HRN_04_2010 by Hæren

Hæren Nr. 4 | 2010 | 20. Årgang

Side 18

Afghanistan- patrulje i Holstebro Hæren og Flyvevåbnet demonstrerede færdigheder, da Forsvarschefens Sikkerhedspolitiske Kursus toppede med en taktisk demonstration i Holstebro

Side 29

Mudret militærkonsulent for Borgen Med mudder til knæene på en mark på Amager, det er realiteterne som militærkonsulent for DR Fiktions nyeste serie TV-serie Borgen.

Side 4

e er ”Momentspillern soldaterne t a r, fo e d n re ø altafg billede af k is st li a re t e få l ska anistan” situation i Afgh ajn Kenneth Thomsen som

siger kapt på øvelsen. er projektofficer

Indhold

Side 18

Forsvarsforliget.................................... side 3 Øget fokus på partnering i Afghanistan................................... side

Taktisk troppetransport..................... side 6 Aha og hovsa-oplevelser bliver til nyttig viden!.......................... side 8 Det øgede internationale engagement giver hæren mange værdifulde erfaringer, der omsættes til bl.a „Best Practic“.

Side 26

Vi gav det dyrebareste vi havde........ side 10 Plads til dem der har behovet............ side 12 Landets første veteranhjem blev åbnet i Fredericia Operation „Skriv hjem“....................... side 14 Taktik, traditioner og masser af træning.......................... side 16 28 kursister på patrulje...................... side 18 Nye regioner en udfordring ............... side 20 Totalforsvareregionen er den nationale krumtap.............................. side 22

Side 33

Når Danmark går under jorden.......... side 24 Luftkrig på Rømø................................. side 26 Mudret militærkonsulent for DR...... side 28 Tryk på stødknappen....................... side 30

Side 17

Ny Harris 152.................................. side 32 Nye hjelme...................................... side 33

Besøg HOK’s hjemmeside på:

Nye bøger........................................ side 34

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller idéer til Hæren kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7035 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Steen Møller Petersen Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7038 Søren Lindhardt Tlf. 97 10 15 50 tast 7039 Presseofficer Hans Vedholm Tlf. 97 10 15 50 tast 7034

Hæren nr. 4 | 2010

Abonnement: Tlf. 97 10 15 50 tast 7035

Foto Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | Udgivelser Udkommer fem gange årligt - oplag 8.000 stk. Årsabonnement kr. 125,Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Layout | produktion GB Grafisk Tryk CS Grafisk ISSN 1902-5726

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk

Hæren

LEDER

Forsvarsforliget og kommunikationen Forsvarsforliget er for længst vedtaget af politikerne, men ikke implementeret af Forsvaret endnu. Derfor florerer de altid nærværende rygter om eventuelle fyringer, flytninger, sammenlægninger, nedlæggelser og så videre og så videre

Det er sandt, at forliget denne gang er skruet sådan sammen, at der ikke kan gives noget, uden at der også ofres noget. Væksten i kvantitet skal stoppes, og hvis Forsvaret ikke selv kan finde ud af det, så bliver det på politikernes måde. Det betyder jo helt enkelt, at der så skal satses på vækst i kvaliteten, og det er som udgangspunkt ikke nogen dårlig idé. Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos, har i en HOK Vægavis udtrykt det på den måde, at ”kvalitet starter ved dig selv” – det vil sige, at den enkelte medarbejder skal give sig helt og fuldt for, at vi sammen kan nå vore mål. Det store mål for Hæren i den kommende tid og med det nye forlig bliver styring af produktionen af enheder til internationale missioner. Her skal vi holde vores fokus. Vi skal næsten trinløst kunne justere produktionen i takt med behovet. Der skal findes en passende balance mellem enheder i Stående Reaktions Styrke og styrker i Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse, og alle må – uanset om man er direkte involveret i denne produktion eller ej – sørge for at skabe de bedste forhold for de uddannende enheder. Hærens Operative Kommando har haft et ønske om at informere godt, rettidigt og effektivt i forbindelse med implementeringen af forliget. Og det ønsker vi stadig. Foreløbig har en Vægavis og en

NY Forligsportal på HOK´s hjemmeside. Gå ind på forlig.hokweb.dk

Forligsportal på HOK´s hjemmeside set dagens lys, ligesom vi anvender Internettet og Intranettet som faste kanaler til information. Som noget helt nyt har vi ved dette forlig også oprettet en Facobook-profil (skriv >Hærens Operative Kommando< i søgefeltet), hvor man kan følge de informationer, som vi kan offentliggøre. Og netop her står vi ved et af de mere drilske punkter i hele den proces, som hedder information om forliget. Vi har i stab HOK lavet en omfattende plan med tidspunkter for offentliggørelse af dele af forliget, altså lige så snart de kunne frigives til medarbejderne og offentligheden. Men her må vi nok engang erkende, at sagsgangen som oftest maler i et andet tempo, end vi lykkelige optimister regner

med. I hvert tilfælde er vores plan blevet ramt af forsinkelser, og det, vi har kunnet sende ud på Vægavis og på nettet, har været af så generel karakter, at vi nok ikke helt har ramt pletten med en ”blink-tier”. Men fortvivl ikke. Vi vil fortsat gøre en helhjertet indsats for at nå ud til alle i Hæren med information af relevant karakter. Det må så tage lidt længere tid, end vi havde håbet på. Der er jo ikke noget hemmeligt i forliget, men vi er nødt til at respektere en given sagsgang, så alle brikker falder på plads i den orden, det er mest hensigtsmæssigt. Én ting er sikker: Hæren som helhed og de, der bliver ramt af forliget på den ene eller anden måde, har førsteret til at få besked, når den kan gives. -milobs

Hæren nr. 4 | 2010

Fokus på

PARTNERING

Lige fra den yngste konstabel til chefen for Kampgruppen på hold 11, oberstløjtnant Jens Riis, er samarbejde med afghanerne på agendaen allerede under den forberedende uddannelse i Danmark.

Øget fokus på partnering i Afghanistan Af Sisse Schouw Jensen presseofficer ISAF11 Der kommunikeres ivrigt gennem en tolk. Et par afghanske politifolk sikrer en sanitetsgruppe, som er kørt ud for at hjælpe sårede civile afghanere sammen med danske soldater. Det mest spektakulære i denne scene er imidlertid, at det ikke er Helmand, som agerer kulisse, men derimod den jyske hede. ISAF Hold 11 er allerede gået i gang med at inkorporere kulturforståelse, sprogundervisning og samvirke med de lokale i det meste, de foretager sig. ”Partnering” kaldes den øgede fokus på samarbejdet mellem Den Danske Kampgruppe og de afghanske sikkerhedsstyrker, som i en nær fremtid skal overtage sikkerheden i landet. Den første store koordinerede øvelse for Hold 11 blev sparket i gang sidst i

Hæren nr. 4 | 2010

september i Finderup og varede i fire dage. Cirka 400 mand har været i gang som soldater, momentspillere og kontrolofficerer. De sidstnævnte er, blandt andet, med for at give feedback til soldaterne om, hvordan de forholder sig til afghanerne. - Der var ikke så meget fokus på partnering på Hold 8, men jeg var god til at tale respektfuldt til afghanerne, og det vil de gerne lære af, siger sergent Johan Astrup, som var en del af Hold 8 og derfor er inviteret med på øvelsen for at give sin erfaring videre til Hold 11. Johan Astrup står ved den sanitetsPiranha, som er kørt ud for at udgøre det for en såkaldt ”Med. Camp”, hvor syge og sårede civile afghanere kan søge hjælp. Momentspillere fra Hjemmeværnet er

iført lokale dragter. De er blevet sminket med sår og andre skader og taler kun til sanitetsfolkene gennem en tolk. Et stykke derfra står et par mænd, som er udklædte som afghanske politimænd og holder vagt og interagerer med de danske soldater gennem fagter og enkelte ord. - Momentspillerne er altafgørende for, at soldaterne skal få et realistisk billede af situation i Afghanistan, siger kaptajn Kenneth Thomsen, som er projektofficer på øvelsen. Partnering et must Chefen for Den Danske Kampgruppe, oberstløjtnant Jens Riis, er enig i, at soldaterne så hurtigt så muligt skal trænes i at interagere med afghanerne: - På en øvelse som denne træner vi sam-

I Finderup var det danske hjemmeværnsfolk, der spillede afghanere. Snart er det ”den ægte vare”, Hold 11 skal møde.

e er ”Momentspillern at soldaterne r, fo e d n re ø fg a alt isk billede af skal få et realist anistan” situation i Afghkaptajn Kenneth Thomsen som. siger

virket mellem de forskellige kompagnier og våbenarter, og vi skal se de afghanske styrker som endnu en våbenart, som vi kan sætte ind. Det skal blive ligeså naturligt at inkorporere afghanerne i vores arbejde som sanitetsmomentet. Jens Riis er dog ikke blind for de udfordringer, som samarbejdet også byder. - Vi kommer med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde, og vi skal vænne os til, at vi skal samarbejde med soldater, som vi hverken kan kommandere med eller kontrollere. Det er vigtigt, at afgha-

nerne får en fornemmelse af ejerskab for sikkerhedssituationen i Afghanistan. Derfor sætter Jens Riis også alle sejl til for at forberede soldaterne på at møde afghanerne på afghanernes præmisser. Alle soldater på Hold 11 er blevet beordret til at lære mindst ti ord på pashto, som er sproget, der tales i Helmand, og de undervises i pashto og kulturelforståelse af sprogofficerer fra Institut for Sprog ved Forsvarsakademiet. Med til Afghanistan på Hold 11 skal også persionel fra militærpolitiet, som

er projektofficer

på øvelsen

skal fungere som rådgivere og vejledere for det afghanske politi, ANP. Ligeledes er der afsat danske officerer som koordinations- og rådgivningselement til den afghanske hær, ANA. Oberstløjtnant Jens Riis sidder på sit hastigt oprettede kontor i Finderup. Det er kun anden dag på øvelsen, men chefen for Hold 11 er sikker: - Vi er ikke gode nok endnu, men det bliver vi!

Hæren nr. 4 | 2010

Ta k t i s k t r o p p e t r a n s p o r t

Når en helikopter lander og letter, støver det så kraftigt, at piloten næsten intet kan se. Fænomenet kaldes ”Brown-out”. Privatfotos.

iden I fremt interna å p r e t lda e r kunn skal so e n o i s mis ske tionale s i dan e r e t r o transp tere helikop

Af Laura Aggernæs, Flyvertaktisk Kommando

På vej mod taktisk troppetransport Flyvevåbnet har haft 11 piloter, loadmastere og teknikere under britiske rotorer siden 2007, hvor de er blevet undervist af briterne i taktisk troppetransport. Om få år er det nemlig planlagt, at Danmarks EH101-helikoptere med besætninger skal kunne udsendes i internationale missioner for at støtte enheder med taktisk troppetransport. Erfaringerne, som de danske besætninger har fået i England, skal bruges til at oplære danske flyvevåbenansatte i taktisk troppetransport, når Danmark tager fat på opgaven fra næste år. Flyvevåbnets pionerer En af de danske udsendte er kaptajn Michael Andersen med pilotnavnet SIK. I oktober 2009 tog han til Afghanistan som en del af en britisk taktisk troppetransport-besætning – den første britiske EH101-besætning i Afghanistan. SIKs oplevelser i Afghanistan gav ham et stort indblik i de udfordringer, som dansk taktisk troppetransport kan komme til at stå overfor. - Taktisk troppetransport er en speciel opgave, men den er ikke umulig. Så hvis de rigtige uddannelsesmuligheder stilles til rådighed, skal det nok lykkes, siger

SIK, der bliver en af instruktørerne på området Utrolig svær landing At taktisk troppetransport er en svær kunst at mestre, ved briterne kun alt for godt. På otte måneder mistede det britiske flyvevåben to EH101- helikoptere på grund af landinger i sand, da piloterne mistede kontrollen over helikopterne på grund af dårligt udsyn. Fænomenet kaldes ”brown out”. Den ene helikopter styrtede ned ved en lejr i Afghanistan, da piloten mistede overblikket og ramte ind i en mur, der

Britiske tropper på vej om bord på en EH-101. 6

Hæren nr. 4 | 2010

omgav en base i den grønne zone. Ingen kom slemt til skade, men helikopteren stod ikke til at redde. - Helikopteren røg ned, selvom der var erfarne folk ombord. Derfor er det meget vigtigt for piloter at træne den utroligt svær landingen. Hvis du under landingen mister koncentrationen i blot ét sekund, kan du miste kontrollen over helikopteren, forklarer SIK. Drøj varme og beskydning ”Brown-out” er dog ikke det eneste, som det kommende taktisk troppe-transportberedskab skal forberede sig på. Både vejr

Triple T

og omgivelser spiller en stor rolle, ligesom uroligheder også kan være afgørende for hvilke flyvninger, helikopteren kan gennemføre. På en almindelig afghansk sommerdag kan temperaturen stige til over 50 grader. Varmen, højden og dermed den tynde luft gør, at helikopteren mister en del af sin løfteevne. Ligeledes er natflyvninger også med til at sætte naturlige begrænsninger for helikopterens virke, da natten i Afghanistan er sort som kul og derfor svær at navigere i. En tredje begrænsning er, at det i Afghanistan ikke er usædvanligt, at Taleban skyder efter helikopterne, når de flyver ind for at aflevere forsyninger eller hente sårede soldater. - Det er svært at vænne sig til, at folk skyder efter én og gør det for at ramme, ligesom det kan være svært at falde i søvn om natten, når man ved, at man skal ud at flyve i farlige områder dagen derpå, fortæller SIK. Uundværlig viden De danskere, der har fløjet sammen med briterne, har været forberedte på mange af de udfordringer, de har mødt i Afghanistan, takket være det britiske Air Warfare Center. Centret har gennem en længere periode indsamlet viden om de udfordringer, flyvende enheder kan opleve under udsendelse, og hvordan de skal agere over for fjender, når de udsendes til internationale missioner. På den baggrund har centret kunnet forberede taktikker og procedurer, som de britiske taktisk troppetransportbesætninger har kunnet drage stor nytte af. Det er en viden, som – hvis Danmark selv skulle opbygge den fra bunden – ville kræve lang tid, hårdt arbejde og muligvis også bitre erfaringer. Men eftersom Flyvevåbnets udsendte alle er blevet oplært af briterne, er det nu

– Hvad er det?

SIK i Afghanistan i 2009. Han var en del af en britisk besætning, og uniformen er derfor også britisk.

En EH-101 er landet i mørket.

også en viden, som vil komme Danmarks kommende taktiske troppetransportenheder til gavn fremover, når man fra næste år går i gang med at opbygge kapaciteten. En opgave SIK glæder sig til at komme i gang med. - Jeg bliver stolt den dag, Danmark flyver i Afghanistan eller på en anden international mission med danske EH101helikoptere med danske besætninger om bord, siger han.

TTT er taktisk troppetransport, der kort fortalt går ud på, at en helikopter transporterer gods og/ eller personer fra et sted til et andet under en mission. En helikopter kan nemlig hurtigt og sikkert transportere mange af de ting, der er vigtige under missioner – for eksempel soldater, ammunition, madvarer med mere. Ideen om dansk taktisk troppetransport opstod, da Flyvevåbnet i 1996 skulle have nye helikoptere til redningsberedskabet, og Hæren samtidigt ønskede en TTT-enhed. Politikerne blev enige om at købe 14 EH101-helikoptere, som kunne bruges til begge formål. I 2007 afgav Flyvevåbnet dog de seks helikoptere, der var stemplet til taktisk troppetransport, til det britiske flyvevåben. Helikopterne blev overgivet på den betingelse, at England på et senere tidspunkt skulle levere seks nye helikoptere til Danmark. Derudover lovede briterne også at hjælpe Danmark med at oplære to danske besætninger i TTT, så Danmark hurtigt og effektivt selv kunne komme i gang med egne instruktører, efter at helikopterne blev leveret. Det fremtidige mål med taktisk troppetransport er, at danske EH101-helikoptere skal kunne udsendes i internationale operationer.

Hæren nr. 4 | 2010

Værdifulde

ERFARINGER

AHA- og hovsa-oplevelser bliver til nyttig delt viden Af Jan Hjelmager, major, International Operationsafdeling, HOK

Det øgede internationale engagement giver hæren mange værdifulde erfaringer, der omsættes til ”Best Practice”, nødvendige prioriteringer og udvikling

Dette er en tænkt situation: I Afghanistan kører en dansk kampvogn (KVG) Leopard 2 hastigt i stilling for at støtte infanteriet, der er indsat i ”Green Zone”. Der lyder et brag, kampvognen løftes op og ruller et par meter, bælte og sideskærm slynges ud til siden, og besætningen kastes rundt inde i vognen. Øjeblikke efter starter radiomeldingerne mellem den indsatte enhed og Battle Group (BG) Tactical Operation Center (TOC): ”Troops in contact”. Dette er ikke et ukendt scenarie ved de indsatte danske enheder i Afghanistan. Hvad de færreste ved noget om, er omfanget af de procedurer, vurderinger og analyser, der efter hændelsen går i gang. HOK bliver straks underrettet, der sendes hjælp til ulykkesstedet, og MP og sprængstofeksperter går i gang med at finde og sikre sprængstofrester. Efterhånden står billedet klarere: KVG ramt af en mine eller en improviseret sprængladning (IED), to hårdt sårede og KVG er brudt i brand.

I operationscentret OPSC (operationscentret) ved HOK summer det af aktivitet: Hvad skete der? Hvor hårdt ramt er de sårede? Hvad er omfanget af skaderne? Meldinger udarbejdes og sendes til foresat myndighed, Forsvarskommandoen, hvorefter en velsmurt og desværre for afprøvet maskine sættes i gang.

e at ”Find en måd rmationer dele disse info andet job!” t e d n fi r e ll e – . l, Iraq 2003

US MC genera

Hæren nr. 4 | 2010

Er der et mønster? Da OPSC modtager de første billeder fra angrebet, vurderes disse med det samme: Ser vi noget, vi har set før? Har vores personel og materiel reageret, som vi forventede ud fra det, der foreligger på dette tidspunkt? Der ses med bekymring på, at en KVG er brudt i brand, for det er ikke set før ved en dansk Leopard 2. Billeder sendes til Hærens Kampskole (HKS) for at få en vurdering fra specialisterne. Meldingen tilbage er: Dette er atypisk, vi vurderede ikke, at dette kunne ske. Herefter træffes beslutningen: Aktiver Aktionsgruppe Særlig Hændelse (AKG SH) – der er behov for at få undersøgt angrebet her og nu. HOK udsteder nu et direktiv til aktionsgruppen, der sammensættes af relevante eksperter fra hærens skoler. Samtidig varsles BG om besøg af eksperterne, og at ramt materiel og alt, hvad der ellers kan fortælle noget om hændelsen, bliver samlet og sikret. Aktionsgruppen tager

første fly til Afghanistan, og en undersøgelse iværksættes i missionen. Efter hjemkomsten laver aktionsgruppen en foreløbig rapport, som senere følges op af en række konkrete anbefalinger. HOK udarbejder på baggrund af ekspertenes anbefalinger en prioriteret aktionsliste, der straks aktiveres. Det drejer sig om tekniske og taktiske områder, herunder særligt force protection. NB: Angrebet har som nævnt ikke fundet sted, men hændelsesforløbet og beskrivelse af de aktuelle handlinger er tæt på virkeligheden efter et så voldsomt angreb. NATO Det danske forsvar er af NATO blevet pålagt at indsamle erfaringer og dele disse med øvrige NATO lande. Dette har bevirket, at Forsvarskommandoen (FKO) har udarbejdet et værnfælles direktiv for indhentning, bearbejdning og vidensdeling indenfor Forsvaret og til/fra øvrige NATO lande. Hæren arbejder på at få effektiviseret egen erfaringsindhentning og bearbejdning. Dette foregår blandt andet ved at udvikle og uddanne personel til den doktrin, øvrige NATO lande bruger inden for området. Ved at benytte tilnærmelsesvis samme doktrin og analysemetoder vil samar-

HÆNDELSEN

afhjælpende foranstaltninger

LL observation

Analyse behov

Analyse

godkendelse & opgavestilling

Danske soldater har efterhånden lagt hoveder til mange hjelmtyper. Erfaringer har betydet, at man nu nærmer sig den hjelm, der ligger tættest på det perfekte.

bejde og vidensdeling mellem danske og udenlandske enheder og stabsofficerer i internationale stabe blive bedre og dermed gavne erfaringsprocessen ned til den enkelte soldat. Erfaringer bliver brugt De første ændringer i hærens erfaringsindhentning og bearbejdning blev iværksat for godt to år siden. Det betød blandt andet, at uddannelse og styrkeindsættelse blev knyttet tættere sammen i Koordinationsgruppe Lessons Learned (KG LL). Gruppens opgave er primært at få etableret et permanent forløb, der kan få processen (se illustration) til at virke optimalt, så der gennemføres en struktureret sagsbehandling af identificerede problemområder. Det skal munde ud i, at der rettidigt kan præsenteres løsninger for så vidt angår materieltilpasning, organisation, doktrin og uddannelse og gerne i en kombination. Herudover er antal og indhold af rapporteringer fra uddannelse og styrkeindsættelse bearbejdet, så problemstillinger løses på lavest mulige niveau, og at chefer tager de nødvendige og rette prioriteringer gennem hele processen. Et eksempel kunne være, at indsatte enheder ikke som tidligere skal skrive en lang End of Tour rapport, men i stedet indgår i et erfarings- og overdragelsesseminar, der holdes af den uddannelsesansvarlige brigade og HOK. Et sådant seminar har to overordnede mål, der kan rummes i et formål nemlig at sikre, at de erfaringer, der er gjort under uddannelse og indsættelse, overdrages til det næste hold, der skal på mission.

implementering & montering

Seminaret har deltagelse af stort set alle hærens myndigheder, ligesom store dele af det øvrige forsvar kan drage nytte af de sidst indhentede erfaringer. Hærens skoler følger herefter op ved at holde erfaringsseminarer, hvor fokus er på de tjenestegrensspecifikke områder – igen med deltagelse af den enhed, der står over for udsendelse. På den måde kommer alle indhentede erfaringer nye hold til gode og indgår i de opgaver, der senere tilgår fra HOK. Også direkte indhentning Udover rapporteringer og erfarings seminarier er aktiv erfaringsindhentning, bearbejdning og formidling en væsentlig og givtig faktor – resultater fra aktionsgruppe særlige hændelser er gode eksempel herpå. Herudover tager hærens skoler på besøg ved de enkelte missioner og indhenter erfaringer direkte ved de indsatte enheder. Indsatte enheder indhenter og bearbejder også selv løbende erfaringer. Til dette formål har BG fået tilgang af en LI/LL uddannet officer i staben (S7).

Disse nye tiltag har bevirket, at tiden fra en erfaring bliver erkendt, til den bliver

behandlet og implementeret som en lessons learned, er væsentlig reduceret. Fremtiden Hvor vil vi så gerne bevæge os hen i forbindelse med erfaringsindhentning? En god måde er altid at se på, hvad andre lande gør, og især hvad vores samarbejdspartner gør. Ud fra de erfaringer, der er indhentet, er følgende tiltag besluttet og under indførelse: · En national doktrin inden for erfaringsindhentning. · Udarbejdelse af ”Direktiv for erfaringsindhentning i hæren”. · Implementering af direktivets indhold. · Uddannelse og placering af LI/LL personel i hærens organisation. · Indkøb af UK software i form af en erfaringsbehandlingsdatabase kaldet: Defence Lessons Identified Management System (DLIMS), som er en stor succes ved UK-enheder. Og som det vigtigste: At få gearet alle i hæren til at forstå vigtigheden af, at alle – lav som høj – har et fælles ansvar for at indsamle og videregive deres erfaringer. I sidste ende vil det spare liv og førlighed at udvikle doktrin, teknologi og organisation i hæren.

Hæren nr. 4 | 2010

Når soldater

MISTER LIVET

Vi gav det dyrebareste, vi havde Af Marie Højlund, journalist, HOK

Hverken Jacobs mor, Helle Grønnegaard Gade eller hans søster Christina Grønnegaard Gade kan huske de to soldater, der kom og fortalte dem, at Jacob var faldet i kamp i Afghanistan den 4. december 2008. Til gengæld kan de huske kontaktofficer, Brian Villsen, som kom dagen efter. - Det varmede, at et menneske, som jeg ikke kendte, kom og hjalp med stort og småt. Men det var Brians rolige væsen, der gjorde, at det ikke virkede mærkeligt, at militæret pludselig stod i vores hjem. Han gav mig en tryghed – især angående det praktiske – som betød meget i de første 14 dage efter Jacobs død, siger Helle Grønnegaard Gade. Ved siden af Helle i stuen på Fyn sidder hendes datter og tænker over, hvad det betød for hende, at Brian Villsen meldte sin støtte. - Det vigtigste for mig var, at jeg kunne mærke, at der ikke var nogen stopklods i forhold til, hvad Brian ville gøre for at hjælpe. Han kom hver dag i de første 14 dage efter Jacobs død, sikrede sig, at vi havde det godt og sørgede for alt det

Hæren nr. 4 | 2010

praktiske omkring Jakobs militære begravelse, siger Christina Grønnegaard Gade. Bitterheden bor ikke her Jacob havde i sin sidste vilje ønsket at få en militær begravelse, som hverken Helle eller Christina vidste noget om. - Brian havde lavet en seddel til os over Jacobs militære begravelse. Der stod alt, hvad der skulle ske punkt for punkt, så vi ikke var i tvivl. Så behøvede vi i det mindste ikke at tænke på det, siger Christina Grønnegaard Gade, mens den fynske vejrudsigt med regn og atter regn gør sit for at få de to kvinder til at huske tilbage på det tragiske tab. Nogle dage regner det bare hele tiden. - Jeg kan huske, at jeg spurgte den psykolog, som forsvaret havde henvist til, om det var normalt at græde hele dagen, siger Christina Grønnegaard Gade og lader sætningen hænge lidt i luften, før hun fortæller, at psykologen havde svaret hende, at alle reaktioner er normale, når man har mistet én, man elsker. Både Christina og Helle går stadig hos psykologen, som forsvaret betaler.

Når danske soldater mister livet i kamp, sender forsvaret straks en kontaktofficer af sted for at bistå soldatens familie – Da konstabel Jacob Grønnegaard Gade mistede livet i Helmand, tog kontaktofficer Brian Villsen til Fyn for at støtte Jakobs mor og søster.

- Selv om vi har et godt netværk, der stadig støtter os, er det psykologen, der kan give os nogle metoder til at leve videre, siger Helle Grønnegaard Gade, der ikke opfatter sig selv som bitter på trods af, at hun både har mistet sin mand igennem 22 år på grund af en kræftsygdom og derefter måtte lægge sin 22-årige søn i graven. - Det var Jacobs valg at arbejde som soldat i en krigszone. Det måtte vi acceptere. På samme måde må vi også acceptere, at han døde af sit valg. Bitterheden skal ikke bo her, siger Helle Grønnegaard Gade. Jacob døde som soldat Måske kunne man forestille sig, at de pårørende ønskede at få fred for alt, der kan minde om militæret – det der tog deres kære. Men Christina Grønnegaard Gade ville ikke have undværet kontaktofficerens tilstedeværelse, mindetavlen på Holstebro kaserne og flagdagen. - Vi gav det dyrebareste, vi havde, til

militæret. Hvis det bare havde trukket på skuldrene og ikke gjort alt det her, ville jeg være blevet gal, siger Christina, der også er glad for den årlige flagdag den 5. september, hvor de faldne soldater mindes. - Selvfølgelig er det en hård dag at komme igennem. Men når jeg ser, at så mange mennesker anerkender vores tab og mindes Jacobs indsats som soldat, bliver jeg stolt over min bror. Helle ser på sin datter og siger: - Jacob var soldat, døde som soldat og ligger begravet deroppe på kirkegården som soldat. Sådan ville Jacob have det, og det må vi respektere, siger Helle Grønnegaard Gade. Hun skriver stadig en mail til Brian i ny og næ og fortæller, hvordan det går. - Jeg har tænkt over, om det er for meget. Men jeg går ud fra, at han lader være med at svare, hvis han ikke vil. Men indtil nu har han svaret mig, når jeg har skrevet, siger Helle Grønnegaard Gade.

Brian Villsen er kontaktofficer ved Jydske Dragonregiment. Hans omsorg for en soldaterfamilie bliver meget rost. Foto: K.-I. Bæk.

Christina skriver ikke til Brian - Det har jeg ikke brug for. Men jeg har brug for at vide, at jeg har muligheden. Militæret var det sidste, vi så af Jacob – så vi vil altid være forbundne, siger Christina Grønnegaard Gade.

gen, om det lo o k sy p te rg u – Jeg sp hele dagen. e d ræ g t a lt a var norm aret hende, at sv e d v a h n e g lo o Psyk rmale, når man o n r e r e n o ti k a alle re an elsker. har mistet én, m

Hæren nr. 4 | 2010

Ve t e r a n h j e m m e t i Fr e d e r i c i a

Plads til den som har behovet

Landets fø rste vetera nhjem blev å bnet i Fred ericia. På 400 kvadratmete r er der skab t fysiske ra mmer til at t age hånd o m dem, som har ar på k rop og sjæl – e ller bare ha r lyst til at væ re sammen med andre veteraner, der forstår de tanker, som veteraner ha r.

Af Torben Øllegaard Sørensen journalist, major

Ham, der bliver smidt ud af sin lejlighed, fordi han ikke længere åbner sin post. Ham, der har så svært ved at være sammen med helt almindelige mennesker. Og ham, der blot en gang imellem trænger til en kop kaffe sammen med andre, som forstår det, som kun veteraner forstår. Dem er der plads til på veteranhjemmet. Det første af de i alt tre veteranhjem åbnede den 17. august i Fredericia kun få hundrede meter fra banegården. 400 kvadratmeter med i alt fem værelser til overnatning, heraf et handicap-værelse udstyret med specialseng og adgang til handicaptoilet med mere, står nu åben for veteranerne, der er vendt hjem og har et helt specielt behov for opbakning og hjælp til at få hverdagen til at fungere igen. - Vi ved, der er et stort behov for veteranhjem. Men vi ved ikke helt præcist, hvor stort behovet er. Det vil vise sig, siger formand for Veteranhjem Trekantområdet på Ansgarsvej i Fredericia, Carl Bratved. Han er selv veteran fra udsendelser i 60’erne, formand for MP-foreningen i Danmark og hjemmeværnsmand, og så er

Hæren nr. 4 | 2010

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech indviede det første danske veteranhjem i Fredericia ved at klippe den røde minestrimmel over i august. Fotos: K.-I. Bæk.

Der var både soldater og pårørende til stede i stort tal, da Veteranhjem Trekanten blev indviet.

er N-veteran eninger, F or e rf sk te a øn d k ol S for at ly ar til stede v ye n re d es n a er d og ed eteraner m nutidens v var chefen em d t d n . Bla tilholdssted ommando, perative K O s n re æ Rokos. for H jor Agner generalma er i tmeter er d 400 kvadra nea b tæt ved denne villa Det . ia ic reder gården i F for e tt a n t over er muligt a de. og pårøren veteraner

Fakta om Veteranhjem Trekantområdet

han en dem, der stillede op, da de første planer om veteranhjem blev lagt for to år siden. Han var derfor ikke bleg for at tage de cirka 125 kilometers tur retur fra hjemmet nær Bramming til veteranhjemmet i Fredericia for at holde øje med ombygningen eller for at snuppe en vagt. For påtager man sig en opgave, så skal den løses, siger han. Også selvom, at det sker for egen regning. Den holdning har gennemsyret de forskellige organisationer bag veteranhjemmene. Vind i sejlene Soldaterforeningerne har meldt sig klar til at bakke op om de veteraner, som har et stort behov. Og politisk har veteraner medvind for tiden. Der skal gøres mere for de hjemvendte, og de første ting har altså manifesteret sig gennem veteranhjemmene. Der er nu tre veteranhjem. Udover Fredericia åbnede der også den 31. august et på Frederiksberg og et den 1. september i Aalborg. Alle tre hjem skal drives af frivillige, omkring 100 hvert sted. - Det er ikke noget at problem at skaffe frivillige, for folk er klar til at tage en tørn. Vi kender jo til dem, der har behov for hjælpen, fortæller Carl Bratved. Selv kan han fortælle om blandt andet en tidligere velfungerende veteran, som pludselig ikke kunne overskue hverdagen længere med skilsmisse til følge og en tur lige lukt ned i et sort hul, hvor selv det at åbne post blev helt uoverskueligt. Så meget, at han blev frataget såvel sin offentlige understøttelse, som sin lejlighed.

Han overholdt nemlig ikke simple krav og aftaler Frivillige hankede op i ham for at sikre ham mod at bo på gaden og fik arrangeret et møde med banken for eventuelt at få et lån til et indskud i en lejlighed. Men mødet viste, . at der var rigeligt med penge på kontoen. rd å g ane redericia B F r æ n Det var evnen til at overskue det hele, der var gået fløjten, 4 j ve de Ansgars relser æ v e v so efter ar på sjælen efter udsendelser. re • Beliggen e fi deholdend in r, te e - Så er det, at vi kan hjælpe med at få tingene til at funtm ra • 400 kvad e. ls re æ v , p le a gere igen, forklarer Carl Bratved. a lok + et handic rrum, ryge te u p . m re o e c , m - Vi kan ikke behandle, men vi kan lytte og række en ed med um, værkst emaskine sk a v , 0 6 • Motionsr l hånd frem, så tingene kan blive sat på skinner igen, ti med plads ar et lige fællesrum nde ofte h siger han. re rø å p i , ford rneværelse ø b Huset i Fredericia rummer alt, hvad der på forhånd . lt e ie c rn e rane • Sp ivillige, v som vete o fr h 0 e 0 har kunnet tænkes at være behov for og er dermed sob 1 rt a o k f cir så st al drives a sk g o lide rammer for tidligere udsendte soldater, politifolk e ls re besty • Har egen t. g eller nødhjælpsfolk, som mangler et sted specielt for a v r gi ift ha i AMU-re som på sk s u rs u dem. k s dage rsl på et toa a v sk rs e o g F li Motionsrum, computere, tv-stue, overnatningss il n , me • Friv Realdania f a t re e si muligheder til ophold af kortere varighed og n er fina ften. ri • Huskøb d r re e n v si måske aller vigtigst en kop kaffe, der kan være ”ice a benh t finan org og Kø ministerie m lb a o t A e , d ia n c a breakeren” til at få åbnet for posen med de dårlige i Frederi m blandt jemmene ranhjem, so tioner a te e is oplevelser og svære tanker. V n a e • Veteranh rg sk o n vars onden Da ger og fors t. e in n ri re te o drives af F is rf in te arsm kke solda e og Forsv fatter en ræ neltjenest o rs e P ts vare samt Fors

Se mere på www.veteranhjem.dk

Hæren nr. 4 | 2010

Operation

SKRIV HJEM

Operation Skriv Hjem:

Når der nu ikke ligger en kiosk midt i ørkenen Af Nikolaj Thide Presseofficer, ISAF 10

Den første kasse kort åbnes af Poul Erik fra KFUM. Der var straks stor interesse for indholdet.

Tina, sygep lejerske i Camp Pri ce. Jeg bliver fa rmor i dag, så je g vil straks send e et kort – det er alle tiders ide.

Hæren nr. 4 | 2010

Operation K-skytte, Isabella IK Bravo2. delingt. kompagnie t, k je ro dt p Det er et fe l ti t or k ve et jeg vil skri min mor.

SKRIV HJEM

Søren, ka ptajn i staben, D en Dansk e Kampgru ppe. Alle tider s projekt, det betyder n emlig, at je g nu får skre vet hjem.

Jesper m ajor i Sta Det er e ben DAB n fantast G isk ide. J sende en eg skal pakke hje m i dag, så vil jeg brug e det her kort.

s tak Det skal være vore udfører for det arbejde, de s brændrundt om i verden punkter.

En projektgruppe, der kalder sig ”Operation Skriv Hjem”-damerne, har siden september arbejdet på at få danske soldater til at skrive hjem fra deres internationale mission til familie, pårørende og venner i Danmark. Idéen har været længe undervejs og har rod i USA, hvor det er foregået gennem flere år. Nu findes der altså også i Danmark mulighed for at være med til at støtte vores udsendte soldater. „Når der nu ikke lige ligger en kiosk med et kortudsalg midt i ørkenen, må vi andre jo gøre det nemmere for vore soldater at kunne skrive hjem“, siger kortpigerne på deres hjemmeside. Projektet er kommet godt fra start, og de første kasser med de specielle og glade kort er landet i Afghanistan - Vi håber, at rigtig mange har lyst til at være med til at vise vores udsendte soldater, at vi tænker på dem og deres familier. Det er så vores måde at prøve at hjælpe

dem til at sende en hilsen hjem. Det skal være vores tak for det arbejde, de udfører rundt om i verdens brændpunkter. Vel modtaget Poul Erik, som er daglig bestyrer af KFUM soldaterhjem i Camp Price åbnede den første kasse med de fine kort fra operation Skriv hjem. Poul Erik læste op af det medfølgende brev, som forklarer om projektet. Soldaterne, som sad og nød deres frokostpause på verandaen, lyttede med nysgerrighed og interesse. Inden længe var de fleste i gang med at lede efter det kort, som de syntes, var det rigtige at sende hjem. - De er virkelig fine, de kort siger Kirsten, som er

Kortpigerne samlet for at fremstille og sende kort

Poul Eriks hustru og den bedre halvdel af soldaterhjemmets bestyrerpar. Man kan virkelig se, at der er blevet lagt sjæl i kortene. Her er lidt meninger om kortene, som formentlig snart kommer i en lind strøm og om ikke før så nok som julehilsen.

Hæren nr. 4 | 2010

Officerskolen

NYE KADETTER

Af Jeanette Serritzlev

Taktik, r e n o i t i d tra f a r e s s a – og m træning

- Jeg glæder mig hver dag til at komme i skole, siger Kira Ann Vidkjær. Det samme gør Peter Hedemann Nielsen: - Det er, ligesom jeg havde forventet. Det vil sige rigtigt, rigtigt godt. De er begge sergenter og nye kadetter på hold Anker på Hærens Officersskole (HO). Hæren møder dem efter den første måned på slottet. Det har været en måned, der har budt på mange indtryk, mange teoritimer i taktik – og masser af fysisk træning. Kira og Peter var blandt de 159 kadetter, der den 1. september 2010 gav chefen for HO, oberst Eigil Schjønning, et håndtryk. Et håndtryk, der lovede, at de ville gøre deres bedste under uddannelsen. Det er en gentlemanaftale. Nogle vil bryde den. Nogle må undervejs melde fra af andre grunde. Det ved skolechefen godt. - Vi ved, at nogle vil falde fra. Derfor opfordrer vi dem til at sige det hurtigst muligt, så vi ikke spilder hinandens tid, siger Eigil Schjønning. Udmeldingen er kontant, og budskabet klart: Vi uddanner førere. De skal være klar til at gå forrest, siger han. De 159 nye kadetter er et rekordstort antal. En del af årsagen til den store søgning skal selvfølgelig findes i den økonomiske situation på det private arbejdsmarked, men det forklarer langtfra alt. At flere og flere ønsker at gå officersvejen skyldes til dels det store fokus i medierne på forsvarets internationale engagement og dels en mere skarp eksponering af, at forsvaret tilbyder professionelle lederuddannelser. Slottet har altid trukket i mig Kira Ann Vidkjær er her dog ikke, fordi hun har set en reklame i biografen, eller fordi de nationaløkonomiske konjunkturer taler for det. Hun er 24 år og fra Gardehusarregimentet. Hun har to udsendelser til henholdsvis Irak og Afgha-

Hæren nr. 4 | 2010

Kira Ann Vidkjær og Peter Hedemann Nielsen færdes nu hjemmevant på Frederiksberg Slot. Foto: Jeanette Serritzlev

Meget taktik, mange traditioner og masser af fysisk træning er en del af hverdagen for de nye kadetter på Hærens Officersskole. Blandt dem er Kira Ann Vidkjær og Peter Hedemann Nielsen, der er glade for koblingen mellem det teoretiske og fysiske.

Den fysiske træning er en vigtig del af officersuddannelsen. Foto: Overkonstabel M. Weber, Hærens Officersskole.

nistan i bagagen. Siden 8. klasse har hun villet være officer. Hun er stolt af at være ny på slottet. Da vi mødte hende den første dag, var der en vis ydmyghed at spore. - Jeg har da spurgt mig selv, om jeg har taget pladsen fra én, der var bedre, sagde hun. En måned senere er begejstringen lige så stor. Selvtilliden er til gengæld vokset. Lektiebyrden skræmmer hende ikke. - Det er ikke meget værre end i gymnasiet, siger hun. Det bedste er, at jeg er så optaget af fagene. Det er vildt spændende, og der er en god sammenhæng imellem de forskellige fag. Det værste er nok, at vi i nogle af fagene skal tilbage til 3. klasse, siger Kira. - Peter er enig. De tænker særligt på fagene dansk og engelsk. Begge mener de at have styr på grammatikken. De erkender dog, at niveauet er meget forskelligt, og at der kan være behov for at gennemgå det grundlæggende. - Det sikrer, at vi har et fælles udgangspunkt, og det er godt, supplerer Peter. Han er 22 år og fra Den Kongelige Livgarde. Officersdrømmen har også altid været i ham, men det var under værnepligten, at han blev helt klar over, at det skulle være. Før han kom på HO, var hans største bekymring, hvordan det ville være at sidde så meget på skolebænken. Det generer ham dog ikke. Når han skal fremhæve det bedste ved uddannelsen, er det netop et af de teoritunge fag: - Det bedste er taktik, siger han. Jeg er overrasket over, hvor analytisk det er. Der er en stor, stor forskel fra det, vi har lavet

tidligere, men det er alle tiders, smiler han. Peter er også glad for den store mængde fysisk træning. Der er mere, end han havde regnet med, hvilket kun passer ham godt. - Det er også rart, at det ligger i skoletiden, for så kan jeg koncentrere mig om lektierne, når jeg har fri, siger han. Lektiebyrde og styrketræning Når Peter kigger frem, er det, der bliver den store udfordring nok, at skulle bruge så mange timer på lektier, måske særligt i weekenden. - Men det er jo et spørgsmål om tilvænning, siger han. Han frygter ikke de fysiske krav. Der kan han godt være med. Hvor klichéfyldt det end kan synes, er det derimod ofte den største udfordring for de kvindelige kadetter. Selv om Kira hverken er svag eller bange for de stillede krav, erkender hun, at hun er meget opmærksom på det. - Jeg kan ikke nøjes med den træning, vi har på skolen, siger hun. Vi er nogle piger, der træner sammen efter skole flere gange om ugen. Vi bruger også pigerne på de ældre årgange som sparringspartnere. Det er rigtigt godt. De har gjort nogle erfaringer, vi kan drage nytte af, siger hun. - Det hårdeste er nok ræset inde i hovedet. Man tænker på de krav, der kommer. For eksempel at vi til november skal kunne lave seks kropshævninger og den slags, siger hun. Man vil jo helst ikke have forskelsbehandling. Slottet til forskel De fysiske rammer er ikke ligegyldige,

Første skoledag på slottet. Oberst Eigil Schjønning byder de ny kadetter velkommen. Foto: Overkonstabel M. Weber, Hærens Officersskole.

www.ho.dk

Hærens Officersskole ”Velkommen på slottet” – om de nye kadetter på HO: Se under Nyheder på www.hok.dk den 3. september 2010.

slet ikke når rammerne er et slot. Både Kira og Peter værdsætter de historiske rammer. - Når jeg går gennem slotsgården, tager jeg tit mig selv i at tænke, hvor stort det er, at det her skal være ens skole de næste tre år, siger Peter. Kira har det på det samme måde. - Det har altid været noget særlig at køre forbi Frederiksberg Slot, siger hun. Når jeg skulle i Zoologisk Have, var det bedste næsten, at vi så kørte forbi her, og jeg lige kunne få et glimt ind i slotsgården, siger hun. De trives begge med at få en moderne lederuddannelse, der samtidig hylder traditioner og værdier. - Det er da sjovt, at vi har gallamiddage og bal, siger Peter og fremhæver, at det ikke bare handler om en aften i pænt tøj, men at de blandt andet gennemgår takt og tone. - Det passer ind i officersprofilen, der også handler om at være en gentleman, siger han. Kira ser også frem til kadetballet. For så ved hun, at hun har sat hak ved sit første delmål: Den fysiske prøve i november. Det sidste hak kan hun sætte i sommeren 2013. Da bliver kadetterne fra hold Anker udnævnt til premierløjtnanter.

Hæren nr. 4 | 2010

SIKU 2010

r e t s i s r u k 28 n a t s i n a på Afgh o r b e t s l o H patrulje i

æren og Styrker fra H igheder, d r æ f e d e r e r t demons istan, da n a F lyvevåbnet h g f A i g a til hverd som bruges dspolitiske e h r e k ik S s n e Forsvarschef ed en taktisk m e d e p p o t s Kursu lsesterrænet e v ø i n io t a r t demons ro. ved Holsteb 18

Hæren nr. 4 | 2010

Af Søren Lindhardt, journalist Fotos: Heri Hammer Niclasen Det var med fokus på missionen i Afghanistan, at 28 kursister fra centraladministrationen og det private erhvervsliv fik et indblik i danske soldaters hverdag på mission. Den 22. september viste Hæren og Flyvevåbnet deres kapaciteter frem ved en stor taktisk demonstration i øvelsesterrænet ved Holstebro i forbindelse med forsvarschefens sikkerhedspolitiske kursus 2010.

Kursisterne fulgte en dansk patrulje, fra den forlod basen og gik ned gennem den grønne zone. Undervejs uskadeliggjorde soldaterne en improviseret sprængladning, og umiddelbart efter blev de beskudt af oprørere, hvorfor der blev påkaldt ildstøtte fra både mortérer, kampvogne og F-16 kampfly. Det lykkedes for patruljen at nedkæmpe oprørerne, men en enkelt soldat blev dog såret og måtte evakueres med helikopter.

Da opgaven var løst, demonstrerede Flyvevåbnet et taktisk airdrop af forsyninger, og derefter blev kursisterne hentet i pansrede mandskabsvogne. Arrangementet blev rundet af med en fremvisning af Hærens materiel og et måltid varm mad tilberedt af feltrationer, inden kursisterne fløj videre til Flyvestation Karup.

Video Se videoindslag om SIKU i Holstebro. Klik på linket her.

Hæren nr. 4 | 2010

De nye

REGIONER

Afgående regionschef:

Transformation til totalforsvarsregion har udfordret alle

Af Knud Nielsen, major, Efterretnings- og Nationale Operationer, HOK

- En gang havde mange danskere opfattelsen af en hjemmeværnsmand som en lidt ældre og lidt korpulent herre med madpakke og termoflaske i en vejkant. Det billede har sikkert passet i mange år. Men jeg skal hilse at sige, at når jeg nu slutter som chef for Totalforsvarsregion Midt, så er det billede helt udvisket for mig. Og godt for det. Jeg er yderst tilfreds med styrken og kvaliteten i den region, som jeg afleverer til min efterfølger, og jeg glæder mig utroligt til at udfordre både jobbet og mig selv som ny hjemmeværnsinspektør fra årsskiftet. Jørn M. Sørensen - oberst og indtil udgangen af året chef for Totalforsvarsregion Midt, der dækker samme område som den civile region, ser tilbage på nogle år, hvor forandringen af hjemmeværnets rolle i det regionale forsvar til at være den militære del af totalforsvaret har budt på store udfordringer.

haft en god r a h i v , s e n y s - Jeg hold til r fo s e r o v r o v dagligdag, h e militære r d n a t m a s r e aret, nabo politiet, forsv er har været d e h ig d n y m og civile uft. præget af forn - Jeg synes, vi har haft en god dagligdag, hvor vores forhold til politiet, forsvaret, naboer samt andre militære og civile myndigheder har været præget af fornuft. Der har da været forhold, der har krævet en mere robust indsats end blot en telefonopringning, men langt de fleste opgaver er blevet løst på en fornuftig måde. Vi har clearet ting af med Hærens Operative Kommando og Hjemmeværnskommandoen, og i dag synes jeg, at vi har et trimmet hjemmeværn, der i høj grad er i stand til at yde støtte til det danske samfund set i et bredt opgavespektrum.

Hæren nr. 4 | 2010

De nye

REGIONER

Medlemmer af stab HOK tager en gang om året rundt til regionerne for at øve stabene her. Fotos: K.-I. Bæk.

To ting underbygger umiddelbart Jørn M. Sørensens påstand. Kort før jul i fjor var over 1200 hjemmeværnsfolk indsat til støtte for COP15 (klimatopmødet i København), og kort efter nytår var hjemmeværnet over det meste af landet indsat til støtte for politi og redningsvæsen i forbindelse med sneberedskabet i den værste vinter i mange år. - Netop i de to roller ser vi forandringen rigtig godt. Totalforsvarsregionerne er her indsat under operativ kommando af Hærens Operative Kommando, som hermed har fået et fantastisk redskab at anvende til gavn for hele befolkningen. Det beviste de to arrangementer ganske tydeligt. Den ny struktur lokker Jørn M. Sørensen erkender, at omstillingen fra det ”gamle” hjemmeværn til den langt mere moderne struktur har haft omkostninger. - Jeg kan se tilbage på cirka 30 år, og gennem den tid er mange af hjemmeværnets kernemedlemmer jo også blevet 30 år ældre. Omstillingen til det nye opgavesæt har for en del af disse betydet et farvel til det gamle begreb ”hjemmeværnsmand”, og det kan jeg kun beklage. Men det har modsat betydet, at den langt mere strømlinede organisation har haft lettere ved at tiltrække yngre mænd og kvinder. Gennemsnitsalderen i hjemmeværnet er faldet noget, og hele 70

procent af hjemmeværnets medlemmer er i dag under 50 år. Det er folk, der ikke er ”ramt” af de gamle koldkrigsdoktriner, men ser hjemmeværnet som en vigtig brik i det at drive et nutidigt samfund. Det betyder noget, når forsvaret eller politiet kalder på vores støtte, siger Jørn M. Sørensen. Farvel region – goddag inspektør Ved årsskiftet omgrupperer hjemmeværnet sig, og i den forbindelse bliver de eksisterende fem regioner til tre. Det betyder nye regions- og distriktsgrænser, og den nye inspektør, oberst Jørn M. Sørensen, trækker i sit nye job en direkte linje tilbage til sin egen tid som chef for en totalforsvarsregion. Hans hovedopgave som højre hånd for chefen for hjemmeværnet bliver nemlig at sikre, at omorganiseringen af det samlede hjemmeværn kommer til at foregå på en måde, så alle værn bliver tilgodeset i samme omfang, og at specielt hjemmeværnets frivillige ikke bliver stedbarn i transformationen. - Hjemmeværnet bygger jo på frivillighed, og hvis der undervejs her er nogle, der taber pusten, så er det langt fra sikkert, at vi kan samle dem op. Derfor skal der ud over den daglige administration være tid og plads til, at ledelsen kommer ud og taler med den enkelte hjemmeværnssoldat. - Hvorfor siger du det? - De opgaver, som totalforsvarsregioner-

Totalforsvarsstabens arbejde overvåges nøje af gæsterne fra HOK, der evaluerer hele forløbet for at kunne give en konstruktiv feed back.

ne i dag forudses at løse, bygger på den virkelige verden. Det vil sige, at vi tager udgangspunkt i den aktuelle situation, herunder den helt klare trussel om terror mod Danmark, så må vi have robuste og veluddannede hjemmeværnsfolk, der kan gå ud i skarpe situationer og løse opgaver. Jeg kan konstatere, at vi har disse folk, måske ikke i større antal endnu, men for kort tid siden kunne vi med meget kort varsel rekruttere en flok hjemmeværnssoldater til løsning af en akut opstået opgave i Afghanistan. Det var stort. Derudover har jeg andet højt kvalificeret personel, der kan løse opgaver af samme sværhedsgrad. Jeg ved godt, at vi sikkert først bliver aktiveret efter hæren og eventuelle specialoperationsenheder, men det betyder, at vi har et godt miks: Nogle til at tage de almindeligt forekommende opgaver og nogle, der kan tage de mere hårde ”hug”. Det er sådant et hjemmeværn, jeg gerne vil medvirke til at skabe, og jeg synes, vi er godt på vej, siger oberst Jørn M. Sørensen.

Hæren nr. 4 | 2010

To t a l f o r s v a r s r e g i o n e n

Totalforsvarsregionen er den nationale krumtap Af oberst Jørgen Høll chef for Operationsdivisionen ved Hærens Operative Kommando Som nytiltrådt chef for Operationsdivisionen ved Hærens Operative Kommando (HOK) deltog jeg i august måned i stabsøvelse (garnison) ved Totalforsvarsregion Midt i Skive. Under øvelsen blev det klart for mig, hvor vital Totalforsvarsregionens rolle er i forhold til den nationale landmilitære indsats omfattende alle værn. Herudover blev det tydeliggjort, at regionen har en hel centrale rolle for forsvarets samarbejde med øvrige myndigheder i totalforsvaret, herunder særligt politiet. De opgaver, der nu påhviler Totalforsvarsregionerne, spænder fra beredskabsformidling til styrkeindsættelse under HOK kommando. Ud over det militære beredskab og større styrkeindsættelser kan blandt andet nævnes sneberedskab og virket som repræsentant for forsvaret i

de lokale beredskabsstabe med mere. Forankringen af de mange opgaver ved totalforsvarsregionerne har medført, at totalforsvarsregionerne i dag udgør den primære landmilitære nationale føringskapacitet underlagt HOK. Det fungerer i praksis og blev senest testet i større målestok under klimatopmødet i december 2009 (COP15), hvor der med stor succes blev indsat en styrke på knap 2000 soldater fra Totalforsvarsregionerne. I forbindelse med implementering af forsvarsforliget 2010-2014 vil antallet af regioner blive reduceret fra de nuværende fem til tre, (se skitsen). Ændringen vil træde i kraft fra 1. januar 2011. De nye totalforsvarsregioner vil inden for de ændrede geografiske grænser, fortsat – nationalt – have kommandoen over alle i området værende militære myndigheder

i relation til den landmilitære operative opgaveløsning. Desuden vil Totalforsvarsregionen fortsat være omdrejningspunkt for forsvarets samarbejde med de lokale totalforsvarsmyndigheder, herunder landets politikredse. Ændringerne vil i løbet af oktober måned 2010 blive formidlet som rettelse til HOK plankompleks. For HOK er det vigtigt, at soldater og samarbejdspartnere forstår det samspil og kommandoforhold, der er mellem totalforsvarsregionerne og forsvarets tjenestesteder. Derfor ønsker HOK at udbygge samarbejdet med hensyn til uddannelser og øvelser, som involverer Totalforsvarsregionerne og øvrige nationale samarbejdspartnere. Herigennem vil den bedst mulige udnyttelse af de fælles ressourcer ske, og dette vil være til gavn for vores fælles forsvar.

Chefen for Operationsdivisionen ved Hærens Operative Kommando, oberst Jørgen Høll (til venstre) er meget opmærksom på regionernes arbejde og ikke mindst samarbejdet mellem de forskellige komponenter som hjemmeværn, hær, beredskab og politiet (til højre).

Hæren nr. 4 | 2010

I forbind else med impleme ntering a f forsvarsforli get 201 0 -2014 vil antall et af reg ioner blive red uceret fra de n uværend e fem til t re

Nordjylland

TFR NORD Bornholm

Østjylland

TFR sjælland

Midt- og Vestjylland

Nordsjælland

København*1

Sydøstjylland

Midt- og Vestsjælland

TFR syd Syd- og sønderjylland

Københavns vestegn*2

Fyn

Sydsjælland og Lolland-Falster

Hæren nr. 4 | 2010

Når Danmark går

UNDER JORDEN

Her går ”det ” k r a m n a D e l l e i offic under jorden

Af Poul Holt Pedersen, Karsten Pedersen og Hæren

Hæren har fået adgang til at fortælle historien om Danmarks mest hemmelige bygningsværk. 60 meter under jorden ligger en atomsikker bunker, som under den kolde krig blev bygget til at huse regeringen, kongehuset og topembedsmænd fra landets centraladministration i tilfælde af en national krise eller krig

Gemt bag et anonymt udseende hus i Rold Skov med have, garage og flagstang findes indgangen til et af de største og dyreste bygningsværker i Danmark. Skjult for offentligheden og landets fjender opførte de danske myndigheder i 1960’erne en bunker, som skulle rumme regeringen, kongehuset, forsvarschefen, chefen for Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste og de ledende embedsmænd fra landets centraladministration under en 3. verdenskrig, hvis Københavns ministerier skønnes at blive for usikkert et opholdssted – eller bliver ødelagt under en krig.

Hæren nr. 4 | 2010

Anlægget – kaldet REGAN VEST – indeholder næsten to kilometer gange, tunneler og skakter samt 160 rum til 350 personer. Det er bygget til at kunne klare en atomkrig, rumme forsyninger til adskillige ugers ophold, har egen vand- og elforsyning, radiostation, konferencefaciliteter, præst, politistation og en lægevagt. Fortælles i ny bog Poul Holt Pedersen og Karsten Pedersen har fået en unik adgang til at bese bunkeren. Det har de skrevet en hel bog om kaldet ”Danmarks dybeste hemmelighed. REGAN VEST – regeringens og kongehusets

atombunker”. Bogen tager os med tilbage til en tid, da civilisationen ofte balancerede på kanten af nuklear tilintetgørelse. Det danske folketing erkendte denne trussel og opførte med rettidig omhu anlæg, som skulle ende som en af danmarkshistoriens bedste og længst bevarede hemmeligheder. Forsvaret med i bunkeren Finder der en udflytning sted til anlægget, vil regeringens og centraladministrationens virksomhed ske i stærk forenklet form blandt andet i kraft af det begrænsede antal medarbejdere, der fysisk kan flytte med.

centrale øvrige myndigheder - Hjemmeværnskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste og Farvandsvæsenet. Disse personer skal med i anlægget som militære rådgivere for regeringen og for at kunne drøfte operative forhold med regeringen og centraladministrationen. Under en krise eller en krig er forsvaret endvidere meget afhængig af et tæt samspil med den civile administration i forhold til for eksempel transportbehov, rationering af olie og mad, modtagelse af sårede på hospitalerne med mere. Dronningen har sin egen lille lejlighed i bunkeren. Dronningen skal med i anlægget for at kunne underskrive nye love.

Fotos af Karsten Pedersen

Indgangspartiet. Bag vinduet til venstre for døren er den ydre politivagt.

Øvelserne i anlægget Fra starten af NATO’s dannelse havde man holdt militære øvelser for at styrke forsvarsevnen og for at vise Sovjetunionen, at medlemslandene i NATO formåede at samarbejde om et troværdigt forsvar. Som følge af udviklingen i den kolde krig og faren for en eskalation begyndte NATO at holde tilbagevendende stabsøvelser, hvor det civile, politiske element blev øvet samtidig med, at man trænede samspillet ikke alene mellem diplomati og militær, men også ud i samfundets forgreninger. Øvelsesscenariet gik som regel ud på, at der var iagttaget voksende spænding i det internationale magtforhold som følge af en mere og mere aggressiv optræden fra

Under en udflytning er de centrale myndigheders primære opgave derfor prioriteret til at være forsvarsbestræbelser i diplomatisk, politisk og militær henseende – samt befolkningens beskyttelse. Den operative krigsførelse føres ikke fra REGAN VEST, der er et rent civilt anlæg. Alligevel vil Forsvaret vælge at flytte en lang række personer sammen med regeringen og civiladministrationen under en national krise eller krig. Det kunne dreje sig om forsvarsministeren, forsvarschefen, de øverste embedsmænd fra Forsvarskommandoen og ministeriet samt flere af de i en krise eller krig

de kommunistiske landes side. Samtidig med, at de forekom mere truende, kunne der være meldinger om troppeforlægninger, flådebevægelser eller intensiveret øvelsesvirksomhed. Derudover kunne der være meldinger om forøget intern uro i Danmark i form af demonstrationer og propaganda. Krisestyringsorganisationen fik så af NATO til opgave at finde måder at tilkendegive over for modparten, at man var opmærksom på det skete, og at man var parat til at tage de nødvendige modforholdsregler. Stadig hemmeligheder Bunkeren er stadig delvis hemmelig – og bogen røber derfor f.eks. ikke anlæggets nøjagtige beliggenhed. Terrortruslen har gjort, at anlægget er bevaret på trods af den kolde krigs afslutning, men det holdes ikke i så højt beredskab som tidligere. Der findes et lignende anlæg i Nordsjælland.

Læs mere om anlægget og formålet med det på www.reganvest.dk

Et af Forsvarsministeriets kontorer. Kort pryder næsten alle vægge

REGAN VEST indeholder næsten to kilometer gange, tunneler og skakter

Hæren nr. 4 | 2010

Luftkrig på Rømø

Da køerne på Rømø oplevede luftkrigen Af J. Nielsen, premierløjtnant

Styrtdykkende F16-jagere skydende med Gatling-kanon kunne ikke skræmme malkekøerne på Vadehavsøen, da danske og amerikanske militærenheder trænede “as you fight”

Hæren nr. 4 | 2010

I uge 38 lukkede luftrummet over Rømø. Sikkerhedstårnet var bemandet med en skydeofficer fra Fighter Wing Skrydstup (FW SKP), en Forward Air Controller (FAC) fra TACP batteriet (TACP BT), der skulle certificeres som sikkerhedsofficer og den uundværlig SKOF-2. SKOF-2 er en af de civilt ansatte, som har sin daglige gang på skydeområdet. Målet var for første gang at lave en fuldt integreret skarpskydning. Ikke ”bare” med TACPBT-folk på jorden og FW SKP med F-16 i luften, men et udfordrende

combined skarpt integreret miljø, som til fulde ville leve op til mottoet for battlefield RØMØ: ”Train as you fight”. Forud for tre dages skarpskydning i uge 38 var gået en lang forberedelsesfase. Flyvevåbnets skydeområde på Rømø bruges primært af F-16 eskadrillerne til at træne air-to-air og air-to-ground angreb. Med en skydeofficer i tårnet lukkede man hele området af, og F-16 fighterne kunne så skyde skarpt inden for ”kassen”. Men med FW SKP i spidsen er området blevet transformeret til Battle Field

Der er tale om et sandt radiokaos, når der skal holdes rede på fly, helikoptere og skydende enheder på jorden.

n ingsknappe r y ff a d e m En F-16 kanon, g n li t a G jorden, i bund på sin d o m t jl e t s ykker mens den d kan få en m o s , t e g o er ikke n d halen. e m lå s t a il Rømø-ko t

RØMØ – ”train as you fight”. Deltagere fra den amerikanske 2 Air Support Operation Squadron (ASOS), Frømandskorpset (FKP) og TACPBT, skulle gennemføre skarpskydning på jorden med lette håndvåben, maskingevær og mortérer. Ud over skarpskydningen skulle FAC påkalde flystøtte i form af danske F-16, der skød skarpt med deres 20 mm kanon og kastede røgmarkeringsbomber. Skydningen skulle krydres med tung maskingeværild fra en af søværnets Lynxhelikoptere og testflyvning med værnsfælles droner. Udfordringen var at få det hele til at foregå samtidigt, i samme luftrum og i en taktisk ramme.

Der var tid til små pauser ind imellem skydningerne, og de blev brugt til at kommentere de valgte løsninger.

Organiseret radiokaos Allerede første dag dukkede der udfordringer op. I dele af sikkerhedsområdet på Rømø har de lokale landmænd køer gående på græs. En F-16 med affyringsknappen i bund på sin Gatling-kanon, mens den dykker stejlt mod jorden, er ikke noget, som kan få en Rømø-ko til at slå med halen. Søværnets Lynx-helikopter viste sig derimod at være frygtelig skræmmende. Så allerede inden skytten i den åbne helikopterdør trykkede på aftrækkeren første gang, måtte helikopteren begrænses lidt i luftrum, så resten af ugen ikke skulle gå med at jage køer tilbage i deres indhegning. Selve skydningen blev gennemført som en fremrykning med to ”delinger”, der rammer en vejsidebombe og et baghold. Foruden den støtte, enheden selv kan trække på, får den en helikopter med tungt maskingevær og selvfølgelig to F-16 med hot guns og bomber. Mens opdukkende mål blev bekæmpet fra jorden, en kompagnichef stillede urimelige krav på den ene radio, ilden fra mortéren blev justeres på en anden radio, en værnsfælles drone fløj i den ene ende af luftrummet, og en helikopter bekæmpede mål fra den anden ende, skulle FAC’en nu holde overblikket og i overensstemmelse med sin urimelige chef indsætte F-16 sikkert og proportionalt

mod målene på jorden i det organiserede radiokaos. For en FAC, som har været udstationeret i ISAF, er dette ikke en helt ukendt situation. Men at gennemføre scenariet i Danmark, og ikke mindst at gennemføre det skarpt, er ikke helt så nemt. Ud over sikkerheden, som forståeligt nok er noget mindre tolerant end i krig, har mange af piloterne ikke prøvet at angribe mod jorden med visheden om, at der er rigtige skarpe mortérgranater i luften, ligesom mange af FAC’erne, både blandt danske og amerikanske, heller ikke har nogen ”skarp” erfaring. Alle blev bedre Når man sætter en civil, en pilot og en hærmand op i et sikkerhedstårn, skal de lige finde et fælles sprog. Den samme oplevelse havde man uden for tårnet, hvor en amerikansk FAC og en dansk helikopter fra søværnet skulle blive enige om, hvordan man udpegede mål, inden nogen kunne skyde mod dem. Men oplevelsen var god, og alle gik fra Rømø dygtigere og med gode erfaringer i bagagen. Ikke mindst blev konceptet om Battle Field RØMØ afprøvet, og den måske første danske værnsfælles skarpskydning blev gennemført med succes.

Video Se klippet om Operation REX II. Klik på linket her.

Hæren nr. 4 | 2010

Militærkonsulent for

DR’s BORGEN

”Et sted på Amager” skulle forestille en dansk militærlejr i Afghanistan. Det lykkedes meget godt, men det krævede en stor indsats at få statisterne til at opføre sig som soldater.

ejrsen regnv r å t s g Da je mudder i r e b m pte på dag i se en mark å p e n e til knæ r erkene m m o k Amager, e det t var ikk e D . n e dels g sagde je , e d e o tr t, her, jeg lev spurg b g je a rja til, d re militæ æ v le il v s om jeg R Fiktion D r o f t konsulen gen. For r o B ie r e dt nyeste s er. For li d d u m t mege . glamour

Mudret militær konsulent for Danmarks Radio Af Christina Jo Larsen, præmierløjtnant presseofficer

Forud for optagelserne af de minutter, som skal overbevise hele Danmark om, at det er Afghanistan og ikke Amager, er gået massiv planlægning. Danmarks Radio rettede før sommerferien henvendelse til Forsvarskommandoen om, at de gerne ville have en militærkonsulent tilknyttet deres tv-aktuelle serie om livet på og uden for Christians-

Hæren nr. 4 | 2010

borg. Årsagen var blandt andet, at man i DR var træt af den kritik, der fulgte, når de havde scener i deres serier (eksempelvis Livvagterne og Forbrydelsen 2), der skulle forestille militær, men ikke rigtig gjorde det. Det skulle ikke ske denne gang, og det blev artiklens forfatter, som fik den store, men også ærefulde opgave at hjælpe.

Et af afsnittene i Borgen kommer til at foregå i Afghanistan, og eftersom budgettet ikke var til, at en hel produktion kunne flytte til Helmand, var det nemmere at flytte Helmand til Danmark med alt, hvad det indebar.

Civilister, statister og mudret stjernestøv

Det tager godt 27 dage at optage et afsnit, og det tager to lange dage at optage det, som skal foregå i Afghanistan. For at få det hele så virkeligt som muligt, havde DR lånt materiel og uniformer fra Forsvaret. Den største udfordring i dette var nok, at det er to meget forskellige tankegange, der skal mødes og koordinere. Det har kostet hovedbrud, nedbidte negle og indimellem en del frustration, så det var med lettelse, at jeg tirsdag morgen endelig stod og kunne se instruktøren give de første instrukser til skuespillerne. Cirka samtidig valgte himlen at åbne op for et mindre skybrud, der fortsatte de næste to dage. Ikke meget Afghanistan der - til gengæld var der Afghanistan foran mig. Med få midler havde de dygtige teknikere fået bygget en hel lejr op, der lignede et hjørne af Budwan eller Price. Selv det pigetoilet, som jeg pyntede i det daværende Armadillo, var blevet bygget op. Omgivelserne lignede. Næste udfordring lå så i at få statisterne til at ligne soldater.

Ganske få af dem havde været inde før og endnu færre udsendt, så det var lidt af en mundfuld at få dem til at ligne kampsoldater. En løbetur gennem mudderet, nogle tunge sten i deres kampveste og en smule militær disciplin hjalp på dette. Men det var ikke bare statisterne, jeg skulle hjælpe med. Før hver optagelse blev scenen gennemgået, og det gav spørgsmål – mange spørgsmål. Lige fra, om distinktionen på obersten var den rigtige til, om det var realistisk, at soldaten gik den ene vej frem for den anden vej. Hvis jeg mødte op og var en smule starstrucked” over det imponerende DR setup, så blev det hurtigt regnet væk. Skuespillere i store, varme jakker rendte rundt og prøvede at undgå for meget regn, så makeuppen ikke løb, alt imens teknikere flyttede kulisser, fotograferne afprøvede nye vinkler, statisterne skulle instrueres i at være usynlige, men samtidig til stede og selv prøvede jeg at undgå ikke at glide for meget i mudderet, mens jeg tænkte, at vores licenspenge lige i disse dage var gået mere til mudder end til glamour, men at resultatet bliver klasse.

Fakta

om Borgen Borgen er en dramaserie om det politiske spil om magten i dagens Danmark - og om de personlige omkostninger og konsekvenser spillet har for de involverede parter både på og bag den politiske scene. Borgen har et stort persongalleri og kommer vidt omkring med forgreninger i politiske, journalistiske og private kredse. Seriens hovedforfatter er Adam Price, hovedrollen spilles af Sidse Babett Knudsen, der portrætterer den 40-årige politiske leder Birgittte Nyborg Christensen, og det er hendes op- og nedture, man som seer får indblik i. Serien har foreløbigt to sæsoner, hvoraf den første begyndte 26. september. Anden sæson kommer i 2011. Læs mere på seriens hjemmeside: www.dr.dk/DR1/Borgen

Artiklens forfatter har ydet mere til filmen, end hun selv var klar over. Girls room ved den røde container er en nøjagtig kopi af den samme i den tidligere Armadillo-lejr.

Hæren nr. 4 | 2010

Hjertestarteren redder liv

Tryk på stødknappen En automatisk hjertestarter kan sætte hjertet i gang igen, hvis en person er faldet om med hjertestop. Men det kræver, at man ved, hvor den er. Af Søren Lindhardt, journalist, HOK En automatisk hjertestarter kan sammen med almindelig førstehjælp gøre forskellen mellem liv og død, hvis en person falder om med hjertestop. De fleste dele af Forsvaret har indkøbt hjertestartere, de såkaldte AED’er, der står for automatisk ekstern defibrillator. Som regel kan man hente én i hovedvagten, men mange gange hænger de flere steder, så der altid er en i nærheden. Det kræver så lidt Oversergent Jan Frederiksen er førstehjælpsinstruktør for de værnepligtige på

Jan Frederiksen har sammen med sine kolleger sørget for, at enkelte hjertestartere er placeret udendørs, så de er tilgængelige uden for arbejdstid. Fotos: Søren Lindhardt.

Hæren nr. 4 | 2010

Ryes Kaserne i Fredericia. Han har sammen med sine kolleger gjort meget for at få hjertestartere sat op på let tilgængelige steder forskellige steder på kasernen. - 60 til 70 procent kan overleve et hjertestop, hvis de modtager korrekt udført førstehjælp kombineret med stød fra en AED. Så det er altså vigtigt, at man er opdateret på førstehjælp, og at man har mulighed for at bruge en hjertestarter, fortæller Jan Frederiksen. Han er flere gange stødt på kolleger, der ikke er blevet undervist i førstehjælp i flere år. Det selvom førstehjælp er et område, man hele tiden bliver klogere på, og derfor ændrer procedurerne. - Hvis du har haft førstehjælp for fem år siden, så tager det ikke mere end otte timer at genopfriske det. Og jo, det er en hel arbejdsdag, men så kan du handle korrekt, hvis nogen kommer til skade. Og hjertestarterne kræver faktisk ikke uddannelse, for de fortæller selv, hvad du skal gøre. Men nogen er bange for at bruge dem, netop fordi de giver et elektrisk stød, fortæller Jan Frederiksen. På Ryes Kaserne har Jan Frederiksen

og hans kolleger hængt oversigter op på opslagstavlerne, så alle kan se, hvor hjertestarterne er sat op. Derudover har de fået hængt enkelte hjertestartere op udendørs. - De fleste bygninger har jo faste åbningstider, så hjertestarterne er egentlig låst inde fra midt på eftermiddagen. Så kan man selvfølgelig forsøge at bryde ind, men det tager tid, og man risikerer selv at komme til skade. Området ved idrætshallen bliver ofte brugt udenfor arbejdstiden, så der har vi fået sat en hjertestarter op på ydersiden af bygningen, fortæller Jan Frederiksen. Hår på brystet? - Man kan aldrig komme til at gøre mere skade på en person med hjertestop, hvis man bruger en automatisk hjertestarter. Den forklarer dig, på dansk, hvad du skal gøre fra det øjeblik, du starter den. Den analyserer patienten gennem elektroder, der skal klistres på patientens brystkasse. Og i kassen ligger der endda saks og skraber til at barbere eventuelle hår af brystet, så elektroderne bliver siddende, fortæller Jan Frederiksen. Han er netop ved at uddanne en deling værnepligtige i brug af hjertestarter. Og det første spørgsmål går da også på, hvad der vil ske, hvis man støder en patient, selvom hjertet fungerer. - Det kan den slet ikke. Den kan kun støde, når det giver mening, og hvis det er hjertemassage og indblæsninger, der er brug for, så fortæller den dig også det, forsikrer Jan Frederiksen. Alle værnepligtige ved Hærens Basisuddannelse skal gennem 30 timers førstehjælp. Nogle af de timer går med at øve sig i brug af hjertestarter. De øver sig med ”løse” maskiner, der ikke kan give stød, og de klistrer dem på træningsdukker og hinanden.

Værnepligtige på Hærens Basisuddannelse modtager i alt 30 timers førstehjælp.

Hjertestarterne er egentlig låst inde fra midt på eftermiddagen. Så kan man selvfølgelig forsøge at bryde ind, men det tager tid, og man risikerer selv at komme til skade.

Hjertestarteren analyserer patientens tilstand gennem elektroder, der klistres fast til patientens bryst.

Martin Mikkelsen fra 2. kompagnis 1. deling synes, det er helt fint med så mange timers førstehjælp: - Det kan jo redde liv, og hvis de mener, at det tager 30 timer at lære, så er det helt fint. Man kan jo også sagtens komme ud for et trafikuheld i det civile, og så ved vi, hvad vi skal gøre. Grunden til, at de værnepligtige bliver undervist i brug af hjertestarter, er, at de skal blive fortrolige med den. De må ikke være bange for at tage den i brug, hvis de en dag havner i en situation, hvor en person skal genoplives. Øvelsesmaskinerne siger de samme ting som de skarpe: ”stød anbefales”, ”rør ikke patienten”, ”tryk på stødknappen”, ”stød afgivet, analyserer”.

- Pointen er egentlig, at det altid giver mening at fokusere på sikkerhed og førstehjælp. Hvis man kan standse en blødning fra et skudsår, så kan du også hjælpe en, der er blevet stukket med en kniv,

eller har været involveret i en ulykke. Jeg mener, at alle bør sørge for at få fulgt op på deres førstehjælpsuddannelser og finde ud af, hvor der er en hjertestarter tæt på deres arbejdsplads, siger Jan Frederiksen.

Jan Frederiksen uddanner de værnepligtige på ”løse” hjertestartere, der ikke kan afgive elektrisk stød.

Hæren nr. 4 | 2010

Den nye

HARRIS 152

Harris findes som håndradio og i forskellige konfigurationer med ”fast” strømtilførsel.

Harris melder sig på nettet Af Jan Stryhn, kaptajn, projektansvarlig, Hærens Føringsstøtteskole

I mange år har Hæren haft behov for at få udskiftet den efterhånden aldrende VHF-radio, bedre kendt som 2061-serien. Nu er anskaffelsen en realitet og en ny taktisk radio er på vej ud til Hærens enheder. Den nye radio er både meget mindre og lettere, og så kan den mere end den gamle. Den fungerer både som håndholdt og som indbygget i køretøjer eller andre platforme som for eksempel taktiske operationscentre (TOC). De er helt anderledes at betjene, og derfor vil de stille større krav til brugerne og den forudgående uddannelse. Harris 152 er navnet på den nye radio, der i første omgang skal afløse 2061-serien og alle PRC-361 i ISAF og ved de opstillende myndigheder. De gamle radioer i 2061-serien kan nemlig ikke længere vedligeholdes. - Den nye radio er utrolig alsidig og kan meget mere, end vi normalt har haft behov for med det kendskab og operationsmønster, vi kender i dag. Herudover er kravene til sikkerhed med indførelse af

Hæren nr. 4 | 2010

den nye radio øget betydeligt. Samtidig er der sket meget på den tekniske side både med hensyn til frekvensområde og til ydelse. Mange forbedringer Indførelse af radioen vil give et antal væsentlige forbedringer for soldaternes vilkår. Den er både lettere og mindre i forhold til de gamle modeller, og så er det ikke kun en VHF-radio. Harris 152 er også til UHF og TACSAT, så den kan afløse et antal radiotyper også i værnsfælles sammenhæng. Det sparer uddannelse og giver mere rational udnyttelse af tiden til vedligeholdelse. En af de væsentlige forbedringer er, at radioen er godkendt til NATO-Secret, hvilket betyder, at i fremtiden kan alle de gamle papirkodesystemer udgå. I anskaffelsen indgår en supportaftale med firmaet Harris om vedligeholdelse af radioerne i missionsområdet. Harris 152 er derfor et mere avanceret produkt, der også vil stille større krav til brugernes uddannelse. Da radioen er at opfatte som en krypto-genstand, stilles der særlige krav til det personel, der i fremtiden skal stå for administration af radioen og ikke mindst for kryptoforvaltning på alle niveauer i Hæren. Hærens Føringsstøtteskole er af HOK udpeget som ansvarlig brugerskole og er netop nu i fuld gang med at planlægge nye kurser og alt det øvrige, der følger med en

så omfattende materielanskaffelse. Forsvaret har i mange år benyttet produkter fra Harris, hvorfor brugergrænse fladen ikke falder langt fra det allerede kendte udstyr som HF radioen Harris 5800 og TACSAT Harris 117F. Primært til udsendte i ISAF De taktiske radioer vil hovedsagligt blive anvendt til kommunikation fra gruppeførerniveau og opefter. Den første del af anskaffelsen er primært beregnet til de udsendte styrker i Den Danske Kampgruppe i Afghanistan (BG/ISAF), men der er et tilstrækkeligt stort antal radioer til at alle under den missionsforberedende uddannelse vil kunne få radioen udleveret, ligesom der vil være radioer til rådighed i et mindre antal for garnisonerne. Udfordringer inden implementering I skrivende stund står vi foran en del udfordringer, idet indbygning i køretøjer skal koordineres både i nationalt regi og ikke mindst i missionsområdet. En organisation til håndtering af kryptonøgler samt opbevaringsfaciliteter skal ligeledes lægges fast og etableres ved brugerne, inden en egentlig udrulning og uddannelse kan påbegyndes.

ere Harris 152 er et m og vil avanceret produkt l stille større krav ti else. brugernes uddann

Nyt udstyr i

AFGHANISTAN

En hjelm efter mit hoved For to uger siden blev den nye hjelm udleveret til de danske soldater i Afghanistan den er klart bedre end den gamle, er meldingen fra soldaterne. For to uger siden fik alle danske soldater i Afghanistan en ny hjelm, der er den samme som den, amerikanske soldater bruger. - Jeg synes den er god, også bedre end den gamle. Den sidder godt på hovedet,

og den irriterer ikke, selv om man har den på i mange timer. Det gjorde den gamle ind imellem, siger Søren, der er MP’er på hold 10. Hjelmen er med sine 1350 gram lettere end den gamle, den er højere i nakken for at gøre liggende skydestilling nemmere, og så har den udskifteligt puder, så den kan tilpasses den enkelte soldat. - Den er klart lettere, det kan man mærke, så snart man får den i hånden, og på grund af den måde, den er skåret på, kan den også bruges i liggende skydestilling. Optimalt set skulle den dog være højere skåret i siderne, så der er bedre plads til vores signal-udstyr, siger Tem,

der er gruppefører i RECCE-delingen. Foreløbig er det kun soldaterne i Afghanistan, der får de nye hjelme. Hold 10 har fået den udleveret under missionen, mens Hold 11 får hjelmen med hjemmefra. Når hjelmen er afprøvet i Afghanistan, bliver det besluttet, om den skal indføres i hele Forsvaret.

Video Se videoindslag om de nye hjelme i Afghanistan. Klik på linket her.

Hæren nr. 4 | 2010

Nye

BØGER

Nye bøger Dommedag Als Krigen i 1864 sluttede ikke med slaget ved Dybbøl. For danskerne gik det fra slemt til værre, da tyskerne angreb den danske hær på Als, som efter blodige kampe måtte flygte til Fyn. Forfatteren har som den første nogen sinde haft adgang til gamle arkiver, som har gjort ham i stand til at skildre den panik, der herskede i København, og hvordan Kong Christian d. 9. og hans ministre i al hemmelighed arbejdede på at få Danmark indlemmet i Tyskland. Bogen er en fortsættelse af ”Slagtebænk Dybbøl”, der beskriver forløbet op til slaget ved Dybbøl.

Forlaget Gyldendal Af Tom Buk-Swienty 474 sider 349,- kroner (vejl. pris)

Ruth i krig Hvordan skaffer man ingredienser til en kage midt i ørkenen? Ruth Brik Christensen giver i sin bog et indblik i livet som udsendt ”kufmutter” på soldaterhjemmene i Irak og Afghanistan. Hun blev i 2009 kåret til Årets Helt i en konkurrence, som Jyllands-Posten stod bag, og begrundelsen var netop hendes arbejde på soldaterhjemmene, hvor hun virkede som en slags reservemor for soldaterne, når de havde et afbræk fra hverdagen ved fronten. Ansatte i Forsvaret kan købe bogen med rabat, så den koster 200,- kr. plus 50,- kr. i fragt. Henvendelse til lukas@turbulenz.dk.

Forlaget Turbulenz Af Ruth Brik Christensen 283 sider 299,95 kroner (vejl. pris)

Monumenternes mænd Under 2. verdenskrig stjal nazisterne omkring fem millioner kulturgenstande fra besatte lande i Europa. Det var meningen, at de stjålne kunstværker senere skulle udstilles på et museum, som nazisterne ville opføre i Linz. ”Monumenternes mænd” var en gruppe kunstentusiastiske soldater, der på mandat fra USA’s præsident Roosevelt skulle skaffe kunstværkerne tilbage fra tyskerne. Bogen handler om mændenes dramatiske jagt på blandt andre Da Vincis og Michelangos kunstværker. En jagt der skulle begrænse skaderne på kulturarven i et i forvejen presset Europa.

Hæren nr. 4 | 2010

Forlaget Thaning og Appel Af Robert M. Edsel. Oversat af Ole Lindegaard Henriksen 480 sider 349,95 kroner (vejl. pris)

Jeg er en hær Dansk roman om den 27-årige Jakob, der er premiereløjtnant i Hæren. Han er glad for sit job, sin kæreste og hendes søn. Men det svært at forene familieliv og arbejde, når arbejdet sender ham til Bosnien og Afghanistan og efterlader kæreste og barn derhjemme. I denne skønlitterære fortælling behandler forfatteren temaet om mennesker, for hvem krig er et arbejde og livsvilkår. Det er en historie om de udsendte soldater og om familierne derhjemme.

Forlaget Gyldendal Af Lars Husum 304 sider 299,- kroner (vejl. pris)

Krigens ansigt Forfatteren Sven Arvid Birkeland har på baggrund af mere end 200 interviews med soldater, pårørende, efterladte, læger og feltpræster skrevet en bog om, hvordan krigen i Afghanistan påvirker soldater og deres pårørende. Bogen skildrer soldaternes oplevelser ”i den skarpe ende”, kammeratskabet, frygten og modet. Bogen beskriver også familiernes bekymring hjemme i Danmark gennem familiernes og soldaternes egne beskrivelser.

Forlaget Gyldendal Af Sven Arvid Birkeland. 448 sider 349,95 kroner (vejl. pris)

Krig Forfatteren Sebastian Junger tilbragte 15 måneder på toppen af et bjerg i en af Afghanistans farligste forposter sammen med 20 kampvante amerikanske soldater. I den krigshærgede Korengaldal mellem Afghanistan og Pakistan er hverdagen præget af hårde kampe, men forfatterens mål er ikke at skrive en bog om krigen i Afghanistan, men om krige generelt. Han går tæt på soldaternes motiv for at være i krig, deres drømme, deres syn på fjenden og på at slå ihjel.

Forlaget Lindhardt og Ringhof Af Sebastian Junger 272 sider 299,95 kroner (vejl.pris)

Åbent hav Viceadmiral Jørgen F. Bork har været en del af Søværnets historie i 45 år. Sammen med marinehistoriker Søren Nørby ser han tilbage på et helt livs oplevelser, der tæller både fodnotepolitik, forsvarsforlig, nedskæringer og slagsmål med politikere. Men også dramatiske redningsaktioner, katastrofale beskydninger og ubådsjagt. Det hele er krydret med kuriositeter fra det maritime liv, men også tanker om de private omkostninger ved sømandslivet.

Forlaget Gyldendal Af Jørgen F. Bork fortalt til Søren Nørby 326 sider 349,95 kroner (vejl. pris)

Hæren nr. 4 | 2010

rud, b d e v ho n del t e e t s m e o l el ar k g Det h gle og indim ttelse, at je dte ne t var med le og kunne i b d e n så de , n ig stod ørste l o e i t d a n r t e frus orgen en give de f e m g a tirsd ruktør skuespillern t s n i se er til s k u r t ins

Afghanistan „model Amager“