Nyhedsbrevet PIONEREN september 2018

#21

NYHEDSBREVET

PIONEREN

September 2018

DENNE UDGAVE Side 2 Chefen har ordet 4 Flagdag for Danmarks udsendte 2018 6 Militær autoritet i grænselandet 8 Værnepligtige hold AUG 2018 9 Skive Bys velkomstarrangement 10 KONSTKMP i Grønland 12 Åbent Hus på Skive Kaserne 14 Hvor gemmer 4 IGBTN sig i det daglige 16 Navnenyt 18 Menig med store drømme 19 Forsvarsinfo 20 Forsvarsministeren på besøg 21 Er stress et valg?

22 Engineers Training Team - OIR 8 24 Indvielse af standardgarage M/14 26 Navnenyt 28 Fra Forsvaret til civil og tilbage til Forsvaret 30 Uddannelse på Panserbrovogn 32 7 HBU på FELT I - billeder 33 Monument på Rindholm 35 Tilmeld dig ForsvarsInfo

REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, 7282 5021, igr-gse01@mil.dk Redaktion: Ingeniørregimentet, Garnisonenstøtteelementet (GSE) Presseansvar: Artikler med forfatterangivelse udtrykker forfatterens egen mening, og ikke nødvendigvis Ingeniørregimentets Formål med nyhedsbrevet: At styrke informationsniveauet mellem ansatte på Skive Kaserne Næste udgave af Nyhedsbrevet ”PIONEREN” udkommer ultimo december 2018.

Deadline for input er 6. december 2018 til Redaktionen.

Billeder fra regimentets aktiviteter kan ses på: https://hrn.smugmug.com/IGR

Forside foto (OKS-1 Heri H. Niclasen, IGR): Forsvarsministeren besøger Ingeniørregimentet.

Side 1

Obersten har ordet….

Af Oberst Christian Arildsen, Regimentschef og Garnisonskommandant

Vi er i skrivende stund i slutningen af september. Sommeren er slut, og vi kan se tilbage på en historisk og fantastisk sommer, med sol og varme.

Efteråret er over os, og det samme er travlheden. Faktisk har travlheden været vedvarende, så langt jeg kan huske tilbage. Jeg tvivler på, at det bliver anderledes i fremtiden. Det er blevet et vilkår, og på sin vis er det jo dejligt, at regimentets ekspertise er nødvendig og eftertragtet, men til tider er det naturligvis også en udfordring, når enderne skal nå sammen.

Forsvarsforlig 2018-2023 For Ingeniørregimentet er nogle af de væsentligste ændringer forliget medfører, at 1.

Panseringeniørbataljon overføres til 1. Brigade. Bataljonen kommer stadig til at ”bo” på Skive Kaserne, og jeg har som chef for Ingeniørregimentet HR-ansvaret, men i det daglige opererer bataljonen under 1. Brigade. Jeg vil dog fortsat inspicere 1 PNIGBTN i de ingeniørmæssige færdigheder og derved blive rammesættene for uddannelsen.

Derudover afskaffes alle tjenestegrenscentre.

Det betyder, at en meget stor del af regimentsstabens medarbejdere, opgaver, kompetencer, faglighed mv. flyttes ud på ansvar 4 (bataljons-niveau), hvor de kommer til at indgå i S7. Dertil oprettes der i hele landet – i alt 11 steder - administrative fællesskaber, der bliver underlagt Garnisonsstøtteenheden (GSE).

Hensigten er at flytte den administrative byrde væk fra enhederne, der i fremtiden skal have fokus på at være operative og ikke administrative. Udover GSE’et vil der på

regimentsniveau være regimentschefen, et Tjenestegrensinspektørelement og en Ingeniørcelle.

Jeg nævnte i sidste nyhedsbrev, at var det Forsvarschefens ønske, at alle medarbejdere i Forsvaret, vidste hvilken stilling de havde i den nye struktur med udgangen af september 2018. Den deadline blev medio august fremrykket således, at alt personel skulle informeres d. 4. september 2018.

I den forbindelse gennemførte regimentet en parole, hvor jeg holdt en orientering om den forudgående bemandingsproces og en gennemgang af den samlede nye bemanding og struktur ved Ingeniørregimentet.

Herefter var der, i hver bataljon/enhed, en detaljeret gennemgang af bemandingslisterne.

Det har været en hektisk periode, men jeg synes, at vi har fundet fornuftige løsninger på udfordringerne undervejs.

Største dele af regimentets medarbejdere er overført 1:1, og de skal varetage stort set de samme opgaver i den nye struktur, som de gør i dag.

Derudover er Ingeniørregimentet, som flere andre myndigheder, blevet pålagt at besætte en håndfuld stillinger ved Hærkommandoen og i Kapacitets- og Udviklingsafdelingen (KUA) i Forsvarets nye Udviklings- og Planlægningsstab i Karup samt stillinger ved Danske Division i Karup og ved 1. Brigade i Holstebro.

Side 2

Internationale operationer og beredskaber Vi har stadig soldater indsat i internationale operationer flere steder i verden: Afghanistan, Irak, Israel, Sydsudan, Mali og Kosovo.

På side 12 kan du læse en artikel om regimentets bidrag til træningsmissionen i Irak.

Pt. er hold 39A udsendt til Kosovo. Det er en 3 måneders mission og de kommer hjem til november. De afløses af 39B. Ingeniørregimentet har været opstillingsansvarlig i hele 2018 og er det ligeledes det meste af 2019.

Regimentet har i årets tredje kvartal haft soldater indsat ved den dansk-tyske grænse til støtte for Politiet. Læs mere i bladet.

Nye værnepligtige 1. august modtog vi nye værnepligtige. De er i fuld gang med fire spændende måneder med mange oplevelser. Læs menig Mylius artikel om den første måned som værnepligtig og se stemningsbillederne fra første mødedag inde i bladet. Øvelser mv.

Regimentets enheder deltager hvert år i mange øvelser o. lign. – i år er ingen undtagelse. Siden sommerferien har vi haft soldater på Grønland, til Exercise Precise Response (Canada), Exercise Detonator (Letland), Night Hawk (Danmark) og i slutningen af oktober deltager vi med ca. 180 soldater i Exercise Trident Juncture i Norge. Dertil kommer skydeperioder, ALU/BLU øvelser mv. Jo, der er fart på ved Danmarks bedste regiment  Arrangementer og besøg 4. juli afslørede jeg et monument i mindelunden ved Rindsholm Kro til minde om ingeniørsoldaternes indsats i verdens brændpunkter. En flot og minderig dag.

13. august havde regimentet besøg af Chefen for Hærstaben, generalmajor H.-C. Mathiesen.

Generalen informerede alle medarbejdere om ”Hæren 2019” og derefter var der drøftelser med officers– og befalingsmandgruppen. Et godt besøg, hvor personellet fik mulighed for at løfte evt. problematikker og drøfte udfordringer.

I starten af september har vi gennemført to at årets helt store arrangementet – Skive Kasernes årlige Åbent Hus arrangement og markering af Flagdag for Danmarks udsendte.

20. september besøgte Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen Ingeniørregimentet. Forsvarsministeren fik en orientering om Ingeniørregimentet og Skive Kaserne i dag, og om hvordan fremtiden tegner sig for regimentet.

Derudover mødte ministeren soldater (forsidefoto) og fik fremvist dele af regimentets mest moderne materiel. Besøget blev afsluttet med en orientering for alle medarbejdere om baggrunden for Forsvarsforliget.

I forlængelse af besøget blev der holdt et åbent sikkerhedspolitisk debatmøde med emnet "Hvordan sikrer vi fred i frihed?". Debatpanelet bestod af Forsvarsministeren, generalsekretær i Atlantsammenslutningen, Lars Bangert Struwe og Regimentschefen.

4. oktober gennemføres uddannelsesdag for regimentets befalingsmænd, og 15.-16. november gennemføres uddannelsesdage for officerer. Dagene afsluttes af Officersforeningens årlige efterårsbal fredag d. 16. november på Skive Kaserne.

I bladet er der stemningsbilleder fra efterårets mange arrangementer og forskellige artikler, som på god vis afspejler bredden i Ingeniørregimentets opgaver.

Side 3

Flagdag for Danmarks udsendte 2018 Tekst: Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, redaktionen Foto: Heri H. Niclasen, IGR Ingeniørregimentet markerede Flagdag for Danmarks udsendte d. 5. september i Skive.

Flagdagen for Danmarks udsendte er noget helt særligt og i år er det 10 år siden, at Flagdagen blev afholdt første gang.

Herefter var der gudstjeneste i Skive Kirke med prædiken af feltpræst Mogens Birk Sørensen.

Efter gudstjenesten var der march gennem Skive by og parade på Posthustorvet.

Dagen blev højtideligholdt med mindehøjtidelighed, gudstjeneste, march, parade og reception.

Paraden blev inspiceret af Udlændige- og Integrationsminister Inger Støjberg.

Ved mindehøjtideligheden blev der lagt kranse og blomster ved mindemuren og mindestenene og regimentschef oberst Christian Arildsen holdt tale til ære for de faldne.

Her talte regimentschefen og Skives borgmester Peder Christian Kirkegaard. Efter paraden blev der serveret sandwich og sodavand til alle.

I arrangementet deltog pårørende og soldaterkammerater til faldne ingeniørsoldater, Udlændige- og Integrationsminister Inger Støjberg, soldaterforeninger, repræsentanter fra Skive Kommune, Skive erhvervsliv, veteraner samt andre særligt inviterede gæster.

En flot og minderig dag til ære for vore faldne og udsendte kollegaer.

Side 4

Side 5

Ingeniører viser den militære autoritet i grænselandet Af Sergent D. Zoll og konstabel V. Bennetsen, 1. Panseringeniørbataljon

Feltspaden lagt på hylden – Ingeniører hopper i nypudsede støvler i tæt samarbejde med Grænsepolitiet.

I tre måneder er 79 soldater fra (1. Panseringeniørbataljon, 2. EOD-Bataljon og 3. CBRN - og Konstruktionsbataljon på grænseoperation GEFION i Sønderjylland.

En anderledes opgave og uddannelse danner ramme for, at få et alternativt indblik i soldatens rolle i samfundet, som en del af den udøvende magt i samarbejde med Grænsepolitiet.

Forud for operationen modtog alle soldater uddannelse og undervisning i jura, magtanvendelse og udstyr af instruktører fra Politiskolen.

Dette krævede en række skydninger i Borris Skydeterræn. Der var også mulighed for, at de absolut modigste GEFION-folk kunne blive eksponeret for peberspray, dog under særlige forhold.

Ydermere var en reservegruppe på seks mand fra Hærens Efterretningscenter også en del af dette grundforløb.

Under operationens gennemførelse er de 79 soldater fordelt i 10 vagthold, og de er på en turnus således, at de er i tjeneste i syv dage, og efterfølgende afspadserer i syv dage. I løbet af en uge har vagtholdene skiftevis dags -, aften- eller nattevagt.

Soldaterne har i tjenestetiden ”hjemme” i Søgårdlejren cirka 20 km. nord for grænsen.

Herfra modtager og koordinerer gruppeførerne transport- og bevogtningsopgaverne fra Politiets Kommandostation- og Udlændingekontrolafdelingen i Padborg.

Størstedelen af kommunikationen foregår over Politiets radioer, som vagtstyrken er udrustet med.

Soldaterne oplever en uforudsigelig hverdag, hvor opgaverne og ikke mindst involverede personerne kræver, at patruljen på stedet må være handlekraftig og selvstændig.

I disse dage af uddannelsen blev relevante emner som bevogtning, håndtering af farlig gerningsmand og transport af arrestant gennemgået.

Under Politiuddannelsen blev soldaterne introduceret til begrebet ”at skønne” og ”at følge sin mavefornemmelse” ifb. med, hvad det tidligere indlærte, fortæller soldaten om at handle.

Ved indsættelse er GEFION-holdet bevæbnet med M/49 Neuhausen, samt peberspray og håndjern.

Det er specielt lærerigt for den unge soldat at komme til at stå på egne ben. Både fordi han ofte står alene i de forskellige situationer, der Side 6

skal håndteres, hvor han selvfølgelig altid kan spørge Politiet eller gruppeføreren til råds, og fordi det ofte kræver koordination på tværs af vagtpatruljerne.

Når udsigten mellem opgaverne er lange, for eksempelvis på aften- og nattevagter, bruges ventetiden på lektioner, oftest planlagt og gennemført af konstablerne selv, bistået af en instruktøruddannet eller befalingsmand.

Det kan være alt fra ingeniøropgaver og enkeltkæmperfærdigheder til repetition af den gennemførte politiuddannelse.

Deltagelsen i Grænseoperationen giver soldaten mulighed for, at få et møde med samfundet i Danmark og at operere i en alsidig hverdag, hvor det er uforudsigeligt, hvilke opgaver dagen kan bringe.

Ligeledes er der lagt et grundlag for fællesskab og kammeratskab på tværs af de enkelte enheder, som altid ville kunne genkendes i fremtiden, hvad enten det er hjemme i hverdagen på kasernen, eller indsat som enhed på øvelser.

Selvstændighed, personlig udvikling, autoritær udstråling og det at have ansvaret for andre mennesker i ens varetægt, er blot nogle af de oplevelser og erfaringer soldaten kan lægge i rygsækken.

Det har været med til at skabe et billede af en hverdagssituation udenfor hegnet, og give forståelse for handlingers direkte indflydelse på mennesker.

Side 7

Første mødedag - HBU AUG 2018 Tekst: Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, redaktionen Foto: Heri H. Niclasen, IGR Den 1. august mødte 224 nye værnepligtige, heraf 46 kvinder, ind på Skive Kaserne for at aftjene deres værnepligt - og for kvinder værneret.

Der venter dem fire måneder i trøjen med nye kammerater og et væld af nye indtryk og oplevelser.

På deres første dag skulle de værnepligtige blandt andet indskrives, indkvarteres, iklædes og fotograferes. De fik også en forsmag på eksercits.

At være værnepligtig er noget helt specielt.

Det kan være fysisk og mentalt hårdt, men det er også en tid hvor man får rykket personlige grænser og skabt venskaber for livet.

Læs mere om den første måned som værnepligtig i menig Mylius artikel på side 18.

Side 8

Skive by byder velkommen til nye værnepligtige Tekst: Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, redaktionen Foto: Heri H. Niclasen, IGR

Torsdag den 16. august bød Skive Kommune regimentets nye værnepligtige velkommen til egnen med et arrangement på Skive Kaserne.

Direktør for Kulturcenter Limfjord Bent Mølgaard præsenterede Kulturcentrets faciliteter, og politiassistent Niels Bach Kronborg fortalte bl.a. om god opførsel i bylivet.

Herefter præsenterede udviklingskonsulent, Julie Lysdal Markussen Skive-egnens herligheder i ord og billeder. Julie havde indlagt en kulturquiz i sit foredrag.

Regimentschef, oberst Christian Arildsen orienterede og bød de værnepligtige velkommen, hvorefter han gav ordet til Skives Borgmester Peder Chr. Kirkegaard.

Arrangementet sluttede med en lille koncert leveret af Prinsens Musikkorps og solist Mette Poulsen.

Stemningen var høj og soldaterne hyggede sig til musikken.

En kort film fra velkomstarrangementet kan ses på regimentets Facebook side eller på YouTube.

Side 9

Konstruktionskompagniet i Grønland Af Oversergent A. Ellemose Sørensen, Konstruktionskompagniet, 3 CBRN– og KONSTBTN

Sidst i juli fløj 14 medarbejdere fra Konstruktionskompagniet til Grønland for at støtte Arktisk Kommando på stationerne Mestersvig og Nord.

Stationerne ligger på den grønlandske østkyst og er bemandet året rundt, for at kunne holde landingsbanerne klar, såfremt der opstår et behov.

Mestersvig er bemandet med to stationsspecialister og Nord er bemandet med seks stati-

Observationstårnet på Station Mestersvig.

Stationsspecialisterne er uddannet til at klare det meste selv, da de er alene en stor del af tiden. De større projekter kræver dog forstærkning, og det er her Konstruktionskompagniet træder til.

Konstruktionskompagniets byggehold bestod af diverse håndværkere og maskinførere.

Sammen skulle de løse forskellige opgaver i forbindelse med vedligeholdelse af stationernes bygninger, eftersyn af maskiner og klargøring til, at det årlige forsyningsskib kunne forsyne station Mestersvig.

Bygningen blev tømt, således at der stort set kun var ydervæggene tilbage.

I bygningen blev der bygget nye gulve, lofter, indervægge, ny el-installation, ny VVS installation og nye badeværelser.

Før/efter billede af gangarealet.

Ud over den store renovering indvendig, fik bygningen også en ny facade, bestående af et ekstra lag isolering og en yderbeklædning der ikke kræver så meget vedligeholdelse.

De tre billeder viser arbejdsgangen i forbindelse med udvendig isolering.

Hovedopgaven på Station Mestersvig var i år en totalrenovering af en af stationens indkvarteringsbygninger. Opgaven var kompleks, og håndværkerne fik brug for deres kompetencer.

Side 10

En af de større opgaver for maskinførerne var at vedligeholde den vej, der går fra fjorden til stationen.

Denne vej skulle bruges i forbindelse med genforsyning af station Mestersvig.

Station Mestersvig ligger i et bjergrigt område, og smeltevand fra bjergene giver store problemer, der gør det vanskeligt at holde vejen i en god stand. Maskinførerne leverede en godt produkt, og genforsyningen forløb uden de store problemer.

Smeltevand på vej ned mod Station Mestersvig.

Lignende opgaver ventede det arbejdshold der rejste til Station Nord.

Her skulle der ligeledes laves efterisolering af bygninger, og udendørs belysningen skulle vedligeholdes og optimeres.

Efter ca. 3 uger i Grønland, kunne Konstruktionskompagniets byggehold, vende næsen hjem ad. De mange måneders forberedelser, og det hårde slid på stationerne, havde været alle anstrengelserne værd.

Byggeholdet kunne gå om bord på flyveren, efter veludført arbejde.

Flyvevåbnets C130 Herkules, på Station Mestersvig.

Følg Ingeniørregimentet på Facebook Side 11

Kommende arrangementer ved Ingeniørregimentet 4. oktober 2018 kl. : Uddannelsesdag for regimentets befalingsmænd.

6. november 2018, formiddag: Fødselsdagsparade og sammenkomst i anledning af Ingeniørtroppernes 334 års fødselsdag.

15. - 16. november 2018: Uddannelsesdage for regimentets officerer (flyttet fra 8.-9. november). Uddannelsesdagene afsluttes af Officersforeningens årlige Efterårsbal.

7. december 2018: Julegudstjeneste i Skive Kirke og efterfølgende julefrokost for Skive Garnison.

Åbent Hus på Skive Kaserne 2018 Tekst: Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, redaktionen Foto: Heri H. Niclasen, IGR Den første lørdag i september slog kasernen endnu engang dørene op til det årlige Åbent Hus arrangement.

Det var en fantastisk dag, med det flotteste vejr og over 4500 besøgende.

På regimentets Facebook side eller på YouTube kan du se en film fra 1. Panseringeniørbataljon kampdemonstration. Artilleri og tunge køretøjer skal bekæmpe fjenden, men inden da skal de rydde vejen for panserminer og udlægge en panserbro for at kunne passere terrænet. Fjenden bekæmpes til af sidst af en panseringeniørgruppe.

Regimentschef oberst Christian Arildsen overrakte ved en lille ceremoni Familienetværkets Børnemedalje.

Se stemningsbilleder på næste side eller på: https://hrn.smugmug.com/IGR. Side 12

Side 13

4. Ingeniørbataljon – hvor gemmer den sig til daglig?

Af Major af reserven Flemming Glud Hansen, 4. Ingeniørbataljon

Til dagligt er vi tømrere, IT-folk, folkeskolelærere, økonomichefer, ingeniører, politifolk, direktører, konsulenter, studerende og mange andre profiler.

Fælles for os alle er imidlertid, at vi har en militær baggrund – de fleste fra Ingeniørregimentet – og at vi alle har lyst til at fastholde vores tilknytning til forsvaret.

 

Reglementsskrivning.

CBRN-støtte bl.a. ifm. øvelse Brave Bedu-

in.



Specialiststøtte, herunder omskoling til køretøjer og maskiner.

Hjemrejse fra Riga efter øvelse Saber Knight.

4. Ingeniørbataljons mærke.

4. Ingeniørbataljon (4 IGBTN) er Ingeniørregimentets reserveentitet, der med ca. 1100 indkommanderingsdage om året løser en række uvurderlige opgaver for regimentet og dets bataljoner, ligesom vi også løser opgaver for en række eksterne enheder såsom 1. og 2. Brigade, Danske Division samt det multinationale korps i Stettin, Polen.

De støttede enheder er forskellige og det samme er de opgaver, vi løser. Blandt de typiske opgaver vi løser kan nævnes:



Planlægning af uddannelse og øvelser for øvrige IGBTN.



Planlægning og gennemførelse af skydeperioder.



Kontrolvirke – skydeleder – sikkerhedsbefalingsmand m.m.



Deltagelse som stabsofficerer og befalingsmænd i BTN-, BDE-, DDIV- samt korpsstab.

I 4 IGBTN forsøger vi at skabe og fastholde tjeneste og mulige karriereveje, som hænger sammen med den enkeltes ønsker og kompetencer.

Nogle vil gerne støtte den enhed, de kender fra kasernen, nogle har interesse i at støtte specifikt inden for skydnings- og sprængningsuddannelse eller CBRN, mens andre helst vil støtte med stabsarbejde ved brigaderne eller Danske Division.

Som noget nyt, kommer vi i forbindelse med den nuværende forligsimplementering til at opstille:  En fuld ingeniørgruppe, hvor det er meningen, at vi skal kunne opstille en sammentømret gruppe (inkl. gruppefører) til enten afløsning eller forstærkning af ingeniørbidraget i 1. brigade.  Et CBRN element, som både skal muliggøre en forstærkning eller afløsning af specialister eller en hel CBRN central.

Side 14

Derfor får vi i inden for det kommende år i særlig grad brug for yngre befalingsmænd og konstabler af reserven med de rigtige kompetencer.

En til to gange om året er vi lidt mere synlige på garnisonen i Skive, bl.a. når vi afholder det årlige Sommerkursus, ”4 IGBTN uddannelsesdage”, torsdag - lørdag, umiddelbart op til den 3. weekend i august.

Her har vi har fokus på at øve vores militærfaglige basis kompetencer, herunder test af de fysiske basiskrav, uddannelse i førstehjælp og skydning, samt det IG-faglige såsom broslagning mm.

På det netop afholdte kursus i august, blev torsdagen brugt på orientering fra regimentschefen, materieldemonstrationer, arbejde med en national beredskabsplan samt traditionen tro: den fysiske test.

Fredag blev der opdelt i to spor, hvor nogle fik opdateret deres Q’er i forhold til skydning og sprængningstjeneste, mens andre blev indendørs for at modtage lektioner i ingeniørdoktriner og øve sig i den nye version at Sitaware.

Lørdag bruges til koordinering og orientering om igangværende eller kommende initiativer, ligesom staben ofte udnytter muligheden for at få input fra en bred skare, før ting besluttes og iværksættes.

Sommerkurset/uddannelsesdagen er samtidig en af flere muligheder for at få styrket netværket til det faste personel og få de interne relationer i bataljonen styrket socialt og fagligt.

Ud over de stærke bånd til det faste personel på kasernen, så har bataljonen selvfølgelig også et netværk, der bliver brugt i den civile verden. Netværk er nu engang en stor styrke i dagligdagen.

Vi har forskellige baggrunde og kompetencer militært, og det samme gør sig gældende civilt, men fælles er, at arbejdet som reservepersonel ved Ingeniørregimentet er en vigtig del af vores identitet.

Vi spænder fra konstabel til oberstløjtnant, men i det civilenetværk er vi Jan, Lars, Camilla, Christian, Lotte, Carsten og mange flere.

Skulle nogle af læserne være nysgerrige på at vide mere om 4 IGBTN og mulighederne hos os, er I altid velkomne til møde os, når vi er på kasernen eller I kan sende en mail til vores point of contact: igr-res13@mil.dk.

Rusten bankes af ”eksperterne”.

Side 15

Navne Nyt Udnævnelse

Den 29. juni 2018 blev Calvin Møs udnævnt til sekondløjtnant.

Den 29. juni 2018 blev Linn Hald Sørensen udnævnt til sekondløjtnant.

Den 29. juni 2018 blev Christoffer Damhøj Bundgaard udnævnt til sekondløjt-

Den 29. juni 2018 blev Tina Sandberg udnævnt til sekondløjtnant.

Den 29. juni 2018 blev Kristian Toustrup Eriksen udnævnt til sekondløjtnant.

Udnævnelse

Den 29. juni 2018 blev Rasmus Darling Wegener udnævnt til sekondløjtnant.

Side 16

Navne Nyt Medalje

Jubilæum

Den 16. juli 2018 blev seniorsergent Allan Jacobsen tildelt Fortjenstmedaljen i sølv.

Den 29. juni 2018 blev kaptajn Anders Gustav Schou Carlsson tildelt 25 års jubilæumsgratiale samt diplom.

Jubilæum

Den 1. august 2018 blev overkonstabel af 1. grad Villy Arvad Sørensen tildelt 40 års jubilæumsgratiale samt diplom.

Den 1. august 2018 blev overkonstabel af 1. grad Heri Hammer Niclasen tildelt 40 års jubilæumsgratiale samt diplom.

Udnævnelse

Den 9. august 2018 blev major Lars Andresen tildelt 25 års jubilæumsgratiale samt diplom.

Den 1. august 2018 blev Mads Joachim Frølich udnævnt til oversergent.

Side 17

Lille Menig, Store Drømme Af Menig Mylius, 6 HBU-kompagni, 2 EODBTN

Hvorfor vil jeg være i forsvaret?

Efter længere uddannelse og arbejde i det civile måtte jeg konstatere, at jeg havde brug for en større mening med karrieren, end blot tallene på bundlinjen.

Det giver bare en helt speciel følelse, når jeg hver morgen tager uniformen med flaget på skulderen på. Det kommer hurtigt til at lyde for heltemodigt, men det skal dog siges, at det mest af alt, er en selvisk beslutning.

Oplevelserne, presset, fællesskabet og meningen med det hele er alt sammen ting, som man bare ikke finder andre steder.

Jeg kan komme med mange grunde til, hvorfor man ikke burde søge karriere i Forsvaret: Risikoen, både fysisk og psykisk, besværet når man får familie, al den tid man ofrer osv.

Men jeg behøver kun én enkelt grund, som gør, at det bliver det hele værd: Brændende passion.

Kort sagt, så vil jeg gøre karriere i Forsvaret, fordi det skal være slut med halve løsninger i mit liv. Jeg følger den drøm som jeg altid har haft.

At det lige skulle være hæren, var ikke en vanskelig beslutning.

Menig N. Mylius.

Hvorfor valgte jeg Skive Kaserne?

Her må jeg være ærlig og sige, at da jeg søgte om værnepligt for ca. et år siden, havde jeg ikke tænkt så meget over, hvad forskellen på de forskellige regimenter betød.

Jeg tænkte, at jeg først ville undersøge, hvor der var ledige pladser denne sommer, og derefter se dem mere an. Der var kun ledige pladser i Skive på daværende tidspunkt.

Da jeg ingen chancer ville tage, blev beslutningen faktisk taget for mig. Dog skal det nævnes, at jeg på ingen måde er skuffet over stedet.

Nogle får hjemve, men jeg har aldrig selv følt mig mere hjemme, end jeg gør på kasernen her. Jeg tager med glæde turen fra Sjælland hver weekend.

Mine ambitioner Mine drømme om en lang karriere i forsvaret er kun blevet større, efter jeg kom til Ingeniørregimentet.

Jeg kom hertil som aspirerende officer, og det er stadig hensigten. For selvom det er super fedt at skyde, så elsker jeg også, at lære fra mig og at motivere folk til at udrette ting, som de ikke var klar over at de kunne.

Skibe siger mig intet og i flyvevåbnet sidder man foran en skærm hele dagen – lige det jeg ville væk fra i det civile.

Menig N. Mylius (til venstre) på skydebanen.

Side 18

Det handler ikke om magt, autoritet eller stjerner på brystet.

Det handler om dygtiggørelse. Det handler om, at blive så god som man overhovedet kan blive til sit fag. Og selvom der er lang vej endnu, er jeg sikker på, at jeg har, hvad der skal til, for at blive en dygtig leder i den danske hær.

Hvad det så giver af striber eller stjerner på uniformen må tiden vise, jeg sætter ingen begrænsninger.

2. deling efter veloverstået øvelse.

ForsvarsInfo - Forsvarets nye mobilkanal Tekst: Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, redaktionen Den 10. september 2018 gik Forsvaret live med en ny kommunikationsplatform - ForsvarsInfo Forsvarets nye mobilkanal Lidt fakta/informationer om kanalen: Hvad er ForsvarsInfo?  En ny og moderne kanal til uklassificeret intern kommunikation i Forsvaret.  Nyheder og praktisk information. Fra egen myndighed, tjenestested, eget værn og fra VFK – samlet i ét feed og tilpasset dig.  Tilgås bedst på smartphone, men kan også anvendes på internet-PC og tablet. 

Hvorfor tilmelde sig?  Det er nemmere at holde sig opdateret.

Man får et samlet overblik via ét klik på mobilen – i stedet for at skulle gå på flere portaler på FIIN, se vægopslag m.m.  Man får en SMS ved vigtige beskeder.  Afdelingschefer kan bruge kanalen til at sende øvelseslister m.m. til egne folk.  Løsningen lever op til Forsvarets krav til militærsikkerhed og EU’s krav til databeskyttelse.  Det er frivilligt, og man kan til enhver tid framelde sig, hvis man fortryder.  Forsvaret satser på kanalen, så der vil blive brugt nogle kræfter på brugervenlige formater (video, podcast, feedback muligheder).

Hvordan anvendes ForsvarsInfo ved Ingeniørregimentet: Ingeniørregimentet anvender i forvejen en del platforme til information af medarbejderne: mail, nyhedsbreve, facebook, infoskærme m.v.

Det vil vi fortsat gøre, især i de tilfælde hvor der er tale om uklassificerede informationer, der skal deles både internt og eksternt.

En stor fordel ved ForsvarsInfo er, at platformen kan bruges intern kommunikation f.eks. øvelseslister, chefen nyhedsbrev, hurtige beskeder om ændring af mødetid/-sted el.lign.

Alle medarbejdere der har et medarbejdernummer (MA nr.), kan oprette Forsvarsinfo på mobilen. Se billedet nedenunder, der forklarer, hvordan du gør.

Side 19

Forsvarsministeren på besøg Stemningsbilleder fra Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens besøg på Skive Kaserne, torsdag den 20. september 2018.

Læs mere om besøget i ”Obersten har ordet” på side 2.

Foto: Heri H. Niclasen, IGR Side 20

Er stress et valg? Kan man vælge stress fra eller til?

Af Susan Reinholt Christensen, Ledelsessektionen, ST/IGR

Er stress et valg? Kan man vælge stress fra eller til?

Nej, det er det naturligvis ikke, for det ville jo være absurd at vælge stress til.

Så, det er ikke stress som et tilvalg, jeg ønsker at sætte fokus på, men derimod er det stress set i relation til de mange valg, som vi står overfor i livet, både store og små valg, vigtige og måske knap så vigtige valg.

Derfor er det vigtigt, at man fokuserer på den rolle som man selv spiller i forhold til stress.

Ofte ser vi ud i verden, når vi er stressede. Vi ser ud, orienterer os rundt og forsøger at finde årsager til vores stress.

Dette giver for så vidt god mening, for kan man finde årsagerne til stress, kan man måske også fjerne dem og derved fjerne stressen.

Det kan være svært at vælge stress fra, for det hænger nogle gange sammen med at foretage nogle svære valg.

Skal man beholde sit job? Skal man sælge huset? Trives man bedre i byen end på landet?

Andre gange er det heldigvis mindre omfattende valg der skal til.

Det vigtigste er dog, at man bliver sin egen rolle bevidst. At man erkender, at man står sig selv nærmest, og at man er den person i hele verden, der bedst kan ændre noget, også når det gælder stress.

Så er du nået dertil, hvor du mangler hjælp til at finde ud af, hvor du skal sætte ind for at slippe af med din stress, så kontakt en af rådgiverne på kasernen, så hjælper vi dig til at få fokus på det, som du selv kan være med til at ændre.

Men lad os nu være ærlige: Det er ikke alene vores omverden, der har andel i vores stress. Det har vi også selv.

Derfor skal vi ikke kun se ud, vi skal også se ind.

Vi skal turde se ind i os selv og være ærlige.

Vi har selvfølgelig ikke valgt stress til, men har vi forsøgt at vælge stress fra?

Side 21

De skal kunne bruge det til noget!

Af Public Affairs Officer, KN Rasmus Franck, Hjemmeværnet, pt. udsendt til Irak

Ingeniørregimentet har en sektion med i det danske træningsbidrag, Operation Inherent Resolve, på Al Asad Airbase i den irakiske Anbar Provins.

Soldatens udrustning kontrolleres, uddannelsesmateriel klargøres og køretøjerne formeres i kolonnen, så instruktørholdene kan rulle ud af lejren.

Hverdagen for de udsendte ingeniører i missionsområdet er noget anderledes end dagligdagen på kasernen i Skive. Her fortæller to ingeniører om deres oplevelser med at træne irakiske soldater.

Det er stadig mørkt, når sikringsdelingen afsøger og sikrer de enkelte træningssteder, og instruktørerne gør klar til dagens træning.

Klokken er ikke mange minutter over tre om natten, da de første ingeniørsoldater træder ud af deres beboelsescontainere i CHU City 01, den store hangar, hvor størstedelen af de danske soldater på DANCON Hold 8 er indkvarteret.

En træningsdag med irakerne starter tidligt, for i Anbar Ørkenen er varmen midt på dagen ikke bare ulidelig, den er stort set umulig at arbejde i, især når man arbejder med undervisning og træning af de irakiske sikkerhedsstyrker.

Undervisningen er trukket ind i skyggen.

Før soldaterne kan køre ud i træningsområdet, gennemgås et battlecheck. Det er i grove træk, det vi hjemme kender som ”Klar til kamp”.

Men med de første solstråler dukker også de første irakiske kompagnier op, klar til dagens aktiviteter. Soldaterne tilhører de irakiske grænsekontrolstyrker og de er indkvarteret i lejren ”Gettysburg” cirka et kvarters kørsel fra den danske lejr i Camp Havoc.

Sergent Thorsted og korporal Agerskov er to af de danske ingeniørsoldater på holdet. Det er Thorsteds første tur til Al Asad. Agerskov har været her en gang før på Hold 5. ”Det mest overraskende er faktisk Irakerne”, fortæller sergent Thorsted. ”Hjemmefra øvede vi på konstabelelever, der var blevet instrueret i at være lidt besværlige. Men de soldater, vi arbejder med her, er ret motiverede, især når de kan se, at det de lærer kan bruges til noget.”

Agerskov supplerer: ”Det er en spændende udfordring at ramme dem på deres niveau, altså at give dem en passende forstyrrelse.

Undervisningen skal tilrettelægges med en meget stor mængde elevaktivitet, men der er stor forskel på deres niveau.

Man skal kunne læse deres færdigheder og justere sin træning derefter, og man skal kunne gøre det i situationen herude.”

Side 22

Når klokken nærmer sig frokost, er dagens træning slut. På det tidspunkt er der ved at være udsolgt hos irakerne, da træningen er ret intensiv og der er kun få pauser.

Mange af de irakiske soldater har aldrig gået i skole, som vi kender det hjemme i Danmark, så det at skulle lære så meget nyt, og forholde sig til det, kan være hårdt.

Undervisning ved terrænbord.

Udover de læringsmæssige overvejelser instruktørerne skal gøre sig, skal de også forholde sig til at arbejde via en tolk. ”Det kan være udfordrende i starten”, forklarer Thorsted, ”men det kommer hurtigt.”

De er begge enige om, at opgaven giver mening, og at man også udvikler sig selv som instruktør gennem arbejdet med irakerne. ”Vi skal huske, at disse mennesker er vokset op med IED’er (improviserede sprængladninger) som hverdagskost, og at landet har været i krig i de sidste mange mange år.

Det former de mennesker vi arbejder med”, siger korporal Agerskov, der er med som holdets IED-specialist. ”Men vi kan lære dem en systematik i arbejdet”, tilføjer han.

”Vi motiverer dem, med relevansen af det de skal lære, og vi fyrer også nogle jokes af undervejs”, forklarer de to ingeniørsoldater. ”Det behøver jo ikke at være kedeligt, bare fordi det er vigtigt.”

Instruktørernes dag slutter dog ikke her. Inde i lejren venter det såkaldte ”After Action Review”, hvor dagens indsats evalueres, og der justeres i forhold til næste dags plan.

Lektionerne til i morgen forberedes, materiel klargøres og pakkes, og først derefter har soldaten lidt tid til sig selv.

Den bruges primært i træningscentret, der er indrettet i en gammel flyhangar. ”Der bliver brugt noget tid på træning”, fortæller Agerskov. ”Det er en god mulighed for at være sammen med kammeraterne, uden at vi hele tiden snakker undervisning”.

Sergent Thorsted har også en del planlægning og koordination i sin arbejdsdag. ”Jeg har mange møder i min dagligdag, men det gør også, at jeg har kontakt til mange specialer og mange niveauer.

Det giver nye vinkler på min egen faglighed, og en del som jeg kan tage med mig”, fortæller han. ”Selvom det selvfølgelig er sjovest og mest udfordrende at være ude i træningssituationen.”

En kort pause under træningen. Instruktørerne og tolken evaluerer den foregående lektion.

En typisk dag for ingeniørerne slutter efter aftensmaden, og cirka klokken 20 er der ro i lejren. De skal jo tidligt op igen i morgen.

Side 23

FAKTA: Ingeniørregimentet har opstillet instruktørhold siden hold 1 i 2014. Den primære opgave er EHAT træning (Explosive Threats & Hazards). Men soldaterne indgår også i f.eks. skydebanedage, hvor de står for sikkerhed.

Udover et instruktørhold opstiller ingeniørregimentet en konstruktionssektion (CAMP-SEC,) der står for bygning og vedligeholdelse af lejrens faciliteter. CAMP SEC har også bidraget til f.eks. etablering af en kampstilling i træningsområdet, men det er en helt anden historie.

Engineers Training Team – Hold 8.

Indvielse af kasernens nye standard garage M/14 Tekst: Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, redaktionen Foto: Heri H. Niclasen, IGR Den 19. september 2018 blev hærens standardgarage M/14 på Skive Kaserne indviet.

Byggeriet tog sin begyndelse i oktober 2017 og stod færdig umiddelbart før indvielsen.

Byggeriet er blevet fulgt med spænding, og bygningen giver nogle flotte og moderne rammer, med gode arbejdsvilkår, for Reparationsdelingen.

Indvielsen blev markeret med en mindre reception hvor der var taler fra: Projektleder Christian Enemark, Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, oberst Keld Christensen, Vicechef for Hæren, Goska Rasmussen, Formand for Erhvervs- og arbejds-markedsudvalget, Skive Kommune og oberst Christian Arildsen, regimentschef.

Se billeder fra indvielsen på næste side.

Projektleder Christian Enemark og oberst Keld Christensen klipper kæden.

Side 24

Side 25

Navne Nyt Medalje

Udnævnelse

Den 6. august 2018 modtog overkonstabel Glen Allan Mac Jobson Forsvarets Medalje for Sårede i Tjenesten.

Den 29. juni 2018 blev Mads Dirksen udnævnt til korporal.

Den 27. august 2018 blev Steffen Svanhede Nielsen udnævnt til kaptajn.

Medalje

Den 1. september 2018 blev Emil Valente Lorenze udnævnt til sergent.

Den 17. september 2018 blev seniorsergent Torben Heigren tildelt Forsvarets Medalje for International Tjeneste, 3-tal, Resolute Support Mission, Afghanistan.

Den 17. september 2018 blev overkonstabel af 1. grad Carlo Bach Pedersen tildelt Forsvarets Medalje for International Tjeneste, Kosovo Force 2018.

Side 26

Navne Nyt Hæderstegn

Den 26. september 2018 modtog oberstløjtnant Kasper Leonhard Hovgaard Hæderstegnet for 25 års god tjeneste ved hæren.

Den 26. september 2018 modtog oversergent Dan Conradsen Hæderstegnet for 25 års god tjeneste ved hæren.

Ansættelse

Chefens Mønt

Den 26. september 2018 blev overkonstabel af 1. grad Villy Arvad Sørensen tildelt Fortjenstmedaljen i Sølv.

I tredje kvartal 2018 modtog nedennævnte Chefen for Ingeniørregimentets Mønt.

Nr. 36 OKS Carsten Helligsø, KONSTKMP Nr. 37 KTFM Chalotte Sølvberg, ST/IGR

Chefens Mønt uddeles til personel, der har udført en særlig indsats.

Vis korpsånd Ingeniørregimentets Personaleforening har indkøbt et nyt parti regimentsbælter. De findes i størrelserne 100 og 120 centimeter.

Regimentsbælterne koster 250 kr. pr. stk. og kan købes hos seniorsergent Ole Harder, Stab Ingeniørregiment.

Den 1. oktober 2018 blev seniorsergent Jesper Winther Karbo ansat som tjenestemand.

Ole kan kontaktes på telefon 7282 5023/ 5086 4722 eller mail oh@mil.dk.

Side 27

Fra Forsvaret til civilt og tilbage til Forsvaret Af Sekondløjtnant Simonsen, delingsfører, 6 HBU-kompagni, 2 EODBTN

Tilbage i 2011 stod jeg, som de fleste andre menige, forvirret og fortvivlet på min første dag i en helt ny tilværelse i det danske forsvar – værnepligten, eller værneretten som det jo hedder for kvinder.

Den største årsag til, at jeg vendte retur til Forsvaret var personlig og faglig udvikling.

Jeg søgte nye udfordringer, på en arbejdsplads med betydeligt flere hands on opgaver, varierende arbejdsdage og ikke mindst at arbejdet med mennesker.

Hensigten var tydelig fra start; fire måneder med en oplevelse for livet, og så skulle jeg ellers videre. Videre med min uddannelse, ud og opleve.

Knap seks år blev det til i det civile, og så var jeg mere end klar til at vende tilbage i uniformen.

Jeg startede derfor på Løjtnantsuddannelsen med grundforløbet på sergentskolen i Varde, efterfulgt af Løjtnantsskolen i Oksbøl, for derefter at starte mit første Hærens Basisuddannelse (HBU) hold ved Ingeniørregimentet som delingsfører 1. august 2018.

Der er i min optik ikke noget mere motiverende og meningsgivende, end at arbejde med mennesker og udvikling deraf. Hele det ledelsesmæssige aspekt, at få alt til at spille og gå op i en højere enhed, er en daglig udfordring og lærerigt på mange punkter.

Værnepligten burde være – som det også fremgår af ordet – en pligt. Her mener jeg for samtlige danske unge, som er egnet dertil.

Det bidrager til en helt unik form for disciplin og fællesskabsfølelse, som i mine øjne så småt er ved at smuldre i den generelle samfundsudvikling.

Derudover giver det de unge mennesker et kæmpe boost på deres personlige udvikling og dannelse.

Indlæringskurven er enorm på de fire måneder. De lærer at tage ansvar, ikke kun på egne men også på andres vegne, og det er alt sammen noget, der til en hvis grad vil følge dem resten af livet, om de fortsætter i Forsvaret eller ej.

Side 28

Dagligdagen som delingsfører i HBU er aldrig ens. Man kan planlægge og koordinere sig til meget, men der opstår dagligt uforudsigelige situationer, som man må tage hånd om.

Derudover er det motiverende, med kollegaer der brænder for det samme, og generelt bare den mentalitet der er omkring samarbejde i Forsvaret.

Den stærkt brugte sætning ”at føre fra hoften” kommer i den grad til sin ret. Det tror jeg generelt gør sig gældende i jobs, hvor der arbejdes med mennesker.

Man har blandt andet ansvaret for, at uddannelsen og udviklingen af ca. 30-40 menige bliver gennemført. Derudover er der en god håndfuld af befalingsmænd, til udførelse deraf. Det er et spændende arbejde, da man har med så mange forskellige individer at gøre.

Selvom man i Forsvaret og ned på delingsniveau ses som én enhed, har man stadig med mennesker at gøre, der kommer fra forskellige baggrunde, med forskellige behov og hensyn, der skal tages.

Derfor er det vigtigt, at man i delingen får skabt et stærkt sammenhold og en korpsånd, som jo blandt andet udspringer i diverse presture og samarbejdsøvelser, som vi sammen oplever.

En af de bedste ting ved jobbet er, når jeg ser lyset gå op for en person, og vedkomne har rykket sig. Gang på gang er de i stand til at udvikle sig til det yderste.

Det giver mig den største gejst, når jeg sammen med befalingsmændene oplever det.

I og med jeg aftjente min værneret i Flyvevåbnet, havde jeg ikke noget decideret tilhørsforhold til et regiment i Hæren.

Valget faldt dog på Ingeniørregimentet, da min far er tidligere ingeniørsoldat, og jeg havde derudover kun hørt godt om regimentet som arbejdsplads. Samtidig ligger der en masse interessante specialer og muligheder.

Da jeg er optaget på Hærens Officersskole, er min plan at fortsætte uddannelsen der, med henblik på forhåbentligt at vende tilbage til Skive og komme videre i stående styrke.

Side 29

Panserbrovogn uddannelse Tekst og foto: SSG K. Liboriussen, 8 Parkkompagni, 1 PNIGBTN

I det følgende vil jeg beskrive hvordan uddannelsen som kører og kommandør på en panserbrovogn (PNBROVG) er strikket sammen.

I nuværende struktur er alle PNBROVG forankret i 1. deling i 8. Parkkompagni under 1.

Panseringeniørbataljon. I den fremtidige struktur vil der være minimum to vogne i hvert af bataljonens tre kompagnier.

Derefter går man i gang med selve bromodulet. Det starter med, at man lærer at opsamle/lægge en bro på garagepladsen. Næste trin er at lære, hvordan man måler op til en slagning i terrænet, og hvordan man slår broen.

Når man er blevet rutineret i dette, går man videre til ”flerfags modul” (bro med overlap), hvor man kombinerer flere broer over hinanden for at kunne dække et spænd på op til 45 meter.

En besætning består af to mand. En kører der er konstabel, og en kommandør der er korporal, eller på vej mod korporal skole. For at komme på omskoling kræves det, at man har stort kørekort, man skal have bestået sikkerheds bestemmelser for pansrede køretøjer (SIKPAN).

Ofte får man også efter omskoling anhænger kort og kran D/E, så man kan flytte på broelementerne og køre dem til og fra øvelserne, da man oftest ikke kører med bro på taget i den civile trafik. ”Flerfags bro” med spænd på ca. 45m.

Selve omskolingen tager syv uger, hvor man gradvist bygger kompetencerne op. Man starter med de første to uger at lære alt om undervognen, hvordan man vedligeholder den og hvordan man kører den.

Et par glade besætninger under omskoling.

”Vådt brosted”.

Side 30

Undervej i forløbet er der flere forskellige standpunkts prøver og en masse praktik. Det hele sluttes af med 2-3 dage hvor besætningerne er til prøve for at bevise, at de er dygtige og rutinerede nok til selv at kunne tage ansvar for PNBROVG og dennes indsættelse og vedligeholdelse.

I delingen er der også et utroligt godt sammenhold og en stor erfarings bank. Alle hjælper alle med at gøre klar til øvelser og at få de store biler gjort klar til transport forud for.

Der er dagligt mange farlige situationer på garage området, og vi hører ofte klager omkring vores kørsel ; at vi kører tæt på osv.

Personbiler og lastvogne kører ofte ind imellem en vognkommandør (VKMD) og det køretøj han dirigerer. ” Der var jo plads nok!”

Men NEJ!!! Man må ikke passere ind imellem køretøjet og VKMD. Når vi har stillet kegler op, så er det fordi, der er spærret, og man skal finde en anden vej (heller ikke her må man køre igennem, selvom man har en lille bil …).

Sandwich bro.

I dagligdagen er der megen vedligeholdelse på vognen, så man skal kunne lide at skrue på og arbejde med tunge maskiner.

Det er en spændende maskine, som man er uddannet på og det er en af de vigtige på slagmarken i forbindelse med passage af vandløb.

Vi afspærrer ikke for at genere nogen men for at undgå ulykker. Det vil oftest være de små køretøjer, der taber stort!!! ”PANZER IMMER STARKER”.

Til de uindviede er her lige et billede af sikkerhedsområdet omkring en brovogn, der lægger en bro.

Tænk over det hvis I kører tæt bagom vognen, når vi holder uddannelse. TAK!!

Hvad er en panserbrovogn ( PNBROVG)?

Den er opbygget på en Leopard 1 undervogn, og har en vægt incl. bro, på omkring 45 tons.

Motoren har 10 cylindre og en slagvolume på 37,4 liter. Alt efter udgave yder den mellem 830 og 1000 HK. Brovognens maksimale hastighed er 65 km/t.

Den er udstyret med en 22 meter bro, som den kan lægge på ca. 3 min.

Side 31

7 HBUKMP - første feltøvelse (FELT 1)

Side 32

Afsløring af monument fra Ingeniørregimentet Tekst: Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, redaktionen Foto: Jan T. Bertelsen, IGR

Regimentschef, oberst Christian Arildsen havde den 4. juli æren af at afsløre et monument, der symboliserer Ingeniørregimentets og ingeniørsoldaternes langvarige og utrættelige indsats.

Monumentet er opført i Danske Soldaters Mindelund ved Rindsholm Kro i Viborg.

Afsløringen fandt sted i forbindelse med den årlige Mindedag for et historisk slag, hvor en flok dragoner og infanterister afværgede et Preussisk angreb på Viborg i området omkring Rindsholm Kro den 4. juli 1849.

Monumentet er hjemtaget fra ISAF (International Security Assistance Force) i Afghanistan, hvor i alt 43 danske soldater har mistet livet siden 2002.

Den forreste tand af ploven mangler. Den slidte og forsprængte plovspids repræsenterer i virkeligheden alle specialer ved Ingeniørtropperne.

Den symboliserer vores motto og mission, som vi har flere af: ”Lad os stræbe fremad for at hjælpe”,”Styrke-Viden-Vilje” og ”Vi baner vejen for succes”.

Monumentet viser et plovskær fra et pansret minerydningskøretøj.

Altså den alleryderste spids på det forreste køretøj i en kolonne – der hvor det bliver rigtigt farligt.

Monumentet er historisk i og med, at det symboliserer alle tidligere og nuværende ingeniørsoldaters indsats. Det er aktuelt, fordi det symboliserer vores deltagelse i internationale missioner.

Det er relevant, fordi det symboliserer de potentielt fatale og ultimative omkostninger, som nationen, Forsvaret, soldaten og de pårørende påtager sig.

Spidsen viser, at vi går forrest og baner vejen:  Det var os, der åbnede for Fredericias volde under udbruddet i 1849.  Det var os, der byggede og vedligeholdte skanserne ved Dybbøl.  Det var os, der byggede og vedligeholdte lejrene i Kroatien, Bosnien, Kosovo, Irak og Afghanistan.  Det var os, der holdt pontonbroen flydende over Alssund i foråret 1864. Også under heftig beskydning.  Det var os der afbrød den, før preusserne fik fat i den.

Side 33

Spidsen symboliserer også, at det er os, man ser med minesøgeren, mineploven, med stormspanget, med panserbroen og med feltbroen.

Spidsen viser, at det var os, der havde næsen i beholderen med kemiske stoffer inde på kajen i Syrien og i Libyen, da Søværnet var inde for at hente stofferne til destruktion.

Og endelig er det vores bomberyddere, der går ”lonely walk” både ved bombetrusler i Danmark og under internationale operationer.

Dens bøjede stål og buler symboliserer også, at vi har fået tæsk. Den symboliserer også de faldne ingeniørsoldater, der var de tre første dræbte danske soldater i Afghanistan i 2002, da de blev dræbt under demontering af et russisk jord til luftmissil.

desværre stadig bærer, også mellem ørerne, fra udsendelser på Balkan, Irak og Afghanistan.

Vores andel af udsendte i internationale operationer har været støt stigende over de seneste 25 år, og nærmest accelererende over de seneste 10 år.

En af bataljonerne har den højeste udsendelsesfrekvens og det højeste antal dage udsendt pr. medarbejder i hæren.

Men der er ikke kny herfra – Vi gør det gerne – for det vi gør, giver mening. Fordi en ingeniørsoldat ikke altid skal have en ordre.

Selvom han ikke altid når frem til ordreudgivelsen, så lykkes det ham alligevel – autonomt – at skaffe vand, dækning, strøm, overgange, gennemgange, som tjener det højere operative formål.

Og endelig symboliserer dens buler overført de kampskader, som mange ingeniørsoldater

Side 34

Side 35