2 minute read
SPORT I PIX: VM I PETANQUE
DANSK PETANQUE-FEST
Det var historisk på mange måder, da Danmark i foråret afholdte VM i petanque i Karlslunde.
Dyb stilhed. Koncentration. Derefter: ’Klooong’ og jubel. Smukt lyder det, når en metalkugle efter en høj bue i luften tager kursen mod jorden igen og smadrer en anden metalkugle ud af banen.
Ekstra smukt lød det, da den danske mixed double i petanque Anders Erlandsen og Katrine Junge Olsen kastede kuglerne perfekt ved VM på hjemmebanen i Karlslunde. Her var Danmark for første gang nogensinde vært for VM i petanque. Ved stævnet sikrede Anders Erlandsen og Katrine Junge Olsen sig en oveoverraskende og historisk VM-bronzemedalje efter en nervepirrende semifinale mod storfavoritterne fra Cambodia. ”Det er fantastisk at mærke de danske tilskueres opbakning, uanset om vi sender en god eller en dårlig kugle afsted, så jeg føler ikke noget pres over at skulle præstere på hjemmebane,” sagde den ene danske bronzevinder, Anders Erlandsen.
Opskrift på succes
Hjemmebane, 48 deltagende nationer, udsolgt på tilskuerfronten og dansk medalje var opskriften på et vellykket verdensmesterskab. Formand for Dansk Petanque Forbund, Lars Friis, siger: ”Jeg er så stolt. Stolt over alle de danske resultater og vores VM-bronze. Stolt og ikke mindst taknemmelig over de frivilliges indsats. Uden dem havde vi ikke kunnet afvikle dette VM. Og jeg er stolt over, at vi sammen med Greve Kommune og Sport Event Denmark nu kan se tilbage på et mesterskab, hvor vi fik sporten ud over rampen.”
Inden VM havde Frankrig proklameret, at de gik efter fem VM-titler. Men Frankrig måtte sensationelt se sig ude af mesterskabet i alle fem discipliner allerede før semifinalerne. Det kunne dog ikke fornemmes på stemningen blandt publikum, hvoraf en stor del var kommet fra netop Frankrig.
4
Efter en længere tid med coronapause er de store internationale sportsevents atter igang. For første gang nogensinde lagde Danmark petanquebaner til verdensmesterskaberne i den koncentrationskrævende sport. 48 lande stillede til start.
Spænding og stemning ved VM i petanque. Og ikke mindst vild jubel, da Danmark sikrede sig en historisk bronzemedalje.