TINGEN V20: Helte og antihelte

Page 30

BESVARELSE AF SPØRGSMÅLET

Del I: Hvad er broderskab? af Hans-Jørgen Schanz

TINGEN stiller skarpt på spørgsmålet ’Hvad er broderskab?’. Frihed og lighed diskuteres endnu heftigt, men broderskabsidéen er umiddelbart forsvundet. Hvad er det for en idé, og hvad blev der af den? Professor emeritus Hans-Jørgen Schanz kridter banen op i første del, og så får de studerende ordet i anden og tredje del.

Ordet broderskab gled, som en række andre ord, ind i den semantiske gæringsproces, som Den franske Revolution også var. F.eks. blev ’pøbel’ her for første gang transformeret til ’folk’, og her opstod konservativisme såvel som socialisme som politiske doktriner. En af parolerne under Den franske Revolution var som bekendt ”frihed, lighed, broderskab eller døden!”. Det med døden gled senere ud, da Den tredje Republik gjorde parolen til sin. Mens frihed og lighed begge blev bestemt i Menneskerettighedsdeklarationen under Revolutionen, var det ikke tilfældet med broderskab. Og ordet kom herved til at blive ret luftigt. Frihed og lighed, især frihed, havde på det tidspunkt allerede en lang filosofisk diskussionskarriere, det havde broderskab ikke. Så hvad betyder og betød det? Den franske Revolution var storsværmer i forhold til, hvad den opfattede som den romerske politiske kultur. Nu genopfandt/opdagede man en række af de romerske politiske udtryk og talemåder. Og måske, men nu tilsat et stænk kristendomspåvirkning gennem flere århundreder, skal vi finde broderskabets betydning her. Altså i det romerske begreb for dyd ’virtus’ (areté på græsk). Her i det romerske var dyd et politisk begreb, som i modsætning til det græske areté også rummede fædrelandskærlighed eller patriotisme. 30


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.