HOMOTROPOLIS #1 | 16 NOV 2012 - 16 DEC 2012

HOMOTROPOLIS DIT REGNBUEFARVEDE NYHEDSMAGASIN

ISSUE #1

LEONORA CHRISTINA SKOV SANGERINDE MED STORT ‘T’

BØSSER DISKRIMINERES I SÆDBANKEN HOMOFOBIEN TRIVES PÅ TWITTER QUEER PÅ KLIPPEN

INDHOLDET thomas K. Rasmussen (ansvarshavende redaktør)

Helle Bjørnstrup Martin Møller Aamand

Annoncering De fleste muligheder og priser findes på www.homotropolis.com Skriv hjertens gerne til os på crew@homotropolis.com, så tager vi den derfra.

Deadlines Issue #2: 5. december 2012 (udkommer 13. december 2012) Issue #3: 6. januar 2013 (udkommer 15. januar 2013)

Tine Kristensen Leo Ardil

DESIGN Gökhan Thor Erdal

FORSIDEN Leonora Christina Skov (Foto: Gökhan Thor Erdal)

TRYK Scanprint A/S

DISTRIBUTION Homotropolis finansieres gennem annoncering og sponsorater, men vi fastholder selvfølgelig vores redaktionelle frihed og er uafhængige af økonomiske og politiske interesser.

Magasinet Homotropolis er gratis og ligger tilgængeligt på en lang række relevante barer, caféer og butikker i Danmarks største byer samt på udvalgte biblioteker. En komplet distributionsliste kan rekvireres via crew@homotropolis.com.

Magasinet er også tilgængeligt online.

Vi er medlem af CGLcc .

HOMOTROP OL I S - 1 6 NOV 2012 - 13 DEC 2012 | ISSUE 001

08 PLEONORA CHRISTINA SKOV Kom med os hjem i Leonoras køkken til en snak om Førsteelskeren, lesbisk udspring, livet og døden.

2

15

16

BØSSER AFVISES I SÆDBANKEN

SANGERINDE MED STORT ‘T’

Både bøsser og biseksuelle mænd mødes af et ‘nej tak’ i de danske sædbanker. Vi prøver at finde en årsag.

Den nu 20-årige tyske sangerinde Kim Petras gennemgik et kirurgisk kønsskifte allerede som 16-årig.

Kære læser

D

u har nu slået op på den første side i den allerførste trykte udgave af Homotropolis. Igennem de seneste måneder har vi arbejdet rigtig hårdt på at realisere et regnbuefarvet månedsmagasin, som vi inderligt håber vil være vedkommende, inspirerende og interessant for dig.

Homotropolis kom til verden i midten af november 2011, som et online LGBT-medie med ønsket om at pensle verden op på din væg i alle regnbuens farver. Et år og rigtig mange fantastiske oplevelser senere, har vi valgt at sende intentionerne gennem trykpressen og give vores bedste bud på et månedligt nyhedsmagasin for hele LGBT-miljøet.

Vi er her for at give dig både indblik og udblik. For at skabe mere samhørighed. For at fejre diversiteten og for at stille spørgsmål og finde svar. Vi er her, fordi vi mener, at Danmarks bøsser, lesbiske, queers, biseksuelle og transkønnede bør stå skulder ved skulder. Ikke fordi vi er ens, men fordi forskellighederne er en fest.

Homotropolis vil fortsætte med at udkomme som trykt magasin, så længe du vil have det. Vores drivkraft og daglige motivation udspringer nemlig af, at det vi laver, er noget der ville blive savnet, hvis det pludselig forsvandt. Gør vi ingen forskel, giver vi ingen mening.

Når det er sagt, så er virkeligheden også den, at det ikke er muligt at sende et gratis magasin på gaden måned efter måned uden hjælp fra sponsorer og annoncører. Vi er afhængige af erhvervslivets og organisationernes opbakning, interesse og velvilje.

Vi vil derfor også gerne rette en stor tak til Nykredit, der har valgt at være hovedsponsor på denne første udgave. Vi er også rigtig glade for, at både homoware og aros har valgt at annoncere hos os.

Vi håber, det er lykkedes for os at skabe et magasin som kan være med til at folde mangfoldigheden ud. Et nyhedsmagasin som også vedkommer dig.

Thomas K. Rasmussen & Helle Bjørnstrup

3

Obamas sejr ved det nyligt overståede præsidentvalg i USA er historisk godt nyt for LGBT-ligestillingen.

Det amerikanske præsidentvalg løb af stablen 6. november 2012, og demokraternes forsvarende mester, Barack Obama, hev sejren i land for næsen af den republikanske præsidentkandidat, Mitt Romney.

Med Obama i Det Hvide Hus i fire år mere tyder alt på, at de positive forandringer for LGBT’erne i USA vil fortsætte.

Obama har gennem de fire første år af sit virke som præsident vist, at han er minoriteternes mand, og han har unægteligt allerede ændret situationen markant for de amerikanske LGBT’er.

Den kommende præsidentperiode vil efter al sandsynlighed give LGBT’erne i USA endnu flere rettigheder, ikke mindst med tanke på Obamas utvetydige opbakning til ægteskabsligestilling. At indbyggerne i delstaterne Maine, Maryland og Washington i forbindelse med præsidentvalget samtidig stemte ja til homoægteskaber, giver kun yderligere brændstof til optimismen.

Det er derfor også med god grund, at regnbueflagene vejrer forventningsfulde i de progressive politiske vinde, der nu ser ud til at fortsætte med at blæse gennem USA.

OBAMARAMA!

UDVALGTE HIGHLIGHTS FRA OBAMAS 4 FØRSTE ÅR: Det Hvide Hus fejrer Pride I sommeren 2009 inviterede det Hvide Hus i Washington til sin første LGBT-pride reception nogensinde.

Diskrimination på grund af kønsidentitet forbydes 2010 blev året hvor diskrimination på baggrund af kønsidentitet blev forbudt på offentlige arbejdspladser.

USA’s grænser åbnes for personer med HIV og AIDS Det forhenværende indrejseforbud pålagt personer med HIV og AIDS blev fjernet i januar 2010.

4

Rettigheder til homoseksuelle patienters partnere I foråret 2010 fik partnere til homoseksuelle patienter ret til hospitalsbesøg og til at tage medicinske beslutninger på vegne af deres partnere.

Transkønnede får pas med rette køn Transkønnede amerikanere kunne fra sommeren 2010 få et pas der afspejler deres kønsidentitet uden at skulle gennemgå kirurgisk kønsskifte.

Det bli’r bedre

I oktober 2010 offentliggjorde Barack Obama sin egen

personlige videohilsen til projektet “It Gets Better”, hvis formål er at støtte unge LGBT’ere der har det svært med deres seksualitet eller kønsidentitet.

“Dont Ask, Don’t Tell” ophævet

2011 var året for ophævelsen af den 18 år lange “Don’t Ask, Don’t Tell”-politik, og ophævelsen betød, at homoseksuelle mænd og kvinder nu kan være åbne omkring deres seksualitet i militæret.

Globalt LGBT-fokus

I december 2011 stod Obamaadministrationen frem med en

klar politisk vilje til at bekæmpe diskrimination og brud på menneskerettigheder for LGBTpersoner i hele verden.

Opbakning til homoægteskaber

I maj 2012 gik Obama på nationalt tv og erklærede sin opbakning til homoægteskaber.

Pride i Pentagon

2012 blev året, hvor Pentagon for første gang i historien aktivt markerede “Pride Month”.

Homofobien trives på Twitter Et canadisk universitet står bag websitet NoHomophobes.com, der i real time viser hvordan homofobiske ord og udtryk stortrives på det sociale netværk Twitter.

N

etop nu , i skreven stund, sidder der en person på Twitter i fuld gang med at stave til ordet ‘faggot’, der på dansk vel bedst kan sammenlignes med svans eller bøsserøv. En anden har travlt med at understrege, at han altså ikke er homo, bare fordi han har lyst til at tage ud at shoppe. Og hvidvin er åbenbart ‘so gay’. Det samme er cupcakes, den røde Mini Cooper, demokraterne og alle former for hudpleje. Og arkæologi.

Twitter flyder over med homofobisk sprogbrug, både den åbenlyst krænkende og den der er forklædt som uskyldig eller velmenende, og for at vise hvor stort omfanget er, har universitetet i Alberta, Canada, igangsat et socialt eksperiment der døgnet rundt registrerer og optæller tweets som indeholder udtrykkene ‘faggot’, ‘dyke’, ‘no homo’ og ‘so gay’.

Hver dag skydes der mindst 20.000 beskeder ud i twittersfæren, hvor ordet ‘faggot’ indgår, og siden juli måned har NoHomophobes.com registreret mere end 1 million tweets der betegner nogen eller noget som ‘so gay’. »Både mængden og hyppigheden af disse tweets er kommet bag på os. I den engelsksprogede verden bliver de her ord praktisk talt skrevet på Twitter hvert eneste sekund døgnet rundt«, fortæller Kristopher Wells fra Institute for Sexual Minority Studies & Services på University of Alberta, der har været med til at udvikle NoHomophobes.com og også er talsperson for projektet. »Uanset intentionerne, så er disse ord og vendinger skadelige, og vi

vil ikke anerkende, at de på nogen som helst måde kan virke støttende overfor LGBTQ-personer. Det er ord der kun er med til at forstærke fordommene og gang på gang bliver brugt som magtfulde våben for at tilsvine og yderligere marginalisere LGBTQ’erne«, siger Kristopher Wells.

Tavshed gør os til medskyldige

Et tweet ruller hen over skærmen fra en teenagepige i Texas der mener, at også SvampeBob Firkant er ‘so gay’. Kan man betegne det som homofobi? »Konteksten er selvfølgelig vigtig at få med, og vi påstår netop ikke, at Twitter-brugere bare er homofober. Men vi ønsker at skabe opmærksomhed omkring den måde, de her ord bliver anvendt på i vores samfund, og hvordan ordene i langt de fleste tilfælde bliver brugt til at såre og nedgøre«, forklarer Kristopher Wells, der også har gjort sig tanker om hvad der skal til for at knække kurven på hverdagshomofobien. »Vejen frem er at gå i åben dialog med vores venner, familier, kolleger og holdkammerater for at bryde den tavshed, der omgiver hele denne problemstilling. Hvis vi ikke siger fra, når vi hører eller ser hverdagshomofobien - online eller ude i den virkelige verden - så gør vores tavshed os medskyldige i diskrimination«. »Ord er magtfulde nok til at gøre ondt men også magtfulde nok til at helbrede. Vi vil have folk til at tænke sig om før de taler - eller tweeter for den sags skyld«, siger Kristopher Wells.

5

Verden Rundt

USA / Evan Rachel Wood ikke længere single

USA / LESBISK SEJR I SENATET Den biseksuelle skuespiller Evan Rachel Wood har giftet sig med den nu 26-årige Jamie Bell, bedst kendt for rollen som den danseglade dreng Billy Elliot i filmen af samme navn.

Den lesbiske politiker Tammy Baldwin skrev historie, da hun den 6. november blev valgt ind i det amerikanske Senat som den første åbent homoseksuelle politiker nogensinde.

Da en af Evan Rachel Woods fans spurgte via Twitter, om det så betyder, at hun ikke længere er biseksuel, svarede den 25-årige skuespiller: “Nej, det betyder bare, at jeg ikke længere er single”.

Tammy Baldwin blev valgt i delstaten Wisconsin, og ud over titlen som den første åbent homoseksuelle senator nogensinde, så betød den 50-årige politikers valgsejr også, at demokraterne beholdt flertallet i Senatet.

Evan Rachel Wood har blandt andet medvirket i “The Wrestler” og i tv-serierne “True Blood” og “Mildred Pierce”, og har tidligere dannet par med Marilyn Manson.

(Foto: David Shankbone)

6

Baldwin har siden 1999 været medlem af Repræsentanternes Hus, og har igennem hele sin politiske karriere været åben omkring sin seksualitet.

FRANKRIG / LOVFORSLAG om HOMOÆGTESKABER FREMSAT

ISRAEL / popsanger kom let ud af skabet

Frankrigs regering, med præsident François Hollande i spidsen, fremsatte den 7. november et ventet lovforslag, der vil give homoseksuelle ret til både ægteskab og adoption.

Lovforslaget har allerede mødt modstand fra over 1.000 franske borgmestre og fra den katolske kirke, men bakkes til gengæld op af befolkningen, hvor omkring to tredjedele er for homoægteskaber.

François Hollande udtaler, at en vedtagelse af loven “ikke kun er et fremskridt for nogle, men for hele samfundet”, og ikke overraskende hilses udspillet velkommen af de franske LGBT-organisationer.

ITALIEN / STØVLELANDETS LGBT’ER DISKRIMINERES En ny undersøgelse viser, at 73% af de italienske LGBT’er har oplevet diskriminering på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet.

Den populære israelske sanger Ivri Lider fortalte for nylig i et interview med Out Magazine, hvordan han som 24-årig sprang ud som bøsse overfor sin mor: »Jeg boede sammen med min mor, og en nat kom jeg slet ikke hjem. Dagen efter ringede hun til mig fra arbejdet og spurgte: “er det en pige eller en fyr?”. “Det er rent faktisk en fyr”, svarede jeg, og hun sagde “okay, det er helt fint, der står pasta i køleskabet”. Så let var det med min familie«, beretter den nu 38-årige Ivri Lider til Out Magazine.

(Foto: Ronen Akerman)

Undersøgelsen afslører også, at tæt på halvdelen af alle oplevelser med mobning, chikane eller diskrimination finder sted på skoler og uddannelsesinstitutioner. Samtidig viser besvarelserne, at markant flere lesbiske end bøsser oplever diskrimination fra deres familier, mens bøsserne er entydigt mest udsatte på skolerne.

KINA / PRIDE MED LESBISK UDSPRING I HONGKONG

AUSTRALIEN / TASMANIEN VIL BESKYTTE INTERSEX-PERSONER

Op mod 4.000 deltog i årets pride-parade i Hongkong, der løb af stablen den 10. november under overskriften “Dare to Love”.

Et nyt lovforslag i Tasmanien vil give intersex-personer samme beskyttelse imod diskrimination, som både LGBT-personer og heteroseksuelle allerede har. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil Tasmanien blive det første sted i verden der inkluderer intersex-personer i diskriminationslovgivningen.

Ud over en særdeles vellykket parade, så var et af højdepunkterne, at den kantonesiske popsanger Denise Ho sprang ud som lesbisk. »Jeg føler, at jeg har en forpligtelse til at stå frem for fredens og kærlighedens skyld. Jeg er stolt af at kunne fortælle her i dag, at jeg er lesbisk«, sagde den 35-årige Denise Ho.

Forslaget lægger op til to afgørende ændringer i den nuværende lovgivning: For det første skal en definition af intersex-personer tilføjes, og for det andet præciseres transkønnethed som en kønsidentitet, hvor det før var defineret som en seksuel orientering.

Intersex er betegnelsen på personer, der er født med fysiske, hormonelle eller genetiske karakteristika, som ikke fuldstændig kan identificeres som enten mandlige eller kvindelige.

7

“ “

Jeg har gudskeov aldrig haft en følelse af, at jeg selv var forkert

Interview

Leonora Christina Skov Leonora Christina Skov er forfatter, smagsdommer og litteraturkritiker. Hun er også en af de kendte danskere der har valgt at være åben omkring sin homoseksualitet. Homotropolis blev inviteret indenfor i lejligheden på Frederiksberg til en snak om lesbisk udspring, livet og døden og den nye roman ‘Førsteelskeren’.

D

et er en storsmilende Leonora Christina Skov der tager imod os i herskabslejligheden på Frederiksberg, hvor hun bor sammen med sit livs kærlighed, Annette, i de perioder af året hvor parret ikke befinder sig i udlandet. Efterårslyset trænger ubesværet ind gennem de enorme ruder, og på trods af de tæt besatte bogreoler der vidner om Leonoras adskillige år som både forfatter og anmelder, så er der masser af luft, stil og glimt i øjet.

vild. Hvis jeg var punkmusiker ville det være sådan noget PJ Harveyagtigt«.

»Jeg har virkelig villet skrive sådan en bog i lang tid. Jeg er træt af den pæne skandinaviske prosa, hvor det ikke må være for meget. Hvor der ikke må stå noget rigtigt. Hvor man skal sørge for, at det hele er lidt neddæmpet, og hvor det ikke må være for vildt. Hvor dem i Køge også skal kunne være med. Jeg er træt af forestillingen om, hvad dem “Jeg er træt af i Køge kan holde ud. Jeg er træt af hele det der Jeg har bare lyst til at give forestillingen om, minimalisme-noget. fuldstændigt los«.

En Betty Boop-dukke og en udstoppet rovfugl gør sig til på kaminhylden, stiletterne står på række langs væggen, orkidéerne sætter kulør i vindueskarmene, og en stak eksemplarer af hvad dem i Køge kan Leonora smiler og har samtidig en trodsighed Leonoras nyeste roman, ‘Førsteelskeren’, rejser holde ud.” og en uforfærdethed i sit blik. Der er noget sig fra plankegulvet. Foran et af stuens store stærkt over hende, som er svært at sætte ord vinduer står skrivebordet med en tændt laptop på. Og noget meget ærligt. Hun spørger, om vi og en imponerende udsigt over gadelivet. ikke skal tage en kaffe mere.

Karnappen i den tilstødende stue er så bred, at den er blevet indrettet med puder i alle former og mønstre, og man får virkelig lyst til at slænge sig i den med en god bog.

Udklædt som de andre Leonora tager os med ud i køkkenet, hvor vi sætter os omkring et rundt træbord med tændte stearinlys og kaffe og indleder interviewet med en snak om ‘Førsteelskeren’, den fjerde roman fra Leonora Christina Skov der udkom i midten af september og har fået en meget blandet modtagelse.

Leonora Christina Skov er født og opvokset i et parcelhus i Helsinge i Nordsjælland og vidste allerede som 7-årig, at hun skulle være forfatter. Før hun selv havde lært at stave og skrive, fortalte hun sine historier til forældrene, som skrev dem ned for hende. Hun har stadig de små, håndskrevne bøger som hun forfattede i barndomsårene.

»Der er dem der har været begejstrede, og dem der virkelig ikke har været begejstrede. Men på en eller anden måde, så synes jeg næsten det værste ville være, hvis de var ligeglade. Det ville være virkelig forfærdeligt. Så det med at det er i begge ender af skalaen, det kan jeg egentlig meget godt lide«, siger Leonora med en stemme der virker overraskende skrøbelig og følsom, når man tager i betragtning, at hun ofte opfattes som en benhård anmelder og rapkæftet debattør.

»Det var ikke fordi jeg kendte København. Når man boede i Helsinge, tog man til Hillerød for at gå i byen. Det var den nærmeste storby. Jeg tror kun, jeg havde været i København 5 gange i mit liv, da jeg flyttede derind. Det var meget langt væk. Jeg har bare hele tiden tænkt, at jeg på en måde lå i dvale, mens jeg boede hjemme. Jeg kunne ikke rigtig være der. Jeg følte mig meget anderledes. Som om jeg var udklædt som de andre. Jeg følte mig virkelig mærkelig og forkert. Fejlplaceret.

Jeg tænkte, at hvis jeg skulle føle mig rigtig nogen steder, måtte det være i København«.

En PJ Harvey-agtig punkroman ‘Førsteelskeren’ følger fire menneskers nedtur, med den fallerede danske forfatter, Nat Kaminski, som desillusioneret omdrejningspunkt.

Leonora fortæller, at ‘Førsteelskeren’ er den roman hun selv er allermest tilfreds med, og også den der har været sjovest at skrive. »Jeg er selv sindsygt glad for den. Det er en punkroman, og den er ret

Leonora Christina Skov tog sit ekstra fornavn, og begyndte at læse psykologi på universitetet. Det interesserede hende ikke. Drømmen om at blive forfatter var stadig altoverskyggende, og vendepunktet kom, da Leonoras bedste veninde pludselig døde af et hjertestop under en rejse til Spanien.

9

fortsættes

»Begravelsen var virkelig underlig. For det var de samme mennesker, vi havde kendt alle årene. Vi havde gået i de samme skoler og haft de samme lærere og venner. Så de der kom, var de samme som også ville være kommet til min begravelse. Det var som om, det lige så godt kunne være mig der døde. Det ændrede meget for mig«.

»Jeg har gudskelov aldrig haft en følelse af, at jeg selv var forkert.

Uanset hvad de har sagt om mig. Jeg havde ingen skyld i forhold til det at være lesbisk. Jeg insisterede bare på at leve på min måde. Og samtidig leve med frygten for at min mor ville dø. Det var en frygt jeg havde i mange år. At hun ville dø på grund af alt det her«.

Hørte ikke til på lebbebaren

Lesbisk med en mission

Efter venindens død stod det klart, at livet var alt for kort til at undertrykke sig selv og ignorere sine drømme. Leonora skiftede psykologistudiet ud med litteratur, og samtidig blev det hendes daværende kæreste, en fyr som stadig er en af hendes meget nære venner, der skubbede på for at få hende til at springe ud som lesbisk.

Leonora Christina Skov var i midten af tyverne, da hun besluttede at stå offentligt frem med sin homoseksualitet i et interview med Berlingske Tidende. Det blev hurtigt tydeligt for den nu 36-årige forfatter og anmelder, at der manglede lesbiske rollemodeller i mediebilledet.

»Han kom en dag ind med en seddel, som han lagde på mit bord. Han fortalte, at han havde ringet til Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske og fået at vide, at der lå denne her bar der hed Babushka, som han mente måtte være lige noget for mig. Og det havde han helt ret i«, fortæller Leonora grinende og genkalder sit første møde med det lesbiske miljø.

»Jeg kunne se, at der ikke rigtig var nogen. Så jeg tænkte, at der måske var brug for lidt mere åbenhed her. Hvis ikke man har andre forbilleder end Anne Linnet og håndboldspillerne, så kunne det da være, at man skulle gøre et eller andet for at udbrede kendskabet.

For det virkede som om folk aldrig havde mødt nogen og havde alle mulige forestillinger om hvordan sådan en som mig så ud. Så det tænkte jeg var en okay mission at have. Og det har jeg egentlig bare gjort siden. Været ret åben omkring det«.

»Det var ret ufedt at træde ind på Babushka for første gang. Alle vendte sig rundt. Der var mange kvinder i hvide skjorter med meget kort hår. Og så var der hende her den blonde med barbiehår, der slet »Og jeg har prøvet at få at vide, at jeg skulle holde lav profil. At jeg ikke lignede de andre. Men der var virkelig helst skulle være single eller også skulle lade mange kvinder i skjorter der sad med et være med at tale om min kæreste. Så kunne glas øl, som om de havde siddet der meget jeg godt komme hjem til mine forældre. Men længe. Det stod ud over mig, at jeg ikke det vil jeg bare ikke mere. Jeg kommer aldrig “De eneste jeg nogensinde til at holde kæft«. hørte til der«.

Kvinden med det lange, blonde barbiehår var 30, og Leonora selv var lige fyldt 20 da de mødtes. De blev kærester og var sammen i 3 år.

har følt mig diskrimineret Leonoras kæreste, Annette, kommer listende af på nogen måde, det er ind i køkkenet for at sætte vand over til en kop min familie.” te. Leonora sender hende et kærligt smil. Hun

Afvist af forældrene Reaktionerne spændte fra den ene yderlighed til den anden, da Leonora Christina Skov sprang ud som lesbisk. Vennerne var positive og støttende, mens forældrene ikke kunne acceptere at have en homoseksuel datter. »Mine venner syntes det var toppen. At det var vildt sjovt og anderledes. De kendte ikke andre lesbiske, så de var totalt med på det hele og ville med på Babushka og møde min kæreste. Det eneste jeg oplevede som negativt, det var min familie som havde en noget anden opfattelse af tingene, end mine venner havde. Jeg vil sige, at de eneste jeg nogensinde har følt mig diskrimineret af på nogen måde, det er min familie«.

En undtagelse var dog mormoren, der døde kort før udgivelsen af ‘Førsteelskeren’, men igennem hele sit liv accepterede og støttede Leonora fuldt ud. »Jeg er glad for, at jeg havde min mormor på det tidspunkt, for hun var totalt på min side. Da jeg ringede til hende for at fortælle, hvordan tingene hang sammen, var jeg bange for hvordan hun ville reagere, for hun var meget religiøs. Men jeg fortalte hende, at jeg havde mødt en kvinde og var rigtig glad for hende. Hun sagde: “Hvis du er glad, så er jeg også glad”. Og dagen efter kom der et brev, hvor der stod, at hun stadig følte det samme for mig, og at jeg endelig måtte tage min kæreste med over at besøge hende. Hun var meget støttende, og har været det alle årene«.

Selv om forældrenes afvisning var svær at håndtere, og der kom til at gå mange år før Leonora igen satte sine ben i parcelhuset i Helsinge, så var hun stærk nok til at holde fast i sig selv, og hun vidste hele vejen igennem, at det ikke var hende, der var noget galt med.

10

fortæller, at de snart har været sammen i 10 år og sagde ja til hinanden på Frederiksberg Rådhus tilbage i 2007.

»Folk opfatter det tit meget voldsomt, når jeg i interviews fortæller, at min kæreste hedder Annette. At det altid står der. De tænker ikke over, hvor mange gange det står i andre interviews med nogen af det modsatte køn. Jeg synes, det er vigtigt at nævne det, for hun er en meget vigtig del af mit liv«.

Danskernes frygt spænder ben for drømmene Parret tilbringer en stor del af året med at rejse og opholder sig gerne i udlandet i længere perioder. Det er oftest uden for Danmarks grænser at inspirationen hentes, og den nødvendige ro til at koncentrere sig om skriveriet indfinder sig. »Jeg ville ikke få skrevet bøger, hvis jeg var i Danmark hele tiden. Dels bliver jeg genkendt, og dels har folk en forestilling om, at jeg er helt forfærdelig, og at jeg er sådan en hårdtslående hejre. Så nogle gange er det bare rart at møde folk, der ikke aner hvem man er«.

Leonora Christina Skov er ikke en kvinde der har behov for et sikkerhedsnet for at turde springe ud i livet og tage de nødvendige chancer. Hun er heller ikke et sekund i tvivl om, at danskerne ville udleve og realisere langt flere drømme, hvis vi bare turde give slip på frygten. »Der er sådan en frygt for at ende som posedame. En frygt for at være udenfor og anderledes. Man taler, som om Danmark var Sudan eller et andet afrikansk land, hvor det virkelig kan gå galt for en«. »Mennesker taler om deres drømme. De vil skrive en bog eller rejse til ditten-dutten-datten land. Men de gør det jo ikke. De sidder hjemme i deres huse eller lejligheder og tør ikke tage springet. Og det synes jeg egentlig er helt vildt ærgerligt«.

fortsættes

“

noget af det der provokerer dem er, at jeg er ligeglad med, om de gider kneppe mig eller ej

Heteromændene bliver provokeret Samtalen kommer ind på Leonora Christina Skovs negative oplevelser med det at være en offentligt kendt person. Ubehagelige beskeder som “du er en usmagelig smatso dit lesbiske møgdyr” skrevet med store bogstaver finder jævnligt vej til hendes indbakke. En stalker har truet med at slå hendes kæreste ihjel, en anden sendte sms’er der udførligt beskrev, hvad han ville gøre ved hende seksuelt når de mødtes, og Leonora har også engang modtaget en lort med posten. »Jeg synes ikke man skal finde sig i det, og jeg forstår godt, hvis der ikke er så mange kvinder der blander sig i debatterne. For der er ingen der gider det der. At få at vide om man er værd at kneppe eller ej. Eller om ens fortænder er for store eller ansigtet er for firkantet, eller at man bare er pisseirriterende. Det går jo sindsygt meget på udseendet. Jeg ved ikke, hvad det er med heteroseksuelle mænd. Jeg tror måske, at noget af det der provokerer dem er, at jeg er ligeglad med, om de gider kneppe mig eller ej«.

»En af de vigtigste ting, som jeg faktisk allerede synes jeg har gjort, det har været at være åben lesbisk. For jeg kan se, at det har betydet noget for de yngre piger, som skriver til mig fra mærkelige steder i Jylland. De føler, de kan se mig derude, og det giver dem et lille håb«.

Vi skal til at afslutte, og vil gerne tage et par billeder, inden vi smutter ud i det danske efterår igen. Vores fotograf har forelsket sig i Leonoras udstoppede høg, og på en måde er det fint i tråd med hendes forkærlighed for det gotiske. Leonora mener også, at det slidte men yderst charmerende egern, der i tidernes morgen blev offer for en temmelig hårdhændet konservator, fortjener sine 15 minutters berømmelse. Det kan vi kun være enige i.

Leonora krammer os, inden vi går. Hun fortæller os, at det har været virkelig hyggeligt, og vi tror på, at hun mener det. Ellers ville hun helt sikkert aldrig sige det.

Vigtigt at være åben lesbisk Tiden er fløjet afsted i selskab med en meget nærværende og åben Leonora Christina Skov. Vi runder derfor af med at spørge, hvad Leonora håber at kunne være allermest stolt af på hendes 100-års fødselsdag.

Homotropolis talte også med Leonora Christina Skov om meget andet og du kan høre hele samtalen som podcast på www.homotropolis.com eller på iTunes

12

Kampen imod LGBT-mobning breder sig Hvad der begyndte som et amerikansk videoprojekt, er blevet en verdensomspændende bevægelse. ‘It Gets Better’ vokser verden over og findes snart i 10 forskellige lande.

på projektet ‘It Gets Better’. Videoen var deres reaktion på, at en række amerikanske skoleelever havde begået selvmord, efter at de var blevet mobbet i skolen på grund af deres seksualitet.

Tidligere i år nåede ‘It Gets Better’ også til Danmark, hvor det fik navnet ‘Det bli’r bedre’. Indtil videre har blandt andre kulturminister Uffe Elbæk, rockgruppen D-A-D og danser Silas Holst støttet op om projektet med personlige videoer.

Dan og Terry fortæller i videoen, som stadig kan ses online, at de også havde det svært som unge bøsser, men forsikrer samtidig seerne om, at livet som LGBT-person bliver bedre med tiden. Både fordi man personligt udvikler sig, og fordi samfundet bliver mere åbent og tolerant.

»Jeg synes, det er et virkelig vigtigt projekt, som vi ikke skal gå glip af i Danmark. Selvom det går den rigtige vej for LGBT-personer herhjemme, er det stadig ikke let at vokse op som ung homo, bi eller trans«, siger Martin Møller Aamand, der står bag det danske projekt.

Han håber derfor, at rigtig mange danskere vil vise deres støtte til unge LGBT-personer ved at bidrage med en video til projektet. »Hver eneste video tæller og kan være med til at redde liv«, siger Martin Møller Aamand, som også selv har lavet en video.

I dag har flere end 30.000 mennesker bidraget med videoer til projektet, og tilsammen er videoerne blevet set flere end 40 millioner gange. Nogle af de mest kendte personer, der har bidraget, er den nyligt genvalgte amerikanske præsident, Barack Obama, tv-værten Ellen DeGeneres og sangeren Adam Lambert.

Ud over i USA findes ‘It Gets Better’ i Australien, Latinamerika, Puerto Rico, Sverige og Schweiz. Inden længe breder projektet sig også til Paraguay, Italien og Portugal, så det snart findes i 10 forskellige lande.

Mobning førte til selvmord

Tilbage i 2010 lagde den amerikanske journalist Dan Savage sammen med sin partner Terry Miller en video på YouTube, som blev starten

Del din egen og se andres videoer på www.detblirbedre.dk.

lingske Tidende  itiken hus Stiftstidende  ke Tidende 

Berlingske Tidende  Politiken Politiken Jyllands-Posten Århus Stiftstidende  Berlingske Tidende 

hus Stiftstidende 

Århus Stiftstidende 

n Kristeligt Dagblad ke Tidende   angst / anxiety etiftstidende  06.10.12 - 17.02.13 n Fyens Stiftstidende  etiftstidende  Weekendavisen “..man må overgive sig”

Udstillingen er blevet til takket være en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

Politiken Berlingske Tidende Berlingske Tidende  Århus Stiftstidende  Politiken Børsen Århus Stiftstidende 

WILHELM VON GLOEDEN, FLUTE CONCERT, 1905 / VERLAG ADOLPH ENGEL, BERLIN

Afklædte mænd i Wien

L

eopold Museum i Wien viser netop nu masser af nøgne mænd under den meget dækkende overskrift “nackte männer”. Udstillingen er en kunsthistorisk rejse fra 1800-tallets begyndelse og frem til i dag med den afklædte mandekrop som omdrejningspunkt.

At en nøgen mand er betydeligt mere kontroversiel end en nøgen kvinde måtte museets ledelse sande i slutningen af oktober. På grund af klager så man sig nemlig nødsaget til at tildække de mandlige kønsorganer på 180 plakater der var hængt op rundt omkring i byen for at reklamere for udstillingen. Billedet der blev for meget af det gode for indbyggerne i den østrigske hovedstad er et fotografi af franske Pierre

14

& Gilles med titlen ‘Vive la France’, hvor tre fodboldspillere med forskellig etnisk baggrund viser det hele kun iført blå, hvide og røde strømper. »Vi fik virkelig mange klager. Vi havde ikke forestillet os, at så mange mennesker ville blive så vrede og oprørte, at vi decideret frygtede for sikkerheden og museets besøgende«, siger Klaus Pokorny, PR- og pressechef på Leopold Museum, der samtidig understreger at det er ærgerligt, at man i det 21. århundrede fortsat betragter mandens nøgenhed som tabu.Udstillingen “nackte männer” indeholder 300 værker og kan ses helt ucensureret på Leopold Museum i Wien frem til den 28. januar 2013.

BØSSER & BISEKSUELLE MÆND DISKRIMINERES I SÆDBANKEN

D

en danske lovgivning forbyder bøsser og biseksuelle mænd at donere sæd, men ingen forstår rigtigt hvorfor. Direktøren i Cryos International mener, at reglerne er diskriminerende.

Mens debatten om homoseksuelle bloddonorer jævnligt dukker op i medierne, så er spørgsmålet om hvorfor bøsser og biseksuelle mænd ikke må donere sæd langt mindre omdiskuteret. I det følgende ser vi nærmere på en problemstilling, der i virkeligheden ikke burde være et problem.

I Danmark er sædbankernes praksis underlagt Sundhedsstyrelsens retningslinjer på området, og disse siger klart og tydeligt, at mænd der har sex med mænd ikke må donere sæd. Årsagen er angiveligt, at bøsser og biseksuelle mænd ifølge Sundhedsstyrelsen er i højrisikogruppen for at få kønsoverførte sygdomme, herunder også HIV. »Vi skal afvise homoseksuelle sæddonorer jævnfør reglerne fra Sundhedsstyrelsen, medmindre vores læger laver en dokumenteret risikovurdering. Det kan de i teorien gøre, hvis donor kan dokumentere, at han ikke har risikoadfærd. Men i praksis gør vi det ikke, for os bekendt findes der ikke noget evidensbaseret materiale som kan dokumentere risikoen«, forklarer Ole Schou, direktør hos Cryos International, der er verdens største sædbank.

Deler ikke holdning med Sundhedsstyrelsen

Hos Nordisk Cryobank, en anden af de danske sædbanker, skriver man følgende på hjemmesiden: “Du kan ikke blive donor, hvis du har haft samleje med en mand (dette er p.g.a. dansk lovgivning)”.

den forbindelse«, forklarer Ole Schou og fortsætter: »Jeg har aldrig set evidens for, at der skulle være større risiko for den ene eller anden type seksuelle tilhørsforhold efter karantænen.

Mig bekendt er der heller ikke evidens for arvelighed ved homoseksualitet, men jeg ved det dog ikke med sikkerhed. Det kunne i princippet være et argument. Det har dog aldrig været relevant for os at søge litteratur herom, da vi alligevel ikke har mulighed for at fravige reglerne fra Sundhedsstyrelsen«, siger Ole Schou fra Cryos International.

Anderledes i Sverige

Hos vores svenske naboer er bøsser og biseksuelle mænd velkomne i sædbanken, og man spørger i øvrigt aldrig potentielle donorer om deres seksuelle orientering. Netop fordi man tager 2 obligatoriske prøver fra alle donorer med mindst 6 måneders mellemrum, vurderer man, at risikoen for sygdomme er minimal hvad enten donoren er hetero- eller homoseksuel.

Tilbage står en dansk regel der virker unødvendigt diskriminerende og forældet, og ydermere ikke har noget reelt formål. Tiden er inde til enten at revidere lovgivningen for hvem der har lov til at donere sæd i Danmark, eller alternativt at komme op med en fornuftig forklaring på, hvorfor bøsser og biseksuelle mænd skal udelukkes.

Vi ville rigtig gerne have spurgt Sundhedsstyrelsen om baggrunden for den eksisterende lovgivning i Danmark, og hvad den helt konkret er baseret på, men på trods af adskillige henvendelser har Sundhedsstyrelsen ikke ønsket at svare.

Nordisk Cryobank fortæller, at reglerne er helt klare på området, men påpeger samtidig, at man ikke er enig i den nuværende lovgivning. »Det er ikke Nordisk Cryobanks holdning, at homoseksuelle mænd ikke kan være sæddonorer, dog overholder vi lovgivningen. Dette betyder, at vi ikke kan optage en homoseksuel mand, som har haft sex med en anden mand, som sæddonor«, siger Christina, donorkoordinator hos Nordisk Cryobank.

Diskriminerende lovgivning

Hos Cryos International er man ligeledes uforstående overfor Sundhedsstyrelsens retningslinjer, og direktøren kan godt forstå, at man som homo- eller biseksuel mand føler sig diskrimineret. »Jeg mener godt, at man kan sige, at det er diskriminerende for sæddonation. For i modsætning til frisk donation af blod, væv, organer med videre som ikke nedfryses og holdes i karantæne, tester vi jo altid for HIV og hepatitis efter 6 måneders karantæne, så om donor er hetero- eller homoseksuel spiller derfor næppe nogen rolle i

15

Sangerinde med

stort T DEN TYSKE POPSANGERINDE KIM PETRAS GENNEMGIK SOM KUN 16-ÅRIG ET KIRURGISK KØNSSKIFTE, OG MED OPERATIONEN FULGTE DEN ÆGTE LYKKE. Det er en pige med mod på livet, en masse på hjerte og en stor passion for musikken vi oplever, da vi stifter bekendtskab med den nu 20-årige tyske popsanger, Kim Petras, som i en alder af bare 16 år gennemgik et kirurgisk kønsskifte.

Kim voksede op i en mindre forstad til Köln i Tyskland i en fordomsfri kernefamilie med en mor, en far og to ældre søstre. Hun beskriver sin barndom og opvækst med stor begejstring og lægger ikke skjul på, at hendes stærke bånd og store kærlighed til familien betyder alverden for hende.

Kim kom til verden som Tim, men hendes forældre bemærkede fra en tidlig alder, at deres søn var unik og ikke helt som alle andre børn i nabolaget. »Mine forældre fortæller mig tit historier fra da jeg var helt lille. Min søster fik en lyserød bamse da jeg blev født, og jeg fik en legetøjsbil. Min søster ville straks have bilen, og jeg elskede virkelig den lyserøde bamse. Da jeg blev ældre, ville jeg altid iklæde mig mine søstres kjoler, og jeg legede med dukker. Jeg har altid opført mig på samme måde som mine søstre«, fortæller Kim.

fortsættes...

»Min familie troede først, at det var en fase, men den stoppede bare ikke. Alt kom helt naturligt til mig, og jeg havde aldrig grund til at fortælle mine forældre, hvordan jeg følte, for de vidste det udmærket.

De var jo sammen med mig hver dag«.

Du er nok bare bøsse Allerede da Tim var ganske ung, tog forældrene hende til en række forskellige læger, som alle fortalte, at hun nok “bare var bøsse”.

Den manglende forståelse fra det tyske sundhedssystem tog hårdt på hende, og gennem sine unge år var hun samtidig offer for hård mobning i skolen. »Jeg kunne selvfølgelig ikke gå i skole med kjole, selv om jeg virkelig, virkelig ønskede det«.

Tim lavede en aftale med sine forældre om, at hun kunne bære det tøj hun ønskede, når hun var hjemme. Når hun gik ud, var aftalen dog, at hun skulle iføre sig ‘neutralt’ tøj. Hun plejede at bære sin søsters toppe under sit almindelige tøj.

På den måde følte hun sig smuk. Forældrene har altid været accepterende, men var omvendt også urolige på deres barns vegne.

e-mails blandt andet fra kristne ekstremister. Men hun valgte at ryste dem alle af sig og ignorere hadet. »Efter at være blevet både mobbet og tæsket i skolen fra en meget ung alder vidste jeg, hvordan vrede og had føles, og så betød de e-mails lige pludselig ikke særlig meget«.

Kim ser generelt intolerance som et globalt problem der er affødt af frygt. Der mangler uddannelse og oplysning på området, og frem for at behandle det som et tabu skal folk vide, at forskelligheder er helt almindelige. »Den perfekte verden er en verden, hvor alle er lige. En verden hvor folk tror på, ​​at drømme kan gå i opfyldelse«.

“Jeg kunne selvfølgelig ikke gå i skole med kjole, selv om jeg virkelig, virkelig ønskede det”

»Jeg var hovedsageligt bekymret for, hvordan skolekammeraterne ville reagere. Jeg ønskede, at hun skulle have et godt liv, og det var den eneste måde det kunne ske på. Hun var sådan et trist barn på grund af hele situationen. Det var hjerteskærende«, fortæller Kims mor, da vi spørger ind til hvilke bekymringer en mor til et transkønnet barn har.

16 år og endelig lykkelig Som 12-årig ændrede Tim sit navn til Kim, og hun begyndte at tage kvindelige hormoner. Livet før denne tid beskriver hun som uudholdeligt, med en hverdag præget af mange fordomme og konstante udfordringer.

Fremtidsdrømmene og musikken Med en mor, som er jazz-sanger, fik Kim allerede interesse for musikkens verden i en tidlig alder.

Som 10-årig begyndte hun at skrive sine egne sange om sine oplevelser på skolen, og om hvordan hun ikke havde råd til at købe den sidste nye Barbie-dukke. Siden da er talentet vokset, og som 17-årig fik hun en aftale i hus med pladeselskabet ‘Universal Publishing’ hvor hun har skrevet sange til andre kunstnere og tv-reklamer.

For 2 år siden udgav hun sin første EP, og lige nu arbejder hun på at få sin første LP på gaden. »Jeg har skrevet omkring hundrede sange, så det er svært at vælge.

Men de fleste af numrene har en reel unik lyd med interessante tromme- og basrytmer. Hovedtemaet i mine sange er “vejen frem”.

Det handler om hårdt arbejde og om gode og dårlige tider med mennesker, der følger deres drømme«.

Lige siden barnsben var den helt store drøm et kirurgisk kønsskifte, og allerede da Tim var 5 år gammel, havde moren fortalt om muligheden.

I de efterfølgende 11 år var dette målet, og endelig - i en alder af 16 år - gik drømmen om en kønsskifteoperation i opfyldelse.

Kims vision er at skabe musik, som folk elsker, og som hun selv er stolt af.

»Jeg blev så utroligt glad. Jeg ville have gjort hvad som helst for at få den operation. Smerten og alt det andet betød pludselig intet. Jeg ville bare have lov til at være mig selv og være lykkelig, og det var det der skulle til for at komme derhen«.

Når det handler om overlevelse som ung outsider giver Kim os afslutningsvis disse ord med på vejen:

Efter operationen var næsten alt, som det altid havde været. Det eneste der var anderledes var, at hun nu følte sig hjemme i sin egen krop for allerførste gang i sit liv.

Transfobien

facts

Som både musiker og en af verdens yngste personer der har gennemført et kirurgisk kønsskifte, har Kim fået en del omtale i pressen. En omtale der har affødt både positive og negative reaktioner. Efter sin første tv-optræden fik hun en masse ubehagelige

18

Tro på dig selv! »Kæmp for det du tror på, og lad ikke nogen fortælle dig, at du tager fejl. Du skal tro på dig selv. Det er nøglen til livet. Du skal vide, at det er en lang, hård rejse med mange tårer og en masse smerte. Det er ikke let, men det er den eneste måde du nogensinde kan blive glad på og få lov til at være dig selv. Spring ud i det!«, siger Kim, der også har et helt simpelt budskab til forældre til transkønnede. »Elsk dine børn uanset hvad og vigtigst af alt - gør hvad end der kræves for at dit barn kan være glad og leve et godt liv«, afslutter Kim Petras.

Fotos: Europics

I Danmark er transpersoner fortsat sygeliggjorte og transkønnethed er i 2012 stadigvæk at finde på Sundhedsstyrelsens liste over psykiatriske lidelser. Det er præcis den samme liste hvorfra vi for 30 år siden fik fjernet homoseksualitet, og for 15 år siden slettede begrebet sadomasochisme.

“Kæmp for det du tror på, og lad ikke nogen fortælle dig, at du tager fejl. Du skal tro på dig selv.

Det er nøglen til livet. ”

ØNSKE-

LISTEN #4 OOOMS MILKMAID SKULPTUR

#5 FISKEHOTELLET

#6 RUDOLF OG DE HORNY RENSDYR

Design-dildoen møder den hollandske uskyld. Skulptur og brugsgenstand på samme tid. ‘Milkmaid’ er inspireret af Johannes Vermeers berømte maleri ‘Mælkepigen’ fra 1658, og er udført af hollandske Studio OOOMS. En værtindegave der vækker opsigt.

Umbra har designet et lækkert lille akvarie til den svømmende diva.

Pænt, praktisk og lige til at passe ind i bogreolen. ‘Fishhotel’ fås i både sort og hvid, og flere kan stables ovenpå hinanden.

En hyggelig julesweater der passer både ham og hende, og samtidig fortæller den lumre historie om Rudolf og de andre rensdyr bag kulisserne. Sweateren har medvirket i både ‘The Rosie Show’ og ‘Late Night with Jimmy Fallon’.

DKK 1.299,00 www.designdelicatessen.dk

20

DKK 310,00 www.designdelicatessen.dk

SEK 695,00 www.coolstuff.se

#1 MOUSTACHE-STAGEN

#2 THE ENLIGHTENMENT

Lysestage i træ der er som skåret ud af Movember-konceptet.

Lampen der skaber stemning i rummet og kaster lys over dine yndlingsforfattere. Den oplysende bog er lavet i plexiglas og har dimensionerne 24 x 17 x 8 cm.

DKK 150,00 www.amazon.co.uk

DKK 1.130,00 www.vitdesign.se

#3 RENGBUECOVER TIL MAC-KEYBOARD Dette skønne keyboard-cover passer til Macbook og Macbook Pro, og er en perfekt lille kalendergave til din Apple-elskende bedre halvdel.

Fra DKK 30 www.amazon.co.uk

MOCCAMASTER PINK Moccamasteren er en klassiker når det kommer til god kaffebrygning, og vi er smaskforelskede i den pink udgave. Håndlavet kvalitet og et homovenligt lyspunkt med masser af stil.

What’s not to love?

DKK 2,150.00 www.moccamaster.com

21

Aalborgs bankende regnbuehjerte runder 1 år

Niris er en af Danmarks nordlige oaser for LGBT’ere, og i begyndelsen af november kunne foreningen fejre sit første fantastiske år.

Da Niris blev stiftet i efteråret 2011, var det med et brændende ønske om at skabe et mangfoldigt regnbuerum i Nordjylland med plads til alle seksuelle minoriteter og kønsidentiteter. Missionen er i den grad lykkedes, og i forbindelse med årsdagen har Homotropolis talt med en meget stolt formand, der kan se tilbage på et succesfuldt år, hvor Niris er blevet et vigtigt samlingspunkt for LGBT’erne i det nordjyske. »Da vi for et år siden besluttede os for at danne en LGBTforening i Aalborg, var det med det mål at lave en åben, hjertelig og aktiv forening med kærlighed til folket. Det mål synes jeg helt bestemt, vi har nået«, siger Heidi Wallin der står i spidsen for Niris.

22

»Vi mødes hver torsdag, hvor alle grene af LGBT er repræsenteret. Det at være en aktiv forening er meget vigtigt for os, da vi gerne vil skabe et fornuftigt miljø for LGBT’ere i Aalborg og i Nordjylland. Det har vi gjort i form af markering af World AIDS Day sidste år, 4 store fester, bowling og ture til både Aarhus Pride og Copenhagen Pride«.

Aalborg er åbensindet og tolerant Heidi fortæller, at lokalsamfundet har taget godt imod foreningen, og mange har direkte givet udtryk for, at Niris var det, Aalborg havde brug for. I det hele taget er der kun rosende ord tilovers for aalborgenserne der, generelt set, viser sig som både tolerante og imødekommende overfor byens LGBT’ere.

Særlige udfordringer i udkantsdanmark

På trods af en positiv udvikling i accepten af LGBT’ere i provinsen, så er der fortsat udfordringer. Nogle af disse handler om mentaliteten og manglende synlighed. »Som jeg ser det, er den største udfordring her i udkantsdanmark, at folk godt kan være lidt gammeldags i deres holdninger til LGBT’ere. Nej, jeg vil gerne rette gammeldags til uoplyste. De kender ikke til os og tror, at alle er som dem, de ser på tv«, fortæller Heidi Wallin. »De ved ikke, at en homoseksuel godt kan være en ganske almindeligt udseende person med et helt normalt arbejde og et helt almindeligt liv. Jeg var selv sådan, før jeg kom ind i miljøet. En rigtig uoplyst og dermed fordomsfuld bonderøv. Første gang jeg dukkede op til et homoarrangement, var jeg dybt chokeret over at se, at det jo bare var helt almindelige mennesker som på ingen måder skilte sig ud.

Bøsserne der sad der havde jo hverken pailetter eller makeup på. Og lige der mærkede jeg for alvor mine egne fordomme. Fordomme der bunder i, at man er uvidende. Og det er lige meget, om det handler om homofobi eller racisme. Man hører noget negativt, og så går man ud fra, at det er sådan hele vejen

rundt. Det er langt fra tilfældet«. »I Niris har vi netop dette som fokusområde i fremtiden. Vi vil gerne formidle viden om, hvad det vil sige at være LGBT’er. Vi vil slå en stor, fed streg over fortidens forkvaklede syn på os som minoritet«, siger Heidi Wallin.

de elever som skulle sidde og være i tvivl om deres seksualitet, men også for at bekæmpe fremtidens fordomme. De elever bliver jo voksne engang«.

Niris håber også at kunne etablere en spring ud-gruppe i det nye år.

Masser af planer for det næste år

Stolt, engageret og ydmyg formand

Igen i år vil Niris markere World AIDS Day den 1. december, og planerne længere ud i fremtiden er både mange og ambitiøse for de nordjyske regnbueriddere.

Heidi Wallin brænder i den grad for Niris, og da vi spørger hende, hvordan det har været at stå i spidsen for foreningen fra fødsel til det første lys i lagkagen, lægger hun da heller ikke skjul på, at Niris er et hjertebarn.

»I 2013 lægger vi ud med en vaskeægte Valentinsfest lørdag den 16. februar. En fest som bliver spækket med kærlighed - ligesom Niris«, siger Heidi med et kæmpe smil. »Og så holder vi selvfølgelig flere fester og skal da også både til Aarhus og København og skabe os lidt. Derudover vil vi arbejde mere aktivt på at bekæmpe de fordomme, man som LGBT’er kan blive mødt med. Vi vil også prøve at gøre noget for de ‘pårørende’ til LGBT’ere. For forældre kan det være noget af en kamel der skal sluges, når de finder ud af, at deres barn ikke er, hvad de troede det var.

For lige at stjæle en tanke, så er det jo ikke kun LGBT’eren der springer ud. De pårørende skal også springe ud overfor deres omgangskreds, og det kan være en stor udfordring for nogle«, fortsætter Heidi, der også kan fortælle, at Niris planlægger at komme ud på de nordjyske skoler. »Vi vil ud og lave noget oplysningsarbejde til de unge mennesker på folkeskolerne. Vi vil fortælle vores historier og dermed vise, at vi er almindelige mennesker. Både for at hjælpe

»Det har været en rejse fyldt op med succeser. Jeg har aldrig været så stolt, som når vores arrangementer er en succes, og folk er glade og hygger sig på baggrund af noget, jeg har været med til at skabe. Før hvert arrangement er jeg dødnervøs og et nervevrag uden lige, men de har alle været succeser, og jeg har nogle gange måtte knibe en tåre, fordi det har været så stort for mig. Det er en vild følelse, som bare motiverer mig til at blive ved. Vi er mange der har arbejdet meget hårdt med og for Niris, og uden vores frivillige og alle vores støtter var vi aldrig kommet hertil. Personligt ser jeg ikke min rolle som formand som vigtigere end de andre Niris’er.

For mig er de personer som bruger Niris og støtter op om os de mest betydningsfulde.

Det er dem, der gør Niris til det, det er. Det vigtigste er sgu, at der er nogen, der benytter sig af det vi laver. Men ingen tvivl om at jeg er en stolt formand. Stolt af det arbejde jeg og de andre frivillige har lavet. Stolt af at være medlem af en forening, som jeg virkelig kan stå inde for«, afslutter Heidi Wallin.

NIRIS

»Jeg har aldrig mærket nogle fordomme på min egen krop her i Aalborg. Heller ikke selvom jeg har kysset en kæreste på åben gade.

Den sidste tid er jeg også begyndt at se flere unge bøssepar på gaden som holder i hånd, og jeg bliver sgu så varm og glad indeni. Det er jo fantastisk, at vi er nået dertil, hvor det er muligt«, siger Heidi Wallin.

Niris er sammensat af ‘N’ for ‘nordlig og ‘iris’ der er den gudinde i den græske mytologi som personificerer regnbuen.

Samtidig er ‘iris’ den del af øjet der også kaldes ‘regnbuehinden’, og foreningen har valgt øjet som logo for at symbolisere fokus og åbenhed.

23

Derfor bør vi alle kende

Axel Axgil I oktober udkom biografien om en af Danmarks største homoforkæmpere, og vi har spurgt bogens forfatter, den 38-årige journalist Bjarne Henrik Lundis, hvorfor det er så vigtigt for os alle at vide, hvem Axel Axgil var.

Under titlen “Kampen for kærligheden” går forfatteren og journalisten Bjarne Henrik Lundis helt tæt på mennesket, idealisten og aktivisten Axel Axgil, der gennem hele sit 96-årige liv kæmpede de homoseksuelles sag.

Axel Axgil blev i 1989, sammen med sin mand Eigil, det første par i verden der indgik registreret partnerskab, og i 1948 grundlagde Axel den forening, der i dag er LGBT Danmark. Axel Axgil har også lagt navn til AXGIL-prisfesten, den danske LGBT-prisuddeling der afholdes hvert år i februar. »Vi er alle en del af noget - af historien. Der var nogen her før os, og der kommer nogen efter os. De rettigheder vi har i dag, gjaldt ikke for bare få årtier siden. Det er vigtigt at vide, at der er nogen, som har kæmpet og sørget for, at forholdene er som i dag. Det vidste jeg ikke selv, da jeg sprang ud som bøsse i midten af 1980’erne. Og der vil altid være brug for nogen som kæmper vores sag«, siger Bjarne Henrik Lundis, da vi beder ham forklare, hvorfor Axel Axgil bør være vedkommende for den unge generation i dag.

Den nazistiske hemmelighed Biografien, der bygger på en lang række samtaler mellem forfatteren og Axel Axgil, afslører også en hemmelighed som Axel egentlig havde tænkt sig at tage med i graven. Axels mand, Eigil, deltog på den tyske side under anden verdenskrig, og hans sympati med nazismen har både vakt opsigt og affødt en del kritik. »Jeg fandt selv ud af det ad omveje og konfronterede så Axel med det.

Det kom som en stor overraskelse for ham. Selv om vi havde en aftale

24

om, at jeg kunne spørge om alt, og at han ville være så ærlig som muligt, så havde han tænkt sig at tage historien om Eigils nazifortid med sig i graven. Men der var selvfølgelig ingen vej udenom. Det var en del af Eigils og Axels historie og var noget, der havde indflydelse på resten af deres samliv«, fortæller Bjarne Henrik Lundis og understreger, at han - som journalist - ikke tager stilling men blot fremlægger sin viden, og vil lade det være op til læseren at drage sin egen konklusion.

LGBT Danmark har, sammen med Pan Idræt og CGLcc, udsendt en pressemeddelelse i kølvandet på afsløringen, hvor foreningerne udtaler, at det ikke giver mening at bebrejde Axel Axgil for hvad Eigil gjorde, før parret overhovedet havde mødt hinanden.

Personen der gav os stemme og ansigt Forfatteren håber, at mange vil læse bogen og dermed få et bedre indblik i de kampe og landvindinger der er gået forud for, hvor vi er i dag. »Jeg har villet fortælle om den person, der gav os homoseksuelle en stemme og ansigt, da han stiftede den første forening for homoseksuelle i 1948. Dermed fik vi mulighed for at møde hinanden under rarere former end at skulle mødes på toiletter og i parker.

Det er jo på en måde min egen historie, jeg er kommet til at kende bedre«, siger Bjarne Henrik Lundis.

“Axel Axgil - Kampen for kærligheden” er udgivet på Forlaget Sidespejlet og koster lige omkring 250 kroner.

Romantik i Robåden

S

øen i Central Park, New York, dannede tidligere på efteråret rammen for et rørende og romantisk frieri i alle regnbuens farver.

Med nøje planlægning, lange to do-lister, venners uvurderlige hjælp og masser af kærlighed i årerne, lykkedes det for en lesbisk kvinde fra New York at overraske sin kæreste gennem 5 år med et helt særligt frieri i Central Park. »Jeg har altid været tilhænger af at udtrykke min kærlighed med store armbevægelser, og jeg ønskede at mit frieri skulle være netop det - et klart udtryk for mine følelser«, fortæller en meget forelsket Denise, da det endelig lykkedes for Homotropolis at finde frem til hende efter at have set de skønne billeder cirkulere på nettet.

Parret forelskede sig i New York City. Det var byen hvor de først mødte hinanden, og den amerikanske metropol har spillet en stor rolle i deres liv sammen. Derfor faldt det også Denise naturligt, at tage en fundamental del af byen i brug som sin scene. Central Park blev basen for frieriet, og konceptet var enkelt. Hun inviterede sin kæreste på en romantisk rotur, og mens parret roede stille rundt på søen, samledes venner og familie i al hemmelighed med regnbuefarvede paraplyer på en bro.

»Da øjeblikket kom, hvor jeg skulle spørge Terry om hun ville gifte sig med mig, roede jeg rundt om et hjørne, så vi kunne se broen frem for os. Jeg havde bedt vores venner og familie om at tage opstilling og holde paraplyerne over deres hoveder, så bogstaverne der var skrevet på dem endnu ikke var synlige«.

“Jeg har altid været tilhænger af at udtrykke min kærlighed med store armbevægelser” »Min forlovede bemærkede straks menneskemængden på broen, men anede ikke at det havde noget med hende at gøre, før jeg holdt inde med at ro. Da de alle sænkede deres paraplyer og bogstaverne dannede sætningen “Will You Marry Me?”, indså hun at det var til hende, og hun lænede sig frem mod mig og kyssede mig«, fortæller Denise.

Efter frieriet fejrede parret forlovelsen med alle dem, der havde været med til at realisere og organisere frieriet.

»Vi har de mest fantastiske venner. Hele frieriet endte med ikke kun at være en manifestation af min kærlighed til min forlovede. Det var også en smuk opvisning i ægte venskab, og et synligt bevis på hvor meget vores omgangskreds holder af os«. Efterfølgende kunne vennerne og familien også fortælle om alle de positive kommentarer, som det lesbiske frieri fik med på vejen fra forbipasserende i parken.

Parret er glade for den positive respons de har fået på deres historie og ikke mindst på de fantastiske fotos. »Fordi ægteskabsligestilling er sådan et stort emne i USA lige nu, er der en masse negativitet, had og vold rettet mod vores samfund. Jo mere synlige vi bliver, synes det som om der forekommer flere tilbageslag, så det gør mig så utrolig glad, at jeg ydede noget positivt for homomiljøet,« afslutter Denise.

Det lykkelige par har endnu ikke sat en dato for brylluppet, men begynder planlægningen af den store dag i starten af 2013, og vil indtil da nyde tiden som forlovede i fulde drag.

Denise og Terry er opdigtede navne, da parret har besluttet, at de gerne vil dele deres historie men helst forblive anonyme. De rigtige navne er redaktionen bekendt.

25

QUEER

på KLIPPEN

Den nordamerikanske klatreklub ‘HomoClimbtastic’ kombinerer kærligheden til klipper med fordomsfrihed og masser af queerness.

En følelse af at være den eneste homo i verden med interesse for klatring gav Alex Rowland idéen til ‘HomoClimbtastic’ - en rummelig forening der har til formål at føre klatrelystne LGBTQ’er sammen. Klubben er i dag både utrolig populær og respekteret, og årsagen skal findes i den kultur, som det er lykkedes at skabe. »Selv om vi er flest LGBTQ’er, så står døren åben for alle. Det viser sig nemlig, at rigtig mange heteroseksuelle er mindst lige så interesserede i at træde ud af den heterosexistiske kultur, som vi selv er. Og det handler ikke så meget om, at de ønsker at være sammen med os, fordi vi er queer, men mere om at vi allesammen har det til fælles, at vi værdsætter forskelligheder«, siger stifteren Alex Rowland.

Taler mere om pik end andre klatreklubber

Kelly Gray, en klatrer fra Austin i Texas som har været med i ‘HomoClimbtastic’ i adskillige år, fortæller at en af fordelene ved at være med i en LGBTQ-klub netop er friheden til at være sig selv. »Vi taler en hel del mere om pik her, end man gør i de andre klubber. Både pik, voksbehandlinger, den lesbiske saks, homofilm og dragdronninger kommer jævnligt på banen, og det ville man jo aldrig snakke om i en ‘almindelig’ klatreklub«. »At klatre sammen med en LGBTQ-gruppe betyder, at jeg kan være mig selv hele vejen igennem. Jeg behøver ikke lægge skjul på min seksualitet eller bekymre mig om, hvorvidt jeg får smidt et eller andet tilbage i ansigtet, fordi jeg taler om min mand«, siger Kelly Gray.

Både hjertet og hjernen er med

Uanset fællesnævnere som seksuel orientering, kønsidentitet og queerness, så er det klippeklatring der binder medlemmerne i ‘HomoClimbtastic’ sammen.

Hjerterne banker for de storslåede øjeblikke i selskab med naturens selvskabte udfordringer. Det handler om unikke oplevelser set fra vinkler der kun er de færreste forundt, og så udfordrer det samtidig hjernen. »Det kræver fuld hjerneaktivitet og et virkelig intenst fokus, når man skal regne ud, hvordan man bedst muligt forcerer en klippe«, fortæller Alex Rowland, hvis mest uforglemmelige oplevelse med klatring handler mindst lige så meget om romantik. »Min fyr og jeg var på New Zealand, hvor vi hyrede en båd til at sejle os ud til denne her lille, afsidesliggende bugt med instruktioner om at hente os igen nøjagtig samme sted 48 timer senere. Vi dampede muslinger, lå nøgne og læste bøger, klatrede en del og havde mere sex på to døgn end jeg troede var menneskeligt muligt. Det var virkelig fantastiske tider«, mindes Alex, der til daglig arbejder som advokat og bor i en mindre by i staten Georgia.

For Kelly Gray handler klippeklatring også om at se verden fra nye vinkler: »Jeg elsker at opholde mig udendørs, jeg elsker udstyret, og jeg elsker hvordan man som klatrer får mulighed for at se fantastiske steder fra et helt andet perspektiv. Yosemite National Park i Californien ser for eksempel meget mere spektakulær ud fra en høj klippeside, end den gør fra vandrestierne. Som klatrer får man mulighed for at se verden på en anden måde«.

% 3,4

SYMBOLSK SET

af USA’s befolkning er

LGBT’er Spørgsmålet om, hvor mange mennesker der er lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transpersoner, har været diskuteret længe – både i USA og i Danmark.

Nu viser en ny undersøgelse fra Gallup, at 3,4 procent af amerikanerne identificerer sig som LGBT-personer.

Resultatet svarer til, at rundt regnet 10,6 mio. mennesker ud af hele den amerikanske befolkning er LGBT-personer.

Hvis undersøgelsen kan overføres direkte til danske forhold, vil det sige, at der lever ca. 187.000 LGBTpersoner i Danmark.

Undersøgelsen bygger på 121.000 personer, hvilket ifølge Gallup gør den til den største af sin slags nogensinde. Men som bekendt er størrelsen

ikke altid afgørende, og undersøgelsens resultat på 3,4 procent indebærer da også en vis usikkerhed.

Mange amerikanske stater har fortsat lovgivning, der diskriminerer LGBTpersoner, og den manglende anerkendelse i det amerikanske samfund kan have påvirket mange til ikke at være åbne om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet i spørgeundersøgelsen.

Derfor konkluderer Gallup også, at tallet 3,4 procent mere præcist betegner andelen af voksne amerikanere, der er åbne om, at de ser sig selv som LGBTpersoner.

De biseksuelles flag Homotropolis sætter løbende LGBT’ernes symboler, tegn og begreber under luppen.

Først i rækken er de biseksuelles flag.

Det særlige flag for biseksuelle blev skabt af Michael Page, og så for første gang dagens lys den 5. december 1998.

Baggrunden for at designe flaget var, at mange biseksuelle havde svært ved at identificere sig med de homoseksuelle

symboler, herunder regnbueflaget, og gerne ville have mulighed for at skille sig ud som gruppe.

Symbolikken ligger i farverne, hvor pink i toppen repræsenterer homomiljøet, og den nederste blå stribe står for heteroseksualiteten.

I midten valgte Michael Page en lilla stribe, de biseksuelles farve, fordi lilla er den farve der fremkommer, når man blander pink og blå.

Dermed fortæller flaget også, at biseksuelle kan være en lige stor del af både homo- og heteromiljøet. At man forelsker sig i mennesker på tværs af kønnene.

Like o s pa o

HAR DU ET GODT TIP ? kontakt os på CREW@HOMOTROPOLIS.COM

28

REGNBUEQUIZ 1

Hvilken liquir-loving musiker sagde: “I like pin-up girls. I’m more of a boy than a girl. I’m not a lesbian, though - not before a sambuca anyway.” a) Amy Winehouse b) Courtney Love c) Whitney Houston

5

Hvilken københavnsk bar og natklub kom i 2012 i voldsom modvind efter mistanke om at have snydt den transkønnede Malene Lang Hansen for et par silikonebryster i en konkurrence? a) Cosy Bar b) The Australian Bar c) Kostbar

Hvilket land har for nylig anerkendt regnbueflaget som nationalsymbol som det første og indtil videre eneste land i verden?

2 3

Hvilken af skuespillerne fra den kendte tv-serie ‘The L Word’ blev smidt af et fly i 2011 for at kysse sin pigekæreste?

a) Island b) Israel c) Sydafrika

a) Leisha Hailey (Alice) b) Daniela Sea (Max) c) Alexandra Hedison (Dylan)

Hvilken kendt filminstruktør har udtalt dette:

Hvad er navnet på den 45-årige populære mandlige journalist og vært på CNN der sprang ud af skabet i sommeren 2012?

“Bisexuality immediately doubles your chances for a date on Saturday night.” a) Lana Wachowski b) Woody Allen c) Steven Spielberg

6 7

a) Piers Morgan b) Anderson Cooper c) Andy Rooney

Hvilket land kan bryste sig af at have årets “Mr. Gay Europe” 2012? a) Spanien b) Storbritannien c) Norge

I 2012 kom en nordjysk præst på de danske avisforsider fordi han nægtede hvad? a) At vie et lesbisk par b) At døbe et lesbisk pars søn c) At begrave en lesbisk kvinde

4

8

Find svarene nederst på side 30

events

FOR BØSSER, LESBISKE, BISEKSUELLE, TRANSPERSONER, QUEERS OG FAGHAGS I ALLE REGNBUENS FARVER.

17 NOVEMBER 2012 | 22.00 - 05.00

LEZ * WAIT NO MORE

For piger | LEZ slår igen dørene op og inviterer dig indenfor til fest. DJ Pondus vil slynge det ene hit ud efter det andet hele aftenen og natten.

Need we say more? LEZ is more!

STED: Råhuset Onkel Dannys Plads 7, 1711 København INDGANG: 50,-

17 NOVEMBER 2012 | 21.00 - 05.00

PUSSY RIOT PARTY

For piger | G37 præsenterer Pussy Riot Party! Der vil være billig bar og masser af feministisk oprørsstemning.

STED: Kvindehuset Gothersgade 37, 1123 København K INDGANG: 30 - 50,-

STED: Heaven Rådhuspladsen 75, 1550 København V

24 NOVEMBER 2012 | 22.00 - 04.00

HAVANA CLUB @ SLM

For drenge | En aften hvor SLM Århus søger inspiration fra det amerikanske kontinent: De fortsætter på Cuba i Havana Salsa inspireret musik og Cubansk inspirerede drinks.

STED: SLM Århus Østbanetorvet 8, 8000 Århus C

1 DECEMBER 2012 | 16.00 - 22.00

WORLD AIDS DAY @ HEAVEN

6 DECEMBER 2012 | 22.00 - 04.00

For alle | En dag for eftertanke og minder. En højtidelig dag! En dag hvor du kan støtte op om et godt formål.

For alle | Det er tid til endnu en torsdagsfest hos Homo & the Sapiens og denne gang er det *Christmas Edition*.

DJ Chrelle er parat til at levere fantastiske danserytmer og bartenderne står klar til at servere billige drinks for dig hele natten.

Tilmeld dig på Facebook - Festen starter kl. 22.00!

Heaven har weekendmenuen, og i dag putter de 20 kroner i aidsbøssen for hver middag der bestilles.

STED: Heaven Rådhuspladsen 75, 1550 København V

For drenge | Bear & Chasers er aftenen for bamser, bjørne og frække fyre med skæg og hår på brystet hos SLM Århus. OG for dig, som tænder på bamser, bjørne og frække fyre med skæg og hår på brystet.

STED: SLM Århus Østbanetorvet 8, 8000 Århus C

VIVA ESPANA @ HEAVEN For alle | Så er der dømt Spansk aften på Heaven i København.

Med senores, senoritas, sangria, paella, kastagnetter, flag og bannere bliver du i tvivl om du er i Spanien eller er med i en af de festligste aftenener i byen.

30

STED: Axeltorv 3, 1609 København V PRIS: 30 - 50,FACEBOOK: www.facebook.com/HatSapiens

8 DECEMBER 2012 | 23.00 - 06.00

SABAAH PRESENTS: ROCK THE BLOCK

Så er det tid til en gang julebingo på Jailhouse. Kom og vind!

For alle | Sabaah inviterer til årets sidste fest hvor DJ Ashibah er klar til at levere orientale beat´s krydret med pop og r’n’b.

JULEBINGO @ JAILHOUSE STED: Jailhouse CPH Studiestræde 12, 1455 København K

8 DECEMBER 2012 | 23.00 - 04.00

STED: Block 66 Onkel Dannys Plads, Bygning 66 1711 København V

13 DECEMBER 2012 | 19.00 - 21.00

SALON INDIGO

For alle | To forfatterikoner i den queere verden, Leonora Christina Skov og Kristina Nya Glaffey, gæster Salon Indigo på Vela for at læse op fra deres seneste værker.

STED: Vela Gay Club Viktoriagade 2-4, 1655 København V INDGANG: 40-

JULEFEST @ SLM

For drenge | SLM København sparker dørene op til årets julefest og de garanterer at der er gang i den og højt humør lige fra starten!

STED: SLM København Lavendelstræde 17, 1462 København K INDGANG: 75,-

flere events?

No problem! Find danmarks største lgbt event-kalender på www.homotropolis.com Kontakt os på crew@homotropolis.com hvis du vil have eksponeret dit næste event.

SVAR PÅ QUIZ: 1)A 2)C 3)A 4)A 5)C 6)B 7)B 8)C

24 NOVEMBER 2012 | 17.00 - 05.00

HOMO & THE SAPIENS X-MAS PARTY

2 DECEMBER 2012 | 16.00 -

17 NOVEMBER 2012 | 22.00 - 04.00

BEAR & CHASER NIGHT @ SLM

featured event

R E L A F E B N A !

D PROU Keep the Lights On

Multi-prisvindende film, der blandt andet høstede en Teddy til årets Berlinale. Som et kirsebær på toppen har vi vores allesammens bøsse-darling, Thure Lindhardt, i hovedrollen.

Han spiller Erik, en dokumentarist bosiddende i New York, der leder forventningsfyldt efter en fyr, som kan sparke benene væk under ham. Det viser sig at blive Paul (Zachary Booth), der sætter sparket ind.

Gennem otte år følger vi parret og ikke mindst Eriks febrilske forsøg på at holde sammen på stumperne af et forhold, der er præget af Pauls voksende crackforbrug.

Udkommer januar 2013.

Leave It On the Floor

North Sea, Texas

Beauty

The Mountain

Filmfestivitas fra den mest ekstravagante skuffe i bøssekommoden. Der er tale om en low-budget - men velproduceret og topenergisk - queer-musica. Scenen er ballroom-undergrunden i Los Angeles, hvor vi finder de unge udstødte, der på grund af seksualitet og/eller kønsidentitet er blevet tvunget på gaden af forældre og andre mangfoldighedsfjender.

Ballroomfesterne holder de unges livsgnist tændt, og vi forkæles med musikalske og koreografiske lækkerier i massevis.

Belgiske Bavo Defurne har tidligere brilleret med populære kortfilm på alverdens filmfestivaler. North Sea, Texas er hans spillefilmsdebut og noget så sjældent som en fortælling om kærlighed mellem mænd – med happy ending! Det er ung, blodbrusende forelskelse af den universelle slags, da den fåmælte Pim får et godt øje til naboens dreng.

Handlingen udspiller sig i kitschede retro-omgivelser ved den belgiske kyst, og det er en fryd for både øjet og hjertet at tilbringe halvanden time i selskab med North Sea, Texas.

En følelsesmæssig thriller, der handler om vigtigheden af at kende og stå ved sig selv for at kunne blive lykkelig.

Med Sydafrika som baggrund fortæller Beauty historien om Francois, der er splittet mellem livet som heteroseksuel far og ægtemand og lysten til at dyrke sex med andre mænd. Drifterne får for alvor overtaget, da han til et bryllup møder den smukke Christian.

Besat af den anden fyr, men ude af stand til at springe ud som bøsse, bevæger Francois sig hastigt mod den grimme afgrund.

For næsten ingen penge har norske Ole Giæver begået et afsindigt flot intimdrama om at miste og håbe, når man er kærester og mødre. The Mountain er en visuelt betagende tåreperser af få ord, hvor vi kommer helt tæt på parret Nora og Solveig under en vintervandretur i fjeldet.

Som turen skrider frem bliver det tydeligt, at vandringen handler om meget mere end blot at nå toppen; Hvis ikke de bestiger det bjerg, kan de ikke længere være sammen.

www.proud.dk 31

Der er også en blå time til dig

I Nykredit får du adgang til den specialistviden, der er relevant for dig. Vi er en del af byen. Samtidig er vi en landsdækkende bank. Danmarks fjerde største. Hos os kan du få rådgivning, der giver dig overblik over din økonomi. Det kalder vi Blå time. Her kommer vi hele vejen rundt om din daglige økonomi, din bolig, din pension og din opsparing.

Kig ind, og lad os give dig et overblik over dine muligheder.

Nykredit, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V, tlf. 44 55 90 00