at SEA nr. 2 - 2022 DK version

at

SEA SEA HEALTH & WELFARE for søfarende

Hvordan kommer de unge søfarende godt fra land? 04 Undgå at arbejdslivet til søs gør dig syg 16 Savner du spænding på skibet? 24

Udgave 02 | 2022

www.phsport.dk

T-SHIRTS med tryk til skibsklubben

Vi siger ikke noget om, hvor tit du skal vaske den. Vi bestemmer heller ikke, om du skal have den på under kedeldragten, i et svedigt motionsrum eller i off-duty-uniformen med pistøflerne.

Til gengæld laver vi gerne fede, personlige tryk på T-shirten.

Fx med skibstegning og logo.

SEA HEALTH & WELFARE hjælper gerne med indkøb af sportudstyr, tøj og meget mere gennem Poul Holm Sport. Kig forbi www.shw.dk/skibsklubben

INDHOLD

TEMA: UNGE TIL SØS

ARTIKLER OG INSPIRATION

EN FORTROLIG FAGFÆLLE GIVER TRYGHED I EN NY VERDEN

Forebyg langtidssygdom ved at få pulsen op i fritiden

16

Sådan styrker du din krop til arbejdslivet

18

Kom med til DHL-stafet i København

19

Spørg konsulenten: Nye krav til sikkerhedsdatablade

20

Dit skib kan blive Årets Velfærdsskib i år

21

04

DANSKE REDERIER SÆTTER SKUB UNDER MENTORORDNING

08

”DET ER IKKE LUTTER DELFINER FOR BOVEN”

10

SKIBSOFFICER VED ET TILFÆLDE

12

DHRUVAS FØRSTE REJSE VAR EN FØLELSESMÆSSIG RUTSJETUR

14

DET SVÆRESTE ER AT VÆRE LANGT VÆK FRA FAMILIEN

15

Skadelig støj skal tages alvorligt 22 Få overblik over den psykiske trivsel om bord

25

Ny anbefaling til indretning af kamre på fragtskibe

26

Bibliotekarens anbefalinger til dig, der elsker et godt gys

28

Vi elsker podcasts

31

Manga, fantasy & Science Fiction 32

Magasinet udgives af

Højnæsvej 56 2610 Rødovre, Danmark Ansvarshavende redaktør René Andersen Faglige redaktører Jacob Christensen Torsten Mathias Augustsen Kontaktperson Troels Leth tle@shw.dk / 3140 5713

03

Forfattere Kirstine Thye Skovhøj, Irene Olsen, Ester Ørum, Pernille Voigt Nordstrand, Anne Ries og Troels Leth Design og medieproduktion Kailow A/S, CSR-, miljø- og arbejdsmiljøcertificeret.

Oplag 3.000 Bladet udkommer tre gange om året Tilmeld/afmeld atsea@shw.dk Forsidebillede: Knud Mortensen. Elever fra MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE.

– Te m a : u n g e t i l s ø s –

EN FORTROLIG FAGFÆLLE

GIVER TRYGHED I EN NY VERDEN Spørgsmålene er mange, når unge søfarende tager hul på et arbejdsliv til søs. 22-årige Amanda Jespersgaard får sparring, opbakning og tryghed fra 40-årige Karina Kærvang Jensen, der til gengæld får lov til at dele sine erfaringer og begejstring for den maritime branche.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist

22-årige Amanda Jespersgaard er spændt. Lige siden hun indgik en praktik­ aftale med MAERSK SUPPLY SERVICE, har hun set frem til at få afsløret, hvilket skib hun skal påmønstre, og hvor i verden det er. Det er en mørk vinteraften hjemme i Aalborg, da opkaldet endelig kommer.

Tre dage efter skal hun begynde sin praktikperiode som skibsføreraspirant og skal være klar til at gå om bord på MAERSK LIFTER, et ankerhåndteringsskib, i Montrose i Skotland. Endelig kan hun pakke sin taske helt færdig, og endelig ved hun, hvilket skib hun skal tilbringe de næste godt 11 uger.

Amanda Jespersgaard har aldrig været ude at rejse på egen hånd før. Derfor sætter hun også stor pris på, at hun skal påmønstre sammen med en kvindelig kadet fra SVENDBORG SØFARTSSKOLE. ”Vi fløj til Aberdeen og kørte i en fælles stor taxa fra lufthavnen til havnen. Der var crew change, så vi var flere, der skulle om bord samtidigt.”

Hun husker tydeligt, hvordan skibet lå som en stor urokkelig kæmpe foran hende, da hun steg ud af taxaen.

GODE RÅD MED I BAGAGEN ”Lige dér gik det op for mig, hvad det var, jeg havde rodet mig ud i. Nu var der ingen vej tilbage. Jeg skulle møde en masse nye mennesker og lære en masse nye ting.

Jeg var spændt, men jeg havde også en virkelig fed følelse i maven. På skolen havde jeg hørt en masse om dét, jeg nu endelig selv skulle opleve,” siger Amanda Jespersgaard.

Den næste times tid gik med at slæbe den nøje pakkede bagage om bord, hilse på kaptajnen og åbne døren til den kabine, der skulle være hendes hjem de kommende uger. ”Jeg blev meget positivt overrasket. Der var både skrivebord, seng, sofa, lækkert toilet og bad – meget finere forhold, end jeg havde turdet håbe på.”

Med sig i bagagen havde Amanda Jespers-

04

gaard et halvt års skolegang fra Søfartsskolen MARTEC i Frederikshavn. Men hun havde også en række gode råd og konkrete tips fra sin mentor Karina Kærvang Jensen, der til daglig er Decarbonisation Integration Manager i MAERSK SUPPLY SERVICE. Med andre ord så arbejder hun med at energioptimere flåden og igangsætte projekter, der er med til at nedbringe co2-aftrykket og derigennem bidrage til rederiets grønne profil.

De to søfarende er blevet matchet gennem DANSKE REDERIERs mentor­ ordning. En ordning som Amanda Jespers­ gaard opdagede, da hun kontaktede DANSKE REDERIER for at få hjælp til at få et overblik over, hvilke rederier, der tilbyder praktikpladser. ”Det var en god idé for mig at få en mentor, for jeg havde aldrig været ude at sejle før. Mine spørgsmål til Karina var både meget konkrete og lavpraktiske og store og mere omfattende: Hvor meget shampoo skal jeg have med? Hvordan er hverdagen egentlig ude om bord?” siger

– Te m a : u n g e t i l s ø s –

Karina Kærvang Jensen var 20 år, da hun påmønstrede første gang, og hun husker tydeligt de stærke følelser, der var forbundet med at skulle indtage en helt ny verden til søs. Billedet er fra en af Karinas første ture til søs om bord på gastankskibet HENRIETTE MAERSK, hvor hun var aspirant.

Foto: Privat.

Amanda Jespersgaard og fortsætter: ”Jeg var ret nervøs for, hvad der skulle ske, når man træder ud af lufthavnen og skal hen på skibet. Jeg troede, at lille mig ville stå og ikke vide, hvad jeg skulle gøre, og tænke, har de mon overhovedet husket, at jeg kommer i dag?” siger hun.

TRYGHED FRA FAGFÆLLE Karina Kærvang Jensen og Amanda Jespersgaard er bosat i hver deres del af Danmark og har endnu til gode at mødes.

Indtil nu har de haft onlinemøder, telefonsamtaler og kommunikeret gennem tekst­ beskeder og e-mails.

For den uerfarne kadet har det givet en tryghed at have en direkte linje til en erfaren mentor op til afrejse, men i den grad også under hendes første ophold på MAERSK LIFTER. ”Det, at jeg har Karina, som mentor, gør, at jeg kan få svar på de spørgsmål, som jeg går og spekulerer på, så snart de opstår. De spørgsmål opstår ikke nødvendigvis, når man sidder på skolebænken forud for ens praktik.”

Ombord på ARNOLD MAERSK som skibsofficer. Som en del af DANSKE REDERIERs mentor-ordning deler Karina Kærvang Jensen ud af de mange erfaringer, hun selv har gjort sig i den maritime branche. Foto: Privat

Mentor og mentee aftalte, at Amanda skulle give en melding senest to-tre uger efter, hun var påmønstret. ”Jeg skrev en e-mail og fortalte, hvordan det hele var gået, og at jeg var

” positivt overrasket. Der Jeg blev meget

var både skrivebord, seng, sofa, lækkert toilet og bad – meget finere forhold, end jeg havde turdet håbe på.

”

kommet godt på plads. Vi har haft den aftale, at hvis der opstod noget, der var træls, hvis jeg følte mig alene eller noget helt tredje, så kunne jeg altid ringe til Karina. Det giver en kæmpe tryghed, for det er ikke altid, man lige

05

gider ringe til sine forældre. Det er dejligt med en tredjepart – en fortrolig fagfælle.

Det har virkelig givet mig en tryghed at vide, at det altid er en mulighed at række ud til min mentor.”

ERFARINGER GIVES VIDERE Karina Kærvang Jensen kan ganske tyde­ ligt huske første gang, hun som 20-årig påmønstrede et skib. Hun husker stadig de stærke følelser, der var forbundet med at indtage det store skib og forsøge ikke at blive alt for overvældet, frygte mødet med kaptajnen og langsomt finde ind i jargonen om bord og opdage, at teorien fra skolebænken måske ikke altid stemmer overens med virkeligheden.

Alle de levede erfaringer fra sin egen tid som aspirant og senere skibsofficer hos MAERSK LINE og SCANDLINES, bringer hun i spil i de samtaler, hun har med sin unge mentee. For Karina Kærvang Jensen har det især været vigtigt at understrege vigtigheden af at være åben og samarbejds­søgende, men samtidig turde stå ved den, man er.

E

– Te m a : u n g e t i l s ø s –

Amanda Jespersgaard har endnu ikke mødt sin mentor, Karina Kærvang Jensen. Men deres dialoger på e-mail har haft stor betydning for hende siden hun gik om bord på et skib for første gang.

Foto: Privat

”Som ung søfarende, hvad end du er kvinde eller mand, så er det vigtigt at skabe respekt gennem den måde, du er overfor andre ombord. Man møder mange forskellige nationaliteter og kulturer – for nogle kulturer kan det for eksempel være overraskende, at man er kvindelig søfarende,” siger Karina Kærvang Jensen og uddyber: ”Vores branche kan godt have et ry for at være et lidt gammeldags og mandsdomineret fag, men heldigvis er flere unge – og flere unge kvinder – på vej ind i branchen.

Jeg fandt hurtigt ud af, at man får respekt, når man sætter tydelige grænser, står fast på den, man er og arbejder hårdt.”

DYRK FÆLLESSKABET OG VÆR DIG SELV Mentor Karina Kærvang Jensen ser det som sin mission at bakke op, om at få flere unge ind i den danske søfartsbranche.

Netop derfor har hun også meldt sig som mentor og er en del af det internationale netværk Women in Shipping (WIS). ”Som mentor kan jeg være med til at gøre overgangen fra skole til skib blødere. Jeg tror, at nogle unge kan blive udfordret på kombinationen af det meget teoretiske og det meget praktiske – samtidig med at du

skal være enormt løsningsorienteret og kunne samarbejde med alle. Men det er også uddannelsens styrke, og det åbner enormt mange døre – også på land.”

Det har været nogle af mine vigtigste erfaringer at dele med Amanda,” siger Karina Kærvang Jensen.

EN DEL AF FLOKKEN Derfor har hun også gjort meget ud af at forberede Amanda Jespersgaard på, hvor vigtigt det er, at man som søfarende går ind til samarbejdet med åbent sind og en lyst og vilje til at få det til at fungere: ”På et skib, er man tvunget til at være sammen med de mennesker, der nu engang er der. Man skal kunne indgå i et samarbejde, og man er dybt afhængige af hinanden.

Derfor lærer man også hurtigt at være løsningsorienteret.”

Karina Kærvang Jensen understreger, at netop fordi samarbejdet er altafgørende, og man skal have det til at fungere om bord, så er det også rigtig vigtigt, at man som kadet tager ud og gør det bedste, man kan – både fagligt og socialt. ”Lad være med at gemme dig på kammeret – engagér dig og bland dig med de andre.

Så forebygger du også følelsen af ensomhed, der kan opstå. Det er OK at tale om andre ting end arbejde og få knyttet nogle dybe bånd. Sig ja! Gå med i land, sig ja til opgaver, vær med på at prøve noget nyt.

06

Udover at Amanda Jespersgaard har brugt sin garvede mentor til at svare på spørgsmål om, hvor meget shampoo man skal medbringe på en udmønstring og vende faglige usikkerheder og overraskelser, så har de også haft snakke om den mad- og spisekultur, der hersker på et skib, den helt særlige jargon og det vigtige engelske arbejdssprog.

Amanda Jespersgaard havnede på et skib, hvor de er vant til hele tiden at have kadetter om bord. Så selvom hun skulle indgå i en fast besætning, så følte hun ikke, at hun skulle kæmpe for at blive en del af flokken: ”De var alle gode til at åbne op og invitere mig ind i fællesskabet. Så det var ikke så sammentømret, at de ikke kunne lukke andre ind. Jeg blev en del af en fast besætning, hvor de kender hinanden godt, og de er gode til at hygge sig sammen.”

Stille og roligt blev hun selv en del af de faste rutiner og fik sine egne, som at træne inden aftensmaden, spille kort sammen med nogle af de andre efter aftensmaden

– Te m a : u n g e t i l s ø s – I dag har Karina Kærvang Jensen skiftet livet til søs ud med et job som manager i MAERSK SUPPLY SERVICE i København. Et af hendes budskaber til unge søfarende er netop, at en søfartsuddannelse byder på et væld af muligheder både til vands og til lands. Her er hun ombord på CORNELIA MAERSK som skibsofficer. Foto: Privat

og mødes til filmaften. Kollegaerne var hovedsageligt danskere og derudover søfarende fra Skotland, England, Polen og Kroatien. ”Jeg var lidt nervøs for det her med at tale engelsk. Jeg synes ikke selv, at jeg er den bedste, men der gik ikke mere end en uge, så synes jeg egentlig, jeg følte mig tilpas med at tale engelsk.”

HELT GRØN Amanda Jespersgaard har også brugt Karina Kærvang Jensen, når hun har været bekymret for, om hun vil komme i mål med alle de nye faglige udfordringer, hun bliver udsat for i løbet af sin læretid. En bekymring som den rutinerede mentor sagtens kan huske og genkende fra sig egen første tid ombord: ”Man skal lære rigtigt meget på de første ture. Hele skibet skal gennemgås, og det kan være en stor mundfuld at få styr på skibets detaljer. Hvad kan vi laste? Hvad er farligt gods? Hvor er brandslukningsudstyret? Hvordan brændstofsystemet er bygget op osv. Jeg har sagt til Amanda, hvis hun har udtrykt bekymring over det faglige, at det skal hun forsøge at tage helt roligt. Jeg ved, at der vil være mange om bord, der gerne vil hjælpe og lære fra sig.

Samtidig kan jeg sagtens forstå, at det kan virke uoverskueligt,” siger hun og understreger: ”Det er vigtigt, at man som ny står ved, hvad man kan, og hvad man ikke kan. Jeg var ikke ferm til alt det praktiske værkstedsarbejde, da jeg begyndte. Der er alle mulige fag- og slangudtryk, og man vil ikke virke dum. Man skal få spurgt ind til det, man ikke forstår. For hvis man ikke får spurgt ind i tide, er det lige pludseligt svært at få sagt højt, at man ikke ved det.”

GIV DET VIDERE OG TAG IMOD Den unge kadet ser frem til, at der kommer en melding fra rederiet, om hvilket skib hun skal påmønstre næste gang. Selvom Amanda Jespersens første tur nu er veloverstået, så forsætter hun med at have tæt kontakt til sin mentor.

mentor-mentee relationen vil udvikle sig til at have endnu mere fagligt fokus: ”Jo mere praktisk erfaring Amanda får, jo bedre og mere givende kan vores samtaler også blive. Det er tydeligt for mig, at hun allerede har fået meget med i bagagen på første tur. Det er utroligt givende for mig at være mentor for en ung, der har hele livet foran sig. Jeg vil også være mentor for hende, når hun er på skoleforløb og være sparringspartner på opgaver, hvis hun har brug for det,” siger hun og slutter: ”Livet som aspirant er en kæmpe oplevelse, så vi skal bakke vores unge mennesker op i at nyde det og få et så stort udbytte som overhovedet muligt.”

MAERSK LIFTER ”Jeg tror, at vi i vores relation fremover vil have endnu mere fokus på det faglige, for nu har jeg ligesom taget min første tur, hvor jeg var nervøs og spændt på alt det lidt lavpraktiske. Jeg vil opfordre andre til at få en mentor, for det giver en ekstra tryghed. Du kan få svar på alle de underlige spørgsmål, du har, når de opstår.”

Karina Kærvang Jensen vurderer også, at

07

er et Offshore Tug/Supply Ship skib bygget i 2009. Sejler primært i Nordsøen.

Besætningen består af 16 fra Danmark, Skotland, Danmark, Polen og Kroatien.

Flag: Danmark Rederi: MAERSK SUPPLY SERVICE Gross Tonnage: 6.821 Længde x bredde: 90 x 24 m

– Te m a : u n g e t i l s ø s –

DANSKE REDERIER SÆTTER SKUB UNDER MENTORORDNING Siden 2019 har 30 mentorer været en del af den mentorordning, som er søsat af DANSKE REDERIER for at give unge søfarende en god start i branchen og bakke dem op i at se muligheder.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist

I DANSKE REDERIER, hvor uddannelseskonsulent Angelika Rasmussen blandt andet arbejder med at skabe forbindelse mellem studerende og rederier og styrke hele uddannelsesfeltet, er der stor iver for at sætte nyt skub under den mentorordning, som blev etableret i 2019.

“Vi startede ud med 30 mentorer, der på en fælles uddannelsesdag blev klædt på til opgaven. Men så kom corona og alt blev lukket ned,” fortæller uddannelseskonsulenten.

DANSKE REDERIERS MENTOR­ORDNING FOR UNGE SØFARENDE Formålet er at støtte unge søfarende i med den maritime verden til søs, både i forhold til karrierelæring, arbejds­ markedsrobusthed og evnen til at navigere i branchen. De studerende, som kan være mentee, skal gå på en dansk maritim uddannelse.

De 30 mentorer blev sidenhen matchet med unge mentee’s. En del af matchene skete efter corona-nedlukningerne trådte i kraft og derfor foregik kontakten udelukkende via onlinemøder, e-mails, tekst­ beskeder og telefonsnakke.

Hele formålet med ordningen er at give unge søfarende opbakning og støtte gennem hele deres uddannelse – ikke kun, når de er praktik på et skib, men også under skoleperioder. ”Mentorordningen er vigtig, fordi mentoren kan understøtte et læringsbehov i forhold til at være på en arbejdsplads til søs. En arbejdsplads som ikke helt ligner andre arbejdspladser, og hvor der er ekstra brug for, at den unge bliver hjulpet godt på vej.

At være på søen kan føles som et lukket land. Derfor er det vigtigt, at den unge har en udenforstående på land, som man kan vende forskellige situationer med,” siger Angelika Rasmussen.

Et andet vigtigt formål med mentor­ ordningen er, at den erfarne mentor kan

08

være med til at åbne branchen for den unge og synliggøre, at man ikke nødvendigvis gør tingene på samme måde i de forskellige rederier. Derfor forsøger Danske Rederier også så vidt muligt at sammensætte unge og erfarne fra forskellige rederier. ”Med mentorordningen kan vi en-til-en give de unge et tæt indblik i, hvor mangfoldig branchen er, og hvor mange muligheder, der er for at bruge sin søfartsuddannelse,” siger Angelika Rasmussen.

UDBYTTET GÅR BEGGE VEJE For at blive mentor skal man selv være til søs eller tidligere have haft et arbejdsliv på havet. Derudover er det vigtigt, at man har lyst til at dele sine erfaringer med et ungt menneske og kan afsætte tid til en kontinuerlig kontakt. ”Som mentor får man mulighed for at reflektere over egen praksis, når man får spørgsmål fra sin mentee. Samtidig får man også et særligt indblik i og en bedre forståelse for den nye generation, der nu

– Te m a : u n g e t i l s ø s –

GIV DIN ERFARING VIDERE! Kom og vær med når DANSKE REDERIER inviterer interesserede til at høre mere om mentorordningen.

Arrangementet er for dig, der har mod på at være mentor for en ung studerende, der er på vej i praktik til søs.

Arrangementet afholdes 25. august i DANSKE REDERIER kl. 12.00-14.00 Amaliegade i København.

Læs mere om DANSKE REDERIERs mentorordning på danishshipping.dk under Uddannelse

Uddannelseskonsulent Angelika Rasmussen planlægger at komme rundt på de danske søfartsuddannelser i løbet af efteråret og fortælle om mentor-ordningen.

skal til søs,” siger Angelika Rasmussen og fortsætter: ”Det er altafgørende, at man som mentor og mentee har en tillidsfuld relation – og at forholdet hviler på værdierne respekt, tillid, empati og fortrolighed. Begge parter skal ville relationen og se mening i det. Det er derfor udelukkende på frivillig basis. Det er ikke nødvendigvis alle studerende, der kan se sig selv gøre brug af en mentor, ligesom det ikke er alle søfarende, der har lyst til at være mentor.”

For at give mentorordningen et nyt skub – uden corona benspænd – afholder DANSKE REDERIER et event for alle medlemsrederier med fokus på ordningen. Og i løbet af efteråret tager Angelika Rasmussen rundt på de danske søfartsuddannelser for at fortælle endnu mere om ordningen.

mentorordningen ”Med kan vi en til en give de unge et tæt indblik i, hvor mangfoldig branchen er, og hvor mange muligheder, der er for at bruge sin søfartsuddannelse.

09

”

”Der er et godt samarbejde mellem de maritime skoler og branchen generelt og et fælles fokus på at få unge godt ind i branchen. I DANSKE REDERIER har vi et godt samarbejde med praktikvejlederne på de forskellige uddannelser. Det gør, at vi kommer ud til de unge og kan tilbyde dem ordningen,” siger hun og pointerer: ”Læringsmiljøet er rigtig vigtigt for unge mennesker i dag, de vil gerne have, at der en tydelig mening med deres opgaver. De vil gerne anerkendes og have feedback.

En mentor kan hjælpe med at bakke en mentee op i, at man som ung selv er med til at skabe det gode læringsmiljø. Samtidig skal menteen opleve, at han eller hun ikke er alene om det. Der må gerne stilles krav til læringsmiljøet, og at en mentor siger det og bakker dem op, vægter højt.”

– Te m a : u n g e t i l s ø s –

På skolen får eleverne indblik i, hvordan det er at styre et skib med virkelighedstro træning på avancerede simulatorer. På trods af simulatorer og praktiske øvelser på skolen, så er det ikke alt, som eleverne kan forberedes på. Mange eleverne har fx aldrig prøvet at rejse ud på egen hånd før, og det kan være et stort skridt for mange.

”DET ER IKKE LUTTER DELFINER FOR BOVEN” Overgangen fra skolebænk til en hverdag til søs kan være lidt af et kulturchok for unge søfarende. Derfor er der på MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE et særligt fokus på at give eleverne et realistisk billede af det arbejdsliv, som de skal lære at være en del af og navigere i.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist

På MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE er de yngste elever bare 15-16 år, når de begynder på HF-Søfart. De bliver indlogeret på skolen og tager hul på tre år med nye oplevelser. Efter uddannelsen til ubefaren skibsassistent læser nogle af de unge videre til fx skibsingeniør, shipping trainee, mægler, søofficer i marinen eller skibs­inspektør.

Lige meget hvilken retning de vælger, så skal de alle sammen på et eller andet tidspunkt skifte skolebænken i Marstal ud med deres allerførste påmønstring.

Det kan være svært at forberede sig 100 procent på, hvad der venter derude i virkeligheden, hvor simulatorer og skolebøger er skiftet ud med nye rutiner og helt nye kollegaer. Det fortæller Helle Bak Poulsen, der er rektor på MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE: ”Det er vigtigt, at vi er med til at tegne et realistisk billede og ikke giver dem et indtryk af, at det er et forkromet eventyr med lutter delfiner for boven, som de skal ud på. Derfor lægger vi også vægt på, at vores undervisere er tidligere søfolk, der kan

10

fortælle, hvordan virkeligheden er,” siger hun og uddyber: ”På sådan en institution, som vores hvor vi både har ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, laver vi både formelle og uformelle tiltag internt. Det er virkelig en fordel, at vi har to grupper i huset, som får gavn af hinanden. De helt nye har nogle vigtige rollemodeller i de ældre og mere erfarne elever”.

Skolen har også et tæt samarbejde med rederier og Søværnet, som kommer på

– Te m a : u n g e t i l s ø s – skolen til en særlig uddannelsesdag en gang om året for at give eleverne et indblik i arbejdet ombord og svare på spørgsmål.

Størstedelen af de unge, der hvert år begynder på HF Søfart, kommer direkte fra folkeskolen: ”Når vi siger farvel til dem tre år senere, er de fleste kun 19-20 år, og for mange af dem er det at skulle påmønstre et skib en stor ting. For måske har de aldrig været ude at rejse alene før. Derfor griber vi det også meget lavpraktisk an og taler om, hvordan det for eksempel foregår, når man påmønstrer. Hvordan kommer de typisk hen til skibet? Hvordan ser en hyrekontrakt ud? Hvad skal de sørge for at have pakket osv.,” siger Helle Bak Poulsen.

KULTURCHOK AFBØDES Ude på søen venter mange nye rutiner og anderledes forhold, end man er vant til hjemmefra. Helle Bak Poulsen fortæller, at der altid er nogle fælles temaer, som de unge især er optagede af, inden de skal påmønstre: Hvordan er internettet ombord?

Kan man game og holde kontakten til dem der­hjemme? ”Når de spørgsmål kommer, så tager vi også altid en snak, om det er godt eller dårligt med internet. Vi taler om og understreger, at det er de unges ansvar at engagere sig i fællesskabet ombord. De skal være klar til at gå ud med en stor åbenhed over for de nye mennesker, de

Som en del af uddannelsen til færge-navigatør får eleverne et skibsskrog og en kasse med ledninger og dippedutter, og så skal de bygge, programmere og optimere motoren. Når skibet sættes i vandet, skal de vise, at det kan holde sig flydende og manøvreres via computer. Den praktiske opgave er endnu et tiltag for at få uddannelsestiden til at smage mest muligt af søfart.

møder ombord,” siger Helle Bak Poulsen.

På uddannelsesrejsen mod at blive klar til at påmønstre er der også vægt på at forberede dem på arbejdsmiljøet, og hvordan de unge selv bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø og mental trivsel ombord. ”Vi arbejder med forskellige cases, der giver os anledning til at tale om den særlige jargon, der kan være på nogle skibe. Vi understreger, at det altid er OK at sige fra, hvis man mærker ens egne grænser bliver overskredet,” siger Helle Bak Poulsen og fortsætter: ” Vi kommer også godt omkring det her med, at der er mange forskellige nationaliteter, og hvad det er for nogle nationaliteter, man traditionelt møder, i de forskellige rederier.”

Et andet vigtigt fokus i at gøre de unge klar og afbøde et eventuelt kulturchok er at dygtiggøre dem i det engelske sprog. ”Det engelske sprog er en af de aller­ vigtigste ting at have med sig. Alt hvad de får i hænderne af lastepapirer, instrukser osv. er på engelsk. Det er arbejdssproget, men det er også adgangen til at sikre et godt arbejdsmiljø ombord, for det er det sprog alle taler. Derfor er det at tale engelsk også vigtigt at kunne for at kunne være inkluderende og høflig over for kollegaer og bidrage til et godt arbejdsmiljø ombord.”

På Marstal Navigationsskole forberedes eleverne, så overgangen fra skolebænk til skib ikke bliver et ubarmhjertigt kulturchok. Der er især fokus på at dygtiggøre dem i at bruge engelsk som arbejdssprog. ”Det er arbejdssprog, men det er også adgangen til at sikre et godt arbejdsmiljø ombord, for det er det sprog alle taler,” siger rektor Helle Bak Poulsen.

11

Helle Bak Poulsen er rektor på Marstal Naviga­ tionsskole på Ærø, hvor i alt 255 elever uddanner sig på den maritime begynderuddannelse og på skolens navigatøruddannelse. ”Det er virkelig en fordel, at vi har to grupper i huset, som får gavn af hinanden. De helt nye har nogle vigtige rollemodeller i de ældre og mere erfarne elever,” siger rektoren.

HELLE BAK POULSEN OM MENTORORDNING ”Det er en fantastisk ordning. Udfordringen er, at eleverne ikke ved, at ordningen findes, ordningen skal synliggøres, og måske skal man gøre den obligatorisk, hvis det virkelig skal batte.” ”Hvis man formaliserer ordningen, så alle får en mentor, man kan kontakte før, under og efter påmønstring, tror jeg, vi vil give de unge endnu mere tryghed med i bagagen på første påmønstring.

Hvis man gør ordningen obligatorisk, skal de unge ikke selv være opsøgende på det. Det tror jeg er en kæmpe fordel.

Det skal være lige så naturligt at have en mentor, som det er at have sit søfartsbevis, sit sundhedsbevis og sin hyre­ kontrakt.”

– Te m a : u n g e t i l s ø s –

SKIBSOFFICER VED ET TILFÆLDE Skibsrejsen til Antarktis var en drøm, der gik i opfyldelse for den unge Amy Harding-­Goodman, da hun studerede marinbiologi og oceanografi i Cape Town for ti år siden. Men rejsen over det sydlige ocean og livet til søs var så fascinerende, at hun besluttede sig for at ændre kurs. I dag er hun 33 år, 1. styrmand på containerskibet VISTULA MAERSK og mentor for nye kadetter om bord.

Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARE

Amy Harding-Goodman var egentlig godt på vej mod en karriere som forsker på universitetsniveau, men hendes interesse for at blive skibsofficer kom pludselig og uventet, da hun som 22-årig studerende var forskningsassistent på et forskningsskib med kurs mod Antarktis.

spørgsmål til officererne og besætningen om deres liv, om skibet og om at arbejde til søs. Jeg blev meget fascineret af det og elskede straks følelsen af at leve og arbejde på et skib. Jeg elskede, at der altid skete noget om bord, selv i de tidlige morgen­ timer,” siger Amy Harding-Goodman.

Der skete noget med hende, da hun fik stål under fødderne og på nærmeste hold oplevede, hvordan skibets besætning lever og arbejder.

BEGYNDTE FRA BUNDEN

”Det var første gang, jeg var på et skib, og efter kort tid om bord tilbragte jeg al min fritid på broen. Jeg stillede en masse

”Min første rejse som kadet gik til Kina, Singapore og Australien, og det var fantastisk. Jeg var så begejstret. Der stod jeg på broen og bevægede mig hele tiden og ændrede bredde- og længdegrader – noget, jeg havde drømt om i de tre år, siden jeg var på skibet til Antarktis,” siger Amy Harding-­ Goodman.

Amy Harding-Goodman vendte tilbage til sine studier, men hun kunne ikke glemme den glæde, som ugerne på skibet havde givet hende. Hun afsluttede universitetet med en kandidatgrad i oceanografi & atmosfærevidenskab og besluttede at skifte karriere, fordi der på det tidspunkt ikke var nogen faste job til forskere om bord på skibe.

GIK YDMYGT TIL ALLE OPGAVER OM BORD

”Der forekom ikke at være nogen anden løsning. Jeg indså, at jeg ville være nødt til at skifte karriere og starte forfra. Jeg valgte at gå efter min nye drøm.” Hun begyndte på navigationsskolen og fik en kadetuddannelse hos Maersk som 26-årig.

”Jeg grinede for mig selv da jeg en dag fik besked på at vaske dækket på hele skibets indkvarteringsområde. Jeg kan huske, at jeg tænkte på det paradoksale i at jeg, der har en kandidatgrad, skulle vaske dækket på et skib. Men jeg gik 100 procent ind i det og gik ydmygt til enhver opgave. Når man virkelig elsker noget, er ingen opgave eller pligt for lille eller uværdig for én. Jeg mener, at man skal være villig til at gøre

Amy Harding-Goodman elsker livet til søs og sam­arbejdet med de andre søfarende om bord.

12

Det hele er dog ikke lutter solskin og regnbuer, når man er kadet. Amy Harding-­ Goodman kan også huske, at det var rigtig hårdt arbejde i starten. Hun var vant til at være god til det boglige, men nu skulle hun udføre mange flere praktiske opgaver, end hun nogensinde havde gjort før i sit liv.

– Te m a : u n g e t i l s ø s –

Landlov i Brielle er noget helt særligt Covid-19-pandemien forhindrede i lang tid mange søfolk i at få fast grund under fødderne.

Her fortæller styrmand Amy Harding-Goodman, hvad hun og to kolleger oplevede i Rotterdam, da de endelig kunne gå i land. ”Pandemien var meget stressende for alle søfolk om bord, så det var bare en fantastisk følelse, da vi endelig fik chancen for at gå i land igen. På vores første tur i land efter pandemien kom vi til Brielle i Holland, hvor fantastiske Belinda Hoff havde arrangeret den bedste dag for os. Vi blev kørt til den forrygende klub for søfarende, som SEA HEALTH & WELFARE driver.”

På broen højt over vandet føler Amy Harding-Goodman sig hjemme.

alt for at udleve sin drøm,” siger Amy Harding-Goodman.

MODGANG GØR STÆRK Amy husker de hårde dage, følelsen af hjemve, og når hun ikke havde lyst til at stå op og begynde vagten. Men disse dage og følelser er også med til at gøre dig stærkere, påpeger hun. ”Man finder ud af, at man kan være en værdifuld del af et fællesskab og hjælpe med at løse opgaver, som man aldrig havde troet, at man ville være i stand til at løse. Man lærer at presse sig selv, og man lærer at håndtere pres fra andre mennesker. Man vokser enormt som person, og man har lyst til at lære noget nyt hver dag,” siger Amy Harding-­ Goodman.

NYE KADETTER BRINGER DE SAMME VÆRDIER MED SIG Efter syv år til søs er Amy Haring-Goodman blevet en erfaren skibsofficer, der

1. STYRMAND AMY HARDING-GOODMAN Alder: 33 Land: Sydafrika Fartøj: VISTULA MAERSK

er blevet mentor for nye kadetter. Når hun møder nye kadetter på skibet, bestræber hun sig på at videregive sin erfaring, entusiasme og glæde ved jobbet. ”Jeg gør meget ud af at undervise kadetterne i alle aspekter af jobbet som skibsofficer og jeg forsøger at opmuntre og motivere dem til at se på livet til søs med nysgerrighed og påskønnelse.

Jeg forsøger at lære kadetterne at være interesserede i jobbet, og jeg lærer dem, hvad der skal til for at blive en god skibsofficer. Når de viser fremskridt, giver jeg dem mere ansvar, og jeg sørger for, at de er klar til at tage styringen, når det bliver deres tur,” siger Amy Harding-Goodman.

Hun forsøger blandt andet at lægge mærke til kadetter, der har fået dårlige vaner eller ikke udfører opgaver korrekt.

”Klubben for søfarende føltes som ens andet hjem og der er en meget afslappet atmosfære, så man får virkelig en pause fra skibet og man kan genoplade sine batterier. Vi lånte klubbens cykler og kørte en dejlig tur rundt i byen. Vi tog masser af billeder af seværdighederne og nød at få fast grund under fødderne. Da vi kom tilbage om bord, var vi helt opstemte af alle de dejlige indtryk fra besøget. Det gjorde virkelig en stor forskel for os at besøge SEA HEALTH & WELFARE.”

Amy Harding-Goodman og hendes kolleger kan kun anbefale andre søfarende at kigge forbi skibsklubben i Brielle.

INSPIRATION: ”Jeg prøver at guide dem til at komme på rette spor og forklare, hvorfor det er vigtigt, at de gør tingene korrekt.

Når man opmuntrer kadetterne til at gøre deres bedste, forbedrer man kvaliteten af deres arbejde, og jeg tror, at det gør dem til endnu bedre skibsofficerer,” siger hun.

13

Læs mere om SEA HEALTH & WELFAREs støttepunkter i Brielle og Port Said på shw.dk/overview-of-support-points

DEL DINE FOTOS MED OS : Del gerne billeder fra din seneste landlov på SHW’s Instagram-profil.

– Te m a : u n g e t i l s ø s –

Dhruva Agarwal (i midten) anbefaler andre unge at blive søfarer, men understreger, at det ikke er et let job.

Dhruvas første rejse var en følelsesmæssig rutsjetur Da Dhruva Agarwal for første gang gik om bord på et skib, var det en drøm, der gik i opfyldelse, og han blev godt modtaget af sine kolleger om bord. Men den barske sø og det varme maskinrum satte ham på en hård prøve. Her reflekterer Dhruva over sit liv indtil videre som søfarende om bord.

Hvorfor blev du søfarende?

Jeg besluttede mig for at blive søfarende allerede i gymnasiet, da jeg var 15 år gammel. Jeg ønsker at blive en god sømand og udvikle alle de fysiske og mentale evner, der er nødvendige for at arbejde om bord på et skib. Uanset hvad der ligger foran os, har vi som søfolk modet til at klare os igennem det. Vi arbejder hårdt, fester hårdere og lever det hårdeste liv.

mig til at føle mig taknemmelig for min beslutning om at blive søfarende. Men jeg indså også hurtigt, at livet som søfarende slet ikke er let, men at det helt sikkert ville være det hele værd. For eksempel satte det, at arbejde hele dagen i det meget varme maskinrum, min mentale styrke på prøve. Generelt er livet som søfarende som en rutsjebane af følelser og oplevelser.

Hvordan fik du dit første job på et skib?

Jeg begyndte på bacheloruddannelsen i skibsteknik fra Academy of Maritime Education and Training i Chennai. Maersk kom for at ansætte nye unge kadetter, og jeg var en af dem. Jeg gik om bord på mit første skib i januar 2022, og det er et ret stort skib!

Hvad har overrasket dig mest ved at arbejde på et skib?

Jeg blev meget overrasket over skibets størrelse og alle de ting, der holder det i gang og sørger for, at vi får alting gjort til tiden. Jeg er også imponeret over den harmoni, der er om bord. Besætningen føler stolthed over deres opgaver, og alt kører glat.

Hvilke følelser husker du fra din første rejse?

Jeg satte stor pris på den gode velkomst, jeg fik om bord på skibet. Jeg husker også, hvordan det rolige hav omkring os fik

Var der nogle oplevelser om bord, som du ikke var forberedt på?

Der har været en hel del oplevelser, som jeg ikke var forberedt på. For eksempel var jeg ikke vant til den måde, som skibet

14

bevæger sig på nogle gange. Så da vi var på vej ind til Rotterdam i hårdt vejr kastede jeg op et par gange. Efterhånden har jeg vænnet mig til, at skibet ruller.

Ville du anbefale andre unge at vælge et liv som søfarende?

Ja, jeg vil helt klart anbefale andre unge mennesker at vælge et liv som søfarende på grund af alle de muligheder, der er. Man lærer en masse om bord, man har det rigtig godt, og man får en masse gode minder og oplevelser. For mig er grillfesterne, hvor vi alle får noget god mad, stadig den bedste oplevelse, jeg har haft på skibet.

DHRUVA AGARWAL, MASKINKADET Alder: 22 Land: Indien Fartøj: MURCIA MAERSK, besætning på 26 personer

– Te m a : u n g e t i l s ø s –

Det sværeste er at være langt væk fra familien Galvan Reymark valgte et liv til søs for at hjælpe sin familie. Efter en besværlig tid på sit første skib nyder Galvan Reymark nu livet som søfarende på TORM ISMINI. Hans råd til andre unge søfarende er, at de skal tro på sig selv og have tillid til at de kan håndtere de udfordringer, der møder. Her reflekterer han over livet til søs og hans forhold til de søfarende om bord med andre nationaliteter.

Hvorfor blev du søfarende?

Jeg besluttede mig for at blive søfarende, da jeg var barn, fordi jeg ville hjælpe min familie ved at få et bedre levebrød og give dem et bedre liv. Da jeg var 22 år fik jeg mit første job som kadet på et lokalt ejet skib. Jeg nød det, og de andre besætningsmedlemmer var overraskede, fordi de ikke troede, at det var første gang, jeg var besætningsmedlem på et skib.

Hvordan var dit liv som ung søfarende?

Det var meget interessant, og jeg nød det, selv om jeg ikke fik løn i starten. Jeg var i stand til at overleve det ved Guds hjælp.

Det var meget svært at få et job i et andet rederi.

Hvad er det bedste ved at være søfarende?

Det vigtigste for mig er at kunne forsørge og støtte min familie ved at arbejde hårdt, selvom det giver søvnløse dage og nætter.

Det smukke ved det er, at man kan rejse rundt i verden og møde mennesker. Jeg nyder også det barske hav og den frygt og tøven, der er forbundet med det liv.

Hvad var det sværeste ved at være en ung søfarende?

Det sværeste er, når man keder sig på skibet, og man tænker på sin familie og

sine kære. Men man er nødt til at arbejde for dem. Derfor tænker jeg ikke så meget på de svære ting, men fokuserer på at være glad, når jeg er om bord. På mit første skib havde vi nogle gange ikke nok ferskvand om bord, så vi var nødt til at bruge havvand til vores daglige gøremål.

Hvordan er dit forhold til andre søfolk?

Andre nationaliteter er gode og venlige over for filippinere. Skibets officerer kommunikerer ordentligt med os, og hvis man ikke kan forstå det, vil de gerne gentage det for os. For mig er det godt at der er forskellige kulturer om bord, så vi kan øve vores engelsk og forbedre det. Samtidig udvider det ens forståelse for, hvordan man skal behandle forskellige mennesker på en respektfuld måde.

Hvilket råd vil du give andre unge men­­nesker, der har tænkt sig at begynde et liv som søfarende?

Det er ikke let at blive søfarende. Derfor gælder det om at have fokus på, at du gør det for dig selv og din familie. Du skal være stærk for din familie. Og du skal også tænke på din egen sikkerhed og dine kollegers sikkerhed. Så mit råd til de unge kadetter er, at de skal have tillid til Gud og tro på, at de kan klare alle udfordringerne om bord.

15

For Galvan Reymark var den første tid som ung søfarende ikke ret sjov. Men den åbnede dørene til det liv til søs, som han har drømt om siden han var barn.

Foto: Privat

Hvordan håber du, at din fremtid som søfarende vil se ud?

Jeg ønsker at blive officer en dag. Men lige nu glæder jeg mig til at se min familie igen i juni, når jeg tager på ferie. Jeg har ikke set min familie siden august sidste år.

VOYAGE CLEANER GALVAN REYMARK Alder: 27 Land: Filippinerne Fartøj: TORM Ismini, 19 besætnings­ medlemmer Familie: 5-årig datter

– Arbejdsmiljø –

FOREBYG LANGTIDS­ SYGDOM VED AT FÅ PULSEN OP I FRITIDEN Er dine arbejdsdage præget af hårdt, fysisk arbejde, har du større risiko for langtidssygdom end hvis du for eksempel har et kontorjob. Men er du fysisk aktiv i din fritid, og sørger for at få pulsen op, kan du omvendt nedsætte risikoen for at blive syg. I dette interview forklarer Mette Korshøj, der er seniorforsker, Ph.d. ved Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus, hvordan det hænger sammen.

Hvorfor er det ikke entydigt positivt at have et hårdt fysisk arbejde – for er det ikke med til at holde kroppen i gang og i form? ”Fysisk aktivitet i arbejde og fritid ser ikke ud til at have de samme helbredseffekter.

Det kan forklares ved at sammensætningen af fysisk aktivitet er forskellig i arbejde og fritid. Eksempelvis har fysisk aktivitet i fritiden tit en højere intensitet (puls) og kortere varighed, og så er perioderne med fysisk aktivitet adskilt af længere hvileperioder.

Derimod foregår den fysiske aktivitet på

jobbet i en stor del af arbejdstiden og dermed som udgangspunkt med kortere hvileperioder. Det tunge arbejde er anstrengende og mere ensformigt, men har generelt en lavere intensitet, så du får ikke pulsen op og dermed heller ikke en gavnlig effekt på konditionen.” ”Din kondi forbedres af fysisk aktivitet med en høj pulsbelastning – fra 70 procent af max puls – og tilstrækkelig hvile. Derimod ser fysisk aktivitet i arbejdet ud til at slide på kredsløbet, ligesom det gør på muskler

og led. I princippet ville man måske kunne lykkedes med at planlægge den fysiske aktivitet i arbejdet på en sådan måde at det øger konditionen, men det er ikke undersøgt grundigt endnu.”

Hvad skal personer med hårde, fysiske arbejdsopgaver være særligt opmærksomme på? ”Arbejdstagere, herunder søfarende med hårdt fysisk arbejde skal være opmærksomme på at holde deres krop i god form, både i forhold til muskelstyrke, men

DET FYSISKE AKTIVITETSPARADOKS Det fysiske aktivitetsparadoks handler om at fysisk hårdt arbejde øger risikoen for sygefravær mens fysisk aktivitet i fritiden reducerer sygefraværet. I 2020 offentliggjorde en række forskere en undersøgelse, hvor 929 ansatte i brancher med fysisk arbejde i en periode på op til fem arbejdsdage havde båret bevægelsesmålere, der registrerede oplysninger om personernes fysiske aktiviteter hele døgnet. Samtidig noterede deltagerne dagens forskellige aktiviteter i en log.

Data fra undersøgelsen blev sammenholdt med registerdata for langtidssygefravær. Resultaterne viste, at 21 procent af arbejds­ tagere med hårdt fysisk arbejde senere blev langtidssygemeldte. Men dem, der var aktive i fritiden og jævnligt fik pulsen op havde 20 procent lavere risiko for senere at blive langtidssygemeldt.

Kilde: The physical activity paradox revisited: a prospective study on compositional accelerometer data and long-term sickness absence. International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity

16

– Arbejdsmiljø –

Foto: Privat

Det er vigtigt at forebygge langtidspåvirkninger til søs. SEA HEALTH & WELFARE har mange forskellige plakater, der illustrerer mange af de risici, som de søfarende skal tage højde for.

særligt også i forhold til kondition. Yder­ ligere ser det ud til at være vigtigt at man under arbejdet sørger for at afveksle belastningen. Hvis du for eksempel har løftearbejde, bør du prøve at dele denne opgave ud over hele arbejdsdagen, så der er perioder i løbet af dagen med lav eller ingen belastning.”

Hvad skal du gøre i din fritid, hvis du har hårdt fysisk arbejde? ”Kort sagt bør du i fritiden dyrke motion, som giver en høj kondition. Risikoen for hjertekarsygdomme er stærkt forhøjet for arbejdstagere med hårdt fysisk arbejde.

Den risiko kan du reducere ved at have en god kondition. En gd kondition vil nemlig betyde at belastningen fra arbejdet vil synes lavere, og give en lavere puls-belastning, end hvis man har en dårlig kondition.”

Er der særlige forhold omkring arbejde på et skib, du vil bemærke i den forbindelse? ”Uden at være særlig bekendt med arbejds­forhold og -miljø på et skib, kunne jeg forestille mig at arbejdsdagene på et skib kan være længere end 7-8 timer.

Desuden kan der være andre temperatur­

Mette Korshøj er seniorforsker og Ph.D. ved Arbejdsog Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus. ”Søfarende med hårdt fysisk arbejde skal være opmærksomme på at holde deres krop i god form,” siger hun.

forhold på skibet – både høj varme og kraftig kulde vil stresse kroppen og øge belastningen ved udførelse af fysisk krævende arbejdsopgaver. Og så kan arbejdsbelastningerne og opgaverne variere afhængigt af vejret og om skibet er til søs, i havn osv. Disse forhold er det relevant at tage med i overvejelserne, når fysisk hårdt arbejde planlægges.”

løfte eller holde byrder, værktøj osv. Det er også en god idé at give de søfarende mulighed for at holde tilstrækkelige hvilepauser under arbejdet samt plads til at træne i eller udenfor arbejdstid. Derfor bør officererne på skibet tage medarbejderne med i drøftelserne af hvordan man kan ændre eller udvikle arbejdsopgaver og arbejds­ miljøet, så det bliver mindre belastende.”

Har du bud på metoder til at designe fysisk arbejde, så det bliver mindre belastende? ”For alle der har hårdt fysisk arbejde, er det relevant at kigge på sammensætningen af de mest belastende arbejdsopgaver. For eksempel om man kan fordele opgaverne mellem flere medarbejdere eller hen over flere dage. Og om man i den forbindelse kan flette stillesiddende opgaver ind mellem det hårde fysiske arbejde. Det er også vigtigt at sørge for nok hvile i løbet af arbejdsdage med hårde og belastende opgaver.”

På et skib er der i forvejen flere risici forbundet med mange af arbejds­opgaverne – fald, støj, kemisk påvirkning, høj intensitet ved operationer mv. Hvilke udfordringer giver det de søfarende, hvis de samtidig gerne vil forebygge senere langtidssygemelding? ”De nævnte eksponeringer kan give en masse udfordringer og øge risikoen for langtidssygemeldinger. Hvis man skal mindske disse udfordringer, bør man inddrage medarbejderne i drøftelserne af hvordan man kan ændre og udvikle arbejdsopgaver og arbejdsmiljø til at være mindre belastende, mere sikkert og med større indflydelse fra besætningsmedlemmerne.”

”Uden helt at vide hvad der er praktisk muligt, vil det være en fordel at tage den ydre byrde væk fra arbejdstageren, for eksempel ved brug af hjælpemidler til at

17

– Arbejdsmiljø –

SÅDAN STYRKER DU DIT HELBRED TIL ARBEJDSLIVET Er du som søfarende opmærksom på de helbredsmæssige risici, der er forbundet med anstrengende og manuelle arbejdsopgaver og skifteholdsarbejde på skibet?

SEA HEALTH & WELFARE kan hjælpe dig med rådgivning, vejledning og inspiration til at forebygge blandt andet arbejdsrelateret sygdom.

Mange af SEA HEALTH & WELFAREs konsulenter har en baggrund som skibsofficerer og kender alt til arbejdet om bord – også de anstrengende, manuelle arbejdsopgaver og langvarige, skiftende vagter. Den viden bruger vi til at rådgive og vejlede søfarende på danskflagede skibe, så de kan have større indflydelse på deres tilværelse til søs.

omkring træningen, er det nemmere at bevare motivationen og samtidig inspirere andre til at være med på at løbe i 20 minutter på løbebåndet i stedet for at blive i sengen eller se film,” pointerer hun.

SÆT REALISTISKE MÅL Det er en god idé at være realistisk med dine træningsambitioner, når du går i gang. Hvis du lader være med at presse dig selv for hårdt – særligt i starten, kan du nemmere bevare motivationen og undgå skader.

”Langt de fleste søfarende er meget professionelle og passionerede omkring deres arbejde. Men tilstrækkelig hvile og søvn er en forudsætning for at man både kan udføre sine opgaver forsvarligt og effektivt. Vi ved, at skiftende arbejdstider påvirker søvnrytmen og kvaliteten af søvnen. Utilstrækkelig søvn eller for korte hvile­ perioder kombineret med monotont og hårdt fysisk arbejde en farlig cocktail, som desværre påvirker dit helbred på lang sigt,” siger sundhedsfremmekonsulent Pernille V. Nordstrand fra SEA HEALTH & WELFARE.

Vi ved, at skiftende arbejdstider ”påvirker søvnrytmen og kvaliteten af søvnen, og det påvirker kroppen

For at imødekomme disse udfordringer er det en rigtig god idé at motionere i fritiden, som seniorforsker Mette Korshøj understreger.

Sørger du for at på pulsen op, kan du forbedre og opretholde din kondition. Det vil i høj grad være med til at imødekomme den negative påvirkning, som for eksempel lange vagter med lav intensitet eller skiftende arbejdstider har på din krop.

uhensigtsmæssigt.

”

”Kombinér gerne konditionstræning med vægttræning for at få det bedste fra begge verdener. Husk på, at det er ok at tage det med ro, hvis du en dag føler dig ekstra træt. Der er også en dag i morgen, hvor du kan give den gas til træning,” siger Pernille Voigt Nordstrand.

FÆLLESSKABER KAN GIVE BEDRE TRÆNING Pernille Voigt Nordstrand har allerede inspireret mange besætninger til at sætte træning og motion på dagsordenen om bord på skibene.

SEA HEALTH & WELFARE tilbyder en række relevante vejledninger og værktøjer, som vi anbefaler at du læser igennem og prøver af, hvis du gerne vil passe godt på din krop og sundhed mens du er om bord.

”For at komme i gang kan det være en god idé at få en eller flere af dine kolleger med på at begynde at træne. Skaber I et fællesskab

18

– Arbejdsmiljø – Kom med SEA HEALTH & WELFARE til

DHL-STAFET OG HYGGE I FÆLLEDPARKEN

BLIV INSPIRERET OG FÅ GODE RÅD AF PERNILLE Sundhedskonsulent Pernille Voigt Nordstrand er uddannet bachelor i Ernæring og Sundhed og er derfor den helt rigtige at spørge, hvis du er søfarende og ønsker rådgivning eller sparring om fysisk aktivitet og træning mv. om bord.

Børst støvet af løbeskoene og få nogle kilometer i benene, når SEA HEALTH & WELFARE inviterer søfarende til DHLStafet i København. Stafetten finder sted mandag 29. august, uge 35, i Fælledparken og vi vil rigtig gerne have dig med om bord.

Har du ikke været med før, så kan du glæde dig til at opleve stemningen langs ruten, hvor tusinder af løbere og tilskuere fra forskellige virksomheder hepper.

Kontakt Pernille Mail: pvn@shw.dk Telefon: +45 31 40 65 00 SEA HEALTH & WELFARE har mange vejledninger og tilbud, der handler om sundhed til søs. Når du skal i gang, kan du begynde med disse: Søfart og hviletid: Denne vejledning fokuserer på forhold omkring skifteholds­ arbejde og giver anbefalinger om blandt andet hviletid og sikkerhed om bord.

Sundhedsledelse: I denne vejledning til rederier får ledelsen og relevante nøglepersoner en introduktion til konkrete indsatser og metoder, som kan bruges til at italesætte og fremme sundhed og velvære om bord på skibet.

Du kan vælge at deltage på et løbe- eller gåhold. Løbeturen er et 5x5 km stafetløb, hvor hver deltager på holdet løber 5 km og giver depechen videre til næste løber på holdet. Deltagerne på gåruten går de 5 km i samlet flok. Deltagelse er gratis for søfarende og SEA HEALTH & WELFARE sørger for telt, lækker mad og kolde drikkevarer til alle deltagere.

I kan købe disse og mange andre vejledninger på vores hjemmeside shw.dk/webshop

TILMELDING SENEST 1. AUGUST 2022

FIT4SEA

I kan selv stille med et hold, eller du kan tilmelde dig alene og så sørger SEA HEALTH & WELFARE for, at du kommer på et stafet- eller gåhold. Tilmeld dig ved at skrive en mail med dit navn og evt. de andre holddeltageres navne hvis I stiller et hold til njd@shw.dk Du er også altid velkommen til at sende en mail, hvis du har andre spørgsmål til deltagelse i DHL Stafetten.

FIT4SEA er SEA HEALTH & WELFARE’s årlige sportskonkurrence for søfarende på danskflagede skibe. I løbet af året kan du blive belønnet med flotte præmier for dit hårde arbejde om bord. Du kan tilmelde dig og deltage på egen hånd og konkurrere mod dine kollegaer og andre skibe i FIT4SEA. Eller du kan bruge FIT4SEA til at holde styr på din samlede træning – både ombord og derhjemme! Meld dig til FIT4SEA på det nye registreringswebsite: https://fit4sea.shw.dk og oplev et stærkt træningsfællesskab mens du samtidig har mulighed for at vinde flotte præmier.

God træning!

PROGRAMMER OG TIP TIL LØB OG RONING Er du glad for løbebåndet eller romaskinen om bord, kan du finde et udvalg af programmer og film med tip og tricks på https://shw.dk/program. Der er både programmer til nybegynderne og de erfarne – og til dig, der er midt imellem!

SEA HEALTH & WELFARE har rabataftale med Fitness Engros, hvor du kan købe kvalitetstræningsudstyr og få hjælp til indretning af træningsrum om bord.

Læs mere på https://shw.dk/traeningsudstyr og kontakt Pernille for at høre mere om aftalen og jeres muligheder.

19

Foto: Spartabilleder

RABAT PÅ KØB AF TRÆNINGSGREJ TIL SKIBET

Du kan læse mere om DHL-Stafetten på SHW.dk og på sparta.dk/dhl-stafetten/

– Arbejdsmiljø –

Nye krav til sikkerhedsdatabladene HEJ SEA HEALTH & WELFARE, 3. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan få et sikkerhedsdatablad dateret korrekt (efter 1. januar 2021) inden overgangs­perioden udløber 31. december 2022?

Jeg har læst jeres nyhedsmail om, at der er kommet nye krav til sikkerhedsdatabladene. Jeg har nogle spørgsmål i den forbindelse.

1. H vad sker der med alle de sikkerhedsdatablade for produkter, der i dag er godkendt i Kemikaliedatabasen, men er dateret før de nye regler trådte i kraft?

Med venlig hilsen Daniel, Overstyrmand

2. Hvad skal jeg gøre, når jeg skal lægge et nyt produkt ind om bord, der findes på vores positivliste eller i Kemikaliedatabasen, men hvor sikkerhedsdatabladet er af ældre dato?

REGISTRERING OG OPDATERING AF PRODUKTER I KEMIKALIEDATABASEN

2

REDERI

1 Kan vi anvende dette produkt?

Rederiet sender sikkerhedsdatablad og eksponeringsscenarie til…

POSIT LISTE IV-

Kvalitetss af uafhængig

3 Hvis produktet godkendes: Produktet føjes til databasen og rederiets positivliste.

VESSEL

4

Opret opbevaringssteder i @SEA

Nu har du følgende viden om produktet:

VESSEL CATERING DECK ENGINE

+

Her kan skibet oprette arbejdsområder og tilføje opgavespecifik information.

Denne information anvendes til at oprette en arbejdspladsbrugsanvisning (APB).

KUN ADGANG FOR BESÆTNING

=

Opbevaringsstedet er det fysiske sted, hvor et kemikalie opbevares om bord på skibet.

- APB - Substitutionsmærke - Minimumskrav for PPE - Sikkerhedsdatablad - ES

Dialog med rederiets administrator og leve­ randøren for at skaffe den nødvendige data. Er denne data ikke tilgænge­ lig, afvises produktet.

5

Modulet Kemikalier i @SEA

Opret arbejdsområder i @SEA

Hvis produktet ikke lever op til gældende regler:

Bemærk: Hvis det er nød­ vendigt, kan man oprette et produkt lokalt på skibet og få en APB.

• • •

LEVERANDØR

Modulet Risikovurdering i @SEA

Opret en risikovurdering med den information om kemikaliet, du har modtaget.

Processen for risiko­ vurdering indeholder fem faser ➊ Kortlægning

➌ Handlingsplan

FA R E

Risikovurdering skal løbende revideres, hvor ændringer på arbejdspladsen tages i betragtning.

Vi anbefaler en revidering hvert år.

➋ Vurdering

Disse er ikke kvalitetssikret af kompetent tredjepart DHI A/S.

•

Gennemgang af sikkerhedsdatablad – EU-regulering. REACH og CLP-overensste Identificeret anvendelse af produktet Klassificering af produktet og sammensæ – Identificering af problematiske indhold – fx kræftfremkaldende stoffer, der kræv særlig kontrolforanstaltninger – indeholder produktet epoxy/isocyanat?

På baggrund af gennemgangen udarbejde arbejdspladsbrugsanvisning (APB) for kem

➍ Risikovurderingsdokument

Der må max. gå 3 år mellem hver revidering.

➎ Opfølgning/revision

EKSPONERING

20

Bemærk: Nogle arbejds danner og udleder i sig skadelige stoffer. For di arbejdsopgaver skal de udarbejdes en risikovur

sikring tredjepart

emmelse

ætningen dsstoffer ver

? es en mikaliet.

sopgaver selv isse er også rdering.

– Arbejdsmiljø –

HEJ DANIEL, Tak for dine spørgsmål.

Den nye sikkerhedsdatabladsforordning (2020/878) fra EU trådte i kraft 1. januar 2021. Forordningen indeholder en overgangsperiode og skal følges senest den 31. december 2022. De seneste tilføjelser til Bilag II i REACH-forordningen med­fører en række vigtige ændringer i indhold og format for sikkerhedsdatabladene.

Herunder kan du læse svarene på dine spørgsmål, hvor jeg også forklarer hvilken betydning de nye regler, har for den praktiske brug af vores IT-platform @SEA-@SHORE, som I bruger til at holde styr på jeres kemikalier om bord.

Ad. 1. Vi har vurderet, at det er forsvarligt at beholde de produkter, der tidligere er godkendt. Disse produkter vil løbende blive opdateret, når der indsendes nye sikkerheds­ data­blade. Det er vigtigt, at I ser efter om der er angivet samme dato på det sikkerhedsdatablad, der findes i IT-platformen, og det sikkerhedsdatablad I får leveret sammen med jeres kemiske produkter. Hvis det sikkerhedsdatablad, I har fået fra leverandøren ved vareleveringen, har en nyere dato, skal I sende det ind via jeres kemikalieansvarlige i rederiet.

Det er den eneste måde vi kan holde Kemikaliedatabasen opdateret på.

Ad. 2. Når du lægger et nyt produkt ind om bord, der i forvejen findes på jeres positivliste eller i Kemikaliedatabasen, skal du tjekke datoen på sikkerhedsdatabladet. Hvis det er fra før 1. januar 2021, skal du kontakte den kemikalieansvarlige i rederiet, som beder leverandøren om et nyt sikkerheds­ datablad, der opfylder de nye bestemmelser. Derefter skal det sendes ind via rederiet som en opdatering til produktet.

Ad. 3. Hvis den kemikalieansvarlige i rederiet har spurgt leverandøren og denne henholder sig til, at man ikke skal have et nyt sikkerhedsdatablad før den 31. december 2022, vil vi acceptere dette.

Hvis du efter den 31. december 2022 ikke kan få et sikkerhedsdatablad, der er dateret efter den 1. januar 2021 og opfylder de nye regler, vil et nyt produkt ikke kunne blive godkendt i Kemikalie­databasen.

Håber dette besvarer dine spørgsmål. Du er selvfølgelig altid velkommen til at vende tilbage.

Med venlig hilsen ANNE RIES, Seniorkonsulent

21

I at SEA nr. 1 kan du læse reportager fra Årets Velfærdsskib 2021: GIJON KNUTSEN

Dit skib kan blive Årets Velfærdsskib 2022 – sådan deltager I Gør både besætningen og officererne en ekstra indsats for velfærd og sammenhold om bord på dit skib? Så skal du da nominere skibet til ”Årets Velfærdsskib 2022”. Gevinsten er USD 1.000, som skal bruges til en præmie, som alle om bord kan have glæde af.

NOMINÉR DIT SKIB Alle søfarende kan deltage og nominere et danskflaget skib ved at sende en mail til welfareship@shw.dk senest 31. december 2022. Du bør først læse vores hjemmeside SHW.dk/aarets-velfaerdsskib for at få gode råd.

Lige efter nytår vil et dommerpanel vurdere alle indsendte nomineringer og kåre Årets Velfærdsskib. Dommerne har tidligere lagt vægt på kreative tiltag, der fremmer fællesskabet om bord og mod­virker ensomhed og social isolation.

– Personlige værnemidler –

SKADELIG STØJ SKAL TAGES ALVORLIGT Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er høreskader den mest almindelige og uhelbredelige erhvervssygdom. Nedsat eller mistet høreevne opstår typisk efter lang tids støjpåvirkning. Hørelsen kan også tage varig skade, hvis du bliver udsat for en enkeltstående påvirkning af meget kraftig støj.

Der vil altid være støj på et skib – blandt andet i maskinrummet, kabyssen og fra diverse hjælpemotorer og maskiner om bord.

Rederiet og skibets officerer har pligt til at reducere støjpåvirkningen. De skal desuden udlevere høreværn til besætningsmedlemmer, som arbejder på steder og i situationer, hvor kraftig støjpåvirkning ikke kan undgås med andre metoder.

HVORNÅR ER DER KRAV OM BRUG AF HØREVÆRN? Det er rederiets pligt at sikre, at du har høreværn til rådighed, når støjbelastningen overstiger disse grænseværdier: • Når støjbelastningen overstiger 80 dB(A) • Når spidsværdierne overstiger 135 dB(C) • Når støjen er skadelig eller stærkt generende.

Desuden er det lovpligtigt at anvende høreværn i lokaler, hvor støjen overstiger 85 dB(A). Høreværnet skal anvendes under hele opholdet i lokaler, hvor høreværn er påbudt.

I lokaler hvor støjen overstiger 80 dB(A) skal skilte markere at brug af høreværn anbefales. Tilsvarende anbefales, at der slet ikke arbejdes i lokaler, hvor spids­ værdien overstiger 130 dB(C).

Begrænsninger på arbejde i et støjfyldt rum Hvor længe du må arbejde i et støjflyt rum afhænger af støjniveauet i rummet.

85 dB(A) 8 timer 88 dB(A) 4 timer 91 dB(A) 2 timer 94 dB(A) 1 time 97 dB(A) 30 minutter 100 dB(A) 15 minutter

SKAL DEN SØFARENDE ORIENTERES OM I RISIKOEN VED STØJ? Ja. Rederiet har pligt til at sikre, at den søfarende modtager undervisning i de risici, der er forbundet med høj og langvarig udsættelse for støj. Denne under­ visning bør ske ved den søfarendes ansættelse. Desuden bør de besætningsmedlemmer, som regelmæssigt arbejder i rum med støjniveauer over 85 dB(A), regelmæssigt modtage instruktioner.

22

Undervisningen bør omfatte følgende punkter: • G rænserne for støjpåvirkning og brugen af advarselsskilte • D e tilgængelige typer høreværn, deres omtrentlige støjdæmpende effekt, den korrekte anvendelse og tilpasning af dem, og hvordan den normale kommunikation påvirkes, når høreværn bæres • R ederiets politik og procedure i forbindelse med høreværn og eventuelle overvågningsprogrammer, der måtte være tilgængelige for søfarende, der arbejder i rum, hvor der er krav om advarselsskilte • V ejledning om mulige tegn på høretab og mulige indsatser, der kan iværksættes, hvis disse tegn bemærkes hos den enkelte søfarende.

Tilsvarende skal undervisningen sikre, at relevante søfarende ved, hvordan de skal anvende og vedligeholde maskineri og lyddæmpere/støjdæmpere med henblik på at undgå, at de skaber unødvendig støj.

– Personlige værnemidler –

START MED STOP Det er rederiets ansvar at iværksætte tiltag, der reducerer kraftig støj om bord på skibet, så brug af høreværn kan minimeres eller fjernes, hvor dette er muligt. Derfor skal arbejdsledere og besætningsmedlemmer bruge det såkaldte STOP-princip ved tilrettelæggelsen af de daglige opgaver.

STOP-princippet går ud på, at man på forhånd vurderer en opgave ud fra disse metoder: Substitution: Først vurderer man, om der findes alternative måder at løse opgaven på, så man helt undgår at arbejde på steder med kraftig støj.

HVILKEN TYPE HØREVÆRN SKAL JEG VÆLGE? Du skal vælge den type høreværn, som bedst fjerner risikoen for høreskader. Der findes to typer høreværn: • Ørepropper, som anbringes i øregangene • Ørekopper, som dækker ørerne Høreværnet skal kunne tilpasses og anvendes, så brugeren ikke har gener, og det skal kunne bæres samtidig med andre værnemidler, uden at effekten af det enkelte værnemiddel forringes.

Det valgte høreværn skal reducere støj­belastningen til 85 dB, så der ikke er nogen risiko for høreskader ved en 8-timers arbejdsdag. Ved korrekt og konstant brug af ørepropper mindskes støj­belastningen med 10-20 dB. Det betyder, at ørepropper ikke bør anvendes, hvis støjen i lokalet overstiger 95 dB. Ørekopper mindsker støjbelastningen med 20-30 dB. Hvis man kortvarigt skal ind i et lokale med støj over 115 dB, bør der anvendes både ørepropper og ørekopper.

HVILKE KRAV ER DER TIL BRUGS­ANVISNING OG MÆRKNING AF HØREVÆRN?

Tekniske foranstaltninger: Er substitution ikke mulig, skal man overveje, om der er en teknisk foranstaltning, som kan anvendes til at reducere kraftig støj.

Leverandøren skal levere en brugsanvisning på dansk sammen med høreværnet. I skibe hvor arbejdssproget er et andet end dansk, bør brugsanvisningen også være tilgængelig på dette sprog. Brugsanvisningen skal indeholde oplysninger om beskyttende egenskaber, tilpasning, brug, vedligehold og opbevaring.

Organisatoriske tiltag: Afklar om det ved organisatoriske tiltag er muligt at undgå, at der skal udføres opgaver på steder med kraftig støj. Kan det ikke undgås, bør opgaven deles mellem to eller flere besætningsmedlemmer.

Høreværnet skal være CE-mærket og være godkendt af et autoriseret laboratorium. Desuden skal 3 forskellige oplysninger om høreværnets dæmpning være tilgængelig:

Personlige værnemidler: Det er i tilfælde, hvor de tre øvrige metoder ikke gør det muligt at reducere den kraftige støj i et omfang, så man kommer under grænsen, at den søfarende skal anvende høreværn.

• Dæmpningen i de enkelte frekvensbånd fra 125 til 8000 Hz • Dæmpning ved høje frekvenser (H), ved mellemfrekvenser (M) og ved lave frekvenser (L) • Dæmpning, som en tilnærmet gennemsnitsværdi over alle frekvenser, SNR (Single Number Rating).

E

23

– Personlige værnemidler – RISICI VED BRUG AF HØREVÆRN

Advarsel støjzone

Høreværn påbudt

HVAD ER KRAVENE TIL SKILTNING OM BORD?

NÅR LYD BLIVER TIL STØJ Lydstyrke måles i decibel (dB). En konstant støjbelastning kaldes dB(A) imens kortvarig impulsstøj fx opstart af en motor kaldes dB(C).

Normal tale ligger mellem 60-70 dB(A). Støj fra en hjælpemotor i drift ligger mellem 100-115 dB(A) mens spidsværdien ved opstart af en motor kan komme op på 130 dB(C).

Hvis en person arbejder 8 timer hver dag i et lokale med støj på 80 dB(A) eller mere, kan der på sigt opstå høreskade. Hver gang en lyd øges eller sænkes med 3 dB, opfatter vores øre det enten som en fordobling eller halvering af lydstyrken.

Ved indgangen til alle rum i skibet hvor støjniveauet er over 85 dB, skal der være et synligt advarselsskilt med symbol og tekst.

I rum hvor kun en lille del af rummet har støjniveauer over 85 dB, skal skilte advare om støj og være synlige i øjenhøjde og fra alle adgangsretninger.

Tekst på skilte ved indgangen til støjfyldte rum 80-85 dB(A) Højt støjniveau – brug høreværn 85-110 dB(A) Farlig støj – høreværn påbudt 110-115 dB(A) Advarsel: farlig støj – høreværn påbudt – kun ophold i kortere tid 115 dB(A) Advarsel: meget farlig støj – høreværn påbudt – højest 10 minutters ophold

24

Høreværn kan give gener som varme, tryk, irritation af huden og eksem.

Generne kan være forskellige fra person til person. Det er derfor vigtigt, at der er flere typer høreværn til rådighed, så den enkelte medarbejder kan vælge dét høreværn, som passer bedst til den enkeltes behov og til den konkrete arbejdsopgave, der skal udføres.

Høreværn kan gøre det vanskeligt at kommunikere med andre og høre advarselslyde. Høreværn med kraftigere dæmpning end nødvendigt kan øge risikoen for arbejdsulykker, hvis man fx ikke kan høre en truck, der nærmer sig eller et advarende råb fra en kollega.

HVAD SKAL JEG VIDE OM VEDLIGEHOLDELSE OG REN­GØRING AF HØREVÆRNET? Rederiet er ansvarligt for at sikre, at høreværn vedligeholdes, rengøres og opbevares efter leverandørens anvisninger.

Brugeren har pligt til at varetage den daglige rengøring og vedligeholdelse af de personlige høreværn.

Blandt andet bør tætningsringe (vulster) på ørekopper kontrolleres regelmæssigt og udskiftes, så snart de begynder at stivne eller få skader. Ørepropper af plast, gummi og lignende skal udskiftes eller rengøres ofte – gerne dagligt – efter den metode, som står i brugsanvisningen. Hvis der kommer snavs fra fingrene på øreproppen og ind i øregangen, kan det give irritation.

Når høreværnet ikke er i brug, bør man opbevare dem, så de ikke bliver deforme eller udsættes for støv eller snavs.

– Personlige værnemidler – HVAD ER REDERIETS OG DEN SØFARENDES ANSVAR OG PLIGTER? Rederiet er ansvarligt for en række sikkerhedsforanstaltninger og skal sikre, at: • støjreduktions- og støjmidler anvendes og vedligeholdes iht. leverandørens anvisninger • alle rum, hvor støjniveauet overstiger grænsen på 85 dB(A), er identificeret og sørge for korrekt og synlig skiltning • kaptajn og seniorofficerer er opmærksomme på vigtigheden af at kontrollere adgangen til disse rum, og at de søfarende anvender passende høreværn • de søfarende får stillet passende og tilstrækkelige høreværn til rådighed til individuelt brug • kaptajn, seniorofficerer og eventuelle sikkerhedsofficerer er opmærksomme på behovet for at give de søfarende relevant undervisning og instruktion i støjrisici, korrekt brug af høreværnet samt oplysninger om faren ved at lade være. Instruktionen skal informere om, hvordan man tilpasser, rengør og opbevarer høreværnet • advarselsoplysninger er tilgængelige ved de steder på skibet, hvor håndværktøj, kabysudstyr eller andet udstyr frembringer et støjniveau over 85 dB (A) under normale arbejdsforhold.

De søfarende har pligt til at: • Modtage undervisning vedrørende støjrisici • Kende til forholdsregler vedrørende støjkontrol og kontrollere at det anvendes • Tilpasse høreværnet til brugeren • Anmelde defekt støjdæmpende udstyr til de ansvarlige personer ombord • Anvende passende høreværn i rum eller områder hvor dette er skiltet, og sørge for ikke at fjerne høreværnet i disse rum – heller ikke kortvarigt • Rengøre, vedligeholde og opbevare høreværnet jf. brugsanvisningen.

Læs mere om støj og arbejde i støjfyldte miljøer på shw.dk/stoej Henvisninger: Støjreglerne findes i Bekendtgørelse 1283 af 11. november 2013 om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe.

AT- vejledning D.5.2-2 Høreværn AT- vejledning D.6.1-5 Støj

FÅ MEST UD AF DIT HØREVÆRN Reduktionen i støjbelastning forudsætter, at høreværnet er vedligeholdt, anvendes korrekt, og at det anvendes under hele opholdet i det støjfyldte lokale. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, er reduktionen i støjbelastning maksimalt 10 dB. Du må ikke tage høreværnet af mens du er i et lokale med kraftig støj. Selv hvis høreværnet fjernes i ganske kort tid, nedsættes den samlede beskyttelse af øret betydeligt.

Høreværn er til personligt brug og må som hovedregel ikke deles af flere personer. Ørepropper må aldrig deles af flere personer.

Det er rederiet, som skal anskaffe og betale for høreværn, og udstyret tilhører rederiet.

25

Få overblik over den psykiske trivsel om bord SEA HEALTH & WELFARE har udgivet den nye vejledning PSYKISK TRIVSEL PÅ DAGSORDENEN, som er målrettet skibets officerer. Vejledningen er tænkt som en hjælp til at indlede en ligeværdig og konstruktiv samtale med et besætningsmedlem, der viser tegn på mistrivsel. Dårlig trivsel påvirker effektiviteten og kan i værste fald medføre arbejdsulykker eller sygdom. Det er derfor vigtigt, at ledelsen om bord på skibet er opmærksom på alle besætningsmedlemmers trivsel og velvære.

Et trykt eksemplar af PSYKISK TRIVSEL PÅ DAGSORDENEN er sendt til de skibe, der i forvejen modtager magasinet At SEA fra SHW. Vejledningen kan desuden bestilles og købes på SHW.dk på dansk og engelsk.

Mere information Kontakt konsulent Anna Bergmark Mail: ANB@shw.dk Telefon: +45 7240 2610

– Personlige værnemidler –

NY ANBEFALING TIL INDRETNING AF KAMRE TIL SØFARENDE OMBORD PÅ FRAGTSKIBE I juli 2021 præsenterede Lloyds Register Foundation og Seafarers International Research Centre (CIRC) deres nye fælles anbefaling til standard indretning af kamre til søfarende ombord på fragtskibe.

Anbefalingerne imødekommer fire problemer, som er rejst af de søfarende: • • • •

tilstrækkelig plads til opbevaring U Mangelfuld kontrol af lys og temperatur på kamrene Utilstrækkelige muligheder for fritids­interesser Forstyrrelser fra støj og vibrationer i kamrene.

Vi har valgt at fokusere på problemet med utilstrækkelig opbevaringsplads på kamrene og de anbefalinger, der knytter sig til det.

De søfarendes kamre er ofte små og mangler opbevaringsplads til fx tøj, bøger, bærbar pc og kuffert. Så er det ofte svært at undgå, at kammeret bliver overfyldt og rodet, og det kan påvirke den søfarendes mentale sundhed i negativ retning. Det kan også føre til, at søfarende til tider laver nogle kreative løsninger, som utilsigtet øger brandfaren, blokerer for nødudgange, overbelaster elnettet eller besværliggør røgdykkernes indsats i tilfælde af brand.

26

– Personlige værnemidler –

• E t natbord med en skuffe og et skab med mindst en flytbar hylde.

• Mindst 2 indbyggende skuffer i sengerammen under sengen.

• Minimum 3 stikkontakter, der er placeret praktisk i forhold til kammerets natbord og skrivebord.

• Knagerække med minimum 4 kroge.

• Et håndklædestativ på bagsiden af badeværelses­ døren.

Ifølge den nye anbefaling skal hvert kammer have en tilpas størrelse og indrettes med de opbevaringsmuligheder, som er beskrevet herunder, og som ligger udover minimumskravene i Maritime Labour Convention (MLC) kapitel 3: • M inimum 3 vægreoler (eller lign.) med standard størrelse, der monteres på skottet. Hver vægreol bør indeholde mindst to flytbare hylder.

• Et dobbelt klædeskab med bøjler i den ene side og mindst 5 flytbare hylder i den anden side.

• Et separat dørk-til-dæk (gulv-til-loft) skab med plads til opbevaring af en stor og en lille kuffert samt plads til redningsvest og overlevelsesdragt efter behov.

Den enkelte søfarende ar ansvarlig for at deres kammer til enhver tid er rent og ryddeligt. Det er skibsledelsens ansvar at føre tilsyn med kamrenes tilstand og sikre sig, at der ikke er fejl og mangler.

27

F

EN S BIBLI

O

A

EA

LF

A

SE

H

RE

K

SØ

RT

TE

A

LT H & W E

Bibliotekarens anbefalinger til dig, der elsker et godt gys Djævlekrig, feberdrømme, kannibaler. Irene Olsen, der administrerer Søfartens Bibliotek, fortæller her om nogle af de mest uhyggelige bøger, hun har læst, og som hun vil anbefale andre, der elsker uhygge.

For nylig fik jeg en forespørgsel på Kenneth Bøgh Andersens serie Den store djævlekrig. Det gav mig lyst til at anbefale uhyggelige bøger.

DEN STORE DJÆVLEKRIG er serien om Filip, der i første bog ved en fejl havner i Helvede, hvor han er udset til at være Djævelens lærling. Gennem bøgerne følger vi Filips rejser frem og tilbage mellem Jorden og Helvede og følger med i hans udvikling fra at være en artig dreng til… Det er en underholdende, sjov og uhyggelig serie, der kan læses af alle.

Kenneth Bøgh Andersen fortalte for nylig også sin version af FRANKENSTEIN OG JEKYLL & HYDE i sin nye trilogi ”Genfortalt.” Sidste bind om Dracula forventes at udkomme i 2023.

28

F

EN S BIBLI

O

A

EA

LF

A

SE

H

RE

K

SØ

RT

TE

A

LT H & W E

FÆRGEN af svenske Mats Strandberg er rigtig uhyggelig. 1.200 passagerer er på vej med færge fra Sverige til Finland, og noget ondt rejser med. Midt om natten, midt ude på Østersøen, truer det onde med at få overtaget, og ingen ved, hvem de kan stole på. Der er ingen steder at flygte hen og der er ingen måder at kontakte fastlandet på.

Mats Strandberg har i øvrigt skrevet flere dejligt uhyggelige bøger.

hjuldamperen ”Fever Dream”. Abner Marsh bliver kontaktet af den mystiske Joshua York, der vil have ham til at bygge den største, smukkeste og hurtigste hjuldamper.

Marsh indvilger og snart er han spundet ind i Yorks planer. Man kan nærmest føle den kvælende hede i Mississippi, når man læser beskrivelsen af den lange rejse ned ad floden, og der er godt med action og gys gennem hele romanen.

FEBERDRØM af George R.R. Martin er en noget anden genre end Game of Thrones-serien, som han er mest kendt for. Her er vi ude i en underholdende vampyrroman, der foregår på Mississippifloden ombord på

LUCIE af Anne-Marie Vedsø Olesen er en fed bog! Lucie er en tusind år gammel, nordisk kannibal og hun er umættelig.

Casper, en helt almindelig dansker i vores tid, møder Lucie til en heavy metal-festival

i København. Han fascineres af Lucie og sammen med sin ven, religionshistorikeren Martin, drager de tre mod Trondhjem, og undervejs begynder eventyrlige ting at ske.

Nordiske guder dukker op, talende fugle advarer om ragnarok og mystiske ånder afslører deres sande natur. Bogen vandt Årets Danske Horrorudgivelse i 2019.

Kontakt biblioteket på bibliotek@shw.dk, hvis du har fået lyst til at læse nogen af de anbefalede titler – eller hvis du har lyst til at læse noget helt andet, for eksempel den bog, som jeg omtaler herunder – den er ikke uhyggelig. God fornøjelse!

BOGEN DU VILLE ØNSKE DINE FORÆLDRE HAVDE LÆST (og som dine børn vil blive glade for at du har læst) er skrevet af psykoterapeut Philippa Perry. Bogen er til alle, der er interesseret i relationer. Uanset om du ønsker at blive klogere på, hvordan din opvækst har formet dig, hvordan du håndterer dit barns følelser, eller hvordan du bliver mere støttende for din partner, vil du finde uundværlig viden og realistiske tips i denne bog. Forfatterens tilgang til noget af det vigtigste i livet – vores relationer til vores kære – er praktisk, fordomsfri og formidlet med humor, visdom og kærlighed.

29

Tag en smutvej - scan koden!

Går du glip af dine ekstra fordele?

Din pension indeholder en masse ekstra fordele, der kan give både dig og din familie værdi.

Gå til mitpfa.dk/fokus, og giv os lov til at kontakte dig

Vi elsker PODCASTS!

Inspirerende podcasts for dig, der går op i historie, træning eller unges tanker om livet

VANVITTIG VERDENSHISTORIE Er du fascineret af verdenshistorie, så kan du nemt få et ugentligt historiefix med podcasten Vanvittig Verdenshistorie. De to værter deler en fælles passion for vilde men sande historier, hvor virkeligheden overgår fantasien, men som ikke er kommet med i historiebøgerne. Med humor og begejstring formidler værterne historier fra den nære nutid, den fjerne fortid og fra hele verden.

En podcast der både er underholdende og fuld af spændende personfortællinger.

Lyt for eksempel til den fantastiske historie om slaven Henry Brown, der sendte sig selv som pakkepost, for at undslippe sin slavetilværelse. Hør om Joseph Mulhattan, verdens første troll, og om japanske Nasubi, der som indespærret i et realityprogram i et år var tvunget til at leve af præmier fra lodtrækninger. Mød også Tom Justice, der gennem fire år røvede 26 banker og altid stak af på cykel.

Du finder pod­casten på vanvittigverdens­ historie.dk Produceret af Heartbeats.

TRÆNINGSTIMEN Går du op i personlig træning og søger ny inspiration og viden – formidlet med glimt i øjet? Så bør du tjekke Træningstimen med Steffen Fisker og Nikolaj Bach, der inviterer gæster og drøfter den nyeste forskning, kostråd og teknikker på højt niveau.

Podcasten er fri for broscience og giver ikke meget for quick fixes, der tit florerer i træningsmiljøet. Et emne her kan for eksempel være, hvad bestemte madvarer gør for kroppen – og hvad de ikke gør, eller hvorfor man skal eller ikke skal træne på en bestemt måde.

Du finder Træningstimen på styrkmig.dk/podcast

NANAS NEKROLOGER

Har man overhovedet opnået noget særligt, når man er et ungt menneske? Det undersøger Nana Mille i en bemærkelsesværdig reportageserie, der forsøger at skildre den danske ungdom i 2022.

I hvert afsnit besøger hun et ungt menneske, der fortæller om de største og mindste øjeblikke i deres liv. Det gør de for at give et bud på, hvad der kunne stå i deres nekrolog, hvis de i morgen pludselig ikke var her længere.

Lyt for eksempel til Philip, der blandt andet tænker tilbage på sit værelse på psykiatrisk afdeling og tidspunktet, hvor han endelig turde at se verden i øjnene igen. I ”Caspers Nekrolog” fortæller Casper blandt andet om dengang i 3. klasse, hvor han besluttede sig for ikke at være den, med den korte lunte. I ”Nicks Nekrolog” fortæller Nick om at blive smidt ud hjemmefra som 16-årig og ende med at stå på scenen i KB Hallen som drag queen.

Du finder nemmest Nanas Nekrologer ved at søge på Google.

31