HRN_04_2002

Hærnyt Den donation af artilleripjecer, som Litauen har modtaget fra Danmark, er nu med til at sætte gang i uddannelsen.

Side 18.

Værnepligten er til debat. Vi sætter fokus på en menig, en sergent og en løjtnant.

Side 12.

2002

4

Implementeringen af forligsmateriel er i fuld gang. Den første danske Leopard 2A5 er nu leveret til Hærens Kampskole.

Side 22.

Pårørende til 47 danskere – 46 militære og en politimand – har modtaget Dag Hammarskiølds medalje. De er alle pårørende til danskere, der fra 1948 til 2001 er omkommet under udførelse af FNtjeneste.

Side 25.

DIB’en er klar, men der er stadig ting, der kunne gøres bedre, ikke mindst på logistiksiden, siger den afgående brigadechef i afskedsinterview.

Side 30.

Redaktion: Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Jens Kofoed Hærens Operative Kommando

Foto: Hvor fotografens navn ikke er angivet tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag: 8500.

Tryk: Scanprint a/s. Vegetabilske farver på Cyclus Print. Svanemærke licens nummer 241 055.

Redaktionsgruppe: Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chef Major Jan Brinck, PIO/HOK Lisbeth Norre, fuldmægtig, HMAK

Hærnyt udkommer fire gange årligt. Årsabonnement kr. 125,-.

Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Layout/Pre-press: Kaj-Ivan Bæk, ComPress

Side 2

ISSN 0901 - 2540

Hærnyt udgives af Hærens Operative Kommando Postboks 59, 7470 Karup J Hærens Materielkommando Arsenalvej 55, 9800 Hjørring

HÆRNYT 4-2002

Nummer 4

2002

December

Hærens historie er nu ved at blive opdateret. Det er tiden efter 1948, der kortlægges, for rent faktisk ved vi lige nu mere om hærens historie for hundrede år siden end om de seneste 55 år.

Side 16.

Presse HOK kan støtte Forhold overfor pressen er krævende. Både når pressen skal inviteres, og hvis pressen pludselig dukker uanmeldt op.

Presse- og Informationscentret (PIC) ved HOK har en stab af professionelle mediefolk, der kan bistå med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af pressearrangementer.

PIC er også til rådighed, hvis der opstår situationer, der kræver en hurtig medieindsats.

Kontakt major Jan Brinck på telefon 9710 1550 - 7025, eller på e-mail: hok-presse@mil.dk for yderligere oplysninger.

Læs desuden om Chef HOK’s julehilsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Tilbud om støtte til udsendte . . . . . . . . . . . . . 5 Danskerne forlader Doboj . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Nyt design til Forsvaret . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Uddannelse af fagligt personel . . . . . . . . . . . 23 Støvlerne er på vej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Danilog under forandring . . . . . . . . . . . . . . . 26 Nye kontrakter til rådighedspersonel . . . . . . 31 Færdselssikkerhed i fokus . . . . . . . . . . . . . . . 32 Soldaterhistorier i ny bog . . . . . . . . . . . . . . . 34 Rutiner skærpes efter Kabul . . . . . . . . . . . . . 35 HÆRNYT 4-2002

Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på: www.hok.dk Kommentarer eller ideer til Hærnyt samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 9710 1550 - lok. 7029 eller på email til hok-presse@mil.dk

Side 3

Chefen for Hærens Operative Kommandos julehilsen

Generalmajor Poul Kiærskou

Alt personel under Hærens Operative Kommando og deres pårørende sendes de bedste ønsker om en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. En særlig hilsen sendes til dem, der på grund af tjeneste i udlandet, vagt og lignende må tilbringe højtiden adskilt fra familie eller kæreste.

I julen rettes vores tanker især mod dem, der under tragiske omstændigheder har mistet deres kære under Side 4

udførelse af tjenesten. De varmeste hilsener sendes tillige til det personel, som under udførelsen af deres pligter har pådraget sig skade eller sygdom.

De ønskes en snarlig bedring.

Samtidigt rettes til alle myndigheder og alt personel under Hærens Operative Kommando en tak for veludført tjeneste i 2002 – en indsats, der aftvinger respekt og tjener til efterlevelse.

HÆRNYT 4-2002

Tilbud om støtte til udsendte Der er flere muligheder for støtte eller hjælp under og efter en udsendelse i international tjeneste, men man skal selv tage imod tilbuddet – og man er altså ikke rablende gal, bare fordi man snakker med en psykolog, snarere tværtimod.

Af John Kreiner (tekst og foto) journalist PIC/ST/HOK Spørgsmålet om den behandling soldaterne får, hvis de har tilpasningsproblemer eller de noget vanskeligere traumer efter en udsendelse i internationale tjeneste, dukker jævnligt op. Og som regel besvares spørgsmålet med, at der enten ingenting er eller, at det, der er, er for dårligt.

Uanset hvilke problemer en soldat oplever under

eller efter en udsendelse, er der tale om problemer, der opfattes som en form for psykiske problemer. Og hver gang dukker der idéer op, hvor man forventer en hurtig indgriben fra de psykologer, der er tilknyttet Institut for Militærpsykologi ved Forsvarsakademiet på Svanemøllens kaserne.

Men psykologerne advarer mod bare at lade denne opgave gå over til psykologerne. Det er i høj grad noget den enkelte skal bearbejde, og i nogle tilfælde – især de mere traumatiske – i den gruppe, de har haft oplevelsen sammen med.

De militære psykologer er bestemt ikke provisionslønnede, for egentlig vil de helst så sent ind i et forløb som muligt.

Vi hører meget ofte, at snart den ene og snart den anden stiller krav om, at soldater, der har været i international tjeneste skal gennem en obligatorisk samtale med en psykolog, når de kommer hjem. Kravet er uden tvivl fremsat for at de, der har behov for psykologhjælp, hurtigt kommer i kontakt med psykologer.

En samtale med en psykolog er også noget for »rigtige mænd«, og er bestemt ikke sidste holdeplads før indlæggelse på en kolbøttefabrik, siger psykolog Birgitte Hommelgaard.

HÆRNYT 4-2002

Side 5

Sådan siger psykolog ved Forsvarsakademiets Institut for Militærpsykologi Birgitte Hommelgaard.

- Men tvang er ikke vejen frem, fortsætter hun. Til gengæld kan der ikke informeres nok om de muligheder, der er for psykologstøtte.

Vi har også for nylig set en idé fra konstabelgruppens faglige organisation, HKKF, hvor man foreslår en slags mental screening af alle, før de kan sendes til tjeneste i udlandet, fortsætter Birgitte Hommelgaard.

Det skulle ikke bare forhindre, at nogle af soldaterne bliver påvirket for kraftigt af eksempelvis voldsomme oplevelser, men også at nogle skejer vanvittigt ud og dummer sig, når de er på leave eller lignende.

Til det vil jeg sige, at det i første omgang slet ikke er noget, vi psykologer kan beslutte. Det sorterer under »forsvaret«, hvilket i dette tilfælde vil sige sundhedstjenesten. Men skulle man træffe sådan en beslutning, så kan jeg have min store tvivl om, at det vil give færre uheldige elementer i enhederne og færre dumme oplevelser, end vi ser i dag.

For mig at se er der intet vundet ved at tvinge folk til en psykolog, hverken før de sendes ud, eller når de kommer hjem, og det er da også langt den største del af dem, der ikke har behov for professionel hjælp, selv om det kan være en voldsom omvæltning at komme tilbage fra f.eks. Balkan. Vi skulle nødig bringe soldaterne derhen, hvor de føler sig tvunget til at være "syge", når de har været ude, og mærkelige, hvis de "bare" har det godt efter den internationale tjeneste.

Nødvendig tvang Psykologerne er generelt imod enhver form for tvang, når det drejer sig om deres egen rolle i forhold til det udsendte personel.

Alligevel er der nogle ganske enkelte tilfælde, hvor der stilles så ufravigelige krav om tilstedeværelse, så det kan få karakter af tvang.

Vi deltager i de chefkurser, der gennemføres, før en enhed bliver sendt ud, og her er cheferne tvangsindlagt til at deltage i et kursus i, hvordan man håndterer belastede situationer, fortæller Birgitte Hommelgaard. Det drejer sig typisk om cheferne, delingsførerne, læger og feltpræster, som gennem et forløb, der varer syv timer, lærer teknikken og metodikken i, hvordan man gennemfører og leder en struktureret gruppesamtale med soldaterne.

Det kursus slipper de ikke for.

Tanken er, at de, hvis deres soldater kommer ud for ulykker, så kan få gruppen til at bearbejde oplevelsen sammen, fortsætter hun. Det er i øvrigt endnu et punkt, hvor der er et krav om deltagelse. Hvis en gruppe har haft en dårlig oplevelse sammen, så er det også vigtigt, at de er sammen om at bearbejde den. Derfor er det et krav, at alle fra gruppen deltager i den type gruppesamtaler.

Trods det kursus, vi giver de nævnte chefer og ledere, så kan der være så alvorlige hændelser, at de må give op, og i stedet trække på det kriseberedskab, vi har i København.

Det betyder, at der med meget kort varsel, hvilket stort set vil sige »næste fly«, sendes en psykolog til lejren, som kan tage over og primært gennemføre den nævnte gruppesamtale, og også i den situation, vil det være et krav, at alle fra gruppen deltager.

Men det er også de to eneste situationer, hvor per-

Side 6

Lone Brantner er meget aktiv i pårørende netværket, som fungerer som en lynafleder, hvis hverdagen hjemme uden manden pludselig bliver for træls.

sonel har »mødepligt« med psykologer, fastholder Birgitte Hommelgaard.

Vi gør blandt andet meget ud af at forberede soldaterne på at komme hjem. Det kan lyde mærkeligt, men for nogle af soldaterne er det sværere at komme hjem end at tage af sted. Det fællesskab, de har været en del af, og som reelt er blevet en del af dem selv, slutter meget ofte i forbindelse med hjemkomsten.

Og så står de nogle gange tilbage med en tomhed, der ikke er helt enkel at overskue.

Der er ulykkelige eksempler på, at folk er kommet hjem fra dette fællesskab, og pludselig har fundet sig selv på et værelse og måske uden arbejde. Det er noget, der kan virke meget ødelæggende på folk.

Mens soldaterne er ude i missionen, kan der også fra tid til anden være soldater, der dukker op til en samtale hos os inde på Svanemøllens Kaserne, når de er hjemme på leave. I nogle tilfælde ringer de på forhånd, men det er ikke noget krav medmindre de ønsker at tale med en bestemt person, så man kan være sikker på, at den pågældende er tilstede.

Telefonkontakt Når et hold kommer hjem efter udsendelsen vil regimenterne gennemføre et arrangement, hvor man orienterer om en lang række forhold i forbindelse med hjemkomsten.

HÆRNYT 4-2002

Det er også ved den lejlighed, at der gøres opmærksom på, hvilke tegn, f. eks. ændringer i opførslen, man skal være opmærksom på.

Og nok en gang bliver de informeret om, at de kan komme til at tale med os, hvis de ønsker det.

Vi vil som regel ikke selv være tilstede ved disse arrangementer, og igen er dette for ikke at »sygeliggøre« de hjemvendte soldater.

Cirka seks måneder efter hjemkomsten udsender vi gennem regimenterne et spørgeskema, fordi vi erfaringsmæssigt ved, at ud af et hold vil seks-syv procent af soldaterne tilhøre en slags risikogruppe. På spørgeskemaet er der blandt meget andet også en rubrik, hvor vi spørger, om de telefonisk vil kontaktes af en psykolog.

Det tilbud er der som regel fem til syv personer, der tager i mod, fortæller Birgitte Hommelgaard. Og hvis denne samtale viser, at der er brug for behandling, så får soldaterne den selvfølgelig. Det vil som regel blive gennemført hos en privatpraktiserende psykolog, som vi samarbejder med, i nærheden af soldatens hjemsted, mens vi naturligvis betaler behandlingerne. Det er altså ikke et krav, at de skal have behandlingerne i København.

Flere og flere Vi må erkende, at antallet af henvendelser stiger år for år. Dels er der nok nogle af fordommene, der med tiden forsvinder, så det bliver mere »legalt« at tage en snak med en psykolog, og dels er der, som tiden går, et stadig stigende grundlag, når vi sender fire hold til Balkan om året foruden de nye missioner, der dels er dukket og dels kan forventes at komme.

Samtidig dukker der også nye tilfælde op, som vi kan føre tilbage til de voldsomme hændelser i Dvor, men når det er sagt, så skal det også tilføjes, at vi ikke laver egentlige statistikker over, hvem der henvender sig.

Vi holder meget hårdt på vores tavshedspligt, siger Birgitte Hommelgaard, ellers vil det være et tillidsbrud i forhold til soldaten.

Det er almindelig kendt, at det kan kræve en meget stor overvindelse at kontakte en psykolog. De er blandt soldaterne nogle fordomme, som dels siger, at »rigtige soldater ikke går til psykolog«, og dels at det nok er »sidste skridt før indlæggelse på en kolbøtteanstalt«.

Det får nogle til at gå alt for længe og tumle med problemer, mens disse bare vokser sig større og større. Og der er stadig nogle, som aldrig får den snak med en psykolog, som de burde have. Deres egne fordomme – eller manglende erkendelse af problemets karakter – får dem til at holde sig væk.

Frivillige tilbud Til afbødning af dette er en række foreninger og organisationer gået sammen og har oprettet »Kammeratstøttelinien«, der er en telefon, hvor soldaten kan ringe og få en snak med en anden, der selv har været udsendt.

Det er vigtigt at understrege, at denne ordning, som drives på frivillig basis af de omtalte organisationer, ikke giver nogen form for behandling, da det hverken er psykologer, læger eller socialrådgivere, der svarer telefonerne.

Styrken i ordningen skal alene findes i den værdi, HÆRNYT 4-2002

det er, at få snakket om sine oplevelser med en ligestillet. I bedste fald kan man få et godt råd, der kunne være, at man måske skulle tage en snak med en psykolog.

Kammeratstøtteordningen er baseret på, at man skal kunne få den omtalte snak uden overhovedet at give sig til kende. Det har været meget magtpåliggende, at ordningen skulle gennemføres helt uformelt og anonymt, hvis man ønsker dette.

Forsvarskommandoen bakker op omkring dette tiltag, men har i øvrigt intet med ordningen at gøre.

Som noget nyt har Kammeratstøtteordningen også stået for nogle arrangementer, der blandt andet har omfattet en kanotur i Norge, rappelling på nogle af de sjællandske klinter, hvor tidligere udsendte soldater også har mulighed for at være sammen om nogle positive oplevelser, mens de kan snakke ud om tidligere erfaringer.

En anden ordning, de er lige så uformel, er det, der er blevet kaldt »Pårørende netværket«. »Pårørende netværket« er ikke en fast organisation, men et netværk, der forsøges opbygget, hver gang et hold soldater sendes til tjeneste i udlandet. Tanken er, at de pårørende til de udsendte soldater skal kunne kontakte hinanden for en »veninde-snak«, når det hele på hjemmefronter ser allersurest ud. Den situation, hvor f. eks. den unge kone går hjemme, mens hverdagsproblemer vokser sig store, og bliver mere og mere sur på ham »idioten, der bare er rejst fra det hele«.

Netværk er ikke noget, man bare bygger op. Derfor er der en gruppe på omkring en snes kvinder, der alle har prøvet at stå i situationen selv, som stiller sig tilrådighed som »fødselshjælpere« til nye netværk.

En af dem, der står klar til at hjælpe, er Lone Brantner i Fredericia. Hendes mand har allerede været udsendt flere gange, så hun ved, hvad det vil sige. Og derfor bruger hun – og den øvrige gruppe – utroligt megen fritid på dette arbejde.

Lone Brantner understreger også, at der ikke er tale om behandlere, men ligesindede, som også ved, hvor træls hverdagen kan være, når ham »idioten bare er rejst«, mens man selv står og skal have en vanskelig hverdag til at fungere for sig selv og eventuelle småfolk i familien.

Også denne gruppe drives på frivillig basis, men her er konstabelgruppens faglige organisation gået ind med faglig støtte og organisatorisk back-up – uden i øvrigt at blande sig i arbejdet.

Og som med Kammeratstøtteordningen får også dette netværk mange rosende ord med på vejen. Det er betydningsfuldt, at det er en uformel gruppe og ikke en kommandomyndighed, der står bag. Dette ville øjeblikkelig sætte anonymiteten i et skævt lys.

Telefonnumre med forbindelse og hjælp til udsendte og hjemsendte på psykologisk beredskab samt på kammeratstøtteordningen kan hentes på HOK hjemmeside: www.hok.dk

Side 7

Af H. U. Sørensen oberstløjtnant, CHLOG/HOK

Danske soldater forlader nu Doboj og flytter til Tuzla Planlægningen af den danske omstrukturering har foregået i nogen tid, og fra midten af i år har det været en af hovedopgaverne for Logistiksektionen ved Hærens Operative Kommando.

Udover Hærens Operative Kommando er Det Danske Internationale Logistik Center og DANCON/SFOR, hold 14 de myndigheder, der er mest optaget af opgaven lige nu. Men også DANCON/KFOR, hold 7 (der skal modtage den baltiske eskadron), hærens regimenter (der skal modtage materiel) og

en del af forsvarets øvrige myndigheder er involveret i dette ret så omfattende projekt.

For eksempel er Forsvarets Bygningstjeneste meget involveret i den miljøoprydning, der foregår lige nu i lejrene, før de overdrages til nye nationer.

De tre hovedopgaver, som omstruktureringen medfører, er overdragelse af lejrene i Doboj til andre nationer, etablering af det nye DANCON/SFOR i Tuzla og gennemførelse af de transportopgaver, der er en følge af omstruktureringen.

Med udgangen af 2002 sker der en omstrukturering af NATO styrkerne ved SFOR. Flere nationer skærer ned på deres bidrag og som følge heraf skal de resterende enheder fordeles på en anden måde i Bosnien. Fra februar 2003 vil det danske bidrag bestå af i alt ca.

150 soldater, der fremover skal virke fra den amerikanske base, Eagle Base, i Tuzla.

Overordnede rammer Den operative baggrund er, at en polsk-portugisisk-slovensk kampgruppe den 1. januar 2003 overtager ansvaret for det område, der nu dækkes af Den Nordisk-Polske Kampgruppe. I den forbindelse skal de to lejre i Doboj, Camp Dannevirke og North Pole Barracks, overdrages til henholdsvis Portugal og Polen. North Pole Barracks vil fremover huse kampgruppens hovedkvarter og den polske bataljon, mens Camp Dannevirke skal anvendes af den portugisiske bataljon og den heri indgående slovenske underafdeling.

Når omstruktureringen ved SFOR er slut, vil det danske bidrag ved SFOR bestå af en kampvognseskadron med nødvendige støtteelementer, bl. a. logistisk støtte og MP-støtte. Ialt vil DANCON bestå af ca. 150 soldater, indledningsvis under kommando af den nuværende chef for DANCON/SFOR, OL J. N. Rasmussen fra Jydske Dragonregiment. DANCON/SFOR placeres som nævnt på Eagle Base i Tuzla, hvorfra eskadronen skal være operativ fra medio januar 2003. Eskadronen får sit eget ansvarsområde og indgår herudover som reserveenhed, begge dele direkte under

Det danske styrkebidrag i Ex-jugoslavien bliver fra nytår på ca. 150 mand, der skal flytte fra Doboj til Tuzla og bo på den amerikanske Eagle Base.

Side 8

HÆRNYT 4-2002

Sådan kommer det fremtidige danske element i Bosnien til at se ud. 149 mand placeret i Tuzla hos amerikanerne.

den amerikansk ledede multinationale brigade i Tuzla.

CH/DANCON vil, sammen med yderligere fire danske stabsofficerer indgå i den primært amerikanske stab.

Det første »nye« hold ved DANCON/SFOR vil bestå af personel og materiel fra det nuværende DANCON, der så bliver afløst af hold 15 ultimo februar, som en normal rotation. Da de normale operative opgaver i området fortsat skal løses, medfører omstruktureringen, at hold 14 får en meget travl periode i december 2002 og januar 2003.

Det nye DANCON/SFOR flytter til Eagle Base fra medio december 2002 og redeployeringen til Danmark af de resterende dele af DANCON/SFOR finder sted i januar 2003. I forbindelse med denne redeployering flyttes den baltiske eskadron til Kosovo.

Driften af North Pole Barracks er p. t. multinational, mens Camp Dannevirke drives af Danmark. Dette giver en vis forskellighed i overdragelsen af de to lejre til andre nationer.

Overdragelsen af Camp Dannevirke er primært en sag mellem Danmark og Portugal, mens alle overordnede beslutninger vedrørende overdragelsen af North Pole Barracks skal træffes i fællesskab mellem de nordiske nationer og Polen. Dette sker i den såkaldte nordisk-polske koordinationsgruppe, mens den praktiske planlægning og gennemførelse af opgaven koordineres af den logistiske koordinationsgruppe ved kampgruppen, hvis chef er OL J. M. Nielsen fra Trænregimentet.

Det praktiske danske samarbejde med denne gruppe foregår primært gennem DANCON/SFOR og det danske nationale støtteelement i Doboj.

HÆRNYT 4-2002

Opgaven Der er som nævnt tre hovedopgaver i forbindelse med omstruktureringen: overdragelse af lejrene i Doboj, etablering af det nye DANCON/SFOR i Tuzla og gennemførelsen af transportopgaverne.

Pakning af materiel Før overdragelse af lejrene og flytning af enheder kan finde sted, skal materiellet optælles og pakkes. I forbindelse hermed sker der en overdragelse af materiellet til de regimenter, der skal modtage materiellet i Danmark. Alt materiel ved de udsendte enheder er i regnskab ved Det Danske Internationale Logistik Center, og i forbindelse med hjemtagningen skal materiel, beholdninger og køretøjer fordeles til de forskellige materielforvaltende myndigheder i Danmark.

Denne model blev anvendt under afviklingen af UNMEE i Eritrea, og erfaringerne herfra var så gode, at denne metode også anvendes nu.

Der er tale om større materielmængder, så opgaven er lidt mere kompleks denne gang, men principperne er de samme. I forbindelse med optælling og pakning af de danske enheder, skal de portugisiske enheder rykke ind i Camp Dannevirke og virke herfra. Derfor skal løsningen af de operative opgaver og opbygningen af den nye kampgruppe ske sideløbende med pakning og flytning af de danske enheder og overdragelse af lejrene.

Eagle Base, Tuzla DANCON/SFOR skal fremover virke fra Eagle Base i Tuzla. Her skal der være depotfaciliteter til enheden og der skal være mulighed for at gennemføre ved-

Side 9

ligeholdelse af materiel og køretøjer. Herudover er der behov for kontorer til administrative og operative formål samt indkvarteringsog velfærdsfaciliteter. Nogle af faciliteterne kan stilles til rådighed på basen, men herudover flytter DANCON en del materiel fra Doboj, bl. a. kontor- og opholdscontainere samt velfærdsmateriel.

Transportopgaverne Den afsluttende fase omfatter de transportopgaver, der skal foregå i forbindelse med flytningen af materiellet, når enhederne er talt op og pakket.

De omfatter landevejstransport af det nye DANCON/SFOR til Tuzla, redeployering af de resterende dele af DANCON/SFOR og flytning af den baltiske eskadron til Camp Olaf Rye i Mitrovica. Sidstnævnte sker ved en kombination af jernbane-, landevejs- og søtransport.

Hjemtagningen af hold 14(-) DANCON/SFOR sker dels ved jernbanetransport af alt materiellet fra Doboj til havnebyen Rijeka i Kroatien og dels ved en forskydning af DANCON/SFOR køretøjer via Slavonski Brod og Zagreb, en tur på godt 500 km.

Fra Rijeka sker transporten med skib til Danmark, hvor man vil være i begyndelsen af februar.

Som et led i søtransporten vil ét

skib gå hjem via Thessaloniki og der aflæsse den baltiske eskadron, der herefter forskyder pr. landevej til Mitrovica. Når skibet er i Thessaloniki vil det samle materiel op fra helikopterdetachementet og spejderdelingen, der har været indsat i Makedonien.

I det meste af januar har DANILOG et kommando i området, der forestår de praktiske opgaver i forbindelse med overdragelse af lejre og gennemførelse af transportopgaverne. Chefen for dette kommando er oberstløjtnant C. J. Cederbye, der er chef for DANILOG Afdeling for Fredsstøttende Operationer og tillige chef for 12 HN&RSBTN. Netop denne enhed har stor erfaring på transportområdet fra gennemførelse af opgaver i forbindelse med bl. a. UNMEE og STRONG RESOLVE 2002.

Afslutningen på hele omstruktureringen kommer til at foregå dels i Danmark og dels i Bosnien. I Danmark skal regimenterne modtage materiel, beholdninger og køretøjer og klargøre dette til ny anvendelse. I Bosnien skal de sidste økonomiske og administrative forretninger i forbindelse med overdragelse af lejrene gennemføres af DANILOG.

politiske overvejelser, men en stor del af opgaven er logistik, ligesom den også omfatter juridiske, økonomiske, miljømæssige og etablissementsmæssige aspekter.

Opgaven er kompleks, og det har derfor været vigtigt for HOK tidligt i planlægningsfasen at inddrage de myndigheder og enheder, der skal gennemføre opgaven, dels for at trække på enhedernes erfaring og dels for at give enhederne de bedste vilkår for deres løsning af opgaven.

Udover primære militære samarbejdspartnere bør nævnes DFDS, der er vores civile samarbejdspartner på transportområdet. DFDS har givet værdifuld rådgivning i forbindelse med planlægningen af transportopgaven.

Afslutningsvis skal det fremhæves, at løsningen af en logistisk opgave af denne størrelse, bl. a. den strategiske redeployering og planlægning og gennemførelse af en større logistisk operation langt fra Danmark, giver både Hærens Operative Kommando og Det Danske Internationale Logistik Center en meget stor og værdifuld erfaring på disse logistiske områder, der i stigende grad er kommet i fokus i de seneste år.

Afslutning Omstruktureringen ved SFOR gennemføres som følge af operative og

Ved udflytningen af Camp Dannevirke vil DAQNCON blandt andet benytte sig af det jernbanespor, der løber lige op ad lejren.

Side 10

HÆRNYT 4-2002

Design kommunikationsmedarbejder Forsvarskommandoens Presse- og Informationssektion Efter en lang fødsel – og endnu længere opvarmning med en foreløbig minimanual, men også mange brugererfaringer rigere – er Forsvarets designmanual en realitet. Det nye design skal fremover tegne Forsvarets samlede ansigt ud ad til. Forsvarets grafiske profil omfatter både skriftlig og elektronisk kommunikation. Det vil sige lige fra design af brevpapir, kuverter, visitkort, annoncer, publikationer, PowerPoint-skabeloner, hjemmesider, skilte, gaveartikler til sportstøj m. v.

Hidtil har Forsvarets myndigheder præsenteret sig meget forskelligt overfor omverdenen. Den enkelte myndighed har haft hvert sit layout. Med minimanualen i 2001 begyndte Forsvaret langsomt at arbejde sig hen imod en mere fælles visuel profil. Men nu skal myndighederne præsentere sig ud fra en samlet designlinie for at opnå et mere ensartet visuelt billede af Forsvaret.

Profil

Af Jane Buntzen

ne. Det vil sige faste principper for, hvordan værnsspecifikke og værnsfælles myndigheder skal anvende Forsvarets fællesmærke sammen med myndighedsmærket.

Forsvarets skrifttype på tryksager og skilte er forsat skrifttypen Signa, Arial benyttes stadig i korrespondancen og Verdana er web-skrift. Som noget nyt er de tre værns farver og den værnsfælles røde farve blevet defineret.

Men det er langt fra regler det hele.

Forsvaret er en stor organisation, og Forsvarets profil skal afspejle mangfoldigheden. Derfor indeholder manualen en del illustrationer for at give inspiration til, hvordan profilen kan anvendes, uden designet bliver for ensformigt og stift. Forsvarets designlinje skal være dynamisk. Derfor er valget faldet på en trykt A-4 mappe til designmanualen, der løbende kan opdateres og udvides efter behov.

Nyt web-design Den første opdatering af designmanualen bliver tilføjelsen af Forsvarets nye web-design. Web-designet er udviklet. Det afprøves i øjeblikket på FKO hjemmeside.

Designmanual Næste skridt bliver, at Forsvaret går i luften med en Myndighederne anvender fortsat deres egne myndiginternetportal først i det nye år. Samtidig indfører Forhedsmærker, men mærkerne anvendes sammen med svarets niveau II myndigheder det nye web-design på Forsvarets fællesmærke. For at lette gennemførelsen deres hjemmesider. af det nye design er der udarbejdet en designmanual Forsvarets designlinie er også beskrevet i en ny med en cd-rom. Her ligger også værktøjskassen med brochure: »Visuel profil værktøjerne til at anvende Forsvaret 2002«. Brochuren det nye design. Designforklarer kort, hvad en fælmanualen er sendt til les forsvarsprofil skal gøre myndighederne på bestilForsvarets myndigheder vil fremfor Forsvaret. Her skitseres ling, men ligger også tilogså både fællesmærkets gængelig på Forsvarets over præsentere sig ud fra en symbolik og den historiske Informationsserver. fælles designlinie for at skabe en baggrund, og de enkelte Designmanualen beskridesignelementer er ver bl. a. reglerne for, stærkere forsvarsprofil. beskrevet i kort form. hvordan Forsvarets fællesmærke anvendes sammen med myndighedsmærkerHÆRNYT 4-2002

Side 11

Godt at få frisk luft i hovedet efter år på skolebænken

Af Kaj-Ivan Bæk

TEMA: VÆRNEPLIGT

journalist PIC/ST/HOK

Side 12

Mødet med soldaterlivet kan være en svær én for et ungt menneske. Myter, historier om kadaverdisciplin og stroppeture er ofte med i den civile rygsæk, når den nye værnepligtige møder op på sin nye arbejdsplads et eller andet sted i Danmark.

Sådan var det også for 20-årige Carsten Steffensen fra Helsted ved Randers, da han mødte den militære verdens virkelighed i porten til Jydske Dragonregiment i Holstebro. Han kunne se frem til otte måneders tjeneste i stabseskadronen i 1 panserbataljon. Men alle hans betænkeligheder blev meget hurtigt viftet bort, da han oplevede en helt anden virkelighed, end den forestillede.

- Jeg kender en, der har været konstabel og udstationeret i Bosnien, og han havde fortalt nogle vilde historier om soldaterlivet. Alligevel vidste jeg ikke ret meget om det hele, før jeg mødte, og jeg

kan da se nu, at masser af historierne er ren snak og gode soldaterhistorier, siger Carsten Steffensen.

Hans møde med forsvaret kom i næsten umiddelbar forlængelse af en afsluttet HTX, den håndværksmæssige studentereksamen.

- Jeg kender en del, der har valgt at tage ud at rejse efter studentereksamen, men jeg valgte at få blæst noget frisk luft ind under håret som værnepligtig, før jeg igen skal til at læse. Hermed har jeg så også sagt, at jeg ikke har indregnet en yderligere tid i forsvaret efter endt værnepligt. Indtil nu er jeg ikke blevet skuffet, men min prioritering går i retning af en civil uddannelse frem for en oplevelse i f. eks. en international opgave. Sådan er det bare, og så må det her år ved dragonerne gøre det ud for min oplevelse med soldaterlivet. Hvis det endelig skulle være, så skulle det ikke være som menig, men som befalingsmand, der har noget kompetence. Der er for meget, der er træls helt nede i jordhøjde. Men igen. Så skal jeg ofre en sergent- og måske en løjtnantsuddannelse på det, og det synes jeg ikke min tid er til. Jeg satser på at blive diplomingeniør, og det er det mål, jeg forfølger lige nu.

Kammeratskab Soldaterlivet i jordhøjde kan ind imellem Foto: Kaj-Ivan Bæk

De er såmænd meget flinke til at forklare, hvorfor vi skal dit og dat, men det er alligevel en anden mentalitet – selv om jeg er overrasket til den positive side, siger menig Carsten Steffensen.

HÆRNYT 4-2002

HÆRNYT 4-2002

Bare en brik Carsten Steffensen har sat sig for, at han vil yde sin indsats som værnepligtig, men samtidig vil han se på værnepligtstiden som et slags sabbatår fra studierne. Han har efterhånden vænnet sig til det at skul-

le sove sammen med flere andre, selv om det var meget svært i starten, og han har også indset, at hver enkelt soldat er en lille brik i et stort spil. Alligevel kan det ind imellem ærgre ham lidt, at en værnepligtig menig ikke kan få lov at vise ret megen personlighed eller opnå mere medbestemmelse. Helt konkret var det svært at vænne sig til at skulle spørge om lov til at gå på toilettet. Man skal også vænne sig til, at folk råber (læs: taler højt, så alle kan høre, hvad der bliver sagt!), for det har jo nok også et formål, ræsonnerer han.

Hvis der allerede nu skal gøres status over bristede eller opfyldte forventninger, så har Carsten Steffensen klar flertal på plussiden: - Jeg synes at uddannelsen har et ret klart defineret mål, nemlig at vi skal blive gode til at arbejde sammen i grupper. Det går meget af øvelsen i det hele taget ud på – lidt lige som managementfolkene, der siger, at vi alle sammen kan noget.

Sammen kan vi det hele!

- Jeg synes i hvert tilfælde, at jeg er blevet bedre til at strukturere min hverdag, jeg har fået et bedre overblik og dermed også mere overskud i tilværelsen, jeg tror på, at jeg nu er bedre i stand til at håndtere stressede situatioiner, og så er det jo meget sjovt en gang imellem selv at få lov at give lidt ordrer. Selvom det kun er over en gulvspand og en kost, griner Carsten Steffensen, der vender tilbage til delingsøvelsen for at få nogle fede oplevelser og presse sig selv lidt mere end i går!

Sergent-tiden åbner øjnene for andre folks reaktioner Et chok at skulle stå foran soldater, der alle var ældre end han selv.

Men for sergent Poul Højbjerg Svendsen har sergent-tiden givet gode erfaringer til det kommende civile liv som tømrer.

Foto: SSG P. B. Nielsen, UMAK/TGR

TEMA: VÆRNEPLIGT

godt være hårdt, men det er trods alt ikke mere, end man kunne forvente, siger Carsten Steffensen. Han havde måske også en forventning om, at de unge rekrutter ville blive mødt med en bassementalitet og trynen af de ældre soldater, men det har han slet ikke set.

- Det er lidt mærkeligt, for i gymnasiet var det jo sådan, at de nye 1. G’ere bare skulle føle, hvad det vil sige at komme væk fra mors skørter, men det har jeg ikke oplevet her. Tværtimod synes jeg, at vi er blevet godt modtaget, sergenterne har – i hvert fald indtil nu – været gode til at forklare, hvad vi skal lære, selv om vi også efterhånden kan fornemme, at der nok kommer en dag, hvor en given ordre bare skal efterkommes, forklaring eller ej.

- Den største oplevelse som værnepligtig tror jeg dog nok at jeg har sammen med mine kammerater. Det kan godt være, at gamle dragoner altid kan fortælle om »dengang de gik til soldat«, men jeg tror faktisk, at de har ret. Vi oplever et fortræffeligt sammenhold, vi hjælper hinanden med både rengøring, klargøring og i uddannelsen, og det er en ganske særlig følelse at stå fredag eftermiddag og skifte sin plettede legedragt ud med de civile tøj. Lækkert, men også lidt vemodigt.

Af Torben Sørensen journalist PIC/ST/HOK Det hele startede egentligt som total kaos for sergent Poul Højbjerg Svendsen.

Egentlig skulle han have været til Livgarden, men da kæresten blev gravid ni måneder før den nyuddannede tømrer skulle starte som soldat, ja, så søgte han om overflyttelse til Telegrafregimentet i Fredericia.

- Det var nærmere på vores hjem, fortæller sergenten, der med udgangen af

Side 13

TEMA: VÆRNEPLIGT Side 14

november igen kan tituleres tømrer, når han sammen med Udannelseskompagniet bliver hjemsendt.

Og at det var tættere på hjemmet i Børkop nær Vejle viste sig at være en god idé. For på selv samme dag, som den nu 23-årige sergent for første gang skulle trække i uniformen, ja, da nedkom kæresten med parrets nu snart toårige søn.

Lidt hårdt, erkender Poul Højbjerg Svendsen. Men han ser alligevel tilbage på en god tid som soldat.

En tid med både barske og menneskeligt udviklende udfordringer. De første udfordringer kom allerede med parrets nyfødte søn kombineret med en helt ny tilværelse som soldat, mens de næste kom i en lind strøm, inden han kun godt et par måneder henne i rekruttiden blev opfordret til at tage på sergentskole.

Fra da af ændrede hverdagen sig for håndværkeren, der er vant til fysiske udfordringer fra sit arbejde på byggepladser og oppe i spærene på adskillige huse.

Sergentuddannelsen betød pludselig en helt anden udfordring, fortæller Poul Højbjerg Svendsen. For fra at bekymre sig om sig selv, sin enkeltmandsuddannelse og makkeren ved siden af, ja, så skulle han tænke på gruppen, på indlæring og uddannelse af flere soldater og på planlægning.

- Det er noget andet end at være menig, erkender Poul Højbjerg Svendsen.

- Men jeg synes, jeg var godt rustet fra sergentskolen. Selvfølgelig er der ting, vi lærer på sergentskolen, som man gør anderledes i praksis. Der er stor forskel på teori og praksis, siger sergent Svendsen.

For ham kom det værste punkt i soldater-tiden lige omkring udnævnelsen og de tre vinkler. Han fik nemlig at vide, at han skulle være sergent for HMAK’erne i uddannelseskompagniet.

- Da jeg selv skulle møde, sagde min mor til mig, at jeg kunne risikere at få folk, der var yngre end mig selv, til at stå og

kommandere med mig. Pludselig var det mig, der var den yngste og skulle stå over for folkene, siger han.

HMAK-soldaterne er oftest lidt ældre end de øvrige værnepligtige, da HMAK’erne typisk har en håndværksmæssig uddannelse, før de begynder som værnepligtige.

- Men det gik overraskende godt. Det er folk, der forstår, hvornår der er tid til sjov, og hvornår der bliver sagt giv agt, mener Poul Højbjerg Svendsen, da han først havde fået fordøjet chokket.

Medvirkende til, at det kom til forløbe smertefrit var, at han kunne støtte sig til et par ældre kontraktansatte sergenter og oversergenter samt til delingsføreren.

- De stærke sider ved sergentuddannelse er, at man lærer at stå frem foran folk og få sat ting i gang. Det mener jeg, at jeg kan tage med mig ud som tømrer, siger Poul Højbjerg Svendsen, som gerne på længere sigt vil kombinere lederrollen og tømrerrollen. Men først skal der høstes erfaring som tømrersvend.

Kaostiden lige omkring den 3. marts, hvor Poul Højbjerg Svendsen for første gang tog støvler og uniform på, har ændret sig til noget positivt, mener han, efter at have været på den afsluttende øvelse som stationsfører.

- Den viste, at alle de ting, som vi havde uddannet folkene ting, de virkede. At det bare kørte, som det skulle. Det var en utrolig fornemmelse, siger Poul Højbjerg Svendsen, som ikke er i tvivl, når han taler med venner og bekendte om livet som soldat.

- Jeg vil anbefale dem at prøve, og at de skal gøre en indsats for at blive sergent. Jeg synes jeg har lært utroligt meget om, hvordan andre reagerer, når de er under pres, mener Poul Højbjerg Svendsen, som også har lært meget om sig selv, før han igen finder hammer og boremaskine frem og tager sikkerhedssko på i stedet for støvler.

HÆRNYT 4-2002

Foto: SSG P. B. Nielsen, UMAK/TGR

Løjtnantsuddannelsen bør promoveres bedre overfor erhvervslivet Af Torben Sørensen

TEMA: VÆRNEPLIGT

journalist PIC/ST/HOK

HÆRNYT 4-2002

Det er brandærgerligt, at man som ung reserveofficer har lært utroligt meget om ledelse, undervisning og teamwork, at de evner så kun i alt for ringe grad er kendt ude i erhvervslivet. Forsvaret forsømmer at fortælle omverdenen, hvad det er for kundskaber, som en reserveofficer har med i posen, når han bliver hjemsendt, mener Jakob Edelvold.

Han er premierløjtnant og har efter at have gennemført uddannelsen som løjtnant haft kontrakt yderligere et år som delingsfører for forsynings- og vedligeholdelsesdelingen hos Uddannelseskompagniet ved Telegrafregimentet.

- Det var meget overvældende til at starte med, for jeg havde aldrig set en enhed før. Alt skulle startes fra ny, og jeg måtte spørge meget i starten. Jeg følte mig virkelig grøn, husker Jakob Edelvold tilbage på den første tid, hvor han stod som nyudnævnt løjtnant foran for en deling rekrutter.

Netop den slags oplevelser har været med til at hærde ham som leder, med til at give erfaringer, som sagtens kan overføres som merit i en eller anden form til en civil uddannelse eller karriere.

For Jakob Edelvold blev tiden som delingsfører dobbelt i og med, at han sagde ja tak til et års kontrakt efter sin egen uddannelse, og det år har han brugt til at gøre det endnu bedre som delingsfører, instruktør og planlægger af undervisningen.

Erfaringen gør, at man som delingsfører ikke laver den samme fejl to gange, mener Jakob Edelvold, der gerne så løjtnantsuddannelsen gjort længere, så de unge løjtnanter har mere kendskab til enhederne, når de først står med ansvaret foran delingerne.

- Jeg sammenligner løjtnantstiden med at være i lære, siger han.

Læretiden omfatter også oplevelsen af pludseligt at være den yngste i en deling, og alligevel være den, der har ansvaret og tager beslutningerne.

- Jeg mener, at det var meget udviklende.

Hovedsageligt på det personlige plan.

Men det handler om menneskekundskaber, siger Jakob Edelvold, der med udgangen af november igen er civil og tilbage på sin gamle arbejdsplads som elektromekaniker.

- Jeg vil gerne finde et job, hvor jeg kan kombinere lederrollen og elektronik, siger han og udpeger et job som værkfører, som et oplagt karrierevalg for fremtiden for hans vedkommende. Som 24-årig forventer han dog, at der først skal drages erfaringer som elektronikmekaniker, før han kan kombinere sine interesser for at arbejde med mennesker og med elektronik.

En fremtidsmulighed kunne også være at blive udsendt i en mission eller som observatør. Netop det område mener Jakob Edelvold, at Forsvaret kunne gøre mere for at hjælpe reserveofficererne med at få mulighed for, for en række virksomheder bryder sig ikke om at vinke farvel til en betroet medarbejder et halvt eller et helt år, når medarbejderen skal afsted som soldat.

- Den indsats, der bliver gjort, er alt for målrettet mod bestemte virksomheder.

Jeg mener, at Forsvaret skulle informere bredere til erhvervslivet, siger han.

Den information bør omhandle de kompetencer, som reserveofficererne har med i bagagen. De ting, som en arbejdsgiver får med i købet ved ansættelsen af befalingsmand.

- Jeg mener faktisk, at man burde gøre mere for også at promovere de menige værnepligtige og sergenternes færdigheder, for jeg mener, at det giver en masse erfaringer at være soldat, siger Jakob Edelvold, der til fulde har fået sine egne drømme opfyldt efter nu knapt tre år som soldat.

Side 15

MILITÆRHISTORIE Hærens historie er en del af fundamentet Samtlige væsentlige papirer om og fra hæren siden 1948 granskes og registreres, så eftertiden kan få nøje kendskab til hærens aktivitet i perioden frem til nu.

Af John Kreiner kaptajn/journalist I princippet ved vi mere om, hvad der skete i de enkelte enheder og stabe i krigen i 1864, end vi ved om, hvad der er sket i forsvaret i vor tid. Det er i meget grove træk min opgave at afdække dette, og sammen med andre ser jeg det som meget vigtigt, at vi får styr på det.

Så enkelt kan Holger Zachariassen udtrykke den opgave, han sidder med i Hærens Militærhistoriske Arbejder, der har til huse på Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot. I 1995 blev Holger Zachariassen pensioneret som major efter en lang karriere ved bl. a. Ingeniørregimentet, Forsvarskommandoen og Hærens Ingeniør- og ABC-skole. Efter pensioneringen

Side 16

blev kan først bibliotekar ved Københavns Garnisonsbibliotek, og derefter leder af garnisonsbibliotekets filial på officersskolen, før han fik den nuværende opgave 20 timer om ugen.

Med udgangspunkt i den relativt store viden, der findes om tidligere krige og den gamle militærhistorie, har Holger Zachariassen til opgave at indsamle og registrere intet mindre end alt, hvad der er sket i hæren siden 1948.

Opgaven er lagt direkte under Hærens Operative Kommando – HOK, og er i et detaljeret HOK-direktiv bl. a. beskrevet således: »At beskrive og sikre Hærens historie fra 1948 i forbindelse med de internationale opgaver. Arkivmateriale fra de enkelte missioner skal bl. a. gennemgås.

Der findes p .t. ikke noget samlet arkiv ved HOK, der beskriver disse perioder med hændelser og oplysninger (indgående skrivelser, meldinger og særlige hændelser mv.) ….« »Gamle« krige For den udenforstående vil der hurtigt opstå tvivl om berettigelsen af dette arbejde, for – som det ofte er blevet sagt – så har hære en tendens til altid at forHÆRNYT 4-2002

berede sig på den krig, der lige har været, når man tager udgangspunkt i historien. Man forbereder sig bogstavlig talt på en gammel krig, mens en eventuelt kommende vil blive udkæmpet helt anderledes.

Holger Zachariassen har selvfølgelig også hørt denne tvivl før, men han er – ikke uventet – dybt uenig.

- Forsvarets, og herunder hærens, historie er fundamentet, der skal bære forsvarets fremtid, og de visioner, der er i denne fremtid, siger han uden den mindste tøven eller tvivl i stemmen. Han henviser til en tegning om forsvarets fremtid og vision, der tidligere har været gengivet i bladet Værnskontakt. Her hvilede visionen som en slags tympanon (gavlstykke) i et græsk tempel på søjlerne korpsånd, respekt, handlekraft, integritet, fleksibilitet og professionalisme. Disse søjler er placeret på et trindelt fundament, og helt i bunden af dette fundament ligger forsvarets historie tungt, solidt og stabilt.

Derfor er det vigtigt at kende historien, og det er især vigtigt, hvis man ønsker at lave om på nogle af de fejl, der er blevet begået tidligere, mener Holger Zachariassen.

Og så kan den militære historiker tilføje, at bare det, han indtil nu er stødt på fra de seneste 50 år, ville kunne beskæftige et par forskere, og han er sikker på, at der er stof til i hvert fald to Ph.D.afhandlinger for historikere.

Holger Zachariassen arbejder primært med registrering og søgning, og han understreger, at han ikke beskæftiger sig med nogen form for fortolkning af de data, han finder frem ved at granske alt det materiale, han kan få adgang til. Hans adgang begrænses dog af, at nogle papirer og dokumenter kan være klassificerede i forskellige grader. Hærens militærhistoriske arbejde stopper ved Til Tjenestebrug.

Noget kunne sikkert sagtens nedklassificeres i dag, men han har valgt at respektere klassifikationerne i sit arbejde.

Lødige kilder Kilderne er mange, og Holger Zachariassen har derfor inddelt dem i kategorier efter lødighed.

De mest sikre kilder finder han i kundgørelser, befalinger og officielle skrivelser, mens de kilder med den laveste lødighed bl. a. omfatter tjenestestedsblade, blade fra personelorganisationerne o. lign., som han også gør brug af.

Det er ikke fordi, Holger Zachariassen betvivler rigtigheden af det, der står i disse blade, men alene det, at der har fundet en redigering sted, en redigering, der kan have haft et bestemt formål, gør, at disse skal tages med en lidt større skepsis.

Målet for arbejdet med den nyere militærhistorie er, at det hele skal kunne lægges ud på Internettet. I første omgang på forsvarets interne net, FIIN-nettet, men på sigt, når der er fundet en løsning på klassifikationsproble-

matikken, håber den pensionerede major, at det også kan komme på det offentlige net.

- I øjeblikket er der mange private, der retter henvendelse til mig. Det er ofte mennesker, der sidder og arbejder med forskning i deres egen slægtshistorie. Der er fra gammel tid ingen mennesker, der er så grundigt registrerede som officerer og præster, så hvis der er en officer i familien et eller andet sted, så kan vi som regel bidrage med en del informationer, siger Holger Zachariassen.

Det meste af arbejdet og registreringen foregår allerede i dag på edb, men endnu kun på det meget lukkede net, der omfatter en enkelt maskine. Fremfor at arbejde med området, som man gjorde tidligere med papir, skrivemaskine og kartotekskort, gør den nye teknik det ulige nemmere at opdatere, når der gøres nye opdagelser af dokumentation, man ikke tidligere har kendt.

Holger Zachariassen har stadig et gammel kartotek, Nordentoftkartoteket, hvor der er samlet militærhistoriske data på tusindvis af kartotekskort med stikord og referencer. Det bruges ind imellem, men i fremtiden er der nok ingen, der har tålmodighed til at arbejde med informationer i denne form.

Tiden er i virkeligheden løbet fra udgivelse af historie i bogform, hvorfor Holger Zachariassen i samarbejde med HOK p.t. arbejder med at oprette en militærhistorisk database. Det er hensigten med projektet – i første omgang – at kunne give interesserede personer med adgang til FIIN informationer om hærens forhold efter 1945. Der er tale om et projekt, der skal kunne videreføres og opdateres løbende efterhånden som der bliver adgang til nye informationer.

- Der vil hele tiden kunne komme oplysninger, så mit arbejde vil kunne blive udbygget eller yderligere detaljeret, siger lederen af Hærens Militærhistoriske Arbejder, pensioneret major Holger Zachariassen, men jeg er ikke i tvivl, om, at grundsubstansen nok skal holde.

Holger Zachariassens har sin arbejdsplads på Hærens Officersskole.

Foto: John Kreiner.

HÆRNYT 4-2002

Side 17

Donation af artilleri til Litauen baner vej for uddannelse Af K. Kisbye Major, ØSAM02 Hærens Operative Kommando Efter det fejlslagne kupforsøg fra gammelkommunisterne i Moskva i august 1991 fik Litauen og de øvrige baltiske landes deres selvstændighed. De baltiske lande har lige siden arbejdet hårdt for at få skabt deres egne nationale forsvar. Efter de sidste russiske styrker trak sig ud af Baltikum i 1994 blev alle daværende militær installationer mere eller mindre ødelagt, alle brugbare våbensystemer og andet militært materiel blev trukket ud af de tre baltiske lande.

De baltiske lande stod herefter over for et militært tomrum. Både personel som materiel situationen var næsten, ikke eksisterende, så det var nødvendigt at afsætte store økonomiske ressourcer til opbygningen af en ny og tidssvarende forsvarsstruktur.

Med baggrund i situationen i Baltikum, men også i andre tidligere østlande, blev der under NATO topmødet i 1994 etableret et vidtgående samarbejdsprogram – Partnerskab for Fred – hvor alle lande i Europa og det europæiske nærområde blev indbudt til samarbejde, for at skabe forudsætning for opbygningen af et nyt og frit Europa.

Aftalen skaber i dag rammerne for det praktiske samarbejde mellem NATO og partnerskabslandene.

Den overordnede målsætning for den danske udenrigspolitiske indsats i Central- og Østeuropa er at bidrage til sikkerhed og stabilitet i Europa, hvilket også er en af hjørnestenene i samarbejde med Litauen.

Med NATOs opstilling af Partnership Goals eller partnerskabsmål (PG) for de enkelte baltiske lande (14 for Litauen på hær- siden), blev grundstenen lagt for opbygningen og udviklingen af den kommende partnerskabsstruktur med henblik på indfrielse af NATOs krav for en senere optagelse i NATO, samt evt. styrkebidrag til løsning af partnerskabsrelaterede opgaver.

Udover de opstillede partnerskabsmål blev der ligeledes opstillet »Interoperability Objects«, som stiller krav om, at litauiske militære enheder indsat inden for partnerskabssamarbejdet, skal kunne operere under anvendelse af de procedurer og operative

krav der er gældende for de nuværende NATO landes enheder.

Med Litauens nuværende styrke på hær siden på ca. 4.800 mand, organiseret i en brigade og to militærregioner hvor der i alt indgår ti bataljoner, var det indlysende, efter at Litauen havde besluttet at opbygge en brigade til løsning af fremtidige pålagte NATO opgaver, at en form for artillerielement var en nødvendighed.

I november 1998 gav regeringen sin principielle tilslutning til, at Danmark på bilateralt basis kunne donere udfasede våben til de baltiske lande under forudsætning af: - Reelt behov og prioriteringer fastlagt af de enkelte modtagerlande selv.

- At materiel i størst muligt omfang er søgt koordineret internationalt, samt at doneret materiel kan betjenes, vedligeholdes og opbevares sikkert.

Ved aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning 2000-2004 blev det bestemt at udfase 105 mm haubits artillerisystemet. Som følge heraf indledtes i 1999 overvejelser vedrørende evt. donation af 105 mm haubits til de baltiske lande.

105 mm haubits er oprindeligt modtaget fra USA som led i Military Assistance Programme, hvorfor de ikke er dansk ejendom, men USA ejendom. Danmark søgte derfor om tilladelse til at overføre 105 mm haubits til tredjeland. Tilladelse blev givet og planlægningen kunne gå i gang.

Succeshistorie

Side 18

Formål Formålet med donationen af 72 stk. 105 mm haubits er at tilføre den litauiske hær kapacitet til at opbygge og vedligeholde artilleriekspertise med tilhørende logistisk og faglig støtte.

Projektet skal også give den litauiske hær kapacitet til i krise eller krig at deployere, operere og yde logistisk støtte til en operativ artilleriafdeling.

HÆRNYT 4-2002

Projektet skal endvidere give den litauiske hær kapacitet til at deltage i øvelser inden for rammerne af partnerskabet og det trilaterale samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Polen.

Donation En donation af 105 mm haubits lyder umiddelbart som en ubetydelig donation, der snart vil være forældet. Der skal her gøres opmærksom på, at der med donationen af dette artillerisystem er givet litauerne mulighed for, gennem uddannelse i Danmark, på en billig måde, at drage de artillerimæssige erfaringer og uddannelser, der på sigt skaber grundlaget for en senere indførelse af et mere moderne artillerisystem i den litauiske hær. (155 mm).

Donationen omfatter 105 mm haubits artillerisystem med værktøj, reservedele, ammunition og køretøjer, samt uddannelse i anvendelse, betjening og vedligeholdelse af artillerisystemet. Donationen omfatter desuden opbygningen af artilleriekspertise i Litauen. Levetiden for det donerede materiel blev fra dansk side fastsat til 10 år.

HÆRNYT 4-2002

Donationen omfatter haubitsmateriel til tre artilleriafdelinger, udfasede køretøjer og et nyt metrologisystem til en artilleriafdeling, idet Litauen selv vil tilvejebringe køretøjer og ildledelsessystemer til de to (2) øvrige artilleriafdelinger. Litauen tilvejebringer selv radiomateriel til alle tre artilleriafdelinger.

Materiellet gennemgik forud for overdragelsen et omfattende eftersynsprogram, ligesom nødvendige reparationer vil blive gennemført.

Udover hovedmateriellet donerer Danmark ammunition, ca. 22.000 granater, der vil kunne dække det litauiske behov til uddannelse og træning i en ti-års periode. Ammunitionen vil før overdragelsen gennemgå et specielt eftersyn ved Ammunitionsarsenalet, ligesom nødvendig renovering vil blive gennemført. Endvidere blev det sikret, at de litauiske myndigheder i samarbejde med Danmark ville sikre, at opbevaring af ammunitionen kunne ske på betryggende måde.

Donation af materiel og ammunition af den mængde, der indgår i projektet, er en opgave der meget nøje skulle planlægges og koordineres med de delta-

Side 19

Ved en officiel parade i Klaipeda overdrager chefen for Hærens Materielkommando generalmajor Jens Chr. Frandsen det officielle "Hand Over Document" til chefen for den litauiske hær, brigadegeneral Valdas Tutkus.

gende danske myndigheder. Et samarbejde mellem primært Hærens Materielkommando og Hærens Operative Kommando blev etableret, for hurtig at få de materielmæssige muligheder og især begrænsninger afklaret, hvorefter rederiet DFDS blev medinddraget m.h.p. muligheden for overførelse af materiellet ad søvejen.

Det store arbejde med samling og udfasning af materiel til donationen skulle vise sig at blive den mest tidskrævende opgave. 72 haubitser, over 150 forskellige køretøjer, 22.000 granater samt diverse reservedele taler for sig selv.

Den tidligere 12 Artilleriafdeling ved Bornholms Værn skulle danne grundstammen for materieldelen til den operative afdeling, mens det øvrige materiel skulle inddrages fra mange andre myndigheder og depoter i Danmark.

M.h.p. at få materiellet op på en tilfredsstillende standard blev det nødvendigt at medinddrage yderligere danske myndigheder.

Dronnings Artilleriregiment (DAR) blev på grund af deres placering, tæt ved udskibningshavnen i Fredericia, udpeget som koordinerende myndighed m.h.p. samling af materiellet. I området om Varde blev civile haller lejet til formålet, for her at kunne få det klargjorte materiel under tag før donationen, idet materiellet successivt ville blive klargjort og overdraget til regimentet.

Efterhånden som materiellet blev overført og samlet ved DAR, blev den sidste kontrol og vedligeholdelse gennemført, så meget af materiellet fremstod som næsten nyt.

Vedligeholdelsescenter Aalborg, Telegrafregimentet og Kongens Artilleriregiment deltog i dette store arbejde, hvor der i hele klargøringsperioden blev arbejdet målrettet med vedligeholdelse og klargøring af 105 mm haubitser, 7 t Magirus lastvogne, Landrovere og Unimog.

Opdateret materiel Alle haubitser der skulle indgå i en af de tre nye artilleriafdelinger blev løbende prøveskudt i Oksbøl, for under størst mulig belastning at kontrollere, om der

Side 20

var fejl og slitage ved de enkelte haubitser.

Udover det udfasede 105 mm haubits materiel indgik der også et nyt metrologisystem med navnet GPSvejrsystem i donationen, et nyt finsk system der ikke p.t. er indført i de danske artilleriafdelinger.

Af andet materiel kan nævnes OTS, GLPS og laserafstandsmåler, som for at få et velfungerende artillerisystem var et »must«. I den forbindelse skal der her nævnes, at der fra dansk side fra starten var tale om, at litauerne skulle modtage det sidste nye måle- og observationsudstyr, for derved at skabe de fornødne forudsætninger for senere at kunne videreføre materiellet til et mere moderne artillerisystem.

Den 23. september 2002 var hovedparten af materiellet klargjort og kontrolleret og klar til udskibning fra Fredericia havn.

Alle køretøjer blev forud for donationen tanket, gasflasker fyldt op, og de sidste mindre fejl rettet.

På mindre end to timer blev alt materiel og ammunition kørt ombord på DFDS skibet TOR NARINGA, og det danske følgemandskab på 12 personer gik ombord, klar til at sejle materiellet og ammunitionen til Klaipeda havn i Litauen.

Den 25. september kl. 14.00 var alt materiel opstillet på Klaipeda havn, klar til overdragelse.

Materiellet blev herefter overdraget til den Litauiske hær, hvor den Litauiske chef for hærstyrkerne general Tuskus fik materiellet officielt overdraget af chefen for Hærens Materielkommando, generalmajor Jens Chr. Frandsen.

Efterfølgende mangler Litauen de reservedelspakninger der indgår til såvel køretøjer som pjecer, samt den resterende ammunition. Dette materiel vil i løbet af foråret 2003 blive overdraget til Litauen.

Som beskrevet i denne artikel er materieldelen af et betydeligt omfang. Danmark har i den forbindelse tidligere doneret CONCORDE-materielstyringssystemet til Litauen. Det nødvendige personel i Litauen er blevet omskolet til systemet og de danske NATO lagernumre for materiellet er indlagt, så grundlaget for et fremtidigt materielstyringssystem i Litauen er til stede.

HÆRNYT 4-2002

Uddannelsen I efteråret 1999 blev der mellem Hærens Operative Kommando, Dronningens Artilleriregiment og Hærens Artilleriskole (HAS) gennemført det første møde.

Der var enighed om, at uddannelsen skulle opdeles i moduler for de enkelte uddannelsesretninger og personelkategorier, samt at uddannelsen af det første nøglepersonel til en (1) artilleriafdeling skulle foregå ved Hærens Artilleriskole i Varde.

Indledningsvis skulle uddannelsen gennemføres for alt nøglepersonellet til en operativ artilleriafdeling, idet de to øvrige afdelinger skulle indgå i den litauiske mobiliseringsstyrke, og derfor kunne vente med uddannelse til senere.

Hærens Artilleriskole blev udpeget som projektansvarlig myndighed for uddannelsesdelen, og nedsatte herefter et kommissorium med følgende formål »At planlægge og tilrettelægge initialuddannelsen af nøglepersonel samt at forberede en senere støtte til Litauens egen uddannelse af øvrigt befalingsmandspersonel og gennemførelse af den første samlede uddannelse«.

HAS udarbejde herefter en komplet reglement med Blivende Bestemmelser for Uddannelsen af en Let Litauisk Artilleriafdeling (BBU LLAA), som grundlag for den kommende uddannelse. Uddannelsen skulle gennemføres ved HAS, for på sigt at blive flyttet til Litauen.

Med hjælp fra daværende Forsvarsattaché, oberstløjtnant S. Bornholdt, blev der ansat ti litauiske tolke som havde læst dansk ved det litauiske universitet i Vilnius.

Tolkene skulle indledningsvis oversætte alle de for uddannelsen nødvendige reglementer, for senere at virke som tolke under den videre uddannelse ved HAS. Tolkene har løst denne opgave meget tilfredsstillende, hvilket har betydet, at uddannelsen ved HAS er blevet gennemført med et meget tilfredsstillende resultat.

Det første personel til uddannelse ved HAS ankom i efteråret 2001. Uddannelsen fortsætter frem til februar 2003, hvor alt nøglepersonel til den første litauiske artilleriafdeling har fået de for den videre uddannelse i Vilnius nødvendige værktøjer, til at bestride deres primære funktioner.

Efter februar vil HAS i kortere perioder udsende instruktører til Litauen for her at rådgive og støtte den videre planlægning og uddannelse af den første litauiske artilleriafdeling. Uddannelsen forventes at starte den 5.maj i Rukla.

Fremtiden Der er ingen tvivl om, at Litauen med denne donation har fået et effektivt og brugbart artillerisystem. Et af kravene for at kunne gennemføre en donation af denne art er, at nøglemateriellet (pjecer, vejrsystem, OTS o.s.v.) har en operativ levetid på minimum ti år.

Litauen har med donations- og uddannelsespakken fået mulighed for, med et simpelt og billigt artillerisystem, at indhente de nødvendige erfaringer, for senere at kunne træffe beslutning om anskaffelse af et større og mere moderne artillerisystem (155 mm).

Operativt er 105 mm pjecen yderst anvendeligt, idet systemet hurtigt og effektivt kan flyttes rundt på kamppladsen. Med en besætning på hver pjece på 8 mand kan pjecen skyde på afstande op til ca. ti km.

Litauen er på rette vej og vil i det kommende samarbejde med Danmark og de øvrige NATO lande være en ligeværdig partner, der med indførelsen af den kommende brigadestruktur, kan indgå og løse kommende pålagte opgaver i samarbejde med øvrige NATO medlemmer.

Den kommende chef for den første operative litauiske brigade "Iron Wolf" oberst Vitalijus Vaiksnoras, viser stolt et 105 mm hylster frem efter velgennemført skarpskydning i Borris.

HÆRNYT 4-2002

Side 21

Forligsmateriel godt på vej ind

Af Kristian kokholm Major, Hærens Materielkommandos Centralledelse I HÆRNYT nr. 1 2001 blev status på forligsanskaffelserne gennemgået, og efter yderligere ca. et år af forligsperioden kan det konstateres, at der er sket stor fremgang i de enkelte projekter.

Geværanskaffelsen omfatter ca. 26.000 stk. gevær M/95 og karabin M/96 til hæren som erstatning for gevær M/75, ca. 14.500 geværer til hjemmeværnet og 2000 stk. karabiner til søværnet. Leveringen forgår løbende og forventes afsluttet i 2006. Indtil nu er der udleveret ca. 5000 stk. geværer til hærens enheder.

Udover anskaffelsen af geværer og karabiner er der en anskaffelse af et mindre antal Light Support Weapon med henblik på at undersøge, om de kan afløse let maskingevær.

Kommunikationsmateriel og KVG Projektet, der omfatter anskaffelse af moderne kommunikations- og informationssystemer, kører efter planen. Gennemførelsen af disse mange forskellige delprojekter, herunder også en fortsættelse og videreudbygning af DACCIS (Danish Army Command, Communication and Information System), vil komme til at betyde, at chefer og stabe mere og mere vil komme til at arbejde med de samme værktøjer rent edb-mæssigt i felten. De kommunikationssystemer der anskaffes vil betyde, at hæren fremover vil have rådighed over et mobilt intranet.

Modifikationen af Leopard 2A4 til Leopard 2A5 forløber som planlagt. Den første modificerede kampvogn

Side 22

blev modtaget fra fabrikken i slutningen af september, og ankom til Oksbøl den 3. november. Denne kampvogn skal herefter anvendes til at indhente erfaring, som kan anvendes i forbindelse med modifikationen af de resterende 50 stk. De vil løbende blive leveret, således at leverancen afsluttes i slutningen af 2004.

Minerydningsmateriel I anskaffelsen af minerydningsmateriel, der er en fortsættelse af tidligere og igangværende anskaffelser af tilsvarende materiel, er der blevet anskaffet yderligere minerydningsplejle fra firmaet HYDREMA. Udover anskaffelsen af minerydningsplejle skal der også anskaffes pansrede minerydningskøretøjer. Denne del af anskaffelsen kører for øjeblikket med at finde ud af, hvorledes dette køretøj skal opbygges, og på hvilken undervogn det skal placeres. De muligheder der undersøges, er Leopard 1 og 2.

Helikoptere Helikopteranskaffelsen, der gennemføres af Flyvematerielkommandoen, blev afgjort i september 2002, hvor det blev besluttet at anskaffe den engelsk-italienske helikopter EH 101 fra firmaet Augusta-Westland til Forsvaret. Der anskaffes i alt 14 stk. helikoptere, hvoraf de otte vil være i SAR-konfiguration, indrettet til redningsopgaver, og de resterende seks vil være indrettet til troppetransport.

Materiel til DIB Morterer Herudover er der en række ikke påbegyndte projekter.

Anskaffelse af andengenerations mortérsystemer, i HÆRNYT 4-2002

form af moderne autonome mortérsystemer med halv/fuldautomatisk ladning og stor ildkadence, er blevet udskudt fra 2003 til 2004, da teknikken endnu ikke er fuldt modnet. Samtidig er anskaffelsen af infanterikampkøretøjer rykket frem og ændret som beskrevet nedenfor.

Dette projekt er ændret, således at anskaffelsen i stedet for infanterikampkøretøjer kommer til at omfatte 22 stk. PIRANHA Ill. De 11 stk. bliver infanteriversionen svarende til de allerede anskaffede, mens de sidste 11 stk. bliver i sanitetsudgave. Leverance af disse køretøjer vil ske i 2004 og 2005.

Spejderkøretøjer I dette projekt, som omfatter anskaffelse af et antal spejderkøretøjer udrustet med langtrækkende moderne sensorer og bevæbning, har Hærens Kampskole udarbejdet en studie, der beskriver den forventede anvendelse af de fremtidige spejderkøretøjer. Dette studie efterfølges så af brugerkrav i form af en GMK (Grundlæggende Militære Krav), hvor brugerkravene

beskrives. Disse danner så grundlag for Hærens Materielkommandos udarbejdelse af udbudsmaterialerne.

Kontrakt forventes indgået i 2004, hvorefter leverancen afhænger af den produktionstid, der er på materiellet.

Uddannelse af fagligt personel Af G. B. Andersen seniorsergent, Hærens Materielkommandos Centralledelse Hærens Materielkommando er ansvarlig for, at hærens materiel bliver vedligeholdt og repareret, og at hærens regimenter har personale, der kan udføre dette. Det gøres ved at ansætte personer med den rigtige faglige uddannelse, men også ved at antage elever til en faglig uddannelse.

For øjeblikket uddanner Hærens Materielkommando lastvognsmekanikere og elektronikmekanikere, men planlægger også på at iværksætte en uddannelse som logistikassistent (benævnes i hæren som forsyningsekspedient).

For at få en faglig uddannelse i hæren skal man søge via Forsvarets Værnepligt og Rekruttering, som derefter indkalder ansøgerne til en prøve. Prøven foregår på Flyvestation Værløse og skal sikre, at hæren modtager de rigtige personer til uddannelsen, idet denne omfatter både en faglig uddannelse og en uddannelse til soldat.

Kravet for at kunne søge uddannelsen som lastvogns- eller elektronikmekaniker er, at man skal have gennemført Erhvervsuddannelsernes anden skoleperiode, eller grundforløbet indenfor erhvervs-

faglig fællesindgang. Som logistikassistent vil man skulle have gennemført den et- eller to-årige handelsskoleuddannelse.

Uddannelsestiden Når man antages til en faglig uddannelse i hæren, bliver man tilknyttet et regiment i hele uddannelsestiden.

I uddannelsestiden tilstræbes det, at uddannelsen sker ved et regiment tæt på egen bopæl, eller man kommer til det regiment, man har valgt. Når man ikke er på skole eller er til tjeneste ved Hærens Hovedværksted, hvor en del af den praktiske uddannelse finder sted, er man ved sit regiment, og deltager i den daglige tjeneste, herunder praktisk uddannelse inden for det fag, man har valgt.

Hvis man ikke har gennemført værnepligten, vil den faglige uddannelse starte med en tre måneders grundlæggende militæruddannelse ved det regiment, hvor man senere skal forrette tjeneste.

Personel, der antages til uddannelse som elektronikmekaniker,

Martin Corneliussen er i lære som elektronikmekaniker. En del af uddannelsen foregår ved Hærens Hovedværksted i Hjørring.

Foto: Informationskontoret, HMAK CL. HÆRNYT 4-2002

Side 23

gennemfører en to måneders grundlæggende militæruddannelse ved Flyvevåbnets Operations- og Støtteskole.

Specielt for lastvognsmekanikere For de som har valgt en uddannelse som lastvognsmekaniker, vil uddannelsen veksle mellem teoretisk uddannelse ved en teknisk skole og praktisk tjeneste, enten ved det regiment, man er blevet tilknyttet eller ved Hærens Hovedværksted i Rørdal ved Aalborg.

For ansatte ved regimenter på Sjælland gennemføres den teoretiske uddannelse ved Lyngby Tekniske Skole, og ved Aalborg Tekniske Skole for ansatte ved regimenter i Jylland. Den teoretiske uddannelse sker ved syv skoleophold à fem ugers varighed, hvor syvende skoleophold også indeholder en eksamen (svendeprøve).

Uddannelsen er godkendt af Metalindustriens Lærlingeudvalg, og giver civil kompetence til at virke som lastvognsmekaniker.

Specielt for elektronikmekanikere For de, som har valgt en uddannelse som elektronikmekaniker, vil uddannelsen starte med 12 måneders teoretisk uddannelse ved Flyvevåbnets Specialskole på Flyvestation Værløse, og derefter veksle mellem praktisk uddannelse ved Hærens Hovedværksted i Hjørring og det regiment, man er blevet tilknyttet.

Uddannelsen afsluttes med et tre måneders repetitionskursus ved Flyvevåbnets Specialskole, hvor man også går op til eksamen i sit fag. Uddannelsen er godkendt af det faglige udvalg for Strøm, Styring og Proces, og giver civil kompetence til at virke som elektronikmekaniker.

Specielt for logistikassistenter Denne uddannelse er ikke endelig færdigudviklet, men vil veksle mellem ophold på handelsskole og praktisk uddannelse ved det regiment, man er tilknyttet. Under den praktiske uddannelse planlægges der på et ophold ved Hærens Parkområde i Hjørring af ca. tre måneders varighed, og på et tre måneders ophold ved Det Danske Internationale Logistikcenter i Vordingborg. Dette er for at få en bred viden om den logistiske tjeneste indenfor hæren.

Uddannelsen er endnu ikke godkendt.

Elektronikværkstedet ved Hærens Hovedværksted, Hjørring Kaserne.

Foto: Informationskontoret, HMAK CL.

En verden af muligheder Uanset hvilken af de forskellige uddannelser man måtte vælge, vil man få mulighed for at få en lang række af forskellige spændende oplevelser. Der er mulighed for fysisk krævende opgaver i relation til arbejdet med vedligeholdelse af materiel i de operative enheder, såvel som mere civilt prægede opgaver ved værkstederne på kasernerne. De faglige uddannelser i hæren er meget alsidige uddannelser, og har et godt ry i den civile omverden. Derved får man et godt grundlag for senere valg af arbejdsplads, hvis man måtte ønske at forlade forsvaret.

Med det store internationale engagement er Forsvaret en ideel og fleksibel arbejdsplads, der kan tilbyde både store spændende udfordringer, trygge rammer og gode og kompetente uddannelser.

Brugerafprøvningen er afsluttet Af Frank W. Thønnings kaptajn, Hærens Materiel kommandos Centralledelse Hæren, flyvevåbnet, søværnet og hjemmeværnet – alle værn har deltaget i den store brugerafprøvning af de støvler, der skal udskifte kampstøvle M/58.

Som tidligere omtalt i Hærnyt startede Hærens Materielkommando i 2001 brugerafprøvningen af en ny kampstøvle som af-

Side 24

løser for kampstøvle M/58. Siden igangsætningen af afprøvningen har Hærens kampskole på vegne af Hærens Materielkommando gennemført en brugerafprøvning, hvor repræsentanter for alle værn har deltaget. Sideløbende med brugerafprøvningen har Hærens Materielkommando gennemført tekniske afprøvninger, og Forsvarets Sundhedstjeneste har haft de forskellige forsøgsstøvler til nærmere undersøgelser.

Afprøvningsresultatet tilgik Hærens Materielkommando i november 2002, og nu starter så næste fase. Sammenfatningen af alle disse afprøvninger skal nu – sammen med en logistisk og driftsmæssig vurdering – danne grundlag for det forestående typevalg.

Når alle tests og erfaringer er afklaret og typevalg foretaget, vil afløseren for Kampstøvle M/58 blive præsenteret her i bladet.

HÆRNYT 4-2002

Medaljer til dræbte FN-folk Døde FN-folk over hele verden hædret med Dag Hammarskjölds medalje i krystalglas. FN savner stadig kontakt til pårørende til fire, der omkom i tjenesten.

Af John Kreiner journalist PIC/ST/HOK - Jeg kender flere af jer og har mødt jer ved begravelsen af jeres kære.

Jeg tillader mig derfor at dele jeres sorg og at udtrykke min og forsvarets dybeste respekt for de, der har deltaget i fredens tjeneste, og har betalt den højeste pris, det sagde forsvarschefen, general Jesper Helsø, da han sidst i oktober overrakte Dag Hammarskjölds Medalje til pårørende til de danske soldater, der er omkommet i tjenesten under en af FN’s operationer.

Overrækkelsen fandt sted ved en smuk højtidelighed i Riddersalen på Frederiksberg Slot.

- I, der sidder her i dag, har mistet en af jeres kære. Først har I måttet leve med usikkerheden og savnet i forbindelse med udsendelsen, og senere med sorgen over det tab, I har lidt, som en konsekvens af denne udsendelse, sagde Jesper Helsø videre. Sorgen er for nogle stadig en del af dagligdagen. For andre er den kommet på afstand. Men fælles er savnet, der

Forsvarsminister Svend Aage Jensby var også til stede og hilste på, da de 43 FNmedaljer blev delt ud. Foto: Leif Ernst, FKO.

nok aldrig helt forsvinder.

I alt 47 danskere – 46 militære og en enkelt politimand – er omkommet under deres deltagelse i FNmissioner over hele verden i perioden 1948 til 2001.

Nu har FN ønsket at hædre de mennesker verden over, der har mistet livet som konsekvens af deltagelsen i FN missioner. Derfor fik Danmarks ambassadør ved FN Ellen Margrethe Løj i marts i år overrakt medaljerne til pårørende

til de danskere, som er døde i tjenesten. Tidligere forsvarschef, general Christian Hvidt, fik medaljerne med hjem på sin sidste tjenesterejse til USA. Medaljen er opkaldt efter FN's tidligere svenske generalsekretær, Dag Hammarskjöld, der selv døde ved en flyulykke under en fredsmission til Congo i 1961.

Dag Hammarskjöld Medaljen er udformet som en elliptisk glaskrystal med FN’s mærke og navnet på den omkomne er indgraveret. Når de efterladte verden over har modtaget medaljen, vil der i FNbygningen i New York blive opstillet et mindesmærke med navnene på alle de omkomne sammen med en medalje magen til den, de pårørende har fået.

Af de 47 danskere, der er omkommet i FN-tjenesten, har det været muligt at finde frem til pårørende til de 43. De sidste medaljer er foreløbig opbevaret hos foreningen De Blå Baretter, som gerne hører nyt, hvis de sidste pårørende skulle dukke op.

General Jesper Helsø overrækker her en af de 43 medaljer, der hidtil er uddelt til pårørende til omkomne danske i FN-tjeneste. Her modtager Lillian Junker medaljen.

Foto: Leif Ernst, FKO. HÆRNYT 4-2002

Side 25

DANILOG –

EN VIRKSOMHED I FORANDRING UNDER

POSITIV INDFLYDELSE AF Af Jan Hoffmann Jørgensen kaptajn ved DANILOG Vi ved det godt – når man indfører ny teknologi får det indflydelse på organisation og doktrin. Alle krigshistoriske erfaringer viser, at teknologiske landvindinger har muliggjort en ekstrem udvikling i måden at føre krig på (doktrin), og i måden vi organiserer os på i bestræbelserne på at nå et mål. Vi kan nu indsætte militære midler mere præcist og effektivt end nogen sinde tidligere. Omvendt ved vi også, at den menneskelige faktor hos føreren og soldaten spiller en afgørende rolle og til tider overvinder teknologien.

Men hvordan så med ny teknologi, der indføres i en virksomhed? Der er ikke grund til at tro, at det forholder sig anderledes. Netop derfor er det væsentligt, at man sideløbende med indførelse af ny teknologi overvejer, hvorledes mulighederne kan udnyttes maksimalt. Samtidigt er det dog væsentligt, at man gør sig klart, at teknologien ikke giver svar på alle livets genvordigheder, og at man derfor ikke "putter" alle fremtidige udfordringer ind i teknologiske løsninger, men ser på mulighederne for at udvikle sin organisation og doktrin.

Udfordringer til Forsvaret og DANILOG Den offentlige sektor henter sin berettigelse i evnen til at skabe synlige resultater til gavn for borgerne og samfundet. Hvis ikke der er tillid i befolkningen til effekterne af den offentlige indsats, og hvis ikke denne offentlige indsats opleves som effektiv, så er fundamentet for den offentlige sektor i form af tillid og skattebetalingsvilje truet. Pressen, lokalpolitikere, landspolitikere og forsvarsforligsforhandlinger sætter

»Jeg troede i begyndelsen, at jeg ville nå til den konklusion, at hvis man blot gjorde teknologien nyttig og let at anvende, så ville vi kunne introducere det ene teknologiskift efter det andet. Nu er vi overbevist om, at løsningen skal findes i mennesker«.

Niels Elmark Side 26

DEMAP/DEMARS

direkte fokus på, om man får noget for pengene, når vi taler om Forsvaret. Disse faktorer har derfor direkte indflydelse på, hvorledes virksomhedens værdi måles såvel subjektivt som objektivt.

Dermed blev DeMapDeMars en realitet i Forsvaret som det integrerede management- og kommunikationssystem, der skal skabe overblik over virksomhedens drift ved gennemskuelighed i ressourceallokeringen.

Disse succesfaktorer gælder også for NIV III, hvor der er yderligere en række udfordringer i form af bl. a.: Forsvarschefens mærkesager, Vision 2010, fokus på kompetenceudvikling, de internationale opgaver, personaleledelse samt den nye personalepolitik og indførelse af nyløn.

DANILOG har været igennem en fusion af Danske Livregiment og Trænafdelingen, hvilket betyder, at den nuværende organisation er relativt ny, men dog så gammel at vi nu står med et erfaringsgrundlag, der betyder, at vi kan se fremadrettet og iværksætte tiltag, der kan udvikle organisationen yderligere. DANILOG står overfor et fortsat fokus på internationale opgaver og et stigende antal missioner, hvor det nu kun er fantasien, der sætter grænser for, hvor den logistiske støtte skal kunne leveres.

DANILOG må konstatere, at den nuværende organisation, som er funktionsopdelt, kan styrkes ved at udnytte medarbejdernes ressourcer mere fleksibelt og innovativt i en procesorienteret organisationsform.

Vi må således se på, om vi skal blive siddende i »generalstabskasserne«, særligt da DeMars inviterer til at anskue organisationen med andre – og mere fleksible briller.

Udfordringerne skal nødvendigvis imødekommes i det udførende led, som er niveau III, og kravet til god

(Niels Elmark er født i 1953, Journalist og Master of Science i Public Relations. Forfatter til bogen »Grib Fremtiden«, der peger på teknologien som en kilde til bedre livskvalitet og økonomi, hvis vi udnytter den rigtigt).

HÆRNYT 4-2002

ledelse er at bidrage målrettet til at skabe resultater med begrænsede ressourcer – og til at dokumentere disse resultater. Det må derfor forventes af lederne, at de kan lede deres medarbejdere på en måde, der skaber de forventede resultater. Det stiller krav til den styringsmæssige del af ledelse, såvel som den personlige, for resultaterne er først og fremmest produktet af medarbejdernes indsats.

Lederne må følgelig kunne tænke og se langsigtet og strategisk i forhold til, hvor deres organisation er på vej hen, og hvad rolle den spiller i en større sammenhæng. Kun derved kan ovennævnte udfordringer og politikker omsættes til konkrete indsatsmål overfor »kunderne« og de medarbejdere, der skal servicere kunden.

Strategisk helhedstænkning, resultatfokus og dialog For at håndtere udfordringerne er det nødvendigt at introducere nogle værktøjer, der muliggør en strategisk fokusering af leder- og medarbejderindsats ved DANILOG og således synliggøre grundlaget for virksomheden, hvilket er kerneydelsen, eller om man vil værdiskabelsen overfor kunden i form af samfund, udsendte enheder og soldater til uddannelse. Kundeperspektivet og det finansielle perspektiv udgør kravet til DANILOG interne processer og kvaliteten i måden, vi løser opgaven på.

Et »Balanced Scorecard« tager udgangspunkt i virksomhedens vision og strategier og inddrager flere nøgleområder, der rapporteres balanceret på, og derved skabes et overblik, og samtidigt kan værktøjerne i DeMars applikeres direkte herpå.(Figuren herover).

Dermed får ledelsen og medarbejdere et strategisk ledelsessystem med udgangspunkt i virksomhedens mål, og der skabes en klar forståelse heraf i organisationen.

Fokusering på – og tydeliggørelse af strategierne til HÆRNYT 4-2002

konkrete indsatsmål – er afgørende for, at der kontinuerligt kan ske et kvalitetsløft i kerneydelserne, hvilket i bund og grund er det, organisationsudvikling handler om, når en virksomhed skal berettige sin fremtidige eksistens. (Figuren side 28). Derfor valgte vi ved DANILOG at udarbejde denne model m.h.p. at tydeliggøre forandringsprocessen, men også sammenhængene mellem strategier og drift.

Det er nederst i figuren, i kredsløbet mellem ledere, medarbejdere og kunder, at den reelle værdi skabes, og dermed er dialog på tværs, ned gennem alle lag i organisationen og med kunder en forudsætning, hvis visioner og strategier skal omsættes fra ord til handling.

Forandring ved DANILOG Med udgangspunkt i udfordringerne gennemførtes der ved DANILOG et udviklingsseminar, hvor der blev sat fokus på kerneydelser, vision og missioner som det strategiske udgangspunkt for forandringsprocessen og dermed anvendelse af værktøjerne til at fokusere opstarten af organisationsudviklingen samt styringen af det videre forløb.

DANILOG inddrog via udviklingsseminaret medarbejderne i behovsanalysen for at få overblik over de mange indsatsområder. Dermed blev der også skabt ejerskab for – og en tidlig forankring af forandringsprocessen. Seminaret identificerede, udover DANILOG vision og missioner, tre komplementære fokusområder, der går igen i projektorganiseringen.

1. Organisationsændringer m.h.p. at skabe en fleksibel organisation som kan sættes sammen i procesorienterede elementer. Endvidere tiltag indenfor styrkelse af ledelsens styringsværktøjer og metodikker, serviceområdet og HR-området i form af en afdeling, der samler personaleopgaverne til et hele og dermed skaber forudsætninger for en fokuseret og strategisk

Side 27

kompetenceudvikling af samtlige DANILOG medarbejdere i forhold til kerneydelserne.

2. Udvikling af kerneviden (logistik) m.h.t. styring, udbredning, tilgængelighed, målrettet udbygning (læring), hvilket er af strategisk betydning for DANILOG organisationsudvikling og en forudsætning for at gennemføre et kvalitetsløft og digital forankring af den implicitte viden og dermed skabelse af eksplicit viden.

3. Udnyttelse af DeMap/DeMars og anden digitalisering/teknologi til brug for – og styrkelse af den strategiske kompetenceudvikling, forankring af viden, optimering af ledelsesværktøjer, arbejdsprocesser og kvalitetsmålinger.

Behovsanalyser, udviklingsseminar og projektarbejde udviklede sig dermed til et organisationsudviklingsprojekt, der qua omfang og kompleksitet er udmøntet i en projektplan, der skal sikre implementeringen af en række tiltag ved kompetenceudvikling af medarbejderne.

DANILOG Projektets formål Projektet skal udvikle organisationen fra en funktionsopdeling over i en proces- og projektorienteret arbejdsform og dermed skabe en mere fleksibel virksomhed, der kan håndtere de konstante krav om forandring. DANILOG skal efter gennemførelsen af projektet være »selvkørende« og dermed kontinuerligt kunne klarlægge virksomhedens kernekompetencestrategi, for at kunne udlede kravene til en fokuseret udvikling af medarbejderkompetencer og organisation i bredeste forstand og dermed skabe fundamentet for løbende og fremtidige kvalitetsforbedringer.

Side 28

Projektet vil involvere hele DANILOG organisation og indeholder: Organisationsudvikling, lederudvikling, kompetenceudvikling og vidensledelse som kombineret med digitalisering (IT-udvikling, DeMapDeMars, og E-learning) medfører en strategisk forankret kompetenceudvikling og en kvalitetsudvikling i serviceringen af DANILOG kunder.

Projektet er påbegyndt i maj 2002 og afsluttes i december 2003 over følgende faser: 1. Identifikation af udviklingsområder samt planlægning af projektforløb. (maj 2002-august 2002).

2. Tilrettelæggelse og detailanalyser gennem projektarbejder i organisationen. (september 2002-februar 2003).

3. Implementering, kompetenceudvikling og uddannelse og midtvejsevaluering. (februar-maj/oktober 2003).

4. Evaluering, opfølgning/justeringer, kommunikation og forankring. (oktober-december 2003).

Se figuren modstående side.

Projektet er i sin 2anden fase og status er, at DANILOG har et udkast klar til ny organisation, som vil danne grundlag for at udarbejde implementeringsplanen i detaljer.

Følgende elementer vurderes at kunne overføres til andre myndigheder samt være af betydning for Forsvaret, og disse er indarbejdet som debatemner og evalueringspunkter i de fora, hvor DANILOG projektet formidles(DeMapDeMars ERFA-gruppe HOK og Projektgruppe organisationsudvikling Regiments Stab- og Støttestruktur). * Et projekt der integrerer Forsvarets overordnede politikker og fokusområder og omdanner disse til

HÆRNYT 4-2002

konkrete indsatsområder og tiltag på niveau III. * Etablering af en personalesektion og en samlet HR-strategi for myndigheder på dette niveau er nyskabende og vurderes at kunne omsætte Forsvarets overordnede politikker på området til konkrete tiltag overfor medarbejderne. * Etablering af en ledelsessektion eller operations/driftssektion, der kan støtte ledelsen i såvel den daglige drift som i de strategiske dispositioner og dermed støtter organisationen i det strategiske udsyn i tid og rum. * Integrationen af DeMap/DeMars og digitalisering i organisationsudviklingen vil sætte fokus på udnyttelsen af integreret kommunikation/information som et værktøj, der kan styrke ressourcestyringen på NIV III, den strategiske kompetenceudvikling, og vidensledelsen samt måleværktøjer til den daglige drift og de strategiske dispositioner. * Projektledelsen og – organiseringen i sig selv, der sætter fokus på en organisationsudvikling, som er helhedsorienteret og relativ kort i sin implementering. * En styrkelse af DANILOG logistiske ekspertise, der vil betyde en fortsat udvikling af viden om støtte til Forsvarets internationale engagement og kerneopgaven i overensstemmelse med Forsvarets vision 2010.

anskuer sin omverden i form af kunder, aktionærer (samfund) m.m. og de vilkår, man er underlagt. Dermed være også sagt, at udvikling – og ejerskab for værktøjerne – skabes ved involvering af organisationen.

De anvendte værktøjer til fokusering af DANILOG virksomhedsudvikling adskiller sig egentlig ikke meget fra anvendelsen af de beslutningsstøtteværktøjer (Overvejelsesmetodikker, beslutningsstøttekalker, Intelligence Preparation of the Battlefield m.m.), man anvender i føring af operationer. Nedbrydning af mål til delmål samt identifikation af de kritiske succesfaktorer er helt i tråd med fokuseringsværktøjerne i Feltreglement I, og dermed ligger tilgangen til at forandre og styre sin virksomhed egentlig ikke så fjernt for.

Udover ovennævnte værktøjer skal fremhæves den mulighed, der ligger i at sparre med Forsvarets Rådgivning om Omstilling (FRO), som ligger inde med en lang række værktøjer til organisations- og kompetenceudvikling.

DANILOG har gjort brug af såvel værktøjer som den direkte konsultation. Projektet er blevet evalueret ved en præsentation for FRO, hvorefter selve projektet er blevet færdigbearbejdet og formuleret i en fortsat sparring med FRO, som således har bidraget med andre – og værdifulde vinkler til projektet.

Værktøjer til virksomhedsudvikling »Balanced Scorecard« blev i først omgang udviklet til økonomisk styring, men er i dag i ligeså høj grad et udtryk for en strategisk virksomhedsledelsesmodel.

De efterhånden mange virksomheder, der har erfaring med anvendelse af scorecardet, peger da også på, at det er essentielt, at det er virksomheden selv, der identificerer hvilke – og hvor mange områder, man måler på. Endvidere er det virksomhedens egen interessentanalyse, der må afgøre, hvorledes man HÆRNYT 4-2002

Side 29

DIB er klar, men…

DIB har været operativ i over seks år og brigaden er stort set klar. Der er dog stadig ting, der kan gøres bedre, mener den afgående chef, Brigadegeneral Jens Erik Frandsen.

Af Kim Vibe Michelsen journalist DIB Duften af frisklavet Earl Grey te breder sig i det mellemstore kontor på Vordingborg kaserne. Kontoret er holdt i afdæmpede blågrønne nuancer. Møblerne er en blanding af afsyrede antikviteter og moderne institutions møbler, som dem man kan se i enhver provinsiel bankfilial. Foran mig sidder brigadegeneral Jens Erik Frandsen. Generalen skænker teen op, mens han tænker over mit første spørgsmål.

- Det korte svar er ja, siger han. Brigaden er klar til at løse de opgaver, som politikerne i sin tid gav os. Vi har i de sidste par år modtaget meget nyt materiel, og vi har hentet gode erfaringer fra indsættelserne på Balkan og på øvelser primært med 1. Britiske Panserdivision, som vi jo er en del af. Når det så er sagt, må vi desværre også erkende, at vi i dag ikke kan udsende hele brigaden samlet.

Logistikken halter - Hvis der bliver krig i Irak, og folketinget vælger at sige, at DIB skal af sted, så kan vi måske tage der ned med to tredjedele af styrken. Dels mangler vi stadig ca. 700 soldater på reaktionsstyrkekontrakter. Dels har vi en stor del af vores materiel stående i Kosovo og Bosnien. Derudover har vi brug for nye terrængående lastbiler til de logistiske enheder, hvis vi skal kunne forsyne brigaden i et område, hvor infrastrukturen ikke

Side 30

ligner den, vi kender fra Vesteuropa, siger Jens Erik Frandsen.

Generalen stopper sin pibe, mens han stirrer eftertænksomt ud af vinduet på en flok værnepligtige trænsoldater, der pakker deres ambulancer. I de senere år har DIB ellers modtaget store mængder af nyt materiel. Brigaden bugner f.eks. af nye pansrede mandskabsvogne på både hjul og bælter, nyt mørkekampsmateriel, og nye kampvogne er på vej ind, men mens kampbataljonerne har fået deres, har de måske lidt mindre sexede logistiske enheder haltet bagefter. Det rammer brigaden i dag og i den nærmeste fremtid.

Lyserød fremtid Set gennem brigadechefens briller ser fremtiden dog lyserød ud.

- Det materiel vi mangler nu, er ved at blive indkøbt.

I løbet af det sidste års tid er det også begyndt at gå bedre med rekrutteringen af soldater til brigaden, så problemerne løser sig med tiden, siger Jens Erik Frandsen.

- Der er ingen tvivl i mit sind om, at vore politikere så rigtigt, da de i begyndelsen af 90’erne besluttede sig for at oprette DIB. Selvom der er småproblemer, er brigaden i dag en veludrustet værktøjskasse, der står klar på hylden. Og den indeholder såvel den store forhammer som små skruetrækkere.

Bunden af brigadens blå stentøjs tekrus er nu ved at blive tydelig, og sekretærens lette bank på døren signalerer, at interviewet er ved at være slut. Brigadegeneralen rejser sig fra stolen og giver hånd. Hans tid i brigaden er også ved at være forbi. Til februar får han en stjerne mere på skulderen, og flytter piben og tekruset til Vedbæk, hvor han skal være chef for Personelstaben.

HÆRNYT 4-2002

Kontrakt efter behov De nye kontrakter til reserveofficererne tilgodeser individuelle behov og brugen for eksperter fremfor en masse infanteridelingsførere og underafdelingschefer. Kontrakterne er tilpasset den situation Forsvaret står i nu.

Af Torben Sørensen journalist PIC/ST/HOK 1. april begynder en ny æra for reserveofficererne.

Fra den dag har 2643 reserveofficerer nemlig kontrakter om rådighedstjeneste.

Vel at mærke nye kontrakter, der vinker farvel til de velkendte A- og B-kontrakter med rådighedsvederlag hver måned.

Rådighedsvederlaget forsvinder ikke fuldstændigt, men det reduceres kraftigt for i stedet at bruge pengene på at belønne de aktive reserveofficerer, når de er indkommanderet. Kontrakterne tilgodeser nemlig i højere grad hver enkelt reserveofficers individuelle behov, fortæller ROID-formand Bent Christensen.

- Kontrakterne er langt mere individuelle, og man er derfor nødt til at basere sig på egentlige udviklingssamtaler, siger Bent Christensen.

Udviklingssamtalerne skal nemlig gøre det klart, hvor meget tjeneste hver enkelt kan forventes at have, og hvad tjenesten skal bruges til. Om det skal være øvelser som kontrollant ude i felten, eller reserveofficeren i stedet skal arbejde langt mere som ekspert i forbindelse med projekter, hvor den enkelte også kan gøre brug af sine civile kompetencer fra uddannelser som ingeniør, økonom, jurist elle lignende. Og netop det er en af de helt store styrker i den nye kontraktform.

- Den gamle kontrakt er bygget op om den Kolde Krigs behov for, at vi kunne stille med kort varsel – klar til at slås. Situationen i dag er anderledes, siger ROID-formanden.

Han peger på et andet væsentHÆRNYT 4-2002

ligt punkt, der er en styrke ved kontrakterne, og det er, at de giver mulighed for, at en reserveofficer i en kortere periode kan tage international tjeneste uden at skulle have en egentlig DIB-kontrakt.

Bent Christensen erkender, at de nye kontrakter har den bagside, at der er reserveofficerer, der siger farvel og ikke længere ønsker tjeneste.

- Jo, der er fare for, at vi taber nogle af de »gamle«, der meldte sig for at stå til rådighed, hvis Danmark blev angrebet. Trusselsbilledet er ændret i dag. Udviklingen generelt er også, at Forsvaret er blevet mindre, og vi nu bevæger os over og løser flere specialistopgaver, siger Bent Christensen.

De fremtidige kontrakter skal forhandles på plads individuelt, så alle kontrakter er underskrevet den 31. marts 2003. Reserveofficererne har allerede fået et varsel om, at deres nuværende A- og B-kontrakter udløber.

FKO erkender også, at der må tages afsked med nogle reserveof-

ficerer, og at de 2643 kontrakter tilbydes til de bedst egnede til nøglefunktioner. Egnetheden skal vurderes ude ved regimenterne, som fortsat administrerer kontrakterne.

De nye kontrakter bliver principielt mere bindende, end de tidligere kontrakter har været, for de indeholder en aftale om et forventet antal tjenestedage. Lever den enkelte op til de aftaler, så vil der være tale om misligholdelse af kontrakterne.

- De nye kontrakter er en forbedring, der var værd at vente på, siger Bent Christensen.

Oprindeligt skulle kontrakterne have været på plads med indgangen til 2003, men blandt andet problematikken, at reserveofficerer uden tillægskontrakt ikke kunne indkommanderes til at deltage i seminarer eller andre møder betød en midlertidig forlængelse af forhandlingerne, så der nu er skabt mulighed for den form for indkommandering uden aftaler om egentlig rådighedstjeneste.

• De nye kontrakter omfatter en basiskontrakt, som enhver reserveofficer skal have. Basiskontrakten giver ingen adgang til rådighedstjeneste men er alene en aftale om, at man er reserveofficer.

• Dertil skal der laves en tillægskontrakt, hvis reserveofficeren skal kunne indkommanderes.

• Der kan tegnes en tillægskontrakt uden rådighedspligt. Her får reserveofficeren intet rådighedsvederlag, men kan indkommanderes.

• Endelig kan der tegnes en tillægskontrakt med rådighedspligt. Den kontrakt omfatter en aftale om, hvor mange indkommanderingsdage den enkelte stiller sig til rådighed. Men der kan dog godt indkommanderes til flere dage end det aftale. Maksimalt kan der aftales 84 dage over to år.

• Tillægskontrakten med rådighedsforpligtelse giver et månedligt rådighedsvederlag, der per april 2002 er på 469,63 kr. Desuden belønnes den enkelte med et vederlag per dag, reserveofficeren er indkommanderet på 408,37 per april 2002.

• Kontrakterne kan siges op med tre måneders varsel.

• Yderligere informationer om de nye kontrakter kan findes www.roid.dk.

Side 31

Ny kommission skal sætte fokus på færdselssikkerhed Af Matthies Nissen major, Forsvarskommandoen

Chefen for Hærens Operative Kommando har nedsat en Kommission til Undersøgelse af Færdselssikkerhedsmæssige Forhold.

Kommissionen vil i daglig tale blive benævnt KUFF. Men hvad skal KUFF undersøge? Og er det noget som vedkommer mig som fører af et militært køretøj?

Formålet med Kommissionen til Undersøgelse af Færdselssikkerhedsmæssige Forhold, (KUFF), er at sikre at færdselssikkerheden i de tre værn til stadighed tilgodeses. Det overordnede mål er – selvfølgelig – at nedbringe antallet af færdselsuheld i Forsvaret. KUFF har ikke som formål at placere ansvar eller skyld hos den enkelte kører eller enkeltpersoner eller myndigheder.

Hvad skal KUFF så lave?

Det er planen, at KUFF skal afholde sine møder på skift ved de motorforvaltende myndigheder, dvs. ved regimenter, flådestationer og flyvestationer. På de ordinære møder skal kommissionen bl.a.

• undersøge årsagssammenhænge i indtrufne færdselshændelser (nær-ved-uheld og færdselsuheld), • kontrollere og vejlede de enkelte myndigheder for at se om de gældende færdselssikkerhedsmæssige bestemmelser efterlevelses, herunder • at vejlede myndigheden vedr. lokal køreuddannelse (omskoling mv.), samt • at kontrollere og vejlede myndigheden vedr. samarbejdet med Militær Bilinspektør (MBI).

Det lyder indviklet! Det er det ikke, det er bare svært! Meget forenklet kan det udtrykkes således: KUFF skal støtte og hjælpe de motorforvaltende myndigheder, således at de under anvendelse af de sparsomme ressourcer, der er til rådighed i hverdagen, kan opnå en færdselssikkerhedsmæssig gevinst, dvs. færre færdselsuheld. Den færdselssikkerhedsmæssige gevinst kan kapitaliseres til færre omkostninger og dermed besparelser på budgettet.

Et eksempel Vidste du, at omkring 50% af alle de færdselsuheld, der indtræffer i Forsvaret, er ene-uheld?

Hvad er det, der er karakteristisk ved ene-uheld?

Ved et ene-uheld er der ingen modpart. Det er ene og alene føreren af køretøjet, der har begået en fejl, som desværre medfører, at der sker et færdselsuheld: Der er ikke nogen at skyde skylden på! Årsagen til den slags uheld er som oftest, at køreren ikke havde den fornødne kørefærdighed, samt at der blev kørt for hurtigt efter forholdene.

Det er kørerens skyld!

Er det den fulde sandhed? Nej, det vil være for

Side 32

nemt. Det kunne jo være, at der var andre forhold, som var medvirkende til at det gik galt: - Blev han overasket af en blændende sol eller pludselige ændringer i vejret?

- Er det pågældende køretøj hensigtsmæssigt indrettet?

- Var køretøjet dårligt belæsset?

- Eller er vejen det pågældende sted farlig. Hvis ja: Var der ved skiltning advaret mod dette?

Selv om hastigheden til enhver tid skal være afpasset efter forholdene, så kan uheld indtræffe. Måske var køreren ikke dygtig nok til at vurdere forholdene, dvs. »aflæse« vejforløb og trafik, eller han havde for lidt føling med køretøjet. Der er tilsyneladende tale om manglende erfaring og færdigheder. Er det fordi, at myndighederne m.fl. er for overfladiske eller for hurtige med sine omskolinger? Eller er der en myndighed, regiment, flådestation eller flyvestation, som mangler veluddannede og kvalificerede instruktører?

Det er alt sammen ting som KUFF vil analysere med henblik på at finde en årsagssammenhæng i indtrufne færdselsuheld.

Forsvaret registrerer alle færdselsuheld.

I Forsvaret er vi i den »heldige« situation, at vi registrerer alle færdselsuheld, uanset om der er sket personskade, eller der »kun« har været tale om en mindre påkørsel. Men alle færdselsuheld er principielt lige interessante. Et lille uheld, kan meget nemt udvikle sig til et stort uheld. Det er kun brøkdele af sekunder, der afgør, om uheldet bliver stort eller måske helt undgås.

I det civile samfund registreres kun de færdselsuheld, hvor der har været personskade og hvor Politiet i forbindelse med tilkald af ambulance (112) har været tilkaldt. Politiet indberetter til Danmarks Statistik, der bearbejder det statistiske materiale og efterfølgende udgiver en statistik over indtrufne færdselsuheld for det pågældende år. Statistikken er god til at give overblik, men ikke særlig god til at afsløre evt. årsagssammenhænge.

Forsvarets færdselsuheldsstatistik får de fleste oplysninger fra den uheldsrapport, som køreren skal udfylde i forbindelse med et færdselsuheld. Uheldsrapporten er desværre ikke – i sin nuværende form – detaljeret nok, hvis der efterfølgende skal foretages egentlige årsagsanalyser. Måske skal der udarbejdes en ny – elektronisk – udgave af uheldsrapporten? Det kunne også blive en opgave for KUFF. Der er nok at tage fat på!

Hvem sidder i KUFF’ en?

Chefen for Hærens Operative Kommando, der af Forsvarschefen er pålagt ansvaret for færdselssikkerhedsvirksomheden i hele Forsvaret, har udpeget oberst Fini L. Jensen som formand for KUFF. Til daglig er obersten chef for Driftsafdelingen ved HOK, der som sagsområder bl.a. har færdselssikkerhed, køreskolevirksomheden og bilsynstjenesten.

HÆRNYT 4-2002

De øvrige medlemmer af KUFF kommer fra alle tre værn: De tre operative kommandoer har hver én repræsentant, lige som Hærens Kampskole, Hærens Logistikskole og Hærens Materielkommando tilsvarende hver især har én repræsentant. På den måde skulle de fleste af de myndigheder m.fl., der har færdselssikkerhed tæt inde på livet, være repræsenteret. For fuldstændighedens skyld skal det tilføjes, at sekretæren i Forsvarets Færdselskommission også er medlem af KUFF, samt at HOK har udpeget en sekretær for kommissionen.

Vedkommer det så mig?

Både ja og nej: Det er måske dit færdselsuheld, som

KUFF gør til genstand for en nærmere analyse. Men resultatet af analysen vil – hvis der behov herfor – kun blive offentliggjort i en anonymiseret form. Man vil altså ikke kunne identificeres dig, som den der har været involveret i et bestemt færdselsuheldet. Dit uheld vil måske kun komme til at optræde som et af mange uheld i en statistik, der viser årsagerne til at uheld indtræffer.

Til slut skal erindres om, det overordnede mål er at nedbringe antallet af færdselsuheld i Forsvaret og frem for alt at undgå vi kommer til skade ude i trafikken.

Hvem er bedst?

Af Matthies Nissen major, Forsvarskommandoen Hvem er bedst? Det er et af de spørgsmål, som kun kan besvares med et modspørgsmål: Til hvad?

Du er sikkert klar over, at din GD’er er den bedste af de to biler, hvis du har brug for at køre i terrænet. En Formel 1 racer kører fast lige så snart den har forladt asfalten.

Men du ved også, at din GD’er ikke vil kunne gøre sig gældende på en af de store racerbaner.

Hvad er der galt med GD’eren i forhold til Formel 1’eren?

Intet, bortset fra at GD’eren mangler motorkraft – ca. 600 Hk – og, at

den har noget dårligere køreegenskaber på almindelig asfaltvej.

De dårligere køreegenskaber på almindelig asfaltvej skyldes bl. a., at GD’eren har et højt tyngdepunkt i forhold til Formel 1’eren. Det er en af de ulemper, vi må lære at leve med. Vi er nødt til at have meget luft under karosseriet, hvis vi vil have en bil, der kører godt i terrænet.

Tilsvarende gælder dækkene: GD’eren kører på terrændæk. De er ikke særlig gode på en asfaltvej.

På grund af de mange store knopper står de ikke ret godt fast på hårdt underlag, men de er fremragende ude på pløjemarken! På samme måde som traktordæk.

Det var de væsentligste forskel-

le. Det skal du have i tankerne, når du næste gang lægger an til at gennemkøre en skarp kurve: Ude på landevejen er der ingen curber eller sikkerhedsvolde til at fange dig og din bil, hvis det går galt.

Husk Færdselslovens §41: Et køretøjs hastighed skal til enhver tid være afpasset efter forholdene. Den kørende skal herved tage vej-, vejr-, og sigtforholdene, køretøjets tilstand og belæsning samt færdselsforholdene i betragtning.

Desværre nævner Færdselsloven ikke noget om køretøjstype eller -art i denne sammenhæng, men betydningen heraf kender du nu. Derfor: Pas godt på dig selv og de andre derude i trafikken.

Det overordnede mål med kommissionen er at nedbringe antallet af færdselsuheld HÆRNYT 4-2002

Side 33

Manden er gal – lad ham endelig blive i Hæren!

Af Hærnyt redaktionen På et par hundrede sider fortæller seniorsergent Bo Klinge om skrøner, vittigheder, militær slang fra gamle dage til i dag…

Den årlige tur på skydebanen var – for andet år i træk – blevet aflyst, hvorimod den halvårlige træningstilstandsprøve atter skulle gennemføres som planlagt.

En soldat beklagede sig over beslutningen: »Bekymrer det ikke andre end mig, at Hæren åbenbart er lige glad med, hvor gode I er til at skyde, men derimod er ekstremt interesseret i, hvor hurtigt vi kan løbe«.

Militærhistorierne genopfriskes ganske automatisk, når soldater er på øvelse en regnfuld uge i Oksbøl eller et andet sted. Humøret kan altid stige et par grader sidst på ugen med en god og munter historie fra det militære univers. I en anspændt eller presset situation virker en god fortalt historie også som en lynafleder. Vi kender også alle historierne, når gamle soldater samles. Der er ingen garanti for, at det der altid fortælles er helt sandfærdigt, men når blot historien er god… Der er således mange muligheder for at samle historier til en bog.

Historierne vælter ud som små pletskud fra seniorsergent Bo Klinges bog med skrøner, vittigheder, militær slang og facts fra den militære verden. De små soldaterhistorier som han gengiver i bogen er dels selvoplevede, dels viderefortalt af andre eller endog vandrehistorier.

Nogle af de bedre afsnit i bogen er naturligvis, når der skydes højt og lavt for godmodigt at ramme de andre værn på kornet. Midt i glæderne kan der imidlertid pludseligt dukke en historie op med svirp til eget domæne. Under kapitlet om Søværnet dukker følgende historie op fra dybet: Under sessionen blev Jensen spurgt hvorfor han så gerne vil aftjene sin værnepligt i Søværnet. »Min far synes det er en god ide«. »Nå«? »Og hvad laver din far?« »Han er i Hæren!« I det daglige bruger vi militærslang til benævnelse af materielgenstande, personel og procedurer. Udtrykkene er så indgroede, at vi næppe reflekterer over dem i hverdagen. De, der husker den mandbårne grupperadio – 261-radioen – erindrer naturligvis betegnelsen på den uhandy hovedtelefon – »abeøret«. Begrebet »Tyrens røvhul« nikker de fleste også genkendende til. I Bo Klinges bog er der imidlertid rig lejlighed til at stifte bekendtskab med disse og

Side 34

andre og måske nye slang udtryk. »Et stykke med spredt orden« er et stykke smørrebrød med ganske lidt pålæg. Når man ligner »en asiatisk pukkelged« er man meget træt. Træt bliver man bestemt ikke af at læse bogen.

Bogen er et righoldigt festfyrværkeri af sjove historier. De bedste godbidder er de historier, som kan relateres til kendte lokaliteter eller til persontyper, som man måske på et tidspunkt har mødt i den militære tjeneste. Bogen er rigt illustreret med sjove og præcise tegninger som er med til at understøtte teksterne. Tegningerne er alle udført af oversergent Jørgen Dahl Pedersen fra Telegrafregimentet i Fredericia. Man kan sagtens bruge en munter time eller to på bogen og måske senere hive bogen ned fra hylden igen, hvis man står og mangler en historie til en festlig lejlighed. Bogen er endvidere en ide som mandelgave også selv om man er »fodsvedsindianer«, »kanonabe« eller er tjenstgørende ved »Fætter BR´s venner«.

Hvis denne bog ikke mætter interessen kan oplyses, at Bo Klinge har tanker om at udgive endnu en bog. Han råder efter sigende allerede over historier til nye udgivelser. Han efterlyser nye bidrag til samlingen og modtager gerne nye bidrag, hvilket hermed er givet videre…

Manden er gal – lad ham endelig blive i Hæren!

Forfatter seniorsergent Bo R. Klinge, illustreret af oversergent Jørgen Dahl Pedersen, P. Hasse & Søns Forlag, 272 sider. 198 kroner. Udgivet oktober 2002.

HÆRNYT 4-2002

Rutiner for EOD-folk skærpet efter Kabul Af Operationsafdelingen, Hærens Operative Kommando Undersøgelserapporten vedrørende den tragiske ulykke med et SA3 missil i Kabul den 6. marts i år er nu afgivet og offentliggjort. Som det vil være kendt fra bI. a. dagspressen, behandler rapporten de faktiske forhold omkring ulykken og fremsætter en række anbefalinger.

Hærens Operative Kommando modtog rapporten på dagen for offentliggørelsen tirsdag den 19. november 2002 ledsaget af et brev fra Forsvarschefen, der pålægger Chefen for Hærens Operative Kommando »snarest at gennemgå rapporten og dens anbefalinger med henblik på hurtig iværksættelse af nødvendige opfølgende tiltag, herunder at overveje hvorvidt anbefalingerne giver anledning til, at allerede udsendte enheder gives supplerende direktiver«. Arbejdet skal udmøntes i en konkret handleplan, der omfatter både nationale og internationale aktioner.

Samme dag udgav Hærens Operative Kommando de første direktiver, som indeholdt en række umiddelbare præciseringer.

Udsendte enheder pålægges at tilsikre - at EOD-hold ikke må bestå af operatører fra mere end én nation, og at pålagte opgaver eller klart definerede delopgaver skal tildeles hold bestående af

personel fra alene én nation.

- at det mest restriktive sikkerhedsmæssige bestemmelsesgrundlag skal lægges til grund for planlægning og gennemførelse af den enkelte EOD-opgaveløsning, altså hvor et multinationalt grundlag er mere restriktivt end det nationale, er det multinationale gældende, og dette skal være afspejlet i enhedernes blivende bestemmelser.

- at dobbeltfunktioner med ansvar for kommando over såvel en EOD-celle eller lignende planlægningselement som en EOD-enhed ikke må forekomme og - at afgivelse af hjælpepersonel som arbejdsmandskab til direkte støtte for EOD-opgaver kun må finde sted, såfremt personellet er under kommando af en dansk EOD-uddannet fører i tilknytning til arbejdsstedet.

Alle udsendte styrkebidrag har bekræftet, at dette er tilfældet.

Efter en detaljeret gennemgang af rapporten er yderligere aktioner iværksat. De sigter på at gøre rapporten og dens anbefalinger kendt for det personel, der for tiden er under uddannelse til internationale missioner med henblik på den forestående rotation. Formålet hermed er at sikre, at ulykken inddrages i uddannelserne for at udlede relevante erfaringer for enhederne, således at tilsvarende ulykker kan undgås.

Endelig er det fundet hensigtsmæssigt i december måned at holde en konference for alle EOD-uddannede med henblik på - at præsentere hændelsen på et fak-

tuelt grundlag, - at forklare hvilken indsats, der gøres af myndigheder og institutioner i det danske forsvar for at undgå tilsvarende ulykker i fremtiden, og - at påpege, hvordan EOD-operatører - deltagerne i konferencen - i fremtiden kan forbedre procedurerne under oprydning af konventionel ammunition.

Hærens Operative Kommando har sendt handleplanen til Forsvarskommandoens godkendelse og nedsat en arbejdsgruppe under Chefen for Operationsafdelingen ledelse til initiering, koordinering og tilsyn med handleplanens udmøntning.

En række af anbefalingerne kan forholdsvis hurtigt iværksættes.

Andre kræver nærmere analyse, og den nødvendige tid hertil må nu gives respektive myndigheder.

Med de umiddelbare tiltag, der er gjort, og med den foreliggende handleplan er der taget et væsentligt skridt til at sikre, så langt det overhovedet er muligt, at hændelser af lignende karakter ikke vil gentage sig. Det er dog vigtigt, at der på alle niveauer sættes fokus på sikkerhedsbestemmelserne og deres overholdelse.

De operative vilkår vil altid indebære ultimative risici, men der skal gøres, hvad der kan gøres, for at sikkerheden bliver så stor, som situationen giver mulighed for. Og et sådant sikkerhedsniveau kræver alles aktive medvirken og indsats.

Med de umiddelbare tiltag, der er gjort, og med den foreliggende handleplan er der taget et væsentligt skridt til at sikre, så langt det overhovedet er muligt, at hændelser af lignende karakter ikke vil gentage sig. Det er dog vigtigt, at der på alle niveauer sættes fokus på sikkerhedsbestemmelserne og deres overholdelse.

HÆRNYT 4-2002

Side 35

FOX hjemme i hulen Tekst og foto: Hærens FLyvetjeneste Det hører til sjældenhederne at Hærens Flyvetjeneste og Flyvestation Vandel stiller op til parade to gange inden for bare tre måneder, men mandag den 11. november var der igen stor aktivitet ved hangar 27, Flyvestation Vandel, hjemsted for panserværnshelikopterkompagni/Danske Division. Årsagen var hjemkomstparade for helikopterdetachement/Task Force Fox (TFF), som afslutning på udsendelsen til TFF i Makedonien.

Med vanlig præcision ankom chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou. I sin tale udtrykte han sin glæde og stolthed over den måde HELDET professionelt og sikkert, havde løst opgaven. Nu havde Hærens sidste speciale (hærflyvning) vist, at man kunne begå sig i international tjeneste. Efter sin tale inspicerede GM paraden og hilste på hver enkelt i HELDET. Efter paraden blev der holdt en reception, hvor CH/HOK og CH/FTK, generalmajor Leif Simonsen, havde mulighed for at møde personellet og dets familier.

CH/HOK, generalmajor Poul Kiærskou, hilste personligt hver deltager i TFF velkommen hjem.