Boiling Point

BOILING POINT LYS I TRANSITRUMMET Gruppe 14 3. Semester Arkitektur & Design, Aalborg Universitet December 2006

Synopsis

Temaet for projektet er ’Vision og virkelighed samt relationen imellem dem’ og ligger inden for rammerne af digital og industrielt design. Projektet skal munde ud i et konkret design af et lysarmatur til en offentlig lokation i Aalborg.

Der er valgt at arbejde med et lysarmatur til John F. Kennedys plads, der afspejler transitrummets liv, samt en fortolkning af essensen i det alternative digitale univers, der er baseret pĂĽ tanken om en teknologi, som er ultimativ ressourcebesparende. Dette kommer til udtryk gennem bl.a. vand, luft, og ultimativ ressourcebesparende teknologi.

Mads Busk Larsen

Nikolaj Duve

Jannie Lindberg Christensen

Irene Schwarz Poulsen

Henrik Lykkegaard Hjort

Hovedvejleder Digitalt Design: Niels Einar Veirum Hovedvejleder Industrielt Design: Bente Dahl Thomsen Teknisk Bivejleder: Erik Appel Jensen

Indhold

Synopsis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1

Metoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Baggrund for opbygning af univers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Vurdering og valg af fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Problemformulering: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Opstilling af værdimission . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Værdimission . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Designparametre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Strategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Designspecifikation/produktkoncept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Produktudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forsøg med energi­generering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Trædesystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Systematisk skitsering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Problemstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Produktdetaljering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Teknologi­en i det alternative univers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Formmæssige retningslinjer for universet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Materialevalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dimensionering mod mekaniske belastninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Glastykkelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lyskilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Energiforbrug i armaturet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Registrering af pladsens liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Visualisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Placering på pladsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Overordnet projektmetode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

DIGITAL DESIGN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Det alternative univers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Præsentation af det alternative univers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Essensen af det alternative univers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

INDUSTRIEL DESIGN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Metoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Research på John F. Kennedys Plads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gestaltning af byrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

12-punkts analyseskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Registrering af ventetid ved busstoppesteder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Registrering af trafik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Registrering af bevægelsesmønster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Undersøgelse af tilhørsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Registrering af nuværende belysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

18 19 20 21 21 23 23 24 25

25 27 27 28 28 30 33 33 33 34 42

46 47 50 51 54 55 56 57

Tekniske tegninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Perspektivering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

Litteratur- og kildeliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Indledning

Overordnet projektmetode I dette projekt kombineres digital design med industriel design i et forsøg på at opnå nye og revolutionære idéer.

I det digitale design udvikles et virtuelt alternativt univers, hvis essens benyttes som grundlag for designprocessen af et konkret produkt i det industrielle design. Formålet med at skabe et alternativt univers er at åbne for nye og abstrakte tanker og ideer, og derved skabe en mere alternativ tilgang til designet af et lysarmatur. Metoden kaldes revolutionært design (se Figur 1).

Metoden har til formål at forene det konkrete med det filosofiske. Der lægges vægt på, at det alternative univers skabes som et fantastisk univers med inspiration i f.eks. kunstens, litteraturens eller fantasiens verden.

Det hele gøres ud fra tanken: ”Hvad nu hvis…?”

Det industrielle designprodukt skal ifølge projektoplægget udformes som en lyssætning til et konkret sted i Aalborg.

Alternativt univers Ex. Bosch, Scheerbart, Warhol, Delvoye

1

Innovativt ovativt design des

Revolutionært design

2 3 Virkeligheden

“Virkeligheden” Evolutionært tionært design

Fokuspunkter i “Revolutionært Design”: 1: Konstituering af det alternative univers 2: Oversættelse fra det “fantastiske” til det “virkelige” 3: Det revolutionære produkt (evt. refleksion over produktet ved sammenligning med virkeligheden)

Figur 1: Modellen for revolutionært design.

DIGITAL DESIGN

Det alternative univers Den digitale designproces præsenteres i det følgende afsnit i ord, billeder og skitser. Som udgangspunkt vælges at se bort fra det endelige produkt i form af lyssætning for at sikre en mere fri og abstrakt tankegang. Herved er processen ikke bundet af et allerede eksisterende univers, hvor regler og formsprog skal videreføres. Det virtuelle univers præsenteres i form af en Flash præsentation, som indeholder en animeret 3D film (se vedlagt CD-rom).

Metoder

Undervejs i udviklingen af universet er der anvendt en række metoder, som beskrives i det følgende. Metoderne viser samtidig forløbet frem til valg af univers.

Brainstorm For at producere et stort antal abstrakte idéer, brainstormes der i gruppen først over temaet ”et fantastisk univers”. Idéer, der har en sammenhæng, samles herefter i de tre kategorier transparens, lysmanipulation og psykisk syg verdensopfattelse for at indsnævre idémængden. Eventuelle idéer, der falder helt udenfor kategorierne, kasseres.

Collager Til hver kategori laves individuelle billedcollager for at visualisere idéerne for hinanden i gruppen.

For at få belyst de potentialer, der ligger i hver kategori, bruges metoden ”Visuel konfetti” (Michanek, Breiler, 2005,p. 124) til at generere en stor mængde associationer til hver collage. Alle medlemmer af gruppen skriver alle de associationer, de kan komme i tanke om, på post-it’s til hver kategori indenfor 1 minut og placerer dem, så alle kan se. På denne måde skabes hurtigt en fælles forståelse for kategoriens potentiale for at danne grundlag for et helt univers.

Figur 2: Skitseringer af tænd/sluk-byen.

Ud fra collagerne med tilhørende associationer udvælges den overordnede kategori transparens som grundlag for det alternative univers. Udvælgelsen sker ved at vurdere kategorierne ud fra hvilke muligheder, der ses for at skabe et sammenhængende univers, samt hvilket potentiale der ses i associationerne i forhold til at løse aktuelle problemstillinger.

Skitsering Skitsering anvendes herefter på temaet transparens som et middel til at løse verdens problemer med ressourcemangel. I skitseringsprocessen opstår tanken: ”Hvis nu alle materielle ting bare var gennemsigtige, når de ikke var i brug – og dermed ikke behøvede materiale, – så kunne ressourcerne fra disse samtidig bruges et andet sted”. Denne ide vælges som grundlag for universet.

Universet er herefter visualiseret i et storyboard, som danner grundlaget for en animeret 3D-film (se afsnit om Teknologi, side XX) Hele universet er ud fra storyboardet modelleret i 3D Studie Max, hvor det er muligt at opbygge et univers fuldstændigt efter idéen om, at der kan tændes og slukkes for materielle ting. Der er samtidig arbejdet med at sikre et gennemgående formsprog i modelleringen. (Se Figur 2).

Figur 3: Collager. Øverst: ”psykisk syg verdensopfattelse”, ”lysmanipulation” og ”transparens”.

Figur 4: Pointfordeling ved vurdering af forskellige idéers potentiale til at danne grundlag for et univers. Prikkernes farve er forskellige vurderingskriterier.

1.4 Økologisk Fodaftryk

1.2 Kapacitet for 1 planet

1.0

Problemstilling Ud fra foregående lægges der i opbygningen af universet vægt på teknologien som den væsentligste faktor.

0.8

Figur 5: Menneskers økologiske spor i forhold til Jordens kapacitet.

”Hvordan skabes et virtuelt univers med udgangspunkt i den virkelige verden, der bygger på en teknologi, som er ultimativ ressourceudnyttende og sikrer bæredygtighed mellem kultur og natur?”

Baggrund for opbygning af univers

Teknologi­en i det alternative univers

1960

1965

1970

1975

1980

Som udgangspunkt fokuseres der på jordens nuværende ressourcemæssige situation. Ifølge Worldwide Fund for Nature (WWF) er menneskeheden nået et punkt, hvor dets behov ikke længere kan opretholdes af planeten.

Undersøgelsen viser at det pres, som mennesket lægger på naturens populationer, skyldes optagelsen af naturlige ressourcer.

Punktet er nu nået, hvor en enkelt planet ikke er tilstrækkelig til at forsyne verdens befolkning. I øjeblikket er der ifølge WWF brug for to planeter som jorden (Se Figur 5).

1985

1990

1995

2000

”[…] Vi [den vestlige verden] (web 1) udgør en sjettedel af jordens befolkning, men står for mere end tre fjerdedele af verdens forbrug af energi og andre ressourcer. Prognoser viser, at verdens befolkning om 50 år er fordoblet. Samtidig vil flere mennesker få mulighed for at leve i større velstand. […] Klodens miljøbelastning afhænger først og fremmest af tre forhold: velstand, befolkning og teknologi. Forureningen kan nedbringes, hvis forbruget mindskes, hvis der bliver færre mennesker, eller hvis der opfindes nye og bedre måder at producere på.

Spørgsmålet er om det er realistisk at satse på, at begrænse velstand og forbrug? Også fordi en højere levefod har vist sig at være den bedste medicin mod overbefolkning. Det er først og fremmest den tredje faktor - teknologien - som mennesket kan skrue på.” (Web 2)

Det virtuelle univers bygger på en højteknologisk udvikling, som gør det muligt at genbruge materialer 100 %. Teknologien er baseret på tanken: ”Hvad nu hvis… … det blev muligt at styre alle atomer på Jorden?”

Denne vision er visualiseret i storyboardet på næste side.

1. Alt på jorden er lavet af atomer

2. Det er kun atomernes sammensætning, der afgør hvilken objekter, der bliver dannet.

3. I 2847 blev der udviklet en teknologi, der gjorde det muligt at danne flere forskel-

(Web 3)

lige objekter og materialer ud fra de samme atomer.

4. På denne måde kan alle atomer frigøres og genbruges, så der ikke tæres på de naturlige ressourcer.

5. For at kunne bruge atomerne et 6. For at kunne bruge genstanandet sted, kræver det, at den op- den igen må den aktiveres eller rindelige genstand gøres inaktiv. ”tændes”, hvorved atomerne bliver tilført.

7. Atomerne, som ”flyver” frem og tilbage, når genstande aktiveres/deaktiveres, er placeret i jordens indre. Dette indre fungerer som en atom-omdanner, der administrerer alle frie atomer.

8. Når en genstand deaktiveres, transporteres alle frie atomer via gravitationskraften ind til atom-omdanneren, og når en genstand aktiveres foregår transporten modsat.

9. Alt affald transporteres ligeledes til atom-omdanneren, hvor det bliver nedbrudt til atomer.

Figur 6: skitser til storyboard.

10

Figur 7 & 8. Beliggende på det sidste stykke grønt jord i byens centrum findes Fukuoka Prefectural International Hall i Japan. (Web 6).

Formmæssige retningslinjer for universet

Økologisk Arkitektur

Da universet er skabt på baggrund af en opdigtet teknologi, der minimerer ressourceforbruget, og derfor tilgodeser det sunde og rene miljø, er det hensigtsmæssigt at opbygge det i et formsprog, som afspejler dette. Derfor er animationsfilmen inspireret af den økologiske arkitekt Emilio Ambasz, der forholder sig til naturen gennem teknologi. Her er der hentet inspiration i værkerne Fukuoka Prefectural International Hall, og Mycal Cultural and Athletic Center, (Figur 7 og 8). Derudover er der hentet inspiration til det arkitektoniske udtryk i futuristiske værker som Capitol Records building, Hollywood, California, og The Niterói Contemporary Art Museum, (Figur 13-17). Det futuristiske formsprog i samspil med det økologisk aspekt har til formål at få universet til at fremstå som en grøn tætbebygget dynamisk oase, der bebyggelsesmæssigt kan sammenlignes med byggetendensen i storbyer som Tokyo og New York, og som samtidig miljømæssigt afspejler en levende vegetation.

Emilio Ambasz har skabt bygninger, der søger at bringe civilisationen i harmoni med miljøet, f.eks. bygninger som udnytter solenergi, er fordampningskølende og ekstrem energieffektive, og hvor arkitektur og miljø bliver en integreret helhed. Bygningernes biologiske affald forarbejdes ved at benytte Living Machinery (Web 4), som kort beskrevet er et system til genanvendelse af spildevand, samt nedbrydning af organisk affald ved hjælp af mikroorganismer. Systemet er attraktivt, da funktionerne er kombineret i arkitekturen i et æstetisk udtryk der foreskriver ”Se og føl” ønsket af kunden (Web 5).

Som en del af integreringen af natur i bygningen er anvendelsen af materialer gennemgående for de økologiske arkitektoniske værker. Ofte benyttes store glaspartier for at udnytte solenergien, imens beton benyttes til afskærmning og oplagring af energi med henblik på senere energi afgivelse. Endvidere benyttes stålkonstruktioner som bærende elementer for bl.a. glaspartierne, men er samtidig med til at give arkitekturen sit udtryk.

11

Figur 9. Drivhuse i det varme, tørre klima i syd texas

Figur 10. Mycal Cultural and Athletic Center

Figur 14. The Niterói Contemporary Art Museum(Oscar Niemeyer)

Figur 15. The Niterói Contemporary Art Museum(Oscar Niemeyer)

Futurisme Materialeanvendelsen i den økologiske arkitektur er sammenfaldene med de futuristiske arkitekters materialebrug, til trods for, at futurismen begyndte som en tidlig form for det 20. århundredes arkitektur. Futurismen startede i Italien og varede fra 1909 til 1944.

De futuristiske former leder tanken hen på fart og dynamik, er stærkt udtryksfulde og skal udtrykke de moderne tiders arkitektur.

De futuristiske arkitekters brug af materialer var avancerede for deres samtid.

Efter 1944 opstår den moderne futurisme inspireret af Googie-arkitekturen, der igen er inspireret af bilkulturen og rumaldertendensen. Futurismen er ikke en egentlig stilart, men en åben tilgang til arkitektur, og er derfor blevet genfortolket af mange generationer af arkitekter over flere årtier. Sædvanligvis er futurismen dog karakteriseret gennem slående og iøjefaldende former, dynamiske linjer og stærke kontraster (Web 7), skabt gennem anvendelse af glas, stål og beton.

Opsamling: Arkitekturen i det alternative univers Universet skal rumme en miljøvenlig arkitektur, som integrerer vegatetion for at udtrykke 12

Figur 16. Ferrohouse in Zurich (Justus Dahinden, 1970) Figur 11.

Tidlig futurisme

Figur 12. Googie arkitektur: The Space Needle, built for Seattle’s World’s Fair, 1962

jordens og menneskets symbiose efter indførelsen af den nye teknologi. Derfor kommer naturen til at dominere i dette univers, som er karakteriseret af mange grønne områder. Til fælles for den økologiske - og futuristiske arkitektur er anvendelsen af materialer som beton, stål og glas. Universets samlede arkitektoniske udtryk bliver derfor en moderne futuristisk stil, der er organisk og dynamisk i sit udtryk for at understøtte det ønskede scenarie.

Figur 13. Capitol Records building, Hollywood, California (Welton Becket, 1956)

Figur 17. Justus Dahinden: Binzmuehle Zuerich (2005)

13

Præsentation af det alternative univers

1. Fjernsynets alarm går i gang. Nu er det tid til at komme på arbejde.

9. Han sætter sig op på motorcyklen og kører afsted.

13. Han går hen til en elevator i en bygning.

10. Han kører ind til byen.

14. Han kører op med elevatoren til kontoret, som aktiveres.

5. Han ser sig selv i spejlet.

6. Han går ud af huset.

2. Zoom ud på fjernsynet.

Figur 18: (Herover) skitser til storyboard.

Hele filmen kan ses på den vedlagte CD-rom.

3. Fjernsynet slukkes – og deaktiveres.

4. Hovedpersonen går ud på badeværelset som aktiveres.

14

7. Huset deaktiveres når han forlader det.

8. Han går hen til sin motorcykel, som aktiveres.

11. Han parkerer motorcyklen i en kælder under byen, og man ser en elevator komme op.

12. Han kommer ud af elevatoren.

Universet bygger på en forestilling om et fremtidsscenario, hvor den teknologiske udvikling sikrer et bæredygtig sammenspil mellem jordens befolkning og ressourcer. Dette sker gennem en fuldstændig ressourcegenanvendelse, hvor det kun er i forbindelse med interaktion mellem individ og et menneskeskabt objekt, at objektet optræder i sin fysiske form.

3D filmen tager udgangspunkt i en persons hverdag i universet. Forløbet er visualiseret i storyboardet her på siden.

15

Figur 19 & 20: Renderinger fra 3D-filmen.

Essensen af det alternative univers For at kunne bruge tankerne bag det alternative univers som indgangsvinkel til designet af et belysningsarmatur, udtrækkes universets essentielle egenskaber i tre nøgleord:

Ressourcebesparelse Ressourcebesparelse er et essentielt nøgleord, eftersom det alternative univers er baseret på et totalt og fuldkomment genbrugssystem, hvor samtlige atomer genbruges og benyttes i flere sammenhænge.

En overførsel af dette til den virkelige verden kan udmunde i et bæredygtigt, genanvendeligt eller begrænset materialevalg, vedvarende energi eller energibesparende lyskilder.

Immaterialitet Objekter i det alternative univers kan slukkes og tændes afhængig af, om de er i brug. Når et objekt er i brug optræder det i materiel form, hvorimod der kun resterer et visuelt eftermæle i form af et gitter, når det er inaktivt. På denne måde er alting i dette univers et sted, alle steder og ingen steder. Materiel og immateriel.

16

Fortolkningen af immaterialiteten i den virkelige verden vil være på et mere symbolsk plan. Her er objektet f.eks. eksisterende, selvom det ikke benyttes, men er måske blot ikke belyst. Det immaterielle kan også repræsenteres af transparente materialer eller farver, som kun træder frem i ultraviolet lys, eller elementer, der kun træder frem i kraft af lyset, f.eks. projicerede billeder, vand eller skygger.

Interaktivitet Alle menneskeskabte objekter i det alternative univers reagerer på og aktiveres af mennesker. Derfor bliver interaktion et essentielt begreb for universet.

At lys reagerer på mennesker, er et eksempel på en direkte oversættelse til den virkelige verden.

INDUSTRIEL DESIGN Formålet med projektets industrielle designdel er at skabe et lysarmatur til en valgfri lokalitet i Aalborg.

Opgaven er stillet i samarbejde med Aalborg Kommune, og har til formål at bidrage til udviklingen indenfor lyssætning af byens rum. I denne rapport danner John F. Kennedys Plads sammen med det alternative univers udgangspunktet for udviklingen af armaturet.

How?

Psychology Physiology Physics Profit

?

* *

! ?

*

I researchfasen er der foretaget analyser af det urbane rum, som har til formål at give en forståelse af pladsens brug, samt at belyse brugergruppers behov og eventuelle problemstillinger på pladsen. Der er anvendt 12-punkts analyseskema udviklet af Gehl Architects i København, samt analysemetoder udviklet af Michael Trieb til beskrivelse af byrums udformning og orientering (Trieb, 1985). Herudover er der foretaget registreringer af livet og trafikken i byrummet, samt studeret lokalplaner mm. fra Aalborg Kommune, som omhandler byudvikling.

Analyseresultaterne og nøgleordene fra det alternative univers kombineres efterføl-

Værdimission, Pyramidemodel og Designkompas I strategi- og konceptfasen er der arbejdet med en værdimission og pyramidemodellen udviklet af Erik Lerdahl (Stokholm, 2004), samt Marianne Stockholms designkompas (Stokholm, 2004).

Research på John F. Kennedys Plads John F. Kennedys Plads er placeret forholdsvis centralt i Aalborg by. Pladsen er et trafikknudepunkt for den offentlige transport, da Kennedy Arkaden, som huser Aalborg busstation, samt Aalborg banegård er placeret i forbindelse med denne. Pladsen gen-

nemløbes af Prinsensgade, og har desuden forbindelse til Boulevarden, som fører ind til centrum, og Jyllandsgade der fører østpå.

Herudover er der forbindelse til Kildeparken via en underjordisk tunnel.

Jyllandsgade

Urbane analyser

gende til en problemformulering, der arbejdes ud fra i resten af projektet.

Audit

Launch

Produce

Refine

Develop

Figur 21: Design Continuums model for designprocessen.

Arbejdet under den industrielle designdel er overordnet struktureret efter firmaet Design Continuums model for designprocessen, som består af divergerende og konvergerende processer, der fører til udformningen af et endeligt produkt. Denne metode giver et overblik over designprocessen, således at det under hele forløbet er klart, hvor i processen projektet præcis befinder sig, og hvad det næste skridt er. Derfor er der ud fra modellen udarbejdet en tidsplan med milepæle for de forskellige faser i processen, hvor de konkrete arbejdsopgaver er sat ind. (Figur 21)

18

Conceptualize

Strategize

Analyze

Research

Align

Metoder

* * *

*

Systematisk skitsering og forsøg

Kennedy-arkaden

What?

I udviklingsfasen er der benyttet systematisk skitsering og forsøgsopstillinger.

Detaljeret metodebeskrivelse findes i det følgende i de enkelte afsnit.

n Boulevarde

Fod

gæ

ng

er t un

nel

de

sga

sen

n Pri

n ione Stat DSB

Figur 22: John F. Kennedys Plads med fotos af nogle af pladsens elementer.

19

'ENNEMSNIT MIN

Figur 23-26: Bygninger fra oven: Banegürden, Kennedy-arkaden, det nordlige hjørne, samt Nykredit-bygningen.

Gestaltning af byrum

FormĂĽl: Gennem analysens skabes en forstĂĽelse for pladsens opbygning, ĂŚstetiske forhold mm., som kan have indflydelse pĂĽ udformningen af armaturet.

Analyseskemaet er gennemgĂĽet punktvis under ophold pĂĽ pladsen.

Opsamling: Der forekommer stor kontrast mellem pladsens bygninger büde stil- og aldersmÌssigt. Bygningerne afgrÌnser samtidig pladsen forholdsvis klart. Pladsen opdeles af Prinsensgade, og den ovale beplantning i midten af pladsen giver ligeledes en opdeling af rummet, og skaber en gangsti langs bygningen mod øst. Disse opdelinger fjerner helheden, men skaber til gengÌld opdelinger pü den store plads. IsÌr den ovale beplantning i midten af pladsen skaber et klart defineret pauserum pü pladsen.

Der er i belÌgningen lagt et kvadratisk mønster, som følger banegürdens oriente20

ring. Dette mønster brydes af mere organiske forløb, som f.eks. Prinsensgade og den ovale midterplads, og skaber derfor ikke en markant orientering.

Konklusion pü analyse I forhold til implementering af et armatur pü pladsen er formgivning fri inden for den kvadratisk eller cirkulÌre grundform, da pladsens inventar bestür af disse elementer. At gengive en allerede eksisterende formgivning bidrager til et roligere udtryk og en klar sammenhÌng til pladsen. Pladsen er i forvejen kaotisk, og derfor ønskes der ikke at arbejde med kontraster til den eksisterende formgivning, men blot at skabe støre overskuelighed og helhed.

Figur 27: Mønsteret i belÌgningen pü pladsen.

Figur 28: Diagram over ventetid ved busstoppesteder.

12-punkts analyseskema

Registrering af ventetid ved busstoppesteder.

FormĂĽl: 12-punkts skemaet bruges til at vurdere forskellige faktorer indenfor parametrene beskyttelse, muligheder for udfoldelse og herlighed. Herudfra kan der hurtigt skabes overblik over hvilke problemstillinger, der findes pĂĽ pladsen.

FremgangsmĂĽde: Felterne i skemaet [se figur 29] udfyldes under ophold i det pĂĽgĂŚldende urbane rum.

Ud fra 12 punkts skemaet (Figur 29) er følgende problemstillinger fremkommet: I forhold til belysning pü pladsen ses det ovale underrum som mangelfuldt, da det er meget mørkt og ikke indbyder til benyttelse.

Dog ses en optimeret belysning ikke som en tilstrÌkkelig løsning pü underrummets mangler. Disse mangler vurderes kun løst ved et redesign af det ovale underrum.

Fokus er derfor lagt pü fortovsstrÌkningen fra fodgÌngerfeltet ved Kennedy Arkaden, der følger rundingen af den ovale plads.

Fokus er lagt her, da fortovsforløbet er befÌrdet, men uden belysning. (Se ogsü figur 24, side 26).

FormĂĽl: at give projektgruppen en fornemmelse af, hvor lang tid pladsens brugere opholder sig pĂĽ pladsen. Herunder, hvor stor del af denne tid, de forholder sig passive i forbindelse med ventetid.

FremgangsmĂĽde: Opholdstiden for 60 tilfĂŚldigt udvalgte personer er registreret med stopur, fra vedkommende stiller sig ved et busstoppested pĂĽ pladsen, til bussen ankommer.

Opsummering: Registreringen viser, at hovedparten af de ventende opholder sig ved stoppestedet mellem 2 – 8 min. (Se Figur 28) Den gennemsnitlige ventetid er 4,5 min. Ventetiden fordrives typisk med at betragte omgivelserne, tale i mobiltelefon, eller lytte til musik gennem høretelefoner. Udover ventetiden bestür den samlede opholdstid pü pladsen af transittiden hen til stoppestedet. Denne vurderes til ca. 1 min.

Da de ventende enten taler i mobiltelefon, hører musik eller betragter omgivelserne, har de mulighed for at se sig omkring og anskue pladsen. Ved at udforme armaturet sü det vÌkker interesse, kan det bidrage med en meroplevelse til de ventende i transitrummet.

21

Beskyttelse mod trafik og ulykker

Beskyttelse mod kriminalitet og vold - oplevelse af tryghed

Beskyttelse mod ubehagelige klimafaktorer

Meget trafik og dårlige fodgængerforhold - især for udsatte grupper som f.eks. børn og ældre.

Pladsen er kun delvist belyst om aftenen og natten - især det midterste område er meget mørkt.

Ingen overdækninger udover busskurene, men lave hække der kan skærme lidt for vinden.

Beskyttelse

Meget store afstande skal krydses i mørke.

Ikke noget liv på pladsens midterste område om aftenen og natten.

Muligheder for at GÅ Dårlig belægning i form af jord på et stort område midt på pladsen.

Denne belægning bidrager til mørket, da den ikke reflekterer lyset.

Muligheder for at STÅ/OPHOLD Lave granitpiller langs Jyllandsgade og læskure ved busstoppestederne er de eneste gode muligheder for ophold.

Figur 30: Billeder af udsigten fra nogle af busstoppestederne.

Muligheder for at SIDDE Der er en tilstrækkelig mængde bænke - selvom placeringen ikke virker helt optimal.

Dårlige forhold for fodgængere, da trafikken er højest prioriteret.

Muligheder for udfoldelse

Muligheder for at SE Hække og træer tager en lille smule af udsynet - især hvis man sidder ned.

Muligheder for at TALE og HØRE Rigtig meget trafikstøj.

Om aftenen er der kun belysning i kantområdet, elevatoren og fodgængertunellen.

Muligheder for LEG / UDFOLDELSE / AKTIVITETER Aktiviteterne begrænser sig til gang eller stilstand i forbindelse med skift mellem transportmidler.

Faciliteterne midt på oladsen med bænke, springvand og grønt er meget lidt benyttede både dag og nat.

Registrering af trafik

Formål: at give gruppen et indtryk af mængden af trafik på pladsen, og hvordan den påvirker oplevelsen af det urbane rum.

Fremgangsmåde: Der er registreret antallet af passerede biler og busser på pladsen i løbet af 5 minutter. Registreringerne foretages med to timers intervaller i løbet af dagen, Figur 31.

Registreringen viser dels at udsynet over vejen forringes kraftigt af mange busser og biler, og dels at trafikken er en dominerende faktor på pladsen – især mht støj.

Pladsen egner sig altså ikke til at skabe opsigtsvækkende belysning, der skal betragtes fra afstand, da udsynet til den modliggende fortovsstrækning er dårligt pga. trafikken. Figur 30.

I stedet bør armaturet kunne betragtes og aflæses fra kort afstand. Endvidere skulle aflæsningen gerne kunne finde sted, mens et armatur passeres, da pladsen hovedsagligt benyttes sig til transit og ikke ophold.

Registrering af bevægelsesmønster Formål: at undersøge hvordan aktiviteter fordeler sig på pladsen i løbet af dagen, samt hvordan pladsen bliver brugt.

Fremgangsmåde: Observanterne følger en fast rute rundt på pladsen, undervejs registreres aktiviteter og noteres på et kort med symboler, som indikerer aktivitetsformen, Figur 32. Registreringerne foretages med to timers mellemrum fra kl. 6.00-18.00

Antal Skala

Herlighed

Pladsen skaber en fin sammenhæng mellem banegården og de øvrige bygninger.

Figur 29: 12-punkts analyse

22

Muligheder for at nyde det gode vejr På en solskinsdag er der sol på pladsen og gode muligheder for at sidde - hvis man ellers kan ignorere trafikstøjen.

Æstetiske kvaliteter / positive sanseindtryk Der er både vegetation, en statue og et springvand, som desværre er placeret udenfor de områder på pladsen, hvor aktiviteten er.

50 40 30 20 10

6.00 Busser

8.00

10.00

12.00

Biler

14.00

16.00

18.00

20.00

Tidspunkt

Optælling foretaget i et tidsinterval på 5 minutter

Figur 31: Diagram over trafikmængden i løbet af en dag.

23

andsgade

Kennedy-arkaden

"OR $E I !ALBORG

rden Fod

gĂŚ

ng

ert u

nn

el

!RBEJDER $E I !ALBORG

*A

*A

&Â’LER $E AT $E ER STEDKENDT

*A $ELVIST

.EJ

.EJ

.EJ

Figur 33: Brugernes tilhørsforhold til Aalborg. ring istre Reg afik af tr

ade

en

ion Stat DSB

24

Siddende

Cyklende.

Undersøgelse af tilhørsforhold Formül: at undersøge brugernes tilhørsforhold til pladsen for at kunne vurdere et evt. behov for orientering omkring byens faciliteter, sevÌrdigheder mm.

NOTER: ingen børn, Ìldre, etniske Busser : 1,6 bus i min (8 ialt) Bil : 0,4 bil i min (2 ialt)

Fremgangsmüde: 35 tilfÌldigt udvalgte personer pü John F. Kennedys Plads er fredag d. 10 – 11 – 2006 blevet stillet følgende spørgsmül (se Figur 33):

Fre. d.10-11-06 kl.06:00 Vejret: 0-5 grader, vindstille+mørkt

48

Siddende

598

GĂĽende

366 StĂĽende

Total Count

Total time : 8x15min = 2hours

samt kl. 24.00. Undervejs registreres ogsĂĽ aldersgrupper.

Opsummering: Registreringerne viser, at omrĂĽdet langs Kennedy Arkaden og langs banegĂĽrden tiltrĂŚkker mest aktivitet. IsĂŚr busstoppestederne giver anledning til stationĂŚrt ophold. Desuden ses, at pladsens siddefaciliteter, pĂĽ nĂŚr lĂŚskure, stort set ikke anvendes. IsĂŚr det ovale underrum virker forladt.

Dette understreger, at pladsens benyttes som transitrum, hvor brugerne er pĂĽ farten.

Pladsen benyttes af alle aldersgrupper, dog er børn og Ìldre underreprÌsenterede.

At pladsen ikke benyttes til ophold skyldes formentlig oplevelsen af trafikstøj, der er meget iørefaldende og gør rummet utrygt.

Derfor er det vÌsentligt, at placeringen af et belysnings armatur følger menneskemÌngdens bevÌgelsesforløb.

GĂĽende

47

StĂĽende

Bor De i Aalborg?

Arbejder De i Aalborg?

Føler De, at De er stedkendt i Aalborg?

Cyklende

Figur 32: Registrering af livet pĂĽ pladsen.

Aalborgs afgrÌnsning er ikke defineret i undersøgelsen, men bestemmes af de adspurgtes egen opfattelse af, om de er bosat eller arbejder i Aalborg.

6ENTETID VED BUSSTOPPESTED Opsummering: Undersøgelsen viser, at stør!NTAL MIN stedelen af de adspurgte enten bor eller ar bejder i Aalborg. Derudover ses, at brugere,

som ikke arbejder og bor i Aalborg, ofte

føler sig stedkendte. Det vurderes derfor, at det ikke er relevant at arbejde med oriente ring om byens faciliteter i forbindelse med lyssÌtningen. Det antages dog stadig, at en stor del af Aalborgs besøgende passerer pladsen, nür de ankommer til byen med tog eller bus, men blot udgør et mindretal af pladsens brugere.

Registrering af nuvÌrende belysning Formül: at undersøge nuvÌrende lysforhold pü pladsen, herunder behov for belysning og eventuelle mangler.

Belysningen pĂĽ pladsen bestĂĽr hovedsageligt af tre forskellige armaturer til henholdsvis trafikbelysning, generel belysning, og orientering/hyggebelysning. Derudover er der installeret lys i lĂŚskurene ved stoppestederne og banegĂĽrden samt Kennedy Arkaden er effektbelyst. Pladsen belyses tilmed af en varierende mĂŚngde lys fra trafik og vinduer i bygninger (pladsens belysning er illustreret i Figur 34).

Generelt er pladsens kanter lyst vÌsentligt bedre op end midteromrüdet. Specielt omrüdet imellem Prinsensgade/Jyllandsgade og det ovale omrüde er meget mørkt.

Der er mangel pü belysning, hvor brugerne bevÌger sig, mellem Kennedy Arkaden, busstoppestederne og banegürden (se Figur 34). Som 12-punktanalysen ogsü belyste, er strÌkningen mellem fodgÌngerfeltet ved Kennedy Arkaden og fortovsrundingen, der følger det ovale underrum, sÌrligt mangelfuld. Derfor arbejdes der med at anlÌgge en rÌkke armaturer pü denne strÌkning.

For ikke at tilføje yderligere elementer til det kaotisk rum erstattes dele af den nuvÌrende belysning.

Vurdering og valg af fokus Observationerne viser at John F. Kennedys Plads mangler velfungerende opholdszoner.

Dette er allerede forsøgt etableret pü midten af pladsen med en afskÌrmet zone. Omrüdet benyttes i øjeblikket ikke, hvilket formentlig skyldes manglende belysning om aftenen og det høje støj- og trafikniveau. Da der samtidig ikke er aktivitet i dagstimerne, vurderes det, at en forbedret lyssÌtning ikke i sig selv 25

Armaturet til generel belysning er ca. 3 meter højt og udsender et mere varmt og nært lys end armaturet til trafikbelysning. Armaturerne er placeret langs pladsens kanter, samt langs den anlagte gangsti og fodgængertunnel fra banegården til Boulevarden.

Armaturet til orientering er ca. 1 meter højt og placeret i periferien af det ovale område midt på pladsen. Armaturet giver ligeledes et varmt og nært lys, men lyser meget svagt.

Disse armaturer er derfor ikke tilstrækkeligt til at oplyse det ovale område.

Kennedy Arkaden

+ Armaturet til trafikbelysning er et forholdsvis højt armatur, som giver et meget funktionelt lys rettet mod vejbanen. Armaturerne er placeret langs vejbanerne med ca. 25 meters mellemrum.

vil kunne skabe et attraktivt opholdsrum. Da dette projekt ikke omhandler komplet redesign af det urbane rum, vil denne problemstilling ikke blive viderearbejdet.

Brugerne har et behov for at udfylde ventetiden i forbindelse med transport med bus. Dette sker i dag ved mobiltelefoni eller musik. Det vurderes, at der gennem belysningen af pladsen vil være mulighed for at tilføre pladsen en oplevelsesværdi, som kan fungere som underholdendenelement i ventetiden, derfor viderearbejdes denne problemstilling.

Problemformulering:

På baggrund af analyser og research, samt nøgleordene fra det alternative univers arbejdes der i designprocessen ud fra følgende overordnede problemformulering:

D

n tatio S B S

en

Figur 34: Den nuværende belysning på John F. Kennedys Plads. Fokusområdet er indtegnet som et mørkt område, eftersom der mangler belysning.

26

Hvordan designes et belysningsarmatur, der kombiner universets nøgleord ressourcebesparelse, immaterialitet, og interaktion, men samtidig udtrykker Kennedy pladsens liv og derved skaber en oplevelsesværdi for de ventende? Armaturet skal samtidig udnytte pladsens placering i byen.

Opstilling af værdimission Ud fra analysearbejdet på John F. Kennedys plads opstilles en værdimission for designet af lysarmaturet. Denne har til formål at give en fælles opfattelse af formålet med produktet. Værdimissionen tager udgangspunkt i henholdsvis brugernes, virksomhedens, og samfundets behov i forhold til udvikling af produktet.

Brugerne Ifølge analyserne benytter brugerne rummet til transit, og deres primære ophold består af transit til bus og tog eller af ventetid. Dette giver et behov for at udfylde ventetiden, samt at kunne navigere sikkert rundt på pladsen.

Kommunen som samfund Kommunen har et ønske om at skabe et levende byrum og byliv. Et byrum, som kan tilbyde borgerne en kulturel oplevelse. Samfundets borgere har endvidere et behov for at føle sig trygge og sikre i bymiljøet, og samtidig er der et behov for en god infrastruktur med en velfungerende offentlig transport.

27

Herudover udtrykker kommunen selv følgende behov i forbindelse med byudvikling (Web 8, Aalborg Kommune 2006, Aalborg Kommune 2002, Aalborg Kommune2001): - Behov for at understrege de historiske kvaliteter i byen.

- Behov for at skabe en helhedsvirkning i byrummet

Kommunen som virksomhed Da armaturet designes for kommunen, fungerer denne også som virksomheden.

John F. Kennedys Plads er et sted, hvor en stor mængde mennesker dagligt skal passere, hvad enten de er besøgende i byen eller bor i Aalborg. På grund af denne strategiske placering, repræsenterer pladsen Aalborg som by og fungerer som byens visitkort udadtil.

Designparametre

På baggrund af værdimissionen, samt de essentielle nøgleord fra det alternative univers kan alle værdier og nøgleord samles og indsættes i designkompasset udviklet af ­ Marianne Stockholm. Designkompasset skaber overblik over de parametre, der skal tages i betragtning, og danner grundlag for en designstrategi for armaturet.

Værdierne er ordnet efter designkompassets akser, hvor æstetik, teknologi, menneske, omverden, kultur og forretning tages i betragtning (se Figur 35). Herfra kan udledes en strategi for udviklingen af belysningsarmaturet.

Menneske

Strategi

Forretning

Mennesker påvirker lyset indirekte Overraskelse Oplevelse Merværdi

Funktion: Lade mennskers bevægelser generere strøm til lys, samt påvirke armaturets opførsel.

Lavt strømforbrug Selvforsynende Lang holdbarhed Nem vedligeholdelse

Form/materialer: Kombinere transparente og bevægelige materialer med råt og industri-agtigt formsprog og materialer.

Teknologi

Æstetik Immaterialitet Transitoplevelse Bevægelse Transparens Industri-formsprog og -materialer

Belysning på John F. Kennedys plads

Elektronisk Mekanisk Sensorer Ressourcebesparelse Alternative energikilder Helt eller delvist selvforsynende

Værdimission At skabe en oplevelse for folk i transit

Kultur

Omverden

Et kunstværk/landmark Fra industriby til kulturby Aalborgs ansigt udadtil “visitkort”

Landmark/kendetegn for pladsen Sætte pladsen på landkortet Understrege byens historiske kvaliteter Skabe helhedsvirkning i byrummet

Figur 35: Designkompasset. Strategien er ikke udarbejdet på dette stadie, men er inkluderet for bedre overblik

Værdimission

Der ønskes skabt et belysningsarmatur, der giver en tryg generel belysning, og samtidig skaber en visuel oplevelse, som understøtter pladsen som transitrum. Armaturet skal repræsentere Aalborg som by.

28

29

Figur 37 Skygger på kuppelarmatur nedgravet i jorden. ++ afspejling af liv + immateriel - teknisk enkel -- fremvisningsflade for ventende + dynamik

Figur 36: Eksempel på idégenereringsskema fra 6-3-5 metoden.

Strategi

Ud fra ovenstående kriterier består den grundlæggende strategi af følgende fire hovedtemaer

Interaktion - Pladsens liv I værdimissionen er det fastlagt, at belysningen skal afspejle pladsens liv, og af nøgleordene er det bestemt, at der i armaturet skal indarbejdes en form for interaktion med brugeren. For at få konkrete idéer til hvilken form for interaktion der skal være, er der brugt idégenereringsmetoden 6-3-5 (Michanek og Andréas 2005), hvor gruppen for mulighed for at udvikle ideer og undersøge potentialet af disse, (Figur 36).

Ud fra idegenereringen bestemmes, at belysningen skal afspejle brugerne på pladsen og herigennem skabe en oplevelse for de 30

ventende. Dette betyder, at belysningen vil understrege John F. Kennedys Plads som et transitrum, da det netop er styret af denne transitaktivitet. Der er skitseret på forskellige løsninger til hvordan aktiviteten afspejles, som er vurderet ud fra væsentlige kriterier.

Hvordan afspejles pladsens liv i armaturet gennem immaterialitet? (Figur 37-41).

Figur 38 Skygger styret af GPS system for bybusser - afspejling af pladsens liv + immateriel -- teknisk enkel ++ fremvisningsflade for ventende + dynamik Figur 39 Bobler styret af menneskemængden, mængden og farten på boblerne kan justeres +++ afspejling af pladsens liv. +++ immateriel + teknisk enkel +++ fremvisningsflade for ventende + dynamik

Figur 40 Søjler med justerbar vandstand og farve styret af menneskemængden ++ afspejling af pladsens liv ++ immateriel -- teknisk enkel ++ fremvisningsflade for ventende - dynamik

Figur 41 Lysstriber med justerbar længde + afspejling af pladsens liv + immateriel ++ teknisk enkel -- fremvisningsflade for ventende - dynamik

Boblekonceptet, Figur 39, videredrages i den følgende udvikling af armaturet, da det bedst opfylder de opstillede kriterier. Derudover gengiver boblerne den bevægelse, som finder sted på pladsen.

Immaterialitet – luftbobler Luftbobler repræsenterer det immaterielle aspekt i designprocessen, da luft ikke anses for et egentligt materiale i den virkelig verden. Et tomt rum indeholder populært sagt kun luft. Boblerne repræsenterer det immaterielle billede af livet på pladsen. Luften fremstår som synlige bobler, når de er fanget i væske, og derved bliver det ”immaterielle” synliggjort.

31

Figur 42: Eksempler på inspiration fra industrien og jernbaner omrkring år 1900.

Ressourcebesparelse – Pladsens energi Ressourcebesparelse er et vigtigt designparameter fra det alternative univers, og en belysning med interaktiv oplevelsesværdi bør derfor ikke resultere i øget ressourceforbrug.

Der er derfor foretaget en undersøgelse af mulighederne for at udnytte den energi, som allerede eksisterer på pladsen til at producere strøm til belysning.

Der er blevet identificeret følgende potentielle energikilder på pladsen: - Solenergi - Vindenergi - Afgivet energi fra busser, biler og pladsens brugere Da det som tidligere nævnt er vedtaget, at armaturet skal afspejle pladsens liv for at understrege pladsen som transitrum, er der arbejdet videre med mulighederne for at benytte sidstnævnte energikilde.

Aalborg fra industri- til kulturby For at udnytte pladsens egenskab som visitkort for Aalborg søges der gennem armaturet at afspejle Aalborgs udvikling fra rå industriby til kulturby. Form og materialevalg inspireres af jernbaneindustrien omkring år 32

1900. Dette repræsenterer det industrielle, mens boblekonceptet repræsenterer det kulturelle aspekt af byen.

Det industrielle udtryk Aalborg, herunder John F. Kennedys plads, har en lang historie som industriby. Denne del af byens historie besidder kvaliteter, som danner grundlag for den anvendte definition af det industrielle udtryk. Et udtryk, som kommunen ønsker at bevare. Derfor klarlægges følgende, hvorledes et udtryk orienteret omkring jernbaneindustrien ved slutningen af det 19 århundrede ønskes afspejlet i et belysningsarmatur.

Der er lagt vægt på kendte konstruktionsudtryk og -metoder fra den omtalte periode.

Tolkningen af jernbaneindustrien fokuserer på et formsprog, der ikke skjuler samlinger i store funktionelle former og lige linjer. Her associeres til store jernprofiler, jernbaner, godsbanegård og damplokomotiver.

Samtidig ses på samtidens industri. Fra dette funktionelt orienterede udtryk kendes grove ubehandlede materialer og samlingsdetaljer, der står tydeligt frem. Formen er orienteret omkring geometriske former. I industrien handler det ofte om stabilitet og sikkerhed, hvilket kommer til udtryk i det meget bestandige formudtryk. (Figur 42)

Der søges at arbejde med holdbare og solide materialer som støbejern og stål. Desuden arbejdes med tydelige bolte og samlinger, solide konstruktioner, enkelthed og ingen overflødige detaljer

Designspecifikation/ produktkoncept Den samlede designspecifikation er ud fra det ovenstående:

Lavt energiforbrug: ingen unødvendige pærer i armaturet. Skal kunne udnytte pladsens egen energi.

Væske & bobler: Skal kunne indeholde væske (være tæt og kunne tage trykket), samt have plads til en luftpumpe og en mekanisme til at styre boblerne. Plads til effektbelysning af boblerne.

Industrimaterialer og -formsprog:

Jern, stål, solid konstruktion, enkelhed, ingen overflødige detaljer. Neutrale farvevalgt, som er i harmoni med pladsen.

Brugsbelysning: ca. 2,5 m høj. God lysintensitet og farvegengivelse. Afskærme for blænding. God spredning på brugsbelysning, samt opdeling mellem denne og effektbelysningen.

Vedligeholdelse: nem adgang til elektriske komponenter.

Produktudvikling

I følgende er udviklingen af armaturet beskrevet. Afsnittet er opdelt i to, hvor første del omhandler udviklingen af et system til udnyttelse af pladsens energi, og anden del udviklingen af det egentlige lysarmatur.

Forsøg med energi­ generering John F. Kennedys Plads er som tidligere nævnt centrum for byens offentlige trafik, og pladsen gennemstrømmes således hver dag af tusindvis af personer på vej fra A til B. Alle disse personer udfører et arbejde, når de bevæger sig rundt på pladsen, de overfører herved en mængde energi til pladsen.

Projektet Pacesetters, som Facility Architects står bag, arbejder med at genererer energi fra byens strømning. Et af eksperimenterne går netop ud på at generere energi ud fra den flade folk betræder (Web 9). Et lignende princip ønskes derfor implementeret på pladsen.

33

Figur 44 Løsning 1

Trædesystemet

I dette afsnit undersøges trædesystemet og dets ergonomi. Der er taget udgangspunkt i benets bevægelighed og ledfunktioner. De ergonomiske hensyn er blevet drøftet med fysioterapeut Morten Markvard Christensen, afdeling for ergo- og fysioterapi, Aalborg Sygehus Syd. Dette afsnit omhandler desuden, hvorledes trædesystemet afgiver energi, og hvordan systemet kan give optimal energioutput.

For at kunne dække de hyppigst forekommende bevægelser i det offentlige rum arbejders der med to versioner af trædesystemet, henholdsvis integreret i en trappe og i en plan belægning.

Udgangspunktet for opbygningen af systemet er tre forskellige løsninger til begge systemer, som ifølge M. Christensen er at foretrække: Nr. 1: En flade der vipper i den ene ende, når den betrædes. (fig. 44) Nr. 2: En flade der flekser eller bøjer, når den betrædes. (fig. 45) Nr. 3: En flade der forskyder sig vertikalt, når den betrædes. (fig. 46)

34

Figur 45 Løsning 2

Figur 46 Løsning 3

Figur 43: Hængselled.

Ergonomiske hensyn Ses der bort fra hofteleddet består benet af to led, knæ- og ankelled. Begge er hængselled, dvs. at de består af et ledhoved, der har tromlelignende form, samt en ledskål, som passer hertil, Figur 43. Denne type led har kun én akse, idet bevægelsen foregår omkring tromlens længdeakse, samt stærke ledbånd på siderne, for at sikre kontakten imellem de to ledflader.

Da leddene i benet består af hængselled, er det ifølge M. Christensen vigtigt, at trædesystemet vipper med foden, da dette sikrer stabilitet. Dette kan opnås ved at trædefladens forskydning enten er en horisontalt nedadrettet bevægelse, eller rent teknisk består af et hængselled. (Se Figur 43)

Valg af trædesystem Da systemet skal implementeres i det offentlige rum, er det vigtigt, at det kan bruges af alle. Dvs. at der skal kunne gås på kryds og tværs af systemet uden, at det føles ubehageligt. Samtidigt skal der sikres en ergonomisk sikker bevægelse.

Rent ergonomisk opretholder denne løsning ankelledets vipperetning, da den vipper med foden. Men løsningen er ikke god, da effekten kun er optimal, når der trædes vinkelret på systemet. Denne løsning giver

derudover ikke et korrekt afsæt ved en skæv indgangsvinkel og retning.

En flade, der bukker eller giver efter på midten, vil skabe en deformation, der ikke passer foden, og vil dermed ikke være behagelig at gå på. Ved at træde skævt ind på fladen, kan der fremkomme bevægelse på tværs af hængselledet, når fladen giver efter, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, og dermed giver det samme problematik som løsning 1.

Denne løsning beholder sin form, som løsning 1, men derudover også sin hældning.

Dette gør, at det er samme bevægelse, der udføres lige meget hvilken vinkel eller retning, en person har. Med andre ord bibeholdes knæ og anklers led i naturlig bevægelse, som er med til at skabe en fornemmelse af sikkerhed.

Løsning 1 og 2 kan forventes at skabe ubehag, da disse bryder den normale gang.

Derimod ses løsning tre som et princip, der bibringer stabilitet i forhold til benenes ergonomi.

Videreudvikling af trædesystemet Løsning 3 kan skabe et ergonomisk hensigtsmæssigt tråd. Forskydning af fladen som betrædes rejser dog et spørgsmål om komfort og anvendelse i praksis. Det er væsentligt at

tage højde for, at mennesker går forskelligt afhængig af anatomi, destination og eventuelt nedsat bevægelighed. Eksempelvis trækker nogle personer foden længere efter hvert skridt, og de vil dermed have øget mulighed for at støde ind i kanten med spidsen af foden. Det vil sige, at der findes mange forskellige måder at træde på fladen på:

Figur 47: Flade i fortov. Figur 48: Trappe

Der blev forsøgt med en fladestørrelse på 45x35 og 45x25 på trappen, hvor det samtidig blev konstateret, at modstanden på fladen skal være mindre, jo større fladen er for at give et jævnt tryk.

En mindre modstand resulterer i en flade, som hurtigt og let giver efter, og derfor er ubehagelig at træde på. Trædefladen bør 35

Figur 49: Trædeflader på 10 x 10 cm.

Figur 52: Forskydning af trædefladen i planen med belægning.

Figur 50: Forskydning på trappen.

Figur 51: Forskydning af trædefladen.

af den grund gøres mindre for at eliminere muligheden for en ujævn trykfordeling, hvorved der kan opnås en acceptabel modstand og et komfortabelt tråd.

Dette efterprøves i et forsøg, hvor fladen er en del af det plane fortov. Her består forsøgsmodellen af flader på 10x10 cm. Denne størrelse er dimensioneret ud fra halvdelen af en almindelig fodstørrelse (10x25cm), hvorved forskydningsfladens areal vil være indenfor fodens. Det vurderes, at en mindre størrelse end 10 x 10 cm. vil skabe en mere plastisk fornemmelse ved kontakt, som kan genere brugerne. (Figur 49).

Denne model følger hængselledet i bevægelsen og yder en god komfort ved kontakt.

Samtidig tages højde for forskellige måder at gå på.

derfor maksimalt være 2 cm for at opnå et ergonomisk korrekt tråd. Trappeløsningen kan derimod laves med en større niveauforskydning, da gang på en trappe i sig selv indebærer niveauændring. Det er dog vigtigt at trinnenes højde er ens af hensyn til benets fleksion. (Figur 50).

Trinet er 20cm højt, hvilket er max højde for en ergonomisk korrekt gang ifølge M. Christensen. Her viser det sig, at en forskydning på 2cm ikke er årsag til store gener.

Der er en lille mærkbar forskel ved forskydningen, som formentlig udlignes, når trappen har flere trin med samme forskydning.

I planen vurderes det, at 2cm kan implementeres under forudsætning af at zonen ikke bliver for stor, eftersom en lille mærkbar forskel ved 2cm forskydning kan blive til gene, hvis det gentages for mange gange (Interview med M. Christensen).

Det største problem i en transitzone er imidlertid, at en forskydning altid vil skabe en niveauforskel, og det bør derfor vurderes hvilken maksimal forskydning, der ergonomisk kan tolereres.

På personer med forskudt benlængde udjævnes forskydelsen først med indlægssål, når forskellen på benenes længde overstiger 1 cm. Er forskydningen over 2 cm, løses dette ved hjælp af en ekstra sål under skoen. Forskydningen i den plane flade bør 36

Konklusion på forsøg Gennem forsøg med gang på trappe og plan med en forskydning fra 1cm til 2cm, viser det sig, at 2cms forskydning er acceptabel.

Ud fra forsøgene kan opstilles kriterier, der er væsentlige for kunne skabe principskitser for udformningen.

- Trappen vil bestå af trædeflader på

Figur 53: Forskydning af trædefladen på trappen med belægning.

- - -

-

-

10x10 cm, som går helt ud til kanten.

Fladerne skal konstrueres så de kun kan bevæge sig vertikalt.

Samtlige trin på trappen vil kunne forskyde sig op til 2cm.

Modstanden i trinet skal være af en størrelse, der gør forskydningen behagelig og funktionel.

Forskydningen skal have en naturlig stivhed, enten gennem materialet eller understøtning.

De plane zoner placeres så vidt muligt, så overgangskanten udlignes.

Forskydningen på zonerne vil som nævnt være på 2cm, som vil skabe en kant rundt langs zonerne. Derfor vælges at beklæde zonerne med en fleksibel skridsikker gummibelægning. Belægningen sørger for at udglatte træde-zonen ved at dække over forskydningerne, således at sikkerheden omkring zonerne forøges og skidt holdes ude af systemet. (Figur 52 og 53).

Energisystemet Funktionsmæssigt forestilles princippet at kunne udformes som et ”stair master” princip, hvor den nedadrettet vertikale bevægelse omsættes til cirkulær bevægelse, der driver en energigenerator. (Figur 54, side 38).

Et andet muligt princip er hydraulik, hvor væsken forskubbes og trædes ud i systemet, når der trædes på belægningen over væskebeholderen. Hensigten er, at der gennem forskydning af trinet dannes et højere tryk i væsken, hvis beholderens størrelse ikke ændres.

Beholderen er forbundet til to kontraventiler, således at væsken kun kan løbe ind af den ene og ud af den anden. Således kan væsken styres gennem en vandturbine, hvorved der dannes energi (Figur 48, side 38).

Placering af trædezoner For at trædesystemet kan generer mest mulig energi, udvælges placeringerne på John F. Kennedys Plads efter transitrummets fodgængeraktivitet, (Figur 56). Ud fra registrerings37

Zone

1 2 3 4 5

Trappen ved den ovale plads Spor 1-0 Bus zone Fodgængerfelt ved Kennedy Arkaden Indgangen til Kennedy Arkaden

T5

T4

Arbejdet bliver følgende:

T3

nen

tatio SB S

D

T2

Figur 56: Aktivitetszonerne.

38

24 skridt 24 skridt 12 skridt 10 skridt 4 skridt

Anslået antal personer over 12 timer 1941 pers.

1833 pers.

3483 pers.

5536 pers.

6086 pers.

Beregning af energioutput For at give et overblik over hvor meget energi, der kan genereres ved trappesystemet, laves der en overslagsberegning ud fra følgende model.

Den samlede mængde energi, som produceres pr. zone, er givet ved følgende formel: Arbejdet = (antal personer ∙ antal skridt) x 25 Det samlede arbejde bliver 728905 J Energien forestilles lagret i et batteri, hvorved den kan udnyttes på relevante tidspunkter.

T1

analysen er pladsen blevet inddelt i zoner efter størst aktivitet. Her er det tydeligt, at bevægelsesaktiviteten er størst i områderne omkring Kennedy Arkaden (T5), samt ved fodgængerfeltet (T4) foran arkaden. Derudover er fodgænger aktiviteten stor ved trappen foran banegården (T2), trappen ved fodgængertunnellen (T1), samt ved busstoppestedet foran den ovale plads (T3).

Antal skridt pr. person (gennemsnit)

Tabel 1: Antal personer og skridt i aktivitetszonerne

Figur 55: Vandturbine

Kennedy Arkaden

Figur 54: Turbine med roterende akse.

Beskrivelse

(energimængde pr. skridt) Der er lavet stikprøver på 12 minutter i aktivitetszonerne, hvor antallet af personer er registreret. Dette er gjort i tidsrum med både høj og lav aktivitet for derigennem at kunne lave et overslag over pladsens aktivitet i dagtimerne, sat til 12 timer. Det anslås, at 5 ud af 12 timer har høj aktivitet, og de resterende 7 har lav aktivitet.

Ud fra stikprøverne beregnes det samlede antal personer i timerne med høj - og timerne med lav aktivitet.

Energisystemet vurderes at kunne udnytte 25 % af den producerede energi, hvor de resterende 75 % er energitab i systemet.

Det antages, at armaturet skal benyttes 12 timer pr. døgn, hvorved den genererede energi giver en effekt på:

P=

728.905 J = 16W 43200s

Denne effekt vil være til rådighed for pladsens belysning, som resultat af udnyttelsen af pladsens egen energi. Resultatet vil have indflydelse på valg af elektriske komponenter i armaturet.

En person med en vægt m på 70kg, træder på et trin, der sænker sig over en strækning s på 0,02m.

39

ningsoverfladen, hvor indfaldsvinklen er lig med udfaldsvinklen.

Figur 57 Absorptionsspektrum for lys i vand.

Lys, vand og bobler Teori Der arbejdes som tidligere nævnt med vand, glas og luftbobler i designet af lysarmaturet.

I dette afsnit undersøges lysets egenskaber i forbindelse med disse elementer. Den teoretiske viden vil efterfølgende blive afprøvet i en forsøgsopstilling.

Pga. af en forskel i lysets hastighed sker der en brydning af lyset i overgangen mellem materialer. Størrelse af denne brydning afhænger, udover hastighedsforskellen, af indfaldsvinkelen u i forhold til vinkelret på brydningsfladen, og er givet ved:

Sin(i ) = Sin(u )⋅

v1 v2

hvor i er brydningsvinkelen i forhold til vinkelret på brydningsfladen v1 er farten i startmaterialet og v2 er farten i slutmaterialet.

I dette tilfælde er brydningsvinklerne: - Mellem Luft og glas 20° - Mellem glas og vand 33,3° (Web 10)

Det er imidlertid kun en del af lyset, som brydes og fortsætter gennem det nye materiale. Den øvrige del reflekteres på bryd40

Når lys sendes igennem et givet materiale absorberes energien helt eller delvist i form af bl.a. varme, dvs. at fotoner optages i materialets atomer, hvorved lysstyrken reduceres. Et materiales farve er således bestemt af, hvilke fotoner det absorberer, og hvilke det reflekteres. At et materiale er gennemsigtig er derfor et udtryk for, at det ikke absorberer lys, men lader det passere. Vand er et gennemsigtigt materiale, men tillader dog i mindre grad blåt lys af passere end resten af det synlige spektrer, og lys, som sendes gennem en større mængde vand, vil derfor fremstå blåt, (Figur 57).

Figur 60: Uden bobler dannes et tydeligt mønster

Forsøg

Figur 58: Måling 1: Med vand: 16 lux Med vand og bobler: 18 lux, Uden vand: 42 lux

Figur 59: Måling 2: Med vand 130 lux, Med vand og bobler10 lux, 100 lux uden vand

Formål: at undersøge luftboblers indflydelse på refleksioner og lysstyrke i vand, når der sendes lys igennem, samt hvilke parametre, der har betydning for boblernes størrelse og hastighed.

Forsøgsopstilling: Et 1000 mm langt plexiglasrør (Ø 90, vægtykkelse 6 mm) med bund flydes med vand. Røret belyses med tre hvide dioder på ca. 6000 mcd fra bunden, mens der samtidig sendes luft ind fra bunden.

Måling af lysabsorption af vand: Der er foretaget målinger to forskellige steder i forhold til lyskilden med luxmåler (se figur 58 og 59).

Opsamling: af målingerne ses, at opstillingen med vand reducerer lysstyrken på siden af røret med 62%, men til gengæld øger den med 30% i toppen. Desuden observeres, at luftboblerne reducerer lysstyrken i toppen af røret, hvilket indikerer at boblerne spreder lyset ud til siderne. Dette stemmer overens med teorien omkring brydning og refleksion af lys mellem materialer. Boblerne kan således udnyttes til at sprede lyset, og give en mere diffus belysning, (se Figur 62).

Registrering af boblestørrelse: Mængden af lufttilføringen varieres for at undersøge sammenhængen med boblestørrelsen.

Forsøget viser at øget lufttilførsel resulterer i større bobler, hvilket samtidig betyder at bobler bevæger sig med højere hastighed gennem vandet. Dette skyldes at opdriften afhænger af volumen af den fortrængte væske. (Jensen, 2003) Boblernes fart varierede fra ca. 2 – 4 sek./m. Desuden er det muligt at akkumulere luft og frigøre det samlet.

Dette giver én større boble.

Registrering af refleksioner og skygger: Der lyses gennem vandet med og uden bobler for at undersøge boblernes indflydelse på refleksionerne af lyset.

Med bobler diffuseres dette mønster kraftigt. Desuden kommer der større bevægelse i refleksionerne.

Ved en ekstern lyskilde der lyser gennem vandet, gengives boblerne som skygger.

Figur 61: Med bobler deffuseres mønsteret.

Figur 62: Lysets refleksion når det rammer en boble.

Konklusion på forsøg Forsøget viser, at det vha. bobler er muligt at diffusere lyset. Dette betyder dog samtidig, at der opstår megen bevægelse og uro i lyset, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i forhold til at skabe en tryg belysning. Derfor vurderes det ud fra forsøget, at det er nødvendigt at adskille effekt- og generelbelysning. Det er endvidere muligt at regulere boblernes opførsel, så de kan give et bedre billede af livet på pladsen. Dette vil dog kræve en styring af lufttilførslen.

41

Systematisk skitsering

Under udviklingen af armaturet er der ud over forsøgsopstillinger arbejdet med systematisk skitsering. Selve armaturet skal udtrykke menneskemængden eller bevægelsen på pladsen – dog uden en direkte interaktion mellem menneske og lampe. Der er skitseret på de problemstillinger, som er givet af designstrategien. Der er opstillet kriterier, som de enkelte skitser er vurderet ud fra.

Hvordan understøttes pladsens dynamik?

(Figur 63-65).

Ud fra skitsering vedtages, at det dynamiske udtryk holdes indenfor rammen af glasmontren til boblekonceptet, som Figur 65.

Herved kan armaturets størrelse holdes på et acceptabelt niveau i forhold til, at det skal placeres jævnt fordelt på pladsen. Derudover skaber boblerne i sig selv dynamik i lampen. Der arbejdes herefter med et enkelt formsprog. Ud fra designstrategien er det ligeledes bestemt, at armaturet skal afspejle Aalborgs udvikling fra industri- til kulturby.

Hvordan skabes et industrielt udtryk fra omkring år 1900 i armaturet? (Figur 66-69) Fra skitseringen videreføres brugen af Iprofiler for at skabe en relation til jernbaneindustrien, Figur 69. Desuden arbejdes med at artikulere konstruktionens samlinger med tydelige bolte, Figur 68.

Da urbane analyser viser et behov for både generel- og effektbelysning, skitseres der endvidere ud fra følgende problem­stilling: Hvordan skabes en hensigtsmæssigt kombination mellem generel- og effektbelysning?

(Figur 70-73) Løsningen fra Figur 71 videreføres, da denne fastholder det enkle formsprog. Der42

Figur 63: Armatur inspireret af fodens afsæt +++ bevægelse i udtryk -- størrelse -- nem at konstruere – enkel

Figur 64: Armatur baseret på trekanter +++ bevægelse i udtryk - størrelse -- nem at konstruere -- enkel

Figur 65 Armatur med snoet støtte ++ bevægelse i udtryk + nem at konstruere ++ størrelse - enkel

Figur 66: Kantet armatur med ryg ++ Robust - logisk konstruktion ++ tydelige samlinger - jernbanerelation

Figur 68: Armatur med boltede samlinger og fod ++ Robust + logisk konstruktion +++ tydelige samlinger - jernbanerelation

Figur 69: Armatur baseret på i-profil ++ Robust +++ logisk konstruktion - tydelige samlinger ++ jernbanerelation

Figur 67: Rørarmatur -- Robust ++ logisk konstruktion ++ tydelige samlinger - jernbanerelation

Figur 70: Reflektorplade i armaturets top + + gradeantal belyst -- lyskvalitet - samspil med øvrig form -- adskillelse mellem effekt- og generelbelysning

Figur 71: Belysning monteret langs i-profiler + gradeantal belyst +++ lyskvalitet +++ samspil med øvrig form +++ adskillelse mellem effekt- og generelbelysning

43

Figur 72: Lysende hætte med industriel samling ++ gradeantal belyst + lyskvalitet + samspil med øvrig form + adskillelse mellem effektog generelbelysning

Figur 73: Videreførelse af bobler i top, dioder imiterer bobler -- gradeantal belyst - lyskvalitet ++ samspil med øvrig form + adskillelse mellem effekt- og generelbelysning

udover er generel- og effektbelysning klart adskilt, hvorved den generelle belysning ikke genere oplevelsen af boblerne.

Detaljering af samlinger Figur 69 og 72 danner grundformen for armaturet. Herudfra skitseres på armaturets detaljer og samlinger. Det skal endvidere være mulighed for at udskifte pærer og andre tekniske dele i armaturet.

Hvordan sikres nem adgang til armaturet tekniske dele, samt akkumulerede samlinger?

Bundkassen fra Figur 76 videreføres, da den bevares det enkle formsprog ved ikke at bryde den lodrette orientering i armaturet.

Dog vælges en løsning, hvor alle bolte er samlede på de brede sider for at optimere 44

Figur 74: Fod med tektonisk udtryk inspireret af industriel samling + nem adgang til pumpe mm.

- samspil med øvrig form ++ akkumulerede samlinger Figur 75: Fod med boltet samling af to plader ++ nem adgang til pumpe mm.

- samspil med øvrig form +++ akkumulerede samlinger

Figur 76: Bundkasse sammensat med bolte + nem adgang til pumpe mm. + samspil med øvrig form +++ akkumulerede samlinger

Figur 77: Topplade med bolte. + samspil med øvrig form ++ akkumulerede samlinger

Figur 78: Tophætte ++ samspil med øvrig form +++ akkumulerede samlinger

adgangen til pumpe og pærer. Ud fra sammenfatningen af skitseringen fås den endelige form.

Den kvadratiske grundform skaber en sammenhæng med pladsens inventar, der enten er af kvadratisk eller cirkulær form. Boblerne repræsenterer den immaterielle afspejling af pladsens liv, som den interaktive del af armaturet. Samtidig udgør de det kulturelle aspekt i armaturet, mens sidestykkerne repræsenterer det historiske aspekt af Aalborg, som tidligere industri by.

For at udtrykke det industrielle element udformes sidestykkerne som I-profiler i stål.

Profilerne fungerer som det bærende i konstruktion, og kontribuerer stabilitet til armaturet. Samtidig er der valgt tydelige samlinger med forholdsvis store bolte, som både har symbolsk og praktisk værdi.

For at skabe et helt enkelt udtryk, der sætter boblerne i fokus, vælges armaturets top afsluttet i dets eget lineære forløb. Ligeledes bliver foden afsluttet på samme grundlag, hvorved armaturet kommer til at fremstå som en integreret helhed. Den generelle belysning er placeret langs med I-profilerne bag en transludent skærm, som sikrer mod blænding.

Figur 79: Konceptskitse.

45

Produktdetaljering Følgende beskrives produktet i detaljer i forhold til materialevalg, dimensionering, energiforbrug og placering på pladsen.

Materialevalg

Til rammen, der omslutter armaturet, anvendes IPE I-stålprofiler, samt IPE stål.

Stålet behandles med en mat pulveroverfladebehandling for at den industrielle råhed bevares, samtidig med at rammer bliver vejrresistent.

Desuden giver denne type overfladebehandling armaturet en lang række fordele som: - Mulighed for graffiti-resistens - Stor belægningselasticitet - Modstandsdygtig overfor kemiske, mekaniske og korrosive påvirkninger (Web 12)

Udover at understøtte det industrielle udtryk, bevirker anvendelsen af det rå stål, at armaturets farvenuance falder i med pladsens nuværende inventar i farveskala. Farvenuancerne skaber en sammenhæng med pladsens inventar, gennem en monokromatisk harmoni (Web 13). En harmoni der bevidst er valgt, da den skaber ro. En egenskab, der ses som en nødvendig kontrast til det dynamiske trafikknudepunkt.

Der anvendes Lexan XL 10SP plastic fra GE plastic(Web 11) til den transparente beholder i armaturet. Denne transparente plasttype er vandalsikret og vejrresistent, og kan derfor tåle placering udendørs året rundt.

Ydermere er lystransmissionen i plasticet

højt, hvorved armaturets samlede lysstyrke optimeres, og boblerne står klart frem.

Som væske i armaturet foreslås en klassisk anti-frost væske, som er en blanding af glycol og vand i forholdet 50/50 eller 60/40.

(Artikel 1). Dette kunne eksempelvis være: 1,2-ethandiol (ethylenglycol), som kan sænke frysepunkt ned til -50 C 1,2-propandiol (propylenglycol), som kan sænke frysepunkt ned til -60 C Begge væsker har samme egenskaber som vand i forhold til lysabsorbering og refleksion, men kan ikke gå i forrådnelse og har et lavere frysepunkt.

Propylenglycol er i modsætning til ethylenglycol ikke giftigt og er derfor at foretrække.

Dimensionering mod mekaniske belastninger For at sikre armaturet mod mekanisk belastning tages udgangspunkt i et ”worst case scenario” for derved at finde frem til den optimale dimensionering af I-profilerne.

Det antages, at en person med en masse m på 150kg læner sig op ad armaturet i en hældning α på 45º. Kræfterne overføres i en højde af 1,5m (se Figur 81)

Figur 81

Personens samlede kraftpåvirkning P er givet ved m(massen) · a(tyngdeacc.

P = m ⋅ a ⇒ 150kg ⋅ 9,82 m

s2

= 1473 N

Kraftpåvirkningen på armaturet Fx udgør kun en andel af den samlede kraft og er givet ved: Figur 80: Til venstre: IPE I-profiler. Til højre: Lexan XL 10SP plastic.

46

Fx = P ⋅ cos α ⇒ 1473 ⋅ cos(45) = 1041,57 N 47

Armaturets profiler er to IPE80-profiler i lavt legeret stĂĽl.

Profilets spÌnding er ca. en faktor tre mindre end flydespÌndingen, hvorved der undgüs blivende deformation under den püførte kraft.

(

H B

B Figur 83 Figur 82

"

Elasticitetsmodul: 5 FlydespĂŚnding E = 2,1 â‹… 10 N mm 2 for normal styrke stĂĽl: 235 N (Jensen, 1979)

mm 2

For at sikre armaturet mod blivende deformationer under mekanisk belastning mĂĽ spĂŚndingen Ďƒ ikke overstige materialets flydespĂŚnding.

Ďƒ =

M H â‹… I 2

BH 3 − bh 3 ⇒ 12

1041,57 N â‹… (1500mm) 3 4 3 â‹… (2,1 â‹… 10 5 N 2 ) â‹… 777010mm mm = 7 mm

46mm ⋅ 80mm 3 − 42,2mm ⋅ 69,6mm 3 12 = 777010mm 4 Figur 84

I = I Ydre â‹… I Indre , hvor I Ydre =

48

I=

δ max

F ⋅l3 = ⇒ 3⋅ E ⋅ I

SpĂŚndingen kan nu findes som:

Hvor I er inertimomentet og givet ved (se figur 83):

og I Indre

De to størrelser trÌkkes fra hinanden, hvorved IPE profilets inertimoment findes.

Der ønskes at finde den maximale udbøjning δmax, nür der skubbes pü den stÌrke led (Se Figur 84 og Figur 85). δmax er givet ved: Da Armaturet er forbundet i top og bund, vil

3

bh = 12

BH 3 12

Ďƒ =

1500mm â‹… 1041,57 N 80mm â‹… 2 777010mm 4

= 80,4291 N

belastningen fordele sig over begge I-profiler. Det antages derfor, at krĂŚfterne fordeler sig jĂŚvnt over begge bjĂŚlker.

1041,57 N = 520.785N 2

pr. bjĂŚlke.

Ny udbøjning:

δ max =

F â‹…l3 = 3â‹… E â‹… I

520,785 N ⋅ (1500mm) 3 4 3 ⋅ (2,1 ⋅ 10 5 N 2 ) ⋅ 777010mm mm = 3,5mm En udbøjning pü 3,5 mm. kan resultere i brud pü glasbeholderen, hvis denne er placeret helt op til profilerne. Det er derfor nødvendigt enten at Ìndre dimensionerne og derved minimere udbøjningen, eller at indføre en siliconefuge i samlingen mellem glas og stül, som kan optage udbøjningen. SidstnÌvnte løsning anvendes, da det ønskes at bibeholde den anvendte profils dimensioner, for at sikre at armaturet bibeholder sit udtryk og form.

mm 2 Figur 85

49

Exterior lighting Gløde lampe Lavvolt halogen Højvolt halogen Kompakt lysstofrør Lysstofrør LED (Light Emission Diode) Kviksølv lampe Metal halogen Natrium

Maxmomentet for en dobbeltindspændt bjælke fremkommer ved midtpunktet og er givet ved:For at finde det samlede tryk pr.

Glastykkelse

2005 42,9 7,0 0,1 11,6 1,4 0,0 13,7 16,0 5,6

Andre 1,7 Samlet 100 Tabel 2: De enkelte lyskilders bidrag(vist i procent) til den samlede miljøbelastning

2004 47,5 0 0 11,2 0,5 0 24,1 7,5 8,5 0,7 100

rende. Da den skal fungere sammen med

1 N  a3 ⋅ b 2mm 3 ⋅ 10mm I følgende afsnit beregnes på glastykkelsen trædesystemet, som leverer en begrænset M Midt = ⋅ pl 2 , hvor p =   , da M = [Nm] I reg tan gel = ⇒I= ≅ 6,67 mm 4 m 24   for glasbeholderen i armaturet. Vandsøjlen i energimængde, er det essentielt at lyskilden 12 12 1 N  3 3 2 a ⋅ b 2 mm ⋅ 10 mm [ ] p = M = Nm , hvor , da M = ⋅ pl 3 3 beholderen yder har et absolut minimalt energiforbrug samMidtet hydrostatisk tryk på bem a ⋅b 2mm155 mm⇒ I tan = ⋅ 10 I= ≅ 6,67 mm 4 4 24   mm på bjælken ganges med højden: ,12 6 Nm ⋅ 1≅mm I reg tan gel = ⇒ Iσreg = gel 6 , 67 mm holderens sider, som er givet ved: tidig med, at den leverer det størst mulige 12 = 23,34mPa max = 12 4 12 6 , 67 mm dette indsættes sammen med længden i lysudbytte (lm/W). Derfor sammenlignes P = ρ ⋅g ⋅h 155,6 Nm ⋅ 1mm ⋅ det største tryk vil fremkomme ved beholformlen for Mmidt forskellige lyskilder på baggrund af deres 155,6 Nm ⋅ 1mm σ max = = 23,34mPa 4 σ max = = 23,346mPa , 67 mm 4 derens bund, derfor sættes h=2,25 m (bemiljøbelastning, for derudfra at kunne vælge N N 6,67 mm p = 0,0221 ⋅ 10mm = 0,221 2 holderens højde) de mindst miljøbelastende lyskilder. mm mm kg m N I dette tilfælde ligger maksimal spændingen Af Tabel 2 fremgår det, at lyskilderne P = 1000 3 ⋅ 9,82 2 ⋅ 2,25m = 22095 2 ≅ 0,0221mPa N 0,221 ⋅ 130 2 m s m på godt en tredjedel af flydespændingen højvolt halogen, lysstofrør, halogen og LED mm N M = ≅ 155 , 6 Nm Midt og vil derfor stadig kunne modstå vandets udgør en minimal del af den samlede miljø2,25m = 22095 2 ≅ 0,0221mPa 24 m Spændingen er givet ved:

For at finde spændingen i glasset ved beholderens bund, regnes på et udsnit af glasset, som betragtes som en dobbelt indspændt bjælke med jævnt fordelt last. Glassets tykkelse sættes som udgangspunkt til 5 mm.

I reg tan gel

Udsnit: 130mm·10mm·5mm 50

,hvor og y er afstanden til neutralaksen

I reg tan gel =

σ max = MM

Figur 85: Plansnit af armaturet

M Midt ⋅ y max I

a3 ⋅ b 5mm 3 ⋅ 10mm ⇒I= ≅ 104,17 mm 4 12 12 a3 ⋅ b 5mm 3 ⋅ 10mm = ⇒I= ≅ 104,17 mm 4 12 12

& M0A

MM

σ max =

155,6 Nm ⋅ 2,5mm = 3,73mPa 104,17 mm 4

Flydespændingen for glasmaterialet i beholderen antages at være 65 mPa (Web 14), hvilket betyder at glasset er kraftigt overdimensioneret. Derfor regnes i stedet med en glastykkelse på 2mm

tryk. Da der i beregningerne ikke er taget højde for materialets viskositet, og glasset samtidig skal kunne modstå hærværk, vælges dog en glastykkelse på 5 mm.

Lyskilder

I dette afsnit undersøges, hvilken type lyskilde der bedst opfylder kriterierne for armaturet.

Ressourcebesparelse er et centralt nøgleord i produktkonceptet. Det er derfor vigtigt, at lyskilden er miljøvenlig og energibespa-

belastning.

Valg af effektive lyskilder med lang levetid er særlig vigtigt til udendørsbelysning i det offentlige rum, mens brugen af lyskilder med god farvegengivelse (gløde- og halogenpærer) er særlig vigtig, når farver skal bedømmes. Da armaturet er til udendørs brug vil en lang levetid være vigtigere end god farvegengivelse.

For at kunne sammenligne de miljøvenlige lyskilders egenskaber er de her opstillet efter energiforbrug (watt), farvegengivelse, energiklasse og levetid.

51

Lyskildetype

Watt

Farve­ gengivelse

Energi­ klasse

Økonomi

Levetid

Dæmpning

Lavvolt halogen Højvolt halogen Sparepære Kompaktlysstofrør Lysstofrør LED

5-100 25-500 3-23 5-55 4-58 0,1-5

99 99 99 80-89 50-97 0-100

E-G C-D A-B A-B A-B A-B

* ** * **** ***** *****

5000 3000 15000 20000 20000 100000

Ja Ja Nej Norm. nej Norm. nej Ja

Figur 86: Diode 1

Figur 87: Diode 2

Figur 88: Diode 3

Tabel 3: Farvegengivelsen er opgivet efter Ra-skalaen der går fra 0-100, hvor 100 er bedst. Økonomi = eludgift + køb af lyskilde: ***** bedst, *dårligst.

E = (6 cd · 0,559) / 1 m2 = 3,354 Lux Af Tabel 3 fremgår, det at LED, sparepærer, kompaktlysstofrør og lysstofrør er langt mere effektive til at omdanne elektrisk energi til lys. Resultatet bliver mere lys for den samme mængde energi, samtidig med at disse lyskilder holder ca. 8-10 gange længere end glødepærer og 2-5 gange længere end halogenglødepærer.

Opsummering.

Som lyskilde til armaturet bruges LED lys. Lysdioderne er valgt da de imødekommer kravet om brug af en minimal mængde energi og levere et lys af høj kvalitet, samtidig med at de er miljøvenlige. Lysstofrøret besidder lignende kvaliteter, men har ikke nær så lang levetid som LED-dioder. LED-dioder har en levetid på op til 100.000 timer, hvilket minimerer vedligeholdelsen ved udendørs belysning.

Fordele ved LED: - Miljøvenlig (lavt energiforbrug, uden kviksølv) - Lav spænding (øget sikkerhed) - Tilslutning fra 12V til 230V - Nemt at styre (dæmpning, farve og blink) - Høj farvetemperatur (god farvegengivelse) 52

- Lang levetid (50.000 lystimer) - Små i størrelse (nemmere implementering) Ulemper ved LED: - Varmeudvikling ved placering af mange dioder på lille område

Dioder i armaturet (Web 15) Følgende undersøges hvor kraftige dioder, der skal sættes i armaturet for at få en god spredning og lysmængde til generel gadebelysning.

Metode: Beregning af lysmængde for tre forskellige dioder med forskellig lysstyrke og spredning.

Lysstrømmen i Lumen er givet ved: Φ = I · ω, hvor I er lysstyrken angivet i Candela, og ω er spredningsvinklen i radianer.

Belysningsstyrken i Lux er givet ved: E = Φ / A, hvor Φ er lysstrømmen i Lumen, og A er arealet i m2. I det følgende er arealet (A) sat til 1 m2.

Tilsammen fås: E = (I · ω) / A 1: 5 mm hvid diode, spredning 32°, 6000 mcd (se Figur 89-)

32˚

2: 10 mm hvid diode, spredning 140°, 12.000 mcd (se Figur 90) E = (12 cd · 2,44) / 1 m2 = 29,28 Lux

Placering af diode med spredning på 32˚ snit ovenfra

3: 10 mm hvid diode, spredning 30°, 120.000 mcd (se Figur 91) E = (120 cd · 0,524) / 1 m2 = 62,83 Lux 20 Lux er angivet som god gadebelysning.

Derfor beregnes, hvor mange dioder der kræves for at give en belysningsstyrke på 20 Lux i en afstand af 1,5 meter fra lampen.

Fra Dan-LED er oplyst, at det kan antages, at belysningsstyrken for LED’er falder med en fjerdedel pr. meters afstand fra lyskilden.

30˚

Placering af diode med spredning på 30˚ snit ovenfra

140˚

Belysningsstyrken E (1,5 m) = E (0 m) / 6 E (1,5 m) = 20 Lux

Placering af diode med spredning på 140˚ snit ovenfra

Dvs. den samlede belysningsstyrke E (0 m) fra lampen skal være E (0 m) = 20 Lux · 6 = 120 Lux

Figur 89-91: Lysets spredning ved brug af hhv. diode 1, 2 og 3.

53

Placering af dioder med spredning på 140˚ snit fra siden

Placering af dioder med spredning på 140˚ snit fra siden

5 dioder med en spredning på 140˚ og lysstyrke på 12 cd

2 dioder med en spredning på 30˚ og lysstyrke på 120 cd

Figur 92: Diodernes placering i armaturet.

1: Antal dioder, der tilsammen giver 120 der i designet skal være en ikke-transparent, 5 dioder med en spredning på 140˚ og lysstyrke på 12 cd 2 dioder med en spredning på 30˚ og lysstyrke på 120 cd Lux = 120 Lux / 3,354 lux = 35,7 ≈ 36 men transludent skærm (lavet af fx hvid mat dioder polyurethan eller lignende) foran dioderne.

Denne skærm må formodes, at reducere 2: Antal dioder, der tilsammen giver 120 Lux den endelige belysningsstyrke yderligere. = 120 Lux / 29,28 lux = 4,1 ≈ 5 dioder Derfor skal der sandsynligvis bruges flere end 5 dioder for at opnå samme resultat 3: Antal dioder, der tilsammen giver 120 Lux som ovenfor. = 120 Lux / 62,83 lux = 1,9 ≈ 2 dioder Konklusion: Diode 1 er for svag og kræver for mange lyskilder for at yde den ønskede belysningsstyrke. Herudover er spredningen ret lille (32°), hvorved det er svært at opnå en jævn belysning, selvom dioderne placeres tæt.

Diode 3 er umiddelbart den kraftigste og kræver færrest lyskilder for at opnå den ønskede belysningsstyrke. Men pga. den lille spredning (30°), kan den ønskede jævne belysning ikke opnås med denne diode.

Diode 2 er både kraftig og har en større spredning end diode 1 og 3 og vil derfor med forholdsvis få lyskilder kunne give et jævnt lys, der dækker et stort areal. Derfor vurderes det, at ca. 5 stk af diode 2 er den bedste løsning til armaturet (Figur 92).

Herudover er der ikke taget højde for, at 54

Energiforbrug i armaturet

Energiforbruget beregnes i det følgende ud fra, at der vælges en løsning med 5 hvide dioder i hver side af armaturet. Herudover sættes en diode i top og bund af vand/ boble-kammeret for at skabe effektbelysning på boblerne, i alt 12 dioder.

1 hvid lys-diode med lysstyrke på 12 cd bruger maksimalt 1 watt (Web 16) dvs. energiforbruget fra dioderne i et armatur er så 12 watt.

Herudover bruges en lille luftpumpe til at generere bobler. Luftpumper med en kapacitet på 200 - 300 liter luft pr. time har et energiforbrug på op til 3,5 watt (Web 17).

Dvs. armaturets samlede energiforbrug er: 12 watt + 3,5 watt = 15,5 watt.

Eftersom trappesystemet kan generere en effekt på 16 watt, er det meget tæt på at være muligt at have ét armatur tændt 12 timer pr. døgn udelukkende ved hjælp af energien fra fodgængere.

For at sikre en generel belysning på pladsen, skal der dog placeres 22 armaturer i alt.

Energiforbrug for 22 armaturer: 15,5 watt · 22 = 341 watt Dvs. andelen af energiforbruget, der kan dækkes ved at bruge energi fra fodgængerne, er: 16 watt / 341 watt x 100 = 4,7 % ved belysning i 12 timer pr. døgn.

Det kan overvejes, om det kan betale sig at konstruere et system til anvendelse af energien fra fodgængernes skridt, når kun 4,7 % af armaturernes energiforbrug kan dækkes af denne energikilde.

Registrering af pladsens liv

Da kun vand/boble-kammeret med effektbelysning udgør det upåkrævede energiforbrug i forhold til generelbelysning, forsynes kun disse med fodgænger-energi.

Energiforbrug for bobler og effektlys: 3,5 watt + 2 watt = 5,5 watt 22 armaturers energiforbrug til bobler og effektlys: 22 · 5,5 watt = 121 watt

Da armaturet skal afspejle aktiviteten på pladsen, skal aktivitetsniveauet registreres. Denne registrering anvendes til at regulere mængden af bobler i armaturerne ved at styre styrken på pumperne. I denne forbindelse er det oplagt, at anvende det udviklede trappesystem til registrering af aktivitetsniveauet. I systemet implementeres en sensor, som registrerer mængden af energi produceret af systemet indenfor de foregående 2 eller 5 min. Denne energimængde omregnes til en procentdel af det højest registrerede aktivitets niveau, som derefter styrer niveauet af pumpestyrken.

Det vurderes, at armaturet skal være tændt halvdelen af døgnet, hvorved effekten for pladsens egen energi som nævnt bliver 16 W. Dvs. andelen af energiforbruget, der kan dækkes ved fodgænger-energi er: 16 watt / 121 watt x 100 = 13,2 %

Desværre tyder beregningerne på at pladsens energigenerering kun kan bruges som supplement til armaturernes samlede energiforbrug. Derfor kan det være relevant at registrere pladsens liv på andre måder, f.eks. ved hjælp af varmesensorer.

55

Visualisering

Armaturet afspejler pladsens/transitrummets bevægelse, der er sensorisk opfanget og udtrykt gennem luftbobler, som er synliggjort i en klar væske. Armaturet er højt og slankt, og siderne er udført i I-stålprofiler, imens midterstykket består af plexiglas. Armaturets top og bund er ligeledes udformet i stål, imens sammenføjningerne i armaturet er som boltret sammen for at skabe et industrielt udtryk inspireret af 1900 tallets jernbane industri. I armaturets transparente midterstykke ”udstilles” boblerne, der har en vertikal opadgående bevægelse, som skaber en oplevelsesværdi for de ventende. Efter mørkets frembrud ”oplyses” boblerne, hvorved oplevelsesværdien bibeholdes.

Figur 93: 3D model af armaturet.

56

Figur 94: Kort over armaturernes placering i den øvrige belysning.

Indikerer de nye armaturer.

Placering på pladsen

Det tilstræbes at erstatte den eksisterende generelle belysning for ikke at tilføje flere elementer til det i forvejen kaotiske byrum. Derudover placeres armaturerne hvor folk gør ophold for at tilføje en oplevelse til opholdsperioden. Armaturerne placeres desuden langs de markerede linier, som viser, hvor folk færdes (Figur 94). Armaturerne vendes så effektbelysningen er synlig inde fra pladsen, dvs. at generelbelysningen fra armaturet kastes på langs med vejen. Den generelle belysning kommer til at fremstå som vertikale lyssøjler, hvilket understøtter boblernes bevægelse og dynamik.

Lyset bliver diffust og varmt, og af en sådan styrke at, de ikke blænder beskueren. Effektbelysningen er ligeledes i klart varmt lys, og har en lysstyrke der ikke genererer blændinger og ubehag (Figur 95-98).

Figur 95: Visualisering af rækken af armaturer i ganglinien fra banegården mod Boulevarden.

57

Tekniske tegninger MM /PSTALT

!

MM /PSTALT

"

Figur 96: Visualisering af armatur ved busstoppested.

0LAN MM

Figur 97: Visualisering af armaturer placeret i fokusområdet på pladsen.

#

#

Figur 98: Visualisering af armaturer om natten, set fra fodgængertunellen mod banegår-

58

!

"

59

3.)4 !!

3.)4 ""

3.)4 ##

60

61

Konklusion

Der er i projektet arbejdet med at udvikle et lysarmatur, som skaber en visuel oplevelse af transitrummet for brugerne af John F. Kennedys Plads. Denne oplevelse ønskes udtryk gennem nøgleordene fra det alternative univers; interaktion, immateriel, og ressourcebesparelse. Derudover søges at Aalborgs udvikling fra industri- til kulturby. Der er således flere aspekter, som skal repræsenteres i designet af lampen.

Interaktionen fra universet er overført til lampen ved at lade konceptet være interaktivt. Dette udtrykt ved at lade effektbelysningen styre af aktivitetsniveauet på Kennedy plads. Tilstedeværelsen af individer er altså nødvendig for at aktivere effektbelysningen, hvilket skaber en klar relation til det alternative univers, hvor dette også er tilfældet.

Et andet nøgleord er immaterialitet, hvilket er opnået i armaturet gennem brugen af gennemsigtige og flydende materialer. Boblerne i armaturet er en immateriel afbildning af pladsens aktivitet, hvilket er en fortolkning af gitteret i det alternative univers, som er et billede på et slukket objekt. Anvendelsen af væske i forbindelse med en elektrisk installation medfører dog en række problemstillinger omkring produktion og opstilling, som bør tages i betragtning.

Armaturets bobler er produceret af en 62

energiforbrugende pumpe, hvilket er i uoverensstemmelse med, at armaturet skal være ressourcebesparende. Der opstår altså en konflikt, hvor oplevelsesværdien vægtes imod det ressourcebesparende aspekt. Her er udtrykket vægtet højest for at imødekomme brugernes behov for et kulturelt og levende byrum.

Forsøget på at uddrive energi fra pladsen til armaturet viser sig desværre ikke at være specielt effektivt til strømforsyning til belysning. Dog er armaturet alligevel ressourcebesparende i forhold til almindelig gadebelysning – på trods af, at der bruges upåkrævet energi på bobler og effektbelysning. Armaturets samlede energiforbrug er således 15,5 watt, hvor den eksisterende belysning forbruger minimum 32 watt. (Web 19) Dette skyldes i høj grad den valgte lyskilde (LED), som kan give meget mere lys ved et lavt strømforbrug. Endvidere er materialer holdt i standard størrelser, hvorved produktionsomkostningerne mindskes, og det ressourcebesparende element opretholdes.

Den implementerede visuelle oplevelse i armaturet repræsenterer det kulturelle aspekt af lampen, som afspejler Aalborg, som kulturby. Derudover er der formgivningsmæssigt

arbejdet med at implementere det industrielle aspekt. Dette er opnået ved brug af geometriske former, materialevalg og symbolske objekter, som bolte og I-jernsprofiler. Herved danner det industrielle aspekt rammen for den kulturelle oplevelse, ligesom den gamle industriby danner grundlaget for udviklingen til kulturby. Det er lykkedes at integrere disse aspekter i en samlet helhed, som spiller sammen med pladsen.

Perspektivering

I forbindelse med en eventuel realisering af produktet vil der være en række parametre, som bør undersøges yderligere.

Dette indbefatter fugtsikring af armaturet, hvilket er essentielt for et udendørs belysningsarmatur i forbindelse med sikring af elinstallationer.

Derudover skal styringssystemet af boblerne til registrering af pladsens aktivitet specificeres.

Ligeledes skal trædesystemet videreudvikles, så det bliver ressourcemæssigt – og økonomisk rentabelt. Forskellige tekniske teorier bør afprøves, og anlægges i praksis, for at finde frem til det mest energiudvindende system. Materialerne i systemet vil ligeledes skulle eftertestes i praksis.

Registrering over en længere periode bør erstatte de stikprøver, som i rapporten danner grundlag for overslagsberegningerne.

Andre metoder til at uddrive energi kan opvejes imod, eller supplere træde systemet.

Dette kunne f.eks. være mere konstante og pålidelige energikilder, som solenergi, vindkraft eller vandkraft.

I forbindelse med armaturets belysning bør de foreslåede dioder testes på pladsen i en forsøgsopstilling, som belyser eventuelle problemstillinger i forhold til lysfordelingen.

Dette kan muligvis resultere i en omstrukturering af diodernes placering på armaturet.

I forbindelse med opstilling af armaturerne bør der udvikles en funktion, der gør det muligt at justere armaturernes hældning, hvorved de kan placeres fuldstædig lodret.

63

Litteratur- og kildeliste

Figur 1: Figur 2-4: Figur 5:

Figur 6: Figur 7: Figur 8: Figur 9:

Figur 10:

Figur 11: Figur 12: Figur 13:

Figur 14:

Figur 15:

64

Lars Botin: forelæsningsnoter.

Egne illustrationer ht tp://w w w.p anda.org/ news_facts/publications/ key_publications/living_planet_report/index.cfm Egne illustrationer. http://www.futurehi.net/archives/000020.html http://www.futurehi.net/archives/000020.html h t t p ://w w w.a r c h i d o s e. org/Dec0 0/12110 0.html (d.13/10-06) h t t p ://w w w. e m i l i o a m baszandassociates. c o m /r e w a r d s /i n d e x . cfm?P=maintenance ht tp://en.wikipedia.org/ wiki/Futurist_architecture ht tp://en.wikipedia.org/ wiki/Futurist_architecture ht tp://en.wikipedia.org/ wiki/Niter%C3%B3i_Contemporary_Art_Museum ht tp://en.wikipedia.org/ wiki/Niter%C3%B3i_Contemporary_Art_Museum http://www.archinform.net/ projekte/6227.htm?ID=e323

Figur

Figur Figur Figur Figur

Figur Figur Figur Figur

Figur Figur

Figur Figur Figur Figur Figur Figur

5921c2405f8d0089b295a4 5c9865 16: ht tp://en.wikipedia.org/ wiki/Image:Ferrohaus_ Zuerich.jpg 17: ht tp://en.wikipedia.org/ wiki/Justus_Dahinden 18: Egen skitse 19: Egne illustrationer 21: Rentegnet efter Marianne Storkholms forelæsnings noter for 3. semester 2006 22--28: Egne illustrationer 29: Gehl Architects, København 30-34: Egen illustration 35: Rentegnet efter Marianne Storkholms forelæsnings noter for 3. semester 2006 36-41: Egne illustrationer 42: Google-billedsøgning på ”jern, industri”, 4/12-2006 kl.

12.00 49: Egen illustration 50-56: Egne illustrationer 57: http://www.lsbu.ac.uk/water/vibrat.html 58-82: Egne illustrationer 83-85: Dioder.dk 86-98: Egne illustrationer

Tabel 1: Tabel 2:

Tabel 3:

Egne registreringer http://www.louis-poulsen. dk/company/images/Miljoe2005.pdf ht tp://w w w.boliglys.dk/ Lyskilder.26.0.html?&no_cache=1

Web 8:

Web 9:

Web Web 1:

Web 2: Web 3: Web 4:

Web 5: Web 6:

Web 7:

Web 10: http://www.omvarldsbilder. se/1997/971124.html , 3011-06, kl. 10.03 + http:// europa.eu/abc/keyfigures/ sizeandpopulation/index_ da.htm h t t p : // w w w . o e m . d k / sw5627.asp http://www.aktuelnat.au.dk/ pdf06_3/an3atom.pdf ht tp://w w w.futurehi.net/ a r c h i v e s / 0 0 0 0 2 0. h t m l (d.13/10-06) http://www.livingmachines. com/systems/ (d.13/10-06) h t t p ://w w w.a r c h i d o s e. org/Dec0 0/12110 0.html (d.13/10-06) ht tp://en.wikipedia.org/

Web 11:

Web 12: Web 13:

Web 15: Web 16: Web 17: Web 18:

wiki/Futurist_architecture ht tp://w w w.aalborg.dk/ Kommuneplan_includes/applikationer/Statisk/Kommuneplan/Kommuneplanrammer/ Midtbyen/Aalborg+Midtby/ 1.1.D10.htm http://news.bbc.co.uk/2/ h i /u k _ n e w s /m a g a z i ne/5009358.stm http://homepage.svendborggym.dk/rk/fysik/noter/optik/ optik.htm http://www.geplastics.com/ g e p /e n /H o m e /H o m e / home.html http://www.hi-lakering.dk/ default.asp?ID=122 http://www.idamarie.dk/ tryknu/Farvelaere/kompendium.htm www.dioder.dk. ht tp://w w w.dotlight.de/ shop/ http://www.unimati.dk/ http://www.lighting.philips. com/dk _da/tools _downloads/pdf/armaturkatalog_ 2004.pdf

65

Web 14:

Web 19:

Web 20: Web 21: Web 22:

Web 23: Web 24:

http://www.materialdatacenter.com/cwv/matdb/matdb. php http://www.lighting.philips. com/dk _da/tools _downloads/pdf/armaturkatalog_ 2004.pdf http://www.osram.dk/B2B/ ht tp://en.wikipedia.org/ wiki/Speed_of_light h t t p : // e n . w i k i p e d i a . o r g /w i k i /A b s o r p t i o n _ %28light%29 http://www.dartmouth.edu/ ~etrnsfer/water.htm http://www.materialdatacenter.com/cwv/matdb/matdb. php

Michanek, Jonas og Breiler, Andréas (2005), Idéagenten – En håndbog i idea management, København K, Jyllands-Postens Forlag Stokholm, M. (2004) forelæsningsnoter Aalborg Kommune (2006) A&D - Aalborgs lys - jus.ppt, PowerPoint præsentation med projektoplægget fra Aalborg Kommune, Aalborg Aalborg Kommune (Maj 2002) Byplanrammer Aalborg midtby, Aalborg Aalborg kommune, (September 2001) Lokalplan 10-061, Busterminal, biograf- og butikscenter m.m.ved John f. Kennedys Plads, Aalborg midtby”, Aalborg

Fysiske kilder

Jensen, C.G. (1979) Teknisk Ståbi, København, Teknisk forlag A/S

Bøger: Trieb, M. m.fl. (1985), Erhaltung und Gestaltung des Ortsbildes, Denkmalpflege, Ortsbildplanung und Baurecht, Kohlhammer, Stuttgart

Artikler: Artikel 1: Chemical & Engineering News: ”WHAT’S THAT STUFF?”, January 1, 2001, Volume 79, Number 1

Jensen, A. J. (2003) Fysik, Odense, Erhvervsskolernes Forlag

66