Hitlers Første Verdenskrig by Informations Forlag

Thomas Weber

Hitlers Første Verdenskrig gennemgår for første gang, hvad der virkelig skete med Menig Hitler under Den Store Krig – og tegner et helt andet billede end det, vi kender fra Hitlers mytologiserende selvportræt i Mein Kampf.

Thomas Weber underviser i Europæisk og International Historie på Aberdeen University og har udgivet flere bøger. Hitlers Første Verdenskrig er den første på dansk.

HITLERS FØRSTE VERDENSKRIG

Hitler påstod, at hans år som soldat i Første Verdenskrig var de vigtigste i hans liv. Men den virkelige historie om Hitlers tid som soldat på Vestfronten har været et uudforsket kapitel – indtil nu.

Thomas Weber

HITLERS FØRSTE VERDENSKRIG Informations Forlag

INDHOLD

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

DEL I 1. En folkemænge på Odeonsplatz . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 2. Ilddåben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 3. To fortællinger om en jul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 4. Drømme om en ny verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 5. Om frontlinjesoldater og ”baglandssvin” . . . . . . . . . 117 6. Besættelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 7. Sammenbrud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183 8. I skyggen af Somme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 9. Blændet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 247

DEL II 10. Revolution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 277 11. Hitlers Kampf mod List-veteranerne . . . . . . . . . . . . . . 311 12. Menig Hitlers rige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 353 13. Hitlers Anden Verdenskrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 387 Epilog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 417 Hugo Gutmanns historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 427 Tak til alle, der hjalp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 435 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 441 Bibliografi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 478 Billedliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 491 Register . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 492

INDLEDNING

Jeg fandt ham på side 168. Jeg havde siddet længe og bladret i bogen foran mig og var forundret over, hvor vanskeligt det var at finde selv det mindste spor af ham. Nu havde jeg fundet ham. På midten af side 168 i den officielle historie om Regiment List (se foto 4) fra 1932 spankulerede han hen over billedet, iført lang grå frakke, pikkelhjelm på hovedet og med et gevær over højre skulder. Han gik midt på den brostensbelagte gade og syntes overhovedet ikke at ænse husene og soldaterne i baggrunden. Så hurtigt bevægede han sig, at vinden blæste det nederste af hans frakke åben og løftede dens skøder. Og dog syntes han ikke at have noget bestemt ærinde. Var det ikke for billedteksten, ville jeg aldrig have genkendt ham. Billedet var af så ringe kvalitet, at det eneste, jeg kunne skelne i hans ansigt, var overskægget. Havde jeg ikke lige vidst, at det var ham, ville jeg have leet ved dette syn – et ansigt tilsyneladende uden mund, øjne eller næse, men udelukkende bestående af et overskæg. Men nu fortalte billedteksten mig, at det var ”Krigsfrivillig Adolf Hitler, ordonnans i regimentet, maj 1915. Fot[ograf] Korbinian Rutz.”1 I bogen om regimentets historie, der – hvilket er vigtigt at huske på – udkom blot få måneder, før Hitler kom til magten, fandt jeg senere to andre korte henvisninger til Hitler. Den ene henvisning, som jeg vender tilbage til senere, var en kort omtale af Hitlers angivelige medvirken til at redde en af regimentets officerer fra døden. Den anden henvisning var blot en overfladisk omtale af ham i bogens indledning, som jeg overså, da jeg første gang bladrede bogen igennem: ”Præsentationen af Regiment List ville ikke være komplet uden at nævne den histori-

Hitlers første verdenskrig

ske kendsgerning, at den krigsfrivillige Adolf Hitler, der senere blev grundlægger og leder af en af Tysklands stærkeste politiske partier, gjorde tjeneste i regimentets rækker i fire år”.2 Denne tilbagetrukne rolle var unægteligt meget besynderlig. Siden en østrigsk historiker i 1996 påviste, at der ikke var hold i den gamle historie om, at Hitler blev politiseret og radikaliseret i Wien i årene umiddelbart før Første Verdenskrig,3 har flere historikere i stedet peget på Første Verdenskrig og hans oplevelser i Regiment List som den væsentligste årsag til, at Hitler skulle blive en af de mest berygtede diktatorer, verden har set. For eksempel hedder det i en nyligt udgivet dobbeltbiografi om Hitler og Stalin, at ”krigen skabte Hitler på samme måde, som Revolutionen skabte Stalin”.4 Andre steder kan man læse, at Hitler ”mere end noget andet var præget af sin tjenestetid som soldat under Den Store Krig”.5 Også de to store klassiske Hitler-biografier peger på dette forhold. Den ene hævder, at det var krigen og ikke revolutionen, der gjorde hele forskellen for Hitlers politiske radikalisering,6 mens den anden pointerer, at ”krigen og krigens konsekvenser for millioner af tyskere var blandt de væsentlige forudsætninger for Hitler og det nazistiske partis magtovertagelse”.7 På samme måde fortæller den mest indflydelsesrige bog om militær ledelse, der udkom i sidste tredjedel af det tyvende århundrede, os, at det fik stor betydning, at Hitler gjorde tjeneste i Regiment List, idet det i bogen hedder, at hans ”optagelse i Det Kongelige Bayerske Reserve-infanteriregiment Nr. 16 må ses som en vigtig begivenhed i Hitlers liv”.8 Da den første bog, der beskæftiger sig specifikt med Hitlers krigsår i Regiment List, udkom i 2005, fortalte den os, at hans regiment havde været ”som et universitet” for Hitler”9 – en påstand, der delvis bygger på hans eget udsagn om, at krigen havde været hans universitet10 og den ”største af alle [hans] oplevelser”.11 Det oplagte spørgsmål, der følger af alt dette, er: Hvis Hitlers krigstjeneste i dette specifikke regiment skulle have ”gjort ham til den, han var”, hvordan kan det så være, han i en diger og tyk regimentshistorie på næsten 500 sider kun optræder i skikkelse af et overskæg på et tomt ansigt på et sløret fotografi og i en enkelt eller to overfladiske henvisninger? Bogen fra 2005 om Hitler og Regiment List giver ikke overbevisende svar på dette spørgsmål. Den giver os et billede af Hitler som

Indledning

en mand, der blev socialiseret i det pan-germanske, völkische, antisemitiske, socialdarwinistiske klima, der angiveligt herskede i hans regiment af frivillige, og dermed udviklede sig fra en lad og mislykket kunstner til politisk aktivist. Ifølge denne bog gjorde hans oplevelser i 1916 og 1917 ham til patologisk antisemit. I regimentet kom han til at opleve fællesskab og knytte kammeratskaber. Mange af mændene i regimentet, fortæller bogen os, gjorde ham følgeskab på vejen op til Det Tredje Riges øverste magtelite, navnlig Rudolf Hess, Hitlers stedfortræder – en påstand, der også fremføres i Alan Bullocks mesterlige Hitler-biografi. Kort sagt fortæller bogen os, at krigen og regimentet ”skabte” Hitler.12 Men hvis det portræt er sandt, måtte man så ikke forvente, at Hitler var en central skikkelse i regimentets historie fra 1932 og ikke en akavet bifigur afbildet på et fotografi, der tangerer ren fornærmelse? Selv den måske mest autoritative af alle Hitler-biografier, Ian Kershaws Hitler, rejser flere nye spørgsmål, end den giver svar, hvad angår den rolle, Første Verdenskrig og List-regimentet kom til at spille i Hitlers udvikling (dette er naturligvis bogens styrke snarere end dens svaghed). Selv om Kershaw dels hævder, at ”krigen (...) for første gang gav ham en større sag at kæmpe for (...) og mere end det: en følelse af at høre til”, og dels, at Regiment List ”blev som et hjem for ham”,13 er han meget forsigtig i sin gennemgang af Hitlers krigsår. Og selv om han beskriver Hitlers oplevelser i Første Verdenskrig som sandsynligvis de mest skelsættende i hans liv,14 stiller han ikke spørgsmålet, om det var selve krigen eller efterspillet, der skabte Hitler, men behandler de to perioder under ét og hævder ikke videre konkret, at ”det var krigen og dens efterspil, der skabte Hitler”.15 Derved lader han det stå ubesvaret, hvilken virkning selve krigen havde, og om den politiske fremtid for Hitler og tyskerne i almindelighed stadig var uafklaret i slutningen af 1918. Med hensyn til den betydning, Hitlers regiment fik for udviklingen af hans personlighed, nævner Kershaw blot, at ”hans nærmeste kammerater, primært gruppen af fodordonnanser, respekterede ham – ja, det kunne endda se ud til, at de fandt ham ganske sympatisk”.16 Enhver, der studerer de tilgængelige kilder om Hitlers krigsår, vil straks indse, at der er gode grunde til Kershaws modvilje mod at adskille Hitlers krig fra Hitlers revolutionære erfaringer i den umiddel-

Hitlers første verdenskrig

bare efterkrigstid, og lige så forståeligt er det, at han har fravalgt at diskutere den rolle, som Regiment List kan have spillet i Hitlers liv. Med undtagelse af en håndfuld breve, postkort og fotografier (primært fra første halvdel af krigen og for det meste uden politisk indhold), Hitlers militære identitetspapirer og et lille udvalg af lignende dokumenter har historikerne kun haft krigserindringer til rådighed. Vigtigst af disse er Hitlers egen delvist fiktive Mein Kampf17 og idealiserende skildringer fra mennesker tæt på ham.18 Det indlysende problem med alle disse beretninger, som er nedskrevet så lang tid efter de begivenheder, de omhandler, er, at de fortæller os langt mere om Hitlers og hans kammeraters forsøg på at omskrive deres krigsoplevelser ud fra politiske (og kommercielle) hensyn. Forfattere, som ikke har villet anerkende disse vidnesbyrds principielle mangler, har i bedste fald reproduceret næsten alle klicheer og stereotyper om Hitler og Første Verdenskrig. I så henseende udgør bogen fra 2005 om Hitler og Regiment List ikke nogen undtagelse. Dens forfatter har end ikke konsulteret tyske arkiver og er dermed eksempelvis ikke blevet klar over, at Rudolf Hess aldrig var med i Hitlers regiment.19 Andre værker, der anerkender manglerne i erindringerne fra Hitler og hans kampfæller, har endnu ikke været i stand til at kaste nævneværdigt lys over den rolle, som Første Verdenskrig og Hitlers regiment spillede i skabelsen af ham. Selv om tidsskriftet Commentary engang forudså, at Adolf Hitler næppe ville finde mange biografiforfattere20 – en påstand, der for længst er modbevist som fuldkommen forkert – er Hitlers tid som fodordonnans under Første Verdenskrig forblevet en hvid plet på landkortet som følge af mangel på tilgængeligt samtidigt materiale. Det betyder, at vi så godt som intet ved med sikkerhed om den periode, som de fleste historikere nu forstår som Hitlers formative år. En håndfuld breve, postkort, billeder og personlige dokumenter kan ikke fyldestgørende fortælle os, om det var Første Verdenskrig, der ”skabte” Hitler. Og hvis krigen vitterligt ”skabte” ham, så kan de umuligt fortælle os, om det var hans regiment som helhed eller gruppen af mænd umiddelbart omkring ham, som primært kom til at præge ham, eller om det snarere var påvirkninger helt uden for hans regiment. Ej heller kan det spinkle materiale kaste lys over, hvor ty-

Indledning

pisk Hitler var for sit regiment, og lige så lidt kan det give os noget holdepunkt for at sondre mellem den respektive indflydelse fra krigen og fra den revolutionære periode umiddelbart efter krigen. Hvis vi derfor alene forlader os på Hitlers krigstids-dokumenter og forsøger at styre mest muligt uden om efterkrigsårenes mytologiske og semimytologiske vidnesbyrd, svarer det billede, vi står tilbage med, fuldkommen til billedet af Hitler i regimentets historie fra 1932: et sløret billede af en mand uden ansigt. Skal vi navigere ud fra dette næsten fuldstændige fravær af krigstidsdokumenter om Hitler og dermed atter bringe ham i fokus, er den eneste farbare vej derfor at se på hans regiment som en helhed. Hvis vi kan fortælle historien om Regiment Lists krigsoplevelser, vil vi kunne se, hvordan Hitler passer ind i billedet. Mens vi med de specifikke informationer, vi har om Hitler, kun kan skitsere et sløret billede af ham, kan vi til gengæld tegne et langt skarpere billede af regimentet som helhed (med andre ord få hold på det større billede, hvorfra billedet af Hitler er skåret ud). Og ud fra dette udgangspunkt bør vi så også kunne rekonstruere et nogenlunde retvisende og fokuseret billede af Hitler fra den tid. Den store mængde af nye oplysninger, som denne indfaldsvinkel vil kunne kaste af sig, vil desuden give mulighed for bedre at kunne efterprøve, hvilke dele af vidnesbyrdene fra efterkrigstiden der kan give os pålidelige informationer. Med andre ord vil en sådan tilgang kunne give os et redskab til at inkludere erindringer fra efter krigen (hvis pålidelighed vi hidtil ikke har kunnet fastslå) i vores forsøg på at rekonstruere et mere nøjagtigt og fokuseret billede af Hitler. Kort sagt vil Hitlers regiment gøre det muligt for os at fastslå, hvilken rolle hans erfaringer under Første Verdenskrig spillede i ”skabelsen” af ham. Et par uger efter, at jeg første gang så billedet af Hitler i regimentshistorien fra 1932, sad jeg på et fly til München – hjembyen for Regiment List og den by, som nazisterne betragtede som deres åndelige hovedstad – som i dag er et af de mest behagelige, liberale og velstående steder på Jorden foruden at være hjemsted for Det Bayerske Krigsarkiv og dermed også for papirerne fra Regiment List. Da jeg ankom til Krigsarkivet, var det med bange anelser: Når ingen tidligere havde skrevet om Hitlers regiment med kilder fra krigens

Hitlers første verdenskrig

tid, kunne det så være, fordi der ikke længere fandtes brugbart arkivmateriale? Var det gået tabt? Da jeg bladrede igennem oversigten over regimentets dokumentmapper, gik det snart op for mig, hvorfor ingen nogensinde for alvor havde gjort brug af regimentets papirer. Materialet var kun delvist katalogiseret, og dokumenternes overskrifter var ikke særligt oplysende. Men da arkivaren kort efter placerede oversigten over dokumenter vedrørende den brigade og division, som regimentet tilhørte, foran mig, måtte jeg juble af glæde. Her var en veritabel guldgrube af papirer om Hitlers regiment. Da jeg løste hvert enkelt af de skrøbelige bånd, der holdt sammen på de voluminøse papirbunker, der var dækket af støv efter ikke at være blevet benyttet i næsten ni lange årtier, blev billedet af Hitlers regiment skarpere. Dog måtte jeg notere mig en enkelt stor skuffelse: jeg kunne ikke finde nogen militærjuridiske papirer eller breve fra almindelige soldater. Skuffelsen varede dog kun indtil mit næste besøg i München, hvor Krigsarkivets chefarkivar kunne fortælle mig, at regimentets militærjuridiske papirer faktisk havde overlevet, og at der var talrige beslaglagte breve og vidnesbyrd fra både soldater og officerer imellem dem. De var bare aldrig blevet katalogiseret og sorteret, og ja, jeg var velkommen til at bruge dem, hvis jeg selv kunne bane mig vej gennem bjergene af usorterede dokumenter. Fra det øjeblik, jeg trådte ud af flyet i München på min første studierejse til Bayerns hovedstad, førte det ene fund det andet med sig. Og efterhånden som jeg kastede nettet bredere ud, dukkede der nye oplysninger om Regiment List frem næsten alle steder, jeg kiggede. Så længe jeg bare gravede dybt nok og ikke lod mig slå ud. Hverken da datteren af en fremtrædende nazist knaldede telefonrøret på under en samtale med en af mine forskningsassistenter, eller når de tvivlsomme sælgere på loppemarkeder, der ville prakke mig SS-relikvier på, pludselig nægtede at lade mig se, hvad de havde i gemmerne, da jeg åbenlyst ikke lignede en nazi-sympatisør. Hvad der gemte sig i diverse arkiver i München, i breve,21 der havde været gemt af vejen på lofter i bayerske landsbyer i årtier, i de nazistiske partimedlemskabsarkiver samt i arkivmapper fra FBI og OSS (forløberen for CIA) i De Amerikanske Nationalarkiver, i samlingerne i Leo Baeck Instituttet i det travle New York og i Yad Vashems arkiv i de rolige bakkedrag i Jerusalem, var den fantastiske historie om

Indledning

mændene i Hitlers regiment under Første Verdenskrig, og hvad der blev af dem, da deres tidligere krigskammerat forvandlede sig til den mest berygtede leder, Tyskland nogensinde har frembragt. Denne bog fortæller deres og Hitlers historie under krigens år. Den fortæller historien om, hvordan de blev fanget og viklet ind i de voldsomme forandringer, der skete, da det 19. århundredes relative politiske stabilitet blev afløst af den blodigste periode i verdenshistorien. Bogen skildrer deres liv både på Vestfronten og i Menig Hitlers Tredje Rige. Og den søger at besvare spørgsmålet om, hvilken rolle mændene fra List-regimentet spillede i ’skabelsen’ af Hitler. Hitlers Første Verdenskrig udreder, hvilke kamperfaringer Hitler og mændene i hans regiment gjorde sig, og den fortæller deres personlige historier på det kritiske tidspunkt i verdenshistorien, da det 19. århundredes store imperier blev stedt til hvile, og den moderne tidsalder blev født med dens ødelæggelse, totalkrig og folkedrab. Bogens første del fortæller historien om, hvordan fire års krig kom til at præge Hitler og mændene i Regiment List. Den følger Hitler og hans kammerater fra de dage, da krigsudbruddet rev dem op med rode fra deres hjem overalt i Bayern og sendte dem gennem mudrede skyttegrave i det belgiske Flandern og det nordlige Frankrig og frem til nederlaget og deres kaotiske hjemkomst i 1918. Bogens anden del kortlægger de roller, som Hitlers krigserfaringer og regimentets mænd kom til at spille for nazismens vej til magten, i Hitlers rige og i det amerikansk-besatte Tyskland. Bogen rejser også spørgsmålet, om Første Verdenskrig virkelig var den afgørende begivenhed – eller som George F. Kennan så mindeværdigt udtrykte det om Europa som helhed: ”den skelsættende katastrofe”22 – i Tysklands historie. Længe var det en konsensusopfattelse blandt historikere, at Tyskland siden Oplysningstiden havde udviklet sig helt anderledes end resten af Europa, og at Det Tredje Riges rødder nødvendigvis måtte søges langt tilbage i den tyske historie.23 Dengang var det en relativt let sag at forklare fænomenet Hitler og Tysklands historie. I dag vil kun et mindretal blandt historikere fastholde det synspunkt. Den nye konsensus (selv om en del historikere endnu er fortalere for den gamle opfattelse) vil i stedet hævde, at frem til Første Verdenskrig var Tyskland i grunden ikke så

Hitlers første verdenskrig

forskellig fra England eller Frankrig, og at Tyskland under alle omstændigheder var en langt mere liberal nation end Zarens Rusland. Alt dette rejser spørgsmålet om, hvordan Første Verdenskrig påvirkede ikke bare Hitler, men tyskerne i almindelighed. Juryen voterer stadig. Der raser en idékamp mellem en opfattelse, der vil tillægge krigserfaringen det meste af skylden ud fra den tankegang, at krigens destabilisering af Tyskland havde sandsynliggjort en eksplosiv fremgang for højreekstremisme – og en alternativ forståelse, der omvendt gør gældende, at Tysklands politiske deroute på ingen måde var en uafvendelig kendsgerning allerede fra år 1918. Kort sagt har de seneste debatter drejet sig om spørgsmålene: Var det selve krigen, der radikaliserede Hitler og hans kammerater og gjorde dem til vordende nazister? Havde Hitler og hans kammerater et regulært valg, da de vendte tilbage fra krigen i slutningen af 1918, eller havde deres politiske overbevisninger allerede udkrystalliseret sig til fulde? For at opsummere: Bogens kerne udgøres af fem spørgsmål: Var det krigen, som radikaliserede Hitler og hans kammerater politisk (eller disponerede krigen med andre ord regimentets mænd for at blive nazister)? Eller blev de først politiseret af klimaet umiddelbart efter krigen, herunder af den ekstreme økonomiske ustabilitet, frygten for en kommunistisk revolution, oplevelsen af Versaillestraktatens uretfærdigheder og højrefløjens fremmarch? Blev de fleste af regimentets mænd politiseret af oplevelser under eller efter krigen, eller blev de overhovedet politiseret? Hvilken rolle spillede mændene fra regimentet og myten om dem i Det Tredje Riges tilblivelse og i konsolideringen af Hitlers Tyskland? Endelig og som det måske vigtigste rejser bogen spørgsmålet om, hvor typisk et produkt Hitler var af sit regiment. Det sidste spørgsmål er stort set det samme spørgsmål, som Stephen Fry stiller sig i romanen Making History. I denne bog af den fremtrædende britiske forfatter, skuespiller og humorist sætter en ung Ph.d.-studerende i historie fra Cambridge og en Cambridge-forsker, hvis far gennemførte medicinske eksperimenter i en koncentrationslejr, sig for at ændre historiens gang med tilbagevirkende kraft. Hovedpersonerne konstruerer en tidsmaskine, der gør det muligt for dem at sende kemiske stoffer tilbage i tiden og forgifte brønden i gaden, hvor Hitlers forældre boede. Hitler senior bliver impotent,

Indledning

og Hitler junior bliver aldrig født. Men den alternative historie, som hovedpersonerne i Frys bog kommer til at slippe uforvarende løs, er langt mere frygtelig end den historie, hvis udfoldelse de søgte at hindre. For Hitlers plads bliver taget af en ung officer fra Hitlers regiment. Gloder, den unge officer, er ikke nær så dovent anlagt og en langt bedre organisator end Hitler. Gloder udfylder det tomrum, som Første Verdenskrig og dens eftervirkninger skabte i Tyskland og påtager sig den samme rolle, som Hitler ville have gjort. Hvad der følger, er en mere ”perfekt” udgave af Holocaust.24 Det er overflødigt at gøre opmærksom på, at Frys bog ikke er ment som et seriøst bidrag til historieskrivningen, men bogens tankeeksperiment kan sagtens være det. For hermed rejses der det spørgsmål, om nogen fra Regiment List kunne have taget Hitlers plads, dersom han aldrig havde eksisteret. Eller anderledes formuleret, om Hitler var et typisk produkt af Regiment List og ville have udviklet sig anderledes, hvis han ikke var blevet præget af sine krigserfaringer i regimentet. Bogens implicitte tese er åbenlys: Enhver, der blev udsat for den samme politiske og mentale socialisering som Hitler, og som gjorde samme krigserfaringer, ville passe fint ind i skabelonen og kunne have taget Hitlers plads. Det er imidlertid stadig uklart, om regimentet var fyldt med Gloder- og Hitlerkloner. Eller om det indeholdt et mere beskedent antal fremtidige Gloder- og Hitler-typer sammen med en lang række andre mænd, der havde vidt forskellige politiske overbevisninger. I det første tilfælde ville historien være relativt ligetil, navnlig hvis vi antager, at Regiment List var repræsentativ for det tyske samfund som helhed. Med andre ord: Det store flertal af Regiment Lists medlemmer og af tyskerne i almindelighed ville i dette tilfælde alle være mutationer af den samme politiske overbevisning. I sidstnævnte tilfælde vil vi stå tilbage med dette spørgsmål: Hvorfor – og i hvor høj grad – blev Tysklands Hitler- og Gloder-typer formet politisk og ”skabt” af deres krigserfaringer i regimenter som Regiment List, når lignende krigserfaringer kom til at præge andre mænd fra disse regimenter på helt andre måder? Uanset om det måtte vise sig, at Hitler ikke var et typisk produkt af sit regiment, melder sig også dette spørgsmål: Hvordan bar han sig ad med at finde et publikum i 1920ernes og 1930ernes Tyskland? Eller hvordan kunne der med andre ord op-

Hitlers første verdenskrig

stå en situation, hvor en Hitler kunne få succes? Dette spørgsmål er selvsagt allerede stillet utallige gange. Men denne bog anvender det mikrokosmos, som veteranerne i Regiment List udgør, til at vise, hvorfor et stigende antal tyskere med politiske holdninger, der ofte lå langt fra Hitlers, alligevel besluttede at støtte op om ham. Eller, med andre ord, hvordan et forskelligartet regiment og en sekterisk Weimar Republik25 kunne forvandle sig til et kollektivistisk diktatur, og hvorfor Tyskland fik en Menig Hitler snarere end en Mussolini, en Franco, en Piłsudski, en Horthy eller en Metaxas, hvorimod Frankrigs kollektivistiske og autoritære tilbøjeligheder26 ikke på samme måde frembragte en højreorienteret diktator. Kort sagt forsøger bogen at forklare de kollektive handlinger (og kollektiv passivitet), der kom til at udfolde sig i Regiment List under krigen og i det tyske samfund efter krigen. Hitlers Første Verdenskrig udfordrer den tese, at det tyske samfund brød sammen, fordi det havde den forkerte slags civilsamfund efter Første Verdenskrig. Bogens påstand er, at meget lidt af det, vi troede, vi vidste om Hitlers regiment, er sandt, og at den sande historie om Regiment List, der lurer skummelt under den mytologiske kappe, som Hitler og hans propagandister skulle væve, er afgørende for at forstå, hvorfor globaliseringens første epoke i det relativt stabile og fredelige 19. århundrede endte med at bryde sammen og bane veje for Hitlers kometagtige opstigning til magten.

Thomas Weber

Thomas Weber underviser i Europæisk og International Historie på Aberdeen University og har udgivet flere bøger. Hitlers Første Verdenskrig er den første på dansk.

HITLERS FØRSTE VERDENSKRIG

Thomas Weber

HITLERS FØRSTE VERDENSKRIG Informations Forlag