KAL A A LLIT NUNA A N I S U L I S I T S I S U T P E Q AT IGIIFFIATA ATU A GA S S IA A GRØ NLA ND S A RB E J DS G I V E R F O R E N I N G S MEDLEMS BLA D
N R. 19 N O V.
2013
Suliffeqarfik ilisaritinneqartoq: Virksomhedsportræt:
ULRIK BANG
NUUK IMEQ
AAMMA ATUAKKIT: Siunissami uuliaqarneranik misissuinissaq Jens-Erik Kirkegaard-imik apersuineq
LÆS OGSÅ: Fremtidens olieefterforskning Interview med Jens-Erik Kirkegaard
Akileraarutit akitsuutillu iluaqutiginiarneqarsinna Aalisarnerup inuiaqatigiinnut iluaqutaanera pillugu nalunaarusiap nutaap takutippaa, avataasiorluni a alisarneq Kalaallit Nunaannut qanoq iluaqutaatiginersoq. Nalunaarusialli aamma uppernarsarpaa suliffeqarfissuit tunisassiorsinnaanerat suliffeqarfinnit minnerusunit pitsaanerusoq, tamannali aalisarnerinnarmut tunnganngilaq. KALA ALLIT NUNA ANI SULIS GRØN LAND ITSIS UT PEQA S ARBE JDSG TIGIIF FIATA IVERF OREN ATUA GASS INGS MEDL IAA EMSB LAD
Suliffeqarfik ilis Virksomheds aritinneqartoq: portræt:
NR. 19 NOV.
2013
AAMMA ATU AKKIT: Siunissami uulia qarneranik misi ssuinissaq Jens-Erik Kirk egaard-imik apersuineq
ULRIK BANG
NUUK IMEQ
LÆS OGSÅ: Fremtidens oliee fterforskning Interview med Jens-Erik Kirk egaard
IMAI | INDHOLD Akileraarutit akitsuutillu kisimik inuiaqatigiinnit iluaqutiginiarneqarsinnaanngillat....................2 Samfundsbidrag er mere end skatter og afgifter....................................6 Siunissami uuliaqarneranik misissuisarnissaq: Kalaallit Nunaanni qanoq pilersaaruteqartoqarpa...................................8 Fremtidens olieefterforskning: Perspektiverne for Grønland.........................11 Aasianni isumalluartoqarpoq........................13 Optimisme i Aasiaat......................................15 Ukiuni 25-ni iluatsittumik ingerlaneq – naak assoralisaaraluarluni.........................16 25 års succes – i strid modvind....................19
2
AU R O R A 19 2013
Aatsitassarsiornermik ikummatissarsiornermillu suliaqaqatigiinneq aallartinneqarpoq...........22 Så er Råstofklyngen skudt i gang.................27 Immitsinnut sullinnerinnaq nappatigisinnaanngilarput............................32 Vi kan ikke leve af at klippe hinanden...........35 Torrak! Torrak!...............................................39 Ineqaqatigiiffik ulloq unnuarlu nakkutigineqartoq Ilasiaq meeqqanut atugarliortunut iluaqutaavoq........................40 Bo-enheden Ilasiaq øger udsatte børns trivsel.............................43
3-9433 AURORA nr. 19 2013 ISSN 190 atigiiffiata naqitertitaa. Peq sut sitsi Kalaallit Nunaanni Suli forening. Udgivet af Grønlands Arbejdsgiver Buus Pedersen (akisuss.), Aaqqissuisut · Redaktion Brian Jakobsen. Ellen Lerch Arnskjold, Finn Jørn eq Qaavigaq. mm Tuku tter Nutserisoq · Oversæ t Inu:IT. Prin · soq Layout irisager.gl. Naqiteri st Greenland -Po Nassiussuineq · Distribution Tele
A
merlanerpaat assigalugit Sulisitsisut neriupput isumaqatigiinniarnerit aatsitassarsiornissamut suliniutinullu angisuunut allanut aqqutissiuisussat naammassineqaqqajaalersut. Inuiaqatigiit ineriartornerat ingerlaannassappat nutaa nik isertitaqalernissaq pisariaqarpoq. ”Pisussatut neriuutit immaqalu piumaartussat” ukkappallaassan ngilavut, taamaalioruttami pigeriikkavut ullumikkut iluaqutigisavut pu igussavavut. Aalisarneq Kalaallit Nunaata inuuss utissarsiutaasa pingaarnersariinnannaanngilaat. Tassaallunili avataanut tunisanit pingaarnertut isertitaqarfiusutuaq, ukiorpassuarnilu taamaattussaavoq. Taamaattumik inuussutissarsiutip taassuma siunissaata isumannaarnissaa aatsitassarsiornermut ikummatissarsiornermullu atatillugu iliuuseqartoqarneratuulli pingaartigaaq, tassami aatsitassarsiornerup ikummatissarsiornerullu inuiaqatigiinnut toqqaannartumik iluaqutissartavii suli ilimanngilavut. Aalisarnerup pinngitsoorneqarsinnaannginnera oqaaseqatigiinni ukkunani nalunaarusiap ersersippaa: Aalisakkat tamarmik imartat sinnit aqagu qimagutissagaluarpata, tunisassiat ataatsimut nalingisa 13 %-ii Kalaallit Nunaata annaaginnassanngilai, nunalli isertittagaasa tamarmik 25 %-ii annaassagaluargit, tassami inuussutissarsiut ta manna taama naleqarpoq. Naluaarusiaq Copenhagen Economists-init suliarineqarpoq. Piviusorsiorluinnartumilli paasissutissiiniarluni kisitsisit pissarsiarneqarsinnaasut nutarterneqarsimasullu 2011-meersut tunngavigineqarsi-
mapput. Taamani 2,4 mia. koruunit nalinginik aalisakkanik avammut tunisisoqarpoq, tassa Kalaallit Nunaa ta avammut tunisaasa 57 %-ii, ni oqqutissanillu avammut tunisinerup tamarmiusup 93 %-ii. Aalisarnermik aallaaveqartumik suliffillit ukiumut 4.500-it nalingi 2011-mi sulipput, tassa sulisinnaasut tamarmik 17 %-ii. Taakkunannga suliffeqarfissuit Royal Greenland aamma Polar Sea food ukiumut sulisunik 1.411-t nali nginik sulisoqarput.
Nuna inuussutissarsiussappat qimuttut pingaaruteqarput Tunisassiornermik saniatigut Royal Greenland Polar Seafoodilu Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutinut allanut annertuumik ikorfartuisuupput. Nioqqutissanik kiffartuussinernillu suliffeqarfinnit allanit pisisarput, akissarsisitsisarlutik aningaasaliisarlutillu kiisalu suliffeqarfiit allat isertitaqarnissaannik periarfissittarlugit. Isertitat suliffeqarfinnit taakkunannga pilersinneqartartut ilan ngukkaanni, ingerlatseqatigiiffissuit iluaqutaasimapput 2011-milu Kalaallit Nunaata katillugit 2.6 mia. koruuninik isertitsissutigisimavai inuillu 3.900-t nalingi sulisimallutik. Taamaalilluni suliassaqarfiup tamatuma katillugit isertitai inuiaqatigiinnullu tunniussai kisimik nalunaa rusiami sammineqanngillat, aammali aalisarnerup immikkuualuttortaani assigiinngitsunik imminut akilersinnaassuuseq naammassisa qarsinnaassutsikkullu assigiinnissutit misissorneqarsimallutik. Ta manna pillugu nalunaarusiami ilaatigut ima allassimasoqarpoq: Pigissaarneq tunisassiorsinnaalluarnermit pilersinneqartarpoq. Kalaallit Nunaanni aalisarneq assigiin ngilluinnartunik marlunnik imaqarpoq: Tunisassiorneq, Royal Green-
land-imit Polar Seafood-imillu ingerlanneqartoq, taakku ilaatigut avataasiorluni aalisarnermik ingerlataqarput – taavalu aamma aalisar tut ataasiakkaat, sinerissamut qanittumi aalisartartut. Ingerlatseqatigiiffissuit tunisassiaat sinerissamut qanittumi aalisartut tunisassiaasa pingasoriaataannik amerlatigipput, tassa sulisup ataatsip naleqalersitsisarneranut uuttoraanni. Tamatumunnga peqqutaavoq suliffeqarfissuit naammassisinnaasaat amerlanerusarmata, tassami aalisarneq inuussutissarsiutigalugu suliffeqarfinnit ingerlanneqartarmat taam aalilunilu aningaasaliissutit atorluarneqarlutik. Tunisassiat tamamermiusut 77 %-ii (aalisarneq, pisanik tunisineq, tunisassiorfiit il.il.) Royal Greenland-ip Polar Seafood illu tuniasssiarisarpaat. Taama qaffasitsigineranut peqqutaavoq suliffeqarfissuarnik ingerlatsineq iluaqu tigalugu akikinnerusumik ingerlatsisinnaaneq, tassa aalisarneq, tunisassiorneq il.il. immikkoortitaarlugit ingerlatsinermut naleqqiullugu, ingerlatsiviimmi mikisut suliffeqarfissuarnik ingerlatsineq iluaqutigalugu akikinnerusumik ingerlatsinissamut periarfissaqanngimmata. Tamatuma ilutigisaanik ’annikinnerusumik aalisarnermik ingerlatallit’ suliffeqarfissuit qummut nusussinnaavaat taamaalillutillu isertitaat amerlanerulersissinnaallugit. Tamanna ima pisarpoq: Siullertut suliffeqarfissuit angallaGA
Allaaserinnittoq Henrik Leth Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni (Sulisitsisuni) siulittaasoq
AU RORA 1 9 2013
ALLAASERISAQ PINGAARNEQ
kisimik inuiaqatigiinnit aanngillat
3
tinik angisuunik pisisinnaapput, taa maalilluni aalisakkanut tonsimut ataatsimut aningaasartuutit appasinnerusinnaallutik. Tunisassiorluarsinnaagaanni akissarsiat qaffasinnerussapput, taamaattumik aalisakkanik suliffeqarfissuit suliffeqarfinnit mikinerusunit akissarsiarissaartitsinerusarput. Aappaattut aalisakkat aalisarneqarsinnaasut nutaat aalisarnerisigut suliffeqarfissuit nutaaliorsinnaapput teknologinillu nutaanik pisinissanut aningaasaliisinnaallutik. Taamaaliussagaanni naak nalorninaateqaraluartunut aningaasaliisinnaaneq pisariaqarpoq, suliffeqarfissuillu kisimik taamaaliornissamut akissa qarlutik. Pingajuattut avammut tuniniaa nissamut nittarsaassinermut, tunisinermut tunisanillu siammarterinissamut suliffeqarfissuit periarfissa qarput. Iliuutsit tamakku aningaa sarpassuarnik aningaasaliinissamik aalajangersimasumillu aningaasartuuteqarnissamik pisariaqartitsiffiupput, suliffeqarfissuillu suliffeqarfinnut minnerusunut naleqqiulutik aningaasartuutinik taama amerlatigisunik nammataqarsinnaanerupput. Iliuutsit tamakku aamma assersuutigalugu Japan-imut aalisakkanik tunisaqarnissaq periarfissaalersittarpaat, taamaalillutik aamma aalisartuaqqat tunitsivissaannik aqqu tissiuussisarlutik, tassami kisimik ingerlaniassagaluarunik nunanut tamalaanut pisaminnik tuniniaanissaq ajornakusoortittussaagamikku. Sisamaattut aningaasaliisussaaleqineq suliffiqarfissuit matussusertarpaat. Tassalu Polar Seafood Roy al Greenlandilu aalisartunut assertuutigalugu nutaanik angallatitaa rusuttunut aningaasanik atorniartunut aningaasanik atukkiisarput atorniartunullu qularnaveequsiisarlutik. Tassami aalisarnermik ingerlatsisunut allanut aningaaserivinnut naleq qiullutik tamakkununnga tunngasunik ilisimasaqarnerupput – taavalu aningaasiverik atukkeerusunngikkaangat, aalisartup nutaamik angallatitaarnera suliffeqarfissuup ani ngaasarsiorneranut iluaqutaasussaappat, aningaasanik atukkiisin naasarput. Tallimaattut nunaqarfippassuit piuinnarnissaannut suliffeqarfissuit
4
AU R O R A 19 2013
qulakkeerinneqataapput. Eqqar saatigeqqissaareerlugu aalajangiinikkut Royal Greenland Polar Seafood-ilu tunitsiveqartitsinermikkut aalisakkeriveqartitsinermikkulu suliffissaqartitsipput, aalisarnermik suliallit mikisut ingerlatissallugit akissaqartinngisaannik. Naak ukiualunni sinneqartooratik ingerlagaluarlutik suliffeqarfissuit tunitsiviutaat aalisakkeriviillu matusariaqartanngi laat. Suliffeqarfiit minnerit allatut ajornartumik matusariaqartussaa sut. Kiisalu ingerlatseqatigiiffissuit taakku marluk 2011-mi 300 mio. koruuninik pisortanut aningaasalersueqataapput – matumani toqqaannartumik akileraarutit akitsuutillu pineqarlutik. Kisitsit taanna suut tamaasa ataatsimut katikkaanni 2012-imi 400 mio. koruunimut qaf fassimavoq. Inuussutissarsiutilli – imaluunniit suliffeqarfiup – inuiaqatigiinnut sunniutai nalilersussa gaanni, toqqaannartumik akileraa rutit akitsuutillu kisimik isiginiagassaanngillat. Tamanna aalisarnerinnarmi atuut tanngilaq, suliassaqarfinnili tamani atuulluni. Tassami assersuutigalugu sanaartorfiutilissuit, suliassanik angisuunik suliarinnissinnaasut, Kalaallit Nunaanniissimanngikkaluarpata, taava suliffissarpassuit suliffeqarfinnit nunanit allaneersunit taammaallaat suliffissanik peqartitsissagaluarput. Aap, immaqa illuliassat sanaartugassallu angerit tamarmik nunanit allaneersuinnarnit suliarineqartassagaluarput. Inuussutissarsiornikkut ingerlatsivissuit tassaapput qimuttut, suliffeqarfinnillu minnernik naviartortorsiortitsisuunatik. Paarlattuanik suliffissat sapinngisamik amerlanerpaat nuna mi maaniitiinnarnissaannut qulakkeerinnittuupput, ilaatigut tamatumunnga peqqutaalluni suliffeqarfinnik minnernik pilersuisoqarlutillu kiffartuussisoqartarnermikkut suliffissaqartitseqataasaramik.
Pissutsinik taamaatitsiinnarluni ingerlaneq periarfissaanngilaq Aalisarnermik inuussutissarsiuteqar nerup inuiaqatigiit aningaasaqarne-
rannut iluaqutaamera pillugu Copenhagen Economics’ip nalunaarusiaa eqqarsalersitsivoq. Kalaallit aningaasaqarnerannut inuussutissarsiutip taassuma pi ngaarutaasa saniatigut, tassunga ilaallutik suliffeqarfissuit inuiaqatigiinnut aningaasalersueqataanerat, isumaga malillugu Akileraartarnermut Atugarissaarnermullu Ataatsimiititaliarsuup pingaarnertut inerniliussaata tikkuagaassa ilaannik uppernarsaavoq. Tassalu inuiaqati giinnik ineriartortitsineq sammineqartillugu pissutsinik taamaatitsiinnarluni ingerlaneq periarfissaajunnaartoq. Tunngaviusumik iluarsaaq qinnissaq pisariaqarpoq. Minnerun ngitsumik inuussutissarsiornerup isertitaqalernissamut periarfissai eqqarsaatigalugit, taakkuuppummi maannakut atugarissaarneq atta tiinnarneqassappat pinngitsoorneqarsinnaanngitsut. Matumani aamma inuiaqatigiinnik atugarissaarfiusunik ineriartortitsineq, taamaalilluta nunanut uatsinnut assersuuttakkatsinnut malinnaasinnaaniassagatta. Oqariartuut ersarippoq, Akileraartarnermut Atugarissaarnermullu Ataatsimiititaliarsuup erseq qissaaneratuut: Siuariartortoqassappat tamanna nammineq suliffiutillit suliffissanik pilersitsinerisigut pissaaq. Tamatta nalunngilarput Kalaallit Nunaat unammilligassarpassuaqartoq, taamaallaat inuussutissarsiutitigut siuarsaanikkut aaqqinneqarsinnaasunik. Imaaliaannarlunili aaq qiinissaq ajornaqaaq aammalu ajornannginaaraluni aaqqiiniartoqarsinnaanani. Kingusinnerusukkut angu saqarniarluni pilliuteqartoqartariaqarpoq pingaarnersiuillunilu tulleriiaarisoqartariaqarluni. Siunnissamut ungasissumut sammisumik eqqarsartoqartariaqarpoq. Pipallaa nikkut aaqqigallartuaannassagutta maannakkorpiarlu ajornartorsiutit aaqqipallaannartassagutsigit, sammivik allanngortinnavianngilarput. Silatusaarluta eqqortunillu aalajangiigutta, siunissami unammilligassat aaqqiissutissaannik nas saars innaavugut. Taamaaliussa gaannili inuussutissarsiortut pitsaa sunik aalajaatsunillu atugaqarnissaat anguniarlugu naalakkersuinermik suliaqartortavut aalajangiisari-
Misigisssutsit isumatusaarnerlu ataatsimuussapput Avammut tunisisarnermit isertitat tamangajai aalisarnermit isertinneqartarput, Kalaallilli Nunaata tunisassiaasa ataatsimut nalingisuulli amerlatiginatik, tamatumalu taku tippaa pisortat ingerlatsinerat annertuallaartoq. Taamaattumik suliniutit, ingerlatsivinnik pisortat pigisaannik namminersortunngorsaaniutit, ukiorpassuarni naalakkersuinermik ingerlatallit oqaluuserisimasaat, Sulisitsisut ujartorpaat. Illuatungaatigut Kalaallit Nunaanni isumaqassanngilagut nunarsuarmi pikkorinnersaalluta. Aappatigulli nunami maani ilaasa oqaatiginiartagaattut aamma taama mikitiginatalu
sanngiitsiginngilagut. Tamatumun nga uppernarsaatissaapput suliffeqarfissuaativut nukittuut – taakkununnga ilaallutik avataasiorluni aalisarnermi qimuttut. Naggataatigut kisitsisit makku atorlugit aalisarnerup ineriartorsimanera oqaatigilara: Ukiut 20-it matuma siorna kalaallit kilisaataat avataasiortut 54-iusimapput. Ullumikkut kilisaatit arfineq-marluk/arfineq-pi ngas ut aalisagartarisartag aannit ikinnerusunik pisaqartarsimapput. Ineriartorneq tamanna pisariaqarlu innarsimavoq, aammalumi aalisarnerup iluani taama ingerlaneq nunani killerni inuussutissarsiutit allat assigilluinnagaannik ingerlanerullu ni. Danskit nunaatilli avammut tunisaat taariassagikka, taakku ukiumut 158 mia. koruunit nalinginnik avammut tunisisarput, tamannalu pisinnaasimassanngikkaluarpoq aaqqissugaanikkut allanngorterisoqarsimanngikkaluarpat, tassalu nunaati-
leerarpassuit ingerlatsivissuarnut angisuunut kattunnerisigut tunisas siarineqarsinnaasut amerliarujussu arsimammata. Paasilluarsinnaavara kalaallit aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerisa siunissaat eqqartorneqaleraangat misigissutsit atorlugit oqallittoqartarnera. Tassami aalisarneq inuiattut kinaassutsitsinnut ilaavoq. Kisiannili sumut iluaqutaassava ”qanga inuunerup qanoq oqinnerusimatiginera” sakimmigiinnarutsigu, tassami apeqqutaavoq ilumut qanga inuuneq taama oqinnerutigisimanersoq. Paarlattuanik aalisarneq nukittooq ullutsinnullu naleq quttoq inuiaqatigiinni tamarmiusuni inuppassuarnik atugarissaartitsisinnaavoq – soorlu aamma inuussutissarsiutit allat taama ittut.
AU RORA 1 9 2013
ALLAASERISAQ PINGAARNEQ
aqarput. Taava suliffeqarfiit timita liissaqqaarput. Allatut oqaatigalugu inuussutissarsiortut periarfissaat amerlisassavavut. Killilersornagit. Taamaattumik inuussutissarsiummik ingerlatallit akitsuutaareersut qaavisigut akitsuusersorneqaqattaarneqarneri aningaasaleerusussutsimut suliffeqarfinnillu aallarneerusussutsimut, taamalu aamma suliffeqarfiit siuariartornissaraluannut, toqqaannartumik ajoqutaapput. Tamatumunngalu takussutissaalluartut tassaapput raajanut akitsuut kingulleq aammalu ukiumut isertitat affaasa aalisarnermit, savaateqarnermit tuttuuteqarnermillu isertitarineqarsimanissaannik piumasaqaatip eqquteqqinneqarnissaanik naalakkersuinermik ingerlatallit eqqarsaasersulersimanerat. Soorlu Qajaq Trawl-ip pisortaa Søren Brandt Sermitsiami allaaserisamini allattoq, siornatigut kukkusumik aalajangiisarsimanerit inuussutissarsiummik suujunnaarsitsingajalluinnarsimasut assinginik kalaallit aalisarnikkut pissutsinut utersaartinneqarnerannik kinguneqartussamik iliuuseqartoqarnialerpoq. Suliffeqqarfiit aningaasaliinissaminnut qunulerpata tunisassiornermut atortut nungullassapput, aammalu ilinniartut ikippallaat ilinniagaqartalissallutik. Taamaalilluni ineriartorneq unissaaq. Tassalu imminut pisarisoornermik tamanna ki nguneqassalluni.
5
Samfundsbidrag er mere end skatter og afgifter En ny rapport om den samfundsøkonomiske værdi af fiskerierhvervet viser klart, hvilken rolle indtægterne fra især det havgående fiskeri spiller for Grønland. Men rapporten dokumenterer også, at store virksomheder er mere produktive end mindre enheder, hvilket ikke kun gælder i fiskeriet. Af Henrik Leth Formand for Grønlands Arbejdsgiverforening
L
GA
igesom de fleste andre håber Grønlands Arbejdsgiverforening på et snarligt gennembrud i de forhandlinger, der skal bane vejen for minedrift og andre storskalaprojekter. Nye indtægter er nødvendige, hvis udviklingen af samfundet skal fortsætte. Men vi skal ikke fokusere så meget på det, der ”forhåbentligt og måske” snart er på vej, at vi glemmer det, vi allerede er har. Fiskeriet er ikke alene Grønlands hovederhverv. Det er på det nærmeste den eneste kilde til eksportindtægter, og sådan vil det være mange år endnu. Derfor er det mindst lige så nødvendigt at sikre dette erhvervs fremtidsmuligheder, som det er at bane vejen for en råstofindustri, hvis direkte samfundsafkast vi ikke kender det reelle omfang af. Rapporten synliggør afhængigheden af fiskeriet i denne sætning: Hvis alle fisk forsvandt fra havet i morgen, ville Grønland ikke blot miste de 13% af BNP, som erhvervet p.t. udgør, men hele 25% af sine indtægter. Rapporten er udarbejdet af Copenhagen Economists. For at give et 100% realistisk billede, baserer den sig på de seneste tilgængelige
6
AU R O R A 19 2013
og reviderede tal, der er fra 2011. Her udgjorde fiskerieksporten 2,4 mia. kr., svarende til 57% af Grønlands samlede eksport og hele 93% af vareeksporten. Fiskerisektoren beskæftigede i 2011 over 4.500 årsværk, svarende til 17% af den samlede beskæftigelse. Heraf beskæftigede de to store koncerner Royal Greenland og Polar Seafood 1.411 årsværk.
Lokomotiver er vigtige i et lands erhvervsliv Foruden at være produktive understøtter Royal Greenland og Polar Seafood i stort omfang andre erhverv i Grønland. Det sker via deres vare- og tjenesteindkøb, udbetalinger af lønninger og investeringer samt afledt aktivitet og indkomst hos andre virksomheder. Når disse afledte effekter medregnes, understøttede koncernerne i 2011 tilsammen værdiskabelse for 2,6 mia. kr. og 3.900 årsværk i Grønland. Rapporten beskæftiger sig således ikke kun med branchens samlede indtægter og samfundsbidrag, men har også undersøgt rentabilitets- og effektivitetsforskelle i de forskellige dele af fiskeriet. Herom siger rapporten blandt andet: Høj velstand skabes gennem høj produktivitet. Grønlands fiskeri består af to vidt forskellige dele: En produktiv del, som er repræsenteret ved Royal Greenland og Polar Seafood, som blandt andet opererer i det havgående fiskeri - og de enkelte fiskere, som opererer i det kystnære fiskeri. Koncernernes produktivitet er knapt tre gange så høj som den anden gruppe, målt i værdiskabelse per beskæftiget. Årsagen til den høje produktivitet
hos koncernerne er, at fiskeriet er drevet kapitalintensivt af professionelle virksomheder med en vidtforgrenet værdikæde. Royal Greenland og Polar Seafood stod for 77 procent af den samlede produktion (fiskeri, indhandling, fabrikker mv.) i 2011. Den høje koncentration giver mulighed for stordriftsfordele, som et mere fragmenteret fiskeri ikke giver mulighed for. Samtidig har koncernerne mulighed for at ’trække de mindre fiskere med op’ og derigennem øge deres indtjening. Dette sker på følgende måder: For det første investerer store virksomheder i store fartøjer, som kan fange et ton fisk til lavere omkostninger. Høj produktivitet fører til høje lønninger, og derfor betyder store fiskerivirksomheder højere lønninger end i mindre virksomheder. For det andet skaber store virksomheder innovation gennem fiskeri efter nye fiskearter og investeringer i ny teknologi. Dette indebærer en økonomisk risiko, som kun store virksomheder kan håndtere. For det tredje sætter store virksomheder en række marketing-, salgs- og distributionskanaler op til eksport. Disse kanaler indebærer store investeringer og faste omkostninger, som store virksomheder kan bære i højere grad end mindre. Kanalerne gør det endvidere muligt for andre fiskere at eksportere til fx Japan, og udgør dermed en salgskanal til mindre fiskere, der alene ville have svært ved at afsætte deres fangst på det internationale marked. For det fjerde lukker de store virksomheder et hul i markedet for finansiering. Polar Seafood og Royal Greenland udsteder begge lån og
Status quo er ikke en mulighed Copenhagen Economics’ rapport om den samfundsøkonomiske værdi af fiskerierhvervet giver stof til eftertanke. Udover at give et præcist billede af erhvervets betydning for den
R
beslutninger var tæt på at koste erhvervet sin eksistens ... Hvis virksomhederne ikke tør investere, bliver det eksisterende produktionsapparat nedslidt, og der bliver uddannet alt for få lærlinge og elever. Derved går udviklingen i stå. Det er at save den gren over, vi selv sidder på.
AU RORA 1 9 2013
D
Når fiskeriet udgør næsten 100% af eksporten, men ikke nær så stor en del af Grønlands BNP, er det et billede på, at vi har en alt for stor offentlig sektor. Derfor efterlyser GA igen nogle initiativer, der kan bane vejen for flere privatiseringer af offentligt ejede selskaber, som politikerne har talt om i mange år. I Grønland skal vi på den ene side ikke bilde os ind, at vi er verdensmestre. Men på den anden side er vi langt fra så små og svage, som nogle her i landet vil gøre os til. Det er vores mange stærke virksomheder - herunder lokomotivkoncernerne i det havgående fiskeri - et bevis på. Lad mig til slut illustrere udviklingen i fiskeriet med følgende tal: For 20 år siden var der 54 trawlere i det grønlandske havgående fiskeri. De fiskede mindre end 7-8 gør i dag. Denne udvikling har været en helt nødvendig, og er på linje med både fiskeriet og andre erhverv i de vestlige lande. Lad mig bare nævne den danske landbrugseksport, der i år udgør 158 milliarder kr., hvilket havde været utænkeligt uden en strukturændring fra titusindvis af små landbrug til store, effektive enheder. Jeg kan godt forstå, at man tænker meget med hjertet, når man diskuterer det grønlandske fiskerierhvervs fremtid. Det er en stor del af vores identitet som folk. Men det kan ikke nytte noget at lade nostalgien tage overhånd ved at dvæle ved ”de gode gamle dage”, der nok slet ikke var helt så gode endda. Derimod kan en stærk og tidssvarende fiskerisektor være med til at skabe gode tider for mange mennesker i hele samfundet - ligesom vores øvrige erhvervsliv kan være det.
E
Følelser og fornuft skal følges ad
E
grønlandske økonomi, herunder de store koncernens værdi, bekræfter den efter min mening også de hovedkonklussioner, som blandt andre Skatte- og Velfærfskommissionen peger på. Nemlig at status quo ikke er en mulighed, når vi taler om udviklingen af samfundet. Der er behov for grundlæggende reformer. Ikke mindst i relation til erhvervslivets muligheder for at skabe de indtægter, som er en forudsætning for at opretholde den nuværende levestandard. For ikke at tale om at kunne udvikle velfærdssamfundet, så vi kan følge med de lande, vi gerne vil sammenligne os med. Budskabet er klart, som det understreges af Skatte- og Velfærdskommissionen: Væksten skal komme fra en øget beskæftigelse i den private sektor. Vi ved alle, at Grønland står midt i meget store udfordringer, som kun en erhvervsmæssig vækst kan løse. Men der er ingen nemme løsninger eller genveje. Det kræver ofre og prioriteringer nu, som senere vil give resultater. Der må tænkes langsigtet. Hvis vi hele tiden er optaget af at lappe huller og løse dagens her-og-nu problemer, får vi ikke lagt kursen om. Det er ikke umuligt at løse de nuværende og fremtidige udfordringer, hvis vi tager kloge og rigtige beslutninger. Men det kræver først og fremmest, at vores politikere vil skabe nogle gode og stabile rammer for erhvervslivet. Så skal virksomhederne nok udfylde dem. Vi skal med andre ord udvide erhvervslivets muligheder. Ikke begrænse dem. Derfor er det direkte skadeligt for investerings- og iværksætterlysten, når erhvervslivet gang på gang pålægges øgede afgifter, som belaster virksomhedernes indtjening og dermed deres vækstmuligheder. Det er både den seneste rejeafgift og nogle politiske overvejelser om at genindføre den såkaldte gummistøvleparagraf oplagte eksempler på. Som direktør Søren Brandt fra Qajaq Trawl for nylig skrev i en kronik i Sermitsiaq, er man i gang med at føre det grønlandske fiskeri tilbage til den tid, hvor fejlagtige politiske
L
lånegarantier til fiskere, der fx vil investere i nye fartøjer. På grund af bedre kendskab til branchen end bankerne har - og fordi investeringen i fiskerens nye fartøj kan have en positiv afsmittende effekt på koncernernes indtjening, kan de yde lånet, selvom en bank ikke vil. For det femte er de store virksomheder med til at sikre adskillige bygders eksistens. Gennem et fintmasket net af indhandlingssteder og fabrikker skaber Royal Greenland og Polar Seafood arbejdspladser, som små fiskerivirksomheder ikke ville have økonomi til at opretholde. De store virksomheder er ikke tvunget til at lukke indhandlingssteder og fabrikker, selvom de ikke giver overskud i en årrække. Det ville mindre virksomheder være tvunget til. Endelig bidrog de to koncerner i 2011 med 300 mio. kr. til de offentlige finanser - alene i form af direkte skatter og afgifter. Et tal, der i 2012 er vokset til 400 millioner samlet set. Men når man vil vurdere et erhvervs - eller en virksomheds samfundsmæssige betydning, handler det altså om langt mere end disse direkte skatter og afgifter. Dette billede gælder ikke kun i fiskeriet, men i alle brancher. Hvis Grønland fx ikke havde nogle stærke entreprenørselskaber, der kan løfte store opgaver, ville endnu flere projekter og dermed langt flere arbejdspladser gå til udenlandske virksomheder. Ja, måske næsten alle større bygge- og anlægsopgaver. Store erhvervsmæssige lokomotiver er således ikke en trussel mod de mindre virksomheder. De er tværtimod en forudsætning for at bevare så mange lokale arbejdspladser som muligt, blandt andet ved at trække mindre virksomheder ind som underleverandører i store entrepriser.
7
GA
Umiarsuaq pajuttaat umiarsualivimmiittoq. Supply skib ved kajen.
Siunissami uuliaqarneranik misissuisarnissaq:
Kalaallit Nunaanni qanoq pilersaaruteqartoqarpa Immami uuliasiorneq pillugu nunat tamalaat ataatsimiinneranni saqqummersitsinerannilu, Offshore Europe 2013-imi, ukioq allortarlugu Aberdeen-imi pisartumi, Sulisitsisut aappassaannik peqataatitaqarput, matumani ikitsunnguaannaat peqataallutik. Aatsaat taama orniguttut amerlatigigaat, tassami takusaasut 50.000-it angumavaat. Allaaserinnittoq Ellen Arnskjold
Savalimmiormiut angalatitaat peqatigalugit suliffeqarfinnut pulaarneq aaqqissuussinerlu Sullissisarfik Aberdeen-ip kujataaniittoq kalaallit angalatitaasa pissarsiffigeqisaminnik pulaarpaat. Illoqarfimmi Montrose-mi sullissisarfik ippoq, ilaatigut Danbor umiarsuarnik uuliasiortunik pilersuisunut akkajaanik quersuaqartitsisuul
8
AU R O R A 19 2013
luni. Aberdeen-imi umiarsualivik ilitsivissaaleqiffiuvoq, taamaattumik ilitsivissaqarnerulernissaq anguniarlugu ilaatigut Montrose atorneqarluni. Angalaqatigiit aamma savalimmiormiut angalatitaannik naapitsinissaminnut periarfissaqarput, suliassaannaat samminngikkaluarlugit suleqatigiinik savalimmiormiut suleqatigalugit ilasseqatigiissitsigamik, matumani pingaartumik uuliasiortoqalissappat uuliasiulernissamut inuiaqatigiit piareersarnerat
pillugu Savalimmiut misilittagarpassui oqaluuserineqarlutik. Uuliamik aningaa sarsiutaasinnaasumik Savalimmiuni suli nassaartoqanngilaq, taamaakkaluartorli uuliamik tunisassiornermut atatillugu suliffissanik 1500-nik pilersitsiniarneq iluatsissimavoq. Angalasarnernut kingullernut naleqqiullugu, juunimi St. John’s-imut taamatuttaaq septembarimi Aberdeen-imut, kalaallit angalanissartik soqutiginartip pallaarsimanngillaat. Soqutiginnippal
Uani www.achilles. com tamanna pillugu atuaqaqarsinnaavutit. Cairn Kalaallit Nunaanni Cairnip siunissami Qaasuitsup Kommuniani piffinni assigiinngitsuni suliaqarnissamut pilersaarutai pillugit ilisimatinneqassallutik Sulisitsut Cairn augustimi naapippaat. Cairn-ip akuersissuteqarfimmi Pitumi, kitaata avannaata sineriaaniittumi Upernavimmiillu 150 km-inik ungasitsigisumiittumi, suliaqalissagunik suleqatigisartakkamik Nunaoil-it Statoil-illu sule-
GA
GA
Sulisitsisut saqqummersitsiviat. GA-standen.
GA
laannginnermut peqqutaasutut ilimagineqarpoq, ingerlatseqatigiiffiit uuliasiornermik suliallit Kalaallit Nunaanni suliaqarnissamik tigussaa sunik pilersaaruteqannginnerat. Tamanna ukioq manna St. John’simi taamatuttaq Aberdeenimi uulia pillugu ataatsimiinnermi erserissumik saqqummerpoq, tassami amerikamiut skifergas-eqarfinnik nutaa nik nassaarnerat nunani tamalaani oqallisigineqarpoq, immikkullu ilisimasallit ilaat isumaqarlutik aningaa saqarnermut teknikkilu atorlugu uuliasiorfissatut isigisisat, Issittoq ilan ngullugu, ajornakusoornerusut uu liasiorfiginissaannut soqutiginninneq taamaalilluni annikinnerulersimasoq. Uuliamik tunisassiortunut kalaallit pilersuisunngornissaannut piareer sarneq Offshore Europe-qarnerata nalaa ni suliffeqarfik FPAL, tassaasoq suliffeqarfik uuliamik tunisassiortunut pilersuisuusartunik nalunaarsuisartoq, Sulisitsisut naapittaat. Nalu naarsuisarnerup siunertaraa suliffeqarfinnik pilersuisunngorsinnaasunik piukkunnartunngorsaanissaq. Sullissinissamik neqeroortut pilersuisussanik imminnut tulluartunik ujarlersinnaapput, pilersuisussat taakk u allattorsimaffimmut ilan ngunneqartarput pilersuisinnaasutullu akuerineqartarlutik. Maannamut kalaallit ingerlatseqatigiiffiutaat ataasiinnaq allattorsimaffimmut ilanngunneqarsimavoq, Kalaallillu Nunaanni uuliaqarneranik misissuiniartut arlallit takkussulerpata sullissisunngorusuttut kalaallit suliffeqarfiutaat arlallit Sulisitsisunit oqaloqatigineqarsimapput.
qatiginissaannut periarfissat maannakkut misissorpai – nunap assi nganit ilanngussaq takuuk. Pilersaarutaavoq 2014-imi misileraalluni qillerinissamut 2013-imi decembarimi akuersissummik nutaamik qinnuteqartoqassasoq.
Shell Kalaallit Nunaanni Shell misissuinissamut akuersissuteqarfinni Anu-mi Napumilu, Baffinip Kangerliumarnaniittuni aasaq manna misissueqqissimavoq – nunap assinganit ilanngussaq takuuk. 2012-imi sajuppillatsitsilluni misissuinerit inerneri nalilersorneqaleruttorput, peqqissaartumillu misissoq qissaarneqassallutik. Kalaallit Nunaanni Shell oqarpoq siunissami Shell-ip Kalaallit Nunaanni suliaqarnissaasa 2014-ip aallartinnerani aalajangiiffigineqassaat naatsorsuutigineqartoq. Ilanngullugu Kalaallit Nunaanni Shell-ip erseqqissarpaa maannakkuugallartoq suli nalunartoq qanoq aalajangiisoqassanersoq.
Maersk Oil Kalaallit Nunaanni Maersk Oil ukioq manna akuersissuteqarfimmi Tuumi Kalaallit Nu naanniittumi (nunap assinga takuuk) toqqaannartumik nammineerluni misissuisimanngilaq, ingerlatsiviilli Baffinip Kangerliumarnani suliallit (ConocoPhillips, Cairn aamma
Finn Siegstad, Air Greenland-imeersoq aamma Brian Buus Pedersen, Sulisitsisuneersoq Sulisitsisut saqqummersitsivianni. Finn Siegstad, Air Greenland og Brian Buus Pedersen, GA på GA’s stand.
Shell) sinnerlugit misissusimalluni, tassa tamaani misissuilluni qilleri soqassagaluarpat Baffinip Kangerliumarnani tamatumalu eqqaani inuiaqatigiinnut peqqissutsimullu ta manna qanoq sunniuteqassanersoq misissorsimallugu. Misissuinermi ilaatigut nunaqavissut tikeraarneqartarsimapput ataatsimeeqatigineqartarsimallutillu. Akuersissuteqarfik Tooq 2014-imi misissuiffigineqassanersoq maannakkorpiaq pilersaarusiorneqarpoq, ilaatigut nunaminertat takusarneqassallutik taakkunanilu nunap sananeqaataa
AU RORA 1 9 2 013
9
100°0'0"W
90°0'0"W
80°0'0"W
70°0'0"W
60°0'0"W
50°0'0"W
40°0'0"W
30°0'0"W
20°0'0"W
10°0'0"W
0°0'0"
10°0'0"E
20°0'0"E
75°0'0"N
1
75°0'0"N
3 2
5 6
Qaanaaq
4
7 9
8
11
10
Pituffik
13
12
15
14
Nationalparken
1
17
16 18
19
3
ConocoPhillips, DONG, NUNAOIL Qamut 2011/11
2
Shell, GDF Suez, Statoil, NUNAOIL Anu 2011/12 Cairn Energy, NUNAOIL Pitu 2011/13
Qaasuitsup Kommunia
70°0'0"N
Shell, GDF Suez, Statoil, NUNAOIL Napu 2011/14 Maersk Oil, NUNAOIL Tooq 2011/15
Qaanaaq Upernavik
70°0'0"N
Cairn Energy, NUNAOIL Napariaq 2011/16
Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL Sigguk 2008/10 Cairn Energy, NUNAOIL Ingoraq 2011/17
Uummannaq
Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL Eqqua 2008/11 DONG, ExxonMobil, Chevron, NUNAOIL Puilasoq 2007/26
Qeqertarsuaq
Husky Oil, NUNAOIL Kangerluk 2007/22
Husky Oil, ExxonMobil , NUNAOIL Orsivik 2007/27
Pituffik
Illoqqortoormiut
7 9
8
11
10
Sisimiut
Qeqqata Kommunia Maniitsoq
Tasiilaq
Cairn Energy, NUNAOIL Lady Franklin 2002/15
15
14
17
16 18
Zoom ind på 19 nye licensblokke i Grønlandshavet.
65°0'0"N
Kommuneqarfik Sermersooq ConocoPhillips, DONG, NUNAOIL Qamut 2011/11
13
12
Nationalparken
Husky Oil, NUNAOIL Ikermiut 2007/24 PA Resources, NUNAOIL Naternaq 2008/17
Cairn Energy, NUNAOIL Atammik 2005/06
4
Ilulissat
Aasiaat
Kangaatsiaq 65°0'0"N
5 6
Grønlandshavet -imi akuersissute qarfissat 19-it nunap assingani sumiinnerisa allisinneqarneri.
19
Shell, GDF Suez, Statoil, NUNAOIL Anu 2011/12 Cairn Energy, NUNAOIL Pitu 2011/13
Nuuk
60°0'0"N
Qaasuitsup Kommunia
Paamiut
Shell, GDF Suez, Statoil, NUNAOIL Napu 2011/14 Kommune Kujalleq Narsaq Maersk Oil, NUNAOIL Tooq 2011/15
Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL Kingittoq 2008/14
60°0'0"N
Qaqortoq
Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL Saqqamiut 2008/13
Nanortalik
Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL Salliit 2009/11 Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL Uummannarsuaq 2009/10
Upernavik 55°0'0"N
55°0'0"N
60°0'0"W
50°0'0"W
40°0'0"W
Hydrocarbon Exploration Licences Mineral Exploitation Licenses owners
owners
30°0'0"W
Cairn Energy, NUNAOIL
Mineral Exploration Licenses Napariaq 2011/16
owners
NAMA Coal Ltd.
Angel Mining (Gold)
21st North
NAMA Greenland Ltd.
Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL
Black Angel Mining
Angel Mining PLC
Nordic Mining Ltd
Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL North American Nickel ConocoPhillips, DONG, NUNAOIL Malmbjerg Molybdenum Avannaa Exploration Ltd. Sigguk 2008/10 Nukajaraq Olsen DONG, ExxonMobil, Chevron, NUNAOIL Minelco Bedford (No.3) Limited Cairn Energy, NUNAOIL NunaMinerals Husky Oil, ExxonMobil , NUNAOIL CGRG Ltd. Ingoraq Under Renewal 2011/17 Obsidian Mining Ltd. Husky Oil, NUNAOIL Coastal Ventures Maersk Oil, NUNAOIL PA Resources, NUNAOIL Shell, GDF Suez, Statoil, NUNAOIL
Greenland Sea License Round Round No
owners
Angel Mining PLC Greenland Resources Ltd.
Exclusive Licences June 2013
Malmbjerg Molybdenum A/S
Cairn Energy, NUNAOIL
Greenland Gold Resources Ltd.
Ole Vittus Lynge
Greenland Minerals & Energy Ltd.
Palle Møller Andersen
Under Application Opendoor Areas
Ordinary
Ironbark Zinc Limited
Rare Earths Minerals No. 2
Kavanaru Oil Exploration Corp.
Rimbal Pty Ltd
London Mining Greenland A/S
Husky Oil, NUNAOIL Malmbjerg Molybdenum Kangerluk 2007/22
Bathymetry and Topography: ETOPO1
²
WGS 1984 Complex UTM Zone 24N Universal Transverse Mercator Projection False Easting: 500000,0 False Northing: 0,0 Central Meridian: -39 Latitude Of Origin: 0,0 Linear Unit: Meter
Talbot Group Investments Pty Ltd Qeqertarsuaq 0 West Melville Metals Inc. Ilulissat
Husky Oil, ExxonMobil , NUNAOIL Orsivik 2007/27
Kalaallit Nunaanni akuersissuteqarfissat nunap assingani sumiinnerat.
Blocked Areas
Bureau of Minerals and Petroleum
Uummannaq Map updated June 2013
Cairn Energy, PETRONAS, Pinnacle Nominees Pty. Ltd. GreenlandNUNAOIL Minerals and Energy Nordic Mining Ltd Eqqua Platina Resources Limited Greenland Minerals and Energy Ltd. 2008/11 Rimbal Pty Ltd DONG,Resources ExxonMobil, Plymouth Minerals Limited Hudson Inc. Chevron, NUNAOIL Tanbreez Mining Greenland Puilasoq RAM Resources Ltd. Hunter Minerals Pty 2007/26 Ltd True North Gems Inc.
Pre
20°0'0"W
Kilometers 125
250
Kort over licensblokke i Grønland.
500
Aasiaat
Kangaatsiaq
misissorneqassalluni. Misissuilluni- qarfiit aqqanillit neqerooruteqarfisli qillerisoqassanngilaq. Carsten sami siullermi misissuerusullutik Sønderskov, Kalaallit Nunaanni Ma- qinnuteqarsimapput. Sisimiut Akuersissuteqarfissanit katillugit ersk Oil-imeersoq oqarpoq, 2012Kommuneqarfik Sermersooq mi ornigulluni misissukkat suli na- 19-iusunit 15-it pisarneq malillugu Qeqqata Kommunia lilersorneqartut, Maersk Oil-illu mi- neqerooruteqarsinnaassapput, uki orlu manna akuersissuteqarfimmik sissuillluni qillerinissaanut akuersisManiitsoq ki summik qinnuteqartoqassanersoq piumallutik qinnuteqarumasut Tasiilaq 2014-ip naalernerani aalajangiiffigi- ngusinnerpaamik oktobarip 15-iannut qinnuteqarfissaat killeqarpoq. neqassasoq. Nuuk Suliaqarumasut / ingerlatseqatigiiffiit qinnuteqartut piukkunnartun Akuersissoqarfiit nutaat ngorsarsimanissaannik ilaatigullu 2011-imili Aatsitassanut Ikummatis- Issittumi sulinermik misilittagaqarsanullu Aqutsisoqarfik nalunaarpoq, nissaannik arlalinnik piumasaqaatiPaamiut Kalaallit Nunaata avannaata kangi- taqarpoq. Grønlandshavet-imi akuersissu ani Grønlandshavet-imi uuliaqarneteqarfinnik nutaanik pissarserusutranik misissuinissamut akuersissu- Kommune Kujalleq Narsaq tunik pisarneq malillugu neroortitsitinik qinnuteqarnissamut periarfisQaqortoq saqalissasoq. Matumani akuersis- nissaq 2014-imi januaarip 15-ianni Nanortalik pisussatut naatsorsuutigineqarpoq. suteqarfissat 19-it pineqarput, taakkunanilu 30.000 m²-itut isorartutigi- Hans Kristian Olsen, Nunaoil-imeer sumi misissuinissamut ingerlatse- soq oqarpoq: ”Akuersissuteqarfiit qatigiiffiit arfililiusut Kanumas-imi tamarmik suliaqarfigineqassanersut pissanganarpoq. Qularutissaanngisuleqatigiit siulliullutik misissuinissamut pisinnaatitaapput. Akuersis- laq tamanna misissuiffigissallugu suteqarfiup iluani ingerlatseqatigiif- ajornakusoortuummat, taamaattufiit eqimattat pingasut akuersissute- millu aamma akuersissuteqarfissaHusky Oil, NUNAOIL Ikermiut 2007/24 PA Resources, NUNAOIL Naternaq 2008/17
Cairn Energy, NUNAOIL Lady Franklin 2002/15
Cairn Energy, NUNAOIL Atammik 2005/06
Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL Kingittoq 2008/14
Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL Saqqamiut 2008/13
Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL Salliit 2009/11
Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL Uummannarsuaq 2009/10
10
AU R O R A 19 2013 50°0'0"W
on Exploration Licences Mineral Exploitation Licenses owners
Illoqqortoormiut
ni taakkunani misissuinissaq ukiunik 16-inik sivisussusilersimavarput. Ukioq kaajallallugu sikoqartarpoq, piffissamiilli piffissamut allanngorarsinnaalluni, taamaattumilu aamma suliffigissallugu ilaannikkut ajornaannerusarluni ilaannikkullu ajornarnerusarpoq. Taavalu aamma silami nunamilu taama mersernartigisumi uuliasiorsinnaalernissamut teknikkikkut malunnaatilimmik nikeriartoqarnissaa erininarpoq.”
Ingerlatseqatigiiffiit makku suleqatigiinni Kanumas-imi suleqataapput: Kanumas Gruppen består af følgende selskaber: • • • • • • •
Statoil BP ExxonMobile Chevron Shell Japan Oil Nunaoil
40°0'0"W
30°0'0"W
Mineral Exploration Licenses
Malmbjerg Molybdenum A/S
owners
NAMA Coal Ltd.
Exclusive Licenc June 2013
GA
Tor Viking maanna Aberdeen-imiittoq takoqqinneqarpoq. Gensyn med bl.a. Tor Viking, som ligger i Aberdeen pt.
Fremtidens olieefterforskning:
Perspektiverne for Grønland For anden gang har GA deltaget med en lille delegation på den internationale offshore konference og udstilling, Offshore Europe 2013, som finder sted i Aberdeen hvert andet år. Der var rekord på besøgstallet, idet udstillingen rundede 50.000 gæster. Af Ellen Arnskjold
Virksomhedsbesøg og event med den færøske delegation Den grønlandske delegation havde fornøjelsen af besøg på en lokal supply base syd fra Aberdeen. I byen Montrose drives en supply base, hvor bla. Danbor har et større opmagasineringsareal og derfra servicere supply skibe til olieindustrien. Havnen i Aberdeen lider under pladsmangel, og derfor er det nærmeste alternativ bl.a. at benytte Montrose. Delegationen havde også mulighed for at mødes med den færøske delegation under sociale former til fælles netværksreception, hvor samtalerne især handlede om Færøernes mange erfaringer med at forberede samfundet til evt. olieudvinding. På Færøerne er der endnu ikke fundet tilstrækkelig stor olieforekomst i kommerciel henseende, men det er alligevel lykkedes at skabe op mod 1500 arbejdspladser i olieindustrien. Sammenlignet med de sidste delegationsture, var interessen blandt grønlandske virksomheder for at
deltage i delegationen både til St. John´s i juni og nu her i september til Aberdeen begrænset. Den svage interesse må formodes at afspejle, at der ikke er særligt konkrete udmeldinger fra olieselskaberne omkring deres planlagte aktiviteter i Grønland. Det stod især i år klart på oliekonferencerne både i St. John´s og Aberdeen, at de nye amerikanske skifergas-fund har sat en ny international dagsorden, hvor nogle eksperter mener, at det lige nu har
kølnet interessen for nye olieaktiviteter i de mere økonomisk og teknologisk risikobetonede områder, herunder i Arktis.
Forberedelser for grønlandske virksomheder som underleverandører til olieindustrien Under Offshore Europe mødte GA blandt andet virksomheden FPAL, som registrerer leverandørvirksom-
Savalimmiormiut saqqummersitsiviat. Den færøske stand.
AU RORA 1 9 2 013
11
GA
Shell i Grønland
Montrosep umiarsualiviani pisortap John Pattersonip, Brian Buus Pedersen, Sulisitsisut aamma Jens Panum Have, Arctic Base Supply & Danbor umiarsualivimmik takornartikkai. Havnedirektøren i Montose, John Patterson, viser Brian Buus Pedersen, GA og Jens Panum Have, Arctic Base Supply & Danbor rundt på havnen.
heder inden for olieindustrien. Ideen bag registreringen er, at leverandørvirksomheder opnår en form for prækvalifikation. Udbydere af opgaver kan herefter lede efter relevante underleverandører, som er optaget og godkendt på listen. Foreløbig er kun et enkelt grønlandsk selskab registreret, men flere virksomheder har talt med GA om deres overvejelser omkring optagelse i dette register, når flere olieefterforskningsaktiviteter tegner sig i Grønland. Læs mere www.achilles.com
Cairn i Grønland I august mødtes GA med Cairn til orienteringsmøde forud for at Cairn skulle møde det lokale samfund i Qaasuitsup Kommune for at diskutere deres planer for fremtidige aktiviteter. Cairn ser i øjeblikket på mulige aktiviteter sammen med deres partnere Nunaoil og Statoil inden for det licensområde, som hedder Pitu, der ligger ud for den grøn-
12
AU R O R A 19 2013
Shell har igen i denne sæson haft efterforskningsaktiviteter i Baffin Bugten i de licensblokke, som hedder Anu og Napu– se kort. Resultaterne af de seismiske undersøgelser fra 2012 er under evaluering, og analyseres grundigt. Shell Greenland udtaler, at det forventes, at der tages beslutning omkring Shells fremtidige aktiviteter i Grønland i begyndelsen af 2014. Shell Greenland understreger samtidig, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogle indikatorer på, hvilken beslutning, der bliver truffet.
Maersk Oil i Grønland Maersk Oil har i år ikke haft direkte efterforskningsfeltaktiviteter i Tooq blokken (se kort) i Grønland, men har på vegne af øvrige Baffin Bay selskaber (ConocoPhillips, Cairn og Shell) stået for at udføre et socialt baseline studie af de samfunds- og sundhedsmæssige forhold i området omkring Baffin Bay og de samfund, som kunne blive berørt hvis en efterforskningsboring udføres. Det har bl.a. involveret besøg i og møder med lokalsamfundene. I øjeblikket planlægges mulige efterforskningsundersøgelser i licensblokken Tooq i 2014 bl.a. i form af site surveys og geotekniske undersøgelser visits. Der vil dog ikke forekomme egentlige prøveboringer. Carsten Sønderskov, Maersk Oil Grønland udtaler, at de i feltsæsonen 2012 indhentede data fortsat vurderes og den endelige beslutning om Maersk Oil vil indgive ansøgning om tilladelse til prøveboringer, vil finde sted ultimo 2014.
Nye licensblokke Råstofstyrelsen annoncerede tilbage i 2011, at der ville blive mulighed
for ansøgning om nye olielicensarealer i Grønlandshavet i det nordøstlige Grønland. I alt drejer det sig om 19 blokke, hvor de seks selskaber i Kanumas-gruppen har haft fortrinsret til et område på ca. 30.000 km2. Inden for dette område har tre grupper søgt på i alt fire ud af i alt 11 blokke i en første udbudsrunde. Resten af de 15 ud af i alt 19 blokke er med i den nye ordinærr udbudsrunde, hvor ansøgningsfristen for at få tildelt et licensområde udløber den 15. oktober i år. Der stilles en række krav til ansøgeren om at vedkommende operatør/ selskab skal være prækvalificeret og bl.a. have erfaring med arbejde i Arktis. Tildeling af nye licensblokke i Grønlandshavet i relation til den ordinære runde forventes at finde sted den 15. januar 2014. Hans Kristian Olsen, Nunaoil, siger: ”Det bliver spændende om alle licensblokke bliver aktiveret. Der er ingen tvivl om, at det er et vanskeligt område at operere i, og derfor har man også valgt at give tilladelse til en efterforskningsperiode på 16 år i de pågældende licensblokke. Der er is året rundt, men der kan være sæsonudsving, som gør forholdene enten lettere eller sværere at arbejde under. Ligeledes venter en større teknologisk udvikling i forbindelse med olieefterforskning under disse barske vejrmæssige og fysiske forhold.”
Sullulissuit. Rør. GA
landske norvestkyst og cirka 150 km fra Upernavik – se kortudsnit. Det er planen, at der til december 2013 vil kunne indgives ny ansøgning om tilladelse til prøveboringer i 2014.
GRØNLANDSBANKEN
Aasianni isumalluartoqarpoq
GrønlandsBANKEN’ip siunnersortai sisamat/ GrønlandsBANKEN’s fire rådgivere: Helle Mark, Malene Christensen, Karina J eremiassen aamma/og Benedikte Olsen.
Aasianni ingerlalluartoqarneranut takussutissat pitsaanerpaat ilagaat, GrønlandsBANKEN illoqarfimmi tassani ”piviusumik” immikkoortortaqalersimanera. Allaaserinnittoq Ellen Arnskjold
I
sertuunneqarsinnaanngilaq 2009mi kommunit kattussuunneqarnerisa kingorna Qaasusitsup Kommuniani qanimut aalajangii s oo qataasarneq nukissallu agguataarneqarnerat oqallisaangaatsiarsimammata. Kommunit siornatigut arfineq-pingassusimagaluartut ataatsimut kattunneqarmata, minnerunngitsumik Aasiaat inuussutis sarsiornikkut pingaarnersiuilluni tul leriiarinerni takkuitsoorneqartutut misigisarsimapput. Immaqali tamanna pissutaalluni suliniuter passuarnik aallartitsisoqarsimavoq,
assigiinngitsorpassuarnik pis o qalerneranik kinguneqartumik. Ili uuseqarusunneq, pilersitserusun neq aallarneerusunnerlu najukkami inuussutissarsiummik ingerlataqartorpassuarnut ilisarnaataalersimavoq, tamakkumi tamarmik immikkut suliassaqarfissaminnik nu taanik nassaartorsimapput. Ukiuni kingullerni ukiukkut issaasattarnerata taamaalillunilu aamma sikoqanngingajattarnerata Aasiaat pilerinarsisissimavaat, tamannalu illoqarfiup 2010-mi 2011-milu misigisimavaa, tassami Cairn-ip uulia qarneranik misissuinermini Aasiaat aalajangersimasumik tulattarfigisi-
mavai. Tamanna pitsaasumik illo qarfiup qisuariarfigaa inuussutissarsiutillu nutaat aallartiterlutik. Taakku saniatigut Polar Raajat aalisakkerivia suliassaqarluarpoq, 90-95-inik suliffissartaqarluni. Maanna aalisartut raajat nipisallu saniatigut aalisakkanik allanik tunisaqarsinnaalerput, immaqalu aalisakkerivik suli amerlanernik suliffissaqartitsilersinnaavoq.
Inuussutissarsiornissamut tunngaviulluarsinnaavoq - Tamakku tamarmik siunissami illo qarfimmut tunngavissiilluarsinnane-
AU RORA 1 9 2 013
13
IRISAGER.GL
Aasiaat.
rannik uppernarsaapput, GrønlandsBANKEN’ip sullitanut pisortaa Peter Petersen Auroramut oqarpoq. – Taamaattumik aalajangerpugut Aasianni immikkoortotaqarfimmik ammaaniarluta. Aap, ukiuni kingul lerni marlunni immikkoortortatut su lisumik immikkoortortaqarsimavu gut, qaammatit tamaasa sapaatip akunnerani ataatsimi aningaasatigut siunnersuisartunik, saaffigineqarsinnaasunik, sulisoqartarsimammat. Maanna immikkoortortaq sapaatip akunnera tamaat kikkunnilluunniit siunnersuisinnaanngorpoq. Aningaasartaqanngilarli, tassami Aasianni aningaasanik pilersuinissamut KNI isumaqatigiissuteqarmat, soorlu aamma illoqarfinni nunaqarfinnilu allani, tamakkiisumik sullissisumik GrønlandsBANKENinertaqanngitsuni taamma ittoq. Pingaarnerpaarli tassaavoq suliffeqarfiit inuillu piaartumik eqqortumillu siunnersorneqarsinnaanissaat, minnerunngitsumik ulluni siuariartorfiusuni nutaanillu periarfissaqalerfiusuni. Innuttaasut ilaat qaammarsaaviginiarlugit suliassarujussuuvoq, tassami aningaaseriviup suunera sunillu suliaqarsinnaanera pillugu ilisimasat nutaat inuit tamarmik ilisimanngimmatigit. - Pingaarutillit ilagaat Aasianni sullitanut siunnersortit najukkami pissutsinik ilisimasaqartuummata, taamaalilluni pissutsinut sullitanullu ataasiakkaanut ilisimasaqarneq pissutaalluni aningaaserivik pitsaane
14
AU R O R A 19 2013
rujussuarmik sullissisinnaalerluni. Taamaaliornikkut GrønlandsBANKEN-imi Kalaallit Nunaata aningaaseriviatut immitsinnut taasarnissamik kissaaterput timitalerparput. Aamma Tasiilami ukiumut sapaatip akunnerini marlussunni inoqartittakkatsinnik allaffimmik ammaasima vugut. Tasiilami aningaaseriup sullitanit ilisimaneqalernissaa periarfissallu suuneri paasisitsiuniutigissallugit pisariaqarluinnarpoq. Sapin ngisamik siunnersortit aalajangersimasut angalatinniartarpavut, taa maaliornikkut tatigeqatigiinneq pilersinneqarniassammat. GrønlandsBANKEN-ip Aasianni immikkoortotaqalerneratigut maanna Nuummi, Qaqortumi, Maniitsu mi, Sisiumiuni, Ilulissani Aasiannilu immikkoortortavinnik immikkoortor taqalerpoq.
Aasianni inuussutissarsiummik ingerlatallit nersualaarneqarput Illoqarfimmi inuussutissarsiummik ingerlatallit GrønlandsBANKEN’ip immikkoortortaa Aasiannut tikilluaqquaat. – Aap, aningaaseriup immikkoortortavimmik immikkoortor taqalernera nunaarutigaarput, sa naartorfiutillip qaartiteriffiutillillu KJ Greenland-ip pisortaa Jens Jensen oqaluttuarpoq. – Tamanna sivisuumik kissaatigisimavarput, tamannalu suliffeqarfiit ingerlallualersima-
nerannut, aammalu illoqarfiup siuariartornissamut periarfissaqarluarneranut, uppernarsaatitut isigaarput. Maannakkorpiaq suliffissaaleqisoqanngilaq, tamannalu pitsaalluinnarpoq. Ilumut, paarlattuanik sulisussameernerput iluarsiiviginiarlugu inissanik amigaateqarpugut. Kisiannili nunatsinni illoqarfinnut allanut naleqqiullugu ajornartorsiutivittut taaneqarsinnaagunanngikkaluarpoq, Jens Jensen naggasiivoq.
Nalliuttorsiorpalaartumik ammaaneq Immikkoortortaq ataasinngornermi oktobarip 14-ianni ammarneqarmat inuit 300-it kaffisoriarput. Taama soqutiginnittut amerlatiginerisa uppernarsarpaa, aningaaseriviup immikkoortortaava Aasiaat tikilluaqqulluaraat. 2014-imi marsimi immikkoortortaq nammineq illugisassaminut nuussaaq, tassami illoqarfimmi taxanik sullissivitoqaq GrønlandsBANKEN-ip pisiarisimavaa. Taava aningaaseriup immikkoortortaasa arfernat aamma tungujortumik qalipaateqalissaaq. Tassami maannakkut illu immikkoortortap inissisimaffia GrønlandsBANK-init kisiartaalluni aappalaartuuvoq – tamatumunnga patsisaavoq illu eqqissisimatitaanera aappalaartumillu qalipaateqartussaalluni.
Optimisme i Aasiaat Et af de bedste beviser på, at der er godt gang i hjulene i Aasiaat er, at GrønlandsBANKEN nu åbner en ”rigtig” filial i byen.
D
et er ikke nogen hemmelighed, at der efter kommunesammenlægningen i 2009 har været mange diskussioner om lokal indflydelse og ressourcefordelinger i Qaasuitsup Kommunia. Efter at de otte tidligere kommuner blev slået sammen til én, har ikke mindst Aasiaat i perioder følt sig overset med hensyn til erhvervsmæssige prioriteringer. Men måske har dette i virkeligheden været en drivkraft for de mange initiativer, der har resulteret i en ny opblomstring. Virketrang, entrepreneurship og iværksætterånd er dækkende for mange lokale erhvervsdrivende, som hver på deres måde finder nye forretningsområder og nicher at kaste sig over. De senere års milde vintre med langt mindre is har desuden gjort Aasiaat attraktiv, hvilket byen mærkede i 2010 og 2011, hvor Cairn benyttede Aasiaat som basehavn for deres olieefterforskningsaktiviteter. Byen reagerede positivt, og nye forretninger så dagens lys. Derudover er der stor aktivitet i Polar Raajats fabrik, der har skabt 90-95 arbejdspladser. Nu får fiskerne også mulighed for at indhandle andre arter end rejer og stenbidere, så fabrikken kan måske derved skabe endnu flere job.
Godt erhvervsgrundlag - Alt dette vidner om, at der er et godt fundament i byen for fremtiden, siger GrønlandsBANKEN’s privatkundedirektør Peter Petersen til Aurora. - Derfor har vi nu besluttet at åbne en filial i Aasiaat. Ja, egentlig har der været en slags filial i de sidste to år, hvor der en uge om måneden har været bankrådgivere til stede, som man kunne rette hen-
vendelse til. Men nu er filialen åben for rådgivning alle ugens dage. Den er dog pengeløs, idet KNI har aftalen om pengeforsyning til Aasiaat, ligesom de har i alle øvrige byer og bygder, hvor GrønlandsBANKEN ikke er til stede med full service filialer. Men det vigtigste er også, at både virksomheder og privatpersoner kan få hurtig og kvalificeret rådgivning, ikke mindst i en tid med udvikling og nye muligheder. Der ligger i øvrigt et stort oplysningsarbejde over for en del af befolkningen, fordi det langt fra er alle, der har en opdateret forestilling om, hvad en bank er og kan. - Hvad der også er vigtigt er, at vores kunderådgivning i Aasiaat udføres af fire lokalkendte medarbejdere, hvilket giver banken et meget bedre personligt kendskab til både forholdene og de enkelte kunder. I GrønlandsBANKEN ønsker vi dermed at leve op til vores motto om at være hele Grønlands bank. Et andet eksempel på det er, at vi også har åbnet et kontor i Tasiilaq, som er bemandet et par uger om året. Også der er der et stort behov for at udbrede kendskabet til banken og de muligheder, man har som kunde. Vi forsøger at sende de samme rådgivere af sted hver gang, så tillidsforholdet kan opbygges. Med åbningen i Aasiaat har GrønlandsBANKEN nu egentlige filialer i Nuuk, Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut, Ilulissat og Aasiaat.
Et skulderklap til Aasiaats erhvervsliv Byens erhvervsliv hilser GrønlandsBANKEN’s filial i Aasiaat velkommen. - Ja, vi er glade for, at få en rigtig bankfilial, fortæller direktør Jens Jensen fra entreprenør- og mi-
nørfirmaet KJ Greenland. - Det har vi ønsket i lang tid, og vi betragter det som et bevis på, at mange virksomheder har udviklet sig positivt, og at byen har en fremtid med gode vækstmuligheder. Der er i øjeblikket ingen arbejdsløshed, hvilket er meget positivt. Ja, faktisk mangler vi tværtimod boliger for at kunne opfylde behovet for arbejdskraft. Men det er vel nærmest et velstandsproblem i forhold til mange andre steder i landet, slutter Jens Jensen.
GRØNLANDSBANKEN
Af Ellen Arnskjold
Festlig åbning Der var 300 til kaffemik mandag den 14. oktober, da filialen åbnede. Den store interesse vidner i sig selv om, at Aasiaat har taget godt imod den nye bankfilial. I marts 2014 flytter den over i sit eget hus, idet GrønlandsBANKEN har købt byens gamle taxacentral. Så kan bankens sjette filial også blive blå. Den nuværende filialbygning er nemlig som den eneste GrønalndsBANK rød fordi huset er fredet og skal fremstå rød.
AU RORA 1 9 2 013
15
Ukiuni 25-ni iluatsittumik ingerlaneq – naak assoralisaaraluarluni
ULRIK BANG
Kalaallit Nunaanni tunisassiorfituannguit ilaat 2014-imi januaarip aqqaneq -aappaanni ukiunik 25-inngortorsiussaaq, tassami ukiut taakku qaangiupput immiaaqqat imeruersaatillu siulliit tunisassiarineqalermatali tunisassiorfimmillu Nuummi Iggiaani Qeqertakasimmiit niuertarfinnut apuunneqartalerlutik.
Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen
N
amminersornerullutik Oqartus sat kissaateqarnerisigut im miaaqqanik imermillu maqitsivik pi ginneqatigiilluni ingerlatsivittut Nuuk Imeq 1986-imi pilersinneqarpoq. Siunertat ilagaat avatangiisit qajassuunneruniarlugit nioqqutissat puuinik utertitsisinnaalernissaq aammalu aalisarnerunngitsumik tu nisassiornermik suliaqarfiusunik suliffissanik nutaanik pilersitsinissaq. Ukiuni arlalialunni eqqarsaatigineqareerluni isumaqatigiinniarn er passuillu sivisuut pereermata taakku tamarmik iluatsipput. Suliffeqarfik pitsaalluinnartunik teknikkikkut atortorissaarutilik, ilaatigut Ka laallit Nunaanni kisiartaalluni inut taqanngikkaluarluni nammineerluni aqussinnaasumik tunisassiortoq, 50-it missaanni sulisoqarpoq, tunisassiorfiullu initaa 10.000 m²-itut angitigaluguni. Nioqqutissat puuinik utertitsisarneq aallaqqaataaniilli iluatsilluarpoq. Tamanna pillugu Royal Unibrew-imi avammut tunisassiornermi pisortaq Jørgen-Anker Ipsen,
16
AU R O R A 19 2013
ukiuni tamani tunisassiorfiup piuffiini Nuuk Imermik qanimut malinnaalluinnarsimasut ilaat, oqarpoq: - Brugsenimi Nuussuarmiittumi pisortanngoriartorlunga 1984-imi Kalaallit Nunaannut tikippunga. – Ukiut marlussuit qaangiummata KGH-p/KNI-p quersuaani Nuup umiarsualivianiittumi pisortanngorpunga, taamaalillungalu immiaaq qanik imeruersaatinillu pisiniartarneq akisussaaffigilerlugu. Taamanikkut Faxe Bryggeriusup (maannakkut Royal Unibrew-mik taaguu teqartup) 1989-imi attavigaanga Kalaallillu Nunaanni tuniniaanermut akisussaasutut atorfininnissannik neqeroorfigalunga. Tassa Nuuk Imermik pilersitsinermut atatillugu. - Tamanna akuuffigalugu nuanner luinnarsimavoq. Taamanikkut ukiuni arlalialunni Nuummiissimavunga, illoqarfiullu isikkuata allanngornera takullugu uppernanngilarluunniit – tunisassiat puuinik utertitsisannginnermiit utertitsisalerneq eqqunneqarmat. Ingammik upernaakkut illo qarfiup isikkua eqqaamavara, aput aaleraangat aqqusernit sinaat qillertuusanik, inuit igiinnagaannik, tu-
sind-ilikkaanik ulikkaartartoq. ”Aqaguani itileriallartugut” avatangiisinik mingutsitsinerujussuaq unilluinnarsimavoq. Ersarilluinnartumik aaq qissuussineq nutaaq inuit atuler paat, tamanna Nuummi eqqaanilu angalaaraanni takuneqarsinnaasimavoq. Taama malunnartigisumik allanngortoqarnera misigalugu nuannerpoq, Jørgen-Anker Ipsenip eqqaamasani oqaluttuarai.
Unammilleqatigiit suleqatigiilluarnerat Qujanartumik naalakkersuinermik ingerlatallit siunissamut sammisumik isiginnissinnaasut pissutaallutik Nuuk Imeq piviusunngorpoq. 1970-ikkunnili isumassarsiap pin ngorneraniit ukiorpassuit ingerla reersut isumaqatigiinniarnerpassuillu ilungersunartut pereersut iluatsit sisoqarpoq. De Forenede Bryggerier Carlsberg Tuborg-ilu Kalaallit Nunaanni tunisilluartarsimapput, namminer sorlutilli oqartussanit qinnuigineqarlutik Faxe Bryggeri suleqatigissa gaat, taannami aamma taamani Ka-
ULRIK BANG
laallit Nunaannut tunisisarmat – kii salu KNI suleqatigeqquneqarluni, taannami tunisassanik siammarterisuummat. Anguniagaq tassaalluinnarsimavoq pisiassat puuinik utertitsisalernissaq, tamannalu peri usissat assigiinngitsut nalilerso reerlugit aatsaat pisinnaalluni Ka laallit Nunaanni tunisassiorfiliorto qarneratigut. Matumanilu danskit immiorfiisa immikkut ilisimasaat atorfissaqartinneqarput. Peter Rasmussenip, 1980-ikkulli aallartinneranni Faxep Kalaallit Nunaanni aallartitaata, eqqaamalluarpaa illuatungeriit isumaqatigiissinniarnerat qanoq ajornakusoortigisoq. Ataatsimiinnerit amerlasimaqaat, tassami Faxe Carlsberg-ilu isumaqatigiittariaqarsimammata, naak soqutigisamik imminnut akerleriinnerat ersilluinnaraluartoq. - Ilumut, aallaqqaammut suleqati giineq pitsaanngilaq. Silaannaq tattuppoq, tamannalu nuannerpallaarsimanngilaq, Peter Rasmussen ullu mikkut taama oqaluttuarpoq. – Naggataatigulli kiisami isumaqati giippugut, Kalaallit Nunaanni suliffeqarfissuarmik taallugu Faxe Carls-
bergilu amerlaqatigiinnik piginneqatigiissuteqarlutik aallartitsimmata. Tamatumalu inernerisimavaa taamanikkullu pitsaalluinnartumik suleqatigiilernerput. Suliffeqarfiit imminnut unammillertut suleqatigiilerput, kivitseqatigiillutik naligiilluinnartumillu akisussaaffeqalerlutik. Taama pisoqartarnera qaqutigoorto rujussuuvoq, Peter Rasmussen er seqqissaavoq. Isumaqatigiinniarnerni toqqammaviulluinnarsimavoq Finn Jakobsen, Namminersornerullutik Oqartussani atorfilittatut aallarniiniarnermi pingaarutilimmik inissisimasuulluni suleqataasullu assingiinngitsut akornanni ataqatigiissaarisuulluni inissisimasimagami. – Isumaqati giinniarnerit ingerlanneqartut killiffiat pillugu naalakkersuinermut ingerlatalinnut apuussinissaq suliassaraara, Finn Jakobsen oqaluttuarpoq. – Isumaqatigiissutip angunissaata tungaanut suliaq nalunaat suusimanngilaq, suliamullu akuusut tamarmik soqutigisaasa ilanngunnissaat anguniarlugu sulineq sulia rujussuusimavoq. Ilaanni ulloq un nuarlu kipisuitsumik sulisariaqartar-
simavugut, imaqarniliarpassuit, naatsorsuinerpassuit isumaqatigiissutissatullu siunnersuuteqarpassuit advokatit suleqatigalugit suliarineqartarsimapput. Taavali kiisami iluatsittumik suliaq naammassisima voq. Maannalu takusinnaavarput isumaqatigiissutit taakku ukiuni 30-ngajanni atuussimasut, tamatumalu takutippaa suliaq suliarilluarneqarsimasoq. Isumaqatigiissutit, akuusunut tamanut naleqanngik kaangamik taama sivisutigisumik atasanngillat. Matumani soqutigisat ataatsimoorussat nassaariniartariaqaramik. Isumaqatigiissutit atsiorneqareermata taassuma nammineq tupaallaatigeqisaanik Finn Jakobsen qinnuigineqarpoq ukiuni siullerni tunisassiorfiup isumannaatsumik ingerlanissaa anguniarlugu pisortan ngoqqullugu. Ullumikkut Carlsberg sinnerlugu Nuuk Ermup siulersuisuini ilaasortaavoq. Pisiassanik siammarterineq pillugu ukiuni 22-ni KNI-mik suleqateqarluarsimaneq nammineq suliffiutillit/pisortallu suleqatigiillutik qanoq ingerlalluartigisinnaanerannut ta-
AU RORA 1 9 2 013
17
ULRIK BANG
kussutissaavoq. Suleqatigiinneq ukiup nikinnerani 2011/12-imi taa maatinneqarpoq, unammilleqati giinnermut oqartussaasut piumasarimmassuk kisermaassilluni pisiassanik siammarterinissamut KNI-mik suleqateqarneq atorunnaarsinneqarmat. 2008-imiilli Nuuk Imeq pisortaa nermit Bernhard Christensen-imit aqunneqalersimavoq, taassumalu iluarisimaarinnillluni oqaatigaa suliffeqarfik ingerlalluartoq. Aningaasatigut patajaatsumik ingerlanerup saniatigut nunani tamalaani maleriugassat malillugit ingerlatsinermi pitsaanerpaamik ingerlanermut uppernarsaat pigineqalersimavoq. - Pitsaassuseq qaffasissoq pi ngaartittuaannarsimavarput, Bernhard Christensen oqaluttuarpoq. – Matumani tunisassiorfiup tunisassiai kisimik pingeqanngillat, aammali isumannaallisaaneq tunisassioriaatsillu pineqarlutik. Nunani tamalaani maleruagassat pissusissamisoortumik malinneqar nerat uppernarsiniarlugu sulineq imaannaasimanngilaq. Uppernar saammik piniarneq aammali siunis sami taakku malittuaannarnissaat anguniarlugu sulineq nukippassuarnik atuiffiuvoq. Tamanna pisinnaasimavoq Nuuk Imermi tamarmi sulisut kajumissuseqarlutillu sulerusussuseqarsimammata, tamannalu siunissamut isumallualersitsivoq.
Nuuk Imeq qanoq siunissaqarpa? Angusavut ataatsimut isigalugit naammagisimaarpavut, Bernhard Christensen oqaluttuarpoq. – Taa maattumillu aamma pisiassat puuinik utertitsisarnermik aaqqissuussap iluatsilluarluni ingerlasimasup
18
AU R O R A 19 2013
naalakkersuinermut sulialinnit allanngortinnialersaarneqarnera uggoraarput, tassami Kalaallit Nu naanni avatangiisitigut ajornartorsi uterujussuaq taamaaliornikkut aaq qinneqarsimagaluarmat. Nunami maani tunisassianik nioqquteqarniartarnikkut ajutoortarnerpassuarnut peqqutaasorpassuit eqqartussan ngilakka. Tupigusuutigaarali inuia qatigiit ilungersunartunik unammiligassaqarnerisa nalerpiaanni, innuttaasut immiaaqqanik imeruersaati nillu amerlanerusunik qinigassaqalernissaat anguniaannarlugu, pisi assat puuinik utertitsisarneq ingerlalluartoq atorunnaarsinniarlugu nu kipp assuarnik atuiniartoqarmat. Matumani paatsuugassaanngitsumik oqaatigineqarsinnaavoq kalaallit tunisassiorfiat ingerlalluartoq ukiuni 25-ni atasimasoq qularnanngilluinnartumik nappatissaraluaminik arsaarneqartussaammat. Suliffeqarfik teknikkikkut pitsaalluinnartunik atortulik, ukiut 25-t ingerlaneranni ilisimasanik katersiffiusimasoq, ilisimasallu taakku nammineq pigisisutut isigineqalersimallutik. Neriuppugulli kingunissai eqqarsaa tigilluarneqarumaartut. Tunngavilersuutissatut pigisavut tamaasa atorlugit akiuutissaagut, Bernhard Christensen erseqqissaavoq. Naalakkersuinikkut akuliunnerit pitsaanngitsunik sunniuteqarsin naanerat Nuuk Ermup malugereerpaa. 2007-imi aarlerisaarutigineqarpoq, sukkumut akitsuut eqqunneqarpat tunisassiorfiup paarnap isseranik imermik akusassamik tuni sassiornera tunisassiorfimmik ajor nart orsiortitsilissasoq. 2012-imi paarnap isseranik imermik akusassamik tunisassiorneq ima unammillerneqartigilersimavoq tamanna taamaatiinnartariaqarsimalluni, tamatumalu kingunerisaanik suliffissat annaaneqarsimallutik. Nuup Ermup assoralisaartitaanera nutaajunngilaq. Ukiut ingerlanerini suliffeqarfik isornartorsiorneqartarsimavoq saassunneqartarsimallunilu, tamannali toqqaannartu-
mik toqqaannanngitsumilluunniit kisermaassisutut ingerlatsigaanni atugassanut ilaaginnarpoq. Ukiut 25-t ingerlanerini isummat assigiinngittarsimaqaat, oqallinnerlu tusa gassiutini ersittarsimavoq. Pisisartut pisiassanik amerlasuunik qinigassaqarnissaannik – akikinnerusunillu pisiassaqarnissaannik – alla tuulli kissaateqarnerat – amerlanertigut aallaaviusarsimavoq. Aammami ilumoorpoq Nuuk Ermup tunisassiai assigiinngitsut immiaaqqat imeruersaatillu 50-init sinnillit, nunarsuarmi niuerfissuarnit ikinnerummata. Nunarsuarmili tunisassiorferujussuit tunisassiaattulli annertutigisunik tunisassiornissaq kissaatigiinnarlugu naalakkersuinermik ingerlatallit ukiut 25-30-it matuma siorna Kalaallit Nunaata nammineq maqitsiveqalernissaanik kissaateqarsimapput.
Tulluusimaarneq piginnaaneqarnerlu Nuuk Imermi angalaaraanni, sulisut suliffeqarfitsik tulluusimaarutigigaat ernerluni malugineqarsinnaavoq. Tamanna paasinarluarpoq tassami tunisassiorfik kusanartorujussuuvoq. Suliffeqarfik teknikkikkut qaffasissumik inissisimasoq, Kalaallillu Nunaannittut taamaallaat ikitsuinnaat qanoq tamatuma pisariussusia ilisimavaat. Nunap raajanik qaleralinnillu tunisassiorfiini pitsaassutsikkut, teknikkikkut eqquluisaarnissakkullu piumasaqaatit suuneri naluneqanngillat isummerfigineqartarlutillu, kisiannili immiaaqqanik imeruer saatinillu tunisassiornerup qanoq ingerlaneranik isummertarneq su ngiu simaneqanngilaq, inuillu ta manna eqqarsaatigineq ajorpaat. Aamma Nuummi, naak tunisassiorfik taanna tunissassiorluni suliffiit annersaasa ilagigaluaraat. Pissutissarpassuaqarporli ukiuni 25-ni tunisassiorsimaneranik Nuuk Imeq pilluaqqussallugu.
ULRIK BANG
25 års succes – i strid modvind En af Grønlands meget få industrielle produktionsvirksomheder kan den 12. januar 2014 fejre 25 års dagen for, at de første øl og sodavand blev produceret og kunne leveres fra fabrikken på Admiralitetsøen ved Nuuk. Af Finn Jørn Jakobsen
Ø
l- og mineralvandstapperiet Nuuk Imeq blev etableret som aktieselskab allerede i 1986 efter et ønske fra Grønlands Hjemmestyre. Formålet var dels at forbedre miljøet gennem indførelse af et returemballagesystem og dels at oprette nye produktive arbejdspladser, der ikke havde noget med fiskeri at gøre. Begge dele lykkedes efter nogle års overvejelser og mange lange forhandlinger. Den teknologisk avancerede virksomhed, der blandt andet har Grønlands eneste robotstyrede produktion, har i dag ca. 50 medarbejdere i de knapt 10.000 m2 store fabrikslokaler. Og hvad angår retursystemet var det fra starten en succes. Om dette siger Royal Unibrews eksportchef Jørgen-Anker Ipsen, der er et af de mennesker, der gennem alle årene
har fulgt Nuuk Imeq på nærmeste hold: - Jeg kom til Grønland i 1984 som bestyrer af Brugsen i Nuussuaq, fortæller Jørgen-Anker Ipsen. - Efter et par år blev jeg ansat i KGH/KNI som lagerforvalter på havnen i Nuuk og blev derved ansvarlig for indkøb af øl og sodavand. I 1989 blev jeg kontaktet af det daværende Faxe Bryggeri (nu Royal Unibrew) og tilbudt en stilling som bryggeriets salgsansvarlige i Grønland. Det var i forbindelse med etableringen af Nuuk Imeq. - Det var fantastisk at være en del af. Nu havde jeg jo boet i Nuuk i en årrække, og det var helt utroligt at se forvandlingen af bybilledet - fra ikke at have et retursystem og til indførelsen af et sådant. Jeg husker særligt byen om foråret, hvor sneen i grøfterne smeltede og afslørede de tusindvis af dåser, som folk havde
smidt fra sig. Dette miljøsvineri stoppede næsten ”over night”. Det var tydeligt, at folk hurtigt tog det nye system til sig, hvilket man med selvsyn kunne konstatere, når man bevægede sig rundt i Nuuk og i den omgivende natur. Det var en oplevelse at se den forvandling, husker Jørgen-Anker Ipsen.
Et unikt samarbejde mellem konkurrenter Det var takket være et vedvarende pres fra fremsynede politikere, at Nuuk Imeq blev en realitet. Fra ideen blev undfanget helt tilbage i 1970’erne skulle der mange år og endnu flere hårde forhandlinger til, før tingene lykkedes. De Forenede Bryggerier Carlsberg og Tuborg havde allerede en stor markedsandel i Grønland, men blev af hjemmestyret bedt om at
AU RORA 1 9 2 013
19
ULRIK BANG
Nuuk Ermup immiaraliai imeruer saasiaalu avataanit pisianit taarserneqarpata inuiaqatigiinnut akikinnerussava, taavalu tunissassiorfik 50-inik sulisulik suliffeqarfiullu taasuuma piunera pissutaalluni suliffeqarfiit allat matullugit?, Nuuk Ermup p isortaanera Bernhard Christensen aperaaq. Vil det blive billigere for samfundet hvis Nuuk Imeqs øl og sodavand erstattes af importerede produkter, når det både medfører lukning af en fabrik med 50 arbejdspladser og går ud over mange afledte arbejds plader?, spørger Nuuk Imeqs adm. direktør Bernhard Christensen.
indgå i et samarbejde med Faxe Bryggeri, som også var til stede i Grønland - samt KNI, der skulle stå for distribution. Man ville ganske simpelt have indført et retur- og pantsystem, og det kunne efter mange vurderinger af forskellige modeller bedst ske ved at etablere en fabrik i Grønland. Og her var man afhængig af de danske bryggeriers ekspertise. Peter Rasmussen, der i starten 1980’erne var Faxes repræsentant i Grønland, husker tydeligt, at det var svært for parterne at nå til enighed. Der blev holdt mange møder, hvor Faxe og Carlsberg skulle forsøge at lægge deres åbenlyse interessemodsætninger til side med henblik på at finde fælles fodslag. - Ja, samarbejdet var ikke godt i starten. Luften var lidt tyk, hvilket ikke var særligt behageligt, fortæller Peter Rasmussen i dag. - Men det korte af det lange er, at vi omsider blev enige, hvilket betød, at Faxe og Carlsberg blev lige parter i det såkaldte Grønlandskonsortiet. Og resultatet blev, at vi siden har haft et fantastisk samarbejde. Et samarbejde mellem konkurrerende virksomheder, hvor man løfter i flok
20
AU R O R A 19 2013
og deler ansvaret lige. Det er ret unikt, understreger Peter Rasmussen. Det faste omdrejningspunkt i forhandlingerne var Finn Jakobsen, der som embedsmand i Grønlands Hjemmestyre både blev en katalysator for processen og et bindeled mellem de forskellige grupper. - Min opgave var at rapportere tilbage til politikere om de igangværende forhandlinger, fortæller Finn Jakobsen. - Det var en kompliceret proces at nå frem til en aftale, og der blev lagt et enormt arbejde i at få alle interesser medtænkt i projektet. Det var ofte arbejde i døgndrift, og der blev lavet stabler af referater, beregninger og aftaleforslag med de forskellige advokaters mellemkomst. Men endelig lykkedes det. Nu kan vi oven i købet se, at aftalerne har holdt næsten 30 år, hvilket må siges at være noget af en bedrift. Så lang tid holder aftaler ikke, hvis de ikke har værdi for alle involverede parter. Det handler om at finde frem til de fælles interesser. Da aftalerne var underskrevet, bad man til hans egen overraskelse Finn Jakobsen sætte sig i direktørstolen de første år for at sikre fabrik-
ken en god start. I dag er han Carlsbergs repræsentant i Nuuk Imeqs bestyrelse. Et godt eksempel på privat/offentligt samarbejde er, at man i 22 år har haft et fremragende distributionssamarbejde med KNI. Et samarbejde, der ved årsskiftet 2011/12 blev ophævet på grund af et pålæg fra konkurrencemyndighederne om, at KNI’s eneret på distribution skulle ophæves. Siden 2008 er ledelsen af Nuuk Imeq lagt i hænderne på adm. direktør Bernhard Christensen, der med tilfredshed kan konstatere, at virksomheden kører godt. Udover at præstere solide økonomiske resultater er man netop blevet certificeret efter de højeste internationale standarder. - Kvaliteten har altid været i højsædet hos os, fortæller Bernhard Christensen. - Ikke alene hvad angår fabrikkens produkter, men også i relation til sikkerhed og produktionsmetoder. Det er et hårdt internt arbejde at opnå konkrete beviser på, at de internationale standarder nu dokumentationsmæssigt er på plads. Det kræver mange ressourcer, dels
NUUK IMEQ
at nå certificeringerne, men også at leve op til dem i fremtiden. Det kan kun lade sig gøre ved at alle medarbejderne overalt på på Nuuk Imeq har gået til sagen med en ildhu og entusiasme, som lover godt for fremtiden.
Hvordan ser fremtiden ud for Nuuk Imeq? Vi er i det hele taget stolte over de resultater, vi skaber, fortsætter Bernhard Christensen. - Derfor ærgrer det os da også, at man fra politisk side overvejer at ændre det ellers så succesfulde returemballagesystem, der har løst et stort miljøproblem i Grønland. Jeg skal ikke her komme ind på de grunde, der kan være til mange mislykkede forsøg på at fremstille produkter til hjemmemarkedet. Men jeg undrer mig over, at man midt i en periode med alvorlige samfundsudfordringer vil bruge ressourcer på at ændre et godt returemballagesystem for derved at skaffe borgerne et større udvalg af øl og sodavand. Det er vel at mærke en politisk prioritering, der med stor sikkerhed vil fjerne eksistensgrundlaget for en velfungeren-
de grønlandsk fabrik med 50 arbejdspladser. En højteknologisk virksomhed, hvor der gennem 25 år er opbygget og forankret en stor viden. Men vi håber da, at man vil overveje konsekvenserne grundigt. Vi vil i hvert fald kæmpe med alle de argumenter, vi har, understreger Bernhard Christensen. Nuuk Imeq har allerede mærket, hvordan politiske indgreb kan påvirke negativt. I 2007 advarede man om, at indførsel af en sukkerafgift ville medføre en trussel mod den fabrikkens saftproduktion. I 2012 var konkurrencen fra importerede saftprodukter blevet så stor, at man måtte vi opgive, hvorved nogle arbejdspladser gik tabt. Men det er ikke noget nyt, at Nuuk Imeq oplever modstand. Igennem alle årene har virksomheden været genstand for kritik og angreb, hvilket ofte er vilkårene, når man direkte eller indirekte har en form for monopolstatus. Holdningerne har været mange gennem de 25 år, og debatten har været synlig i pressen. Oftest har udgangspunktet været det klassiske forbrugerønske om et mere mangfoldigt produktudvalg og lavere priser. Og det er da også
en kendsgerning, at Nuuk Imeqs over 50 produktvarianter af øl og sodavand er mindre end det antal, man kender på verdens store markeder. Men det var heller ikke ønsket om at konkurrere med internationale giganters produktvolumen, der fik politikerne til at etablere Grønlands eget tapperi for 25-30 år siden.
Stolthed og kompetence Når man bevæger sig rundt i Nuuk Imeq, mærker man hurtigt, at vi er i en virksomhed, som medarbejderne er stolte af. Det forstår man, for det er en imponerende fabrik. En højteknologisk arbejdsplads, hvis kompleksitet de færreste i Grønland kender. De kvalitetsmæssige, tekniske og hygiejniske krav til landets reje- og hellefiskefabrikker er man vant til at forholde sig til, men hvordan en øl- og sodavandsproduktion fungerer, er ikke en del af den folkelige bevidsthed. Ikke engang i Nuuk, hvor fabrikken er en af de største industrielle arbejdspladser. Men der er al mulig grund til at ønske Nuuk Imeq tillykke med de 25 års produktion.
AU RORA 1 9 2 013
21
Aatsitassarsiornermik ikummatissarsiornermillu suliaqaqatigiinneq aallartinneqarpoq Siunissami aatsitassarsiulernissami ikummatissarsiulernissamilu suleqataarusullutik pilernuttoqalerpat Sulisitsisut isumaat malillugu danskit suliffeqarfiutaannik immikkut ilisimasalinnik sulisulinnik suleqateqarnissamik kalaallit suliffeqarfiutaasa periarfissaqalernissaannut pitsanngorsaataasinnaavoq. Finn Jørn Jakobsen
A
atsitassarsiornermik ikummatissarsiornermillu suliaqaqatigiit - aamma Arctic Cluster of Raw Materials-imik (ACRM) taaneqar tartut- tassaapput Kalaallit Nunaan ni aatsitassarsiortunut ikummatissarsiortunullu pilersuisussatut kiffartuussisussatullu suliffeqarfiit periarfissat pitsanngorsarniarlugit suliniut kiisalu Issittumi aatsitas saqarneranik ikummatissaqarnera nillu misissuisoqalernissaanik ammaassiniarluni tamatumalu illisima neqalernissaa anguniarlugut suliniut. Suliniut Sulisitsisut (GA), Dansk Industrip (DI) Danmarks Tekniske Universitetip (DTU) suleqatigiinnerisigut, Industriens Fond aningaasatigut tapersersuisoralugu, pilersinneqarsimasoq. Aatsitassarsiornermik ikummatissarsiornermillu su liaqaqatigiit aaqqissuussinernut arlalinnut, kalaallit danskillu suliffeqarfiutaasa 2014-ip naanerata tu ngaanut qaaqqusaaffigisartagas saannut, aallarniisuupput. Nunat taakku marluk suliffeqarfiutaasa nukiisa kattunnissat anguniarneqarpoq, taamaalillutik suliffe qarfissuit nunanit tamalaaneersut aatsitassarsiornermik ikummatis sars iornermillu suliallit sullinnis saannut piareersimaneruniassammata. Kalaallit suliffeqarfiutaasa Issittu-
22
AU R O R A 19 2013
mi silap pissusaa angalaniarnerlu immikkut ilisimasaqarfigaat, najukkani attaveqarfeqarput, oqartussaa sunut attaveqarsinnaapput aammalu kalaallit inuussutissarsiortut attaveqarfigisinnaallugit. Danskit suliffeqarfiutaasa immikkut piginnaanitik, aatsitassarsiornermi ikummatissarsiornermilu atorfissaqartinneqartut, neqeroorutigisinnaavaat, taavalu aamma pi ginn aasaat suliffeqarfiillu angissusaat suliassanut annernut atorluarneqarsinnaallutik. Kalaallit danskillu suliffeqarfiu taasa imminnut nassaariniarnissaat iluanaarniutigalugulu suleqatigiilernissaat anguniarlugu aatsitassarsiornermik ikummatissarsiornermillu suliaqaqatigiit suliniuteqarput. Aamma aatsitassarsiornermik ikummatissarsiornermillu suliaqa qatigiit takusinnaavaat Kalaallit Nunaanni Issittumilu aatsitassarsiorfinnut aningaasaliisartunullu attaveqalernissaq suliffeqarfiit taakku pisariaqartikkaat, taamaattumik taa maaliornissamut piginnaaneqalernissaat siuarsarniarlugu suliniuteqartoqassaaq kiisalu aatsitassarsiorluni ikummatissarsiorlunilu suliassanut annernut atugassarititaasut sunniuteqataaffiginissaat anguniarneqassalluni. Matumani pissusissamisuussaaq kalaallit danskillu inuussutissarsiummik ingerlatallit taamatuttaaq inuussutissarsiummik
ingerlatallit kattuffiisa suleqatigiilersinnissaat kiisalu ilisimasanik tunniussisinnaasut soorlu DTU peqataatinneqassalluni.
Ulloq iluatsitsiffiulluartoq Suliamik aallartitsiniarluni ataatsi miinneq ACRM-ip taama nalilerpaa, ataatsimiinneq København-imi Industriens Hus-imi septembarip 26-anni ingerlanneqarpoq taamaa lillunilu aatsitassarsiornermik ikummatissarsiornermillu suliaqaqatigiit pisortatigoortumik atuutilersinneqarlutik. Inuit Kalaallit Nunaanneersut Danmarkimeersullu 80-it mis saanniittut peqataapput. Peqataa sut amerlanersaat suliffeqarfinneersuupput, aammali ilinniarfinnit ilisimatusarfinnit kiisalu nunanut allanut ministereqarfiup Issuttumut Aallartitaa ataatsimeeqataapput. Aaqqissuussereernerup kingorna amerlasuunik pitsaasunik qisuariaa teqartoqarpoq, taama oqarpoq Dansk Industrimeersoq aatsitas sarsiornermik ikummatissarsiornermillu suliaqaqatigiit pisortaat Niels Tanderup Kristensen. Naak Kalaallit Nunaanni naalakkersuinikkut aa lajangiisoqarnissaa utaqqimaarneqaraluartoq tamatumalu kingunerisaanik aatsitassarsiornermut ikummatissarsiornermullu aningaasaliinissaq nangaassutigineqaraluartoq, qanoq pisoqariataarnissaanut pia-
reersimanissaq amerlasuut pingaar tipaat. Taamaattumik aatsitassarsi ornermik ikummatissarsiornermillu suliaqaqatigiit suliniutaat soqutigineqarluarpoq tapersersorneqarlunilu. Kalaallit suliffeqarfiutaasa ilaat Comby A/S aallarnisaalluni ataatsimiinnermi peqataavoq. – Ataatsi miinn eq soqutiginarluinnarpoq, country manager Rune FridorffHansen Combymeersoq oqarpoq. – Ataatsimiinnerup ingerlanissaa pitsaasumik tulleriinnilersorneqarpoq, sammisallu sukumiisumik assigiinngitsunit sammivilinnik sammineqarluarput, tassa suliffeqarfiit, naalakkersuinermik ingerlatallit ilisimatuussutsikkullu misissuisartut misilittagaat aamma atorluarneqarlutik.
Aatsitassanik ikummatissanillu qalluinerup killiffia aammalu Kalaallit Nunaanni naalakkersuinikkut ingerlatsineq Maanna Aallarnisaalluni Ataatsimiin nermi Brian Buus Pedersen-ip saq qummiussaa tigulaariffigissavarput: Kalaallit Nunaanni naalakkersuinikkut ingerlatsinerup qanoq innera, aammalu najukkani inuussutissarsiornermut siunissamilu aatsitas sarsiulernissamut ikummatissarsiulernissamullu tamatuma qanoq sunniuteqarnera, Sulisitsisut paasinninnerat saqqummiuteriaraluassavara. Apeqqutit pingaarnerpaat marluk nalunanngitsuaraapput: 1. Aatsitassanik ikummatissanillu aningaasarsiutaanermikkut imminnut akilersinnaasunik peqarpa, ingerlatseqatigiiffiit uuliasiortut ikummatissarsiortullu sullinnissaannut danskit suliffeqarfiutaasa, najukkani inuussutissarsiortut suleqatigalugit, sullikkusussinnaasaannik? 2. Inuussutissarsiornikkut atugas sarititaasut ima toqqissisi manartigippat, allaat suliffeqar fiit aningaasaliisartullu Kalaallit Nunaanni aningaasaleerusulerlutik? Apeqqutit taakku marluk ingerlaan-
narlunga angersinnaavakka. Aammali akissutikka ersarissassagukkit itinerusumik nassuiaateqartariaqarpunga. Pissutsinik kusassaaniarlu nga maani najuutinngilanga, ilisimasanilli avitseqateqarniarlunga maa niillunga. Tassami aatsaat unammilligassat piviusorsiorluta sammi sarutsigit ingerlaqqissinnaavugut, neriuutigalugu taamaaliorutta isumalluarneq periarfissanillu upperinninneq nukittorsarneqassasoq. Nuna tamakkerlulgu suliffeqarfiit 400-it amerlanerusut Sulisitsisunut ilaasortaapput, tassa akissarsiat katinnerisa 80 %-ii pallillugit amerlassusillit. Suliffeqarfiit nutaat Kalaallit Nunaanni aatsitassaqarneranik misissuinissamut iluaquteqarnissamullu aningaasaliiumallutik soqutiginnittut ataavartumik attavigisar pavut. Taamaalilluta kalaallit inuussutissarsiortut siunissamut isumalluarlutik unammilligassaat, pilersaa rutaat eqqarsaataallu paasisaqarfigingaatsiartarpavut. Tamakkunun nga ilaalluni suliffeqarfiit annerit avataaneersut suleqatigalugit aatsitassarsiornermi ikummatissarsiornermilu taakku sunik suliaqarsinnaa nerat. Taakku suleqatigissagaanni periarfissat piumasaqaatillu suuppat? Taamaattumik una ullumi maa niittugut, tassalu Arctic Cluster of Raw Materials-ip siunertaa. Ineriartorneq ilorraap tungaanut peqatigiilluta aallarsarniarlugu oqartussaasut kalaallillu naalakkersuisui Sulisitsisut oqaloqatigiuarpaat. Ukiualuit qaangiuppata killiffipput nali lersulerutsigu, soorunami neriuppu nga eqqortumik iliorsimalluta oqaa tigisinnaajumaaripput, aammalu su linerput pitsaasunik imminullu akilersinnaasumik aalajangiinermik ki nguneqarsimassasoq: Tassa ani ngaasaqarnermut, innuttaasunut, suliffeqarfinnut avatangiisinullu. Na jukkani suliffeqarfinnik piukkunnarsaaneq patajaatsoq najugaqavissunillu sapinngisamik amerlanerpaa nik sulisoqarneq tassaasussaapput Kalaallit Nunaata nunatut aatsitas sarsiorfiusutut ikummatissarsior fiusutullu ineriartornerata sivisuumik atasinnaalernissaanut iluaqu taasussat. Aammalu periarfissanik
upp erinninneq pissutaalluni ani ngaasaliisartut suliffeqarfiillu nunanit allaneersut Kalaallit Nunaannik soqutiginninnerat ataavartoq, tas sami inuussutissarsiutigalugu ingerlatsinissamut, atugassaarititaasut toqqussisimanartut, siumut naat sorsoruminartut unammillersinnaa sumillu ingerlatsisinnaaneq pissutigalugit Kalaallit Nunaanni periarfissanik upperinnilersitsisarmata. Taama amerlatigisut Aallarnisaalluni Ataatsimiinnermut soqutiginnin nertik takutimmassuk nuannaaru tigaara, Arctic Cluster of Raw Materials-ip aallarnisarnissaanut siu mut eqqarsarsinnaalluni iliuuseqarneranut atortussanillu tunniussineranut Industriens Fond qutsaverusuppara. Dansk Industrimik DTUmillu suleqateqalernissap aallarni sarneqarnera angusaqarfiusima voq, immitsinnullu ilinniarteqatigiissinnaanitsinnik takutitsisuusimalluni. Maanna suliffeqarfiit sapinngisamik amerlanerpaat suleqataanissamut pilerisutsilerniarlugit sulinissaq, tigussaasunillu naammassisaqarnissaq tullinnguupput. Qanoq angu saqarnissaq siumut oqaatigisin naanngilarput, tassami siornatigut suliarineqarsimanngitsumik aallarniilernerput pissutigalugu taamaaliorsinnaanngilagut. Anguniagaq ersarippoq: Kalaallit Nunaanni aatsitassanik ikummatissanillu tunisassiornermik ineriartortitsissagaanni danskit kalaallillu suliffeqarfiutaat qanimut suleqatigiissapput, 2+2 tassaatillugu 5. Minnerpaamik. Ilisimasat ukiorpassuarni ataatsimoorussimasavut immikkut nuk ittoqutigissavavut. Tamanna peqqutaalluni nunat tamalaat aatsitassanik ikummatissanillu tunisassiortuisa avaqqussinnaassanngilaatigut, akitigut pitsaassutsikkullu unammillersinnaalluinnertuuneq pissutigalugu aammalu najukkamut ilisimasaqarneq suliamullu tunniusimasuuneq pissutigalugit. Taakku saniatigut aamma nutaaliorneq pissutaalluni, tassami ilisimatusarneq tunngavigalugu ilisimasanik pitsaa nerpaanik nutaanerpaanillugu atui suugami.
AU RORA 1 9 2 013
23
Naalakkersuinikkut ingerlatsineq pingaarnersiorlugu Kalaallit Nunaata nunataata iluani isumalluutit iluanaarutaasinnaasut pillugit saqqummiussani allani tusagaqarumaarpusi, suliassallu nutaat pissanganartut suliarinissaannut qinnuteqaatit tigussaasut takkuttussaapput. Nunatut aatsitassarsiortutut ikummatissarsiortutullu inissinnissamik Kalaallit Nunaata anguniagaata angunissaa qanilliartorparput, naak olivinisiorfimmik kultisiorfimmillu il.il. matusinerit qi viarutsigit nalorninartorsioraluarluta. Aammali nuannersunik nutaarsi assaqarpoq, assertuutigalugu Kujataani kultimik nassaat neriunaatillit pillugit Nunamineralsip saqqummiussaa kingulleq qiviaraanni. Isumalluutit anguneqarsinnaasut ukiuni kingulliunerusuni pimoorussilluni misissuiffineqarneri ilisimasanik nutaanik pissarsiffiusimapput. Aatsitassanik ikummatissanillu sapiiserluni aallussilernissamik naa lakk ersuinikkut piumassuseqartoqarpoq. Danskit ataatsimoortumik tapiissutigisartagaannik pin ngitsuuisinnaalernissamik kissaateqarneq sakkortusiartortillugu piumassuseq taanna milliartunngilaq, tassami ukiumoortumik tapiissutit tunisat ataatsimut nalingisa (BNPp) suli pingasunit marloraterutigaat. Nunap isertitaasa sinnerisa amerlanersaat aalisarnermit pisarput, tamatumalu niueqatitsinnut aalisagaqassutsimullu allanngorarnernut qajannartumik inissisimalersippaatigut. Ataatsimoortumik tapiissutinik atorfissaqartitsiunnaarnissatsinnut annertuumik suliassaqarpugut, tamanna naalakkersuinikkut annertuumik nutarterinissamik pisariaqartitsisoq kikkut tamarmik nassuerutigaat. Maluginiagassaavoq aningaa saqarnikkut maannakkorpiaq inissi simaneq, tassalu pisortat isertitas satut aningaasartuutissatullu missi ngersuusiaanni amigartoorluni ingerlatsinissamik aalajangerneq, ajut oorutaariaannaammat. Taa maattumik iliuuseqarnissamut naa
24
AU R O R A 19 2013
lakkersuinermik ingerlatallit peq qutissaqarluarput, taamaattumillu aamma naalakkersuinermik ingerlatallit iliuuseqarnissaannik Sulisitsisut kaammattussavaat.
Aatsitassarsiornissaq ikummatissarsiornissarlu avaqqunneqarsinnaanngillat Sulisitsisut upperaat unammillersinnaasumik aatsitassanik ikummatissanillu tunisassiornerup ineriartortinnissaanut atugassarititaasut naa lakkersuinikkut suliallit soqutigiartuinnalissagaat, tamannami iluatsin ngippat ajornartorsiortorujussuan ngussaagut. Allatut oqaatigalugu aatsitassarsiorneq ikummatissarsiornerlu avaqqunneqarsinnaan ngillat. Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisorput Jens-Erik Kirke gaard, illuliarsuarmi qulinik quleriiaalimmi quleriiaat pingajuanni allaffeqarpoq. Oqalualulluni oqarpoq quleriiaat qulliit oqimaassusaannit tuini nanertorneqartut, tassalu naa lakkersuisoqarfiit aningaasanik atorfissaqartitsisut qulimiorigamigit. Kikkut tamarmik aatsitassarsiornermut ikummatissarsiornermullu tun ngasut nakkuppaat, taakkuuppummi Kalaallit Nunaannik ullunut nu taanut aqqutissiuisussat. Taamaattumik aningaasaliisartunut suliffeqarfinnullu nunanit tamalaaneersunut oqariartuut pingaarnerpaaq tassaavoq: Aatsitassarsiornissamut ikummatissarsiornissamullu naalakkersuinikkut qununani aallusserusuttoqartoq tatigisiuk. Ukiuni aggersuni piumassuseq tamanna amigaataassanngilaq. Upperaara kalaallit inatsisartui massakkut ukiamut ataatsimiinnerminni suliniutit angisuut pillugit inatsitit amerlanerussuteqarluarlutik aalajangiiffigippassuk suliniarnerput iluatsissasoq. Qinngornernik ulorianartunik akulinnik Kalaallit Nunaanni attuinngilluinnaqqusinerup atorunnaarsinneqarnissaanut apeqqut naalakkersuisunik illuatungiliuttunillu avissaar-
titsivoq. Pineqartoq tassaavoq aatsitassanik allanik piiaanermut atatillugu qinngornernik uloriartunik akulinnik saniatigooralugu piiaasoqarsinnaanersoq tuniniaasoqarsinnaa nersorlu. Apeqqummi tamatumani naalakkersuisut amerlanerussuteqarput, maanna ersarissumik nalunaarutigalugu qinngornernik uloria nartunik akulinnik attuinngilluinnaqqusineq atorunnaarsikkusunneqartoq. Tananna pereerpat avata ngiisinut isumannaallisaanermullu illersorneqarsinnaasumik tamatuma ingerlanissaa qularnarunnaarsinneqassaaq. Tassa uranisiornissaq imaluunniit saffiugassanik allanik ulorianartunik qinngornilinnik piiaa nissaq aalajangiutivinneqanngilaq, aatsaallu taamaaliortoqarsinnaavoq akuersaarneqarsinnaanngitsumik navianartorsiortitsinnginnera qularnarunnaarsinneqarsinnaappat. Qinngornernik ulorianartunik akulinnik attuinngilluinnaqqusinerup atorunnaarsinneqarnissaa Sulisitsisut tapersersorpaat, aatsaalli nu taanik aatsitassarsiorfiliornissaq ilaatigut avatangiisinut isumannaallisaanermullu kingunissai sapinngisamik pitsaanerpaamik ilisimasa qarluni akuersisoqartassasoq isumaqarlutik. Apeqqutit ataatsimoo rullugit aaqqiiviginissaat anguniarlugu nunat taakku marluk akunnerminni oqartussaassutsimik agguataarinissaannik kalaallit danskillu naalakkersuisui Sulisitsisut kaammattussavai. Naalakkersuinikkut nalornissutaasut millisarnissaat aamma matumani pingaartuuvoq. Uuliaqarneranik misissuineq unammilligassaqarfiungaatsiarpoq, tamannalu upernaaq qineqqusaarnermi takuarput, tassami Kalaallit Nunaanni uuliasiorluni qillerinerni isumannaallisaanerunissaq, aammalu uuliaqarneranik misissuiniartunut akuersissutinik nutaanik tunineqarnissaat Siumup qineqqusaa rutigimmagit. Taamatut oqalunneq uuliaqarneranik misissuerusuttunik neqerooruteqarnissamik pilersaarutit ingerlaqqinnginnissaannik oqa lunnertut paasineqarsigaluarpoq, taamaattoqanngilarli.
DI
Aalajangiinerit siunissamut ungasissumut sammisut amerlanerussuteqarluarluni aalajangertariaqarput Qineqqusaarluni oqarluartaarneq naalakkersuinngornermilu piumasaqaataalersut assigiinngissuteqarput, qinikkalli oqaatsinik atuinerminni qulalersitsinani oqaluttarnissaq Sulisitsisut kaammattuutigaat, taamaaliornikkut ilumoorussillutik aningaasaleerusuttut suliffeqarfiillu pisariaqanngitsumik nalorninartorsiortinneqannginniassammata. Sulisitsisut aamma kaammattuutigaat, aatsitassat ikummatissallu pillugit inatsitip pingaarutillip aalajangerniarnerani sapinngisamik amerlanerussuteqarluarluni aalajangiinissaq naalakkersuinikkut anguniarneqassasoq. Taamaattoqanngippat aatsitassanik ikummatissanillu tunisassiulernissamik takorluugaqarneq piviusunngorsinnaanngilaq. Sammisaq alla Sulisitsisut pi ngaartitaat tassaavoq inatsisiliussagaanni taakkulu timitalerneqassappata piginnaaneqarnissaq naammassisaqarsinnaassuserlu naalakkersuinermik aqutsinermillu suliallit ilisimaarisariaqaraat. Nunarujussuarmi inuit ikitsunnguuvugut. Malittarisassanik ersarissunik, tunisassiortut paasisinnaasaannik tatigisinnaasaannillu peqarnissaq annertuumik piumasaqaataavoq. Taavalu aamma tuniassiortut misissuinissamut qalluinissamullu qinnuteqaa taannik suliarinnissinnaasunik atorfilinnik pikkorissunik naammattunik peqartariaqarpoq. Ilaatigut Sulisitsisut ataatsimiititsineranni Future Greenland-imik taasami tamanna allanik oqaasertalerlulgu aamma oqaatigisimavarput: Pisuussutit nammineerlutik pisuunngortissinnaanngilaatigut; aatsaat pikkorissunik suliniaqatigiiffeqarutta pitsaasunillu aalajangiisinnaasunik inoqarpat, siuariartorneq pigissaarnerlu pilersissinnaavarput.
Unammilligassat Aningaasaqarnermut Siunnersui soqatigiit 2013-imut nalunaarusi
(0509) ACRM’p suliniutinut pisortaata Niels Tanderup Kristensenip (talerperleq) Dansk Industrip immikkoortortaani Suliffeqarfinnut Nunat tamalaat Siunnersuisarfianni pisortaq Jakob Kjeldsen oqaloqatigigaa. (0509) ACRM’s projektleder Niels Tanderup Kristensen (th) i samtale med direktøren for Dansk Industris afdeling for International Virksomhedsrådgivning, Jakob Kjeldsen.
aanni kingullermi ukiuni aggersuni Kalaallit Nunaat unammilligassa qartoq paatsuugassaanngitsumik a ll a as e r i n e q a r p o q . 2 0 1 0 - m i 2011-milu aningaasaqarneq siuari ars imavoq. Europami nunanut amerlanernut naleqqiullugu siuariarneq annerusimavoq, siuariarnermut peqqutaanerpaasimapput Cairn-ip 2001-mi misileraalluni qille risimaneri. 2012-imi Tunisat ataatsimut nalingat 3,1 %-imik appariarpoq 2013-imilu 1,4 %-imik aappariarnissaat eqqoriarneqarpoq. Aningaa saqarnermut Siunnersuisoqatigiit naatsorsuutigaat 2014-imi siuariartortoqassanngitsoq. Siuariartortoqannginissaanut peqqutaavoq misissuillutik ingerlataqartut ikileriarsimanerat, 2014-imullu annikikkaluarmik isumalluarneq aatsitassa qarneranik misissuisut amerleria laarsimanissaannik peqquteqarnerarneqarpoq, aammalu illuliortititernerit sanaartornerillu 2013-imiit annikinnginerusumik ikilisimanerat.
Kisitsisit taakku aalisakkanik avammut niuernermi akit 2010mut naleqqiullugit 30 pct.-it missaannik qaffasinneru nerannit pinngorput. Kisitsisit taak ku aamma ersersippaat Kalaallit
Nunaata aningaasaqarnera qajannartuusoq. Ataatsimoortumik tapiis sutit isumalluutaalluarput, aalisa gaannarnilli avammut tunisaqartarnerup qajannarsisippaatigut. Raajat qalerallillu akigissaartinneqarnerat nutaarsiassatsialaasimagaluartoq, pisassiissutigineqartartut ikiliartorput. Nutaarsiassatsialak alla tassaa voq misileraalluni Tunumi makreler nia rneq iluatsilluarsimammat. Imaall uarsinnaavoq aalisakkanik immap qaavanut qanittumiittartunik aalisarneq siunissami aningaasa qarnermut pingaarutilimmik iluaqu taalersinnaassasoq, inerniliinerli er sarippoq: Aatsitassarsiornikkut ikummatissarsiornikkullu iluatsitsin ngikkutta sukumiilluartumik nutaamik ineriartortitsisinnaanngilagut. Ajoqutaasut ilagaat Kalaallit Nunaannit nunanut allanut nunasiartortartut amerleriarsimanerat – soorlulu nunani allani taamaattartoq – tamanna nunap aningaaqarnikkut kinguariartorneranut ilisarnaataa voq. Ajoraluartumik ilinniarluarsimasut Kalaallit Nunaata avataanut nuuttartut pissutsit ajunnginnerusut ujartortarpaat. Taakkorpiaallu sulisoralugit aatsitassanik ikummatissanillu tunisassiornermit inuussutissarsiutinillu allanit sapinngitsamik pitsaanerpaamik pissarsinissatsinnut sulisoriniartussaagaluarpavut.
AU RORA 1 9 2 013
25
Pisortat aningaasaataat anner tuumik tatisimaneqarput, ilaatigut tamatumunnga peqqutaalluni innuttaasut ukiumikkut agguataarsimanerat: Utoqqaat amerlanerulerput, aningaasartuutinillu akiliisussat sulisinnaasut ikinnerulerlutik. Isertitassanik nutaanik nassaanngikkutta pissutsit qanoq isikkoqalernissaat annilaarnaannarpoq. Allatut oqaatigalugu: Tamatuma aatsitassarsiornermik ikummatissarsiornermillu sulialinnut pitsaasunik atugassaqartitsiniarluni iliuuseqarnissaq naalakkersuinikkut aaqqiinissaq sakkortuumik peqqutissaqalersippaa. Tassami oqaatigineqareersutut ani ngaasaqarnikkut ajutooriaannaavu gut. Sulisitsisut naliliinerat malillugu naalakkersuinermik suliallit peqatigiillutik makku katersuuffigisaria qarpaat: Isumaqatigiilluni aalajangiisarneq: Aningaasaqarnikkut aaqqissuusseqqinnerit pisariaqartut aalajangiiffiginerini, aammalu inuussutissarsiu titigut ineriartortitsinermi pitsaasunik atugassaqartitsiniarluni, naalakkersuinikkut atitunerpaamik amerlanerussuteqarluni taamaaliortoqar tariaqarpoq. Piginnaaneqarneq: Inuussutissarsiummik ingerlatallit taamatuttaaq pisortat suliniaqatigiiffii ilinniarfiillu pimoorussilluinnarlutik piginnaan ngorsaasariaqarput. Unammillersinnaaneq: Naak na lorninartoqaraluartoq aningaasaleerusuttut suliffeqarfiillu pilerisaar tariaqarpavut, paasissallugumi pi ngaartuuvoq isumalluutinik pigisa qarnerput naammanngimmat. Atugassarititaasut unammillerutaasinnaasut, nunanut allanut assingusut, neqeroorutigisariaqarpavut.
2.
3.
4.
5.
Ulluminut sunik ilikkagaqarpugut? Ukiuni kingullerpaani ilikkarsimasavut eqikkarlugit naggasiutigissavakka: 1. Aatsitassanik ikummatissanillu tunisassiorneq pillugu inatsisi-
26
AU R O R A 19 2013
6.
liorneq malittarisassaliornerlu Kalaallit Nunaata pikkoriffigine rulissavaa. Tunisassiorluni suliaqarfik nutaaq taanna qanoq atugassaqarnersoq ersarissunik paasiumartunillu suli saqqummiussiviginissaa naammaginar tumik pikkoriffiginngilarput. Ta manna peqqutigalugu isumaqatigiinniarnerit sivitsortarput pisariusarlutillu, tamanna aaqqis suussaanerup qanoq innerata nalornissutigineqarneranut ersiutaavoq. Qinnuteqaatit suliarineqarneranisa qanoq ingerlasarnissaat pineqartillugu misilittakkavut naammassisinnaasavullu amigarput. Aatsitassanik ikummatissanillu tunisassiortartunut piviusorsior tunik ersarissunillu piumasaqaa teqarnissaq Kalaallit Nunaata ilikkartariaqarpaa. Tamanna nu nan ut allanut naleqq iullugu unammillersinnaasumik pippat tunisassiorfiit qunuginngilaat. Paarlattuanilli atugassarititaasut pillugit nalornisitsineq aningaa saleerusuttunik suliffeqarfinnillu qimaatitsisarpoq. Naalakkersuinermik suliallit aallartitsinissamik pilerivallaarlutik, qanoq pisoqarneranik innuttaa sut paasisaqarnissaat ilaannikkut qulakkeeqqassallugu pui gort arpaat. Tusarniaas arnerit pitsaanerulertariaqarput. Naak amerlasuut sapinngisartik tamaat iliuuseqarniaraluartut, naam matt unik iliuus eq art oq art an ngilaq. Sivisuumik atasinnaasumik imminullut nammassinnaasumik aningaasaqarnikkut ingerlatsissagaanni najukkani inuussutis sarsiummik ingerlatsisut piuk kunnarsartariaqarput. Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit aallaq qaataaniit peqataatinneqarta riaqarput. Kalaallit suliffeqarfiutaasa ullumimiit pitsaanerusumik suliffeqarfinnik allanik nunami maa niittunik taamatuttaaq nunani al-
laniittunik suleqateqarsinnaaneq ilikkartariaqarpaat. 7. Naalakkersuinikkut nutarterinissaq Kalaallit Nunaata aningaa satigut immunut napatilernermik pilersitsinnasoq annertuumik pisariaqaritsinneqarpoq, nutarterinissarli aamma unammilligassanik ulikkaarluni. Pisaria qartunik nutarterisoqartariaqarnera kikkut tamarmik isumaqataaffigaat, maannali iliuuseqar toqartariaqalerpoq. 8. Kalaallit oqartussaasui naalakkersuinikkullu suliniaqatigiiffiit nunanik tamalaanik suleqateqarnissamut piginnaanertigullu ineriartortitsinissamut periutsi nik nassaarsiullaqqinnerulertariaqarput, tassami taama inukitsigaluta sunik tamanik aaqqii sinnaannginnatta allanik ikiortissarsiortariaqarpugut. Kalaallit danskillu ileqquliussaminnik suleqatigiittarput taakkulu imminut attaveqatigiittareerlutik. Tamanna atorluarniartariaqarpoq. 9. Uumassusilinnik tupinnaannartunik isumalluuteqarpugut aammalu nunap iluani aatsitassar passuaqarlunilu ikummatissar passuaqarpoq, aatsaalli tamakku pisuunnguutigisinnaavavut eqqortunik aalajangiisinnaagutta. Matumani oqaloqatigiinneq suleqatigiinnerlu aqqutissaavoq, periusissanullu ilaavoq Arctic Cluster of Raw materials. 10. Naalakkersuinikkut unammilligassat Sulisitsisut maannakkorpiaq eqikkarlugit sammiv aat, taakku pingasunik oqaaserta qarput makkuninnga: Isumaqatigiilluni aalajangiisinnaaneq, piginnaaneqarneq (0518) aammalu unammillersinnaaneq. Isumalluartuaannassaagut. Isumalluutit pigaavut qularnanngitsumillu iliuuseqarnissamut pitsaasunillu aalajangiinissamut pikkorissiartuinnassaagut. Qujanaq tusarnaarnissinnut.
GA
DI
Arctic Cluster of Raw Materials aallarnisarlugu Industriens Hus-imi Københavnimiittumi ataatsimiittoqarmat unillatsiarnerni attavissarsiortut imaaginnavipput. Der blev netværket flittigt i pauserne ved Arctic Cluster of Raw Materials kick off konference i Industriens Hus i København.
Så er Råstofklyngen skudt i gang Efter Grønlands Arbejdsgiverforenings vurdering vil et samarbejde med specialiserede danske virksomheder styrke de grønlandske virksomheders muligheder i kampen for at blive inddraget mest muligt i de fremtidige råstofaktiviteter. Finn Jørn Jakobsen
R
åstofklyngen - også kaldet Arctic Cluster of Raw Materials (ACRM) - er et udviklingsprojekt, der handler om at øge mulighederne for underleverandører til Grønlands råstofprojekter samt at åbne op for kendskabet til mineral- og olieefterforskning i Arktis. Projektet er etableret i et samarbejde mellem Grønlands Arbejdsgiverforening (GA), Dansk Industri (DI) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og støttes økonomisk af Industriens
Fond. Råstofklyngen står bag planlægningen af en række aktiviteter, som grønlandske og danske virksomheder inviteres til at deltage i frem til udgangen af 2014. Ideen er at forene de styrker, som virksomhederne i begge lande har, for derved at stå bedre rustet til at varetage opgaverne for de internationale koncerner i råstofbranchen. Grønlandske virksomheder besidder et detaljeret og dybt kendskab til at arbejde under de vejrmæssige og logistiske forhold i Arktis, og de har lokalt et stærkt net-
værk til myndigheder og det øvrige grønlandske erhvervsliv. Danske virksomheder kan tilbyde en række af de specialiserede kompetencer, der efterspørges i råstofindustrien, og de har samtidig kapacitet og volumen, der gør det muligt at byde ind på større opgaver. Råstofklyngen vil gøre en indsats for, at grønlandske og danske virksomheder kan finde sammen og danne interessante forretningsalliancer. Ligeledes ser Råstofklyngen et fælles behov for at udvikle kompetencer og skabe relationer til mi-
AU RORA 1 9 2 013
27
neselskaber og investorer i Grønland og Arktis samt at søge indflydelse på rammebetingelserne bag større råstofprojekter. Her er det oplagt at etablere et samarbejde mellem grønlandsk og dansk erhvervsliv og de respektive erhvervsorganisationer samt inddrage vidensinstitutioner som DTU.
A succesful Day Sådan beskriver ACRM en såkaldt kick-off-konference, der blev afholdt den 26. september i Industriens Hus i København og markerede den officielle start på Råstofklyngen. Ca. 80 mennesker fra både Grønland og Danmark deltog. De fleste var virksomheder, men også en del uddannelses- og forskningsinstitutioner samt udenrigsministeriets Arktiske Ambassadør var repræsenteret. Vi har fået mange positive reaktioner efter arrangementet, siger Råstofklyngens projektchef Niels Tanderup Kristensen fra Dansk Industri. Selv om der er en tendens til at forholde sig afventende i relation til de politiske beslutninger i Grønland og dermed til konkrete investeringer i råstofbranchen, finder mange det vigtigt at være på forkant med udviklingen. Derfor er der stor interesse for og opbakning til den form for samarbejde, som Råstofklyngen lægger op til. En af de grønlandske virksomheder, der var til stede på kick-offkonferencen var Comby A/S. - Det var en meget interessant konference, fortæller country manager Rune Fridorff-Hansen fra Comby. - Programmet var godt sammensat, så man kom rundt om emnet ud fra de forskellige vinkler og erfaringer fra såvel virksomheder, den politiske verden som fra forskere.
Status on the Extractive Industries and the Political Landscape in Greenland Vi bringer her et uddrag af Brian Buus Pedersen oplæg på Kick-Off Conferencen: Jeg vil søge at give Grønlands Ar-
28
AU R O R A 19 2013
bejdsgiverforenings billede af det politiske landskab i Grønland i dag, og hvordan det påvirker det lokale erhvervsliv og de kommende råstofprojekter. De to vigtigste spørgsmål er enkle: 1. Er der kommercielt bæredygtige råstofforekomster, som rummer interessante forretningsmuligheder for dansk erhvervsliv - som underleverandører til selve olieog mineselskaberne og i samarbejde med det lokale erhvervsliv? 2. Er de erhvervsmæssige rammebetingelser tilstede for, at virksomheder og investorer trygt kan involvere sig i Grønland? Lad mig straks afsløre, at jeg vil svare ja til begge spørgsmål. Men jeg vil også grave et spadestik dybere og nuancere mine svar. Jeg er her ikke for at tegne glansbilleder, men for at dele viden. Det er kun ved at konfrontere udfordringerne på en realistisk måde, at vi kommer videre, og forhåbentlig med en styrket optimisme og tro på mulighederne. GA repræsenterer flere end 400 virksomheder i hele landet, svarende til omkring 80 % af lønsummen. Vi er i løbende kontakt med de nye virksomheder, som viser interesse for at investere i efterforskning og udnyttelse af Grønlands mineralske råstoffer. Det giver os et godt indblik i de udfordringer, planer og tanker, som det grønlandske erhvervsliv gør sig mht. deres forventninger til fremtiden. Herunder deres rolle i råstofindustrien sammen med de meget større virksomheder udefra. Hvad er mulighederne og betingelserne for at samarbejde med dem? Det er derfor, vi er her i dag, og det er det, som Arctic Cluster of Raw Materials handler om. GA er konstant i dialog med myndighederne og den grønlandske regering om, hvad vi sammen kan gøre for at skubbe udviklingen i den rigtige retning. Når vi om nogle år skal gøre status, håber vi selvfølgelig, at vi kan konkludere, at vi sammen gjorde det rigtige, og at det før-
te til gode og bæredygtige beslutninger: For økonomien, for befolkningen, for virksomhederne og for miljøet. At Grønlands udvikling som råstofland bliver langtidsholdbar i kraft af solid kompetenceopbygning i de lokale virksomheder og med størst mulig lokal beskæftigelse. Og at de udenlandske investorers og virksomheders interesse for Grønland er vedvarende, fordi man tror på mulighederne i Grønland, og fordi betingelserne for at drive forretning er trygge, forudsigelige og konkurrencedygtige. Jeg er glad for, at så mange har vist interesse for vores Kick-OffKonference, og jeg vil udtrykke en tak til Industriens Fond, som har været fremsynet og stillet ressourcer til rådighed for opstarten af the Arctic Cluster of Raw Materials. Det indledende samarbejde med Dansk Industri og DTU har været frugtbart og vist, at vi kan lære af hinanden. Nu bliver opgaven at tiltrække så mange virksomheder som muligt til klyngesamarbejdet og få det til at skabe konkrete resultater. Vi ved ikke på forhånd, hvad resultaterne bliver, for det er i sagens natur et stykke udviklingsarbejde, vi er gået i gang med. Målet er dog klart: Et tæt forretningsmæssigt samarbejde mellem danske og grønlandske virksomheder omkring udviklingen af en råstofindustri i Grønland, hvor 2+2=5. Mindst. Den viden, vi igennem mange år har delt, skal udgøre en særlig drivkraft. Den skal omsættes i noget, der gør, at den internationale råstofindustri slet ikke kan komme uden om denne forretningsmæssige akse, fordi den er stærkt konkurrencedygtig på pris og kvalitet og baseret på lokalt kendskab og engagement. Og så er den innovativ, fordi den også inddrager den bedst mulige og nyeste forskningsbaserede viden.
Det politiske landskab - i store træk I vil i andre indlæg høre om kommercielt interessante forekomster af ressourcer i den grønlandske un-
DI
(9127) Kalaallit Nunaanni ullumikkut naalakkersuinikkut qanoq ingerlasoqarnera, tamatumalu najukkani inuussutissarsiortunut siunissamilu aatsitassarsiorluni ikummatissarsiorlunilu sulianut sunniutai pillugit Brian Buus Pedersen saqqummiimmat soqutiginnittut amerlapput. (9127) Der var stor interesse, da Brian Buus Pedersen gav et aktuelt billede af det politiske landskab i Grønland i dag, og hvordan det påvirker det lokale erhvervsliv og de kommende råstofprojekter.
dergrund, og nogle nye spændende projekter er på vej med konkrete ansøgninger. Vi rykker altså tættere på virkeliggørelsen af Grønlands mål om at blive en vigtig råstofnation, også selvom der er malurt i bægeret, når vi ser på lukningen af en olivin- og guldmine m.v. Men der kommer også gode nyheder som fx Nunaminerals seneste annoncering af nye lovende guldfund i Sydgrønland. Intensiv efterforskningsaktivitet de seneste år har skabt meget ny viden om de tilgængelige ressourcer. Den politiske vilje til at satse på råstofindustrien er helt klart tilstede. Den vilje er ikke blevet mindre i takt med målet om at gøre sig uafhængig af det danske bloktilskud, som stadigvæk skaber 2/3 af BNP. Resten af landets indtjening baseres primært på fiskeriet, hvilket gør os sårbare overfor markedsmæssige eller ressourcemæssige udsving.
At gøre os uafhængig af bloktilskuddet er en kolossal opgave, som alle erkender kræver dybe politiske reformer. Læg dertil, at den aktuelle finanspolitiske situation med underskud på de offentlige budgetter i sig selv udgør en brændende platform. Der er derfor stærke politiske incitamenter til at handle, og det opfordrer GA selvfølgelig også politikerne til.
Der er ingen vej uden om råstofsektoren GA tror på, at den politiske fokus på at skabe konkurrencedygtige rammebetingelser for udviklingen af en råstofindustri vil vokse, for lykkes den satsning ikke, står vi med tunge problemer. Der er med andre ord ingen vej uden om råstofsektoren. Vores minister for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked, Jens-Erik Kirkegaard, har kontor på 3. sal i en
ny 10-etagers bygning. Han siger spøgefuldt, at han kan mærke tyngden på sine skuldre af de øverste etager, nemlig dem med indtægtskrævende ministerier. Alles øjne er rettet mod råstofsektoren som den, der skal bringe Grønland videre mod en ny tid. Det vigtigste budskab til internationale investorer og virksomheder er derfor: Stol på, at der er bred politisk opbakning til satsningen på råstofsektoren. Denne forudsætning vil ikke mangle i de kommende år. Jeg tror på, at vi vil få en kvittering herfor på det grønlandske parlaments igangværende efterårssamling, nemlig et bredt flertal bag storskalalovgivningen. Det spørgsmål, som deler flertallet i regeringen og oppositionen er, om Grønland skal afskaffe den såkaldte 0-tolerance over for uran. Det handler om, hvorvidt uran må brydes og sælges som biprodukt i for-
AU RORA 1 9 2 013
29
bindelse med brydning af andre mineraler. Regeringen har et flertal bag sig i parlamentet i dette spørgsmål, og nu har man meldt klart ud, at man vil afskaffe 0-tolerancen. Målet er herefter at sandsynliggøre, at det kan ske på en miljø- og sikkerhedspolitisk forsvarlig måde. Man har altså ikke sagt definitivt ja til brydning af uran eller andre radioaktive stoffer, før man kan sandsynliggøre, at det kan ske uden uacceptable risici. GA bakker op om beslutningen om at afskaffe 0-tolerancen, men ud fra, at beslutninger om nye miner naturligvis sker på grundlag af den bedst mulige viden om bl.a. miljø og sikkerhedspolitiske konsekvenser. GA opfordrer den grønlandske og danske regering til at samarbejde tæt om en fælles løsning på de spørgsmål, der vedrører kompetencefordelingen mellem de to lande. Også her er det vigtigt, at den politiske usikkerhed minimeres. Olieefterforskningen har sine helt egne udfordringer, og det så vi senest i valgkampen i foråret, hvor Siumut gjorde det til en mærkesag at kræve mere sikkerhed omkring olieboringer i Grønland, og at der ikke ville blive udstedt flere nye olielicenser. Det signal blev fortolket som om, man ikke ville fortsætte de planlagte udbudsrunder, men det er ikke tilfældet.
Brede flertal er vigtige i relation til langsigtede beslutninger Der er forskel på valgkampsretorik og virkelighedens krav til en regering, men GA opfordrer kraftigt til, at man bliver mere sikre i det politiske sprogbrug, så vi ikke skaber unødvendig usikkerhed over for seriøse investorer og virksomheder. GA opfordrer også til, at man politisk arbejder hårdt for at opnå bredest mulige flertal bag den vigtige råstoflovgivning. Ellers bliver visionen om en råstofindustri ikke til virkelighed. Et andet vigtigt tema for GA er, at det politisk-administrative system
30
AU R O R A 19 2013
skal være bevidst om de kompetencer og den kapacitet, som det kræver både at lave lovgivningen og at virkeliggøre den. Vi er få mennesker i et stort land. Der stilles store krav til præcis regulering, som industrien kan forstå og har tillid til. Og der skal være nok dygtige embedsmænd til at sikre en effektiv håndtering af industriens ansøgninger om efterforskning og udnyttelse. Vi har også sagt det på en anden måde under bl.a. GA´s store Future Greenland-konference tidligere i år: Vi bliver ikke rige af vores ressourcer alene; vi kan kun skabe fremgang og velstand, hvis vi har dygtige organisationer og mennesker til at træffe gode beslutninger.
Udfordringerne Økonomisk Råds seneste rapport for 2013 fortæller i et tydeligt sprog om Grønlands udfordringer i de kommende år. Der var vækst i økonomien i 2010 og 2011. En stærkere vækst end i de fleste europæiske lande, og drevet af efterforskningsaktiviteter med Cairns efterforskningsboringer i 2011 som de største. I 2012 oplevede vi en negativ vækst i BNP på 3,1 % og i 2013 skønnes en negativ vækst på 1,4 %. Økonomisk Råd forventer nulvækst i 2014. Den negative vækst skyldes et fald i efterforskningsaktiviteterne, og de lidt mere positive forventninger til 2014 begrundes dels med en lille stigning i mineralefterforskningen, og dels med at bygge- og anlægsaktiviteterne falder mindre end i 2013. Tallene dækker over, at eksportpriserne i fiskeriet nu ligger omkring 30 % højere i dag end i 2010. Tallene fortæller også historien om en sårbar Grønlandsk økonomi. Bloktilskuddet er en solid planke, men den næsten ensidige afhængighed af fiskerieksporten gør os sårbare. De gode nyheder har været gode priser på rejser og hellefisk, men kvoterne er nedadgående. En anden god nyhed er et succesfuldt forsøgsfiskeri efter makrel
i Østgrønland. Måske kan det pelagiske fiskeri fremover blive et vigtigt bidrag til økonomien, men konklusionen er enkel: Vi skaber ingen gennemgribende ny udvikling uden succeser i råstofsektoren. Et negativt fænomen er en øget nettoudvandring, der i Grønland som i andre lande - kendetegner en økonomi i nedgangstider. Desværre er det de veluddannede, der prøver lykken uden for Grønland. Det er den arbejdskraft, vi har brug for at fastholde, hvis vi skal sikre størst mulig økonomisk afkast af investeringer i råstofindustrien og andre erhverv. De offentlige finanser er under hårdt pres, bl.a. pga. den demografiske udvikling: Flere ældre og en mindre arbejdsstyrke til at betale for udgifterne. Uden nye indtægter er det et skræmmende scenarium. Sagt med andre ord: Der er et stærkt politisk incitament for at skabe gode rammebetingelser for de nye investorer på råstofområdet. For vi står som sagt på en brændende platform. Efter GA´s vurdering skal den politiske fokus samles om: Konsensus: Skab brede politiske flertal omkring de nødvendige økonomiske reformer, og hvad der skal til for at give gode betingelser for erhvervsudviklingen. Kompetence: Både erhvervslivet, de offentlige organisationer og uddannelsesinstitutionerne skal satse massivt på kompetenceudvikling. Konkurrencedygtighed: Hvis vi skal tiltrække risikovillige investorer og virksomheder, er det vigtigt, at vi forstår, at ressourcerne ikke gør det alene. Vi må tilbyde konkurrencedygtige betingelser, som matcher andre lande.
Hvad har vi lært indtil nu? Jeg vil slutte med kortfattet at opsummere det, som vi har lært de seneste år: 1. Grønland skal blive bedre til at lovgive og regulere råstofindustrien. Vi er endnu ikke gode nok
DI
Bent Olsvig Jensen, True North Gems (talerperleq) saqqummiisunut ilaavoq. Bent Olsvig Jensen fra True North Gems (th) var en af oplægsholderne.
til at give den nye industri helt klare og gennemskuelige betingelser. Det gør forhandlingerne for langtrukne og komplicerede, og det er et tegn på usikkerhed i systemet. 2. Vi mangler erfaring og kapacitet, når det handler om at gøre ansøgningsprocesserne effektive. 3. Grønland skal forstå at stille realistiske og klare krav til råstofindustrien. Det frygter industrien ikke, så længe Grønland fortsat er konkurrencedygtig i forhold til andre lande. Det er derimod usikkerhed om betingelserne, der kan skræmme risikovillige investorer og virksomheder væk. 4. I den politiske iver for at komme i gang har man nogle gange glemt at sikre sig, at befolkningen forstår, hvad der sker. Vi må have bedre høringsprocesser. Selvom der gøres en indsats fra
5.
6.
7.
8.
mange sider, er det ikke godt nok. Opbygning af kompetence i det lokale erhvervsliv er nøglen til langtidsholdbar og bæredygtig økonomisk udvikling. Grønlands virksomheder skal involveres fra starten. De grønlandske virksomheder skal i endnu højere grad forstå at samarbejde med andre virksomheder både i og uden for Grønland. De politiske reformbehov, som skal gøre Grønland mere økonomisk selvbærende, er massive og udfordrende. Mange er enige om de nødvendige reformer, men nu skal der handles. De grønlandske myndigheder og politiske organisationer skal blive bedre til at finde modeller for internationalt samarbejde og kompetenceudvikling, der kan kompensere for, at vi som et
ganske lille land ikke kan alt selv. Der er bl.a. stærke traditioner og bånd i den grønlandsk-danske alliance. Det må vi udnytte. 9. Vi har fantastiske levende ressourcer og råstoffer i vores undergrund, men vi bliver kun velhavende, hvis vi kan træffe de rigtige beslutninger. Her er dialog og samarbejde vejen frem, og Arctic Cluster of Raw materials er en af metoderne. 10. I GA sammenfatter vi lige nu de politiske udfordringer i tre ord: Konsensus, kompetence (0518) og konkurrencedygtighed. Og vi forbliver optimistiske. Vi har ressourcerne og vi bliver sikkert også endnu bedre til at handle og træffe gode beslutninger. Tak for opmærksomheden.
AU RORA 1 9 2 013
31
Immitsinnut sullinnerinnaq nappatigisinnaanngilarput Ukiup ataasiinnaap matuma siorna IT pillugu siunnersuisartoq Jens-Erik Kirkegaard partiit arlaannaannulluunniit ilaasortaanngilaq. Ullumi Inuussutissarsiornermut Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisuuvoq. Taamaalilluni Kalaallit Nunaanni naalakkersuinikkut atorfiit pingaarnersaasa ilaannik atorfeqarpoq. Siunissami inuussutissarsiornikkut periarfissat taassuma qanoq isiginerai paasiniarlugu Jens-Erik Kirkegaar Aurorap pulaarsimavaa. Allattoq Finn Jørn Jakobsen
O
qaloqatigiinneq pivoq augustip 30-anni Jens-Erik Kirkegaardip allaffiani, Nuuk isikkavigalugu. Naak ulapikkaluarluni inatsisartullu ukiaa nerani ataatsimiinnissaannut ataat simiinnissarpassuit ullorsiutaanni tulleriiaarlutik inissititersimagaluar tut, naalakkersuisoq inoroorsaarluni ulapippasinngivillunilu tikilluaq qusivoq. Isertungalu ilinniartitaanermut naalakkersuisoq Nick Nielsen iserpoq, tamannalu nalaatsornerinnakkut pigunanngilaq, tassami ilinniartitaanerup inuussutissarsiutitigullu inerisaanerup imminnut ataqatigiinerat Jens-Erik Kirkegaardip soqutigisarilluinnarpaa. Tallimanngorneq taanna suna tamarmi aalaaluppoq tassami namminersorlutik oqartussat allaffissuartaavanni init quleriit pingajuanni naalakkersuisoqarfimmi sulisut tamarmik ulapaarput. Ilaatigut aatsitassanut ikummatissanullu naalakkersuisutut sulinerit suliassanit allanit nuannarinerpaaviuk? - Aap, taamaalluinnarpoq, JensErik Kirkegaard nangaanngivilluni akivoq. – Naalakkersuinermik suliaqalinngikkallaramali aatsitassat ikummatissallu ukiuni arlalinni sammisimavakka. Taakkununnga ilaalluni akileraariaatsit nunarsuarmilu piffinni assigiinngitsuni aatsitassanik ikummatissanillu tunisassiortut iliuuserisartagaat. Oqalliseqataalluartarsimavunga, tassami aatsitassat ikummatissallu pillugit Naalakkersuisuusimasut ingerlatsinera isornartoqartittarakku. Isumaga malillugu ingerlatseqatigiiffissuit
32
AU R O R A 19 2013
aatsitassat nunatta pii akeqanngi ngajattumik annissussappatigit Kalaallit Nunaata isertitassat annaasussaavai. Ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaannaat isumalluutiginiarnagit nioqqutissiortut akileraarutaannik (royalty-mik) akiliisitsisoqartariaqarpoq, taamaalillutik ingerlatse qatigiiffiit qallukkamik annertussu saat malillugu ingerlaannartumik akiliisitaasalerlutik. Taamanikkulli taam a tunngavilersuisarpunga, Facebook-imilu oqallittarfiliorlunga aammalu raatiukkut atugassiatigullu isummannik saqqummiisarlunga. Inatsisartunut qineqqusaaqqullu nga inuppassuit kajumissaarsimavaannga, paartiimulli ilaasortaan ngisaannarsimagama aallaqqaammut itigartitsisarsimavunga. Nulia rali oqaloqatigisaqattaangaatsia reerlugu qinigassanngortinniarlunga aalajangerpunga. Tassa aatsitassanut ikummatissanullu akiliisarnissap qanoq qulakkeernissaanut apeq qutip naalakkersuinermik suliaqarnissamut kajumilersippaanga. - Immaqa amerlasuut aatsitassarsiornissamut ikummatissarsiornissamullu akerliusorisarsimavaannga, paarlattuanilli aatsitassarsiornissaq soqutigilluinnarpara, sulimi aamma taamaallunga, Jens-Erik Kirkegaard nangippoq. – Inuit avatangiisillu isumannaalluinnartumik pineqarnis saat pingaartorujussuuvoq. Naalakkersuinikkut anguniagaraarput Kalaallit Nunaanni aatsitassarsiornerup ikummatissarsiornerullu isumannaatsumik ingerlanneqarnissaa. Matumani eqqarsaatigaakka pinngortitaq erlinnartoq, aammali innuttaaqatitta sapinngisamik siu sinn erpaamik akuutinneqartaler
nissaat. Taamaalillutik suliat ipittaa titut atorneqarsinnaassapput, ta mannami maannakkut inuussutissarsiortut atorfissaqartippaat. - Naalakkesuisut aatsitassarsiornikkut ikummatissarsiornikkullu anguniagaat ilisimatuussutsikkut misissuinernik tunngaveqarpoq. Avatangiisit pillugit nassuiaatinut nalilersuinernullu tunngatillugu ilaatigut Pinngortitaleriffik, DCE Aarhus Universitetip ataaniittoq, aammalu Namminersorlutik Oqartussat ava tangiisinut aqutsisoqarfiat siunnersortigisarpavut. - Nunarsuarmi innuttaasut amerliartorput, nunarpassuarni inuit pissarissaarnerusut amerliartorput taakkulu atugarissaaleriartorlutik, taamaattumik Kalaallit Nunaata aatsitassaatai ikummatissaataalu pisariaqartinneqariartuinnassapput, Jens-Erik Kirkegaard nassuiaavoq. – Nunarput aalajaatsuuvoq ani ngaasaliiumasunullu pilerinarluni, aammalu tamat oqartussaaqataa nerannik tunngaveqartumik ingerlatsiviulluni. Nalunngilara nunatsinni aatsitassanik ikummatissanillu qalluinissamut amerlasoorujussuarnik aningaasaliisoqartariaqartoq, qularutiginngilarali tunisassiorneq annertoorujussuanngorsinnaasoq, taanna erseqqissaaqattaarpoq. – Isertitassat atorfissaqartippavut, tassami immitsinnut sullinnerinnaq nappatigisinnaanngilarput. Nalun ngitsatsitut kalaallit umiarsualiorfissuarnik, biililiorfinnik imaluunniit nunalerinermik annertuumik inuussutissarsiuteqalersinnaanngimmata, taamaattumik pinngortitami isumalluutivut iluaqutiginiartariaqarpavut. - Nassuerutigisariaqarparput uuli
Amerikamiut aatsitassaqarneranik misissuisartoqatigiit, ilaatigut TV-ikkut isiginnaagassiamit nangeqattaartumit ”Ice Cold Gold”-imit ilisimaneqartut, maajip qaammataani Jens-Erik Kirkegaard-ip ataatsimeeqatigai.
amik qalluilernissap piffissami qanittumi aallartissinnaannginnera. Aamma tamatumani imminut ani ngaasalersulersinnaanissamik Kalaallit Nunaata kissaateqarnera nalilersuinitsinnut ilaatittariaqarparput. Danmark tassaavoq naalagaaffik uuliamik tunisassiortoq, tamannalu nunap aningaasaqarneranut ilua qutaasimaqaaq. Issittumi uuliamik qalluinermut tunngatillugu isumannaallisaaneq avatangiisinullu navianaatai kikkut tamarmik oqallisigaat. Aammalumi taakku tassaapput apeqqutit naammassisassat pingaartinneqarluinnartut, uuliamillu tunisassiornissamut periarfissaqalivissagaluarpat taakku sukumiisumik paasisaqarfigineqarnissaat pingaar tinneqarluinnarpoq. Matumani nunami maani pinngortitamut assingu sumik pinngortitalinnut, soorlu New Foundlandimi, tamatuma qanoq ili uuseqarfigineqartarnera isiginiartartorujussuuarput.
Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornermut iluaqutaasussaq Aatsitassanik tunisassiornermut atatillugu suliarineqalersussanut kalaal-
PRIVAT
I maj måned holdt Jens-Erik Kirkegaard et møde med et amerikansk mineralefterforskningshold, som blandt andet er kendt fra tv-serien ”Ice Cold Gold”.
lit suliffeqarfiutaasa piginnaasaat qanoq nalilerpigit? - Taakku isumalluarfigeqaakka. Aatsitassarsiornermut atatillugu suliassanik tamanik suliarinnissinnaalluta immitsinnut salloqittassanngilagut, tamannami aamma suliffeqarfiit soorluttaaq aamma Sulisitsisut ilisimavaat. Amerlasuulli piareersarniarlutik annertuunik suliniuteqarsimapput, taamaalillutik pilersuisussatut kiffartuussisussatullu piukkunnarsarsimallutik. Assigiinnitsutigut peqataatinneqarunik kalaallit suliffeqarfiutai pikkorissiartu aassapput suliassanillu assigiinngit sun ik tigusisinnaajartussallutik. Aamm a alla puigussanngilarput, Jens-Erik Kirkegaard pikkusuummersimaarluni oqarpoq. – Tassa su liffeqarfiutitta taakkulu sulisuisa silap pissusaa, nunap qaavata pissu saa kulturilu ilisimasaqarfigilluar paat. Piginnaanerit tamakku ingerlatseqatigiiffiit nunanit allaneersut Kalaallit Nunaanni sulissagunik pi sariaqartippaat. Oqaatigineqareersutut ilinniarti taanerup tungaatigut Kalaallit Nunaata ajornartorsiutai Jens-Erik Kirkegaard-ip soqutigisorujussuuai, tassami atuartut ukioqatigiit ilaan
nanngui kisimik piginnaaneqalersitsisumik ilinniagaqartarput. Minnerunngitsumik sulisartut sulias saannik aammalu ilinniagassanik aalajangersimasunik ilinniagaqar tarnerit pitsanngorsarniarlugit immikkut suliniuteqarnissaq pingaartuusut taanna isumaqarpoq, tassami siunissami inuussutissarsiornikkut inerisaassagaanni tamakku pinngitsoorneqarsinnaanngimmata. - Inuiaqatigiinni naligiinnginneq millisartariaqarparput, taanna eseq qissaavoq. – Kikkut tamarmik ilinniagartuujussanngillat, soorunami aamma taakku atorfissaqartikkaluarivut. Ilinniakkat pitsaasut assigiin ngitsullu inuiaqatigiit naapertuuttumik iniartornissaannut toqqammavissatut pitsaanerpaapput. Nammineq inuttut takorloorpara, assersuutigalugu peqqissaasoq imaluunniit ilinniartitsisoq sanasorlu toqqissisimanartumik ilaqutariittut inuunissamik tunngavissiilluarsinnaapput. Uanga ilaqutariinnit taama ittuninngaanneersuvunga, tassami ataataga ukiut 45-t matuma siornatigut sanasutut illuliortartutut suliartorluni Kalaallit Nunaannut tikissimammat. Sulilu taanna illoqarfimmi maani sulivoq, tassami qitornatik
AU RORA 1 9 2 013
33
ernuttatillu qaninnerulerniarlugit angajoqqaakka illoqarfimmut maa nga nuunnikkuummata. - Ilinniartitaaneq pitsaanerulersinniarlugu sapiiserluta ilungersortariaqarpugut. Ullumikkut sulisartut 40 %–ii avataaneersuupput. Tamatuma takutippaa kalaallit sulisartutut ilinniagaqarlutik naammassinnittut periarfissarpassuaqartut. Inuit ilinniagaqarluartut inuttut nukittunerulertarput, qitornaminnik isumaginnissinnaallualerlutik, taakkulu qitornaat aamma ilinniagaqarsinnaalerlutik namminerminnut inuiaqatigiinnullu iluaqutaasumik. Oqaatigineqareersutut aamma tamanna inuussutissarsiortunut iluaqutaassaaq, taakkumi sulisussanik pikkorissunik aalajaatsunillu amigaateqarnertik pissutigalugu ajornartorsiuteqarput sorsuutigiuartakkaminnik, Jens-Erik Kirkegaard erseqqissaavoq. Tamatuma kingunerisaanik Inuussutissarsiornermut, Aatsitassarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq inuiaqatigiinni pissutsinut tamanut soqutiginnilluinnarpoq takorluugarpassuaqarlunilu. Oqalo qatigiinnerup ingerlanerani aalisarnermut tunngasut arlaleriarluni eq qaavai, matumani eqqarsaatigai Kalaallit Nunaata assersuutigalugulu Norgep Islandillu akornanni aalisakkanik aalisarsinnaanermut nunani taakkunani pisinnaatitaaffiit naligiinnginnerujussuat. Aammali inuiaqatigiinnut tunngassutillit allat, soorlu peqqissutsikkut sullissinerup aaqqussugaanera, inooqataanikkut apeqqutit naammassisassat, aalajangiiniarnermi suliniaqatigiiffiit naa lakkersuisutiguunngitsut tusarniaa vigineqarnissaminnut periarfisaat innuttaasullu peqataatinneqarnerunissaat taassuma soqutigisaanut ilaapput, soorunalimi maannakkut atorfigisamini inuussutissarsiornerup siunissaa pingaartinnerpaavaa, piffissartorfiginerpaallugulu.
Sulisitsisut suleqatiginissaat pingaaruteqarpoq Naalakkersuinermik suliallit, Sulisitsisut suliffeqarnermilu suliniaqati
34
AU R O R A 19 2013
giiffiit allat suleqatigiinnerat qanoq nalilerpiuk? - Suliniaqatigiiffiit maaniittut sule qatigalugit nuna ineriartortinneqassaaq, Jens-Erik Kirkegaard akivoq. – Matumani Sulisitsisut suleqatissatut pingaaruteqarput. Isumaqarpunga amerlasuutigut pitsaasumik ataatsimeeqatigisarlutigit, taakkununnga ilaallutik Suliniutit angisuut pillugit inatsisip nutarterneranut atatillugu ataatsimiittarnivut. Misigi simavunga ataatsimut isigalugu su leqatigiilluartartugut oqaloqatigiilluartarlutalu. Pilersitatta ilagaat Sulif feqarneq pillugu Nuna tamakkerlugu Siunnersuisoqatigiit, ataatsimiinnerillu assigiinngitsunut tunngasut saniatigut pilersaarutaavoq ukiumut sisamariarluta aalajangersimasumik ataatsimiittassasugut, ataatsimiinnerni taakkunani inuussutissarsiutitigut ineriartortitsineq suliffissaaleqinerullu akiorniarnera pillugit Naa lakkersuisut Sulisitsisunit siunnersorneqartassapput. Aamma eqqaa rusuppara pikkorissaanerit ataatsimiititsinerillu Sulisitsisut aaqqis suuttagaat qaffasissumik pitsaassuseqarmata, taakkulu isumassarsiorfigineqartarput ilisimasanillu iluaqutaasunik pissarsiffigineqartarlutik. - Nunami taama isorartutigisumi taamalu siaruarsimatigisunik inulimmi inuit 57.000-it tamarmik aalaja ngiiniarnerni peqataatittarnissaat ajornakusoorpoq. Tamannalu peq qutigerpiarlugu Sulisitsisut sulinia qatigiiffiilu pingaarutillit allat suleqatigisarpakka. Aningaasarsiornikkut siuariartussagutta Naalakkersuisut, kommunit suliniaqatigiiffiillu aatsaat suleqatigiippata tamanna angusin naavarput, ajoraluartumimmi ani ngaasarsiornerput kinguariarsima voq. Matumanilu nunap iluani isumalluutit tassaapput iluaqutiginiagassavut, aammali tasersuarpassuit iluaqutigalugit ernup nukinganik nukissiorsinnaavugut, taakkulu iluaqu tiginissaannut pikkorinnerulertaria qarpugut. Ernup nukinga eqqarsaatigerpiarlugu. Alcoap suliniutaanut tunngatillugu qanoq pisoqassanersoq nalunarunnaangajalerpa?
- Neriuppunga. Naalakkersuinikkut anguniagaraarput pissutsit sapinngisamik piaarnerpaamik paasinarsisarnissaat. Suliniutip tamatuma ernup nukinganik nukissiorfiliornissamut periarfissat allat, tunisassiorniartut allat atorsinnaasaat, mattussimammagit kimigiisertariaqarpugut. Maniitsulli eqqaani aat sitsivissatut pilersaarut inuussutissarsiornikkut suliniutitut soqutigi nartuuvoq, piviusunngullaqunaralu aqaarlu. Piffissaq ingerlalertoqaaq, tassami inuit suliaminnut soqutiginnittut oqaloqatigigaanni piffissaq sukkasarnermik. Jens-Erik Kirkegaard-ip eqqaalerpaa ataatsimiinnissap tulli anut ingerlaqqittariaqarluni, taa maaliunnginneranili apeqqut kingulleq angumeraarput: 2020 siumut takorloorniarsarissagukku, Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornikkut aaqqissuussaaneq qanoq ittoq takusinnaaviuk? - Aatsitassarsiorfiit sisamat-tallimat ingerlappavut taavalu aamma uuliaqarneranik gas-eqarneranillu annertuumik misissuisoqarluni. Taakku saniatigut aalisakkat assi giinngitsut amerlassusii, sumiinneri aalisarfiusinnaasullu allanngorarneri il.il. pillugit, tamakkiisumik siunnersorneqarnermik tunngaveqarluni, aalisarneq ingerlavoq. Tassa ilisimatuussutsikkut siunnersuineq akisooq, ullumikkut akissaqartin ngisarput. Naallu raajat pisassiissutit appariartoraluartut isumaqarluinnarpunga aalisarnikkut suli siuar saasoqarsinnaasoq. Tamakkorpassuit pissappata ullumikkut inuussutissarsiortut kaaviiaartitsinerusariaqassapput, Inuussutissarsiornermut Aatsitassarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq naggasiivoq.
PRIVAT
Vi kan ikke leve af at klippe hinanden For bare et års tid s iden var den 38-årige IT-projektleder Jens-Erik Kirkegaard ikke medlem af et politisk parti. I dag er han N aalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Dermed indtager han en af de vigtigste politiske poster i Grønland. Aurora har besøgt Jens-Erik Kirkegaard til en snak om, hvordan han ser på erhvervslivets fremtidsmuligheder.
Jens-Erik Kirkegaard Ilulissani 1975-imi inunngorpoq. 2013-imi upernaakkut qinersineqarmat Siumut sinnerlugu Inatsisartunut ilaasortan ngorpoq Naalakkersuisunulli ilaasortaanermini Inatsisartunit sulinngif feqarnissani qinnutigisimallugu. Århus Købmandsskolemi 2008-imiit 2011-mut aqutsisutut ilinniaqqissimaavoq. 2001-imiit 2007-imut KIT A/S-imi IT pillugu siunnersuisartuusimavoq, taavalu 2007-imiit 2011mut Sermit A/S-imi siunnersortinut aqutsisuusimalluni. Inatsisartunut qinerneqarami Tele Greenland-imi suliniutinut aqutsisuuvoq.
Af Finn Jørn Jakobsen
S
amtalen finder sted 30. august på Jens-Erik Kirkegaards kontor med udsigt over Nuuk. Trods travlhed og en overfyldt kalender op til efterårssamlingen var det en gæstfri og afslappet minister, der bød velkommen. Idet jeg ankom, trådte naalakkersuisoq for uddannelse, Nick Nielsen, ud ad døren, hvilket næppe var en tilfældighed, da samspillet mellem uddannelse og erhvervsudvikling optager Jens-Erik Kirkegaard meget. I det hele taget er der den fredag livlig aktivitet i departementet på 3. sal i selvstyrets nye administrationsbygning.
Jens-Erik Kirkegaard er født i Ilulissat i 1975. Han blev ved valget i foråret 2013 valgt ind i Inatsisartut for Siumut, men har søgt orlov, mens han er medlem af Naalakkersuisut. Han efteruddannede sig bl.a. fra 2008 til 2011 m anagement under Århus Købmandsskole. Fra 2001 til 2007 var han IT konsulent i KIT A/S, og i årene 2007 til 2011 chefkonsulent hos Sermit A/S. Da han blev valgt til Inatsisartut var han projektleder i Tele Greenland.
Er dit ansvarsområde som naalakkersuisoq for blandt andet råstoffer et ønskejob for dig? - Ja, ultimativt, svarer Jens-Erik Kirkegaard hurtigt. - Før jeg begyndte i politik, havde jeg i flere år beskæftiget mig meget med råstoffer. Blandt andet med beskatningsformer og råstofindustriens måder at agere på rundt om i verden. Jeg deltog meget i debatten, da jeg var kritisk overfor den måde, vores tidligere Naalakkersuisut kørte råstofområdet på. Efter min mening risikerer Grønland at miste indtægter fra af de store selskaber, hvis de kan tage mineraler ud af landet nærmest gratis. I stedet for udelukkende at satse på selskabsskat,
skal man kræve royalty, så selskaberne med det samme betaler for de mængder, de udvinder. Sådan argumenterede jeg allerede dengang, og jeg dannede både en Facebook-gruppe og optrådte i radio og aviser med sine synspunkter. Mange mennesker opfordrede mig til at stille op til valget til Inatsisartut, men da jeg aldrig har været medlem af et parti, var jeg i starten ret afvisende. Men efter lange samtaler med min kone besluttede jeg at stille op. Så det var i høj grad spørgsmålet om, hvordan vi sikrer os betaling for råstofferne, der trak mig ind i politik. - Mange havde måske fået den opfattelse, at jeg var imod udvindin-
AU RORA 1 9 2 013
35
gen af råstoffer, men jeg var tværtimod særdeles optaget af at få gang i minedrift, hvilket jeg selvfølgelig stadig er, fortsætter Jens-Erik Kirkegaard. - Men det er afgørende, at sikkerhed for mennesker og miljø er helt i top. Vores politik er, at råstofbranchen i Grønland skal udvikle sig på en bæredygtig måde. Både set i lyset af vores dyrebare natur, men også i relation til, at vores egne befolkning skal inddrages så meget og så tidligt som muligt. Derved kan aktiviteterne blive den løftestang, som vores nuværende erhvervsliv har brug for. - Miljødelen af Naalakkersuisuts råstofpolitik baserer sig på videnskabelige undersøgelser. Vi får blandt andre rådgivning fra Grønlands Naturinstitut, DCE under Aarhus Universitet, og miljøstyrelsen under Selvstyret, ift. miljøredegørelser og vurderinger. - Verdens befolkning vokser, middelklassen og deres levestandard vokser i mange lande, og derfor vil der være øget behov for Grønlands råstoffer, forklarer Jens-Erik Kirkegaard. - Vores fordel er, at vi er et stabilt og investorvenligt, demokratisk land. Jeg ved godt, at det er forbundet med endog meget store investeringer at udvinde råstoffer her i landet, men jeg er sikker på, det bliver en stor industri, understreger han gang på gang. - Vi har brug for indtægterne, for vi kan jo ikke leve af at klippe hinanden. Og da det som bekendt ikke er realistisk at forestille sig fx en grønlandsk skibsværftsindustri, bilproduktion eller stordrift inden for landbrug, er det vores naturgivne ressourcer, vi skal have i spil. - Olieudvinding må vi se i øjnene har et mere langsigtet perspektiv. Men også her må vi tage de økonomiske muligheder med ind i vurderingen af Grønlands ønske om en selvbærende økonomi. Danmark er fx en olieproducerende nation, hvilket har gavnet økonomien meget. Alle taler om sikkerheden og de miljømæssige risici ved olieudvinding i Arktis. Og det er da i allerhøjeste grad også højt prioriterede problemstillinger, der bliver grundigt belyst, hvis mulighederne for deci-
36
AU R O R A 19 2013
deret olieproduktion skulle vise. Her ser vi meget på, hvad man har gjort i områder med en tilsvarende natur, fx hvordan New Foundland håndterer det.
Et løft til Grønlands erhvervsliv Hvordan vurderer du de grønlandske virksomheders kompetencer i relation til kommende opgaver i mineralindustrien? - Dem ser jeg meget positivt på. Vi skal ikke bilde os ind, at vi kan løse alle opgaver i forbindelse med minedrift, hvilket både virksomhederne og fx GA er fuldt ud klar over. Men mange har gjort en kæmpe indsats for at forberede sig, og har opkvalificeret sig til at være underleverandører og servicevirksomheder. Ved at blive inddraget på forskellige niveauer bliver disse grønlandske virksomheder efterhånden dygtigere og dygtigere og kan påtage sig mere og mere. Og så må vi ikke glemme en vigtig ting, kommer det ivrigt fra Jens-Erik Kirkegaard. - Det er, at vores virksomheder og deres medarbejdere har et dybt kendskab til klima, topografi og kultur. Det er kompetencer, som de udenlandske selskaber har brug for, når de skal arbejde her i Grønland. Som nævnt er Jens-Erik Kirkegaard meget optaget af Grønlands uddannelsesmæssige problemer, hvor alt for få af en årgang gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Ikke mindst mener han, at det er vigtigt at gøre en særlig indsats for at fremme de håndværksmæssige og faglige uddannelser, da et bedre uddannelsesmæssigt niveau på disse områder er en forudsætning for fremtidens erhvervsudvikling. - Det er vigtigt at mindske uligheden i samfundet, påpeger han. - Alle skal ikke være akademikere, selv om vi også har brug for mange flere af dem. Men gode og forskellige uddannelser er i det hele taget et af de bedste fundamenter for en harmonisk samfundsudvikling. Personligt forestiller jeg mig, at fx en sygeplejerske eller lærer og en tømrer vil udgøre en god og tryg ramme for
familielivet. Jeg kommer selv fra sådan en familie, hvor min danske far for 45 år siden kom til Grønland som bygningssnedker. Han er i øvrigt stadig aktiv her i byen, hvor mine forældre flyttede til for at være tættere på børn og børnebørn. - Vi skal satse benhårdt på at gøre det bedre på uddannelsesområdet. I dag kommer 40% af håndværkerne udefra. Det siger noget om, at der er store muligheder for grønlændere, der gennemfører en faglig uddannelse. De, der har en god uddannelse bliver stærke mennesker, der er i stand til at tage sig godt af deres børn, der så igen bliver i stand til at tage en uddannelse til gavn for både dem selv og samfundet. Og som sagt også til gavn for vores nuværende erhvervsliv, der på mange måder kæmper med de problemer, der kommer af at mangle kvalificeret og stabil arbejdskraft, understreger Jens-Erik Kirkegaard. Det er tydeligt, at landsstyremedlemmet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked er stærkt engageret i alle dele af samfundsudviklingen og har mange visioner. I samtalens løb kommer han flere gange ind på fiskeriets forhold, hvor han peger på det åbenlyse misforhold mellem de geografiske udnyttelsesrettigheder mellem Grønland og fx Norge og Island. Også vigtige samfundsanliggender som sundhedssystemet, de sociale problemstillinger, NGO’ernes muligheder for at blive hørt og bedre borgerinddragelse i beslutningerne har hans interesse, men i sin nuværende stilling er det naturligvis først og fremmest erhvervslivets fremtid, der optager hans tid.
GA er en værdifuld samarbejdspartner Hvordan vurderer du samarbejdet mellem politikerne, GA og de øvrige organisationer på arbejdsmarkedet? - Landet skal udvikles i samarbejde med vores organisationer, svarer Jens-Erik Kirkegaard. - Her er GA en vigtig part. Ja, en værdifuld samarbejdspartner. Jeg synes, at vi har gode møder i mange sammenhæn-
GA
Aatsitassarsiornermut Inuussutissarsiornermullu Naalakkersuisoq Jens-Erik Kirkegaard oktobarip arfineq-aappaanni tusagassiortunik katersortitsivoq, tassanilu uranisiorneq uranimillu avammut tunisisarneq pillugu kalaallit danskillu suleqatigiit nalunaarusiaat saqqummiullugu. Uranimik aatsitassanillu allanik radiup qinngornerinik akulinnik atuinissamut naaggaarluinnarneq atorunnaarsinneqassapat tamatuma kingunerisassaanik paasiniaasussanik suleqatigiissititaliortoqarpoq.
ge, blandt andet i forbindelse med revideringen af Storskalaloven. Jeg føler i det hele taget, at vi har et fint samarbejde og at vi taler godt sammen. Vi har blandt andet oprettet Det Nationale Arbejdsmarkedsråd, og udover diverse ad hoc møder i forskellige sammenhænge er det planen, at vi skal mødes fast fire gange om året, hvor GA skal rådgive Naalakkersuisut om erhvervsudvikling og bekæmpelse af arbejdsløsheden. Jeg vil også gerne nævne, at GA’s kursus- og konferenceaktiviteter er på en højt niveau, der bidrager med inspiration og nyttig viden. - Det er svært at inddrage 57.000 mennesker i alle beslutninger i et land med så store afstande og så spredt en befolkning som vores. Derfor inddrager jeg netop meget gennem GA og de øvrige vigtige organisationer på arbejdsmarkedet. Et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem Naalakkersuisut, kommunerne og organisationerne er en for-
udsætning for at få gang i vores økonomi, der jo desværre er stagneret. Her er ressourcerne i undergrunden en af nøglerne, men vandkraften fra de mange enorme søer er også en ressource, vi skal blive endnu bedre til at udnytte.
Apropos vandkraft. Kommer der snart en afklaring på Alcoa projektet? - Det håber jeg. Vores politik er netop at få afklaret tingene så hurtigt som muligt. Vi bliver nødt til at presse på, da dette projekt blandt andet blokerer nogle store potentielle vandkraftmuligheder, som andre industrier ellers ville kunne få adgang til at benytte. Men smelteværket ved Maniitsoq er bestemt et interessant erhvervsprojekt, som vi gerne ser realiseret. Tiden er fløjet af sted, som den gør sammen med engagerede mennesker. Jens-Erik Kirkegaard bliver
Den 7. oktober holdt Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer Jens-Erik Kirkegaard pressemøde, hvor han fremlagde den grønlandsk-danske arbejdsgruppes rapport om uranudvinding og eksport. Arbejdsgruppen er nedsat for at belyse konsekvenser af ophævelsen af nultolerance-politikken.
mindet om, at næste mødeaftale venter, men vi kan lige nå et sidste spørgsmål: Hvis du skal prøve at se frem til 2020, hvordan ser du så hovedtrækkene i Grønlands erhvervsstruktur? - Vi har gang i fire-fem miner og flere store efterforskningsaktiviteter inden for olie og gas. Desuden har vi et bredere fiskeri baseret på en fyldestgørende rådgivning om forekomsterne og deres udvikling osv. En videnskabelig rådgivning, der kræver flere ressourcer end vi har til rådighed i dag. Jeg tror faktisk på, at det stadig er muligt at udvikle fiskeriet trods de faldende rejekvoter. Alt dette vil samtidig betyde, at vores nuværende erhvervsliv vil få mere gang i hjulene, slutter Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked.
AU RORA 1 9 2 013
37
Torrak! Arsaalluni pissartanngorniunnermut TORRAK-mut nukappiaqqat niviarsiaqqallu 5.000-init amerlanerusut peqataapput. Allaaserinnittoq Nana Kleist, Sulisitsisut
Q
aamma ikinngutiminnit isiginnaartunit tapersersorneqartaqaat. Ukiuni kingullerni Sulisitsisut Torrak aaqqissuuttarsimavaat aquttarsimallugulu, ukiorlu manna nunami tamarmi najukkani peqataasuni peqatigiiffiit siulittaasui Sulisitsisut allattoqarfiata suleqatigisimavai, taa maaliornikkut suliniutip sinerissami illoqarfinni ingerlanneqartuaannalernissaa qulakkeerniarlugu. TORRAK 2013 Brugsenimit, Per magreenimit, Grønlandsbankenimit, Coca-Colamit Sulisitsisunillu ani ngaasatigut tapersersorneqarpoq.
GA
ujanartumik aningaasaliisut pissutaallutik atuartut ukiakkut atuanngiffeqarneranni ukioq manna pissartanngorniunneq aats aat taamma amerlatigisunit peqataaffigineqarpoq. Torrak 1960-ikkunnili Nuummi aallartikkami ileqquliunne qars imavoq, taamanikk umm i meeqqat atuartut ukiakkut atuan ngiffeqaraangamik sammis as saaleqisarsimapput. Taamanikkut aallartinneraniit pissartanngorniuttarneq Nuummiinnaq pisarunnaarluni illoqarfinnut 13-inut siaruaassi-
mavoq, illoqarfiit Ittoqqortoormiit, Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq, Paa miut, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat, Ilulissat, Uummannaq, Upernavik Tasiilarlu ilanngussimammata. Anguniagaavoq Kalaallit Nunaanni illoqarfiit tamarmik pissartanngorniutsitsisalernissaat. Ukiut tamaasa pisartup taassuma aaqqissuuttarnera suliarujussuuvoq, aammali qanoq siaruariartortiginera takullugu nuannerpoq. Atuartut pissartanngorniunneq taanna peqataaffigiumasaqaat, tassami arsaateqataasut 5.000-iusut saniatigut allat aamma soqutiginnillutik suleqataasarmata. Arsaateqataasut
Kalaallit Nunaat nutaamik Messi’taartussanngulernerluni?
Er der nye grønlandske Messi’er på vej?
Over 5.000 drenge og piger deltog i årets store TORRAK fodboldturnering. Af Nana Kleist, GA
T
akket være god opbakning af sponsorer blev årets fodboldturnering i skolernes efterårsferie større end nogensinde. Torrak er en tradition, der startede i Nuuk i 1960´erne, hvor det var småt med fritidsaktiviteter for skolebørn i deres efterårsferie. Siden har turneringen udviklet sig til at omfatte 13 byer foruden Nuuk, nemlig Ittoqqortoormiit, Nanortalik, Qaqortoq, Nar-
38
AU R O R A 19 2013
saq, Paamiut, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat, Ilulissat, Uummannaq, Upernavik og Tasiilaq. Målet er, at samtlige skoler i Grønland skal være med. Det er et stort arbejde at koordinere denne årlige begivenhed, men det er samtidigt dejligt at se, hvordan den breder sig. Skolernes elever går meget op i turneringen, hvilket vi kan se af, at det ikke kun de 5.000 spillere, der er engagerede. Holdene bliver også ivrigt bakket op
af deres kammerater på tilskuerpladserne. Grønlands Arbejdsgiverforening har igennem de senere år organiseret og administreret Torrak, og i år har GA’s sekretariat involveret lokalformændene over hele landet for at sikre, at projektet også forankres i byerne på kysten. TORRAK blev i 2013 sponsoreret af Brugsen, Permagreen, Grønlandsbanken, Coca-Cola og Grønlands Arbejdsgiverforening
Torrak! Illoqarfinnik 13-ini, atuartut ukiaanerani atuanngiffeqarneranni pissartanngunniunnermik Torrammik ingerlatsiviusumi angajoqqaat taamatuttaaq ikinngutit malinnaalluarput.
Både forældre og kammerater følger ivrigt med i holdenes præstationer på banerne i de 13 byer, hvor Torrak turneringen blev afviklet i skolernes efterårsferie.
Kangillinnguit Atuarfiat Nuummi pokalinnattuuvoq. I Nuuk blev pokalen vundet af Kangillinnguit Skolen.
Atuarfik Hans Lynge Nuummi atuarfinnit ikiuutillaqqinnersaavoq. Atuarfik Hans Lynge blev finaledagens bedste supporter skole i Nuuk.
AU RORA 1 9 2 013
39
Ineqaqatigiiffik ulloq unnuarlu nakkutigineqartoq Ilasiaq meeqqanut atugarliortunut iluaqutaavoq Inooqataanikkut perorsaanermik suliaqarfiusoq ineqaqatigiiffik ulloq unnuarlu nakkutigineqartoq Ilasiaq, Sullissivimmut Mælkebøttemut Nuummiittumut ilaasoq, 2011-ip ukiaanili ingerlanneqalerpoq, tassaallunilu meeqqanut inuusuttunullu 18-it inorlugit ukiulinnut inooqataanikkut atugarliortunut angerlarsimaffik. Angerlarsimaffiup piunera ukioq siulleq SFI-p, Danmarkimi Atugarissaarneq pillugu Ilisimatusarfiup, naliliiffigisimavaa, naliliinerullu takutippaa, meeqqat ineqaqatigiiffimmiinnertik iluaqutigisaraat, aammalu sulisut suliaminnut tunniusimalluartut pingaarutaat erseqqissarneqarluni.
Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen
S
FI-p – Danmarkimi Atugaris saarneq pillugu Ilisimatusarfiup (siornatigut Socialforsknings institut-imik taaguuteqarsimasup) ilisimaneqaatigaa qaffasissumik, nunani tamalaani inuiaqatigiit pillugit nutaaliorluni misissuisarnini. SFImi seniorforsker, mag.art Else Christensen, Ilasiamik naliliisimasoq Aurorap oqaloqatigisimavaa. - Ilasiaq naliliiffiginialerakku amerlasooriaqalunga Ilasiamiittarsima vunga, Else Christensen oqaluttuarpoq. – Ilasiamiinnikka tamaasa nuannersumik misigisaqarfigisarsimavakka, tikilluaqquneqarluartutullu misigisarsimallunga. Tamannarpiarlu meeqqat, angajoqqaaq sulisullu assigiinngitsunik ilinniagallit, Ilasiap qanoq ingerlanera oqaluttuariniaraangamikku, pingaartillugu oqaatigisarpaat. Inuttut pingaartinneqarneq erseqqippoq ammasumillu periuseqartoqarluni.
40
AU R O R A 19 2013
- Sulinermut tunngasoq immikkut taasinnaasara tassaavoq, sulisut qanoq suliaminnut tunniusimatigine rat ilisimasatillu ilaartorniarlugit qanoq ilikkagaqarusutsiginerat. Min ner unngitsumillu ilikkakkamik meeqqanik sullissinerminni atornissaat pingaartittorujussuuaat. Sulisut amerlanersaat meeqqanik sullissinermik ilinniagaqanngillat, naak arlallit meeqqanik sullissinermik misilittagaqaraluarlutik. Naliliinermali takutippaa meeqqanut iluaqutaasumik suliartik qanoq ingerlatissallugu ilikkarsimagaat. Meeqqanut qanoq paasinnittaaseqarnertik aammalu suliassat tassaasut unammilligassat sapinngisaq naapertorlugu aaqqii viginiartariallit pillugit oqaluttuaat tusaallugit assut tiguartinnarpoq. - Ilasiami sulineq pillugu erseqqissumik oqaaseqarnissaq ajornakusoorpoq, tassami suliaq aatsaat qanittumi aallartippoq. Massakkut sulineq takusimasara ullumimut ingerlasimaneratut ingerlanneqaruni, meeqqallu piffissami sivisulaartumi
tassani ineqartinneqarsinnaappata, neriunartulerujussuuvoq. Erseqqissartariaqarpoq sulisut sulinertik pillugu siunnersioqatigineqartarnis saat ilinniartinneqartarnissaallu pi ngaartinneqarluinnarmat, taamaalillutik meeqqat ajornartorsiutaannik qanoq iliuuseqarfiginnissinnaanermikkut piginnaanngorsartuarniassammata. Tamatuma sulianiarfigineqarnerata ingerlaannarnissaa pingaartuuvoq, tamannalumi aamma Ilasiami aalajangiusimaneqarpoq suleriaatsitullu pingaartinneqarluinnarluni. Naliliillunga suliaqarninnut atatillugu Sullissivimmi Mælkebøttemi tarnip pissusaanik ilinniagalik Stine Fleischer Ilasiamilu sulisut tamaasa qutsavigingaarpakka. Minnerunngitsumik immikkoortorta mi pisortaq Nuka Fleischer, Else Christensen erseqqissaavoq. Naliliineq atuaganngorlugu saq qummersinneqarsimavoq, angerlarsimaffiullu sulineranik sukumiisumik paasissutissiilluni, aammali Kalaallit Nunaanni ullutsinni meeqqat inuu
GA
Ilasiaq Nuup qeqqani kusanartunik avatangiiseqarluni inissisimavoq. Ilasiaq ligger smukt i Nuuks centrum.
suttullu atugarisaannik soqutiginnittuulluni atuarlugu eqqarsalersitsil luni. Maanna naliliinermi inerniliussat ilaat saqqummiutissavavut:
Angusat Ilasiaq angerlarsimaffittut ingerlalluartuusoq takuneqarsinnaavoq, Kalaallit Nunaanni ukiuni kingulliunerusuni meeqqat pillugit meeqqanillu isumaginninneq pillugu eqqar sartaaserineqalersimasumik ingerlatitseqqiisoq. Meeqqat tassunga nuuttut ajor nartorsiorfiusumik inuuneqarsimapput. Meeqqat taakku ilarpassui pissusilersornikkut ajornartorsiuteqarput, misigissutsikkut ajornartorsiu teqarlutik aammalu eqqissiveqan nginnermik ajornartorsiuteqarlutik. Ilasiamiinneranni pissusilersornikkut ajornartorsiornerat sakkukinnerulersinneqartarpoq aammalu ilaatigut eqqissiveqannginnera millisinneqarsinnaasarluni, misigissutsikkulli ajornartorsiutit suli atuuttarlu-
tik. Tamatuma takutippaa ajornartorsiutit taakku itinerusumiittut sivisunerusumillu atuuttussaallutik. (Meeqqalli ukiup affaannaani malittarineqarsimapput). Meeqqat katsorsarneqarnissami sakkortoorujussuunngilaq pisariaqartitserujussuanngillat, taamaakkaluartorli sulisunut sakkortuunik piumasaqaatitaqarluni. Manna tikillugu meeqqat amerlanersaat qulit inorlugit ukiullit ineqaqatigiiffimmiittarsimapput, misigissutsikkullu ajornartorsiutaat ima paasineqarsinnaapput, inuunermut ajornartorsiorfiusumut imminnut illersorniarlutik meeraaqqat pissuserisartagaat atorlugit pissusilersortartut. Meeq qat taakku akuttusuumik misigissutsiminnik takutitsisarput. Aliasunnatilluunniit nuannaanngillat. Piumasaqarfigineqaraangamik imminnut mattuttarput, aaqqissuussaan ngitsumik pilersaarutaanngitsumillu pisoqaraangat imminnut mattuttarlutik. Tamatuma peqatigisaanik meeqqat arlallit aqutsiniartorujus-
suullutillu misissuisorujussuupput, tamannalu annilaanganerminnik aqutsiniaraluarlutik taamaaliortariaqartatutut misiginerattut paasine qarsinnaavoq. Meeqqat Ilasiamut nuussinnaasut Kommuneqarfik Sermersuup innersuuttarpai Ilasiamiinnerallu akilertarlugut. Tamatuma peqatigisaanik Sullissivik Mælkebøtten nammineq inissitassat pillugit aalajangiisartoqarpoq, taamaaliornikkut qulakkeerniarlugu meeqqat sakkortual-
Nakuusernerit Kalaallit Nunaanni nalunaarutigineqarsimasut inuttoqqussutsimut naleqqiullugit Danmarkimi nalunaarutigineqartartut tallimariaatigaat. Kinguaassiutitigut pinerluuteqartarnerit inuttoqqussutsimut naleqqiullugu Danmarkimiit aqqaneq-marluriaammiik amerlanerupput. (Kalallit Nunaanni Politiit 2012-imut ukiumut nalunaarsuinerat)
AU RORA 1 9 2 013
41
laat inissinneqannginnissaat, tassami meeqqat taama ittut Ilasiamik artukkiisinnaammata.
Siunissaq
Ineqaqatigiiffimmi pingaartinneqarnerpaaq tassaavoq angerlarsimaffippalaartuunissaq, qangatuut angerlarsimaffittut suliffeqarfittut isikkoqarnani. Boenheden lægger vægt på at fremstå som et sted med mere vægt på hjemlig hygge end på traditionelt instutionspræg.
Ilasiap pilersinniarneqarnera ingerlalluarsimavoq. Maanna angerlarsimaffittut piujuaratussatut patajaallisarneqarnissaa tullinnguuppoq. Tamanna anguniarlugu suliap ingerlanerani angerlarsimaffimmut pisussanik aalajangiinermi tunngaviusartut taaneqareersut attattuarnissaat pisariaqarpoq. Tulliattut aqutsisut pikkorissut sulisuulluartullu sulisoriinnarnissaat pingaartuuvoq. Sullissivimmi Iliasiatut ittumi sulisut taakkulu sulinerat pinngot soorneqarsinnaanngillat. Tassunga tunngatillugu ataavartumik sulisunik siunnersioqatiginnittarnissaq attattuarneqartariaqarpoq, tassunga ilaalluni ilinniartitsineq ineqartussanut nutaanut tulluarsagaq. Aammattaaq inassutigineqarpoq Sullissiviup Mælkebøttep eqqarsaa tigissagaa, meeqqat illumi ineqar tartut qassinik ukioqartarnissaat allanngortissallugu pissusissami soornersoq. Maanna meeqqat pi ngasuniit 18-inut ukiullit sullinneqar tarput, immaqali assersuutigalugu pingasuniit 14-inik ukiulinnut allan ngortinneqarsinnaalluni, taamaali ornikkummi assigiinnerusumik aaq qissuussisoqarsinnaalissaaq meeq qanullu tulluarsakkamik ingerlatsi soq arsinnaalissalluni. Matumani aamma eqqarsaatigineqarsinnaa voq Sullissivik Mælkebøtten angerlarsimaffimmik nutaamik 14-iniit 18-inut ukiulinnut tulluarsakkamik pilersitsissanersoq, aammalu tulluartuussanersoq meeqqanut mikinerpaanut ukioqanngitsuniit pingasunik ukiulinnut angerlassimaffiliornissaq tulluartuunersoq. Tassa tamakkuupput SFI-p nali liilluni nalunaarusiaani inerniliussat ilaat. Nalunaarusiami Sullissiviup Mælkebøttep angusai pingaarutaalu aamma uppernarsaaserneqarput.
”Ilasiaq – meeqqanut atugarliortunut ineqaqatigiiffiup naliliiffigineqarnera” atuarusukkaanni taanna SFS-ip nittartagaanit: www.sfi.dk-mit aaneqarsinnaavoq – saqqummersitat taavalu nalunaarusiaq qupperlugit.
42
AU R O R A 19 2013
Bo-enheden Ilasiaq øger udsatte børns trivsel Det socialpædagogiske bo-tilbud Ilasiaq, der har eksisteret siden efteråret 2011 som en del af Mælkebøttecenteret i Nuuk, er en institutionen for socialt udsatte børn og unge under 18 år. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har evalueret institutionens første år, og evalueringen viser, at børn, der får et ophold på bo-tilbuddet, får det bedre, og den fremhæver betydningen af engagerede medarbejdere. Af Finn Jørn Jakobsen
S
FI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (der tidligere hed Socialforskningsinstituttet) er kendt for at skabe ny samfundsrelevant viden gennem forskning på højt, internationalt niveau. Aurora har talt med SFI’s seniorforsker, mag.art. Else Christensen, der har foretaget evalueringen af Ilasiaq. - Jeg har været på Ilasiaq mange gange, da jeg lavede denne evaluering, fortæller Else Christensen. Hver gang har det været en positiv oplevelse, og jeg har følt mig virkelig godt taget imod. Faktisk er det også det indtryk, som både børn,
forældre og forskellige professionelle lægger vægt på, når de skal beskrive, hvordan Ilasiaq fungerer. Man er synlig som menneske og bliver mødt med åbenhed. - En mere faglig ting, jeg vil fremhæve, er, at alle medarbejdere virker utroligt engagerede og ivrige efter at lære noget. Og ikke mindst er de meget fokuserede på at give det, de har lært, videre i deres arbejde med børnene. De fleste af disse medarbejdere har ikke nogen egentlig uddannelse inden for børneområdet, selvom flere har erfaringer med at arbejde med børn. Alligevel viser min evaluering, at de har lært at tackle opgaven, så opholdet
bliver til gavn for børnene. Det er således fascinerende at høre dem fortælle om, hvordan de forstår børnenes vanskeligheder og hvordan de ser opgaverne som en udfordring, de skal løse, så godt de overhovedet kan. - Det er svært at sige noget konkret om resultaterne af arbejdet i Ilasiaq, da det er for kort tid siden, at arbejdet er startet. Men hvis man kan fastholde den standard, jeg har set indtil nu, og hvis børnene får mulighed for at blive boende en længere periode, så ser det lovende ud. Det værd at fremhæve, at der stort fokus på, at medarbejderne får supervision og undervisning på job-
AU RORA 1 9 2 013
43
PRIVAT
Hvis man vil læse rapporten ”Ilasiaq - evaluering af en bo-enhed for udsatte børn”, kan den hentes på SFI’s hjemmeside: www.sfi.dk - under udgivelser og derefter rapporter.
bet, så de hele tiden øger deres kvalifikationer til at håndtere børnenes problemer. Det er vigtigt, at denne indsats fortsætter, hvilket da også er en del af Ilasiaqs faste og højt prioriterede arbejdsmetoder. I min evalueringsproces skylder jeg en stor tak for godt samarbejde til Mælkebøttecentrets psykolog Stinne Fleischer og alle Ilasiaq’ medarbejdere. Ikke mindst afdelingsleder Nuka Fleischer, understreger Else Christensen. Evalueringen, der er udkommet i bogform, giver et grundigt indblik i institutionens arbejde, men er samtidig tankevækkende læsning for alle, der interesserer sig for børn og unges problemer i dagens Grønland. Vi bringer her nogle af evalueringens konklusioner:
fleste børn været under 10 år, og de emotionelle problemer har da også en karakter, så de kan tolkes som små børns metoder til at beskytte sig mod et vanskeligt liv. Det er børn, der sjældent viser følelser. De er hverken triste eller glade. De lukker af, når der kræves noget af dem, og de lukker af, når der sker noget ustruktureret og uplanlagt. Samtidig har flere børn en meget styrende og kontrollerende adfærd, der kan ses som et forsøg på at styre deres angst. Kommuneqarfik Sermersooq indstiller de børn, der kan flytte ind i Ilasiaq og betaler for deres ophold. Samtidig har Mælkebøttecentret sin egen visitationsprocedure for at sikre, at børnene ikke er så ekstremt behandlingskrævende, at Ilasiaq ikke magter opgaven.
Resultater
Perspektiver
Ilasiaq fremstår som en velfungerende nutidig institution, der bygger videre på de tanker om børn og børneforsorg, som gennem de senere år har været fremherskende i Grønland. De børn, der flytter ind, har haft et svært liv. Der er en stor del af børnene, der har adfærdsproblemer, emotionelle problemer og problemer med hyperaktivitet. Under opholdet reduceres omfanget af adfærdsproblemer og til en vis grad problemer med hyperaktivitet, mens de emotionelle problemer fortsat eksisterer. Det tyder på, at disse problemer stikker dybere og er af længerevarende karakter. (Børnene er dog kun fulgt gennem et halvt år). Børnene er ikke ekstremt behandlingskrævende, men stiller alligevel store krav til personalet. Indtil nu har de
Ilasiaq har klaret sig godt igennem institutionens første fase, nemlig etableringen. Det næste bliver konsolideringen som en vedvarende institution. I den proces er det vigtigt at fastholde de nævnte principper i visitationen. Dernæst er det vigtigt at fastholde en dygtig ledelse og gode medarbejdere. En institution som Ilasiaq er i vid udstrækning afhængig af de ansatte og deres arbejde. I den forbindelse er det væsentligt at fastholde en kontinuerlig supervision af medarbejderne, herunder undervisning, der tager højde for nye beboere. Endvidere anbefales det, at Mælkebøttecentret overvejer, om det kan være relevant at ændre aldersgrænserne for de børn, der kan bo i huset. Nu er det børn i alderen 3-18 år, men kunne
SFI’p seniorforskeria Else Christensen Kalaallit Nunaanni tikeraarnerpassuarmi ilaanni. SFI’s seniorforsker Else Christensen under et af hendes mange besøg i Grønland.
ændres til fx 3-14 år for at have et hus, der kan være entydig i sin struktur og tilpasset børnegruppen. Her kan det også være værd at overveje, om det vil være relevant for Mælkebøttecentret at oprette en ny institution for unge 14-18 årige, og endvidere om det kan være relevant at oprette en institution til de yngste 0-3 årige. Så vidt nogle af SFI evalueringens konklusioner om Ilasiaq. Rapporten er samtidigt et vidnesbyrd om Mælkebøttecentrets resultater og betydning.
Der sker i Grønland fem gange så mange voldsanmeldelser pr. indbygger som i Danmark. Der sker 12 gange så mange sædelighedsforbrydelser pr. indbygger som i Danmark. (Fra årsstatistik, Grønlands Politi, 2012)
Kingullermiillu ilaasortanngortut Nye medlemmer siden sidst: 1. Avannaani naatsorsuuserisut, Uummannaq 2. Mentorix, Nuuk 3. Flemmings Kran, Ilulissat
Aurora tullianik saqqummissaaq 2014-mi marsi. Næste udgave af Aurora udkommer marts 2014.