Skopet by Irene Schwarz Poulsen

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:47

Side 1

NR.

APRIL

2004

11.

ÅRGANG

DICTE ART

MONEY

HOMO I AALBORG FANKLUBBEN NORDJYLLAND

OSCARSHOW

GRATI

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:47

Side 2

At sætte ord på AF

LINE

RANDA

Jeg havde engang en veninde, som sagde noget, jeg aldrig glemmer I en for hende problemfyldt tid, indviede hun mig i sine tanker. Og disse tanker havde ikke altid en egentlig retning, men var mere som små forvirrende fotografier, små snapshots af sorg og konflikt. Og over te og cigaretter hjalp jeg hende med at sætte ord på snapshotsene, så hun i det mindste kunne komme det skridt videre. Og så sagde hun: ”Du sætter ord på det, som jeg føler”. Og samtidig satte HUN ord på, hvad det egentlig er, som venner gør for hinanden. Sætter ord på, når man ikke selv kan. Hvad jeg havde succes til at gøre en gang, har nogle mennesker gjort en karriere ud af. Og særligt en træder frem for mig. Nemlig den afdøde poet Piet Hein. Igennem sine Gruk har han spyttet ord ud, som vi andre føler, men som vi ikke selv kan finde. Dette er blot et af tusinde:

SKOPET APR04 :: 2

VÆRE

NOGET

Han fik den lod, han satte lid til. Han kom så vidt, han havde vid til. At være noget gik hans flid til. At være fik han aldrig tid til Find en Gruk på dit bibliotek og lad dig berige af! God fornøjelse med læsningen af bladet.

Redaktør for Skopet Line Randa

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:47

Side 3

Ansvarshavende: Foreningen Skopet

Indhold APRIL

Redaktør: Line Randa Skribenter: Kriztina Abildgaard, Peter

2004

LEDER

INDHOLD

HVIS DU RYGER ER DU ET SVIN!

DICTE

Lynggaard Tidemann Larsen, Kasper Voldsgaard, Line Randa, Mikkel Sandager, Martin Loft, Pia Rosenquist, Jakob Volf, Sophie Elmstrøm Teilmann, Stine Brøndum Storm, Jesper Marinus Bertel Nielsen Foto: Rasmus Kristensen, Randi R.

- NÅR DET HANDLER OM MUSIK, TEKSTVÆSEN OG PUBLIKUMSOPLEVELSE

Christensen, Eskil Aachman Layout & grafisk design: Irene Schwarz Poulsen Forside-billede: Rasmus Kristensen

OSCAR

SHOW

HELVEDESKEDLEN

BUTIKSÆSLET - REVISITED!

HOMO

VIDIOTEN

FILMANMELDELSER

ART

Kalender: Rikke Larsen Økonomi: Foreningen Skopet Annoncesalg: Tove Kurdahl Web-design: Peter Lynggaard Tidemann Larsen Korrektur: Line Randa, Pia Rosenquist

AALBORG

Tryk: Skive Folkeblad Oplag: 8.000 Udgiver: Foreningen SKOPET.

SKOPET er et gratis magasin, der udkommer seks gange årligt. Redaktionen påtager

MONEY

- TEGN DINE EGNE PENGE

sig intet ansvar for manuskripter og materialer tilsendt uopfordret. Synspunkter i SKOPET er ikke nødvendigvis

KALENDEREN

- APRIL

LIVE

I JAKOB STEGELMANNS SPEJL

sammenfaldende med redaktionens. SKOPET er underlagt gældende lov om ophavs-

APRIL

ret. Artikler og fotos må ikke benyttes i anden sammenhæng uden ansvarshavendes skriftlige tilladelse. Citater med tydelig kildeangivelse er tilladt.

APOLE -

SKOPET påtager sig intet ansvar for

NYT

LYDSTUDIE

BYEN

eventuelle trykfejl.

KAMMERTONEN

CLAUS HEMPLER & DICTE @ STUDENTERHUSET 06:03:04

FANKLUBBEN NORDJYLLAND

Kulturmagasinet SKOPET, Dreamhouse, Rendsburggade 6, 9000 Aalborg tlf: 9816 7082, email: redak@skopet.dk, annonce@skopet.dk

3 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:47

Side 4

Hvis du ryger, er du et svin! AF

KASBAH

Nu har jeg på utallige redaktionsmøder sagt, at jeg gerne ville skrive en lille klumme om, hvor lamt det er at ryge, og endelig er tiden kommet. Inden vi går i gang, skal det siges, at jeg er ganske ateistisk, så min holdning til smøger bunder ikke i en eller anden tvivlsom religiøs overbevisning. RYGERSVIN

Først er det vigtigt at pointere, at jeg ikke er født antiryger. Jeg har smugrøget mange smøger for at få respekt hos de seje på skateren og i ungdomsklubben, og indtil for få år siden hang jeg altid ud med rygerne. Frikvarter efter frikvarter har jeg fået pustet røg i hovedet, måltid efter måltid har jeg indtaget i tilrøgede

SKOPET APR04 :: 4

kantiner, cafeer og restauranter, og tusindvis af gange er jeg gået igennem røgfyldte aulaer, forhaller og foyerer uden at tænke over røgen. Efter alle disse år uden problemer med røg, begyndte jeg imidlertid at få det halvdårligt, når folk røg i nærheden af mig. Det fik mig til at tænke over, at der måtte være mange, som følte sig stærkt generet af rygning, og det gik op for mig, hvor ubetænksomme mange rygere er. Fra at være fuldstændig immun og neutral overfor rygning, blev jeg mere og mere arrig over rygernes selviskhed, og denne tekst er altså den stoore kulmination på mit nye liv som antiryger. Jeg har ingen ambitioner om, at denne artikel får folk til at stoppe med at ryge, for hvis folk vil ryge, så må de sgu selv om det. Desuden

har jeg erfaret, at rygere bliver trodsige, når nogen sætter spørgsmålstegn ved det smarte i rygning. Faktisk er det sandsynligt, at de vil sætte deres forbrug op bare for at pointere ”at sådan en hellig idiot sgu ikke skal bestemme, hvordan de skal leve deres liv”. Fair nok så ryg videre, men tag hensyn og gør det hjemme ved dig selv eller et sted, hvor du ikke generer andre. Det drejer sig faktisk bare om at være lidt betænksom. PÅ RYGERNES PRÆMISSER?

Når jeg tænker tilbage på de kurser og skoleforløb, jeg har deltaget i efter folkeskolen, har man ofte indrettet sig efter rygerne. Man har holdt pause, når rygerne blev smøgtrængende, og man har ladet rygerne indtage de fornævnte forhaller, aulaer og foyerer. I mine år

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:47

Side 5

røg, kan hun desværre helpå universitetet har jeg vel INTOLERANCE ler ikke gå til koncerter eller haft forelæsninger 4-5 forDet er mig altså en gåde, at i byen og danse. Super toleskellige steder, og indtil for rygere kan tale om intolerant samfundsindretning og nyligt har det på disse sterance og fable om deres retrigtig, rigtig betænksomt af der været umuligt at undgå tigheder. Det er intolerance, rygerne der! røg, med mindre man var når man ikke vil lade muslivillig til at opholde sig i mer gå med tørklæde, og foredragssalene i pauserne. det er intolerance, når bøsAFHÆNGIGHED Områderne omkring hovedser og lesbiske skal finde sig Hvis nu man forestiller sig indgange og arealer med i alskens idioti, fordi de en person, som havde en borde og stole var forbegerne vil giftes, men det er umådelig trang til at spille holdt rygere. sgu ikke intolepunkmusik meget højt, Det er da fuld- Hvis en astmatiker ikke rance, at rygere mange gange om dagen, stændig van- kan tåle røg, kan hun ikke får særlige ville den person så få lov til vittigt, at man desværre heller ikke gå rettigheder. Der at holde punkpauser? Ville ikke kan få lov til koncerter eller i byen er jo altså tale DSB indrette ekstra punktil at tage sig og danse. om, at en grupvogne? Ville alle udannelen uddanpe mennesker sesinstitutioner udnævne nelse, uden at man skal vælger at bruge deres (og centrale indendørsarealer til være småsyg og stinke af skatteydernes) penge på punkområder? Nej vel, men røg, når man kommer hjem. noget, som på mange det ville heller ikke være Der er gudskelov sket forniveauer er til gene for nødvendigt, for punkeren bedringer visse steder. DSB andre mennesker, og så må ville selvfølgelig have et vil skære ned på antallet af det altså også være dem, der minimum at forståelse for rygervogne, så en dag i skal tage henandre mennesfremtiden kan man måske syn. De vil sætte deres for- ker, som gjorundgå at lugte, som om Hvis vi ende- brug op bare for at poin- de punkeren i man har været i byen i fjorlig skal snakke tere ”at sådan en hellig stand til at ten dage i træk, bare fordi rettigheder og idiot sgu ikke skal fatte, at mange man er gået ind i en forkert tolerance, hvor bestemme, hvordan de mennesker vogn i toget. Netop DSB er er rygernes (ikke delte skal leve deres liv”. et godt eksempel på, hvortolerance overdette behov, og dan vi nærmest har indretfor folk, som har problemer at de ligefrem) ville føle sig tet vores samfund efter med rygning så henne? Hvis stærkt generet af musikken. rygerne. Det har i årevis man eksempelvis får det Derfor ville punkeren tage været sådan, at pladserne i dårligt af passiv rygning, er hovedtelefoner på eller høre rygerkupeerne bliver solgt det yderst problematisk at punkmusik et sted, hvor det sidst, fordi det kun er de gå i byen. Man kan enten ikke gik ud over andre. Og mest hardcore rygere, der vælge at bide det i sig eller man får ikke engang kræft vil udsætte sig selv for en lade være med at gå på bar, af punkmusik. tur i en rygekupe. I årevis klub, diskotek osv. Det er Hvis du drikker øl og har ikke-rygere altså været sgu da tankevækkende, at Bacardi Breezer, så læs den tvunget til at sidde i rygekuder ikke er nogen valgmuliglede igen i næste måned, peer, fordi man endelig hed, der hedder “jeg vil til hvor jeg vil betvivle det sneskulle sørge for at der var rockkoncert, men jeg vil dige i at drikke alkohol. rigelig med plads til rygerikke inhalere tyve smøger ne. som passiv ryger.” Hvis en astmatiker ikke kan tåle

5 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:47

Side 6

Dicte - når det handler om musik, tekstvæsen og publikumsoplevelse AF

JESPER FOTO:

MARINUS RASMUS

Så blev det endelig D – day, The Day, den dag hvor Dicte igen besøger Aalborg. Klokken er 21.30 og stedet er Studenterhuset. Eller rettere de snirklede gange rundt om i huset, hvori Dicte og undertegnede bevæger os for at finde plads og ro til det fortløbende interview. Undertegnede har inviteret Dicte til en snak om musik, tekstvæsen og publikumsoplevelse. Danske anmeldere og kritikere har for det meste sat deres fokus på Dictes lydlige niveau og har så igennem

SKOPET APR04 :: 6

BERTEL

NIELSEN

KRISTENSEN

det formidlet, hvilken måde hun synger på. Derfor forsvinder eller udebliver en fokus på det tekstlige univers værdier, samt hvor vidt man kan tale om Dictes musik bringer budskaber. For ja, man og mange taler om Dicte, men jeg vil gerne tale med Dicte, og for at gøre det, må jeg kravle helt ind i hendes personlige oplevelser og forståelse af tekst og lyd. Så hvad med teksten spørger jeg ? Som hun selv siger: ,,Det var dog et vanskeligt emne. Og så på denne tid af dagen !” Netop at lave et interview om musikken som en

underfundig størrelse med en sproglig (vokal) tekst sat overfor eller i samspil med andre instrumenter (bas, trommer og el – guitar m.v.) som en anden tekst, er særdeles interessant at belyse, når tanken falder på Dicte og hendes vidunderlige syngende og spillende fortællinger. Nu er vokalen selvfølgelig i sig selv også en lydlig tekst, men denne tekst er jo netop baseret på det, der står skrevet i selve hver enkel sang, eller historie om man vil det. Det Dicte gør, er at lege med stemmen og udvikle stemmen til den øvrige instrumentale stil. Samtidig er det

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:47

Side 7

meget interessant at få afklaret, hvilke forestillinger Dicte selv har om publikums oplevelse af hendes musik. Det er således med dette formål jeg starter min uundværlige medbragte diktafon. Længe leve teknikken og hurra for journalistikken. EN ALTOMFAVNENDE BEVÆGELSE

Hver gang snakken går om Dicte, er der altid tale om en meget kreativ kvinde som hele tiden er i bevægelse. Og netop dette bevægelses aspekt, som kendetegner den kvindelige kunstner, er noget der primært skal ses ud fra de mange forskellige stilarter, hun i sin tid som musiker har behandlet. Men bevægelsen skal også ses i lyset af en karriere, der har bevæget den sindssygt dygtige kunstner igennem centrale genrer som foruden musik er film og teater. På tværs af dem, teatermusik og senest filmmusik i kraft af den danske film Manden bag døren. Lad mig straks gøre det klart for enhver, at det altid er svært at skabe en objektiv distance, når man som fan møder sit store idol. Der sker det uundgåelige, at professionalismen en gang imellem nærmest går sin vej, fordi man bliver opslugt af den energi og den indlevelse meget kreative og inspirerende mennesker har. Det sug i maven det giver, samt det ubestridte

faktum at man nu sidder foran den største kvindelige musikalske kunstner er i mangel af bedre og mere præcist sprogbrug: uvirkeligt. Men så er det jo, at det er vigtigt at kravle ind til benet igen og huske på hvem man er, og hvad det er man skal gøre. Og så er det man husker på, at det der sker nu, det er noget alle mulige andre også skal læse om. Men ikke nok med det, næ nej. De skal også gerne kunne se, indse og erkende hvad der sker lige foran øjnene og ørerne på dem, når vi taler om og med Dicte om musik som tekstvæsen og Dicte som en formidler af bevægende og stemningsfyldte oplevelser. DET HANDLER OM KOMMUNIKATION

Ganske vist har Dicte altid været i bevægelse på det instrumentale område med diverse musikalske legende eksperimenter, men teksten som hver gang er en historie eller en del af en historie, hvad med den ? Har det tekstlige univers udviklet sig imod andre værdier ? For som det nok må anses at være almen viden efterhånden, så omkredser Dictes tekster oftest forholdsproblematik mellem mennesker på et eller andet plan. Især forholdet mellem mand og kvinde er et gennemgående tema. Som Dicte selv formulerer det: ,,mine plader handler om

kommunikation.” Et vigtig formulering fra den følsomme formidler, især fordi dette også omkredser sange om mangel på kommunikation, og hvad der kan gå galt samt hvordan det gør det. Eksistentialistiske forestillinger om valg og ansvar, samt de hverdags rutinerede negative og positive forestillinger om utroskab, lykke og kærlighed bliver i hvert et album Dicte har lavet taget i behandling og udviklet i forhold til den måde disse begreber kan supplere den musikalske udvikling. Alt dette giver Dicte mig imidlertid ret i ..Indholdet er mere eller mindre det samme men udtrykket er altid noget nyt.” dette kan ses i forhold til Dictes genre spring men også på de måder hvorpå guitar bas og trommer eksempelvis bliver anvendt. Ligeledes gælder det for Dictes egen stemme som et særdeles omfangsrigt instrument der altid finder nye lydlige lag. SPROG OG BILLEDE

På det musikalske område er Dicte tydeligt optaget af at der er et tydeligt samspil mellem sprog og billede, for som hun selv gør opmærksom på så, er hendes musik en stemning. ,,Nogen gange vælger man at pakke en hard core tekst ind i et blødt lydligt emballage, og andre gange gør man det lige omvendt, så Fortsættes s. 8

7 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:47

Side 8

man på den måde leger lidt med de forskellige niveauer .” Hvordan man gør det og hvordan man kommer tættest på det samlede udtryk er ikke så vigtig for Dicte for som hun selv siger ,,så findes der kun de regler man selv laver.” Alt dette får imidlertid mig som interviewer til straks at gribe fat i publikum som én samlet masse, for derefter at spørge Dicte, om hun i sin musik bestræber sig på at give publikum en totaloplevelse af, hvordan man kan bevæge sin historie frem og tilbage ved hjælp af både sproglige tekster og lydlige billeder, og om hvor vidt hun er bevist om det drillende element i hendes musik. For der er ingen tvivl Dictes musik er stemning via storytelling. Og det på mere end blot et niveau. Men denne storytelling skal som interviewet tager form og substans vise sig at være koncentreret om Dicte selv og de elementer hun vælger at vægte i sine numre. Det er altså ikke med en tydelig hensigt, at Dicte etablerer en opfattelse og indsigt af musik som et overordnet medie, og hvad det egentlig kan. Det er nok nærmere noget der bare følger med når man som publikum efterhånden har uviklet et musikalsk Dicte – gen. TID OG COOLNESS

Dicte er med andre ord ikke i nær så høj grad koncentreret om de virkemidler hun

SKOPET APR04 :: 8

bruger og tydeliggør i hendes musik som man som publikum måske godt kunne have forestillet sig. Som hun selv bedyrer: ,, Det er altid svært at måle det musik man selv laver og så samtidigt have sig forestillinger om hvordan enkelte elementer og sammensættende elementer virker på publikum.” Såvel som Dicte er i konstant udvikling og bevægelse, er også publikum i

udvikling. En udvikling som Dicte understreger med sine formeksperimenter, og samtidig en udvikling og en tid hun lever i og fastholder med sine tekster. Det der er vigtigt at bemærke er, at Dicte skriver tekster der sprogligt og lydligt giver publikum en meget speciel stemning, og en følelse af det, hun vælger at fortælle og synge om. Det der bliver sunget om, og den

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:47

Side 9

måde hvorpå det bliver sunget, er et gennemgående og meget centralt felt i Dictes musik. Musikken som én samlet størrelse gør, at man netop kan komme frem til et meget præcist udtryk. Det der for Dicte driver værket er langt hen ad vejen jagten på den ultimative sang. Men dette må igen være noget, man kun kan finde frem til igennem ens egne kriterier som musiker og tekstforfatter. Kriterier der igen er meget baseret på den følelse et nummer giver og som dermed kun kan være subjektivt funderet. Lidt af en opgave at stille sig selv, når man ved mere dybdegående analytisk arbejde erfarer, at Dicte er ufattelig perfektionistisk. Sådan opleves det i hvert fald, selvom Dicte selv indrømmer at hun i de seneste år, især i forbindelse med teater og i sin identitet som Mor har lært at acceptere, at der godt må være ,,plads til løshed.” En løshed der netop betyder, at alt ikke behøver at være så totalt fuldendt, og at succesen kun kan opnås, hvis alt kører optimalt og bliver ved med at køre. DENGANG OG NU

Dicte fortæller om de yngre dage, hvor hendes ungdom og den manglende rutine tydeligvis skinnede igennem på de krav og de forestillinger, hun havde om den rette sound og de forventninger hun havde til øvrige bandmedlemmer.

Temperamentet var af hormonelle og tidslige udløste faktorer forståeligt nok anderledes dengang i forhold til de seneste år, hvor Dicte kommer mere og mere ud af hendes fokus på hende selv. Den musikalske erfaring har med tiden lært hende at kontrollere sit eget musikalske talent og at tæmme sin egen kreative drift: ”Det er jo sådan, at jo mere erfaren man bliver med musikken og de oplevelser man får,jo mere kan man skabe en balance og slække lidt på sine stigende ambitioner samt bruge andre mennesker i sit arbejde.” Når man er villig til at acceptere lidt mere løshed og leg, så stiger ens eget overskud og det giver for Dicte en meget positiv energi og en stor glæde. ..Dermed ikke sagt at det er i orden at fejle under eksempelvis live optrædener

men at det naturligvis forekommer, og at det ofte forekommer, men at det der er vigtigt er, at der i det store hele er en god energi.” En god energi der netop gø at de små ting bliver mindre. Det handler om at prioritere og at blive i stand til det. Som Dicte selv pointerer om det mentale ståsted hun er på nuværende tidspunkt i sit liv og ikke mindst i sin skaber proces: ,,Jeg kan nyde at jeg er flyttet mig som kunstner. Jeg kan nyde de,t jeg kan meget mere.”. EN STEMNINGSFULD OPSANG

I forbindelse med den seneste udgivelse Gone to Texas er der her tale om mere korte og præcise numre, der i sin tekst er meget direkte og nem at forholde sig til, alt imens det lydlige omgivende uniFortsættes s. 10

9 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:47

Side 10

vers åbner hver enkelt historie. Der er således tale om en ganske bestemt forestilling om tekstens væsen på Gone to Texas albummet. Men selvom Dicte altså ikke på det bevidste plan gør sig nogle forestillinger om publikums oplevelse af hendes musik, så er der i hvert fald på Dictes seneste udgivelse Gone to Texas tale om en appel til publikum. Dicte mener selv, at albummet kan opfattes som det nærmeste bud på ’morale’ hun nogensinde er kommet med sine tekster. Især nummeret Make it Alright mener Dicte med rette kan tolkes som en opsang til at kvinderne rundt omkring skal tage sig lidt sammen og lade være med at pylre og

SKOPET APR04 :: 10

skabe sig. Som Dicte udtrykker det, så handler det om ,,at komme ind i kampen og tage et valg og komme videre. ” Personligt undrer det mig som fan, i skrivende stund, at Dicte meget fokuseret holder sig til Make it alright nummeret, når hun siger det. For som man ved et nærmere tekstanalytisk arbejde vil kunne komme frem til, så er det også tilfældet for de tidligere albums, hvor Dictes tekster, og sjovt nok også de mange stemninger, ligger op til handling for nogle af de persontyper og de situationer, hun nævner. Omvendt er der også i de mange meget store og følsomme numre igennem hele Dictes karriere tale om en ro og en

velbegrundet tilfredshed i forelskelse og, at elske via afsavn og længsel. Uanset om disse historier udspringer af personlige oplevelser eller ej, eller om hvor vidt de så er beskrevet i en total virkelighedsgengivelse, så virker de på det afhængighedsforhold tekst og lyd udgør. Endvidere virker de mange fortællinger direkte på publikum som aldersmæssigt er meget bredt, fordi det netop er de mange bestemte stemninger og følelser Dictes musik formidler. Hvad angår publikums forventninger af Dictes optræden på studenterhuset samme aften, så er det tydeligt at fornemme folks glæde og sult.

Side 11

VOLF

Siden 1929 har den amerikanske filmbranche, the Academy of Motion Picture Arts and Sciences, uddelt priser for at fremhæve filmen som kunstform og hædre dens ypperligste præstationer. Oscar-statuetten er derfor altid blevet opfattet som en anerkendelse, der indikerer, at man er den absolut bedste. Det, der betyder noget, er at vinde prisen. Blot at blive nomineret giver ikke den samme prangende prestige. I virkeligheden forholder det sig imidlertid sådan, at filmen, der løber af med den forgyldte lille mand, ofte bliver valgt af alle mulige andre årsager, end at den som film er fremragende. Skopet har taget et kig på, hvad der bliver tungen på vægtskålen, når årets Oscarvindere skal findes.

* Være en mand. I kategorier, hvor begge køn kan nomineres, er det næsten altid drengene, der tager prisen hjem. Indtil i år har der eksempelvis kun været nomineret to kvinder til ’bedste instruktør’. Ingen kvinde har nogensinde vundet priser i denne kategori.

I Oscarsammenhæng tæller det ikke kun, hvor dygtig man er til sit filmiske fag. En række andre faktorer spiller ind i kapløbet om at score den 3,8kg tunge ministatue. Det er især en god ide, at: * Være akademiets darling og i øvrigt afholdt af alle. Det gælder bl.a.

Golden Globes været den bedste indikator af, hvem der vinder de store priser ved Oscar-uddelingen. * Være blevet nomineret, men uretfærdigt forbigået ved tidligere års Oscaruddelinger. Der er mange

* Vinde priser, der uddeles umiddelbart inden Oscarshowet. Akademiets medlemmer skeler næsten altid til andre prisuddelinger, før de vælger deres favorit. Det gælder bl.a. Golden Globes og de britiske BAFTAawards. De senere år har

Os ca r

HVAD SKAL MAN GØRE?

Steven Spielberg, Tom Hanks, Clint Eastwood og Meryl Streep.

sh ow

JAKOB

15:47

09-01-2005

SKOPET.qxd

gode eksempler på, at en skuespiller ikke modtager en ellers fortjent Oscar, og derfor får den året efter, fordi man ligesom mente, at nu var det hans/hendes tur. Nogle af de mest kendte er Kevin Spacey, der vandt i 1999 for Fortsættes s. 12

11 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:47

Side 12

sin rolle i American Beauty, fordi han havde Oscar-værdige roller, der ikke blev belønnet, i flere år forinden. Russell Crowe burde til gengæld have modtaget en Oscar for sin præstation i The Insider i 1999, men da det var Kevin Spaceys tur det år, vandt han i stedet året efter med Gladiator. HVEM

POKKER

penge i ryggen, når der skal føres

Oscarkampagne. De store selskaber fører ofte enorme kampagner for at booste deres film op til Oscar-uddelingen. Oscarvindende film hiver nemlig mange flere penge hjem i biograferne.

OSCAR?

Der hersker usikkerhed om, hvor statuettens kælenavn kommer fra. En populær historie er, at akademiets bibliotekar og senere ledende instruktør, argaret Herrick, mente, at prisen mindede om hendes onkel Oscar. Onkelen var imidlertid landmand og ikke den kønneste landmand, så der er få, der tror på den teori. Den første gang, Oscar-navnet med sikkerhed blev brugt, var i 1934 i en artikel om Katharine Hepburns første pris. Akademiet selv brugte ikke navnet officielt før i 1939.

* Være nomineret med en episk storfilm, der foregår i fortiden. Kigger man på halvfemsernes vindere, er det helt tydeligt: Otte ud af ti film passer på denne kategori. Det gælder: Danser med ulve 90, De nådesløse 92, Schindlers liste 93, Forrest Gump 94, Braveheart 95, Den engelske patient 96, Titanic 97 og Shakespeare in love 98. De to eneste undtagelser er Ondskabens øjne fra 1991 og American beauty fra 1999. * Have Miramax eller et andet stort filmselskabs

SKOPET APR04 :: 12

* Have en lykkelig, sød og sentimental slutning, der kalder på kleenex og indgyder tro på menneskeheden. Akademiet elsker simpelthen en slutning, der får tårerne frem i publikums øjne. Den må dog gerne være bittersweet, fordi filmen helst skal have behandlet alvorlige emner vedrørende fundamentalt menneskelige problemstillinger. Bedst er det naturligvis at slås for friheden, som Mel Gibson gør i Braveheart, men det er også godt at have kæmpet en indædt, personlig kamp for til sidst i en tårevædet tale at takke

sin trofaste kone, som Russell Crowe gør det i Et smukt sind. HVAD SKAL MAN ENDELIG IKKE GØRE?

Ligesom visse faktorer kan gøre en film til Oscarfavorit, er der også nogle film, der, på trods af fortjente nomineringer, på forhånd er udelukket i kategorier som ’bedste film’, og det gælder også visse skuespillere. Det er i Oscar-sammenhæng bestemt uheldigt, at: * Være for barsk og socialrealistisk. Det går altid galt, når nogen har ambitioner om at erobre de store priser med, hvad man kan kalde feel-bad-movies. Her er ofte tale om fremragende socialrealistiske dramaer, der viser verden som barsk og ubarmhjertig og efterlader publikum med en ordentlig bunke bristede illusioner. Disse film nomineres ofte, men de

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:48

Side 13

vinder aldrig. Nylige eksempler er Traffic fra 2000 og In the bedroom fra 2001. * Være en komedie, en børnefilm eller en fantasyfilm. Disse filmgenrer bliver bare ikke taget alvorligt af akademiet. De vinder aldrig i nogen af de store kategorier, og det bliver højst til nogle pæne nomineringer og et par priser for musik, effekter eller klipning. E.T. fra 1982 vandt for bedste musik, Løvernes Konge trak prisen

hjem i samme kategori i 1994, og Ringenes Herre: Eventyret om ringen gjorde det i 2001. To komedie/børnefilm og en fantasyfilm, der ikke rigtig vinder noget, til trods for deres store potentialer. Og sådan er det hele vejen igennem.

* Være sort. Det nåede at blive 1991, før en sort instruktør, John Singleton, blev nomineret for Boyz’n’the Hood. Det er ikke sket siden, og Singleton vandt ikke. Alt i alt har sorte skuespillere kun vundet ni Oscars på 76 år. Fem af de seks statuetter uddelt til sorte inden 2002 var endda i birollekategorierne, bl.a. fordi det nærmest er Hollywood-kutyme at placere en sort skuespiller i en good-guy-birolle så den politiske korrekthed sikres. Ud over de beskrevne tendenser findes en række andre tommelfingerregler, som man kan bruge til at regne Oscaren ud med. Generelt gælder det, at filmen med flest nomineringer i alt vinder prisen for ’bedste film’. Imidlertid er det kun film, der også er nomineret i kategorien ’bedste instruktør’, der har statistiske chancer for at vinde for ’bedste film’. 2002

SORTES

I pænhedens navn bliver skuespillere tit belønnet med mindst en nominering for at portrættere minoriteters kamp i samfundet, det være sig bøsser (Tom Hanks i Philadelphia fra 1993), ludere (Jodie Foster i Taxi driver fra 1974) eller handicappede (Gary Sinise i Forrest Gump fra 1994). Sidst men ikke mindst bliver comeback-roller også gerne belønnet, hvilket bl.a. Jack Nicholson nød godt af efter sin rolle i Det bli’r ikke bedre fra 1997. 2004 ET OSCARÅR EFTER BOGEN

Ved uddelingen d. 29. februar i år var den største overraskelse næsten, at der slet ikke var nogen. Der plejer ellers gerne at ligge en sensation eller to og vente, som da Polanskis The Pianist vandt tre af de store priser i 2003, men det skete ikke i år. Det skortede i det hele taget på uortodoks underholdning: Der var ingen tudende Halle Berry, ingen krigsoprørt Michael Moore, ingen tungekyssenFortsættes s. 14

ÅR

Op til 2002 havde kun seks sorte skuespillere nogensinde vundet en Oscar. Det så ikke kønt ud for akademiet, og den kunstneriske racediskrimination var det helt store samtaleemne op til den 74. Oscaruddeling. Måske gav det mange af medlemmerne dårlig samvittighed, for det blev til hele tre sorte Oscars det år – to for hovedroller og en æresoscar til Sidney Portier. I de flestes øjne viste showet akademiets forsøg på at feje for egen dør, og det var derfor ganske kvalmende at være vidne til en hysterisk stortudende Halle Berry, der i en evighed hulkede løs om, hvordan det bare var helt fantastisk og en sejr for alle farvede kvinder osv.

13 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

SHOWET

15:48

Side 14

FEDT

Selvom der kun er én vinder, og denne hyldes som filmenes creme de la creme, ja så er det altså ikke altid ganske fortjent. Man tænker tit, at staklerne, der siger: ”Det er en stor ære bare at blive nomineret,” selvfølgelig kun siger sådan, fordi de ikke selv vandt. Men ovenstående taget i betragtning, så er det måske rigtigt nok. Der tages i højere grad højde for ægte filmkunst, når eliten skal nomineres til årets priser, end når vinderne i de enkelte kategorier skal findes. Det kunne være dejligt, hvis dét – i stedet for den politiske korrekthed – var grunden til, at det ikke længere hedder: ”And the winner is…”, men ”And the Oscar goes to…” Med kedelige takketaler, kunstige mennesker og forudsigelige vindere kunne man spørge sig selv, hvorfor det overhovedet er noget ved at overvære Oscar-uddelingen. Den er i virkeligheden et meget konservativt og puritansk Hollywood-foretagende, og et årligt mediestunt og modeshow, hvor branchens smukke og rige fejrer sig selv for alverden lyder egentlig som noget forfærdeligt hø at bruge seks timer af sit liv på. Og så alligevel. For det er sgu fedt! Det er glitter og glamour, det er store kjoler og store følelser og alle de mest kendte ansigter på jorden samlet på ét sted. Oscar-showet indkapsler det uvirkeligt magiske stjernestøv, der er essensen af filmverdenens sjæl, og hele det gigantiske cirkus kan ikke undgå at imponere, hvor kvalmende det end kan være til tider. Vi elsker Oscar-natten, og den røde løbers lækre damer, og det er selvfølgelig også derfor, at op mod en milliard mennesker verden over hvert år ser med, når den 32,5cm høje guldbelagte mand deles ud. de Adrien Brody og værten Billy Crystals humor var rund og lun og uden bid i. Til gengæld var der en film, der gjorde rent bord: Ringenes Herre: Kongen vender tilbage. Filmen vandt alle de 11 Oscars, den var nomineret til, og sneg sig dermed prismæssigt helt derop, hvor kun Titanic og Ben Hur er nået tidligere. Den er så episk og storladen som noget kan være og foregår samtidig i en middelalderlig verden. Den opfyldte også reglen om, at filmen med flest nomineringer vinder ’bedste film’, og var selvføl-

SKOPET APR04 :: 14

gelig også nomineret for ’bedste ’instruktør’. Mange havde frygtet, at filmen ville blive overset som sine to forgængere, fordi den er for fantastisk og eventyrlig til akademiet, men det skete ikke, og reglen om, at det giver bonus at være blevet forbigået i årene forinden, så således også ud til at gælde i år. Den var også en af faktorerne, der gjor-

de, at den to gange tidligere nominerede Renée Zellweger kunne tage prisen for ’bedste kvindelige birolle’ med hjem. Sean Penn fik endelig efter tre fejlslagne forsøg sin Oscar for ’bedste mandlige hovedrolle’ og besejrede dermed både konkurrenten Bill Murray og den kontroversielle dark horse, Johnny Depp. Charlize Theron vandt i kategorien ’bedste kvindelige hovedrolle’ for sit portræt af en traumatiseret pige, der bliver landevejsluder og senere seriemorder og viste dermed endnu en gang, at outrerede roller, der viser samfundets udstødte belønnes af akademiet. Find Nemo var den eneste mulige vinder af ’bedste animationsfilm’, for Bjørnebrødre er simpelthen en tynd kop the, og Trillingerne fra Belleville er bare alt for alternativ og oven i købet fransk. Soffia Coppola var den tredje kvinde nogensinde til at være nomineret i ’bedste instruktør’-kategorien, men Peter Jackson løb med prisen. Så heller ingen overraskelser her. Det var til dels en overraskelse, at Coppolas Lost in translation ikke fik mere end én af de fire priser, den var nomineret til, men

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:48

Side 15

det var bl.a. fordi akademiet ikke ønskede at fremstå som racistisk. Filmen er nemlig blevet kritiseret for at ned- og latterliggøre japanere, og gruppen Asian Mediawatch har ligefrem ført kampagne overfor akademiets medlemmer for at afholde dem fra at stemme Lost in translation til priser ved uddelingen. Det så ud til at virke. Alt i alt var årets Oscaruddeling helt, som man kunne forvente. Clint Eastwoods Mystic river vandt som ventet for skuespil, men var for mørk til at

MAFIAMETODER

blive ’bedste film’. Yndlingsoscar-værten Billy Crystal vendte efter et par års pause tilbage og styrede showet for ottende gang. De fleste var glade for, at også glamouren var vendt tilbage efter de mange sorte kjoler i krigsåret 2003, og de ved krigen tabte seere var da også vendt tilbage til skærmen i år.

HOS

MIRAMAX

Miramax er et Disney-ejet filmselskab, der producerer sofistikerede og ofte velanmeldte film uden de store budgetter. Der bruges til gengæld mange penge på at markedsføre filmene i ret ekstrem grad. Miramax er kampagnekongen i Oscar-ræset, og selskabet er flere gange blevet beskyldt for direkte at bestikke medlemmer af akademiet med gaveforsendelser op til afstemningen. I 2002 stod Miramax bag tre af de fem nominerede for ’bedste film’ og vandt med Chicago, og i 1998 vandt Miramax’ Shakespeare in love over storfavoritten Saving private Ryan, hvilket for mange beviste, at man godt kan købe sig til en Oscar.

FANGET

KJOLEHELVEDET

I ca. 2½ time før selve showet går i gang sidder alverdens filmnørder og sukker over at skulle se på den ene dulle efter den anden, der skrider frem over den røde løber. Til gengæld er dette uvurderlig reklame for diverse designere, og de store filmdivaer tilbydes derfor kjoler fra mange forskellige firmaer. Specialsyet til at passe prominente berømtheder, gives kjoler til en værdi af op til 60.000kr/stk gratis væk med det formål at få dem fremvist på Oscar-aftenen. Nicole Kidman og Halle Berry er blandt designernes favoritter, mens ingen i år ville lægge tøj til Peter Jackson – han blev nødt til at bruge sin smoking fra 2001.

15 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:48

Side 16

Helvedes kedlen

KRIZTINA

FOTO:

ESKIL

DARK

SIDE

ABILDGAARD

AARCHMANN

Vær hilset og hjertelig velkommen til april og et forhåbentligt fantastisk, forførende og metallisk forår! HELVEDESKEDLEN præsenterer i denne måned et par interessante udgivelser samt lidt sladder fra den lokale metalscene… De gamle drenge i MY DYING BRIDE der snart har eksisteret i 14 år, kan lidt endnu. For nyligt smed bandet det ottende studiealbum Songs Of Darkness, Words Of Light (Peaceville

SKOPET APR04 :: 16

Rec.)ud til alverdens skidtfolk. Her presses den gotiske/doom´ede metal-citron på vanlig MY DYING BRIDE-manér - ganske som vi er mange, der holder af det. Men som jeg antyder med citron-metaforen, så er der ikke meget nyt under solen, pladen forekommer mig som et forsøg på at leve op til tidligere (og bedste) pladers standard - så som Turn Loose The Swans (1993), omkring The Angel And The Dark River (1995) og The Dreadful Hours (2001). For Songs Of Darkness, Words Of

Light bliver altså lidt kedelig i længden – der sker bare ikke nok; oceanet af melankoli skyller ind over mig, men dets blide bølger luller mig næsten i søvn. Der er ikke noget, der decideret stinker, for produktionen er ren og fin, og den særegne MY DYING RIDE-stemning er intakt, men hele udtrykket virker altså lidt nøgternt. Vokalist Aaron Stainthorpe lyder fremdeles alt for ynkelig meget af tiden, og det er et irritationsmoment. Der er dog nogle fine lyspunkter på Songs Of

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:48

Side 17

Darkness, Words Of Light, eksempelvis A Doomed Lover, The Wreckage Of My Flesh, Cathrine Blak og My Wine In Silence. Her titter den autentiske MY DYING BRIDE-intensitet / sjæl / stemning / originalitet frem. Cover-art work´en forholder jeg mig små-måbende til: Det er godt nok grimt! Det forestiller en piercet engel/statue/menneske, der er ved at gå i opløsning – med en ellers smuk og stemningsfuld gotisk baggrund. Men ”englen”, der kun har et halvt hoved (!), ligner noget, der er blevet fritskrabet i Quark af den slemmeste amatørhånd. Øv, hvor kikset - selvom symbolikken ikke er til at tage fejl af... Jeg hører til dem, der stadig drømmer om, at violi-

nen pludselig skal dukke frem og give mig gåsehud som i MY DYING BRIDEs storhedstid omkring The Angel And The Dark River

(1995) og Like Gods Of The Sun (1996), men jeg kommer nok til at drømme forgæves… Songs Of Darkness, Words Of Light er en middelmådig plade, som fans vil tage varmt imod, men som jeg ikke vil anbefale varmt

til andre… MY DYING BRIDE spiller på årets INFERNO METAL FESTIVAL i Oslo 8.-10. April 2004. På selvsamme super fede festival (www.infernofestival.net) spiller også Aalborgs stolthed MERCENARY torsdag den 8. april! Fra MERCENARY-fronten kan jeg endvidere berette, at næste udgivelse ikke som planlagt udkommer i foråret, men formentlig først i sensommeren/efteråret 2004, da bandet i øjeblikket ligger i forhandlinger med forskellige pladeselskaber. www.mercenary.dk Aalborgs death/grindband nummer ét FEROCITY, som mange sikkert husFortsættes s. 18

RAUNCHY :: CONFUSSION BAY :: (DRUGS / TARGET )’ AF

PETER

LYNGGARD

TIDEMANN

LARSEN

Så er RAUNCHY kommet med deres anden skive på det danske selskab Drugs og ikke nok med det, så har de fået en licensaftale med store Nuclear Blast. Jow jow, dansk medl runger i udlandet der! Men kan Thistedrødderne så leve op til deres foregående skive, eller flopper de?! De flopper ikke med Confussion Bay, kan jeg godt sige nu. Tværtimod glimrer de ved at lave et endnu mere melodiøst, tungt, grooved og helstøbt album end debuten >>kur>>Velvet Noise>>kur<<. De fortsætter stilen, men spiller bare mere helstøbt og med mere lydhør entusiasme. Yderligere er lyden på den her skive også meget, meget federe, end på >>kur>>Velvet Noise>>kur<<. Især bassen har fået en dejlig bund. Fantastisk! Det er creme. RAUNCHY er nu også officielt blevet udvidet til 6 mand. Manden bag keyboardet er nu en fast del af besætningen, og det høres ved, at keyboardet er bedre inkorporeret i musikken. Især på sange som I Get What I See, Watch Out og den TYPE O NEGATIVE-klingende The Devil. Musikalsk er der som sagt ikke sket den helt store epokegørende udvikling. Nærmere en finpudsning af deres nichegenre, og det, syntes jeg, har fungeret godt. Kontrasterne, som er så vigtige i RAUNCHYs musik, fungerer nu endnu bedre, og det kan helt sikkert også tilskrives den bedre og varmere lyd. Alt i alt en fed plade, som varmt kan anbefales til de fjolser, som er til STRAPPING YOUNG LAD, FEAR FACTORY og TYPE O NEGATIVE. Til sidst skal der lige komme en opfordring til Molle fra RAUNCHY om, at nu må han fandme op med læderet, hvis jeg skal blive ved med at skamrose hans band. Den magre hund!!

17 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:48

Side 18

ker fra AALBORG METAL FESTIVAL 2003, har netop indspillet en 4-track demo, og planen er videre at indspille en fuldlængede i sensommeren/efteråret sammen med Jacob Hansen. Bandet fortæller, at de nye numre er mere tekniske, men umiskendelige FEROCITY-agtige: Altså glæd dig til død, ulykke og smadder til dit ansigt! NORDIC ROCK BOOKING roder igen med

nordjyde må man især røres til tårer over, at MNEMIC og RAUNCHY er på plakaten – det er stort! Andre navne, jeg personligt fælder en tåre over, er AMON AMARTH, DEICIDE, DESTRUCTION, MAYHEM, NEVERMORE, MOTÖRHEAD og ikke mindst det helt sensationelle: NOCTURNO COLTU fra DARKTHRONE optræder sammen med SATYRICON, og spiller en række DARK-

Ferocity

at arrangere bustur fra den 4.-8. august til WACKEN OPEN AIR 2004. I år kører der to busser, som samler folk op gennem hele Danmark. Tjek detaljer på www.nordicrockbooking.dk Og det er nok værd at overveje, om du ikke du ikke lige skulle med et smut til Tyskland, for det er det vilde program, WACKEN i år kan præsentere! Som

SKOPET APR04 :: 18

THRONE-numre! Det er som bekendt en yderst sjælden oplevelse at se DARKTHRONE live + det er sidste chance for at se SATYRICON live – nogensinde! Vil du have yderligere info, er www.wacken.com stedet! For meget mere metalsnak kan jeg varmt anbefale to seriøse og kompetente webzines, der er drives af to lokale metal heads . På

www.danishmetalpages.dk finder du næsten med garanti ethvert dansk metalband og endvidere alt om den danske metalscene; nyheder, interviews, anmeldelser, koncertkalender, omfattende links-sektion – kort sagt alt hvad et dansk metalhjerte måtte begære. Findes det, findes det her! På www.nocturnalhorde.com er det metal fra hele verden og fra alle niveauer – dog med forkærlighed for ekstrem-metal af den slemme slags - der behandles sagligt. Interviews, anmeldelser, nyheder, koncerter. Underafdelingen på Nocturnalhorde hedder When Death Replaces Life, og her tages de mere melodiske genrer som eksempelvis power, prog., heavy metal og så videre under kærlig behandling. Ethvert seriøst metalhjerte har denne side under sine foretrukne! Indtil næste gang: Metal er et glimrende akkompagnement til en lidenskabelig forårsforelskelse... helvedeskedlen@hotmail.com

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:48

Side 19

Butiks æ slet – Revisited! Endnu en anmeldelse af ALDI forretningen nu lidt længere nede af Odinsgade men stadig så tæt på Hadsundvej, at det kan påståes, at den ligger på hjørnet af de to førnævnte veje. Endnu en gang løfter jeg min hat for Dem kære læser, og jeg vil gerne byde Dem hjerteligt velkommen til Æslet. Det er blevet tid til endnu en gang at sætte et kritisk lys på vores egen lille verden. Undertegnede har denne gang valgt at tage et emne op, som en gang tidligere har været under kritisk lup. Jeg har, så at sige, valgt at gå ned ad en kendt sti. De har selvfølgelig gættet, kære læser, hvad det er jeg refererer til. ALDI på hjørnet af Hadsundvej og Odinsgade. Baggrunden for mit valg er følgende begivenhedsforløb: Fredag i sidste uge var jeg på panikkens rand. Jeg havde ikke spist i flere timer, og jeg var godt og grundig pissesulten. Jeg styrrede direkte imod min foretrykne ALDI forretning (sådan én har vi vel alle?). Mit primære mål var en pakke af ALDI´s helt egne frikadelleburgere. (Underbyggende kan jeg

nævne, at der i en sådan pakke ligger 2 burgere på ca. 350 Kalorier...Stykket!). Jeg kom svedende hen til døren og tog i håndtaget...Døren var låst! Jeg så febrilsk på mit ur og konstaterede, at klokken kun var 14:30, og det derfor overhovedet ikke var i nærheden af ALDI´s lukketid. Folk, der på dette tidspunkt har observeret mig, vil kunne samtykke, når jeg siger, at jeg mildest talt opførte mig irrationelt. Jeg spurtede rundt på den smukke parkeringsplads (nævnt i min første anmel-

MIKKEL

SANDAGER

delse af ALDI forretningen) i en sand sultrus. Jeg kan ikke specifikt fortælle Dem, i hvilken retning jeg løb, men pludselig stod jeg foran en skinnende ny bygning. Jeg havde tidligere på ugen lagt mærke til den, og havde i den anledning indgivet en skriftlig klage til rådet for større færdselssikkerhed, fordi den nye bygning skyggede for den fantastiske facade, som den gamle ALDI forretning var været udsmykket med (og som

Fortsættes s. 20

19 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:48

Side 20

forøvrigt fik 18/19 æsler i hin anmeldelse). Men denne nye bygning var i løbet af natten blevet forsynet med verdens mindste ALDI skilt, og det viste sig, at denne sølle facade (der i øvrigt måler ca. 1 meter gange ca. 63 cm) præsenterede den nye ALDI forretning. Jeg flyttede mig ca. 5 meter bagud således at jeg bedre kunne danne mig et indtryk af arbejdet, og jeg må indrømme, at facaden og den ydre indretning i den nye ALDI forretning ikke på nogen måde kan måle sig med den gamle. FACADE OG YDRE INDTRYK:

For det første virker den automatiske dør ikke optimalt. Man kan se, at det fra fabrikantens side har været hensigten, at døren har skulle kunne åbne sig således, at der mindst er halvanden meter i bredden...men men men døren åbnede sig kun halvt således at jeg selv med min forholdsvist smalle talje skulle fokusere for ikke at ramme døren... Ærlig talt ikke så smart. Desuden vil jeg slet ikke gå i detaljer med det generelle udvendige indtryk af forretningen , da det er så sølle en standard, at det på ingen måde kan måle sig med tidligere tiders glorificerede facadearbejde. Det er derfor med vemod i hjertet, jeg giver den nye facade 10/19 Æsler. (at den trods alt får 10

SKOPET APR04 :: 20

Æsler bunder i, at det jo stadig er det smukke blå og hvide ALDI logo, som pryder facaden). BUTIKKENS INDRETNING:

Efter jeg havde kantet mig ind gennem skydedøren, fik jeg trods alt en god oplevelse ved den indre indretning. Den samme billige vin til højre, saften til venstre og igen et af de der kanon fede spottilbud på bockwurst i glas! GODT GÅET! Siger jeg bare. Den generelle stemning og indretning er kvalitetsmæssigt på højde med tidligere tider, og det fremgår tydeligt, at der er lagt arbejde i at placere pallerne således, at man kommer hinanden ved i en ALDI forretning...LÆKKERT! Men men men kære læser... nu kommer det! Et af de eneste punkter jeg i den første anmeldelse slog hårdt ned på, var manglen på plads til de varer, som er kørt igennem af det for øvrigt altid smilende kassepersonale. Det er stadig et problem! Jeg mener bare ikke, at det kan være så dyrt at indrette bare en lille smule plads til kundernes varer efter de er slået ind. I stedet har man valgt at afbillede en kundevogn på gulvet umiddelbart for enden af varebåndet. Naturligvis har hensigten været, at man som kunde skal løbe ned for enden af båndet, og kaste sine varer ned i vognen, før de falder

på gulvet, alt imens man hiver sine hårdt tjente penge op af de dertil indrettede punge. Det kan godt være, at det så smart ud på papiret kære ALDI venner, men COME ON! Må jeg i stedet for anbefale de kloge butiksindrettere at se lidt på den generelle danske supermarkedsindretning for inspiration (jeg nævner i flæng; Netto, Bilka, Salling, Føtex, Magasin, Kvickly...). Som et sidste slag i ansigtet må jeg til min skræk erkende, at der nu ikke længere findes indkøbskurve i ALDI. Valget står derfor imellem at kæmpe sig vej med en gigantisk indkøbsvogn eller at balancere med varerne i hænderne. Jeg hører en fortvivlet gammel dame spørge en utrolig sød ALDI medarbejder ”Hvorfor er her ingen kurve?” hvortil den ellers meget hjælpsomme medarbejder svarer: >>kursiv<< Det må vi ikke >>kursiv<<. Jeg vil lade den sidste kommentar stå alene. Butikkens indretning kan derfor kun få 12/19 Æsler. Jeg er sku ked af det, men den med kassebåndet og kurvene trækker godt ned. Også selv om jeg fik mine frikadelleburgere! Samlet vurdering: 11/19 æsler :-(

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:48

Side 21

Homo i Aalborg AF

SOPHIE OG

At have hang til damer er vel sjældent noget problem, kun når man selv er en dame. Som homoseksuel kan det være svært bare at falde ind i gadebilledet. Hvis man holder sin kæreste i hånden, må man ustandselig forholde sig til andres meninger og reaktioner. UDSPRING

Lesbisk er et af de grimmeste ord overhovedet. Eller måske ikke et af de grimmeste, nærmere et af de pinligste, dette især med ”jeg er” foran. Oftest er det dog ikke nødvendigt at køre frem med så tunge skyts, som ”jeg er lesbisk”, når man, i en almindelig samta-

ELMSTRØM

STINE

TEILMANN

BRØNDUM

STORM

le, bliver nødt til at afsløre sin seksuelle observans. Man kan bare fortælle, hvad ens kæreste hedder, eller sige ”hun” og ”hende” om sin kæreste. Derefter kan samtalen tage forskellige drejninger. Først tavshed, så missen med øjnene, nogen er nødt til at se væk og blinke lidt som når man har fået noget i øjet, for så til sidst at fortsætte samtalen så godt som det nu kan lade sig gøre efter denne chokerende nyhed.

som, ”Hvor længe har du vidst, du er lesbisk?”, eller ”Har du nogen sinde været i seng med en mand?”. Hvor tit bliver heteroer stillet de omvendte spørgsmål? Selvfølgelig er det, hvis man ikke kender nogen homoer, sikkert spændende at få svar på disse spørgsmål, og vi har da heller aldrig oplevet at de bliver stillet for at genere. Det er jo bare ikke altid, man har lyst til at fortælle så personlige ting om sig selv til mennesker man slet ikke kender.

Andre går straks i gang med at udspørge én om alle mulige ting, de nok ikke ville have spurgt en pige, hvis kæreste hedder Kristian, om. Det kan være spørgsmål

Endelig er der den gruppe der vælger helt at ignorere, hvad man har sagt og glad spørger, selvom man højt og tydeligt har omtalt sin Fortsættes s. 22

21 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:48

Side 22

kæreste som både hun og hende, hvad HAN (!) læser. Om det helt er med vilje er svært at vide, om de aldrig har hørt om fænomenet homoseksualitet er næsten utænkeligt, især i Danmark, hvor det registrerede partnerskab trods alt har været lovligt siden 1989. Sandsynligvis hører de det slet ikke, da det ikke er en del af mange menneskers bevidsthed og begrebsverden. OFFENTLIG HOMO

Som hetero kan det ikke være særlig svært at finde en anden hetero, det er jo dem, der er flest af. Selvfølgelig, er det altid svært at finde en kæreste, men potentielle kærester og venner af samme seksuelle overbevisning er overalt. Sådan er det ikke for os andre, da vi kun udgør omkring 10 % af befolkningen. Her er lidt over halvdelen mænd (der er af en eller anden grund færre dame-homoer). Med andre ord der kan være langt mellem snapsene. Det er derfor nødvendigt for os homoer, at gå hen på særlige steder, man kunne

SKOPET APR04 :: 22

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:48

Side 23

kalde dem reservater, hvis vi vil møde nogle artsfæller. Skal man finde en kæreste er det indlysende, at der er større chancer for at finde hende på Pan end på Pigen og Trompeten (selvom man dog kan være heldig alle steder). AALBORG IKKE SPÆKKET MED HOMOSTEDER

lyst til at være til fest med de andre. Dette kan dog være svært i praksis. Lige så snart vi begynder at være bare en smule kæresteagtige, påkalder vi os overordentlig meget opmærksomhed af forskellig art. Dette lige fra folk der peger, griner, rører eller kommer med tilråb. Måske er der en der, i bedste mening, får ubændig trang til at udtrykke sit storsind i en erklæring om at ”Jeg synes, at det er fedt at I er kærester, det synes jeg er helt okay”. Det er derfor det kan være en befrielse at komme hen på et homosted, hvor vi kan være almindelige i al vores ualmindelighed.

Desværre er Aalborg jo ikke ligefrem spækket med smarte homosteder, hvilket må gøre livet ekstra besværligt for nyudsprungne nordjyske homoer. Men når man som os nu en gang har scoret hinanden og i og for sig har vores på det tørre, hvorfor har vi så stadig lyst til at gå på homosteder? Hvorfor er det nødvendigt at gå til særDet vi gerne vil, er i virkeliglige damefester og på særliheden bare at være os selv, ge diskoteker og cafeer? uden at skulle tage stilling Burde vi ikke ophæve det til, hvad andre mener om skarpe homo-hetero skel og os, og på bare gå i byen længere sigt få de samme ste- Det er derfor det kan de samme retder? I princip- være en befrielse at pet er det jo komme hen på et homo- tigheder som heteroseksuelvejen frem, for sted, hvor vi kan være le. Dette dels i jo flere homoer almindelige i al vores forbindelse der bliver set ualmindelighed. med inseminede i Gaden, jo nation, adoption og ægtemindre opsigtsvækkende vil skab, men også på et mere det blive på lang sigt. grundliggende plan. Det vil Men nogle gange har man sige have lov at holde i hånbare ikke lyst eller overskud den i Netto eller i Gaden til at være de to repræsenuden at folk stirrer og peger, tanter fra det homoseksuelat have mulighed for at le miljø, der med deres blotkunne bevæge sig frit uden te tilstedeværelse gør homoat skulle begrænses af, at er mere synlige. Nogle man er homoseksuel. gange har man slet ikke lyst til at være synlig, men bare

23 :: SKOPET APR04

LYNGGAARD

TIDEMANN

LARSEN

15:48

PETER

09-01-2005

Vidioten

SKOPET.qxd

Side 24

MASTER

COMMANDER

Sf-Film Jeg var meget bekymret over at skulle se den her film, da jeg har meget dårlige erfaringer med film, der hovedsageligt foregår i vand. Titanic og The Big Storm var to film jeg fandt umådelig rædselsfulde og langsommelige. Jeg frygtede M&C vil være akkurat ligesådan. Filmen foregår under Napoleons krigen, hvor Jack Aubrey (Russel Crowe), Kaptajen på HMS Surprise, får til opgave at finde og sænke det meget større franske skib, Aceron. Ikke alene skal Jack kæmpe mod et meget stærkere skib, men han skal også holde moralen oppe hos besætningen, som ikke levner dem selv mange chancer i slaget mod Aceron Tjaeh, der er ikke så meget at fortælle om historien. Scenariet er stort sat fra starten og afveksling forekommer sjældent. Dog er er M&C faktisk en gedigen film. Godt skuespil, utroligt flot filmet, og nogle spektakulære kampscener. I og for sig en gribende film med en stabil historie. Klart værd at se. SPUN

Sf-Film SPUN er en film, jeg på mærkværdigvis fik overset i februar. Filmen er instrueret af svenske Jonas Åkerlund, som tidligere instruerede musikvideoer, bl.a. for Cardigans. Well – hvad kan man sige. Filmen handler om en ung gut, som har sat alt over styr pga. sit øgende Speed forbrug, og som så mange andre før i hans situation, så mener han selv, at han har HELT styr på, hvad der sker. Det har han ikke. Det hele kører dog af sporet for ham, da hans pusher introducerer ham til manden, der koger det speed han så gerne sniffer. Det bliver til tre vilde dage, alt for vilde. SPUN er en slags Requiem For A Dream klon, dog uden den samme substans. Spun er filmisk meget flot, og overvældende, men til tider bliver det lidt for meget med klip, blip og swujs. Det går for hurtigt! Historien har ikke samme vægt som Requiem…men begge film handler om, de drømme og forhåbninger misbrugere gør sig, og det kan være meget sørgeligt at se. Spun er en film der er værd at se, men den er ikke epokegørende eller original. Den er bare god.

SKOPET APR04 :: 24

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:48

INTOLERABLE

Side 25

CRUELTY

Universal Nyeste film fra Coen brødrene til det danske video marked er INTORERABLE CRUELTY. George Cloney spiller den djævelsk dygtige skilsmisseadvokat, som har et godt øje for smukke kvinder. En dag kommer han til at sidde overfor den smukke Marylin Rexroth, spiller af Catherine Zeta-Jones. Hun vil skilles fra sin utro ægtemand, og hun vil have så meget af hans formue som muligt, men han er bankerot. No payday today! Hun må finde sig en anden millionær at forføre, og denne gang skal der ikke foreligge nogle fejl, derfor allierer hun sig med vores skilsmisseadvokat. Det her er en film med mange drejninger og plots. Meget normalt af en Coen brødrene film. Meget normalt er det også, at de to brødre får det bedste frem i deres skuespillere, og det sker også den her gang. Cloney er en fornøjelse at se i de sære og stærkt karikerede personager Coen har skabt. Dette er ikke deres bedste film, men det er en ganske underholdende film at tage med på sofaen en kedelige lørdag aften. Og vi ved jo godt alle sammen, at vores licens penge i hvert fald ikke går til at vise gode film lørdag aften. I og for sig burde man faktisk kunne trække de penge, man bruger på at leje videofilm fra i skat for at kompensere med det elendige program, ens licens kroner går til.

25 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:48

Side 26

Filmanmeldelser AF

JAKOB

VOLF

NY FILM: TORQUE Når tåber kører stærkt

The fast and the furious, xXx m.fl. har ramt en overraskende stor målgruppe af unge underholdningshungrende biografgængere på jagt efter overgearet spark-irøv-action til ham og hende. Det skal naturligvis udnyttes til at øge Hollywoods kontantbeholdning, så nu kommer motorcykelversionen ved navn Torque til de danske biografer. Den følger opskriften i elendigste stil og kører derudad i et tempo, så man forlader biografen og føler sig voldtaget. Torque er 2fast2furious på motorcykler. Hvis man synes, at furious-filmene var lidt sløve i det og måske manglede noget på actionsiden, så kan man trygt løse billet til Torque. Den er mere af det hele – meget mere. Ford (Martin Henderson) vender hjem fra asiatisk eksil for at få sin kæreste Shane (Monet Mazur) tilbage og rette op på det rod, han efterlod. Han har nemlig nuppet et par motorcykler fyldt med

SKOPET APR04 :: 26

narko fra en grum gut ved navn Henry (Matt Schulze), så nu er både Henry og en eksalteret, selvglad FBIagent efter Ford, som ellers er en bundreel fyr. Som om det ikke var nok, så sørger Henry for, at Ford også får skylden for mordet på et medlem af motorcykelbanden Reapers, hvorfor Ford snart forfølges af både Reapers med Ice Cube i spidsen, politiet, FBI og Henry med følge. Det kommer der en ordentlig røvfuld højoktan-action ud af, men intet andet. Plottet i Torque er uendeligt tyndt. Den ene high-speedchase følger den anden, uden at handlingen nogensinde kommer i vejen. FBI-agenten ligner på ingen måde en slips-ogjakkesæt agent, men minder på bizar vis om en tjekket bifigur fra Beverly Hills. Personerne er usandsynligt dumme og stereotype, og de platteste one-liners fyger lystigt om ørerne på én. Dialogen er ellers

begrænset til et absolut minimum for at gøre plads til nævekampe, skuddueller, eksplosioner og forfølgelser. Alt er overdrevet og toptunet til maximum-extremelevel, sikkert for at forhindre publikum i at udvandre pga. kedsomhed. Men kedeligt bliver det alligevel. Den tidligere musikvideo-instruktør, Joseph Kahn, driver brugen af sine virkemidler til det absolut yderste, og det får dem til at holde op med at fungere. Når man ikke får bare fem sekunder uden en svusj-lyd, en alt for smart kameravin-

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:49

Side 27

kel og pumpende jeg-erung-og-hip musik i baggrunden, så holder skidtet snart op med at imponere. Og så må man jo bare gøre noget endnu vildere, hvilket Kahn da også forsøger med sin nærmest orgasmiske afslutningsjagt gennem L.A.. Her er man i 30 sekunder godt underholdt af en rutschebanetur, der er mindst ligeså lækkert lavet som den allerede berømte biljagt i Matrix: Reloaded. Men så er det også det. Torque er for larmende, for smart, for dum og usandsynlig og i det hele taget bare for meget. Det eneste, der er for lidt af, er biker-babes i bikinier, så selv drengerøvene bliver skuffet. Bar hud kunne ellers have reddet filmen for dem og ville også passe glimrende ind. Men alt i alt en dybt tåbelig film, som jeg på det kraftigste vil anbefale, at man holder sig langt væk fra, medmindre man er 14 år, elsker outreret action i MTV-indpakning og ynder at sige ’Wauw, fart!’ mange gange om dagen.

Bedømmelse Torque }}}} Genre: Action Land: USA 2004 Instruktion: Joseph Kahn Spilletid: 81 min.

NY FILM: THE BUTTERFLY EFFECT Tidsrejser betaler sig ikke

Rejser man tilbage til sin fortid og ændrer på den, ja så skal det vist gå galt. Det har vi lært af alle hidtidige historier om tidsrejseri. Temaet tages op igen i den nye film, The Butterfly Effect, der uden at blive hverken filosofisk eller intellektuel omkring emnet effektivt fortæller en god, gedigen gyser. The Butterfly Effect er én blandt uendeligt mange amerikanske fedt-vi-rejser-i-tiden!Arh-øv-det-gik-sørmegalt film, men bestemt en af de bedre af slagsen. Vores hovedperson, Evan Treborn (Ashton Kutcher), opdager, at han har evnen til at rejse tilbage til sin barndoms traumatiske oplevelser vha. sine dagbøger. Det skal naturligvis udnyttes til at rette op på fortiden og bl.a. redde hans barndoms kærlighed, Kaleigh Miller (Amy Smart), fra hendes lidt for kærlige far. Indledningsvis forekommer det genialt at kunne ændre de kedeligste elementer fra ens fortid, og det ser da også ud til at gå godt, men problemerne må jo indfinde sig på et tidspunkt. Det

viser sig snart, at Evan ved at ændre på fortiden, samtidig ændrer sin egen tid drastisk, og til dels til noget skæbnesvangert værre. Som med så mange andre film i genren hænger ikke alting lige godt sammen i The Butterfly Effect. Filmens titel, tagline (change one thing, change everything) og tema beken-

der sig til teorien om, at selv hvis en lille sommerfugl havde fløjet bare en lille smule anderledes på et givent tidspunkt, ville alt være forandret i fremtiden, da den mindste forandring kan katalysere en katastrofal historisk lavine. Ikke Fortsættes s. 28

27 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:49

Side 28

desto mindre lykkedes det flere gange Evan at hoppe tilbage til fortiden og frem igen, uden at ændre på noget som helst. Det er også bemærkelsesværdigt, at det død og pine skal gå galt, hver gang Evan laver om på noget. Instruktørerne har valgt ikke at lade sig genere af den slags urealistiske petitesser, men har i stedet klogt lagt fokus på filmens fortællemæssige fremskriden. Man har altså brugt tiden på bedst muligt at fortælle en stemningsfuld gyserhistorie, og det er sikkert også grunden til, at karakterernes psykologiske baggrund ikke uddybes videre nuanceret. Kan man leve med det, fungerer The Butterfly Effect i øvrigt upåklageligt. Den underholder effektivt fra først til sidst (bedst først), og det ret paranoide gyserscenarie fungerer glimrende sammen med den

SKOPET APR04 :: 28

evigt fascinerende tanke om tidsrejser. Det havde ikke været nødvendigt med filmens vi-starter-med-slutningen begyndelse, der forekom denne anmelder overdramatiserende, men bortset fra det er The Butterfly Effect ypperligt underholdende. Den er ikke dyb filosofi og tilfører heller ikke genren noget, som dens konge, Tilbage Til Fremtiden I-III, ikke har tænkt eller udført mere raffineret. Til gengæld er den en veludført gyser, der med sin dygtige udnyttelse af historiens virkemidler uden tvivl vil ramme sin målgruppe godt.

Bedømmelse The Butterfly Effect } Genre: Drama/gys Land: USA 2004 Instruktion: Eric Bress & J. Mackye Gruber Spilletid: 113 min.

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:49

Side 29

Art Money –Tegn dine egne penge Velkommen til et drømmekoncept. Et koncept som muliggør at tegne eller male sine egne penge. Sig pænt goddag til Art Money KUNSTNERE BAG ART MONEY?

For fem år siden grundlagde de danske kunstnere Lars Kræmmer og Flemming Vincent B.I.A.M [PR1]– Bank of International Art Money. Med den langsigtede plan at gøre kunst til en betalingsform på samme måde som kroner og øre. I sin enkelthed melder interesserede kunstnere sig ind i Art Money-foreningen og begynder derefter at tegne Art Money, også kaldet en AM. Reglerne er enkle: En AM måler 12 gange 18 centimeter og er

et originalt værk af den tilmeldte kunstner. Illustrationen skal være af en sådan art, at kunstneren er i stand til at bruge AM’en til den egentlige formål; nemlig at indløse som betaling for ydelser. ART MONEY SOM BETALINGSMIDDEL

En AM har en fast kontant værdi; dens købekraft er 20 euro. Den stiger med 5 euro om året. Dog maksimum til 50 euro, hvorefter prisen fryses. På hver seddel er påført serienummer, årstal, evt. logo, hjemmesideadresse, kunstnerens navn og kunstnerens originale underskrift. Flere virksomheder har allerede meldt sig under fanen som modtagere af AM igenFortsættes s. 30

LINE

RANDA

INFO

Foreningen Art Money oplyser på www.artmoney.dk deres formålsparagraffer: ”Formålet med AM er: * at give kunstneren mulighed for at tegne sine egne brugbare penge, og således aflaste en ofte svær økonomisk byrde ved en direkte relevant beskæftigelse. * At skabe et grundlag for direkte kontakt mellem kunstner og samler, for at stimulere en gensidig dialog. * At opbygge et globalt netværk ved hjælp af kunstneriske objekter, og derved skabe anledning til interesse og venskaber på tværs af kultur og landegrænser. * At skabe debat om penge og magtudøvelse i et håb om almindelig menneskelig frihed. * At udfordrer eksisterende tanker og principper omkring værdibegrebet. * At gøre kunsten let tilgængelig. ”

29 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:49

Side 30

nem den såkaldte Bank of International Art Money. De accepterer med andre ord kunstværkerne som betalingsform for andre ydelser. Man vil eksempelvis kunne købe ydelser hos tilmeldte grafikere, foredragsholdere og kunstnere for AM. Hvor et lille maleri med andre ord gælder for 5 euro. AM kan ikke veksles tilbage til penge, men opfattes i stedet som et alternativ til

penge. Det er med andre ord ikke et system, som er lavet for at tjene penge, men tværtimod et system, som styrker kunsten og samtidig skaber interaktion imellem kunstnere og virksomheder. Og hvad får tilmeldte virksomheder ud af projektet? De får lov til at modtage original kunst for kun 5 euro pr. billede. Og betaler ikke med penge, men derimod med modydelser.

Tegner Bruno har lånt Skopet 2.stk Art Money, som begge vil kunne byttes til ydelser med en værdi af 5 euro hos virksomheder, som har tilmeldt sig B.I.A.M.

SKOPET APR04 :: 30

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:49

Side 31

Kalenderen APRIL04

FILM

20/04

22/04

02/04 PREMIERE

Søren Haslund Christensen - tidligere hofmarskal

Aalborg Symfoniorkester & Richard Stolzman

Trekanten, Aalborg Øst Kl. 19.00, 50,-

Aalborg Kongres & Kultur Center Kl. 19.30

Cat in The Hat, Mona Lisa Smile, Peter Pan, Terkel i knibe Aalborg

22/04 07/04 PREMIERE

School of Rock Aalborg 16/04 PERMIERE

Big Fish, Den gode strømer

Et righoldigt liv - Tove Lønskov Nordjysk Musikkonservatorium, Aalborg Kl. 14.00

29/04

Aalborg Symfoniorkester & Dvoraks mesterlige vokalværk

Aalborg

28/04

Aalborg Kongres & Kultur Center Kl. 19.30

23/04 PREMIERE

Hypnose og Spiritualitet - tidligere livs oplevelser

RYTMISK

Buddy, Kill Bill 2, Monster, Ondskaben, Secret Window

Det Nordjyske Landsbibliotek, Aalborg Kl. 19.00

Aalborg

02/04

Jokeren

KLASSISK

Skråen, Aalborg Kl. 21.00, 95,-

Starsky & Hutch, The Prince And Me

04/04

02/04

Passions-koncert

Aalborg

Budolfi Kirke, Aalborg Kl. 16.30

Nikolaj Nørlund med band

30/04 PREMIER

FOREDRAG

Studenterhuset, Aalborg Kl. 22.00, 70,-

15/04 07/04

Besættelse, hverdag og befrielse i Aalborg 1940-1945 Biblioteket Grønlandstorv Kl. 19.00, 40,-

Aalborg Symfoniorkester & Jennifer Koh Aalborg Kongres & Kultur Center Kl. 19.30

03/04

Frokostjazz - New Orleans Joymakers Royal Pub, Aalborg Kl. 13.00-16.00

Fortsættes s. 32

31 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:49

Side 32

03/04

07/04

Hans Knudsens Plads

Tobias Trier

Skråen, Aalborg Kl. 21.00, 75,-

Skråen, Aalborg Kl. 21.00, 85,-

03/04

07/04

Neighbours

Klub Bola

Grand, Aalborg Kl. 21.00, 125,-

1000Fryd, Aalborg Kl. 21.00

03/04

08/04

Tango Orkestret

Bluesjam i Aalborg

Studenterhuset, Aalborg Kl. 22.00, 70,-

Royal Pub, Aalborg Kl. 21.00

04/04

08/04

Aloha from Denmark

Peter Larsen Band

Aalborg Kongres & Kultur Center Kl. 20.00

Skråen, Aalborg Kl. 21.00, 65,09/04

The Animals

Magic Slim & The Teardrops

Skråen, Aalborg Kl. 20.00, 125,-

Skråen, Aalborg Kl. 21.00, 125,-

06/04

07/04

The Dub Collective

Tekknosumpen Anniversary

04/04

Studenterhuset, Aalborg Kl. 20.00

1000Fryd, Aalborg Kl. 16.00, 40,-

07/04

Thomas Dybdal

10/04

Studenterhuset, Aalborg Kl. 21.00, 70,-

Frokostjazz The Preole Jazz Band Poyal Pub, Aalborg Kl. 13.00-16.00

SKOPET APR04 :: 32

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:49

Side 33

Kalenderen APRIL04

10/04

15/04

17/04

Dear

Son Como Son

Nordindisk musik

Skråen, Aalborg Kl. 21.00, 95,-

Café Vesterå, Aalborg Kl. 21.00

Huset, Aalborg Kl. 20.00, 80,-

11/04

15/04

17/04

Anoxia

Love Shop

Die Herren

Skråen, Aalborg Kl. 20.00, 50,-

Studenterhuset, Aalborg Kl. 21.00, 110,-

Skråen, Aalborg Kl. 21.00, 120,-

13/04

16/04

17/04

Søvnig Mandag

Danser med Drenge

Studenterhuset, Aalborg Kl. 20.00

Meine Kleine Deutsche + Gix + Pol Mod

14/04

16/04

Bergmann Rock + The Lefthanded

Kaspersen / Huset Kvartet

17/04

Studenterhuset, Aalborg Kl. 20.00, 150-

Huset, Aalborg Kl. 20.00, 60,-

Studenterhuset, Aalborg Kl. 22.00, 75,-

14/04

16/04

18/04

Bluesjam i Aalborg

Frivolvol + Motorhate

Royal Pub, Aalborg Kl. 21.00

1000Fryd, Aalborg Kl 21.00, 40,-

The Sunday Afternoon Break

15/04

16/04

Lars-Erik Norrström Trio

Swan Lee

18/04

Studenterhuset, Aalborg Kl. 22.00, 150,-

Andrew Strong

Huset, Aalborg Kl. 20.00, 60,-

1000Fryd, Aalborg Kl. 21.30, 40,-

L.O.C

Skråen, Aalborg Kl. 14.00-17.00, 30,-

Skråen, Aalborg Kl. 20.00, 185,-

17/04 15/04

Frokostjazz - Limeriver

20/04

HP Lange med flere

Jazzband Royal Pub, Aalborg Kl. 13.00-16.00

Neptune

Skråen, Aalborg Kl. 20.00, 75,-

1000Fryd, Aalborg Kl. 21.00

Fortsættes s. 34

33 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:49

Side 34

22/04

24/04

Strange Party Orchestra

Trine-Lise Væring

Huset, Aalborg Kl. 20.00, 60,-

Studenterhuset, Aalborg Kl. 21.00, 65,-

Sweatmaster + Little Killers

22/04

Band Battle 04

Husrock

25/04

Skråen, Aalborg Kl. 20.00, 30,-

Huset, Aalborg Kl. 20.00

Vokaljazzensemblet Touché

22/04

Huset, Aalborg Kl. 15.00, 60,-

Bluesjam i Aalborg

Rroselicoeus

Royal Pub, Aalborg Kl. 21.00

1000Fryd, Aalborg Kl. 21.00, 40,23/04

Dissing, Dissing, Las & Dissing Skråen, Aalborg Kl. 21.00, 95,23/04

Studenterhuset, Aalborg Kl. 22.00, 75,-

26/04

Heino Aalborg Kongres & Kultur Center Kl. 20.00 28/04

Nik & Jay Skråen, Aalborg Kl. 20.00, 110,-

SP Just Frost Studenterhuset, Aalborg Kl. 22.00, 70,24/04

28/04

Bluesjam i Aalborg Poyal Pub, Aalborg Kl. 21.00

New Orleans Four Slotskroen, Aalborg Kl. 14.00-17.00

Kim Sjøgren

24/04

Grand, Aalborg Kl. 20.00, 125,-

Peter Belli´s Hit House Show

29/04

Skråen, Aalborg Kl. 21.00, 165,-

SKOPET APR04 :: 34

28/04

Morten Kargaard Group Huset, Aalborg Kl. 20.00, 60,-

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:49

Side 35

Kalenderen APRIL04

29/04

01/05 PREMIERE

Baal + Ezio

Jesus Christ Superstar

Studenterhuset, Aalborg Kl. 21.00, 100,-

Aalborg Teater, Stor scene

DIVERSE 06/04

Kærlighedens sprog UDSTILLINGER

Seven Feet Four

01-17/04

Aalborg Kongres & Kultur Center Kl. 20.00

1000Fryd, Aalborg Kl. 21.00, 40,-

Elsie Heidmann - billeder på lærred og papir

20/04

30/04

Galleri So-To, Aalborg

Cliff - The Musical

Huset, Aalborg Kl. 20.00, 60,-

01-24/04

Aalborg Kongres & Kultur Center Kl. 20.00

30/04

Galleri Deco, Aalborg

29/04

Love Julie Majken á grømma Maleri og keramik

Removal 1000Fryd, Aalborg Kl. 21.00, 40,01/05

Jette Torp Skråen, Aalborg Kl. 21.00, 175,-

01/04-31/05

Pia Andersen - skitser i keramik og på papir Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg 03/04-31/05

TEATER

Nordisk Akvareludstilling

14/04

Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg

Kabale og kærlighed Aalborg Kongres & Kultur Center Kl. 20.00 24/04 PREMIERE

Tiny Dynamite Aalborg Teater, mindste scene

35 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:49

Side 36

LIVE - April AF

KASBAH

2/4 NIKOLAJ NØRLUND + MARTIN ILJA RYUM

7/4 THOMAS DYBDAHL (N) + HUSH

Studenterhuset

Thomas Dybdahl udgav sidste år debutpladen The Great October Sound og netop efterårsmånederne går da også rigtig godt i spænd med denne unge sangskrivers lavmælte musik. Der skulle dog ikke være noget i vejen med at lytte til Dybdahl i en forårsmåned som April. Hvis de dæmper lyset på Studenterhuset er det jo næsten ligesom oktober måned.

Bare lige en lille påmindelse om at Nikolaj Nørlund kommer og spiller lidt dansksproget indie for os. Der vil efter sigende især være tale om sange fra hans nyeste album Tændstik, så man må forvente at lidt slidt guitar kan forekomme. Martin Ilja Ryum fra Speaker Bite Me er med som opvarmning. Hans debutplade har modtaget fine anmeldelser, og den er udgivet på Nikolaj Nørlunds pladeselskab Auditorium, hvilket i sig selv er lidt af et kvalitetsstempel.

Studenterhuset

14/4 BERGMAN ROCK (S) + AND THE LEFTHANDED (SF)

Studenterhuset Hvis det skulle være gået nogens næse forbi er BERGMAN ROCK det samme som BOB HUND på engelsk. Heldigvis er der ikke så meget andet end sproget som er forandret. De spiller stadig energisk pop med et væld af skøre indfald. Selvom der er mange der gerne ville er der stadig ingen der lyder som Bergman

SKOPET APR04 :: 36

Rock, og der er sikkert heller ikke nogen der forstår at underholde som forsanger Thomas Öberg. Hvis opvarmningsbandet AND THE LEFHANDED har noget som helst at gøre med LARRY AND THE LEFTHANDED, som spillede på 1000fryd i 98, så kan det blive stort – rigtig stort. 16/4 FRIVOLVOL (SF) + MOTORHATE

1000Fryd Det lader til at spillestederne kører Finlands-tema i april. I hvert fald kommer FRIVOLVOL også fra de tusinde knives land, og det er jo ikke så dårligt når man spiller old-school hardcore. MOTORHATE kommer fra alle egne af landet og de huser folk fra så legendariske bands som HEAD UP, JIMMY JUSTICE og IKAST. Forvent noget rigtig skørt. 17/4 MEINE KLEINE DEUTCHE (S) + POL MOD POL

1000fryd Jaeh det er jo også noget tid siden der har været electropunk på 1000Fryd, men det bliver der rådet bod på denne aften. Hvis man er til dansevenlig musik a la LE TIGRE, går man nok ikke

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:49

Side 37

helt galt i byen. POL MOD POL er en meget skør mand, som spiller noget smadredeoprevne-lydsnas-beats-noise, som vi kender det.

23/4 HOMAGE TO CATALONIA (US) + ROB AND THE PINHOLESTARS (D) + LASSE VESTERGAARD

1000Fryd

20/4 NEPTUNE

(US)

1000Fryd Jeg vil æde min gamle hat på, at du aldrig har set noget lignende! Amerikanske NEPTUNE spiller kunstskrotpunk på instrumenter de selv har lavet af, hvad de nu lige har fundet på vejen. 1000Fryds lille scene bliver begravet i metalskrammel og ud af højtalerne kommer noget der får EINSTUERZENDE NEUBAUTEN til at lyde som Britney Spears. 22/4 BAND

BATTLE

1000Fryd Nordjyske amatørbands dyster om alverdens præmier og stor berømmelse.

Direkte fra 1000Fryd hjemmeside: “singer/song-writer med intense, følelsesladede og politisk motiverede sange om uretfærdighed og håbet om en anderledes verden. Homage To Catalonia har touret USA med Tiger Lou i vinteren og er nu på besøg i Europa. Musikalsk befinder vi os et sted imellem Bob Dylan, Elliott Smith og Fern Knight.” Og det er ikke engang løgn. LASSE VESTERGAARD hygger ligeledes om os med lidt signer/songwriter.

sammenlignet med Rolling Stones da de virkelig havde soul, og hvis der er noget om det, så er det jo nok et sjov man ikke vil gå glip af. Desuden er det danske Bad Afro, der har udgivet deres debutplade. The Little Killers leverer en mere punket garagerock, og hvis man er til den slags, er det et alvorligt kvalitetsstempel, at de er signet på Crypt Records. 30/4 + WAY UP

1/5 NORTH

Studenterhuset Sådan skaldet sgu være. Studenterhuset afholder en to-dages festival med lokale bands. 30/4 REMOVAL (CAN) + SUPPORT

1000Fryd

24/4 SWEATMASTER (SF) + THE LITTLE KILLERS (US)

Studenterhuset Så kan vi endelig se om hypen holder. Finlands nye garage rock håb Sweatmaster er blevet

Der er mange der ikke bryder sig om, at en del hardcoresangere råber til musikken. Det har REMOVAL tage konsekvensen af, de spiller instrumental hardcore. Derudover er de fra Canada og så spiller også i prominente hardcorebands som NOMEANSNO og THE HANSON BROTHERS. Alt sammen meget tillokkende.

37 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:50

Side 38

I Jakob Stegelmanns spejl AF

JAKOB

VOLF

FRA MEDIEMAGASINET TIL TROLDSPEJLET

Jakob Stegelmann er mest kendt blandt 8-13 årige drenge for hver uge at anmelde film, spil og bøger i DRs Troldspejlet. Med en behagelig afslappet tone og tilbagelænet stil får nørder og normale serveret lettilgængelige gennemgange af det nyeste indenfor børne- og ungdomsmedier. Troldspejlet fylder femten år i år, og for at holde et sådant værtsjob ud i halvandet årti må der nødvendigvis gemme sig en dreng a la Troldspejlets målgruppe indeni Jakob Stegelmann. Skopet fangede ham til en snak, da han besøgte Symfonien i Aalborg for at holde oplæg til en B-filmsforevisning.

’Han er jo en kæmpestor mand!’ er den første tanke, der rammer mig, da jeg får øje på min barndoms anmelderidol, mens han træder ind i Symfonien. Selv er jeg 192cm, men jeg føler mig alligevel lille i forhold til Stegelmann. Måske er det, fordi jeg altid forestillede mig ham som værende på min egen størrelse, da jeg var mindre og slavisk fulgte med i Troldspejlet. Bortset fra, at min gamle yndlingsvært forekommer mig ude af proportioner, er han helt, som jeg havde forventet. Vi sætter os ud i kantinen for at optage interviewet om, hvordan bl.a. Troldspejlet blev til. ”Faktisk var arbejdstitlen noget så kedeligt, som

SKOPET APR04 :: 38

Mediemagasinet, for det var meningen, at det skulle handle om medier for børn. Men det er jo klart, at det kan man ikke få nogen til at se så kedeligt et program. Så vi valgte at kalde det Troldspejlet ud fra den idé om, at det skulle signalere, at der var noget magi og noget fantasy der.” Selvom der var flere forskellige navneforslag, så ramte man med Troldspejlet noget, der virkede: ”Jeg ser Troldspejlet som, at man går igennem et spejl fra virkeligheden over i fantasiens verden,” siger Stegelmann. Jakob Stegelmann virker opløftet og engageret, når han taler om den fascination af magi, som er programmets grundlag. Til spørgsmålet om, hvorfor man har brugt det karakte-

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:50

Side 39

ristiske tema fra Gremlinsfilmene som intromelodi, svarer han: ”Gremlins har den dér blanding af humor og fantasi og gys og groteskhed, som jeg synes er programmets grundidé.” COMPUTERHELD OG DRENGE

”Så længe der er film og spil og bøger og tegneserier, som interesserer børn, så kan man også lave et program ligesom Troldspejlet. At det så har holdt så længe skyldes nok dels, at jeg ikke har kunnet finde på nogen andre ideer, og dels at der har været et behov for at have en fast ramme omkring de ting, og at der på mange af de emner, vi har haft, ikke har været så mange andre, der tog sig af det.” Det har også givet bonus for Stegelmann & co, at Troldspejlet fra starten kastede sig over computerspil. ”Vi startede lige, da computerspillene kom på, og de var ved at være noget, så det var meget heldigt, og der er ligesom ikke nogen, der har fundet på noget konkurrerende, som har kunnet feje os af banen.” Er Troldspejlet et decideret drengeprogram? ”Det er et drengeprogram, det er helt sikkert. Og det kan da ærgre mig ind imellem, at piger ikke gider se de ting, fordi jeg syntes, at piger går glip af noget ved at sortere de

verdener fra, som vi fortæller om. Men omvendt, så tror jeg, at der er ved at ske en ændring på det område med Ringenes Herre-filmene, som ligeså mange kvinder som mænd har set, og der er måske ved at gå noget af det dér drengeværelse-nørdede over i…piger er ved at vedkende sig noget omkring eventyr, men Troldspejlet vil nok altid være mest for 10-årige drenge.” Bliver du aldrig træt af Troldspejlet? ”Jo, hver dag. Nej, men meget tit og specielt ved slutningen af en sæson. Men hver

gang, det er gået sådan, så har det som regel været ved sommertid, og så pludselig begynder der at komme nogen film. Og så: Hold kæft, nu kommer der en Spiderman II og neej, nu kommer der det og nej, nu kommer der det, og så er der altså en del af mig, der stadig er en 10-årig dreng.” Som privatperson er Stegelmann altså også interesseret i den verden, som Troldspejlet dækker. Mest føler han sig dog som en passioneret fortæller. ”Det at fortælle om tingene er lidt min hobby. Jeg har altid godt kunnet lide at formidle noget. Hvis jeg ser en fantastisk film eller en sjov tegneserie, så har jeg en eller anden ide om, at så skal jeg fortælle om det. Det er meget plagsomt for ens omgivelser, men det er fedt, man så har det arbejde. Det er min hobby.” Det er usikkert, hvorFortsættes s. 40

39 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:50

Side 40

vidt Troldspejlet fortsætter i de kommende år, for der skrives kun kontrakt for et år af gangen, og det handler også om sendeflade og seertal. ”Men der vil altid være behov for, at de emner bliver dækket. Og planen er, at det kører indtil videre.” B-FILMSFASCINATION

I symfonien er folk ved at indfinde sig, for at få deres behov for fæle film dækket. Det kan umiddelbart undre, at nogen laver en arrangement, hvor man bevidst viser dårlige film. Men filmentusiasten i Jakob Stegelmann er helt med på den: ”Jeg har altid interesseret mig meget for dårlige film. Nogle gange er charmen ved en film, at den er rædselsfuld, og man kan sige, at der er jo ingen, der begynder med at ville lave en dårlig film, men det sker jo ret tit, at det går galt. Der er

nogen, der synes det er virkelig underligt at interessere sig for det, men jeg synes, der noget charmerende ved at se gamle B-film, hvor effekterne er dårlige, og skuespillet er overdrevet og sådan nogle ting. Så er det ikke de kunstneriske kvaliteter man går efter, men snarere noget…totalt tåbeligt.” For B-film-fans er manglen på kunst en kvalitet i sig selv, og det er det, man dyrker. Men Stegelmann mener også, at der dukker glimrende film engang imellem, som på papiret burde være frygteligt dårlige. ”En af de film, vi skal se i aften, som hedder Night of the living dead, er faktisk en sindssygt spændende monster-zombiefilm. Der starter netop med, at man tænker ’ej, det er sgu for meget det her’, men så bliver den så uhyggelig. Det lille budget kan altså også presse noget godt ud. Det var lidt det,

Lars von Trier prøvede at lave med Dogme-filmene. Så det er en ekstra gevinst, at nogle gange er de sgu meget gode, hvis ikke de er meget dårlige.” Det viser sig åbenbart ved nærmere eftersyn, at folk med hang til hæslige B-film egentlig bare er folk med hang til film. Det, at de har forstand på film, gør dem i stand til at grine af de dårlige film, og så er B-film ypperlig underholdning. ”Det er lidt groft at sidde og grine af det, men jeg synes det er sjovt, og filmhistorien er altså proppet med film, som er forfærdelige.” Interviewet er slut, og Jakob Stegelmann skal ud til en flok forventningsfulde ligesindede for med dem at dyrke en aften i den dårlige smags navn. Jeg ville ønske, at jeg kunne være med, men jeg har travlt, så jeg forlader Symfonien cyklende, mens jeg savner at være 12 år og se Troldspejlet..

Kulturelle aktiviteter Ansøgninger om tilskud til nye kulturelle initiativer behandles af Skole- og Kulturudvalget 2 gange om året i henholdsvis maj og oktober. HUSK! Næste ansøgningsfrist 1. maj 2004. Retningslinierne for tilskud kan ses på Aalborg Kommunes hjemmeside www.aalborg.dk under Kultur og Fritid. Evt. spørgsmål i forbindelse med ansøgningen kan rettes til Holger Høst, konsulent i Kultur- og Fritidsforvaltningen på tlf. 9931 4173 eller på mail hoh-kultur@aalborg.dk. KULTUR-

SKOPET APR04 :: 40

FRITIDSFORVALTNINGEN

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:50

Side 41

Apole Studio – nyt lydstudie i byen Hvorfor vælger man at starte et lydstudie op i en by som Aalborg? Skopet tog sig en snak med Morten Sandager en af de tre ”bagmænd” om initiativet, ideerne bag samt fremtidsperspektiverne I Apoles lokaler i en baggård på Østerbro i Aalborg hænger duften af maling stadig i luften. De sidste gør-det-selv hænder er ved at blive lagt på stedet, der, ud over en hyggestue med køkken og sofagruppe, rummer et stort lydstudie samt et lille studie, der er beregnet til redigering. Den 1. april slår Apole officielt dørene op – selv om der har været et par job allerede. Det vidner små håndaftryk på ruden mellem lydstudiet og teknikerrummet tydeligvis også om. ”Som I kan se, så har vi

PIA

FOTO:

ROSENQUIST RANDI

blandt andet haft nogle børn nede og indspille”, smiler Morten Sandager, da vi tager en guidet tur rundt i de nye lokaler og en efterfølgende snak om stedet. Hvem står bag Apole? Vi er Casper Skafte, Mats Granfors og Morten Sandager. Alle 3 er semiprofessionelle musikere. Alle 3 underviser i musik, og alle har vi en irriterende stor lyst til at producere. Hvorfor har I valgt at starte et studie op i en by som Aalborg? For det første fordi vi bor her i byen og ikke har planer om at flytte til andre byer. Det ville jo være dumt, når nu vi har det godt her. Ligesom inden for ”band –

CHRISTENSEN

verdenen” er afstande jo unægteligt blevet mindre inden for de sidste år, så jeg tror, det er lidt lige meget, om man gør det i Aalborg eller andre steder. Man ser jo osse udenlandske bands komme til Danmark for at indspille med nogle danske producere, som har skabt sig et navn inden for forskellige musikgenrer. Udover det tror jeg bare, at større byer er lig med mere konkurrence, hvilket selvfølgelig osse altid er godt, men Aalborg trængte til et nyt studie / nyt sted, med andre visioner, ingen fortid og gamle vaner. Et studie som kan lave alle slags ting uden fordomme. Vi har allerede lavet både blød pop/rock, indspilningFortsættes s. 42

41 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:50

Side 42

er med børn og handicappede samt hård metal og elektronisk musik.

unægteligt vil opstå nye sammensætninger og metoder.

Er der overhovedet et marked for et lydstudie mere her i byen? Nu er der jo f.eks. det store studie, Kling Klang? Ja, det er jeg sikker på. Desuden har vi en helt anden ”lyd” end Kling Klang studiet. Samt som nævnt før – ingen historie, vaner og andet. Der mangler osse et sted, hvor ALLE kan få en virkelig fed lyd uden at skulle punge ud med halvdelen af sin formue. Demobands og soloprojekter og lignende.

Hvornår og hvordan fik I ideen til at starte Apole? Vi har et projektband, Elopa, hvor Mats, Skafte og jeg spiller. Vi skulle lave en demo i sommeren 2002, og det gjorde vi med et gammelt 8 spors lydkort i Skaftes hus. For at gøre en lang historie kort, endte det med, at vi blev hørt af en ”rigtig” producer og fik lov at indspille vores 3 demonumre hos ham. Det var julen 2002 hos Mogens Binderup, som bl.a. har lavet James Sampson m.fl. Vi havde allerede i sommeren 2002 snakket om, hvor fedt det kunne være at lave vores eget studie i Skaftes hus, så vi

Hvad kan I tilbyde, som de andre lydstudier ikke kan her i byen? For det første kan vi tilbyde en pris, der er præget af, at Apole er nystartet. Uden det store navn eller omdømme, kan man jo ikke starte ud med at kræve så meget. I starten gælder det jo mest om at få sig et godt omdømme, og det får man vel bedst ved at få så mange som muligt til at tale godt om den lyd / behandling, de har fået hos os. Vi er ved at have noget vildt fedt grej hernede, og det svarer måske heller ikke helt til prisen, men man må ligesom lave fodarbejdet, før man kan slappe lidt af. Det gode er, at vi er 3 producere med meget forskellige kvalifikationer og tilgang til hele processen, hvilket gør, at der

SKOPET APR04 :: 42

kunne indspille alt det, vi ville. I foråret 2003 fik vi så tilbudt et par lokaler i Mogens Binderups studie på Boulevarden, og så var grunden lagt. Derfra gik det faktisk af sig selv. Vi splejsede om en ordentlig computer og et par gode monitors, altså studiehøjttalere. Udover det havde vi hver især noget

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:50

Side 43

grej, mikrofoner osv. Det er jo ofte sådan, at når man køber en eller anden fed ting til studiet, så opdager man, at man mangler en anden ting, for at den første ting skal være rigtig fed. Inden man får set sig om, har man købt sig fattig. Hvordan har I råd til at starte et studie op? Vi spiller jo alle 3 i et kopiband ved siden af, og der har vi tjent en del de sidste år. Ud over det har vi bl.a. købt ting på Ebay og privat og selv stået for at indrette og bygge alt.

Hvordan kommer studiet til at køre? Her tænker jeg på om I arbejder fuldtid, eller om det er en ”fritidsbeskæftigelse” ved siden af andet arbejde? Det kører sådan lige nu, at vi er der lidt skiftevis. Mats underviser en del i Thisted, så der deles Skafte og jeg om tiden. Skafte og jeg underviser osse på forskellige tidspunkter i ugen, så der er ikke det store problem i at fordele tiden mellem os. Når vi ikke har bands eller andre projekter i studiet, laver vi vores egne ting dernede. Indtil nu har det kørt som en bibeskæftigelse. Vores første mål var, at det skulle kunne køre rundt i sig selv, dvs. huslejen skal betales af studiet hver måned, og det holder stik indtil videre. Er der allerede bands, der har booket sig ind – eller hvordan ser den nærmeste fremtid ud for studiet? Ja. Vi har som sagt allerede lavet et par produktioner i vores nye lokaler, og i marts har vi haft besøg af noget så forskelligt som et center for udviklingshæmmede og et lokalt metalband. Det er fedt at have produktioner af al slags, det lærer man meget af.

Fortsættes s. 44

43 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:50

Side 44

Aalborg, og i deres studie Hvordan forestiller I jer, at har vi haft en del småprostudiet kommer til at køre jekter. Vi har alle haft fremover? ”hjemmestudier”, som har Desværre må vi til somværet et grundlag for vores mer sige farvel til Mats, da erfaring og viden hver især. han rejser hjem til Finland, Skafte har lavet sin eget hvor han kommer fra. musik, og er ”hjernen” bag Skafte og jeg kører så studide fleste Elopa numre. Jeg et videre som før. Vi håber har ofte lavet demoer med da på, at det fortsat vil de bands, jeg har medvirket vokse med arbejde, som det i eller kendt. Bl.a. har jeg har gjort hidtil. Hvis det er lavet demoer for Behind tilfældet, kommer vi da ikke The Curtain, Low Down og til at slappe af. Mnemic’s første demonumVores plan er vel at møde re. alle slags produktioner med Ud over det har man jo åbent sind. Om det er poltealtid suget til sig, når man rabend eller speak opgaver selv var i studie. Kigget over eller CD produktioner. Vi skulderen på produceren og har lige oprettet et ”studie spurgt, 2”. Et ministudie der er ”Selvfølgelig skal man også hvorfor han på netværk være villig til at betale lidt, gjorde, som med det store og hvorfor spare på de sid- han gjorde. studie, såle- ste 25 meter? Det ville des at vi kan være lidt som at få sin mor Hvordan ligger prislejet i arbejde samti- til at tegne en tegning af dig eller hjæl- bandet i stedet for at beta- forhold til pe hinanden. le 500 kr. for et professio- konkurrerende studier? F.eks. kan nelt bandbillede”. Prisen er, man i vores synes vi selv, yderst rimelig. hovedstudie indspille tromMan får jo selvfølgelig bedre mer, mens man i ministudipriser, jo længere tid man et kan klippe til, redigere og booker, men selv 1-dags-priarrangere videre på nummesen er til at grine af i laaaret. På den måde er man ang tid. dobbelt så effektiv på den Her var det måske på sin samme tid. plads at nævne, at man kan opnå yderligere 15% rabat Hvilke erfaringer har I hver hos os, hvis man er medlem især med lydstudier? af Nordic Rock Booking – Mats har tidligere lavet NRB. (www.nordicrockbooproduktioner til andre king.dk) bands. Meget i den elektroniske og eksperimenterende Hvilken målgruppe har I for stil. Han er ligesom jeg studiet? / hvem er studiet retuddannet på tet mod? Musikkonservatoriet i

SKOPET APR04 :: 44

Vi har ingen begrænsninger for, hvilke opgaver vi vil tage på os. Selvfølgelig ville det da være fedt at være overbooket med diverse store pop/rock/metal navne, men igen: jo mere forskelligt vi prøver, jo bedre bliver vi til at håndtere alle situationer. Har små bands i byen råd til at indspille hos jer? Ja det var osse en stor del af planen. Derfor også det gode NRB tilbud. Yderligere kan man jo søge støtte hos MUSAM og andre steder. Selvfølgelig skal man også være klar til at betale lidt, for at man får lavet en fed præsentation af sit band. Det er jo ofte det, man brænder allermest for, så hvorfor spare på de sidste 25 meter. Det ville være lidt som at få sin mor til at tegne en tegning af bandet i stedet for at betale 500 kr for et professionelt bandbillede. Hvordan tror du at Apole ser ud om 2-3 år, hvis det står til dig? Forhåbentlig kan vi leve af det. Det er da planen. Tænk at kunne leve af det man brænder for, det må da være det fedeste. Det gælder vel også om at opbygge en fast kundekreds, om man vil. Folk som er tilfredse, og som kommer tilbage gang på gang. Du kan læse meget mere om Apole på hjemmesiden; www.apole.dk

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:50

Side 45

HP:

"PROMISES

Kammertonen

NIELS

LOFT

På Norah Jones´ 24 årige skuldre hviler et åg i form af et debutalbumssalg på 17-18 millioner globalt. 125.000 solgt i Danmark, hvor hun har været stærkt medvirkende til at udbrede begrebet "café-jazz": en konstellation af lige dele pop, soul, blues, country, singer/songwriter og jazz til menigmand. 1. single "Sunrise" er albumåbner og flyder bølgende flot af sted med bounce og feeling á la 70er hittet "Garden Party". Stemmen er stadig lige rørende og intenst nærværende og albummet virker om ikke helstøbt så i hvert fald homogent. På "Feels like home" sættes elev/lærer forholdet mellem Norah Jones og en anden Jones - nemlig Rickie Lee i relief. Lyt selv til RLJ´s seneste (oversete/hørte) opus "The evening of my best day" (2003). Derfor tror jeg, at "Feels like home" kræver ekstra tid og grundig lytning, før det lagrer sig. Allerede efter 3. lyt synes jeg bedre om det - og det er som oftest et tegn på kvalitet. Det vokser og blomstrer som de fleste `skjulte klassikere´ har for vane. Jeg falder pladask, når NJ pjatter med blue-grass ("Creepin´ in") i duet med Dolly Parton. Et samarbejde afstedkommet af NJ´s medvirken på Dolly Parton hyldest cd´en "Just because I´m a woman". Mere country-islæt af samme skuffe på "Feels like home" kunne måske have været med til at signalere fornyelse og højne gennemsnitspulsen, der i det store og hele er for statisk og "udviklingshæmmet". Paradoksalt nok er suverænt bedste skæring NJ´s lyrik ("Don´t miss you at all") til Duke Ellingtons oprindelige instrumentalnummer "Melancholia", der afrunder albummet. }}}}

MARTIN

(EMI/Blue Note)

NORAH JONES: "FEELS LIKE HOME"

RAIN"

(Sundance)

En solodebut, der fra første til sidste tone emmer af total international klasse. En sanger uden sidestykke på dansk grund. Har lige det der udefinérbare, der skiller de gode fra de glimrende. Og Niels HP er utvivlsomt i sidste kategori. Store kunstnere dukker op, når jeg skal forsøge at sammenligne - i flæng - af den nyere skole: Rahsaan Patterson og Babyface - og fra den ældre skole: Stevie Wonder og Donny Hathaway. Men en ting er sanger - en anden er sangskriver. På det punkt beviser NHP ligeledes sin overlegenhed. Sjældent har jeg hørt så vedkommende og velkomponeret r&b. Den ene lækkerbisken efter den anden fylder godteposen op med den uafrystelige "Listen to your heart", som umiddelbar yndlingsnummer tæt forfulgt af den ubeskriveligt smukke ballade "Life is on my side". Veronica Mortensen synger og har arrangeret forrygende kor på 5 tracks. Hendes stemme mixer max med NHP´s - et perfekt valg. Niels HP synger solen frem! Er Danmark for lille til den mand? }}}}}

45 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

TOBIAS "PIGEN

15:50

Side 46

TRIER: SOM KALDER"

(EMI)

Intet mindre end en genistreg der kombinerer de mest elegante elementer fra pop, vise, latin og jazz. Tobias Trier træffes i fællesmængden mellem Niels Hausgaard og Bo Kaspers Orkester. Dvs. original observationsevne plus mesterlig musikalitet og iflg. covernoterne med Steffen Brandt som tekstkonsulent. Med simplicitet som overskrift, hvad angår vokaludtryk, instrumentering og arrangementer, forstår TT som få at fastfryse hverdagsrefleksioner og små øjebliksbilleder i en tekst og musik, der rammer plet og er let at identificere sig med. Den gennemsigtige og fragile sangstemme fremhæver de eftertænksomme tekster, og med vokalen mixet godt frem i lydbilledet giver det en utrolig fornemmelse af nærvær, ærlighed og sårbarhed. "Pigen som kalder" tiltaler både voksne og børn pga. den befriende naive, infantile indfaldsvinkel. Der er tale om særdeles sangbare kompositioner, som med lethed vil kunne være at finde i den næste opdaterede udgave af folkehøjskolesangbogen. En fuldtræffer som "Hvis blot jeg kunne sove" er kun en af flere oplagte kandidater. }}}}}

LASSE

VESTERGAARD:

"TRACKS"

(Midget Records)

24 årige aalborgensiske Lasse Vestergaard er kendt og respekteret i det nordjyske musikmiljø for sine utallige koncerter på klubber, cafeer og andre spillesteder. Han kombinerer pt. musikerjobbet med et lærerstudium, så han er hårdt booket op. Alligevel har den efterhånden rutinerede singer/songwriter haft tid til at indspille 11 nye tracks med både country, bluegrass og folk-flavour. Hovedparten af sangene er resultatet af hans og bandet Red Light People´s bedrifter med at indspille en uges live koncert i Kling Klang Studiet, Aalborg. Live-modellen er og bliver også projektets Achilles-hæl, da lydproduktionen forekommer bemærkelsesværdig mangelfuld - især m.h.t. bund(toner). Den yder slet ikke alle sangene om længsel, savn og kærlighed retfærdighed. Den bevidste underproduktion efterlader desværre lytteren med et lettere tamt indtryk af en kunstner, der ellers stemme- og stilmæssigt kan sammenlignes med Jens Lysdal herhjemme og Marc Cohn og Ryan Adams (i akustisk mode) fra det store udland. Enkelte sange kører til tider i tomgang uden videreudvikling og retning. Bedste nummer, med jazz-elementer iblandet, er "Don´t pass me by" med enestående trompetsolo af Klaus Anton. }}

SKOPET APR04 :: 46

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:50

Side 47

"GONE

(Bonnier Music)

37 årige Bene "Dicte" Westergaard Madsen kan på "Gone to Texas" betragtes som en totaltrimning af Macy Gray. Fjern den groveste sandpapirsfornemmelse fra stemmen og tag en Michael Jackson hudkur og du får luksussanglærken Dicte anno 2003-04; med sange af samme slags og høje standard som Macy Grays. Dvs. en rigtig 3-i-een negleklipperløsning: soul, funk og blues i en frivol fusion. Især album kickstarteren "Make it allright" og "The good life" oser af international klasse. Måske burde Dicte overveje at "Tage til Texas" permanent med henblik på karrierepleje. For Dicte kan betegnes som dansk pop/rocksmusiks ukronede femme fatale - en groovy popdiva - med kunstnerisk og kreativ karisma ud over det sædvanlige og med potentiale, der rækker lagt ud over dansk terræn. Med en udtalt evne til at tiltrække og samarbejde med et allstar- team af power-musikere. Bl.a., og i særlig grad på denne produktion, Kæv Glieman, Laust Sonne og Nicolai Munch-Hansen. Efter et kanonshow på Studenterhuset, Aalborg, 06.03.04 er der kun ét at sige til dem, der ikke var til stede: ud at købe cd´en - og læs i øvrigt artiklen med Dicte andetsteds her i bladet! }}}}

HENRIK LAUNBJERG: "TWO PERSONS IN ONE"

Kammertonen

DICTE: TEXAS"

(Scanbox)

"Two persons in one" - ja, det kan vist ikke gøre det. Her høres både John Mayer, Bryan Adams og Don Henley. Fra forrige eminente album "Words you don´t say", og til dette består sporskiftet for en af Danmarks mest alsidige og begavede singer/songwriters i en Britisk approach. Det signaleres på cdcoverets for/bagside med fotos taget i en af Londons dobbeltdækkerbusser og spores i musikkens lyd og produktion. Der gemmer sig mange gode hooklines og melodilinjer blandt de 11 oprigtige og personlige pop/rock sange på "Two persons in one". Men efter min mening bliver det hele en anelse gemacht, fordi den nye og mere rockede attitude ikke klæder alle kompositioner lige godt. Man mærker den stærke inspiration fra Coldplay og Soundgardens Chris Connell, men fornemmer samtidig, at flere af sangene er blevet tvunget igennem en produktion, de oprindelig ikke var tiltænkt. Undtagelsen er "These are the days" (titelsangen) og "Love song". Med sine forårsfornemmelser burde første single have været sidstnævnte og ikke den valgte "Get out". }}

47 :: SKOPET APR04

09-01-2005

Kammertonen

SKOPET.qxd

15:50

Side 48

SINNE EEG: "SINNE EEG" (Coperecords)

26 årige Sinne Eeg´s selvbetitlede debutcd i vokaljazzgenren består af 8 jazzstandards, hvoraf 2 er hendes egne. SE samarbejder med 3 fantastisk talentfulde musikere: Martin Schack (piano), Jukkis Uotila (trommer) og Kasper Vadsholt (bas). Det vrimler p.t. med jazzsangerinder fra ind- og udland - men sjældent nogle af SE´s aliber. Hun fremfører sangene med troværdighed, finesse og mange fine facetter på udtrykspaletten. Ikke mindst i sangene "You don´t know what love is", "Comes love" (med scatsang i særklasse) og sin egen "Silence", hvor vokalproducer Pia røjgård har tryllet med sin ekspertise og erfaring, oplever vi en SE med flair for fortolkninger, ikke bare af andres, men også egen tekst. Når man nærstuderer coverdesign og layout ledes tankerne uvilkårligt hen på Diana Krall, der i øjeblikket må betegnes som vokaljazzens dronning. Derfor er det dejligt, med Sinne Eeg, at kunne præsentere en værdig vokaljazz-prinsesse på dansk grund. SE har allerede i efteråret 03 turneret i Japan med stor succes. Jeg vil personligt glæde mig til at fange hende live på turné i Danmark - forhåbentlig i den allernærmeste fremtid. }}}}

PATRIK ISAKSSON: "VI SOM ALDRIG LANDAT" (SONY)

Patrik Isaksson er en sjælden dygtig popsnedker. Selvfølgelig svensker. Han formår at forene sin popkulturelle arv med egen flair for fornyelse af popgenren. Han skriver store popsange, som både Phil Spector, Abba, Beatles og Stevie Wonder givet gerne ville have en finger med i skabelsen af. På/i cd-coveret ses PI fotograferet i relation til en boksebold. Han har på det personlige plan haft sit at bakse med - derfor også albumtitlen med hentydning til et overstresset, overfladisk stjerneliv: "Vi som aldrig landede". PI har sat stopklods i karrierens himmelfart og kaster i flere sange bl.a. "1985" og "Min tur" blikket tilbage for at reflektere over de seneste års hurtige successer "När verkligheten tränger sig på"(1999) og "Tillbaks på ruta 1"(2001). Han fremstår stærkere og mere personlig i sin lyrik end nogensinde før. Ikke mindst på et track som "Det kunde varit jag" co-writet med en anden svensk sanger, der har oplevet personlighedskrisen kradse: Peter Lemarc. En sang om at overleve mere end at leve livet! Et vovet og vellykket samarbejde. Forårets bedste bud på en perfekt popplade. }}}}}

SKOPET APR04 :: 48

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:51

Side 49

Claus Hempler & Dicte

@ Studenterhuset 06:03:04 AF

HVEM?

CLAUS HEMPLER - LIVE AND LIFENESS

Hempler er mest kendt fra sine dage i det danske rockband Fielfraz hvor han var forsanger. Hemplers meget melankolske numre nåede ikke at etablere eftertænksomhed i publikum der mest af alt synes optaget af dem selv. Ærgerligt, for hvis der havde været bare lidt mere ro i salen ville vi der var kommet for også at se og høre Hempler få noget ud af det. Lad det hermed være en lille opsang til publikumsfolket. Man bliver altså nødt til at have bare lidt situationsfornemmelse, ellers må man blive udenfor og så først komme ind når Dicte går på scenen. Det andet er uforskammet. Men tilbage til Hempler, for det var enormt fedt. Den rolige stemmeføring og de meget langsomme numre gav publikum en oplevelse af noget de ikke er så vant til tror jeg. Jeg var i hvert fald ikke. Det var nice, slow og lidt sad. Men set i lyset af den svækkede publikumsinteresse var det nok ikke den mest velvalgte opvarmning til Dicte. jeg ved ikke om det kan skyldes manglende eller

Fortsættes s. 50

Foto: Rasmus Kristensen 49 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:51

Side 50

ikke tilstrækkelig markedsføring af Hempler i det nordjyske, men jeg havde en fornemmelse af at langt de fleste ikke vidste hvem han var og hvilken slags musik han lavede. ……….Men okay,

det er jo også delvist publikums egen skyld hvis ikke de følger lidt med i og på den danske musik scene. Hvad hjælper det at sponsorere den danske musik hvis ikke man sætter sig lidt ind

i artisterne såvel som deres musik ? Hvordan Hempler på nogen måde står i relation til Dicte må vel også være almen viden for alle Dicte tilhængere efterhånden, men det skal jeg ikke komme nærmere ind på her. Det er en helt anden historie. Personligt glæder jeg mig meget til Hemplers nye album (som er hans andet album) som udkommer den 29. Marts. Men Hempler kom, han sang, han gik og gjorde desværre ikke tydeligere indtryk på publikum, lige så vel som Hemplers opfattelse af det Aalborgensiske publikum vel heller ikke var ’overraskende positivt’. Ud gik Hempler og ind kom Dicte. DICTE - OP PÅ SCENEN OG UD PÅ GULVET

Foto: www.claushempler.com SKOPET APR04 :: 50

Det første nummer fra Dicte var The Moody Blues som vel nok må siges at være det seneste albums mest specielle nummer. Det jazzede og blues inspirerede nummer virker som noget velkendt fra Dictes jazz tur i 2002. Efter det nummer og undervejs i nummeret, igen for dem der ikke havde hørt det seneste udspil, stod publikum med en lidt anderledes oplevelse end de er vant til med Dictes musik. Men så kom suset da de mere hurtige og funky numre satte ind. Der blev i den følgende time spillet alt fra Den lidt hurtige og rocke-

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:51

Side 51

de Iif this is cool til den langsomme og bløde, lækre Crawling. Sidstnævnte sang må være min absolut darling. Den er fyldt op med energi og en skiften mellem at åbne op og lukke lyden med Dictes vokal sat i forhold til de øvrige instruments komposition. Det fede ved live er imidlertid det, at man som publikum godt kan forvente at få lidt ekstra med i oplevelsen. Og det fik vi. Der var lidt ekstra sang, så vel som der enkelte gange var fri jam session uden sang. Det meste af Gone to Texas albummet var repræsenteret live og det var godt. Det var fedt at høre de nye numre og hvad de kunne i en live sammenhæng. Suppleret med tidligere tekster fra øvrige albums gav det en meget all round følelse af et stilmæssigt omfattende Dicte impact. Dictes vokal og de utallige fraseringer samt mere abrupte og hurtigere skift mellem musikstil, genre samt stemme leje flytter hele tiden publikums oplevelse af lyd og stemning. Jeg ved ikke om det blot skyldes min tekst orientering, men enkelte gange kom den sproglige tekst virkelig, altså selve historien fortalt med syngende ord frem til mig. Enkelte gange kunne jeg skille elementer ad og nå ind i den sproglige tekst og fange lytte opmærksomheden på den historie jeg der får fortalt.

Jeg tror ikke det var med vilje at jeg gjorde det. Men når man gør det, hvis man kan det, så får man altså endnu et element til sin total oplevelse, hvor man om muligt bliver endnu mere grebet af den omgivende musik. Så lytter man på selve stemmen og på historien. Den formidlings evne der ligger i at præcisere den følelse der udspringer fra teksten selv bliver fllyttet over i vokalens fortolkning af hver en følelse eller stemning. Når det sker, så lytter man også på alle de andre instrumentale elementer, hver for sig, og sammen, og så sætter man alt sammen. Del til helhed og helhed til del, frem og tilbage. Bevægelse skreg han glad ! ET STORT GLIDENDE FOKUSFELT

Der er ikke noget at sige til at fokus på tekst aspektet ofte glipper eller undlades, simpelthen fordi man i den lydlige tæthed bliver fanget ind af en stemning der gør at teksten som en sproglig størrelse forsvinder. Man kan gå og synge en sang af Dicte uden at have gjort sig større overvejelser om hvad det egentlig er hun synger om. Det der straks sker er, at man bliver ført ind i en lidenskabelig følelse af at det her ikke blot er musik. Det er kunst. Intelligent og sofistikeret kunst. Alt sammen kunstneriske kunster

af Danmarks største kvindelige ’musik som oplevelse konstruktør’. Udtryk for tiden eller ej og om hvor vidt kunstens ontologi er at det før noget kan betegnes som kunst ikke skal kommunikere med tiden den bliver skabt i, så står om ikke andet selve tiden stille hver gang der er Dicte lyd i det fysiske og psykiske rum. Jeg ved at dette afsluttende afsnit er filosofisk men jeg vil nu have det med. Når man som kunstner afstedkommer at skabe en forestilling i publikums oplevelse af musik som noget der kan stoppe tiden i det øjeblik man oplever musikken så har man i det mindste ifølge min mening formået at gøre noget helt specielt. Det er det Dicte kan. En så bevægende og kreativt udviklende musikalsk talent har med al sin bevægelse formået at stoppe tiden. Lidt af et paradoks men samtidigt må man huske at tænke på og spørge sig selv om det ikke er sandt at bevægelse kun kan opstå hvis der har været ophold eller brud. Det at stoppe tiden må være selve bruddet på bevægelse. Er det legende ? Er det genialt ? Er det The day ? Ja det er så. ! Og tiden står stille hele aftenen ……

51 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:51

Side 52

Fanklubben NordJylland med første klasses Krondild. - Opførelse af en fabrik i Sindal som udelukkende producerer et meter høje Wunderbaum-træer med Dildduft. Internationalisering af Ib Grønbech samt Sussi og Leo. Nu må andre sgu’ ta’ fra.

MIKKEL

FOTO:

SANDAGER

PRIVATFOTO

”Der findes ikke dårligt vejr – kun dårlige griller” (Fanklubben Nordjylland om grill)

mørke nordjyske opland befinder sig en række mennesker, der har følgende målsætning:

Citatet falder jeg over en sen aften, hvor jeg sidder og surfer på internettet i den uendelige søgen efter underholdning. Indtil for ganske nylig levede jeg i overbevisning om, at der i Nordjylland ikke fandtes særprægede og spændende foreninger for folk, der bare gerne vil have et godt grin. Men et hurtigt blik på hjemmesiden ww.fanklubben.dk viser mig, at der i dette

- Etnisk betingede vejrforhold. Mere sidevind til tyske turister med campingvogn. - Alle nordjyske grænseposter skal forkromes og bemandes med jersiekøer. - Et meter høje Wunderbaumtræer i styrhuset på alle fiskekuttere fra Frederikshavn. - Flere nordjyske detentioner skal udsmykkes med pegebilleder. - Al marehalm fra Slette Strand til Grenen udskiftes

SKOPET APR04 :: 52

Jeg finder via hjemmesiden frem til adskillige medlemmer, men det viser sig hurtigt, at det bliver sværere end først antaget at komme i kontakt med repræsentanter fra foreningen. Et utal af telefoniske viderestillinger og døde e-mailadresser er medvirkende til at min interesse skærpes. Hvem er disse mennesker og hvor kommer de fra? Hvad ligger til grund for deres umiddelbart sygelige facinasion af dild og jersiekøer? Er der tale om reelle ønsker om verdensdominans? Endelig lykkes det mig igennem fælles bekendte at opsnuse et mobiltelefonnummer på det, som min anonyme forbindelse kalder for ”Kommunikations chefen” Igennem en meget hurtig samtale får jeg angivet en email adresse, som min forbindelse garanterer mig vil virke. Jeg får kontakt med

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:51

Side 53

Kommunikations diciplen a.k.a. Jesper Rønn, som fortæller mig, at han naturligvis vil være anonym. Indledningsvis fortæller han mig, at Fanklubben Nordjylland er den eneste forening i verden med over en milliard medlemmer, og at jeg i øvrigt skal passe på med ikke at skrive noget dårligt om dem, for de har diciple overalt! Hej Jesper og tak for din tid. Kan du kort fortælle mig konceptet bag Fanklubben Nordjylland? Hej Mikkel. Det er altid en fornøjelse at du ringede. Fanklubben Nordjylland er i bund og grund en forening, hvor vi kredser om, hvad vi mener, er nordjyske kerneværdier. Vi arbejder på at udsprede det nordjyske budskab om hygge. Nogle helt centrale elementer er fx grill, pegebilleder, jersiekøer, og naturligvis dild. Det nordjyske budskab om hygge er efterhånden gået rent ind, og vi ligger på den pæne side af 1 milliard medlemmer (efter Folkerepublikken Kina meldte sig ind).

halm langs den jyske vestkyst udskiftet med dild. Her må man tænke på, at det kunne gøre underværker for turismen. Allerede inden udskiftningen ligger Nordjylland lunt i svinget til at tiltrække den stærkt stigende internationale dildturisme. På samme måde mødes Fanklubbens medlemmer hver lillejuleaften for at danse om et juletræ af dild. Derfor er det også vores erklærede mål at få dild med på det olympiske program i 2007. Og Jersiekøerne? Hvad med dem? Køerne er endnu et af Nordjyllands særlige kendetegn. Vidste du at 87% af alle danske Jersiekøer græsser i Nordjylland, og at 42% af dem ville vælge dild frem for græs? Køer er generelt flinke væsener – bare de har foder nok, og så smager de skønt, når man griller dem. Det nordjyske kendetegn er netop grunden til, at Fanklubben har en målsætning om at forkrome alle

nordjyske grænseposter og bemande dem med jersiekøer. Jeg kan se på jeres hjemmeside, at i fokuserer meget på pegebilleder. Hvad er baggrunden for pegebilledefænomenet, og hvordan regner i med det vil influere det nordjyske samfund? Pegebilledsamlingen er faktisk en familietradition startet af min far. Han har samlet pegebilleder, så længe jeg kan huske. Et godt pegebillede viser nogen, som peger af noget, der er væk: “Her fløj duen mod tårnet”, “Her lå den brændende hundelort” eller “Vicepolitikommissæren peger mod det sted, hvor det skjulte kamera sidder”. Fanklubben offentliggjorde hele samlingen i sin fulde længde, men fik problemer med en fotograf på en avis. Han mente ikke Fanklubben kunne offentliggøre hans billeder uden hans viden. Derfor måtte vi fjerne pegebillederne fra nettet igen. Fortsættes s. 54

Hvad handler jeres facination af dild om? Hvorfor er det så vigtigt for Fanklubben Nordjylland at formidle dildens budskab til nordjyderne? Dild har jo sin helt egen historie, fordi det er en af de mange ting, der kendetegner det nordjyske budskab om hygge. Det er fordi vi gerne vil have al mare-

53 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:51

Side 54

Det kalder vi pegebilledsagen. Siden da har folk fra nær og fjern indsendt pegebilleder til Fanklubben NordJylland. Disse billeder kan man se eksempler på på vores hjemmeside www.fanklubben.dk. Vi har gennem det seneste stykke tid arbejdet på at få en særudstilling med pegebilleder op og hænge på Nordjyllands Kunstmuseum. For et par måneder siden lykkes det os at lave en mindre udstilling i museets forhal (inden vagterne kom). Jeg tror ikke man skal vente sig mere af den slags optøjer fra vores side, det bliver nok ikke nødvendigt. Vi regner med museet snart kommer til fornuft og tilbyder os den store sal med 12 meter til

SKOPET APR04 :: 54

loftet. Picasso er der da ikke meget ved i forhold til et godt pegebillede. Det kan der være noget om. Jeg har lagt mærke til at Fanklubben Nordjylland igennem den sidste tid er blevet omtalt i nationale medier, blandt andet har i været i Strax og 24Nordjyske. Er det en del af jeres plan, langsomt at infiltrere det nordjyske og måske endda hele Danmark eller verden, og hvad er det endelige mål for jer? Vores plan er at udsprede det nordjyske budskab om hygge (hvis verdensherredømmet kommer med i svinget, så tager vi det med). Jeg skal understrege, at dette på ingen måde skal opfattes som en trussel

Hvert år mødes Fanklubben Nordjylland lillejuleaften imellem de to telefonbokse i Bispensgade. Er der nogen speciel åndelig årsag til dette sted? Er den Nordjyske energi specielt stærk her? De to telefonbokse betyder meget for Fanklubbens mytologi. Fanklubben NordJylland er faktisk startet netop lillejuleaften tilbage i 1996, hvor en gruppe af tilfældige forbipasserende så en 25 øre mellem disse to telefonbokse. Skæbnen ville, at folk på nøjagtig samme tid kastede sig ind mellem telefonboksene, og dermed opstod hygge, varme, næstekærlighed og Fanklubben NordJylland.

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:51

Side 55

Tak for din tid og held og lykke med Fanklubben fremover. Er der nogle sidste ord, du har lyst til at formidle til Skopets læsere? Målsætningen er stadig, at vi skal sprede det nordjyske budskab om hygge og være så underholdende overfor hinanden, med hinanden og mod hinanden. Vi går ikke ud – som visse andre foreninger – og kræver verdensherredømmet, men kommer det med i svinget, så tager vi gerne det med. Alle kan blive medlem af foreningen. Det er ikke noget krav, at man er fra det Nordjyske kontinent. For et par år siden fik vi en anmodning fra Folkerepublikken Kina, om de kunne blive optaget. Det er de blevet, hvilket var godt rent kontingent-støttemæssigt. For nylig har også Thailand og Sydafrika meldt sig ind, så vi ligger lunt i svinget til at blive verdens største fanklub med 1,4 milliarder medlemmer. Det betyder naturligvis meget for Nordjylland og Fanklubbens medlemmer. Rent statistisk er det faktisk sådan, at hver tredje person i verden er din ven. På hjemmesiden www.fanklubben.dk kan du finde mere baggrundsstof, videoklip, radioklip, medlemstal, info om dild osv.

55 :: SKOPET APR04

SKOPET.qxd

09-01-2005

15:51

Side 56