For Danmarks ære

Jakob Sørensen

for danmarks ære Danskere i allieret krigstjeneste 1939 –1945

Informations Forlag

For Danmarks ære

© Jakob Sørensen og Informations Forlag, 2011 Grafisk tilrettelæggelse: Erling Lynder Grafer: Remote Grafik Omslag: Stoltzedesign Tryk: Tarm Bogtryk a/s 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-7514-272-9 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Informations Forlag St. Kongensgade 40 C, 1264 København K www.informationsforlag.dk

Indholdsfortegnelse 9 Forord 13 Indledning

i. Organisering, rekruttering og motivation 21 Kapitel 1: Hvor er vi danske? Hvad venter vi på?

27 Danskerne organiserer sig 29 Kontakt til briterne 32 Status og nye indfald 33 Knap forenet …

35 … og allerede splittet 39 Kapitel 2: Rekruttering og motivation 39 Det Danske Råd og Rekrutteringskontoret 40 De første frivillige 41 Nyheden spreder sig 44 For Danmarks befrielse og ære …

49 Viljen og vejen 54 Hvorfor kom de ikke med?

59 På skole for patrioter 60 Et hjem for de flygtede 63 Frivillige fra Island 65 Det beskedne antal 67 Til kamp – men hvorfor?

67 Patriotisme? Ideologi? Eventyrlyst? Forventningspres?

71 Kapitel 3: Alle våbendygtige sunde danske i hele verden …

71 Rekruttering på det nord- og sydamerikanske kontinent 73 Hververejsens første stop 76 I Kauffmanns USA 78 Skygger fra Barbarossa 79 Det canadiske prøvehold 82 Hvem meldte sig?

85 Kapitel 4: Fra Iversen til Christmas Møller, Knauer og Schalburg 85 Stridigheder 92 Iversen overføres til anden tjeneste 95 Christmas Møller mellem to stole 1 00 Efter Iversen – rekrutteringskontorets ledelse fra 1943 og frem 1 00 Fra egne rækker 105 Major Knauer 111 Rekrutteringskontoret »schalburgteres« 115 Kapitel 5: Politiske fordele og praktiske ulemper 115 Briternes syn på den danske rekruttering 118 Mellem østers og progressive 122 De specielle omstændigheder 124 I allieret tjeneste 126 En hær i eksil

ii. Livet i uniform 131 Kapitel 1: I de væbnede styrker 131 De frivillige – et gruppeportræt 134 Danskerne i The Buffs 141 Udlængsel og uro i geledderne 149 Hvad skulle man stille op med danskerne?

156 162 164 166 167 170 173

De frivillige og SOE Rekruttering for SOE’s skyld?

Piloterne i Royal Air Force Uddannelsen til pilot Den norske forbindelse Kvinder i uniform Danskere i Royal Navy

180 Kapitel 2: Dagligliv i uniform 181 »Danmark« på skulderen 186 Gamle Danmark 189 Småting 190 Kultur 192 Frit Danmark og andet læsestof 197 Cigaretter, julepakker og gaver 2 03 Orlov, adoptioner og pennevenner 2 07 Højtiderne 2 09 Syge, sårede og faldne 211 Kontakten til Danmark og danskere 214 I krig og kærlighed 218 I kamp 226 VE-Day 29 Kapitel 3: Drivtømmer 2 2 29 Verden rundt – Erik Schmidt-Hansens historie 2 33 Krigshelten – Anders Lassens historie 2 35 Fra Danmark til allieret krigstjeneste – Erik von Holcks historie 2 38 Med krigen i hælene – Evald Brincks historie 242 Krigstjenestens omskiftelighed 242 Det særligt danske

iii. Efter krigen 249 Kapitel 1: Afvikling og foreningsdannelse 252 Foreningsliv 2 54 Medlemsbladet 58 Kapitel 2: Anerkendelse og erindringen 2 258 Kongens erindringsmedalje 2 62 Monumenterne 2 69 Pilgrimsrejserne 271 At dyrke de faldne 274 Kapitel 3: Skyggelivet – de frivillige i erindringen og litteraturen 277 Afslutning 87 Noter 2 3 09 Bilag 321 Anvendt kildemateriale 325 Litteraturliste 331 Register

Forord Anden Verdenskrig er den største militære konflikt, menneskeheden endnu har oplevet, en verdensomspændende kamp mellem aksemagterne og de allierede af et uhørt omfang. En kamp, der rummer et uudtømmeligt væld af historier, som stadig den dag i dag forekommer dragende og vedkommende. Det er sikkert rigtigt, som det er sagt, at Anden Verdenskrig vil blive ved med at udgøre et lager af enestående historier lige indtil den dag, som vi forhåbentlig aldrig skal opleve, hvor en tredje verdenskrig er en realitet. Nogle af historierne fra Anden Verdenskrig er blevet fortalt igen og igen, hvert år udkommer nye bøger om invasionen i Normandiet eller om krigen på Østfronten, hvis historier på samme måde bliver ved med at appellere. Besættelsen og Anden Verdenskrig rummer ganske enkelt de bedste historier, vi har, fordi konflikterne havde et omfang og en rækkevidde, der rystede det danske samfund, ligesom de rystede verden. Og historien om dem, der var med til at ryste samfundet og verden, er interessante, fordi de viser, hvad mennesker er i stand til under ekstremt pres. På godt og ondt.

Denne bog handler om en gruppe danske statsborgere, der valgte at gå i allieret krigstjeneste under Anden Verdenskrig. Gruppen var lille, omkring tusinde personer, og de var spredt rundt omkring i de britiske, amerikanske, canadiske og andre nationers styrker. Gruppens historie er en af dem, der kun sjældent har været fortalt. Men hvorfor egentlig?

Den handler jo om folk, der tilsluttede sig kampen mod det nazistiske Tyskland, et af de mest brutale og menneskefjendske systemer i verdenshistorien. Den handler om de frivillige danskere, der gjorde »det rigtige«. Måske fortælles deres historie først nu, fordi den er en historie om spredte smågrupper af danskere, der mere eller mindre tilfældigt kom til at gøre tjeneste i det ene eller det andet hjørne af det store allierede militære apparat, og som sådan er en historie, der er svær at 9

FOR DANMARK S ÆRE

fortælle inden for den traditionelle militærhistorie med dens fokus på strategiske og taktiske dispositioner, på generalernes kunnen på slagmarken. Her passer de frivilliges historie dårligt ind. På samme måde falder denne historie udenfor, når man kigger på den danske historieskrivning om besættelsestiden. Her har interessen samlet sig om modstandskampen, som var et fænomen, de fleste danskere befandt sig langt fra og derfor var interesserede i at høre mere om. På samme måde var modsætningen mellem samarbejdet på den ene side og modstanden på den anden side så stor, at det helt naturligt tiltrak sig opmærksomhed.

Og så var der myterne, der skulle aflives, og nye, der skulle etableres.

Forskellige generationer af historikere har kastet sig over nye emner og nye forklaringsmodeller, og et tydeligt træk ved historieskrivningen om besættelsestiden er, at beretningen om danskerne i udlandet – uanset om de var i tysk tjeneste i Waffen-SS, piloter i Royal Air Force eller entreprenører, der arbejdede for den ene eller den anden – altovervejende er blevet skrevet inden for de sidste 10-15 år. Faktisk kan man se, at det skel, som længe har eksisteret mellem Danmark og verden i den krig, vi kalder Anden Verdenskrig, men som vi som periode herhjemme først og fremmest refererer til som besættelsen, i stigende grad viskes ud. Besættelsen kan på ingen måde ses løsrevet fra den verdenskrig, der foregik ude i verden. Denne pointe er blevet fremhævet i en række værker om forskellige emner i de senere år, og det er også pointen i denne bog.

Danmark var en del af Anden Verdenskrig, og der var danskere, der kæmpede som allierede soldater for at vinde den.

Denne bog er en bearbejdet udgave af min ph.d.-afhandling, som jeg forsvarede på Københavns Universitet i februar 2009. I bearbejdelsen har jeg fjernet de særlige stilistiske træk, som hører afhandlingen til, blandt andet de afsnit, der omhandler problemstilling og videnskabelig metode. Særligt interesserede kan henvises til afhandlingen, der blandt andet findes på Det Kongelige Bibliotek.

Det har været et stort privilegium at få tre års løn for at arbejdet med dette emne. Jeg vil i den forbindelse gerne takke mine kolleger på SAXO-Instituttet, hvor det særligt har været en fornøjelse at møde mine 10

Forord

ph.d.-kolleger og de såkaldte hangarounds. Tak til min vejleder Palle Roslyng-Jensen og mit bedømmelsesudvalg bestående af professor Gunner Lind, professor Knud J.V. Jespersen og professor Gunnar Åselius.

Deres kommentarer og ikke mindst kritik har været en væsentlig motivation bag denne udgivelse.

Jeg vil naturligvis også rette en stor tak til alle dem, der har hjulpet mig undervejs, alle, der har lyttet til min snak om »mine frivillige«, og som er kommet med forslag og ideer. Ingen er glemt. Enkelte skal dog fremhæves. Tak til Matthias Bjørnlund og Torben Jørgensen for moralsk bistand. Tak til Niels Wium Olesen, Joachim Lund og Claus Bundgård Christensen for samarbejdet. Tak til Rasmus Mariager for beroligende ord. Tak til Esben Kjeldbæk og Henrik Lundbak for kommentarer og opmuntring. Tak til Henrik Lundtofte for hjælp undervejs. Tak til Mikkel Plannthin for hjælp med piloterne. Tak til Peder Leerhøy for godt selskab på arkivturene til London. Tak til Nicolai Hansson for udlån af speciale. Tak til Thomas Harder for gode spørgsmål undervejs. Tak til Diane Nielsen for at dele sin fars historie med mig. Og ikke mindst tak til alle, der kom med opmuntring og støtte i de perioder, hvor det var mindre sjovt at være ph.d.-stipendiat.

Der skal også lyde en meget stor og særlig tak til Evald Brinck og Ellen Brandt, der oplevede det hele selv. Man kan nogen gange spørge sig selv, om det, man laver, mon er interessant for andre end en selv, og hvad det egentlig skal nytte? I stunder med den type overvejelser har det være en meget stor motivation for mig at huske tilbage på min start som ph.d.-stipendiat. Her blev jeg ringet op af Ellen Brandt, der var i britisk tjeneste under krigen. Hun forklarede mig, at hun havde ventet i mere end 60 år på, at nogen ville skrive den historie, hun som frivillig i de britiske styrker var en del af, og den slags forpligter, også selv om historien måske ikke er blevet helt, som hun havde ønsket.

Endelig en tak til min familie for deres overbærenhed og støtte – tak til Tine, Mathilde, Anton og Oskar.

Jakob Sørensen Glostrup, 2011

Formaalet er at bevare for et frit Danmark efter Krigen det mest mulige Materiale til Belysning af en Periode, der er uden Sidestykke i Danmarks Historie. Den store personlige Indsats, der gøres og de Ofre, der ydes af mange, bliver vel paaskønnet i Øjeblikket, men Indtrykket udviskes let af de store Begivenheder omkring os. Foruden at være af historisk Interesse skulde Materialet til sin Tid kunne bruges til en Dokumentation overfor Landsmænd og overfor den frie Verden af den Indsats, der fra fri Dansk Side er gjort paa de Allieredes Side.1 Skrivelse til Det Danske Råd fra Terkel M. Terkelsen, 25. januar 1943, om betydningen af den danske indsats og vigtigheden af at bevare dens historie for eftertiden.

Indledning Anden Verdenskrig begyndte 1. september 1939, da tyske tropper overskred grænsen til Polen. Det var en begivenhed, der gav genlyd over hele verden og således også i Danmark. Det tyske angreb startede en lavine af krigserklæringer, og 3. september var de europæiske stormagter Tyskland, Frankrig og Storbritannien i krig med hinanden. Hvis ikke man allerede havde hæftet sig ved begivenhederne ude i verden, så rykkede verdenskrigen tæt på Danmark, da et britisk Wellington-bombefly dagen efter ved en fejl smed fire bomber over Esbjerg. Piloten troede, han befandt sig over Nordtyskland. En kvinde blev dræbt. Det man havde frygtet, var sket. Der var atter krig i Europa, og Danmark befandt sig tæt på begivenhederne, hvilket de fire bomber i Esbjerg mere end understregede. Derfor fik krigen også øjeblikkelige konsekvenser for danskerne, og allerede 3. september blev benzin rationeret og privatbilismen i realiteten indstillet. Krigen var ikke alene indledt på landjorden, den var også begyndt til søs. De danske skibe skulle fremover vænne sig til de nye farer. For de danske søfolk betød verdenskrigens udbrud langt større omvæltninger, end det gjorde for den gennemsnitlige dansker. Det gjaldt ikke mindst syv måneder senere, da Danmark blev besat af Tyskland 9. april 1940. Mere end 6.000 danske søfolk blev afskåret fra at vende tilbage til Danmark helt frem til befrielsen fem år senere.2 De fleste søfolk valgte at sejle videre for de allierede og ydede derved en stor indsats, eksempelvis i den konvojsejlads mellem Nordamerika og Storbritannien, som reelt var det, der holdt briterne inde i krigen den første tid, idet de sikrede de livsvigtige forsyninger til det britiske samfund og ikke mindst krigsproduktionen. Søfolkene udførte imidlertid – trods den stærkt forøgede risiko, som tilværelsen som krigssejler indebar – stadig det job, som de var skolet til og udførte ved krigsudbruddet.

Det var imidlertid ikke tilfældet for den gruppe af danskere, som 13

FOR DANMARK S ÆRE

denne bog skal handle om: De danskere, der meldte sig til egentlig krigstjeneste for en af de nationer, der bekæmpede Aksemagterne under Anden Verdenskrig som medlem af et af de tre værn, hæren, flåden eller flyvevåbenet.

Bogen består af tre dele. Første del omhandler etableringen af et rekrutteringskontor, som skulle hverve danskere til britisk tjeneste. Her beskrives også eksilorganisationen Det Danske Råd, som blev en platform for rekruttering, og rådets kontakt til britiske myndigheder og det efterfølgende samarbejde. Det Danske Råd blev den absolut dominerende danske eksilorganisation under krigen, og rekrutteringen var blot en mindre del af arbejdet. Rådet stod for kontakt til danskere generelt ved at udgive avis og sende radioprogrammer, informere briterne om forholdene i Danmark og ikke mindst sørge for tøj og fornødenheder til de danske søfolk. Omdrejningspunktet i denne del af bogen er rekrutteringskontorets arbejde med at finde frivillige og opbygge en organisation, der kunne gelejde dem i militærtjeneste, og som kunne varetage de frivilliges hverdagsproblemer og forhold – ikke mindst til de britiske myndigheder. Ligeledes indeholder denne del en undersøgelse af andre tiltag fra rådets side, for eksempel forsøget på at udvide rekrutteringen til at omfatte Nord- og Sydamerika. Derudover rummer den afsnit om de frivilliges motiver til at melde sig til aktiv krigstjeneste for de allierede styrker.

Bogens anden del behandler de frivilliges krigstjeneste ved først at beskrive de tre værn, de gjorde tjeneste i, henholdsvis hæren, flyvevåbenet og flåden, for dernæst mere konkret at beskrive de frivilliges hverdag i krigstjeneste og øvrige forhold, herunder deres kontakt til andre danskere, orlovsordninger, kampoplevelser med videre. Denne del af bogen er dels rettet mod forhold, hvor danskernes krigstjeneste og oplevelse af samme adskiller sig fra for eksempel britiske soldaters, netop fordi de var danske, men behandler også emner, hvor det nationale tilhørsforhold er af mindre betydning. Denne del er ikke kronologisk opbygget, men trækker på eksempelmateriale fra hele krigen i en tematisk opbygning.

14

Indledning

Bogens sidste del beskæftiger sig med tiden efter krigen og har særligt fokus på de frivilliges forvaltning af deres historie i foreningsliv og mindesmærker, anerkendelse fra officiel side og de frivilliges plads i erindringen. To temaer er centrale i denne del, nemlig dels de frivilliges egen organisering som krigsveteraner, og hvordan de erindrede deres krigsdeltagelse via for eksempel de såkaldte »pilgrimsrejser« til erindringssteder som for eksempel Anders Lassens grav i Italien. Det andet tema er de frivillige i erindringen om besættelsestiden generelt og deres placering i litteraturen.

For nogle af de frivillige var deres tid i allieret krigstjeneste nærmest at betragte som en fast stilling på en bestemt lokation, der stort set ikke forandrede sig i den tid, de var i uniform. For andre – og det var vel nok de fleste – var tiden i allieret tjeneste præget af mange skift med hensyn til funktion, tjenestested, værn og så videre. Mange frivillige kom bogstaveligt talt verden rundt, mens krigen rasede, og deres krigserfaring var derfor bestemt ikke præget af kontinuitet, men snarere af en form for rastløs vekslen mellem funktioner og lokaliteter. Dette er en væsentlig pointe i forståelsen af karakteren af deres indsats. En frivillig i for eksempel britisk tjeneste kunne i allerhøjeste grad forvente at blive sendt hid og did, så længe krigen varede. Eksemplerne er mange, og enkelte skæbner vil blive fremhævet som illustration. Det interessante er omskifteligheden i krigstjenesten, de frivilliges ofte meget korte tidshorisont og den deraf følgende usikkerhed og »leven-i-nuet«, som i høj grad prægede den. Dertil kom eventyrlyst, ønsket om hurtigere at komme til at »gøre noget« og slet og ret det forhold, at mange af de frivillige var strandet i udlandet og ikke kunne gøre andet end at deltage i de slag, deres arbejdsgivere og krigen bød dem, hvis de ville gøre en indsats.

I bogen er danskere defineret som personer med dansk statsborgerskab på det tidspunkt, de indtrådte i allieret krigstjeneste. Det udelukker en betydelig gruppe, nemlig de danskere, der var emigreret til for eksempel USA eller Australien, og som undervejs havde skiftet statsborgerskab. Der er en række eksempler på, at denne gruppe havde de samme motiver til at gøre krigstjeneste som de danske statsborgere, 15

FOR DANMARK S ÆRE

men det ville udvide antallet af danskere i allieret krigstjeneste voldsomt, hvis disse skulle medtages. At det kan være skruen uden ende illustreres efter min mening meget godt af Paul Palmér, der slog fast, at der i 1943 var omkring 5-10.000 dansk-amerikanere i USA’s væbnede styrker, og at man i krigen som helhed anslår, at omkring 30.000 »danskere eller amerikanere af dansk afstamning eller med tilknytning til Danmark gjorde tjeneste i Onkel Sams styrker.«3 Det siger sig selv, at dette tal vil være mildt sagt usikkert at anvende, og faren for at sløre omfanget af den egentligt danske deltagelse ved at inddrage tidligere danske statsborgere eller tilmed efterkommere af danskere strider imod fremgangsmåden med at definere gruppen ud fra dansk statsborgerskab. Man kan sige, at danskere i denne bog defineres såvel af navn som af gavn. Usikkerheder om enkeltes statsborgerskab skal dog ikke udelukkes.