HRN_03_2008 by Hæren

Hæren Nr. 3 | 2008 | 18. Årgang

Side 10

Når danskerne skal spy ild sker det fra ”uhyrets hjerte“

Side 4

Med livet som indsats – 22-årige Sanne blev mål for en selvmordsbombe i det sydlige Afghanistan.

Indhold

Kære læsere!

Bløde værdier og hård valuta............. side

Med livet som indsats....................... side

Tilbage til fremtiden.......................... side

– hvad er Hæren?

– for 22-årige Sanne blev virkeligheden lidt for virkelig. – computerspillet Command & Conquer.

Når danskerne skal spy ild sker det fra ”uhyrets hjerte“........................... side 10 Bubber og BS i trøjen......................... side 12 BS har ”indkaldt” Bubber til en rundtur i BS’ gamle verden.

Danskere skal være bedre til at sætte flag på FNs landkort............ side 14 Major Jan Mattsson har været udsendt som international FN våbenobservatør i Nepal.

Diplomati og rå magt......................... side 16 Omkring 4500 så hvordan flyvevåbnet og hæren i samarbejde kan løse problemer ved SIKU 2008.

I sidder nu med Hæren nummer 3 2008 i hænderne. Vi har denne gang bestræbt os på at komme vidt omkring i både det militære univers og i de tilstødende civile verdener. Vi har således artikler, der handler om danske soldater på vidt forskellige jobs i udlandet og om de operationer, der foregår hver dag på det nationale plan. Vi fortæller om, hvordan forsvaret og civile støtter de soldater, der vender hjem fra internationale missioner. Vi var med, da Forsvarschefen afviklede den praktiske del af Sikkerhedspolitisk Kursus, og så har Bubber og BS været i trøjen. Det kom der megen god underholdning ud af. Vi håber, at I finder noget blandt ovenstående, som kunne friste til at nærmere bekendtskab. God læselyst! Steen Møller Petersen ansvarhavende redaktør.

Én på opleveren..!.............................. side 18 – action-fotografering, når der virkelig er action.

Kort nyt / Navnenyt ........................ side 19 Stabsofficer ved NUMIS i Sudan........ side 20 Totalforsvaret har altid springbenet trukket op...................... side 22 – Danmark har et uniks system ved ekstraordinære hændelser.

Side 16

Alsidig hjemmeværnsindsats............. side 24 – til gavn for hele samfundet

Adventure Training............................ side 26 – uddannelse omkring Isefjorden.

Når soldaten bliver civil..................... side 29 Vi er jo flere i samme situation ......... side 30 – forældre til udsendte soldater.

Side 26

KFUM’s Soldaterhjem i Fredericia . .... side 32 – et mødehjem for hjemvendte soldater, gennem 10 år.

Nye bøger.......................................... side 34

Side 14

Side 12 Besøg HOK’s hjemmeside på:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller idéer til Hæren samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7027 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Steen Møller Petersen Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7029 Major Poul-Erik E. Andersen Tlf. 97 10 15 50 tast 7023 Presseofficer Hans Vedholm Tlf. 97 10 15 50 tast 7033

Hæren nr. 3 | 2008

Abonnement: Seniorsergent/Red.sekr. Ole Nielsen, tlf. 97 10 15 50 tast 7027

Layout | produktion GB Grafisk

Foto

ISSN 1902-5734

Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | Udgivelser Udkommer fire gang årligt - oplag 20.000 stk. Årsabonnement kr. 125,Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Tryk CS Grafisk

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk

Hvad er

HÆREN?

Bløde værdier og hård valuta Bløde værdier hvad er det? Det er modeord, som omfatter det, vi ikke kan måle, veje og tælle.

to destroy an „It takes a battle to rebuild it!“ n o ti ra e n e g a s e Army, but it tak

Hård valuta? Det ved de fleste, hvad er. Det er betalingsmidler, som har en værdi, som man kan tælle, som man kan købe alle mulige ting for, og som derfor giver styrke, position, image og magt. Hvad er Hæren så? Den er vel hård valuta med sit budget, sit materiel, køretøjer og våben og ikke mindst sit mandskab, som alt sammen er skrevet i mandtal ned til den mindste detalje. Her er tapeter med økonomi, skemaer med materiel, lister over personer, og det hele er minutiøst organiseret i et system, der udefra mest af alt minder om diagrammer med en masse kasser og vandrør.

Deltagelse i flere og flere internationale opgaver forstærker indtrykket af, at Hæren skal yde noget for pengene. Det er regeringen og det danske Folketing, der sender hærens soldater ud på missioner i udlandet, og selv om missionerne kan være farefulde, kræves der valuta for pengene. – Nytter vor indsats? Gør vi det godt nok? Kan vi gøre det bedre? Alene som nation eller i samarbejde med vore allierede og partnere? Den hjemlige politiske opbakning er ikke total, men mindre kan selvfølgelig gøre det, hvis der er tale om bred politisk tilslutning til beslutningerne om, at danske soldater skal deltage aktivt i at løse konflikter og skabe fred, stabilitet og genopbygning i missionsområderne. Giv danske hærsoldater en opgave, og straks går de i gang med at løse den. Der er måske ikke alle de folk i enheden, som man kunne tænke sig, og der mangler måske noget materiel. Men så klarer man sig med det, man har, for opgaven skal jo løses, og alle ved, at man ikke altid kan være i den bedste af alle verdener, hvor der er alt det, som man kunne ønske sig.

Hvordan kan det nu være, at man kan få soldater til at deltage i ofte farefulde missioner? Det er, fordi de har viljen og evnerne til at løse opgaverne, fordi de har modet og en overbevisning om, at de gør en forskel på en meningsfuld måde. Og så er der sammenholdet, kammeratskabet, broderskabet, det at føle og vide, at man er en del af et hold, og at man er uundværlig for helheden. Venskaber, en fortrolighed mellem deltagerne, en nærhed til kollegaerne, en tilknytning til enheden er en del af vigtige traditioner. Man skal have oplevet det, for at kunne forstå det. Og dog! Vi har stadig regimenter, soldaterforeninger og sammenslutninger, som gør en stædig indsats for, at det er en ære at bidrage til Danmarks forsvar. Og anerkendelse af indsatsen er yderst vigtig for motivationen til at tage aktivt del i de internationale operationer. Dertil kommer opbakningen fra de pårørende. Den er helt afgørende for, at Danmark kan udsende soldater til verdens brændpunkter Det er alt dette – de bløde værdier – der skaber grundlaget for hærens indsættelse i udlandet. Ved det sidst indgåede forsvarsforlig var det som om, at denne kendsgerning blev skubbet lidt i baggrunden, fordi hovedsigtet var „hård valuta“ ved at gøre Hæren mere effektiv og internationalt orienteret. Meget tyder på, at de gamle dyder er ved at få den opmærksomhed, de fortjener. Husk på: Man kan miste på én nat, hvad man har brugt generationer på at opbygge, så anerkend værdien og betydningen af de bløde værdier, inden det er for sent. Styrk de bløde værdier og få fuld og hård valuta for pengene. Om ikke andet så fordi det betaler sig. milobs

Hæren nr. 3 | 2008

Med livet som

INDSATS

rs fødselsdag -å 8 1 s e d n e h r fø Fem dage l forsvaret for at ti g si n u h te ld e m rnepligt ved æ v rs e d e n å m i n aftjene t i Fredericia. te n e im g e fr ra g le Te

Med livet som indsats For danske soldater i Afghanistan veksler hverdagen mellem ro inde i lejrene, og daglige påmindelser om, at det er en krigszone og et hærget land, de befinder sig i. For 22-årige Sanne blev virkeligheden uden for lejren lidt for virkelig, da hun i marts blev mål for en selvmordsbomber i byen Gereshk i Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan.

Hæren nr. 3 | 2008

Med livet som I gården ved JDCC inden patrulje i Gereshk.

INDSATS

Af Nicholas Lundgard, presseofficer Hun kunne se trykbølgerne fra selvmordsbomberens dødelige eksplosion i luften som i en surrealistisk slow-motion gengivelse af en Hollywood-film. Det næste, Sanne vidste, var, at hun lå på jorden med en meget høj ringen for ørene og kunne mærke, at hun blødte fra hovedet. Som hun lå der, mærkede hun efter om ”alting” stadigvæk var, hvor det skulle være – arme, ben, fingre og fødder. Og det var det. Stadigt liggende på jorden kiggede hun sig rundt. Der lå døde og sårede mennesker overalt, men der var ingen skrig, ingen larm. Bare en øredøvende stilhed. Ud på eventyr Sanne Rebekka Rosenberg Briting Van Zuidam har altid vidst, at hun ville være soldat. Fem dage før hendes 18-års fødselsdag meldte hun sig til forsvaret for at aftjene ni måneders værnepligt ved Telegrafregimentet i Fredericia. Allerede tidligt i Sannes forløb i forsvaret søgte hun om at komme med ud på i en international operation. I februar 2008 rejste Sanne og resten af hold 5 til Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan. - Det var – og er – enormt givende at være udsendt til en international operation med forsvaret. Bare det at befinde sig i et vildt fremmed land, at skulle samarbejde med mennesker fra en række forskellige nationer og skulle begå sig på kanten af en krigszone, er meget udfordrende og lærerigt. Det giver perspektiv på ens egen tilværelse hjemme i Danmark, hvor vi jo i bund og grund har det utroligt godt, fortæller Sanne. Forventningens glæde Sannes funktion på hold 5 i Helmand bød normalt ikke på turer uden for de danske lejre. Den danske CIMIC-enhed (civilt-militært samarbejde) manglede en dag en kvindelig soldat i forbindelse med et opfølgende besøg ved et kvindecenter i Gereshk. Sanne blev spurgt, om hun havde lyst til at tage med. CIMICenheden havde tidligere været på besøg i kvindecentret, men kvinderne blev den gang gemt væk, da de danske, mandlige

soldater mødte op. Derfor ville Sanne være i en unik situation, hvor hun – som den eneste danske soldat – ville kunne gå i dialog med kvinderne på centret. Denne mulighed for at hjælpe andre og se noget andet end det indvendige af murene, ville hun ikke lade passere. Derfor tog hun med på fodpatrulje i Gereshk mandag den 17. marts 2008. - Jeg kan huske, at jeg var meget spændt og glædede mig til at køre ud med CIMIC-drengene. Aftenen før gik jeg over i lejrens kiosk for at købe lidt slik, for, som jeg sagde til veninderne, så skal man huske at leve godt, for man ved aldrig. Den nat havde jeg svært ved at sove og glædede mig til, at det blev morgen, og vi skulle ud på patrulje, fortæller Sanne. Om morgenen forlod patruljen den danske lejr og kørte ind til koordinationscentret i Gereshk, som er center for samarbejdet mellem de afghanske sikkerhedsstyrker og de allierede soldater. Her hilste Sanne på resten af holdet, som skulle med ud på fodpatruljen i byen. - Det var en smuk dag, der var forår i luften, og alle folk virkede så glade. Det, der virkelig har brændt sig ind i min hjerne er, at Sonny, som var en del af det faste CIMIC-team, sagde, at det hele

ville være perfekt, hvis bare han havde en kop kaffe. Der var bare en rigtig god stemning, fortæller Sanne. Fodpatruljen bevægede sig ud af porten ved centret og drejede til højre ned mod basarområdet i Gereshk. Men de nåede ikke længere end 100 meter, før Sannes virkelighed ændrede sig på et splitsekund. Død, ødelæggelse – og stilhed En fanatisk selvmordsbomber havde udset sig den danske patrulje som dagens endegyldige mål, og gik kold, smilende og beregnende ind midt i den danske patrulje og sprængte sig selv i luften. - Mens jeg stadigvæk lå på jorden, kunne jeg høre skud, men jeg lå med hovedet i modsat retning af, hvor skuddene kom fra. Jeg fik drejet mig rundt, afsikret mit gevær og peget i retningen af skuddene. På grund af alt støvet, som var hvirvlet op efter eksplosionen, kunne jeg ikke se noget og valgte derfor ikke at skyde af frygt for at ramme uskyldige civile. Så fik jeg øje på Sonny, Christian og vores tolk, som lå nogle få meter væk, og rejste mig og løb hen til dem, fortæller Sanne. Da Sanne nåede hen til dem, kontrollerede hun, om der var

Hæren nr. 3 | 2008

Med livet som

INDSATS

På patrulje i Gereshk.

å det gode p o tr t a m o r le d Det han vist om, e rb e v o re æ v g o r i menneske soldat yder m so g je , ts sa d in at den an hjælpe andre k – e ll li r e ll e r o – st bedre hverdag. n e få t a l ti r e sk e menn

nogen livstegn fra hendes kammerater, hvilket der ikke var. Som ren refleks fortsatte Sanne sit løb væk fra de døde og hen til den nærmeste mur og sikrede fremad i den retning, hvor skuddene kom fra. Så kunne hun høre de britiske soldater, som kom ilende til hjælp inde fra koordinationscentret. De begyndte straks at hjælpe de døde og sårede. Mens Sanne stadigvæk sad og sikrede fremad, kom der en britisk soldat hen til hende for at spørge, om hun var okay. Først da mærkede hun smerten i hovedet og ansigtet og hørte britens råb – ”follow me!”. - Hvor er Jens? Sanne løb sammen med den britiske soldat tilbage i retning af koordinationscentret og blev hastigt smidt ind i et køretøj. Kort efter blev den britiske signalmand også gennet ind i køretøjet, da han havde pådraget sig et slemt, åbent benbrud. Sannes reflekser fra uddannelsen i forsvaret trådte til, og hun hjalp med at holde signalmandens ben stabilt under transporten tilbage til den danske lejr. Desuden gav Sanne psykisk førstehjælp til den sårede, ligesom hun havde lært under sin uddannelse. Først da køretøjet kom til det lille infirmeri i den danske lejr, gik Sanne i chok 6

Hæren nr. 3 | 2008

- Mens jeg sad uden for infirmeriet, kom chefen for den danske CIMIC-enhed, major Jens, over til mig. Han spurgte mig om, hvordan det var gået med de andre. Mit svar om, at de ikke klarede den, ramte ham hårdt, og vi opfattede begge meget klart det ufattelige, der netop var sket. Senere samme dag blev Sanne fløjet til det store felthospital i Camp Bastion sammen med de andre sårede. Her blev hun behandlet for sine skader og kunne udskrives kort tid efter. Hævelsen i ansigtet fortog sig dog ikke lige med det samme. Fragmenterne fra selvmordsbomben har, som hun selv siger det, givet hende nogle nye smilehuller. Sanne fik tilbudt at komme hjem til familien et par uger i Danmark, men valgte at blive hos kollegaerne og kammeraterne i Helmand. Dem ville hun ikke forlade.

og kunne ikke få vejret. En af sygeplejerskerne ved det danske infirmeri fik sat Sanne ned, gav hende en kop kaffe og den smøg, som Sanne, som noget af det første, spurgte efter. - Jeg kan huske, at jeg spurgte alle de kammerater, som var stimlet sammen for at hjælpe med de døde og sårede ved infirmeriet om, hvem der kunne tage min radiovagt. Jeg var helt ved siden af mig selv. Derefter spurgte jeg efter min kammerat Jens, og bad ham om at komme. Da han kom, brød jeg sammen og begyndte at græde i armene på ham, fortæller Sanne eftertænksomt. Sanne bad en af sygeplejerskerne om et spejl, så hun kunne se, hvor galt det stod til med ansigtet. Til at begynde med nægtede de at give Sanne et spejl, men hun insisterede og fik det til sidst. Ansigtet var blodigt, beskidt og støvet og lignede ikke noget, som Sanne tidligere havde set. Hele ansigtet var hævet voldsomt op af trykket fra eksplosionen, og hun begyndte langsomt selv at vaske blodet af.

Tanker om livet I ugerne efter selvmordsangrebet på de danske soldater brugte Sanne mange lange timer for sig selv i lejren. De psykiske efterreaktioner gjorde, at hun de første fjorten dage var helt drænet for energi og bare havde lyst til at sove hele tiden. Ifølge Sanne var det ikke muligt for familie og venner hjemme i Danmark at sætte sig ind situationen i krigszonen, så i stedet brugte hun sine kammerater i Helmand. De måtte lægge ører til Sannes historie igen og igen, da hun havde brug for at bearbejde den tragiske hændelse. I maj blev det endelig Sannes tur til at holde den obligatoriske og velfortjente leave (ferie) og komme tre uger hjem til familien i Danmark. . - Det var, som om jeg virkelig havde brug for at mærke, at jeg levede. Jeg spiste ude stort set hver eneste aften og nød livet omkring mig. Jeg tog også i skoven med min gode veninde, satte hængekøjer op i nogle træer, pludrede og drak øl hele dagen, aftenen og natten. Da vi vågnede om morgenen, skinnede solen klart, og det var bare en rigtig dejlig forårsdag i Danmark, fortæller Sanne.

Med livet som

INDSATS

På patrulje i en af Gereshks mange boligkvarterer.

Meningsfyldt indsats Det er blevet august i Afghanistan, og der er ikke mange dage tilbage, før Sanne vender hjem til Danmark efter seks måneder i Helmand. - Nogen gange kan det være svært at tro på noget som helst i dette land. Specielt i tiden efter den skæbnesvangre dag i Gereshk var jeg den største sortseer. Men forleden var jeg atter med ude på patrulje. Denne gang for at dele fodbolde ud til børnene og høre forældrene om, hvordan det gik i lige præcis deres område i Gereshk. At se smilene hos de små piger og drenge får det hele til at give mening for mig at være soldat. Det handler om at tro på det gode i mennesker og være overbevist om, at den indsats, jeg som soldat yder – stor eller lille – kan hjælpe andre mennesker til at få en bedre hverdag. Og lige præcis dét får det til at gå op i en højere enhed for mig, slutter Sanne.

Soldat med hud og hår. Hæren nr. 3 | 2008

t r bleve e n e d i . Fremt utiden n f a t en e t agmark l indhen s å p n, nen volutio nikatio e r u n m e m nu Ko år lige ørdens g n r m e e t n u p gen spillet går com r r e e t v u o p om som ntasi. C a r er f e t s onque C vilde & d d an Comm féen u a c t e n fra . rykket heden g i l e k r i iv

Letsværvægter til infanteriet

Tilbage til fremtiden

Af Jon Detlefsen, journalist, HOK

skud blive løsnet, og i løbet af få sekunder tager kamplarmen kraftigt til.

Du kan se anden delings bevægelser på din skærm, mens de langsomt nærmer sig fjenden. En melding fra en spejdergruppe har fortalt dig, hvor en gruppe fjendtlige observatører gemmer sig. En af soldaterne fra spejdergruppen har sendt en tekstbesked og markeret fjendens position på kortet i sin computer. På din egen skærm kan du se den nøjagtige position markeret i rødt. Spejderne og anden deling er markeret i blå farve. Sekund for sekund følger du hvert køretøj i delingen, mens de bevæger sig fremad. Tiden er inde og du giver ordren: - Angrib! Anden delings PMV’er spreder sig ud som små blå pletter på computerskærmen. De standser, og soldaterne sidder af og stormer frem. Nu hører du de første

Rigtig krig På netcaféen kan man læne sig frem og skrue ned for højtalerne, hvis krigen larmer for meget. Man kan også trykke pause, gå hen i baren og købe en sodavand og en pose chips, så man kan lade op til de næste timers nervepirrende kamphandlinger.

Hæren nr. 3 | 2008

René Sabinsky demonstrerer BMS. Her monteret i den nye EAGLE IV.

Men dette er ikke en netcafé. Det er virkelighed. Prikkerne på computerskærmen er rigtige PMV’er, og lyden af krig kommer ikke fra højtalere, men fra mundingerne på rigtige soldaters geværer – kun få hundrede meter væk. Scenen er et billede på, hvordan den danske hær snart får helt nye værktøjer til at tale sammen, bevare overblikket og lette signalstrømmen mellem enhederne. Det hedder BMS – Battle Management

Man kan klare sig uden tastatur. BMS har touch-screen, som klarer de nødvendige funktioner.

System. Det er fremtidens kommunikationsform på slagmarken, og det er her nu. Farvel til kalkerne BMS er et computerprogram, som gør det muligt at overskue slagmarken, næsten som spillede man den nyeste udgave af Red Alert på sin PC. Hvert eneste køretøj får installeret en computer med én eller flere skærme i forskellige størrelser. Der bliver lagt de kort ind, man skal bruge – både som hærkort, almindelige terrænkort eller satellitkort. Ligesom Google Earth. Alle køretøjer bliver udstyret med datakommunikation. På den måde kan man hele tiden se, hvor alle befinder sig. Køreren får sin egen lille skærm, så han selv kan holde øje med ruten. Helt som de civile navigationsanlæg fra TomTom eller Blaupunkt. Man kan kommunikere ved at sende tekstbeskeder. Bataljonschefen kan skrive en besked og sende den til få udvalgte eller til hele bataljonen – alt efter behov. På skærmen i bilerne, som modtager beskeden, dukker der på bedste messenger-

ørste, der er - Det her er det st 061’eren, 2 f a n e ls re fø d in sket siden René Sabinsky, t n e rg e fs e h c r e ll fortæ jektleder. som er BMS-pro

vis en melding frem, som fortæller, at der er kommet en ny besked. Det er også muligt at sende filer i form af vedhæftede dokumenter eller billeder. Skærmene er trykfølsomme. De gammeldags kalker tegnes ikke længere på transparenter og tapes fast på et papirkort, men tegnes direkte på kortet på skærmen, og slettes lige så hurtigt igen. Soldaterne må dog stadigvæk benytte kort og kalker på den gammeldags måde, når de er til fods. Verdens dyreste navigationsanlæg - Det her er det største, der er sket siden indførelsen af 2061’eren, fortæller chefsergent René Sabinsky, som er BMS-projektleder. Han referer til den radio, som blev indført i 1974, og som hæren stadigvæk bruger. René Sabinsky fortsætter: - Vi skal have fat i hvert eneste køretøj i hæren – fra spejderjeep til kampvogn – og have installeret BMS.

I første omgang er det kun hærens køretøjer, som bliver udstyret med computere. Men René Sabinsky fortæller, at fremtiden peger på, at hver soldat får en eller anden form for PDA (Personal Digital Assistant). Det er en lille personlig computer med muligheder, som svarer til computerne i køretøjerne. Det er endnu ikke besluttet, hvilke radioer der skal bruges sammen med BMS. Men det er nødvendigt med et digitalt system, som både kan formidle voice- og data. Og René Sabinsky understreger vigtigheden af at finde den rette type radio: - Uden at kunne kommunikere ordentligt er BMS bare verdens dyreste TomTom, siger René Sabinsky. Det er planen, at BMS skal integreres i hærens køretøjer, når det materielmæssigt er muligt.

Kontakt hæren Hærens Operative Kommando (HOK)

Tlf. 9962 4970

www.hok.dk /hok@mil.dk

HOK Telefonavis

Tlf. 7010 1071

DANILOG Postadresse til udsendte samt oplysninger om rotationsflyvninger m.m.

Tlf. 5535 7200. På hjemmesiden findes oplysninger om samtlige missioner, hvori der indgår dansk personel, herunder postadresse til soldaterne samt oplysninger om rotationsflyvninger.

www.danilog.dk www.forsvaret.dk/danilog

Forsvarets Psykologer Krisevagttelefon

Tlf. 3915 1900 (9-15) Tlf. 4078 7730 (uden for normal arbejdstid ma-fr 19-21 og weekend/helligdage 13-15)

Imp@fak.dk

Socialrådgivning (Vagthavende Psykolog)

Tlf. 3915 1300 (DAG) Uden for normal arbejdstid (ma-fre 1900-2100 og weekend/helligdage 1300-1500)

Kammeratstøttelinien (De Blå Baretter)

Tlf. 8060 8030

www.80608030.dk

Familienetværket / pårørende. (Hærens Konstabel- og Korporalforening)

Tlf. til kontaktpersoner på hjemmesiden.

www.hkkf.dk

Lægefaglig støtte

Henvendelse til tjenestestedets infirmeri

Gejstlig støtte

Henvendelse til det pågældende værns provst eller den tilknyttede garnisonspræst

Hæren nr. 3 | 2008

Letsværvægter til infanteriet

e n r e k s Når dan t e d r e k s d l i y p skal s ” e t r e j h s t e r y h u fra ”

Af Christina Jo Larsen, kaptajn, presse- og informationsofficer Atmosfæren i rummet er varm, klam og fugtig. Aircondition er gået i stykker, så der er undtagelsesvist givet lov til, at folkene i det taktiske operationscenter (TOC) må have shorts og sandaler på. Rummet er klistret til med store vægkort over den danske kampgruppes ansvarsområde. I den ene side af rummet holder TOC’en til – i den anden side sidder bemandingen af Fire Planning Cell (FPC). Al kommunikation i FPC foregår på en-

Hæren nr. 3 | 2008

gelsk, derfor er konstabler og befalingsmænd fra FPC netop i dag i gang med et engelsk signalkursus, så der ikke opstår misforståelser, når det hele begynder at gå stærkt. - Lige nu synes jeg stadig, det er rigtig spændende arbejde, vi har hernede, fortæller sergent Jesper under en pause i signaløvelsen. Holdet i FPC vil primært opholde sig i Forward Operating Base (FOB) Price, hvis ikke lige de bliver kaldt ud for at køre med en fremskudte kommandostation eller er rundt for at besøge artilleriobservatørerne ude i de andre lejre.

Ingen farer for kedsomhed FPC er hjertet for alle ildstøtteenheder i den danske kampgruppe, derfor også den tætte placering op ad kampgruppens operative hjerte, TOC’en. Det er herfra, den danske kampgruppe virkelig kan udspy ild over bataljonens fjender, selv om de forreste enheder er langt væk fra Price. FPC’en er døgnbemandet med mindst to mand – en Watchkeeper og en signalmand. Ved incidents – kontakt/sammenstød med taleban og lignende – øges bemandingen til batterichefen (BC) eller Fire Planning Officer (FPO) samt Air Liaison Officer (ALO – forbindelsesof-

ficer til flystyrker) og evt. Air Space Management officer (luftrumskontrolofficer). Disse er på fem minutters beredskab i døgndrift. Det høje beredskab og det konstante behov for kontakt med observatørerne – både de britiske og danske – gør, at mandskabet i FPC’en meget af tiden er bundet til det lille mørke rum og bundet til at opholde sig i Price-lejren. Men det er dog ikke hele virkeligheden. - En del af os havde frygtet, at det ville blive et kedeligt og ensformigt job at sidde i FPC’en alle seks måneder. Men det gør det ikke. Jeg har haft en vagt allerede, og der skete der en masse. Der kommer så mange nye og spændende opgaver, at det nok skal gå hen og blive rigtig godt, slutter sergent Jesper, inden han vender tilbage til signaløvelsen.

Fakta om TOC Bemanding: Battery Commander Fire Planning Officer Air Liaison Officer Air Space Management Officer 3 Watchkeepers heraf en brite 5 Signallers heraf to briter Opgaver: • Tildeling af ildstøttemidler (artilleri, mortérer, fly- og helikopterstøtte) i BG ansvarsområde. • Prioritering af ildstøttemidler ved mange indsættelser samtidig. • Kontrol med indsættelse af ildstøttemidler, så vi for eksempel ikke rammer egne fly med artillerigranater. • Sikring af at ild fra egne ildstøttemidler ikke rammer egne enheder • Gennemførelse af bekæmpelse af fjendtlige indirekte skydende våben. • Al flystøtte til hele Battle Group (BG) formidles fra FPC og gives til enhederne.

Alt kommunikation foregår på engelsk. Det stiller store krav til FPC folkenes engelskkundskaber men også evne til at lytte. Kommunikationen kan til tider gå meget hurtig.

Air Liasion Officer i gang med at overvåge luftrummet ved hjælp af Raven.

Hæren nr. 3 | 2008

Bubber og BS

i trøjen

Bubber og BS i trøjen

al lære, før de kan sk r te a ld so t, e d alt r mig, og specielt fo - Vi var gennem e ls e v le p o d re en meget b e måske bedst n n gå i krig. Det var u k r e ls e v le p o vovede nogle af de mere Polterabend. e d n e d n æ sp n e ed sammenlignes m Danskerne har mange gange set Bubber og den tidligere jægersoldat BS ”på afveje”. Næste gang de dukker op på skærmen, er det blodigt alvor. BS har ”indkaldt” Bubber til en rundtur i BS´ gamle verden - Det kan godt være, at jeg er naiv. Men jeg er mod al det der med våben og krig. Kan folk da ikke bare holde op med at slå hinanden ihjel? Ordene kommer uopfordret fra Bubber, der sammen med sin efterhånden velkendte rejsefælle, jægersoldaten B. S.

Hæren nr. 3 | 2008

Christiansen (BS), snart igen dukker op på tv-skærmen. Denne gang har de ikke været ”på afveje”, men på en rundtur i BS´ tidligere verden, militæret. Og det var noget af en øjenåbner for Bubber. - Vi var gennem alt det, soldater skal lære, før de kan gå i krig. Det var en meget bred oplevelse for mig, og specielt nogle af de mere vovede oplevelser kunne måske bedst sammenlignes med en spændende Polterabend. Men jeg må sige, at jeg følte mig sikker og fik en god oplevelse ud af det. Og nu sover jeg roligt om natten. For sikken en professionalisme og ansvarlighed, jeg mødte hos forsvarets folk. Der er

en kolossal hold-ånd blandt dem, og det var lærerigt for mig. Jeg oplevede, at alt, hvad vi gik igennem, blev udført roligt og med stor sikkerhed. - Jo, hatten af for gutterne i trøjen. Det er bare en skam, at det i yderste konsekvens er et lidt barskt håndværk, de arbejder med. Fysisk udfordring Den 43-årige Bubber har aldrig været i forsvaret, og han erkender gerne, at hvis han skulle have været det, så skulle det have været for 23 år siden. Næsten alle de nye kammerater i uniform, som Bubber

Bubber og BS

i trøjen

mødte under sit tre måneders ophold ved de forskellige værn, var cirka halvt så gamle som ham selv. Og det kunne virkelig mærkes, når det var fysikken (og det er det næsten altid, når BS har gang i noget), der skulle testes. Dette forløb sluttede af med et besøg hos nogle af USAs bedst trænede soldater på den berygtede amerikanske Rangerskole i Georgia. LEO var hip Våben er noget, der har givet Bubber mange søvnløse nætter på makkerparrets tidligere rejser, men i hæren er der ingen vejen udenom – Bubber skal skyde med skarpt, kaste med håndgranater og lægge kind til en voldsom dysekanon. BS får sin sag for og må holde Bubber i kort snor, for soldaterlivet falder ikke tvværten let. Bubber, som elsker alt, der kan køre, får dog både smil på læben og sved på panden, da han bliver sat i førersædet på forsvarets krigsmaskine: Kampvognen Leopard 2-A5.

På togt i Nordatlanten I Søværnet er det en hel anden snak. Her føler Bubber sig på hjemmebane. Han har nemlig selv båd og elsker at sejle. Men opgaverne ombord på inspektionsskibet Hvidbjørnen er ikke af helt samme karakter, som dem han kender fra sin egen lystbåd. Bubber skal blandt andet være en del af Hvidbjørnens indsatshold, der i meterhøje bølger i Nordatlanten skal slå til, når skibe havarerer, og søfolk skal have livsvigtig hjælp. Gennem lydmuren Hvor stærk er Bubber i luften? Det finder vi ud af, når Bubber og BS kommer til Flyvevåbnet – for det kræver sin mand at trække g-kræfter i et F-16! BS har skaffet Bubber plads på bagsædet af et af de mest højteknologiske krigsfly i verden. Inden Bubber kommer så langt, skal han vise BS, at han kan klare mosten. Det sker i et mindre propeltræningsfly på Flyveskolen i Karup, men Bubber skal ikke bare være passager: Han skal flyve flyet!

Rangerskolen – et sandt helvede Rangerskolen vækker mange minder for BS, da han sammen med Bubber kommer til skolen i det fugtige og varme Georgia i USA. BS er kendt for sin tid som jægersoldat, men også som en af de få danskere, der har gennemført den ekstreme Rangerskole: 63 dage i helvede, ingen søvn, masser af fysiske test i udholdenhed og mental styrke. Hvem har evnen til at lede under ekstremt pres i forreste linje? Bubber er kommet i det amerikanske helvede!

For Bubber er mødet med forsvaret og rangerskolen et kulturchok, og spørgsmålet er, om Bubber inderst inde er gjort af det rette stof? Kan han stå distancen med BS til vands, til lands og i luften? Det kan man se i en ny serie med de to eventyr-rejsende fra 15. oktober på TV 2, når ”Bubber & BS i trøjen” har premiere med i alt otte programmer.

BS og Bubber var gennem alt til lands, til vands og i luften. Det var fysisk hårdt, og en gang imellem kunne det da også ses på Bubbers betuttede udtryk, at han bestemt ikke var hjemme i den militære verden.

Hæren nr. 3 | 2008

Flag på FN’s

LANDKORT

Major son har s t t a M Jan m sendt so været ud N våben F l a n io t interna pal. Det e N i r ø t observa g blandt a d r e v h n ben betød e skydevå g o r e t maois rdenskrig fra 1. ve

Danskere skal være bedre til at sætte flag på FNs landkort Af Line Wolf Nielsen, journalist Det er ikke sjovt at blive overhalet på vej op ad bjergstien af en spinkel rynket kone i sandaler, der går med 20 kilo ris i en kurv på ryggen. Ikke når man, som Jan Mattsson, er en høj, muskuløs mand, der kun lige har passeret de 50 år, løber hver morgen og har gode vandrestøvler på. Nepals befolkning er vant til højderne, og Jan Mattsson, dansk major, og de øvrige internationale våbenobservatører må tage ydmygelsen med et smil. De er på patrulje i Nepals vestlige bjergområde en dagsrejse fra det sted, hvor helikopteren satte dem af. - Vi sover afsondrede steder og bærer selv vores grej, men det er sjovt, fortæller Jan Mattson. Maden finder de undervejs. Netop maden er et ømt punkt. Standarden er ikke høj, og Jan Mattsson har lært

Hæren nr. 3 | 2008

at sætte pris på især mavereguleringspillerne fra den medbragte medicinkasse – og så taler vi ikke mere om dén sag. Jan Mattsson har været udsendt til FNs mission i Nepal (UNMIN) fra november 2007 og frem til slutningen af maj 2008. Som international våbenobservatør har han kontakt med både maoister og Nepals hær. Parterne indgik en fredsaftale i november 2006 – efter mere end ti års konflikt – og inviterede FN til at overvåge maoisternes afvæbning og hjælpe fredsprocessen på vej. Et særligt element af FNs mission i Nepal har været de såkaldte Joint Monitoring Teams, hvor officerer fra de to hære tager på patrulje sammen i den hvide FN bil, sammen med en international våbenobservatør. Disse teams er et vigtigt redskab i en større plan, der handler om at hjælpe fredsprocessen på vej både indadtil

Nepals ti år lange borgerkrig var en såkaldt lavintensitetskonflikt og det afspejler sig også i fredsprocessen. „Dette er ikke en skarp mission og derfor bliver det heller ikke spor svært at komme hjem til Danmark igen,“ siger Jan Mattsson der har været udsendt som FN våbenobservatør i seks måneder.

Flag på FN’s

LANDKORT

Blandt de mennesker, Jan Mattsson mødte, var såvel nepalesere som maoister, der ses marchere her.

blandt tidligere fjender, og synligt udadtil hos befolkningen. En plan som Jan Mattsson har stor respekt for. - Mange ting bliver de-fused (Mil: Desarmere. Her i betydningen: Dæmper evt. konflikt) på grund af disse teams, og det er godt at se, hvordan ”November” og ”Mike” bonder (kommer ud af det med hinanden), fortæller Jan Mattsson og forklarer til den uvidende journalist, at November og Mike er radiokoderne for Nepal Army og maoisterne. Ideen kommer fra den norske general Jan Erik Wilhelmsen, der har taget den med sig fra Sudan, hvor han tidligere har arbejdet. Han er øverste chef for FNs våbenobservatører. Jan Mattsson har tilbragt flere uger i en af de lejre, hvor soldater fra maoisternes oprørshær skal opholde sig. Her findes også de våben, som maoisterne har afleveret. - Containerne er flydt med Lee-Enfield 6 – et enkeltskudsgevær, der allerede var antikt under sidste verdenskrig, fortæller Jan Mattsson. Han har også set en del hjemmelavede mortérer. Våbnene opbevares under lås og FN observation. Stærkt vanedannende Det er femte gang Jan Mattsson er udsendt for det danske forsvar. Med hans egne ord er det „stærkt vanedannende at være på internationale missioner“. Kollegaerne kommer fra Thailand, Singapore, Zambia, Bolivia og Malaysia. Selv om Jan Mattsson synes, det er sjovt med de mange forskellige nationaliteter, er det alligevel slut med FN missioner fremover. - Det har været en fin multilateral øvelse, men jeg har ikke tålmodighed til denne type udsendelser, hvor beslutningsprocessen er så langsommelig, siger han. Når det er sagt, vil Jan Mattsson ellers

meget gerne slå et slag for, at det danske forsvar bliver bedre til at få flere af sted til de internationale FN missioner. - I Danmark er der for meget fokus på de store enhedsmissioner og derfor mindre opmærksomhed mod FNs missioner. Danmark er ikke god til at promovere sig i FN. Der er alt for få danske Force Commanders i FN regi, og det danske forsvar kunne blive meget bedre til at identificere karrierespor i FN. Især skal man have fokus på chefstillingerne, fordi de giver et flag på det landkort, der hænger i FNs politiske hovedkvarter i New York, mener Jan Mattsson. Medbring selv udstyr Jan Mattson er udsendt af Hærens Operative Kommando som enkeltperson. Uddannelsesforløbet som enkeltudsendt er kort. Efter 14 dage hos Det Danske Internationale Logistikcenter (DANILOG) i Vordingborg, hvor han blandt andet fik en kort opfriskning i skydning og førstehjælp samt en missionsspecifik briefing om Nepal, var han klar til afgang. I Nepal går observatørerne ikke med uniform, så Jan har købt tøj, rygsæk, vandrestøvler og sovepose på forsvarets regning – og fik også en medicinkasse med. Han fortæller, at der er stor forskel på de vilkår, som de enkelte landes forsvar sender deres folk af sted under. - Andre ser på danske udsendte med stor misundelse. Vi får nyt civilt udstyr – hvilket mange andre selv har måttet anskaffe – og når vi afslører vores løn og fortæller om de to hjemrejser, så ryger underkæben langt ned. Jan Mattsson tager dette hjørne af Asien med sig hjem i hjertet og er glad for det ekstra perspektiv på tilværelsen, som en international udsendelse giver. - Landet og geografien i Nepal er spek-

takulær på alle måder, og jeg føler mig privilligeret over at have oplevet deres fredsproces på nært hold. Næste gang jeg står på Hjerl Hede, vil jeg dog tænke på, hvor supermoderne Frilandsmuseet syner i forhold til vilkårene her og påskønne, hvor heldige vi er i Danmark. Jan Mattssons internationale erfaring 1993 Observatør, EUMM, Bosnien 1995 Chef E ved DANCON/UNPROFOR hold 7, Balkan 1998 Kompagnichef, SFOR hold 5, Bosnien 2003 Chef O for KFOR hold 7, Kosovo (fire år senere sendte han sin søn af sted). Jan Mattsson er i øjeblikket næstkommanderende ved Uddannelsesbataljonen i Jydske Dragonregiment i Holstebro, men til juni næste år drager han til Stockholm, hvor han skal gøre tjeneste ved NORDCAPS fire år frem.

Fakta om Nepal Mere end 14.000 mennesker mistede livet under den ti år lange konflikt mellem maoister og regeringshær. Tusinder blev fordrevet fra deres hjem. Parterne indgik en fredsaftale i november 2006 og inviterede FN til at overvåge maoisternes afvæbning og assistere med at forberede valg til en ny grundlovsgivende forsamling. Valget blev afviklet 10. april 2008. Fredsaftalen indeholder også punkter om en reform af Nepals sikkerhedsstyrker – en proces der endnu ikke har taget fart. FN’s mandat udløber ved årets udgang. Danmarks forsvar har haft i alt fire udsendte i Nepal.

Hæren nr. 3 | 2008

SIKU 2008

g 4500 Omkrin ver, koleele s , r e t a sold lomater p i d g o re et politike yvevåbn fl n a d r e så, hvo marbejd a s i n e er og hær problem e s lø n ka . U 2008 K I S d e v Fotos: FLVFO T, Karup.

Diplomati og rå magt

Kombinationen af diplomati og rå styrke blev på forbilledlig vis demonstreret ved Forsvarschefens Sikkerhedspolitiske Kursus, der 22. august kulminerede med briefinger og militær opvisning på Flyvestation Karup. Det var flyvevåbnet og hæren, der sammen viste, hvordan en konfliktsituation kan løses med indsættelse af forskellige mid-

n blev over to o ti ra st n o m e d re Selve den militæ uere, ligesom k ls ti 0 0 5 4 . a c f a dage overværet fra opvisningen. e v li te d n se g a d tors Forsvarskanalen

Hæren nr. 3 | 2008

ler fra jægersoldater over infanterister, infanterikampkøretøjer og kampvogne til helikoptere og jagerfly. Den eskalerende militærindsats tog udgangspunkt i tilfangetagelse af en krigsforbryder, der skulle fragtes til Den internationale Krigsforbryderdomstol i Haag. Jægerne hentede gidslet, og infanteri og helikoptere sørgede for den videre transport til domstolen. Undervejs fik de indsatte styrker sårede, beskadigede køretøjer og modstand via et baghold, og på den måde blev virkningen af artilleri, kampvogne, det nye infanterikampkøretøj CV9035, sanitets- og bjærgningsindsats samt jagerfly demonstreret. SIKU er det årligt tilbagevendende kursus for diplomater og politikere, og som enhver indsats i en international mission bør munde ud i, fik man også

her løftet en flig af diplomatiet. Det blev anskueliggjort i en indsats fra CIMIC (civilt-militært samarbejde), der efter, at der var skabt ro i en lille by, kom til stede for at tilbyde hjælp til (gen)opbygning af en skole. Selve den militære demonstration blev over to dage overværet af ca. 4500 tilskuere, ligesom Forsvarskanalen torsdag sendte live fra opvisningen.

Hæren nr. 3 | 2008

Én på opleveren..! Af John Kreiner, journalist Blandt de mange, der i august havde lejlighed til at overvære hærens og flyvevåbnets taktiske demonstration i forbindelse med Forsvarschefens Sikkerhedspolitiske Kursus var en lille snes hobbyfotografer, der fik lejlighed til at prøve kræfter med den vanskelige foto-disciplin, der hedder action-fotografering. Fotograferne var udvalgt gennem et samarbejde mellem fotomagasinet Zoom og Hærens Operative Kommando. Adskillige hobbyfotografer fra hele landet havde ønsket at deltage, men grænsen var lagt ved 20, der blev udvalgt med en rimelig geografisk spredning. Og det kan nok være, at fotograferne fik deres sag for. Action-fotografering er noget, som langt de fleste hobby-fotografer har lyst til at forsøge sig med, men kun meget få muligheder for at afprøve. Normalt begrænser mulighederne sig til nogle få billeder i den lokale idrætsforening, for til de store stævner kræves som regel en akkreditering, der som oftest kun gives til professionelle pressefotografer. Eller til skud fra håbløse standpladser på en tilskuertribune. Dette sås også tydeligt af den entusiasme, der formelig lyste ud af de heldige, der havde fået chancen i Karup. Selv ikke nogle endog meget voldsomme regnbyger kunne drukne denne medleven.

Et sa m m Hæ arbejde Komm rens Op erativ ando maga e o g fotosinet Zoom snes gav e hobb n yfoto mulig grafe hed f r or at actio prøve n-fot ograf når d ering er vir , k e l i g er ac tion melle

Èn på opleveren...!

udover jævnlige aftørringer af dråber på objektiverne, så blev der opfundet adskillige sindrige former for beskyttelse mod de heftige regnskyl. Men det fik ikke fotograferne til at miste modet. Hver eneste lille bevægelse i demonstrationen blev fulgt gennem en snes telelinser, mens lukkerne på spejlreflekskameraerne klaprede om kap med helikopternes rotorblade. Fotograferne fra Zoom fik lejlighed til at overvære begge generalprøver forud for selve demonstrationen, og efter andet forløb kunne nogle af disse gøre op, at de havde skudt omkring 2500 billeder – to tusinde fem hundrede billeder. Action-fotografering er en vanskelig disciplin, og 2500 skud giver ikke 2500 gode billeder, men fotograferne er også tilfredse, hvis bare 10% er gode og brugbare billeder, når det nu ikke er til at få motiverne til at holde sig i ro eller lysforholdene optimale. - Udover, at det var været en mægtig oplevelse at følge forløbet og præcisionen i den militære operation, så er

jeg ikke i tvivl om, at fotograferne har lært en masse som action-fotografer, siger chefredaktøren for fotomagasinet Zoom, Brian Dixen, der selv er uddannet pressefotograf. Det har virkelig været en lektion i at kunne arbejde hurtigt under vanskelige forhold. Og alle har fået ”én på opleveren”…

Når regnen til tider formelig væltede ned over fotograferne, var det opfindsomheden, der slog igennem, når udstyret skulle beskyttes, for billederne skulle tages. (Fotos: John Kreiner).

Regnen oplevet positivt De mange regnbyger blev efter demonstrationen endog opfattet som en positiv erfaring i forbindelse med action-fotografering. Udover de vanskelige lysforhold, som det omskiftelige vejr bød på, så lærte fotograferne noget om at beskytte deres udstyr mod vejrgudernes hærgen. Så

Hæren nr. 3 | 2008

Hver gang, der skete noget foran fotograferne – og det var ofte – glemte de alt om regnvejr og ”skød” løs. Entusiasme kan ikke druknes…

Kort

NYT

Klar til Helmand? Et nyt fænomen er dukket op i det militære univers. MPTT eller Military Physical Training Team fra Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) og Center for Idræt (CFI) er for alvor kommet på banen med et projekt, der skal forberede kommende soldater til udsendelse i internationale missioner ved at afdække de fysiologiske krav til tjenesten i for eksempel Helmand-provinsen. Lyder det lidt langhåret, så kan det i princippet skrues ned til at handle om kost, væske og træning og disse elementers indbyrdes forhold.

- Vi har fulgt det nuværende hold i Helmand under den hjemlige afsluttende træning, siger leder af projektet, kaptajn Klaus Gabriel Sørensen fra CFI/FSU. - Vi har været i Camp Bastion, Price og Armadillo i det meste af august for at indsamle de første data om enkelte soldater. Et besøg i oktober skal så give os sammenligningsgrundlag, så vi kan udvikle og optimere forberedelserne og kravene til kommende soldater i udsendte missioner. Hæren vil følge udviklingen tæt og i næste nummer, der udkommer ultimo december, vil vi gå tættere på projektet. 2

Navnenyt

1] A dmiral Tim Sloth Jørgensen er 1. august tiltrådt som forsvarschef. Tim Sloth Jørgensen var indtil 31. juli chef for Forsvarsstaben.

2] G eneralløjtnant Bjørn Ingemann Bisserup er 1. august tiltrådt som chef for Forsvarsstaben. Bisserup kommer fra en stilling som afdelingschef i Forsvarsministeriet. 3] O berst Lars Møller tiltrådte 1. september stillingen som chef for Produktionsdivisionen ved Hærens Operative Kommando. Han kom fra en stilling som chef for Hærens Kampskole. Han afløste oberst Jens Kofoed, der er tiltrådt som chef for Forsvarets Depot og Distribution.

5 1

4] O berst Eigil Schiønning tiltrådte 1. september stillingen som chef for Hærens Kampskole. Han kom fra stillingen som stabschef ved Danske Division. 5] O berst Kristian Sørensen tiltrådte 1. september stillingen som stabschef ved Danske Division. Forud herfor har han gjort tjeneste i Kabul og en kort periode været til rådighed for stab HOK.

Hæren nr. 3 | 2008

UNMIS i

SUDAN

for øjeblikket r å st e b g ra id b e Det dansk overvåge, t a l ti d e m r e r e af ni mand, d em parterne ll e m t e å g d in r e at den aftale, der nemført. n e g r e v li b , d e fr m i Sudan og FN o

En mindre bro på vejen mod Kwacjok inspiceres for at afgøre om IGMAT kan fremføres på ruten.

Atter danske stabsofficer ved UNMIS i Sudan Af Poul S. Lassen, major, UNMIS, Juba, Sydsudan Efter i mere end to måneder at have været udelukket på grund af visumproblemer er der nu atter danske stabsofficerer i Sudan i den FN-styrke (UNMO), som i alt består af cirka 750 militære observatører. Det danske bidrag består for øjeblikket af ni mand, der er med til at overvåge, at den aftale, der er indgået mellem parterne i Sudan og FN om fred, bliver gennemført. Hovedkvarteret ligger i Khartoum, hvor der er to danske officerer placeret, mens der i den sydlige del af landet i byen Juba er tre danskere, heriblandt artiklens forfatter. Min funktion er Staff Officer Engineer Plans and Operations, som indgår i JLOC ( Joint Logistic Operation Center). JLOC har til opgave at tilvejebringe og koordinere logistik og konstruktionstjeneste i hele det sydlige Sudan. JLOC indgår i en Service- og Støtteafdeling sammen en række øvrige elementer 20

Hæren nr. 3 | 2008

blandt andet transport, forsyning, fly- og helikopterstøtte, kommunikation med videre samt en ingeniørenhed. I JLOC er vi for øjeblikket ni personer fra hele otte forskellige nationer. Chefen er fra Canada. Endvidere er Norge, Australien, New Zealand, Kina, Nigeria, Sudan og Danmark repræsenteret. Så også i denne del af verden gør danske officerer tjeneste i en multinational organisation. Som stabsofficer har jeg ansvaret for logistik og ingeniørtjeneste i sektor 2, hvor der lige nu er fire teamsites samt et sektorhovedkvarter i Wau. Sektor 2 er ca. 500 kilometer lang og små 250 kilometer bred med et areal mere end dobbelt så stort som Danmark. Min hovedopgave er at koordinere og sikre, at forholdene på sektorhovedkvarteret og på teamsites (lejre) er i orden i alle henseender. Det er alt lige fra, at der er de nødvendige containere til beboelse, toilet- og badecontainere, køkkenfacili-

Artiklens forfatter på sit kontor i JLOC.

teter, sikring af lejrene med pigtråd og HESCO (beskyttelsesmur), at man har de nødvendige forsyninger og alle øvrige forhold, som har med logistik og konstruktionstjeneste at gøre. Opgaven løses i princippet på kontoret og ”i marken Det rigtige Afrika Den første rejse i min sektor blev gennemført på fire dage midt i august. Turen startede en søndag formiddag med check-

UNMIS i

SUDAN

Her er vi helt tæt på den lokale befolkning i Afrika.

in på FN´s DASH8 i Juba International Airport (terminalen er på størrelse med banegården i en dansk provinsby). Jeg var ledsaget af min nigerianske politimand fra UNPOL (FN politi), hvor chefpolitiinspektør Kai Vittrup fra Danmark er øverste chef. Han har ansvaret for at rådgive de lokale politienheder i sektor 2. Efter små to timers flyvning landene vi i Wau. I lufthavnen stod en bil klar, og vi kunne selv køre til basen, hvor vi blev indkvarteret. Mandag var der møde med alle vores samarbejdspartnere i SEC/ HQ. På grund af visumproblemer havde jeg selv ventet 111 dage på at komme ind i missionen. Min forgænger rejste hjem den 8. marts, og siden da havde funktionen stået tom. Så jeg var længe ventet, og blev nærmest bombarderet med store som små problemer. Det var alt lige fra manglende dæk til akut mangel på toiletpapir. Det sidste kan man jo godt trække på smilebåndet over. Men når man selv sidder på ”tønden” i lejren, og der ikke er mere papir – ja, så kan man jo lære det! Derfor sørgede jeg da også for straks jeg var retur i Juba, at der blev sendt 1400 ruller toiletpapir til Wau! Tirsdag var turens absolutte højdepunkt. På allerhøjeste niveau i FN´s hovedkvar-

Artiklens forfatter sammen med sektoringeniøren, hans chauffør og FN´s lokale vagtmandskab på stedet.

ter i Khartoum er det besluttet, at UNMIS skal etablere et teamsite i Kwacjok, som er en mindre by i den nordøstlige del af min sektor ca. 70 kilometer fra Wau. Jeg havde af chefen hjemme i Juba fået til opgave at rekognoscere området. Da der ikke er regelmæssige flyvninger til Kwacjok, var der ikke andre muligheder end landevejen. Her fik vi da også en helt enestående oplevelse af Afrika. Vi var fremme på cirka to en halv time efter en ganske fantastisk køretur helt ude i den afrikanske bush. Her oplever man, hvor enkelt mennesker kan leve/overleve i Guds frie natur. Tirsdag eftermiddag var vi retur i Wau, og dagen fortsatte med møder og besigtigelse af teamsitet. Onsdag gik turen retur til Juba via Malakal (et teamsite i sektor 3), og en del arbejde med at opgøre behov for manpower, maskiner, byggematerialer samt ressourcer i øvrigt til lejren i Kwacjok ligger nu for. Derfor er FN i Sudan Konflikten i dette Afrikas største land er kompliceret, og der har gennem de sidste 50 år været flere borgerkrige i landet. Krigene er udkæmpet mellem regeringshæren, SAF (Sudan Armed Forces) i

nord og det sudanske folks frihedsbevægelse, SPLM (Sudan People’s Liberation Movement) og befrielseshæren, SPLA (Sudan People’s Liberation Army) i syd. Årsagerne til krigene er de klassiske; nemlig etniske og religiøse modsætninger samt uenighed om fordeling af naturens ressourcer. Befolkningen i Nordsudan og omkring hovedstaden Khartoum er overvejende muslimer og af arabisk oprindelse. I det sydlige Sudan er befolkningen kristne eller animister (tilhængere af traditionelle afrikanske religioner), og kan betegnes som ”rigtige” afrikanere. I syd har befolkningen gennem mange år frygtet, at styret i Khartoum vil gøre hele Sudan til en islamisk stat. Netop denne frygt har været den væsentligste årsag til krigene. Den seneste borgerkrig fandt sted fra 1983 til 2004. Efter pres fra USA indgik parterne i oktober 2004 en aftale om våbenhvile, herunder en aftale om fordeling af indtægterne fra olieudvindingen. I marts 2005 blev det i FN´s Sikkerhedsråd besluttet at indsætte en FN-styrke i Sudan. Styrken er benævnt United Nations Mission In Sudan (UNMIS). Den består i dag af ca. 11.000 soldater fra mere end 60 forskellige nationer.

Hæren nr. 3 | 2008

Et unikt

SYSTEM

Ved e kst hænd raordinære elser eksem pel na som for turka terror ta o g lignen strofer, Danm de ha ark et r u n der s ikt sy kal ta ge hå stem, borge nd om rnes s i k ker og ov erleve hed lse.

Totalforsvaret har altid springbenet trukket op Efter murens fald i 1989 og årene herefter har trusselsbilledet ændret sig radikalt, så Danmark og Vesteuropa ikke længere står over for en konventionel militær trussel, men i højere grad trues af asymmetriske og mere uforudsigelige kræfter. Truslen mod Danmark forventes i dag primært at komme fra terror-organisationer og andre ”sammenrend”, der ikke har sin nationalstats blå stempel på deres aktioner, altså grupperinger, der ikke falder ind under forsvarsministeriets ansvar. Forsvarets overordnede opgave er fortsat at kunne forsvare Danmark og dansk territorium ved et militært angreb. Men med den minimerede militære trussel mod Danmark har totalforsvaret fået en ny og meget mere fremtrædende rolle, hvor indsatsen langt mere er rettet mod den civile indsats. Man kan lidt populært sige, at totalforsvaret er rede til indsats med kort varsel på alle områder. Altså: Springbenet er trukket op – klar til afsæt. Forsvarets indsats rettes i disse år primært mod indsats i internationale missioner, og nationalt vil forsvarets rolle primært være at støtte andre nationale myndigheder, så som politi, statslige og kommunale beredskaber med videre. Det indebærer som udgangspunkt, at forsvaret normalt ikke optræder som selvstændig aktør på det nationale landterritorium, bortset fra bevogtning af egne installationer med mere. Hærens og Hjemmeværnets udgangspunkt for indsættelse i rammen af Totalforsvaret er – naturligvis – stadig den militære uddannelse, organisation og udrustning. Ses i det daglige I det danske samfund er der en klar opdeling inden for det såkaldte sektoransvar, således er ansvaret for landets indre sikkerhed samt opretholdelse af lov og orden udelukkende politiets ansvar. Overordnet set er det kun Politiet, som råder over det retslige grundlag og magtmidler til håndhævelsen af ovenstående. Tilsvarende politiet er opgaver og ansvar beskrevet for kommunerne, de kommunale og statslige beredskaber, samt andre offentlige myndigheder, som for eksempel sygehusregionerne.

Hæren nr. 3 | 2008

Forsvaret er ikke omfattet af sektoransvaret, men kan gennem Totalforsvarsregionerne støtte det civile samfund med ressourcer, omfattende personel og materiel. Totalforsvarsregionernes primære samarbejdsparter er politikredsene, Beredskabsstyrelsen og kommunerne, herunder de kommunale beredskaber.

Et unikt

SYSTEM

Overordnet set er det politiet, som er ansvarlig for planlægning, koordination og indsættelse ved for eksempel terrorhandlinger, ulykker og katastrofer. Politikredsene er derfor pålagt ansvaret for oprettelse af lokale beredskabsstabe, hvor blandt andet forsvaret er repræsenteret gennem Totalforsvarsregionerne. Desuden indgår repræsentanter fra det statslige beredskab, samt eventuelle repræsentanter for kommuner, DSB, vejdirektoratet, sygehusberedskabet med flere, alt efter situationen. Kan hurtigt træde sammen De lokale beredskabsstabe etableres, når der er en større hændelse, som kræver planlægning, koordinering og føring af flere aktører inden for Totalforsvaret. De lokale beredskabsstabe er inddelt i et strategisk niveau, hvor politidirektøren sidder for ”bordenden”, med chefen for Totalforsvareregionen og chefen for Beredskabsstyrelsen/region som nogle af aktørerne. På det operative niveau er det chefen for politikredsens beredskabsafdeling, der er ansvarlig. Han støttes af en kommandostation bemandet af politiembedsmænd og forbindelsesofficerer fra relevante myndigheder, herunder Totalforsvarsregionen.

Desuden er der ved landets politikredse etableret et Planlægnings- og koordinationsudvalg, som er det permanente forum for samarbejde og koordination mellem de forskellige totalforsvarskomponenter. Desuden har de fleste Totalforsvarsregioner formaliseret samarbejdet med politiet gennem aftaler, som beskriver, hvorledes støtten fra forsvaret rekvireres, og hvor etableringen af uddannelsesmæssigt og øvelsesmæssigt samarbejde koordineres. Et eksempel på formaliseret samarbejde og støtte til samfundet er forsvarets opstilling af terrængående køretøjer i forbindelse med sneberedskabet. Disponering og indsættelse af køretøjerne sker i meget tæt samarbejde mellem de enkelte politikredse og Totalforsvarsregionerne. Gensidigt kendskab Totalforsvarsregionerne har siden kommunalreformen gennemført orienteringsbesøg ved en række af de danske kommuner med det formål at beskrive de ressourcer, som forsvaret kan støtte de kommunale beredskaber med, ved for eksempel naturkatastrofer. Generelt er forsvaret blevet vel modtaget, og besøgene har resulteret i en række samvirkeaftaler. Totalforsvarsregionerne oplever generelt et godt og synligt samarbejde med politi-

kredsene og kommunerne, herunder det kommunale beredskab, men det kan og skal blive bedre, så det samlede totalforsvar styrkes, og landets samlede ressourcer i en katastrofesituation anvendes optimalt uden skelen til ”grænseflader”. Eksempelvis kan forsvaret, specielt hjemmeværnet stille personelressourcer – arbejdskraft – meget hurtigt til støtte for de andre sektorer. Det kan være ved en olieforurening, hvor der er behov for manuel opsamling, og som ikke kræver specialuddannelse. Det er samtidig vigtigt, at indsatsen vurderes over tid, således at indsatsen koncentreres, hvor det er nødvendigt, samtidig med at der er de nødvendige ressourcer til en længerevarende indsats. Dette kan kun udvikles og styrkes ved intensivering af øvelsessamarbejdet mellem totalforsvarskomponenterne. Totalforsvarsregionerne ser derfor gerne en nedprioritering af de traditionelle militære planlægningsopgaver og en styrkelse af planlægning og indsættelse i rammen af de lokale beredskabsstabe. I den efterfølgende artikel vil eksempler på forsvarets hjælp til samfundet blive beskrevet.

Begrebet Totalforsvar Historisk set har begrebet Totalforsvar sin oprindelse fra midten af 1930’erne, hvor den tyske general Ludendorff beskriver sine tanker og ideer i bogen ”Den totale krig”. Bogen beskriver blandt andet nødvendigheden for anvendelse af alle nationens ressourcer i en kommende krig. Overordnet set ændrede krigen markant form og udbredelse i denne periode. Fra 1. verdenskrigs skyttegravskrig og de begrænsede muligheder for at angribe i dybden mod det civile bagland til 2. Verdenskrig, hvor krigshandlingerne i langt højere grad også ramte civilbefolkningen og infrastrukturen som følge af bevægelseskrigen og udviklingen af langtrækkende bombefly. Det var også i den sammenhæng, vi så udviklingen af Totalforsvaret efter 2. Verdenskrig og under ”Den kolde krig”, hvor fokus var på det militære forsvar af landet, herunder indsatsen for at beskytte befolkningen og samfundet som helhed, i tilfælde af krig eller krigshandlinger, bl.a. truslen fra masseødelæggelsesvåbnene.

Hæren nr. 3 | 2008

Alsidig hjemmeværnsindsats

Alsidig hjemmeværnsindsats til gavn for hele samfundet Af Preben Petersen, informationschef, Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland, Odense Kaserne I løbet af 2007 rykkede hjemmeværnssoldater ud 2265 gange – i gennemsnit seks gange i døgnet – for at hjælpe samarbejdspartnere i totalforsvaret eller lokalsamfundet i øvrigt. Sammenlagt blev det til flere end 350.000 timers tjeneste til direkte gavn for borgere og samfund. Vi kender i sagens natur ikke tallene for 2008 endnu, men et beskedent uddrag af indsættelserne i løbet af første halvår vidner om en fantastisk alsidighed: Hjemmeværnssoldater i Kosovo I februar beskrev medierne, hvorledes hjemmeværnet nu også gør en forskel ved den danske bataljon i Kosovo, hvor 12 hjemmeværnssoldater har gjort tjeneste i Mitrovica. - De har ydet en kæmpe indsats og vist, at frivillige gør fyldest i stillingerne i missioner af denne type, sagde oberstløjtnant Kim Astrup fra Hærens Operative Kommando. Hjemmeværnet tog ansvar i Københavns Lufthavn Senere på måneden trådte Marinehjemmeværnet i Dragør til, da lufthavnens redningsfartøj, Airport Rescue, fik installeret nyt

navigationsudstyr. Marinehjemmeværnsflotille 367 samt Brand og Redning i Københavns Lufthavn havde indgået en aftale, der sikrede lufthavnen hjemmeværnsassistance i tilfælde en flyulykke. - Vi var klar til at rykke ud med 15 minutters varsel, hvilket er ret unikt, fortalte flotillechef Jørgen Falkenberg. Hjemmeværnet hjalp politiet efter bombesprængning Og sidst på måneden rykkede 50 hjemmeværnssoldater hurtigt ud, da politiet bad om støtte i forbindelse med en bombesprængning i et solcenter på Østerbro. Opgaverne omfattede evakuering af beboere, afspærring og bevogtning af forladte ejendomme. Hjemmeværnsinstruktør reddede menneskeliv ved halbal I marts skrev pressen om, at en 70-årig mand kan takke førstehjælpsinstruktør i hjemmeværnet, Jytte Deichmann, for, at han også i fremtiden kan tage til bal i Ringsted-Hallen. Jytte fortæller: - En ældre mand faldt pludselig om på dansegulvet med hjertestop. Jeg gik straks i gang med at give hjertemassage og kunstigt åndedræt, og på vej i ambulancen var puls og vejrtrækning stabil.

Politihjemmeværnet er en del af totalforsvaret og indsættes ofte til støtte for netop politiet og i forbindelse med naturkatastrofer.

Hæren nr. 3 | 2008

Politihjemmeværnet afspærrede gerningssted efter mordbrand En ellers fredelig fredag morgen i marts hærgede en eksplosion et pizzeria i Bramming. Eksplosionen og den efterfølgende brand forårsagede store ødelæggelser og kostede en ung kvinde livet. Allerede tidligt på formiddagen bad politiet Politihjemmeværnskompagni Ribe om hjælp til bevogtning af gerningsstedet, så teknikere kunne få arbejdsro til efterforskningen. Politihjemmeværnet bestred opgaven til mandag kl. 14, og i alt var 80 mand med til at løse den.

elighed fastslå, at m ri d e m n a k n a M isation med kort n a rg o e st e n e n e md hjemmeværnet so i tusindvis af le il st n a k t e d n ede frivillige. varsel over alt i la st ru d lu e v g o e d e eluddann velorganiserede, v

Hver ottende udsendte soldat har baggrund i hjemmeværnet Omkring 800 danske soldater gør i øjeblikket international tjeneste i henholdsvis Kosovo og Afghanistan. En opgørelse fra Forsvarets Personeltjeneste i marts viste, at flere end 100 af dem har en hjemmeværnskarriere med i rygsækken. 125.000 besøgende, 20.000 biler og 30 medlemmer af Politihjemmeværnet Det populære Døllefjelde-Musse kræmmermarked tiltrækker hvert år i april over hundrede tusinde besøgende, som kommer i mange tusinde biler. Til gengæld skal der kun omkring 30 vakse medlemmer af Politihjemmeværnet til at sikre, at trafikken ikke bryder sammen. Hjemmeværnet i international terrorøvelse Sidst i april gennemførte NATO øvelsen CMX 08 i flere lande, blandt andet i Danmark, hvor hjemmeværnet spillede en aktiv rolle på linje med det øvrige forsvar, politiet, beredskabsstyrelse og det præhospitale beredskab. Hjemmeværnets opgave var at støtte politi og beredskab ved at afspærre Storebæltsbroen og dirigere den kaotiske trafik på Fyn og Sjælland. Marinehjemmeværnet var med til at spærre bæltet for sej-

lads, og både til lands og til vands gjorde hjemmeværnet sig klar til at formindske omfanget af en truende oliekatastrofe.

til søs som nu – på sigt måske bedre, siger Ole Morsing fra Skats Kontor for Grænseoverskridende Varebevægelser.

Hjemmeværnet uddanner irakiske officerer Det var også i april, at den tidligere chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Aalborg, major Jan Johansen, fortalte pressen, at han som medlem af et hold danske officerer, som en del af NATO Training Mission Iraq, havde undervist og videreuddannet irakiske officerer. Lektionerne blev blandt andet gennemført i telte uden lys og i containere. - Den irakiske hær udviser stor vilje til at komme på benene igen og er meget interesseret i at lære og suge erfaringer til sig, fortalte Jan Johansen.

Intet broløb uden hjemmeværnet Den 31. maj havde løberne for fjerde gang i Storebæltsbroens historie fået lov til at lægge beslag på vognbanerne. Og for fjerde gang spillede hjemmeværnet en rolle. Der var over 10.000 deltagere til at markere broens 10-års jubilæum. Knap 90 hjemmeværnssoldater fra begge sider af bæltet var i aktion i forbindelse med trafikregulering og afspærring. 22 medlemmer fra Fyn og Jylland var dog fritaget for praktisk tjeneste. De deltog nemlig i selve løbet, der var en halvmaraton.

Ikke Kong Neptun, men toldere ombord Det var også i maj, at der kom fokus på Marinehjemmeværnets støtte til Skat. Når flaget med treforken vajer fra et af Marinehjemmeværnets 30 skibe, er det nemlig ikke for at signalere, at Kong Neptun og hans hof er ombord, men for at meddele sejlere, at der er toldere på bølgen blå. Skat har droppet sine to toldkrydsere og truffet aftale med Marinehjemmeværnet om at stå til rådighed for op til 40 planlagte toldaktioner om året. - Marinehjemmeværnets dækning af danske farvande er meget bedre end den, vi selv kan mønstre. Derfor tror jeg, at vi ubetinget får en lige så god toldkontrol

Uddannelse og engagement Når hjemmeværnssoldaterne kan løse de mange og meget alsidige opgaver, der med oprettelsen af flyvende hjemmeværnsenheder nu også omfatter for eksempel overvågning fra luften, så skyldes det deres meget alsidige civile baggrund, deres store personlige engagement og deres militære uddannelse og træning.

Man kan med rimelighed fastslå, at hjemmeværnet som den eneste organisation med kort varsel over alt i landet kan stille i tusindvis af velorganiserede, veluddannede og veludrustede frivillige til at løse visse militære, miljø-, politi- og redningsmæssige opgaver.

Hæren nr. 3 | 2008

Oplevelser ved

ISEFJORDEN

Training: e r u t n e v d A a r Erfaring f

n e f e h c e d a l e k k i l a k s n Ma r e g n i d n e v r e d n æ l n ø r g lave Jan Drehn, afgående kompagnichef, Gardehusarregimentet

r. lsigtede vendinge ti u e k ik t e sl a d – og ner og var med ri g d o g n e v a g t e Men d uddannelse å p n e m m sa t ie n ag til at binde komp en. omkring Isefjord

Man behøver ikke tage til lande med eksotiske navne, høje bjerge og dybe dale for at få en god oplevelse i forbindelse med lidt mere sprælsk uddannelse af en dansk militærenhed. Det har 1. kompagni fra Gardehusarregimentets første bataljon for kort tid siden bevist, da de bare 45 minutters kørsel fra hovedstaden fandt et godt sted til fælles oplevelser ved Isefjorden. Kompagniet havde haft et travlt efterår 2007 og forår 2008 i rammen af Nato Response Force 10 (NRF 10), og med en del personeludskiftninger og en udsendelse som ISAF 7 fra februar 2009 valgte kompagniledelsen at lægge billet ind på en ”ryste-kompagniet-sammen” oplevelse. 115 mand var klar, og firmaet OKK-center lagde ekspertise og udfordringer til.

Også af sted! Under blå himmel og højt solskin var kompagniet ultimo maj klar til at stige på de ventende busser. Indholdet af Adventure Training (AT) var ikke klart defineret for den enkelte, men alle var klar med en rygsæk indeholdende skiftetøj og en sovepose. Herudover viste alle, at vi ville være tilbage på kasernen fredag. Busturen var ikke lang og efter ca. 45 minutter holdt vi ved Langtved Færgekro lige øst for Munkholmbroen som ligger sydøst for Holbæk.

Hæren nr. 3 | 2008

Adventure trainingen kan starte For at skærpe konkurrencemomentet blev kompagniet delt op i fire hold bestående af de tre infanteridelinger samt kommandodeling og manøvre/støttesektion. Den første udfordring var at opsætte de telte, vi skulle bo i, hvorefter de fire hold fik udleveret en rygsæk med diverse stumper, samt noget vand. Undertegnede deltog på det hold, hvor kommandodelingen og manøvrestøttesektionen var samlet, og beskrivelsen af de enkelte poster tager udgangspunkt i de oplevelser, vi havde på dette hold. Vores

Aftenspisning i holdene foregik på nogenlunde civiliseret manér – noget af tiden.

Oplevelser ved

ISEFJORDEN

Det er sjovt at springe i vandet fra en 250 HK speedbåd, men man kan sagtens mærke forskel på, om man sejler 15 eller 25 knob.

Andre tider blev maden tilberedt over bål, her var det en råbuk, der blev grillet.

første post bestod af samarbejdsøvelser. Her stod der to instruktører, som før de delte os op i to hold, gav os besked på at lave et kampråb og en ”holdfane” De næste tre timer gennemførte vi forskellige teambuildingsøvelser, hvor de fleste på den ene eller anden måde blev udfordret. Undervejs blev der lavet bål og grillet pølser og brød, så den værste sult kunne stilles. Chefen kan ikke lave grønlændervendinger Kort efter middag blev den første omskiftning gennemført. Vores hold skulle

nu tage udfordringen op med at sejle med havkajak. Forberedelserne klarede to instruktører på ti minutter, der var sikkerhedsbåd og redningsveste, og så var det af sted i kajakken. Enkelt havde prøvet før, andre fandt det meget nemt, og enkelte skulle bruge lidt mere tid, før de blev fortrolige med kajakken. Da næsten hele holdet var samlet, valgt undertegnede utilsigtet at forsøge sig med en grønlændervending, dog uden den store succes, men til enorm morskab for resten af holdet.

Turen gik nu mod nord ud af den smukke Bramnæs bugt, hvor vi efter en times sejlads igen blev samlet, denne gang i en stjerneformation. Udfordringen gik nu på, at stige op af sin kajak og gå rundt på alle de andre kajakker, for igen at sætte sig ned i sin egen. De, der havde modet, gennemførte i fin stil, selvom balanceevnen blev gevaldigt udfordret. Herefter gik turen tilbage i samlet flok. Anderledes feltration Hen under aften begyndte sulten at melde sig. Dagens aftenmåltid var råvildt,

Hæren nr. 3 | 2008

Oplevelser ved

ISEFJORDEN

og hvert hold fik udleveret en råbuk, hvor kun indvoldene var taget ud. Under vejledning af kokken på Langtved Færgekro fik hvert hold flået skindet af råbukken og parteret den i mindre stykker. I mellemtiden var der tændt fire bål på stranden, så hvert hold kunne komme i gang med at grille rådyrkødet. En anderledes oplevelse for mange, men de fleste var enige om, at det var en yderst velsmagende oplevelse. Resten af aften gik med hygge, lidt badning samt mulighed for at skyde med bue og pil, skyde med pusterør og/eller kaste med økse. Klokken cirka 23 var der ro i lejren. Fra trækrone til vandspejl Klokken halv otte var morgenmaden klar på Færgekroen, og klokken ni startede turnussen igen. Formiddagens øvelser bestod dels i en udfordrende ”gyngetur” højt under trækronerne og dels i udspring fra Munkholm-broen med efterfølgende opsamling i en sejlende 250 hestekræfters speedbåd. Herefter gik det for fuld ræs ud af fjorden. Den sidste udfordring, før vi igen skulle til en ny aktivitet, var at springe i vandet, mens båden sejlede. Enkelte fik overtalt bådens skipper til at få en ekstra tur, og de fleste var enige om, at der forskel på, om man springer i med 15 eller 25 knob.

Konkurrencen afsluttes Efter at vi var svømmet i land og havde fået noget tørt tøj på, var vi klar til den sidste aktivitet. Her skulle holdet bygge en tovbro over et mosehul, få alle personer over på den anden side og tilbage igen. Herefter skulle vi bygge en tømmerflåde og sejle den langs kysten tilbage til vores lejr. To fine små samarbejdsøvelser. Midt på eftermiddagen resterede kun den afsluttende – og selvfølgelig altafgørende – konkurrence. Hele kompagniet blev holdvis placeret på stranden, hvor de skulle finde sammen to og to, der fik udleveret en oppustelig dobbeltkajak. Da ”startskuddet” gik, skulle holdet pakke kajakken ud, puste den op og herefter skulle 2x10 mand fra hvert hold sejle ud og runde en bøje ca. 50 meter ude i vandet. Når sidste par havde gennemført, skulle kajakken pakkes sammen igen. Der blev heppet, så det kunne høres langt væk, og enkelte fik vist, at de ikke magter at ro kajak under pres. Selv om der

Hæren nr. 3 | 2008

selvfølgelig blev fundet en vinder, var der præmier til alle. Vores aktivitetsdage blev rundet af med noget godt at spise og drikke og i en klar erkendelse af, at vi havde nået vores mål: At tømre kompagniet tæt sammen, så vi står optimalt rustet til at løse de store opgaver, der ligger foran os.

é at ryste id d o g n e r a v t e D n mellem to store e m m sa t ie n g a p kom fsluttet, og a r e p to e n m so , opgaver, NRF 10 til februar. 7 F A IS m so e ls udsende

Når man laver en tovbro, er det en fordel at stramme rebet, før de store drenge skal over.

Samarbejdsøvelserne gav udfordring til alle, især når dem, der plejer at ”råbe op”, ikke måtte sige noget.

Civil

SOLDAT

Når soldaten bliver civil

Sergent Mathias mener, at de ekstra tre måneder er et kærkomment pusterum.

Overga ngen fr kriger t a il civilis t er ikke let. Livg arden f orsøge nu at h r jælpe d e res hjemve ndte so ld ater endnu mere. Kenneth, major og chef for Odin-kompagniet, fik ideen til, hvordan hæren kan tage sig bedre af sine soldater.

Af Jon Detlefsen, journalist, HOK - Jeg var dårlig til ikke at lave noget, fortæller sergent Mathias. Beskeden kom fra psykologen. Mathias var rastløs og urolig. Han var i Kosovo i 2004 og i Irak i 2005. Efter Irak gik Mathias i tre måneder og ventede på at begynde på sit studie. Ventetiden brugte han på at tænke på de mange oplevelser, han havde haft på missionen. Og det var svært at dele sine tanker med vennerne. - Jeg følte, at jeg var blevet meget ældre end mine venner herhjemme. Mere livserfaren. Det kunne være svært at fortælle om mine oplevelser, fordi de ikke forstod, hvad jeg talte om, siger den 25-årige sergent. Som et forsøg tilbyder Den Kongelige Livgarde deres hjemvendte soldater en ”K35” – en såkaldt korttidskontrakt. De første tre måneder efter at de er kommet hjem, skal soldaterne blive i den enhed, de har været udsendt med. Her skal de langsomt vænnes til at blive civile igen. Når de tre måneder er gået, kan de enten vælge at blive i hæren, som de er garanteret, eller de kan vende tilbage til tilværelsen som civile. Mathias er lige kommet hjem fra sin tredje mission. Denne gang var han i Afghanistan som gruppefører i Odinkompagniet udsendt af Den Kongelige

Livgarden. Han har oplevet noget, som de færreste oplever, og som de færreste kan forestille sig. Mathias har mistet en kammerat i krig. På en patrulje i Green Zone blev kammeraten dræbt af en improviseret sprængladning. - Når jeg skal fortælle min kæreste og mine kammerater herhjemme om mine oplevelser, er det meget anstrengende for mig, fordi jeg hele tiden skal begynde fra bunden. Jeg kan ikke bare sige ”… og så tog jeg min M95”. Jeg skal først lige forklare, at M95 er et gevær, siger Mathias. Det er med voldsomme oplevelser i bagagen, at mange danske soldater vender hjem til et civilt liv i Danmark. Et liv, hvor de skal fungere som før. Før de var i krig. Før de blev beskudt. Før kammerater faldt for øjnene af dem. Ofte er soldaterne hjemme i lejligheden i Danmark mindre end en uge efter, de var i krig. Odin-kompagniets chef, major Kenneth, bryder sig ikke om den tanke. - Jeg er bekymret for, at mine soldater skal sidde alene i en lejlighed, når de lige har været i krig i Afghanistan, siger han. Derfor fik han ideen til de ekstra tre måneders kontrakt sidste år, mens Odinkompagniet forberedte sig til udsendelsen til Helmand. Det er meningen, at soldaterne skal være sammen og bear-

bejde deres oplevelser med ligesindede. Der skal fokuseres på kost og træning, på samtaler med psykologer, på at omstille sig fra at være soldat i krig til at være civil i Danmark. Der skal også fokuseres på fremtiden, uanset om den er militær eller civil. - Vi vil prøve at omforme og sammenstykke alle de kompetencer, soldaterne har fået i tjenesten til et civilt CV, de kan bruge til jobsøgning, uddannelse og lignende, forklarer Kenneth og fortsætter: - Jeg er selv enormt glad for, at jeg kan bruge nogen tid med mit kompagni herhjemme. Det her er sundt for alle, fra kompagnichef til geværskytte. Mathias er helt enig: - Det er en stor byrde, som er løftet af mine skuldre. I Afghanistan kunne jeg koncentrere mig om missionen, og så kan jeg overveje og planlægge min fremtid nu – bagefter. Desuden kan jeg være sammen med dem, jeg har delt oplevelserne med, og vi kan tale om tingene på vores eget sprog. Det er virkelig et pusterum. Når jeg så har brugt tiden her, har jeg nok mere overskud til at fortælle kæresten om mine oplevelser. Der er cirka 110 soldater i Odin-kompagniet. 104 har sagt ja tak til de ekstra tre måneders tjeneste.

Hæren nr. 3 | 2008

Mor til en

UDSENDT

Vi er jo flere i samme situation

Hæren nr. 3 | 2008

Som mor til en udsendt soldat, så klikker Lisbeth sig hver morgen ind på HOK’s hjemmeside for at følge. Det gør hun i øvrigt flere gange dagligt. Hun har i det hele taget mod alle de tilbud om informationer med videre, som Forsvaret har givet hende som pårørende. På den måde føler hun sig bedre rustet til at bakke sin søn op.

Mor til en

UDSENDT

Lisbeth er mor til den 24-årige konstabel Daniel, som er på hold 6 i Afghanistan. Som enhver anden mor er hun bekymret. Men hun er også positivt overrasket over, at der masser af mulighed for støtte. Eksempelvis ved at tale med andre i samme situation

Af Torben Ø. Sørensen, major og journalist Nej, heller ikke for Lisbeth var det lykken, da hendes søn for snart halvandet år siden fortalte, at han formentlig skulle udsendes. - Men omvendt så er militæret det, han gerne vil. Om jeg så bryder mig om det eller ej, så bakker jeg ham op, fortæller Lisbeth. Hun indrømmer dog gerne, at det krævede en hel del overvejelser at komme så langt, at hun kan kalde sig afklaret med situationen. Men i dag er hun afklaret.

Blandt andet fordi hun har taget mod de fleste af de tilbud, som hæren har givet hende i form af informationer og støtte. - Jeg klikker mig som det første ind på HOK’s hjemmeside hver morgen. Og jeg er masser af gange i løbet af dagen lige inde for at se, om der er kommet noget nyt, fortæller Lisbeth. For HOK’s hjemmeside er formentlig det bedste redskab til at følge med. Besøgte øvelse Men hun tog også mod invitationen til at besøge hendes søn og hans kolleger fra Jydske Dragonregiment, da der kort før udsendelsen i august blev inviteret til pårørendearrangement i Oksbøl under feltøvelsen. - Det var jeg rigtig glad for, for det gav et rigtig godt indtryk af, hvad det rent faktisk er, deres arbejde går ud på. Vi så jo både deres udstyr og materiel, og hvordan de arbejder, siger hun. For besøget var ude i øvelsesområdet, hvor soldaterne opholdt sig i små patruljebaser. Fuldstændig som hverdagen er i Afghanistan. I det hele taget har Lisbeth deltaget i alle pårørendeaktiviteterne, der er blevet tilbudt. Hun har her fundet frem til andre familier i sit lokalområde, som også har pårørende, der er udsendt på hold 6. Faktisk hele fire i umiddelbar nærhed. Det netværk, som dermed er åbnet for hende, har hun taget til sig. Endnu er det ikke færdigudbygget eller for den sags skyld blevet brugt nævneværdigt. Men det er noteret og er klar i baghånden, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Familienetværket har en række svar Hun har også tilmeldt sig familienetværket, som er skabt af pårørende til tidligere hold på de forskellige danske missioner. Pårørende, som formentlig ligger inde med svar på mange af de spørgsmål, som nye pårørende har, fordi de har prøvet det selv, vurderer Lisbeth. - Heldigvis er min søn rigtig god til at ringe hjem. Det gør det hele

meget lettere. Jeg er faktisk meget overrasket over, hvor ofte han har kunnet komme til en telefon, fortæller hun. De første tre uger havde han således ringet fem gange samt sendt email. Dertil kom enhedens nyhedsbrev, som beskriver hverdagslivet i Afghanistan for soldater på en af de absolut skarpeste missioner, danske soldater har deltaget i overhovedet. - Man siger jo, at de tager af sted som drenge og kommer hjem som mænd. Det tror jeg er rigtigt. Daniel har i hvert fald gjort sig en masse tanker, som viser, at han er modnet utroligt meget, fortæller Lisbeth. Tanker om liv og død og tanker om, hvordan han sikrer sine nærmeste bedst muligt. Tanker som andre 24-årige unge mænd kun i sjældne tilfælde bliver nødt til at gøre sig. Tager mod hjælpen - Jeg tror, han har en stærk psyke, og at han de seneste par år har udviklet sig utrolig meget, så han i dag er klar over, at han ikke er supermand, der kan klare alt. Og at det i øvrigt er helt okay, fortæller Lisbeth. - Vi har lavet den aftale, at han skal ringe, hvis der sker noget, og det overhovedet er muligt for ham, fortæller hun. For kun han kan for alvor berolige familien her hjemme. Og uanset hvad, så skal han tage mod alle de tilbud om psykologhjælp eller andet, der er, hvis det er nødvendigt. Det har han lovet, fortæller hun. For også den snak har de haft her hjemmefra, før han drog af sted. Lige nu ser hun frem til jul, hvor Daniel kommer hjem på leave i tre uger. Og til han til februar vender hjem.

in søn - Heldigvis er m nge hjem. ri t a l ti d o g g ti g ri et lettere. g e m le e h t e d r ø Det g

Hæren nr. 3 | 2008

K F U M ’s S o l d a t e r h j e m i Fr e d e r i c i a

KFUM’s Soldaterhjem har en plads i enhver soldats hukommelse. Om ikke andet, så fordi KUF-bilen ofte har reddet humøret på en træls dag i felten eller regnvåd dag på skydebanen. Men måske også fordi KFUM Soldaterhjem også er til stede ude på missionerne.

Det er omkring slyngelbordet de svære ting bliver fortalt KFUM’s Soldaterhjem i Fredericia har i mere end ti år været mødested for hjemvendte soldater fra internationale missioner, især fra Telegrafregimentet. ”Slyngelbordet” er blevet et begreb, som de hjemvendte har noteret sig. Her kan de komme og tale med andre i samme båd Af Torben Ø. Sørensen, journalist og MJ-R - Da jeg i 1995 blev ”KUF-mutter” troede jeg, at det var noget med at lave kaffe og bage kage. Men jeg blev ret hurtigt klogere, fortæller Ester Kofoed. Hun er oprindelig uddannet socialpædagog og arbejdede med dette fag i 25 år, før hun sammen med sin mand, Dan Kofoed, overtog driften af KFUM’s Soldaterhjem i Fredericia.

Hæren nr. 3 | 2008

Den uddannelse har hun siden haft stor glæde og nytte af, for allerede i 1995, hvor den danske bataljon måtte forlade Kroatien efter heftige bombardementer, mødte soldater op med behov for at tale om deres oplevelser. Nogle satte sig bare og fik en kop kaffe de første gange, de besøgte soldaterhjemmet. Men efterhånden opstod tilliden, så de turde åbne for, hvad de havde oplevet. Og med hver deres forskellige oplevelser var behovet forskelligt, men det forum,

der opstod omkring ”slyngelbordet”, som var nødvendigt, blev skabt. - Der er nogle helt specielle ting med det ”slyngelbord”. Det er ligesom her, de unge bliver taget med ind i fællesskabet af de gamle. Det er her, de mødes og taler det samme sprog, som udenforstående ikke forstår, siger Ester Kofoed. Er ikke familie Hun har selv lært sproget efterhånden og samtidig lært, at hun har en rolle, som kræver både etik og moral. Hun er ikke behandler. Hun er ikke familie. Men hun lytter og tager soldaterne alvorligt. - Jeg er jo ikke deres mor, og det er nok derfor, at de tør tale med mig om de svære oplevelser, som de forsøger at skåne familien for, vurderer Ester Kofoed. ”Slyngelbordet” viser også sin styrke som det sted, hvor soldaterne viser, at de kærer sig om hinanden. De tør sige til

sidemanden, om han ikke burde tale med en læge eller en psykolog om tingene. Eller de holder øje med, om sidemanden i flere uger ikke dukker op eller måske giver den lidt for meget gas, når der står byture på programmet. Eller hele tiden og igen tager på byture, som kan være et signal om, at soldaten har et behov for at få noget bearbejdet. Ester og Dan Kofoed åbnede som de første for ”Hjemvendte soldaters aften” den 28. august. Landets øvrige soldaterhjem følger trop den 25. september. Derefter er der formelt hver den sidste torsdag i måneden ”hjemvendte soldaters aften”. Intet på skrift Ester Kofoed har et meget nært samarbejde med Telegrafregimentet, så hun, hvis soldaterne selv beder hende om det, kan tage kontakt til psykolog, socialrådgiver med flere for at få sat en hjælpeproces i gang. Men hun indgår ikke i behandlingssystemet, og hun har aldrig skrevet et ord ned om den enkelte soldats symptomer, oplevelser og historier. Soldaterne skal kunne stole på hende. Og det gør de. Udenfor soldaterhjemmet holder ofte en bil eller to, som egentlig tilhører udsendte soldater.

Ester Kofoed har siden 1995 været ”KUF-mutter” i Fredericia. Fra første færd har hun mødt hjemvendte soldater, som har behov for at tale om deres oplevelser eller har behov for hjælp. Nu åbner hun og landets øvrige KFUM Soldaterhjem dørene i formaliseret form den sidste torsdag i hver måned for de hjemvendte soldater.

- De vil gerne, at vi passer på bilerne, mens de er væk. Det er også en måde at vise tillid på, siger Ester Kofoed. - Mange kommer også lige forbi, før de tager af sted på mission med det påskud, at de gerne vil have en feltbibel. Men det handler lige så meget om, at de gerne vil fortælle, at de nu tager af sted. At vi skal vide det, fortæller Ester Kofoed. Soldaterhjemmet besøges på hverdage af

omkring 150 soldater. Heraf er omkring en tredjedel stampersonnel. Lørdag aften kommer 25 til 35 og spiser middag på soldaterhjemmet.

Soldatens andet hjem KFUM’s Soldaterhjem fungerer ofte som soldatens andet hjem. Især for helt unge soldater, som bor på kasernerne, men også for ældre og mere erfarne soldater. Det er stedet, hvor man lige kigger ind og får en kop kaffe. Der er i alt 14 KFUM’s Soldaterhjem i Danmark samt et i Afghanistan og et i Kosovo. Soldaterhjemmene drives af KFUM’s Soldatermission og har et årligt budget på ca. 20 millioner kroner. Pengene kommer fra de ca. 12.000 medlemmer samt fra genbrugsforretninger samt tilskud med mere. Soldaterhjemmet i Fredericia blev for nyligt testamenteret en millionarv efter en afdød oversergent. Han påskønnede dermed den indsats, som bestyrerne og medarbejderne havde ydet for ham. Han døde af svær sygdom, men blev hele vejen fulgt af bestyrerparret. Arven er blandt andet blevet brugt til at modernisere køkkenet. Der er i alt 65 fuldtidsansatte i KFUM’s Soldatermission. Det første KFUM Soldaterhjem blev åbnet i København i 1889. KFUM’s Soldatermission bygger på et kristent værdigrundlag.

Hæren nr. 3 | 2008

Nye

BØGER

Blindt ind i Basra – Danmark og Irak-krigen Søren Schmidt, ph.d. og projektforsker ved DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) med speciale i Mellemøsten, skrev i Belingske Tidende: - Blindt ind i Basra tager vigtige spørgsmål op: Var militæret ordentligt forberedt på opgaven? Forgiftede de vestlige efterretningsvæsener hinanden, som den daværende franske præsident Jacques Chirac mente, og vildledte de derfor snarere, end de oplyste politikerne? Var det en urealistisk værdipolitik, vi forfulgte i Irak? Skyldes den manglende efterfølgende politiske debat i Danmark, at de danske socialdemokrater var splittede i spørgsmålet? Bogen diskuterer disse spørgsmål sobert og interessant. Især når den følger de journalistiske spor og ikke forsøger sig med mere generelle forklaringer. Michael Bjerre, Jesper Larsen og Karl Erik Stougaard 232 sider Vejl. pris 249 kr., illustreret ISBN: 978-87-02-06397-4 Gyldendal

Tiden er en ild – C.J. De Meza, karakter og skæbne De Meza var født i 1792 og fik en antiautoritær opdragelse som barn af Oplysningstiden. I artilleriet gennemløb han en personligt utilfredsstillende og lidet markant karriere, indtil det med den danske demokratiske revolution i 1848 og det samtidige udbrud af Treårskrigen blev klart, at der i høj grad var brug for netop en person som ham. Der fulgte en lynkarriere, men det viste sig hurtigt efter 1848, at han havde ligeså lidt tilovers for det nye demokratis ledere, som han havde haft for enevældens monarker. Modstanden mod den politiske ledelse betragtede han dog som en gene, som han var nødt til at leve med, på linje med den blærestenslidelse, som bibragte ham ryet som hypokonder neurotiker, mens han i virkeligheden aldrig sparede sig selv. Karrieren endte med, at han i 1864 blev tildelt den lidet misundelsesværdige post som øverstkommanderende ved Dannevirke. Han stod bag beslutningen om at undgå en ødelæggende kamp i de gamle skanser og reddede armeen, men satte sin egen position over styr. Biografien, der fremdrager mange nye sider af de Meza´s liv, er en kulturhistorisk lystrejse Leif Sestoft gennem den gamle danske 357 sider Helstats sidste halve Vejl. pris 299 kr., illustreret århundrede, der faldt ISBN 978-87-991598-1-9 sammen med den danske Navicula Guldalder.

Hæren nr. 3 | 2008

Nye

BØGER

De danske tigre – med livet som indsats i Afghanistan Dette er chefen for 1. lette opklaringseskadron, Lars Ulslev Johannesens beretning. I næsten to måneder var danskerne under belejring i Musa Qala. General og tidligere forsvarschef, H. J. Helsø skriver: Vi følger Lars Ulslev og hans eskadron ved ankomsten til Afghanistan og fra den får til opgave at afløse de britiske soldater, der siden midten af juni 2006 havde været indesluttet i byen Musa Qala i den nordlige del af Helmand-provinsen. Bogen er personlig og fremstår hudløs ærlig og autentisk, og den vidner om den modenhed, som soldater på alle niveauer skal besidde. Den vidner om den modning, som mennesker undergår, når de er indsat i konflikter og krig. Den beskriver den eftertænksomhed, som alle bør besidde, når hverdagen drejer sig om liv og død, og om det ansvar, som følger med. Lars Ulslev Johannesen fortalt til Søren Flott 260 sider Vejl. pris 299 kr. ISBN 978-87-02-06742-2 Gyldendal

I morgen angriber vi igen – Danmarks krig i Afghanistan En gribende fortælling om dramatiske hændelser ved frontlinjen i Helmand, hvor danske soldater har kæmpet og dræbt og set kammerater falde i kampen mod Taleban. I efteråret 2007 drog ISAF hold 4 under ledelse af oberstløjtnant Kim Kristensen til Helmand. Få uger senere blev holdet kastet ud i en regulær angrebskrig og de hårdeste kampe, som danske soldater har deltaget i siden 1864. Kim Hundevadt 288 sider Vejl. pris 269 kr., illustreret ISBN 977-87-76-92186-6 J.P. Forlag

Hæren nr. 3 | 2008

ID-nr. 42627

Næste af nummer Hæren er udkomm ec. medio d

Besøg også HOK’s hjemmeside på:

forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk

Afsender: Hærens Operative Kommando Postboks 59 7470 Karup J

Fors lag o g idé til H er æren rette til re s dakt tlf. 9 ione 7 10 n på 15 5 0, lo eller k. 70 på e 29 -mai hokl pres se@ mil.d k

Distribueres via PortoService ApS Fabriksvej 6 9490 Pandrup

Hæren