Køleskab

Køleskab Cecilie Rosdahl

Cecilie Rosdahl

Køleskab ISBN 87-7528-520-7

Attika

FORFATTERFORLAGET

9 788775

285204

Attika

Cecilie Rosdahl

Køleskab Attika

Køleskab © 2004 Cecilie Rosdahl www.cecilierosdahl.com Forfatterforlaget Attika www.attika.dk Layout : Irene Schwarz Poulsen www.imaginum.dk Omslagsfoto : Cecilie Rosdahl Trykt hos BookPartner, København Printed in Denmark 2004 ISBN 87-7528-520-7 Enkelte af teksterne har været trykt i Hvedekorn

Jeg vil gerne takke Johan Rosdahl Stine Korst

Indhold Køleskab Flag Hue Tørklæde Svømning Kalenderlys Loppemarked Frimærke Ludo Strategi Far Koppen Mormor Køjeseng Sæbe Badekar Cykel Rokketand Tissemand Sanger LP Neger Fuck Danmark Udstoppet Fisketur Kylling Pindsvind Blodpølse Duerne

8 8 9 9 10 10 11 11 12 12 13 14 14 14 15 15 16 16 16 17 17 17 17 18 18 19 19 20 20

Mågen Slagteri Kat Kniv Biologi Egern Nymfeparakit Hajer Hekse Hoveddør Arm Handske Gipsarm Slåskamp Singapore Pornoblade Finger Røntgenbillede Hjernescanning Turban Vinger Flyvende tæppe Briller Optiker Kontaktlinser Tandlæge Køleskab Klapvogn Elpisker

21 21 22 22 22 23 23 23 24 24 25 25 26 26 27 28 28 29 29 30 30 31 31 32 33 33 34 34 34

Pizza Lotteri Cigaret Modig Pot Kick Ecco Spejlskab Tøj Jakke Pølsevogn Hår Røv Undertøjsparty Klorin Ku Klux Klan Offentligt toilet Pis Hr. Brun Hvedekorn Koteletter Støttecenter Kærlighed Skrivemaskine Kærlighedshistorie Sprog Bøger Mor Bellis

35 35 36 36 37 37 38 38 39 39 40 40 41 42 42 43 43 44 44 44 45 45 46 46 46 47 47 48 48

Peter Pan Paradis Pusterør Kastaniedyr Børnehave Kostume Kørekort Bordet Ildebrand Gaven Gevinst Lagkage Sirup Slikkepind Studenterbrød Tyggegummi Sidste skoledag Venindering Flagstang Lillebror Tyveri Andejagt Køn

48 49 49 50 50 51 52 52 53 54 55 55 56 56 57 57 57 58 58 59 59 56 60

Efterord af Tom Jørgensen

61

Flag Flagstangen står i en have, som ikke tilhører mig. Der er åben himmel, og i horisonten folder havet sig ud, som en blå dis, der farver himlen, og går i et.

Der er grønt græs, og et nøgent træ i baggrunden, en blomstrende gul busk til højre, og et lille rundt fuglehus med stråtag. Det er i sådan en have jeg vil hejse mit flag, at drømmene gennem hele mit liv bor. Det tilbagevendende sted gennem min barndom og ungdom, selvom jeg ikke kommer der mere.

Hue Første gang min mor tog mig med til frisøren, var da jeg gik i en af de mindre klasser. Det skulle være rigtig smart, sagde hun. Frisøren klippede og klippede, indtil alt det lange, lyse hår dækkede gulvet rundt om stolen.

Dagen efter var vi i Kongens Have og se marionetteater. Der sad en dame ved siden af mig på bænken. Hun spurgte om drengen ville flytte sig lidt.

Drengen! Om mandagen i skolen, måtte jeg sidde hele dagen med den tykke lilla, uldhue, og tirsdagen, og onsdagen og ugen ud, og næste uge.

Måske var det i den periode jeg legede med drengene. Jeg husker i hvert fald, at der var engang, hvor de lege jeg legede, var vilde, at løbe rundt i skolegården, og at der ikke var forskel på mig og de andre.

8

Tørklæde Jeg tager en arabisk kvinde i at sidde og kigge på et åbnet kondomhylster, idet jeg træder ind i kupeen. I de få sekunder før hun opdager, at jeg har opdaget hende, funkler det tomme plastik med sølvoverflade mellem hendes fingre. Hun har en bog i skødet og stikker hemmelighedsfuldt det flade sølv ind, som et bogmærke på en af de bageste sider. Jeg tænker på hvilken smag det måtte have, for hun har sådan et sagligt smil på læberne, benene let adskilte, og hun har taget sit tørklæde af, det ligger til højre for hende på sædet. Hun lader det ligge, da hun står af.

Svømning Jeg svømmede ret tit. Det var før jeg fik de der små buler i dragten. Lugten af klorin, og fliser. Den iskolde bruser efter man havde været inde i den varme. Op ad trapperne, på hovedet ned i vandet. Forældre på alle siddepladser. Svømme mod hinanden. Engang var der en til en konkurrence, der manglede et ben. Hun havde et kunstigt et i stedet for. Så tog hun det bare af, og så svømmede hun med det ene. For enden af bassinet stod en klar med benet til at tage på. Og hun kompenserede virkelig for det ene ben hun manglede, hun svømmede dobbelt så hurtigt som alle os andre, og hendes hold var det der vandt. Og alle kiggede selvfølgelig på benet, da hun kom op af vandet. Men hun var stolt.

9

Kalenderlys De fleste år har min mor lavet julekalender. 24 sirligt indpakkede gaver med bånd på gråt hør med røde hjerter. Et år lavede jeg også en. Min mormor og farmor fik en hver. 24 tændstikæsker limet sammen til et skuffedarium med små clips, dem man bruger til pakker, som håndtag. Der var også dem jeg lavede i formning, der bestod af to stykker pap, der var sat sammen, og udskårne låger lukket med tape. Julemåneden var lige begyndt. Min lillebror var 2 år gammel, og vi sad ude i køkkenet og spiste morgenmad, da der pludselig gik ild i hans hår. Det strittede brændende op i luften, og min veninde, som sad med ved bordet løb ud efter min mor. Og så kom hun farende og bankede ham oven i hovedet med en karklud, og min far kom styrtende og knækkede kalenderlyset, og jeg kan huske, at jeg syntes det var helt vildt ærgerligt, for det var i starten af måneden.

Loppemarked Engang købte jeg en skammel for en krone. Der var loppemarked på skolen.

Jeg købte også en symaskine, der ikke kunne sy. Den hørte til en dukke, der var blevet væk. Min mor syntes det var forfærdeligt med den skammel, og at det var godt med symaskinen. Men min far kunne godt se mulighederne.

Da vi kom hjem malede han hængslerne, og satte nye beslag på, det var sådan en slå-op-og-i skammel. Siden, fordi jeg aldrig blev ret meget større, har jeg brugt den næsten hver dag, og det er bare sådan en god skammel.

Jeg står på den, når jeg skal hente noget i skabet, sætte nye pærer i, vaske vinduer, pudse det øverste af spejlet, eller have en bog på reolen.

10

Frimærke Georg, ham den lille med opstopper og fregner havde den største frimærkesamling. Han kendte også tricket med at invitere en pige med hjem for at se samlingen. Sådan begyndte vi også at komme sammen, og derfor fik jeg så mange frimærker. Faktisk var det mere dem jeg var interesseret i, end ham. Frimærkerne fandtes i små bunker, sammensatte efter farver, brune, grønne, blå. Han havde dem fra Bulgarien. De var flotte.

Ludo Nu tror jeg jeg ved hvorfor, at et ludobræt i så mange år var billedet på lykke i min barndom. Den firkantede form, med de fire hjem. De var næsten som de fire verdenshjørner, og verden var det der var imellem os.

Der var terningen med globen, fint præget i sølv, og så var der stjernerne, dem der gav mulighed for et ekstra spring. Hele spillets enkelhed, og præcise struktur. Alligevel kunne jeg dirre af spænding over, hvem der slog hvem hjem. Jeg tror det var et spil jeg spillede med min far, for min mor har aldrig brudt sig om at spille. Kun mølle og dam, da jeg var stor nok til at kunne vinde. Vi spillede det om fredagen, når der var Disney og slik, og jeg elskede lyden af at tælle felterne med brikkerne ned i pladen.

11

Strategi Min strategi er, at jeg ingen strategi har. Jeg spiller ikke for at vinde, men vinder jeg er det fedt. Jeg så engang i en matematiktime en video, i hvilken Joakim kunne udregne udfaldet af stødene med en kø i billard. Man så de stiplede linier, ruten, kuglen ville følge. Når jeg spiller pool støder jeg bare, og selvfølgelig afhænger det af det rigtige stød, tilpas med fart, tilpas sikkert, og målrettet. Men jeg ser det for mig, hvordan jeg skal skyde. Jeg tænker det ikke. Og sommetider går det faktisk rigtig godt. Da jeg var lille kendte min far en der var dygtig til skak. Han kom tit på besøg og han var altid parat til en turnering, Han lærte mig også at vinde, en enkel halvkompliceret strategi. Hvis den anden spiller undgik nogle bestemte ryk i starten, så vandt jeg og det var hver eneste gang. Havde de første få træk forløbet som de skulle, kunne jeg således sige ”jeg vinder”, hvilket selvfølgelig var en meget overlegen måde at føre et spil videre på, men det var en dejlig fornemmelse. Desværre glemte jeg strategien.

Far Min far er en temperamentsfuld mand, og jeg har tit syntes, han var fanden selv, men han har altid kunnet sige, ”jeg elsker dig”, og det er nok.

12

Koppen Jeg har dem i en skål. Så kan jeg kigge på hver enkelt. Jeg tæller dem. Der er 12 i alt. Egentlig troede jeg, at der ville have været mange flere eller ganske få. Jeg troede, at hvis noget så skrøbeligt ville splintre, ville det deles i måske 50 eller 60 små bitte skår, eller også ville det bare knække over, i to for eksempel. Jeg har lagt skårene ud på bordet som brikker i et puslespil med det indvendige hvide opad. Selvom jeg godt ved, at det ikke længere giver mening at tale om det indvendige. Indvendig og udvendig er ophævet som forskelle med funktionens opløsning. Dette er ikke længere en kop. Men en krop med lemmerne spredt. Parteret af en hændelse. Jeg tager et af skårene op og lægger det i håndfladen. Kigger på det. Lader først den ene skarpe kant kærtegne mine livslinjer, dernæst den anden. Nogen tror på at stregerne i hånden viser forskellige aspekter af ens liv. Det tror jeg ikke. Jeg ser dem blot som livs-linjer alle sammen. Når de ikke er fint tynde og røde mere er man død. En kinesisk dame, et halvt symbol og tre små træer på en ø er aftegnet med guld og farvelagt efter en nøje afstemt palet. Koppen er sjælden. Jeg har haft den hele mit liv, og er aldrig stødt på nogen magen til. I mit univers er den helt unik. Jeg tror aldrig jeg har brugt den. Jeg har leget, at jeg har brugt den. Med veninder i min barndom. Men theen der har været i den, har altid været imaginær. Den har altid været for dukkeagtig og skrøbelig til at bruge i virkeligheden.

Det bedste af skårene er det store med hanken. Det minder mest om koppen. Og så er der det lille bitte skår med fem små streger i grønt. Der er en lille smule rødt udenom. Blæst op ville det være et godt billede. Moderne og minimalistisk. Nu kan jeg ærgre mig over at jeg aldrig har brugt den. At jeg hele tiden har ventet med det, til den dag det aldrig bliver. Formmæssigt var den helt igennem uinteressant, lige op og ned fra top til tå. En lille ubetydeligt udseende hank. Men hele Kina var tegnet på den kop! Templer, landskaber, små skibe, vand og græs. Smukke kvinder med sort hår og vifter.

Nu ligger Kina i min hånd. Kold og død. Halvt tilintetgjort.

13

Mormor Min mormor var en lille slank dame, der havde været i modstandsbevægelsen under krigen. Hun havde mange talenter og strikkede barnesko på hårnåle. Men måske er modig det ord, der kendetegner hende mest. Selvom hun var en skrap dame, elskede jeg hende overalt på jorden, og jeg tror også det er hende jeg ligner mest, hvis jeg ligner nogen. Det er andre der siger det, og det gør ikke noget, for jeg vil gerne ligne hende. Da hun var 80 år tømte hun sit køkkenskab, og gik op til den nærmeste politistation. Der afleverede hun, hvad hun havde gemt i 40 år. Op af sin lille dametaske trak hun krudt og håndgranater. Politiet måtte have en særlig kanonekspert til at tage imod tingene.

Køjeseng Min lillebror havde røget og drukket for første gang. Det var Skt. Hans aften og vagterne fra Bellevue ringede, fordi han var næsten bevidstløs, og skulle hentes. Vi lå og sov , og jeg sov på gulvet og pludselig bøjede han hovedet ud over gelænderet på køjesengen og brækkede sig ned i hovedet på mig!

Sæbe Min mormor gemte altid sæbestumper. Hun havde dem i høje, gennemsigtige glas. Hun rev dem, og snittede dem til sæbespåner, og derfor duftede de altid, når jeg fik hvide uldsokker til jul. Dengang satte jeg bare ikke pris på det, ikke sådan som jeg ville i dag. Det var en kedelig ting at få en blød pakke, hvor meget den end duftede.

14

Badekar Georg, jeg havde sådan en lille Georgdukke. Når han skulle i badekar kom han ned i sit eget lille, orange badekar. Der var en lille hane som man kunne skrue på, og så kom der vand ud. Eller også var det kun noget jeg legede.

Men når jeg var i bad havde jeg altid badekarret med, og der var i hvert fald vand nok. Jeg håbede tit, at jeg ville forsvinde ned gennem bunden, at der ville åbne sig en undersøisk verden for mig. For jeg havde set Bennys Badekar på film, og ud over Peter Pan, var den verdens bedste.

Cykel Jeg havde været på koloni, og kom hjem til mit værelse. Min mor havde cleanet det totalt, og alle ting stod rene og pæne. Duften af nystrøgede gardiner, og rent sengetøj. Skinnende gennemsigtige vinduer, lyset ind. Der på gulvet stod en helt ny cykel. Orange, med en ringeklokke der klingede og havde et klistermærke på toppen med Mickey Mouse. Det var en stor dag! Min første cykel uden støttehjul. Jeg fik også lov at få den med i min mormors sommerhus, og jeg oksede rundt på grusvejen, der dannede en cirkel rundt om græsplænen. Jeg skulle rigtig vise mig, og kørte om kap uden hænder med naboen, som jeg altid legede med, og selvfølgelig faldt jeg, og knæene blødte, og det værste var, at jeg havde tabt, for jeg var sikker på, at den cykel var den hurtigste af alle.

15

Køleskab Cecilie Rosdahl

Cecilie Rosdahl

Køleskab ISBN 87-7528-520-7

Attika

FORFATTERFORLAGET

9 788775

285204

Attika