HRN_03_2007

Hæren Nr. 3 | 2007 | 14. Årgang

Side 18

Hæren og flyvevåbnet leverede

En oplevelse i Karup

Side 10

Noget værre lort eller misforstået kvalitet – Danmarks største træf for historiske militære køretøjer i Holstebro den 25. august

Indhold

Side 20

Dyrk den positive cirkel .................. side

3

Lederen Danske soldater i Helmand-provinsen....................... side

4

Nye og større udfordringer til de danske soldater Fastholdelse pü kornet ................... side

6

Sig dit nummer ............................... side

9

Side 10

HÌrens GPS-system ’’Track24’’ Noget vÌrre lort eller misforstüet kvalitet ........................ side

10

TrÌf for historiske militÌre køretøjer Baltisk luftvÌrn trÌnes i Varde ...... side

12

FaldskĂŚrmsgrunduddannelsen ....... side

14

Knapt 90 mÌnd og kvinder tog deres første faldskÌrmsspring Føringsstrukturen skal pü plads nu side

17

En oplevelse i Karup ....................... side

18

Side 14

Imponerende opvisning i, hvad de kan i en international operation Soldat pü højskole .......................... side

20

PortrĂŚt af Sonny Stahl Sergentuddannelse i ny indpakning side

22

– uddannelsen endnu engang revideret Irak var en kÌmpe udfordring......... side

24

Kort Nyt ......................................... side

27

Nye bøger....................................... side

30

Side 18 Side 24 Besøg HOK’s hjemmeside pü:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller idĂŠer til HĂŚren samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen pĂĽ 97 10 15 50, lok. 7027 eller pĂĽ e-mail til hok-presse@mil.dk

Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Susanne G. S. Skov Ledelsessekretariatet HĂŚrens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan BĂŚk Tlf. 97 10 15 50 tast 7029 Major Poul-Erik E. Andersen Tlf. 97 10 15 50 tast 7023 PresseoďŹƒcer Hans Vedholm Tlf. 97 10 15 50 tast 7033

2

HĂŚren nr. 3 | 2007

Abonnement: Seniorsergent/Red.sekr.

Ole Nielsen, tlf. 97 10 15 50 tast 7027

Layout | produktion (#t(SBmTL

Foto

ISSN 1902-5734

Tryk $4 (SBmTL

Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | Udgivelser 6ELPNNFS mSF HBOH ĂŒSMJHU PQMBH TUL Ă…rsabonnement kr. 125,#MBEFUT BSUJLMFS NĂŒ HFOHJWFT OĂŒS LJMEFO BOHJWFT

HĂŚrens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk

rid

sk

HĂŚren modtager i øjeblikket store mĂŚngder materiel, som i de kommende NĂŒOFEFS CFHZOEFS BU CMJWF VEMFWFSFU til enhederne. Det er en proces, der vil TUSÂ?LLF TJH PWFS EF OÂ?TUF ĂŒS %FS FS grund til at glĂŚde sig over, at hĂŚren materielmĂŚssigt og teknologisk trĂŚder et stort skridt fremad. Der er dog stadig inden for ere projekter betydelige udfordringer, der skal mødes, før de nye systemer bliver operative. * HMÂ?EFO PWFS GSFNTLSJEUFOF NĂŒ WJ JLLF HMFNNF EF VEGPSESJOHFS WJ TUĂŒS NFE ved hĂŚrens indsatte styrker. Kamptab, et meget krĂŚvende indsĂŚttelsesmiljø for hĂŚrens soldater og en hidtil uset og uforudset grad af nedslidning af materiellet under barske terrĂŚnmĂŚssige og klimatiTLF WJMLĂŒS JLLF NJOETU J "GHIBOJTUBO TUJMler i mange situationer krav om, at hĂŚren hurtigt erstatter ødelagt, beskadiget eller nedslidt materiel. Konsekvenserne BG IÂ?SFOT PQFSBUJPOTWJMLĂŒS FS BU EFS FS behov for en større materielbeholdning, en hurtigere genanskaelse grundet nedslidning og ere ressourcer til drift for at holde materiellet operativt.

Det er nødvendigt, at hĂŚren fremover QĂŒ nFSF PNSĂŒEFS PQCZHHFS FO QVMKF BG reservemateriel, da hĂŚren ikke lĂŚngere SĂŒEFS PWFS NPCJMJTFSJOHTNBUFSJFM 3FTFSWFNBUFSJFM TLBM NVMJHH“SF BU UBCUHĂŒFU eller beskadiget materiel umiddelbart erstattes, uden at andre enheder kommer UJM BU TUĂŒ VEFO NBUFSJFM -BOHF MFWFSJOHTUJEFS QĂŒ NBUFSJFM CFUZEFS BU BOTLBÄŠFMTF af erstatningsmateriel skal ske, før tabet PQTUĂŒS GPS BU VOEHĂŒ BU EFU UBHFT GSB BOESF

FOIFEFS EFS TĂŒ J MBOHF QFSJPEFS NBOHMFS materiel til uddannelse. Det er derfor WÂ?TFOUMJHU BU IÂ?SFO GĂŒS PQCZHHFU FO reservebeholdning af materiel.

Der er samtidigt nødvendigt, at der generelt sker en hurtigere udskiftning af hĂŚrens materiel for at kompensere for kortere levetid grundet hurtigere nedTMJEOJOH &OEFMJHU NĂŒ EFU JLLF HMFNNFT BU EFO TUPSF CFMBTUOJOH QĂŒ NBUFSJFMMFU NFEG“SFS “HFU USÂ?L QĂŒ SFTTPVSDFS UJM ESJGU og genopbygning af materiel.

Tilgang af det nye materiel løfter hĂŚren materielmĂŚssigt. Det er nu en stor udfordring at sikre, at hĂŚren kan fastholde EFUUF OJWFBV 7J TLBM QBTTF HPEU QĂŒ EFU nye materiel – varte og vedligeholde det, PH PN NVMJHU TVQQMFSF EFU .ĂŒMFU FS BU IÂ?SFOT FOIFEFS CĂŒEF VEF PH IKFNNF IBS det nødvendige materiel.

ort

Af Christian Arildsen, oberst, chef for Udviklingsdivisionen, HĂŚrens Operative Kommando

st n et HĂŚre

Dyrk den positive cirkel

tf

rem m

g olo n k e aterie lmĂŚssigt og t

Tilgang af det nye materiel løfter hÌren materielmÌssigt.

Det er nu en stor udfordring at sikre, at hÌren kan fastholde dette niveau. Vi skal passe godt pü det nye materiel – varte og vedligeholde det, og om muligt supplere det. Mület er, at hÌrens enheder büde ude og hjemme har det nødvendige materiel.

Eagle IV med Overhead Weapon Station er blandt de nyanskaelser, som er kommet ind i forbindelse med indevÌrende forsvarsforlig.

Foto: Jørgen Kølle.

HĂŚren nr. 3 | 2007

3

Soldater i Helmand-provinsen

Større udfordringer til danske so i Helmand-provinsen Af Morten Møller Larsen, major, Internationale operationer, HOK %FO EBOTLF IÂ?ST QSPmM J "GHIBOJTUBO TUĂŒS GPSBO FO TLÂ?SQFMTF %FU TLFS TBNUJEJH med, at den danske bataljon, som reelt er FO LBNQHSVQQF FS FOEFMJHU QĂŒ QMBET J EFU centrale Helmand med eget operationsPNSĂŒEF PH OZF PQHBWFS 'PSVE GPS EFUUF GPSFHĂŒS EFS NJTTJPOTTQFDJmLLF VEEBOOFMTFS EFS SFUUFS TJH TLBSQU QĂŒ EF LPNNFOEF opgaver, som er at skabe forudsĂŚtning for, at genopbygning og etablering af TLPMFS J PNSĂŒEFU LBO HFOOFNG“SFT I forbindelse hermed forudses det, at den EBOTLF LPOUJOHFOUDIFG WJM GĂŒ LPNNBOEP

4

HĂŚren nr. 3 | 2007

over bl.a. britiske enheder, idet de nye opgaver for de danske enheder forventeligt vil blive af meget varieret karakter TĂŒWFM J EFO wCM“EFw TPN J EFO IĂŒSEF FOEF af koniktløsningsskalaen, men med det fĂŚlles karaktertrĂŚk, at opgaveløsningen HFOOFNG“SFT J UÂ?U TBNBSCFKEF NFE CĂŒEF de afghanske myndigheder og koalitionsQBSUOFSOF J PNSĂŒEFU 0NSĂŒEFU PNGBUter de to største byer Lashkar Gah og Gereshk.

I Danmark er uddannelsen af hold 5, EFS VETFOEFT J GFCSVBS HĂŒFU J HBOH idet de indledende kurser gennemføres i september og resterende opstilling sker fra medio november.

Enheden planlÌgges deployeret med to kampunderafdelinger i februar 2008, idet der bliver tale om to mekaniserede infanterikompagnier med henholdsvis Piranha og M113, G3 køretøjer.

HĂŚrens Operative Kommando opretholder fortsat en hurtig reaktions styrke, FU LBNQWPHOTEFUBDIFNFOU QĂŒ CFSFETLBC i Danmark, der med kort varsel og fornøden godkendelse kan forlĂŚgge til det sydlige Afghanistan til forstĂŚrkning af CBUBMKPOFO IWJT EFS PQTUĂŒS CFIPW IFSGPS Opgaven krĂŚver soldater )PME IBS TĂŒMFEFT GĂŒFU FHFU PQFSBUJPOTPNSĂŒEF IWPS EF TBNNFO NFE TUZSLFS

De danske soldater i Helmand-provinsen kan se frem til nye – og større – udfordringer i den mere selvstÌndige rolle. Arkivfoto.

med personel fra Regional Command (South), mens det danske CIMICelement og et antal stabsoďŹƒcerer fortsat JOEHĂŒS EJSFLUF VOEFS EFO CSJUJTLF UBTL force med udgangspunkt i byen Lashkar Gah. Hvor er vi henne I Helmand-provinsen, der grĂŚnser op til Pakistan, udgør taleban-bevĂŚgelsen en sikkerhedsmĂŚssig trussel, hvorfor hjĂŚlpeorganisationerne, der ønsker at bidrage med støtte til udviklingen i provinsen, IFSVOEFS PHTĂŒ %FU EBOTLF 6EFOSJHTNJnisterium, har vanskeligt ved at gennemføre deres arbejde under sikkerhedsmĂŚssige forsvarlige forhold.

Danske soldater har tidligere løst vanskelige opgaver, blandt andet her i Musa Qala. Arkivfoto.

oldater

Den udvikling i provinsen, som der fortTBU BSCFKEFT IĂŒSEU QĂŒ BU HFOOFNG“SF IBS S“EEFS TĂŒ MBOHU UJMCBHF TPN }FSOF hvor USA lod etablere en dĂŚmning over Helmand oden i den nordlige del af

HÌrens Operative Kommando opretholder fortsat en hurtig reaktions styrke, et kampvognsdetachement pü beredskab i Danmark, der med kort varsel og fornøden godkendelse kan forlÌgge til det sydlige Afghanistan til forstÌrkning af bataljonen, hvis der opstür behov herfor.

fra vore koalitionspartnere og afghanske sikkerhedsstyrker skal gennemføre sikkerheds- og stabiliseringsoperationer. )WPS FOIFEFSOF QĂŒ EF USF G“STUF EBOTLF hold i provinsen, udover artilleripejleradarenheden og CIMIC personellet (civilt-militĂŚrt samarbejde), primĂŚrt var EFM BG FMMFS VOEFSTU“UUFEF EFU TĂŒLBMEUF wÂ?SLFOIPMEw IBS IPME UBHFU G“STUF skridt til etablering af en dansk kampgruppe, eller bataljon, i Helmand-provinsen. Holdet udgøres indledningsvist af en stab, et stabs- og logistikkompagni med en rĂŚkke støtte- og kampstøtteenheder, en militĂŚrpolitienhed, et mekaniseret infanterikompagni med PMV M113,

G3 fra Livgarden, en CIMIC-enhed underlagt den britiske task-force, samt et nationalt støtteelement, der alle har gennemført rotation i løbet af august. * M“CFU BG PLUPCFS UJMHĂŒS EFO TJETUF EFM BG hold 4 i form af en spejdereskadron. Det samlede danske kontingent vil fortsat have udgangspunkt i Camp Bastion, idet man dog efter aftale med briterne ytter den danske del af lejren til et nybygget PNSĂŒEF &O EFM BG EF EBOTLF TPMEBUFS GPSWFOUFT PHTĂŒ VOEFS IPMEFUT VETFOEFMTF BU blive indkvarteret omkring den nĂŚststørste by i provinsen, Gereshk.

Det nationale støtteelement arbejder GPSUTBU QĂŒ ,BOEBIBS "JSmFME TBNNFO

QSPWJOTFO %FUUF HBW CĂŒEF FMFLUSJDJUFU PH overrislingsmuligheder, der den dag i dag endnu ikke er udnyttet optimalt, primĂŚrt grundet fjendtligsindede taleban-styrker, der hindrer det internationale samfund i at støtte de afghanske myndigheders LBNQ GPS BU VEWJLMF CĂŒEF EFO LSJTFSBNUF provins og hele landet.

Danmark har besluttet, at man vil fokusere sin støtte til provinsregeringen og CFGPMLOJOHFO QĂŒ PQCZHOJOH BG FU WFMGVOgerende skolesystem, hvilket gennemføSFT USJOWJTU TĂŒMFEFT BU HFOPQCZHOJOHFO udvikles samtidigt med, at talebans indydelse reduceres.

HĂŚren nr. 3 | 2007

5

PNSĂŒEFS F TU F n F E ĂŒ Q S B I )Â?SFO eligheder ikke nogen vansk og rekruttere med at tiltrĂŚkke unge mennesker

Fastholdelse pĂĽ kornet – vi sigter isĂŚr mod dem, som bliver i HĂŚren Af Poul KiĂŚrskou, generalmajor, chef for HĂŚrens Operative Kommando )Â?SFO IBS QĂŒ EF nFTUF PNSĂŒEFS JLLF OPHFO WBOTLFMJHIFEFS NFE at tiltrĂŚkke og rekruttere unge mennesker. Søgning til HĂŚrens Basisuddannelse, Reaktionsstyrkeuddannelse og SergentuddanOFMTF FS TUPS ,POTUBCFMFMFWVEEBOOFMTF FS PHTĂŒ FO TVDDFT -Â?Slingeuddannelsen og OďŹƒcersaspirantuddannelse er godt i gang.

Vi oplever, at mange mÌnd og kvinder gerne vil vÌre soldater og prøve krÌfter med de mange udfordringer i hÌren.

Det viser sig, at omkring halvdelen af de unge mennesker kun WJM WÂ?SF J IÂ?SFO J FU QBS ĂŒS IWPSFGUFS EF T“HFS BOESF HSÂ?THBOHF Den anden halvdel brĂŚnder imidlertid for tjenesten og uddannelsen og ønsker at skabe sig en karrierevej. Disse unge NFOOFTLFS mOEFS IVSUJHU VE BG BU EFS FS FO NBOHGPMEJHIFE BG udfordringer og oplevelser. De har set, at der kan tilrettelĂŚgges en karrierevej i forhold til ambitioner og ønsker.

Vi har behov for at kunne tiltrĂŚkke begge disse personelgrupper.

7J NĂŒ EFSGPS JOESFUUF PT QĂŒ BU WJ CĂŒEF IBS QFSTPOFM EFS FS SFU kortvarig ansat og personel, der ønsker et lĂŚngere karriereforløb.

Det er dog selvsagt isĂŚr personel, som vil blive i hĂŚren gennem BETLJMMJHF ĂŒS TPN WJ TLBM TBUTF QĂŒ BU GBTUIPMEF PH VEWJLMF Hvorfor nu det?

OďŹƒcerer, befalingsmĂŚnd og konstabler med lang erfaring og VEEBOOFMTF CFTJEEFS TĂŒMFEFT OPSNBMU LPNQFUFODFS TPN FS vanskelige at undvĂŚre, og som krĂŚver lang tid, ressourcer og en

Chefen for HÌrens Operative Kommando, generalmajor Poul KiÌrskou, vil fremover gerne tale med majorer eller højere rang, som søger ud af hÌren eller tager orlov.

6

HĂŚren nr. 3 | 2007

Søgning til HÌrens Basisuddannelse, Reaktionsstyrkeuddannelse og Sergentuddannelse er stor.

Konstabelelevuddannelse er ogsĂĽ en succes. Og LĂŚrlingeuddannelsen og OfďŹ cersaspirantuddannelse er godt i gang.

For ansatte i hĂŚren, der fremover vil lufte vingerne i det civile, gĂĽr turen via en samtale med chefen.

stor indsats at genskabe. Personel med MÂ?OHFSF UKFOFTUF CBH TJH IBS TĂŒ NBOHF FSGBSJOHFS J CBHBHFO BU EF PHTĂŒ LBO MFWFSF og bĂŚre holdninger, traditioner og kultur videre i virksomheden. De virker som mentorer for de unge mennesker.

Samtaler Afgangen blandt unge oďŹƒcerer, erfarne befalingsmĂŚnd og ĂŚldre konstabler i specialistfunktioner har i den seneste periode vĂŚret forholdsvis stor. Det er ikke første gang, det sker. Vi har tidligere vĂŚret JHFOOFN FO UJMTWBSFOEF UVS .FO OĂŒS EFU TLFS NĂŒ WJ OBUVSMJHWJT SFnFLUFSF PWFS PN vi gør det godt nok. Det er for nemt blot at begrunde afgangen med de gunstige LPOKVOLUVSFS QĂŒ EFU DJWJMF BSCFKETNBSLFE Men afgangen svarer i bund og grund til EFO BGHBOH BOESF GBHPNSĂŒEFS PQMFWFS 'PSTLFMMFO FS JNJEMFSUJE BU WJ JLLF TPN BOESF LBO HĂŒ VE J CZFO PH “KFCMJLLFMJHU erstatte mistet kompetence.

'PSTWBSFUT 1FSTPOFMUKFOFTUF SFHJTUSFSFS i dag personel, som vĂŚlger at forlade forsvaret. Men der er ikke en direkte, systematisk dialog med personellet om ĂŒSTBHFSOF VE PWFS EF GPLVTTBNUBMFS TPN holdes med nĂŚrmeste leder eller chef.

Men der er efter min mening behov for en tĂŚttere og direkte dialog om de bagWFEMJHHFOEF ĂŒSTBHFS UJM BGHBOHFO Jeg har derfor taget initiativ til, at alle majorer og højere oďŹƒcerer, som ønsker at tage afsked med hĂŚren, for fremtiden kommer til samtale hos mig i Karup. Det TLBM UKFOF UJM BU KFH QFSTPOMJHU LBO GĂŒ FU nĂŚrmere indblik i nogle af de personlige ĂŒSTBHFS UJM WBMHFU PH GĂŒ JOTQJSBUJPO UJM FWFOUVFMMF NĂŒEFS BU GBTUIPMEF QFSTPOFMMFU QĂŒ 0SEOJOHFO USÂ?EFS J LSBGU J FGUFSĂŒSFU Â?WSJHF PÄ‹DFSFS PH CFGBMJOHTNÂ?OE WJM – ud over samtale med nĂŚrmeste leder eller chef – blive kaldt til samtale med chefen for Niveau III myndigheden eller tilsvarende. Det betyder, at delingsføreren ved II Bataljon i Holstebro, der vĂŚlger at søge tjenestefrihed uden løn, eller som ønsker at tage sin afsked, bliver kaldt til samtale hos chefen for 2. Brigade.

TĂŚnketank w5Â?OLFUBOLFO WFES“SFOEF 'BTUIPMEFMTFw NFE 'PSTWBSFUT 1FSTPOFMUKFOFTUF J førersĂŚdet har prĂŚsenteret en lang rĂŚkke GPSTMBH UJM 'PSTWBSFUT Â?WFSTUF -FEFMTF PH OPHMF BG EJTTF GPSTMBH FS J EF TFOFTUF NĂŒneder blevet ivĂŚrksat. Der er informeret

IFSPN QĂŒ *OUFSOFUUFU PH J QFSTPOBMFCMBEF mv., men lad mig blot nĂŚvne dem her:

LĂ˜N OG YDELSER: Honorering af hyppig udsendelse o ),,' $4 Virkning fra 1. februar 2007.

'PSI“KFEF FSTUBUOJOHTCFM“C i INTOPS – Alle.

Virkning fra 1. maj 2007.

'PSI“KFMTF BG VEFUJMM�H UJM VETFOEUF – Alle. Virkning fra 1. juni 2007.

Honorering af merarbejde fra 100% UJM )0% $4 ),,' Virkning fra 1. juli 2007.

'MFSF UJMUBH FS J TU“CFTLFFO QĂŒ EFUUF PNSĂŒEF

PERSONELPLEJE: &OTBSUFEF QSPDFEVSFS GPS IĂŒOEUFSJOH af ansøgninger om tjenestefrihed VEFO M“O PH QFSTPOFM QĂŒ 56- I høring ved NIV II. Udstikkerfunktionen styrkes.

'PSWFOUFT PQFSBUJW KBOVBS '15 1' BGIPMEFS TUPSN“EF GPS ansøgere til VUT II/L. &GUFSĂŒSFU fortsĂŚttes nĂŚste side

7

ee t pĂŒ hok-id

m

il.d ke

ller

intran e

JM 'PSTMBH QĂŒ NBJM U k eller hok-ideer@mil.d SFTTFO QĂŒ JOUSBOFU QĂŒ BE hok-ideer

orslag pĂŒ mail

er de i k til ho

@

'PSTWBSFUT 1FSTPOFMUKFOFTUF PWFSWFKFS endvidere en rÌkke andre tiltag, som løbende vil blive prÌsenteret.

Men er TĂŚnketankens og Personeltjenestens forslag nok for hĂŚren? +FH mOEFS BU IÂ?SFO IBS CFIPW GPS PHTĂŒ selv at støtte og supplere fastholdelsesbestrĂŚbelserne yderligere. Jeg vil derfor søge at inddrage alt personel i arbejdet med at udvikle ideer og forslag, som kan sikre, at vi fortsat har en god og attraktiv arbejdsplads.

"MMF LBO BMMFSFEF OV HĂŒ UJM UBTUBUVSFU og skrive en mail eller sende et brev til )0, NFE JEFFS PH GPSTMBH 1ĂŒ *OUFSOFUtet kan forslag sendes til hok-ideer@mil.

EL 1ĂŒ JOUSBOFUUFU TUJMFT GPSTMBH UJM BESFTsen: hok-ideer.

)0, WJM WJEFSF J EF LPNNFOEF NĂŒOFEFS etablere et koordinationsforum, hvor vi vil overveje nye rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer.

7J WJM J TBNBSCFKEF NFE 'PSTWBSFUT 1FSTPOFMUKFOFTUF TF QĂŒ NVMJHIFEFSOF GPS BU IÂ?SFOT QFSTPOFM LBO GĂŒ TU“SSF JOEnZEFMTF QĂŒ FHFO TJUVBUJPO IFSVOEFS UKFOFTUF udviklings- og udsendelsesplanlĂŚgning.

Vi vil drøfte familie, karriere og tjeneste samt virksomhedskultur og traditionspleje – hvor blev den af, da forliget kom?

Hvad kan vi gøre for at bevare vores vÌrnskultur?

Vi vil endvidere drøfte andre mulige UJMUBH TPN IVSUJHU PH QĂŒ LPSU TJHU IBS JOEWJSLOJOH QĂŒ SFLSVUUFSJOH PH GBTUIPMdelse.

Vi har udpeget en rĂŚkke personer fra IÂ?SFO IFSVOEFS SFQSÂ?TFOUBOUFS GSB CĂŒEF stabe, skoler og enheder, for at kunne drøfte og udvikle forslag og ideer.

Dialog 7J WJM PHTĂŒ QĂŒ BOESF NĂŒEFS TLBCF EFO direkte dialog. I første omgang med udvalgte yngre oďŹƒcerer og befalingsmĂŚnd. +FH WJM TFOFSF PH QĂŒ CBHHSVOE BG EF nĂŚvnte møder og drøftelser invitere

reprĂŚsentanter for yngre oďŹƒcerer fra IFOIPMETWJT Â?TU PH 7FTUEBONBSL UJM informationsudveksling og dialog med mig. Hvor mange dialogmøder, der her er behov for, er endnu ikke fastlagt.

Vi vil videre gennemføre en drøftelse med Hovedorganisationen af OďŹƒcerer i Danmark og Centralforeningen for Stampersonel. Dette initiativ kan herefter udvikle sig herfra. Tilsvarende vil vi inddrage HĂŚrens Konstabel- og Korporalforening.

Med informationsudvekslingen er det muligt at afstemme forventninger, tage temperaturen i virksomheden og udveksle ideer og forslag om fastholdelse. Om denne direkte informationsudveksling TLBM HFOOFNG“SFT TPN FO ĂŒSMJHU UJMCBHFWFOEFOEF CFHJWFOIFE NĂŒ WJTF TJH FGUFS de første aktiviteter.

Jeg ser frem til at tĂŚt og konstruktivt TBNBSCFKEF PN EJTTF WJHUJHF FNOFS TĂŒ WJ fortsat kan udvikle hĂŚren som en god, attraktiv arbejdsplads, som indeholder et righoldigt udvalg af udfordringer og oplevelser. +FH IBS USP QĂŒ BU * BMMF WJM WÂ?SF NFE PH bidrage konstruktivt hertil.

Kontakt hĂŚren

8

HĂŚrens Operative Kommando (HOK)

5MG

HOK Telefonavis

Tlf. 7010 1071

DANILOG Postadresse til udsendte samt oplysninger om rotationsyvninger m.m.

5MG 1ĂŒ IKFNNFTJEFO mOEFT PQMZTOJOHFS PN TBNUMJHF NJTTJPOFS IWPSJ EFS JOEHĂŒS EBOTL QFSTPOFM IFSVOEFS QPTUBESFTTF UJM TPMEBUFSOF TBNU oplysninger om rotationsyvninger.

www.danilog.dk www.forsvaret.dk/danilog

Forsvarets Psykologer Krisevagttelefon

Tlf. 3915 1900 (9-15) Tlf. 4078 7730 (uden for normal arbejdstid ma-fr 19-21 og weekend/helligdage 13-15)

Imp@fak.dk

SocialrĂĽdgivning (Vagthavende Psykolog)

Tlf. 3915 1300 (DAG) Uden for normal arbejdstid (ma-fre 1900-2100 og weekend/helligdage 1300-1500)

Kammeratstøttelinien (De Blü Baretter)

5MG

XXX EL

FamilienetvÌrket / pürørende.

(HĂŚrens Konstabel- og Korporalforening)

5MG UJM LPOUBLUQFSTPOFS QĂŒ IKFNNFTJEFO

www.hkkf.dk

LÌgefaglig støtte

)FOWFOEFMTF UJM UKFOFTUFTUFEFUT JOmSNFSJ

Gejstlig støtte

)FOWFOEFMTF UJM EFU QĂŒHÂ?MEFOEF WÂ?SOT QSPWTU FMMFS EFO UJMLOZUUFEF HBSOJTPOTQSÂ?TU

HĂŚren nr. 3 | 2007

www.hok.dk /hok@mil.dk

Leder af kommunikationscentret ved HÌrens Operative Kommando, seniorsergent Lars Jensen, kan pü Internettet følge med i, hvor forskellige køretøjer opholder sig og evt. hjÌlpe dem, hvis de �kommer ud af kurs�.

�Tra ck sned 24� er et igt G PS-sy lille der s stem Ì , stand tter hÌre ni til at følge køret d øjer, send der h e eren mont ar over alt i v eret – erden

’’ Tr a c k 2 4 ’’

Sig mit dit nummer – og jeg skal sige dig, hvor du er!

Af Kaj-Ivan BĂŚk, journalist, HOK HĂŚren har i forbindelse med det store internationale engagement udviklet et CFIPW GPS BU LVOOF wTFw IWPS GPSTLFMMJHF L“SFU“KFS J NJTTJPOFSOF CFmOEFS TJH PH ikke mindst sikre, at disse køretøjer i en krisesituation kan sende en nøjagtig positionsangivelse. Det har stor betydning for besĂŚtningernes sikkerhed, at de ved tryk QĂŒ wQBOJLLOBQQFOw TUSBLT GĂŒS TFOEU CFTLFE hjem til det taktiske operationscenter 50$ TPN TĂŒ LBO UBHF BLUJPO - Det nye system skal betragtes som et meget eektivt supplement til andre TJHOBMNJEMFS EFS TFMWG“MHFMJH PHTĂŒ TLBM CSVHFT OĂŒS EFS TFOEFT NFMEJOH PN GPS eksempel føling med fjenden, baghold eller andre ubehageligheder, siger leder

af kommunikationscentret ved HĂŚrens Operative Kommando, seniorsergent Lars Jensen.

- Oprindelig var det faktisk kun dĂŠt, som systemet blev købt til. Du kan sammenligne vores Track24 med de systemer, som enhver vognmand med udlandskørsel, taxa og 'BMDL CSVHFS IFSIKFNNF %FU HÂ?MEFS PN at kunne følge henholdsvis de 40 tons oksekød i det nordlige Italien eller at kunne se, hvor den nĂŚrmeste, ledige ambulance CFmOEFS TJH J GPSIPME UJM FU VIFMETTUFE 1ĂŒ TBNNF NĂŒEF WJSLFS WPSFT TZTUFN PH EFSGPS FS EFU JLLF BU PWFSESJWF OĂŒS KFH TJHFS 4JH mig dit nummer, og jeg skal fortĂŚlle dig, hvor du er, siger Lars Jensen.

Det kan han, fordi hvert eneste køretøj med Track24 monteret og tĂŚndt sender en unik talkode, som opfanges af en satellit og transporteres ned til en modtager QĂŒ KPSEFO - Systemet er britisk udviklet, og derfor TUĂŒS NPEUBHFSFO J &OHMBOE NFO TĂŒWFM GPMLFOF J 50$}FO TPN GPMLFOF J TJUVBUJPOTSVNNFU J )0, KB TĂŒHBS IKFNNF IPT chef HOK kan man følge med, hvis man FMMFST IBS QSPHSBNNFU JOTUBMMFSFU QĂŒ TJO PC, siger Lars Jensen.

Track24 er nemlig et kommercielt TZTUFN EFS LBO TFT QĂŒ *OUFSOFUUFU )WBE der derimod ikke kan ses, er de helt speDJFMMF MPHPOT EFS TLBM CSVHFT GPS BU ĂŒCOF EF GPSTLFMMJHF TJEFS IWPS EFS PHTĂŒ JOUFSOU i programmet er vandtĂŚtte skotter mellem det, man har adgang til.

- I princippet kan vi sidde hvor som helst med en PC med Internet-adgang og det rigtige program og følge med i, hvad vore køretøjer ude i verden foretager sig. Det IBS EB PHTĂŒ WÂ?SFU CSVHU PQFSBUJWU OPHMF gange, og det er jo et fremragende vĂŚrktøj, hvis en kolonne eller enkeltkøretøjer wLPNNFS VE BG LVSTw 4ĂŒ LBO WJ GBLUJTL HĂŒ JOE PH HVJEF EFN UJMCBHF QĂŒ SFUUF WFK JEFU zoom-mulighederne i Track24 tillader os BU LPNNF TĂŒ BU TJHF OFE QĂŒ IVTOVNNFSplan. Ikke at der er ret mange husnumre i Helmand-ørkenen, men alligevel, siger Lars Jensen.

Track24 er blot et af de tekniske hjĂŚlpeNJEMFS TPN IÂ?SFO JOEFO GPS EF TFOFSF ĂŒS har anskaet for at øge sikkerheden for de soldater, der arbejder ude i den skarpe FOEF 'BHSF OZF WFSEFO FS QĂŒ KPC TBNNFO med danske jenser.

HĂŚren nr. 3 | 2007

9

Historiske militÌre køretøjer

r historiske fo f Ì tr te rs ø st s Danmark v afholdt le b r je tø re ø k re Ì milit 5. august i Holstebro den 2

Overkonstabel RenĂŠ E. Emdal ser pĂĽ den gamle russiske T72 kampvogn med kendermine. Han er dog glad for, at han til daglig beďŹ nder sig i en Leopard 2 A5.

- Det er da noget vĂŚrre gammelt lort, siger overkonstabel RenĂŠ E. Emdal om EFO HBNMF SVTTJTLF 5 LBNQWPHO QĂŒ Danmarks største trĂŚf for historiske militĂŚre køretøjer i Holstebro den 25. august.

3FOĂ? FS TLZUUF QĂŒ FO NPEFSOF -FPQBSE kampvogn ved Jydske Dragonregiment.

Selvom RenĂŠ kun har vĂŚret kampvognsTLZUUF J IBMWBOEFU ĂŒS FS IBO IFMU TJLLFS QĂŒ BU IBOT FHFO LBNQWPHO FS TVWFSÂ?O Om den gamle T72 siger han: - Den er jo farlig for besĂŚtningen. Den har en automatisk lademekanisme, som

10

HĂŚren nr. 3 | 2007

LBO TMĂŒ IĂŒOEFO BG TLZUUFO 4PN TLZUUF WJM jeg kalde den jĂŚvnt farlig. Men det skylEFT FO TUPS NJTGPSTUĂŒFMTF NFOFS LBNQvognens ejer, Allan Pedersen fra Slagelse.

5 IBS GĂŒFU FU EĂŒSMJHU SZ GPSEJ EFO PHTĂŒ CMFW TPMHU UJM MBOEF TPN JLLF IBWEF GPSTUBOE QĂŒ BU CSVHF L“SFU“KFU PH EFSGPS har fejlbetjent den.

4FMWPN "MMBO BMESJH IBS WÂ?SFU TPMEBU TĂŒ har han en imponerende viden om den gamle russiske kampvogn. Han bryder sig ikke om, at nogle taler skidt om hans wIFMU FHFO LBNQWPHOw TPN GBLUJTL FS SFU ny og kun har kørt i 100 timer.

Hvorfor Allan rent faktisk købte kampWPHOFO FS EFS FO TĂŒSF MPHJTL GPSLMBSJOH QĂŒ w'PSEJ KFH LVOOFw TJHFS "MMBO Allans nĂŚste drøm er at eje en Leopard 1A5 kampvogn, som han kan køre i.

- Det kunne vĂŚre rigtig, rigtig fedt, siger han, og mon ikke foderstofhandleren fra 4MBHFMTF PHTĂŒ GĂŒS EFO ES“N PQGZMEU MADSEN-maskingevĂŚr M 48 – med befĂŚstningsaffutage * FU NBHBTJO J LÂ?MEFSFO QĂŒ $ISJTUJBOTborg fandt man, siger rygterne, engang et mĂŚrkeligt stativ.

FOTOS: TOMMY BRUHN

Noget vĂŚrre lort eller misforstĂĽet kvalitet

Af Erik Bøttger, presseoďŹƒcer, HOK

*C )BOTFO TZOFT PHTĂŒ BU EFU FS CFTZOEFSMJHU )BO FS EPH JLLF J tvivl om, hvad stativet skal bruges til. &GUFS ĂŒST BOTÂ?UUFMTF WFE %BOTL *OEVTUSJTZOEJLBU " 4 %*4"

IBS IBO FO NFHFU TUPS WJEFO PN WĂŒCFO JTÂ?S PN ."%4&/ maskingevĂŚret, og han er i dag konsulent for HjemmevĂŚrnets Historiske Materieludstilling.

Han ved, at det mĂŚrkelige stativ er en befĂŚstningsautage. Det ganske sĂŚrlige ved netop denne autage til MADSEN maskingevĂŚret er, at det er bygget til at kunne forsvare en befĂŚstning WFE BU TLZEF OFEBE &U NBTLJOHFWÂ?S QĂŒ $ISJTUJBOTCPSH TPN LBO skyde nedad? Mod hvem dog og hvorfor? Hvem skulle beskytUFT NPE IWFN /ĂŒS NBO TĂŒ MÂ?TFS ĂŒSTUBMMFU QĂŒ BÄŠVUBHFO TĂŒ CMJWFS TQ“SHTNĂŒMFU NFSF JOUFSFTTBOU 1ĂŒ %BONBSLT TU“STUF USÂ?G GPS IJTUPSJTLF NJMJUÂ?SF L“SFU“KFS J Holstebro den 25. august var der mange lignende gode historier. %F NBOHF HBNMF WĂŒCFO PH L“SFU“KFS BLUJWFSFEF FU VUBM BG HPEF IJTUPSJFS TQÂ?OEFOEF TQ“SHTNĂŒM PH OPTUBMHJTLF HFOGPSUÂ?MMJOHFS Billederne, som er taget af overkonstabel Tommy Bruhn, supQMFSFS wLBO EV IVTLFw TOBLLFO HBOTLF HPEU Forsvarsminister Søren Gade ďŹ k rusket op i nostalgien i den ĂĽbne Jeep M/151 og sĂĽ blandt andet glade gĂŚster, T72 kampvogn og et Madsen-maskingevĂŚr monteret i en bøjle, sĂĽ det kunne skyde nedad.

HĂŚren nr. 3 | 2007

11

Samarbejde med de baltiske lande

Den praktiske del af det af det seks uger lange delingsførerkursus foregür i terrÌnet, hvor deltagerne afprøver de teoretiske løsninger i virkeligheden. Her ses luftvÌrnssoldater fra Estland og Litauen pü øvelse ved Varde i januarfebruar 2007. Iab-OK

Baltisk luftvÌrn trÌnes i Varde Harmonisering i uddannelser gør det betydeligt lettere at samarbejde – Vi �taler� samme sprog

Af Peter Jensen, HOK

Samarbejdet mellem de baltiske lande og Danmark bliver stadig UÂ?UUFSF PHTĂŒ QĂŒ EFU NJMJUÂ?SF PNSĂŒEF 4QFDJFMU FS TBNBSCFKEFU PN udvikling af luftvĂŚrnet langt fremme.

7J FS mSF TNĂŒ OBUJPOFS NFE NFHFU TNĂŒ MVGUWÂ?SOTFOIFEFS EFSGPS IBS WJ BMMF TUPSU VECZUUF TĂŒWFM QFSTPOMJHU TPN “LPOPNJTL af at samle ressourcerne i ĂŠn fĂŚlles pulje og lave fĂŚlles uddannelsesprogrammer, siger Lars Buur, der er major ved HĂŚrens Ildstøtteskole i Varde. * 7BSEF GPSFHĂŒS VOEFSWJTOJOHFO BG MVGUWÂ?SOTTPMEBUFS QĂŒ FOHFMTL som et led i samarbejdet.

12

HĂŚren nr. 3 | 2007

0N KFH TLBM VOEFSWJTF OPHMF GĂŒ EBOTLFSF FMMFS FU IFMU IPME H“S ingen forskel, det koster det samme, men udbyttet er langt større for alle parter, siger Lars Buur.

ĂŒ EBOTLFSF G MF H P O F JT SW F E O 0N KFH TLBM V gen forskel, in r ø g ld o h lt e h eller et n udbyttet er e m , e m m sa t e d det koster ger Lars Buur. si r, e rt a p e ll a r fo langt større Uddannelse af stabe fra luftvĂŚrnsafdelingerne var samlet i Riga, Letland i august 2007. Her ses danske, estiske og lettiske soldater foran hovedkvarteret for Danish Advisory and Training Sta (DATS).

Opbygning af netvÌrk 'PS “KFCMJLLFU FS EFS FU NJTTJMCBUUFSJ GSB Litauen i Varde for at benytte en simulator og andre trÌningsfaciliteter.

- Det giver en bedre udnyttelse af vores BOMÂ?H PH OĂŒS EF USÂ?OFS QĂŒ TBNNF NĂŒEF som os, bliver det lettere at arbejde TBNNFO IWJT WJ GĂŒS PQHBWFS TPN LSÂ?WFS mere, end vi selv kan klare, siger Lars Buur.

En anden sidegevinst ved samarbejdet er et større socialt fÌllesskab blandt enhederne, et netvÌrk, som kan vise sig nyttigt.

7J FS WFE BU WÂ?SF EFS IWPS EFU FS MJHF TĂŒ naturligt at ringe til Riga, som det var at SJOHF UJM 4KÂ?MTNBSL ,BTFSOF QĂŒ 4KÂ?MMBOE GPS GĂŒ ĂŒS TJEFO WJ LFOEFS IJOBOEFO TJHFS Lars Buur.

Veludviklet samarbejde 1SPKFLUFU FS TĂŒMFEFT FU HPEU FLTFNQFM QĂŒ IWBE EFS FS PQOĂŒFU TJEFO EF PQSJOEFMJHF øststøtte-programmer blev vedtaget. De baltiske lande rettede hver for sig henvenEFMTF PN TBNBSCFKEF QĂŒ MVGUWÂ?SOTPNSĂŒEFU i 2005. Dengang var landene ikke medlem af NATO endnu. Derfor startede projektet som et internationalt sikkerhedssamarbejde. Senere da landene blev medlem BG /"50 CMFW MBOEFOF QĂŒMBHU BU VEEBOOF en brigade med alt tilhørende, herunder luftvĂŚrnsenheder. De første kurser blev

HFOOFNG“SU J 7BSEF J FGUFSĂŒSFU Litauerne bruger for øjeblikket simulator og trĂŚningsfaciliteter i Varde. /ĂŒS FOIFEFSOF CMJWFS VEEBOOFU J TBNme taktik og tankesĂŚt bliver det meget lettere at samarbejde internationalt, men TBNUJEJH GĂŒS WJ PHTĂŒ FO CJMMJHFSF USÂ?OJOH slutter Lars Buur.

I 2008 kommer den første instruktør fra Litauen til Varde for at trĂŚne et hold luftvĂŚrnsoďŹƒcerer, inklusive de danske.

Dermed er ringen sluttet, og samarbejdet TBU QĂŒ TLJOOFS

HĂŚren nr. 3 | 2007

13

'B M E T L Â? S N T H S V O E V E E B O O F M T F

HOP-tusinde2 tusinde3 tusinde4 tusinde-kontrol Denne remse blev indlÌrt og repeteret igen og igen og igen, inden man tog sit første faldskÌrmsspring ved faldskÌrmsgrunduddannelse

Af Jesper Mølgaard Wass, oversergent, HĂŚrens Ingeniørog ABC-skole - Goddag og velkommen til faldskĂŚrmsgrunduddannelse, lød det fra kursusledeSFO WFE N“EFU QĂŒ nZWFTUBUJPO "BMCPSH ,OBQ IĂŒCFGVMEF NÂ?OE PH LWJOEFS sad spĂŚndte og lyttede til kursusorienteringen. Størstedelen af holdet kom fra )Â?SFOT 0Ä‹DFSTTLPMF NFO EFS WBS PHTĂŒ enkelte andre. Nogle var inviteret af JĂŚgerkorpset, andre var indstillet til kurset gennem oďŹƒcielle kanaler. Undertegnede WBS CMFWFU UJMEFMU LVSTVT QĂŒ CBHHSVOE BG chefen for Danske Divisions anerkendelse af sĂŚrlig indsats.

Efter en enkelt formalitet, den fysiske UJMTUBOETQS“WF IWPS WJ NĂŒUUF TJHF GBSWFM UJM FO IĂŒOEGVME LBNNFSBUFS HJL WJ EJSFLUF J gang med første teorilektion. Her blev vi prĂŚsenteret for den faldskĂŚrm, vi skulle springe med, og de este blev nok lidt overrasket over, at den faktisk var iden-

14

HĂŚren nr. 3 | 2007

tisk med dĂŠn, faldskĂŚrmssoldater brugte WFE "SOIFN PH QĂŒ % EBH OFNMJH EFO legendariske T-10.

- Men det er stadig den bedste og mest QĂŒMJEFMJHF US“TUFEF JOTUSVLU“SFO PT Efter et par lektioner om føring af faldskĂŚrm (og let løb og kropshĂŚvninger), gik dagen til ende, og der var nok ikke ĂŠn, der kunne sige sig fri for, at kroppen godt kunne mĂŚrke, at den var blevet brugt. Det var som om, at alle kursister, VEFO PSE WBS CMFWFU FOJHF PN BU HĂŒ UJEMJHU til ro. â€?Find en branddamâ€?

- Godmorgen 1 deling, er i friske, lød det fra vores delingsfører‌ det var blevet tid til den daglige morgenløbetur.

Vores delingsfører var en jĂŚger, der WBS GBTU CFTMVUUFU QĂŒ BU WJTF PT IWPSEBO nZWFTUBUJPOFO TĂŒ VE NFE EFU BSHVNFOU at vi skulle lokalisere branddammene – vi gĂŚttede hurtigt hvorfor. Efter en svømmetur skulle vi ud til faldskĂŚrmsuddan-

OFMTFTPNSĂŒEFU IWPS SFTUFO BG EBHFO WJMMF HĂŒ NFE BMMF GPSNFS GPS “WFMTFS 4L“OU WJ IBWEF CJMFS UJM SĂŒEJHIFE M“C WJ OBUVSMJHvis) derud!

Noget af det mest spĂŚndende den dag WBS “WFMTF J BGTQSJOH GSB FU NFUFS I“KU UĂŒSO )WFN FS EFU J “WSJHU MJHF EFS IPQQFS VE GSB FU UĂŒSO QĂŒ NFUFS .FO straks lød den indøvede remse: HOPTusinde-2 tusinde-3 tusinde-4 tusindekontrol.

Denne remse er ikke lavet for sjov, men er en vigtig del af den første del af sprinHFU IWPS EFS TPN EFU LBO GPSTUĂŒT TMVUUFT af med kontrol af, om skĂŚrmen har foldet sig korrekt ud og er fuldt bĂŚrende. Det HJWFS J “WSJHU PHTĂŒ Ă?O MJEU BOEFU BU UÂ?OLF QĂŒ J EF G“STUF QBOJLBHUJHF TFLVOEFS FGUFS

TrĂŚning

I VARDE

at have sluppet fast grund under fødderne.

De nÌste par dage startede selvfølgelig med morgenløb, klargøring/kontrol sig selv og andre, inden man forlader yvemaskinen, procedurer og stillinger før, under og efter landing, samt hvorledes man forholder sig, hvis man lander i henholdsvis vand eller trÌer.

Weekenden kom, og alle kunne med ro i sindet sige, at den var tiltrĂŚngt. NĂŚste VHF C“E QĂŒ TMVULPOUSPM PH EFSOÂ?TU EFU WJ BMMF IBWEF WFOUFU QĂŒ EF USF TQSJOH EFS ville give os retten til at bĂŚre faldskĂŚrmsvingen.

Det er ganske enkelt sejt at springe ud fra en Hercules og sĂĽ fĂĽ sig en glidetur ned mod jorden.

I larmende tavshed, skal man forstĂĽ.

Den store dag Mandagen startede, som vi sluttede, med NPSHFOM“C SVOEU QĂŒ nZWFTUBUJPOFO J FO evig søgen efter en branddam. Denne morgen var dog en smule anderledes, WJ WJETUF OFNMJH BMMF BU TFOFSF QĂŒ EBHFO skulle vi springe i faldskĂŚrm, det var, som PN WJ BMMF WBS wI“KFw BG EFU Endelig, Hercules – yet vi skulle springe fra, kom til Aalborg, nu var det nĂŚrt GPSFTUĂŒFOEF To delinger kunne der vĂŚre i )FSDVMFT}FO 'MZFU TBUUF LVSTFO NPE startbanen, nu var der kun en vej hjem. w%FU IFMF IBOEMFS CBSF PN BU UBHF FU skridt, for resten klarer tyngdekraften for KFSw %FU WBS WPSFT EFMJOHTG“SFST TJETUF kommentar inden vi steg ind i yet (intet let løb og kropshĂŚvninger).

'MZFU LSFETFEF PWFS #JFSTUFE NPTF LPNNBOEPFSOF wTFLT NJOVUUFSw TLBSQU GVMHU BG wSFKT KFS PQw CMFW HJWFU PH TĂŒ LPN LPNNBOEPFO w NJOVU SZL GSFNw BMMF NBTFEF QĂŒ GPS BU LPNNF TĂŒ UÂ?U QĂŒ TQSJOHFSFO GPSBO TĂŒ WJ TUPE LMBS UJM BU LPNNF ud af døren i en fart. w TFLVOEFS J E“SFOw GPSSFTUF NBOE tager plads i døren, alt imens yet har en IBTUJHIFE QĂŒ LN U J FO I“KEF BG 1200 fod (ca.400 meter). w(0 (0w

Selv om T-10 skĂŚrmen er en ĂŚldre sag, er den perfekt til skolespring. Den er stabil og har nĂŚsten aldrig fejlfunktioner.

Brølende godt Vinden giver verdens hurtigste venstredrejning, og pludselig aøses den brølende larm af et totalt lydfrit rum, kun lige brudt af et glĂŚdesbrøl over succesen. * IWFSU UJMGÂ?MEF TĂŒ MBOHU +PSEFO LPN UÂ?UUFSF QĂŒ NFHFU IVSUJHU landefaldspositionen blev indtaget. Vi IBWEF GĂŒFU CFTLSFWFU BU EFU WBS IFS EF nFTUF TLBEFS PQTUĂŒS GPSEJ NBO JLLF holder sig til det indlĂŚrte, men laver alternative landinger med brĂŚkkede lemmer til følge.

Landingen forløb planmĂŚssigt, og med lidt held undgik jeg at lande i de vandfyldte grøfter; det var dog ikke alle, der WBS TĂŒ IFMEJHF Oppe ved lastbilerne stod vi alle og snakkede om vores første spring. Det blevv do dog BGCSVEU BG PSESFO wLMBS UJM BGHBOHw PQ QĂŒ Hw ladet og ind til faldskĂŚrmspakkeriet, for akk BU GĂŒ VEMFWFSFU FO OZ TLÂ?SN 7J LVOOF OĂŒ N et spring mere i dag. fortsĂŚttes nĂŚste side

HĂŚren nr. 3 | 2007

15

'B M E T L Â? S N T H S V O E V E E B O O F M T F

Forfatterens faldskĂŚrms grunduddannelseshold her samlet foran springtĂĽrnet ved JĂŚgerkorpset.

Denne gang var det rĂŚkkespring, hvor EFS LVO FS Ă?O EFS GĂŒS LPNNBOEPFO wHPw mens resten bare følger efter ud af døren TĂŒ IVSUJHU EFU LBO MBEF TJH H“SF 3FO SVtine denne gang, men stadig et gedigent adrenalinsus, der nok aldrig forsvinder og HBOH QĂŒ HBOH WJM HJWF Ă?O FU HJC J LSPQQFO Vingen er hjemme 'PS G“STUF HBOH WBS EFS JLLF NPSHFOløb. Nu skulle der springes i faldskĂŚrm.

Scenariet gentog sig som dagen før.

Det sidste spring var et rĂŚkkespring, alt forløb planmĂŚssigt, og da landingen var gennemført, kunne smilet ikke skjules mere. Tre spring var vel gennemført, hvilket betød, at man nu var berettiget til BU GĂŒ UJMEFMU FO GBMETLÂ?SNTWJOHF 7J IBWEF HFOOFNG“SU OPHFU TPN JLLF NBOHF GĂŒS muligheden for.

Man kan sige, at vi var stolte soldater.

Chefen for JÌgerkorpset kom rundt og lykønskede os, og efterfølgende kunne

Følg med pü Forsvarets egen TV-kanal Nyheder | Reportager | Interviews Meninger + meget andet

www.forsvarskanalen.dk Ses bedst i Microsoft Explorer

16

HĂŚren nr. 3 | 2007

EFU OÂ?TUFO JLLF HĂŒ TUÂ?SLU OPL NFE BU GĂŒ TBU TJO WJOHF QĂŒ TLKPSUFO "MU J BMU WBS EFU FU LVSTVT EFS GĂŒS CFMZTU vĂŚkket nogle sider i alle, der deltager, NFO PHTĂŒ FU LVSTVT EFS GĂŒS EFO FOLFMUF UJM BU nZUUF HSÂ?OTFS PH CMJWF TUÂ?SLFSF QĂŒ OPHMF PNSĂŒEFS NBO NĂŒTLF JLLF CSVHFS J hverdagen. 'ĂŒS EV DIBODFO GPS BU EFMUBHF QĂŒ GBMETLÂ?SNTHSVOEVEEBOOFMTF TĂŒ HSJC EFO Det er en spĂŚndende uddannelse, men mest en oplevelse, der sent vil blive glemt.

Førings-

STRUKTUR

e opgaver d n e d n Ì sp f a k o Der bliver n føringsstruktur. for den regionale

Føringsstrukturen skal pü plads nu Af Finn Winkler, oberst, stabschef i HjemmevÌrnskommandoen

Midtjylland har anvendt med stor sucDFT J SFLSVUUFSJOHFO BG TĂŒWFM GSJWJMMJHF UJM IKFNNFWÂ?SOFU TPN QFSTPOFM UJM 3&'Â? strukturen. &SGBSJOHFO NFE w$BMM $FOUFSw NFUPEFO er derfor, at den skal vĂŚre et af vores NJEMFS UJM BU OĂŒ EFU PQTUJMMFEF NĂŒM Vi ved, at personel i reserven vĂŚrdsĂŚtter at blive kontaktet. Det er en klar tilkenEFHJWFMTF BG BU CĂŒEF GPSTWBSFU PH IKFN-

I den kommende tid skal der gøres en LSBGUJH JOETBUT GPS BU GĂŒ %FO 3FHJPOBMF '“SJOHTTUSVLUVS 3&'Â?

QĂŒ QMBET J IKFNmevĂŚrnet.

'PSFM“CJH IBS IKFNNFWÂ?SOFU IWFSWFU over 700 oďŹƒcerer, befalingsmĂŚnd og øvrigt personel af reserven til føringsErfaringen med â€?Call Centerâ€? metoden strukturen. Vi skal op er derfor, at den skal vĂŚre et af vores QĂŒ J BMU midler til at nĂĽ det opstillede mĂĽl.

Derfor skal tiden frem til udgangen af mevÌrnet har brug for deres kompetennovember 2007 bruges til at hverve de cer og vilje til at gøre en ekstra indsats. resterende.

Jeg vil derfor gerne opfordre det faste I den politiske aftale om forsvarets ordpersonel i hĂŚren til at støtte hjemmevĂŚrOJOH GSFN UJM FS EFU QĂŒMBHU )KFNOFUT CFTUSÂ?CFMTFS QĂŒ BU IWFSWF EF TJETUF UJM mevĂŚrnskommandoen at opstille en re3&'Â? TUSVLUVSFO gional føringsstruktur for de menige, der I hjemmevĂŚrnet ved vi, at personlig FGUFS BGUKFOU WÂ?SOFQMJHU TUĂŒS UJM SĂŒEJHIFE kontakt og opfordring til at vĂŚre med GPS TBNGVOEFU J FO USF ĂŒSJH QFSJPEF betyder meget for rekrutteringen af nye Det er tidligere aftalt mellem HjemmeGSJWJMMJHF %FSGPS IĂŒCFS KFH BU EFU GBTUF vĂŚrnskommandoen og regionerne, at der personel i hĂŚren vil kontakte de mange, TLBM HFOOFNG“SFT FO NĂŒMSFUUFU IWFSWOJOH de kender i reserven, og opfordre dem til UJM 3&'Â? J JOEFWÂ?SFOEF ĂŒS BU QĂŒUBHF TJH EFOOF WJHUJHF PQHBWF HjemmevĂŚrnsledelsen har besluttet, 3&'Â? TLBM LVOOF G“SF PQ UJM QFSBU IWFSWFQSPKFLUFU TLBM CBTFSFT QĂŒ EFU TPOFS GSB UPUBMGPSTWBSTSFHJTUFSFU BMUTĂŒ EF TĂŒLBMEUF w$BMM $FOUFSw LPODFQU %FU menige, der efter aftjent vĂŚrnepligt skal er et koncept, som Totalforsvarsregion

Stabschef i HjemmevĂŚrnskommandoen, oberst Finn Winkler.

TUĂŒ UJM SĂŒEJHIFE )VTL PHTĂŒ QĂŒ BU EFU FS motiverende for dem at vide, at der kan blive brug for deres assistance.

Til uddannelse af strukturen er der afsat NJEMFS UJM HFOOFNTOJUMJH GFN SĂŒEJHIFETdage pr. mand.

Af opgaver kan der blive tale om bevogtning af samfundsvigtige installationer, hjĂŚlp til redningsberedskabet og assistanDF UJM IKFNNFWÂ?SOFU OĂŒS NZOEJHIFEFSOF CFEFS PN IKÂ?MQ 'PS CBSF BU OÂ?WOF OPHMF eksempler. %FS FS BMMFSFEF HKPSU FO mO JOETBUT NFE hvervningen. Over 80 procent af strukUVSFO FS QĂŒ QMBET /V TLBM WJ IBWF GBU J EF “WSJHF LBOEJEBUFS UJM 3&'Â? TUSVLUVSFO og fortĂŚlle dem, hvad der ligger og venter af spĂŚndende udfordringer for dem.

HĂŚren nr. 3 | 2007

17

SIKU 07 I KARUP

En oplevelse i Karup FOTOS: ESKIL J. NIELSEN-FERREIRA

18

Hæren nr. 3 | 2007

HĂŚren og FlyvevĂĽbnet gav en imponerende opvisning i, hvad de kan i en international operation.

)Â?SFOT PH nZWFWĂŒCOFUT EFNPOTUSBUJPO J ,BSVQ J GPSCJOEFMTF NFE 'PSTWBSTDIFGFOT Sikkerhedspolitiske Kursus (SIKU) blev J ĂŒS FU UJMM“CTTUZLLF PWFS UP EBHF NFE UP QS“WFS PH FO wEBH GPS BMWPSw 1ĂŒ TFMWF dagen overvĂŚrede omkring 1300 gĂŚster den meget aktionsfyldte demonstration, PH PWFS TBNUMJHF USF EBHF TĂŒ TNĂŒ tilskuere jĂŚgere, kampvogne, sanitetsfolk, jagery og helikoptere arbejde sammen.

Ved alle tre gennemspil var der stort fremmøde af soldater. IsĂŚr dem der er VOEFS VEEBOOFMTF %F mL IFS FO MFKMJHhed til at se, hvad enhederne kan, og hvad de kan i samarbejde med andre. %FU TLBM NBO IBWF GPSTUĂŒFMTF GPS PH IFS kunne soldaterne se og opleve, hvordan alle elementer er afhĂŚngige af hinanden,

Det er nødvendigt i en moderne verden, hvor man skal kunne tilpasse sig nye situationer hurtigt og eksibelt.

Opvisningen, som kaldes en taktisk demonstration, viser, hvordan hĂŚrenheEFS TU“UUFU BG FOIFEFS GSB 'MZWFWĂŒCOFU gennemfører en operation for at arrestere en krigsforbryder i en landsby og derefter yver ham til krigsforbryderdomstolen i Haag.

Der bliver luftlandsat styrker, arrestationen foretages af jÌgersoldater, arrestanten køres bort og vÌk, men undervejs kommer kolonnen ud for at bagholdsangreb.

Til at løse situationen tilkaldes der yTU“UUF GSB ' nZ FO LBNQWPHOTEFMJOH

med Leopard-kampvogne sĂŚttes ind, og TĂŒ LBO TUZSLFO GPSUTÂ?UUF UJM EFU WFOUFOEF C-130 J Hercules y. Under sikring kører en Piranha - pansret mandskabsvogn op i yet, der sĂŚtter kursen mod Haag.

Afslutningen var tre faldskĂŚrmsudspring udført af jĂŚgersoldater. Det sidste spring var en jĂŚgersoldat, der foran sig og tilkoblet ham havde en hundefører og hans TDIÂ?GFSIVOE 0HTĂŒ EF MBOEFEF TJLLFSU PH QSÂ?DJTU PH mL WFMGPSUKFOUF LMBQTBMWFS GSB tilskuerne.

HĂŚren nr. 3 | 2007

19

)KFNWFOEUF TPMEBUFS QĂŒ I“KTLPMF

Soldat pü højskole

Hjemvendte soldater og højskoler har stort udbytte af at møde hinanden

Pü højskolen har Sonny Stahl mødt mange mennesker, som opmÌrksomt har lyttet til hans beretning fra Irak, her sammen med en holdkammerat fra springholdet, Mathilde Holmskov.

)WJT FO TPMEBU WÂ?MHFS BU UBHF QĂŒ I“KTLPMF efter at have vĂŚret i en international misTJPO FS IBO TJLLFS QĂŒ BU CMJWF NJEUQVOLU for mange diskussioner og debatter. Han har nemlig oplevet noget andet end de mange rygsĂŚkturister, der rejser verden rundt. De este vil gerne høre om hans PQMFWFMTFS PH TPMEBUFO GĂŒS NVMJHIFE GPS BU wMÂ?TTF BG w QĂŒ BOESF FOE GBNJMJFO 1ĂŒ TĂŒEBO FU PQIPME N“EUF EFO EFOHBOH civile Sonny Stahl andre unge mĂŚnd, der havde taget deres tørn i forsvaret og missionerne. De berettede om sammenhold, kammeratskab og oplevelser, du ellers JLLF LBO GĂŒ - Det var efter det ophold, at jeg søgte ind hos Gardehusarregimentet og havOFEF QĂŒ IPME J *SBL TJHFS 4POOZ 4UBIM ĂŒS %F TFLT NĂŒOFEFS J *SBL GSB BVHVTU til februar 2007 med temperaturer op UJM HSBEFS C“E QĂŒ FO WJSLFMJHIFE TPN

Sonny Stahl var i Irak pĂĽ hold 8.

20

HĂŚren HĂŚr en nr. 3 | 2007 20 00 007 07 07

var meget forskellig fra dagligdagen IPT GBNJMJFO IKFNNF QĂŒ 4KÂ?MMBOE %FO situation havde han gennemtĂŚnkt før hjemsendelsen.

- Man kan trĂŚne til mange ting, men IWPSEBO NBO SFBHFSFS QĂŒ TĂŒ TUPS FO PNvĂŚltning i virkeligheden, ved man ikke, G“S NBO TUĂŒS NJEU J EFU +FH LFOEFS NJH selv nok til at vide, at jeg har behov for at fortĂŚlle min historie mange gange for at komme videre, siger Sonny Stahl. /V FS IBO BUUFS QĂŒ HZNOBTUJLI“KTLPMF De vil høre min historie 1ĂŒ I“KTLPMFO N“EFS IBO NBOHF GPSTLFMlige mennesker, der vil høre hans historie. +FH GĂŒS TOBLLFU VE VEFO FHFOUMJH BU tĂŚnke over det, hvilket betyder meget for mig og min familie. De ville ikke kunne SVNNF BU TOBLLF TĂŒ NFHFU PN *SBL TJHFS Sonny Stahl.

.FO PHTĂŒ I“KTLPMFSOF IBS VECZUUF BG mødet med hjemvendte soldater.

- De soldater, vi har haft, vil gerne GPSUÂ?MMF PN EFU EF IBS PQMFWFU 'MFSF BG dem har holdt et foredrag eller en morgensamling, hvor de fortĂŚller om deres PQMFWFMTFS %FU H“S FU TUPSU JOEUSZL QĂŒ EF øvrige elever at høre om de ting fra en, de kender, siger Claus Bo Andreasen, der FS GPSTUBOEFS QĂŒ (ZNOBTUJL PH *ESÂ?UThøjskolen ved Viborg.

4ĂŒEBOOF GPSFESBH HJWFS NBOHF HPEF diskussioner blandt eleverne efterfølHFOEF .FO PHTĂŒ WFE VEFOE“STBLUJWJUFUFS kommer soldaternes baggrund højskoleholdene til gode.

- Ved udendørsaktiviteter er soldaterne HPEF BU IBWF NFE TQFDJFMU QĂŒ WPSFT UVSF til Norge markerer de sig positivt og taHFS BOTWBS %FU FS PHTĂŒ IFS EF TFMW VEWJLler sig mest, siger Claus Bo Andreasen.

IdrĂŚt som hovedfag 4LPMFOT GPLVT QĂŒ JESÂ?U FS IPWFEĂŒSTBH til, at Sonny Stahl valgte netop skolen i Viborg, han er meget fysisk aktiv og med QĂŒ TLPMFOT PQWJTOJOHTIPME 4BNUJEJH IBS IBO NVMJHIFE GPS BU G“MHF GBH QĂŒ I“KTLP-

.FO PHTĂŒ TLPMFOT MFEFMTF FS CFHFKTUSFEF for samspillet med de hjemvendte soldater.

- Det er meget positivt at have soldater QĂŒ WPSFT TLPMF +FH PQMFWFS EFN TPN MJEU TUJWF OĂŒS EF LPNNFS IFSUJM 0GUF HĂŒS EF lidt for sig selv et par dage, før de falder UJM NFO TĂŒ NFMEFS EF TJH BLUJWU JOE J GÂ?Mlesskabet, siger Claus Bo Andreasen.

Selv tager Sonny Stahl højskoleopholdet som en oplevelse. Han tøver ikke med at anbefale andre hjemvendte soldater at UBHF FO UVS QĂŒ I“KTLPMF - Jeg betaler selv mit ophold, fordi jeg ikke var i forsvaret lĂŚnge nok til at optjene civiluddannelse, og som faglĂŚrt LBSSPTTFSJ TNFE PWFS ĂŒS FS EBHQFOHF udelukket, men de 1180 kroner om ugen er godt givet ud, siger Sonny Stahl.

Selv har han sagt op hos forsvaret men udelukker ikke, at han søger ind igen. .FO EFU GĂŒS NJO LÂ?SFTUF PHTĂŒ et ord at sige til, slutter Sonny Stahl.

ange ting, m l ti e n ĂŚ tr n a k Man S QĂŒ TĂŒ TUPS FO SF F H B F S O B N O B NFO IWPSE ligheden, e k ir v i g in n lt ĂŚ v om UĂŒS NJEU J EFU T O B N S G“

F L L J WFE NBO

soldat

udendø

son viborg

højs irak

fysisk aktiv

len, som forbereder ham til at søge ind hos politiet.

- Jeg har behov for at prøve tingene af VEFO BU CSVHF NBOHF ĂŒS QĂŒ BU mOEF GSFN til, hvad jeg vil, siger Sonny Stahl.

karosserisme a sserisme sonnyst nn nyst stahl hlidrÌt sonny højskole gymnastik ik For Sonny Stahl er det sociale aspekt vigtigt, uanset om det foregür pü højskolen eller blandt soldaterkammerater. Her holdet fra højskolen.

HĂŚren nr. 3 | 2007

21

nter i hĂŚren e rg se f a n e ls e n n Udda PNNFOEF GPSĂŒS L U F E J T SF F JE W SF

M BU NBUDIF UJ S F N N P L F SO MF m TĂŒ LPNQFUFODFQSP de opstillede krav "G BOESF PNSĂŒEFS EFS TLBM JOEG“SFT FMMFS optimeres, skal blandt andet nĂŚvnes generel styrkelse af den enkelte sergents fĂŚrdigheder som instruktør samt kulturGPSTUĂŒFMTF TĂŒ TFSHFOUFO J EFU IFMF UBHFU TUĂŒS NFE nFSF LPNQFUFODFS OĂŒS IBO FMMFS hun udsendes.

Den nødvendige ledelseskompetence vurderes i store trĂŚk at vĂŚre dĂŚkket ind BG EFU OVWÂ?SFOEF VEEBOOFMTFTOJWFBV QĂŒ grundlĂŚggende sergentuddannelse. Dog TLBM VEEBOOFMTFO wKVTUFSFT UJMw J GPSIPME UJM nye ledelsesprincipper som eksempelvis kompetenceledelse.

Multianvendelighed Et af ankepunkterne ved den nuvĂŚrende og de tidligere grunduddannelser har vĂŚret den begrĂŚnsede eksibilitet J GPSIPME UJM BOWFOEFMTF BG TFSHFOUFS QĂŒ UWÂ?ST BG UKFOFTUFHSFOFOF %FS TLBM TĂŒMFEFT

Sergentuddannelse i ny indpak Af Mogens Kvisgaard-Thomsen, chefsergent, sagsbehandler HR-afdelingen, HOK

TryksvĂŚrten er nĂŚppe tør i sidste nummer af HĂŚrens artikel om grundlĂŚggende sergentuddannelse (GSU), før uddannelsen QĂŒ OZ GĂŒS GPLVT %FOOF HBOH M“GUFT TM“SFU for den sergentuddannelse, som hĂŚren indfører primo maj 2008. Der er tale om mere end en ny indpakning, og som overTLSJGUFO BOUZEFS TĂŒ HĂŒS EFU SJHUJHU IVSUJHU QĂŒ VEEBOOFMTFTPNSĂŒEFU GPS “KFCMJLLFU Baggrunden for den hurtige revision af uddannelsen skal ses i lyset af, at en ny grunduddannet sergents kompetencepromM JLLF NBUDIFS EF NĂŒM TPN FS PQTUJMMFU GPS VEEBOOFMTFO ,PNQFUFODFQSPmMFSOF

22

HĂŚren nr. 3 | 2007

beskriver blandt andet de fĂŚrdigheder og holdninger, som en sergent skal vĂŚre i besiddelse af efter udnĂŚvnelsen til sergent og før udsendelse i en international mission FMMFS UKFOFTUF J 4UĂŒFOEF 3FBLUJPOTTUZSLF OmrĂĽder hvor GSU skal styrkes ,PNQFUFODFQSPmMFSOF IBS WJTU FU HFOFSFMU CFIPW GPS NFSF GPLVT QĂŒ TFSHFOUFOT WJSLF i internationale operationer, herunder specielt de føringsmĂŚssige kompetencer.

Den generelle indsĂŚttelse i asymmetriske og til tider fjendtlige miljøer nødvendiggør eksempelvis, at samtlige befalingsNÂ?OE VEEBOOFT TĂŒ EF UJM TUBEJHIFE LBO virke som taktiske førere under normalt forekommende kamp- og sikringsopgaver. VĂŚgten i føreruddannelsen vil derfor WÂ?SF QĂŒ JOGBOUFSJHSVQQFG“SFSFO

Trods al nymodens teknik er den gode gamle ip-over ikke güet af mode, nür det gÌlder undervisning i det fri.

Ny indpakning AF GSU

Sergenten skal kunne give en god befaling til sin gruppe og sikre sig, at ordren er blevet korrekt opfattet gennem kontrol.

generelt set anvendes for meget uddannelsestid for at omskole en sergent fra ĂŠn tjenestegren til en anden, ligesom uddannelsesstrukturen (skolerne) enten ikke er, eller kun i begrĂŚnset omfang, har kurser NĂŒMSFUUFU FU TĂŒEBOU UKFOFTUFHSFOTTLJGU Med den nye grunduddannelse vil hoWFEGPSNĂŒMFU WÂ?SF BU VEEBOOF FOIFETTFSgenter til hĂŚren efter samme principper som HĂŚrens OďŹƒcersskole uddanner premierløjtnanter. Selve sergentuddannelsen WJM TĂŒMFEFT JLLF WÂ?SF EJSFLUF GPSBOLSFU i tjenestegrenen, men tjenestegrensuddannelsen skal i stedet gennemføres som obligatorisk efteruddannelse i forlĂŚngelse af den grundlĂŚggende uddannelse.

Der vil med andre ord fremover ikke blive uddannet eksempelvis artillerisergenter, men derimod sergenter, der efterfølgende GĂŒS FO TVQQMFSFOEF VEEBOOFMTF UJM BSUJMMFSJFU w0NTLPMJOHw GSB FO UKFOFTUFHSFO UJM en anden kan ligeledes ske gennem disse tjenestegrensuddannelser. )PWFEmMPTPmFO CBH EFO OZF TFSHFOUVEEBOOFMTF WJM PWFSPSEOFU TFU WÂ?SF wVEEBOOFMTF FGUFS KVTU JO UJNF QSJODJQQFUw Skal en nyudnĂŚvnt sergent eksempelvis

kning

FOTOS: HÆRENS SERGENTSKOLE SĂ˜NDERBORG

udsendes i en mission i en funktion, der ikke er tjenestegrensbestemt eller forudsĂŚtter sĂŚrligt tjenestegrenskendskab, vil tjenestegrensuddannelsen/-omskolingen G“STU mOEF TUFE OĂŒS TFSHFOUFO JOEUSÂ?EFS J FO GVOLUJPO IWPS FO TĂŒEBO VEEBOOFMTF forudsĂŚttes.

niør- og logistiktropperne kan der dog vÌre behov for tjenestegrensuddannelser, som overstiger de 12 uger, ligesom der givetvis kan vÌre funktioner, der ikke indledningsvis forudsÌtter en 12 ugers tjenestegrensuddannelse.

Indholdet i tjenestegrensuddannelserne fastsĂŚttes af tjenestegrensskolerne.

Strukturen i GSU 4FMWF (46 WJM CFTUĂŒ BG USF NPEVMFS TPN alle er obligatoriske. Modulerne er: &U HSVOENPEVM QĂŒ USF VHFS IWPS GPSNĂŒMFU er at skabe ens forudsĂŚtninger for alt personel samt at videreudvikle elevens fĂŚrdigheder som enkeltkĂŚmper. &U WÂ?SLU“KTNPEVM QĂŒ VHFS IWPS GPSNĂŒMFU NFE NPEVMFU FS BU HJWF FMFWFO den nødvendige grundlĂŚggende viden, fĂŚrdigheder og holdninger for at kunne virke som fører, leder og instruktør. &U PNTÂ?UOJOHTNPEVM QĂŒ TZW VHFS IWPS GPSNĂŒMFU FS BU PNTÂ?UUF EFO FSIWFSWFEF viden og fĂŚrdigheder til praktisk førervirke, herunder at integrere øvrige fag i opgaveløsning som er missionsrelateret. '“SFSVEEBOOFMTFO WJM WÂ?SF CBTFSFU QĂŒ SFHMFNFOU GPS JOGBOUFSJHSVQQFO GPS TĂŒ WJEU BOHĂŒS JOGBOUFSJHSVQQFO BGTJEEFU LĂŚngden af GSU vil vĂŚre 22 uger plus GFSJF TF OFEFOTUĂŒFOEF TLJUTF

Tjenestegrensuddannelserne LĂŚngden af tjenestegrensuddannelserne WJM WÂ?SF DB VHFS QMVT GFSJF 'PS FOLFMUF funktioner indenfor eksempelvis inge-

Grundmodul (3 uger)

Primo maj/november

VÌrktøjsmodul (12 uger)

Afkortet GSU for erfarent stampersonel )Â?SFO IBS J FO ĂŒSSÂ?LLF VECVEU FO TÂ?SMJH merituddannelse for erfarne konstabler, der ønsker at gennemføre en uddannelse til sergent. Denne merituddannelse, benĂŚvnt Afkortet GSU for erfarent stamQFSTPOFM WJM PHTĂŒ GSFNBESFUUFU FLTJTUFSF Uddannelsen vil, som tilfĂŚldet er i dag, CMJWF CBTFSFU QĂŒ FO OPSNBM (46 TPN CFskrevet ovenfor) reduceret i tid svarende til gĂŚldende optagelseskrav. LĂŚngden af Afkortet GSU for erfarent stampersonel forventes tilsvarende i dag at blive ca. ni uger kortere end den normale GSU. Kursusterminer Som nĂŚvnt i starten af artiklen vil den nye GSU blive implementeret i starten af maj 2008. Den nye afkortede GSU vil tyvstarte en smule i forhold hertil, idet denne uddannelse allerede forventes implementeret ultimo marts 2008.

De endelige kursusterminer vil komme UJM BU GSFNHĂŒ BG )Â?SFOT 4FSHFOUTLPMFT kursuskalender for 2008.

OmsĂŚtningsmodul (7 uger)

(Uddannelse + 4 ugers ferie)

TJG-uddannelse (12 uger)

Ultimo februar/juli

HĂŚren nr. 3 | 2007

23

Danmark har i denne sommer trukket sit hærbidrag i skikkelse af DANCON IRAK ud af landet. Tilbage er p.t. et mindre antal danskere i Bagdad og et helikopterdetachement, der støtter de britiske styrker i det sydlige Irak.

Når det støver i Irak, så er det for alvor. Den første teltlejr i Camp Eden er her næsten væk i ørkensandet.

Irak var en

kæmpe udfordring

Fremmed kultur, fremmede klimatiske forhold og et land uden statsmagt. Det var, hvad de første danske soldater ankom til tidligt om morgenen den 6. juni 2003. Oberst Niels Bundsgaard var chef for hold 1, og han fik en kæmpe og udfordrende opgave som den første danske chef, der skulle sætte kursen for en genopbygning af et land i en sølle forfatning.

24

Hæren nr. 3 | 2007

Danmark i IRAK

Af Torben Sørensen, journalist, kaptajn-R

Udfordringerne stod nĂŚrmest i kø for oberst Niels Bundsgaard og DANCON/ IRAK hold 1. Ikke bare var varmen langt udover det, hĂŚren kendte fra andre NJTTJPOTPNSĂŒEFS *SBLT LVMUVS IJTUPSJF PH TUSVLUVS WBS PHTĂŒ VLFOEU MBOE EFS TLVMMF opdages.

- Vi tog af sted med en opgave, der lød QĂŒ BU WÂ?SF TJLSJOHTTUZSLF PH WÂ?SF NFE UJM at skabe forudsĂŚtningerne for at bygge landet op igen, fortĂŚller Niels Bundsgaard. &O PQHBWF EFS NĂŒTLF MZEFS TJNQFM NFO FS TÂ?SEFMFT LPNQMFLT 'PS J FU MBOE hvor det herskende styre og magtapparat netop er brudt ned, er alle basale funktioner og systemer ude af funktion og levner masser af plads til lovløshed og kriminalitet.

Det var det, de første danske soldater kom op til, da de forlod Camp Eagle nĂŚr den kuwaitiske grĂŚnse for at køre ind i *SBL UJM PNSĂŒEFU PNLSJOH &EFOT )BWF &U PNSĂŒEF EFS WBS VEQJOU OFETMJEU PH QSÂ?HFU BG NBOHF ĂŒST LSJHTIBOEMJOHFS PH underkuelse. .FO TĂŒEBO WBS WJSLFMJHIFEFO *LLF SFU meget at lĂŚne sig op ad lokalt.

- Noget af det, vi havde forventet, var, at vi skulle hjĂŚlpe det lokale politi og lokale vagtstyrker ved olieinstallationer NFE TJLLFSIFEFO PH SP J PNSĂŒEFU 4ĂŒ WJ egentlig bare skulle køre rundt og holde øje med, at alt var, som det skulle vĂŚre, fortĂŚller Niels Bundsgaard.

- Det viste sig bare, at det ikke holdt, for QPMJUJGPMLFOF WBS QĂŒ EFU UJETQVOLU JLLF dygtige nok, mens vagtstyrkerne simpelthen ikke fandtes, siger Niels Bundgaard.

Mere og grovere vold Den sikkerhedsmĂŚssige situation var i 2003 trods alt forholdsvis rolig, selv om det kom til beskydning og direkte trĂŚfOJOHFS 7FKTJEFCPNCFS CMFW FGUFSIĂŒOEFO et stigende problem, fordi ladningerne blev kraftigere, og fordi udløsningen af

bomberne blev mere og mere raďŹƒneret.

Det førte til en rÌkke modforholdsregler med kraftigere pansring af køretøjer og indførelse af teknik, der kunne opfange signaler fra vejsidebomberne.

Den første danske lejr var som nĂŚvnt Camp Eden. I august 2004 yttede batalKPOFO UJM 4IBJCB -PH #BTF IWPS MFKSFO mL navnet Camp Danevang. I januar 2007 nZUUFEF MFKSFO JOE QĂŒ #BTSB "JS 4UBUJPO under navnet Camp Einherjer.

'SB NJEUFO BG TLFUF EFS FO LSBGUJH stigning i antal af beskydninger af de MFKSF TPN PHTĂŒ IVTFEF EBOTLFSOF * forekom der mellem 10 og 20 angreb om ugen med indirekte beskydning af MFKSFO %B EFS J MFKSFOF PHTĂŒ IBS WÂ?SFU andre nationer, kan angrebene ikke alene CFUFHOFT TPN BOHSFC QĂŒ EBOTLF TUZSLFS Beskydningen af de danske lejre medførUF JLLF TLBEFS QĂŒ EBOTL QFSTPOFM PH EFO materielle skade var meget begrĂŚnset.

Skulle skabe forudsĂŚtningerne - Vores opgave var at skabe forudsĂŚtningerne for, at irakerne selv kunne tage PWFS %FU BSCFKEFEF WJ IĂŒSEU GPS PH EF

Oberst Niels Bundsgaard var den første danske chef i Irak.

fortsĂŚttes nĂŚste side

Pü de første danske hold kunne man ret frit bevÌge sig rundt mellem den lokale befolkning. Senere blev det noget svÌrere og krÌvede betydelige sikkerhedsforanstaltninger.

HĂŚren nr. 3 | 2007

25

Danmark i IRAK

Styrken er planlagt til at vÌre i Irak for at støtte den britiske styrke indtil udgangen af 2007

TFOFSF IPME IBS GVMHU PQ QĂŒ CMBOEU BOEFU uddannelse af politifolk og vagtstyrker, siger Niels Bundsgaard.

Ud over de militĂŚre opgaver har den danske bataljon i stort omfang støttet genopbygningsarbejdet, der reelt blev varetaget af Rebuilding Unit Denmark, som var udsendt af Udenrigsministeriet, samt det civile-militĂŚre samarbejde, der CMBOEU BOEFU IBS CFTUĂŒFU J BU TLBÄŠF SFOU drikkevand og holde opsyn med civile installationer som oliepumper, vandvĂŚrker og elektricitetsvĂŚrker.

Her har vi vĂŚret Hold 1-3 %FU G“STUF EBOTLF BOTWBSTPNSĂŒEF WBS J den nordlige del af Basra-provinsen omkring byerne Al Qurnah og Al Medina.

Her løber oderne Eufrat og Tigris TBNNFO J EFU PNSĂŒEF EFS CFUFHOFT TPN &EFOT )BWF %FO EBOTLF MFKS mL OBUVSMJHU nok navnet Camp Eden.

Hold 4 %FU TZEMJHF *SBL CFTUĂŒS BG mSF QSPWJOTFS Mod nord Maysan og Dhi Qar, mod vest Al Muthanna og sydligst Basraprovinsen. )PME mL UJM PQHBWF BU EÂ?LLF IFMF #BTSB QSPWJOTFO QĂŒ OÂ?S TFMWF #BTSB CZ PH VEWJEFMTFO BG BOTWBSTPNSĂŒEFU CFU“E isĂŚr sĂŚrlig opmĂŚrksomhed omkring IBWOFCZFSOF 6N 2BTBS HPETUSBmL PH "M 'BX PMJFVETLJCOJOH J EFU TZE“TUMJHF IK“SOF * BOTWBSTPNSĂŒEFU MĂŒ PHTĂŒ "M Rumaitha oliefeltet, der er et af verdens største oliefelter og hovedcenter for Iraks olieeksport.

Hold 5-9 'SB GFCSVBS WBS BOTWBSTPNSĂŒEFU for danskerne den nordlige del af Basra provinsen, Basra Rural North, og det OPSEMJHF ZEFSPNSĂŒEF BG #BTSB CZ NFOT briterne tog sig af den sydlige del af provinsen og Basra by.

26

HĂŚren nr. 3 | 2007

Den danske Bataljon var det største samMFEF CJESBH .FO PHTĂŒ BOESF EBOTLF FOheder har vĂŚret engageret i Irak. Der har vĂŚret stabspersonel i den polsk ledede division Multinational Division Central South, i den britisk ledede Multinational Division South East, i Military Training Team og i den britisk ledede brigade i #BTSB %FS IBS PHTĂŒ WÂ?SFU FU 1SPUFDUJPO Team i Basra.

Fortsat danske soldater i Irak Selv om Den Danske Bataljon er trukket hjem fra Irak, er der fortsat danske soldater i Irak. * #BTSB PNSĂŒEFU PH UJMCBHF J EFMF BG den danske lejr er et helikopterbidrag GSB nZWFWĂŒCOFU 4UZSLFO FS QĂŒ NBOE PH mSF 'FOOFD PCTFSWBUJPOTIFMJLPQUFSF Styrken er planlagt til at vĂŚre i Irak for at støtte den britiske styrke indtil udgangen af 2007.

I Kuwait og i Bagdad vil der vĂŚre et UFSNJOBMLPNNBOEP QĂŒ mSF NBOE

* #BHEBE PNSĂŒEFU CJESBHFS EBOTL GPSTWBS til Nato Training Mission in Iraq, Coalition Millitary Assistance Team, Personbeskyttelsesdetachment Bagdad og UN Assistance Mission in Iraq.

5PUBMU TFU WJM EFS TĂŒMFEFT WÂ?SF MJEU NFSF end 100 danske soldater i Irak frem til ĂŒSTTLJGUFU

Kort

NYT

Ny uniform pü vej Af Henning Lassen, chefsergent, HÌrens Operative Kommando og Niels Mølleskov, seniorsergent, HÌrens Kampskole samt med hjÌlp fra Konny Sproegel, Forsvarets Materieltjeneste

Der er erkendt et stigende ønske fra hĂŚrens soldater om til brug om sommeren at have udleveret en uniform, der er fremstillet i et lettere stof end M/84. HĂŚrens Operative Kommando har ivĂŚrksat anskaelse af kampuniform M/01, tidligere kaldet Balkanuniformen, til brug som sommeruniform for alt GBTU QFSTPOFM 6OJGPSNFSOF QĂŒSFHOFT BU WÂ?SF QĂŒ MBHFS J TMVUOJOHFO BG 'BTU personel kan derfor forvente udover kampuniform M/84 at blive normeret

med kampuniform M/01 i 2008.

4JEFM“CFOEF IFSNFE BSCFKEFT EFS QĂŒ BU udvikle en sommeruniform i et nyt og stĂŚrkere materiale. Udviklingen sker i samarbejde mellem HĂŚrens Operative ,PNNBOEP 'PSTWBSFUT .BUFSJFMUKFOFTUF og HĂŚrens Kampskole.

I forbindelse med udvikling af en ny jungleuniform, fremskaede det davĂŚrende HĂŚrens Materielkommando en stoftype, der var anvendt af det canadiske forsvar til deres jungleuniformer. Denne stoftype er fremstillet af en materialeblanding, der gør stoet let og luftigt, JEFU TUPÄŠFU CFTUĂŒS BG QPMZBNJE PH 50 % bomuld, hvor garnet er polyamid mMBNFOU PNTQVOEFU NFE CPNVME 4UPÄŠFU er let, stĂŚrkt og med høj luftgennemtrĂŚngelighed. Det nye stof vejer 170g pr. m2, hvor M/84 vejer 290g pr. m2.

Ved afslutningen af forsøgene med

Ny chef et for JĂŚgerkorps SE FS KVMJ UJMUSĂŒEU

BB JDIBFM 8 )ZMEH en 0CFSTUM“KUOBOU . aard kommer fra yl gerkorpset. H dg JÌ r fo ef ch ny som TNJOJTUFSJFU TUJMMJOH J 'PSTWBS

jungleuniformerne var der j l if d en smule l stof tilovers, hvoraf der blev syet et par uniformer i samme snit som Balkanuniformen. Disse blev afprøvet i Danmark, og uniformen viste sig at vĂŚre meget TMJETUÂ?SL PH CFIBHFMJH BU IBWF QĂŒ 1ĂŒ CBHHSVOE BG EFUUF NJOJGPST“H FS EFU besluttet at fremstille et større antal uniformer i samme materiale for at gennemføre en egentlig brugerafprøvning.

1SPDFTTFO FS TĂŒ GSFNTLSFEFO BU ),4 WJM ivĂŚrksĂŚtte en egentlig brugerafprøvning i starten af 2008. Det er hensigten, at den nye uniform skal anvendes som sommeruniform og aøse Balkanuniformen og QĂŒ TJHU “SLFOVOJGPSNFO 4PNNFSVOJGPSNFO WJM TĂŒMFEFT GSB vĂŚre et supplement til kampuniform M/84, som alt fast personel vil have udleveret.

Ny chef for 2. bri gade 0CFSTU 6

MSJDI + )FMMFCKFSH F S BVHVTU UJMUSĂŒEU T PN DIFG for 2. brigade. Han kommer fra en stillin g i NATO.

HĂŚren nr. 3 | 2007

27

Kort

NYT

Kommandofane Irak pakket ned – Hold 9 lukkede og slukkede i Irak, og derfor skulle kommandofanen aeveres

Da DANCON hold 9 Irak i løbet af august trak sig ud af Irak, var der reelt tale om at lukke og slukke for den enhed, der havde haft en kommandofane. Nu er der tilbage i Irak omkring 50 danskere i Bagdad samt et helikopterdetachement i det sydlige Irak.

6ETFOEUF FOIFEFS TLBM IBWF FU TBNMJOHTNÂ?SLF FO TĂŒLBMEU LPNNBOEPGBOF PH OĂŒS FO NJTTJPO MVLLFT TLBM EFO OBUVSMJHWJT

aeveres til rette vedkommende, i dette tilfĂŚlde HĂŚrens Operative Kommando. %FU TLFUF GSFEBH EFO BVHVTU QĂŒ %SBHPOLBTFSOFO J )PMTUFCSP hvor hold 9 aeverede fanen til chefen for HOK, generalmajor Poul KiĂŚrskou, der befalede den rullet sammen og pakket ned.

Det skete ved en parade, hvor hold 9 for sidste gang var samlet under samlingsmĂŚrket. End of mission.

Ny chef for Danske Division 'SB ĂŒSTTLJGUFU PWFSUBHFS PCFSTU /JFMT ) #VOETHBBSE kommandoen over Danske Division. Han udnĂŚvnes samtidig til generalmajor.

Niels Bundsgaard kommer fra en stilling som chef for MPHJTUJLEJWJTJPOFO WFE 'PSTWBSFUT .BUFSJFMUKFOFTUF

28

HĂŚren nr. 3 | 2007

Kort

NYT

Danish Military Tattoo 2007 -VGUFO CMJWFS GZMEU NFE NBSDI PH NJMJUÂ?SNVTJL OĂŒS EFS JHFO J ĂŒS BGWJLMFT JOEFOE“ST UBUUPP J )FSOJOH &U GFTUGZSWÂ?SLFSJ CFTUĂŒFOEF BG FU EVTJO NJMJUÂ?SPSLFTUSF GSB PUUF OBUJPOFS WJM CJESBHF UJM BU TLBCF FO FOFTUĂŒFOEF TUFNOJOH TPN PHTĂŒ IBS SPZBM CFWĂŒHFOIFE -“SEBH LPNNFS )BOT Kongelige Højhed Prins Joachim, og søndag kommer Hans Excellence (HE) greve Ingolf og H.E. grevinde Sussie af Rosenborg.

Tattooet afvikles 5.-7. oktober i Messecenter Herning

Veteraner fĂĽr eget mĂŚrke Uanset hvilken farve baretten har eller har haft kan tidligere udsendte nu genkende hinanden pĂĽ et lille emblem

skret knaphulsmÌrke. VeteranmÌrket er i første omgang fremstillet i 8000 eksemplarer. Dette er gjort muligt gennem en donation fra en fond, der ønsker at vÌre anonym.

Blandt dem, der har modtaget veteranmĂŚrket, er chefen for HĂŚrens

Operative perative Kommando, generalmajor 1PVM ,JÂ?STLPV )BO mL NÂ?SLFU PWFSSBLU BG MBOETGPSNBOEFO GPS %F #MĂŒ Baretter, oberst Bjarne Hesselbjerg.

Det er i øvrigt oberstens hustru, Lili Hesselbjerg, der har designet mÌrket.

%BOTLF NJMJUÂ?SF WFUFSBOFS GĂŒS OV bedre mulighed for at kende hinanEFO OĂŒS EF N“EFT QĂŒ HBEFO J DJWJM %F #MĂŒ #BSFUUFS IBS UBHFU TBHFO PQ FGUFS at der blandt andet ved parader for hjemsendte og andre steder, hvor tidligere udsendte har mødtes, er blevet fremsat et ønske om at vise, at man har vĂŚret med til at gøre en forskel.

Der er i Danmark over 100.000, som kunne fortjene veteranmĂŚrket, som første gang er blevet uddelt i august J ĂŒS %FU FS BMMF GPML EFS IBS HKPSU UKFOFTUF J SBNNFSOF BG '/ /"50 EU, OSCE eller i en koalitionsstyrke.

MĂŚrket er fremstillet i to størrelser: ²U UJM CÂ?SJOH J CBSFUUFO o EFU NĂŒ EPH ikke bĂŚres i tjenesten – og et mere di-

HĂŚren nr. 3 | 2007

29

Nye bøger

200 üret for Københavns bombardement udløser kaskade af bøger 1807 en militÌr analyse af landkrigen Kjeld Hillingsø har endnu engang analyseret en militÌr situation til bunds.

Denne gang skildrer han optakten til og forløbet af krigen i 1807 med hovedWÂ?HU QĂŒ CFHJWFOIFEFSOF UJM MBOET .FE udgangspunkt i en kort skildring af CFHJWFOIFEFSOF J 4MBHFU QĂŒ 3FEFO IBS ,KFME )JMMJOHT“ QĂŒUBHFU TJH BU H“SF CFHJWFOIFEFSOF QĂŒ MBOEKPSEFO UJMHÂ?Ogelige for en lĂŚser anno 2007. Det gør IBO WFE BU G“MHF USĂŒEFO GSB NBKPS #MPN der udgav en bog om emnet i 1845, en bog som er trykt med gotiske bogstaver.

Hillingsø skildrer situationen med en professionel hÌr placeret i Jylland for

BU TJLSF MBOEFHSÂ?OTFO PH FU BOHSFC QĂŒ 4KÂ?MMBOE EFS NĂŒ GPSTWBSFT BG EĂŒSMJHU VEdannede styrker. Han supplerer med sin militĂŚrfaglige vurdering af forløbet og de beslutninger, som blev truet.

Landkrigen 1807 Kjeld Hillingsø ISBN 978-87-02-06004-1 224 sider Pris 229, Gyldendal

1807 set fra London 'PSLFSUF FGUFSSFUOJOHFS NJTGPSTUĂŒFMTFS PH EĂŒSMJHF QFSTPOMJHF SFMBUJPOFS TQJMMFEF en stor rolle for den britiske beslutning om at ivĂŚrksĂŚtte et forebyggende angreb QĂŒ %BONBSL J .BO GSZHUFEF BU nĂŒEFO WJMMF GBMEF J IÂ?OEFSOF QĂŒ /BQPleon. Thomas Munch-Petersen, der er Senior Lecturer i skandinavisk historie QĂŒ 6OJWFSTJUZ $PMMFHF J -POEPO TLJMESFS IFMF GPSM“CFU TPN G“SUF UJM BOHSFCFU QĂŒ %BONBSL PH LBUBTUSPGFOT FGUFSTQJM 'PSfatteren er blandt de førende eksperter i 4UPSCSJUBOOJFO OĂŒS EFU HÂ?MEFS GPSIPMEFU

30

HĂŚren nr. 3 | 2007

til Skandinavien – han har danske aner PH UBMFS EBOTL 5JEMJHFSF QĂŒ ĂŒSFU VELPN CPHFO QĂŒ FOHFMTL København i ammer Thomas Munch-Petersen ISBN 978-87-02-05901-4 320 sider Pris 299, Gyldendal Oversat af Gerd Have

1807 set fra Norge Tre dages engelsk terrorbombardement mL ,“CFOIBWO UJM BU LBQJUVMFSF )Â?SFO stod i Sønderjylland, klar til at møde /BQPMFPO BOHSFCFU LPN VWFOUFU QĂŒ 4KÂ?MMBOE IWPS nĂŒEFO MĂŒ J IBWO VEFO udrustning. Rolf Scheen, der er direktør i den norske forsvarsstab, beskriver i sin CPH IWPSMFEFT ĂŒST GÂ?MMFTTLBC NFMlem Danmark og Norge pludselig blev afbrudt. Samtidig skildrer han, hvorledes

nĂŒEFO JLLF CMPU WBS FU TJLLFSIFETQPMJUJTL NFO PHTĂŒ FU “LPOPNJTL SFETLBC EFOHBOH

FlĂĽdens Ran Rolf Scheen ISBN 978-87-02-05841-3 224 sider Pris 299, Gyldendal

Jane Horney Tidligt om morgenen 20. januar 1945 M“E EFS UP TLVE VEF QĂŒ Â?SFTVOE &O BG CFTÂ?UUFMTFTUJEFOT NFTU PNUBMUF mHVSFS Jane Horney, var død. Hendes liv og PNnBLLFOEF MFWOFE IBS J NBOHF ĂŒS WÂ?SFU genstand for forfatteren Erik Nørgaards opmĂŚrksomhed. I 1987 udgav han en 700 sider tyk dokumentarbog om hende.

Denne fremstilling har han nu redigeret og suppleret med nyt kildemateriale, TPN IBS WÂ?SFU CĂŒOEMBHU J 3JHTBSLJWFU PH yderligere materiale fra Jane Horneys bror, Johan Horney.

Jane Horney Erik Nørgaard ISBN 978-87-02-05698-3 248 sider Pris 299, Gyldendal

Montgomery Som hĂŚrfører vandt han alle de slag, han deltog i. Som nĂŚstkommanderende for NATO besøgte han Danmark i }FSOF PH GSFNLPN NFE IĂŒSE LSJUJL af landets indsats under Den Kolde Krig. %FU FS CMPU FU FLTFNQFM QĂŒ EF QSPCMFmer, som Montgomerys totale mangel QĂŒ EJQMPNBUJTL PH QPMJUJTL UÂ?GU TLBCUF Desuden beskriver forfatteren generalens sĂŚrheder og vanskeligheder i omgangen med andre mennesker.

Montgomery – Danmarks befrier Jørgen Sevaldsen ISBN 978-87-11-30002-2 288 sider Pris 299, Aschehoug

HĂŚren nr. 3 | 2007

31

Næste af nummer Hæren er udkomm ec. medio d

Hæren

Fors lag o g idé til H er æren rette til re s dakt tlf. 9 ione 7 10 n på 15 5 0 , l o eller k. 70 på e 29 -mai hokl pres se@ mil.d k

Besøg også HOK’s hjemmeside på:

forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk