HRN_04_2005

Hærnyt Den danske bataljon i Irak er kommet langt i bestræbelserne på at uddanne den irakiske hær til at kunne stå på egne ben. Men samtidig erkender ledelsen, at der er et stykke vej endnu, før irakerne kan operere selvstændigt sammen med danske og baltiske enheder. Side 6.

Deltagelse i internationale operationer har bevirket, at uddannelsen til kommende missioner nu er meget mere målrettet end tidligere.

Side 10.

2005

4

SALUT FOR TRONARVINGEN – Præcis kl. 12 den 15. oktober smældede 21 skud fra Kronborg som en hilsen til Danmarks nye tronarving, der var født om natten. Danske Artilleriregiment stod for saluteringen. Side 4.

Foto: Polfoto.

Redaktionen ønsker læsere, forfattere, fotografer og andre forbindelser en rigtig glædelig jul og et godt nytår. På gensyn i 2006.

Redaktion: Ansvarhavende redaktør: Oberst H. R. Sommer Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chef Oberstløjtnant Hans Vedholm, HOK Major Jan Brinck, PIO HOK Major P.-E. E. Andersen, HOK Seniorsergent Ole Nielsen, HOK Kontorfuldmægtig Pia Gadeberg, Info, HMAK Red. tlf. 9710 1550 - tast 7027 Layout/Pre-press: ComPress, Holstebro

Side 2

Foto: Hvor fotografens navn ikke er angivet tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag: 6000.

Hærnyt udkommer fire gange årligt. Årsabonnement kr. 125,-.

Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

ISSN 0901 - 2540

Tryk: Scanprint a/s. Vegetabilske farver på Cyclus Print. Svanemærke licens nummer 241 055.

Hærnyt udgives af Hærens Operative Kommando Postboks 59, 7470 Karup J Hærens Materielkommando Arsenalvej 55, 9800 Hjørring

HÆRNYT 4-2005

Nummer 4

2005

December

En række danske og tyske statsborgere har en speciel, fælles interesse, som de dyrker flere gange om året.

De rejser i tid ca. 150 år tilbage i tiden og gi’r den som landsoldater. De laver rollespil iført ægte uniformer og våben, og på den måde bliver en del af den dansktyske historie til skuespil på blandt andet Dybbøl Banke.

Side 28.

Dansk forsvars artilleripejleradar – ARTHUR – (ARTillery HUnting Radar) er uden diskussion en af de mest effektive redskaber i forbindelse med bekæmpelse af fjendtligt artilleri og mortérer. Den har allerede bevist sit værd og vil blive manges »øjne og ører« i de kommende år.

Side 12.

Læs inde i bladet: Militærgeografisk afdeling træner . . . . . . . . . 9 HOK har fået nyt Operationscenter . . . . . . . 14 Danske Leoparder i Europa-elite . . . . . . . . . 16 Biathlon er ved at få tag i danskerne . . . . . 18 Genforsyningens lange vej . . . . . . . . . . . . . . 20 Forsvarets Dag med mange muligheder . . . 22 Ammunitionsarsenalet ISO-certificeret . . . . . 23 Nationale Operationer er her faktisk også . . 24 HMAK skaffer Søværnet mobilkraner . . . . . . . 26 En tolk kom forbi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Kort Nyt og navne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Nye bøger som julegaveidéer . . . . . . . . . . . . . 30 HÆRNYT 4-2005

Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på: www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller ideer til Hærnyt samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 9710 1550 - lok. 7027 eller på email til hok-presse@mil.dk

Side 3

Tronarving skudt i gang med 21 salutskud Af A. Wisen salutkommandør, premierløjtnant Danske Artilleriregiment Det var lige før, kronprinsesse Mary havde taget fusen på det samlede danske artilleri i forbindelse med fødslen af tronarvingen. Planen var nemlig, at salutkommandoet fra Danske Artilleriregiment først skulle drage til Kronborg, hvor saluteringen skulle finde

Side 4

sted, den 29. september. Men Mary valgte altså at få lidt plukveer allerede den 14. september, da hun blev indlagt på Rigshospitalet.

I al hast blev 37 mand trukket i tøjet og sendt til Kronborg for at være klar, hvis fødslen skulle gå i gang. Det ville i givet fald ske uden foregående indøvelse, og det gav lidt kold sved på overlæben.

Næste morgen tog holdet af sted og gjorde klar på Kronborg. Sent

samme dag vendte de imidlertid tilbage til Oksbøl for at være klar til at være klar.

Få dage senere kom ordren om, at 1. Artilleriafdeling igen skulle til Nordsjælland. Da vi ikke kunne vide præcist, hvornår fødslen ville indtræffe, besluttede afdelingen at lade to hold uddanne, således at det ene kunne være på vagt i Nordsjælland og det andet kunne gennemføre den daglige tjeneste i HÆRNYT 4-2005

uge af gangen i Høvelte.

Et af de 21 skud med 500 gram sortkrudt er netop gået. Næste mand i rækken har snoren i aftrækstilling og hånden i klarmelding.

Foto: Polfoto.

hjemgarnisonen.

Denne gang drog godt 50 mand til Kronborg, hvor de to hold blev uddannet eller fik repeteret deres uddannelse. Da det ene hold var færdig med uddannelse, kørte de tilbage igen til Oksbøl, mens det andet hold fortsatte til Høvelte Kaserne, hvor de skulle indkvarteres under opholdet. Planen var, de to hold skulle skifte hver mandag, således at holdene befandt sig en HÆRNYT 4-2005

I god tid En gennemsnitlig arbejdsdag for salutkommandoet under denne periode så således ud: - Møde kl. 10, appel og afgang til Helsingør. Vi var der hver dag i god tid, således at vi var klar kl. 12. Trafikpropper, uheld og lignende skulle ikke ødelægge det for os.

Fra kl. 1120 startede forberedelserne. Ladeholdene marcherede til bastionen, og ammunition, fængrør, aftrækkersnor og lignende blev klargjort ved de 16 kanoner. Endvidere iværksatte vi afspærring af området foran bastionen. Dagligt var det ikke det store problem – skoleklasser og japanske turister forstod efterhånden, hvorfor det var vigtigt med afspærringen.

Kl. 1140 marcherede betjeningsmandskabet til bastionen – ofte til taktfast tælling fra adskillige seksårige drenge (og pædagoger).

Denne march var ofte et større tilløbsstykke og signal til, at folk, der var på besøg på Kronborg, begyndte at stimle sammen ved voldene i håb om, at vi skulle skyde salutten.

Ti minutter i tolv blev der kommanderet »til kanon« og klargøring med aftrækkersnor og fængrør, idet kanonerne ikke blev ladt! To gange gennemførte vi »salut« med 200 gram ladninger. Dette var for at rutinere kanonfolkene i aftrækket, samt ladeholdenes genladning af kanoner. Endvidere skulle det vise sig, at klikkere med prøveladninger gav gode erfaringer til både salutkommandør, skud- og tidtæller. Ét minut over tolv blev der kommanderet »bag kanon«, og kanonfolkene marcherede væk fra bastionen, mens ladeholdene pakkede sammen.

Kl. 1230 kørte hele kommandoet tilbage til Høvelte.

At der skulle saluteres præcis kl.

12 er en følge af protokollen. Den siger nemlig, at der i forbindelse med en kongelig fødsel skal afgives en 21 skuds salut samme dag, som fødslen foregår inden kl. 12.

Sker fødsel efter kl. 12, skal salutten gennemføres dagen efter kl. 12.

Endelig var det alvor Tilbage på Høvelte kaserne blev der herefter gennemført forskellige uddannelsesaktiviteter.

På hverdage blev der uddannet i

signaltjeneste, panserværnsvåben M/95, skyttetjeneste og idræt.

Der var dage, hvor uddannelse blev gennemført inden afmarch til Helsingør. En sådan dag startede typisk kl. syv og varede indtil 1430.

Det bedste ved de dage var naturligvis, at personellet havde eftermiddagen fri til egen disposition.

Efter halvanden uge skulle det hele så stå sin prøve. Meget tidligt den 15. oktober fik kommandoet besked om, at kronprinsessen var nedkommet med en lille prins, og at salutten skulle gennemføres kl.

1200 – lige på slaget.

Præcist som de andre dage – måske lidt før – kørte salutkommandoet til Kronborg. På præcist samme måde som alle de andre dage blev kanonerne klargjort, og præcis som alle de andre dage blev der befalet til kanon kl. 1150, og aftrækkersnorene blev klargjorte.

Men denne dag var det alligevel anderledes. Kanonerne blev ladt – ikke med 200 gram, men med 500 gram sort krudt, for nu skulle der saluteres rigtigt for den nye prins og hans forældre.

Dagen var også anderledes derhen, at det nu ikke kun var en enkelt børnehaveklasse og en busfuld turister, der overværede salutten. Nu havde flere tusinder fundet vej til Kronborg for at se salutten for den nyfødte prins. Og ikke kun ad landevejen havde tilskuerne fundet vej til Kronborg. Uden for Kronborg Pynten lå der adskillelige større og mindre både og overværede salutten.

Præcis kl. 12 blev stilheden brudt af larmen fra det første skud, og sådan gik det med seks sekunder mellem skuddene, indtil alle 21 skud var affyret. Og selv om der var nogle klikkere, så bevarede salutkommandøren fatningen ved hurtigt at befale en anden kanon til at skyde det manglende skud – også da der var fire fusere i træk!

Da alle 21 skud var affyret, og da kommandoet var under udmarch fra bastionen, modtog kommandoet en meget velfortjent applaus fra det vel nok største publikum til en salut nogen sinde.

Senere – da ladeholdet var færdig med sit arbejde – var Helsingør by vært ved en tår at drikke og en sandwich. Ændringen fra alle de andre dage i Nordsjælland var, at nu gik turen hjem til Oksbøl.

Side 5

Træning af den irakiske hær skal gøre den selvstændig Af Filip Ulrichsen kaptajn, presse- og informationsofficer, DANBN/IRAK

Bataljonen i Irak er i gang med at skabe forudsætning for, at irakerne kan klare sig selv, når udenlandske styrker en dag bliver trukket hjem.

Ud gennem sløret fra en dansk røghåndbombe tegner silhuetten sig af en infanterigruppe med Kalashnikov-geværer. Der er fire slags ørkensløring, tre hjelmtyper og jægerkorpsfarvede baretter i rekrutfacon. Halvdelen af de irakiske soldater har fragmentationsveste på, de øvrige er iført kampveste. En

enkelt soldat trasker rundt i et par sorte snøresko i stedet for den mest almindelige jungle boot.

Disse soldater har mindst et års militær baggrund, og nogle har endda kamperfaring fra en eller flere golfkrige. Infanterigruppen rasler ikke dovent af sted fra stilling til stilling. Der bliver lagt kræfter i hvert eneste spring, og når markeringsstyrkens ild lyder gennem gaderne, falder spejderne ned og afgiver sigtede skud.

Alligevel vurderer den danske bataljons ansvarlige for uddannelsen af irakernes 1. bataljon, stedfortrædende stabschef, oberstløjtnant Klaus Jacobsen, at det kræver nogle måneders intensiv træning, før den irakiske bataljon kan operere effektivt sammen med danske og litauiske enheder.

- I løbet af foråret forventer jeg,

at alle bataljonens kompagnier har nået et tilfredsstillende niveau, siger han.

Delingsfører, løjtnant Baisem Kameel er fører for en af de delinger, der er på vej igennem det danske træningsprogram. Han bekræfter vurderingen: - Der vil gå nogen tid, før vi kan samarbejde på lige fod. Den danske træning er god, men vi mangler en del udstyr – specielt pansrede køretøjer.

Ny strategi Der er stor spredning på de irakiske kompagnier og delingers niveau. Den danske bataljon har lavet en farvematrix sammen med den irakiske bataljonschef. Fem farver angiver niveauer fra basale enkeltmandsfærdigheder over småstyrkers kampeksercits til ægte

Sergent Thorsen forklarer og overkonstabel Bjarke med øgenavnet »Skywalker« fra spejdereskadronen viser den irakiske deling, hvordan danske soldater gør »klar til kamp«. Foto: Filip Ulrichsen.

Side 6

HÆRNYT 4-2005

samvirke mellem irakiske og multinationale kampunderafdelinger. 4. kompagni holder allerede det rimeligt tilfredsstillende gule niveau, mens de øvrige kompagnier befinder sig i det røde felt. Over de næste måneder skulle flere og flere grupper, dernæst delinger og til sidst kompagnier gerne op og ramme det grønne godkendte niveau.

Hele indsatsen bliver kaldt for TM2, Train, Mentor and Monitor.

Træningen, »train«, foregår centraliseret ved den danske bataljons foranstaltning. »Mentor and monitor« er delegeret til kompagnierne, der hver har fået tildelt irakiske søsterunderafdelinger som direkte samarbejdspartnere.

Oprindeligt var det planen at nøjes med at uddanne officerer og befalingsmænd, som så efterfølgende kunne uddanne deres menige soldater. I praksis viste dette »train the trainer« princip sig vanskeligt at gennemføre, da danske instruktører ikke kunne konstatere, at lektionernes indhold i tilstrækkelig grad flød ned gennem hierarkiet. Nu bliver mandagen brugt til dansk ledet føreruddannelse og resten af ugen på enhedsuddannelse.

At den irakiske bataljon ikke er nogen uddannelsesbataljon, har været en anden begrænsende faktor. Bataljonen er operativ og havde ligesom den danske bataljon et væld af opgaver i forbindelse med folkeafstemningen om Iraks forfatning. Det viste sig også, at den muslimske fastemåned, ramadanen, fik fremmødet til at dale gevaldigt. I begyndelsen af oktober ventede de danske instruktører forgæves ved flipover-stativerne i Camp Danevang.

Japanske gruppekøretøjer Strategien går nu ud på selv at opsøge irakerne. Instruktørerne rykker ud til de irakiske militærlejre for at gennemføre træningen der. Første føreruddannelsesdag var mandag den 7. november i Camp Campbell nord for Basra.

Her har den danske bataljon rejst nogle telte og slået feltsenge ud.

Lejren kan både bruges som patruljebase og som primitiv, men brugbar, undervisningsfacilitet. »Hærnyt« er med på tirsdagens og onsdagens enhedsuddannelse.

Spejdereskadronens instruktører bliver eskorteret af panserinHÆRNYT 4-2005

Sygehjælper i panserinfanterikompagniet, konstabel Patrick Hinge demonstrerer hjertemassage på geværskytte 1, konstabel Jess Jacobsen. Foto: Filip Ulrichsen.

fanterikompagniet ad Hovedvej 6 mod nord. Sikkerheden bliver opretholdt ved at afsøge de mest risikobetonede vejsider til fods, og kolonnen bugter sig sikkert gennem Al Hartha, så den efter halvanden time kan trille ind gennem porten til Camp Campbell.

Elkablerne er trukket på kryds og tværs mellem de slidte bygninger. Rundt omkring holder nogle japanske pick up trucks med startkabler mellem motorerne. Irakerne bruger dem som gruppekøretøjer med maskingeværer monteret på toppen. En flok vilde hunde snuser rundt i de spredte affaldsdynger.

Klokken er halv ni, og to irakiske delinger er i gang med at vedligeholde basale militære færdigheder. En deling marcherer på eksercerpladsen med høje armsving og knæløftninger i britisk stil. En anden deling løber stafet med makkeren i brandmandstag.

Klokken ti stiller 40 mand hos sergent Flemming Thorsen, der har forberedt sit white board og sine hjælpeinstruktører til en dag med

lektionerne »klar til kamp«, »formationer«, »føling med fjenden« og »ild og bevægelse«.

- Jeg kommer til at tale meget i starten. Hvis I lytter godt efter, så lover jeg at give jer en god dag, indleder han.

Festskydning En lokal tolk oversætter alt, hvad han fortæller. Irakerne lytter nysgerrigt, tier stille, men stiller ivrigt spørgsmål, når instruktøren giver tegn til det. Kun i ny og næ bliver undervisningen overdøvet af officerernes høje, arabiske mobilringetoner.

Efter en halv time og en rygepause er det tid til at overgå til dagens første øvefase. Irakerne lader op med løs ammunition, men en dansk overkonstabel må råbe alarm, da han opdager, at irakerne er mødt op med skarp ammunition, der risikerer at blive blandet sammen med den løse.

Miseren bliver standset.

- Det her er meget udfordrende, erklærer sergent Thorsen. De lytter og nikker til det, jeg siger, men

Side 7

Overkonstabel ’Skywalker’ gør tegn til holdt, og den irakiske infanterigruppe knæler ned i de anviste sikringsretninger.

Foto: Filip Ulrichsen.

nu må vi se, hvordan det går i praksis, tilføjer han, inden det pludselig brager løs.

Irakerne har valgt at begynde øvefasen med lidt løs festskydning.

- Nu skal vi øve »ild og bevægelse«. Halvdelen skyder, og resten løber. Men det skal ske på en ordnet måde, forklarer sergent Thorsen tålmodigt.

Irakerne bliver delt op i to hold, da der er to lokale tolke til rådighed. Kolonnerne bevæger sig gennem baseområdet på enkeltkolonne, i zigzag og spredt orden alt efter, hvilket kommandotegn føreren viser. Soldaterne holder nøje afstanden imellem sig, og de har typisk geværkolben helt oppe i skulderen. Det viser sig snart som en god idé, da momentstyrken åbner ild. Hele gruppen indtager erfarent lavest mulige skydestilling og besvarer ilden. De bageste soldater får ikke føling med fjenden, men deltager i stedet med lidt festskydning.

Fremskridt - Sådan gør vi ikke, lyder standardsvaret, når disciplinen lader noget tilbage at ønske. Men danskerne er forsigtige med at pådutte irakerne bestemte holdninger. Derfor praktiseres der ikke altid konsekvenspædagogik. De irakiske førere må selv holde orden på tropperne, og det gør de 95 procent af

Side 8

tiden.

Da undervisningen slutter omkring klokken 16, er den irakiske styrke halveret. Fire er udgået med sygdom, og en gruppe er blevet sendt på patrulje. Alligevel er der enighed blandt de danske instruktører om, at irakerne har fået fint udbytte af dagen.

- De er blevet gode til at bevæge sig i formationer. Da jeg var hernede på Hold 3, kunne vi bruge en hel dag på det her. Så de gør fremskridt, erfarer hjælpeinstruktør, overkonstabel Jannick Eriksen.

Sent på aftenen bliver spejdergruppen afløst af 3. deling. Den skal næste morgen bruge basen som afsæt for eskorter og patruljer til den nordlige del af det danske ansvarsområde. Delingen griller bøffer og går så i seng. Snart fortryder soldaterne, at de forbarmede sig over basens vilde hunde. Natten over kæmper flokken om efterladte smuler. De gør og knurrer, skambider hinanden og hyler. Alt sammen akkompagneret af spredte festskydninger fra irakernes barakker. Klokken 04.39 tager lejrens imam en megafon frem og begynder sin 15 minutter lange morgenbøn.

Højner moralen Onsdag klokken syv begynder dagen atter for spejderdelingen.

Oberstløjtnant Jacobsen venter

på, at panserinfanterikompagniet ved halv ni-tiden afløser spejderne og gør klar til dagens repetition af »klar til kamp« og det nye: førstehjælp.

Panserinfanteristerne retter omhyggeligt køretøjer og udrustning ind til højre for at vise et godt eksempel. Men da klokken slår 10, er det ikke gårsdagens brogede skare, der møder op. Denne gang er det en deling i ens uniformer, alle med hjelm og fragmentationsveste, der kommer taktfast marcherende med gevær i hvil.

Efter dagens lektion er det tid til at få en irakisk tilbagemelding på den danske indsats.

- Det har været en rigtig lærerig dag. Det har været nogle gode øvelser, fordi vi fik mulighed for at udføre opgaverne i praksis. De danske instruktører er grundige, og de udviser respekt for eleverne.

Det højner moralen, siger gruppefører, sergent Mishari ’Abd Isaaddar og tilføjer: - Mangel på våben og uddannelse bevirker, at den danske bataljon har gennemført operationer, hvor irakiske enheder har fået tildelt bevogtnings-, overvågnings- og flankesikringsopgaver, men efterhånden, som den irakiske hær bliver bygget op, vil de irakiske enheder skulle overtage flere og tungere opgaver.

HÆRNYT 4-2005

Militærgeografisk Afdeling på øvelse Arrcade Spear Af Claus E. Andersen major, afdelingschef 6. november drog en improviseret geocelle på fem mand fra Militærgeografisk Afdeling ved Hærens Ingeniør- og ABC-skole på øvelse ved Elmpt tæt på Javelin Barracks ikke langt fra den tysk/hollandske grænse. Efter at have øvet med HQ ARRC (Headquarters Allied Rapid Reaction Corps) i dens indsættelse som HQ ISAF i Afghanistan 2006/7 kunne en velafprøvet og tilfreds geocelle vende næsen hjem mod Skive og Hærens Ingeniør- og ABCskole otte dage senere.

Foruden danskerne deltog et militærgeografisk (milgeo) kontingent fra såvel Frankrig som Australien. Australierne havde taget den lange vej udelukkende for at deltage i denne øvelse. Formålet for australierne var at øve indsættelse i Afghanistan med et australsk kontingent, idet australierne overvejer at indsætte et sådant i landet. Som de fleste andre lande kunne au-

stralierne ikke drømme om at indsætte soldater i et fremmed land uden militærgeografisk back-up.

De fem mand fra Militærgeografisk Afdelings Kortsektion riggede en container til, som egentlige har tilhørt 3. Jyske Brigade, der i mellemtiden er blevet nedlagt. Det var en vanskelig affære at sætte følsomme og dyre computere samt udstyr op i en container, hvor det ikke var sikret, som det egentlig burde. Heldigvis gik det godt, men højt på afdelingens ønskeseddel rangerer et ønske om en autonom geocelle bestående af en udtrækkelig container med al udstyr fastmonteret, som kan transporteres på lastvogn med kroghejs. Det har nordmændene, og denne container har været indsat med betydelig succes i såvel Kosovo som Irak.

Rent praktisk foregik det således, at en terrænanalyse ekspert – Sergeant Sargant (ja, det hed han faktisk. Han gik også under kælenavnet »Andy-Andy«) – blev fast tilknyttet det danske, australske

og franske element, og han var en uvurderlig hjælp, for det første fordi han var fagligt overordentlig kvalificeret – han gør normalt tjeneste på den engelske geo-skole – for det andet, fordi han havde gode evner til at lære fra sig.

Der er ingen tvivl om, at englænderne lægger stor vægt på kapaciteten til at kunne udarbejde terræn- og andre analyser til beslutningsstøtte; selvom de heller ikke glemmer papirkortene. De er klar til opgaven i Afghanistan, og man har allerede samlet mange geografiske oplysninger om det område, som ARRC skal indsættes i.

Der er ingen tvivl om, at de fem mand fra Militærgeografisk Afdeling i Skive under øvelsen har indhentet værdifulde erfaringer, såvel gode som mindre gode, og vi er kommet et godt stykke vej til i fremtiden at kunne støtte danske operative stabe i deres arbejde, indledningsvis herhjemme – men på sigt også i internationale missioner.

De danske militærgeografiske medarbejdere fik god støtte i arbejdet af Sergeant Sargent. Foto: Militærgeografisk afdeling.

HÆRNYT 4-2005

Side 9

En patrulje kan bestå af en enkelt Piranha i en mission og måske af fire Mercedes GD i en anden, og fremgangsmåderne og metoderne er ikke de samme.

2. Brigade:

Uddannelsen er blevet meget bedre Af Hans Vedholm HOK presse

Deltagelse i internationale operationer har gjort uddannelsen meget målrettet, og der er ikke tid til svinkeærinder undervejs.

- Det har været et kæmpe puslespil at få sammensat de nye uddannelser i hæren, men nu har vi et system, der virker, og det er væsentligt bedre end den metode, vi anvendte tidligere.

Sådan siger oberstløjtnant Axel Beck – stabschef i 2. Brigade – der bor i nyindrettede lokaler på Antvorskov Kaserne i Slagelse.

Hærens Basis Uddannelse – HBU – på fire måneder har erstattet den gamle værnepligt, og der indkal-

Side 10

des til denne uddannelse i februar og august otte steder i landet.

Uddannelsen giver nogle grundHer foregår det HBU foregår otte steder i landet. Det drejer sig om Den Kongelige Livgarde i Høvelte, Jydske Dragonregiment i Holstebro, Gardehusarregimentet i Slagelse, Danske Artilleriregiment i Varde, Ingeniørregimentet i Skive, Telegrafregimentet i Fredericia, Trænregimentet i Aalborg og hos DANILOG i Vordingborg.

Der starter nye hold 1. februar og 1. august.

HRU foregår de samme otte steder i landet som HBU. Under øvelser samles de i de enheder, de skal udsendes med.

læggende soldaterfærdigheder samt brand, redning og hjælp til det civile, nationale samfund.

Før og under uddannelsen kan soldaterne på helt frivillig basis tegne en kontrakt om en videregående uddannelse som soldat, og denne uddannelse har fået navnet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse – HRU. Uddannelsen sigter mod, at soldaten efter uddannelsen skal anvendes i de internationale operationer og udsendes til en bestemt mission i seks måneder.

Det er altså missionsområdet, opgaverne i missionsområdet, materiellet og den organisation, der er opstillet til opgaven, der er bestemmende for uddannelsens indhold og form.

- Og det er det nye, siger Axel Beck. Vi kender målet – hvad soldaterne skal kunne i missionsområdet – og så sammensætter og gennemfører vi en uddannelse, HÆRNYT 4-2005

som er meget effektiv, fordi vi ved uddannelsens afslutning kan vurdere, om målene er nået.

Lige på Reaktionsstyrke-uddannelsen varer otte måneder, men da soldaterne er på kontrakt, er den daglige arbejdstid 7,4 timer, og der skal afvikles ferier og fridage. Den reelle uddannelsestid er derfor 26 uger. Funktionsuddannelsen tager fem uger, og der er afsat tre uger til ophold i skydeterræn. Samvirket inden for gruppen, delingen og kompagniet strækker sig over 13 uger, og endelig er der fem uger til samvirkeøvelser ledet af bataljon og brigade. Af ekstra tid er der faktisk kun en enkelt uge, som kan anvendes efter behov.

Uddannelsen er naturligvis ikke blokopdelt, men vævet sammen så der bliver tale om et naturligt forløb, hvor man går fra det enkle til det mere sammensatte og komplicerede.

Og ilddåben – smagen af hvad det vil sige at være med i internationale operationer – kommer inden for de første uger. Det indgår nemlig i uddannelsen, at det nye hold i reaktionsstyrke-uddannelsen i en uge indgår som momentstyrke for det hold, der afslutter uddannelsen i Oksbøl for umiddelbart efter at blive sendt ud til en mission i udlandet.

Som i virkeligheden Meget hurtigt i uddannelsen vil soldaterne opleve, at deres dagligdag kommer til at ligne den hverdag, som de vil opleve i missionsområdet. Hver enkelt kender sin funktion, og løsningen af opgaver sker sammen med dem, som man vil være sammen med i missionsområdet.

Alle lærer den grundlæggende soldatertræning, så de kan gennemføre kamp fra stilling, imødegå uroligheder, køre patruljer, eskortere små og større kolonner, komme i kontakt med den lokale befolkning, observere og erkende uregelmæssigheder samt optræde hensigtsmæssigt og korrekt ved sammenstød, uheld og eksplosioner.

Men dagligdagen er også alt det, der foregår i en lejr med vagttjeneste, reparationer, vedligeholdelse, lægetjeneste og madlavning. Og så er der alle specialerne for militærpoliti-folkene og dem, der har styr HÆRNYT 4-2005

på kommunikationen og ledelsen.

Inden for alle områder gælder, at der skal oparbejdes fremgangsmåder og rutiner, så man har været igennem alle de hændelser, man kan blive udsat for i missionsområdet.

Mere og mere specifikt Starten af uddannelsen er almen og generel, så den blot drejer sig om internationale operationer.

Men senere drejes den mod en bestemt mission og de helt specielle forhold i netop det område.

Soldaten får en chance til. Han kan nå et springe fra, men på et tidspunkt fanger bordet, og soldaten skriver under på den kontrakt, der sender ham seks måneder til udlandet.

Motiverende - Denne målrettede uddannelse er meget motiverende for soldaterne, siger Axel Beck, for de oplever en sammenhæng og mening i det, de laver. Tidligere fokuserede vi på forholdene i missionsområdet i de sidste fire uger. Nu er fokus på missionen i alle otte måneder. Det er en koncentreret uddannelse, og den kan kun gennemføres på en optimal måde, hvis alle i hæren samarbejder om dette projekt. Det er 2. Brigades stab, der planlægger

2. Brigade er en ren uddannelsesbrigade, der har en fast stab på 31 personer.

Brigaden har af Danske Division fået til opgave at forestå Hærens Basis Uddannelse og Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse.

Brigaden tyvstartede 1. marts 2005, og den har overtaget det mærke, som Den Danske Internationale Brigade – DIB – anvendte. og koordinerer. Men uden en fælles indsats kan det ikke lade sig gøre at nå frem til endemålet: At vi kan sende vore soldater på mission i bevidstheden om, at de har fået den bedst mulige uddannelse.

Stabschef 2. Brigade oberstløjtnant Axel Beck: - Vi sammensætter og gennemfører en meget effektiv uddannelse.

Side 11

Artillery Hunting Radar:

You can run – but you cannot hide Af Peter Brahe chef for stab- og målopklaringsbatteriet Et sted i Irak, ikke langt fra den dansk/britiske lejr, affyrer den fundamentalistiske Al Qadargruppe, endnu en 107mm raket af mod lejren. Halvandet sekund senere tikker en ti-cifret koordinat ind på computeren i kommandostationen udvisende den præcise position, hvorfra skuddet kom.

Den danske målopklaringsofficer (MÅLOPKO) læner sig ind over O-kortet og peger på punktet; »The launch came from this point!«. Den britiske operationsofficer (OO) kigger på kortet og bekræfter, at målet ligger uden for bebyggede områder: »Fire at will!«.

Med et par tast på sin PC videresender MÅLOPKO de præcise måldata til det danske batteri, der også er tilknyttet briterne, og bekæmpelsen af modstanderen kan begynde.

Det hele tager kun 15 sekunder og så lige den tid det tager raketten at flyve ud til målet.

Historien er naturligvis opdigtet, men ligger ikke langt fra de muligheder den danske artilleripejleradar tilbyder.

Dansk ARTHUR blandt verdens bedste ARTHUR (ARTILLERY HUNTING RADAR), blev indkøbt til det danske forsvar og indført i 2000.

ARTHUR er en del af stab- og målopklaringsbatteriet/3. førings- & målopklaringsafdeling under Danske Division. Batteriets primære opga-

ARTHUR i lurestilling. Rækkevidden er 40 km, og nøjagtigheden svarer til lidt mere end inden for en telefonboks.

Side 12

ve er at levere måldata til bekæmpelse af fjendtligt artilleri og morterer.

Med en rækkevidde på 40 km og en nøjagtighed på 11⁄2 meter kan ARTHUR sende positionen på fjendtligt artilleri, raketter og morterer direkte til et hvilket som helst bekæmpelsesmiddel – MLRS, feltar-

tilleri, kampfly, eller kamphelikoptere – kun fantasien sætter begrænsningen.

Blandt de eksisterende artilleripejlesystemer på markedet er den danske ARTHUR betegnet som absolut førende. Flere lande har skelet til de danske erfaringer og har efterfølgende indkøbt samme system.

Radaren, som er produceret af svenske ERICSSON, ses rundt om i verdenen på forskellige undervogne. Den danske udgave er placeret på en MAN 27, der med sine meget overbevisende terrænegenskaber kan klare de fleste forudselige terræntyper. Flere lande har dog valgt den svenske BANDWAGGON, der med sin bæltedrevne undervogn er meget mobil og blandt andet har fordelen af at være amfibisk.

Til gengæld er den danske udgave med sin hjulbaserede undervogn mere anvendelig i fredstøttende operationer, hvor hensynet til belastningen på den eksisterende infrastruktur spiller en stor rolle.

ARTHUR kan, såfremt der er krav om det, indbygges i andre køretøjstyper, eksempelvis i den nye pansrede PIRANHA eller lignende.

Stående styrke – klar til fremad!

Danmark råder i dag over seks ARTHUR fordelt på to delinger, der til dagligt har til huse på Varde Kaserne. Batteriet er en del af stående styrke, der som resultat af forsvarsforliget i juli 2005 flyttede fra Sjælsmark til Varde Kaserne.

Flytningen har naturligvis haft konsekvenser for personellet, og batteriet består i dag af en styrke på ca. 30 soldater, men er i en proces med at fylde de tomme stillinger.

Enheden har et tæt samarbejde med svenske, norske og finske enheder, som anvender samme radarsystem. De har dog – i lighed med den danske enhed – endnu HÆRNYT 4-2005

ikke har været indsat i en international operation.

Hyppige stillingsskift En ARTHUR-gruppe består af en besætning på fem mand. ARTHUR indsættes i et artillerimanøvreområde (AMO), som er et seks kvadratkilometer afgrænset område, hvori der er et antal forskellige stillinger. Da en ARTHUR med sin begrænsede ildkraft naturligvis er sårbar overfor fjendtlig ild, baserer ARTHUR meget af sin sikring på konstant at skifte position.

For at øge den hastighed, det tager for en radar at blive klar i en ny stilling, arbejder radargruppen sammen med en rekognosceringsgruppe (RECCEGRP), der finder den optimale position for radaren. RECCEGRP er udstyret med termisk udstyr, der giver den mulighed for at operere ligeså godt i mørke som i dagslys.

ARTHUR kan således danne taskforce med et bekæmpelsessystem i et område, hvorfra en modstander med stor sandsynlighed vil afgive ild. Her udelades vurderingen af målets værdi, som normalt foretages af MÅLOPK, og skuddata går i stedet direkte fra ARTHUR til for eksempel en kamphelikopter. Den åbenlyse fordel i nedsættelsen af tiden til at bekæmpe modstanderen skal dog opvejes mod den manglende fleksibilitet og det min-

dre område, ARTHUR i så fald vil dække. Task-force princippet er dog kun en af flere måder, hvorpå ARTHUR træner i at blive indsat.

Digital artilleriobservatør Det danske ARTHUR system har også mulighed for at virke som »digital artilleriobservatør« for feltartilleriet, hvor det er ARTHUR og ikke en artilleriobservatør, der leder ilden.

Det engelske artilleripejleradarsystem MAMBA, der tillige bruger den svenske ERICSSON radar, har haft gode erfaringer med denne pro-

»ARTHUR vil i fremtiden blive manges øjne og ører« cedure i IRAK. De engelske infanterienheder opererer lejlighedsvis i små grupper, hvor der ofte ikke er en uddannet artilleriobservatør, der kan lede ilden fra artilleriet.

Efter udfasningen af 81 mm mortér (MMT) i det danske forsvar mistede ARTHUR en stor del af erfaringerne med at pejle mod mortérsystemer. Mod udgangen af 2005 har stab- og målopklaringsbatteriet nu fået fire stk. 81mm MMT, som uddannelsesværktøj. Tilgangen af

disse mortérer betyder, at batteriet kan gennemføre funktions- og enhedsuddannelse uden at være afhængig af feltartilleriets skarpskydninger i samme periode.

Kort, effektiv uddannelse Med en Windows baseret brugerflade er uddannelsen af radaroperatører mindre kompliceret, end man skulle tro. Den tekniske del af uddannelsen tager ca. 14 dage, mens den taktiske del af uddannelsen tager noget længere tid.

Som en del af uddannelsen i stående styrke lægger batteriet meget stor vægt på enkeltkæmperfærdigheder og fysisk udholdenhed. Den funktionsspecifikke uddannelse kombineres derfor også med bykamp- og skovkampuddannelse. Filosofien er, at artilleristerne skal kunne begå sig i samme miljø som den/de enheder, der støttes.

Det nuværende uddannelsesniveau i batteriet er meget højt, og ARTHUR er med få enkelte justeringer klar til at blive udsendt med kort varsel. Det nuværende lave antal soldater i batteriet gør dog, at enhedens evne til udholdenhed vil kræve tilgang af flere soldater.

Men som tidligere nævnt er der flere på vej, og ARTHUR vil i fremtiden blive manges »øjne og ører«.

Flere lande har valgt den svenske BANDWAGGON, der med sin bæltedrevne undervogn er meget mobil og blandt andet har fordelen af at være amfibisk.

HÆRNYT 4-2005

Side 13

Næstkommanderende i Operationscentret, seniorsergent Morten Therkildsen, er godt tilfreds med de nye faciliteter. Det giver mulighed for at være endnu mere effektiv, siger han. Fotos: K.-I. Bæk.

Krisestyring i ny udgave:

HOK´s operationscenter »upgunnet« til anno 2005 Af Kaj-Ivan Bæk Journalist, HOK Rent fysisk er der tale om nogle få meter hen ad gangen. Men på alle andre områder et kæmpeskridt ind i den fagre nye elektroniske verden.

Hærens Operative Kommandos (HOK) veltjente situationsrum (SITRUM) har nu til huse i et stort lyst lokale, der naturligvis kan mørklægges, samt en afdeling, der kan bruges til planlægning, møder, afslapning og så videre. Det er blevet bygget op i løbet af dette efterår.

Der er i alle forhold tale om en oprykning til krisestyringens superliga med de mest avancerede

Side 14

hjælpemidler og faciliteter samt nok mest af alt: Mulighed for at arbejde effektivt.

- Det gamle SITRUM havde sin egen charme, men der var ikke langt mellem væggene, når der var krise, siger næstkommanderende i situationsrummet, seniorsergent Morten Therkildsen.

- Vi kunne f. eks. kun have plads til otte mand, der skulle dele tre telefoner og én arbejdsplads. Det var ikke så hensigtsmæssigt, men det gik dog. Nu har vi et superlokale, hvor 12 mand plus hjælpere har hver deres arbejdsplads, telefon og adgang til deres eget netværk via computeren, så de i realiteten kan simulere at sidde på de-

res daglige arbejdsplads med alle de elektroniske hjælpemidler, de har adgang til der.

Samme opgaver At SIT-rummet nu er flyttet og har skiftet navn til Operationscenter betyder ikke noget for omfanget af de opgaver, der skal løses i lokalet.

Men betingelserne er blevet bedre for de mennesker, der skal hjælpe såvel udsendte som hjemlige myndigheder og pårørende.

Ved en traditionel krise vil centret være delvist bemandet med personel fra Operationsdivisionen, Personelafdelingen, Logistikafdelingen, presseofficeren samt vagtchefen og hjælpere. Ved større naHÆRNYT 4-2005

tionale eller internationale hændelser vil der være repræsentanter fra alle HOK’s divisioner, uanset om man deltager i krisestyringen eller blot moniterer. Det sidste er i øvrigt en disciplin, der fremover kan dyrkes langt mere effektivt end før, fordi man elektronisk kan skaffe sig et billede af, hvad der foregår i det pågældende brændpunkt. Det indebærer, at man, når de nødvendige tilladelser foreligger, kan følge udviklingen direkte fra missionsområderne. Det giver en helt ny mulighed for at reagere og melde opad i systemet.

Endelig ser det ud til, at hæren på det punkt bliver i stand til at følge den hastighed, hvormed medierne kan rapportere. Det har hidtil været et kapløb, som forsvaret altid har været en flot nummer to i!

For nuværende er nogle af de helt nye hjælpemidler DACCIS, det dansk udviklede command, control og informationssystem, samt CENTRIX, der gør det muligt at følge briefinger i USA’s forsvar, ligesom det fungerer som et direct mail system til US. Løfter åg af udsendte Det ny operationscenter er langt bedre i stand til at hjælpe de udsendte enheder i situationer, hvor

HÆRNYT 4-2005

disse formodes at have hænderne fulde i operationsøjemed. Hvis der f. eks. sker et dødsfald i en mission, skal man i missionsområdet blot melde om det til operationscentret, der så tager helt og fuldt over med hensyn til alle de praktiske forhold, der skal udføres.

Det betyder, at operationsrummet tager kontakt til alle involverede parter og pårørende, der på

»Med de nye muligheder bliver vi i stand til langt bedre at kunne følge mediernes hastighed«.

Morten Therkildsen denne måde kan informeres mere sikkert og langt hurtigere end tidligere. Det gamle SITRUM får i den forbindelse en speciel rolle, idet der her oprettes en kommunikationsknude med et telefonsystem, der udelukkende skal bruges til underretning af pårørende, hvor der ikke er tale om, at personlig kontakt er påkrævet. Systemet sættes ganske enkelt til at ringe i

nogle sløjfer, indtil der bliver svaret, hvorefter det hele fortsætter ringen rundt, indtil alle er underrettet.

Information får i det hele taget en større plads i operationsrummet. Ud over diverse kort, projektorskærme og computere kan personellet i operationscentret følge de store internationale tv-stationer på en kæmpe fladskærm. Det giver en mulighed for at være om ikke foran en melding fra et missionsområde, så dog på omgangshøjde.

Endelig skal det nævnes, at operationsrummet får implementeret en del af HOK’s kommunikationscenter og herved bliver i stand til at kommunikere via alt fra klassificeret telefoni til NATO SECRET.

Morten Therkildsen diskuterer placeringen af en enhed i et af missionsområderne, mens CNN på storskærmen giver os vejrudsigten for hele verden.

Side 15

Danske Leopard-besætninger blandt de bedste i Europa Af Jimmy Mogensen kaptajn, I Panserbataljon/JDR Tre danske kampvognsbesætninger fra panserbataljonen har vist, at vi som nation sagtens kan være med blandt de allerbedste, når det gælder færdigheder på Leopard 2 kampvogn. I en stor panserkonkurrence i Schweiz opnåede de tre danske besætninger som eneste nation af få alle tre med i kvartfinalen. Senere blev de slået på stregen og opnåede lige netop ikke en plads på podiet. Konkurrencen blev iøvrigt vundet af Polen, der lige har modtaget deres Leo 2 fra Tyskland.

Konkurrencen, der hedder Swiss Tank Challenge (STC), gennemføres hvert år i Thun i Schweiz. Deltagere er Leopard 2 kampvognsbesætninger fra hele Europa, idet alle lande, der anvender Leopard 2 kampvognen, indbydes til at deltage med op til tre besætninger.

Konkurrencen havde i år deltagelse af stort set samtlige Leopard lande, idet dog Tyrkiet, Grækenland, Holland og Norge ikke deltog.

Deltagerlisten omfattede besætninger fra Sverige, Finland, Danmark, Polen, Tyskland, Østrig, Spanien og selvfølgelig værtsnationen Schweiz.

Siden 2001 har Danmark kun deltaget på observatørniveau, men i år var der altså tre besætninger med. De kom fra 1/I og 2/I Jydske Dragonregiment samt 3/I Den Kongelige Livgarde. I 2001 deltog Danmark med besætninger fra III/JDR, og de leverede et resultat, der skaffede dem på podiet. Der var altså noget at leve op til.

general Fred Heer. Onsdag havde vi fire timer i simulatoren til at vænne os til grafikken, og måden den virkede på. Simulatoren er en Leopard 2A4 simulator fra midt i 90’erne. Da der er sket en del på grafikområdet siden denne simulator så lyset for første gang, skulle de fire timer vise sig at være værdifulde. Nogle lande, specielt Østrigerne, havde brugt en uge inden konkurrencen til at træne i de »skarpe« simulatorer. Onsdag aften skulle vi igennem den indledende runde, hvor en af de 17 besætninger skulle skilles fra – det blev den spanske besætning, der måtte vende hjem med uforrettet sag.

Torsdag skulle Schweiz selv gennemføre deres nationale udtagelse, hvorfor de udenlandske besætninger tog på sightseeing med guide. Dette inkluderede afsløring af, hvordan man laver huller i schweizerost, et besøg på en middelalderborg og sidst, men ikke mindst, et besøg i en moderne bjergfæstning. Schweiz iværksatte i slutningen af 1800-tallet bygning af flere underjordiske anlæg, hvorfra de kunne skyde med artilleri og mortérer og samtidig underbringe hele bataljoner. Vi så et anlæg i St. Mouritz, syd for Thun, hvorfra de med 15 cm kanoner kan skyde 360 grader rundt. Et imponerende og fuldstændigt nyrenoveret fæstningsværk med plads til 500 mand.

Anlægget lå lige under trægrænsen i 1300 meters højde, så alene turen derop var en oplevelse. Vi kørte i lastbiler ført af menige fra den lokale garnison og skulle igennem 30 hårnålesving, før vi nåede basen. Vi blev inddelt i hold, alt efter hvilket sprog vi talte, og skulle så igennem to stationer. Én, der viste indkvarteringen af bataljonen i nyrenoverede faciliteter, og én, der viste faciliteterne til ladning af 15 cm kanonen. Igen imponerende, men måske ikke helt tidssvarende længere, nu hvor smart bombs kan finde vej ad de smalleste sprækker – det undlod vi dog at påpege.

Tilbage i Thun var der Panzerabend for alle besætninger. Hæren i Schweiz består primært af værnepligtige, hvorfor de selvfølgelig har alle mulige erhverv repræsenteret i trøjen. Til underholdning så vi derfor en tryllekunstner, der havde vundet det nationale mesterskab hele 13 gange. Han var samtidig kaptajn i hæren.

To besætninger i semifinale Fredag morgen indledtes ottendedelsfinalen i gæstekonkurrencen, det vil sige alle lande minus værtsnationen selv. Det lykkedes DK – som det eneste land – at få alle tre besætninger med videre til kvartfinalen. Herefter lykkedes det os at få to besætninger med i semifinalen, sammen med Polen. Fra semifinalen gjaldt cup-systemet. Alle

90’er grafik Vi ankom til Thun tirsdag morgen efter 14 timer i en buslet. Vi havde lige mulighed for at hvile ud, inden selve programmet startede tirsdag aften med velkomst og gennemgang af ugens forløb ved Brigade-

De bedst placede danskere, fra venstre oversergent Chr. Jensen, overkonstabel1 R. K. Rossen og overkonstabel-1 P. R. Hald.

Side 16

HÆRNYT 4-2005

De danske kampvognsbesætninger havde under besøget i Schweiz også mulighed for lidt sight seeing. Her er de sammen med kolleger fra mange lande på besøg i en bjergfæstning.

fire besætninger opholdt sig i det samme lokale, så der var gode muligheder for at se, hvordan det gik de andre besætninger. Konkurrencen gik ud på at nedkæmpe fjenden hurtigst muligt, helst med førsteskudstræffere, idet der var points for sparet ammunition. Der var ti mål hver gang, heriblandt mål med høj hastighed samt små panserværnshold. Som nævnt tidligere var grafikken ikke imponerende, specielt ikke nede i »kampvognen«, så det var noget af en udfordring for skytten at erkende målene. Selve miljøet havde værterne virkeligt kræset om, og der herskede hele tiden den helt rigtige konkurrence-stemning. Værterne havde inviteret mange gæster til semifinalen og finalen. Desværre for Danmark blev vi besejret i semifinalen, og skulle herefter op mod hinanden i den lille finale.

Sverige og Polen kæmpede om sejren i finalen.

2/I JDR fik en fornem tredjeplads med en ligeså fornem fjerdeplads til 3/I LG. Vi fik altså to besætninger med i top fire i gæstekonkurrencen. Ikke dårligt.

Sidst på dagen var der præmieoverrækkelse, hvor vi skulle modtage vores medaljer. Noget overraskende vandt Polen, der først lige har modtaget deres Leopard 2 fra Tyskland. Der var almindelig enighed om, at det var godt gået af PoHÆRNYT 4-2005

len. Det store samtaleemne blandt de lærde var efterfølgende, hvordan det kunne lade sig gøre for Polen at nå så langt.

Spændende kampe Lørdag morgen startede den internationale konkurrence, og nu var værtsnationen med. De to bedste besætninger fra hvert land måtte stille op i ottendedelsfinalen. Igen lykkedes det Danmark, sammen med Polen, at få to besætninger med i kvartfinalen, hvor besætningen fra 2/I desværre blev slået ud.

Heldigvis kom besætningen fra 3/I Livgarden med videre til semifinalen, hvor de skulle dyste mod en besætning fra Tyskland. Denne tabte vi desværre til med sølle ni point. Det betød, at vi skulle dyste mod besætningen fra Schweiz om tredjepladsen. Tyskland skulle op mod Polen, der gik i finalen med samme besætning, som havde udmærket sig dagen før.

Finalen startede, og der gik ikke mange sekunder, før både Tyskland og Polen blev nedkæmpet, så meget for cup systemet. Vi fik nedkæmpet seks af de ti mål, men blev så selv nedkæmpet, faktisk samtidigt som besætningen fra Schweiz. De havde også nedkæmpet seks mål, så nu skulle den store tabel i sving, inden en vinder kunne offentliggøres. Resultatet ville blive bekendtgjort under den

officielle sejrsceremoni.

Brigadéren indledte sin præsentation med at gennemgå konkurrencen og præsentere de deltagende nationer. Der sad mange civile tilskuere, idet lørdagen samtidigt var en form for åbent hus, hvor garnisonen i Thun viste det militære isenkram frem til en såkaldt Steel Parade – vi oplevede bl.a. en fuldt funktionsdygtig T34/85 kampvogn fra 2. Verdenskrig. Brigadéren fremhævede Danmark for at være i stand til at deltage med dygtige kampvognsbesætninger, der lige havde bevist deres værd som afsiddede soldater i en spejdereskadron, der netop var hjemvendt efter seks måneder uden kampvogne i Irak. Budskabet var klart og tydeligt – respekt!

Vinderen blev Tyskland, med Polen på en fornem andenplads.

Tredjepladsen gik til Schweiz, desværre, idet det viste sig, at vi var blevet slået med fire point. Noget slukørede, men dog alligevel stolte over det fornemme resultat, kørte vi mod Danmark efter sejrsceremonien.

Alt i alt en meget fornem præstation, hvor vi fik vist flaget i selskab med de bedste besætninger fra Europa. Denne konkurrence er den eneste af slagsen, hvor kampvognsbesætninger kan dyste mod hinanden i en simulator.

Næste år tager vi guldet!

Side 17

Umiddelbart efter en anstrengende løbetur skal der skydes. Det er med at få pulsen ned, så man undgår forbiere. De straffes nemlig på stedet med en løbetur.

Biathlon vinder frem:

Sjælden idrætsgren er ved at få tag i danskerne Af Ole Christiansen Formand for Specialudvalget Dansk Militært Idrætsforbund

Hvad ligger bag denne overskrift? Deltager danske soldater i biathlon (skiskydning)?

Forkert - og dog!

Drejer det sig om orienteringsløb med flere discipliner?

Rigtigt - og dog!

Idrætten »biathlon orientering« har et stærkt islæt af militære discipliner indbygget. Alligevel er det en

Side 18

relativt overset idrætsgren i hæren og resten af forsvaret. Tidligere på året var der verdensmesterskaber i Norge. Elleve danskere deltog.

Idrætten, som tidligere bar betegnelsen »Feltkonkurrence«, har været dyrket i de skandinaviske lande siden 60’erne, og således blev de første militære nordiske mesterskaber arrangeret i Danmark i 1969. Disse mesterskaber er siden gennemført hvert år med skiftende værtskab hos de skandinaviske lande. I foråret 2005 var Danmark atter vært for denne nordiske dyst med konkurrencer i Silkeborgskovene og Finderup Øvelsesterræn. På hjemmebane klarede vi os flot, og det var derfor med passende selvtillid, at ni mandlige

og to kvindelige udøvere af denne idræt drog til Kristiansand i Norge i perioden 26.-28. august for at deltage i de første verdensmesterskaber nogensinde i biathlon orientering.

Discipliner En nærmere gennemgang af konkurrenceformer og discipliner i biathlon orientering gemmes til en senere lejlighed, hvor specielle idrætter i regi af Dansk Militært Idrætsforbund præsenteres.

Kort fortalt indgår der to eller tre discipliner i en konkurrence. Disciplinerne er skydning med biathlongevær (cal. 0.22), punktorientering og orienteringsløb. Indhold af de enkelte discipliner samt kombiHÆRNYT 4-2005

nationen af disse afhænger af den aktuelle konkurrence. De tre discipliner er søgt indeholdt i det internationale logo for denne idræt.

Ved verdensmesterskaberne konkurreres der i tre konkurrenceformer – sprint, med skydning og orienteringsløb – langdistance, med punktorientering, orienteringsløb og skydning – og tre-mands stafet, med skydning og orienteringsløb.

Disciplinerne er ens for herrer og damer, dog indgår der kun to damer på et stafethold.

For at vinde skal man altså være god til både at skyde, at finde vej i terræn og at løbe stærkt. Skydningen sker i såvel liggende som stående skydestilling, og da det er en del af en sammenhængende konkurrence med orienteringsløb, så skydes der altid med høj puls.

Orienteringen gennemføres i meget skiftende terræner, og i tilfældet i Norge dette år var det – naturligvis – krydret med masser af stejle bakker og våde moser. En stor udfordring, hvor det også skulle vise sig, at Norge til fulde udnyttede hjemmebanefordel og dygtighed, idet de norske herrer løb med guldmedaljerne i alle tre konkurrencer. På spindesiden markerede Sverige sig på tilsvarende vis.

Sprint: Første udfordring ved mesterskaberne var sprintkonkurrencen, som kendetegnes ved relativt korte orienteringsbaner samt skydning

mod et begrænset antal mål. Det er derfor vigtigt at holde et meget højt tempo igennem hele konkurrencen og helst undgå forbiskud på skydebanen. Det straffes i øvrigt på stedet med løb af strafrunder ad en afmærket rute.

Arrangøren havde valgt at lægge denne konkurrence i et relativt fladt terræn med nogen bebyggelse, som ikke gav de store udfordringer rent orienteringsmæssigt.

Dette mindre teknisk krævende terræn tilgodeså klart løbere med optimal fysiske form på dagen.

Norge løb fortjent med guldet, men med tre danske herrer i top-ti og bronzemedalje til Anders Bøstrup var det en god dag for dansk idræt. I dameklassen løb Tina Haarup sig netop ind på en 10. plads.

Jensen i herreklassen, hvor han besatte en tilfredsstillende sjette plads.

Langdistance Anden konkurrencedag havde udgangspunkt ved samme skydebane, som blev brugt ved sprintkonkurrencen. Hvis nogen så havde forventet lignende terræn, måtte dette revurderes. Starten på punktorienteringen, som var første disciplin, lå langt fra skydebanen – og desuden langt oppe i fjeldene.

Herfra blev der løbet først ca. tre km punktorientering efterfulgt af ca. ti km almindeligt orienteringsløb i yderst hårdt terræn. Det var derfor meget trætte deltagere, der efter 11⁄2 time i skoven nåede ind på skydebanen. Bedste danske placering denne dag gik til Thomas

Opfordring Det skulle glæde forfatteren, hvis flere aktive idrætsudøvere efter en appetitvækker ville skærpe interessen for at dyrke denne idræt, hvilket blandt andet sker i rammen af Dansk Militært Idrætsforbund.

Jeg vil i et senere nummer af Hærnyt beskrive, hvorledes du kan komme til at dyrke denne og andre spændende idrætsgrene, som Dansk Militært Idrætsforbund tilbyder os alle.

Stafet Sidste konkurrencedag var henlagt til et andet terræn – et område indrettet til alpint skiløb og skihop, når ellers vejret er til det.

Efter lidt skuffende placeringer under langdistancen satte det bedste danske stafethold i herreklassen alle sejl til, og tre stolte og glade fyre – Martin Søvang Ditlevsen, Thomas Jensen og Anders Bøstrup – kunne hjemtage en sølvmedalje til Danmark på denne sidste konkurrencedag. I dameklassen løb Mette Møller Nielsen og Tina Haarup en niende plads hjem i en meget tæt konkurrence.

Ni herrer og to damer udgjorde det danske hold ved de første verdensmesterskaber i biathlon. De kom hjem med medaljer og flotte resultater.

HÆRNYT 4-2005

Side 19

Forsyningskæden med de lange led Af Knud T. Petersen major, Logistikdivisionen Hærens Materielkommando Alle kender problemet. Man står lige og mangler den »stump«, der skal til for, at den genstand, man er ved at reparere eller ombytte, kan komme i drift igen. Specielt kan det for de udsendte enheder virke noget nedslående, hvis man fra forsyningssystemet får at vide, at de ønskede reservedele ikke er på lager, men »at sagsbehandling vil blive iværksat«.

Det er Hærens Materielkommando, der står med ansvaret for, at forsyningskæden fungerer. I denne artikel vil vi prøve at gøre rede for, hvad der sker, og hvilke friktioner det giver i forsyningskæden, når der ikke kan leveres fra lager inden for fastsatte leveringsterminer.

Mange problemer ville være løst, hvis vi havde penge nok og kunne oplægge reservedele til alt og beholdninger af alt, hvad vi anvender i forsvaret. Så kunne vi næsten automatisk effektuere alle indkomne rekvisitioner straks og derved opnå en meget høj servicegrad til alles glæde. Denne løsning vil imidlertid blive særdeles dyr, kræve enorme lagerarealer og personale. Set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt vil det ikke umiddelbart være en holdbar løsning. Derfor har Hærens Operative Kommando og Hærens Materielkommando i fællesskab vedtaget en anden genforsyningspolitik at arbejde ud fra.

Hvor det er muligt og lønsomt indgår HMAK ramme- og indkøbsaftaler med hovedleverandørerne

af hærens materiel, så brugerne kan gå direkte til den lokale leverandør og få inddækket sit behov.

De fleste af disse leverandører kan som regel levere fra dag til dag, direkte til brugerens installation.

Dette er en ideel situation for Hærens Materielkommando, fordi vi så kan bruge flere ressourcer til at genanskaffe de mere anskaffelsesmæssigt vanskelige genstande.

Man har valgt at indkøbe og lægge de genstande på lager, hvor der er et stort og konstant forbrug, og/eller hvor leveringstid og specialitet gør, at leveringstiden vil blive urimelig lang. Resten anskaffes efter rekvirentens behov og ofte på grund af økonomi kun i det antal, der er rekvireret. Ved udsendte enheder indkøber man almindelige genstande i lokalområdet, hvis det er muligt at fremskaffe genstandene uden at tømme de lokale markeder, så indbyggerne ikke

kan få dækket deres basale behov.

Prioritetssystemet skal bruges med omtanke Den daglige rutine for Hærens Materielkommandos MRP-controllere/disponenter (lagerstyring) er, at de åbner og kontrollerer listen over de rekvisitioner, som af en eller anden grund ikke har kunnet effektueres fra lager. Rekvisitioner, der er prioriterede af den rekvirerende myndighed eller rekvireret med en bestemt leveringsdato, behandles først. Prioriterede og rekvisitioner med leveringsdatoer kan som regel kun opfyldes, hvis det rekvirerede er på lager. Men disponenterne arbejder altid hårdt for, at rekvirenten får sin vare så hurtigt som muligt. Hærens Materielkommando ønsker, at man som rekvirent nøje vurderer rekvisitionen, inden man sætter prioritet og evt. leveringsdato på. Urimelig og for hyppig brug af prioritetssystemet skader kun de rekvirenter, der virkelig har brug for det rekvirerede for at kunne løse deres opgaver.

Hvis en rekvisition ikke umiddelbart kan leveres fra lager, vil leveringstiden ofte blive længere, og det kan der være flere årsager til.

Mekanikerne skal helst kunne hente de relevante stumper direkte. Derfor skal man tænke sig om, før man bestiller hjem. Og ikke blot for at have noget på hylderne.

Side 20

HÆRNYT 4-2005

Styring af lagrene er vigtig, hvis man skal kunne finde frem til alle materielgenstande – også dem, der blev anskaffet for måske ti år siden.

En af de væsentligste fejlkilder er, at rekvirenten har rekvireret op mod forkert styrende hoveddepot.

Derfor får rekvirenten ikke varen, selvom genstanden ligger på lager.

MRP-controlleren kan ikke umiddelbart se, om der er rekvireret op mod det forkert styrende hoveddepot, så der kan godt gå en dag eller to, inden man lige netop ser denne rekvisition og får henvendt sig til rekvirenten om at ændre rekvisitionen til det rigtige depot.

For at spare tid i forsyningskæden er det derfor utrolig vigtigt, at alle i forsyningskæden er med til at vedligeholde og rette eventuelle fejl i stamdata i FORMAT (Forsvarets Materielinformatiksystem), og at man sørger for at rekvirere fra det rigtige depot.

En anden årsag kan være, at de rekvirerede genstande ikke har været genanskaffet tidligere, men kun har fået et materialenummer, da man første gang anskaffede materielsystemet. Det kan være mange år siden, at man anskaffede materiellet, og den daværende leverandør kan enten være opkøbt, ophørt eller holdt op med at lagerføre de genstande, vi ønsker at købe. I denne situation kommer disponenten på detektivarbejde, fordi det oftest kræver, at man må gå tilbage i gammel dokumentation, inddrage teknikere for at forsøge at etablere et teknisk indkøbsgrundlag, så en eventuel ny leverandør/producent kan forstå, hvad det er, vi ønsker at købe. Ethvert teknisk indkøbsgrundlag, disponenten anvender, skal godkendes af den systemansvarlige tekniker. Når det tekniske grundlag er godkendt, går disponenten i udbud for at finde en leverandør/producent, der kan levere den pågældende vare.

HÆRNYT 4-2005

Kommer man først ud i denne form for genanskaffelser, vil leveringstiden til rekvirenten blive lang (oftest to til tre måneder). Jo ældre og mere specielt materiellet er, jo oftere vil man komme ud i denne situation. Skal man have genstandene produceret i et mindre antal, vil man ofte se, at produktionstiden er meget afhængig af, hvor meget gang der er i hjulene i den civile verden, og om der er storkunder i butikken, der lægger beslag på alt, hvad der kan produceres.

Erstatningsvarer og kodificering Hvis man konstaterer, at den genstand, man gerne vil købe, ikke produceres mere, eller der er kommet en ny version (hænder ofte i den elektroniske verden), skal disponenten også have den ansvarlige teknikers godkendelse og en kodificering (oprettelse i systemet, red.) af den nye genstand, inden den kan indkøbes. Kodificeringen er nødvendig for at kunne indkøbe via FORMAT. Det kan tage nogle dage, oftest fordi teknikeren er optaget af andre gøremål.

En anden måde for disponenten at fremskaffe de rekvirerede genstande på kan være at iværksætte reparation af materiel via Hærens Hovedværksted (HHV). Reparationen kan ske såvel hos HHV som ved civil reparatør. Denne metode bruges ofte, hvor der er tale om materiel, der ikke kan genanskaffes på grund af alder, eller hvor producenten ikke eksisterer mere.

Metoden er tidskrævende og vil ofte resultere i lang leveringstid (tre til fire måneder). Men alle på såvel værksted som i forsyningskæden gør alt for, at brugeren får det rekvirerede så hurtigt som muligt.

Økonomi contra mængde af rekvisitioner Det er overordentlig vigtigt for driften af Hæren, at brugeren/rekvirenten kun rekvirerer lige netop det, man har brug for, idet der kun er afsat en bestemt sum penge til anskaffelser inden for de forskellige materielområder. De afsatte midler vil ofte ikke være tilstrækkelige til at anskaffe alt, som rekvireres. Man kan derfor risikere, at levering ikke kan gennemføres eller bliver udskudt til følgende år, fordi pengekassen er tømt. Det vil derfor være uheldigt, hvis årsagen til den tomme pengekasse er indkøb til inddækning af rekvisitioner på lavt prioriterede områder eller måske endda kun »nice-to-have« rekvisitioner. Alle i forsyningskæden har pligt til at tænke sig grundigt om, inden man iværksætter en rekvisition for derved at medvirke til, at der er penge til at imødekomme alle Hærens prioriterede behov.

Vi har her forsøgt at afdække, hvorfor tingene ikke altid går som ønsket. Er der akutte problemer med enkelte rekvisitioner, skal rekvirenten via FORMAT finde materieldatabladet for den ønskede genstand og derefter sende en uformel mail til MRP-controlleren/disponenten ved Niveau II med beskrivelse af problemet.

Disponenten vil herefter straks se på sagen.

Både inde- og udefra kommende friktioner gør det til tider vanskeligt at opfylde alle ønsker inden for den fastsatte leveringstid, men Hærens Materielkommando gør dagligt alt, hvad der står i dens magt for at opfylde kundernes ønsker.

Side 21

Forsvarets Dag giver mulighed for at vælge Af Benny Egelykke Jensen kaptajn, Personelafdelingen Hærens Operative Kommando Fra januar 2006 overtager forsvaret (Forsvarets Personeltjeneste) ansvaret for gennemførelse af »Forsvarets Dag«. Det vil ske i forbindelse med session for værnepligtige og inviterede kvinder på fem permanente rekrutteringscentre, der er placeret på Flyvestation Aalborg, Beredskabscenter Herning, Bülows Kaserne i Fredericia, Antvorskov Kaserne i Slagelse samt Garderkasernen i Høvelte. Herudover gennemføres Forsvarets Dag to gange årligt på Almegårds Kaserne på Bornholm.

På det enkelte rekrutteringscenter skal der årligt gennemføres ca.

120 arrangementer, der hver omfatter ca. 50 personer. I alt forventes ca. 30.000 unge – heraf ca. 15% kvinder af en ungdomsårgang – årligt at skulle deltage i Forsvarets Dag.

Side 22

Bemandingen på det enkelte rekrutteringscenter vil bestå af en kaptajn/kaptajnløjtnant (centerchef), en seniorsergent, en oversergent samt to over-/konstabler.

Forsvarets Dag planlægges gennemført på en sådan måde, at den enkelte modtager en fyldestgørende orientering om forholdene som værnepligtig samt om mulighederne for efterfølgende ansættelse i forsvaret.

Forsvarets Dag vil komme til at bestå af en række elementer. Efter ankomst sker der en registrering og orientering om dagens forløb.

Der vil være forskudt mødetidspunkt med to hold af 25 af hensyn til fleksibiliteten i forbindelse med dagens forløb samt hensynet til unge med lang rejseafstand.

Sessionsprøven gennemføres i alt væsentligt som nu, idet der dog indføres en psykisk robusthedstest, der skal indgå i lægens samlede helbredsmæssige vurdering

af den unge.

Herefter vil der blive foretaget en præsentation og information om værnepligtstjeneste samt ansættelses- og karrieremuligheder.

Der informeres om respektive værn, Beredskabskorpset, Hjemmeværnet, samt de frivillige dele af HJV og Beredskabet.

Den obligatoriske helbredsundersøgelse omfatter en forundersøgelse (højde, vægt, syn, hørelse m.v.) samt en egentlig lægeundersøgelse.

Sessionsbedømmelsen omfatter bedømmelsen af den enkeltes egnethed til værnepligtstjeneste. I modsætning til kvinder skal »udskrevne« mænd trække et lodnummer, der anvendes til udskrivning af værnepligtige, såfremt der ikke er et tilstrækkeligt antal egnede frivillige.

Herefter får alle en individuel vejledning via en personlig samtale med en medarbejder fra rekrutteringscentret. Der kan i denne forbindelse indgås aftale om værnepligt, afprøvning i forhold til en række uddannelser m.v. Der kan som noget nyt tilbydes den unge en bekræftelse på indgåede aftaler ligesom »indkaldelsesordrer« kan udleveres på stedet.

I de pauser der opstår i løbet af dagen og ved evt. ventetid vil der være mulighed for at søge generelle oplysninger om Forsvaret og om ansættelsesmuligheder og vilkår i Internetcaféer, i udstillingsområder samt ved personlig kontakt med det militære personel fra rekrutteringscentret, der er til stede.

Implementeringen af Forsvarets Dag vil give Forsvaret en unik mulighed for gennem oplysning og dialog at komme i direkte kontakt med en meget bred målgruppe på et tidspunkt i de unges livsforløb, hvor en meget stor del endnu ikke har foretaget endeligt valg vedrørende uddannelse og karriere.

Udover konkrete oplysninger om værnepligtsforhold vil Forsvarets Dag give mulighed for at præsentere den unge for et bredt udsnit af de muligheder for uddannelse og tjeneste, der findes i Forsvaret, herunder særlige fokusområder som for eksempel fagligt personel og officersaspiranter.

HÆRNYT 4-2005

ISO-certificering af Ammunitionsarsenalet Af Ann Kjemtrup ingeniør, Ammunitionsarsenalet, og kommunikationsmedarbejder

Pia Aaholm Gadeberg, Hærens Materielkommando Ammunitionsarsenalet i Elling ved Frederikshavn, som fremstiller, modificerer, vedligeholder og destruerer ammunition for det danske forsvar, har siden foråret 2005 arbejdet målrettet på, at Ammunitionsarsenalet (AMA) Kvalitets- og miljøledelsessystemet bliver certificeret efter ISO 9001:2000 og ISO 14001:2004 ved udgangen af 2005.

Ammunitionsarsenalet er herefter den første af Hærens Materielkommandos underliggende myndigheder, der bliver både kvalitets- og miljø-certificeret. Den eneste anden certificerede myndighed, Hærens Hovedværksted, blev kvalitetscertificeret i begyndelsen af året. Ammunitionsarsenalet har, ligesom Hærens Hovedværksted, valgt det certificerende organ Det Norske Veritas, og skal auditeres med henblik på en endelig certificering i begyndelsen af december 2005.

Det første synlige bevis på certificeringsarbejdet er, at Ammunitionsarsenalet nu har fået udarbejdet en QM (Kvalitets- og miljø) håndbog, som er tilgængelig på Intranettet samt på det interne fællesdrev. QM-håndbogen er et levende dokument til brug i hverdagen for alle medarbejderne, da der

her finder grundstenene til Ammunitionsarsenalets produktion. QMhåndbogen vil løbende blive opdateret, og der findes derfor ikke nogen offentliggjort papirudgave af QM-håndbogen.

Kundetilfredshedsanalyse Ammunitionsarsenalet har i forbindelse med ISO certificeringen af Kvalitets- og miljøledelsessystemet lavet en kundetilfredshedsanalyse. Analysen skal være et af bidragene til ledelsens evaluering i 2005 og danne baggrund for fremtidige indsatsområder for Ammunitionsarsenalets produkter og serviceydelser.

Selve baggrunden for kundetilfredshedsanalysen er et grundlæggende ønske om at kunne levere den bedste kvalitet inden for de givne rammer samt et ønske om at tage pulsen på kundernes behov og forventninger til virksomheden.

Ammunitionsarsenalets kundetilfredshedsanalyse i 2005 gav til resultat, at AMA stadig ikke er synlig nok. Men AMA eksistens og måden, hvorpå AMA løser sine opgaver, har stor betydning for de adspurgte.

Ammunitionsarsenalet skal altså være mere synlig, og vil derfor igen i år lave en skriftlig tilbagemelding på kundetilfredshedsanalysen til de adspurgte. Tilbagemeldingen vil indeholde en kort orientering om resultatet af kundetilfredshedsanalysen, samt hvilke til-

• Ammunitionsarsenalet er i dag en selvstændig myndighed underlagt Hærens Materielkommando.

• Der er ca. 150 ansatte, som spænder lige fra værkstedsarbejdere og teknikere til ingeniører og administrativt personale.

• I 2004 var omsætningen 88 mio. kr, hvoraf størstedelen udgjorde salg til forsvaret.

• Ammunitionsarsenalet nyfremstiller, modificerer, vedligeholder og destruerer ammunition for det danske forsvar. Endvidere bidrager Ammunitionsarsenalet med rådgivning inden for ammunitionsområdet. (Nyfremstilling består hovedsageligt af håndvåbenammunition, håndgranater og pyroteknik.

Modifikation, vedligeholdelse og destruktion af ammunition omfatter en bred vifte af ammunitionstyper). tag AMA har tænkt sig at gøre i nærmeste fremtid, herunder bedre brug af AMA Intranethjemmeside.

Herudover bliver der taget flere tiltag, blandt andet bliver AMA elektroniske QM-håndbog, hvorfra grundstenene for AMA produktion fremgår med links til gældende produktionsgrundlag koblet til SAP Produktionsstyringssystem. Den elektroniske QM-håndbog vil løbende blive opdateret og forbedret. AMA QM-håndbog på AMA Intranethjemmeside er uden firmafortrolige oplysninger.

Også AMA Quick vejledning til QM-håndbogen bliver opdateret og forbedret.

Kundetilfredshedsspørgeskema vil årligt blive udsendt til relevante interne og eksterne kunder.

Herudover bliver AMA produktkatalog og AMA emballagekatalog opdateret og forbedret, indeholdende dels en kort beskrivelse af AMA, billedmateriale samt oversigt over produkter og serviceydelser m.m. og dels anvendte emballagetyper i Forsvaret.

AMA har i 2005 fået ansøgt og opnået nye emballagegodkendelser for de mest anvendte emballagetyper i Forsvaret.

AMA producerer blandt andet ammunition her i Elling.

HÆRNYT 4-2005

Side 23

Nej, NATOPS er ikke en natkikkert Af John Flarup major National Operationsafdeling Hærens Operative Kommando

Alle kender INTOPS (Internationale operationer) – men kendes begrebet NATOPS ? »Ja«, tror mange vel – men som NATOBS - en forkortelse for nat observationskikkert.

I Hærens Operative Kommandos (HOK) nye plankompleks, der forventes udsendt inden årets udgang, anvendes et nyt begreb – NATOPS. NATOPS står for »nationale operationer« og dækker – udover bevogtningen af forsvarets egne installationer – tillige indsættelsen af styrker til støtte for civile myndigheder inden for dansk territorium.

HOK er til daglig ansvarlig for bevogtningen af hærens installatio-

ner og under øget sikkerhedsberedskab for bevogtningen af alle forsvarets installationer – det vil sige også Søværnets og Flyvevåbenets installationer på landjorden.

Disse opgaver løses i militært regi med den fornødne planlægning, men forsvaret har også omfattende relationer til det civile samfund. Forsvaret samarbejder i særlig grad med politiet, men også med andre civile myndigheder med henblik på at opnå en opti-

mal udnyttelse af Forsvarets ressourcer til støtte for og beskyttelse af såvel borgere som infrastruktur i Danmark.

I denne sammenhæng er HOK udpeget som ansvarlig for koordinationen af Forsvarets samlede hjælpeydelser på landjorden. I daglig tale er denne støtte til civile myndigheder benævnt »militær hjælp« – der igen opdeles i »almindelig hjælp« og »særlig hjælp«.

- Hvad omfatter de to typer hjælp?

- Almindelig Hjælp omfatter hjælp med Forsvarets særlige materiel, personel og/eller enheder, hvor anvendelsen ikke strider mod unødig konkurrence med civil næring, eller når civilt personel og/eller materiel ikke kan tilvejebringes inden for rimelig tid.

Almindelig Hjælp gennemføres uden bevæbning og kræver ikke Forsvarsministeriets bemyndigelse forud for iværksættelse.

Som eksempler på Almindelig Hjælp kan blandt andet nævnes eftersøgning af forsvundne personer, eftersøgning af farlige eller for samfundet særligt betydningsfulde effekter, akut ammunitionsrydning, trafikregulering, afspærring, evakuering og as-

Militær hjælp til civile myndigheder kan forekomme i mange situationer. En af de mere synlige var indsættelse af blandt andet dozer-kampvogne efter fyrværkerikatastrofen i Seest ved Kolding i fjor.

Foto: HKS

Side 24

HÆRNYT 4-2005

sistance til ulykker samt i forbindorkan, snestorm, kraftig nedbør, oversvømmelse og andre voldsomme vejrfænomener).

Størsteparten af forsvarets almindelige hjælp til samfundet ydes af Hjemmeværnet, der med enkeltpersoner eller enheder løser opgaver under kommando af distriktet eller regionen. Hærens bidrag er noget mindre i omfang og relaterer sig i nogen grad til specielt uddannet personel eller særligt materiel (ammunitionsrydning, bæltekøretøjer til sneberedskab etc.)

Særlig Hjælp til politiet er hjælp, hvor Forsvaret yder hjælp til politiets opretholdelse af sikkerhed, fred og orden eller til forhindring og efterforskning af forbrydelser.

Ydelse af særlig hjælp til politiet kræver Forsvarsministeriets bemyndigelse, idet støtten klassificeres som Særlig Hjælp, når der foreligger en risiko for direkte konfrontation mellem mulige lovovertrædere og personel fra Forsvaret. Som eksempler på Særlig hjælp kan nævnes særlige transportopgaver, overvågning, bevogtning med våben eller støtte til bekæmpelse af terror m.v.

Samarbejdet mellem forsvaret og civile myndigheder bygger på en række principper, hvoraf det fremgår, hvordan hjælpen skal ydes.

Al hjælp ydes på lavest muligt niveau med indsats af myndighedens egne ressourcer, idet enheden senest ved iværksættelse af militær hjælp efter anmodning fra politiet fremsender melding herom ad kommandovejen.

Forsvarets personel skal altid forblive under kommando af en militær chef. Forsvarets styrker eller kapaciteter stilles derefter til rådighed for lederen af den rekvirerende myndighed, idet den militære chef fortsat bevarer kommandoen over forsvarets personel og materiel.

HOK vil efter behov uddelegere operativ kontrol over indsatte hjælpestyrker til respektive Totalforsvarsregioner, og totalforsvarsregionerne samordner og koordinerer i nødvendigt omfang den samlede militære hjælpeydelse, herunder ved behov at tilvejebringe yderligere hjælpestyrker, eventuelt fra andre værns etablissementer.

På selve indsatsstedet etableres et kommandostade, og ved større lokale ulykker og katastrofer vil HÆRNYT 4-2005

den stedlige politimester etablere en koordinerende kommandostation. Typisk vil den militære chef for den indsatte styrke befinde sig på kommandostadet, og en repræsentant fra en foresat militær myndighed vil befinde sig på kommandostationen i de tilfælde, hvor en sådan måtte blive oprettet.

Ved større ulykker og katastrofer, der breder sig over flere politikredse, og hvor de regionale myndigheder vurderer, at der kan være overhængende fare for omfattende skader i hele eller dele af regionen, vil den regionale koordinerende stab blive oprettet ved

Regionspoliti-ledelsens foranstaltning. Totalforsvarsregionerne indgår i disse regionale koordinerende stabe.

Endelig vil National Operationsafdeling i HOK på baggrund af fremsendte meldinger fra indsatte hjælpestyrker efter behov bemande HOK operationscenter, hvorfra HOK vil kunne tildele støtte i form af yderligere personel eller materiel til de indsatte Totalforsvarsregioner. Disse ressourcer vil HOK kunne formidle fra øvrige regioner eller fra andre værn udenfor den indsatte regions område.

HOK tildeler ressourcer

Regionspolitilederen

Chef for Totalforsvarsregion

CH/TFR

CH BRC

Chef for Beredskabscenter

Den regionale koordinerende stab

Den stedlige politistation • Politimesteren • Repræsentanter fra militære enheder

Kommandostation (KSN) Indsatssted • Koordinerende indsatsleder (politiet) • Indsatsleder/redningsberedskabet • Rep. fra den indsatte militære enhed Kommandostade (KST) Side 25

HMAK anskaffer mobilkraner til Søværnet Af Pia Aaholm Gadeberg kommunikationsmedarbejder Hærens Materielkommando Som en del af den værnsfælles anskaffelsesplan for hjulkøretøjer afleverede HMAK og det tyske firma Liebherr den 9. november den sidste af to mobilkraner til Søværnet. Den første mobilkran blev leveret til Flådestation Korsør allerede i 2004. Med de to nye højteknologiske køretøjer er søværnet sikret løftekapacitet et godt stykke ind i fremtiden.

Hærens Materielkommando overtog i 2001 ansvaret for alle anskaffelser af hjulkøretøjer for hele forsvaret. Derfor landede anskaffelsen af disse kraner, som er en del af den værnsfælles anskaffelsesplan for hjulkøretøjer (VAPH), på materielkommandoens bord i begyndelsen af 2004. Der er efterfølgende lagt mange kræfter i at afdække de krav, der blev stillet til køretøjerne. Et arbejde, der kræver et godt samarbejde værnene imellem, og som nu er resulteret i leveringen af de to kraner.

De nye kraner skal efter planen afløse flere ældre kraner, som ikke længere kan leve op til eksempelvis de nye fleksible støtteskibes krav til løftehøjde og rækkevidde. Desuden er der nu et krav om en minimumshastighed, idet kranerne bl. a. skal kunne bruges til servicering af flyvevåbnets radardromer. Kra-

nerne skal også indgå i søværnets to nye operative enheder OPLOG Syd og OPLOG Nord, hvor de bl. a. skal være med til at sikre forsyningerne i internationale operationer.

Teknologisk kvantespring Selve kranen er en Liebherr LTM 1055-3.1, og den noget kryptiske be-

Fakta om Mobilkran Liebherr LTM 1055-3.1 Egenvægt: 36 t (12t/aksel) Max. løftekapacitet: 55 t Højde løftebom: 44 m Højde med flyjib*: 54 m Transporthastighed: 60 km/t Hovedspil: 2 stk.

Valgte standardoptioner: * Helikopterlys * Trådløst samtaleanlæg til kommunikation til anhugger * Fjernbetjening (kranen kan betjenes fra jorden uden for kranhuset) * Trådløst topkamera (operatøren kan se ned langs løfteaksen.

De nye kraner imødekommer en række krav i forbindelse med løfteopgaver på de fleksible støtteskibe.

Foto: HMAK

Side 26

HÆRNYT 4-2005

tegnelse dækker over Liebherr Teleskop Mobilkran 55 tons tre- akslet kran i version 1. I forhold til søværnets ældre kraner af samme fabrikat har de nye mobilkraner undergået adskillige teknologiske kvantespring.

Kranen er et standard hyldeprodukt (COTS) med en del udstyr.

Over- og undervogn er 100% integreret, og derfor er det muligt at køre kranen fra selve krankabinen samt køre sidelæns (krabbe). Alt er fuldstændig elektronisk styret af den integrerede LICCON styring.

Den tyske leverandør Liebherr har stor erfaring med at levere kraner til militær brug. Til det franske forsvar er der for eksempel i 2004 leveret 55 kraner af samme type, som det danske forsvar har valgt.

En tolk kom forbi…

Af Thomas Reimann PIO, kaptajn, Kabul Midt i november fik den danske lejr i Kabul en uventet, men velkommen gæst. Det var en af hærens tolke, som var strandet på sin vej til Feyzabad. Her skal han være tolk for de danske Provincial Reconstructions Teams.

Tolken, som hedder Ahmed, er 39 år, gift og har fire børn i alderen 13 til 20 år.

Familien bor i Østjylland og har gjort det de seneste ti år.

Ahmed er født og opvokset i Kabul. De boede i nærheden af Kabuls universitet. Hans far var ingeniør, moderen husmor. Ahmed var eneste dreng blandt fire børn.

De tilhørte mellemklassen og klarede sig fint.

I 1989 fik Ahmed mulighed for at komme på universitet i Ukraine og han efterlod da sin familie i Kabul.

Han var blevet gift som 17-årig.

Mens han læste i Ukraine trak Sovjetunionen sig ud af Afghanistan, og det kommunistiske styre faldt. I 1991 var han sammen med familien for sidste gang i Kabul i forbindelse med, at han lige var blevet far for fjerde gang.

Efter at han vendte tilbage til universitet i Ukraine, startede de hårde kampe i Kabul, og hans familie flygtede til Pakistan. Her tabte Ahmed forbindelsen med sin familie.

En forbindelse der først blev genetableret i 1996.

HÆRNYT 4-2005

Familien i Pakistan klarede sig nogenlunde ved hjælp af andre familiemedlemmers indsats. I mellemtiden blev Ahmed færdig med sin uddannelse i Ukraine og rejste til Moskva.

Han kan ikke vende tilbage til Afghanistan, da han frygter for sit liv, idet han arbejdede for den kommunistiske ungdomsorganisation, før han rejste til Ukraine.

Han har ingen opholdstilladelse i Moskva og kan derfor ikke få et permanent arbejde. Han klarer til dagen og vejen som løsarbejder, eller som sælger på et stort marked.

Men på grund af sin manglende opholdstilladelse bliver Ahmed tit arresteret af politiet I 1995 kom Ahmeds familie til Danmark, hvor de hurtigt blev integreret i den kommune, hvor de

stadig bor. Samtidig begyndte Ahmed at lede efter sin familie, og sidst i 1996 lykkedes det endelig at få kontakt til familien.

Han kontaktede derpå en menneskesmugler, som skaffede ham til Danmark. Turen tog 11⁄2 måned og kostede mange penge. Han kom til Danmark i januar 1997 og blev genforenet med sin familie for første gang siden 1991.

Fem-seks måneder senere fik han opholdstilladelse og har siden uddannet sig til tolk, hvor han har tolket for sygehuse, kommuner og senere politiet og retsvæsenet.

Han er nu tilbage i Afghanistan som tolk for det danske forsvar.

Havde han ikke fået jobbet som tolk, var han selv rejst herned for at se sin faders grav i Kabul. Han har lovet sin ældste datter at rejse til Afghanistan med hende, så hun har mulighed for at se sit hjemland igen.

Ahmed foran sit hus i Kabul. For første gang siden 1991 kan han se sit hjem igen.

Side 27

Historien om begivenhederne i 1864, da den danske hær forlod Dannevirke og endte med nederlag ved Dybbøl Mølle, fortælles gennem rollespil. Her er en tilfangetagen preussisk soldat mellem to danske landsoldater.

Landsoldaten findes – i hvert fald én gang om året Hvis nogen skulle gå rundt i den vildfarelse, at den danske landsoldat uddøde sammen med de slesvigske krige, kan man godt tro om igen.

- Den Jydske Landsoldat lever i bedste velgående og giver sig til kende mindst én gang om året, hvor skanserne ved Dybbøl summer af liv og soldateraktiviteter, fortæller seniorsergent Flemming Pallesen, Søværnets Operative Kommando.

Sammen med en række andre historieinteresserede danskere og tyskere med speciale i krigene i 1848-50 og 1864 mødes de i Århus, Fredericia, Rindsholm og flere andre steder, hvor de to hære har krydset klinger. Hovedattraktionen er dog arrangementet i april på

Side 28

Dybbøl Banke, hvor Jydske Landsoldater kan mønstre ca. 25 fuldt udrustede landsoldater i enten uniform 1842, 1848 eller 1864. De preussiske medspillere består af en tysk forening, der har samme interesse i krigene.

Uniformer og lædertøj er nytillavede, mens våben og sidevåben er de originale. Udover uniformer og våben kan foreningen mønstre en feltlejr med telte, lazaret, kanoner, heste og hvad der ellers hører til en feltlejr.

- Hovedformålet er at fortælle om den menige landsoldats hverdag, og hvordan han oplevede krigen, siger Flemming Pallesen. Vores kildemateriale er blandt andet soldaterbreve, der blev udvekslet mellem soldaten og hjemmet, og af

dem har vi adgang til ca. 3000.

Rollespillet, som tager sit udgangspunkt i Dannevirke, er ved at udvikle sig til en mediebegivenhed. Gennem flere akter fortæller de agerende om deres tanker, frygten for at skulle i kamp, troen på at Dannevirke kunne holde fjenden tilbage og så videre. Men man får også en fornemmelse af, hvordan beslutningen om at rømme Dannevirke blev taget gennem det krigsråd, som overgeneral de Meza holdt den 4. februar 1864.

Foreningen Jydske Landsoldater vil gerne have flere til at interessere sig for de historiske rollespil.

Hvis nogen herefter skulle få lyst at se på eller selv være med, kan man henvende sig hos Flemming Pallesen i SOK. HÆRNYT 4-2005

Kort nyt Oberst Peter Kølby Pedersen (udnævnt 1. december) er tiltrådt som chef for Det Danske Internationale Logistikcenter i Vordingborg. Obersten kommer fra en stilling som chef for FP2 i Forsvarets Personeltjeneste.

Oberstløjtnant Viggo Ravn overtager 1. januar 2006 chefjobbet ved Hærens Sergentskole i Sønderborg, men tiltræder først 16. april, da han for øjeblikket gør tjeneste som Chief J3 ved den britisk ledede Multinational Division Southeast i det sydlige Irak.

Oberst Kristian Sørensen tiltrådte 1. december som chef for Jydske Dragonregiment i Holstebro. Obersten kommer fra en stilling som chef for Operationsdivisionen ved Hærens Operative Kommando.

Oberst Henrik R. Sommer (udnævnt 1. december) er tiltrådt som chef for Operationsdivisionen ved Hærens Operative Kommando.

Obersten kommer fra et job som chef for Ledelsessekretariatet ved samme kommando.

HÆRNYT 4-2005

Oberstløjtnant Birger Mejlholm udnævnes 1. januar 2006 til oberst og tiltræder som chef for Danish Advisory and Training Staff (DATS) i Riga. Mejlholm kommer fra en stilling som Chief J3 ved den britisk ledede Multinational Division Southeast i det sydlige Irak.

Stor donation til soldaterhjem – KFUMs soldaterhjem i Oksbøl-lejren har netop fået en donation på tre mio. kroner fra A. P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond som hjælp til opførelse af et nyt soldaterhjem i lejren. Soldaterhjemmets leder, Kjeld Nørgaard Christensen, der i øvrigt selv først i december kunne fejre sit 25års jubilæum i KFUMs Soldatermission, har det seneste par år arbejdet på at skaffe midler til den nye bygning.

KFUM har nemlig ikke selv midler til at finansiere byggeriet. Tidligere har Ole Kirks fond bevilget 500.000 kroner til projektet. Der skal nu sættes ind på at skaffe de sidste midler, så byggeriet kan sættes i gang. Projektet er budgetteret til at ville koste ca. 6.2 mio. kroner.

Foto: Lars Sørensen.

Side 29

Julegaveidéer 2005

Helt ude i skoven på hærens mark Seniorsergent Bo R. Klinge har samlet hundredvis af historier. Her er en skøn blanding af skrøner og fakta, der kan overraske selv civilister, når det drejer sig om plathed, opfindsomhed, snuhed og god gammeldags humor.

Bogen er illustreret med tegninger og indeholder en ordliste samt et afsnit med militære slangudtryk.

P. Haase & Søns Forlag.

Håndvåben Bogen er et gennemillustreret opslagsværk på 256 sider af den engelske forfatter Chris Chant.

Mere end 250 af verdens fineste personlige våben beskrives gennem deres design, udvikling og de sammenhænge, hvori de har været anvendt.

Aschehoug Dansk Forlag A/S. Pris: 329 kr.

Gloria Finis »Æren til det sidste.« Sådan lyder valgsproget for Prinsens Livregiment, og det er titlen på en bog, der beskriver regimentets krigsdeltagelse, men primært perioden efter 2. Verdenskrig. Adskillige bidragydere fortæller om, hvordan det var at være soldat ved Prinsens Livregiment, tiden i Viborg samt de sidste fire år på Skive Kaserne.

Side 30

HÆRNYT 4-2005

Styrke Syv Dette er en spændingsroman af Chris Ryan, der har været elitesoldat i SAS. Styrke Syv er en ganske lille enhed, der har til opgave at aflive folk. En multinational medicinalvirksomhed har solgt et middel, som skal fremme soldaters frygtløshed før et angreb, men midlet har den bivirkning, at soldaterne efter fire år bliver ramt af et morderisk vanvid og dræber uskyldige, inden de begår selvmord. Og så går Styrke Syv i gang med at aflive alle de soldater, som har indtaget midlet.

320 sider. Aschehoug Dansk Forlag A/S.

1983 – Den kolde krig højdepunkt Rasmus Dahlberg, født 1977, er cand. mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. direktør i Det Historiske Hus. Historien fortælles i dramadokumentarisk form, så de afgørende begivenheder fremstår lige så intense, som de blev oplevet i 1983.

302 sider. Aschehoug Dansk Forlag A/S.

Soldater i krig og fred Dette er en bog på 40 sider, der henvender sig til elever på 3. til 5. klassetrin. Man kan læse om det danske forsvars opbygning og opgaver, værnepligt og professionelle soldater, krigen i 1864 og 2. Verdenskrig, Berlin-muren og den kolde krig, danske soldater i udlandet og fremtidens krige og soldater. På internettet er der opgaver til hvert enkelt afsnit. Bogen indgår i »Det lille fagbibliotek.« Forlag Malling Beck.

Det røde tyranni »Stalin, magten og folket 1879-1953« er en kombination af en biografi og en samfundshistorie skrevet af Erik Kulavig, der er lektor ved Syddansk Universitet i Odense. Bogen giver indblik i Stalins baggrund, opvækst, politiske tænkning og handlinger, og dens hovedsigte er at belyse, hvordan almindelige sovjetborgere – kollektivbønder, arbejdere, funktionærer, intellektuelle og lejrfanger – levede og reagerede på regimets politik. 286 sider. Aschehoug Dansk Forlag A/S. HÆRNYT 4-2005

Side 31