Nyhedsbrevet PIONEREN marts 2019

NYHEDSBREVET

#23

PIONEREN

Marts 2019

DENNE UDGAVE Side 2 Obersten har ordet 3 Nytårsparole 4 Velkommen til nye værnepligtige 5 Anerkendelse til LEJRSEK/OIR 9A 6 Godt fra start 9 Fastholdelse - et vigtigt fokuspunkt 10 Skive Bys velkomst 11 Øvelse i det hollandske lavland 12 Støtte til FIGHTER WING 13 Byggeopgave på Svanemøllens Kaserne 14 Selvskyder - en frygtindgydende bøsse 15 En oplevelse for livet 19 Styrkelse af befalingsmandskorpset 24 Feltøvelse I 25 Uddannelsesdag for konstabler og korporaler 28 Uddannelsesdag for officerer og befalingsmænd 29 Uddannelsesdag for konstabler 30 Kommandooverdragelse 2 EODBTN 31 Navnenyt

REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, 728 25011, IGR-G-LE01@mil.dk Redaktion: Ingeniørregimentet, Garnisonenstøtteelementet (GSE) Presseansvar: Artikler med forfatterangivelse udtrykker forfatterens egen mening, og ikke nødvendigvis Ingeniørregimentets Formål med nyhedsbrevet: At styrke informationsniveauet mellem ansatte på Skive Kaserne Næste udgave af Nyhedsbrevet ”PIONEREN” udkommer ultimo juni 2019.

Deadline for input er 24. maj 2019 til Redaktionen.

Billeder fra regimentets aktiviteter kan ses på: foto.igr.dk

Feltøvelse I: Hærens Basisuddannelse gennemførte SKYT-uddannelse, der blev afsluttet med en mærketur.

Side 1

Obersten har ordet….

Af Oberst Christian Arildsen, Regimentschef og Garnisonskommandant

Vi er nu godt i gang med 2019 og er officielt overgået til regimentets nye stuktur.

Meget er nyt for mange - og der er nok ingen tvivl om, at vi kommer til at bruge 2019 på at få styr på forandringerne. Men vi går til opgaven med åbent sind, og vi tager eventuelle udfordringer, som de kommer. For som en vis mand engang har sagt: Viljen til at ville – skaber evnen til at kunne. Året startede traditionen tro med Nytårsparole for kasernens faste personel. Her blev der serveret morgenmad, mens jeg læste nytårshilsner op.

Den 4. februar modtog regimentet 314 værnepligtige, heraf var 59 kvinder. De er godt i gang med deres uddannelse, og inde i bladet er der lidt stemningsbilleder fra deres første tid i ”trøjen”.

Måske har du læst/hørt, at Hæren har fået ny midlertidig chef, idet generalmajor Kenneth Pedersen er udpeget som chef for Hærkommandoen. Generalen besøgte regimentet d. 21. marts, hvor jeg, sammen med den øvrige chefgruppe, fik lejlighed til at briefe ham om Ingeniørregimentet. Det er planen, at generalen besøger regimentet igen i andet halvår 2019. Her vil vi have fokus på, at chefen får lidt mere hands on og møder personellet.

Fredag d. 22. marts var ”stormødedag” på kasernen, da regimentet afholdte uddannelsesdag for ca. 450 konstabler/korporaler og ca. 220 befalingsmænd/officerer. Det var en rigtig god dag med orienteringer, konstruktive debatter mv. I bladet er der flere artikler, med forskellige vinkler fra dagen. Det var første gang vi afholdte uddannelsesdag for konstabel- og korporalgruppen - men bestemt ikke sidste.

Vi har, som altid, soldater indsat i internationale operationer flere steder i verden, pt. i Afghanistan, Irak, Sydsudan, Sydkorea og Kosovo. Soldaterne yder en rigtig god indsats, og i bladet kan du læse om en særlig anerkendelse til lejrsektionen udsendt til Irak og om bevogtningsdelingen i Kosovo, der blev inviteret til fodboldlandskamp mellem Kosovo og Danmark.

Når jeg ser tilbage på årets første kvartal har det, som altid fristes jeg til at sige, været nogle travle måneder. Med fem specialer favner Ingeniørregimentet bredt og inden i bladet kan du læse diverse artikler om oprettelsen af nye enheder, øvelser, opgaveløsninger mv.

Side 2

Nytårsparole 2019 Af Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, redaktionen Foto: Heri H. Niclasen, IGR

Regimentschef og Garnisonskommandant, oberst Christian Arildsen inviterede den 7. januar 2019 alle ansatte til nytårsparole med morgenmad.

Obersten læste Hendes Majestæt Dronningens, Forsvarsministerens, og Forsvarschefens nytårshilsner, og han benyttede lejligheden til at takke for indsatsen i 2018.

Side 3

Velkommen til nye værnepligtige Af Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, redaktionen Foto: Jan Topholm Bertelsen, IGR

Mandag den 4. februar 2019 modtog vi i regimentet nye værnepligtige. Dagen startede med indskrivning, indkvartering og udlevering af tøj. Forude venter fire måneder i trøjen med nye kammerater og nye oplevelser. Der mødte 314 - hvoraf de 59 er kvinder.

Side 4

Anerkendelse til regimentets udsendte Foto og tekst: Seniorsergent Benny Pedersen, Presseofficer OIR 9

Danske ingeniørsoldater modtager anerkendelse for opførelse af mentalt helserum på Al Asad Air Base.

Vi overtog projektet fra hold 8. De havde fået sat containeren og lagt gulvet. Vi gjorde projektet færdig på ca. 8 arbejdsdage. Det blev ret godt”, udtaler tømrer konstabel Mads Blak Johansen fra 3 CBRN & KONSTBTN/3 KONSTKMP. Sektionen er en del af DANCON OIR9s DANELM (HQ Coy), som CAMP hold 9 A. Sektionen støtter DANCON i deres opgaveløsning på Al Asad Air Base (AAAB), og den indgår ligeledes i basens samlede ingeniør kapacitet, som er ret omfattende. Udover det danske bidrag, opererer yderligere 8 andre ingeniørenheder på AAAB med en bred vifte af kapaciteter.

Felthospitalet (BAS) på AAAB ønskede at styrke indsatsen over for personer med stress symptomer med oprettelse af et lokale, hvor personer med symptomer kunne modtage behandling.

Projektet blev færdiggjort, og den 19. februar modtog sektionen en anderkendelse for deres indsats med ordene fra major Troj Seidl:

”Vi var nok klar over, at de danske ingeniørsoldater var dygtige, men det de har bygget, overgår alle vore forventninger.”

Psykologen MJ Troy Seidl fra 113th medical detachement, med speciale i ”Combat operation stress control”, stod for projektet og erkendte hurtigt, at projektet ikke havde den fornødne succes. Lokalet lå forkerte placeret i lejren henset til et ønske om anonymitet og diskretion.

Man ønskede derfor nye lokaler placeret tæt på felthospitalet og med en udformning, der indbød til tryghed og anonymitet.

Det danske ingeniørbidrag på DANCON OIR hold 8B tilbød at løse opgaven, men de nåede ikke selv at gøre byggeriet færdigt, hvorfor projektet blev overdraget til hold 9A grundet

Chefen for HQ Coy, major Michael, som overværede overrækkelsen, udtaler: ”Det er en fornøjelse at se, hvor meget værdi vores sektion kan bidrage med til fællesskabet på basen – det giver anerkendelse til hele DAN-

Side 5

Godt fra start!

Af Premierløjtnant E. Knudsen, 3. Panseringeniørkompagni, 1 PNIGBTN

Det er ikke hver dag, man er med til at starte et nyt kompagni op, men netop dette har i de sidste tre måneder været rammerne for mændene og kvinderne i det nye tredje kompagni i 1. Panseringeniørbataljon. Ved et tilbageblik på denne tid står overskriften klart: ’ ”Godt fra start!’”

For at sige det kort, en ordentlig mængde gamle kulturer som nu skal skabe deres egen nye.

Kompagniappel afholdes hver mandag og fredag, Der er en måde at gå ugen i møde på og at sige tak for den gode indsats.

Konstabel Nannestad er kører på PMV G3 og klar til dagens indsættelse.

Det er generelt en spændende udfordring at starte noget nyt op, men at starte et nyt panseringeniørkompagni op, er af en ganske særlig størrelse. Ikke nok med at både kompagnichefen og hans næstkommanderende arbejder med alt lige fra ansættelse af personel til hyldesystem på garager, og så kommer soldaterne fra nogle vidt forskellige steder.

Her kan bl.a. nævnes én deling fra 1. kompagni, én deling fra 2. kompagni, én kompagnichef og panserpark sektion fra det nu fordelte 8. kompagni, én delingsfører med konstabler fra HRU’en (Hærens Reaktionsuddannelse) og meget mere.

Til hjælp med skabelsen af vores egen kultur og identitet har vi fået støtte fra en gammel bekendt ved ingeniørregimentet, nemlig den bjælkebærende bjørn i form af vores kompagnimærke. Bjørnen er blevet vores symbol, og i sidste ende passer dens symbolik på den rolige gang med en bjælke nok meget godt på vores opstartstid. En tid hvor tingene tager den tid de tager, men når vi rykker bærer vi tungt. Dette selvom onde tunger vil tale om tæpper, tekstilfirmaer og et ikke ubetydeligt underkæbeparti.

Koordinationen mellem kører og fører er vigtig, særlig når terrænet er mere udfordrende end normalt.

Side 6

Øvelsen af samvirket mellem panseringeniørdelingerne og kompagniets MIRK. Det skal ikke undervurderes, at det er fedt at komme tæt på en MIRK som har ploven i jorden(!)

Kompagniets første tid har efter omstændighederne været brugt effektivt og hensigtsmæssigt. Vi startede ud med at være spydspids, på en bataljonsledet bykampsøvelse i Marnhuizen øvelsesterræn i Holland. Vi var de første danske enheder til at bruge området nogensinde, men vi er helt sikkert ikke de sidste. Stedet er flere gange større end Brikby i Oksbøl, havde 70 fuldtidsansatte til at drive stedet og bød på muligheder, som ikke før er set i Danmark. Faciliteterne bød på: Huse med op til fem etager, mulighed for eksplosiv indtrængen på næsten alle døre, en ”flod” som skulle overvindes, kvarterer med forskellige karakteristika og meget mere.

Denne unikke mulighed tillod ikke bare kompagniet at stadfæste de nye delingers taktiske og ingeniørmæssige niveauer, men også at ryste os sammen på en meningsfuld måde med uddannelse i højsædet. En gennemført fornøjelse som vi håber, kan gentage sig i fremtiden(!).

Ligeledes er en stor del af vores program i den første tid gået med at komme på plads logistisk, vores såkaldte nyordning. Dette var prioriteten i størstedelen af januar og en del af februar, og det gav kompagniet luft til at iværksætte de fornødne bestillinger, afslutte sager fra afgivende kompagnier og at få ensrettet procedure indenfor egne rækker. Der var dog huller i tidsplanen grundet en længere leveringstid på visse elementer, huller som hurtigt blev fyldt ud med den mest meningsfulde aktivitet for en panseringeniør, nemlig felttjeneste! Der kom med flink hastighed styr på køretøjer og våben, og så var det ellers ud og blive våde, mudrede og glade. Denne iver efter det grønne er noget, som stadig fylder i dagligdagen, og delingerne er ved at have nået et fornuftigt niveau i deres gruppestandarder og eksercitser. Ligeledes mærker man fordelen af at have panserpark sektionerne så tæt på arbejdsdelingerne, da deres ønske om samvirke skaber muligheder og motivation for folk omkring dem.

Konstabel Stensig er klar til en tur i åen, når der skal RECCEs for panserbroen.

Side 7

Kompagniets nære mål er overgangen fra gruppemanøvrer til delingsmanøvrer, og en spændende kompagniledet øvelse i Oksbøl i uge 13.

Kompagniets forsyningssektion skal også nævnes. Den arbejder hårdt på at skaffe alt fra ammunition, over radioer, computere og meget mere, for at delingerne kan få gennemført deres uddannelse.

Til slut vil jeg opfordre alle ved Ingeniørregimentet til at komme forbi bygning 49, og høre til os over en kop kaffe. Er vi ikke at finde her, er vi nok ude og få muld under neglene. På en god dag ligger kompagnibygningen øde hen.

De bedste hilsner, tredje panseringeniørkompagni.

Kommende arrangementer ved Ingeniørregimentet Der er endnu mange udfordringer da der bl.a. mangler koder til våbenkamre, hylder til materiel på garagerne, en printer som ikke aktivt betjener os og meget mere. Trods disse forventede og mindre forventede udfordringer skabes en meningsfuld hverdag, hvor folk møder glade, og giver det de har for det fælles bedste.

Jeg vil bevæge mig tilbage hvor jeg startede, nemlig at vi er kommet godt fra start, men dette er ikke sket af sig selv. Særligt delingernes næstkommanderende skal nævnes for deres iver, energi og faglighed, som de aktivt bruger på at højne kompagniets færdigheder og kompetencer.

Ligeledes har kompagniledelsen arbejdet hårdt, endda før kompagniets egentlige opstart, på at skabe hensigtsmæssige og meningsfulde rammer, hvilket er bemærkelsesværdigt.

Fredag den 3. maj 2019 kl. 11.30: Kransenedlæggelse for faldne soldater fra Ingeniørtropperne under krigen i 1940-1945.

Torsdag den 6. juni 2019, kl. 08.00-15.00: Idrætsdag for Skive Garnison.

Lørdag den 31. august 2019 , kl. 09.30-14.30: Åbent Hus på Skive Kaserne.

Torsdag den 5. september 2019: Markering af Flagdag for Danmarks Udsendte med kranselægning, gudstjeneste og march gennem Skive By med efterfølgende parade.

Torsdag den 26. september 2019: Skive Kaserne 50 år.

Side 8

Fastholdelse - et vigtigt fokuspunkt Af Overkonstabel af 1. grad Torben Thiel, 1 PNIGBTN

Min skepsis omkring deltagelse og udbytte af uddannelsesdagen blev gjort til skamme.

Jeg skal lige love for at svesken kom på disken. Der blev ikke lagt fingre imellem, og der blev stillet virkelig mange gode spørgsmål, og debatten var åben og fri. Virkelig en god oplevelse.

9)

I nedenstående har jeg skrevet, hvad jeg oplevede var medvirkende til fastholdelsesproblemerne.

Vi kan nå langt med at orientere åbent og ærligt. Sikre at tiltrædelsessamtalen bliver foretaget af en fører med de rigtige kompetencer. Inden samtalen slutter, bør der aftales et nyt tidspunkt, hvor der laves en medarbejderpersonelplan. (hvor skal vi hen og hvilke kurser man have).

Soldaten oplever: 1) Den enkelte får ikke en ordentlig præsentation af Ingeniørregimentets virke og de forskellige enheders kompetencer. (kendskab til våbenarten).

2) Nye kompagnier oprettes, og normbeholdninger kommer først på plads efter oprettelsen.

3) Uddannelse af den enkelte bliver ikke prioriteret i en travl hverdag. Personel får ikke oplyst deres muligheder for deltagelse i AMU kurser. Derudover bliver flere opfordret til at deltage i AMU kurser under afspadsering eller andre friheder.

4) Flere giver udtryk for, at samtaleleder/ fører ikke har de fornødne kompetencer. Soldaten får derfor ikke en ordentlig behandling og udvikling i jobbet og personligt.

5) Kritisable garageforhold.

6) Mangel på udrustning.

7) Afskaffelse af SU, og en løn, der ikke på nogen som helst måde matcher det civile.

8) Vedligeholdelsen er tung og fylder meget i en tid, hvor der mangler hænder.

Der efterlyses en karriereplan.

Konklusion: Efter min mening er det vigtigt at det enkelte kompagni og bataljon, betragter soldaterne som en overordentlig vigtig ressource, som ikke kan undværes. Der står ikke en ny soldat i kø bagved og venter på at springe til.

Hvor er vi på vej hen, hvilke midler har vi, og hvilken indflydelse har vi på opgaven. Hvor er vi nu, hvad er målet. Inden for hvilken ramme arbejder vi. Giv den enkelte soldat en hverdag, der giver mening, og oplys om forventet tid inden vi er i mål.

Jeg vurderer, at det er vigtigt, at de enkelte kompagnier har en ensrettet tilgang til modtagelse og personeludvikling, og ikke tænker på videreuddannelse af den enkelte som noget negativt, der er svært at få passet ind i hverdagen.

Holdningen til videreuddannelse er helt uacceptabelt i min optik. ”Man får altså ikke hesten til at blive tilfreds og undlade at bide og sparke eller løbe væk, ved at gøre stalden utryg og mindre.

Gi plads og mulighed for frisk hø og oplevelser.. herved opstår tilfredshed og hesten bliver i stalden.”

Side 9

Skive by byder velkommen til 314 nye værnepligtige Af Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, redaktionen Foto: Heri H. Niclasen, IGR

Skive bys officielle velkomst til værnepligtshold februar 2019. En formiddag med informationer og velkomst fra Borgmesteren, Skive kommune, Kulturcenter Limfjord og Skive Politi. Arrangementet blev afholdt ved Kulturcenter Limfjord. Programmet afsluttede med filmen Kursk, som er instrueret af Thomas Vinterberg.

Side 10

CBRN-&GEO-KMP i det hollandske lavland Af Premierløjtnant Mathias Damgaard Mørch, CBRN RECCE, 3 CBRN- & KONSTBTN

I uge 8 gennemførte CBRN-& GEOkompagniet en bykampsøvelse i den hollandske ruinby Marnehuizen.

Turen gik fra Skive til Holland i bus, godt hjulpet af let trafik, og solide tankstation simulanter. Vi ankom til øvelsesområdet om aftenen, og efter en hurtig rundvisning blev vi indlogeret, og fik den sidste tid til klargøring og planlægning.

Hele kompagniet blev udstyret med den hollandske udgave af LDS (laser duel system), hvorfor både fjender og venner nu havde mulighed for at træffe deres mål, og dermed markere en skade eller et drab. Det gav hele seancen ekstra intensitet og et element af konkurrence, da der pludselig var ”betaling” når man mødte hinanden i optikken. Alle fik en brat opvågning på deres enkeltmandsfærdigheder, og det gav nogle uhyggelige billeder på nethinden af tabsraten i bykamp med snarrådige fjender.

Målet med øvelsen var at gennemføre en uges traditionel bykamp i nye rammer, for på den måde at ruske lidt op i de færdigheder, kompagniet ikke ”besøger” på daglig basis, og udfordre enhedens soldater udenfor Finderups tætte og våde favn. Området var en kæmpe ruinby, med store livagtige kulisser

som fx både kirke og basar, tæt omsluttet af mange små bygninger og let bevoksning. Man kunne snildt bruge hele dagen på at angribe fra den ene af byen til den anden - kun forstyrret af en håndfuld fjender. Øvelsen var designet progressivt, startende på enkeltmandsniveau. Enkeltkæmperfærdigheder var temaet de første to dage, fuld af mulighed for at komme ind i den rigtige bykampmentalitet. Herefter gjorde den samlede gruppe sit indtog. Hastig kommunikation, fremsynethed og føring overtog håndværket, og de gamle huskeord blev fundet frem, så formen blev holdt hele vejen. Da formen langsomt vendte tilbage, blev hastigheden øget, fjenderne flere og bygningerne endnu mere tredimensionelle.

Delingens samlede indsættelse var temaet de sidste dage, og elementerne af støtte, sikring, bevægelse og koordination blev hastigt indarbejdet i indsættelsen, ledet af den nu opvågnede delingsfører. Terrænet i og omkring byen, blev udnyttet fantasifuldt, og det var med til at skabe en solid udfordring for delingerne, der måtte æde sig langsomt igennem bykanten, hus for hus. Øvelsen var en glimrende reminder på, hvorfor specialister engang imellem skal forlade deres velkendte og nørdede rammer, og bevæge sig ”back to basics”. Her er de ikke længere nødvendigvis de samme faglige autoriteter som i specialet, og det er ganske sundt at mærke på ny. Bogen med specialistledelse efterlades på kontoret, og udskiftes med befalingsskabeloner, SOP’er og after-actionreviews. Ledelse afløses af føring, og på ganske kort tid bliver vi grønne soldater igen med et ens fodaftryk.

Side 11

Udskiftningen af indsættelsesform havde en opkvikkende og positiv effekt på sammenholdet i kompagniet, da enheden pludselig var samlet fysisk, og løste opgaver samlet for første gang længe.

Specialister er oftest indsat væk fra moderenheden og afgivet alene, hvorfor det var en saltvandsindsprøjtning til korpsånden at bruge en uge i hinandens selskab, i en indsættelsesform vi alle har liggende i værktøjskassen, bag vores nicher.

Kulturen omkring vores soldatervirke og tilhørsforhold, må aldrig forstummes i de tekniske specialers kompleksitet. Vi er soldater først, specialister bagefter.

Konstruktionskompagniet støtter FIGHTER WING Kort efter opstart på det nye år indtraf kompagniets første store opgave ud af huset.

I forbindelse med nye sikkerhedskrav på FSN Skrydstrup til RDAF F-16 fly, skal alt deres udstyr været indhegnet i dobbelthegn med kameraovervågning. Dette resulterede i at de havde behov for at få flyttet og genopsat alle deres hangartelte (SCHALL telte) fra ESK 730 til ESK 727.

Med tre grupper fra kompagniet, sammensat af personel fra alle DEL, drog vi mod Skrydstrup i uge 3. Opgaven var sat til at vare tre uger. Syv telte skulle nedtages og flyttes og i alt skulle ni telte sættes op.

Teltene er designet til at kunne sættes op og slås ned uden maskinkraft, som f.eks. lifte eller Manitou, blot man har et par stiger og noget håndværktøj samt manpower.

Med en smule omfordeling af arbejdsgangene kunne vi snyde vinden en smule og stadig opretholde arbejdsprocessen i den stillede opgave fra Skrydstrup.

Langsomt, men sikkert skred opgaven frem, og onsdag i uge 5 kunne de sidste fra Konstruktionskompagniet vende næsen hjem mod Skive med endnu en opgave løst.

ALT - ALTID – ALLE STEDER.

Det sidstnævnte skulle i den første uge i høj grad bruges, da vejret viste sig fra dets mindre gode side. Ude på den åbne flyvestation var vinden ubarmhjertig. Den skar igennem marv og ben. Samtidig var vindtrykket så kraftigt på teltdugene, at en gruppe knap kunne trække de opdelte teltsider af teltskelettet.

Side 12

Byggeopgave på Svanemøllens kaserne Af Seniorsergent Michael F. Urup, Konstruktionskompagniet, 3 CBRN- & KONSTBTN

Tidligt mandag morgen d. 18/03 drog otte mand og en mobilkran fra Konstruktionskompagniet mod Svanemøllens kaserne for at etablere en ny facilitet til Flyvevåbnets helikopterbidrag til Københavns politi.

Opgaven lød på, at adskille en tidligere konstruktion etableret af Konstruktionskompagniet i 2017, som ikke længere levede op til deres behov, for derefter at sammenbygge syv FAB (beboelsescontainer) og en wc/bad-container med en isoleret, overdækket mellemgang. Tre af de syv FAB var med eget bad og wc.

Vi var godt forberedte og havde bygget spær og gulvkassetter hjemmefra.

Den færdige overdækning mellem de nyopstillede FAB’er.

Sidste finpudsning på taget af FAB gangen.

Den færdige overdækning mellem de nyopstillede FAB’er.

Alle FAB er placeret med mobilkran, her er de første fire på plads.

Opgaven tog fem meget lange dage og havde stor uddannelsesværdi for Konstruktionskompagniet, men det største og fedeste ved disse opgavetyper er selve overleveringen af det færdige resultat til dem, der skal bruge faciliteten bagefter.

Alt i alt en super opgave!

Alle mand fik selvfølgelig en tur i en Fennec helikopter som tak for hjælpen.

Side 13

Selvskyder - en frygtindgydende ”bøsse” Af Martin Wilnor Nielsen, daglig leder af Ingeniørtroppernes Historiske Samling

Større bøsser af samme type, monteret på en bevægelig tap og som kunne klare et helt pund rendekugler, brugtes i flåden og blev kendt som skibsbøsser.

Visse jægere, som skød vildænder og gæs til salg på torv og marked, satte også store bøsser i tapleje på deres både; men disse bøsser havde lange piber.

Et flintelåsvåben, som indførtes til England fra Holland omkring midten af 1600 årene, og som blev det Engelske hjems vigtigste våben, det var muskedonneren. Den havde en kort, kraftig pibe med trompetformet munding, så den var let at lade. Piben var i reglen af messing og affyrede en hob rendekugler hugget ud af en blyplade.

Det var i den periode, da diligencer var kommet i brug i England, og i følge med dem dukkede den tvivlsomt romantiske landevejsrøver op. En muskedonner var et morderisk virkning på nært hold, og sådan én over knæene på vagtposten eller på tjenersædet ved siden af kusken, var et nyttig forsvar mod Dirk Turpin.

Lignende bøsser blev senere brugt i Amerika.

Nogle af dem havde en pibe på tre meter med en diameter på otte centimeter og den blev ladet med flere pund små hagl. De var selvfølgelig ulovlige.

Der var en anden frygtindgydende bøsse af muskedonnertypen, som blev brugt mod krybskytter i England. Det var ”Selvskyderen”. Også den var monteret på drejetap, men den blev sat op i skoven med tre eller fire lange liner trukket i hver sin retning lige over jorden.

Når den ulykkelige krybskytte rendte imod en af linerne, ville trækket heri omgående dreje skyderen rundt og fyre langs den ramte line.

Kilde. Våben gennem tiderne med tekst og tegninger af Edwin Tunis. 1954 sider 94 – 95.

En muskedonner var også et rart våben at have hængende over hyttens kaminhylde til at hamle op med, hvad der kunne hænde af mørkets gerninger.

Der var en tid i 1700-årene, da sådan en skyder var næsten lige så nødvendig i en Engelsk husholdning som en the kedel.

Side 14

En oplevelse for livet!!

Af Seniorsergent Hosbond og korporal Gytz, pt. udsendt til Kosovo med KFOR 40A

Denne overskrift kan man vist med rette benytte for den oplevelse, som dele af Ingeniør-bidraget i Kosovo fik den 21 marts 2019 da vi sammen med 13.000 ellevilde kosovarer fik lov at opleve Herrelandsholdet i fodbold spille venskabskamp mod Kosovo I begyndelsen af februar blev det offentliggjort, at Dansk Boldspils Union (DBU) forud for kvalifikationskampen mod Schweiz, havde arrangeret at spille en venskabskamp mod Kosovo i hovedstaden Pristina.

Denne nyhed nåede ikke at blive mange minutter gammel førend snakken begyndte at gå på, om det som udsendt soldat var muligt at komme på stadion iført uniform.

Efter lidt snakken frem og tilbage imellem delingsføreren og kommandobefalingsmanden, blev der, såfremt vi kunne opretholde vores beredskab i vores primære opgaveløsning (vagttjenesten) givet grønt lys til at overvære kampen.

Næste gøremål var så at skaffe billetter. Vores kommandobefalingsmand, som selv er passioneret fodboldfan, skrev på vegne af enheden en mail til DBU, om de kunne oplyse os om mulighederne for at købe billetter til kampen og ligeledes om, som gæstemodstander, at have fået tildelt et lukket tilskuerafsnit til kampen.

Det lukkede tilskuerafsnit skulle sikre, at vi som danske soldater ikke blev indblandet i vt. uroligheder under/efter kampen.

Side 15

Det skulle senere hen vise sig, at denne frygt var totalt overvurderet. Nu var der så bare tilbage at vente på svar fra DBU. Dagene og ugerne gik og der kom ikke noget svar tilbage fra DBU, og efterhånden bredte mismoden sig så meget, at der efterhånden ikke var flere der troede på, at det ville være muligt. En uge før kampen blev det sidste skud i bøssen affyret – vi tog kontakt til herrelandsholdet via Facebook.

Allerede næste dags formiddag var der gevinst. Det viste sig, at DBU ad flere omgange, havde forsøgt at svare tilbage på den tidligere sendte mail, men hver gang var deres svar blevet ”fanget” i det ”FIINSKE” sikkerhedssystem. Glæden ved DBU var derfor mindst ligeså stor hos vores kommandobefalingsmand over, at der nu var skabt en ”sikkert” virkende forbindelse med Facebook og Messenger….

Hurtigt blev der truffet aftale om antallet af billetter vi ønskede os, samt aftale om afhentning af disse på spillerhotellet i Pristina.

Næste opgave var nu at få fortalt de fodboldinteresserede i delingen, at der var kommet et positivt svar tilbage fra DBU. Under fejring af fødselsdag i hovedvagten blev delingen informeret om, at vi var blevet velsignet med op til otte billetter. Grundet opretholdelse af beredskab ville de fem billetter gå til deltroppen og de resterende tre ville så blive fordelt med én til hver gruppe.

Ret hurtigt begyndte folk internt at påberåbe sig retten til, hvorfor det lige netop skulle være ham, der skulle ind og se fodbold. Diskussionerne varede ved de næste par timer, indtil vores delingsfører og kommandobefalingsmand ikke længere kunne holde masken.

Vi havde i stedet for de otte billetter fået 24, hvoraf de seks skulle gå til vores kolleger i Camp Film City (CFC) og yderligere seks til de danske politifolk, der ligesom os er udsendt til Kosovo.

Denne melding løftede selvsagt stemningen i delingen til uanede højder, da det nu via lidt vagtbytte kunne lade sig gøre at få næsten alle med til landskampen, som havde lysten.

Endelig blev det kampdag. Kl. 16 var der afgang til CFC, hvor vi kunne nå en hurtig gang aftensmad inden vi 17.45 skulle mødes med de 6 danskere, der til dagligt gør tjeneste der.

Henrik, der er OL i CFC havde via hans kontakter til Commander/KFOR fået arrangeret en speciel udgangstilladelse, således at vi kunne gå de ca. 2 km til stadion uden sikkerhedsudrustning.

Allerede under gåturen ind mod stadion blev vi alle, mere og mere klar over, at en helt speciel aften var i vente. Jo tættere vi kom på stadion, jo større blev trafikkaosset, men selvom de lokale skulle koncentrere sig om trafikken, havde de da også lige tid til at vinke og dytte til os soldater.

Side 16

Vel ankommet til Fadil Vokrri stadion kom den næste store overraskelse. Ligesom første soldat satte sine ben på stadiongrunden, var det som om, at vi blev en del af bibelfortællingen om Moses og Det Døde Hav.

sidste gang, løb der pludselig en lille dreng indover græsset. Der er ikke rigtig nogle der opfangede situationen førend han havde omfavnet hans allerstørste idol – Christian Eriksen.

Alle de lokale fodboldtilskuere delte sig i 2, og derefter begyndte de alle sammen at klappe os danskere hele vejen ind til selve stadionindgangen. Denne gestus fra de lokale var der overhovedet ingen der havde drømt om, men det viser blot hvor populære vi danske soldater er i Kosovo.

Straks frygtede vi alle at de sidste minutter af kampen ikke ville blive spillet, og at der skulle udvikle sig tumultagtige scener. Det viste sig at den lille dreng blot var ude efter at få fat i Eriksens spillertrøje, idet han på vej fra banen råbte shirt – shirt – shirt.

Inde på stadion var opmærksomheden ikke mindre, idet både DBU samt andre danske tilskuere skulle have billeder sammen med, eller af os.

Efter slutfløjtet kom alle danske spillere ud til os tilskuere og sagde tak for støtten. Her afleverede tre af de danske spillere, Zanka, Ankersen og Eriksen deres trøjer til tre danske soldater.

Selve fodboldspillet i kampen var ikke den helt store oplevelse at skrive hjem om, idet landstræneren havde valgt at spare de bedste danske spillere indtil de sidste 30 min.

Vi sagde ikke at der på forhånd, var udtrykt ønske fra vores kommandobefalingsmand til DBU om at modtage Eriksens trøje – men måske der var noget om snakken…

Med en halv time tilbage af kampen fik vi Christian Eriksen på banen, og kort tid efter fik Danmark tilkæmpet sig et straffespark som Eriksen fik lov til at score på, til stillingen 1-1.

Den oplevelse at blive anerkendt af vores landsholdspillere på vores ”hjemmebane” har en enorm betydning for os som udsendte soldater.

Herefter bølgede kampen lidt frem og tilbage og sandelig om ikke Kosovo fik bragt sig foran 2-1, hvilket øjeblikkeligt udløste, at samtlige lokale tilskuere tændte lommelygten på deres mobiltelefon og vinkede med denne – endnu et fantastisk øjeblik at være vidne til.

Heldigvis fik Danmark i de sidste minutter af kampen udlignet til slutresultatet 2-2, hvilket gjorde, at selvom landsholdet ikke spillede den bedste omgang bold, kunne vi som danskere forlade stadion med æren i behold.

Umiddelbart inden dommeren fløjtede for

Vi var alle enige om at flottere gestus får man næppe som udsendt dansk soldat – også selvom missionen har karakter af at være en meget fredelig mission, så er vi trods alt væk hjemmefra vores familier i tre måneder.

På vej ud af stadion oplevede vi igen den voldsomme popularitet vi danskere har i Kosovo.

Igen og igen må vi alle stille op til foto med de lokale tilskuere, hvilket gjorde, at det tog næsten 45 min at komme ud af stadion.

På vores vej til CFC oplevede vi igen masser af vinkende og dyttende bilister der ligesom os havde haft en helt fantastisk aften på et fodSide 17

boldstadion i Pristina.

Vel tilbage i lejren kan vi slet ikke få armene ned efter alle de fantastiske oplevelser vi har været en del af de sidste par timer.

Det var nogle meget ydmyge danske soldater, der gik i seng torsdag den 21. marts i Kosovo.

Efter flere gange at have snakket oplevelserne igennem bliver vi mere og mere overbeviste om at netop denne dag kommer både DBU og Forsvarets slogans til udtryk. #ENDELAFNOGETSTØRRE #VÆRDATKÆMPEFOR

Side 18

Styrkelse af befalingsmandskorpset Af Regimentsbefalingsmand Jesper Madsen Mølgaard, med inspiration fra Michael Svendsen.

geant Major”, som er eksempler på denne særlige rolle.

Der har dog ikke været tradition for, at NATOs kommandostruktur omfattede befalingsmænd med ovennævnte særlige rolle. Men alliancens optagelse af tidligere østlande i løbet af 0’erne, understregede behovet for et mere professionelt befalingsmandskorps.

Med Hærens nyordning ændres en række centrale befalingsmandsstillinger fra at være overvejende administrative til at have en langt større betydning i forhold til faglighed, professionalisme og disciplin. Det drejer sig om bataljonsbefalingsmænd og funktionen kommandobefalingsmand, der i forbindelse med hærens nyordning, er blevet ændret til kompagnibefalingsmand.

Begrundelsen ligger i væsentligt ændrede arbejdsopgaver. Bataljonsbefalingsmanden og kompagnibefalingsmanden skal tillige indgå i kompagniets Command Team sammen med den respektive bataljons- og kompagnichef.

Men hvorfor skal befalingsmænd nu pludselig indtræde i et Command Team, og derigennem fungere som en markant mere synlig del af ledelsen ved ingeniørregimentets enheder?

Specielt i de engelsktalende lande, har der været en tradition for, at visse befalingsmænd har haft en særlig ledelsesrolle ifm. ceremoniel, håndhævelse af disciplin, varetagelse af det underlagte mandskabs vilkår, uddannelse og meget mere.

Mange kender sikkert den amerikanske betegnelse ”Com-mand Sergeant Major” eller den britiske betegnelse ”Regimental Ser-

De tidligere østlande havde nemlig ikke tradition for at give egne geledudnævnte befalingsmænd en egentlig befalingsmandsuddannelse.

I modsætning hertil, har NATO alliancens lande derimod generelt bekendt sig til den tankegang, at for at kunne løse opgaven, skal personellet forstå chefens hensigt. Gennem denne forståelse, kan personellet om nødvendigt handle selvstændigt for at opnå den ønskede hensigt.

NATO medlemslande har derfor generelt haft særlige befalingsmandsuddannelser, hvor dette koncept er blevet indlært i større eller mindre grad.

Ikke blot udfordringerne med de tidligere østlande har medført et større fokus på og ønske om forøget professionalisering af befalingsmandskorpset. Også den erkendelse, at den fremtidige kampplads vil være præget af mindre, men mere autonome og slagkraftige styrkers kamp, og at disse styrker i højere grad netop vil føres af befalingsmænd, kalder på en yderligere professionalisering af befalingsmandskorpset.

Ved Ingeniørregimentet støtter vi denne trend, og en lang række føringsopgaver, der tidligere skulle løses af en officer, i fremtiden skal kunne løses af befalingsmænd. Det kræver naturlig-vis en indsats for, at det kan lykkes. Det er regimentets hensigt, at styrke forudsætninger Side 19

for dette gennem øget uddannelse af befalingsmændene i ingeniørdisciplinerne.

NATO formulerede i 2010 den første strategi for udvikling af alliancens befalingsmænd.

Strategien omfattede bl.a. en række anbefalinger til alliancens medlemslande vedr. befalingsmandsområdets udvikling. Denne strategi blev i 2017 fulgt op af en ny doktrin , som mere præcist fastsætter, hvordan alliancens befalingsmænd skal udvikles, og hvad de enkelte befalingsmandsniveauer som udgangspunkt skal kunne.

I strategien er det bl.a. anført, at NATO vil arbejde for en udbredelse af Command Team -konceptet i hele alliancen, og at NATOs kommandostruktur fremover skal omfatte myndigheds-befalingsmænd, som i NATOs kommandostruktur benævnes ”Command Senior Enlisted Leaders (CSEL)”. NATOs definition af et Command Team fremgår af faktaboks 1.

FAKTABOKS 1 “Command Team is a professional, loyalbased partnership between the Commander and Senior Enlisted Leader (CSEL/SEL) on all levels of command.

Command Teams are part of the Command and Control structure from platoon level organizations to the strategic command level.

While the commander holds the official authority over a unit, CSEL/SELs directly support the commander’s intent, priorities and given tasks by the authority given by the Commander.

CSEL/SEL ensures mission clarity to all unit members and provides the commander with direct feedback from the forces on all tasks”.

(Kilde: NATO Non-Commissioned Officer (NCO) Bi-Strategic Command Strategy and NCO Guidelines, 2017, s. A-2.)

Forud for sidste forsvarsforlig stod den danske hær over for en række udfordringer, såsom ændrede kontraktforhold for personellet, nye officersuddannelser og et ønske om bedre udnyttelse af befalingsmandskorpsets ressourcer i inden for operation og efterretning, og i forlængelse heraf, skabelse af karriereveje for befalingsmænd inden for netop operations- og efterretningsområderne.

I 2013 var Hæren endvidere vært for konferencen ”US Army Europe Conference of European Armies for Non-commisioned Officers”.

På denne årlige konference udveksler en række europæiske nationer og USA erfaringer om befalingsmandskorpsenes udvikling i de respektive lande. Konferencen gav hærens øverste ledelse yderligere inspiration til, hvordan hærens befalingsmandskorps kunne få en mere betydningsfuld rolle og relevans.

Som konsekvens af ovennævnte forhold, blev der i 2014 oprettet en stilling som Hærbefalingsmand, hvori chefsergent Henning Bæk blev ansat. Siden har Flyvevåbnet og Søværnet fulgt trop med ansættelse af egne værnsbefalingsmænd, og i øjeblikket overvejes det, hvorvidt Forsvarschefen skal have sin egen ”Forsvarsbefalingsmand”.

Command Teams i Hæren.

Hærbefalingsmanden har siden sin tiltræden arbejdet på, at få NATOs doktrin omsat til en strategi for den danske hær, og efterfølgende at få denne implementeret. Det har været en lang proces, for det tager naturligvis tid at implementere en ny strategi.

Mange har i processen sat spørgsmålstegn ved Command Team konceptet. Hærens øverste ledelse har holdt fast i, at det er ad den vej, at hærens befalingsmandskorps skal udvikle sig.

Man må i den forbindelse forstå, at det kan tage år, inden den fulde effekt af NATO doktrinen kan erkendes bredt i hæren.

Side 20

I processen har hærens øverste ledelse endvidere skullet definere, hvad et Command Team skal beskæftige sig med, særligt fordi vi i det danske forsvar har tradition for et velfungerende samarbejde gennem tillidsrepræsentantsystemet, som man ikke har ønsket at ødelægge.

Hæren har besluttet, at Command Teams oprettes i delinger, underafdelinger (kompagnier), afdelinger (bataljoner), brigader, regimenter, stabe og i Hærkommandoen.

I skrivende stund er status, at der er ansat bataljons- og afdelingsbefalingsmænd i hele hæren, og at kompagni-, batteri- og eskadronsbefalingsmænd stort set også er ansat.

Hæren er endnu ikke klar til at udrulle Command Team konceptet på delingsniveau, men det vil ske i fremtiden.

FAKTABOKS 2 Command Teamets rollefordeling: Officeren 

har kommandoen.



har ansvaret for et effektivt Command Team, der skaber værdi for enhedens soldater og opgaver.



videregiver sine forventninger til befalingsmanden i sit Command Team.

Befalingsmanden 

rådgiver og vejleder officeren målrettet og loyalt ud fra egen viden og erfaring på områder, der har indflydelse på, at enheden kan løse sine opgaver.



skal kende sin officers forventning til ham/hende.



udfordrer objektivt og rettidigt processer og procedurer, så officeren har det bedste grundlag at træffe sine beslutninger på.



støtter soldater, såvel som undergivne som foranstående, i deres indsats for at nå deres mål.

Hæren har besluttet, at flg. retningslinjer er gældende for Command Teams: 

Et Command Team består af én officer og én befalingsmand.



Et Command Team bygger på en åben dør policy, fælles forståelse, gensidig tillid og respekt.



Et Command Team kender sine styrker og svagheder, og komplementerer hinanden med respekt for hinandens kompetencer.



Et Command Team etablerer og håndhæver standarder inden for træning, beredskaber, moral, disciplin og velfærd inden for enheden.



Et Command Team fokuserer på enhedens opgave og mission, samt er loyale over for enhedens soldater.

Command Teamets nærmere rollefordeling fremgår af faktaboks 2, og befalingsmandens generelle opgaver kan ses i faktaboks 3.

Med ansættelsen af de tre bataljonsbefalingsmænd er regimentets Command Team struktur på regiments- og bataljonsniveau nu komplet, der til er næsten alle kompagnibefalingsmandsposter besat, så regimentets Command Team struktur nu for alvor kan påbegynde arbejdet.

Regiments- og bataljonsbefalingsmændene vil fremadrettet have ugentlige møder, hvor tiltag og mulige udfordringer vil blive drøftet.

En af de første udfordringer er bl.a. at få identificeret de opgaver for bataljons- og kompagnibefalingsmænd, som adskiller sig og er helt specifikke for henholdsvis 1.Panseringeniørbataljon, 2.EOD-bataljon og

Side 21

3. CBRN– og Konstruktionsbataljon, som herefter skal fremgå at funktionsbeskrivelser for stillingerne.

Herudover skal der kigges på udfordringen for hvilke fælles kriterier, der skal gælde, når regimentschefen i fremtiden skal kunne geledudnævne egnede befalingsmænd, til henholdsvis oversergenter og seniorsergenter.

Dette skyldes omlægning af hærens befalingsmandsuddannelser. Der er således nok at tage fat på!

Ingeniørregimentet er nu godt i gang med at implementere hærens befalingsmandsstrategi, og herigennem er der etableret en vejledning for befalingsmænd, så det er muligt at kunne planlægge sin karriere ved regimentet, på samme måde som der findes en vejledning for officererne.

På sigt vil der tillige blive en vejledning for det manuelle niveau, hvor de på samme måde får muligheden for at kunne have medindflydelse på deres karriere ved Ingeniørregimentet.

Command Team konceptet er som allerede nævnt baseret på NATOs doktriner. Både denne doktrin og hærens befalingsmandsstrategi omhandler meget mere end Command Teams, f.eks. befalingsmandsuddannelser og kompetenceudvikling, et emne som ligger ind under både officersog befalingsmands vejledningerne, som vil blive gennemgået i næste nummer af PIONEREN.

FAKTABOKS 3 Opgaver og beføjelser for befalingsmanden i Command Teams: 

Forstå chefens intentioner og hensigter, gør dem til sine egne og kommuniker budskaber klart og tydeligt til værnepligtige, konstabler, befalingsmænd og officerer.



Skabe gensidig forståelse for informationer igennem dialog.



Rådgiv chefen rettidigt, målrettet og loyalt ud fra en befalingsmands perspektiv baseret på viden og erfaring inden for områder, der har indflydelse på soldater i egen myndighed.



Rettidig sparring med chefen ud fra en helhedsforståelse.



Forventningsafstem og skab relationer igennem rettidig, transparent og ærlig dialog op og ned i kommandovejen.



Løs de af chefen tillagte kommando-/ tilsynsbeføjelser inden for specifikke områder.



Tag ansvar for talentudpegning og udvikling af konstabel- og befalingsmandsgruppen.



Adresserer sager i myndigheden af arbejdsmæssige vilkår til respektive samarbejdsudvalg.



Håndhæv og styrk traditioner, korpsånd, professionalisme og disciplin.

På tysk ”Auftragstaktik” og på engelsk ”Mission Command”.

“NATO Non-Commissioned Officer (NCO) BiStrategic Command Strategy and NCO Guidelines” 0dateret 2017-09-15.

Side 22

COMMAND TEAM ved Ingeniørregimentet Oberst Christian Arildsen

Chefsergent Jesper Madsen Mølgaard

Seniorsergent Michael Ebbensgaard Orsulak

Oberstløjtnant Brian Mathiasen

1. Panseringeniørbataljon

Oberstløjtnant René Fjeldgård Pedersen

Seniorsergent Kim Larsen

2. EOD-Bataljon

Oberstløjtnant Kasper Leonard Hovgaard

Seniorsergent Bjarne Madsen

3. CBRN- & Konstruktionsbataljon

Side 23

FELTØVELSE I: Hærens Basisuddannelse har gennemført SKYTuddannelse, som blev afsluttet med en mærketur og et møde med det berygtede ”Tyrens røvhul” og som noget nyt skulle de igennem et rensepunkt, hvor de blev dekontamineret –uha, det var koldt at se på.

Side 24

Uddannelsesdag for konstabler og korporaler Af Korporal J.C. Pedersen, Fællestillidsmand HKKF, IGR

Ved Ingeniørregimentet har vi den 22. marts 2019 afholdt uddannelsesdag for alle konstabler og korporaler for første gang nogensinde. Ud fra de foreløbige tilbagemeldinger må det siges at have været en succes.

merne bredt omkring hvad der sker lige nu i implementeringsfasen samt spurgt ind til, hvad der opfattes som fastholdelse af den enkelte, til brug i den efterfølgende debat med regimentschefen.

Baggrunden for dagen, var et ønske fra konstabelgruppen om at afholde uddannelsesdag efter samme mønster, som officerer og befalingsmænd ved Ingeniørregimentet gør. Dog med et tilpasset program der specifikt var strikket sammen med et indhold, som rammer konstabelgruppen.

Efter valggruppemøderne blev der taget et fællesfoto af alle konstabler og korporaler som var tilstede i Dr. Ingridshave på Skive kaserne.

Regimentschefen og Regimentsbefalingsmanden var meget imødekommende, og et program blev i fællesskab strikket sammen. Det bestod af valggruppemøder, hvor man ud over at afholde valggruppemøder i de nye valggrupper, også fra regimentets side havde stillet nogle opklarende spørgsmål til fastholdelse. Svarene skulle senere bruges i en debat mellem regimentschefen og konstabelgruppen. Valggrupperne fik afholdt deres valggruppemøder, flere fik sågar valgt ny fællestillidsmand, tillidsrepræsentant eller suppleant, og man fik informeret medlem-

Den efterfølgende debat og spørgerunde med regimentschefen affødte mange spørgsmål og en del svar fra begge sider.

Debat med regimentschefen om fastholdelse.

Side 25

Der var stor frustration over mange forskellige emner, og selv forholdsvis simple ting opfattes som et problem i hverdagen. Eksempelvis er mange utilfredse over, at deres uddannelsesmuligheder og seriøsiteten ved udviklingssamtalerne er mangelfulde eller uden reelt indhold. I værste fald aflyses mange uddannelser grundet stort arbejdspres i form af øvelser, afgivelser eller udsendelser, eller også er fokus fra ledelsen meget stort på afspadsering, således at uddannelse nedprioriteres.

På kontraktområdet blev det gang på gang nævnt, at efter man er stoppet med at anvende K-35 kontrakter med tilhørende CU (civiluddannelse), føler især de yngre konstabler ikke rigtigt, at der er noget at blive for.

Som kontrakterne i Forsvaret anvendes for nuværende, så kan man som 18-årig ansættes i forsvaret og gå på samme løn og vilkår som konstabel, indtil man pensioneres som 63 -årig – stopper man inden, er der intet at falde tilbage på uddannelsesmæssigt.

Begrebet ”netop tilstrækkeligt” opfattes af ledelsen ofte som ”godt nok”. Som medarbejder vil konstabler og korporaler gerne uddanne sig, og mange føler sig ramt på professionalismen, når man ikke føler sig godt nok uddannet til de forskellige opgaver. Det skal vi have gjort noget ved, for det må aldrig være et problem at få uddannelse nok således, at man er og føler sig kvalificeret til at passe sit job.

Det er ikke unikt for Ingeniørregimentet, men er et problem som hele Forsvaret oplever efter, at man har sat K-35 kontrakterne i bero.

Førhen sparede folk CU op, og det var i mange tilfælde medvirkende til at konstabelgruppen blev i en længere periode (årrække) for at spare op til en længerevarende uddannelse.

Et par andre store fokusområder var løn og kontrakter/kontraktindhold, og her var problemerne især manglen på muligheder for lønstigning – både i det faste lønsystem og i forbindelse med Nylønsforhandlingerne på tillæg og engangsvederlag. Lønsystemet opleves ikke transparent, og det kan nogle steder være endog meget svært at se hvad man skal honorere for at få del i Nylønsmidlerne.

Af frustrationer i hverdagen blev der også nævnt mangel på materiel af enhver art, lange leveringstider på reservedele, beklædning eller udrustning. Igen noget som konstabelgruppen, føler som en belastning og får dem til at fremstå som uprofessionelle, til trods for at det ikke deres ”skyld”.

Efterfølgende blev der orienteret om den nye Leopard 2 brovogn. Til næste uddannelsesdag overvejer vi at orientere om materiel fra alle fem specialer, så er alle repræsenteret.

Det er ærgerligt, at man ikke føler der er transparens og åbenhed i den lokale lønudvikling og forhandling, og det er ærgerligt, at man ikke selv har større mulighed for at påvirke sin udvikling rent uddannelsesmæssigt.

På den måde kan man jo ikke selv bidrage, men må ”vente” på, at nogen sender dig på en uddannelse, så kan det være svært at gøre ”noget ekstra”.

Side 26

Nu var det blevet tid til bataljonschefernes time, og de tre bataljonschefer afholdt hver deres seance med egne emner, og emner opdukket under valggruppemøderne. Det kom der forskellige gode snakke ud af. Nu er alle tre bataljonschefer orienteret af deres konstabelgruppe – mon ikke det har givet lidt at arbejde med?

Efter frokost var der orientering af Sampension omkring den nye pensionsordning for dele af konstabelgruppen, og her havde man valgt at tage alle med. Selv de unge har godt af at få taget stilling til deres pension og få begyndt i god tid, således at de er godt forberedt.

Dagen blev afsluttet med, at HKKF Fællesklub Skive afholdt ordinær generalforsamling. Alle var indbudt, både medlemmer og ikkemedlemmer - vi kæmper sammen både på kamppladsen og arbejdspladsen, så hvad ville

være mere naturligt. Vi håber naturligvis, at de sidste, som endnu ikke er blevet medlem af HKKF, efterfølgende melder sig ind for at stå stærkt og sikkert både fagligt og forsikringsmæssigt.

Sidst, men ikke mindst – maden dagen igennem! Ingeniørregimentet var så flinke at stå for morgenmaden bestående af et rundstykke med ost og pålæg samt kaffe og te. Til middag var der stående buffet med frikadeller, kold kartoffelsalat, tunsalat og brød samt vand og sodavand. Til eftermiddag var der kaffe og te med et stykke kage til – og fra KS-messen stod den på lidt vådt til ganen, sponsoreret af HKKF Fællesklub Skive.

Tilbagemeldingerne fra dagen er, at man forventer, at det bliver et fast punkt med uddannelsesdage for konstabelgruppen fremadrettet. Tiden er sat af og det er prioriteret - hvilket værdsættes. Det er godt givet ud - både på den korte og den lange bane.

Vis korpsånd Ingeniørregimentets Personaleforening har indkøbt et nyt parti regimentsbælter. De findes i størrelserne 100 og 120 centimeter.

Regimentsbælterne koster 250 kr. pr. stk. og kan købes hos seniorsergent Ole Harder, Ingeniørregiment.

Ole kan kontaktes på telefon 7282 5023 / 5086 4722 eller mail oh@mil.dk.

Side 27

Uddannelsesdag for officerer og befalingsmænd Af Major Henrik Virenfeldt, Chef for EOD & Search Kompagniet, 2 EODBTN

Ingeniørregimentets samlede officer-og befalingsmands korps var den 22 MAR samlet i gymnastiksalen for i fællesskab at deltage i regimentets uddannelsesdag.

Hele arrangementet havde til formål at samle alt personel for her at blive klædt på med sidste nyt omkring hele transformationen og 1 PNIGBTN overgang til 1. Brigade.

Dagen var fyldt med relevante og konstruktive indlæg, alle med det formål at give en bred forståelse for de processer som regimentet og dets personel står overfor i den nye struktur.

En interessant vinkel, som samtidig blev drøftet i sammensatte grupper for her at inddrage alle REG fem specialer.

En meget interessant dag, hvor gevinsten ved at samle alt førerpersonel på tværs af grader og specialer, var et positivt pust og en god ”ryste sammen” dag for officererne og befalingsmændene ved Danmarks bedste regiment.

Gruppearbejde.

OB Christian Arildsen indledte dagen med at rose officers- og befalingsmandskorpset for den indsats, der i den forgangne tid er blevet udført.

Efter overrækkelse af general Scharlings sabel til kaptajn Jeff Nørlev for bedst beståede Ingeniørofficer på føringskursus, samt et antal andre anerkendelser, overgik seancen til en mere fagligt orienteret retning dels med et føringsrelevant indlæg fra 1. PNIGBTN omkring ingeniørernes direkte støtte til 1. brigades indsættelse i kampoperationer.

Side 28

Uddannelsesdag for konstabler Af Konstabelelev Alexander Bræstrup, 8 HRU-kompagni, 2 EODBTN

Fredag den 22. marts 2019 blev der for første gang afholdt Uddannelsesdag for konstabler og korporaler ved Skive Kaserne.

Her blev der blandt andet drøftet fastholdelse for ansatte og gennemgået nyt materiel til Ingeniørregimentet.

Valggruppemøde Vi deltog først i ”Valggruppemøde”. Ordstyreren var tillidsrepræsentanten, Mikkel Jakobsen, fra E&S-kompagniet. Her ville han høre, hvad Skive Kaserne kunne gøre for at fastholde sine fastansatte og os, de nye.

Der kom en god diskussion ud af det, og der var mange forslag til, hvordan man kunne forbedre arbejdsmiljøet på Skive Kaserne.

Regimentschef-time Der blev dernæst kaldt til samling med Regimentschefen. For mig virkede det, som om han placerede sig i ”den varme stol”, og her kunne alle byde ind med, hvad Ingeniørregimentet kan gøre for at fastholde sine medarbejdere.

Det var en sær oplevelse, for mig i hvert fald, da jeg har gået de sidste fire måneder og troet, at alt gik som smurt. Men ud fra de ting, der blev sagt fra det lidt ældre personel og de konstabler, der har været der i flere år, virker det som om, at der stadig er nogle ting at arbejde på ift. arbejdsmiljø.

Det var alt lige fra uventileret garager, til manglende materiel i HRU-kompagniet. Listen blev lang, men det virker til at Regimentschefen tog det til sig.

Det nye Leopard 2 Panserbro System Så kom der lige en lille ”pause” på de sure opstød, og vi skulle nu høre om et nyt panserbro-system. Den er baseret på Leopard 2 A7 undervogn og vil erstatte den nuværende Leopard 1 Panservogn.

Den kan bære og udlægge 2x13 meter Leguan-broer og én på 24 meter. Hvornår får vi så dette pragteksemplar af en panserbro, spørger vi? Engang i 2022 blev der svaret...

Bataljonschef-time 2. Bataljon skulle nu sidst på dagen samles til møde med Bataljonschefen. Vi diskuterede løst og fast om hvad vi kunne forvente i fremtiden. Atter engang ville vi fra HRUKMP’et på banen og fortælle om, hvordan uddannelsen går indtil videre.

Overordnet er vi godt tilfredse, men man kan jo altid finde ting, der kan forbedres til næste hold. En lidt mere rolig time hvor der ikke var så meget på styr, men der blev også snakket fastholdelse her.

Side 29

Chefskifte ved 2 EOD-bataljon Den 1. februar 2019 var 2 EODBTN samlet til overdragelsesparade for indsætte oberstløjtnant René Fjeldgård Pedersen, som ny bataljonschef. Bataljonens næstkommanderende, major Anders Pedersen har været fungerende chef siden 28. november 2018.

Side 30

Navne Nyt Medalje

Jubilæum

Den 1. februar 2019 Oberstløjtnant René N. Sindberg-Sørensen tildelt Ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen.

Den 28. februar 2019 Koporal Johan Kjetil Bøystrup tildelt 25 års jubilæumsdiplom.

Den 28. februar 2019 oversergent Dan Conradsen tildelt 25 års jubilæumsdiplom.

Den 1. februar 2019 seniorsergent Palle Nielsen Maagaard tildelt Fortjenstmedaljen i Sølv og diplom for 40 års jubilæum.

Den 1. februar 2019 overkonstabel af 1. grad Conny Guldberg Mikkelsen tildelt Fortjenstmedaljen i Sølv og diplom for 40 års jubilæum.

Medalje/Jubilæum

Den 1. februar 2019 chefsergent tildelt Fortjenstmedaljen i Sølv og diplom for 40 års jubilæum.

Side 31

Navne Nyt Medalje/Jubilæum

Den 1. februar 2019 overkonstabel af 1. grad Jan Topholm Bertelsen tildelt Fortjenstmedaljen i Sølv og diplom for 40 års jubilæum.

Jubilæum

Den 1. februar 2019 overkonstabel af 1. grad Dirk Dennis Damsgaard tildelt Fortjenstmedaljen i Sølv og diplom for 40 års jubilæum.

Den 1. februar 2019 overkonstabel af 1. grad Jens T. Madsen tildelt diplom for 40 års jubilæum.

Den 1. februar 2019 blev Morten Christian Tejsner udnævnt til major.

Den 1. januar 2019 blev Lars Nymann udnævnt til chefsergent.

Udnævnelse

Den 1. februar 2019 blev René Fjeldgår Pedersen udnævnt til oberstløjtnant.

Side 32

Navne Nyt Udnævnelse

Anerkendelse

Den 30. november 2018 blev Mikkel Murman Hansen udnævnt til korporal.

Den 22. marts 2019 modtog kaptajn Jeff Nørlev Jan Scharlings Sabel, som bedst beståede ingeniørofficer på føringskurset.

Hærens Vallø Pris 8. januar 2019

Konstabel Josefine Møller Meier Andersen, 5 EOD & Search Kompagni, har modtoget ”Hærens Vallø Pris” som årets Rollemodel 2018.

Prisen blev overrakt af regimentschef, oberst Christian Arildsen.

Motivation: Konstabel Josefine Møller Meier fremstår som en af delingens dygtigste og mest professionelle konstabler, og hun fremhæves for sin faglige kunnen og hendes gode sociale kompetencer.

Den 26. marts 2019 modtog korporal Lasse J. Poulsen KFORs Command Sergeant Major mønt for at fremme fælleskabsfølelsen mellem de forskellige nationer.

Chefens Mønt I første kvartal 2019 modtog nedennævnte Chefen for Ingeniørregimentets Mønt.

Nr. 46 Assistent M.B. Jensen Chefens Mønt uddeles til personel, der har udført en særlig indsats.

Konstablen går forrest og formår at inkludere og motivere alle på tværs af køn og grad, hvad enten det drejer sig om opgaver i det daglige virke, eller ved sociale arrangementer.

Konstablen virker desuden som mentor for de kvindelige værnepligtige, hvor hun medvirker til at nedbryde myter og uhensigtsmæssige vanetænkning.

Følg Ingeniørregimentet på Facebook

Prisen som årets Rollemodel 2018 gives således til konstablen da hun i sit daglige virke optræder som forgangsbillede for både konstabler, befalingsmænd og officerer.

Side 33

Side 34