Nahum
KAPITEL 1
1 Nineves byrde. Bogen om Elkositten Nahums syn.
2 Gud er nidkær, og HERREN hævner sig; HERREN hævner sig og er vred; HERREN vil tage Hævn over sine Fjender, og han bevarer Vrede for sine Fjender.
3 Herren er sen til vrede og stor i kraft og frikender slet ikke den ugudelige; Herren har sin vej i hvirvelvind og storm, og skyerne er hans fødders støv.
4 Han truede Havet og gør det tørt og udtørrer alle Floderne; Basan sygner hen, og Karmel, og Libanons Blomst sygner hen.
5 Bjergene skælver for ham, og højene smelter, og jorden brændes for hans nærhed, ja, verden og alle, som bor deri.
6 Hvem kan stå for hans harme? og hvem kan blive i hans vredes glød? hans vrede udgydes som ild, og klipperne bliver kastet ned af ham.
7. HERREN er god, en fæstning på nødens dag; og han kender dem, som stoler på ham.
8 Men med en oversvømmet Flod vil han gøre Ende på dets Sted, og Mørket skal forfølge hans Fjender.
9 Hvad tænker I imod HERREN? han vil gøre Ende; Trængsel skal ikke opstaa anden Gang.
10 Thi medens de er foldet sammen som Torne, og mens de er fulde som drukkenbolte, skulle de fortæres som Stub helt tørre.
11 Der er kommet en ud af dig, som tænker ondt mod HERREN, en ugudelig Rådgiver.
12 Saa siger HERREN; Skønt de er stille, og ligeså mange, skal de dog fældes således, når han går igennem. Skønt jeg har plaget dig, vil jeg ikke plage dig mere.
13 Thi nu vil jeg bryde hans Aag af dig og sprænge dine Baand.
14 Og HERREN har givet en Befaling om dig, at der ikke mere skal såes af dit Navn; af dine Gudes Hus vil jeg udhugge det udskårne Billede og det støbte Billede; jeg vil gøre din Grav; thi du er afskyelig.
15 Se på bjergene, hans fødder, som bringer godt budskab, som forkynder fred! Juda, hold dine højtider, hold dine løfter, thi de ugudelige skal ikke mere gå igennem dig; han er fuldstændig afskåret.
KAPITEL 2
1 Den, som sønderknuser, er rejst op for dit Ansigt; bevar Ammunitionen, vogt Vejen, gør dine Lænder stærke, befæst din Magt mægtigt.
2 Thi HERREN har afvendt Jakobs Højhed som Israels Højhed; thi de, der tømmer sig, have tømt dem ud og ødelagt deres Vingrene.
3 Hans vældiges Skjold er gjort rødt, de tapre Mænd i Skarlagen; Vognene skal være med flammende Fakler på den Dag, han forbereder sig, og Grantræerne skal rystes.
4 Vognene rase på Gaderne, de skulle løbe den ene mod den anden på de brede Veje, de skulle se ud som fakler, de løbe som lynene.
5 Han skal fortælle om sine værdige, de skal snuble i deres vandring; de skal skynde sig til dens Mur, og Forsvaret skal være forberedt.
6 Flodernes Porte skal åbnes, og Slottet skal opløses.
7 Og Huzzab skal føres bort til Fangenskab, hun skal opdrages, og hendes Tjener skal føre hende som med Duers Røst, der tæller over deres Bryst.
8 Men Nineve er fordum som en Vanddøl; dog skulle de flygte. Stå, stå, skal de græde; men ingen skal se sig tilbage.
9 Tager Byttet af Sølv, tag Byttet af Guld; thi der er ingen Ende af Forraadet og Ære af alle de velbehagelige Møbler.
10 Hun er tom og tom og øde, og Hjertet smelter, og Knæene støde sammen, og der er megen Smerte i alle Lænder, og deres Ansigter bliver mørke.
11 Hvor er Løvernes Bolig og de unge Løvers Fødested, hvor Løven, ja den gamle Løve, gik, og Løvens Hval, og ingen gjorde dem bange?
12 Løven rev i Stykker nok for sine Hvalpe og kvalte for sine Løvinder og fyldte sine Huler med Bytte og sine Huler med Kløft.
13 Se, jeg er imod dig, siger Hærskarers HERRE, og jeg vil brænde dens vogne i røgen, og sværdet skal fortære dine unge løver, og jeg vil udrydde dit bytte fra jorden og dine sendebuds røst skal ikke mere høres.
KAPITEL 3
1 Ve den blodige by! det hele er fuld af løgne og røveri; byttet forsvinder ikke;
2 Lyden af en Pisk og Lyden af Hjulens Raslen og fra de slingrende Heste og fra de springende Vogne.
3 Rytteren opløfter baade det lysende Sværd og det glitrende Spyd, og der er en Mængde af dræbte og en stor Mængde døde; og der er ingen ende på deres lig; de støder på deres lig:
4 På grund af de mange horerier af den velbehagede skøge, trolddomsfruen, som sælger nationer ved sit horeri og slægter ved sine trolddomskunster.
5 Se, jeg er imod dig, siger Hærskarers HERRE; og jeg vil opdage dine skørter på dit ansigt, og jeg vil vise folkeslagene din nøgenhed og rigerne din skam.
6 Og jeg vil kaste et vederstyggeligt Snavs på dig og gøre dig afskyeligt, og jeg vil gøre dig til en Skur.
7 Og det skal ske, at alle de, som se på dig, skulle flygte fra dig og sige: Nineve er lagt øde; hvo vil klage over hende? hvorfra skal jeg søge trøster for dig?
8 Er du bedre end det folkerige No, som var beliggende blandt Floderne, som havde Vandet rundt omkring, hvis Vold var Havet, og dets Mur var fra Havet?
9 Ætiopien og Ægypten var hendes styrke, og det var uendeligt; Put og Lubim var dine hjælpere.
10 Dog blev hun ført bort, hun gik i Fangenskab, og hendes små Børn bleve sønderknust øverst paa alle Gaderne, og de kastede Lod om hendes ærede Mænd, og alle hendes Stormænd bleve bundne i Lænker.
11 Og du skal blive beruset, du skal skjules, og du skal søge styrke for fjendens skyld.
12 Alle dine fæstninger skal være som figentræer med først modne figner: rystes de, skulle de falde i munden på den, der spiser.
13 Se, dit Folk er Kvinder midt iblandt dig; dit Lands Porte skal stå vidt aabnede for dine Fjender; Ild skal fortære dine Bærer.
14 Træk vand til dig til belejringen, befæst dine fæstninger, gå i ler, og træd mørtelen, gør teglovnen stærk.
15 Der skal Ilden fortære dig; Sværdet skal hugge dig af, det skal æde dig som Kraften;
16 Du har gjort dine Kræmmere talrige over Himmelens Stjerner: Kraften fordærver og flyver bort.
17 Dine kronede ere som græshopperne og dine høvdinge som de store græshopper, som slår lejr i hækkene på den kolde dag, men når solen går op, flygte de, og deres sted vides ikke, hvor de er.
18 Dine Hyrder slumrer, Assyriens Konge, dine Adelsmænd skulle bo i Støvet, dit Folk er spredt paa Bjergene, og ingen samler dem.
19 Der er ingen Helbredelse for dit Kneb; dit sår er slemt; alle, som hører din frugt, skal klappe i hænderne over dig; for hvem er din ondskab ikke bestandig gået over?