6th semester project presentation

Ă…dalsparken

Irene Schwarz Poulsen \ Gruppe 3 \ 6. semester \ Urban Design \ Arkitektur & Design \ Aalborg Universitet

Ådalsparken Arkitektur & Design \ Aalborg Universitet 6. semester Urban Design

Indhold Intro. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Boligområder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Åhøjene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Projektgruppe 3

En del af Gudenådalen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Tæt på by, transport og attraktioner. . . . . . . . . . . . . . . 6 Spændende boliger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Nye indbyggere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Tema: Bebyggelse og Landskab

Koncept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Nyt fokus på Randers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Forbindelsen til omgivelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Superimposering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Vejprincip. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Friholdte arealer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Grøn intern forbindelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Stisystem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Bebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Sigtelinier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Kontakten til det grønne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Byer på vej mod en ny tid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Det unikke landskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Viden om naturen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Hovedvejleder: Mette De Fries Teknisk konsulent: Jes Vollertsen

Dominohusene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Æblehaven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Illustrationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Irene Schwarz Poulsen

Intro ”Ådalsparken” er et forslag til et nyt naturpark- og boligområde i Randers, der kan etableres i Hvidemølleområdet.

Denne rapport beskriver forslaget i tekst, billeder og kort. Uddybbende baggrundsmateriale kan læses i ”Ådalsparken – Procesrapport”.

Beskrivelsen er rettet mod personer med interesse i projektet, fx. Randers Kommune, en eventuel bygherre, potentielle indflyttere m.fl.

Temaet for projektet er ”by og landskab”, og Ådals­ parken er derfor et område, hvor byen og landskabet smelter sammen. Randers får derved et nyt og anderledes attraktivt boligområde tæt på Gudenåen – samtidig med at byen oveni får et stort rekreativt naturområde, som er nemt tilgængeligt.

 Projektforslaget indsat på luftfoto over Randers.

Baggrund Hvidemølleområdet ligger i naturskønne omgivelser ved Gudenåens udmunding i Randers Fjord. De nærmeste naboer er to store naturområder; Gudenåparken med siv, rør, vandløb og en sø mod vest; og Vorup Enge med græssende dyr på åens sydlige side.

I hele ådalen er det muligt at opleve et rigt dyre- og planteliv.

En del af Gudenådalen Hvidemølleområdet ligger i det smukke ådalslandskab som et fladt stykke land neden for bakken, som Randers er anlagt på. I stenalderen nåede havet helt ind til Randers, så området er oprindelig gammel havbund. Sidenhen har det lave og fugtige område været udlagt som eng, viser kort af ældre dato.

I dag er der dog ikke meget eng over Hvidemølleområdet – på trods af nærheden til andre naturområder.

Området er i dag udlagt som industriområde, og forskellige virksomheder holder til der. Fortrinsvis er der tale om lager- og opmagasineringsvirksomheder i området. Industribebyggelsen er arkitektonisk set

 Naturområdet Gudenåparken vest for Hvidemølleområdet.

ikke specielt interessant eller bevaringsværdig. Derfor foreslås det at virksomhederne flytter ud, og området omdannes til et boligområde, hvori naturen får lov at ”flytte tilbage” i form af eng- og moselandskab.

Den i dag tilbageværende natur i området opleves mest som et uigennemtrængeligt vildnis af højt krat, som ikke lader udsigten over det åbne, flade areal komme til sin ret. Dette syn kan først nydes helt nede ved åbredden, hvor krattet ikke er vokset i højden.

Til gengæld kan udsigten over hele ådalslandskabet nydes flere steder fra, hvis blot beskueren bevæger sig et par gader op ad bakken i Randers. Herfra kan der skues ud over tagene og ned mod Gudenåen, hvor Hvidemølleområdet ses som den mest bynære del af det flade landskab.

Tæt på by, transport og attraktioner Området har en meget attraktiv beliggenhed meget tæt på byens centrum med butikker og handelsliv.

Oven i købet ligger området klods op ad stationen, som gør det ideelt at bosætte sig i området for pend-

lere eller andre, der vil nyde godt af nærheden til offentlige transportmidler.

Udover at området selv tilbyder et spændende dyreliv, er det muligt at studere dyr fra helt andre himmelstrøg ganske kort derfra, hvis der aflægges et besøg i den store attraktion Randers Regnskov. Regnskoven ligger med sine karakteristiske drivhus-kupler ud til åen lige på den anden side af jernbanebroen, og markerer på sin vis afslutningen på det naturlige ådalslandskab og begyndelsen på den civiliserede og kontrollerede natur.

Det er også muligt at studere dyrene og naturen på den anden side af Hvidemølleområdet i Randers Naturskole. Her er året rundt masser af aktiviteter, som foregår i naturen. Skolen har sin egen bestand af små husdyr, så lysten til at klappe en ged, et får, en kanin, en høne m.m. kan blive stillet.

Spændende boliger Ådalsparken er et nyt boligområde dette bynære naturområde, hvor der er eksperimenteret med an-

derledes boligtyper. Almindelige parcelhuse og trist, gråt betonbyggeri findes ikke her. Derimod kan der opleves boliger med første klasses å-udsigt; boliger i flere etager; og boliger, der opfordrer til fællesskab.

For at give naturen mest mulig plads til at udfolde sit mangfoldige liv, er boligbebyggelsen begrænset til en mindre del af arealet. Som resultat opstår meget tætte boligenklaver med gode fælles uderum, der skaber mulighed for at lære naboerne at kende.

Nye indbyggere Ådalsparken vil med sin attraktive belliggenhed være et oplagt valg for flere forskellige typer mennesker, der søger et sted at bosætte sig. Området er meget tæt på byen med alle dens tilbud og aktiviteter – men er dog meget mere natur end by. Med en beliggenhed som en del af et stort parkareal, er det muligt at næsten at glemme byen helt og blot nyde de grønne omgivelser. Ådalsparken er for bymennesket med længsel efter naturen – eller naturelskeren, der ønsker at være tættere på byens liv.

Eftersom der kun er gå/cykel afstand fra området til både byens funktioner og de rekreative naturområder, er stedet perfekt for miljøbevidste mennesker, der helst vil være uafhængig af bil og gerne cykler eller tager med den kollektive transport.

Med stationen som indgang til Ådalsparken, er området i høj grad interessant for mennesker med arbejde i Århus (eller andre byer i nærheden), eftersom det er muligt at køre til Århus med tog (eller i bil) på mindre end en time.

 Tre grupper af mennsker, der vil finde det attraktivt at bosætte sig i Ådalsparken.

Unge Familier

Seniorer

Pendlere

By-lejligheden er blevet for lille til både mor og far og det første barn plus nummer to, som er på vej. Nu søges der efter en utraditionel måde at bo på – gerne i et naturområde – og Ådalsparken tilbyder boliger i forskellige typer og størrelser med plads til hele familien. Der er gå/cykel afstand til skole, institutioner og indkøbsmuligheder. Familien uden bil vil glæde sig over at det kun tager 5 minutter at gå til stationen.

Området er med den begrænsede og langsomme trafik et sikkert sted at færdes for børnene, når de mødes udenfor for at lege.

Børnene er flyttet hjemmefra og det aktive liv er for alvor begyndt. Parcelhuset skal udskiftes med en mindre bolig tæt på naturen, hvor udsigten over Gudenåen kan nydes fra altanen. Det skal dog ikke være for langt væk fra byen med dens aktiviteter og kulturelle tilbud, som nydes i store portioner. Måske er det også på tide at sende bilen på pension og finde cyklen frem, så de dagligdags gøremål kan blive en kilde til gratis motion? Selv når børn og børnebørn skal besøges, kan det klares uden bil, fordi stationen kun er 5 minutter væk.

Hvorfor bo dyrt og trangt i Århus, når man kan bo naturskønt i Randers og alligevel komme på arbejde på mindre end en time? Hvorfor sidde i kø på motorvejen i stedet for at udnytte tiden til at arbejde, se film eller læse en spændende bog i toget? I Ådalsparken er det muligt at bo i naturen og arbejde i storbyen, fordi det kun tager 5 minutter at gå til stationen. Boliger af mange forskellige typer findes, så enhver kan få opfyldt sine ønsker. I gå/cykel afstand fra Ådalsparken findes alle de nødvendige shopping- kultur og fritidstilbud – og skulle man savne storbylivet, er Århus kun en togbillet væk.

1:4000

1:4000

STATION

GUDENÅPARKEN & KOLONIHAVER

CENTRUM

GUDE N

CENTRUM

ÅVEJ - VES TRE

GUDENÅPARKEN & KOLONIHAVER

ALTA NVEJ

STATION

GUDENÅPARKEN, NATURSKOLE & KANO- OG KAJAKKLUB

IGT

UDS

GUDENÅPARKEN, NATURSKOLE & KANO- OG KAJAKKLUB

RANDERS REGNSKOV & VORUP ENGE

Forbindelsen til omgivelserne 1:4000

1:4000

NEN

NBA

JER

BR

RANDERS REGNSKOV & VORUP ENGE

Grøn intern forbindelse

Vigtige kontaktpunkter mellem Hvidemølleområdet og den nærmeste kontekst skal forstærkes.

FRA

VER OO

Sigtelinier

Kontaktpunkterne forbindes med et offentligt parkområde, der kan sikre bevaringen af naturområder, samt tilgængeligheden til området. Cykel/ganbro etableres og tunnel forlænges.

1:4000

Vigtige sigtelinier og udsigter friholdes fra fremtidig bebyggelse.

1:4000

BOLIG BOLIG

BOLIG

Koncept I den overordnede plan for området er der primært lagt vægt på: · at forbinde området til omgivelserne · at give mest mulig plads til naturen · at bevare og iscenesætte udsigter til området Der etableres to nye forbindelser, der krydser jernbanen: Tunnellen under sporene forlænges, så der er direkte adgang til fods fra stationen til området. Derudover etableres en cykel/gangbro ved Vestervold, som giver mere direkte adgang til bymidten.

Ved at friholde bestemte arealer for bebyggelse skabes der mulighed for at etablere et større bynært offentligt parkareal.

Den visuelle kontakt mellem byen og ådalslandskabet er vigtig, fordi det er en del af Randers’ identitet som byen ved åen og fjorden. Derfor iscenesættes der nogle kig, som endvidere kan bidrage til at åbne området op mod byen.

Superimposering

Friholdte arealer

Bebyggelse

Kontakten til det grønne

Sigtelinierne superimposeres på det offentlige grønne bånd, hvorved et system af friholdte arealer opstår.

De friholdte arealer danner et forgrenet sammenhængende parkforløb.

Områderne mellem de friholdte arealer udlægges til boligbebyggelse.

De grønne områder ”trækkes ind” områder med boligbebyggelse, så alle boliger har adgang til de grønne arealer

1:4000

1:4000

STATION KOLONIHAVER CENTRUM NATURSKOLE KANO- OG KAJAKKLUB

GUDENÅPARKEN

CENTRUM

GUDENÅPARKEN RANDERS REGNSKOV

Vejprincip

Stisystem

Området er som i dag forbundet med den øvrige by via Hvidemøllevej og broen over jernbanen. Adgang for biltrafik sker enten denne vej eller ad Viborgvej/ Vasen vest for området.

I Ådalsparken er det fordelagtigt at være på cykel eller til fods. I det offentlige grønne areal nedlægges stier for fodgængere og cyklister, der forbinder området med omgivelserne.

For at friholde området mest muligt fra hurtig biltrafik, sker adgangen til boligområderne ad stikveje fra Hvidemøllevej, som er den overordnede færdselsåre i området. Al biltrafik og parkering skal i videst muligt omfang ske i kanten af området langs Hvidemøllevej og jernbanen,

En naturskøn direkte forbindelse mellem stationen og Randers Regnskov etableres for besøgende, der ankommer med tog.

Vejen til byens centrum bliver kortere med den nye cykel/gangbro, som fører bløde tafikanter uden om biltrafikken.

 Tunnel under sporene i Kildeparken ved Aalborg Station.

 Cykel/gangbro over jernbanen: Langeliniebroen, København.

Park med udsigtspunkt

Grønt område

vej

Eng/mose Ves tre A

ltan

Byggefelter Bygninger

Randers Station

FORTSÆTTELSE AF TUNNEL UNDER SPOR

Regnvandsbassin Je

rn b

an

Vej Sti

eg

Hv

rvo

ld

Kolonihaveforeningen Vestre Enghave

ad e

BRUNSHOLM

m øll ev ej

Ves te

ide

Grønttorvet

Centrum

NY CYKEL/GANGBRO

Randers Naturskole

Kano- og Kajakklub

Gude nåvej

Gudenåparken

Ådalsparken

Tø

rv eb

ry

gg e

n

Randers Regnskov GUDENÅEN Vorup Enge

Justesens Plæne

 Strukturplan 1:4000

Urtehaver

‘’Åhøjene’’

PUNKTHUSE

‘’Dominohusene’’

Græsareal

SMALLE RÆKKEHUSE

Blomstereng

‘’Æblehaven’’

TÆT-LAV BEBYGGELSE

Frugttræer Veje

Mose 4 etager 3 etager 2 etager

 Området opdeles i 3 forskellige boligområder med hver sin karakter.

 Bebyggelsen er fra 2 til 4 etager, hvor den højeste bebyggelse med de største volumener findes omkring stien til stationen.

 Hvert af boligområderne er tilknyttet én eller flere landskabstyper. Besøgende i parken får en varieret landskabsoplevelse.

BOLIGER

Spredt lav bebyggelse

FÆLLES UDENDØRS AREAL VEJ

Spredt lav bebyggelse

VejeVeje

Boligområder De tre ”øer”, der er opstået mellem de friholdte grønne arealer, bliver til tre vidt forskellige boligenklaver.

Nærmest Gudenåparken mod vest etableres fritstående punkthuse i 2-4 etager. Det midterste område bebygges meget tæt med smalle rækkehuse i op til 4 etager. I det østlige hjørne bygges tæt-lave boliger i 2-3 etager.

Tæt høj bebyggelse

 Ved at bygge højere og tættere frigives der større Tæt høj bebyggelse grønne arealer.

 NårBOLIG flere boliger BOLIG deler de private GRØNT AREAL PRIVAT GRØNT grønnePRIVAT arelaer, bliver derAREAL frigivet et OFFENTLIGT GRØNT AREAL OFFENTLIGT GRØNT AREAL større offentligt areal i forhold til hvis hver bolig har sin egen private have.

Shared Shared space space

BOLIG

 Shared spaces giver gode kombinerede uderum, som ikke blot er vej.

PRIVAT GRØNT AREAL OFFENTLIGT GRØNT AREAL

BOLIGER BOLIGER FÆLLES UDENDØRS AREAL FÆLLES UDENDØRS AREAL VEJVEJ

De overordnede principper for alle tre boligområder er: · at bygge tæt · at skabe fælles udearealer frem for individuelle · at integrere adgangsveje og uderum som ”shared spaces” Hvert boligområde er integreret i det grønne areal, på en måde, som giver området en ”grøn” identitet. Tre af de landskabstyper, som er tæt knyttet til boligerne (urtehaver, græsarealer og frugttræer) giver mulighed for aktiviteter som kan styrke fællesskabet. De to øvrige landskabstyper (blomstereng og mose), som primært er offentlig park, er giver mulighed for oplevelse af de oprindelige naturtyper på stedet.

10

 Blomsterengen et et smukt og farvestrålende sted at færdes.

 Frugttræer giver frisk frugt til alle beboere om efteråret.

 Græssende dyr holder bevoksningen nede i mosen og sikrer udsigten.

 Græsarealer til afslapning, leg m.m.

 Moseområdet kan nydes tørskoet på træbroer.

 Urtehaver med mulighed for dyrkning af egne grøntsager.

Shared space

Blomstereng

Frugttræer

Græsareal

Våd eng/mose

Urtehaver

Træer/buske

Træbro

Guden

åvej

A

Skov/højt krat

B

Hv

ide

m

øll ev ej

B

gg bry

rve

Tø

A

en

Æ

Naturskole

Re

ble ha ve n

gn

sk ov

ss

tie n C

Kano- og kajakklub

C

GUDEN

ÅEN

 Bebyggelsesplan 1:2000. Snitmarkeringer henviser til snit af bebyggelsen på de følgende sider.

11

 Eksempler på punkthusei op til fem etager med store sydvendte altaner i Lindholm, Nørresundby.

Åhøjene Nærmest stationen findes Åhøjene som en klynge punkthuse i 2-4 etager, hvor de højeste er placeret længst mod nord. Boligerne har store sydvendte altaner, hvor der er mulighed for at nyde både solen og udsigten til Naturskolen og ud over Gudenådalen.

Husene er organiseret således at tre huse deler ankomstareal og en fælles have. Husene og haverne er hævet på en flad bakke en meter over Gudenåens

Snit A-A, 1:500

12

vandstand som sikring mod eventuelle oversvømmelser. Ankomstarealerne er i grundniveau, hvor indkørsel med bil er mulig, På hver etage findes to lejligheder i bygningens fulde dybde. I hver bolig vil der udover sol fra syd således også være enten morgen- eller aftensol.

 Stemningsbillede fra fælles ankomstområde mellem husene.

åvej Altan

Bilpark ering

Guden

Lejlighed

Altan

Altan

Lejlighed 1

Altan Terrasse

Urtehave

Altan

Lejlighed 2 Lejlighed 1

Lejlighed 2

Affaldssku

Fælles indgang og opgang

Fælles indgang og opgang

r

Cykelpark ering

Cykelpark ering

Affaldssku r

Cykelpark ering

 I punkthusene er der to lejligheder på hver etage. Indgang til lejlighederne sker via en fælles indgang med trappeopgang. Plan 1:500

Fakta om åhøjene Bebyggelsestype: Punkthuse (etageboliger) Antal boliger: 54 Boligstørrelse: 150 m2 Etager: 2-4 Bebyggelsestæthed: ca. 60% Parkeringsforhold: Parkering sker på fælles parkeringsplads langs Gudenåvej. Tæt på indgangen til hvert hus findes et cykelskur.  Planudsnit 1:500

13

 Eksempel på tæt bebyggelse med smalle, høje rækkehuse i Borneo-Sporenburg, Amsterdam.

Dominohusene Beliggende som rækker af dominobrikker på højkant ligger Dominohusene som smalle rækkehuse i op til 4 etager. De enkelte huse er individuelt designet, så her er en god mulighed for at alle ønsker til drømmeboligen kan blive opfyldt.

Dominohusene er halvvejs hævet en meter over terræn på en vold, der vender ud mod grønne fællesarealer, hvor der findes forskellige aktiviteter, fx. legeplads, siddeområde og boldbane. Ankomsten til

Snit B-B, 1:500

14

boligen foregår i grundniveau via et ”shared space”, som er et fælles udeareal med mulighed for fx. udendørs spisning, leg, boldspil m.m.  Stemningsbillede fra shared space mellem rækkehusene.

Boligerne er forholdsvis dybe og smalle, men dobbelthøje rum og gennemgående vinduer sikrer dagslys i hele boligens dybde. På grund af den individuelle arkitektur er der vid mulighed for at etablere altaner, tagterrasser m.m.

Bask et

Offentlig park

Fæll e affal s d sorte sring

Cyke

Grill

plad

s

lpark ering

Tagt e

 En bolig fylder alle etager i hele bygningens dybde. Den nederste etage er indgangsområde med plads til parkering m.m. Plan 1:500

rras se

Sidd

emø bel

Fakta om Dominohusene Bebyggelsestype: Rækkehuse Antal boliger: 212 Boligstørrelse: 100-150 m2 Etager: 2-4 Bebyggelsestæthed: ca. 70% Parkeringsforhold: Parkering af cykler og biler sker i nederste etage i boligen. Langs Hvidemøllevej findes et antal ekstra parkeringspladser.

Lege

plad

s

 Planudsnit 1:500

15

 Eksempel på tæt-lav bebyggelse: Tinggården, Herfølge.

Æblehaven I det syd-østlige hjørne af området midt i en lund med frugttræer ligger Æblehaven som hyggelige små længehuse, der omslutter fælles gårdrum. Æblehaven er moderne tæt-lav byggeri hvor der findes forskellige lejligheder med et til fire-værelser.

Ankomsten foregår via fælles gårdrum med mulighed for mange forskellige aktiviteter – både individuelt og i fællesskab med naboerne, Et system af trapper og svalegange leder hen til de enkelte boliger og udgør som en del af gårdrummet et uformelt mødested.

Snit C-C, 1:500

16

Bygningerne i Æblehaven er kun to eller tre etager høje, og de fleste boliger har udsigt over det åbne areal med frugttræer og til Gudenåen. I Æblehaven findes to fælleshuse, der kan benyttes af alle beboere til fx. fester, møder eller andet.

 Stemningsbillede fra internt gårdrum i bebyggelsen.

Lejlighed

ga Sk ur o

Cyk elp ark eri ng

ffa ld s sor

ter i

ng

Lejlighed

Fælles svalegang

Fæ lles Fælles svalegang

Cyk elp ark eri ng

hu s

Le geom råd e

 På hver etage findes to eller tre lejligheder. Indgang til boligerne sker via udvendige svalegange og trapper. Plan 1:500

Ter ras se

Fakta om Æblehaven Bebyggelsestype: Tæt-lav (etageboliger) Antal boliger: 164 Boligstørrelse: 42-100 m2 Etager: 2-3 Bebyggelsestæthed: ca. 80% Parkeringsforhold: Parkering sker på fælles parkeringsareal langs adgangsvejen Æblehaven. Cykelskure findes i de fælles gårde.

Frugttræer

 Planudsnit 1:500

17

Nyt fokus på Randers Ådalsparken er med sin særlige sammenfletning af landskab og boligområde et tegn på fremtidens planlægning i Randers, hvor landskabet sandsynligvis vil få en langt mere fremtrædende plads i byens selvforståelse, end det er tilfældet i dag.

Byer på vej mod en ny tid Randers er som de fleste andre større danske provinsbyer langsomt i gang med en omdannelse fra at være en industri- og produktionsby til en by, hvor viden er den bærende kraft. I denne omstillingsproces har byerne behov for at redefinere deres identitet for i fremtiden at kunne konkurrere med andre byer om at fremstå som spændende og attraktiv for både beboere og erhvervsliv.

Randers ligger mellem de store byer Århus og Aalborg, som begge er universitetsbyer, hvor Århus har mest status som ”storby”. Aalborg er ligeledes igang med at gennemgå en stor forvandling fra grå betonindustri til spændende kulturby.

18

Det unikke landskab

Viden om naturen

Randers er dog slet ikke på størrelse med hverken Århus eller Aalborg, og det er derfor næppe storbylivet, der vil trække folk til Randers i fremtiden. Derimod har Randers en helt unik placering på bakken ved Gudenåen og Randers Fjord, som ingen andre byer kan bryste sig af. Danmarks eneste flod ender i byen, og tilmed findes ådalslandskabet næsten helt inde i bymidten.

Randers’ største turistattraktion, Randers Regnskov, bliver via Ådalsparken direkte direkte forbundet med Gudenåparken og Naturskolen, hvilket styrker alle tre funktioner. På denne måde manifesterer området langs Gudenåen sig som et bredt bælte af funktioner, hvor viden om og interesse for naturen er i højsædet, hvilket er med til at underbygge byens identitet som ”byen ved åen og fjorden”.

Et attraktivt og unikt landskab så tæt på bymidten, er en egenskab, som Randers i fremtiden vil nyde godt af. Naturen bliver stadigt mere populær, og mange vil prioritere at bosætte sig i byen netop på grund af nærheden til naturen. Ådalsparken vil være et af de første projekter i Randers, hvor landskabets særlige værdi udnyttes til fulde og integreres i et boligområde på en måde, hvor arealet stadig er offentligt tilgængeligt og dermed til glæde for alle byens indbyggere.

Illustrationer S. 5: Google Earth S. 6: Eget foto S. 7: www.sxc.hu S. 8: Egne fotos S. 10: www.sxc.hu S.12-14: Egne fotos S. 17-19: Egne fotos S. 16: Michael Lauring S. 18: www.flickr.com Alle kort, diagrammer og billedcollager er eget materiale.

19