1 minute read
ROLLEN SOM KLASSENS KLOVN FORSVANDT
Peter Ørnhøj Hansen er et godt eksempel på den positive forskel, foreningslivet kan gøre for børn og unge.
Talrige undersøgelser viser, at foreningslivets fysiske aktivitet og fællesskab påvirker børn og unges trivsel positivt. Derfor er trivselsdagsordenen et gennemgående tema i DIF’s børne- og ungeprogram ’Fremtidens idræt for børn og unge’.
Peter Ørnhøj Hansen fra Bramming Ju-Jutsu Klub er et klassisk eksempel på en person, der har haft stor glæde og gavn af at være en del af det danske foreningsliv:
”For mig har det betydet meget at begynde i klubben. Jeg havde nogle problemer i folkeskolen, hvor jeg blev drillet på grund af min vægt, og jeg var lidt en rod, der var dårlig til at høre efter,” fortæller Peter Ørnhøj Hansen, der i dag er 24 år.
Han startede til ju-jitsu, da han var otte år, og der mødte han en god træner, som hjalp ham på et personligt plan.
”Jeg havde lidt rollen som klassens klovn, og det tog jeg egentlig med mig, da jeg begyndte til ju-jitsu. Men jeg fik en rigtig god træner, der så mig på en anden måde og fik hjulpet mig af med det.”
Personlig udvikling
Noget af det, der især har hjulpet Peter Ørnhøj Hansen, er at lære disciplin gennem sin idræt.
”Udover at det har hjulpet mig at komme et sted, hvor der har været et godt socialt fællesskab og nogle gode, imødekommende trænere, så har det helt sikkert også været godt for mig, at ju-jitsu er en disciplinsport.”
Peter Ørnhøj Hansen dyrker fortsat sporten, og han er i dag selv træner for børn og unge mellem 10 og 15 år. Det er der en helt særlig grund til.
”Hvis jeg kan give noget af alt det videre, som jeg har fået gennem foreningsidrætten, til et par stykker af de unge, som jeg træner, så vil jeg virkelig blive glad,” afrunder Peter Ørnhøj Hansen.
Sponsoreret
Halkjærvej 8B • 9200 Aalborg SV Telefon 89 30 45 30 aalborg@jor ton.dk - ww w.jor ton.dk
TRÆNINGSLEJR I FYRTÅRN TOMMERUP
Sportspakke pr. pers. 330 kr/døgn (dækker overnatning og fuld forplejning)
Ring og hør nærmere
Tallerupvej 85 • 5690 Tommerup • Tlf.: +45 6376 7670 info@fyrtom.dk • fyrtårntommerup.dk
Er du træt af kedsom meligt papirarbejde?
Greve Sv Mmehal
Greve Svømmehal byder på motionssvømning, vandgymnastik, 1 og 3 meter vipper, 5, 7,5 og 10 meter tårne, baby- og småbørnsbassin samt motionscenter.
Lad os klare foreningens administrative arbejde!
- Så du kan bruge tid på aktiviteter. Vi løser i forvejen opgaver for over 150 foreninger i hele landet.