HRN_04_2007

Hæren Nr. 4 | 2007 | 17. Årgang

Side 3

Fremragende indsats af danske soldater

Side 18

Adventure Training med 1. Logistikbataljon – Sanitetssoldater på fire dages spændende uddannelse i Norge

Indhold

Side 3

Danske soldaters fremragende indsats....................... side

3

Anerkendelse af danske soldaters indsats

Årlige stabsøvelser.......................... side

6

Katastrofesituationer

Officersgrunduddannelsen.............. side

8

Beskrivelser fra de tre nuværende OGU-hold – kadet anno 2007

Tag HF-enkeltfag – med fuld løn...... side 13 Fremragende tilbud til fastansatte

Side 8

Sådan oplevede jeg Kosovo............. side 14 Seks måneder i Kosovo blev en oplevelse for Søren Malle og hans hold

Brug for danske soldater i Kosovo... side 16 I krig med rejeskaller....................... side 17 Nye bandager til de udsendte tropper

Adventure Training.......................... side 18 Yellow ribbon................................... side 21 Støtte til vore soldater

Side 18

Dragon ved United States Joint Forces Command..................... side 22 Oberstløjtnant Per Orluff Knudsen i USA

Hæren ét år..................................... side 25 – et det nu som det skal være?

CIMIC............................................... side 26 Artillerister har skudt sig ind på nyt mål

Veteraner i Frøslev.......................... side 29

Side 30

FN-veteraner holder “sommerferie“ i Frøslev

Mindelund for danske soldater........ side 30 Nye bøger + Kort Nyt....................... side 32 Soldaterkirkegårde i Europa............ side 34 Frivillige gør stor indsats for at vedligeholde mindesmærker

Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Susanne G. S. Skov Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7029 Major Poul-Erik E. Andersen Tlf. 97 10 15 50 tast 7023 Presseofficer Hans Vedholm Tlf. 97 10 15 50 tast 7033

2

Hæren nr. 4 | 2007

Side 14 Besøg HOK’s hjemmeside på:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller idéer til Hæren samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7027 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Abonnement: Seniorsergent/Red.sekr.

Ole Nielsen, tlf. 97 10 15 50 tast 7027

Layout | produktion GB•Grafisk

Foto

ISSN 0901-2540

Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | Udgivelser Udkommer fire gang årligt - oplag 6.000 stk. Årsabonnement kr. 125,Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Tryk CS Grafisk

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk

Danske soldaters f remragende indsats

Danske soldater kan – og gør det fremragende!

Af generalmajor Poul Kiærskou, chef for Hærens Operative Kommando.

Gennem de godt fem år jeg har været chef for Hærens Operative Kommando, har den danske hær været indsat i stadigt mere intense og krævende militære operationer - ikke mindst i Irak og Afghanistan. Operationer, der har medført både døde og sårede danske soldater samt stor sorg, ængstelse og bekymring blandt soldaternes familier og venner.

Jeg oplever med jævne mellemrum, at såkaldte ”militære eksperter” sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten og uddannelsen af hærens soldater og i nogle tilfælde ligefrem underkender danske soldaters generelle evne til at deltage i risikofyldte og vanskelige kampoperationer. Jeg skal her afstå fra at kommentere disse såkaldte eksperters militære baggrund, eller for den sags skyld deres viden og erfaringer inden for internationale operationer. Men som chef for Hærens Operative Kommando – og dermed overordnet ansvarlig for både uddannelsen og udsendelsen af danske hærstyrker til internationale operationer – føler jeg, at det er både min

ret og min pligt at bidrage til debatten.

Først og fremmest vil jeg slå fast, at enhver, der måtte have en mening om hæren, naturligvis kan give udtryk for denne. Sådan skal det være i et demokrati med ytringsfrihed, hvor en sund debat er en absolut nødvendighed for at kunne tage de rigtige beslutninger. Men når personer, der af lægmand opfattes som militære eksperter, udtaler sig kritisk i medierne om vore udsendte soldater, har det efter min opfattelse vidtrækkende konsekvenser. Konsekvenser, som man i det mindste bør være bevidst om.

Når man offentligt fremsætter påstande om, at danske soldater er for dårligt uddannede, har for dårligt materiel eller ligefrem ikke er gode nok til at deltage i kampoperationer, rammer det jo ikke kun soldaterne. Det rammer i mindst lige så høj grad soldaternes pårørende, der jo ikke kan vide, om sådanne påstande er rigtige eller forkerte. Derfor rammer den fremsatte kritik de udsendte soldater dobbelt hårdt. Både på den faglige stolthed – selv om de ganske vist ved bedre – og ikke mindst fordi den sparsomme tid, soldaterne har til at tale med deres

pårørende, ofte må bruges på at overbevise familie og venner om, at vi har den rette uddannelse, det rette materiel og ikke mindst det rette personel. Tid der helst skulle bruges mere konstruktivt til at tale personligt om både livet hjemme i Danmark og dagligdagen i Helmandprovinsen.

Det finder jeg generelt ikke er rimeligt over for både soldater og pårørende, der i forvejen må leve med den risiko og de bekymringer, der er en følge af den vanskelige, men også meget vigtige opgave, soldaterne løser. En opgave, som et politisk flertal har valgt at indsætte danske soldater i.

Jeg vil derfor benytte lejligheden til at opfordre debattører til nøje at overveje konsekvenserne, før man gennem gold kritik påfører såvel danske soldater som deres pårørende flere bekymringer, end de har i forvejen. Det betyder som nævnt ikke, at jeg blankt afviser den fremførte kritik eller for den sags skyld ikke ønsker konstruktiv kritik - tværtimod.

Kun gennem en sund, kritisk tilgang til vores arbejde, bliver vi hele tiden bedre.

Hæren nr. 4 | 2007

3

Danske soldaters f remragende indsats

dsats anerkendes in rs te a ld so e sk Dan rnationale af såvel vores inte modstandere. s re o v f a m so re samarbejdspartne

I Hærens Operative Kommando tager vi med glæde imod alle forslag til en endnu bedre uddannelse og forberedelse af vores soldater.  Når det gælder beslutninger om, hvad forsvaret – og i særdeleshed hæren – kan og bør anvendes til, herunder hvorvidt danske soldater skal udsendes til højintense og risikofyldte operationer eller ej, er der naturligvis tale om en politisk beslutning. Men på spørgsmålet om hvorvidt vores soldater og enheder er egnede til de aktuelle operationer i Helmand-provinsen eller for den sags skyld kampoperationer generelt, føler jeg med rette, at jeg kan svare: Det er de i allerhøjeste grad!

Danske soldaters indsats anerkendes af såvel vores internationale samarbejdspartnere som af vores modstandere.

Sidstnævnte ganske vist ikke direkte – hvilket vel også ville være for meget at forlange – men der er talrige eksempler

4

Hæren nr. 4 | 2007

på, at vores modstandere omtaler danske styrker med stor respekt. Eksempelvis kalder Taleban-bevægelsen i Afghanistan danske enheder for ”Nattens Dæmoner" eller "dem, der skyder lige så godt om natten, som om dagen". Der er for mig ingen tvivl om, at netop Taleban-bevægelsen har haft meget dårlige erfaringer med at angribe danske styrker.

Aktuelt er den danske styrke i Helmandprovinsen i Afghanistan ofte indsat i hårde kampe i bestræbelserne på at holde Taleban-bevægelsen væk fra det område, hvor genopbygningsindsatsen er koncentreret. Lad mig i den forbindelse citere dele af et brev, som den danske styrkechef i Helmand-provinsen i Afghanistan for nyligt modtog fra den afgående britiske chef for Battle Group Center, som den danske styrke hidtil har været tilknyttet: “It has been my privilege and honour to take under command Odin Company, The Royal Life Guards, Danish Army [Infanterikompagniet fra Den Kongelige Livgarde. Red]...

Since Odin’s arrival in August, soldiers

from my battalion have supported the Company’s integration and in-theatre training. Officers and soldiers supported a large number of live-firing range exercises; they found the Odin soldiers hardworking, fit and receptive to new ideas. Odin’s training state prior to starting operations was impressive. The company’s equipment is in good working order, plentiful and with lots of firepower.

As an ex-mechanized infantryman but now commanding a light-role battalion it has been a pleasure to hear the rumble and clank of armour again!

Odin Company has now been deployed on Operation HAMMER STRIKE for the last 10 days… I am delighted with their performance and only wish I had had them under command earlier.

Without a doubt, Odin Company is the finest and best trained Danish military unit I have ever seen. They are strong in defence, brave and skilled in the attack, and compassionate in victory. In 3 weeks time, the Commanding Officer of the Danish Battle Group takes over from me

and assumes responsibility for the area of operations. He has Odin Company and British infantry companies under his command. I hope that they work as hard and as well for him as Odin Company has for me.”  Jeg modtager fra tid til anden den slags tilkendegivelser fra vores internationale samarbejdspartnere, men ofte kan de ikke frigives af sikkerhedsmæssige årsager eller af hensyn til netop vores samarbejdspartnere. Det har derfor også været nødvendigt at fjerne specifikke lokaliteter og hændelser fra brevet.

Når jeg her vælger at offentliggøre dele af denne særlige tilkendegivelse, er det fordi den for mig bekræfter, at vores soldater leverer en indsats, vi med rette kan være stolte af – og bør være stolte af. Samtidigt synes jeg, at brevets indhold – i lighed med lignende tilkendegivelser – er i skærende kontrast til nogle af de føromtalte ”ekspertudsagn” fra personer i og uden

for det danske forsvar, der vedbliver med at påstå, at danske soldater er uegnede til de vanskelige operationer, vi oplever i det sydlige Afghanistan, og derfor alene bør anvendes i fredsbevarende operationer eller som ”fredsvagter”.

Selvom jeg både er stolt over og særdeles tilfreds med vores soldaters evne til at kæmpe effektivt, er det samtidigt vigtigt for mig at understrege, at vores indsats i Afghanistan - og for den sags skyld i andre internationale operationer - handler om meget mere end blot at bekæmpe modstandere med militær våbenmagt.

Det handler først og fremmest om at vinde den almindelige afghaners tillid og tro på en fremtid, samtidigt med at vi bekæmper modstandere af en fredelig udvikling så effektivt som muligt. Det er i sig selv en hårfin balanceakt, som ikke er nogen let opgave for vores soldater, da Taleban gemmer sig blandt - og undertrykker - den lokale befolkning. Derfor lægger vi også stor vægt på at iværksætte andre aktiviteter, så snart kamphandlinger ophører. Efter vi har fjernet Taleban fra et område, rykker vi hurtigst muligt ind i området med civil-militære støttehold, læger og anden sundhedsfaglig kapacitet samt ingeniørenheder med kapacitet til bl.a. ammutionsrydning. Vi tager kontakt til de ældre i lokalsamfundet, går i gang med at identificere byggeprojekter som hurtigt kan påbegyndes, laver „lægekonsultation“, begynder minesøgning o.s.v. Dette medfører, kombineret med danske soldaters generelt respektfulde optræden over for lokale skikke og kulturer, at danske styrker ofte opnår en meget hurtig og tæt kontakt til „befriede“ afghanere. Dette er opgavetyper, den danske hær har gode erfaringer med, og hvor jeg med en vis stolthed vil mene, at vi med vores danske baggrund og kultur også er godt rustede.

Det er også vigtigt for mig at understrege, at kampoperationer og de ”blødere” tillidsskabende aktiviteter ofte må gennemføres side om side. Det stiller naturligvis enorme krav til den enkelte fører og soldat på stedet, som må være i stand til at ”læse situationen” og populært sagt ”bygge landet op og uddele nødhjælp under fjendtlig beskydning”. Netop denne balanceakt har danske soldater efter min mening været fremragende til at hånd-

tere. Jeg mener, der er talrige eksempler på, at hærens udsendte enheder til fulde behersker både de hårdeste kampoperationer og de blødere dele af opgaven, som eksempelvis at vinde lokalbefolkningens tillid gennem genopbygning m.v.  Man kan naturligvis altid diskutere, om soldaternes uddannelse er god nok – det skal man efter min mening faktisk hele tiden gøre. Derfor er alle forslag til forbedringer mere end velkomne. Jeg kan garantere, at vi i Hærens Operative Kommando bestræber os på, at soldaterne er maksimalt forberedte på, hvad de måtte møde i operationsområdet. Det medfører løbende evaluering og konstante ændringer af de procedurer vi benytter, således at vi sikrer mindst mulig risiko og størst mulig effekt ved indsættelsen af hærens enheder.

Danske soldater løser en vigtig opgave – både for Danmark, for det internationale samfund og for den lokale befolkning i de områder, hvor de er indsat. Deltagelse i vanskelige og risikofyldte operationer, som eksempelvis i det sydlige Afghanistan, vil uvægerligt medføre risiko for døde og sårede danske soldater, uanset hvor godt forberedte og beskyttede de er.

Vores soldater i Helmand-provinsen har haft en barsk start, og der er lang vej endnu til et fredeligt og stabilt Afghanistan.

Så der er et stort behov for opbakning.

Jo mere opbakning soldaterne og – ikke mindst – deres pårørende oplever, jo lettere er det at leve med afsavn og sorg.

Soldaterne glædes og trøstes ved, at deres arbejde er vigtigt, og at deres indsats respekteres.

Man kan mene hvad man vil om dansk udenrigspolitik og anvendelsen af militære styrker i internationale konflikter.

Men at påstå, at danske soldater ikke kan kæmpe eller indsættes i kampoperationer, er både usagligt og forkert. Den danske hær behersker hele opgavespektret fra hårde kampoperationer til humanitær indsats – det synes jeg vores soldater har bevist gennem de seneste år.

Vores soldater fortjener opbakning og respekt. Det skylder vi både dem og deres pårørende. De både kan og gør det fremragende!

Hæren nr. 4 | 2007

5

Årlige stabsøvelser – katastrofesituationer

Hvis vandet kommer

Når alle muligheder og trusler er tænkt igennem, samles staben til den såkaldte konfrontation, hvor de enkelte elementer afprøves mod hinanden, før der træffes beslutning om en løsningsmodel.

Af Peter Jensen, HOK

Totalforsvarsregionerne har netop gennemført deres årlige stabsøvelser. I år var scenariet at forberede sig på en af de værst tænkelige katastrofesituationer – vandmasser presset ind i de danske farvande af en orkan over Nordatlanten – en situation, der vil aktivere alle fem totalforsvarsregioner på samme tid.

I løbet af to døgn skulle planerne være lavet, så man kunne håndtere følgerne af en vandstandsstigning på fire meter. Vi fulgte øvelsen i et Nordjylland, hvor hele Skagen, alle kystbyerne og det halve af Aalborg var ramt af oversvømmelser. Øvelsesscenariet blev styret af den faste stab fra Hærens Operative Kommando, der satte grå hår i hovedet på det lokale beredskab, men det klarede udfordrin-

gerne såvel før som efter vandmassernes hærgen.

- De spænder godt nok buen. Limfjordstunnelen bliver sat under vand, telefoncentralen kan vi måske beskytte med sandsække, hvis vi kan lukke kloakkerne effektivt af, kraftværkerne kan vi godt glemme – ligesom Falck-stationen, politistationen og teknisk forvaltning, konstaterer politikommissær Poul Trasborg, Nordjyllands Politi, knivskarpt.

Sammen med det kommunale beredskab står politiet for hele operationen med støtte fra Totalforsvarsregionen. De skal disponere det til rådighed stående materiel og personel.

- Er du klar over, hvor mange mennesker vi skal have flyttet, indkvarteret og skaffet

forplejning til, supplerer afdelingsleder Jan Nedza, Beredskabscenter Aalborg.

75.000 eller deromkring er tallet. En rigtig mandfolkeopgave.

Flere generalprøver i Løgstør Kommunerne har pligt til at have et beredskab svarende til fem procent af deres indbyggerantal, mennesker, som de skal

rdjylland, o N t e i n e ls e v ø Vi fulgte , alle hvor hele Skagen t halve af kystbyerne og de af Aalborg var ramt oversvømmelser.

6

Hæren nr. 4 | 2007

Repræsentanter fra politiet, beredskabet samt virksomhedshjemmeværnet havde grund til bekymrede miner. Stort set al kommunikation i Nordjylland ville ryge sig en tur, hvis vandet nåede den forudsete højde.

stemning på Aalborg Kaserner på en dejlig frostklar dag i november.

kunne indkvartere og skaffe forplejning til. Med de befolkningstynde kommuner i det centrale Nordjylland bliver den kapacitet hurtigt opbrugt, men ligeså hurtigt kommer feriecentre og hoteller i spil. Regionen oplever oversvømmelser i Løgstør jævnligt, men dette her overgik med fuldt overlæg alt, hvad de tilstedeværende har oplevet.

- Trafikregulering, det skal vi have hjælp til. Dernæst kommer evakueringen af folk og døgnbevogtning af deres boliger, mens de selv er borte – de kan godt finde den store lommeregner frem, siger Poul Trasborg fra politiet.

For en stor del af befolkningen nord for Limfjorden er eneste mulighed for transport sydpå gennem klitplantagerne langs kysten via Mors til Salling. Det store spørgsmål er, hvor hurtigt vandet kommer, og hvor hurtigt det trækker sig tilbage igen, men foreløbig skal folk væk.

– Disse øvelser er i virkeligheden med til at hindre, at der opstår kaos i virkelige krisesituationer. Vi har et netværk, vi ved, hvem vi kan ringe til døgnet rundt, og de ved, hvem vi er, det er en fantastisk stor fordel, siger Jan Nedza, Beredskabscenteret.

Den lokale stab bliver løbende fodret med nye informationer om situationen, som de skal handle ud fra. Efterfølgende bliver alle dispositioner minutiøst skrevet ind i en erfaringsdatabase – en vekselvirkning der skaber en virkelighedstro

Hver en sten vendes Chefen efterlyser konstant nye input fra HOK´s egne folk, mulige og umulige scenarier bliver drøftet igennem, alle tænkelige aspekter bliver vendt og drejet – også juridisk. Heldigvis er det kun en øvelse, men den askegrå stab får først lov til at slippe førstedagens dont efter at have afleveret et relevant input til næste fase – oprydningen efter de ødelæggende vandmasser – som skal gennemføres på øvelsens anden dag.

- Målet med øvelserne er, at vi kommer ned i substansen og får alle muligheder og trusler vurderet i forhold til situationens krav, forventningsniveauet og tidshorisonten. Derved bliver alle skarpere og får fokus rettet mod de svage punkter.

Hele organisationen bliver tvunget til at gøre sig overvejelser, komme med befalinger og få noget konstruktivt til at ske ude på jorden. Når procedurerne er på plads, er det blot at trykke på en knap, hvis der opstår en kritisk situation i virkeligheden, så kører vi den rigtige vej, siger oberst Henrik H. Sommer, chef for Operationsdivisionen ved HOK. Stor vægt på information Succes afhænger meget af kommunikationen til enhederne og til befolkningen.

Den skal fungere i krisesituationer, hvor en del af den moderne teknik er sat ud af spillet.

- Vores indbyrdes kommunikation bliver bedre for hver øvelse, vi gennemfører.

Det gør det lettere at komme over den kaosfase, som altid opstår ved katastrofer.

Alle deltagere lærer at se tingene i en større sammenhæng, og vi får respekt for hinandens opgaver på en anden måde ved de her øvelser, siger Jan Nedza, beredskabscenteret.

Teknisk set finder nordjyderne hurtigt en løsning på den interne kommunikation, men kommunikation med befolkningen forbliver en udfordring, de skal arbejde videre med.

- Vi vil opretholde en aktiv og åben pressepolitik, fodre pressen konstant med

oplysninger og på den måde underbygge vores position overfor befolkningen. Ved at bruge pressen og befolkningen aktivt i situationen kan vi opnå meget, siger Lisbeth Frost Jensen, der er informationschef ved Totalforsvarsregion Nordjylland.

Dermed peger hun på en central problemstilling.

- Halvdelen af øvelsen er kommunikation. Med så mange spillere på banen er det et nødvendigt at kommunikere simple, brugbare løsninger ud hurtigt, siger Henrik H. Sommer.

Den efterfølgende evaluering viste, at øvelsen var en succes. Alle deltagere havde fået noget konkret med hjem, som de kan arbejde videre med. På to døgn fik man vendt hele infrastrukturen, kommunikation, transportkapacitet og ikke mindst, hvordan man kan gennemføre en evakuering af 75.000 mennesker. Alle deltagere fik noget at tænke videre på, og frem for alt blev de nye på holdet arbejdet ind i den organisation, som skal være trimmet og klar, når og hvis virkeligheden kalder.

Totalforsvarsregionen Staben i de fem totalforsvarsregioner gennemfører hvert år en øvelse ledet af Hærens Operative Kommando.

Formålet med øvelsen er at øve totalforsvarsregionens chef og stab i at anvende korrekte stabsprocedurer under udarbejdelse af en plan samt udgivelse af en operativ befaling. Øvelsestagere er totalforsvarsregionens stab, der ud over den daglige stab består af en række officerer og befalingsmænd af reserven samt forskellige specialister.

Totalforsvarsregionen er en dispositionsenhed under Hærens Operative Kommando, og totalforsvarsregionen er i stand til at yde hjælp til politiet.

I øvelsen indgår derfor også repræsentanter fra politiet og beredskabscentrene.

7

Uddannelse –

OGU

Frederiksberg Slot danner den fysiske ramme om officersuddannelsen i Hæren.

Officersgrunduddannelsen Vi vil gerne have ansøgere, mange ansøgere til officersgrunduddannelsen (OGU).

I stedet for at bombardere med storstilede hvervekampagner, facts og mange siders uddannelsesplaner på nettet, har vi taget fat i de bedste ambassadører – nemlig kadetterne.

Her beskriver repræsentanter fra de tre nuværende OGU-hold, hvordan det er at være kadet anno 2007 på Hærens Officersskole, Frederiksberg Slot.

Der er ikke fokuseret på fag og timer, men på hverdag og oplevelser.

Officersgrunduddannelsen vil i øvrigt fra næste skoleår have en lidt anden opbygning end den, vi kender i dag. Bag-

grunden for en ændring er behovet for hurtigt at producere nogle delingsførere til hæren, men hensigten er fortsat, at langt de fleste skal gennemgå en uddannelse der i tid og indhold ender med en udnævnelse til premierløjtnant af linien og tjenestemandsansættelse.

Hold Jessen er med på vognen Af M. M. Sørensen, kadet Den 3. september, som i øvrigt var en ganske lun og klar efterårsmorgen, stod vi 71 meget forskellige unge (nogen mindre unge end andre) mennesker samlet foran gymnastiksalen på Hærens Officersskole. Da jeg kiggede mig omkring, var det indlysende, at vi var en flok med mange forskellige forudsætninger og kvalifikationer. Kigger man lidt på tallene viser det sig også, at vi er en ret atypisk årgang: Gennemsnitsalderen er 25,5 år, ca. halvdelen af os har været sydpå og det samlede antal løjtnanter, oversergenter og kvinder overstiger ikke to håndfulde.

Atypisk er i vores tilfælde ikke en svag-

8

Hæren nr. 4 | 2007

hed, for vores alsidighed har indtil nu vist sig som en fordel.

Den første uge gik med briefing, lidt mere briefing krydret med en fælles instruks og et foredrag afsluttende med en orientering. Den eneste pause fra slipset og de små sko var med pulsen oppe nær det røde felt i Søndermarken og Frederiksberg Have.

Al den information var selvfølgelig en afgørende forudsætning for den gode start, vi har haft, men sidst i den første uge var glæden over næst kommende briefing måske overskygget af forventningens glæde. Det var på tide at komme i gang!

De efterfølgende uger gik hurtigt, og indholdsmæssigt med meget af det, vi havde glædet os til. Opstarten af mange

En stor del af uddannelsen på officersskolen involverer fysiske aktiviteter, hvad enten det foregår på landsholdsplan i nationaltrøjen eller i uniform som led i den fysiske opbygning.

Uddannelse –

OGU

fag afløst af reelle lektioner og opgaver.

Knokleriet med at sætte mange nye begreber og termer ind i den rigtige kontekst blev heldigvis suppleret med samarbejde på kryds og tværs af klassen.

Lessons learned: SAMARBEJD, GØR DET! virker til en vis udstrækning, når sådan nogen som os skal lære hinanden at kende.

Ud over arbejdet i klasselokalet gjorde de fleste en stor indsats i Kadetkælderen, samlet om en god flaske whisky eller portvin, til fest med de øvrige værns officersskoler eller til velkomstarrangement med hold Helgesen.

Mange opstartende fag og sociale arrangementer med nye mennesker; vi var reelt stadig i opstartsfasen. Den aktivitet, der for alvor markerede afslutningen på vores opstart, var FMLP-15 (forudsætning for ledelse) kurset afholdt ved henholdsvis

Det Danske Internationale Logistik Center og Gardehusarregimentet. Kurset var indledningsvis enormt udfordrende for de fleste. For eksempel er det at tegne et våbenskjold, der beskriver ens personlighed, nok udfordrende for de fleste i vores metier, men den indledningsvise skepsis afløstes hurtigt af engagement.

Vi gennemførte mange diskussioner i grupper, som underbyggede den netop gennemgåede teori, men fokus var reelt på processen internt i grupperne. Der er ingen tvivl om, at vi forlod det meget givtige kursus som en markant mere sammentømret klasse.

Vi er som yngste årgang kommet flyvende fra start. Det står klart for os, at vi er lettet på et tidspunkt, hvor vi står overfor en tid præget af ændringer og udvikling. Oplysning og dialog omkring centrale emner har vi fra første dag været

inddraget aktivt i. Om vi er overvejende positive overfor vores uddannelses kommende strukturændringer, er svært at afgøre, men ting ligger dog urokkeligt fast. JESSEN er kommet godt fra start, og det skyldes ikke mindst modtagelsen fra skolen og de ældre kadetter.

Den første uge gik med briefing, lidt mere briefing krydret med en fælles instruks og et foredrag afsluttende med en orientering.

Hæren nr. 4 | 2007

9

Uddannelse –

OGU

En del af den praktiske uddannelse er temmelig krævende. Men man kan jo også vælge at tage nogle strabadser frivilligt, som f. eks. på Nijmegen-march.

En uddannelse som officer – noget for dig?

Af A. P. Frydenberg og K. Friis, kadetter Der findes i dag en jungle af uddannelsestilbud, så kan det være svært at navigere rundt og vælge den rigtige uddannelse. Vi vil her forsøge at guide dig igennem junglen ved at fortælle om den spændende uddannelse til officer i hæren.

Kan du svare ja til disse spørgsmål? Ønsker du udfordringer? Ønsker du en god og seriøs uddannelse?

Kan du se dig selv som Kriger, Virksomhedsleder og Diplomat?

Så burde du seriøst overveje at søge ind på Hærens Officersskole!

Officersskolen ligger på Frederiksberg Slot, så kadetterne er omgivet af historiens vingesus og minderne om forgangs store danske militære personligheder. Livet på skolen er en hverdag fyldt med høj faglighed i forskellige fag, såsom taktik, engelsk, idræt og ledelse, kombineret med spændende diskussioner om fremtidens officerer og forsvar samt om relevante problemstillinger fra verdens brændpunkter.

Udover den daglige gang på skolen er kadetterne på kurser i hele landet. Et af kurserne er på Hærens Kampskole, hvor vi lærer det sidste nye inden for infanteritaktik m.m. Senest har vi gennemført Infanterikursus 2, hvor vi i 14 dage bl.a. lærte at føre gruppen under storm og kamp i målet, at føre gruppen under kamp i by og skov samt at gennemføre føling/kampføling i

10

Hæren nr. 4 | 2007

skov og by. Vi lærte også indtrængen i bygninger, hvor vi brugte farvekugle-ammunition for at få det så realistisk som muligt.

Derudover er der kurser ved relevante militære skoler.

Vi har en travl hverdag med mange lektier, som kræver meget tid, men vi er gode til at hjælpe hinanden. Udover det faglige har vi alligevel også tid til en del fritidsaktiviteter med skolen som baggrund. Årlig skitur, Ardenner-march, Nijmegen-march, orienteringsløb rundt om i Europa, femkamp både nationalt som internationalt og meget meget mere. Aktiviteterne er med til at skabe et bredere sammenhold på tværs af de tre årgange på skolen. Sammenholdet er ikke kun nyttigt i tiden på skolen, men også i det videre karriereforløb, hvor det skaber netværk og muliggør interaktion mellem officerer. Sidst, men ikke mindst, skal skolens ”vigtigste” mødested nævnes, nemlig Kadetkælderen, hvor kadetter, elever og lærere puster ud over en øl eller vand i hinandens selskab.

Såfremt du vælger en karriere som officer i den danske hær, vil du gennem tre år på skolen blive klædt på til din kommende opgave som delingsfører, underviser samt vejleder for andre unge i forsvaret. Sagt på en anden måde, på Hærens Officersskole får du venner for livet, en på ”opleveren” samt et fagligt og kvalificeret grundlag til at lede og vejlede andre. En uddannelse som officer er, efter vores mening, den bedste teoretiske, praktiske og mest anvendelige lederuddannelse, du kan få.

Det er en krævende uddannelse, men til gengæld får du en fantastisk lederuddannelse, nye gode venner og oplevelser for livet!

Uddannelse –

OGU

Snart premierløjtnant...

Af Bo Vanting Andersen, kadet, Bennike 2 Ældste hold Som kadet på ældste hold på Hærens Officersskole og godt i gang med næstsidste semester er der meget at se tilbage på og meget at se frem til. Tilpasningen til Københavns pulserende liv er for længst forbi, de sociale netværk er udbygget, og man undrer sig over, hvor stærkt tiden går, mens udnævnelsen til premierløjtnant hastigt nærmer sig. Men før dette bliver en realitet, skal en lang række eksamener bestås, og et udfordrende faldskærmskursus hos Jægerkorpset overvindes.

På patrulje i ”fjendeland” En meget positiv oplevelse under uddannelsen til officer er de eksterne kurser, der finder sted på Forsvarets skoler rundt i landet. Det giver en fornuftig vekselvirkning mellem teori og praktik, samt en mulighed for kadetterne til at være sammen under andre vilkår. Og gennemførelsen af Infanterikursus III ved Hærens Kampskole i Oksbøl var bestemt ingen undtagelse. Tre uger med praktisk gennemførelse af patruljetjeneste under missionslignende vilkår var for hovedparten af kadetterne uhyre givtigt og en kærkommen lejlighed til at operationalisere taktikundervisningen fra skolen.

Kadetterne er ikke ”hængt til tørre”, men er under uddannelse til faldskærmsudspringer hos Jægerkorpset. Her foregår der mange usædvanlige ting!

Delingsfører med ansvar - Godt 1. deling, så vil jeg gerne præsentere Jer for løjtnanten fra Hærens Officersskole, der skal være delingsfører sammen med mig de næste otte uger.

Det er min første dag i praktikperioden, stedet er Aalborg Kaserner og 50 unge værnepligtige soldater kigger nysgerrigt. Det er en skøn følelse at være ude på garnisonen igen, men også ganske specielt pludseligt at være officer med dertilhørende ansvar og arbejdsopgaver.

Dog opdager jeg hurtigt, hvor meget jeg har flyttet mig, siden jeg sidst stod her

”Officer and gentleman” hedder det. Men hvad er en gentleman, hvis ikke der er én at opføre sig pænt over for. Derfor lærer kadetterne – og deres damer – at danse og feste på Frederiksberg Slot.

som sergent. Specielt inden for det ledelsesmæssige område er der sket en masse. Teoritimerne på skolen er givet godt ud, når man skal lede en hel deling, der forventer at man har løsningen på hverdagens små og store udfordringer. Specielt er samarbejdet med og udviklingen af sergenterne spændende.

Generelt er praktikperioden en meget udviklende og lærerig tid, hvor man får rig mulighed for at anvende den indlærte teori.

OGU er under konstant udvikling Uddannelsen til officer er meget dynamisk, og kadetterne bliver i forskellige sammenhænge inddraget i videreudviklingen af uddannelsen. På mange områder er Hærens Officersskole et meget moderne uddannelsessted, men det er også et sted, hvor de mange militære traditioner holdes i hævd, og i de smukke omgivelser på Frederiksberg Slot mærkes historiens vingesus.

Hæren nr. 4 | 2007

11

Uddannelse –

OGU

Facts om optagelsen

Af L. D. Larsen, major

Lige nu er Hærens Officersskole (HO) midt i at afprøve ansøgere til Officersgrunduddannelsen i 2008.

Alle officerer i hæren har været det igennem, men hvordan er det nu lige det er?

For at kunne søge uddannelsen skal man være sergent eller officer af reserven, allerhelst med seks måneders tjeneste som sådan. Adgangsgivende skolekrav er en studentereksamen eller tilsvarende gymnasial uddannelse, som minimum HF-enkeltfagseksamen i fællesfagene dansk, engelsk, matematik og samfundsfag. Befalingsmænd med længere tids tilfredsstillende geledtjeneste vil dog kunne optages såfremt de består en kundskabsprøve i fagene dansk, engelsk, matematik og samfundsfag svarende til C-niveau.

Der er flere veje til officersuddannelsen.

Der er den traditionelle via indkaldelse til aftjening af værnepligt og derfra udtagelse til sergentskole. Officersaspirantordningen (OFASP) er genopstået, denne skiller sig ud fra førstnævnte ved at han/hun søger ind i forsvaret med

henblik på at komme på Officersskolen.

Så er der dem, der har gennemgået en reserveofficersuddannelse og endelig er der hjemsendte befalingsmænd, der efter en periode som civile savner miljøet og udfordringerne.

Uanset hvad – en ting er fælles for dem alle. De skal udfylde og fremsende et ansøgningsskema til Hærens Officersskole og gennemgå og bestå en optagelsesprøve.

Prøveforløbet består af TRIN1 og TRIN2. Ved TRIN1 testes de boglige kundskaber. TRIN1 gennemføres på én dag og består af en række enkeltprøver inden for dansk, regning/matematik, engelsk, almen viden, teknisk forståelse og intelligens.

OFASP har inden indkaldelse gennemført TRIN1 ved Forsvarets Rekruttering, øvrige ansøgere indkaldes til TRIN1 ved HO foranstaltning. Vi tager her hensyn til geografi (tjenestested eller bopæl) således, at jyder indkaldes til Ryes Kaserne i Fredericia og sjællændere til Antvor-

Følg med på Forsvarets egen TV-kanal Nyheder | Reportager | Interviews Meninger + meget andet

www.forsvarskanalen.dk Ses bedst i Microsoft Explorer

12

Hæren nr. 4 | 2007

skov Kaserne, Slagelse. Den praktiske gennemførelse sker ved prøveledere fra Institut for Militær Psykologi ved Forsvarsakademiet (IMP/FAK).

Det er også IMP/FAK, der har værktøjerne til at vurdere, om ansøgernes boglige færdigheder er tilstrækkelige til at gennemføre uddannelsen. Vurderingen baseres på TRIN1 prøveresultater samt eksamenskarakterer fra civilt skoleforløb og fra sergent- og/eller reserveofficersuddannelsen.

Når TRIN1 prøven er bestået, indkaldes til TRIN2. HO opdeler ansøgerne i hold på minimum fire og maksimum seks personer, det enkelte hold søges sammensat så bredt som muligt m.h.t. alder, tjenestegren, tjenestested og baggrund.

TRIN2 er en tre-dages afprøvning med interviews og gruppeopgaver ved IMP/ FAK og interview og fysisk test ved HO. Det hele slutter med en kommission, hvor den enkelte ansøger får at vide, om han/hun er optaget eller ej.

Uddannelse –

HF

Fremragende tilbud til fastansatte:

Tag HF-enkeltfag – med fuld løn

Nu åbnes der mulighed for, at personel af konstabelog sergentgruppen kan tage en HF-enkeltfagseksamen.

Forsvaret åbner for, at ansøgere fra konstabel/sergentgruppen, der ønsker at blive officerer, men ikke har en gymnasial eksamen, nu kan få en kompetencegivende uddannelse

I forbindelse med forsvarets indsats for at øge rekrutteringen bliver det nu muligt for egnede ansøgere, der gerne vil være officerer i alle tre værn at tage HF-enkeltfag (dansk, engelsk, matematik & samfundsfag) med fuld løn, uden at der bliver trukket i deres opsparede civiluddannelse.

Der er følgende krav, der skal opfyldes, før man kan søge:

Hvis man søger, skal man være opmærksom på, at HF-enkeltfag tilbydes efter de regler, som gælder for CU-afvikling (se mere på FPT-PR3 hjemmeside på intranettet under civiluddannelsesordningen). Kort fortalt så er man arbejdstidsneutral, kan få kørselsgodtgørelse samt få hjælp til bøger m.v. Man er berettiget til sin militære løn, militærtillæg samt evt. bonus.

• Man er ansat på en K-35 eller K-60-kontrakt • Man har bestået sin sidste træningstilstandsprøve • Man bliver vurderet egnet af sin enhed samt udstikker • Man fremsender en ansøgning til FPT-PF/7 via sin udstikker • Man ikke er blevet varslet om udsendelse

På nuværende tidspunkt arbejder FPT på at finde ud af, hvor uddannelsen skal foregår og regner med, at der kan blive oprettet uddannelsessted(er) i Jylland samt på Sjælland, hvor FPT regner med, at ansøgere skal uddannes på VUC hovedstadsområdet. FPT arbejder også på, at ”skoleforløbet” skal ligge fra august til juni.

Egnede ansøgere vil herefter blive indkaldt til afprøvning, som indeholder løbetest og muskelstyrkeprøve (man skal her bestå efter forsvarets basiskrav efter de nye regler, 3000 meter for mænd på15 minutter og kvinder på 18 minutter).

Skriftlige prøver (man vil blive testet om man, efter gennemgang af HF, vil kunne bestå optagelsesprøven på HO).

Lægeundersøgelse (man skal lægeligt kunne godkendes til udsendelse), og endelig en psykologsamtale (om man har den nødvendige motivation m.v. for at kunne gennemgå både HF& officersuddannelsen).

Ansøgere, der er i gang med værnepligt/ HRU eller er HRU-sergenter, kan søge uddannelsen, når de er blevet ansat på en K-35.

Kontaktperson og sagsbehandler er SSG Henrik Jensen FPT-PF706 (44 89 51 21).

Hæren nr. 4 | 2007

13

Søren Malle i Kosovo

I forbindelse med sin udsendelse til Kosovo februar-august 2007 har major Søren Malle skrevet fire nyhedsbreve hjem til familie, venner og pårørende. Disse er her samlet til en historie af Hæren.

Dette billede er Søren Malle selv meget glad for. Børnene er Kosovos fremtid.

vo blev en so o K i r e d e n å m Seks lle og hans hold a M n re ø S r fo e oplevels

Sådan oplevede jeg Kosovo Forberedelserne til Kosovo startede i Varde i efteråret 2006 og 6. februar 2007 blev det alvor. Den dag landede vores fortrop i Kosovo, og overdragelsen fra hold 15 til os begyndte. De havde sat et meget omfangsrigt overdragelsesprogram sammen, et program som skubbede os godt i gang med opgaverne. Vi blev introduceret til hele 52 forskellige talsmænd, som der alene var i Skenderaj kommune. 15. februar overtog vi kommandoen.

Vi tog pulsen på Kosovo Vores opgave var at følge udviklingen i Kosovo tæt. Ved ændringer i normalbilledet skulle vi straks orientere chefen for den samlede Kosovo-styrke (KFOR), så man kunne imødegå eventuel uro. Målet var at undgå uforudsete uroligheder som dem, der opstod i Mitrovica i marts 2004.

Derfor var vores opgave at tale med alt og alle og holde os orienteret. I en kultur, hvor alder og erfaring sættes højt, blev det en stor fordel for os, at vores hold præsterede den højeste gennemsnitstalder nogensinde. Yngste mand på vores hold var vores næstkommanderende på 29 år, og ældste var undertegnede på 51 år. De

14

Hæren nr. 4 | 2007

fleste af os havde således selv familie og børn.

Vores enhed blev hurtigt som en familie, og allerede fra starten aftalte vi et sæt spilleregler baseret på respekt og ærlighed, regler som viste sig nødvendige, når en eller flere af os blev trætte, eller når savnet af familien kom til at fylde for meget.

Vi ville på vores måde Vi lagde hårdt ud – samme dag som det gamle hold havde forladt stedet, gennemførte vi en total hovedrengøring og omrokering af vores kontor, som også

blev et hyggeligt fristed for os. Fritiden var sparsom – en normal dag startede med fysisk træning klokken seks og sluttede på kontoret ved 21-tiden. De første to uger gik med møder og samtaler i massevis samt efterfølgende rapportering.

Et fast dagligt punkt blev evalueringen af dagens begivenheder, så vi kunne arbejde videre på fælles erfaringer. På den måde blev det lettere at overdrage ansvarsområderne, når den enkelte skulle hjem på orlov. Befolkningen var imødekommende og venlige, hvilket gjorde vores opgave lettere.

Klaus har et godt tag på børn, og de kan godt lide den danske overkonstabel.

mig, hvis de manglede et råd, eller hvis det hele var ved at gå i hårdknude. Snart udviklede der sig en positiv ånd på vores hold. Vi blev gode til at grine sammen, et forløsende grin var fantastisk til at tage trykket af dagligdagen, derfor kedede vi os sjældent. Samtidig kom vi alle i god fysisk form, så vi også på den måde opbyggede vi selvtilliden. Da Jesper holdt fødselsdag, startede han en tradition ved at give en rigtig god middag, hvilket var med til at ryste os godt sammen.

Kosovoalbanerne, som udgør 99 procent af befolkningen, betragtede os som deres redning. Mange talte tysk, men efterhånden lærte vi også enkelte ord på deres modersmål. Det scorede vi point på hos dem, og de gav os nogle gode arbejdsbetingelser. Vores arbejde er det sjoveste i verden for os, der har lysten til at snakke og den nødvendige vilje.

Orlovshelvedet Efter to måneder i Kosovo begyndte vi at afvikle orlov, dermed måtte vi konstant undvære en-to mand, svarende til en tredjedel af vores hold helt frem til to uger før hjemsendelse, hvor vi alle deltog i overdragelsen til hold 17. Orlovsordningen bevirkede, at de resterende af os måtte løbe hurtigere, men det klarede vi godt, der var fuld fart på konstant, så ingen fik mulighed for at få ”ondt af sig selv”.

Planlægningsmæssigt var orlov meget vanskelig at afvikle, men det var en tre uger lang periode, vi alle så frem til med glæde, selvom det lægger stort pres på de tilbageværende. Vi aftalte et passende arbejdsniveau, hvor vi udover at passe vores arbejde 100 procent også havde tid til andet. Allerede i maj fik vi overrakt vores NATO-medalje i Novo Selo

Høj moral på holdet Vores humor, arbejdsmoral og faglige stolthed fik alt til at køre i olie. På den måde klarede vi også et mandefald på 20 procent, da en influenza sendte vore folk til køjs på stribe med feber, hovedpine og ømme muskler. Heldigvis havde vi gode internet- og telefonforbindelser, så kontakten til familien hjemme i Danmark let kunne opretholdes.

Desværre opstod der hjemlige problemer for en af os, som gjorde det nødvendigt for ham at tage hjem. Heldigvis fik vi Lars fra det tidligere hold 13 ned umiddelbart efter påske. De dumme situationer, som altid opstår hjemme, når man er udsendt, imødegik jeg som chef ved at opfordre de pårørende til at kontakte

Læs også artiklen: Brug for danske soldater i Kosovo.

lejren 40 kilometer nord for vores egen lejr. Halvdelen af os kunne ikke være til stede, hvorfor jeg som chef havde deres medaljer med hjem til dem. Da vi i juni havde fået afviklet al orlov, steg humøret på holdet. Det var hårdt for os alle at rejse fra familien i Danmark igen, men orlovsordningen var god for holdet.

Kosovo i venteposition For os var det godt, at alt er stille og roligt i Kosovo. Kosovoalbanerne har ventet utrolig lang tid på en afgørelse af landets fremtidige status, så et par måneder fra eller til betyder meget lidt. Befolkningen fokuserer på at få hverdagen til at hænge sammen og bruger tiden på deres køkkenhaver og marker. Derfor betyder vejret meget for dem. Det kan meget hurtigt ændre sig på de kanter – i løbet af få minutter kan der opstå regn og torden.

Efter en ustabil forsommer oplevede vi i juni 30-35 graders varme netop, som vi begyndte at lave planer for overdragelse af køretøjer og materiel til vores afløsere, som forberedte sig hjemme i Varde.

Overdragelsen til næste hold gik planmæssigt. Det halve år i Kosovo var en rigtig god tur. Når vi mødes om nogle år, vil jeg gerne have, at vi kan se hinanden i øjnene og sige, at det var en rigtig god tur, en tur, hvor vi passede vores arbejde, men også havde det sjovt sammen.

LMT 5 lærer noget om mange ting. Her diskuteres årets afgrøder.

Hæren nr. 4 | 2007

15

Kosovos f remtid

Brug for danske soldater i Kosovo

De danske soldater har trænet hårdt op til den 10. december, hvor Kosovos fremtid afgøres (redaktionen sluttet i ugen før den 10. december, red.)

Af Erling Andersen, major, p.t. Kosovo Mens albanerne og serberne i Kosovo forhandler om provinsens fremtid, er danske soldater stadig vigtige for indbyggernes hverdag. Uanset om Kosovo løsriver sig fra Serbien eller ej, kan beslutningen om Kosovos fremtid føre til voldsomme uroligheder.

Det skete i 2004, hvor 19 blev dræbt og flere hundrede sårede. Hvis der i december (skrevet ultimo november, red.) opstår demonstrationer, vil det også være de danske soldater, der skal være stødpude mellem serbere og albanere.

Den 10. december er sidste frist for forhandlingerne om Kosovos fremtidige status. Forhandlingsrunden gik i gang den 27. september, og den er ikke kommet ud af stedet, fordi de stridende parter holder stejlt på deres positioner.

Den danske bataljon i Kosovo har siden ankomsten til missionsområdet kontinuerligt gennemført øvelsesvirksomhed for holde det høje uddannelsesniveau ved lige samt øve diverse imødegåelse af forskellige scenarier.

16

Hæren nr. 4 | 2007

Fokus på aktuelle opgaver Øvelsesvirksomheden har den seneste tid fokuseret mere på de affødte opgaver såsom omfattende Crowd Riot Control (CRC), indsættelse og levering af materiel og lignende med helikopter, samarbejde med andre enheder og nationer. Alt sammen kan det blive aktuel i forbindelse med en afklaring af Kosovos fremtid, hvis det skulle medføre uroligheder.

Opgaver som håndteringen af personer fra det internationale samfund (IC: International Community), der søger tilflugt og beskyttelse i de lejre, der er placeret rundt i Kosovo i tilfælde af større uroligheder, har ligeledes indgået i de gennemførte bataljonsøvelser.

Risikoen for, at provinsen igen bliver ramt af uroligheder, når enten Kosovo serberne eller Kosovo albanerne ikke får deres vilje, er ikke den eneste grund til, at der stadig er brug for danske soldater

i Kosovo. Også i hverdagen spiller soldaterne en vigtig rolle gennem patruljevirksomheden og opbygningen af samarbejde og kontakter til UNMIK (FNs mission i Kosovo), KPS (Kosovo Police Service) og ikke mindst de lokale ledere.

Den danske bataljon har i flere tilfælde ydet støtte til KPS og UNMIK i forbindelse med afsøgningsoperationer og dermed vist viljen til at gå ud og fjerne illegale våben, når det lykkedes at lokalisere disse.

Der skal ikke herske tvivl om at den danske bataljon er veluddannet, velforberedt og klar til at kunne håndtere eventuelle uroligheder.

Læs også artiklen: Sådan oplevede jeg Kosovo.

I krig med

rejeskaller Når danske soldater drager i krig, har de rejeskaller med hjemmefra. Hæren har netop anskaffet nye bandager til de udsendte tropper, og disse bandager er behandlet med protein udvundet af rejeskaller. Når denne type protein kommer i forbindelse med blod, størkner dette otte gange hurtigere end normalt – et forhold, som kan udgøre forskellen på liv og død ude på jorden.

Af Peter Jensen, HOK - Moderne udrustning beskytter soldaternes overkrop og hoved rimelig godt, men de skader, soldaterne pådrager sig på den resterende del af kroppen, er blevet voldsommere. Det er her, moderne bandager kan gøre en forskel, siger stabslæge Lars Nissen, HOK. Halvdelen af de amerikanske tab i Irak kunne henføres til et stort blodtab, mens soldaterne ventede på at blive evakueret fra kampzonen. Det har ændret sig med de nye bandager.

- Med de nye bandager har vore ambulancefolk fået et godt redskab til at stoppe endog voldsomme blødninger hurtigt, hvilket er forudsætningen for, at vi kan redde de tilskadekomne. Den såredes krop gør også sit, det kemiske stof fibrin bliver aktivt sammen med blodpladerne, når man bliver skadet, siger Lars Nissen.

Effektivt plaster Bandagerne kan hurtigt fjernes igen på felthospitalet med saltvand eller sterilt vand, men blødningen forbliver standset.

Produktet er udviklet af et firma på den amerikanske vestkyst, men Danmark er det første land, som generelt indfører den nyeste version, der kan bruges uanset, hvilken side man vender opad, hvilket har vist sig at være vitalt.

- Problemet er, at vi alle får en grov motorik, når vi bliver pressede, som soldaterne gør i felten. Første generation af produktet var kun behandlet på den ene side, mens den nye version er behandlet på begge sider, siger direktør Allan Pedersen, 31 år, AP Services, Holstebro, som forhandler bandagerne i Norden og Baltikum.

Han har i mange år været reserveofficer og fungeret som instruktør i hæren samt hos Falck. I 2006 valgte han at gå helhjertet ind i markedet for forbindinger sammen sin hustru, Sisse Pedersen, der er uddannet sygeplejerske.

- Vi tror på de her produkter, som også har mange civile anvendelsesmuligheder, specielt ved behandling af patienter, som er i behandling med blodfortyndende midler, en behandling, som normalt skal indstilles i tre døgn, før en simpel tandudtrækning kan gennemføres, siger Allan Pedersen.

Eksperter i sårede Sammen med en stab af læger, Medical Directors (MD) og andre instruktører arrangerer firmaet blandt andet kurser i såkaldt Tactical Combat Casualty Care (TCCC), for instruktører i hæren og andre med behov for det.

- Vi har et tæt samarbejde med forhandleren i Tyskland og ikke mindst i Canada. Sidstnævnte har mange dyrt købte erfaringer at trække på, som vi forsøger at give videre til vore kursister, siger Allan Pedersen.

Bandagerne er først frysetørrede og derefter vacuumpakkede, så selv om de indeholder proteiner, har de en holdbarhed på tre år under alle klimatiske forhold. Ved at udstyre ambulancefolk i missionsområderne med tre ruller bandage på 7,5X70 centimeter, har de fået endnu et værktøj med i tasken, hvis behovet skulle opstå. Dermed er Danmark også på dette felt i front.

De første minutter efter en skade er afgørende for, om en behandling lykkes fuldt ud. Derfor er rejeskallerne en betydelig hjælp, når en patient skal transporteres fra felten til felthospital.

Hæren nr. 4 | 2007

17

Adventure

TRAINING Af Nøhr, Lindegaard og Bay, konstabler, Sanitetskompagniet/ 1. Logistikbataljon

Adventure Training med 1. Logistikbataljon

Tag en elv med et temperaturniveau fem grader laver end lunt, en skyfri himmel, en let brise med kølig luft. Tilføj en forsyningsbefalingsmand med panik i blikket, flydende ned ad eleven, undrende sig over, at ingen kaster redningstovet ud – tilføj yderligere et antal konstabler med et smørret grin og rør godt rundt.

Så har du én af de talrige oplevelser og små løjer, som soldater fra 1 Logistikbataljon var udsat for i uge 41.

Søndag aften var rygsækken pakket. Turens destination var kendt – Norge. Temaet var Adventure Training. En række fremmedord blev slået op: Hvad er en lavo? Hedder en giraf virkelig en periskophest på norsk? Er en fjeldvandring bare en hyggetur? Hvad er et rapid? Hvad bruger man fransk prusik til? Og skal vi virkelig ride på en snabelko (elefanter)? Spørgsmålene var mange, svarene holdt hemmelige.

Mandag morgen efter sejlturen fra Hirtshals til Kristiansand blev et af spørgsmålene besvaret. En lavo er en art teepee, bare koldere. I en sådan skulle indkvarteres ca. otte soldater pr. lavo de næste fire døgn, og Troll Aktivitetscenter skulle danne rammen for de oplever, der lå forude.

18

Hæren nr. 4 | 2007

Team building Indledningsvis skulle pulsen op, nervebanerne skulle spores ind på samarbejde, og de lidt alternativ hjerneceller skulle aktiveres. Centret havde opstillet en række team building øvelser. En mand havde været så dum at lægge sig på en øde ø med en spand gift på maven. En person var blevet syg, og havde uheldigvis sin medicin i en spand midt ude i elven. En alternativ minerydningskapacitet skulle opfindes, da der skulle ryddes miner for den norske hær.

Et deja-vu fra den danske film ”Solkongen” blev oplevet, da vi skulle teste, om vi virkelig kunne stole på hinanden. Disse var alle scenarier, hvor der skulle tænkes alternativt og arbejdes sammen, så opgaven kunne løses.

Der blev ”gået på”, små fremmedlegemer i form af svedperler sås på panderne, og de små grå var trætte. Dagens første

Det var ikke bare ved de små vandfald, der var fare for kæntring. De fleste hold var en tur i vandet flere gange under opholdet på elven.

Adventure

TRAINING

Fjeldvandring er ikke bare en hyggetur. Der blev (gen) fundet mange muskler, der ikke bruges til daglig.

aktivitet gav god holdånd, illustrerede et direkte behov for samarbejde for at løse opgaverne samt afslørede sider af folk, som man ikke ser i dagligdagen.

O-løb Første nats aktivitet var orienteringsløb.

Denne gang i de norske fjelde og så i mørke. Stjernerne lyste kraftigt på den skyfri himmel. Men det hjalp ikke stort i en meget mørk skov. En række små pandelamper oplyste terrænet. Havde man stået og kigget på skoven udefra, havde man nok fået tanker om en invasion fra rummet.

Terrænet viste sig at være noget anderledes end det danske. Klipper, moser og endda store elge var en række af de forhindringer, der skulle passeres. Når man endelig var nået helt ind i skoven til posten og så skulle finde vej ud igen, faldt tankerne tilbage på en scene fra gyserfilmen ”Blair Witch Project”. Således var vi

Vandet var ikke mere end lige over frysepunktet, så våddragten gjorde god gavn. Men ikke på hænderne, der blev iskolde.

introduceret til det norske terræn.

Den norske aftensmad var også anderledes. En menu bestående af udkogte kartofler med hakket får og knækbrød var den første ”dagens ret” – men efter en lang dag, hvor vi havde brugt en masse energi, lærte selv den mest kræsne soldat, at der skal næring til for at kunne klare strabadserne.

Det norske klima måtte vi også lære at forholde os til. Med en temperatur på minus otte grader havde mange en kold nat, hvilket gjorde at alle, på den hårde måde, måtte lære at drage maksimal udbytte at det udleverede materiel.

Fjeldvandring Næste morgen startede med fjeldvandring. Ordet vækker straks associationer til hygge, stille og rolig, slentre osv.

Denne første forventning skulle dog vise sig ikke at holde stik. De fleste danske soldater er ikke vant til, at de højeste luftlag ligger højere end hvad Himmelbjerget, Ejer Baunehøj og Rytterknægten kan præstere, så man måtte sande, at der skulle trækkes nogle helt andre kræfter ud af ”benerne”, når man rammer de norske fjelde.

Målet var det højeste punkt i området på 762 meter. Det skulle vise sige at være en flot, men anstrengende tur - for er man kommet op, skal man jo også ned igen. Det var mindst lige så hårdt som turen op. Det var vist godt, at nogle af befalingsmændene anbefalede, at vi tog rigeligt vand og en stor madpakke med.

En hel del praktiske erfaringer og nyopdagede/genfundne muskler senere, nåede vi dog sikkert ned til næste udfordring.

Klatring/ rapelling/ træklatring Dagen sluttede med forskellige klatretekniker. Turister kiggede undrende, da de så en række soldater kravlende rundt i trætoppene. Ved hjælp af en lille fransk prusik knude (glideløkke), kunne man hive sig selv op. Nogle nød udsigten og andre lod blikket stivne på selve træstammen for at håndtere frygten. De øvrige discipliner var rapelling fra et ca.

30 meter højt bjergstykke samt bjergklatring. En hård omgang efter en lille ”let” fjeldvandring.

Køkkenet kom på en hård opgave, da de mange sultne munde skulle mættes. Jo, det er en hård opgave at gå til Adventure Training. Rygterne vil vide, at alle dyrene i skoven flygtede mod nord på grund af snorkelydene, der kom fra lavoerne den nat.

Rafting På tredjedagen kom turen til rafting; som nok var den aktivitet, de fleste havde set frem til. Gejsten var fra morgenstunden helt i top, da nattens temperaturer havde varieret mellem fire og ti varmegrader, og mange derfor havde fået en god nats søvn.

Vi blev iklædt våddragt, vindjakker, hjelm og redningsvest (alt dette medtaget af brug fra dagen før), og drog mod en dæmning, hvorfra vi skulle starte vores træning. De fire både med syv-otte mand på hver blev sat i vandet, der dog ikke havde ændret temperatur – nærmere tværtimod føltes det. Vi ”tørtrænede” diverse kommandoer, padleteknikker og lidt uventet blev båden vippet og hele holdet gennemblødt noget før forventet.

Båden blev igen vendt og bemandet, og Hæren nr. 4 | 2007

19

Adventure

TRAINING

vi var efterhånden klar til vores første rapid (ændringer i elvbunden, der fører til forhøjede strømhastigheder og forstærket bølgegang).

Før selve raftingen kunne begynde, var instruktørerne pålagt at teste vore evner til at svømme og opretholde korrekt stilling i vandet, hvis man skulle falde ud. Så vi fik én efter én ”lov” til at hoppe i, mærke alle ”krympedygtige” dele krympe, drive lidt nedad elven og så ellers svømme ind til bredden igen.

Forventninger var høje, vore semifrosne hænder klinet til pagajerne, og samtlige nedkølede muskler spændte, da vi padlede mod den første rapid.

Alle kom igennem, og udover kulde følte man nu overlegenhed og selvsikkerhed. Disse følelser var kortvarige for nogle, da de efter anden øvelsesrapid måtte en tur i det iskolde vand.

Bedre gik det ikke for en anden gruppe, hvis instruktør ”kom til” at vende deres båd en anelse usikkert nedad et mindre vandfald, hvilket resulterende i en ”alle mand over bord”, inklusive instruktøren.

Under første gennemløb fik vi forklaret og forevist en rute, hvor vi senere skulle dyste mod de andre hold. Ruten indeholdt et par rapids, et checkpoint og en end-zone i form af en fritstående klippeø. I end-zone skulle båden vippes, først på hovedet og tilbage igen, så skulle folk sidde op i båden igen, og derefter sejle sikkert ind på øen.

Dysten var afsluttet, når hele holdet sad på en linie, og sang den danske nationalmelodi.

Da selve løbet gik i gang, var der – vanen tro i forsvaret – hård og kynisk konkurrencementalitet fra samtlige deltagere. Der blev padlet som gjaldt det livet selv, og de mere eller mindre forskrækkede guides måtte styre alt det, de kunne for at undgå småvoldelige sammenstød med de andre rafts og deltagere.

20

Hæren nr. 4 | 2007

Det endte dog godt, og alle nåede ned til end-zone, hvor vinderne kunne inkassere deres præmie: Et spring fra klipperne ned i en god understrøm og rundt om klippen. Fik vi nævnt, at vandet var en anelse koldt? Ydermere fik vi lov at teste vore evner i at surfe på nogle rapids, og det satte så punktum for en fantastisk, udfordrende, omend dog noget kølig oplevelse.

Elvkrydsning Men én tur i det kolde kommer sjældent alene. Efter frokost skulle vi igen i gang. Vi fik teori om, samt indøvet i praksis, hvordan man som enten enkeltmand, tre mand eller grupper inkl. udrustning laver sikker passage af elve med strøm og en vanddybde i navlehøjde. Endvidere lærte vi, hvordan man kan transportere en såret i en sådan formation. Slutteligt fik vi indøvet, hvordan man anvender redningstov. Man lod en mand af gangen hoppe i vandet og flyde med strømmen, hvorefter de øvrige så skulle redde ham.

Panikken kunne hurtigt ses i øjnene på personen, når ingen af rebene nåede ud til ham/hende.

Team-race Veludhvilede var vi klar til den sidste aktivitet. Et team race skulle udfordre gruppen i samarbejde samt overvinde lidt personlig frygt hos den enkelte. Det hele startede med, at holdene blev sendt af sted med 15 minutters mellemrum.

Den første øvelse bestod i bueskydning med jagtbue på 15 meters afstand med ti pile. Næste øvelse var den klassiske ”Tyrens Røvhul”. Gennem et mørkt rør med en vandhøjde lige omkring knæene gik det. Igen var vandet ikke just varmt, men alle kom igennem. Lidt køligere fortsatte vi, stadig med højt humør.

Den tredje øvelse var en elvkrydsning med en såret mand, hvor det eneste, vi havde til hjælp, var to stk. pæle. Så med

godt mod og beslutsomhed, blev der ofret to stk trøjer/jakker, hvorefter vi fik patienten op på båren. Øvelsen gik ud på at anvende de teknikker, vi havde indlært under onsdagens lektioner i elvkrydsning. Vandet var dog stadig ikke blevet varmt, og denne gang var vandet oppe omkring navlen.

Efter denne lille øvelse fortsatte vi stadig med højt humør, uvidende om, hvad der ventede på den anden siden af bakken. Den fjerde øvelse var body surfing, hvilket skabte frygt ved nogle og fryd hos andre. Vi fik udleveret et bodyboard, og så var det ellers bare at hoppe i bølgen, vel vidende at vandet ikke var blevet varmere. Stort set alle nåede at få fornøjelsen af at prøve. Det en rigtig fed oplevelse, som virkeligt flyttede grænser.

Guiderne afslørede senere, at det ikke var helt ufarligt sådan at hoppe ud på bodyboard uden våddragt og andet sikkerhedsudstyr, så de havde ikke rigtigt regnet med, at der var nogen, der turde/ ville gøre det. Hvem sagde, at uvidenhed er en dårlig ting.

Godt våde og med smil på læberne løb vi videre til det, der viste sig at være den sidste øvelse. Den bestod i at kravle til toppen af en klatrevæg. Det viste sig at være svært, når man var våd og træt efter de andre øvelser denne dag. Det var svært at holde varmen samt koncentrationen, så det var en rigtig udfordring. Alt i alt var team racet en god afslutning på ugen Ugen bød også på en række andre aktiviteter såsom mountain biking, skydning med bue og pil i mørke med nightvision goggles, rulleskøjteløb, klatrevæg, sodavandskasse stabling og svævebane.

Troll Aktiv og det norske terræn gav os en unik mulighed for at bruge vores indlærte feltmæssige færdigheder i praksis.

Det var hårdt fysisk og udfordrende, men gav en række gode oplevelser og et endnu bedre sammenhold i enheden.

Desuden lærte vi en række nye ting, som vi kan anvende i vores tjeneste fremover.

Slutteligt kunne man mærke, at det var godt for sjælen at gå rundt og nyde den flotte natur og gode kammeratskab – man måtte knibe sig i armen flere gange og tænke: ”Får jeg virkelig penge for det her?”

Ja, men vi fik ikke lov til at ride på snabelkøer i denne omgang…

Ye l l o w r i b b o n

Lige til bagsmækken:

Yellow ribbon viser støtte til vore soldater Af Kaj-Ivan Bæk, journalist, HOK “Tie a yellow ribbon round the old oak tree…” er teksten på en ældre amerikansk schlager om den unge soldat i krig og hans hjertes udkårne hjemme på farmen.

Da han drog ud, bandt hun et gult bånd om et gammelt egetræ, og hvis det stadig var der, når soldaten kom hjem, vidste han allerede ved synet af båndet, at hendes hjerte stadig bankede for ham.

Samme symbolik kan bruges om et meget sympatisk tiltag, som Familienetværket har taget. Med Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) som administrerende led vil man nemlig sælge nogle gule bånd på en magnetstribe, hvorpå der står ”Støt vore soldater” samt et påtrykt Dannebrog. Det kan hænge på køleskabet eller på bilen og viser, at vi også har bankende hjerter for vore soldater, specielt dem der er udsendt i internationale operationer.

Har været anvendt Den gule sløjfe sælges for 50 kroner, og det overskud, der måtte komme ud af salget, anbringes med halvdelen på en konto i HKKF, der kan dække udgifter for Familienetværket, som ikke falder ind under det budget, netværket får fra Kammeratstøtteordningen.

Som eksempel på dette kan nævnes, at denne konto trådte ind, da en soldat var blevet såret i en international operation og indlagt på Rigshospitalet. Soldatens kæreste kunne ikke ud af sin SU finde midler til at komme fra provinsen til

Rigshospitalet på besøg ud over ganske sjældent.

Her trådte denne konto til på Familienetværkets vegne og forærede kæresten et togkort, så turen til Rigshospitalet kunne tages dagligt.

Den anden halvdel af et eventuelt overskud vil gå til Anders Lassen-fonden.

Anders Lassen-fondens formål er at belønne betydningsfuld militær indsats og opmuntre tilskadekommet dansk militær personel. Desuden tilgodeser fonden personer eller deres efterladte, der yder eller har ydet en særlig humanitær indsats, hvis de er under vanskelige økonomiske forhold.

Ydelsen kan også tilfalde pårørende, hedder det blandt andet i fundatsen.

Den gule støttesløjfe er blevet til på et ønske fra Familienetværkets kontaktpersoner, og er som nævnt fremstillet efter amerikansk forbillede.

Den gule sløjfe har i flere år har kunnet ses bag på mange biler i USA. Nu kommer de altså også i Danmark med teksten ”Støt vore soldater” og det lille Dannebrogsflag.

Den gule sløjfe kan købes gennem Familienetværkets kontaktpersoner eller Hærens Konstabel- og Korporalforening, wwwfamilienetvaerket. dk klik på kontaktpersoner.

Hæren nr. 4 | 2007

21

U n i t e d S t a t e s J o i n t Fo r c e s C o m m a n d

Dragon ved United States Joint Forces Command Oberstløjtnant Per Orluff Knudsen har siden den 1. september 2005 været udstationeret som dansk forbindelsesofficer ved US Joint Forces Command i Norfolk, Virginia. Forfatteren er fysisk placeret i Joint Concept Development and Experimentation Directorate/J9.

I maj 2005 blev Per Orluff Knudsen tilbudt en nyoprettet stilling som Forsvarschefens Særlige Repræsentant ved United States Joint Forces Command (USJFCOM), Norfolk, Virginia, USA. Tre hektiske måneder senere landede familien Knudsen i USA klar til nye udfordringer. Forud var der dog gået mange overvejelser om springet over Atlanterhavet.

Udover Per består familien Knudsen af Dorte, der indtil udstationeringen var chefoptiker hos Synoptik i Herning, samt drengene Lukas, Lasse og Nicolai, der var

henholdsvis fem, ni og 12 år ved ankomsten til USA. Vores største bekymring under bearbejdningen af jobtilbudet var naturligvis familiens – og i særdeleshed børnenes – velbefindende, hvis vi tog det store spring. Der findes desværre dårlige erfaringer, hvor kolleger i utide har måttet sende børn hjem fra USA, men langt hovedparten af ægtefæller og børn er faldet godt til i den amerikanske kultur.

Vi er alle forskellige, så det bedste råd er nok at følge sin egen fornemmelse af

Familien Knudsen samlet på trappen foran deres bolig.

Børnene har slet ikke haft tid til at have hjemve.

ægtefællens og børnenes evner til at finde sig til rette i en anden kultur.

Børnene fik et chok i forbindelse med det første møde med det amerikanske skolesystem. Sproget var en udfordring, men ikke årsag til chokket. I de offentlige amerikanske skoler har børnene samme skema alle ugens fem dage. Lærerne har faste undervisningslokaler, så børnene har mellem timerne fire minutter til at finde næste klasseværelse. Der er intet frikvarter – kun en 30 minutters frokostpause, som falder mellem kl. 10 og 14. Her bliver årgangen ført til og fra cafeteriet på et geled. Det er ikke tilladt

Fakta om United På baggrund af behovet for at gøre de amerikanske militære kapaciteter mere værnsfælles, blev United States Atlantic Command (USACOM), der havde det geografiske ansvar for Atlanterhavsregionen, i 1993 tildelt opgaven at opstille, uddanne og levere værnsfælles styrkebidrag til de udførende Combattant Commands.

I 1999 blev USACOM ændret til United States Joint Forces Command (USJFCOM) for blandt andet at understrege kommandoens ledende rolle i transformationen af de amerikanske styrker.

USJFCOM blev senere fritaget for den geografiske opgave og er nu den eneste værnsfælles amerikanske kommando, der

22

Hæren nr. 4 | 2007

at bade efter idræt, man klæder blot om!

Det tog lidt tid, men nu har børnene accepteret forholdene og nyder dagligt pizza, pommes fritter og andet ”godt” fra skolernes cafeterier. Ægtefællen skal være indstillet på store forandringer. Børnene skal enten køres til skole eller følges til skolebussen. Herefter forventes ægtefællen at være aktiv som frivillig hjælper i skolerne og lignende, hvilket ofte er i konflikt med de utallige invitationer til sociale aktiviteter i rammen af det militære miljø, private amerikanske venner eller børnenes sportsklubber. Børnene skal afhentes ved skole eller bus, hvorefter den står på lektielæsning, som vi for de mindstes vedkommende har fundet mere omfangsrig end i Danmark. Inden aftenroen falder over familien, skal børnene lige have løbet noget pizza og nogle pommes fritter af kroppen. Det sker i vort tilfælde med fodbold, hvilket medfører kørsel i tre retninger i op til 45 minutters afstand.

Hertil kommer kampe i weekenden med op til fire-fem timers kørsel i hver retning!

Jobbet medfører desuden deltagelse i og afholdelse af receptioner, middage

med videre. Så Dorte føler at leve op til sangen: ”Der er altid noget at gøre for en husmor”. Vi sætter dog alle pris på, at Dorte har fået mere tid sammen med børnene, hvilket opvejer de karrieremæssige konsekvenser ved, at Dorte tager fire års erhvervsmæssig sabbat.

Skolevalg vigtigere end husvalg Henset til at vi i USA er henvist til at anvende de offentlige skoler, bliver skoledistrikt en vigtig parameter i valget af hus.

I den forbindelse bør man rådføre sig med den udpegede sponsorfamilie, da der er meget store forskelle skolerne imellem.

Per Orluff Knudsen er den danske forsvarschef særlige repræsentant ved United States Joint Forces Command.

Her i området kan der desuden søges supplerende information på Internettet, da alle skoler årligt bliver indrangeret.

Hvis ikke skolen over et antal år kan leve op til statens krav, lukkes den i yderste konsekvens. Det har vi set eksempler på! Så man bør under ”House Hunting” prioritere skolen højere end hus kvalitet, afstand til arbejde med videre.

Vi landede i en meget velfungerende danskerkoloni. I Hampton Roads området er vi nu – udover os – ti danske militære familier ved NATO hovedkvarteret i Norfolk og snart en forbindelsesofficer fra Hæren til US Army Training and Doctrine Command på Fort Monrø.

States Joint Forced Command har transformationen af de amerikanske militære kapaciteter som en hovedopgave.

USJFCOM udvikler værnsfælles koncepter og kapaciteter, tester disse gennem eksperimenter, uddanner værnsfælles førere, træner joint task force commanders og stabe, opstiller værnsfælles konventionelle styrkebidrag og anbefaler værnsfælles løsninger til de fire værn.

USJFCOM har således ikke befalingsret over værnene eller de regionale kommandoer og øvrige combattant commands, men efterstræber benchmarkning med alle aktører og interessenter, herunder andre nationer og i høj grad den militære industri.

USJFCOM hovedkvarter er placeret på den amerikanske østkyst i Norfolk, Virginia, få meter fra NATO Allied Command Transformation (ACT), som USJFCOM deler chef med. USJFCOM har dog elementer i andre dele af Virginia samt i Georgia og Florida.

Der er ansat ca. 5000 personer i selve USJFCOM staben. Heraf er ca. 25 % aktivt militært personel, ca. 15 % reservister og ca. 60 % civilt ansatte. Ca. 90 % af de civilt ansatte har en militær baggrund. I rollen som Force Provider er der tilknyttet omkring 1.16 million soldater til USJFCOM. Det er over 80 % af de i USA baserede konventionelle styrker.

Mere end 30 officerer fra mere end 20 nationer er repræsenteret ved USJFCOM på bilateral basis. Heraf er langt de fleste placeret ved J9, der har opstillet et amerikansk stabselement, der har til opgave at initiere og effektuere bilateralt og multinationalt samarbejde. Hertil kommer USJFCOM mulighed for samarbejde med øvrige nationer repræsenteret ved ACT. USJFCOM budget for 2006/2007 var på ca. fire milliarder danske kroner.

Hæren nr. 4 | 2007

23

U n i t e d S t a t e s J o i n t Fo r c e s C o m m a n d

Hertil kommer et par danske familier ved Mærsk samt en række andre danskere, der for de flestes vedkommende er gift med en amerikaner.

Den militære koloni festligholder Grundlovsdag ved at invitere alle ”kendte” danskere i området til en reception. For tiden har vi ca. 150 danskere på gæstelisten. Vi har således rige muligheder for at dyrke samvær med andre danskere, hvis dette måtte ønskes.

Vi har dog ligeledes valgt at lægge stor vægt på at opbygge et lokalt netværk. Det kan umiddelbart synes svært at komme bag den ellers meget venlige facade her i Virginia, der regnes som en meget konservativ stat og som en del af det amerikanske bibelbælte. Børnenes skoler og sportsklubber samt naboer er dog gode indgangsvinkler

til at initiere nogle dybere bekendtskaber.

Får man først skabt et nært venskab, spredes dette nemt til de amerikanske venners øvrige venner. Vi nyder denne kontakt, som udgør en substantiel del af den samlede kulturoplevelse.

Ingen hjemve Familien har ikke været præget af markant hjemve. Så vi har ikke haft behov for et stort antal rejser til Danmark.

Dorte havde børnene med til Danmark i sommeren 2006, og vi tager alle til Danmark på juleferie i år. Ellers har vi prioriteret at anvende Per’s feriedage på at se mest muligt på denne side af Atlanterhavet, da familien ikke tidligere har været i USA. Det har indtil videre givet os nogle enestående familieoplevelser på den amerikanske østkyst mellem Lake Ontario i nord og Key West i syd. Vi planlægger at udforske vestkysten, inden vi returnerer til Danmark.

Børnenes potentielle hjemve har desuden været afbødet af besøg fra Danmark. Vi har været beriget med et stort antal besøg af familie og venner – samt faglige besøg.

Det har været en kæmpe oplevelse for os – og forhåbentlig dem – at mødes under så fremmede himmelstrøg. Vi sætter stor pris på besøgene og den opbakning, som vi har fået fra familie, venner og bekendte. Det har betydet meget for den samlede oplevelse af opholdet i USA. Frygten var jo, at et af børnene fik en ubændig hjemve, der ville medføre, at barnet ikke ville kunne fungere ”over here”. Men det er vi heldigvis blevet forskånet for.

Vi har således ikke fortrudt det store spring over Atlanterhavet. Der har naturligvis været store udfordringer for hele familien, men de er alle overvundet og vendt til noget positivt. Alle i familien har tilegnet sig ny viden, færdigheder og kvaliteter, som vil styrke os individuelt, og specielt styrke børnenes evner til at fungere i den kulturelle og økonomiske globalisering, der vil kendetegne deres generation. Men vi vil uden tvivl også komme tilbage til Danmark som en stærkere familie – klar til nye udfordringer. Vi sætter således stor pris på den familiemæssige oplevelse, som Per’s tjeneste ved USJFCOM har givet os.

Kontakt hæren

24

Hærens Operative Kommando (HOK)

Tlf. 9962 4970

HOK Telefonavis

Tlf. 7010 1071

DANILOG Postadresse til udsendte samt oplysninger om rotationsflyvninger m.m.

Tlf. 5535 7200. På hjemmesiden findes oplysninger om samtlige missioner, hvori der indgår dansk personel, herunder postadresse til soldaterne samt oplysninger om rotationsflyvninger.

www.danilog.dk www.forsvaret.dk/danilog

Forsvarets Psykologer Krisevagttelefon

Tlf. 3915 1900 (9-15) Tlf. 4078 7730 (uden for normal arbejdstid ma-fr 19-21 og weekend/helligdage 13-15)

Imp@fak.dk

Socialrådgivning (Vagthavende Psykolog)

Tlf. 3915 1300 (DAG) Uden for normal arbejdstid (ma-fre 1900-2100 og weekend/helligdage 1300-1500)

Kammeratstøttelinien (De Blå Baretter)

Tlf. 8060 8030

www.80608030.dk

Familienetværket / pårørende.

(Hærens Konstabel- og Korporalforening)

Tlf. til kontaktpersoner på hjemmesiden.

www.hkkf.dk

Lægefaglig støtte

Henvendelse til tjenestestedets infirmeri

Gejstlig støtte

Henvendelse til det pågældende værns provst eller den tilknyttede garnisonspræst

Hæren nr. 4 | 2007

www.hok.dk /hok@mil.dk

Hæren ét år – er det nu som det skal være?

Af Kaj-Ivan Bæk, journalist, HOK Du sidder nu med Hæren nummer 4-2007 i hænderne. Det betyder, at der er gået snart et år siden, vi besluttede at give det gamle Hærnyt en overhaling, grundskure skroget og dekorere publikationen med ny maling. Ikke bare på overflade, men også i de indre lukaf´er.

Siden har vi arbejdet på at gøre såvel tekst, lay-out som indhold mere tidssvarende. Vi mener, at vi er kommet et godt stykke ad vejen, men vi er jo også forudindtaget på redaktionen!

Så nu må det være på tide at høre læserens mening.

Vi er interesseret i at høre din mening om bladet generelt, indhold, valg af artikler, relevans af samme, lay-out, grafisk opsætning og produktion samt trykkvalitet. Du kunne måske også have en mening om udgivelseshyppighed og bladets omfang i sidetal. Kort sagt: Giv din mening til kende om det blad, som gerne skulle afspejle glimt af den hverdag, soldater i den danske hær oplever, både i forhold til det politiske forlig, uddannelse

i Hærens Basis Uddannelse, livet som professionel soldat og udsendt i internationale missioner.

Vi har overordnet nogle retningslinier for produktionen af bladet, men det skal ikke lægges ud her, da det kunne forårsage en uklædelig tilbageholdenhed i processen for at gøre bladet bedre.

Derfor ville vi gerne kunne præmiere de rigtigt kreative og nyskabende tiltag, der måtte komme ud af denne rundspørge, men det kan vi desværre ikke. Derimod kan vi love „rosende omtale“ til den eller de, der gider ofre nogle minutter på at give os feed back, gerne ledsaget af gode forslag og ideer.

Du kan sende dine kommentarer til redaktøren af bladet på Intra-nettet HOK-LE09 eller på Internettet kib@mil.dk.

Vi kan godt love, at alle kommentarer vil blive læst og vendt grundigt i redaktionsgruppen. Vi håber på stor deltagelse og mange kommentarer. Så skal vi forsøge at vælge de bedste ud for at gøre Hæren endnu bedre.

Hæren nr. 4 | 2007

25

Civilt militært samarbejde (CIMIC)

Artillerister har skudt sig ind på et nyt mål Mange af CIMICs opgaver kan ”tørtrænes” i Danmark med figuranter, og artilleriets struktur med mange officerer og befalingsmænd gør det velegnet til at tage en mere aktiv del af CIMIC-arbejdet på sig.

Af Peter Jensen, HOK CIMIC har traditionelt haft tilknytning til logistikken, idet CIMIC oprindelig var en kapacitet, der gennem formidling af kontakt til lokalsamfundet tilvejebragte mad, indkvartering, drivmidler med mere til rådighed for soldaterne i konfliktområdet, således at de logistiske enheder kunne koncentrere sig om at få ammunition, våben og lignende bragt frem til soldaterne.

I de moderne internationale operatio-

26

Hæren nr. 4 | 2007

ner har CIMIC imidlertid fået et andet fokus og er i dag et selvstændigt tjenesteområde, der yder støtte til operationer gennem samarbejde med de civile i konfliktområdet, herunder internationale organisationer og ikke statslige organisationer. CIMIC anvendes endvidere som et vigtigt element i forbindelse med forsvarets bidrag til regeringens samtænkningsinitiativ i et konfliktområde.

Omvendt har anvendelse af artilleri i fuldt omfang i konfliktområderne været begrænset. Artilleriet er i stort omfang blevet anvendt til at opstille og udsende

blandt andet CIMIC og CIMIC-lignende enheder til støtte for blandt Provincial Reconstruction Teams (PRT) i Afghanistan og til Liason Monitoring Teams (LMT) i Kosovo.

Da logistiktropperne altid har store opgaver i forbindelse med internationale operationer, har der været et stort behov for at se på andre løsninger.

I 2006 nedsatte Hærens Operative Kommando derfor en arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulighederne for at flytte CIMIC fra logistikken til artilleriet. Arbejdsgruppens analyse viste

Ved internationale operationer har artilleriet hidtil primært løst opgaver i de tidlige faser. Artilleriets struktur med en stor del officerer og befalingsmænd betyder imidlertid, at det kan anvendes med betydelig succes i efterfølgende genopbygningsfaser i civilt-militært samarbejde (CIMIC)

t imod CIMIC, d o g t e g ta r a h t e – Artilleri live integreret i b t a d e v r e r e d å som på alle m ss Rasmussen.

Je t n a n jt ø tl rs e b o artilleriet, siger

blandt andet, at artilleriet som følge af mange små led med en stor andel af officerer og befalingsmænd er velegnet til CIMIC. Endvidere viste analysen, at rigtigt mange af elementerne i uddannelse af soldater til CIMIC også indgår i uddannelsen af artillerister, hvorfor der ikke eller kun i begrænset omfang vil være konsekvenser ved at give artilleriet en dobbeltrolle som CIMIC. Dette princip er også anvendt med stor succes inden for andre våbenarter. For eksempel anvendes kampvognsenheder meget ofte som spejderenheder.

Arbejdsgruppens analyse pegede videre på et behov for at forøge sagsbehandlings- og uddannelseskapaciteten vedrørende CIMIC ved skoler og hærens operative stabe. Endelig anbefalede arbejdsgruppen, at uddannelse af CIMIC-enheder og skolevirksomhed samles ét sted, så de rådige ressourcer kunne anvendes mest optimalt til gavn for uddannelsen.

CIMIC er derfor pr. 1. juli 2007 flyttet til Hærens Ildstøtteskole i Varde samtidig med, at 3. CIMIC-kompagni er flyttet til Varde, hvor kompagniet indgår i et ad-

ministrativt og logistisk samarbejde med 3. Førings- og Målopklaringsafdeling.

Uddannelsen af CIMIC-enheder foregår ved artilleriets afdelinger.

– Artilleriet har taget godt imod CIMIC, som på alle måder er ved at blive integreret i artilleriet, siger oberstløjtnant Jess Rasmussen, som er chef for Logistikafdelingen ved Hærens Operative Kommando, og som har været ansvarlig for dels arbejdsgruppen dels den efterfølgende implementering.

For eksempel bliver alle befalingsmænd til artilleriet fremover grunduddannet

Hæren nr. 4 | 2007

27

Civilt militært samarbejde (CIMIC)

andre udføre - Ideelt set skulle en det kan de m t, e jd e rb sa g in genopbygn der ikke gøre rå m to ik fl n o k re i fle ære enheder. it il m a fr e ls e tt y uden besk inden for CIMIC som en del af sergentuddannelsen, og officererne bliver videreuddannet inden for CIMIC i forbindelse med gennemgang af våbenkursus. Ved Hærens Ildstøtteskole indgår CIMIC på lige fod med feltartilleriet og luftværnet.

Den nye struktur vil give betydelige muligheder for at forbedre uddannelsen af CIMIC-enheder og personel, men også gode muligheder for at udnytte de erfaringer, som personel udsendt i CIMIC-funktioner kommer hjem med. Det skal dog bemærkes, at hærens anvendelse af CIMIC er så omfattende, at al udsendelse af CIMIC-enheder og CIMIC-personel ikke alene kan baseres på artilleriet. Der vil fortsat være behov for at trække på officerer og befalingsmænd ved de andre våbenarter, de andre operative kommandoer, reservepersonel, Hjemmeværnet med mere. Den nye struktur giver imidlertid et godt grundlag

28

Hæren nr. 4 | 2007

for at udsende CIMIC-enheder med en god blanding af erfarent og nyt CIMICpersonel.

Tillidsvækkende foranstaltninger I første række handler CIMIC om at identificere civilbefolkningens behov og sammenholde dem med hærens muligheder for at hjælpe, så man når det overordnede mål, der er at skabe stabilitet i området.

- Ideelt set skulle andre udføre genopbygningsarbejdet, men det kan de i flere konfliktområder ikke gøre uden beskyttelse fra militære enheder, og ofte vil der i den indledende fase af en militær indgriben i en konflikt være behov for, at de militære enheder yder støtte til civilbefolkningen med humanitær hjælp og genopbygning.

Det gør vi ved udstrakt brug af lokale entreprenører og anvendelse af lokalt

fremstillede materialer. Derved skaber vi gode relationer til mange sider og får de lokale til at tage ejerskab i projekterne, siger major Jens Jakobsen, der er chef for CIMIC-sektionen på Hærens Ildstøtteskole i Varde.

Ved at anvende lokale materialer kan man også efter en dansk tilbagetrækning holde projekterne i gang.

- Vi gennemfører udelukkende projekter, som er hjælp til selvhjælp. Noget der kan køre videre uden vores hjælp, og som kan gavne befolkningen langsigtet ved at gøre dem uafhængige. Det kan være etableringen af en skole eller vandforsyning til en landsby, siger Jens Jakobsen.

Med de nye tiltag kan den udvikling, som startede i midten af 1990´erne med den nordisk-polske brigades succes med CIMIC-aktiviteter på Balkan fortsætte i de nye missionsområder til glæde for de lokale befolkninger.

Veteraner i

FRØSLEV

Veteraner holder skansen i Frøslev Det er i mere end én forstand lysten, der driver værket. Hvert år tager FN-veteraner på ”sommerferie” i Frøslev for at passe og fortælle om museet – og gerne egne oplevelser Af Peter Jensen, HOK Martin Nørgaard, 78 fra Vendsyssel, bruger en uge på at være kustode på FN museet i Frøslev. Efter fem år i hæren og uddannet elektromekaniker blev han i 1962 Electrical Mechanical Engineer på hold 2 i det tidligere Belgisk Congo – en tid, som står lyslevende i erindringen hos ham – han fortæller engageret om oplevelserne i Elisabethville og Leopoldville, om kolde nætter med kameluldsbælte i højlandet og ulidelig varme i Leopoldville.

Som sine 54 kolleger på museet fortæller han gerne i timevis om oplevelserne fra sin udsendelse til de 5-6000 besøgende, som årligt finder vej til FN-museet.

Veteranerne har en vagtplan med en fast uge hvert år, hvor de står for butikken. Museet har indrettet en vagtstue, soveværelser, køkken og toilet, hvilket gør det muligt for veteraner fra hele landet at være med til at passe stedet. Det gør de med glæde.

- Vi har nogle utrolig engagerede kustoder, der sikrer, at alle, der har lyst, får et godt indblik i historien bag hver enkelt af de mange kendte og mindre kendte FNmissioner, som Danmark har deltaget i – hvad skete der – hvorfor, formidlet enkelt og kort. Netop placeringen i Frøslevlejren med 30-35.000 besøgende om året giver nogle enestående muligheder for at formidle historien bag de danske FN missioner, siger Per B. Krogh, der er formand for FN-Museet.

Formanden for FNmuseet, Per B. Krogh, ville gerne kunne tilbyde gratis adgang til FN-museet, men det kan han ikke – endnu.

Klarer sig uden støtte Frivillige står også bag den praktiske drift af Hjemmeværnsmuseet og Beredskabsforbundets Informationsbarak. Men hvor Beredskabsforbundet og Hjemmeværnskommandoen støtter deres museer økonomisk, står FN-Museet på egne ben, hvilket gør, at det i modsætning til de øvrige museer i lejren er nødt til at opkræve entré af de besøgende.

- Vi glæder os over, at Hjemmeværnet kan trække 20.000 og Beredskabsforbundet 10.000 besøgende om året, det siger noget om det potentielle antal, vi kunne opnå, hvis vi ligesom de øvrige museer kunne tilbyde fri entré, siger Per B. Krogh.

Men udover den økonomiske udfordring har museet også en anden praktisk udfordring – man mangler plads. Idégrundlaget for museet er at indsamle dokumentation og effekter fra FN-missioner – registrere, opbevare og udstille disse ting for at formidle historien til yngre generationer. Her begynder det øgede aktivitetsniveau i forsvaret at vise sig.

- Med tilbagetrækningen fra Irak håber vi at få meget materiale fra forsvaret og private, hvilket giver mulighed for at skabe dynamik i vores udstilling, men vi har kun en gammel tysk vagtstue her i lejren som depotrum – det er uholdbart rent driftsmæssigt, siger Per B. Krogh.

Stor PR-værdi burde honoreres Et stort depot vil give mulighed for at lave de særudstillinger, som er vigtige i moderne formidling, og som kan være

Ugentligt vagtskifte.

Her afløser Martin Nørgaard, Sæby ægteparret Erling og Margit Lockdahl, Middelfart, foran museet i Frøslev.

med til at sikre forståelsen for vore nuværende FN-missioner. Det er en af de vigtigste motivationsfaktorer for de frivillige i Frøslev, som driver alle tre museer med relation til forsvaret.

- Vi er kun amatører hos beredskabsstyrelsen, FN og her på Hjemmeværnets Museum, men jeg synes, at vi gør et godt arbejde ved at fortælle de yngre generationer, hvorfor verden ser ud som den gør.

Derfor burde forsvaret kunne finde penge til FN-folkene, sammen skaffer vi meget PR til forsvaret, siger Jens Lauritzen, der er museumsleder på Hjemmeværnsmuseet i Frøslev.

Med HKH Prins Henrik som protektor, kulturminister Brian Mikkelsen og forsvarsminister Søren Gade på banen, burde det kunne lykkes.

Hæren nr. 4 | 2007

29

Mindelund for danske soldater

Mere end 200 deltog ved indvielsen af mindelunden ved Rindsholm Kro, som i 1849 var ramme om en afgørende træfning.

Haven er dermed et historisk og velvalgt sted for en mindelund

Af Torben Ø. Sørensen, kaptajn af reserven Den 24. oktober 2007 var ikke blot FN-dag, men også dagen, hvor faldne danske soldater blev æret og mindet i den nye mindelund ved Rindsholm Kro. Blandt andet af landsoldater fra Fredericia, der som for 158 år siden var på vagt i haven ved kroen.

Mindelund for danske soldater indviet på gammel slagmark 30

Hæren nr. 4 | 2007

På FN-dagen 24. oktober kunne oberst Kurt Mosgaard indvie Mindelunden ved den historiske Rindsholm Kro ved Viborg. Mindelunden er tilegnet alle danske soldater faldet eller såret i tjenesten.

Den hæderkronede gamle kro daterer sig tilbage til 1315, og man gravede for blot få år siden kroens egen historie frem – bogstaveligt talt fra skovbunden. Kroens have, den nye mindelund, dannede rammen om et heltemodigt forsvar af byen Viborg i 1849. Et forsvar, som lagde grundstenen til den senere succes med kampene ved Fredericia.

Kroejer-parret, Hanne og Frode Hansen, har en fælles passioneret interesse for historien og har i deres 18 år på kroen ført de historiske vingesus frem i lyset igen. Men historie er ikke blot levn fra fortiden.

Samtidshistorie udenfor rigets grænser Det er i lige så høj grad samtidshistorie.

Og samtidshistorie er også danske soldaters indsats udenfor landets grænser.

- I dag kan vi glæde os over, at FN blev stiftet for 62 år siden med Danmark som medunderskriver af pagten, og at vi siden har undgået en tredje verdenskrig, sagde Kurt Mosgaard i sin tale ved indvielsen af mindelunden.

- Vi kan glæde os over, at vi har været forskånet for krig på dansk grund siden.

Jeg er overbevist om, at det blandt andet skyldes vores engagement rundt i verden, hvor vi har bibragt til at bringe væbnede

konflikter til ophør, sagde Kurt Mosgaard.

I det hele taget dannede mindelunden på indvielsesdagen en smuk ramme om minderne om faldne og sårede danske soldater. Tilmed på dagen for begravelsen for en af disse, major Anders Storrud.

Han blev mindet med et minuts stilhed i smukt solskin. Mere end 200 deltog i indvielsen. Heraf kom hovedparten fra De Blå Baretter.

Mindelunden er blevet til i et samarbejde mellem kroejer-parret og De Blå Baretter Viborg og Omegn. For kroejerparret er mindelunden en måde at give tilbage på. Hanne Hansen kommer ud af en officersfamilie, mens Frode Hansen har fået muligheden for en uddannelse som ingeniør via forsvaret. Han har siden vist sin taknemmelighed for den mulighed overfor en række soldater, som har nydt godt af gæstfriheden på kroen. Og den er både hjertevarm og ægte.

Højt respekteret indsats Formanden for foreningen De Blå Baretter, Bjarne Hesselberg, talte også ved indvielsen af Mindelunden.

- Danske soldater er meget respekterede overalt i verden, understregede Bjarne Hesselberg.

Mindestenen er rejst til ære for danske soldater faldet i international tjeneste. Stenen blev rejst på 62 års dagen for FN’s oprettelse. Og 150 års dagen for fodboldspillets opfindelse.

Mindelunden vil i fremtiden få en central rolle for både tidligere og nuværende soldater samt det omgivende samfund.

- Det er vigtigt, at vi på steder som dette kan mindes faldne og sårede, sagde Bjarne Hesselberg.

Mindestenen i lunden bærer inskriptionen: Peacekeeper – Til minde om faldne

og sårede i fredens tjeneste ved FN, NATO, OSCE og EU. På indvielsesdagen blev der lagt flere kranse. Blandt andet fra regeringen, selv om det samtidig var dagen, hvor der blev udskrevet Folketingsvalg.

Mindelunden har blandt andet fået støtte fra Tuborgfondet.

Historien om Rindsholm Kro Historien om Rindsholm Kro Rindsholm Kro ved Viborg er oprindelig en færgekro, der daterer sig tilbage til 1315.

Dens have dannede i 1849 ramme om en træfning, hvor en tusindtallig prøjsisk styrke blev afvist af en eskadron (-) dragoner.

Ritmesteren, der stod i spidsen for dragonerne, blev efterfølgende hædret af Viborgs bystyre. Den hædrende omtale forefindes i dag på kroen i form af et brev. (Hærnyt nummer 4, 2000, har en større artikel om den historiske kro og det omtalte slag. Red.) Den glemte træfning kom for dagens lys, da Hanne og Frode Hansen overtog kroen i 1989 og restaurerede den gennemgribende.

Også kroens have blev restaureret.

Her stod en række store træstubbe.

De var resterne af de egetræer, som var fældet for at levere tømmer til restaureringen af Fregatten Jylland.

Det viste sig, at disse egetræer var fyldt med jernsplinter og kugler, som ødelagde savværkets savklinger.

Derfor blev den forrige kroejer ikke betalt den forventede pris. Metallet stammede fra slaget og er kugler og splinter fra geværer og kanoner.

Prøjserne blev afvist ved slaget i krohaven, og de prøjsiske fortropper meldte om en stor dansk styrke.

Derved var der skabt grundlag for

Mindelunden ved den historiske Rindsholm Kro ved Viborg blev indviet af chefen for Jydske Dragonregiment, oberst Kurt Mosgaard. På dette sted udkæmpede en fåtallig dragon-enhed et afgørende slag forud for det succesfulde udfald fra Fredericia i 1849.

senere at sejle forstærkninger til Fyn, hvorfra de kunne sejles til Fredericia i mindre både for at styrke det senere nok så berømte udfald fra fæstningsbyen.

Rindsholm Kro har i dag en fornem mindelund i krohaven. Blandt andet med en af de Leopard-kampvogne, der var med i ”Operation Bøllebank”.

Hæren nr. 4 | 2007

31

Nye bøger

Rejsen til Ariana En feltpræsts personlige beretning om soldaternes præst i Afghanistan I det historiske og aktuelle perspektiv er det den “gode historie” om et engagement i Afghanistan, der så ud til at have relativt positive udsigter. Men forholdene i Afghanistan ændrer karakter under udsendelsen, og det hele bliver mere problematisk. Flere bomber og raketter og sværere arbejdsforhold.

Christian Ulrich Terp startede i hæren som feltpræst i 1983 med tilknytning til Nørrejyske Artilleriregiment i Skive. Han har skrevet en bog om sine oplevelser, og den er på alle områder en meget personlig gengivelse af oplevelser, der har sat sig spor.

Muhammed-krisen opleves på første hånd, da voldsomme uroligheder breder sig i de dele af Afghanistan, hvor de danske soldater er stationeret. Mediernes rolle og virkemidler opleves på kort hold og kommenteres i klart sprog.

Bogen skildrer både de soldatermæssige forberedelser og feltpræstens tanker og oplevelser før, under og efter udsendelsen.

Det er en rejse til et af verdens kriseområder og en beretning om de danske enheders vilkår i Afghanistan. Hvilke tanker gør man sig overfor en så speciel opgave med mange usikkerhedsmomenter og farer.

Det er fortællinger om mødet med et ukendt land og en for de fleste danskere fremmed kultur. Et møde med en

betagende verden oplevet under præstens rejser rundt i landet og deltagelse i enhedernes arbejde blandt lokalbefolkningen.

Centralt i bogen står beretningen om feltpræstetjenesten i forsvaret og giver en åbenhjertig skildring af, hvordan man lever med hinanden som kammerater, menighed – og alle de spændende oplevelser på patruljer, der binder det hele sammen til en skelsættende oplevelse for alle med åbne øjne.

Om forfatteren Christian Ulrich Terp, født 1952.

Feltpræstetjenesten i hæren begyndte som nævnt i 1983 med tilknytning til Nørrejyske Artilleriregiment i Skive og den daværende 33. artilleriafdeling.

Derefter tjeneste ved de ligeledes forhenværende enheder, 2. Jyske Brigade, Østre Landkommando og Sjællandske Kampgruppe. Den nuværende tjeneste i forsvaret er knyttet til Hærens Operative Kommandos Stab.

32

Hæren nr. 4 | 2007

Udstationeret i international tjeneste første gang i 1999 på SFOR 8 i Bosnien og nu senest i 2006 på ISAF 9 i Afghanistan.

Rejsen til Ariana udkom den 22. november på Forlaget Hedeby.

I kommission hos Padborg Boghandel Nørregade 16 6330 Padborg 6982@bogpost.dk

Kort

NYT

Livgarden varmer op til 350-års fødselsdag Den Kongelige Livgarde fylder 350 år i 2008.

Den Kongelige Livgarde fylder 350 år i 2008. Og det skal selvfølgelig gøres med manér. Således genoplives det tidligere Rosenborg Tattoo for første gang i 20 år, og det sker på Livgardens kaserne i Gothersgade i dagene 26., 27. og 28. juni. Arrangørerne, der blandt andet også har stået for Herning Indoor Tattoo og Danish Military Tattoo, lover tilskuerne en oplevelse med suset fra Edinburgh Military Tattoo lige om ørene.

Programmet vil byde på traditioner, kongelig deltagelse og overraskende indslag. Der deltager et udvalg af verdens bedste militærorkestre, sækkepibebands og opvisningshold. Og selvfølgelig det bedste fra det danske forsvar med blandt andre Selsvigske Musikkorps, Prinsens Musikkorps, Gardehusarregimentets Hesteskadron samt Den Kongelige Livgarde, der trækker op i Rød Galla med Tambourkorps, Eksercitskommando og Musikkorpset.

Ansatte i forsvaret får et lille forspring i forbindelse med køb af billetter, idet man frem til 15. februar kan købe med rabat med undtagelse af de allerbedste pladser, som koster 499 kroner.

Herudover ligger billetpriserne mellem 315 og 135 kroner for voksne, en besparelse på ca. 10 procent. Man kan læse mere om billetbestilling på eb@visitherning.com eller høre om det på 9627 2222.

Hjemme igen Oberst Kurt Mosgaard, Jydske Dragonregiment, er den 15. september genindtrådt i sit job som chef for regimentet og Garnisonskommandant i Holstebro.

Obersten har i en periode gjort tjeneste som chef for FN´s mission i Vestsahara, Minurso.

Hæren nr. 4 | 2007

33

Soldaterkirkegårde i Europa

I Danmark er der afsat penge til vedligeholdelse af gamle soldatergrave.

Således forholder det sig ikke i Østrig…

Arbejde for forsoning og fred med skovl og pensel En blodig fortid springer en i øjnene, når man ser på de mange kors på store soldaterkirkegårde rundt om i Europa. Ofre fra forskellige krige ligger side om side i jorden. Mange grave, kors og mindesmærker på disse soldaterkirkegårde bærer præg af manglende vedligeholdelse, vejrlig og uforståeligt hærværk.

Af L. Larsen, seniorsergent, Hærens Sergentskole og M. Rosenbæk, seniorsergent, Gardehusarregimentet Soldater på tværs af landegrænser arbejder på, at disse gravpladser stadig kan fremstå pæne og som mindesmærker for vores forfædre, som døde i kamp for fædrelandet – ofte langt fra hjemmet og pårørende.

Danmark er også med til at holde disse gravpladser og krigsmindesmærker gennem et såkaldt trinationalt samarbejde med Tyskland og Østrig. Sidste år var det i Jagel i Tyskland, hvor der også ligger mange danske soldater begravet fra krigen 1864. I år var turen så kommet til en arbejdsindsats i Østrig.

34

Hæren nr. 4 | 2007

For syvende gang Turen til Graz i Østrig var den syvende arbejdsindsats. Det er anden gang, Danmark sender soldater til Østrig i det trinationale samarbejde. I år tog fire mand fra Gardehusarregimentet og Hærens Sergentskole af sted for at deltage.

Turen startede lørdag den 1. september tidligt om morgenen. Vi skulle mødes med det tyske hold på en rasteplads et stykke nede i Tyskland og fulgtes derfra ad til Østrig. Hen under aftenen kom vi som aftalt til en lille by ca. 100 km fra Graz. Her skulle vi deltage i begravelsen af de jordiske rester af tre russere fra anden verdenskrig, som for nylig var blevet fundet ved noget gravearbejde.

Her mødtes vi med vores østrigske kammerater, hvoraf flere har været med alle syv gange.

Også danske soldater Dagen efter fulgtes vi ad og blev indkvarteret på Kirchner kasernen i Graz. Allerede næste morgen klokken syv var vi i gang på den store soldaterkirkegård, som ligger på centralkirkegården i Graz. Her ligger 2855 soldater fra mange nationer, herunder to danskere.

Arbejdet bestod i udskiftning af 51 forvitrede betonkors med granitkors. Videre skulle vi fælde en del meget store træer og fjerne en del buske og ukrudt.

For os danskere lyder det lidt mærkeligt – vi er jo vant til at se vores egne flotte kirkegårde – men i Østrig er der ikke afsat penge til vedligeholdelse af gamle soldatergrave.

På en anden soldaterkirkegård skulle vi udskifte ca. 120 trækors og igen fælde nogle endog for os meget store træer.

Seniorsergent M. Rosenbæk i samtale med en af de østrigske veteraner.

Endvidere skulle hegnet omkring kirkegården repareres og alle trækors – ca. 2500 stk. skulle males med træbeskyttelse.

Oplysningsvirksomhed Et andet vigtigt punkt under disse trinationale sammenkomster er at oplyse de andre nationer om værtslandet mange seværdigheder, kultur, kunst, politik og selvfølgelig dets militære kapacitet. Østrigerne havde igen strikket et meget flot program sammen, og vi har alle store oplevelser med hjem i bagagen. Vi blev modtaget af borgmesteren i Graz og senere i opholdet, præsidenten for Landdagen. Endvidere var der repræsentanter fra soldaterforeninger og militære personligheder. Vi, Danmark og Tyskland, var æresgæster ved et stort soldaterforeningstræf med over 1000 deltagere. Vi var således også i det østrigske fjernsyn om aftenen.

Med U-båd i Sønderborg Når man bare er lidt militærhistorisk interesseret, er det meget spændende at snakke med militære personer, som har prøvet ”lidt ud over det sædvanlige”. Vi fik blandt andet en meget lang snak med en ubådsmand, som under krigen var en tur i Sønderborg med den ubåd, han gjorde tjeneste på. Hans krigshistorie kunne der skrives bøger om.

Vi fik også snak med en bombepilot i Luftwaffe, som fortalte historier fra Afrika, Østfronten og Jugoslavien. Ved et soldaterstævne fik vi danskere en omgang hjemmelavet snaps af en utrolig fysisk og åndsfrisk veteran. Alene synet af hans mange medaljer og udmærkelser på brystet fik os til at lytte og spørge til hans soldatertid. På ærmet bar han æresstriben ”Kurland” Han var blandt andet tre et halvt år på østfronten og kunne fortælle historier, som man ellers kun kan læse sig til.

Arbejdsindsatsen blev officielt afsluttet med en kransened-

Flere steder måtte der fældes endog meget store træer.

Det krævede en rigtig mandfolkeindsats at få det meget træ slæbt væk.

Mottoet ”Forsoning over gravene – arbejde for fred” var igen temaet ved denne indsats og dette må siges at være udfyldt til punkt og prikke.

læggelse på soldaterkirkegården i Graz. Til stede var generaler politikere og andre prominente personligheder, som tager denne opgave med at bevare mindesmærker og soldatergrave meget alvorligt. Da vi var færdige i Østrig, efterlod vi to flotte og istandsatte kirkegårde, som nu kan holde mange år frem i tiden.

Hæren nr. 4 | 2007

35

Næste af nummer Hæren er udkomm arts medio m

Hæren

I Kosovo træner de danske soldater til en krisesituation, hvor de blandt andet vil flyve forsyninger frem til støttepunkter med helikoptere.

Fors lag o g idé til H er æren rette til re s dakt tlf. 9 ione 7 10 n på 15 5 0 , l o eller k. 70 på e 29 -mai hokl pres se@ mil.d k

Besøg også HOK’s hjemmeside på:

forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk