6th semester projcet process paper

PROCESRAPPORT Ă…dalsparken

Irene Schwarz Poulsen \ Gruppe 3 \ 6. semester \ Urban Design \ Arkitektur & Design \ Aalborg Universitet \ 2008

Ă…dalsparken Procesrapport Arkitektur & Design \ Aalborg Universitet 6. semester Urban Design Projektgruppe 3 Tema: Bebyggelse og Landskab Hovedvejleder: Mette De Fries Teknisk konsulent: Jes Vollertsen Projektperiode: 25.02.2008 - 16.05.2008

Irene Schwarz Poulsen

Indhold Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Problem­formulering. . . . . . . . 8 Teori . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Analysemetoder. . . . . . . . . . . . . . 12 Designmetoder. . . . . . . . . . . . . . . 13

Analyser . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Mapping og registreringer. . . . . . 15 Registrering af boligtypologier. 27

Målgruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Funktioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Problem­stillinger . . . . . . . . . 32 Offentlig adgang. . . . . . . . . . . 34 Bevaring af eng og mose . . 37 Visuel kontakt . . . . . . . . . . . . . 39 Boligområdet. . . . . . . . . . . . . . 41 Punkthuse. . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Rækkehuse . . . . . . . . . . . . . . . 44 Tæt-lav boliger . . . . . . . . . . . . 46 Landskabstyper. . . . . . . . . . . 48 Regnvand . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Litteratur. . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Billeder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Indledning Denne rapport beskriver analyseog designprocessen bag projektet ”Ådalsparken”. Denne rapport skal ses som et uddybende supplement til præsentationsrapporten – som bør læses før denne rapport – og indeholder derfor ikke præsentationsmateriale. Navne og forkortelser i paranteser henviser til litteraturlisten bagerst.

Projektet ”Ådalsparken” omhandler omdannelsen af Hvidemølleområdet ved Randers til et grønt, bynært boligområde.

 Fig. 1: Hvidemølleområdets beliggenhed i Randers

Temaet for projektet er ”By og landskab”, og der vil derfor blive arbejdet med begrebet landskabsurbanisme.

Herudover vil der blive arbejdet med regnvandsopsamling i form af regnvandsbassiner og -grøfter.

I dag fremstår Hvidemølleområdet som et lettere nedslidt industriområde med en yderst attraktiv beliggenhed meget tæt på Randers midtby med butikker og gadeliv, områdets store attraktion Randers Regnskov, samt Gudenåen og ådalslandskabets enge og moser.

På grund af denne beliggenhed ses et stort potentiale for at skabe et meget attraktivt boligområde i Hvidemølleområdet.

I projektet vil der blive belyst en række problemstillinger i forbindelse med omdannelse af området, og forskellige løsningsmuligheder vil blive diskuteret. Der vil blive udarbejdet et forslag til et koncept for bearbejdning af overgangen mellem by og landskab. Herudover vil enkelte delområder blive yderligere detaljeret.

 Fig. 2: Hvidemølleområdet skal omdannes til et tilgængeligt, aktivt naturområde med rigt dyreliv.

Vision Visionen er at Hvidemølleområdet bliver et område med karakter af offentlig park, hvori der er placeret boligbebyggelser.

Området er ikke beliggende i direkte forlængelse af den gamle bykerne i Randers, og skal derfor heller ikke fremstå som en klassisk bydel med karrér, gader og torve. På den anden side er området dog beliggende meget bynært, og skal derfor heller ikke fremstå landligt med marker og spredte landsbyer. Derimod skal området karakteriseres af en bebyg-

gelse med en høj tæthed, således at der frigives mest mulig plads for at det dominerende landskabelige element Gudenåen får en fremtrædende rolle i området.

Området skal altså ikke fremstå som en kultiveret og anlagt park, men som et ”naturligt” landskab, hvor brugerne kan opleve vådområder, eng, mose, og vandløb, samt den flora og fauna, der findes i denne type landskab.

Problem­ formulering Den overordnede problemformulering for projektet lyder som følger:

et ekstraordinært miljøvenligt eller økologisk boligområde.

Hvordan kan Hvidemølleområdet

Med ”respekt for landskabet” menes at bebyggelsen ikke skal have ødelæggende konsekvenser for landskabet og dets plante- og dyreliv, samt offentlighedens muligheder for at opleve dette. Derudover skal landskabets æstetiske værdier (fx udsigt) også respekteres.

udvikles til et bynært ”grønt” boligområde på en måde , der respekterer det eksisterende landskab omkring Gudenåen?

Med ”grønt” forstås først og fremmest et landskabeligt område med så ”naturlig” beplantning som muligt, samt adgang til rekreative funktioner. Med begrebet ”grønt” menes ikke at det nødvendigvis skal være

I det følgende omtales projektområdet som ”området” eller ”Hvidemølleområdet”, som i alle tilfælde

medmindre andet er specifikt angivet henviser til det afgrænsede projektområde som vis på figur 1, s. 6.

and succession. These qualities

As a complex amalgam, landscape

recommend landscape as an ana-

urbanism is more than a singular

log to contemporary processes

image or style: it is an ethos, an atti-

of urbanization and as a medium

tude, a way of thinking and acting.

uniquely suited to the open-ende-

(Corner)

dness, indeterminacy, and change demanded by contemporary urban conditions. (Waldheim)

Teori Landskabsurbanisme Indgangsvinklen til dette projekt er en landskabsurbanistisk tilgang, der i modsætning til sædvanlig byplanlægning tager udgangspunkt i at landskabet bruges som et medium, hvori den urbane udvikling kan organiseres og udvikle sig. Især tages udgangspunkt i Charles Waldheims og James Corners beskrivelser af begrebet landskabsurbanisme.

Landscape is a medium […] uniquely capable of temporal change, transformation, adaptation,

Den urbane udvikling opfattes ikke som statisk, men som en organisme i forandring. Landskabsurbanismen forholder sig i lige så høj grad til det ubebyggede som det bebyggede.

Som en konsekvens af at grænserne mellem by og land langsomt udviskes, beskæftiger landskabsurbanisme sig i høj grad med dette grænseområde, hvor begreberne ”by” og ”land” er utilstrækkelige.

Landscape urbanism describes a disciplinary realignment currently underway, in which landscape is usurping architecture’s historical role as the basic building block of city making. (Waldheim)

Landskabsurbanisme er ikke en specifik metode, men snarere et udtryk for hvordan flader og rum opfattes – som den ”linse”, hvorigennem de fysiske omgivelser betragtes (Waldheim).

På grund af Hvidemølleområdets placering tæt på både naturområder og by, men alligevel afgrænset fra byen, hentes der inspiration i den landskabsurbanistiske tilgang for at kunne skabe en plan, der både indeholder urbane og landskabelige elementer.

Industrilandskaber Hvidemølleområdet indeholder i dag en række mindre industrivirksomheder placeret i et naturområde overladt til tilfældighederne. Den landskabsurbanistiske tilgang har vist sig at være yderst anvendelig ved omdannelsen af tidligere industriområder til nye urbane strukturer idet landskabsurbanismen kan rumme den åbenhed og uvished, som omdannelsen af disse områder indebærer: The work of many contemporary

Eksempelvis kan nævnes Parc de la Villette i Paris (Bernard Tschumi) og Landschaftspark Duisburg Nord (Peter Latz), som er designet efter vidt forskellige koncepter, men begge med udgangspunkt i landskabet.

I Landschaftspark Duisburg Nord er idéen at lade de store industrielle anlæg blive og fungere som landmarks indeholdende nye funktioner i et landskab, hvor vegetationen langsomt (men styret) vil overtage området. Her kan den besøgende altså opleve både nye og gamle elementer i et område hvor natur og menneskeskabte strukturer er vævet sammen (Dietrich).

Parc de la Villette er designet efter dekonstruktivistiske principper som en række superimposerede lag med hver sin logik. I punkter, hvor lagene ”kolliderer” opstår muligheder for nye relationer og programmer.

Denne plan giver en meget kompleks struktur med en stor fleksibilitet og imødekommer dermed fremtidens (ukendte) behov.

landscape practices evidences the tendency to use landscape as a remideial salve for the wounds of the industrial age. (Waldheim)

  Fig. 3: Luftfoto af Landschaftspark Duisburg Nord i Ruhr-Distriktet, Tyskland.  Fig. 4: Diagram, der viser lagene i planen til Parc de la Villette.

Landskabssynet Landskaburbanismen gør op med tanken om det pastorale landskab og anvender derimod landskabsbegrebet som et udtryk for en proces.

Landskabet skal ikke kun have en æstetisk og visuel funktion, men udgøre det baggrundstæppe hvorpå den urbane udvikling udspiller sig.

Given the face of global urbaniza-

Idéen om det enten intentionelt anlagte eller naturlige æstetiske landskab udsættes af landskabsurbanisterne for en hård kritik, der bringer mindelser om modernisternes foragt for dekoration – eller i bedste fald mangel på forståelse for dekorationens funktion, som det fx i 1908 formuleredes af Adolf Loos i manifestet ”Ornament and Crime”. Således skriver Waldheim:

tion, current-day environmentalism and pastoral ideas of landscape

By contrast, historical precedents

appear to many as naive or irrele-

for urban parkways typically repro-

vant (Waldheim)

duce a pastoral image of ”nature”

10

without intervening in their ecological surroundings in any substantial way. (Waldheim)

Denne kritik er naturligvis berettiget idet æstetiske landskaber anno 2008 ikke nødvendigvis er de samme landskaber, som ses på guldaldermalerier. Den subjektive opfattelse af et æstetisk landskab må ligesom den urbane og kulturelle udvikling være i konstant forandring, og dermed give rum for at nye strukturer kan accepteres som en del af æstetikken. Hvem havde fx i begyndelsen af 1900-tallet

forestillet sig at stålværket i Duisburg Nord nogensinde skulle blive tillagt æstetiske værdier?

Mit synspunkt er dog, at der ikke nødvendigvis er en modsætning mellem at behandle landskab som både æstetik og proces. Selvom distinktionen mellem by og land er i opløsning, er det efter min opfattelse ikke givet, at det æstetiske landskab vil miste sin værdi. Selvom idéen om det pastorale landskab muligvis med tiden vil fremstå som gammeldags og romantisk, vil den æstetiske land-

skabsoplevelse efter min vurdering forblive eftertragtet, og muligvis endda blive sjældnere. Naturen er populær, viser en undersøgelse lavet af Skov og Landskab ved KVL:

og det er påvist, at grønne områder kan have en positiv effekt på bl.a. stress: Undersøgelsen viser tydeligt, at det grønne er en ressource i for-

Naturoplevelser, sanseindtryk og

hold til folks helbred og humør.

selve det at være i grønne omgivel-

(Hansen)

ser er en vigtig grund til, at folk bruger de grønne områder. (Hansen),

efter min mening ikke ensbetydende med at landskabets æstetiske kvaliteter hverken ødelægges eller overflødiggøres. Derimod vil den landskabsurbanistiske tankegang i dette projekt blive anvendt som et redskab til at skabe både æstetiske og funktionelle kvaliteter i Hvidemølleområdet.

 Fig. 5: Hvad er et ”smukt” landskab? Til højre et foto fra Landschaftspark Duisburg Nord. Til venstre et guldaldermaleri af J.TH. Lundbye: ”Efterårslandskab.

Hankehøj ved Vallekilde”, 1857.

En urban udvikling i landskabet er

11

Typologi

Boligstørrelse: Antal boliger: Højde: Bebyggelsesprocent: Forholdet mellem privat/offentlig: Parkering og bolig: Renovation: Skalaen i rummet mellem husene: Typologi: Orientering ift.sol & vind: Uderum: Omgivende arealer: Ankomstsituation: Subjektiv mening:

Metode Analysemetoder Mapping og registrering For at kortlægge problemstillinger i området, er området mappet og registreret. Herudover er eksiterende lokalplaner, kommuneplaner og kommuneatlas for området blevet undersøgt. De fremkomne problemstillinger benyttes senere til at opstille en række designkriterier for behandling af området.

| Navn på bebyggelsen

Registrering af boligtypologier For at skabe et overblik, samt undersøge forskellige boligtypologiers muligheder og begrænsninger, er en række forskellige boligområder i Aalborg og omegn registreret ifht. størrelse, uderum, adgangsforhold, relation til omgivelser m.m. Denne oversigt over typologier benyttes senere i forbindelse med diskussion af mulige boligtypologier i Hvidemølleområdet.

PLAN

RUMLIG MODEL

SNIT

FOTO

 Fig. 6: Eksempel på indholdet i skema til registrering af boligtypologier.

12

 Fig. 7: Fase 0: Analyse af området: Seinen, to skove, eksisterende landsbyer, motorvej, jernbane.

Første fase i etableringen af Melun-Sènart.

Designmetoder Case: Melun-Sènart Eftersom ådalslandskabet ønskes at spille en større rolle i designet af et nyt boligområde, er der ved udarbejdelse af en strategi for distribution af landskab og bebyggelse hentet stor inspiration i projektet til Paris-forstaden ”Melun-Sènart” af Rem Koolhaas/OMA. Dette projekt omhandler anlæggelsen af en ny bydel udenfor Paris i et idyllisk landskab med marker, skove og landsbyer. I dette landskab er det med Koolhaas’ ord:

 Fig. 8: Fase 1: Minimal investering for maksimal bevaring af eksisterende kvaliteter.

 Fig. 9: Fase 2: De første programmatiske reservationer. Øst/vest: campus-bånd; nord/syd: natur/fritid, begyndende business-bånd langs motorvejen.

”heartbreaking, if not obscene… to have to imagine here, a city”.

(Koolhaas)

Koolhaas’ forslag til byen er en slags ovendt byplan – det er ikke en bebyggelsesplan, men en plan over områder af landskabet, der ikke må bebygges. I denne plan opstår nogle ”øer” mellem de friholdte landskabsbånd, og disse kan bebygges udfra en antagelse om at byggeaktiviteten udelukkende er styret af markedsøkonomien, og derfor er ukontrollabel og planlægning derfor er umulig. (Koolhaas)

 Fig. 10: Planen for Melun-Sènart, som består af bånd der friholdes for ukontrolleret bebyggelse.

13

Princippet ”omvendt optik” Med inspiration i Melun-Sènart, tages der i den overordnede designfase af Hvidemølleområdet udgangspunkt i princippet ”omvendt optik”, som introduceres i arbejdspapiret ”Landskabstilgangen” (Bach). En række nyere landskabsurbanistiske projekter er analyseret, og fem metodiske principper udledes, hvoraf ”omvendt optik” er det ene.

Den ”omvendte optik”, der vender hierakiet mellem landskab og bebyggelse på hovedet, afspejles også i hvordan området tænkes udviklet over tid. De landskabelige

for netop at sikre det naturlige landskab på samme måde som Koolhaas prioriterer det i forslaget til MelunSènart.

Dog ses den urbane udvikling i en dansk kontekst ikke kun som ukontrollabel og grim, sådan som Koolhaas beskriver den. Både den stringente opdeling af landet i ”landzoner” og ”byzoner” samt planloven sikrer, at der er visse rammer, udviklingen skal ske indenfor. Derimod kan den ”omvendte optik” bruges som et værktøj til at sikre bedre offentlig tilgængelighed i naturområder – både i Hvidemølle og andre steder.

 Fig. 11: Konceptdiagram for Melun-Sènart, der viser nettet af bånd, der skal friholdes for bebyggelse.

 Fig. 12: Konceptdiagram for Melun-Sènart, hvor byggefelterne ses som lyse ”øer”.

bånd etableres forud for bebyggelsen, der så efterfølgende kan etableres ad flere etaper alt efter samfundsmæssigt behov og økonomi. (Bach).

Melun-Sènart projektet benytter sig af den ”omvendte optik” idet der med udgangspunkt i det eksisterende landskab fokuseres på hvilke områder, der skal forblive landskab frem for hvor der skal bebygges.

I forbindelse med bearbejdningen af Hvidemølleområdet ses ”omvendt optik” som et brugbart princip

14

 Fig. 13: Model af Melun-Sènart, hvor bebyggelsen ses som et tæt kaos af tilfældige klodser.

R anders S t at i o n Tø

G udenå pa rken

rv l ev

en

øl

gg

em

ry

id

eb

Hv

N at ursk o l e

ej

P

G udenå

R a n d er s B ro

Randers

Gr

P

K ærg a ot

Danmarks største vandløb Gudenåen har sin udmunding i Randers Fjord ved byen. Langs Gudenåen s bredder vest for byen findes et ådalslandskab med moser, enge og krat, som afgrænses mod byen af jernbanen.

E ng og sump

45

Hvidemølleområdet er et ca. 18 ha stort område beliggende ved Randers, som er en by med 59.565 indbyggere. Randers ligger i Østjylland mellem Århus og Aalborg.

jE ve

Områdets overordnede placering

or

Mapping og registreringer

de

V o rup

M

Analyser

de

sv ej

P

a erg

ve j

Å r hu

R a st ep l a d s

Jæg

K o l o ni hav er

en å

Vigtig transportrute By over 100.000 indb.

Anden by over 20.000 indb.

 Fig. 14: Randers’ placering på danmarkskortet

Området opfattes således ikke som en naturlig del af selve midtbyen, men nærmere en forlængelse af engen, med en vis urban karakter.

G ang/cy kel sti

S ko v

A f græsni ng (sommer)

Pav i l l o n

F ugl etårn

0

0 ,5

1 km

 Fig. 15: Randers’ beliggenhed i ådalen, hvor Gudenåen løber ud i Randers Fjord.

De bymæssige områder findes på den østlige side af jernbanen og strækker sig mod nord som Randers og mod syd som Vorup.

Hvidemølleområdet er beliggende mellem byen og Gudenåen i forlængelse af ådalens engområde. Mod byen er området skarpt afgrænset af jernbanearealet.

N atursti

O v ersv ømmet

Jer nba

nen

Engen

Hvidemølle

Byen

Åen  Fig. 16: Hvidemølleområdets beliggenhed i forlængelse af engområdet mellem Gudenåen og byen

15

KOLONIHAVEFORENING

Vasen

KOLONIHAVEFORENING

Vestre Enghave

TRANSPORT KNUDEPUNKT

Randers Station

HANDELSLIV

Centrum OVERSKUDSAREAL?

Jernbanetracé

ter

Øs vol d

Ve s

te

rg

ra ve

REKREATIVT AREAL

Gudenåparken UNDERVISNING

Randers Naturskole

SØSPORT

Kano- og Kajakklub

REKREATIVT AREAL

Vorup Enge

TURITSTATTRAKTION

Randers Regnskov

REKREATIVT AREAL

Justesens Plæne

 Fig. 17: Den nærmeste kontekst

Konteksten Hvidemølleområdet ligger i umiddelbart nærhed af både stationen, det store naturområde Gudenåparken og Randers’ store seværdighed Randers Regnskov. Derudover er der ganske kort afstand til midtbyens

16

handelsliv. I forlængelse af området ligger Randers Naturskole og et lille kolonihaveområde. Mod syd på åens modsatte bred findes endnu et naturområde Vorup Enge, som for få år siden er blevet naturgenoprettet til oversvømmet eng med græsning.

Hvidemølleområdets nuværende brug forholder sig i dag slet ikke til de nærmeste omgivelser. Opgaven bliver derfor at omdanne området, således at denne del af Randers kommer til at fremstå som en helhed. I den forbindelse ses mulighe-

der for bl.a. at udnytte beliggenheden tæt ved stationen; at lade åen og naturtyperne på stedet få en mere fremtrædende rolle; samt at etablere en bebyggelse, som i skala forholder sig til både byen og naturområderne.

Rekreativt Areal

Turistattraktion

Gudenåparken

Randers Regnskov

Gudenåparken, som er Hvidemølleområdets vestlige nabo, er et stort naturområde med mose, eng, krat, rørskov og søen Brunsholm. Der er et stort stisystem med fugletårne, siddepladser, broer og udkigspunkter.

Randers Regnskov er byens store turistattraktion, som ligger umiddelbart øst for Hvidemølleområdet. Regnskoven ligger forholdsvis frit i landskabet og er med sine tre store drivhus-kupler en meget markante bygning, der kan ses fra både vejen og jernbanen.

Regnskoven er et vigtigt landmark for området.

TRafikknudepunkt

Randers Station Nord for Hvidemølleområdet ligger stationen, som forbinder Randers med Århus mod syd og Aalborg mod nord via jernbanen. Stationsbygningen er en hvid ældre bygning i 2 etager, der i SAVE-systemet er klassificeret med middel bevaringsværdi.

Handelsliv

Centrum Det indre bycentrum med gågader og butikker afgrænses af gaderne Vestergrave og Østervold, mens der også findes handelsliv langs Vestergade .Centrum består af blandet boliger og erhverv i en bebyggelse med klassisk karréstruktur og gader, torve og pladser.

UNDERVISNING

Randers nATURSKOLE Randers Naturskole ligger ud til Gudenåen ved det sydvestlige hjørne af Hvidemølleområdet. Naturskolen afholder en lang række arrangementer omhandlende alle aspekter af naturen både på skolens egne arealer og i Gudenåparken, samt Vorup Enge. Naturskolens bygninger er små en-etages træhuse, hvoraf nogle er malet røde og andre fremstår i naturtræ. På naturskolens udeområder er der bålplads, siddepladser, og indhegninger med får, geder, kaniner, høns og andre dyr.

17

Rekreativt Areal

Vorup Enge

Syd for Gudenåen findes det lavtliggende Vorup Enge, som i 2004 blev tilbageført til oversvømmet vådområde for både at mindske kvælstofudledningen til Gudenåen, og for at genetablere det oprindelige dyreliv. I sommerhalvåret har Randers Regnskov udsat gamle danske husdyrracer på græsning i Vorup Enge.

Der er etableret vandrestier og fugletårne i området.

Kolonihaveforeninger

Vestre Enghave og Vasen Umiddelbart vest for Hvidemølleområdet findes det lille kolonihaveområde Vestre Enghave. Det større og tilsyneladende mere velorganiseret kolonihaveområde Vasen ligger vest for Gudenåparken. Fælles for begge kolonihaveområder er de spredte små en-etages huse – fortrinsvis af træ – som omkranses af private haver og hække. Husene findes i alle farver og former og har gerne mange detaljer og personligt særpræg.

18

Søsport

Kano- og Kajakklub Beliggende ved Gudenåen syd for Naturskolen har Randers Kano- og Kajakklub nogle bygninger, samt et lille anlæg ved bredden til at sætte bådene i åen. Bygningerne har kun én etage – en enkelt er af sten, mens de øvrige er af sortmalet træ.

Rekreativt areal

Justesens plæne Justesens Plæne er et fladt trekantet græsareal ved Gudenåens bred øst for Randers Regnskov. Plænen fungerer som bypark og er et attraktivt opholdsområde på fx. en varm sommereftermiddag.

Overskudsareal?

Jernbanetracé Området langs jernbanen mellem stationen og Randers Regnskov er forholdsvis uudnyttet. Der findes et enkelt supermarked, men derudover bruges området primært til parkering eller fremstår som ”tomt” og uplanlagt.

Vibo rg

vej

STATION

Je

j

rn b

an

eg

ad e

striv ej

Gud enåv ej

Hvid emø llev e

 Fig. 20: Hvidemøllevej set mod vest.

Indu

Vasen

 Fig. 19: Broen over jernbanen ved Hvidemøllevej.

en

gg

ry eb

rv

Tø

Vej (biltrafik) Sti (gående) Jernbane

 Fig. 21: Industrivej set mod syd.

Adgangspunkt til Hvidemølleområdet med bil Adgangspunkt til Hvidemølleområdet til fods

 Fig. 18: Adgangsforhold til Hvidemølleområdet

Adgangsforhold Adgangen til Hvidemølleområdet foregår primært via Hvidemøllevej, der krydser jernbanen i den østlige del af området. Til fods er det dog muligt at gå under jernbanebroen via en sti langs Gudenåen. Den eneste anden mulige adgangsvej er via Vasen, hvor Viborgvej krydser jernbanen mod vest.

I selve Hvidemølleområdet er Hvidemøllevej, der løber langs jernbanen den primære færdselsvej, hvorfra mindre (blinde) veje fører mod syd ind i området. Ud over indkørsel til de eksisterende virksomheder i området, er det muligt at køre i bil ad Gudenåvej til Naturskolen og Kano- og Kajakklubben ved Gudenåens bred. Herfra er yderligere bilkørsel dog ikke mulig.

Langs Gudenåen løber en sti fra Randers Regnskov til Gudenåparken, hvor den forgrener sig i et større stisystem.

Selvom stationen ligger lige ved Hvidemølleområdet, er der ingen direkte adgang. Den kortest mulige vej fra stationen til området er via broen, hvor Hvidemøllevej krydser jernbanen.

 Fig. 22: Sti langs Gudenåen med grusbelægning.

 Fig. 23: Sti i Gudenåparken med belægning af muslingeskaller.

19

18 m 17 m 16 m 15 m 14 m 13 m 12 m 11 m 10 m 9m 8m 7m 6m 5m 4m 3m 2m 1m 0m

 Fig. 24: Ådalslandskabets topografi

Landskabet Hvidemølleområdet ligger som nævnt i Gudenådalen neden for Randers, som er beliggende op ad en bakke. Selve Hvidemølleområdet er forholdsvis fladt, dog findes mindre terrænforskelle, som primært skyldes, at der tidligere er påfyldt et lag jord ved etableringen af det nuværende industriområde.

20

Området er oprindelig eng, som det ses på det historiske kort til højre, og ville sandsynligvis have set ud som det tilstødende våde englandskab i Gudenåparken, hvis ikke der i sin tid var blevet etableret industriområde.

Området er dog stadig forholdsvis vådt og afvandes via et system af grøfter, som også ses på det historiske kort.

 Fig. 25: På kortet fra 1928-40 er Hvidemølleområdet eng med ganske få bygninger.

 Fig. 27: Græsareal og siv langs åen.

 Fig. 28: Randers set fra Gudenåparkens krat.

Græsareal Mose med krat Våd eng Højt krat Træer

 Fig. 29: Krat ved jernbanen og ved stien langs åen.  Fig. 26: Beplantningen i Hvidemølleområdet

Beplantning Store dele af Hvidemølleområdet fremstår som tilfældigt og ufremkommeligt højt krat (se figur 29). I stiområdet langs Gudenåen findes et smalt bånd med græs og enkelte fritstående træer eller træklynger, mens der gror siv og rør i vandkanten (se figur 27).

I Gudenåparken vest for området er landskabet mere åbent og eng-agtigt

med lavere krat og enkelte træer (se figur 28). Naturskolens område er sumpet, men åbent pga. græsning, og der findes fritstående træer. Mellem Randers Regnskov og Gudenåen gror højt krat, som umiddelbart ikke virker planlagt.

Langs grusvejene i Hvidemølleområdet løber grøfter og der findes evt. en strimmel græs, som adskiller vejen

fra kratbevoksningen. Hvidemøllevej er beliggende mere åbent og frit, og langs det vestlige kort stykke af vejen findes en allé af høje, slanke træer.

 Fig. 30: Gudenåvej og allé langs Hvidemøllevej.

Enkelte steder findes yderst velplejet beplantning, fx. i form af blomsterbede og plæner ved enkelte af virksomhederne, samt en velfriseret græsplæne i området med midlertidige hjemløseboliger.

 Fig. 31: Kultiveret beplanting: blomsterbed ved virksomhed og græsplæne ved hjemløseboliger.

21

Ves tre Alta nve j

 Fig. 34: Kig langs med Gudenåen.

Gud

enå

vej

 Fig. 32: Udsigt fra byen nord for stationen.

Bro

 Fig. 33: Udsigt fra broen. Hvidemølle til venstre; jernbanearealet midt for; byen til højre.

 Fig. 35: Udsigt fra åens bred mod Vorup Enge.  Fig. 36: Forskellige udsigter indtegnet på kort Retning på udsigt

Udsigter og sigtelinier Der er flere gode kig til Gudenåen og ådalen i Randers. Eftersom byen ligger på en bakke, er der fri udsigt over tagene allerede få gader nord for jernbanen.

Langs Gudenåens bred er der frie kig både langs med åen og mod Vorup Enges flade landskab. Fra gangbroerne over åen er der udsigt både over åen, Hvidemølleområdet og Gudenåparken, samt Vorup Enge.

En markant sigtelinie, der giver et langt kig fra Vestre Altanvej ned i Hvidemølleområdet er nævnt i Randers Kommuneatlas (fig. 37 og 38). Denne linie giverer et sjældent ubrudt kig på tværs af jernbanen, og vurderes som en kvalitet, der om muligt skal tages hensyn til.

Broen over jernbanen ved Hvidemøllevej giver et godt overblik over Hvidemølleområdet, byens kant, Randers Regnskov og jernbanearealet.

Desværre hæmmes udsigten over Hvidemølleområdet af det høje krat, som vokser i den østlige trekantede del af området.

22

Område med udsigt

 Fig. 37: Kig fra Hvidemølle mod Vestre Altanvej.

 Fig. 38: Kig fra Vestre Altanvej mod Hvidemølle.

Vandløb/sø Fredskov §3 beskyttet mose Sø- og åbeskyttelseslinie

Matrikelgrænse Privatejet areal

 Fig. 39: Matrikelstrukturen i Hvidemølleområdet.

Planbindinger Området er struktureret i aflange matrikler med retning vinkelret på Gudenåen. Matrikelgrænserne følger i høj grad systemet af grøfter, som allerede ses på det historiske kort (fig. 25, s. 20).

Ca. halvdelen af området er privat ejet, og resten er ejet af det offentligtlige (enten som offentligt tilgængeligt areal eller benyttet af Randers Kommune). Ved etablering af ny bebyggelse foreslås det at forholdet mellem privat og offentligt ejet areal så vidt muligt bibeholdes.

 Fig. 40: Beskyttede naturtyper i Hvidemølleområdet.

I området er der visse naturbeskyttelsesforhold der gælder: Langs Gudenåen, som er et §3 beskyttet vandløb, løber en sø- og åbeskyttelseslinie i 100 meters afstand.

Dele af Hvidemølleområdet er udlagt til fredsskov, bl.a. et bånd langs med Gudenåen, men er i realiteten ikke skov, men højt krat.

Fredsskov-området langs Gudenåen er derudover også kortlagt som §3

beskyttet mose, ligesom Vorup enge og dele af Gudenåparken, (Se også afsnit om beplantning s. 21).

De beskyttede naturområder ses som en værdi for området, og ved etablering af ny bebyggelse skal der tages hensyn til naturområderne.

Der kan eventuelt genetableres engog moseområder i området, hvis det ønskes. Fremtidig bebyggelse skal således fortrinsvist placeres nærmest Hvidemøllevej, ligesom den nuværende bebyggelse.

Hvidemølleområdet kunne godt føres fuldstændig tilbage til rent naturområde i forlængelse af Gudenåparken.

I så fald skulle hele området være offentlig ejendom, og der skulle ikke være ønsker om byudvikling her. Det vurderes dog at give mere værdi til byen at omdanne området til et integreret bolig- og naturområde.

23

Ældre fabriksbygninger Bygninger klassificeret i SAVE-systemet Andre erhvervsbygninger Midlertidige boliger til hjemløse Kontekst - bygninger

 Fig. 41: De to ældre fabriksbygninger.  Fig. 42: Bygningernes placering.

Bebyggelsen Bebyggelsen i Hvidemølleområdet er lettere industri. Herudover findes nogle midlertidige boliger for hjemløse.

Industribygningerne vurderes til at være max. 30 år gamle og består oftest af store haller med 1-1,5 etage, hvorpå der er koblet en mindre kontorbygning med én etage.

Industribygningerne findes i mange materialer; beton, teglsten, bølgeblik, eternit og træ. Hjemløseboligerne er små sorte én-etages huse af træ.

24

Bygningerne har ingen intern arkitektonisk sammenhæng ud over retningen, der er orienteret efter vejene.

Der ses heller ingen arkitektonisk sammenhæng med kanten af byen.

To industribygninger er klassificeret i SAVE-systemet med ”lav bevaringsværdi”. Ingen af bygningerne har dog efter min mening arkitektoniske eller historiske kvaliteter, der gør dem bevaringsværdige. To ældre fabriksbygninger skiller sig dog lidt ud (fig.

41), hvor den ene har klassisk takket fabrikstag.

I forhold til Randers’ øvrige industrihistorie, har Hvidemølleområdet ingen symbolværdi. Derfor vurderes det heller ikke som vigtigt at genfortælle historien om industrien gennem elementer i den nye plan for området. Industriens historie i Randers er meget mere fremtrædende andre steder, fx. på Thor-grunden, hvor det er oplagt at inddrage siloer og fabriksbygninger i en ny plan. Hvidemølleområdets historie og identitet som eng er efter min mening meget stærkere end historien om de lidt tilfældige industribygninger på stedet.

 Fig. 43: Eksempler på erhvervsbygninger.

 Fig. 44: Kanten af byen set fra jernbanearealet.

 Fig. 45: Midlertidige boliger til hjemløse.

N 300

30

60

300

Ø

V

120

10%

240

15% 150

210 20%

> 10,8 m/s 5,5 - 10,7 m/s 0,3 - 5,4 m/s

S

 Fig. 46: Vindrose fra Tirstrup Lufthavn.

Vindforhold Som det ses på vindrosen fra Tirstrup Lufthavn, kommer vinden oftest fra vest. Den kraftigste vind kommer fra vest og nordvest.

Ved etablering af uderum i forbindelse med et nyt boligområde, skal der derfor skabes god afskærmning mod vestenvind. Det kan fx. løses ved at placere bygningerne tæt nok til at opnå læ ved ”maskevirkning”, hvor vinden fortsætter over bygningerne istedet for at bevæge sig ind gennem rummene mellem bygnin-

 Fig. 47: Støjzone langs jernbanen.

gerne. Beplantning kan filtrere og bryde vinden. Vindskærme kan laves enten med beplantning eller en af materialer med en netstruktur af en størrelse, der filtrerer vinden.

uderummene. Boliger skal derfor placeres min. 50 meter fra jernbanen. Hvis der ønskes at bygge tættere tættere på jernbanen skal der etableres støjskærme.

Støj fra jernbanen

God isolering i boligerne kan dæmpe meget støj. Det er dog vigtigt at uderum (altaner, haver, fælles grønne arealer og gårdrum) placeres, så støjen ikke er til gene. Uderum kan fx. placeres således at der bygningsvolumener imellem uderum og jernbanen til at absorbere støjen.

I dag er støjen fra jernbanen ikke et problem, eftersom der næsten udelukkende findes industri i Hvidemølleområdet.

Ved etablering af et boligområdet må støjen fra tog ikke genere beboerne, hverken inde i bygningerne eller i

Der kan også arbejdes med at placere ikke-støjfølsomme funktioner langs jernbanen – fx. vejarealer, parkering m.m.

25

Oversvømmelser ved vandstandsstigning >1 m Oversvømmelser ved vandstandsstigning op til 1 m Gudenåens vandspejl

Jordforurening V1 (måske forurenet) Jordforurening V2 (forurening dokumenteret)

 Fig. 48: Jordforureningens fordeling i Hvidemølleområdet.

 Fig. 49: Mulige oversvømmelser i området.

Jordforurening

Oversvømmelser

På grund af Hvidemølleområdets historie som industriområde er dele af området mere eller mindre forurenet. I forbindelse med omdannelse til boligområde, skal der tages hensyn til dette, og der skal findes en løsning, der sikrer at kontakt med den forurenede jord ikke er mulig.

Det kan fx. løses ved at fjerne den forurenede jord eller tilføje et nyt lag jord, som giver en afstand til forureningen.

26

I områder kortlagt som V1 forurening kræves der konkrete undersøgelser for at fastslå om der findes forurening på grunden, og i så fald hvilken.

I områder kortlagt som V2 forurening kræves der godkendelse fra kommunen i forbindelse med nybyggeri, og jorden skal evt. oprenses eller bortskaffes (MST).

På grund af områdets lave beliggenhed, skal der tages hensyn til eventuelle oversvømmelser i forbindelse med etablering af nyt boligområde.

Afhængig af vejret og tidevandet vil Gudenåens vandstand jævnligt stige 0,5-1 meter. I forbindelse med globale klimaændringer vil den generelle vandstand stige op til 0,6 meter i løbet af de næste 100 år (DMI).

I dette projekt vil der ikke blive taget hensyn til de generelle klimaændringer på sigt. Der vil blive taget hensyn til Gudenåens normale vandstandstigninger, hvor det antages at vandstanden maksimalt vil stige med 1 meter.

Herudover vil der blive arbejdet med opsamling af regnvand og betydningen af vandets tilstedeværelse i området.

Tæt-lav

Registrering af boligtypologier En række forskellige boligbebyggelser er blevet besøgt og registreret for at skabe et overblik over kvaliteter og ulemper ved forskellige boligtypologier. Samtidig gav undersøgelsen mulighed for at opleve rumligheder og bygninger på egen krop, eftersom registreringen foregik på stedet.

På de følgende sider er fem udvalgte bebyggelser beskrevet, som repræsenterer et bredt udvalg af undersøgelsen.

Overordnet må det konstateres at skala er en vigtig faktor for oplevel-

sen af uderummene i bebyggelsen.

Derudover er det vigtigt for helhedsindtrykket at bebyggelsens skala forholder sig til omgivelserne.

Bratte overgange fra offentligt til privat område virker voldsomt, hvorimod en gradvis overgang – gerne via grønne semi-private fællesarealer – virker mere naturlig.

Bebyggelsens fremtræden vigtig for om stedet associeres med noget rart.

| Stolpedalsparken

Boligstørrelse: ca. 100 kvm (skøn) Antal boliger: ca. 150-175 Højde: 1-2 etager Bebyggelsesprocent: Max. 40 % (jvf. lokalplan 05-031 juni 1989) Forholdet mellem privat/offentlig: Graduering fra offentlig til privat. Inkørsel 50 m sker via halvoffentlig vej, herfter en halvoffentlig/privat sti til husene.

De private haver er små og åbne med god kontakt til omgivelserne.

Parkering og bolig: Parkering på lille fælles parkeringsplads tilknyttet hver række boliger.

Renovation: Skraldespand ved hver bolig Skalaen i rummet mellem husene: Forholdsvis tæt. Behageligt og intimt pga små rum og lave bygninger.

Typologi: Rækkehuse/tæt-lav Orientering ift.sol & vind: Sydvendte haver. Læ pga. beliggenhed på skrænt, træer og tæt bebyggelse.

Uderum: Private haver. Stisystem.

Omgivende arealer: Græsareal, skov, tæt på Hasseris bymidte.

Ankomstsituation: Adgang via fællesvej til parkering, derefter ad sti til husene.

Subjektiv mening: Hyggeligt, venligt, intimt. Godt naboskab. Menneskeskala.

Behageligt at færdes i.

PLAN

50 m

50 m

RUMLIG MODEL

SNIT

27

Tæt-HØJ etageboliger

| HØJHUSET PÅ REVLINGEBAKKEN

Boligstørrelse: 32 kvm Antal boliger: 109 Højde: 11 etager (10 bolig + 1 butik) Bebyggelsesprocent: ?

Forholdet mellem privat/offentlig: Brat skift fra offentligt til privat område.

Parkering og bolig: Parkeringsplads ved siden af højhuset.

P Renovation: Affald samles ved vejen.

Skalaen i rummet mellem husene: Højhuset ligger i åbne og flade omgivelse med bebyggelse på max. 3 etager.

Typologi: Højhus/tæt-høj Orientering ift.sol & vind: Forskellig afhængigt af hvor i bygningen. Ingen vinddæmpning/afskærmning.

Uderum: Parkeringsplads, fælles græsareal, veje.

Omgivende arealer: Stokbebyggelser, kirke, skov, let industri.

Ankomstsituation: Adgang via vej til parkering foran huset.

Subjektiv mening: Trist, slidt, billigt, ensartet, passer ikke ind i konteksten.

28

PLAN

P RUMLIG MODEL

SNIT

P

Stokbebyggelse omkring gård Boligstørrelse: 37-125 kvm (1-6 rum) Antal boliger: 463 Højde: 3 etager Bebyggelsesprocent: 107% Forholdet mellem privat/offentlig: Private altaner, halvprivat gårdhave og offentlige arealer udenom. Der er begrænset kontakt mellem 3. etage og gårdhaven.

Parkering og bolig: Der er fælles parkering udenfor gården.

Renovation: Affald samles et sted udenfor gården Skalaen i rummet mellem husene: Gården opfattes som ét stort rum. Tre etager er tilpas skala.

Typologi: Stokbebyggelse omkring gård Orientering ift.sol & vind: Forskelligt i forhold til lejlighedens retning. God sol i gården midt på dagen. Læ i gården.

Uderum: Gårdhave med legeplads.

Omgivende arealer: Grønne arealer, parkering, vej og by.

Ankomstsituation: Parkering udenfor og adgang til bebyggelsen gennem hjørneåbning i gården.

Subjektiv mening: Billigt, slidt med alger, trist, mærkelige farver, ikke hyggeligt gårdrum.

| Skelagergårdene PLAN PLAN

Gård

RUMLIG MODEL SNIT Gård

Punkthuse

| Dianas have

Boligstørrelse: 140-170 kvm Antal boliger: 14 Højde: 2-3 etager Bebyggelsesprocent: 94 % (skøn) Forholdet mellem privat/offentlig: Halvoffentligt pga. porten. Haverne virker kun halvprivate, da de vender ud mod vejen. Grundene klart defineret.

Parkering og bolig: Parkering ved bolig. Garage + en plads udenfor.

Renovation: Skraldespand ved hver bolig Skalaen i rummet mellem husene: Hvert hus virker privat og individuelt, pga stor aftand imellem. Området virker som en helhed.

Typologi: Punkthuse Orientering ift.sol & vind: Altaner og haver vender mod syd. Beliggenhed på sydvendt skrænt. Ingen afskærmning mod vind pga spredt bebyggelse.

Uderum: Åbne græsplæner.

Omgivende arealer: Bakke, åbne græsarealer, god udsigt.

Ankomstsituation: Adgang gennem port og via fællesvej til husene.

Subjektiv mening: Velhavende og moderne beboere. Intimt og hyggeligt trods modernistisk formsprog.

Kolonihaver PLAN

50 m

50 m

50 m

RUMLIG MODEL

SNIT

| Fjordbyen

Boligstørrelse: Trods regler om størrelse på max 30 kvm er flere bebyggelser 60-70 kvm, enkelte op til 100 kvm.

Antal boliger: ca. 100 (skøn) Højde: 1 etage Bebyggelsesprocent: ?

Forholdet mellem privat/offentlig: Semi-privat fællesområde - enkelte private haver.

Parkering og bolig: Parkering sker enten langs vejen eller ved boligen.

Renovation: Uvist. Det antages at affald afleveres i en container et sted i området.

Skalaen i rummet mellem husene: Godt overblik over området pga lav bebyggelse. God plads på stier, idet grunde ikke er afskærmet med høje hække o.lign.

Typologi: Kolonihaver/”patchwork” Orientering ift.sol & vind: Afhængig af boligens beliggenhed. God afskærmning for vind pga høj tæthed.

Uderum: Grusvej. Enkelte private haver.

Omgivende arealer: Græsareal, skov, tæt på Hasseris bymidte.

Ankomstsituation: Adgang via grusvejen, som er lidt gemt udefra.

Subjektiv mening: Hyggeligt, venligt, intimt, livligt, alternativt, plads til alle.

PLAN

RUMLIG MODEL SNIT

29

Målgruppe Randers Kommune ønsker en blanding af forskellige boligtyper i både eksisterende og nye boligområder.

Målet er et varieret udbud af boligtyper i rimeligt prisleje. I et boligområde skal de enkelte boliger variere i størrelse, type og ejerform.

Det påpeges at der mangler én-familieboliger idet mange midaldrende bliver siddende i parcelhuse pga manglende boligtilbud til dette segment. Der er forholdsvis mange unge i Randers, men manglende boligtilbud til disse, når de stifter familie.

30

Typemæssigt fremhæves tæt-lave bebyggelser som positive – både for ældre, som vil flytte til mindre boliger efter børnene er flyttet hjemmefra, men også for unge familier, som gerne vil bo mere utraditionelt end i et almindeligt parcelhus.(Fra Kommuneplan 2005) Tre forskellige målgrupper kan herudfra beskrives overordnet (fig.50).  Fig. 50: Beskrivelse af tre mulige målgrupper for bosætning i nye boligbebyggelser i Hvidemølleområdet.

Unge familier

Pendlere

25-55 år, by-lejlighederne er blevet for små, og de vil gerne bo på en utraditionel måde i et naturområde.

Veluddannede med god indkomst og har små børn eller børn på vej.

Både unge og seniorer – har fast arbejde eller studerer i Århus (evt.

Aalborg).

Har enten ikke råd til en bolig af passende størrelse i Århus midtby – eller prioriterer at bo i en mindre by, hvor man alligevel har alt i nærheden, samtidig med at naturen er tæt på.

Foretrækker muligvis tog fremfor at sidde i kø på motorvejen (er enten miljøbevidste eller vil gerne udnytte transporttiden), og vil gerne bo her fordi man kan gå til stationen på 5 minutter.

Forskellige jobs og indkomststørrelser.

Seniorer Aktive 55+ årige som stadig arbejder, men børnene er flyttet hjemmefra.Vil flytte fra parcelhuset til noget lidt mindre og vil gerne bo tæt på både natur og by. De vil evt. prioritere udsigt til Gudenåen. Forskellig indkomststørrelse.

Funktioner På grund af områdets attraktive beliggenhed i naturen ved åen og tæt på byen, ses der umiddelbart muligheder i at lade den største del af bebyggelsen indeholde boliger.

Randers Kommune formulerer i ”Vision 2016” bl.a.: Borgere og virksomheder i Randers Kommune er stolte over: […]

At der er naturnære boliger for alle

I forbindelse med et nyt boligområde skal behovet for skoler og andre institutioner overvejes. På grund af områdets meget bynære beliggenhed vurderes der ikke at være behov for yderligere indkøbsmuligheder i selve området.

en naturskole. Begge disse funktioner beskæftiger sig med formidling af viden om naturen, og der ses mulighed for eventuelt at inddrage og videreføre dette tema i området, eftersom det er beliggende mellem disse to funktioner.

Herudover ses det som en naturlig forlængelse af ådalen og Gudenåparken at der kan etableres rekreative grønne arealer i store dele af området.

– placeret attraktivt på det østjyske bybånd (Vision 2016)

Grænsende til området findes udover seværdigheden Randers Regnskov

31

Problem­ stillinger Analyserne af Hvidemølleområdet afslører en række problemstillinger, der skal tages hensyn til ved planlægning af ny bebyggelse i området.

Derudover afdækker analyserne en række kvaliteter og potentialer, som området besidder. Der ses problemstillinger af både teknisk, funktionel og æstetisk art.

Tre vigtige konkrete fysiske problemstillinger er her uddraget, og principper for design af fremtidig bebyggelse tager udgangspunkt i disse tre temaer (fig. 51).

32

Resultat af analysen

Barriere

Som i Melun-Sènart eksemplet (side 13-14), tages der udgangspunkt i en grundig registrering af de allerede eksisterende karakteristika for området ved udvikling af en overordnet plan for området. Udfra analysen af Hvidemølleområdet, er der uddraget tre overordnede problemstillinger, som synes at trække et spor gennem alle analyserne. Løsningen af disse tre problemstillinger synes at være essentielle for at ny bebyggelse i området overhovedet ville kunne fungere.

Det største problem er at området er afskåret fra den øvrige by – både fysisk, visuelt, arkitektonisk og ifht. tilgængelighed. Dette virker paradoksalt, når beliggenheden tæt på både by og natur tages i betragtning.

Naturen Placeringen af erhverv i området virker som et lidt malplaceret og voldsomt indgreb i områdets naturlige tilstand som lavtliggende engområde. Ervervsområdet vurderes ikke at have særlige krav, der gør

denne beliggenhed nødvendig, og virksomhederne kunne derfor uden større problemer flyttes til andre erhvervsområder i udkanten af byen.

Eng- og moselandskabet besidder derimod store æstetiske og funktionelle kvaliteter, og er hjemsted for et mangfoldigt plante- og dyreliv.

På de følgende sider gennemgåes de tre opstillede problemstillinger, og løsningsforslag udvikles.

Bevaring af eng- og moselandskab Ifølge naturbeskyttelsesloven er dele af området i forvejen beskyttet og kan derfor ikke bebygges. (Se figur 40, s. 23). Naturtyperne i området vurderes som værdifulde og positivt bidragende til en ny bebyggelse. Oprindeligt var området eng.

offentlig adgang til Hvidemølleområdet På grund af den fysiske barriere, som jernbanen tilsammen med hovedvejen (Jernbanegade/Tørvebryggen) udgør, er området relativt afskåret fra den øvrige by. Selvom stationen er beliggende lige ved Hvidemølleområdet, kræver det dog en lang omvej at komme ind i området derfra. Moseområdet nærmest Gudenåen fremstår i dag som et ufremkommeligt vildnis, hvor der kun er adgang til et smalt bånd langs åen via anlagte stier og broer.

Specielt kan nævnes, at der for besøgende til Randers Regnskov, der ankommer med tog, i dag ikke eksisterer anden vej end at følge hovedvejen (Jernbanegade/ Tørvebryggen) på biltrafikkens præmisser.

 Der skal arbejdes med generelt at etablere en højere grad af offentlig tilgængelighed for primært fodgængere og cyklister.  Der ses muligheder for at etablere en mere naturskøn fodgængerforbindelse fra stationen til Randers Regnskov igennem Hvidemølleområdet.

 Der ses muligheder for at tilbageføre yderligere arealer i det nuværende industriområde til englandskab, således at den oprindelige landskabstype i højere grad kan opleves i området.  Det skal overvejes, hvordan bebyggelsen kan organiseres på en måde, hvor der frigives store sammenhængende arealer til offentlig park.

Visuel kontakt mellem byen og ådalslandskabet Der er registreret en række værdifulde udsigter i området og den nærmeste kontekst. På grund af områdets beliggenhed ved åen nedenfor bakken, ses det som et stort værditab, hvis den frie udsigt fra disse punkter blokeres.

 Der ses muligheder for arbejde med at iscenesætte og forstærke disse udsigter som en del af landskabsoplevelsen.

 Fig. 51: Beskrivelse af de tre vigitgste problemstillinger, samt de muligheder, problemstililngerne åbner.

33

Station

Station Bro? Tunnel?

?

Nuværende vej fra stationen til Hvidemølleområdet

By-centrum

?

Gudenåparken Naturskole Randers Regnskov

Offentlig adgang Som nævnt er området dårligt forbundet med den øvrige by. Dog er der gode stiforbindelser i øst-vestlig retning mellem Gudenåparken og Randers Regnskov.

Der vurderes ikke at være behov for yderligere adgangsveje for biler, idet der sandsynligvis ikke vil være mange funktioner (udover et antal boliger), der kræver daglig adgang med bil. Derimod mangler der gode forhold for fodgængere og andre bløde trafikanter, som vil få sin daglige gang mellem området og byen.

34

 Fig. 52: Hvidemølleområdets manglende forbindelser på tværs af jernbanen til den øvrige by

 Fig. 53: Vejen fra stationen til Hvidemølleområdet er en lang omvej.

Forbindelse til stationen

overgang, som gør det attraktivt at bevæge sig til fods mellem området og midtbyen.

For at knytte området til byen skal der udpeges nogle essentielle forankringspunkter, hvor en krydsning af jernbanen vil være værdifuld. Umiddelbart ses stationen som et centralt punkt for en forbindelse. I dag virker vejen fra stationen til Hvidemølleområdet som en lang og unødvendig omvej, da det kun er muligt at krydse jernbanen via vejbroen (se fig. 53).

Stationen er et vigtigt transportmæssigt knudepunkt, som vil blive endnu vigtigere, efter Hvidemølleområdets

omdannelse til boligområde. Derfor er det af stor betydning, at stationen ikke blot henvender sig mod bykanten, men også har en åbning mod Hvidemølleområdet. Mest oplagt vil være at forlænge den eksisterende tunnel, der fører fra stationsbygningen under sporene til perronerne.

Forbindelse til centrum Overgangen fra Hvidemølleområdet til bymidten sker i dag via en meget trafikeret vej og uden nogen nævneværdige oplevelser undervejs. Derfor ønskes det at skabe en blødere

Umiddelbart indbyder bykanten ikke til en tilslutning, idet den fremstår som en aflukket mur med kun få indgangsveje. Forskellige punkter i byens kant overvejes (se fig. 54). Hvis der som udgangspunkt skal etableres en forbindelse via stationen, vurderes en forbindelse mere ved punkt A som overflødig. Punkterne B, C og D har alle kort adgangsvej til selve centrum. En forbindelse via D kræver

A

Stationscenter?

B By-centrum

C

P

D

 Fig. 54: Forslag til punkter, hvor der kan skabes en forbindelse til midtbyen.

dog at færdsel foregår via en privat (og lukket) vej. Punkt D er derudover et lidt trist hjørne, hvor der kun ses bagsiden af både en bilforhandler og et plejehjem. En forbindelse via B virker umiddelbart som en omvej sammenlignet med C, som vurderes at være det mest hensigtsmæssige punkt for at etablere en forbindelse.

Adgang via C foregår på et parkeringsareal ved Vestervold og derfra ad en lille gade ind til bymidten. Forbindelsen foreslås at være i form af en fodgænger/cykelbro.

By-centrum

Shoppingcenter?

 Fig. 55: Det overvejes at etablere hybride funktioner i forbindelsespunkterne.

Hybride funktioner I forbindelse med etableringen af forbindelser, der krydser jernbanen, overvejes det at koble overgangen med andre funktioner, således at disse punkter forstærkes og fremstår som hybride rum. Dette kunne virke tiltrækkende på folk og bidrage til øget opmærksomhed på området.

Dog vurderes det ikke som nødvendigt at placere store attraktorer i disse punkter, eftersom Hvidemølleområdet ikke bliver et kulturcentrum eller lig-

 Fig. 56: Parkeringspladsen har potentiale til blive et spændende byrum.

nende, som kunne ønske at tiltrække et publikum. Derudover vil attraktorer i disse punkter komme til at konkurrere med de eksisterende attraktioner; naturområdet og midtbyen.

Det foreslås dog at indtænke flere funktioner i parkeringsarealet ved punkt C, således at det kan give forskellige oplevelser at færdes igennem parkeringspladsen. Der kunne være midlertidige funktioner som eksempelvis grønttorv på bestemte dage eller måske loppemarked hver måned.

 Fig. 57: Eksempel på en parkeringsplads, der omdannes til grønttorv hver onsdag og lørdag formiddag.

Frederikstorv i Aalborg.

35

Station

Vejen til Regnskoven i dag

Stiforbindelse?

Mose Randers Regnskov

 Fig. 58: Stiforbindelse fra stationen til Randers Regnskov gennem Hvidemølleområdet.

 Fig. 59: Der skal skabes adgang til moseområdet, hvis det ikke skal fungere som en barriere.

 Fig. 60: Eksisterende træbro i moseområdet.

Forbindelse fra stationen til Randers Regnskov

besøg i Randers Regnskovs tropiske verden.

set virker moseområdet som en form for barriere mellem Gudenåen og den del af området, der i dag er industriområde.

Besøgende til Randers Regnskov, der ankommer med tog, har kun mulighed for at gå langs den stærkt trafikerede Jernbanegade/Tørvebryggen. Det overvejes derfor at indtænke en stiforbindelse gennem Hvidemølleområdet fra stationen til Randers Regnskov, eftersom der vil blive adgang til stationen denne vej.

En stiforbindelse gennem området vil give mulighed for at give den besøgende en smuk og inspirerende naturoplevelse som præludie til et

36

Adgang til moseområdet På arealet langs Gudenåen findes et på nuværende tidspunkt et ufremkommeligt moseområde. Dels er der meget bevoksning, og dels er jorden fugtig og sumpet. Eftersom dette areal udgør en væsentlig del af området, er det i dag værdiløst, da det er umuligt at færdes i og opleve moselandskabet. Enkelte steder er der etableret små broer over grøfter og vandhuller, men overordnet

Det foreslås derfor at etablere stier i eller langs med moseområdet, som derefter vil kunne indgå i den samlede landskabsoplevelse i området.

Stier kan etableres som træbroer, der sikrer tørskoet færdsel.

 Fig. 61: Eksempel på sti af træ hævet over den fugtige jord.

Industriområde

Bolig

Privat have

Offentlig park

Naturområde

Bolig

Privat have

Offentlig park

Bolig

Bevaring af eng og mose Eng- og moselandskabet i området og i resten af ådalen er af stor værdi både rekreativt og æstetisk og skal derfor bevares og tildeles en langt mere central placering i fremtidens Hvidemølleområde.

Naturen tilbage I det øjeblik industrivirksomhederne har forladt området, ses der mulighed for at dele af disse arealer med tiden kan konverteres tilbage til eng- og mosearealer. Som oprindelige landskabstyper på stedet har engen og mosen stor værdi, og et eng- og moselandskab

Privat have

Offentlig park

 Fig. 62: Landskabet kan få lov at ”brede sig” ind over det nuværende industriområde.

 Fig. 63: Ved at bygge tæt frigives større sammenhængende arealer uden om bebyggelsen.

 Fig. 64: Fælles parkareal foretrækkes frem for private haver til hver enkelt bolig.

i en ny form vil kunne tilføre autencitet til den samlede landskabsoplevelse.

Store frie arealer

Le Corbusiers tanker er baggrunden for at samle bebyggelsen i tætte klynger (se fig. 63). Dog vurderes meget høj bebyggelse ikke at være et æstetisk element i området.

Landskabsoplevelse Selvom eng og mose er oprindelige landskabstyper på stedet, vil det dog kræve en indsats at genetablere disse landskaber. Derfor vil landskabet altid være ”kunstigt” eftersom det er intentionelt anlagt af mennesker. Det er heller ikke intentionen at landskabet i området skal forblive ”naturligt” og uberørt. Fokus er derimod på at iscenesætte brugerens oplevelse af landskabet.

For at flest mulige kan få adgang til at opleve landskabet i Hvidemølleområdet, skal så store dele af arealet som muligt friholdes for bebyggelse og fungere som offentlig park.

Dette kan opnås ved at hente inspiration i Le Corbusiers tanker om lys og luft fra begyndelsen af det 20. århundrede. Le Corbusier foreslog at etablere høj og tæt bebyggelse hævet over terræn frem for en spredt bebyggelse, som ikke giver plads til store sammenhængende arealer (Moffett).

Derudover foreslås det at minimere de private grønne arealer til den enkelte bolig, og i stedet prioritere et stor fælles parkareal, som flere kan få glæde af. Grønne arealer tilknyttet boligerne kan være i form af fælles haver eller gårdrum. Helt private udearealer kan findes som altaner, terrasser, taghaver m.m.

37

Hv ide mø lle ve j

 Fig. 65: Adgangsvejene er ikke deciderede ”veje”, men ”shared spaces”.

 Fig. 66: Eksempel på regnvandsbassin ved et bæredygtigt landbrug i Reerslev.

Mindre vej – mere rum

Regnvandsopsamling

For at friholde området mest muligt for biltrafik til boligområdet, foreslås det at al biltrafik sker ad Hvidemøllevej med stikveje til boligbebyggelsen.

Store vejarealer vurderes ikke som en kvalitet i sig selv, men adgangsveje kan med fordel indgå som en del af uderummene mellem bygningerne.

Disse ”shared spaces” kan fungere som kørevej med lav hastighed (max.

15 km/t), samt adgangsvej for renovation, brandvej m.m. Derudover kan shared spaces indeholde udendørs funktioner og aktiviteter.

I området skal regnvand opsamles og udledes på en måde der er integreret i landskabet. Derfor foreslås det at anlægge et regnvandsbassin som et ”mosehul”, der vil opfattes som en naturlig del af landskabet.

Regnvandsbassinet kan anlægges som et ”tørt” bassin, hvilket betyder, at der ikke står vand hele tiden. I tørre perioder vil bassinet fremstå som rørskov, og således ændrer bassinet udseende afhængigt af vandstand og regnmængde, og bliver derved et dynamisk element i landskabet.

38

Ny cykel/gangbro

Ny cykel/gangbro

Vejbro

 Fig. 67: Udsigtspunktet på vejbroen flyttes til den nye cykel/gangbros placering.

 Fig. 68: Den tilbageværende sigtelinie bredes ud mod åen.

herfra af større værdi, fordi den opleves langsomt af gående eller cyklende i stedet for hurtigt gennem en bilrude. Derfor flyttes udsigtspunktet fra vejbroen til cykel/gangbroen (se fig. 67, samt fig. 54, s. 35).

Hermed styrkes cykel/gangbroens betydning som et bindeled mellem byen og Hvidemølleområdet. Sigtelinien mellem Vestre Altanvej og Gudenåvej krydser jernbanen ved stationen, som herved også styrkes som forbindelsesled.

Visuel kontakt For at understrege området som en del af ådalen, der er et identitetsgivende element for byen. er den visuelle kontakt mellem området og byen vigtig.

Derfor skal udvalgte udsigter og kig iscenesættes strategisk, så landskabsoplevelsen begynder allerede i byen.

Sigtelinier

Frit udsyn

De steder, hvorfra der kan opleves interessante kig til ådalen vil blive forstærket, og skal derfor udvælges strategisk. Som beskreve på side 22, (fig. 36), er der registreret en række eksisterende kig og udsigter, hvor sigtelinien Vestre Altanvej – Gudenåvej og udsigten fra vejbroen er de vigtigste.

Værdifulde kig kan sikres ved at friholde arealer for bebyggelse og høj beplantning. De friholdte arealer kan benyttes til funktioner, som ikke kræver højde, fx veje, parkering, græsarealer eller eng.

Tre sigtelinier fra vejbroen er valgt, så de kan give forskellige kig. Det vurderes, at med etableringen af en cykel/gangbro fra Hvidemølleområdet til Vestervold, bliver udsigten

For at skabe størst mulig visuel kontakt til så store dele af Hvidemølleområdet og Gudenåen som muligt, udvælges sigtelinien, der ender ved Naturskolen som den primære udsigt fra broen. Linien gøres til gengæld bred tættest på åen, så udsigten åbner sig mod åen.

39

Hvidemølle

?

Randers by

 Fig. 69: Det høje krat i moseområdet forhindrer udsigten mod åen.

 Fig. 72: Hvidemølleområdets ”skyline” mod byen er vigtig for områdets identitet.

 Fig. 70: Græssende dyr kan forhindre at alt for kraftig og høj beplantning etablerer sig i området.

 Fig. 71: Heste udsat af Randers Regnskov i Vorup enge.

 Fig. 73: Den uimponerende udsigt i dag fra jernbanearealet til industribygningerne i Hvidemølleområdet.

Græssende dyr

vist niveau og samtidig give endnu et oplevelseselement til området.

Hvidemølles skyline

En hindring for det frie udsyn fra Hvidemølleområdet til åen i dag er den høje kratbeplantning, der vokser i moseområdet langs åen. Idéelt set skulle beplantningen skæres voldsomt ned for at give frit udsyn, så området kan drage fordel af beliggenheden ved åen.

På længere sigt skal denne beplantning holdes nede, så høj kratbevoksning helt undgås i fremtiden. Udsætning af græssende dyr på arealet kan sikre at beplantningen forbliver på et

40

På de våde arealer i Vorup Enge har Randers Regnskov udsat forskellige gamle husdyrracer, som afgræsser arealerne, efter at Vorup Enge blev naturgenoprettet til oversvømmet eng (RR). Der foreslås en lignende ordning for moseområdet i Hvidemølle, som meget vel samtidig kunne fungere som en yderligere integrering af Randers Regnskovs aktiviteter i Hvidemølleområdet.

Udover udsigten til ådalen og landskabet, er selve områdets fremtoning mod byen vigtig for den visuelle kontakt mellem byen og Hvidemølleområdet. I dag ses primært tagrygge og skorstene fra de store, lave erhvervsbygninger som en række småbygninger netop rager op over jernbaneans hævede vold.

Ud over at det åbne landskab kan opleves, skal bebyggelsen i området fremstå klart. Langs områdets nordlige kant mod jernbanen må bebyg-

gelsen gerne være højere og mere markant end de nuværende bygninger – uden at der dog skal være tale om decideret ikonbyggeri, som ville komme til at konkurrere med landskabet om opmærksomheden, og dermed flytte fokus,

Bykant med karréer Kolonihaver og naturområde

Randers Regnskov og jernbaneareal

 Fig. 74: De tre boligområder relaterer sig til forskellige omgivelser.

Boligområdet De beskrevne principper for bebyggelse og landskab er omsat til konkrete forslag til en strukturplan og bebyggelsesplan, som kan ses i rapporten ”Ådalsparken”, hvor projektforslaget for omdannelse af Hvidemølleområdet er beskrevet i kort og diagrammer. I det følgende gennemgås baggrunden for disse planer.

Typologier Bebyggelsen skal være forholdsvis tæt, så flest mulige boliger optager mindst muligt areal. Tætte bolig-

 Fig. 75: Modelforsøg fra workshop, hvor omgivelserne ”smitter” af på forskellige dele af Hvidemølleområdet.

typologier omfatter bl.a. tæt-lav byggeri, rækkehuse, punkthuse og højhuse. Højhuse vurderes dog ikke at passe ind i områdets øvrige skala – medmindre et iøjenfaldende ikonbyggeri ønskes, hvilket netop ikke er tilfældet.

Enklaver Området bliver af det friholdte landskab opdelt i tre områder af forskellig størrelse. Alle tre områder har forskellige områder af konteksten at forholde sig til.

Det mindste område mod nordvest

har kolonihaveforeningen Vestre Enghave og Gudenåparken som sin nærmeste nabo. Dvs. et stort åbent areal og en mindre bebyggelse bestående af små enkelthuse. Området midt for er det største og vender ud mod byens kant af boligkarrér på 4-5 etager, samt stationen. Området mod øst grænser op til et stort åbent jernbaneareal og Randers Regnskov, som adskiller området fra selve midtbyen.

Med udgangspunkt i de tre områders forskellige beliggenhed, foreslås det at hvert område betragtes som en

selvstændig enhed, som kendetegnes af én boligtypologi. Der arbejdes i nogle tilfælde med at videreføre karakteristika fra omgivelserne i boligområdet.

Således består bebyggelsen i det nordvestlige hjørne af enkeltstående enheder i form af punkthuse inspireret af de enkeltstående kolonihavehuse i Vestre Enghave.

Bebyggelsen i midten udgøres af rækkehuse, der er sammensat til stok-lignende strukturer som et modstykke til byens strenge kant.

41

Byen

s ka

Høje

ste b

ebyg

nt

gels

e

Offentligt naturområde  Fig. 76: De højeste bygninger findes nærmest bykanten.

Fælles udeareal

 Fig. 78: Boligerne skal have direkte kontakt med det offentligt tilgængelige landskab.

 Fig. 77: To forskellige modelforsøg fra workshop, hvor bygningshøjden aftager fra bykanten mod åen.

Eftersom de nærmeste omgivelser mod øst ikke er boligbebyggelse, er der her taget udgangspunkt i at skabe en bebyggelse, der kan skabe en nær forbindelse til landskabet omkring. Denne bebyggelse er tætlav med længehuse, der omslutter små indre gårdrum, samtidig med at bebyggelsen forgrener sig ud i landskabet.

En anden fortolkning kunne være at lade Randers Regnskov bidrage med form til boligerne. Dette kunne eksempelvis resultere i en enklave

42

af energivenlige dome-huse i det østlige hjørne. Det vurderes dog at Randers Regnskovs særprægede form bedst kommer til sin ret ved at stå i skarp kontrast til de nærmeste omgivelser.

ger, som svarer til højden på karréerne, i byens kant. For at sikre en høj tæthed, skal der til gengæld ikke findes bygninger med kun én etage.

Bebyggelsen bliver dermed fra 2-4 etager.

Bygningshøjder

Kontakten til naturen

Selvom der skal bygges tæt, skal bygningerne forholde sig til beliggenheden i det flade ådalslandskab.

For at understrege dalen i modsætning til bakken, hvor den øvrige by findes, foreslås det at bygningerne i området ikke overstiger fire eta-

For at beboerne i Hvidemølleområdet skal få del i landskabsoplevelsen, er det vigtigt at alle boliger så vidt muligt har direkte kontakt til de omgivende grønne arealer. Derfor er der arbejdet med at trække landskabet langt ind i boligområderne, så bebo-

erne kan få følelsen af at bo i midt i landskabet.

 Fig. 80: Principskitse, der viser punkthusenes placering i landskabet.

 Fig. 79: Lysforhold hhv. d. 23. juni, d. 23. marts og d. 21. december kl. 12.00.

Punkthuse Punkthuse er en form for etageboliger, hvor den private fornemmelse alligevel eksisterer, fordi et punkthus er en individuelt fritstående bygning og dermed er klart afgrænset fra øvrige bygninger.

Punkthusene har store altaner mod syd og er placeret forskudt, så der er udsigt fra alle boliger. Samtidig er husene placeret med tilstrækkelig indbyrdes afstand til ikke at skygge for hinanden.

Punkthusene er den mest ”private” form for boliger i Hvidemølleområ-

det. Fællesskabet bliver ikke påtvunget, hvis det ikke ønskes. Agangen sker via shared space, hvor der er kun er indgang til bygninger mod syd. Udover store altaner mod syd findes grønne områder i form af fælles urtehaver, som deles af tre punkthuse.

Huse og haver er hævet en meter over terræn som sikring mod oversvømmelser. Derimod kan punkthusene som fritstående bygninger være udsat for blæst, da de ikke kan skærme for hinanden. Derfor

kan vindafskærmning på udendørs opholdsarealer være nødvendig.

 Fig. 81: Forskudt placering giver udsigt for alle.

Randers by

 Fig. 82: Principsnit af punkthusenes beliggenhed, hvor de højeste bygninger er placeret nærmest byens kant.

43

Rækkehuse De høje smalle rækkehuse er inspireret af bl.a. Borneo Sporenburg bebyggelsen i Amsterdam af West8.

De meget dybe rækkehuse i flere etager har enten dobbelthøje rum, forskudte etager eller patios for at lede tilstrækkeligt med dagslys slippe ind.

Bygningerne er orienteret omrkring aflagne brede ankomstarealer, hvorfra der kan parkeres direkte i den nederste etage af boligen. Den anden del af bygningen, der vender ud mod de grønne arealer er hævet en meter

44

 Fig. 83: Eksempler på rækkehuse i Borneo Sporenburg, Amsterdam.

over terræn på en jordvold med græs, hvilket giver mulighed for forskudte etager og spændende indretning inde i boligen. Herudover skaber volden mod de grønne arealer en afstand, der sikrer følelsen af at være privat i egen bolig (se fig. 85).

Eftersom bygningerne er forholdsvis dybe (op til 12 meter), er det vigtigt at indbygge systemer, der sikrer dagslys selv i de inderste dele af boligen.

Dobbelthøje rum kan trække lys meget længere ind i boligen. Patios (vertikale lyskanaler ovenfra midt i

bygningen) er en anden mulighed for at skabe godt dagslys i boligen.

facadeforløb samt mindre nicher i de brede ankomstarealer.

Selvom boligerne er smalle (5 meter), er der meget plads, eftersom der i hver bolig er mellem to og fire etager. Dette giver mulighed for en vertikal opdeling af funktioner i boligen og ligeledes vertikale bevægelser ved bevægelse mellem rum.

Selvom rækkehusene er samme størrelse, er det muligt at skabe en individuel bolig, idet hver bolig er designet individuelt. Derfor vil rækkehusområdet fremstå som et spændende og mangfoldigt boligområde, hvor der er plads til frihed og kreativitet.

Rækkehusene er samlet i stoklignende strukturer, hvor de enkelte boliger forskudt frem og tilbage (se fig. 86) for derved at skabe et varieret

 Fig. 84: Principskitse af rækkehus med parkering i underetagen og delen mod det grønne areal hævet på en vold.

 Fig. 87: Ankomstsituationen i rækkehusene

 Fig. 85: Eksempel på niveauforskel, der skaber afstand til boligernes privatsfære. Marina Fjordparken, Aalborg.

 Fig. 86: Forskudte rækkehuse danner afveksling i facaden og varierede uderum.

 Fig. 88: Lysforhold hhv. d. 23. juni, d. 23. marts og d. 21. december kl. 12.00.

45

Tæt-lav boliger I det østlige boligområde findes en tæt-lav bebyggelse inspireret af byggerier som bl.a Tinggården ved Herfølge og andre tæt-lave boligområder fra begyndelsen af 1980’erne.

I denne bebyggelse er fællesskabet og sammenholdet vigtigt. Området opfordrer til fællesskab ved at boligerne er samlet omkring fælles gårdrum med mange muligheder for uformelle møder mellem beboerne.

Bebyggelsen består af to dele med hver deres indgang fra den primære vej. I hver af disse to dele findes et

46

 Fig. 89: Del af Tinggården, Herfølge.

fælleshus, der kan benyttes af beboerne enten til fælles aktiviteter eller private arrangementer. Bebyggelsen er altså ikke for beboere, der foretrækker privatlivets fred frem for fællesskabet med naboerne. Denne bebyggelse vil muligvis være populær blandt sociale og miljøbevidste mennesker.

Kontakten til de grønne områder er højt prioriteret i bebyggelsen, som er holdt i en menneskelig skala. Ingen bygninger er højere end 3 etager.

Beliggende i en frugtlund har alle bo-

liger en side orienteret mod de grønne områder, evt. med en overgang i form af en privat terrasse.

Ankomst til boligerne sker i alle tilfælde via de fælles gårdrum. Indgangen til boligerne sker via udvendige trapper og altangage, som skaber forskellige horisontale niveauer inde i gårdrummene og dermed giver mulighed for mange forskellige niveauer af kontakt mellem beboerne.

Da bygningerne er lave, vil der i de fleste tilfælde være et godt ly-

sinfald i både boliger og gårdrum i løbet af dagen. På grund af den korte afstand mellem bygningerne (gårdrummene er ca. 30 meter brede), skabes der læ i bebyggelsen, da der opstår ”maskevirkning”, og vinden derfor vil fortsætte hen over bebyggelsen og ikke trænge ned i rummene. Dette gør uderummene attraktive for ophold og forskellige aktiviteter.

 Fig. 90: Lysforhold hhv. d. 23. juni, d. 23. marts og d. 21. december kl. 12.00.

Fælleshus

 Fig. 91: Gårdrum og fælleshus.

Vind

 Fig. 92: Den tætte bebyggelse skaber ”maskevirkning”.

 Fig. 93: Eksempel på nyere tæt-lav boliger. Vesterbro, Aalborg.

47

Urtehaver

Aktivt landskab Græsareal

Blomstereng

Frugttræer

Passivt landskab

Mose

Landskabs­ typer

 Fig. 94: Inddeling af området i fem forskellige landskabstyper

De grønne arealer i hele området er inddelt i fem forskellige landskabstyper, der både henvender sig til beboere i boligområderne og besøgende i det offentlige parkområde.

Landskabstyperne kan inddelses i ”passive” og ”aktive” landskabstyper afhængig af muligheden for aktiviteter i landskabet.

Aktivt og passivt landskab De fem landskabstyper er urtehaver, græsareal, blomstereng, mose og frugtlund. De fugtige områder nærmes åen er mose og eng. Mod øst findes en lund med frugttræer. Nord for engen findes et stort græsareal, og i det nordvestlige hjørne findes et lille areal med urtehaver.

48

De passive landskabstyper omfatter eng og mose, som fortrinsvis egner sig til gå-ture og betragtning – men på grund af den store fugtighed ikke indbyder til færdsel udenfor stierne. Disse landskabstyper findes i store dele af det offentligt tilgængelige areal.

De aktive landskabstyper findes omkring boligområderne og omfat-

 Fig. 95: Fordeling af ”passive” og ”aktive” landskabstyper

ter urtehave, græsareal og frugtlund.

Disse tre landskabstyper kan danne ramme om forskellige aktiviteter, eksempelvis leg eller afslapning på græsarealerne; frugthøst og saftproduktion i frugtlunden; og dyrkning af økologiske grøntsager i urtehaverne.

Hvert boligområde er knyttet til en af de aktive landskabstyper, som derved bidrager til boligområdets særpræg og skaber identitet. Samtidig henvender alle tre boligområder sig mod engen, som derved bliver det samlende landskabelige element for hele området (se fig. 96).

Punkthuse

Rækkehuse

Tæt-lav

 Fig. 96: Pringcip for boligområdernes tilknytning til landskabstyperne.

Græsareal STATION

Blomstereng

Vandhul

Frugttræer RANDERS REGNSKOV

Mose

 Fig. 98: Landskabsforløb og oplevelser langs en tur fra stationen til Randers Regnskov.

CENTRUM

Grønttorv

Bro

Frugttræer

Blomstereng

Mose Vandhul

 Fig. 97: Modelforsøg fra workshop, hvor et system af foskellige lanskabsbånd skaber varierede forløb gennem området.

 Fig. 99: Landskabsforløb og oplevelser langs en tur fra midtbyen til Gudenåen.

Landskabsoplevelsen

ligområderne og de tørre arealer. I perioder med meget regn vil bassinet fremstå som en lille dam med blankt vandspejl, hvorimod det i tørre perioder vil være et sump-agtigt mudderhul med rør- og sivbevoksning.

Landskabet er tilrettelagt, således at det tilbyder en række oplevelser for den besøgende. Dels er der indlagt muligheder for oplevelser, og dels er der i det offentligt tilgængelige areal skabt stor variation i landskabsforløbet.

Oplevelseselementer Frugtlunden kan indbyde til lovligt ”æblerov” og frugtplukning på vejen gennem området eller som et udflugtsmål i sig selv.

Græsarealerne udgør en attraktiv sidde- eller legeplads i godt vejr, hvor mange slags spontane aktiviteter kan finde sted.

I moseområdet kan opleves græssende dyr i sommerhalvåret. I løbet af sæsonen flyttes dyrene mellem græsningsarealerne, så det varierer hvilke arealer i moseområdet, der er åbne og hvilke der er optaget af dyr.

I moseområdet findes et vandhul, som i virkeligheden er et regnvandsbassin, der sikrer afvandingen af bo-

GUDENÅEN

Landskabsforløb Langs de to vigtigste stiforbindelser mellem fra byen gennem området kan et variet udbud af landskaber opleves (se fig. 98 og 99). En tur gennem området byder dermed på en spændende og afveksende landskabsoplevelse.

49

Bassin

 Fig. 100: Regnvandet ledes fra bebyggelsen via et rørsystem.

Regnvand For at rense regnvand i området skal der anlægges et regnvandsbassin af en dimension, der kan opmagasinere regnvandet inden det ledes ud i Gudenåen.

Regnvandsopsamling benyttes som et æstetisk element i landskabet i form af et vandhul i moseområdet, Et regnvandsbassin kommer derved til at indgå ”naturligt” i landskabet og bidrager til at understrege mosens karakter frem for at fremstå som et fremmedlegeme i området. Ideelt set burde bassinet placers i det lavest-

50

liggende område, hvor vandet nemt kunne løbe fra de højereliggende boligområder. Bassinet placeres dog ud fra en landskabsmæssig betragtning i den bredeste del af moseområdet ved Naturskolen. På Naturskolens areal, samt mellem punkthusene og kolonihaverne findes små lille søer foruden den store sø Brunsholm i Gudenåparken.

Tilledning af vand Regnvand fra boligområderne ledes til bassinet via et nedgravet rørsystem (se fig. 100).

Princip for bassin

Dimensionering

Regnvandsbassinet anlægges som et vådt bassin med et permanent vandspejl. Det ønskes dog ikke at etablere pumper, anlæg til vandrensning m.m. for at kunne opretholde et klart vandspejl i bassinet. Det foretrækkes derimod at lade bassinet fungere som et ”naturligt” vandhul, og derfor placeres det permanente vandspejl i bassinbundens niveau, hvor vandet ledes ud via et rør. For at forhindre nedsivning af urenset regnvand til grundvandet indlægges en membran som bund i bassinet.

Regnvandsbassinet dimensioneres efter størrelsen af det befæstede areal, der skal afvandes. Bassinets volumen sættes til 250 m3 /ha, som er en størrelse, der sikrer god rensning af forurenende stoffer (Hvidtved-Jacobsen).

De tre boligområder udgør tilsammen et befæstet areal på ca. 5,5 ha.

Ved et volumen på 250 m3 /ha og en bassindybde på 1 m, bliver bassinets overfladeareal 1375 m2 , hvilket svarer til et kvadratisk bassin,

Sumpplanter Vandspejl ved høj vandstand 0,5 m Indløb Skråning, hældning 1:5

1m Permanent vandspejl (samme højde som Gudenåens vandspejl)

Udløb, hældning 10‰ Membran

Overløb

 Fig. 101: Princip for opbygningen af regnvandsbassin.

der er 37 x 37 m. Et volumen på 250 m 3 /ha svarer til en regndybde på 25 mm. Denne regndybde har ifølge SVK-systemets historiske regnserier en gentagelsesperiode på 1 år, hvilket i praksis vil betyde at der gennemsnitligt én gang om året tilstrømmer mere vand end bassinets kapacitet. Dette vurderes som acceptabelt.

Udløbet fra bassinet til Gudenåen fastsættes til 1 l/s, der svarer til landbrugsmæssig afstrømning (Regnvandsbassiner og Vandløb).

En udledning på max. 1 l/s sikres ved at forsyne udløbet med en vandbremse.

Det beskrevne forslag til regnvandsopsamling vil komme til at indgå som et naturligt landskabsmæssigt element i området, og kræver minimal vedligeholdelse.

 Fig. 102: Eksempel på vandhul med beplantning.

51

Vurdering Projektforslaget giver et bud på hvordan en omdannelse til boligområde kan ske i Hvidemølleområdet ud fra en Landskabsurbanistisk synsvinkel.

Den landskabsurbanistiske tilgang har sikret landskabet en fremtrædende plads i området, hvilket er et værdifuldt bidrag til både Hvidemølleområdets og Randers’ identitet som en by beliggende i et unikt naturområde.

havde været på landskabet og områdets plads i den store sammenhæng med det øvrige ådalslandskab.

Landskabsurbanisme

Byen som landskab

Uden den landskabsurbanistiske tilgang er det ikke sikkert, at fokus

Sandsynligvis vil den landskabsurbanistiske tilgang også kunne give

52

Den landskabsurbanistiske tilgang vurderes som anvendelig ved lignende projekter, hvor bymæssige strukturer møder landskab, fordi tilgangen kan rumme alle de komplekse aspekter og problemstillinger der kunne være ved denne type projekt.

spændende resultater i et rent bymæssigt projekt, hvor der ikke indgår landskab i den gængse forstand.

Ved at betragte bymæssige strukturer som en form for landskab, kunne den landskabsurbanistiske tilgang sandsynligvis lede til spændende og uforudsete resultater i arbejdet med meget bymæssig byudvikling.

Landskab eller natur I dette projekt har der været en del fokus på landskabet primært i betydningen ”natur”. Dette er ikke nødvendigvis et udtryk for at landskab

ikke kan være andre strukturer, men skyldes at det naturmæssige landskab har en vigtig betydning for Hvidemølleområdet og Randers.

Som nævnt i teoriafsnittet kan begrebet ”landskab” omfatte alle former for flader, der danner baggrund for strukturer – menneskeskabte som naturlige.

Litteratur Waldheim, Charles: “Landscape Urbanism: a Genealogy”, Praxis: Journal of Writing + Building, nr. 4, 2002.

Dietrich, Lisa: “No Politics, no Park: the Duisburg-Nord Model”, TOPOS, nr. 26, 1999 Corner, James: “Landscape Urbanism” i Mostafavi, M. ; Najle, C.: Landscape Urbanism : a Manual for the Machinic Landscape, Architectural Association, London 2003 Hansen, Karsten B. & Nielsen, Thomas Sick: ”Natur og grønne områder

forebygger stress”, Skov og Landskab, 2005 Bach, Rune & Clemmensen, Thomas Juel : Landskabstilgangen – Arbejdspapir, Arkitektskolen Aarhus, 2005 Koolhaas, Rem & Mau, Bruce: ”S, M, L, XL”, Monacelli Press, U.S., 1995 Moffett, Marian m.fl.: ”A World History of Architecture”, Lawrence King Publishing, London, 2003

”Randers Kommuneatlas – Byer og Bygninger 2000”, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Randers Kommune, 2001 ”Regnvandsbassiner og Vandløb”, Miljøkontoret, Århus Kommune, 2005 Hvidtved-Jacobsen, T. m.fl.: ”Design og Layout af Bassiner(BMPs) – Rensning og Æstetik”, AAU, 2007

Web Randers Kommune Vision 2016, www.vison2016.randers.dk DMI: Danmarks Meteorologiske Institut, www.dmi.dk MST: Miljøstyrelsen, www.mst.dk RR: Randers Regnskov, www.regnskoven.dk

”Kommuneplan 2005, Bydel 4 – Hvidemølle”, Randers Kommune, 2006.

53

Billeder S. 6: Google Earth S. 7: www.sxc.hu S. 10: Google Earth + http://ead. nb.admin.ch/web/biennale/bi06_A/index_n.html S. 11: Eget foto + www.hirschprung.dk S. 13: Koolhaas: ”S, M, L, XL” S.14: Koolhaas: ”S, M, L, XL” S. 17-19: Egne fotos S. 20: http://kort.arealinfo.dk S. 21-24: Egne fotos S. 25: www.dmi.dk S. 27-29: Egne fotos S. 35: Eget foto S. 36: Eget foto + www.sxc.hu

54

S. 38: www.oekoforum.dk S. 40: www.sxc.hu S. 44: www.west8.nl S. 46: Fra Jan Gehl: ”Livet mellem husene”, Arkitektens Forlag, 2003 S 47: Eget foto S. 51: www.sxc.hu Alle kort og tegninger er eget materiale