HRN_02_2010

Hæren Nr. 2 | 2010 | 20. Årgang

Side 3

Stud Kriger 2010 Er officersuddannelsen noget for mig?

Det spørgsmål forsøgte 160 unge at finde svar på, da de deltog i arrangement Stud Kriger

Side 16

Forsvar og politi i tæt samarbejde I forbindelse med COP15 havde HOKs dispositionsenheder et godt og konstruktivt samarbejde med politiet

Side 8

Indhold Unge snuste til livet som officer....... side

3

Kandakken virker lovende.................. side

6

Det præcise skud................................. side

8

Kontrol af den nye kandak’s færdigheder

Danske finskytter på internationale missioner

Handlefrihed på fire hjul..................... side 10 Nu er der hestekræfter og firehjulstræk til to sårede soldater, der passer forsyningsjob

Side 10

Totalforsvaret skal geares til ændret trusselsniveau................... side 12 Soldatens værste fjende demonstreret for pressen.................. side 14 Forsvar og politi i tæt samarbejde.... side 16

I forbindelse med COP15 havde HOKs dispositionsenheder et godt samarbejde med politiet

Nye bøger............................................. side 19 Ny uddannelse i forsvaret.................. side 20

– forvaltere rykker fra lokal til global forståelse

Side 6

Faldne linjeofficerer har fået mindetavler........................... side 22 Skyd - Skyd ikke.................................. side 24 Kunsten at vende hjem....................... side 26 Kort nyt................................................ side 28

Side 26 Besøg HOK’s hjemmeside på:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller idéer til Hæren kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7035 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Steen Møller Petersen Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7038 Marie Højlund Tlf. 97 10 15 50 tast 7039 Presseofficer Hans Vedholm Tlf. 97 10 15 50 tast 7034

2

Hæren nr. 2 | 2010

Abonnement: Tlf. 97 10 15 50 tast 7035

Foto Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | Udgivelser Udkommer fem gange årligt - oplag 8.000 stk. Årsabonnement kr. 125,Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Layout | produktion GB Grafisk Tryk CS Grafisk ISSN 1902-5726

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk

Stud

KRIGER

Unge snuste til livet som officer Er offic ersudd annels en noget f o r m i Det sp g? ørgsmå l f orsøgte 160 un ge at fi n de sva på, da r de tre dage i februa r delto g i arra mentet ngeStud K riger 2010

Tekst og foto: Thorbjørn Forsberg, journalist - Godt, så er der antrædning på tre geledder uden for. Nu har vi tid, og så kan vi lige så godt øve lidt exercits.

Ordene klinger højt ud i gangen på Sjælsmark Kaserne, hvor en flok unge mænd og kvinder tålmodigt står og venter. Klokken har passeret mødetiden 1600, men det er endnu ikke alle tilmeldte, der er mødt op. Befalingsmændene mener dog ikke, at man af den grund skal spilde tiden, så deltagerne må frem med handsker og huer og ud i det frostkolde februarvejr for at øve ret og rør.

Efterhånden når det samlede deltagerantal op på 160, og det bliver til tre store delinger i det til lejligheden formerede Stud Kriger-kompagni.

- Vi har delt dem op på den måde for at give dem en fornemmelse af strukturen i et kompagni, forklarer løjtnant Andreas Illemann, som selv bliver færdig fra Hærens Officersskole (HO) til sommer. Inden da venter dog meget arbejde blandt andet som delingsfører for et døgn i Stud Kriger-kompagniet.

- Deltagerne får mulighed for at opleve rammerne for officersuddannelsen og for en delingsførers virke. Det vigtigste er egentlig, at de kan få svar på en masse

spørgsmål, så vi tager det stille og roligt, når vi snakker med dem, understreger han.

Foredrag og grej Alle deltagerne til Stud Kriger er enten i gang med eller har allerede gennemført en gymnasial uddannelse, som er et krav for at kunne blive optaget på officersuddannelsen. Efter aftensmaden bliver de kørt til Høvelte Kaserne, hvor de får lov til at se og røre ved militært isenkram både våben, materiel, køretøjer og udrustning. I auditoriet fortæller premierløjtnant Nicolai Lindberg om sit arbejde

Hæren nr. 2 | 2010

>>

3

Stud

KRIGER

>>

som fører for en deling kampsoldater i Helmand på hold 7.

- Hans foredrag var smukt og ærligt.

Han pakkede ikke noget ind, fortæller Amanda Borgaard Aktor, som er 18 år og går i 2.g på Bagsværd Sportscollege. Hun regner med at søge ind som sergent og måske senere officer, men inden hun beslutter sig, vil hun aftjene sin værnepligt.

Til august 2011 begynder hun ved Jydske Dragonregiment i Holstebro.

- Jeg gør det på grund af sammenholdet, spændingen og muligheden for at afprøve mine grænser. Som soldat får man venner for livet, og man skal være på både fysisk og psykisk. Og så er der jo en masse bonuslir som pansrede mandskabsvogne og våben, smiler hun.

Fra krig til de bonede gulve Næste morgen bliver alle vækket 0545 med besked om at stå klar udenfor et kvarter senere iført idrætstøj. Det er en iskold morgen, og mange står og ryster af kulde, inden de får lov til at gå i gang.

Det bliver dog ikke til mere end en halv

times idræt – løbeturen er aflyst, da risikoen for brækkede lemmer er for stor på de glatte veje.

Efter bad og morgenmad er der kørsel i pansrede mandskabsvogne, og ude i øvelsesterrænet giver en flok soldater en opvisning i, hvordan en kamp kan foregå.

Blandt tilskuerne står 16-årige Alexander Thomsen. Han går i 1.g på Roskilde Katedralskole, men selv om han stadig har et par år tilbage af gymnasiet, er han sikker på, at han vil søge ind til forsvaret.

- Jeg har altid syntes, at soldaterlivet er fascinerende. Det med, at man skal være fører for andre, og at der er styr på tingene på baggrund af grundig planlægning og seriøsitet – det tiltaler mig. Nu er det bare at vente, til jeg er færdig med gymnasiet, så jeg kan komme i trøjen, forklarer han.

Efter opvisningen er der afgang til HO på det smukke Frederiksberg Slot. Her ser Stud Krigerne et andet aspekt af uddannelsen til officer i hæren nemlig et studiemiljø, som på mange måder minder om enhver anden moderne, videregå-

at give de unge å p d u r å g r e g Stud Kri n bruge i deres a k e d m so t, e g mennesker no til, hvilken m e fr e d n fi t a d proces hen mo rne vil ind på. e g e d e ld y h ig karrieremæss

ende uddannelse. Rammerne er dog helt unikke, og under rundvisningen fortæller kadetterne om gallafester, lancier på de bonede slotsgulve og om gamle traditioner, der stadig holdes i hævd.

Er det her noget for mig?

Major Morten Kjelmann er hverveofficer ved Hærens Officersskole og hovedarrangør af Stud Kriger 2010. Efter arrangementet var han godt tilfreds med resultatet.

- Stud Kriger går ud på at give de unge mennesker noget, som de kan bruge i deres proces hen mod at finde frem til, hvilken karrieremæssig hylde de gerne vil ind på. Det er det vigtigste, og så kan vi jo være heldige, at nogle af dem – blandt andet på baggrund af Stud Kriger – vælger at blive officer i hæren eller få en anden uddannelse i forsvaret. Jeg synes, vi har nået målet med at vise og legemliggøre en delingsførers rolle over for deltagerne, siger Morten og uddyber: - Det betyder for mig, at vi har givet nogle indtryk, nogle oplevelser og noget inspiration, så de unge mennesker kan tage herfra med tanken: Er det her noget for mig?

Læs mere om officersuddannelsen på ho.dk og forsvaretsuddannelser.dk, og se flere billeder fra Stud Kriger i Facebookgruppen Stud Kriger 2010.

Det var nødvendigt med bevægelse for at holde varmen inden næste punkt på programmet.

4

Hæren nr. 2 | 2010

Stud

KRIGER

Sagt efter Stud Kriger: Amanda

Alexander

Camilla

- Jeg har fået mange ekstra detaljer på plads om uddannelsen, prøvet en masse og fået svar på en masse spørgsmål. Det har været super fedt.

- Jeg skal helt sikkert aftjene værnepligt og vil også på sergentskole. Jeg tror også, at jeg gerne vil være officer. Jeg kan under alle omstændigheder bruge Stud Kriger til at reflektere over mine muligheder.

- Foredragene har været meget uddybende og konkrete, og det var rigtig godt. Et af dem handlede meget om at være ved fronten og om kamp og skydning, men vi har også hørt om andre og mere rolige måder at være officer på.

Amanda Borgaard Aktor, 18 år, 2.g på Bagsværd Sportscollege.

Alexander Thomsen, 16 år, 1.g på Roskilde Katedralskole.

Camilla Oldenburg, 18 år, 3.g på Rødovre Gymnasium.

Følg med på Forsvarets egen TV-kanal Nyheder | Reportager | Interviews Meninger + meget andet

www.forsvarskanalen.dk Ses bedst i Microsoft Explorer

Hæren nr. 2 | 2010

5

Mod, V ilje, Evne og Styrke

Kaptajn Rune R ømer var bla n d t d e dans soldate ke r, som h ar være til at ko t med ntroller kandak e den n ’s færd ye ighede meget r .

Han er positiv o v e r m med de ødet afghan ske soldate r.

Kandakken virker lovende Af Rani Bech og Mads Rolf Ahrenskjær, presseofficerer En gruppe danske soldater var til stede under den afghanske kandaks eksamen i den første del af deres træning. En af dem var kaptajn Rune Rømer. Og han var ganske tilfreds med, hvad han så.

- Kandakchefen var meget aktiv. Han var meget om sig og rettede ind på soldaterne og viste sig at være meget taktisk velfunderet. Kandakken blev vurderet som den bedst beståede nogensinde. Det blev tillagt ham som værdi. Det er meget positivt, siger han.

Den første træning har været delt op i henholdsvis otte og syv uger, hvor de afghanske styrker er blevet trænet af amerikanerne i de sidste syv. Kandakken skal snart have yderligere træning, hvor danske soldater også skal være med til at

6

Hæren nr. 2 | 2010

løfte kompetencerne hos de afghanske soldater.

- Rekrutter ligner hinanden. De ligner alle mulige andre nye soldater. Hvis de tidligere har været på en lignende handlebane, ved de godt, om de kan forvente et angreb eller ej og kan måske godt komme til at slappe lidt af. Det har jeg også gjort engang, siger Rune Rømer Danske forbilleder En del af de afghanske soldater taler faktisk et udmærket engelsk, men ellers foregår træningen ved hjælp af tolke. Det er ikke noget problem indlæringsmæssigt. Ikke mindst fordi de afghanske soldater ser meget op til både de amerikanske, britiske og danske soldater og i øvrigt er meget villige til lære så meget som muligt af dem.

Rune Rømer er meget stolt over at være med til at skabe den udvikling i Afghanistan, som han med rette kalder epokegørende.

- Det bliver rigtigt godt. Den afghanske lokalbefolkning har et behov for at se deres egne landsmænd beskytte dem. ANA (Afghan National Army) har et rigtig godt ry i lokalbefolkningen. Folk vil fortælle dem langt mere, end de vil fortælle os. Det er godt for alle, siger han.

Kom før tiden Al god planlægning holder kun frem til udgangslinien, siger et gammelt militært ordsprog. Og det gælder også i dette tilfælde. De første afghanske soldater dukkede nemlig op mere end to uger før, det var planlagt. Den første enhed, der er kommet til Main Operation Base Price (MOB Price), er det såkaldte Heavy Weapons Company, der i modsætning til de andre enheder i Kandakken er udstyret med tunge våben som maskingeværer og panserværnsvåben.

Ud over Heavy Weapons kompagniet tilgår der tre almindelige afghanske infanterikompagnier, et stabskompagni

Det bliver rig tigt godt. De n afghanske har et behov lokalbefolkn for at se dere ing s egne lands beskytte dem mænd . ANA (Afg han Nationa rigtig godt r l Army) har y i lokalbefo et lkningen.

Danske og afghanske soldater skal snart til at arbejde betydeligt mere sammen i en partnering-ordning.

og en stab, der skal arbejde sammen med Den Danske Kampgruppe.

Byggeri ved staben Lige ved siden af hovedkvarteret for den danske kampgruppe arbejder danske og britiske soldater med at opstille de beboelses-containere, der indrettet som kontorer skal huse den afghanske stab.

De to stabe kommer til at ligge lige ved siden af hinanden.

Her er kandakken, som snart skal samarbejde med danske soldater.

Naboskabet er valgt, fordi det smidiggør samarbejdet og letter dagligdagen, når kollegerne sidder inden for gåafstand af hinanden. Den overordnede tanke bag ”partnering-strategien” er, at de afghanske og internationale styrker skal arbejde ligeværdigt sammen.

De afghanske soldater kommer derfor ikke under kommando af de danske. I praksis skal samarbejdet køre på den måde, at der bliver indrettet et fælles

briefingrum ved de to stabe. Stabsmøderne, hvor man planlægger fremtidige operationer, bliver også et samarbejde, hvor stabsofficerne fra de forskellige nationer fremlægger deres planer. Disse planer skal den danske kampgruppechef og den afghanske Kandak-chef gennemgå og blive enige om, så den bedste plan sættes sammen.

Hæren nr. 2 | 2010

7

Det præcise

SKUD

Det præcise skud 2. Lette Opklaringseskadrons finskytter på ISAF 8 er blandt de første danske finskytter, der har opereret som en selvstændig enhed på en international mission.

etaljen, d e tt o p s t a l ti dviklet evne Vi har en velu er mineret, e d å r m o t e m ,o der kan afsløre tlig eller afsløre d n e fj r e d n a tm om en bestem gør skade. n a h r fø , e tt y k fjendens snigs

Marie Højlund, journalist HOK Sektionsfører og finskytte Shabas og hans makker på ISAF hold otte har observeret i timer, og der er ingen tvivl; de ligger og ser på en ægte oprører. Oprøreren er i færd med at arrangere endnu en IED (improviseret sprængladning), der skal ramme ISAF´s soldater, når de skal sikre den pågældende landsby. Efter flere dages observation ved Shabas, at oprøreren er en af dem, der er i stand til både at producere og placere de djævelske IED’er, så de gør størst mulig skade. Manden i skudlinjen er med andre ord et typisk billede på en af soldaternes værste fjender i Afghanistan – en oprører, der ved noget om IED’er og bruger det.

Shabas uskadeliggør oprøreren, der er en fjende mindre, og guderne må vide hvor mange IED’er færre. Til gavn for ISAF’s soldaters sikkerhed, men også til gavn for de civile afghanere, der ofte træder på talebans IED’er.

Kampgruppens øjne og ører På et erfaringsseminar på Høvelte Kaserne, hvor lederne på hold otte overleverede deres erfaringer fra det seneste halve år, udtrykte bataljonschefen, underafdelingscheferne og delingsførerne, at finskytterne havde været en styrke i kampen mod oprørerne.

Generelt fremhæves finskytternes evne til at ramme små mål på mange hundrede

8

Hæren nr. 2 | 2010

Tre mand fra sektionen gør klar til at rykke ud fra observationsposten for at sikre det område, hvor vi har skudt IED-udlæggeren.

meters afstand og derved undgå skade på civile eller deres ejendomme.

En af de andre funktioner, som de ofte selvstændigt opererende finskytter fik på hold otte, var at være kampgruppens øjne og ører, før oprørerne vidste, at ISAF var på vej. Finskytterne blev ofte sendt i forvejen for at observere, og de kunne derfor levere helt opdaterede oplysninger om et specifikt område og specifikke personer.

- Når vi havde observeret nogle dage, kunne vi give de andre kampdelinger et opdateret billede af et område, så de vidste præcist, hvad de gik ind til under fremrykning. For eksempel hvor der var civile, og hvor der var insurgents (red. oprørere). Vi har trænet særlige teknikker, så vi er i stand til at huske detaljer om de lokales adfærdsmønstre, ansigter og køretøjer. Derudover har vi en veludviklet evne til at spotte detaljen, der kan

Det præcise

SKUD

afsløre, om et område er mineret, om en bestemt mand er fjendtlig eller afsløre fjendens snigskytte, før han gør skade, siger Shabas.

De sidste tre måneder på ISAF 8 blev finskytterne indsat på selvstændige opgaver i samarbejde med afghanske, danske og britiske soldater omkring patruljebasen Sandford. Fra patruljer og med viden fra finskytternes samarbejde med afghansk politi og lokale kunne de skaffe billeder og oplysninger om oprørernes ledere i området. Helt unik efterretning, der kunne anvendes til at opnå sikker identifikation af endnu flere oprørere.

Vi tager ham i morgen For at blive en god finskytte på en international mission, skal man kunne lidt mere end ramme et mål på lang afstand.

Rent mentalt kræver det at være finskytte en nærmest umenneskelig selvdisciplin, der kombineret med solid tålmodighed skal klæde skytten på til at vente roligt på at affyre skud – eller lade leve.

Der har været tilfælde, hvor Shabas ikke måtte tage målet ud i forhold til Rules of Engagement (internationale regler for militæret magtanvendelse) men skulle vente på tilladelse.

- Hvis vi genkender et mål ud fra billeder og efterretninger, men oprøreren lige nu sidder og drikker te, skal vi anmode om forholdsordre, fordi han ikke udfører en fjendtlig handling, siger Shabas og fortæller om en af de gange, hvor han ikke fik lov til at tage et mål ud: - Vi havde observeret nogle insurgents og havde på grund af deres aktiviteter opnået PID (sikker vished om at det er et militært mål) på en af dem, der havde en højere rang. Det bløde aftræk var allerede taget, da vi fik et NO GO fra højere sted, fordi målet kunne føre os til flere oprørere, der havde endnu højere rang. Det er frustrerende, men sådan er vilkårene, siger Shabas, der oplevede, at nogle af hans finskytters overvågning ledte ISAF til en talebansk kompagnichef.

Et særligt sind Major Harder var tidligere chef for finskytteuddannelsen ved Hærens

Man sover med den ene hånd på riflen, for lokale og taleban scouts bevæger sig lige på den anden side af væggen.

Kampskole, før den blev lagt ud til regimenterne. Han var med til at udforme uddannelsen og uddanne hærens første finskytter. Harder fortæller, at det ikke er alle forundt at blive en god finskytte.

- Det er ikke så vigtigt, om du er god til at ramme, når du bliver valgt til jobbet som finskytte – det skal du nok få lært under uddannelsen. Det er langt vigtigere, at du har det rette sind og kan tåle det specielle arbejdspres. Det kan være barskt at se et menneske blive skudt helt tæt på i et kikkertsigte og vide, at det var dig, der trykkede på aftrækkeren. Og det er ikke en fin lille kaliber, der bliver brugt på den afstand, siger Harder.

På Shabas hold klarede alle finskytterne deres arbejde i Afghanistan godt. Men Shabas er stadig meget opmærksom på sine drenge efter hjemkomsten og forsøger at skabe et forum, hvor der kan snakkes om alt. Også det, der er grimt og gør ondt.

- Jeg ringer til dem i tide og utide for at høre, hvordan de har det. Derudover mødes vi og laver ting sammen. Der skal være plads til efterreaktioner oven på missionen, siger Shabas.

Fremtidens finskytter Hvor stor en rolle finskytterne skal spille under de fremtidige udsendelser til Afghanistan, og om de skal kunne operere lige så selvstændigt, som Shabas’ sektion gjorde, er i følge Harder op til de enkelte holds ledelse.

Shabas ser ingen hindringer for at finskytterne i fremtiden bliver en mere integreret del af at bekæmpe oprørere.

- Insurgents er og bliver en utilregnelig

fjende, og det er deres stærkeste våben.

Derfor skal de følges tæt og observeres så meget som muligt for at afdække deres nye påfund. Det kan finskytterne. Men det kræver, at finskytterne kan få lov til at operere selvstændigt og nogle gange bevæge sig derud, hvor det gør rigtig ondt på os, hvis det går galt, siger Shabas.

Hvad kræves der af en finskytte: - Være social intelligent og god til at læse menneskers kropssprog.

- Skal være udpræget tålmodig og moden. Må ikke fare forhastet frem ved truende adfærd og skal stole meget på egne evner.

- Styrke og god fysisk form – Finskytterne på hold 8 har i værste tilfælde haft 35 kilo funktionsudrustning med udover deres basisudrustning.

- Skal tage personligt ansvar for egen indlæring – dem fra hold otte trænede også i fritiden.

- Skal have været udsendt på internationale missioner i en kampunderafdeling og gennemgået et års tjeneste i en kampunderafdeling.

- Må ikke have korrigeret syn.

Hæren nr. 2 | 2010

9

Handlefrihed på

FIRE HJUL

Nu er de r hestekræ f t er og firehjulst ræk til to sårede soldater , der pas ser forsynin gsjob på Holstebr o kasern e

Af Marie Højlund, journalist, HOK

Handlefrihed på fire hjul 10

Hæren nr. 2 | 2010

Smilet siger alt. Det sidder på 30-årige overkonstabel af 1. grad John Mattias E. Nielsen, også kendt som Goggels ansigt, da han endelig giver sin egen armyfarvede firehjulede crosser gas og får den til at skride lidt ud i en rest sne. Halvanden års sagsbehandling er slut. Crosseren er landet.

Goggels mistede sit venstre ben, da han i 2007 kørte sin Eagle hen over en pansermine.

I dag er han fuldtids forsyningshjælper på Holstebro kaserne og er fra nu af helt fri for at spørge sine kolleger, om de lige kan give ham et lift ned til depotet, når han skal hente noget.

- Nu kan jeg løse stort set alle mine opgaver selv og føler mig ikke til besvær.

Det betyder meget for en soldat, siger Goggels.

Det er en arbejdsskade Den anden soldat, der endelig har fået sin egen militære ATV (All Terrain Vehicle), er 24-årige overkonstabel af 1. grad Niels Kristian Brinth. Han er meget målrettet

Handlefrihed på

FIRE HJUL

med sin militære fremtid og forsøger at blive den første danske soldat, der bliver udsendt på international mission på hjul – sammen med sin ATV. - Med ATV’en får jeg flere muligheder på øvelser, så jeg kan bevise, at jeg kan meget på trods af, at jeg er lam i benene, siger Brinth, der håber på, at Hærens Kampskole godkender hans nyligt overståede uddannelse til kommandør på en pansret mandskabsvogn.

Giv ikke op Bag de to ATV’er står der nogle mennesker, der ikke så let giver op over for bureaukrati og langsommelig sagsbehandling. Der er mange, der har trukket i tråde inden for forsvaret, og det må bare konkluderes, at en så radikal ændring i et stort system som forsvaret kræver tålmod og samarbejde. Det har primus motor bag projektet, Brian Staal Villsen, erfaret.

Han er til daglig kontaktofficer for blandt andet Goggels og Brinth.

- Det halvandet år, som det har taget at få godkendt ATV’erne til militære nummerplader, er ingen tid i forsvaret.

Færdselsstyrelsen, Hærens Operative Kommando og Forsvarets Materieltjeneste har også været inde over, siger Brian Staal Villsen.

Han har et godt råd til alle, der arbejder med at hjælpe sårede soldater inden for forsvaret: - Se ud over forsvarets rammer efter muligheder for hjælp. Kommunerne har også et ansvar for de her soldater. Derudover findes der også flere ressourcer i form af legater, som bare venter på at blive søgt, siger Brian Staal Villsen.

- Det er ikke min egen personlige indstilling, der har gjort, at de to ATV’er er blevet betalt af kommunen. Det er

Loven om aktiv arbejdsmarkedspolitik (LAP-lov), og den skal dække alle, der har en ansættelseskontrakt – også sårede soldater, siger Randi Kassel.

Overkonstabel af 1. gra d John Mattias E. Nielse n og overkonstabel af 1.

Niels Kristian Brinth grad i fuld fart på deres nye ATV’er.

Der fulgte en god instru ktion med fra leverand ørens side, før de to for lov at ”vride øret” på AT synere fik V´erne.

En kommunal engel En af dem, der stod klar til at hjælpe projektet videre ude i det offentlige regi, er sagsbehandler ved Holstebro Kommune, Randi Kassel.

Hendes fineste opgave er at sørge for, at tilskadekomne og handicappede i videst muligt omfang kan blive ligestillet med deres kolleger og fastholdes på arbejdsmarkedet. Men Randi Kassel vil ikke modtage nogen særlig tak for sagsbehandlingen.

Overkonstabel af 1. grad John Mattias E. Nielsen alias Goggels. Fotos: Kaj-Ivan Bæk.

Hæren nr. 2 | 2010

11

Totalforsvaret

GEARET

Totalforsvaret skal geares til ændret trussels Studieperioden omfattede mange indlæg, men der blev også plads til gruppearbejde med forskellige emner. Her er det repræsentanter for Totalforsvarsregion København, der diskuterer med en engageret chef helt inde over bordet. Fotos: Kaj-Ivan Bæk.

Danske begivenheder på såvel den hjemlige som den udenlandske scene har bragt landet frem på terroristers liste over mulige mål – Imødegåelse kræver nytænkning, samarbejde og øget opmærksomhed fra den enkelte dansker Af Kaj-Ivan Bæk, journalist, HOK Danmark har hidtil erkendt og afværget adskillige forsøg på anslag af terrorlignende karakter mod både installationer og personer. Det er efterhånden i et sådant antal, at der i politiske kredse tales om et ”danskerheld”, der ikke kan blive ved at lykkes. Det er derfor også helt i tråd med udviklingen, når efterretningstjenesterne og politiet som med én stemme siger ”når” og ikke ”hvis” et angreb, der lykkes, skulle komme.

Det var derfor også et emne af meget stor vigtighed, som Efterretnings- og

12

Hæren nr. 2 | 2010

Nationale Operationer (ENO) i Hærens Operative Kommando havde sat som tema for årets studieperiode, hvor der var deltagelse af samtlige totalforsvarsregioner, forsvarsministeriet, forsvarskommandoen, hjemmeværnet, beredskabet og politiet.

- Vi skal have placeret danskernes sikkerhed i hverdagen mere centralt hos den enkelte dansker, og vi begynder for nu at komme i gang så at sige med os selv, siger chefen for ENO, oberstløjtnant Kim Astrup.

- Alle forsvarets ansatte bliver jævnligt opdateret via briefinger, og specifikt det mandskab, der arbejder med sikkerhed

og bevogtning, er helt oppe på beatet.

Hjemmeværnet orienterer via distrikterne, og synligheden for den enkelte dansker skal så vokse via de mange ansattes ”snak” med venner og naboer samt oplysende indlæg på værnenes hjemmesider og i medierne i øvrigt.

- Forsvarets fokus går målrettet på at skærpe bevidstheden om de militære installationer. Så vi håber på, at vi stille og roligt opnår, at alle er sig mere bevidst om, hvad der foregår i deres omgivelser og hverdag, og måske ikke mindst, hvad der ved det enkelte etablissement skiller sig ud fra det normale billede, siger Kim Astrup.

Totalforsvaret

GEARET

niveau Truslen En sådan mere bevidst holdning i befolkningen vil givet medføre, at flere informationer tilflyder de forskellige grene inden for totalforsvaret. Her opererer man med truslen som kommende fra terrorisme, tekniske hændelser og naturskabte hændelser, alt sammen præsenteret på globaliseringens forscene. Det gælder derfor om at have værktøjer, der kan håndtere, vurdere og vidensdele disse oplysninger, og til det formål har politiet gennem to år afprøvet og raffineret et landsdækkende dokumentations- og journalsystem til håndtering af informationsstrømmen og til at skabe overblik i forbindelse med større hændelser samt til håndtering af beredskabsplaner.

Gevinsterne i forbindelse med brugen af systemet er, at samarbejdsparterne i aktuelle situationer meget hurtigt kan opnå en fælles helhedsforståelse, få et fælles fundament, have fælles definitioner og begrebsforståelse for derved at kunne udnytte fælles viden, så det bedste beslutningsgrundlag kan skaffes til veje.

Systemet blev brugt i forbindelse med COP15, og her viste det sit værd.

Bidragyderne til det fælles overblik kommer fra mange grene af samfundet, og ud over den almindelige dansker, der måske ikke er den største bidragyder, kommer de mere formelle meldinger fra for eksempel de to efterretningstjenester, åbne kilder som for eksempel medierne, Beredskabsstyrelsen, virksomheder og firmaer, styrelser og alle grene af forsvaret og hjemmeværnet.

den Nationale Operative Stab kaldet NOST, der står for indsats og koordinering. I øjeblikket har store opgaver som klimatopmødet COP15 vist, at det er en disciplin, som NOST´en klarer godt.

- Men det må ikke blive en sovepude.

Hvis vi fortsat skal have et velfungerende og tidsaktuelt beredskab, skal vi tænke udvikling af samarbejdet mellem de enkelte komponenter ind, siger kontorchef i Forsvarsministeriet, Susan L. Nissen.

- Nøgleordene i den forbindelse hedder helhedstænkning, samarbejde, koordination og fleksibilitet, hvilket tilsammen vil give en øget robusthed. Det vil kræve en ny forståelse af det traditionelle totalforsvarsbegreb, og selv om kernen fortsat er samarbejde, koordination og fælles plan-

lægning, skal vi se i øjnene, at omdrejningspunktet for samarbejdet er eller er ved at blive forskudt fra den militære del til den civile del, siger Susan L. Nissen.

I følge kontorchefen er der allerede sket en del som følge af forsvarsforliget 20042009, som nedlagde mobiliseringsforsvaret. Hjemmeværnet fokuserer sin indsats mod totalforsvaret, værnepligten målrettes mod totalforsvaret, og der etableres en totalforsvarsstyrke på 12.000 mand, der har gennemført en fire måneders totalforsvarsuddannelse.

Udmøntningen af det nuværende forsvarsforlig vil så vise hvilke tiltag, der yderligere skal sættes i gang for at vedligeholde fremdriften i processen.

Kolonnechef i Beredskabsstyrelsen Midtjylland, Ole Mæhlisen, fortalte om de indsatsområder, beredskabet træner i. I dagens Danmark vil snart sagt alle hændelser mod samfundet involvere beredskabet.

Øget robusthed Når hele det danske beredskab sættes i værk i forbindelse med for eksempel større ulykker, naturkatastrofer eller terrorhandlinger mod landet, er det Også de juridiske aspekter blev gennemgået for seminarets deltagere. Her er det med ryggen til militærjuridisk rådgiver Rolf Verge fra Hærens Hæren nr. 2 | 2010 Operative Kommando, der briefer.

13

Soldatens værste fjende

e t s r æ v s Soldaten onstreret m e d e d n fje n e s s e r p r fo

r, er iserede bombe d mod improv in es tøjer. tt re sæ kø n e ka nd r, der terfølge Et af de midle et spor for de ef er ns re m so v, lo den store minep

et i taleban i forkøb for at komme e ug r kan br de n t, ka ie n r, hære ompagn Et af de midle nic War fare-k ro ct le E er r, ´e IED forbindelse med området. fik i operations ra ot di ra lytte på

og tilskade ld fa s d ø d e i r del af d ver ramt af li b r En alt for sto te a ld o em danske s D (improvis IE s e ld komster, so y k s er, e, ale mission ed mediern v internation u N – r) e en gladning e dette våb p rede spræn m æ k e b t gør for a hvad hæren

14

Hæren nr. 2 | 2010

elsesen del uddann Der blev vist ed til at kan hjælpe m materiel, som se af, en fornemmel give soldaterne es. br r n IED´e ug hvor og hvorda

Af Erik Bøttger Fotos: Jørgen Kølle og Kaj-Ivan Bæk - Hvorfor afslører Hærens Operative Kommando hemmeligheder, som kan hjælpe Taleban, spurgte en journalist, da hæren og flyvevåbnet for kort tid siden viste pressen, hvad man kan gøre for at undgå samt bekæmpe IED’er (improviserede sprængladninger).

- Vi vil gerne give et bredere billede af det, vi gør for at bekæmpe de sprængladninger, som er en markant trussel mod vores soldater, forklarede oberst Henrik Sommer, chef for operationsdivisionen ved Hærens Operative Kommando.

Han forklarede, at der i offentligheden er en tendens til at fokusere på en enkelt ting, mere panser, som det eneste middel til at beskytte soldaterne.

- Vi forsøger at fortælle om den brede palet af tiltag, vi egentlig gør for at imødegå vejsidebomber og sprængladninger, fortsætter han og præciserer: - Vi fortæller selvfølgelig kun det, som ikke kan skade vores soldater. Vi fortæller intet, som Taleban ikke allerede ved. Der er også noget af det, som vi arbejder med, som vi ikke kan fortælle. Gør vi det, vil vores indsats miste effekt.

fortæller obersten, som pointerer, at det vigtigste redskab i kampen er soldaternes grundige uddannelse.

Hemmelighedskræmmeri - Er det en reklamedag for forsvaret, spurgte en journalist.

Oberst Henrik Sommer svarede, at forsvaret gerne vil vise befolkningen, at mange dedikerede og ansvarsbevidste medarbejdere arbejder seriøst med dette emne, og at det også er vigtigt for forsvaret at vise pårørende til udsendte soldater, at der gøres et stort arbejde for at sikre deres soldater bedst muligt.

Pressen virkede positiv overfor forsvarets åbenhed om temaet.

- Alle tiders arrangement, god idé, spændende og rigtig godt at få fakta og billeder på alt det, vi hører, var nogle af

journalisternes tilbagemeldinger.

Enkelte journalister ville dog gerne vide endnu mere og ærgrede sig over, at forsvaret ikke kom med flere konkrete eksempler på, hvad soldaterne egentlig gør ude i felten.

– Bare der ikke var så meget hemmelighedskræmmeri. Men overblik, det fik vi da, sagde journalist Christian Brøndum fra Berlingske Tidende.

Forsvarets holdning er, at hensynet til vores soldaters sikkerhed og vores samarbejdspartnere gør, at man er meget tilbageholden med at fortælle nøjagtigt, hvad der gøres.

Desuden kræver en effektiv indsats mod IED’er, at forsvarets midler og metoder må holdes hemmelige for at beskytte personellet og for at sikre, at indsatsen har den ønskede effekt.

lt at køre eres for risikabe Hvis det vurd kan disse r, ge e forsynin ud for at hent strerede fly. Det demon kastes ned fra ercules-fly. ed et af dets H flyvevåbnet m

Find bagmanden Hæren og flyvevåbnet viste, hvad man kan gøre for at hindre, at sprængladninger og vejsidebomber overhovedet bliver lagt ud. Dels ved at ramme bagmændene og hele netværket bag dem, der placerer bomberne, og dels gennem effektiv efterretning og for eksempel ved at sætte ind mod forsyningsvejene.

- Dernæst er det vigtigt at finde bomberne og undgå dem, når de er udlagt,

Video Hvis du vil se en video fra forsvarets demonstration og indsats mod improviserede sprængladninger, skal du gå ind på HOK´s hjemmeside www.forsvaret.dk/hok og gå ind i den elektroniske udgave af Hæren.

Er du allerede på nettet, klik på linket her!

Den enkelte soldat har en udrustning, der i høj grad beskytter mod sprængstykker og fragmenter fra IED´er blandt andet beskyttelsesbriller, fragmentationsvest Hæren nr. 2 | 2010 og brandhæmmende beklædning for blot at nævne nogle.

15

Samarbejde om

COP15

Forsvar og politi i samarbejde om ”afpasset offensiv indsats” Det virker I forbindelse med COP15 havde Hærens Operative Kommandos dispositionsenheder et godt og konstruktivt samarbejde med politiet. I forlængelse af dette har politikommissær Henrik Mai på opfordring beskrevet samarbejdet, som han som ledende medarbejder både hos politiet og i Den Nationale Operative Stab oplevede det.

Dette indlæg afslutter HOK’s serie om COP15 som et konkret bevis på, at samarbejdet mellem totalforsvarskomponenterne ikke bare er fede ord, men et partnerskab, som kan skabe resultater, når det gælder.

Af Henrik Mai, Københavns politi FN’s Klimakonference – COP 15 – blev holdt i København over to uger i december 2009. Bella Centret dannede rammen om konferencen og var et såkaldt eksterritorialt område (midlertidigt uden for dansk retsmyndighed), hvor FN’s sikkerhedspersonale havde ansvaret for adgangskontrollen og den indvendige bevogtning. Der var deltagelse af et stort antal stats- og regeringsledere, og politiet skulle sikre, at konferencen blev gennemført med højeste grad af sikkerhed for deltagerne, så dansk politi stod hermed

over for den største samlede politimæssige opgave nogensinde. Det var dog samtidig hensigten, at de mange tusinde delegerede og øvrige tilrejsende skulle opleve den typisk danske afslappede atmosfære, så politiets rolle blev defineret som ”en afpasset offensiv indsats”.

Allerede på et meget tidligt tidspunkt i planlægningen af den politimæssige indsats stod det klart, at opgaven ville medføre et omfattende ressourcetræk af både materiel og personale, og politiet anmodede derfor om assistance fra forsvaret. Normalt vil løsningen af politimæssige opgaver udelukkende blive håndteret af politiet, men under særlige

Knud Nielsen, major

tsen blev næsten sa d in l ti rt a st p Som o til fælles t le m sa le a n o rs alt indsatspe logistikcenter e ig id rt le id m ts briefing i politie n i Brøndby Halle Fælles briefing. Foto: BRB

16

Hæren nr. 2 | 2010

Samarbejde om

COP15

omstændigheder kan politiet anmode forsvaret om at yde bistand med både materiel og personale (se faktaboks) til løsningen af en konkret opgave.

Planlægningen I den tidlige planlægningsfase var der mange ukendte faktorer, som havde indflydelse på assistancens omfang, blandt andet var den såkaldte ”højniveauperiode” ikke fastlagt, ligesom antallet af stats- og regeringsledere og øvrige delegerede var meget usikkert, og især var det en afgørende faktor, om USA’s præsident Obama ville deltage.

For at sikre det bedst mulige overblik over politiets assistancebehov sammenholdt med forsvarets muligheder for at imødekomme assistanceanmodningerne blev alle aftaler i forløbet koordineret direkte mellem Rigspolitiets klimakonferencesekretariat og specialkonsulent Henrik Nørgaard, der var ansat som Forsvarskommandoens ”klimatopmødekoordinator”. Da det var indlysende, at langt den største andel af assistancen skulle udføres af personale fra hjemmeværnsregionerne, og da der skulle tages hensyn til ferieplanlægning og civile arbejdsgivere, var der behov for tidligt at fastlægge både assistancens omfang og varighed – omvendt havde politiet behov for at kunne ”skrue op eller ned” for assistancen.

Opgaverne Der var behov for assistance til mange forskelligartede opgaver, eksempelvis forbindelsesofficerer i kommandostationer og centrale stabe, sikkerhedsransagning af køretøjer og faste objekter, sprængstofhundeførere, ammunitionsrydningspersonale samt logistikstyring (se artiklen om MOVCON i forrige udgave af Hæren).

Men især to opgavetyper kunne påregnes at være personalekrævende og forudsættes løst med assistance af hjemmeværnspersonale. Sikkerhedsforanstaltningerne omkring lufthavnen, Bella Centret, hotellerne og øvrige objekter indebar massiv overvågning og observation, som kunne udføres af hjemmeværnspersonale enten ved selvstændigt tilsyn eller i ”joint patrol” med politiet. Desuden var

Bistand fra forsvaret (herunder hjemmeværnet) til politiet, såkaldt ”Almindelig hjælp” • Ydes kun efter konkret anmodning fra politiet.

• Politiets egne ressourcer er ikke tilstrækkelige.

• Foregår under politiets ledelse efter reglerne om politiets virksomhed, men enhederne forbliver under militær kommando.

• Må ikke omfatte opgaver med risiko for magtanvendelse rettet mod civile.

• Må ikke omfatte opgaver med efterforskning af strafbare forhold.

• Assistancen udføres uden bevæbning.

• Politiet beslutter, hvornår assistancen skal ophøre Typiske opgaver: • Færdselsregulering ved større arrangementer • Overvågning og observation • Eftersøgning efter forsvundne personer • Logistik og materielforvaltning

Andre opgaver, hvor opgaveløsningen ikke regnes som bistand til politiet, selvom politiet rekvirerer og/eller koordinerer: Ammunitionsrydning (en del af forsvarets selvstændige myndighedsopgaver) Snerydning og ambulancekørsel i særlige vejrsituationer Anden ikke-politimæssig bistand til civile myndigheder (beredskabsopgaver).

Udvendig rondering. Foto: BRB

der behov for et stort antal chauffører til de limousiner og minibusser, som de op mod 180 officielle delegationer ville få tildelt fra Udenrigsministeriet til transport mellem Bella Centret, hoteller og

øvrige objekter. Chaufførerne på køretøjerne skulle enten være politifolk eller hjemmeværnspersonale, som alle skulle gennemgå en forudgående køreruddannelse.

Hæren nr. 2 | 2010

>>

17

Samarbejde om

COP15

>>

Uddannelse 350 hjemmeværnsfolk, der skulle være chauffører på kortegekøretøjerne, påbegyndte i maj 2009 chaufføruddannelsen på intensive kurser af to dages varighed på flyvestation Karup. Køreinstruktører fra Rigspolitiets færdselsafdeling forestod uddannelsen, hvor der blev benyttet de typer køretøjer, som senere skulle anvendes til kortegekørslen under konferencen.

Uddannelse af assistancepersonale til de øvrige opgaver foregik på og ved de enkelte objekter umiddelbart før konferencens start, og som opstart til indsatsen blev næsten alt indsatspersonale samlet til fælles briefing i politiets midlertidige logistikcenter i Brøndby Hallen.

IOC-kongressen Præsident Obama havde gæstet København i forbindelse med den Internationale Olympiske Komités kongres i oktober 2009 – dette besøg blev betragtet som en (i øvrigt vellykket) ”generalprøve” for den politimæssige indsats i forbindelse med klimakonferencen, men der havde ikke ved den lejlighed i samme grad været behov for assistance fra forsvaret.

Obamas deltagelse ved IOC fik mange til at antage, at han ikke også ville være til stede ved klimakonferencen, men politiets planlægning tog dog stadig højde for et gentaget præsidentbesøg.

Klimakonferencen - Og godt det samme: Ganske kort tid før konferencens start besluttede præsident Obama sig for at deltage – ikke som forventet i konferencens anden uge, ”højniveaudelen”, hvor størstedelen af de øvrige stats- og regeringsledere var til stede, men derimod kom han på et kort besøg i slutningen af den første uge. Det ændrede ikke på selve planlægningen og gennemførelsen af sikkerheden ved besøget, men fremrykkede tidspunktet for indsættelse af assistancepersonale fra både politikredsene og forsvaret. Med meget kort varsel og velvillig imødekommenhed fra forsvarets ledelse og personale lykkedes det at få iværksat den planmæssige assistance i tide.

Assistancen fra forsvaret og øvrige indenlandske myndigheder og ekspertberedskaber, samt lån af materiel – især køretøjer – fra flere europæiske politi-

myndigheder var medvirkende til, at den politimæssige indsats i det store og hele blev gennemført i overensstemmelse med den strategiske hensigt, dog med et par få ”skønhedspletter”, som gav anledning til en del medieomtale – men det er en anden historie…

Tak for assistancen Alle, som jeg har været i kontakt med i forbindelse med forarbejdet til denne artikel, har udtrykt stor tilfredshed med assistancepersonalets professionelle fremtræden, store engagement og høje humør ved løsningen af de forskellige opgaver.

Især er der ros for engagementet ved de lidt mere rutineprægede opgaver, som eksempel nævnes den hjemmeværnsmand, som med sin medbragte skridttæller kunne dokumentere, at han hver dag, også på de kolde dage med snevejr, gik mere end 20 km patrulje – på en enkelt dag tæt på 30 km!

Sprængstofhundeførere deltog i sweepning af limousiner og andre køretøjer, som de delegerede havde rådighed over.

Hegnspatrulje. Foto: BRB

18

Hæren nr. 2 | 2010

Nye

BØGER

Nye bøger Feltherrer: Montgomery, Patton og Rommel i krig ”Feltherrer” er en levende og veloplagt skildring af Anden Verdenskrig med udgangspunkt i de tre militære nøglepersoner – generalerne Montgomery, Patton og Rommel. Terry Brighton sammenligner deres grandiose egoer og vidt forskellige militærstrategier og giver samtidig indblik i de to allieredes indædte rivalisering. Pattons utvetydige beundring og respekt for ærkefjenden Rommel, blev kun overgået af hans foragt for hans britiske allierede, Montgomery – og omvendt. Det nærmede sig en personlig vendetta, som slog alvorlige

sprækker i alliancen og sandsynligvis forlængede krigen med måneder.

Rommels succes som lynkrigens mester blev hen mod krigens afslutning afløst af anklager om medskyld i komplottet mod Hitler og førte til hans påtvungne selvmord. Dette har fået eftertiden til at beskrive Rommel som ”den gode tysker”, der i virkeligheden var imod Hitler og nazismen, men Brighton dokumenterer, at Rommels motiver var Thaning og Appels forlag militære og ikke ideologiske.

432 sider Svend Rybner har oversat til dansk.

Illustreret Kr. 349,95 vejl.

Hitler – en introduktion Med ”Hitler – en introduktion” har filosoffen Søren Gosvig Olesen skrevet en provokerende og anderledes bog om Hitler og nazismen. Bogen er en refleksion over fænomenet nazisme og samtidig et forsøg på at forstå, hvordan nazismen kunne få lov at manifestere sig i et demokrati.

Forfatteren bevæger sig ud over kendsgerningerne. Det gør han ved at dykke ned i Hitlers Mein Kampf, tage læseren med bag om det historiske aspekt og i stedet trænge

ind i kernen af Hitlers fascinationskraft og overtalelseskraft.

Bogen bedømmer Hitlers retorik som middelmådig, men er samtidig klar med en forklaring på, at Hitler havde magt over sine tilhørere. Hans taler virker. Og det er dens eneste mål. Når talen er slut, skal publikum Gyldendals forlag være besejret.

224 sider Illustreret Kr. 249,- vejl.

Dambusters Allerede fra begyndelsen af Anden Verdenskrig havde briterne foretaget bomberaids over Tyskland, men med store tab og begrænset succes. Men i 1943 fik briterne et nyt hemmeligt våben i deres arsenal Med dette våben fik RAF mulighed for at ramme en speciel del af nazisternes industri, som hidtil havde været næsten urørlig. RAF håbede fra da af at kunne udrette større skader hos tyskerne end i tidligere bombetogter. Den 16. maj 1943 letter en lavtflyvende

mission mod Ruhr-dalen. Division 617 bestod af Lancasters fra flybasen Scampton, og målet var den tyske våbenindustris energiforsyning. Det blev Anden Verdenskrig mest spændende flyoperationer. Navnet var Chastise.

Michael Tamelander Det Schønbergske Forlag 320 sider Kr. 299,-

Hæren nr. 2 | 2010

19

Ny uddannelse i forsvaret

Ny uddannelse i forsvaret:

Forvaltere rykker fra lokal til global forståelse

Omlægningen til centrale, funktionelle tjenester fjernede . en stor erfaringsmasse fra de gamle regimentsstrukturer – Ny uddannelse af administrations- og . kommandobefalingsmænd skal skabe forbindelse mellem afdeling/bataljon og de funktionelle . tjenester.

20

Hæren nr. 2 | 2010

Tidligere havde forvaltere på bataljonsog afdelingsniveau deres kontaktnet og rådgivere lige ved hånden i form af regimenternes forskellige sektioner: Administration, øvelsessektionen, uddannelsessektionen og den faglige T-sektion samt sekretariatet. Med det løbende forsvarsforlig forsvandt disse funktioner og blev opsuget af de funktionelle tjenester. Dermed forsvandt også den ”lokale støttepædagog”, og der blev med ét meget langt til den nærmeste rådgiver i de respektive funktionelle tjenester.

Det har været meget føleligt for de berørte stabe, skoler og garnisonsstøtteelemen-

ter, og i gennem lang tid har det betydet en oplevet ringere service til bataljoner og afdelinger. Men der er hjælp på vej. Forsvaret har etableret en efteruddannelse for administrative medarbejdere (FAM kaldes det indtil videre), og det giver indsigt i forsvarets sammenhænge – koncepter, direktiver, bestemmelser, arbejdsgange samt brugervejledninger – der relaterer sig til forsvarets forvaltningsgrundlag og den enkelte administrators eget job.

Desuden skal FAM sætte den enkelte medarbejder ved ansvar IV i stand til at bruge forsvarets samarbejdsrelationer og processer mellem de funktionelle tjene-

ster (niveau II) og det job, den enkelte udfylder. Kurset er således ”overliggeren” i forhold til funktionsområderne personel, materiel, økonomi og så videre, herunder diverse DeMars-kurser/værktøjskurser.

- Det er mit indtryk, at vi generelt har nedprioriteret det administrative område for så vidt angår fokus på kompetenceudvikling, hvilket måske kan være en af grundene til, at vi og vore enheder ikke er så ”skarpe” på det administrative område, som vi bør være, og det koster penge, siger en af dem, der har været med til at stykke kurserne sammen, chefsergent Gert Johannesen, Human Ressourceafdelingen (HR) ved Hærens Operative Kommando.

- Det er HR-afdelingens forventning, at den nye uddannelse vil kunne give os og vore hårdtarbejdende administrative kolleger i hæren et kompetencemæssigt løft gennem en dybere indsigt i det, der danner den administrative ramme og grundlag for vores virke. Det er jo normalt ikke den gode vilje, det skorter på, men det kan være svært at kommunikere og hente råd, hvis man ikke ved, til hvem og hvor man kan henvende sig. Samtidig tror jeg, at FAM kan give de funktionelle tjenester en god mulighed for at ”sælge sig selv” og blive mere menneskeliggjort, siger Gert Johannesen.

Er allerede i gang En af dem, der allerede har været med til at sætte den nye uddannelse på skinner, er Peter E. B. Larsen fra Forsvarets Regnskabstjeneste (FRT).

- I første omgang var det HOK, som henvendte sig. Her havde man et ønske om at få oprettet en uddannelse, som ville lette sagsgangen i det daglige. Megen viden er gået tabt på de lokale tjenestesteder, og en dialog er svær, når man ikke har sin lokale sparringspartner mere, siger Peter Larsen, som har deltaget i den arbejdsgruppe, som har sammensat uddannelsen. Den overordnede tovholder på uddannelsen er FKO-ITP3.

Uddannelsen strækker sig over en uge, hvor såvel civile som militære i admini-

Gl. struktur FKO

NIV I

HOK

NIV II

A

REG

T

Ø

U

S NIV III

DDIV + BDE Skoler VUT II

ANSV 4/5 • KDOBM • KTHJ • ASS

DeMars FSV Skoler (CFF)

Lok. UDD CH + NK

FOV Skoler (CIV)

Ny struktur FKO

HLS FKO DDIV HKS FAK FA HFS FE HOK HJV FSU BDE FTK FDD

HOK

FRT

FAUK HILS

GSE REG

HO FKIT FBE

DDIV + BDE

DeMars FOV Skoler (CIV)

HSGS

NIV II

FMT

ANSV 4/5 • KDOBM • KTHJ • ASS

strative funktioner har mulighed for at deltage.

- De funktionelle tjenester har hver et modul, som de er ansvarlig for. For eksempel er der afsat en halv dag til at orientere om FRT organisation og opgaveområde, fortæller FRT-underviser Claus Ringberg, som efter den første uddannelse er godt tilfreds med konceptet.

- Tilbagemeldingerne fra det første kursusforløb har været ovenud positive.

Efter at have gennemført det første uddannelsesforløb vil der ske nogle små justeringer af FRT bidrag, så vi bliver

NIV I

FMN NIV III

FPT

Skoler VUT II

SOK FIR

HIAS

UDD:

CH + NK

• Virksomhedsindsigt • Forvaltningsgrundlag og • Forretningsgange

endnu skarpere på kursistens behov. Vi påtænker blandt andet at øge vægtningen på rejser og likviditet, da vi her sporede en vis usikkerhed, siger Claus Ringberg.

Uddannelsen forventes gennemført fem-ti gange årligt. Den flytter altså den administrative medarbejder ved bataljon, skole, GSE eller lignende fra det lokale til det globale miljø og mindsker forhåbentligt tabet af den lokale hjælper med den lige og direkte adgang til for eksempel en hjælper på et noget højere niveau.

Næste uddannelsesforløb er i uge 25 og kan bookes via arrangementsstyring.

-kib

Hæren nr. 2 | 2010

21

Minde-

TAVLER

Faldne linjeofficerer har fået mindetavler Ved en kort parade og kransenedlæggelse har Hærens Officersskole på Frederiksberg slot den 15. april indviet to mindetavler til ære for linjeofficerer i hæren, der er faldet i tjenesten efter 1948. Ceremonien var også en indvielse af skolens nyrenoverede mindehal

Af Kim Vibe Michelsen Solen spillede i de højglanspolerede sabler og skinnende missionsmedajer, da lærere, elever og civilt ansatte sammen med Slesvigske Musikkorps en torsdag i april trådte an til parade i den brolagte

til korpsånd, og r re fø r e n io it d Tra r, der får danske e g in n ld o h g o det er korpsånd eder i angreb h n e s re e d re fø officerer til at igen i morgen

22

Hæren nr. 2 | 2010

Minde-

TAVLER

slotsgård på Frederiksberg slot. De var samlet for at indvie to mindetavler til ære for officerskammerater, der er faldet i kamp siden 1948.

Den ene tavle bærer indtil videre navnene på de to faldne linjeofficerer, major Anders Storrud og kaptajn Christian Damholt, der begge er faldet i Helmand provinsen i Afghanistan. Den anden tavle viser et verdenskort, hvor man kan se, hvor officererne er faldet.

Også for de pårørende Foran paraden stod de pårørende til to faldne officerer og indbudte gæster, der blandt andre talte chefen for hæren, generalmajor Niels Bundsgaard og chefen for hjemmeværnet, generalmajor Jan Norgaard. I midten stod chefen for Hærens Officersskole, oberst Eigil Schjønning og holdt sin tale.

- Officerskorpset er derude, og vi gør en forskel. Desværre har dette også betydet, at der er faldet to linjeofficerer i kamp for freden. Vi har derfor fundet det vigtigt, at vi netop på dette sted – Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot – mindes de linjeofficerer, der siden 1948 er faldet i kamp, sagde han.

Historiens vingesus Derefter trak obersten pårørende, gæster og fanekommando med ind i slottets nyrenoverede mindehal. Her trak kammerater til de to faldne klædet væk fra tavlerne og nedlagde kranse til ære for de afdøde efterfulgt af et minuts stilhed.

I forbindelse med forberedelserne til opsætningen af tavlerne er officersskolens mindehal blevet renoveret. Mindehallen rummer også to mindetavler over de faldne linjeofficerer fra Anden Verdenskrig”.

Mindehallen er det første rum, man kommer til, når man går ind ad slottets hoveddør, og når man færdes i hallen, tager man sin hue af og taler dæmpet i respekt for de faldne. På den måde er det synligt, at vi ærer vore faldne og det, de stod for.

- Historiens vingesus her på slottet, alvoren i de opgaver vi løser, og den korte afstand fra liv til død bliver centralt i vores fælles opfattelse af officersgerningen. Det hedder traditioner og traditioner fører til korpsånd, og det er korpsånd og holdninger, der får danske officerer til at føre deres enheder i angreb igen i morgen, sagde oberst Eigil Schjønning, der er chef for Hærens Officersskole, i sin tale til paraden.

Øverst tavlen over det geografiske sted, her Afghanistan, hvor linjeofficererne faldt.

Nederst tavlen med de to faldnes navne.

Efter ceremonien var der reception for de pårørende og indbudte gæster, der udover tidligere nævnte også inkluderede chefen for 1. Brigade, brigadegeneral Michael Lollesgaard, chefen for Den Kongelige Livgarde, oberst og kammerherre Lasse Harkjær og chefen for DANILOG, oberst Peter Kølby Pedersen.

Hæren nr. 2 | 2010

23

Skyd –

SKYD IKKE

Dømmekraft vs. ildkraft:

Skyd – skyd ikke Der er langt fra aftenkaffen i Danmark til en kampzones dilemmaer om, hvornår der skal skydes.

Derfor er det essentielt, at de danske soldater kender reglerne for magtanvendelse og besidder en stærk dømmekraft, . der skal sikre, at de tager det rigtige valg, når det gælder liv eller død

24

have, at vi bomber civile huse er det jo ikke et udslag af pladderhumanisme, men fordi missionens overordnede formål er, at efterlade et velfungerende civilsamfund.

Af Marie Højlund, journalist HOK

Tvivlen Generelt har alle soldater pligt til at begrænse risikoen for at skade civile, hvilket ifølge Erik Højgaard ikke er svært for en dansk soldat at respektere.

- Der er en stor grad af menneskelighed i dansk kultur, og derfor ved danske soldater godt, at man ikke bare slår civile ihjel, siger Erik Højgaard.

Han oplevede flere situationer, hvor dilemmaet var tydeligt. En af situationerne vælger han at fortælle om, selv om han udmærket godt ved, at det er et kritisk felt.

Spørger man militærjuridisk rådgiver Rolf J. Verge om meningen med at have regler for magtanvendelse på internationale missioner – Rules of Engagement (RoE), – lyder det: - At kontrollere den magt, som det er nødvendigt for en soldat at anvende på en international mission. Samtidig sikrer reglerne, at soldaterne ikke bliver straffet for at slå ihjel.

Spørger man militærantropolog Katrine Nørgaard fra Forsvarsakademiet, er buddet: - At gøre soldaten bevidst om, at han har etiske og menneskelige forpligtigelser ud over de militære, når han drager på mission under dansk flag.

Spørger man officer Erik Højgaard, som er nyligt hjemvendt delingsfører på ISAF 8 (sep.09-feb.10), er buddet: - Reglerne er ikke et sæt håndjern, men en guide der hjælper os med at nå missionens målsætninger. Når ISAF ikke vil

- Jeg observerede en afghansk mand, da han var i færd med at tilslutte batteriet på en IED (red. improviseret sprængladning). Jeg havde på daværende tidspunkt lov til at nedkæmpe manden i forhold til RoE, fordi han udførte en fjendtlig handling, men jeg valgte ikke at gøre det, da min forståelse for kulturen og min erfaring fortalte mig, at han var en af de stakkels civile, som oprørerne tit tvinger til at udføre den tjans, siger Erik og tilføjer: - Vi vinder ikke den her mission ved at skyde alle dem, vi kan. Det gavner i sidste ende ikke befolkningen, og det er for de-

Hæren nr. 2 | 2010

res skyld, at vi er der. Det må alle soldater forstå, hvis missionen i Afghanistan skal lykkes, siger Erik Højgaard.

Smadrer samarbejdet Katrine Nørgaard siger om Erik Højgaars valg.

- Eksemplet viser mere end taktisk forståelse. Missionen i Afghanistan kræver ikke kun militære færdigheder, men også kulturelle færdigheder så som samarbejde og kommunikation. Og i dette tilfælde kunne et valg om at skyde den civile afghaner måske have sat et spirende samarbejde med ældsterådet over styr. Det er vigtigt at have gode efterretninger, før man udvælger sit mål. Dermed er bevi-

ion ved at s is m r e h n e d ste ende id s i r e Vi vinder ikke n v a g t , vi kan. De skyde alle dem er for deres t e d g o , n e g in ikke befolkn der. skyld, at vi er

Skyd –

SKYD IKKE

serne på plads, og soldaten kan leve med sin beslutning, siger Katrine Nørgaard, der mener, at det er de beslutninger, som soldaten har været i tvivl, som belaster soldaten psykisk efter hjemkomsten. Ikke de beslutninger, der var entydige.

Katrine Nørgaard deltog på patruljer og var helt tæt på nogle af kamphandlingerne på ISAF hold 6. Her mødte hun en del af de dilemmaer, som soldaterne møder undervejs på missionen og bruger erfaringerne i sit arbejde med at forberede førere til de kommende ISAF-hold.

Snak, snak, snak!

Så hvad er det bedste råd til soldaterne, før de sendes af sted mod de svære dilemmaer i Afghanistan?

Katrine Nørgaard har tre spørgsmål, som hun anbefaler, at soldaterne stiller sig selv automatisk, når de står i et dilemma om at anvende magt: Er det lovligt i forhold til Rules of Engagement?

Er det hensigtsmæssigt i forhold til konsekvenserne?

Kan jeg leve med mig selv bagefter i forhold til menneskelige værdier?

Den barske erkendelse af, at det er soldatens eget ansvar at bevare en sund dømmekraft, skal soldaten have nået, før han rejser ud. Ellers kan det få konsekvenser for den enkelte soldat.

- Vi kan forebygge en stor del af de psykiske efterreaktioner, hvis vi forbereder soldaterne ordentligt på de dilemmaer, som de vil møde. Det er ofte de situationer, hvor soldaten har været i tvivl, eller reglerne har været uklare, der er svære for soldaten. Spørgsmål som ”Kunne jeg have sparet de her menneskers liv?” er meget tunge at bære rundt på, siger Katrine Nørgaard, der blandt andet har gennemført et værdiafklaringsseminar for førerne på et af de kommende ISAF-hold. På seminaret blev en serie af aktuelle dilemmaer diskuteret, og førerne skulle forholde sig til RoE, konsekvenser og menneskelige hensyn.

Ikke af ond vilje Erik Højgaard brugte en del briefinger i Afghanistan på at diskutere forskellige scenarier med sin deling. Ofte var

det soldaterne selv, som ønskede at tale situationerne grundigt igennem.

- Som fører skal jeg selvfølgelig tage diskussionerne omkring Rules of Engagement og være åben over for mine soldaters behov for at diskutere mulige scenarier igennem. De må ikke køre ud af porten og være i tvivl om, hvad de må og ikke må. I nogle tilfælde kan reglerne hæmme soldaternes mulighed for at passe på sig selv, og så er det nødvendigt at bruge den tid, der skal til, for at vi alle har den samme opfattelse af missionens overordnede formål og vores beføjelser, siger Erik Højgaard, som har et klart råd til alle, der er på vej til Afghanistan: - Kend din Rules of Engagement. Ved at gennemtænke, hvad reglerne betyder i terrænet, kan du hurtigt og effektivt tage beslutninger, som løser den enkelte opgave, holder soldaterne i live og opnår missionens overordnede formål.

Katrine Nørgaard har stor respekt for soldaternes mod til at påtage sig det store ansvar for at træffe de svære valg i Afghanistan, efter at hun har set dilemmaerne med egne øjne.

- Vi, der sidder her i Danmark, skal give vores soldater mere credit for, at de tør at stole på deres professionelle dømmekraft og har lov til at bruge den. Så må vi herhjemme tage vores del af ansvaret for, at vi har sendt vores soldater af sted på en opgave, som i yderste konsekvens koster menneskeliv, siger Katrine Nørgaard.

Officer Erik Højgaard på en operation ved Now Zad. Operationen var et samarbejde mellem danske og amerikanske soldater.

- På operationer med soldater fra andre lande er det vigtigt at afklare Rules of Engagement, fordi nationale direktiver kan gøre, at der er forskel på, hvornår og hvordan en soldat reagerer, siger Erik Højgaard.

Hæren nr. 2 | 2010

25

Kunsten at vende hjem

Kunsten at vende hjem Af Marie Højlund, journalist, HOK 20-årige Emil fra logistikbataljonen på hold otte har været hjemme i Danmark i fire uger og har endnu ikke fået det sidste fine ørkenstøv fra Afghanistan ud af systemet.

Da magasinet Hæren møder ham en grå tirsdag i marts, sidder han i sin grønne uniform i en bus på vej til Hanstholm. I bussen sidder 30 andre soldater, som har valgt at deltage i et tilbud om et reintegrationsforløb arrangeret af logistikbataljonen og forsvarets psykologer.

Stemningen i bussen er søvndyssende, og flere af soldaterne sover tungt, selv om bussen hopper, og radioen larmer.

- Man bliver rigtig god til at falde i søvn til larm og uro i Afghanistan, siger Emil og smiler med henvisning til de sovende kammerater.

ger t forsø e r a v t s r Fo ration a g e t n i e r mr soldate igenne e t d n e jemv nslande h Reaktio e d n e fra Stå ide dem u g g o styrke il et psind t m a k a fr gsliv i hverda rk Danma

26

Hæren nr. 2 | 2010

Han ser ud af vinduet og fortsætter med eftertænksom mine: - Men herhjemme lægger jeg mærke til den larmende stilhed. Her er så stille, når jeg skal sove. Ingen kammerater snakker, ingen maskiner larmer, ingen andre end mig og så kan jeg ikke falde i søvn, siger Emil.

Omvendt kulturchok Når man opholder sig i et missionsområde i en længere periode, oplever man typisk et slags omvendt kulturchok, når man kommer hjem. Oven i kulturchokket kan der være hændelser i Afghanistan, der ikke kan fortrænges. Ifølge militærpsykologer er den bedste kur at snakke det ud. Men det er ikke alle soldater, der kan eller vil fortælle deres familie og venner om, hvad de så dernede. Og så kan rejsen tilbage til hverdagen blive en ensom færd.

Man ved fra Balkan-missionerne, at det er en dårlig idé at sende hjemvendte soldater på to måneders ferie. Det er for barskt et opbrud fra den ene virkelighed til den anden. I dag ved militærpsykologerne, at det er bedre for soldaterne at få en periode med en vekslen mellem ferie og et planlagt program, hvor der indgår psykologsamtaler, sport og rolige aktiviteter.

Den Kongelige Livgarde har tilbudt sine værnepligtige fra de sidste tre danske ISAF-hold et tremåneders forløb. Men før ISAF 8 var det ikke kutyme at tilbyde fastansatte soldater reintegration.

Militærpsykolog Robert Jonasen har været tilknyttet ISAF 8’s integration.

- Det er vigtigt, at hjemvendte soldater ikke blot forsvinder ud til deres civile liv. Alle soldater skal forstå, at missionen ikke er slut, før de er kommet ned i gear og haft mulighed for at bearbejde

20-årige Emil kørte adskillige ture gennem mineland i Afghanistan som chauffør i transportkolonner.

Nu er han hjemme igen, og hverdagen vinker forude efter et otte ugers reintegrationsforløb i forsvaret.

oplevelserne fra missionen, siger Robert Jonasen og fremhæver det gode ved, at de skal reintegreres sammen med dem, de var udsendt sammen med: - Soldaterne slapper mere af, når de er sammen med dem, som de har været så intenst sammen med på missionen.

Ofte vil soldaten have oplevet ting, der ikke kan beskrives med ord og slet ikke til soldatens familie. Men hvis soldaten skal vende mentalt tilbage til en hverdag i Danmark, skal soldaterkollegerne fylde mindre med tiden, så venner og familie kan blive en del af den hjemvendtes hverdag igen, siger Robert Jonasen.

Derfor er feriedagene i løbet af projektet placeret med jævne mellemrum, så soldaterne får mulighed for at bruge tid med venner og familie.

Pulsen skal helt ned Projektofficer Casper Olesen har stået for planlægningen af reintegrationen til logistikbataljonen i Aalborg.

Den første uge i reintegrationen handler om at få styr på det praktiske. Soldaterne bliver i denne uge også bedt om at tænke tilbage på én negativ og én positiv oplevelse fra missionen og fremlægge episoderne for de andre soldater.

Opgaven med at tænke tilbage er en forberedelse til næste uges samtale med forsvarets psykologer.

Den anden uge i logistikbataljonens reintegration handler om at få stresshormoner ud af kroppen ved hjælp af motion og rolige aktiviteter.

- Idrætten er i forvejen en stor del af virksomhedskulturen i forsvaret. Derudover frigiver motion endorfiner, der virker stressdæmpende og smertedæmpende samt forebygger depression.

Ved siden af idrætten har vi besøgt flere museer. Primært for at komme ud og opleve noget andet sammen – at dele nogle nye oplevelser i en helt anden kontekst end den i missionsområdet, siger Casper Olesen.

Det der gør ondt Nogle af de soldater, der ifølge militærpsykologerne især har brug for en sikker

landing, er kampsoldater. Selv om de ofte har været på missioner før og skal fortsætte i forsvaret, er det stadig vigtigt at sikre, at de kan håndtere at gå fra det trænede høje beredskab, som kaldes battlemind, til den normale sindsstemning, som kaldes homemind.

- Der sker nogle hormonelle forandringer, når man er i en krigssituation og går i battlemind. Det er godt derude, men skidt herhjemme. I reintegrationen får soldaterne tilbudt et forløb, hvor de lærer at slappe af og kende deres egne reaktioner, siger Robert Jonasen, som påpeger, at battlemind ikke er en sygdom.

- Det er soldatens indre og aktive forsvar, som er nødvendigt at have, når man er i en krigszone.

Den 23-årige konstabel Ellegaard fra 2.

Lette Opklaringseskadron på Bornholm har ikke deltaget i de hårdeste kampe på hold otte, men mistede to af sine nære kammerater på missionen. Han er én ud af de 152 soldater i eskadronen, som deltager i reintegrationen, og han har ved nærmere eftertanke været glad for forløbet.

- I gruppesamtalen er det okay at snakke om de ting, der gør virkelig ondt.

Samtidig kan jeg høre på de andre, at de også oplever reaktioner på battlemind.

Det virker beroligende, at jeg ikke er den eneste.

Det var første gang, at Ellegaard var på en international mission, og han har oplevet, at de, der har været udsendt før, er gode at snakke med.

- De er ofte rolige og tålmodige, og det er rart at vide, at de holder øje med os yngre og mere uerfarne soldater. Men psykologerne er uddannet til at håndtere efterreaktioner og ved, hvilke knapper de skal trykke på for at hjælpe os og nå ind til kernen, siger Ellegaard.

Eskadronchef for 2. Lette Opklaring, Jacob Bjerborg, har fra før udsendelsen haft et tæt samarbejde med forsvarets psykologer for at kunne tilbyde soldaterne en ordentlig landing.

- Jeg er utrolig glad for, at jeg har valgt at prioritere et ordentligt reintegrationsforløb til mine drenge, og jeg synes, at alle

soldater har krav på, at forsvaret modtager dem ordentligt og skaber mulighed for, at de kan reflektere over det, de har oplevet på missionen. Men derfor skal vi førere stadig være opmærksomme på efterreaktioner i det lange løb og lægge mærke til, om selv erfarne soldater ændrer adfærd, siger Jacob Bjerborg.

Fakta om reintegrationsprojektet Både 1. og 2. Brigade skal tilbyde deres hjemvendte soldater en reintegration fra ISAF 10.

1. Brigade kan vælge at bruge tre til seks uger eller mere på projektet. 2. Brigade bruger normalt tre måneder på projektet.

Grundelementerne i reintegrationen er som minimum en gruppesamtale til alle soldater og en individuel samtale med en psykolog. Derudover indgår der vedligeholdelse af militære færdigheder, fysisk træning og sociale arrangementer.

Psykologsamtalerne er obligatoriske for både fastansatte og værnepligtige, hvad enten de deltager i reintegrationsprojektet eller ej.

Er der behov for ekstra samtale med en psykolog, etableres der et individuelt forløb.

Resultaterne af de enkelte soldaters psykologsamtaler må ikke registreres til fremtidig brug, men benyttes udelukkende i projektperioden, hvorefter de makuleres.

Gennemsnitligt vælger 90 procent i både 1. og 2. Brigade at deltage i reintegration.

Hæren nr. 2 | 2010

27

Kort

NYT

Forsvarsministerens medaljer Ti personer modtog i starten af marts forsvarsministerens medalje for en særlig indsats. De ti personers indsats er kendetegnet ved, at de hjælper nogle af de mange mennesker, som årligt drager ud på internationale missioner Medaljerne blev fordelt til konsulent i Hærens Konstabel- og Korporalforening, Yvonne Tønnesen, kontaktofficererne Jørgen Brogaard Hvass, Egon Bautrup Sørensen og Steffen Robert Scharff, alle tre Gardehusarregimentet, Søren Peter Østergaard og Søren Bo Jensen, Den Kongelige Livgarde samt Hærens overordnede kontaktofficer Lasse Grønlund Kampmann fra Hærens Operative Kommando.

Desuden modtog stifteren af Soldaterlegatet Peter Højland og medstifter af Soldaterlegatet, Christian Herskind Jørgensen, hver en af ministerens medaljer.

Støtteforeningen for soldater og pårøren-

de (STSOP) blev også husket for deres slid med at samle penge og opbakning til de danske soldater. Anerkendelsen til foreningen går gennem en medalje til stifter af STSOP, oversergent René Dall Qvist Rasmussen.

Endelig modtog soldaternes ”trolddoktor”, krigskirurg Finn E. Warburg, en medalje for sin uvurderlige indsats for de alvorligt sårede soldater på Rigshospitalet. Han er kendt for ikke at give op, før der er fundet en brugbar løsning på soldaternes manglende lemmer.

Lys på slottet Hærens Officersskole har fået ny natlig facadebelysning Af Kim Vibe Michelsen, journalist Selvom Hærens Officersskole har været tovholder på projektet, er det dog ikke forsvaret, der har betalt for forskønnelsen af det gamle renæssanceslot. Det har derimod Frederiksberg Fonden, der er en privat almennyttig fond, der giver bidrag til projekter, der højner Frederiksbergs bymiljø til glæde for kommunen og borgerne.

Belysningen ved hovedindgangen til Hærens Officersskole set fra Søndermarken.

Belysningen har det primære formål at skabe en fin fremhævelse af slottet efter mørkets frembrud og derved gøre det til et smukt vartegn i området. Facadebelysningen er udført fra 83 armaturer, der er nedfældet i terrænet omkring slottet. Det skal sikre en blændfri facadebelysning, der er i balance med omgivelserne, og

som har gode lys/skygge virkninger.

Porten, der vender ud mod Roskildevej, kunne dog ikke oplyses helt af nedgravede spots. Her har linjeofficeren og kunstneren Axel Vermehren designet en række messinglamper, der giver de samme skyggevirkninger, som de nedgravede spots fremkalder på slottets facade.