pensionsopsparing?
Vi giver dig hurtigt overblik over din opsparing, dit afkast og dine forsikringer på mitpfa.dk
Magasinet udgives af
Højnæsvej 56
2610 Rødovre, Danmark
Ansvarshavende redaktør
René Andersen
Faglige redaktører
Jacob Christensen
Torsten Mathias Augustsen
Kontaktperson Troels Leth tle@shw.dk / 2469 3081
Forfattere
Irene Olsen, Ester Ørum, Rolf J. Trap, Anne Ries, Nanna Dupont og Troels Leth
Design og medieproduktion: Kailow A/S, CSR-, miljø- og arbejdsmiljøcertificeret.
Oplag: 3.000
Bladet udkommer tre gange om året
Tilmeld/afmeld: atsea@shw.dk
Forsidebillede: Jørgen Jacob Jensen, Meisterstück
Kulturen og arbejdsformen på MÆRSKs containerskibe verden over er under forandring.
Mindre hierarki og mere involvering skal styrke de søfarendes indflydelse på arbejdsopgaverne og sikkerheden om bord. Men hvordan får man alle 12.500 søfarende med på den rejse?
SEA HEALTH & WELFARE har talt med Aslak Ross fra A.P. MØLLER - MÆRSK om de markante forandringer, der i øjeblikket rulles ud i rederiet, som er verdens næststørste containerrederi.
En omfattende bygningsrenovering er i gang på A.P. MØLLER - MÆRSKS hovedkontor i København, da SEA HEALTH & WELFARE møder Aslak Ross, der på det tidspunkt er Head of Marine Standards & Designated Person Ashore i MÆRSK. Vi skal ned i kælderen for at komme til den elevator, som tager os op på 3. sal.
Etagen er nyistandsat og indrettet i varme farver, og medarbejderne sidder i ét stort kontorlokale med mødelokaler i varierende størrelser spredt på etagen. Meningen med storrumskontorer er bl.a. at skabe rum til at samarbejde og dele viden på en mere uformel og mindre hierarkisk måde.
Indretningen på hovedkontoret er et godt billede på det, der også er ved at ske på rederiets ca. 300 containerskibe og kontorer verden over – der er en kulturforandring i gang ude på skibene.
”Som rederi ønsker vi i højere grad at involvere alle søfarende på vores skibe i planlægningen og udførelsen af opgaver om bord. Vi vil gerne skabe bedre muligheder for, at alle kan bringe deres viden frem og blive hørt, så besætningen sammen finder de bedste og sikreste løsninger. I stedet for at officererne blot giver beskeder på morgenmødet, vil vi fokusere på mere dialog om opgaverne. De søfarende skal vide, at de naturligvis gerne må stoppe op, hvis de er i tvivl om en opgave, og de skal ikke være i tvivl om, hvem de skal spørge om råd. Tilsvarende vil vi vægte evaluering højt, så alle lærer af det, der gik godt og det, der gik mindre godt,” siger Aslak Ross.
Aslak Ross kom til MÆRSK som aspirant for næsten 30 år siden og har et godt indblik i de udfordringer og muligheder, der kendetegner livet til søs. Han har sejlet
som befaren skibsassistent, styrmand og maskinmester, inden han gik i land og beklædte stillinger som lærer og kvalitetsleder på Kogtved Søfartsskole og var senere tilknyttet den interne revisionsafdeling.
Inden han 1. marts 2023 tiltrådte som Head of Safety and Resilience ved APM TERMINALS, var han i godt 11 år Head of Marine Standards & Designated Person Ashore og bl.a. ansvarlig for HSSEQ Management, kontrol med sikkerhed og forebyggelse på flåden af containerskibe samt implementering af og tilsyn med MÆRSKS safety management system.
Han medgiver, at den ønskede kulturforandring vil stille større krav til den enkelte søfarende, end de har været vant til.
”Med større involvering i planlægning og eksekvering af opgaverne følger også et
Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFAREstørre ansvar, som den enkelte søfarende må påtage sig. Alle om bord må byde ind og tage del i, at vi løser opgaverne på bedste vis. Vi vil væk fra, at man forventer, at det er kontoret eller kaptajnen, der fortæller dig, hvordan vi skal løse tingene. Er man ikke parat til at involvere sig, så bliver man ligegyldig i fremtiden,” siger Aslak Ross.
Et af de konkrete greb, der er sat i spil for at skabe kulturforandring, er at uddanne top 4 ledelsen på containerskibene –kaptajner, maskinchefer, overstyrmænd og 1. mestre – i det nye ledelsesværktøj ’Briefing-Debriefing’.
”Værktøjet handler bl.a. om, at ledelsen skal se på den enkelte medarbejder som en person med viden og med et potentiale,
”
som vi kan udvikle. Derfor skal lederne sikre, at medarbejderne uanset deres forskellige erfaringer, viden og kulturelle baggrund bliver inkluderet i dialogen om opgaverne – både forberedelsen og evalueringen,” siger Aslak Ross.
Uddannelsen foregår virtuelt og det er tre overstyrmænd, som står for det. De er blevet trænet i at undervise og kender teorien bag ledelsesværktøjet.
”Vi bruger de tre overstyrmænd, fordi de kender alt til arbejdet om bord. Det betyder, at de kan etablere en god dialog med deltagerne om udfordringer og løsninger.
Vi får meget positiv feedback på undervisningen. 99 pct. af de deltagere, som vi har spurgt, oplyser, at de kan omsætte den viden og instruktion, de får i undervisningen, til noget de rent faktisk kan bruge på skibet,” siger Aslak Ross.
”
Som rederi ønsker vi i højere grad at involvere alle søfarende på vores skibe i planlægningen og udførelsen af opgaver om bord. Vi vil gerne skabe bedre muligheder
for, at alle kan bringe deres viden frem og blive hørt, så besætningen sammen finder de bedste og sikreste løsninger.
Det er en del af undervisningen, at man som leder forstår værdien i at arbejde sammen med og inddrage mange forskellige mennesker.
”Du kan ikke klassificere en person ud fra land eller køn. Du er nødt til at lære folk at kende og forstå, hvad der driver dem. Derfor kræver det også en indsats af vores ledere. De skal være klar til at give noget af sig selv. Samtidig skal de fortsat være den autoritet, der tager de store, vigtige beslutninger. Der vil fortsat være en kommandorække,” siger Aslak Ross.
Med sig fra den virtuelle træning får seniorofficererne en hel pakke med forskellige værktøjer, som de tager med ud til skibene og implementerer blandt den øvrige besætning.
Et andet element i at styrke sikkerheden ombord er 1-dags workshoppen ’Safety Behavior’ for de menige søfarende om bord. Dette kursus gives i land til de menige søfarende. Formålet med netop det værktøj er sætte gang i dialogen, om hvordan alle om bord får en stemme i planlægningen af opgaver, så de løses mest hensigtsmæssigt og sikkert samt at få afstemt forventningerne til sikkerhedsarbejdet om bord.
”Sikkerhedsarbejdet om bord foregår i det daglige, ikke i Sikkerhedsudvalget, og vi vil
sikre, at de søfarende involveres mere i det. Det er også en erkendelse af, at der kan gøres mere for at styrke besætningernes psykologiske tryghed. Konkret handler det om, at seniorofficererne skal inddrage dem mere i sikkerhedsplanlægning og eksekvering ud fra den filosofi, at det er dem derude, der ved bedst,” siger Aslak Ross.
Omkring halvdelen af de ca. 2.500 seniorofficerer er indtil videre trænet i ledelsesværktøjet ’Briefing-Debriefing’.
De ovennævnte projekter ’BriefingDebriefing’ og ’Safety behavior’ er blot to af mange projekter, der alle har til formål at støtte rederiets medarbejdere og ledere i den aktive rolle, som de spiller i kulturforandringen.
”Vi ved at vores transformation kommer til at tage år. For eksempel skal alle flådens ledere i de kommende to år deltage i et ledelsesprogram, som blandt andet består af 4 dages face-to-face træning i Danmark eller Indien,” siger Aslak Ross.
Aslak Ross forventer, at det nye ledelsesværktøj vil være med til at øge medarbejderinvolveringen om bord og reducere hierarkiet. Samlet set er forventningen, at det vil have en stor effekt på trivslen blandt de søfarende.
Aslak Ross var indtil for nylig Head of Marine Standards & Designated Person Ashore i MÆRSK.
Første marts i år tiltrådte han som Head of Safety and Resilience ved
APM TERMINALS
Aslak Ross har gennem 5 år været medlem af SEA HEALTH & WELFAREs bestyrelse, men er fratrådt posten i forbindelse med sit jobskifte.
”Når der er god respekt, dialog og et konstruktivt og åbent samarbejde på tværs, så ser vi, at der er meget større medarbejdertilfredshed. Når vi skaber rum for dialog og tillid ude på vores skibe, medfører det også øget engagement. Hele opgaven handler om at skabe engagement, og de medarbejdere, der er deltagende og føler høj tillid, arbejder desuden bedre og mere sikkert,” siger Aslak Ross.
Han påpeger, at det også handler om den fremtidige rekruttering, og om at invitere nye medarbejdere ind på en arbejdsplads, hvor forskelligheder respekteres, og hvor man ser sig selv, som en del af noget større.
”Om ti år vil vi i MÆRSK se en meget tættere sammensmeltning af medarbejderne på skibene og mellem skibe og kontorer, hvor alle ser sig selv som en del af noget større,” siger Aslak Ross.
TÆTTERE KOBLING MELLEM
KONTOR OG SKIB
Træningen af de i alt ca. 2.500 seniorofficerer og involveringen af de menige søfarende er elementer i en bredere indsats i MÆRSK-koncernen. De medarbejdere på land, som har berøring med skibene, skal således igennem en tilsvarende træning i at samarbejde på tværs.
”På den måde former vi et nyt og tættere samarbejdsmiljø, der afspejler at dem i land og dem til søs er ét team. Det vil både udvikle os som rederi og styrke vores bestræbelser på at blive endnu bedre til at flytte varer fra A til B,” siger Aslak Ross.
MÆRSK arbejder for, at endnu flere kvinder vælger et arbejdsliv til søs. En ny ambitiøs rekrutteringsplan Women Cadet Program, der blev lanceret i 2022 i Indien, sigter mod at øge antallet af kvinder, som tager en maritim uddannelse og efterfølgende får job hos MÆRSK.
A.P. MØLLER - MÆRSK vil gerne have flere kvindelige aspiranter på containerskibene. Derfor blev rekrutteringsplanen Women Cadet Program lanceret i 2022. Målet er, at 50 pct. af alle nye aspiranter i MÆRSK i 2027 er kvinder.
For at opfylde målet vil MÆRSK forbedre det eksisterende uddannelsesmiljø så det understøtter og bekræfter en rummelig kultur tidligt i karrierevalget. Det skal gøres mere ligeværdigt og psykologisk trygt for kvinder at være en del af.
”Vi mener det, når vi siger, at vi tager kvinders muligheder og vilkår alvorligt. MÆRSK tager ansvar for at være med til at skabe de rette rammer og vi vil investere i at styrke kvinders muligheder inden for det maritime,” siger Aslak Ross, der er Head of Safety and Resilience ved APM TERMINALS.
MÆRSK samarbejder med AMET University i storbyen Chennai om aspirantprogrammet for kvinder. For at sikre ligeværdighed og tryghed vil MÆRSK helt konkret tage hånd om de kvindelige studerende på aspirantprogrammet med fastlagte besøg på universitetet, en-til-en møder med aspiranterne og en direkte kontakt til bl.a. MÆRSKS repræsentanter i Indien.
Kvinder udgør 0,5 pct. af det samlede antal indiske søfarende i dag. Det er et jobmarked, der reelt er ikkeeksisterende i Indien, men der er et stort potentiale.
”Det lykkedes bl.a. vores team at rekruttere 82 kvindelige aspiranter og fire kvindelige officerer i Indien i 2022. Til sammenligning blev 16 kvindelige søfarende fra Indien ansat i 2021,” siger Aslak Ross.
På MÆRSKS containerskibe arbejder der i øjeblikket 350 kvindelige besætnings-
medlemmer, svarende til 2,5-3 pct. af alle medarbejdere. Denne ubalance mellem kønnene kan forbedres, hvis hele branchen gør en indsats for at give unge kvinder og deres forældre ordentlig karriererådgivning i den rigtige alder, mener Aslak Ross.
”Det handler også om at fremme de rigtige akademiske uddannelser, skabe jobmuligheder, sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø til søs og sikre kvinderne god beskæftigelse på lang sigt,” siger Aslak Ross.
MÆRSK målretter rekrutteringen af kvindelige aspiranter fra Indien. Det sker gennem et samarbejde med AMET University i Chennai. Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARERederier verden over har haft problemer med chikane og mobning, herunder seksuelle overgreb mod kvinder. MÆRSK, som er et af verdens største rederier, har også haft alvorlige sager. For at sikre, at det er trygt for alle at arbejde på skibene, har rederiet iværksat flere initiativer, der skal forandre kulturen om bord og skabe rammerne for en tryg arbejdsplads for alle.
Der er næppe nogen som ved, hvordan man forandrer kulturen på en arbejdsplads med 12.500 medarbejdere, der fordeler sig på ca. 300 skibe verden over. Men A.P. MØLLER – MÆRSK gør forsøget, for det skal være trygt for alle rederiets medarbejdere at gå på arbejde.
Indsatsen begyndte i 2021 og foregår på flere niveauer – lige fra oplysningskampagner og lederudvikling til god og fair klageadgang. Der er stort fokus på at lykkes med kulturforandringen, som de søfarende og rederiet skal arbejde med i flere år.
”At flytte en kultur, er en organisatorisk fælles bevægelse, der kræver, at vores medarbejdere og kollegaer har deltaget i dialog om emnerne. Vi skal ganske enkelt have opbygget et fælles sprog, og den rejse er vi godt i gang med,” siger Aslak Ross, der for nylig tiltrådte som Head of Safety and Resilience ved APM TERMINALS.
Frem til 1. marts i år var han Head of Marine Standards & Designated Person Ashore hos MÆRSK og bl.a. ansvarlig for HSSEQ management og kontrol med sikkerhed og forebyggelse på rederiets ca. 300 containerskibe.
”For det første har vi fokus på at gennemgå vores klageprocedurer, så vi sikrer, at de er transparente og fair. Alle, der vil rejse en sag, skal opleve hele klageprocessen som simpel og god,” fastslår han.
ALLE SØFARENDE HOS MÆRSK BLIVER INTERVIEWET
MÆRSK arbejder i særdeleshed med kommunikation og afholder i øjeblikket samtaler med alle søfarende, der blandt andet bliver spurgt om deres oplevelser med at sejle for MÆRSK.
”Vi har også holdt oplæg for vores aspiranter og vil desuden udvikle et kulturprogram for vores aspirantprogrammer i løbet af 2023 – ligesom vi taler om vores kultur i alle faglige sammenhænge internt i organisationen,” siger Aslak Ross.
ALLE SKAL VIDE, HVAD DE GØR SOM OFFER ELLER VIDNE
Derudover har MÆRSK iværksat kampagnen ’On Our Respect Radar’, som dels er en oplysningskampagne og dels handler om træning.
”Vores ledere skal gå forrest og være rollemodeller for den kultur, som vi ønsker.
Derfor har de alle i efteråret været i faciliteret anti-krænkelsestræning. I januar i år begyndte træningen af alle søfarende, hvilket betyder at samtlige 12.500 søgående medarbejdere netop nu gennemgår scenariebaseret anti-krænkelsestræning. Under træningen diskuterer de scenarier og afgør, hvad man som team skal gøre i den givne situation,” siger Aslak Ross.
Kernen i kampagnen er at sikre, at alle søfarende om bord på rederiets skibe ved, hvad der kendetegner seksuelle krænkelser, mobning og diskrimination, og samtidig er klar over hvad de skal gøre, hvis de selv oplever det eller er vidne til det. I juni 2023 skal alle efter planen have gennemført træningsforløbet.
”Transformationen kommer også til at have et særligt fokus på fastholdelse og rekruttering af medarbejdere – herunder flere kvinder. Og vi vil selvfølgelig også sikre, at alle vores skibe, nye og ældre, imødekommer alles behov, fx i form af personlige værnemidler samt en inkluderende vinkel i forhold til fx indkvartering, når vi bygger nye skibe,” siger Aslak Ross.
MÆRSK støtter op om den netop afsluttede spørgeundersøgelse om chikane og mobning, der tidligere i år blev sendt ud til alle søfarende på dansk-flagede skibe. Det er Syddansk Universitet, der på vegne af Søfartsstyrelsen gennemfører den anonyme undersøgelse.
”Undersøgelsen er med til at generere vigtig viden, som er enormt relevant for både os i MÆRSK og for andre maritime spillere. Vi støtter helt op om gennemførelsen, og vi har sørget for at skubbe den ud til så mange søfarende som muligt. Vi opfordrer alle til at deltage via vores interne kommunikationskanaler,” understreger Aslak Ross fra MÆRSK
Den endelige rapport vil blive tilgængelig via Erhvervsministeriets hjemmeside i midten af 2023.
I 2022 har knap 2.000 søfarende og ca. 550 skibe deltaget i FIT4SEA konkurrencen og alle har givet den gas i en eller flere af de seks discipliner. Nu er fintællingen afsluttet og vinderne af den individuelle konkurrence og skibskonkurrencen er fundet!
Sundhedsfremmekonsulent Anna Tofte Rasmussen har svært ved at få armene ned over den indsats, som de næsten 2.000 deltagere i FIT4SEA har leveret i 2022.
”Det er virkelig flotte resultater, der er leveret af alle deltagere og jeg er stolt af, at endnu flere søfarende valgte at deltage i 2022 og træne i en eller flere af disciplinerne. Jeg ved det kan være hårdt at træne regelmæssigt og at det nogle gange er svært at få tid til det. Derfor er jeg også
imponeret over den indsats, der er lagt i FIT4SEA 2022. Tillykke til vinderne og god fornøjelse til alle med træningen,” siger Anna Tofte Rasmussen.
Hver måned er der søfarende, der melder sig til FIT4SEA. Derfor forventer hun, at træningsresultaterne vil nå endnu højere op i 2023.
”Det er dejligt, at I er med til at inspirere kollegerne om bord til at træne med.
Har I en kollega om bord, som også vil være med så tøv ikke med at vise dem, hvordan man melder sig til FIT4SEA. God træning,” siger Anna Tofte Rasmussen.
De individuelle vindere har fået direkte besked. En af dem er Artur Łabacz, der kom på 1. pladsen i cykeldisciplinen efter at have tilbagelagt hele 19.191 km i løbet af 2022. Det svarer til en cykeltur halvvejs rundt om Ækvator!
Artur Łabacz, der er vinderen af cykelkonkurrencen, meldte sig til FIT4SEA i 2021.
”Jeg deltager i FIT4SEA, fordi jeg i forvejen har cyklet siden 2014. Jeg har en ven om bord, som også bruger FIT4SEA,” siger Artur Łabacz.
Han tør ikke spå om han vinder igen i år.
”Jeg er parat til at skabe et endnu bedre resultat, og jeg håber da, at jeg vinder igen,” siger Artur Łabacz.
Artur Łabacz har sin motionscykel i sit kammer, fordi der ikke er et fitnessrum på skibet.
Løb: ESVAGT DON:
Fire besætningsmedlemmer har hver i gennemsnit løbet 1.054 km. (4.217 km)
Cykling: MONA SWAN:
Tre besætningsmedlemmer har hver i gennemsnit cyklet 3.423 km. (10.269 km)
Roning: STENA FORETELLER:
Fire besætningsmedlemmer har hver i gennemsnit roet 1.141 km. (4.565 km)
Vægttræning: DANA: Fire besætningsmedlemmer har hver i gennemsnit styrketrænet i 221 timer og 7 minutter. (884 timer og 30 minutter)
Cross: SANTA RITA: Fire besætningsmedlemmer har hver i gennemsnit crosstrænet 601 km. (2.404 km)
Gang: BERGENSFJORD:
11 besætningsmedlemmer har hver i gennemsnit gået 1.106,54 km. (12.172 km)
Vi kan se, at færre af jer vælger at bruge Excel-ark til at registrere aktiviteter. Derfor har Team FIT4SEA besluttet at udfase denne mulighed i 2023. Det betyder, at det fra den 1. januar 2024 ikke længere vil være muligt at bruge excelarket til registrering.
Hvis du fortsat ønsker at deltage i konkurrencen, skal du oprette en profil på FIT4SEA-hjemmesiden, hvor du registrerer dine aktiviteter. Se fit4sea.shw.dk
Løb: 228.109 km.
Svarer til at løbe ca. fire gange rundt om Australien.
Cykling: 397.935 km.
Svarer nogenlunde til afstanden fra Jorden til Månen (384.399 km
i gennemsnit).
Roning: 94.418 km.
Svarer til mere end fire gange længden af Kinas totale landegrænse (22.147 km).
Vægttræning: 59.479 timer.
Svarer til mere end syv års uafbrudt træning for én person.
Cross: 41.042 km.
Svarer nogenlunde til Jordens omkreds ved Ækvator (40.075 km).
Gang: 160.521 km.
Svarer til at gå på hele den Kinesiske Mur ca. otte gange (21.196 km).
Cykelvinderen er klar til at cykle endnu mere i 2023
SEA HEALTH & WELFARE har netop udgivet tre nye vejledninger til brug på @SEA-@SHORE platformen. Vejledningerne hjælper dig med at komme godt i gang og få endnu mere ud af platformens funktioner.
Alle tre vejledninger, der er på engelsk, vil blive inkluderet i Installationspakken og kan hentes på vores HELPsite og på shw.dk
@SEA INSTALLATION GUIDE
Komplet guide til download og installation af vores @SEA software inkl. hvordan man installerer på server så programmet kan tilgås fra flere computere om bord.
@SEA MANUAL
Guide til opstart af programmet, samt gennemgang af alle platformens moduler og dertilhørende funktionalitet, samt gode råd til, hvordan man bedst kommer i gang med at registrere sine kemikalier og risikovurderinger.
@SHORE MANUAL
Guide til at komme i gang på @SHORE, herunder oprettelse af rederi, kemi-administrationsbrugere, udformning af rederiets positivliste, tilføjelse og redigering af kemikalieprodukter, flådeoversigt samt adgang til skibenes risikovurderinger og kemikaliebeholdning.
Vi siger ikke noget om, hvor tit du skal vaske den. Vi bestemmer heller ikke, om du skal have den på under kedeldragten, i et svedigt motionsrum eller i off-duty-uniformen med pistøflerne.
Til gengæld laver vi gerne fede, personlige tryk på T-shirten. Fx med skibstegning og logo.
SEA HEALTH & WELFARE hjælper gerne med indkøb af sportudstyr, tøj og meget mere gennem Poul Holm Sport. Kig forbi www.shw.dk/skibsklubben
HEJ SHW
Vi har fået et nyt mærke af maling ombord og har opdaget, at der ikke er MAL-kode mærkning på bøtterne. Vi ved, at hvis vi køber malingen fra Danmark skal der være mærkning på bøtterne, men gælder de samme regler, når malingen fx købes i Asien?
Mvh
Kapt. Jørgen Andersen
HEJ JØRGEN
Tak for din henvendelse.
Ja, reglerne gælder uanset hvor malingen er produceret. Bemærk, at udtrykket MAL-koder er skiftet ud med kodenumre, men reglerne er stort set de samme. I Bekendtgørelse 1246 af 11/12/2009 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, Teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe, Kapitel II B regel 4 står der:
1. Skibsføreren skal sikre, at et produkt, jf. regel 1, stk. 3 og 4, inden det tages i brug, er forsynet med et kodenummer.
2. Et produkts kodenummer skal anføres tydeligt på emballagen eller på anden måde oplyses skriftligt. Årstallet for ikrafttrædelse for den af Arbejdstilsynet gældende bekendtgørelse, efter hvilken kodenummeret er fastsat, skal angives sammen med kodenummeret.
3. Kodenummeret skal oplyses i den arbejdspladsbrugsanvisning, der skal udarbejdes efter bestemmelserne i kapitel II, afsnit A om stoffer og materialer, der anvendes om bord i skibe.
4. For stoffer og materialer, der er omfattet af regel 1, stk. 4, gælder desuden, at leverandør- og arbejdspladsbrugsanvisningen skal indeholde oplysninger om, hvorvidt stoffet og materialet indeholder epoxyharpikser, monomere epoxyforbindelser, reaktive opløsningsmidler eller isocyanater samt om stoffets eller materialets udhærdningstid.
5. Skibsføreren skal sikre sig, at der for et produkt, hvor der foreskrives blanding af flere komponenter eller tilsætning af fortyndingsmiddel, er fastsat et kodenummer både for produkterne alene og for den brugsklare blanding.
6. For et produkt, hvor der foreskrives brug ved en bestemt temperatur, skal der fastsættes et kodenummer både for produktet ved rumtemperatur og for produktet ved den foreskrevne temperatur.
7. Hvis der ved arbejdet med et produkt skal anvendes åndedrætsværn som beskyttelse mod indåndingsfaren, skal emballagen eller meddelelsen om kodenummeret også indeholde oplysning om, at åndedrætsværnet skal være luftforsynet, hvis et produkt indeholder lavtkogende væsker (stoffer med kogepunkt mindre end 65º C samt en række andre stoffer, der absorberer dårligt på kulfiltre).
Dette betyder at kodenummeret enten skal være synligt på produktet eller på anden måde skriftligt oplyst.
Vi anbefaler at man skriver det aktuelle kodenummer på hver bøtte med produktet, så der ikke kan opstå forvirring om hvilket kodenummer, der gælder for hvilket produkt. Alternativt kan man skrive kodenummeret foran på hylden så man kan se at alle de produkter, der har det angivne kodenummer, er placeret der.
Vi opfordrer samtidig til, at der i malershoppen er et kodenummer-skema, så besætningen hurtigt kan få et overblik over hvilke værnemidler, der skal anvendes.
Jeg håber at dette er svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at skrive igen.
Mvh
Ester Ørum, konsulent
Læs mere om Kodenumre og mærkning af kemikalier på shw.dk under Arbejdsmiljø og Kemikalier
Læs kodenummeret på etiketten eller i arbejdspladsbrugsanvisningen. Brug ventilation og personlige værnemidler svarende til anvisningerne i skemaet.Vi har opdateret og fornyet vores branchevejledning for lokaludsugning, som erstatter den tidligere version fra 2001.
Den nye vejledning indeholder både tekniske beskrivelser og praktiske eksempler på opsætning, brug og vedligeholdelse af lokaludsugning. Der sættes også et øget fokus på brug af lokaludsugning på ikke-faste arbejdspladser.
Branchevejledningen, der kan anvendes som et opslagsværk, har været i høring i det maritime erhverv, bl.a. hos rederier, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.
Alle skibe, som tidligere har købt en startpakke, kan uden beregning få tilsendt en dansk og engelsk version af de nye branchevejledninger om Lokaludsugning og Drikkevand - Handelsskibe. I skal blot sende en mail til info@shw.dk med denne tekst i Emnefeltet: “Ja tak til ny Lokaludsugning / Drikkevand - Handelsskibe”. Husk, at du skal oplyse skibets navn og en modtager-adresse i mailen.
Har dit skib ikke købt en startpakke, kan I købe branchevejledningerne i vores webshop, hvor I også finder en lang række andre produkter, der er relevante for dansk-flagede skibe. Find webshoppen på shw.dk/webshop.
En vejledning om at sikre kvaliteten af drikkevandet 3. udgave
Rent drikkevand er en særlig udfordring om bord på et skib. Det er yderst vigtigt, at det vand, man enten selv producerer eller tager om bord, er rent, og at tanke og rørsystemer også er det.
Derfor er der regler for kvaliteten af drikkevandet om bord.
Denne vejledning fortæller, hvordan I kan gøre det i praksis, dvs. hvordan kaptajn, maskinmester og den øvrige besætning sikrer, at drikkevandets kvalitet er i orden og lever op til de gældende krav.
HANDELSFLÅDENS ARBEJDSMILJØ- & VELFÆRDSRÅD
EU’s drikkevandsdirektiv er blevet revurderet og de nye grænseværdier er anført i vejledningen. Derudover har Søfartsstyrelsen har ændret i reglerne om kost og drikkevand. Det betyder, at rederier fremover, når de får leveret et nyt skib, skal måle for tungmetaller (bl.a. bly, cadmium og krom). Til gengæld er der ikke længere krav om at rør og vandhaner skal være VA-godkendte.
En anden nyhed, som er blevet mulig med den nye drikkevandsvejledning, er anvendelse af andre kemikalier end klor til desinfektion. Det er dog et krav, at disse produkter er godkendt af Fødevarestyrelsen.
Vinderne af Fotokonkurrence for søfarende, som er for alle søfarende om bord på dansk-flagede skibe, er fundet.
Vinderen af Fotokonkurrence for søfarende på dansk-flagede skibe 2022 er Rasmus Christoffersen, der er befaren skibsassistent på fartøjet NAJA. Dommerne har givet fotoet navnet "Kabelskib" og bemærker, at det er et billede af dæksarbejde med liv og bevægelse.
”Billedet indbyder til at beskueren deltager i tolkningen. Man bevæger sig fra det konkrete til det abstrakte. Ikke alle kan se, at det er kabelarbejde, men alle kan nyde billedets farver og udtryk.
Fototeknisk fremstår billedet skarpt og kontrastrigt med komplementærfarver,” lyder dommernes begrundelse.
Vindergaven til værdi af 5.000 kr. er sponsoreret af Den Danske Maritime Fond.
I 2022 modtog SEA HEALTH & WELFARE i alt 336 billeder fra 50 fotografer til fotokonkurrencen for søfarende på danskflagede skibe.
Dommerne i den danske konkurrence er overstyrmand i ROYAL ARCTIC LINE, Kim Eggers, fotolærer Jens Kostrup og fotograf Olle Thorup.
”Årets billeder er igen et spændende udvalg. Vi har set på komposition og taget hensyn til den grafiske udfordring, men samtidig har vi ønsket at finde billeder, der også fortæller en historie,” siger dommertrioen og fortsætter:
”Der er billeder, der beskriver det daglige arbejde til søs og billeder med artistiske og drømmende udtryk. Billederne spænder fra det konkrete og realistiske, til det abstrakte og fabulerende, der er konkret indhold og abstraktion.”
Se alle billleder på shw.dk under Velfærd.
FOTOKONKURRENCE FOR 2023 ER
ALLEREDE I GANG
Konsulent Irene Olsen fra SEA HEALTH & WELFARE, der er ansvarlig for fotokonkurrencen, håber at mange søfarende også har lyst til at deltage i 2023-konkurrencen.
”Man kan allerede nu indsende sine fotos. Vi glæder os til at modtage en masse, flotte billeder i 2023 med spændende og anderledes motiver af livet til søs,” siger Irene Olsen.
Mere information og regler kan findes på vores hjemmeside shw.dk under Velfærd.
5. plads: Fotograf: Ubefaren skibsassistent Nathan Josefsen, MALERAQ ARCTICA
1. plads: Fotograf: Befaren skibsassistent Rasmus Christoffersen, NAJA
2. plads: Fotograf: Ubefaren skibsassistent Kamma Hjortkjær, ESVAGT ALBERT BETZ
3. plads: Fotograf: Førstemester Peter Brunk, CROWN SEAWAYS
Fantasien kender ingen grænser, når søfarende indsender deres bedste billeder til Fotokonkurrence for søfarende. Det er vi meget glade for, og vi vil gerne hædre flere af de gode billeder. Derfor ændrer vi måden, vi uddeler præmier på i Fotokonkurrence for søfarende i Danmark..
FRA I ÅR VIL VI KÅRE VINDERE
I TRE KATEGORIER:
• Naturen (Uvejr, sol og skyer, havet, dyr og fugle)
• Det maritime miljø (Skibet, havnen, vindmøller osv.)
• Livet om bord (Både fritid og arbejdstid).
Der kåres en vinder i hver kategori, og blandt dem findes den endelige vinder.
Dommerne kan beslutte, hvilken kategori et billede hører til. Du må gerne skrive hvilken kategori, dit billede tilhører, når du sender det til os.
PRÆMIERNE ER:
4.000 kr. til den samlede vinder af den danske Fotokonkurrence for søfarende.
1.000 kr. til vinderen af Naturkategorien.
1.000 kr. til vinderen af Det maritime miljøkategorien.
1.000 kr. til vinderen af Livet om bordkategorien.
500 kr. til et billede, som ifølge dommerne skiller sig særligt ud.
TIPS TIL BILLEDER DER SENDES
TIL FOTOKONKURRENCEN:
Vær opmærksom på motivets fokus, farver, dybde, forgrund og baggrund.
Der må meget gerne være personer på billederne, men inden du indsender bille-
derne til konkurrencen skal du sørge for, at de accepterer, at billedet kan blive bragt på shw.dk og vores sociale medier.
Hvad du gerne må redigere:
• Ret din horisont op, hvis den er skæv
• Det er o.k. at skrue en smule på farverne
• Du må gerne beskære dit billede.
Hvad du ikke må redigere:
• Panoramafotos sorteres fra, brug et ”almindeligt” format
• Indsendte fotos skal være uden tekst eller bomærker printet på billedet
• Du må ikke kopiere nye elementer ind i dit billede.
Bemærk, at rederiets sikkerhedsregler altid skal overholdes, også når du tager billeder.
Naturen
Foto: Erik Quist
Livet om bord
Foto: Karl Paolo B. Dote
VIL DU HAVE INSPIRATION TIL AT BLIVE EN BEDRE FOTOGRAF?
Opret dig som låner på The Seafarers’ Library. Her kan du finde mange blade om fotografering og hvordan du bliver bedre til at tage billeder.
Læs mere om hvordan du opretter dig som låner på sbib.dk.
5. plads: Fotograf: Kaptajn Jan Wikström, Finland
1. plads: Fotograf: Kok Jörgen Språng, Sverige
2. plads: Fotograf: Matros Hlynur Águstsson, Island
3. plads: Fotograf: Matros Daniel Möllerström, Norge
2022-konkurrencen blev afholdt i Haugesund i Norge, hvor dommerne var pressefotograf og streamingansvarlig ved Haugesund avis, Alfred Aase, og Jan Kåre Ness, der er freelancefotograf og ansvarlig for Haugesund fotofestival.
Der er sponsorerede præmier til 1. til 5. pladsen, og vinderpræmien på 5.000 DKK er sponsoreret af Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart.
I den Nordiske Fotokonkurrence deltager 15 billeder fra Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark, som er udpeget af dommerne i de nationale fotokonkurrencer.
Mere information kan findes på vores hjemmeside shw.dk under Velfærd.
Vinder af Den Nordiske Fotokonkurrence for Søfarende er kok Jörgen Språng, MT BIT OKLAND, Sverige.
DOMMERNES VURDERING:
”Som udgangspunkt kan vi sige, at det er et lidt arrangeret billede, men det indeholder mange elementer. Størrelsesforholdet kommer frem takket være personen i forgrunden. Der er så meget indhold her, og det blev valgt som en tidlig favorit. Der er linjer, der skaber symmetriske trekanter, og især trekanter gør ofte et billede fototeknisk spændende. Der er også kontraster mellem skroget og den oplyste propel. Vi kan også se, at propellen er spejlet i lidt af roret. Selvom det føles som om personen er placeret på billedet med vilje, kan det stadig være en person, der inspicerer noget. Billedet vinder meget ved at vise det lille menneske i det store miljø.”
SEA HEALTH & WELFARE har talt med Jörgen Språng, der er vinder af den Nordiske fotokonkurrence for søfarende. Han har altid kameraet lige ved hånden og med kollegernes hjælp er han ofte på plads, når der sker noget spændende om bord.
Hvor længe har du interesseret dig for fotografering, og hvorfor?
Mit første kamera, som jeg fik i fødselsdagsgave i slutningen af 70'erne, var et Kodak Instamatic, udstyret med en flashterning, som kunne bruges fire gange, før den var brugt op. Jeg husker, hvor spændende det var at vente på at den første filmrulle blev fremkaldt.
Da jeg var måske 12 år gammel, arvede jeg min fars gamle Yashica J5, og så blev fotografering straks mere interessant, da resultatet og kvaliteten af billederne blev bedre. Men, den store interesse kom, da jeg i 1989 som 18-årig tog med Den Transsibiriske Jernbane til Kina. Jeg havde købt Canons første EOS-kamera før turen, og det var udstyret med den store nyskabelse ”autofokus”, det var et fantastisk kamera!
På den rejse og alle de efterfølgende rejser, til lands og til vands, har kameraerne altid været med mig. Der har været mange, mange ture og mange, mange billeder
siden da. Man kan sige, at mine eneste souvenirs fra alle de lande, jeg har besøgt, består af fotografier.
Hvad er det du gør, for at kunne være på det rette sted på det rette tidspunkt for at kunne tage så gode billeder?
Jeg plejer at sige til mine kolleger, at de meget gerne må sige, hvis der sker noget spændende eller noget særligt om bord – så sørger jeg for at være der. Så dukker kompositionen og billedet op, som arbejdet skrider frem. Det kan fx være tankrensning, arbejde i ballasttankene og reparationer på trange, vanskelige steder, som gør det ekstra interessant at fotografere.
Hvad mener du er det særlige ved at tage billeder ude på skibet i forhold til når du er hjemme?
Derhjemme planlægger jeg ofte en fotodag med al tid i verden og jeg ved, hvad jeg kan forvente. Når jeg er om bord, er det normalt hurtige ryk til forskellige situationer. Tiden og muligheden for at tage det gode billede er forskellig, da det er sjældent at
alt det spændende sker i mine pauser, og så kan jeg have svært ved at følge med. Nogle gange smutter jeg 5 minutter midt i madlavningen, hvis situationen er et billede værd, men det ville være pinligt, hvis et godt billede er skyld i brændt mad!
Hvor meget tid bruger du på at tage billeder generelt?
Når jeg er er hjemme og har fri, kan jeg godt lide at tage på en heldagsudflugt i naturen med kamera, stativ og kaffe. Når jeg er om bord, fotograferer jeg ret regelmæssigt, oftest nogle billeder hver dag.
Jeg tager endnu flere billeder, hvis der sker noget særligt, fx et planlagt arbejde i maskinen eller på dækket, eller som nu, hvor vi er på værft i tørdok. Det er et fantastisk sted for den slags fotografering, jeg allerbedst kan lide, fordi der sker ting overalt. Det industrielle miljø med hårdt arbejde, svejsning, stål, rust og et generelt hektisk miljø, tiltaler mig meget. Her fotograferer jeg meget i pauserne.
Hvad er de 3 bedste råd du kan give til andre, der gerne vil tage gode billeder til søs? 1. 2. 3.
Spørg ind til hvad der foregår. Bed kollegerne om at informere dig, hvis der skal udføres noget særligt arbejde. Bed folk på broen om at kontakte dig, hvis hvaler eller noget andet, der er lidt sjældnere, viser sig.
Vær ikke magelig! Tag dine overalls eller regntøj på, og følg dine kolleger ned i ballasttankene eller andre svært tilgængelige steder. Jo mere spændende miljøet er, jo mere spændende er billederne.
Overvej kompositionen. Du skal måske bakke lidt, for at få mere ind i billedet. Eller gå tættere på og gøre billedet mere minimalistisk. Alt er jo i sidste ende et spørgsmål om smag, men tænk et skridt videre; hvordan kan du ændre kompositionen og gøre billedet mere interessant. Tag dig god tid, hvis situationen tillader det. Du må gerne turde bryde de typiske fotoregler.
En krimi kan have mange forskellige hovedpersoner. Uanset hvilken type krimi eller spændingsroman, du kunne tænke dig at læse, kan du låne den gennem Søfartens Bibliotek.
Politiromanen er en klassisk krimigenre, hvor hovedpersonen er politibetjent. Fra USA kender mange mordefterforskeren Harry Bosch. Ganske ofte er der mere end én politiansat i hovedrollen – det gælder for Sjöwall og Wahlöös klassiske serie om Martin Beck og hans kolleger. Andre gange er politiefterforskeren en ensom ulv, der går dårligt i spænd med sin gruppe. Norske Harry Hole er
agentromanen, der satte politiske emner i spil uden at give køb på spændingen. Seneste bog om Carl Hamilton udkom tilbage i 2008, men i 2022 måtte Hamilton og hans journalistven Erik Ponti på banen igen i krimien ”Den der dræbte Helvedes engle”.
Den politiske thriller er en genre, der spænder vidt og er det oplagte sted at diskutere
et oplagt eksempel. ”Blodmånen", den 13. bog om Harry Holes bedrifter, udkom i november 2022.
Agentromanen er en anden klassisk genre med mulighed for potent spænding, ofte i internationalt regi. Fx skabte Jan Guillou med sin serie om Carl Hamilton en ny version af
politiske dilemmaer, sætte spot på problematiske samfundsforhold eller undersøge, hvad der foregår i magtens korridorer. Læs fx Niels Krause-Kjær og Morten Hesseldahls bøger.
Identitetsspørgsmål og hverdagslivets altopslugende problematikker er ofte temaet i filosofiske krimier, som fx hos Torben
Munksgaard og i Håkan Nessers serie om politimanden Gunnar Barbarotti, der tillige diskuterer Guds eksistens.
Videnskabskrimien blander et særligt videnskabeligt felt med opklaringen af en forbrydelse. I genren finder man bl.a. danske Sissel-Jo Gazan og hendes ”Dinosaurens fjer” og ”Svalens graf”.
TechTopia er en podcast om digitalisering, kunstig intelligens, startups, forskning og den 4. industrielle revolution, der stiller spørgsmålet: Hvordan indretter vi fremtiden? Vært er Henrik Føhns.
Lyt til episoder som ”Hvor blev de selvkørende biler af?” (273), ”Den komplette guide til metaverset” (263) og ”Dansk robot frelser mennesker fra skodjobs” (254).
Podcasten udgives af Ingeniørforeningen IDA i samarbejde med Messecenter Herning, Innovative Centre Denmark, China Experience og IDA Forskning.
Find den her https://ida.dk/viden-og-netvaerk/idas-podcast/techtopia
Kontakt Søfartens Bibliotek, hvis du har lyst til at få en kasse krimier – eller andre bøger – ud på dit skib, sbib@sbib.dk
Podcasten Operaguiden sætter opera i centrum og følger anden sæson af DR TVs serie Operarejsen. Hvis du kan lide at følge Cilius og Co. på deres rejse rundt i Europa for at høre opera, er podcasten et godt supplement, da de syv afsnit går mere i dybden med de enkelte operaer.
Podcasten er blevet anmeldt i Politiken til fem hjerter, og her udpluk fra anmeldelsen, der også omtaler podcasten:
”Tonefaldet i Operaguiden er let, men oplysende.”
”Du kan roligt begynde her, hvis du er typen, der ikke kan stave til Sjostakovitj eller ikke plejer at høre P2.”
Find den her https://www.dr.dk/lyd/p2/operaguiden
Hos SEA HEALTH & WELFARE har vi besluttet, at vores Ækvator- og Polardåbsattester trænger til et nyt udtryk.
Vi har vi valgt at gøre det til en konkurrence, hvor kreative søfarende kan byde ind med deres bud på nye, flotte attester.
Find dine kreative evner frem og vær med til at skabe de nye dåbsattester – fx med Kong Neptun eller andre maritime figurer og temaer.
Her er de nuværende Ækvator- og Polardåbsattester, hvor Kong Neptun og maritime symboler er fremhævet. Du er velkommen til at bruge dem som inspiration.
Præmien kan være op til 5.000 kr., hvis hele din tegning bliver udvalgt til vores nye dåbsattester, og der vil være en t-shirt til alle, som deltager.
Læs mere om konkurrencen og præmierne på SEA HEALTH & WELFARE’s hjemmeside shw.dk og på vores sociale medier.
Vi glæder os til at se jeres kreative tegninger!
At SEA HEALTH & WELFARE, we have decided that we need a new design for our Equator and Polar Baptism certificates. We have decided to turn this into a competition that is all about being creative.
Find your creative skills and help create the baptism certificate of the future with e.g., King Neptune and other maritime figures and themes.
The prize can be up to DKK 5,000 if your entire drawing is selected for our new baptism certificates. Every participant will receive a t-shirt.
Read more about the competition and the prizes on SEA HEALTH & WELFARE’s website shw.dk and our social media.
We look forward to seeing your creative drawings!
Find inspiration from SEA HEALTH & WELFARE’s current Equator and Polar baptism certificates, where King Neptune and other maritime symbols are represented.
