ISAAVIK 14

14 13

K I V ISAA q A k e q a n n gil a

| G r a t is

#

sdækkende arfiusoq | Land aq as m si ili gu Nuna tamakkerlu

lokalviden

Innaallagissamik atuineq ”ersinngitsoq”: Qanoq sipaaruteqarsinnaanerlutit atuaruk

ik ortim -inik t eqquigi k i m m nalili å ort p k e v a Vind g Gavek

2.000

2.000,-

Issittup arnaa:

Nuannaraara ineqartunut, sanaartukkanik sulialinnut suleqatinnullu attaveqarsinnaasarnera

”Usynligt” elforbrug: Læs hvordan du kan spare Arktisk femina:

Jeg er glad for at kommunikere med lejerne, håndværkerne og mine kolleger

Sa mm isa q: Su li sipaa rta | Te ma : La d os spar e en dn u me re

www.ini.gl

Sa m m is aq : Su li si pa arta

imai ind hold

| Te m a: La d os spar e en dn u m

er e

Isumarput 3 Leder Jukkup isummersuutai 4 Jukkus klumme Innaallagissamik 6 atuinikinnerulerpugut Vi brugte mindre strøm Ilaqutariit nukimmik atuilluartut 8 aningaasanik sipaarput Energifamilie sparer penge Ilaqutariit nukissamik 9 atuilluartut sipaarnissamut siunnersuutaat Energifamiliens spareråd pinngortitaq eriagaa 12 Nunatta Grønland beskytter naturen aserorpat 18 Kompaktlysstofrøri qanoq iliortoqassava?

Hvad gør du, hvis et kompaktlysstofrør går i stykker?

Ansvarshavende redaktør: Else Løvstrøm Aaqqissuisut | Redaktion: Ole Petersen (OLP) Else Løvstrøm (ELL) aamma/og Per Andersen (PEA) Atuagassiamik saqqummersitsisuuvoq | Magasinet udgives af: A/S Boligselskabet INI, Qitiusumik allaffeqarfik | Hovedkontoret, Postboks 1020, 3911 Sisimiut, Telefon 70 10 00, Telefax 86 57 00, E-mail: isaavik@ini.gl, www.ini.gl Ilusilersuisoq | Layout: Ivalu Risager Assit | Fotos: INI, Nukissiorfiit Titartakkat | Tegninger: Nukánguak’ Berglund aamma/og René Bindslev Naqiterneqarfia | Tryk: Lynge Olsen reklame og kommunikation a/s Amerlassusii | Oplag: 6.000 2

isaavik marsi 2013

amerlaqaat 20 Toqqagassat Mange valgmuligheder atukkat 24 Innaallagiaq ”takuneqarsinnaanngitsoq” naatsorsoruk Beregn dit ”usynlige” el-forbrug arnaa 32 Issittup Arktisk femina pilersiortorneqarput 36 Team Team realiseres

41 Unammisitsineq Konkurrence 42 Ajoqusiinerit taarsiiffigitinniarnerillu Skader og erstatningskrav makitaagami 48 Valdermar illarunnaarneq ajulerluni Valdemar kunne ikke lade være med at le, da han vandt Unnuk 50 INIp Kulturisiornera assitigut INIs Kulturnat i billeder

54 Sullilluarneqarlutik misigisimapput Føler sig godt behandlet med god service

isumarput | leder

ISUMARPUT Leder ELL

Suli sipaarta – ulluinnarniuna pinngitsoorsinnaanngisagut atortuakkagullu misissuiffigilaaraangatsigit nutaalianik sipaarnarnerujussuarnillu atortugut taarsersorsinnaallugit paasi­ler­ taripput.

Taamaammat suli sipaarta assigiinngitsunik imalersorlugu suliariuarsinnaagaluarlugu killiliisariaqarpugut. Uanili pærit qanoq ittut innaallagissamut atuinitsinnut – 90 procenti tikillugu allaat sipaarutaasinnaasunik atortulersukkat – tamatta atule­ raluarutsigit qanoq akiligassagut ikinnerutigissagaluarpat.

Imaassinnaavoq pærit taamaattut akisunerusut. Taamatulli atuinikinnerutigigunik imminut akilersinnaaqaat, ingammik sivisuumik pigisinnaaneri eqqarsaatigissagaanni.

Sipaarutissat piinnarnagit aamma avatangiisinut sunniutaa­ sin­naasut, aammalumi INImi sulisut suleqatigiiaalerlutik kikkut inissianik sorlernik isumaginnittuulernersut, ingammik Ser­mer­ suumi Qeqqanilu uani ISAAVImmi atuarsinnaavatit atuarluarina.

Kisianni, qaa suli sipaarta :)

ELL

Spar noget mere – når vi lige giver os selv tid til at undersøge, hvordan vi kan spare noget mere i det daglige, finder vi ud, at vi kan spare meget blot ved at udskifte noget af det, vi bruger til dagligt.

Derfor kan vi faktisk blive ved med at finde nye måder at spare på, hele tiden. Alene af den grund tager vi endnu et nummer om emnet. Denne gang tager vi sparepærer som udgangspunkt. De sparer os op til 90 procent af vores daglige el-forbrug. Sikke mange penge vi vil kunne spare der.

Det kan godt ske, at sparepærer er dyrere, men de kan godt betale sig, da de kan holde meget længere end almindelige glødepærer.

Else Løvstrøm

Ilisimaviuk …

Vi har ikke blot besparelser med i dette nummer, vi har også lidt om miljøet, ligesom du som beboer kan se hvem i Sermersooq og Qeqqata, der varetager og servicerer dit boligområde. God læsning.

Vidste du ...

Men, lad os spare lidt mere alle sammen :)

qortumi INI i, Nuummi aamma Qa … Ilulissani, Sisimiun ammasartoq.

6 8-1 ut limanngornerm ataasinngornermit tal Ilulissat, 6 mandag til fredag i At INI holder åbent 8-1 qortoq.

Sisimiut, Nuuk og Qa

Else Løvstrøm isaavik marts 2013

3

Jukkus klumme Jukkup isummersuutai Upernariartornerani sinerissami INIp immikkoortortai suli­ soqarnerit Birte Kielsenilu tikillattaarpagut. Sulisutta ta­ mar­ luinnarmik anguniakkatta suleriaasissattalu suuneri­ nik ilisimanninnissaat pingaartikkatsigu taamaasiorpugut.

Taa­ maasilluta piviusunngortikkiartorsinnaalissavarput INI Nutaaq.

Samtidig med lysets og forårets fremmarch har Birte Kielsen og jeg besøgt INIs største afdelinger.

Vi tager turen rundt fordi det er vigtigt for os, at markere, hvor vigtigt det er, at realisere vores strategi og få indført vores nye arbejdsmetoder, som skal bane vejen for realiseringen af INI Nutaaq.

INI Nutaaq pilersikkusupparput tamatta akisussaassuseqar­ tumik suleqatigiilluarluta pitsaasumik sullissilluarnissarput anguniarlugu.

Vi vil skabe INI Nutaaq ved at være ansvarlige, servicebevidste medarbejdere, der samarbejder godt for at nå et mål.

INI Nutaaq pilersissagutsigu pingaaruteqarpoq naleqartitagut aallaavigilluinnarlugit, allaallumi ulluinnarni sulinitsinni pingaartitagut, ”sakkugalugit imaluunniit atillugit” suleqatigiillutalu sullissinissarput.

Hvis vi skal skabe INI Nutaaq er det vigtigt, at vi arbejder ud fra vores værdier, selv i vores daglige arbejde er vi nødt til at klæde os på og arbejde med vores værdier som værktøj, også når vi samarbejder.

INI Nutaaq pilersipparput tamatta piginnaanigut assigiinngitsut atorluarlugit suleqatigiilluta nukittuunngornissarput angorusullugu.

Nutarterinitsinni periusissatut ingerlaasissa­ tul­lu anguniakkagut siulersuisut akuerivaat, pi­ ginnittunullu nassiunnikuuvagut.

Sulinissarput anguniagarpullu tamatta nalornisiginngilarput, pit­ saa­ su­­­mil­lu sullissilluarnissar­put angu­­niarlugu su­leqati­giil­lu­ as­saa­­gut, suleqatigiilluaraa­ ngat­ta nuannaarnerulertarpugut qungujunnerlu tuniluuttarpoq. Tamatta suleqa­ tigiilluarisa sullissilluarisalu :)

Vi skaber INI Nutaaq fordi vi vil arbejde med vores forskellige færdigheder og gøre forskellene til vores samlede styrke.

Bestyrelsen har godkendt vores nye strategi og vi har sendt strategien til bygningsejerne.

Vi ved alle hvad vi arbejder med, og vi ved hvad målet er, nu skal vi blot samarbejde om at nå en god service. Når vi har et godt samarbejde bliver vi mere glade, og et smil smitter. Så lad os få et godt samarbejde og give en god service :) Med venlig hilsen

Inussiarnersumik inuulluarit Jukku Mølgaard Pisortaaneq

4

isaavik marts 2013

Jukku Mølgaard Adm. Direktør

Pingaarnerutitaq | Leder

Sineriammut tamanut inuussutissanik pingaaruteqartunik pilersuineq Livsvigtige forsyninger til hele landet

isaavik marts 2013

5

sammisaq

Innaallagissamik atuinikinnerulerpugut Pærit atuinikinnerusut nutaannginnerit misilittaatigigaluarlutigit taamaattoq ullut sisamakkaarlugit misiliinermi pærit sipaarutitallit sipaarnarnerusut uppernarsineqarpoq, Niels Thomassen oqarpoq.

Selv om vi forsøgte os med det ældre sparepærer, så viste forsøg i 2 gange 4 dage, at man forbruger mindre strøm med sparepærer, siger Niels Thomassen.

Vi brugte mindre strøm

6

Else Løvstrøm

Else Løvstrøm

Puussiaq pærinik ulikkaartoq nassarlugu angerlarpunga, aalajangiusimallugu unnukkut nalunaaqutaq 19.30 aallarnerfi­ galugu ulluni unnuanilu sisamakkaani misileraaqataaniarlu­ nga, qilanaaqaanga pissangallungalu misilittaaqataanissannut, Niels Thomassen, INImi atorfillit ilaat oqaluttuarpoq.

Jeg tager hjem med en pose fuld med pærer, fast besluttet for, at jeg fra i aften kl 19.30 vil skifte alle mine pære ud, og skifte dem ud igen efter 4 dage, jeg er spændt og glæder mig til at være med i et forsøg, siger Niels Thomassen, som er én af de ansatte i INI.

- Pærit qulit tulleriiaarlugit taarsersorpakka, allaallumi qulliit halogenit nalinginnaasunik pæritalinnik taarserpakka, ingam­mik LED pærinik taarsersorneqarsinnaanissaat eqqar­ saatigalugit, Niels Thomassen angerlarsimaffimminiittoq oqar­poq.

- Jeg skruede pærerne ud af 10 lamper, selv nogle halogenlamper er nu skiftet ud, så jeg kan bruge bedre sparepærer for fremtiden, jeg tænker især på at skifte dem ud med LED pærer, siger Niels Thomassen, der er hjemme om aftenen.

Pærit maannakkut misilittaatigineqartut LED pæriunngillat, Arssarnerit pisiniarfiutaani pærit sipaarutitallit nutaannginnerit kisiisa pigigamikkit, tamaasilluta misileraatigaagut pærit sipaarutitallit pitsaanerpaajunngitsut.

De pærer han bruger i forsøget er ikke LED pærer, fordi Arssarnerit ikke har de nyeste og bedste sparepærer i deres lille butik. Så forsøget udføres ikke med de bedste sparepærer.

isaavik marsi 2013

tema - Kisiannimi malunnarpoq, pærimmi sipaarutitallit 32 kWh atuisimapput sipaarutitaqanngitsullu 47 kWh atuisimapput, Niels Thomassen oqarpoq.

- Men det kan mærkes alligevel, for sparepærerne bruger 32 kWh strøm på 4 døgn, mens almindelige glødepærer bruger 47 kWh, siger Niels Thomassen.

Takkuummi ulluni unnuanilu sisamani 15 kWh-nik atuinikinnerusimapput pærit sipaarutitallit, erseqqissaatigissavarpullumi Niels Thomassenip meerai ulluni kingullerni misileraaviusuni anaanaminni najugaqarmata.

Der kan man bare se, sparepærerne forbrugte 15 kWh mindre strøm på 4 døgn. Og det på trods af, at i de dage forsøget kørte med glødepærerne, var børnene ikke hjemme hos ham.

- Ulluni kingullerni meeqqat angerlarsimasimannginnamik, angerlarsimasimasuugunik nikinganera suli an­ ner­tunerusimassagaluarpoq, Niels Thomassen oqarpoq.

- Børnene har ikke været hjemme de sidste dage. Hvis de havde været hjemme, ville forskellen sikkert have været større, siger Niels Thomassen.

Erseqqissaatigaalu meeqqat angerlarsimagaangata suna tamarmi ikumasinnaasoq ikumasartoq.

Han understreger, at alt der kan tændes altid er tændt, når børnene er hjemme hos ham.

- Kisianni tassa uerivunga, pærit LEDit assut misilittarusulerpakka, taakkuami 90 procenti tikillugu sipaarneru­ lertitsisartut allassimagami, taakkua misilittaaffiginissai soqutiginarnerulerlunilu qilanaarnarsivoq, Niels Tho­ mas­sen oqarpoq.

- Men jeg har fået blod på tanden, jeg vil meget gerne prøve mig frem med LED pærer, der står jo på emballagen, at man kan spare op til 90 procent med LED pærer, så jeg glæder mig og er spændt på at prøve dem, siger Niels Thomassen.

ISAAVImmiit aamma uerivugut misilittaaqqinnissamut, taamatullu misileraaneq kingulliugunanngilaq.

ISAAVIK har også fået blod på tanden og det er nok ikke sidste gang vi er med på et forsøg.

isaavik marts 2013

7

sammisaq

Ilaqutariit nukimmik atuilluartut aningaasanik sipaarput Qulleq qamiguk, stand-by atornagu, kissarsuutillu kissaa atorluaruk. Ilaqutariit nukimmik atuilluartut ulluinnarni atukkaminnik annikitsuinnarmik allannguipput, taamaattorli inernera ingerlaannaq takuneqarsinnaalluni.

Sipaarnissamut siunnersuutit pisariitsut malinnerisigut ilaqutariit ulloq siullermiit innaallagiaq atortagartik ilanngartulerpaat.

Sluk lyset, drop stand-by og udnyt ovnens varme. Nukissiofiits energifamilie lavede kun små ændringer i hverdagen, men resultatet kunne aflæses med det samme.

Ved at følge enkle spareråd tog familien fra første dag toppen af deres elforbrug.

Energifamilie sparer penge

8

Ilaqutariit nukissamik atuillluartut tassaapput, ataataq, anaa­ naq meeraallu marluk Nuummi najugallit.

Nukissiorfiit energifamilie består af far, mor og to børn i Nuuk.

Taakku innaallagissamik atuinerat sapaatip akunnerini pingasuni malittaraarput: Ullut qulissaat anguneqartorlu ilaqutariit atueriaasertik allan­ ngortippaat sipaarnissamullu siunnersuutit malilerlugit.

Vi har fulgt deres forbrug i en periode på tre uger: På dag 10 ændrer familien adfærd og herefter følger de sparerådene.

isaavik marsi 2013

tema

Ilaqutariit nukissamik atuilluartut sipaarnissamut siunnersuutaat:

Energifamiliens spareråd: 1. Qulleq qamiguk

1. Sluk lyset

2. Standby atorunnaaruk

2. Drop standby

Qulleq atorunnaaraangakku qamittaruk

Atortorissaarutit stand-byerutaat pisariaqanngitsumik ikumatiinnartarnagit iinnallagissamut attaviat iikkakkoor­ toq peertaruk, taamaalillutit qarasaasiat, isiginnaarut, nipilersuutit allallu atunngikkaangata qamivittarlugit.

Stand-bymik ikumatitat nalinginnaasumik innaallagissamik atukkavit 10-15 procenterisarpaat.

3. Maskiinat immerluartakkit

Maskiina erruivik atisanillu errorsivik ikitsinnagit immerluartakkit, kissarpallaannginnerusumillu ingerlatittakkit.

Qalaassilluni errorsineq atorunnaaruk. Qalipaatilinnik errorsinermi 30° C. naammassinnaavoq.

4. Manisineq atortaruk

Panersiivissuaq uninngatikkallartaruk manisinerlu atorne­ rusarlugu. Panersiivissuaq atussagaangakku, tamatigut errortat kaavitillugit siggorluarsimanissaat isumageq­ qaar­taruk.

5. Nillissuseq aquguk

Nillataartitsiviup qerititsiviullu eqqortumik nillissususeqarnissaat nakkutigisaruk. Nillernerusoqaruni soorunami atuineq annertunerussaaq. Nillataartitsivimmi nillissuseq eqqortoq tassaavoq 5° C, qerititsivimmilu -18° C. Nillissuseq tamatigut appartinneqaraangat innaallagissamik atuineq 5 %mik qaffariartarpoq.

6. Nerisassiorneq

Naatitat imililaannguaannarlugit uuttakkit, eqqaamallu­ gulu igap matulertarnissaa. 30 % tikillugu innaallagissamik sipaaruteqarsinnaavutit naatsiiat imermut kiveqqatinnagit imililaannguaannarlugit qalaattarukkit. Kissarsuummi nerisassiorniaruit kissarsuut kissasseqqaartarna­ gu. Kissarsuut immerluartaruk, nerisassiallu naammassinissaat 5 minutsinik sioqqullugu kissarsuut qamittaruk.

Sluk lyset efter dig.

Undgå unødigt standby-forbrug ved at slukke på vægkontakten, så computerudstyr, fjernsyn, musikanlæg og mere slukkes helt, når de ikke er i brug. Stand-by forbruget udgør typisk 10-15 procent af dit el-forbrug.

3. Fyld maskinerne

Fyld opvaskemaskinen og vaskemaskinen helt, før du tænder, og vask ved lavere temperaturer. Drop kogevasken. En kulørvask kan klares på 30° C.

4. Brug tørresnoren

Giv tørretumbleren en pause, og brug tørresnoren. Skal du bruge tørretumbleren, så sørg for, at vasketøjet forinden er centrifugeret så effektivt som muligt.

5. Hold styr på temperaturen

Hold øje med temperaturen i dit køleskab og din fryser. Jo koldere der er, jo større er elforbruget. Den korrekte temperatur er 5° C i køleskabet og -18° C i fryseren. For hver grad du sænker temperaturen, stiger elforbruget med op til 5 %.

6. Madlavning

Kog dine grøntsager med kun en smule vand, og husk at lægge låg på gryden. Du kan spare op til 30 procent strøm ved at koge kartofler med lidt vand i stedet for at drukne dem. Laver du mad i ovnen, så lad være med at forvarme ovnen. Fyld ovnen op og sluk for ovnen fem til ti minutter før maden er færdig.

Ilisimaviuk … … attartukkani INImit aqunneqartuni errorsivimmik / erruivimmik ikkussinissamut akuersissut qinnutigissagakku.

Vidste du ... … at du skal ansøge om tilladelse til at installere op-/vaske­maskine og tørretumbler i lejemål administreret af INI. isaavik marts 2013

9

sammisaq

Atukkatit ”toqqoqqasut” nassaarikkit Nukissiorfiit nittartagaatigut innaallagissamik atuinerit akunnermiit akunnermut malittarisinnaavat. Ilusilersukkatut isikkulerlugu atukkatit takusinnaavatit. Taamaalillutit atukkatit toqqoqqasut qanoq annertutiginersut takusinnaavat – imaappoq, innaallagiaq qanoq annertutigisoq atortarnerit, soorlu angerlarsimanngikkaangavit imaluunniit suligaangavit.

Ilusilersukkap takutippaa ilaqutariit nalinginnaasut januarimi ataa­sin­ ngornerit ilaanni innaallagissamik atuinerat. Atuineq annertusisarpoq ilaqutariit ullaakkut makikkaangata, aammalu sulereerlutik ualikkut angerlaraangata. Piffissap sinnerani angerlarsimaffik inoqarneq ajorpoq, taamaattorli innaallagissamik suli atuisoqarluni.

Atuineq ilaatigut pissuteqarpoq nillataartitsivimmiit qerititsivimmiillu. Atortorissaaruterpaaluilli atunngikkaluarlutik stand-byeqqasut aamma innaallagiamik atuipput. Taakku qamittarnerisigut ilaqutariit nukissamik aammalu aningaasanik sipaaruteqarsinnaapput.

Nukissamiit aningaasanik sipaarit Privatimik atortakkatit ilisimasaqarfiginerulikkit, nukissamik aningaa­ sanillu sipaaruteqarlutit.

Nukissamik atuinermut aningaasartuutigisartakkannut ilisimasaqar­ neruleruit, taamaalillutit sipaarusussuseqarnerulissaatit.

Nukissiorfiit aqqutigalugit atuinerit ulloq unnuarlu malittarisinnaavat.

10

isaavik marsi 2013

Find dit skjulte forbrug På Nukissiorfiits hjemmeside kan du følge dit elforbrug time for time. Du kan få en grafisk oversigt over dit forbrug. På den måde kan du se, hvor stort dit skjulte forbrug er – altså hvor meget strøm, du bruger, når du eksempelvis ikke er hjemme eller er på arbejde.

Grafen viser en gennemsnitlig families elforbrug en mandag i januar. Forbruget stiger, når familien står op om morgenen og igen, når de kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen. Resten af tiden står boligen tom, men der er stadig et jævnt strømforbrug.

Det skyldes blandt andet køleskab og fryser.

Men de mange apparater, der står på standby bruger også strøm. Ved at slukke dem, kan familien spare energi og dermed penge.

Spar penge på energien Bliv klog på dit private forbrug og spar energi samt penge.

Jo mere du ved om energiforbruget i din husholdning, des mere tilbøjelig er du til at spare.

tema ”Atuinerit misissoruk” naqiguk.

Hos Nukissiorfiit kan du følge dit forbrug 24 timer i døgnet.

Klik ind på ”Følg dit forbrug”.

Atuisutut normut atussavat. Taanna akiligassami nassiussarsianni allaqqavoq. Betalingsservice aqqutigalugu akiliisarsimaguit, atuisutut normut Nukissiorfiit atuisunut sullissivianut paasiniarsinnaavat, nal. 08:00 aamma 16:00 akornanni, oqarasuaat 34 9500 sianerfigalugu.

Passwordit atuisutut normorivat. Taanna akiligassami nassiussarsianni aamma allaqqavoq, imaluunniit beta­ lings­service aqqutigalugu netbankikkut akilikkavit allattorsimaffianni.

Nammineq målereqaruit “Atuinerit misissoruk” iserfigalugu takusinnaavat innaallagissamut, imermut kiassarnermullu atukkatit qanoq annertutiginersut.

Nammineq toqqarsinnaavat piffissaq sorleq takorusunnerlugu, aamma paasiniarsinnaavaat ukioq manna qanoq atuitigisimanerlutit.

Du skal bruge dit kundenummer. Det står på din regning. Hvis du betaler via betalingsservice, kan du få dit kundenummer oplyst hos Nukissiorfiits kundeservice mellem kl. 08:00 og 16:00 på tlf.: 34 95 00.

Dit password er dit målernummer. Det står også på din regning eller på oversigten fra betalingsservice i din netbank.

På ”Følg dit forbrug” kan du se, hvor meget du bruger i både el, vand og varme, hvis du har egen måler.

Du kan selv vælge, hvilken periode, du vil se, og du kan få oplyst, hvor meget du i alt har brugt i år.

isaavik marts 2013

11

sammisaq

Nunatta pinngortitaq

eriagaa Nunatsinni illoqarfiit arfinillit erngup nukinga iluaqutigaat.

6 byer i landet har gavn af vandkraften

Grønland beskytter naturen Erngup nukinga pillugu piviusoq Engup nukinganik nukissiorfiliaq tassaavoq, imeq kuuttoq iluaqutiginiarlugu innaallagissamik pilersitsivik.

Erngup kuutsinneqartup turbine kaavitittarpaa, generatorimullu ingerlateqqittarlugu. Imeq mingutsinneqarneq ajorpoq, toqqaannartumillu kangerlummut imaanullu kuutsinneqartarluni.

12

isaavik marsi 2013

tema Sisimiuni, Nuummi, Narsarmi, Qaqortumi, Tasiilami mas­ sakkullumi Ilulissani innuttaasut sarfamik atuigaa­nga­ mik pinngortitamut mingutsitsinnginnertik iluarusuu­ti­ gi­sinnaavaat. Illoqarfiimmi taakkua arfiniliullutik erngup nukinganik nukissiorfeqarput, taamaasillutillu mingut­ sit­sinngitsumik ataavartumillu nukissiuteqarlutik.

Når indbyggerene i Sisimiut, Nuuk, Narsaq, Qaqortoq, Tasiilaq og nu også Ilulissat bruger strøm, kan de gøre det med god samvittighed overfor naturen.

Nunatsinni erngup nukinganik nukissiuteqarnerup takutippaa, nunatsinni pinngortitaq pingaartinneqartoq. Er­ ngup nukinganik nukissiorfeqarnikkut nukik CO²mik mi­ ngutsitsinngitsoq pigineqarpoq.

De grønlandske vandkraftværker er det synlige bevis på, at man også i Grønland kæmper for at beskytte naturen. På vandkraftværkerne produceres der nemlig energi, som ikke belaster CO²-budgettet.

De seks byer har nemlig det til fælles, at deres strøm produceres med vedvarende energi fra vandkraft.

Qorlortorsuarmi erngup nukinganik nukissiorfik. Imeq ataavartumik nukissiorfigineqarsinnaavoq, erngullu nukinganik nukissiorneq mingutsitsisuunngilaq. Erngup turbinet aqqusaareeraangagit toqqaannartumik kangerlummut kuutsinneqartarpoq.

Fakta om vandkraft Et vandkraftværk er et anlæg, hvor man udnytter den energi der er i faldende vand til at producere elektricitet.

Det faldende vand driver en turbine, som er tilsluttet en generator. Vandet bliver ikke forurenet og kan ledes direkte ud i fjord og hav.

isaavik marts 2013

Assiliisoq / Foto: Nukissiorfiit.

Vandkraftværk i Qorlortorsuaq.

Vand er en vedvarende energikilde og et vandkraftværk forurener ikke. Når vandet har passeret turbinerne, kan det ledes videre direkte ud i fjord­ systemet.

13

sammisaq Ilulissani ukiaagaa erngup nukinganik nukissiorfeqalernikkut nunarput tallimassaa avatangiisinut eriaginnittumik nukissiorfeqaqqippoq, taamaasillunilu uuliamik akisoqi­su­ mik mingutsitsisumillu atuinissaraluaq annikillitillugu.

Med åbningen af det femte vandkraftværk i Ilulissat i efteråret, fik Grønland sin femte miljøbeskyttende energikilde, der kan fortrænge brugen af både økonomisk og miljømæssigt belastende olieforbrug.

Millionerpassuit sipaarneqarput Nunarput uuliamut millionerpassuarnik sipaaginnarani pin­ ngor­titarput aamma minguinnerulerpoq.

Millioner spares Grønland sparer ikke blot mange millioner til olie, naturen bliver også renere

Ilulissani erngup nukinganik nukissiorfik ammanngikkallarmat nunarput ukiumut 60 million literinik sipaartarpoq, er­ ngup nukinganik nukissiorfeqarneq pissutaalluni. Uuliamut akit liiterimut 5,95 kroniugamik, taamaasilluni nunatta ukiumut uuliamut sipaartarpaa 350 million kronet.

Allerede inden åbningen i Ilulissat sparede Grønland omkring 60 millioner liter brændstof om året på vandkraften. Med en oliepris på 5,85 kr. per liter olie bliver det hurtigt over 350 millioner kr. i årlig besparelse.

Avatangiisinut mingutsitsissutaasussaagaluit CO²-mik mingutsitsissutaanngitsut 158.00 tonsiupput. Taakkualu assersuutigisinnaavagut nunatta naatsorsueqqissaartarfiata ki­ sitsisaataanut, tassanimi paasissutissat malillugit nunatsinni CO² 724.000 tonsi 2011imi mingutsitsissutaasimagami.

Når man kigger på de miljømæssige besparelser, svarede oliebesparelserne til ca. 158.000 ton CO².

Tallet kan perspektiveres med et kig på nyeste oplysninger fra Grønlands statistik, der viser, at Grønland udledte i alt 724.000 ton CO² i 2011.

Ilulissani erngup nukinganik nukissiorfimmi turbinet pinga­ sut atorneqartussat siulliat kisimi atulereerpoq. Massakkul­lu turbinemik ataasiinnarmik atuinermi sipaarutaareerput uulia akunnermut 1300 literi. Tassa tamakkiisumik nukissiortoqar­ tillugu. Ilulissani erngup nukinganik nukissiorfik tamakkii­ sumik ukiariartornerani naammassisussaavoq.

I vandkraftværket ved Ilulissat er den første af tre turbiner sat i drift. Vandkraften leverer derfor allerede nu energi til byen svarende til en besparelse på over 1.300 liter olie i timen, når produktionen er maksimal. Vandkraftværket bliver helt færdigt og skal indvies efter sommer.

Vidste du?

Erngup nukinganik innaallagissiorfik Sisimiut avannaatu­ ngaanni Kangerluarsuk Ungallermiittoq, ukiumut 60 GWh-it missaanni innaallagissamik pilersitsisarpoq, tassa 60.000.000 kWh-inik (kilowatt). 30 GWh-it missaanniittoq illoqarfimmi qaammaqqutinut, nukissamut suliffeqarfinnullu atorneqartarpoq, sinneruttorlu 30GWh-i kiassarnermut atorneqartarpoq.

Vandkraftværket ved bunden af fjorden Ka­ nger­luarsuk Ungalleq nord for Sisimiut, producerer årligt 60 GWh elektricitet, der svarer til 60.000.000 kWh. Sisimiut by bruger 30 GWh til lys, kraft og industri, og de resterende 30 GWh bruges til varme.

Ole PL Petersen

Nalunngiliuk?

14

isaavik marsi 2013

tema Kangerluarsunnguup Tasersuani tatsip ernga kuuffissalerlugu 15 meterinik portutigisunik sapusiarsualerneqarsimavoq.

Taamak portugisunngorlugu sapusiaqarneranut pissutaavoq, ukiuni tallimani siallinngiivikkaluarpalluunniit taseq imeqartuaannarsinnaaniassammat nukissiorfigineqarsinnaallunilu.

Nukimmik atuineq pillugu piviusoq

Fakta om energiforbrug

Nunatsinni aatsaat taamak nukissamik atuitigaagut. Nunatsinni naatsorsueqqissaartarfik naapertorlugu, 2010miit 2011mut nukimmik atuineq 7,4 %imik qaffariarsimavoq. Nukimmik atuineq ataatsimut naatsorsornerani 2011mi tassaasimavoq 11.033 TJ, taamaalillunilu CO² ukiumut 724.377 ton aniatinneqarsimalluni. Agguataaraanni inummut ataatsimut 13 ton missaanik naleqarpoq.

I Grønland bruger vi mere energi end nogensinde. Ifølge Grønlands statistik steg forbruget med 7,4 % fra 2010 til 2011. Det samlede energiforbrug var på 11.033 TJ i 2011, og dermed udledes der årligt 724.377 ton CO². Det svarer til næsten 13 ton pr. indbygger.

Nukissiorfiit

Vandet i søen Kangerluarsunguup Tasersua er opdæmmet bag en 15 meter høj dæmning.

Det var hævet vandspejlet med 15 meter og betyder, at der kan opsamles vand i søen til 5 års forbrug uden nedbør.

Erngup nukinganik nukissiorfiit piginnaasaat | Kapacitet på vandkraftværkerne: Ateq / Navn

Turbiner

Tamarmik sakkortussuseraat / Hver turbine

Qorlortorsuaq

2

3,8 MW

Utoqqarmiut Kangerluaarsunnguat / Buksefjorden

3

15,0 MW

Sisimiut

2

7,5 MW

Tasiilaq

1

1,2 MW

Ilulissat (pilersaarutaapput / planlagt)

3

7,5 MW

Nukissap 70 %ia mingutsitsinngitsuuvoq Nunatta nukissiutinik atuinini tanngassimaarutigisinnaavaa, Juliane Henningsen oqarpoq.

70 % vedvarende energi Grønland kan være stolt af sit energiforbrug, siger Juliane Henningsen.

Ilulissani nukissiorfik tamakkiisumik atulerpat nukissiutinik mingutsitsinngitsunit ataavartuniillu nukissiorfiup atuinera 70

– Når vandkraftværket i Ilulissat kommer i fuld drift vil andelen af vedvarende energi i Nukissiorisaavik marts 2013

15

%mik matuneqartalissaaq. Illoqarfiit erngup nukinganik piler­ sorneqartut tamarmik innaallagissamik mingutsitsinngitsu­ mik 100 %mik pilersorneqaatigalutik assigiinngiiaartumik kiassarnermut atuisoqassaaq.

– Nunatsinni pisortat innaallagissamik mingutsitsinngitsumik atuinerat taamak qaffasitsigisumik inissisimammat tanngassimaarutigisariaqarparput, ingammik nunanut allanut sanilliutissagutta. Kisitsisit killormoortumik inissisimasaramik, tassa uuliamik atuineq 70 %miittuaannarluni, taamak oqarpoq Inatsisartut sanaartornermut avatangiisinullu tunngasutigut ataatsimiititaliaani siulittaasoq Juliane Henningsen.

Nunatsinni innaallagissamik pilersitsisorput Nukissiorfiit, il­ lo­qarfinnut 17inut nunaqarfinnullu 53inut innaallaagissamik pilersuisuuvoq, taamaasillunilu innaallagissamik pilersuineq annerpaaq akisussaaffigalugu.

Nukissiorfiit nunatsinni kisiartaalluni innaallagissamik piler­ suisuunngillat. Privatit amerlasoorpassuit nammineerlutik kiassarnertik isumagisarpaat, namminneq uuliamik nukissi­ uteqartumik kiassartarlutik. Taakkua saniatigut uulia biiler­ ner­mut, uuliasiornermut aammalumi umiarsuakkut timmisartukkullu angallannermut atorneqartarpoq. Nunatsinni kias­ sar­ neq eqqarsaatigalugu kiassarnermut atorneqartut 11 %iat erngup nukinganeersumik ikuallaavinniilluunniit kiassarneqartarput.

Privatfoto

sammisaq

Juliane Henningsen.

fiits produktion være 70 %. Vandkraftbyer forsynes med 100 % miljøvenlig strøm og varierende mængder elvarme. ”Det er noget, vi kan være stolte af her i samfundet, især når vi skal sammenligne os med andre lande, der stort set alle har mindst 70 procent af deres energiforbrug dækket af olien, siger formanden for Landstingets anlægs- og miljøudvalg Juliane Henningsen.

Det nationale energiselskab, Nukissiorfiit, leverer el til 17 byer og 53 bygder i Grønland og dermed har størstedelen af Grønlands totale el-produktion.

Nukissiorfiit ikke er eneleverandør af energi på det grønlandske marked, hvor mange private bidrager til forbruget med egne olieanlæg. Hertil kommer det olieforbrug, der går til bilkørsel, olieefterforskning samt skibs- og luftfart. Lidt mere end 11 % af det samlede indenlandske energiforbrug er baseret på vedvarende energi i form af vandkraft og affaldsvarme.

Nalunngiliuk?

Vidste du?

Sisimiuni kiassaateqarfissuit sisamaapput, taakkunanngalu marluk erngup nukinganik innaallagissiorfimmiit nukissamik pilersorneqarput. Taamaalilluni uulia 800.000 literit missaanniittoq ukiu­ mut sipaarneqartarpoq. Kiassaateqarfissuit marluk ikuallaasarfimmeersumik kissartumik uuliamillu ingerlateqarput. Ikuallaasarfik pilersueqataanngikkaangat uulia 600.000 literit missaanniittoq ukiumut atorneqartarpoq. Ikuallaasarfik kisimi pilersuisuusaraluarpat, 600.000 literit taakku sipaarutigineqartassagaluarput.

Der er fire varmeværker i Sisimiut by, og to af dem kører på elektricitet fra vandkraftværket. Dermed sparer man årligt omkring 800.000 liter olie. De to andre kører på varme fra forbrændingsanlægget og på olie, hvor man årligt bruger ca. 600.000 liter olie. De 600.000 liter olie kunne ligeledes spares, hvis kun forbrændingsanlægget leverer varme.

Ole PL Petersen

16

isaavik marsi 2013

tema

Nukissiorfiit

Nukissiorfiit

Qaqqap iluani qaartiterlugu putorsualiakkut imeq ingerlatinneqartarpoq.

Vandet ledes gennem rør i tuneller, der er sprængt inde i fjeldet.

Engup nukinganit innaallagiaq pilersinneqartoq, napparussuit kabelilersukkat aqqutigalugit 27 km-inik isorartutigisumik, Sisimiunut ingerlateq­ qinneqarpoq. Napparussuit 82iupput.

Strømmen, der produceres på vandkraftværket ledes ind til Sisimiut gennem en 27 kilometer lang transmissionsledning. Den bæres af 82 master.

Nalunngiliuk?

Vidste du?

Erngup nukinga atorlugu Sisimiut avannaatungaanni innaallagissiorfeqalinngikkallarmat, Sisimiuni innaallagissiorfik ikummatissaq atorlugu ingerlatinneqartartoq ukiumut 6.500.000 literit missaanni orsussamik atuisarpoq.

Før man byggede en vandkraftværk nord for Sisimiut, brugte elværket i Sisimiut ca. 6.500.000 liter olie om året.

Paasisaqarfik / Kilde: Nukissiorfiit Sisimiut

isaavik marts 2013

17

sammisaq

ofrøri t s s y l t k a p Kom noq a q t a p r o r ase ava? iliortoqass Kompaktlysstofrørit kviksølvinik akoqarput. Aseror­ neqanngikkunik kviksølv aalanngorsinnaanngilaq.

Pærili aserorpat kvivsølvi 5 milligram aalannguussinnaavoq. (soorlu kuglepenip nuuani aniasutulli) LEDpærit allallu kviksølvimik akoqanngillat.

I modsætning til LED-pærer og de fleste andre pæreteknologier, der anvendes i almindelige husholdninger, indeholder kompaktlysstofrør kviksølv. Der frigives ingen kviksølv, når pærerne er intakte, eller når de bruges. Hvis pæren går i stykker, kan der maksimalt frigives 5 milligram kviksølv (ca. lige så meget som blækket på spidsen af en kuglepen). Til sammenligning indeholder ældre typer termometre ca. 500 milligram kviksølv.

Erngerlutit ini silaannarissaruk, isugutasumik allarummik allarterilertinnak. Igalaamerngit sinnikullu aminnut attuutsinnaveersaakkit, støvsuge saliinermut atorneqassanngilaq.

Udluft lokalet, før du tørrer op efter pæren med en våd klud. Undgå hudkontakt med eventuelle skår og rester, og undlad at bruge støvsuger til rengøringen.

Kompaktlysstofrøri pæritamigut aserorneq ajortumik qalleqqinneqarsimasumik pisiguit aserussagaluarpat kviksølvemut illersorneqassaatit.

Ved at købe kompaktlysstofrør med en kappe omkring pæren, som ikke kan gå i stykker, kan du undgå problemet med eventuelt udslip af kviksølv ved uheld.

Aamma toqqarsinnaavatit pærit teknikkikkut pitsanngorsakkat, soorlu aamaartumik qaamanillit halo­ gen­teknologillit imaluunniit LEDit.

Du kan også vælge alternative teknologier såsom forbedrede glødepærer med halogenteknologi eller LED-pærer, som ikke indeholder kviksølv.

trøm Else Løvs

18

hvis , u d r ø g d Hva ofrør t s s y l t k a p et kom er? går i stykk

isaavik marsi 2013

tema Pærit EU-lu

Else Løvstrøm

Qullermut pærit nutaanngitsut innaallagissamut sipaarutissartaqanngitsut, EU-p iluani 2009-mi septembarip aallaqqaataa aallarnerfigalugu sanaartoqqusaajunnaarput, pærillu nutaanngitsut atorunnaarsikkiartuaarneqarnerat 2012-ip naanissaata tungaanut ingerlasimavoq.

Maannalu ukioq 2013 aallartippoq. Nunat EU-mut ilaasortaanngitsut EU-mit kajumissaarneqarput, innaallagissamik atuivallaarneq annikillisarniarlugu sipaartitsisunik pærinik atuilernissaq, taamaasilluni mingutsitsivallaarneq annikillisarneqassammat.

Pærit nalinginnaasimasut nungusarneqareerpata, pærit akimut ersitsut, glødepærinik taaneqartartut, aammalu innaallagissamik atuinerpaasut halogenpærit nungutinniarsariniarneqassapput.

Pærer og EU

Else Løvstrøm

For at afskaffe gamle pærer, glødepærer, har det ikke længere været tilladt at fremstille og distribuere den gammeldags glødepære efter 1. september 2009 i EU. Nye EU-regler har betydet, at energislugende lyskilder udfases i tiden frem mod 2012.

Nu er året 2013 startet. Lande der ikke er EU-lande opfordres af EU til også at følge trop med at udfase de energikrævende glødepærer og starte med at bruge energibesparende pærer, på den måde kan man nedbringe de gamle pærers emissioner.

Efter de matte pærer, som ryger i første omgang, følger de klare glødepærer og de mest energitunge typer af halogenpærer.

Kompaktlysstofrørit og LED-pærillu qanoq iginneqassappat?

Pærit nutaaliat elektronikiupput igitassatut nalinginnaasutut iginneqarsinnaanngitsut. Taamaattumik eqqaavik krydsilerlugu titartagartaqarput. Pærit pisiffigisimasannut utertissavatit elektronikkit eqqaaviannu­ kaan­ngikkukkit. (soorlu atoqqitassat eqqaaviannut).

Hvordan skal kompaktlysstofrør og LED-pærer bortskaffes?

Disse pærer indeholder kompleks elektronik og må ikke smides væk med det almindelige husholdningsaffald.

De er derfor mærket med et billede af en overstreget skraldespand. De skal returneres til den butik, hvor de er købt, eller afleveres på indsamlingssteder til elektronikaffald (f.eks. den lokale genbrugsstation).

EUp nittartagaa: Pærit atuinikitsut ima igittassavatit Pærit kallerup inneranik atuinikitsut nutaan­ngit­ sutulli atoruminartigigaluarlutik iginneqartussan­ ngoraangamik immikkut pisassaapput.

EU hjemmeside: Sådan bortskaffer du energisparepærer Energieffektive pærer er lige så lette at benytte som traditionelle glødepærer. Men når de holder op med at virke, skal de behandles med særlig omhu.

isaavik marts 2013

19

sammisaq

Toqqagassat amerlaqaat Qullermik toqqaaleraangavit sarfamik atuineri, qanoq sivisutigisumik atasinnaaneri, qaamanerata qalipaatai akiilu maluginiartassavatit.

Pærimi akikinneq atorlugu akisuneruvoq.

Når du vælger lyskilde bør du sammenholde energiforbrug, levetid, farveegenskaber og pris. Husk, at en billig pære måske er den dyreste på sigt.

Mange valgmuligheder 2. Pærit sipaarutit (energiklasse A-B) Pæri aamaartulik A-pærimik taarserukku innaallagissamik atuinerit 75-80 procentimik annikillisissavat. Qulleq sunaluunniit sipaarutitalimmik pærilerneqarsinnaavoq. Ikittunnguilli sakkukillisaatilerneqarsinnaapput. Pæri aamaartulik A pærimik wattimik sisamararterummik atuisumik taarsersinnaavat. Soorlu aamaartulik 60W A-pærimik 15Wmik taarsersinnaavat.

A-pæri qalipaatinik allanngortitsisartutut kingusinaarlunilu ikittartutut ilisimaneqarpoq. Kisianni aamma pisiassaqarpoq ikipallattartunik 80 procentimik sipaartitsisartumik. Soorlu Osram Dulux Superstar aammalu Osram Duluxstar.

Nittartagaq www.goenergi.dk annerusumik paasisaqarfigisinnaavat.

1. Pæri aamaartulik (energiklasse E-G) Pæri aamaartulik innaallagissamik atui­ nerpaasarpoq. Pærimik sipaarutitalimmit sisamariaataa atuinerusarami. Taa­ maattumik pæri aamaartulik atorneqarunnaariartuaarpoq, EUmilu 2013imiit inerteqqutaalereerluni. Pæri taanna nerisarfimmi atussallugu tulluunneruvoq, A-pærinilli taarserneqarsinnaalluarluni.

Glødepæren er en af de mindst energieffektive lyskilder. Den bruger ca. 4 gange så meget strøm som en sparepære. Derfor udfases den klassiske glødepære, og fra 2013 er den forbudt i EU. Glødepæren har en varm lysfarve, og giver et blødere, mere stemningsfuldt lys end f.eks. halogenpærens stærke, koncentrerede lys. Glødepæren bør kun anvendes på steder, hvor farvegengivelsen skal være rigtig god, f.eks. over spisebordet, og kan erstattes af A-pærer.

Else Løvstrøm

1. Den klassiske glødepære (energiklasse E-G)

2. Sparepærer (energiklasse A-B)

20

isaavik marsi 2013

Else Løvstrøm

Udskifter du glødepæren med en A-pære, sparer du op til 75-80% af strømforbruget. A-pæren er blevet udviklet markant gennem de senere år, og findes i dag i mange forskellige former, størrelser, sokler og watt, så man kan finde en sparepære til enhver lampe. Sparepæren fås f.eks. i pæreform, stavform el. i spiralsnoet udgave, der er mere dekorativ, hvis den sidder synligt i lampen. Der findes også sparepærer til spotlamper. Kun få sparepærer kan lysdæmpes. Som tommelfingerregel kan man udskifte sin glødepære med en A-pære, der bruger ¼ watt. En glødepære på 60W kan f.eks. erstattes af en A-pære på 15W. Generelt er A-pæren kendt for ikke at have en særlig god farvegengivelse og tænde med forsinkelse. Der findes stadig billige pærer med et grimt lys, men der findes også A-pærer med ekstra god farvegengivelse, Quickstart og op til 80% energibesparelse på markedet i dag - f.eks. Osram Dulux Superstar og Osram Duluxstar. På Elsparefondens A-pæreliste kan du læse mere om de bedste og mest energieffektive sparepærer på markedet - www.goenergi.dk .

tema 3. Halogenit (energiklasse B-D, 230V)

Else Løvstrøm

Pæri halogeni nalinginnaasoq A-pærip sipaarsinnaasaasa pingajorarterutaannai sipaartarpai. EUmili sukaterisoqarneratigut pærit halogenit pærinut aamaartulinnut sanilliullugit 59-75%imik sipaarutaa­ sinnaasut pisiassaalereerput. Halogenit aserujasuupput. Halogenit sipaarutaanerusartut tassaapput Energy Saver, ES, IRC, IR, ECO og MASTER. Taakkua halogeninik nalinginnaasunit akisunerupput. Ilaat transformereqartarput. Halogenit sakkukillisaatilerneqarsinnaapput nerisarfimmilu qullissaqqillutik, atuffatigiuminartuupput tarrarsuutillu qulaaniitissallugit tulluuttuullutik. Qalipagaq qullilerusukkukku halogen lysdiodeluunniit tulluuttuupput.

Else Løvstrøm

Med den almindelige halogenpære sparer man kun 1/3 så meget strøm som med A-pæren. Men efter at EU har skærpet kravene til halogenpærens energiklasse, er der kommet mange forbedrede udgaver til, så de bedste halogenpærer nu er 50-75% mere energieffektive end glødepæren. Mange halogener har dog stadig kort levetid.

De mest højeffektive, energibesparende halogenpærer er typer med betegnelsen Energy Saver, ES, IRC, IR, ECO og MASTER. De energieffektive er dog dyrere end den almindelige halogentype, der oftest anvendes. Halogenpæren fås i dag i et række former og med både stiftsokkel og almindelig sokkel, der umiddelbart kan erstatte glødepæren. Halogenpærer fås som reflektorpærer, der sender lyset fremad, alm. halogen i pæreform, stifthalogener til spots og rørformede. Nogle kræver transformer.

Halogenlyset tænder øjeblikkeligt, og gengiver farver rigtig godt.

Denne type pære kan også lysdæmpes, og egner sig bl.a. godt til lampen over spisebordet, i læselampen og over spejlet. Ønsker du et spotagtigt lys på f.eks. et maleri er en halogen el. lysdiode også velegnet.

Else Løvstrøm

3. Halogenlys (energiklasse B-D (230V)

isaavik marts 2013

21

sammisaq

Else Løvstrøm

5. Lysstofrørit (energiklasse A-B)

4. Lysdioderit (energiklasse A) Qulliit taakkua aamma taaguutigaat LED, atuinikitsuaraapput, pærimut aamaartulimmut sanilliullugit 90 %imik sarfatunnginnerullutik. Halogeninut A-pærinullu aamma naleqqiullutik atuinikinnerupput. Erngerlutik ikittarput aserujaatsuullutillu, 50.000 timenik ikumasinnaassuseqaramik.

Lysdioder sammivimmut ataasiinnarmut qinngortarput, inimik qaammartitsinissaannut tulluuppallaaratik qulleeqqanut tulluunnerupput. LED issittumi atorneqarsinnaavoq taa­maattumik silami qullernut aalasunillu malussarnissa­ mut atussallugit tulluuttuupput. Dioderit qinngorneri qalipaataalu assigiinngeqaat. Kisianni lysdiodet kissalaartumik qaqortumik qaamanillit, sakkortussuseq 2.700 kelvin tikillugu pissarsiarineqarsinnaapput, tassa pærit aamaartutulli qaamaneqartut. LED nalinginnaasumik ikkuffilittut skaavinnulluunniit qullinngortillugit pissarsiarineqarsinnaapput.

4. Lysdioder (energiklasse A) Denne lyskilde kaldes også for LED, og er en af det relativ nye, energieffektive lyskilder på markedet. Her får man en energibesparelse på op til 90% i forhold til glødepæren.

Sammenlignet med halogenpærer og A-pærer, er diodelys også meget energieffektivt. LED-pæren tænder med det samme, og har en meget lang levetid - op til 50.000 timer.

Lysdioder lyser i én retning, og egner sig primært til lamper frem for rumbelysning. LED tåler også kulde godt. Bl.a. derfor er dioderne godt egnede til udendørslamper og bevægelsessensorer. Diodernes lysudsendelse, farvetemperatur og evne til at gengive farver varierer dog meget.

Mange dioder udsender et meget hvidt lys, der tenderer det blålige. Men man kan også få lysdioder med varm hvid, hvor farvetemperaturen er ned til 2.700 kelvin, lig glødepærens farvetemperatur. LED fås både med sokler som glødepæren og til indbygning i lamper under f.eks. skabe.

22

isaavik marsi 2013

Lysstofrørit aammalu kompaktlysstofrørit sivisuumik pigineqarsinnaasarput, qullernullu akikinnerpaanut ilaallutik. Lysstofrørit isumikkut ikkuffillit akunnerni 12-20.000ini ikumasinnaapput. Kompaktlysstofrørit ruujoreeqqatut ittunik peqingasunillu pæreqarput, ikkuffialli kaavitillugu ikkuttagaanani qipillugu ikkuffissaanut ikkuttagaallutik. Taakkua akunnerni 8-15.000ini ikumasinnaasarput.

Lysstofrørit assigiinngitsut sakkortussutsillu assigiinngitsut pissarsiarineqarsinnaapput. Igafimmi skaaviit ataannut ikkuk­kaanni imaluunnit allaffigisartakkap qulaanut, qaamaneq pitsaasoq pissarsiarineqarsinnaasarpoq. Lysstofrørit, soorlu 5-pulverrøritut pissarsiarigaanni, qaamaneq pitsaaneq pineqarsinnaavoq, naak lysstofrøreqataanniit 20%imik sakkukinnerugaluartut. Tassa qaamaneq allannguinngitsoq atorneqarsinnaagami.

Pærit allat europamiut ”Naasuutaannik” ilisarnarsigaasarput, tassa tamatigut A-tut pitsaassusilimmik qaamaneqartaramik.

5. Lysstofrør (energiklasse A-B) Lysstofrør og kompaktlysstofrør hører til blandt de mest energieffektive lyskilder. De har en lang levetid, og er nogle af de billigste lyskilder i drift. Lysstofrørene, der er aflange med sokkel i begge ender af røret, har en levetid på 1220.000 timer. Kompaktlysstofrør er lyskilder med bukkede rør, som ligner sparepærer, men med stiftsokkel i stedet for skruesokkel - her er levetiden typisk 8-15.000 timer.

Lysstofrørene fås i mange forskellige udformninger og watt.

Monterer man lysstofrør under overskabene i køkkenet eller ovenover arbejdsbordet, får man ofte et fint arbejdslys. Lysstofrørene findes i flere udgaver, hvoraf nogle - f.eks. 5-pulverrør - har en meget god farvegengivelse, men giver ca.

20% mindre lys end andre lysstofrør. Det kan anvendes til opgaver, hvor neutralt lys er velegnet. Lysets farvegengivelse afhænger af pulveret på indersiden af lysrøret. 1-pulver udgaven er billigst i indkøb, men dyrest i drift og med lavere effektivitet.

Nogle lyskilder er mærket med det europæiske ”Blomsten”, der betyder at lyskilden lever op til de fælleseuropæiske krav til bl.a. energieffektivitet, levetid og farveegenskaber, der for de fleste lyskilder er energiklasse A.

tema

Ikiueqqaarneq – Inunnik annaassisarpoq.

Ikiueqqaarsinnaavit?

Illit suliffeqarfiit ikiueqqaarnermik pikkorissartitsinermik ingerlatsinikuuisi?

KRK suliffeqarfiit pisariaqartitaat aallaavigalugu ikiueqqaarnermik pikkorissartitsinissamik neqerooruteqarpoq.

KRK-p nunarsuarmi ikiueqqaarnermut pikkorissartitsisarnernut pitsaassutsip tunniunnissaa qulakkiissavaa.

Paasisaqarnerorusukkuit www.krk.gl/ikiueqqaarneq takujuk.

32 18 00-mut sianerit redcross@greennet.gl –luunnit allaffigalugu pituttuinertaqanngitsumik neqeroorummik piniarit.

Førstehjælp - redder liv.

Kan du førstehjælp?

Har din arbejdsplads afholdt kursus i førstehjælp?

KRK tilbyder kurser i førstehjælp skræddersyet til arbejdspladsens behov.

KRK garanterer at undervisningen lever op til internationale standarder for førstehjælp.

Læs mere på www.krk.gl/førstehjælp Ring på 32 18 00 eller skriv til redcross@greennet.gl for et uforpligtende tilbud Nammineq kajumissutsiminik sulisoq / Frivilligt arbejde

KRK nammineq kajumissutsiminnik sulerusuttunik atorfissaqartitsiuaannarpoq.

Nammineq kajumissutsit atorlugu, suleqataarusukkuit, illoqarfinni immikkoortoqarfik oqarasuaammut uunga saaffigisinnaavat: Qaqortoq: 492248 Nuuk: 550418 Maniitsoq: 585548 Ilulissat:543758 Sisimiut: 264433 KRK har altid brug for flere frivillige.

Vil du være frivillig i Kalaallit Røde Korsiat kan du kontakte din lokalafdeling isaavik marts 2013

23

sammisaq

Innaallagiaq atukkat ”takuneqarsinnaanngitsoq” naatsorsoruk

Ole PL Petersen

Beregn dit ”usynlige” el-forbrug

Allattoq Ole Peter Lennert Petersen

Af Ole Peter Lennert Petersen

Immaqa eqqarsaatigineq ajorpat, kisianni innaallagiaq ”takusinnaanngisatsinnik” atortagarput iliuuseqarnitsi­ gut sipaarfigisinnaavarput, innaallagiarmi ”takuneqar­sin­ naanngitsumik” atorneqartartoq ajornanngitsunnguamik naatsorsorneqarsinnaavoq.

Måske tænker du slet ikke over det, men ved at sætte lidt fokus på vores ”usynlige” forbrug af elektricitet kan vi faktisk spare en del penge, for vi kan meget nemt måle vores elforbrug.

- Assersuutigalugu nillataartitsivik qerititsivillu nutaan­ ngitsuusimagunik innaallagissamik atuinerusarput, ingam­mik qerititsivik. Aamma kissarsuutit pumpii nutaan­ ngitsut, nutaaliaasunit innaallagiartornerusarput. Aamma tv, video, spillerutit assigiinngitsut, radio, ingammillu immiissutit tassaapput atunngikkaluarlutik innaallagia-

24

isaavik marsi 2013

- F.eks. bruger gamle køleskabe og frysere langt mere elektricitet end nye. Og pumper på gamle oliefyre bruger langt mere strøm end nye moderne pumper. Og så er der tv-apparater, videomaskiner, spillekonsoller, radioer og lade-apparater der også bruger meget strøm selvom de er slukkede, siger driftschef hos Nukissiorfiit Sisimiut, Jan Zachariassen.

Ilisimaviuk … … errorsivik / erruivik innaallagisserisumit akuerisaasumit ikkunneqassammat.

Nukissiorfiit

tema

Vidste du ... … at op-/vaskemaskine og tørretumbler SKAL installeres af autoriseret håndværker.

mik atuinerusartut, Nukissiorfiit Sisimiuni ingerlatsinermut pisortaa Jan Zachariassen oqarpoq.

Innaallagiarli ”takusinnaanngisamik” atorneqartartoq ajornanngitsunnguamik naatsorsorneqarsinnaavoq.

- Angerlarsimaffimmi arlaliugaanni isumaqatigiissutigineqar­ sinnaavoq, kingulliulluni innalersup illup / ineqarfiup innaallagissamut uuttuuteqarfiata kisitsisai allassagai, aammalu ullaakkut siulliulluni makittup uuttuutip kisitsisai aamma allassagai, Jan Zachariassen siunnersuuteqarpoq.

Taava naatsorsuinissaq tullinnguutissaaq. Piffissami naatsorsuiffiusumi innaallagiap atorneqartup akunneri divide­ rerneqassapput, kisitsillu pissarsiarineqartoq 24-mik ga­ ngerneqassaaq, taamaalillutillu innaallagiaq ”takusinnaan­ ngisamik” atorneqartartoq qanoq annertutiginersoq paasi­ neqarsinnaalissaaq.

Jan Zachariassen, Ingerlatsinermut pisortaq Driftschef, Nukissiorfiit Sisimiut.

Men man kan også lave en meget nem beregning og se hvor meget man bruger af den ”usynlig” elforbrug.

- Hvis man er flere i hjemmet, kan man lave en aftale om, at den sidste person der går i seng aflæser elmåleren og skriver det ned, og den første der står op om morgenen gør det samme, foreslår Jan Zachariassen.

Så skal der bare regnes ud. Det målte elforbrug i den periode, divideres med det antal timer der er gået mellem aflæsningerne. Det tal ganges så med 24, og derved kan man så se det ”usynlige” elforbrug.

Jan assersuusiorpoq:

Jan tager et eksempel:

Unnukkut nal. Aqqanermut uuttuutip kisitsisitai 1254,25-miipput

Kl. 23:00 aflæses måleren til 1254,25

Ullaakkut nal. arfineq marlunut uuttuutip kisitsisitai 1255,45-miilersimapput

Kl. 07:00 næste morgen aflæses måleren til 1255,45

Tassa imaappoq: Akunnerit arfineq pingasut ingerlaneranni 1,2 kw atorneqarsimavoq, tassa akunnermut 0,15 kw (1,2/8)

D.v.s., på 8 timer er der brugt 1,2 kw, det svarer til 1,2 / 8 = 0,15 kw pr time.

Taamaalilluni ullup unnuallu kaajallannerani innaallagiaq ”takusinnaanngisarput” 3,6 kw atorneqartarpoq (24 x 0,15).

Det betyder, at på et helt døgn er det usynlige forbrug 24 x 0,15 = 3,6 kW.

Tassa imaappoq; innaallagiap illumi atorneqartup pingajo­ rar­­terutaa ”takusinnaanngilarput”, taamaattorli innaall­a­gi­aq atortagarput pillugu misissuilluarnerunikkut ani­ngaa­sa­nik sipaaruteqarsinnaavugut.

Det svarer til ca. 1/3 af huset samlede elforbrug, så der kan sagtens være penge at spare, hvis vi sætter lidt fokus på det ”usynlige” el-forbrug.

isaavik marts 2013

25

sammisaq titsialaat satut siunnersuu

Sipaar utis

innaallagissamik misissuataaraanni a ga rta tta ni it rfi arsinnaasut Nukissio utitsialaat atuarneq su er nn siu ik am ss rsimaffitsinni atuilluarni ulluinnarni angerla ku ak m ta tit uu rs ngajaasa ilagaat. Siunne t, ullullu tamarluinna pu ar eq ut ss ga nn atortakkatsinnut tu gisarpagut. attuumassuteqarfi

ag

Gode spareforsl

e på Nukissiorfiit’s Kigger man nærmer eforslag. der bl.a. gode spar s de fin e, id es m hjem g vi ler stort se om de tin Disse forslag hand erdag dag, og næsten hv bruger i vores hver g. berører vi disse tin

Nillataartitsiviup aamma qerititsiviup nillissusiat Nillataartitsiviup nillissusissaanut innersuussutaavoq 5° C taavalu qerititsivimmut -18° C. Nillataartitsiviit qerititsiviilluunniit taakkunannga sakkukinnerusumik nillissuseqartikkukkit maluginiassavat innaallagissamik atuinerusarmata.

Temperatur i køleskab og fryser Ole PL Petersen

Den anbefalede temperatur er 5° C for køleskabe og -18° C for frysere. Hvis du indstiller dit køleskab og din fryser til lavere temperaturer, skal du være opmærksom på, at du får et betydeligt højere elforbrug. Gamle modeller bruger tit meget mere el end nye.

Ole PL Petersen

Qerisut nillataartitsivimmi aassertakkit Isumassarsiatsialaavoq qerisut nillataartitsivimmi aasserneqartarnissaat. Tassani assiiineq sivisunerusaraluarpoq, paarlattuanilli nerisassiassaq pitsaanerulersissavat innaallagiamullu sipaarlutit. Maluginiassavat, nerisassiat qerisut, aassersimasunut sanilliullutik sivisunerusumik uukkiartorneqartarmata, taamalu nukimmik atuinerusarlutik.

Tø frostvarer op i køleskabet Det er altid en god idé at tø frostvarer op i køleskabet. Det tager ganske vist lidt længere tid, men du forbedrer varens kvalitet og sparer el. Vær opmærksom på, at frosne madvarer kræver meget længere tilberedningstid end optøede madvarer, og dermed mere energi.

Kissasseeqqaartarneq atorunnaaruk. Nerisassiariniakkat ikigukku kissarsuut aatsaat ikittaruk, taamaalillutit nukissaq piffissarlu sipaassavat. Nerisassap naammassinissaa 5 – 15-nik sioqqullugu kissarsuut qamittaruk. Nerisassanik kissanneqartussanik assigiinngitsunik kissarsuut ataatsikkut immertaruk. Nerisassat ataatsikkoortinneqarunik mamaat allanut sunniuteqarnavianngilaq.

Ole PL Petersen

Qerititsiviit ilarpassui immikkut atortulersugaapput qerititassat amerlanerussappata nikisinneqarsinnaasumik. Eqqaamallugu, qerititat amerlasuut peerneqarsimatillugit nikisittakkap taassuma unitsinnissaa, unitsinngikkaannimi qerititsivik ataavartumik sakkortunerusumik qerititsissaaq.

Mange frysere har en særlig funktion til indfrysning af større portioner. Husk at afbryde indfrysningsfunktionen efter brug, da fryseren ellers vil indfryse konstant.

Ole PL Petersen

Drop forvarmen. Varm ovnen og maden op på samme tid, så udnytter du energien bedst og sparer tid. Udnyt eftervarmen. Sluk for ovnen 5-15 minutter, før maden er færdig. Fyld ovnen op med flere forskellige retter på samme tid.

Forskellige retter afgiver ikke smag til hinanden.

Indfrysning

isaavik marsi 2013

Kissarsuutip (ovn) kissarnera atorluaruk

Brug ovnens varme effektivt

Qerititsineq

26

Paasisaqarfik Kilde: Nukissiorfiit

tema

Nerisassat annikitsut Kissaagasuaat (mikrobølgeovn) imaluunniit kissarsuuteeraq (miniovn) nerisas­ sanut annertunngitsunut kissanneqartussanut atortaruk. Annertunngitsunik ne­risassioruit (inunnut pingasunut-sisamanut) – igamut kissaavimmut (koge­ plade) taarsiullugu kissaagasuaat atortarukku piffissamik innaallagiamillu atuinikinnerussaatit. Kissarsuummut (ovn) taarsiullugu kissaagasuaat atortarukku piffissarujussuaq innaallagiarujussuarlu sipaassavatit.

Atortorissaarutinik pisineq Atortorissaarutinik pisissaguit, soorlu nillataartitsivik, qerititsivik assigisaallu, misissuilluaqqaarina. Qerititsivik imal. nillataartit­ sivik nukimmik atuinikitsoq toqqaruk, taamaattoq nalunaaqutsersimasarpoq A+ imaluunniit A++.

Kissarsuummik pisiguit igat siatsiviillu pigisatit misissortakkit.

Igap naqqa equngalersimappat singarneqalersimappalluunniit, sakkortunerusumik kissaasariaqassaatit, taamaalillutillu innaallagiaq annerusoq atortoorlugu.

Maskiinamik erruivimmik pisileruit siullermik aalajangertariaqarpat maskiina qanoq angitigisoq pisiarerusunnerlugu. Maskiinat assigiinngiiaartunik imaqqortussuseqartarput, soorlu 4, 6, 8, 12 aamma 14-nik ilioraavillik qinigassaallutik. 12-nik ilioraavilik nalinginnaasuunerpaavoq. Nukimmik imermillu atuisarnera angis­susialu najoqqutaralugu pitsaasuuvoq, mikisumiit arlaleri­ aammik pitsaanerulluni. A-model qineruk, tassaavormi nukissa­ mik imermillu atuinikinnerpaasartoq. Maskiina nerisarfimmi sukujuusivimmiluunniit inissisimassappat, pingaaruteqarpoq ­sapinngisamik nipiliorpallaannginnissaa.

Brug mikrobølgeovn eller miniovn til at opvarme eller tilberede små portioner. Bruger du mikrobølgeovnen frem for kogepladen, sparer du en hel del tid og bruger mindre strøm. Bruger du mikrobølgeovnen frem for den almindelige ovn, sparer du meget tid og meget strøm - forudsat at du tilbereder små portioner (til 3-4 personer).

Ole PL Petersen

Ole PL Petersen

Små portioner

Skal du ud at købe nyt køleskab eller ny fryser, så vælg lavenergi-modeller med energimærke A+ eller A++.

Hvis du køber et komfur, vælg en lavenergimodel med energimærke A. Vær kritisk med dine potter og pander Hvis grydens bund er skæv eller bulet, skal du skrue højere op for at få varme nok, og så bruger du mere strøm.

Når du køber en opvaskemaskine, skal du først beslutte, hvor stor opvaskemaskinen skal være. Maskinerne kan rumme service fra 4, 6, 8, 12 til 14 kuverter. Det mest almindelige er 12 kuverter.

Det er både energi- og vandmæssigt set bedst at vaske en gang med en stor maskine, end flere gange med en lille maskine. Vælg en A-model der har det laveste energi- og vandforbrug. Skal maskinen anvendes i et spisekøkken eller alrum, er det vigtigt at støjniveauet er så lavt som muligt.

Ole PL Petersen

Køb af køleskab og lign.

isaavik marts 2013

27

Ole PL Petersen

sammisaq Kandi nillornaveeqqut atoruk Kaffi naammassiniariarpat kaffimaskiinap kissassimaarfianiitiinnarnagu kandimut nillornaveeqqutilimmut kuiuk. Akunneq ataa­ seq kissassimaarfmmiitiinnarneqaruni innaallagiaq atorneqartoq 1 literimik kaffiliornertut naleqassaaq.

Brug termokande Hæld kaffen på termokande, så snart den er færdigbrygget i stedet for at holde den varm på kaffemaskinens indbyggede varmeplade. Står kaffen en time på varmepladen, bruges der lige så meget el som ved brygning af en liter kaffe.

Igamut kissarsuutip (kogeplade) kissarnera atorluaruk Ole PL Petersen

Imeq 1-3 dl naammappoq. Igap ammanera sakkortuumik aalarpat, matulluaruk kissarneralu sakkukillillugu. Aamma pastat imililaannguarlugit iga matullugu qalaassinnaavatit (iga portusooq atoruk). Pastat 100 gr.-imik oqimaassuseqarpata imeq 3 dl naammassinnaavoq. Kissarneq atorluaruk – qalaatap naammassinissaa 2-5 min.-imik sioqqullugu igamut kissaavik (kogeplade) qamiguk.

Brug kogepladens varme effektivt

Ole PL Petersen

1-3 dl vand er nok. Læg låg på og skru helt ned, når det damper kraftigt ved låget. Også pasta kan du koge med lidt vand og låg på gryden (brug en høj gryde). Du kan nøjes med at bruge 3 dl vand pr. 100 gr. pasta. Udnyt eftervarmen - sluk for kogepladen to til fem minutter, før maden er færdig.

Aalamut milluaasoq sakkukilliuk Nerisassiat tikkat igaffimmiit ingalassimaartinniarlugu sapinngisamik kissarsuutip aalamut milluaasua sakkukinnerpaamiitiguk. Milluaasoq sakkortunerpaamiitinneqaraa­ngami, sakkukinnerpaamiitinneranut sanilliullugu innaallagiamik marloriaatingajammik innaallagiartornerusarpoq.

Skru ned for emhætten Indstil emhætten til det lavest mulige trin, der kan holde madosen ude af køkkenet. En emhætte bruger ca. halvanden gange mere el på højeste trin i forhold til på laveste trin.

Eqqaamajuk milluaasup filteria salittassagakku Eqqaamasaruk aalamut milluaasup orsumut filteria qaammammut ataasiarlugu salittassagakku. Filteri annerusumik minnerusumilluunniit milikarsimagaangami milluaasoq sakkortunerusumik ingerlatittariaqalersarpoq, tamatumalu nassatarisarpaa innaallagiamik atuinerulerneq.

Husk at rense fedtfiltret i emhætten ca. en gang om måneden.

Når filtret er mere eller mindre stoppet, skal emhætten køre på et højere trin for at opnå samme virkning, og det øger elforbruget.

28

isaavik marsi 2013

Ole PL Petersen

Rens fedtfiltret i emhætten

tema Kaffimaskiina aamma qalattuliuut atortakkit Kaffimaskiina aamma qalattuliuut ”sipaaruteqarfigissallugit” pitsaasuupput. Innaallagiaq atortagaat kissarsuutip atorneranut sanilliullugu appasinnerujussuuvoq. Qalattuliuutip imermut uuttortaataa najoqqutariinnarlugu imeq atugassat kisiat qalatittaruk.

Kaffemaskinen og elkedlen er gode “spareapparater”. De bruger kun den halve mængde el i forhold til at bruge komfuret. Brug elkedlens vandstandsmåler, så du kun koger lige så meget vand, du har brug for.

Ole PL Petersen

Ole PL Petersen

Brug kaffemaskine og elkedel

Maskiina saliisiguk

Baaliami erruisarit

Maskiina erruisinniarukku saviit assigisaallu siulillugit saleqqaarnissaat pisariaqanngilaq, nerisammi sinnikui peerukkit naammappoq.

Maskiina siuliisittussanngorlugu programiatigut inissiguk. Errugassat ingerlaannaq maskii­ namut ilisakkit. Eqqaamallugu matua matussagakku, aamma aatsaat aqaguani aatsaat errussagaluarpataluunniit. Taamaalillutit puuguttat, saviit assigisaallu isugutattumiitissavatit, erroruminarnerutillugillu.

Assaannarmik erruisaruit taava baalia atortaruk.

Baalia atornagu imerlu kuutserusaaginnarlugu erruisaruit imeq annertuallaarujussuartoq atussavat.

Vask op i en balje Vasker du op i hånden, så brug en balje. Du bruger langt mere vand, hvis du vasker op, når vandet bare løber uden brug af balje.

Saliigaangavit baalia atortaruk Ole PL Petersen

Naatitanik imaluunniit puuguttanik, savinnik assigisaannillu siulillugit saliigaangavit baalia atortaruk. Baalia atornagu saliisaruit tassuuguinnaq imeq 10 – 15 literi atulussinnarsinnaavat.

Brug en balje når du skyller

Brug en balje når du skyller grøntsager eller service. Du kan let bruge mellem 10 og 15 liter vand, når du skyller snavsede tallerkener og bestik af uden brug af balje.

Nerisassiat tikkat siaruaat­sin­ nagu milluaasoq aallartiguk Aalamik milluaasup iluaqusiinera pitsaanerpaasarpoq, nerisassiat tikkat siaruaatilersinnagu milluaasoq ikillugu, aammalu igaffiup matua init arlaannut atasoq ammatiinnarlugu.

Taamaalilluni silaannaq tassanngaanniit noqinneqassaaq, nerisassiallu tikkat siaruaatissan­ ngilaq.

Ole PL Petersen

Start emhætten inden det oser Den bedste virkning af emhætten får man ved at starte den, inden maden begynder at ose og lade en dør fra køkkenet stå åben til et af boligens andre rum. Så trækkes luften derfra, så madosen ikke breder sig.

Lad maskinen skylle Det er ikke nødvendigt at skylle servicet af, før du sætter det i opvaskemaskinen. Det er nok at fjerne madresterne. Brug maskinens skylleprogram, hvis der skal skylles af. Sæt straks opvasken i maskinen. Husk at lukke lågen, også selv om du ikke skal starte opvaskemaskinen før næste dag. På denne måde holder du servicet fugtigt, så er det lettere at vaske rent.

Maskiina immerluaruk Maskiina erruivik atulersinnagu errugassa­ nik immerluaqqaaruk. Errugassat ikittun­ nguup­pata amerlappataluunniit nukissaq assi­giimmik maskinap atortarpaa. Taava programiatigut aalajangerlugu sivikinner­ paamik kissarpianngitsumillu erruisussan­ ngortiguk. Nukissamik sipaarfiusarpoq.

Fyld maskinen Fyld opvaskemaskinen helt op, inden du sæt­ ter den i gang. En lille opvask sluger stort set lige så meget energi som en stor. Vælg des­ uden det kortest mulige program og den la­ vest mulige temperatur, hvor opvasken bliver ren. Det sparer energi. isaavik marts 2013

29

Isugutak aalarlu qanoq pinngortarpat?

Else Løvstrøm

Isugutak aamma aalaq pilersarput silaannaap kissartup suulluunniit qaava nillertoq aporaangagu. Silaannaap kissartup suulluunniit, soorlu igalassap, qaava nillertoq aporaangagu, silaannaq nillortarpoq taavalu isugutak, silaannarmi kissartumiittoq, igalassap nillertup qaavani aalanngortarluni.

Isugutak igalassani pinngorajuttarpoq, qaavi nillertuusarmata.

Aammattaaq isugutak igalassani ersarissuusarluni, taamaattumillu malugineqarnerusarluni. Aamma iigaq nillertoq isugut­ sertarpoq, taamatulli ersaritsiginngitsumik.

Isugutaap suna malitsigisinnaavaa?

Isugutak – soorlu oqaatigineqartoq – pilersarpoq silaannaap kissartup suulluunniit qaava nillertoq aporaangagu. Tamanna piaartumik pilersarpoq, inuppassuit inimi kiassarneqartumi katersuukkaangata, aamma / imaluunniit sila issikkaangat. Aammattaaq unnuakkut ullaakkullu isugutserajuttarpoq, pingaartumik apriilimi septembarimilu. Ukiup taa­ maalinerani najukkat isugutsertarpat, tamanna pissusissamisuuginnarpoq. ­Silaannarissaanikkut peersinnaavoq, ernumasiariaqanngilatillu.

Isugutalli annertuneruppat qisuariartariaqassaatit. Igalaat ilulittuarsimappata, imaluunniit ima sualutsigippat, igalaat saavi immattarlutik. Tamassuma malunnaatigaa, illup iluani silaannaq aalaqarpallaartoq, silaannarissarneqanngitsoq. Tamanna tamanut tunngatillugu illup iluanik silaannalutsitissaaq, igalaallu ilulinnerata igalaat saavi ikkussiviilu qisuusut isugutsersinnaavaa, oquk pilersillugu ajornerusumillu asiutitsilluni.

Taamaattumik igalaat iluisa isugutsertarnerisa isumaliortissagaluarpaatsit, illup iluata silaannarissartarnera pitsaanerulissanersoq.

Inuit aamma kiammik isugutammillu pilersitsisuusarput, tamanna pingaartumik ersarittarpoq, inuppassuit inimi katersuussimagaangata. Kisianni aamma ineeqqani sinittarfinnilu, nal. akunnerpassuarni najortakkatsinni, aammalu silaannaap uninngaannarfigisaani, silannarissaanissaq pisariaqartarpoq.

Ilaqutariit tassaasut inersimasut marluk aamma meeqqat marluk, ullup unnuallu ingerlanerani imermik 12 literit miss. pilersitsisarput. Erngup taassuma affaata missaa ammikkut anersaartornermilu katagarneqartarpoq. Taamaattumik silaannarissaanissaq pingaaruteqarpoq.

Ilisimaviuk ...

yr uden udlejers skriftlige … at det ikke er tilladt at holde husd s udlejningsejendomme. tilladelse i Selvstyrets og kommunerne

isaavik marsi 2013

Isugutak millisissinnaavat pissutaa­ ga­juttut marluk allanngortinnerisigut: 1. Silaannarissaanikkut inimi silaannaap isugutaa millisiguk 2. Igalaanik toqqaagit, annerusumik nillorneq ajortunik

Inini isugutseriffiusuni silaannarissaasarneq immikkut pingaartuuvoq. Tassaagajupput igaffik uffarfillu kiisalu kiileri errorsisarfillu, atisanik manisiviusoq.

munillu inissiaataanni … Namminersorlutik Oqartussat kom rsissuteqartinnagu attartortittakkani attartortitsisoq akue uumasuuteqaqqusaanngitsoq.

30

Isugutak annikillisin­ niarlugu suut iliuuserisinnaavigit?

Silaannaap isugutaanik millisitsineq

Ilisimaviuk …

Vidste du ...

Else Løvstrøm

illup iluata silaannaa

uteqar… unioqqutitsilluni qimmeqarneq qitsu atorunnerlu attartornermik isumaqatigiissutit asoq. naarsinneqarnerinik malitseqarsinna

Vidste du ...

kunne … at ulovligt katte- og hundehold vil . medføre ophævelse af din lejeaftale

Una allakkiaq illunik piginnittut ilisimasanik katersuiffiannit bolius.dk-mit tiguneqarpoq.

Kalaallisuunngortitsisoq: Else Løvstrøm

Else Løvstrøm

indeklima

Hvad kan du gøre for at minimere dug?

Du kan reducere dug ved at ændre på de 2 typiske årsager: 1. Nedsæt luftfugtigheden i rummet ved at lufte ud.

2. Vælg vinduer, som ikke i så høj grad bliver kolde.

Hvordan opstår dug og kondens?

Dug og kondens opstår, når varm, fugtig luft rammer kolde overflader. Når varm luft med relativ høj luftfugtighed kommer i kontakt med kolde overflader, fx en rude, nedkøles luften og den fugt, der er i den varme luft, kondenserer på den kolde overflade.

Dug dannes ofte på ruder, da de er en kold overflade. Desuden ses dug meget tydeligt på ruder, og man lægger der-

for mere mærke til det. Der dannes også dug på en kold væg, det er bare ikke nær så synligt.

Dug dannes ofte på ruder, da de er en kold overflade. Desuden ses dug meget tydeligt på ruder, og man lægger derfor mere mærke til det. Der dannes også dug på en kold væg, det er bare ikke nær så synligt.

Hvad kan dug medføre?

Minimer luftfugtigheden

Dug opstår som nævnt, når varm luft møder kolde overflader. Den situation opstår hurtigt, når mange mennesker er samlet i et opvarmet rum, og/eller det er koldt udenfor. Desuden dannes der nemt dug i natte- og morgentimerne, specielt i april og september. Har du dug i din bolig på de tidspunkter, er det meget naturligt. Det kan ventileres væk med udluftning, og du behøver derfor ikke bekymre dig yderligere.

Ventilation er særlig vigtig i de rum, hvor der produceres meget fugt. Det er typisk i køkken og badeværelse samt kælder og bryggers, hvor der tørres tøj.

Er duggen derimod mere omfattende, bør du reagere. Hvis der mere eller mindre konstant er dug på indersiden af vinduerne, eller der er så meget, at det lægger sig som vand på rammen. Det kan være et tegn på, at indeluften har for høj luftfugtighed, og at der mangler ventilation. Det kan give et generelt dårligt indeklima, og dug på ruden kan gøre vinduesrammer og sprosser af træ våde, så der dannes skimmelsvamp og i værste fald rådskader.

Meget dug på indersiden af vinduerne bør derfor få dig til at overveje, om der er noget, du kan gøre for at forbedre ventilationen i dit hus.

Denne skrivelse har vi hentet fra boligejernes videnscenter bolius.dk

Mennesker producerer også en del varme og fugt, det ses især, når mange mennesker er samlet i et rum. Men også i værelser og soverum, hvor vi opholder os mange timer, og hvor luften kan være lidt stillestående, er der brug for ventilation.

En familie på 2 voksne og 2 børn danner ca.

12 liter væske i døgnet. Omkring halvdelen af dette væsketab sker gennem huden og udåndingsluften. Derfor er ventilation meget vigtig. isaavik marts 2013

31

ilisarititsineq ilisaritsineq

Issittup arnaa

Ane-Birgithe Pedersen, issittup arnaatut inissilluni pinnernini sakkugisinnaagaluarpaa, taamaanngilarli.

Angutit suliaannik nuannarisaqarami arktisk ingeniøriuvoq.

privat

Arktisk

femina

Allattoq Else Løvstrøm

Af Else Løvstrøm

Ane-Birgithe tiguartisimalluni sanasut naalagaasa ilaan­ nik oqaluussaqarpoq, malunnarporlu arnaaraq taan­na ataqqineqartoq. Mesteri attallaaqarlunilu teq­ qi­alimmik nasaqartoq sanasuusoq, INImi inspektørimik oqaluussaqartoq qiviaannarluni nalunanngilaq.

Ane-Birgithe taler engageret med en håndværksmester, og man kan mærke, at der er respekt om den lille kvinde.

En mester sidder overfor hende i kedeldragt og kasket, og der er ingen tvivl om, at det er håndværkeren, der taler med en INI inspektør.

- Aamma feriaqqilereerpit uffalu juullikkunni sulin­ngif­ feqareerlutit? Sanasoq ugguarpaluttumik nipeqarluni ape­raaq.

- Skal du nu igen på ferie, når nu vi lige har haft juleferie?

Spørger håndværkeren med ærgrelse i stemmen.

Paasinaqaaq, Ane-Birgithe Pedersenimi pikkorissuuvoq suliaminik ilisimannilluartoq. Anguterpassuit akor­ nganni arnartatuaagaluarluni ilisimasaqaqaaq, ilami ili­ si­masaqarnerpaajugunarpoq sanariaatsinut tunngasunut, oqummut tunngasunut, anguniakkanullu tunngasunut, maani ingerlatsinermut inissialerinermullu immikkoortortaqarfimmi.

Teknikerimmi akornganniippugut, taakkualu inspektøritut sulisuupput, Ane-Birgithelu tassaniippoq arktisk inge­niøritut ilinniarsimasortaalluni.

32

Ane-Birgithe Pedersen, har udseendet til at kunne spille en arktisk femme fatale, men er mere en feminin drengepige, der er arktisk ingeniør

isaavik marsi 2013

Og man forstår ham godt, fordi Ane-Birgithe Pedersen er en meget kompetent medarbejder. Selv om hun er eneste kvinde blandt mange mænd, er det hende, der ved meget, om ikke mest, om konstruktioner, skimmelsvamp og målsætninger blandt teknikerne i drift- og ejendomsservice.

Vi befinder os nemlig blandt teknikerne, der arbejder som inspektører, og Ane-Birgithe befinder sig netop der, fordi hun er uddannet arktisk ingeniør.

Der kommer mange situationer, hvor de andre inspektører kommer til hende for at få gode råd om deres sager i an-

Suleqataasut arlaleriarlutik ornittarpaat immikkoortortaqarfimminni pisumut siunnersorneqarusullutik. Tupin­ nan­ ngilarlu aamma tamanna. Ane-Birgithep Qapiarfiusaami immikkoortortaqarfik ingerlalluartilernikuuvaa.

Massakkullu Narsarsuarmut nuunneqarluni. Niviarsia­ rar­palukkaluaqaluni inuttut piginnaasamigullu ataqqi­ne­ qaqigami.

- Arktisk ingeniørinngorniarninni nukissiutit mingut­sit­ sinngitsut piujuartitsisullu, ujarassiornermullu tunnga­ sut sammissallugit nuannarinerpaajuvakka, Ane-Birgithe oqarpoq.

Ilinniaqatini ataaseq peqatigalugu Qasigiannguit Aasiaallu akornganni erngup nukinganik nukissiorfiliornissamut GTOp misissoqqaarsimasai misissorsimavai.

- Inaarutaasumik sammisatta suliarinerani paasivarput GTO kukkusunik naatsorsuisimasoq, Ane-Birgithe eqqissiivilluni imminullu tatigerpasilluni oqarpoq.

Ilinniagaq iluaqutaasoq

privat

Else Løvstrøm

privat

portræt

dre boligafdelinger. Det kan man også godt forstå, fordi Ane-Birgithe har fået styr på boligområdet i radiofjeldet, Qapiarfiusaaq, før hun blev overflyttet til Narsarsuaq. Selv om hun er så piget, er der respekt om hendes viden og person.

- Under min uddannelse, som arktisk ingeniør, var jeg mest glad for emnerne om vedvarende energi og geologi, siger Ane-Birgithe.

Hun og en anden elev fik lov at undersøge GTOs gamle forundersøgelser vedrørende et vandkraftværk imellem Qasigiannguit og Aasiaat.

- Da vi lavede vores afgangsopgave, fandt vi ud af, at GTO havde lavet forkerte udregninger, siger en selvsikker og meget rolig Ane-Birgithe Pedersen.

Arktisk ingeniøritut ilinniarsimaneq iluaqutaaqaaq.

Akornguteqanngitsumik silaannarissarsinnaaneq, sa­ naar­tornermut ilisimasat, aammalumi betonip nammas­ sin­ naasai suunersut ilisimallugit ulluinnarni sulininnut ilua­qutaaqaat, Ane-Birgithe Pedersen oqarpoq nangil­lu­ nilu:

Gavnlig uddannelse Uddannelsen som arktisk ingeniør er meget gavnlig.

Vigtigheden af korrekt ventilation, viden om konstruktioner og betonens bæreevne, er meget gavnlige i mit daglige arbejde, siger Ane-Birgithe Pedersen og forsætter:

- Imermik ajutoortoqarsimatillugu erngerlunga takorloor­ sinnaavara imeq sumut kuussimasinnaanersoq, sumilu akorngusiisoqarsimanersoq. Taamatorluinnaq ippoq oqum­mut tunngasoqartillugu, nassuiaavoq.

- Hvis der er sket en vandskade, kan jeg med det samme forestille mig, hvor vandet er løbet hen, og hvor skaderne kan være. Det er det samme med skimmelsvamp-sager, forklarer hun. isaavik marts 2013

33

Ane-Birgithep sanaartukkanik suliallit atta­vigil­lu­ar­sin­ naa­sarpai ineqartullu siunnersorsinnaasarlugit.

- Nuannaraara ineqartunut, sanaartukkanik sulialinnut suleqatinnullu attaveqarsinnaasarnera. Suliaq naammassilluarneqaraangat nuannaartaqaanga, sullitallu nuan­naarpata nuannaartarpunga.

Mekanikerinngorusunnikuuvoq Ane-Birgithe meeraallunili mekanikerinngorusutta­ra­ luarpoq, immaqa akkaaqqakkuni mekanikerioriarmata.

Teknisk tegnerinngorusussimagaluarpoq, GU’qaarlunili aatsaat ilinniarneqarsinnaasoq paasigamiuk uniffigaa.

Mekanikerinngornissarlu tunussimanngikkaluarpaa.

- Akkaaqqakkuma oqarfigimmannga mekanikeriuneq ipertunaqimmat, HTX’eqqaaqqullunga, taava HTX ilinniarlugu aallartiinnarpara, oqarpoq.

HTXilu naammassigamiuk Arktisk Ingeniøritut inger­ laq­qissinnaasoq nalunaarfigiteriarami ilinniarlugu aallartissimavaa.

Anguniagaqarneq Ane-Birgithe Pedersenip sulinermini anguniagaqarnissaq pingaartittaqaa.

- Paaserusuttarpara sanaartukkanik suliallit akor­ngan­ ni INImut tunngatillugu suna ajornartorsiutaasarner-

privat

privat

ilisarititsineq

Ane-Birgithe har et godt samarbejde med håndværkerne, ligesom hun har en god kontakt med lejerne, når de trænger til gode råd.

- Jeg er glad for at kommunikere med lejerne, håndværkerne og mine kolleger. Jeg bliver også glad når et projekt bliver vellykket, og hvis kunderne er glade, så er jeg også glad.

Ville være mekaniker Ane-Birgithe har siden barndommen drømt om at blive mekaniker, det er nok fordi mine farbrødre er mekanikere. Desuden har hun haft et ønske om at blive teknisk tegner. Men det krævede, at man først skulle have taget GU. Og dog, drømmen om at blive mekaniker slap hun aldrig rigtig.

- Mine farbrødre fortalte, at det kan være et beskidt arbejde at være mekaniker, og de rådede mig til at tage HTX først, derfor startede jeg bare på HTX, fortæller hun.

Da hun blev færdig med HTX fik hun melding om, at hun faktisk godt kunne starte på uddannelsen, som Arktisk Ingeniør, således hoppede hun ind på den uddannelse.

Mål Ane-Birgithe Pedersen syntes, at det er meget vigtigt at have et mål.

Ilisimaviuk …

LLAAT ntainerit TAAMAA co i ia iss av qa eq … INIp it atoqqusaasut.

INIp attartortuin

Vidste du ...

ontainere KUN er

raldsc … at INIs storsk

34

isaavik marsi 2013

for INIs lejere.

portræt soq, killormuuanillu INImiit taakkununnga tunngatillugu suut ajornartorsiutaasarnersut.

Angusaqarusuttarnerminut tunngatillugu INIp suleqatigiiaanik pilersitsinera nuannaarutigalugulu qiimmaallannaraa.

- Suleqatigiiaanik INImi pilersitsiortorneq pitsaasuuvoq. Formandit ataatsimeeqatigiittarnerat aamma pi­ ngaaruteqarlunilu pitsaaquteqaqaaq, Ane-Birgithe Pedersen oqarpoq.

Piniarneq timersornerlu Ane-Birgithe Pedersen timersortaqaaq, ingammik arsartarluni. Ukiukkut sisoraatinik ujakkaarneq ingerlattalersimavaa. Nuannarisaali taakkuinnaanngillat.

- Aavarneq, piniarneq angalaarnerlu nuannarisa­raak­ ka, Ane-Birgithe qungujulluni saamarpaseqalunilu oqarpoq.

Qularutissaanngivipporlu taakkua nuannarisarigai.

Suli­li piffissaqarnerorusukkaluarpoq.

- Ikinngutinnut piffissaqarnerunissaq angorusuttaraluarpara, Ane-Birgithe 30 ukiulik oqarpoq.

INImiillu neriuinnassaagut Ane-Birgithe Peder­ sen inut­tut aamma nuannersumik pissarsinartunillu atu­ ga­qarumartoq. Oqartarnerattuut tunniussatit arla­le­ riarlutik utertarput :)

- Jeg er altid interesseret i at vide, hvilke problemer håndværkerne har i forbindelse med INI. Ligeledes vil jeg også gerne vide, hvilke problemer INI har i forbindelse med håndværkerne.

Med hensyn til hendes ønske om altid at have et mål, mener hun, at det er opmuntrende og positivt, at INI har lavet teamdannelser.

- Det er rigtig godt, at INI har fået lavet teams. Det er også meget vigtigt, at man løbende holder møder med formændene, fordi der er fordele ved det, siger Ane-Birgithe Pedersen.

Jagt og sport Ane-Birgithe Pedersen dyrker meget sport og er især glad for fodbold. Hun traver også rundt med ski, fordi hun er begyndt at dyrke langrend om vinteren. Hendes interesser stopper langt fra der.

- Jeg elsker jagt, fangst og sejllads, siger Ane-Birgithe med et mildt smil.

Man er ikke i tvivl om hun er glad for det. Men hun ønsker sig lidt mere tid.

- Jeg vil gerne opnå at få lidt mere tid til vennerne, siger 30 årige Ane-Birgithe.

Fra INI håber vi at Ane-Birgithe personligt vil få sig nogle dejlige oplevelser. Man har vel noget i sin karma konto :)

r e g snin ø l løsninger r e g snin ø l løsninger k…

Ilisimaviu

ittaallioruit, … naammag lorlu appat, nal. ul akuerineqass saagakkit. allassimasus

.

..

Vidste du

et have klokkesl … at du skal is i en klage, hv og dato med pteres. den skal acce

isaavik marts 2013

35

t u p r a q e n r o t r o i s r e l i p am

Teams

Te

s e r e s i l a e r m a

Te

INI Kujalleq siulliulluni suleqatigiiaanngortiterpoq, iluatsilluartumik oqaatigineqarsin­ naa­sumik. Massakkullu Kommuneqarfik Sermersoormiut suleqatigiiaanngornissamut tul­­linnguupput. Sermersuup kommuniarmiut martsip aallaqqaataaniit atuutilersumik suleqatigiikkuutaarlutik aalajangersimasunik suliaqartitilissapput, suliassat tamakkiisut taak­ kununnga tunngasut isumagisalissallugit.

Sermersuup Kommuniarmiut qanoq suleqatigiiaassanersut matumani saqqummiupparput, taannalu malillugu suleqatigisartakkat atuisullu sumi najugaqarnertik aallaavigalugu kikkunnik attaveqartassanerlutik Isaavimmi uani takusinnaalereerpaat.

INI Kujalleq blev først delt op i team, og processen kan betegnes som vellykket. Nu følger Kommuneqarfik Sermersooq med som det næste der deles op i team. Det nye team i Kommuneqarfik Sermersooq starter op den 1. marts, og teamene skal som i syd arbejde med bestem boligområder, som de betjener og servicerer på alle områder.

1. maaji Qeqqata Kommunia

I dette nummer af ISAAVIK kan I se hvilke team der er oprettet og hvilke boligområder de skal arbejde med. Alle vores kunder og samarbejdspartnere kan dermed finde frem til deres fremtidige kontaktpersoner.

Sermersuup kommunea suleqatigiiaatut aallartilluinnalereerput, Qeqqata Kommunialu aamma majip aallaqqaataaniit malinnaalluni suleqatigiiaatut sulilissaaq, uanilu Isaavimmi aamma takuneqarsinnaalereerpoq Qeqqata kommuniani suleqatigiiaat sorliit sumiiffinnik sorlernik sullissaqassanersut.

36

Qaasuitsup Kommunia uatsilaaq

1. maj Qeqqata Kommunia Dermed kan vi sige, at kommuneqarfik Sermersooq allerede har fået realiseret deres teamdannelser. Men Qeqqata Kommunia følger godt med og kan også allerede i dette nummer meddele, hvilke team der skal arbejde for hvilke områder, på trods af at teamene først startes op med virkning fra den 1. maj. 2013.

Qaasuitsup kommuneani ineqarnermut siun­ ner­sortitaartussaaneq inspektørinillu arlalin­ nik atorfinitsitsisussaaneq pissutigalugu su­ le­ qatigiiaatut suleqatigiilernissat aatsaat aasaru junip aallartinneraniit atuutilersumik sulilertussaapput, taamaattumik taakkua ISAAVIK 15imi saqqummiunneqarumaarput.

Qaasuitsup Kommunia venter INI skal ansætte en ny boligrådgiver i Qaasuitsup kommunia samtidig med at der er flere inspektørstillinger der skal bemandes.

Derfor kan vil teamwork sammensætningerne først kunne realiseres i Qaasuitsup Kommunia fra starten af juni måned. Derfor vil team i norden først tages med i ISAAVIK nr. 15.

isaavik marsi 2013

Teams

INI - Qeqqata Kommunia

Sulisut uku najugaqarfiit makkua sullippaat / Disse medarbejdere tager sig af følgende lejemål: Team 7.2.

Team 7.1.

Ineqarnermut siunnersorti Boligrådgiver Amalia Møller

Ineqarnermut siunnersorti Boligrådgiver Amalia Møller

Nakkutilliisoq / Ataqatigiissaarisoq Inspektør / Teamkoordinator Knud Olesen Maniitsoq Sullissisoq / Paarlaasartoq Sagsbehandler / Stedfortræder Arnannguaq Isaksen, Sisimiut

Nakkutilliisoq / Ataqatigiissaarisoq Inspektør / Teamkoordinator Kristine Christensen

Sullitanik sullissisoq Kundevejleder Joelsine Larsen Maniitsoq

Sullitanik sullissisoq Kundevejleder Tina Kreutzmann Kangerlussuaq

Inissianik nakkutilliisoq Ejendomsfunktionær Mikkel Andreassen

Inissianik nakkutilliisoq Ejendomsfunktionær Jonas Rosing Maniitsoq

Inissialerisoq Ejendomsassistent Fritz Lange Maniitsoq Inissialerisoq Ejendomsassistent Barselaj Jakobsen Maniitsoq Inissialerisoq Ejendomsassistent Arne Mikaelsen

Kommunep inissiaatai - Kommunale boliger Maniitsoq 7-246: Annertusoq, Illunnguit Qulaat, Niels Lyngep Aqq, P. Petersenip Aqq, Qaqqaralak, Ungusivik.

Kangaamiut: B-1034, B-977, B-978, B-979, B-980, B-981.

Nam. Oqartuss. inissiaatai - Selvstyreboliger Maniitsoq 37-245: Annertusoq, Esbjergip Aqq., Ivissuaateralaa, Jenseralaap Aqq., Minneralak, Niels Lyngep Aqq., O.Petersenip Aqq.P.Petersenip Aqq., Qimatulivissuit, Salliarnartaq, Suusaap Aqq., Tasersuaq, Tunoqqusaaq.

Sullissisoq / Paarlaasartoq Sagsbehandler / Stedfortræder Juliane Olsen Hansen Sisimiut

Maniitsoq / Nunaqarfiit 7-258: Kommunep inissiaatai - Kommunale boliger Atammik: Pelikaat, B-1016, B-1135, B-1132, B-1133, B-1134, B-1279, B-1327, B-909, B-1234.

Napasoq: B-1104, B-1105, B-1106, B-1107, B-687, B-715, B-716.

Kangaamiut: B-1163, B-1164, B-1189, B-1229, B-1230, B-1384, B-207, B-508, B-514, B-736, B-906.

Sisimiut 8-285, Itilleq / Sarfannguaq 8-285, Kangerlussuaq 8-268: Kommunep inissiaatai - Kommunale boliger Gerdap Aqq., Jooruaqqap Aqq., Jaakunnguup Aqq., Mannarsip Aqq., Niviarsiaq, Paarnaqutit, Qajaasat, Siimuup Aqq. ( ... nangissaaq / fortsættes >>>)

( <<< ... nanginnera / fortsat) Itilleq: B-1174, B-1175, B-1176, B-1204, B-1426, B-1437, B-1539, B-175 Sarfannguaq: B-1240, B-1241, B-1242, B-1274, B-1502, B-1541, B-872 Kangerlussuaq: B-65, Myersvej, B-1852 Qeqqa., B-1853 Qeqqa., B-1854 Leclair Aqq., B-1855 Leclair Aqq., B-1856 Leclair Aqq., B-1946 Kyle-ip Aqq., B-1947 Kyle-ip Aqq., B-669.

Maniitsoq 30-399: Nam. Oqartuss. inissiaatai - Selvstyreboliger Ole Petersenip Aqq. B-3, Ole Petersenip Aqq. 14, Iluliumaneq 9, Pelikaat 1, Illunnguit Qulaat 3, Qaqqaraluk 11, Ajoqinnguup Aqq. 7.

Sisimiut 30-399: Nam. Oqartuss. inissiaatai - Selvstyreboliger Tittup Aqq. 4, Tittup Aqq. 5, Aqqusinersuaq 32, Deichmannip Aqq. 4, Deichmannip Aqq. 6 Uigulukuttut 4, Eqqaavimmut 13, Sanasup Aqq. 2, Olsenip Aqq. 4, Ukalilik 18, Ukalilik 20, Berthelsenip Aqq. 12, Berthelsenip Aqq. 23, Mannarsip Aqq. 13, Mannarsip Aqq. 15, Zionip Aqq. 3.

isaavik marts 2013

37

Teams

INI - Qeqqata Kommunia

Sulisut uku najugaqarfiit makkua sullippaat / Disse medarbejdere tager sig af følgende lejemål: Team 8.2.

Team 8.1.

Ineqarnermut siunnersorti Boligrådgiver Amalia Møller

Ineqarnermut siunnersorti Boligrådgiver Amalia Møller

Nakkutilliisoq / Ataqatigiissaarisoq Inspektør / Teamkoordinator Johan Kleist-Jeremiassen

Nakkutilliisoq / Ataqatigiissaarisoq Inspektør / Teamkoordinator Dennis Holm Larsen

Sullissisoq / Paarlaasartoq Sagsbehandler / Stedfortræder Nina Fleischer

Sullissisoq / Paarlaasartoq Sagsbehander / Stedfortræder Kristina Johansen

Sullitanik sullissisoq Kundevejleder Dorthe Jensen

Sullitanik sullissisoq Kundevejleder Malene Filemonsen

Inissianik nakkutilliisoq Ejendomsfunktionær Kristian Jensen

Inissianik nakkutilliisoq Ejendomsfunktionær Peter Olsen

Inissianik nakkutilliisoq Ejendomsfunktionær Johannes Schmidt

Inissianik nakkutilliisoq Ejendomsfunktionær Arnold Absalonsen

Inissialerisoq Ejendomsassistent Elias Marcussen

Inissialerisoq Ejendomsassistent Abel Joelsen

Sisimiut 38-267: Nam. Oqartuss. inissiaatai - Selvstyreboliger Aqqartarfik, Aqqusinersuaq, Chr. 28-ip Aqq., Deichmannip Aqq., Laarsikkut Aqq., Paamaap Kuua, Qeeqi, Tuapannguanut, Uigulukuttut.

38

isaavik marsi 2013

Inissialerisoq Ejendomsassistent Hansîgnârak’ Olsen

Sisimiut 8-268: Kommunep inissiaatai - Kommunale boliger Adammip Aqq., Kaaleeqqap Aqq., Narsannguaq, Qeeqi, Salliaq, Tuapannguanut, Uigulukuttut, Ujaqqerivik, Umiivitsiaq, Niviarsiaq.

Saaffiginnittarfik & Qullersaqarfik Boligbutik & hovedkontor Mannarsip Aqq. 20 Postboks 1020 3911 Sisimiut Fax: 86 57 00 Ammasarfii / Åbningstider: Ataasinngornermiit tallimanngornermut Mandag til fredag Nal. / Kl.: 08:00 - 16:00 Saaffiginnittarfik / Boligbutikken Kuuttartoq B-1077 Postboks 99 3912 Maniitsoq Fax: 81 21 24 Ammasarfii / Åbningstider: Ataasinngorneq, marlunngorneq tallimanngornerlu / Mandag, tirsag og fredag Nal. / Kl.: 10:00 - 14:00 * Pingasunngornermi matoqqasarpoq * Onsdag lukket Sisamanngorneq / Torsdag Nal. / Kl.: 10:00 - 17:00 Saaffiginnittarfik / Boligbutikken Servicecenteret, Qeqqata Kommunia Box 139 / B-584 3910 Kangerlussuaq Ammasarfii / Åbningstider: Ataasinngornermiit tallimanngornermut Mandag til fredag Nal. / Kl.: 10:00 - 14:00 * Pingasunngornikkut matoqqasarpoq * Onsdag lukket INImut apeqqutissaqaruit attavigeriannguartigut / Har du spørgsmål til INI, er du meget velkommen til at kontakte os: E-mail: ini@ini.gl Oqarasuaat / Telefon: 70 10 00 Ataasinngornermiit tallimanngornermut Mandag til fredag Nal. / kl.: 08:00 – 16:00 Toqqaannartumik sianersinnaavutit / Du kan ringe direkte: Attartortakkat pillugit / Om lejeboliger: 70 10 00, 11 Nammineq illuutit pillugit / Om boligstøttehuse: 70 10 00, 12 Nuutsitsisarfik / Omstillingen: 70 10 00, 13

Teams

INI - Kommuneqarfik Sermersooq

Sulisut uku najugaqarfiit makkua sullippaat / Disse medarbejdere tager sig af følgende lejemål: Team 5.18.

Team 6.1.

Team 6.2.

Ineqarnermut siunnersorti Boligrådgiver Pia Fleischer-Berthelsen

Ineqarnermut siunnersorti Boligrådgiver Tukummeq E. Martinsen

Ineqarnermut siunnersorti Boligrådgiver Tukummeq E. Martinsen

Sullissisoq / Sagsbehandler Ataqatigiissaarisoq / Teamkoordinator Else Marie Albrechtsen, Paamiut

Ataqatigiissaarisoq / Sullissisoq Teamkoordinator / Sagsbehandler Frederikke N. Ingemann

Nakkutilliisoq / Ataqatigiissaarisoq Inspektør / Teamkoordinator Ane-Birgithe Pedersen

Ejendomsmester / Paarlaasartoq Stedfortræder Ludvig Kristoffersen, Paamiut

Nakkutilliisoq / Paarlaasartoq Inspektør / Stedfortræder Niels Thomassen

Paarlaasartoq / Sullitanik sullissisoq Stedfortræder / Kundevejleder Martine Heilmann

Sullissisoq Sagsbehandler Johanne Nuko Tasiilaq

Nakkutilliisoq Inspektør Åge Olsen

Sullissisoq Sagsbehandler Najaraq Josefsen

Inissialerisoq Ejendomsassistent Hanseraq Josefsen Paamiut

Sullitanik sullissisoq Kundevejleder Malene Petersen

Ejendomsformand Jens Ole Geisler

Inissialerisoq Ejendomsassistent Paviaaraq Petersen

Ejendomsformand Uvdloriaq Petersen

Inissialerisoq Ejendomsassistent Poul Ravn

Ejendomsmester Apollo Ignatiussen Tasiilaq

Inissialerisoq Ejendomsassistent Alibak Nathansen

3940 Paamiut: Aqq., Aqqusinertaaq, G.Egedeip Aqq., Herlevvej, Nasiffimmut, Qipoqqaq.

3913 Tasiilaq: Mikip Aqq., Nappartsimavimmut.

Inissialerisoq Ejendomsassistent Hans E.Ringsted

2 ISS folk - Ekstern /avataaniit 3900 Nuuk: Aqqusinersuaq, H.J.Rinksvej, Kongevej, Noorlernut, Saqqarlernut, Tuapannguit.

3 ISS folk - Ekstern /avataaniit 3905 Nuussuaq: Avalequt 12,18 og 20, Eqalugalinnguit 2-8, Narsaviaq, Nuniaffik 3-6, Nunngarut, Nuussuaq, Nuussuaq 13-37, Ole Brandt-Ip Aqq. 2 og 6, Paarnat 10,12,13,14 og 16, Qassuserfik, Salliarnaq, Sangoriaq, Saqqaa, Sinarsua, Timerlia 50-56.

isaavik marts 2013

39

Teams

INI - Kommuneqarfik Sermersooq

Sulisut uku najugaqarfiit makkua sullippaat / Disse medarbejdere tager sig af følgende lejemål: Team 6.3.

Ineqarnermut siunnersorti Boligrådgiver Pia Fleischer-Berthelsen

Ataqatigiissaarisoq / Nakkutilliisoq Teamkoordinator / Inspektør Niels Jensen

Ataqatigiissaarisoq Teamkoordinator Julie Johannesen

Sullissisoq / Paarlaasartoq Sagsbehandler / Stedfortræder Jonathan Jonathansen

Nakkutilliisoq / Paarlaasartoq Inspektør / Stedfortræder Tittus Dalager

Sullitanik sullissisoq Kundevejleder Aviaja Ingemann Jensen

Sullissisoq Sagsbehandler Ane Henriksen

Ejendomsformand Lasse Hansen

Inissialerisoq Ejendomsassistent Frederik Sethsen

2 ISS folk - Ekstern /avataaniit 3900 Nuuk: Lyngby-Tårbækvej: 10 Blok 34, 11 Rækkehus 45, 12 Blok 35, 13 Rækkehus 46, 14 Blok 36, 15 Rækkehus 47, 16 Blok 37, 18 Blok 23, 22 Blok 22, 23 Blok 17, 24 Blok 22, 25 Blok 16, 26 Blok 21, 27 Blok 15, 3 Rækkehus 41, 4 Blok 31, 5 Rækkehus 42, 6 Blok 32, 7 Rækkehus 43, 8 Blok 33, 9 Rækkehus 44.

S. Kleinschmidtsvej: 12 Blok 13, 14 Blok 12, 17 Centeret, 17 Radiofjeldet, 19 Blok 14, 21 Blok 11,

40

Team 6.4.

Ineqarnermut siunnersorti Boligrådgiver Pia Fleischer-Berthelsen

isaavik marsi 2013

Ejendomsformand Pavia Kristensen

3905 Nuussuaq: Suloraq 5-7-9-13-15 Nigerleq 45 Nigerleq 66 Timerlia 58 Timerlia 60 Kigutaarnat 27.

3900 Nuuk: Tuapannguit 1-3-5-7 Rækkehusene 41-45 Sanamut Aqqut 1-3 Dronning Ingridsvej 14 Abel Egedesvej 2 Quassunnguaq 3 C.P. Holbøllsvej 11 Tuapannguit 28, Fjeldvej 9 Niels Hammekensvej 41 C.P. Holbøllsvej 6

Saaffiginnittarfik / Boligbutikken Postboks 1609 3900 Nuuk Fax: 32 33 52 Ammasarfii / Åbningstider: Ataasinngornermiit tallimanngornermut Mandag til fredag Nal. / Kl.: 08:00 - 16:00 Saaffiginnittarfik / Boligbutikken Aqqusinertaaq 49 Postboks 95 3940 Paamiut Fax: 68 14 46 Ammasarfii / Åbningstider: Ataasinngornermiit tallimanngornermut Mandag til fredag Nal. / Kl.: 10:00 - 14:00 Saaffiginnittarfik / Boligbutikken Amanduusip Aqqutaa B-728 Postboks 509 3913 Tasiilaq Fax: 98 15 35 Ammasarfii / Åbningstider: Ataasinngornermiit sisamanngornermut Mandag til torsdag Nal. / Kl.: 10:00 - 15:00 Tallimanngornikkut / Fredag Nal. / Kl.: 10:00 -12:00 INImut apeqqutissaqaruit attavigeriannguartigut / Har du spørgsmål til INI, er du meget velkommen til at kontakte os: E-mail: ini@ini.gl Oqarasuaat / Telefon: 70 10 00 Ataasinngornermiit tallimanngornermut Mandag til fredag Nal. / kl.: 08:00 – 16:00 Toqqaannartumik sianersinnaavutit / Du kan ringe direkte: Attartortakkat pillugit / Om lejeboliger: 70 10 00, 11 Nammineq illuutit pillugit / Om boligstøttehuse: 70 10 00, 12 Nuutsitsisarfik / Omstillingen: 70 10 00, 13

Illit quppernerit · Din side

Unammisitsineq · Konkurrence

I konkurrencen i Isaavik nr. 13, spurgte vi læserne om, i hvilken kommune INIs personale er inddelt i team. 14 læsere havde svaret, hvor 13 af dem gav en rigtig svar. Da vi trak lod om blandt de indsendte svar, blev Paneeraq Inûsugtok’ fra Ikerasaarsuk ved Aasiaat den heldig vinder, og dermed får en gavekort på 2000 kr., der kan bruges i Pisiffik eller Pilersuisoq. Tillykke Paneeraq!

Ineqarnermut siunnersorti Amalia Møller Ataqatigiissaarisorlu Kristine Christensen, makitsisinneqarmata Paneeraq Inûsugtok’ makinneqarpoq.

Boligrådgiver Amalia Møller og Teamkoordinator Kristine Christensen stod for lodtrækningen, hvor Paneeraq Inûsugtok’ blev vinder.

| Pilersuisu t m u

ti

l

2.000,-

Pis

iffik |

Send det rigtige svar på mail til:

e Pil

r

Unammisitsineq: INImi inspektørit ilaat Ane-Birgithe Pedersen sutut ilinniagaqarsimasuuva?

Konkurrence: Hvilken uddannelse har Ane-Birgithe Pedersen, som er en af inspektørerne i INI?

NERIT

UPPER

ILLIT Q

IDE DIN S

isaavik@ini.gl

iso

2.000

Akissutit mailimut uunga nassiuguk:

su

Pisif fim

ut

imik t r o k Gave -inik uigit q q e mmik lili a n t på r o k e av Vind g

q

m

Ole PL Petersen

Isaavik 13inimi unammisitsinermi apeqqutigaarput, INImi sulisut kommunimi sorlermi suleqatigii­ aanngortinneqarsimanersut. Apeqqummut atuartar­ tut 14it akissuteqarsimapput, 13inillu eqqortumik akissuteqarlutik. Akissuteqartut akornanni makitsi­ so­ qarmat, Aasiaat pigisaanni Ikerasaarsummiu Pa­nee­raq Inûsugtok’ makinneqarpoq, taamaalillunilu Pilersuisumut imaluunniit Pisiffimmut pisissutissamik 2000 koruuninik nalilimmik eqquivoq. Panee­ raq pilluarit!

Imaluunniit uunga allagaqarit: Eller skriv til: A/S Boligselskabet INI ISAAVIK Postboks 1020 3911 Sisimiut Attavigineqarfissavit allannissai eqqaamallugu.

Husk at skrive dine kontaktoplysninger.

Akissut kingusinnerpaamik 19. april 2013 ISAAVIK-up tigoreersi­ massavaa. Ajugaasoq toqqaannartumik nalunaarfigineqassaaq.

Svaret skal være ISAAVIK i hænde senest den 19. april 2013.

Vinderen vil få direkte besked. isaavik marts 2013

41

sillimmasiineq

Ajoqusiinerit taarsiiffigitinniarnerillu Skader og erstatningskrav

YZ

INI akisussaaffimminiit qimaanianngilaq taarseerusussuseqarporlu, ajoqusiisoqarsimasoq uppernarsar­ neqarsinnaagaangat.

INI løber ikke fra sit ansvar og vil hellere end gerne erstatte nogle ting, hvis det kan dokumenteres at en skade er sket.

Ajutoornerit ajoqusiinerilluunniit assigiinngitsunut immikkoortiterneqartarmata pingaaruteqarpoq erseqqissassallugu qaqugukkut ajoqut nalunaarutigineqartassanersoq, qaqugukkullu taarsiisoqarsinnaanersoq.

Da skader kan deles op i forskellige kategorier, er det vigtigt at komme med eksempler på, hvornår en skade skal anmeldes og hvornår man kan være berettiget til at få erstatning.

Sillimmasernissaq eqqaamallugu

Husk forsikringen Der sker jævnligt skader på indbo og bygninger. For at undgå selv at stå med hele regningen er det en rigtig god idé, at tegne en forsikring. Hvis du bor til leje, har bygningsejer sædvanligvis tegnet en bygningsforsikring for den bygning der lejes ud. De forskellige forsikringsselskaber kan hjælpe med at finde lige præcis den forsikring, som du har brug for.

YZ Angerlarsimaffimmi pigisat najugarisallu illutaa ajoqu­ sillattaartarput. Ajutoornermilu akiligassat tamaasa nammineq akilissanngikkaanni sillimmasersimanissaq iluaqutaasarpoq. Attartortittakkami najugaqaruit pi­ ginnittoq illumut attartortitaminut sillimmasersimasarpoq. Sillimmasiisarfiit pisariaqartitaq malillugit tama­ nut siunnersuisarput.

Nalinginnaasumik ajutoornermi

Ajoqusertoqarpat erngerluni nalunaarutigineqassaaq.

Ajoqut erngerluni nalunaartoqanngippat ajorneru­lin­ nginniassammat ajornerulertoqartinnagu piaartumik na­lunaartoqartussaavoq.

Ajoqusiisoqarsimappallu ajo­qut aaqqipallattariaqarpoq, soorlu igalaaq aserorsi­ masoq aqqutigalugu tillinniartoqannginnissaa anguniarlugu igalaaq aaqqinneqartussaavoq, kiileri immassimappat imaarsartariaqarpoq, natermut aput isersimappat allartertariaqarpoq, qilaamiit kusertoqarsimappat allartertariaqarluni.

42

isaavik marsi 2013

Generelt om skader Sker der en skade, så skal man sikre sig, at få den anmeldt lige med det samme. Og hvis der er tale om noget, som kan udvikle sig, altså at skadens omfang vokser, hvis ikke man foretager sig noget, så skal man stoppe skaden. Straks. Det kan for eksempel være, at få vinduet som tyven kom ind ad repareret, tømme kælderen for indtrængende regnvand eller tørre op på gulvet hvis der er føget sne ind, eller der er dryppet vand igennem taget.

Forsikringsselskabet vil vejlede omkring hvordan skaden

forsikring

Sillimmasiisarfik innarligaq qanoq pineqassanersoq pillugu siunnersuisussaavoq. Pigisat ajoqusersimasut sillimmasiisarfimmiit misissorneqartinnagit iginneqaqqusaanngillat, misissuisoqartinnagulu ajoquserfimmiit peerneqaqqusaanatik. Iluarsaassisoqarsinnaavoq igitsisoqaqqusaananili.

Ase­rugaq ajoqusersimasorluunniit iliuuseqartinnak uppernarsaatissanik assilisaqattaarlugu iluaqutaasarpoq.

Inissiami INImit allaffissornikkut aqunneqartumi najugaqaruit, aserortoqartillugu erngerlutik INImut nalunaartussaavutit. 70 10 00mut sianerlutik qanoq iliornissannut siunnersorneqassaatit. Matoqqanittalu nalaani vagtiusumut sianerlutit ikiorserneqarsinnaavutit.

Skimmelsvamp kan være den mest skadelige af ejendele i boligen, derfor er det vigtigt at tegne en forsikring.

ini

Z

Oquk tassaasinnaasarpoq inigisami pigi­ sanik ajoqusiisinnaanerpaat ilaat, taa­ maammat pigisanik annaasaqarnissamut sillimasersimanissaq pingaaruteqarpoq.

skal håndteres. Generelt kan det dog anføres, at man ikke må smide skadede ting ud, før de er blevet undersøgt af forsikringsselskabets taksator og de skal som hovedregel heller ikke fjernes fra stedet, hvor skaden er sket. Man må gerne rydde op, men ikke smide noget væk. Det er generelt en rigtig god ide at tage (rigeligt med) billeder af skaden inden du begynder at foretage dig noget.

Bor du i en bolig, som er administreret af INI skal du med det samme du konstaterer, at der er sket en skade give besked til INI. Du kan ringe på telefonnummer 70 1000 hvor vi vil hjælpe dig med at behandle skaden og give gode råd. Hvis skaden sker udenfor isaavik marts 2013

43

sillimmasiineq

YZ Oquk

Illumik piginnittut illunut sillimmataanni oqummut tun­ ngasunik sillimmasiisoqarneq ajorpoq. Tamannalu atuup­poq privatit illuutaanni, Namminersorlutik Oqar­ tussat illuutigippatigut kommunilluunniit illuutigigaluarpatigit.

Ilaatigulli suliamut allamut sillimmasersimasamut at­ tuu­massuteqartumik oquttoqarsimatillugu sillimma­sii­ sarfik matussusiisinnaasarpoq. Soorlu erngup aq­qu­ taa­ tigut ajutoortoqariataartoqarsimappat imaluunniit anorersuarneranut atatillugu ajoqusiisoqarsimappat.

Imermik ajutooriataarneq Imermik ajutoortoqarpat INI attavigisariaqarpat, INIllu sillimmasiisarfik attavigissavaa. Namminerli illuutigigukku nammineq sillimmasiisarfik attavigissavat.

Taava illu misissortissavat oqunnguussinnaasumik masattoqalersimanersoq paasiniarlugu. Oqoqalersimappammi uppernarsaruminaattarpoq erngup aqqutaatigut ajoqusiisoqarneratigut oqoqalersimanersoq.

YZ

almindelig åbningstid har vi en vagttelefon, så du altid kan få hjælp til at stoppe skaden.

Skimmel Der er normalt ikke forsikringsdækning for angreb af skimmelsvamp i bygningsejers bygningsforsikring. Dette gør sig gældende både for almindelige private ejendomme, for selvstyrets og kommunernes ejendomme.

YZ Hvis skimmelsvampeangrebet er en følge af en skade, som er omfattet af forsikringen vil forsikringen dog i nogle tilfælde alligevel dække skaden - måske. Det drejer sig for eksempel om følgeskader efter vandskader eller stormskader.

YZ Illumut sillimmasiineq

Illumut akiitsoqaruit, piumasaqaatigineqassaaq illut sillimmasersimassagit. Tamannalu tamanut atuuppoq, nammineerlutik illuutilinnuugaluarpat, BS imaluunniit nammineerluni illulianuugaluarpat.

Namminersorlutik Oqartussat kommunillu aamma illuutiminnut sillimmasiinikuupput. Akiitsoqanngikaluarunilluunniit, pigisat nalillit sillimmasernissaat pissusissamisoorlunilu pitsaasuummat.

Illuutinut sillimmasiinerit illup sannaanut ajoqusiinernut sillimmasiinerupput, soorlu anorersuup, erngup, ima­luunniit qerisoornikkut allatigulluunniit aallaaveqar­ tumik ajoqusiinernut tunngasutigut. Tassa ajoqusiinerit tassanngaannartumik naatsorsuutiginngisamillu pisi­ ma­suusussaapput. Ruujorit koorusaartuarsimasut putullutik ajoqusiinerat taarserneqarsinnaanngilaq, pi­ so­ qariataartoqarpalli sillimmasiisarfik taarsiisarpoq.

Aamma ajutoornerup kingunerisaanik illumi ajoqusikkat allat ilanngullugit taarsiisoqarsinnaasarpoq.

44

isaavik marsi 2013

Vandskade Hvis der har været en vandskade bør man altid kontakte INI, som så kan kontakte forsikringsselskabet (hvis det er din egen ejerbolig, skal du selv kontakte forsikringsselskabet) og få undersøgt de dele af bygningen, som har været våde, for skimmelsvamp.

Der er nemlig en sandsynlighed for, at der er skimmelsvamp og det kan senere være svært at bevise, at skimmelvæksten har en sammenhæng med vandskaden.

Husforsikring Hvis der er lån i dit hus, vil dem som har pant i huset stille krav om at huset er forsikret. Dette gælder både for almindelige private husejere som for ejere af BSeller selvbyggerhuse. Selvstyret og Kommunerne har også forsikret deres ejendomme. Ikke fordi der gæld i i dem, men simpelthen fordi, der er god fornuft i at sikre sine værdier.

Ejendomsforsikringer dækker oftest for bygningsskader som f.eks. storm-, vand- og frostskade samt anden skade, hvor skaden er opstået ”pludselig og uventet”. Går der hul på et vandrør efter det har dryppet længe vil der som udgangspunkt ikke være tale om en pludselig og uventet skade, men hvis røret springer uden videre og uden varsel vil der som ud-

YZ Z YZ Z YZ forsikring

YZ

Ilaqutariinnut sillimmasiineq

Ilaqutariinnut sillimmasiineq, privatforsikring, ilaquta­riit nalinginnaasumik sillimmasiinerat, pigisanut sillimmasii­ neq assigiinngitsunik taaneqarsinnaasarpoq. Pigisanut sil­limmasiinerit pigisanut angerlarsimaffimmiittunut sillimmasiineruvoq. Soorlu atisat, pequtit, qarasaasiat, fjernsynit assigisaallu sillimmaserneqartarput. Pigisat ajoqusernissaannut aamma sillimmasiisoqartarpoq, naatsorsuutiginngisamik ajoquseriataartoqartillugu atuuttussamik. Sillimmasiisarfillu suna atornerlugu apeqqutaalluni periaatsit assigiinngissinnaasarput.

Ilaqutariinnut sillimmasiinerup pequtilluunniit sillimmasernerannut atatillugu angerlarsimaffimmi najugalittut inuit nalunaarsorneqartarfiannut nalunaarutigineqarsimasut tamarmik ilaqutariittut sillimmasernerivaat. Tassa meeq­ qat 18it inorlugit ukiullit aamma sillimmaserneqartarput.

Sillimmasiisarfiit ilaasa meeqqat 21it inorlugit ukiullit alla­ mi najugaqaraluarpataluunniit namminneq angerlarsimaf­ feqalersimanngippata meeraqalersimanngippatalu aamma sillimmasernermut ilannguttarpaat. Suna sillimmasersimanerlugu nalornigaanni sillimmasiisarfik nammineer­ luni paasiniaavigaanni ajunnginnerussaaq.

Namminersorlutik Oqartussat kommunillu inissiaa­ taat INIp ingerlatarimmagit, ineqartut nammineerlutik taar­siif­ figinninnissamut piumasaqaammik ingerlatsisinnaanngitsutut misigisimagunik nammineerlutik IKIUmulluunniit saaffiginnillutik qanoq iliornissaminnut ikiorserneqarsinnaassapput.

gangspunkt være tale om en uventet og pludselig opstået skade og forsikringen vil som udgangspunkt dække skaden. Også eventuelle følgeskader på andre bygningsdele.

Familieforsikring Familieforsikring, privatforsikring, familiens basisforsikring eller hvad den nu kaldes. Indboforsikringer har mange navne. Indboforsikringen dækker de ejendele, som naturligt er en del af hjemmet. Det betyder, at for eksempel tøj, møbler, computer, fjernsyn med videre er dækket af denne forsikring. Nogle indboforsikringer dækker også skade på indbo, hvis skaden skyldes en pludselig skade. Det kommer helt an på hvilket forsikringsselskab man har.

Familieforsikringen eller indboforsikringen, dækker normalt alle familiemedlemmer, der er tilmeldt Folkeregistret på forsikringstagers adresse. Det betyder at hjemmeboende børn over 18 år også er forsikret. Mange forsikringer dækker også børn under 21 år, som er flyttet hjemmefra men endnu ikke har stiftet egen familie og fået børn. Det er altid en god ide at undersøge sin forsikringspolice og kontakte sit forsikringsselskab, hvis man er i tvivl, om der er forsikringsdækning.

INI administrerer boliger på vegne af kommunerne eller selvstyret, og hvis lejerne føler at de ikke selv kan køre en erstatningssag, kan de altid hente hjælp hos IKIU.

.

Ilisimaviuk ..

.

Ilisimaviuk ..

ut ikuallattoornerm masiissuteqaruit, lim atit. sil av ut na in tin ss qu rti pe … rtigut taarse ne la er am it at as atatillugu anna

Vidste du ...

t de fleste ring, kan du i lang sik or of db in en r … at hvis du ha delse med brand. tet dit tab i forbin tilfælde få erstat

eerlutit

in masiissut namm … pequtinut sillim kku. isumagisussaaga

Vidste du ...

sørge for at få … at du selv skal orsikring. oprettet en indbof

isaavik marts 2013

45

sillimmasiineq

Illumut sillimmasiissut Parcelhusforsikring Sillimmasiissummut ilanngunneqarsinnaapput Illup Ikuallat toorsinnaa­ neranit sillimmasiissut, illumik piginnittutut akisussaanermut sillim­ masiissut, Illup Innarligaasinnaaneranut sillimmasiissut, Eqqartu­ ussinermi Ikiorteqarnissamut sillimmasiissut kiisalu Igalaaminernut Kuuffinnullu sillimmasiissut.

Illup ikuallattoorsinnaaneranut sillimmasiissutip siunertaraa illup sillimmaserneqartup ikuallattoornerani, kallermik eqqortinnermi aammalu qaartoornermi innarligaanerani sillimmasiisup nalilinnik (pigisanik) annaasaqarsinnaaneranut matussusiinissaq.

Illumik piginnittumut sillimmasiissutip matussusissavai akisussaa­ suunermi innarligaasut illumik piginnittumut inuit allat innarligaa­ nerini imaluunniit inuit allat piisa innarligaanerini inatsisitigut aki­ sussaaffigitinneqarsinnaasut.

Illup innarligaasinneranut sillimmasiissutip siunertaraa, Tillinniarto­ qarnerani, Aserorterisoqarnerani, (biilinik) Apugaanerini, Aputip na­ qitsinerani, Imerpalasut nalinginnaasumik kuunnerini, Anorersuar­ nerani, Illup napparneqarnerani naleqartut (pigisat) annaaneqar­ sinnaanerinut sillimmasiisumut matussusiinissaq.

Illu qularnaveeqqusiullugu taarsigassarsisiniaraanni realkreditit aningaaseriviillu amerlanerit illup sillimmaserneqarnissaa piuma­ sarisarpaat.

Nammineerluni illuliani aamma boligstøttemit illuliani INIp aamma piumasarisarpaa illu sillimmasiissuteqassasoq.

Sillimmasiissutip akianut illup angissusia qanorlu annertutigisumik matussusiinissaq apeqqutaapput, kisiaanni ukiumut taamaallaat 2.800 kr. sillimmasiissutigineqarsinnaapput.

ivalu Risager

Taamaattumik kikkulluunniit, Illumut sillimmasiissuteqanngitsut, kaammattussavagut atassuteqarfigeqqulluta, Kalaallit Forsikring Agentur A/S ­ IF Forsikring telefon 70 12 43 atorlugu imaluunni­ it nittartagarput www.forsikkring.gl aqqutigalugu, tassani illunut sillimmasiissutit pillugit siunnersuinissatsinnut piareersimavugut.

46

isaavik marsi 2013

Forsikringen kan omfatte Bygningsbrandforsikring inkl. Husejeransvarsforsikring, Bygningskaskoforsikring, Retshjælpsforsikring samt Glas- og Sanitetsforsikring.

Bygningsbrandforsikringen har til formål at dække forsikringstageren mod tab af værdier (formue) på de forsikrede bygninger ved brand-, lynnedslags- og eksplosionsskader.

Husejerforsikringen dækker ansvarsskader som den forsikrede ejer af ejendommen kan gøres juridisk ansvarlig for ved skader på andre personer eller andre personers ting.

Bygningskaskoforsikringen har til formål at dække forsikringstageren mod tab af værdier (formue) ved Tyveri, Hærværk, Påkørsel, Snetryk, Tilfældig udstrømning af væsker, Storm, Bygning under opførelse.

De fleste realkreditinstitutter og banker kræver at der er tegnet parcelhusforsikring, hvis der er, eller hvis der skal optages lån i ejendommen.

I selvbyggerhuse og boligstøttehuse stiller INI ligeledes krav om at der er indtegnet parcelhusforsikring.

Forsikringen kan tegnes fra en pris på kun ca. 2.800 kr.

Kontakt Kalaallit Forsikring Agentur A/S på telefon 70 12 43 eller via vores hjemmeside www.forsikring.gl hvor vi er parate til at rådgive og indtegne Parcelhusforsikringer.

forsikring

isaavik marts 2013

47

unnuk kulturisiorfik Valdemar Frederiksen nuannaaqisoq qaammat ataa­seq inimut akiliinngikkallarnissamik eqquivoq, uppernarsaammillu pisor­ taanermit Jukku Mølgaard­ imit ­tunineqarluni.

Valdemar Frederiksen blev en rigtige glad vinder og fik en bevis for én måneds frit husleje af administrerende direktør Jukku Mølgaard.

Valdermar makitaagami illarunnaarneq ajulerluni Valdemar kunne ikke lade være med at le, da han vandt

48

Allattoq Ole Peter Lennert Petersen

Af Ole Peter Lennert Petersen

Valdemar Frederiksen qaammat ataaseq ineqarnerminut akiliuteqanngikkallassaaq, Unnuk Kulturisiorfimmimi INIp Sisimiuni eqquiniaasitsinerani makitaavoq

Valdemar Frederiksen slipper for én måneds husleje, for han blev trukket op og vandt INIs quiz konkurrence på Kulturnatten i Sisimiut

Unnuk Kulturisiorfimmi INIp pisarnermisut apeqqutinik akisassanik eqquiniaasitsinera amerlasuunit peqa­taa­ figineqarluarpoq, eqquiniaasitsinerummi pissarsiassar­ taraa, qaammat ataaseq ineqarnermut akiliuteqanngikkallarnissaq. INIp matuni arfinermut ammarmagilli apeq­qutinik eqquiniaajartorlutik takkuttut tulleriiaaginnaavipput, qulingiluanullu tanneq qulingiluat eqquini­ aaneq unitsinneqaraluartoq, makitsinissaq kinguartilaartariaqarsimavoq apeqqutinut akissuteqarniartut suli immersuimmata.

Som sædvanlig var der kommet mange for at deltage i INIs quiz konkurrence, hvor præmien er én måneds frit husleje. Siden INI åbnede for dørene kl. 18 kom folk hele tiden efter hinanden, og selvom lodtrækningen var sat til kvart i ni, var man nødt til at udsætte lodtrækningen lidt endnu, da flere var i gang med at udfylde spørgsmålene endnu.

isaavik marsi 2013

Mange var spændt for lodtrækningen og var derfor mødt op til INIs reception på hovedkontoret. Et af de fremmødte børn, Gustaannguaq Olsen Hansen trak, imens alle var Assiliisoq / Foto: Ole Peter Lennert Petersen

kulturnat

Maren Louise Brandt aamma Siila Dalager nuannaaqi­ sut, qaammat ataaseq inigisaminnut akiliinnginnissamik Nuummi makitaapput. Makitsisuuvoq Niels Markussen-Mølgaard.

Maren Louise Brandt og Siila Dalager blev de glade vindere i Nuuk med en måneds frit husleje ved en lodtrækning, som blev trukket op af Niels Markussen-Mølgaard.

Makitsinissaq amerlasuut pissangagisimagamikku, eqquini­ aa­qataasut amerlasuut makitsisoqarnerani INIp qullersaqar­ fiata saaffiginnittarfiani najuupput. Meeqqat takkussimasut ­ilaat Gustaannguaq Olsen Hansen makitsisorineqarpoq, makitaalu siulleq eqqoriakkaminik kukkusaqarsimammat nutaamillu makitsisoqaqqimmat Valdemar Frederiksen makitaavoq.

Valdemari makitsisoqarnerani anereersimavoq, taamaammat ataasinngornerup ullaap tungaani aatsaat inimiit sianerfigineqarpoq ilisimatinneqarlunilu makinneqarsimasoq.

Qaqortumi iluanaarlunilu eqqorniaasitsinermi makitaavoq Augusta Lund Egede. Apeqqutit tamaasa eqqortumik akisimavai. Attartortuunngilaq, taamaammallu Pisiffimmi pisis­ sutissamik 1000 kr.-mik nalilimmik tunineqarpoq.

I Qaqortoq blev Augusta Lund Egede den heldige vinder af konkurrencen. Hun svarede alle spørgsmål rigtigt. Hun er ikke lejer, og derfor var præmien et gavekort til Pisiffik på 1000,- kroner.

spændte. Men den første han trak op havde desværre gættet forkert et af spørgsmålene, og da han trak en ny blev Valdemar Frederiksen vinderen.

Da Valdemar allerede var gået den aften, blev han ringet op af INI mandag morgen for at fortælle den gode nyhed.

Valdemari tupaallalluni nuannaatsannerup nipianik nillerpallarujussuarpoq, piffissaqarneraramilu makitaanerminut uppernarsaat aaniarlugu aggipallanniarpoq. INIp qullersaqarfianut iserami qungujulaqaaq illarasaartarniarlunilu, INImilu pisortaanerup Jukku Mølgaardip, sullissinermut pisortaq Birthe Kielsen sinnerlugu makitaanermut uppernarsaat Valdemarimut nuannaaqisumut tunniuppaa. Pappiala uppernarsaat tigummi­ leramiuk soorlumi aatsaat upperileraa makitaalluni, qujakutsoorlunilu suli illarasaartarniarluni INImiit anivoq.

Valdemar blev overrasket, også kunne man høre ham brøle af begejstring, og da han havde tid lovede han at komme med det samme for at hente beviset. Det var en stor smilende Valdemar der kom til hovedkontoret og kunne ikke lad være med at le. Og på vegne af Kundedirektør Birthe Kielsen, gav administrerende direktør Jukku Mølgaard beviset til en glad Valdemar. Med beviset i hånden så det som om, at det først gik op for ham, at han var vinderen i lodtrækningen, og han takkede med et kæmpe smil og gik fra INI, hvor man stadig kunne høre ham le.

INIp Sisimiuni eqquiniaatsitsineranut inuit 110-t eqqoriagassanik immersuisimapput, taakkunannga 76-it akisassat tamaasa ajunngitsumik akisimavaat, 34-lli akisassamik ilamininngui kukkulaartarsimavaat.

Der har i alt deltaget 110 personer til INIs quiz i Sisimiut, hvor af 76 havde udfyldt og gættet rigtigt.

Men 34 af dem havde desværre gættet forkert nogle af spørgsmålene. isaavik marts 2013

49

unnuk kulturisiorfik

INIp Unnuk Kulturisiornera assitigut Unnuk Kulturisiorfik ileqqunngorsimavoq ukiut tamaasa pisartoq, aamma INImi. Naak INIp sinerissami illoqarfinni saaffiginnittarfii tamarmik peqataasanngikkaluartut, saaffiginnittarfiit kulturisiornermut peqataasartut inuppassuarnit ornigarneqartarput. Sisimiuni, Nuummi Qaqortumilu saaffiginnittarfiit allaffeqarfiillu ualip unnuullu ingerlanerani ornigarneqarluarput, pingaartumik apeqqutinut akisassanut immersuiartortut amerlapput, makitsisoqarneratigummi qaammat ataaseq inigisamut akiliinngikkallarnissaq eqqugassaatinneqarpoq. Assit allat uani takukkit www.ini.gl

Kulturnatten er som en tradition kommet for at blive, også i INI. Selv om det ikke er alle boligbutikker i kysten der er med i arrangementet, kommer der mange til INIs boligbutikker der har åbent under kulturnatten. Boligbutikkerne og kontorerne i Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq havde mange besøg, især af folk der er kommet for at besvare quiz-spørgsmålene, hvor man kunne vinde én måneds gratis frit husleje. Se flere billeder på www.ini.gl

INIs Kulturnat i billeder

Sisimiut: INIp sulisui nipilersuataartartut, nakkutilliisoq Johan Kleist-Jeremias­ sen, attaveqarnermi sullissisoq Ole PL Petersen allattoqarfimmilu pisortaq Lars-Jørgen Kleist akunnerup affaani nipilersorujoorput, senior business controllerilu Kave Bakhshpour, erinnamik ataatsimik erinarsorluni akunniliivoq, John Mogensenip erinaataa atorlugu, tusarnaartut assut nuannisartillugit.

INIs musikalske medarbejdere, inspektør Johan Kleist-Jeremiassen, kommunikationsmedarbejder Ole PL Petersen og sekretariatschef Lars-Jørgen Kleist spillede en halvtimes tid, og senior business controller Kave Bakhshpour var gæstesolist og gav et nummer med en John Mogensen sang til publikums stor fornøjelse.

50

isaavik marsi 2013

Sisimiuni assiliisut / Foto i Sisimiut: Jens Peter Møller, Ole PL Petersen.

Nuummi assiliisoq / Foto i Nuuk: Else Løvstrøm.

Qaqortumi assiliisoq / Foto i Qaqortoq: Inga Dora G. Markussen.

kulturnat Nuummi INIp saaffiginnittarfiani angajoqqaarpassuit eqqissillutik issiaarujoortarput meeqqamik titartaaneranni.

Der var mange forældre i boligbutikken i Nuuk, imens børnene tegnede.

Meerarpaalussuit aamma Sisimiuni titartaapput.

Der kom også en del børn for at tegne i Sisimiut.

Sullissisoq Rosa Petersen, meeqqat titartagarpassuisa akornanniit makitsisoq. Titartaasitsinermi qulequtarineqarpoq ”Illit illu pilerigisat”.

Sagsbehandler Rosa Petersen sørgede for at trække lod om de mange tegninger som børnene tegnede. Temaet var ”din drømmebolig”.

Suleqatigiinni aqutsisoq Lutti Knudsen, apeqqutigineqartorpassuit saaffiginnittarfimmi akisarpai, takkussimasullu tamarmik attartortuunermiit piginnittuunermut tunngasunik paasisaqarusullutik tusarnaarluartarput.

Teamleder Lutti Knudsen besvarede mange spørgsmål i boligbutikken, og alle de tilstedeværende lyttede intenst til hvad der skal til for at bliver lejer til ejer.

isaavik marts 2013

51

INI

Qaammatit pingasut qaangiunneri tamaasa apeqqutit immersorneqarsimasut akornanni INI makitsisarpoq, 2012-imilu qaammatit kingulliit pingasut qaangiunneranni Sisimiuneersoq Anne L. Holmegaard makitaavoq.

ini

Naammagisimaarinninnermut misissuinermi Anne eqquisuuvoq Anne blev vinder af Tilfredshedsundersøgelsen

Sisimiuneersoq Anne L. Holmegaard initaarsimasorpassuit ilagaat, taannalu INIp naammagisimaarinninnermut misissuinerani peqataasimavoq. Qaammatit pingasut qaangiukkaangata misissuinermi apeqqutigineqartuniit INImiit makitsisarpugut, 2012-imilu qaammatit kingulliit pingasut naaneranni Anne L. Holmegaard iluanaarluni makitaavoq, 500 kr.-inillu nalilimmik Pisiffimmi pisissutissamik eqquivoq. INImi Sullitanik siunnersorti Malene Filemonsen pisissutissamik Annemut tunniussisuuvoq.

Naammagisimaarinninnermut misissuinermi 2012-imi qaammatit pingasukkaarneri tamakkerlugit INI immersukkanik 338-nik tigusaqarsimavoq, akissutillu imaapput: 87 % Inissiamik neqeroorfigineqaramik naammagisimaarinningaatsiarput imaluunniit naammagisimaarinnipput 95 % Attartornermut isumaqatigiissutip qimerloornerani naammagisimaarinningaatsiarput imaluunniit naammagisimaarinnipput 77 % Inissiap takutinneqarnerani naammagisimaarinningaatsiarput imaluunniit naammagisimaarinnipput 96 % Ineqartumut paasissutissat quppersaganngorlugit tunniunneqarnerinik naammagisimaarinningaatsiarput imaluunniit naammagisimaaripput 84 % Ataatsimut isigalugu naammagisimaarinningaatsiarput imaluunniit naammagisimaarinnipput Attartortuni Maniitsormiut suli tassaapput initaarsimasunut naammagisimaarinninnermut immersugassanik immersuinerpaasartut. Aasiammiut Sisimiormiullu attartortui amerlaqatigiipput. Akissuteqartut tamaasa INIp qujatsavigai.

52

isaavik marsi 2013

Assiliisoq / Foto: Nina Fleischer

Hvert kvartal trækker INI lod blandt de indkomne spørgeskemaer, og i fjerde kvartal blev Anne L. Holmegaard fra Sisimiut den heldige vinder.

Sullitanik siunnersortip Malene Filemonsenip Anne L. Holmegaard tunissuteqarfigaa.

Kundevejleder Malene Filemonsen bringer gaven til Anne L. Holmegaard.

Anne L. Holmegaard fra Sisimiut er en af de mange indflyttere, der har deltaget i INIs tilfredshedsundersøgelse. Hvert kvartal trækker vi lod blandt de indkomne spørgeskemaer, og i fjerde kvartal blev Anne L. Holmegaard altså den heldige vinder. Kundevejleder Malenne Filemonsen overrakte et gavekort på 500 kr. til Pisiffik.

Til og med fjerde kvartal 2012 har INI modtaget svar fra 338 indflyttere på tilfredshedsundersøgelsen, heraf var: 87 % meget tilfredse eller tilfredse med tilbud af bolig 95 % meget tilfredse eller tilfredse med gennemgang af lejekontrakten 77 % meget tilfredse eller tilfredse med fremvisningen af boligen 96 % meget tilfredse eller tilfredse med beboermappen 84 % meget tilfredse eller tilfredse med det samlede forløb Maniitsoq er stadig den by, hvor lejerne er mest flittige til at udfylde spørgeskemaet. Og lejerne i Sisimiut og Aasiaat er lige mange til at udfylde skemaet. INI siger tak til alle, der har givet feedback.

NIOQQUTISSAT AKIKITSUT VI HAR OVER

300

INI

DISCOUNT VARER!

ASSIGIINNGITSUT SINNERLUGIT!

isaavik marts 2013

53

ini

INI Najugaqarfik Aqqulluk Aasianni.

Boligområdet Aqqulluk i Aasiaat.

Sullilluarneqarlutik misigisimapput

Føler sig godt behandlet med god service

54

Aasiammiut Korna Frederiksen aamma Thomas Jeremiassen inigisaminni ajoqutinut naammagittaalliuutinullu saaf­ figinnissuteqaraangamik sullilluarneqartarlutik misigisi­ map­put.

Korna Frederiksen og Thomas Jeremiassen fra Aasiaat føler sig godt behandlet, hver gang de henvender sig om defekte ting eller klager i deres lejlighed.

Korna Thomasilu 2007-imi INIp ataani attartortunngorput, tamatumalu kingorna inigisaminnut tunngasunik saaffiginnissutissaqaleraangamik Aasianni INIp allaffianut attaveqartuaannarput. Sullilluarneqartarnertik qujassutigalugu januari qiteqquttoq INImut allagaqarput.

Korna og Thomas blev lejere under INI tilbage i 2007, og siden har de altid henvendt sig til INIs boligbutik i Aasiaat hvis der er noget de vil løse. I midten af januar skrev de til INI for at takke om den gode behandling de har fået.

- INImi allaffimmut saaffiginnikaangatta tamatigut sullilluarneqarluta pineqartaratta qujaniarluta allalaartugut. Minnerunngitsumik maani allaffissinni sulisuusut Ane Lundblad, Amalie Søholm aammalu inissianik nakkutilliisoq John Møller, taakku saaffigalugit assut saaffigiuminartarmata qujaffigerusullugit. Arlaatigullu suliffissinni kajumissaatinnguamik peqartarussi taakku inuit innersuukkusullugit, Korna Thomasilu allapput.

- Vi skriver vi til jer for at takke for den gode behandling vi får, hver gang vi henvender sig til INIs kontor. Ikke mindst medarbejderne Ane Lundblad, Amalie Søholm og ejendomsmester John Møller, dem vil vi takke for deres altid gode service. Hvis I har et eller andet opmuntringsgave eller noget lignende vil vi klart henvise disse medarbejdere, skriver Korna og Thomas.

Siorna ukiuuleruttornerani Aasianni najugaqarfiit ilaanni Nalunnguarfimmi Aqqullummilu najugaqarfinni kiassaateqarfinnik ajornartorsiorneq Kornap Thomasillu misigisaat.

Taamaakkaluartorli allapput:

Sidste vinter havde boligområderne Nalunnguarfik og Aqqulluk i Aasiaat problemer med varmeværket og det mærkede Korna og Thomas. Alligevel skriver de:

- Naak ukiorsuaq qiuliloornikuugaluarluta sullilluarneqartarnerput iluareqaarput. Sulisut tamassi sulilluarnissassinnik kissaappassi, qujanarlu inimik attartortuusugut sullilluartaratsigut, Korna Thomasilu INImut qujallutik taama naggasiipput.

- Selv om vi mærkede vinterkulden tæt på kroppen, er vi glade for den gode service man gav os. Vi ønsker alle medarbejderne god arbejdslyst, og tak for I altid giver os lejere en god service, slutter Korna og Thomas.

isaavik marsi 2013

aliikkutassiat · underholdning Ilisim

av

iuk … … ataa tsimoo russam maang ik a aa inerteq nnaq sukujun tukkani nik ilior qutaas oq. aaneq

Vidste

du

... … at d et er fo rbu ting på fællesa dt at henstille realern e.

SUDOKU

ERIT

ILLIT QUPPERN

DIN SIDE

Kukkunerit arfineq-marluk nanikkit

Find 7 fejl

isaavik marts 2013

55

aliikkutassiat · underholdning

Royal Arctic Line – maani nunarsuarmilu Royal Arctic Linemi ilinniagaqarsimaguit suut tamaasa periarfissaraatit.

Nunatsinni aamma nunarsuarmi tamarmi.

Royal Arctic Line – lokalt og globalt foto: nuisi

Med en uddannelse fra Royal Arctic Line har du alle muligheder.

I Grønland – og i hele verden.

– Ullut arlaanni umiarsuup naalaganngornissara takorloorpara.

Takorluugaq taanna umiarsuaatileqatigiinni tamakkerlugu malersorsinnaavara. Imaluunniit piginnaasat pissarsiarisakka allani angallavinnut allanut atorsinnaavakka. Taamaattuminguna Royal Arctic Line uannut periarfissaasoq pitsassuaq.

– Jeg har en drøm om at blive kaptajn en dag.

Den drøm kan jeg forfølge hele vejen her i rederiet.

Eller jeg kan tage de kompetencer jeg får med, og bruge på andre ruter, andre steder. Derfor er Royal Arctic Line så god en mulighed for mig.

Julie Fritsen styrmandsaspirant

56

isaavik marsi 2013