HRN_03_2003

Hærnyt Hærens Materielkommando har skiftet chef.

Generalmajor Henrik Dam afløste generalmajor Jens Chr. Frandsen, der efter knap 41 år i hæren har sluttet sig til pensionisternes rækker.

Forsvarschefen, general Jesper Helsø, var i Hjørring for at foretage skiftet. Side 6.

De danske enheder er nu definitivt ude af Bosnien. Kampvognseskadronen er taget hjem, og vi gør status år 71⁄2 efter Dayton. Side 12.

2003

3

OG SOLEN SKINNEDE NED…Det er en helt ny type mission, som DANCON/IRAK er ude i. Også klimamæssigt. Side 8.

Østsamarbejdet medvirker til at skabe tillid og sikkerhed.

Frem til 2004 bruges der 100 millioner kr. årligt, og alle tre baltiske lande har søgt om støtte til at fortsætte udviklingen.

Side 24.

Østsamarbejde bærer frugt

Tag journalisterne med!

Forsvaret skal være langt bedre til kommunikere og til at lade pressen være med på bagsmækken. På baggrund af et par mindre heldige episoder med meget sen information fra forsvaret mener Berlingske Tidendes militærmedarbejder, Christian Brøndum, at forsvaret har meget at lære endnu og at man langt tidligere bør tage journalisterne med på arbejde.

Side 34.

Redaktion: Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Jens Kofoed Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chef Major Jan Brinck, PIO/HOK Seniorsergent Ole Nielsen, HOK Helene Gregersen, HMAK Layout/Pre-press: ComPress, Holstebro

Foto: Hvor fotografens navn ikke er angivet tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Hærnyt udkommer fire gange årligt. Årsabonnement kr. 125,-.

Bladets artikler må gengives, når kilden angives. Navngivne artikler udtrykker ikke nødvendigvis Hærnyts mening.

ISSN 0901 - 2540

Side 2

Tryk: Scanprint a/s. Vegetabilske farver på Cyclus Print. Svanemærke licens nummer 241 055.

Oplag: 7000.

Hærnyt udgives af Hærens Operative Kommando Postboks 59, 7470 Karup J Hærens Materielkommando Arsenalvej 55, 9800 Hjørring

HÆRNYT 3-2003

Nummer 3

2003

September

GIS til lands og til vands Forsvaret har fået en ny enhed – Militærgeografisk Afdeling, som arbejder med Geografiske Informations Systemer, forkortet GIS. Den indsamler og bearbejder data om passabilitet, veje, terræn og alt det andet, man kan forvente sig på et landkort. Og så lægger den alle data på PC. Men det betyder ikke, at man kan undgå turen i åen for at kontrollere, om passabiliteten stadig er den samme. Det klarer overkonstabel Ryan Isaksen.

Side 30.

Læs inde i bladet: Auditørrapport fra Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Turbolent start for DANCON/IRAK . . . . . . . . . 10 Hjem og ind på hylden . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Inspektioner skaber forståelse . . . . . . . . . . . 16 Et nyt forsvar i en ny virkelighed . . . . . . . . . 18 Sex i uniform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Udlært hos HMAK - og hvad så? . . . . . . . . . . 22 Flere Piranha til Danmark . . . . . . . . . . . . . . . 27 Tag en »Master« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Interforce - en succes under vejs . . . . . . . . . 32 »Anden Verdenskrig - dag for dag . . . . . . . . . 35 SFOR hjemkomstparade i Slagelse . . . . . . . . 36 HÆRNYT 3-2003

Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på: www.hok.dk Kommentarer eller ideer til Hærnyt samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 9710 1550 - lok. 7029 eller på email til hok-presse@mil.dk.

Se også HMAK’s hjemmeside på www.hmak.dk Artikler bragt under navn er ikke nødvendigvis udtryk for HOK officielle mening.

Side 3

Skuddene i ørkenen:

Auditørens rapport om sagen, hvor dansk soldat blev dræbt Auditørundersøgelsen i sagen vedrørende skudepisoden efter mørkets frembrud den 16. august 2003 i Irak, hvorunder overkonstabel Preben Pedersen og to irakere blev dræbt, og en iraker blev såret, er nu afsluttet, uden der er fundet grundlag for at strafforfølge det implicerede danske militærpersonel.

Det fremgår af sagen, at en dansk gruppe på syv soldater fordelt i to køretøjer var på patrulje i det danske ansvarsområdes sydlige del bl. a. for at pågribe personer, der væltede el-master og stjal el-kabler.

Gruppen kørte på vej med slukkede lygter. Køreren på det forreste køretøj anvendte natbrilleudstyr og observerede en lastbil, der holdt stille ude i terrænet ca. 150 m fra vejen.

Gruppeføreren besluttede at undersøge forholdet.

Da køreren drejede fra vejen ud mod lastbilen, så han en person springe ind i lastbilens førerhus, hvorefter lastbilen satte i gang.

Gruppeføreren meldte til det bageste køretøj, at han havde set en lastbil, som man skulle følge efter.

Køreren i det forreste danske køretøj aftog natbrilleudstyret og tændte det lange lys, dels for at køreren bagved kunne se, hvad der foregik, dels for at personerne i lastbilen kunne forstå, at det måtte være danske militærkøretøjer, der eftersatte dem, idet irakisk ejede biler sjældent har fuldt virksomme lygter.

Det forreste køretøj kørte op til lastbilen, og man kunne ikke længere se lyset fra det bagved-liggende køretøj.

Gruppeføreren afgav varselsskud med lysspor hen over lastbilens førerhus. Samtidig prøvede køreren forgæves at overhale lastbilen, der kørte ca. 90 km/t.

På grund af mørket og kraftig støvudvikling fra køretøjerne var sigtbarheden dårlig. Det lykkedes at komme op på lastbilens venstre side, så gruppeføreren kunne punktere lastbilens dæk med skud.

Det forreste militærkøretøj kørte skråt ind foran den punkterede lastbil for at hindre fortsat kørsel.

De 4 soldater sprang ud af deres køretøj. De to af soldaterne sikrede med deres våben mod lastbilens front og ned langs dens højre side. De to andre sikrede mod henholdsvis laddets venstre midte og forreste hjørne.

På det tidspunkt var der steget fire irakere ud af førerhusets højre dør, mens to andre var på vej ud

Side 4

samme vej.

Det andet militærkøretøj kunne ikke følge med under kørslen i terrænet. Man så, at der forude blev skudt med lysspor og troede, det var tyve, som skød mod det forreste militærkøretøj. Det var meget svært at se de forankørende køretøjer på grund af ophvirvlet støv.

Da man kom frem til lastbilen, placerede køreren sit køretøj bag lastbilen, så dennes venstre side og lidt af bagenden blev oplyst i lav højde. Preben Pedersen løb sammen med en anden soldat om på lastbilens højre side, hvor han steg op på et af baghjulene for at se, om der befandt sig nogen på laddet.

Soldaten, der i knælende stilling sikrede ud for laddets venstre midte, og som havde set, at der også var personer på laddet, havde advaret sine kammerater. Han så derefter i mørket og støvet silhuetten af et hoved og en geværpibe dukke op over laddets kant. Han kunne ikke se om personen befandt sig på laddet eller på den anden side af lastbilen, men geværpiben bevægede sig i en bue oppe fra og ned mod ham, så han fik opfattelsen af, at der ville blive skudt mod ham, hvorfor han afgav to skud mod silhuetten.

Køreren på det sidst ankomne militærkøretøj, der sikrede mod lastbilens bagende og venstre side, så i samme moment, som det første skud blev affyret, en person springe ned fra laddets venstre side. Køreren skød 5-10 skud mod personen i den tro, at personerne på laddet var bevæbnede.

Soldaten, der befandt sig sammen med Preben Pedersen på laddets højre side, løb mod lastbilens bagende for at undgå at blive ramt. Han så en person på laddet ca. en m fra Preben Pedersens gevær, der lå op mod den højre fjæl, så kolben kunne ses fra jorden, og han skød instinktivt et dobbeltskud mod personen fra en afstand på 2-3 m. Derefter skød han

Rapporten er udarbejdet efter gennemgribende undersøgelser og afhøringer af implicerede personer, såvel danske som irakiske.

Hærnyt bringer her auditørens rapport i sin fulde længde.

HÆRNYT 3-2003

fem-syv skud mod en anden person på laddet og råbte til gruppeføreren, at Preben Pedersen var ramt.

Soldaten, der skød det første skud, henvendte sig til gruppeføreren og sagde, at han troede, at han havde skudt Preben Pedersen, hvorefter gruppeføreren råbte hold inde for at få ro og klarhed over situationen.

Der blev straks ydet førstehjælp til alle sårede.

Den danske læge, der ankom til ulykkesstedet ca.

50 minutter senere, konstaterede straks, at Preben Pedersen og to af irakerne var døde, og at en af irakerne var hårdt såret. Den sårede iraker blev bragt til et felthospital med helikopter.

De retsmedicinske undersøgelser viser, at Preben Pedersen er ramt af ét skud på venstre kind.

De seks irakere, der var steget ud fra lastbilens førerhus, blev med deres hænder på ryggen belagt med strips om håndledene og transporteret til den danske lejr.

Irakerne har afgivet skiftende og usammenhængende forklaringer om deres færden på ulykkesaftenen.

Den sårede iraker har forklaret, at de sent om aftenen havde tømt deres fiskenet og var på vej hjem med fangsten. Da han blev foreholdt, at der ikke var blevet fundet fisk på lastbilen, forklarede han, at man ikke havde nået at tømme nettet, da man blev forfulgt. Om en boltsaks, der blev fundet på lastbilens lad, har den sårede forklaret, at man brugte den til vand. Han kunne ikke forklare nærmere herom.

Fire af de tilbageholdte irakere, som det er lykkedes at få afhørt, har forklaret, at lastbilen var lejet. De troede at de var blevet forfulgt af personer fra en rivaliserende stamme. De havde fanget ca. 20 kg fisk, der befandt sig i en mindre kasse på laddet. Foreholdt, at der ikke var blevet fundet nogen kasse med fisk på lastbilen, forklarede de, at de ikke havde fanget fisk, men kun fået sat net ud. Om boltsaksen forklarede de, at den brugte de til at klippe reb med, når de fiskede. Og om nogle wirerester på lastbilens bagerste trækkrog forklarede de, at det var rester af en wire, der blev benyttet til at trække andre lastbiler med, når disse ikke kunne starte.

De fire irakere har forklaret, at de var blevet slået med geværer og sparket, mens de lå bagbundet på jorden og under kørslen til den danske lejr. Endvidere har de forklaret, at de ved ankomsten til lejren havde fortalt den læge, der undersøgte dem, at de var blevet slået og sparket hele tiden.

Samtlige soldater, der har været impliceret i tilbageholdelsen og transporten at irakerne, har bestridt, at der skulle være anvendt slag og spark.

En sprogofficer, der ankom til gerningsstedet, mens irakerne lå bagbundet på jorden, og som kørte tilbage til lejren sammen med disse, har forklaret, at soldaterne som håndterede fangerne var meget rolige og behandlede fangerne ordentligt.

En anden sprogofficer, som afhørte fangerne, efter de var anbragt i lejrens fængsel, spurgte i overensstemmelse med gældende praksis direkte, om de havde lidt overlast. Fangerne svarede, at de ikke var HÆRNYT 3-2003

blevet udsat for voldelig behandling under tilbageholdelsen og transporten.

Lægen, der undersøgte fangerne i fængslet har forklaret, at han havde spurgt dem, om de havde lidt overlast. Alle fangerne havde svaret, at de ikke var blevet slået.

Chefen for militærpolitiet har forklaret, at han var blevet kontaktet af områdets storsheik, da han var ude for at undersøge, om det kunne lade sig gøre at genafhøre de pågældende irakere. Sheiken havde oplyst, at der var tale om banditter og vaneforbrydere, som ikke var fiskere, og havde i øvrigt rådet til, at man af hensyn til egen sikkerhed undlod at søge efter dem i mørke.

Militærpolitiet foretog på uheldsnatten ca. kl. 2359 afsøgning af gerningsstedet uden at finde våben, der kunne have tilhørt irakerne. Efter at have bevogtet stedet natten over genoptog militærpolitiet eftersøgningen næste morgen kl. 0630 ligeledes uden resultat.

De syv soldater, der alle tidligere har været udsendt flere gange i fredsstøttende missioner, betegnes som meget erfarne og veluddannede.

Gruppeføreren har anført, at danske enheder ofte er blevet beskudt under patruljering, samt at de flere gange har været i ildkamp med tyve. Tid og sted taget i betragtning anså han og hans folk det for sandsynligt, at lastbilen blev kørt af bevæbnede kabeltyve.

Fra 2. juni 2003 til 2. august 2003 har dansk personel beslaglagt i alt 231 stk. ulovlige våben.

I juli og første halvdel af august 2003 er dansk personel blevet beskudt direkte 13 gange. Dansk personel har i samme periode afgivet varselsskud 17 gange og sigtede skud syv gange.

Det fremgår af gældende bestemmelser, at der må anvendes op til og inklusiv dødbringende magt for at beskytte bl.a. elektricitetsforsyningen mod ødelæggelse. Derudover kan der anvendes varselskud for at udvise beslutsomhed, når situationen er ved at udvikle sig, ligesom der kan anvendes den nødvendige magt i selvforsvar.

Soldaten, der skød det dræbende skud mod Preben Pedersen, havde al mulig grund til antage, at han ville blive beskudt af en iraker, der havde holdt sig skjult på laddet, da han så silhuetten af kammeraten, der uvarslet stak sit hoved og gevær op for at se, hvad der befandt sig på laddet.

De efterfølgende skud, var en refleksmæssig konsekvens af soldaternes militære uddannelse, da de så deres kammerat blive skudt og antog, at skuddet var afgivet af de personer på laddet, som havde undladt at give sig til kende, da lastbilen blev bragt til standsning.

Ud fra en samlet vurdering foretages der ikke yderligere i sagen.

Benny Holm Frandsen auditør

Side 5

Hærens Materielkommandos stab var linet op til chefskiftet. Den afgående chef, generalmajor Jens Chr. Frandsen ledsagede Forsvarschefen, da HMAK sagde velkommen.

Farvel og goddag ved HMAK Som en af de allersidste handlinger foretog generalmajor Jens Chr. Frandsen en rituel overrækkelse af sin tjenestepistol til sin adjudant gennem det sidste år, kaptajn Brian Olsson.

Side 6

HÆRNYT 3-2003

Af Ledelsessekretariatet Hærens Materielkommando Chefskiftet ved Hærens Materielkommando i Hjørring var ikke bare et skifte mellem to generaler, men også en markering af generalmajor Jens Christian Frandsens farvel til en lang karriere i forsvaret, da han nu er gået på pension efter næsten 41 år i forsvaret.

Kommandochefskiftet blev markeret ved en parade, hvor Hærens Materielkommandos Centralledelse var samlet, men der var flere der erfarede, at det ikke bare er sådan lige til. Hvordan gennemfører vi en parade med eksercits og militære traditioner, hvor såvel civile som militære i en skøn blanding er med i paraden, og hvor størstedelen af de indtrådte dermed ikke har lært eksercits? En udfordring som de ansatte tog med godt humør, og som endnu engang viser, at Hærens Materielkommando er en fleksibel virksomhed, der kan tilpasse sig den konkrete opgave.

Nu er det ikke kun paraden, der har en særlig form ved Hærens Materielkommando. Den måde hvorpå vi modtager blandt andre Forsvarschefen er også unik. Forsvarschefen modtages nemlig af et honnørkommando, der udelukken-

de består af 13 sabelbevæbnede officerer og én trompeter.

Generalmajor Jens Christian Frandsen modtog paraden fra chefen for Planlægnings- og Driftsdivisionen, oberst Jens Præstegaard, hvorefter han skridtede fronten af og så sine medarbejdere i øjnene en sidste gang som chef. Herefter holdt han tale, og som et synligt bevis på sin afsked fra forsvaret overrakte han sin tjenestepistol til kaptajn Brian Olsson, der har været hans adjudant i det sidste år. Så var der kun tilbage at give de sidste kommandoer til Hærens Materielkommandos Centralledelse og aflevere paraden til Forsvarschefen.

svar og kravet til dem om at være forudseende på det logistiske område.

Begrebet »Aktiv logistisk føring« er et begreb, som han benyttede enhver lejlighed til at understrege overfor hærens enheder.

Jens Christian Frandsen har både som privatperson og gennem sit virke som chef for Hærens Materielkommando engageret sig i Hjørring og lokalsamfundet. Han er f. eks. meget aktiv i forenings- og kulturlivet. Dette engagement ophører ikke ved pensionen, idet han og hans hustru Tove fortsat har valgt Hjørring som base for deres fremtidige virke, og derfor har købt et byhus i Hjørrings hjerte.

Fokus på soldaten Generalmajor Jens Christian Frandsen har haft en karriere, der har vekslet mellem operativ tjeneste ved regimenter og brigade samt stabstjeneste i Forsvarskommandoen og i Forsvarsministeriet, der gjorde, at han var meget bevidst om soldatens behov og lagde stor vægt på, at HMAK gjorde sit bedste for at tilgodese de operative enheders behov. Der skal i dag ikke herske tvivl om, at Hærens Materielkommando har fokus på soldaten. Men han har også været meget bevidst om enhedernes an-

Den ny chef Generalmajor Henrik Dam blev af Forsvarschefen overdraget kommandoen over Hærens Materielkommando.

Generalmajor Henrik Dam har gennem sin tidligere tjeneste et solidt kendskab til Hærens Materielkommando, og ser nu frem til en spændende tid som chef. En tid, hvor ikke mindst et kommende forsvarsforlig byder på store udfordringer. Det er en opgave, som han er meget engageret i og klar til at præge.

Generalmajor Henrik Dam kom direkte fra en chefstilling ved NATO’s regionale hovedkvarter i Brunssum, Holland og er nu vendt hjem til Hjørring, hvor han og hustruen Helle havde valgt at beholde deres hus til trods for at tjenesten en årrække har bragt dem til både Sjælland og Holland.

Generalmajor Henrik Dam kom direkte fra en chefstilling ved NATO’s regionale hovedkvarter i Brunssum, Holland.

HÆRNYT 3-2003

Side 7

Irak – en anderledes mission:

Og fortæl mig så lige, at du har svedt herhjemme i sommer!!!

Af Torben Sørensen kaptajn, presseofficer

Temperaturer på over 50 grader i skyggen, materiel-nedbrud, manglende containere. Men alligevel skaber DANCON/IRAK hold 1 resultater Det kan godt være, at området hvor Eufrat og Tigris løber sammen historisk set er nært knyttet til Edens Have, paradis og et frodigt land.

Lad os bare slå fast, at man skal se i bibelen og historiebøgerne for at få øje på de ting, for fakta er, at området i dag er fattigt, udpint og ikke mindst udtørret. Det er ørken, støv og en varme, som danskere dårligt kan forstå.

- Man skal forestille sig, at man sidder med en føntørrer og blæser sig selv ind i hovedet 12 timer i træk, forklarer chefen for den danske bataljon DANCON/IRAK, oberst Niels Henrik Bundsgaard, varmen i det ansvarsområde, som han overtog ansvaret for den 12. juni.

Lige akkurat i ugerne op til, at sommeren satte ind med sin værste varme overhovedet i juli. Og

Side 8

lige nøjagtigt på et tidspunkt, hvor den stegende hede om eftermiddagen forårsagede mange hvirvelvinde, som fejede hen over bataljonens lejr, Camp Eden, så støv og sand føg.

De forhold skulle de cirka 400 soldater fra Danmark og Litauen leve under og tilmed samtidig bygge Camp Eden og NSE’et Camp Yggdrasil op fra bunden. Specielt Camp Eden var en større byggeopgave, for området var et forladt tidligere militært område, hvor alt var lagt ned i sandhøjde, og kun nogle gamle asfaltveje var brugbare.

Nytter ikke at græde De forhold kæmpede soldaterne med, mens de samtidigt overtog alle de operative opgaver i området, flere uger før lejren var færdigbygget.

- Men det kan jo ikke nytte noget at sætte sig hen og græde. Vi må finde andre løsninger, siger chefen for Ingeniør detachementet kaptajn Peter Jegsen, som fik opgaven at bygge lejren. At han ikke fik de rigtige containere leveret fra starten, at en af de første containere indeholdt kontormøbler, at aircondition af enhver slags ikke var dimensioneret til +70 grader i solen, og at containerne med feltsenge var længe undervejs, ja, det gjorde kun udfordringerne så me-

get desto større. Men der skal mere til at slå soldater ud, for med en indstilling om, at »vi er på hold 1, vi må selv klare ærterne«, diskede de op med kreative og alternative løsninger på problemerne.

Eksempelvis måtte der strikkes en midlertidig køleanordning sammen for at køle parabolerne, så der kunne sikres forbindelse til omverdenen. Og findes måder at få elinstallationerne til at virke, selv om sikringerne slog fra på grund af varme – ude fra.

Heller ikke de operative opgaver lignede dem, man kender fra en række andre missioner i Eritrea, Bosnien, Kosovo eller Afghanistan, for forholdene i Irak er vanskelige at sammenligne med andre missionsområder. Ikke bare på grund af de ekstreme udfordringer, som vejr, vind og natur byder, men også på grund af landets kultur.

Irakerne er arabisk prægede med rødder i klaner og stammer og med sheiker som ledere. En kultur

HÆRNYT 3-2003

En af de store opgaver er assistance til det irakiske politi. Det har svære odds at spille mod, og styrken er meget afhængig af danskernes indsats – en indsats som ligger noget uden for det, vi er vant til.

hvor våben er hver mands eje, og hvor våben er noget, man bruger til dels at forsvare sig selv og sin familie med, dels at sørge for, at de rivaliserende stammer ikke kommer til fadet.

Tilmed har landet i 35 år haft en hersker, der har kørt landet fra at være veluddannet og højtudviklet ned til at være udsultet og krigstræt.

Lokale kampe Specielt det område, som danskerne overtog kommandoen over, er hårdt ramt. Dels er området udtørret på grund af, at en stor pansergrav på to kilometers bredde med navnet Glory Canal har delvist drænet Eufrat og Tigris, og dels har området været ramt af at være shiamuslimsk og i opposition til Saddam Hussiens sunnimuslimske støtter.

Kriminalitet har været dagens orden i lang tid, og det er endnu et incitament til, at hver mand har sit eget våben til beskyttelse.

Det land skal danskerne forsøge at være med til at bygge op igen. DANCON overtog ledelsen af en række lokale råd, som englænderne havde fået stablet på benene. Rådene er blevet inddraget i beslutningsprocesserne, men det har været oberst Niels Bundsgaard, der har siddet for bordenden. Hans mål har hele tiden været at inddrage de lokale mest muligt i genopbygningen efter devisen hjælp-til-selvhjælp. Langt hen ad vejen er det lykkedes, og set i relation til, at irakerne gennem årtier har været vant til et diktatorisk styre, ja, så er man faktisk nået ganske langt.

Det betyder også, at nødhjælp til området kun er nødvendigt i mindre omfang, og at indsatsen på CI-

MIC-området i stedet kan koncentreres om projekter med længererækkende perspektiver. CIMIC-delingen arbejdede derfor med vandforsyning ude i de små landsbyer, skoleprojekter og opbygning af lægeklinikker og hospitaler.

Et af de overordnede CIMIC-mål var at få gang i den lokale økonomi igen og sikre udbetaling af pensioner til tidligere soldater. Desuden var det vigtigt at få åbnet for udbetaling af løn og pensioner til skolelærere, læger og andre offentligt ansatte.

Offentligt ansatte lider i den grad under, at det offentlige system tidligere var baseret på Bhaat-partiet,

Støvlen – kampvognsvraget – den sprukne jord. Det fortæller helt sin egen historie om forholdene i Edens Have.

og at man for at blive ansat på bare mellemlederniveau, var påtvunget et partimedlemskab. Derfor har det været vanskeligt at genskabe den tidligere organisation, for flere af lederne var ganske enkelt alt for belastede af deres fortid.

Også det lokale politi lider under den manglende tillid. Lokalbefolkningen mangler respekten og tilliden til det lokale politi, som derfor har meget brug for DANCON/IRAK’s opbakning.

Men dette til trods, så lykkedes det stille og roligt at blive fortrolig med de lokale og at løse opgaverne.

Først og fremmest på grund af en de fineste dyder, som et hold 1 besidder: viljen til at løse opgaven på trods af ikke optimale odds.

Det har været vigtigt at få inddraget de lokale i genopbygningsarbejdet. Men det er med dansk oberst for bordenden.

HÆRNYT 3-2003

Side 9

berst Bundsgaard, nu er den første fase af missionens liv overstået. Hvordan synes du det er gået indtil nu?

- Jeg synes det er gået godt. Det har været overordentligt hårde betingelser, men når jeg alligevel synes det er gået godt, skyldes det det engagement som de enkelte soldater har præsteret.

- Hvad har overrasket dig mest hernede den første tid?

- Det har været varmen og så den utålmodighed Irakerne udviser. Selvom jeg har været hernede på forkommando og fået en forsmag på varmen, så skal man opleve den for at fatte det og den er faktisk voldsommere end det vi har kunnet læse os til.

Utålmodigheden hernede har været slående. Selvom der allerede er en positiv udvikling i gang, så ønsker man at tingene skal ske lige her og nu og det er meget svært at leve op til.

- Der har også været en lang række opgaver, som ikke er rent militære. Har det overrasket dig?

- Nej, det har det faktisk ikke. Det er en del af chefansvaret og når man er myndigheden i området så hører det med. Man skal også huske på, at min dialog med de lokale, gør, at jeg kan tilpasse DANCONs opgaver endnu bedre til behovene.

- Deployeringen og logistikken i denne første fase har været meget diskuteret også i Danmark. Hvilke lektier er der at lære af det her forløb?

- Jeg mener vi er nødt til at opprioritere logistikken.

Når man vil udsende og indsætte enheder som os så er det meget vigtigt, at logistikken den virker. De ting man kunne kigge på er det man kalder assettracking systems, der kan holde styr på containere og deres indhold.

- Soldaterne har lidt under den voldsomme varme.

Var det en for stor mundfuld at deployere herned midt under den irakiske højsommer?

O

Side 10

- Det synes jeg ikke. Vi har foreløbig sendt tre hjem udelukkende på grund af varme og det er en meget lille procentdel. Vi er nu alle sammen akklimatiserede og trives faktisk på trods af varmen.

- Soldaterne har været under et stort pres på grund af varmen, støvet, sikkerheden og de manglende faciliteter den første tid. Hvordan har du tilpasset din chef og lederstil til de her forhold?

- Det har været vigtigt for mig, at inddrage mine underførere i de beslutninger, der har været, så jeg kan være sikker på at det jeg nu beslutter virker også helt ud i de spidse ender, hvor forholdene kan være meget forskellige.

Det har også været nødvendigt at uddelegere noget af beslutningskompetencen til føreren på stedet, så han kan tilpasse beslutningerne til de forhold, der er på stedet og de forhold soldaterne er under.

- Er du gået på kompromis nogen steder, hvor du normalt ikke ville gå på kompromis?

- Det har været nødvendigt at decentralisere nogle ting. Det er meget svært for mig at udgive bestemmelser for hele bataljonen, fordi folk arbejder under vidt forskellige forhold og det er nok lidt anderledes end jeg er vant til som brigadechef.

- Det lokale politi og retsvæsen har krævet en del støtte af missionen. Især af militærpolitiet. Hvordan er situationen for politi og retsvæsen i DANCONs ansvarsområde?

- Retsvæsenet er faktisk kommet godt op og køre.

Der er lavet en lov hernede, som er baseret på den irakiske lovgivning af 1961 med visse undtagelser såsom dødsstraf, der er pillet ud, man har fået etableret domstole, man har fået moderniseret fængslet, der nu lever op til alle standarder og politiet er genindsat.

Det der ligger tilbage, og som nok halter lidt bagefter, er uddannelsesniveauet hos politiet. Men der bygges i øjeblikket på et politiakademi og der vil blive gen-

HÆRNYT 3-2003

R a p p o r t f r a I r a k

nemført en uddannelse, så jeg mener, der er håb forude.

- En gang om ugen holder du en slags amtsmøde mod de lokale sheiker i området. Hvordan har det været, ved siden af at skulle lede din styrke, at skulle fungere som en slags civil guvernør i området?

- Det har været en spændende opgave for mig og det har også været meget vigtigt for mig at få sammensat de lokale råd, som vi har hernede med de rigtige personer. Men ellers vil jeg sige, at den dialog man så får med de lokale, giver en et godt indtryk af, hvad det er for ønsker befolkningen har. Og det er meget vigtigt, når bataljonen skal indsættes at det bliver gjort rigtigt. Ikke kun efter danske forhold men også efter irakiske forhold og deres opfattelse.

- Er det kommet bag på dig, hvor meget hjælpen til de lokale betyder for danskernes status og sikkerhed i området?

- Nej faktisk ikke. Det er kendt at vores CIMIC-enhed (civilian military cooperation) er meget vigtig. Både for at få genopbygget Irak, men også for vores egen sikkerhed, men det er kommet lidt bag på mig, hvor utålmodige irakerne er.

- Hvordan har samarbejdet med den britiske division fungeret?

- Det har fungeret upåklageligt. Jeg tror det bygger på det forhold, at Den Internationale Brigade i mange år har haft et tæt samarbejde med 1 UK division, så vi er vant til at samarbejde med briterne. Og så har vi også haft nytte af, at vi har haft dansk stabspersonel ved både brigaden og divisionen.

Det blev en turbulent start for DANCON/IRAK. Logistiske problemer, besværligt terræn og ekstreme temperaturer satte deres præg på missionens arbejde i de første uger.

Thomas Jerichow fra Forsvarets TV og Mediecenter talte med chefen, oberst Niels H. Bundsgaard, efter at missionen var kommet gennem den første, etablerende fase.

HÆRNYT 3-2003

- Det har været næsten umuligt for soldaterne at informere deres pårørende i den første tid. Hvordan har du oplevet ansvaret overfor soldaternes pårørende?

- Det har vi taget alvorligt. Vi har fra starten stillet vores operative kommunikation til rådighed for folk så de havde mulighed for at ringe hjem og vi har allerede i længere tid haft tre internetmaskiner og fire velfærdstelefoner oppe og køre.

- Hvad bliver det vigtigste for dig at få på plads, så du kan overdrage missionen til det næste hold i den stand du gerne vil?

Den ene ting er lejren, som gerne skulle være på plads sådan, at de kan komme herned og kan begynde at operere. Det andet er at finde et operationsmønster, som passer til forholdene hernede. Endelig skal samarbejdet med de lokale være i faste rammer.

- Situationen hernede er jo meget ustabil. Hvordan tror du situationen i det danske ansvarsområde vil udvikle sig i de næste seks måneder?

- Der er overordnet set to muligheder. Enten vil man, i takt med udviklingen hernede, se at tingene begynder at skride fremad og der bliver mere ro. En anden mulighed er, at befolkningens utålmodighed og de interne magtkampe, der er hernede, bevirker, at vi kommer til at se flere ubehagelige episoder. Jeg tror, at det, der kommer til at afgøre det, er den regeringsdannelse, der er i gang og den hastighed, hvormed vi kan genopbygge Irak.

Sagde oberst Niels H. Bundsgaard.

Side 11

END OF TOUR For DANCON Bosnien er det nu endegyldigt END OF TOUR. Ved afslutningen af det danske militære engagement, synes det relevant at gøre status angående gennemførelsen af DAYTON aftalen og fredsprocessen i Bosnien.

Den 21. juli 2003 afsluttedes næsten ti års tilstedeværelse af danske enheder i det nordøstlige Bosnien.

Tilbagetrækningen af de sidste danske styrker markerer afslutningen på et væsentligt kapitel i Hærens nyere historie.

Ved den første deployering i 1993 var den danske beslutning om indsættelse af en kampvognsenhed, som en del af sikringen af den FN erklærede »sikre zone« Tuzla, et af de første skridt på vej til en national og international anerkendelse af, at velbevæbnede og godt beskyttede enheder – i visse situationer – er en

Side 12

forudsætning for succes i fredsstøttende operationer.

Uagtet at mange andre faktorer spillede ind, så var tilstedeværelsen af, og den demonstrerede vilje til at bruge disse kampvogne, en væsentlig faktor for opretholdelsen af en vis sikkerhed for indbyggere og flygtninge i Tuzla-området i 1994-95.

Gennemtvingelsen af DAYTON-aftalen og indsættelse af den NATO-ledede Implementation Force (IFOR) fra slutningen af 1995 betød, at det internationale samfund påtog sig ansvaret for at bringe krigen til ophør.

Samtidig udstak aftalen linierne for en fredelig og demokratisk udvikling af Bosnien til en stat med tre ligeværdige befolkningsgrupper; serbere, kroater og muslimer.

71⁄2 år senere er tilbagetrækningen af de sidste danske styrker en god lejlighed til at gøre status i denne proces, og herunder vurdere den danske indsats.

I forbindelse med en vurdering af DAYTON aftalen er det væsentligt at holde sig for øje, hvordan situationen var, da aftalen blev indgået. I efteråret ’95 var det internationale samfunds absolutte fokus på en aftale, HÆRNYT 3-2003

DAYTON – 1 ÅR 7 ⁄2 Af Kaare Pedersen Oberstløjtnant CHEF DANCON / BOSNIEN

der kunne bringe kampene til ophør. Den indgåede aftale var derfor i stort omgang udtryk for, det man kunne blive enige om – laveste fællesnævner satte rammen – og det bør derfor ikke overraske, at aftalen i dag ikke synes som det bedste grundlag for udviklingen af Bosnien til et demokratisk land med velfungerende institutioner. Men vi (det internationale sam-

HÆRNYT 3-2003

fund som helhed) har i aftalen påtaget os et ansvar, som vi må leve op til, uanset om aftalen nu synes at være et knap så godt grundlag.

Den indledningsvis prioriterede del af aftalen, hvor også de militære elementer og opgaver til Implementation Force (IFOR), og kravene til de tidligere krigsførende parter, var klart og entydigt beskrevet, blev

Side 13

hurtigt gennemført med relativ succes.

Kampene ophørte som aftalt, etableringen af separationszonen, tilbagetrækninger, demobilisering, placering af våben i kontrollerede depoter, kontrol af uddannelses aktiviteter, etableringen af en regional våben-kontrolstruktur og sikring af freedom of movement, blev gennemført stort set indenfor de i aftalen fastsatte tidsrammer. International Police Task Force (IPTF) blev indsat med så stor styrke, at der kunne gennemføres støtte, kontrol og uddannelse af det lokale politi på alle niveauer.

I denne del af processen var det danske bidrag indsat i rammen af Den Nordisk-Polske Brigade, der med Doboj som centrum løste denne opgave i den centrale del af det nordlige Bosnien. Fortsættelsen af disse indledningsvise opgaver udgør stadig en central del af Stabiliseringsstyrkens (SFOR) opgaver, idet kontrol af parternes våben- og ammunitionsdepoter samt trænings- og uddannelsesaktiviteter stadig udøves som rygraden i et kontrolsystem, der skal forhindre en genoptagelse af krigshandlingerne. Udvisning af udenlandske soldater (f. eks. mujahedin) og pågribelse og udlevering af Persons Indicted For War Crimes (PIFWC), kunne have været elementer af den indledningsvise enkle og veldefinerede militære opgave, men løsningen af disse to opgaver blev ikke en opgave for IFOR. Opgaven med at udvise udenlandske soldater tilfaldt de lokale myndigheder, der i stort omfang

blot afvæbnede disse. Deres forbliven i området har efterfølgende været en kilde til uro. For PIFWC’s vedkommende skulle IFOR »blot« støtte ICTY (International Crime Tribunal for former Yugoslavia) »within capability«.

Den manglende anholdelse af de mest fremtrædende PIFWC’s udgør stadig et problem for det internationale samfund.

Den næste del af processen, den mere civilt orienterede del, som frie valg, efterlevelse af de grundlæggende menneskerettigheder, udarbejdelse af en grundlov og tilbageflytningerne til oprindeligt område, viste sig hurtigt at være noget vanskeligere at gennemføre. DAYTON fastsatte, at Bosnien var en samlet stat, der skulle regeres på skift af et præsidentskab bestående af én fra hver etnisk gruppe, et parlament, en højesteret og en centralbank. Meget begrænset autoritet blev givet til centralregeringen. Hovedparten af kompetencen blev placeret hos de to understatslige regeringer, Føderationsregeringen (muslimer og kroater) og den serbiske Republika Srpska.

IFOR og senere SFOR kunne sammen med IPTF og andre internationale organisationer sikre en registrering af vælgerne, etablere den fysiske sikkerhed i forbindelse med valghandlingen og garantere mod valgsvindel. Men vi kunne jo – beklageligvis? – ikke bestemme, hvem borgerne i Bosnien stemte på ved disse frie valg og, bortset fra enkelte perioder og områder,

Den danske kampvognseskadron, der siden december 2002 har været under direkte amerikansk kommando, blev fragtet hjem med tog fra Tuzla og skib fra Rijeka i Kroatien. Det var samtidig slut på en glorværdig indsats for freden i Bosnien - en fred, der i hvert tilfælde en enkelt gang indebar en alvorlig demonstration af kampvognenes formåen.

Side 14

HÆRNYT 3-2003

har de nationalistiske partier, ud over selvfølgelig at have kontrol med hhv. Føderations og Republika Srpska parlamenterne, domineret såvel på lokalt-, regionalt- og nationalt niveau. På lokalt og regionalt niveau har dette i mange kommuner og cantoner (amter) betydet, at det nationalistiske parti, der repræsenterer den dominerende befolkningsgruppe, har haft magten. På nationalt niveau har den ufleksible, nationalistiske dominans, kombineret med et krav om enighed i præsidentskabet, resulteret i næsten total handlingslammelse.

Men også denne situation havde vi (det internationale samfund) taget højde for, idet DAYTON skabte institutionen Special Representative of the High Representative of the United Nations og hans tilknyttede Office of the High Representative (OHR), i dag normalt blot omtalt som OHR. Denne institution har, med meget vide magtbeføjelser, til opgave at assistere Bosnien med gennemførelsen af fredsaftalen. Beføjelserne omfatter blandt andet retten til at lovgive med dekreter og fjerne en hvilken som helst embedsmand eller folkevalgt fra den pågældendes funktion/hverv.

På nationalt niveau er der i de forgangne år stort set ikke gennemført væsentlige beslutninger af parlamentet, men alene ved dekreter fra OHR. Som nogle få eksempler kan nævnes ens nummerplader, fælles

mønt og fælles flag. Hvorvidt denne proces bidrager til at opdrage befolkningen til demokrati er tvivlsomt, men der er ingen tvivl om, at det giver de lokale ledere en udsøgt undskyldning for ikke at tage ansvar.

Vi står således i dag med en DAYTON aftale, hvor de direkte militære elementer i meget stort omfang er gennemført, men hvor den civile implementering kun skrider meget langsomt frem. En status, der ikke bør overraske i lyset af opgavernes forskellige karakterer og rammerne for deres løsning, som de fik ved indgåelse af aftalen.

Hvor forståeligt det end er, er det et afgørende problem. Den manglende civile implementering, især fraværet af en sammenhængende økonomisk lovgivning og politik, betyder, at den økonomiske udvikling stort set er ikke eksisterende. Det meget usikre investeringsklima får udenlandske investorer til at søge andre og sikrere steder hen. Derfor er Bosniens økonomi afhænging af hjælp i form af donationer og lån. Ud over at denne situationen er uholdbar i længden, modarbejder den også udviklingen på andre områder.

Dårlig økonomi, intet arbejde og ingen fremtid driver den driftige, veluddannede del af befolkningen til udlandet og gør mange af de øvrige til lette ofre for den ekstreme nationalisme.

Hjem fra Balkan og ind på hylden Af N. Bohsen major, Logistiksektionen/HOK

Hjemtagelse af SFOR og KFOR-enheder I det sene forår 2003 blev det besluttet at hjemtage DANCON/SFOR og enkelte enheder ved KFOR omfattende spejdereskadron, pansret panserværnsraketdeling og elektronisk krigsførlsesektion.

Hjemtagningen blev planlagt som en samlet redeployering.

Hærens Operative Kommando udgav de overordnede direktiver for redeployeringen, mens tilrettelæggelse og gennemførelse af redeployeringen blev forestået af DANILOG i samarbejde med DANCON/SFOR og DANCON/KFOR. Selve hjemtagningen af de udsendte enheder skete i stort omfang efter den samme model, som blev anvendt i forbindelse med hjemtagningen af enheder fra Balkan primo 2003.

HÆRNYT 3-2003

KFOR Redeployeringen af materiel fra enhederne ved KFOR foregik ved landevejstransport fra Mitrovica i Kosovo til Thessaloniki i Grækenland. Herfra med skibstransport via Rijeka i Kroatien til Kalundborg.

SFOR Ved DANCON/SFOR blev det danske bidrag i december 2002 reduceret til en kampvognseskadron som samtidig blev direkte underlagt den amerikansk ledede multinationale brigade med base på Eagle Base i Tuzla. 15. august blev det endeligt slutningen på de danske enheders indsats i Bosnien.

Den operative opgaveløsning blev afsluttet den 21. juli. Herefter blev alt materiel optalt og overdraget til den kommende materielforvaltende myndighed, samt forberedt og pakket til hjemtagning i containere.

Det Danske Internationale Logistikcenter forestod de administrative forhold i forbindelse med af-

vikling af de danske faciliteter, herunder nedtagning og hjemtagning af lejrmateriel samt overdragelse til de amerikanske myndigheder på Eagle Base.

DANILOG forestod redeployeringen af personel og materiel fra Tuzla. Containere og bæltekøretøjer blev transporteret fra Lukuvac station i Tuzla med togstammer til Rijeka i Kroatien. Hjulkøretøjer og personel gennemførte forskydning ad landevej til Rijeka, hvorfra ARK skibet Thor Anglia – på vej hjem fra Golfen – den 16. august afsejlede mod Danmark med ankomst i Kalundborg 28. august.

Personellet fløj hjem via lufthavnen på øen Krk ved Rijeka i Kroatien.

I alt 140 køretøjer og 120 containere blev hjemtaget og udskibet på kajen i Kalundborg og derefter transporteret til hhv. Slagelse og Vordingborg, samt til garnisoner i Jylland.

Side 15

Alle typer materiel er underlagt inspektionsbestemmelserne, også selv om meget efterhånden ser ud til at passe bedre på et museum end i en aktiv hærenhed.

Inspektioner har skabt stabil fred og forståelse i Europa Af Østsamarbejdssektionen Hærens Operative Kommando, Et egentligt samarbejde mellem NATO og Warzawapagten blev første gang etableret ved underskrivelsen af de såkaldte Helsinkiaftaler i 1975. Efterfølgede er dette samarbejde formelt etableret i organisationen OSCE (Organisation on Security and Cooperation, Europe), som omfatter en række forskellige traktater og aftaler.

CFE traktaten er en nedrustningsaftale for konventionelle våben. Den omhandler ikke søstridskræfter, men alene hær- og flymateriel. Det er en juridisk bindende traktat, der fastsætter loft over fem typer af tungt materiel; Kampvogne, pansrede kampkøretøjer, herunder pansrede mandskabsvogne m.fl., artilleri, fly og helikoptere.

Traktaten omfatter Europas landområde fra Atlanterhavet til Uralbjergkæden i Rusland og pålægger staterne at reducere antallet af konventionelle våbentyper i ovennævnte kategorier. Efter underskri-

Side 16

velse i 1990 fulgte en såkaldt reduktionsperiode på 40 måneder, hvor mere end 50.000 stk. materiel blev fjernet, våben der vel at mærke kunne have været anvendt til at iværksætte angrebskrig.

17. november 1995 trådte den endelige traktat med gældende våbenlofter i kraft.

Traktaten er også et våbenkontrolregime. Det omfatter et såkaldt verifikationsregime, der er et omfattende regelsæt om udveksling af informationer om landenes militære beholdninger og disses geografiske placering. Disse oplysninger kontrolleres ved inspektion, såkaldte CFE-inspektioner.

Inspektioner gennemføres ved udsendelse af et inspektionshold til et udvalgt modtagerland. Inspektionsholdet modtages og ledsages altid af et eskortehold, der samarbejder med inspektionsholdet og tilsikrer adgang til det udvalgte inspektionsområde og til alle bygninger, der kan tænkes at rumme materiel af de ovenfor nævnte kategorier.

Der er tale om egentligt samarbejde mellem de to arbejdshold, men det er inspektionsholdet, som indenfor traktatens bestemmelser vælger arbejdsmetode og de områder, man ønsker at besigtige.

Inspektioner til Danmark indledes med et varsel af mindst 36 timer. Inspicerende nation meddeler samtidigt ad hvilken geografisk lokalitet, Point of Entry (POE) lufthavn eller landegrænse, man vælger at ankomme til Danmark. Senest en time efter ankomst til POE skal inspektionsholdet meddele, hvilken lokalitet, såkaldt »site« (eng.), man ønsker at inspicere.

Herefter har værtslandet i alt ni timer til at klargøre, dvs. varsle pågældende enhed(er) og planlægge rejse til den udpegede site. I praksis indledes inspektionen næste dags morgen.

Dette indebærer, at hærens myndigheder har måttet opbygge et beredskab for at kunne modtage inspektioner. Dette beredskab består bl. a. af præcise, opdaterede kontrollister over beholdninger HÆRNYT 3-2003

af traktatomfattet materiel, der befinder sig ved myndigheden, et opdateret kort over myndighedens geografiske terrænområde – et SITE Diagram – samt en forberedt velkomstbriefing, der indeholder en briefing om aktuelle materielbeholdninger. Denne briefing gives normalt af chefen for Siten.

Herudover omfatter beredskabet en lille stab af nøglepersonel ved myndigheden, som bl. a. har til opgave at sørge for, at inspektionsholdet kan inspicere områder og enheder efter traktatens bestemmelser.

Inspektionerne forløber normalt problemløst og i en positiv samarbejdsatmosfære, hvor parterne får løst de små problemer, der måtte opstå undervejs. Når der opstår problemer, drejer det sig om sproglige misforståelser eller forskelligheder i tolkningen af traktatens tekst, problemer, der nødvendigvis vil opstå, når en traktattekst skal oversættes til i alt syv forskellige officielle sprog. Men oftest når man via drøftelser frem til en løsning på problemerne.

Det overordnede ansvar for inspektionsvirksomheden påhviler Forsvarskommandoen, som støttes af Hærens Operative Kommando og HOK´s myndigheder.

Generelt kan CFE-inspektioner betegnes som et meget konkret nedrustnings- og kontrolorgan, der har bidraget væsentligt til en positiv udvikling i Europa. Samtidig er det nok den mest synlige af de samlede aktiviteter i OSCE regi, idet CFE-inspektioner gennemføres ved hærens myndigheder i vores militære dagligdag.

(forkortet CSBM´er), der har til formål at gøre militære aktiviteter i traktatområdet synlige og gennemskuelige for medlemslandene.

Aktiviteterne omfatter bl.a. årlig udveksling af informationer, risikoreducerende foranstaltninger, kontakter, herunder besøg ved flyvestationer, militære kontakter, militært samarbejde og demonstration af nye våbensystemer. Desuden gennemføres notifikation eller anmeldelse af større militære aktiviteter, observation af aktiviteter, årlig plan for øvelser, begrænsning af militære aktiviteter, inspektioner og evalueringer.

Området, hvor CSBM skal gennemføres, er Europa (medlemsstaternes territorium) med tilstødende havområder og luftrummet derover. Aktiviteterne vedrører overvejende hæren og flyvevåbnet, men faste landinstallationer ved søværnet er også omfattet.

Antallet af gennemførte årlige aktiviteter til Danmark indenfor dette område varierer meget. Fælles for dem, er at der er tale om at give andre lande mulighed for at få indsigt i et lands militære kapacitet og organisation, samt at kontrollere rigtigheden af de årlige udvekslinger af informationer.

Aktuelt blev der i august gennemført besøg ved Flyvestation Ålborg og ved Skive Kaserne, hvor en større delegation fik mulighed for at overvære de daglige aktivite-

ter på tjenestestederne, se de materieltyper, der normalt er til stede, samt at tale med personellet.

Forandringer De her beskrevne traktatområder undergår jævnlige forandringer i takt med, at de fastsatte tiltag heri begynder at bære frugt.

På CFE området opleves, at der er behov for justering. Det hænger bl. a. sammen med udviklingen af nye, forbedrede køretøjstyper og våbensystemer, hvor den »gamle« traktattekst ikke helt lever op til nutiden.

Ofte ses, at en ny type materiel enten kan placeres inder for flere forskellige kategorier, eller det modsatte, at det ikke kan placeres i nogen eksisterende kategori.

Herudover er der behov for at få afklaret enkelte passager i traktatteksterne, for at tage højde de fortolkningsmuligheder, der kan opstå, når en traktattekst oversættes til mange forskellige sprog.

OSCE samarbejdet og de dermed forbundne aktiviteter har nu virket i lidt over ti år og må siges at have båret frugt. I mange sammenhænge og i mange praktiske gøremål opleves det, at der er knyttet mange gode og tætte forbindelser mellem landene fra de gamle magtstrukturer til gavn for gensidig tillid og sikring af samarbejde og sikkerhed i Europa.

Wien Dokumentet Wien Dokumentet (VD) er et andet vigtigt element i det politisk-militære samarbejde i Europa. Det første Wien Dokument blev underskrevet i 1990 og er senest justeret i 1999.

Wien Dokumentet omfatter etablering og gennemførelse af en række tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger, Confidence and Security Building Measures

CFE-inspektionerne såvel som inspektioner i følge Wiener Dokumentet bliver gennemført i en positiv samarbejdsånd og er med til at skabe tætte forbindelser på tværs af landegrænser.

HÆRNYT 3-2003

Side 17

Et nyt forsvar til en ny virkelighed Forsvarets ledelse præsenterede den 2. september sit oplæg til en ændring af det danske forsvar. Og forsvarsledelsen lægger ikke skjul på, at det militærfaglige oplæg peger på endnu større ændringer af Forsvaret end dem, Forsvaret allerede har været igennem siden afslutningen på den kolde krig. Med udspillet ønsker forsvarsledelsen at komme nye gradvise tilpasninger i forkøbet.

Det sker ved at fremlægge en vision, som gør Forsvaret til et relevant og fleksibelt instrument i den sikkerhedspolitiske værktøjskasse, sådan som regeringen og forligspartierne ønsker det.

Territorialforsvaret tilpasses På det helt overordnede plan følger oplægget til Forsvarets ændring to spor. Den umiddelbart største ændring er, at det mobiliseringsbaserede konventionelle territorialforsvar, som vi har kendt det igennem hele perioden under den kolde krig, nedlægges. Forsvarets ledelse vil tage konsekvensen af, at der ikke findes aktuelle konventionelle trusler mod dansk område. Den konklusion vil have store konsekvenser for forsvarsplanlægningen.

Den mest dramatiske konsekvens berører værnepligten. De værnepligtige i Forsvaret er hidtil blevet uddannet for at kunne indgå i mobiliseringsforsvaret netop for at kunne forsvare Danmark i tilfælde af en invasion. Den opgave afskaffes helt. Forsvarsledelsen lægger imidlertid ikke op til, at værnepligten skal afskaffes. Forsvaret vil stadig have behov for værnepligtige med en forholdsvis kort uddannelse til forskellige opgaver, ligesom Forsvaret stadig gerne vil have mulighed for at rekruttere fast personel fra de værnepligtiges rækker.

Totalforsvaret var et vigtigt område for samarbejde mellem militære og civile myndigheder under den kolde krig. Begivenhederne i USA den 11. september 2001, og truslen fra den internationale terrorisme i det hele taget har imidlertid vist, at der stadig er behov for enheder, der ikke alene kan være med til at afbøde virkningerne af et eventuelt terrorangreb, men også enheder der – hvis en trussel erkendes i tide – kan være med til at forhindre terrorangreb. Det er forsvarsledelsens plan, at en række af Forsvarets totalforsvarsopgaver skal varetages af værnepligtige, der med en kort uddannelse, kan

Side 18

løse opgaver som bevogtning, kontrol og overvågning.

Også Hjemmeværnets omkring 60.000 frivillige vil spille en vigtig rolle i det fremtidige totalforsvar. For bedre at kunne styre den fælles indsats foreslår forsvarsledelsen, at Hjemmeværnskommandoen integreres i Forsvarskommandoen, og at de tre grene af Hjemmeværnet underlægges de operative kommandoer for de tre værn.

Styrket internationalt engagement Transformationen handler om et øget internationalt engagement. Forsvaret lægger op til, at en større del af forsvarets ansatte og enheder skal kunne sendes på mission i udlandet. Med den ændring ønsker Forsvaret at imødekomme et dansk og internationalt politisk ønske om, at Forsvaret skal være endnu mere fleksibelt. Forsvaret har i forvejen igennem mere end ti år opbygget en stor kapacitet til at løse fredsstøttende opgaver af mange forskellige typer, men udviklingen siden den 11. september 2001 har vist, at der i stigende grad er brug for enheder, der med kort varsel kan indsættes i egentlige kampopgaver. Og her skal Danmark være med.

En ny virkelighed Når forsvarsledelsens udspil kommer netop nu, har det en naturlig sammenhæng med Regeringens Sikkerhedspolitiske Redegørelse, at forberedelserne til det kommende forsvarsforlig er i fuld gang.

Oplægget fra Forsvaret er et militærfagligt udspil til et kommende forlig. Udspillets karakter og indhold har et perspektiv, der rækker længere frem end den kommende forligsperiode. Det er ikke mindst begivenhederne den 11. september 2001 og de efterfølgende krige i Afghanistan og Irak, der har været ledetråde for Forsvarets visioner. Angrebet på USA viste, at den vestlige verden er mere sårbar, end mange havde forstillet sig og understregede behovet for at kunne bekæmpe terrorisme både internationalt og nationalt.

At angrebet på USA førte til krige i Afghanistan og Irak, der militært set har været en succes, har imidlertid også vist, at krig igen er blevet et reelt alternativ i den palet af sikkerhedspolitiske virkemidler, som politikerne vælger fra, når de fører udenrigspo-

HÆRNYT 3-2003

Forsvarets ledelse har præsenteret sit udspil til fremtidens forsvar og lægger op til en grundlæggende ændring. Det danske forsvar skal operere mere i udlandet, men også være med til at beskytte Danmark mod terrorisme.

Af Forsvarskommandoen

litik. Det er en virkelighed, som et lille globaliseret land som Danmark må forholde sig til, hvis Danmark fortsat vil have den indflydelse i internationale sammenhænge, som det stærke fredsstøttende engagement hidtil har sikret. Og derfor har Danmark brug for enheder, der i endnu højere grad end det er tilfældet i øjeblikket, kan sendes ud til skarpe missioner.

NATO krav Linien i det militærfaglige oplæg, og særligt den øgede fokus på kravene til Danmarks internationale militære kapacitet, skal endvidere ses i et NATOperspektiv.

Det væsentligste budskab fra NATO topmødet i Prag i november 2002 var, at alliancen langt hurtigere end det er tilfældet i øjeblikket, skal kunne udsende en større kampklar styrke og holde den i et missionsområde i gennem længere tid. Det kræver, når de økonomiske realiteter tages med i betragtning, en grundlæggende omprioritering i forsvaret i de fleste europæiske lande.

get højt beredskab, mens den anden vil blande fast personel og personel på DIB-lignende kontrakter og derfor været på et lavere beredskab.

Fælles materieltjeneste Blandt de store enheder, som forsvarsledelsen har lagt op til ændringer, er de tre materielkommandoer; Hærens Materielkommando i Hjørring, Søværnets Materielkommando på Holmen og Flyvematerielkommando, der hører hjemme i Værløse. De tre værnsspecifikke kommandoer vil blive sammenlagt i en fælles Materieltjeneste. Forsvarets ledelse kan endnu ikke sige noget om, hvorvidt sammenlægningen også betyder, at de tre enheder fysisk skal lægges sammen.

På struktursiden lægger udspillet op til, at de tre operative kommandoer og Forsvarskommandoen bevares som selvstændige enheder. I Forsvarskommandoen lægges der dog op til en større reduktion i staben, der reduceres fra omkring 400 til omkring 250 mand.

Mennesker før mursten Oplæggets konsekvenser for forsvarets enheder og strukturer er endnu ikke beskrevet i detaljer. I omegnen af 50 arbejdsgrupper skal i de kommende måneder arbejde videre med de aspekter. Forsvarsledelsen kan derfor endnu ikke sige noget om, hvor mange tjenestesteder der evt. forsvinder, hvis tankerne i oplægget vinder politisk indpas.

Ledelsen lægger imidlertid ikke skjul på, at forsvarets midler hellere skal bruges på mennesker end på mursten og det er oplagt, at færre værnepligtige med kortere tjenestetid vil medføre, at der vil være overflødig kasernekapacitet.

Ingen grund til panik Selv om oplægget virker dramatisk understreger forsvarsledelsen, at personellet i forsvaret ikke behøver at begynde at kigge efter job uden for forsvaret lige med samme. På trods af de store ændringer forventer ledelsen nemlig ikke, at antallet af fastansatte i forsvaret, der i øjeblikket er på små 30.000, skal reduceres voldsomt. Men mange medarbejdere vil blive flyttet til nye funktioner og få nye opgaver.

Til gengæld er der måske god grund til at finde idrætstøjet frem. Forsvaret vil i fremtiden lægge større vægt på, at personellet kan honorere fysiske og soldatermæssige krav. Det slanke forsvar skal bruge slanke soldater.

Hæren står overfor en stor omlægning Forsvarsledelsens plan vil medføre ændringer i alle tre værn, men det bliver hæren, der står over for de største omlægninger. Det hænger både sammen med, at hæren i højere grad end søværnet og flyvevåbnet har prioriteret det konventionelle territorialforsvar. Hovedstyrken i hæren vil fremover komme til at bestå af to brigader, hvor den ene udelukkende vil være bemandet med fast personel på et me-

Læs mere I de kommende numre af Hærnyt, vil der blive sat fokus på forsvarsledelsens militærfaglige oplæg. Vi ser blandt andet på, hvad der efter planen skal ske i de enkelte værn, hvordan fremtidens værnepligt skal skrues sammen, hvad der ligger i tankerne om totalforsvaret og så videre.

HÆRNYT 3-2003

Side 19

Kønskrænkende adfærd er et problem i Forsvaret!

Af Forsvarskommandoen

har været udsat for det.

Overskrifter som »Hver tredje kvindelige soldat chikaneres« og »Chokrapport om seksuelle overgreb ryster forsvaret« har været at læse i aviserne i dagene efter 8. maj 2003. Årsagen til overskrifterne er Forsvarskommandoens offentliggørelse af en undersøgelse af kønskrænkende adfærd i Forsvaret (KKA-undersøgelsen).

Resultaterne afdækker, at kønskrænkende adfærd er et udbredt fænomen i Forsvaret. Også de meget grove former for kønskrænkende adfærd forekommer alt for hyppigt. Det er helt uacceptabelt, og det skal der gøres noget ved!

Hvad viser undersøgelsen?

Undersøgelsen viser, at der i Forsvarets kultur er en tendens til, at kvindekønnet generelt bliver omtalt nedsættende. Vittigheder, sjofle vitser, udsagn, der sår tvivl om kvinders kompetencer, er en del af hverdagen især for de militære kvinder.

Nogle af de tal, der fremgår af undersøgelsen er, at 90 pct. af de militær kvinder og 61 pct. af de civile til-

Hvorfor nu en KKA-undersøgelse?

I november 2001 blev der gennemført et seminar for militært ansatte kvinder. »Seksuel chikane« var et af de temaer, der blev drøftet på seminaret. Det skete, fordi en undersøgelse fra 1999 viste, at kønskrænkende adfærd var et udbredt fænomen i det svenske forsvar. Seminaret efterlod det indtryk, at kønskrænkende adfærd også forekommer i det danske Forsvar. I efteråret ’02 bad Forsvarskommandoen derfor Forsvarsakademiet om at gennemføre KKA-undersøgelsen.

Et godt arbejdsmiljø på Forsvarets arbejdspladser tiltrækker og fastholder tilfredse og dygtige medarbejdere – af begge køn. Det smitter af på opgaveløsningen. Kvaliteten og effektiviteten stiger. Et dårligt arbejdsmiljø virker modsat.

Formålet med at gennemføre undersøgelsen var, at få afdækket, om arbejdsmiljøet i Forsvaret understøtter eller virker hæmmende for Forsvarets evne til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft.

Hvem har deltaget i undersøgelsen?

Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse. Alle militært ansatte kvinder (1044) har modtaget et spørgeskema. Det har 1⁄3 af alle civilt ansatte kvinder (1060) også og fem pct. af mændene i Forsvaret (786 militært ansatte og 229 civilt ansatte). 88 pct. af deltagerne har besvaret spørgeskemaet. Deltagerne er blevet spurgt om oplevelser, der går to år tilbage i tiden. Og over 80 pct. af dem, der har besvaret spørgeskemaerne, har været ansat i Forsvaret i to år.

Mændene er stort set blevet spurgt om det samme som kvinderne, blot er de ikke blevet spurgt, om de selv har oplevet at være udsat for kønskrænkende adfærd, men om de har oplevet, at kvindelige kolleger

Side 20

kendegiver at have været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. Og 12 pct. af de militære kvinder og syv pct. af de civile tilkendegiver at have været udsat for seksuel tvang. Under denne overskrift er der blevet spurgt til nogle af de groveste former for kønskrænkende adfærd, nemlig voldtægt og voldtægtsforsøg. 26 militære og 11 civile kvinder rapporterer at have været udsat for forsøg på sex mod deres vilje, og seks militære og en civil kvinde oplyser at have været udsat for sex mod deres vilje.

Der er en tendens til, at de former for kønskrænkende adfærd, der forekommer tit, heller ikke bliver opfattet som særlig krænkende.

Det er eksempelvis vittigheder og sjofle historier om kvinder, fløjt, stirrende blikke og forevisning af pornografisk materiale (skærmbilleder, film, blade m.m.).

HÆRNYT 3-2003

En forklaring kan være, at kvinderne opfatter disse situationer som noget af det sjove ved arbejdsmiljøet på arbejdspladsen og derfor ikke tager det personligt.

En anden forklaring kan være, at kvinder, der har været i Forsvaret i nogle år, har vænnet sig til disse omgangsformer som en del af Forsvarets kultur og er blevet immune overfor dem.

En af undersøgelsen øvrige vigtige konklusioner er, at mændene også ser den kønskrænkende adfærd, når den finder sted. Mændenes svar viser, at de oplever de forskellige former for kønskrænkende adfærd i samme omfang som de civilt ansatte kvinder. På et

punkt adskiller mændene sig dog fra kvinderne. De er tilbøjelige til at vurdere især de grove og direkte situationer som mindre krænkende end kvinderne. Dette gælder dog ikke de groveste situationer som voldtægtsforsøg og voldtægt.

Kvindernes immunitet overfor de milde former for kønskrænkende adfærd kan være medvirkende årsag til, at mændene har sværere ved at vurdere, hvor krænkende kvinderne oplever deres adfærd, når de med seksuelle undertoner rører ved kvinderne, på tomandshånd lægger op til sex, kommer med rå bemærkninger, stiller spørgsmål til kvindernes sexliv eller sætter rygter i gang om kvinderne og deres sexliv m.m.

I spørgeskemaet er der blevet stillet spørgsmål til, hvordan kønskrænkende adfærd bliver håndteret af den krænkede, af iagttagere og af chefer og ledere.

Svarene viser, at kønskrænkende adfærd bedst afværges ved at undgå krænkeren eller ved at bede krænkeren stoppe adfærden. Det er imidlertid ikke den metode, de fleste krænkede eller iagttagere anvender. De lader som om hændelsen ikke påvirker dem.

Svarene viser også, at fire ud af ti kvinder ikke ved, hvor de skal henvende sig for hjælp. En meget stor del af dem, der rent faktisk gør noget ved sagen og indrapporterer den, oplever enten at blive opfordret til at trække anmeldelsen tilbage, eller at de ikke bliver troHÆRNYT 3-2003

et.

Hvor står vi nu?

Undersøgelsen afdækker et uacceptabelt arbejdsmiljø i Forsvaret, og den viser, at organisationen er dårlig til at håndtere årsagen til det dårlige arbejdsmiljø – den kønskrænkende adfærd.

Umiddelbart efter at Forsvarskommandoen havde modtaget KKA-undersøgelsen udsendte forsvarschefen et brev til Forsvarets chefer og ledere, hvor han beder dem om at tage ansvar for situationen og arbejde aktivt for at skabe et godt og trygt arbejdsklima.

Dette skal bl. a. ske ved at inddrage samarbejdsorganisationen i en fremadrettet dialog om forbedring af situationen.

Jeg udsendte desuden selv i min egenskab af chef for Forsvarskommandoens Personelstab et brev til alle Forsvarets medarbejdere. Brevet indeholder konkrete råd til den krænkede, til krænkeren, til vidnet og til chefer eller ledere, der skal tackle henvendelser om kønskrænkende adfærd.

Der er desuden blevet etableret en telefonlinie til Forsvarets krisepsykologer for personer, der har oplevet kønskrænkende adfærd, og en anden telefonlinie til Forsvarsakademiet for chefer og ledere, der har brug for råd og vejledning i forhold til at håndtere konkrete sager.

Handling på kort sigt er nok vigtig, men ikke en erstatning for det lange seje træk, der er nødvendig for den ønskede holdnings- og adfærdsændring.

Forsvarskommandoen vil derfor over en længere periode iværksætte en række mere langsigtede tiltag.

Bedriftssundhedstjenesten vil blive involveret i forhold til forskellige forebyggende tiltag. Der vil blive lanceret forskellige tilbud, der kan understøtte netværksdannelse blandt kvinder, og der vil blive udviklet uddannelse i mangfoldighedsledelse, der vil komme til at indgå i bl.a. sergent- og officersuddannelserne.

Endelig vil der blive etableret et netværk af rådgivere, der kan rådgive i forhold omkring uønsket krænkende adfærd samt et rådgivende organ, der kan undersøge indbragte sager og rådgive om eventuelle sanktioner i disse sager.

Det er nødvendigt, at der sker forandringer, og det er nødvendigt, at Forsvarets chefer, ledere og medarbejdere tager aktivt del i forandringsprocessen.

Det er vigtigt at hæfte sig ved, at grundlaget for denne forandringsproces er til stede. Der eksisterer allerede en bevidsthed hos Forsvarets mænd og kvinder om, at en del af den adfærd, der udspiller sig mellem mand og kvinde går over personlige grænser og bliver oplevet som krænkende.

Denne private indsigt skal forvandles til fælles erfaring og en kompetence, der gør det muligt at handle, gribe ind og sætte grænser.

Alle skal kunne færdes på Forsvaret arbejdspladser uden at føle sig krænket på sit køn.

Side 21

Informatikteknikerlærling ved Hærens Materielkommando – og hvad så??

Som de to første informatikteknikerlærlinge fra Hærens Materielkommando var Sonny Rosenkilde Kristiansen og Per Lanzky Mortensen i juni til svendeprøve på Aalborg Tekniske Skole. De bestod begge med bravour. Her er deres egen beretning om det nye lærlingeforløb.

Af Sonny Rosenkilde Kristiansen og Per Lanzky Mortensen Overkonstabler af 1. grad Vi startede på Ålborg Tekniske Skole i august 1998, et hold på 16 forventningsfulde konstabler og befalingsmænd. I starten gik undervisningen godt, men efterhånden stod det klart for os, at der var nogle opstartsproblemer, som er typiske for uddannelser under udvikling. Problemerne blev dog løst undervejs i uddannelsesforløbet.

Praktikstederne blev fastlagt ca. en måned før, vi skulle ud i praktik. Vi havde jo alle sammen ønsket og håbet på at få en plads i nærheden af vores bopæl. Vi var heldige. I IT-afdelingen ved Hærens Materielkom-

Uddannelsen Det er en værnsfælles lærlingeuddannelse.

Uddannelsen tager fem år.

Halvandet års teori på skolen, tre et halvt år i praktik og efterfølgende svendeprøve.

Uddannelsen omfatter blandt andet netværk, programmering, databaser, digitalteknik, analogteknik, operativsystemer, interfaceteknik, dokumentation og projektarbejde.

Forsvaret har brugt to skoler til uddannelsen, Metalindustriens Fagskole i Ballerup og Ålborg Tekniske Skole.

Side 22

mando sad der en fremsynet major, der kunne se mulighederne i uddannelsen og vidste, at Hærens Materielkommando havde faciliteterne til praktikken.

Hærens Materielkommando tilbød derfor at tage to lærlinge. Januar 2000 startede vi så i vores praktik, hvor der lå en komplet uddannelsesplan klar for os.

Per startede ud med at være et halvt år i en afdeling ved Materieldivisionen, der hovedsageligt beskæftiger sig med Danish Army Command and Control and Information System (DACCIS). Sonny kom et halvt år på Radioværkstedet ved Hærens Hovedværksted. Da det halve år var gået byttede vi pladser. I IT-afdelingen, var der nu kommet en energisk og engageret kaptajn, som var blevet udpeget til uddannelsesofficer.

Han blev herefter vores knytnæve fremad i uddannelsen. Sammen fandt vi frem til hvilke kurser, der ville være relevante for os og fik dem kørt i stilling. Når vi ikke var på kursus, ydede vi support til IT-afdelingen, lavede databaser osv. Vores ophold i de forskellige afdelinger bevirkede, at man nu kendte os og gjorde brug af os, så vi kom rundt og så andre systemer.

Eksempelvis kampvognssimulatoren ved Hærens Kampskole og krudtstøberiet ved Ammunitionsarsenalet i Elling. Vi har også været på forsvarsmesse i Prag sammen med Mærsk Data, for at vise DACCIS-systemet frem.

Gode muligheder En af de kontakter vi havde fået, forlod HMAK til fordel for en stilling hos INFOCOM, nu Mærsk Data Defence.

Så da han stod og manglede teknikere kontaktede han os, og tilbød os en fast stilling, til en meget favorabel hyre. Men da Sønderborg var temmelig langt hjemmefra, og vi kun havde halvandet år tilbage af uddannelsen, takkede vi nej. Vi havde mødt INFOCOM på mesHÆRNYT 3-2003

sen i Prag og vidste, at det, de lavede, var temmelig interessant og lå inden for vores uddannelse, så vi forslog INFOCOM, at vi i stedet kunne komme i praktik hos dem. Svaret lød: Hvornår kan i starte? Vores uddannelsesofficer udfærdigede så en superkontrakt, som tilgodeså både Hæren, INFOCOM og os.

Vi fik derfor også prøvet at arbejde et halvt år i en privat virksomhed. Det var meget interessant og lærerigt.

Man må sige, at vi har været meget rundt i vores praktikperiode. Det daglige arbejde i IT-afdelingen, eksterne kurser, oprettelse og drift af diverse netværk, arbejdet med databaser, reparation af pc’ere osv. Vi har prøvet at stå på både købersiden og producentsiden af et system, og det der kommer ind imellem. Vi har set og lært en masse og skylder alle de mennesker, vi har været i kontakt med, en stor tak.

Svendeprøven Efter fem år nærmede vi os endelig det store spøgelse – svendeprøven. Hvordan skulle det gå – havde vi mon lært nok? Hærens Operative Kommando og Forsvarets Informatiktjeneste har lagt et stort stykke arbejde i rammerne omkring svendeprøven, og vi var meget fortrøstningsfulde. Den uddannelsesansvarlige ved Hærens Operative Kommando er en handlekraftig ung kaptajn, der fik det hele op at køre på skinner. Efter tre dage med prøver og projektfremlæggelse var det hele overstået. Det var næsten for nemt. Alle bestod. Gennemsnitskarakteren i klassen lyder på 9,78846153! Det kan vi vist godt tillade os at være stolte af. Efter fem år som lærlinge/elever er vi nu uddannede datamekanikere, det er slet ikke til at fatte.

På DACCIS og GIS Tilbage på HMAK, nu med et svendebrev i hånden, er vi foreløbigt tilknyttet DACCIS projektet, og vi er også blevet involveret i Geografisk Informations System (GIS) i forsvaret, som også er et temmelig stort projekt.

Der er blevet sagt og skrevet en del om vores uddannelse, og der har til tider været en følelse af kaos HÆRNYT 3-2003

blandt deltagerne, som det jo gerne er på nye uddannelser under udvikling. Set i bakspejlet og på vores karakterer, må vi jo nok erkende, at vi indeholder mere IT-viden, end vi selv var klar over. Men vi kigger jo fremad i IT verdenen, og der dukker hele tiden noget nyt op, som vi skal lære noget om. Så helt færdiguddannede bliver vi nok aldrig.

Uddannelsens formål Der er flere versioner, alt efter hvem man taler med eller hvilke befalinger man læser.

Anvendes som Informatiktekniker for Hærens operative edb-systemer, herunder Danish Army Command and Control and Information System Anvendes som Informatiktekniker, til støtte for forsvarets nye edb-system DeMap/DeMars Der var en stigende efterspørgsel af computerfolk i det civile erhvervsliv og man forventede at størstedelen af forsvarets civile edbpersonel, ville søge disse stillinger og derved tømme forsvaret for edbpersonel, dette skete dog ikke.

Yderligere oplysninger kan hentes på Forsvarets Informatik Tjenestes intranetside IT-uddannelser/Forsvarets egne/Informatiktekniker.

Side 23

Østsamarbejdet bærer nu frugt Østsamarbejdet medvirker til at skabe tillid og sikkerhed. Frem til 2004 bruges der 100 millioner kr. årligt, og alle tre baltiske lande har søgt om støtte til at fortsætte udviklingen Af John Redsø major, Hærens Operative Kommando Efter Sovjetunionens kollaps i 1989 blev den klare og generelt stabile situation mellem Øst og Vest afløst af et mere uklart og ustabilt billede. Denne udvikling blev af mange anset for at udgøre en latent trussel mod sikkerheden i Europa. Der skete en genopblussen af grænsestridigheder mellem etniske minoriteter.

For at tilpasse sig til det nye sikkerhedsbillede måtte NATO definere en ny og ændret rolle i Europa. NATOsamarbejdet skulle udvides med flere og nye opgaver, samt flere medlemmer i Alliancen.

Som resultat af NATO topmødet i 1994 etableredes et samarbejdsprogram – Partnerskab for Fred – i dag-

Side 24

lig tale kaldet PfP, hvor alle lande i Europa og det europæiske nærområde blev indbudt til et samarbejde for opbygning af et nyt og frit Europa.

Dette samarbejde har skabt en bred åbenhed om rammerne for det nye NATO samarbejde og ikke mindst skabt rammerne for et praktisk samarbejde mellem NATO- og PfP-landene.

Overordnet fastsatte Forsvarsloven, at Danmark skulle kunne deltage i tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver samt i dialog og samarbejde med særlig vægt på de central- og østeuropæiske lande.

Siden 1993 har Danmark gennemført bilateralt samarbejde med en række lande for at udvikle deres forsvarsstruktur, udvikle og styrke den civil- og demokratiske kontrol med de væbnede styrker, øge landenes HÆRNYT 3-2003

interoperabilitet og styrke evnen til at indgå i NATOledede operationer. Dette samarbejde har primært fokuseret på de tre baltiske lande, men samarbejdet har på flere niveauer omfattet yderligere otte lande.

I perioden 2001 – 2004 er der inden for Forsvarsministeriets resort afsat ca. 100 mio. kr. årligt til gennemførelse af østsamarbejde. Disse midler tilføres forsvaret på en særskilt bevilling ud over den almindelige forsvarsbevilling.

I starten havde samarbejdet mellem Danmark og de tre baltiske lande karakter af enheds- og skolerelationer. Ud af dette blev der udviklet koncepter på erfaringsudveksling og "On the Job Training". De seneste år er det blevet ændret i retning af flerårige projekter, som bl.a. omfatter materieldonationer, rådgivning i opstilling og uddannelse af enheder, etablering af uddannelsesstrukturer og faciliteter, diverse uddannelsesaktiviteter og deltagelse på kurser m.v.

Stort set alle Hærens myndigheder er eller har været engageret i østsamarbejdet, og i det efterfølgende er nogle af Hærens aktiviteter belyst ved eksempler på dette samarbejde.

Og nu ser det ud til, at indsatsen bærer frugt for alvor.

Den baltiske bataljon Dette projekt startede i 1994 med det formål at skabe en fælles baltisk bataljon til indsættelse i fredsskabende operationer. Bataljonen består af et fælles baltisk hovedkvarters- og logistikkompagni samt tre nationale infanterikompagnier. Enhederne har været trænet af teams fra Sverige, Norge, Finland, England og Danmark. Der er ingen tvivl om, at projektet har været en stor succes og medvirkende til, at de baltiske lande har opnået en vis viden og erfaring på bataljonsniveau og ikke mindst "vist flaget" under forskellige FN og NATO ledede fredsstøttende operationer. De tre baltiske lande har besluttet at afslutte dette fælles baltiske samarbejde med udgangen af 2003.

Den Baltiske Spejdereskadron Som det første land i Europa integrerede Danmark i

HÆRNYT 3-2003

1994 baltiske enheder i de danske fredsbevarende operationer på Balkan. Siden har samarbejdet udviklet sig til, at de tre baltiske lande skiftevis opstiller en spejderenhed på ca. 70 mand samt bidrager med stabsofficerer.

Uddannelsen af enheden er opdelt i to faser. I den første fase en forudsætningsskabende missionsuddannelse som foregår i de baltiske lande. Denne uddannelse har en varighed på 12-13 uger og omfatter førings- og taktisk uddannelse, funktionsuddannelse,

Side 25

omskoling til danske køretøjer og det materiel, som anvendes i missionsområdet. Den anden del af uddannelsen er den missionsforberedende uddannelse. Denne uddannelse svarer i store træk til den uddannelse, som gives danske enheder forud for udsendelse til Kosovo og Irak. Denne uddannelse finder sted i Danmark umiddelbart forud for udsendelse og har en varighed af ca. 6 uger.

I sommeren 2000 blev der indgået en aftale om støtte til etablering af en Recce kapacitet i Estland. Projektet har til formål, at uddanne og opstille en spejdereskadron samt et ikke nærmere angivet antal spejderdelinger. Hærens Kampskole blev pålagt at gennemføre dette projekt med den nødvendige støtte fra Jydske Dragonregiment og Gardehusarregimentet.

Udvikling af ingeniørkapacitet i Letland Letland har efter den kolde krig ikke haft et egentligt ingeniørvåben, men kun enkelte mindre ammunitionsrydningsenheder og en PMP-bro (sovjetisk flydebro).

Hærens Ingeniør- og ABC-skole har i flere år medvirket til udvikling af ingeniørvåbnet i de baltiske lande, specielt inden for ammunitionsrydningsområdet, hvor Danmark har doneret materiel og uddannet instruktører til såvel Estland, Letland og Litauen. Sidste år afsluttede skolen et ingeniørskoleprojekt i Litauen.

Denne aktivitet var medvirkende til, at Letland har henvendt sig til Danmark for at få støtte til etablere en egentlig ingeniørskole.

Formålet med projektet er at etablere en selvstændig værnsfælles ingeniørskole inden udgangen af 2004 med henblik på at opbygge en fuldt udbygget ingen-

iørkapacitet inden udgangen af 2008.

Det danske bidrag vil primært være "Train-the-Trainers" aktiviteter og supervision i forbindelse med opbygning af skoles virksomhed, herunder udviklingen af den lettiske ingeniørkapacitet. Projektet forventes afsluttet i 2005.

Det er målet, at skolen fra 2005 skal have en kapacitet til at uddanne op til fire ingeniørdelinger og op til 200 elever på diverse kurser om året.

I år er skolen i færd med at opbygge infrastrukturen til skolens uddannelsesvirksomhed.

Panserinfanteri og artilleri i Litauen Danmark har doneret 72 pjecer, køretøjer, andet materiel og ikke mindst uddannelse af litauiske officerer og befalingsmænd til artilleriet. Dette projekt er tidligere beskrevet i Hærnyt.

Siden 2001 har Danmark støttet etableringen af en litauisk panserinfanteribataljon – LITBAT, så den opfylder NATO standarder. Oprindelig var denne bataljon en del af BALTBAT-projektet, men har siden udviklet sig til "fløjenheden" i den litauiske Iron Wolf brigade.

Bataljonen er udrustet med bl. a. brugte pansrede mandskabsvogne indkøbt i Tyskland.

Fra dansk side har Prinsens Livregiment gennemført dette projekt, som omfatter rådgivning vedr. organisation og logistik, indførelse af operative procedurer, træning af bataljonsstab, kompagnier med mere samt støttet planlægning og gennemførelse af øvelser. I oktober 2002 blev denne bataljon meldt operationsklar og klar til deltagelse i NATO artikel V-operationer.

Ukraine I 2002 indledte Jydske Dragonregiment et samarbejde med Centret for Fredsstøttende Operationer i Ukraine.

Centret er oprettet for at målrette uddannelsen af ukrainske enheder i f. m. udsendelse i international tjeneste Evaluering af samarbejdet I december 2002 besluttede Forsvarsministeriet, at der skulle gennemføres en ekstern evaluering af Forsvarsministeriets Øststøtteprogram.

Af tids- og ressourcemæssige hensyn valgte man at fokusere på forsvarets samarbejde med Estland og Litauen i form af 23 udvalgte projekter.

Rapporten konkluderer, at forsvarets østsamarbejde har fungeret godt og er i god overensstemmelse med sine mål. Dette har bl.a. sin baggrund i, at projekter og aktiviteter tager udgangspunkt i en "fællesproces" mellem de danske og baltiske myndigheder med baggrund i de enkelte landes ønsker og behov.

Dansk forsvars øststøtte har bidraget til at skabe et velfungerende militært forsvar i de tre baltiske lande og ikke mindst bidraget til at udvikle landenes evne og kapacitet til at deltage i fredsbevarende og fredsstøttende operationer uden for nærområdet.

Balterne er allerede godt integreret i de operationer, som Danmark hidtil har haft i blandt andet det tidligere Jugoslavien.

Træningen i Danmark har været lagt i hænderne på Prinsens Livregiment, hvorfra en del af disse fotos stammer.

Foto: Arne Hansen, OKS-1, PLR.

Side 26

HÆRNYT 3-2003

Fremtiden Grundlaget for PfP samarbejdet fik en ny drejning i november 2002. På NATO topmødet i Prag besluttede de 19 NATO-medlemslande at tilbyde medlemskab til nogle af de mere aktive PfP lande.

I maj 2004 vil "frugterne af det danske østsamarbejde blive høstet", når de tre baltiske lande, Bulgarien, Rumænien og flere andre optages i NATO. Regeringen har i sin strategi for den danske øststøtte fra april 2002 beskrevet, at forsvarets østsamarbejde videreføres, så det aktivt medvirker til at skabe tillid og sikkerhed regionalt i Østersøen og i en bredere europæisk ramme. Navnlig støtten til NATO-kandidat-

lande prioriteres.

For ikke NATO-kandidatlande vil formålet med samarbejdet primært være opbygning af gensidig tillid og sikkerhed samt at bidrage til demokratisk kontrol med de væbnede styrker og støtte forsvarsreformer, herunder evnen til at kunne deltage i internationale operationer.

Regeringen vil afsætte ca. 100 mio. kr. årligt til forsvarets østsamarbejde frem til 2004.

De kommende år vil de tre baltiske lande prioritere etablering af brigadestrukturer, og alle tre lande har henvendt sig til Danmark for at søge støtte. Et sådant samarbejde vil givet være ret omfattende og over flere år, men samtidig vil det få stor effekt i den kom-

Flere Piranha til Danmark

Der er blevet indgået aftale om anskaffelser af infanterikampkøretøjer til en værdi af ca. 200 mio. kr i materielskitsen til det indeværende forlig. I løbet af forligsperioden blev denne anskaffelse dog ændret til at være en anskaffelse af yderligere 22 stk. PIRANHA, heraf 11 stk. i infanteriudgaven og 11 stk. i sanitetsudgaven, samtidig blev dispositionsåret ændret fra 2004 til 2003.

Kontrakten er underskrevet og leverancen vil begynde ultimo 2004 og være afsluttet i 2005. Disse tider er leveringstidspunkter fra fabrikken. Når køretøjerne kommer til Danmark skal de forsynes med interiørsæt/sanitetsudstyr før de kan udleveres til brugerne og tages i drift.

Som nævnt vil de 11 stk. være i infanteriudgaven.

De skal gøre det muligt at udsende i alt 22 stk. mod de 11 stk. som vi i dag har udsendt, mens vi samtidig vil have 11 stk. til rådighed for uddannelse. De 11 stk. i sanitetsudgaven skal erstatte de 11 stk. SISU som Danmark har lejet i Finland.

Af Hærens Materielkommando

HÆRNYT 3-2003

Side 27

Vi skal ikke alle være general(ist)er:

TAG EN MASTER I LÆREPROCESSER AF Jens Ulrik Beck Lise Kaptajn, Hærens Materielkommando I en verden under stadig forandring og stigende kompleksitet stilles der på alle niveauer stadig større krav til den enkelte medarbejders kvalifikationer og kompetencer. Forsvarets varemærke har altid været nogle særdeles veluddannede ledere, som har høstet anerkendelse ikke mindst på det civile arbejdsmarked. For officersuddannelserne har mantraet været bred anvendelighed på bekostning af en mere specifik viden

I uddannelsen indgår følgende studieelementer: 1. og 2. semester (fællesdelen): Organisatorisk læring (6 ECTS) Evaluering af læreprocesser (6 ECTS) og Projektenhed med læringsteori og metode (18 ECTS) 3. semester: Specialeforberedende modul (3 ECTS) Læring via informations og kommunikationsteknologi (6 ECTS) Didaktik og undervisningsformer (6 ECTS) 4. semester: Masterspeciale (15 ECTS) Samlet svarer uddannelsen til ét studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS).

Side 28

inden for et begrænset felt. Forskning på området gennem det seneste årti peger dog i højere og højere grad mod en øget grad af specialisering inden for afgrænsede arbejdsområder - også for lederen.

Alene kompleksiteten i arbejdsopgaverne medfører, at den faglige indsigt nødvendigvis må styrkes, for at officerer kan fremstå som kompetente ledere i fremtiden. Alle medarbejdere i Forsvaret kender svagheden ved den evindelige rotation blandt officererne og ikke mindst deres medarbejdere har mærket det. Begrebet Tourist Management er lidet flatterende, men nok meget betegnende for karriereofficerens hidtidige tjenesteforløb.

Lysten skal være der Men længere tjenesteforløb gør det ikke alene. Problemstillingen synes forstærket af en delvis manglende lyst til efter- og videreuddannelse blandt hovedparten af de ældre officerer, der vælger et horisontalt karriereforløb. Denne gruppe af officerer burde netop være garant for fagligheden, fordi de ofte har lange tjenesteforløb inden for samme funktion eller arbejdsområde. Jeg accepterer naturligvis fuldt ud, at ikke alle ønsker videreuddannelser eller supplerende uddannelser. Problemet er bare, at Forsvaret ikke opnår en tilstrækkelig udvikling og dybde på det enkelte område.

På områder som bl. a. logistik og økonomi er det min opfattelse, at Forsvaret er nødt til at vende blikket udad og se, hvad andre uddannelsesinstitutioner kan tilbyde. Her tilbyder forsvaret ikke efteruddannelse for officerer. Vi sammenligner os med civile virksomheder på mange områder og anvender deres begreber og teorier. Alligevel stiller vi ingen krav om en eller anden form for teoretisk uddannelse inden for feltet.

Det er ikke ligefrem de bedste betingelser for udvikling og vil aldrig bringe Forsvaret frem i forreste række.

Mit budskab er, at Forsvaret på alle niveauer skal være bedre til at hente viden uden for hegnet, og disse ressourcepersoner kan hentes blandt de nuværende officerer. Især blandt de unge og yngre officerer er det min opfattelse, at mange overvejer at gå i gang med supplerende uddannelser. Det gælder også officerer, som ikke nødvendigvis skal ende i de absolutte topstillinger i Forsvaret. Jeg har selv gennemgået Master i lærerprocesser (MLP).

Baseret på erfaring Masteruddannelser har i lighed med HD-uddannelser et niveau svarende til kandidatuddannelse. En master adskiller sig fra kandidatuddannelserne ved, at den skal være erfaringsbaseret og altså være forankret i praksis dvs. arbejdslivet. Udbudet af masteruddannelser er efterhånden overvældende, så der er muligheHÆRNYT 3-2003

Det er muligt at finde mere om de åbne Master-uddannelser ved bl. a. Aalborg Universitet ved at gå ind på linket www.auc.dk/aaben.

der nok. Alene ved Aalborg Universitet udbydes ti forskellige masteruddannelser, HD-studiet og en Arbejdsmarked og personalemanagement uddannelse på bachelorniveau. (Se linket www.auc.dk/aaben).

Uddannelsen og dens opbygning Masteruddannelsen i Læreprocesser er en to-årig uddannelse. Forløbet er tilrettelagt som IT-støttet fjernundervisning med weekendseminarer. Selve uddannelsen er således tilrettelagt omkring IT-mediet, hvor der udveksles opgaver og synspunkter. Perioderne mellem seminarerne er arbejdsperioder, hvor der bl. a. løses ugeopgaver. Som studerende får man en alsidig indføring i viden, teorier og redskaber om læring og læreprocesser.

Uddannelsen henvender sig til personer, der varetager formidlings-, ledelses-, undervisnings- og vejledningsopgaver inden for forskellige uddannelsesinstitutioner, eller som står for organisations- og medarbejderudvikling, personaleledelse og personaleuddannelse inden for offentlig og privat virksomhed. Det overordnede formål er at give de studerende kompetence til at iværksætte, udvikle og vurdere læreprocesser i erhverv, uddannelse og samfund. I relation til Forsvaret kan masteruddannelsen anvendes i forbindelse med traditionel læring eller uddannelsesvirksomhed på skoler og på organisatorisk niveau i forbindelse med strukturprocesser, forandringsledelse, og det vi kan betegne som organisatorisk læring. Uddannelsen er forankret i praksis, og det er derfor altid muligt at beskæftige sig med forsvarsrelaterede emner i de større arbejder, der skal afleveres til bedømmelse. Teorien er dermed direkte koblet til praksis for den enkelte studerende, hvilket naturligt giver et højere engagement og læringsudbytte.

Det er muligt at læse to semestre ad gangen, 1. og 3. sammen og 2. og 4. sam-

men. På den måde vil den samlede uddannelse kunne læses på ét år, hvilket var den måde jeg gennemførte uddannelsen på. Det er også muligt at læse masteruddannelsens moduler som enkeltfag. Når jeg kunne gennemføre uddannelsen på ét år skyldes det, at jeg af Hærens Operative Kommando blev tildelt 52 ugers orlov med løn, inden for den såkaldte SUL-ordning, der i dag er afløst af »kompetence-pakken«. Mit tjenestested, HMAK, valgte at betale studieomkostningerne på 40.000 kroner.

Dette er langt fra den virkelighed de allerfleste møder ved andre myndigheder, hvor kursusomkostninger oftest skal afholdes af den studerende. Det forstærker ikke ligefrem incitamentet til at gå i gang med en supplerende uddannelse på et højere niveau. Min erfaring med Aalborg Universitet har været en positiv oplevelse og givet mig en god ballast til mit fremtidige virke i Forsvaret, uanset hvor mit tjenesteforløb bringer mig hen. Strukturændringer, forandringsprocesser og læring i organisationer er tilsyneladende på dagsordenen i lang tid fremover, hvilket jeg nu har skabt mig et kompetent grundlag for at udføre selvstændigt eller i rollen som rådgiver for chefniveauet.

Jeg kan kun anbefale andre at gå i gang, fordi man med en officersuddannelse har et solidt fundament for et godt resultat. Udover at Forsvaret dermed tilføres en kompetence inden for et specifikt område, så har en offensiv uddannelsespolitik den afledte effekt at virke fastholdende på de unge og yngre officerer.

TRYGHED LIGGER I LIVSLANG KOMPETENCEUDVIKLING – IKKE I LIVSLANG ANSÆTTELSE

HÆRNYT 3-2003

Side 29

GIS er på banen Af Claus E. Andersen major, chef for Militærgeografisk Afdeling, Hærens Ingeniør- og ABC-skole 1. januar i år blev den nye Militærgeografiske Afdeling officielt oprettet ved Hærens Ingeniør- og ABC-skole på Skive Kaserne.

Afdelingen er opdelt i to sektioner – hhv. kortsektionen og GIS-sektionen. Kortsektionen beskæftiger sig, som hidtil, med at fremstille særlige militære kort, såsom bro- og passabilitetskort, øvelsespladskort og oversigtskort – f. eks. kortet med det nye navn terrænog trafikkort.

Hvad er GIS Betegnelsen GIS står for Geografiske Informations Systemer. Sektionen med dette navn skal lede afdelingen ind i den teknologiske nye tidsalder, hvor ITteknologi skal hjælpe den militære fører til at analysere situationen på baggrund af det geografiske grundlag.

Man kan kort sige, at GIS består af fem hovedkomponenter, hvor hard- og software er den ene halvdel, men hvor personel og uddannelse samt indsamling og registrering af data udgør en ligeså vigtig del af hele produktionen. De fire komponenter er uadskillelige, og ingen af delene kan eksistere uden den anden.

Hele afdelingen består af 14 mand. Når den er fuldt bemandet, vil den indbefatte fire officerer; to majorer, to kaptajner, tre mellemledere; alle seniorsergenter, fire konstabler samt tre civile; heraf en ingeniør, en teknisk assistent og en edb-assistent.

Hjælp fra nabolandene Afdelingen fortsætter med at løse de hidtidige opgaver, men desuden tager den fat på en omfattende studie- og udviklingsvirksomhed indenfor GIS-området – og der er meget at nå, såvel Norge, Sverige som England er meget længere fremme på området, end vi er i Danmark, men det giver os en enestående mulighed for at se vore nabolande lidt over skulderen i vort videre arbejde. Vi har allerede indledt et tæt samarbejde og knyttet kontakter til de ovennævnte lande. Det har bl. a. resulteret i besøg ved såvel den engelske og norske Ingeniørskole.

Vore kolleger fra den militærgeografiske afdeling fra Hvalsmoen på Ingeniørskolen i Norge har tidligere på året under et udvekslingsbesøg indviet os i deres erfaringer på området – også i internationale operationer.

Erfaringer, som vi vil vide at nyttiggøre i vores fortsatte opbygning af afdelingen. Desuden omfattede besøget i Norge orientering ved Forsvarets Militærgeografiske Tjeneste (FMGT) i Oslo, som er det norske forsvars værnsfælles myndighed på området, og et besøg ved Statens Kartverk, sidstnævnte svarer til det danske Kort- og Matrikelstyrelsen.

Nordmændene er i Irak Det er tankevækkende, at det norske forsvar netop har

Overkonstabel Ryan Isaksen kontrollerer, om de date, som computerne er blevet fordret med efter behørig kontrol i terrænet nu også stemmer.

Side 30

HÆRNYT 3-2003

indkøbt avancerede 20 fods containere til deres geoceller m.h.p. udsendelse i international tjeneste for dermed at kunne forbedre kortgrundlaget i deres missioner. En af dem står i øjeblikket i Irak ikke langt fra det danske nationale støtteelement (NSE). Hver og en af disse containere koster lige så meget, som det vil koste at købe et helt nyt produktionsapparat til hele den danske militærgeografiske afdeling.

Der skal da heller ikke lægges skjul på, at den danske militærgeografiske afdeling i fremtiden ser et af sine primære fokusområder, som støtte til danske internationale operationer i størst muligt omfang. Men dette vil kræve opbygning af komplekse og arbejdskrævende kapaciteter over årene, der kommer.

Vi har været i den heldige situation, at afdelingen kunne hjælpe Irak, hold 2, fra Prinsens Livregiment på Skive Kaserne, som havde en akut mangel på papirkort over netop det område, som holdet skulle ned og rekognoscere. Desværre er vi endnu ikke i stand til i Irak på stedet at forbedre kortgrundlaget for de danske styrker, men det er absolut en af de kapaciteter, som vi håber at opbygge i nær fremtid. Jo før jo bedre.

Spændende fremtid Skal det militærgeografiske område være et område, som breder sig ud over skolen til de operative dele af ingeniørtropperne? Og hvilke konsekvenser vil dette have? Det er bl. a. nogle af de spørgsmål, som studieog udviklingsvirksomheden ved Militærgeografisk Afdeling i fremtiden skal afklare. En af de mere omfattende opgaver, som GIS-sektionen i fremtiden skal løse, er en vidtfavnende studie- og udviklingsvirksomhed indenfor dette spændende område. Desuden har afdelingen i dagligdagen kontakt med mange civile myndigheder udenfor Forsvaret.

omfattende kursusforløb i Sverige.

Man vil dog – trods teknologiens fremvindinger – fortsat kunne observere kortsektionens rekognosceringshold på de danske landeveje i bil og på motorcykel, når holdet om sommeren, og vejret er til det, afsøger det danske landskab bid for bid for terrænhindringer, som skal registreres og nedfælles på de særlige militære oversigtskort, som vi i militæret kalder bro- og passabilitetskort. Selvom meget er under forandring, vil nogle ting forblive som hidtil, idet vi i afdelingen er overbeviste om, at den nye teknologi vil hjælpe til at gøre geografiske registreringer hurtigere, mere nøjagtige og lettere, efterhånden som nyt udstyr vil finde vej til afdelingen. F. eks. er vi ikke i tvivl om, at den hidtidige registrering af hele Danmark, som førhen tog ti år, i fremtiden vil kunne gøres langt hurtigere og frem for alt mere sikker og nøjagtigt.

Efter flytningen til Skive har vi opnået ro om arbejdet i dagligdagen, idet stort set alle medarbejdere bor i nærheden af deres arbejdsplads. Det giver en ro i dagligdagen om løsningen af de pålagte opgaver, som er en ubetinget stor fordel for afdelingens videre udvikling og virke.

Vi har – med indflytningen i de nye omgivelser i Skive – åbnet et nyt kapitel i militærgeografiens historie i Hæren, og vi er overbeviste om, at det militærgeografiske område og GIS er ligeså uundværligt – måske endda mere – som det altid har været.

Arbejdsområdet synes i hvert fald at være attraktivt, og efterhånden, som det er rygtedes, at afdelingen er blevet etableret her i Skive, har mange rent faktisk ytret ønske om at gøre tjeneste her.

Dette i sig selv er et opløftende bevis på, at afdelingen vil få en god og fremgangsrig periode her i Skive.

Mange kontakter En af vore mest markante samarbejdspartnere er Kortog Matrikelstyrelsen, som især kortsektionen har et tæt samarbejde med. Her bliver hær- og specialkortene, som vi kender dem, udarbejdet og trykt i store oplag efter kortsektionens forlæg. Afdelingen har endvidere kontakt til Skov- og Naturstyrelsen, som udarbejder miljø- og plejeplaner for de militære øvelsesområder, og desuden amterne, som bygger og vedligeholder de større broer i hele landet. Vi har også kontakter til det akademiske miljø, hvor GIS, som værktøj og analysemulighed, bliver mere og mere udbredt.

Desuden udgør geografiske digitale data grundlaget for mange af Hærens systemer. F. eks. det nye computerbaserede føringssystem DACCIS (Danish Army Command, Control and Information System), diverse simulationssystemer, førerløse fly samt moderne skydesystemer af enhver art.

Forældet udstyr I øjeblikket trænger afdelingen til at få udskiftet hele produktionsapparatet, som er næsten ti år gammelt edb-udstyr og ikke længere står mål med tidens udfordringer. Desuden er personellet inde i en uddannelseskrævende fase, hvor den grundlæggende GIS-uddannelse gennemføres på mange kurser udenfor skolen. Det kan nævnes, at vi har to medarbejdere på et Det er vigtigt at data fra naturen stemmer overens med dem på computeren. Naturen ændrer sig hele tiden. Derfor er Ryan Isaksens tur i åen for at tjekke passabiliteten vigtig.

HÆRNYT 3-2003

Side 31

Interforce-samarbejde skal komme soldaten tilgode Flere end 1.300 virksomheder har nu tilsluttet sig Interforce-samarbejdet, der bl. a. skal gøre livet lettere for de soldater af reserven, som udstationeres Af Morten Fredslund journalist, PIC/ST/HOK Flere end 1300 virksomheder har nu skrevet under på, at de bakker op, når der er brug for ansatte, der ved siden af deres civile job har en rådighedskontrakt med Forsvaret. Virksomhederne repræsenterer tilsammen flere end 1,1 million arbejdspladser, hvilket i sig selv er et bevis på, at Forsvarets og danske soldaters indsats i ind- og udland har en bred opbakning i det civile samfund.

- Tænk engang: Hvis vi tager den samlede arbejdsstyrke i Danmark og ser bort fra dem under 18 og de, der er fyldt 60, ja så vil jeg tro, at omkring 40 procent af den samlede arbejdsstyrke i dag er ansat i virksomheder, der støtter Interforce. Større rygstøtte kan vi ikke få i Forsvaret, siger forsvarschef, general Jesper Helsø.

Interforce blev etableret i 1999 som en direkte konsekvens af Forsvarets stigende engagement i internationale fredsmissioner. Det stod dog hurtigt klart, at omfanget af udstationeringer ville betyde, at der i højere grad blev brug for at trække på de ca. 10.000 danskere, der ved siden af deres civile job har en rådighedskontrakt med Forsvaret.

Gælder også hjemmeværnet Samtidig med at reserve-personel i højere grad indkaldes til at lukke de »huller«, der opstår når fast personel udstationeres eller når de selv udstationeres i kortere eller længere tid, har hjemmeværnets ca.

60.000 frivillige medlemmer også overtaget flere og vigtigere opgaver i det nationale forsvar. Det er derfor et anseeligt antal medarbejdere på de civile arbejdspladser, der er blevet behov for at frigøre fra deres civile job, når de trækker i uniformen for at løse opga-

Side 32

ver, som er relateret til Forsvarets internationale engagement.

Det stigende behov for reserve- og hjemmeværnspersonel har affødt et stort behov for fleksibilitet hos de danske virksomheder - offentlige som private. For det kan godt være en udfordring, når en medarbejder beder om fri, orlov eller ferie i kortere eller længere tid for eksempelvis at lade sig udstationere i Irak eller Kosovo i seks måneder. Der skal findes en afløser eller vikar, og når der er tale om en medarbejder i en nøglefunktion, kan arbejdsgiveren være nødt til nødt til at lave om på selve arbejdsprocessen.

Vender styrket tilbage Oftest kan det at skulle afgive en medarbejder til Forsvaret i en periode dog sidestilles med situationer, hvor en ansat brækker et ben, bliver gravid eller søger orlov af andre årsager. Og når medarbejderen vender retur efter en udstationering i en fredsmission under primitive forhold, langt fra Danmark, har han eller hun gennemgået en udvikling, der har styrket og modnet personen som menneske. Både personligt og fagligt.

Og det betyder, at virksomheden får en medarbejder retur, som har flere kompetencer, end da han eller hun rejste ud. Medarbejderen er dermed blevet en større ressource for såvel virksomheden som for kollegerne på den civile arbejdsplads.

- Den åndelige ballast, der følger med at have haft ansvarsfulde – og ofte farlige – opgaver under fremmede himmelstrøg, er langt tungere end det, der følger af at have siddet på en fredelig skolebænk i Danmark.

Det ville være en meget kortsigtet personalepolitik at lukke øjnene for de værdier, en virksomhed tilføres af medarbejdere, der bruger tid på en international indsats i Forsvaret, sagde Uffe Ellemann-Jensen blandt andet, da han tiltrådte som formand for Interforce i 2002.

Peger på fordelene Målet med Interforce er derfor dels at øge forståelsen i erhvervslivet for Forsvarets behov for at kunne trække på reservepersonellet, dels at pege på de fordele, som erhvervslivet får ved at være fleksible overfor medarbejdere, der beder om fri for at løse opgaver for Forsvaret. Omvendt skal samarbejdet også give Forsvaret viden om erhvervslivets behov, når en medarbejder søger orlov for at trække i uniformen.

Konkret melder erhvervsvirksomhederne sig til Interforce ved at underskrive en støtteerklæring, hvor den enkelte virksomhed bakker op om Forsvarets internationale engagement. Og det er så hensigten, at Interforce støttevirksomheden ikke slår sig i tøjret, når en medarbejder ønsker orlov for at lade sig udstationere. Det betyder blandt andet, at virksomheden bør HÆRNYT 3-2003

give den konkrete medarbejder fri, ferie eller orlov i perioden ligesom en udstationering for Forsvaret ikke bør betyde en opbremsning eller et tilbageskridt i karrieren for den konkrete medarbejder – tværtimod.

Seks regioner Som udgangspunkt var Interforce hovedopgave at få det budskab bredt ud til så mange civile virksomheder som muligt. Man lagde ud med at danne en landskomité sammensat af topchefer fra en række betydelige private og offentlige virksomheder. Siden fulgte en regional udbygning, som delte landet op i seks regioner, der i store træk følger grænserne for Lokalforsvarsregionerne. I hver region er der udpeget en lokal erhvervsleder som regional formand samt en militær koordinator fra et militært tjenestested i området.

Arbejdet med den videre udbygning af Interforce sker i dag primært fra de seks regioner, mens Interforce-sekretariatet i Forsvarskommandoen tager sig af den overordnede koordinering.

En moralsk forpligtigelse Virksomheder, der underskriver en Interforce-støtteerklæring får blandt andet tilbud om at deltage i arrangementer, der relaterer sig til Forsvarets opgaver i indog udland samt et nyhedsbrev med informationer om de danske soldaters opgaver og hverdag i de internationale missioner. Det er dog selve afkastet af medarbejderens ophold og beskæftigelse ude i missionen,

som er den vigtigste del af det noget-for-noget princip, Interforce er bygget op omkring. Og så betyder det mindre, at støtteerklæringen som virksomheder underskriver kun er moralsk forpligtende og ikke juridisk bindende.

- Jeg tror ikke, vi skal lave en slags »værnepligt for virksomheder«, som en slags parallel til reglerne om barselsorlov. Af mange grunde. Men jeg tror på, at der ligger en stor gevinst for virksomhederne i at knytte mennesker til sig, som er parate til at gøre en indsats i forbindelse med opfyldelse af Forsvarets internationale forpligtelser. Det er mennesker, som rummer særlige værdier.

Derfor skal arbejdet koncentreres om at gøre virksomhederne opmærksomme på det – i stedet for at lave regler, der presser dem, siger Uffe EllemannJensen.

HÆRNYT 3-2003

Job-database på vej Såvel regionalt som centralt arbejdes der løbende med nye aktiviteter, arrangementer og tiltag, der skal øge kendskabet til Interforce og knytte stærkere bånd mellem støttevirk-somhederne og Forsvaret. Blandt andet er der en form for jobdatabase på vej, hvor interesserede Interforce-virksomheder kan gøre sig synlige overfor jobsøgende soldater, der har været udstationeret. Databasen findes på Forsvarets intranet, og administreres af Forsvarets Rådgivning om Omstilling, FRO. Når databasen kommer op at køre, vil FRO-rådgiveren kunne trække de virksomheder ud, der matcher soldatens ønsker, hvad angår jobbets indhold og virksomhedens geografiske placering. Soldaten kan derefter få udleveret en liste med de relevante virksomheder og kontaktpersoner, så han eller hun kan gå i gang med den specifikke jobansøgning. Det er et ekstra plus, at alle virksomhederne i databasen via Interforce har tilkendegivet, at de er positive indstillede over for personer, der har opnået en række personlige egenskaber i forbindelse med en udstationering med Forsvaret.

På vej mod nye mål Interforce næste store målsætning bliver, at få budskabet om Interforce ud til de små og mellemstore virksomheder.

Forsvarschefen pointerer, at selv om man i Interforce-regi i sin tid lagde ud med de 200 største virksomheder som fundament, ja, så skal der ikke herske tvivl om, at succeskriteriet er at få en meget bred dækning – både i forhold til brancher, geografi og virksomhedernes størrelse.

- Og for at nå det mål er den netop gennemførte regionale udbygning af Interforce, med etablering af seks regionale Interforce-komitéer en absolut nødvendighed. For det er ude lokalt, at fodarbejdet skal gøres, når vi skal have de mindre virksomheder med. Alt andet lige er det jo vanskeligere at undvære medarbejdere, jo længere vi kommer ned i virksomhedsstørrelse, siger forsvarschefen, der ikke lægger skjul på, at en anden af fremtidens milepæle for Interforce er at få Interforce-virksomhedernes samlede medarbejderskare op over den magiske grænse på 1,5 million ansatte.

- Det vil svare til godt halvdelen af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Det kan lyde af meget, men jeg tror det er et realistisk mål, der kan nås inden for de kommende tre år, siger Jesper Helsø.

Side 33

Tag os med på arbejde Af Christian Brøndum Forsvarsmedarbejder Berlingske Tidende Da vores kolonne blev stoppet af en serbisk kontrolpost på vejen fra Zagreb til Krijina, sprang spejderne i de to GD’ere ud og sikrede med deres våben mod de pjaltede og alt andet end venligt udseende serbiske militser. Året var 1994, og jeg sad på bagsmækken af en ministerdelegation på vej til et besøg ved den danske bataljon dengang der stadig var borgerkrig på Balkan og UNPROFOR ledede styrkerne. Oplevelsen prentede sig dybt. Det her var alvor, men soldaterne handlede resolut og professionelt. Det gjorde de også i eget ansvarsområde, hvor de selv oprettede checkpoints i ingenmandsland mellem kroatere og serbere.

Siden jeg fra 1999 for alvor begyndte at lære forsvaret at kende, har erfaringen været den samme: Den professionelle soldat, der passer sit arbejde i en spejdereskadron, som opfindsom elektronikmekaniker, som våbengast eller kok på et skib eller som pilot er forsvarets bedste ambassadør. Det er gennem soldaterne, medierne kan formidle de læsværdige, troværdige og elementært spændende historier om forsvaret.

Det er der heldigvis voksende forståelse for i forsvaret. Åbenheden og adgangen til fodfolket er blevet større end før. Da hæren sendte hold 1 til Kosovo, blev jeg inviteret på besøg et par måneder efter ankomsten, hvor lejren var nogenlunde på plads. Men det er blevet bedre. Fotografen og jeg havde plads på første fly til Eritrea for to år siden, og da hold 1 tog til Irak i sommer, kom invitationen allerede inden udsendelsen, og fandt sted et par uger efter ankomsten.

Det gav et realistisk indtryk af den vanskelige opgave, Dancon/Irak er sat på. Samtidig fulgte nogle kritiske historier om materielmangler og utilstrækkelige forberedelser. Men i modsætning til Kosovo i 1999, hvor der også var betydelige problemer med materiellet, erkendte stabene derhjemme i den danske sommer, at der

Side 34

faktisk var nogle problemer, som skulle løses. I 1999 søgte forsvarets ledelse derimod at bagatellisere og afvise problemerne.

Resultatet af Irakbesøget blev efter min mening ganske godt.

Udover de kritiske historier om materiel, der ikke kunne klare varmegraderne i Irak, fulgte også historierne om det væsentlige, nemlig opgaverne og hvordan de bliver løst. Der blev også skabt lydhørhed for soldaternes ønsker om at få nødhjælpsorganisationerne til at møde op i området og om flere politifolk.

Hærens bedste reklamesøjle er soldaten på international opgave Selvfølgelig blev der også grinet af historierne om sneploven – en ganske vist forkert historie, eftersom sneploven faktisk ikke er med i Irak. Men sneskovlene og græsklipperen nåede med i containerne. Den slags historier er morsomme, og kan i øvrigt skrives om de fleste landes forsvar. For eksempel vil et rygte vide, at amerikanerne har medbragt store græsklippere til Thule, og bor i snesikre huse i Afrika.

Men læg mærke til, at de danske snehistorier blev skrevet af journalister, der ikke har besøgt Dancon/Irak. I så fald havde historierne sikkert været både rigtigere og med en vis forståelse for, hvorfor logistikken fungerer som den gør.

Skudepisoderne i Irak, herunder overkonstabel Preben Petersens tragiske død, er en sag for sig. Den handler om håndteringen af kommunikationsopgaven på forsvarets chefniveau og på politisk niveau.

Jeg mener, den blev håndteret forkert, og jeg tror også, at sagen ærgrer mange, ikke mindst de presseofficerer, der især i de operative

kommandoer og ude i enhederne har gjort sig store anstrengelser for udvikle en moderne kommunikationspolitik.

Sagen ændrer altså ikke ved, at i det daglige er det blevet mere åbent. Men den positive udvikling i forholdet mellem forsvarets spidse ender og journalister bør selvsagt ikke stoppe her. Næste gang forsvaret skal ud på en ny mission, bør vi være med helt fra begyndelsen.

Irak-krigen viste, at journalister og fotografer med fordel kan deltage med de forreste enheder, også under krig. Reportagerne herfra kan selvfølgelig ikke stå alene, men kan give et førstehåndsindtryk af operationerne og de forhold, en krig foregår under. Teknikken gør det i dag muligt at rapportere direkte, og giver læsere og seere en mulighed for indsigt og indlevelse som aldrig tidligere.

Det er muligheder, som vi må have en fælles interesse i at udvikle.

Selvfølgelig er der også problemer knyttet »embedding«, som det hedder, når journalister og fotografer rider med på bagsmækken. Eksempelvis: Hvordan sikrer man, at rapporterne ikke kompromitterer soldaternes og journalisternes egen sikkerhed? Hvordan med de forsikringsmæssige forhold – er det overhovedet muligt at tegne livsforsikring for de deltagende pressefolk? Hvordan med kommandoforholdet – hvilken kontrakt skal journalister og deres arbejdsgivere indgå med forsvaret? Bør pressefolkene på forhånd gennemgå et kursus i selvbeskyttelse, og er andre former for forberedelse nødvendig? Er der fysiske minimumskrav til journalisterne?

Kræver »embedding« ekstra ressourcer i form af flere soldater i en operation?

Men jeg er altså ikke i tvivl om at forsvaret, pressen og dens organisationer bør gå i gang med forberedelserne. Jeg er heller ikke i tvivl om, at forsvaret kommer ud i nye, internationale operationer, som næste gang eller næste gang igen involverer egentlige kamphandlinger. Til den tid bør vilkårene være klarlagt og forberedelserne gjort.

Kort og godt: Tag os med på arbejde.

HÆRNYT 3-2003

Boganmeldelse:

Anden Verdenskrig – dag for dag Af Kristian Hofgaard oberstløjtnant Stab/Hærens Operative Kommando..

Der er allerede udgivet et righoldigt udvalg af opslagsbøger om den anden verdenskrig, og Aschehoug Dansk Forlag har med denne udgivelse valgt at føje endnu et eksemplar til listen. Det siger sig selv, at det er svært at tilføje noget egentligt nyt i forhold til tidligere tilsvarende udgivelser, hvorfor især præsentationen af fakta må påkalde sig opmærksomhed.

Denne udgivelse fremstår som en summarisk opgørelse af hændelser næsten dag for dag, hvorfor den udgør et kortfattet opslagsværk for læsere, som måtte have behov for den slags oplysninger. Endvidere medtager bogen en meget kort beskrivelse af perioden 1918-1939, hvilket er med til at sætte dens tema i relief. Det kan dog undre, at der ikke findes én eneste illustration i bogen. Den er således blottet for enhver form for kort og fotografier. I bogens forord anfører forfatteren blandt andet, at »Eftersom det har været målsætningen at give læseren overblik gennem bredde i fremstillingen, har det ikke været muligt at gå i dybden med de enkelte begivenheder«.

I min opfattelse er »bredde« et udtryk for sammenhænge, og det lever bogen ikke op til. Alle de anførte dag for dag data er således bare oplistet, uden at disse sættes ind i en større sammenhæng.

Det er gjort i for eksempel klassikeren fra Politikens Forlag »Anden verdenskrig. Hvornår skete det«. Her bliver krigen periodiseret, således læserne får »bredde«, det vil sige et samlet overblik over krigens faser, og dertil righoldige illustrationer. Det virker lidt letkøbt, når forfatteren i forordet skriver, at »den nysgerrige og videnbegærlige læser henvises til Anden Verdenskrig, leksikon, Aschehoug (2004)«.

I ledsageskrivelsen til anmeldereksemplaret skriver forlaget blandt andet, at »De fleste ved, at DDAG fandt sted den 6. juni 1944, men det er næppe almindelig viden, at D-Dagen med kodenavnet Operation Overlord blev planlagt på et møde i Canada allerede den 14. august 1943«.

Det tog jeg som stikord til at tage tilblivelsen af »den anden front« som mit tema for at kontrollere bogens data. Jeg må konstatere, at de i den forbindelse væsentligste hændelser er medtaget, men der er lidt mangler. Forfatteren anfører to Washingtonkonferencer nemlig den 22. december 1941 og den

HÆRNYT 3-2003

11. maj 1943, men udelader Washingtonkonferencen 19. til 25. juni 1942. Det kunne endvidere have været anført, at det var under den første Washingtonkonference, at man formulerede »Tyskland først-strategien«, hvilket betød, at tyngden i krigsanstrengelserne skulle koncentreres om Europa. Den nævnte strategi er omtalt andetsteds i udgivelsen.

Bogen medtager ikke Molotovs besøg i Washington, han ankom den 29. maj 1942, hvor Molotov og Roosevelt skulle forhandle om blandt andet åbningen af »den anden front« i Europa. Dette møde er tankevækkende, for Molotov var en af arkitekterne bag Hitler-Stalin-pagten fra 1939 og neutralitetsaftalen med Japan fra 1941, og nu skulle den samme person altså forhandle om åbningen af »den anden front« med USA´s præsident.

Sammenfattende lever bogen i stort op til sin titel »Anden verdenskrig dag for dag«, men jeg savner illustrationer og den brede sammenhæng. »Anden verdenskrig dag for dag« af Rasmus Jørgensen.

Udgivet af Aschehoug Dansk Forlag. 255 sider.

Pris 199,00 kr.

ISBN: 87-11-11632-3.

Udkom den 8. september 2003.

Side 35

Dansk deltagelse i Bosnien slut – En æra i dansk forsvars engagement på Balkan er slut. I anledning af hjemkomsten blev der den 27. august holdt hjemkomstparade i Slagelse på Antvorskov Kaserne for det danske personel, der har været udsendt som de sidste i Bosnien.

SFOR (Stabilization Force) hold 15 blev det sidste hold danske soldater i Bosnien og derved dem, der afsluttede missionen. Danske soldater har været til stede i Bosnien længe og i SFOR-rollen siden 1996. Her afleveres fanen ved paraden på Antvorskov kaserne.

Foto: OKS M.B. Frederiksen