Danmark Besat – Krig og hverdag 1940-45 by Informations Forlag

den nationale selvfølelse et knæk, som spøger den dag i dag. I DANMARK BESAT knyttes trådene fra 60 års udforskning af besættelsesårene til en samlet fortælling om det danske samfund under besættelsen. Det er en historie, der begynder længe før den 9. april og har forgreninger langt uden for landets grænser. Det er en historie, der handler om demokrati og diktatur, om heltemod og opportunisme, om overlevelse og tilpasning. Men først og fremmest er det historien om modsætninger og sammenhænge i det 20. århundredes danmarkshistorie. Claus Bundgård Christensen, født 1968, ph.d., lektor ved Roskilde Universitetscenter. Joachim Lund, født 1967, ph.d., lektor ved Copenhagen Business School. Niels Wium Olesen, født 1963, ph.d., lektor ved Aarhus Universitet. Jakob Sørensen, født 1973, ph.d., museumsinspektør på Frihedsmuseet.

”Tæt på at være den ultimative beskrivelse af de fem lange år.” Mogens Rüdiger, Berlingske tidende

”Det er en fremragende, flot illustreret bog med imponerende respekt for sin læser.” Arne Hardis, Weekendavisen

”En fremragende bog, hvor den overordnede politiske og militære udvikling i Europa og Verden knyttes sammen med dansk politik og hverdagslivet.” Steffen Heiberg, Politiken

C l au s B u nd g å r d C h r i s t e ns e n J oac h i m Lu nd Niels Wium Olesen J a ko b S ø r e ns e n

Danmark

besat

Krig og hverdag 1940-45

”Et moderne hovedværk om Danmark under krigen.” Hans Engell, Ekstra Bladet

246 mm

tede de nye muligheder, besættelsen gav. Samarbejdet med besættelsesmagten gav

g y l d e n d a l s b o g k lu b b e r

om den officielle samarbejdspolitik, nogle gjorde modstand, og atter andre udnyt-

da R te E be ret V I sæ o DE tte g u l s dv idet R E en sc m T e n ed U tr po D al r e p træ GA e r tte V so ne r a E r f

skulle indordne sig og vænne sig til et liv med nye begrænsninger. Mange bakkede op

For danskerne fulgte fem års besættelse. Uanset hvem man var, betød det, at man

Cl aus Bundgård Christensen · Joachim Lund · Niels Wium Olesen · Jakob Sørensen

pene, næsten inden de var begyndt.

Danmark besat

tidligt om morgenen den 9. april 1940. Alligevel valgte regeringen at indstille kam-

Krig og hverdag 1940-45

Det var Danmarks overlevelse, der stod på spil, da tyske tropper rullede over grænsen

175 mm

70 mm

175 mm

INDHOLD FORORD • 15 INDLEDNING • 17

DEL I • DANMARK OG EUROPA I 1930’ERNE • 25 KAPITEL 1 • DANSK OG EUROPÆISK POLITIK I OPBRUD • 27 Kanslergade • 27 – Europa i forandring • 30 – Politisk kamp i parlamentet og på gaden • 33 – Stauning eller kaos • 38 KAPITEL 2 • DET DANSKE SAMFUND • 43 Normer i opbrud • 43 – Den store krise • 44 KAPITEL 3 • SMÅSTATEN • 50 Nabo til Tyskland • 50 – Folkeforbundet • 52 – Demokrati under pres • 53 – Den Spanske Borgerkrig • 55 – Nordens lænkehund • 57 – Sønderjylland • 58 – Ikke-angrebspagten • 59 – Optrapning og krig • 62

DEL II • KRIGSUDBRUDDET • 65 KAPITEL 1 • KRIG I EUROPA • 67 Bomber over Esbjerg • 67 – Den totale krig • 69 – Frygten for luftangreb • 71 – Ekstraordinære foranstaltninger • 73 – Rationering • 75 – Samfunds sind og hamstring • 77 KAPITEL 2 • VAREFORSYNING • 79 Vi gør som sidst! • 79 – Forsyningerne • 80 – Malteserkorsaftalen • 82

KAPITEL 3 • WESERÜBUNG • 84 Forberedelserne • 84 – Et allieret ekspeditionskorps? • 85 – Det tyske udsyn • 86 – Springbræt til Norge • 88 – Diplomati og information • 89 – Uden præcedens • 92

DEL III • BESAT • 95 KAPITEL 1 • DET TYSKE ANGREB • 97 Weserübung Süd • 97 – Kampene den 9. april • 99 – Forræderi? • 102 – Diplomati på Munchs dørtærskel • 103 – Regeringsmødet • 106 – En del af magten – en del af ansvaret • 108 – Et diplomatisk svar • 110 – Rigsdagens fællesmøde • 112 – Et besat land • 113 KAPITEL 2 • NORMALITET • 118 Livet gik videre • 118 – Ribe besat • 118 – Fra en mark i Vestjylland • 125 – “Ro og orden må præge landet” • 126 – Nyordningen af Danmarks udenrigshandel • 130 Direktoratet for Vareforsyning • 134 – Presse og censur • 137 – Forståelsespropaganda • 141 – Danmark bliver “Heimats kriegsgebiet” • 143 – De danske nazister • 145 – I ly af tyske bajonetter • 149 – Det tyske mindretal • 151 – Grænsespørgsmålet • 155 KAPITEL 3 • REAKTIONER PÅ BESÆTTELSEN • 158 Store og små forandringer • 158 – Værnene • 159 – De politiske partier • 161 – Genrejserne • 164 – Spontan protest • 166 – Den kolde skulder • 168 – Forandringer, provokationer og sammenstød • 169 – På beverding med værnemagten • 172 KAPITEL 4 • FJERNT FRA DANMARK • 174 I allieret havn • 174 – Washington bryder Grønland • 177

•

175 – Færøerne, Island og

KAPITEL 5 • SAMLINGSREGERINGEN • 180 En splittet regering • 180 – Tysklands vestoffensiv • 182 – Majkriseforliget • 185 – Den sociale balance – Socialdemokratiets problem • 186 – Rege ringskrise og Nimandsudvalg • 187

DEL IV • MOD EN FÆLLES FORSTÅELSE • 193 KAPITEL 1 • NATIONAL SOMMER • 195 Alsangen • 195 – Kongens fødselsdag • 197 – Grundtvig viser vejen • 200 – Mere end faglig orientering • 202 KAPITEL 2 • AT FINDE SIN PLADS • 208 8. juli-erklæringen • 208 – Mønt- og toldunionen anerkendelse • 217

•

212 – Kampen for

KAPITEL 3 • MOD EN HÅRD VINTER • 225 Beskæftigelsessituation og levevilkår • 225 – På arbejde i Tyskland • 228 – Mod et knaphedssamfund • 229 – Prislov og priskontrol • 232 – På smalkost • 233 KAPITEL 4 • REGERINGSSTORM • 235 Mellem kritik og loyalitet • 235 – Højgaardkredsen • 236 – Christmas Møllers exit • 241 – Den Lille Hornblæser • 242 – De forstår nok, hvad jeg mener • 250 – Nytårskrisen • 251 – Hedtoft og H.C. Hansens fald • 253 – Aflysning af kommunalvalg 1941 • 256 – Stauning i Studenterforeningen • 256 – Grønlandsaftalen • 259 – Den uafhængige gesandt • 260

DEL V • KRIGEN UDVIDES • 265 KAPITEL 1 • I SKYGGEN AF BARBAROSSA • 267 Afgang til østfronten • 267 – DKP under Molotov-Rippentroppagten • 268 – I anledning af det ændrede forhold • 270 – Et fintmasket net • 273 – Kommunistloven • 274 – Partierne og kommunistloven • 277 – En lokal aktion • 280 – “Ind i Frikorps Danmark” • 281 – Regeringen og de østfrontsfrivillige • 282 – Den skjulte ministerkrise • 283 – Erik Scavenius • 289 – Antikominternpagten • 294 – Østrumudvalget • 296 KAPITEL 2 • ARBEJDSMARKED OG SOCIALE FORHOLD • 301 Det konfliktsky arbejdsmarked • 301 – Kroneopskrivningen • 303 – Land bruget i fremgang • 305 – Industrien: forsyningskrise og erstatningsproduktion • 313 – Det dyrebare brændsel • 316 – De ekstraordinære industrileverancer • 319 – Havfiskeriet • 321 – Nye indgreb i sociallovgivningen • 323

KAPITEL 3 • OPBRUD • 328 En eg er segnet • 328 – Buhl tager over • 330 – Christmas Møller i eksil • 331 – Med Storbritannien for Danmarks frihed • 334 – Arne Sørensen og Dansk Samling • 336 KAPITEL 4 • KRIMINALITET OG SORTBØRS • 340 Lov, orden og et nyt fængselsklientel • 340 – Den sorte børs • 341 – Orga niseret kriminalitet og edderkopper • 342 – Tyske soldater og kriminalitet • 345 – Erhvervskriminalitet • 346 – Kriminalitet og krig • 349 KAPITEL 5 • SAMARBEJDSPOLITIKKEN ANFÆGTES • 351 Kampen om arbejderklassen • 351 – Frit Danmark • 352 – Dansk Studie ring • 357 – Den illegale presse • 358 – Danske toner • 358 – DKP og de højere kampformer • 359 – Antisabotagetalen • 361 – Svar fra London og København • 364 KAPITEL 6 • TIL KAMP MOD JØDEDOM OG BOLSJEVISME • 365 De østfrontsfrivillige • 365 – Afgang til Polen • 365 – “En meget pæn SSkaserne” • 368 – Ved fronten • 369 – Den væbnede kollaboration • 370

DEL VI • FRA TELEGRAMKRISE TIL JØDEAKTION • 373 KAPITEL 1 • TELEGRAMKRISEN • 375 Min bedste tak • 375 – Lavinen ruller • 376 – Christian X’s rideulykke • 378 – Dr. Best kommer til Danmark • 379 KAPITEL 2 • VÆRNEMAGTEN I INVASIONSFORSVARETS SKYGGE • 383 Danmark og den tyske strategi • 383 – Atlantvolden i Danmark • 385 – “Nicht feldverwendungsfähig” • 387 – Ikke alle tyskere var tyskere • 389 – “Sahnefront” • 390 – Tyskere og danskere • 392 KAPITEL 3 • KRIGEN I BAGHAVEN • 395 Befæstningsarbejdet • 395 – Virksomhederne • 398 – Kaotiske arbejdspladser • 400 – Luftkrig over Danmark • 402 – Luftwaffe i Danmark • 404 – Danmark i den strategiske luftoffensiv • 406

KAPITEL 4 • RIGSDAGSVALGET MARTS 1943 • 408 Valg skal der jo være, men … • 408 – Valgkampen • 414 – Vælgernes stemme • 416 – DNSAP og Frits Clausen mister grebet • 417 – Dæklisterne • 422 – Kommunevalget 5. maj 1943 • 423 KAPITEL 5 • MODSTANDEN • 426 Organiseringen af modstanden – udefra og indefra • 426 – En dårlig start • 427 – Våben fra oven • 430 – Sabotageangrebet • 431 – Modstandsbevægelsens rekruttering • 434 – Kampformerne • 437 – Industrisabotagen • 437 – Jernbanesabotagen • 440 – Den illegale presse • 442 – Politiets sabotagebekæmpelse • 444 KAPITEL 6 • FORSYNINGSSITUATIONEN • 447 Beroligende resultater • 447 – Kvalitetsforringelsen og kundeordninger • 451

•

449 – Bukkevarer

KAPITEL 7 • SOMMEREN 1943 • 454 Folkestemningen • 454 – Bystrejkerne • 455 – Odense – igen • 458 – Aalborg • 461 – Det mente danskerne i august 1943 • 461 – Det københavnske perspektiv • 464 – Ulveskansen • 466 – Ultimatummet • 467 – Operation Safari – Blitz 29.8 Uhr 4.00 • 469 – Bruddet • 471 – En ny ordning? • 473 KAPITEL 8 • 7000 SPAREDE LIV • 475 Den endelige løsning • 475 – Antisemitismen i Danmark • 476 – Optakten og den danske interneringsplan • 479 – Aktionen den 1.-2. oktober • 485 – Årsagerne til redningsaktionens succes • 487 – Aktionens virkninger • 493

DEL VII • DEPARTEMENTSCHEFSTYRET • 495 KAPITEL 1 • DEPARTEMENTSCHEFERNE • 497 Forvaltningen fortsætter • 497 – Med politikerne i kulissen • 502 KAPITEL 2 • FRIHEDSRÅDET • 507 Mod fælles fodslag • 507 – Entré på scenen • 514 – Partierne, kommunisterne og Frihedsrådet • 515 – Naar Danmark atter er frit • 518

KAPITEL 3 • BLIKKET MOD FREDEN • 521 På alle fronter • 521 – Optimisme på hjemmefronten • 523 KAPITEL 4 • MILITARISERING • 525 Hæren interneret • 525 – Den Lille Generalstab • 526 – P-planen støves af • 527 – En hær uden våben • 529 – Regionerne og ventegrupperne • 530 KAPITEL 5 • I ALLIERET TJENESTE • 533 Konvojtjeneste og invasionshjælp • 533 – Frivillige i de vestallierede hære • 536 KAPITEL 6 • TYSK POLITI OG TERROR • 539 Lindemanns aktion • 539 – Gestapo kommer til Danmark “Modterror” • 545 – Schalburgkorpset og ET • 549

•

541 –

KAPITEL 7 • FOLKESTREJKEN • 553 Optrapning • 553 – Tysk signalforvirring • 555 – Den københavnske folkestrejke • 557 – Det politiske spil i kulissen • 559 – Efterspil • 563 KAPITEL 8 • POLITIET OPLØSES • 566 Operation Möwe • 566 – Baggrunden for interneringen • 568 – Det danske politis skæbne • 571 KAPITEL 9 • KULTUREN, DET NATIONALE OG DEN AFSPOREDE UNG DOM • 574 Det besatte kulturliv • 574 – Idræt med fjenden • 579 – I samme båd • 580 – Farvel til Hollywood • 581 – Massekulturen – den kulørte og den vovede • 583 – Ungdommen og den moralske panik • 584 – By møder land • 586

DEL VIII • OPLØSNING OG BEFRIELSE • 593 KAPITEL 1 • DEN POLITILØSE TID • 595 Lov og orden • 595 – Kriminalitetsbilledet 1944-45 • 598 – Selvtægt • 599 – Tysk bekæmpelse af “asociale” og “vaneforbrydere” • 601 – Radi kalisering • 603 – Hipo • 605 – Radioen 1944-45 • 608

KAPITEL 2 • DE DANSKE MYNDIGHEDER • 610 Til landets bedste • 610 – Arbejdsmarked og erhvervsliv i krigens sidste år • 611 – Infrastrukturen bryder sammen • 615 KAPITEL 3 • MODSTANDSBEVÆGELSEN • 619 En skærpet kamp • 619 – Stikkerlikvideringer • 620 – Jernbanesabotagen tager til • 626 – Partisankrig på flødeskumsfronten? • 627 – Hverdagen som sabotør • 630 – Forråelsen • 631 – Hjælp fra oven • 634 – Modstandskam pens finansiering • 639 – De illegale blades storhedstid • 641 – Fra elitetil masseorganisation • 643 – Ringen • 645 – Arrestationsudvalget • 647 – Kontakten til politikerne • 648 – Modstandsbevægelsen som symbol • 649 KAPITEL 4 • FRYGT OG NEDERLAG • 653 Fra Kroatien til Berlin • 653 – Det tyske mindretal nazister • 656

•

655 – De hjemlige

KAPITEL 5 • KONCENTRATIONSLEJRENE • 659 Tyske henrettelser • 659 – Deportationerne • 661 – Frøslevlejren • 662 – Hjælp fra Røde Kors • 665 – Danske gerningsmænd • 669 – De Hvide Busser • 670 KAPITEL 6 • KAPLØBET OM DANMARK • 676 Det tyske sammenbrud • 676 – Strategi og politik • 676 – Slutkamp i Danmark? • 679 – Det Tredje Riges undergang • 681 – Berlins fald og tyrannens død • 684 – Kapitulationen på Lüneburger Heide • 687 KAPITEL 7 • SPILLET OM MAGTEN • 688 Politikernes position • 688 – Betydningen af brød og arbejde • 690 – Frihedsrådets position • 691 – Politikernes reaktion og Exposéet • 693 – De videre forhandlinger • 695 – Kompromiset • 697 KAPITEL 8 • SÅ SKØN EN MAJDAG • 701 Befrielsen • 701 – I dette øjeblik … • 703 – Befrielsens kontraster • 707

DEL IX • FRED • 709 KAPITEL 1 • DEN BLODIGE BEFRIELSE • 711 Den Danske Brigade vender hjem • 711 – Opgør i gaderne • 715 – Inter neringerne og medierne • 716 – Tyskerpigerne • 720 – Ribe i maj • 722 – Briterne kom – og blev • 723 KAPITEL 2 • BEFRIELSESREGERINGEN • 725 En broget flok • 725 – Scavenius i audiens • 729 – Gradvis normalisering • 732 KAPITEL 3 • DE MILITÆRE FORHOLD – VAGTSKIFTE • 735 Den forsinkede befrielse • 735 – Rømningen • 739 – De tyske flygtninge • 743 KAPITEL 4 • RETSOPGØRET • 747 Opgøret forberedes • 747 – Landssvigere og dødsstraf • 750 – Værne magere • 752 – Særdomstole, æresretter og politisk ansvar • 754 – Varulve • 759 KAPITEL 5 • LEVEVILKÅR EFTER BEFRIELSEN • 762 Englandshandelen genoptages • 762 – Industrien overlevede “Dengang var der sammenhold” • 766

•

764 –

KAPITEL 6 • FRED I VERDEN • 768 De Forenede Nationer • 768 – Danmark som besættelsesmagt • 769 KAPITEL 7 • DEN POLITISKE KAMP • 772 Fortolkningskampen • 772 – Modbevægelse • 776 – Den sociale uro og enhedsforhandlingerne • 777 – Demokratiet til debat • 779 – Samleværkerne • 786 – Valget oktober 1945 • 787 KAPITEL 8 • PRISEN • 791 At skåne eller at ofre? • 791 – Besættelsen i tal • 792 – Den politiske pris • 794 KAPITEL 9 • BESÆTTELSEN I MEDIER OG PÅ MUSEUM • 795 Sabotørromanerne og museumsudstilling • 795 – Film • 797

KAPITEL 10 • ERINDRINGS- OG MINDEKULTUR 1945-2009 • 801 Besættelsen som mytologisk fortælling • 801 – Besættelsen i kultur, offentlig debat og politik 1945-70 • 803 – Besættelsen i kultur, offentlig debat og politik 1970-90 • 807 – Besættelsen i kultur, offentlig debat og politik 1990-2009 • 811

DEL X • MAGTEN OG ÆREN • 819 KAPITEL 1 • EFTERMÆLET • 821 Modstandens ideologiske sejr • 821 – Det fagreste træ i skoven? • 822 KAPITEL 2 • SOM DET GIK • 827 Trediverne • 827 – Besættelsen • 831 – Befriet • 836 KAPITEL 3 • STORPOLITIK OG HVERDAG • 838 Allieret • 838 – Hjortkær og de diplomatiske cirkler • 841 PORTRÆTOVERSIGT • 846 BILAG • 848 Ministerierne • 848 – Folketingsvalgene • 851 – Tidslinje • 852 ANVENDT LITTERATUR OG PUBLICERET KILDEMATERIALE • 870 NOTER • 891 SAG- OG STEDREGISTER • 923 NAVNEREGISTER • 945

INDLEDNING Det var under frysepunktet og klokken lidt i 4, da overgrænsegendarm Birk svingede bilen ned ad Nørregade og kørte under viadukten. Her så han to kolleger stå og skutte sig i de lange, blå uldfrakker. Da han kom nærmere, genkendte han Albertsen og Hansen. Han trak ind til siden og spurgte, om de ville med. Stemningen var alt andet end afslappet og munter. Det var nu heller ikke nogen helt almindelig vagt på en helt almindelig forårsnat. Dagen før, mandag den 8. april, havde det svirret med rygter og ubekræftede og diffuse efterretninger. Luften her i Padborg ved den dansk-tyske grænse havde næsten været til at skære i med kniv. Så fysisk nærværende føltes den vibrerende spænding og trykket fra den militære opmarch, der foregik umiddelbart på den anden side grænsen. Meldingerne oppefra i systemet lød dog først på, at det var en militærøvelse, senere at der kunne være tale om en forestående aggression, men ordren var, at grænsegendarmeriet under ingen omstændigheder måtte foretage sig noget, der på mindste måde kunne opfattes udfordrende og dermed blive taget som et påskud til fra tysk side at krydse grænsen. Mandag eftermiddag havde gendarmerne af ministeriet fået besked på at afholde sig fra brug af skydevåben, hvis det skulle komme til en grænseoverskridelse. Det blev vurderet, at de med en gennemsnitsalder på over 40 år var for gamle og uden støtte fra regulære hærenheder med tungere våben var for udsatte til i givet fald at tage det første stød fra tyske tropper. I stedet var ordren nu, at gendarmerne i tilfælde af en grænseoverskridelse straks skulle trække sig tilbage og sætte sig i forbindelse med de danske garnisoner i Tønder, Søgård og Sønderborg og videregive efterretningerne, så hærens enheder kunne forberede sig på kontakt med fjenden. Klokken godt 3 om morgenen indløb der ordre om, at gendarmerne ved Padborg skulle samles ved Bov lidt nord for byen, så overgendarm Birk var ikke i tvivl om, at de to kolleger skulle samme vej som han. Niveauforskellen mellem landskabets naturlige højde og den nedgravede vej under viadukten bevirkede, at en grødet tågesuppe havde samlet sig under jernbanen. Derfor føltes luften meget koldere dér, og derfor krævede det ikke betænk ningstid at sige ja tak til tilbuddet om et lift. Netop som Albertsen og Hansen

tog geværet af skulderen for at belave sig på at stige ind, dukkede tre mænd overraskende ud af mørket. De var tilsyneladende ikke soldater, de var civilklædte. Adspurgt om hvor de skulle hen, svarede de på tysk: “Zum Bahnhof.” Albertsen og Hansen gik de fremmede et par skridt i møde for at undersøge deres identitet nærmere. I det samme affyredes en række skud. Birk var dræbt på stedet. Albertsen og Hansen blev alvorligt såret og døde begge nogle timer efter.1 De tre civilklædte personer var medlemmer af den tyske militære efterretningstjeneste, Abwehr. De var sendt ind over grænsen aftenen før for bl.a. at sikre, at jernbaneviadukten i Padborg ikke sprængtes. De har antagelig troet, at de tre grænsegendarmer netop var ved at forberede en sådan sprængning. Umiddelbart efter skuddene oplystes himlen over grænsen af lysgranater. Dernæst overskred de første regulære tyske styrker grænsen. Drabene på de tre grænsegendarmer markerede begyndelsen på nogle kortvarige, krigslignende handlinger rundt om i landet – som dog aldrig udviklede sig til en regulær, erklæret krig. Begivenhederne ved viadukten var også begyndelsen på det, der skulle blive en længerevarende besættelse. Klokken 4.15 – nu i København – telefonerede den tyske gesandt, datidens betegnelse for en ambassadør, Cecil von Renthe-Fink til udenrigsminister P. Munch og bekendtgjorde, at han straks ville indfinde sig på dennes privat adresse. Ved ankomsten overrakte han udenrigsministeren to dokumenter. Det ene begrundede den militære besættelse, der var i gang, det andet stillede en række krav til den danske regering, herunder at stoppe al militær modstand. Munch protesterede mod besættelsen, men gesandten svarede blot, at kravene var ultimative, og at Luftwaffe havde truffet forberedelser til at bombe København, hvis ikke kravene snarest blev imødekommet. Munch bad om mulighed for at drøfte situationen med kongen og den øvrige regering, hvilket gesandten tilstod ham. På mødet straks efter med kongen, statsminister Stauning, forsvarsminister Alsing Andersen samt de militære værns chefer besluttedes det at stoppe kampene og under protest indordne sig under forholdene. Danmark var besat og forblev besat i fem år og knap en måned. Indtil den 5. maj 1945. 1852 dage i alt. En grænsegendarm i sin vinteruniform med den lange, blå uldfrakke, men her uden geværet, der ved patruljering var en del af udrustningen. Siden 1920 afpatruljerede grænsegendarmeriet grænsen i Sønderjylland. Korpset var underlagt Finansministeriet, idet dets opgaver først og fremmest var toldmæssige. Som følge af 1930’ernes udenrigspolitiske spændinger opnormeredes korpsets bevæbning, ligesom det i tilfælde af militære angreb skulle overgå til Krigsministeriet og have visse, ikke ubetydelige militære forpligtelser, herunder bl.a. sprængninger af broer. (Privateje)

Prisen var tabet af 16 danske soldaters liv den 9. april 1940, hvortil skal føjes yderligere 23 under kampene den 29. august 1943. Hertil kunne man endvidere tilføje de knap 2000 omkomne blandt søfolk i allieret tjeneste. De godt 500, der døde i tyske koncentrationslejre, de 102 henrettede modstandsfolk. Eller for den sags skyld de omkring 2000 danskere, som mistede livet i tysk krigstjeneste. Man kunne også fremhæve mere materielle omkostninger i form af tab af velstand, de manglende investeringer under krigen, tysk udnyttelse af danske ressourcer, den manglende kaffe og den elendige tobak. Endelig kunne man lægge vægt på de politiske omkostninger under besættelsen: interneringen af medlemmer af et lovligt politisk parti, herunder folketingsmedlemmer, da aktionen mod de danske kommunister iværksattes den 22. juni 1941. Derpå den efterfølgende vedtagelse af forbuddet mod Danmarks Kommunistiske Parti i august 1941, pressecensuren, besættelsesmagtens indgreb i den politiske proces og det faktum, at Danmark med sin eksport støttede Hitler-Tysklands krig økonomisk. Hvilke omkostninger man end medregner, kan man ikke komme uden om, at Danmark slap langt billigere end resten af det besatte Europa. Her var tabet af menneskeliv langt større, de materielle omkostninger ligeså. Og politisk var Danmark det eneste af de besatte lande, som ikke oplevede et fundamentalt politisk systemskifte under og/eller efter krigen. I forhold til andre besatte lande fungerede langt større dele af dansk samfundsliv fuldstændigt eller relativt normalt. Hvorfor slap Danmark billigere? Hvorfor kunne danskerne leve en nogenlunde normal hverdag under besættelsen? Hvorfor slap den danske modstandsbevægelse relativt billigt, når det gælder den tyske undertrykkelse her i landet og i lejrene i Tyskland? Hvorfor blev Danmark betragtet som en af de allierede nationer, da krigen var forbi, trods samarbejdspolitikkens økonomiske og politiske indrømmelser til Tyskland? Svarene skal for en dels vedkommende søges i forhold uden for Dan marks grænser, men mange af dem skal også søges i det danske samfund. Måden, hvorpå vi i denne bog vil søge at besvare spørgsmålene, kræver en forklaring. Vores ambition rækker nemlig videre end til blot at samle tidligere forskning om forskellige sider af besættelsestidens historie i ét bind. Vi tilbyder en nytolkning af besættelsestidens historie, som ikke blot vedgår sin gæld til tidligere historikeres inspirerende arbejder, men som også ønsker at bringe debatten videre end den stillingskrig mellem henholdsvis konsensus- og konfliktsynspunktet, der har domineret besættelsestidsforskningen i de seneste tredive år. Kategorierne – konsensus og konflikt – skyldes historikeren Hans

Kirchhoff, der med sin disputats Augustoprøret 1943 fra 1979 og senere med en historiografisk artikel i 1985 opdelte dansk besættelsestidsforskning i forskellige skoler eller traditioner. Siden har opdelingen været et dominerende referencepunkt i besættelsestidsforskningen og det i en sådan grad, at historikeren Aage Trommer i en status fra 1995 konstaterede, at “kommende besættelseshistorikere må placere sig i den ene eller den anden skole.” 2 Ifølge Kirchhoff var konsensussynspunktet karakteriseret ved at repræsentere en ukritisk historieskrivning, der forsonede og harmoniserede modsætningerne i besættelsestidens danske samfund. Konsensustraditionen, påpegede Kirchhoff, fokuserede på modstillingen mellem dansk og tysk og så besættelsestiden som en national befrielseskamp, hvor størstedelen af det danske samfund – fra politikere over den brede befolkning til modstandsfolkene – håbede på allieret sejr og deltog i kampen med lige stort engagement, men med forskellige pladser og opgaver i geledderne. Modstanderen var Nazityskland og, lokalt, besættelsesmagten i landet. Uden for det nationale fællesskab stod det ideologiske og væbnede samarbejde, repræsenteret ved forrædergrupper som de forholdsvis få danske nazister og østfrontsfrivillige. Modsætningen mellem det politiske og økonomiske samarbejde med besættelsesmagten på den ene side og modstanden på den anden blev ifølge Kirchhoff nedtonet, hvis ikke ligefrem fortiet. Det samme gjorde de økonomiske og sociale konflikter i landet. I stedet postuleredes et ikke reelt eksisterende sammenhold i befolkningen og imellem de centrale aktører i det politiske liv og modstandsbevægelsen. Kirchhoffs brod var rettet mod den tidlige historieskrivning umiddelbart efter besættelsen, men også mod samtidige fagfæller som Jørgen Hæstrup, Henrik Nissen og Henning Poulsen. I opposition til konsensussynspunktet stillede Kirchhoff sin egen revisionisme i form af konfliktsynspunktet, som han selv er den fremmeste repræsentant for, men som også Trommer repræsenterede. Konfliktsynspunktet fokuserede på de interne danske konflikter. Den ideologiske skillelinje blev ikke trukket mellem dansk og tysk, men så at sige midt i det danske samfund, nemlig på grundlag af spørgsmålet om, hvordan personer og institutioner forholdt sig til skismaet mellem samarbejde og modstand. Foruden denne politisk-moralske skillelinje pointerede Kirchhoff også, at der under dække af besættelsesmagtens tilstedeværelse førtes en heftig klassekamp, som faldt ud til de besiddende klassers fordel. Kirchhoffs egen ideologiske sympati skulle findes på modstandssiden, der for ham lå inde med den moralske autoritet. I de senere år har hans arbejde dog været præget af stigende anerkendelse af samarbejdspolitikkens rationale og dens aktører.

I 1980’erne og 1990’erne kom Kirchhoffs konfliktsynspunkt i vælten hos yngre historikere i en grad, så det i 1995 i en historiografisk oversigt blev konstateret, at “konfliktsynspunktet (har) sejret – måske ligefrem ’ad helvede til’” – underforstået, at noget var røget ud med badevandet.3 Kritikere af Kirchhoffs synspunkt kunne også notere sig – bestemt ikke med urette – at konfliktperspektivet var mindre velegnet til at forklare, hvorfor det danske samfund overhovedet hang sammen i 1945, da det hele var slut. Det var store – og dristige – ord af Aage Trommer, da han i 1995 hævdede, at enhver besættelsestidshistoriker måtte placere sig i enten konflikttraditionen eller konsensustraditionen. De sidste 10-15 års historieskrivning om besættelsestiden har da også blødt fronterne noget op – blandt andet eksem plificeret i bevægelsen i Kirchhoffs egne synspunkter. Således har histori keren Bo Lidegaard præsenteret, hvad vi vil kalde et neo-konsensussyns punkt, hvor eksistensen af betydelige konflikter mellem det politiske system og modstandsbevægelsen nok anerkendes, men hvor der lægges megen vægt på en demokratisk konsensus i krigens sidste år mellem befolkning, politikere, samfundets bærende institutioner og modstandsbevægelsen.4 Trods opblødningen er konflikttraditionen og konsensustraditionen stadig de betegnelser, der tages i anvendelse, når besættelsestiden diskuteres af historikere i dag. Ingen har heller hidtil eksplicit formuleret et nyt standpunkt. Det ønsker vi imidlertid at gøre med denne bog, hvor vi forfægter en kontinuitetstese. Denne kontinuitetstese udvikler vi ved to analytiske og fortælletekniske greb, som bogen er baseret på. Det ene er geografisk og socialt, det andet er kronologisk og handler om periodisering. Det er vores synspunkt, at man for at forstå dansk besættelsestidshistorie må fokusere på det danske samfund i sin samlede sociale og geografiske udstrækning. Megen historieskrivning om besættelsen har fokuseret på københavnske eliter i det politiske system og i modstandsbevægelsen. Vi mener, at de mest perspektivrige forklaringer på begivenhedernes gang i det besatte land må inddrage hele det danske samfund. Fra konge til bonde, fra industriherre til arbejder, fra Padborg til Skagen, fra Blåvand til Bornholm. Det var et kompliceret samfund med konflikter, alliancer og andre indviklede relationer mellem individer, grupper, klasser og institutioner. Under den synsvinkel viser det sig også, at modsætningen i begrebsparret samarbejde og modstand nok er principiel, men at det uden for gruppen af såkaldte forrædere er meget svært, hvis ikke umuligt, at finde personer, der i deres adfærd repræsenterede et rent samarbejds- eller modstandssynspunkt. Modsat megen anden besættelseslitteratur fokuserer vi derfor i denne bog sjældent på modsætningen mellem samarbejde og modstand som decideret

forklaringsfaktor for den overordnede udvikling. Tværtimod fremhæver vi gråzonerne mellem modsætningerne, hvori aktørerne valgte eller var tvunget til at handle. Her er det især en pointe i bogen, at de strukturer, individet var viklet ind i, satte rammerne for handlingerne. Hverdagen, arbejdslivet, samfundsøkonomien, normerne og traditionerne var hos langt de fleste mere bestemmende for deres valg, end en konsekvent stillingtagen til en abstrakt modsætning mellem samarbejde og modstand. Tidsrammen for vores analyse og fortælling bryder også med de fleste fremstillinger af besættelsestiden. Ofte fremstilles besættelsen som en aparte parentes uden forbindelse til hverken mellemkrigstiden eller efterkrigstiden. Eksotisk og derfor spændende, men sært fremmed. Det er vores synspunkt, at man for at forstå det danske samfunds reaktioner på besættelsen – herunder årsagerne til, at det danske samfund fungerede så relativt normalt under krigen – må tage samfundsudviklingen i 1930’erne i betragtning. Dette tiårs politiske og sociale udvikling rummer ikke kun forklaringerne på, at det politiske system og i øvrigt størstedelen af befolkningen valgte at tilpasse sig besættelsesmagten og forholdene, som de nu var. Ved siden af verdenskrigens og besættelsens forløb rummer det også en stor del af forklaringen på, at befolkningen, produktionslivet samt statens og det politiske livs institutioner kom så relativt uskadt ud af krigen. I europæisk perspektiv var ligheden mellem det danske samfund anno 1939 og samme samfund anno 1946 ganske slående. Kun de ikke-krigsberørte lande Schweiz og Sverige kunne måle sig med Danmark i den henseende. 1930’ernes danske samfund levede videre under og efter besættelsen, hvor visse konflikter blev forstærket og andre bilagt. De undertiden bitre kulturelle og sociale stridigheder øgedes f.eks. betydeligt, mens man kan pege på bekendelsen til demokratiet og afvisningen af diktaturet som eksempel på en kamp, der var ved at blive vundet. Men måden, samfundet fungerede på, hvordan det politiske og det økonomiske hang sammen, ændrede sig knap og kunne nærmest problemfrit føres videre efter krigen. På godt og ondt. Kontinuitetstesen henviser således ikke kun til en kontinuitet fra mellemkrigstiden og ind i krigen; der er snarere tale om en kontinuitet fra mellemkrigstid til efterkrigstid. Endelig har vi også ønsket at bidrage til den udvidelse af perspektivet, som har fundet sted i besættelsesforskningen de seneste år, og som inddrager den internationale kontekst i større omfang og sammenligner forholdene i Danmark med andre tysk besatte lande. Denne såkaldt komparative dimension er ikke bare interessant, men helt nødvendig, hvis man skal forklare og forstå begivenhederne herhjemme.

Hvorfor overhovedet beskæftige sig med besættelsestiden? Er der ikke sagt og skrevet nok om perioden? For at begynde med det sidste: Mængden er ikke afgørende og har nok heller ikke bidraget med klarhed. Hvorfor da? Besættelsestiden er kort sagt vigtig. Det er sidste gang, Danmark har været besat, underlagt en fremmed magts vilje og truet på sin eksistens. Perioden er stadig definerende for dansk national identitet, for danskernes forståelse af sig selv som samfund, som – med et lidt gammeldags ord – folk. De fem år medvirker i høj grad også til at definere danskernes forhold til de internationale omgivelser, herunder de helt nære: Tyskland; de lidt fjernere: England; og det meget fjernere og dog alligevel så nære: USA. Fordi så meget stod på spil: nationens overlevelse, statens overlevelse, grundloven, den politiske magt i landet og liv og død for dem, som faktisk kastede deres eget liv ind i Verdenskrigen. Fordi besættelsestiden på så mange måder opfattes som vigtig, har fortolkningen af den siden maj 1945, ja, siden april 1940, været særdeles omstridt. Vores begrundelse for at skrive endnu en bog om besættelsestiden er for det første, at vi synes, at der mangler en bog om det danske samfund under besættelsen. Den mangler ikke blot i vores generation, den er faktisk aldrig blevet skrevet. Dernæst finder vi som ovenfor nævnt perioden vigtig for forståelsen af dansk historie og politisk kultur. Ydermere er den stadig inspiration til – og så sprængfarlig en sag i – den aktuelle politiske debat. Desværre ofte i banaliseret og overfladisk form enten som en letkøbt platform for at mene noget meget bastant om noget andet, eller som en hurtig retorisk genvej til at placere sig selv på “den gode side” og sin modstander på den anden. Besættelsestidens aktualitet og den hyppige anvendelse af periodens historie i vores aktuelle debat gør det efter vores mening i sig selv til intet mindre end en samfundsnyttig opgave at give, hvad vi selv opfatter som et afbalanceret bud på periodens historie og dens fortolkning. Endelig er det en fundamentalt spændende, inspirerende og foruroligende historie: med heltemod og forræderi, menneskelig storhed og fornedrelse – og meget af alt det midt imellem. Alt sammen at finde, hvor man venter det, men bestemt også tit, hvor man ikke venter det. Det er som nævnt vores opfattelse, at man kun kan forstå det danske samfunds reaktioner under de fem besættelsesår, hvis man forstår, hvordan det udviklede sig i 1930’erne. Inden vi vender tilbage til viadukten i Padborg og mødet mellem kongen, ministrene og værnscheferne, må vi derfor lidt længere tilbage i tiden. Vi begynder i Kanslergade på Østerbro, meget tidligt om morgenen den 30. januar 1933.

Medlemmer af KU i optog i 1930’erne. På grund af uniformsforbuddet gik medlemmerne ikke ens klædt – men næsten. (Gyldendal)

”Tæt på at være den ultimative beskrivelse af de fem lange år.” Mogens Rüdiger, Berlingske tidende

”Det er en fremragende, flot illustreret bog med imponerende respekt for sin læser.” Arne Hardis, Weekendavisen

”En fremragende bog, hvor den overordnede politiske og militære udvikling i Europa og Verden knyttes sammen med dansk politik og hverdagslivet.” Steffen Heiberg, Politiken

C l au s B u nd g å r d C h r i s t e ns e n J oac h i m Lu nd Niels Wium Olesen J a ko b S ø r e ns e n

Danmark

besat

Krig og hverdag 1940-45

”Et moderne hovedværk om Danmark under krigen.” Hans Engell, Ekstra Bladet

246 mm

tede de nye muligheder, besættelsen gav. Samarbejdet med besættelsesmagten gav

g y l d e n d a l s b o g k lu b b e r

om den officielle samarbejdspolitik, nogle gjorde modstand, og atter andre udnyt-

da R te E be ret V I sæ o DE tte g u l s dv idet R E en sc m T e n ed U tr po D al r e p træ GA e r tte V so ne r a E r f

skulle indordne sig og vænne sig til et liv med nye begrænsninger. Mange bakkede op

For danskerne fulgte fem års besættelse. Uanset hvem man var, betød det, at man

Cl aus Bundgård Christensen · Joachim Lund · Niels Wium Olesen · Jakob Sørensen

pene, næsten inden de var begyndt.

Danmark besat

tidligt om morgenen den 9. april 1940. Alligevel valgte regeringen at indstille kam-

Krig og hverdag 1940-45

Det var Danmarks overlevelse, der stod på spil, da tyske tropper rullede over grænsen

175 mm

70 mm

175 mm