Tro på tværs

Tro på tværs

Og der er mange flere grundlæggende ligheder mellem religioner, end man skulle tro. Forskellene bliver

ikke så vigtige, når man kan se, at mennesker overalt i verden og til alle tider har stillet spørgsmål om altings begyndelse og slutning, om livet og døden, om meningen med livet. Forskellige kulturer, forskellige tider og forskellige geografiske steder har påvirket mennesker til at give forskellige svar på disse spørgsmål.

I denne bog gennemgås de fleste af disse fælles træk, og det er et håb, at nuancer og dybere indsigt i det lange løb kan vinde over snæversyn og intolerance, når det handler om religioner og samfund.

Flemming Madsen Poulsen

Gennem de daglige nyheder kan man let få indtryk af, at verdens religioner er meget forskellige. Så forskellige at vi måske er tæt på en slags religionskrig.

Flemming Madsen Poulsen ser på verdens mange religioner på en lidt anden måde. I stedet for at hæfte sig ved forskellene mellem religionerne stiller han skarpt på lighedstrækkene mellem dem.

Flemming Madsen Poulsen

Tro på tværs

Flemming Madsen Poulsen

Tro på tværs

(f. 1947) har siden 1978 skrevet en række skolebøger indenfor informatik, historie, samfundsfag, filosofi og religion.

Fællestræk i religioner ISBN 87-90184-48-3

9 788790 184483

omslag_layout.indd 1

11-06-2006 23:18:16

testlayout_01.indd 1

11-06-2006 23:14:32

Flemming Madsen Poulsen

Tro på tværs Fællestræk i religioner

testlayout_01.indd 1

11-06-2006 23:14:32

Tro på tværs Fællestræk i religioner © Flemming Madsen Poulsen Grafisk tilrettelæggelse: Irene Schwarz Poulsen Forlagsredaktion: Jens-Emil Nielsen Tryk: AKA-PRINT A/S ISBN 87-90184-48-3 1. udgave, 1. oplag, 2006

Bogforlaget HER&NU Stockflethsvej 36 2000 Frederiksberg Tlf. og fax 38 10 54 84 forlaget@bogherognu.dk www.bogherognu.dk Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan.

Billedfortegnelse Polfoto: 10, 14, 27 tv., 58, 64, 66 Poulsen, Flemming Madsen: 13, 15, 20, 24, 25, 27 th., 31, 35, 38, 46, 47, 48, 55 Poulsen, Irene Schwarz: 9, 7, 17, 26, 44, 69, 70 Schwarz, Kristine: foto omslags bagside Samosir, Hasimsyah: 39 Forlagets arkiv: øvrige illustrationer

testlayout_01.indd 2

11-06-2006 23:14:33

Indhold Én religion – mange religioner .......... 4 Begrebet religion ................................. 7 De store kræfter ................................. 10 Det hellige sprog ............................... 21 De hellige symboler .......................... 24 De hellige skrifter .............................. 32 De hellige steder ................................ 35 De hellige handlinger ....................... 39 Højtider og fester............................... 46 Begyndelse og afslutning ................. 51 Vækkelse eller omvendelse .............. 58 Mission................................................ 61 Fundamentalisme.............................. 64 Nye og gamle religioner ................... 67 Hvis du vil have mere at vide .......... 71 Stikordsregister ................................. 72

testlayout_01.indd 3

11-06-2006 23:14:33

Én religion – mange religioner

4

testlayout_01.indd 4

11-06-2006 23:14:33

”Religion er en privatsag” – fra det tyske socialdemokratis første principprogram, fra maj 1875. ”Mig er givet al magt i Himlen og på Jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.”

Matthæus 28, 18-20. ”Og kæmp for Allahs sag mod dem, som bekæmper jer, men vær ikke angribere, thi Allah elsker ikke angribere. Og dræb dem, hvor I end finder dem, og driv dem ud fra (den by), hvorfra de fordrev jer, thi forfølgelse er værre end krig. Men bekæmp dem ikke ved den Hellige Moské, førend de bekæmper jer der. Men hvis de kæmper mod jer, så bekæmp dem. Således (er) de vantros belønning. Men hvis de afstår (fra kamp), så (skal de vide), at Allah er Tilgivende, Barmhjertig.”

Koranen, Sura 2, 191-194. ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”

Danmarks Riges Grundlov kap. VII, § 67.

Man kan finde mange forskellige udtryk eller udsagn om mennesker og religion. Her er blot nogle få eksempler. Der er den danske grundlov, som sikrer alle trosfrihed. Det er en af de grundlæggende borgerrettigheder, som her slås fast. I et samfund, hvor f.eks. alle – eller næsten alle – har den samme religion, er der ikke noget problem i det. Men hvis der er flere forskellige religioner i samme land, vil der altid være situationer, hvor mennesker med forskellig religionsbaggrund mødes eller kommer i situationer, hvor deres grundholdninger støder sammen.

I Danmark har der i mange år været en vis folkelig enighed om, at religion er en privat sag, altså på linje med den gamle socialdemokratiske holdning.

Det er fordi, det danske samfund ikke er en religiøst domineret stat, men derimod en sekulariseret stat. Altså en stat, hvor de dagligdags gøremål kommer i første række, og hvor forskellige religiøse spørgsmål kommer lidt i anden række.

Denne opfattelse gælder dog ikke uden videre alle steder her i landet.

Der har f.eks. traditionelt altid været større opmærksomhed om religion i landdistrikterne end i storbyerne. Dette gælder i hvert fald inden for én religion, Den Evangelisk-Lutherske Kirke i Danmark. Men når der så hertil kommer flere andre og fremmede religioner med større eller mindre grupper af tilhængere, kan 5

testlayout_01.indd 5

11-06-2006 23:14:34

der komme større fokus på forskellighederne. Det kan være mellem gulklædte og syngende Hare Krisna-disciple på Strøget i København overfor ”gennemsnits”-kristne danskere. Det kan være mellem missionærer fra Jehovas Vidner over for jøder. Eller det kan være muslimer med slør over for danskere fra Indre Mission. Osv., osv.

I aviser, i radio, på websteder på Internettet og på tv kan man nogle gange få indtryk af, at forskellene mellem de forskellige religioner er forfærdeligt store, og at der ikke er meget håb om at kunne leve fredeligt sammen.

I denne bog vil der derimod blive fokuseret på de mange ligheder, der er mellem de forskellige større verdensreligioner. Men der vil også blive set på, hvordan disse grundlæggende ligheder kan genfindes i noget så tilsyneladende fjernt som den gamle nordiske asa-tro og det, mange vil kalde almindelig dagligdags ”overtro”. Selv om hver af os synes bedst om vores egen religion, så har vi vel ingen ret til at mase os ind på andre

mennesker og forvente, at de dropper deres egen tro og tilslutter sig vores.

Der må være en gensidig respekt alle religioner imellem. Hver religion har sin egen gyldighed. De er lige gyldige, men ikke ligegyldige.

De forskellige religioner opfattes derfor ikke hierarkisk, dvs. rangordnet sådan at stammereligioner og andre såkaldt primitive religioner er underst, hvorpå kommer f.eks. hinduisme, buddhisme, taoisme, efterfulgt af islam, jødedom, kulminerende med de kristne religioner og med den lutherske kristendom øverst.

I bogen vil alle religioner og religiøse udtryk blive omtalt på lige fod som forskellige folks eller kulturers udtryk for, hvordan de forholder sig til det overnaturlige.

Måske kan kendskabet til disse ligheder og bevidstheden derom være med til at mindske nogle af de spændinger, der til tider kan opleves mellem folk fra forskellige religioner.

6

testlayout_01.indd 6

11-06-2006 23:14:35

Begrebet religion

De fleste ved godt, sådan nogenlunde, hvad ordet eller begrebet religion dækker. Du kan sikkert give eksempler fra noget, du har oplevet, hørt om eller læst. Og du kan finde eksemplerne fra forskellige religioner i hele verden.

Hvis vi skal se på ordets bogstavelige betydning, skal vi have fat i det latinske ord ”religo”. Det betyder jeg binder eller knytter noget sammen. Man kan tale om at være bundet eller knyttet sammen på mindst to måder: For det første kan det enkelte menneske være knyttet til noget guddommeligt, overnaturligt eller kraftfuldt. For det andet kan mennesker med samme religion være bundet sammen indbyrdes

i troen på det samme eller i ærefrygt for det guddommelige.

Det hellige og det profane De uforklarlige kræfter har altid været knyttet til det, vi med et meget rummeligt ord har kaldt det hellige. I modsætning hertil har vi det, som man kalder det profane - dvs. det almindelige, det hverdagsagtige. Det hellige er ikke sådan lige til at forklare. Man kan også bruge udtrykket det overnaturlige - i modsætning til det naturlige. Men uanset hvilke ord vi vælger at bruge, er der altid noget i tilværelsen, som mennesker har oplevet som uhåndgribeligt eller uforklarligt.

Noget som har ligget uden for vores forestillingsevne.

7

testlayout_01.indd 7

11-06-2006 23:14:35

Helligt eller profant?

Helligt - overnaturligt, tro, overbevisning, subjektivitet Profant - hverdagsagtigt, viden, vished, objektivitet

Alle religioner rummer noget, som betegnes som helligt. Men religionerne er også forskellige, nogle endda meget forskellige. Det ses f.eks. i religionernes ritualer, bønner, lovsange, myter og livsopfattelse. Men selv om forskellene kan synes meget store, er der alligevel nogle meget grundlæggende fællestræk.

Nogle samfund er præget af, at religionen helt og fuldstændigt bestemmer, hvordan livet leves. Religionen bestemmer indholdet af lovene og udstikker rammer for, hvordan almindelige mennesker kan og skal leve deres liv. I Indien og flere af de fjernøstlige lande har buddhisme og hinduisme samt de kinesiske religioner og livsopfattelser bestemt samfundenes udvikling – og gør det til dels i dag. Sådan har det også været i den klassiske jødedom, i den tidlige kristendom og i islams første århundreder. I nogle lande og blandt nogle folk er det stadig sådan. Men der er også eksempler på, at den religiøse dimension spiller en mindre fremtrædende rolle.

Danmark og mange andre lande har indenfor de sidste par århundreder gennemgået en afgørende sekulariserings-proces, det vil sige en proces hvor samfundets forskellige funktioner løsrives fra det religiøse grundlag; bliver på en måde bundet til tiden (sekel = århundrede/verden), bliver verdsliggjort. Vægten forskydes fra det hellige til det profane. Det vil f.eks. sige, at lovgivningen ikke længere begrundes i og har sin autoritet fra religion.

Fænomener I de næste kapitler skal vi se på, hvilke elementer, der kan genfindes i alle religioner. Vi kalder disse elementer for fænomener. Dette ord betyder noget der viser sig eller noget der kan ses. I første omgang drejer det sig altså om at beskrive det, som man kan iagttage udefra. Det kan være noget, man ser på rejse i fremmede lande, på film fra disse lande eller på forskellige websteder på Internettet. Men det handler også om at gå tættere på for at se nærmere på, hvad de ydre kendetegn mon dækker over. Og så nærmer vi os noget af det helt centrale ved religionerne.

De ydre kendetegn Hvis du er tilskuer til f.eks. en højmesse i en almindelig dansk kirke, kan du lade som om, du skal beskrive, hvad du ser og hører. Forestil dig at dine beskrivelser skal bruges af fremmede videnskabsmænd i deres forskning. Du skal altså være om-

8

testlayout_01.indd 8

11-06-2006 23:14:35

hyggelig og bevare overblikket. Men det er kun de udvendige ting, du kan se og høre. Du kan gøre nøjagtig det samme ved enhver anden religion.

Resultatet kalder man religionens ydre kendetegn. Hvis du vil tættere på, må du tale med nogle af de mennesker, som du iagttager. Eller måske vil det være bedst at blive en del af denne religion, leve i den i en årrække og lære den at kende indefra.

Det sætter bare nogle grænser for, hvor mange religioner, man på den måde kan lære at kende. Man kan og-

så spørge, om man på den måde kan gå ind i en anden religion og være en del af den uden derved at komme til forstyrre det, som man egentlig ville undersøge.

I denne bog vil du naturligvis ikke kunne komme helt ind i kernen af de religioner, der beskrives. Men forhåbentlig vil du blive så nysgerrig, at du måske selv vil gå lidt tættere på end blot at kigge tv og flimre rundt på nettet.

Man påvirker altid det man undersøger 70 ºC 70

60

60

50

50

40

40

30

20

30

10

0

20

10

20

10

30

40

0 50

10

60

20

30

40

Man har principielt et problem, når man vil undersøge noget. Hvis du f.eks. vil måle temperaturen i et glas vand, så sætter du et termometer ned i vandet og venter, til kviksølvsøjlen er rolig, eller til de digitale tal i displayet ikke ændrer sig. Så har du vandets temperatur. Men har du nu også det? – Du har i hvert fald temperaturen for det system, som består af vand plus termometer. Ikke kun vandet!

9

testlayout_01.indd 9

11-06-2006 23:14:35

De store kræfter Der er mere mellem himmel og jord, end vi mennesker forstår. Sådan siger eller tænker mange mennesker. Det har man gjort i mange år - alle vegne. Der er noget, som ligger ud over, hvad man kan forstå. Stærke kræfter, som kan være gode eller onde. Opbyggende eller nedbrydende. Velsignende eller forbandende. Det gælder om at stå sig godt med disse stærke kræfter. I dette kapitel ser vi på begreberne mana, fetich, totem, tabu og magi.

Mana Der er mange forskellige ting, hændelser eller levende væsener, som mennesker altid har passet særlig godt på eller har frygtet særlig meget. Det kan f.eks. være den ild, som holdes ved lige ved hytten, madstedet eller på bopladsen. Men det kan også være den ild, som ødelægger - lynet eller vulkanens udbrud. Eller det kan være solen, som er den største ild overhovedet.

Rygmærker er vigtige for rockere, og disse mærker må ikke kommer i forkerte hænder.

Der er en slags kraft i dem. Når indianerne skalperede deres fjender, var det dels for at have trofæer, dels for at få del i kraften fra et tappert menneske.

I Det Gamle Testamente er der en historie om Samson. Hans store kræfter sad i hans hår. Med list får hans fjender håret klippet af ham, og han mister sin kraft. Da håret voksede ud igen, kom kræfterne tilbage, og han væltede i raseri en hel bygning (th).

10

testlayout_01.indd 10

11-06-2006 23:14:35

Ild, lys og varme er den synlige og konkrete side af store og usynlige kræfter. Alt har en særlige kraft. Store og små ting. Levende og dødt. Den kraft kalder vi mana. Ordet kommer egentlig fra melanesisk og bruges om den kraft, som kan være i alt omkring os. Alt kan være fuld af mana, både mennesker, dyr, planter og døde ting som sten. Man kan måske bedst forklare mana ved at sige, at mana er

en slags egenskab eller evne, som hører til en speciel ting eller et bestemt levende væsen. Den kraft eller mana, som f.eks. er i en kniv, er at kunne skære. En skarp kniv har en stærk mana. Men kraften kan være både nyttig og ødelæggende. Kniven kan være et godt stykke værktøj, men den kan også slå ihjel. Derfor skal man omgås kniven og dens mana omhyggeligt.

11

testlayout_01.indd 11

11-06-2006 23:14:36

Lovsang til Usa Usa’s er ifølge de gamle indiske skrifter, Rigveda, betegnelsen for morgenrødens gudinde, som klædt i lys kommer fra øst og varsler den kommende dag.

Teksten er en del af lovsangen til Usa’s: Det kendte, stedse tilbagevendende lys har, rigt på virken, hævet sig i Øst ud fra mørket. Gid nu himlens døtre, morgenrøderne, strålende må berede menneskets vej.

De brogede morgenrøder har rejst sig i Øst som de poster, man rejser ved ofringerne. Lysende har de åbnet portene til mørkets stald, de rene, de rensende. (…)

Morgenrøderne kommer, de samme som tidligere, ad samme vej, uden at have skiftet farve, skjulende den sorte magi, strålende med skinnende legemer, de rene, de glansfulde.

I gudinder, himlens døtre, giv os rigdom og afkom, når I lyser. Lad os være herre over heltekraft, når vi fra lejet vågner Eder i møde.

Det beder jeg, offerets fører, Eder om, I himlens døtre, når I lyser, I morgenrøder; lad os vinde berømmelse blandt mændene; det give himlen og den guddommelige jord.

Det er ikke altid nok at have sin egen mana. Man kan vedligeholde og forøge sin mana ved at skaffe sig dele af f.eks. særligt kraftfulde ting eller væsener. Det kan være frø af planter med stærk kraft, en klo fra en bjørn eller leopard, fjerene af en ørn, eller det kan være skalpen, tænderne, ørerne eller testiklerne af en overvunden fjende. De såkaldte trofæer.

Ved at have disse ting kan man få del i det pågældende væsens eller tings kraft/mana. Hvis man ikke passer ordentligt på disse ting, kan kraften vende sig imod én og blive til forbandelse.

Mana-begrebet findes i alle religioner, og når man bruger ordet hellig, drejer det sig om noget mana-fyldt. I kristendommen er rester af hellige ting eller mennesker vigtige. Det er de såkaldte relikvier. Nadverens brød og vin forvandles til Jesu (dvs. gudens) legeme og blod. Hvis man går til alters, får man del i den guddommelige kraft. Jødernes skriftruller, Toraen, og muslimernes hellige bog, Koranen, er også kraftfulde ting. I hinduismen og buddhismen er ild og vand fulde af kraft, ligesom lotusblomsten er det.

12

testlayout_01.indd 12

11-06-2006 23:14:36

Vand spiller en afgørende rolle i alle religioner. Vandet er betingelsen for liv, men det kan også udslette livet (f.eks. ved oversvømmelser). Vand bruges i mange religioner som det synlige symbol på velsignelser i dåb eller indvielser som her, hvor en russisk ortodoks præst ved en påskeceremoni stænker helligt vand på menighedens brød og kager.

Fetich I mange primitive kulturer er de religiøse forestillinger bygget op om tilbedelse af en række ting med særlig virksom kraft eller mana. Da europæerne kom til Afrika som kolonimagter, kunne de se, at mange af de indfødte tilbad særlige ting, træer, sten eller andre konkrete ting. De portugisiske kolonifolk brugte et særligt ord for disse kraftfulde ting, fetich. Ordet

betyder tryllemiddel. Senere er ordet blevet brugt generelt om al dyrkelse eller tilbedelse af konkrete ting. Den form for religiøsitet kaldes stadig fetichisme. Det er i den forbindelse, man kan finde amuletter eller talisman’er.

Det er mindre ting, som opbevares i en lille pose, pung eller i en snor om halsen eller om håndledet. Det kan være bjørnetænder, fjer af en særlig fugl, horn fra en bison osv.

13

testlayout_01.indd 13

11-06-2006 23:14:36

Overtro - folkereligiøsitet I det, vi kalder folkereligion, er der mange eksempler på, at man forholder sig til kræfterne i tilværelsen.

Man kan ikke se kræfterne, men man kan se deres konkrete virkninger. Det kan være hændelser, som man tager varsler af. Det kan være situationer, man ønsker at undgå for ikke at påkalde onde eller nedbrydende kræfter. Man stiller ikke sko på bordet, for det bringer ulykke. Knive over kors kan også betyde ulykke, men det kan også bruges til at holde onde magter borte.

Man tager ikke en studenterhue på, før man har været oppe i alle fag.

Man sidder helst ikke 13 til bords. En sort kat, som går over vejen, kan betyde ulykke. Nogle kalder det overtro - i denne bog bruges udtrykket folkereligiøsitet. Flere elementer af denne form for religiøsitet kan have rødder helt tilbage til den oprindelige religion i Norden, asa-troen.

Når man bar de kraftfulde ting på sig, håbede man at få del i kraften.

Men hvis man f.eks. i længere tid blev ved med at være uheldig, være syg eller miste jagtlykken, så var der ingen vej udenom. Man måtte kassere den fetich, som åbenbart ikke havde kraft mere. Så måtte man finde sig en ny og se, om det ville gå bedre med den.

I dag bruger vi nok ikke udtrykket mana, men begrebet er stadig vigtigt. Når du f.eks. har en særlig ting, som betyder meget for dig, har den en særlig kraft eller mana. Det kan være en bamse, en ring, en halskæde eller en bestemt mønt. Måske tager du den bestemte ting med dig, når du f.eks. skal til eksamen eller deltage i en eller anden konkurrence eller sportskamp. Den bringer held og lykke. Sådan en ting kaldes også en maskot eller en talisman. Da den danske badmintonspiller PoulErik Høyer spillede All England-turneringen i 1995 og 1996 og OL i 1996, havde han i alle kampene et par gamle, lappede og utroligt lurvede sko på. Det var et helt særligt par. Det var vinder-sko. Poul-Erik Høyer vandt faktisk alle tre turneringer.

14

testlayout_01.indd 14

11-06-2006 23:14:36

Totemisme

Tabu

Hos kulturfolk som de amerikanske prærieindianere og de australske aboriginals knyttede nogle grupper sig til et særligt dyr, plante eller naturfænomen. F.eks. tilbad nogle bjørnen. Her oplevede man et særligt nært slægtskab med netop det dyr. De havde noget af bjørnens kraft i sig. Men de skulle passe på, at bjørnekraften ikke tog overhånd i dem.

Sådan en gruppe mennesker kaldtes en klan, og de satte figurer eller billeder af bjørnen på høje pæle. Dette bomærke kaldes totem, og den form for religiøsitet betegnes som totemisme.

Når der er store og stærke kræfter på spil, skal man passe på, hvad man gør. Allerhelst skal man holde sig på afstand. Der er særlige steder, man ikke må betræde, og der er særlige ord, man ikke må tage i sin mund.

Der er rest af sådanne tabu-steder i mange børnelege, hvor der er særlige steder, hvor man har helle. Eller når man hinker, er der altid et særligt felt, hvor man må stå på begge ben.

Klanens medlemmer forsøger hele tiden at holde sammen i fællesskabet med bjørnen. I rituelle danse kan de synge om bjørnen, og de kan danse med bevægelser, som ligner bjørnens.

Klanens medlemmer opfatter sig som værende i familie indbyrdes - og med deres totem. Når et klanmedlem skal giftes, kan det ikke ske inden for samme klan. Ægtefællen skal søges i en anden klan - eller familie.

Den skik har i virkeligheden beskyttet disse folk mod indavl og ægteskab mellem søskende med risiko for at føde vanskabte eller åndssvage børn.

Inden for de forskellige spejderkorps lever klanbegrebet i bedste velgående, og spejderne grupperes i forskellige klaner, tit med et dyr som symbol.

I nogle religioner er der f.eks. et forbud mod i det hele taget at lave billeder af guden eller af mennesker i det hele taget. Det gælder også for jøder og principielt også i kristendommen, idet Det Gamle Testamente også

I de fleste muslimske lande afbilder man ikke mennesker. Man må ikke gøre Gud rangen stridig, idet Gud har skabt alt levende. I stedet ser man meget smukt kalligraferede arabiske skrifttegn med f.eks. den muslimske trosbekendelse som udsmykning, her på en bygning i Samarkand i Usbekistan.

15

testlayout_01.indd 15

11-06-2006 23:14:37

Tro på tværs

Og der er mange flere grundlæggende ligheder mellem religioner, end man skulle tro. Forskellene bliver

ikke så vigtige, når man kan se, at mennesker overalt i verden og til alle tider har stillet spørgsmål om altings begyndelse og slutning, om livet og døden, om meningen med livet. Forskellige kulturer, forskellige tider og forskellige geografiske steder har påvirket mennesker til at give forskellige svar på disse spørgsmål.

I denne bog gennemgås de fleste af disse fælles træk, og det er et håb, at nuancer og dybere indsigt i det lange løb kan vinde over snæversyn og intolerance, når det handler om religioner og samfund.

Flemming Madsen Poulsen

Gennem de daglige nyheder kan man let få indtryk af, at verdens religioner er meget forskellige. Så forskellige at vi måske er tæt på en slags religionskrig.

Flemming Madsen Poulsen ser på verdens mange religioner på en lidt anden måde. I stedet for at hæfte sig ved forskellene mellem religionerne stiller han skarpt på lighedstrækkene mellem dem.

Flemming Madsen Poulsen

Tro på tværs

Flemming Madsen Poulsen

Tro på tværs

(f. 1947) har siden 1978 skrevet en række skolebøger indenfor informatik, historie, samfundsfag, filosofi og religion.

Fællestræk i religioner ISBN 87-90184-48-3

9 788790 184483

omslag_layout.indd 1

11-06-2006 23:18:16