HRN_03_2009

Hæren Nr. 3 | 2009 | 19. Årgang

Side 8

Når du står af, er der fire kilometer ned – danske faldskærmspiger træner til militært VM

Side 12

Flying Rhino 2009 Danske enheder imponerede på den største britiske øvelse, der holdes uden for Storbritannien.

Indhold

Side 18

Fuld fart mod certificering................. side

4

Pigerne på Slottet............................... side

6

Danske faldskærmspiger træner til militært VM......................... side

8

Landhovedkvarteret NATO Response Force 14 (LCC/HQ NRF-14) er i fuld fart mod certificeringen

Seks kvindelige elever på Hærens Officersskole taler ud

Kort nyt................................................ side 11 Flying Rhino 2009................................ side 12

Danske enheder imponerede på den største britiske øvelse, der holdes uden for Storbritannien.

Side 20

Idræt danner netværk og giver et sundt tilbud til pårørende............. side 14 En blodig søndag................................. side 16

En søndag sprængte to terrorister sig selv i luften i byen Gereshk og skadede både afghanske politifolk og uskyldige civile

Tre klik kan blive skæbnesvangert.... side 18 Når det regner med granater............. side 20

Side 12

Danske Artilleriregiment lod kanonerne brage over øvelsesterrænet i Oksbøl i uge 22

EU-politi i Kosovo................................ side 22 Ved årsskiftet overtog EU den fredsbevarende politiopgave i Kosovo

Nye bøger............................................. side 23 Forsvarets egen ”fjæsbog”................. side 24

Hjemmesider som Facebook, Twitter og MySpace har vundet stor udbredelse, også blandt forsvarets ansatte. Nu får forsvaret sit eget community.

Side 6

Side 18

Besøg HOK’s hjemmeside på:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller idéer til Hæren samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7035 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Steen Møller Petersen Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7038 Major Poul-Erik E. Andersen Tlf. 97 10 15 50 tast 7031 Presseofficer Hans Vedholm Tlf. 97 10 15 50 tast 7034

2

Hæren nr. 3 | 2009

Abonnement: Seniorsergent/Red.sekr.

Ole Nielsen, tlf. 97 10 15 50 tast 7035

Layout | produktion GB Grafisk

Foto

ISSN 1902-5726

Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | Udgivelser Udkommer seks gang årligt - oplag 20.000 stk. Årsabonnement kr. 125,Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Tryk CS Grafisk

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk

Hæren

LEDER

Mens vi venter på forliget...

De politiske forhandlinger om et kommende forsvarsforlig er i skrivende stund i fuld gang – en vigtig proces, hvor vores politikere prioriterer og skaber rammerne om forsvaret for de kommende år.

Internt i forsvaret har hæren bidraget med et solidt, militærfagligt grundlag under overskriften ”En Hær i Balance”. Oplægget har taget udgangspunkt i, at hæren også i fremtiden skal kunne løse opgaver i det fulde spektrum af operationer.

Men også at der skal være den nødvendige balance mellem opgaver og ressourcer, så vi får skabt fornuftige vilkår for både det udsendte personel og personellet, der løser opgaver herhjemme.

Blandt andet har hæren behov for mere og bedre materiel inden for en række områder, ligesom der er behov for at styrke og udvikle en række specialistområder for at kunne leve op til ambitionerne for hæren. Det er områder, som hæren håber at kunne få tilgodeset i det kommende forlig.

Nu afventer vi så resultatet af de politiske forhandlinger og de prioriteringer – tilvalg som fravalg – som vores politikere måtte træffe. Disse beslutninger vil kunne få konsekvenser for hærens kapaciteter, struktur og ambitionsniveau, som er afgørende rammer for, hvordan balancen i hæren kan skabes. Men balance – det må og skal der være!

Når forliget er indgået, afventer en større konsolideringsproces, hvor de politiske beslutninger skal omsættes i konkrete tiltag internt i forsvaret. Det er et meget omfattende arbejde, der skal være med til at sikre, at ændringerne gennemføres hurtigt og effektivt og med færrest mulige konsekvenser for personellet og for hærens bidrag til de internationale operationer.

Men også at hæren bringes i balance inden for de rammer, som bliver udstukket i forliget.

-milobs

Hæren nr. 3 | 2009

3

Nato Response

FORCE 14

Fuld fart mod certificering

varteret k d e v o h Land Force 14 e s n o p s rt NATO Re r i fuld fa e ) 4 1 F NR r (LCC/HQ i oktobe n e g in r e tific jdes mod cer Der arbe . r e b m r og nove ivision fo D e k s n a hårdt i D g hele planer o e ll a å f at lar. styrken k

4

Containerne kan foldes ud til 74 kvadratmeter store kontorer.

Af Ninna Villadsen, NRF-14, Danske Division

nogensinde har etableret, fortalte major Søren Andersen efter øvelsen.

Målet med øvelsen var at få en positiv evaluering og validering. Men også at fastslå eventuelle doktrin- eller proceduremæssige, teknologiske, organisatoriske eller uddannelsesmæssige mangler i forhold til de krav, der er til NRF-14.

I april var cirka 50 soldater fra Danske Division, hvoraf de fleste var fra Føringsstøttebataljonen i Fredericia, i det nordøstlige Spanien på ”Steadfast Cathode”. Her blev kommunikations- og informationssystemet til landhovedkvarteret for NRF-14 testet. Det er det mest komplekse system, som en dansk enhed

Prøveopstilling Allerede i maj var der øvelse igen. Først Lightning Knight, hvor 350 danske soldater deltog i en uge lang øvelse i Oksbøl. Næsten hele landhovedkvarteret blev opstillet og afprøvet for de danske deltagere i LCC/HQ NRF-14. Målet med denne øvelse var dels at afprøve

Hæren nr. 3 | 2009

den fysiske opstilling af lejren og dels de doktriner, som planen indeholder samt samarbejde med indkaldt reservepersonel.

Det vil sige, at en hel containerby af kontorer og en teltlejr til personel blev etableret. Det tager mindre end 40 minutter at udfolde og grundopstille en container til et 35 kvadratmeter stort kontor. Herefter indrettes der arbejdsstationer med internet, telefoner, tv-skærme og kort. Containerne har aircondition og kan også kobles sammen, så der kan laves 74 kvadratmeter store mødelokaler eller kontorer.

Teltlejren kan opstilles i sektioner til 150 mand af gangen. Her er der så sovepladser i seks personers telte, der

Nato Response

FORCE 14

kan opvarmes, hvis styrken indsættes i kolde områder, feltkøkkentelt, messetelt, infirmeri, vaskeri, bad og toilet.

Hele kontor- og teltlejren er naturligvis selvforsynende med strøm, så store generatorer arbejder døgnet rundt for at sikre kommunikation og liv i lejren.

Divisionens stab på rekrut-tur Anden gangs øvelse i maj var Boot Camp, en uge i Nymindegab, hvor staben var på ”rekrut-tur”. Her blev de militære færdigheder for enkeltmand pudset af, og det var dermed kvalificeringen for den enkelte til at indgå i hovedkvarteret.

Gennem fire dage kom deltagerne gennem øvelser i førstehjælp, CBRN/ABC – beskyttelse mod kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare våben, pistol- og geværskydninger samt forskellige handlebaner, så styrken er klar, når den skal certificeres i Oksbøl i oktober.

NRF-top mødtes i Danmark Endelig var der Key Leaders Conference i Borrislejren. Her var lederne fra de 15 NATO-lande, der stiller styrker til NRF-

14 samlet i nogle dage for at skabe fælles retningslinjer og få klarlagt status for alle enhederne, der skal indgå i styrken, når Danmark overtager ledelsen 1. januar 2010 samt for at koordinere alle aktiviteterne.

NATO arbejder hele tiden på at videreudvikle evnen til at kunne reagere hurtigt. Derfor drøfter man, hvorledes man kan håndtere vanskelige og store missioner som dem i Afghanistan og Kosovo og samtidigt have relativt mange, vel uddannede styrker stående i beredskab til rådighed for NRF, såfremt der opstår en ny situation, som kræver hurtig reaktion.

And now we try it in English I slutningen af juni kom så de 140 udlændinge, der er tilknyttet NRF-14 landhovedkvarteret til Danmark for at deltage i øvelse på Flyvestation Skrydstrup. Her blev der trænet samarbejde, procedurer, kommunikation og operation. I forvejen er otte græske officerer med en brigadegeneral i spidsen integreret i staben siden den 1. juni.

Kommunikationen skal fungere.

26.500 soldater fra alle værn NRF-14, der er alliancens hurtige udrykningsstyrke, består af 26.500 soldater fra alle værn.

Konceptet er baseret på et rotationsprincip, hvor styrkerne – efter halvanden års forberedelser og certificering – indgår i den opstillede styrke i et halvt år med et beredskab på mellem fem og 30 dage.

NRF kan sammensættes fleksibelt afhængigt af den konkrete missions karakter. Det er derfor ikke sikkert, at hele styrken indsættes samlet. Opgaver kan spænde fra evakueringsoperationer og støtte til humanitære operationer til fredsstøttende operationer og støtte til antiterroroperationer.

Fungerer masken. Chefen for Danske Division, generalmajor Agner Rokos, med på rekrut-tur.

Hæren nr. 3 | 2009

5

Seks kvindelige elever på Hærens Officersskole

Pigerne på Slottet Af Nicholas Lundgard Anne-Sofie Eriksen, Lene Lillelund og Kamilla Bittmann er alle elever på Videreuddannelsestrin I (VUT-I), hvorimod Mille Fie Hewalo Kristiansen, Samantha Högstedt-Madsen og Heidi Plewa Andersen er kadetter på den første del af Grund Officersuddannelsen (GRO).

Fælles for dem alle er, at de forfølger en karriere som officerer i hæren, og så er de desuden alle seks kvinder i en til tider mandsdomineret verden.

Fordomme og forventninger Alle tre VUT-elever er enige i, at jargonen ikke er, som de forventede, før de startede i hæren. De har aldrig oplevet, at de som kvinder hele tiden skulle gå og forsvare deres karrierevalg. Selvfølgelig tager man gas på hinanden, det skal der være plads til, mener alle seks kvinder: - Jeg har aldrig oplevet at blive jagtet af mænd, som ikke synes, at jeg skulle være i forsvaret. Jeg har ikke fået andet end respekt og anerkendelse af mine kollegaer. Men jeg er også god til det, jeg laver!

Det kommer helt an på, hvordan du leverer varen, eller i det mindste forsøger at levere varen. Mænd, som ikke gør en indsats eller i det mindste ikke forsøger, risikerer i lige så høj grad som kvinder at blive trynet, forklarer Mille.

- Jeg har fået en masse gode veninder herinde – både af den mandlige og det kvindelige køn! Der er endda nogle drenge, som er super meget mere tøsede, end jeg er. Dem, der føler sig ramt, ved godt hvem de er, ler Kamilla.

6

Hæren nr. 3 | 2009

delige Seks kvin Hærens elever på d le taler u o k s s r e c Offi og e, myter m m o d r re om fo et at væ d m o r e at erfaring på vej til e r æ v r e ell cer i blive offi Hæren.

FUT, FUT og mere FUT Den fysiske form er meget vigtig på Hærens Officersskole. Fysisk Uddannelse og Træning (FUT) fylder meget på skemaet – specielt på GRO. Netop de fysiske krav har fået mange piger til at overveje en ekstra gang, hvorvidt de vil søge ind som officer, fordi de tror, at det er for hårdt.

Ifølge Anne Sofie Eriksen bør de piger, som seriøst overvejer en kortere eller længere karriere som officer, ikke have nogen betænkeligheder.

- De fleste piger og drenge kan træne sig op til et godt niveau, hvis de virkelig gerne vil være officer. Skolens idrætslærer coacher, vejleder og give personlige træningsråd til den enkelte kadet undervejs i uddannelsesforløbet, og det er derfor næsten umuligt ikke at forbedre den personlige grundform, forklarer Anne Sofie.

Praktik og teori = drømmejob De tre kadetter og de tre VUT-elever havde alle gjort sig nogle tanker om officersvirket, inden de søgte ind som officer, og de havde høje forventninger til både uddannelse og job. Heidi Plewa Andersen fra GRO var meget bevidst om kravene til hendes valg af uddannelse: - Jeg ville have udfordringer! Jeg vidste, at hvis jeg skulle på skolebænken, så skulle det være et sted, hvor der ville være plads til at have ild i røven og lave en masse idræt. Jeg ville lære at blive en god leder og fører, så jeg kunne komme ud at arbejde med mennesker, motivere dem og skabe en udvikling hos dem, fortæller Heidi.

Kamilla Bittmann fra VUT og Samantha Högstedt-Madsen fra GRO havde

- De fleste træne sig virkelig

Selv om Piger på Slottet til daglig går i uniform, lægger de ikke skjul på, at de godt kan lide at fyre den af iført kjoler og parfume. Fotos: Nicholas Lundgaard.

næsten samme høje forventninger til uddannelsen i hæren: - Jeg vidste ikke så meget i forvejen. Jeg vidste bare, at hvis jeg skulle være i hæren, så skulle det være mig, der bestemte!

Så ville jeg have en karriere og bevæge mig op af karrierestigen, se mig selv bestemme og til slut blive forsvarschef. Det har jeg så nedjusteret en lille smule i den efterfølgende periode, fortæller Kamilla med et skævt smil.

- Den gang jeg gik i gymnasiet, tænkte jeg, at jeg gerne ville være FN’s første kvindelige generalsekretær. Men lige nu er jeg her på HO for at lære at være en god fører og leder og efterfølgende komme ud at arbejde med alt det, vi har lært, fortæller Samantha.

Kunsten at være kvinde Både VUT-eleverne og GRO-kadetterne tænker over deres kvindelig fremtoning.

De fleste af pigerne er enige i, at det er fedt lige at sætte håret og få lidt parfume på, så snart man får uniformen af.

- Jeg fyrer den da fuldstændig af, når jeg går i byen med tøserne, med kjole og krigsmaling og hvad ved jeg, men det er jo bare normalt. Derimod tænker jeg meget over min påklædning, hvis jeg skal i byen med mine kollegaer fra forsvaret. Så har jeg en eller anden højhalset rullekrave på, modsat hvis jeg skal i byen med mine veninder. Der er stor forskel, men det gør mig hverken til mere eller mindre kvinde af den grund, pointerer Kamilla.

- Vi er kvinder uanset hvad, hvilket kom meget godt til udtryk, da vi var i London med hele VUT-afdelingen for nylig. Vi var på vej et eller andet sted hen gennem byen, da vi kommer forbi en skobutik. Fyrene fortsatte lige ud, og vi tog en skarp drejning til højre hen mod butikken og var fanget dér i flere timer, ler Lene.

piger og drenge kan u, hvis de op til et godt nivea r. gerne vil være office

at præstere noget godt. Desuden får man lov til at tage med til en masse idrætsaktiviteter uden for skolens regi, så der er stor fleksibilitet fra skolens side, fortæller Anne Sofie og Lene.

- Du skal ikke være alt for sart! Det er et mandsdomineret samfund, hvor tonen nogle gange kan være hård. Hvis du ikke kan affinde dig med det, så skal man nok ikke søge ind i hæren, understreger Mille.

- Hvis man er lidt træt af rutinepræget arbejde og det at gå i skole fra 8-16, så er forsvaret – og en officersuddannelse – helt klart et rigtigt, rigtigt godt alternativ, hvor ikke to dage er ens. Det bedste ved HO er alle kammeraterne og det fællesskab, man er en del af både i og udenfor skolen, mener Heidi og Samantha.

- Hvis der er nogle yngre kvinder derude, som er afskrækket af forsvaret, fordi de tror, at det er et skidt sted at have børn, så skal de tro om! Hæren er en meget fleksibel arbejdsplads – jeg har aldrig oplevet en chef, som ikke har accepteret, at familien har første prioritet. Der bliver virkelig taget hensyn, afslutter Kamilla.

Alle seks kvinder er enige om, at de ikke vil have fremtidige kvindelige kollegaer i hæren for enhver pris. De vil have de rigtige kollegaer, som både er dygtige officerer, gode medarbejdere, og som kan være med til at bidrage til den stærke holdånd og kultur i forsvaret og hæren – uanset om de fremtidige kollegaer er mænd... eller kvinder!

Gode råd til pigerne derude Anne Sofie, Lene, Kamilla, Mille, Heidi og Samantha har mange gode råd til de piger, som overvejer at søge ind som officerer.

- HO er et godt sted at være, og der er plads til forskelligheder, så længe man hviler i sig selv og vil gøre en indsats for

Jeg kunne godt tænke mig at blive FN´s første kvindelige generalsekretær, men først skal jeg lige lære at blive en god fører og leder, siger Samantha.

Hæren nr. 3 | 2009

7

Fire kilometer

NED

Danske faldskærmspiger træner til militært VM

Når du står af, er der fire kilometer nedad Af Stina Cederberg, premierløjtnant En menig, en oversergent og tre officerer fordelt ud over landets tjenestesteder – alle kvinder – er i 2009 på vej til en forrygende form til dette års militære verdensmesterskab under CISM (Conseil International du Sport Militaire), der holdes i Slovakiet i august. I øjeblikket bliver der trænet på livet løs i både formations- og præcisionsspring, to vidt forskellige discipliner som vi skal kunne mestre. Med Center for Idræt (CFI) i ryggen og med egne midler er vi godt rustede til at blive knivskarpe.

Vi er kommet godt i gang med sæson 2009. Vi har allerede været samlet på træningslejr i Arizona, USA, i vindtunnel i Bedford, England, samt haft diverse hjemlige trænings-weekender i både Aars og Varde, hvor programmet har været præcisionsspring og rulle-træning i forbindelse med formationsspring. Forude venter der endnu adskillige træningssamlinger både herhjemme og i udlandet.

8

Hæren nr. 3 | 2009

USA-turen I slutningen af marts rejste holdet til Eloy, Arizona (der ligger midt i ørkenen mellem Phoenix og Tucson) for at træne formationsspring. I Eloy ligger verdens største dropzone – Skydive Arizona – der både har en stor flyflåde af Twin Otters og Skyvans,og som også huser en vindtunnel (Sky Venture Arizona). Vi havde planlagt omkring 80 spring, men desværre spillede vejret os et puds med megen vind og dust devils, der er små tornadoer, og vi fik derfor blot 50 spring sammen. Vi konverterede derfor vores springbilletter til tunneltid i stedet, hvilket ikke var helt dårligt. Men selv med færre spring på grund af det lidt atypiske vejr for sæsonen, udviklede vi os bravt.

Vi havde hyret to forskellige trænere,

forskellige trænere, to et yr h e d av h i V ge springer på eg b er d , d d o T g o Mark ay og 8-way), Airspeed (hhv. 4-w ationsspringhold. rm fo e st ed b s en verd

Fire kilometer

NED

Mark og Todd, der begge springer på Airspeed (hhv. 4-way og 8-way), verdens bedste formationsspringhold. De var utroligt gode til at coache os igennem vores spring, tale taktik og metoder og til at have med os piger at gøre, for vi kan være noget af håndfuld! De havde dog uendeligt meget tålmodighed, og vi fik lært meget. Jeg tror også, de holdt af at træne os, for nok kan vi være en sæk lopper, men vi er bestemt også en super sjov trup – der er gang i os! Dét kunne de li’.

En typisk dag begyndte kl. 7, hvor vi allerede under opstigning fra sengene tog den første opvarmning og maverulninger for at simulere vores positioner i frit fald. Formations-spring handler om samarbejde og øjenkontakt og forståelse for, hvad det næste point er; det drejer sig om at kende hinanden. Det handler også om at se det store billede, når de enkelte formationer bygges.

Efter ”jordtræningen” tog vi vores udstyr på. Faldskærm: Tjek. Hjelm: Tjek. Højdemåler: Tjek. Handsker: Tjek.

Herefter mødtes vi ved ”mock-up’en”, hvor vi trænede afspring sammen med videomanden, som er en vigtig person, når der skal gives feed back Ready – set – go! Ud og ned gik det så cirka fem-otte gange om dagen, hvor vi i luften fra fire kilometers højde og med en gennemsnitsfart på ca. 180 kilometer i timen vertikalt lavede de enkelte formationer, vi havde trænet nede på jorden. Og jeg kan sige jer… det er verdens bedste fornemmelse at suse mod jorden, mens man arbejder og samtidig ser de andre pigers glæde og entusiasme – øjnene stråler!

I cirka 1000 meters højde skiltes vi, trak skærmen og fløj i vores flotte, nye faldskærme i de nationale farver ned, landede, afleverede skærmene ved en professionel pakker, for herefter at gå ind til træneren i hangaren. Hver anden gang skulle vi briefe springet og herefter op at springe samme spring; hver anden gang gik vi i gang med at træne et nyt spring på jorden med nye sammensætninger af formationer

Det er fedt at suse mod jorden fra fire kilometers højde og se de andre pigers øjne stråle, mens vi bygger en ny formation.

Ved dagens afslutning gennemgik vi de enkelte spring igen via videoerne og talte om, hvad vi havde lært, og hvad vi skulle huske til næste dags springtjeneste. Vi gennemgik også programmet for næste dag, så vi allerede dér kunne forberede os mentalt.

Eftermiddagen stod på løbetræning, indkøb i den lokale Wal Mart i Casa Grande, den nærmeste by med indkøbsmuligheder, aftensmad og hygge med alt fra canadiere, amerikanere, australiere, israelere og andre danskere.

Der er en utrolig dejlig stemning sådan et sted.

Desværre varer sådan noget jo ikke evigt, så efter de to uger måtte vi hjem igen – med en masse ny visdom og klar på at tage af sted igen til næste år.

Vi tager til Arizona af flere årsager: Her findes de bedste trænere (når vi ikke kan have vores danske træner med), klimaet opfordrer til mange spring om dagen (varmt og tørt) og verdens største dropzone har masser af løftekapacitet, så man kan altid komme i højden.

England I år har vi to tunnelcamps, der bliver afholdt i Bedford, England, cirka to en halv timers kørsel fra London. Det er den største vindtunnel, der findes, og da den ligger (næsten) lige rundt hjørnet, er det optimalt for holdet at tage derover.

I tunnelen træner vi samme formationer, som vi ville springe i frit fald. Dog har vi ikke vores faldskærme på – blot springdragter og hjelmene. Vi har budget til to gange tre timer fordelt over de to camps.

Tunnelen simulerer en fritfaldssituation, så man flyver faktisk indendørs. Det er fysisk krævende, da man hele tiden skal fokusere på at udnytte luften, flyve, dreje og så videre. Der er et enormt pres på hele ens krop, og efter et par timers træning er man godt flad.

Aars og Rijeka I Nordjylland træner vi præcisionsspring, der er en helt anden disciplin. Her hører der en helt anden type skærm til; et helt andet træningsmønster.

Hæren nr. 3 | 2009

>>

9

Fire kilometer

NED

rbilleder Vi vil gerne være fo ldater, for de kvindelige so rsvaret uanset der allerede er i fo folk om de er flyvere, sø eller hærfolk. >>

Formationsspring er samarbejde mellem fire mennesker. Præcisionsspring er enkelt-mandspræstationer for de fem, der udgør holdet.

I Aars springer vi fra en lille Cessna. Vi behøver nemlig blot 1000 meters højde eller mindre, da vi ikke skal have noget fritfaldstid. Og her kan Cessnaen sagtens få os hurtigt nok op.

Ved 1000 meter stiger vi af én efter én, hvorpå vi følger hinandens flyverute ned mod den madras, der ligger og venter med en lille skive og en lille prik. Dette er målet: prikken på skiven på madrassen… Fra 1000 meter kan man netop se madrassen, og det er en vanskelig kunst at flyve så præcist, at man som end state rammer den lille prik med hælen først.

Det kræver spring på spring på spring for at få teknikken under huden. Men det er utroligt spændende og fascinerende, at man faktisk kan ramme sådan en lille prik, når man tænker på, hvor mange faktorer der spiller ind under et spring: ændret vindstyrke og -retning, termik, skærmflyvningsteknik, koncentration, mod. For ja, man skal være modig og tro på sig selv, når det drejer sig om at flyve skærmen, der er en speciel type skærm.

Man skal være aggressiv, men alligevel blid; man skal være vedholdende.

Men det er også netop udfordringen og adrenalinkick’et, der gør det det hele værd.

der, som tidligere skrevet, bliver holdt i Slovakiet i uge 33 og 34. Vi er utroligt spændte på begge konkurrencer. Til VM skal vi dyste i både præcisions- og formationsspring, og det bliver en kæmpe udfordring. Vi har ingen idé om, hvad vi kan forvente af de tre konkurrencer, men vi ved, at vi vil gøre vores bedste. Vi vil så gerne vise jer, hvor gode vi er!

Og hvorfor så et kvindeligt landshold?

Jo, fordi vi er super dygtige! Vi er fem kvinder, der holder af at have forsvaret som arbejdsplads, og vi vil gerne vise andre kvinder, at her er fedt at være; at det er en super arbejdsplads; at kvinder er

gode soldater. For vi ville ikke kunne lave dette, hvis vi ikke var dygtige nok.

Vi vil gerne være forbilleder for de kvindelige soldater, der allerede er i forsvaret uanset om de er flyvere, søfolk eller hærfolk. Vi véd, hvilken motivation man nogle gange behøver – vi er her også for at give både inspiration og motivation til tjenesten!

Så har du – kære læser – spørgsmål eller andre uafklarede emner, du har lyst til at høre mere om, så skriv til mig på: cederberg@mil.dk.

Take air!

Konkurrencerne I uge 23 var vi i Kroatien for at træne en uge på at lande på madrassen. I weekenden efter var vi så med i den internationale konkurrence World Cup Series for præcisionsspring.

Derudover skal vi i år til Danmarksmesterskaberne i formationsspring midt i juli i Holstebro samt til det militære VM,

10

Hæren nr. 3 | 2009

Vi har fået nye skærme i de danske nationalfarver.

Det er rart at kunne vise sit tilhørsforhold på denne aktive måde.

Kort

NYT

Soldaterlegatet strør om sig Af Ann-Christina H. Salquist Siden Soldaterlegatet lagde fra kaj den 29. januar i år, har familie, venner, kollegaer og chefer indstillet mere end 80 personer til en økonomisk håndsrækning. I skrivende stund er der tildelt legater for op mod to millioner kroner fordelt på 57 indstillinger. De resterende indstillinger er nylig indkommet og bliver fremlagt for legatuddelingskomiteen til det førstkommende møde.

Når Soldaterlegatet bevilliger et legat, er det mere end blot et beløb på en

konto. Soldaterlegatet arbejder på, at legatet støtter den indstillede, så denne får det bedst mulige afsæt videre fra den konkrete situation, som vedkommende står i – og derfor fordeler legaterne sig på alt lige fra tilskud til psykologhjælp, løbende økonomisk rådgivning, bolig, højskoleophold samt diverse, herunder uddannelsesstøtte, rejselegater og støtte til børn. Det har betydet, at Soldaterlegatet i dag løbende følger mere end 20 personer.

Indirekte har Soldaterlegatet ydet støtte til mere end 200 personer, da

disse bor sammen med en legatmodtager og dermed også påvirkes af Soldaterlegatet.

Alle kan indstille en tidligere udsendt til en politisk besluttet international mission, der kommer hjem med et fysisk eller psykisk mén, eller er pårørende eller efterladt til en tidligere udsendt.

Du kan læse mere på www.soldaterlegatet.dk og følge Soldaterlegatets arbejde på Facebook under gruppen ”soldaterlegatet”.

Et velsmurt og vigtigt støtteapparat Af Nicholas Lundgard Forsvarsminister Søren Gade havde sidst i maj inviteret chefen for Hærens Operative Kommando (HOK), Niels H. Bundsgaard, chefer og kontaktofficerer fra hærens regimenter samt en række andre nøglepersoner til et uformelt netværksmøde på Kastellet i København. Mødet indeholdt både ros til den måde, hvorpå hæren støtter soldater og deres pårørende før, under og efter en udsendelse til en international operation, og det var desuden en oplagt mulighed for at skabe netværk og dele erfaringer blandt de fremmødte.

- Det, at ministeren anerkender det vanskelige job, som vores psykologer, socialrådgivere, feltpræster, regimentschefer og kontaktofficerer ved regimenterne udfører, er utroligt vigtigt.

Omvendt kan et netværksmøde som dette viderebringe de erfaringer, vi har gjort os i forhold til støtte til de pårørende og deres soldater og på den måde skabe mere indsigt hos ministeren og hans medarbejdere omkring dette vigtige arbejde, siger generalmajor Niels H. Bundsgaard, chef for HOK.

Anerkendelse og erfaringsudveksling Siden starten af 1990’erne har de missioner, som de danske soldater deltager i rundt om i verden, ændret sig markant. Opgaverne er blevet mere komplekse og ikke mindst farligere, hvilket også har medført en styrket og professionel støtte til soldaterne og deres pårørende før, under og efter udsendelse. Det gælder blandt andet måden, forsvaret som arbejdsgiver bakker op om sårede soldater, deres familier og pårørende på, og i særdeleshed det omfattende støtteapparat, som hjælper og støtter de familier, der på tragisk vis mister en soldat, som omkommer i missionsområdet.

Feltpræster, regimentschefer, psykologer, kontaktofficerer, repræsentanter for den nye rehabiliteringsenhed og socialrådgivere, var samlet på Kastellet til møde med forsvarsminister Søren Gade.

Hæren nr. 3 | 2009

11

Flying Rhino 2009

Flying Rhino 2009 Danske enheder imponerede på den største britiske øvelse, der holdes uden for Storbritannien.

Tekst og fotos af Jon Detlefsen, journalist, HOK I maj deltog danske soldater fra TACP-batteriet og fra Kontrol- og Varslingsbatteriet fra Danske Artilleriregiment i Varde i den britiske øvelse, Flying Rhino, i det sydlige Tjekkiet. De danske TACP’ere uddannede britiske og canadiske Forward Air Controllere og Kontrol- og Varslingsbatteriets radar fik briterne til at måbe og erklære, at den danske radarkapacitet var et ”must” i Afghanistan.

Flying Rhino er en årlig øvelse i koordinering mellem land- og luftstyrker og blev holdt første gang i 1999. Ud over 2000 britiske soldater deltog der enheder fra Danmark, Canada, Tyskland, Litauen, Australien og værtsnationen Tjekkiet.

er koordinering Dansk radar lett en helhedsforstå-

nærmere -helhedsbillede, eller 3D et ere den måde lev n ka Vi mppladsen ser ud. På ka er ov et m m tru en uden at else for, hvordan luf r koordinere indsats de he en e ed ier all e ajn kan alle de implicered mmen, som er kapt en, forklarer Lars Va nd na hi r fo jen ve i e komm t. og Varslingsbatterie n. luftrummet og jorde og chef for Kontrolm ordineringen ellem ko ter til let re ar væ rad vil ke m Den dans n matche, og so som briterne ikke ka rs Vammen tvivler Den er en kapacitet, der i Afghanistan. La he en e ed ier all de r stor gavn fo radars nytte: r gavn og sandikke på den danske r kan den være til sto de r fo , an ist an gh Den skal til Af n. neskeliv, fastslår ha synligvis redde men

Air Forward : ( er FAC) Controll jorden. øjne på Flyenes ACP): Party (T l o r t n o Air C nhed.

Tactical llerens e ro t n o C ir A Forward (CAS): Support ir A e s tter Clo re der stø te p o k li e Fly og h en e på jord enhedern i kamp.

12

Hæren nr. 3 | 2009

Close Air Support-han dlebane

- Jeg kom i hvert fald til at svede, griner britiske Jon Fitzsimon, efter at danske Close Air Supp have gennemført den ort-handlebane, hvor Fo rw ard Air Controllerne træ Tornado- og Hawk-jager ner med britiske fly, tjekkiske Albatros-ja gere og Hind-kamphelik mon er major og Forward optere. Jon FitzsiAir Controller ved FACTroop 21. Signals Regim port), og han fortsætter ent (Air Supbegejstret: - Det var en yderst kræ vende handlebane. Den danske gruppefører lod om, han var blevet ramt på et tidspunkt som af en granatsplint lige i bagdelen. Han lå på ma og vi blev nødt til at hjæ ven og råbte og skreg, lpe ham, selvom vi havd e nok andet at se til. Jeg get lignende, for vi træne har aldrig prøvet nor slet ikke på den her må de derhjemme. Men såd Afghanistan jo, slutter Jon an er virkeligheden i Fitzsimon.

Hæren nr. 3 | 2009

13

Idræt danner

NETVÆRK

Idræt danner netværk og giver et sundt tilbud til pårørende

Mange gange er eliten ude for sig selv med højt tempo, men ofte er der plads og lejlighed til, at familien også kan være med. Og det er et godt tilbud. Foto: Heri Niclasen.

henvende sig at g in tn sæ ål m m DMI har so tage i stævnerne el d an k e ll A . en d til bred lse. og få en god opleve Af Erik Darre og Peter Farver, henholdsvis generallæge, formand for Dansk Militært Idrætsforbund og major, næstformand for Dansk Militært Idrætsforbund - Vi har et stort ønske om at give såvel ansatte i forsvaret som deres pårørende en mulighed for at danne netværk og andre sociale relationer samtidig med, at de får en mulighed for at dyrke motion.

Derfor har vi i Dansk Militært Idrætsforbund for en tid siden lavet vore vedtægter om, så både de godt 17.000 ansatte i forsvaret, der er medlem af en lokal idrætsforening samt deres koner/mænd og børn kan bruge de idrætsfaciliteter, som de lokale foreninger råder over.

14

Hæren nr. 3 | 2009

Sådan siger formanden for Dansk Militært Idrætsforbund (DMI), generallæge Erik Darre, der tilføjer, at den eneste lille formalitet, der også skal være i orden er, at den pågældende lokale idrætsfor-ening også har ændret vedtægter, så civile kan deltage i løjerne.

- Men det er en formalitet, og den vil med stor sikkerhed blive gennemført i løbet af den tid, det tager at holde generalforsamlinger i lokalforeningerne.

Gode tilbagemeldinger DMI har som målsætning at henvende sig til bredden. Alle kan deltage i stævnerne og få en god oplevelse. Derfor var det ikke overraskende, at DMI valgte at

ændre vedtægterne, for ud over den brede rent idrætslige del har DMI også intentionen om at have en social dimension, hvor både forsvarets ansatte og deres pårørende kan få en god oplevelse på tværs af de normale strukturer.

- Der er ingen tvivl om, at DMI har stor værdi i den forbindelse, og tilbagemeldingerne fra deltagerne peger netop på, at den sociale oplevelse bestemt ikke skal underkendes. Vi ønsker på denne måde også at være en del af de tilbud, som gives pårørende til vores udsendte soldater, og DMI ser sig klart som et vigtigt element

Idræt danner

NETVÆRK

i forhold til såvel sundhed og velvære som i forhold til trivsel.

Lidt om DMI 17.416 af forsvarets medarbejdere er medlem af en af de 49 idrætsforeninger, der findes ude på tjenestestederne. Skal ret være ret, er medarbejderne medlemmer af idrætsforeningerne og ikke direkte medlemmer af DMI. Det er idrætsforeningerne, der er medlemmer af forbundet, så egentlig tæller forbundet kun 49 medlemmer, men tilbuddene i DMI aktivitetsprogram er rettet direkte mod medarbejderne.

En lille detalje er, at såfremt man er medlem af en forening, betaler man normalt et kontingent via sin lønseddel. Her er den tilknyttede tekst ”DMI”, idet det for nuværende ikke er praktisk muligt at skrive hvilken idrætsforening, det drejer sig om. Der er nemlig tale om et foreningsmedlemskab, hvor kontingentet er bestemt af, og ubeskåret går til, en specifik forening. Er man i tvivl om, hvilken forening man er medlem af, kan DMI sekretariat være behjælpelig. Foreningerne har således deres egen økonomi som grundlag for de tilbud, som de tilbyder lokalt. Foreningerne betaler et mindre kontingent til DMI, men ellers er forbundets økonomi langt overvejende baseret på tilskud via Danmarks IdrætsForbund (DIF).

Relationer til DIF og Team Danmark DMI er fuldgyldigt medlem af DIF på lige fod med andre specialforbund såsom Dansk Boldspil Union, Dansk Svømme Union og de andre i alt 60 forbund. DMI er i DIF-familien specialforbund for den militære idræt, hvor der specifikt holdes danmarksmesterskaber i idrætsgrenene Militær Femkamp, Feltsport samt Biathlon Orientering.

I Danmark varetages disse idrætsgrene kun af DMI. Det bør ligeledes nævnes, at DMI også har en tilknytning til Team Danmark, idet vi indenfor Militær Femkamp har et

så højt niveau internationalt, at det udløser økonomisk støtte. I DMI varetages den øverste forvaltning af eliten af DMI Eliteudvalg, der på baggrund af den udarbejdede elitepolitik skaber grundlaget for forholdet til blandt andre Team Danmark.

DMI er civilt DMI har nogle tætte bånd til Forsvaret, men i sin struktur og i sit forhold til DIF er forbundet at betragte som et helt almindeligt civilt forbund. DMI ledelse er derfor også ”folkevalgt” og ikke en del af den normale kommandostruktur.

Den økonomi, som DMI modtager via DIF, bruges først og fremmest til at finansiere de årlige mesterskaber indenfor en lang række idrætsgrene, men den finansierer selvfølgelig også administrationen internt i forbundet, der blandt andet har tre deltidsansatte på sekretariatet. Gennemførelsen af de årlige mesterskaber, herunder forvaltningen af de enkelte discipliner/idrætsgrene via de nedsatte udvalg, er dog forbundets hovedproduktion.

Forsvaret skal være sundt og i god form - Det at være i en acceptabel fysisk form er et væsentligt element i soldatens hverdag. Idræt har således fået meget fokus de seneste år, og DMI er fulgt med i udviklingen for hele tiden at tilbyde aktiviteter til dem, der gerne vil gøre lidt mere end blot den årlige tjenstlige fysiske test, siger Erik Darre.

- Forbundet understøtter således intentionerne om et sundt og trimmet forsvar.

Når det er sagt, så har den normale tjenstlige fysiske træning, samt tjenestestedets faciliteter ikke noget med DMI aktiviteter at gøre. Det er den tjenstlige idrætsorganisation og i den sidste ende Forsvarets Sundhedstjeneste, der med Center For Idræt er direktivgivende myndighed og dermed sætter rammerne for de tjenstlige aktiviteter.

DMI tager sig af den frivillige idræt, og

det har forbundet gjort siden stiftelsen som Dansk Militær Idrætsforening tilbage i 1918. Siden dengang har forbundet været et stående tilbud til alle de ansatte, der gerne vil dyrke idræt for ”sjov”.

- DMI har etableret sig som en fast bestanddel af det militære idrætsliv, men har i høj grad også markeret sig i det civile idrætsliv. Ikke mindst i den periode, hvor Danmark har haft soldater i udlandet, er der blevet bundet mange bånd, når tilbageværende pårørende pludselig kan snakke med hinanden hen over et løbebånd eller en romaskine. Man har idrætten til fælles, men man har også det til fælles, at ens mand eller kone for resten også lige har været udsendt.

- På den måde er forbundet ikke kun ambassadør for den militære idræt, men i høj grad en god ambassadør for forsvaret generelt. Den effekt må man bestemt ikke glemme. Forsvaret støtter DMI aktiviteter med de faciliteter, som stævnerne kræver. Det kan ske enten ved at forbundet gratis kan anvende tjenestestedernes faciliteter eller ved at forsvaret betaler for leje af civile faciliteter.

- Der er tale om et årligt budget på under en halv million, penge der er givet rigtigt godt ud i forhold til effekten på områder som sundhed og trivsel samt ikke mindst en positiv markering af forsvaret som helhed. DMI aktiviteter rammer således bredt, og forbundet gør det godt.

- Kom og vær med! lokker Erik Darre.

Mor er lige kommet i mål, og hun skal selvfølgelig lige have en krammer.

Hæren nr. 3 | 2009

15

En blodig søndag

rs en casualties) har Ande for MASCAS (mass n ne pla læge. af l er de n en ha m at So gt se, n måde kan alle hurti orange vest på. På de

l køre dem til i ambulancen, som ska To sårede hjælpes ind thospitalet. fel til n blive evakueret helikopteren, så de ka

g a d n ø s g i En blod

eshk og skadede er G en by i en ft selv i lu et gik to terrorister sig e gt n ræ søndag , hvor meg sp en ag v d n le b et En sø D . le vi ldige ci politifolk og usky både afghanske ere gik godt galt, men hvor m

Af Thorbjørn Forsberg, presseofficer, tekst og foto - Klokken har vel lige passeret 16, og jeg er ved at tilse en patient med maveproblemer på infirmeriet, da en af amerikanerne kommer løbende. Han råber, at der er sprængt en bombe i basaren i Gereshk.

Og at der er mange, der er kommet til skade.

Søndag den 10. maj er pludselig blevet til en usædvanlig travl dag for lægen Anders og alle andre beboere i Price, den danske hovedlejr i Helmand. To selvmordsbombere har sprængt sig selv og mange andre i luften to forskellige steder i byen Gereshk, som ligger omkring fire kilometer fra lejren. Der var blot ti minutter mellem bomberne, og målene synes at være det afghanske politi. Men også civile er blevet ramt.

Det var den anden og den tredje selvmordsbomber inden for en uge i Gereshk – den første blev udløst torsdagen inden 16

Hæren nr. 3 | 2009

og dræbte to britiske soldater samt en lokal tolk. Derudover døde 12 civile og 34 blev såret. Ni af dem blev bragt til Price på dagen, hvoraf seks overlevede. En af de sårede kom først til lægen i Price søndag formiddag.

- Jeg havde lige haft et traume-tilfælde tidligere på dagen fra torsdagens bombe – en lille dreng med svære hovedskader.

Vi havde sendt ham med helikopter mod felthospitalet i Camp Bastion og var blevet færdige med at rydde op, da den nye melding kom, fortæller Anders.

Fra lejrens operationscenter får han bekræftet, at han kan forvente, at mange sårede afghanere vil blive bragt til lejren.

Derfor samler han straks sanitetsdelingens folk samt lejrens sygehjælpere til en kort briefing, finder kasser frem med ekstra udstyr til behandling og kører til ”maingate,” lejrens hovedindgang.

Samtidig bliver der sagt over lejrens højttalere, at alle ”ledige hænder” skal gå til samme sted for at hjælpe. Alt sammen er en del af den nøje indøvede masseskadeplan, en plan for hvordan man håndterer

en situation med et højt antal tilskadekomne.

Kort tid efter begynder de sårede at komme ind.

Død ved ankomst - Vi er lige kommet derned, da de sårede begynder at komme ind til lejren. Den første, jeg ser, er død ved ankomsten.

Han ligger på ladet af en pick-up truck, husker Anders.

Der er flere andre i samme bil med livstruende skader – afrevne kropsdele, hovedskader, indre blødninger og huller i kroppen efter fragmenter. Typiske eksplosionsskader.

Anders og hans lægekollega samt SMO, Senior Medical Officer, iværksætter den såkaldte triage. Det er et system til hurtigt at prioritere den rækkefølge, patienterne skal behandles i. Derefter tager Anders med sin lægekollega og de tre alvorligst sårede tilbage til infirmeriets traume-center. Der er egentlig kun plads til at behandle to ad gangen, men man må improvisere i en unormal situation.

Derfor bliver der gjort plads til tre.

en lokal afghaner, ng med at behandle Danske soldater i ga mbeangreb.

Talebans selvmordsbo som er blevet såret i

- Jeg styrer behandlingen på to af sygelejerne, mens min kollega har det sidste.

Jeg koordinerer også med den kaptajn, der styrer helikopterne, som skal evakuere de sårede til felthospitalet. Endelig er jeg med til at koordinere førstehjælpen foran infirmeriet af de sårede, vi endnu ikke har plads til. Det gælder om at holde hovedet koldt for at holde styr på det hele, fastslår Anders.

Kontrolleret kaos Efterhånden som de sårede er bragt til infirmeriet, og der er roligt ved hovedvagten, finder de fleste ”ledige hænder” vej til infirmeriet. Til stede er både briter, amerikanere og danskere, som er klar til at bære bårer, holde en drop-pose eller noget helt andet.

- Nogle kører sårede ned til helikopterne på lastbiler, mens andre laver en afskærmning til at lægge eventuelle døde bag. Jeg ved hele tiden, at jeg bare kan stikke hovedet ud, hvis jeg har brug for en hånd. Det giver en enorm ro til os, der er i gang med at behandle, at vi ved, at hjælpen er lige uden for døren, forklarer Anders, som fremhæver hjælpernes indsats.

En af dem, der hjælper med at behandle de sårede, er sergent Jens fra bjærgningssektionen. Han er uddannet sygehjælper i forsvaret og er en af de første ved infirmeriet, efter at de over højtaleren har kaldt efter sygehjælpere.

- Vi bliver delt ind i hold, og da de sårede begynder at komme, står vi klar til at tage imod dem. Der er så mange, at det nærmest er som et samlebånd af sårede. Men

selvom det går stærkt og virker kaotisk, er der styr på det. Et slags kontrolleret kaos, kan man sige.

Jens var med til at behandle syv patienter sammen med resten af sit båreleje-hold.

- Mens det står på, tænker jeg mest bare på at bruge alle de ting, jeg har øvet som sygehjælper og på at holde hovedet koldt.

Det er en uvirkelig situation at være i for de fleste, men det tænker jeg ikke så meget over. Jeg arbejder bare, siger Jens, som har stor ros til de andre tilstedeværende: - Samarbejdet virkede super godt, selvom mange ikke kendte hinanden, og det var fedt at se. Samtidig var det en kæmpe stor succesoplevelse at se, at det, vi har øvet, sidder på rygraden.

Lægen Anders nikker enigt og tilføjer: - De folk, der var med til at hjælpe, har efterfølgende været meget interesserede i at vide, hvad der er sket med de sårede.

Det siger noget deres menneskelighed og omsorg over for dem, de har været med til at hjælpe.

Hverken Anders eller Jens er i tvivl om, at den hjælp, der blev ydet i Price, var med til at redde menneskeliv – både civile og afghanske politifolks.

- Det giver en god indre tilfredshed at kunne hjælpe andre. Det, der har kostet os nogle kræfter i et antal timer, vil gøre en kæmpe forskel i mange år for dem, vi har reddet og måske også for deres familie, siger Anders og fortsætter: - Alle patienterne får den samme behandling på infirmeriet, hvad enten de er civile, vores egne soldater eller afghanske sikkerhedsstyrker. Vi kæmper lige meget for alles liv. Jeg står flere gange om ugen

tydelige traume-rum talte sit Gulvet i infirmeriets nheder. ive beg s gen den i da sprog om voldsomhe

med blod op til albuerne for at redde liv og gøre en forskel, og det er en fed fornemmelse at hjælpe andre mennesker.

Tallenes alvor At dagens to selvmordsbomber var alvorlige, kan man aflæse i tallene: I alt behandlede de to læger på traumecenteret 23 sårede på lige under tre timer – 18 af dem blev kategoriseret som værende i overhængende livsfare. De var alle enten civile eller en del af det afghanske politikorps. To blev lagt i respirator, otte fik lungedræn, 12 fik knoglekanyler for at give dem væske, og der blev ligeledes givet væske gennem i alt 45 intravenøse adgange (drop).

Alle 23 sårede blev evakueret med helikopter fra Price i levende live. Desværre døde to under transporten, og efterfølgende er tre døde på intensivafdelingen på et af de felthospitaler, de er blevet bragt til.

Ud over de 23, der blev bragt til Price, er andre blevet behandlet på blandt andet det lokale hospital i Gereshk. Det anslås, at der er i alt var 12 dræbte og 27 sårede på denne blodige søndag.

Efterfølgende har mange lokale afghanere udtrykt deres taknemmelighed over de internationale styrkers hjælp efter bomberne – herunder i høj grad danskernes. Det viser sig, at mange var overraskede over, at blandt andre danskerne var villige til at bruge egne ressourcer til at behandle lokale afghanere. Det har de danske og internationale styrker høstet stor velvilje på hos befolkningen i Gereshk og omegn.

Hæren nr. 3 | 2009

17

Tr e k l i k k a n b l i v e s k æ b n e s v a n g e r t

Tre klik kan blive skæbnesvangert Af Kim Astrup, oberstløjtnant, chef for Nationale Operationer, HOK De nye elektroniske muligheder på Internettet og på mobiltelefon betyder, at du kan få adgang til alverdens ting.

Men tre klik kan også betyde, at alverden får adgang til dig og dine dybeste hemmeligheder. Nogle af dem deler du med soldaterkammerater. Det kan blive skæbnesvangert for dem. Og for dig!

Vi kommer til at forholde os til begrebet ”cyber war”. Det er allerede en aktiv spiller på nettet og i mobiltelefoner, og hvis man ikke passer på, kan det gå grueligt galt. Ikke bare for din bankkonto eller de pjattede topløse billeder af din kæreste, som du selv har lagt på nettet på Facebook, My Space, Twitter eller hvad du nu bruger. Når soldater bruger nettet til at kommunikere med hinanden og måske kommer til at nævne ting, de hellere skulle have holdt mund med, kan det få fatale følger.

Lad os tage et par eksempler, som er taget lige ud af dagligdagen (bortset fra navnet Arthur).

Arthur sidder efter en uventet opringning fra kæresten veltilfreds og tænker tilbage på en hektisk dag i missionen.

18

Hæren nr. 3 | 2009

Dagens var begyndt med gennemgang af dagen operation. Den taktiske koordination med enheden mod nord blev gennemført over Internettet – Facebook – genialt program beskyttet af password.

De havde godt nok følt sig overvåget hele dagen, men alle kom hjem til lejren i god behold.

Arthur besøgte ”forsyneren” for at klare nogle småting og fik status på flytransport af materiel og vedligeholdelsesprogrammet for kampvognene. Også ”forsyneren” havde set det geniale i vidensdeling via Internettet, naturligvis også gennemført i et password beskyttet miljø.

Eskorteenheden havde fået en virus ind på deres PC, som blev opdaget takket være et opdateret antivirus program.

Den trojanske hest blev slettet, og de var ”kørende igen”.

Arthur sad med et brev fra far og mor, kunne han se på afsenderadressen. Han flåede kuverten op smed den i papirkurven og begyndte at læse…

Afsløret Vores modstander har nu oplysninger om en del soldater, deres familier, taktiske procedurer og hvordan taktisk koordinationen gennemføres, indblik i vedligehol-

delsesprogrammet (hvornår er vore vogne operative) og endelig kender han eskorteplaner i form af ruter, tider med videre.

Du sidder sikkert nu og tænker, at ”manden” er gal eller at ”han” har en livlig fantasi. Fordi du er dansker, og fordi du har besluttet i dit indre jeg, at historien er lige lovlig fantasifuld – så har du vanskeligt ved at tage det alvorligt. Det bliver du imidlertid nødt til at gøre.

Historien er konstrueret, men hændelserne og modstanderens erhvervede indsigt bygger alle på konkrete hændelser inden for de seneste måneder. Udviklingen vil fortsætte og opfindsomheden fra modstanderens side vil stige.

Med mindre vi gør noget aktivt ”DU og JEG”. Vi må fokusere meget mere på vore familiers sikkerhed og på din samt dine kollegaers sikkerhed. Det lykkes kun, hvis vi aktivt ændrer vores adfærd ”DU og JEG”.

De færreste lægger bevidst noget ud på nettet, som er til gene, skade eller fare for andre. Men i iver efter at dele viden og oplevelser kan der opstå situationer, hvor det sker. Det er altså næsten lige som med hunden, der gør forskellige ting, bare fordi den kan.

Man kan ikke befale sig ud af internettets udfordringer. Det, vi kan, er at bruge

Gode råd på nettet Forbrugerrådet har en holdning til Facebook, og den er nedfældet i en række råd, som vi viderebringer til dig: 1

2

3

4

vores sunde fornuft og hjælpe hinanden. Ser man noget, der måske ikke er så smart, er det fint at sige det direkte til vedkommende. Det har ikke noget med ”kommunistforskrækkelse” som i 1960´erne og 70´erne at gøre. Det er simpelthen at spørgsmål om at være bevidst om, hvor man kan blive luret over skulderen.

Der er nogle generelle gode råd om færdsel på internettet, som du bør følge. Hold din browser opdateret, hold din firewall opdateret, hold din antivirus opdateret, og brug helst kun de nyeste programmer. Så er du godt hjulpet. Herudover er der samlet en række råd direkte omhandlende Facebook.

Så lær at bruge nettet og din mobiltelefon med omtanke. Vær sikker på, at ”fjenden” lytter med, hvis han overhovedet får chancen. Og det gør han med sikkerhed, hvis du sløser med den.

Et billede på, hvad der foregår på nettet, kunne være det samme som at vise en film på et stort lærred uden at vide, hvem der kan kigge med. Når du har trykket på upload, er der ingen vej tilbage.

Det er måske en god idé at lægge sig den underfundige Piet Heins Kumbel på sinde: Der er en egenskab, jeg altid gerne villet have haft!

At kunne holde kæft med tilbagevirkende kraft!

Husk det, før du næste gang trykker ”enter” og uploader nogle dumheder!

5 6

7

8

9

10 11

12 13

14

Skift kodeord jævnligt til din profil. Brug kun dette kodeord på Facebook, der bliver hacket jævnligt.

Brug ikke applikationerne (f. eks. spil, gimicks etc.), da det er svært at gennemskue, hvem der står bag, og hvad der gemmer sig i det uskyldige spil.

Lad være med at klikke dig ind på annoncerne. De virker lige som applikationerne, og du får ofte en lang næse, da tilbuddene tit ikke er reelle.

Adskil privatliv og arbejde. Overvej, hvad du vil bruge din profil til, og lav måske hellere to; en til kolleger og arbejdskammerater og en til venner og familie.

Indstil privatlivsindstillingerne så stramt som muligt.

Overvej både som privatperson og som soldat om det, du lægger ud, kan tåle at blive offentliggjort i andre sammenhænge. I nogle tilfælde kan du komme til at overtræde både dumme-paragrafferne og de militære og borgerlige straffelove.

Undgå at lægge billeder på nettet som viser personer, materiel og indretning af lejre, kaserner og lignende. Slet gamle fotos, der ikke længere er aktuelle.

Brug ikke din almindelige e-mail, og oplys aldrig din kode til Facebook. Opret i stedet en alias, for eksempel et kælenavn.

Fortæl ikke, hvordan man i øvrigt kan komme i kontakt med dig, for eksempel adresse eller telefonnummer på din profil.

Brug ikke dit fulde navn, men gør som i punkt 8.

Læg ikke fotos eller oplysninger om andre ud på Facebook uden at have fået udtrykkeligt lov til det.

Klag til Facebook, hvis du er utilfreds med vilkårene. Skriv til: privacy@facebook.com.

Klag til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med Facebook eller ikke får svar på dine klager. Skriv til: da@datatilsynet.dk Slet din Facebook-profil, hvis du ikke mere gider bruge den. Se på www.forbrugerraadet.dk hvordan du gør det effektivt.

Hæren nr. 3 | 2009

19

Når det regner med

GRANATER

Når det regner med granater

Tekst og fotos af Jon Detlefsen, journalist, HOK

Danske Artilleriregiment lod kanonerne brage over øvelsesterrænet i Oksbøl i uge 22, og både ISAF hold 8, kadetter fra Hærens Officersskole, sergentelever, livgarden og artilleristerne selv var primære øvelsestagere.

1 1 1

A rtilleriobservatører ne ligger tæt på fro nten og obser verer granaternes nedslag . De melder til kano nlinjen, om der er træf i målet, eller om der skal korrigeres.

Det er artilleriobser vatørens ansv ar at oplyse de korre kte målkoordinater til skydecentralen, de r holder lige bag ve d ka nonlinjen. Skydecentralen formidler meldingerne videre til kanonerne, som så indstiller kanone n efter anvisningern e, skyder og rammer målet, hvor de skal.

4 5 6

Sprængningsdemons tration ved Bunker Nord på Brisantgranaterne er stillet op og klar til brug. La Der er netop blevet skudt, og granaten kan ses som

4

20

Hæren nr. 3 | 2009

Når det regner med

GRANATER

2 3

3

Der er tryk på, når kanonerne skyder me d ladning ”syv rød ”. De t er den kraftigste lad ning, der fås til 155 millimeter kanonern e.

Den bruges, når de r skal skydes på store afstande eller som he r, hvor kanonen sky der direkte på målet på 1000 meters afstan d.

Kadetter fra Hæren s Officersskole oplev er det enorme tryk, de r opstår, når en 155 millimeter kanon skyde r direkte skydning me d ladning syv rød.

2

3

Kallesmærsk Hede i Oksbøl øvelsesterr æn. Inde i bunkeren dningerne leveres sep står en flok kadetter arate i rør inddelt i fra Hærens Officerssk syv poser. Artillerist en lille prik i skyern ole og oplever, hvord erne anvender melle e til venstre for kano an det føles, når ma m en og syv krudtpo nen. 7 Kanonen til n er under beskydn ser afhængig af afstan højre er fanget lige ing af artilleri. den, de skal skyde. i skudøjeblikket, hv or granaten er på ve j ud af mundingen.

5 6 7

EU-politi i Kosovo

EU-politi i Kosovo Tekst og foto af Jon Detlefsen, journalist, HOK I Kosovo har den europæiske politistyrke, EULEX (LEX er det latinske ord for lov), overtaget FN-mandatet fra FN-politiet UNMIK (United Nations Mission in Kosovo). EU’s holdning er, at man generelt vil tage en mere rådgivende rolle og lade Kosovos egen politistyrke klare flere og flere opgaver ved egen hjælp. Kosovos politistyrke skal være primær opgaveløser, blandt andet hvis der skal sættes ind over for eventuelle demonstrationer og uroligheder. EULEX vil så agere som støtte og rygdækning og overtage, hvis ikke det lokale politi selv kan løse opgaven. Den militære fredsbevarende styrke, KFOR (Kosovo Force), skal optræde i en mere tilbageholdende rolle og være klar til at støtte, hvis EULEX får behov for det.

Reelt overtager EULEX fra lokalt politi ved eventuelle uroligheder. I det danske ansvarsområde, hvor EULEX flere gange har været i hårde kampe med kosovoserbiske demonstranter i et blandet kosovo-serbisk og kosovo-albansk genopbygningsområde, har det lokale politi virket utilstrækkeligt, fordi det stadig ikke kan fungere som en blandet kosovo22

Hæren nr. 3 | 2009

serbisk og kosovo-albansk styrke. Politiet er opdelt og præget af sympati til den ene eller anden side. Det bekræfter den kosovo-serbiske politichef i Zupin Potok, Drazo Bozovic: - Hvis der kommer en albansk politimand her i det serbiske område, vil han ikke overleve særligt længe, siger han, og politichefen er ikke bange for at sige sin mening om EULEX og situationen i Kosovo: - Jamen EULEX støtter da albanerne.

Når KFOR er væk, og albanerne overtager magten, vil vi serbere opleve en ny Operation Storm (Hvor de kroatiske styrker foretog etnisk udrensning af det serbiske mindretal i Kraijna under den jugoslaviske borgerkrig red.).

Ved år sskifte t overto g EU d en fredsb evaren de politio pgave i Kosov o

Men disse ytringer er typiske, fortæller pressechefen for EULEX, Hanns-Christian Klasing. Han forklarer, at kosovoalbanerne kan finde på at bruge lignende retorik: - Sådan taler begge parter, hvis de oplever lidt modgang. Den ene dag skælder kosovo-serberne ud, hvis vi har ageret politi i deres område, og den næste dag skælder kosovo-albanerne ud, hvis de oplever nogle afgørelser, der strider mod deres interesser. Det hælder fra side til side, men i sidste ende er vi helt neutrale, og vi arbejder for, at Kosovo skal fungere med begge parter, slutter pressechefen for EULEX, Hanns-Christian Klasing.

Den internationale indsats i Kosovo har varet i ti år.

EULEX overvåger et genopbygningsområde. På bakkekammen i baggrunden holder franske KFOR-styrker klar til at støtte.

Nye

BØGER

Danskere i krig 1936-48 Bogen beskriver demokratiet og Danmark i en tid, hvor begge dele var under pres. Ikke alle danskere var enige i regeringens neutralitetspolitik, og tusindvis valgte at gå i krig i Finland, Spanien, Østfronten eller i britisk militærtjeneste. Historien bliver fortalt gennem fem enkeltpersoner, og der er enkelte fejl, der burde have været fanget i korrekGyldendals forlag turen. Men ellers giver bogen et udmærket Redigeret af Rasmus Mariager billede af danskere i krig.

230 sider, indbundet, illustreret 199,95 kr. (vejl.)

Lille Sven Lille Sven er fortællingen om en BOPA-sabotør og om en underbelyst side af krigens virkelighed (2. verdenskrig) i Danmark. Fortælleren, Lille Sven, er fiktiv, men selve handlingen i bogen bygger på den sande historie om frihedskæmperen Søren Lauritzen, kaldet lille Sven, som var medlem ad BOPA. Bogen rummer også historier om Gyldendals forlag andre BOPA-medlemmer og om gruppens Af Gorm Rasmussen sabotageaktioner og om livet under besæt280 sider, paperback telsen.

299,- kr. (vejl.)

Sirius – et øje i Nord Slædepatruljen Sirius har gennem næsten 60 år hævdet dansk suverænitet i det enorme, ufremkommelige og øde landskab i Nordøstgrønland. Vi er med, når en af de uundværlige hunde ryger i en gletcherspalte, når kammeraten syr et dybt knivsår, fordi nærmeste læge sidder 1500 kilometer borte, og når mændene gennem måneder lever i et fællesskab, der er tættere end noget ægteskab. Bogen er rigt illustreret og er virkelig et opslag værd.

Gyldendals forlag Af Peter Bondo og Magnus Erlander 208 sider, indbundet, rigt illustreret 299,95 kr. (vejl.)

23

ID-nr. 42627

Forsvarets egen ”fjæsbog“

Den 1. august lanceres Soldaterportalen – en onlineportal for forsvarets ansatte og deres pårørende. Målet med portalen er at give soldater og pårørende et tilbud om let og sikker online kommunikation. Portalen gør det muligt at oprette personlige dagbøger og fotoalbums, så pårørende og venner kan følge med i livet i missionsområderne og på de enkelte tjenestesteder rundt om i landet. Modsat kan pårørende uploade billeder og skrive dagbøger, så de udsendte kan holde sig opdateret om, hvad der sker derhjemme og på den måde gøre afstanden og savnet mindre.

Som udgangspunkt er alle informationer kun tilgængelige for forsvarets ansatte og deres pårørende, men man bestemmer selv, hvem der skal kunne se ens billeder og læse ens dagbøger. På sigt vil det blive muligt også at sende billeder og statusoplysninger til sine venner på Facebook.

Soldaterportalen er også hjem for en række forskellige soldater- og pårørendegrupper. Her kan man skrive med andre soldater og pårørende, der er i samme situation som en selv.

Man kan også oprette en gruppe eller enhedsprofil med tilhørende video- og

fotoalbum, så man kan samle de oplevelser og billeder, som man er sammen om.

Til støtte for koordination af gruppens aktiviteter kan man anvende en kalenderfunktion, forum og meget mere.

Soldaterportalen er ikke bare for udsendte soldater, men for alle tjenstgørende og hjemsendte soldater. Projektleder Kasper Lyngsø forventer, at Soldaterportalen kan blive stedet, hvor soldaterkammerater mødes: - Idéen er opstået af min egen gruppes behov for et sikkert sted på internettet – hvor vi kan mødes online og der ikke er tvivl om, hvem der kan se vores dagbøger og hvordan vores billeder udnyttes. I dag bruger vi dagligt Soldaterportalen til at holde hinanden ajour om både små og store ting.

Det første år vil soldaterportalen være et pilotprojekt med fokus på hæren. De første brugere bliver ISAF hold 8 og deres pårørende. Hvis det viser sig at blive en succes, implementeres soldaterportalen til hele forsvaret.

Opret dig som bruger fra 1.august 2009 på:

www.forsvaret.dk/soldaterportalen

Initiativtager og udvikler af soldaterportalen, premierløjtnant Kasper Lyngsø

Afsender: Hærens Operative Kommando Postboks 59 7470 Karup J

Hjemmesider som Facebook, Twitter og MySpace har vundet stor udbredelse, også blandt forsvarets ansatte. Nu får forsvaret sit eget community.