Kursen er lagt efter 12 måneder på tre forskellige skibe 04
Kom Med Ombord er et attraktivt tilbud for unge søfarende 08
Derfor er det vigtigt, at der er god belysning om bord 10 Nysgerrig på maritime udtryk og vendinger? 16
Pssst! …Hvordan
går det med din pensionsopsparing?
Vi giver dig hurtigt overblik over din opsparing, dit afkast og dine forsikringer på mitpfa.dk
Kom Med Ombord har succes med at tiltrække unge søfarende 08
Giv dine øjne det bedste lys om bord 10
Skibsassistenter og en hovmester fik inspiration til nye råvarer og mad der smager 12 Hvad læser konsulenterne? 14 Podcast om maritimt sprog 16 Vær med i fotokonkurrencen 17
Cornhole er et sjovt spil og alle kan deltage. Vi hjælper jer i gang 18
Magasinet udgives af
Højnæsvej 56
2610 Rødovre, Danmark
Ansvarshavende redaktør:
René Andersen
Faglige redaktører:
Jacob Christensen
Torsten Mathias Augustsen
Kontaktperson: Troels Leth, tle@shw.dk / 2469 3081
Forfattere: Irene Olsen, Ester Ørum, Troels Leth Design og medieproduktion: Kailow A/S, CSR-, miljø- og arbejdsmiljøcertificeret.
Oplag: 3.000
Bladet udkommer tre gange om året
Tilmeld/afmeld: atsea@shw.dk
Forsidebillede: Sif Vesterløkke, Danske Rederier
Emil Meyer er blandt de første unge søfarende, der gennemfører Kom Med Ombord, som Danske Rederier lancerede i 2023 sammen med flere rederier. Efter ophold på et containerskib, et tankskib og et Service Operation Vessel (SOV) afmønstrede han for sidste gang den 20. november med bagagen fuld af erfaring og oplevelser.
Kom Med Ombord var lige noget for Emil Meyer, da han afsluttede sit togt med GEORG STAGE i vinteren 2022. Han var meget opsat på hurtigt at komme ud og sejle igen og sendte derfor en ansøgning til Danske Rederier. Han blev tilbudt en plads og kom afsted på det første hold.
”Jeg er glad for at jeg fik muligheden, fordi Kom Med Ombord har givet mig en større sikkerhed i mit uddannelsesvalg. Samtidig har jeg fået en hel masse konkret erfaring hos de rederier, jeg sejlede med,” siger Emil Meyer.
Kom Med Ombord er et tilbud til elever fra de danske maritime uddannelser og skoleskibe, som Danske Rederier tilbyder i samarbejde med en række store danske rederier. Her kan de som ubefarne skibsassistenter påmønstre skibe fra tre forskellige rederier i 12 måneder i alt fordelt på to år. Formålet er, at de bagefter vil fortsætte karrieren til søs og læse videre til befaren skibsassistent eller kystskipper.
Emil Meyer sejlede først tre måneder med VILNIA MAERSK, derefter fire måneder på TORM STELLAR og har i november 2024 afsluttet Kom Med Ombord med seks måneder på ESVAGT FARADAY.
Fra træ og tovværk til 200 meter stål
I januar 2023, knap to måneder efter Emil Meyer afsluttede togtet med skoleskibet GEORG STAGE, påmønstrede han contai-
nerskibet VILNIA MAERSK, der blandt andet anløber havne i Tyskland, England, Danmark, Baltikum og Finland.
Han husker tydeligt kontrasten mellem det tremastede skoleskib og det moderne containerskib i fast linjefart.
”Det var da stort at komme fra GEORG STAGE til et 200 meter langt containerskib og indgå i besætningens daglige arbejde. Jeg følte mig lidt malplaceret i starten, fordi alle andre om bord jo kendte opgaverne. Jeg havde min uddannelse fra skoleskibet med mig, men man skulle lige ind i rutinerne om bord på VILNIA,” siger Emil Meyer.
Udover at der var mange ting at lære, så foregik dialogen om bord mest på engelsk. Det krævede i sig selv tilvænning for den i dag 22-årige søfarende.
”Jeg havde fået undervisning i skibsengelsk, men der var stadig en del, som man lige skulle vænne sig til. Men det fangede jeg ret hurtigt, og så gjaldt det om at blive en del af besætningen.”
Man skal selv vise flaget
Emil Meyer var meget bevidst om, at tiden går hurtigt om bord. Derfor var han klar på at få mest muligt ud af sine i alt 12 måneder om bord på skibene.
”Jeg var meget opmærksom på, at jeg selv skulle være opsøgende, for besætningerne
vidste jo godt, at jeg kun skulle være der i en kort periode. Jeg stillede så mange spørgsmål, jeg overhovedet kunne og prøvede at tage så meget ansvar som muligt. Jeg forsøgte at vise alle, at jeg virkelig gerne ville det,” fortæller Emil Meyer.
Han fik god respons og oplevede, at kollegerne om bord gerne ville lære fra sig.
”De var glade for min interesse og tog sig tiden til at lære mig de forskellige ting og svare på mine spørgsmål. Jeg spurgte blandt andet, om jeg kunne få tid på broen, og det fik jeg lov til. På VILNIA MAERSK var jeg på broen i omkring en fjerdedel af tiden og fik erfaring,” siger han.
Han er ikke i tvivl om, at den opsøgende tilgang også var med til at give ham mest mulig erfaring og viden fra sine påmønstringer.
Emil Meyer anbefaler andre unge ubefarne skibsassistenter at overveje Kom Med Ombord, fordi det giver en masse erfaring med forskellige slags skibe. Samtidig er det en chance for at prøve kræfter med en masse forskellige opgaver.
”Kom Med Ombord er en rigtig god måde at få kendskab til forskellige rederier og skibe. Samtidig vil jeg opfordre til, at man også spørger om det, man interesserer sig for –for eksempel at komme op på broen. Det er ikke givet, at du selv bliver spurgt – man skal bringe sig selv i spil,” siger han.
Du tager roret
Et af Emil Meyers klareste minder fra VILNIA MAERSK er fra en dag, hvor containerskibet nærmer sig en havn i Polen. Han er på broen og pludselig spørger kaptajnen om han har prøvet at være rorgænger før.
”Jeg svarer, at det har jeg været på GEORG STAGE, og så placerer han mig ved roret. Kort efter begynder lodsen at give mig kommandoer. Det er det øjeblik jeg indser, at jeg er ved at styre et 200 meter langt skib i havn. Jeg bliver behandlet som en ligeværdig, og der er en forventning om, at jeg kan løse den opgave. Selvom der er folk omkring mig, så er det helt op til mig. Dér får jeg sved på håndfladerne,” siger Emil Meyer og fortsætter:
”Jeg kendte kommandoerne og jeg vidste, hvordan det skal foregå. Men det at styre et stort containerskib i havn var en wow-oplevelse for mig. Det er jeg pavestolt over.”
Det var også den slags erfaringer, som Emil håbede på at få, da han sagde ja til at være med i Kom Med Ombord.
”Det har været rigtig godt og jeg har fået virkelig meget udbytte. Jeg har prøvet at sejle linjefart og trampfart, været på container- og tankskibe, og nu sejler jeg med vindmøller. Fordi jeg har prøvet alle de skibstyper på to år, har jeg opnået en bred viden. Og derfor er der mange ting, som jeg for eksempel kunne snakke om med min styrmand på ESVAGT FARADAY, der har ti års erfaring. Det synes jeg er rigtig fedt.”
Trampfart med TORM STELLAR I juni 2023 påmønstrede Emil Meyer tankskibet TORM STELLAR, der sejler trampfart. Med skibet besøgte han blandt andet Algeciras, Southampton, Rotterdam, Letland i Europa og Nigeria i Afrika.
Ved alle påmønstringer fik Emil mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige slags opgaver – på broen, på dækket og i maskinen. Det er en af grundene til, at han varmt vil anbefale andre unge at søge om en plads på Kom Med Ombord. Foto: Sif Vesterløkke, Danske Rederier
Emil Meyer har altid været glad for at rejse. Som 15-årig tog han på high school i Brasilien som udvekslingsstudent i et år. Hjemme igen gik han på gymnasiet i Kalundborg.
Efter studentereksamen var han skoletræt og fik for første gang lyst til at komme ud og sejle.
”I folkeskolen havde jeg hørt et foredrag om skoleskibene DANMARK og GEORG STAGE. Efter gymnasiet var det præcis dét, jeg
havde mest lyst til at prøve. Jeg skulle bare afsted på togt, for der skulle ske noget nyt.”
Emil søgte og fik plads på GEORG STAGE. Planen var, at han efter togtet ville gå i land igen og måske arbejde inden for shipping eller uddanne sig til tømrer.
”Togtet skulle blot være et afbræk. Men jeg fandt jo ud af, at det er meget sjovt at sejle og jeg er god til det.”
Som landmandssøn er Emil vant til at arbejde med maskiner, f.eks. denne mejetærsker. En interesse, der også har haft indflydelse på hans beslutning om at læse videre til maskinmester. Foto: SHW
Emil Meyer er opvokset på landet i Danmark, langt fra nærmeste kyst. Eneste tilknytning til det maritime er en onkel, der arbejdede som styrmand for mange år siden.
”Min tip-tip-oldefar kom til området fra Tyskland. Han slog sig ned, fandt sig en kone og lige siden har familien drevet landbrug her. Heldigvis har der altid været en søn, der har villet overtage, og det er min storebror, der er den næste i rækken til at tage over,” siger Emil Meyer.
Hans forældre har altid lagt vægt på, at deres børn måtte gøre, hvad de selv ville.
”Men jeg tror, de åndede lettet op, da min bror fortalte, at han gerne vil være landmand og køre det videre. Men vi lægger alle sammen tid i det og jeg har altid arbejdet på gården i ferier og weekender,” siger han og fortsætter:
”Vi er stolte af at være landmænd, og vi går da meget op i som familie, at vi kan give det videre til næste generation. Jeg bor stadig på gården og deltager i arbejdet, når jeg er hjemme. Det bliver jeg ved med, indtil jeg får taget mig sammen til at flytte hjemmefra. Det bliver nok, når jeg skal på skole til februar.”
”Det var noget helt andet at sejle på et tankskib, hvor lasten er farlig og sikkerheden derfor er særligt omfattende. Der er virkelig mange haner og ventiler, og du skal kende systemet. Overstyrmanden gik meget op i, hvor vigtigt det er, at du ved præcist, hvad du skal gøre, og at du altid skal spørge, hvis du er i tvivl.”
En anden forskel fra linjefarten var at tidsrammerne er mere løse. Stille perioder, hvor besætningen kunne vedligeholde skibet, og hvor tiden gik meget langsomt, blev pludselig afløst af en ny operation, hvor der skulle ske rigtig meget på kort tid.
”Det var blandt andet spændende at være med til ship-to-ship operationer, hvor vi overførte lasten til et andet skib. Vi lå også en periode ud for en havn i Nigeria i et high-risk område, hvor vi ikke måtte komme i land og hvor vi var klar med kraftige vandslanger, hvis nogle uvedkommende pludselig ville tæt på skibet. Men vi fik heldigvis ikke brug for den slags,” siger Emil Meyer.”
Emil Meyers sidste påmønstring var på SOV’en ESVAGT FARADAY, hvor han var en del af besætningen i 12 måneder. Skibet transporterer teknikere og deres udstyr ud til servicering og vedligehold af havvindmøller.
”På FARADAY har der blandt andet været meget kranarbejde, og jeg har været med til at laste en masse ting, sejle redningsbåde og overføre teknikere og grej. Der var rigtig meget gang i den – og det var 12 timers vagter. Selvom jeg er ubefaren skibsassistent, oplevede jeg, at der var afsat tid til, at jeg også kunne være i maskinen eller på broen og blive sat ind i nogle opgaver. Det har jeg været meget glad for,” siger Emil Meyer.
Vigtigt med en god balance mellem hjemme og ude
Den 20. november afsluttede Emil Meyer Kom Med Ombord. Det skulle også være sidste dag på ESVAGT FARADAY, men han har aftalt med rederiet at vende tilbage i december til endnu en udmønstring. Til februar er det planen, at Emil Meyer starter på maskinmesteruddannelsen på SIMAC i Svendborg.
Det appellerer til Emil Meyer at arbejde ca. en måned af gangen. Derfor kan han nemt forestille sig at vende tilbage til ESVAGT på et tidspunkt.
”Det betyder noget for mig at have et hjemmeliv – at få tingene til at hænge sammen derhjemme. Derfor passer rytmen med en måned ude og en måned hjemme også godt til mig.”
Emil Meyer havde en kæreste, inden han tog afsted med ESVAGT FARADAY. Men hun fik nok af de lange perioder med afsavn og slog op.
”Det er også det, jeg hører fra andre søfarende – at man skal have baglandet i orden. Det er hårdt at tage af sted fra en kæreste, som går mest op i, hvornår man er hjemme igen.”
Et godt sammenhold med kollegerne om bord er centralt for de fleste søfarende, ikke mindst de unge. Emil oplevede, at han blev taget godt imod på alle tre skibe, som han påmønstrede i forbindelse med Kom Med Ombord. Foto: Sif Vesterløkke, Danske Rederier
Der var tale om et nybrud, da Danske Rederier og syv skibsredere i januar 2023 lancerede Kom Med Ombord målrettet elever på skoleskibene og de maritime skoler:
Arbejd på tre forskellige skibe i løbet af to år – så kan du direkte læse videre til befaren skibsassistent eller kystskipper. Ifølge Danske Rederier opleves Kom Med Ombord som meget attraktivt blandt de ubefarne skibsassistenter.
Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARE
Kom Med Ombord har vist sig at være meget eftertragtet at deltage i siden etableringen i januar 2023. Det kan uddannelseskonsulent Angelika Rasmussen fra Danske Rederier konstatere efter to år. Siden starten er 120 unge søfarende en del af Kom Med Ombord og i 2025 kommer yderligere 50 afsted.
”Både personalet på skoleskibene og på de maritime uddannelser er meget opmærksomme på Kom Med Ombord, og interessen blandt de maritime elever har været stor fra starten. Det er naturligvis meget glædeligt, fordi rederierne investerer rigtig meget i at tilbyde de unge en maritim uddannelse på deres skibe,” siger Angelika Rasmussen.
I november 2024 afsluttede den første gruppe af deltagere Kom Med Ombord, og de kan nu læse videre til befaren skibsassistent eller kystskipper. Det er netop formålet med Kom Med Ombord.
”Rederierne er i høj grad på udkik efter flere medarbejdere med disse uddannelser. Den efterspørgsel er Kom Med Ombord med til at imødekomme,” fortæller Angelika Rasmussen og uddyber:
”Kom Med Ombord er dernæst et forsøg på at åbne de unges øjne for hvor spændende og alsidigt det er at arbejde i den maritime branche. Samtidig skal Kom Med Ombord anspore flere til at vælge at blive befarne skibsassistenter eller uddanne sig til kystskipper. Jeg forventer, at en betydelig del af dem, der afslutter Kom Med Ombord i den kommende tid, vælger en af de uddannelser,” siger hun.
Det var Danske Rederier og TORM, DFDS, ESVAGT, MOLSLINJEN, A.P. MOLLERMAERSK, CADELER og det tidligere MAERSK SUPPLY SERVICE, der gik sammen om at skabe Kom Med Ombord for at få flere unge til at blive befarne og kystskippere. Siden er rederiet UNI-TANKERS også kommet med.
Sværere at blive optaget
I 2023 blev 70 ansøgere udvalgt til at deltage i projektet. Siden er rekrutteringsprocessen blevet udviklet og adgangskravene hævet en smule, hvorfor der i 2024 er optaget ca. 50 nyuddannede skibsassistenter.
”Meget afhænger af den enkeltes motivation for at søge – ikke mindst om de brænder
Angelika Rasmussen er uddannelseskonsulent hos Danske Rederier og rekrutterer unge ubefarne skibsassistenter til Kom Med Ombord. Siden starten er 120 unge søfarende en del af Kom Med Ombord og i 2025 kommer yderligere 50 afsted. Foto: Danske Rederier
for at arbejde til søs. Samtidig er det stadig væsentligt at vi tiltrækker flere unge, som drømmer om en karriere som befaren skibsassistent eller kystskipper,” siger Angelika Rasmussen.
Det er Angelika Rasmussens opgave at be-
handle alle ansøgninger og udpege dem, der skal tilbydes en plads. Ansøgerne skal sende en ansøgning og til en personlig samtale.
”Især det første år var der nogle af de unge, som sprang fra. Det vil vi gerne undgå, så nu gør jeg endnu mere ud af at screene ansøgerne. Jeg fokuserer blandt andet mere på hvad den enkelte har behov for, for at kunne trives ombord,” siger Angelika Rasmussen og uddyber:
”Vi kræver jo af de unge søfarende at de skal starte på en helt ny arbejdsplads tre gange på to år. Det er ikke alle, der kan klare det lige nemt. Det handler om at finde den uddannelsesplads, der passer bedst.”
Ny vejledning er en hjælp til rederier og søfarende, der vil styrke sikkerheden om bord og forebygge personskader.
Vejledningen bliver sendt til danskflagede skibe i løbet af 2025. Vejledningen kan desuden købes på dansk og engelsk på www.shw.dk/ webshop fra januar 2025
FAKTA:
KOM MED OMBORD
• Siden januar 2023 er 120 unge søfarende med i Kom Med Ombord.
• 10 af dem har undervejs fået en kadetaftale. De tæller som frafald selvom de fortsat sejler og uddanner sig.
• I 2025 kommer 50 flere med.
• Ca. 30 % af deltagerne er kvinder.
Læs mere på danishshipping.dk/uddannelse
Har du behov for inspiration eller sparring vedrørende færden om bord, kan du kontakte konsulent
Peter K. Petersen eller faglig leder
Torsten Mathias Augustsen på telefon 7240 2610 (tast 3).
Vi arbejder for et godt arbejdsmiljø og trivsel om bord
For alle arbejdsopgaver på et skib gælder, at optimal belysning sikrer det bedste resultat og forebygger træthed, hovedpine og andre gener. God belysning i kamrene er af samme grund afgørende vigtigt for trivsel og effektivitet. I denne artikel kan du blive klogere på, hvad godt lys er og hvilke begreber, der sikrer netop det.
For at sikre den bedst mulige koncentration er det vigtigt, at arbejdsområdet er tilstrækkeligt belyst. Der stilles krav til belysningsstyrken alt efter hvilken arbejdsopgave, der skal løses.
Vi anbefaler, at I sørger for at have en god almen belysning i rummet, da store forskelle i belysningen af et rum kan være generende og f.eks. forårsage hovedpine. En god tommelfingerregel er, at der bør være 500 lux på faste arbejdssteder og 200 lux som omgivelseslys.
Se verden i de rigtige farver
Det er desuden vigtigt, at en lyskilde har en god farvegengivelse. Det er derfor et krav, at lyskilderne på arbejdspladserne om bord har et Ra-indeks på over 80. Ved særligt krævende arbejdspladser, så som kabyssen, er det ifølge standarden et krav at lyskilden har et Ra-indeks på over 90.
De fleste LED-pærer har et Ra-indeks på 80, men LED-pærer bliver bedre og bedre, derfor kan man i dag finde LED-pærer med et Ra-indeks på over 90. Vi
Af konsulent Ester Ørum, SEA HEALTH & WELFARE
anbefaler, at I som hovedregel holder jer til lyskilder over 90 Ra, da dette sikrer den bedst mulige farvegengivelse.
Blænding
Når armaturer skal opsættes, er det vigtigt at tage højde for blænding. Blænding skal undgås, da dette kan føre til ubehag og dårlige arbejdsstillinger.
Personer, der opholder sig i et rum, må ikke have direkte udsyn til lyskilderne. Dette kan undgås ved at opsætte armaturerne korrekt og evt. opsætte afskærmning. Det er også vigtigt at være opmærksom på flimmer fra kunstigt lys. Flimren kan forårsage stress og hovedpine.
Ældre lysstofrør og frekvensdæmpede LED-pærer kan flimre, selvom man ikke kan se det med det blotte øje. I bør derfor vælge lysstofrør med HF-forkoblinger i armaturerne og være sikker på, at man dæmper sine LED-pærer korrekt.
Læs mere på vores hjemmeside: https://shw.dk/belysning
Kend dit lys
Illustrationen forklarer de vigtigste begreber omkring belysning og kan hjælpe dig til at sikre optimale lysforhold på din arbejdsplads og dit kammer.
Illustration: SHW
www.phsport.dk
Vi siger ikke noget om, hvor tit du skal vaske den. Vi bestemmer heller ikke, om du skal have den på under kedeldragten, i et svedigt motionsrum eller i off-duty-uniformen med pistøflerne.
Til gengæld laver vi gerne fede, personlige tryk på T-shirten.
Fx med skibstegning og logo.
SEA HEALTH & WELFARE hjælper gerne med indkøb af sportudstyr, tøj og meget mere gennem Poul Holm Sport. Kig forbi www.shw.dk/skibsklubben
Den 28. og 29. oktober var seks søfarende samlet til madlavningskursus i Herlev. Kurset, der er målrettet skibsassistenter med ansvar for madlavning samt hovmestre, er arrangeret af SEA HEALTH & WELFARE i samarbejde med Simon Philipsen fra Simons Kogeskole. Her har vi samlet en række indtryk fra kurset.
Bente er ansat hos JD CONTRACTOR og står for al maden på VINA. De er seks besætningsmedlemmer og har plads til 18 gæster om bord. ”Så det er meget forskelligt, hvor mange mennesker jeg skal lave mad til. Så heldig er jeg,” siger hun med et smil, mens hun er i gang med at tilberede en velsmagende gryderet.
Anders-Peter fra ESVAGT, der er uddannet hovmester, var på hold med LouLoa fra JD CONTRACTOR. Med Anders-Peters erfaring var LouLoa i ekstra gode hænder, da hun skulle prøve at tilberede falafel.
På kurset lærer deltagerne også at bage rugbrød og boller med surdej. Ifølge kursusleder Simon Philipsen(tv) er duften af friskbagt brød med til at gøre maden spændende og hæve forventningerne hos besætningsmedlemmerne. ”Det giver samtidig en rigtig god mulighed for at tale om maden – hvorfor den smager godt, ingredienser i maden, hvordan den er tilberedt,” siger han.
Alle deltagere modtager en såkaldt førstehjælpssmagekasse. Med dette basislager kan man tilsmage maden på mange måder.
På madkurset arbejder deltagerne blandt andet med bælgfrugter som kikærter og linser, der både giver god næring, smag, er billige og som nemt kan anvendes i gryderetter mv. Kim fra SVITZER (tv), der har været mad-ansvarlig i 15 år, overvejer, hvordan han kan integrere flere af den slags råvarer i den mad, han tilbereder om bord.
”Jeg synes, at det er spændende at prøve den slags i salater og gryderetter, men det må ikke gå for hurtigt. Søfolk er ikke så glade for store forandringer og især dem i alderen 45+ foretrækker stadig gammeldags mad,” siger Kim.
Kims kursusmakker Mads er ansat hos JD CONTRACTOR og er skipper på SILJA. Sammen har de tilberedt en gryderet med tværreb. Til frokost smager alle deltagerne på hinandens retter.
Kok Simon Philipsen (tv) har stor erfaring som underviser på madlavningskurser og har samarbejdet med SEA HEALTH & WELFARE i tre år. Inspiration til spændende råvarer og velsmagende og sund mad samt teknikker til blandt andet syltning og planlægning er elementer, som alle deltagerne får med fra kurset.
De søfarende på dansk-flagede skibe er ivrige læsere og bibliotekar
Irene Olsen fra Søfartens Bibliotek sender hver uge friske bogkasser afsted til skibe i mange havne. Men hvad læser Irene selv?
Og hvad læser hendes kolleger i SEA HEALTH & WELFARE?
Læs med her og få konsulenternes bud på gode bøger.
Den Yderste Grænse er første bind i krimiserien om Danmarks første rejsehold, der blev etableret i 1927 for at yde assistance til opklaringen af en række påsatte brande i landdistrikterne. To år senere sidder en af rejseholdets første efterforskere, Otte Himmelstrup, og grubler over sin karriere og rejseholdet fremtid, efter at flere efterforskninger er endt uden resultat.
I Esbjerg bliver borgmesterens sommerhus brændt af og der går rygter om en mulig mordbrand. Da de lokale myndigheder ser gennem fingre med både brandattentater og vidneudsagn, tilkaldes rejseholdet. Dermed aner Otto Himmelstrup en ny chance for at redde sin karriere og sikre rejseholdets fremtid.
Den Yderste Grænse er fiktion men bygger på virkelige hændelser. Udover det elementært spændende plot er det fascinerede at læse om rejseholdets medarbejdere og de evner, de hver især kunne bringe i spil i opklaringsarbejdet. Krimien holder spændingen oppe til sidste side med sine mange forviklinger og personskildringer.
Her er en kogebog med en masse spændende retter og nemme opskrifter! Jeg bliver meget inspireret af Enkelt og jeg anvender den både som et slags opslagsværk for inspiration til retter med de råvarer jeg måtte have derhjemme, og til idéer til nem gæstemad og selvforkælelse.
Med kogebogen er jeg blevet opmærksom på nye råvarer og krydderier, så jeg vil varmt anbefale den til andre, der er nysgerrig på nye opskrifter.
To nedslag:
Pappardelle med rosenharissa, sorte oliven og kapers (side 188) er en meget nem og meget velsmagende ret, som jeg flere gange har tilberedt når jeg har fået gæster. Og så har jeg ofte tilberedt bagte cherrytomater med kold yoghurtsauce (side 70) som ekstra tilbehør, når jeg har godt kød på menuen, som fortjener lidt ekstra godt.
Overvejer du også, om du måske bruger for meget tid på at kigge på dine skærme? Så kan bogen Kig op måske give dig svaret.
Der er skrevet og sagt meget om skærmtid, men særligt denne bog vakte min opmærksomhed – og jeg kunne ikke slippe den igen! Med skarpe iagttagelser og tankevækkende data fra stribevis af studier giver den et bud på, hvordan teknologien er ved at forandre os, og hvorfor vi bør begynde at kigge mere op fra skærmen.
Det er en velskrevet bog med mange nuancer om hvad skærmtid og skærmforbrug gør ved os og hvilke konsekvenser det har haft og har på os nu. Bogen har været en stor øjenåbner for mig og i dag bruger jeg min telefon meget mindre.
Jeg genlæser lige nu den norske klassiker Fuglene. Det er historien om Mattis og hans søster Hege, der bor i udkanten af et landsbysamfund i Norge. Mattis er bange for uvejr og lyn, han tager sneppernes træk over huset som et varsel, og lever med og i naturen.
Mattis er et enfoldigt og følsomt menneske, der oplever verden på sin egen måde. Han er ked af at han ikke kan bidrage til sin og Heges husholdning, når han endelig får sig et dagsarbejde, går det sjældent godt. Da Mattis finder på at sejle folk over søen i sin og Heges båd ændrer alting sig.
Fuglene er en smuk og gribende historie om et menneske, der ikke passer ind i samfundet. Mattis’ indre liv og overvejelser er rørende beskrevet, og ligesom Mattis er lidt langsom, så er det også en bog, man bør læse langsomt. Romanen er fra 1957 og regnes som Tarjei Vesaas’ hovedværk.
I radioprogrammet Skønlitteratur på P1 taler vært Nanna Mogensen med den tidligere professor i nordisk litteratur, Thomas Bredsdorff, om bogen og om hans forhold til forfatteren. Programmet, som er fra 25. september 2024 kan findes på DR LYD.
I
snæver
Sætte sejl
’Taler du skibsk?’ er titlen på en episode i DR-podcastserien ’Klog på sprog’, som bestyres af Adrian Hughes.
Og splitte mine bramsejl, sikken en episode! Den er fuld af maritime ord og udtryk, og mange af de udtryk, man bruger til daglig, tænker man overhovedet ikke over, har sin oprindelse i det maritime sprog. Det er sjovt, interessant og underholdende.
Som en ekstra feature har værten besøg af Idalene, overstyrmand på GEORG STAGE, og Rasmus Dose Sandorf, nyuddannet elev fra skoleskibet GEORG STAGE. De diskuterer sproget om bord og svarer på spørgsmål fra lytterne. Idalene giver i udsendelsen ordrer til
Rasmus på ’skibsk’ – ordrer, hvor meget af det lyder som volapyk for en landkrabbe som mig.
I det hele taget er ’Klog på sprog’ en meget underholdende podcastserie. I en anden episode om ejendomsmæglersprog bliver de to gæster, som begge er ejendomsmæglere, spurgt om de vil bruge udtrykket ”et stenkast fra…” og vi hører en alternativ, meget underholdende salgsannonce.
Du finder ’Klog på sprog’ i DR LYD, og episoden ’Taler du skibsk?’ er fra 16. august 2024.
Fotokonkurrencen for søfarende 2024 afsluttes til nytår, så husk at sende dine bedste billeder til os inden da! Du kan vinde flotte præmier for op til 5.000 kr. – også som amatørfotograf.
Vi kårer vindere i fire kategorier samt udpeger ét billede, der skiller sig ud fra de andre vindere:
- Årets billede (simpelthen årets bedste billede)
- Naturen (Uvejr, sol og skyer, havet, dyr og fugle)
- Det maritime miljø (Skibet, havnen, vindmøller osv.)
- Livet om bord (Både fritid og arbejdstid).
Vi uddeler også en pris til det billede, der efter dommernes mening skiller sig ud fra alle andre, men ikke er et af vinderbillederne.
Konkurrencen er for nuværende og tidligere søfarende på danske skibe. Du bestemmer selv hvor mange billeder du vil deltage med. Sidste frist for indsendelse er 31.12.2024.
Læs mere om konkurrenceregler og hvordan du kan indsende dine billeder på vores hjemmeside www.shw.dk under Velfærd.
Vinder af Fotokonkurrence for Søfarende 2023.
Fotograf: OS Kennet Vinter Kristensen, EUGEN MAERSK
Create your own Cornhole game, organize tournaments on board, and compete for a chance to win your own custom cornhole game. Cornhole is a popular game that is easy to play and fun for every crew member! Players take turns tossing bags filled with corn kernels (or similar materials) onto a raised platform with a hole at the end. Points are scored when a player gets a bag through the hole or lands it on the board.
Share photos from the tournament with us, along with a short description of the tournament, and receive a CORNHOLE AT SEA T-shirt for all participants –but only once a year. Send an e-mail with photos and T-shirt sizes to fit4sea@shw.dk .
Every year on 31 October, we draw lots among the ships that have participated that year for a customized cornhole game (an illustration of your choice e.g., a picture of your ship).
Read more and find Winner diplomas here:
https://shw.dk/cornhole
Terminology
Here are just a few examples of the terms used by Cornhole players:
Airmail: a bag that does not slide or bounce on the board but goes directly into the hole, usually over an opponent's blocker bag.
Set up the board: Place a cornhole board and stand 8 meters from it. If you have two boards, there must be 8 meters between them.
Blocker: A bag that lands in front of the hole, blocking the hole from an opponent's slide shot.
Take turns tossing: You can play one-on-one or in teams of two. Each team takes turns throwing four bags towards the board. After all bags are pitched, players note the score. The team or player with the highest score always begins the next round.
Flop bag: A type of toss that does not spin the bag horizontally or vertically, a bag without rotation or spin.
Hanger: A bag on the lip of the hole close to falling in.
Short bag: When a bag lands on the ground just before the board.
Points: You score 3 points for a bag that goes through the hole. You score 1 point for a bag that lands on the board. No points are scored if the bag touches the ground before landing on the board. The first team to reach 21 points wins.