Forfattere: Irene Olsen, Pernille Nordstrand Sass-Nielsen, Rolf J. Trap og Troels Leth
Design og medieproduktion: Kailow A/S, CSR-, miljø- og arbejdsmiljøcertificeret.
Oplag: 3.000
Bladet udkommer tre gange om året
Tilmeld/afmeld: atsea@shw.dk
Forsidebillede: Jannis Wolf Höflich. Privatfoto
FRA GEORG STAGE MOD NYE HORISONTER:
UNGE SØFARENDE FØLGER DERES DRØMME
Halvandet år efter deres eksamen på skoleskibet
GEORG STAGE holder de tidligere elever Dejan Tomovski, Michelle Nicoline Bodholdt og Jannis Wolf Höflich, fast i deres ambition om et maritimt arbejdsliv.
I dag befinder de tre tidligere elever sig vidt forskellige steder både geografisk og arbejdsmæssigt. For nogle af dem har planerne ændret sig mens andre fortsat følger den vej, de forestillede sig, da deres togt med GEORG STAGE var slut.
Deres rejse de seneste 18 måneder giver et inspirerende indblik i, hvordan drømme kan formes og udvikle sig, mens man navigerer gennem livets muligheder og udfordringer.
SEA HEALTH & WELFARE har mødt dem igen til en snak om, hvad de har lavet siden GEORG STAGE og hvordan det påvirker deres videre vej mod en karriere til søs.
Dejan Tomovski er på højskole i Trondheim i Norge, hvor han lærer at bygge træskibe. Han følger sin drøm fra GEORG STAGE men lader sig også inspirere af de mange muligheder, der er, som kan trække ham tilbage til et liv som søfarende.
Jannis Wolf Höflich er besætningsmedlem på tremasteren STAD AMSTERDAM, som er på vej jorden rundt. Han følger sin drøm om at se mere af verden inden han går i gang med at tage en maritim uddannelse, der på sigt også vil kunne bruges, hvis han vælger at tage et job på land.
Michelle Nicoline Bodholdt blev kadet på to MÆRSK containerskibe og er nu studerende på søfartsskolen SIMAC i Svendborg. Hvor hun på GEORG STAGE var overbevist om, at hendes fremtid var som officer på store passagerskibe, drømmer hun nu om at arbejde med unge mennesker på et skoleskib.
Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARE
Første gang vi mødte Dejan, Michelle og Jannis var på GEORG STAGE i oktober 2022. Læs artiklen i AtSEA nr. 3/2022
Bådebyggeri er det helt rigtige
Dejan Tomovski, 20, drømmer om at uddanne sig til bådebygger og drive egen virksomhed. Han overvejer også at tage ud og sejle igen, gerne på et skib, hvor han kan lære andre unge mennesker at sejle, som han selv lærte det på GEORG STAGE. Men først vil han bruge 1-2 år på at bo og arbejde i København og dyrke sine hobbyer.
Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARE
Dejan kan godt lide at arbejde med træ og især snedkerarbejde tiltaler ham. Foto: Privat
Siden han var dreng, har 20-årige Dejan Tomovski været glad for at arbejde med træ. Under sit ophold på skoleskibet GEORG STAGE i efteråret 2022 voksede interessen og i dag drømmer han om på et tidspunkt at etablere sit eget bådebyggerværksted.
“Jeg vil helst lære et håndværk og arbejde med mine hænder. Det er især bådebyggeri, der interesserer mig, selvom det er et nichehåndværk. Min store drøm er at etablere en enmandsvirksomhed, hvor jeg bygger træbåde til kunder, der vil betale for kvalitet og godt håndværk,” siger Dejan Tomovski.
Traditionelt håndværk i Norge
Lige efter opholdet på GEORG STAGE søgte Dejan optagelse på højskolen Fosen ved Trondhjem i Norge. Han blev tilmeldt skolens etårige bådebyggerlinje, hvor han og de andre elever lærte at bygge traditionelle åfjordsbåde.
”Der var et meget maritimt miljø på højskolen, hvor vi også lærte at sejle i forskellige typer åfjordsbåde. Bådebyggeri er et svært håndværk, men det er lige mig. Jeg gik målrettet efter at få en plads på skolen, og det var det helt rigtige. Men jeg er ikke klar til at tage en uddannelse inden for faget endnu,” siger han.
Skiløb og boligjagt i København
Dejan har allerede kigget på flere bådebyggeruddannelser, blandt andet i Norge og i Helsingør i Danmark. Men inden han tager dét skridt, vil han først tage et sabbatår. Han er derfor flyttet tilbage til i København.
”Som noget at det første skal jeg finde et job, gerne på en café. Jeg vil gerne tjene penge og møde mennesker. På et tidspunkt vil jeg også gerne på vandretur, bare mig selv. Men først vil jeg lige falde til ro i København, det glæder jeg mig rigtig meget til,” siger Dejan Tomovski.
Han håber også at finde tid til hans store fritidsinteresser: rollespillet Dungeons & Dragons og at stå på ski.
”I Norge blev jeg forelsket i at stå på ski. Det er desværre ikke muligt i Danmark, så jeg må finde på noget andet, der giver et tilsvarende adrenalinkick,” siger han.
I Norge har Dejan elsket at stå på ski. Tilbage i Danmark skal han nu i gang med at finde et alternativ. Foto: Privat
Månederne på Fosen Højskole i Norge har øget Dejans motivation for at blive bådebygger. Men først venter et sabbatår og måske en periode som søfarende på et sejlskib. Foto: Privat
Ud og sejle med unge mennesker
Dejan vil også gerne ud og sejle igen inden han uddanner sig til bådebygger. Han har fundet en liste over tall ships i hele verden og undersøgt, hvordan man kan komme på togt med dem.
”Jeg vil gerne prøve at være en del af besætningen på et sejlskib som GEORG STAGE. Gerne et dansk skib, men det er ikke så vigtigt. Jeg vil gerne lære unge mennesker at sejle, give dem nogle oplevelser og hjælpe dem med at udleve deres drømme. Jeg tror, at jeg vil være god til det,” siger Dejan Tomovski, der dog ikke vil tage en maritim uddannelse.
”Jeg vil ikke forfølge en uddannelse som skibsofficer. Jeg skal helt klart lære et håndværk. Jeg kommer heller ikke til at sejle resten af livet. Med mindre, at jeg bliver helt bidt af det. Det kan man jo aldrig vide,” siger han.
For tidligt at træffe de store valg
Dejan er meget bevidst om, at han har mange planer og et væld af muligheder foran sig.
Der er så mange ting, jeg gerne vil nå. Heldigvis behøver jeg ikke skynde mig med at vælge én bestemt retning endnu. Jeg er ung, er fuld af energi og verden ligger foran mig. Om fem år er jeg måske færdig med at rejse rundt og prøve ting af, og føler mig klar til at blive bådebygger – det er i hvert fald det, jeg drømmer om lige nu.
Åfjordsbådene stammer fra det område i Norge, hvor Dejan gik på højskole og lærte at bygge disse sejlskibe. Foto: Privat
Kursskifte: Nu vil Michelle selv arbejde med unge til søs
For 18 måneder siden var planen klar: Michelle Nicoline Bodholdt ville være styrmand på store passagerskibe. Men efter to udmønstringer som kadet på containerskibe kom hun på andre tanker; nu er hendes ambition at udvikle unge mennesker.
Tæt på kajkanten i Svendborg, Danmark, ligger det helt nye campus for SIMAC, Svendborg International Maritime Academy. Herfra har skolens 900 maritime studerende en imponerende udsigt til aktiviteterne i den historiske havn med skibsværfterne til venstre og færgelejerne lige frem.
En af eleverne på SIMAC er Michelle Nicoline Bodholdt, 21, der læser til styrmand. SEA HEALTH & WELFARE mødte første gang Michelle i november 2022, da hun bestod eksamen på skoleskibet GEORG STAGE.
Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARE
Dengang drømte hun om at uddanne sig til skibsofficer og arbejde på store passagerskibe – det store ansvar appellerede til hende.
”Jeg kan godt lide at have mange mennesker omkring mig, så måske på en stor færge eller et krydstogtskib,” sagde Michelle Nicoline Bodholdt i 2022.
I mellemtiden har hun erkendt, at det er en anden slags ansvar, hun søger. Uddannelsen holder hun fast i og til efteråret begynder hun på 4. semester. Men nu drømmer hun
om at vende tilbage til sejlskibe for at arbejde med og udvikle unge mennesker. Det hænger sammen med de erfaringer, hun gjorde sig som kadet på to containerskibe i 2. halvår 2023.
”Efter at have prøvet at sejle på containerskibe på langfart kan jeg mærke, at jeg virkelig savner det fællesskab, der er på et sejlskib og den type opgaver, der er på den slags skibe. Det vil jeg virkelig gerne prøve igen,” siger Michelle Nicoline Bodholdt.
Michelle og de andre studerende kan følge med i livet i Svendborg havn, når de er på SIMAC (Svendborg International Maritime Academy). Foto: SHW
Hun vil helst undervise på et sejlskib som GEORG STAGE eller på et skib, hvor eleverne for eksempel er folkeskoleelever, som måske har nogle udfordringer.
Jeg vil rigtig gerne være med til at udvikle unge mennesker til søs. Allerhelst på et skib, hvor jeg kan være sammen med dem på togter i hele verden.
det ofte de meget lavpraktiske opgaver jeg fik, og der var en styrmand med til det hele. Det virkede som om de ikke var vant til at have danske kadetter ombord, men gradvist fik jeg mere ansvar. På VILNIA MAERSK derimod, fik jeg i højere mulighed for selv løse opgaverne. Jeg fik for eksempel ansvaret for at kaste fortøjningerne sammen med skibsassistenterne. Så jeg fik alt i alt et rigtig godt fagligt udbytte som kadet,” siger Michelle Nicoline Bodholdt.
Én af månederne på MAERSK VILNIA blev tilbragt på et værft i Portugal.
”Måske det hænger sammen med, at vi kadetter var de eneste danskere ombord på SAN NICOLAS MAERSK, mens der var andre danskere på VILNIA MAERSK. Det var i hvert fald tydeligt, at der på VILNIA MAERSK var fokus på at skabe et fællesskab for alle, og det satte jeg stor pris på. Og det er en ting, jeg også vil have fokus på, når jeg en dag er officer på et skib,” siger hun og fortsætter:
Lærerige ophold på containerskibe Efter sin eksamen på GEORG STAGE søgte Michelle ind på SIMAC og blev optaget med start i februar 2023.
Da Michelle havde merit fra togtet med GEORG STAGE, kunne hun springe 1. semester over. I stedet arbejdede hun som lærervikar på en skole og tog på en ferierejse. På 2. semester kunne hun vælge at tage ud og sejle, og det gjorde hun.
Michelle blev ansat som kadet hos MAERSK og påmønstrede SAN NICOLAS MAERSK i tre måneder efterfulgt af tre måneder på det lidt mindre VILNIA MAERSK.
Opholdene på de to containerskibe fungerede som en læreplads, hvor hun fulgte de vagthavende styrmænd og løste opgaverne ombord i det omfang, det var muligt. ”Der var naturligvis en del opgaver, som jeg ikke havde prøvet før. På SAN NICOLAS var
”Det var lidt kedeligt men samtidig gav det mig også en vigtig viden om skibe, fordi der er så meget, der bliver pillet fra hinanden. For eksempel i maskinrummet, hvor vi fik set nærmere på mange ting, som man ikke ser til daglig. Der er mange søfarende, som slet ikke oplever at se deres skib på den måde.”
”Når vi har skibsteknik på skolen og ser skibsmotorer og andre systemer på tegninger, er det en fordel, at jeg har set maskinernes opbygning i virkeligheden,” siger Michelle Nicoline Bodholdt.
Vigtigt at være en del af et fællesskab
Mens de to udmønstringer gav et værdifuldt og relevant fagligt udbytte, var der også nogle omstændigheder omkring kulturen ombord, som satte tanker i gang hos Michelle.
”Jeg oplevede, at der var meget stor forskel mellem de to containerskibe i forhold til fællesskabet ombord. På SAN NICOLAS MAERSK blev jeg og de to andre kadetter ikke en del af fællesskabet. Når vi kom i messen, for eksempel, blev der helt stille, og ingen af de andre besætningsmedlemmer sagde ret meget, mens vi var der. Der var heller ingen fælles aktiviteter i fritiden. Men ellers havde jeg det fint. Det var først da jeg oplevede fællesskabet på VILNIA MAERSK, at jeg følte, at det faktisk havde været ret ensomt på SAN NICOLAS MAERSK,” siger Michelle Nicoline Bodholdt.
Michelle beskriver et godt fællesskab på VILNIA MAERSK, hvor der blev planlagt forskellige aktiviteter og besætningen lavede mange ting sammen.
”Det er jo vigtigt, at der er et godt fællesskab på et skib. De tre måneder på VILNIA MAERSK fløj bare afsted, fordi vi lavede ting sammen i fritiden ombord. Det er helt sikkert noget jeg har tænkt over, især når jeg skal tage et valg efter SIMAC om jeg vil fortsætte hos MÆRSK eller søge arbejde hos et andet rederi. Det betyder noget for mig, at jeg ikke på forhånd kan vide, hvilket skib jeg kommer ud på – om det er et skib, hvor der er et godt fællesskab.”
På den måde har Michelles erfaringer fra de to containerskibe mindet hende om, hvor meget hun værdsætter det fællesskab, hun var en del af på GEORG STAGE.
”Ja, jeg er helt klart blevet meget nysgerrig og interesseret i at blive en del af sådan et fællesskab igen. Hvor man har det sjovt sammen, oplever verden sammen og kan være med til at præge og udvikle unge mennesker, der kommer med vidt forskellige forudsætninger og drømme for fremtiden. Det er det, jeg drømmer om nu,” siger Michelle Nicoline Bodholdt.
Fakta:
SAN NICOLAS MAERSK
330 meter
Knap 12.000 TEU
Ca. 20 besætningsmedlemmer
Overført fra HAMBURG SÜD til MAERSK i 2023.
VILNIA MAERSK
200 meter
3.600 TEU
Ca. 20 besætningsmedlemmer
Oplever verden fra en tremastet clipper
Legende hvaler, spændende metropoler og godt fællesskab. Jannis Wolf Höflich nyder livet som ubefaren skibsassistent på tremasteren STAD AMSTERDAM. Hans drøm er at blive befaren og måske skibsfører og ellers fortsætte med at arbejde på sejlskibe.
Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARE
Jannis elsker livet som ubefaren på sejlskibet STAD AMSTERDAM. Foto: Privat
En dag midt på Stillehavet får Jannis Wolf Höflich pludselig en af de oplevelser, han vil huske resten af livet. Uden varsel springer en flok pukkelhvaler op fra havet ikke langt fra clipperen STAD AMSTERDAM, hvor han arbejder som ubefaren skibsassistent.
For Jannis er det et godt eksempel på det, han drømte om at opleve, da han for over et år siden fik job på tremasteren, der fører hollandsk flag.
”Det åbne hav er det smukkeste sted. Her ser jeg fantastiske solopgange og solnedgange og oplever hvaler og delfiner på tæt hold. Samtidig nyder jeg tilværelsen ombord, fordi jeg er med til at vedligeholde et smukt sejlskib og holde liv i de traditioner, der er forbundet med at sejle. Det arbejde brænder jeg for,” siger 24-årige Jannis Wolf Höflich.
Elsker livet som ubefaren
Efter Jannis afsluttede sin eksamen på GEORG STAGE i efteråret 2022 fik han mulighed for at blive ombord mens skoleskibet skulle på værft. Det var en chance, han ikke ville lade gå fra sig.
”Jeg er fascineret af sejlskibe og ville ikke gå glip af muligheden for at se nærmere på de dele af skibet, man normalt ikke har adgang til. Derfor er jeg også meget glad for at sejle med STAD AMSTERDAM som ubefaren. Jeg nyder det, lærer rigtig meget og udvikler mig både fagligt og personligt,” siger han.
STAD AMSTERDAM er et passagerskib, der blandt andet kan lejes til events i havne og tilbyder sejlads i Stillehavet og krydstogter i Caribien.
Der er typisk 30-35 besætningsmedlemmer og på det nuværende togt i Stillehavet er der knap 30 passagerer med.
Vigtigt at have det godt med kollegerne
Jannis været en del af besætningen i ca. 1,5 år og regner med at fortsætte i et års tid endnu. Opgaverne ombord kalder han ”standardopgaver for ubefarne”, heriblandt rengøring, nattevagter, sejlvagt, styring og vedligehold.
”Der er også en del gæstehåndtering. Som en del af pakken kan gæsterne gå vagt med
os. Det er super fedt, men kan også være ret anstrengende, hvis man er lidt stresset en dag og så skal tage sig af gæster. Alt i alt er det komfortabelt arbejde,” siger Jannis, der i fritiden nyder at bruge tid sammen med kollegerne ombord.
”Jeg er heldig med at have meget dygtige kolleger, som også har det godt sammen socialt. Vi er to hold, der roterer, og da vi kom til Japan i løbet af foråret, rejste jeg rundt med en ven i et par uger. Vi besøgte blandt andet Hiroshima, hvor især Fredsmuseet og mindesmærket for atombombningen af byen i 1945 gjorde et stort indtryk,” siger Jannis.
Trivsel ombord
Jannis fortæller, at der generelt er en hård tone ombord. Måske lidt hårdere, end andre steder.
”Det skulle jeg lige vænne mig til. Men samtidig er der meget klare retningslinjer for, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever noget. Det er også en del af kulturen ombord, at alle har nem adgang til officererne, som lytter, hvis der sker noget, du ikke vil gå med til. Jeg har ikke selv været i den situation, men det er rart, at vide, at der er den mulighed,” siger Jannis Wolf Höflich.
Besætningsmedlemmerne skal også til en samtale med kaptajnen eller en styrmand hver gang de får fri og kan gå i land.
”De spørger os om der er noget vi er trætte af, og så fortæller de, hvordan de synes det går med mig, både ris og ros. Det synes jeg er en god ting og det er mit indtryk, at hvis man har en udfordring, så vil der blive taget hånd om det,” siger han.
Svært ved at lægge planer
Jannis fortsætter med STAD AMSTERDAM frem til næste sommer. Men hvad der konkret skal ske til den tid, er han stadig i tvivl om.
”Jeg har så mange muligheder og vil helst ikke lægge mig fast på én ting. Hvis jeg skal give et bud på, hvor jeg er om fem år, så er jeg enten befaren skibsassistent eller styrmand på et sejlskib,” siger han og fortsætter:
”Det er også en mulighed at jeg er gået i land og arbejder som byggeteknisk rådgiver ligesom min far. Jeg har en baggrund som tømrer og kan vælge at gå den vej. Min fars arbejde virker som et roligt job med kundekontakt men også med stille dage på kontoret. Jeg kan godt savne stilheden på land, når jeg på havet er sammen med andre mennesker næsten hele tiden,” siger Jannis Wolf Höflich.
Sejlskibet har knap 30 gæster ombord og dem tager besætningen sig også af. Foto: Privat
Clipperen STAD AMSTERDAM Foto: Privat
Søfarende har kastet sig over bordtennis og dart
Bordtennis og dart er populært blandt de søfarende på danskflagede skibe, som i stor stil tager pile, bat og bolde i brug.
Siden nytår har 14 skibe afholdt turneringer ombord for alle, der har lyst til at spille dart eller bordtennis, og efterfølgende har deltagerne i turneringen modtaget t-shirts fra SEA HEALTH & WELFARE som belønning. En besætning kan kun modtage t-shirts en gang årligt for hhv. dart og bordtennis.
Den store interesse for at afholde turneringer ombord vækker begejstring hos seniorkonsulent Amanda Gam og sundhedsfremmekonsulent Pernille Nordstrand Sass-Nielsen.
Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARE
Det er skønt at mærke, hvordan flere og flere besætninger samles om dart og bordtennis. Det er en god måde at dyrke fællesskabet på og samtidig være aktive, siger Amanda Gam.
Dart og bordtennis er blot nogle af de aktiviteter, som SEA HEALTH & WELFARE bruger til at inspirere søfarende til at røre sig og dyrke socialt samvær med kollegerne ombord.
”Der er mange fordele ved at være aktive sammen ombord. Det kan forebygge ensomhed og styrke sammenholdet på tværs af besætningen, når forskellige køn og nationaliteter mv. mødes og har det sjovt sammen. Desuden er det vigtigt at være aktiv i sin fritid ombord. Ved at dyste
Der er hård kamp om sejren og æren. Ofte var der endda god opbakning fra tilskuere. Foto: Privat
med kollegerne holder man både krop og hoved ved lige,” siger Pernille Nordstrand Sass-Nielsen.
Kemikalietankskibet SCANDIC er et af de dansk-flagede skibe, der i år har gennemført en turnering. Skibets ledelse fulgte opfordringen fra SEA HEALTH & WELFARE og organiserede en bordtennisturnering.
”Det lykkedes at få næsten alle i besætningen, som havde mulighed for det, til at deltage. Og de gav den virkelig gas – der var blod, sved og tårer, men mest af alt en masse sjov og latter,” fortæller skibets ledelse i en mail til Amanda Gam.
På SCANDIC spillede besætningen både single og doublekampe, og efterfølgende er der opstået en sund rivalisering mellem broen og maskinen.
”I øjeblikket har maskinen håneretten. Men bare rolig, broen skal nok vinde næste dyst. Men uanset hvem, der vinder, så er det en god måde at tilbringe tid sammen på. Efter sådan en succes, er vi allerede i gang med at planlægge næste turnering,” lyder det fra broen på SCANDIC.
Flere besætningsmedlemmer på SCANDIC er også aktive deltagere i FIT4SEA konkurrencen. Læs mere om FIT4SEA på shw.dk/fit4sea
Anbefalinger om fysisk aktivitet
Ifølge WHO og Sundhedsstyrelsen i Danmark er det veldokumenteret, at fysisk aktivitet har en forebyggende og sundhedsfremmende effekt. Er du fysisk aktiv, kan du styrke din mentale sundhed og trivsel og forebygge en lang række sygdomme og risiko-tilstande.
”Den største relative effekt opnås, når man går fra at være fysisk inaktiv til at blive lidt fysisk aktiv. Jo mere fysisk aktiv man er, des flere helbredsmæssige gevinster opnår man. Men også selv om man ikke er helt så aktiv, som anbefalet, opnår man helbredsmæssige gevinster.”
Sådan kan du holde dig aktiv og holde dig sund
• Bevæg dig 30 min om dagen, så du bliver let forpustet.
• Styrk dine muskler 2 gange om ugen.
• Undgå at sidde stille for længe ad gangen – skab variation i den tid du bevæger dig og den tid du sidder ned i løbet af en dag.
• Fysisk aktivitet i fritiden kan nedsætte sygefraværet på arbejdspladsen og forebygge langtidssygefravær
Kilder: SHW, Sundhedsstyrelsens Anbefalinger om fysisk aktivitet for voksne (18-64 år) på sst.dk.
Anbefaling om belastende arbejdsopgaver på skibet
Skibsledelsen og rederierne kan med fordel organisere fysisk hårdt arbejde og ensidige arbejdsopgaver ombord på måder, hvor medarbejdere får større mulighed for restitution og aflastning.
Ved at prioritere restitution og aflastning kan sygefraværet reduceres og langvarigt sygefravær forebygges.
Kilde: nfa.dk
Her er næsten alle 11 deltagere samlet. Hvem mon vinder den næste turnering? Foto: Privat
Flere besætningsmedlemmer er aktive brugere af FIT4SEA. Her er en af dem i aktion. Foto: Privat
På SCANDIC kan deltagerne både spille single og double. Her ses to af de i alt 11 deltagere i aktion. Foto: Privat
Nyt risikovurderingsformat tager afsæt i STOPprincippet
Seneste opgradering af @SEA-@SHORE præsenterer et nyt og forbedret format til oprettelse af risikovurderinger (APV). Den væsentlige ændring er, at det nye format tager udgangspunkt i STOP-princippet og har større fokus på langtidsvirkninger.
Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARE
I begyndelsen af juni i år blev en ny version af @SEA-@SHORE platformen lanceret. Den nye Version 7.0 byder på en række forbedringer med flere valgmuligheder og øget brugervenlighed. Den væsentligste ændring er et nyt format til oprettelse af risikovurderinger, der tager udgangspunkt i STOP-princippet og forebyggelse af langtidsvirkninger.
”Når opgraderingen er foretaget på skibet, vil brugerne opleve en række forbedringer. Ud over at få adgang til det nye risikovurderingsmodul, introducerer vi en helt ny og mere effektiv måde at synkronisere data på,” siger Rolf Trap, der er konsulent hos SEA HEALTH & WELFARE og ansvarlig for @SEA-@SHORE platformen.
Det vil øge hastigheden og stabiliteten på downloads i Kemikalier-modulet, samt forbedre responstiden på visninger af de elektroniske publikationer i E-publications biblioteket.
”Vi anbefaler derfor, at alle brugere opgraderer @SEA til Version 7.0,” siger Rolf Trap.
Eksisterende risikovurderinger udfases gradvis
Ved opgradering til Version 7.0 vil alle eksisterende skabelonbaserede risikovurderinger blive skjult ligesom det nuværende risikovurderingsformat, den procesbaserede risikovurdering, gradvist skal udfases.
Det, påpeger Rolf Trap, er besluttet, fordi det er vigtigt, at det format, vi tilbyder vores brugere, er tidssvarende.
”For at sikre det, vil de proces- og skabelonbaserede risikovurderinger ikke være tilgængelige på samme måde, som nu, da det med disse formater er vanskeligt at leve op til gældende lovgivning,” fastslår han.
Læs mere om disse ændringer her og download vores guide til det nye modul på shw.dk/seashore
Forbedringer i det nye STOPbaserede
risikovurderingsformat
Når man har opgraderet til version 7.0, vil man blandt andet opleve følgende forbedringer:
· STOP-princippet bliver en central del af forebyggelsesprocessen
Læs mere om STOP på shw.dk
Øget fokus på langtidspåvirkninger og en grundig instruktion til arbejdstageren
Ny funktion: Mulighed for at gemme som kladde undervejs
Nyt look og forbedret brugervenlighed
Mulighed for at vurdere samme fare i flere farekategorier
Hurtig adgang til APB og SDS for tilføjede kemikalier
Der indføres To-faktor godkendelsesprocedure.
Hvordan får vi adgang til det nye format?
Det kræver en opgradering til @SEA version 7.0 at få glæde af det nye, forbedrede risikovurderingsformat. Ved opgradering vil alle eksisterende risikovurderinger automatisk blive ført over i det nye system. De vil dog forblive i det gamle proces-baserede format og kan ikke konverteres automatisk.
Download seneste version her: https://atshore.shw.dk/ atSEA-install
Gamle data bliver ikke slettet ved af-installation, men vi anbefaler at der tages en backup af data før af-installation. Se guide her: https://seahealth.zendesk.com/
Behøver vi opgradere?
Ud over øget brugervenlighed og funktionalitet, så lever det nye format også op til nuværende lovgivning om risikovurdering.
Opgraderingen indeholder desuden en helt ny og optimeret synkroniseringsmotor, som øger hastigheden for
downloads samt sparer på data. Derfor anbefaler vi alle vores brugere at opgradere snarest muligt.
Hvad sker der med vores gamle procesbaserede risikovurderinger?
Disse vil som udgangspunkt forblive uændrede. Den eneste forskel er, at det ikke længere er muligt at forlænge revisionsdatoen. Derudover vil det ikke være muligt at importere eller eksportere de gamle risikovurderinger.
Dette valg har vi truffet for at sikre, at alle risikovurderinger lavet i det gamle procesbaserede format vil blive udfaset i løbet af de næste 3 år.
Derudover har vi helt fjernet den skabelonbaserede risikovurdering. (Skabelonerne vil stadig kunne bruges til inspiration og ligger nu i E- publications modulet).
På shw.dk kan du læse en nyhed om de forskellige typer risikovurderinger.
Maritim fodbold handler om at vinde og have det sjovt
Tirsdag den 7. maj deltog seks fodboldhold i turneringen Maritim Fodbold i Svendborg. Holdet Tour de Øl var de fortjente vindere af pokalen.
Efter en intens og spændende dag med fantastiske mål og et par forfærdelige afslutninger, bad vi hvert holds anfører om at vurdere deres præstation.
Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARE
Mille Jensine, FC Søulkene 20 år, studerende på HF Søfart
Hvad giver det jer at deltage i Maritim Fodbold?
Vi lærer hinanden bedre at kende og får et større sammenhold. Og så får vi prøvet nogle grænser af.
Hvad er vigtigst: spillet på banen eller hygge på sidelinjen?
Det vigtigste er spillet på banen – vi vil vinde!
Hvordan vil du beskrive holdets indsats i dag?
Vi kan godt mærke, at det er første gang vi spiller sammen. Vi snakker meget om taktik og prøver at stille os rigtigt på banen. Det var lidt kluntet, så det skal vi gøre bedre næste gang.
Det er første gang, at Mille Jensine deltager i Maritim Fodbold.
Nina, Ninas Boldklub
Laurids, 4010 – Du Kender Resten 25
Hvad giver det jer at deltage i Maritim Fodbold?
Det giver os helt klart et bedre fællesskab. Vi får noget mere socialt sammen.
Hvad er vigtigst: spillet på banen eller hygge på sidelinjen?
Altså, for mig er det hyggen på sidelinjen, der er betyder mest. Men for drengene er det vigtigste nok at vinde.
Hvordan vil du beskrive holdets indsats i dag?
Det er gået udmærket, i betragtning af, at vi ikke havde lagt en taktik.
Det var Nina, der tog initiativ til at samle holdet, og hun nyder stor respekt blandt drengene. Det er første gang, at Nina og de andre på holdet deltager i Maritim Fodbold.
Hvad giver det jer at deltage i Maritim Fodbold?
Det giver os et kæmpe fællesskab og sammenhold. Det er en god dag og en god oplevelse at være med. Det er godt at komme ud og lave noget sammen udenfor skolen.
Hvad er vigtigst: spillet på banen eller hygge på sidelinjen?
Hmm…. Det er nok 50/50.
Hvordan vil du beskrive holdets indsats i dag?
De kampe, hvor vi vinder, der spiller vi rigtig godt, synes jeg. Men i den uafgjorte kamp var der plads til forbedring!
Det er tredje gang, Laurids deltager i Maritim Fodbold.
23 år, maskinmesterstuderende på SIMAC
år, maskinmesterstuderende på SIMAC
Oliver, Alt Godt Fra Havet 23 år, skibsføreruddannelsen på SIMAC
Hvad giver det jer at deltage i Maritim Fodbold?
Det giver et godt fællesskab udenfor skolen.
Hvad er vigtigst: spillet på banen eller hygge på sidelinjen?
Det kommer nok an på, hvem du spørger. For mig er det spillet på banen. Ej… også hyggen! Det er 50/50.
Hvordan vil du beskrive holdets indsats i dag?
Vi spillede rigtig godt!
Oliver deltog også i turneringen i september sidste år.
Vil I også spille fodbold?
Hver maj og september arrangerer SEA HEALTH & WELFARE fodboldturneringer for maritime skoler og virksomheder. Deltagelse er gratis, og man kan låne udstyr til at spille i. Tilmelding skal ske som hold.
Se mere og tilmeld dig på shw.dk
VINDERHOLDET
Noah, Tour De Øl 16 år, studerende på HF Søfart
Hvad giver det jer at deltage i Maritim Fodbold?
Det er hyggeligt! Og så kan vi godt lide at spille fodbold.
Hvad er vigtigst: spillet på banen eller hygge på sidelinjen?
Det er spillet på banen.
Hvordan vil du beskrive holdets indsats i dag?
Jeg synes, at vi spillede fint, selvom den første kamp endte 0-0.
Det er anden gang, Noah deltager i Maritim Fodbold.
HansPeter, FC Nordsøen 26 år, ESVAGT HEIDI
Hvad giver det jer at deltage i Maritim Fodbold?
Det giver os et godt sammenhold. Efter vi meldte os til, var det et godt samtale emne på skibet mens vi sejlede. Kollegerne gik jo og spurgte om valg af trøjer og den slags. Det er et godt minde og jeg tror bestemt, at det også giver noget at snakke om, når vi kommer ombord igen.
Hvad er vigtigst: spillet på banen eller hygge på sidelinjen?
Jeg er meget konkurrencemenneske, men det er nok hyggen på sidelinjen, der betyder mest.
Hvordan vil du beskrive holdets indsats i dag?
Jeg vil sige, at det er gået over al forventning. Jeg er meget tilfreds med mine medspillere. Inden turneringen gik de alle sammen og sagde, at de ikke kunne spille fodbold. Men jeg synes, at det er gået godt.
Hans-Peter har som studerende på Marstal Navigationsskole deltaget i Maritim Fodbold flere gange. Nu deltager han som besætningsmedlem på ESVAGT HEIDI sammen med 9 kolleger.
”Jeg ville rigtig gerne deltage igen og prøvede at samle et hold på mit skib – heldigvis ville de gerne være med! Kollegerne kommer fra mange forskellige steder, blandt andet Thyborøn, Århus og Nordsjælland. Så det er rigtig fedt. Vi tilbringer dagen sammen og har arrangeret overnatning,” siger Hans-Peter.
Gør klar til at modtage et langt indkast! Foto: SHW
Spillerne gik til den i bestræbelserne på at vinde trofæet.Foto: SHW
Der var rigtig fin stemning på sidelinjen, hvor tilskuerne hyggede sig med musik i pauserne. Foto: SHW
Mød den kreative søfarer bag de nye certifikatdesigns
For næsten et år siden annoncerede SEA HEALTH & WELFARE en konkurrence blandt søfarere om at indsende nye kreative design til vores Ækvator- og Polardåbscertifikater. Nu har vi fundet vinderen.
Overstyrmand Keith Barcelonia, skaberen af de nye certifikater.
Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARE
Detalje fra certifikat
Sidste år opfordrede vi søfarere til at bruge deres kreative evner og hjælpe med at skabe nye dåbscertifikater med Kong Neptun, det maritime miljø og hvad de ellers kunne tænke på i forbindelse med Ækvator- og Polardåb.
Nu er vi glade for at præsentere vinderen, overstyrmand Keith Barcelonia, fra Filippinerne. Hans tegninger er virkelig unikke, og han er den fortjente vinder af præmien på 5.000 DKK.
Keith er 31 år og blev søfarer i 2011. Velfærdskonsulent Belinda Hoff fra SEA HEALTH & WELFAREs Sømandsklub i Brielle, nær Rotterdam Havn, fortalte Keith om konkurrencen.
"Jeg var egentlig ikke så interesseret, da jeg havde meget travlt og ikke havde ret mange materialer med ombord. Men Belinda inspirerede mig, og jeg ønskede også at bidrage til SEA HEALTH & WELFARE," siger Keith Barcelonia.
Uventet vinder
Ingen andre ombord på hans skib vidste, at han tegnede til konkurrencen. Og han blev overrasket over at få at vide, at han havde vundet konkurrencen og hans tegninger ville være på de opdaterede certifikater.
"Jeg blev ret følelsesladet og glad. Jeg havde lige forladt skibet, og jeg var træt og udmattet, men da jeg hørte, at jeg havde vundet, blev jeg meget glad. Især når
jeg huskede, hvor travlt jeg havde, da jeg begyndte at lave tegningerne; det tog mig omkring en måned at færdiggøre dem, da jeg kun tegnede lige før sengetid," siger han.
For ham er det helt naturligt at bede søfarere om at bidrage med idéer og perspektiver om livet til søs.
"Jeg synes, søfarere altid kan give dig noget særligt med hensyn til idéer og perspektiver om livet til søs, vores udfordringer osv. Personligt kan jeg godt lide at tegne, og jeg har deltaget i mange konkurrencer. Mine yndlingsmotiver er natur og landskaber," siger Keith Barcelonia.
Læs mere om vores velfærdsinitiativer på shw.dk/velfaerd
tager
ikke fotos af sine tegninger. En undtagelse er et vægmaleri, han lavede på sin kones skole. Hun er skolelærer i Filippinerne. Det var det sidste maleri, han udførte derhjemme, før han blev søfarer. Foto: Privat
Generelt
Keith Barcelonia
Detalje fra certifikat
Læs, lyt og lær med Søfartens Bibliotek
Søfartens Bibliotek er en gratis service målrettet søfarende på dansk-flagede skibe.
Brugerne downloader lydbøger, e-bøger og e-magasiner til deres smartphone, tablet eller PC. Der er også nogle, som bruger deres medlemskab til at lære et nyt sprog.
De søfarende er fortsat glade for at downloade og læse eller lytte til bøger, magasiner og manualer hos Søfarendes Bibliotek. Og der er altid plads til nye brugere.
”Vi er meget glade for at så mange af jer benytter det elektroniske bibliotek – og vi har plads til mange flere lånere. Hvis du også har lyst til at læse e-bøger, lytte til lydbøger eller dykke ned i et spændende magasin på din smartphone, tablet eller PC, så kan jeg hjælpe dig,” siger Irene Olsen, der er bibliotekar og ansvarlig for Søfartens Bibliotek.
Af
Irene Olsen og Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARE
Hovedparten af det tilgængelige materiale er på engelsk. Nogle danske magasiner og ugeblade er også tilgængelige.
Opret dig på The Seafarer’s Library og download app’en Libby For at blive låner, skal du sende en mail til biblioteket på bibliotek@shw.dk med dit navn, en selvvalgt pinkode på fire tal og oplyse hvilket skib og rederi, du er tilknyttet.
Vi sender en mail til dig, når dit lånerkort er oprettet. Så kan du hente app’en Libby i App Store og Google Play.
Du er velkommen til at bruge biblioteket i dine friperioder. Hvis dit internet ikke er så godt om bord på dit skib, kan du downloade bøger og magasiner inden du tager ud at sejle.
Bøger udlånes i 28 dage og magasiner udlånes i 7 dage. Hvis du abonnerer på et månedsmagasin, kan du læse den seneste udgave indtil det næste udkommer.
Læs mere på www.sbib.dk.
Foreslå indkøb af nye bøger med et enkelt klik
Når du søger efter bøger i Libby, har du sikkert bemærket, at du kan se titler, som du ikke har adgang til.
Hvis du gerne vil låne sådan en bog, kan du bruge ”Notify Me” knappen ved siden af bogen. Når du trykker på knappen, sendes dit ønske direkte til bibliotekets indkøbssystem. Så er der en god chance for at bogen bliver indkøbt og kan lånes.
Der er dog en begrænsning. Det betyder, at bibliotekaren vil sortere i titlerne, hvis der for eksempel kommer mange ønsker i en bestemt kategori.
Du er også altid velkommen til at skrive direkte til biblioteket på bibliotek@shw.dk og ønske en bog.
Sprog, kontakt og Q&A online
Vælg sprog
Husk at du kan vælge dansk som app-sprog i Libby:
• Tryk på de tre streger i menulinjen
• Vælg Settings
• Scroll ned til ‘Choose your language’.
Kontakt Søfartens Bibliotek
Har du spørgsmål til eller problemer med Libby er du altid velkommen til at kontakte biblioteket på bibliotek@shw.dk
Q&A om Libby
Udover den vejledning mv., som du kan finde direkte i app’en, findes der også Libby Help på nettet. Her kan du få tip til at navigere i Libby og få svar på rigtig mange spørgsmål – også på dansk.
Du finder Libby Help her: https://help.libbyapp.com/da-dk/index. htm
Lydbøger: Bibliotekaren anbefaler 1984 og Julia
Irene Olsen har for nylig hørt den nye bog Julia, som udvider universet fra klassikeren 1984.
”1984 er stadig lige så skræmmende, som første gang jeg læste den. Jeg troede, at Julia blot ville fortælle 1984-historien fra Julias perspektiv –men den er meget mere end det! Julia er en helt selvstændig historie, som udvider 1984’s univers med mange detaljer og spændende episoder set med Julias øjne. Jeg synes, det fungerer rigtig godt,” siger Irene Olsen.
1984 er skrevet af George Orwell mens den nye Julia er skrevet af Sandra Newman, som har fortalt Julias historie på opfordring fra The George Orwell Foundation.
Find disse og mange andre podcasts på dr.dk/lyd
VI ELSKER STADIG PODCASTS
Det er efterhånden længe siden, bibliotekar Irene Olsen har anbefalet spændende og indsigtsfulde danske podcasts på disse sider. Nu er det tid igen, og denne gang anbefaler hun tre podcasts fra Danmarks Radio.
Jagten på det evige liv
Jagten på det evige liv er en ny podcastserie, der undersøger hvordan du kan holde din krop ung og frisk så længe som muligt.
Den giver blandt andet bud på, hvordan du skal motionere, hvad du skal spise og hvornår du skal spise. Og om vinterbadning og kosttilskud overhovedet hjælper. Bliv også klogere på, hvor langt videnskaben egentlig er fra at knække koden til det evige liv.
Alt det vil Nicklas Brendborg, der er forsker og forfatter til bogen Gopler ældes baglæns, og vært Frederik Dirks Gottlieb forsøge at finde svar på ved at se nærmere på seriøse studier og undersøgelser. ”En spændende og lærerig podcast,” siger Irene Olsen.
Verdens bedste
film
Her er en podcast, hvor du kan få bekræftet, at din yndlingsfilm virkelig er verdens bedste film, og få inspiration til, hvad der kan blive din nye yndlingsfilm.
Skuespiller Birgitte Hjort Sørensen er vært og har i hver episode inviteret en gæst fra filmbranchen. Gæsten vælger den, ifølge gæsten, bedste film, som de to ser sammen. Mikrofonerne tændes i det øjeblik, hvor rulleteksterne forlader det hvide lærred.
”Det er virkelig underholdende at lytte til samtalerne om gæsternes favoritfilm, og man får lyst til at se eller gense masser af film,” siger Irene Olsen.
Ramt af kunst
For de kunstinteresserede byder podcastserien Ramt af kunst på samtaler med kendte danske kunstnere, der fortæller om skelsættende øjeblikke, hvor de er blevet ramt af en sang, et maleri, en bog eller et andet værk. Gæsten er den, der har udført værket, hvilket giver en meget personlig samtale.
Also, check out the new Best Practice Guidelines for shipping companies on danishshipping.dk
Looking for inspiration to increase mental wellbeing on board?
A good psychological work environment is essential for the ship’s crew to thrive. SEA HEALTH & WELFARE offer several mental health and well-being guides to help you get started.
Scan this QR code to read more If you need inspiration or want to spar, you can also contact our consultants by phone at +45 7240 2610 (press 3).