KAPITEL 1
Issaskar, den femte søn af Jakob og Lea. Det syndfrie lejes barn for mandrakes. Han appellerer til enkelhed.
1 Afskriften af Issakars ord.
2 Thi han kaldte på sine Sønner og sagde til dem: Hør, mine Børn, til Issaskar, jeres Fader; lyt til hans ord, som er elsket af Herren.
3 Jeg blev født den femte søn af Jakob, som løn for mandrake.
4 Thi min Broder Ruben bragte Mandraketter fra Marken, og Rakel mødte ham og tog dem.
5 Og Ruben græd, og for hans Røst kom Lea min Moder frem.
6 Men disse mandrakes var duftende æbler, som blev produceret i Harans land under en kløft af vand.
7 Da sagde Rakel: Jeg vil ikke give dig dem, men de skal være mig i stedet for børn.
8 Thi Herren har foragtet mig, og jeg har ikke født Jakob Børn.
9 Nu var der to æbler; og Lea sagde til Rakel: Lad det være dig nok, at du har taget min mand; vil du også tage disse?
10Og Rakel sagde til hende: Du skal haveJakobiNattil dinSønsMandrake, 11 Da sagde Lea til hende: Jakob er min, thi jeg er hans Ungdoms Hustru.
12 Men Rakel sagde: prale dig ikke, og prøv dig ikke; thi han troede mig for dig, og for min Skyld tjente han vor Fader i fjorten Aar.
13 Og havde ikke Kunsten vokset paa Jorden, og Menneskenes Ondskab
havde fremgang, vilde du nu ikke se Jakobs Ansigt.
14 Thi du er ikke hans Hustru, men i Kunst blev du taget til ham i mit Sted.
15 Og min Fader forførte mig og flyttede mig den Nat og tillod ikke Jakobatsemig;thihavdejegværetder, var dette ikke hændt ham.
16 Ikke desto mindre lejer jeg Jakob til dig for en Nat.
17 Og Jakob kendte Lea, og hun blev frugtsommelig og fødte mig, og for Lønningens Skyld blev jeg kaldt Issakar.
18 Da åbenbarede sig en Herrens Engel for Jakob og sagde: To Børn skal Rakel føde, fordi hun har nægtet at være sammen med sin Mand og har valgt at blive holdt fast.
19 Og havde min Moder Leaikke betalt de to Æbler for hans Selskabs Skyld, ville hun have født otte Sønner; derfor fødte hun seks, og Rakel fødte de to; thi på grund af mandrakerne besøgte Herren hende.
20 Thi han vidste, at hun for Børns Skyld vilde være sammen med Jakob og ikke for Lysts skyld.
21 Thi ogsaa i Morgen opgav hun Jakob igen.
22 Derfor lyttede Herren til Rakel på grund af mandrakerne.
23 Thi skønt hun begærede dem, satte hun dem ikke, men ofrede dem i Herrens Hus og præsenterede dem for denHøjestesPræst,somvarpådenTid.
24 Da jeg derfor voksede op, mine børn, vandrede jeg i et oprigtigt hjerte, og jeg blev bondemand for min far og mine brødre, og jeg bragte frugter fra marken efter deres tid.
25 Og min Fader velsignede mig, thi han saa, at jeg gik retfærdigt foran ham.
26 Og jeg var ikke travl i mine gerninger, heller ikke misundelig og ondskabsfuld mod min næste.
27. Jeg bagtalte aldrig nogen, ej heller kritiserede jeg nogens liv, idet jeg vandrede, somjeg gjorde i et enkelt øje.
28 Derfor, da jeg var femogtredive år gammel, tog jeg mig en hustru, for mit arbejde tærede på mine kræfter, og jeg tænkte aldrig på behag ved kvinder; men på grund af mit slid overvandt søvnen mig.
29 Og min Fader glædede sig altid over min Retfærdighed, fordi jeg gennem Præsten tilbød Herren al Førstegrøden; så til min far også.
30 Og Herren forøgede ti tusinde gange sine velsignelser i mine hænder; og også Jakob, min far, vidste, at Gud hjalp min ugifte.
31 Thi alle de fattige og undertrykte skænkede jeg det gode på jorden i mit hjertes enfoldighed.
32 Og nu, hør på mig, mine børn, og vandre i jeres hjertes enkelthed, for jeg har set i det alt, hvad der er velbehageligt for Herren. '
33 Den ensindede Mand begærer ikke Guld, han overrækker ikke sin Næste, han længes ikke efter mangfoldige Lækkerheder, han fryder sig ikke over forskellig Klædning.
34 Han ønsker ikke at leve et langt liv, men venter kun på Guds vilje.
35 Og bedrageriets Ånder har ingen Magt imod ham, thi han ser ikke paa Kvinders Skønhed, for at han ikke skulde besmitte sit Sind med Fordærvelse.
36 Der er ingen misundelse i hans tanker, ingen ondsindet person får sin sjæl til at forsvinde, ej heller bekymre sig med umætteligt begær i sit sind.
37 Thi han vandrer i sjælens enfoldighed og ser alle ting i hjertets oprigtighed, skyende øjne, der er gjort onde på grund af verdens vildfarelse, for at han ikke skal se fordrejningen af nogen af Herrens bud.
38 Hold derfor, mine Børn, Guds Lov, og vær ugifte, og vandre i troløshed, idet I ikke spiller den travle med jeres næstes ærinde, men elsk Herren og jeres næste, forbarm sig over de fattige og svage.
39 Bøj din Ryg ned for Agerbrug, og arbejd med Arbejde i al Maade, idet du bringer Gaver til Herren med Taksigelse.
40 Thi med jordens førstegrøde vil Herren velsigne dig, ligesom han har velsignet alle de hellige fra Abel og indtil nu.
41 Thi ingen anden Del gives eder end af Jordens Fedme, hvis Frugter opdrages ved Arbejde.
42 Thi vor Fader Jakob velsignede mig med Jordens Velsignelser og Førstegrøden.
43 Og Levi og Juda blev herliggjort af Herren, ja, blandt Jakobs sønner; thi Herren gav dem en Arv, og Levi gav han Præstedømmet og Juda Kongeriget.
44 Og adlyder derfor dem og vandrer i eders Faders enestående; thi Gad er givet at udrydde de Tropper, som kommer over Israel.
KAPITEL 2
1 Vid derfor I, mine børn, at i de sidste tider vil jeres sønner forlade sin ugifte og vil holde sig til umættelig begær.
2 Og efterladt troløshed, vil han nærme sig ondskab; og ved at forlade Herrens befalinger vil de holde sig til Beliar.
3 Og idet de forlader agerbruget, vil de følge efter deres egne onde planer, og de skal blive spredt blandt hedningerne og tjene deres fjender.
4 Og giver du derfor disse befalinger til dine børn, så de, hvis de synder, desto hurtigere kan vende tilbage til Herren; Thi han er barmhjertig og vil udfri dem, ja, for at føre dem tilbage til deres land.
5 Se derfor, som I ser, at jeg er hundrede og seksogtyve år gammel og er ikke bevidst om at begå nogen synd.
6 Bortset fra min hustru har jeg ikke kendt nogen kvinde. Jeg begik aldrig utugt ved at opløfte mine øjne.
7 Jeg drak ikke Vin for at føres vild derved;
8 Jeg begærede ikke noget ønskværdigt, som var min næstes.
9 Svig opstod ikke i mit Hjerte;
10 En Løgn gik ikke gennem mine Læber.
11 Hvis nogen var i nød, forenede jeg mine suk med hans,
12 Og jeg delte mit Brød med de fattige.
13 Jeg øvede Gudsfrygt, alle mine Dage holdt jeg Sandhed.
14 Jeg elskede Herren; ligeså og hver mand af hele mit hjerte.
15 Saaledes gør ogsaa I disse Ting, mine Børn, og enhver Beliars Aand
skal flygte fra eder, og ingen ondes
Gerning skal herske over eder;
16 Og hvert vild Dyr skal I underkue, eftersom I har Himlens og Jordens
Gud med eder og vandrer med Menneskene i et enkelt Hjerte.
17 Og da han havde sagt dette, bød han sine Sønner, at de skulde føre ham op til Hebron og begrave ham der i Hulen hos hans Fædre.
18 Og han rakte sine Fødder ud og døde i en god Alderdom; med hvert Lemmers Lyd, og med uformindsket Styrke, sov han den evige Søvn.