HRN_04_2009

Hæren Nr. 4 | 2009 | 19. Årgang

Side 4

Danske soldater med i stort angreb mod Taleban – Operation Panterens Klør

Side 20

En hel landsdel med gennem HBU TV2’s regionale station TV2 Øst fulgte ”Rekrutterne” ved Gardehusarregimentet på hold februar 2009

Indhold

Side 20

Operation Panterens Klør.................. side

4

National flagdag – Nyt om navne...... side

7

Felthospitalet i Helmand.................... side

8

Danske soldater med i stort angreb mod Taleban

Nok at se til på det danskledede hospital i Helmand

Vejsidebomber – den største trussel mod danske soldater............. side 10 Den engelske forbindelse................... side 12

Nødvendigt med noget ”insider”-viden fra en af deres egne – major Gordon Fotheringham

Side 10

Inden verden gik af lave..................... side 14 Mød Peter Dahl og Froggy på Hold 7 i Afghanistan

Soldateruddannelse redder liv........... side 16 Førstehjælpsinstruktører fra hæren i civil reddede menneskeliv

Det står respekt om soldaten............ side 18 En hel landsdel med gennem HBU..... side 20

TV2’s regionale station TV2 Øst fulgte ”Rekrutterne” ved Gardehusarregimentet på hold februar 2009

Side 14

Dansk hærsoldat - anno 2009........... side 22 At gøre en forskel, hvor folk hader i flok.......................... side 24 Gode idéer belønnes........................... side 26

Ikke mange er klar over det, men gode idéer i forsvaret kan blive belønnet med en solid gavecheck

Nye bøger............................................. side 27 Soldaterportalens ilddåb.................... side 28

Forsvarets nye sociale netværk på internettet er er skudt igang.

Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Steen Møller Petersen Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7038 Charlotte Holm Andersen Tlf. 97 10 15 50 tast 7039 Presseofficer Hans Vedholm Tlf. 97 10 15 50 tast 7034

2

Hæren nr. 4 | 2009

Side 12

Side 18

Besøg HOK’s hjemmeside på:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller idéer til Hæren samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7035 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Abonnement: Seniorsergent/Red.sekr.

Ole Nielsen, tlf. 97 10 15 50 tast 7035

Layout | produktion GB Grafisk

Foto

ISSN 1902-5734

Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | Udgivelser Udkommer seks gang årligt - oplag 20.000 stk. Årsabonnement kr. 125,Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Tryk CS Grafisk

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk

Hæren

LEDER

Forliget kom i hus – nu venter vi på udmøntning Kort før sommerferien kom det kommende forsvarsforlig i hus.

Så langt, så godt!

til Forsvarskommandoen til vurdering med efterfølgende koordination mellem kommandoen og Niveau II. Dette munder ud i en endelig validering hos Forsvarskommandoen og en godkendelse i Forsvarsministeriet. Og så skal den endelige plan implementeres.

Hermed er de overordnede rammer for de næste fem års danske forsvar på plads, men der er et stykke vej endnu, før vi i hæren ved, hvordan vores værn kommer til at se ud. Med lidt held og optimismen i behold er der dog en god mulighed for, at vi alle er meget klogere omkring årsskiftet.

Der er dog nogle områder, hvor forliget udstikker ret konkrete tiltag. De bestræbelser, som allerede er sat i gang for at rekruttere, uddanne og fastholde medarbejdere, skal fortsættes. På pårørende-området skal det undersøges, om der er endnu bedre muligheder for at holde dem orienteret om hverdagen i missionerne og dermed forhåbentligt lette deres hverdag. Medarbejdernes aflønning skal have et tjek, så vi alle kan være sikre på, at vi er up to date (herunder om den enkeltes tillæg skal aftales mere individuelt). Forsvaret skal fortsat sikre, at der kommer flere kvindelige ansatte, reservepersonellet skal igen have muligheden for videre- og efteruddannelse, så de kan indgå i de operationelle strukturer, og endelig skal værnepligten bevares. Dog skal der i forligsperioden laves en undersøgelse, der skal klarlægge, om det er den rigtige form, værnepligten har i dag.

Forsvaret som helhed får lidt flere penge, der er krav om effektivisering af personaleforbruget, og en række kapaciteter i de tre værn er planlagt beskåret eller nedlagt. Godt nok angiver forliget på visse områder ret konkret, hvad der skal ske med disse kapaciteter, men der er stadig ting, som ikke er konkretiseret, for eksempel kravet om effektivisering af personaleforbrug og rationaliseringer af den øvrige drift.

Helt overordnet kan man sige, at forliget blot skitserer politikernes plan for forsvaret og hvor mange penge, de er villige til at betale for det. Derfor er den kommende fase her i efteråret helt afgørende for, at Forsvarskommandoens tilbagemelding til politikerne klart siger, hvad vi kan og hvad vi bør gøre, så vi alle kan få mest muligt ud af den sum penge, der bliver den enkelte kommando og funktionelle tjeneste til del.

I den fase, vi er i lige nu (medio august, red.), ligger bolden hos Forsvarskommandoen. Her skal man udarbejde og udsende direktiv for konsolidering til niveau II-myndighederne (de operative kommandoer med flere), der så får en periode til at stykke forslag og bemærkninger sammen. Herefter sendes niveau II-oplæggene tilbage

Hvor den nuværende forligstekst helt ned i detaljen skitserede planen for dagens forsvar, er det kommende forlig præget af rammer og ”højre-venstre begrænsning”. Det er altså i høj grad op til forsvaret selv at fylde indhold på ud fra de politiske prioriteringer.

Gør det med omtanke, så vi alle kan få et forsvar i balance med mulighed for at løse de mange og store opgaver, der ligger og venter på os alle.

Det vil måske endda medføre øget tilfredshed i jobbet og et bredere smil på læberne…

-milobs

Hæren nr. 4 | 2009

3

Stort angreb i

HELMAND

Operation Panterens Klør:

Danske soldater med i stort angreb mod Taleban

Taleban flygtede ud af meget stærke og sikre stillinger, da den danske kampgruppe indledte et stort angreb i Helmand Af Erik Bøttger, presseofficer, major Sved, sol og ørkenstøv blænder den danske kampsoldat, som kæmper sig mod stærkt minerede Taleban-stillinger. Mineploven er ramt. De danske kampvogne fjerner det ene fjendtlige våben efter det andet, og artilleriet regner præcist ned over Talebans stillinger og tunneller. Men det er infanteristen, den tungt læssede, svedige og forpustede kampsoldat, der skal gå ud over den åbne ørken mod fjenden. Udsat for Talebans skud og et

4

Hæren nr. 4 | 2009

Den danske styrke dannede brohoveder mens ANA rykkede frem mod Taleban.

utal af skjulte sprængladninger, som kan lemlæste ham ved næste skridt. Men han angriber – og vinder.

Operation Panchai Palang I ni dage i starten af juli angreb store dele af den danske kampgruppe flere af Talebans højborge i over 40 graders varme.

Angrebene var succesrige, men ikke uden omkostninger, da flere danske soldater blev såret under angrebene.

Næsten alle danske enheder var på en eller anden måde involveret i Operation Panchai Palang, som på dansk er blevet til ”Panterens Klør.”

Formålet var at fjerne Taleban fra området mellem to store byer og dermed reducere terrorbevægelsens indflydelse.

Den britiskledede Task Force Helmand

ønskede at rydde op i området mellem byerne Lashkar Gah og Gereshk og lade ISAF og afghanske sikkerhedsstyrker dominere her.

Danskerne banede vejen for det store angreb Den danske styrke indgår i Task Force Helmand og spillede en nøglerolle i Panchai Palang. Første opgave for danskerne var, som de forreste kampsoldater, at angribe direkte ind i et af Talebans bedst forsvarede og mest minerede områder i Helmand-provinsen for at sætte sig på flere vigtige kanalovergange.

Denne operation valgte kampgruppen at indlede med et overraskende skinangreb få kilometer fra det egentlige mål for at narre og forvirre Taleban og svække modstanden 1 . Denne manøvre lykkedes

til fulde. Charlie-kompagniets forreste angrebsenheder løb ind i meget kraftig modstand fra Taleban, som indsatte mange soldater i forsvaret. Imens forberedte Bravo-kompagniet (Vidar) det egentlige angreb ved de vigtige overgange.

Med støtte fra kampvogne, mineplov og artilleri angreb Bravo-kompagniet ned over kanalen 2 , gennem stærkt minerede områder mod de velforberedte forsvarsstillinger. Det blev en succes. Hurtigt sad de danske soldater på de vigtigste overgange og kunne afsøge dem for miner og på den måde skabe sikre ruter gennem de danske linjer. Kort tid efter kunne den

Fakta Operationen Panchai Palang er ledet af den britiske Helmandbrigade, Task Force Helmand, som den danske kampgruppe er en del af.

I operationen deltog adskillige andre kampgrupper samt dele af den afghanske hær. Styrken var indsat under overordnet kommando af Task Force Helmand. Samlet set er det den største ISAF-operation i Helmand, siden den internationale styrke rykkede ind i provinsen i 2006. Panchai Palang blev gennemført sideløbende med, at amerikanske soldater gennemførte en anden operation længere sydpå.

Operationerne var koordinerede.

De danske styrker var indsat i operationen fra den 1. til den 9. juli.

Operationen foregik i området syd for den danske lejr Price mellem provinshovedstaden Lashkar Gah og den vigtige handelsby Gereshk.

I hver af byerne Gereshk og Lashkar Gah bor ca. 50.000 afghanere og i området mellem disse byer bor ca. 80.000 afghanere i Green Zone.

De danske fund af ca. 150 ladninger viser, at området var tæt mineret med improviserede sprængladninger.

ommer sjældent k n io at er p o r o st En så mkostninger, o en d u å g re fo at l ti ar desværre også h g an al P ai ch an P og krævet sine ofre.

britiske kampgruppe, Light Dragoons, og de afghanske styrker benytte de sikre ruter i deres videre angreb 3 .

Men så mødte de to nationers soldater meget kraftig modstand fra Taleban. De fandt mange improviserede sprængladninger, og angrebet gik langsomt fremad.

Samtidig gik de danske soldater sammen med afghanske specialstyrker patruljer bag brohovederne. Her talte de med mange lokale afghanere og fik skabt gode kontakter.

Det danske Bravo-kompagni blev derefter indsat i et angreb for at støtte de styrker, der var ved at gå i stå. Ved fælles hjælp fik den multinationale styrke slået hul og presset Taleban længere mod syd 4 .

Taleban gemte sig blandt 80.000 afghanere Panchai Palang foregik i det uoverskuelige og frodige område Green Zone mellem de to store byer Gereshk og Lashkar Gah, hvor Taleban længe har haft deres helt store højborge i Helmand-provinsen. Området svarer til en tredjedel af Bornholms areal. Det usædvanlige er, at befolkningstætheden i dette område er meget høj. Ca. 80.000 mennesker

bor i denne del af Green Zone uden for de store byer. Det er blandt disse tæt liggende beboelser, at Taleban har haft flere opiumfabrikker, ammunitionslagre og faciliteter til at lave sprængladninger.

Taleban brugte de mange mennesker som gidsler i et skjold mod ISAF-styrken.

Det var hårdt - Vi kunne kun angribe fremad i cirka seks timer i døgnet. Derefter måtte vi gå i stilling og forsvare det område, vi havde taget, forklarer chefen for Bravokompagniet (Vidar), major Brian Kæmpe Berthelsen.

- Vi bar hver på 25-30 kg i 45 graders varme og kunne ikke finde skygge mellem ruinerne. Selv om natten var der hedt. De skød på os dagligt, og der var sprængladninger overalt, så vi var pressede i de ni dage, fortsætter han.

Logistikfolkene arbejdede på højtryk for at hente vand og forsyninger til enhederne, og et par kilometer bag fronten blev en kølecontainer kørt frem med koldt vand til de udmattede soldater.

- Vi drak ni liter vand om dagen, og det lyder sært, men trods varmen var vi i perioder nødt til at dyrke motion, for >>

De danske soldater slæbte rundt med 25-30 kilo oppakning hver i 45 graders varme. Det betød mange hvil og op mod ni liter vand til hver mand i de ni dage, operationen varede.

Hæren nr. 4 | 2009

5

Stort angreb i

HELMAND

ver at - Udfordringen bli de holde fast i den go gode udvikling og skabe erne vilkår for, at afghan g mod selv kan beskytte si terroristerne.

>>

at kroppen ikke skulle blive sløv. Det er også svært at tvinge sig selv til at spise og drikke nok, så man får tilstrækkelig energi, fortæller majoren.

Onsdag den 1. juli blev en soldat fra Charlie-kompagniet alvorligt såret af en eksplosion. Han er nu hjemme i Danmark til yderligere behandling. Derudover er en soldat fra Bravo-kompagniet blevet såret, og fire andre soldater er kommet lettere til skade.

Britiske og afghanske styrker mistede desværre flere soldater under kampene.

Intet angreb uden genopbygning Målet med operationen var ikke kun at ødelægge Talebans organisation, men i høj grad også at skabe tryghed og rum til genopbygning.

- Håbet er, at den positive udvikling i området vil blive styrket til gavn for de civile afghanere og deres mulighed for at få et bedre liv, siger chefen for de danske styrker Hold 7, oberst Frank Lissner.

Det område, som danske styrker var med til at sikre i deres første indsættelse i Operation Panchai Palang, er nu forholdsvis roligt. På flankerne er der

Skitse over angrebene

Skitse over angrebene. De indsatte tal i artiklen refererer til skitsen.

6

Hæren nr. 4 | 2009

opstillet kontrolposter, hvor trafikken ind og ud af området kontrolleres. De britiske styrker går nu regelmæssige patruljer i området for at tale med lokalbefolkningen og på den måde at få indtryk af holdningen over for ISAF, Taleban og det afghanske styre. En stor del af de op mod 2500 lokale beboere, som rejste bort under kampene, er nu på vej tilbage til deres hjem.

- Udfordringen bliver at holde fast i den gode udvikling og skabe gode vilkår for, at afghanerne selv kan beskytte sig mod terroristerne, slutter obersten.

Skitse over området

Operationen Panchai Palang foregik i området mellem provinshovedstaden Lashkar Gah og den meget centrale handelsby Gereshk.

Kort

NYT

Ny national flagdag 5. september er ny national flagdag i Danmark.

Det er udsendte danskere, der hyldes på den Nationale Flagdag for Danmarks Udsendte Folketinget og forsvaret gennemfører en officiel markering af flagdagen, der foregår lørdag den 5. september 2009 i København.

Formålet med dagen er at hædre de personer, der er eller har været udsendt på en mission.

Regeringen ønsker at anerkende den fremragende og professionelle indsats, som danske soldater og andre offentligt udsendte yder i en række af verdens konfliktområder.

Alle personer, der har været udsendt

indenfor perioden 5. september 2008 til samme dato 2009, er inviteret til parade og efterfølgende reception.

Arrangementet bliver en årligt tilbagevendende begivenhed.

Programmet for dagen Kl. 11-12 Mindegudstjeneste i Holmens Kirke for repræsentanter fra kongehuset, regeringen, folketinget, forsvarets ledelse, pårørende til dræbte soldater og øvrigt særligt inviterede gæster.

Kl. 12.30-13.30 Parade for alle årets udsendte på Christiansborg Slotsplads med deltagelse af folketingets medlemmer.

Kl. 13.30-15 Reception ved Christiansborg Slot for alle årets udsendte og pårørende til faldne soldater.

Fra klokken 15 gennemfører De Blå Baretter en flagdags-

Navnenyt

koncert ved Christiansborg Slotsplads, hvor årets udsendte også får mulighed for at deltage.

5/9 3

1

1] O berst Michael B. Jensen har afløst oberst Christian Arildsen som chef for Udviklingsdivisionen ved Hærens Operative Kommando.

2] Oberst Christian Arildsen er tiltrådt som garnisonskommandant og chef for Ingeniørregimentet i Skive.

2

3] Oberst Flemming Larsen har afløst oberst Christian Mollerup Schmidt som garnisonskommandant og chef for Hærens Logistikskole og Trænregimentet i Aalborg.

Hæren nr. 4 | 2009

7

Fe l t h o s p i t a l e t i H e l m a n d

Af Kim Vibe Michelsen, journalist, major-R Flere amerikanske tropper og en større britisk-amerikansk offensiv har givet det danskledede britiske felthospital i Camp Bastion nok at se til, men i takt med troppeforøgelsen har felthospitalet også haft vokseværk, så det kan håndtere flere sårede.

Højttaleranlægget brummer ud over den nordlige del af Camp Bastion. En helikopter er på vej ind. Den har tre sårede briter med, og det ser ikke for godt ud.

De er alle i kategori A, der betyder, at de er svært tilskadekomne. De er blevet ramt af en kraftig improviseret sprængladning.

Danske, britiske og amerikanske læger, sygeplejersker og sygepassere, der har benyttet et par timers relativ ro til at sove, vaske, spise eller handle i den britiske PX (kiosk), småløber op mod felthospitalet.

To armygrønne britiske Landroverambulancer med store røde kors på siden hvirvler en støvsky efter sig, da de bremser op foran indgangen til skadestuen.

Her står sygeplejersker og sygepassere klar med bårer til at fragte de sårede ind i modtagelsen, yde en livreddende behandling og gøre dem klar til operation.

Felthospitalet på overarbejde i Helmand De mange skader på amerikanske britiske og danske soldater betyder, at felthospitalet i Helmand er det mest travle traumecenter i verden.

8

Hæren nr. 4 | 2009

Svært læderede Det står dog hurtigt klart, at den ene brite er død ved ankomst. Han mangler begge ben og en arm. De andre to er lige så svært læderede, men lever dog stadig.

De skal på operationsbordet med det samme, og begge felthospitalets operationshold har iklædt sig deres blå skjorter og grønne masker. De er klar. Det er rutine. For dette er desværre hverken ugens eller månedens begivenhed ved felthospitalet i Camp Bastion. Det er hverdag og har været det den seneste måned, hvor danskerne har haft kommandoen.

- Vi oplever dagligt at foretage flere traumatiske amputationer. Vi er i dag nok det største og travleste traumecenter i verden, både hvad angår antallet af patienter og sværhedsgraden af de traumer, vi behandler, siger stabslæge-2 og speciallæge Jens Tingleff, der er chef for felthospitalet.

overordnet set så er e, d u er h r ve la e - Det, vi et hold af de bedst t sa en m m sa ar h specielt, at vi håndtere det. at l ti ra ef m m je h specialister Stor offensiv At felthospitalet oplever flere sårede end tidligere hænger sammen med, at der i øjeblikket kommer tusindvis af nye amerikanske soldater til Helmand.

Sammen med briterne er de i gang med at rense den sydlige del af provinsen for Taleban, et område der tidligere ikke har været berørt af NATO-styrker. Det har ført til mange tab i juli og august, og de er næsten alle forårsaget af improviserede sprængladninger, der kan give meget svære skader på de ramte soldater.

Det øgede antal soldater har også betydet en kraftig udvidelse af felthospitalet.

Oprindeligt var det meningen, at de små hundrede danske læger, sygeplejersker og sygeplejere skulle udgøre næsten hele hospitalet. I dag udgør de cirka halvdelen, mens briterne og amerikanerne hver har bidraget med 45. Den øgede og til dels uventede multinationalitet har gjort udfordringen væsentligt større den første måned.

- Udover, at det har krævet, at vi taler engelsk indbyrdes, har forskellige procedurer skullet tilpasses hinanden. Vi har ikke trænet sammen med amerikanerne før, men kravet var, at vi skulle være operative som enhed fra første dag, selvom vi ikke var samarbejdede, siger Jens Tingleff.

De civile bliver spredt ud på de forskellige felthospitaler i landet alt efter, hvilke skader de har, hvor der plads og selvfølgelig så tæt som muligt på deres familie.

Som man ser sygehusvæsenet derhjemme, har de forskellige felthospitaler nemlig også forskellige kompetencer.

Hovedtraumer ryger til Kandahar og plastikkirurgi er forbeholdt Bagram. Det kan dog også ske, at de civile skal i behandling på flere af felthospitalerne. Jens Tingleff har været ude for at måtte sende en lille afghansk pige til plastikkirurgen i Bagram for at give hende mulighed for at få et normalt liv efter behandlingen.

Vansirede piger er ikke i høj kurs i det sydlige Afghanistan, og der er decideret risiko for, at familierne slår dem ihjel, når de kommer hjem.

Ofte følger pårørende med hele vejen, og i Camp Bastion er der indrettet overnatningsmulighed og værested for familierne lige ved siden af felthospitalet, så de ikke sidder inde på selve afdelingerne hele tiden.

Konferencer med Rigshospitalet Hvor de civile bliver sendt hjem eller sendes til genoptræning i det lokale sundhedsvæsen efter behandlingen, sendes de hårdt sårede soldater altid hjem til deres eget land, men felthospitalet slipper dem ikke helt. Jens Tingleff holder mindst hver fjortende dag videokonference med lægerne på Rigshospitalet for at sikre, at de har alle de oplysninger, de skal bruge.

Briterne og amerikanerne gør det samme med deres hjemlige hospitaler, så de også kan følge de sårede til dørs. På konferencerne kan felthospitalet også få råd og vejledning, hvis lægerne her kommer ud for uventede sygdomstilfælde, men det sker sjældent, da langt de fleste skader er krigsrelaterede.

- Det, vi laver herude, er overordnet set så specielt, at vi har sammensat et hold af de bedste specialister hjemmefra til at håndtere det, så vi har landets højeste kapaciteter på området samlet her, siger Jens Tingleff.

Det britiske felthospital er for tiden dansk ledet, men det er helt igennem multinationalt bemandet med sundhedspersonale fra England, USA ogDanmark.

Civile under behandling Operationslægerne på felthospitalet har den sidste måned gennemført over 200 operationer, og det er ikke dem alle, der er på militært personel. Et sted mellem ti og tyve procent af patienterne er civile.

Det er både civile, der er blevet såret under kamphandlinger og folk med skader fra almindelige uheld, der kommer ind.

ISAF har en forpligtelse til at tage imod den første kategori. Den anden kategori kommer ind, når der er ekstra kapacitet på felthospitalerne som en ren humanitær indsats.

Det er dog ikke noget, personellet på felthospitalet har den store indflydelse på.

Hæren nr. 4 | 2009

9

Vejside-

BOMBER

Vejsidebomber – den største trussel mod danske soldater Danske soldater har på det seneste taget nye midler i anvendelse for at forhindre skader med vejsidebomber eller andre improviserede sprængladninger.

Her blandt andet minerullerne, der trykker jorden ned foran den pansrede mandskabsvogn.

ar omber h Vejsideb ed dsigeligh u r o f u s e med der de voldn e ig t s sig og stadig ifesteret n a m d e ltsomh ste enke r ø t s n e som d od trussel m stående lmande H i e n r soldate n provinse

Af K. Astrup, oberstløjtnant, Chef for National Operationsafdeling Hæren har desværre en række erfaringer med vejsidebomber – også benævnt Im-

10

Hæren nr. 4 | 2009

provised Explosive Devices (IED). I Irak stødte vi på mere og mere avancerede bomber, og det var vanskeligt at komme på forkant af situationen, blandt andet fordi udviklingen af teknologiske modforanstaltninger tager tid.

I Afghanistan er teknologien for vejsidebomber på et lavere niveau, men udviklingen går i en retning, hvor ladningerne bliver større og større.

Beskyttelsen af soldaterne har forsvarets allerstørste bevågenhed. Modstandernes udvikling af IED følges hele tiden nøje med det formål i tide at få iværksat og implementeret modforanstaltninger.

Strategien Hærens Operative Kommando (HOK) følger NATOs doktrin, der i princippet betragter modforholdsregler (C-IED), der kort omfatter evnen til at - forudsige en IED hændelse - erkende IED - neutralisere IED - person – og materielbeskytte - efterforske Ud over implementering af NATOdoktrinen i hæren, er der sat fokus på uddannelse af enkeltmand, enheder og førere. Denne uddannelse har meget høj prioritet for alle hærens enheder.

Vejside-

BOMBER

HOK udarbejdede i 2007 en C-IEDstrategi baseret på erfaringer fra missionsområderne. På baggrund af erfaringer fra særligt Afghanistan er strategien opdateret hen over efteråret 2008 og foreligger nu i revideret udgave.

Vejen frem Hæren har naturligt været meget fokuseret på beskyttelse af soldaterne. Vi ser nu, at ladningsstørrelserne i Afghanistan generelt er så store, at det p.t. er meget vanskeligt at skabe yderligere fysisk sikkerhed for personellet uden samtidig meget markant at hæmme mulighederne for at bevæge sig. Vi vil derfor fremadrettet i højere grad fokusere på at forudsige IED-hændelser. Dette skal ske gennem en opprioritering af de efterretningsmæssige indhentnings- og analyseelementer.

Samtidig er samarbejdet med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) under fortsat udbygning, ligesom der i højere grad samarbejdes med øvrige store nationer i missionsområdet.

Evnen til at erkende IED skal øges, dels gennem prioritering af efterretningsområdet og dels ved uddannelse. Den forberedende uddannelse er justeret fra foråret 2009, så enkeltmand allerede i Hærens Basis Uddannelse (HBU) begynder på en uddannelse i erkendelse af IED. Der bygges videre på uddannelsen i hærens reaktionsstyrke og ved stående reaktionsstyrke. Derudover er der sket en opjustering af sergentuddannelsen, så C-IED-området tillægges større fokus, end den har i dag.

Hæren har i samarbejde med flyvevåbnet i en periode arbejdet på at anvende bombehunde. Et samarbejde, der afprøves i et pilotprojekt i løbet af efteråret 2009.

Hærens personel er ikke uddannet til at neutralisere fundne IED’er i Afghanistan, vi har i stedet en samarbejdsaftale med briterne om, at de løser opgaven. Det har imidlertid vist sig, at belastningen på den britiske kapacitet til rydning af IED (IEDD) er meget stor, hvorfor briterne har iværksat en styrkelse af indsatsen.

Også en ny mineplov er taget i brug. Den fræser simpelthen jorden af og laver et godt kørespor til de efterfølgende køretøjer.

Hæren har i dag ikke kapaciteten til at efterforske fundne og eksploderede IED’er.

Britiske enheder støtter hæren på dette område. Hæren arbejder i forligsramme på at tilvejebringe egen efterforskningskapacitet for herigennem at kunne skabe direkte sammenhæng mellem efterforskningens analyser og formuleringen af de fremadrettede efterretningsmæssige indhentningsbehov.

Den danske hær arbejder også på at kunne opstille en IEDD-kapacitet, idet denne kapacitet muligvis vil indgå som en fremadrettet kapacitet.

Til beskyttelse af soldaterne er iværksat en lang række tiltag, herunder: - øget pansring af køretøjer - anskaffelse af pansret minerydningsmateriel - yderligere anskaffelse af minesøgere med videre - opgradering af jammerudstyr - anskaffelse af nyt C-IED uddannelsesmateriel

C-IED

IEDD

C-IED

BOOM Erkende og neutraliserer

Efterforske

Forudsige og forebygge

1 år

1 mdr

1 uge

1 dag

1 time

1 min

1 sek

1 sek 1 min 1 time 1 dag

TIDSLINIE Håndtering af IED kan grafisk anskueliggøres sådan.

Hæren nr. 4 | 2009

11

Den engelske forbindelse

Den engelske forbindelse For at hjælpe den danske hær på vej i det stadigt voksende samarbejde med den britiske hær, har det vist sig nødvendigt med noget ”insider”-viden fra en af deres egne. Den sidder dansk-britiske major Gordon Fotheringham med

12

Hæren nr. 4 | 2009

Selvom det ikke lige umiddelbart lå i karriere-kortene, var det alligevel oplagt, at dansk-britiske Gordon Fotheringham skulle ende i den danske hær.

Af Christina Jo Larsen, journalist - Der har tidligere været snak om, at den britiske hær skulle have en forbindelsesofficer placeret ved Hærens Operative Kommando i Danmark. Største ulempe har bare været sproget, som ville tage for lang tid at lære, og derfor har stillingen ikke været besat i noget tid, fortæller major Gordon Fotheringham på flydende dansk.

- Da det så blev aktuelt, at stillingen skulle besættes, kom det tilfældigvis forbi en af mine kolleger fra mit regiment, der sidder i det britiske forsvarsministerium.

Han sagde til dem, at han kendte én, som talte dansk. Og efter et telefonopkald fik jeg stillingen, griner Gordon Fotheringham.

Det danske sprog har han fra sin danske mor og vedligeholdt, da han mødte sin danske kone. Udover det valgte han som ung menig i 1982 at komme i Princess of Wales’ Royal Regiment, hvor danske Dronning Margrethe er æresoberst.

- Jeg synes, det ville være passende, at de fik en halv-dansker i det regiment, lyder det fra majoren.

Små og store forskelle Stillingen som britisk forbindelsesofficer skal major Gordon Fotheringham bestride i to år. Det første år er allerede gået, og det har givet anledning til nogle betragtninger undervejs.

- Den største forskel mellem de to hære er klart, at den danske er bedre til at få privatlivet til at fungere med det professionelle liv – bedre ”worklife balance”. I den britiske hær, er det hærens prioriteter først – dernæst familiens. På den anden

side virker den britiske hær anderledes på det professionelle plan, hvor jeg også vil mene, den er bedst, siger Fotheringham og understreger: - Den danske hær har været igennem en enorm stejl læringskurve de seneste år, men der er potentiale til at blive endnu bedre.

Den britiske forbindelsesofficer fortæller, at noget af det mest spændende ved jobbet var den meget større indsigt i den danske hær og forsvar, der følger med.

Om han får brug for sin viden efter de to år ved Hærens Operative Kommando er uvist. Som det ser ud nu, skal major Gordon Fotheringham tilbage til England – med en ekstra stjerne på skulderen som oberstløjtnant.

- Noget af det bedste ved at være her i Danmark har været den mertid, jeg har fået med familien. Groft sagt kan man godt sige, at jeg lærte min familie at kende igen, smiler den engelske forbindelse.

Gordon Fotheringham gør god gavn under for eksempel besøg i de internationale missioner.

Her står han i baggrunden ved siden af tidligere chef for HOK, generalmajor Poul Kiærskou og forsvarschefen, admiral Tim Sloth Jørgensen.

(Arkivfoto).

Det er ikke fordi Gordon Fotheringham har glemt sit engelsk, men det er rart at have den lille ordbog ved hånden.

ste - Noget af det bed anmark ved at være her i D tid, jeg har har været den mer fået med familien.

Hæren nr. 4 | 2009

13

Inden verden gik

AF LAVE

At Froggy er en dedikeret soldat ses også på hans kropsudsmykning. På underarmen har han tatoveret: ”Contact, wait out” (føling, vent slut!).

Inden verden gik af lave Af Thorbjørn Forsberg, presseofficer Fotos: Thorbjørn Forsberg, Birgit Baunehøj og privatfoto De er begge ansat i forsvaret, de har begge fødselsdag den 20. maj, og de fyldte begge 40 i år. De fire første cifre i deres medarbejdernumre er også ens.

Men der hører de væsentlige ligheder vist også op, for til trods for, at de har mange ting til fælles, har deres militære karrierer ledt dem ad vidt forskellige veje.

Peter Dahl, major og stabschef på Hold 7 i Helmand, har været soldat siden 1988.

Henrik Petersen – blandt kollegerne bedre kendt som Froggy – overkonstabel af 1. grad og en del af Let-Opklaringssektionen (”Spejderne”) på Hold 7, har været soldat siden 1989.

Det var lidt af et tilfælde, at de to fandt ud af, at de blev 40 den samme dag, mens de var på mission i Afghanistan. De havde nemlig aldrig mødt hinanden før.

14

Hæren nr. 4 | 2009

gamle og e g li is c n De er præ gn fra ”e a s d u e n eg er efter erden gik v n e d in n, de har generatio m o lv e s Men svis af lave.” henhold i r e t a ld været so det først r a v , r å e 20 og 21 nistan, d a h g f A i 7 g på Hold rste gan ø f s e t d mø

- Jeg var med spejderne ude at køre, og vi skulle på en overvågningsopgave en nat ved Highway 1 (hovedvejen gennem det danske ansvarsområde, red.). Ved et vagtskifte med netop Froggy kom vi til at tale om, at vi begge blev 40 i år. Så fandt vi ud af, at vi begge havde fødselsdag i maj – og at det endda var på den samme

dag. Det hyggede vi os en del med, for hvad er sandsynligheden lige for at møde en på nøjagtig samme alder midt om natten i den afghanske ørken? Spørger Peter retorisk og fortsætter med et smil: - Det er da meget rart at vide, at der nu i hvert fald er én, der altid husker ens fødselsdag.

Peter Dahl (t.v.) og Froggy poserer foran kameraet efter en snak om livet som soldat.

Inden verden gik

AF LAVE

To forskellige spor De to jævnaldrende soldater var fra begyndelsen af deres karrierer på vej ad vidt forskellige spor. Peter var sikker på, at han ville være officer og begyndte derfor i 1988 som kadetaspirant i Sønderborg, inden han kom på Hærens Officersskole.

- Siden jeg var dreng, har jeg villet være enten politimand, soldat eller brandmand. Soldaterdrømmen blev hængende, og jobbet som officer giver mig både udfordringer, ansvar og en varierende hverdag, forklarer Peter, som i en stor del af sin karriere har haft med kampvogne at gøre ved Jydske Dragonregiment i Holstebro. Han har også været udsendt til Kroatien på UNPROFOR Hold 5 og til Kosovo på KFOR Hold 8. Med sin underspillede humor tilføjer han: - Vigtigst af alt er de unikke oplevelser, som forsvaret giver. I Grundfos kan du sikkert også møde en på samme alder som dig – men du møder ham fandeme ikke i den afghanske ørken midt om natten.

Froggys liv i forsvaret begyndte i 1989 ved Marineinfanterikompagniet på Bornholm. Hans mål var at blive en del af Frømandskorpset, og i 1994 klarede han sig igennem fire ud af aspirantkursets otte måneder, inden han var tvunget til at melde fra på grund af en skade. Året efter tog de ingen ansøgere ind – og året efter igen var han faldet for aldersgrænsen.

- Det var en kæmpe personlig skuffelse for mig, men jeg ville ikke stoppe med at

være soldat, så jeg tog tilbage til Bornholm og senere til Slagelse for at tage med Hold 4a til Afghanistan, fortæller han. Ud over Hold 4a og nu Hold 7 i Afghanistan har Froggy været udsendt til Kirgisistan to gange og til Irak én gang på Hold 6.

- Jeg lærte rigtig meget på aspirantkurset, ikke mindst om mig selv. Det samme har jeg gjort her på Hold 7, hvor der har været både gode og dårlige oplevelser. Vi har haft en masse at se til, og vi har gjort vores del af arbejdet for at få det hele til at hænge sammen, siger Froggy om spejdersektionens arbejde.

Af sted igen på Hold 9 - Hvordan har udviklingen været i forsvaret, siden I begyndte som soldater?

- Siden jeg startede, har forsvaret jo forsøgt at tilpasse sig det civile samfund, siger Peter og tilføjer: - Men jeg synes, det er synd, at man ikke har gjort noget mere for at holde fast i det unikke ved vores arbejdsplads. Vi er ikke en koncern eller en virksomhed. Vi er sat i verden for at kæmpe og slås, og det formål var længe ved at forsvinde i virksomhedskultur og nøgletal, mener stabschefen. Han tror dog, at udviklingen er ved at vende.

- Man kan se det hos for eksempel Hærens Officersskole, hvor de har ændret profilen på dem, de søger. Krigerprofilen har fået mere fokus, hvor det nok før var virksomhedslederen og diplomaten,

man var ude efter. Folk melder sig jo til forsvaret for at blive soldater, og derfor er det også en fornøjelse at se, at der i enhederne stadig er folk som Froggy, for det er afgørende i forhold til kravene i missionen, at vi har erfarne folk på alle niveauer.

Peter Dahl har i det hele taget stor ros til overs for de danske soldaters indsats.

- En af de store fornøjelser ved en mission som denne er, at jeg er blevet virkelig imponeret over det arbejde, der er blevet leveret. Da jeg startede i forsvaret, så man amerikanerne og englænderne som nogle helvedes karle, og der var tvivl om, hvordan de danske soldater nogensinde skulle kunne måle sig med dem. Nu har jeg ved selvsyn kunnet konstatere, at det kan de på alle områder – og lidt til.

Froggy har da heller ikke nogen planer om at forlade forsvaret eller opgive livet som soldat.

- Jeg kan ikke se, hvad jeg ellers skulle lave. Jeg kan ikke få det samme indhold i jobbet andre steder eller de samme adrenalin-kick, siger han og forklarer, at han meget vel kan vende tilbage til Afghanistan allerede om et halvt år – på Hold 9 med et Piranha-kompagni.

Peter skal af sted igen endnu tidligere, allerede til efteråret. Dog går turen til et mere fredeligt sted, nemlig til den amerikanske by Tampa i Florida, hvor han skal være forbindelsesofficer mellem danske og amerikanske enheder.

Froggy på Highway 1 ombord på et af spejdersektionens lette køretøjer. Han fik sit øgenavn, da han vendte tilbage til Bornholm efter at have prøvet kræfter med Frømandskorpsets aspirantkursus midt i 90’erne.

Stabschef Peter Dahl på en patrulje, hvor personel fra både afghansk hær og politi deltog sammen med danske soldater.

Hæren nr. 4 | 2009

15

Uddannelse

REDDER LIV

Soldateruddannelse redd Seniorsergent Marlene Møllekær fra Garderhusarregimentet (GHR) i Slagelse var til Bruce Springsteen-koncert i Herning, da en mand faldt om med hjertestop.

Oversergent Mads Illum Frandsen fra DANILOG var på vej til Oksbøl, da en forankørende bil pludselig tørnede mod midterautoværnet og endte i nødsporet

Situation 1:

Bruce Springsteen-koncert i Herning Tekst og foto: Journalist (dj) Anders Böye

Møllekær fra Veksø, der er på barselsorlov og nød en friaften med sin mand, mens søsteren var babysitter.

Mange års professionel træning som førstehjælpsinstruktør i hæren sad på rygraden, da Marlene stod på tribune F med en fadøl og skrålede med på Bruce Springsteens sange i Herning, sammen med 50.000 andre friske publikummer, hvor også forsvarsminister Søren Gade var iblandt.

En 53-årig mand, der havde lidt af åndenød op til koncerten, fik pludselig hjertestop og faldt om cirka klokken 22.35 ved en af opgangene ved tribune F. - Jeg hørte folk råbe efter en læge. Det er jeg ikke, men jeg kan førstehjælp, så jeg tilbød min hjælp, fortæller Malene

Kold og ligbleg Da hun kom frem til den bevidstløse mand, var han kold og gråbleg. En anden koncertgæst var allerede i gang med at give hjertemassage, men lod Marlene Møllekær tage over.

Hun kæmpede for mandens liv, men frygtede, at han ikke stod til at redde.

- Jeg kunne se på den åbne mund og øjnene, at han var væk.

Jeg var meget bekymret over hans farve. Men jeg kunne se, førstehjælpen virkede, fordi hans mund gav efter for det luft, der kom ud. Jeg havde et godt samarbejde med en kvinde, som gav kunstigt åndedræt og en ung mand, som sad og holdt den livløse i hånden.

Ifølge politiet leverede Marlene Møllekær og samaritterne lige netop den indsats, som reddede mandens liv.

Seniorsergent Marlene Møllekær skulle oprindeligt havde deltaget på hold 7 i Afghanistan som kommandobefalingsmand, men en lykkelig begivenhed indtraf i familien, da hendes første barn var på vej, og hun måtte nøjes med at træne med sine folk uden at komme med på sin tredje mission. Hun har tidligere gjort tjeneste i Kosovo og Afghanistan.

Det kan tilføjes, at sønnen til den 53-årige mand ringede til Marlene og fortalte, at der var stor ros fra lægerne for livreddende førstehjælp på Kritisk/intensiv afdelingen på Skejby.

Den 53-årige rejsemontør vågnede næste dag kl. 16 efter flere ballonudvidelser på kranspulsåren og kunne intet huske. Men han er selvsagt meget glad og taknemmelig for, at den rigtige førstehjælp holdt ham i live.

Marlene Møllekær fra Gardehusarregimentet trak på sin professionelle viden som førstehjælpsinstruktør.

Det overlevede en hjertapatient på.

16

Hæren nr. 4 | 2009

er liv

ere, - Vi kunne konstat ikke at den bevidstløse et var trak vejret, og at d nødvendigt med hjælp. livreddende første

Situation 2:

DEN VESTFYNSKE MOTORVEJ Tekst og foto: Pressecenter, missionsorienteret uddannelse, KFOR hold 21, Oksbøl At en grundlæggende uddannelse i førstehjælp er vigtig og praktisk anvendelig måtte også oversergent Mads Illum Frandsen fra DANILOG i Vordingborg sande, da han i forbindelse med missionsorienteret uddannelse for KFOR hold 21 var på vej mod Oksbøl ad den vestfynske motorvej.

Foran ham kørte en bil, der pludselig begyndte at slingre, ramlede ind i autoværnet og endte i nødsporet. Overserganten standsede straks og løb hen til bilen, hvori der sad et midaldrende ægtepar, hvor manden tilsyneladende havde fået et ildebefindende.

Mads Illum Frandsen og en anden tililende bilist fik hurtigt trukket den bevidstløse fører ud af bilen, mens andre tog sig af passageren.

- Vi kunne konstatere, at den bevidstløse ikke trak vejret, og at det var nødvendigt med livreddende førstehjælp. Vi gav hjertemassage i ca. fem minutter, hvorefter manden begyndte at trække vejret af sig selv. Heldigvis vidste den anden bilist også, hvad der skulle gøres, så vi samarbejdede fint, indtil ambulance og lægehold kom frem til stedet og tog over, siger Mads Illum Frandsen.

Mads Illum Frandsen har i flere år undervist i førstehjælp i forsvaret, så ligesom Marlene Møllekær havde han den basale indlæring på rygraden.

- Det var heldigvis første gang, at jeg lavede hjertemassage på et rigtigt menneske, men det virkede, hvilket jeg bagefter var rigtig glad for, da jeg havde sundet mig lidt ovenpå situationen.

En snarrådig og flot indsats af to af hærens ansatte, der i begge tilfælde sandsynligvis reddede menneskeliv viser, at den lærdom, man kan tilegne sig i hæren, kan være guld værd for andre mennesker – også uden uniform.

Mads Illum Frandsen havde aldrig før givet hjertemassage på et levende menneske.

Men hans soldaterviden reddede en midaldrende mand på den vestfynske motorvej.

Hæren nr. 4 | 2009

17

Respekt om

SOLDATEN

Hvor de gamle soldaterhistorier handlede om at være en helt ved at snyde systemet, så har omverdenens syn på soldaterne i dag ændret sig markant. Respekten for den enkelte soldats indsats afspejler sig i hædersarrangementer og enorm opbakning til danske veteraner

Det står respekt om soldaten Af Torben Øllegaard Sørensen, journalist og major-R Formentlig skyldes det, at danske soldater ikke i mands minde har været sendt af sted på så krævende opgaver, som nu i eksempelvis Afghanistan. Men respekten for den enkelte soldat er i dag markant større end for blot få år siden.

Det vidner de utroligt mange læserbreve og debatindlæg i aviserne, opbakningen til parader med hjemvendte soldater, private initiativer såsom mindegudstjenester og mediernes interesse for missionerne om.

En Gallup-undersøgelse for nylig afspejlede, at den generelle opbakning til en så vanskelig mission som Afghanistan viste sig at være absolut størst i Danmark af alle de deltagende lande.

- Som nation har Danmark gradvist lært tingene. Vi har lært at tage imod de soldater, som efter endt mission vender

18

Hæren nr. 4 | 2009

hjem. Og vi har fået en enorm respekt for det arbejde, soldaterne har udført, siger journalist Christian Brøndum fra Berlingske Tidende.

Han er en af landets absolut mest erfarne journalister på forsvarsstoffet og har fulgt forsvarets udvikling gennem mange år.

- De gamle dages værnepligt var jo i de flestes øjne sådan lidt for sjov. Man var en helt, hvis man snød systemet. Nu er det helt, helt anderledes. De nye soldater tager i dag arbejdet helt anderledes alvorligt. De accepterer ikke snyd. Der er en helt anden holdning, siger Christian Brøndum.

Målbar opbakning I det hele taget vurderer han forsvaret til at have ændret sig i retning af mere professionelle tilstande, hvor de soldatermæssige færdigheder er blevet styrket – og dermed har den enkelte soldat i dag

større stolthed ved sit job. Dette bemærker omverdenen også. Dertil kommer en større vilje til at fortælle omverdenen om, hvad opgaverne i missionsområderne handler om. Christian Brøndum nikker også genkendende til tendensen med den generelle opbakning fra folk i almindelighed til soldaterne.

- Først og fremmest, så er der jo helt målbar opbakning blandt politikerne på Christiansborg. Men også den store opbakning fra erhvervslivet med eksempelvis oprettelsen af Soldaterlegatet viser det jo med al tydelighed. Det er jo ikke små beløb, der blev skaffet til veje på meget kort tid, påpeger Christian Brøndum.

- Jeg er fuldstændig enig i, at der er sket en ændring, så der er en positiv holdning til og respekt for, at soldaten tager af sted på de krævende opgaver, siger han.

- I lande som England og USA har man haft tradition for at have soldater på mis-

Respekt om

SOLDATEN

ndring, så der - Der er sket en æ ing til og er en positiv holdn tager af sted en at ld so at r, fo t respek gaver. på de krævende op

sioner rundt i verden. Derfor ser man eksempelvis en grundlæggende opbakning fra eksempelvis de britiske mediers side, hvor man som udgangspunkt omtaler soldaterne som ”our boys”.

Politikere fra alle sider af salen i Christiansborg har udtrykt deres opbakning til soldaterne, når de har været af sted på besøgsture til soldaterne ude i missionerne. Der har til de seneste mange hold også været politikere på besøg til afskedsparaderne i Oksbøl, hvor politikerne har lagt vægt på muligheden for at se soldaterne i øjnene, før de tager af sted på en krævende mission.

Stor interesse Forsvarsminister Søren Gade har ved flere lejligheder udtalt, at han kan mærke, at folk i dag bakker op om soldaten, også selv om de måske ikke er enige i spørgsmålet omkring tilstedeværelsen i en

given mission. De to ting blev ikke holdt adskilt fra hinanden for blot få år siden.

Også Forsvarsakademiet kan mærke de mere positive vinde, der blæser om soldaterne. Det fortæller kaptajn Martin Velin Hansen.

- Vi kan jo se, at der er større interesse for eksempelvis de børnegrupper til udsendte soldater, som vi opretter, fortæller han.

Men også den generelle tendens til, at folk ser ud over, om de er enige med politikerne i beslutningerne om at deltage i missioner.

- Som menig mand har man i dag helt anderledes respekt for soldaten. En større anerkendelse, siger han.

Den 5. september holdes den første officielle flagdag for soldaterne (se særskilt artikel). Også dette er et af tegnene på, at omverdenen bakker den enkelte soldat op.

Det handler nok i væsentlig grad om sværhedsgraden på de opgaver, soldaterne er sendt ud på i dag. Men siden Irak, så er der sket en ændring, så soldaterne får en anderledes opbakning og anerkendelse end tidligere.

Der er ikke røver og soldater over det længere, siger Berlingske Tidendes forsvarsmedarbejder Christian Brøndum.

Hæren nr. 4 | 2009

19

En hel landsdel med gennem HBU

En hel landsdel med gennem HBU John Kreiner, 2. Brigade, tekst og foto Hele foråret har TV-seere i Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster og Møn fået Hærens Basisuddannelse – HBU – tæt ind på livet.

Gennem 18 afsnit har seerne kunnet følge ”Rekrutterne”, som serien hed, i 1. gruppe, 3. deling i 1. HBU-kompagni ved Gardehusarregimentet fra den 2. februar, da de unge værnepligtige mødte på Antvorskov Kaserne, til de blev hjemsendt den 29. maj. ”Rekrutterne” blev sendt i en kort ti minutters version hver torsdag aften samt i en længere 30 minutters version hver fredag formiddag frem til sankthans.

TV 2’s regionale station i området, TV2 Øst, var på pletten fra den dag, da de unge mennesker mødte på kasernen, og fik allerede her et første indtryk af, hvilke

forventninger, værnepligtige anno 2009 har til fire måneders tjeneste.

Nu lægges der op til at følge dele af februar-holdet med fire udsendelser gennem den videre uddannelse i Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse – HRU, hvor de stadig uddannes i rammen af 2. Brigade, og siden med en ny serie om hold februar 2009 fra missionsområdet i Afghanistan til næste år.

Gruppen, som TV-holdet med journalist Mads Gudiksen i spidsen, fulgte gennem hele HBU, var sammensat af ti unge mennesker, der på mødedagen kun havde det til fælles, at de havde bopæl i det sendeområde, som TV2 Øst dækker.

De unge mennesker mødte alle med en god portion nysgerrighed, men også med rigelige mængder af spænding overfor det nye og ukendte, der ventede dem. De fleste havde meldt sig frivilligt til at gennemgå HBU, mens enkelte var ”tvunget” ind.

Hvis man skal følge ”Rekrutterne” på tæt hold, så må man med hele vejen, Her er journalist Mads Gudiksen og fotografen Anders Albjerg ved at gå til ro i deres bivuakker en vinternat i Charlottedal Skov.

20

Hæren nr. 4 | 2009

ionale TV2’s reg e Øst fulgt 2 V T n io estat ved Gard ” e n r e t t ld ”Rekru et på ho t n e im g husarre u lægges N .

9 0 0 lge februar 2 gså at fø o il t p o der et videre d i t e ld ho forløb

Seertallene betegnes som ”meget høje” – og i øvrigt usædvanligt stabile – gennem samtlige 18 programmer, og med meget høje seertal er det givet, at dette indblik i HBU er nået ud til mange flere end blot de pårørende til ”Rekrutterne”.

Seerne var med, da de unge mennesker fik udleveret og trak i uniformerne, mens den civile tilværelse blev lagt på hylder i den nye boligs trange skabe. Da de fik udleveret deres våben og uddannet på brugen af disse, hvor adskillige af de unge mennesker for første gang stod med et våben i hænderne, og seerne var på tæt hold, da Marie Larsen – ”Sorø” – grup-

REX-turen var på flere måder en af de helt store oplevelser for såvel de værnepligtige som for seerne. Blandt de mange trængsler, TV-holdet fulgte, var en taktisk passage af Susåen.

pens eneste pige, spontant udbrød: ”Det er fand’me tungt”, da hun stod med sit gevær. Og da de blev sat på den første fysiske prøve bare et par dage efter mødedagen.

Seerne tæt på det hele Det har givetvis rusket i lungerne i mange sofahjørner, da de unge mennesker blev testet på løbebanens 3000 meter, og fremkaldt kuldegysninger, da de første gang skulle overnatte uden døre, mens termometeret indtog en plads lige omkring frysepunktet, før de senere skulle igennem øvelsesområdets lokalitet med det lidet flatterende navn ”Tyrens røvhul”.

De pårørende har haft ondt af de unge mennesker, mens gamle soldater har rynket på næsen over ”militærets blødsødenhed”.

TV-folkene var også tæt på, når de unge mennesker havde det hårdt, og virkelig måtte kæmpe med sig selv for at gennemføre den ene eller den anden øvelse, og da én fra gruppen meget mod sin vilje måtte lade sig hjemsende før tid på grund af en gammel sportsskade, der var brudt op.

Men seerne var også med, da de unge mennesker – våde, trætte og kolde – stred sig igennem den såkaldte REX-tur, hvor de efter ganske mange strabadser endelig fik dronningens monogram på skuldrene og ret til at kalde sig husarer.

Og når de havde fri en tilfældig torsdag, hvor det stadigt voksende kammeratskab blev dyrket i messen over et glas øl eller tre til høj musik, eller på det mere stilfærdige plan på KFUM’s soldaterhjem.

Efter fire måneder var det forbi – på kasernen i hvert fald. TV-billederne viste med utilsløret sikkerhed, at det var rigtigt gode venner, der sagde farvel til hinanden, selv om det nok i højere grad var ”på gensyn” end farvel.

- Jeg synes, at vi kom ganske godt rundt om deres tilværelse i værnepligtstiden, siger programmets producer, Mads Gudiksen, der aldrig selv har været soldat, men som nu også fik prøvet en del af det på egen krop. Vi var heldige med de unge mennesker, vi havde fået samlet, fordi de dels var meget positive over for

os og tjenesten, og dels fordi de var gode til at fortælle om deres oplevelser – på godt og ondt.

- Det har efter den popularitet, ”Rekrutterne” fik, været helt naturligt at gå videre med nye programmer gennem den efterfølgende uddannelse og helt ud i missionsområdet, fortsætter han.

- Når vi har valgt kun at lave fire programmer fra HRU, skyldes det, at denne uddannelse er præget af mange gentagelser, fordi soldaterne skal have færdighederne ind på rygraden, men gentagelser er absolut ikke godt i fjernsynet, så

hellere lidt færre udsendelser herfra, som viser nogle af de markante ting i uddannelsesforløbet, og så gå mere i dybden med soldaternes liv og hverdag i selve missionsområdet og selvfølgelig deres hjemkomst.

Desværre var der ingen fra ”vores” gruppe, der valgte at gå videre til HRU og den efterfølgende udstationering, så vi vil allerede i de fire HRU-programmer prøve at finde nye gennemgående figurer fra sendeområdet, slutter Mads Gudiksen.

1

uddannelse Gruppen samlet under ppe gru føreren, i snevejr. I forgrunden olm, fotosergent Christian Grauh list Mads rna jou graf Anders Albjerg, us Kajhøj. sm Ra nd Gudiksen og lydma 1

2

inen var Fotografen Mika Hänn d skydelederen, helt fremme sammen me Treschow premierløjtnant Kristian erspris. under feltskydninger i Jæg 2

der også Under REX-turen var Larsen rie Ma da t, hæder til TV-holde det fra hol kke rræ ove ne – ”Sorø” – kun Albjerg, journavenstre fotograf Anders lydmand Mads list Mads Gudiksen og d såvel REX’er Isberg flotte kasketter me og markere det som kompagnimærker, nsk. med et glas Gammel Da 3

3

Dansk hærsoldat - 2009

Hjelm

Pandelampe Til arbejdsbelysning i soldatens nærhed.

Beskyttelsesbriller Beskytter øjnene mod fragmenter og støv.

Slange fra vandreservoir Så soldaten kan drikke vand, når han har behov for det.

Albuebeskyttere

Brandsikre handsker

Dansk h

Beslag til natobservationsudstyr Herpå kan monteres både termisk og lysforstærkningsudstyr.

Svedtørklæde Beskytter luftvejene mod støv.

PRR (Personal Role Radio) Til kommunikation over kortere afstande.

CAT (Combat Application Tourniquit) Knebelpres til anlæggelse omkring hårdt sårede ben og arme for at reducere blødningen.

Kampvest Heri bærer soldaten ammunition og forskellig udrustning. ”Usynlig refleks“ Kan ses i lysforstærkningsudstyr, tjener til hjælp til identifikation.

Albuebeskyttere Optisk sigte

Beskyttelsesvest med projektilbeskyttelsesplader Beskytter overkroppen mod fragmenter og sprængstykker.

Projektilbeskyttelsespladerne kan stoppe visse projektiler på nært hold.

Knæbeskyttere

Gevær Fjernbetjening til PRR Så soldaten kan anvende PRR uden at tage hænderne fra geværet.

– anno

Hæren har i de senere år været godt og grundigt til lommerne for at købe nyt udstyr til soldater i de internationale missioner og til uddannelserne herhjemme.

Hæren og HærenUpdate har tidligere berettet om nye tiltag efterhånden som de er tilgået. Det drejer sig om såvel kørende materiel som våben, signalmateriel, overlevelsesudstyr og meget mere. Man kan med nogen ret påstå, at ingen ting er som ”før”, hvilket vel bare er mindre end ti år siden.

Vi har for eksemplets skyld klædt en soldat i den personlige udrustning, som det ser ud i dag. Og dog! For selv her er

Lys-laser sigte Kan også oplyse målet med synligt eller usynligt lys. Kan anvendes som sigtemiddel.

Flammehæmmende undertøj

Termotøj

Strømper

22

Hæren nr. 4 | 2009

hærsoldat

no 2009

udviklingen gået så hurtigt, at nogle af de afbilledede udrustningsgenstande allerede er skiftet ud med endnu mere sofistikerede, moderne og effektive genstande.

Det gælder for eksempel karabinen, der nu også findes med foldeskæfte, lys-laser sigtet, der er opdateret, knæbeskytterne, der er blevet ørkenfarvede, handskerne ditto. Det flammehæmmende undertøj er stadig på forsøgsstadiet.

Men trods disse mindre ændringer i forhold til billederne, så er det tydeligt, at der er gjort en massiv indsats for at gøre soldatens udrustning så god som mulig.

Det er i hvert tilfælde ikke som dengang, far var soldat…

Vandreservoir

”Usynlig refleks“ Kan ses i lysforstærkningsudstyr, tjener til hjælp til identifikation.

Albuebeskyttere

Albuebeskyttere IFAK (Individual Aid Kit Soldatens personlige førstehjælpstaske.

Brandsikre handsker Lys-laser sigte Kan også oplyse målet med synligt eller usynligt lys. Kan anvendes som sigtemiddel.

Ørkenfelthue

Knæbeskyttere

Ørkenkampjakke

Fjernbetjening til PRR Så soldaten kan anvende PRR uden at tage hænderne fra geværet.

Gevær

Optisk sigte

Ørkenkampbukser

Ørkenkampstøvler

Hæren nr. 4 | 2009

23

At gøre en

FORSKEL

At gøre en forskel, hvor folk hader i flok

Mange soldat er har idealis en tisk ta nk de dra ger ud e, når i ver hvade nten d den, et er til Afg hanist an eller K osovo

1

Tekst og foto Janni Møller Thomsen, journalist Den fredsbevarende mission i Kosovo står i skyggen af den skarpe krig i Afghanistan og har ydermere fået ry for at være en badeferie.

I takt med, at freden har vundet frem i Kosovo, holdt medierne mere eller mindre op med at skrive om konflikten.

Informationerne om det danske bidrags opgaver gennem almindelige nyhedsmedier er derfor i dag utroligt sparsomme.

Jeg pakkede i juni både militærstøvler og badetøj og drog af sted for med egne øjne at se, hvad de danske soldater, der er en del af KFOR, foretager sig.

Diplomati er dagligdag Opgaverne for styrkerne i KFOR er fredsbevarende og kræver gode menneskelige egenskaber som tålmodighed, omtanke og situationsfornemmelse, men også indsigt i en konflikt, der bunder i nedgroet had gennem generationer.

Jeg får lov at tage med det mekaniserede infanteri på patrulje. Vi skal rundt i den nord24

Hæren nr. 4 | 2009

lige serbiskprægede del af Kosovo for at vise tilstedeværelsen og sikre os, at befolkningen i yderområderne også føler sig trygge.

Gruppefører Gorm forklarer mig om sikkerhedssituationen og spørger, om jeg har fragmentationsvest og hjelm med. Da alle er klar hopper vi ind i GD’en, men Gorm stopper mig.

- Du kan sidde på forsædet, så du kan skyde, siger han.

Jeg vender mig vantro om.

- Billeder sgu da, han smiler smørret til mig. Jeg sætter mig ind, og køreturen tager os ud på nogle forfærdeligt dårlige veje og små stier.

En helt anden verden Pludselig står jeg midt i middelalderen.

En mand slår græs med le, og hans ko har en klokke om halsen. Huset ved siden af er faldefærdigt, bygget af brædder og taget er fyldt med huller.

- Min gamle ven, siger den gamle mand og strækker armen ud mod Gorm, der

trykker de krogede fingre. Han råber noget ned mod huset. En mand med stok kæmper sig op af de skæve trapper med en flaske af landsdelens mest berygtede brændevin, Rakija. Kvinden på gården holder sig i baggrunden, men sender mig hele tiden generte smil.

Vi sætter os ved det lille træbord foran huset, og vi får alle skænket en Rakija og en kop kaffe. Jeg smiler høfligt og nipper til den. En forfærdelig spritsmagende brændevin.

Gorm starter samtalen og spørger til, hvordan de har det, og hvordan området er for tiden. Jeg får lov at gå lidt rundt om huset. De bor primitivt. Men midt i alt elendigheden ser jeg en parabol stikke op.

- Vi skal jo følge med i verdenssituationen, fortæller den gamle mand grinende, så alle de manglende tænders huller kommer til syne.

Vi siger pænt farvel, før patruljen forsætter mod den anden destination.

At gøre en

FORSKEL

1 Gæstfriheden er stor, når danske soldater kommer på „hjemmebesøg“. Også husdyrene vil hilse på.

2 Det kan godt være, at de bor primitivt ude på landet, men en parabol holder forbindelse til omverdenen.

2

Vital information Det næste sted på ruten er igen et helt nyt syn. Det ligner et parcelhuskvarter. Børnene kommer løbende imod os og vil spille bold med soldaterne. Vi går om til et bestemt hus, hvor en af KFOR’s informatører bor.

- Velkommen til. Kom og sæt jer ned, siger 54-årige Stephanovic, mens hans arm kører i en cirkel rundt mod stolene på terrassen. Hans kone kommer ud og byder os også velkommen, men forsvinder hurtigt ind i huset igen. Hun kommer med kage og Rakija.

Vi takker pænt nej til Rakijaen. De sætter sig og taler om situationen i området, men Stephanovic har ikke rigtigt noget at fortælle. Der er intet nyt.

- Kom til vores byfest i august, råber han, da vi tager afsked og vender tilbage til COR (Camp Olaf Rye).

infrastruktur og skoler. CIMIC kaldes det i dagligt tale og står for civilt-militært samarbejde. Det inkluderer også at forære skoler IT-udstyr, kuglepenne, blyanter, kladdehæfter og bolde.

En af skolerne har torsdag inviteret KFOR på besøg. Da vi kommer til skolen, bliver vi budt indenfor, og foran os står der 11 udvalgte børn fra samme femte klasse. Deres øjne stråler. Vi bliver vist ind på inspektørens kontor og bænket ved et lille bord. Tolken Katrine oversætter.

- Vi er meget glade for, at I ville komme i dag, siger inspektøren, og fortsætter: - Det, der skal foregå i dag, har børnene og deres forældre selv taget initiativ til.

Klassen og deres forældre har samlet ind til en gave til Claus, chefen for den danske bataljons CIMIC. De overrækker en planche, de selv har tegnet, og giver ham en traditionel albansk hat, der minder om en æggeskal. Han får blomster og et lille vævet tæppe samt kram af flere af børnene.

- Tusind tak, hvor er I dygtige. Jeg er utroligt beæret, siger han.

En yndig pige med mørkebrune øjne har øvet sig på en engelsk sang.

- Alt, vi har, er på grund af jer, siger hun, inden hun begynder at synge.

Tolken Katrine og jeg kan dog ikke helt lade være at smile til hinanden, da sangen er ”Because of you”, og en passage i sangen hedder, ”Because of you I am afraid”.

Alle børnene vælger at synge en frihedssang for os. Det giver gåsehud og tårer i øjenkrogene. Det går op for mig, hvor taknemmelige disse børn er for noget, jeg hele mit liv har taget for givet.

Tid til eftertanke Da jeg efter fire dage igen står i Danmark er mine diplomatiske egenskaber blevet testet og gennem besøgene hos lokalbefolkningen, har jeg mærket et nedgroet had mellem mennesker, der ikke kender hinanden, men hader i flok. Da jeg pakker min taske ud, går det samtidig op for mig, at jeg hverken har haft brug for mine militærstøvler eller mit badetøj.

t i middelalderen. id m g je år st g li se Plud hans ko har g o , le ed m s ræ g En mand slår n. en klokke om halse

Den nordlige del af Kosovo, hvor de danske og franske soldater passer på freden, er utrolig smuk og righoldig på naturoplevelser.

Den lille forskel Danske soldater har gennem tiden støttet lokalbefolkningen og genopbygget

Hæren nr. 4 | 2009

25

Gode idéer

BELØNNES

Gode idéer belønnes med tak og kolde kontanter nge er e Ikke ma en god m , t e d r klar ove an blive k t e r a v fors olid idéer i ed en s m t e n er beløn gen idé n I . k c e r gavech eller fo for lille g mærkeli

26

Hæren nr. 4 | 2009

Af Christina Jo Larsen, journalist I flere år har der været mulighed for at blive belønnet for en god idé. Desværre er ikke alle opmærksom på dette.

- Det handler om, at hvis man har en idé, som for eksempel kan spare forsvaret for penge, effektivisere, være nyskabende eller i sidste ende redde menneskeliv, ja,

igt - Det er da vanvitt endelse fra fedt at få en anerk de arbejde. toppen for det hår

så er der mulighed for at få en pengegave som tak for hjælpen, fortæller kontorfuldmægtig ved Hærens Operative Kommando, Heidi Larsen.

Hun sidder og modtager de forslag, der kommer ind, men kunne godt tænke sig, at endnu flere fik sendt deres idéer og forslag ind.

En af dem, som fik fremsendt sin idé, fik den behandlet og siden hen belønnet, er kaptajn Kamilla Bittmann fra Ingeniørregimentet i Skive.

Idéen om en IED-træningsbane (handlebane, hvor der er gemt for eksempel improviserede sprængladninger eller vejsidebomber) fik hun sammen med en kollega for nogle år siden efter en udsendelse til Irak. Efter at have forfinet banen og undervisningen, er det nu den handlebane, som alle enheder skal igennem, inden de tager til Afghanistan. Belønningen lød på 50.000 kroner sammen med et diplom og håndtryk fra forsvarschefen.

- Det er da vanvittigt fedt at få en anerkendelse fra toppen for det hårde arbejde, det har været, fortæller kaptajn Kamilla Bittmann og fortsætter: - Jeg er 100% sikker på, at vi har reddet liv med den her. At vi har gjort en forskel. Og så er det rart, at få anerkendelsen.

Alle forslag, der sendes frem, gennemgår en faglig sagsbehandling for at vurdere, om idéen eller forslaget kan holde på længere sigt. Derfor opfordrer kontorfuldmægtig Heidi Larsen alle til at sende deres forslag og idéer ind.

Måden at gøre det på er gennem kommandovejen til nærmeste foresatte chef, som så sørger for at sende forslaget videre til den rette myndighed. Husk at vedlægge tegninger og andre bilag, som kan hjælpe processen på vej.

Nye

BØGER

Holmen – fra flåde til folk I over 300 år var Holmen et lukket, militært område med egne hospitaler, skoler, fængsel og sågar en kirkegård. Efter åbningen i 1990´erne har Holmen undergået en total forvandling. Søens folk er blevet skiftet ud med almindelige familier med børn, firmaer, serviceindustri og virksomheder.

Nye bygninger som for eksempel Operaen er skudt op. Dette er bogen om stedets industri- og arkitekturhistorie. Om hvorfor Gyldendals forlag det for eksempel hedder Bohlendachsvej og Halvtolv. Desuden Af Frank Allan Rasmussen beskrives nogle af de mest dramatiske kapitler i dansk historie, 260 sider, rigt illustreret herunder Københavns bombardement i 1807 og sænkning af 299,95 kr. (vejl) flåden i 1943.

De ensomme ulve Modstandsmanden Gunnar Dyrberg fortæller i en ny bog om sabotage, stikkerlikvideringer og kampen for at overleve. Det skete sammen med folk som Flammen og Citronen samt Lille Bent, der tilsammen udgjorde gruppen ”De ensomme ulve”. Ud over at fortælle om det illegale arbejde beretter Dyrberg om, hvad der i første omgang drev ham Gyldendals forlag til at blive en del af modstandskampen, forholdet til de øvrige i gruppen, Af Gunnar Dyrberg og de menneskelige omkostninger af gruppens arbejde. Gunnar Dyrberg 208 sider er det sidste overlevende medlem af gruppen.

249,- kr. (vejl)

Missionen går til ”Missionen går til …” henvender sig til familier, der har en soldat, der skal udsendes i en international mission. Bogen er tænkt som en støtte til den hjemlige ”missionsforberedelse”. Der er tre dele i bogen, som handler om tiden før, under og efter missionen. Bogen fungerer som opgaveog scrapbog. I den kan man finde en række forslag til familieaktiviteter og øvelser, som kan Forsvarsakademiet give idéer til, hvordan man bedst kan støtte Af Rikke Høgsted, psykolog hinanden. Det er familien, der bestemmer, hvad 112 sider der skal skrives, klistres ind eller tegnes i bogen.

Bogen er gratis og kan bestilles på telefon 3915 1496 eller på www.forsvarsakademiet.dk/publikationer.

Stille bøn i Helmand Stille bøn i Helmand er blevet til på baggrund af erfaringer, som valgmenighedspræst Kristian Massey Møller gjorde sig under sit ophold som feltpræst ved ISAF 6 i Afghanistan. Det er ikke bare en øjenvidneberetning, det er meget mere. Således hvert afsnit med en kursiveret tekst, hvor feltpræsten lader fantasien og følelserne tage ordet. Han reflekterer over det sete, og han reflekterer over sin egen virkelighed i forhold Forlaget Tzar hertil. Disse små ”indre dialoger” er litterære perler. af Kristian Massey Møller, valgmenighedspræst Det mere nøgterne kommer i forbindelse med pas120 sider sager omhandlende soldatens hverdag.

186,- kr.

Hæren nr. 4 | 2009

27

Af Charlotte Holm Andersen, journalist I de første 14 dage af portalens levetid har flere end 1500 soldater og pårørende oprettet sig som bruger og der har været flere end 10.000 besøgende på siden.

- Det er gået rigtig godt, og det er meget acceptabelt, siger den travle initiativtager og projektudvikler Kasper Lyngsø.

Projekudvikleren er officer af reserven og den entusiastiske bagmand – både som initiativtager og udvikler af Soldaterportalen. Han er desuden tilknyttet projektet som ekstern konsulent, idet han uden sammenligning er den, der kender Soldaterportalen bedst.

- Vi må indse, at online sociale medier er blevet en stor del af mange soldaters hverdag, og der er virkelig et behov, der skal dækkes, og det brænder jeg for at gøre, fortæller han om sit engagement.

Han fik idéen til portalen, da hans egen soldatergruppe savnede et sikkert sted, de kunne mødes online uden at skulle skele til, hvem der kunne læse deres dagbøger og se deres billeder.

Efter et års arbejde med hjemmesiden som privatperson er han nu tilknyttet som projektudvikler på Soldaterportalen i forsvarsregi.

Han har selv lavet designet og de brugerfunktioner og muligheder, der er på hjemmesiden.

Sikker online kommunikation Soldaterportalen er et såkaldt socialt netværk. Ét af de mest kendte tilsvarende er Facebook, men blandt andet på grund af diverse sikkerheds- og rettighedsproblemer har forsvaret altså nu valgt at lancere sit eget netværk.

Det er nemlig ikke sikkert at bruge mange af de mest kendte sociale netværk, som eksempelvis Facebook, til militære formål, da brugerne afskriver deres rettigheder over blandt andet billeder, når de uploader dem på hjemmesiden.

På Soldaterportalen er det den enkelte bruger, der angiver sikkerhedsniveauet – og dermed hvem der skal have adgang til

det materiale, vedkommende lægger ud.

Portalen ligger på forsvarets servere, og brugeren bibeholder alle rettigheder til det materiale, der uploades.

Sikkerhed er selvsagt et meget vigtigt nøgleord, når det drejer sig om militært relateret stof.

Kasper Lyngsø understreger, at det altså er okay, at soldaterne bruger andet end Soldaterportalen, og han forstår godt, hvorfor de bruger eksempelvis Facebook flittigt.

- I mangel af bedre, så bruger de dét, der er til rådighed. Forsvaret har ikke tidligere givet soldaterne og de pårørende et tilbud om sikker online kommunikation – men det gør det nu. Det er ikke fordi, de ikke må bruge Facebook, og det er også planen, at Soldaterportalen i fremtiden skal kombineres med Facebook.

Prøvekaniner Projektet med Soldaterportalen kører som et pilotprojekt i hæren indtil august 2010.

Men portalen er for alle værn, så soldater fra andre værn kan sagtens oprette en profil allerede nu.

Hæren er valgt ud, fordi der er flest udstationerede soldater og dermed også flest pårørende. På den måde får man tilbagemeldinger fra de udsendte soldater og deres pårørende om, hvordan de har oplevet at bruge portalen.

I august 2010, når alle tilbagemeldinger fra pilotprojektet er indsamlet, er det planen, at portalen skal implementeres til hele forsvaret.

Hviler ikke på laurbærrene Nu, hvor Soldaterportalen er udviklet og oppe at køre, kunne man forestille sig, at bagmanden ville tage sig et tiltrængt hvil ovenpå strabadserne, men det er ikke Kasper Lyngsøs plan.

- Hele august måned har været booket op – jeg har blandt andet været rundt til de fleste af hærens kaserner for at holde foredrag om sikker online kommunikation, og om hvordan soldaterne og enhederne kan gøre brug af Soldaterportalen. Det er nu så småt ved at gå op for mig, hvordan min idé nu for alvor er ved at blive til virkelighed – pragtfuldt efter mere end to års hårdt arbejde.

Hvis du endnu ikke er oprettet som bruger, så kan du gøre det på: www.forsvaret.dk/soldaterportalen

Afsender: Hærens Operative Kommando Postboks 59 7470 Karup J

Soldaterportalen er forsvarets nye sociale netværk på internettet, hvor soldater og pårørende kan ”mødes” og kommunikere.

ID-nr. 42627

Soldaterportalens ilddåb