HRN_02_2008

Hæren Nr. 2 | 2008 | 18. Årgang

Side 6

Letsværvægter til infanteriet Livgarde-kompagni er det første til at gøre erfaringer med infanterikampkøretøjet (IKK) CV9035.

Side 12

Kosovo er stadig en skarp mission Ikke en helt almindelig mandag i Kosovo – KFOR-soldater i ilden og infirmeriet fyldt med sårede.

Indhold

Side 25

Brug for alle...................................... side

3

Den røde tråd.................................... side

4

Letsværvægter til infanteriet............. side

6

Ravne-øjne over ørkenen................... side

8

– der er mange grunde til at blive soldat

Forsvarskommandoen vil udgive en strategi for Hæren Erfaringer med infanterikampkøretøjet (IKK)

Forsvarets nye ubemandede overvågningsfly Raven

Med menneskeliv i hænderne............ side 10 Danske læger og sygeplejere i Helmand-provinsen

Kosovo er stadig en skarp mission.... side 12 En mandag i ilden og et fyldt infirmeri

Avancerede nye våben....................... side 14 Nyt kort-leverance-system................ side 16

Side 12

Forsvarets Materieltjeneste har netop lanceret Map Delivery System

Danske soldater indsat...................... side 18 – ved ”katastrofe“ the american way

Nationale operationer....................... side 20 – en velbevaret hemmelighed?

Nyt computerspil til officerer............ side Tanker fra en udsendt presseofficer . side Opfordring til tidligere missionsdeltagere............................. side Udsendelse vejede for tungt............. side Hæren er en fantastisk arbejdsplads. side Tæt på Poul Nørgaard Andersen

22 24

Side 16

25 26 28

Reserven er klar til at støtte............. side 30 med civile kompetencer

Første oberst-R i 50 år......................

Hæren støtter pårørende...................

Vi har et ansvar for de pårørende .....

Topkarakter til it-supportere ............

Militære landsholds-golfere ..............

Nye bøger..........................................

side side side side side side

32 34 36 39 40 42

Side 20 Side 40 Besøg HOK’s hjemmeside på:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller idéer til Hæren samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7027 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Susanne G. S. Skov Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7029 Major Poul-Erik E. Andersen Tlf. 97 10 15 50 tast 7023 Presseofficer Hans Vedholm Tlf. 97 10 15 50 tast 7033

2

Hæren nr. 2 | 2008

Abonnement: Seniorsergent/Red.sekr.

Ole Nielsen, tlf. 97 10 15 50 tast 7027

Layout | produktion GB Grafisk

Foto

ISSN 1902-5734

Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | Udgivelser Udkommer fire gang årligt - oplag 20.000 stk. Årsabonnement kr. 125,Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Tryk CS Grafisk

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk

Brug for alle

Brug for alle Man kan være soldat af mange grunde, og det fremgår af tre artikler i dette blad, at der er et klart ønske om ”at gøre en forskel”.

En civil ønsker at blive officer, fordi han vil udfordres, lære mere, arbejde med materiel og mennesker, og han mener, at han med fordel vil kunne udnytte sine civile kompetencer. I øjeblikket arbejder han som presseofficer i Helmand-provinsen i Afghanistan.

Spørgsmålet er, om forsvaret byder ham velkommen, når han kommer hjem til august.

En 54-årig reserveofficer med betydelige civile kompetencer og erfaring tilbyder at hjælpe i en periode, og han roser sin arbejdsplads og kollegerne i hæren. Han er glad for at kunne hjælpe, og hæren er glad for, at han løser opgaver, som ellers ikke ville blive løst med den samme professionalisme.

Spørgsmålet er, om forsvaret udnytter sine personelressourcer fuldt ud. Mulighederne er der, og med større fleksibilitet vil der kunne skabes en sund vekselvirkning mellem civile og militære.

En seniorsergent har prøvet at være ude

på det civile arbejdsmarked, men vil gerne tilbage til forsvaret, hvor han har været i over 20 år. Efter tre udsendelser i internationale operationer ønsker han ikke flere udsendelser af familiemæssige årsager, men det kan ikke lade sig gøre.

Så nu har han taget konsekvensen og er tilbage i en civil stilling.

Spørgsmålet er, om forsvaret har råd til og er tjent med at sige farvel til en af sine dygtige og rutinerede ledere, fordi ”systemet” kræver, at alle behandles ens.

Hæren for alle For et år siden besluttede vi, at Hærnyt skulle ændre udseende, navn, layout etc. ja, bare peppes lidt op og gjort i overensstemmelse med tiden, som vi lever i. Det faglige indhold skulle der ikke røres ved – i første omgang.

På den måde blev det nye blad Hæren født. Tilbagemeldingerne på dette nye blad har generelt været meget positive. De har endda været så positive, at vi nu har besluttet, at Hæren fordeles til alt personel fra hæren direkte på jeres privatadresse.

pårørende til soldater, der enten gør tjeneste i udlandet eller herhjemme.

Denne gruppe tror vi bedre at kunne nå, når Hæren dumper ind gennem brevsprækken. Flere får mulighed for at se bladet, og det kunne i heldigste fald betyde, at soldat og pårørende kunne få sig en snak om soldatens arbejdsplads.

Så velkommen som læser af Hæren.

Vi udkommer fire gange om året. Så der skulle være tid nok til at bladre det igennem og finde de artikler, der interesserer dig.

Hvis du ikke ønsker at modtage Hæren fremover eller modtager mere end én udgave, kan du afmelde bladet på email hok-le07@mil.dk -kib.

Det er et ret stort skridt at tage, idet vi nu går fra et oplag på ca. 6500 til næsten 20.000. For selv om Hæren lægges på vores hjemmeside på Internettet, og vi rent faktisk har gode hittal her, så ved vi også, at Internettet ikke kan stå alene med information.

Blandt vore store målgrupper er naturligvis alle hærens ansatte samt

Hæren nr. 2 | 2008

280127_HOK_nr2_08.indd 3

3

20/06/08 15:15:02

Den røde tråd

I MVS

Den røde tråd i MVS Af Christian Arildsen, oberst, chef for Udviklingsdivisionen, HOK Sidste år i Hæren nr. 2 havde jeg et indlæg om Hærens Mission, Vision og Strategier. Jeg stillede dengang i udsigt, at Forsvarskommandoen ville udgive en strategi for hæren på baggrund af vores oplæg. Det er nu sket. Forsvarskommandoen har finpudset alle tværgående strategier og udviklet en delstrategi for hvert af de tre værn og for de funktionelle områder.

Forsvarskommandoens strategi for hæren dækker ca. én A4-side, der i meget koncentreret og destilleret form beskriver i hvilken retning, Forsvarskommandoen ønsker, hæren skal udvikle sig. Strategien kan i sin helhed læses i den grå boks.

Hvert eneste ord i strategien er nøje vejet på guldvægten, og ordene er sat sammen, så strategien giver mening såvel på den korte som den lidt længere bane.

Og hvad skal vi i hæren bruge strategien til?

Strategien skal være retningspil for det fremadrettede arbejde med at udvikle hæren. Den angiver en række mere eller mindre konkrete udviklingsretninger inden for de forskellige områder. Den er dermed med til at fokusere udviklingsarbejdet i hæren. Vi har derfor i Hærens Operative Kommando (HOK) under medinddragelse af hele hærens chefkreds arbejdet videre med hærstrategien og dermed spinde videre på den røde tråd, der blev star-

tet med udviklingen af Hærens Mission, Vision og Strategier.

Helt konkret har dette arbejde udmøntet sig i en revision af hele HOK’s hierarki af udviklingsdokumenter. Blandt andet har hærens skoler hidtil konsekvent udarbejdet delkoncepter for alle våbenarter, tjenestegrene og enkeltsystemer – koncepter og delkoncepter, der normalt skal godkendes ved Forsvarskommandoen, hvilket ofte har været en tung og besværlig proces. Skulle konceptet ændres som følge af den organisatoriske eller teknologiske udvikling, tog det også tid. Indbyrdes bør der også være sammenhæng mellem delkoncepterne, hvilket indtil videre kun har været muligt i meget begrænset omfang på grund af en sekventiel tilgang og ikke mindst den langsommelige og tunge godkendelsesproces. Koncepterne har derfor ikke i alle tilfælde været synkroniserede, og udarbejdelsen har slet ikke kunnet følge med den meget hurtige udviklingshastighed, som deltagelse i internationale operationer kræver. Et langt højere forandringsberedskab i dokumenthierarkiet har med andre ord været en nødvendighed.

HOK har derfor besluttet, at hierarkiet skal ændres til ét delkoncept dækkende

hele hæren, delstudier for tjenestegrene og våbenarter samt notater for enkeltsystemer og dele. Arbejdet med Delkoncept for hæren er godt i vej i samarbejde med hærens chefer og skoler, og der er til dato udarbejdet udkast til 11 delstudier (kamptjeneste, ildstøtte, ingeniørtjeneste, logistik, føringsstøtte osv.).

HOK er pennefører på hærkonceptet, mens delstudierne udarbejdes af skoler og andre studieførende myndigheder i hæren. Delkoncept for hæren beskriver den overordnede ramme for udviklingen af hæren og danner udgangspunktet for delstudierne.

Men delstudierne bidrager også til delkonceptet i og med, at delstudierne reflekteres i delkonceptet i takt med udviklingen af dokumenterne. Der er så-

madrettede e fr t e d r fo il sp g ære retnin en række mere r Strategien skal v e iv g n a n e D . n dvikle hære arbejde med at u gsretninger n li ik v d u te re k n o eller mindre k områder. e ig ll e k rs fo e d r inden fo

4

Hæren nr. 2 | 2008

Den røde tråd

I MVS

Forsvarets delstrategi for hæren Hæren sikrer, som en integreret del af forsvaret, at danske interesser kan varetages på og fra landjorden – med magt om nødvendigt.

Hæren skal prioritere løsning af de internationale opgaver – såvel de kontinuerlige som de kortvarige. Hæren skal tillige kunne varetage nationale opgaver forbundet med Totalforsvaret.

ledes tale om en interaktiv proces, hvor HOK og skolerne gensidigt bidrager til udviklingsarbejdet og på den måde samler helhedssyn og specialistviden.

Der er fortsat elementer af hærens virksomhed, der slet ikke er færdigbearbejdede, herunder blandt andet forhold vedrørende de nationale opgaver og i den forbindelse totalforsvarsaspektet. Derfor er det heller ikke forventningen, at delkonceptet og delstudierne kan meldes klar før hen mod årsskiftet.

Indtil da findes dokumenterne kun i interne udkast.

Kan koncepter og studier bruges til noget – og bliver det brugt?

Ja, dokumenterne kan i høj grad bruges! Arbejdet har allerede nu bevist sin værdi i forbindelse med Forsvarskommissionsarbejdet, hvor HOK enten skriver notater eller leverer bidrag til diverse notater med meget kort varsel. Rigtig megen tekst og materiale har kunnet hentes i formuleringerne fra udkast til Hærkoncept og de udkast til delstudier, som allerede nu er blevet udarbejdet. Endnu bedre er, at kvaliteten af arbejdet bæres af specialister rundt om i hele hæren i kraft af den decentrale udarbejdelse af delstudier, og dermed har arbejdet både en meget høj kvalitet og en meget bred forankring i hæren. Også her har det tætte samarbejde mellem HOK, hærens skoler og de operative myndigheder vist sit værd.

Det er tanken, at delkoncept og delstudier skal være med til at forme den kvalitative udvikling af fremtidens hær, hen mod ” En hær i balance”, der er bedre gearet til at løse de kommende udfordringer og opgaver.

Det er vores vurdering, at hæren næppe har været mere klar til at give vores bidrag til en forligsproces, end vi er i dag, takket været – Den røde tråd!

Hæren skal videreudvikle evnen til i en multinational ramme at skabe og opretholde sikkerhed i et givet område på alle trin af konfliktskalaen med henblik på hurtigst muligt at skabe forudsætning for overdragelse af ansvaret til lokale styrker og myndigheder.

Hæren skal videreudvikle evnen til at vinde den lokale befolknings tillid.

Hæren skal være et aktivt element i samtænkning af den civile og militære indsats med vægt på uddannelse af sikkerhedsstyrker af militær karakter og støtte til genopbygning.

Hæren skal prioritere evnen til at agere i forhold til ændringer i operationsmiljøet. Hærens enheder skal smidigt og situationsbestemt kunne ændre rolle fra at løse en type opgave til at løse en anden. Derfor skal den mentale, doktrinære, materielmæssige, organisatoriske og uddannelsesmæssige fleksibilitet videreudvikles.

Hæren skal bevare evnen til at lede en landmilitær styrke, hvori alle typer af kapaciteter kan indgå.

Hæren skal indsætte robuste og samarbejdede enheder, som er uddannede, udrustede og organiserede til opgaven. Hæren skal i udvikling af enheder og kapaciteter sikre, at de samlet set udgør en afbalanceret, moderne, tidssvarende og relevant ”værktøjskasse”, som indbyrdes kan støtte og supplere hinanden.

Hærens indsættelser skal kunne ske globalt, idet dog større styrkeindsættelser i områder, der både er varme og våde eller områder som er arktiske, ikke prioriteres.

Hæren skal prioritere etablering af et uddannelsesmiljø, der kommer så tæt på de reelle forhold som muligt.

Hæren nr. 2 | 2008

5

Letsværvægter til infanteriet

Letsværvægter til infanteriet

Det er en 35 millimeter kanon, som giver IKK stor ildkraft sammen med tårngeværet. Motoren er på 750 HK, mens vægten er godt 30 tons.

Det gør IKK i stand til at følge med kampvogne overalt.

Livgarde-kompagni er det første til at gøre erfaringer med infanterikampkøretøjet (IKK) CV9035. Efter knapt et halvt år er begejstringen udtalt hos soldaterne. IKK er et krævende og avanceret våbensystem, som giver panserinfanteriet helt nye muligheder.

Af Torben Øllegaard Sørensen, journalist og major af reserven Det er vanskeligt at lokke en negativ glose ud af soldaterne fra 2. kompagni I Livgarden. Kompagniet er testpiloter på den nye IKK, og efter den første grundlæggende uddannelse er infanteristernes erfaringer særdeles positive.

- IKK kører hamrende godt. Jo, der er enkelte børnesygdomme, som skal justeres og rettes op. Men ingen alvorlige lidelser. Det super digitaliserede køretøj lever fuldt ud op til forventningerne.

Børnesygdommene på de ti vogne, kompagniet har, er endda forskellige, fortæller kompagnichef kaptajn Thomas Damkjær.

- Jo, vi er meget positive over de erfaringer, vi har draget hidtil, siger Thomas Damkjær.

Endnu mere tydeligt kommer det fra oversergent Henrik Bøgekjær.

- Det her er det bedste. Det er den nyeste teknologi, og der er ufattelig få fejl, siger Henrik Bøgekjær.

vognkommandør. Tilmed er der tænkt på de syv infanterister i lastrummet, som har en tv-skærm til rådighed, så de kan følge med i, hvor de er, hvad skytten har sigte på med videre. Et redskab, som gamle PMV-infanterister vil nikke anerkendende til, da det evindelige ”hvor er vi egentlig-spørgsmål” fra geværskytte 2 dermed er overflødigt. Hver soldat har muligheden for hele tiden at vide, hvad der sker, og hvor han er.

IKK udfordrer førerne på en helt ny måde i forhold til den hidtil brugte taktik på gruppe-, delings- og formentlig også underafdelingsniveau. 35 millimeter kanonen og CV9035’s overlegne køreegenskaber i terræn gør den til en våbenplatform, som både kan og skal indsættes helt anderledes end PMV med tungt maskingevær i vognaffutage. Alene de helt anderledes observationsmuligheder gør en enorm forskel.

Digitaliseret våbensystem IKK er et køretøj, som er fyldt med hjælperedskaber til kører, skytte og

6

Hæren nr. 2 | 2008

Kompagnichef Thomas Damkjær fra 2/I Livgarden er særdeles positiv over for CV9035. Det er lidt som med mobiltelefoner lige nu. Man kan bruge de mest almindelige funktioner, mens man ikke har lært de utrolig mange andre muligheder. Sådan har vi det med IKK, men vi bliver hele tiden bedre, fortæller Thomas Damkjær.

Organisationen i panserinfanterikompagniet er ændret en smule i forhold til et PMV-kompagni. IKK har en delingssergent, altså en befalingsmand ekstra, i hver deling. Delingssergenten skal kunne overtage fra delingsføreren.

- Vælger delingsføreren at sidde af med sine grupper, så skal delingssergenten overtage som kommandør på IKK. Omvendt kan delingssergenten også overtage føringen af de tre afsiddede grupper, forklarer Thomas Damkjær.

Dysekanonens afløser Selve gruppen er også anderledes konfigureret end den gammelkendte panserinfanterigruppe. Der er nemlig hverken et maskingevær eller en dysekanon. Støttevåbnene er i stedet samlet i en manøvre-støtte-gruppe, som kompagnichefen kan indsætte. Dysekanonen er som sådan erstattet af IKK’ens kanon.

Manøvrestøttegruppen rummer også mortérer og finskytter.

Den hastighed, som IKK tilfører, gør, at IKK-kompagniet kan indsættes hurtigere og over store afstande. Også i forholdsvis lukket terræn, hvor infanteristerne på jorden kan sikre og støtte på steder, hvor kampvogne kommer til kort. Omvendt, så er IKK ikke en total erstatning for kampvognen, da kanonen ikke har helt samme store effekt. Men den har træf i første skud.

- Vi har været i skydelejr og fået erfaringer med skydningen. På 2000 meter er der træf i første skud, fortæller Thomas Damkjær.

bøjler, så de hurtigt kan skubbes ud, når kompagniets forsyner kommer rundt til grupperne.

At IKK er digitaliseret giver både mekanikerne, teknikerne og de uddannelsesansvarlige store muligheder for fejlfinding i de helt små marginaler. Eksempelvis kan man udlæse på computeren, hvordan skytten har påvirket sigtet, når han trykker på knappen og afgiver skud. Bevæger han håndtaget en lille smule, så påvirkes sigtet.

Digitaliseringen betyder også, at der skal være velfungerende nød-systemer, hvis elektronikken og computeren sættes ud af spil. Og selv da kan IKK fortsætte kampen, så vogn og besætning kan komme i sikkerhed.

2/I Livgarden arbejder frem mod at skulle udsendes i international mission februar 2010. Indtil da skal alle drage erfaringer og opøves i færdigheder som IKK-kompagni.

Konstabel Kristian Dreholm er kører på CV9035. I lastrummet er der plads til syv infanterister, som alle sidder med fødderne i bøjler, så de ikke påvirkes, hvis IKK skulle blive ramt af en mine eller en vejsidebombe.

Gulvet vil i så tilfælde løfte sig flere centimeter, uden soldaterne får skader af dette.

Fakta om

CV9035 • Besætning 3.

• Plads til en syvmandsgruppe i lastrum.

• 35 millimeter Bushmaster IIIkanon med rækkevidde ud til 4000 meter. To magasiner.

• 7,62 millimeter tårngevær samt røgkaster. To magasiner.

• Vægt 32 tons.

• Motor 750 hk Scania, som kan justeres op, hvis der er behov.

Følger fint med Leo2 både i terræn og på vej.

• Digitaliseret og computerstyret.

• Har ildledelsessystem med videre, der er fuldt på højde med sammenlignelige våbensystemer.

• Kamera på tårnet og på hækken.

• Info-skærm i lastrum.

• Svensk-produceret.

Udrustningen gemt på lastbiler IKK rummer ikke de samme muligheder for oplagring af materiel og udrustning, som PMV’en gør. Derfor medbringer man en dags-oppakning, så man kan klare sig i et vist tidsrum. Det sker i praksis ved, at hver enkelt soldat pakker sin udrustning ned i lommer bag sæderne.

Soveposerne og underlag ligger i kasserne på tårnet. Resten af udrustningen opererer man indtil videre med at have ved kommandostationen i containere.

Her er rygsækkene hængt op på specielle

Hæren nr. 2 | 2008

7

Ravne-øjne over ørkenen

Ravne-øjne over ørkenen Forsvarets nye ubemandede overvågningsfly Raven er en succes i Helmand-provinsen

Af Nicholas Lundgard, presseofficer, Afghanistan

Forsvaret sendte i efteråret 2007 tolv soldater på et intensivt kursus i USA for at uddanne dem til at betjene det ubemandede overvågningsfly Raven, som nu er indkøbt på forsøgsbasis. Efter en række generalprøver i Danmark opererer flyet nu i Afghanistan, hvor Raven indgår som troppeforsøg på Hold 5.

Et godt team – Raven og oversergent Anders.

8

Hæren nr. 2 | 2008

Med Raven kan danske soldater bl.a. overvåge bygninger og personer i Green Zone.

Fire af de tolv soldater, som blev uddannet i USA i efteråret, udgør nu de to dronehold, som opererer sammen med hold 5 i Afghanistan. Hvert hold arbejder sammen med et kompagni eller en enhed og opererer således både i ørkenen, over Green Zone og over byen Gereshk, hvor danskerne har en række CIMIC (civiltmilitært samarbejde) projekter i gang.

Det lille ubemandede fly løser en række forskellige opgaver for de danske soldater, idet det med sine forskellige kameraer kan overvåge og dokumentere alt fra troppebevægelser over fjendtlig aktivitet til frie fremrykkeveje og ikke mindst udviklingen af danskernes CIMIC-projekter i Helmand.

Hurtig og fleksibel Kaptajn Torben Nielsen er ildstøtteofficer på hold 5, og han har fulgt projekt Raven helt fra starten. I Helmand er det også Torben, som, i samråd med andre sektioner i staben, koordinerer Ravens indsættelse i missionsområdet.

- Raven er en vigtig del af vores Force Protection af patruljer, lejre og enheder under operationer. Overvågningsflyet minimerer desuden vores troppetid på jorden her i Helmand, da flyet kan udføre den rekognosceringsopgave, som soldaterne ellers skulle have lavet selv. Mindre tid på jorden er lig med øget sikkerhed og effektivitet, fortæller Torben.

På hold 5 har danskerne flittigt brugt Raven til blandt andet at skabe overblik over en situation eller til at indhente, beeller afkræfte oplysninger om et område.

- Et godt eksempel på flyets anvendelse oplevede vi den gang, da debatten om Muhammed-tegningerne blussede op igen, og der gik rygter om, at der var en større demonstration under opsejling i forbindelse med fredagsbønnen i Gereshk. I stedet for at sende vores soldater ind på patrulje i byen, og måske på den måde opildne og fremprovokere situationer, sendte vi flyet i luften for at observere. Fra vi fik meldingen om mulige optøjer, til Raven hang i den varme luft over byen, gik der mindre end 20 minutter, og vi kunne derfor hurtigt

og sikkert afkræfte, at der var nogen form for demonstration, forklarer kaptajnen.

Robust Ravn Selv om Raven ikke er meget større end et almindeligt modelfly, klarer det sig fint i konkurrencen med de mest moderne, ubemandede overvågningsfly. Fra højden sender flyet realtidsbilleder hjem til operatøren, som dirigerer flyet hen til de steder, som ønskes undersøgt.

Raven er utroligt simpelt bygget og består af krop, vinge, batteri og kamera, som samles på ganske få minutter. I det hårde terræn i Afghanistan bliver det til en del hårde landinger, men flyet er så robust, at det med få midler kan lappes sammen igen, hvis det går i stykker under landing.

- Hernede i Helmand har vi erfaret, at flyet er utroligt robust og særdeles anvendelig til at supplere med informationer i det brede spektrum af opgaver, som vi skal løse her. På det personlige plan giver det tilfredshed at vide, at vi Raven-folk kan bidrage til den løbende informationsindhentning med vores fly gennem opgaver, som vi ellers skulle have haft soldater på jorden til at løse, forklarer seniorsergent Anders.

Fleksibelt værktøj Ravnen har også mulighed for at flyve og filme i mørke. Det eneste, det kræver, er, at det normale dagslyskamera skiftes ud med termisk udstyr, som laver billeder på baggrund af temperaturforskelle i terrænet og omgivelserne. Erfaringerne fra Helmand viser, at der meget ofte

Seniorsergent Anders planlægger flyets rute og dirigerer sin kollega, som med en fjernbetjening styrer det ubemandede fly.

kommer bedre billeder frem ved mørkeflyvning, samtidig med at der opnås en vis psykologisk effekt, som den svage brummelyd har i mørket over for eksempel Green Zone. Den har mere end én gang fået fjendtligtsindede personer til at tænke sig om en ekstra gang og fået dem til at droppe deres lyssky foretagende.

Troppeforsøget med Raven på hold 5 fortsætter. Imens er beskeden fra soldaterne på jorden og fra de fire Raven-folk i Helmand ganske klar: Raven er et suverænt værktøj for den type af opgaver, som det danske forsvar løser i internationale operationer.

Fakta om Raven • Forsvaret har på forsøgsbasis indkøbt 12 systemer (et system består af tre fly, en jordkontrol enhed og en bærbar computer til missions planlægning).

• Længde/vingefang/vægt: 91cm/140cm/2kg.

• Cruisehastighed/maks./min.: 50 km/t/80 km/t/30 km/t.

• Rækkevidde: Radius fra jordkontrol stationen 10 km.

• Operationshøjde: ml. 50 – 300 meter.

• Flyvetid: 60-90 minutter (batteridrevet motor) afhængig af hvilket kamera der bruges og vind.

• Kamera: Termisk og normal.

Hæren nr. 2 | 2008

9

Menneskeliv i

HÆNDERNE

Med menneskeliv i hænderne Af Nicholas Lundgard, presseofficer, Afghanistan Den medicinske facilitet i Forward Operating Base (FOB) Price fylder ikke meget i fysisk forstand. Infirmeriet er 40 kvadratmeter og fyldt med to traumelejer, en masse udstyr, et patientrum til konsultation og et mindre kontor- og vagtområde. Det er, hvad det kan blive til.

Men vigtigheden af at have et hold danske og britiske specialister tæt på

læger Danske r plejere e e g y s g o n skarpe e d i d e m elmandH i e d n e n provinse

10

”frontlinien”, som til enhver tid kan tilse og hjælpe både danskere, briter og afghanere, står lysende klart for både soldater og civile i og omkring den danske lejr.

Samarbejde med fælles mål Det danske team i FOB Price består i øjeblikket af en overlæge, to sygeplejersker med erfaring i anæstesi (bedøvelse) og skadestue, en reservelæge, som har gennemgået traumeuddannelse (ATLS) og to til tre sygepassere, som også har haft ophold på skadestue. Sygepasserne har ofte prøvet at være udsendt flere gange. Derudover er der engelske ”medics” tilknyttet infirmeriet, som dels sørger for ambulancetransporten til og fra helikopterlandingspladsen, men som

også hjælper med det praktiske arbejde i infirmeriet. Alle arbejder for at hjælpe syge og tilskadekomne, uanset nationalitet, tro og tilhørsforhold.

Livreddende indsats Dagligdagen i infirmeriet varierer utrolig meget, idet de danske specialister kan blive bedt om at behandle alt fra hudirritation, over en forvredet fod eller diarré til seriøse traumer, hvor hvert eneste minut tæller.

Et glimrende eksempel på sidstnævnte skete for kort tid siden, da en lokal, afghansk mand, som var blevet skudt, henvendte sig i hovedvagten.

Teamet fik lynhurtigt gjort klar til at modtage patienten. På med handskerne,

n uvurderlig e r e ce ri P B O F Infirmeriet i ge og sårede. sy r fo n o ti a st m e mell

Det dansk-britiske infirmeri i FOB Price – i bedste M*A*S*H stil.

Hæren nr. 2 | 2008

Menneskeliv i

HÆNDERNE

Det afghanske skudoffer undersøges på infirmeriet.

gøre væsken klar, kontrollere ilttilførslen, hvem gør hvad etc. Patienten kom stavrende fra bilen og danskerne bemærkede straks, at der var blod på venstre side af skjorten.

Teamet konstaterede, at han havde et skudsår i venstre skulder, hvor der både var et indgangshul og et udgangshul.

Skudsåret blev forbundet, og danskerne forsøgte også at få væsker i ham, men i denne patients tilfælde var det ikke så nemt. Han var heroinmisbruger, og de danske specialister måtte derfor ty til benene for at kunne få væske i ham.

Det, at den sårede var misbruger, gjorde også arbejdet med smertelindring vanskeligere, da gængs medicin ikke ville virke på ham.

Et spørgsmål om minutter Samtidig med at det første skudoffer blev behandlet, fik det danske infirmeri at vide, at der var endnu en patient på vej. Denne afghaner havde været omkring det lokale hospital og var her blevet forsøgt lappet sammen. Han var blevet skudt i venstre lunge, og på det lokale sygehus havde man blot syet ham tilfældigt sammen. Derfor var danskerne taknemmelige over, at ”nogen” efterfølgende havde valgt at sende ham til infirmeriet i FOB Price, da patienten så absolut ikke var stabiliseret og færdigbehandlet.

Projektilet havde passeret fra venstre lunge over i højre og havde sat sig fast der. Lungevævet i højre side var skadet, hvorfor specialisterne anlagde et lungedræn, så det blod, som havde samlet sig inde i lungerne, kunne komme ud.

Vigtig mellemstation inden felthospitalet Begge patienter blev klargjort til helikoptertransport til felthospitalet i Camp Bastion, hvor de britiske kirurger stod klar til at modtage og operere dem.

Simpel kirurgi på infirmeriet redder liv.

Pladsen er trang, men udnyttes maksimalt.

En del af det dansk-britiske specialisthold på infirmeriet i FOB Price.

Infirmeriet i FOB Price er en uvurderlig mellemstation for syge og sårede, hvor de kan blive tilset og stabiliseret, inden de bliver transporteret videre til et ”rigtigt” hospital.

De danske læger, sygeplejersker og sygehjælpere i FOB Price gennemgår efter hver traumepatient hele forløbet. Var der ting, de kunne have gjort anderledes? Er der noget, der kan gøres endnu bedre næste gang?

Alt sammen for at lære og være klar til næste gang, infirmeriet i FOB Price modtager et kritisk traumetilfælde.

Hæren nr. 2 | 2008

11

Kosovo

e KFOR k s n a d ag For de e mand d e t r a t rs ver soldate om enh s s t r a n .m den 17 en inde M . g a d an o anden m ed over Kosov ik n ilisolen g d fra m n a m o igt havde t t grund e r æ v t tie r tærpoli eriet va m r fi n i og e i ilden, d såred e m t ld fy

I forbindelse med Kosovos selvstændighedserklæring er det kommet til uroligheder flere gange. Som her, hvor der er tændt bål i gaderne.

Af Henrik Fallesen og Rasmus Kjølby, journalister Det er den 17. marts om formiddagen. I den serbiske del af Mitrovica er en politistyrke fra FN ved at rydde retsbygningen, der i et par dage har været besat af kosovoserbere. Planen om at være ude igen efter en halv time er for længst skredet, og i gaderne omkring bygningen raser gadekampe mellem de vrede serbere, FNpoliti og franske soldater. Det er slet ikke meningen, at den danske KFOR-styrke skal deltage, men i en GD er MP-sergent Danni Haubro på vej ind mod Mitrovica.

FN’s folk omkring bygningen er ved at løbe tør for tåregas.

Sammen med en kollega kører han med en belgisk kolonne ind i byen. Gaderne er fyldt med vrede mennesker, og langs med vejen er biler sat i brand. Da der bliver skudt og kastet håndgranater mod kolonnen bag dem, bliver de opmærksomme på, at de kører i en ”blød” GD: - Det er dér, hvor man bliver nervøs.

Det føles ubehageligt at sidde i et blødt køretøj, når der kommer nogen løbende

op på siden af dig med noget i hænderne.

Og når man lige har hørt granater gå af, er det ikke til at vide, hvad det er, siger MP-sergent Danni Haubro.

Ikke brug for gas Mens kolonnen snegler sig af sted, bliver GD’en overdænget med kasteskyts.

Ved blandt andet at køre på siden af de pansrede FN-køretøjer og bruge dem som skjold, kommer de frem til retsbygningen, hvor kaos hersker: - Vi går op for at kigge på, hvad der sker, og hvor der er brug for vores hjælp. Vi kan

godt høre, at der bliver skudt og kastet med alt muligt længere oppe, end vi er.

De kommer ind i retsbygningen, hvor FN-styrken er låst fast og får kontakt til FN-personalet. Men da de kommer ud igen, eskalerer situationen.

- Vi er på vej ud af bygningen igen for at hente gassen, da de begynder at skyde med automatvåben mod bygningen. Vi bliver inde i bygningen, mens det står på, og da skydningen stopper, løber vi sammen med nogle ukrainere ud for at hente gassen.

De gør gassen klar, men da de er klar, er situationen udenfor ved at falde lidt til ro.

Den hårdest sårede blev evakueret til felthospital med helikopter.

12

Hæren nr. 2 | 2008

itetsdelingen og n sa r le d n a h e b r e nske soldater.

I løbet af tolv tim a fr g o lk fo ti li o lt 26 FN-p alle hjælperne i a hospitalerne. lt fe l ti re e id v t u Fem sendes ak

Det store antal sårede betød, at de lettere sårede blev behandlet på gangen.

Nogle af de bevæbnede demonstranter er blevet uskadeliggjort, og presset er lettet på de franske soldater, der har været fremme i forreste linje. Inde i retsbygningen hjælper de i stedet med at yde førstehjælp til de mange sårede. Undervejs kommer en ekstra MP-patrulje på to mand og deres chef til.

Efter at have hjulpet med at bære de mange sårede ud af bygningen, vælger de at forlade området sammen med en kolonne, der er på vej ud.

- Folk rendte ikke rundt i gaderne mere, og der blev ikke brændt biler af længere.

Men det var et specielt syn at køre ud og så møde brændte biler på vejen, siger Danni Haubro.

Infirmeriet fyldt op Da de kommer tilbage til Camp Olaf Rye, myldrer det med folk omkring infirmeriet, der er indrettet som en almindelig

lægepraksis med senge til otte syge – og som slet ikke er indrettet til at behandle større akutte skader.

Men en pansret FN-bus har uden varsel afleveret fem hårdt sårede og 20 lettere sårede. Det blev en lang dag for infirmeripersonalet og læge Mads Bøgebjerg: - Da bussen bliver åbnet, vælter det bare ud med FN-folk og franske soldater. De fem sårede, vi var blevet varslet om, var urealistisk – men 25 var jo helt vanvittigt.

Mens sanitetsfolkene begynder at behandle de sårede, stimler det sammen omkring infirmeriet. Fra alle enheder i lejren kommer folk med sanitetsbaggrund til og tilbyder deres hjælp. Samtidig kommer soldater fra stabskompagniet til for at hjælpe med de praktiske opgaver.

I løbet af tolv timer behandler sanitetsdelingen og alle hjælperne i alt 26 FNpolitifolk og franske soldater. Fem sendes akut videre til felthospitalerne.

Ny taktik ved demonstrationer Chefen for den danske bataljon i Kosovo, oberst Bo Engelbreth, er tilfreds med indsatsen den 17. marts. Han ved godt, at nogen i forsvaret har set Kosovo som en let mission. Men efter de seneste måneders begivenheder har flere fået øjnene op for relevansen af missionen: - Blandt andet i forbindelse med besøgene fra Danmark oplever vi, at de har oplevet Kosovo på en anden måde og fået en følelse af, at der faktisk er en spændt situation hernede i den nordlige del af Kosovo.

Han tilføjer, at erfaringerne fra den 17. marts – ud over at MP’erne har fået en pansret mandskabsvogn i beredskab – har ændret den måde, bataljonen arbejder på ved store demonstrationer: - Vi har ændret opbygningen af sanitetstjenesten, så vi sikrer, at beredskabet kommer op på det niveau, vi har behov for i øjeblikket. Samtidig er taktikken i riot control blevet opdateret. Tidligere brugte vi eskalationstrinene og startede med at have en meget lav profil. Nu er vi klar i tungeste konfiguration og med panser i front fra starten.

MP-sergent Danni Haubro hviler ud foran retsbygningen i Mitrovica.

Hæren nr. 2 | 2008

13

Bedre

HVERDAG

Bedre hverdag med avancerede våben Af Charlotte Knudsen, journalist HOK

I forbindelse med den løbende anskaffelse af nyt materiel og opdatering af allerede eksisterende våben og våbensystemer er der sket en betydelig del anskaffelser og nogle lige på trapperne under paraplyen Operation Bedre Hverdag.

Hærens standardgevær – M/95 – har 13 år på bagen efterhånden, så nu er det tid til en opgradering.

Hærens Kampskole og Forsvarets Materieltjeneste har fundet frem til, at der i budgettet for 2008 er fundet midler til at opgradere omkring 3000 geværer.

I opgraderingskittet indgår, at der tages hensyn til venstrehåndede, ladehåndtaget får venstre/højre betjening, der bliver monteret et nærkampshåndgreb, kolben bliver af teleskoptypen, så den individuelt kan tilpasses armængden på den enkelte skytte, og endelig får skæftet et railsystem, så der kan påhæftes forskellige funktionsvåben.

Opgraderingen indeholder også et antal back-up sigtemidler – alternative sigtemidler, hvis det optiske sigtemiddel eller nærkampssigtemidlet skulle blive ødelagt, så har soldaten mulighed for at montere et back-up sigtemiddel på geværet.

Ud over de midler, der er sat af til at opgradere geværer, er der også sat penge af til nogle helt nye.

Ud af 2000 stk. arbejder Colt Canada og Forsvarets Materieltjeneste på at få 450 geværer klar så hurtigt som muligt, og helst så hold 6, der drager til Afghanistan 14

Hæren nr. 2 | 2008

(ISAF) i august, får de nye geværer med.

Efter i et stykke tid at have lånt sig frem hos hjemmeværnet, har hæren nu selv anskaffet sig 250 granatkastere. Det drejer sig om 40 mm granatkaster M/03, der bruges til bekæmpelse af personel, upansrede og let pansrede mål på afstande fra 50-200 meter.

Hidtil er granatkasteren blevet brugt som ”Less Lethal Weapon” (LLW), som frit oversat betyder ikke dødeligt våben. Om det er et dødeligt våben, afhænger af ammunitionen.

Multifunktionslygte til førere Der er bestilt 600 stk. IR-lys/laser M/07.

Det er en multifunktionslygte, der kan monteres på geværet.

Lygterne er leveret og klar til at blive udleveret til ISAF hold 6, der drager til Afghanistan til august.

Det er ikke nyt, at førerne skal have en lygte – men den nyindkøbte model har IR-lys og -laserpointer indbygget.

Med IR-lys/laser er det muligt for gruppeføreren at udpege mål, uden at modstanderen og civile kan se, hvad der foregår, for IR-lyset og -laserpointeren er ”usynlige”.

Usynlige i den forstand, at lyset og laserprikken ikke kan ses med det blotte øje, men kun af soldater, der har lysforstærkning.

Gruppeføreren kan med IR-laserpointeren eksempelvis pege på, hvilken dør soldaterne skal gå ind ad. Gennem soldaternes lysforstærkningskikkerter ses en lille rød prik på døren. Fjenden kan ikke se prikken.

502 Dual Purpose er en granat til dysekanon – den har to funktioner, alt efter hvordan den vendes, når dysekanonen lades. Den kan eksplodere ved anslag eller med forsinkelse.

Multifunktionslygten gør det muligt for gruppeføreren at udpege mål, uden at modstanderen og civile kan se, hvad der foregår.

Bedre

HVERDAG

Det velkendte gevær M/95 bliver opgraderet, så der blandt flere andre forbedringer tages hensyn til venstrehåndede soldater. Geværet på billedet her fremstår dog uden opgraderinger.

Den nye lygte kan også bruges til at skelne venner fra fjender i en kampsituation ved hjælp af GLO-tape, som soldaterne bærer om armen.

Kun førere, eksempelvis gruppeførere og geværskytte 1 i panserinfanteriet og det mekaniserede infanteri, får fingre i den nye lygte.

De øvrige soldater, der er udsendt har lys-/lasere uden IR (M/05), og de to modeller supplerer hinanden fint.

Gruppeførere får observationsudstyr Gruppeførere, delingsførere og specialister (Forward Air Controller, finskytter og morterobservatører) i Afghanistan får nyt observationsudstyr, nemlig en ny type termisk observationskikkert.

Afprøvning af et antal forskellige modeller finder sted om kort tid på Hærens Kampskole, der så indstiller til Hærens Operative Kommando, hvilken model, der skal anskaffes.

Der er en række krav, som den nye termiske kikkert skal og/eller bør opfylde: - skal have en IR-laserpointer indbygget - skal kunne arbejde sammen med det optageudstyr, der allerede er til rådighed - skal være håndholdt - bør kunne monteres på hjelm og/eller gevær - vægt bør ikke overskride 1 kilo Den nye termiske kikkert skal som minimum kunne arbejde sammen med det optageudstyr, der allerede er ude i missionerne – alternativt kan det være indbygget i modellen.

Fordelen ved at kunne optage er, at gruppeføreren kan stikke kikkerten frem

og på en lille skærm se, hvad der venter gruppen rundt om hjørnet.

Totalt anskaffes der 80-90 styk – den ene halvdel ryger til Afghanistan til ovennævnte persongrupper, og den anden halvdel skal bruges under den missionsforberedende uddannelse i Danmark.

Kikkert kan afsløre snigskytter Kikkerten kan, ved hjælp af laser, spore optik med sigtekors – eksempelvis sigtekikkerter med trådkors i. Den kaldes SLS – Sniper Locating System – snigskyttelokaliseringssystem.

Det er muligt for soldaten med kikkerten at scanne et afgrænset område, og hvis der er en snigskytte, der bruger sigtekikkert i området, giver SLS’en udslag i form af en rød prik.

Kikkerten er i øjeblikket kun på forsøgsbasis.

Hæren råder over fem SLS’er – fire er i Afghanistan og den sidste er ved Hærens Kampskole i Oksbøl.

Forsøget afsluttes i eftersommeren, hvor en evaluering af forsøgsperioden vil afgøre, om kikkerten skal implementeres.

Mere krudt til 84 mm dysekanon Der er bestilt mere ammunition til dysekanonerne (M/85) i Afghanistan.

Der er stadig ammunition på lager, men da leveringstiden er et år til halvandet, er det nødvendigt at være ude i god tid med bestillingen.

Det drejer sig for det første om en granat – 502 Dual Purpose (502 DP) – der som navnet antyder, har to funktioner. En ”impact”-funktion, der gør, at granaten eksploderer ved anslag mod for eksempel

et let pansret køretøj, samt en ”delay”funktion, hvor granaten først borer sig ind i målet, før den eksploderer. Effektiv skudafstand med 502 DP er 50-300 meter.

Den anden granat, der er bestilt flere eksemplarer af, er 401 Flechette. Når soldaten affyrer dysekanonen med en 401 Flechette, skydes 1100 små pile af sted, der spreder sig i stil med et haglskud. Granaten bruges til bekæmpelse af personel og fungerer groft sagt som et haglgevær.

Effektiv skudafstand er op til 100 meter.

Sniper Locating System kaldes denne kikkert, der som navnet antyder, kan afsløre snigskytter. SLS’en er kun på forsøgsbasis, og hvis den anskaffes, så vil designet ikke se ud som på billedet.

Der anskaffes nye termiske kikkerter til observation – den gamle model, der er afbilledet her, er ikke særlig handy på hverken vægt- eller omfangssiden. Den nye, håndholdte model kommer efter planen ikke til at veje mere end ét kilo.

Hæren nr. 2 | 2008

15

Kort på nettet

Nu kan du komme til kort på nettet Forsvarets Materieltjeneste har netop lanceret et nyt system til levering af kort: Map Delivery System.

Systemet er internetbaseret og vil gøre det betydeligt lettere for forsvarets enheder at bestille kort til øvelser og operationer I de seneste år har der været en eksplosiv vækst i den mængde af digitale data, der er til rådighed, og dermed også i mulighederne for at anvende dem. I forsvaret ses denne udvikling ved, at alle nye operative systemer indeholder elementer, 16

Hæren nr. 2 | 2008

der har brug for geografiske informationer. Forskellige systemer har brug for at trække på samme datagrundlag, fordi de ofte indgår sammen i netværksbaserede operationer. Det har givet en kraftig vækst i efterspørgslen efter digitale data om geografiske forhold.

Og det er ikke kun efterspørgslen, der er eksploderet. Forsvarets lagre af digitale data er vokset med samme hast. Men hidtil har der manglet et effektivt system til at distribuere disse data til brugerne, og det er for at dække dette behov, at Forsvarets Materieltjeneste (FMT) har udviklet Map Delivery System.

Bestilling via Internettet Map Delivery System – eller MDS i daglig tale – er et online bestillingssystem, der kan håndtere en lang række

digitale kortdata. Brugerne logger ind i systemet via Internettet og kan hurtigt danne sig et overblik over, hvilke informationer der er til rådighed. Afhængig af mængden af data afgør systemet, om brugeren kan downloade data direkte, eller om bestillingen skal sendes til FMT, som efterfølgende fremsender de bestilte data, for eksempel på DVD. Ud over digitale kortdata vil det inden for få måneder også blive muligt for brugerne at bestille papirkort via MDS. - Det vil være et stort fremskridt for både brugerne og os i FMT, forklarer FMT projektleder Fridrik Adamsson.

- Brugerne vil ikke længere være afhængige af, at vi sidder ved telefonerne, og

vi vil få mere præcise bestillinger, som vi kan ekspedere langt hurtigere.

MDS kræver ikke teknisk ekspertise Hidtil har det krævet en vis teknisk indsigt at bestille kort, og denne ekspertise har været koncentreret på et begrænset antal personer. Men med MDS vil flere være i stand til selv at bestille de kort, de har brug for.

Danmark i førerposition - MDS er en nyskabelse i det danske forsvar, og når det er fuldt udviklet, vil det bringe Danmark helt på højde med førende lande inden for området, siger forretningsområdechef René Toft.

- Til den tid vil MDS indeholde geografisk information for de områder, der er af interesse for Danmark, og brugerne vil kunne visualisere det hele på skærmen.

Men sådan vil det ikke være fra starten.

Brugerne har fulgt udviklingen Og brugerne har faktisk været med i hele udviklingsfasen gennem den brugergruppe, der blev etableret ved projektets start.

Alle værn er repræsenteret i brugergruppen, og det er den, der har defineret de krav fra de operative GIS-systemer, som MDS skal opfylde. Gruppen har også deltaget i prioriteringen af de geografiske områder, MDS som udgangspunkt vil dække. Nogle områder vil være med helt fra starten, og andre vil blive tilføjet hen over sommeren.

Dialogen fortsætter Brugergruppen vil også få en aktiv rolle fremover. Den vil indsamle informationer fra brugerne og være med til at prioritere, hvor der skal sættes ind i den fremtidige udvikling af MDS. - Men brugerne får også mulighed for at komme i direkte dialog med os via den hjemmeside, der bliver etableret, siger Fridrik Adamsson.

- MDS er en nyskabelse i det danske forsvar, og når det er fuldt udviklet, vil det bringe Danmark helt på højde med førende lande inden for området, siger forretningsområdechef René Toft.

Begrænset dækning i starten Som udgangspunkt vil MDS kun indeholde data fra udvalgte geografiske områder, og ikke alt vil umiddelbart kunne visualiseres på skærmen. Dertil kommer, at MDS bærer præg af at være startet som et udviklingsprojekt for hæren og derfor indeholder begrænsede mængder data for de øvrige værn.

Projektleder Fridrik Adamsson forklarer: - Når vi alligevel lancerer MDS nu, er det fordi vi har et godt udgangspunkt, og det vil vi gerne stille til rådighed for brugerne.

Dels for at de kan få glæde af de data, der allerede eksisterer, og dels for at komme i dialog om deres ønsker og behov, så de kan være styrende for den videre udvikling.

- Og den mulighed håber vi, at de vil gøre brug af, så vi kan lære af deres erfaringer og tage hensyn til deres behov i den videre udvikling af MDS. Hjemmesiden findes på adressen www.geospatial.dk, og det er via den, brugerne skal logge sig ind i MDS. Der indsamles kortdata fra mange forskellige kilder, både land- og luftbaserede.

Fakta om Map Delivery System Map Delivery System (MDS) er et leverancesystem, der kan håndtere alle slags digitale kortdata, og som i fremtiden også vil være brugernes redskab til bestilling af papirkort og relaterede produkter.

Formålet med MDS er at sikre alle dele af forsvaret let adgang til ensartet kortmateriale af høj kvalitet, der lever op til kravene fra de operative GIS-systemer. I første omgang vil MDS fungere som et online katalog over de grunddata, FMT råder over. Enten til direkte download til de respektive operative systemer eller bestilling på for eksempel DVD. Brugerne logger ind i MDS via Forsvarets Geospatiale Portal (www.geospatial.dk) ved hjælp af et brugernavn og adgangskode, som de får fra FMT. De kan enten downloade informationerne direkte eller sende en bestilling af sted til FMT. Det kan specielt være nødvendigt, hvis der er tale om store mængder af data, som det vil tage lang tid at downloade, eller som overskrider den maksimale grænse, der er lagt ind i MDS for at forhindre overbelastning af systemet.

Hæren nr. 2 | 2008

280127_HOK_nr2_08.indd 17

17

20/06/08 15:01:00

The american

WAY

Danske soldater indsat ved ”katastrofe” the american way Af P. S. Noes, kaptajn, næstkommanderende Stabskompagni 1. Brigade

Det er ganske usædvanligt, at danske soldater krydser Atlanten for at deltage i en øvelse samt gennemføre adventure training i USA. Men når man nu ”kender” gutterne fra 105. Signal Battalion fra samarbejde i Afghanistan, og når nu selve guvernøren, Mark Sandford, gerne ville se det danske stabskompagni og personligt inviterede det til at komme, ja så skulle man jo egentlig være lidt langsom, hvis ikke man opfattede det som chancen for at prøve soldateriet the american way.

Altså drog 58 soldater fra 1. brigades stabskompagni over en 14 dages periode i april til South Carolina, hvor de nåede at deltage i en katastrofeøvelse, Vigilant Guard, og gennemføre adventure training (AT).

Udgangspunktet for øvelsen, som i øvrigt aktiverede hele statens katastrofeberedskab, var et jordskælv med epicenter i Beaufort County. Øvelsesområdet blev benævnt ”the rubble pile” – betegnelsen for en stor bunke murbrokker, der skulle simulere sammenstyrtede bygninger. Herfra ville udgangspunktet for alle de fysiske aktiviteter under øvelsen være koncentreret.

Over 2000 mand var involveret i føring og redningsarbejde, så det logistiske setup i området var enormt. Den første dag efter skælvet var det primært de

18

Hæren nr. 2 | 2008

civile myndigheder, der var i gang med redningsarbejdet. Brandfolk, politi, redningsarbejdere sågar Frelsens Hær var indsat (jeg regner dem dog stadigt som civile). Disse enheder delte gladeligt ud af deres erfaringer til kompagniets soldater og fremviste og instruerede i det materiel, de anvendte.

Efter ca. 24 timers hårdt redningsarbejde, som rent øvelsesmæssigt blev besværliggjort af diverse indspil fra øvelsesledelsen, besluttede guvernøren at indsætte National Guard (NG), som rykkede talstærkt ind i området med alt deres interessante militære isenkram. NG brugte det næste halvandet døgn til at løse redningsopgaven sideløbende med en terrortrussel, der samtidig dukkede op i øvelsen. Men selv om der var travlhed på øvelsen, var alle vores amerikanske kollegaer altid venlige og meget villige til at lære fra sig vedrørende de procedurer og systemer, de anvendte, hvilket gav os et meget godt indblik i, hvordan et så stort og komplekst system som det amerikanske løser deres opgaver.

Danske med i staben Kommandostationen, hvorfra hele øvelsen blev styret, lå i Columbia, og lignede, på nær nogle få områder, et tilsvarende

dansk set-up. Derfor var det ikke særligt svært for fem danske officerer, der blev placeret on-the-job training i staben at gøre god fyldest. De sad i henholdsvis J1 (administration), J2 (efterretning), J3 (operation), J4 (logistik) og J6 (signal).

Eksempelvis kan nævnes en netop hjemvendt premierløjtnant fra Helmand, der havde arbejdet med taktisk efterretningstjeneste. Han endte med at holde amerikanernes morgenbriefing over video tele conference (VTC) til den amerikanske general, der begejstret kommenterede hans sydlige accent!

Vi lærte meget af de amerikanske procedurer og vigtigst: Hvordan man arbejder sammen med amerikanere i et joint miljø.

En enkelt ting bemærkede man som dansk gæst: Mål og midler hang sammen!

Ud i sumpen Allerede på andendagen på AT startede vi med udrykning til Cypress Gardens, der viste sig at være lig med et besøg i sumpen. Her fik vi mulighed for at opleve, hvor forskelligartede forhold amerikanske enheder også skal kunne operere i inden for dette enorme lands egne grænser.

Vi hoppede i fire-mands både og gik ellers i gang med at spejde efter alligatorer og andet kryb, som vi var blevet informeret om ville befinde sig i sumpen. Vi så mange mindre hyggelige indbyggere, men heldigvis forblev alle fra kompagniet i deres både og nøjedes med at fotografere de fotogene ”træstammer”, slanger

The american

WAY

Stabskompagniet ved 1. Brigade kombinerede deltagelse i jordskælvsøvelse i South Carolina (S. C.) med adventure training (AT) mellem alligatorer, slanger og grippe og oplevede en voldsom forskel på respekten for uniformen Det gjaldt om at holde tungen lige i munden på den drilske balanceline. En glimrende holdøvelse.

og gribbe vi blandt andet mødte. Efter en optælling af arme og ben, tog vi videre til næste punkt, der var en nedlagt flådestation, der rummede et større hangarskib kaldet USS Yorktown, der var ombygget til museum, en ubåd i tørdok samt et Vietnam museum.

Den følgende dag havde de meget patriotiske amerikanere dedikeret til historiens vingesus. Det var i South Carolina, at det første skud i den amerikanske borgerkrig blev løsnet, nærmere bestemt fra Fort Sumter. De efterfølgende skud kom fra blandt andet Fort Moultrie, og vi besøgte begge disse historiske lokaliteter. Den sene eftermiddag blev brugt i den historiske del af Charleston by hvor The Battery, der var en kanonstilling, der også beskød Fort Sumter, var placeret.

Efter en del problemer med vores bus kom vi til Clarks Hill meget tidligt om morgenen, og vi besluttede på stedet, at vi ville mødes igen klokken 12 for at give den gas i de skovtræningsbaner,

der omgav det naturskønne Clarks Hill.

Rappelling, feltforhindringsbane, selvtillidsprøver samt samarbejdsøvelser blev en rigtig god og udfordrende del af kompagniets adventure training. Den bestod ikke i at springe ud fra en bro med en kobraslange om halsen eller hoppe ned i løveburet i zoologisk have, men jeg vil påstå, at adventure-delen bestemt har været på højde hermed.

Amerikanernes syn på uniformer Den største kulturoplevelse lå gemt i selve uniformen. Når man bærer uniform i USA, giver det en helt anden status, end den man er vant til herhjemmefra. Folk stopper dig på gaden, putter dig forrest i køerne til eks. museer og bryder ind, når du sidder på en restaurant, blot for at trykke din hånd og sige dig tak for det, du gør. Det er ligesom ikke den samme ”begejstring”, man møder hos den almene danske befolkning på gaden herhjemme.

Men igen, så kunne det jo hænge meget

godt sammen med 9/11, idet der gik nogle ting op for mange amerikanere, da de så op på New Yorks himmel og indså, at amerikanske kampfly ydede befolkningen luftstøtte – på amerikansk jord.

Fremtidsmuligheder med amerikanerne Sluttelig vil jeg nævne, at amerikanerne har et program, der hedder State Partnership for Peace Programme (ikke at forveksle med PfP), hvori der ligger en betydelig transportkapacitet. Transporten er den mest interessante ting at kigge på i forbindelse med fremtidige troppeforskydninger over Atlanten, for når den er inddækket, så er det ikke dyrere at være på øvelse i USA end eksempelvis Tyskland eller Polen. Staten South Carolina er i øjeblikket på udkig efter en ny samarbejdspartner, og som en oberst derovre nævnte for mig, hvorfor så ikke gå efter et land som vi deler faren i krigen imod terror med?

Jeg ser gerne dette ”pilot projekt” være med til at skabe grobund for, at der også er andre enheder, der vil kunne få glæde af udvekslinger med amerikanerne, idet det er en meget interessant og lærerig oplevelse. Specielt da mange af os kommer i berøring med amerikanske enheder under internationale operationer.

Hæren nr. 2 | 2008

19

Nationale

OPERATIONER

Nationale operationer – en velbevaret hemmelighed?

Af Kim A. Jensen, oberstløjtnant, chef for Nationale Operationer, HOK Når et skib går på grund i dansk farvand med forureningsrisiko, hvis stormflod og oversvømmelser truer, eller når en flok fugle med influenza vælger at lande på dansk territorium, går en velsmurt maskine i gang. Omfanget af indsatsen er afhængig af ”skadens” størrelse, men uanset størrelsen af truslen mod det danske samfund eller den danske befolkning, kan der skaleret indsættes det beredskab, som kan håndtere den pågældende situation.

Som det for eksempel skete, da en fyrværkerifabrik ved Kolding sprang i luften.

Og hvem er det så, der kommer til undsætning, når det lille hus er ved at skylle væk?

Det er såmænd mænd og kvinder fra forsvaret, hjemmeværnet, politiet og redningsberedskabet. Når de arbejder sammen, sker det ofte i regi af det, der hedder totalforsvarsregionerne.

I 2007 blev der således gennemført godt 3300 landmilitære styrkeindsættelser. Hertil kom vagter ved de kongelige slotte og palæer samt garnisoner med videre svarende til godt 400 årsværk samt et sneberedskab svarende til 288 årsværk. Samlet set et betydeligt bidrag til totalforsvaret i Danmark.

Det genererer opgaver, der i al stilfærdighed involverer store dele af de landmilitære kapaciteter både styrkemæssigt og på planlægningssiden.

Den nationale opgave I relation til totalforsvaret er der fire overordnede forhold, der kan sætte dagsordenen: Terrortruslen, naturkatastrofer, tekniske uheld og udviskning af landegrænser som følge af etniske eller politiske udviklinger.

Indsættelse mod enhver af disse trusler bør ske efter princippet om at vælge de rigtige værktøjer til som minimum at matche truslen, og for hærens vedkommende omfatter det bidrag til totalforsvaret i form af deltagelse i de lokale stabe på såvel et strategisk som et operativt niveau samt af en række kapaciteter på højt beredskab.

Formålet med det danske totalforsvar kan således sammenfattes til samordning og indsættelse af kapaciteter fra det danske samfund på den mest hensigtsmæssige og koordinerede måde.

Men det er ikke en traditionel militær indsats, der kræves her.

Indsættelse af militære styrker skal koordineres med en række andre myndigheder, og opretholdelse af samfundets normale funktioner har markant indflydelse på opgaveløsningen. Dertil kommer samfundets krav til en meget hurtig og til situationen afpasset indsats.

yede fokus på rn fo n e d r e d ty e Generelt b gaver udgøres p o e d le m sa s n re hæ totalforsvaret, at d med de fo e g li å p r e v a g p af totalforsvarso gaver. internationale op

Et af de mere velkendte midler, ”Rullemarie”, er ofte indsat i forbindelse med fund af mistænkelige tasker, kasser etc. (Arkivfoto).

20

Hæren nr. 2 | 2008

Styrkemæssige kapaciteter Styrkemæssigt indgår alle soldater i den hjemlige struktur – fra jægersoldaten til HBU-soldaten – i ”værktøjskassen” over rådige kapaciteter, der potentielt kan indsættes. Hertil kommer totalforsvarsregionerne med rådighed over hjemmeværnets mange alsidige militære kapaciteter samt totalforsvarsstyrken.

Ved Hærens Operative Kommando (HOK) er den nationale operationsafdeling ansvarlig for national styrkeindsættelse.

Denne kan opdeles i opgaver vedrørende daglig eller kontinuerlig styrkeindsættelse og ekstraordinær styrkeindsættelse.

Denne indsættelse omfatter kapaciteter og enheder, der stilles til rådighed for bevogtning af de kongelige slotte og palæer, daglig bevogtning af etablissementer, planlagt rydning af ueksploderet ammunition på områder, akut ammunitionsrydningsberedskab (bombetrusler) til støtte for politiet, biologisk og kemisk beredskab med mere.

Hvis situationen kræver, at der ekstraordinært kræves støtte fra hæren, skaffer og indsætter HOK de rådige styrker eller kapaciteter.

Generering af styrker Det fordrer imidlertid en omfattende styrkeproduktion for kontinuerligt at råde over relevante og veluddannede soldater. De rådige styrker kan inddeles i fire kategorier, hvoraf de to sidstnævnte i overvejende grad stod for styrkeindsættelserne i 2007: Hærens Basisuddannelse (HBU) uddanner årligt ca. 5600 værnepligtige, hvoraf en del fortsætter deres uddannelse i et Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) forløb. Øvrige overføres til totalforsvarsstyrken og er dermed til rådighed for nationale indsættelser.

Ved for eksempel stormflodsvarsel eller andre naturkatastrofer arbejder flere komponenter fra totalforsvaret sammen. Her er det politiet, redningsberedskabet og hæren, der arbejder sammen. (Arkivfoto).

Der er ca. 1200 soldater, som årligt gennemfører reaktionsstyrkeuddannelsen. Et potentiale, der kan anvendes i forbindelse med nationale operationer. Der er imidlertid tale om et meget komprimeret uddannelsesforløb og fortrinsvis målrettet mod internationale operationer, hvorfor indsættelse i nationale operationer søges undgået.

Tilbage som mulig indsættelsesstyrke rådes over hærens stående reaktionsstyrke, der, når målsætningen for sidste forsvarsforlig er implementeret, vil omfatte ca.

6200 soldater.

Endelig udgør hjemmeværnets landmilitære kapaciteter med godt 30.000 frivillige soldater en stor og uundværlig ressource for hæren i forbindelse med løsningen af de mange og alsidige nationale opgaver.

Føring Udførelsen sker via den operative struktur normalt ledet af totalforsvarsregionerne (TFR) på grundlag af procedurer og forholdsordrer fastlagt af HOK. Støtte til eller fra øvrige militære myndigheder eller operative kommandoer koordineres via HOK af TFR, ligesom alle hjemmeværnets landmilitære enheder og kapaciteter, herunder personel fra Totalforsvarsregistret, indsættes og ledes via totalforsvarsregionerne under anvendelse af den regionale føringsstruktur. Mange

Politi og folk fra hjemmeværnet har ofte været på job sammen. Her i forbindelse med en vandstandsstigning i Limfjorden. (Arkivfoto).

af hærens officerer af reserven indgår i denne føringsstruktur.

Udviklingen Generelt betyder den fornyede fokus på totalforsvaret, at hærens samlede opgaver udgøres af totalforsvarsopgaver på lige fod med de internationale opgaver. Det gode og konstruktive samarbejde mellem totalforsvarets sektoransvarlige myndigheder ses blandt andet at give udslag i en større anvendelse af de militære kapaciteter til gavn for samfundet. En udvikling der antages at fortsætte i årene fremover.

Hæren vil således fortsat prioritere og udvikle samt øve de militære kernekompetencer for derigennem at være en attraktiv og troværdig partner i totalforsvaret.

Hærens alsidige kapaciteter anvendes i internationale som nationale opgaver i et omfang, der samlet set er ganske imponerende særligt set i lyset af hærens bemandingsmæssige situation. Hertil kommer det omfattende uddannelses- og øvelsesprogram, der sikrer, at der hele tiden er veluddannede styrker rede til indsættelse.

Den omfattende nationale indsats er kendt og respekteret blandt samarbejdspartnerne i totalforsvaret – men for befolkningen i øvrigt fremstår indsatsens omfang nok som lidt af en hemmelighed.

Det vil vi i kommende artikler søge at råde bod på.

I kommende numre af Hæren vil det nationale beredskab samt styrkeindsættelser blive uddybet gennem artikler om: - det regionale totalforsvarssamarbejde og de daglige regionale styrkeindsættelser - vagttjenesten, herunder tjenesten ved de kongelige slotte og palæer.

- ammunitionsrydning samt det kemiske og biologiske beredskab.

Hæren nr. 2 | 2008

21

Nyt computerspil for officerer

Nyt computerspil for officerer Af Kim Vibe Michelsen, journalist

Det lyder som navnet på en smålummer pigegruppe fra X-Factor, men JCATS er hærens nyeste computerspil til at træne førere på alle niveauer. Og så betyder det i øvrigt Joint Conflict And Tactical Simulation.

Brølende kampvogne, uovervindelige Apache helikoptere og supersoniske jagerfly har længe været fast inventar på enhver teenagedrengs liste over computerspil, men mens der er rigeligt med svedige actionspil på markedet, har det været langt sværere at finde nogle simulationer, der kunne bruges til noget i militær sammenhæng.

Manglende realisme har været et af de helt store problemer. Hæren havde brug for simulationer, der indeholdt nøjagtige værdier for de kampvogne, Piranhaer og håndvåben, som danske soldater bruger.

22

Hæren nr. 2 | 2008

Og vi taler her ikke bare om de relativt enkle som hastighed, skudkadence og sigtesystemer.

Næh, hvad sker der, når en Leopard 2A5 i dansk udgave skyder mod en russisk T-90, der står skjult med fronten til bag et levende hegn i regnvejr på 1500 meters afstand med et pilskud? Og sker der så det samme, hvis solen skinner, eller hvis begge køretøjer er i bevægelse? Der er tusinder og atter tusinder af data, der skal udregnes og puttes ind i systemet, før et taktisk simulationssystem kan fungere realistisk og give førerne en tilfredsstillende oplevelse.

Afprøvet i kamp Nu har hæren dog fundet et, der ser ud til at kunne alt det. JCATS. Hvis det skulle have været solgt i butikkerne, ville

det nok have heddet noget mere sexet, men det er udviklet af det amerikanske militær til at gøre netop det, som den kræsne militære bruger vil have, når han eller hun skal øve sig, nemlig at genskabe virkeligheden så realistisk som overhovedet muligt.

Og det kan JCATS. Spillet eller simulationssystemet, om man vil, er faktisk combat proven eller på godt dansk afprøvet i kamp. Siden operation Just Cause, invasionen af Panama i 1989, har samtlige større amerikanske militæroperationer været en tur gennem JCATS eller dens forgængere Advanced JANUS og Joint Conflict Model, før de er blevet udført med succes på slagmarken.

Amerikanernes åbenlyse succes har givet resten af NATO blod på tanden. Hvor alle de store lande tidligere havde hvert

deres simulationssystem som det britiske ABACUS eller den tyske KORA, er JCATS nu ved at blive NATO standard.

I alliancens to Joint Warfare Centres i henholdsvis Stavanger i Norge og Bydgoszcz i Polen, er JCATS nu indført og bruges blandt andet til uddannelsen af NATO Response Force.

Hyldevare Hæren har altså købt en velafprøvet hyldevare, og den eneste store udfordring har været at få tastet de danske våbens specielle egenskaber ind i systemet. Men det har ikke været så slemt, for JCATS er et utroligt fleksibelt system. De syv operatører i Hærens Taktiske Træner i Oksbøl, hvor det er indført, har kun lovord at sige om det. De kan med et enkelt klik fra musen ændre data, kort og styrkeforhold, og de modtager løbende opgraderinger fra USA. Spillet kører fra korpsniveau og ned til enkeltmand. Det er faktisk muligt at træne fra sergenter og op til trestjernede generaler i spillet. Den nuværende danske version kan køre med op til 37.000 forskellige enheder, og det forlyder, at der er en opgradering på vej fra USA, der

sætter det tal op til 60.000. Samtidig er detaljeringsgraden meget høj.

Man kan træne et kompagni i bykamp, hvor husene har forskellige etager og kældre, og der er en vis 3D kapacitet indbygget. Den er dog ikke helt høj nok i dag til at træne gruppeførere helt tilfredsstillende, men der er programudvidelser på vej.

Hash-sniffende hund Ellers er der ikke mange ting, man ikke kan træne i JCATS. Hele det logistiske system, der på tidligere tiders computerøvelser ikke rigtig bekymrede førerne, bliver pludselig meget virkeligt, når enhederne løber tør for mad, ammunition og diesel. Soldaterne bliver også tørstige og skal have vand, og de sårede skal evakueres ned til forbindepladserne.

I dag besøger mange forskellige myndigheder den taktiske træner i Oksbøl for at afprøve JCATS’ muligheder.

Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og udenlandske enheder har været på besøg.

Politiet har også prøvet systemet, og her måtte operatørerne skabe en virtuel hashsniffende hund til lejligheden.

I fremtiden vil NATO også gøre mere

JCATS kan træne alt fra korpsniveau og ned til enkeltmand og med op til 37.000 forskellige enheder.

brug af muligheden for at udnytte de to Joint Warfare Centres i Polen og Norge sammen med træneren i Oksbøl. Det er meningen, at NATO ved at bruge alle tre centres kapacitet samtidig, kan køre gigantiske simulationer, så computerspil er fremtidens uddannelsesmiddel til og for officerer.

JCATS er fremtidens uddannelsesmiddel for officerer. På de tre fotos arbejdes der med forskellige midler i Taktisk Træner i Oksbøl.

Hæren nr. 2 | 2008

23

Nicholas

Lundgard

Tanker fra en udsendt presseofficer Af Nicholas Lundgard, presseofficer, Afghanistan Her er varmt, her er støvet, og udenfor Hesco’erne er der vildledte afghanere og foreign fighters, som kun er ude på at slå os danske soldater ihjel. Min nuværende

Nicholas Lundgard Født 1974 N. Zahles Gymnasium 1993: Student Handelshøjskolen, BI, i Oslo 1997-1999: Sivilmarkedsfører (1:2) Kaospiloterne 1999-2002: Forandringsagent og projektleder Handelshøjskolen i Århus 2005-2007: Executive Master i Corporate Communication (Executive MBA) Star Tour 1994-1996: Rejseleder Svineriet 2002-2003: Daglig leder Lundgard & Co 2003-2004: Tekstforfatter og planner (freelance) Connect Marketing 2004-2006: Planner og managing partner Scanad Udviklingsbureau 2006-2008: Kontaktchef og new media manager Forsvaret 2008-: Presseofficer DANCON RC(S) ISAF Hold 5 Hærhjemmeværnet 2003-: Sergent og infanterigruppefører.

24

Hæren nr. 2 | 2008

virkelighed kan næsten ikke være mere anderledes end den dagligdag, som jeg i februar 2008 valgte at trække stikket ud på.

Med andre ord. Mit civile liv blev for nylig taget op til revision.

Efter i en del år at have arbejdet i reklamebranchen, både herhjemme og i udlandet, var jeg i løbet af 2007 kørt sur i det hele.

Jeg havde et godt job, en god løn, gode arbejdsvilkår og arbejdede med et fag, som jeg indtil da både havde stilet efter og uddannet mig i retning af.

Men der manglede noget, uden helt at være i stand til at definere hvad dette noget var.

Sideløbende med min civile karriere har jeg de sidste fem år været medlem af hærhjemmeværnet i Østjylland. I mit virke som sergent og infanterigruppefører har jeg nydt at arbejde med soldater og det grønne fag, og jeg har brugt mange hundrede timer om året i hjemmeværnets regi.

Derfor tog jeg tidligt i 2007 kontakt til Forsvarets Personeltjeneste (FPT) og foreslog, at jeg skulle tage en tur i en international operation (INTOPS) som presseofficer, da denne funktion i min optik kombinerede mine civile og militærfaglige kompetencer ganske fortrinligt.

Min antagelse viste sig at være korrekt, og jeg har nu fået selvsyn for sagn, da jeg i skrivende stund er presseofficer for de danske styrker i Afghanistan.

PIO ude blandt den afghanske befolkning, hvor han henter inspiration til rapporter hjem til Danmark.

En potentiel fremtid i grønt Min berøring med forsvaret på fuld tid har givet næring til mine tanker om, hvad jeg egentlig ønsker med mit liv. En karriere – eller skal jeg hellere kalde det en levevej – i forsvaret appellerer umiddelbart til mig, da forsvaret potentielt kan tilbyde et job med fysiske udfoldelser, ledelsesmæssige udfordringer og en fremtid med mulighed for konstant udvikling.

Derfor har jeg nu søgt om delvis merit for at kunne begynde en uddannelse til officer af linien. Hvorvidt mine ønsker er sammenfaldende med FPTs tilbud er

Kort

NYT

Opfordring til tidligere missionsdeltagere: stadigvæk til forhandling, da grundtanken i forsvaret synes at være, at alle skal starte fra ”bunden” – uagtet at man som jeg har syv års skolegang med en MBA på toppen og militærfaglig erfaring fra både INTOPS og hjemmeværnet.

Med andre ord kan jeg godt se, at der i forsvaret – som så mange andre steder – er rum for forbedring, men tro mig, når jeg siger, at græsset ikke altid er grønnere på den civile side af hegnet!

Det skulle da lige være lønnen, som alt andet lige også fylder lidt i ens liv og fleksibiliteten i forhold til baggrund og erfaring...

Forventninger til en karriere i forsvaret Mine forventninger til en potentiel fremtid i uniform på fuld tid er mange og varierede. For det første forventer jeg at blive udfordret og få mulighed for at lære mere, og dernæst forventer jeg at komme til at arbejde med mennesker og materiel, som med afsæt i nogle fælles værdier løser både skarpe og mindre skarpe opgaver i ind- og udland.

Jeg nyder fællesskabet, udfordringerne og den konsekvente tilgang til opgaver og problemløsninger, som jeg oplever hernede i Afghanistan. Det, at jeg den ene dag skal forholde mig analytisk og strategisk til en given opgave og den næste dag kan risikere at være ude i front med ørkensand under neglene, er utroligt givende og lærerigt.

Og det er netop kombinationen af en håndværksmæssig og pragmatisk hverdag koblet med strategiske og intellektuelle opgaver, som tiltaler mig rigtig meget.

For at sige det lidt populistisk, men med den største tyngde og alvor: - Jeg har søgt et job og en levevej, hvor jeg får mulighed for at gøre en forskel, og hvor det at gå på arbejde er mere end bare at klæde om og hæve sin månedlige løncheck. Naivt? Måske. Men jeg er villig til at lade det komme an på en prøve!

Spørgsmålet er så bare, om forsvaret også er det…

Har du oplevet noget og vil du fortælle om det?

Sven Arvid Birkeland vil gerne tale med tidligere udsendte danske soldater om gode og dårlige oplevelser. Arkivfoto: Per A. Rasmussen.

Seniorforsker ved Rehabiliterings- og forskningscentret for torturofre (RCT) i København, Sven Arvid Birkeland, efterlyser personer i hæren, der har været udsendt i en international mission og som vil fortælle om deres oplevelser – positive som negative. Interviewene skal danne grundlag for en bog, som foreløbig har følgende arbejdstitel: ”Krigens ansigt”. Hvis man vælger at hjælpe Sven Birkeland, kan man vælge, om man udtaler sig officielt eller anonymt.

Sven Arvid Birkeland har tidligere udgivet bøger om relaterede emner, nemlig ”Taget af tyskerne. Danskere i 2. verdenskrig” og ”I krigens kølvand”.

Begge handler om besættelsestiden, modstandsfolk, der blev arresteret og tortureret af Gestapo, deres koner/mænd, børn og børnebørn.

- Jeg vil gerne tale med danske soldater, der har været ude i internationale missioner. Jeg ved, at nogle er sluppet helskindet igennem, men jeg ved også, at nogle har fået grimme skrammer på sjælen, siger Sven Arvid Birkeland.

Han understreger, at interviewene vil foregå i afslappede og rolige omgivelser – gerne den udsendtes egne omgivelser – og Birkelands hustru vil ligesom ved de tidligere interviews til verdenskrigsbøgerne deltage i samtalerne.

Interviewrunderne starter i august, og man kan komme i kontakt med Sven Arvid Birkeland på telefon 6614 3171 eller via mail på s.a.birkeland@birkeland.dk Hæren nr. 2 | 2008

25

Karsten

HOLT

Udsendelse vejede for tungt

ere Efter m ste rs tjene å 0 2 d en de beslutte n e r æ ih ten nt Kars e g r e s r senio i 2007 Holt sig re øge and for at s nge græsga

Af Charlotte Knudsen, journalist, HOK Karsten Holt var i mange år glad for sit job i hæren. Men som så mange andre blev der pludselig lidt længere mellem de gode dage, og han besluttede at tage en afstikker til den civile verden.

Han fik job i Post Danmark som distributionsleder og havde ansvaret for den daglige drift. Men seniorsergenten fandt hurtigt ud af, at det ikke var på det private arbejdsmarked, at han skulle slå sine folder.

- Stressfaktoren i Post Danmark var enorm – for månedens mål skulle jo nås.

Men mål og midler hang simpelthen ikke sammen, fortæller Karsten Holt.

26

Hæren nr. 2 | 2008

Risikoen i Irak var for stor til, at vi syntes, det var spændende, er Karsten og Marion Holt enige om.

Skuffet over FPT Derfor ringede han til Forsvarets Personeltjeneste (FPT) i begyndelsen af 2008.

Han talte med sin udstikker om muligheden for at komme tilbage til forsvaret.

Den stilling, han bestred – før afholdelsen af et års orlov og afstikkeren til Post Danmark – som leder af forsynings- og vagtelementet ved Hærens Operative Kommando – var i mellemtiden blevet nedlagt.

Den 43-årige far til to teenagere spurgte, hvorvidt det var muligt at blive geografisk fastholdt i Nordjylland, hvor han bor.

Udstikkeren svarede, at der var mulige stillinger i Skive og Rønde.

- Da han foreslog de to steder, blev jeg skuffet, for så havde han slet ikke hørt, hvad jeg gerne ville, siger Karsten Holt og fortsætter kritikken: - Der er alt for langt til FPT – man føler, man er et nummer. Det er synd, for personalekontakten er utrolig vigtig.

Ville ikke udsendes igen Karsten Holt drøftede også spørgsmålet om udsendelse med sin udstikker.

Han havde allerede været af sted tre gange – til Bosnien (’94 og ’98) og senest til Irak i 2006. Da han vendte hjem fra Irak tog han og konen, Marion, en alvorlig snak.

- Vi blev enige om, at jeg ikke skulle udsendes mere, fortæller Karsten Holt.

Jeg har været glad for mit job, så lønniveauet var ikke udslagsgivende, og pensionen er jo god, siger Karsten Holt, der dog alligevel forlod hæren i 2007.

fundet - Jeg tror, jeg har g har min rette hylde. Je skal fundet ud af, jeg og have arbejde i en stab gøre. med personale at - Det var første gang, jeg var udsendt, hvor der var danskere, der omkom. Det var direkte krig og noget helt andet end Bosnien.

Han spurgte derfor, om det var muligt at blive sikret mod udsendelse. Karsten Holt kendte dog godt selv svaret på det spørgsmål, og udstikkeren kunne kun bekræfte hans bange anelser: At det var umuligt.

Seniorsergenten kender hærens målsætning om, at soldaterne kun skal udsendes hvert tredje år, men kommer med et konkret eksempel på, at det ikke altid er sådan, det foregår.

- Jeg vendte hjem i august 2006, og allerede i november blev der rettet henvendelse til min chef, om jeg kunne tage af sted igen.

Afgang af personel fra forsvaret Der er et kendt ordsprog, der indkapsler Karsten Holts endelige beslutning om at forlade forsvaret meget godt: - Kan du ikke lide lugten i bageriet, så må du se dig om efter noget andet, siger han.

For trods mange positive ting – unikke oplevelser, gode kolleger, efteruddannelsesmuligheder og fordelene ved at være tjenestemand – så vidste han godt, at der ikke var nogen vej udenom udsendelse i international mission. Og ’truslen om udsendelse’ vejede altså alt for tungt for ham og familien.

Den rette hylde Den 1. maj i år fik Karsten Holt nyt job som afdelingsleder for kørselskontoret på Aalborg Sygehus. Han er trods kort tid på posten faldet godt til på sin nye arbejdsplads.

- Jeg tror, jeg har fundet min rette hylde.

Jeg har fundet ud af, jeg skal arbejde i en stab og have med personale at gøre.

Og det skal være i det offentlige – der er en større forståelse end i det private erhvervsliv, føler jeg.

2007 2008 Officerer: Hæren........................... 69 46 Søværnet....................... 47 17 Flyvevåbnet.................. 45 17 Stampersonel: Hæren......................... 784 Søværnet..................... 274 Flyvevåbnet................ 220

362 98 90

Genindtræden (personer, der er kommet tilbage):

Officerer: Hæren...............................

Søværnet...........................

Flyvevåbnet......................

3 0 2

Stampersonel: Hæren...............................

Søværnet...........................

Flyvevåbnet......................

157 41 29

Der er 3 måneders ansøgningsfrist til tjenestefri/orlov, så for 2008 er vi reelt fremme ved august måned.

Kilde: FPT - status på personelafgang pr. 16. maj 2008 (uge 20).

Kontakt hæren Hærens Operative Kommando (HOK)

Tlf. 9962 4970

www.hok.dk /hok@mil.dk

HOK Telefonavis

Tlf. 7010 1071

DANILOG Postadresse til udsendte samt oplysninger om rotationsflyvninger m.m.

Tlf. 5535 7200. På hjemmesiden findes oplysninger om samtlige missioner, hvori der indgår dansk personel, herunder postadresse til soldaterne samt oplysninger om rotationsflyvninger.

www.danilog.dk www.forsvaret.dk/danilog

Forsvarets Psykologer Krisevagttelefon

Tlf. 3915 1900 (9-15) Tlf. 4078 7730 (uden for normal arbejdstid ma-fr 19-21 og weekend/helligdage 13-15)

Imp@fak.dk

Socialrådgivning (Vagthavende Psykolog)

Tlf. 3915 1300 (DAG) Uden for normal arbejdstid (ma-fre 1900-2100 og weekend/helligdage 1300-1500)

Kammeratstøttelinien (De Blå Baretter)

Tlf. 8060 8030

www.80608030.dk

Familienetværket / pårørende.

(Hærens Konstabel- og Korporalforening)

Tlf. til kontaktpersoner på hjemmesiden.

www.hkkf.dk

Lægefaglig støtte

Henvendelse til tjenestestedets infirmeri

Gejstlig støtte

Henvendelse til det pågældende værns provst eller den tilknyttede garnisonspræst

Kontakt oplysninger

Hæren nr. 2 | 2008

27

Poul Nørgaard

ANDERSEN

Hæren er en fantastisk arbejdsplads

Poul Nørgaard Andersen bor i Ringsted, men pendler til Karup to-tre gange om ugen i øjeblikket for at varetage jobbet ved Hærens Operative Kommando.

Poul Nørgaard Andersen sparer ikke på positive gloser, når han skal beskrive sit arbejde i hæren.

Af Charlotte Knudsen, journalist, HOK Poul Nørgaard Andersen er faktisk det, man kunne kalde en ”deltids-civilist”. Han er indehaver af et konsulent-firma, der rådgiver inden for markedsføring og kommunikation.

Når han som reserveofficer alligevel bruger en meget stor del af sin tid i major-uniformen, så skyldes det, at han finder, at hæren er et fantastisk sted at arbejde. Modsat mange af hans yngre kolleger, der i disse tider gerne ser græsset gro på den anden side af stakittet

28

Hæren nr. 2 | 2008

Som major af reserven har han været tilknyttet hæren siden 1972. Dengang var hærens hovedformål et andet end i dag, hvor det primært er at uddanne soldater til international tjeneste.

Blodig alvor Netop derfor har Poul Nørgaard Andersen rigeligt at se til – det seneste år har det nærmest været en fuldtidsstilling.

Han er tilknyttet 2. Brigade som øvelses- og uddannelseskoordinator for CIMIC (civilt militært samarbejde).

De missionsorienterede kurser bliver løbende udviklet, og det er også en del af hans ansvarsområde.

Han tager sit job meget alvorligt, for som han siger; - Hvis vi ikke uddanner soldaterne godt nok, så risikerer vi, de bliver dræbt i kamp. Jeg har den største respekt for de soldater, der kæmper for friheden ude i verden – at få lov til at være med til at uddanne dem, er et privilegium.

Ved siden af arbejdet med CIMIC-kurserne har han i tre måneder haft sin vante gang ved Hærens Operative Kommando i Karup. Her bruger han primært sin civile kompetence på at skabe en klarere profil af hæren.

- Jeg er her to-tre dage om ugen afbrudt af øvelsesperioder, og jeg glæder mig til at komme på arbejde hver dag, fortæller han og uddyber: - Jeg har fået en fantastisk modtagelse, og jeg har ikke mødt nogen, der ikke har været parat til at hjælpe mig. Det gælder både militære kolleger og de civilt ansatte.

Her er en følelse af, at man tager hånd om og hjælper hinanden på tværs af grader og funktioner.

Det har virkeligt været positivt. HOK kan sagtens vinde en konkurrence om ”bedste arbejdsplads”.

Omskiftelig tilværelse Majoren af reserven har skiftet tjenesteområde hvert fjerde-femte år i sin 36-årige militære karriere – det passer ham fint.

- Det er utrolig fascinerende og stiller hele tiden krav til, at man skal udvikle sig og tilpasse sig nye organisationsformer og -metoder. Man skal levere varen, og gør man det, får man også indflydelse – også langt op i systemet, siger den 54-årige Poul Nørgaard Andersen.

På trods af flest positive ytringer, lukker han ikke øjnene for, at der også er vanskelige udfordringer. Men han har forståelse for, at der er nogle vilkår, som man må indrette sig efter.

- Hvis du forstår at acceptere de vilkår,

modtagelse, k is st ta n fa n e t e - Jeg har få e har været k ik r e d , n e g o n t ød og jeg har ikke m er både militære ld æ g t e D . ig m e parat til at hjælp ilt ansatte. kolleger og de civ der generelt er i hæren – at forsvaret er en kæmpestor virksomhed, som hæren kun er en del af, og at cheferne i hæren har nogle rammer, som ikke nødvendigvis er sat af dem selv, men af andre – og hvis du leverer varen, så får du stor indflydelse på systemet, også selv om du kun er officer af reserven, siger majoren og fortsætter: - Nogle tager de negative ting op som en udfordring, og den type mennesker hører jeg til.

Han synes, det er vigtigt, at de ansatte i hæren i stedet for at være negative kommer med forslag til forbedringer. Flyt fokus fra problemet til løsningen. Brug de erfaringer andre har udviklet og start ikke selv forfra hver gang. Det giver tid til at føre og lede soldaterne.

- Jeg har ikke oplevet chefer, der ikke vil antage konkrete, gennemarbejdede forslag, er hans erfaring.

- Men du skal både acceptere og respektere, at dine chefer har rammer og vilkår, de skal efterleve.

Som major af reserven har han som nævnt også en civil beskæftigelse, og af CV’et fremgår det blandt andet, at han har et par salgschefstillinger bag sig.

På nuværende tidspunkt arbejder han som selvstændig konsulent og rådgiver virksomheder inden for kommunikation, markedsføring og salg.

soldater kan dø som følge af en (din!) forkert beslutning.

- Alt i alt, når jeg kigger tilbage på min tid fra 1972 til nu, så har arbejdet i hæren overvejende været en fantastisk kilde til inspiration og udvikling, slutter Poul Nørgaard Andersen.

Her er en følelse af, at man tager hånd om og hjælper hinanden på tværs af grader og funktioner, er Poul Nørgaard Andersens fornemmelse af arbejdsmiljøet ved HOK.

Arbejdsglæde versus løn Arbejdet i hæren optager dog det meste af Poul Nørgaard Andersens tid i øjeblikket, og det kan da godt mærkes på pengepungen.

- Jeg tjener mindre i hæren, end jeg ville gøre ude i det civile. Men der er en række fordele, der personligt giver mig tilfredshed og arbejdsglæde – miljøet, at uddanne mennesker og det faktum, at der bliver stillet krav til den vare, der skal leveres. Det skal man også i det civile, men her er det langt mere alvorligt, fordi

Hæren nr. 2 | 2008

29

Støtte med civile kompetencer

Reserven er klar til at støtte med civile kompetencer

Diskussionen om blandt andet hærens fremtid blev videreført over kniv og gaffel.

Major af reserven S. Christiansen får overrakt medalje for 25 års tjeneste af oberst O. Køppen.

Af Per Bøch Andersen, major af reserven Mød op – Hold fast 2008 er overskriften på det genopståede årlige reserveofficersarrangement ved 3. ingeniørbataljon. Det er nu andet år i træk, at bataljonen har formået at gennemføre et fortræffeligt og udbytterigt kursus for os reserveofficerer.

Kurset indeholdt en række aktiviteter.

Her kan nævnes omskoling til karabin M/95, skydebane, fysisk uddannelse og træning, cheftime, forevisning af nyt materiel, missionsorienteret tjeneste, kommende aktiviteter 2008 og 2009, anvendelse af officerer af reserven samt orienteringer fra Hærens Operative Kommando og Hærens Ingeniør- og ABC-skole (HIAS).

Jeg har valgt at fremhæve tre indlæg, uden at dette skal forklejne værdien af de øvrige aktiviteter.

30

Hæren nr. 2 | 2008

Kaptajn af reserven C. Egemose havde et indlæg om sin deltagelse i 3. ingeniørbataljons opførelse af den nye lejr i Afghanistan, Camp Danelagen Lines II. C. Egemose er til daglig ansat som produktionschef ved NCC, hvor han står for projektledelsen af større byggeog anlægsopgaver. Denne kompetence sammenholdt med hans erfaring som reserveofficer i mere end 20 år, viste under hans virke i Afghanistan, at dette har stor værdi for begge parter.

Kaptajn C. Egemoses ophold i Afghanistan var afgrænset til en periode på fem uger eksklusiv forberedelsestiden. En periode som NCC kunne leve med og ganske givet en udsendelseslængde, som også andre civile arbejdspladser kan leve med.

og deres civile netværk i løsningen af tekniske opgaver som for eksempel lejretablering, byggeopgaver og logistikopgaver i forbindelse med en forlægning af mandskab og materiel. Granskninger og rådgivning kan udmærket formidles via moderne kommunikationsmidler mellem udsendelsesstedet og Danmark. Her er det næsten kun fantasien, som sætter grænsen for mulige samarbejder.

Det skal samtidig nævnes, at sidste år var der et indlæg fra kaptajn af reserven J. Stecher, der med sin civile erfaring som jurist deltog i planlægningsarbejdet og forhandlingerne med englænderne om 3. ingeniørbataljons opgave i Irak. Dette var for en periode på seks uger.

Brug løs af de civile kompetencer Forsvaret vil kunne få glæde af officerer af reserven med deres kompetencer

Kaptajn af reserven C. Egemose til briefing under tjenesten i Afghanistan.

Hærens

MÆRKEDAGE

Jeg kan kun rose bataljonens evne til at være kreativ og nytænkende, når det gælder anvendelsen af officerer af reserven.

De civile kompetencer sat i spil med de militære kompetencer har nu to gange vist, at det er til gavn for såvel forsvaret som det civile arbejdsmarked.

Jeg tror ikke, af den igangværende debat om at fastholde officerer i forsvaret kun kan løses med officerer af reserven, men jeg er dog sikker på, at det kan være et supplement til de enheder, der udsendes og dermed være med til at mindske den store belastning, som den faste stab af officerer har med de mange udsendelser.

3. ingeniørbataljon har vist vejen.

Livlig debat om hærens fremtid Chefen for Udviklingsdivisionen i Hærens Operative Kommando, oberst Christian Arildsen, havde et par timers indlæg, hvor han blandt andet filosoferede over hærens fremtid set i rammen af det kommende forsvarsforlig. Det var særdeles spændende og blev gennemført i en åben og levende dialog med de fremmødte reserveofficerer, som også kunne komme med input og inspiration qua deres civile job.

Foredraget blev fulgt op af et indlæg fra major S. Dalsgaard fra taktiksektionen ved HIAS, der gennemgik udviklingen af ingeniørtropperne på baggrund af delstudie for ingeniørtjenesten. Her var der ligeledes megen debat.

Udbyttet af de to indlæg om, hvad der rører sig i forsvaret og om fremtiden, er ikke kun med til at klæde os reserveofficerer på til kommende opgaver, det er ligeledes med til at skabe et fundament, når vi på vores civile arbejdspladser deltager i diskussioner om forsvaret og dets rolle.

De mange input og debatter blev efterfølgende videreført til ud på de sene nattetimer i messen.

Som afslutning kan jeg kun opfordre bataljonschefen, oberstløjtnant H. Holm og hans stab til: HOLD FAST så MØDer vi OP.

Se hvad hæren lavede i 1016 Hærens Operative Kommando har i foråret udgivet to bøger, der for eksempel kan bruges til en gang militærhistorisk Army Pursuit Hærens Operative Kommando har udgivet to bøger, Hærens Mærkedage og Danske Hærordninger efter 2. verdenskrig. Umiddelbart kunne det lyde lidt tørt, men en hurtig gennemgang af i hvert tilfælde Hærens Mærkedage viser, at der i bogen ud over den rent militærhistoriske kronologi i store og små begivenheder, gemmer sig en mulighed for i militært interesserede kredse at udvikle et nyt spil, Army Pursuit.

Begge værker er blevet til i regi af Militærhistorisk Arkiv med oberstløjtnant Svend C. Volden som redaktør.

Hærens Mærkedage er opdelt i to hovedafsnit: En kronologisk gennemgang af mærkedagene og et afsnit, hvor begivenhederne er opstillet efter datoorden. Der er også blevet plads til et forholdsvis beskedent antal illustrationer.

Ved udgivelsen sagde chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, at hærens udvikling har varet mere end 1000 år, og at udviklingen specielt i de senere år er gået så hurtigt, at det kan være svært at fastholde de væsentligste begivenheder og i tid placere de udviklingstrin, der har haft særlig betydning for hærens virke i dag.

- Det er derfor et vigtigt bidrag til at kunne bevare forbindelsen til fortiden – og dermed perspektivet i hærens udvikling – at der nu foreligger en oversigt, som opremser et stort antal af de mest afgørende begivenheder frem til begyndelsen af dette århundrede, selv om den ikke er helt fuldstændig, sagde generalen.

Oberstløjtnant Svend C. Volden har lagt mange timer i indsamling af data omkring hærens gøren og laden siden 1016. Det meste har han dog læst sig til.

Foto: K.-I. Bæk.

Hæren nr. 2 | 2008

31

Rettigheder og værdier

Af Torben Øllegaard Sørensen, journalist og major af reserven Han blev i sin tid soldat, fordi han mente noget med det, Sven A. Blomberg. Tjenesten som reserveofficer var en måde at være med til at arbejde aktivt for de værdier og rettigheder, som vi har i Danmark.

Faktisk havde han svoret at forlade forsvaret, når tjenesten ikke længere medførte at have støvler på og blive beskidt.

Han hang alligevel ved, fordi tjenesten stadig byder på udfordringer, og nu er han som den første officer af reserven i over 50 år udnævnt til oberst af reserven.

- Det er jeg meget ydmyg over for, og selvfølgelig er jeg stolt af det, siger Sven A. Blomberg, som også blev særdeles overrasket over den sjældne begivenhed.

Da forsvarschefen, general Jesper Helsø, officielt overrakte ham udnævnelsespapirerne den 15. marts, så var det samtidig en anerkendelse af den indsats, som Sven A. Blomberg hidtil har ydet for forsvaret.

Første oberst-R i 50 år:

Rettigheder og værdier kan ikke tages for givet

En selvfølge at skabe gode forhold Han er i dag stabsofficer ved National Reserve Forces Committee (NRFC). Et arbejde, som er dedikeret til at udveksle erfaringer i NATO-regi om reservens forhold. Og vel at mærke et arbejde, som ligger helt i tråd med de ting, som Sven A. Blomberg står for. Selv om det kan lyde en smule filosofisk, så er det kampen for et demokratisk samfund med frihed og rettigheder, der ligger ham på sinde.

- Jeg mener, at man skal være klar til at kæmpe for de rettigheder og værdier, som vi har i vores samfund. Jeg mener ikke, at vi kan tage disse rettigheder og værdier for givet. Derfor skal vi også arbejde for at sikre gode forhold for dem, som skal gøre det egentlige arbejde, altså de som

For første gang i mere end 50 år er der udnævnt en oberst af reserven.

Sven A. Blomberg er til daglig administrerende direktør for BRFkredit A/S. Men han har altid prioriteret tjenesten som reserveofficer højt, fordi han er parat til at kæmpe for rettigheder og frihed.

32

Hæren nr. 2 | 2008

tager ud i missionerne, siger Sven A. Blomberg.

Et hurtigt kig hen over landkortet afslører da også, at en ikke ubetydelig del af de soldater, som eksempelvis USA og England sender ud i internationale missioner, tilhører reserven.

- Faktisk er det to tredjedele, fortæller Sven Blomberg.

Med andre ord, så er reserven en temmelig væsentlig faktor for, at det overhovedet kan lade sig gøre at føre kampene ude i missionsområderne.

Reservens forhold under forandring Forholdene for de forskellige landes reservepersonnel er i disse år for alvor under forandring. Og forholdene er slet ikke, som de var dengang i 1970, da Sven Blomberg fik udleveret sin første uniform ved Sjællandske Livregiment.

- Den gang var det den kolde krigs tid.

Da skulle kampen føres om ikke fra vores egen landegrænse, så fra NATO’s ydre grænser. Men i dag skal kampen for frihed, rettigheder og et demokratisk samfund føres længere ude, siger Sven Blomberg.

Derfor skal de unge, der tager ud og udfører arbejdet i praksis, også sikres optimale forhold, så de både bliver behandlet godt i forbindelse med, at de tager af sted og i særdeleshed i forbindelse med, at de kommer hjem og eksempelvis skal genindtræde i deres civile jobs igen.

Selv har han gjort en imponerende karriere i den finansielle sektor. Han er i dag administrerende direktør for BRFkredit og må derfor prioritere sin tjeneste i forsvaret særdeles nøje. Det civile job tillader ham ikke at drage væk flere uger i tide og utide.

Værdifuld uddannelse Men han har erfaret, at den uddannelse og de kompetencer, han har med sig fra soldaterlivet, er ganske værdifulde.

- Man kan ikke få bedre lederuddannelse.

Jeg har allerede som ganske ung lært at stå med ansvaret for 30 andre i delingen.

At få dem til at arbejde for en fælles løsning af en opgave for at nå et givet mål, siger Sven Blomberg.

Den erfaring er medvirkende til, at han siden har arbejdet med værdibaseret

stille klare mål p o t a d u t e g e m - Jeg gør g at kommunikere o re e jd e rb a d e m for mine . disse mål klart ud ledelse i sine forskellige civile lederstillinger. Moderne erhvervsliv rummer ganske enkelt ikke plads til andet end værdibaseret ledelse, mener han.

- Jeg gør meget ud at opstille klare mål for mine medarbejdere og at kommunikere disse mål klart ud, så medarbejderne kan forstå dem. Vi diskuterer hele tiden de værdier, vi som virksomhed står for, siger Sven A. Blomberg.

Egentlig det samme som filosofien fra forsvaret om altid at kunne handle i chefens ånd og sted, fordi man kender opgaven og opgavens mål. Også selv om man skulle miste forbindelsen til chefen.

- Jeg har lært, at jeg ikke kan eller skal vide alting selv, men at jeg skal turde uddelegere ansvar og opgaver, siger Sven A. Blomberg.

Klar til at kæmpe for holdninger Sven A. Blomberg har været både forretningsfører og formand for Reserveofficersforeningen i Danmark (ROID), og han har derfor et indgående kendskab til reservens forhold. Men også til forsvarets forhold. Han har civilt været formand for Realkreditrådet tilmed i en periode

Sven A. Blomberg er udnævnt til oberst af reserven. Den første oberst af reserven i mere end 50 år. Den rolle er han ydmyg overfor, stolt af og klar til at påtage sig. Civilt er han administrerende direktør for BRFkredit A/S.

hvor diskussionen om særligt dækkede obligationer stod på sit højeste. En debat hvor han som formand for alvor var i stormvejr i medierne og på politisk plan.

- Men sådan er det, når man påtager sig sådanne opgaver. Så skal man være klar til at forsvare de holdninger, man står for, siger han.

Han er derfor også klar til at påtage sig opgaven, som den repræsentant for reserven, som har den højeste rang.

- At jeg er blevet udnævnt til oberst er vel også et signal fra forsvaret til reserven om, at reserven har en stor betydning, siger Sven Blomberg.

Fakta om Sven A. Blomberg • Født i 1950.

• Gift med Bodil Blomberg. Tre børn.

• Adm. dir. BRFkredit A/S. • Bestyrelsesformand for BRFbank A/S og blandt andet bestyrelsesmedlem for Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Værdipapircentralen A/S, Realkreditrådet med mere. Er aktiv i blandt andet Folk & Forsvar, Mars & Merkur og Repræsentantskabet for Atlantsammenslutningen.

• Uddannet cand. phil. i samfundsfag. HD i afsætningsøkonomi.

• Programme Executive Development (PED) ved IMD i Schweiz. Seminar for Senior Executives (SSE) ved IMD. • Indkaldt til Sjællandske Livregiment i 1970. 15. marts 2008 udnævnt til oberst af reserven i hæren.

• Stabsofficer ved National Reserve Forces Committee under NATOs Military Committee.

• Tidligere forretningsfører samt formand for ROID. • I sin sparsomme fritid dyrker Sven A. Blomberg motion, herunder mountainbike. Kører desuden motorcykel og er så vidt muligt med til at åbne Bakken hvert år.

Hæren nr. 2 | 2008

33

Hæren

STØTTER

Hæren støtter pårørende til udsendte soldater Fagforeningsforhold, herunder løn, ydelser, pension og lignende, gennemgås også med soldaterne og deres pårørende.

Endelig opfordres de pårørende af Familienetværket, der er en del af Kammeratstøtteordningen, til at danne netværk indbyrdes. De frivillige i Familienetværket er selv pårørende til soldater, der har været udsendt. Så de kender rumlen.

Dagen igennem er der naturligvis mulighed for at spørge ind til de forskellige oplæg. Fordi det er en dag, der er meget informationstung, så får de pårørende også noget med hjem i papirform, så de har mulighed for at friske noget af det op på et senere tidspunkt.

Når en soldat drager ud i international mission, sidder der pr. soldat i gennemsnit otte pårørende tilbage, der er påvirket af, at deres kære er i krig. De skal have en hverdag til at fungere i den periode, soldaten er udsendt langt væk hjemmefra. Det prøver hæren at hjælpe dem med. Desuden er der også en del information, hæren skal have kommunikeret ud til de pårørende.

Derfor holdes tre arrangementer ved regimenterne – det første finder sted, før soldaten skal af sted, det andet holdes midtvejs i forløbet, og det tredje er i forbindelse med hjemkomsten.

Ved alvorlige hændelser i missionsområdet, ændringer i situationen eller et ønske fra de pårørende kan der holdes ekstraordinære arrangementer med kort varsel.

Før udsendelsen Til det såkaldte pårørendearrangement deltager både soldaten og hans pårørende. Der er erfaringsmæssigt flest deltagere til dette møde, der finder sted før udsendelsen.

34

Hæren nr. 2 | 2008

Regimentschefen åbner ballet ved at præsentere sig og fortælle om situationen og opgaverne, der skal løses i den aktuelle mission. Derudover også noget om leveforholdene i lejren.

De pårørende bliver også præsenteret for kontaktofficeren (KTO), som dernæst fortæller om kontaktmulighederne.

Deriblandt velfærdstelefonen til kontakten mellem de pårørende og soldaten, de forskellige måder at få information om, hvad der sker i missionen, eksempelvis Telefonavisen og HOKs hjemmeside, og ikke mindst hvem de kan kontakte, hvis der er spørgsmål og lignende.

KTO kommer også ind på nogle rent praktiske forhold eksempelvis omkring ud- og hjem-rotation.

Efter kontaktofficerens gennemgang er det socialrådgiverens tur. Rådgiveren er ansat ved Forsvarsakademiet og kommer blandt andet ind på følgende: Økonomi, forsikringsforhold og mulige psykiske reaktioner.

Midtvejs Arrangementet holdes kun ved seksmåneders missioner og ikke ved enkeltmandsudsendelser.

De pårørende er denne gang selv af sted, da soldaterne på dette tidspunkt er i fuld gang med opgaverne nede i missionen.

Meget af indholdet er en opfriskning af, hvad de pårørende fik at vide til det første møde. Derfor er oplægsholderne også ofte velkendte ansigter.

Denne gang fokuseres der dog mere på soldaternes hverdag og seneste nyt fra den pågældende mission. Chefen, eller en af ham udpeget person, kommer hjem fra missionen for at give en aktuel situationsrapport.

Pårørende i alle aldre er med, når der fortælles om fars eller mors job langt hjemmefra. Arkivfoto.

Hæren

STØTTER

Socialrådgiveren og Familienetværket kommer også med korte oplæg – mest for at minde de pårørende om, at de stadig er til rådighed og gerne vil hjælpe og støtte.

Endelig får de også nogle praktiske informationer i forhold til hjemkomsten.

I forbindelse med hjemkomst Regimenterne holder det tredje og sidste arrangement for de pårørende i forbindelse med soldaternes tilbagevenden fra missionen.

Her gives en masse praktiske informationer til de pårørende om hjemkomsten – eksempelvis ankomsttider og hvordan de pårørende kan få at vide, hvis der er forsinkelser.

Desuden bliver de oplyst om, hvad de kan gøre, hvis pressen henvender sig.

Igen får de pårørende en opfølgning på, hvordan det går i missionen.

Socialrådgiveren er også til stede. Denne gang primært for at fortælle om psykiske efterreaktioner – om hvad der kan opfattes som normal og unormal opførsel hos soldaten.

Kammeratstøtteordningen består af frivillige, der har været udsendt. De er med til dette møde for at informere de pårørende, så de kan henvise den snarligt hjemkommende soldat til ordningen.

Eksempelvis hvis soldaten har behov for at tale om noget, som de pårørende ikke forstår, fordi de ikke har prøvet det.

Det kan være nyttigt for de pårørende stadig at indgå i de netværk, de evt. har opbygget til de to andre arrangementer – også efter hjemkomsten. Derfor holder Familienetværket også et kort oplæg.

Hvis arrangementet holdes i direkte forbindelse med hjemkomst, så er programmet det samme – lige med undtagelse af oplysningerne om ankomsttider og evt. forsinkelser, som naturligvis falder bort. Dog er paraden så også en del af repertoiret.

Indholdet af de ovennævnte arrangementer, der i øvrigt er gratis for såvel de pårørende som soldaterne, kan variere lidt.

Arrangementernes varighed er typisk en halv dag.

Når du er pårørende Behovet for støtte, hjælp og rådgivning til de pårørende varierer meget afhængig af blandt andet de pårørendes personlige netværk, bopæl, tilhørsforhold med mere. Hæren gennemfører derfor en række arrangementer for de pårørende og deres soldater.

Det første arrangement, de inviteres til, er ofte et ”åbent hus”-arrangement, mens soldaten er under den grundlægende uddannelse. Såfremt soldaten skal udsendes, gennemføres der yderligere tre arrangementer for de pårørende.

Et af pårørendearrangementerne gennemføres cirka én måned før udsendelsen, et midtvejs og et før hjemkomsten. Ved alvorlige hændelser i missionsområdet, ændringer i situationen eller et ønske fra de pårørende kan der ligeledes arrangeres ekstraordinære pårørendearrangementer med kort varsel.

Pårørendearrangementet umiddelbart før udsendelsen er erfaringsmæssigt det arrangement, som der møder flest pårørende til. Ved dette arrangement orienteres der blandt andet om: - den kommende mission, opgave, leveforhold, - indlæg ved socialrådgiver (økonomi, bolig, forsikringsforhold, mulige psykiske reaktioner, støttemuligheder, med mere), - kontaktmuligheder (e-mail, velfærdstelefoner, postadresser, m.m.)

- udsendelse af nyhedsbreve, HOK telefonavis, HOK Forum (chat rooms), HOK hjemmeside, missionens hjemmeside, med videre - etablering af familienetværk (via Familienetværket under Kammeratstøtteordningen). De pårørende tilskyndes til at indgå i familienetværket.

- fagforeningsforhold, herunder løn, ydelser, pension, gruppeliv, med mere - folderne ”Når du sendes ud…” og ”Mens I er væk fra hinanden…” udleveres, - børnefamilier får udleveret børnebogen ”Min far er soldat”.

Midtvejsarrangementet fokuserer derimod mere på soldaternes hverdag og seneste nyt fra området. Chefen eller en af ham udpeget person kommer hjem fra missionsområdet for at give seneste nyt.

Før hjemkomsten vil de pårørende blive inviteret til endnu et pårørendearrangement, hvor der vil blive oplyst om hjemkomsttidspunkter, afviklingsprogrammet, mulige psykiske eftervirkninger og støttemuligheder. De vil ligeledes få tilsendt folderen ”Når du kommer hjem…”.

De pårørende kan, udover de offentligt tilgængelige ydelser, videre benytte sig af en række tilbud fra forsvaret, herunder: - Socialrådgiverbistand, - Psykologbistand, (vagttelefon bemandet i weekend og visse hverdags aftener), - HOK telefonavis, opdateres dagligt, - HOK hjemmeside, med nyhedsbreve og oplysninger om rådgivning (opdateres løbende med seneste nyt ved alvorlige hændelser).

- HOK forum, Chat room med logon, hvor man frit kan dele sine tanker med andre pårørende.

- Kontaktmuligheder til hæren.

Tilbuddene er gratis for såvel soldater som deres pårørende.

Hæren nr. 2 | 2008

35

Vi har et

ANSVAR

Vi har et ansvar for de pårørende – tag det!

Af Kim Kristensen, chef ISAF hold 4

ganske enkelt sørge for, at de pårørende fik alle de oplysninger, vi overhovedet ve, lo e k kunne give dem omkring missionen, k i n d ”Jeg ka e m herunder det hårde budskab om, r e komm e ll a i g at vi ikke kunne forvente, at vi v o at årde h t e d r alle kom med hjem igen. a ab til k hjem”, v s d u b Som bataljonschef fik jeg god rtige je m i h K m t r s a r sparring, råd og vink fra chefen ub obe de, da n n e e d r for Livgarden, oberst Lasse i s ø r r å å de p for et i n Harkjær, om blandt andet ju i en rendeø r å ”sidste vilje breve” og ”farvel Kristens p l i ndt t r ø f breve”.

Jeg overværede et pårøe rejste ru entern m e g rendearrangement, som chefen n a arr n til e ls e gennemførte for pårørende, hvor d n udse han lagde meget vægt på, at vores d Helman soldater (drenge, piger, unge som gamle) skulle få en god, alvorlig, ”hård” snak over køkkenbordet med deres far, mor, kæreste, kone, mand, børn mv., før udsendelsen.

Da jeg sammen med min næstkomMed det som ballast deltog jeg herefter manderende (Mads Rahbek) og stabsi de pårørendearrangementer, som blev chefen (Poul Holck) måtte sande, at den gennemført forud for udsendelsen, hvor mission, vi var på vej ud i, ville kræve jeg netop opfordrede til den vanskelige, det yderste af os alle – måtte vi samtidig men nødvendige samtale, ”sidste vilje breacceptere det faktum, at det ville være vene” og ”farvel brevene”. Jeg har en idé nærmest umuligt, at vi alle ville komme om, at årsagen til, at vi alene måtte sende med hjem igen. fem-seks soldater hjem til Danmark før Det var en tung dag, for selv om man tid grundet pres fra hjemmefronten, som soldat selvfølgelig er klar over konskyldes, at vi havde meldt ærligt ud om sekvenserne ved at rykke ud i en mission, missionens indhold og farer, den vanskeså rammer det alligevel hårdt, når man lige samtale og ikke mindst erkendelsen før udsendelsen må forholde sig til dette af, at man bør skrive breve. næsten uundgåelige.

Da vi havde ”sundet” os oven på det billede, som tegnede sig, overvejede vi, 31 pårørendebreve hvorledes vi dernæst bedst muligt kunne Som en del af vores strategi vedrørende forberede os selv, vores soldater og særligt pårørendekontakten besluttede vi, at vi de pårørende på den udfordrende misville følge op på det gode initiativ, som sion, som vi var på vej ud i. vores forgængere havde iværksat – nemlig at sende pårørendebreve hjem med jævne mellemrum, som på en jordnær, ærlig og Hudløs ærlig information direkte måde beskrev og nuancerede de Som vi ofte sagde til hinanden under udoplevelser, vi havde i missionsområdet. sendelsen, så skal vi ”kunne leve med os Det var Mads Rahbek og jeg, der på selv resten af vores liv”. Derfor måtte vi skift skrev disse breve, som generelt var

36

Hæren nr. 2 | 2008

Kim Kristensen har meget at berette om fra sin tid på ISAF hold 4.

på to til tre sider, krydret med billeder og tegninger. Vi har fået rigtig mange skønne og gode tilbagemeldinger fra de pårørende omkring disse breve, som blev lagt på Groupcare, hvor brevet derfor automatisk ”poppede” op, når der var nyt fra Helmand.

Vi kunne bruge disse breve til hurtigt og aktivt at informere de pårørende, også når vi blev ramt hårdt. Vi besluttede således, at meget kort tid efter at Hærens Operative Kommando (HOK) havde udsendte en pressemeddelelse om, at der var soldater i Helmand, som var blevet ramt, så sendte vi en uddybende og mere detaljeret beskrivelse om hændelsen til alle de pårørende.

Når vi ser på hold 5, der p.t. er i Helmand, kan man se, at disse breve fortsat sendes til de pårørende, og nu har de endvidere skabt en ”baby viking” Thormod Tampeskjælver, som mere henvender sig til børnene – de små børn. Tanken er, at Thormod er en nysgerrig og meget inte-

Vi har et

ANSVAR

resseret lille viking, som er rejst med holdet til Helmand, og han stiller altså rigtigt mange spørgsmål. Et fantastisk tiltag af hold 5.

Når vi så bliver ramt Ja, så står verden stille – og man bliver rigtig ked af det; og det gælder alle. Men vi støttes i den indledningsvise fase af den proces, som må sættes i værk. Hjemme i Danmark ved vi, at der nu er nogle kontaktofficerer (KTO) samt regimentschefer, som skal ud på en meget vanskelig og ubarmhjertig opgave. Efter de fem dræbte og ti sårede soldater, som vi havde, må jeg indrømme, at det var hårdt at varsle kollegerne hjemme i Danmark om, at vi nu igen desværre var blevet ramt – og vi ville hurtigst muligt vende tilbage. Vi kunne fornemme – og man må ikke tro, at det er et enkelt arbejde at være KTO hjemme – at det job virkelig er et job, der kræver det yderste af vores kolleger, og jeg har den allerstørste respekt for det job, de udfører. Vi skal nok alle holde øje med – og støtte vores KTO’er!

Krisehåndteringsplanen og den såkaldte rampeceremoni (hvor kisten bæres om bord på flyet) skal bataljonsledelsen have detaljerede planer for, inden man rykker ud til opgaverne i Helmand. Når man rammes, er det et kapløb med tiden, hvorfor det er afgørende, at alle ved nøjagtig, hvad der skal gøres af hvem, hvordan og hvorfor.

Samtidig med at disse planer sættes i værk, er der nemlig en mængde andre overvejelser, som pågår. Hvem skal med kisten/ kisterne hjem, der skal skrives mindeord, vi skal rådgive vores kolleger hjemme i Danmark omkring de ting, der står skrevet i ”sidste vilje” brevet, ceremoniellet skal indøves og mange andre ting.

Chefens ”støttepædagog” Som kompagnichef og bataljonschef skal du skrive brev til de efterladte. Brevet skal med kisterne hjem til Danmark, så de kan blive overrakt de pårørende. Jeg tør godt sige det klart og utvetydigt; det er noget af det hårdeste pres, jeg og mine chefer blev udsat for. At sidde ude i ørkenen eller hvor man nu var henne, og sætte ord på de følelser, man har, kan ikke beskrives. Jeg vil blot give et eksempel, som for mig altid vil ”fylde meget”.

Da major Anders Storrud fik dræbt to af soldaterne i kompagniet, Thorbjørn og Mikkel, var det hårdt at se, hvordan Anders midt om natten ude i FOB Sandford (Forward Operating Base) – i den eneste PMV med lys i den nat – sad og skrev breve til de pårørende. Her måtte vi virkelig have en lang snak om det hårde og udfordrende chefvirke.

r var i Sandford e ft e e g a d 4 1 lv Da jeg se nders var død A t a t, ie n g a p m o k og skulle fortælle nders’ familie, A l ti e v re b e v ri og selv skulle sk belastning – rd å h r fo n e n e st var det næ nu. gerne indrømme g je il v t e d –

Men praktikken er selvfølgelig ikke det hårdeste Nej, for her er der mere tale om procedurer, som man – groft sagt – kan være forberedt på. Det hårdeste er budskaberne, der skal gives til de tilbageværende kammerater, tankerne på de efterladte og så den kendsgerning, at taleban ikke holder pause, fordi vi har mistet soldater.

Det er psykisk belastende at vide, at når vi forbereder rampeceremoniellet og gennemførerer dette så værdigt og respektfuldt som muligt, så fortsætter kampene samtidig i ”Green Zone”. Det er i de perioder, man føler, at man er på en følelsesmæssig rutsjebanetur, hvor man er dybt koncentreret om den værdige afsked med de dræbte soldater – men samtidig ligger det i baghovedet, at kampene fortsætter i den grønne zone samtidig med, at du står i Camp Bastion til rampeceremoni.

Alle kan heller ikke være med til at tage afsked med deres kammerater, hvilket også er en belastning. Det lykkedes for os at få den Hercules, som skulle bringe vores kammerater fra Camp Bastion til Kandahar, til at flyve ind over enhederne, der var indsat i den grønne zone. Man kan tænke sig til de tanker, vores soldater havde, da Hercules flyet fløj hen over dem med deres døde kammerater og sendte røde ”nødblus” ud fra flyet for på den måde at sige farvel. Det var hårdt.

Både militære og civile forsamlinger har hørt Kim Kristensens beretning – det er dog ikke givet, at indholdet er helt det samme til de to grupper tilhørere. Fotos: K.-I. Bæk.

Hæren nr. 2 | 2008

37

Vi har et

ANSVAR

Da jeg selv 14 dage efter var i Sandford og skulle fortælle kompagniet, at Anders var død og selv skulle skrive breve til Anders’ familie, var det næsten en for hård belastning – det vil jeg gerne indrømme nu.

I den situation er det rørende, når en af de gamle overkonstabler, som man har været sammen med i rigtig mange år, kommer hen til én, lægger armene omkring skuldrene på chefen og siger: ”Det er ikke altid let at være chef – skal du ikke have en kop kaffe”?.

Det er min oplevelse, at hvis du ikke som overordnet chef er ved den enhed, som bliver ramt, så skal du med det samme køre eller flyve derhen. Det har jeg gode erfaringer med, og det er måske ikke så meget for soldaternes skyld (det er det også) – men – det er mest for eskadronseller kompagnichefens skyld.

God tur hjem til UK, Simon Da jeg overtog kommandoen over Battle Group Center, ønskede jeg min bataljonschefskollega god tur hjem til England. Men Simon sagde, at det nok ville tage et stykke tid, før han ”landede” hjemme i UK. Der var en tradition for, at missionschefen skulle besøge de pårørende til de døde soldater, når man kom hjem – og det skulle han i gang med.

Jeg vendte dette med Mads Rahbek, og vi

blive enige om, at vi ville gøre det samme, når vi kom hjem til Danmark.

Efter hjemkomsten fra missionen har vi derfor besøgt de pårørende til de døde soldater for at give dem mulighed for at stille alle de spørgsmål, de måtte have, uklarheder, frustrationer, gode idéer med videre. Det er hårdt, men sundt og godt for os alle. Generelt har der været enorm flot tilbagemelding omkring det arbejde, vores regimentschefer og deres KTO’er har ydet over for familierne. At få ansigt på familierne og for familierne at se og møde de ansvarlige chefer for missionen er godt.

Familierne er fantastiske til at komme med gode råd, idéer med videre til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre i fremtiden, og de erfaringer, de nu har givet Mads og mig, vil vi vende med de berørte KTO’er med flere, før vi sender det til HOK. Møderne er altid sluttet med knus og kram, når vi kører hjem igen – det skal fastholdes.

Tag ansvaret – også i fremtiden Vi kan gøre det bedre, og dette område er et område, vi ikke må negligere – for de pårørendes skyld – men også for vores egen skyld. Vi skal vide med os selv, at vi gør alt det, der er muligt.

De pårørende, som vi har haft under vores mission, har været vores helte. Det har vi aldrig lagt skjul på, og vi har skrevet

Følg med på Forsvarets egen TV-kanal Nyheder | Reportager | Interviews Meninger + meget andet

www.forsvarskanalen.dk Ses bedst i Microsoft Explorer

38

Hæren nr. 2 | 2008

og sagt det mange gange. De har givet os gode tilbagemeldinger og sørget for refleksioner omkring mange situationer. Jeg slutter af med at give en refleksion, som nok skal føre til en aktion med tiden.

Jeg bemærkede under mine rundture, at særligt teenagepigerne var hårdt ramt af budskabet om, at vi måske ikke alle kom med hjem. Da vi blev ramt i Helmand, viste det sig, at mange af vores døde og sårede kammerater faktisk havde lillesøstre. Alle rammes hårdt, men vi kunne konstatere, at netop denne gruppe måske særligt bliver ramt. Lillesøsteren, lillebroderen, kæresten, morfar, mormor osv., jeg vil blot sige – de pårørende er ikke kun mor og far.

Og er det ikke nogen gange (måske) logisk. Som en mor sagde til mig i relation til lillesøsteren: - Jamen Kim; storebror har jo altid været der for sin lillesøster. Da hun skulle på diskotek første gang, hvem var det så, der holdt øje med hende? Når far og mor var umulige, hvem var det så, lillesøsteren støttede sig til, og hvem var der til at ”beskytte” hende, hvis nogen i skolen var for grove ved hende?

Kim Kristensen er for øjeblikket ved at færdiggøre en bog om sine oplevelser.

Den har foreløbig fået arbejdstitlen ”Vi angriber igen i morgen”, red.

To p k a r a k t e r e r t i l i t - s u p p o r t e r e

Topkarakterer til it-supportere Det første hold færdiguddannede på svendebrevsuddannelsen som itsupporter ved Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole har fået overrakt beviset på, at de har gennemført deres uddannelse. Af de ti, der startede på uddannelsen, gennemførte de otte, og ved eksamen blev der uddelt topkarakterer i form af fem 12-taller og tre 10-taller.

Sidst i oktober får de studerende deres svendebrev.

Af de otte er syv uddannet til hæren og en enkelt til flyvevåbnet.

- Det første hold har gennemført og med et rigtigt flot resultat. Nu har vi virkelig en meget målrettet uddannelse, siger skolechef, oberst Henrik Larsen.

De nye hold på uddannelsen er startet, og det forventes, at der fremover vil starte to nye hold med 24 it-supportere på hver.

- Det er en uddannelse, der kombinerer it med soldaterlivet, siger obersten.

De studerende er indtil videre rekrutteret fra forsvaret. Men uddannelsen er

godkendt som teknisk skole og er fuldt kompetencegivende også i det civile.

Der er stort behov for it-supporternes færdigheder til nationale, men især internationale opgaver i forsvaret. De nyuddannede får altså gode muligheder for at bruge deres kunnen.

Otte n it-sup yudklæk ke porte re fra de våbn F ets F øring lyveOper s- og ati har g onsstøtte skole enne udda mført der nnels es e me flotte d resul tater

De otte nye IT-supportere er: Oversergent Michael Frederiksen, flyverspecialist Betina Harritz, seniorsergent Gert Gravgaard Nielsen, oversergent Morten Falbe Hansen, sergent Jesper Knudsen, oversergent Lars Bo Schrøder, overkonstabel-1 Claus Lennart Nielsen og overkonstabel-1 Karsten Juhl.

Navnenyt Hendes Majestæt Dronningen har tildelt efternævnte Hjemmeværnets Fortjenstmedalje:

Generalmajor Poul Kiærskou, chef for Hærens Operative Kommando Major Kristian Pihl Lorentzen, MF, LESEK HOK. Oberst Peter Harry Lund, er midlertidigt tillagt graden som brigadegeneral fra 1. maj og så længe, han varetager stillingen som stabschef ved Hærens Operative Kommando.

Brigadegeneral Peter Harry Lund

Hæren nr. 2 | 2008

39

Militære landsholds-golfere

Kristine i fornem stil på hul 3.

Militære landsholds-golfere går efter deltagelse ved VM

Af Ronny Starcke, seniorsergent Det danske militære landshold i golf er ikke særligt gammelt. Men derfor kan man jo godt gå efter de store turneringer. Helt aktuelt forbereder det danske hold sig på at komme med ved de næste verdensmesterskaber.

Idéen til holdet opstod faktisk for bare to år siden, da undertegnede deltog ved et CISM-boksestævne i Tyskland. Ånden og stemningen omkring dette koncept, hvis motto er ”friendship through sport”, var fantastisk, og det blev startskuddet til det danske militære landshold i golf.

Holdets spæde start bestod af spillere med handicap 8,0 og nedad for herrerne.

40

Hæren nr. 2 | 2008

Damerne var ikke inde i billedet på daværende tidspunkt. Hurtigt blev handicapkravet til herrerne skærpet, således vi i dag er nede på max. 4,6 for at være med i brutto-truppen. Damerne kom med i år, og de deltager på lige fod med herrerne, dog med handicap på max. 16,0.

Siden starten er det strømmet til med golfspillere, der ud over at have et pænt lavt handicap også lever en del af deres liv i uniform. Der har været holdt samlinger, og som et særligt punkt her er der nu indført ”det hemmelige indlæg”.

Truppen har været samlet til træning og mental opbygning i maj på Sjælland, og her handlede det ”hemmelige indlæg” om profilanalyse og adfærd. Lidt mere om det senere.

Fakta om militærgolf Formålet med et militært landshold i golf er at øge interessen for sporten i forsvaret samt give de bedste herfra muligheden for at repræsentere og skabe respekt omkring Danmark indenfor militær idræt. Endvidere skal det motivere bredden til at yde en ekstra indsats for at øge eget niveau til gavn for dem selv og på længere sigt Dansk militær idræt.

Hvordan kommer vi nu videre herfra. Udslag fra tee diskuteres.

er at blive ft e r e b ræ st e k ik Husk: Hvis du d at være god. e m p o u d r re ø h bedre, Tager det meget seriøst Fra starten har der ligget et højt ambitionsniveau for holdet. Der skal ydes en indsats såvel på banen som uden for, men der skal også være plads til at hygge og til at håne hinanden lidt. Det hører ligesom med til sporten.

Ved den sidste samling fik vi tilgang af et par nye golfere, nemlig Achim fra Bornholms Marinedistrikt og Kristine fra Forsvarets Mediecenter. De faldt hurtigt ind i den frie tone, der er et ”must” på holdet.

Og hvordan forløber sådan en samling for militære golfspillere så?

Vi kan jo tage den sidste som eksempel og anskueliggøre det ud fra den.

Fredag omkring middagstid mødtes vi i det nordlige Sjælland, hvor vi fik hilst pænt på hinanden og hånet lidt. Efter registrering, holdinddeling og iklædning af vores spilletrøjer fra en af vores sponsorer, Terma, ville skæbnen, at jeg skulle ud i første bold med Achim og Kristine (de skulle lige kigges an).

Vi fik spillet en rimelig gang golf og snakket om mangt og meget. Kristine, som er en frisk ung dame på 23, virkede en smule trykket over selskabet, men hun svarede godt for sig. Også med golfspillet. Achim, som er en ”gammel” rutineret rotte, faldt også fint ind i rytmen. Efter runden sad vi og nød lidt koldt at drikke, mens vi ventede på de sidste. De fleste havde spillet rimeligt, specielt Jacob.

Han skød en 75’er og blev reguleret ned til handicap 4,5. Super flot! Den eneste,

der bragte lidt diskussion til bordet den dag, var Torben, som rev sin meget meget slidte regelbog frem og begyndte at fable om lempelse uden straf for et sprinklerhoved. Vi måtte give ham ret, og han fik sin 80’er.

Lær de andre at kende Efter en hurtig afslutningsøl og aftensmad på Blovstrød kro var det tid til denne samlings hemmelige indlæg. Det var dog ikke helt hemmeligt, idet spillerne skulle have udfyldt et spørgeskema hjemmefra. Efter fem timer i den stegende sol, øl, og aftensmad stod Per Hussmann fra Business kompagniet foran en voksen opgave med at holde liv i spillerne. Per gennemgik på en humoristisk, medlevende og utrolig professionel måde lidt om forskellige personprofiler og adfærd.

Det er vigtigt for alle på holdet at kende hinandens profiler, så de ved, hvorfor og hvordan de andre reagerer på og i forskellige situationer. Det vil gøre trup-

Lidt pjank og hån skal der være plads til.

pen stærkere mentalt og derved bedre spillende på runderne. Så tre en halv time senere havde Per kørt os rundt i manegen med diverse profiler og adfærdsmønstre.

Tusind tak, Per! Det var meget spændende og givtigt for os. Jeg håber, vi kan følge op på det senere på året.

Lørdag brændte solen ubarmhjertigt, mens Gillelejes grønne plæner grinede lumsk af os. Ikke mange af spillerne kunne med god samvittighed sige, at de spillede godt. Jeg tror kun Thomas var i stand til at smile efter runden. Resten havde stort set ”kun” nydt banen, vejret og hinandens selskab og ikke så meget spillet. Måske fredagen havde tæret for hårdt.

Jeg vil lige benytte lejligheden til at takke Gilleleje Golfklub for en lækker bane og meget god service hele vejen igennem.

En bane, som jeg personligt meget gerne spiller igen, næste gang jeg er på Sjælland.

Det meste af holdet samlet til en af træningsseancerne.

Hæren nr. 2 | 2008

41

Nye bøger

Sonderkommando – i gaskammerets helvede I 1944, i en alder af 21, blev den græskitalienske jøde Shlomo Venezia sammen med sin familie deporteret til koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau. Her blev han udvalgt til SS’ernes specialstyrke, Sonderkommando.

Fangernes opgave bestod i at tømme gaskamre og brænde lig. For at hemmeligholde de grusomme metoder og handlinger blev medlemmerne af Sonderkommandoen løbende henrettet, men ved hjælp af stor snedighed og opfindsomhed lykkedes det Shlomo Venezia at overleve lejren og krigen.

Nøgternt og direkte beretter Shlomo Venezia om at genkende en slægtning, som er på vej ind i gaskammeret, om sulten, ydmygelserne og det paradoksale og tragiske i at overleve, fordi man er blevet udvalgt til at bevidne udryddelsen af sine egne.

Shlomo Venezia 240 sider Vejl. pris 269 kr., illustreret ISBN 978-87-02-06185-7 Gyldendal

Slagtebænk Dybbøl 18. april 1864 Slagtebænk Dybbøl er en medrivende, dokumentarisk beretning om Danmarks krig mod to stormagter, Prøjsen og Østrig, i 1864. Men først og fremmest er det en fortælling om de soldater, officerer, feltlæger og krigskorrespondenter, der oplevede krigen og det blodige slag den 18. april 1864.

Forfatteren Tom Buk-Swienty har i arbejdet med bogen fået adgang til dokumentarisk materiale i en lang række

arkiver i både Danmark og udlandet. Det har gjort ham i stand til at komme tættere på begivenhederne på Dybbøl, end det nogensinde er blevet gjort før.

Tom Buk-Swienty 400 sider Vejl. pris 299 kr., illustreret ISBN 978-87-02-05000-4 Gyldendal

Den danske hærs rekylgeværer I 1903 indførte den danske hær ”rekylgeværet” – verdens første lette maskingevær.

Det skulle vise sig at blive et grundelement i det danske forsvar i mere end et halvt århundrede.

Bogen fortæller historien om rekylgeværet – fra de første spæde forsøg startede i 1883 til den sidste udgave af våbnet, der blev udfaset i begyndelsen af 1960’erne.

Foruden rekylgeværets tekniske udvikling

42

Hæren nr. 2 | 2008

gennem trekvart århundrede beskrives det nye våbens indflydelse på hærens organisation.

Bjørn A. Nielsen 400 sider Illustreret, indbundet ISBN 978-87-89022-56-7 Statens Forsvarshistoriske Museum

Hvorfor gjorde I det?

Bogen skildrer en kreds af unge idealister, der under Anden Verdenskrig valgte modstandskampen og gennemlevede dens konsekvenser.

Det illegale arbejde udviklede sig i første omgang til Frit Danmarks Studentergruppe, men senere afgav gruppen også medlemmer til sabotagegruppen Holger Danske, og så var der ingen vej tilbage.

Næsten time for time gennemgår forfatteren de forskellige aktioner, nogle succesrige, andre skæbnesvangert mislykkede.

Jørgen Kieler Genudgivelse – udkom første gang i 2001 800 sider (bind 1+2) Vejl. pris 149 kr., illustreret, indbundet ISBN 978-87-02-01108-1 Gyldendal

Schalburg – en patriotisk landsforræder Bogen er historien om ”Danmarks største landsforræder”. Hans barndom i det kejserlige Rusland, tiden i Danmark som familiefar og livgardeofficer i 1930’erne og hans ideologiske og frygtløse kamp under Waffen-SS i de sidste år før hans død.

Schalburgs egne hidtil ukendte optegnelser, dagbøger og breve bidrager sammen med et rigt illustrationsmateriale til at skildre mennesket bag myten Schalburg.

Udover at få adgang til familiens private arkiver – alt lige fra Schalburgs dagbøger,

fotos, breve fra Himmler og andre topnazister til en række sjældne filmklip af Schalburg – fik historikeren også gennem halvandet års samtaler opbygget et stærkt tillidsforhold til Schalburgs eneste søn.

Mikkel Kirkebæk 520 sider Vejl. pris 399 kr., illustreret, indbundet ISBN 978-87-02-06493-3 Gyldendal

Hvilken befrielse Forfatterens opvækst i en familie, hvis mandlige medlemmer fra 1938 til 1942 havde ledende poster i det danske nazistparti og blev hårdt straffet ved retsopgøret efter befrielsen, er omdrejningspunktet i denne personlige beretning.

Farens og farbrødrenes politiske idealer og beClaus Bryld 240 sider Vejl. pris 250 kr.

ISBN 978-87-02-06610-4 Gyldendal

gejstring udviklede sig efter den 9. april 1940 til et forsøg på at vælte den demokratisk valgte danske regering. De havde håbet på tysk støtte, men i stedet lagde de sig ud både med mere tyskvenlige nazister og det tyske SS, der ville germanisere Danmark, og ’Brødrene Bryld’ blev allerede under besættelsen en negativ myte, der fortsatte ind i efterkrigstiden.

Bogen udkom første gang i 1995. Den nye, reviderede udgave er skrevet efter, at Claus Bryld har haft adgang til adskilligt nyt materiale.

Hæren nr. 2 | 2008

43

Næste af nummer Hæren er udkomm pt. ultimo se

Hæren

Fors lag o g idé til H er æren rette til re s dakt tlf. 9 ione 7 10 n på 15 5 0, lo eller k. 70 på e 29 -mai hokl pres se@ mil.d k

Besøg også HOK’s hjemmeside på:

forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk

ID-nr. 42627

Afsender: Hærens Operative Kommando Postboks 59 7470 Karup J

Distribueres via PortoService ApS Fabriksvej 6 9490 Pandrup