K I V A A S I ILUARSARTUUSSINEQ UUTTORTAATILERSUINERLU AKISUPPUT – AKISSAQARNERPUGUT?
T E M A : VÆ R
M E D T I L AT
ILISARITITSINEQ: NAATSORSUUSERISOQ KUNNGIKKORMIUNUT NUERSAASARTOQ PORTRÆT: REGNSKABSMEDARBEJDEREN DER STRIKKER TIL DE KONGELIGE
ISTANDSÆTTELSE OG MÅLERE ER DYRE – HVOR KOMMER PENGENE FRA?
QATA AN EQ IM M IN UT AK IL ER SI NN AA
VEDLIGEHO
LDE – DET NAMMINEQ/PRIVAT
SA M M IS AQ : AS ER FA LL AT SA AL EE
| G R A T IS
K A N B E TA L
OLE PL PETERSEN
gu ilisi Nuna tamakkerlu
Q A K E Q A N N G IL A
kalviden ndsdækkende lo La | q so fiu ar masaq
16 13
VO Q
E SIG
TIMIK -INIK QUIGIT Q E K I MM NALILI Å ORT P K E V A VIND G OR GAVEK
2.000
2.000,-
www.ini.gl
SA M M IS AQ : AS ER FA LL AT SA TE M A: VÆ R M ED TI L AT VE
AL EE QATA AN EQ IM M IN UT AK
DL IG EH OL
IL ER SI N N AAVO Q DE – DE T KA N BE TA LE SI G
klumme 4 Jukkus Jukkup isummersuutai
imai ind hold
6
Ikuallattoornikoq: Minutsialunni suna tamaat annaavara Brandoffer: Jeg mistede alt på få minutter
imminut 10 Sillimmateqarneq akilersinnaavoq Indboforsikring er alle pengene værd nalunaarutigi 13 Aaqqissugassatut sat utaqqisitsisaqaat Ventetiden er lang iluani pujortarna 14 Inissiap veersaarit sipaarlutillu Undgå rygning indendørs og spar penge
Ansvarshavende redaktør: Else Løvstrøm Aaqqissuisut | Redaktion: Ole Petersen (OLP) Else Løvstrøm (ELL) aamma/og Medea Frederiksen (MEF) Atuagassiamik saqqummersitsisuuvoq | Magasinet udgives af: A/S Boligselskabet INI, Qitiusumik allaffeqarfik | Hovedkontoret, Postboks 1020, 3911 Sisimiut, Telefon 70 10 00, Telefax 86 57 00, E-mail: isaavik@ini.gl, www.ini.gl Ilusilersuisoq | Layout: Ivalu Risager Assit | Fotos: INI, Ole PL Petersen, Else Løvstrøm, Medea Frederiksen, Jette M. Vesterager, Jakob Hansen, Martin Høier, privatfotos, Flickr. Titartakkat | Tegninger: René Bindslev Naqiterneqarfia | Tryk: Lynge Olsen reklame og kommunikation a/s Amerlassusii | Oplag: 6.000
2
ISAAVIK novembari 2013
16 Pujortarneq inerteqqutaanngilaq Rygning er ikke forbudt saliineq attartortup 18 Iikkanik nammineq akilertarpaa Lejer betaler selv for dyr ekstrabehandling
20
Najugaqartoq: Kimmivikunik sumut tamaanga eqqaaajunnaalaaritsi Beboer: Stop med at smide skodder alle vegne
asaasarput 22 Kajumissutsiminnik De gør rent frivilligt
26 Aserfallatsaaleeqataanissaq Ludvigip pingaartippaa Vedligeholdelse er vigtigt for Ludvig illunik 28 Nunaqarfinni aserfallatsaaliineq: Kuuffiit milittoortinnaveersaarneqarlik Vedligeholdelse i bygder: Undgå at tilstoppe rør
34 Eqqiluisaarnissap pingaaruteqassusaa Vigtigheden af at holde hjemmet rent
36 Sunngiffimmini assassorumatooq: Suliffik angerlarsimaffillu immikkoortilluinnartarpakka Håndarbejder i fritiden: Jeg adskiller arbejde og hjem nye Naalakkersuisut for 40 Den boliger
43 Unammisitsineq / Konkurrence ilaat 44 Iluarsartuussinissat akisussapput Nogle renoveringer bliver meget dyre
46 Uuttortaatilersuinissaq / Målere nuummi allaffeqarfittaarpoq 48 INI INI er rykket ind i nye lokaler i Nuuk qoqerlugit 50 Terissat ikilisarneqarput Mus jages væk af lyd fungerer 52 Museskræmmere Qimaatitsiniutit iluaqutaapput qitsulluunniit? 54 Qimmeq INI apereqqaaruk Hund eller kat? Spørg INI først nujuartat 56 Qitsuit iliuuseqarfigineqalerput Vilde katte skal bekæmpes
58 Naammagisimaarinninnermut misissuinermi Torben eqquisuuvoq Torben blev vinder af Tilfredshedsundersøgelsen
isumarput | leder
Asasagut atuartartut Inissiavit iluani pujortartaruit eqqarsaatigisarpiuk inissiap pujortarfigisartakkavit iluarsartornissaa akitsorsartarlugu? Inissiaq eqqiluisaarfigalugulu silaanna rissarluartaraanni ajortinnissaa minne runngitsumillu oqoqalernissaa pina veersaartissinnaallugu ilisimaviuk? Inissiap attartukkavit qanoq pitsaassu seqarnera malillugu uuttartaatiler sor neqarnissaa qanoq akeqassanersoq uani atuarlugu paasiniarsinnaavaat. Soor lu aamma inissiavit qanoq pitsaassuseqarnera malillugu tamakkiisumik ilu arsartorneqassagaluarpat qanoq akeqassanersoq aamma paasisaqarfigisinnaagit. Atuarluarina. Else Løvstrøm Kommunikationschef
Kære læser
Tænker du nogensinde på, at din lejlighed vil blive istandsat meget dyrere end normalt, hvis du ryger indenfor?
Vidste du, at hvis man holder en lejet bolig/lejlighed ren forebygger man også en renovering og ikke mindst forebygger man skimmel i at gro i boligen? Du kan også læse om, hvor meget det vil koste at få installeret en måler i din bolig, alt efter hvilken stand din bolig er i. Ligeledes kan du læse noget om hvor meget det vil koste, at istandsætte en bolig alt efter hvilken stand og kategori boligen er i. God læsning. Else Løvstrøm Kommunikationschef
ISAAVIK november 2013
3
Jukkus klumme Jukkup isummersuutai INIp inissiat allaffissornikkut sullitai aserfallassimaqisut tamatta nalunngilarput.
Vi ved alle at de boliger, som INI administrerer, trænger til at blive renoveret
Inissiammi nutaanngitsut aqutsinermut aningaarsar tuutaasaqaat. Aammalu aqukkuminaalligaluttuinnartarlutik. Ulluinnarnimi suliassatut nalunaarutigineqartut suliarineqarnissaannut aningaasassaqanngippat allaffissornikkut aqutsisutut soriarsinnaajunnaartitaasarpugut. Taamatullu aserfallatsaaligassat amerligaluttuinnartillugit najugaqarfiit allaffissornikkut aqukkuminaallisarput.
Gamle boliger er nemlig dyre at administrere. Ligesom boliger bliver sværere og sværere at administrere jo dårligere de bliver. Boliger der ikke får finansiering til renoveringerne får vi som administratorer meget svært ved at få ordnet. Og jo flere renoveringsmodne boliger vi administrerer jo sværere bliver det at styre ordentligt.
Najugaqarfik aalajangersimasoq aallaavigalugu ukiut tamasa ingerlatsinermut aningaasartuutissanik INI mis singersuusiortarpoq. Illuutillillu aalajangiuttarpaat ine qarnermut akiliut qanoq issanersoq. Najugaqarfippassuarnili ineqarnermut akiliutineersoq ingerlatsinermut atugassaq ima amigartigisarpoq allaat najugaqarfimmi attartorunnaarlutik anisut inigisimasaannut iluarsaas sinernut atorneqaannarlutik ingerlatsinermut aningaa sat nungunneqartarlutik. Tamaalillunilu ulluinnarni ingerlatsinermut atatillugu iluarsartugassamerngit anni kinnerusutut suliarinissaannulluunniit akissaaruttoqar tarluni. Missingersuutit malinneqassanersut piginnittut tassalu Namminersorlutik Oqartussat kommunillu aalajangiiffigisarpaat. Illit, attartortutut, ulluinnarni inigisassinnik paarsilluarnikkut aamma ikiuutaasinnaavutit, inip attartukkassi paarilluarneratigut. Inussiarnersumik inuulluarit Jukku Mølgaard Pisortaaneq
4
ISAAVIK novembari 2013
Fra INI laver vi hvert år budgetter på hvor meget det vil koste at drive et boligområde. Bygningsejerne beslutter så hvor meget huslejen skal være. Men mange steder bliver den del af huslejen, som skal bruges til driften af boligområdet ædt op af renoveringer af lejligheder, som nogle lejere er flyttet ud fra i løbet af året. Dermed er der ikke mange penge tilbage til almindelige vedligeholdelser, som ellers hører til den almindelige drift. Budgetterne som INI laver godkendes og besluttes af ejerne, som er både selvstyret og kommunerne. Ved at passe godt på de boliger I har lejet kan I boliglejere også være med til at holde boligerne i bedst mulig stand. Med venlig hilsen Jukku Mølgaard Adm. Direktør
%
Pingaarnerutitaq | Leder
%
AKIKILLIISSUT MAANI MAANNAKKUT
Lynge Olsen reklame & kommunikation A/S
RABAT HER & NU! Akeqanngitsumik ilaasortanngorit bonusiClub-imut
- aningaasarpassuillu sipaakkit niuerniarnerit TAMAASA www.bonusi.gl
Bliv gratis medlem af bonusiClub.
- og spar masser af penge HVER gang du handler www.bonusi.gl ISAAVIK november 2013
5
sillimmasiineq
Ikuallattoornikoq: Minutsialunni suna tamaat annaavara Marthine Mathiassenip sisimiuni blok 14-imi inikuni septemberimi ikuallattoq, allatut iliorsinnaajunnaarami pigisani innermit nungunneqartut isigiinnartariaqarsimavai.
I september måned kunne Marthine Mathiassen bare stå og se på, mens flammerne åd sig gennem hendes ting i lejligheden i blok 14 i Sisimiut.
Brandoffer: Jeg mistede alt på få minutter ALLATTOQ: MEDEA FREDERIKSEN
AF MEDEA FREDERIKSEN
Marthinep artornartumik nalaataqaqqammersimanera kiinaatigut malunnarpoq. Ukioq manna septemberip 13-iani ullormiit ullormut, atisamerngit eqqaassanngikkaanni, suu taaruppoq.
Marthine sidder med et sørgmodigt blik og fortæller om noget af det værste der nogensinde er hændt hende. Fra dag til dag stod hun uden noget som helst, bortset fra lidt tøj, da hendes lejlighed nedbrændte den 13. september i år.
- Mikisuararsuartut misiginarpoq inuttut soriaqqissinnaanani, Marthine oqarpoq. Marthine Mathiassen, innarluutillit sannavianni ulluinnarni ningiutut sulisarpoq. Marthine katerlaajulluni inuuneq nuannaarluni atoruttorlugu, unnummi aalajangersimasumi tassanngaannaq pisumit nuanniitsorujussuarmik eqqugaavoq. - Uima ernera isersimasoralugu kaffisuutaa aliikkutariinnar lugu Olsen-erujoorpugut. Naneruutinnguit ikippakka. Nam mineq qamittartunik pisisaraluarama, sunaaffa naneruu tinik naliginnaasunik pisisoorsimallunga, Marthine oqarpoq. Unnuup ingerlanerani tamarmiullutik silamut pujortari a kaapput. Sunaaffali ajortoq aggersoq. 6
ISAAVIK novembari 2013
- Man føler sig så lille og magtesløs, siger hun. Marthine Mathiassen, leder af et beskyttet værksted, var lykkelig og nygift, da tragedien ramte under en hyggelig aften med kortspil og snak. - Vi havde min mands søn på besøg og vi sad og drak kaffe og hyggede os med kortspillet Olsen. Jeg havde som så mange gange før tændt stearinlys, men denne gang var det almindelige lys og ikke selvslukkende lys, som jeg ved en fejl havde købt, beretter hun. På et tidspunkt gik de alle ud for at tage sig en smøg, uvidende om at noget forfærdeligt var under opsejling.
forsikring Marthine Mathiassenip blok 14-imi inikua, naneruut ikumasoq nakkutigiunnaallatsiarnerata kingunerisaanik ikuallappoq massakkullu paamit qernertuinnaavoq.
Nalunngiliuk …
agakkit. Juullimut it qimanngisaannass Naneruutit ikumatillug qqaartaruk. mi innagu tamatigut qa pinnersaasiaq qimats
Marthine Mathiassens tidligere lejlighed i blok 14 er fuldstændig sort af sod. Et tændt stearinlys, som var uovervåget i nogle minutter var årsag til branden.
Vidste du ...
OLE PL PETERSEN
tændte levende lys. at du aldrig må gå fra den. nen inden du forlader Sluk altid juledekoratio
ISAAVIK november 2013
7
sillimmasiineq
OLE PL PETERSEN
- Vi stod lidt længe udenfor, fordi vi snakkede så meget, fortæller hun eftertænksomt.
- Oqalorujuungaaratta pujortariarnerput sivisulaarpoq, Marthine kingumut takorluuerpasilluni oqarpoq.
Pigisai sillimmaseqqasimanngillat Marthine ukioq ataaseq sinnerlugu blok 14-imi najugaqarsimavoq pigisa nilu sillimmasernissai pisariaqartutut isigisimanagu, ajortoqarnaviannginneranik eqqarsarsimagami. Ajortoqarporli. Marthinekkut silamiinneranni naneruutit ikumasut nungunniutaa naneruummut kusassaatit ikummaserput. - Siulliullunga ilummut appakaakkama ikuallattoq takullugu tupallunga nilliagama ilama tuaviinnaq brandslangi igaffimmiittoq passukkaluarpaat uangalu inneq tippimik asserlugu qameriaraluarpara, Marthine oqarpoq. Matuli silarleq uippakajaarnerup nalaani matuneqanngitsoorsimammat inneq ikummaseraluttuinnarpoq. - Matu qiveqqatittuuginnarsimagatsigu inneq silaannarmik pilluni qaartuu silluni sakkortuumik ikummaserpoq. Allaanngiivikkami arlaannik ikuallajasumik seqigaq. Qilaavalu tamarmi qernertuinnarsuarmik inneqalermat silammut tamatta qimaaginnartariaqalerpugut, Marthine oqarpoq. Inissiarlu annaanneqarsinnaanngimmat Marthine uialu Niels Karl tassan ngaannaq najugassaarupput. - Sapaatit akunnerit arlallit inisimaqattaareerluta kiisami inissarsivugut. Inissarsigatta nuannaarpugut kisiannili sumilluunniit pisatassaqanngilagut. Qujanartumilli ilaquttatta ikinngutittalu ikiuilluarneratigut taper sersuineratigullu pisumik qaangiinissatsinnut nukissaqalerpugut. Kisianni artornaqaaq, Marthine nipaatsumik neriuuteqarluarlunili oqarpoq. 8
ISAAVIK novembari 2013
Hjemmet var ikke forsikret Marthine nåede at bo i blok 14 i halvandet år og havde under den tid aldrig set indboforsikring som nødvendig. Hun tænkte simpelthen, at det ikke ville ske for hende. Men det gjorde det. Mens Marthine og hendes mand og hanss søn stod udenfor, brændte stearinlysene ned og ilden fik fat i lysmanchetterne der omkransede lysene. - Da jeg åbnede hoveddøren og så ilden skreg jeg af forskrækkelse og de andre løb ind og fór hen mod brandslangen under køkkenvasken og baksede med den mens jeg forsøgte at kvæle ilden med et tæppe, fortæller hun. Ilden blev dog næret af den friske luft fra den åbne hoveddør, som de havde glemt at lukke under al panikken. - Den åbne dør var ligesom at hælde benzin på et bål. Ilden eksploderede nærmest og bredte sig med lynets hast og loftet var sort af sod. Det klogeste vi kunne gøre var at sørge for at komme ud, fortæller hun intenst. Lejligheden stod ikke til at redde og Martine og hendes mand stod derfor uden tag over hovedet. - Vi flyttede fra sted til sted i flere uger, før vi endelig fik vores eget sted igen. Og dejligt var det da vi hørte, at der nu endelig var en lejlighed til os. Men så kom problemet med, at vi jo intet havde. Alt gik tabt under branden. Heldigvis har vi fået uvurderlig hjælp fra familie og venner. Deres støtte og hjælp har givet os styrke til at komme igennem det her, men det er stadig hårdt, siger Martine, der dog ser lys for enden af tunnelen.
forsikring
Ajutoorsinnaanermut sillimmasiineq
Ulykkesforsikring
Ajutoorsinnaanermut sillimmasiineq tassaavoq tassanngaannaq piso qarnerata kingunerisaanik meeqqat inersimasulluunniit timikkut ajoquserneranut taarsiiffigitissinnaaneq. Meeqqat ataasiliinissar tik tikillugu angajoqqaajusut sillimmataannut akeqanngitsumik ilanngunneqartarput.
ULYKKESFORSIKRING er en personlig forsikring for børn og voksne der dækker personskader efter pludselige hændelser, der er årsag til ulykken. Børn er gratis medforsikret på forældres forsikring ind til de fylder 1 år.
Ajutoorsinnaanermut sillimmasiinerit assigiinngitsut marluk toq qarneqarsinnaapput – sunngiffimmi ajutoorsinnaanermut sillim masiissut imaluunniit piffissaq tamaat iluani ajutoorsinnaanermut sillimmasiissut. Piffissaq tamakkerlugu ajutoorsinnaanermut sil limmasiissut, sulinerup nalaani ajutoornissamut sillimmasiissu tip, suliffeqarfinni tamani piumasaqaataasartup saniatigut aam ma atuuppoq. Piffissaq tamaat ajutoorsinnaanermut sillimmasi inissaq siunnersuutigerusupparput, suliffeqarfiit sulinerup nalaa ni ajutoornissamut sillimmataata sulisumik sulinerup nalaani ajo qusertoqartillugu sulisinnaajunnaarnermi aningaasatigut annaa sat tamatigut tamakkiisumik matussusersinnaaneq ajormagit.
Der kan tegnes to typer ulykkesforsikring – en fritidsulykkesforsikring eller en heltidsulykkesforsikring. Fritidsulykkesforsikringen dækker hvis man kommer til skade i sin fritid. Heltidsulykkesforsikringen dækker hele døgnet, også i arbejdstiden ud over den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Det anbefales at indtegne heltidsulykkesforsikring da den lovpligtige arbejdsskadeforsikring som følge af arbejdsskader ofte ikke er tilstrækkelig til at opveje de økonomiske tab.
Ajutoorsinnaanermut sillimmasiissutit ajoqusernerit assigiinngit sut matussusertarpaat, assersuutigalugit uku: Biilinik ajutoorne rup kingorna ajoqusernerit, sikkilinik ajutoornerup kingorna ajoqu sernerit, oqimaatsulerinerup kingorna qitikkut ajoqusernerit, ni uujarneq, inussanik kigutinilluunniit annaasaqarneq allatigulluun niit tassanngaannaq pisoqarneratigut timikkut ajoqusernerup ki ngunerisaanik innarlerneqarnerup annertussusaa, mengradia, minnerpaamik 5%iugaangat. Innarlerneqarnerup annertussusaa minnerpaamik 30% iutillugu sinnersimagaangaguluunniit marlo riaammik taarsiiffigitittoqarsinnaavoq. Assersuutigalugu inuup niuminik annaasaqartup innarlerneqarnerata annertussusaa na liginnaasumik 65%iutinneqartarpoq. Taanna 1.500.000 kr.it tu ngaannut ajutoorsinnaanermut sillimmaseqqasimaguni 1.950.000 kr.it missaannik taarsiiffigitissaaq. Ajutoorsinnaanermut sillimma tip ajutoornikkut toqusoqartillugu kiisalu ajutoornerup kingorna peqqissaanermut aningaasartuutit sillimmasersimanermi malitta risassat atuuttut malillugit, aamma taarsiisarpoq.
Forsikringerne dækker f.eks. hvis man kommer til skade ved biluheld, vælter på cyklen, får skade i ryg ved tungt løft, brækker et ben, mister fingre eller slår tænder i stykker, ved pludselige hændelser som medfører méngrad på 5% eller mere og der betales dobbelt erstatning ved méngrader på 30% eller mere. Det betyder f.eks. at en person som mister et ben der typisk medfører en méngrad på ca. 65% vil få udbetalt ca. kr. 1.950.000, hvis der er indtegnet en dækningssum på kr. 1.500.000. Ulykkesforsikringer omfatter også dødsfaldsdækning som følge af ulykke og dækker behandlingsudgifter i forbindelse med dækningsberettigede skader.
Ajutoorsinnaanermut sillimmatip akii suliffik taarsiiffigitinnissal lu qanoq annertutigitikkusunnera apeqqutaallutik akii nikerarput. Piffissaq tamaat ajutoorsinnaanermut sillimmat, inersimasumut ukiumut akia 657 kr.miit akeqarpoq meeqqamullu ukiumut 475 kr miit akeqarluni. Kalaallit Forsikringimi allanik sillimmateqareeruit 15%imik akikikillisaavigineqassaatit. Kalaallit Forsikring Agentur A/S oqarasuaat 701243mut attavigi tigut nittartagarpulluunniit www.forsikring.gl alakkaruk, siunner suinissatsinnut sillimmasiliornissatsinnullu piareersimavugut.
Prisen for ulykkesforsikringer afhænger af arbejdsområde og dækningssum. Heltidsulykkesforsikringer kan tegnes fra en årlig pris på kun kr. 657 pr. voksen og kr. 475 pr. barn og der kan opnås yderligere 15% rabat hvis man har andre forsikringer hos Kalaallit Forsikring Agentur A/S. Kontakt Kalaallit Forsikring Agentur A/S på telefon 701243 eller via vores hjemmeside www.forsikring.gl hvor vi også er parate til at rådgive og indtegne ulykkesforsikringer.
sillimmasiineq
Sillimmateqarneq imminut akilersinnaavoq Indboforsikring er alle pengene værd ALLATTOQ: MEDEA FREDERIKSEN
AF MEDEA FREDERIKSEN
Martine Mathiassen uialu Niels Karl Mathiassen siornatigut pigisatik pisattatillu sillimmasernissaat pisariaqanngitsutut isigisimagaluarpaat, eqqarsarlutik ajortoqarnavianngitsoq. Taamannali akisunaarpaat.
Martine Mathiassen og hendes mand, Niels Karl Mathiassen fik aldrig tegnet en indboforsikring, da de tænkte at det ikke var nødvendigt fordi der næppe ville ske alvorlige ulykker i hjemmet for dem. Og det har kostet dem dyrt.
Martine Niels Karlillu inikuminni ikuallattoornerup kingunerisaanik pigisatik tamaasa annaavaat. Pigisaallu sillimmaseqqan nginnamik namminneq suna tamaat aallaqqaataaniit isumagi sariaqarpaat. - Massakkut misigeriillarlugulu pigisanut sillimmaseqarnissaq qanoq pingaaruteqartiginersoq paasivara, Martine oqarpoq ilassutigalugulu siornatigut taamaallaat imminut sillimmaseqatissimalluni livsforsikringimik. - Pigisagut sillimmaseqqannginnatsigit suna tamaat naqqaniit isumagisariaqarparput, sillimmaseqasimanngikkaanni ikior neqarnissaq killileqartorujussuugami. Aningaasat tungaatigut bankip ikiuisinnaanera killeqarpoq pisortaniillu innersuutigineqartut tassaapput Røde Korsi eqqaavimmilu atoqqiivik, Martine oqarpoq. Ajortoqarneralu ilikkagaqaatigalugu Martinekkut pigisatik sillimmasersimavaat. - Nalunartoqaqimmat pigisagut amerlanngikkaluartut sillim10
ISAAVIK novembari 2013
Martine og Niels Karl mistede alt under en brand og fordi de ikke havde forsikret deres ting må de nu starte forfra med at genopbygge deres liv. - Nu har jeg fundet ud af hvor vigtigt det er at være forsikret, siger Martine og tilføjer at hun kun havde sørget for at have en livsforsikring før. - Fordi jeg ikke havde forsikret mine ting måtte jeg selv sørge for alt, og den hjælp man kan få er meget begrænset. Der er grænser for hvor meget banken kan hjælpe én rent økonomisk og kommunen kan kun henvise til Røde Kors og genbrugsstationen på dumpen, fortæller Martine, som, klog af skade, nu har fået tegnet en indboforsikring. - Selvom jeg kun har få ting nu har jeg sørget for at få tegnet en indboforsikring nu, for man kan aldrig vide sig sikker. Den er alle pengene værd hvis man kommer ud for ulykker i hjemmet. Ikke kun brand
forsikring
MEDEA FREDERIKSEN
Martine aamma Niels Karl Mathiassen ilaquttat ikinngutillu ikiuinerat iluaqutigalugu angerlarsimaffittaaminni inissipallassimapput. Ernutaat aanakkuminit sarliartittup aanakkumi initaavat nuannarilluinnarpaa. Martine og Niels Karl Mathiassen i deres nye hjem, som de hurtigt har fået indrettet med hjælp fra familie og venner. På skødet sidder deres barnebarn, som elsker at være på besøg i bedsteforældrenes nye hjem.
Nalunngiliuk …
i ip ikuallattoqalerneran putsumut kalerrisaarut ammagu. inuunerit annaassinna
Vidste du ...
de dit liv i tilfælde af
at en røgalarm kan red
brand.
masernissaat isumaginikuuarput. Ajortumik nalaataqartilluni sillimmaseqqaneq imminut akilersinnaavoq. Ikuallattoornerinnarmiunngitsoq kisianni aamma angerlarsimaffimmi allatigut ajutooraanni, Martine nassuiaavoq. Martinelu ima innersuuteqarpoq: - Ajutoornerup nalaani kinguneranilu aqqusaakkat misigisallu eqqarsaatigalugit pigisanut sillimmateqarneq saammarsaataasinnaavoq, naak pigisat annaasat uterteqqinneqarsinnaanngikkaluartut. Taamaattumik pigisanut sillimmateqarnissaq sillimmaseqqanngitsunut tamanut innersuutigerusuppara, Martine oqarpoq. Martinekkullu ikuallattoorsimanerup allatigut suli kingunipiloqarnera naggasiutigalugu erseqqissaatigaa: - Pisumik qaangiiniarnitsinni suli artukkerneqarsinnaavugut inissiamik piginnittoq taarseeqqusilluni aalajangissappat, taamaatummi aalajangertoqassappat akiligassinneqarsinnaavugut, Martine oqarpoq.
men også vandskader eller andre ulykker, påpeger hun og kommer med følgende opfordring: - Med alt det man gennemgår under og efter en ulykke, så kan det at have en indboforsikring være en trøst, selvom man ikke får sine ting tilbage. Jeg opfordrer derfor alle til at sørge for at tegne en indboforsikring hvis de ikke allerede har én. Til slut gør Martine det klart, at ildebranden langtfra er et overstået kapitel. - Et af de mange negative følger af branden er, at vi risikerer at bygningsejeren rejser et erstatningskrav, som kommer til at belaste os yderligere, slutter hun. ISAAVIK november 2013
11
sillimmasiineq
12
ISAAVIK novembari 2013
Aaqqissugassatut nalunaarutigisat utaqqisitsisaqaat Ventetiden er lang
ELSE LØVSTRØM
vedligeholdelse
Nakkutilliisoq ataqatigiissaarisorlu/ Inspektør og teamkoordainator Niels Jensen.
ALLATTOQ: ELSE LØVSTRØM
AF ELSE LØVSTRØM
Aningaasaliiffigineqanngitsut utaqqisitaasaqaat, Qapiarfiusaami suliassat suliarineqartarnerisa allattorsimaffiat aatsaat 2011mut killippoq.
Når der ikke udbetales penge til afdelingerne må lejerne vente i lang tid. I Qapiarfiusaaq / Radiofjeldet er listen på mindre reparationer først nået til 2011.
- INI-mut saaffiginnittuaraluarlunga inissiami nujakkatsinni ajoqutaasut aaqqinneqarneq ajorput, oqaaseq taanna qasseriarlugu tusarneqartarnerpoq. Taamaattoqarnerani arlalitsigut imaanngilaq suliniartoqarneq ajortoq. Qapiarfiusaaq assersuuteqarfigissagutsigu aningaasat ulluinnarni ingerlatsinermut atugassat ima ikitsigisarput, aningaasat sinneqaraangata inissianik attartortut iluarsagassatut nalunaarutigineqarsimasunik suliaqartoqarsinnaasarluni. - Ukiut tamaasa suliassat tamakkerlugit piginnittunut qin nutigisaraluarpagut, aningaasaliiffigineqanngippatali suliassat suliarineqarsinnaaneq ajorput, inspektøri Niels Jensen oqarpoq. Qapiarfiusaami ingerlatsinermut aningaasat atugassat agguaqatigiissillugit inissiamut ataatsimut ukiumut 10.000 kronet atorneqarsinnaasarput, taakkuali tassa nutsertut qima taasa suliarineqarnerannut matussutissatut atorneqareeraangamik tamatigut nunguttartut inspektørip oqaatigaa. - Allattorsimaffimmut allattorneqarsimasut tulleriiaarusaarlugit aningaasassaqaleraangata suliaritittarpagut, Qapiarfiusaamili imatut aningaasassaaleqisartigaagut allaat suliaritinniakkat allattorsimaffianni 2011-mut killilluta, Niels Jensen nassuiaavoq.
Ilisimaviuk:
imminnit 70 million kronenit Ungasianiit kiassarnermut akiliutit akiv akkeriviit akikinnerusumik aalis t, missaanni akisunerutinneqartartu aningaasartuuteqartinniarlugit.
- Vi henvender os ellers altid til INI, men der bliver aldrig gjort noget ved lejligheden, hvor mange gange har vi ikke hørt den sætning blive udtalt. Det betyder dog ikke at INI ikke gør noget for at ordne sagerne, siger inspektør Niels Jensen. Hvis vi skal tage Qapiarfiusaaq / Radiofjeldet som udgangspunkt er pengene til driften så få, at man først kan renovere sagerne på listen, når der er penge til det. - Hvert år laver vi budgetter om alle sagerne til bygningsejerne, men hvis ejerne ikke giver penge til udførelserne af dem, så må lejerne blot vente, siger Niels Jensen. I Qapiarfiusaaq / Radiofjeldet er der i gennemsnit kun 10.000 kroner om året, der kan bruges til hver lejlighed, men, når der er flyttet nogen ud af lejlighederne bruges pengene som regel til renoveringerne af de lejligheder der bliver forladt forklarer inspektøren. - Så snart der er penge til at tage sager fra listen gennemfører vi det hurtigst muligt, men i Qapiarfiusaaq er der så lidt penge, at udførelserne fra listen kun er nået til 2011, siger Niels Jensen.
Vidste du:
er mere end den reelle pris, At fjernvarmen koster ca. 70 million kron re for deres forbrug. fordi fiskeindustrien skal betale mind
ISAAVIK november 2013
13
pujortarneq
Inissiap iluani pujortarnaveersaarit sipaarlutillu Naak INI aqqutigalugu inissiani attartortakkani pujortarneq inerteqqutaanngikkaluartoq, silamut pujortariarneq imminut akilersinnaavoq taamaaliornikkut iluarsartuussinermut aningaasartuutit annikinnerulissagamik.
Selvom det ikke er forbudt at ryge cigaretter i lejligheder administreret af INI, kan det godt betale sig at ryge udendørs, fordi man på den måde kan holde istandsættelsesudgifterne nede.
Undgå rygning indendørs og spar penge ALLATTOQ: MEDEA FREDERIKSEN
AF MEDEA FREDERIKSEN
Inissiaq attartortagaq inuerukkaangat, nutaamik attartortartoqalersinnagu tamatigut iluarsartuunneqartarpoq. Iluarsartuussinermi iikkat qilaallu qalipanneqartarput natillu taninneqartarlutik. Inissiami pujortarfiusimanngitsu mi iikkanik qilaanillu qalipaammik qaqortumik marloria qalipaaneq naammakkajuttarpoq, ilaatigulli ataasiaannarlu ni qalipaaneq naammassinnaasarpoq. Inissianili pujortar fiusimasuni tamanna naammanngilluinnarpoq. Nikotin tjærelu cigaritsiniit iikkanut nippunnikoq, saliinikkut piiaq qaarnagu qalipaammik qalliinnaraanni sivitsunngitsoq qalipaat akimorlugu puttukkiartoqqilersarpoq. Iikkanillu saliineq akikitsuinnaanngilaq.
Hver gang en lejebolig bliver ledig, skal den normalistandsættes før en ny lejer kan flytte ind. En normalistandsættelse omfatter, nymalede vægge og hvidtning af loft og behandling af gulve. I en ikke-ryger lejlighed er det ofte nok med to lag hvid maling på vægge og loft. I lidt sjældnere tilfælde kan et lag maling være nok. Men når det drejer sig om lejligheder hvor rygning er foregået indendørs, er det langt fra nok med et lag maling på vægge og loft, da nikotin- og tjærerester hurtigt trænger igennem malingen, hvis vægge og loft ikke har været igennem en ekstrabehandling, der koster mere tid og penge.
- Inissiamik pujortarfiusimasumik iluarsartuussineq, inissi amik pujortarfiusimanngitsumik iluarsartuussinermiit aki su neruvoq, Qeqqani nakkutilliisoq ataqatigiissaarisorlu Dennis Holm Larsen naqissusiivoq nangillunilu:
- Det er dyrere at istandsætte en lejlighed, hvor der er blevet røget cigaretter end at istandsætte en ikke-rygerlejlighed, fastslår inspektør og teamkoordinator i Qeqqata/Qeqqa, Dennis Holm Larsen og forklarer nærmere:
- Inissiani pujortarfiusimasuni iikkat qalipatsinnagit nikotinakoq tjærekorlu salillugit piiaqqaartariaqartarput. Ta matuma kingorna aamma iikkat qalipatsinnagit qalipaammik matoorummik qalleqqaarlugit aatsaat qaqortumik qali panneqartarput, pujortarfiusimasullu tamatigut marloria qalipanneqartarput. 14
ISAAVIK novembari 2013
- Det er nødvendigt med en ekstrabehandling, hvor vægge og loft, som det første skal vaskes fri for nikotin- og tjærerester. Derefter skal væggene have et lag grundmaling, en såkaldt spærrer, før de kan males hvide med to lag hvid maling.
INI
INI
rygning
Naneruutit aamma piffissap ingerlanerani iikkanik taarsiartuaartitsilertarput. I nogle tilfælde kan stearinlys med tiden også efterlade sig spor på vægge og lofter i form af mørke hjørner.
Illup iluani pujortarnerup kingunerisaanik iikkat sungaartillutillu kajortikkiartulersarput, soorlu assimi takuneqarsinnaasutut. Rygning indendørs efterlader sig tydelige spor i form af gulnede og brunlige vægge, som på billedet her.
Nalunngiliuk … cykelit, aneerussiviit, qamuteeqqat allallu nammineq pigisat, majuartarfinnut inuillu aqqutaannut iliorarneqartussaanngimmata.
Vidste du ... at cykler, barnevogne, kælke og andet bohave ikke må henstilles på trapper, reposer eller altangange.
ISAAVIK november 2013
15
pujortarneq
Pujortarneq inerteqqutaanngilaq Nuna tamakkerlugu inissiani attartortittakkani INIp ingerlataani, pujortarneq inerteqqutaanngilaq. Taamaakkaluartorli pujortartarneq pillugu maleruagassat assigiinngissuteqalaarput.
Rygning er ikke forbudt i lejligheder INI administrerer over hele landet. Dog er der små forskelle i reglerne omkring rygning.
Rygning er ikke forbudt ALLATTOQ: MEDEA FREDERIKSEN
AF MEDEA FREDERIKSEN
INI aqqutigalugu inissiat attartortakkat maleruagassaani inissiap iluani pujortarneq inerteqqutigineqanngilaq. Taamaallaat Nuummi Illuut A/S-ip inissiaataanni maleruagassat allaanerussuteqalaarput. Tamanna pillugu INImi sullissinermut pisortaq, Birte Kielsen ima erseqqissaavoq:
Rygning forbydes ikke i lejligheder administreret af INI. Det samme gælder Illuut a/s’ lejligheder i Nuuk. Dog er reglerne her lidt anderledes. Det påpeger kundedirektør i INI, Birte Kielsen:
- Illuut A/S-ip inissiaataani pujortarneq inerteqqutaanngilaq. Kisianni paarlerni, isaarissami, elevatorimi ininilu ataatsimoorussani
- Rygning i Illuut a/s’ lejligheder forbydes ikke. Men i fællesarealerne, opgangene, foyerne og i
R E G N I N S Ø L LØSNINGER R E G N I N S Ø L LØSNINGER Vidste du:
INI At de ca. 9.500 boliger de ler ng ma administrerer måler. en er lig bo 00 omkring 7.8
Ilisimaviuk:
ani najuIneqarfinni INIp aquta aanniittuni gaqarfinni 9.500 miss eqanngitsut. 7.800it missaat måler
16
ISAAVIK novembari 2013
rygning
- Namminersorlutik Oqartussat kommunillu inissiaataanni aamma allassimasoqanngilaq pujortarneq inerteqqutaasoq, Illuutip inissiaataanut naleqqiullugu allaassutaa uaniippoq Nammi ner sorlutik Oqartussat kommunillu inissiaataanni torersuunissamut maleruaqqusani pujortarnermut imaluunniit innermik atuinermut tunngasunik allassimasoqanngimmat.
elevatorerne er rygning og brug af åben ild forbudt. Det står i Illuuts ordensregler, forklarer Birte Kielsen og tilføjer: - Der står heller ingen steder at rygning er forbudt i Selvstyrets boliger eller i de kommunale boliger. Men forskellen mellem ordensreglerne er, at der i ordensreglerne for Selvstyrets boliger og de kommunale boliger, ikke står noget om at rygning og brug af åben ild er forbudt nogen steder.
Ineqartulli allannguerusukkunik maleruagassa nik aalajangersaaqataasinnaalluarput.
Kort og godt er rygning i lejeboligerne ikke forbudt, men lejerne kan godt være med til at ændre reglerne omkring rygning og brug af åben ild, hvis de ønsker det.
-Najugaqartut oqartussaaqataanertik atorluassagunikku, torersuunissamut maleruaqqusat allanngortinnissaannut illuutilimmut inassuteqarsinnaatitaapput. Tassani tamakku ilanngunneqarsinnaapput, Birte Kielsen oqarpoq.
- Lejerne kan gøre brug af deres ret til medbestemmelse overfor bygningsejerne gennem beboerdemokratiet og kan på den måde være med til at bestemme ordensreglerne, siger Birte Kielsen.
Tassa imaappoq inissiani pujortarneq inerteq qutaanngilaq.
ELSE LØVSTRØM
pujortarneq innermillu atuineq inerteqqutaavoq. Torersuunissamut maleruaqqusat Illuummit aalajangersarneqarsimasut taamatut allassimapput, Birte Kielsen nassuiaavoq nangillunilu:
Sullissinermut pisortaq Kundedirektør Birte Kielsen.
Nalunngiliuk …
pinngit tillinniarfigitinnissaq matut soorniarlugu kiilerini assagakku. art TAMATIGUT parna
Vidste du …
yderdørene at du ALTID skal låse at undgå for e en til kælderrumm r. ste uindbudte gæ
Illut a/s pillugu:
Om Illuut a/s:
Ingerlatseqatigiiffik Illuut a/s decemberip 22-ani 2009-mi Namminersorlutik Oqartussanit pilersinneqarpoq. Ingerlatseqatigiiffiup siunertaraa pigisanik aalaakkaasunik pisisarnissaq, sanaartornissaq, pigisaqarnissaq kiisalu pigisanik aalaakkaasunik tunisisarnissaq attartortitsisarnissarluunniit. Illuut a/s aaqqissuussaanermini aktiaatileqatigiiffiit Namminersorlutik Oqartussanit tamakkiisumik pigineqartut allat assigalugit aaqqissuussaanngilaq. Ingerlatseqa tigiiffiup siulersuisui qullersaqarfialu Namminersorlutik Oqartussat allaffeqarfiannit atorfilittaaneersuupput. Taakkua ingerlatse qatigiiffimmit aningaasarsiaqartinneqanngillat akissarsiaqartinneqarnatillu. Taamaalilluni aktiaatileqatigiiffik ileqquusartutut nammineq ingerlasoq pineqanngilaq, aktiaatileqatigiiffik taamaallaat aningaasalersuinermi teknikkikkut sakkussatuinnaq pilersitaammat. Taamaattumik Illuut a/s nammineq allaffeqarfeqanngilaq. Nuummi illunik tuniniaasartoq, Agerskov Consulting, allaffissornerit isumagisarai. Illuut a/s Nuummi inissiat 540-t ingerlatarai.
Aktieselskabet Illuut a/s blev stiftet den 22. december 2009 af Selvstyret. Selskabet har til formål, at erhverve, opføre og eje, subsidiært sælge eller udleje fast ejendom. Illuut a/s har ikke samme opbygning som de helt selvstyreejede aktieselskaber. Selskabets bestyrelse og direktion udgøres af embedsmænd fra Selvstyrets administration. Disse får hverken løn eller vederlag fra selskabet. Der således ikke tale om et traditionelt aktieselskab, men et aktieselskab der ene og alene er oprettet som et finansieringsteknisk redskab. Derfor råder selskabet ikke over et selvstændigt kontorlokale. Et ejendomsmæglerfirma i Nuuk, Agerskov Consulting administrerer selskabets ISAAVIK november 2013 boliger. Illuut a/s råder over 540 boliger i Nuuk.
17
FLICKR
pujortarneq
Iikkanik saliineq attartortup nammineq akilertarpaa Inissiani pujortarfiusimasoq qalipaannagassaaneq ajorami attartortumut aningaasartuutaasaqaaq.
En ekstrabehandling af vægge og loft, kan tilføje op til flere tusinde kroner mere oven i de samlede udgifter til istandsættelse, alt efter hvor medtagede væggene er.
Lejer betaler selv for dyr ekstrabehandling ALLATTOQ MEDEA FREDERIKSEN
AF MEDEA FREDERIKSEN
Iikkanik saliineq iluarsartuussinermut aningaasartuutit saniatigut, koruuninik tuusindtilinnik arlaqartunik naleqarajuttarpoq, iikkat isikkui apeqqutaallutik. Inissiani lumi pujortartarneq sunniuteqanngitsoorneq ajorpoq, inissiat pujortarfiusut iigaasa qilaavisalu kajortikkiartortarnerat piffissap ingerlanerani malunniuttarmat. Aamma inissiap tikkatigut malugineqarsinnaasarpoq.
Rygning indenfor efterlader sig tydelige spor i form af lugt og i form af brune og gulnede vægge og lofter, alt efter hvor meget der er blevet røget. Derfor kræver en rygerlejlighed en dyrere og mere tidskrævende istandsættelse ved udflytning, end en lejlighed hvor der ikke er blevet røget.
Taamaattumik inissiat pujortarfiusimasut qimanneqaraangata inissianut pujortarfiusimanngitsunut naleqqi ullugu, sivisunerusumik akisunerusumillu suliarineqaq qaartariaqartarput. 18
ISAAVIK novembari 2013
- Nikotin- og tjærerester på vægge og loft betragtes som mislighold og lejer betaler derfor alle udgifter til rengøring af vægge og loft. Uanset hvor længe lejer har boet der. En sådan rengøring koster normalt mellem 3500-5000 kroner, men i
rygning Fakta:
Immikkut isumaqatigiissusiortoqarsimatinnagu, qularnaveeqqusiissut iserternermi akilerneqartarpoq ineqarnermullu qaammammut akiliutigisartakkap pingasoriaataanik naleqarluni. Inissiaq attartortagaq qimanneqartillugu, attartortuusimasup inissiamik iluarsartuussineq qularnaveeqqutiminiit akilertarpaa. Attartortuusimasup inissiaq qaammatit 100-t, sinnerlugilluunniit najorsimaguniuk, inissiamik iluarsartuussinermut akileeqataasinneqarneq ajorpoq, najugaqarfimmili immikkoortortaqarfiit attartornerup sivisussusaa naapertorlugu iluarsartuussinermut akiliisarmata. Assersuutigalugu attartortuusimasoq qaammatini 36-ni, tassa ukiuni pingasuni inissiami najugaqarsimappat, najugaqarfimmi immikkoortortaqarfiup iluarsartuussinermut aningaasartuutit 36 procentii akilissavaa. Attartornerup sivisussusaa naapertorlugu najugaqarfinni immikkoortortat qaammammut procenti ataaseq iluarsartuussinermut tapiiffigisarpaat.
Ved fraflytning af en lejebolig, betaler lejeren for istandsættelsesudgifterne gennem depositummet som indbetales ved indgåelse af lejekontrakten. Depositummet svarer normalt til tre måneders husleje. Lejer slipper dog for istandsættelsesudgifterne, hvis lejemålet varer i 100 måneder eller derover, fordi boligafdelingen dækker istandsættelsesudgifterne alt efter varigheden af lejemålet. Hvis man som eksempel har lejet en lejlighed i 36 måneder, som er tre år, betaler boligafdelingen 36 procent af de samlede istandsættelsesudgifter ved fraflytning. Det vil sige, at boligafdelingen betaler 1 procent af istandsættelsesudgifterne for hver måned der går i lejeperioden.
OLE PL PETERSEN
Paasissutissat:
- Nikotinakoq tjærekorlu iikkanut nippunni koq paarsinerlunnertut nalilertarparput. Taamaattumik attartortuusimasup iikkanik salii neq tamakkiisumik nammineq akiligassaraa qanorluunniit sivisutigisumik inissiaq najorsimagaluaruniuk. Iikkanik saliineq naliginnaasu mik 3500-5000 koruunit tungaannut akeqar tarpoq. Iikkalli ajorluinnarsimatillugit suli aki su nerusinnaasarpoq, Dennis Holm Larsen nassuiaavoq. Tamatuma saniatigut inissiamik iluarsartuus sineq, attartortuusimasup qularnaveeqqutiminiit akilertarpaa inissiaq qaammatit 100-t sinnerlugit najorsimanngikkuniuk. Tamanna paasissutissat ataanni sukumiinerusumik nassu iarneqarpoq. Taamaattumik inissiaq qimataq paarilluarsimagaanni iluarsartuussinissamut aningaasartuutit annikinnerussapput pujortarfiginaveersaaraannilu saliinermut aningaa sartuutit pinaveersaarneqarsinnaallutik. Taamaattumillu aamma inissiamit anereernerup kingorna, iserternermi qularnaveeqqutit annerpaartaa tigoqqikkusukkaanni, inissiap ilu ani pujortarnaveersaarneq imminut akilersinnaavoq, naak inerteqqutaanngikkaluartoq.
Qeqqani nakkutilliisoq ataqatigiissaarisorlu Dennis Holm Larsen. Inspektør og team koordinator i Qeqqa, Dennis Holm Larsen.
slemme tilfælde kan det godt blive endnu dyrere, forklarer Dennis Holm Larsen. Derudover betaler lejer for en normalistandsættelse af den fraflyttede lejlighed af sine depositumkroner, medmindre lejemålet har varet i over 100 måneder (læs mere om dette i faktaboksen). Så jo bedre man passer på lejligheden, jo færre udgifter vil der være til istandsættelse ved fraflytning og jo større chancer er der for at undgå en ekstraregning på en eventuel rengøring. Så hvis man som lejer ønsker flest muligt af sine indbetalte depositumkroner tilbage igen ved fraflytning, kan det godt betale sig at undgå at ryge indenfor, selvom INI ikke forbyder rygning indendørs. ISAAVIK november 2013
19
pujortarneq
OLE PL PETERSEN
Samuel Johansenip cigaritsip kimmivikui sumut tamaanga eqqakkat isigikataavippai, pingaartumik silatiminni. Aajuna inuttaa upernalernerani saliinerup nalaani assilisaq.
Samuel Johansen er træt af at se cigaretskodder alle vegne. Især ved hans boligblok. Her ses han under forårsrengøringen ved hans boligafdeling tidligere i år.
Najugaqartoq: Kimmivikunik sumut tamaanga eqqaaajunnaalaaritsi Samuel Johansen silatiminni cigaritsip kimmivikuinik isigikatakkami nammineq iliuuseqarpoq.
Samuel Johansen er træt af se på alle de skodder uden for sit hjem i Sisimiut og har derfor taget sagen i egen hånd.
Beboer: Stop med at smide skodder alle vegne
20
ALL: MEDEA FREDERIKSEN
AF MEDEA FREDERIKSEN
Silamut pujortariartarneq naliginnaaleraluttuinnarpoq. Tamanna Samuel Johansen blokkini najugallip aamma malugaa nammineq silatiminnut pujortariartarami. Silamulli pujortari artartut pujortakkatik nungukkaangamikkit sumut tamaanga igitsiinnartarnerata kingunerisaanik kimmivikuaqqat aappa lungusersut blokkit eqqaanni takussaaleraluttuinnartartut Samuelip aamma maluginngitsuunngilai.
Det er efterhånden blevet mere og mere udbredt at folk går udenfor og ryger. Det har Samuel Johansen, som bor i en boligblok også lagt mærke til, især fordi han selv går udenfor når han skal ryge og ikke mindst fordi han lægger mærke til alle de små orange skodder som efterhånden hober sig op rundt omkring beboelsesblokkene.
- Kimmivikut sumi tamaaniittut qatsunnarput uagutsinnullu nuanninngilaq, blokkitsinni allerpaami najugaqaratta silaterput eqqaalu kimmivikunik ulikkaartarami, Samuel nassuiaavoq nangillunilu:
- Det er træls med alle de skodder alle vegne og det er specielt ikke rart for os, fordi vi bor nederst i vores blok og alle de skodder hober sig op uden for vores bolig, siger Samuel Johansen og fortsætter:
ISAAVIK novembari 2013
rygning - Silamut pujortariartarneq ajorinngilara, nammineq aamma silamut pujortariartarpunga, kisianni kimmivikunik sumut tamaanga eqqaaneq nuanninngilaq. Upernaaq eqqat sinni saliinermut peqataagama cigaritsip kimmivikorpassui amerlasuut katersorpakka eqqarlugillu, Samuel Johansen oqarpoq.
- Jeg har overhovedet ikke noget imod at folk ryger udenfor, det gør jeg jo selv. Men det er træls, at folk bare smider cigaretskodder alle vegne. I foråret var jeg med til forårsrengøringen i området omkring vores boligafdeling og jeg fik samlet rigtig rigtig mange cigaretskodder, siger Samuel Johansen.
Taamaattumik Samuel eqqartik kimmivikoqarpallaannginnissaa anguniarlugu nammineq piumassusini aallaavigalugu iliuuseqarpoq.
Samuel gør derfor af egen vilje en indsats for at skåne miljøet for alle de cigaretskodder. - Jeg deler tomme dåser fra tørmælk ud op til beboere, som jeg ved ryger og som ikke har et askebæger uden for deres dør, så de har et sted hvor de kan smide deres skodder, forklarer han og hans indsats har givet pote:
- Eqqaamiugut oqarfigillattaariarakkit blokkeqatitsinni kimmivikuminnik eqqaasartut ikilisorujussuupput neriuppungalu aasariartoqqilerpat saliilerutta kimmivikut taamak amerlatigissanngitsut, Samuel naggasiivoq.
- Der er ikke nær så mange cigaretskodder uden for vores bolig som før, så jeg håber at jeg til næste forårsrengøring kommer til at se færre cigaretskodder, slutter han.
INI
- Immuit panertut qillertuusaniittut imaarukkaangata, blokkitsinni najugaqartunut pujortartartunut agguaattarpakka arsakoorfeqanngitsut takusinnaagaangakku, Samuel nassuiaavoq. Taamaasiorneralu iluatsippasissimavoq:
ISAAVIK november 2013
21
aserfallatsaaliuineq
Kajumissutsiminnik asaasarput De gør rent frivilligt ALLATTOQ: OLE PL PETERSEN
AF OLE PL PETERSEN
Aappariit Sisimiormiut najugaqarfimminni majuartarfeqarfitsik iseruminartuutittarpaat
Ægtepar gør deres opgang behagelig Agnethe og Henrik Kristiansen bor i Aqqartarfik i Sisimiut. Da de bor på øverste etage, går de op og ned ad opgangen hver dag. Men til tider kan opgangen blive ubehageligt beskidt, og så gør ægteparret rent af egen fri vilje. Da man sjældent møder beboere der gør den slags på eget initiativ, blev ægteparret overrasket med en kurv fra INI til opmuntring, midt i rengøringen.
Agnethe aamma Henrik Kristiansen, Sisimiuni Aqqartarfimmi najugaqarput. Inissiarsuup quleriviisa sisamaanni ineqaramik, majuartarfeqarfik ullut tamaasa ammukarfigalugulu qummukarfigiuartarpaat. Majuartarfeqarfilli ilaanni tujorminartumik ipeqalersarpoq, taamaaligaangallu aappariit nammineq kajumissutsiminnik asaasarput. Inissiarsuarni najugaqartut nammineq kajumissutsiminnik iliuuseqartartut qaqutigoortuummata, aapparriit majuartarfeqarfimmi kangillermi asaaleruttortut INIp kajumissaa serlugit tupaallatsillugillu koorinnguamik tunissuteqarfigai.
22
Ineqarnermut siunnersorti Amalia Møller, aapparinnut tupaallatsitsisussaagami koorinnguamik nassarluni majuartarfeqarfiit kitaatungaaniittut aqqutigalugit qullerpaamukarpoq, qaqigamilu majuartarfeqarfinnut kangillernukariarluni qulaaniit ammukarpoq. Agnethe aamma Henrik tupaallatsitaanissamik isumaqaratik asaarujoorput, Amalialu tigumiaqarluni sanioqqukkiartulermat Henrik uneriarluni illuaamillunilu saneqqussiileraluarpoq. Amalia qungujulaqaluni unimmat aappariit paatsuungaleraluar put, nassuiaanneqaramilli koorinnguamik pajunneqarlutik tuni neqarlutillu, koori tigullugulu Henrik qungujorujussuarpoq.
Boligrådgiver Amalia Møller ville overraske ægteparret, og med en kurv i armene gik hun op til den øverste etage i den vestlige opgang. Da hun kom op gik hun videre til den østlige opgang og ned ad trapperne igen. Agnethe og Henrik var i gang med at gøre rent uden anelse om, at de vil blive overrasket. Da Amalia nåede frem og lod som om hun skulle passere, stoppede Henrik op og flyttede sig til siden. Men Amalia stoppede også op med et kæmpe smil, og parret undrede sig kort. De fik forklaret at kurven var til dem, og Henrik smilede bredt da han tog imod kurven.
Henrik oqaluttuarpoq, piumassutsiminnik 2012-imi upernaakkumiit asaasalersimallutik, aatsaalli piffissaqaraangamik.
Henrik fortalte, at de begyndte at gøre frivilligt rent i opgangen i 2012, når de havde tid.
- Upernaakkut aputaarunniariartoq ipeq majuartarfeqarfimmi siaruartilertarami nuanniilliortitsisarluni uagutsinnut. Soorunami inuit aqqutigisaramikku qummukarfigalugulu ammukarfigisa ramikku, taamaammat pingaartumik meeqqanut peqqinnarne russagami eqqiluitsuusaruni, Henrik nassuiaavoq, oqaatigaali majuartarfeqarfik kangilleq annerusumik asattaritsik.
- Når sneen smelter om foråret spreder snavset sig og alt muligt og bliver ubehageligt for os. Selvfølgelig går folk op og ned hele tiden, men især for børn vil det være sundere hvis det er renere, forklarer Henrik, men siger også, at det er mest på den østlige opgang de gør rent.
ISAAVIK novembari 2013
OLE PL PETERSEN
OLE PL PETERSEN
vedligeholdelse
1 3
Henrik Agnethelu majuartarfeqarfimmi asaasut. Henrik og Agnethe vasker gulv i trappeopgangen.
Ineqarnermut siunnersortip Amalia Møllerip Henrik nassuiaappaa koorilu tunniullugu, aappariillu tupaallaqaat, nuannaarlutilli. Boligrådgiver Amalia Møller forklarer Henrik og giver kurven til ægteparret som blev overraskede og glade.
OLE PL PETERSEN
OLE PL PETERSEN
1 2 3 4
2 4
Ammukartumik saneqquttoqalermat Henrik illuartiterpoq, taamaalineranilu sianiginngilaa nulianilu koorimik kajumissaaserneqalerlutik. Henrik flyttede sig lidt til siden da nogen skulle forbi, og på det tidspunkt vidste han og hans kone ikke at de vil få en kurv. Agnethe aamma Henrik Kristiansen kiisalu Qeqqani Ineqarnermut siunnersorti Amalia Møller. Agnethe og Henrik Kristiansen sammen med Boligrådgiver i Q eqqa, Amalia Møller.
ISAAVIK november 2013
23
aserfallatsaaliuineq
OLE PL PETERSEN
Majuartarfeqarfik eqqiagassan ngorsimagaangami tujorminarsinnaasarpoq, iseruminartuunissaalu Henriup Agnethellu isumagisarpaat. Trappeopgangen kan til tider blive ubehagelig når den trænger til rengøring, og Henrik og Agnethe sørger for at stedet bliver rent
Eqqakkanut nakkartitsiviit majuartarfeqarfinniittut atornagit maa ngaannaq eqqaasoqaleraangat, majuartarfeqarfiit tujorminarsi lersartut aappariit oqaluttuarput. - Tujorminartorujussuanngortaramik majuartarfiit. Tipequtit, ne risakut sukujuillu igitassarpassuit maangaannaq ilineqarsimasut nakkarsinnaagaangata putukkut nakkaatinniaaluttarpagut, sooru nami ilaanni ingasappallaaraangata viceværtit suliarisarpaat, Agnethe oqarpoq. Aappariit asaasarnerat inissialerisuniit najugaqartuniillu malugi niarneqartarsimapput.
24
Det sker også, at folk efterlader affald på trapperne istedet for at bruge affaldsskakterne, og så bliver opgangene ubehagelige, fortæller parret. - Så bliver opgangene uudholdelige. Stank, madrester og alt muligt efterlades, og så prøver vi at putte affaldet i skakterne, men når det er værst, så er det viceværterne der tager opgaven, siger Agnethe. Parrets arbejde bliver selvfølgelig bemærket af viceværterne og beboerne.
- Inissialerisut takugaangamisigut asaasugut oqartarput; “Quja nassusia taamaaliortusi, imaallaat oqilisaattarpatsigut, suliassa raluagut suliarisarpasi”. Nuannersorujussuupput taamaattut tusarlugit inissialerisuninngaanniit, Henrik oqarpoq, majuartarfe qarfillu asanneqarsimalluni tipigissisimagaangat najugaqartuniil lu maluginiarneqaraangat allanut kaammattuisarsimanerarpoq pe qataasaqqullugit.
- Når viceværterne ser os gøre rent siger de: “Det er godt I gør det, I gør det lettere for os når I tager tjansen for os”. Det er glædeligt at høre viceværterne sige det, siger Henrik, og når beboerne har bemærket opgangen ren med frisk luft, opfordrer han dem til at deltage.
- Oqarfigisarpakka: ”Aamma ilissi piumagussi asattarsinnaagaluarparsi uaguinnaanngitsoq. Ikioqatigiilluta immaqa ajunnginnerussagaluarpoq”. Paasinnilluartartukasaagaluarput, soorunami aamma uagut anneruniarfiginngilagut, nammineq taamaaliorusukkunik taamaaliorumaarput, Henrik oqarpoq, inissiarsuarnilu najugaqartut sumiikkaluartulluunniit kaammattorusuppai.
- Så siger jeg til dem: “I kan også gøre det, ikke kun os, måske er det bedre at vi hjælpes ad”. Nogen forstår budskabet, men vi prøver ikke at tvinge dem, hvis de selv vil, så kan det jo bare gøre det, siger Henrik, og opfordrer andre til at hjælpes ad der bor på boligblokke.
- Ikioqatigiilluni ajunnginnerusarmat ikioqatigiittarnissaq kaammattuutigerusunnaqaaq, Henrik oqarpoq.
- Det er altid bedst at hjælpe hinanden, så jeg kan kun opfordre, siger Henrik.
ISAAVIK novembari 2013
A/S Boligselskabet INI – Boks 1020 – 3911 Sisimiut – Tlf.: 70 10 00 – Fax: 86 57 00 – e-mail: ini@ini.gl – www.ini.gl
Inigisamut akiliut imatut agguataarneqartarpoq
Illit attartortutut uani takusinnaavat inigisannut akiliutit sumut atorneqartarnersoq qanorlu agguataarneqartarnersoq
Det går huslejen til Som lejer kan du her se hvordan din husleje bliver brugt og fordelt
A/S Inissiaatileqatigiiffik INI – Boks 1020 – 3911 Sisimiut – Oqarasuaat: 70 10 00 – Fax: 86 57 00 – e-mail: ini@ini.gl – www.ini.gl
aserfallatsaaliuineq
Aserfallatsaaleeqataanissaq Ludvigip pingaartippaa Vedligeholdelse er vigtigt for Ludvig
ALLATTOQ: OLE PL PETERSEN
AF OLE PL PETERSEN
Nunaqarfimmi illumik attartukkamik nakkutiginnillua qataanissaq Ludvig Sakæussenimut nulianullu pingaaruteqarpoq. INI-mi nakkutilliisut Sarfannguaniimmata Ludvigip nuliatalu angerlarsimaffiat misissorneqar tut ilagaat. Aappariit nalunngilluarpaat illu attartugari gamikku paarilluartussaallugu.
For Ludvig Sakæussen og hans kone er det vigtigt at være med til at vedligeholde lejeboligen i bygden. Da INIs inspektører var i Sarfannguit, blev Ludvig og hans kones hus inspiceret. Ægteparret ved godt at de skal passe godt på huset da det kun er til leje.
- Atortui nammineq piginngisagut innimigilluinnaqqeq qissaarpagut, aamma aserfallatsaaleeqataanissarput pingaarutittorujussuuvarput, Ludvig Sakæussen oqar poq. Illu najugaat taassumalu affarlerisai 1990-ikkut mis saan ni sananeqarput, pisoqaliartulereersimanerallu Ludvigip takusinnaavaa. - Aserfallannikuupput, taamaattumik mianernartorujussuupput najugaralugit. Aseruisoorsinnaaneq pina veer simatinniartarparput, aserfallannikut aseroria taarneqarsinnaasaramik, Ludvig oqarpoq, neriuutigine rarpaalu attartortut kikkulluunniit aserfallatsaalisas sanut tappissuussasut. - Illut sumiginnarneqaraangamik aseroriartornermik ki nguneqartarput, taamaattumik neriuutigaara aserfallatsaaliinermut siunissami tappinnerusariaqartugut, Ludvig isumaqarpoq. Ludvigip nuannaarutiginerarpaa, aserfallatsaaliinissa mut nammineq suliarisinnaasatik ingerlassinnaagamikkit, soorlu iikkanik qalipaallutik. Suliassalli pisariunerusut, sanaartukkanik assassortartunit nalinginnaasumik 26
ISAAVIK novembari 2013
- Vi er meget påpasselige med tingene i huset som vi ikke ejer, og for os er det meget vigtigt at bidrage til vedligeholdelse, siger Ludvig Sakæussen. Huset de bor i og de omkringliggende rækkehuse blev bygget i omkring 1990, og Ludvig kan se, at husene allerede er blevet lidt gamle. - De er nedslidte, derfor er de skrøbelige at bo i. Vi undgår så vidt muligt at ødelægge noget, da nedslidte ting kan ødelægges lettere, siger Ludvig, og han håber på, at alle lejere får øjnene op og vil være med til vedligeholdelse. - Når huse forsømmes forfalder de, derfor håber jeg at vi alle får øjnene op og er med til at vedligeholde dem i fremtiden, mener Ludvig. Ludvig er glad for at han kan være med til at vedligeholde, eksempelvis ved at male vægge. Men andre ting der er sværere og som normalt laves af håndværkere – såsom udskiftning af gulve – har de også spurgt om de ikke selv kunne lave, og svaret har været at de kan søge om det. - Man håber da at få et ja. Da vi flyttede ind havde vi ikke været stille om det vi gerne vil rette op på selv og har søgt om det. Vi håber at vi kan blive ved på den måde, da
OLE PL PETERSEN
Ludvigikkut vedligeholdelse illuanni nateq qullooriartulersoq.
suliarineqartartut – soorlu naternik taarsersuinerit – namminneq aamma suliarisinnaanerlugit apeqqutigisimavaat, akineqarsimappullu qinnuteqaatigisinnaagaat. - Neriunartorujussuuvoq akuerineqartarnissaq. Uagut nuukkatta iluarserusutagut nipangiutiinnarsimanngilagut, qinnu teqatigisarlugillu. Neriuutigissavarput taanna ingerlateqqittuaannassallugu, periarfissaqartilluta suut tamarmik pitsanngorsarniarnissaat kissaatiginartorujussuugami, tassami inissiaq najoruminaatsoq soorunami najorlugu tujormi nartorujussuuvoq, Ludvig oqarpoq. Nakkutilliisut nunaqarfiliartarnerat Ludvigip nuannaarutigisarpaa, isumaqarpormi attartukkap takuneqartarnissaa pingaartuusoq. - Ukiup ingerlanerani aserfallannikut oqaatigineqartus saapput, pingaarutilerujussuuvorlu ini qanoq attartorneqar nersoq takutinneqassalluni, Ludvig oqarpoq, nakkutilliisullu isersimanerani tassunga oqaluttuaraa, imermut isaasumut kabelit kissassimaartitsisussat ajoquteqarsimagamik ukio raangat imermik qerisoortarlutik. - Imaarutivittarpugut soorunami, taamaammat dunkinik peqqumaateqartuaannarpugut. Soorunami aamma uffar sinnaajunnaartarpugut, qujanartumillu allamut uffariartar pugut, kisianni pisariungaatsiartorujussuuvoq, Ludvig Sa kæussen naggasiivoq.
OLE PL PETERSEN
Ludvigikkut illuanni igalaap ikera sermersimasoq. Der er is på vindueskarmen hos Ludvig.
Ludvigip INImi nakkutilliisoq Kristine Christensen oqaloqatigigaa. Ludvig taler med INIs inspektør Kristine Christensen.
OLE PL PETERSEN
Ludvig Sakæussen Sarfannguani angerlarsimaffimmini. Ludvig Sakæussen hjemme i Sarfannguit.
OLE PL PETERSEN
Der er opstået en sprække på gulvet i Ludvigs hus.
vi ønsker at forbedre når vi har mulighed for det, siger Ludvig. Ludvig er glad når inspektørerne kommer til bygden, for han mener det er vigtigt at huset bliver tilset. - Det der er slidt ned i løbet af året skal jo indberettes, og det er vigtigt at tilse lejeboligen, siger Ludvig, og han fortæller til inspektøren mens hun er på besøg, at de får problemer med at få vand gennem rørene om vinteren, da der er noget galt med varmekablerne. - Så får vi ikke noget vand, derfor har vi altid vanddunke klar. Vi kan heller ikke bade. Heldigvis kan vi tage et andet sted hen for at bade, men det er ret besværligt, slutter Ludvig Sakæussen. ISAAVIK november 2013
27
OLE PL PETERSEN
OLE PL PETERSEN
aserfallatsaaliuineq
INImiit nunaqarfinnut angalaqatigiit Sisimiuniit aallalernerminni, (talerpiatungaaniit) Ataqatigiissaarisoq nakkutilliisorlu Kristine Christensen, Sullissisoq Juliane Olsen Hansen, Ataqatigiissaarisoq nakkutilliisorlu Dennis Holm Larsen, Attaveqaqatigiinnermut sullissisoq Ole PL Petersen. INIs medarbejder før turen går til bygder fra Sisimiut, (fra højre) Teamkoordinator og inspektør Kristine Christensen, Sagsbehandler Juliane Olsen Hansen, Teamkoordinator og inspektør Dennis Holm Larsen, Kommunikationsmedarbejder Ole PL Petersen.
Nunaqarfinni illunik aserfallatsaaliineq:
Kuuffiit milittoortin naveersaarneqarlik Vedligeholdelse i bygder:
Undgå at tilstoppe rør
28
ALLATTOQ: OLE PL PETERSEN
AF OLE PL PETERSEN
INImi nakkutilliisut ukiut tamaasa nunaqarfinnut angalallutik illunik misissuiartortarput. Illut INImit nakkutigineqartut iluar sagassanngortoqarsimanersut aserfallatsaalisassanngorto qar simanersulluunniit paasiniarlugu misissorneqartarput, nak kutilliisulli aamma attartortunut siunnersuutigisarpaat kuuffiit milittuunnginnissaat nakkutigilluartassagaat.
Inspektører fra INI tager ud til bygder hvert år og inspicerer huse. De undersøger om husene trænger til istandsættelse eller vedligeholdelse, men inspektørerne minder også lejerne om at de skal sørge for at undgå tilstoppe rørene og fortæller dem hvordan de kan undgå det.
INImi nakkutilliisoq Kristine Christensen, nakkutilliisoqatini Dennis Holm Larsen peqatigalugu, upernaami majiugaa Sisimiut nunaqarfiini marlunni Sarfannguani Itillimilu illunik misis suipput. Illut nunaqarfinniittut aasarpallaartinnagu misissor neqartarput, suliassaqalersimappat taakku aasaanerani suli
En dag i maj måned er inspektør Kristine Christensen fra INI, sammen med sin kollega Dennis Holm Larsen, på inspektion af huse i Sisimiuts to bygder, Sarfannguit og Itilleq. Husene i bygderne undersøges inden sommeren, så de kan laves i løbet af
ISAAVIK novembari 2013
OLE PL PETERSEN
OLE PL PETERSEN
vedligeholdelse
INIp kommunillu sulisui Sarfannguaniit aallalerlutik angallammut ikaarutitittut. INIs og kommunens ansatte sejles ud til skibet før de sejlede fra Sarfannguit.
ar ineqaler torsinnaaniassammata. Nakkutilliisut illumiit illumut misissui nerminni attartortunik oqaloqateqartarput, tamatigullu Kristinep eqqaasitsissutigisarpaa, kuuffiit milittooriartulinnginnissaat attar tor tut maluginiartassagaat. - Erseqqissumik oqaatigisarpara, or sukulut tunik kuuffinnut kueraanaveersaartassasut, uagut kalaallit nerisagut orsoqarluartarmata. Orsoq nillertumiileraangami kinertorujussuanngorta rami, milikartitsiartulertarlunilu, taamaammat sillimaffigisassanut qaammarsaajuarnissaq pingaartipparput, Kristine oqarpoq. Kuuffinnik milikartoortitsisarneq akuttusaraluartoq, milikartoortitsisoorsi ma sut arlaqartut ukiuni kingullerni naammattoorneqartarput, taamaalisoqaraangallu iluarsaassineq aningaa sarpassuarnik naleqalersarpoq. - Iluarsaassisitsiartorluni nunaqar fi liartitsinerit akisuukasiupput, aamma piumasaqaatit naapertorlugit iluar sagassat suliarineqartussaagamik, taamaammallu qaammatikkaartumik
Piviusut:
sommeren hvis det er nødvendigt. Fra hus til hus snakker inspektørerne med lejerne, og hver gang gør Kristine beboerne opmærksom på, at de skal sørge for ikke at tilstopper rørene. - Jeg nævner helt klart, at de ikke skal smide fedtede rester til køkkenvasken, da grønlandske proviant har meget fedt. Når fedtet bliver koldt stivner det og begynder at tilstoppe rørene, og derfor er det vigtigt for os at give løbende oplysning om det, blandt andet, siger Kristine. Selv om det er sjældent at man ser tilstoppede rør, har man i det seneste år haft flere tilfælde, og så bliver det dyrt at vedligeholde. - Det er dyrt at sende håndværkere ud til bygderne, det skal jo laves efter procedurerne, og derfor foreslår jeg lejerne at man renser rørene mindst engang om måneden, siger Kristine. Kristine understreger, at de kan tage ud til bygderne til enhver tid hvis
• INI-p aaqqissuussaanerata nutarterneqarnera ilutigalugu, nunaqarfinnut misissuiartortarneq ukioq manna apriilip aallaqqaataaniit ukiumut ataasiaannartinneqartalerpoq, siusinnerusukkut marloriartoqartarsimagaluartoq. Misissuineq upernaakkut ingerlanneqartarpoq, iluarsagas sanngortoqarsimagaangat taakku aasaa nerani suliarineqarsinnaaniassammata. • Attartukkami aseruisoqarsimappat, aserukkanut aningaasartuutit attartortup akilissavai. • Nunaqarfinni attartortut inigisartik qimalerunikku nammineerlutik qalipassinnaavaat imaluunniit natit lakkigassat tanillugit, taa maalilluni attartortussanut tulliuttunut pia reerneqarsinnaalluni. Qalipaatit atortussaallu INI-miit tunniunneqarsinnaapput.
Fakta: • I forbindelse med INIs omstrukturering, vil der fra 1. april i år og fremover være én inspektion til bygder, hvor der førhen var to. Inspektionen udføres om foråret, så eventuelle vedligeholdelser og istandsættelser kan laves i løbet af sommeren. • Hvis der er sket skader på grund af misligholdelse på lejemålet, er det lejeren der skal betale skaderne. • Lejere i bygderne kan selv male husets vægge eller lakere gulve når de fraflytter, så det bliver gjort klar til næste lejer. Maling og udstyr kan leveres af INI. ISAAVIK november 2013
29
aserfallatsaaliuineq OLE PL PETERSEN
Illup qaliata sinaa qali pagassaq, perusuersartarfimmi silaan narissarfik, igalaanut aaliangerut qullermullu innaallagisserfik, tamakkuupput iluarsagassanngorsimasut Sarfannguani naammattoorneqartut ilaat. Sternbrædder der skal males, udluftning på toilettet, vindueshaspe og elinstallationer er nogle af de ting der skal repareres i Sarfannguit.
kuuffiit salinneqartarnissaat attartortunut siunnersuutigisarpara, Kristine oqarpoq. - Kristinep erseqqissarpaa, pisariaqavit sillugu sukkulluunniit nunaqarfiliarsinnaagamik, aamma lu ulluinnarni nunaqarfinniit attavigineqartuaannarsinnaallutik. Nalinginnaasumilli nunaqarfiup allaffeqarfia aamma saaffigineqarsinnaavoq. - Kaammattuutigerusunnarpoq nunaqarfimmi attartukkani ippigisaqartoqartillugu saaffiginnissutigineqartassasut. Saaf figinnissutit apeqqutillu uagutsinnut imaluunniit nunaqarfiup allaffeqarfianut saaf figinnissutigineqarsinnaapput. Kisianni nunaqarfimmi iluarsagassaqaleriataartoqar simatillugu sapinngisamik suliaqartussat ornigutsittarpagut, Kristine oqarpoq. 30
ISAAVIK novembari 2013
det bliver nødvendigt, eller også kan bygdeborgerne selv kontakte inspektørerne i hverdagene. Men man kan også kontakte bygdekontoret på almindelige hverdage. - Jeg vil opfordre, at man henvender sig om de ting der skal kigges igennem i lejeboligen. Man kan kontakte os eller henvende sig til bygdekontoret vedrørende spørgsmål eller andre ting. I akutte sager vedrørende reparationer eller lignende, sender vi et mandskab ud til bygden, siger Kristine.
Nalunngiliuk …
artussat kommunillu Namminersorlutik Oq ikkut annullu INI allaffissorn inissiaataannut illuuta i. ianullu piginnittuunan sullissisuummat iniss
Vidste du ...
og ligerne for Selvstyret at INI administrerer bo erne. lig INI ikke er ejer af bo kommunerne, men at
OLE PL PETERSEN
OLE PL PETERSEN
vedligeholdelse
Saliineq:
Itillimi iluarsagassat arlallit aamma nalunaarsorneqarput. Også i Itilleq registreres nogle ting der skal repareres.
Rensning:
OLE PL PETERSEN
OLE PL PETERSEN
OLE PL PETERSEN
Igaffimmi kuuffik milittoortinnaveersaarneqassappat Kristinep siunnersuutigaa, kuuffinnut saligut qaammammut ataasiarlugu atorneqartassasoq. Saligutit nioqqutigineqartartut assigiinngitsunik meqqeqarsinnaasarput, qanorli atorneqarnissaa tamanut assigiippoq. Assersuutigalugu literip affaa kuuffimmut kuineqarsinnaavoq, akunnerlu ataaseq uninngateriarlugu kuuffik imermik kissartumik kuineqaqqissaaq. Aamma sapaatip akunnikkaartumik salinneqartarsinnaavoq, saligullu minnerusoq kuisarlugu, soorlu ¼ literi. Saligut sakkortuunik akuutissartaqarmat puuani ilitsersuussutaa tamatigut atuaqqaartaruk.
Hvis man vil undgå at tilstoppe afløbet, foreslår Kristine, at man bruger en afløbsrenser én gang om måneden. Der findes forskellige mærker, men alle har samme virkning. For eksempel kan man hælde en halv liter afløbsrenser og lade det stå i en time og der efter skylle efter med varmt vand. Man kan også rense afløbet ugentligt, og bruge for eksempel en kvart liter per gang. Læs anvisningen på renseren grundigt inden brug, da der er stærke kemikalier i afløbsrens. ISAAVIK november 2013 31
Kristine Dennisilu Sarfannguani illut ilaanni misissuereerlutik. Kristine og Dennis efter et besøg et af husene i Sarfannguit.
Kristinep suliassaqarfii:
Nakkutilliisup ataqatigiissaarisullu Kristine Christensenip nunaqarfinni Qeqqata Kommunianiittuni Sarfannguani, Itillimi, Kangerlussuarmi, Kangaamiuni, Napasumi Atammimmilu illut akisussaaffigai. Taakku saniatigut illoqarfinni Sisimiuni Maniitsumilu najugaqarfiit immikkoortortaanni 07-258, 08-285, 07-246 aamma 30-399-imi illut akisussaaffigai.
OLE PL PETERSEN
OLE PL PETERSEN
OLE PL PETERSEN
aserfallatsaaliuineq
Kristines ansvarsområder: Inspektør og teamkoordinator Kristine Christensen har ansvaret for husene i Qeqqata Kommunias seks bygder, Sarfannguit, Itilleq, Kangerlussuaq, Kangaamiut, Napasoq og Atammik. Derudover har hun også ansvaret for huse i afdeling 07-258, 08-285, 07-246 og 30-399 i byerne Sisimiut og Maniitsoq. 32
ISAAVIK novembari 2013
Itillimi illut misissorneqartinnagit Kristinep kommunip sulisui naapeqatigeqqaalaarpai.
Før husene i Itilleq tilses, holder Kristine et kort møde med kommunens ansatte.
vedligeholdelse
Ikiueqqaarneq – Inunnik annaassisarpoq. Ikiueqqaarsinnaavit? Illit suliffeqarfinni ikiueqqaarnermik pikkorissartitsinermik ingerlatsisoqarnikuua? KRK suliffeqarfiit pisariaqartitaat aallaavigalugit ikiueqqaarnermik pikkorissartitsinissamik neqerooruteqartarpoq. Ikiueqqaarnermut periutsit internationalimik assigiissumik atorneqartut malillugit ilinniartitsissutigineqarnissaat KRK-p qulakkiissavaa. Paasisaqarnerorusukkuit www.krk.gl/ikiueqqaarneq takujuk. 32 18 00-mut sianerlutit redcross@greennet.gl –imulluunniit allallutit pituttuinertaqanngitsumik neqeroorummik piniarit.
Førstehjælp - redder liv. Kan du førstehjælp? Har din arbejdsplads afholdt kursus i førstehjælp? KRK tilbyder kurser i førstehjælp skræddersyet til arbejdspladsens behov. KRK garanterer at undervisningen lever op til internationale standarder for førstehjælp. Læs mere på www.krk.gl/førstehjælp Ring på 32 18 00 eller skriv til redcross@greennet.gl for et uforpligtende tilbud Nammineq kajumissutsiminik sulisoq / Frivilligt arbejde
KRK nammineq kajumissutsiminnik sulerusuttunik atorfissaqartitsiuaannarpoq. Nammineq kajumissutsit atorlugu, suleqataarusukkuit, illoqarfinni immikkoortoqarfik oqarasuaammut uunga saaffigisinnaavat: Qaqortoq: 49 22 48 Nuuk: 55 04 18 Maniitsoq: 58 55 48 Ilulissat: 54 37 58 Sisimiut: 26 44 33 KRK har altid brug for flere frivillige. Vil du være frivillig i Kalaallit Røde Korsiat kan du kontakte din lokalafdeling ISAAVIK november 2013
33
aserfallatsaaliuineq
Eqqiluisaarnissap pingaaruteqassusaa
INI
Vigtigheden af at holde hjemmet rent
ALLATTOQ: MEDEA FREDERIKSEN
AF MEDEA FREDERIKSEN
Ipeq oqungasoq angerlarsimaffimmi eqqiluisaarnikkut pinngit soortinneqarsinnaapput.
Ofte kan renlighed i hjemmet holde skimmellignende vækster væk.
Oquk ukiuni kingullerni innuttaasut akornanni oqallisigineqar neruleriartorsimavoq tamatumalu malitsianik INIp inissiani aqutamini untritilippaalunni oqoqarnersoq misissuisitsisarsimavoq. Inissianili ataasiakkaani oqoqarneranik misissuisitsisarneq pisariaqartarsimanngikkaluartoq paasinarsisarpoq, taa maallaalli eqqiluisaarnerunissaq pisariaqartarsimagaluarluni.
Skimmel har i de senere år været i fokus blandt befolkningen, og som følge deraf har INI efterhånden fået gennemført mange skimmeltests i flere hundrede lejeboliger landet over. I nogle tilfælde kan det dog vise sig, at det ikke havde været nødvendigt med en skimmeltest, hvis blot folk havde svinget kosten noget grundigere og oftere.
- Ukiup ataatsip iluani angerlarsimaffimmi silaannalunneq pissutigalugu oqoqarsoralutik saaffiginnittut tallimat qulillu akornanniittarput, nakkutilliisoq ataqatigiissaarisorlu Dennis Holm Larsen nassuiaavoq. Sulianilu pineqartuni attartortut ajornartorsiummik namminneq ajornanngitsorujussuarmik ineqarfiullu immikoortortaanut sipaarutaasinnaasumik, aaqqiisinnaanerat paasinarsisarpoq, matumani ajornartorsiut oquunngimmat tassaallunili minguk. - Oqoqarneranik misissuisitsisimatilluta, misissuereernerup kingorna nalunaarusiamik pisarpugut. Sulianilu pineqartut pill34
ISAAVIK novembari 2013
- Vi har mellem fem og ti sager om året, hvor lejere henvender sig og mener at de har skimmel, fordi de har et dårligt indeklima, fortæller inspektør og teamkoordinator Dennis Holm Larsen. Og i præcis disse sager har det vist sig, at lejerne selv kunne have løst problemet relativt enkelt og langt billigere for boligafdelingerne, da problemet i disse tilfælde ikke har været skimmel, men snavs. - I de tilfælde står der i skimmelrapporten, at det
vedligeholdelse ugit nalunaarusiani allaqqasarsimasoq tassaavoq, inissiaq oqoqanngitsoq mi ngoqartorli, eqqiaanikkullu ajornartorsiut peerneqarsinnaasoq, nakkutilliisoq oqarpoq erseqqissaatigaalu angerlarsimaffimmi eqqiluisaarnissap pingaa ruteqassusaa, silaannarinnissaq peqqissunissarlu kisiat pinngikkaluarlugu kisiannili aamma taamatut misissuisitsinerup pisariunera eqqarsaatigalugu. - Attartortut oqoqarnatik oqoqarsoralutik misissuisitsigaangata ineqarfiup immikkoortortaa misissuisitsinermut nalunaarusiortitsinermullu minnerpaa mik 4500 koruuninik atuisarpoq, Dennis oqarpoq ilassutigalugulu aningaasat attartortunut allanut atorluarneqarsimasinnaagaluartut. Oqoqarneranik misissuineq oquusorisamit misissugassamik tigusisoqarne ratigut pisarpoq misissukkallu suunera paasineqareeraangat misissuisartut INImut nalunaarusiortarput.
Nalunngiliuk …
sa INI-p ik” aggersaanerit – tas ”pisariaqavinngitsum aartumut naasup avataatigut pig ammasarfiata nalingin erit, illit an vinngitsumik” aggersa sianerluni ”pisariaqa asarmat. uta rsu aasatigut artukke najugaqarfinnut aning
ikke er skimmel, men at lejligheden er beskidt og at en rengøring vil fjerne problemet, siger han og pointerer vigtigheden af at holde hjemmet rent, ikke blot for at opretholde et sundt indeklima og for eget helbreds skyld, men også med tanke på at disse tests altså koster tid og penge. - I disse tilfælde spilder boligafdelingerne jo mindst 4500 kroner på sådan en rapport, siger Dennis og tilføjer, at de spildte penge sagtens kunne have kommet andre lejere til gavn. En undersøgelse for skimmel foregår ved at der bliver taget en prøve fra det mistænkte område, der viser om det er skimmelsvamp eller ej og derefter laves der en rapport.
INI
Vidste du ...
’ ld – altså ’unødvendige at ’unødvendige’ udka al rm no for vagttelefon uden henvendelser til INIs isk. om on øk ng din boligafdeli åbningstid – belaster
Uffarfik una najugaqartut oqoqarsoralugu misissortikkamikku paasinarsivoq uffarfik oqoqan ngitsoq qaqorsaatilli piliaanik taa matut isikkoqalernikuusimasoq. Dette badeværelse blev mistænkt for at have skimmelsvamp af beboerne. Prøven viste dog at det ikke var skimmel men derimod sæberester, som fik badeværelset til at se sådan ud. ISAAVIK november 2013
35
ilisarititsineq
Sunngiffimmini assassorumatooq:
Suliffik angerlarsimaffillu immikkoortilluinnartarpakka Håndarbejder i fritiden:
ALLATTOQ: OLE PL PETERSEN
AF OLE PL PETERSEN
INIp aningaasaqarnermut immikkoortortaani Sisimiuniittumi allaffimmiu Inge Dahl, suleqatinilu suliffimminni ul luinnarni ulapputissaqartaqaat. Angerlaraangamili sulif fimminut tunngasut puigorluinnarlugit nuannarisaminut saattarpoq; assassornermut. Assassorumatunerata ki ngunerisa ilagisimavaat suliaasa ilaat kunngikkormiunut tunissutigineqarsimammata.
Regnskabsmedarbejder i INIs økonomiafdeling i Sisimiut Inge Dahl og hendes kolleger har til daglig travlt med deres arbejde. Men når hun kommer hjem, glemmer hun alt om sit arbejde og tager fat på sin interesse som hun er meget glad for; håndarbejde. Hendes interesse har bl.a. resulteret i, at noget af hendes håndarbejde er givet som gave til de kongelige.
- Assassugassaasinnaasoq sunaluunniit suliarerusuttarpara. Umimmaap qiviuinik nammineq nuersagassaliortar
- Hvad som helst der kan laves med håndarbejde, har jeg bare lyst til at lave. Jeg laver selv garn af moskusuld og strikker og hækler selv, jeg broderer og arbejder med perler, jeg har også prøvet at arbejde med skind: jeg har bare lyst til at prøve alt, siger Inge.
OLE PL PETERSEN
Jeg adskiller arbejde og hjem
Inges bekendte kender alt til hendes passion. Og da de kongelige var på besøg i 2004, fik hun til opgave at lave et sjal til både Dronning Margrethe og Kronprinsesse Mary, som man ville give dem når de besøgte Itilleq. Da Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary fik en søn i 2005, kørte Familie Journalen en konkurrence for sine læsere om, at lave noget håndarbejde som man ville give videre til de kongelige når drengen blev døbt. Inge indsendte en strikket hue og blev nr. 3 i konkurrencen. Inge Dahl INImi allaffimmini. Inge Dahl på sit kontor i INI.
36
ISAAVIK novembari 2013
JETTE M. VESTERAGER
portræt
Maryp sjalia, kunngissakkut ernerata nasaa, kunngissakkullu marluliaataasa nallavissaat Ingep suliarisimavai. Inge har lavet Marys sjal, kronprinseparrets søns hue og tvillingernes babysvøb.
punga nuersaasarlungalu, allapalaarisarpunga sapangaaq qerisarlungalu, ammerineq aamma misilittarpara suna ta maat misilikkusuttarakku, Inge oqarpoq.
Kunngissakkut 2011-mi marluliaatitaarmata Inge Familie journalenimit iminneqarpoq umimmaat qiviuinit nuersakkanik meeraaqqanut nallavissanik sanaqqullugu, marlulissallu kuisimmata sanaavi tunissutigineqartunut ilaasimapput. - Tulluusimaarnartorujussuuvoq qiimmaallannarlunilu. Saqqumilaarutiginagit ilaquttakkalu nammineq tulluu si maar tarpugut. Assassortuaannarnissannik kajuminnarneru lersitsivoq, sanaassanimmi isumassarsiortuaannalerni kuuvunga nutaaliornerlu ileqqoralugu, soorlu sapangaaq qanilluunniit, Inge oqarpoq. Inge Napasormiuuvoq, ukiulli 14-it missaanni Kangerlussuarmi ilaquttanilu najugaqarsimapput. Kangerlussuarmiinnerminni umimmaat qiviuinik suliaqarneq aallulluarsimavaa, suliaminillu nittarsaassilluarsimanera pillugu 2006-imi Kangerlussuarmi nunaqarfiup innuttaanitsialaatut toqqar neqarpoq. Arnat qiviulerilerinissamut kajumilersissimavai unnukkullu atuartitsinermi ilinniartittarlugit. 2007-mi ila
MARTIN HØIER
Ingep Assassorumatunera ilisarisimasaasa nalunngilluarpaat, 2004-imilu kunngikkormiut nunatsinniimmata Itillermiunit iminneqarsimavoq Dronning Margrethe kunngissallu nulia Mary sjalinik sanaateqqullugit, Itillimut tikeraalerpata tunissutigineqartussanik. Kunngissaq Frederik nuli alu Mary, 2005-imi ernertaarmata danmarkimi atuagassiaq Familiejournalen assassortitsilluni atuartartuminut unam misitsivoq nukappiaqqap kuisinnissaanut kunngikkormiunut tunissutigineqartussamik. Inge umimmaap qiviunit nasaaralioriarluni nassiussivoq, unammisitsinermilu nr. 3-nngorluni.
Da kronprinsparret fik tvillinger i 2011 fik Inge en opgave af Familie Journalen til at lave et garn babysvøb af moskusuld, og da tvillingerne blev døbt var Inges håndarbejde en del af gaverne. - Man bliver stolt og opmuntret. Jeg og min familie bliver stolte uden at vise os frem. Man får mere lyst til at lave håndarbejde og jeg prøver hele tiden at finde nye ideer og har altid gjort det, f.eks. med perler, siger Inge. Inge stammer fra Napasoq, men har i næsten 14 år boet i Kangerlussuaq med sin familie. Hun har beISAAVIK november 2013
37
NAMMINEQ/PRIVAT
ilisarititsineq
Sjaleq Dronning Margrethemut tunissutissaq Ingep misilikkaa. Inge prøver det sjal der blev givet til Dronning Margrethe i 2004.
Ingep ujaqqanik majuartarfilior luni aamma misilissimavaa. Inge har også lavet en trappe med sten. 38
ISAAVIK novembari 2013
NAMMINEQ/PRIVAT
NAMMINEQ/PRIVAT
Inge nunami angalaarumatuujuvoq, aajunalu Kangerlussuarmi sullorsuup iluaniittoq. Inge er tit ude i naturen, og her ses hun i en hule i Kangerlussuaq.
portræt quttanilu Sisimiunut nooqqikkamik ukiut marlussuit aningaaserivimmi sulereerluni 2009-mi INI suliffigilerpaa.
skæftiget sig meget med moskusuld i Kangerlussuaq, og på den baggrund blev hun i 2006 udpeget som årets bygdeborger. Hun - Suliffiga pingaartittorujussuuvara, pif har motiveret kvinder til at lave fissamullu takkuttarneq ataqqisorujus- ting af moskusuld og undervist suullugu. Suleqatigiit akornanni 10 mi dem i aftenskolen. Hun vendte nutsinnguarluunniit pauserluni kaa gi tilbage til Sisimiut i 2007 samsoqatigiilaarluni oqaloqatigiilaarneq pingaar- men med sin familie, og efter et tittorujussuuvara, suliffik pui gu laarlugu im- par år i banken begyndte hun i mitsinnut sammilaarluta nuannisalaarlutalu, INI i 2009.
- Suligaangama suliara pimooruttarpara, angerlaraangamali suliffinnut tunngasut eqqaaqqinneq ajorpakka. Taamaalillunga suliffik angerlarsimaffillu immikkoorteqqissaartarpakka, Inge oqarpoq, qaammatinilu arlalinngortuni INIp aaqqissugaanerata nutarternera malugilluarsimavaa. - Aaqqissuukkatta pikkunalaarnikuuvoq, massakkulli malunnartumik teamsitut suliatsinnut pulajartorlualerpugut. Suleriaatsigut pisariinnerulerput, suliat ataasiakkaat kisiisa pinnagit kisianni suut tamaasa ilanngullugit suliarinissaat ilikkariartorpagut, suleriaaserpullu nutaaq eqaannerusorujussuartut isigivara, Inge oqarpoq. Ingep nunami angalaarneq nuannarisaasa ilagaat, taamaakkamilu suliffimmi avataatigut sammisassaqalaartuartarpoq. - Arpanneq qaqqanullu angalaarneq pi ngaartittorujussuuvara, assassorlungalu suliarisartakkakka qasuersaatigisarpakka, allanut saasaatigalugit iluarpoq, Inge Dahl naggasiivoq.
- For mig er mit arbejde og at komme til tiden meget vigtigt. At holde 10 minutters pause med kage og snak mellem kolleger er vigtigt for mig, lægge arbejdet lidt til side og hygge sig sammen, siger Inge, men understreger, at hun fokuserer meget på sit arbejde når hun er i gang, og synes det er vigtigt. - Jeg fokuserer meget på det jeg arbejder med, men når jeg kommer hjem glemmer jeg alt om mit
- Omstruktureringen har været lidt hårdt, men nu er vi godt på vej i de forskellige teams med vores opgaver. Arbejdsgangene er blevet nemmere, ikke kun de enkelte opgaver, men som helhed har vi lært meget, og jeg synes vores nye arbejdsgange er nemmere, siger Inge. Inge kan også godt li’ at tage ud i naturen, og på den måde holder hun sig også beskæftiget i sin fritid. - For mig er det også vigtigt at løbe og gå ture i fjeldene. Håndarbejde afslappende, og det er kun godt at rette din opmærksomhed mod noget andet, slutter Inge Dahl.
Ingep uiatalu erneri pingasut assingi iikkami nivingasut Ingep allapalaarlugit suliarisimavai. Ataatungaaniittut ”naasut” sapaangaaqqanik Ingep ”naasuliarai”. Billederne af Inges og hendes mands tre sønner er brodereret af Inge. ”Blomsterne” nedenunder har Inge lavet med perler. NAMMINEQ/PRIVAT
Inge oqarpoq, erseqqissarluguli suliffimmini suliani inger latileraangamigit tamakkiisumik pimoorunnissai aamma pingaartittarlugu.
arbejde. På den måde adskiller jeg arbejde og hjem, siger Inge, og hun har det seneste måneder mærket forandringen i INI.
Nalunngiliuk …
t, piffissaq eqqorlugu PBS-imut nalunaarui . ssat qulakkiissagakku inigisannut akiliisarni
Vidste du ...
PBS kan sikre dig, at du ved tilmelding til tales til tiden. at din husleje altid be
ISAAVIK november 2013
39
Naalakkersuisoq nutaaq
Ineqartut suleqatigilluarlunissaat qilanaaraara Siverth K Heilmann Ineqarnermut naalakkersuisunngornermini oqarpoq.
Det sagde Siverth K Heilmann umiddelbart efter at han blev udnævnt som naalakkersuisoq for boliger.
Jeg glæder mig til samarbejdet med lejerne AF ELSE LØVSTRØM
AF ELSE LØVSTRØM
- Qujanaq. Allaffissara suli isinngilaraluunniit, naalakkersui nikkullu anguniakkani killiffiit sumut killinnersut paasiniaq qaalaassavakka, Siverth K Heilmann Ineqarnermut naalak kersuisussatut toqqarneqaqqammerluni inatsisartut allaffia ta silaanni pilluaqqugakku oqarfigaanga.
- Tak, jeg har ikke engang set mit kontor endnu, så jeg skal lige se på hvor langt man er nået i forhold til det politiske mål man har sat sig, siger Siverth K Heilmann ude i gangen lige udenfor Inatsisartut salen, hvor han lige er blevet udnævnt som Naalakkersuisoq for boliger.
Ineqarnerullu tungaatigut suliassaqaqisoq ilisimavaa. -Oquk pissutigalugu suliassaqaqisoq aserfallatsaaligassa qaqisorlu nalunngilara. Oqarpoq.
-Jeg ved godt, at der er en del skimmelsager og boliger der trænger til renovering, siger han.
ISAAVIK novembari 2013
ELSE LØVSTRØM
ELSE LØVSTRØM
Suleqatiginnikkusunninilu erseqqissaatigaa.
40
Han er godt klar over at boligerne trænger til en kærlig hånd.
Inatsisartuni amerlanerussuteqartut naalakkersuisunngortussaq akuersissutigaat. Flertallet i Inatsisartut godkender de to nye naalakkersuisut.
APOLLO JEREMIASSEN
ny ny Naalakkersuisoq Naalakkersuisut
-Ineqartut suleqatigilluarnissaat qilanaaraara, aammalumi siu lersuisut aqutsisullu qanimut suleqatigalugit pisussaavunga, Siverth K Heilmann oqarpoq. -Sanaartugassat aningaasaliiffigineqarsimagaluarlutik suli aallartinneqarsimanngitsut sooq aallartissimannginnersut paasi niaaffigissavakkattaaq, naalakkersuisunngorlaaq oqarpoq. Inissiat aserfallassimaqisut saniatigut suliffissaaleqineq aamma pulaffigaa.
Han vil gerne samarbejde med alle involverede. -Jeg glæder mig til at samarbejde med lejerne, men jeg skal også samarbejde med bestyrelsen og lederne, siger Siverth K Heilmann. -Jeg vil undersøge hvorfor byggerier, som ellers er finansieret ikke er startet op endnu, siger den nye naalakkersuisoq for boliger. Han kommer også ind på arbejdsløsheden.
-Suliassamoortoqartigisoq kaamisaanissaq pingaaruteqarpoq, Siverth K Heilmann aatsaaginnaq inatsisartuni amerlanerussuteqartumik ineqarnermut naalakkersuisunngortinneqartoq oqarpoq.
-Folk skriger efter arbejde, derfor er det vigtigt at skubbe til, siger en meget nyudnævnt naalakkersuisoq for boliger, Siverth K Heilmann. ISAAVIK november 2013
41
00
Målere
38.442.000 kroner
00
Uuttuutit ima akisutigaat: Så meget koster målerne:
AF: ELSE LØVSTRØM
- Inissiat INIp allaffissornikkut ingerlatai uuttuutiler sorneqassappata akikinnavianngillat.
- Hvis alle boliger, som administreres af INI skulle få installeret målere ville det ikke blive helt billigt.
38 millionet 442 tusindtillu - tassa taamak akeqassaaq uuttuutilersuinissaq.
38 millioner 442 tusinder af kroner, så meget ville det koste at få installeret målere på selvstyret lejeboliger.
.0
ALLATTOQ: ELSE LØVSTRØM
2.
- Akilli assigiinngitsorujussuupput apeqqutaagami inissiat pitsaassusaat teknikkikkullu atortorissaarnerat qanoq innersoq, ingerlatsinermut siunnersorti Michael Renner Petersen oqarpoq. Inissiani qorsummik qalipaatilikkamik pitsaassuseqartutut taagukkani uuttuutilersuinissaq 306.000 kroneqartussaassaaq.
Han forklarer at det ville koste 306.000 kroner at installere målere på de boliger der er kategoriseret grønne. - Prisen for at installere målere på de boliger der trænger mest til renovering er størst, men også fordi der er flest boliger i denne kategori, siger Michael Renner Petersen. Prisen for at installere målere på de boliger der er på den røde kategori ville koste 15.042.000 kroner.
.4 42
- Inissiani aappaluttumik qalipaatilerlugit taagorneqartuni aserfallatsaaliinissaq pisariaqartinneqarnerpaajuvoq, aammali taakkua amerlanerpaajupput, Michael Renner Petersen oqarpoq.
- Men priserne er meget forskellige alt efter hvilken tilstand boligerne har og hvordan de tekniske installationer er opbygget, forklarer Michael Renner Petersen.
- Inissianik piginnittut matumani inatsisartut, nalilertussaavaat inissiat aserfallassimanerpaat uuttortaa tilersorneqassanersut, taakkuami nutarterlugit iluar sartuutissappata nutaanik sananerup akiata 75 procentiinik akeqartussaapput, Michael Renner Petersen oqarpoq. Qanorli uuttuutilersuilluni aallartittoqarsinnaanera pillugu siunnersuutissaqarpoq:
38
- Illuutinik piginnittut ukiuni arlalinni ukiumut 3-8 millioninik aningaasaliisarnermikkut inissiani pitsaanerni uuttuutilersuisitsillutik aallartitsisinnaapput, inissiallu aserfallassimanerpaat ukiullu quliinnaat suli atorneqarsinnaasutut nalilikkat uuttuutilersortinnagit. Eqqumaffigineqartariaqarporli uuttuutilersuinissaq suli akisunerusussaammat. - Aningaasat taamaallaat uuttortaammut ikkussornis saanullu naammapput, taakkua qaavatigut ikkussuisussat timmisartumik angalanissaat akunnittarfinnilu inisimanissaat akilerneqartartussaassasoq, Michael Renner Petersenip oqaatigaa.
42
ISAAVIK novembari 2013
- Bygningsejerne, læs politikerne i landstinget, kan altså vurdere om de vil installere målere på de mest renoveringstrængende boliger, der også vil koste 75 procent af et helt nyt byggeri, hvis de skulle beslutte sig for at renovere dem, siger Michael Renner Petersen. Han har dog allerede et forslag til hvordan man kan starte med at installere målere: - Bygningsejeren kan bevilge 3-8 millioner årligt i en række år, hvor man starter med at installere målere i de bedste boliger, og undgå at installere dem i boliger der har under 8-10 års levetid tilbage. Men man skal også være opmærksom på at det kan blive dyrere at installere målerne. - Tallet dækker kun for måleren og installeringen af den, fly og hotelophold for specialisten er ikke medregnet, siger Michael Renner Petersen. JAKOB HANSEN
44
Inissiat aappaluttumik qalipaateqartillugit immikkoortitikkat uuttuutilersornissaat 15.042.000 kroneqassaaq.
Ingerlatsinermut siunnersorti/ Driftskonsulent Michael Renner Petersen.
e c en r r u k n o K • eq n i s t i s Unammi
| PILERSUISU
M
L
PIS
L IFFIK | PI
isaavik@ini.gl
ISO
TI
2.000,-
Akissutit mailimut uunga nassiuguk: Send det rigtige svar på mail til:
SU
PISIF FIM
2.000
UT
RTIMIK -INIK QUIGIT Q E K I MM NALILI Å ORT P K E V A VIND G O GAVEK
Q
M
UT
OLE PL PETERSEN
ISAAVIK 15-imi unammisitsinermi apeq qutigaarput Tasiilami INIp sulisua sun ngiffimmini assassullaqqissorsuaq qanoq ateqarnersoq. Atuartartut 34-t eqqortumik akissuteqarlutik saaffiginnipput. Sisimiuni immikkoortortaqarfitsinni attaveqarnermi sulisup Medea Frederiksenip makitsisippaa pisortaaneq Jukku Mølgaard. Makinneqartoq tassaavoq Johan Eliassen Narsarmijiniit. Johan Eliassen Pilersuisumi Pisiffimmiluunniit pisissutissamik 2000 kronenik nalilimmik eqquisoq pilluaqquarput :) I ISAAVIK 15 spurgte vi om hvem af INIs ansatte i Tasiilaq, også er en fantastisk kreativ husflidskunstner. 34 læsere har sendt et rigtigt svar til ISAAVIK redaktionen. Vores kommunikationsmedarbejder Medea Frederiksen fik vores administrerende direktør Jukku Mølgaard til at trække den heldige vinder, som blev Johan Eliassen fra Narsarmijit, der nu har fået et gavekort på 2000 kroner til enten Pisiffik eller Pilersuisoq, tillykke :)
ER
Unammisitsineq: INIp sulisuata assassullaqqissup nuersagai kunngikkormiunut tunissutaasarsimapput, arnaq taanna qanoq ateqarpa? Konkurrence: En INIs ansattes flotte håndarbejder har flere gange været brugt som gaver til kongehuset, hvad er hendes navn?
T
NERI
PPER
DE I S DIN
QU ILLIT
Imaluunniit uunga allagaqarit: Eller skriv til: A/S Boligselskabet INI ISAAVIK Postboks 1020 3911 Sisimiut Attavigineqarfissavit allannissai eqqaamallugu. Husk at skrive dine kontaktoplysninger. Akissutit kingusinnerpaamik februarip 7-iani 2014 ISAAVIK-up tigoreersimassavaa. Ajugaasorlu toqqaannartumik attavigineqassaaq. Svaret skal være ISAAVIK i hænde senest den 7. februar 2014. Vinderen vil få direkte besked. ISAAVIK november 2013
43
Urbanitet ALLATTOQ ELSE LØVSTRØM
AF ELSE LØVSTRØM
Namminersorlutik Oqartussat illuutaasa pitsaassusaat qalipaatinut sisamanut agguataarneqarnikuupput, qanoq iluarsartugassaatiginerat aallaavigalugu qalipaatilersukkanut, tassalu qorsuit, tungujortut, sungaartut aammalu aappaluttut.
Selvstyrets boligmasse er opdelt i fire kategorier med baggrund i deres vedligeholdelsesbehov i forhold til nybyggeri, med farverne grøn, blå, gul og rød.
- Nuummi inissiat, Namminersorlutik Oqartussanit pigineqar tut amerlanerpaar taat aserfallan
- Men boligerne i Nuuk, som selvstyret ejer, er der hvor der er flest boliger i dårlig stand, ligesom nogle af boligblokkene i de andre større byer også er i den røde kategori, siger Michael Renner Petersen. Michael Renner Petersen forklarer, at det vil koste næsten lige så meget som at bygge nye boliger, hvis man skulle renovere dem i den røde kategori.
Iluarsartuussinissat ilaat akisussapput
ELSE LØVSTRØM
Inissianik iluarsartuussineq nutaanik inissialiornerup akiata 25 imaluunniit 75 procentianik akeqassaaq.
44
Renoveringerne vil koste 25 til 75 procent af prisen for et nyt byggeri
Nogle renoveringer bliver meget dyre
ISAAVIK novembari 2013
Urbanitet
ner paajusimapput, soorlu illoqar fiit annerit ilaanni aamma inissiat aappaluttumik qalipaatilittut taallu git aserfallassimaqisut, Michael Renner Petersen oqarpoq.
Illuatungaanilli inissiat qorsummik qaalipaatilimmik aammalumi tungujortumik qalipaatilikkat ilaat iluarsar tuunneqassagunik akikinnerussap put.
- Hvis politikerne beslutter sig for at renovere dem i rød kategori, ville det koste over 75 procent af prisen for at bygge noget helt nye boliger, siger Michael Renner Petersen.
Michael Renner Petersenip nassui aatigaa inissiat aappaluttumik qali paateqartutut nalilikkat iluarsar tuunneqassagunik nutaarluinnarnik sanaartornertut akeqaannangajassasut.
- Inissiat qorsummik qalipaatilersukkat iluarsartorneqarnissaat nutaanik sanaartornissap akiata 25 procentianik akeqassagaluarput, Michael Renner Petersen oqarpoq.
Til gengæld ville det være billigere at renovere de boliger der er bedre i kategori grøn og en del af dem i blå.
- Inissiat aappaluttunik qalipaatilittut pitsaassusilittut taasat iluarsartorneqassasut politikerit aalajangiissagaluarpata tamanna nutaanik sanaartornerup akiata 75 procentiinik akeqassaaq, Michael Renner Petersen oqarpoq.
Taakkualu inissiat iluarsartorneqar nissaat salliuttariaqarsorai. - Inissiat qorsummik qalipaatilikkamiittut nutarteraanni ukiorpassuarni atorneqarsinnaanngussagaluarput, Michael Renner Petersen oqarpoq. Inissialli aappaluttumik qalipaatiler sukkamiittut atornerulaarsinnaanis saat anguniaannartariaqarsoraa nu taarluinnarnik taarserneqarsinnaa nissaata tungaannut atorsinnaan ngortillugit.
- De boliger som er i den grønne kategori ville kun koste 25 procent af prisen for at bygge helt nye boliger, forklarer Michael Renner Petersen. Han mener at det måske er de boliger vi skal satse på at prioritere. - De boliger der er i den grønne kategori ville kunne moderniseres og sikres en lang levetid, siger Michael Renner Petersen. Men han mener at dem i rød kategori blot skal levetidsforlænges indtil helt nye boliger kan erstatte dem.
Nalunn
gil
iuk … ikuallaja sut uloria nartut, s petroleu oorlu be m nz queqarfi i, terpentina aa mma lak ina, nni assig ki, isaannil neqaqqu uunniit in saanngim issisima mata. tin V idste d
u
... at der ik ke må o pbevare såsom b s brandfa en rlig pulterru zin, petroleum, terpenti e væsker m eller li n og lak gnende i rum.
ISAAVIK november 2013
45
Målere
Ilisimaviuk: Errorfiup iggaviulluunniit kuuffia erngarusaartoq ukiumut 5000 kronet missaani akissaajaataasartoq.
Vidste du: At en dryppende vandhane eller toilet der løber kan koste dig ca. 5.000 kroner om året.
Uuttortaatilersuinissaq Inissiat attartortittakkat uuttortaatilersorneqaraangamik attartortut sipaarnerulertarput.
Målere ELSE LØVSTRØM
ELSE LØVSTRØM
Atuinerit uuttortarsinnaagaanni nammi neer luni atuineq malillugu akiliisarneq ingerlanneqalissagaluarpoq.
Hvis man får mulighed for at kunne måle sit eget forbrug vil man også kun betale for eget forbrug.
- Misilittakkat takutippaat inissiat uuttor taa tilersuinnarnerisa ineqartut atuinerat annikillisittaraat, ingerlatsinermut siunnersorti Michael Renner Petersen oqarpoq. Tassa najugaqartut atuinertik namminneq nakkutigalugu sipaarnerulertarnerat malillugu 20 procentimik sipaarnerulertartut misissuinerit takutissinnaasimavaat. Uuttortaanik suliaqartartut Brunata malil lugu sipaarutit 10-40 procentiusartut oqaa tigineqarpoq.
ELSE LØVSTRØM
2009-mi INImi atorfillit misissuisimanerat malillugit taamanikkut uuttortaatilersornissat inissiamut ataatsimut 7-8.000 krone qarsimavoq. - Uuttortaatiliortarfik alla aasaq oqaluukkakku ilisimatippaanga ullumikkut inissiamut ataatsimut uuttortaatilersortinnerinnaq 4-6.000 kroneqartussaasoq, Michael Renner Petersen oqarpoq.
46
Lejerne forbruger meget mindre, når de får en måler i deres bolig.
ISAAVIK novembari 2013
- Erfaringer viser, at lejerne forbruger meget mindre, når de får målere installeret i deres boliger, siger driftskonsulent Michael Renner Petersen. Undersøgelser har altså vist, at lejerne forbruger 20 procent mindre, alene ved, at de selv kan følge med på deres forbrug. Ifølge Brunata, der producere målere, kan forbrugerne spare 10-40 procent alene ved at få sig en måler installeret. I 2009 undersøgte INI om hvor meget det ville koste at få installeret en måler og da kostede det 7-8.000 kroner for hver lejlighed. - Her i sommer talte jeg med en anden leverandør af målerudstyr og i dag vil det koste 4-6.000 kroner pr. lejlighed at få installeret en måler, siger Michael Renner Petersen.
Inissiani uuttortaatilinni attartortut kiassarnermut sipaarnissaminnut eqqumanerusarput. I lejeboliger med varmemålere, er lejerne mere opmærksomme på deres forbrug af varme.
Målere
Uuttortaatit 2009-mi uuttortaatit akii inisiamut ataatsimut 2013-mi inissiami ataatsimi uffarfimmi iggavimmilu imermut aqquteqaraanni kiassaatillu 4-5 Sipaarutissat Qalipaat
Brunata malillugu 10-40% Aserfallatsaaliinissap akia nutaanik inissialiornermi akinut sanilliullugu
Qorsuit Tungujortut Sungaartut Aappaluttut
25% 25 – 50% 50 – 75% 75%
Katillugit uuttortaatilersuinerup akissaa
7-8.000,00 kr 4-6.000,00 kr allat misilittagaat 20% Uuttartaatit akii 306.000 kr 10.242.000 kr 12.852.000 kr 15.042.000 kr 38.442.000 kr
Målere Pris for en måler pr. lejlighed i 2009 Pris for en måler i 2013, for en lejlighed med indlagt vand i køkken, toilet og bad og 4-5 radiatorer Besparelse Farvekategori Grøn Blå Gul Rød
Ifølge Brunatas beregninger 10-40% Renoveringspris i forhold til pris på nyt byggeri 25% 25 – 50% 50 – 75% 75%
Samlet pris på køb af målere
7-8.000,00 kr. 4-6.000,00 kr. andres erfaringer 20% Pris på målere 306.000 kr 10.242.000 kr 12.852.000 kr 15.042.000 kr 38.442.000 kr
ISAAVIK november 2013
47
avatangiisit nutaat
ELSE LØVSTRØM
INIp allaffeqarfittaava nuummi Imaneq 29-mi. INIs nye kontor og boligbutik i Nuuk på adressen Imaneq 29.
INI nuummi allaffeqarfittaarpoq INI er rykket ind i nye lokaler i Nuuk ALLATTOQ MEDEA FREDERIKSEN
AF MEDEA FREDERIKSEN
INI nuummi siornatigut allaffeqarfikuat illoqarfiup qeqqaniit ungasiartumi inissisimagaluarpoq. Ukialer neranili illoqarfiup qeqqarpianut nuuppoq tamannalu atuisunit iluarisimaarneqarpoq.
Førhen lå INIs tidligere kontor og boligbutik et godt stykke fra midtbyen. Men hen over sommeren rykkede INI ind i nye lokaler og ligger nu i centrum af Nuuk, til stor glæde for lejerne.
- Atuisut iluarisorujussuuaat. Ingammik ukua pitsor lunnerusut. Kisianni ataatsimut isigalugu kikkut ta marmik isertut qanilliallannerput iluarisorujussuuaat, sullitanut siunnersorti Malene Petersen oqarpoq.
- Folk er rigtig glade for at vi er rykket nærmere centrum. Især de gangbesværede, men samlet set er alle glade for flytningen, siger kundevejleder Malene Petersen.
Atuisullu allaffeqarfimmut ullormut isertartut amerli allassimapput sulili INIp allaffeqarfittaarsimanera arajutsineqartarpoq. - Amerlasoorujussuanngunngillat kisianni amerlial lapput. Inuppassuit suli nalugamikku illoqarfiup qeq
Efter flytningen er besøgstallet øget lidt, men enkelte kunder er endnu ikke klar over at INI er flyttet.
Ilisimaviuk:
t missaat, it ilai, tassa 300 krone Ineqarnermut akiliutiv t. rtu ut matussutaasa najugaqativit akiitsuin
Vidste du: 48
ISAAVIK novembari 2013
r ud af din husleje At omkring 300 krone ligafdeling. bo naboens gæld i din
går til
nye omgivelser
ELSE LØVSTRØM
ELSE LØVSTRØM
Sullitanut siunnersorti /Kundevejleder Malene Petersen.
INIp nuummi allaffeqarfittaavani sulisut ilai allafferujussuarmi uani ataatsimuulerput. Nogle af INIs ansatte sidder nu samlet i dette store kontorlokale.
qanut nuussimasugut taava Kujallerpaanukarrattoortaramik allaffeqarfikutsinnut, Malene Peter sen nassuiaavoq. Sulisullumi amerlanerit aamma illoqarfiup qeqqanut nuunnertik iluarisimaarpasippaat, niuerniartar finnut qanilliallannertik iluaralugu. Ippingiatulaarpulli aamma:
- Til dagligt kommer der nok lidt flere kunder der henvender sig i forhold til før, men mange folk ved stadig ikke at vi er flyttet, derfor er der stadig nogle der tager hen til vores tidligere lokaler i Kujallerpaat, forklarer Malene Petersen. Det er dog ikke kun kunderne der er glade for flytningen, også størstedelen af personalet er glade for at være rykket ind i midtbyen og at der nu er knap så langt til butikkerne. Dog er der én ting som nogle ansatte har lidt svært ved at vænne sig til.
- Sulisut arlaliulluta ippingiatorpugut. Inerujussuaq ammaannartuugami immitsinnut tamatta tusaa sinnaajuaannarluta. Taanna ippingiasuutigivarput. Sungiunniagassaavoq, Malene nassuiaavoq.
- Vi ansatte har svært ved at vænne os til at sidde sammen i et stort lokale. Vi kan høre hinanden hele tiden og det er noget vi skal vænne os til, forklarer hun.
Ataatsimulli isigalugu Malenep allaffeqarfittaartik sulisunut iluaqutaasutut nalilerpaa.
Men i det store og hele vurderer Malene det nye arbejdsmiljø som godt for de ansatte, især på grund af én ting.
- Suleqatigiilluta attaveqaqatigiinnerput qaninne ru lerpoq. Siornatigut allaffeqatiginikuunngisagut massakkut qiviariaannaavagut oqaluuttariaannan ngorlugit aperisariaannaallugillu. Taanna iluaqutaavoq, Malene naggasiivoq.
- Vi ansatte kommer nu meget mere hinanden ved i det daglige. Nu hvor vi sidder sammen, også med andre kolleger som vi ikke sad sammen med før, kan vi se hinanden og bare lige hurtigt spørge hinanden når vi har noget på hjerte. Det gavner, slutter Malene. ISAAVIK november 2013
49
uumasut ajoqutit
Terissat qoqerlugit ikilisarneqarput Mus jages væk af lyd ALLATTOQ: OLE PL PETERSEN
AF OLE PL PETERSEN
Inissiarsuarni teriaqartarnera takornartaagunanngilaq, ingammik ataatsimoorussamik eqqaaveqarfilimmi. Periutsit assigiinngitsut atorlugit terissanik nungusaaneq ingerlanneqarsinnaavoq, taakkulu ilagaat terissanut ”tatamititsiniut” innaallagissamoortoq qoqianngutitsisartoq.
Det er ikke nogen hemmelighed at mus findes i boligblokke, især i dem der har fælles affaldsskakter. Der er forskellige måder at jage mus væk, og et af dem er en elektronisk museskræmmer der jager musene væk med højfrekvenslyd.
Aqqartarfimmi inissiarsuit ilaanni terissat ajornartorsiutigineqarput. Iikkat ikerini kukkilappaluttoqartarnerata uppernarsisippaa teriaqartartoq, ineqartullumi ilaatigut natiminni takusaqarsinnaasarput. Terissat nungusarniarlugit INIp misiligarpaa ”tatamititsiniut” qoqianngutitsisartoq taaguuteqar torlu Radarscan sc-11 rc. Innaallagissamut ikkuttagaavoq, isumannaatsuuvoq avatangiisinullu akornusiinani. Akuutissa nik atuisuunngilaq, nipaqarani tipiliortuunanilu, 120m2-imullu naatsorsuussaavoq. Inunnut, qitsunnut, qimminut uumasunullu allanut amerlanerpaanut uloriananngilaq.
Nogen har problemer med mus i Aqqartarfik. Lyden af kradseri inde i vægge og andre steder, tyder på at der er mus, og beboerne ser engang i mellem mus komme til syne på gulvet. For at jage musene væk, er INI ved at teste en museskræmmer, en såkaldt Radarscan sc-11 rc. Den er elektronisk, sikker og miljøvenlig. Den bruger ikke kemikalier, larmer ikke og lugter ikke, og er beregnet til 120m2 rum. Den er ikke farlig for mennesker, heller ikke for dyr som katte, hunde eller andre.
Aqqartarfimmi najugaqartut ilaasa, Karline Thorsteinsenip Edvard Mathiesenillu, inaanni tatamititsiniut misiligarneqarmat, paasinarsivoq atortorissaarut iluaqutaasoq.
Det viser sig, at museskræmmeren er effektiv da den blev testet hos en af beboerne i Aqqartarfik, i Karline Thorsteinsen og Edvard Mathiesen’s lejlighed.
50
ISAAVIK novembari 2013
Kornelia Berthelsen aamma/og Marius Jensen.
- Før den blev lagt her, har der altid været lyd af kradseri i væggene, men lydene forsvandt da den
OLE L PETERSEN
NAMMINEQ/PRIVAT
- Ikkutinngikkallarmat iikkani kukkilappaluttunik nipiliortoqar tuaannaraluarpoq, taava ikkummat nipaarupput. Iikkat ike ranni taamaallaat ilaanni nipeqarpalulaartarpoq, soorluli nil-
Karline Thorsteinsen aamma/og Edvard Mathiesen.
liarpaluusattumik nipeqarlutik, allannartumik, Karline Thors teinsen unnersiorpoq. - Iluaqutaavoq, aamma inissisimaneranit sangutilaartarlugu iluaqutaasarpoq, Karline oqarpoq. Attartortoq alla ukiut aqqaneq marlusssaata tungaanut inissiarsuarmi tassani najugaqartoq Kornilia Berthelsen oqaluttuarpoq, terissat siornatigut inissiarsuarmi takussaanngiivissimagaluartut. Inissiaqarfiulli eqqaani meeqqeriviliortoqarnerata kingorna teriaqalersimasoq maluginiarsimavaa.
Nillataartitsiviup toqqaviata ataatungaa ni teqeqqoq Korniliap assersorsimavaa, taas sumali iluani angujuminaatsumi terissat toqungasut sakkortuumik tippattarnerat assut ajornartorsiu taavoq. Kornilia har barrikaderet hjørnet som køleskabet ligger i, men i hulrummet – som er svært tilgængeligt – ligger der døde fordærvede mus hvis kraftige lugt er et stort problem for Kornilia og familien.
OLE L PETERSEN
OLE L PETERSEN OLE L PETERSEN
Aqqartarfimmi terissat pisarineqartut ilaat ineqartut namminneq teriarniutaannit pisarineqartarput. Nogle af musene i Aqqartarfik fældes af beboernes egne musefælder.
Terissanut qimaatitsiniutit innaallagissamoortut pisiniarfiit ilaanni tuniniarneqartarput, aamma batteritortut pisiarineqarsinnaapput. Elektroniske museskræm mere sælges i nogle af butikkerne, men også batteridrevne kan k øbes.
skadedyr
blev lagt her. Der kommer dog stadig lyd fra væggenes ydersider, som om nogen skriger med en underlig lyd, forklarer Karline Thorsteinsen. - Men den hjælper, og det hjælper også at stille den til forskellige retninger, siger Karline om museskræmmeren. En anden lejer, som har boet på boligblokken på 12. år Kornilia Berthelsen, fortæller at der ikke var mus i blokken før. Men så har hun bemærket, at der kom mus, da man byggede en børnehave i nærheden.
2000-ikkut qiteqqusimalereersut Korniliap ilaqutaasalu inaanni serpartaat toqunartortalik atorlugu teriaajaasoqa raluarpoq, taannalu sivisunngitsumik teriaarutitsisimagaluarpoq. ”Tatamititsiniulli” toqunartortalimmiit iluaqutaa nerusimassasoq Kornilia isumaqarpoq.
I midten af 2000 har man brugt en giftsprøjte for at slå musene ihjel hos Kornilia og hendes families lejlighed, og kun i en kort periode kom musene væk. Kornilia mener, at museskræmmeren er mere effektiv end en giftig sprøjte.
- Iluaqutaasimagunarpoq. Terissat sumi tamaani iikkat ike rini kukkilaartuaannaavikkaluaramik ulloq unnuarlu, iluaqutaasimagunarami igaffimmi inimilu kukkilaartueruppoq. Kisianni sinittarfiit iigaasa ikerini suli peqartarpoq, Kornilia oqarpoq, erseqqissarpaali terissat toqungasut imaaliinnarlu tiguneqarsinnaanngitsut assut ajornartorsiutigigamikkit.
- Jeg tror den har virket. Musene var ellers alle steder inde i væggene og kradsede døgnet rundt. Der er i hvert fald ikke mere lyd i køkkenets og stuens vægge. Men der er stadig noget inde i soveværelsernes vægge, siger Kornilia, og understreger, at døde mus i et svært tilgængeligt hulrum ved siden af en skabsvæg giver anledning til store lugtgener.
- Sikaaviit ataanni angusinnaanngisatsinni terissat toqu ngasut tikkat sakkortooq sivitsortumik naamajuaratsigu ilungersorluta piiarneqarnissaat kissaatigigaluarparput, Kornilia naggasiivoq.
- Vi har i langtid haft en kraftig lugt af døde mus i vores lejlighed som kommer fra skabsvæggen hvor vi ikke kan komme til, det er derfor vores store ønske at man fjerner dem, slutter Kornilia. ISAAVIK november 2013
51
eqqiluisaarneq
Qimaatitsiniutit iluaqutaapput Museskræmmere fungerer ALLATTOQ: OLE PL PETERSEN
AF OLE PL PETERSEN
INImi ataqatigiissaarisup nakkutilliisullu Johan Kleist Jeremiassenip qularutiginngilaa, terissat inissiaqarfinni sukkulluunniit pulaffissarsiorsinnaasartut. Terissanut qimaatitsiniutit katillugit aqqaneq marluk, Sisimiuni Aqqartarfimmi blok 2-mi 3-milu inissianut iliorarsimavai, blokkinimi taakkunani teriaqartartoq naluneqanngilaq.
Teamkoordinator og inspektør i INI Johan Kleist Jeremiassen, er ikke i tvivl om, at musene finder veje overalt i boligblokkene. Han har i alt lagt 12 museskræmmere ved Aqqartarfik blok 2 og 3 i Sisimiut, for man ved at der er mus i de blokke.
- Amerlanerit iluaqutaanerarpaat, marlulli oqaatigaat iluaqutaanngitsut. Iluaqutaaneraasut oqarput terissat nuissaarsimasut, kisianni suli iikkat ikeranniittoqarpaluttarnerarpaat, ineqartulli arlallit terissat pulaffigisinnaasaannik milissuisarsimasut nalunngilarput. Allaammi putut 3 – 4 cm-inik ammanillit terissat iserfigigaat takusarsimavaat, Johan oqarpoq. Johan ineqartut ilaanniit oqaluttuunneqarsimavoq, qimaatitsiniutip ikkunneqarnerata kingornatigut terissat arfineq pingasut toqusimasut naammattoorsimallugit. - Ineqartut iluaqutiginerartarmatigit tatigalugit upperaagut, oqartariaqarpungalu qimaatitsiniutit iluaqutaasut, Johan oqarpoq.
52
- De fleste siger at de fungerer, mens to andre siger det modsatte. De som siger at det fungerer, fortæller at musene ikke viser sig længere, men befinder sig stadig inde i væggene, men vi ved også at flere lejere selv har lukket huller til. Nogen har set mus gå ind i huller på 3 – 4 cm i bredde, siger Johan. Efter der blev lagt museskræmmere, har en beboer fortalt Johan, vedkommende har fundet 8 døde muse. - Når beboerne siger at det fungerer, tror vi på det, og jeg må sige at museskræmmerne fungerer, siger Johan.
Eqqaaveqarfiit putukkut nakkartitsivigineqartartut terissanit neriniarfigineqartartut nakkutilliisut inissialerisullu nalunngilaat. Taakkuli atorunnaartussaapput, eqqaaveqarfiillu nutaat inissiat avataatunginnguaniilissallutik.
Ejendomsfunktionærer og inspektører ved at musene lever af affald som smides gennem affaldsskakter. Men disse skal snart lukkes ned, og fremover skal affald smides ud i de nye affaldshuse udenfor blokkene.
- Neriuutigaarput ukiup naanerani imaluunnit 2014-ip aallartinnerani terissat ”nerisarfeerukkunik” ikilingaatsiassasut tammakarlutillu, Johan Kleist Jeremiassen oqarpoq.
- Vi håber på, at musene forsvinder ved årets udgang eller i starten af 2014 når deres ”spisesteder” lukkes ned, siger Johan Kleist Jeremiassen.
ISAAVIK novembari 2013
hygiejne
OLE PL PETERSEN
OLE PL PETERSEN
Sisimiuni Aqqartarfimmi inissiat. Saavanni takuneqarsinnaapput illuaqqat nutaat eqqaaveqarfissat. Boligområdet Aqqartarfik i S isimiut. Foran ses de nye affaldshuse.
OLE PL PETERSEN
Ataqatigiissaarisoq nakkutilliisorlu Johan Kleist Jeremiassen. Teamkoordinator og inspektør Johan Kleist Jeremiassen.
OLE PL PETERSEN
Eqqakkanut nakkartitsiviit atorunnaarneqalerpata terissat ornigarunnaassaagaat nakkutilliisup ilimagaa. Inspektøren mener, at musene ikke vil komme til affaldsskakterne når de ikke bruges længere.
Nalunngiliuk …
artussat kommunillu Namminersorlutik Oq ikkut annullu INI allaffissorn inissiaataannut illuuta i. ianullu piginnittuunan sullissisuummat iniss
Vidste du ...
og ligerne for Selvstyret at INI administrerer bo erne. lig INI ikke er ejer af bo kommunerne, men at
ISAAVIK november 2013
53
uumasuuteqarneq kæledyr
FLICKR
ELSE LØVSTRØM
Pia Fleischer Berthelsen.
Qimmeq qitsulluunniit? INI apereqqaaruk Hund eller kat? Spørg INI først ALLATTOQ: MEDEA FREDERIKSEN
AF MEDEA FREDERIKSEN
INImi attartortut qimmiutitaarusuttut qitsuutitaarusuttulluunniit, INImit akuersissummik peqqaarlutik aatsaat kommunemut akuersissummik aallersinnaanngussapput. Attartortullu ikitsunnguit taamaallaat akuersissummik tunineqarsinnaapput.
Fremover skal lejere hos INI, først søge INI om tilladelse til at holde hund eller kat, før de kan få en godkendelse fra kommunen. Og det er kun få lejere der kan få en tilladelse.
Ineqarnermut siunnersortit Pia Fleischer Berthelsen aamma Tukummeq Egede Martinsen, kommunemut qimmeqarnissamut qitsuuteqarnissamulluunniit qinnuteqaasiortoqartinnagu qanoq iliortoqartassanersoq ima nassuiaatigaat: - Attartortut INImut akuersissummik qinnuteqariarlutik kommunemut qinnuteqassapput akuersissummik inaarutaasumik tassunga aallerlutik, ineqarnermut siunnersortit nassuiaapput.
54
Det forklarer boligrådgiverne Pia Fleischer Berthelsen og Tukummeq Egede Martinsen. - Lejerne skal først have en godkendelse fra INI, hvorefter de skal hente den endelige godkendelse fra kommunen, forklarer de.
Qimmiutitaarusukkaannilu qitsuutitaarusukkaanniluunniit, nammineq immikkut isaariaqarneq naammanngilaq.
Og såfremt man ønsker at blive hundeejer eller katteejer er det ikke nok at have egen indgang.
- Ilaatigut ilisimaneqarpianngitsoq maanna naqissusissavarput; qimmeqaqqusaanermik akuersissutigisinnaavagut taamaallaat illuinnarni najugallit – taamaasillutik uiguleriinniittut akuerineqarsinnaanngillat, Pia aamma Tukummeq naqissusiipput.
- Det kun er lejere i en-familie huse, som kan få denne godkendelse fra INI. Dermed ikke lejere i rækkehuse, understreger boligrådgiverne.
ISAAVIK novembari 2013
Atornerpaasartakkatit – akikinnerpaajusariaqarput
Det du bruger mest – skal koste mindst
Sisimiut
X-tra-t ulluinnarni pisiassaatigaagut appasissunik akillit tamatigut piumasaqaatigisatsitut pitsaassusillit. Taamaattumik aningaasanik sipaarniaraangavit qinertaruk
Maniitsoq
Nuuk
X-tra er vores egne dagligvarer til discountpriser i en høj kvalitet, der altid lever op til vores høje krav. Så se efter når du handler og spar mange penge
Paamiut Narsaq Qaqortoq Nanortalik
2%
sAt
ArsiAs
AgguAg
De DiviDen
eqqa amajuk Pisiniaruit kortit du handler HuSk kortet når
100%-imik kalaallit piat 100% ejet af det grønlandske folk
FLICKR
FLICKR
suleqatigiinneq | samarbejde
Qitsuit nujuartat iliuuseqarfigineqalerput Vilde katte skal bekæmpes
ALLATTOQ: MEDEA FREDERIKSEN
AF MEDEA FREDERIKSEN
Qitsuit nujuartat iliuuseqarfigineqarnissaat anguniarlugu, INI aamma Kommuneqarfik Sermersooq qim meqartarneq qitsuuteqartarnerlu pillugu suleqatigii lerput.
INI og Kommuneqarfik Sermersooq har igangsat et samarbejde vedrørende hunde- og kattehold, som blandt andet skal komme problemet med vilde katte til livs.
ELSE LØVSTRØM
- Nuannaarutigalugu nalunaarutigissavarput Sermersuup Kommuunia INIlu qimmit qitsuillu pillugit suleqa tigillualermata, Ineqarnermut siunnersortit, Tukummeq Egede Martinsen Pia Fleischer Berthelsenilu oqarput itisilillutillu:
56
- Piffissami aggersumi veterinærsygeplejerske qim minillu nakkutilliisoq, Madeleine Lind, najugaqarfiit immikkoortortaanut ta manut ornigukkumaarpoq taakkunanilu formandit angalaaqatigalugit. Angalaaqatigiinnermi qitsuit nujuartat pulasarfiisa sumiinneri sumilu qitsuit ajornartorsiutaanerunersut misissussavaat. Ajornartorsiuteqarfinnilu pullatinik ilisisoqarumaarpoq. ISAAVIK novembari 2013
- Det er med glæde at vi kan annoncere at et samarbejde mellem Sermersooq Kommune og INI er startet, vedrørende hunde- og kattehold, siger boligrådgiverne hos INI, Tukummeq Egede Martinsen og Pia Fleischer Berthelsen og uddyber: - INI skal samarbejde med veterinærsygeplejerske og hundeinspektør Madeleine Lind, som i den kommende tid vil komme forbi alle boligafdelinger for at identificere problemområder med vilde katte. Det vil ske i samarbejde med vores formænd og derefter skal der sættes fælder op i problemområderne.
Ilisimaviuk:
rlu6 million kronet sinne Siorna (2012) ukiumut aqartut jug na t nu ran ne qartin git anisitaasimasut ine ikkut akilersimagaat. ineqarnermut akiliutim
Vidste du:
llion talte lejerne over 6 mi At sidste år (2012) be stederne. gs r gratis i genhusnin kroner for dem, der bo
Urbanitet
Pisiniarfigiuminartoq, nioqqutit akigissaartut akianullu umiarsuakkut nassiunnera ilaajuaannartoq Nemt at handle, gode priser og altid inkl. skibsfragt
Pilersuisumi pitsaasunik neqerooruteqartuaannarpoq
st,
Fa
ISAAVIK november 2013
la
v
pr
is
Altid mange gode tilbud i Pilersuisoq
57
ILLIT QU
PPERNE Urbanitet
D I N S I D RIT E
Naammagisimaarinninnermut misissuinermi Torben eqquisuuvoq Torben blev vinder af Tilfredshedsundersøgelsen G. Lange pisissutissamik Torbenimut tunniussisuuvoq. Naammagisimaarinninnermut misissuinermi 2013-imi qaammatini april, maj aamma juni INI immersukkanik 186-inik tigusaqarsimavoq, akissutillu imaapput:
INI
84 % Inissiamik neqeroorfigineqaramik naammagisimaarinningaatsiarput imaluunniit naammagisimaarinnipput Sullitanik siunnersortip Johan G. Langep Torben Mikaelsen tunissuteqarfigaa. Kundevejleder Johan G. Lange overrækker gaven til Torben Mikaelsen. Qaammatit pingasut qaangiunneri tamaasa apeqqutit immersorneqarsimasut akornanni INI makitsisarpoq, 2013-imilu april, maj junillu qaa ngiunneranni Qasigiannguaneersoq Torben Mikaelsen makitaavoq. Qasigiannguaneersoq Torben Mi kaelsen initaarsimasorpassuit ilagaat, taannalu INIp naammagisi maarinninnermut misissuinerani peqataasimavoq. Qaammatit pingasut qaangiukkaangata misissuinermi apeqqutigineqartuniit INImiit makitsisarpugut, 2013-imilu april, maj junillu naaneranni Torben Mikaelsen iluanaarluni makitaavoq, 500 kr.-inillu nalilimmik pisissutissamik eqquivoq. INImi Sullitanik siunnersorti Johan
58
ISAAVIK novembari 2013
92 % Attartornermut isumaqatigiissutip qimerloornerani naammagisi maarinningaatsiarput imaluunniit naammagisimaarinnipput 81 % Inissiap takutinneqarnerani naammagisimaarinningaatsiarput imaluunniit naammagisimaarinnipput 95 % Ineqartumut paasissutissat quppersaganngorlugit tunniunneqarnerinik naammagisimaarinningaatsi arput imaluunniit naammagisimaaripput 84 % Ataatsimut isigalugu naammagisimaarinningaatsiarput imaluunniit naammagisimaarinnipput Attartortuni Maniitsormiut suli tassaapput initaarsimasunut naammagisimaarinninnermut immersugassanik immersuinerpaasartut, Nuuk tullersorteralugu. Qaqortup Ilulissallu attartortuisa akornanni immersuisimasut amerlaqatigiipput. INIp akissuteqartut tamarmik qujatsavigai.
Hvert kvartal trækker INI lod blandt de indkomne spørgeskemaer, og i andet kvartal blev Torben Mikaelsen fra Qasigiannguit den heldige vinder. Torben Mikaelsen fra Qasigiannguit er en af de mange indflyttere, der har deltaget i INIs tilfredshedsundersøgelse. Hvert kvartal trækker vi lod blandt de indkomne spørgeskemaer, og i andet kvartal blev Torben Mikaelsen den heldige vinder. Kundevejleder Johan G. Lange overrakte et gavekort på 500 kr. til en meget overrasket Torben. I andet kvartal 2013 har INI modtaget svar fra 186 indflyttere på tilfredshedsundersøgelsen, heraf var: 84 % meget tilfredse eller tilfredse med tilbud af bolig 92 % meget tilfredse eller tilfredse med gennemgang af lejekontrakten 81 % meget tilfredse eller tilfredse med fremvisningen af boligen 95 % meget tilfredse eller tilfredse med beboermappen 84 % meget tilfredse eller tilfredse med det samlede forløb Maniitsoq er stadig den by, hvor lejerne er mest flittige til at udfylde spørgeskemaet efterfulgt af Nuuk. Og lejerne i Qaqortoq og Ilulissat er lige mange til at udfylde skemaet. INI siger tak til alle, der har deltaget.
aliikkutassiat · underholdning
SUDOKU
ERIT
ILLIT QUPPERN
DIN SIDE
Nalunngiliuk …
rfigineqarusunnitillit allaniit pissuseqa taamak pissusetut aamma illit allanut qarfigissagakkit.
Vidste du ...
dre som du at du skal behandle an handlet. selv ønsker at blive be
KUKKUNERIT ARFINEQ-MARLUK NANIKKIT
FIND 7 FEJL
ISAAVIK marts 2013
59
aliikkutassiat · underholdning Ullumi ulloq aallarnerfigalugu, ataatsimoorluta siunissaq allannguiffigisigu!
Pisinnaatitaaffikka
Meeqqat tamarmik inuunerissaartuunissaminnut pisinnaatitaaffeqarput
Meeraq kinaluunniit immikkuullarissuuvoq, pitsaasumik toqqissisimanartumillu peroriartornissaminut pisinnaatitaaffilik – aamma illit, ikinngutitit kiisalu meeqqat kikkulluunniit ilisarisimanngisatit ilanngullugit.
Mine rettigheder
Alle børn har ret til et godt liv
Ethvert barn er unikt og har ret til en god og tryg barndom – både dig, dine venner og alle de børn, du ikke kender.
FN´imi meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit isumaqatigiissut naapertorlugu meeqqat pisinnaatitaaffeqarput. Meeqqallu toqqissillutik inooqataanissaannut inuiaqatigiit ataatsimoorlutik akisussaaffeqarput.
Børn har ifølge FN’s Børnekonvention rettigheder. Det gode børneliv er et fælles ansvar i samfundet.
Kikkulluunniit 18-it inorlugit ukiullit
Alle mennesker under 18 år
meeraapput
paataa, Oqaatsit, ammip qali nniit upperisaq ilaquttalluu ri une ittu qanoq apeqqutaatinnagit Alla, ilinnit allaanerusumik isummertartoq, immaqa ilikkagaqarfigisinnaaruttorit?
Meeqqat
kikkut tamat t maaniissinnaatitaappu
ataqqine qas pitsaane sapput atugassa rpaamillu qart
itaassallu tik
Namminiuss useqarnissat ilaqutariinn ilu inooqataanis sat
eq Nammin
Meeraqatitit aamma ilittulli taama pisinnaatitaaffeqarput, taamaattumik meeqqat allat aamma tusaaniartassavatit.
er børn
utit atitaav ersinna isumm neqarlutillu ga inn tusaa matum ta masut – inersi artussavaatsit ikorf
pisinnaatitaa ffigaatit
Innimigineq
artuss pigisaqars innaatitaavu anik tit, ullorsiutit allattuiffigis soorlu aamma mob artakkat iili Suut ilisimasaqarfigilerumanerlugit eqqummaariffigiuk – illillu iliorfigineqarusunnittut allanut pissusilersorit.
Ilisimasaqarnerulerumallutit
alapernaasernissannut pisinnaatitaavutit
it qqaann Angajo tillu
Meeqqat amerlanersaat pitsaasumik atugassa qartitaapput, ilaqarpulli illersorneqarnissamik isumassorneqarnissamillu immikkut pisariaqartitsisunik. Ikiortariaqaruit inersimasumik oqaloqateqarit.
Kisianni aamma nammineq akisussaaffeqarputit nerisavit imikkavillu peqqinnartuunissaannut, qiimallutillu nukissaqarluarniassagavit.
neqarlu illersor eqarnissat rn o s t affigaa isumas tita pisinnaa
uit Kaakk uillu sukk ut u r e im inissann
Meeqqat tamarmik – aamma
innarluutillit
– pitsaasumik inuuneqarnissaminnut pisinnaatitaaffeqarput
Napparsimaguit ikio
rneqarnissannut pisinnaatitaaffe qarputit
ner ullu t issann imern affeqarputi atita a n in pis
mik ik pitsaasu Atuarfimm rnissat
rtinneqa atugassaqaaatitaaffigaat pisinn
Oqaatsit ilitsoqqussappit
Tamannali aamma isumaqarpoq oqaatsit isummertariaatsillu allat ammaffigissagakkit.
Tamannali isumaqanngilaq ullut tamaasa popcornitorsinnaallutillu mamakujuttorsinnaatitaasutit…
Iluaalliuuteqaruit nuanniilliuteqaruilluunniit ikiorneqarnissannut pisinnaatitaavutit.
eeraaninni
M ssannut, pinnguarni ssannut ni ar sa ni lu nuan arnissanul eq rf aa qarputit eqqissisim
Illit aamma ataqqissavat allat innimigineqartariaqartunik peqarusussinnaammata, angajoqqaappillu illit paaqqutarissallutit akisussaaffigigaat.
Meeqqat allat assigalugit inuunermik ineriartorfiusumik qiimanartumillu inuuneqarnissaminnut pisinnaatitaaffeqarput.
Kisianni aamma imminut mianersuutissaatit, soorlu pujortartarnikkut allatulluunniit atuipilunnikkut peqqissutsit innarlernaveersaarlugu.
Atuarfigisat illit pisariaqartitannut naleqquttuussaaq – tamannalu illit akisussaaffigivat peqataaffiginissaa ilinniakkerisarlutillu.
til børn og
man
skal gøre det bedste for ba rnet
have ret til at Du har g og
Du har ret
al ksne sk – de vo med det dig hjælpe
Det betyder dog ikke, at du har ret til popcorn og slik hver dag…
til at
være dig se lv og høre til en familie
nin din me rt blive hø
Hvis du ikke har det godt, har du ret til hjælp.
til
dagbog og mobil
Vær opmærksom på hvilken viden du søger – og behandl andre, som du selv vil behandles.
De fleste børn har det godt, men nogle kan have behov for særlig beskyttelse og omsorg. Snak med en voksen, hvis du har brug for hjælp.
Men du har også selv et ansvar for, at det du spiser og drikker gør dig sund, glad og giver dig kræfter.
Det betyder også, at du skal være åben overfor en anden måde at tale og tænke på.
ret til Du har sorg og om e ls e tt besky a dine forældre fr
, l mad r ret ti r Du ha e u d hvis is nd hv og va ig
børn med handicap
– har ret til et godt liv
Du har ret til hjæ lp,
hvis du er syg
tørst
ve Du skal ha d skole
en go adgang til
Du har ret til at tale
det sprog, du er vokset op med
tid til hvile leg, sjov og
Du har ret til at bestemme over din krop og til at sige nej!, hvis andre vil bestemme over den
kkami fitit atua nga” pu atitaaf Pisinna atitaaffeqar na it ”Pisin atuakk
www.fgb.dk
Du skal også respektere, at andre kan have behov for at have deres ting i fred, og at dine forældre har ansvar for at passe på dig.
Alle børn – også
t til at Du har re ve - og skal ha være barn
Tamannali isumaqanngilaq uffanngitsuulaarsinnaasutit (puuhh…)
www.mio.gl
Du har ret til at søge viden og blive klogere
sulten du er
Meeraanerit nuannersumik atorluaruk!
ISAAVIK marsi 2013 www.mibb.gl
Det har andre børn også, så du skal også lytte til andre børn.
Der skal
Men jo ældre man bliver, jo mere behov får man for frihed.
tages he nsyn
uanset sprog, hudfarve, religion og familie
Du har ret
naaggaarnissamut!
www.fgb.dk
Måske kan du lære noget fra en, der tænker anderledes end dig?
er i ttighed n dine re boge ere om der” Læs m r rettighe ha ”Jeg
Allat illit timinnut aalajangiiniartutut inissippata illit nammineq pisinnaatitaavutit
Alle har lige meget ret til at være her,
at have nogle ting i fred f.eks. din
atornissaannut pisinnaatitaaffeqarputit
aaffe pisinnaatit
60
Inerisimajartornerli malillugu kiffaanngissuseqarusunneq annertusiartortarpoq.
www.mibb.gl
De har ret til et liv med udvikling og sjov ligesom andre børn.
Men du skal også passe på dig selv f.eks. ved ikke at ødelægge dit helbred med rygning eller misbrug.
Din skole skal være tilpasset dine behov – til gengæld har du ansvar for at deltage og lave lektier.
Nyd det, så længe du kan være barn!
Det betyder dog ikke, at du helt kan undgå at komme i bad (puuhh…)
www.mio.gl