HRN_02_2007

Hæren Nr. 2 | 2007 | 17. årgang

[Side 16]

Hæren var med en enkelt dag i Århus da

Rullemarie rykkede ud

[Side 14]

Exit Irak – Danmark trækker sine hærsoldater ud af Irak ved udgangen af august. Planlægning af en sådan operation har et omfang og en kompleksitet, som ikke mange kan forestille sig

Indhold

Side 26

Træning i Hevring skydeterræn ....... s side ide id e

3

NRF-10 på tyske blomsterenge ....... side

6

700 soldater til skydedage i Tyskland Udvikling af Hæren ......................... side

8

Portræt af en feltpræst .................. side

11

– Peter Sporleder Måske født til Jægersoldat.............. side

12

Side 6

Der produceres ca. én SOS-soldat pr. én million indbyggere pr. år.

Exit Irak .......................................... side

14

På job med Rullemarie .................... side

16

Fotoreportage Adventure Training ......................... side

18

Weekend med bl.a. røgdykning, stjerneløb, dead-slide, absailing m.m.

Nyt om navne ................................. side

22

Kort NYT ......................................... side

23

Side 12

Træskolaget mindes i Køge Ny fordelilng af Hæren og Update Medie-racet .................................... side

24

Forsvaret taber måske medie-racet HBU i særklasse .............................. side

26

Kongen tilbage på sømmet ............. side

29

Ud i det virkelige liv ........................ side

30

Side 16

Grundlæggende Sergentuddannelse i Sønderborg GSU nu i ny indpakning ................... side

32

Nye bøger....................................... side

34

Side 30 Besøg HOK’s hjemmeside på:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller idéer til Hæren samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7029 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Redaktion Ansvarshavende redaktør: Oberstløjtnant Susanne G. S. Skov Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7029 Major Poul-Erik E. Andersen Tlf. 97 10 15 50 tast 7023 Presseofficer Hans Vedholm Tlf. 97 10 15 50 tast 7033

2

Hæren nr. 2 | 2007

Abonnement: Seniorsergent/Red.sekr.

Ole Nielsen, tlf. 97 10 15 50 tast 7027

Layout | produktion GB•Grafisk

Foto

ISSN 0901-2540

Tryk CS Grafisk

Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | Udgivelser Udkommer fire gang årligt - oplag 6.000 stk. Årsabonnement kr. 125,Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk

Specialoperationsstyrker vil gerne træne i Hevring Skydeterræn - Forsvaret er beklageligvis kommet i en situation, hvor vi har et ønske om at få ændret beslutningen i forsvarsforliget om at nedlægge Hevring lejren, siger oberst Jens Kofoed, Hærens Operative Kommando.

Af Hans Vedholm presseofficer, HOK Tranum fredet - Det skyldes, at vi, før forliget blev indgået i 2005, havde en forventning om, at Tranum skydeterræn kunne anvendes som træningsområde for specialoperationsstyrker.

I 2006 blev det stadfæstet, at de dele af Tranum skydeterræn, som skulle benyttes til træningen af specialoperationsstyrkerne, blev

fredet, således at Tranum ikke kunne udbygges med de nødvendige uddannelsesfaciliteter. Vi har derfor måtte vende os mod Hevring for fortsat at kunne gennemføre disse aktiviteter.

Krævende opgaver Hvad er det for enheder, som skal øve sig og træne i Hevring?

- Der er tale om specialoperationsstyrker, som både omfatter Jægerkorps og Frø-

mandskorps, men også så Rigspolitiets Aktionsstyrke. Disse ganske få enheder har – på samme måde som et veltrænet fodboldhold, der vil vinde – behov for grundig træning og indøvelse, således at de stort set i blinde kan udføre deres stærkt koordinationskrævende opgaver.

Nogle af disse specialistenheder skal måske en dag indsættes for at redde menneskeliv, hvis de skal assistere i en gidsel- eller terrorsituation. Her må vi alle have en fælles interesse i, at enhederne er så trænede, at de til enhver tid kan fungere optimalt, siger Jens Kofoed.

Støjen Hvor meget vil enhederne støje?

- Nogle har dannet sig en fast mening om, at aktivitetsniveauet i Hevring vil gå op, og at støjen vil blive øget. Men aktiviteterne vil ikke gå op, snarere tværtimod.

Der vil også ske en dæmpning af støjen, understreger Jens Kofoed.

Hvis man sammenligner støjzonen ved den nuværende udnyttelse med den fremtidige anvendelse af terrænet, vil der i alle områder ske en dæmpning, uanset at der kommer flere helikopterdage end hidtil.

Det er meget vanskeligt at sige, hvordan den enkelte beboer vil opfatte støjen.

Men da forsvaret ophører med at anvende de kraftigste sprængninger i Hevring og vil have færre soldater og lettere køretøjer i skydeterrænet ad gangen, vil vibrationerne være markant lavere. Der vil også være mindre lavfrekvent støj.

Før og nu - Hvis vi skal være lidt mere præcise om de hårde støjfacts, vil der være ca.

200 aktivitetsdage om året i Hevring.

Aktiviteterne og dermed støjen vil være

fortsættes næste side Begge demonstrationer blev gennemført i højt tempo, og tilsammen varede de ikke mere en 45 minutter.

Hæren nr. 2 | 2007

3

ale om t r e r - De ionst a r e p lo specia både m o s , r styrke rkorps e g æ J er , omfatt skorps d n a m og Frø olitiets p s g i R gså . men o sstyrke n o i t k A

Helikoptere kan bruges til overvågning og sikring, men også til transport af soldater.

4

Hæren nr. 2 | 2007

koncentreret om kortere perioder. Vi ønsker ikke, at der i fremtiden kan komme bæltekøretøjer i terrænet. Vi vil ikke længere gennemføre sprængninger på op til 25 kilo, men vil gå helt ned på 3 kilo.

Det vil i øvrigt kun ske med seks sprængladninger om året, siger obersten.

Normalt vil sprængninger være på mellem 100 og 300 gram ad gangen. Dette indebærer, at støjkonsekvenszonen på 55 db omkring Hevring vil være væsentlig mere begrænset end hidtil. Til gavn for beboerne i området.

Helikoptere - Det er især anvendelsen af helikoptere og støjen herfra, der optager mange. Ved demonstrationen for de lokale den 30. april anvendte vi Fennec helikoptere, for hæren vil først om nogle år modtage seks transporthelikoptere af typen EH101, så det var ikke muligt at lade en af disse helikoptere indgå direkte i demonstrationen. Men en ny EH101 helikopter, som indgår i helikopterberedskabet, fløj

Oberst Jens Jeens Kofoed byder velkommen til il de d lokale, l k l dder bl blev kkørt udd til il demonstrationen i busser.

henover området under demonstrationen, således at man kunne høre støjen og lyden herfra. Helikopternes tvangsruter ind og ud af skydeterrænet forventes afpasset til de beboede områder, således at støjen fra helikopterne vil være så begrænset som overhovedet muligt.

For at vurdere helikopterstøjens indvirkning på fugle og dyreliv i Hevring gennemføres i øjeblikket en konsekvensvurdering heraf.

Fortsat åbent Hevring skydeterræn vil fortsat være åbent for offentligheden i de aktivitetsfrie perioder, inklusive juni efter kl.

18, hele juli, i alt 13 weekends pr. år, på søn- og helligdage efter kl. 18, fra Skærtorsdag til 2. Påskedag, i Pinsen, Kr. Himmelfartsdag fra torsdag til søndag, St. Bededag fra fredag til søndag samt jul og nytår fra 23. december til 2. januar.

Naturklagenævnet besluttede den 5. december 2006 at frede Tranum Skydeterræn som en del af den samlede fredning af Jammerlandsbugten.

Fredningen forhindrer ikke den nuværende militære anvendelse, men der skal tages særlige hensyn til naturen, aktiviteterne må ikke øges, og der må ikke opføres yderligere bebyggelse eller etableres andre faste skydebaneanlæg i området.

Dermed kan de ønskede og nødvendige uddannelsesfaciliteter for specialoperationsstyrkerne ikke gennemføres i Tranum.

Mandag den 30. april gennemførte Jægerkorpset en demonstration for Folketingspolitikere, de lokale politikere samt beboere i og omkring Hevring, så de kunne få et indtryk af, hvad der skal trænes i skydeterrænet, og af støjniveauet ved skydningerne og anvendelse af helikoptere.

Om aftenen var der møde i Vivild-Hallen. Efter en kort orientering var der lejlighed til at stille spørgsmål, som blev besvaret af et panel med særlige sagkyndige.

Det er op til politikerne bag Forsvarsforliget at beslutte, om Hevring Skydeterræn skal fortsat skal kunne benyttes efter 2009. fortsættes side 24

Hæren nr. 2 | 2007

5

NRF-10 på tyske blomsterenge

Af Christer Villekjær Presseofficer, 1. brigade Frem mod første skydedag i Grafenwöhr skydeterræn har cirka 700 soldater, heraf cirka 600 i NATO Response Force-styrken, været gennem en deployeringsfase, som er en integreret del af øvelsen. For panserinfanteristerne og soldaterne i kampvognseskadronen bliver det til lige knap 40 timer i tog. Derfor den store glæde ved endelig at være på skydebanen.

Grafenwöhr har stort set alt, hvad en soldat kan ønske sig, og NRF-10 styrken har udvalgt sig et bredt sortiment af skydebaner. For afsiddet infanteri er der flere selvmarkerende baner, en kort Close Quarter Battle bane, som også bliver brugt til pistolskydning og så ”Feldjägerbahn.” Her bliver soldaterne gruppevis sendt på en feltforhindringsbane med

6

Hæren nr. 2 | 2007

De første skud brager onsdag morgen.

Nærkampskydebanen, ”Feldjägerbahn” og flere af de øvrige, mindre baner tages i brug af ivrige soldater. ”Nu bliver det en god øvelse,” lyder det fra soldaterne med våben i hænderne og skarpt i magasinerne.

12 forhindringer, som bringer pulsen i vejret, da mange forhindringer er fysiske samarbejdsøvelser.

Efter denne del, som gerne tager 45-60 minutter, sætter gruppen magasin på gevær, og med skarp ammunition renser gruppen herefter en skovstrækning for fjendtlige soldater. Målet er at trænge frem til en fjendtlig stilling med løbegange, som også skal renses.

En god opgave på selvmarkerende skiver i skovterræn.

Indtrængen i hus med skarpt En af de store succeser for infanteriet er ”Shoot House.” På dispensation fra Kampskolen har grupperne fået mulighed for at træne indtrængen i hus med skarpt. De til enhver tid to forreste soldater må åbne ild på opstillede mål i husene.

Første moment er en lagerbygning i én etage, mens grupperne senere får mulighed for at rense et hus med 10-12 rum og i to etager. En oplevelse, der

Skydedage i

Grafenwöhr kræver meget af gruppen og rigtig meget af skydelederne – og som også giver stort udbytte.

En anden spændende bane, som hele NRF-10 har mulighed for at benytte sig af, dog i grupper af fire-seks mand, er en forhindringsbane, som kræver godt samarbejde og en del tankevirksomhed.

Banen er samlet på et meget lille areal, og hver øvelse er adskilt fra de øvrige med høje skillevægge, så en hel deling kan arbejde på én gang. Med balancemomenter over vandbassiner tiltrækker et par af øvelserne sig flere tilskuere.

Terrænet i Grafenwöhr giver også rigtig god mulighed for samskydninger mellem kampvogne og panserinfanteri, både opsiddet og afsiddet.

På to af banerne bliver dette terpet med alle delinger, enten kampvogne støttet af panserinfanteri eller omvendt, så NRF10 er rustet til forskellige fremtidige scenarier.

Kompagnierne har her også mulighed for at rense skyttegrave med mørkekampsudstyr, dog ikke støttet af kampvogne.

- Generelt set har deployerings- og

skydeøvelsen bestemt løftet vores niveau, siger chef for NRF-bataljonen, oberstløjtnant Keld Christensen.

- For deployeringsdelen har vi fået samkørt og trænet vores logistikprocedurer, og vi har fået værdifulde erfaringer. Og skydningerne kan man sige har været en overbygning på det, vi havde med i bagagen. Vi havde store forventninger til dem, og de blev til fulde opfyldt, siger han.

NRF-bataljonen er også prøveklud på et nyt lejrkoncept, ”model let” med seksmandstelte og baderum i finerplader.

Syv Nine, Keld Christensen, kalder det ”en interessant første introduktion” til konceptet og ser frem til, at det bliver videreudviklet, så det også holder helt tæt.

1. juli 2007 overdrager den uddannelsesansvarlige 1. Brigade hærens NRF-10 bidrag til NATO, hvor bataljonen vil blive underlagt den tyske 26. luftbårne brigade. Fra den 14. januar 2008 står NRF-10 styrken i 5-30 dages beredskab et halvt år frem.

Hærens NRF-10 bidrag • Stab, stabseskadron, 2. eskadron og 4. kompagni fra Panserbataljonen fra Jydske Dragonregiment i Holstebro.

• 1. kompagni, 1. Panserinfanteribataljon fra Gardehusarregimentet i Slagelse.

• Ingeniørdetachement fra 1. panseringeniørkompagni og 3. Ingeniørbataljon i Skive.

• O-trop fra 1. batteri, 1. Artilleriafdeling i Oksbøl.

• Pansret militærpolitisektion fra Ålborg.

• Logistikkompagni fra Ålborg Nationalt Støtteelement fra Vordingborg.

• Kommunikationscentergrupper fra 5. Telegrafbataljon i Haderslev

Hæren nr. 2 | 2007

7

Udvikling

Hæren udvikler, leverer og indsætter relevante landstyrker, der vil vinde

Af Christian Arildsen oberst, Chef for Udviklingsdivisionen ved Hærens Operative Kommando.

Som det er bekendt fra forsvarets medarbejderblad, har Forsvarschefen udarbejdet en ny mission, en ny vision og nogle tilknyttede nøglestrategier for forsvaret. Inden for rammerne af dette er Hærens Operative Kommando (HOK) i samarbejde med hærens myndigheder og enheder i færd med at udarbejde sin mission, sin vision og sine strategier.

Denne artikel vil redegøre for status i dette arbejde, idet der lægges vægt på de resultater, der allerede er opnået.

Overskriften på nærværende artikel;

have en fælles retning og fælles forståelse for hærens samlede formål og opgaver og herigennem sikre, at de opgaver, personellet løser – uanset hvor man gør tjeneste – bidrager til det fælles mål.

Missionen, visionen og strategierne skal således sikre, at vi alle arbejder i samme

gen mission, e n si e v a h n re æ ”Hvorfor skal h ntal strategier”? a t e g o n io is v n e sin eg ”Hæren udvikler, leverer og indsætter relevante landstyrker, der vil vinde” er hærens mission. Hvorfor den kom til at lyde sådan, vil der blive redegjort for i det følgende, men først vil det være relevant at besvare et nærliggende spørgsmål: ”Hvorfor skal hæren have sin egen mission, sin egen vision og et antal strategier”?

Det skyldes flere forhold For det første er det vigtigt for en så stor og mangesidet virksomhed som hæren at

8

Hæren nr. 2 | 2007

retning, og at vi bruger kræfter og ressourcer på de rigtige ting.

For det andet skal missionen, visionen og strategierne skærpe fokus omkring hærens kerneproduktion, det vil sige det, vi er her for – den operative opgaveløsning. Uanset om hærens myndigheder og enheder skal løse opgaver af den ene eller den anden type, fra kamp til ikke-kamp, så skal fokus rettes mod at løse opgaven med de enheder, vi indsætter. Og det kan kun ske, når alle i både støttestrukturen og den operative struktur bidrager til helheden.

For det tredje får medarbejderne – gennem missionen, visionen og strategierne – et klarere billede af, hvordan han eller hun bidrager til den fælles opgaveløsning.

Missionen, visionen og strategierne skal således give en hovedretning for, hvad vi skal og sætte den operative opgave i fokus.

Gør det rigtige og gør det rigtigt Som allerede nævnt har Forsvarschefen i samarbejde med bl.a. HOK udarbejdet forsvarets mission, vision og strategier.

Det er inden for ”højre- og venstrebegrænsning” af disse, at hærens mission, vision og strategier skal udvikles. Når disse er fastlagt, vil grundlaget for et videre udviklingsarbejde, der skal hjælpe med til at holde hæren skarp, være på plads. I den sidste ende skal arbejdet medvirke til at sikre, at ”vi gør det rigtige – og gør det rigtigt”.

Arbejdet med hærens mission, vision og strategier blev iværksat umiddelbart før årsskiftet og fortsætter i løbet af hele 2007. Arbejdet skrider planmæssigt frem og involverer alle hærens myndigheder og enheder fra bataljons- og afdelingsniveauet og op.

Det er vigtigt at forstå indholdet og sammenhængene i de valgte begreber, mission, vision og strategi. Disse sammenhænge er illustreret i nedenstående figur.

Missionen er en kort beskrivelse af eksistensberettigelsen og hovedelementerne i hærens virksomhed. Med andre ord, hvorfor er vi her, og hvad laver vi. Missionen er hærens ”ledestjerne”.

Visionen er det fælles ”sigtepunkt” for hæren, der giver chefens langsigtede hensigter med udvikling af hæren.

Strategierne defineres som den måde, hvorpå hæren vil bevæge sig mod visionen. Strategierne er omsætningen af visionen i en række delområder, som hver har et strategisk mål. De strategiske mål skal have en sådan udbredelse, at de samlet set dækker visionen. Den enkelte strategi vil omfatte en række delstrategier

og delmål, som skal sikre, at strategien følges.

Målet sættes højt Den nye mission for hæren siger netop, hvorfor vi er her, og hvad der er, vi beskæftiger os med. Overvejelserne bag den fortjener nok en nærmere gennemgang.

Missionen skal være så kort som muligt.

Den må gerne sætte målet højt. Den skal kunne huskes af alle samtidig med, at den ”driver” alle. Den skal dække hærens eksistensberettigelse og samtidig rumme hovedelementerne i hærens virksomhed.

De anvendte begreber kan alle i hæren identificere sig med.

Med begrebet ”udvikler” menes, at hæren konstant er under udvikling – eller transformation, om man vil. Der vil på alle områder af hærens virksomhed konstant

Mission (Hvorfor)

Vision (Hvorhen)

Strategi(er)

Strategiske mål (Hvad)

ske udvikling. Dette indenfor såvel organisation som doktrin og teknologi samt afledte uddannelsesmæssige forhold. Alle har en rolle heri og skal tilpasse sig denne udvikling. ”Udvikling” og håndteringen af det evigt foranderlige skal være en styrke i hærens kultur. Det er bl.a. heri, vi finder hærens studie- og udviklingsvirksomhed samt skolevirksomheden.

Med begrebet ”leverer” menes det lange seje træk og hele det arbejde, der ligger bag forberedelsen af indsættelsen af soldaten. Begrebet rummer således opstillingen af enheder, uddannelsen, udrustningen og træningen af soldater og enheder. Fokus på disse områder er en forudsætning for at lave gode og robuste soldater og enheder. ”Leverer” indebærer endvidere krav om at levere kvalitet og at levere i rette tid og på rette sted.

Med begrebet ”indsætter” favnes indbegrebet af hærens virksomhed. Indsættelse af soldater og enheder er den vare, som hæren skal levere. Varen skal leveres såvel internationalt som nationalt. Alle andre aktiviteter støtter op om dette. Derfor er det – om noget – nøgleordet i hærens mission.

Begrebet ”relevante” favner en række centrale aspekter ved hærens ”værktøjskasse” d.v.s. enheder, personel og materiel. ”Relevante” operative enheder indebærer, at de er moderne, kan udsendes og kan anvendes til opgaveløsning både ved kamp og ved ikke-kamp. Derudover skal de besidde høj reaktionsevne og fleksibilitet, evne til at operere internationalt såvel som nationalt, evne til at operere i et værnsfælles miljø samt evnen til at tilpasse sig den konstante udvikling. At

(Hvordan) an)) an Delmål

Delstrategier/ Lines of Operations fortsættes næste side

Udvikling

hæren råder over relevante ”værktøjer” skal sikre, at hærens samlede virksomhed er rettet mod de opgaver, som hæren pålægges og inden for de rammer, hæren gives.

Begrebet ”landstyrker” er valgt for at understrege, at hæren har et ansvar, der rækker udover HOK område. Hæren besidder forsvarets ekspertise, når det gælder udvikling, levering og indsættelse af soldater og enheder på landjorden i militære operationer, uanset hvor de måtte komme fra. ”Der vil vinde” indebærer viljen til at løse opgaver på den bedst opnåelige måde, herunder viljen og evnen til sejr i opgaveløsningen, både når det skal ske ved kamp, og når det skal ske uden kamp.

I fire søjler Det videre arbejde vedrørende hærens mission, vision og strategier omhandler omsætningen af hærens mission gennem hærens vision og de underliggende strategier.

I skrivende stund er hærens vision fastlagt, og udkast til en strategi for hæren

er fremsendt til Forsvarskommandoen, der modtager tilsvarende produkter fra øvrige underliggende myndigheder.

Hærens vision dækker fire strategisøjler, der overordnet er inddelt i ”Operationer”, ”, ”Kapaciteter”, ”Soldaten” og ”Virksomhe-den Hæren”: For ”Operationer” er hærens vision: ”Hæ-ren har evne og vilje til at skabe resultaterr i det fulde opgavespektrum – nationalt og internationalt – i kortvarige såvel som kontinuerlige operationer i samarbejde med andre værn og nationer”.

For ”Kapaciteter” er hærens vision: ”Hæren udvikler og leverer troværdige og efterspurgte enheder, der er relevante, helstøbte og samarbejdede”.

For ”Soldaten” er hærens vision: ”Hæren er effektiv gennem soldaternes faglige dygtighed, kompetent ledelse og tidssvarende materiel”.

For ”Virksomheden Hæren” er hærens vision: ”Hæren er en åben, udfordrende og ansvarsbevidst arbejdsplads, der evner at tiltrække, udvikle og fastholde velkvalificerede soldater”.

I forlængelse heraf skal forsvarets

strategi for hæren formuleres. Som nævnt behandles hærens udkast hertil af Forsvarskommandoen, der skal samordne denne med strategier for øvrige myndigheder. Det er derfor endnu for tidligt at redegøre for, hvorledes forsvarets strategi for hæren bliver udformet, men emnet vil blive taget op i en senere artikel her i bladet.

Da arbejdet med udvikling af udkast til forsvarets strategi for hæren, herunder formulering af hærens mission og hærens vision, er sket i tæt dialog med bl.a. Forsvarskommandoen, ventes den endelige formulering af forsvarets strategi for hæren at favne disse og dermed være et godt afsæt for udvikling af hærens egne strategier.

Fastholdelse:

Fortsat plads til forslag Alle kan fortsat bidrage med ideer og forslag til at fastholde officerer, befalingsmænd og konstabler i hæren.

I forrige nummer af Hæren udskrev vi en konkurrence, hvor vi ville præmiere de bedste fastholdelsestiltag. Vi har modtaget ét forslag vedrørende Adventure Training. Forslaget er vurderet og behandlet, og forslagsstilleren er blevet præmieret.

Men ét enkelt forslag er ikke overvældende og forhåbentligt blot udtryk for, at flere læsere har ønske om at få mere tid til at tænke sig om, inden de vil komme med forslag.

10

Hæren nr. 2 | 2007

Vi vil derfor fortsætte konkurrencen, så flere kan få lejlighed til at deltage.

Forslagene kan spænde lige fra karrieremæssige forhold og geografisk stabilitet, over uddannelsesmæssige aspekter, til lønforhold eller andet.

Gode forslag vil blive præmieret og rødvinsgaver er sat på højkant. Det er hensigten, at alle gode forslag vil blive introduceret i arbejdet omkring forsvarets fastholdelsestiltag og her blive vurderet.

Forslagene skal selvsagt være begrundede.

Send forslag og ideer til en af følgende adresser: Adresse: Hærens Operative Kommando, Flyvestation Karup, Postboks 59, 7470 Karup J, mærket ”ideer”.

Mailadresse på intranet: HOK-ideer.

Mailadresse på internet: HOK@ideer.dk

Nye forslag skal være Hærens Operative Kommando i hænde senest 3. sept. 2007.

Portræt

Portræt af en feltpræst Af Hans Vedholm presseofficer, Hærens Operative Kommando Peter Sporleder, feltpræst på Irak Hold 9, er 35 år og sognepræst ved Ravnsbjergkirken i Viby ved Århus.

Han er gift med Malene Bitsch, der også er præst, og som afløser ham i Ravnsbjergkirken i udsendelsesperioden.

Sammen har de børnene Theresa på otte år og Carl på fem år.

Har du selv været soldat?

- Nej, det har jeg ikke. Jeg ville egentlig godt, men læste på universitet, og så gik tiden med det.

Hvorfor blev du feltpræst?

- Der er brug for feltpræster, og jeg betragter det som en pligt. Det er et stort ønske fra forsvaret at have feltpræster, og for mig er det en naturlig måde at være præst på. Jeg har virket som feltpræst i fire år først ved Telegrafregimentet og nu ved Jægerkorpset.

Hvad siger familien til, at du er af sted i seks måneder?

- Min kone ved, at det er en del af mit virke som feltpræst, og hun har stor forståelse for min beslutning om at tage af sted. Jeg var ude at afløse i tre uger i Afghanistan i 2005, og det gik godt – også på hjemmefronten, så støtten derfra er i orden.

Hvad siger menigheden til, at du er væk?

- Der er nogle, der er bekymrede på mine vegne, og der er nogle, der synes, det er noget værre noget. For hvordan kan jeg finde på at forlade kone og to børn for at tage til en krigszone i det sydlige Irak?

Det er et valg, jeg har taget i samråd med min kone, og derudover er jeg overbevist om, at det er sundt både for menigheden herhjemme og for mit kommende virke som sognepræst, at man oplever en ny og helt anderledes hverdag.

Det er værre med nogle af mine præstekolleger. Blandt dem er der nogle, der

mener, at mine seks måneder i Irak er en form for ”ferie”, og det er det altså ikke, og det kan godt ærgre mig lidt, at de ikke har større kendskab til, hvad jobbet indebærer, og hvor vigtigt det er.

Hvad har du kunnet glæde dig over i Irak?

- At være en del af det fællesskab og sammenhold, som disse fantastiske

soldater har udviklet i løbet af vores udsendelsesperiode. Vi har passet på hinanden og har haft en række oplevelser, som vi kan tænke tilbage på.

Feltpræst Peter Sporleder er lige kommet i mål efter gennemførelse af DANCON-march i Irak.

Hæren nr. 2 | 2007

11

Der produceres

Måske født til Jægersoldat?

– du ved det måske bare ikke Af Claus A. Wammen major, stabschef ved Jægerkorpset De fleste af os, der allerede er jægersoldater, tenderer nok til at svare ”ja” på ovennævnte spørgsmål. En længere periode i forsvaret, heraf en årrække i Jægerkorpset ( JGK) har dog overbevist mig om, at virkeligheden nok er en lidt anden.

Frem til ændringen af JGK opgavekompleks i begyndelsen af 90’erne, oplevede enheden ikke store rekrutteringsmæssige problemer herunder heller ikke at få uddannet jægere i det rette antal. Der var ganske vist år, hvor indtaget var nede på én ny jæger, hvilket dog dengang synes at blive opfattet som et bevis på kvalitet. Da internationale operationer på daværende tidspunkt var et ukendt begreb for JGK, var der ingen umiddelbar grund til at ændre på optagelsesproceduren, idet det årlige indtag som minimum modsvarede det antal, der et givent år forlod korpset.

Internationale operationer med den konventionelle del af hæren, tidsmæssig reduceret værnepligt, et utal af civile uddannelsesalternativer og et stigende behov for at anvende specialoperationsstyrker (SOS) i international sammenhæng er ”facts of life”.

Dette, sammenholdt med det faktum, at JGK med det seneste forsvarsforlig blev personelmæssigt opnormeret, fordrer et fornyet syn på, hvordan vi udvælger, afprøver og uddanner vores jægersoldater.

12

Hæren nr. 2 | 2007

Igennem de seneste ti år er der gennemført analyser af, hvordan jægeraspirantkurset kunne optimeres i bestræbelserne på at få flere folk igennem nåleøjet. Analyserne har dog hver gang taget udgangspunkt i et svært definerbart kvalitetskrav. Ofte endte kvalitetsudmålingen i ”det vi har”, hvorfor en gennemgribende ændring af optagelsesforløbet har været svær. Lad mig dog med det samme fastslå, at grunden til det også har været svært er, at det produkt, der er ”produceret” indtil videre, er rigtig godt.

Vi kan gøre det bedre En gennemgribende betragtning, vi har gjort os ved møder med SOS fra andre nationer, er, at der ca. produceres én SOS-soldat per én million indbyggere per år. Det mener vi imidlertid godt, at vi kan gøre langt bedre, naturligvis under bevarelse af den høje uddannelsesmæssige kvalitet.

Med baggrund i vores relativt restriktive optagelsesforløb har vi set mange gode potentielle emner forlade os – enten med træthedsskader – eller som resultat af uheld under uddannelsen.

Nogle af de uheldige ser vi igen, mens andre finder en anden levevej.

Den ”nuværende” adgangsbillet til JGK består af et otte ugers patruljekursus, efterfulgt af et otte ugers jægeraspirantkursus, altså 16 uger i alt.

c a . é n S O S - s o l d a t p r. é n m i l l i o n i n d b y g g e re p r. å r.

Den øgede fokus på det at rekruttere – og uddanne flere jægersoldater – har i løbet af det seneste år medført et stort analysearbejde i JGK. Vi har netop tilendebragt et pilotprojekt med et ændret aspirantkursus, som ganske vist ”kun” gav os fem nye jægere, men som til gengæld også blot skal ses som en prøveklud for flere fremadrettede og samtidige tiltag.

Jægeraspirantkursus var i år ændret, primært i længden, fra otte til fire uger.

Vi valgte udelukkende at fokusere på udvælgelse og langt mindre på uddannelse.

Forløbet sluttede af med JGK legendariske ansættelsesuge, hvor aspiranterne skal demonstrere niveauet af de indlærte færdigheder. Netop fordi der nu kun var tre uger til at forberede den enkelte på ansættelsesugen, var der et antal, der rent resultatmæssigt blev sorteret fra inden starten på uge fire. Det har vi imidlertid allerede lært af – og en ændring af dette vil indgå i overvejelserne for næste års forløb.

Finder hurtigt egnede Betyder det, at vi kan presse otte ugers indhold ned på fire ugers uddannelse?

Svaret er ”nej”. Det vi imidlertid tilstræber, er hurtigt at få afprøvet potentialet hos aspiranterne. Efter endt aspirantuddannelse – altså de fire uger, samt et faldskærmsgrundkursus og et kampsvømmerkursus – modtager den enkelte én af JGK særkender, nemlig den bordeauxrøde baret. Efterfølgende kan den enkelte betragte sig selv som en del af JGK – og kan samtidig se frem til en 52 uger lang basisuddannelse.

Basisuddannelsen er et af delelementerne i en nyrevideret uddannelsesstruktur. Her gennemføres alle relevante fag på enkeltmands-, funktions- og patruljeniveau, ligesom der gennemføres indledende klimauddannelse. Det nye her består imidlertid i, at de traditionsbærende ting, der ikke kunne nås under aspirantuddannelsen, nu gennemføres her – dette dog under en anden psykisk belastning.

Efter endt basisuddannelse modtager den enkelte sit jægernummer, JGK fritfaldsvinge og JGK mønt. Samtidig får jægersoldaten sit billede op på gangen i JGK administrationsbygning.

Kan bedre præge aspiranten Fordelen ved ovennævnte model, for JGK er, at vi potentielt får sluset flere igennem aspirantuddannelsen og ind i basisuddannelsen. Her har vi et helt år til at præge den enkelte, ligesom vi har god tid til fortsat at se den enkelte efter i sømmene.

Med afslutningen af basisuddannelsen har vi en veluddannet jæger, som er klar til at blive enkadreret ind i en operativ patrulje – og dermed klar til anvendelse i et internationalt miljø. Den reviderede uddannelsesstruktur, herunder basisuddannelsesforløbet tilsikrer, at kvaliteten af den enkelte jægersoldat er helt i top.

Til trods for at vores nuværende struktur ikke er dimensioneret hertil, har vi bestemt, at vi fra august i år fast vil

Selv om man er i superform, kan man godt se lidt slidt ud efter lange marcher og en tur i muddergrøften.

Grundtanken med en tidsmæssig afkortning af jægeraspirantkursus er to-delt.

For det første vil vi gerne minimere den psykiske belastning, det kan være at skulle se 16 uger frem med hård uddannelse. Patruljekursus varer jo otte uger – og ved afslutningen af dette har man således hidtil kun været halvvejs. Dernæst vil vi gerne fokusere på ”efterspørgslen”, nemlig en uddannet jægersoldat, som kan operere sammen med sin enhed – og som er klar til udsendelse.

Endvidere vil der som noget nyt være indlagt slutprøver i de enkelte fag – prøver, der skal bestås. Lykkes det efter gentagne forsøg IKKE at bestå i et påkrævet fag, vil det betyde afsked med JGK. Vi tror dog imidlertid på, at den indledningsvise afprøvning, det ændrede psykiske pres og en udpræget anvendelse af ”train in” princippet vil have en positiv synergieffekt på antallet af uddannede jægersoldater.

dedikere en befalingsmand til at håndtere vores rekruttering. Vi er nemlig overbeviste om, at mange har potentialet til at blive jægersoldater – de véd det måske blot ikke endnu.

JGK ser frem til nogle frugtbare år, hvor vi til stadighed vil tilbyde spændende, relevant og interessant uddannelse kombineret med praktisk anvendelse i en topprofessionel enhed.

Hæren nr. 2 | 2007

13

Det er fly af denne størrelse – på fotoet en Ilysuhin 76 (Il 76) – som skal være med til at flytte dansk materiel til enten Danmark eller Afghanistan.

Exit Irak:

Måneders planlægning forud for hjemtagning Når det danske styrkebidrag i Irak i løbet af et par måneder trækkes hjem til Danmark, sker det efter en meget nøje og særdeles omfattende planlægning. Faktisk er den så omfattende, at ingen uden for den kreds af planlægningsfolk, der arbejder med hjemtagning, har fantasi til at forestille sig, hvor omfattende og minutiøs den er.

Denne gang har den endog den ekstra krølle, at en del af styrkebidraget rent faktisk fortsætter som forstærkning af den danske styrke i Afghanistan. Det betyder, at store mængder materiel ikke bare skal lastes på fly og skibe og føres til Danmark. Det skal i stedet transporteres til Afghanistan for at gøre nytte der.

- Vi har her med en opgave at gøre, som skal planlægges helt ned til det mindste styknummer, hvad enten det skal sendes med container eller bæres hjem i en pose, siger major Peter Floridon fra Det

14

Hæren nr. 2 | 2007

Danske Internationale Logistik Center (DANILOG) i Vordingborg.

- Alligevel bliver man forbavset over at se, hvor meget planlægning, der skal til for at få tingene til at gå op i en enhed.

Denne gang skal vi arbejde med både militære og civile kontraktholdere, og når vi på et givet tidspunkt siger start, så har vi omkring 2000 meter materiel, biler og containere stående klar på havnen i Kuwait. Vi vil overdrage noget af vores lejrmateriel til briterne, og en donation af andet materiel til irakerne kan også komme på tale. Men alligevel er der ufatteligt meget, der skal transporteres.

Arbejdet med at planlægge hjemtagning af den danske styrke i Irak og forstærkning af styrken i Afghanistan foregår i et samarbejde mellem på den ene side DANILOG og Logistikafdelingen ved Hærens Operative Kommando samt repræsentanter for både søværnet og

flyvevåbnet og på den anden side civile firmaer, der har specialiseret sig i at udføre transporter af store mængder gods.

Her er tale om virkelige giganter inden for branchen, og det kan f. eks. nævnes, at nogle af verdens største transportfly, Antonov-124, spiller en betydelig rolle.

Men sådanne fly skal varsles i god tid, og derfor betyder det alt, at planlæggerne udviser rettidig omhu fra første færd.

- Vi skal i denne operation også arbejde med skib eller skibe, og også her skal vi være i god tid. Vi skal sikre os, at vi kan komme til i den havn, hvor vi skal udskibe fra, og det er også af stor betydning at det er den rigtige type skib, vi chartrer. Det er således ikke ligegyldigt, om det skal lastes via en siderampe eller om vi kan køre køretøjer og containere ind og ud gennem en bov- eller hækport.

Hver gang, vi løser en opgave, afføder den stort set en ny udfordring. Vi skal

Exit

Irak

også tage hensyn til materiellets karakter.

Noget skal f. eks. helst ikke på en længere sørejse, mens andet skal transporteres i beskyttet stand, ikke blot over for de miljømæssige påvirkninger, men også af sikkerhedsmæssige årsager, siger Peter Floridon.

Selve lejrkonceptet for udvidelsen i Afghanistan, altså hvordan en ny lejr skal bygges op, om man skal bo i beboelsescontainere eller i telte har betydning for så forskellige ting som aircondition og kabling til de uundværlige computere.

Skal ledninger hænges op eller skal de trækkes i kabeltunneller for eksempel?

Den forestående opgave er ekstra omfangsrig, dels fordi der både skal sendes materiel ud og tages hjem, men også

fordi de danske styrker i Irak i princippet kører operationer lige til den sidste dag.

- Vi er selvfølgelig nødt til at vælge nedpakningen sådan, at både uddannelse af irakisk politi og militær samt operationssikkerheden kan holdes på maksimum lige til det sidste, men det er klart, at vi er nødt til at drosle nogle aktiviteter ned hen mod slutningen. Så ved siden af selve rejseaktiviteterne er der også en pakkeperiode, der skal planlægges, siger Peter Floridon.

Hvornår den begynder og slutter, vil ”pakmesteren fra DANILOG” ikke fortælle.

- Der er jo ingen grund til at fortælle noget, der kunne give mindre venlige mennesker gode idéer, slutter han.

Det er store mængder materiel, der skal pakkes og læsses.

Når hele DANCON er pakket ned, står der ca. 2000 meter containere og køretøjer på kajen i Kuwait.

Tor Anglia var under britisk flag, da billedet blev taget, men har siden 2004 været under dansk flag.

Hæren nr. 2 | 2007

15

På job med Rullemarie Nogle af de travleste soldater i hæren er ammunitionsrydderne fra Ingeniørregimentet. Ud over de missioner, hvor der er tale om at uskadeliggøre sprængstoffer og våben, har rydderne – eller EODfolkene (Explosive Ordnance Disposal) – de senere år haft mere end travlt med at fjerne fyrværkeri af den farligere art, for eksempel Chrysantemum-bomber fra private, ulovlige lagre. Meget af arbejdet foregår med hjælp fra den navnkundige robot, Rullemarie, men før den kan sættes i arbejde, er der ofte en meget grundig og tidkrævende forberedelse.

Det hidtidige antal EOD-folk har lige netop kunnet følge med ved at tage ekstra vagter og være back-up for hinanden, men nu ser det ud til at lysne arbejdsmæssigt, fordi et nyt hold EOD´ere netop er blevet færdig med den afsluttende eksamen.

Hæren var med en enkelt dag, mens eksamensopgaverne blev løst rundt omkring i Danmark. Vores fotoserie er fra Århus.

FOTOS: K.-I. BÆK.

HĂŚren nr. 2 | 2007

17

A d v e n t u r e Tr a i n i n g

Adventure Training:

Moderne ledelse og udvikling – eller blot et glimrende tiltag til fastholdelse af personellet i Stående Reaktions Styrke (SRS)?

od bl.a. af st e b r e ls e v rø p s n Weekende lide, absailing, -s d a e d , b lø e rn je røgdykning, st eget mere... m g o g in tr la k y, ntr ATV Cross Cou

Af K. E. Jensen konstabel, 1 Luftværnsmissilbatteri, Danske Artilleriregiment Mandag morgen kl. 05.30 stiller forkommandoet som aftalt ved 1. Luftværnsmissilbatteris(1LVMBT) forsyner. Forventningerne har været enorme grundet den meget sparsomme information omkring turen. Kun de højere instanser, det vil sige premierløjtnant M. L. Toft som planlægger og oberstløjtnant K. Simonsen som afdelingschef, har haft indsigt i, hvad denne Adventure Training (AT) tur skal gå ud på.

18

Hæren nr. 2 | 2007

Efter en lille times tid er forkommandoet på vej mod Bornholm, og her løfter chefen for 1LVMBT, premierløjtnant M. L. Toft, sløret for et program, der er nøje planlagt ned til mindste detalje.

Der står blandt andet ting som røgdykning, stjerneløb, øksekast, dead-slide, absailing, ATV Cross Country, lerdue skydning, klatring og meget mere på programmet. Det er tydeligt, at det er lagt op som en konkurrence.

Hovedstyrken er fremme klokken 21, og efter en kort velkomst er der frit slag resten af aftenen. Den bliver i de fleste tilfælde brugt til at få sit udstyr pakket ud og så ellers i seng, klar til næste dag.

Selv om man har et sikkerhedsreb at støtte sig moralsk til, er der langt ned til vandet, så tungen skal holdes lige i munden.

1 Luftværnsmissilbatteri havde fire dage med sjove og personlige udfordringer og kom hjem fra Bornholm som en bedre sammentømret enhed.

8. maj Nu skal vi i gang! Solskinsøen lever op til sit navn og leverer det flotteste forsommer vejr. Alle har et stort smil på læben.

Denne uge har været ventet med længsel, og nu er den her!

Vi er blevet delt op i otte hold á seks-syv mand, og hvert hold har en VW bus til rådighed, så vi kan komme rundt på øen.

Vi starter dagen med at sige hej til det

civile firma, ”ActionTour Bornholm”, der har arrangeret aktiviteterne. Nu får du historien, som den udviklede sig for hold seks, det hold hvilket undertegnede er med på.

Den første disciplin vi ryger i, er røgdykning. Trods navnet har det ikke meget med røg at gøre. Disciplinen går ud på at kravle, mase og bane sig vej gennem en forhindringsbane, der er sat op inde i en container. Det hurtigste hold får flest point og så fremdeles. Det hele foregår i totalt mørke, og en alt for stor forstærker laver en masse larm og forvirring. Umiddelbart lyder det ikke som den sværeste opgave, men inde i containeren er alt anderledes. Vel ude af containeren bliver vi enige om, at det er en kanon samarbejdsøvelse for alle, høj som lav.

Næste disciplin er øksekast. En klassisk bullseye skydeskive er sat op, og når alle er tilfredse med deres prøvekast, går vi i gang med konkurrencen.

Næste konkurrence er kapsejlads.

Reglerne er simple: En gummibåd, seks mand med padleårer og en masse bøjer i vandet. Fremad! På hver bøje er der et skilt, der enten kan betyde, at man skal inden om bøjen, uden om, rundt om eller baglæns igennem bøjerne. Vi har udpeget

vores oversergent til at være kaptajn, og han prøver febrilsk på at holde styr på takten. Ikke alle er lige ”gode” til at padle.

På trods af at ruten ikke er særlig lang, får vi hurtigt syre i armene.

Mere samarbejde Herefter går vi til endnu en samarbejdsøvelse, som går ud på at balancere vand i en balje ved hjælp af seks snore á ca. tre meter – uden at spilde. Stadig med syre i armene efter kapsejladsen er det langt fra en behagelig opgave, men en super god samarbejdsøvelse.

Efter et kort middagshvil, hvor vores ”kokke” (overkonstabel-1 R. F. Maltesen, overkonstabel-1 C. W. Jacobsen og oversergent E. Kragh) har været ude med hjemmelavede flutes til os, drager vi mod næste konkurrence, et klassisk O-stjerneløb med spørgsmål, der skal besvares på ved kontrollanten. Sammenflettet med stjerneløbet, er en opgave om at bygge en bro af fem ”forstørrede tændstikker”. Alt, hvad vi får at vide, er, at den skal være selvbærende og selvbindende. Efter et par komiske forsøg indser vi, at vi ikke just er ingeniører og får ingen point.

Dagens sidste to opgaver er nok dagens hårdeste: Ringridning og Bike & Run. I

Hæren nr. 2 | 2007

19

A d v e n t u r e Tr a i n i n g

Ganske som lovet endte en af sidste dags oplevelser i søen ved Hammershus. Til stor morskab for både soldater og talrige skoleklasser.

nture Training Målet med Adve ddanne er at udvikle og u i uvante sine medarbejdere iljøer omgivelser og m

disciplinen ring ridning har ActionTour Bornholm været ganske opfindsomme.

Et gammelt bilsæde er blevet svejset ovenpå to jernrør på ca. to meter stykket, og nu gælder det om for holdet at bære en mand i stolen rundt på banen, der er ca. 30 m. Manden i stolen bliver bevæbnet med en lanse, en dart pil samt en skumgummibold, og selvfølgelig en hjelm. Lansen skal bruges til at fange en ring med, der hænger i en snor et godt stykke oppe i luften. Pilen skal kastes efter en skydeskive. Til sidst skal man så kaste bolden efter en kurv på størrelse med en jordnød.

Igen er reglerne til at forstå, eneste krav fra starten er blot, at alle mand skal have været i stolen mindst én gang. Herefter får vi ti minutter til at skaffe flest mulige points ved at tage flest mulige omgange.

Da vi når til dagens sidste disciplin, er der ikke meget andet end viljen, der bærer os frem. Hvert hold får her udleveret et antal cykler, hvor der sjovt nok mangler en cykel i forhold til holdets antal deltagere. Det betyder, at man på skift enten skal løbe eller cykle den syv

20 2 0

Hæren H Hær en n nr. 2 | 2007 2

kilometer lange rute. De der løber, spurter alt hvad de kan og er helt ødelagt, da de kommer til mål.

9. maj Onsdag morgen er vi igen klar til ”fight”.

Dagen i går var, hvad de betegner som den mest fysiske dag af de tre dage, og fra nu af bliver det mest prøver på enkeltmandens psyke.

Der bliver sagt i spøg, om vi skal tage os en frisk dukkert i Opalsøen, da det er her aktiviteterne vil foregå. Ansigtsudtrykkene ændres en smule, da folkene bag dagens opgaver lover os, at en af dagens udfordringer ender i søen, hvor de lover, at vi nok skal få rigeligt med vand.

Opgaven, eller oplevelsen som det nærmere skal betegnes, er, at vi fra et punkt der ligger 32 meter over søens overflade skal ”Dead-slide” i en sele ned i søen.

Selen bliver fastspændt til to wire, der solidt er bundet fast til toppen af klippen og på modsat bred. Vildt fedt. Da jeg

lander i søen, bliver jeg dog igen mindet om virkeligheden, og mit glædesskrål bliver byttet ud med et pinligt hvin til stor fornøjelse for mine kollegaer og alle de skoleklasser, som er tilskuere, men smilet kan dog på ingen måde viskes fra mit ansigt.

Det viser sig, at nogle lider af højdeskræk, men efter nogen overtalelse og venlige skub i ryggen, så får de også turen. Da de først var kommet ned, var de alligevel glade for oplevelsen.

Da alle mand fra gruppen har været igennem, går vi om til dagens rapelling.

Rapelling er, når man firer sig baglæns ned ad en klippe, kun ved hjælp af et reb.

Igen har vi lidt overtalelsesproblemer med de folk, der lider af højdeskræk, da

FAKTA: HOK udvider målgruppen for Adventure Training

det er en rapelling på 20 meter ned ad en lodret klippevæg.

Herefter er det bueskydning, som der ikke er det helt store at sige noget om.

I tømmerflådebygning gælder det om at binde fem tønder og 12 rafter sammen til en flydedygtig flåde, som holdet så skal tage en tur rundt i søen på.

Ved klatringsdisciplinen kommer alle op af den ca. 15 meter høje klippevæg uden de helt store problemer.

Ved lerdueskydningen skyder næsten alle fejlfrit ved prøverunden, men da selve konkurrencen skal starte, kommer nerverne frem, så vi skyder noget ringere.

Dagens sidste disciplin er en tur rundt på en jordbane på en All Terrain Vehicle, bedre kendt som en ATV’er. Alle skal igennem på tid, som så bliver brugt i det samlede resultat. Onsdag sluttes af med hygge på Jarlsgård, vores base, hvor kokkene serverer dejlig mad, og der bliver snakket højt omkring bordene om dagens begivenheder.

10. maj – sidste dag Torsdag er desværre vores sidste dag med Aktion Tour Bornholm. Dagen starter med endnu en gang ATV’er. Denne gang handler det om præcisionskørsel. Første forhindring på banen handler om at bakke op ad en bakke mellem kegler, der markerer et slalom spor. Herefter skal maskinen vendes og atter køre den rigtige vej. Stien af kegler fører nu ATV i endnu et slalomspor op ad bakke, hvorefter køreren skal ned igennem et vandløb. Efter vandløbet er der nogle snævre vendinger og bratte stigninger, inden at man igen lander i start/mål området. Heldigvis har vi god tid ved denne post, så der er mange, der tager chancen for nogle flere

omgange, blot for morskabens skyld.

Efter en gang skydning med civile salonrifler tager vi ud til ”fri rapelling”. Den eneste forskel på dagens og gårdagens rapelling er, at vi i dag ikke har nogen klippe at støtte os til, når vi firer os ned, da vi skal fire os ned fra en bro. Der er også lige den lille forskel, at der i dag er 27 meter ned til forskel fra de 17 meter i går.

Den sidste konkurrence er et orienteringsløb på mountainbikes. Starten går ved Hammershus, og terrænet på denne del af øen er langt fra fladt, så dem, der havde regnet med en stille og rolig tur, tog godt fejl. Benene syrer hurtigt til, mens vi pukler igennem de Bornholmske bjerge.

Som afslutning på hele denne tur er der fælles hygge til aftensmaden. Den store grill er blevet fundet frem, og igen er vores kokke klar med meget dejlig mad.

Mellem for- og hovedret træder afdelingschefen frem og bekendtgør ugens resultat.

Hold syv løber med sejren med en meget lille pointforskel ned til hold otte.

Gruppe seks får en flot 4.-plads hvilket vi dog ikke er helt tilfredse med. Vi ville nu gerne have været med oppe på sejrsskamlen.

Efter et par timers hygge går folk hver til sit og gør klar til at forlade øen fredag morgen.

Der hersker ingen tvivl om, at denne tur har bidraget til et bedre samarbejde og sammenhold i afdelingen, og der er mange, der har fået prøvet et par personlige grænser af. Nogle har endog fået rykket deres psykiske linier. ”AT Bornholm 07” har været en stor succes. Et rigtig godt arrangement.

adventure ttrraining

Adventure Training (AT) har igennem næsten to år været en aktivitet forbeholdt Stående Reaktionsstyrke (SRS). Målet med AT er at udvikle og uddanne sine medarbejdere i uvante omgivelser og miljøer. Samtidigt udfordres og motiveres enheder og personel i færdigheder, der ikke nødvendigvis knytter sig direkte til den funktion, som den enkelte soldat bestrider på tidspunktet for gennemførelse af aktiviteten.

Hærens Operative Kommando (HOK) vil fremover udvide målgruppen til at omfatte alt fast personel i hæren. Årsagen er at få mulighed for at motivere, inspirere og uddanne medarbejdere, som gør et godt stykke arbejde i hverdagen, men i kraft af funktionen ofte oplever en mindre varierende hverdag.

På trods af, at AT er en helt ny type aktivitet, er der allerede indsamlet mange erfaringer fra ind- og udland.

Overordnet kan aktiviteterne deles i to. Den ene aktivitetstype er, hvor enhederne af udenlandske myndigheder indbydes til at deltage. Dette er typisk patrulje- og infanterikonkurrencer. Her vil enheder fra SRS fortsat have prioritet. Den anden aktivitetstype er, hvor enheden selv planlægger og gennemfører aktiviteten, og her er mulighederne mange. HOK direktiv 180.700 AT kan læses på HOK hjemmeside på intranettet. Direktivet sætter ikke mange grænser for typen af aktiviteter som gennemføres, men alle ansøgninger vurderes efter indhold, relevans og økonomi. Ansøgninger fremsendes af kommandovejen.

For at øge kendskabet og få inspiration til AT og samtidig indhente erfaringer, er der oprettet en AThjemmeside på intranettet. Se under ”Tema” på HOK hjemmeside.

-mn

Hæren nr. 2 | 2007

21

Nyt

om navne

Nyt om navne Oberst Eigil Schjønning tiltræder 1. juli som stabschef ved Danske Division.

Obersten kommer fra en stilling som chef for Hærens Kampskole i Oksbøl.

Oberst Lars Reinhardt Møller tiltræder 1. juli som chef for Hærens Kampskole i Oksbøl. Obersten kommer fra en stilling som stabschef ved Danske Division.

Oberst Peter Harry Lund tiltræder 1. august som stabschef ved Hærens Operative Kommando.

Obersten kommer fra en stilling som chef for 2.

Brigade.

Oberst Ole Bering tiltræder, 1. juli som Assistant Chief of Staff Central Staff, Mönchengladbach, Tyskland.

Obersten kommer fra en stilling som stabschef ved Hærens Operative Kommando.

Følg med på Forsvarets egen TV-kanal Nyheder | Reportager | Interviews Meninger + meget andet

www.forsvarskanalen.dk

22

Hæren nr. 2 | 2007

Kort

NYT

Træskoslaget mindes i Køge Dagene 25.-26. og 29. august bliver festlige og historiske i og omkring Køge. Da markeres nemlig 200-året for ”Træskoslaget ved Køge”, som blev omtalt i Hæren nummer 1 2007.

I weekenden bliver der masser af musik og andre aktiviteter i gaderne. Hjemmeværnets Musikkorps Køge Bugt marcherer lørdag gennem byen og giver efterfølgende koncert på byens torv. Sækkepibebandet The Gordon Pipes and Drums (København) kan høres både lørdag og søndag, hvor også Sjællandske Artillerie og Feltcorps opfører kampscener fra Træskoslaget. Der vil blive anvendt både geværer og artilleripjecer, så lydkulissen må siges at være i orden.

På selve dagen for slaget – den 29. august – spiller Den Kongelige Livgardes Musikkorps på festscenen, der er musik og folklore ved The Gordon Pipes and Drums,

der er kransenedlæggelse ved mindestenen for Træskoslagets faldne og efterfølgende mindegudstjeneste i Køge kirke.

Der sker mere end det her nævnte, hvilket man kan orientere sig om ved at besøge www.traeskoslaget.dk.

Se mere information om „Træskoslaget“ på www.traeskoslaget.dk eller www. goldendays.dk

Ny fordeling af Hæren og Update I forbindelse med indførelse af forsvarsforliget indførtes en ny struktur for mange af forsvarets myndigheder. Hæren (tidl. Hærnyt) og Hæren Update blev tidligere fordelt via hærens myndigheder. I fremtiden bliver bladet sendt direkte til de enkelte enheder, bataljoner/afdelinger eller kompagnier/eskadroner/batterier.

Hvis din enhed ikke modtager bladene, kan de bestilles via mail: FIIN HOK-LE07 eller Internet HOK-LE07@ mil.dk. Her kan antallet af blade også ændres.

Fremover vil Hæren og endt direkte til din enhed.

HærenUpdate blive sendt

Hæren nr. 2 | 2007

23

aret og med d he tig has ie-racet |

Medie-racet

og

fo

rm

idl ing af

re me | nyheder | respekt

Derfor taber forsvaret (måske) medie-racet Det danske forsvar deltager stadig mere intensivt i en kamp, som i enkelte tilfælde er tabt på forhånd. Nemlig kampen mod mediernes hastighed i formidling af for eksempel dødsulykker i en af de missioner, hvor hæren deltager.

For kort tid siden blev hæren således overhalet inden om af flere danske medier, der kunne fortælle, at danske soldater var blevet hårdt såret i Al Hartha, nogen tid før Hærens Operative Kommandos underretningssystem over for pårørende havde haft fat i alle.

Det var ikke smøleri fra hærens side.

Det var simpelthen et race, vi kun kan vinde, hvis vi har mediernes forståelse og

24

Hæren nr. 2 | 2007

tilbageholdenhed med at bringe nyheden, før de pårørende har fået besked – med mindre begivenheden finder sted på et øde sted, hvor medierne ikke er til stede.

Derfor taber vi Man kan sagtens forestille sig et scenario, hvor oprørere har planlagt et baghold.

For at få mest muligt ud af det, bliver en tv-station eller et andet internationalt medie ”tippet” og kan bekvemt være ”lige om hjørnet”, når overfaldet sættes ind.

Der sker nu følgende i henholdsvis mediesøjlen og i den militære søjle: Medierne optager begivenhederne på video, digitalfoto eller sender radio fra

området. Det tager ikke længere tid at rigge en satellit-telefon til end at finde et sted med ”frit skud” til en satellit og få ”ON AIR-tid” hos ens arbejdsgiver.

Typisk under 15-20 minutter. Så kan nyhederne gå i luften, og derefter viderebringes de frit over hele verden. Det kan ingen standse.

Mere omstændeligt På den militære side sker der også en masse ting, men i et andet og velindstuderet tempo.

Den militære enhed skal først og fremmest redde sig ud af overfaldet, og det første, det taktiske operationscenter hører

igt | st ort mediepres | fo

nd stæ

m eo

til, at noget er galt, er meldingen ”føling, føling, vent slut”!

Herefter kan der gå kortere eller længere tid med at kæmpe sig i sikkerhed, bjærge evt. sårede og give førstehjælp.

Den militære fører på stedet har nu en mulighed for at danne sig et overblik, men overblik er i militær forstand ikke det samme som dokumentation. Og det skal der til. Hæren kan jo ikke – i modsætning til medierne – beklage, at man

Styrken møder modstand Pressen er på plads og fanger hændelsen

Bekæmpelse af modstanden og sikring af området

Billeder, lyd m.v. sendes til relevante medier

Førstehjælp til sårede kammerater

Frigørelse og evakuering af sårede og evt. døde

Sådan har tegneren Jens Fjordbak Søndergaard forestillet sig, at forløbet i henholdsvis medielinjen og den militære linje kunne forløbe. Forskellen på de to linjer taler for sig selv.

On Air

Melding om hændelsen op ad i „systemet“ Pressemeddelelse

Indhentning af dokumentation og oplysninger om hændelsen

Kontakte de pårørende

ikke var helt nøjagtig i sin første nyhedsudsendelse og derfor har fået sendt forkerte informationer i luften. Hæren kan ikke dementere en død soldat, og derfor vil der uvægerligt gå nogen tid, før den triste melding hjem til HOK kan sendes med medarbejdernummer og skadesomfang. På nuværende tidspunkt kan der være gået op mod to-tre timer.

Først nu kan den sammenbragte krisestab i HOK gå i gang med underretning af pårørende, og her spiller både geografi og spredning af familien ind. Visse familieforhold kan gøre det endog meget svært at nå alle pårørende. Og det er HOK´s hovedregel, at de pårørende underrettes før pressen.

Stort mediepres De seneste års fremkomst af 24-timers medier, opdateringer på tv som minimum hver time og store penge i free lancebranchen for billeder fra militære katastrofer spiller ind i en sådan grad, at selv normalt forstående medier kan føle sig presset til at lukke en kedelig begivenhed ud, før alle pårørende er orienteret.

Det er en yderst beklagelig situation, men vi må se i øjnene, at det ikke bliver lettere i fremtiden at matche nyhedsstrømmen på hverken danske eller internationale medier.

Men lad det også stå helt klart, at HOK vil gøre alt for, at ingen først skal høre om dødsfald eller kvæstelser blandt vore udsendte soldater fra medierne og dermed gøres urimeligt nervøse. Vores policy er helt klart, at informationer af så følsom karakter overbringes personligt af en repræsentant for hæren.

Men det er svære odds, når en videostrimmel optaget af en måske ikke særlig rig mand et sted ude i verden kan indbringe penge nok til, at en hel familie kan leve et halvt år for pengene.

Den kamp taber HOK sandsynligvis mere end én gang i fremtiden.

-kib

Hæren nr. 2 | 2007

25

Jeg er glad og stolt over at have deltaget

ve s m borg ning fra lse, og ed fra D Bas is U Hold f ANILO her er e Gi e kon d Vord n trolø danne bruar 2 lse ing 00 ve fra D ANI lse, og afslut 7. Hæ LO re tes brua med ns r 20 G i Vor her er 0 e d afsl utte 7. Hære ingborg n bere en tnin fra her s med ns Bas is Ud Hold f g en k er e LOG n ber ontrol danne ee ø ls i Vo rdin tning f velse, o e r febr g uar borg fr a DANI g 200 a Ho 7. ld

Hærens Basis Uddannelse afsluttes med en kontroløvelse, og her er en beretning fra DANILOG i Vordingborg fra Hold februar 2007.

Menig Bo Grenaa Bodi.

Af Bo Grenaa Bodi menig, 1. deling, 1. Hold Forud for denne øvelse er der gået mange spekulationer, bekymringer, rygter, diskussioner og frygtindgydende timer. Årsagen var såre simpel: Vi var alle usikre på, hvad der skulle ske, og vi kunne kun forholde os til tidligere feltdage og øvelser, som for de fleste havde været en hård nød at knække.

Vi vidste, at kontroløvelsen jo skulle vise et resultat af de færdigheder, vi igennem næsten fire måneder var blevet undervist og trænet i… Men hvad skulle der ske!

Allerede torsdag aften blev øvelsen skudt i gang med en indledende befaling.

Befalingen indeholdt oplysninger, vi skulle bruge for at leve os ind i øvelsen.

På det tidspunkt var det måske en smule ”forvirrende”, men set i bakspejlet var det jo med til at lave rammerne om denne kontroløvelse, som der var gjort så meget ud af - for vores skyld.

26

Hæren nr. 2 | 2007

Det er fredag morgen. Klokken 04.20, og stue 329 er så småt ved at få øjne. De næste tre dage står i kontroløvelsens tegn.

Opgavemarch Samme dag klokken 06.00 tog vi plads på lastbilerne. Øvelsen var nu i gang, og turen gik til Kulsbjerg Øvelsesterræn, hvor vi skulle på en opgavemarch bestående af 12 poster. Her skulle vi bedømmes på vores samarbejde og engagement i militære færdigheder såsom skydning, indtagelse af kampstillinger, CBRN (kemisk, bakteriologisk, radioaktiv og nuclear krigsførelse) forhindringsbane med udstyr og så videre.

Et andet scenario var førstehjælp, der var delt op i holdøvelser og i buddy (makkerpar). Det var meget anderledes end den mærkeprøve, vi tidligere havde været igennem som enkeltmand. Her havde man jo lige pludselig nogle at støtte sig til, hvilket var en rar ting, da man i pressede situationer hurtigt glemmer de mest banale ting.

I katastrofeområdet bæres en tilskadekommen væk, så han kan komme under behandling.

Sådan samarbejder to om at yde førstehjælp til en såret kammerat.

Klokken 19.00 blev vi kørt til en skole i Vordingborg, hvor vi skulle overnatte i en sovesal. Vi fik en opdatering af situationen (øvelsen). Nu var der sket nogle ting omkring os, som vi skulle tage stilling til og handle ud fra.

Resultatet af øvelsen frem til dette tidspunkt var ”jordbærlår” (som der er kommet en sang ud af ), ømme kroppe, masser af vabler og ikke mindst et højt humør, som bundede i en fantastisk dag på Kulsbjerg Øvelsesterræn.

Lørdag klokken 05.30 bliver vi vækket af brandvagterne, som fredag aften blev fordelt imellem os i delingen. Vagten gik på turnus om aftenen, natten og hen på morgenen. Hovedet og kroppen har det, som om man har fået en øl eller ti for meget dagen før. Dette var resultatet af et højt aktivitetsniveau og alt for lidt væske, men i gang var vi. Kort tid efter forlod vi skolen og kørte til Kulsbjerg Øvelsesterræn igen, nu på vartningsanlægget hvor dagens øvelse stod i ”bevogtningens tegn”.

Bevogtning Området skulle sikres mod uvedkommende, og til det er der mange funktioner, man skal kunne mestre. Det var blandt andet hegnspatrulje, adgangskontrol, områder for tilbageholdte, den generelle koordination via radio (kommandostationen) og forskellige former for magtanvendelse i form af grøn og blå kæde, og her var der ingen, der holdt sig tilbage, så der blev virkeligt gået til stålet fra alles side.

Resultatet for mit eget vedkommende var blandt andet en klemmelus på tommelfingeren på størrelse med en 25 øre, og flere blå mærker, hvoraf det ene er på størrelse med en underkop. Det skal dog nævnes, at når adrenalinen fylder kroppen, opfattede jeg det slet ikke. Først bagefter, og da vi var kommet hjem, fandt jeg alle småskavankerne.

Da øvelsen sluttede kl. 19.00 blev vi transporteres til Næstved. Her skulle vi overnatte i en skov. Ved ankomsten var det tid

fortsættes næste side

Frem under pigtråden som en del af opgavemarchen.

Hæren nr. 2 | 2007

27

Hold d en r er sis U LOG en ber kontrol ddanne fee ø ls i Vo rdin tning f velse, o e r febr g uar borg fr a DANI g 200 a Ho 7. ld til at indtage vores feltrationer, så der var fuld gang i sprittabletter og kogekar.

I beredskabsområde Umiddelbart efter spisningen fik vi endnu en befaling. ”Situationen” var forværret, og vi skulle i forbindelse med vores overnatning oprette et BSO (beredskabsområde), og nærkampsstillinger.

Hele 1. deling blev spredt i en 360 graders formation opdelt i hold 1, 2 og 3 til at sikre hinanden i tilfælde af overfald. Trætheden havde igen meldt sig, og efter en kort introduktion af søndagens program røg vi i soveposerne.

Denne nat var det min tur til at gå brandvagt, så efter en time i posen var det op og gå vagt. En sjov fornemmelse, da man jo efterhånden var træt, og det var køligt. Min kollega og jeg gik vagt i en skov, hvor månens skær brød igennem trækronerne, hvilket gjorde, at ens nattesyn ikke var til stede.

Tiden er et uhåndgribeligt emne. Til tider går den langsomt, og andre gange hurtigt. Tilfældet var denne nat, at den gik meget hurtigt, hvilket måske var resultatet af en god planlægning fra øvelsesledelsens side og en indlevelse fra min og de andres side.

I katastrofeområdet Søndag klokken 05.45 blev vi vækket.

Endnu en dag var i vente. Vi skulle ind i ”Katastrofeområdet”, som hele øvelsen havde lagt op til, og der var tid til at få noget morgenmad og nedbryde vores BSO, inden vi skulle have vores sidste befaling.

Denne gang fik vi befalingen af politiet, som ankom til skoven klokken 07.30, og herfra gik det stærkt. Der var ingen tid at spilde. Politiet eskorterede os til katastrofeområdet med udrykning, over for rødt.

Og til det må jeg sige, at jeg var imponeret. Efter to lange dage var det lige det, der skulle til for at få mig selv helt op i omdrejninger. Hvilken fantastisk og realistisk opsætning af en øvelse til alle os HBU-soldater.

Kl. 08.00 ankommer vi til området, hvor beredskabet, politiet og forsvaret stod klar til at skyde sidste dagen i gang for alvor. Og hvilket skud. Vi nåede dårligt ud af lastbilerne, før to store eksplosioner lyder, og der er kaos overalt omkring os.

Om søndagen skulle vi igennem ni poster tilsvarende fredagens program. Her var der bare skruet et par hakker op for volumen.

Temaet var BRM (brand, redning og miljø), og det var en fantastisk dag med knald på. Folk var fastklemte, der var personer i chok, syge/sårede, endda døde, brande der skulle slukkes, livreddende førstehjælp, og jeg kunne blive ved. Der skete så meget, at jeg nok ikke har opfattet mere end halvdelen af det, for når jeg fik tildelt en opgave, koncentrerede jeg mig om den og intet andet, indtil opgaven var løst. Og mine holdkammerater gjorde det samme, samtidig med at vi ikke skulle tabe hovedet i de stressede situationer. Der var højt blodtryk og sved på panden… det var så godt.

Måske du som læser er lidt forvirret nu…

Så forestil dig at stå midt i alt dette kaos.!

Klasser over Kontroløvelsen var på ingen måde, som jeg i min vildeste fantasi kunne have forstillet mig. Den var klasser over. Det arbejde, der er blevet lagt i den, den intensitet og indlevelse, der blev vist fra momenter og hele scenariets side generelt, var fantastisk, og jeg er glad og stolt over at have deltaget.

Med disse ord afslutter jeg min HBU uddannelse. ellse.

Kontakt hæren

28

Hærens Operative Kommando (HOK)

Tlf. 9962 4970

HOK Telefonavis

Tlf. 7010 1071

DANILOG Postadresse til udsendte samt oplysninger om rotationsflyvninger m.m.

Tlf. 5535 7200. På hjemmesiden findes oplysninger om samtlige missioner, hvori der indgår dansk personel, herunder postadresse til soldaterne samt oplysninger om rotationsflyvninger.

www.danilog.dk www.forsvaret.dk/danilog

Forsvarets Psykologer Krisevagttelefon

Tlf. 3915 1900 (9-15) Tlf. 4078 7730 (uden for normal arbejdstid ma-fr 19-21 og weekend/helligdage 13-15)

Imp@fak.dk

Socialrådgivning (Vagthavende Psykolog)

Tlf. 3915 1300 (DAG) Uden for normal arbejdstid (ma-fre 1900-2100 og weekend/helligdage 1300-1500)

Kammeratstøttelinien (De Blå Baretter)

Tlf. 8060 8030

www.80608030.dk

Familienetværket / pårørende.

(Hærens Konstabel- og Korporalforening)

Tlf. til kontaktpersoner på hjemmesiden.

www.hkkf.dk

Lægefaglig støtte

Henvendelse til tjenestestedets infirmeri

Gejstlig støtte

Henvendelse til det pågældende værns provst eller den tilknyttede garnisonspræst

Hæren nr. 2 | 2007

www.hok.dk /hok@mil.dk

Kongen tilbage på sømmet I Parolesalen på Bülows Kaserne i Fredericia hænger der et billede af Kong Frederik IX i Hærens generalsuniform.

Det store kongebillede blev afsløret den 10. august 1965.

Det er malet af den anerkendte portrætmaler Daniel Hvidt og skænket af Kongens Fodregiments Kongefond, og Majestæten var til stede ved afsløringen.

Men billedet blev taget ned og fjernet fra sit søm i begyndelsen af 1991, fordi det blev besluttet, at alle effekter med tilknytning til Fredericia skulle flyttes til Haderslev, hvor Slesvigske Fodregiment blev hjemsted for Kongens Jyske Fodregiment og Fynske Livregiment i Odense, der begge blev nedlagt ved slutningen af 1990.

Den lykkelige afslutning på historien er, at billedet af Frederik IX i 2006 kom tilbage til Fredericia og nu hænger på det selvsamme søm, hvorfra det blev taget ned.

Og billedet har været vidt omkring. Da Slesvigske Fodregiment blev sammenlagt med Prinsens Livregiment flyttede billedet med til Viborg, og da dette regiment flyttede til Skive, fulgte billedet med.

Da Prinsens Livregiment blev sammenlagt med Jydske Dragonregiment, kunne man forudse, at billedet så ville flytte med til Holstebro, men så vidt kom det dog trods alt ikke.

I Fredericia, Odense, Haderslev, Aalborg og Viborg var der en række personer, som mente, at de gamle regimenters mange effekter burde føres tilbage til de garnisoner, som de oprindeligt tilhørte. Også fordi mange af effekterne direkte relaterede sig til garnisonsbyerne.

De daværende garnisonskommandanter i Skive og Holstebro havde stor forståelse for sagen, og i samarbejde med soldaterforeninger og garnisonskommandanter fra de andre byer nåede man frem til, hvilke effekter der med fordel kunne føres tilbage til det sted, de kom fra. Derfor er mange

billeder, kunstgenstande, sølvtøj og klenodier igen kommet til ære og værdighed.

I Fredericia kan mange af de tilbageførte effekter ses i officersmessen på Ryes Kaserne. ”De hellige kar”, der består af en sølvkalk, en sølvtallerken og et oblatgemme, og som i 1762 blev givet til regimentet i Fredericia af Markgreve Friedrich Ernst af Brandenburg, der var regimentets chef fra 1728 til 1762, står i dag i Garnisonskirken i Fredericia.

Kongebilledet er tilbage på sit søm flankeret af den nuværende formand for Kongens Jyske Fodregiments Soldaterforening, Niels Larsen.

Han var sammen med Telegrafregimentets chef, oberst Ib Bager, med i den ”Kongegruppe”, som skaffede effekterne tilbage til Fredericia.

Hæren nr. 2 | 2007

29

Grundlæggende Sergentuddannelse

Ingeniørtropperne, tjenestegrensskole, en ”rødhåret” holdfører, bevis dit værd – igen, igen.

Vi startede d. 26. marts på Grundlæggende Sergentuddannelse (GSU) i Sønderborg, og vi skal nu gennem sidste etape inden målet, udnævnelsen til sergenter sidst i juni.

Et mål, der skal arbejdes for.

Et mål der er mere end blot en titel og nogle striber på et stykke stof.

Ud i det virkelige liv Af S. H. Pedersen & H. B. Pedersen sergentelever, Hærens Ingeniørog ABC-skole (HIAS)

Tiden i Sønderborg er slut, de indledende manøvrer er overstået, og tiden med sprængningstjeneste, brobygning og i det hele taget praktisk soldatervirke kan tage sin begyndelse. Det var med ambivalente følelser, vi tog afsked med skolebænken, den teoritiske lederuddannelse og eksercits. Vi savnede kampuniformen og skoven. Og skal vi gøre status efter den første måned i Skive, så fik vi, hvad vi hungrede efter og mere til...

30

Hæren nr. 2 | 2007

Dag 1 En let opvarmning bestod af afsiddet fremrykning med fuld oppakning efterfulgt af ”føling-føling vent slut”. Kort efter råber holdføreren: Udflankering højre!

Med sved på panden og våde støvler marcherede vi videre mod næste opgave.

Den første nat – nærsikring af beredskabsområde (BSO), to mand i hullet med fem mand i gruppen til at dele tjansen, så ikke megen hvile.

Dag 2-3 Morgenstund har guld i mund, siger man. For os betød det angreb på BSO under morgenbarberingen, derfor hurtig forskydning til pick-up zone, hvor en helikopter venter.

”Maggie-copteren” fragtede os hurtigt væk fra kampzonen og i favnen på vores første sprængningslektion – kurven blev vendt for de fleste.

Tilbage i den taktiske ramme, en 12 km march med al grej påkrympet ledte os til næste BSO. Opgaven var nu at klargøre de seks gummibåde og indøve med mandskabet. De fleste havde aldrig siddet i en båd før, slet ikke om natten, i frostgrader, med fuld oppakning og våben.

Vi padlede ca. 14 km. op ad Karup Å, stoppede ved alle broer, sad af, sikrede og udfyldte brorecce-rapporter i vildskab.

Turen sluttede i Skive by – klokken halv fem onsdag morgen.

Næste opgave ventede, fjendens kom-

mandostation (KSN) var lokaliseret og skulle sprænges. De tre gruppeførere koordinerede på bedste vis og satte i værk. Ikke længe efter gik fjendens KSN op i røg, og øvelsen var så godt som afsluttet.

Kommandokravl suppleret med en let gåtur ind til kasernen, selvfølgelig fuldt oppakket plus et par panserminer til deling for en god ordens skyld.

Kl. 12 middag – kasernen i sigte, op på tre geleder! Vi marcherede naturligvis indtrådte og stolte ind af sydporten. Øvelsen var forbi.

Velkommen til HIAS GSU !!

Respekt Det var den officielle introduktion til vores forløb ved HIAS. Turen gav instruktørerne et indblik i vores udholdenhed og satte en standard for forløbet. I dag, fire uger senere, er tempoet knapt blevet sænket, vi har allerede gennemgået sprængsningstjenesten, mineudlægning, redning ved mineulykker og meget meget mere. Dagene er aldrig ens, og vi får smæk for skillingen.

Man føler sig mere og mere som rigtig ingeniør, og respekten for emblemet er stadigt stigende.

Man tænker ofte på, at en skønne dag er det en selv, der befinder sig i missionsområdet. Der lyder en melding om personel fanget i et minefelt – muligvis med sårede. Nu er det op til ingeniør gruppeføreren at bruge den træning, man har fået til at rykke ud og få vores soldater sikkert hjem i lejren igen. Selv på det relativt lave niveau, vi er på i dag, er vi bedre stillet end de fleste, når det gælder de ingeniørmæssige egenskaber.

Det er en fantastisk fornemmelse at kunne løse en sådan opgave og kunne sige til sig selv og de andre soldater i lejren, at når de tager ud på mission, står ingeniørerne altid klar til at bistå med vores arsenal af særligt materiel, faglige kunnen og kampdisciplin.

At være sergentelev er ikke nogen dans på roser, det har mange omkostninger. Hjemmefronten er forsømt grundet de lange arbejdstider, ens personlige grænser bliver ofte flyttet, fysisk hårdt arbejde og disciplin er hverdagskost – men hvis du spørger enhver elev ved HIAS, vil du få samme svar: Det er det hele værd!

Den personlige udvikling, såvel fagligt som psykisk, kammeratskabet, erfaringer på kryds og tværs af kolleger og den stolthed, det giver at være med som professionel ingeniør, opvejer det tifold. ”Primus Inter Pares” (den første blandt ligemænd, red.).

Kommandokravl er altid en god øvelse, der stiller krav til både balance og armkræfter.

Også ingeniørsoldater skal kunne sikre sig selv og klare en patruljetur i terrænet. Det fik sergenteleverne prøvet til overflod.

Hæren nr. 2 | 2007

31

Sergent-uddannelse nu i ny indpakning Af Jesper Andersen premierløjtnant, Uddannelsesafdelingen, Hærens Ingeniør- og ABC-skole

Som følge af den nye struktur i forsvaret, er også den grundlæggende sergentuddannelse (GSU) blevet revideret og tilpasset de nye krav.

En væsentlig ændring er hele forløbet for GSU, hvor uddannelsen nu er delt op i en GSU, fælles del og en GSU, tjenestegrensspecifik del.

Efter at have gennemført hærens basisuddannelse (HBU) på ca. fire måneder kan soldaten efter ansøgning og prøvning optages på GSU. Første del er et forløb på fire måneder på Sergentskolen i Sønderborg (HSGS). Her udvikles soldaten indenfor almene og grundlæggende militære færdigheder samt gennemfører uddannelse i instruktørvirke. HSGS afsluttes med en eksamen i instruktørvirke.

Anden del af uddannelsen består efterfølgende af fire måneders uddannelse på de tjenestegrensspecifikke skoler. Det kan eksempelvis være Hærens Kampskole i Oksbøl, Hærens Logistikskole i Aalborg, Hærens Ildstøtteskole i Varde eller Hærens Ingeniør og ABC- Skole i Skive. På disse skoler skal eleven nu videreudvikles indenfor førervirke, militære færdigheder og de specialer skolerne repræsenterer.

Der er læs på, når man pakker “hele skabet” i rygsækken. En udfordring for ryg og knæ.

32

Hæren nr. 2 | 2007

Sådan gør ingeniørerne For ingeniørernes vedkommende betyder det naturligvis uddannelse i kernespecialiteter inden for ingeniørtjenesten.

I modsætning til tidligere tiders uddannelse, hvor skolerne havde deres elever under hele forløbet, får man nu en generel og samlende sergentuddannelse, som er ens for hele hæren. Det betyder tillige, at det bliver et mere komprimeret forløb, idet man nu ikke længere kan fordele for eksempel ingeniørtjenesten ud over otte måneder, men skal holde sig til kun fire måneder. Der må samtidig ikke gives køb på de soldatermæssige færdigheder og den kommende sergents og førers evne til at kæmpe og føre folk under ildkamp.

Det viser alle erfaringer fra operationer i internationalt regi (INTOPS).

Sergent uddannelse

ingeniørfaget. Kort sagt kommer eleven igennem GSU med gode enkeltkæmperfærdigheder, gode færdigheder som fører og en bred viden indenfor ingeniørfaget og med en holdning til faget, som gør ham i stand til at videreudvikle sig selv og andre indenfor forsvaret.

Eleverne udvikles også på det personlige plan – altså elevens evne til at overskride egne grænser eller i det mindste finde dem. Dette gennemføres ved brug af mere adventure-prægede øvelser, ud over de almindelige militære øvelser. Her planlægges eksempelvis på high speed gummibådssejlads, watercast, rapelling og udspring fra faldskærmstårn ved jægerkorpset samt andre teambuilding-aktiviteter. Disse tiltag kan variere fra hold til hold som naturlig følge af årstider og andre planlagte aktiviteter.

Et GSU-hold er ved at være ved vejs ende. Nu skal vingerne prøves i praksis.

Derfor er sergentuddannelsen ved ingeniørtropperne blevet revideret og tilpasset disse krav. Fokus er entydigt blevet koncentreret om faget førervirke, hvilket betyder, at man nu har ændret indgangsvinklen til de ingeniørmæssige kerneområder. Man bruger nu eksempelvis brobygning, minetjeneste, sprængningstjeneste eller ammunitionsrekognoscering som grundlag for førervirke og ikke længere som fag, som til fulde skal mestres.

Det lægger selvfølgelig en ny byrde på skuldrene af de stående styrker, som nu i højere grad skal gennemføre befalingsmandsuddannelse i netop disse fag, når sergenten kommer i stående styrke eller INTOPS. Til gengæld bruger man ikke kræfter på fag, som først skal bruges i

praksis efter måske to hold HBU som holdfører, inden man kommer i stående styrke, altså måske mere end et år efter endt GSU. Ingeniørfaglig forankring Sergenterne fra den nye GSU skal nu i højere grad være rustet som førere med et bredt funderet grundlag som fører, både teoretisk og praktisk.

Uddannelsen er dog stadig konsolideret i en række ingeniørmæssige kompetencer, hvor eleverne blandt andet tilegner sig beføjelser indenfor sprængningstjeneste, minetjeneste og ammunitionsrekognoscering. Dette forankrer uddannelsen i det ingeniørfaglige og skaber forudsætning for elevens fremtidige holdning til

Også noget af ”det gode gamle” Som det måske kan ses, ligner GSU ikke helt den gamle uddannelse, men der ligger stadig en solid holdningsbyggende og dannende grunduddannelse i de ”gamle dyder” som befalingsmand. Her tænkes på den daglige militære disciplin, forberedelse af lektioner og befalinger i forbindelse med øvelser. Der er hver uge udpeget en elev til elevdelingsfører, som her kan vise sine færdigheder som reel fører.

Samlet set tilbydes der fra HIAS et komprimeret og spændende forløb, hvor grøn tjeneste er fremherskende med islæt af ingeniørhåndværk. Tjenesten bliver motiveret af erfarne instruktører med stor og aktuel international erfaring, senest fra Irak hold 3-7 og Afghanistan hold 2.

Således holdes uddannelsen helt opdateret med de seneste erfaringer fra den skarpe ende. Samtidig involveres de stående enheder ved ingeniørregimentet i stor udstrækning til støtte for uddannelsen ved samvirkeøvelser, hvor GSU prøver kræfter med soldater fra professionelle enheder. Alt dette resulterer i sergenter med et højt fagligt niveau og professionel indstilling til tjenesten.

Hæren nr. 2 | 2007

33

Nye bøger

Spændende ny læsning

A Global Citizen Letter to my Descendants Part II Det er ganske få danskere, der for alvor har udlevet begrebet globalisering - endda før det blev opfundet og indgik som fast bestanddel i vores omverdensforståelse.

Niels Aage Skov er én af disse.

I 1998 udgav Syddansk Universitetsforlag Niels Aage Skovs første erindringsbog, Letter to my Descendants (dansk oversættelse 2000, Brev til mine efterkommere), der overalt blev meget vel omtalt. Med sine erindringer gav Skov sin på én gang overbliksskabende og personlige skildring af en dansk sabotørs hverdag under 2. Verdenskrig. Bogens optegnelser dækker perioden fra 1919 til 1947; dét år da forfatteren forlod Danmark og udvandrede til USA. Nu følger resten af historien A Global Citizen. Letter to my Descendants Part II er således skildringen af Niels Aage

34

Hæren nr. 2 | 2007

Skovs efterfølgende år i USA og den verden, han gjorde til sit virkefelt. Bogen beskriver Skovs mangfoldige virke i det USA, han har brugt det meste af en menneskealder på at beskrive og agere i. Men den udgør tillige i høj grad historien om forfatterens øvrige hjemsteder og de arbejdsopgaver, som uløseligt har været forbundne hermed; ikke mindst som virksomhedskonsulent med fingrene dybt begravet i mulden i efterkrigstidens Tyskland og senere – efter Østblokkens fald – med opgaver som konsulent for den polske regering, hvor han bl.a. arbejdede med at tilpasse den polske lovgivning til markedsøkonomiens nye muligheder. Scenen skifter, men interessen for det omgivende samfund og menneskene er den konstante faktor, der binder livsværket sammen.

Tilsammen udgør de to Letter to my Descendants-bøger således fortællingen om en danskamerikaners møde med USA og med verden. Men den historie, der er forfatterens, er ikke blot privat og personlig. Den er samtidig i høj grad også det 20. århundredes historie

om krigene og rædslen – men også væksten og mulighederne.

Syddansk Universitetsforlag 267 sider engelsk tekst, gennemillustreret 268 kroner Udgivelse primo 2007

Buchenwald Buchenwald var i perioden 1937-45 en absurd skueplads for ondskab, menneskelig lidelse og fornedrelse. Mere end 238.000 mennesker blev interneret i koncentrationslejren, heriblandt 1967 danske politifolk, efter de var arresteret i Danmark den 19. september 1944.

De danske betjente blev behandlet bedre end de fleste andre i lejren, ikke mindst takket være en massiv hjælp fra Dansk Røde Kors, men de befandt sig alligevel i krigens sidste tid i total uvished om

Buchenwald Frank Bøgh & Povl Rasmussen 299 kroner, illustreret, indbundet ISBN 978-87-7063-001-6 Forlaget Documentas Udgivelse primo maj 2007.

deres skæbne og på et sted, hvor død, lidelse og sygdom var en fast bestanddel af hverdagen.

Det skønnes, at mere end 70.000 mennesker døde i Buchenwald, og 59 danske politifolk mistede livet i det plørede helvede, som bøgeskoven omkring Ettersberg i virkeligheden var.

Frank Bøgh og Povl Rasmussen har researchet omkring Buchenwald i mere end fem år. Dels i de grufulde vilkår i lejrens forskellige sektioner, dels i vilkårene for de danske politifolk i særdeleshed.

Frank Bøgh har tidligere udgivet: - Peter-gruppen - Tysk terror i Danmark - Krigeren - K.B. Martinsen - Terror i Tobberup - De dødsdømte - Henrettelsen af 46 danskere efter besættelsen.

Deres undersøgelser afdækker minutiøst en perverteret og systematisk grusomhed, der forekommer hinsides menneskelig forståelse.

Aldrig tidligere på dansk er forholdene i Buchenwald blevet blotlagt så indgående.

Hipo-folk Lorenzen-gruppen – danske terrorister i nazitiden Lorenzen-gruppen var en særafdeling af Hipo, oprettet i 1944 efter at det danske politi var opløst. Gruppen bestod af danske nazi-sympatisører, der i besættelsens sidste fase stod bag en række drab og terrorhandlinger mod tilfældige danskere.

Fire af gruppens medlemmer blev efter krigen dømt til døden og henrettet, mens 18 efter udståede fængselsstraffe blev sendt ud i det danske efterkrigssamfund.

Hvem var de mennesker, der stod bag terror og tortur? Hvad var deres baggrund? Hvilke handlinger udførte de? Og hvordan gik det dem, da de senere skulle

etablere et normalt liv i friheden?

Erik Haaest har haft adgang til enestående arkivmateriale om Lorenzen-gruppen.

Han har også haft samtaler med overlevende gruppemedlemmer gennem mange år. I dag lever kun et enkelt medlem af gruppen.

Statens Litteraturråd har støttet Haaests research i dette stykke dramatiske danmarkshistorie. Bogen om Lorenzen-banden bliver fulgt op med endnu to bøger om gruppens to mest berømte medlemmer, nemlig Jørgen Lorenzen og Anna Lund.

Erik Haaest Pris: 299, illustreret, indbundet.

ISBN 978-87-7063-000-9 Forlaget Documentas

Hæren nr. 2 | 2007

35

Næste af nummer Hæren er udkomm pt. ultimo se

Hæren

Fors lag o g idé til H er æren rette til re s dakt tlf. 9 ione 7 10 n på 15 5 0, lo eller k. 70 på e 29 -mai hokl pres se@ mil.d k

Besøg også HOK’s hjemmeside på:

forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk