HRN_04_2008

Hæren Nr. 4 | 2008 | 18. Årgang

Side 14

I skovens dybe stille ro Engang hed det rekruttur, nu hedder det HBU-slutkontrol

Side 19

Danske soldater træner til Jack Bauers hverdag Risici fra kemiske, biologiske og nukleare våben i terroristers hænder bliver professionelt håndteret af dansk CBRN-enhed i Totalforsvarsregi

Indhold

Kære læsere!

Kost og træning kan afgøre din skæbne på kamppladsen............. side

4

Neddrosling blev succes i Livgarden............................... side

6

Odin på eventyr................................... side

7

Den svenske bil ”pråter” dansk......... side

8

Green Zone-veteranerne fra Livgarden blev presset Besøg på virksomheden Hydrema, som er lidt ud over det sædvanlige

Reserveofficeren får come back i hæren........................ side

9

Kadetter i ilden.................................... side 10

Nu kan du blive delingsfører efter kun 16 måneder på Hærens Officersskole

På øvelse med litauisk brigade.......... side 13 I skovens dybe stille ro....................... side 14

Engang hed det rekruttur, nu hedder det HBU-slutkontrol

CIMIC foregår udenfor hegnet........... side 16 At arbejde med CIMIC kræver en enorm specialviden og specialforståelse

De vender skal også tilbage............... side 18 Ude godt – men hjemme er, hvor mine rødder er

Danske soldater træner til Jack Bauers hverdag........... side 19 På vagt for Hendes Majestæt............ side 22 Test gennem øvelser........................... side 24

Det nationale forsvar tester kvaliteten gennem øvelser

Nyt kampfly til alle tre værn.............. side 26 Remembrance Sunday........................ side 28

Verden over mindes faldne soldater

Sammen med Hæren nummer 4 2008 har vi valgt at udgive en kalender for 2009. ”Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid. Tiden måles i år, måneder, uger, dage, minutter og sekunder. Tiden kan også være intervallet mellem to hændelser.”

Wikipedia.

Så konstant føles tiden imidlertid ikke altid. Somme tider synes vi, at tiden står helt stille. At verden og livet er gået i stå.

Andre tider synes vi, at tiden slet ikke slår til, og at vi halser bagefter.

HOK kalender 2009 er forsynet med fotos fra de internationale missioner, hærens og kongehusets flagdage, en oversigt over 2010 samt kontaktmuligheder til diverse støtteforeninger, psykologer, telefonavis og hjemmeside.

Hærens Operative Kommandos kalender skal i al sin enkelthed vise, at der også i 2009 er det antal dage, vi er vant til.

Hvad de vil bringe, kan vi kun spå om.

Redaktionen håber, at mange vil have kalenderen stående, liggende eller hængende som en praktisk hjælper til at holde styr på hverdagen.

Godt nytår 2009!

Chefens ansvar at sikre medarbejderne........................... side 30 Ny ledelseskurs via refleksion og samtale........................................... side 32

Besøg HOK’s hjemmeside på:

Nye bøger............................................. side 34

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller idéer til Hæren samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7035 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Steen Møller Petersen Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7038 Major Poul-Erik E. Andersen Tlf. 97 10 15 50 tast 7031 Presseofficer Hans Vedholm Tlf. 97 10 15 50 tast 7034

2

Hæren nr. 4 | 2008

Abonnement: Seniorsergent/Red.sekr.

Ole Nielsen, tlf. 97 10 15 50 tast 7035

Layout | produktion GB Grafisk

Foto

ISSN 1902-5734

Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | Udgivelser Udkommer fire gang årligt - oplag 20.000 stk. Årsabonnement kr. 125,Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Tryk CS Grafisk

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk

Hæren

LEDER

Året går på hæld, og det er tid at gøre status Af Poul Kiærskou, generalmajor Chef for Hærens Operative Kommando

2008 har været et ganske udfordrende år for hæren – både under vores indsættelse i internationale operationer og i forbindelse med at få ressourcerne til at række i vores hjemlige aktiviteter.

De færreste havde vel for bare få år siden forestillet sig den udvikling, hæren har været gennem de senere år. Fra primært at have deltaget i fredsbevarende operationer til indsættelse i egentlige krigsoperationer, hvor det er blevet en del af hærens hverdag, at vores udsendte styrker er i kamp. Og hvor I har vist, at den danske hær behersker både at slås, og at vinde den lokale befolknings tillid.

Vi kan sagtens måle os med vores samarbejdspartnere. Hvor hærens soldater er, indsat bliver opgaven løst – i respekt for den lokale kultur, til frygt for vores fjender og til anerkendelse fra vores allierede. Det er en indsats, jeg er stolt af – og som I alle kan være stolte af.

Jeg er imidlertid ikke i tvivl om, at denne omstilling har været helt nødvendig for at vi kunne fokusere på vores vigtigste opgave – de internationale operationer. Men jeg er heller ikke i tvivl om, at der i en periode ikke har været den rette sammenhæng – eller balance – mellem vores opgaver og ressourcer. Det gælder både i forhold til hærens vigtigste ressource – soldaterne – og det gælder vores våbensystemer og materiel.

Derfor har det også været mit hovedfokus under den seneste tids arbejde frem mod det næste forsvarsforlig at sikre en fremtidig hær i balance. En hær, hvor der er sammenhæng mellem opgaver og ressourcer, og hvor hverdagen kan hænge sammen for alle.

Desværre har vores internationale indsats også i 2008 medført dræbte og sårede kolleger og kammerater. Her i juletiden er mine tanker særligt hos dem, der har mistet deres kære under udførelse af tjenesten og hos dem, der er blevet såret eller på anden måde har pådraget sig skade eller sygdom i forbindelse med tjenesten.

Til slut vil jeg takke alle myndigheder og alt personel under Hærens Operative Kommando for engageret og veludført tjeneste i 2008. Jeg ved, I arbejder hårdt, ofte under vanskelige vilkår.

Med disse ord vil jeg ønske jer og jeres familier et godt nytår.

Generalmajor Poul Kiærskou.

At nå dertil har krævet – og kræver fortsat – en kolossal indsats fra alle i hæren. Det er vel at mærke en indsats, der er blevet leveret samtidig med, at hæren har været gennem den største omstilling siden Anden Verdenskrig. Gennem de seneste år har vi sadlet om fra den gamle, relativt store mobiliseringshær til en mindre, moderne landstyrke. Det har bestemt ikke været smertefrit, og desværre har en del af vores erfarne personel forladt os undervejs. Jeg ved det har betydet, at mange af jer har været nødt til at løbe endnu hurtigere, og jeg må sige, at jeres evne til at holde fokus på vores hovedopgave – de internationale operationer – har været forbilledlig. Det vil jeg gerne sige jer alle sammen tak for.

Hæren nr. 4 | 2008

3

Kost og træning

Kost og træning kan afgøre din skæbne på kamp Danske erfaringer fra Afghanistan danner baggrund for verdens første indsats for soldaterne i kampzone, når det gælder madpakken og den fysiske træning.

Af Kaj-Ivan Bæk, journalist, HOK

Vægten er en afgørende faktor i forbindelse med den enkeltes ydeevne.

Der blev således foretaget ”grundvejning” i august og kontrolvejning i november.

4

Hæren nr. 4 | 2008

Det er ikke lige meget, hvad du har med i din madpakke, eller hvordan du har det rent fysisk, når du trasker en tur ned i Green Zone nord for Gereshk i Afghanistan. Erfaringer fra ISAF hold 4 viser, at der er god grund til at tage alvorligt fat på begreberne kost, væske og fysisk træning, for hver for sig eller sammen kan de tre ting være afgørende for soldatens skæbne på kamppladsen.

Verdens første direkte indsats for kampsoldaten, baseret på indhentede erfaringer og løbende studier i marken vedrørende de nævnte faktorers indflydelse på soldatens evne til at yde en optimal indsats, er nu godt på vej i dansk regi. Forsvarets Sundhedstjeneste (Center for Idræt) nedsatte i maj en gruppe, som udelukkende og fremadrettet skulle fokusere på de problemer, der allerede var erkendt samt de, der uvægerligt ville komme, når man begyndte at ruske op i problemstillingerne. Gruppen kom til at hedde Military Physical Training Team (MPTT).

- Det er en meget spændende opgave og udfordring, vi her har fået stillet. Vi er de første i verden, der sætter lighedstegn direkte mellem ernæring og fysisk form og den indsats, den enkelte soldat er i stand til at levere, siger Klaus Gabriel Sørensen, der er kaptajn og projektleder for MPTT. - Vi satte os for at afdække de fysiologiske krav til tjenesten, som til tider kan være endog meget hård og krævende. Formålet var på baggrund af denne viden at optimere træningen forud for og under udsendelsen samt rådgive om kost, væske, kosttilskud, træning og restitution i missionsområdet.

Studier i marken For at få det bedst mulige grundlag for at opstille anvisninger for kostsammensætning og træning fulgte MPTT ISAF hold 6 under de sidste forberedelser herhjemme, det vil i praksis sige

på at løfte re æ v e ll u sk s u k ingsvis, at vores fo n d le d in e d e o tr i igt klar over, rt u -V h v le b i v n e m gstilstand, tiviteten. k e ff e å p e ls e den fysiske trænin d y fl har betydelig ind e sk æ v g o st o k t a

pladsen øvelser og den missionsorienterede uddannelse. Her har teamet kunnet støtte med rådgivning om kost og for eksempel vands og mellemmåltiders betydning for kroppen.

- Vi tog ud til Afghanistan, hvor vi blandt andet målte soldaternes kropsammensætning, herunder fedtprocent, muskelmasse, omkreds om maven og hofte. Endvidere iagttog vi soldaterne under deres sidste forberedelser i Bastion og efterfølgende deres første patruljer i Green Zone, fortæller Klaus Gabriel Sørensen..

- Vi troede indledningsvis, at vores fokus skulle være på at løfte den fysiske træningstilstand, men vi blev hurtigt klar over, at kost og væske har betydelig indflydelse på effektiviteten.

Fra sportsverdenen ved vi, at hvis kroppen skal kunne blive ved med at yde, så skal der brændstof på motoren. Og som situationen er i Afghanistan, hvor

arbejdsdagene er lange og belastningen fra udrustningen er stor, så gælder det samme her. Vores primære indsat blev derfor at lærer soldaterne at spise jævnt og varieret gennem dagen, huske de små mellemmåltider og blive ved med at tilbyde kroppen væske tilsat lidt mineraler for at forebygge dehydrering.

- Vi arbejder i forbindelse med udviklingen af en ny dansk feltration decideret hen mod nogle småpakker med føde, som soldaten kan snuppe ind imellem, så kroppen ikke slider på reserverne. Populært sagt er det som med en brændeovn, der helst skal holdes jævnt og stabilt varm med en brændeknude i ny og næ i modsætning til at fyre hårdt for herefter at lade den dø ud. Hvorefter der så skal bruges ekstra kræfter på en ny optænding, siger Klaus Gabriel Sørensen.

Holder muskelmassen En anden ting, som kontrolmålinger og test i november kunne afsløre, var, at de under tidligere hold rapporterede kritisk store vægttab ikke var at finde blandt de målte soldaterne. Det kunne med sandsynlighed konstateres, at soldaterne i den tunge ende har tabt overvejende fedt. Og at soldaterne, som ved første måling fik

konstateret for lav fedtprocent, har tage både fedt og muskelmasse på.

- Vores umiddelbare indtryk af soldaterne er derfor, at deres generelle sundhedstilstand er blevet bedre i den første del af udsendelsen. Vi arbejder nu på at følge målingerne op, umiddelbart inden ISAF hold 6 roterer hjem i februar.

- Vi håber på i den nærmeste fremtid at kunne udvide den to-mands gruppe, som vi udgør lige i øjeblikket. Vi har i det indledende arbejde trukket på støtten fra et par kompetente personer i lektor Lars Nybo fra Institut for Idræt ved Københavns Universitet samt Martin Kreutzer ved institut for Human Ernæring.

Projektet har endvidere fået tilknyttet en læge, og snart håber vi at kunne slutte en fysioterapeut og en psykolog til gruppen.

Herved bliver vi i stand til at foretage en ”360 grader” betragtning af soldaterne i Afghanistan, siger Klaus Gabriel Sørensen.

Nu gælder det i den kommende tid om at motivere deltagere på hold 6 til at fastholde den vundne formfremgang, at stykke undervisning sammen til ISAF hold 7, helst gennem et fast uddannelsestilbud på missionsorienteret uddannelse, samt at få et nærmere samarbejde med briterne sat på skinner.

Belastning under forskellige arbejdsforhold og i forskellige miljøer bliver ligeledes vurderet og analyseret.

Hæren nr. 4 | 2008

5

Succes i

LIVGARDEN

Neddrosling blev succes i Livgarden Af Jon Detlefsen journalist, HOK - Den her periode vil jeg ikke bytte væk, siger Mathias.

Den 25-årige sergent fortalte i forrige nummer af Hæren om sine forventninger til Livgardens forsøg med tre måneders ekstra tjeneste efter udsendelsen til Helmand.

Nu er tiden gået, Odin-kompagniet er aftrådt, og Mathias fortæller om, hvordan det er gået.

- Vi har haft god tid, og det har været rigtig godt. Der har været masser af muligheder for at tale med gutterne om tiden i Helmand.

Mathias har tidligere haft svært ved at tale med venner og familie om sine oplevelser på internationale missioner. Denne gang er anderledes, for de tre måneders tjeneste har fungeret som en ventil, der har taget det værste tryk.

- Jeg har slet ikke så stort et behov for at tale om mine oplevelser. Det er ikke fordi, jeg ikke vil, men vi har talt så meget sammen i kompagniet, og vi har talt med psykologer fra forsvaret, så nu har jeg ikke brug for at læsse så meget af derhjemme.

Men tiden er også gået med meget andet.

Soldaterne i Odin-kompagniet har lavet et arbejdsmarkeds-cv, de har dyrket masser af idræt, og så var der turen til Bornholm.

- Det var virkelig en god tur. Vi blev endnu mere sammentømret, end vi var i forvejen, fordi vi blev sat sammen på tværs af delinger og grupper. Derfor lærte jeg nogle af dem, jeg ikke var så tæt på i Helmand, bedre at kende.

6

Hæren nr. 4 | 2008

Mathias vil være officer, men han begynder først på officersskolen til næste år: - Jeg kunne godt være startet i år, men så kunne jeg ikke være med på det her forløb. Jeg er meget glad for, at jeg ventede.

Livgardens forsøgsordning har været så stor en succes, at de nu forbereder endnu

De tre måned tilvæn ers ning ti l d et civil liv efte e r endt missio i Afgha n nistan bliver formen tlig ge ntaget på næ ste ho ld en periode for det næste ISAF-hold, som kommer hjem til februar.

Og Mathias er ikke i tvivl om værdien af at drosle den hårde periode i Afghanistan ned under rolige forhold: - Vi motorbremser raceren i stedet for at blokere den, slutter han.

Perioden i Helmand i Afghanistan skal bearbejdes grundigt. Mathias er glad for, at han deltog i Livgardens forsøgsordning. Foto: Livgarden.

Odin på

EVENTYR

Odin på eventyr set Green Zone-veteranerne fra Livgarden blev pres en på Solskins-øen nt ka pe ip kl er ov ud Af Odin-kompagniets konstabler Det gamle Odin-kompagni (ISAF hold 6) har været samlet for at gennemgå en tre måneders udslusningsperiode efter hjemkomsten fra Afghanistan. Soldaterne skulle have en blød landing, og de skulle også have presset de sidste oplevelser ud af fællesskabet. Derfor tog de til Bornholm.

Klinteskov. Her skulle to af gruppemedlemmerne en tur i det otte grader kolde vand. Dagen endte ved Raghammer, hvor vi grillede og overnattede i en hytte.

Dansken kommer Det lignede en mindre invasionsstyrke, da vi kørte over Øresund, men vi var udstyret med NATO Travel Order, så ikke svensken skulle frygte en dansk tilbageerobring af Skåne. I Ystad fik de lokale McDonalds-medarbejdere et lynkursus i dansk og sved på panden, da vi gennemførte et ”samlet ildoverfald”.

Efter overnatning på Almegårds kaserne på Bornholm, tog vi af sted på eventyr klokken fem om morgenen. Opklaringseskadronen på Bornholm havde forberedt en orienteringsmarch til os. 27 kilometer i Bornholms kuperede terræn med masser af opgaver undervejs.

Første mål var et besøg i rovfuglereservatet. Her konstaterede vi, at havørnens flyvefærdigheder kan danne forbillede for en jagerbombers angrebsteknik! Bagefter gik marchen videre over Bornholms højeste punkt, Rytterknægten, og dagens sidste opgave var ved en lille klippesø ved

Death Slide Næste dags opgaver begyndte ved Opalsøen. Vi skulle gennemføre otte udfordrende discipliner i en turnus, hvor der hvert sted blev givet point til holdet alt efter præstation. Disciplinerne var lerdueskydning, bueskydning, kommandokravl, to-tovs bro, klatring, rappelling, tømmerflådebygning og ”Death Slide”.

Som man nok kan regne ud, foregik nogle af disciplinerne i stor højde, så der var nogle af os, som havde en højdeskræk at overvinde, inden vi turde begive os i gang.

Langt de fleste gennemførte, men der var dog et par stykker, som måtte melde fra trods seks måneder i Green Zone. Deres ansigtsfarve sagde det hele: Kridhvide!! ”Death Slide” var naturligvis et tilløbsstykke. Fra 65 meters højde skulle man glide ned af to snore og ramme vandet med cirka 40 kilometer i timen. En virkelig fed oplevelse! Vandet var dog ikke blevet varmere siden dagen før, så det var ”det kolde gys”, der mødte os, når overfladen af Opalsøen blev brudt. Efter en lang og, for mange, grænseoverskridende dag satte vi kursen mod Almegårds kaserne, hvor vi skulle lade op til den sidste dag med udfordringer.

Gummibåd + 2 mand i vandet

Rovfugleshowet

En flyvende kompagnichef Slutdagens program bestod af fire discipliner: Mountain Bike, ATW-kørsel (fire-hjulet motorcykel), skydning og fri rappelling. Igen i dag blev de, der havde det lidt beklemt med højder, udfordret.

Heldigvis havde mange fået flyttet deres grænser dagen før, så de fleste fik sig selv ud over rækværket på broen og de 25 meter ned, som var opgaven ved fri rappelling.

At Bornholm er en klippeø, fik vi flere steder bevis på, og turen på Mountain Bike op og ned i det bakkede terræn var en særdeles god lektion i højdekurver.

Orienteringsløbet på Mountain Bike fik pulsen godt op hos alle, og en stigning på 14 procent er rigtig god syretræning. På tilbagevejen var det mere en tillidsprøve til cyklens bremser.

Under ATW-kørslen mente en af officererne (kompagnichefen), at man da skulle give fuld gas i stedet for at bremse. Det resulterede i et flot flyvehop og senere i et styrt i bedste stuntman-stil. At ATWkørsel kræver en vis respekt, lærte flere, men heldigvis var vi godt beskyttet, så det blev kun til blå mærker.

Vi spiste aftensmad på Soldaterhjemmet på Almegårds kaserne og kårede holdet, som havde fået flest points på turen, inden vi vendte næserne hjem mod Høvelte.

Vi havde tre fantastiske dage på Solskinsøen. Turen gav en rigtig god mulighed for at være sammen under anderledes former, hvor det, foruden udfordrende oplevelser, også var muligt at få en god snak om oplevelserne under udsendelsen til Afghanistan.

ODIN-kompagniet vil gerne takke Opklaringsbataljonen på Bornholm for en fremragende støtte til arrangementet.

Der skal lyde en særlig tak til de personer fra Opklaringsbataljonen, som var direkte involverede. De var med til at gøre det til en rigtig god tur og en del af vores projekt med at vende hjem fra Green Zone.

Hæren nr. 4 | 2008

7

På besøg hos

HYDREMA

Montørerne Andrew Bosher (venstre) og Heinz Jørgensen samler tårnets indmad. Foto: Jon Detlefsen.

Den svenske bil ”pråter” dansk

CV9035 bliver samlet i nye og moderne omgivelser.

Foto: Jon Detlefsen.

sportere osv., n a tr , e v ra g n a k maskiner, som Hydrema bygger er, sønderskyde in m e d d ry n a k er, som men også maskin ere soldater. rt o sp n a tr g o l å fjendtlige m Af Jon Detlefsen, Journalist, HOK Lidt syd for Aalborg ligger en virksomhed, som er lidt ud over det sædvanlige.

Her bygger man maskiner, som kan grave i jord, maskiner, som kan transportere murbrokker og maskiner, som kan løfte tunge ting. Kort sagt: Alt, hvad en entreprenør kan drømme om. Men der bliver også bygget noget helt andet: maskiner, som kan rydde miner, sønderskyde fjendtlige mål og transportere soldater.

Nu med kanon Hydrema har i mange år bygget og leveret minerydningsmateriel til det danske forsvar og til en lang række øvrige lande i hele verden. Nu er repertoiret udvidet med et nyt supermoderne køretøj fra Sverige.

- Faktisk er den halvt dansk, siger Gert Daugaard, salgschef for Hydrema i Støvring.

Salgschefen taler om det nyeste og mest moderne isenkram, som den danske hær har anskaffet. I den store, splinternye hal, 8

Hæren nr. 4 | 2008

som er livsnerven i den militære division på Hydrema-fabrikken, holder den.

CV9035 – eller CV-niti-treti-fem, som de svenske producenter fra Hägglunds siger. Vi fortalte om det nye svenske infanterikampkøretøj i Hæren for et par numre siden, men de færreste er nok klar over, at meget af CV9035’eren er danskbygget.

- Vi får chassiset, altså undervognen, og Scania-motoren fra Sverige, fortæller Gert Daugaard og fortsætter: - Tårnet bygger vi fra bunden her på Hydrema. Panserpladerne bliver svejst på vores fabrik i Weimar i Tyskland, og her i Støvring samler vi så tårnet med den avancerede elektroniske indmad, den amerikanske kanon og det hele.

Dansk panser Og danske Hydrema bygger ikke kun tårnet til CV9035. Virksomheden fremstiller og monterer også tillægspanseret, som beklæder hele undervognen, de tester og indskyder alle vognene i øvelsesterrænet i Oksbøl, og så leverer de naturligvis CV9035 i de korrekte danske sløringsfarver.

Hydrema satser på at få endnu flere opgaver fra forsvaret. De har netop udvidet fabrikken i Støvring med 5000 kvadratmeter moderne hal- og værkstedsfaciliteter, som nu udgør Hydremas militære division. Her kan Hydrema tilbyde at servicere alle den danske hærs bæltekøretøjer, hvis hæren skulle få behov for det. Hydrema har også kapaciteten til at servicere Leopard 2, da flere ansatte er tidligere kampvognsmek’ere fra hæren, og de har en fastmonteret indendørskran, som både kan løfte Leo 2’erens tårn og motor.

Foreløbig har Hydrema kontrakt på at levere 45 styk CV9035’ere til det danske forsvar. De første 33 er leveret i skrivende stund, seks flere bliver leveret inden årsskiftet, og de sidste bliver leveret cirka 1. marts 2009. Men står det til Hydrema, er det ikke slut. Jakob Foldager som, er ansvarlig for Hydremas globale støtte og militære produktion, siger: - Vi er klar til at levere flere.

Come back i

HÆREN

Reserveofficeren får come back i hæren Af Charlotte P. Wetche, major, Kompetenceudviklingselementet, Hærens Operative Kommando Sommeren 2005 blev sidste hold reserveofficerer udnævnt fra Løjtnantskolen i Oksbøl. Reserveofficeren syntes på det tidspunkt ikke længere nødvendig for forsvaret, og uddannelsen blev lukket som en del af indeværende forsvarsforlig.

Her tre år senere har det vist sig, at der i høj grad er behov for reserveofficeren – for hærens vedkommende primært i rollen som delingsfører ved værnepligtsenhederne (Hærens Basis Uddannelse, HBU) samt i internationale operationer.

Efter en periode som delingsfører er det for nærværende tanken, at de ca. 50 reserveofficer, der uddannes årligt, skal indgå i den regionale føringsstruktur (REFØ) eller i HOK operative struktur.

Udsendelse i internationale operationer vil kræve efteruddannelse, der ligger ud over de i alt 24 måneder, som selve reserveofficersuddannelsen varer.

Uddannelsen Uddannelsen starter i februar 2009 og består af tre hovedforløb: Første hovedforløb gennemføres ved Hærens Sergentskole i Sønderborg, hvor eleven gennemfører grundlæggende militæruddannelse samt sergentuddannelse i reduceret form. Forløbet afsluttes med op til fire ugers praktik som sergent, der tilstræbes gennemført ved det kommende tjenestested (på en af de kaserner, hvor HBU gennemføres).

Andet hovedforløb gennemføres ved Hærens Kampskole i Oksbøl, hvor eleven får de kompetencer, der skal til for efterfølgende at kunne virke som fører for en deling ved enheder, der gennemfører HBU. Ved forløbets afslutning udnævnes eleven til sekondløjtnant.

Tredje hovedforløb er 13 måneders tjeneste som delingsfører for to HBU

De nye reserveofficerer uddannes først og fremmest til at stå for uddannelsen i HBU-enheder, men med efteruddannelse kan den pågældende indgå i for eksempel internationale missioner eller i den regionale føringsstruktur. Foto: Jon Detlefsen.

indkaldelseshold á fire måneders varighed (generelt februar-maj og august-november). Forløbet afsluttes med supplerende reduceret føreruddannelse ved Hærens Kampskole, og eleven udnævnes til løjtnant efter i alt 24 måneder.

Efter- og videreuddannelse Efter- og videreuddannelse er endnu ikke fastlagt, men tanken er, at reserveofficeren skal tilbydes uddannelse, der sætter ham/hende i stand til at indgå i såvel REFØ som HOK operative struktur, herunder udsendelse i internationale operationer.

Der vil således være mulighed for en lang række efteruddannelser, for eksempel til Conduct After Capture (CAC) instruktør, stabsofficer med speciale inden for områder som for eksempel efterretningstjeneste, Civilt Militært Samarbejde (CIMIC) med videre. Der vil desuden blive oprettet videreuddannelseskurser (VUT), der giver reserveofficeren mulighed for at avancere i graderne. Også reserveofficerer

fra den gamle ordning vil få mulighed for at indgå på VUT/I og II. Hvor er vi nu?

De første elever starter på uddannelsens første hovedforløb ved Hærens Sergentskole i Sønderborg den 2. februar 2009 og tilgår som delingsførerer ved HBUenheder fra januar 2010. Projektet tager afsæt i ’Forsvarets Bemandingsstrategi’ og dermed den nuværende kritiske bemandingssituation i forsvaret – og i hæren i særdeleshed.

Implementeringen af uddannelsen foregår derfor under et vist tidspres, hvorfor ikke alle facetter af uddannelsen er mulige at fastlægge forud for opstart af første hold. Ikke desto mindre er uddannelsesplaner, indkvarteringsforhold, instruktørpulje med videre ved at være på plads, og der er således gode muligheder for, at den nye reserveofficersuddannelse trods alt kommer rigtig godt fra start.

Hæren nr. 4 | 2008

9

Kadetter i ilden

Kadetter i ilden Nu kan du blive delings fører e fter kun 16 måned er på Hær ens Officer sskole

et landhandel. d n la b n e r e ld o t første GRO-h . K. Jensen, W rs e Kadetterne på de d n A m so grønne soldater, Her er både helt Werner er ikke i tvivl om, at han vil være soldat, så arne rotter som rf se g ri k længe han kan. Foto: Jon Detlefsen r e d r e og så er. rn e W t e ld a k – n se Robert Mørk Jen Af Jon Detlefsen, journalist, HOK ”Sidste ildåbning levende hegn 200 meter”, befaler gruppeføreren og peger ud over marken, der breder sig som en vissen græsslette foran gruppen af soldater. Fra skyttehullerne, der er godt skjult under grenene i en lille fyrretræslund, spejder soldaterne mod den efterårsbrune række af træer 200 meter væk. Det er bag disse træer, fjenden kan dukke op når som helst. Våbnene er ladt. Alle er klar til kamp.

10

Hæren nr. 4 | 2008

Fleksibilitet Den lille gruppe soldater øver kamp fra stilling på en kold og blæsende oktoberdag i Oksbøl-terrænet. Soldaterne er kadetter fra Hærens Officersskole. Det er de første kadetter, som bliver uddannet under den nye struktur på officersskolen.

Den første GRO-årgang.

Grundofficersuddannelsen (GRO) adskiller sig fra den ”gamle” struktur, Officersgrunduddannelsen (OGU), ved at være delt i to hovedmoduler, GRO-1 og GRO-2. Det er en mere fleksibel måde at uddanne officerer på. Efter 16 måneder

på GRO-1 bliver kadetten udnævnt til løjtnant og kan vælge at komme i tjeneste som delingsfører eller fortsætte direkte på GRO-2.

Som løjtnant er man uddannet til at virke som delingsfører i en del af de jobs, som i dag varetages af OGU-delingsføreren.

Efter et halvt år som delingsfører i en HBU-enhed (Hærens Basisuddannelse), en periode på våbenkursus og en periode med Hæren Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) kan løjtnanten udsendes som delingsfører på internationale missioner.

Efter en årrække som løjtnant kan man

Mads Rahbek... om den nye struktur Mads Rahbek, oberstløjtnant, chef for officersgrunduddannelsen, om den nye struktur: Hvorfor ændrede I officersuddannelsen fra OGU til GRO? - Det var for at opnå større fleksibilitet i uddannelsen og for at øge produktionen af officerer.

Hvad opnår I ved at dele uddannelsen på GRO-1 og GRO-2?

- For nogle er det uendeligt længe at skulle gå på skole i tre år, og for dem kan det være det helt rigtige at gå ud i en periode med praktik. For dem, der har været på mission som befalingsmænd, kan det være rigtigt at køre igennem og så komme ud som GRO-2-delingsfører eller næstkommanderende med det samme i en professionel enhed.

Anders W. K. Jensen er endnu ikke sikker på, om han vil gøre karriere i hæren. Foto: Jon Detlefsen

Hvad kan man bruge professionsbachelor-titlen til?

- Danmark er et af de eneste lande i Europa, hvor de militære uddannelser ikke er akkrediteret på professionsbachelor- eller masterniveau. En akademiseringsproces er sat i gang i hele det danske uddannelsessystem, og den vil også ramme andre traditionelle uddannelser som for eksempel politiuddannelsen. For at forsvaret kan konkurrere med andre uddannelsestilbud, skal vi naturligvis også kunne tilbyde uddannelser på bachelor-niveau. Hvis man på et tidspunkt ønsker at forlade forsvaret, kan man bygge oven på sin professionsbachelor.

Klar i stilling. Foto: Jon Detlefsen

så vende tilbage til Hærens Officersskole og fuldføre sin officersuddannelse på GRO-2.

- Det er en rigtig god idé med opdelingen på officersuddannelsen, siger 21-årige Anders W. K. Jensen. Han hører til de mere ”grønne” kadetter, som kommer direkte fra Officersaspirantuddannelsen (OFASP) på sergentskolen i Sønderborg. Han har kun været soldat i 13 måneder, inden han begyndte på GRO-1 i september i år.

- Jeg er ikke sikker på, at jeg vil have en karriere i hæren. Derfor er det fint, at jeg kan tage den første del og prøve at være delingsfører, inden jeg beslutter, om jeg vil gå hele vejen, fortsætter Anders. Han er dog helt sikker på, hvad det er, han vil som delingsfører:

Hvem vil Hærens Officersskole gerne have som kadetter?

- Vi vil gerne have befalingsmænd, som ønsker at lede og føre andre befalingsmænd og menige. Vi prøver at skabe en fører og en leder, som er ansvarlig, som er ydmyg over for sin opgave og som ikke skåner sig selv i kampen for at nå sine mål. Vi vil kun have de bedste. Det her er ikke den sorte skole, men det er en militær skole, og man skal yde en særlig indsats for at komme igennem.

>>

Hæren nr. 4 | 2008

11

Kadetter i ilden

Der øves med alle infanterigruppens våbentyper. Foto: Jon Detlefsen >>

- Jeg vil udsendes. Ikke nødvendigvis til krigen i Afghanistan, men gerne til noget lidt mere fredeligt i Kosovo, hvor jeg kan få erfaring som delingsfører i for eksempel en CIMIC-enhed, siger Anders og tilføjer: - Jeg skal lige ”snuse” til hæren, inden jeg afgør, om jeg skal være her hele livet.

Ilden fri Kadetterne ligger i deres skyttehuller og observerer. Den kolde efterårsblæst rusker i træer og blade og får græsset til at lægge sig vandret ned. Men der er ikke nogen fjender at se. Det eneste liv i det golde landskab er en enlig falk, som hænger i luften over græsmarken på udkig efter mus. Pludselig drejer falken rundt og forsvinder ud af syne. Så lyder der råb fra nogle af de andre kampstillinger længere til højre. Råbene bliver efterfulgt af spredte skud, men soldaterne i fyrretræslunden kan endnu ikke se tegn på nogen fjender. ”Ilden fri ved indsigt”, råber delingsføreren, som ligger i et skyttehul midt i kampstillingen. Han når kun lige at tale færdig, inden LSW-skytten (Light Support Weapon) åbner ild. ”Køretøj i åbning i levende hegn”, råber skytten, mens hans LSW skrattende overdøver hans stemme og sender byge efter byge af fiktive projektiler mod fjenden. På få sekunder har hele gruppen åbnet ild mod det levende hegn og de fjendtlige soldater, som gemmer sig mellem træerne. Den forblæste og før

12

Denne dag blev der ikke gravet rigtige skyttehuller. Foto: Jon Detlefsen

så øde græsmark har forvandlet sig til et inferno af maskingeværsalver, eksplosioner, røgslør og råb, og en skarp lugt af røg og krudtslam fylder næseborene.

Hele vejen Hvis kadetten ikke vil i tjeneste som delingsfører efter GRO-1, fortsætter han direkte på GRO-2. Her venter 19 måneder med traditionelle officers-fag som statskundskab, krigshistorie og taktik.

Når hele GRO-forløbet er gennemført, bliver kadetten udnævnt til premierløjtnant og kan virke som delingsfører, specialdelingsfører eller næstkommanderende i en underafdeling. Det er lige som den klassiske OGU-linjeofficer. GRO-2 afsluttes med en skriftlig hovedopgave, og hele uddannelsen svarer til en professionsbachelor.

Kadetterne på det første GRO-hold er en blandet landhandel. Her er både helt grønne soldater, som Anders W. K. Jensen, og så er der krigserfarne rotter som Robert Mørk Jensen – kaldet Werner.

Han har erfaring som konstabel i Kosovo og Irak og som sergent og gruppefører på ISAF hold 4 i Afghanistan. Werner vil tage hele GRO-forløbet: - Jeg er 26 år, så jeg skal have den her uddannelse overstået på én gang. Jeg synes, jeg er for gammel til at dele uddannelsen og bruge mere tid, siger han og uddyber: - Jeg gider egentlig ikke gå i skole. Jeg vil i felten, og jeg vil være fører. Jeg savnede ”virkeligheden” allerede efter den første uge på officersskolen.

Men den erfarne soldat har store roser til den foreløbige tid på GRO-1. Han mener, at uddannelsen er meget relevant og realistisk i forhold til virkeligheden, og så er instruktørerne yderst kompetente: - Det er tydeligvis rigtige soldater, som underviser på skolen. Det er ikke bare officerer uden reel erfaring, siger Werner.

Om uddannelsens struktur siger han: - GRO-1 er helt ideel for erfarne befalingsmænd som mig, der vil være officerer, men også gå så lidt i skole som muligt. Her kan man på forholdsvis kort tid komme ud i virkeligheden som delingsfører efter GRO-1.

Sejr ”Hold inde”, råber gruppeføreren.

Fjenden er nedkæmpet og flygtet. Der lyder et par skudsalver fra et af skyttehullerne, inden stilheden igen overtager den lille bid af øvelsesterrænet i Oksbøl. En instruktør fra Hærens Kampskoles infanteriafdeling kalder kadetterne sammen.

Alle mødes bag ved kampstillingen i den lille fyrretræslund. Øvelsen er slut, og det er tid til tilbagemelding.

På den lille græsmark hager den sidste rest af krudtrøg sig fast i de tørre græsstrå, men må give op over for den insisterende vestenvind. Snart er alle spor af kamp slettet.

Fra luften over marken styrtdykker en mørk pil mod jorden og griber noget mellem græsstråene. Ubesværet af vægten af sit bytte flyver falken elegant bort og forsvinder bag de efterårsbrune træer.

Litauisk

BRIGADE

På øvelse med litauisk brigade Af Birger Mejlholm, oberst, Chef for Danish Advisory and Training Staff, Riga Øvelsen kunne lige så godt foregå på en kaserne et sted i Danmark. Men vi er i Nemecine i det sydvestlige Litauen. Øvelsesledelsen kommer fra Danish Advisory and Training Staff (DATS) i Riga, og de der skal trænes, er fra den litauiske Iron Wolf brigade.

Det er brigadechefen, brigadestaben og deres hjælpere, der skal trænes i de opgaver, de skal kunne løse fra brigadens hovedkvarter i felten. Først og fremmest drejer det sig om planlægning og gennemførelse af taktiske operationer med brigadens enheder i egentlige krigsoperationer, fredsstøttende operationer eller noget helt tredje. Øvelsen er en del af det træningsprogram, som DATS gennemfører med de tre baltiske brigader.

DATS er en relativ lille stab og støttes derfor under øvelsen af et antal officerer fra Danmark, ligesom officerer fra andre

Uddannelse ved et kortbord er en typisk stabsdisciplin, før den samme øvelse gentages under feltforhold.

Stabsmøder danner grundlag for planerne, og derfor diskuteres alle detaljer indgående, før der befales.

dele af det litauiske forsvar deltager, blandt andet for at Litauen senere skal blive i stand til selv at gennemføre lignende øvelser med deres egen brigade.

Realistisk og ikke spor kedeligt En professionel planlægning af operationer efter NATO forskrifter kræver faktisk en del træning, og da modstanderen ikke altid gør som forudset, kræver gennemførelsen af operationerne ofte justeringer. Der er altså rigeligt at tage fat på, og lægger man hertil samarbejdet med pressen og de talrige civile organisationer i området, bliver det bestemt ikke kedeligt.

Da øvelsen støttes af et simulationssystem – svarende til det vi har i Oksbøl – bliver kamphandlingerne og udfaldet heraf meget realistisk. Samtidig giver systemet mulighed for, at dele af kampene kan vises igen på stormskærm og dermed bruges til øvelsesgennemgangen ved ugens afslutning. Her kan DATS tydeliggøre de beslutninger under kampen, der måske skal revurderes til næste gang, brigaden skal på øvelse.

Tungt tankegods på vej ud En af udfordringerne ved at træne balterne på sådan en øvelse er den sovjetiske og noget anderledes tankegang, som en del af balterne er opdraget med. Kort fortalt er der stadig en tendens til topstyring, hvor der ikke overlades megen frihed og initiativ til underlagte enheder, ligesom fordeling af informationer med andre stadig går trægt. Der er sket en stor udvikling de seneste år – også fordi mange baltiske officerer kommer på kursus i udlandet – og tidligere tiders manglende spørgsmål og anmodninger om støtte under befalingsudgivelser hører nu heldigvis til sjældenhederne.

Samlet set er især litauerne nået så langt, at de på flere områder er på højde med danske enheder. Deres organisation, bemanding og udrustning er et af de områder, hvor flere danske chefer givet vil være misundelige.

Hæren nr. 4 | 2008

13

HBU-slutkontrol

Engan g hed det re kruttu r, nu he dder d et HBU-s lutkon trol

I skovens dybe stille ro Tekst og fotos af Jon Detlefsen, journalist, HOK Solens spæde stråler kæmper sig gennem morgendisen og rammer den mosgrønne skovbund. De skarpe stråler flænger det tyste morgengry og tegner gyldne streger i skovens mørke. Den varme ånde hænger hvidt i den klare luft. Det frosne græs knaser under støvlerne på soldaterne, som langsomt og svævende bevæger sig mellem træstammerne. En knyttet hånd giver tegn til holdt. Soldaterne knæler ned. Deres koncentrerede blikke peger skiftevis på delingsføreren og på de mørke kroge i skovens dyb, hvor solens stråler endnu ikke rækker. De er trætte. De har været på øvelse i flere dage, men snart er det slut. Soldaterne i 3. deling fra 1. eskadron fra Jydske Dragonregiments II. bataljon er på deres sidste øvelse. De har gennemgået fire måneder i Hærens Basisuddannelse, og de træder af til civil om få dage.

14

Hæren nr. 4 | 2008

t sine færdigheder. ste te an m r få en ov sk i e ud - Her , 20 år.

Det er fedt. Jeppe Aggerholm

- Jeg har lært at samarbejde m ed andre, og det kan je g helt sikkert bruge i det civile liv .

Adam HageAli, 20 år.

rste ved HBU var - Jeg syntes, det væ erede rundt i eksercits. Vi march øre honnør. g at i s o e d ve ø g o timevis 0 år.

Adam Hage-Ali, 2

- Jeg fr ygtede patruljeture n, men det var faktisk noget af det bedste ved HBU. Jeppe Aggerholm, 20 år.

Hæren nr. 4 | 2008

15

CIMIC

CIMIC foregår udenfor hegnet IC kræver en IM C d e m e jd e rb a At alforståelse. ci e sp g o n e id lv a enorm speci t på vej ved, e lp ju h r e v li b r ce Disse kompeten enfor hegnet. d u r å g re fo n e ls e at uddann

Af Torben Øllegaard Sørensen, journalist og major-R CIMIC (civilt-militært samarbejde) er et militært værktøj. Hverken mere eller mindre. Et temmelig vigtigt værktøj i kampen for at vinde Hearts and Minds hos lokalbefolkningen og dermed få

16

Hæren nr. 4 | 2008

Øvelserne her er utroligt vigtige. De omfatter jo alt fra at bruge tolken rigtigt til at få stillet de helt rigtige spørgsmål, siger kaptajn Christian Øland, som er en af deltagerne på CIMIC-kursus.

Fotos: Torben Ø. Sørensen.

chancen for en langsigtet sejr, som er vanskelig at vinde alene med gevær og kanon.

Men CIMIC har i mange år været lidt af et stedbarn. Man vidste godt, at det var en god idé. Men i hvert fald ikke noget, som en ildsprudlende befalingsmand eller officer skulle arbejde med.

Tingene forholder sig noget anderledes i dag. CIMIC er kommet for at blive, og det er måske den militære disciplin, der tiltrækker sig mest opmærksomhed fra omverdenen, medier og ikke mindst fra politisk hold. I hvert fald i stille perioder i missionerne.

CIMIC-uddannelserne har de seneste år, vel nærmest siden Irak-missionen viste CIMIC’s til tider kampafgørende indflydelse, gennemgået en markant forandring. Det er nu fjerde gang, man netop har gennemført den uddannelse, som kan kaldes funktionsuddannelsen for CIMIC-deling for ISAF hold 7.

Den virkelige ekspertise Fagene og instruktørerne er målrettet mod den opgave, delingen skal løse. Derfor har kursusleder, major Poul Nørgaard, hentet hjælp hos såvel ISAF hold 5 som NGO’er som Dansk Flygtningehjælp, fra

CIMIC

etnografer og 2. generations afghanere, der er bosat i Danmark.

- Det gør vi for at forberede CIMIC på, hvad det er for et land, og hvad det er, der ligger bag den måde, de lokale reagerer på, fortæller Poul Nørgaard.

Af andre eksterne medvirkende på kurset er også Udenrigsministeriet, da en væsentlig del af tankegangen er samtænkning mellem flere instanser i den fælles og koordinerede indsats for at genopbygge og skabe langsigtede udviklingsmuligheder.

Dermed lærer CIMIC-delingen også, hvordan andre organisationer arbejder, hvilket gør samarbejdet så meget desto lettere, når først der er afghansk ørken under støvlerne.

- Vi får virkelig nogle værktøjer, som vi kan bruge. Det er både fagligt og socialt, vi udvikler os, fortæller delingsfører, major Torben H. Nielsen.

Kurset er særdeles givende på flere måder. Både fagligt og socialt, fortæller delingsfører, major Torben H. Nielsen. Kurset foregår med udgangspunkt på Hotel Varde og er dermed udenfor hegnet.

Suger erfaring og viden til sig Blandt instruktørerne denne gang har været premierløjtnant Klaus Højlund.

gle Vi får virkelig no an bruge. k i v m so r, je tø rk væ gt og Det er både fagli r os. socialt, vi udvikle - Det er også for mig personligt supergodt at være instruktør, for jeg får virkelig bearbejdet mine oplevelser og erfaringer helt ned i detaljen. Jeg kommer jo til virkelig at gå struktureret til værks og ikke bare fortælle røverhistorierne til venner, familie og kolleger, fortæller han.

Hans erfaring suger eleverne til sig. Ligesom de lyttede og var særdeles opmærksomme, da en CIMIC-officer fra hold 6 brugte en dag af sin leave på at opdatere med de seneste tendenser og udviklinger i missionsområdet.

En anden meget skelsættende ting ved kurset er, at det har udgangspunkt på Hotel Varde og ikke på Varde Kaserne, hvor Hærens Ildstøtteskole, som forestår CIMIC-kurset, ellers er forankret. Dermed er CIMIC for alvor udenfor hegnet i jagten på kompetencer.

- Det er et bevidst valg, for en CIMICofficer skal vænne sig til at tænke som de civile, forklarer Poul Nørgaard.

Uden dog at miste forståelsen for, at CIMIC er militær disciplin, som har til formål at vinde Hearts and Minds og minimere brugen af magtmidler.

Det er utroligt givende at være instruktør på kurset, fortæller premierløjtnant Klaus Højlund.

Han var CIMIC-officer på ISAF hold 5 og underviser nu hold 7.

Hæren nr. 4 | 2008

17

De vender skam også tilbage

De vender skam også tilbage Ude godt – men hjemme er, hvor mine rødder er Af Torben Ø. Sørensen, journalist og major-R

18

Troværdighed er et nøgleord for 45-årige kaptajn Morten Kjelmann. Måske det vigtigste nøgleord overhovedet.

- Jeg har brug for at kunne se mig selv i øjnene, når jeg ser ind i spejlet. Det skal være troværdigt, det jeg gør. Derfor har jeg også selv bedt om at blive udsendt.

Det skal ikke være Tordenskjolds soldater, der skal løfte den opgave. Jeg bærer en uniform som alle andre, siger Morten Kjellmann med henvisning til kollegerne i hæren.

Den indstilling er han blevet særdeles bevidst om, efter at han i tre år har været ude i det civile. Først halvandet år som HR-konsulent hos Magasin, siden som fysisk træner for en basketball-klub og sidst som lærer på en folkeskole.

ude i det civile, fortæller Morten Kjelmann.

Men da først HOK ringede ham op med et tilbud efter tre år som civil, kom han for alvor til at gennemtænke, hvad han havde lyst til.

- Jeg savnede det med fællesskabsfølelsen, som vi har i hæren. Det at vi står op for hinanden, siger han.

Den følelse kunne en større løncheck eller andre civile goder ikke erstatte for en officer, som havde en lang karriere bag sig i artilleriet. Heller ikke selv om jobbet som HR-konsulent var udfordrende og udviklende. Det sluttede efter halvandet år, da Magasin skulle gennem en stor sparerunde og HR-funktionerne røg, mens sælgerfunktionerne forblev. Magasin skal jo i sidste instans leve af salget.

Fandt mange af de eftersøgte ting civilt Fælles for alle tre job var, at han kunne bruge sine kompetencer fra forsvaret til at give noget videre til andre mennesker.

I Magasin, eksempelvis, udarbejdede han en helt ny strategi for elev-uddannelsen, mens jobbet som fysisk træner for professionelle idrætsfolk matchede de erfaringer, han havde fra tidligere opgaver som idrætsofficer og ikke mindst holdleder for det militære landshold i femkamp.

Og endelig er jobbet som underviser i tysk og matematik for elever på 9. klassetrin også langt hen ad vejen identisk med de opgaver, som officerer løser, nemlig uddannelse, formidling, motivation, planlægning og eksekvering af planer.

- Jeg fandt mange af de ting, jeg søgte

Hvad savnede jeg ved forsvaret Jobbet som fysisk træner for professionelle basketball-spillere var både spændende, udfordrende og udviklende.

Men det sluttede, da klubben gik konkurs. Og jobbet som lærer var han rent faktisk så begejstret for, at han havde søgt ind på uddannelsen til lærer, da Hærens Operative Kommando (HOK) kontaktede ham.

- Det krævede nogle lange løbeture at tænke tingene igennem, forklarer han.

For var det forsvaret, som han havde forladt efter mere end 15 år i 2000, han ville tilbage til i 2003? Og ja! Det var det.

Jobbet var i Forsvarets Rekruttering, og her har han blandt andet været med til at udvikle konceptet for Forsvarets Dag.

Hæren nr. 4 | 2008

Tre å gav M r i det civ ile orten grund K j e l l a mann get f afkla or at ret m b live h e lig er elt , han d, hvad d et eg har ly entmed. st til Neto at ar b p nu på tæ står h ejde r s k l en til udse a ndes at sk n som ulle CI M i civil t-mil IC-officer itært sama rbejd e

- Men jeg stod i den situation, at jeg havde behov for gennemført troværdighed. Altså at jeg også skulle udsendes, så jeg kan repræsentere uniformen fuldt og helt, fortæller han.

I februar rejser han til Afghanistan på hold 7 som CIMIC-officer (civilt-militært samarbejde) og er netop nu ved at gennemgå uddannelsen. Her er en del af opgaven at få en gruppe til at fungere under ekstreme forhold. Noget af det som han altid har fundet allermest interessant.

Grunden til, at jeg besluttede mig for at sige ja til at vende tilbage til forsvaret, var, at jeg her får den fællesskabsfølelse, som vi har. Det at vi er klar til at stå op for hinanden, fortæller kaptajn Morten Kjelmann.

Jack Bauers

HVERDAG

Danske soldater træner til Jack Bauers hverdag Risici fra kemiske, biologiske og nukleare våben i terroristers hænder bliver professionelt håndteret af dansk CBRN-enhed i Totalforsvarsregi

Af Claus V. Mikkelsen, major, chef (fung.) for det værnsfælles CBRN-videncenter Den kompromisløse CTU-agent (Counter Terrorism Unit), Jack Bauer, jager på tv-skærmen skruppelløse terrorister, der ved hjælp af kemiske kampstoffer, biologiske angreb eller udløsning af ”beskidte” radiologiske ”devices” eller endog stjålne atomvåben vil tvinge det amerikanske samfund i knæ i serien 24 timer.

Helt så ekstrem er virkeligheden ikke i Danmark, men det betyder ikke, at vi skal ignorere eventuelle tegn på, at nogen vil benytte sig af ovennævnte midler i Danmark. Derfor blev opmærksomheden mod ovennævnte og øget prioritering af opgaver i forbindelse med CBRN-opgaver (Chemical, Biological, Radiological, Nuclear) en del af det løbende forsvarsforlig.

De seneste NATO-topmøder har netop haft fokus på den ændrede og øgede terrortrussel, og denne prioritering har for Danmark betydet en opbygning af værnsfælles CBRN-kapaciteter; et CBRN-videncenter samt et CBRNkompagni, der kan indsættes i interna- >>

Klædt på i CBRN-beskyttelsesudstyr. Forsvarets ammunitionsryddere uddannes til også at håndtere CBRN-kampstoffer.

Foto, major P. E. Rohde

Hæren nr. 4 | 2008

19

Jack Bauers

HVERDAG Dekonteminering under øvelse i Canada med skarpe kemiske stoffer. Foto, major P. E. Rohde

kompagni. Kompagniet er på 122 mand med 70 faste stillinger. Etablering af kompagniet er beregnet til at koste 312 mio. kr. Heraf er de 163 mio. kr. allerede bevilliget.

Kompagniet vil blive opstillet i to faser med første del i indeværende forlig, hvor samtlige dele af kompagniets struktur

CBRN-forsvar er NATO-termen for kemisk, biologisk, radiologisk og nukleart forsvar.

>>

tionale operationer samt til støtte for det nationale totalforsvar.

Træner skarpt Forsvarets værnsfælles CBRN-videncenter er etableret i Skive. Her behandles alle CBRN-relaterede områder, som berører forsvaret. Der gennemføres studie- og udviklingsvirksomhed, kursusvirksomhed og rådgivning indenfor CBRN-området, både internt i forsvaret, for udsendte enheder samt eksternt for totalforsvarets komponenter.

Indenfor de sidste år har centret gennemført seminarer, hvor samtlige interessenter i CBRN-delen af totalforsvaret har deltaget. Disse seminarier er enestående fora, hvor alle nationale interessenter indenfor CBRN-området har mulighed for at debattere, udveksle informationer og koordinere. Seminarernes emner har blandt andet været håndtering

af terrorhændelser, samarbejde mellem de nationale myndigheder på tværs af ministerielle grænser, gensidig støtte og koordination samt generel videndeling.

CBRN-videncenter gennemfører en række specialistkurser indenfor CBRN-områder. Omkring 380 kursister gennemgår årligt de kurser, som CBRN-videncentret udbyder. I 2007 blev som nyskabelse gennemført ”Live Agent Training Courses”, hvor skarpe kemiske og radiologiske kampstoffer indgik i uddannelsen.

Disse kurser er henlagt til Canada og Sverige, hvor der er uddannelsesfaciliteter, som kan håndtere brugen af kemiske kampstoffer. Disse kurser har givet vigtige og nye erfaringer omkring CBRNbeskyttelsesmidler, udrustning, manuelle procedurer og anvendelsen samt kapaciteten for forsvarets sporeinstrumenter.

Erfaringer som nu bliver indarbejdet i reglementer, kompendier og manualer og som vil indgå i de videre kapacitetsopbygninger og materielindkøb.

CBRN-kompagni under opstilling I indeværende forligsperiode er det besluttet at etablere centrale værnsfælles CBRN-kapaciteter, som er organiseret og opstillet i et værnsfælles CBRN-

20

Hæren nr. 4 | 2008

Sennepsgas og nervegas som anvendes under sporingsøvelse i Sverige. Foto, major P. E. Rohde

Forsvaret har defineret, at formålet med Forsvarets CBRN-forsvar er at sikre, at den operative handlefrihed tilgodeses, samtidig med at personel og materiel beskyttes bedst muligt og at tab minimeres.

Forsvarets CBRN-forsvar er organiseret og dimensioneret med henholdsvis decentralt og centralt placerede kapaciteter.

De decentralt placerede kapaciteter skal sikre evnen til umiddelbar imødegåelse af CBRN-angreb/hændelser med fokus på umiddelbar overlevelse, identifikation, varsling og indledende behandling af såret/forurenet personel. De decentralt placerede kapaciteter er dermed fordelt bredt i organisationen fra enkeltmand til og med troppeenhedsniveau.

De centralt placerede kapaciteter skal sikre evnen til situationsbestemt at kunne øge en operativ enheds evne og kapacitet indenfor de fem CBRN-forsvarskomponenter, samt til varetagelse af koordination, rådgivning af føreren og forbindelsestjeneste til blandt andet Reach Back-kapaciteter. De centrale kapaciteter er organiseret i CBRN-videncentret og CBRNkompagniet.

Jack Bauers

HVERDAG

og kapacitet etableres. I det kommende forlig vil dele af disse kapaciteter blive udbygget yderligere.

Opbygningen af CBRN-kompagniet er således påbegyndt.

Kompagniet ”bor” i Skive i nybyggede/renoverede bygninger, både hvad angår kompagniområdet og garagefaciliteterne. Her er der gjort plads til det specialmateriel, som i de kommende år tilgår kompagniet. Rammen er nu skabt for kompagniet.

I den kommende periode vil der tilgå yderligere personel og materiel, og successivt vil CBRN-kapaciteterne blive operative.

Her er tale om specialkapaciteter, som er nye i dansk forsvar. En række CBRN-kapaciteter som situationsbestemt kan indsættes til støtte for udsendte enheder fra alle værn. Videre vil ikke indsatte kapaciteter blive stillet til rådighed for redningsberedskabet i totalforsvaret i tilfælde af en større CBRN-hændelse eller -katastrofe.

Støtte ude og hjemme Når CBRN-kompagniets kapaciteter er operative, kan kompagniet støtte udsendte styrkebidrag med pansret CBRN spore- og rekognosceringskapacitet, prøvetagnings- og identifikationskapacitet, beregnings-, varslings- og rapporterings-kapacitet, kollektiv beskyttelseskapacitet og dekontamineringskapacitet samt

CBRN Reach Back-kapacitet. Disse centrale CBRN-kapaciteter vil både øge og styrke robustheden i de udsendte enheders CBRN-forsvar. Ligeledes vil kapaciteterne kunne tilføre det hjemlige totalforsvar substantielle bidrag. Hvis de ikke alle er udsendt i internationale missioner.

Det værnsfælles CBRN-kompagni, som det etableres i indeværende forsvarsforlig Værnsfælles CBRNKMP

ST/KDO-ELM

3 CBRNCentraler

4 pansrede CBRN RECCEkøretøjer

2 prøcetagningshold

3 Dekontamineringshold

Kollektiv beskyttelse til 500 mand

De dele af CBRN-kompagniet, hvor anskaffelser og opstilling er udskudt til den kommende forligsperiode 1 CBRNCentraler

2 pansrede CBRN RECCEkøretøjer

CBRN Analysekapacitet

Mere DECON?

Mere COLPRO?

Målrettet udbygning Alle indkaldte værnepligtige modtager en grundlæggende CBRNuddannelse i forbindelse med Hærens Basisuddannelse (HBU). For udvalgte enheder og funktioner bliver uddannelsen målrettet udbygget under reaktionstyrkeuddannelsen (HRU), så CBRN-angreb og CBRN-hændelser såvel i en kampsituation som i totalforsvarsregi kan håndteres og virkningerne minimeres.

Prøvetagning under øvelse med Søværnets fartøjer i Frederikshavn.

Foto, major P. E. Rohde

Hæren nr. 4 | 2008

21

På v a g t f o r H e n d e s M a j e s t æ t

På vagt for Hendes Majestæt Af Christine Dahl, pressechef ved Den Kongelige Livgarde De første sveddråber er for længst begyndt at pible ned ad kinderne på de blåt uniformerede gardere, der står en sensommerdag i middagssolen på rad og række på Livgardens Kaserne i København. De venter på, at der bliver givet ordre til, at de skal påbegynde den vel nok mest kendte, nationale operation: Vagten om Hendes Majestæt Dronningen og de kongelige slotte.

Næstkommanderende i Vagtkompagniet, premierløjtnant Peter Kastrup Madsen, tjekker, at bandolererne, de hvide

skråremme, samt bjørneskindshuerne sidder, som de skal, og at alt ellers ser ud efter forskrifterne. Derefter bliver der skænket vand til hele rækken.

- Det kan blive meget varmt inde under huen, og vi kan jo ikke have, at de går og dejser om, som han siger.

Gennem de sidste 350 år har hundredtusindvis af gardere været sat på den opgave, Frederik d. III i sin tid udstak, men for flere af de ventende gardere er det allerførste gang, de skal gå turen gennem Københavns gader og ind til Amalienborg Slotsplads.

Tue Elgaard

Madsen, der kommer fra Høng, en lille by mellem Kalundborg og Slagelse, har sommerfugle i maven.

- Jeg kan godt være lidt nervøs for, at jeg kommer til at tabe geværet eller lave en forkert vending, afslører han.

Morten Justesen, ligeledes fra Høng, tager det stille og roligt lige nu, ”men så snart vi forlader kasernen, og alle kigger på os, så bliver jeg nervøs, tror jeg”.

Flere års ventetid Livgarden er et af de mest søgte regimenter i Danmark. Næsten alle rekrutter er frivillige, og en kraftigt medvirkende faktor er ifølge flere af garderne netop vagttjenesten. Der er som regel et par års ventetid, selv om rekruttiden her er dobbelt så lang som andre steder, nemlig otte måneder.

De første fire måneder tilbringes på Garderkasernen i Høvelte, hvor rekrutterne gennemgår Hærens Basisuddannelse (HBU). De første tre måneder afviger

Det ser måske lidt fjollet ud, men skydeøvelser med blå jakke og bjørneskindshue er vigtige, fordi denne påklædning stiller nogle særlige udfordringer til skyttens bevægelighed.

22

anmark.

D i r te n e im g re f de mest søgte Livgarden er et a g en kraftigt o , e g li il iv fr r e r e tt Næsten alle rekru er ifølge flere af r to k fa e d n e k ir v med agttjenesten. garderne netop v Hæren nr. 4 | 2008

ikke væsentligt fra andre regimenters – dog med lidt ekstra fokus på eksercits – men de sidste tre uger er fuldstændigt helliget indøvningen af march og vagtskifte sammen med Tambourkorpset.

Selvom øvelser i skydeterræn er et standardelement på HBU, har garderne behov for endnu en øvelse. Denne gang med den klassiske blå uniform – komplet med både bandolerer og bjørneskindshue – på den øverste del af kroppen, men grøn uniform nederst.

- Rekrutterne har brug for at komme i skydeterrænet igen, fordi den blå uniform er noget stivere oppe ved skuldrene, og det duer jo ikke, at garderne er uforberedt på det, hvis der skulle opstå en situation, hvor de rent faktisk skal trække våben, fortæller kompagnichef Nikolai Schat-Eppers, der står for uddannelsen af rekrutterne på Garderkasernen.

De 170 timer af HBU’en, der bruges på forberedelse på vagttjeneste, betyder, at områder som brand, redning og miljø pilles ud, og derfor må de gardere, der vælger at fortsætte i forsvaret, have nogle ugers efteruddannelse.

tjeneste. Der lægges uddannelsesmæssigt vægt på at skabe et mentalt holdningsskift. Hvor det i de første par måneder er egenskaber som ”personligt mod og selvstændighed” og ”fysisk og psykisk udholdenhed”, der bliver lagt vægt på, er det nu ”værdig og bestemt optræden” samt ”tålmodighed og pli”. Forandringen indtræder hurtigt, og Tue Elgaard Madsen fortæller da også smågrinende om en episode i et tog for nylig: - Der kom nogle unge fyre ind i kupéen.

De larmede en del og spillede musik. Før i tiden ville det ikke rigtigt have generet mig. Men nu sad jeg og tænkte: ”Opfør jer dog ordentligt,” fortæller han og kan ikke lade være med at smile af den forandring, der er sket med ham.

Holdningsskift Næstkommanderende Peter Kastrup Madsen giver kommandoen: ”Parade – march,” og kort efter krydser garderne, akkompagneret af Tambourkorpset, Gothersgade, mens en politimand holder bilerne tilbage, og adskillige turister knipser med kameraerne. Blikket er stift, ryggen er rank, og koncentrationen lyser ud af den lille flok.

- De glemmer aldrig den første tur.

Kinderne blusser altid, når de når ind til Amalienborg, og det er ikke kun varmen, der gør det, fortæller major Johnnie Korsholm Andersen, der er chef for Vagtkompagniet. Han tilføjer, at garderne er meget bevidste om, at det er en decideret vagtopgave og ikke kun noget, der bliver gjort for turisternes skyld.

Det er ikke bare uniformen, der skifter, når rekrutterne går fra grøn til blå

Skiftende uniformsfarver Minimumshøjden for at blive garder er 175 cm, og det gælder også for kvinderne, som der i øjeblikket findes to af i Vagtkompagniet. Inden garderne starter deres vagtuddannelse på Garderkasernen, bliver de stillet op på en lang række og inddelt efter højde i tre hold med firs personer på hvert, hvor den højeste gruppe bliver til 1. vagthold.

Når Dronningen tager ophold på nogle af landslottene, følger Vagtkompagniet med, men ellers er det også kompagniets opgave at gå vagt ved Kastellet og Rosenborg Slot. Dette foregår dog i grøn uniform.

Den røde bliver taget i brug ved Nytårskuren, ved Dronningens og Prinsgemalens fødselsdag og i år også ved Kronprinsens fødselsdag, fordi han fyldte rundt.

Den lille trup er under megen opmærksomhed nået frem til Amalienborg, og

ybest Det handler jo d sse på set kun om at pa t og Hendes Majestæ milie. den kongelige fa

Før marchtur og vagt på Amalienborg skal der hældes godt med væske på garderne. Ellers risikerer de at ”gå kolde” på grund af væskemangel.

efter 25 minutter er alle posterne skiftet ud. Tue og Morten skal først på vagt om fire timer – vagterne strækker sig over et døgn fordelt med to timers vagt og fire timers pause – og de har derfor tid til at reflektere lidt over turen. De er enige om, at det var en stor oplevelse, men, ”man skal lige vænne sig til, at folk kigger sådan, men det gør også en stolt.”

Alarm på Amalienborg Refleksionerne bliver brat afbrudt af en skinger alarm, der skærer sig gennem luften. ”Det er Christian d. VII´s palæ,” gjalder en stemme, og mindre end et halvt minut senere er ti til femten gardere samlet ude foran den vagthavende officers kontor og står afventende på nærmere ordre.

Hvor de inden afgangen fra kasernen blev tjekket grundigt efter og var en yderst homogen flok, er synet nu noget anderledes: To har bjørneskindshuer på, en del bærer blå skråhuer, og resten er barhovedet. Fælles for alle er dog et gevær ved siden. Alarmen bliver hurtigt afblæst. En teknisk fejl får skylden, men inden garderne bliver sendt tilbage til vagtstuen, bliver de imidlertid rost for deres mangelfulde uniform. Det bliver understreget, at det bare handler om ”at komme ned i kampstilling”.

Da chefen for vagtkompagniet i telefonen får genfortalt historien, klukker han tilfreds.

- Det er helt rigtigt. Det er det eneste tidspunkt, vi glemmer alt om at se godt ud. Det handler jo dybest set kun om at passe på Hendes Majestæt og den kongelige familie.

Hæren nr. 4 | 2008

23

e forsvar g i l m je h Det den lade å p e k k i ligger fokus m o v l e s side, er på e t s e m t for de landske n e d u e d r missione

Hærens Operative Kommandos kontrolstab virker mere som medspillere og vejledere end egentlige kontrollanter. Det er vigtigt at tilbagemeldingerne kommer hurtigt og peger på løsninger.

Det nationale forsvar tester kvaliteten gennem øvelser Af Kaj-Ivan Bæk, journalist, HOK - Vi kan godt se på Hærens Operative Kommandos hjemmeside, at det er ude i verden, at det sner. Men vi vil altså godt afsløre, at det nationale forsvar også er i live og har det godt.

Sådan siger chefen for Nationale Operationer i Hærens Operative Kommando (HOK), oberstløjtnant Kim Astrup.

Hans afdeling trækker ikke de store overskrifter, hvis man altså lige ser bort fra ingeniørsoldaternes EOD-folk og Rullemarie. Eller hjemmeværnets indsats ved fyrværkerikatastrofer, oversvømmelser, fugleinfluenza, trafikregulering,

24

Hæren nr. 4 | 2008

afspærring på mordsteder og så videre.

Men det er jo også bare i Danmark!

Men det er jo også lige her, at vi ind imellem ser bombetrusler, syrebomber i københavnske parker og små breve med sjovt pulver. Hidtil har det meste været forholdsvis uskadeligt, men det er vel tænkeligt – grænsende til højst sandsynligt – at en eller flere galninge på et eller andet tidspunkt vil forsøge sig med fyrværkeri, der har en helt anden og skræmmende effekt.

Derfor er det vigtigt, at det nationale forsvar holdes på et højt kvalitetsniveau og med springbenet trukket op. Det kræver træning, forudseenhed og gode scenarier at afprøve færdighederne i.

Totalforsvarsregionerne De aktive spillere i det nationale forsvar er de fem totalforsvarsregioner (TFR).

De er geografisk ansvarlige for henholdsvis Nordjylland, Midtjylland, Syd- og Sønderjylland samt Fyn, Sjælland og København. HOK har ansvaret for blandt andet hærens og hjemmeværnets enheder og herunder den Totalforsvarsstyrke, som blev oprettet i forbindelse med det løbende forsvarsforlig, og hvor unge efter gennemgang af Hærens Basisuddannelse bliver opbevaret i ”mølpose”, indtil de muligvis skal aktiveres i forbindelse med en større begivenhed i Danmark.

I regionerne samarbejdes der desuden med politiet og beredskabsstyrelsen, som

Kvalitets-

TEST

man for eksempel så det ved Seest ved Kolding, da en fyrværkerifabrik sprang i luften og lagde store dele af byen øde.

Indsættelse af de mange forskellige enhedstyper med forskelligt uddannelsesniveau stiller store krav til den operative planlægning og føring. Styrkeindsættelserne skal kunne gennemføres i de større byer og på landet. Styrkerne skal kunne indsættes situationsbestemt til støtte for samfundet, hvis der sker naturkatastrofer eller eventuelle terrorhændelser.

Og derfor må også regionerne øve sig.

Men da det er et mandskabstungt apparat at sætte i gang, hvis der skal ”kød og blod” på alle funktioner, så gennemfører chefen for Hærens Operative Kommando hvert år en stabsøvelse ved hver region for at træne totalforsvarsregionernes chefer og stabe i stabsprocedurer og samarbejde med andre myndigheder med videre. Øvelserne i 2008 har fokuseret på bevogtning af forsvarets garnisoner herunder aktivering af dele af hjemmeværnet samt totalforsvarsstyrken. Generelt er øvelserne forløbet godt, og der er konstateret muligheder for forbedringer hos såvel regioner som Hærens Operative Kommando.

Nødvendigt at få rusket støvet af - Det er utroligt vigtigt, at min stab og jeg får rystet støvet af øjenlågene en gang imellem. Det får vi naturligvis mange gange om året, men det er primært i egne planlagte aktiviteter, siger chefen for Totalforsvarsregion Sjælland, oberst Leif Pedersen.

- Med HOK´s planlagte og gennemførte øvelser tvinges staben og jeg til at stå på egne ben og ikke mindst til at få afprøvet vore blivende bestemmelser (BB). Kan staben i det hele taget virke i det selvfølgelige fællesskab? Det er vigtigt for regionen at vide.

- De øjeblikkelige tilbagemeldinger fra kontrolofficererne uddanner og udvikler den enkelte og staben. Det er et stort ønske for TFR Sjælland, at samtlige samarbejdspartnere – hærhjemmeværnet, politiet og beredskabsstyrelsen – indgår i disse øvelser. Det vil optimere og virkeliggøre opgaveløsningen og stabens forståelse for processen.

Totalforsvarsregionernes stabe bliver testet gennem øvelse, hvor konkrete problemer skal behandles og løses. Her er det staben på Sjælland, der tænker tanker.

Oberst Leo Keller Nielsen er chef for TFR Syd. Her instruerer han sin stab, før den går i gang med analysearbejdet.

Chefen for TFR Sjælland, oberst Leif Pedersen, gennemgår nogle af de mange papirer, der produceres i løbet af en stabsøvelse.

- Totalforsvarsregionerne kan ikke undvære disse stabsøvelser i garnison, slutter oberst Leif Pedersen.

Hans chefkollega på Fyn, oberst Leo Keller Nielsen, er ikke overraskende enig med Leif Pedersen.

- For totalforsvarsregionen er det særdeles vigtigt at holde sig skarp i forhold til mulige operative opgaver. Det kræver træning og atter træning af alle niveauer, og her er stabenes uddannelse afgørende for en rettidig og velovervejet indsættelse af regionens kapaciteter, siger han.

- Det er særdeles relevant, at chefen for HOK gennemfører disse øvelser med os. I år har scenariet været særdeles relevant og samtidig udfordrende for TFR, ligesom situationsspillene har dykket ned i problemstillinger, som kræver nærmere overvejelser.

- Vi ser i hvert tilfælde med forventning frem til næste gang, Hærens Operative Kommando udfordrer os, siger oberst Leo Keller Nielsen.

Fra 2009 vil Hærens Operative Kommando ud over stabsøvelserne gennemføre en beredskabsøvelse samt en studieperiode.

Studieperioden vil muliggøre en yderligere fordybelse i de taktiske emner og problemstillinger, som er blevet ”afsløret” i forbindelse med dette års øvelser med totalforsvarsregionerne.

TFR-stabene består dels af faste medarbejdere plus en række fra forsvarets reserve.

Desuden kan der være deltagere fra for eksempel politi og beredskabsstyrelsen. Her er det staben i Odense, der holder møde.

Hæren nr. 4 | 2008

25

Nyt

KAMPFLY

Fælles fodslag om kampfly:

Nyt kampfly er til alle tre værn Af Bodil Kofoed Der var fælles fodslag mellem de tre værn, da forsvarets topchefer besøgte de to amerikanske kandidater Joint Strike Fighter og Super Hornet, som sammen med svenske Gripen har tilbudt Danmark en afløser for F-16, hvis folketinget i løbet af det næste halve år beslutter, at Danmark skal have nye kampfly.

Kompetente kandidater - Det er meget kompetente kandidater, som kan levere varen. Både når det gælder fremtidssikring og operativ effekt.

Moderne kampfly kan bl.a. bruges til at støtte hæren, hvor flyene med deres avancerede sensorsystemer kan løse forskellige opgaver, siger hærens stabschef, brigadegeneral Peter Harry Lund.

Stabschefen var sammen med forsvarets øverste ledelse på research-rejse til de tre flyproducenter. Forsvarets øverste ledelse ønskede at se kandidaterne med egne øjne.

Tre forskellige kampfly Første stop var Fort Worth, Texas, hvor den danske delegation så på Joint Strike Fighter (F-35) – et supermoderne kampfly, som er under udvikling og produceres på Lockheed Martin fabrikkerne, som i øvrigt også har leveret Danmarks nuværende F-16.

Næste stop blev St. Louis, Missouri hos Boeing, som producerer Super Hornet (F-18). Kampflyet er færdigudviklet og flyver allerede i US Navy i dag.

26

Hæren nr. 4 | 2008

Sidste stop blev Linköping i Sverige, hvor SAAB præsenterede deres nyeste kampfly – kaldet Gripen Next Generation. Gripen NG er ligesom den amerikanske F-35 heller ikke er færdigudviklet endnu.

Kæmpe-udvikling inden for kampfly Hos flyproducenterne blev der diskuteret missionseffektivitet, sensorer, AESAradarer, kommunikationssystemer og Stealth-teknologi. De tre flyproducenter måtte svare på mange spørgsmål fra den interesserede danske delegation.

Sammenligner man de tre kampfly, lyder vurderingen fra flere af forsvarets chefer samstemmende: - Det er tre kompetente fly. Der har været en kæmpeudvikling inden for kampfly siden F-16. Besøget her viser os de mange nye muligheder, som moderne teknologi giver. Teknologien er blevet meget kompleks. Med den viden, vi får fra besøget her, bliver vi samtidig meget bedre i stand til at deltage i evaluerings – og udvælgelsesprocessen, siger forsvarschef, admiral Tim Sloth Jørgensen.

Kampfly til gavn for alle tre værn Hæren kan bruge flyvevåbnet og omvendt. Det samme gælder søværnet. Det moderne kampfly har ”skarpe øjne” og kan med deres avancerede sensorer lokalisere og identificere fjendtlige mål meget tidligt. Med fremtidens avancerede kampfly eller platforme vil samarbejdet mellem de tre værn øges.

Stabschef Peter Harry Lund:

- Besøget her har tydeliggjort muligheder, hvor hæren kan få nytte af kampfly, for eksempel til close-air-support.

Chefen for søværnet, Niels Wang: - Mit indtryk er, at der er tale om en anskaffelse til gavn for alle tre værn. Jeg kan se mange opgaver i søværnet, hvor vi kunne have stor nytte af kampfly. For eksempel når vi sejler ud og skal overskue et meget stort område til søs. Det kan være ved eftersøgninger, jagt på pirater, olieforurening i Nordsøen og så videre.

Kampfly kan ”se langt” og varsko skibene

Data på alle kampfly Projektkontor Nyt Kampfly (PNK) under Forsvarskommandoen er nedsat til at indsamle data på alle tre kampfly. PNK består af F-16 piloter, repræsentanter fra hæren og forsvarets materieltjeneste samt ingeniører og eksperter inden for våben, økonomi, jura og kommunikation – i alt 18 medarbejdere, som de sidste år har arbejdet med bl.a. at analysere missionseffektivitet, opdateringsmuligheder, uddannelse, økonomi, kvalitet og risici ved de tre kandidater.

Der er ikke valgt nogen favorit endnu.

Her lægges først og fremmest vægt på, at alle kandidater behandles lige og fair, så forsvaret får en solid vurdering af fordele og ulemper ved de tre flytyper.

Til foråret skal PNK give en anbefaling af, hvordan de tre kampfly-kandidater skal prioriteres i forhold til hinanden, og hvordan de rent militærfagligt passer bedst til Danmarks behov. I sidste ende er det så op til politikere at træffe det endelige valg. Et valg, som ventes afgjort i løbet af det næste halve år og inden folketinget går på sommerferie.

Nyt

KAMPFLY

om, hvor målet er, siger Niels Wang, som understreger, at alle tre værn bør stå bag en så stor beslutning.

Den norske beslutning I modsætning til Danmark har Norge allerede besluttet sig for at købe nye kampfly. Valget stod her mellem svenske Gripen og den amerikanske Joint Strik Fighter. Et valg som blev afgjort for nyligt. Norge valgte Joint strike Fighter. Ifølge den norske forsvarsminister er det amerikanske kampfly både bedre og billigere.

Det danske valg Valg af kampfly er vigtigt valg for forsvarets fremtidige kapacitet.

Chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Stig Østergaard Nielsen: - Valg af kampfly afhænger blandt andet af, om Danmark i fremtiden ønsker at fortsætte en aktiv udenrigspolitik. Vi indretter ikke kun vores forsvar på, hvad der er en trussel i dag. Kampfly skal kunne løse mange nye opgaver i fremtiden.

Chefen for Forsvarets Materieltjeneste, Per Ludvigsen er enig: - Et lille land som Danmark har ikke råd til fejltagelser. I dag er der fokus på Mellemøsten og Afghanistan. I morgen kan den globale sikkerheds-dagsorden være skiftet totalt. Beslutningen om Danmark skal have kampfly og i givet fald hvilen type, rækker 30-40 år ud i fremtiden.

ipen r G 9 JAS3

ornet H 8 1 FA

JSF Fly ing

Hæren nr. 4 | 2008

27

Remembrance Sunday

Remembrance Sunday

Valmuen

Arrangør Charlie Stringer (th) havde fået bred opbakning til initiativet med en mindegudstjeneste for faldne soldater i Skibet Kirke ved Vejle. Blandt andet spillede Henrik Hornhaver (tv) sækkepibe.

Han er selv pårørende til den faldne soldat Thorbjørn Ole Reese, der ligger begravet ved Skibet Kirke.

Af Torben Ø. Sørensen, journalist, major-R Verden over mindes man faldne soldater. Den tradition fandt søndag den 16. november vej til Danmark, hvor over 150 veteraner, nuværende soldater, pårørende, venner samt to engelske SAS-veteraner fra 2. Verdenskrig mindedes faldne soldater ved en mindegudstjeneste i Skibet Kirke ved Vejle.

Med inspiration fra den britiske Remembrance Day den 11. november blev faldne danske soldater æret og mindet i Skibet Kirke, hvor Thorbjørn Ole Reese ligger begravet. Initiativtager Charlie Stringer havde fået opbakning fra blandt

28

Hæren nr. 4 | 2008

andet De Blå Baretter og andre soldaterforeninger. Den lille kirke var fyldt til bristepunktet. Mindegudstjenesten blev holdt af pastor Henrik Skoven, og flere medier havde fundet vej til Skibet for at følge mindehøjtideligheden.

- Jeg kan se mange militærfolk her i dag.

Og mange medaljer. Medaljer skal hædre dem, som har udrettet noget. Men i dag bærer I ikke Jeres medaljer for Jeres egen skyld, men for at vise respekt for dem, som ikke kan være her sammen med os i dag. De faldne, sagde pastor Henrik Skoven.

Ved en mindehøjtidelighed som i Skibet kunne pårørende således også bære medaljer på vegne af faldne soldater.

Valmuen er i England og internationalt valgt som symbolet på de faldne.

Blomsten groede i Flandern mellem skyttegravene i 1. Verdenskrig og blev brugt til at dække gravstederne.

Blomstens røde farve er symbolet på blodet fra de sårede og døde. Den lethed, hvormed bladene falder af symboliserer det skrøbelige liv.

En anden tradition er verset: “They shall not grow old and we that are left grow old; Age shall not weary them, nor the years condemn.

At the going down of the sun and in the morning, We will remember them.”

Dette vers blev også fremsagt i Skibet Kirke.

Nærværende sækkepibe Henrik Skoven talte således om Jesus, der på korset sagde, at han aldrig ville svigte sine disciple, men altid være hos dem.

- Det er derfor, vi kan tro på, at vores kære ikke er forsvundet ud i intetheden, at de er et sted, sagde Henrik Skoven om tankerne, som pårørende, venner, kolleger og bekendte nærer for de soldater, der ikke længere er blandt os.

De stille tanker fik vinger at flyve på ledsaget af først smukt trompetspil og siden af sækkepibe. Sækkepiben blev spillet af Henrik Hornhaver, som selv kender tankerne. Han er nemlig pårørende til Thorbjørn Ole Reese.

Valmuer for det skrøbelige liv Britisk tradition er, at man bruger valmuen som symbol for de faldne soldater. Denne tradition stammer fra Flandern, hvor den skrøbelige blomst stod mellem skyttegravene og granathullerne på de slagmarker, hvor så mange soldater gav deres liv i 1.

Verdenskrig.

Den røde farve repræsenterer blodet fra de sårede og døde, og den lethed, hvormed bladene falder af valmuen, blev symbol på livets skrøbelighed.

Remembrance Day er hvert år 11. november. 11. november 1918 klokken 11 britisk tid blev der nemlig indgået våbenhvile på Vestfronten i 1. Verdenskrig. Den dag blev efterfølgende valgt til dagen at mindes de faldne soldater. Hvert år klokken 11 den 11. november holdes der således to minutters stilhed.

Britisk inspiration I Skibet holdt man også to minutters stilhed efter først at have læst navnene op på de faldne danske soldater i Afghanistan, Irak, Kosovo, Bosnien og Kroatien.

Ved Thorbjørn Ole Reeses grav blæste en trompeter fra Slesvigske Musikkorps såvel Last Post som Reveillen, før al tilstedeværende militær personel marcherede væk fra graven.

Alle deltagere i denne Remembrance Sunday blev inviteret på et glas øl i den irske pub i Vejle, hvor stilheden og andægtigheden blev afløst af en måske lige så vigtig samtale om gamle kolleger og pårørende. Arrangør Charlie Stringer, der bor i Skibet sogn, kunne således notere sig enorm opbakning til sit initiativ til en mindedag, som han har fået inspirationen til fra sit moderland England. Om dagen gentages næste år er endnu uafklaret.

k vinger at flyve fi r e k n ta le il st e D t smukt på ledsaget af førs den trompetspil og si af sækkepibe.

Pastor Henrik Skoven forestod mindegudstjenesten i Skibet Kirke, der var fyldt til bristepunktet. ”Vi er samlet for at mindes dem, der har givet det største offer; nemlig livet. Vi er samlet for at vise vores respekt og vores støtte,” sagde Henrik Skoven.

Ved Thorbjørn Ole Reeses grav blev navnene på faldne danske soldater fra missionerne på Balkan, Irak og Afghanistan læst op, før der blev to minutters stilhed. De Blå Baretter og soldaterforeninger bakkede op om mindegudstjenesten og medbragte faner.

Hæren nr. 4 | 2008

29

Arbejds-

MILJØET

Chefens ansvar at sikre medarbejderne

Kontorstolen skal være indstillet rigtigt.

Her hjælper arbejdsmiljøinspektør Klaus Skindhøj overassistent Ulla Refsgaard med at vippe ryggen fremover.

Fotos: Heri Niclasen.

Af Klaus Skindhøj, arbejdsmiljøinspektør I en tid, hvor produktionen af soldater til internationale missioner aldrig har været større, kan det måske være lidt svært at holde fokus på arbejdsmiljøet. Jo hurtigere og mere vi arbejder, både nationalt og internationalt, des større er risikoen for arbejdsskader/-ulykker og arbejdsbetingede lidelser. Derfor er det vigtigt at have styr på arbejdsmiljøet og ikke mindst på procedurerne i forbindelse med blandt andet ulykker.

Og for ligesom at sætte en tyk streg under det, så er det et chefansvar, at

30

Hæren nr. 4 | 2008

t bredt, for Det gælder mege retager os, fo i v d a v h , lt a n e næst n kobling har en eller ande til arbejdsmiljøet.

medarbejderne kan føle sig sikre, når de er på arbejde.

Det gælder meget bredt, for næsten alt, hvad vi foretager os, har en eller anden kobling til arbejdsmiljøet. Det gælder principielt alt fra mobning og andet, der relaterer sig til det psykiske arbejdsmiljø over falduheld, ergonomi og støj til tunge løft og øvrige arbejdsforhold.

Det er chefen for Hærens Operative Kommando (CH HOK), der er arbejdsgiveransvarlig for hæren. Ansvaret er i praksis delegeret til chefer på niveau III og ansvar IV. Herudover har CH HOK udpeget en Arbejdsmiljøinspektør (AMI), der har til opgave at varetage det

daglige virke inden for arbejdsmiljøet i hæren. På nuværende tidspunkt er der 51 sikkerhedsorganisationer fordelt geografisk over hele landet.

Disse sikkerhedsorganisationer består af én eller flere sikkerhedsgrupper afhængig af, om der er tale om en større eller mindre myndighed eller en enhed, eller hvordan man på bedst mulig måde får dækket alle områder ind herunder administration, værksteder depoter.

I hver sikkerhedsgruppe er der en sikkerhedsrepræsentant og en arbejdslederrepræsentant, som hver især har gennemgået en lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse.

Den daglige koordination af opgaver i relation til arbejdsmiljøvirket ved myndighed eller enhed forestås af en arbejdsmiljøleder, der er udpeget af chefen

Arbejds-

MILJØET

Langt de fleste skriveborde er i dag af hæve-sænke typen.

Det giver mulighed for afvekslende arbejdsstillinger gennem en arbejdsdag.

for den enkelte myndighed eller enhed.

Arbejdsmiljølederen gennemgår en lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse samt en uddannelse som sikkerhedsleder.

Chefen skal gå forrest Chefens positive virke inden for arbejdsmiljøet har stor betydning for den succes, som myndigheder og enheder vil kunne opnå for eksempel i form af nedbringelse af sygefravær hos de ansatte. Bliver en medarbejder langtidssygemeldt, er det chefens ansvar at få den pågældende tilbage igen. Chefen og medarbejderen skal gå i dialog omkring sygdomsforløbet, og begge parter skal bidrage til at finde en løsning, så medarbejderen igen kan genoptage arbejdet. Chefen kan sammen med sin sikkerhedsorganisation medvirke til at mindske risikoen for arbejdsskader samt arbejdsbetingede lidelser ved at igangsætte nødvendige forebyggende tiltag.

I bestræbelserne på at gennemføre de nødvendige og forebyggende aktiviteter inden for arbejdsmiljøområdet har chefen og sikkerhedsorganisationen mulighed

for at få ekspert rådgivning fra Forsvarets Arbejdsmiljøcentre (FA). Forsvarets Arbejdsmiljøcentre yder gratis arbejdsmiljørådgivning til alle ansatte i forsvaret og er godkendt af Arbejdstilsynet som autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Skal til eksamen Hæren står som alle øvrige myndigheder i forsvaret over for at skulle screenes af Arbejdstilsynet inden 2012. Screeningen handler bl.a. om kontrol af, om myndigheder og enheder har gennemført arbejdsplads-vurdering (APV), samt at der er oprette en lovpligtig sikkerhedsorganisation. Besøget er uanmeldt og gennemføres af tilsynsførende fra Arbejdstilsynets Militærinspektion.

Hæren Operative Kommando har oprette en arbejdsmiljøhjemmeside, hvor man blandt andet kan finde kontaktoplysninger til Forsvarets Arbejdsmiljøcenter samt læse om bestemmelser og regler i arbejdsmiljøet

Kontakt hæren Hærens Operative Kommando (HOK)

Tlf. 9962 4970

www.hok.dk /hok@mil.dk

HOK Telefonavis

Tlf. 7010 1071

DANILOG Postadresse til udsendte samt oplysninger om rotationsflyvninger m.m.

Tlf. 5535 7200. På hjemmesiden findes oplysninger om samtlige missioner, hvori der indgår dansk personel, herunder postadresse til soldaterne samt oplysninger om rotationsflyvninger.

www.danilog.dk www.forsvaret.dk/danilog

Forsvarets Psykologer Krisevagttelefon

Tlf. 3915 1900 (9-15) Tlf. 4078 7730 (uden for normal arbejdstid ma-fr 19-21 og weekend/helligdage 13-15)

Imp@fak.dk

Socialrådgivning (Vagthavende Psykolog)

Tlf. 3915 1300 (DAG) Uden for normal arbejdstid (ma-fre 1900-2100 og weekend/helligdage 1300-1500)

Kammeratstøttelinien (De Blå Baretter)

Tlf. 8060 8030

www.80608030.dk

Familienetværket / pårørende.

(Hærens Konstabel- og Korporalforening)

Tlf. til kontaktpersoner på hjemmesiden.

www.hkkf.dk

Lægefaglig støtte

Henvendelse til tjenestestedets infirmeri

Gejstlig støtte

Henvendelse til det pågældende værns provst eller den tilknyttede garnisonspræst

Hæren nr. 4 | 2008

31

t r fået ny a h t e r a Forsv at under r o F . g grundla else ledelses t for Led u it t s In r kke t ha let en ræ støtte de ik v d u n ligisatio giver mu r og Organ e d , r e S; lseskurs tale, KUR m a s nye lede g o n efleksion Refleksio d e v hed for r g n li nceudvik Kompete ale. og Samt værende u n e d r øse KURS afl kurser ledelses

KURS bygger på udvikling gennem refleksion og samtale, hvilket en række kursister allerede har prøvet i praksis.

Ny ledelseskurs via refleksion og samtale Af Ann Lorett Finch, ILO, udviklingskonsulent I perioden efter årtusindskiftet har forsvarets virkelighed ændret sig, i og med at der i højere grad ydes en international sikkerhedsindsats i stadig mere skarpe miljøer. En del af Forsvarsakademiets forskningsindsats har undersøgt, hvilken betydning dette har for udøvelsen af ledelse. Ligeledes har Forsvarskommandoen set nærmere på militærledelse i dilemmaet mellem virksomhedsledelse som styrings-/management indsats og operativledelse som førings-/ ledelsesindsats. Denne forskningsindsats ligger blandt andet til grund for det nye ledelsesgrundlag, som beskriver dilemmaerne i forsvaret. Mangfoldighed internt blandt medarbejdere og opgaver og eksternt i forsvaret, hvor krav om effektiv sikkerhedsindsats samtidig med ressourceoptimering udgør et konstant ledelsesmæssigt dilemma.

På officers- og sergentskolerne gives deltagerne viden om forskellige ledel-

32

Hæren nr. 4 | 2008

nne håndtere u k så lt a l a sk n re Lede e indsats på en ig ss æ sm e ls e d le sin cerer stabilitet og n la a fb a m so , e d må resultater. g o r e n o ti la re , e fornyels

sesteorier og -modeller. I sin efterfølgende tjenesteperiode stifter lederen bekendtskab med dilemmaer og paradokser i sin egen enhed.

Ledelsesgrundlaget giver en ledelsesetik, som omfatter ni kendetegn for god ledelse. Kendetegnene er karakteriseret ved tilsyneladende at være modsatrettede og ved, at både for lidt og for meget fokus på et bestemt område giver en ubalanceret ledelse. Lederen skal altså kunne håndtere sin ledelsesmæssige indsats på en måde, som afbalancerer stabilitet og fornyelse, relationer og resultater. For at støtte ledere i dette har Institut for Ledelse og Organisation udviklet KURS. Proceskonsulenter frem for instruktører Ledelseskurserne har til formål at skabe refleksion over oplevet ledelseskontekst og udøvet ledelsespraksis i forhold til ledelsesetikken med henblik på at danne grundlag for effektiv og balanceret ledelse. Ledelsesgrundlaget tilkendegi-

ver, at forsvarets filosofi har ændret sig således, at lederen har til opgave sammen med relevante aktører, som har hver deres oplevede virkelighed; at skabe vilkår for opgaveløsning.

De tidligere kurser havde en instruktør, og metoderne var trænende. I KURS er der ingen instruktør eller træning, men en proceskonsulent, som sammen med deltagerne samskaber refleksioner over de mange oplevede virkeligheder i forhold til ledelsesetikken. Selvom der i høj grad stadig efterlyses værktøjer til ledelse, forlader KURS denne tilgang og tilbyder i stedet begreber og mulitivers som modsætning til modeller og univers.

KURS søger at underbygge, at ledelse er en gensidig påvirkningsproces, hvor meninger fortolkes og forhandles, hvilket kalder på kommunikative kompetencer hos ledelsesudøverne. Derfor er samtale og refleksion væsentlige metoder på KURS.

Ny kurs via

REFLEKTION

KompetenceUdvikling ved Refleksion og Samtale (KURS) består af: KURS 1: Dialog, mål, orden og tempo

For ledere efter første teoretiske uddannelse for eksempel GRO1, GRO2, civil videregående uddannelse, og som har virket et halvt år som leder.

Kurset tager udgangspunkt i dialogens muligheder for at opnå inddragelse af medarbejdere på en anerkendende og konstruktiv måde. Kurserne sætter fokus på at udøve ledelse, for at aktører oplever overensstemmelse og mening mellem handling, dialog og intention med respekt for medarbejdernes forskellighed samtidig med opnåelse af momentum i processen mod målet.

KURS 1.1 blev udbudt første gang i september 2008.

KURS 1.2 udbydes fra foråret 2009.

KURS 2: Kommunikation, forandring, organisering og mission

Kontinuerlig kompetenceudvikling I lighed med at forsvarets medarbejdere til stadighed indgår i udvikling af militærfaglige og professionsspecifikke kompetencer, er der behov for at udvikle ledelsesmæssige kompetencer på et stadigt stigende abstraktionsniveau. Indledningsvis leder ledelsesudøveren andre medarbejdere. Senere leder ledelsesudøveren andre ledere, og på et tidspunkt leder ledelsesudøveren større enheder. I takt med denne udvikling tilbydes ledelsesudøveren KURS, som modsvarer ændring af den ledelsesmæssige kontekst.

KURS giver mulighed for refleksion mellem teori og praksis, hvilket forudsætter erfaring med ledelse af mennesker. Derfor finder KURS sted i tjenesteperioderne mellem strukturbestemte uddannelser. KURS er opdelt, så hvert modul mellem to strukturbestemte uddannelser er delt i to dele hver af to en halv dags varighed.

For ledere efter anden teoretisk uddannelse for eksempel VUT I/L. Kurset har tillidskabende kommunikation som centrum for at opnå inddragelse af medarbejdere og opbakning til nye løsninger. Kurserne giver mulighed for at reflektere over metoder til at organisere, så der skabes klare lokale mål og delegere ansvar, så der samtidig kommer fokus på ressourcebevidste procedurer og organisatorisk forandring ved hjælp af læring og refleksion.

Udbydes fra efteråret 2009.

KURS 3: Konstruktion, innovation, design og vision

For ledere efter tredje teoretiske uddannelse for eksempel VUT II/L. Kurset giver mulighed for at udvikle metoder til værdiskabende konstruktioner, således at organisationen kan håndtere forandring på en involverende måde, selvom beslutningsgrundlaget er ufuldstændigt.

Der arbejdes med design af fremtidig organisering, som skaber rum for overskud til forandring via kreativ tænkning og mangfoldighed. Udbydes fra foråret 2010.

Hæren nr. 4 | 2008

33

Nye

BØGER

Danmarks krigshistorie Med udgangspunkt i en moderne opfattelse af krigshistorie beskriver Danmarks krigshistorie, hvordan krig har formet menneske, stat og samfund i Danmark i mere end tusinde år. Det store to-binds værk på i alt næsten 900 sider handler om krigens årsager og konsekvenser i et udenrigs- og sikkerhedspolitisk perspektiv og om nogle af de kriser, der var nær ved at blive til krig.

Krigen forklares ud fra både politikeres og de militære lederes synsvinkel. Men krigen ses også med soldatens og ”baglandets” øjne, og det er meget spændende at konstatere, at værket er ført helt ajour til hændelser, der skete i 2008, helt op til redaktionens slutning. Og ikke mindst er det interessant at læse, hvorledes de seks forfattere har opfattet krigens indgriben og påvirkning af almindelige menneskers liv.

Værket får meget velfortjent store roser med på vejen 873 sider, indbundet fra både den politiske højre- og venstrefløj rent Gads Forlag anmeldermæssigt, hvilket vel må betyde, at indholdet Pris kr. 599,er både grundigt og sobert. (set på nettet til kr. 513,-).

Foræderri på første klasse Allerede flere år før den tyske invasion af Danmark i 1940 så en række danskere på det kommende tyske rige med en vis forståelse, for ikke at sige sympati. Nogle af samfundets spidser spekulerer nemlig på, om det ikke ville være bedst for fædrelandet, hvis de rige bestemte mest og lod en magtfuld fører gå forrest. Blandt disse rigmænd er forlagsdirektør og kunstner Bjørn Erichsen, der med nære forbindelser til kongehuset, til statsminister Stauning og til den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark har en plan, der egentlig ikke bør kunne gå galt!!!

Forræderi på første klasse er en dokumentarisk 320 sider skildring af borgerskabet i en brydningstid, hvor en Gyldendal kulturkamp får knusende konsekvenser.

Pris kr. 299,- (vejl.)

Hammerstein eller egensindigheden General Kurt von Hammerstein-Equord var hærchef, da Hitler blev udnævnt til rigskansler i 1933. Han nærede dyb mistillid til maleren fra Østrig og forsøgte til det sidste at standse magtovertagelsen blandt andet gennem appel til rigspræsident Hindeburg og Weimarrepublikkens sidste leder, hans gode ven Kurt von Schleicher, men skrinlagde de påtænkte modtræk på grund af faren for borgerkrig. Frem til sin død i 1943 forblev han i observatørens rolle, hvorimod to sønner var involveret i attentatet mod Hitler i juli 1944, og to døtre var dybt involveret i den kommunistiske modstandbevægelse. Bogen tegner et 328 sider fint portræt af en mand, der hverken var Gyldendal medløber eller oprører, men netop egensindig.

Pris kr. 299,- (vejl.)

34

Hæren nr. 4 | 2008

Tango 4 Tango 4 er en bog, der klart adskiller sig fra andre krigshistorier ved, at det er en journalist (Niels Ole Qvist), der fortæller historierne helt inde fra indersiden af soldatens hoved og hjerte. Den er meget levende med tidsbilleder fra Irak og Afghanistan, og der er følelser, angst, jalousi og pinlige episoder nok til at holde én fanget gennem de godt 300 sider. Qvist kommer meget tæt på, hvad der egentlig sker i en krigszone, og han fortæller historier, som aldrig ville nå frem til medierne. De er simpelthen ”for virkelige”. Mange af historierne er da også anvendt i omskrevet form og med kilden 320 sider anonymiseret, men det gør dem bestemt Gyldendal ikke mindre opsigtsvækkende.

Pris kr. 299,- (vejl.)

Global terrorisme Global terrorisme er en sørgelig aktuel bog, der giver FN-rådgiver Leonard Weinbergs bud på, hvad terrorisme egentlig er, hvem der bliver terrorister og hvad deres bevæggrunde er. Bogen er væsentlig læsning for enhver, der blot tænker terrorisme som en sandsynlighed frem for en mulighed og dermed er bekymret for landets sikkerhed eller som søger at nå 230 sider frem til en dybere forståelse af, hvor terrorisme Gyldendal kommer fra, hvordan dens væsen er og hvor Pris kr. 199,- (vejl.) det hele ender.

Publikationer om baglandet Publikationerne ”Professionel i baglandet”, ”Ungt bagland” og ”Børnene i baglandet” er fremstillet ved Forsvarsakademiets foranstaltning og beskæftiger sig med de nævnte emner, mens en forsøger, bror eller søster eller andre pårørende er udsendt i internationale missioner. Publikationerne har budskaber til såvel

ansatte i forsvaret som pårørende af enhver art, og enkeltrekvisitioner effektueres ved Forsvarsakademiet uden omkostninger på telefon 3915 1496.

Større bestillinger kan evt. aftales på ovennævnte telefonnummer.

Kalender med soldaterfotos 2009 byder på mulighed for at følge med tiden via en kalender, som indeholder soldaterrelaterede billeder fra de forskellige internationale missioner. Der er tale om spændende fotos, hvor det ikke altid er selve soldatergerningen, der har fokus. Firmaet a2isystems Aps regner med at kunne donere op mod 90 procent af indtægterne ved salget af kalenderen til sårede soldater.

Firmaet kan kontaktes via www.krigogfred.dk

Hæren nr. 4 | 2008

35

ID-nr. 42627

Næste af nummer Hæren er udkomm arts ultimo m

Besøg også HOK’s hjemmeside på:

forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk

Afsender: Hærens Operative Kommando Postboks 59 7470 Karup J

Fors lag o g idé til H er æren rette til re s dakt tlf. 9 ione 7 10 n på 15 5 0, lo eller k. 70 på e 35 -mai hokl pres se@ mil.d k

Distribueres via PortoService ApS Fabriksvej 6 9490 Pandrup

Hæren