelt kunne opstilles og udsendes til internationale operationer for, sammen med allierede, effektivt at løse deres opgaver i operationer med såvel høj som lav intensitet – ofte under vanskelige vilkår. En fokuseret dansk deltagelse i internationale operationer medfører øgede operative, teknologiske og logistiske krav til materiellet. Interoperabilitet, i såvel værnsfælles som multinational ramme, er vigtigere

end nogensinde før. Kravene afspejles tydeligt i materielskitsen: Interoperabilitet – Effektivitet – Fleksibilitet Våben- og materielsystemer standardiseres og digitaliseres, og dermed lægges grundstenen til at hæren kan indgå i netværksbaserede operationer på tværs af tjenestegrene, værn og multinationale samarbejdspartnere. Anskaffelsen af pansrede køretøjer er med til at forøge personellets sikkerhed.

Sammen med den forøgede ildkraft fra kampkøretøjer styrkes enhedernes evne til en sikker og effektiv opgaveløsning.

Et eksempel på en artilleripjece, en autonom 155 mm pjece, som vil kunne erstatte 6-8 af de nuværende selvkørende haubitser.

Side 10

Hæren skal have nye infanterikampkøretøjer. Der er ikke truffet beslutniung om type eller mærke. Herover den svenske version. Den hedder CV 90.

Våben- og materielsystemer kan indsættes i forskellige roller, som gør det muligt at være operativt fleksibel.

Anskaffelsesprojekter Stabsøvelsessimulationssystemet skal tilføre hæren et simulationssystem for at styrke føringsuddannelsen på primært afdelings- og brigadeniveauet, bl. a. som forberedelse til deltagelse i internationale operationer. Systemet skal etableres ved Hærens Taktiske Træner i Oksbøl.

C3I-systemer skal tilvejebringe moderne kommunikations- og netværkskapaciteter, samt grundlæggende computer- og navigationssystemer, der er nødvendige for at hæren, i national som multinational ramme, kan indgå i netværksbaserede operationer. C3Isystemer indeholder Battlefield Management Systemer, Friendly Forces Identifier, Ground Information Systems, GPS-udstyr etc.

Opklaringskøretøjer skal tilvejebringe en moderne, teknologisk og fleksibel opklaringskapacitet. Anskaffelsen omfatter opklaringskøretøjer med våbenplatforme og sensorer.

HÆRNYT 2-2004

TEMA: FORLIG/HÆRENS FREMTID 2005 C3I-systemer Logistik, del 1 Logistik, del 2 Bjærgningssystemer Klimapakke 2006 Infanterikampkøretøjer Pansrede Patruljekøretøjer Ingeniørmateriel Ildstøttesystem 2007 Opklaringskøretøjer Felthospital 2008 Stabsøvelsessimulationssystem Infanterikampkøretøjer skal erstatte den pansrede mandskabsvogn M113 i panserinfanterikompagnier. Med disse nye infanterikampkøretøjer tilføres der forbedret ildkraft, beskyttelse og mobilitet.

Pansrede patruljekøretøjer skal erstatte upansrede vogne i kampbataljonernes spejdersektion samt brigadernes eskortesektion.

Ildstøttesystemer skal efter 2010 erstatte de selvkørende haubitser M109 og tunge morterer. Det afsatte beløb tjener som adgangsbillet til et igangværende svensk projekt – en autonom 155 mm pjece base-

Mio.kr.

800 685 250 402 50 1240 120 400 120 460 50 75

nye broer til erstatning for feltbro M/71.

Klimapakke er en initialanskaffelse af klimakapaciteter til opgradering af materielarven. Anskaffelsen indeholder bl. a. aircondition til kampvogne, pansrede mandskabsvogne, arbejdscontainere etc.

Logistik, del et og del to skal tilvejebringe moderne logistisk kapacitet til støtte for indsættelse i internationale operationer. Der satses på fleksible og mobile enheder med flatrack/containerbaserede forsynings- og vedligeholdelsessystemer.

Felthospital skal supplere felthospitalet for at kunne højne behandleniveauet. Bl. a. indføres CT-scannere, containerbaserede behandlefaciliteter, der kan indsættes på søværnets fleksible støtteskibe.

ret på en dumper.

Bjærgningssystemer skal anskaffe en pansret bjærgningsvogn (tung), da de nuværende bjærgningsvogne ikke kan håndtere Leopard 2 kampvogne. Endvidere erstattes den pansrede bjærgningsvogn (middel) M578.

Ingeniørmateriel skal tilvejebringe en tidssvarende ingeniørkapacitet til henholdsvis brigade og divisionsniveauet. Anskaffelsen omfatter pansrede ingeniørmaskiner, kolonnevejsmateriel, konstruktionsmateriel- og køretøjer, minekastere samt ammunitionsog minerydningsmateriel, samt

MAN 35.464 - her i en udgave med pansret førerhus til beskyttelse af personellet mod beskydning med mindre håndvåben.

HÆRNYT 2-2004

Side 11

TEMA: FORLIG/HÆRENS FREMTID

Ressourcerne skal udnyttes rationelt »Ressourcerne skal udnyttes mere rationelt og effektivt, og der er ved placering af forsvarets funktionelle tjenester lagt vægt på en hensigtsmæssig udnyttelse af forsvarets eksisterende etablissementer og afbalancerede regionalpolitiske forhold.

Nedlæggelse af mobiliseringsforsvaret og de tilhørende strukturer samt moderne

teknologi muliggør en samling af de forvaltningsmæssige funktioner i forsvaret, hvorved der opnås en mere rationel og effektiv udnyttelse af ressourcerne. En centralisering af forvaltningen medfører tillige færre forvaltende niveauer og dermed kortere kommandoveje og en tværgående udnyttelse af ressourcerne.«

Sådan står der i indledningen til afsnittet om det værnsfælles område.

Forsvarsstaben Med henblik på at opnå rationaliseringer og effektivisering af Forsvarsministeriets departement samt

Sådan placeres administration af personel, materiel bygninger og regnskab i forliget.

Grafik: Tanja Weikop, FKO

Side 12

HÆRNYT 2-2004

TEMA: FORLIG/HÆRENS FREMTID at styrke kommunikationen mellem forsvarsministeren og forsvarets øverste ledelse ændres organiseringen i departementet, således at departementets virksomhed fokuseres mod strategisk udvikling og overordnet styring og kontrol. Som følge heraf flyttes en række opgaver fra departementet til Forsvarsstaben. Forsvarsstaben placeres i København så geografisk tæt på departementet som muligt.

I Forsvarsstaben etableres en stærk og central økonomifunktion, og økonomistyringen i forsvaret tilføres de fornødne kvalitative og kvantitative ressourcer.

Personeltjenesten Til varetagelse af personellets forhold oprettes Forsvarets Personeltjeneste som central myndighed, der forankres i forsvarets strategiske ledelse. Personeltjenesten etableres på grundlag af Personelstaben i Forsvarsstaben, tilsvarende funktioner ved Farvandsvæsenet, Forsvarets Bygningstjeneste og Hjemmeværnskommandoen samt de personelforvaltende funktioner ved underliggende myndigheder.

Forsvarets Personeltjeneste placeres dels i København, dels i Hjørring.

Materieltjenesten Til varetagelse af det samlede materielområde etableres Forsvarets Materieltjeneste på grundlag af dele af den nuværende materielstab og informatikstab i Forsvarsstaben, tilsvarende funktioner ved Farvandsvæsenet, Hjemmeværnskommandoen og de nuværende tre materielkommandoer samt Forsvarets Forskningstjeneste. Forsvarets Materieltjeneste forankres i forsvarets strategiske ledelse.

På informatikområdet fortsættes den påbegyndte udlicitering, således at forsvaret fremover primært driver de operative informatiksystemer.

Under materieltjenesten etableres en værkstedstruktur med nationale og regionale værksteder og vedligeholdelsescentre. Endvidere etableres en depotstruktur med et hoveddepot i Skrydstrup og et antal udleverende depoter ved forsvarets enheder. Forsvarets Materieltjeneste placeres i Vedbæk.

Forsvarets Forskningstjeneste nedlægges som myndighed under Forsvarsakademiet og oprettes HÆRNYT 2-2004

som en selvstændig afdeling i Forsvarets Materieltjeneste.

Bygninger Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, der forankres i forsvarets strategiske ledelse, etableres på grundlag af den nuværende infrastrukturdel af materielstaben i Forsvarsstaben, Forsvarets Bygningstjeneste og underliggende myndigheder samt Hjemmeværnskommandoens og Farvandsvæsenets tilsvarende funktioner. Tjenesten får til opgave at varetage alle opgaver inden for etablissementsområdet. Under tjenesten etableres et antal regionale støttecentre, der varetager opgaverne lokalt i forhold til myndigheder, enheder og etablissementer.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste placeres i Hjørring. Forsvarets Bygningstjenestes besiddelser i København og Viborg afhændes.

Regnskabstjeneste Der etableres en regnskabstjeneste, som skal varetage den samlede regnskabsvirksomhed for forsvaret, herunder udvikling, validering af data, varetagelse af den finansielle controllervirksomhed med videre.

Forsvarets Regnskabstjeneste, der forankres i forsvarets strategiske ledelse, placeres i Hjørring.

Sundhed Den påbegyndte centralisering af Forsvarets Sundhedstjeneste fortsættes, og der etableres en række regionale sundhedsfaglige centre, som servicerer alle myndigheder og enheder i den pågældende region. Sundhedstjenesten placeres på Flyvestation Skalstrup, og Jæ-

»Der nedsættes en arbejdsgruppe, som i løbet af perioden skal analysere fordele og ulemper, herunder økonomiske konsekvenser, med henblik på at samle de tre operative kommandoer og den operative virksomhed i én kommando.«

gersborg kaserne afhændes.

Kommunikation Den igangsatte udvikling af Forsvarsakademiet, der overordnet fører til en styrkelse af militære kernekompetencer inden for international politik, strategi og militære operationer samt militær ledelse og styring, fortsættes.

Forsvarets kommunikation styrkes ved at etablere Forsvarets Kommunikationstjeneste under forsvarets øverste ledelse. Tjenesten skal varetage den interne og eksterne kommunikation i forsvaret og herunder sikre den størst mulige åbenhed omkring forsvarets forhold.

Det organisatoriske forhold og opgavefordelingen mellem Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste, herunder Værnepligtsrådet, Forsvarets Kommunikationstjeneste og Forsvarets Personeltjeneste overvejes i perioden.

Grønland og Færøerne Grønlands Kommando og Færøernes Kommando fortsætter som selvstændige myndigheder tilpasset den aktuelle udvikling i forsvarets opgavekompleks i Nordatlanten.

Det overvejes i samarbejde med NATO og under inddragelse af Færøernes Landsstyre at nedlægge radarstationen og flåderadioen på Færøerne.

Næste gang Det værnsfælles område er øget ganske betydeligt med denne forsvarsaftale, og derfor kunne man diskutere, om den operative virksomhed også burde samles i én enhed. Det har forligspartierne ikke taget stilling til, men »der nedsættes en arbejdsgruppe, som i løbet af perioden skal analysere fordele og ulemper, herunder økonomiske konsekvenser, med henblik på at samle de tre operative kommandoer og den operative virksomhed i én kommando,« står der i aftalen.

Som afslutning på omtalen af de værnsfælles forhold anføres det, at »der ved placering af forsvarets funktionelle tjenester er lagt vægt på en hensigtsmæssig udnyttelse af forsvarets eksisterende etablissementer og afbalancerede regionalpolitiske forhold.«

Side 13

TEMA: FORLIG/HÆRENS FREMTID

Fire måneders værnepligt i en ny basisuddannelse Af Kim Nielsen major, Udviklingsafdelingen, Hærens Operative Kommando Det er slut med den gamle form for værnepligt i hæren.

Afløseren hedder Hærens Basis Uddannelse, som vi vil lære at kende under forkortelsen HBU. Den er på fire måneder, svarende til 700 timers uddannelse.

Uddannelsen må absolut ikke sammenlignes med en traditionel rekrutuddannelse, for der er tale om et helt nyt koncept og et andet sigte.

Der er tale om en militær uddannelse som kombineres med udvalgte beredskabsorienterede emner.

Uddannelsen giver soldaten de nødvendige færdigheder til, at han kan løse såvel militære totalforsvarsopgaver som mere hjælpeorienterede opgaver for øvrige myndigheder i totalforsvaret.

Herudover vil uddannelsen give den værnepligtige det nødvendige beslutningsgrundlag for, om han vil fortsætte sin tjeneste i forsvaret, eller om han vil hjemsendes og stå til rådighed i et totalforsvarsregister.

Ingen mobilisering Mobiliseringsforsvaret bliver nedlagt, fordi der ikke længere er nogen militær trussel mod Danmark.

Den gamle værnepligtsuddannelse på otte-ti måneder skulle producere soldater og enheder til denne mobiliseringshær.

På fire måneder vil den værnepligtige kunne uddannes til de totalforsvarsopgaver, han skal kunne løse. Soldaten skal ikke kunne deltage i deciderede krigsoperationer. Dette er baggrunden for, at værnepligtstiden kan skæres ned.

Nuværende indkaldte Værnepligtige, der er mødt til tjeneste i 1. halvår 2004, kan generelt set vælge at blive hjemsendt efter fire måneder. Det sker samlet ved udgangen af juli 2004.

De værnepligtige kan dog også vælge at fortsætte uddannelsen –

Side 14

enten med henblik på at blive hjemsendt som oprindeligt planlagt eller med henblik på at deltage i løsningen af internationale opgaver med mere.

Værnepligtige, sergentelever, sergenter, løjtnantselever og løjtnanter i Vagtkompagniet og i Hesteskadronen fortsætter dog, som oprindeligt planlagt.

Sergentelever og løjtnantselever, der er under uddannelse med henblik på at virke som sergenter og løjtnanter på indkaldelsesholdene i 2. halvdel af 2004, kan vælge at blive hjemsendt, når disse hold hjemsendes efter fire måneder.

De fremtidige indkaldelser De værnepligtige, der er planlagt til at møde i 2. halvår 2004, vil gennemgå en overgangsuddannelse, hvor flest mulige emner fra HBU vil blive inddraget i uddannelsen.

Indkaldelsesholdene til Den Kon-

gelige Livgarde i august og december justeres til otte måneder.

Indkaldelserne til Kongens Artilleriregiment i september og oktober annulleres. Desuden annulleres de supplerende indkaldelser til Prinsens Livregiment, Jydske Dragonregiment og Dronningens Artilleriregiment i oktober 2004.

Indkaldelsen til Den Kongelige Livgarde i december 2004 reduceres til ca. 220 værnepligtige, og der oprettes et nyt indkaldelseshold i april 2005.

Værnepligtige, der berøres af ovennævnte annulleringer, indkaldes i 2005, men de får også et tilbud om at komme med på et andet indkaldelseshold i 2. halvdel af 2004, hvis der er plads.

Formål og indhold Det overordnede formål med basisuddannelsen er at skabe en fleksibel kapacitet til totalforsvaret.

Den enkelte soldat skal uddannes,

Hærens Basisuddannelse – HBU 700 timer Grundlæggende Militærtjeneste 296 timer (heraf administration, vedligeholdelse og transport i 135 timer)

Feltuddannelse

Småstyrkers kamp

Hjælp til den øvrige del af samfundet

Indføring i fredsstøttende operationer

139 timer

99 timer

56 timer

32 timer

Hvervning til Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse - HRU 18 timer Kontroløvelser 60 timer HÆRNYT 2-2004

TEMA: FORLIG/HÆRENS FREMTID

I den nye grundlæggende militæruddannelse vil der indgå elementer af hjælp til den øvrige del af samfundet, som forsvaret traditionelt aldrig har beskæftiget sig med. Foto: Jørgen Kølle.

således at han kan overleve i et fjendtligt eller usikkert miljø og herunder forskellige ABC-forhold.

Soldaterne uddannes som makkerpar i holdramme, så de som geværskytter kan deltage i begrænsede kampopgaver. Der er her tale om bevogtning, post- og patruljetjeneste samt kamp i uoverskueligt terræn – skov og bebyggelse.

Samtidig opnås der færdigheder i at yde hjælp til den øvrige del af samfundet. Der kunne være tale om foranstaltninger i forbindelse med større katastrofer eller ulykker, og heri indgår så patruljering, bevogtning, imødegåelse af miljøkatastrofer, indsættelse ved større ulykker, naturkatastrofer, masseødelæggelser og eventuelt medvirken til opretholdelse af ro og orden under politiets ledelse.

Endelig lægges der vægt på, at soldaten får et grundlæggende kendskab til forsvarets internationale rolle og de opgaver, der knytter sig til dem Fagene De 700 timer er fordelt på grundlæggende militærtjeneste, der ikke er et enkelt modul, men en integreret del af hele forløbet. Hertil kommer så emnerne Feltuddannelse, Småstyrkers kamp, Hjælp til den øvrige del af samfundet og Introduktion til fredsstøttende opeHÆRNYT 2-2004

rationer.

Herudover er der sat tid af til at gennemføre information om Reaktionsstyrke-uddannelsen. Endelig er der en afsluttende kontroløvelse, der dækker alle fagene.

Forsvarets Dag I forliget er det bestemt, at der for de unge skal gennemføres en Forsvarets Dag. Alle unge mænd vil blive indkaldt til dagen. Alle unge kvinder inviteres til dagen.

På den måde vil alle unge få et indblik i, hvad tjeneste i forsvaret indebærer, og det er ment som et bidrag til, at forsvaret kan få flest mulige frivillige.

De fire måneders værnepligtsuddannelse vil give personellet et "udbygget" grundlag for at vælge, om de vil fortsætte uddannelsen i forsvaret.

Uddannelsesbataljoner Basisuddannelsen vil foregå otte steder i landet og i rammen af en uddannelsesbataljon.

Den efterfølgende reaktionsstyrke-uddannelse (for dem der ønsker og er egnede til en fortsat tjeneste) vil foregå i de samme garnisoner således: Kamptropuddannelsen i Holstebro, Slagelse og Høvelte.

Artilleriuddannelsen i Varde.

Ingeniøruddannelsen i Skive.

Logistikuddannelsen i Aalborg og Vordingborg.

Telegrafuddannelsen i Fredericia.

Bataljonsstaben, underafdelingerne, delingerne og disses hold bemandes med fast og rutineret personel, så der kan skabes de rette rammer for en motiverende uddannelse af høj kvalitet. Det er af allerstørste vigtighed, at soldaten oplever mødet med det militære miljø på en positiv og imødekommende måde og anspores til at opnå gode resultater. Der vil naturligvis blive stillet krav til soldaten, men den værnepligtige skal fra første dag i Hæren behandles og opfattes som en kommende kollega.

Næste år Indkaldelsesholdene i efteråret 2004 vil som tidligere nævnt gennemføre en overgangsuddannelse.

Men fra starten af 2005 skulle det hele være på plads.

Der er behov for, at egnet og interesseret personel fra et indkaldelseshold tegner en Reaktionsstyrke-kontrakt og fortsætter uddannelsen.

Der bliver også brug for befalingsmandselever og personel til opbygning af den fremtidige operative struktur.

Side 15

TEMA: FORLIG/HÆRENS FREMTID Fra idé til virkelighed:

Slutmål skal fastlægges før transformationsplanen Forsvarsforliget bygger på en skitse, som nu detailbehandles i en konsolideringsfase.

Derefter skal der laves en plan for, hvordan forliget implementeres Forsvarsforliget – eller Aftalen om forsvarets ordning 2005-2009 – er en skitse, som det nu er op til forsvaret at færdiggøre, så intentionerne eller slutmålene i forliget kommer til at fremstå klart og tydeligt. Den proces, der nu er gået i gang, vil for Hærens Operative Kommando vare frem til udgangen af september.

I oktober vil Forsvarskommandoen så fremlægge de gennemarbejdede projekter med de nødvendige økonomiske beregninger, så man er sikker på, at forslagene kan gennemføres. Man vil populært sagt sikre sig, at der er sammenhæng mellem mål og midler.

Af Peter Bartram oberstløjtnant chef for Udviklingsafdelingen Hærens Operative Kommando

Forsvarskommandoen har udsendt et direktiv for, hvordan forliget skal implementeres. Arbejdet frem til slutningen af september skal derfor også omfatte overvejelser om, hvordan man kommer fra den nuværende til den fremtidige struktur, så der er lagt op til en travl sommerperiode for planlæggerne, hvis det hele skal nås.

Projektgrupper I Hærens Operative Kommando er der nedsat 10 projektgrupper, der skal gå gennem de udarbejdede projekter med en tættekam.

Udgangspunktet for deres arbejde er de foreliggende projektskemaer, men da de kun har været kendt i en snæver kreds, vil flere nu blive inddraget.

Arbejdet i projektgrupperne skal beskrive slutmålsstrukturen og behovet for kapaciteter i form af personel og materiel samt etablissements- og informatikydelser, og det skal ske i fohold til strukturens opgaver og det besluttede aktivitets- og ambitionsniveau.

Både implementerings- og driftsudgifter vil indgå.

Side 16

Endelig skal der være en implementeringsplan for projektet.

Der vil være projektgrupper for Stab/HOK, Jægerkorpset, 1 Brigade, 2 Brigade, Danske Division, Den Danske Operative Logistikgruppe (DANOPLOG), Telegrafbataljonen ved HOK, Uddannelsesstrukturen, Bevogtning og ceremoniel samt Skoler. Lejre, der tidligere indgik i HOKs område, overføres til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste.

Projektgrupperne koordineres af en gruppe med stabschefen ved HOK som formand. En følgegruppe med Chef HOK som formand og hans myndighedschefer som faste medlemmer vil følge og drøfte konsolideringsarbejdet samt identificere og afklare de policybetonede problemstillinger.

Det forventes, at Forsvarskommandoen og Forsvarets Bygningstjeneste vil være repræsenteret i alle projektgrupperne, som skal aflevere deres bidrag til Hærens Operative Kommando i midten af september.

Snitflader Der skal oprettes en række centraliserede tjenester – Forsvarets Personeltjeneste, der etableres 1. april 2005, Forsvarets Materieltjeneste, Forsvarets Bygningstjeneste og Forsvarets Regnskabstjeneste.

Staben ved Hærens Operative Kommando drøfter allerede med Forsvarskommandoen og de projektgrupper, der arbejder med de centraliserede tjenester, hvordan snitfladerne skal være mellem hæren og det øvrige forsvar. Og så er der en række forudsætninger, der skal afklares, så man har et fælles grundlag at arbejde videre på.

Blandt de endnu ikke afklarede forhold er for eksempel løn- og kontraktforhold.

Transformationen Når målene ligger fast, skal der udarbejdes en plan for, hvordan man HÆRNYT 2-2004

TEMA: FORLIG/HÆRENS FREMTID den rette kvalitet, så soldaterne er bedst muligt rustede til de internationale opgaver, der ligger i umiddelbar forlængelse af uddannelsen.

Opbygningen af nye strukturer er ikke mindre væsentlig end de øvrige, men den kan ikke gennemføres, hvis ikke basisuddannelsen og reaktionsstyrkeuddannelsen samt de omfattende materielanskaffelser har skabt de nødvendige forudsætninger.

når fra den nuværende situation til det ønskede slutmål. Det er en særdeles kompliceret proces.

Der er enheder og etablissementer, der skal nedlægges, sammenlægges eller lukkes. Der er også nye enheder, der skal oprettes. Hvornår vil vi have personellet til disse enheder, og hvornår vil materiellet tilgå? Vi skal under hele processen stadig kunne stille veluddannede enheder til de internationale operationer, og vi skal opstille enheder til NATOs reaktionsstyrke (NRF).

Meget taler for at nedlægge de enheder, der ikke skal fortsætte, og overføre personellet til de nye enheder så hurtigt som muligt, men det skal på den anden side også foregå sådan, at vi under hele processen stadig er i stand til at løse opgaverne og tager de nødvendige hensyn til personellet.

Oprettelsen af de centrale tjenester vil med tiden medføre, at der kan udspares personel på tjenestestederne, men selv om der sker overførsel af personel og andre ressourcer, så vil der stadig i begrænset omfang være elementer på de enkelte tjenestesteder fra for eksempel personel- og regnskabstjenesten.

Det bliver et stort puslespil, der skal lægges, og ikke alt vil kunne gøres med det samme eller i den meget nære fremtid. Nogle af eleHÆRNYT 2-2004

menterne i forliget vil ikke kunne nås før hen i slutningen af forligsperioden. For andre dele gælder, at de er afhængige af materielanskaffelser, som ifølge planen først vil ske i den næste forligsperiode efter 2009.

Prioriteringer De overordnede prioriteringer vil være en fortsættelse af det igangværende internationale engagement, den nye Basisuddannelse, den nye Reaktionsstyrkeuddannelse samt opbygningen af de nye strukturer.

Det igangværende internationale engagement vil indledningsvis blive videreført på det nuværende niveau. Den styrkelse af kontinuerligt udsendte, der fremgår af forliget, vil først kunne imødekommes sent i forligsperioden, når de nødvendige kapaciteter i form af personel og materiel er tilvejebragt.

Hærens nye Basisuddannelse, der iværksættes fra februar 2005, skal være en succes fra første færd.

Det er af overordentlig stor betydning, at de værnepligtige uddannes efter det nye koncept, der blandt andet styrker totalforsvaret, og at de får en positiv oplevelse samt en meningsfyldt tjeneste.

Under den nye Reaktionsstyrkeuddannelse er det afgørende, at vi kan fastholde dem, der tegner kontrakt, og at uddannelsen har

Samspil og balance Det forestående arbejde bliver kompliceret og af stor betydning for hærens udvikling. Målet er klart. De operative kapaciteter skal styrkes, og det må vi alle huske på, når organisationen og opgavefordelingen skal drøftes i detaljer.

En operativ kapacitet er imidlertid af ringe værdi, hvis der ikke samtidig er en tidssvarende og hensigtsmæssig uddannelses- og støttestruktur. Samspil og balance bliver derfor vigtige nøgleord. Der er for tiden flere spørgsmål end svar, men begreber som »professionalisme« og »fleksibilitet« synes fremadrettet at få central betydning for enheder og personel i hæren.

At gennemføre et helt forsvarsforlig indebærer mange og store opgaver. J. D. Pedersen har valgt at se på nogle af de mere finurlige muligheder i en transformation. Vi takker for bidraget med et lille smil i en tid, hvor der er »tørt stof« i rigelige mængder.

Side 17

Claus Thordal Larsen på boven af sin delingsførers PMV, hvor den 20-årige kommende Irak-soldat har betjent radioen de seneste ti måneder. Foto: Morten Fredslund.

Dag 44 – beslutningen 20-årige Claus Thordal Larsen er på vej til Irak. Hærnyt følger den unge soldat i tiden før, under og efter udstationeringen. Denne artikel er den første i serien Af journalist Morten Fredslund Der hersker en løssluppen travlhed hos 2. kompagni ved Prinsens Livregiment denne onsdag i slutningen af maj. Der er kun få dage til, at kompagniets værnepligtige hjemsendes – formentlig som de sidste fra Prinsens Livregiment med ti måneders værnepligt i bagagen. PMV'erne er kørt frem på garagepladsen, rippet for alle løsdele, som nu er linet op bag den nedslåede bagklap. Der skal tælles. Igen og igen råber soldater i grønne kedeldragter navnene på stumperne op, mens en makker kontrollerer sætfortet. Men det går som smurt. For om få dage er det hele slut efter ti måneder i uniform. Det er dog ikke alle, der hjemsendes. Af kompagniets 114 værnepligtige menige har 23 tegnet en reaktionsstyrkekontrakt med henblik på udstationering til Irak. Blandt dem den 20-årige Claus Thordal Larsen, der er kører/signalmand for en af kompagniets delingsførere. Det er nøjagtig 44 dage siden Claus traf sin beslutning.

- Det var dagen efter påskeferien. Under en øvelse i Brikby i Oksbøl før påske trak næstkommanderende, der skal til Irak, mig til side og spurgte om, det ikke var noget for mig. Så jeg brugte påskeferien til at tænke det igennem og vende det med min familie – som ikke

Side 18

ligefrem var begejstret. Det var oppe at køre derhjemme et par dage. Heldigvis har jeg for tiden ingen kæreste at tage hensyn til, fortæller Claus med et skævt smil og tilføjer: - Men mine forældre har hele tiden accepteret, at det var mit eget valg, og nu har de ligesom vænnet sig til tanken om, at jeg skal af sted. Så det er fint.

Vil ind til politiet Claus Thordal Larsen stammer fra Søften nord for Århus, hvor han er vokset op sammen med fire søskende. Inden han blev indkaldt som værnepligtig ved Prinsens Livregiment i august 2003 afsluttede han HHX-eksamen på handelsskolen i Risskov. Hans store drøm er at blive politibetjent.

- Jeg ved faktisk ikke, om udstationeringen til Irak, er noget der direkte tæller med, når jeg engang søger ind på politiskolen. Men i første omgang har jeg også planer om at komme ud og arbejde med belastede unge mennesker, inden jeg søger ind. Og her vil jeg under alle omstændigheder kunne bruge erfaringerne fra mit ophold i Irak. For jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil få rigtigt meget med mig hjem som menneske. Erfaring med livet og indsigt. Jeg vil i løbet af kort tid få en voldsom livserfaring puttet i hovedet, og oplevelsen vil være HÆRNYT 2-2004

meget lærerig, mener Claus, som i Irak bibeholder sin funktion som kører/signalmand for delingensføreren.

Det er dog ikke kun udsigten til oplevelser og en større livserfaring, som har fået Claus til at skrive under på korttidskontrakten. Kammeratskabet var den vigtigste faktor.

Tungen på vægtskålen - Under værnepligten har jeg fået mange nye kammerater, og det blev tungen på vægtskålen. Mange af mine kammerater fra delingen havde allerede meldt sig, da jeg fik opfordringen, og en af mine kammerater fra handelsskolen er også allerede dernede som messemand – og bliver der i næste periode. Så kammeraterne, oplevelsen og de erfaringer, jeg vil få som menneske, har alle været afgørende i større eller mindre grad, siger Claus og tilføjer: - Men det betyder også meget, at jeg nu får mulighed for at opleve Irak med egne øjne.

I medierne fokuseres der meget på de negative sider i Irak, men selv om sagen med de amerikanske soldaters tortur mod irakiske fanger er noget rigtig skidt for omdømmet af styrken som helhed, er jeg sikker på, at der også er mange positive sider. Så jeg vil gerne derned og se tingene med mine egne øjne. Jeg glæder mig til at komme til Irak og møde nye mennesker – såvel de lokale som de kolleger, jeg skal samarbejde med, siger Claus, der såfremt planerne med politiet glipper, har en udstationering som nødhjælpsarbejder i baghånden.

- Hvis den plan engang skulle blive aktuel, er det klart, at de erfaringer jeg får i Irak, vil være et meget stort plus.

Viden hentes fra folk med erfaring Tilbage står spørgsmålet, hvorvidt Claus føler sig utryg eller bange, her halvanden måneds tid før flyet letter.

- Vi har allerede fået den første sprogundervisning, og der venter en god portion træning og uddannelse, inden vi rejser. Så selv om situationen i Irak er blevet alvorligere den sidste tid, og der stadig mangler en del informationer om, hvorvidt lejren skal flyttes eller ej, er jeg ikke direkte bange. Jeg har talt en del med folk, der allerede har været dernede, og selv om jeg da er betænkelig ved, at situationen er eskaleret i form af flere skudvekslinger med videre, er det en stor force at vide, at det altså ikke handler om et seks måneders ophold på Holiday Inn. Det værste lige nu er faktisk, at

folk i min omgangskreds er ængstelige, ligesom det er en smule træls, at jeg er udstationeret, når jeg om nogle måneder bliver onkel for første gang, siger Claus, der både før og efter udsendelsen vil blive ved med at opsøge folk, der allerede har været i Irak.

- Selv om vi får en grundig uddannelse, inden vi skal af sted, bliver det svært at danne sig et fuldstændigt overblik fra A til Z. Det kan man kun gøre ved at snakke med erfarne folk, som ved, hvordan problemerne tackles på stedet, hvis man for eksempel skulle støde på problemer under en patrulje dernede. I sidste ende tror jeg, at det først er når vi selv er landet i lejren, at vi kan få føling med, hvordan virkeligheden er, mener Claus, der når alt er talt op og afleveret og den sidste appel som værnepligtig er overstået, først for alvor går i gang med de egentlige forberedelser til opholdet i Irak.

Forude venter blandt andet enhedens funktionsuddannelse, udlevering af ørkenuniform, mere sprogundervisning og et omfattende vaccinationsprogram.

- Og nej. Jeg er ikke bange for at blive stukket. Jeg er nemlig bloddonor, siger Claus med et grin, inden han må gi' en hånd med optællingen af de mange oplinede lot-numre bag de nyvaskede PMV'er som snart er klar til aflevering.

Følg med Claus Thordal Larsens videre forberedelser op til udstationeringen, der finder sted i august. I næste nummer af Hærnyt er vi med Claus og hans kolleger under den missionsorienterede uddannelse i Oksbøl.

Stumperne tælles og afleveres (øverst), men der er også tid til en lille snak. Claus beholder sit job som signalmand i Irak (til venstre). Fotos Morten Fredslund.

HÆRNYT 2-2004

Side 19

Forsvarets beredskabsplan Af J. Flarup major, planlægningssektionen, Hærens Operative Kommando Forsvarets Beredskabsplan blev udsendt i maj og vil herved erstatte en lang række ældre planer, bestemmelser og direktiver. Forsvaret har hermed fået ét samlet sikkerheds- og beredskabskompleks, der tilgodeser anvendelse under alle forhold, herunder fred, sikkerhedstruende situationer, krise og krig.

Med den nye »Forsvarets Beredskabsplan« er de eksisterende sikkerheds- og beredskabs-mæssige planer og aftaler for Forsvaret nu justeret og samlet ét sted. Herved er grundlaget på plads til hurtigt at kunne iværksætte effektive og koordinerede beredskabstiltag i Forsvaret.

Planens indhold Planen indeholder en beskrivelse af bestemmelser og procedurer på områder som: Beredskabsformidling, beredskabsforanstaltninger, Forsvarets krisestyringsorganisation, udsendelse af styrkebidrag, bevogtning, militær hjælp, forsvarets CBRN-forsvar (= Kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear forsvar.

Tidligere var betegnelsen ABC-forsvar.), Forsvarets Sundhedsberedskab, fredsmæssig ammunitionsrydning, presse- og informationstjeneste samt forhold vedr. indledende forsvarsforanstaltninger.

Hertil kommer områder af betydning for de andre værn – eksempelvis maritim miljøovervågning, istjeneste, eftersøgnings- og redningstjenesten etc.

En af de væsentlige ændringer er, at der i beredskabsplanlægning fremover ikke sondres mellem krig og fred, idet beredskabsplanen er tænkt anvendt under alle forhold.

Hvor den Nationale Beredskabsplan primært er tiltænkt anvendt i tilfælde af mere omfattende hændelser, der berører flere centrale myndigheder og kræver en koordineret indsats af de respektive myndigheder – så indeholder Forsvarets Beredskabsplan derimod en beskrivelse af det daglige beredskab og mulige beredskabsforanstaltninger med henblik på bl. a. at kunne yde hjælp eller støtte til

Side 20

samfundet ved naturkatastrofer og ulykker samt at imødegå sikkerhedsmæssige trusler mod dansk forsvar, herunder udsendte enheder og personel. Disse trusler skal opfattes i bred forstand som omfattende enhver tilsigtet eller utilsigtet, direkte eller indirekte trussel.

Nyt sikkerhedsberedskab Beredskab i sikkerhedsmæssig henseende kaldes sikkerhedsberedskab og det er Forsvarskommandoen, der med udgangspunkt i bl. a. Forsvarets Efterretningstjenestes trusselsvurdering og rådgivning, fastsætter de aktuelle sikkerhedsberedskabsforanstaltninger – benævnt Alfa, Bravo, Charlie og Delta.

Disse nye foranstaltninger ventes at træde i kraft i løbet af sommeren, og indtil da anvendes de nuværende antiterrorberedskabsforanstaltninger. Øvelsesvirksomhed Det er hensigten, at beredskabet skal afprøves gennem regelmæssige øvelser, idet afprøvning i større sammenhæng, herunder i totalforsvarsregi på landsplan, planlæg-

ges gennemført periodisk ved Forsvarskommandoens foranstaltning.

Løbende udvikling Forsvarets Beredskabsplan er en dynamisk plan, der løbende vil blive ajourført og udbygget gennem halvårlige beredskabsseminarer holdt i regi af »Arbejdsgruppen vedrørende Forsvarets Sikkerheds- og Beredskabsmæssige plankompleks (AGSOB)«.

En af de større justeringer til planen vil forventeligt skulle påbegyndes, når resultatet fra den nedsatte arbejdsgruppe vedrørende samling af det statslige redningsberedskab og forsvaret foreligger med udgangen af 2004. Arbejdsgruppen skal belyse fordele og ulemper ved en eventuel integration af en række områder som f. eks. samlet anvendelse af personel- og materielressourcer, værnepligtsuddannelse, depot-, værkstedsog distributionsstruktur, skolestruktur, tværgående administrative tjenester samt frivilligområdet.

Formålet med arbejdet er, at der i forbindelse med større katastrofer kan trækkes koordineret på de samlede personel- og materielressourcer i hele landet.

SIKKERHEDSBEREDSKABSFORANSTALTNINGER Imødegåelse af sikkerhedsmæssige trusler mod Forsvaret

ALFA

Iværksættes tidsubestemt ved en generel trussel om mulig skadevoldende virksomhed hvis art og udstrækning er uforudsigelig

BRAVO

Iværksættes om nødvendigvis i måneder, når der foreligger en øget og mere tydelig trussel om skadevoldende virksomhed, uanset at intet særligt mål er identificeret.

CHARLIE

Iværksættes når der er efterretninger, der tyder på, at en eller anden form for skadevoldende virksomhed er meget sandsynlig.

DELTA

Iværksættes i det umiddelbare område og i en begrænset periode, hvor efterretninger indikerer, at skadevoldende virksomhed umiddelbart kan forventes.

HÆRNYT 2-2004

113 UNIMOG’ER til Balterne

Af Pia Aaholm Gadeberg informationsmedarbejder ved Hærens Materielkommando Som et synligt resultat af østsamarbejdet er der nu udskibet 131 køretøjer af typen UNIMOG 416 til Litauen og Letland. Køretøjerne er en donation fra det danske forsvar.

Torsdag den 13. maj var der hektisk aktivitet på havnen i Korsør.

Klokken ti begyndte repræsentanter for Hærens Operative Kommando, Hærens Materielkommando og Hjemmeværnsdistrikt Køge Bugt at transportere køretøjerne fra Flådestation Korsør til Roll-on/Roll-of rampen på Korsør Havn.

Transporten foregik med 20 køretøjer af gangen og med eskorte fra Militærpolitiet. Lige før middag ankom skibet Thor Cimbria, hvori køretøjerne blev lastet.

Den sidste tur Det var en lidt vemodig dag for mange af hjemmeværnsfolkene, som måtte sige farvel til et solidt og gedigent køretøj, der har tjent dem i mange år. »Det er lidt som at flytte i nyt hus, hvor du siger farvel til det gamle«, sagde oversergent Bent Jellesmark fra Hjemmeværnsdistrikt Bjæverskov, efter at have kørt sin sidste tur i den populære lastbil.

Thor Cimbria afgik samme dag – fuldt lastet – med kurs mod Litauen og ankom planmæssigt til byen Klaipeda lørdag den 15. maj kl. 10.

På havnen i Klaipeda stod en modtagelseskommando klar med kørere, brændstofvogne samt værkstedsvogne med træk. På mindre end én time blev de første 58 køreHÆRNYT 2-2004

tøjer losset, og herefter gik turen 250 km ind i landet – i øvrigt helt uden problemer.

Chefen for Logistic Command of Lithuanian Armed Forces, oberstløjtnant Virginijus Mazuika stod efterfølgende for den mere officielle ceremoni. På flådehovedkvarteret blev overdragelsesdokumenterne behørigt underskrevet.

Ankomst til Letland Næste stop var Lipaia havn i Letland. Her stod der igen en kommando klar til losning af køretøjerne. Losningen varede under halvanden time, hvorefter de 73 køretøjer blev opstillet på kajen for videre toldbehandling.

Donationen Donationen og afskibningen er foregået i et samarbejde mellem Hærens Materielkommando, som er projektansvarlig, Søværnet, ved især Flådestation Korsør, som har stået for selve udskibningen og Hærens Operative Kommando og Hjemmeværnet, der har sørget for alt det praktiske, herunder transporten af køretøjerne – først fra alle de forskellige tjenestesteder til Flådestation Korsør – og derefter fra flådestationen til Korsør Havn. Øststøtte Køretøjerne er en donation til de baltiske lande og indgår som en del af den øststøtte, Danmark yder landene som led i opbygningen af deres eget forsvar og selvstændighed. Donationen »lukker et hul«, indtil landene selv har råd og ressourcer til at anskaffe og vedlige-

holde materiel og køretøjer.

I Litauen er det planen, at køretøjerne skal afløse ældre køretøjer, bl. a. ældre benzindrevne UNIMOG. På sigt vil det give en mere ensartet dieseldrevet vognpark og herved også en reduktion af udgifterne til reparationer og reservedele. I Letland skal de 73 UNIMOG indgå som stamkøretøjer i en nyoprettet infanteribataljon.

Det danske Forsvar har i alt tilbudt balterne ca. 400 køretøjer inklusive reservedele, specialværktøj, manualer og håndbøger m.v.

Den samlede donation har en værdi af ca. fem-seks mio. kr. Køretøjerne er tilbudt som beset, og derfor har balterne i marts i år været i Danmark for at se og udvælge de køretøjer, de ønskede at modtage.

Resten af vognparken vil siden hen blive solgt på auktion.

På nuværende tidspunkt har man endnu ikke overdraget reservedelspakken med specialværktøjer og manualer. Man har valgt, at de udpegede og indsamlede reservedele bliver opmagasineret i Fredericia. Midt på sommeren vil repræsentanter fra donationen vurdere det indsamlede og fordele dette til de to østlande. Reservelsdonationen vil herefter blive afskibet fra Fredericia til Baltikum med almindelig linietrafik.

Når dette er sket, har man opnået ét af formålene med øststøtten; at donere brugbart materiel til opbygningen af østlandenes forsvar og samtidig tømme det danske forsvars lagre af overskudsmateriel.

Side 21

Carsten Brandt har en hel del at have sin selvtillid i. Sigtet er sat mod Athen, og det, der skal bringe ham dertil, er bl. a. et uofficielt VM, fire danske rekorder og 54 DM-titler. Foto:

Fokus og holdning Den 40-årige landsholdsskytte, reserveofficer, og indehaver af kursusvirksomheden CBPU, Carsten Brandt, er i venteposition til et Wild Card til OL i Athen Af journalist Morten Fredslund Rygsækken er pakket med en uofficiel verdensrekord, fire danske rekorder og 54 DM titler. Der er sat kryds i kalenderen fra den 13. til den 31. august, og det eneste, der nu mangler, er et Wild Card, før landsholdsskytten i 60 skud liggende på 50 meter med salonriffel, premierløjtnant af reserven, Carsten Brandt, kan drage mod Athen som en del af den danske OL-trup.

- Jeg har en uofficiel verdensrekord, der ikke kan slås.

Selvtilliden fejler ikke spor hos 40-årige Carsten Brandt, da han solbrun og netop hjemvendt fra Costa Rica har sat tid af til at fortælle om sine OL-drømme.

Som riffelskytte på det danske landshold var han en af de første i verden, der under en international konkurrence skød sig til 600 point ud af 600 mulige – en rekord, der kun kan tangeres, men aldrig slås.

Løjtnant på Fyn Carsten Brandt indledte sin militære karriere i 1984, da

Side 22

han blev optaget på grunduddannelsen for reserveofficerer. Han aftjente sin værnepligt som løjtnant ved Fynske Livregiment, hvor han også blev designeret som delingsfører i en motoriseret infanterideling efter hjemsendelsen. Senere har diverse regimentsnedlæggelser ført ham til henholdsvis Slesvigske Fodregiment i Haderslev og nu Prinsens Livregiment i Skive, hvor han som premierløjtnant af reserven er designeret som delingsfører i en mobiliseringsbataljon.

- Det er sjældent, jeg er indkaldt som delingsfører.

Men min rådighedskontrakt betyder, at jeg kan være aktiv som skytte på det militære landshold. Og der er nu forhandlinger i gang om at gøre mig til landstræner for det militære kvindelandshold i skydning, fortæller Carsten Brandt, der i 1994 tegnede en DIB-kontrakt og derefter blev udsendt på det første hold danske FNsoldater i Kroatien.

Selvstændig i 2001 I sin civile karriere har Carsten Brandt gået efter en målrettet lederkarriere, som han indledte hos Coca HÆRNYT 2-2004

Cola i Danmark i 1985. Først som salgskonsulent, senere som leder af en marketingsfunktion, hvor han bl. a. var med, da Coca Cola gjorde sit indtog i Polen. Siden 2001 har han drevet kursusvirksomheden Carsten Brandt PersonaleUdvikling, hvor han som administrerende direktør trækker på op til 25 ansatte, når virksomheder og organisationer får strikket personlige udviklingskurser eller leder- og teambuildingskurser sammen af den 40-årige eliteskytte.

- Det hele startede med, at jeg blev headhuntet af Carsten Mørch som konsulent i 1996. Senere blev jeg delvist ansvarlig for Carsten Mørch Kursers aktiviteter i Afrika og var også med under »Ranger Danmark« og teambuilding af Team Jack & Jones – kurser, der begge blev vist i tv, fortæller Carsten Brandt og fortsætter: - I 2001 valgte jeg så at starte mit eget firma, som virkelig er ekspanderet med rekordfart. I dag har jeg blandt andet A. P. Møller, LEGO, Danfoss, Post Danmark og flere kommuner blandt mine kunder, som alle respekterer mine ambitioner på skydebanen. Man kan sige, at jeg i forhold til kursusbranchen har foretaget et omvendt karriereforløb. Ofte er det tidligere topidrætsfolk, som har lagt de store sportspræstationer bag sig, som efterfølgende indleder en karriere indenfor undervisning i personlig udvikling, leder- og teambuilding, da man bruger de samme teknikker i opbygning af selvværd og koncentration. 95 procent er mentalt, hvad enten det handler om ledelse under stress eller en top-præstation i en idrætsgren. Men for mit vedkommende kører jeg min virksomhed sideløbende med min karriere som Team Danmark sponseret eliteskytte. »Giv mig et halvt år« Carsten Brandt begyndte at skyde med riffel tilbage i 1977. Blot tre et halvt år senere blev han danske juni-

TOPIDRÆTSMAND OG SOLDAT

ormester. Indledningsvis kastede han sig over alle discipliner indenfor skydning, og det var først senere, da han udelukkende begyndte at koncentrere sig om den mest udbredte disciplin: 50 meter liggende, at topplaceringerne begyndte at vælte ind. Desuden dyrker han 300 meter liggende, som ikke er en olympisk disciplin, men som han dog også har dyrket på det danske landshold de seneste 15 år.

- I 1996 skød jeg stort set alle discipliner. Liggende, stående og knælende, og var i Team Danmarks talentgruppe. Jeg var middel god i alle disciplinerne, men da Team Danmark på det tidspunkt mente, at jeg var ved at blive for gammel til at være blandt talenterne, blev jeg virkelig tændt. Jeg gav dem beskeden: »Giv mig et halvt år, så er jeg helt inde igen«. Jeg koncentrerede mig derefter kun om 50 meter liggende, og blev specialist. Og i 1997 kom jeg så på A-landsholdet.

Klarer selv mentaltræningen I dag går det slag i slag, og Carsten Brandt er næsten konstant på farten. Enten når han deltager i diverse civile og militære mesterskaber og Wold Cup skydekonkurrencer rundt om i hele verden. Eller når han f.eks. på Costa Rica arrangerer leder- eller teambuildingskurser for sine kunder.

- Den mentale træning, som er altafgørende under skydekonkurrencer, indeholder mange aspekter, som man kan bruge, når man bliver presset som leder eller skal samarbejde i en gruppe. Jeg er den eneste på skydelandsholdet, der ikke modtager mental træning.

Blandt andet fordi jeg bruger teknikkerne konstant – også i forbindelse med undervisning af kursister, fortæller Carsten Brandt og tilføjer: - Jeg arbejder meget med en såkaldt indstillings-pil.

Det handler meget om holdning og fokus, når man skal nå sine mål under stressede forhold. Uanset om det er på jobbet eller på sportsbanen. Man skal gøre sig klart, at enten taber man, eller også er man vinder. Vil du se det, som du gerne vil have skal ske – eller se det, som du helst ikke vil have skal ske? Hvis du har fem ting, der gør dig stresset i dagligdagen, er du tilbøjelig til at tænke på de ting som stressfaktorer. Men det er ikke selve tingene, der stresser dig, men derimod det, at du tænker på tingene, som noget der stresser dig. Det handler om fokusering, slår Carsten Brandt fast.

Den bedste 10'er Han husker stadig, hvordan indstillingspilen hjalp ham, da han i sin tid fik sin rekord med 600 point i hus.

- Når man skyder 60 skud, er det altid det sidste skud, der er det sværeste – især hvis de 59 forgående skud har været 10’ere. Tendensen er så, at man tænker: »Bare det ikke bliver en 9'er«. Da jeg i 2001 netop

HÆRNYT 2-2004

Side 23

En placering på toppen er Carsten Brandt godt vant med. Nu vil han også til tops i Hellas.

lå og havde skudt 59 10’ere og manglede den sidste for at få rekorden i hus, måtte jeg tage riflen ned fra skulderen fire gange. Og så sagde jeg til mig selv: »Carsten Brandt. Vil du gerne være en vinder eller vil du være en taber? Nu skal du skyde den bedste 10'er, du nogensinde har skudt«. Så var den der, griner Carsten Brandt, der i dag er nummer 22 på verdensranglisten og blandt andet fik sølv under EM i 2001, hvor han også blev kåret som årets sportsnavn indenfor skydning.

Nu venter han på, hvorvidt han får tildelt et internationalt Wild Card til OL i Athen – en afgørelse, der bliver offentliggjort engang i juli efter redaktionens deadline.

- Jeg er nummer to på listen over skytter på verdensplan, som reelt kan komme i betragtning til det samme Wild Card. Så ud over, at der fuld fart på med kurserne, er det også vigtigt, at jeg deltager i diverse konkurrencer. I øjeblikket er jeg meldt til World Cup i Italien, Nordiske mesterskaber i Oslo, Europa Cup i Sverige og militær VM i Ankara inden OL. Men fra den 13. til den 31. august er kalenderen ryddet. Både arbejdsmæssigt og konkurrencemæssigt – altså bortset fra dem i Athen, smiler Carsten Brandt.

Er med til andet er bevist Han forklarer, at han træner nøjagtig som om, han allerede var blevet udtaget til OL-truppen.

- Det er jeg nødt til, når afgørelsen falder så tæt på selve konkurrencen. Så rent mentalt er jeg allerede udtaget. Sådan skal jeg tænke, og jeg fastholder, at jeg er med, indtil andet er bevist. Jeg tror, jeg kan gøre det rigtig godt i Athen, da jeg er vant til rigtig mange rejser og store oplevelser. Jeg vil ikke skulle bruge flere dage til at få indtrykkene sat på plads som andre deltagere, der ikke rejser så meget som jeg. Med andre ord vil jeg ikke lade mig dupere i samme grad, og jeg kan derfor være helt skarp og fastholde fokus lige fra starten. Så kan jeg lade mig dupere bagefter. Men en OL-deltagelse vil selvfølgelig altid give én en oplevelse for livet – især hvis jeg kommer med som 40-årig, siger Carsten Brandt, der ikke er i tvivl om, at tiden i forsvaret har bidraget til, at han har opnået succes såvel jobmæssigt som på skydebanen.

- Det er altid svært at definere præcist, hvad man

Side 24

har taget med sig. Men ledelsesmæssigt brugte jeg meget fra min tid som delingsfører, da jeg var ansat hos Coca Cola, som ligesom blev startskuddet til min karriere, og jeg har altid taget det bedste fra min militære lederuddannelse med mig. Det har også betydet et godt netværk, som jeg stadig har stor gavn af. Forsvaret har også givet mig en erfaring med at arbejde med andre mennesker, ligesom min militære løbebane har betydet, at jeg er på det militære landshold.

Det er noget helt andet end A-Landsholdet, hvor den indbyrdes konkurrence er meget hård. På det militære landshold er der derimod plads til også at få det sociale aspekt med, siger Carsten Brandt og slår fast: - Og det nyder jeg.

FAKTA: - 50 meter liggende er verdens mest udbredte disciplin inden for riffelskydning. Der deltager i alt 390 skytter ved OL. - Carsten Brandt har selv bygget sin riffel, der er en cal. 22 salonriffel.

- Under sin værnepligt ved Fynske Livregiment blev Carsten Brandt leder af skydeklubben ved Odense Garnisons Idrætsforening. I den periode blev antallet af medlemmer i skydeklubben øget fra 39 til ca. 450 medlemmer.

- Carsten Brandts rival og personlige ven, Torben Grimmel, har kvalificeret sig til OL i Athen.

- Carsten Brandt har skudt OL-kravene fire gange.

- Op til en stor konkurrence træner Carsten Brandt syv dage om ugen. En træningssession varer typisk tre timer.

- Inden det sidste af de 60 skud, der afgives under konkurrence, kan Carsten Brandts puls nå op på 170-195 – samme hastighed som under en hård squash-kamp, der er Carstens Brandts anden hobby.

- Carsten Brandt bor sammen med sin forlovede, Dorthe og hendes 14-årige søn Lasse i Skåde ved Århus.

HÆRNYT 2-2004

Ny chef for 3. Jyske Brigade Ved udgangen af maj fratrådte oberst Werner Iversen som chef for 3. Jyske Brigade på Haderslev kaserne for at tiltræde som stabschef ved Danske Division og tillige garnisonskommandant i Haderslev.

Den 1. juni tiltrådte oberst Lasse Harkjær som chef for 3. Jyske Brigade.

Oberst Harkjær blev udnævnt til premierløjtnant i 1983, og har siden haft et meget vekslende tjenesteforløb i såvel geled som stabstjeneste.

Geledtjenesten, inkl. et halvt år på Cypern, fandt sted ved Bornholms Værn frem til 1989, hvor Harkjær på Forsvarsakademiet gennemførte videreuddannelse indenfor Operation og Føring med efterfølgende Stabskursus-II. I 1991-1997 fulgte tjenesten som sagsbehandler, først ved Forsvarsstaben og senere ved Forsvarsministeriets 7. kontor.

I 1997 blev Lasse Harkjær udnævnt til oberstløjtnant og chef for I Bataljon ved Den Kongelige Livgarde.

Så fulgte et år som Stabschef og Næstkommanderende ved Den Kongelige Livgarde i Høvelte.

I 1999-2004 var Lasse Harkjær sektionschef i Forsvarsstaben i Vedbæk, først for driftkontrolsektionen, senest for Udviklingssektionen. Denne periode var afbrudt i 2002 af en udstationering som chef for den danske styrke i Afghanistan.

Oberst Harkjær bor med familien til daglig i Virum.

Frederiksberg Slot 300 år I forbindelse med Frederiksberg Slots 300 års jubilæum holdes der Åbent Slot arrangement 23. og 24. september.

Slottets blev påbegyndt i 1699 og færdigbygget i 1703, men blev først taget i brug den 25. september 1704, hvor Frederiksberg Slots første ejer Kong Frederik IV flyttede ind.

Kong Frederik IV tilbragte mange lykkelige år på Frederiksberg Slot.

I 1716 modtog han Zar Peter den Store på slottet.

Senere boede den sindssyge Christian VII og endnu senere Frederik VI, der var gift med Dronning Marie på Frederiksberg Slot.

Efter Dronning Maries død i 1852 stod slottet delvis tomt og blev i folkemunde kaldt ruinen på Valby Bakke.

I 1868 overtog Krigsministeriet slottet, og i 1869 flyttede Hærens Of-

ficersskole ind på Frederiksberg Slot.

Frederiksberg Slot har gennemgået større restaureringer i perioderne 1927-32 og igen 1993-98.

To dages Åbent Slot Torsdag den 23. september: 0900-1830 Udstilling og arbejdende stande i Slotsgården.

0900-2100 Slotscaféen åben.

0900-1730 Rundvisning på slottet, med start hver kvarter.

0900-1700 Kirken, rundvisning og koncert, hver fulde time.

0900-1900 Kadetkælderen åben.

1930-2030 Promenadekoncert i Slotsgården med Den Kongelige Livgardes Musikkorps.

2045-2300 Kadetkælderen åben.

Fredag den 24. september: 0900-1400 Udstilling og arbejdende stande i Slotsgården.

0900-1400 Slotscaféen åben.

0900-1300 Rundvisning på slottet, med start hver kvarter.

0900-1300 Kirken, rundvisning og koncert, hver fulde time.

0900-1400 Kadetkælderen åben.

HÆRNYT 2-2004

Side 25

Hærens nye kampvogn Hærens nye kampvogn Leopard 2 A5 blev præsenteret for pressen midt i april i Oksbøl.

Hæren skal have ialt 51 kampvogne af denne type, og indtil nu er der leveret 32, som bruges til uddannelse af de første besætninger.

De 51 kampvogne har i alt kostet 1,6 milliarder kr. 41 af kampvognene vil indgå i den nye 1. Brigade – med 31 i panserbataljonen og 10 i en kampvognseskadron, som indgår i en panserinfanteribataljon.

De sidste 10 kampvogne er til en kampvognseskadron i en af 2. Brigades panserinfanteribataljoner.

Samtlige kampvogne Leopard 1 bliver udfaset med forsvarsforliget.

Kampvogn Leopard 2 A5 er en opgradering, som giver en forbedret beskyttelse af tårn og undervogn, og som er forberedt til indsættelse i internationale operationer og tilført en hel del ny teknik.

Våbenvirkningen er også forbedret med et »Hunter-Killer«-sy-

Leo 2 har en ydeevne, der gør den uovertruffen på kamppladsen. Men det er også en tørstig herre i drift. De 1500 hestekræfter vil have næsten en liter brændstof for hver 100 meter.

stem, som gør, at man kan skyde på ét mål og samtidig sigte på et andet, og med blot et tryk på en knap drejes kanonen lynhurtigt til det nye mål, og et skud kan afgives.

Leopard 2 er en moderne kampvogn, som er fuldt på højde med de bedste i verden, og man regner med at kunne bruge kampvognen frem til år 2025-2030.

Leopard 2 A5 har en besætning, der består af en kommandør, en skytte, en hjælper og en kører.

Vægten er 62,5 tons, og den effektive skudafstand med 120 mm kanonen er 4000 meter.

Motoren er på 1500 hestekræfter, og den forlæns tophastighed er

68 kilometer i timen, og baglæns er den 31 kilometer i timen.

På vej vil kampvognen kunne køre ca. 190 kilometer og bruge ca. seks liter brændstof pr. kilometer. I terræn reduceres rækkevidden til ca. 125 kilometer med et brændstofforbrug på ca. ni liter pr. kilometer

Af Hok Presse

Hunter-killer muligheden i Leo 2 A5 går ud på, at vognkommandøren med sit søgeudstyr kan finde et nyt mål, mens skytten bekæmper et allerede udpeget mål. Et tryk på en knap sender kanonen ind på det nye mål, som kan bekæmpes umiddelbart.

Side 26

HÆRNYT 2-2004

Nyt løstankanlæg til Hæren Af Steen H. Faber Seniorsergent ved Materieldivisionen, Hærens Materielkommando Hærens Materielkommando har nu modtaget det sidste af 46 nye løstankanlæg fra HMK/BILCON. Overdragelsen skete ved en lille ceremoni i HMK/BILCONs værkstedsfaciliteter den 19. marts. Deltagerne var adm. direktør, salgschef og projektleder fra BILCON samt repræsentanter fra Hærens Logistikskole og Hærens Materielkommando.

De nye anlæg, der er kendt som »TANKCONTAINER TA-M/2003« er bygget som en container, men uden containerens styrke idet byggematerialet er aluminium.

Tankanlægget er 6,058 m langt, 2,438 m bredt og 1,943 m højt. Højden passer ikke til standarden for containere, men det er nødvendigt for at opnå et lavt tyngdepunkt, så anlægget kan anvendes på terrænkøretøjer uden manøvremæssige problemer.

Tankanlæggene indeholder en 6000 liter hovedtank, en dieselmotor der leverer hydraulisk tryk til udleveringspumpen, tre slangetromler med 25 m 11⁄2" slange og pistoler, samt diverse ekstraudstyr.

Tankcontaineren har en egenvægt på ca. 2900 kg og en totalvægt med jerrycans og brændstof på ca. 10.000 kg. Den lave vægt tilsikrer, at anlægget kan anvendes på IVECO 6×6. Såfremt anlægget skal anvendes taktisk, kræves der en 8×8 med kroghejselad, da anlæggets lave højde samt brugen af aluminium udelukker, at man kan anvende almindelig containerhåndteringmateriel.

Tankcontaineren kan medføre 74

jerrycans og kan tanke tre køretøjer samtidigt. Tankningshastighed ligger på ca. 200 liter pr. min. pr. køretøj. Hvis der skal overføres brændstof fra ét anlæg til et andet, kan det ske med en hastighed på ca. 800 liter pr. min.

Tillægsmateriel – såsom ekstra slanger – sikrer, at tankningen kan ske i en afstand af ca. ca. 75 meter fra anlægget.

Embedsfane til DIB Den 1. juli fik chefen for Den Danske Internationale Brigade (DIB), brigadegeneral Agner Rokos, (med front denne vej) overrakt en embedsfane af forsvarschefen, general Hans Jesper Helsø (med ryggen til). Det skete ved en parade på Vordingborg Kaserne, og bagefter var der reception for en lang række indbudte gæster. Dagen var samtidig en jubilæumsdag, for den 1. juli var det 10 år siden, DIB blev oprettet.

HÆRNYT 2-2004

Side 27

Klar med bidrag til NATO Af HOK Presse Den danske hær er i færd med at klargøre sit første større bidrag til NATO’s hurtige reaktionsstyrke, NATO Response Force (NRF). Bidraget består af Første Lette Opklaringseskadron fra Gardehusarregimentet, der er stationeret på Bornholm. Eskadronen er forstærket med en ammunitionsrydningskapacitet fra Ingeniørregimentet i Skive, og de skal indgå i NRF-hold 4 og skal være fuldt operative fra 15. januar 2005. Det danske bidrag til NRF-4 består desuden af et selvstændigt Sampling Team, der skal kunne foretage indsamling af prøver i et CBRN (chemical, biological, radiological and nuclear) – forurenet område med henblik på efterfølgende laboratorieundersøgelse og identifikation af mulige kampstoffer. Dette team opstilles i et samarbejde mellem Hæren og Center for Biologisk Beredskab ved Statens Seruminstitut.

Hovedparten af det danske bidrag til NRF-4 blev certificeret i juni af Tjenestegrensinspektøren for Kamptropperne. NATO-uddannelsesperioden strækker sig fra 1. juli 2004 og frem til 14. januar 2005. Herefter skal styrken med et varsel på fra fem til 30 dage være rede til at blive indsat i en NATO mission af indtil seks måneders varighed. En eventuel indsættelse af opklaringseskadronen vil finde sted i rammen af en hollandsk brigade, som der gennemføres et uddannelses- og øvelsessamarbejde med over de næste seks måneder. Indsættelse af Sampling Team forudses gennemført i rammen af en tysk CBRN- bataljon, som der er etableret et særligt samarbejde med. Beredskabsperioden for NRF-4 løber fra den 14. januar til den 30. juni 2005.

Forberedelser til samt en eventuel udsendelse stiller krav til en velforberedt og nøje afstemt støttestruktur. Til dette formål har HOK forberedt et fleksibelt nationalt støtteelement indeholdende blandt andet logistiske kapaciteter samt militærpoliti. Til trods for at multinational logistik tillægges vægt i NRF sammenhæng, vil det være påkrævet at forberede dansk støt-

Side 28

te til et dansk NRF-bidrag. Hæren er således parallelt med opstillingen af NRF-4 i færd med at forberede en både afstemt og fleksibel støtte.

Opstilling og klargøring af Hærens bidrag til NRF-4 har blandt andet resulteret i et særligt samarbejde med Søværnet, der med nye fleksible støtteskibe vil være i stand til at understøtte en deployering af hele eller dele af Hærens bidrag. På tilsvarende vis forventes Flyvevåbnets indfasning af nye C-130 transportfly at åbne nye muligheder for hurtig deployering af NRF4 elementer, herunder indsamlingshold.

NATO Response Force, NRF Ved NATO topmødet i Prag i 2002 vedtog statsoverhovederne for NATOs medlemslande at oprette NRF som NATOs fremtidige hurtige reaktionsstyrke.

NRF skal bestå af højteknologiske, fleksible, deployérbare, interoperable og robuste enheder, som kan indsættes globalt og løse opgaver lige fra egentlige kampopgaver til fredsbevarende og humanitære operationer.

NRF består af enheder fra alle tre værn og af specialstyrker. Styrken skal kunne rykke ud til et af verdens brændpunkter med meget kort varsel.

For at muliggøre dette skal de enheder, der indgår i NRF, først gennem en national uddannelse, der varer et år, og derefter gennem en NATO-uddannelse på seks måneder, hvor de trænes i specielle opgaver og lærer at arbejde sammen. Når det er sket, skal styrken det næste halve år være parat til at rykke ud med et meget kort varsel.

NRF er ikke én fast styrke, men en ny styrke hvert halve år. Deltagelsen i NRF vil være med til at højne niveauet hos de deltagende enheder, og over tid vil NRF virke som en katalysator i transformationen af såvel de nationale enheders som NATO’s evne til at indgå i internationale operationer.

HÆRNYT 2-2004

Succes lukker NATO hovedkvarteret i Karup Af HOK Presse Det blev sagt mange gange onsdag den 16. juni. Lukningen af NATOhovedkvarteret, Joint Headquarters Northeast, i Karup markerer afslutningen på en rigtig succeshistorie.

Hovedkvarteret har i 42 år løst de pålagte opgaver, har påtaget sig nye opgaver, som også er blevet løst, og med den nye sikkerhedsmæssige situation og en reorganisering af strukturen i NATO, er der ikke behov for så mange hovedkvarterer som tidligere. Kræfterne kan bruges bedre andre steder.

BALTAP var starten - I januar 1962 blev der oprettet et internationalt, værnsfælles hovedkvarter i Karup ved navn BALTAP – eller Allied Command Baltic Approaches, der fik ansvaret for forsvaret af Slesvig-Holsten, Danmark og de danske stræder mod et angreb fra Warszawapagten, sagde chefen, generalløjtnant Jan Scharling, i sin tale til staben og de mange inviterede gæster. I 27 år var BALTAP ansvarlig for beredskabsplanlægningen for ansvarsområdet, herunder modtagelse og fremføring af allierede forstærkninger, nuklear planlægning, øvelser i henhold til beredskabsplanerne og udarbejdelse af styrkeforslag til NATOs styrkeplanlægning.

De russiske styrker forlod Østtyskland, Polen og de baltiske stater, og store styrker blev opløst både på Ruslands og NATOs side. Som følge heraf forsvandt den umiddelbare trussel, og samarbejde og gensidig tillid blev fremmet. Flådestyrkerne i NAVBALTAP og flystyrkerne i AIRBALTAP blev opløst, og BALTAP blev til Joint Command Northeast. I stedet for seks lande var nu ni lande repræsenteret i hovedkvarteret, og man fik en fællesværnsstruktur. Det formelle ansvar for et afgrænset geografisk område og de formelle relationer til en tildelt styrkestruktur forsvandt, og de blev afløst af opgaveorienterede og direkte relaterede kommandoforhold.

På NATOs topmøde i Prag i november 2002 blev der sat et endeligt punktum for den deling, der har plaget Europa i det 20. århundrede, og der blev igangsat en omfattende moderniseringsproces.

Dette er sket for at sikre, at NATO vil være i stand til at møde fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer ligeså effektivt, som det har mødt tidligere trusler og udfordringer. NATO har stået sin prøve, og NATOs ledere har vist, at de føler en forpligtelse til at bevare alliancen som det centrale forum for et fælles forsvar, for samråd om sikkerhed og for multinationale operationer, sagde den sidste chef for hovedkvarteret, generalløjtnant Jan Scharling.

Vendepunktet - I 1989 skete der drastiske ændringer, idet BALTAP nu gik ind i en periode på 13 år med konstante forandringer. Alliancefrie lande og tidligere modstandere blev partnere. Nye stater blev skabt og blev også partnere. Partnere blev allierede. Det fremskudte forsvar blev til counter-concentration, som igen blev afløst af krisestyringsoperationer og et nyt spektrum af internationale opgaver.

Dronning Margrethe overværede hele ceremonien og inspicerede sammen med generalløjtnant Jan Scharling den opstillede styrke, der repræsenterede alle de ni deltagende nationer og de civilt ansatte. Foto: Jørgen Kølle.

HÆRNYT 2-2004

Side 29

Oberst Henrik Flach har som formand for utallige sheikmøder haft rig lejlighed til at studere den irakiske forhandlingsform.

Det ny Irak – »år 1« Af Nicolai Jöhncke journalist, presseofficer

Danske soldater har nu i over et år deltaget i genopbygningen af Irak. Det har været et år med store udfordringer og farlige situationer, men også mange glæder Det kan være svært for nyankomne at se det. Men der er sket store fremskridt i det område af Irak, som danske soldater nu i et år har haft ansvaret for.

Gaderne er ganske vist stadig mere beskidte, end vi danskere normalt ville acceptere, og husene ville næppe overleve selv det ringest gennemførte brandtilsyn, men forbedringerne er der.

De fleste af dem er dog mere

Side 30

skjulte. De er sket på det politiske plan, hvor lokalrådene fungerer stadig bedre, på uddannelsesområdet, hvor skolerne lidt efter lidt bliver moderniseret, og det sker i de stadig flere hjem, der nyder godt af en mere stabil strømforsyning, og i de landsbyer rundt om i området, der for første gang nogensinde får rent vand via rørsystem og pumper.

Samtidig er kriminaliteten i det danske område faldet. Den vigtige hovedvej 6, der forbinder Basra med Bagdad har i årevis været plaget af landevejsrøverier, for det tidligere regime havde ikke nogen interesse i at skabe bedre vilkår for civilbefolkningen i det overvejende Shiamuslimske syd.

Men med Saddam-regimets fald blev det ændret, og både DANCON IRAK hold et, to og tre har arbejdet intensivt for at få sat en stopper for denne form for kriminalitet. Det er lykkedes samtidig med, at man langsomt, men sikkert har fået op-

bygget et på mange områder brugbart irakisk politi, som i stadig stigende grad overtager politimæssige opgaver – for eksempel checkpoints og patruljering på hovedvejen.

Og det er ikke kun det irakiske politi, der har overtaget flere af det danske kontingents opgaver. Efter at have stået med hele ansvaret for sikkerhed, ro og genopbygningen i det danske område er flere og flere områder gradvist blevet overdraget til de nye strukturer, der inden for det seneste år er blevet opbygget overalt i det irakiske samfund.

Det irakiske ICDC, Iraqi Civil Defence Corps, der nærmest kan sidestilles med et gendarmeri, er et udmærket eksempel. ICDC overtog i begyndelsen af april 2004 patruljeringen uden for byerne i det danske område, og oberstløjtnanten, der styrer den ICDC-battalion, som den danske styrke har underlagt, deltager to gange om ugen i HÆRNYT 2-2004

morgenbriefingen i Camp Eden, ligesom han to gange om ugen deltager i fælles sikkerhedsmøder.

få et udbytterigt samarbejde op at stå med sheikerne, der traditionelt har stor indflydelse.

Holder stadig øje Den danske styrke holder dog fortsat et vågent øje med alt, hvad der foregår i området, dels med patruljer men i høj grad også gennem møder med fremtrædende personer – det være sig lokale sheiker, borgmestre eller chefer for sikkerhedsstyrkerne.

Netop disse møder og det network, som i høj grad Irak hold et formåede at opbygge, er kommet de danske soldater til gode. Gennem tætte kontakter har man fra dansk side dels haft en god indgang til de autoriteter, som irakerne har været vant til at følge, dels kunnet hente værdifulde informationer om udviklingen og stemningen i området.

Sheikmøderne har også været så stor en succes, at man fra britisk side bad den danske chef, oberst Henrik Flach, om at samle sheikerne fra det britiske område nord for danskerne til et første møde. Det fandt sted ved Camp Eden og lagde grundstenen til, at briterne, på samme måde som danskerne, kan

Skal lære at administrere Siden hold tre overtog i februar har det været CH/DANCON opgave at sørge for, at irakerne i stigende omfang kan administrere sig selv. Det har ikke altid været nemt, og der har også undertiden været tilbageslag, men alligevel er det umagen værd.

- Når man kommer fra en rationel kultur, kan det være noget af en omvæltning at komme til Irak.

Her spiller følelser, ære og historie en langt større rolle, end vi vesterlændinge er vant til. Derfor skal man være forberedt på, at det gælder om at holde fokus, når der holdes møder. Ellers kan det meget nemt gå op i lange fortællinger om småsager, siger oberst Henrik Flach.

Han er dog overbevist om, at irakerne i det danske område er på rette vej.

- Vi kan se, at vi langsomt, men sikkert kan træde et skridt tilbage og koncentrere os om, at monitere politi og ICDC. Det samme sker med møderne, som gradvis overgår til irakisk formandskab. Så der

er ingen tvivl om, at Danmark på blot et enkelt år har formået at sætte en udvikling i gang, der for det første bliver svær at stoppe og for det andet vil føre til mere sikkerhed og mere velfærd for indbyggerne, siger Henrik Flach, der også tror på demokratiseringsprocessen.

- Demokrati er ikke helt fremmedartet for dem. Mange stammer vælger for eksempel den sheik, der skal repræsentere stammen.

De kalder det ganske vist ikke for demokrati, men har dog forstået, hvad det går ud på.

Fotos: DANCON Irak

De danske soldater er velsete i området. Lokalbefolkningen anerkender og værdsætter deres indsats både på det sikkerhedsmæssige område og i forbindelse med civilt-militære projekter.

HÆRNYT 2-2004

Side 31

Ventilationsrensning giver nicheproduktion på AMA Af Søren Hansen overingeniør, chef for Ammunitionsarsenalet I løbet af de sidste par år har Ammunitionsarsenalet i Elling udviklet et system til ventilationsrensning af produktionsværksteder og dermed udnyttet muligheden for nicheproduktion.

Ventilationsrensning og Ammunitionsarsenalet! – hvad har det lige med hinanden at gøre? Ammunitionsarsenalet fremstiller vel, som navnet siger, ammunition?

Jo, det gør Ammunitionsarsenalet eller i daglig tale kaldet AMA. Men det at fremstille ammunition medfører, at der i alle produktionsværksteder er ventilationsanlæg eller udsugningsforanstaltninger, der med tiden forurenes og dermed udgør en betydelig risiko, ikke kun arbejdsmiljømæssigt (personlig hygiejne og velvære), men også sikkerhedsmæssigt. Altså ren og skær eksplosionsfare.

Ventilationsanlæg skal plejes og passes AMA har således for mange år siden gjort den erfaring, at »ventilationsanlæg skal plejes og passes« for at undgå problemer med støv, microorganismer, bakterier, brand og eksplosionsfare samt dårlig økonomisk drift.

Desuden fremgår det af bygningsreglementets kapitel 12 stk. 6, at ventilationsanlæg skal drives og vedligeholdes så de holdes i en teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand.

Vi kan, hvis kunden ønsker det, gøre vedligeholdelsen systematisk, sådan at vi efter et-to år automatisk kommer igen og laver eftersyn og evt. renser anlægget.

Erfaring AMA har stor erfaring på området, hvilket betyder, at vi har renset en del tjenestesteder i Forsvaret: Flådestation Frederikshavn og Korsør, en del af Søværnets skibe, flere bunkers, Hovedværksted Værløse, Bornholm, Grønland, Sønderborg kaserne, Skive kaserne, Aalborg kaserner, flere depot områder samt civile virksomheder bl. a. Alpha Diesel Hvordan foregår det i praksis Har man behov for at få udført ventilationsrensning, kontakter man AMA og aftaler et kontaktbesøg, hvor opgaven bliver klarlagt. Her bliver vi enige om økonomi og tidsforbrug samt på hvilket tidspunkt, AMA kan udføre opgaven, og hvornår det passer ind i kundens tidsplan.

Opgaven består i, at AMA etablerer inspektionslemme og renser rør. Der bliver lavet eftersyn på filtre, kileremme, lejer ved motorer, vippe/brandspjæld, og selve rørsystemet. Desuden undersøger vi, om der mangler lovpligtige trykvagter/alarmer på ventilationsanlægget.

Når opgaven er løst, skriver vi en rapport/logbog med billeder til tjenestestedet, hvor vi evt. kommer med bemærkninger til anlægget og forslag om et tidspunkt for næste rensning.

Ekspertise og erfaring på området AMA har derfor igennem en hel del år måttet opbygge en ekspertise og erfaring på netop dette område. Det er sket ved uddannelse, »on the job-træning« og uheld i forbindelse med produktion af ammunition.

Uheldene er sket i forbindelse med en produktion, hvor der var taget højde for, at en eksplosion kunne ske, for eksempel bag armerede betonvægge. Men hvor uheldene udviklede sig i en uheldig retning gennem netop et udsugningsanlæg.

Mulighed for nicheproduktion Denne ekspertise og erfaring viste sig på et tidspunkt at være gavnlig andre steder i og uden for forsvaret.

Vore kalkulationer viste, at vi var konkurrencedygtige sammenlignet med andre firmaer, hvoraf mange ikke var meget for at rense i områder med krudt og eksplosivstoffer.

Her var derfor en oplagt mulighed for en nicheproduktion, som nu igennem nogle år har givet beskæftigelse til en seks-syv gode medarbejdere.

Udstyr til ventilationsrensning AMA har investeret i vedligeholdelsesudstyr for at kunne løse sådanne opgaver. Store og små støvsugeranlæg, børstesystemer til røranlæg fra 40-60 mm og op til 800-1000 mm, kabelkamera til inspektion på op til 12 m inde i rørene. AMA råder desuden over tre servicevogne.

Side 32

At rensningen er effektiv kan ses på disse før-og-efter billeder.

Nederste rør er fyldt godt op med skidt.

HÆRNYT 2-2004

31. marts 2004 indgik Hærens Materielkommando en aftale om jobrotation med tre andre offentlige myndigheder i Hjørring Kommune. Aftalen blev officielt underskrevet i byrådssalen på det gamle rådhus i Hjørring af borgmester Bent Brown, sygehusdirektør Ingeborg Thusgaard, oberst ved Hærens Materielkommando Niels Bundsgaard og politimester Poul Nørgaard.

Personlig udvikling Af Pia Aaholm Gadeberg informationsmedarbejder Planlægningsdivisionen ved Hærens Materielkommando Hærens Materielkommando har indgået en aftale om jobrotation med tre andre, offentlige myndigheder, Hjørring Kommune, Sygehus Vendsyssel og Hjørring Politi.

Aftalen vil omfatte hele Hærens Materielkommandos myndighedsområde i Nordjylland, og det vil sige medarbejdere fra både Hæren Materielkommandos Centralledelse, Hærens Parkområde, Hærens Hovedværksted i Hjørring samt Ammunitionsarsenalet i Elling ved Frederikshavn.

Formålet med jobrotationsordningen er at styrke og udvikle den enkelte medarbejders kompetencer og skabe forståelse for og indsigt i de øvrige arbejdspladsers opgaver og værdier. Med en ekstern jobrotation får man desuden chancen for at afprøve et andet job eller få ny inspiration – vel at mærke uden for forsvaret.

I praksis giver ordningen mulighed for at arbejde på en anden arbejdsplads med beslægtede eller sammenhængende arbejdsomHÆRNYT 2-2004

råder. Perioden kan være fra få dage op til 10 uger. Alle personalegrupper kan i princippet deltage.

Det er dog et krav, at man skal udveksle erfaringer og informationer, som kan bruges i forhold til det job, man har. Det betyder f. eks., at en lagermedarbejder ved Hærens Materielkommando i en periode kan bytte job med en lignende medarbejder på Sygehuset.

Krav om fællestræk Et af kravene til ordningen er, at der skal være fællestræk ved udvekslingerne. Derfor kan for eksempel en kampvognsmekaniker hos Hærens Hovedværksted ikke pludselig arbejde to uger som portør på Sygehus Vendsyssel.

Der er dog intet krav om, at der skal ske en udveksling, så to ansatte bytter job i en periode. Eksempelvis kan en social- og sundhedsassistent ved Hjørring Kommune sagtens komme i jobrotation på Sygehus Vendsyssel, selv om en medarbejder derfra ikke på tilsvarende vis arbejder hos Hjørring Kommune.

Personlig udvikling Helle Larsen, som er overassistent

ved Motorudskrivningstjenesten ved Hærens Materielkommando har netop indgået en lignende aftale. Det betyder, at hun fra 1. september og en uge frem skal have sin daglige arbejdsdag på motorkontoret ved Hjørring Politi. Forinden har en medarbejder fra politiets motorkontor arbejdet sammen med Helle i Motorudskrivningstjenesten i en uge. Helle har set ordningen som en oplagt mulighed for personlig udvikling, at lære nyt og prøve nogle ting af. Hun ser ordningen som en form for uddannelse, der kan styrke hendes kompetencer og ruste hende lidt bedre til fremtiden.

Usikker fremtid giver stor interesse Og netop den noget usikre fremtidige jobsituation for medarbejderne ved Hærens Materielkommando har medført en stigende interesse for ordningen, fordi den kan give muligheden for at prøve noget nyt og sælge sig selv, hvis man vil søge nyt arbejde. Hos de tre andre myndigheder har der også været en stigende interesse for ordningen, og man forventer i nær fremtid at indgå yderligere aftaler.

Side 33

Koncernfælles IT-drift implementeres nu Af Per Christensen major, Chef for Informatikdriftssektionen ved HOK

I løbet af 3. og 4. kvartal 2004 implementeres Koncernfælles Informatikdrift i Forsvaret. Omlægningen er afgrænset til Forsvarets Integrerede Informatik Netværk (FIIN). Brugerne vil blive berørt af omlægningen i nødvendige, men ganske korte perioder. Fremover vil alle henvendelser skulle rettes til et centralt IT-Servicecenter.

Koncernfælles IT-drift er afhængig af, at der lokalt er etableret og synliggjort en superbrugerorganisation De øgede teknologiske muligheder og forsvarets behov for at optimere og effektivisere informatikdriften førte blandt andet til, at Forsvarsministeriet den 25. no-

Side 34

vember 2002 godkendte oprettelsen af Projektorganisation Koncernfælles IT-driftsmyndighed (POKDM).

POKDM blev derfor etableret med det formål at sikre en ensartet og forbedret styring og udnyttelse af de anvendte ressourcer. Dette gøres dels ved at centralisere de væsentligste styringsfunktioner, og dels ved at etablere et centralt driftscenter, der kan varetage størstedelen af de driftsfunktioner på Forsvarets Integrerede Informatik Netværk (FIIN), der i dag varetages decentralt.

Herunder centraliseres brugersupporten, som samles for alle brugere i et såkaldt »single point of contact« i POKDM-IT-Servicecenter.

Det er ambitionen, at servicen overfor brugerne skal fastholdes på et højt niveau og gerne blive endnu bedre, end tilfældet er i dag.

Flytningen af opgaverne har betydet, at Hærens Operative Kommando (HOK) skulle aflevere knap 30 årsværk til POKDM. Denne tilpasning er forløbet meget tilfredsstillende, idet det har været muligt at tage hensyn til både forsvarets

behov og medarbejdernes ønsker.

De, der ønskede at arbejde i det centrale Servicecenter, er blevet flyttet til Vedbæk-området, hvor POKDM har hoveddomicil. De, der ønskede at arbejde for POKDM uden at flytte, er blevet tilbudt arbejde som virtuelle medarbejdere på det sted, hvor de hidtil har arbejdet. Det vil sige, at man udnytter teknologien til at fastholde erfarne driftsmedarbejdere, som informatikdriften er afhængig af. Øvrige medarbejdere, som blev berørt at tilpasningen, er blevet tilbudt arbejde i overenstemmelse med deres faglige ønsker og deres ønsker om arbejdssted. Samlet set er én medarbejder gået på efterløn, og ingen er afskediget.

Implementeringen En forudsætning for centralisering af IT-driften var, at der blev gennemført en teknologisk opdatering af FIIN-infrastrukturen og udrulning af Windows 2000 på alle servere og arbejdspladser. Det er sket i et samarbejde mellem POKDM og det lokale informatikdriftspersonale. Omfanget af det forbereHÆRNYT 2-2004

dende arbejde, som det lokale informatikdriftspersonale har udført og skal udføre for POKDM, har været og er fortsat omfattende.

Det har hidtil betydet, at de lokale brugere ikke har kunnet få helt den samme opmærksomhed fra deres lokale informatikmedarbejdere.

Det er er en nødvendig konsekvens af, at kræfterne koncenteres om at implementere koncernfælles IT-drift. Indtil implementeringen er helt gennemført, og de nye rutiner er indarbejdet, så vil brugerne mærke en midlertidig nedgang i servicegraden. I perioden juli-oktober 2004 vil brugerne desuden opleve en reduceret tilgængelighed til FIIN i kortere perioder, når POKDM overtager forskellige services på FIIN. POKDM vil varsle disse perioder med korte driftsstop via de lokale netværksadministratorer.

Konsekvenser for brugerne Når koncernfælles informatikdrift er implementeret ved myndigheden, så sker der samtidig en væsentlig ændring for brugerne. Fra det tidspunkt har brugeren af en FIIN-opkoblet computer to steder at henvende sig for at få hjælp – enten hos superbrugeren eller hos

POKDM-IT-Servicecenter.

En formel superbrugerorganisation indgår som et element i den samlede informatikstøttestuktur som vist på figuren. Superbrugerorganisationen skal sikre, at der er en person tæt på brugeren, som denne kan tage direkte fysisk kontakt til, og som er kvalificeret til at afhjælpe dagligdags brugerproblemer, både hvad angår lokale og koncernfælles applikationer.

En samlet oversigt over superbrugere i forsvaret er under opbygning på POKDM hjemmeside (http://fsv13/pokdm/).

Superbrugeren underviser slutbrugerne og kan hjælpe med brugen af systemer og programmer.

Superbrugeren kan desuden støtte brugeren med at afgøre, om der er en teknisk fejl.

Alle behov for at rette tekniske fejl og alle behov for ændringer skal altid rettes til det centrale POKDM-IT-Servicecenter. Det nytter ikke noget at kontakte de lokale informatikdriftsmedarbejdere, som man har gjort tidligere, når det drejer sig om maskiner på FIIN. Hvis opgaven kun kan løses med indsats fra de lokale informatikdriftsmedarbejdere, så vil de blive kontaktet af POKDM-IT-Ser-

vicecenter. Som det fremgår af figuren, så kan POKDM-IT-Servicecenter desuden formidle støtte til brugerne fra en leverandør, eller fra et kompetencecenter, som kan yde applikationssupport. For eksempel kan DeMars Kompetencecenter yde applikationssupport på DeMars. Det vil sige vejledning i den forretningsmæssige brug af DeMars, som overstiger det, som den lokale superbruger er i stand til at yde vejledning i.

En af fordelene ved koncernfælles IT-drift er, at alle brugere oprettes på et fælles domæne – FORSVARET. Det betyder, at brugeren kan logge sig på en FIIN maskine på alle forsvarets tjenstesteder og have adgang til sine data på de normale drev og have adgang til standardarbejdspladsens programmer.

Beslutningen om implementering af koncernfælles IT-drift er truffet af Forsvarsministeriet. Den enkelte bruger må derfor indledningsvis acceptere de ulemper, som omlægningen giver anledning til, for at alle forsvarets brugere senere kan nyde fordel af en effektiv koncernfælles IT-drift.

Ministerbesøg Forsvarsminister Søren Gade var 15. juni i Karup, hvor han besøgte Hærens Operative Kommando.

Ved ankomsten til HOK blev ministeren modtaget af generalmajor Poul Kiærskou og et Honnørkommando fra 4. Opklaringseskadron ved Jydske Dragonregiment i Holstebro med chefen kaptajn Peder Enggaard Jensen som faneløjtnant.

Eftermiddagen blev anvendt til at informere ministeren om aktiviteterne i staben ved Hærens Operative Kommando og ved myndighederne både herhjemme og i udlandet.

Forsvarsminister Søren Gade hilser på oberstløjtnant Peter Bartram, chef for Udviklingsafdelingen. Mellem dem chefen for Operationsafdelingen, oberst Kristian Sørensen, og yderst til højre chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou. Foto: LESEK/HOK. HÆRNYT 2-2004

Side 35

Sport uden grænser Af Nicolai Jöhncke presseofficer, journalist Takket være tre knægte fra Lind Skole ved Herning kan irakiske børn i disse dage iføre sig nyt sportsudstyr og give sig i kast med fodbold og volleyball.

De danske soldater fordeler det udstyr, som Nicolai Merrild, Jacob Helms og Mark Akselsen har indsamlet i Danmark til otte forskellige kommuner og skaber dermed glæde over alt i det danske område.

Selv om afstanden er stor, så deler de tre midtjyske elever en lidenskab med deres jævnaldrende i Irak: Sport. Derfor besluttede de at indsamle sportsudstyr til irakerne i det danske område nord for Basra. Ideen greb om sig, og snart stod de tre med læssevis af nyt og brugt sportsudstyr, men da der ikke var nogen nødhjælpsorganisationer, der ønskede at påtage sig at fordele det, henvendte de sig til forsvaret, som meget gerne ville hjælpe.

CIMIC fik opgaven at fordele udstyret, og her gjorde man sig tanker om, hvordan udstyret bedst kom i anvendelse. Og projektet greb om sig. Så i stedet for at dele udstyret ud på må og få gik man i gang med at anlægge ordentlige fodbold- og volleyball-baner i tilknytning til skoler eller på skoler, så irakernes sportslige evner kunne komme til deres ret.

Så oprandt dagen, hvor fodboldbanen i det meget fattige område Qubaibe kunne indvies med spillere i flotte, ens spilledragter. Sheik Sabah, der er formand for lokalrådet, takkede på vegne af

områdets beboere for gaverne: »Vi er meget taknemmelige for disse gaver. Det understreger endnu en gang det gode forhold, der hersker mellem Danmark og Irak. Hvem ved, måske vil fremtidens Zidane komme fra Qubaibe? Vi har da i hvert fald hørt, at mange af de virkelig store fodboldstjerner kommer fra fattige kår,« sagde Sheik Sabah.

Og hvis fattige kår er første skridt til en stor fodboldkarriere, må Qubaibe forventes at blive storleverandør af stjernespillere.

Fodboldbanen ligger ved Qubaibe Al Sajad Primary School, som har omkring 300 elever i alderen 5-12 år, og derudover vil banen og udstyret også blive brugt af byens klubhold for voksne, der var hurtige til at iføre sig deres nye rød-hvide spilledragter. Sheik Sabah har planer om at etablere en turnering med de otte nabokommuner, og ambitionerne går videre: »Måske kan vi på et eller andet tidspunkt kalde os mestre i en national liga.« Det kan de måske også i Sorifa, men det bliver i givet fald i volleyball. Området er et af de steder, hvor der ikke findes egnede steder at placere en fodboldbane, så derfor havde byen bedt om at få anlagt en volleyball-bane. »Tusind tak til de danske drenge, der med denne gave hjælper børnene i vores område. Jeg vil gerne på vegne af kommunalrådet og vores børn sende vores store tak og ønske de danske drenge alt mulig held og lykke,« sagde formanden for Sorifa lokalråd, Abid Abdulallah.