Idrætsliv nr. 4 2022

Page 14

DECEMBER 2022 NR. 4 Danmarks sejeste boksehold har taget kampen op mod Parkinsons sygdom Kampgejst Spiseforstyrrelser Har idrætten et problem? Guld på isen Mød curlingskipper Madeleine Dupont Superstjernen Stort interview med Cathrine Laudrup-Dufour
Læs mere og tilmeld jer på diabetes.dk/lotteri eller ring på telefon 63 12 90 17 Overskuddet støtter blandt andet børn med den kroniske sygdom type 1-diabetes rejse eller nye spillertrøjer Tjen pe nge til en Sælg skrabelodder ... ... og støt en god sag! TJEN PENGE Tjen 14 kr. pr. lod
bordtennis badminton challenge fitness dans spring fodbold svømning håndbold gymnasieforberedende anatomi psykologi fysiologi motivation træningslejre turneringer instruktør styrketræning førstehjælpsbevis foreningsleder trænerkursus idræt som studieretning et år på efterskole med RING OG BOOK EN RUNDVISNING 98 92 12 22 halvorsminde - en skole i bevægelse 10. klasse

Det var en af de der dage. I ved – sådan en lidt halvsløj dag. Vejret møgdårligt, køerne på motorvejen uendelige, influenzaramt familie og humøret præget af lettere stress kombineret med VM-blues oven på Danmarks sløje fodboldindsats i ørkenen i Qatar.

Heldigvis havde jeg om aftenen en arbejdsopgave, som fik humøret på rette kurs. Holdet for parkinsonramte personer havde inviteret Idrætsliv til boksetræning i Karlebo Bokseklub i Nordsjælland. Medlemmerne ville gerne vise deres unikke klub frem og ikke mindst fortælle om boksetræningens betydning for deres kamp mod den ualmindeligt trælse lidelse, Parkinsons sygdom.

Da jeg trådte ind i det store lysende bokselokale midt i et boligkvarter i nordsjællandske Nivå, blev jeg straks ramt af positive vibrationer – trods den alvorlige anledning til, at netop det her boksehold var samlet. Her stod over 20 ældre mennesker, der havde et utal af udfordringer og problemer relateret til deres sygdom. Men iført boksehandsker og glød i øjnene var de ’klar til kamp’, godt hjulpet på vej af en flok frivillige bokseildsjæle fra Karlebo Bokseklub. Fantastisk.

Uden at det her skal blive alt for højtravende og idrætsfilosofisk, så blev jeg denne råkolde aften i november mindet om alt det, idrætten, foreningslivet og frivilligheden kan tilbyde: Fællesskab, sundhed, holdånd, humør og kampgejst. Tilmed præsenteret med selvironi og et velplaceret højre hook lige i sylten på undertegnede.

Tak for at vi måtte kigge med i træningen Karlebo Bokseklub!

Det går sgu meget godt ude i idrætsdanmark.

Godt nytår!

IDRÆTSLIV

Idrættens Hus 2605 Brøndby Telefon 43 26 20 29 idraetsliv@dif.dk

Magasinet udgives af DIF og udkommer fire gange om året til cirka 9.000 idrætsforeninger, 62 specialforbund, haller, klubhuse, pressen og til idrættens beslutningstagere.

Redaktion

Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktør) jaa@dif.dk 24 41 12 13

Abonnementer Marina Børsting marb@dif.dk 63 21 33 13

Adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund.

Tryk KLS PurePrint

Oplag 15.000

Annoncer FL Reklame fl@flreklame.dk Tlf. 70 22 18 70

4 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022
Skribenter Jakob Draminsky, Espersen, Bettina Bai, Jakob Melgaard Layout Formegon ApS 1508
Forside Carsten Snejbjerg
KÆMP 14 38
5 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022 6 DIF MENER 8 UPDATE 14 TIPPET: SPOT PÅ FORÆLDREROLLEN 16 SPISEFORSTYRRELSER I IDRÆTTEN 20 FORENINGSDANMARK 22 INTERVIEW: CATRHINE LAUDRUP-DUFOUR 30 INSPIRATION 32 SPORT I PIX: BOKSNING FOR PARKINSONRAMTE 36 LÆS, KLIK OG HØR 38 FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL 42 IDRÆTSLIVET IFØLGE MADELEINE DUPONT INDHOLD 42 22 32

DIF get2sport, er blandt de projekter, hvor idrætten tager et stort samfundsmæssigt ansvar. Indsatsen støtter cirka 75 foreninger i 55 udsatte boligområder.

Foto: DIF/Guldsmeden

DERFOR SKAL IDRÆTTEN TAGE ET SAMFUNDSANSVAR

Kernen i DIF’s foreningsidræt er de faste aktiviteter ude i foreningerne. Typisk træninger i hverdagen og konkurrenceaktiviteter i weekenden – kombineret med en række sociale arrangementer i klubhusene. Disse aktiviteter skaber sundhed og glæde hos tusindvis af danskere uge ind og uge ud. Aktiviteterne er utrolig vigtige for det danske samfund og den danske befolkning.

Men DIF-idrætten skal også række ud over de ’normale’ aktiviteter. Vi skal tage et samfundsansvar på os. Det er ikke alle, som har lige nemt ved at finde ind i en idrætsforening, og dem skal vi gøre en ekstra indsats for.

I DIF driver vi blandt andet en indsats i landets udsatte boligområder for at styrke de frivillige og få børnene ned i foreningerne. DIF get2sport, hedder indsatsen, som støtter cirka 75 foreninger i 55 udsatte boligområder. Og vi bruger mange kræfter på DIF Soldaterprojekt, hvor vi via idrætten hjælper fysisk og psykisk skadede soldater-

veteraner tilbage på sporet. De seneste år har projektet desuden sammen med en række samarbejdspartnere skaffet ledige soldaterveteraner i job via det såkaldte Veteran Match. Vi er så glade for resultaterne af Veteran Match, at vi håber at kunne brede indsatsen ud til andre udsatte grupper, som står på kanten af arbejdsmarkedet.

Ud over disse indsatser er der også masser af forbund og foreninger, som laver tiltag, hvor der løftes et stort samfundsansvar.

Men skal DIF-idrætten overhovedet involvere sig i sådan noget? Er det ikke nok, at vi bare koncentrerer os om de faste aktiviteter?

Nej, det er det ikke.

Foreningsidrætten spiller en så central rolle i det danske samfund, at vi har et særligt ansvar for at gøre en forskel, hvor vi kan. Vi modtager desuden en del midler via overskuddet fra lotterierne samt kommunale tilskud, og der er fra politisk hold en berettiget forventning om, at vi ikke bare er en idrætsaktør, men også en samfundsaktør.

’Idrætten tager ansvar’ lyder et af de tre fokusområder i DIF’s politiske program for 2021-2024. Disse særlige samfundstiltag skal ikke kun været rettet mod udsatte befolkningsgrupper. Foreningsidrætten skal for eksempel også tage et ansvar på sig i forhold til klima og bæredygtighed.

DIF-idrætten rummer utrolig mange aktiviteter og deltagere, og derfor vil selv en lille adfærdsændring og mindre tiltag i forhold til klima og bæredygtighed have stor effekt. Både når det gælder de daglige aktiviteter og i forbindelse med store idrætsevents.

Vi er i DIF i fuld gang med at udtænke og udvikle tiltag på klima- og bæredygtighedsfronten, og vi kommer til at samarbejde med vores forbund om det.

Vi laver alle disse samfundsindsatser, fordi vi gerne vil gøre en positiv forskel. Men det er også nødvendigt, at vi involverer os, hvis vi fortsat skal betragtes som en uundværlig og værdsat samfundsaktør i Danmark.

DIF MENER
Natorp Formand, Danmarks Idrætsforbund
Hans
6 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022
TJEN PENGE TIL KLUBBEN OG HOLDET MED Vi hjælper sportsklubber, foreninger og skoler med at tjene penge til rejser og udstyr Sådan foregår det: Det foregår helt enkelt ved at I videresælger noget alle har behov for hver eneste dag: toiletpapir, køkkenruller og bambus sokker Konceptet er et fantastisk alternativ til lodder og kalender salg. Vores koncept giver god fortjeneste og er RISIKOFRIT! GØR SOM MANGE ANDRE: 56.000kr54.000kr45.700kr80.000kr90.000kr www.supportus.dk

ET VILDT SPORTSÅR

2022 har været sprængfyldt med mindeværdige idrætsøjeblikke og begivenheder, der har samlet og begejstret danskerne i alle dele af landet. En Tour de France-vinder, en opblomstrende tennisspiller og masser af VM- og EM-vindere i blandt andet badminton, dressur, skydning, sejlsport, banecykling m.m. vidner om en fantastisk alsidighed i dansk eliteidræt.

Alsidigheden kommer for alvor til syne på listen over de nominerede til idrættens mest prestigefyldte pris, Årets Sportsnavn 2022. Her er hele 12 forskellige sportsgrene repræsenteret.

”At der blandt de nominerede til Årets Sportsnavn 2022 er repræsentanter fra 12 forskellige specialforbund fordelt mellem mænd, kvinder, hold og individualister vidner om et utroligt flot talent- og elitearbejde i forbundene, klubberne og hos Team Danmark,” siger Hans Natorp, formand for DIF.

Se alle 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2022 på dif.dk

UPDATE 8 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022
Foto: Ritzau Scanpix
UPDATE 9 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022
Tennisspilleren Holger Rune er blandt de atleter, der kan se tilbage på et fremragende sportsligt 2022. Her vinder han Rolex Paris Masters over ungdomsidolet Novak Djokovic.

UPDATE INTERNATIONAL HÆDER

DIF er blevet hædret som en af årets bedste internationale organisationer, når det gælder sociale indsatser gennem sport.

Prisen blev uddelt i Monaco af den uafhængige organisation Peace and Sport, og her var DIF med i det absolutte kapløb om titlen på grund af arbejdet med at gøre en forskel for flygtningebørn og skadede veteraner via idrætten. Peace and Sport er en global organisation, der hædrer og anerkender indsatser, som bruger idrættens platform til at løse sociale udfordringer, ”At vi nu også anerkendes internationalt for vores sociale indsatser, er vi selvfølgelig både glade og stolte over velvidende, at anerkendelsen også forpligter. Derfor fortsætter vi med at lægge mange kræfter i vores sociale indsatser,” siger næstformand i DIF, Thomas Bach.

Læs mere om DIF’s sociale arbejde og ansvar i Hans Natorps leder side 6 .

NEJ til hadbeskeder

Et skuffende resultat, en dårlig præstation på banen eller noget helt tredje kan risikere at føre til en indbakke fyldt med hadefulde og krækende beskeder.

Spillerforeningen, Håndbold Spiller Foreningen, Skuespillerforbundet mm. er gået sammen for at gøre opmærksom på problemet med hadbeskeder. For nok skal offentlige personer som fodboldspillere ifølge Spillerforeningens direktør, Michael Sahl Hansen, indstille sig på at være mere tykhudede end andre, men:

”Det skal ikke være en del af jobbet at modtage hadbeskeder. Det må vi aldrig acceptere. Og det vil vi ikke acceptere,” siger han.

BILLETSALG TIL SPORT 22

De største atleter, det bedste inden for dansk musik og et tv-show, man ikke vil gå glip af.

Danske atleter har klaret sig fantastisk i 2022. Tænk bare på Tour-sejren til Jonas Vingegaard, VM-guldet til Viktor Axelsen og EM-bronzen i atletik til Ida Karstofte. Og sådan kunne vi blive ved.

Til januar 2023 skal atleterne fejres, og du kan være med til det store SPORT 2022-show i Jyske Bank Boksen den 7. januar.

Der er stadig billetter, og de kan købes på ticketmaster.dk.

10 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022

KLAR TIL ROYAL RUN 23

Næsten 92.000 danskere klemte sig i sommer ned i en grøn løbe T-shirt og løb, luntede eller gik Royal Run.

Til sommer gentages succesen med H.K.H. Kronprins Frederik i spidsen, og for nylig kom det frem, hvilke byer der skal være værter ved næste års populære motionsevent.

Den 29. maj, 2. pinsedag, kommer kronprinsen og kronprinsessen forbi fire helt nye værtsbyer: Herning, Aabenraa, Nyborg, Nykøbing Falster, og så er København/Frederiksberg med som eneste Royal Run-genganger.

Især i Herning er Royal Run ’23 allerede blevet et tilløbsstykke, hvor der på de første tre uger blev solgt over 11.000 startnumre og dermed overgik København/Frederiksberg i antallet af tilmeldte.

Startnumre til Royal Run kan købes på royalrun.dk.

Flere aktive danskere

Danskere dyrker mere idræt og motion, både i forhold til sidste år og tiden før corona. Det er den positive konklusion oven på en ny undersøgelse med knap 29.000 voksne borgere i DIF og DGI’s samarbejdskommuner i Bevæg dig for livet

På spørgsmålet om, hvorvidt man dyrker idræt og motion eller ej svarer hele 71 procent ’ja’ mod 59 procent sidste år. Tallet er også højere end før corona.

”Sammen med 29 kommuner arbejder vi for at få flere danskere til at dyrke motion. At vi så nu i denne undersøgelse kan se så stor en stigning på antallet af borgere, der dyrker motion, understreger bare, hvor vigtigt Bevæg dig for livets samarbejde er med kommunerne,” siger Hans Natorp, der er formand i DIF.

MOTIONSUGE VENDER TILBAGE

Danmarks Motionsuge er kommet for at blive. Det er konklusionen efter, at dette års motionsuge er blevet evalueret. En uge, der gav danskerne mulighed for at prøve helt anderledes og mere ukendte bevægelsesaktiviteter og idrætstilbud landet over.

Det er idrætsforeninger rundt om i hele Danmark, som ved at spille ind med åbne aktiviteter og events, gør Danmarks Motionsuge mulig.

Et vigtigt fokus næste år bliver derfor at få flere kommuner i spil, så endnu flere foreninger får lyst til at være en del af Danmarks Motionsuge i uge 41 2023.

Læs mere på danmarksmotionsuge.dk.

11 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022 UPDATE

DANSK IDRÆTSLEGENDE FYLDER 100

Idrætsliv kipper med flaget for en af dansk idræts helt store personligheder. Den 19. december fylder Niels-Holst-Sørensen nemlig 100 år.

I 1940’erne var Niels Holst-Sørensen en af verdens bedste 400- og 800 meter løbere. Ved EM i 1946 vandt han sølv på 800 meter og guld på 400 meter, mens han ved OL i 1948 blev nummer otte på 800 meter. Niels Holst-Sørensen vandt også hele 18 danske mesterskaber.

Efter sin aktive atletikkarriere blev Niels Holst-Sørensen en anerkendt idrætspolitiker, hvor han blandt andet var formand for Danmarks Olympiske Komité og medlem af IOC i en lang årrække.

På billedet løber Niels Holst-Sørensen som den første med den olympiske fakkel, efter den er ankommet til Danmark på sin vej mod OL i Helsinki 1952 Stort tillykke til Niels Holst-Sørensen.

LODTRÆKNING OM OL-BILLETTER

Vi du til Paris i 2024 og bakke det danske OL-hold op, så er det nu du skal rykke.

Det er nemlig nu muligt at skrive sig op til lodtrækningen om at kunne købe billetpakker til De Olympiske Lege i Paris i 2024.

Man kan skrive sig op til lodtrækningen senest den 31. januar 2023. Den 13.-15. februar bliver det afgjort, om man vinder lodtrækningen og kan købe billetpakker:

Ved OL i Paris sker billetsalget for første gang centralt og ikke via de enkelte lande. Derfor henviser DIF til den officielle billetside for yderligere og mere detaljeret information.

Læs mere på tickets.paris2024.org

Citatet:

”Jeg havde det ubehageligt og måtte gå”

DIF’s formand, Hans Natorp, udvandrede ved den årlige generalforsamling i sammenslutningen af olympiske komiteer (Anoc) i protest mod et indlæg fra den russiske delegation.

UPDATE 12 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022
Foto. DIF Museum

OPRÅB TIL NY REGERING: Bekæmp mistrivsel

En ny regering skal styrke og sikre lettere adgang til frivillige foreningsfællesskaber. Det mener de tre store frivillighedsorganisationer DUF, DIF og DGI.

U14-fodboldholdet diskuterer gårsdagens Champions Leaguekamp i omklædningsrummet efter træning. Pigespejderne samles til et gruppekram efter et hårdt spejderløb i skoven. Og ungdomspolitikeren får en high five og et ’ses på torsdag’ af en partikammerat efter et møde i den lokale partiforening. Dette er blot tre konkrete eksempler på, hvordan det frivillige danske foreningsliv ikke blot samler og engagerer danskerne, men også skaber trivsel og forpligtende fællesskaber.

Men alt for mange danskere kæmper med mentale udfordringer, og desværre viser et nyt forskningsprojekt fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, at udviklingen går i den helt forkerte retning. Næsten hver anden unge dansker er ramt af mistrivsel. Lettere at være frivillig

Mens disse linjer skrives, forhandles der om en ny regeringsdannelse, og når den er på plads, håber de tre store frivillighedsorganisationer DUF, DIF og DGI, at en ny regering vil prioritere det frivillige foreningsliv som et middel stærkt mod den stigende mistrivsel i samfundet.

”Vi mener i al beskedenhed, at idræt og foreningsliv er et middel mod mistrivsel. I idrætten skaber vi både frirum og inkluderende fællesskaber, hvor danskerne mødes fysisk, og hvor det er okay at fejle. De fællesskaber skal vi værne om, og her skal en ny regering hjælpe os med rammerne,” siger DIF’s formand, Hans Natorp.

Tre ønsker til en kommende regering.

1. Afbureaukratiseringsreform af foreningslivet

Bureaukrati udgør en udfordring for det frivillige foreningsliv. Når man melder sig som frivillig i en forening, så sker det for at skabe aktiviteter og gøre en forskel og ikke for at bøvle med kommuner, banker og unødige statslige regler. Derfor bør der laves en afbureaukratiseringsreform af foreningslivet på alle ministerielle områder og indføres en konsekvensvurdering af ny national og EU-lovgivnings effekt på foreningslivet.

2. Flere skal med i fællesskabet Mange foreninger kæmper med at fastholde og tiltrække frivillige til foreningslivet. Manglen på frivillige betyder, at der flere steder i landet er lange ventelister til alt fra fodboldhold til spejderforeninger. Derfor foreslår vi, at en ny regering afdækker udfordringen og igangsætter initiativer, der skal styrke frivilligheden.

3. Fortsat stabil finansiering af det frivillige foreningsliv

Der er behov for ro om foreningslivets grundlæggende finansiering i form af udlodningsmidlerne og folkeoplysningsmidlerne. Efter 10 års elevatorøkonomi og en coronapandemi er der behov for, at frivillige foreninger ikke skal bekymre sig om de tilskud, som der budgetteres med det følgende år.

Ønskerne er udarbejdet i fællesskab af DUF, DIF og DGI

13 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022
JAKOB DRAMINSKY JEANNE KORNUM

TIPPET SÆT SPOT PÅ FORÆLDREROLLEN

Skab en mere positiv forældreinvolvering i din forening. DIF er klar med nyt materiale og kampagne til idrætslivet.

Børn elsker, når deres forældre interesserer sig for deres idræt. Men mange børn oplever også, at deres forældre nogle gange opfører sig uhensigtsmæssigt eller direkte pinligt, når de dukker op i hallen eller på banen. For eksempel fordi forældrene måske kun har øje for resultatet og selve præstationen og ikke forstår, at idrætten for barnet rummer meget mere.

Med den aktuelle kampagne ’Idrætsforælder’ kan idrætsforeningerne nu støtte alle typer forældre i at bakke deres børn op på den bedst mulige måde.

Kampagnen sætter fokus på den gode forældreadfærd på tværs af idrætsgrene og introducerer en række værktøjer til idrætsforeningerne samt gode råd til forældre med idrætsaktive børn.

Værktøjskassen rummer blandt andet. film, plakater og PowerPoints, der giver gode råd til, hvordan man som forælder kan bidrage positivt til barnets idrætsoplevelse. Men det handler også om at give forældre indsigt i, hvad det vil sige at være medlem af en idrætsforening, og hvordan de bedst kan bidrage og involvere sig i idrætsforeningens arbejde.

Glimt i øjet

I fodboldklubben FA 2000 er klubchef Mads Agner Veng glad for de nye redskaber til at gå i en god dialog med forældrene.

”Vi sætter utrolig stor pris på forældrene i vores klub på alle niveauer, men ligesom de fleste andre foreninger kender vi også til de her udfordringer. Derfor er vi glade for, at kampagnen med et glimt i øjet leverer nogle materialer, der kan hjælpe med at sætte fokus på et tema, som vi mener er meget centralt. Nemlig at børn og unge skal have en tryg og positiv oplevelse ved at spille fodbold,” siger Mads Agner Veng.

Også i DIF understreger direktør Morten Mølholm Hansen, at forældrene er en vigtig resource i forhold til, at børn og unge får et langt aktivt idrætsliv.

”Uden positiv forældreopbakning er der en stor risiko for, at børnene mister interessen, og det kan i sidste ende betyde, at børnene helt vælger idræts- og foreningslivet fra. Derfor er denne kampagne vigtig,” forklarer Morten Mølholm.

FORENINGER
BETTINA BAI DIF 14 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022
Læs mere og download kampagnemateriale på dif.dk/idraetsforaeldre
Læs mere på arenamidt.dk danhostel@arenamidt.dk TAG PÅ TRÆNINGSLEJR I NATURSKØNNE OMGIVELSER Skræddersyet sportsophold Mange faciliteter · Få et tilbud i dag 2150 m² multihal · 36 sovepladser i hytter Lokaler til overnatning over 36 personer Fuld forplejning · Fodboldbaner, kunstgræs, skydning og svømmehal m.m.* Drømmer du om at blive den næste Julie Scaglione? Sportstar college Ikast-Brande gruppen– Medaljer varerne. EB SPORTSPRÆMIER Din lokale leverandør af sportspræmier, pokaler og medaljer Disse skal placeres i ”Pokaler” • Vi har fordelagtige rabat aftaler til foreninger og klubber minimum 10 % • Vi graverer i alle materialer. • Vi kan gravere jeres logo for kun Kr. 10,00 pr. stk. • Vi kan også printe logoer for kun Kr. 8,00 pr. stk. • Vi har kort leveringstid. Danmarks største udvalg af dagligvarer til discountpriser SHOP.REMA1000.DK

”DER ER INGEN VINDERE, NÅR EN ATLET UDVIKLER EN SPISEFORSTYRRELSE”

Nye tal viser, at 31 procent af udøverne fra subeliten udviser symptomer på spiseforstyrrelser. Det har fået DIF og Team Danmark til at trykke på forebyggelsesspeederen, for det skal være sundt at gå til idræt – både fysisk og psykisk.

”Jeg begyndte at tabe kontrollen over, hvor meget jeg spiste. Jeg kunne simpelthen ikke stoppe. Bagefter sultede jeg mig selv i flere dage. Til sidst kunne jeg ikke overskue noget som helst. Jeg stoppede med at træne og droppede ud af mit studie. Al glæde var væk. Jeg følte, at jeg skuffede alle; min træner, mine forældre. Jeg følte, at jeg burde kunne komme ud af det selv.”

Citatet stammer fra en anonym idrætsudøver med en spiseforstyrrelse. Det viser tydeligt, hvor voldsomt en spiseforstyrrelse kan ramme en ellers sund udøver, som nu føler sig alene, føler skam og har brug for hjælp.

”Jeg ved, at det kan virke meget uoverskueligt, men mit bedste råd til en udøver med en spiseforstyrrelse er at finde den person, som vedkommende er allermest tryg ved og så fortælle det. Det kan være en holdkammerat, en træner eller en anden. Mange oplever det faktisk som en enorm lettelse og som første skridt til at få styr på sin spiseforstyrrelse, når først det siges højt,” siger Helle Carlsen, der er konsulent i DIF med fokus på især børn og unge i idrætten.

Ekstra udsat

En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at 31 procent af atleterne fra subeliten, der er defineret som gruppen lige under landsholdsniveau, udviser symptomer på spiseforstyrrelser. Det betyder ikke, at de har en spiseforstyrrelse, men de ligger i risikogruppen for at kunne udvikle en.

”Det er meget bekymrende, at så mange, især unge atleter, kæmper med kost og vægt. Det tager vi ekstremt alvorligt i DIF, for der er ingen vindere, når en atlet udvikler en spiseforstyrrelse,” siger Helle Carlsen og fortsætter:

”I DIF tager vi ansvaret på os og igangsætter flere initiativer, der skal minimere antallet af atleter med symptomer på spiseforstyrrelser og skabe en kultur, hvor atleter og trænere tør tale om mistrivsel.”

DIF har længe haft fokus på området, men speederen trykkes nu endnu hårdere i bund, efter de nye tal og den nye viden er kommet frem. Eksempelvis revideres DIF’s træneruddannelser, der etableres en rådgivningsenhed med flere eksperter, og der laves materialer til trænere og ledere med henblik på at støtte trænerne i at spotte og håndtere spiseforstyrrelser.

JAKOB DRAMINSKY NYHED
ADOBE STOCK IDRÆTSLIV DECEMBER 2022

HOTLINE

Hvis du har mistanke om, at du selv, en holdkammerat, en af dine spillere eller dit barn er ved at udvikle, eller har udviklet en spiseforstyrrelse, så kan du ringe eller skrive til DIF-konsulent Helle Carlsen på 20414183 eller hca@dif.dk DIF kan i visse tilfælde yde tilskud til en udredning hos en psykolog eller anvise henvendelse til en psykolog, som DIF samarbejder med i sager om spiseforstyrrelser.

Spot en spiseforstyrrelse

Hvad skal jeg være særligt opmærksom på for at spotte en spiseforstyrrelse?

• Udøveren har et overdrevent fokus på mad, vægt og kropsidealer

• Udøveren undgår madvarer som smør, ost og kød, fordi ’det feder’

• Udøveren har undskyldninger for ikke at spise eller spiser selektivt

• Udøveren skærer maden i små bitte stykker, spiser alene eller er på slankekur.

• Udøveren isolerer sig

• Udøveren har lavt selvværd eller humørsvingninger

• Udøveren har koncentrationsproblemer

IDRÆTSLIV DECEMBER 2022

Trænerne er nøglen

Der er næppe tvivl om, at et alt for stort fokus på kropsidealer hos især unge er en samfundsudfordring. Og hvem, der bærer skylden for den udvikling, er ikke entydig, men heller ikke afgørende ifølge DIF-konsulent, Helle Carlsen.

”I DIF ønsker vi ikke at pege fingre eller placere skyld. Vi tager vores del af ansvaret. Vi handler og laver initiativer, der skal ændre udviklingen,” siger Helle Carlsen.

Mange af de initiativer, som DIF-konsulenten henviser til, har trænerne som omdrejningspunkt, for trænerne er på alle niveauer helt afgørende figurer for udøverne. Derfor er en af nøglerne til at vende udviklingen at klæde trænerne bedre på i forhold til udfordringerne med spiseforstyrrelser. De skal hjælpe med at skabe miljøer, hvor det ikke er tabu at tale om vægt, kost og psykisk trivsel, og de skal kunne spotte og italesætte problemet, hvis en udøver begynder at udvikle bekymrende adfærd.

”Vi er helt med på, at trænerne ikke har sagt ja til at blive eksperter i at spotte eller behandle spiseforstyrrelser. De har sagt ja til at træne, skabe bevægelsesglæde og udvikle unge sportsligt og menneskeligt. Så trænerne får ikke ansvaret for spiseforstyrrelserne alene. Slet ikke. Men de får et medansvar for at hjælpe med at vende udviklingen, for de er på mange måder nøglen til udøverne,” siger Helle Carlsen.

DIF har skabt et gratis online kursus, hvor alle trænere på 30-60 minutter kan få en grundlæggende viden om spiseforstyrrelser. Desuden vil alle trænere få informationer om spiseforstyrrelser med i trænerrygsækken, når de uddannes i DIF-regi i fremtiden. Og så findes der en hotline, der etableres en rådgivningsenhed og udvikles materialer målrettet trænerne. Hele temaet om spiseforstyrrelser findes på dif.dk.

”Vi skal alle være opmærksomme på vores medmennesker, og trænerne har en særlig adgang. Derfor vil vi gerne uddanne trænerne bedre. De skal kende signalerne og vide, hvilken retning de skal pege en udøver i, hvis de er bekymret for, om vedkommende har en spiseforstyrrelse,” slutter Helle Carlsen.

REAGER

• Tal om det i et trygt rum.

• Vis omsorg - at tale om sine problemer er en tillidssag.

• Vær vedholdende med at tilbyde din hjælp - også selvom udøveren undviger.

• Anerkend, at det kan tage tid og være svært at sige højt.

• Vær ikke bange for at tage fat i problemet – det er værre at lade være.

• Du skal ikke løse problemet alene, men du kan hjælpe med at begynde en proces.

18 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022
PÅ DIN MISTANKE Hvordan reagerer jeg, hvis jeg har mistanke om, at en af mine udøvere eller holdkammerater har, eller er ved at udvikle en spiseforstyrrelse?
19 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022 ”DET ER MEGET BEKYMRENDE, AT SÅ MANGE ISÆR UNGE ATLETER KÆMPER MED KOST OG VÆGT. DET TAGER VI EKSTREMT ALVORLIGT I DIF, FOR DER ER INGEN VINDERE, NÅR EN ATLET UDVIKLER EN SPISEFORSTYRRELSE” Helle Carlsen, konsulent i DIF

FORENINGSDANMARK

TJEK HJERTESTARTEREN

Hjertestartere redder liv, og over hele Danmark er der tilknyttet et utal af hjertestartere i foreningerne og på idrætsanlæggene. Det er godt, og giver stor tryghed for idrætsudøverne.

Men husk, at en hjerterstarter skal tjekkes løbende for, om den virker optimalt. Få gode råd og svar på alle spørgsmål vedrørende vedligehold af klubbens hjertestarter på hjertestarter.dk

Danmark er verdens bedste til genoplivning efter hjertestop, og i de seneste 20 år har danskerne firedoblet overlevelsen efter hjertestop.

FORSTÅ FOLKEOPLYSNINGSLOVEN

Hvordan skal børneattester behandles? Får vi de tilskud fra kommunen, vi er berettiget til? Hvor meget må kommunen opkræve i gebyr for foreningens brug af offentlige lokaler?

Som foreningsleder kender du måske til den ofte kringlede lov, der måske ikke er lige nem at administrere eller forstå. I den nye bog med den mundrette titel Håndbog i Folkeoplysningsloven kan man blive klogere på lovens bestemmelser.

Bogen er målrettet foreningsledere og andre, der har berøring med fritidssektoren og beskriver muligheder og begrænsninger i folkeoplysningsloven, og hvordan den administreres i kommunerne.

Håndbold i Folkeoplysningsloven kan købes via diverse bogportaler.

STØTTE

TIL

ENERGIOPTIMERINGER

Energikrisen buldrer afsted, og foreninger kan nu søge om op til 200.000 kr. i støtte til energioptimering hos Nordea-fonden.

Under fokusområdet ’Liv i det lokale’ har Nordea-fonden nemlig en ambition om at støtte foreningslivet og frivilligheden, og det sker de blandt andet med midler til energioptimering.

Foreninger kan søge løbende, og ansøgningerne behandles 11 gange om året, men der kan gå op til tre måneder, fra I har søgt, til I får svar, så søg i god tid.

MITID ERHVERV TIL

FORENINGER

Hvis din idrætsforening bruger NemID medarbejdersignatur, når der skal logges ind på offentlige selvbetjeningsløsninger, skal du forberede dig på at skulle skifte til MitID Erhverv.

Foreninger, der har brug for, at mere end én person skal kunne logge ind på den offentlige selvbetjeningsløsning, vil i slutningen af 2022 og starten af 2023 få besked, når det bliver tid til at skifte fra NemID til MitID. Hvis foreningen kun har én person tilknyttet den offentlige selvbetjening på foreningens vegne, skal man ikke skifte til MitID Erhverv, men kan i stedet bruge MitID Privat til Erhverv.

Skiftet fra NemID til MitID sker på baggrund af et større krav til sikkerheden og et ændret trusselsbillede, som kræver en ny og sikker digital løsning for Digital Post.

20 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022
21 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022 Watersport Faellesskab Beachvolley Adventure Træningslejr med mange muligheder - Nørresundby Idrætscenter har alt under ét tag Lerumbakken 11 Nørresundby www.nsbic.dk info@nsbic.dk Tlf. 6137 1849 - ck@charlotte-kjaer.dk - www.charlotte-kjaer.dk Er du træt af kedsom meligt papirarbejde? Lad os klare foreningens administrative arbejde! - Så du kan bruge tid på aktiviteter. Vi løser i forvejen opgaver for over 150 foreninger i hele landet.
22 INTERVIEW JAKOB MELGAARD RITZAU SCANPIX OG LARS MØLLER ”JEG ER BARE LILLE CATHRINE” Hun har skovlet medaljer og topresultater ind i et fantastisk sportsligt 2022. Hun bliver kaldt for ridesportens Serena Williams. Og 283.000 følgere på Instagram kan næppe tage fejl. Men med berømmelsen følger der også et ansvar, og det er stjernerytteren Cathrine Laudrup-Dufour fuldt bevidst om.
23

Hvis man følger Cathrine Laudrup-Dufour på Instagram, så har man måske bemærket, at der blandt de mange billeder og videoer med den daglige pleje og træning af dressurheste har været usædvanligt mange opslag med champagne, blomsterbuketter og knytnæver hævet i jubel i løbet af det seneste år.

Det er ikke så mærkeligt, for ifølge Cathrine Laudrup-Dufour selv, så er der det at sige om 2022, at:

“Det har været det vildeste år. Jeg var i min første VM-finale! Og så blev jeg nummer to! Jeg red over 90 (point, red) i Herning! Der er kun tre-fire, der har redet 90, og jeg er en

af dem! Det er fedt!” siger Cathrine Laudrup-Dufour, så man næsten kan høre alle udråbstegnene.

“2022 har været et for vildt år. Det har nok været min karrieres højdepunkt indtil videre rent resultatmæssigt.

Verdens bedste heste

Normalt foregår hverdagen stille og roligt på Cathrine og hustruens Rasmine Laudrup-Dufours gård i Fredensborg. Eller så stille og roligt, som der nu kan være, når der er travlt med den daglige pleje og træning af nogle af verdens allerbedste dressurheste. Men der er også tid til at rejse ud til stævner

i ind- og udland, så hestene kan blive målt i konkurrencen mod den øvrige verdenselite. Og i det forgange år klarede hestene fra staldene i Fredensborg sig ganske fint i konkurrencen. Så fint, faktisk, at nummer to på dressurens verdensrangliste er Cathrine Laudrup-Dufour og hesten Vamos Amigos. Og nummer tre er Cathrine Laudrup-Dufour og hesten Bohemian.

Ved verdens største ridestævne i Aachen ryddede Cathrine Laudrup-Dufour simpelthen bordet og tog på fem dage - helt uhørt - fem sejre i fem discipliner og dermed titlen ‘Großer Dressurpreis von Aachen’. Den sidste dansker, der gjorde det, var Anne Grethe

IDRÆTSLIV DECEMBER 2022 24

Törnblad og hendes berømte Marzog. Ved VM i Herning endte Cathrine Laudrup-Dufour med to individuelle sølvmedaljer, og sammen med holdkammeraterne sikrede hun sig VM-guldet og verdensmestertitlen for hold.

”Det var kæmpestort at blive verdensmester sammen med mine holdkammerater. Glæden var bare tifoldig, fordi vi var så mange til at dele den. Det er sjovt at vinde individuelt, men når man har en god vibe på et landshold, så er det noget helt særligt. Så er det noget, man gør sammen med ligemænd og ligekvinder,” siger Cathrine Laudrup-Dufour.

Som et ekstra tegn på at Cathrine Laudrup-Dufours 2022 har været fantastisk, så er hun sammen med holdkammeraterne Carina Cassøe Krüth, Daniel Bachmann Andersen og Nanna Merrald Rasmussen blevet nomineret

til Danmarks mest prestigefyldte idrætspris som Årets Sportsnavn 2022. Det er mildest talt ikke hver dag - eller hvert år - at en dressurrytter opnår den ære, og det betyder også meget for dressurrytteren.

“Jeg er jo stolt på landsholdets vegne. Det er fedt at være nomineret med så lille en disciplin, for vi er ikke vant til mediebevågenheden,” siger hun.

Adios Amigos

Lidt skår i guldglæden over det fantastiske år har der dog også været for Cathrine LaudrupDufour. VM i Herning blev nemlig det sidste store stævne, hvor Cathrine Laudrup-Dufour

Cathrine Laudrup-Dufour

Alder: 30 år

Civil: Red indtil 2021 under navnet Cathrine Dufour, men skiftede navn, da hun blev gift med Rasmine Laudrup.

Resultater: Er aktuelt verdensmester fra 2022 sammen med det danske dressurlandshold, fik to gange sølv i den individuelle konkurrence. Har vundet medaljer ved en lang række internationale stævner og deltaget ved to olympiske lege (Rio 2016 og Tokyo 2021).

Detaljen: Har redet siden hun var fem år. Kom på ponydressurlandsholdet som 12-årig.

IDRÆTSLIV DECEMBER 2022 25
”Jeg føler mig ikke som ridesportens Serena Williams, for jeg er bare lille Cathrine, der går til ridning”
IDRÆTSLIV DECEMBER 2022 26

kunne ride på hesten Vamos Amigos. Familien, der ejer hesten, har besluttet, at den skal hjem og ikke længere være en del af Cathrine Laudrup-Dufours stald. Sådan er livet også som professionel dressurrytter.

“Desværre, men det er vores lod. Vores heste er tit ejet af nogle andre hesteejere, som så stiller dem til rådighed for mig. Jeg har haft og redet Vamos Amigos i fire-fem år,” fortæller hun og lyder en lille smule trist. Det er ikke den fedeste fornemmelse at måtte sige farvel til sin bedste hest.

“Det er megahårdt. Man bruger fem, otte, eller 10 år på at uddanne en hest. Og så er det en hest, der er en ud af 10.000! Det er en kar-

klud i ansigtet, når ejerne så på et tidspunkt vil sælge den eller have den hjem for at ride den selv,” siger hun.

Cathrine Laudrup-Dufour ser dog alligevel lyst på fremtiden. Vamos Amigos er nemlig langt fra den eneste dressurhest med internationalt potentiale i de mange bokse i staldene i Fredensborg.

“Jeg har stadig Bohemian, og det er planen, at den skal blive hos mig, og forhåbentlig kan den gøre sig. Og så har jeg også en ny hest på vej, som hedder Vividos,” fortæller hun.

“I 2023 er det stadig Bohemian, der er på tronen. Den har en god alder og sundhed og er meget, meget fin. Men i næste sæson skal

01 Sociale medier er en vigtig ingrediens i Cathrine Laudrup-Dufors professionelle dressurliv.

02 Det danske landshold i dressur fejrer det historiske guld ved VM i Herning 2022.

27 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022
”Vi er et kæmpe team, som arbejder sammen om de her dyr hver dag, og selv i hverdagen giver de noget tilbage til en.”

har altid elsket rugbrødsarbejdet”

Vividos introduceres, og så må vi se, om den klarer cuttet. Det er endnu ikke til at sige, om den bliver god nok,” siger hun.

Hverdagen

Tilbage til Instagram-profilen, vi nævnte i begyndelsen. Blandt jubelopslagene fra årets sportslige højdepunkter, så er der også en hel del billeder og videoer, som virker meget mere hverdagsagtige. Det er billeder og videoer, hvor Cathrine Laudrup-Dufour klapper og fodrer sine heste eller rider en afslappet tur uden tilskuere hjemme i hallen i Fredensborg, kort sagt: Hverdagen som hesteejer. De instagram-opslag er OGSÅ enormt populære med tusindvis af likes og mange kommentarer - og hvis hun selv skulle vælge,

så var det nok også først og fremmest her, at Cathrine Laudrup-Dufour ville trykke ‘like’.

“Jeg har altid elsket rugbrødsarbejdet. Jeg elsker hverdagen med mit team. Jo, det er da også fedt, når vi skal rejse rundt til store stævner, men det er ikke det, der driver mig til at gøre, hvad jeg gør. Konkurrencerne er en del af arbejdet og en måde at tjekke op på, at vi er på rette spor og rette vej. Men jeg trives virkeligt godt derhjemme. Jeg higer ikke på samme måde efter rampelyset, som følger med stævnerne. For mig er det bagsiden af medaljen,” siger hun.

Hun ved dog godt, at det er en helt uundværlig del af den forretning, som Cathrine Laudrup-Dufour også driver: En benhård forretning, hvor hun rejser rundt og finder unge heste, der har potentialet til at blive den nye Cassidy, Bohemian eller Vamos Amigos. Heste, der kan vinde guld - og sælges for guld.

“Jeg er meget bevidst om, at det er en kæmpestor del af det, jeg gør: At jeg viser mig til de gode stævner, men… jeg holder virkelig af hverdagen, og det tror jeg også, at man er nødt til at gøre,” siger hun.

Hun fortæller, at der bestemt ligger en motivation i tanken om at stå med en OL-medalje i Paris 2024, men det er ikke derfor, at

hun gør det.

“Det er jo et dyr, vi elsker. Vi er et kæmpe team, som arbejder sammen om de her dyr hver dag, og selv i hverdagen giver de noget tilbage til en. Hver eneste dag. Det er ikke kun medaljen, vi gør det for,” siger hun og sammenligner med andre og mere fysiske OL-discipliner, hvor atleterne som regel kun kan holde sig på toppen ved to-tre olympiske lege.

“Jeg forstår godt, at andre atleter brænder ud, før dressurrytterne gør. Vi arbejder med dyr, og vi får feedback hver dag. Svømmerne får en tid, og ja, det er meget mere målbart, men det her er mere bløde værdier.”

Giver videre

Cathrine Laudrup-Dufour har længe været optaget af at give de bløde værdier videre. Og så er vi på en måde tilbage ved den Instagramprofil. For med mere end 283.000 følgere, så ved hun godt, at hun ikke kun er en af verdens bedste dressurryttere. Hun er også influencer og rollemodel for tusinder af håbefulde børn og unge, som ser op til hende.

“Jeg ved hundrede procent, at jeg har et ansvar, og jeg vil helst ikke ud at lave ‘en Bendtner’ - selvom han gjorde det fantastisk,” siger hun med henvisning til nogle af de eskapader, som fodboldlandsholdets Nicklas Bendtner blev kendt for uden for banen, mens han scorede masser af mål på banen.

“Jeg er meget påpasselig med, hvad jeg lægger op og med at holde en ordentlig tone, for det er noget, jeg giver videre til de unge mennesker. Om det så er hestemennesker eller ej, så forsøger jeg at vise livet så ærligt som muligt. Jeg tænker meget over, at jeg gerne vil inspirere og motivere mine følgere,” siger hun.

Der er dog grænser for, hvad der kan lade sig gøre at dele. Det skal man ikke have været længe på de sociale medier for at opdage.

“Det er en hård verden, og det bliver sværere og sværere at lægge ærlige ting op, for der er så meget hate! Hvis man er for personlig i det, man lægger op, så vil man føle, at man bliver ramt på sin person, når folk fyrer deres sindssyge ting af. Der vil jeg godt holde den sportsligt og professionelt. Jeg er nødt til at give lidt af mig selv, men det er altid ‘hestepigen Cathrine’. Jeg viser ikke, hvis Rasmine og jeg laver noget sammen i familien,” siger hun.

28
IDRÆTSLIV DECEMBER 2022
“Jeg

Lewis Hamilton

De mange følgere, der efterhånden er kommet til, har dog også afstedkommet en række nye opslag på profilen: Dem, hvor der står ‘annonce’ i toppen.

“Det begyndte med, at jeg ville vise min træningsfilosofi til de unge ryttere: Jeg ville give noget tilbage til den unge generation, men så har det grebet om sig, og nu er Instagram et forretningsredskab, hvor jeg laver samarbejder med virksomheder, der giver økonomi til min sport.”

Cathrine Laudrup-Dufour er i podcasten ‘Her går det godt’ blevet kaldt ridesportens Serena Williams og sammenlignet med Formel 1’s Lewis Hamilton - og det er meget sjovt, men der er en meget stor forskel på de stjernenavne og så hendes eget, understreger hun selv.

”Jeg føler mig ikke som ridesportens Serena Williams, for jeg er bare lille Cathrine, der går til ridning. Ja, jeg kan godt se, at mit navn står som nummer to og tre på verdens-

ranglisten, men det er stadig svært for mig at se mig selv som en af verdens bedste. Jeg har jo stadigvæk beskidte bukser på, og mit liv har ikke ændret sig, fordi mit team og jeg har lavet nogle store resultater,” siger hun og kommer så til sin pointe:

“Man skal forstå: Hvis jeg var nummer et i verden i tennis eller golf eller noget, så havde der også fulgt en titel som mangemillionær med, fordi der er så mange præmiepenge i de sportsgrene. Men det er der ikke her. Ridesport er en ekstremt økonomisk tung sport. Her har man millionunderskud, og man bruger alle sine penge på at rejse rundt til ridestævner. Jeg ER den samme, mit liv ER det samme, og der står ikke 50 millioner kroner på kontoen og venter, til jeg skal købe den næste Ferrari,” siger hun.

Cathrine Laudrup-Dufour siger det med eftertryk, og hun siger det med et smil i stemmen. Hun lyder ikke som en, der ville bytte hverdagen og hestene ud med nok så mange røde Ferrarier og millioner på kontoen. Og

“Jeg ved hundrede procent, at jeg har et ansvar”

hun ville såmænd heller ikke bytte hverdagen ud med en olympisk medalje. Selv hvis hun får chancen for at stoppe på toppen som olympisk mester, så vil hun fortsætte med hverdagen på bondegården med de 20 heste.

“Nejnejnejnej! Chancen for, at jeg vinder OL i ‘24 er meget lille. Så jeg stopper ikke. Jeg håber da, at jeg skal gøre det her i resten af mit liv,” griner hun.

OL-DRØMME

En af de helt store mål for Cathrine Laudrup-Dufour er OL i Paris i 2024. Det bliver hendes tredje OL efter legene i Rio og Tokyo - endnu er det dog for tidligt at svare på, hvilken hest hun skal ride OL på. Det kunne både blive veteranen Bohemian, som allerede har vist sit værd, eller den noget yngre og uprøvede Vividus, som kan komme i spil til OL.

Men meget kan ændre sig endnu, og derfor er det alt for tidligt at spå om medaljechancer ved OL. Hun blev nummer 14 ved OL i Rio og nummer 4 ved OL i Tokyo - men deraf kan man ikke automatisk udlede, at hun fortsætter trenden og ender i medaljerækkerne i Paris.

Ikke jinxe den “Nu har jeg prøvet at være lige ved og næsten… men vi må se: Det kommer an på den hestebesætning, jeg har til den tid, men årh, det er sgu for tidligt at sige, om der er medaljer eller ej: Det kommer jo an på, om hestene er på topniveau eller ej. Det ER en drøm, men det er for tidligt at sige noget. Og jeg vil ikke jinxe den,” siger hun.

“Det kræver kontinuerligt arbejde hver evig eneste dag. Det unikke med OL er, at vi skal være på karrierens højdepunkt, men en dressur-hest er måske på toppen i fire sæsoner, så det skal times ekstremt præcis, eller der skal være held med i spillet. For Vividus kommer OL måske for tidligt, og for Bohemian kommer det måske en sæson for sent,” advarer hun.

Cathrine Laudrup-Dufour satser stort på OL i Paris 2024. Men drømmen om medalje møder også talrige udfordringer.
29 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022

INSPIRATION

UFORLØST POTENTIALE

For første gang er der lavet en stor undersøgelse af frivilligheden i dansk fodbold, og mere end 11.000 personer – både frivillige og ikke-frivillige – har deltaget.

Undersøgelsen viser blandt andet, at der er et stort uforløst potentiale på frivillighedsfronten i DBU.

Ifølge undersøgelsen oplever 28 procent af de ikke-frivillige medlemmer og forældre nemlig ikke, at deres klub efterspørger flere frivillige. Det er sandsynligvis en indsigt, som mange klubber kan bruge og dermed blive mere tydelige i forhold til, om de mangler frivillige hænder.

”Vi har allerede nu fokus på at opfordre klubberne til at udpege frivillighedskoordinatorer, der kan hjælpe med at hverve nogle af de mange uudnyttede frivillige kræfter, der gerne vil hjælpe til. Så arbejdet er allerede i gang og intensiveres selvfølgelig på baggrund af den nye gode viden,” siger Gerhard Grubb Waaentz, formand for DBU Breddes frivillighedsgruppe.

SPARETIPS TIL FORENINGSLIVET

Danskerne i idræts- og foreningslivet er vant til at bruge masser af (kropslig) energi på håndboldbanerne, badmintonbanerne, fodboldbanerne og et hav af andre ting.

Det skal de i den grad blive ved med – men samtidig bør der spares på den anden slags energi som strøm og varme.

For energikrisen kradser - i de private hjem, på arbejdspladserne og i foreningslivet.

De gode energisparerråd, der virker derhjemme, virker også i hallen, i klublokalet og i omklædningsrummet, og det er et fælles ansvar at nedbringe det samlede energiforbrug så meget som muligt.

DIF har samlet en række gode spareråd til foreningslivet, og de kan tjekkes på dif.dk.

FLOORBALL OG KARATE…

…er normalt ikke to idrætsgrene, man forbinder så meget med hinanden. Men nu har de to specialforbund indledt et nyt makkerskab i dansk idræt.

Floorball Danmark og Dansk Karate Forbund har i samarbejde søsat projektet Mini Motorik, der giver børn mulighed for at bruge de to idrætsgrene til leg, læring og bevægelse i daginstitutioner.

Projektet omfatter en online platform, der giver pædagoger i daginstitutionerne adgang til at finde legeforløb til floorball og karate. Derudover vil der blive faciliteret Mød-foreningen-dage med alle medvirkende daginstitutioner.

Projektet er støttet gennem DIF’s initiativpulje.

30 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022 INSPIRATION
DIF
Foto:

ALT OM TALENTUDVIKLING

Bogen’ Alt du bør vide om talentudvikling i sport’ viser, hvordan trænere, ledere og talentudviklere sikrer, at talentfulde unge sportsudøvere kan indfri deres potentiale, uden at det bringer deres motivation og mentale sundhed i fare.

’Alt du bør vide om talentudvikling i sport’ præsenterer 20 klare strategier og præcise anbefalinger til, hvordan man kan sikre de mest helhedsorienterede og menneskelige rammer for udvikling af senioreliteudøvere, så de ikke brænder ud eller bliver demotiverede, før de når eliteniveauet.

Bogen henvender sig til alle, der er optaget af at støtte unge mennesker i at nå deres ambitioner inden for sport.

Alt du bør vide om talentudvikling i sport’ er skrevet af Kristoffer Henriksen, Carsten Hvid Larsen og Louise Kamuk Storm. Bogen har en vejledende pris på 299 kr.

STADIG MULIGT AT BLIVE GAMECHANGER

Siger din idrætsforening også et rungende nej til diskrimination i idrætten?

Via hjemmesiden www.blivgamechanger. dk kan din idrætsforening få konkrete værktøjer til at arbejde med en mere inkluderende kultur på banen, i omklædningsrummet og i bestyrelseslokalet. Der er gode råd at hente til, hvordan eksempelvis klubbens bestyrelse kan sikre, at foreningen giver plads og rummer alle potentielle medlemmer uanset kønsidentitet og seksualitet.

Derudover kan den enkelte idrætsforening skrive under på, at man ønsker at blive en gamechanger-forening og arbejde konkret med indsatsen ude i klubben. Bliver man gamechanger, vil man modtage et diplom, som kan hænges op i klubhuset, hallen eller lignende.

BUESKYDNING JOINER DM-FEST

Det succesfulde DM-ugen, som i 2022 bød på fest og farver i de aalborgensiske gader for tusindvis af tilskuere, har fået tilføjet en ny idrætsgren til programmet. Bueskydning Danmark har indgået aftale med DIF om at afvikle Bueskydning Hold DM under DM-ugen i Aalborg 2023. Flere DM-ugen-idrætter vil blive offentliggjort i løbet af vinteren. DM-ugen 2023 afvikles i uge 25.

VIDSTE DU AT …

…at der er gode mulighed for at ’nørde’ med, hvordan lige præcis din yndlingidrætsgren har det. Hvor mange dyrker sporten? Hvor mange foreninger er der på landsplan. Og hvordan ser udviklingen ud sammenlignet med tidligere år. Se udviklingen i medlemstallene i dansk idræt på dif.dk under punktet ’idrætten i tal’.

IDRÆTSLIV DECEMBER 2022 31

FUCK DIG HR. PARKINSON

Hver uge mødes en flok parkinsonramte personer til boksetræning i Karlebo Bokseklub i Nordsjælland. Idrætsliv var med til træning en aften i november. En træning, der bød på højt humør, dårlige jokes og kampgejst på alle parametre.

32 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022 JACOB BECH ANDERSEN SPORT I PIX CARSTEN SNEJBJERG OG KARLEBO BOKSEKLUB

Som I ved, begynder vi altid dagens boksetræning med et par vittigheder. Er der nogen, der har én joke, de vil dele?”

Boksetræner og formand for Karlebo Bokseklub Søren Rommelhoff griner og kigger ud over sin forsamling af parkinsonramte, men bestemt træningsparate ældre mænd og kvinder.

Opfordringen til at dele mere eller mindre sjove vittigheder bliver øjeblikkeligt imødekommet, og straks fyger det rundt i lokalet med vanvittige og stærkt politisk ukorrekte jokes.

Efter dagens vittige introduktion tager ’alvoren’ lidt mere over, og godt hjulpet af en gruppe frivillige instruktører fra Karlebo Bokseklub kaster deltagerne sig ud i dagens træning.

Nogle over nakken

Alle på holdet lider af Parkinsons sygdom. Nogle er stærkt præget af sygdommen og har nærmest svært ved at gå, mens andre er mere mobile. Fælles for dem alle er gløden i øjnene og en ubetinget begejstring for det her boksetilbud, som får hverdagen med Parkinsons sygdom til at glide lidt lettere ned.

På holdet går også filminstruktøren og multikunsteren Erik Clausen. Han har været nødt til at melde afbud til dagens træning, men har tidligere udtrykt stor begejstring for den her måde at bekæmpe Parkinsons sygdom på. Erik Clausens personlige træningstrøje, der hænger i klublokalet, siger da også alt. På trøjen står der:

’Fuck dig! Hr. Parkinson. – Du kan få nogle over nakken.’

Gør en forskel

Det er cirka fem år siden, at Karlebo Boksning med stor succes begyndte at tilbyde boksetræning for folk med Parkinsons sygdom. Tilbuddet findes flere steder i landet i samarbejde mellem lokale bokseklubber, Danmarks Bokse-Union og Parkinsonforeningen. Karlebo Bokseklub er glad for, at man kastede sig ud i projektet. Formand Søren Rommelhoff siger:

”Vi har altid været en klub, der forsøgte at gøre meget for udsatte grupper i samfundet. Med det her tilbud tager vi den et skridt videre og arbejder med en gruppe mennesker, som har meget svære forudsætninger. Det er selvfølgelig en udfordring, men vi føler virkelig, at vi gør en forskel i klubben med det her boksehold, og det betyder alt.”

Mærk stemningen

Deltagerne til parkinsonboksning slår naturligvis ikke på hinanden i den store boksering i klublokalet. I stedet for er det blandt andet sandsække, der får nogle hug og koordinationstræningen er meget lig klassisk boksetræning.

Ifølge Parkinsonforeningen er boksetræning fantastisk godt til mennesker med Parkinson på grund af træningens hastighed, krydsbevægelserne, rotationen i ryggen, balancetræningen og koordinationen. I boksningen indgår også træning af finmotorik og stemmetræning. Og så er der naturligvis det sociale element også:

”Prøv lige at mærke stemningen. Den er fantastisk, synes jeg,” lyder det fra en af holdets deltagere Kim Køhler. Han er svært medtaget af sygdommen, men ikke i tvivl om, at den ugentlige boksetræning, hjælper ham.

”Det er godt at bevæge sig, og det er godt at gøre det sammen med andre. Jeg dyrker også yoga for at få en bedre balance, men der er mere action og tempo i det her, og det kan jeg godt lide. Jeg har det godt, når jeg har været til træning her,” siger Kim Køhler.

33 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022
34 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022
35 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022

LÆS, KLIK OG HØR …

Nye bøger og podcasts med afsæt i idrætten.

VERDENS BEDSTE VM

FIFA's præsident slår ud med armene og kalder VM i Qatar for verdens bedste nogensinde. Sådan begynder DR-dokumentaren om VM i fodbold i Qatar og de mange politiske udfordringer, der har været forbundet med at afholde VM i en ørkenstat med kritisable menneskerettigheder. Fodboldglæden bliver udfordret, når VM i fodbold skal spilles i skyggen af korruption, brudte menneskerettigheder og døde migrantarbejdere.

Mens disse linjer skriver er VM i fuld gang, og vi ved derfor af gode grunde ikke, hvordan slutrunden har udspillet sig såvel sportsligt som politisk. Men under alle omstændigheder er Verdens bedste VM en relevant dokumentar, der går tæt på FIFA og de problematiske forhold i Qatar.

Dokumentaren er relevant både før, under og efter VM.

Vindervilje

Viktor Axelsen har haft et forrygende 2022, hvor badmintonstjernen har vundet samtlige store turneringer i suveræn stil.

I det hele taget er Viktor Axelsen en af dansk idræts mest skinnende stjerner i disse år, og medaljeskabet tæller både OL-guld, VM-guld og All England-titlen. Faktisk er Viktor Axelsen så god, at der trods hans unge alder (28 år) nu udgives endnu en biografi om hans evner og karriere.

I den nye bog 'Vindervilje' fortæller Viktor Axelsen åbent om at bruge utraditionelle metoder, begå fejl og lære af dem, have markante holdninger og tage opsigtvækkende valg både privat og professionelt. Viktor Axelsen kommer således blandt andet ind på sin kontroversielle flytning til Dubai, om at skabe sit helt eget professionelle set-up og om at forlade en badmintonturnering i et isolationskammer under coronatiden.

'Vindervilje' er skrevet af Nikolaj Albrectsen & Viktor Axelsen. Bogen er udgivet af Lindhardt og Ringhof og har en vejledende pris på 299 kroner.

Børn og unge har virkelig taget fodboldlandsholdet til sig de seneste år. I Parken er der nu fyldt med folkeskole- og gymnasielever, når de rød/hvide spiller.

Denne bog er skrevet særligt til disse unge og giver dem historien om landsholdets 11 bedste kampe nogensinde.

I bogen bliver de unge læsere blandt andet præsenteret for historien om Henry Froms tyggegummi på stolpen i OL-semifinalen 1960. De får også fortællingen om Allan Simonsen, der væltede England på Wembley i 1983. Og om Elkjær, Laudrup-brødrene, Jon Dahls inderside og om Andreas Christensens flotte scoring i EM-kampen mod Rusland. Danmarks største landskampe er fin læsning også i kølvandet på den skuffende præstation i Qatar.

'Danmarks største landskampe' er skrevet af Andreas Kraul og Lars Hestbech. Bogen er udgivet af forlaget Our Football Heritage og har en vejledende pris på 249 kr. vejledende pris på 300 kr.

Uden for kategori

Sommeren 2022 gik i historiebøgerne, da et rus af drama og begejstring tryllebandt Danmark ved Tour de France. At det så ovenikøbet var en ung cykelrytter fra Glyngøre, der skulle tage landet med storm og krydse målstregen i den gule førertrøje på Champs-Élysées i Paris, gjorde sommeren ’22 endnu mere magisk.

Det var med andre ord den mest underholdende og farvestrålende udgave af Tour de France i nyere tid, hvor to af sportens mest komplette ryttere kæmpede intenst om sejren på de store bjergetaper.

Cykelsportsekspert Brian Nygaard har ført dagbog over Tour de France 2022 og fulgt de store historier og små detaljer fra løbet, og i sin nye bog Uden for kategori beretter han om en sommer fuld af lidelse og forløsning.

”Uden for kategori – Dagbog fra Tour de France 2022” er skrevet af Brian Nygaard og udgivet af Gyldendal. Bogen har en vejledende pris på 280 kroner.

36 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022
NYE UDGIVELSER
Danmarks største landskampe Verden bedste VM kan streames på DRTV.

TJEN PENGE TIL

KLUBBEN - FORENINGEN - HOLDET

Salg af bæredygtige Bambusa strømper

Bambusa tilbyder jeres klub/forening eller hold et risikofrit samarbejde, hvor I har mulighed for at tjene penge til stævner, oplevelser eller nye redskaber. En forening med 50 medlemmer opnår i gennemsnit 18.750 kroner i gevinst, gennem et samarbejde med os. Porschevej 12,

Kontakt os for at høre mere

37 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022
7100 Vejle Tlf +45 26 32 80 80 post@bambusa.dk www.bambusa.dk

TOG BASKETBOLDEN I EGEN HÅND

HORN JAKOB MELGAARD FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL
LARS
38

Magnus Kolind voksede op i et område uden en basketballklub, og kunne derfor ikke dyrke sporten i foreningsregi. Men han tog kraftig revanche senere i livet, og i dag er Magnus Kolind frivillig i tre idrætsforeninger i Aalborg - blandt andet for at sikre, at alle børn og unge kan være en del af et fællesskab.

Magnus Kolind er bestyrelsesmedlem i to idrætsforeninger - og formand i en tredje - ved siden af sit almindelige fuldtidsarbejde. Det kræver en god koordinationsevne og af og til det sorte bælte i kalenderjonglering, men for den 30-årige aalborgenser falder det helt naturligt at prioritere det frivillige arbejde.

“Det giver en glæde, og jeg føler, at jeg gør en forskel og skaber nogle sociale fællesskaber. Det er en form for større mening. Det lyder højtideligt, men det er lidt meningen med mit liv, at jeg gør en meningsfuld forskel og vækker glæde ved noget, der ikke ville blive gjort noget ved, hvis ikke jeg gjorde det,” fortæller han.

Det er Magnus Kolind selv et glimrende eksempel på. Da han var dreng, var der ingen basketballklub i området, hvor han voksede op, og han måtte i stedet for gå til andre sportsgrene, da der ikke var nogen, der tog initiativ til at starte en basketballklub i lokalområdet.

Skaber mulighed

Men nu har Magnus Kolind taget revanche for sin ’forsømte basketballungdom’. Sidste år stiftede han så selv Aalborg Streetball: En streetbasketforening, der blandt andet er medvirkende til, at kurve og baner bliver vedligeholdt og sat i stand, så de er værd at spille på. Så er det nemmere for børn at vælge sport efter, hvad de mest har lyst til, frem for, hvad der er praktisk muligt eller umuligt.

“Da jeg boede i Godthåb ved Aalborg, kunne jeg ikke starte med at spille basketball, fordi der ikke var nogen kurve, der var up to date.

39 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022

”VIL DU VÆRE FRIVILLIG OG FINDER DU GLÆDE VED DET, SÅ KAN DU OGSÅ GODT PRIORITERE DET, FORDI DU FÅR DET TIFOLDIGT IGEN..”

I dag synes jeg, at det er fedt at skabe den mulighed for andre,” siger han og taler samtidigt varmt for det uformelle aspekt ved sporten.

“Streetbasket kan fange dem, der ikke finder sig til rette i den mere traditionelle idræt. Her er mere fokus på leg og fællesskab. Det er mere inkluderende på en måde. Der er fx ingen faste træningstider eller en træner, der råber. Det kræver kun en bold og en kammerat. Jeg synes, at gadeidræt kan noget andet og er med til sænke tærsklen til idrætten,” fortæller han.

Aalborg Streetball blev stiftet i april 2021 ovenpå coronapandemien, hvor al indendørs idræt med et slag blev lukket ned. Så gav det pludselig ekstra god mening at rykke sporten udendørs.

“Streetmiljøet er jo uformelt og uforpligtende, men vi har på et års tid fået 65 medlemmer, der har meldt sig ind, og så har vi jo haft 150-200 igennem vores stævner som aktive spillere på et års tid. Det, synes jeg, er rigtigt godt,” siger Magnus Kolind.

Rollemodel

Aalborg Streetball var ikke Magnus Kolinds første rolle som frivillig i foreningsdanmark. Hans karriere som frivillig var begyndt nogle år tidligere på samme måde, som den så ofte gør: Nogen havde spurgt, om ikke han lige kunne hjælpe til.

“De manglede nogen, som kunne være træner for U10-holdet i Aalborg. Jeg var lige startet på idrætsuddannelsen og tænkte, at det kunne være fedt at have noget undervisning på cv’et,” fortæller han. Magnus Kolind fandt dog hurtigt ud af, at han trods alt ikke var landet på helt rette hylde.

“Det var fedt at være rollemodel for de små drenge på U10 og U12, men jeg kunne godt mærke, at det ikke var trænergerningen, jeg brændte for, så jeg lavede også alt muligt andet, når jeg blev spurgt om det. Jeg har hjulpet til med camps, fundraising, turneringer og sociale arrangementer. Alle mulige ting, jeg havde lyst til at hjælpe

med, men som ikke var så forpligtende. Det var mere lystbetonet, som frivilligt arbejde jo meget gerne skal være,” siger han.

Tidskrævende

Magnus Kolind erkender, at det kan være tidskrævende at være frivillig - men det er et offer, som han er villig til at bringe.

“Jeg kan godt lide at gå forrest og inspirere andre. Og så kan jeg lide, at når vi gør noget sammen, så kan vi gøre noget større, end vi kan, hver for sig. Og så hjælper vi hinanden med at gøre en forskel for nogen, der ikke har haft muligheden selv. At se den der glæde og give den videre til andre,” siger han og kommer med en lille opsang til alle os, der måske tror, at vi ikke har tid og overskud til det frivillige slæb.

“At gå forrest og være en rollemodel, det er noget, vi alle kan gøre. Jeg tror ikke på, at tid og ressourcer er problemet. Vil du være frivillig og finder du glæde ved det, så kan du også godt prioritere det, fordi du får det tifoldigt igen. Jeg har selv et presset program med tre bestyrelser, egen træning og fuldtidsarbejde, så hvis man virkelig vil, så er det ikke tiden, der afgør, om man kan det. Man skal bare kunne koordinere og være god til kalender. Og så er det naturligvis en kæmpe støtte, at man har et godt bagland og opbakning hjemmefra,” siger han.

FACTS:

Navn: Magnus Kolind

Alder: 30 år

Uddannelse: Kandidat i idræt fra Aalborg Universitet.

Job: Koordinator i Kvarterværkstedet, under Center for Sundhedsfremme i Aalborg Kommune.

Frivillig: I bestyrelsen hos (og stifter af) Streetball Aalborg og i bestyrelsen hos Aalborg Vikings Basketball Klub og Aalborg Padel.

40
Scan koden, og brug 37 sekunder på at se, om du kan genkende dig selv! Kender du typen... idrætsforælder! HEY ... der går lidt for meget op i resultater? ... der ikke engagerer sig? ... der slet ikke er til stede?
42 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022 IDRÆTSLIVET IFØLGE... RITZAU/ SCANPIX JAKOB DRAMINSKY Den rutinerede curlingskipper om EM-guld, Formel 1 og ’Den store bagedyst’.
DUPONT
…MADELEINE

En curlingsten er… ”…meget sværere at navigere end folk tror. Folk tror, at den bare lige kan kostes på plads og lægges som en petanquekugle. Det kræver mere finesse, end folk tror. Og så er der i øvrigt utrolig stor variation i stenene. Derfor tester og tester vi til mesterskaber, så vi kender hver enkelt sten. Vi har nemlig ikke vores egne sten med.”

At være curlingspiller er… ”…benhårdt, hvis man er dansker. Man skal virkelig ville det og kæmpe for det, hvis man vil nå til tops inden for curling. Vi er bagud på økonomi i Danmark i forhold til enkelte

andre lande, så man skal have en god rygrad for at møde tidligt op til søndagstræning uge efter uge.”

Når man vinder EM-guld, så… ”…er det den fedeste følelse, som jeg har oplevet inden for sporten. Og pludselig får jeg utroligt mange venner, som jeg ikke vidste, jeg havde. Vi bliver anerkendt på en speciel måde. Pludselig er de der, alle dem som aldrig har kigget vores vej, og de siger ’Jamen, vi vidste godt, at jeres tid ville komme’. Det er lidt pudsigt og både godt og skidt, at folk lige pludselig ved alt muligt om, at vi nok skulle lykkes på et tidspunkt.”

At have sin søster på holdet er… ”…helt uundværligt for mig. Jeg kan altid gå til hende, og hun kan altid gå til mig, når det er svært. Det er mest uden for isen, for på isen går bølgerne nogle gange lidt højt. Det er så vigtigt at have en, som man kan stole 100 procent på. Hvis min søster stoppede i morgen, fordi vi nu har vundet EM, så tror jeg faktisk også, at jeg ville sige stop. Men det må du ikke sige til hende.”

Min største sportsoplevelse var… ”…at gå ind til åbningsceremonien til OL [det har Madeleine Dupont prøvet tre gange, red.]. Det er uden sammenligning det vildeste. Kampene på isen er en ting, men der kender vi spillet, selvom det er OL og ikke søndag formiddag i Hvidovre. Min første OL-åbningsceremoni var den mest sindssyge, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle forvente, og fordi det var i Canada [Vancouver, 2010]. Det var så vildt. Jeg kan huske det, som var det i går.”

Når jeg ser de olympiske ringe, tænker jeg… ”…kriller i maven og fingrene for at komme tilbage. Jeg vil vildt gerne tilbage. Jeg håber virkelig, at vi bliver klar til vinter-OL i Milano i 2026, men der er meget, der skal gå op i en højere enhed inden.”

I min sportstaske har jeg altid… ”…læbepomade, øjendråber og et stopur.”

Hvis jeg ikke spillede curling, så dyrkede jeg… ”…skydning. Det er noget med præcision og action. Der er bare noget over skydning, som fascinerer mig. Jeg har prøvet at skyde med pistol, og jeg har prøvet lerdueskydning, og jeg synes, at det er helt vildt fedt. Men min helt store tv-hobby er Formel 1. Det handler

om action, fart og koncentration. Hvis jeg fik lov til at køre Formel 1, så ville jeg sige ja på et splitsekund. ”

I vidste ikke om mig, at jeg… …har stillet op til ’Den store bagedyst’. Jeg har været til casting for en del år siden. Det er virkelig afslappende at bage og lave brød og kager og stå i køkkenet. Så jeg foretrækker ’Den store bagedyst’ foran ’Vild med dans’, hvis de ringer, men det kræver lidt fritid fra mit rigtige arbejde.”

Jeg har altid været fascineret af… ”…af folk, der fortsætter, selv når det ser sort ud. Folk, som kan blive ved med at være positive, uanset hvilken modgang de havner i, så fortsætter de ufortrødent. Den evne ville jeg gerne selv have, selvom det måske ligner efter mange år på isen, at jeg selv har den.”

Hvis jeg vandt 10 millioner i Lotto, så ville jeg… ”…blive fuldtidsprofessionel curlingspiller. Jeg ville bruge pengene på, at holdet kunne gå ’all in’ frem mod næste OL. Jeg har ikke behov for et nyt hus eller en ny bil.”

Mit højeste ønske er… ”…en OL-guldmedalje. Mit højeste ønske er faktisk at sætte et eller andet form for aftryk, så folk husker, at der var nogle curlingspillere, som var ret gode og ikke bare dem, der sagde ’wee, wee’.”

FACTS:

Navn: Madeleine Dupont Alder: 35 år Sportsgren: Curling Bedste resultat: EM-guld 2022 og VM-sølv i 2007. Madeleine Dupont har desuden deltaget ved tre olympiske lege (2010, 2018 og 2022), 18 verdensmesterskaber og ni europamesterskaber.

Detaljen: Madeleine Duponts søster, bror og svigerinde er alle curlingspillere og har alle været til OL i curling.

43 IDRÆTSLIV DECEMBER 2022
NØRHALNE CUP 2023 En international fodboldturnering for drenge og piger i alle klasser – en rigtig klubturnering med 3 niveauer og med vægt på fodbold og venskaber. WWW.NORHALNE-CUP.DK • MAY Nørhalne18TH-20THCup INTERNATIONAL FOOTBALL TOURNAMENT · DENMARK 2023 500 hold Tilmeld dit hold på www.norhalne-cup.dk Besøg os i København, Field’s, Lyngby, Roskilde, Næstved, Odense, Kolding, Aarhus, Randers og Aalborg eller på friluftsland.dk Beklædning & udstyr skabt til at holde. Designet til friluftsliv. 20% medlemsrabat. TÆTTERE PÅ STILHEDEN

DIF UDDANNELSER 2023

DIPLOMTRÆNERUDDANNELSEN – TURBO FORLØB

Denne gang har diplomtræneruddannelsen fået en grundig opdatering, så uddannelsen er mere moderne, og i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte træners ståsted og behov. Startskuddet til forårets nye turboforløb lyder mandag den 11. april 2023, og hele forløbet afvikles i tre blokke a fem dage.

Mere information om uddannelsen på www.dif.dk - søg på ‘DIF Diplomtræner’

IDRÆTTENS TRÆNER AKADEMI (ITA) – idrættens højeste træneruddannelse

Start på idrættens højeste træneruddannelse og bliv en bedre og mere målrettet elite træner. På ITA lærer du at optimere dine idrætsudøveres præstation og får en god viden om, hvordan du udvikler elite- og talentmiljøer gennem en skarpere trænerstil.

Vi har åbnet op for tilmelding. Læs mere om uddannelsen, tilmelding, datoer og pris på www.dif. dk - søge under ‘Idrættens Træner Akademi’ Deadline for tilmelding er den 26. maj 2023.

MENTAL COACHING 1 OG 2

Få styr på den mentale coaching og få de nødvendige redskaber. Med mental coaching kan du bedre, som træner, hjælpe udøveren med at takle mentale udfordringer, som nervøsitet, stress eller koncentration

Læs mere om DIF Mental Coaching 1 og 2 på www.dif.dk - søg på ‘DIF Mental Coaching 1’ og ‘DIF Mental Coaching 2’

DIF TRÆNER 1 OG 2

I DIF har vi skruet to generelle træneruddannelser sammen. Det betyder, at vi giver trænere den generelle idrætsteoretiske og pædagogiske viden. Specialforbundene står selv for den idrætsspecifikke del, derfor tilmelding skal ske til dit specialforbund. Læs mere om Træner 1 og Træner 2 på www.dif.dk - søg på ‘DIF Træner 1’ og ‘DIF Træner 2’

Deadline for ansøgning til Træner 1 er den 1. februar og den 11. august 2023. Deadline for ansøgning til Træner 2 er den 20. marts og den 22. september 2023.

ALLE UDDANNELSER KAN OGSÅ FINDES PÅ WWW.DIF.DK

Kan købes på apoteket og online apoteker

Actimove®

Actimove®

SPORTS EDITION

SPORTS EDITION

Støtteprodukter udviklet til personer, der har pådraget sig sportsskader, eller som ønsker at forebygge nye skader.

Støtteprodukter udviklet til personer, der har pådraget sig sportsskader, eller som ønsker

Knæstøtte

Åben patella

Håndledsstøtte

• Kompressionsegenskaber sikrer støtte og stabilitet, som hjælper med at lindre smerte og reducere hævelse.

• Actimove Sports Edition er fremstillet med COOLMAX® AIR-teknologi, og er designet til at tørre hurtigt med enestående åndbarhed, så huden forbliver afkølet og tør under brug.

• Actimove Sports Edition er lavet af slidstærkt og åndbart materiale som hverken indeholder neopren, bomuld eller latex.

Justerbar Albuerem Varme/kulde indlæg
Bo Spellerberg Professionel Håndboldspiller 245 A-landskampe for Danmark
at forebygge nye skader. Knæstøtte Åben patella • Kompressionsegenskaber sikrer
stabilitet, som
med at lindre smerte og reducere
latex. Håndledsstøtte Justerbar Albuerem Varme/kulde indlæg
støtte og
hjælper
hævelse.
Actimove Sports Edition er fremstillet med COOLMAX® AIR-teknologi, og er designet til at tørre hurtigt med enestående åndbarhed, så huden forbliver afkølet og tør under brug.
Actimove Sports Edition er lavet af slidstærkt og åndbart materiale som hverken indeholder neopren, bomuld eller
online
Kan købes på apoteket og
apoteker
DEKI SPORTSPRÆMIER • Pokaler • Medaljer • Stofmærker • Pins • Vimpler • Emblemer Her kan du bl.a. download komplet farvekatalog eller bestille direkte fra vores webshop og opnå 5% internetrabat. Besøg os på www.deki.dk Siden 1969 Danmarks største sortiment af sportspræmier i alle prisklasser

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.