Del I: Hans-Jørgen Schanz

BESVARELSE AF SPØRGSMÅLET Del I: Hvad er broderskab?

af Hans-Jørgen Schanz

TINGEN stiller skarpt på spørgsmålet ’Hvad er broderskab?’. Frihed og lighed diskuteres endnu heftigt, men broderskabsidéen er umiddelbart forsvundet. Hvad er det for en idé, og hvad blev der af den? Professor emeritus Hans-Jørgen Schanz kridter banen op i første del, og så får de studerende ordet i anden og tredje del.

Ordet broderskab gled, som en række andre ord, ind i den semantiske gæringsproces, som Den franske Revolution også var. F.eks. blev ’pøbel’ her for første gang transformeret til ’folk’, og her opstod konservativisme såvel som socialisme som politiske doktriner. En af parolerne under Den franske Revolution var som bekendt ”frihed, lighed, broderskab eller døden!”. Det med døden gled senere ud, da Den tredje Republik gjorde parolen til sin. Mens frihed og lighed begge blev bestemt i Menneskerettighedsdeklarationen under Revolutionen, var det ikke tilfældet med broderskab. Og ordet kom herved til at blive ret luftigt. Frihed og lighed, især frihed, havde på det tidspunkt allerede en lang filosofisk diskussionskarriere, det havde broderskab ikke. Så hvad betyder og betød det? Den franske Revolution var storsværmer i forhold til, hvad den opfattede som den romerske politiske kultur. Nu genopfandt/opdagede man en række af de romerske politiske udtryk og talemåder. Og måske, men nu tilsat et stænk kristendomspåvirkning gennem flere århundreder, skal vi finde broderskabets betydning her. Altså i det romerske begreb for dyd ’virtus’ (areté på græsk). Her i det romerske var dyd et politisk begreb, som i modsætning til det græske areté også rummede fædrelandskærlighed eller patriotisme.

Frihed og lighed var omtalt og bestemt i menneskerettighedsdeklarationen. Frihed var således frihedsrettigheder så som forsamlingsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed etc.; lighed var lighed for loven og i forhold til menneskerettighederne i øvrigt. Men broderlighed var ikke bestemt i deklarationen. Ordet betød vel – i modsætning til frihed og lighed, der jo var individorienterede – kærlighed og offervilje i forhold til fællesskabet, som her var den franske stat. Under alle omstændigheder kontrasterer broderskab frihed og lighed ved at knytte sig til et fællesskab. I øvrigt: At broderskabet ikke var omtalt i menneskerettighederne, var jo en direkte konsekvens af, at disse menneskerettigheder var individorienterede og byggede på den helt centrale ide om, at hvert enkelt individ var et selvstændigt retssubjekt. Franskmændenes sværmen for det romerske kom også til udtryk i selve menneskerettighedsdeklarationen, hvor mange af bestemmelserne – f.eks. at der ikke kan lovgives med tilbagevirkende kraft, og som det hedder, ”Ingen forbrydelse uden en lov” – var hentet direkte fra romerretten. Romerrettens direkte tilstedeværelse i Den franske menneskerettighedsdeklaration adskiller denne markant fra forløberen i den amerikanske uafhængighedserklæring, som ikke i større omfang ser ud til at inddrage romerretten. Hvis vi skal oversætte ordet broderskab til nutidig sprogbrug, dækker det vel over det fænomen, der kaldes solidaritet, som jo i øvrigt også har en temmelig bred betydningshorisont, hvor det centrale imidlertid altid er, at der er tale om en gruppe, et kollektiv, et fællesskab og ikke om hin enkelte. Det er nonsens at hævde, at man er solidarisk med sig selv. Det var næppe nogen tilfældighed, at ordet broderskab ikke kom til at indgå hverken i den politiske liberalisme eller den politiske konservatisme, men derimod i den politiske socialisme, hvor der på en af de første socialdemokratiske faner i Danmark stod: ”Frihed, lighed og brodersind”. Som et kuriosum: Da Storebæltsbroen og tunnelen blev indviet 1. juni 1997, havde intercitytogene et motto, der hed: ”Frihed, lighed og en lille en til kaffen”. Det var dengang, hvor man endnu kunne købe ”en lille en” i togene og således forsøge at være ”solidarisk” med sig selv.