– Te m a : u n g e t i l s ø s –
SKIBSOFFICER VED ET TILFÆLDE Skibsrejsen til Antarktis var en drøm, der gik i opfyldelse for den unge Amy Harding-Goodman, da hun studerede marinbiologi og oceanografi i Cape Town for ti år siden. Men rejsen over det sydlige ocean og livet til søs var så fascinerende, at hun besluttede sig for at ændre kurs. I dag er hun 33 år, 1. styrmand på containerskibet VISTULA MAERSK og mentor for nye kadetter om bord.
Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARE
Amy Harding-Goodman var egentlig godt på vej mod en karriere som forsker på universitetsniveau, men hendes interesse for at blive skibsofficer kom pludselig og uventet, da hun som 22-årig studerende var forskningsassistent på et forskningsskib med kurs mod Antarktis.
spørgsmål til officererne og besætningen om deres liv, om skibet og om at arbejde til søs. Jeg blev meget fascineret af det og elskede straks følelsen af at leve og arbejde på et skib. Jeg elskede, at der altid skete noget om bord, selv i de tidlige morgen timer,” siger Amy Harding-Goodman.
Der skete noget med hende, da hun fik stål under fødderne og på nærmeste hold oplevede, hvordan skibets besætning lever og arbejder.
BEGYNDTE FRA BUNDEN
”Det var første gang, jeg var på et skib, og efter kort tid om bord tilbragte jeg al min fritid på broen. Jeg stillede en masse
”Min første rejse som kadet gik til Kina, Singapore og Australien, og det var fantastisk. Jeg var så begejstret. Der stod jeg på broen og bevægede mig hele tiden og ændrede bredde- og længdegrader – noget, jeg havde drømt om i de tre år, siden jeg var på skibet til Antarktis,” siger Amy Harding- Goodman.
Amy Harding-Goodman vendte tilbage til sine studier, men hun kunne ikke glemme den glæde, som ugerne på skibet havde givet hende. Hun afsluttede universitetet med en kandidatgrad i oceanografi & atmosfærevidenskab og besluttede at skifte karriere, fordi der på det tidspunkt ikke var nogen faste job til forskere om bord på skibe.
GIK YDMYGT TIL ALLE OPGAVER OM BORD
”Der forekom ikke at være nogen anden løsning. Jeg indså, at jeg ville være nødt til at skifte karriere og starte forfra. Jeg valgte at gå efter min nye drøm.” Hun begyndte på navigationsskolen og fik en kadetuddannelse hos Maersk som 26-årig.
”Jeg grinede for mig selv da jeg en dag fik besked på at vaske dækket på hele skibets indkvarteringsområde. Jeg kan huske, at jeg tænkte på det paradoksale i at jeg, der har en kandidatgrad, skulle vaske dækket på et skib. Men jeg gik 100 procent ind i det og gik ydmygt til enhver opgave. Når man virkelig elsker noget, er ingen opgave eller pligt for lille eller uværdig for én. Jeg mener, at man skal være villig til at gøre
Amy Harding-Goodman elsker livet til søs og samarbejdet med de andre søfarende om bord.
12
Det hele er dog ikke lutter solskin og regnbuer, når man er kadet. Amy Harding- Goodman kan også huske, at det var rigtig hårdt arbejde i starten. Hun var vant til at være god til det boglige, men nu skulle hun udføre mange flere praktiske opgaver, end hun nogensinde havde gjort før i sit liv.
