Afghanistan – Kampen om demokratiet

INFORMATIONS FORLAG

– KAMPEN OM DEMOKRATIET

Ole Jessen og Malene Fenger-Grøndahl I 2014 trækker Danmark, USA og en række allierede lande de sidste kampsoldater ud af Afghanistan. Herefter skal afghanerne selv overtage ansvaret for deres fattige land og forsvare det mod Talibanoprørere, kriminelle krigsherrer og korrupte politikere.

Undervisningsbogen Afghanistan – Kampen for demokratiet fortæller landets omtumlede historie fra Djengis Khan og frem til i dag. Den beskriver den vanskelige demokratiske, økonomiske og sociale genopbygning, som lige nu er i gang og diskuterer nogle af de voldsomme dilemmaer, som Afghanistan står over for. Bogen fortæller også om almindelige afghaneres kamp for en bedre fremtid for sig selv og deres familie.

Afghanistan – Kampen for demokratiet udkommer i bogserien VerdenNu. OLE JESSEN (f. 1952) er prisbelønnet journalist (DJ). Han har i mange år skrevet i dagspressen om integration, udsatte boligområder, religionsmøder og racisme. Derudover har han rejst en del i Mellemøsten og i Afghanistan, hvor han har boet hos en afghansk MALENE FENGER-GRØNDAHL (f. 1976) er journalist (DJ), forfatter og foredragsholder med speciale i etniske minoriteter, integration, religion og Mellemøsten. Hun har skrevet og bidraget til en række faglitterære bøger om disse og beslægtede emner og har bidraget med

AFGHANISTAN – KAMPEN OM DEMOKRATIET

AFGHANISTAN

AFGHANISTAN – KAMPEN OM DEMOKRATIET Ole Jessen og Malene Fenger-Grøndahl

VERDEN

_8

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

FORORD AFGHANISTAN – OG DEN SVÆRE KAMP FOR DEMOKRATIET

“Tålmodighed er bitter, men dens frugter er søde.” Sådan lyder en afghansk talemåde, og selv om lignende talemåder sikkert findes i andre lande, passer den unægtelig godt på Afghanistan. For afghanerne må være tålmodige ud over det sædvanlige, hvis deres drømme om fred skal gå i opfyldelse.

Afghanerne har allerede ventet længe, for afghanernes land, som først i midten af 1700-tallet blev samlet i en egentlig stat, har været hærget af konflikter og krige mellem lokale stammer og fremmede magter i årtusinder. Senest, da en USA-ledet international koalition i 2001 angreb Afghanistan i jagten på Osama bin Laden og hans al-Qaida-netværk, som havde fået ‘husly’ af det brutale islamistiske Talibanstyre. Talibanstyret faldt, og også Osama bin Laden blev dræbt, om end der gik ti år, før det lykkedes USA at finde ham. I mellemtiden har kampsoldater fra over 50 lande, herunder Danmark, været udstationeret i det bjergrige land for at føre krig mod Talibangrupper og andre oprørsmilitser og bidrage til genopbygningen af det nedslidte land.

Kampsoldaterne forlader Afghanistan ved udgangen af 2014. Så ganske snart står afghanerne med det fulde sikkerhedsmæssige ansvar for deres land, som efter knap 30 års næsten uafbrudt krig er et af verdens fattigste og mest forarmede. Der venter afghanerne enorme udfordringer: Med bekæmpelse af korruption og bestikkelse. Med at sørge for reel retssikkerhed, så ældgamle stammetraditioner ikke overtrumfer moderne love. Med at udvikle økonomien, så afghanerne ikke skal ty til illegal opiumproduktion for at overleve. Med at sikre børn skolegang. Og med at udvikle sundhedssystemet så Afghanistan ikke længere skal være verdens farligste sted at blive mor. Samtidig ønsker afghanerne ikke uden grund at holde fast i deres stolte traditioner for udstrakt gæstfrihed og lokal selvbestemmelse.

Udviklingen kommer til at afhænge af, hvordan det internationale samfund og regionale aktører som Pakistan og Kina agerer. Men udviklingen står og falder med, hvorvidt den afghanske regering og de afghanske sikkerhedsstyrker formår at skabe bedre forhold for almindelige afghanere. Det er nødvendigt, hvis Taliban skal miste sit rekrutteringsgrundlag.

For Talibanmedlemmerne er som andre afghanere vant til at være tålmodige. En Talibantalemåde lyder: “I har uret, men vi har tiden”. Talemåden forklarer, hvorfor amerikanerne – eller andre fremmede magter – efter Talibans opfattelse aldrig kan vinde magten over

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

landet. Det er der en vis sandhed i. Afghanerne må selv vinde freden.

Denne bog handler om Afghanistans historie, dets nutid og perspektiverne for landets fremtid.

Første del beskriver i forholdsvis korte træk Afghanistans historie fra Djengis Khans tid frem til Talibans fald i 2001.

Anden del handler om det nye Afghanistan, som det har udviklet sig fra 2001 og frem til i dag – med fokus på både det formelle demokratis udvikling, sikkerhedssituationen, de civile ofre og Talibans modstand mod den internationale tilstedeværelse og mod den regering, de anser for at være USA’s forlængede arm. I denne del er der også et kapitel om Danmarks indsats i krigen i Afghanistan og danske ngo’eres arbejde i det fattige land.

Tredje del beskriver de største udfordringer og dilemmaer, Afghanistan står over for i nær fremtid, når de udenlandske styrker trækkes ud af landet.

Fjerde del går tæt på en enkelt afghansk families skæbne og fremtidsdrømme og viser, hvad de historiske begivenheder har betydet for det afghanske folk.

God fornøjelse med læsningen.

Forfatterne, Aarhus, marts 2013

_9

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

_13

INDHOLD DEL I AFGHANISTAN – BAGGRUND OG HISTORIE

KAPITEL 1 AFGHANISTANS FØDSEL – FRA DJENGIS KHAN TIL DAOUD KHAN

S. 020

Om Afghanistans historie fra Alexander den Stores erobring i 300-tallet f.Kr. over den mongolske besættelse omkring år 1200 til Storbritannien og Ruslands kamp om Centralasien i 1800-tallet. Om Afghanistans uafhængighed i 1919 og forsøg med forfatning og demokrati frem til kuppet i 1973.

KAPITEL 2 KUP OG KOMMUNISME – FRA KONGERIGE TIL REPUBLIK

S. 026

Om Daoud Khans kup i 1973. Om kampen mellem kommunister og militante islamister. Om den blodige ‘Saur’-revolution i 1978, mujahedinernes oprør og Sovjetunionens invasion i 1979.

KAPITEL 3 RUSSISK BESÆTTELSE – BJØRNEN FARER VILD I BJERGENE

S. 032

Om Sovjetunionens besættelse. Om mujahedingruppernes oprør og den udenlandske støtte til dem. Om den høje pris, som landbefolkningen betalte for kampen mellem kommunister og mujahedin.

_14

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

INDHOLD

KAPITEL 4 BLODIG BORGERKRIG – KAMPEN MELLEM KOMMUNISTER OG KRIGSHERRER

S. 038

Om en international aftale, som ikke bringer fred, men kun kaos.

Om kampe mellem rivaliserende krigsherrer og om et land præget af fattigdom og kaos.

KAPITEL 5 SHARIA, SULT OG SIKKERHED – TALIBAN TAGER MAGTEN

S. 044

Om mullah Omar og Talibans etablering i Pakistan. Om Talibans indtrængen i Afghanistan, den hårde kamp om magten og Talibans sejr. Om indførelse af strenge shariaregler, som især rammer kvinderne, og om den stabilitet og sikkerhed, der følger med Talibans magtovertagelse.

KAPITEL 6 EFTER 11. SEPTEMBER 2001 – JAGTEN PÅ OSAMA BIN LADEN

S. 052

Om al-Qaidas opståen og USA’s støtte til Osama bin Laden.

Om al-Qaidas terrorangreb i 1990’erne og om angrebet på USA 11. september 2001. Om Talibans beskyttelse af Osama bin Laden, det USA-ledede angreb på Afghanistan og den fortsatte jagt på bin Laden.

DEL II DET NYE AFGHANISTAN – KAMPEN FOR FREDEN

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

KAPITEL 7 STORE FREDSFORVENTNINGER – BRISTEDE DRØMME

_15

S. 060

Om Talibans kollaps, etableringen af den internationale sikkerhedsstyrke ISAF og håbet om en fredelig fremtid for Afghanistan. Om fortsat jagt på Osama bin Laden, tortur af afghanske fanger og angreb med droner.

KAPITEL 8 DANMARK I KRIG – TALIBANJAGT OG SKOLEBYGGERI

S. 066

Om Danmarks deltagelse i krigen og indsatsen i den uroplagede Helmandprovins. Om de danske soldater, der blev dræbt, og om forsøget på at kombinere den militære og civile indsats. Om danske ngo’ers arbejde med skolebyggeri og landbrugsstøtte. Om en blandet evaluering af den danske indsats.

KAPITEL 9 DEN SVÆRE GENOPBYGNING – MAGTKAMPE OG MANGEL PÅ PENGE

S. 072

Om problemerne med at genopbygge landet med både militær og civil indsats. Om Talibans krav om bestikkelse og om præsident Karzais begrænsede magt uden for Kabul. Om kvindefjendske mandlige magthavere og kampen om en ny forfatning.

KAPITEL 10 DE FØRSTE VALG – KARZAI OG KRIGSHERRERNE VINDER

S. 078

Om præsidentvalget i oktober 2004, hvor millioner af afghanere stemte trods Talibans trusler, og Hamid Karzai blev præsident.

Om parlamentsvalget året efter, som også blev kaldt en succes.

Om valgene i 2009 og 2010, som var præget af bestikkelse, svindel og kandidater med blakket fortid. Om over en million kasserede stemmesedler og en svær fremtid for demokratiet.

INDHOLD

_16

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

INDHOLD

KAPITEL 11 FREM MOD 2014 – AFGHANISTAN TRUET AF SPLITTELSE

S. 083

Om en ny Afghanistanstrategi fra USA’s præsident Obama. Om træning af afghansk militær og politi og om Taliban, der infiltrerer militæret. Om truslen fra pakistansk Taliban og risikoen for et splittet Afghanistan.

DEL III AFGHANISTAN - DILEMMAER FOR UDVIKLING

S. 092 KAPITEL 12 KRIGSHERREALLIANCER OG KONSERVATIVE DOMMERE – KAN DEMOKRATIET OVERLEVE? Om krigsherrernes fortsatte indflydelse på afghansk politik. Om almindelige afghaneres ønske om reelle retsopgør med forbryderne. Om en forfatning med indbyggede modsætninger og en konvertit, der blev truet med dødsstraf.

KAPITEL 13 BESTIKKELSE OG BANKSKANDALER – KAN KORRUPTIONEN BREMSES?

S. 098

Om årlig bestikkelse for 2,5 milliarder dollars. Om en bankskandale med præsidentens bror i en pinlig rolle og om fortsat korruption på regeringsplan.

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

KAPITEL 14 OPIUM, BISTAND OG MINEDRIFT – HVAD SKAL AFGHANERNE LEVE AF?

_17

S. 102

Om fattigdommen, som er størst blandt de 80 % af afghanerne, der lever på landet. Om bønder, der dyrker opium i stedet for hvede, og om Talibans og regeringens afhængighed af narko. Om et mineeventyr, der måske venter forude.

S. 110 KAPITEL 15 SKOLEGANG, SIKKERHED OG SUNDHED – HVORDAN SKAL KVINDER OG BØRN KLARE SIG? Om krigens mange civile ofre. Om hvorfor Afghanistan er verdens farligste land at være mor i – og hvorfor kvinderne frygter, at Taliban igen går magten. Om millioner af børn, der stadig ikke går i skole – eller gør det med livet som indsats.

DEL IV EN ALMINDELIG AFGHANSK FAMILIE

KAPITEL 16 FLUGT, FRYGT OG FREMTIDSDRØMME – MØD FAMILIEN ASLAMI

S. 118

Om familien Aslami, hvis skæbne er formet af Afghanistans barske og blodige historie. Om krig og om livet som flygtninge i Pakistan og Iran. Om at vende tilbage til Afghanistan og kæmpe for et bedre liv.

INDHOLD

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

_21

KAPITEL 1 AFGHANISTANS FØDSEL – FRA DJENGIS KHAN TIL DAOUD KHAN

1.1 ALEXANDER DEN STORE OG DE ANDRE EROBRERE “En lille nisse rejste” hedder en gammel dansk børnesang, hvor nissen begiver sig ud i verden for at møde verdens største mand. I et af versene kommer han til “stormogulen”, som dog ikke beskrives mere præcist. Men der er faktisk tale om lederen af mogulernes rige, der fra 1500-tallet til 1700-tallet omfattede det meste af det nuværende Afghanistan, Pakistan og Indien. Navnet stammer fra Mogulistan, altså de mongolske stepper, hvor mongolerne levede, og hvorfra besætterne Djengis Khan (ca. 1162-1227) og siden Timur Lenk (1336-1405) kom. Mogulernes imperium var muslimsk og stærkt påvirket af persisk kultur. (se FIG. 1.1) Grundlæggeren af Mogulimperiet var Babur, efterkommer af Djengis Khan. I 1504 indtog han Kabul og derefter hele Indien. Mogulen Babur er på sin vis stadig synlig i Kabul i dag. I byen er der nemlig et yndet udflugtsmål ‘Gardens of Babur’, hvor Babur er begravet.

Parken, der er omgivet af en mur, blev anlagt af Babur på en bjergside med udsigt ud over

ISLAM Islam er en af verdens store religioner, og omkring 1,5 milliarder mennesker bekender sig til islam og er muslimer. Islam betyder på arabisk ‘underkastelse’ eller ‘hengivelse’, nemlig under den ene sande Gud, der har skabt verden og ved, hvornår den skal gå til grunde. Islam er altså ligesom jødedom og kristendom en monoteistisk religion. Islam opstod på Den Arabiske Halvø i 600-tallet, da profeten Muhammed modtog en række åbenbaringer fra Gud via ærkeenglen Gabriel. Disse åbenbaringer er gengivet i muslimernes hellige bog, Koranen. Islam bredte sig hurtigt til store dele af Mellemøsten og Nordafrika og via handelsforbindelser også til resten af Afrika, Asien og Europa. I dag er der muslimer over store dele af verden, og kun 20 % af verdens muslimer bor i den arabisktalende del af verden, mens 60 % bor i Sydøstasien.

Islam praktiseres meget forskelligt rundt omkring i verden, og religionsudøvel-

FIG. 1.1 sen har ofte taget farve af før-islamisk kultur. Et eksempel er brugen af burka, som var udbredt i Afghanistan allerede inden islams ankomst hertil.

Muslimer deler dog troen på én gud, på arabisk Allah, hans profeter – med Muhammed som den sidste og endelige – og på Koranen som Guds åbenbarede ord.

Islam indeholder fem ‘søjler’, der opfattes som bærende elementer: 1. Trosbekendelsen (der findes ingen gud foruden Gud, og Muhammed er hans profet) 2. Tidebønnen (fem daglige bønner) 3. Faste (i den islamiske måned ramadan) 4. Almisse 5. Pilgrimsfærd til Mekka Islams centrum er Den Hellige Moské i den saudiarabiske

by Mekka, Muhammeds fødeby, med den sorte, firkantede Kaba i midten. Hertil tager mere end en million muslimer hvert år på pilgrimsrejse. Kabaen er angiveligt

KAPITEL 1

opført af Abraham, jøders, muslimers og kristnes fælles stamfader og den første monoteist. Muslimer over hele verden vender sig mod Mekka, når de beder.

Islam har sin egen tidsregning, som begynder i år 622 e.Kr., da Muhammed og hans tilhængere forlod Mekka, fordi de blev forfulgt. De rejste til Medina, hvor de etablerede det første muslimske samfund. I 630 vendte Muhammed og hans tilhængere tilbage til Mekka, indtog byen og ‘rensede’ Kabaen for afgudsbilleder, som byens polyteister havde anbragt der.

I 632 døde Muhammed, og der opstod uenighed om, hvem der skulle være hans efterfølger som leder af det muslimske samfund. Uenigheden resulterede i, at islam blev splittet i to hovedretninger, sunnismen (som 80-90 % af alle muslimer tilhører) og shiismen (som 10-20 % tilhører).

De fleste afghanere er sunnimuslimer.

_22

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

Loya jirga er en stor forsamling af førende personligheder i landet, som nedsættes for at drøfte afgørende forhold inden for politik, økonomi og lign. Det er en gammel afghansk tradition, som er blevet videreført også efter Talibans fald. Der har f.eks. været arrangeret en loya jirga i forbindelse med udarbejdelse af en ny forfatning for Afghanistan. Der har f.eks. været arrangeret en loya jirga i forbindelse med udarbejdelse af en ny forfatning for Afghanistan.

byen. I 2002 gik den store asiatiske udviklingsfond Aga Khan Foundation i gang med at renovere parken, der ligesom store dele af Kabul var ødelagt af borgerkrigen. Det gav anledning til en vis kritik fra beboere i Kabul, at der blev brugt penge på at restaurere parken og mindesmærket, mens der var sult og masser af hjemløse mennesker, som kun med nød og næppe overlevede i byens ruiner. Men i det mindste gav det arbejde til en del afghanere.

Nu kommer der årligt flere hundredetusinder besøgende i ‘Gardens of Babur’.

Babur var dog langtfra den første, der erobrede Afghanistan og gjorde det til en del af et imperium. Allerede omkring 334. f.Kr. kom den makedonske hærfører Aleksander den Store fra Grækenland til det område, der i dag er kendt som Afghanistan. Han passerede Afghanistan på vej fra Persien (det nuværende Iran) mod Indien, og det siges, at flere af stammerne i Afghanistan gjorde kraftig modstand mod hans hær. Aleksander fandt sin første kone, Roxana, i Afghanistan.

Efter Aleksander den Stores styre var der bl.a. en buddhistisk periode, før araberne med deres erobring omkring år 700 gjorde området, der var opdelt i mange småstater, muslimsk.

Omkring år 1200 blev Afghanistan så besat af mongolerne med Djengis Khan i spidsen, siden efterfulgt af Timur Lenk og Babur.

1.2 KAMPEN OM DURAND-LINJEN Efter Mogul-imperiets sammenbrud blev den første moderne afghanske stat i 1747 samlet af kong Ahmad Shah Durrani. I 1800-tallet kom Afghanistan under stærkt pres fra to sider, fra nordvest af Rusland og fra sydøst af Storbritannien (fra dets koloni Indien). Hermed indledtes det, der blev kendt som “The Great Game”. (se FIG. 1.2) Briterne forsøgte flere gange at erobre Afghanistan, men uden held. I 1839 udbrød den første britisk-afghanske krig, der i 1842 endte med et katastrofalt britisk nederlag, hvor hærens tilbagetrækning blev en veritabel dødsmarch fra Kabul i den værste vinterkulde. Denne sejr over den britiske hær bliver husket og ofte refereret til i Afghanistan.

Den anden britisk-afghanske krig rasede i 1878-80. Udgangspunktet var britisk bekymring over russiske fremstød samt afghanernes afslag på briternes ønske om at få en fast repræsentation i Kabul. Krigen endte med, at briterne fik større indflydelse i Afghanistan og fuld kontrol over landets udenrigspolitik.

I 1893 blev der trukket en vigtig linje på et kort. Linjen gik gennem bjergene øst for Kabul og vest for Peshawar. Storbritannien fastlagde linjen, der skulle markere grænsen mellem britisk og afghansk indflydelse. Stregen på kortet blev kaldt Durandlinjen efter den

FIG. 1.2

THE GREAT GAME Betegnelsen “The Great Game” (det store spil) bruges om den kamp om herredømmet i Centralasien, som udspillede sig mellem Storbritannien og Rusland i 1800-tallet. Briterne havde magten over store dele af Asien, med ‘kronjuvelen’ Indien som det vigtigste område, og briterne frygtede, at Rusland gennem overherredømme eller afgørende indflydelse i Afghanistan skulle få mod på derfra at invadere Indien. Denne frygt var baggrunden for, at briterne flere gange i 1800-tallet – forgæves – forsøgte at erobre Afghanistan.

Som en udløber heraf blev Durandlinjen etableret i 1893 som grænsen mellem Afghanistan og Britisk Indien, det nuværende Pakistan, og the Great Game blev i første omgang afsluttet i 1907 med en aftale mellem Storbritannien og Rusland.

Men efter Oktoberrevolutionen i Rusland i 1917 blev rivaliseringen og kampen om at underlægge sig Afghanistan genoptaget.

I 1960’erne og 1970’erne fik russerne øget indflydelse i Afghanistan for til sidst i 1979 at invadere landet. Det førte til, at man fra Vesten, især USA, støttede de afghanske

mujahedinoprøreres kamp mod Sovjetunionens besættelse.

De seneste år har man talt om “The New Great Game”, der beskriver stormagternes nye spil om Centralasien. Denne gang er udgangspunktet de store oliefund i Kasakhstan og andre centralasiatiske lande, og spillet drejer sig om kontrollen over de olieledninger, som skal anlægges, for at olien kan transporteres til enten USA og Europa, Rusland eller Kina.

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

_23

FIG. 1.3

AFGHANISTANS ETNISKE MOSAIK Det anslås, at den afghanske befolkning udgør 31 millioner, når man inkluderer de tre millioner flygtninge, der bor i Pakistan og Iran. De fordeler sig på adskillige etniske grupper, hvoraf pashtunerne er den klart største. Magtforholdet mellem de etniske grupper har haft – og har stadig – stor betydning for landets udvikling. (Derfor præsenteres personerne i det historiske afsnit med deres etniske baggrund). · Pashtuner (også kaldet pathan): Udgør ca. 42 % af befolkningen (nogle mener, at de udgør op mod 50 %), taler deres eget sprog, pashtun, og lever i det bjergrige område mellem Hindu Kush-bjergene i Afghanistan og Indusfloden i Pakistan.

Området er delt af Durand-linjen. I Afghanistan bebor pashtunerne især den sydøstlige del og nogle af landets centrale dele og er dominerende i landets næststørste by, Kandahar. I Pakistan bor pashtunerne hovedsageligt i den nordvestlige grænseprovins, heraf nogle i de såkaldte ‘stammeområder’, der til en vis grad er uden for den pakistanske regerings kontrol (se

s. 85, 88). Pashtunerne beskrives ofte som et krigerisk folk, der ikke for nogen pris vil underlægge sig andres herredømme. De er delt i forskellige stammer, muligvis op mod 400. Pashtunerne er sunnimuslimer og lever traditionelt efter ‘pashtunwali’ (se FIG. 5.2, s. xx). · Tadsjiker: Den næststørste etniske gruppe med omkring 27 % af befolkningen. Taler dari, en dialekt af persisk, og er sunnimuslimer. I Tadsjikistan, nordøst for Afghanistan, er tadsjiker den dominerende etniske gruppe, og der bor desuden tadsjiker i Pakistan og i flere centralasiatiske lande. I Afghanistan bor de især i de nordlige og vestlige dele af landet og er dominerende i byer som Kabul, Herat, Mazar-e Sharif og Ghazni. De er ikke på samme måde som pashtunerne organiseret i stammer, men refererer til de byer og provinser, de stammer fra. · Hazaraer: Landets tredjestørste etniske gruppe med knap 10 % af befolkningen.

Hazaraerne er shiitter, taler en persisk dia-

lekt og har traditionelt haft gode forbindelser til Iran, hvor flertallet er shiitter og taler farsi (persisk). Det menes, at hazaraerne er efterkommere af Djengis Khans hær, der invaderede Afghanistan i 1100-tallet.

Hazaraerne har gennem historien været forfulgt af pashtunere og har søgt tilflugt i Hazarajat, som det centrale Afghanistan kaldes. Det pashtun-dominerede Talibanstyre stod bag flere massakrer på denne befolkningsgruppe. · Usbekere: Er et oprindelig tyrkisk folk, der lever spredt over Centralasien og er den dominerende befolkningsgruppe i Usbekistan. I Afghanistan udgør de cirka 9 % af befolkningen. Usbekerne er sunnimuslimer. · Andre: Ca. 13 % af befolkningen udgøres af andre etniske grupper, hvoraf de største er aimaker, turkmenere, baluchier og nuristanier.

Kilde: CIA World Factbook

daværende udenrigsminister i Britisk Indien, Henry Mortimer Durand. Efter to britiske krige mod Afghanistan var afghanerne så afgjort den svage part ved forhandlingsbordet, og det siges, at briterne tvang afghanerne til at indgå aftalen.

Durandlinjen er 2.640 km lang. Hovedparten af den går gennem et uvejsomt bjerglandskab, og desuden går en mindre del i syd gennem et ørkenområde. Men det mest afgørende ved Durand-linjen er, at den går lige midt ned gennem pashtunernes område. (se FIG. 1.3) Stregen delte pashtunerne i to grupper, de der kom til at bo i Afghanistan, og de der kom til at bo i det nuværende Pakistan. Især derfor har Durandlinjen, lige siden aftalen om den blev indgået, været omstridt. Mange pashtunere anerkender simpelthen ikke linjen som en grænse og taler om et samlet “Pashtunistan”, der omfatter områder på begge sider af Durandlinjen. Mange steder langs grænsen er det også helt almindeligt, at folk krydser den uden at tænke på, at det er en grænse – for at besøge slægtninge, tage på arbejde eller handle. På samme vis færdedes pashtunske mujahedinkrigere under modstandskampen mod den sovjetiske besættelse hen over Durand-linjen, som om den ikke fandtes.

I 1949 blev Durand-linjen erklæret ulovlig fra afghanernes side. De henviste til, at aftalen var indgået med Britisk Indien, som ikke længere eksisterede, og Afghanistan har aldrig anerkendt Durand-linjen som grænse til Pakistan. Alligevel regnes linjen for den internationalt anerkendte grænse mellem de to lande.

1.3 UAFHÆNGIGHED OG SPIRENDE KVINDEFRIGØRELSE Afghanistan forholdt sig neutralt under Første Verdenskrig. Efter at emiren Habibullah blev dræbt af et skud under en jagtudflugt i februar 1919, overtog hans bror Amanullah tronen,

“Vi behøver blot at kaste et blik på Afghanistans historie for at få en idé om, hvad vi kan forvente af landet i fremtiden. og det er ikke et vestligt demokrati.”

Marco Vincenzino, amerikansk Afghanistan-ekspert, i Kristeligt Dagblad, den 13. marts 2010.

_24

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

”Skal demokratiet have en chance i Afghanistan, forudsætter det en oplevelse blandt afghanerne af fælles historie og fælles skæbne. Dette er en stor udfordring, fordi landets befolkning består af mange forskellige etniske grupper.”

Johs. Bertelsen, formand for MMMC – Mobile Mini Circus for Children, i kronik i Politiken, den 7. oktober 2004.

og kaldte sig siden konge. Samme år provokerede han briterne til at gå ind i den tredje britisk-afghanske krig. Den medførte, at Afghanistan i august 1919 blev et uafhængigt land.

Afghanistan indgik som det første land en venskabstraktat med Sovjetunionen, der var blevet skabt efter Oktoberrevolutionen i 1917. Kong Amanullah ville modernisere Afghanistan, hvilket mødte modstand fra flere stammer. Han tog på en lang rejse til hovedstæder i Europa, men modstanden mod ham voksede derhjemme. Det blev anset som en skandale, at han talte om frihed for kvinder og lod dronning Soraya optræde offentligt uden slør. I 1929 måtte Amanullah flygte, og Bacha Saqa satte sig som den første tadsjikiske leder af Afghanistan på kongetronen. Mindre end et år senere blev han imidlertid kuppet og dræbt af general Nadir Khan, som nu blev konge. Den nye konge var pashtun, og han rullede mange af Amanullahs moderne reformer tilbage. I 1933 blev Nadir Khan dræbt ved et skud affyret som hævn for en henrettelse, kongen havde beordret. Hans søn, den kun 19-årige Zahir Shah, overtog kongetitlen. Under hans styre blev Afghanistan langsomt moderniseret.

En del af arbejdet med at modernisere og udvikle Afghanistan blev forestået af kongens fætter og svoger, Daoud Khan, mens han var ministerpræsident i årene 1953-1963. Daoud Khan stod i spidsen for reformer på det sociale område og ikke mindst med hensyn til kvindernes frigørelse – først ved, at han gjorde det valgfrit, om en kvinde ville gå med slør eller ej, og siden ved at kvinder fik mulighed for at uddanne sig og arbejde.

Forud for dette havde Daoud Khan været guvernør, militærchef i Kabul, forsvarsminister og indenrigsminister. Han arbejdede for tættere forbindelser til Sovjetunionen, men han sørgede også for at have gode forbindelser til USA, hvorfra Afghanistan fik hjælp til anlæg af veje og til byggeri af en stor dæmning i Helmand (ved det grønne område). Derimod fremprovokerede han et større uvenskab med Pakistan. Forhistorien for striden var, at Afghanistan ved Pakistans dannelse i 1947 forsøgte at få dette lands nordvestlige provins gjort til pashtunsk selvstyreområde med håbet om, at pashtunerne siden kunne forenes i et større Afghanistan. I 1961 havde Daoud stået bag lukning af grænsen til Pakistan som endnu et forsøg på at få Durand-linjen erklæret ugyldig. Afghanistan afbrød de diplomatiske forbindelser med Pakistan. Pakistan svarede igen med en transportboykot, som ramte Afghanistan hårdt, da rigtig mange varer blev transporteret til landet gennem Pakistan. I 1963 blev Daoud Khan afskediget af kong Zahir Shah, og Afghanistan og Pakistan genoptog de diplomatiske forbindelser.

TIDSLINJE 300-tallet f.kr.

Erobret af Alexander den Store

100-tallet f.Kr.

600-tallet e.Kr

977-1186 e.Kr.

En del af Del af KushanErobret af Ghaznavideimperiet muslimerne, blev vasalstat under det imperiet, som også kom til at omfatte islamisk-arabiske Punjab kalifat

1219 e.Kr

Erobret af Djengis Khan og mongolerne

1227 – ca. 1500 e.Kr.

Djengis Khan dør, og imperiet opløses i lokale fyrstedømmer, indtil det samles af Timur Lenk i slutningen af 1400-tallet

1500-1747 e.Kr

Det persiske safavide-imperium og det indiske mogul-imperium konkurrerer om kontrol med Afghanistan

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

_25

1.4 DEMOKRATI I STØBESKEEN I 1964 blev der vedtaget en ny forfatning, hvor et delvist folkevalgt parlament med to kamre for første gang fik indflydelse på landets lovgivning og styre. Forfatningen var vedtaget af en såkaldt Loya Jirga, en stor forsamling af førende personligheder i landet. Forfatningen gjorde – i hvert fald på papiret – Afghanistan til et konstitutionelt kongedømme og et moderne demokrati med frie valg til parlamentet og civile rettigheder, også for kvinder. I 1965 blev der vedtaget en lov om pressefrihed i Afghanistan, og op gennem 1960’erne skete der en vældig udvikling og modernisering i landets største byer, især i hovedstaden Kabul. I landområderne gik udviklingen meget langsommere, og der opstod efterhånden et stort svælg mellem land og by. På landet foregik tingene i høj grad, som de havde gjort det i hundredvis af år.

Afghanistan har altid haft udpræget selvstyre i provinser, byer og landområder, og lokale jordejere, krigsherrer og mullaher har som regel haft mere at sige og større indflydelse på befolkningens hverdag end de skiftende magthavere i Kabul.

En sommerdag i 1973 afsatte Daoud Khan, som var blevet afskediget af kongen ti år tidligere, selvsamme konge ved et kup og tog nu magten som præsident.

1747

Afghanistan bliver et selvstændigt rige med navnet Afghanistan, ’afghanernes land’

1842-1919

1879

Afghanistans Storbritannien forsøger gennem udenrigspolitik tre krige at vinde bliver underlagt britisk kontrol kontrol med Afghanistan via Indien, bl.a. for at forhindre russerne i at få øget indflydelse

1893

Durand-linjen etableres som grænse mellem Afghanistan og Britisk Indien, det nuværende Pakistan

1919

Den britiskafghanske konflikt slutter, Afghanistan får fuld uafhængighed

1919-1923

1933-1973

1973

Kongen afsættes, Kong Amanullah Afghanistans et kommunistisk sidste konge, sætter reformer i støttet styre Mohammad gang for at gøre overtager magten Zahir Shah, Afghanistan til sidder på tronen og gør Afghanistan en moderne til republik nationalstat efter europæisk forbillede

INFORMATIONS FORLAG

– KAMPEN OM DEMOKRATIET

Ole Jessen og Malene Fenger-Grøndahl I 2014 trækker Danmark, USA og en række allierede lande de sidste kampsoldater ud af Afghanistan. Herefter skal afghanerne selv overtage ansvaret for deres fattige land og forsvare det mod Talibanoprørere, kriminelle krigsherrer og korrupte politikere.

Undervisningsbogen Afghanistan – Kampen for demokratiet fortæller landets omtumlede historie fra Djengis Khan og frem til i dag. Den beskriver den vanskelige demokratiske, økonomiske og sociale genopbygning, som lige nu er i gang og diskuterer nogle af de voldsomme dilemmaer, som Afghanistan står over for. Bogen fortæller også om almindelige afghaneres kamp for en bedre fremtid for sig selv og deres familie.

Afghanistan – Kampen for demokratiet udkommer i bogserien VerdenNu. OLE JESSEN (f. 1952) er prisbelønnet journalist (DJ). Han har i mange år skrevet i dagspressen om integration, udsatte boligområder, religionsmøder og racisme. Derudover har han rejst en del i Mellemøsten og i Afghanistan, hvor han har boet hos en afghansk MALENE FENGER-GRØNDAHL (f. 1976) er journalist (DJ), forfatter og foredragsholder med speciale i etniske minoriteter, integration, religion og Mellemøsten. Hun har skrevet og bidraget til en række faglitterære bøger om disse og beslægtede emner og har bidraget med

AFGHANISTAN – KAMPEN OM DEMOKRATIET

AFGHANISTAN

AFGHANISTAN – KAMPEN OM DEMOKRATIET Ole Jessen og Malene Fenger-Grøndahl

VERDEN