13 minute read
TEMA: DM-UGEN I AALBORG
Længdespring på havnefronten, udspring fra Limfjordsbroen og cykelløb i gaderne. For første gang nogensinde afholdes DM-ugen. En storslået sportsfest i hjertet af Aalborg med deltagelse af landets bedste atleter og største talenter. Mere 180 danske mestre skal kåres i over 50 forskellige idrætsgrene.
Danmarks hurtigste kvinde og mand på 100-meter-distancen i atletik skal findes. Danmarksmestrene i tennis skal kåres. Danmarks ypperste breakdanser bliver hyldet. De skarpeste dartspillere sætter deres pile i bullseye. Landets hurtigste cykelstjerner indtager landevejene. Hurtige rallybiler drøner afsted ved DM i rally. Og svømmesportens stærkeste atleter dyster om DM-titlen i det våde element.
Sådan kunne man blive ved. DM-ugen 2022 bliver et decideret overflødighedshorn af DM-konkurrencer i dagene 23.-26. juni 2022, hvor værtsbyen Aalborg omdannes til et slags mini-OL på dansk jord.
Og du kender måske følelsen og stemningen fra netop OL. Du tænder for fjernsynet, og der er brydning på programmet efterfulgt af klatring og taekwondo. Du har aldrig set sportsgrenene før, men du bliver fanget af teknikken, personlighederne og stemningen.
Den 23.-26. juni kommer samme stemning til at dominere Aalborg.
Er man sportsentusiast kan man besøge Aalborg op opleve et væld af danmarksmesterskaber live eller man kan følge eventet på DR, som løbende sender fra DM-ugen og viser et udpluk af alt det bedste fra mesterskaberne.
Drømmen
Bag DM-ugen står Danmark Idrætsforbund, som med inspiration fra den succesrige pendant i Sverige ’SM-veckan’, i en årrække har arbejdet på at gøre DM-ugen til en realitet på dansk jord. Det er nu lykkedes i tæt samarbejde med de mange deltagende specialforbund - og værtsbyen Aalborg ”Det er ingen hemmelighed, at det længe har været DIF’s drøm at samle så mange danmarksmesterskaber som muligt et sted i
Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune
Danmark og give danskerne alt det bedste fra dansk eliteidræt i et tætpakket program på bare fire dage. Nu bliver drømmen til virkelighed i Aalborg, og det er vi hamrende stolte over,” siger DIF’s formand Hans Natorp og fortsætter: ”Som tilskuer vil du opleve kendte danske sportsstjerner i klassiske discipliner som cykling, tennis og atletik, men du vil også stifte bekendtskab med for eksempel DM i stand up paddle, rugby og klatring. Idrætsgrene, som du muligvis aldrig har set tidligere. I DIF vil vi sammen med vores specialforbund gøre vores ypperste for at skabe en folkefest med elitesport, hvor tilskuerne både begejstres og overraskes.”
Aalborgs DNA
Aalborg Kommune lægger halgulv, vand, sand, græs og asfalt til historiens første DM-uge. Faktisk har kommunen set så store muligheder i DM-ugen, at de bliver værter for DM-ugen både i 2022 og 2023. ”Idræt og sport er en vigtig del af Aalborgs DNA. Aalborg har stolte traditioner som idræts- og sportskommune, hvor fællesskab
Dansk Surf og Raft
EN GOD APP'ETIZER
Så er der serveret. En helt ny DM-ugen app er klar og kan hentes allerede nu i din app store. App’en skal hjælpe publikum, atleter og fans med at finde rundt i værtsbyen Aalborg, når flere end 180 danmarksmestre skal kåres på fire dage. Det er en typisk festival app, som de fleste allerede kender fra andre sammenhænge, så det er let at finde rundt. Helt overordnet skal app’en bidrage til, at alle besøgende får set det, de gerne vil – og helst også mere end det. Samtidig håber DIF, at de enkelte atleter og deres dedikerede fans bliver inspireret til også at vende blikket ud mod idrætter, de ikke plejer at følge med i. Kommer du ikke til Alborg som tilskuer til DM-ugen er appen stadig et glimrende redskab til at få overblik over DM-ugens omfattende program. Download appen på dmugen.dk.
”NU BLIVER DRØMMEN TIL VIRKELIGHED”
Hans Natorp, formand i DIF
og foreningsliv altid har stået højt på dagsordenen. Med en boblende sportsglæde i hele byen kan jeg kun sige, at det er en kæmpe ære for os at være den første værtsby for en så stor og omfattende sportsevent. DM-ugen bliver et perfekt udstillingsvindue for de mange forskellige sportsgrene, men også for Aalborg som by,” fortæller Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune.
Aalborg er en af Danmarks største byer, men den er dog ikke større, end at tilskuerne til DM-ugen kan gå rundt til mange af konkurrencerne. De fleste adgange bliver gratis, og det gør det nemt for publikum at ‘shoppe’ rundt mellem konkurrencerne, som ikke alle afvikles i traditionelle rammer.
Nytænkning
DM-ugen byder blandt andet også på længdespring på havnefronten, wakeboard i Østre Havn, roning på Limfjorden og udspring fra Limfjordsbroen. Der bliver dans og dart i Nordkraft, og målstregen i cykelløbet bliver midt i Aalborg centrum, når det skal afgøres, hvem der skal køre i dannebrogstrikoten under Tour de France. ”Med DM-ugen går vi forrest i forhold til at få skabt en hel ny sportsevent sammen med DIF og foreningslivet, og det er vi meget stolte af. Jeg glæder mig til, at de besøgende og deltagerne kommer til at få nogle unikke oplevelser, da vi rykker sporten ud i byens rum. For den enkelte klub, forening og sportsgren er det en fantastisk platform," siger Jes Lunde, rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune. Han fortsætter: "Aalborgs værtskab kan forhåbentligt skabe nytænkning i brugen af faciliteter og også være med til at styrke sammenholdet i foreningerne, hvilket alt sammen er tiltrængt efter en lang periode med nedlukninger og begrænsninger på grund af COVID-19,”
GymDanmark
Dansk Militært Idrætsforbund
Den Danske Billard Union Jan Sommer
Christian Jorn
DE DELTAGER
28 specialforbund er klar til DM-ugen.
Dansk Atletik Forbund Dansk Militært Idrætsforbund Den Danske Billard Union Danmarks Bowling Forbund Danmarks Brydeforbund Danmarks Cykle Union Dans Danmark Dansk Dart Union GymDanmark Dansk Hockey Union Dansk Judo & Ju-Jitsu Union Dansk Klatreforbund Dansk Arbejder Idrætsforbund Dansk Minigolf Union Moderne Femkamp Danmark Parasport Danmark Dansk Automobil Sports Union Dansk Forening for Rosport Dansk Rugby Union Dansk Sejlunion Dansk Squash Forbund Dansk Styrkeløft Forbund Dansk Surf & Rafting Forbund Dansk Svømmeunion Dansk Taekwondo Forbund Dansk Tennis Forbund Dansk Vægtløftnings Forbund Dansk Vandski & Wakeboard Forbund
SUCCES I SVERIGE
DIF’s kommende DM-uge i Aalborg er inspireret af det store svenske og særdeles succesrige idrætsarrangement SM-veckan, som i årevis har samlet en lang række forskellige svenske mesterskaber i forskellige idrætsgrene i udvalgte svenske byer.
Konceptet har også i de senere år spredt sig til Norge og Tyskland, hvor mesterskaberne er en stor publikumssucces.
DANMARKS HURTIGSTE MAND:
Sprinteren Kojo Musah stiller op ved DM-ugen i Aalborg. Den lynhurtige aarhusianer synes godt om konceptet med at samle forskellige sportsgrene på ét sted.
End ikke Danmarks hurtigste mand kan nå rundt til alle de forskellige konkurrencer, der er samlet til DM-ugen 2022 i Aalborg. Alligevel kan Kojo Musah rigtigt godt lide ideen med, at man for første gang nogensinde har samlet en lang række forskellige sportsgrene på et sted, når der skal kæmpes om medaljer og DM-titler.
“Jeg synes, det er en virkeligt god idé,“ siger sprinteren Kojo Musah, der selv skal deltage på atletikkens 100-meter-distance.
“Jeg tror også, at det kan gøre, at flere mennesker, som ikke normalt går op i nichesport, får lyst til at komme forbi, når de nu ved, at der er flere sportsgrene, som man kan se, når man kommer,” siger han.
Kojo Musah tror også, at DM-ugen kan tiltrække mere spontane tilskuere, som ikke på forhånd har planlagt at købe billetter for at se på sport. “Det har haft stor betydning, at jeg er blevet far. Nu er jeg nødt til at disponere min tid rigtig, for atletikken kræver helt vildt meget af mig, og det at være familiefar kræver endnu mere,” forklarer han.
“Jeg er blevet god til at have tunnelsyn på det der sker: Når det er atletik, jeg er i gang med, så er jeg 100 procent fokuseret på det, og det gør også, at jeg slapper af. Mange ser træning som noget, der skal overstås. Jeg ser det som et frirum, hvor jeg kan tænke på alt andet end at skifte ble, på hvornår hun skal i vuggestue, og så videre,” siger han.
“Og når jeg så er hjemme hos familien, så har jeg fokus på være hjemme og på at være i det. Det er ikke sådan, at jeg går og snakker 100 meter til min datter… men hun kan nu godt lide at konkurrere mod mig på en 10-meter,” siger han med et stort grin og fortæller, at nogle gange, så lader han hende vinde, men kun nogle gange:
OPLEV
Kojo Musah og resten af Danmarks hurtigste sprintere ved DM-ugens finaler på 100-meter-distancen.
Kvinderne løber finale lørdag den 25 juni kl. 17.50. Mændende løber finale lørdag den 25 juni 17.55.
DM i atletik finder sted på Skovdallen Atletikstadion i Aalborg.
“Jeg kan godt lide at DM-ugen har placeret nogle discipliner andre steder, end på atletikbanen: Så bliver det lettere for folk at stoppe op og falde i staver over for eksempel længdespring,” siger han med henvisning til, at længdespringskonkurrencen til DM-ugen kommer til at foregå på Honnørkajen med Limfjorden som bagtæppe.
Fokus
Kojo Musah kommer i første omgang kun til at se sin egen konkurrence, men når den først er overstået, er han klar på , at han selv skal ud for at være tilskuer til DM-ugen.
“Jeg kunne godt bliver fristet til at se nogle andre idrætsgrene,” siger han.
Når det så er sagt, så ER der i virkeligheden kun én ting, der for alvor betyder noget for Kojo Musah, når DM-ugen bliver skudt i gang: Hans egen præstation på 100-meteren. En præstation, der kræver fuld fokus.
Datteren vinder
At fokusere og holde støj og ståhej ude, føler Kojo Musah især, han er blevet god til, efter at han for halvandet år siden blev far til en lille pige. “Haha. Ikke altid! Hun skal vide, hvem der bestemmer, når det gælder 100 meter!”
Danmarksrekord
Og i Danmark er det Kojo, der bestemmer på 100 meteren. Det er ham, der har danmarksrekorden, og den har han ikke tænkt sig at give slip på. Tværtimod:
“Mit mål er at løbe under 10 sekunder. Det er alle sprinteres drøm. Og kan du løbe under 10 sekunder, så er du i verdenseliten. 100 procent! Det burde næsten ikke kunne lade sig gøre, men… måske. Forhåbentlig!” siger han.
Kojo Musah har tidligere arbejdet som pædagogmedhjælper, men nu har han valgt at satse alt på atletikken. Det giver ham meget bedre muligheder for at nå sine mål og drømme. En af dem er at forbedre sit eget resultat fra OL i Tokyo, hvor han efter en femteplads i sit indledende heat ikke gik videre.
“Nu har jeg prøvet at kvalificere mig til OL på en 100 meter individuelt. Det var fedt, men næste gang er jeg ikke kommet for at danse. Så er jeg kommet for at give dem kamp til stregen. Så er der er ikke nogen, der får noget foræret.
Fakta:
Navn: Kojo Musah, 26 år.
Klub: Aletikklubben Aarhus 1900.
Resultater: Blev ved OL i Tokyo, den første danske OL-deltager på 100-meteren i 93 år. Endte som nummer fem i sit indledende heat, og gik ikke videre. Kojo Musah er dobbelt forsvarende dansk mester på både 100 meter- og 200 meter-distancen. Han vandt begge distancer i 2021 og 2020.
Rekorder: Kojo Musah har tre stående danske atletik-rekorder: 100 meter: 10,14 sek.. 60 meter indendørs: 6,56 sek.. 4x100 meter stafet: 38,16 sek.. (sammen med Simon Hansen, Tazana Kamanga-Dyrbak og Frederik Schou-Nielsen)
Over 2000 atleter ventes at stille ved DM-ugen i Aalborg i alt fra cykling til sejlsport. Blandt atleterne er der et utal af interessante idrætsnavne. Her er et lille bud på, hvem du skal holde øje med.
DANIEL WAGNER
LÆNGDESPRING
Normalt konkurrerer den 29-årige atletikudøver Daniel Wagner i parasport-regi.
Han fik amputeret sit højre underben efter en trampolinulykke, da han var 14 år gammel. Det har dog aldrig holdt ham tilbage, og atletik cv’et bugner efterhånden af flotte resultater – deriblandt fire paralympiske medaljer.
Ved DM-ugen stiller Daniel Wagner for første gang op ved udendørs-DM på lige fod med de raske atleter, og han skal nok give dem kamp til stregen: Daniel Wagners personlige rekord fra PL i Tokyo er på 7,07 meter - hvilket faktisk var verdensrekord for para-atleter på det tidspunkt.
HELENA ROSENDAHL BACH
SVØMNING
Hun er kun 22 år, men svømmeren fra Aalborg Svømmeclub har allerede mere erfaring end mange af konkurrenterne i svømmebassinerne: Hun var nemlig med på det danske hold ved OL i Tokyo i 2021, hvilket nok kom som en overraskelse for en del.
Helena Rosendahl Bach kvalificerede sig ved at skære små 10 sekunder af sin personlige rekord på 1.500 meter fri. I Tokyo deltog hun både i 1.500 meter fri og i 200 meter butterfly. Hun vandt ingen medaljer, men fik værdifulde erfaringer med hjem. Ved DM-ugen i Aalborg stiller hun blandt andet op i 1.500 meter fri.
KASPER ASGREEN
CYKLING
Der er ikke mange, som kan følge med cykelrytteren Kasper Asgreen hele vejen til mål. Hverken på enkeltstarten, hvor han siden 2019 uafbrudt har kørt rundt i dannebrogstrøjen som forsvarende dansk mester, eller i linjeløbet, hvor han har vist sin enorme styrke og store taktiske formåen.
Kasper Asgreen blev dansk mester i 2020, og sidste år viste han for alvor klassen, da han vandt klassikeren Flandern Rundt foran alle favoritterne. Kort sagt: Den 27-årige koldingenser er altid et godt bud på en vinder. Asgreen er klar til DM-ugen i Aalborg sammen med en lang række andre danske cykelstjerner.
IDA KATHRINE KARSTOFT
ATLETIK
Hun var en del af stafetholdet, der skrev historie og satte dansk rekord på 4 x 100 meter ved OL i Tokyo sidste år - men hun kan bestemt også sagtens klare sig alene. Hun er nemlig danmarkshistoriens hurtigste kvinde på 60 og 200 meter indendørs og såmænd også på 200 meter udendørs.
Ved DM-ugen stiller den 26-årige sprinter op på 100 og 200-meter eller måske kun på en af distancerne, alt efter dagsformen. Og hvis den er god, så er hun en klar kandidat til at komme først over målstregen.
Bonusinfo: Ida Karstoft er tidligere topfodboldspiller hos Brøndby IF.
CHRISTIAN SIGSGAARD
TENNIS
25-årige Christian Sigsgaard er en af de tennisspillere, der har taget vejen rundt om et amerikansk college for at samle værdifuld erfaring, før den professionelle karriere på alverdens tennisbaner kune begynde.
De fire år på University of Texas gav ham udover erfaringen også evig hæder og ære i form af et NCAA-holdmesterskab og en individuel titel som årets spiller i rækken.
Derudover kan han også trække på sin erfaring fra landsholdet, hvor han på det seneste har været med, når der har stået Davis Cup på programmet.
CAROLINE KÜNTZEL
STAND UP PADDLE
Her er en af de absolut bedste inden for den hastigt voksende sportsgren, stand up paddle.
Hun træner til daglig i Vesterhavs-bølgerne ud for Klitmøller, men ambitionerne rækker langt ud over landets grænser. Sidste år endte hun i top 5 på World Touren i 2021, og drømmen er både at blive europamester og verdensmester.
I første omgang deltager hun dog lige ved DM, og da hun indtil videre har ryddet bordet, hver eneste gang, hun har stillet op ved DM, og der er nok gode chancer for, at hun vinder igen i år, når det går løs ved DM-ugen.