HRN_03_2002

Hærnyt

Ny Chef for Hærens Operative Kommando.

Side 4 og 16-18 Dronning Margrethe overrakte ny fane og estandart til Gardehusarregimentet.

Side 26.

2002

3

Disse afghanske børn har været i skole for første gang - bl. a. takket være danske soldaters indsats. Side 8.

Hærens Materielkommandos 400års fødselsdag gik ikke stille af.

Det store arrangement formåede at trække mange civile til den store arbejdsplads i Vendsyssel.

Side 20-21.

Foto: HMAK.

Forsvarsminister Svend Aage Jensby og Forsvarsudvalget besøgte 3. Jyske Brigade under øvelse Baltic Eagle i Estland.

Side 19.

Foto: Henning Hansen.

Redaktion: Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Jens Kofoed Hærens Operative Kommando

Foto: Hvor fotografens navn ikke er angivet tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag: 8500.

Tryk: Scanprint a/s. Vegetabilske farver på Cyclus Print. Svanemærke licens nummer 241 055.

Redaktionsgruppe: Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chef Major Jan Brinck, PIO/HOK Lisbeth Norre, fuldmægtig, HMAK

Hærnyt udkommer fire gange årligt. Årsabonnement kr. 125,-.

Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Layout/Pre-press: Kaj-Ivan Bæk, ComPress

Side 2

ISSN 0901 - 2540

Hærnyt udgives af Hærens Operative Kommando Postboks 59, 7470 Karup J Hærens Materielkommando Arsenalvej 55, 9800 Hjørring

HÆRNYT 3-2002

Nummer 3

2002 Oktober

Forhenværende kommandant i Oksbøllejren, oberstløjtnant Leif Guldmann Ipsen, har skrevet en meget oplysende og faktuel bog om Oksbøllejrens periode som flygtningelejr.

Oberstløjtnant, lektor, cand.mag Ebbe Juul-Heider anmelder bogen.

Side 30.

Forsidefotos: Eskil Ferreira-Nielsen, FLVFOT Gardehusarregimentet Privatfoto

Presse HOK kan støtte Forhold overfor pressen er krævende. Både når pressen skal inviteres, og hvis pressen pludselig dukker uanmeldt op.

Presse- og Informationscentret (PIC) ved HOK har en stab af professionelle mediefolk, der kan bistå med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af pressearrangementer.

PIC er også til rådighed, hvis der opstår situationer, der kræver en hurtig medieindsats.

Kontakt major Jan Brinck på telefon 9710 1550 - 7025, eller på e-mail: hok-presse@mil.dk for yderligere oplysninger.

Læs desuden om Bosnien i forandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Kabul er lidt ligesom Oksbøl…! . . . . . . . . . . . 8 Hæren har fået ny provst . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Nye begreber tilpasset opgaverne . . . . . . . . . 12 Udlicitering og effektivisering hos JDR . . . . . 14 Soldater skal lære at køre med farligt gods . 22 Højt værdsat indsats i Afghanistan . . . . . . . . 24 Afskaf de selvskabte plager . . . . . . . . . . . . . . 27 Standarduddannelse letter hverdagen . . . . . 28 Tårnfalken er landet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Stort besøg ved SIKU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 HÆRNYT 3-2002

Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på: www.hok.dk Kommentarer eller ideer til Hærnyt samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 9710 1550 - lok. 7029 eller på email til hok-presse@mil.dk

Side 3

Hærens Operative Kommando har fået ny chef Forsvarschefen, general Jesper Helsø, gennemførte den 27. september 2002 kommandoskifte ved Hærens Operative Kommando i Karup.

I forbindelse med kommandoskiftet blev der holdt parade på Flyvestation Karup den 27. september.

Generalmajor Jan Scharling, der har været chef for Hærens Operative Kommando i godt 21⁄2 år,

fratrådte sin stilling. Han er udnævnt til generalløjtnant og tiltræder stillingen som Commander Joint Hedquarters Northeast og som Chef for Forsvarets Operative Styrker.

Generalmajor Poul Kiærskou er samtidig tiltrådt som ny Chef for Hærens Operative Kommando.

Se mere fra kommandooverdragelsen inde i bladet.

Jeg har kommandoen!

Foto: Eskil Ferreira-Nielsen, FLVFOT

Side 4

HÆRNYT 3-2002

Et for Bosnien-farere velkendt scenarie. Indkørslen til hovedkvarteret i Doboj. Foto PIO/HOK.

Bosnien i forandring Af Kresten Hedegaard, majorDACOS/G2

og Lars Østergaard kaptajn (R) (Stud. Scient. Pol.), Politisk Analytiker ved Den Nordisk-Polske Kampgruppe Borgerkrigen medførte to væsentlige forandringer af det bosniske samfunds indretning.

For det første blev den kommunistiske indretning af de politiske strukturer ændret til en formel politisk struktur, som kendes fra mange demokratier.

For det andet medførte borgerkrigen en meget hurtig og ofte ufrivillig urbanisering. Trods den ufrivillige flugt har urbaniseringen dog medført, at mange i dag ikke ønsker at flytte tilbage til landet og de små landsbyer.

Demokrati eller anarki?

Forandringen af det bosniske samfund fra et opløst kommunistisk styre uden opbakning i befolkningen til et velfungerende demokrati er en længerevarende proces. Den HÆRNYT 3-2002

vil kun lykkes, hvis en succesfuld folkeoplysningsproces gennemføres, samtidig med at korruptionen bekæmpes effektivt, således at befolkningen i større udstrækning forstår deres egen rolle i demokratiet og bliver enige om demokratiske spilleregler, indenfor hvilke samfundets goder skal fordeles og kollektive beslutninger træffes.

Overgangen til demokrati tager tid, fordi befolkningen ikke vidste, hvad det var, da det formelt blev indført. Således har demokratiske politikere i Bosnien beskrevet, hvordan mange troede, at demokrati var anarki, hvor der ikke var nogen regulering. Det er efterhånden gået op for den politisk interesserede del af befolkningen, at demokrati kræver et omfattende lovregulativ og klare lovfastsatte formålsparagraffer for de offentlige institutioner.

Passiv befolkning – en kommunistisk arv Den ældre del af befolkningen er politisk passive, hvilket kan ses

som en følge af, at de har levet i den kommunistiske æra, hvor deltagelse og initiativ ikke blev belønnet. Særligt ikke når deltagelsen bestod i kritik af magthaverne.

Den yngre del af befolkningen virker ofte opgivende, men er også mere åbne for forandring og væsentligt mere multietnisk i deres tilgang til hinanden. Dette kan ses som et resultat af urbaniseringen, hvor de i deres dagligdag omgås alle etniske grupper. Mange unge ser dog stadig immigration til Vesteuropa og USA som den mest ønskværdige og ofte også eneste mulige udvej.

I mange områder afstår store dele af befolkningen fra at deltage aktivt i demokratiseringsprocessen. Dette gælder særligt i regioner, hvor de overleverede magtstrukturer fra krigen gør, at nationalister stadig har magten. Befolkningen i disse regioner er bange for at sige deres mening offentligt, fordi de frygter for deres arbejde, behandlingen fra den offentlige administration og visse tilfælde vol-

Side 5

I perioden fra 17. februar til 18. august 2002 har NPBG, hold 13, haft ansvaret for at sikre freden og stabiliteten i ansvarsområdet for Den Nordisk-Polske Kampgruppe i Bosnien. Til dette formål har hold 13 omfattet 755 soldater fra Danmark, Polen, Sverige, Estland, Letland og Litauen, hvoraf det danske bidrag udgjorde 335 soldater.

Hovedkvarteret for Den Nordisk-Polske Kampgruppe er beliggende i Doboj i det nordlige Bosnien, ca. 70 km syd for den kroatiske grænse. Kampgruppen er placeret i to lejre, North Pole Barracks, som omfatter hovedkvarteret, og Camp Dannevirke, hvor bl.a. logistik og kampvogne befinder sig. Bosnien er delt op i tre store SFOR-divisionsområder, hvor kampgruppen hører til under den amerikanske division på Eagle Base i Tuzla, også kaldet Multinational Division North, MND(N).

Kampgruppens opgaver og de overordnede rammer bliver derfor udgivet fra den amerikanske division, så i sagens natur er der meget samarbejde opad i systemet til amerikanerne i Tuzla. delige repressalier. Særligt for den ældre befolkning er følelsen af, at det er bedre, at tie stille, ikke ukendt. Fortidens kommunistiske styrer kunne også optræde særdeles hårdhændet overfor kritikere i befolkningen. På mange måder er der stor lighed mellem de nationalistiske magtstrukturer og de kommunistiske, som var en gang.

Blandt andet går mange centrale personer igen i toppen af hierarkiet. Ligheden består endvidere i, at positioner, magtnetværk og nepotisme bruges til at berige sig selv.

Således arbejder mange centrale personer ikke til gavn for befolkningen og de holdninger de er valgt på grundlag af.

Udviklingen er endvidere langsom, fordi en hel del magthavere på grund af egeninteresse modvirker godkendelse af demokratiske love og udviklingen af en demokratisk kultur i befolkningen, hvor emner kan debatteres, og hvor argumentation er en del processen.

Der er dog tegn på, at disse magtstrukturer langsomt er ved at krakelere.

Den Høje Repræsentants rolle En vigtig aktør i kampen mod korruption er den formelt øverste myndighed i Bosnien, Den Høje Repræsentant (HR) Paddy Ashdown, der tiltrådte den 27. maj. Hans strategi tager udgangspunkt i, at korruption og kriminelle netværk, med forbindelse til visse politiske partier, er den største trussel mod befolkningens tryghed og hindring for investeringer og samhandel med resten af verden.

Derfor har han en overordnet prioritet i sin mandatperiode, nem-

lig »Rule of Law«. Dette princip skal være udgangspunkt for en generel forbedring af levevilkårene i Bosnien.

I praksis går strategien ud på, at politikere, embedsmænd, politifolk, dommere etc., der træder ved siden af reglerne, bliver frataget deres embede. Disse forhold moniteres af mange repræsentanter for det internationale samfund i Bosnien, og HR har allerede afskediget en række personer på alle niveauer på grund af svindel, magtmisbrug og korruption.

Hans egen rolle i strategien er ved hjælp af sin personlige tilstedeværelse og engagement at påvirke befolkningen helt ned på det lokale niveau. Han drager netop nu fra by til by og taler til lokalbefolkningerne om vigtigheden af at bekæmpe kriminalitet og korruption. Således fremstår Paddy Ashdown som den karismatiske leder, som mange borgere i Bosnien har efterspurgt som eneste løsning på deres trængsler. I dette efterår, hvor der er valg i Bosnien, bliver det spændende at se, om HR har fået befolkningen med sig. Hvis han får succes, kan demokratiseringsprocessen få nyt og hidtil uset momentum. Hvis ikke, er det svært at forestille sig, hvad der skal til for at bekæmpe social ulighed, korruption og økonomisk stagnation i Bosnien.

Befolkningens tilbagevending Da krigen sluttede i 1995, var omkring 1,5 mill. mennesker flygtet fra deres hjem – 700.000 til udlandet

Indsamling og destruktion af våben har været (og er stadig) en væsentlig del af hverdagen i Bosnien.

Foto: PIO/HOK.

Side 6

HÆRNYT 3-2002

Camp Dannevirke kan afleveres i særdeles fin stand. Om kort tid er eneste danske styrke kampvognseskadronen, der placeres i Tuzla. Foto: PIO/HOK.

og 800.000 internt i Bosnien. I dag vurderes det, at omkring 192.000 stadig er i udlandet, mens ca.

413.000 er interne flygtninge. Hvor mange af disse, der ønsker at vende tilbage, vides ikke med sikkerhed, men der er ingen tvivl om, at en del faktisk fortrækker at blive, hvor de er.

I midten af 2002 ventede ca.

60.000 familier på en afgørelse om deres mulighed for at returnere til deres hjem fra før krigen. Langt størstedelen af de, der vender tilbage til landdistrikter og mindre byer er ældre mennesker, idet de yngre ganske forståeligt prioriterer mulighederne for job og et moderne liv i enten udlandet eller i de større byer i Bosnien. Denne urbanisering, der tog 100 år i Danmark, er dermed gennemført i Bosnien på fire år. Hastigheden i denne proces overstiger langt samfundets mulighed for at følge med. Hvor mange familier før 1992 levede af landbrug til eget forbrug, er et almindeligt lønarbejde i dag ønsket fra de fleste. De ældre mennesker, der vender tilbage til deres hjem, gør det for at tilbringe alderdommen der, og ofte også fordi de økonomisk ikke har andre muligheder.

Kriminalitet og korruption Lidt momssnyderi og sort handel, som vi også i et eller andet omfang kender det fra Danmark, er i Bosnien accepteret som en del af hverdagen. Selv bestikkelse for at få lægehjælp, undgå fartbøder og for at få ens sag igennem den kommuHÆRNYT 3-2002

nale administration er accepteret af alle. Manglen på job forstærker sort økonomi i en sådan grad, at størstedelen af befolkningen må ty til illegale aktiviteter for at få hverdagen til at hænge sammen. Det lokale samfund er derfor gennemsyret af korruption og illegal handel, og de lokale myndigheder er involveret i et stort omfang.

Der er et tydeligt sammenfald mellem personer, som var magtfulde og involveret i krigsforbrydelser frem til 1995, og de som i dag har den økonomiske magt i området.

Da disse personer har opbygget deres formuer under krigen – især ved tyverier under etnisk udrensning – vil tilbagevendingsprocessen betyde, at disses magtpositioner trues. Ligeledes har HR’s kamp mod kriminalitet og korruption forstærket muligheden for at forbedre den lokale økonomi til gavn for en bredere del af befolkningen.

Denne strategi er en ny metode til at komme efter disse »war profiteers« ved at ramme dem på forbrydelser, som de begår her og nu, for dermed at fjerne dem fra indflydelse. Ved anklager for gemen kriminalitet har disse »war profiteers« sværere ved at mobilisere et folkeligt forsvar ved at appellere til folks nationalitetsfølelse, som de ville kunne gøre, hvis de anholdtes for krigsforbrydelser, der af nogen stadig ses som heltemodigt forsvar af nationen.

De militære styrker Daytonaftalens krav om deaktive-

ring af de militære styrker i Bosnien er forlængst opfyldt. Våben og materiel er oplagt på kasernerne, og alle militære aktiviteter godkendes og overvåges af SFOR. Generelt fungerer samarbejdet med de militære parter i NPBG’s ansvarsområde gnidningsfrit, og parterne har opfyldt kravene til oplægning af ammunition, våben og materiel, som er fastsat af SFOR. Der gennemføres omfattende styrkereduktioner med henblik på at mindske udgifterne. Både i Føderationshæren (VF) og i den Serbiske Republiks Hær (VRS) er nedskæringerne sket som frivillig afskedigelse med en økonomisk kompensation på 10.000 KM (ca. 35.000 d.kr.). VF har afsluttet afskedigelserne, og med udgangen af juni modtog alle den økonomiske kompensation. VRS begyndte i juli at indhente ansøgninger om frivillig afskedigelse. Problemet i både VF og VRS er finansieringen, og begge parter har via den Internationale Monetære Fond opnået tilladelse til dels at låne penge, dels anvende dele af de indefrosne aktiver fra det tidligere Jugoslavien.

I NPBG’s ansvarsområde er mandskabsreduktionerne udelukkende blevet gennemført ved de kroatiske enheder (VF-H) hvor omkring 50% af ca. 350 soldater er blevet afskediget. Enheder fra Føderationshærens bosniakiske del (VF-B) i NPBG’s ansvarsområde er udelukkende kadrebemandet, og der er derfor ikke gennemført væsentlige afskedigelser.

Side 7

Minesøgning er det samme over hele verden. Det kunne godt være Brikby, men her er det ikke en markeringsladning, der futter af, hvis…

Kabul er som Oksbøl – bare i en højere potens Af Jens Riis-Vestergaard major, CH/DANCON/ISAF hold 1B.

Da vi på TV 11. september 2001 fulgte de tragiske begivenheder i USA, var der næppe nogle danske soldater, der på den baggrund forestillede sig udsendt i en fredsstøttende operation ca. fire måneder senere i Kabul, Afghanistan. Men som vi alle ved, har nye missioner en stor tiltrækningskraft på danske soldater.

At bevæge sig rundt i Kabuls gader og den omkringliggende ørken kan ikke helt sammenlignes med Brik-

Side 8

by og Kallesmærsks sandede hede. Og dog kan den lave vandstand i Kabul River i sommermånederne godt minde lidt om Markstrømmen, mens Kabuls næsten daglige sommersandstorme er en anelse kraftigere end hedens og stiller ganske høje krav om en effektiv vedligeholdelsestjeneste.

Men ellers næsten lige som Oksbøl – bare i en noget højere potens!

Kabul er generelt et deprimerende syn. Byen er ødelagt af de konstante krige gennem primært de seneste tyve år. Både det tidligere Sovjetunionens forsøg på at overtage magten i landet og den efterfølgende borgerkrig samt Talebanstyret medførte en afbrydelse af al udvikling i landet. En ellers positiv udvikling, hvor store dele af Afghanistans befolkning levede i fred og fordragelighed med hinanden. Så det kan altså lade sig gøre!

Den jævne afghaner er afgjort interesseret i fred, og det er en stor del af magteliten også. Siden årsskiftet, hvor knap tyve lande inkl.

Danmark sendte i alt knap 5000 soldater til International Security Assistance Force (ISAF), er det nemlig blevet tydeligt for enhver i Kabul, at fred og sikkerhed er en forudsætning for udvikling og øget velstand. Handelen er taget til, kriminaliteten er reduceret mærkbart, folk er på gaderne igen, og i det hele taget spores en stor grad af optimisme.

Ammunitions- og minerydning Ammunitions- og minerydning var hovedopgaven for bl. a. hold 1B. I et af verdens mest minerede lande var der naturligvis nok at tage fat på. Ofte foregik det ved, at der fra en ISAF-patrulje indløb en melding om et fund af gammel ammunition. Eller der kom ordrer fra Kabul Multinational Brigade (KMNB), som er den største enhed under ISAF, om at rydde et større areal – f. eks. i forbindelse med anlæggelsen af en vej. Begge typer opgaver krævede stor og detaljeret forberedelse, som altid blev indledt HÆRNYT 3-2002

Denne »sandstorm« er ikke en af de daglige, som plager Kabul. Den er forårsaget af en af de mineplejle, der har været på konstant overarbejde i det mineplagede land.

med en grundig rekognoscering.

Rydning af ammunition skete primært ved at flytte emnet til et sprængningsterræn og bortsprænge det dér. Men der var også tilfælde, hvor ammunitionsrydderne vurderede, at det ville være for farligt at flytte ammunitionen. Den eneste mulighed for at fjerne det var derfor at bortsprænge det på stedet.

De større arealer, som skulle ryddes for eventuelle miner, blev kørt igennem på kryds og tværs af plejlene, som virkelig blev sat på en hård prøve. På to dage ramte de 18 personelminer under arbejdet.

Den største belastning for mekanikken var dog de mange timers kørsel kombineret med de høje sommertemperaturer og det fine sandstøv.

Endelig deltog ammunitionsrydderne i det såkaldte mineulykkesberedskab. Der var permanent – og på et højt beredskab – opstillet en lille styrke af ammunitionsryddere, der havde til opgave at køre ud til eventuelle mineulykker for at bringe (eventuelt såret) personel i minefelter væk i sikkerhed.

Under opgaveløsningen bærer den enkelte danske soldat altid fragvest, har sit personlige våben med sig, og basis og hjelm er altid i umiddelbar nærhed. Med sommertemperaturer i skyggen på omkring

HÆRNYT 3-2002

40 grader kræver al arbejde en stor væskeindtagelse – mere end seks liter om dagen.

Og det var slet ikke muligt at rydde alt det, der var ønske om.

Mange steder måtte man nøjes med at afmærke stedet og videregive oplysningerne til foresatte.

Civilt-militært samarbejde KMNB tre primære måder at løse opgaver på var ved patruljering (ofte sammen med lokale politistyr-

ker), ved forbindelsesvirksomhed til de lokale myndigheder, og endelig ved CIMIC, som DANCON var ganske meget involveret i.

Den tidligere, britiske chef for ISAF sagde rammende, at CIMIC havde en større betydning for force protection end al opførelse af bunkers, sandsækkemure, hesco bastions etc. Med det mente han, at den goodwill, som ISAF opnåede ved at bidrage til en genopbygning af samfundet, på afgørende vis var med til at tegne et positivt billede af ISAF og dermed reducere risikoen for fjendtlige aktiviteter. I starten troede mange af de lokale, at de fremmede styrker (læs: ISAF) var russerne, der var kommet tilbage.

Men de så snart, at ISAF tilstedeværelse ud over sikkerheden bidrog til meget andet, f. eks. genopbygning af skoler og børnehaver, donation af undervisningsmaterialer, donation af medicin samt genopbygning af lægeklinikker, udbedring af vejnettet, støtte til byledelsens planlægning, udbedring af drikkevandsforsyningen, istandsættelse af politihovedkvarterer etc. De danske soldater, der var involveret i CIMIC, kom ganske meget rundt i byen og havde et stort

Side 9

Forsynings- og vedligeholdelsesdelingen havde nok at se til. Der var stort slid på næsten alt på grund af sandstorme og uvejsomt terræn. Men man har vel også tid til at posere hjemme i Camp Viking…

netværk på mange forskellige niveauer. Vi besøgte jævnligt Kabuls ca. 15 underborgmestre, hvor vi drøftede igangværende og kommende projekter.

Andre gange havde vi møder med ministre, overborgmesteren, disses nærmeste planlæggere eller internationale hjælpeorganisationer. Men alle disse møder var intet værd uden et stort arbejde med projektbeskrivelse for herefter at skaffe pengene, der skulle finansiere deres udførelse. I hovedsagen indgik vi kontrakter med lokale firmaer om eksempelvis genopførelse af bygninger, mens størstedelen af pengene kom fra England og Tyskland.

Kun en meget lille del af de lokale taler engelsk, så CIMIC havde hyret en lokal tolk, der ud over engelsk kunne tale de to hovedsprog i landet, Dari og Pashtu.

Et fælles krav til de danske soldater, der uanset rang var involveret i CIMIC, var evnen til at kommunikere. Ikke blot rent sprogligt (engelsk), men også »læsning« af en situation, forståelse af budskaber og lignende.

Side 10

Støtten Naturligt nok fokuseres der mest på de »synlige« soldater, der færdes uden for lejren for at løse operative opgaver i Kabuls miljø. Men lige så stor en del af DANCON havde deres daglige opgaver primært inde i lejren omkring forsyning og vedligeholdelse, administration, kommunikation etc. DANCON hold 1B var med sin beskedne størrelse på knap 50 soldater afhængig af andre landes støtte og samarbejde.

Engelsk er valgt som det fælles kommandosprog i den tyskledede brigade under ISAF, men det faktum, at meget få tyskere taler engelsk, stillede – igen – krav til de danske soldater om gode kommunikationsevner.

Grundet trusselsniveauet kunne soldaterne ikke bare tage på tur i Kabul for at få lidt adspredelse.

Det var behovet for løsning af operative opgaver, der afgjorde, om lejren kunne forlades eller ej. For det faglige personel, som kun i ringe omfang havde gøremål uden for lejren, kunne tilværelsen inde i lejren derfor godt blive noget ens-

formig. Men danske soldater har heldigvis en god fantasi og gode kreative evner, så med små midler og tiltag gøres hverdagen nemt mere indholdsrig. Det spænder lige fra sportslige aktiviteter til samarbejde og samvær med andre nationers soldater, hvor der både udveksles erfaringer men også nydes et godt selskab i de mindre travle perioder. De danske MP- og terminalsoldater havde dog i stort omfang opgaver uden for lejren og et nært samarbejde med andre nationers soldater med samme opgaver.

ISAF – en succes Selv om sikkerheden i Kabul ikke er optimal, medfører ISAF tilstedeværelse en mere fredelig dagligdag for langt størstedelen af indbyggerne. Den afghanske præsident, Karzai, har da også et stort ønske om, at ISAF breder sig til resten af landet.

Trods skyderier, bombeterror, varme somre og kolde vintre – og i det hele taget et meget fremmedartet miljø – begår danske soldater sig på vanlig vis glimrende.

HÆRNYT 3-2002

Engageret præst ny hærprovst Af Kaj-Ivan Bæk journalist, PIC/ST/HOK De danske feltpræster har fået nyt overhoved. 1. oktober tiltrådte Ole Brehm Jensen, Glud, stillingen som provst.

Ole Brehm Jensen har været soldat og præst det meste af sit voksne liv. Til daglig er han præst ved Glud sogn lige uden for Horsens, ligesom han bestrider posten som formand for Foreningen af Værnspræster.

Ole Brehm Jensen har arbejdet intenst for at føre de danske feltpræster gennem en udvikling, hvor de i lighed med resten af forsvaret formår at omstille sig til en helt ny situation med mange internationale udsendelser. Han har blandt andet siddet med i en arbejdsgruppe under Forsvarskommandoen, som har haft til opgave at udarbejde en ny uddannelse for feltpræster.

I sit nye job kommer han i lighed med tidligere hærprovster til at bo i Kastellet, og herfra kan han uden sammenligning kalde sig provst for landets største provsti. Der er nemlig små 100 feltpræster i Danmark, på Balkan og i Afghanistan, og det antal kan ingen »civil« præst hamle op med.

Karrieren som feltpræst begyndte for Ole Brehm Jensen i 1983, da han efter endt universitetsstudium og præsteuddannelse vendte tilbage til forsvaret. Om baggrunden for sit valg siger han, at han under en øvelse i Tyskland oplevede en feltpræst i en fyldt kirke, og denne oplevelse var for ham så meningsfyldt, at han valgte at blive feltHÆRNYT 3-2002

Ole Brehm Jensen deltog på et tidspunkt i en feltgudstjeneste i en tysk kirke. Det fandt han så indholdsrigt, at han besluttede at skifte en grad som reserveofficer ud med en fast titel af præst – nu hærprovst.

Privatfoto.

præst frem for at fortsætte i hæren som reserveofficer. Det var derfor også helt naturligt senere at lade sig udsende, først til Cypern og senere til såvel Bosnien som Kosovo.

- Når man som feltpræst er tilknyttet en enhed herhjemme i Danmark og får muligheden for en udstationering, ja så skulle man da være et skarn, hvis man ikke syntes, at det kunne være spændende og udfordrende at forkynde evangeliet til de soldater, der er ude. Og hvis man vender det om, så er det en enestående lejlighed for kirken til at få unge mennesker i tale. Tænk engang, unge mennesker, som måske ikke engang har set en præst, siden de blev konfirmeret. Hvis de overhovedet er blevet konfirmeret. Pludselig lever

de med sådan en karl som mig hver eneste dag i seks måneder.

Her kan de snakke med feltpræsten hver eneste dag og finder ud af, at han er et ganske almindeligt menneske, ligesom de selv er. De oplever måske også, at det heller ikke er så tosset, det han har at sige. Det synes jeg har været utroligt spændende, fortæller Ole Brehm Jensen ifølge FOV’s nyhedsbrev.

Indtil 1. oktober bar Ole Brehm Jensen Dronningens Artilleriregiments mærke i sin baret.

Ole Brehm Jensen bliver indsat som præst ved Kastelskirken søndag den 6. oktober.

Side 11

Nye opgaver har skabt nye begreber – styrke og struktur Styrke- og strukturbegreberne i forsvaret er nu ændret. Det sker for at opnå et mere fleksibelt begrebsapparat - et fælles sprog - der er tilpasset den nye situation. Den nye terminologi indfører FKO ved revision af diverse direktiver, bestemmelser og planer med videre.

Set med forsvarsøjne var der frem til Murens fald en klar opdeling mellem fred, krise og krig. Situationen i dag er langt mere diffus. Det stiller krav om en mere dynamisk beredskabsplanlægning, og dermed også krav om et mere fleksibelt begrebsapparat.

Udviklingen i Danmarks internationale engagement har også undergået store forandringer. I øjeblikket har Danmark ca. 1150 personer udstationeret i international tjeneste. På samme måde varierer de forhold, som personellet nu opererer under dagligt, meget. Dele af forsvaret deltager i operationer under krigslignende vilkår samtidig med, at situationen herhjemme er

fredelig og rolig. Derfor ændres terminologien for styrke- og strukturbegreber i forsvaret, ligesom terminologien i NATO's beredskabssystem forventes tilpasset til den nye situation. Ændringen af terminologien er også en naturlig forlængelse af den konceptuelle udvikling af DeMap og den konkrete udmøntning heraf i DeMars.

Begreber før Med introduktionen af de nye begreber er der ikke længere behov for gamle begreber. Derfor afskaffes begreber som stående styrke, dækningsstyrke, hjemsendt supplement, anden fredsstyrke og hærens indsatsberedte styrke.

FKO Aktiverede Struktur (FAS)

Ligeledes vil begreberne krigsstyrke, krigsstruktur, fredsstyrke og fredsstruktur fremover ikke blive anvendt.

Begreber nu De nye hovedbegreber omfatter Forsvarskommandoens Militære Grundstruktur med Forsvarskommandoens Militære Grundstyrke og Forsvarskommandoens Aktiverede Struktur med Forsvarskommandoens Aktiverede Styrke.

I fremtiden anvendes Forsvarskommandoens Militære Grundstruktur til at beskrive det samlede, maksimale antal enheder, der kan anvendes til styrkeindsættelse eller direkte støtte herfor.

FKO Militære Grundstruktur (FMG)

Figur I

FAS

FMG

Aktiverede enheder fra FMG Side 12

HÆRNYT 3-2002

Forsvarskommandoens Militære Grundstruktur bliver dermed en "værktøjskasse", hvorfra man, afhængigt af behovet, kan aktivere enheder. Aktiverede enheder fra Forsvarskommandoens Militære Grundstruktur vil også optræde i Forsvarskommandoens Aktiverede Struktur sammen med enheder, der gennemfører anden operativ virksomhed og støttevirksomhed.

Samlet kaldes disse enheder Forsvarskommandoens Aktiverede Styrke. Den indbyggede dynamik er illustreret på figur I, hvor en større eller mindre del af Forsvars-

kommandoens Militære Grundstruktur kan aktiveres i overensstemmelse med det aktuelle behov. Antallet af aktiverede enheder varierer afhængig af behovet.

Der er forsat behov for begrebet Forsvarets Mobiliseringsstyrke i tilknytning til Forsvarskommandoens Militære Grundstyrke og Forsvarskommandoens Aktiverede Styrke. Det skyldes, at aktivering af visse enheder i Forsvarskommandoens Militære Grundstruktur kan forudsætte, at Forsvarets styrke forøges gennem indkaldelse af en (det enkelte tilfælde nærmere

fastsat) del af Forsvarets Mobiliseringsstyrke.

FKO vil fremover ved revision af diverse direktiver, bestemmelser og planer med videre indføre den nye terminologi. FKO har endvidere anmodet underlagte myndigheder om ved revision af tilsvarende dokumenter at indarbejde den nye terminologi.

Indførelsen af den ny terminologi sker gennem HOK seks Årsprogram og HOK Handlingsprogram.

Herudover vil HOK basisdokumenter blive opdateret i takt med den løbende revision.

Hovedbegreberne Forsvarskommandoens Militære Grundstruktur Det samlede maksimale antal enheder, der - situationsbestemt - kan anvendes til styrkeindsættelse. Enhederne kan være aktiverede eller ikke aktiverede.

Forsvarskommandoens Militære Grundstruktur »værktøjskassen« Struktur, der beskriver Forsvarskommandoens Militære Grundstyrke.

Forsvarskommandoens Aktiverede styrke Aktiverede enheder fra Forsvarskommandoens Militære Grundstyrke samt enheder, der gennemfører anden operativ virksomhed og støttevirksomhed.

Forsvarskommandoens Aktiverede Struktur Struktur, der beskriver Forsvarskommandoens Aktiverede Styrke.

Forsvarets Mobiliseringsstyrke Den styrke, der indkaldes til forøgelse af Forsvarets styrke i forbindelse med aktivering af visse enheder i Forsvarskommandoens Militære Grundstyrke.

Hovedbegreberne benævnes inden for HOK ansvarsområde således:

Fredsstruktur: Hærens Aktiverede Struktur (HAKS), hvori Hærens Aktiverede Styrke indgår, indeholder aktiverede dele af Hærens Militære Grundstruktur (HMG), enheder udsendt til løsning af internationale opgaver og de enheder, der gennemfører anden operativ virksomhed, herunder uddannelses- og støttevirksomhed.

HÆRNYT 3-2002

Krigsstruktur: (Tidligere DOK-enheder) Hærens Militære Grundstruktur (HMG), hvori Hærens Militære Grundstyrke indgår, indeholder det maksimale antal enheder, der kan anvendes til styrkeindsættelse.

Hærens Mobiliseringsstyrke fremgår af HMG og erstatter de tidligere kategori 2-5 enheder (SUP, FFS, OGS og FOS).

Side 13

Nye tider for de civile opgaver Af Henrik Jørgensen journalist/PIC/ST/HOK De store græsplæner er nyklippede, og de smukke røde roser står ranke i deres bede på Dragonkasernen i Holstebro. Inde på de nyrenoverede belægningsstuer er der rent og ordentligt, og i cafeteriet gør de ansatte klar til at tilberede aftensmaden.

Livet på en kaserne drejer sig ikke kun om buldrende kampvogne, løbende soldater i fuld udrustning, og planlægning af den næste feltøvelse. 50 civile ansatte er med til at holde butikken kørende, så græsset er klippet, gulvene vasket og kødet gennemstegt.

Stabschefen hos Jydske Dragonregiment, oberstløjtnant Jan Grünberger, har i godt halvandet år arbejdet på at ændre strukturen på dette område. Forsvarskommandoen udstak en opgave, som skulle være pilotprojekt for det øvrige forsvar, og den vestjyske arbejdsplads er godt i gang.

Oprindeligt var det tanken, at de civile opgaver skulle udliciteres til

et firma, som eksempelvis kommuner har gjort de senere år, men processen er nu endt med, at JDR skal effektivisere driften, som det hedder, og løse de samme opgaver for færre penge – eller på den anden side yde mere service for de 24-25 mio. kroner, som budgettet for kaserneelementet lyder på.

- Det har været et spændende, men også meget anderledes arbejde end det, jeg er vant til, og derfor har vi også spurgt os meget for og besøgt steder, hvor man gør tingene anderledes, siger Jan Grünberger, der har været chef for en gruppe på ti personer, deriblandt civilt ansatte, som har analyseret området.

- Det var vigtigt, at vi fik civilarbejderne med i arbejdet, for det var deres funktioner, vi skulle ind og se på, siger stabschefen på kasernen i Holstebro.

Jan Grünberger anslår, at han i hvert fald har brugt en tredjedel af sin arbejdstid på projektet det seneste år.

Undervejs har gruppen været på kursus i udlicitering, været på ka-

Jydske Dragonregiment er i gang med at omorganisere det civile arbejde på kasernen i Holstebro. Målet er at spare cirka 18 procent af udgifterne på den konto, og efter et stort forarbejde bliver målet nået fra 2005, siger Jan Grünberger.

Foto: Tommy Bruhn.

sernen i Skive for at se på, hvordan rengøringen er organiseret, i Varde for at kigge på det nye cafeterias indretning og i Oksbøl for at se på driften af terrænet. Den store pri-

Dragon-kasernen i Holstebro beskæftiger cirka 50 civilt ansatte. Cafeteria-assistent Hanne Hansen er en af dem.

Foto: Tommy Bruhn.

Side 14

HÆRNYT 3-2002

vate industrikoncern Grundfos har fortalt, hvordan de ansatte arbejder i selvfungerende grupper, og en konsulent fra rådgivningsfirmaet Cowi har også deltaget i den ti mand store arbejdsgruppe, der har analyseret området. I bogstaveligste forstand.

- Hele vores kaserne er målt op i detaljer, så vi har meget godt styr på den, uden at jeg dog kan huske udenad, hvor mange meter hæk eller rosenbed, vi lige har, siger Jan Grünberger.

En af disciplinerne har drejet sig om, at de ansatte i detaljer skulle skrive ned, hvad de foretog sig hvornår, og kasernen har eksempelvis fået vejledning fra Kvindeligt Arbejderforbund, som har fortalt, hvordan rengøringen kan klares mere effektivt og dermed hurtigere. En kommende ombygning af cafeteriet til over tre mio. kroner skal resultere i, at der ikke skal bruges så meget arbejdstid på driften i afdelingen, som tæller 17-18 personer. Et lignende antal er kasernearbejdere, der holder græs, rosenbede og det store øvelsesterræn i orden, mens rengøringspersonalet udgør de resterende 14-16 stillinger op til det totale antal 50.

Jan Grünberger lægger ikke skjul på, at antallet af civilt ansatte skal skæres ned fra de nuværende 50.

Det vil ske ved naturlig afgang, og den årlige besparelse på kasernedriften vil ligge på cirka 18 procent.

Det er dog ikke sikkert, at regimentet ender med at spare det beløb. Måske bliver en del af procenterne i stedet til øget service.

Jan Grünberger nævner rengøringen af de nye badeværelser på de værnepligtiges belægningsstuer som et sted, hvor rengøringspersonalet skal have nye opgaver.

- Det er ikke alle soldater, der har lært at gøre rent hjemmefra, og hvis de ikke benytter de rigtige midler til rengøringen, risikerer vi, at fliserne i baderummene er ødelagt om fire eller fem år. Så er der bedre økonomi i, at vi får vores rengøringsfolk til at gøre rent der,

så vi bevarer baderummene i mange år fremover, forklarer stabschefen.

Målet bliver ikke nået fra den ene dag til den anden. Blandt andet skal samtlige ansatte gennemgå en uddannelse til serviceassistent på teknisk skole i Herning.

Forløbet begynder her i efteråret, og består af skoleophold vekslende med praktik på kasernen.

- Uddannelsen til service-assistent er den trædesten, som alle ansatte vil få fælles, og så skal enkelte have bygget uddannelse oven på, der har relevans til det, de arbejder med i dagligdagen. Men det vil give øget fleksibilitet, og betyder eksempelvis, at når vi til februar indkalder en masse værnepligtige og har behov for ekstra arbejdskraft i cafeteriet i en periode, så sender vi flere af de ansatte derover i en tid, hvor der jo heller ikke er så meget græs at slå, siger Jan Grünberger.

- Og hvis der kommer nogle dage med stort snefald, kan vi sætte ekstra ind på rydningen, så livet på kasernen kan fungere, mens vi så skærer ned på rengøringen i den periode. Det er en fordel for os, at vi kan lægge tyngde, der hvor der er meget arbejde, og samtidig giver det de ansatte en mere alsidig hverdag, påpeger stabschefen.

Han tilføjer, at hidtil har dragonregimentet i spidsbelastnings-perioder været nødt til at hyre vikarer hos bureauer ude i byen. Og det er dyrt. Perioden, hvor de ansatte skal uddannes, bliver heller ikke billigere end nu.

- Vi opdeler de civilt ansatte i to

hold, der så går på teknisk skole forskudt. I stedet køber vi nogle vikarer til at afløse dem, der er på skole. De to hold vil være væk i sammenlagt op mod halvandet år, og vi kan ikke begynde at effektivisere driften før folk har været på skole, så det næste halvandet år vil det nok være dyrere at drive kasernen, og det har vi også fået lov til, siger Jan Grünberger, som regner med, at effektiviseringerne vil være gennemført fra 2005.

På det tidspunkt vil ændringer i både ledelse og blandt medarbejderne være på plads.

- Vi vil hellere have få, men dygtige ledere og medarbejdere, siger Jan Grünberger, der ikke mener, opgaven har været let, men den har været spændende. Nu gælder det om at få de ansatte med på de nye idéer, siger han.

- Undervejs har der været stor usikkerhed blandt de ansatte, men nu ved de, at området ikke skal udliciteres, men effektiviseres, og alligevel er mange usikre på, om de skal tilmelde sig den nye uddannelse. Derfor bliver min næste opgave at informere og motivere, siger Jan Grünberger, som ikke er i tvivl om, at der kan spares på udgifterne.

- Forretningen skal drives som en privat virksomhed, konstaterer stabschefen.

- Der kommer en indkøringsperiode, men om tre år er vi klar, og så er jeg sikker på, at hvis forudsætningerne bliver opfyldt, kan vi skabe en meget god arbejdsplads inden for hegnet, siger Jan Grünberger.

Arkitekt Poul R. Jeppesen viser Jan Grünberger tegningen til, hvordan dragonkasernens cafeteria skal ombygges for flere millioner kroner. En ombygning, der kan spare personale.

Foto: Tommy Bruhn.

HÆRNYT 3-2002

Side 15

Kommandoskifte ved

GM Jan Scharling

Hærens Operative Kommando:

GM Poul Kiærskou

Vemod og glæde Det er altid en ganske særlig begivenhed, når der gennemføres et kommandoskift ved en af de operative kommandoer. Dagen i dag er således både præget af vemod over at tage afsked med en højt agtet chef og glæde ved at byde en ny chef velkommen i stolen.

Jeg er meget glad for selv at få lejlighed til at deltage i denne begivenhed, hvor vi tager afsked med generalmajor jan Scharling og byder velkommen til generalmajor Poul Kiærskou.

Generalmajor Jan Scharling – du overtog kommandoen den 28. februar 2000 og har dermed haft lidt mere end 2 år som Chef for Hærens Operative Kommando. Perioden, hvor du har været chef, har været præget af Danmarks fortsatte internationale engagement. Danske styrker og her primært fra Hæren, har i din chefperiode været sendt længere ud end tidligere set. Danske soldater er blevet sendt til Eritrea i 2001 og til Afghanistan i rammen af den Internationale Sikkerhedsstyrke i Kabul og Operation Enduring Freedom i Kandahar. Samtidig har Danmark også for første gang udsendt et helikopterdetachement – nemlig til Makedonien. Disse udsendelser har ikke været nogen nem opgave. Samtidig har udsendelserne ikke været uden tab, og eksplosionsulykken i Kabul berørte os alle. Du løste i denne forbindelse opgaven som chef på en forbilledlig måde, og hjemtagningen af de faldne soldater har været gennemført med stor værdighed og respekt, både for de faldne og for deres familier. Det vil jeg gerne sige dig tak for.

Du kan nu se frem til en række helt forskellig udfordringer som chef for Joint Headquarters North East og Chef for Forsvarets Operative Styrker. Fremtiden er vanskelig at spå om, men der er ingen tvivl om, at NATO-topmødet i Prag i november vil give et fingerpeg om fremtiden for NATO i Danmark. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Danmark prioriterer tilste-

Side 16

deværelsen af NATO på dansk jord højt, og vi vil fortsat arbejde for dette – men med gode opgaver.

Generalmajor Jan Scharling – du kan med stolthed se tilbage på din periode som Chef for Hærens Operative Kommando. Du har ydet en uhyre stort og anerkendelsesværdigt indsats i en periode, hvor dansk forsvar har været under pres fra flere forskellige sider.

Generalmajor Kiærskou – lad mig indlede med at ønske dig et hjertelig til lykke med udnævnelsen og den forstående tjeneste som operativ kommandochef. Det er et tungt ansvar, der her tildeles dig, men du har et særdeles bredt og velfunderet kendskab til Forsvaret og især Hærens forhold. Din tjeneste som chef for Forsvarsstabens DeMars afdeling har givet dig et uhyre nøje kendskab til både udfordringerne og hjørnerne i vores nye managementsystem, og jeg er sikker på, at dette vil være dig til gavn i din nye tjeneste. Du er ligeledes i besiddelse af fine menneskelige egenskaber, og der står naturlig respekt om dine evner både som problemknuser og som en både effektiv og dygtig chef.

Det vil der også være behov for, idet dit nye tjenestested er en dynamisk organisation, der kræver en positiv indgangsvinkel til opgaveløsningen og dagligdagen som helhed. Der venter en række udfordringer forude. Danmarks internationale engagement bliver ikke mindre i de næste år, og den geografiske spredning af de enkelte missioner vil fortsat være betydelig.

Denne opgave løses naturligt i samarbejde med vore alliancepartnere, men bygger på det fundament, der er skabt ved det solide og grundige arbejde, der udføres her hjemme. En del af dette fundament er ligeledes det fælles værdigrundlag, vi alle deler. En fordomsfri og åben tilgang til omverdenen og et altid positivt samarbejde på tværs af rang, værn og nationalitet.

Samtidig er det vigtigt i årene fremover at fastholde den gode fremdrift, der er for Forsvaret og Hæren.

Vi må bevare manøvren frem for at grave os ned. Det vil ikke være en dans på roser, men derimod et langt sejt træk, men jeg ved, at du vil være mand for at løfte også denne opgave.

Det er mig derfor en stor glæde at kunne byde dig velkommen som Chef for Hærens Operative Kommando og medlem af Forsvarets Koncernledelse.

HÆRNYT 3-2002

Kommandoskifte ved

GM Jan Scharling

Hærens Operative Kommando:

GM Poul Kiærskou

Internationalt engagement = »raison d’être« For to år siden sagde jeg sidste gang farvel til tjeneste i hæren.

Det var efter afslutning af en spændende og meget givende tid som chef for Den Nordisk Polske Kampgruppe i Bosnien. Jeg sagde samtidig også farvel til en ellers ventende tjeneste som chef for 1.

Jyske Brigade i Fredericia. Det var ikke let, men der var en anden stilling i Forsvarskommandoen, som jeg i stedet skulle bestride.

Nu er jeg imidlertid tilbage i hæren igen – og det har jeg glædet mig til. Jeg er blevet betroet posten som Chef for Hærens Operative Kommando. En post som jeg overtager med megen stolthed, men også med en betydelig ydmyghed overfor opgaven og ansvaret. Der er – med god grund – en bred opbakning til og respekt om hærens opgaveløsning, både ude i de internationale missioner men også i forhold til de mange aktiviteter, der foregår hjemme i dagligdagen.

HÆRNYT 3-2002

Vi skal være glade for opbakningen, fordi vi ikke uden støtte i omgivelserne og uden respekt for vores opgaveløsning og daglige virke vil kunne tiltrække og fastholde det rette personel af den nødvendige kvalitet og med den rette, professionelle indstilling til opgaverne. Vi vil heller ikke kunne sikre os vores nødvendige andel af de øvrige ressourcer, som samfundet stiller til rådighed.

Hæren løser i det daglige sine internationale opgaver med professionelle enheder, der er baseret på værnepligten. Værnepligten er det helt afgørende grundlag for at vi kan tiltrække, uddanne og rekruttere det rigtige personel af den rigtige kvalitet til de enheder, vi sender ud, og samtidig opretholde den nødvendige kvalitet og kvantitet i hærens øvrige styrker.

Det er en hel særlig dansk model, vi har fået udviklet og pudset af i løbet af de 12-13 år, der er gået siden Berlinmurens fald. Den tilgang til opgaveløsningen tror jeg er langt hen ad vejen er afgørende for vores muligheder for at bidrage til både de mange fredsstøttende opgaver og hærens øvrige internationale og nationale opgaver i rette mængde og med rette kvalitet. Jeg vil derfor håbe, at vi også fremover kan basere os på værnepligten som grundlaget for vores styrke og for vores professionelle indsats.

Der er for mig ingen tvivl om, at det internationale engagement i stadig stigende grad af offentligheden opfattes som hærens vigtigste opgave – vores »raison d’être«. Er vi ikke med dér, er der efter manges opfattelse ingen åbenlys eller umiddelbar grund til, at vi er her. Det internationale engagement – i bredeste forstand – er i den nuværende situation helt sikkert også den højest prioriterede opgave, som ikke blot reaktionsstyrkerne, men alle dele af Hærens Operative Kommando aktivt bidrager til og fremadrettet

skal yde sit til. Det sker – ud over den direkte involvering i opstilling, uddannelse, udsendelse, opretholdelse og rotation af de til enhver tid udsendte enheder – også gennem de mange øvrige daglige aktiviteter ved divisionen, regimenterne, skolerne og lejrene, og både inden for og uden for landets grænser. Jeg håber i den forbindelse, at vi får lov til at færdiggøre og i fortsættelse heraf gennemføre en helt nødvendig konsolidering af de mange tilpasninger, som myndigheder og enheder under Hærens Operative Kommando har været berørt af som følge af det seneste forsvarsforlig.

Ro i båden vil være væsentligt, men selvfølgelig skal vi også være rede til at foretage den nødvendige udvikling, så vi bedst muligt kan løse de mange foreliggende opgaver.

Kogt ned i en nøddeskal ser jeg også fremover under Hærens Operative Kommando en professionel hær, der er baseret på værnepligt. En hær, hvis enheder kan kæmpe. En hær, der i princippet er opbygget om sin nuværende struktur og som er trimmet og »gearet« til at varetage alle hærens opgaver, både ude og hjemme, men med en klar prioritet til det internationale engagement, herunder deltagelse i fredsstøttende operationer. Hæren vil også fremover gennem sin struktur sikre sig, at der er sammenhæng mellem internationale opgaver, internationale relationer og vores hjemlige uddannelsesstruktur og -aktiviteter, og med hele sin styrke og som et samlet hele aktivt tage del i løsningen af de mange opgaver. Hæren vil gennem sin profil, sit teknologiske niveau og sin håndtering af personellet bestræbe sig på at være et attraktivt sted at gøre tjeneste og dermed en attraktiv arbejdsplads.

Jeg er helt på det rene med, at det er en stor opgave, som kun kan løses gennem et aktivt og konstruktivt samarbejde med HOK’s underlagte myndigheder, Hærens Materielkommando, Hjemmeværnskommandoen, kommandomyndighederne i søværnet og flyvevåbnet og øvrige nationale og internationale samarbejdspartnere.

Side 17

Respekt om indsats i turbulent tid Det var med stor ydmyghed, at jeg stod her den 28. februar 2000 efter, at Forsvarschefen havde overdraget mig kommandoen over Hærens Operative Kommando.

I dag – godt 21⁄2 år senere – er det med stor vemod, at jeg afgiver kommandoen, men samtidigt med uformindsket respekt overfor embedet, dels opgaven og dels personellet som dedikeret og loyalt løser disse opgaver.

Det har på mange måder været nogle turbulente og særdeles spændende år, hvor hærens personel har gjort en enorm indsats for at få enderne til at nå sammen og I har gjort det godt – meget godt!

Jeg vil i den forbindelse også rette en stor tak til min stab. I har stedse været mit nøgleredskab i forbindelse med min ledelsesudøvelse, ligesom I har fungeret som støtte for HOK underlagte myndigheder.

Min tid som chef for Hærens Operative Kommando har naturligt været præget af den ganske omfattende omstillingsproces, der fulgte i kølvandet på forsvarsforliget. Der har ganske vist været forsinkelser undervejs, og der anvendes fortsat mange ressourcer på at få strukturen endeligt på plads, men det er ikke uden en betydelig stolthed og tilfredshed, at jeg i dag kan sige, at implementeringen af forsvarsforliget forløber helt planmæssigt. Jeg vil derfor udtrykke min uforbeholdne anerkendelse af den meget store og engagerede indsats, der har været ydet – og fortsat ydes – for at få hæren på plads, rede til at håndtere morgendagens opgaver og udfordringer med den kvalitet og det engagement, der er hærens adelsmærke.

Jeg er derfor helt enig med såvel FM og FC, når de understreger, at der nu er behov konsolidering og evolution.

Hærens internationale engagement er i dag hærens højest prioriterede opgave og er samtidigt et område, der er i konstant udvikling. Indenfor de sidste par år har vi oplevet en nedgang i antallet af udsendte soldater, men er samtidigt blevet pålagt at håndtere flere missioner end nogensinde tidligere.

I min chefperiode har hæren således – udover de kendte missionsområder på Balkan – været involveret i løsning af internationale opgaver i Eritrea/Etiopien med udsendelsen af dele af SHIRBRIG samt senest i Afghanistan i rammen af såvel ISAF som Operation ENDURING FREEDOM. Et sådant forholdsvist stort antal af samtidige missioner er særdeles ressourcekrævende og denne opgave kan kun løses tilfredsstillende ved, at hele hæren løfter i flok – og at det involverer hele hæren bærer udsendelse af senest jægerpatruljer til Afghanistan og helikopterdetachementet til Makedonien tydeligt vidnesbyrd om.

Side 18

Disse styrkebidrag har fuldendt cirklen, der er udtryk for, at nu har samtlige hærens tjenestegrene været engageret i løsningen af hærens højest prioriterede opgave. En sådan bred deltagelse og byrdefordeling ser jeg med stor tilfredshed på. Jeg er meget vel klar over, at hærens internationale opgaveløsning stiller overordentligt store krav til personellet på alle niveauer i hele organisationen og det har været et privilegium at opleve det umådeligt store engagement, der er blevet udvist på alle niveauer i hæren.

Det er en indsats, der aftvinger ubetinget respekt.

Hærens internationale engagement omfatter mere og andet end udsendelse af personel til verdens brændpunkter. Det involverer også vores efterhånden meget omfattende samarbejde med de tidligere østeuropæiske lande. Hæren er således i dag involveret i dette arbejde fra Estland i Nord til Bulgarien i syd.

At vores anstrengelser bærer frugt bevidnes af de baltiske landes målrettede bestræbelser på at blive optaget som medlem i NATO. Hærens Operative Kommandos mangeartede opgaver betyder, at vi har et vidtforgrenet samarbejde med et bredt spektrum af såvel nationale som udenlandske samarbejdspartnere. Det ville føre for vidt at nævne alle disse, men tillad mig dog særligt at fremhæve det fortrinlige samarbejde med hærens andet ben, Hærens Materielkommando samt Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, mine Niveau III myndigheder og ikke mindst vore mange udenlandske samarbejdspartnere.

Når jeg betragter hæren i dag, må jeg konstatere, at vi er reduceret til smertegrænsen i forhold til pålagte opgaver. Dette understreger for mig blot nødvendigheden af, at hæren fortsat står sammen i sluttet geled og holder fanen højt. Herved kan vi – som det også har været tilfældet i de forgangne 21⁄2 år – nå de mål, vi har sat og løse de opgaver, der bliver os pålagt.

Tak for 21⁄2 gode og spændende år som jeg har fået lov til at opleve sammen med chefer, stabe og enheder.

Støt min afløser, Generalmajor Poul Kiærskou i de meget store udfordringer, hæren står overfor.

HÆRNYT 3-2002

Estisk ros for dansk indsats Af Hans Vedholm oberstløjtnant, PIC/ST/HOK Det danske kontingent på øvelse Baltic Eagle i Estland fik fortjent ros ved afslutningen af øvelsen den 21. september. Den estiske præsident Arnold Rüütel udtrykte sin glæde over, at 3. Jyske Brigade var den første NATO-enhed, der havde været på øvelse i Estland, og han takkede for den store indsats, som 3. Jyske Brigades stab og stabskompagni har ydet i planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af øvelsen.

Som et udtryk for den store indsats fik chefen for 3. Jyske Brigade, oberst Per Ludvigsen, overrakt det estiske forsvars fortjenestemedalje ved afslutningsparaden i Tapa.

Formålet med øvelse Baltic Eagle var at træne den Baltiske Bataljon, som de tre baltiske stater Estland, Letland og Litauen tilbage i 1994 besluttede at starte opbygningen af. Det skete på dansk initiativ og med støtte fra de nordiske lande, Storbritannien, Holland,

HÆRNYT 3-2002

Tyskland og USA. Bataljonens stab er sammensat af repræsentanter fra alle de baltiske lande. De tre kompagnier har bestået af henholdsvis estere, lettere og litauere og været under national kommando. De øvrige bataljonsenheder har været sammensat af personel fra alle tre lande.

Den Baltiske Bataljon skulle på øvelse Baltic Eagle 2002 for første gang virke under en feltøvelse og i en brigaderamme, og det blev af bataljonen selv anset som en form for eksamen, hvor man skulle bevise, at man var i stand til at planlægge og gennemføre operationer i henhold til NATO-standarder, og der var ved øvelsens afslutning enighed om, at målet var nået.

3. Jyske Brigade fik under øvelsen besøg af den danske forsvarsminister Svend Aage Jensby og Folketingets forsvarsudvalg, og oberst Ludvigsen og hans stab fik lejlighed til at redegøre for den danske indsats og perspektiverne for en fortsat dansk militær støtte

til de baltiske lande. Forsvarsministeren gav efter besøget udtryk for, at den danske støtte fortsat vil have høj prioritet, og han glædede sig over resultaterne af den danske indsats.

Oberst Per Ludvigsen forklarer forsvarsminister Svend Aage Jensby og formanden for forsvarsudvalget Helge Adam Møller, hvordan brigadens kommandostation er indrettet.

Foto: Henning Hansen.

Side 19

Fødselsdagsudstillingen var et stort tilløbsstykke for civile gæster i Hjørring. Specielt brokampvognens lange brofag havde en særlig tiltrækning på unge helt ned til blealderen.

Foto: HMAK.

Hærens Materielkommando markerede de første 400 år Af Susie Skov Dalsgaard informationsmedarbejder HMAK Centralledelse Udstillinger af kampvogne, pansrede mandskabsvogne, soldater i nyeste udrustning, køretøjer i midtbyen, festkoncert, Gardehusarregimentets Hesteskadron gennem Hjørring, åbent hus for hele byen og kulminationen med prominent besøg: Hærens Materielkommando markerede 400-års jubilæet på en måde, som formåede at glæde både medarbejdere og borgere i Hjørring.

De fleste kan blive enige om, at 400 år er lang tid. Måske ikke i forhold til det øvrige univers, men på denne front – den teknologiske og logistiske – der hvor Hærens Materielkommando er stærkest, er de mange år grundlaget for den kom-

petence, Hærens Materielkommando besidder i dag.

Hærens Materielkommando er i dag en virksomhed, som til stadighed retter opmærksomheden mod kompetence, teknologi og logistik ikke mindst medarbejdernes kompetencer, anvendelse af rigtig teknologi samt det vi er: en logistisk virksomhed med ansvar for anskaffelser af materiel primært til den danske hær.

for jobs ved Hærens Materielkommando. Den følgende dag oplevede byen rigtige soldater samt spej-

En uge i Hjørring Med udgangspunkt i kompetence, teknologi, logistik og udvikling startede Hærens Materielkommando markeringen af jubilæet mandag den 12. august i Hjørring by med en plancheudstilling om forsvaret samt med repræsentanter fra personaleafdelingen, som kunne orientere om mulighederne

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim deltog i fejringen af HMAK og blev modtaget af chefen, generalmajor Jens Chr. Frandsen. Foto: HMAK.

Side 20

HÆRNYT 3-2002

derkøretøjer. Onsdag blev kampvogne og pansrede mandskabsvogne kørt gennem byen og torsdag var en stor festkoncert arrangeret med Prinsens Livregiments Musikkorps, der akkompagnerede sangerinde Kirsten Siggaard. Koncerten, der var åben for alle, trak ca. 1000 mennesker, hvilket gav et godt prej om, at interessen for Hærens Materielkommando, som en af byens største virksomheder, var stor. Fredag var kulminationen i midtbyen. Handelsstandsforeningen havde på forhånd gennem annoncer i byens aviser proklameret ekstraordinær lang åbningstid, og tusindvis af mennesker var samlet for at se Gardehusarregimentets Hesteskadron ride gennem byen.

Dette var en kæmpesucces: kombinationen af den store mængde af mennesker, som for de flestes vedkommende skulle klappe heste og fodre med gulerødder m.v., og de mange militære, fik den sædvanlige militære præcision og akkuratesse til at lide under den store folkemængde. Men den store interesse, som i øjeblikke gav en fornemmelse af, at hele byen var samlet, kompenserede så rigeligt.

Massiv tilslutning Lørdag den 17. august var så dagen for det store åbent hus arrangement. Annonceringen, som skete i samarbejde med Hjørring Kommune i ugerne op til arrangementet, var massiv, og tilslutningen til ugens begivenheder indikerede en stor tilslutning til vores afsluttende gave til Hjørring By. Håbet om opbakning fra byens borgere blev opfyldt: Muligheden for en tur i en pansret mandskabsvogn, jægersoldaternes landing med faldskærm på en bygning, Hjemmeværnets børneforhindringsbane, Hærens Hovedværksteds fremvisning af bl. a. genopbygningsprojekter, GHR’s Hesteskadrons rideopvisning samt udstilling af noget nær samtlige typer af køretøjer, samlede anslået 10.000 besøgende. Dette antal og en himmel med

strålende solskin var i sig selv en succes; en anden bekræftelse på den gode modtagelse af initiativet var, at mange medarbejdere valgte at bruge deres lørdag på at vise arbejdspladsen frem for familie og venner.

Medarbejderen i centrum For medarbejderne ved HMAK’s Centralledelse var kulminationen lørdag aften, hvor alle medarbejdere og ledsagere var inviteret til jubilæumsfest på Hjørring Kaserne.

Over 500 medarbejdere samledes til fest, hvor generalmajor Jens Christian Frandsen i sin velkomsttale bl. a. understregede, at Hærens Materielkommando er en virksomhed, hvis vigtigste forudsætning er medarbejderne, deres kompetence og engagement, og at det er denne kompetence og dette engagement, der er grundlaget for, at Hærens Materielkommando er en god arbejdsplads.

Den officielle markering Mandag den 19. august fandt den officielle markering af 400-års jubilæet sted. Til stede var HKH Prins Joachim, forsvarsminister Svend Aage Jensby, forsvarschef general Jesper Helsø, chef for Hærens Operative Kommando generalmajor Jan Scharling, Hjørrings borgmester Bent Brown samt ca. 225 offici-

elt inviterede gæster. Hertil kom samtlige medarbejdere ved Centralledelsen, som alle i forlængelse af talerrækken var inviteret til reception.

I forbindelse hermed blev der i Hærens Materielkommandos foyer afsløret et maleri, som var udarbejdet specielt til anledningen af kunstmaler Poul Anker Bech. Afsløringen af maleriet »Landet vesten for månen« blev foretaget af HKH Prins Joachim og blev overværet af ca. 50 af de inviterede gæster samt af resten af gæsterne på storskærm i receptionsteltet.

En vellykket uge Vi kan konstatere, at ugen med markeringen af jubilæet var meget vellykket. Forud herfor har ligget ca. et års planlgning, som i høj grad er sket i samarbejde med Hærens Operative Kommando og hærens regimenter. Den kvalificerede hjælp, Hærens Materielkommando fik i forbindelse med gennemførelsen af arrangementerne, var uvurderlig og vidnede om det gode samarbejde, der er i den danske hær.

Indsatsen fra samarbejdspartnerne gav mulighed for at vise, hvad Hærens Materielkommando står for.

Hærens Materielkommando ser frem til fortsat godt samarbejde i såvel Danmark som i internationale opgaver.

Kunstmaler Poul Anker Bechs maleri »Landet vesten for månen« blev afsløret af Prins Joachim.

Foto: HMAK. HÆRNYT 3-2002

Side 21

Transport er ikke bare transport…

Af John Kreiner journalist, PIC/ST/HOK - Vi har i forsvaret i lang tid bevæget os på et område, der bedst kan sammenlignes med, hvis vi lod soldaterne køre lastbil uden kørekort, fordi vi tror, at de sagtens kan køre bil uden.

Sådan skitserer en af eksperterne i DANILOG, speditør, tidligere oversergent, Jørgen E. Nøhr, den måde forsvaret hidtil har håndteret spørgsmålet om transport af det, der betegnes som farligt gods.

Jørgen Nøhr ved godt, at hans sammenligning er en smule overdrevet, men egentlig ikke ret meget, tilføjer han med et let overbærende smil.

Og ret beset er det netop den

problematik, der i den seneste tid har fået Hærens Operative Kommando til at rette opmærksomheden mod uddannelsen af det personel, der skal beskæftige sig med disse transporter. Og opmærksomheden er rettet imod alle de led, der beskæftiger sig med farligt gods, afsendere, pakkere, transportører herunder kørere etc.

- Jeg tror egentlig ikke, at det er ond vilje, fortæller Jørgen Nøhr, der også, mens han var tjenestegørende, sad med hele det store ansvar for pakning og forsendelse af transporter fra DANILOG, hvilket ikke mindst vil sige transporter til udlandet, nærmere betegnet de missionsområder, hvor der var danske soldater.

- Jeg tror snarere, der sidder en

Efter længe at have gået om begrebet farligt gods som katten om den varme grød, har HOK nu sat fokus på uddannelse på området.

!

del med et transportansvar, som tror, at reglerne ikke gælder for forsvaret.

Det er absolut ikke tilfældet.

Men misforståelsen er egentlig ganske indlysende, idet der faktisk er udgivet bestemmelser i forsvaret for transporter. Problemet er bare, at forsvarets egne bestemmelser er ugyldige, så snart det drejer sig om farligt gods.

FN-regler Det bestemmelseskompleks, der køres efter ved landtransporter, hedder ADR, og er et bestemmelsessæt, som er udgivet af FN. ADR-bestemmelserne er tiltrådt af en lang række lande verden over, herunder størsteparten af den vestlige verden, og derfor er det disse og kun disse bestemmelser, der gælder på landtransportområdet.

Der findes et tilsvarende sæt bestemmelser, IMDG, for søtransport, og IATA for lufttransport.

FN’s bestemmelser kan de »hjemmelavede« regler, forsvaret hidtil har brugt som retningsgivende, ikke bare sætte ud af kraft…

Derfor kræver det et indgående kendskab til disse regler at kunne køre med gods, og ikke mindst med det, der har fået betegnelsen »farligt gods«.

I forsvaret er det ikke kun ammunition og drivmidler, der er farligt gods, selv om man ofte kunne få det indtryk, når man ser det praktiseret i hverdagen. Selv noget så relativt banalt som en spand maling, er der bestemmelser for, hvis den har en vis størrelse.

Det er altid muligt at se på et køretøj, om der køres med farligt gods. Hvis den orange firkant foran og bag på vognen er foldet ud, er der farligt gods på vognen. Hvis der sker et uheld, vil man hos føreren kunne finde de papirer, som speditør Jørgen Nøhr her giver til køreren, overkonstabel af 1. grad Jesper Wæver. Her står præcis, hvad lasten består af.

Foto: John Kreiner.

Side 22

HÆRNYT 3-2002

Kriterierne for farligt gods er – i en kortfattet version – gods, der ved udslip kan gøre skade på mennesker, dyr, materiel eller miljø.

Derfor er olie tykkere end dieselolie ikke farligt gods, da det bare kan samles op, uden at det har gjort skade på mennesker, dyr, materiel eller miljø.

Der er krav til pakning, til afmærkning, til papirer, som skal følge transporten. Også hvis det bare drejer sig om det førnævnte parti maling.

Alene det at kunne læse – eller bare at kunne finde rundt i – de mange papirer, der skal udfyldes og medbringes under en transport af farligt gods er en væsentlig del af uddannelsen. Men det er nødvendigt, hvis køreren skal kunne have overblik over, hvad hans – eller hendes – last består i og for at sikre, at den er ikke bare forsvarligt, men korrekt emballeret.

Alt sammen med det ene for øje at kunne øge sikkerheden, hvis der f.eks. skulle ske et uheld med transporten undervejs.

Ansvar som direktør Det er et chefsansvar, at personellet er uddannet tilstrækkeligt, når det skal transportere farligt gods rundt på landets veje – mellem den almindelige private bilisme.

Og der er faktisk tale om et ansvar med en ganske stor straframme. I dette spørgsmål er der ikke forskel på en militær chef eller en direktør for en civil vognmandsforretning.

Det er denne problematik, som HOK nu retter søgelyset imod.

Uddannelsen, der kræves for at kunne køre med farligt gods er en uddannelse, der nu også gives i

forsvaret, men som er fuldt ud anvendelig ude i det civile liv.

Det er en uddannelse, der efter gennemførelse giver en ADR-godkendelse, som er godkendt af Beredskabsstyrelsen. Uddannelsen er fuldt gyldig også ude i det civile erhvervsliv, fordi det er de samme krav, der stilles til de mennesker, der håndterer farligt gods uanset om det er militært eller civilt.

Selv om Jørgen Nøhr ikke kan opfatte det som en undskyldning for at overtræde reglerne, så kan han godt forstå, hvis nogen tror, at der gælder særlige regler for forsvaret. For landtransport er der nogle ganske enkelte undtagelser eller dispensationer i forhold til ADR-bestemmelserne, idet man eksempelvis ikke har krævet ammunition, pakket før 1990, pakket om. Det er dog et krav, at emballagen er ren og uskadt.

Her bør det for en sikkerheds skyld understreges, at den dispensation, der er givet for ammunition under landtransport, ikke gælder til søs eller i luften.

Det var i øvrigt ved at blive et problem, da danske enheder i foråret skulle deltage i øvelse Strong Resolve i Polen, fortæller Jørgen Nøhr. På rekordtid måtte der fremskaffes en særlig dispensation, så øvelsestagernes løse ammunition kunne komme med færgen til Polen. I ADR skelnes der ikke mellem løs og skarp ammunition, og dispensationen for afmærkning og pakning af ammunition gælder kun til lands.

DANILOGs speditør glæder sig over, at der nu bliver sat fokus på begrebet farligt gods, mens han nævner et lidt kedeligt eksempel på forkert håndtering af farligt gods

Mærkaterne på denne kasse viser, at kassen indeholder forskellige former for farligt gods. Mærkaten, som Jørgen Nøhr peger på, betyder eksempelvis, at kassen ikke må fragtes med et fly, der også har passagerer ombord.

Foto: John Kreiner.

fra en helt almindelig hverdag.

- Vi har for nylig haft en lidt pinlig sag, da vi modtog en spand med nogle kemikalier fra en del af hæren, der står for rigtig mange forsendelser. Heldigvis var der en af vore folk på vores egne lagre, der blev opmærksom på forsendelsen.

For det første var plasticspanden, vi modtog varen i, ulovlig, og for det andet var det en højst besynderlig mærkat, der sad på den.

Det er muligt, at den mærkat med forsvarets numre og advarsler, der var klistret på spanden, kan bruges i forhold til miljøet, men ikke til transport, når der som her er tale om farligt gods, slutter Jørgen Nøhr.

Denne kemikaliespand kom til DANILOG fra HMAK, og den viser lidt af det problem, der nu arbejdes på at få løst. Dels er spanden ulovlig til dette brug, men etiketten lever heller ikke op til de krav, der stilles i ADR-bestemmelserne…

… kemikaliespanden burde have været afmærket på denne måde for at leve op til bestemmelserne, men spanden er altså stadig ulovlig HÆRNYT 3-2002

Side 23

Tolken, Ali, kunne altid skabe glæde omkring sig – og samtidig fortælle om ISAF, så de lokale kunne forstå det.

Foto: Lasse Harkjær.

Dansk indsats i Afghanistan værdsættes højt af de lokale Af Lasse Harkjær oberstløjtnant chef for DANCON/ISAF januar til april 2002.

Danske soldater har tidligere – for ti år siden – været i Afghanistan, som man kunne læse om i forrige nummer af Hærnyt.

I år var danske soldater igen på plads i Afghanistan. Man vil nok erindre den forfærdelige ulykke den 6. marts, hvor tre ingeniørsoldater omkom. Den ulykke vil altid stå prentet i vores hukommelse, men måske netop for at hylde vores tre døde kammerater finder jeg, at det er på sin plads at orientere om de meget store resultater, vi nåede i Kabul de tre første måneder i år – resultater som vore efterfølgere fulgte op på og supplerede på bedste vis.

Efter forhandlinger hen over ju-

len 2001, hvor LOPKESK fra Bornholm og EOD-teams var på banen som danske bidrag til den Internationale Sikkerhedsstyrke i Kabul (ISAF), tegnede der sig kort før nytår et billede af, at det der primært var behov for fra Danmark var nog-

le ammunitions- og mineryddere.

Det danske kontingent til ISAF blev derfor opbygget omkring en ammunitionsrydningssektion, der bestod af én plejlgruppe og to EOD-teams. Uden om disse byggedes et DANCON med alle de

Danske mineplejle på arbejde i Kabul International Airport.

Foto: Lasse Harkjær.

Side 24

HÆRNYT 3-2002

normale funktioner. Forsynings- og vedligeholdelsesektion, terminalgruppe, kommunikationscentergruppe, militærpolitigruppe og et dansk element med funktioner som sygeplejerske, regnskabskontor, kommando- og postkontor, m. v.. Herudover indgik tre officerer, herunder CH/DANCON, som stabsofficerer i staben i den tysk-hollandsk-østrigsk-danske kampgruppe som DANCON indgik i. Én stabsofficer var stabens EOD-ansvarlige, vi to øvrige dannede kernen i stabens CIMIC-sektion.

Enheden blev samlet meget hurtigt, og der gik mindre end 14 dage, fra vi fik ordren til at tage af sted, til det tidspunkt, hvor vi forlod Danmark. Forkommandoet var fremme 19. januar og styrken var samlet i Kabul den 31. januar. Alt gik derfor hurtigt med opstilling, uddannelse og udsendelse, men det var godt at se den professionelle måde alt blev arrangeret på.

Hermed var Danmark det første land, der havde sit – om end lille – kontingent samlet i Kabul.

På job ved jordskævl Der var rigtigt mange succeshistorier på vores mission, men skal jeg vælge at beskrive en, der var lidt ud over det sædvanlige, må det være vores hjælp til jordskælvsofrene. I slutningen af marts blev vi anmodet om at deltage i en mission til et jordskælvsområde ca. 300 km nord for Kabul og dermed langt uden for ISAF’s ansvarsområde.

Man ville sende dele af vores kampgruppes tyske felthospital af sted, og behøvede støtte hertil fra Danmark. Dels var der behov for vores højt estimerede EOD-folk, og dels var der behov for vores MP-køretøjer, da de var blandt de bedst udstyrede kommunikationskøretøjer. Med HF, VHF og satellittelefoner var de nemlig de bedste i kampgruppen.

De 300 km blev tilendebragt efter 36 timers kørsel – vejene ér i dårlig forfatning. Fremme i området hjalp vore EOD-folk bl. a. til ved nødhjælpskørsel, hvor de skulle rydde vejene for miner og ueksploderet ammunition, så nød-

I april blev der ved ISAF’s hovedkvarter plantet et træ fra hvert land i styrken.

Det danske træ blev et bornholmsk rønnebærtræ, der naturligvis blev plantet af styrkens 21⁄2 bornholmere.

HÆRNYT 3-2002

hjælpskolonnerne kunne komme frem. Der er ikke tvivl om, at indsatsen fra vore EOD-folk og de andre der deltog betød, at afsides liggende landsbyer kunne få nødhjælp bragt frem meget hurtigt.

Dette lille eksempel viser, hvor stor betydning det trods alt lille element gjorde. Men hvis man ser på de resultater, som ISAF opnåede i de tre første måneder vores hold var med, taler tallene vist for sige selv.

Vores ammunitions- og mineryddere fik i samarbejde med de øvrige på området i ISAF på bare tre måneder fjernet og destrueret: • 164.000 stk. miner • 400 stk. raketter • 850 stk. granater • 5300 stk. storkalibret ammunition • 1540 stk brandrør og • 5 stk. bomber.

Når man tænker på, at Kabul nok var verdens mest minerede hovedstad i et af verdens mest minerede lande, er vi faktisk ret stolte over resultatet.

Stor succes for CIMIC Den anden del af vores arbejde var som nævnt CIMIC (Civilt-Militært Samarbejde). Her hjalp vi med til at genopbygge byen. Resultaterne af dette arbejde efter tre måneders indsats: • 20 projekter for omkring 138.000 US$ var gennemført.

• 50 yderligere projekter for omkring 1.360.000 US$ var finansieret og undervejs.

• 48 yderligere projekter var under vejs.

Vi havde blandt andet istandsat eller var ved at istandsætte omkring 15% af samtlige skoler i Kabul. Det var også resultater vi var ret stolte af.

Pengene til næsten alle projekterne kom fra det britiske udviklingsministerium (Dfid), andre penge kom fra Tyskland og Holland.

Desværre kom der ikke penge til hjælpearbejdet fra Danmark mens vi var der, men vi håber, at man med tiden vil forstå, at militære enheder, der er først inde i et område også hurtigt er klar til at hjælpe. For os er det lige meget om hjælpen kommer fra forsvaret eller fra statslige eller ikke-statslige organisationer – for os er det vigtigst at hjælpe – og hjælpe hurtigt.

Vilje til samarbejde Vores daglige arbejde med afghanerne var præget af en meget stærk vilje til samarbejde samt et ønske og vilje til at skabe resultater – hurtigt. Når vi besøgte en borgmester for at drøfte istandsættelse af en skole i hans distrikt, var det ikke ualmindeligt, at vi straks kørte på besøg på skolerne, ved fælles hjælp udpegede vi en, fik fat i en lokal entreprenør i distriktet, fik penge på 24 timer fra Dfid og var i gang med skolen få dage efter det første besøg.

Overalt i Kabul så vi tegn på vilje og ønske om genopbygning.

Grøfter og kanaler blev renset, der blev plantet nye træer, flygtninge kom hjem og genopbyggede deres huse.

Så alt i alt havde vi nok et lidt andet syn på afghanerne og troen på fremtiden end Bent Aggers 10 år gamle oplevelse (artikel i Hærnyt 2-2002, red.). Vi håber selvfølgelig alle på det samme – et frit og demokratisk Afghanistan med respekt for menneskerettighederne.

Sluttelig kan jeg ikke lade være med kort at nævne, at det var en fantastisk oplevelse at være udsendt med forsvaret. Det kan godt være, man til daglig mangler dette eller hint i sin uddannelse – det mærker jeg bl. a. i min mobiliseringsfunktion som chef for VI/Den Kongelige Livgarde, hvor alle aktiviteter er aflyst – men jeg kan garantere for, at man som udsendt mærker, at man er prioriteret. Det kom derudover klart frem, at vi har en af de allerbedste uddannelser af vores personel og vores materiel er ligeledes i toppen.

Når man som jeg så udsendes med noget af det mest erfarne og professionelle personel vi overhovedet har i Forsvaret, ja så kan man faktisk ikke ønske sig meget mere.

Side 25

Trods forudsigelser om byger, holdt vejrguderne sig i ro, da dronningen overrakte Gardehusarregimentet ny estandart og ny fane. Her slår dronningen det første søm i de nye samlingsmærker.

Foto: GHR.

Gardehusarerne fik samlingsmærker Af John Kreiner journalist/PIC/ST/HOK Næsten symbolsk trodsede solen alle meteorologiske forudsigelser om byger med hård vind og strålede ned over Antvorskov Kaserne, da dronning Margrethe for kort tid siden overrakte Gardehusarregimentet ikke bare en ny estandart, men også en ny fane.

Ved paraden var det for første, eneste og sidste gang muligt at se både regimentets estandart og regimentets fane i brug ved samme lejlighed.

Den nye estandart og den nye fane skal afløse de to faner, der tidligere blev ført af Sjællandske Livregiment og Danske Livregiment, samt estandarten, der før regimentssammenlægningen blev ført

af Gardehusarregimentet.

Forskellen på en estandart og en fane er i grove træk størrelsen af flagdugen. Dugen på en estandart er kun omkring halvt så stor som en fanes. En estandart skal kunne føres af en rytter til hest selv i kraftig blæst – og det med én hånd, da han jo skal bruge den anden til at ride hesten med.

Samlingsmærke Som dronningen udtrykte det, da hun slog det første søm i såvel estandart som fane, skulle både fanen og estandarten blive samlingsmærke for regimentets soldater.

Hermed blev Gardehusarregimentet det første regiment ikke bare i Danmark, men i hele den vestlige verden, der har både en fane og en

estandart. Det betyder i fremtiden for Gardehusarregimentet, at fanen kan føres, når regimentet optræder til fods, mens estandarten kan føres, når regimentet er til hest.

De to øvrige søm blev slået i estandart og fane af henholdsvis forsvarsminister Svend Age Jensby og forsvarschefen, general Jesper Helsø.

Den nye fane og den nye estandart fører – også som noget enestående for Gardehusarregimentet – foruden Dronning Margrethes monogram, som det er almindeligt for regimentsfaner, i dugen også Kong Frederik VI’s monogram for at vise, at denne konge har været regimentschef for et af de tre oprindelige regimenter, Sjællandske Livregiment.

Estandart- og fanespyd – toppen af stangen – er prydet af Kong Christian IV’s navnetræk som tegn på, at det ældste af de tre sammenlagte regimenter, Sjællandske Livregiment, blev oprettet af Kong Christian IV i 1614.

Såvel estandart som fane er forsynet med tre fanebånd, hvor de slag de tre regimenter har deltaget i vil være påført.

Gardehusarregimentet er nu det eneste regiment i den vestlige verden, der har både en fan e (til fods) og en estandart (til hest). Foto: GHR.

Side 26

HÆRNYT 3-2002

Forsvarschefens appel:

Slå til mod selvskabte plager Tekst: Forsvarskommandoen Det er vigtigt for arbejdsglæden i forsvaret, at medarbejderne føler, at arbejdet er hensigtsmæssigt tilrettelagt, så de oplever, at de har de bedst mulige betingelser for at løse deres opgaver effektivt. Derfor er en af Forsvarschefens mærkesager 2002: »Afskaffelse af selvskabte plager«.

Målet er at gøre forsvaret til en bedre arbejdsplads ved at sikre, at arbejdet er hensigtsmæssigt tilrettelagt. Herved forbedres forsvarets evne til at løse pålagte opgaver effektivt, og medarbejdernes arbejdsglæde øges.

Første skridt mod målet er at afskaffe selvskabte plager – forsvaret skal afbureaukratiseres! I den forbindelse er det forsvarets forpligtelse at udnytte de mange idéer til afbureaukratisering, der uden tvivl findes hos medarbejdere på alle tjenestesteder. Den, der har skoen på, ved jo bedst, hvor den trykker.

For at man som ansat i forsvaret nemt skal kunne fremsætte et forslag til afskaffelse af selvskabte plager har Forsvarskommandoen oprettet »FKO-idéboks til afskaffelse af selvskabte plager«. ldéboksen giver alle medarbejdere mulighed for at fremsætte forslag til afskaffelse af selvskabte plager.

FKO-idéboks skal sikre, at alle medarbejdere har mulighed for at blive hørt og derved får mulighed for at bidrage til forsvarets bestræbelser på at skabe grundlaget for effektivitet og tilfredshed på arbejdet.

Men hvad er en selvskabt plage? Det afhænger selvfølgelig af øjnene, der ser! En selvskabt plage kan være en stabsprocedure, forvaltningsprocedure eller forretningsgang, der enten ikke er eller HÆRNYT 3-2002

ikke opleves at være relevant, et lovkrav eller et led i god forvaltningsskik. Det kan også være forældede bestemmelser, direktiver, forvaltningsregler og procedurer, der forårsager dobbeltregistreringer, eller det kan være unødige eller langvarige godkendelsesprocesser og rutiner. Spørgsmål som: »Skal det virkelig være nødvendig at...« – eller tanker som: »Hvorfor gør vi det ikke på denne måde..." « kan være indgangsvinkler til at formulere en selvskabt plage.

Forslaget sendes direkte til Forsvarskommandoen via idéboksen og du kan til enhver tid aflevere dit forslag i idéboksen. FKO-idéboks er oprettet på Forsvarets Integrerede Informations Netværk (FIIN).

Har du et forslag sætter du dig ved en FIIN opkoblet PC og klikker ind på en af følgende hjemmesider: FSV, FST eller FKO. På FSV er FKO-idéboks oprettet under linket FC mærkesager, FKOidéboks. På FKOIFST er FKO-idéboks oprettet under linket Stabsinformation, Forsvarschefen, FKOidéboks.

Når du har fundet hjemmesiden FKO-idéboks kan du vælge at sende en besked til FKO via linket send en e-mail. Du skriver dit forslag til afskaffelse af en selvskabt plage og trykker på send knappen.

Dit forslag modtages i Forsvarskommandoens kontrolstab, der kvitterer med tak for modtagelsen, registrerer forslaget og sørger for, at det bliver behandlet. Dit forslag vil kort efter modtagelsen i Forsvarskommandoen fremgå af den samlede oversigt over indkomne forslag som et anonymiseret resumé – det vil derfor ikke fremgå, hvem der har fremsat forslaget. I det tilfælde, anonymiteten vil blive brudt ved at nævne den myndighed forslagsstilleren inddrager

En myg er ikke en selvskabt plage. Men til forskel fra en ægte selvskabt plage, så er myggen kun irriterende om sommeren!

i forslaget, vil myndighedens navn blive udeladt. Du kommer til den samlede oversigt ved at vælge linket se oversigten over fremsendte forslag på FKO-idéboks hjemmeside.

De bedste forslag og ideer, modtaget i løbet af et år, vil blive præmieret af Forsvarschefen.

Kriterier til udvælgelse af de bedste forslag vil om kort tid fremgå af hjemmesiden.

Anvendelse af medarbejdernes idéer til forbedring og effektivisering af det daglige arbejde er ikke nyt for forsvaret. Forsvaret modtager hyppigt rationaliseringsforslag fra enkeltpersoner, som behandles under FKOBST 401-5. Med FKOidéboks ønsker forsvaret at skabe ekstra fokus på de idéer, præcise eller mindre præcise, der kan føre til en afbureaukratisering, og som ikke umiddelbart kan formuleres og fremsendes som et rationaliseringsforslag. Alle der indsender et forslag til afskaffelse af selvskabte plager, vil blive orienteret om muligheden for at fremsende forslaget i henhold til FKOBST 401-5 med henblik på antagelse og præmiering.

Forsvarskommandoen er bevidst om, at det er særdeles vanskeligt at skabe fornyelse og fremdrift, hvis man ikke lytter til og forstår hinanden. FKO-idéboks kan derfor også ses som udtryk for Forsvarschefens ønske om at fremme dialogen mellem medarbejdere og ledelsen i forsvaret. Medarbejderne får med FKO-idéboks en mulighed for at få indflydelse på forsvarets samlede virksomhed.

Side 27

Standardiserede uddannelsesforløb Af René Nyborg SindbergSørensen major, chef/personeluddannelsessektionen/HOK I slutningen af 1999 blev der iværksat et arbejdet med at udvikle og nedfælde hærens uddannelseskoncept, som skulle udgøre fundamentet for et nyt direktiv for uddannelsen i hæren, som igen skulle udgøre fundamentet for en gennemgribende revision af hærens blivende bestemmelser for uddannelsen af enheder (HRN BBU ENH).

Status er nu, at tjenestegrensskolernes revision af hærens blivende bestemmelser for uddannelsen af enheder nærmer sig sin afslutning, hvormed en flerårig proces fra tanke til virkelighed på uddannelsesområdet afsluttes. På grund af den

Side 28

sideløbende standardisering af fordelingen af skydelejre og øvelsesterræner, som er en forudsætning for implementering af standardiserede uddannelsesforløb, har HOK besluttet, at den endelige ibrugtagning af de nye HRN BBU ENH skal ske fra og med indkaldelseshold august ’03, idet man kan implementere i muligt omfang allerede fra indkaldelseshold februar ’03.

Baggrund De grundlæggende tanker i ændringerne af uddannelsen af hærens enheder baserer sig på et erkendt behov for at ensarte den første samlede uddannelse og dermed de opnåede uddannelsesresultater, ikke mindst af hensyn til overgangen fra den første samlede

uddannelse til den resterende uddannelse ved enheder i hærens reaktionsstyrker og ved enheder til udsendelse i fredsstøttende operationer. Det er således fundamentalt, at den resterende uddannelse påbegyndes på et så ensartet uddannelsesmæssigt grundlag som muligt. Når vilkårene er, at disse enheder sammensættes af personel fra forskellige enheder, er det nødvendigt, at de forskellige »personelbidragydende« enheder gennemfører en så ens udannelse som muligt. Ændringer Ændringerne for enhederne udgør i hovedsagen det, at man i planlægningsfasen i stedet for at starte på noget nær bar bund, kan basere sig på eksisterende, tidligere af-

HÆRNYT 3-2002

Uddannelsesforløbene skal standardiseres, så alle møder med samme grundegenskaber ved f. eks. missionsorienteret uddannelsen.

Fotos: Arkiv Tommy Bruhn.

chefer, førere m. fl. endvidere været begrænset til stede, da der ofte er tale om førstegangstjeneste. Nu kommer tiden alt andet lige til i højere grad at være fysisk ved enheden under den daglige uddannelse og dermed den reelle mulighed for at påvirke uddannelsens gennemførelse ved sin tilstedeværelse og sit gode eksempel. prøvede og godkendte fagplaner og lektionsoversigter med tilhørende kontrolprøver. Herudover er det på forhånd detaljeret fastsat, hvilken uddannelse der skal gennemføres herunder hvilke fag, der prioriteres højst og hvilke fag og lektioner, der nødvendigvis må henlægges til den resterende uddannelse.

Fordele Den umiddelbare fordel ved standardiseringen af uddannelsen er den indlysende, at grundlaget for gennemførelsen af den resterende uddannelse ensartes, hvilket forventes at mindske ulemperne ved de nødvendige funktionsskift ved overgangen hertil, herunder at minimere behovet for supplerende uddannelse. Samtidig vil målsætninger og tidsforbrug for de enkelte fag og lektioner samt måder at gennemføre fag og lektioner på være en kendt parameter i den planlægning, som – om end begrænset – fortsat skal finde sted.

Herudover er en række fordele afgørende.

1) Den værnepligtige får en uddannelse, der er udviklet og fastlagt af eksperter, og som samtidig har vist sig bæredygtig i sin gennemførelse. Der er således skabt basis for at mindske forskellene i uddannelsesresultater i ensartede enheder, som måtte fremkomme som følge af, at der prioriteres forskelligt i fag og lektioner, og at befalingsmændene i forskellige enheder naturligt nok er på forskelligt uddannelses- og rutineringsniveau.

2) Den yngre befalingsmand får et bedre værktøj at basere sit instruktørvirke på, ligesom den rutinerede befalingsmand får lejligHÆRNYT 3-2002

hed til at videreudvikle et allerede afprøvet stykke værktøj. Det ligger således i standarduddannelsesforløbet og de enkelte standarduddannelsesaktiviteter, at en videreudvikling kan gennemføres med henblik på at tilføre uddannelsen endnu bedre indhold og dermed resultater. En sådan videreudvikling vil over tid blive optaget som ny standard for hele våbenarten og dermed komme alle til gode. Dermed tilgodeses det kreative behov som den rutinerede chef og fører naturligt nok har, men som ikke deles af den urutinerede, der skal få tingene til at fungere første gang.

3) For underafdelingers næstkommanderende og kompagnichefer giver standarduddannelsesforløbet groft sagt tid til at være tilstede ved enheden fysisk frem for at være på kontoret. Det vil sige, at fokus kan flyttes fra teoretisk planlægning og tilrettelæggelse til praktisk gennemførelse og kontrol.

Hermed får også den nye næstkommanderende/kompagnichef et bedre værktøj til sin rådighed, ligesom han trods manglende rutine kan gennemføre sin kontrol og påvirkning af enheden ud fra et eksisterende sæt uddannelsesbestemmelser og retningslinier, som ikke i sig selv afslører en begrænset mængde rutine.

Ulemper Kritikere af standardiseringen vil hævde, at kompagnichefer, førere m. fl. fratages den hidtidige frihed til at præge sin enhed. Hertil skal bemærkes, at friheden ofte har været begrænset at udnytte i praksis på grund af tidsforbruget til planlægning og tilrettelæggelse af uddannelsesaktiviteter. Ofte har erfaringsgrundlaget hos kompagni-

Følger En følge af standardiseringen af uddannelsesforløbet har allerede været, at det er oplagt at standardisere afgivelsesbyrden ved samme lejlighed. Hærens skolers behov for enheder til støtte for uddannelsen af befalingsmænd har således gennemgået en behovsanalyse, hvorefter en minimering til det absolut nødvendige er gennemført for hver tjenestegrensskole. Den absolut nødvendige afgivelsesbyrde fordeles herefter på de rådige enheder efter en standardfordelingsnøgle, som gør det lettere for myndigheder og enheder forud for uddannelsen at fastsætte afgivelser og dermed minimere utidige afgivelser og indgreb i den rådige uddannelsestid.

Fremtiden Nu skal de kommende reviderede udgaver af HRN BBU ENH tilpasses de fysiske forhold og rammer i de enkelte garnisoner og øvelsesterræner, ligesom HOK nu – i samarbejde med hærens skoler – vil påbegynde arbejdet med at udarbejde et HOK direktiv for uddannelsen ved hærens skoler. Et direktiv, som skal udvikles dels på grundlag af, og dels inspireret af processen med standardisering af uddannelsesforløb.

Endvidere skal de standardiserede uddannelsesforløb have tid til at vise deres værd, hvorefter en undersøgelse af uddannelsesresultaterne og enhedernes tilfredshed med standardiseringen vil være på sin plads. HOK har således til hensigt i løbet af få år at gennemføre en egentlig evaluering af de standardiserede uddannelsesforløb i samarbejde med regimenter og tjenestegrensskoler. På baggrund heraf vil den nødvendige videreudvikling finde sted.

Side 29

Mennesker bag pigtråd Af Ebbe Juul-Heider oberstløjtnant, Lektor, cand. mag Mon ikke alle læsere af Hærnyt kender Oksbøl og omegn temmelig godt – og måske også en eller anden gang har set den tyske flygtningekirkegård. At der i de første år efter 1945 faktisk eksisterede en mindre tysk by her, er nok ikke kendt for de fleste.

Det kan man læse ganske meget om i en helt ny bog »Mennesker bag pigtråd. Flygtningelejren i Oksbøl 1945-1949«. Den er skrevet af en kender, nemlig pensioneret oberstløjtnant Leif Guldmann Ipsen (f.1922), som var kommandant i Oksbøllejren 1977-82.

Bogen er kronologisk og emneopdelt og behandler væsentlige hændelser og udviklinger i denne meget problematiske periode.

Lidt forhistorie Baggrunden er Den Anden Verdenskrig og dens katastrofale følger – også for det tyske folk. Mellem 1944 og 1950 foregik vel verdenshistoriens største etniske udrensing, nemlig fordrivelsen af omkring 20 millioner tyskere fra de øst-elbiske provinser: Pommeren, Schlessien og Ostpreussen. Hertil kom områder i Polen, Baltikum og Sudetenland i Tjekkiet. Plus det

Side 30

løse. I alt ca. 20 millioner civile mennesker på flugt – med barnevogne, trækvogne, trillebøre, rygsække, til fods. Under åben himmel, i bidende vinterkulde, over Østersøen – altsammen med Den Røde Hærs massive krigsforbrydelser som nærværende og muligt akkompagnement.

Fordrivelsen skete i tre bølger: de, som flygtede bag de retirerende tyske tropper i krigens sidste måneder – mens den anden bølge var de, som sovjetiske styrker have nået, men som nu så mulighed for at flygte – og endelig den tredie bølge, der var de mennesker, som af polske og sovjetiske myndigheder blev fordrevet fra deres hjem i årerne efter kapitulationen.

I Danmark Umiddelbart efter den tyske besættelse 9. april 1940 forhandlede tyske og danske myndigheder om at etablere en »Truppenübungsplatz Oxböl«. Og denne blev bygget til at kunne rumme en division (12.000-15.000 mand) med sygehus, vandrensingsanlæg, kort sagt alt!

I februar 1945 kom så de første tyske flygtninge – fortrinsvis fra Ostpreussen og blev indtil kapitulationen forvaltet af tyske militærmyndigheder.

I de første måneder af bidende

kolde 1945 flygtede ca. 2.4 millioner mennesker fra Balticum og Ostpreussen over Østersøen i 115 dage på 790 skibe – altsammen organiseret af den tyske Kriegsmarine.

Mange skibe gik ned, som passagerskibet Wilhelm Gustloff, der i januar blev torpederet med måske 7000 civile ombord, som stort set alle omkom.

Men – 350.000 tyske flygtninge – mest gamle, svage, børn, kvinder kom til Danmark og ca. 30.000 af disse til Oksbøl.

Tallene mellem 1945 og december 1948 var som sagt ret konstant på ca. 30.000 flygtninge, altså på størrelse med en pæn stor dansk provinsby, og med enorme administrative og logistiske problemer til følge.

Lejren var underlagt Statens civile Luftværn, som havde udpeget en militær kommandant, der igen havde en række sagkyndige med hvert sit forvaltningsområde: drift, kirke, regnskab, hospital, bevogtning m.v Kommandanten samarbejdede tæt med den valgte tyske ledelse, idet flygtningene ved frie og hemmelige valg valgte byråd, borgmester og viceborgmester. Byrådet nedsatte en række magistrater med forskellige ansvarsområder: skolevæsen, kirkeforhold, underholdning- og kultur, m.v.

HÆRNYT 3-2002

Tårnfalken er landet og »har rede« i Varde Af Hans Vedholm oberstløjtnant, PIC/ST/HOK Den har været længe undervejs, men nu er den her. UAV – Unmanned Aerial Vehicle – det ubemandede fly, der kan se alt fra en stor højde og på lang afstand, kaldes på dansk ganske rammende for Tårnfalken. På op til 180 kilometers afstand kan Tårnfalken sende levende videobilleder til en jordstation, så nu er mulighederne for fjernopklaring blevet forbedret ganske betydeligt. Med det ubemandede fly kan oplysninger og informationer indhentes uden risiko for tab af menneskeliv, og det er en stor gevinst, som man også kan benytte sig af i de internationale fredsstøttende missioner.

Projektet med at anskaffe Tårnfalken, der produceres af det franske firma Sagem, har stået på siden slutningen af 1998, og det færdige produkt blev officielt overdraget til Hæren ved en ceremoni den 6. september i Borris Skydeterræn.

Umiddelbart efter blev systemet demonstreret, og alt forløb efter planen. Tårnfalken blev skudt af fra en affyringsrampe, den fløj rundt i ca. en halv time og sendte hele tiden I fire år eksisterede denne tyske by, hvis indbyggere var ufrivillige borgere – og som danskere helst var foruden.

Forfatteren beskriver læsevenligt og afdæmpet den for begge parter uønskede situation og citerer daværende socialminister Johannes Kjærbøl: »Behandlingen skal være human, men ikke for gæstfri« – en holdning, som sikkert var bredt dækkende i den danske befolkning.

Den sidste lejrleder P. Anker Pedersen udtalte sig ganske præcist: »Vi har hjulpet flygtningene således, at de på enhver måde kunne være tilfredse. De er blevet hjulpet, hvor vi kunne hjælpe dem, og stort set har de vist tilfredshed med den behandling, vi har kunnet yde dem. De kunne nok se, at det vi gjorde for dem var ud over det almindelige. Men hjælpe dem fuldt i al deres nød og elendighed HÆRNYT 3-2002

videobilleder til jordstationen, hvor tilskuerne kunne stå og se sig selv, og til slut landede den stille og roligt et par hundrede meter foran tilskuerne.

Anskaffelsen af Tårnfalken omfatter to ens systemer. Hvert system består af fire fly, tre mobile jordstationer, tre mobile antenneenheder og én mobil affyringsrampe til opsendelse af flyene. Flyet er under næsen udstyret med sensorer, et almindeligt dagslys kamera og et infrarødt kamera, der sender de levende videobilleder til jordstationen.

Flyene vil organisatorisk indgå i Stabs- og Målopklaringsbatteriet ved Danske Divisionsartilleri, der er hjemmehørende ved Kongens Artilleriregiment på Sjælsmark Kaserne. I fredstid vil flyene af uddannelsesmæssige grunde være placeret på Varde Kaserne hos 7.

Artilleriafdeling af Dronningens Artilleriregiment, så der er let adgang til at benytte skyde- og øvelsesterrænerne i Oksbøl og Borris.

De ubemandede fly kan iøvrigt også anvendes til f. eks. farvandsovervågning og jagt på miljøsyndere til havs.

kunne vi ikke. Men en frygtelig stor tragedie har det hele været.« En af de daværende flygtninge, Margarete Timmermann vendte i 1990´erne tilbage til Oksbøl – hun og hendes familie flygtede fra byen Tilsit i Baltikum januar 1945 – og skrev i den gæstebog, som er fremlagt i minderummet ved den tyske kirkegård: »I (danskerne) har taget imod os.

I har ikke fornedret os med en sejrherre-positur. I har ernæret os, mens andre hungrede. Vi måtte vente, men vi var i sikkerhed«.

I afslutningen skriver forfatteren, at arbejdet med bogen har lært ham, at »…det drejede sig om tusindvis af uskyldigt fordrevne mennesker, der blev tvunget ud i nød og elendighed og som gennemgik så umenneskelige lidelser og ydmygelser …« Og han slutter med håbet om, at denne bog kan bidrage til at læse-

ren selv danner sig sit indtryk af forhold og muligheder dengang.

Det kan man. Dette er en væsentlig bog til belysning af et stadig følsomt emne, som forfatteren fremlægger sobert og redeligt.

Bogen er rigt illustreret med fotos, samtidige tegninger og kort. Videre glimrende (oversatte) tyske beskrivelser af flugt og ophold i lejren. Bogen anbefales meget – til sig selv og som gave.

Mennesker bag pigtråd.

Flygtningelejren i Oksbøl 1945-49. af Leif Guldmann Ipsen.

2002 ISBN 87-89834-42-9 Udgiver: Blåvandshuk Egnsmuseum.

Museet for Varde by og Omegn. vam@vardemuseum.dk Bogen foreligger også i en tysk version og både denne og den danske udgave koster 175 kr.

Side 31

Det var sol og støv på hærens dag i Slagelse Af Nick Allentoft journalist, PIC/ST/HOK Solen skinnede fra en skyfri himmel på Antvorskov Kaserne og øvelsespladsen i Slagelse, men af og til var det svært at se på grund af alt det støv, der blev væltet op af kampvogne, pansrede mandskabsvogne og artillerimarkeringer.

Det var på mange måder Hærens dag den 22. august, da forsvarets materiel og taktik blev forevist og demonstreret på Forsvarschefens Sikkerhedspolitiske Kursus, og det er blevet en tradition, at der ud over kursusdeltagerne er en lang række indbudte gæster, men så sandelig også en frivillig deltagelse af menige, befalingsmænd og officerer fra alle værn og ikke mindst et stort antal civile, som kommer fra både nær og fjern.

Programmet er en forevisning af materiellet, og en efterfølgende demonstration af, hvordan panserbataljonen angriber støttet af artilleri, panserhelikoptere og fly. Det ser imponerende ud - hvis man altså kunne se noget for støvet.

Ofte er det dog Jægerkorpset, der tager de fleste kegler, når jægerne indsættes fra helikoptere og befrier et gidsel.

Stort set alt isenkram var med i demonstrationen, både fra kampenheder, bjærgning og sanitet samt helikoptere. Foto: Erik Johansen, PIC/ST/HOK.

Ude på øvelsespladsen ligger der en samling huse, der hedder Østerby, men den er til lejligheden omdannet til en landsby, der rummer flere stridende nationaliteter, og det ligner til forveksling en landsby i Bosnien eller Kosovo, og indbyggerne, der er soldater og sprogofficerer, spiller deres roller på en overbevisende måde. Her er der så mulighed for at se, hvordan

danske soldater i en fredsstøttende operation, håndterer opgaven med at få opløst en demonstration, få de stridende parter adskilt og få genoprettet ro og orden.

Hvis man vil have mere, er der mulighed for at besøge en materieludstilling, der præsenterer alle våbentyper og køretøjer. Og der er soldater, der kan give udførlige svar på alle mulige og umulige spørgsmål.

Pressen var talrigt til stede med omkring 25 journalister, fotografer og TV-hold, og de fik ligesom alle andre en god oplevelse, og 1.

Sjællandske Brigade fortjener igen ros for et vel tilrettelagt og særdeles godt gennemført program.

Illusionen af en mindre by »et sted på Balkan« var lavet flot og gav et nogenlunde retvisende indtryk af de forhold, udsendte enheder arbejder under.

Foto: Erik Johansen, PIC/ST/HOK.