Aurora no. 16

Kal a a llit Nun a a n i S u l i s i t s i s u t P e q at igiiffiata atu a ga ssia a Grø n la n d s A rb e j ds g i v e r f o r e n i n g s MEDLEMS BLAD

nr. 16

no vember

2012

Ilusilersuineq pillugu nunat tamalaat 13-issaannik saqqummersitsineranni, Possible Greenland-imi, kalallit danskillu peqataatitsinerat, nunani tamalaani iluatsitsiffiuvoq. Assimi takuneqarsinnaapput Kunngissaq Frederik aamma Possible Greenlandimi siuttuusoq Minik Rosing Venedig-imi ammaaner­ sioqataasut. • Quqqerneq 20 Saqqummersitat Sulisitsisut ataatsimiititsineranni Future Greenland-imi 2013-imi februaarip arfernanniit arfineq-aappaannut Nuummi pisussami takutinneqas­ sapput. • Qupperneq 12

dac

Det grønlandsk-danske bidrag til den 13. internationale arkitekturbiennale, Possible Greenland, blev en international succes. Her ses Kronprins Frederik og hovedkurator Minik Rosing under åbningen i Venedig. • Side 23 Udstillingen vises i forbindelse med GA’s Future Greenland konference i Nuuk 6. og 7. februar 2013. • Side 14

Aamma atuakkit: Pingaarnertut allaaserisaq: Innuttaasut suliffeqarfiillu pissarsiassaat pillugit isumaqatigiissut (IBA) pituttuisoq siunertarisamik nalunaarnerinnaassanngilaq • Qupperneq 2

Læs også: Leder: Impact Benefit Agreement skal være mere end hensigtserklæringer

• Side 5

Kal aal lit NuN aaN i Sul grø Nla NdS iSit SiS ut Peq atig iiff arb ejd Sgi iata atu aga ver for eNi NgS Med leM SSi aa Sbl ad

AAmmA Atu Akkit: Pingaarnertut allaaserisaq: innuttaasut suliffeqarfiill u pissarsiassa at isumaqatigii ssut (iBA) pitu pillugit ttuisoq siuner nalunaarnerin tarisamik naassanngilaq

• Qupperneq 2

Nr. 16

Nov eMb er

201 2

Innuttaasut suliffeqarfi

pillugit isumaq

Læs også: Leder: impact Benefit Agreement ska l end hensigtse være mere rklæringer

• Side 5

Imai | Indhold Innuttaasut suliffeqarfiillu pissarsiassaat pillugit isumaqatigiissut (IBA) pituttuisoq iunertarisamik nalunaarnerinnaassanngilaq. 3 Impact Benefit Agreement skal være mere end hensigtserklæringer....................... 5 Aap, suliffissat amerlisariaqarpavut.

Qanorli iliorluta tamanna angussavarput?..... 9 Ja, vi skal have flere i beskæftigelse.

Men hvordan?..............................................10 Future Greenland 2013 - takorluukkaniit piviusunngortitsinermut................................13 Future Greenland 2013 - fra vision til virkeliggørelse.........................13 Siuarsaassagaanni nutaaliortoqartariaqarpoq.............................15 Innovation er vejen til vækst.........................18 Kalaallit Nunaat nunat pingaarutillit ilagilissavaat?.......................... 20 Grønland som verdens centrum?................ 23 Pitsaanerusumik peroriartornissamut aallaavik...................... 25 Spiren til en bedre opvækst........................ 28 Brian Buus Pedersen ARTEK-ip aqutsisoqatigiivinut siulittaasunngorpoq..... 30 Brian Buus Pedersen ny formand for ARTEK’s styregruppe..............................31 Stavanger-imut tikilluaqqulluarneqarneq.... 32 Flot modtagelse i Stavanger........................ 35 CSR qitiutillugu ukiuni marlunni ulapaarneq.................................... 37 To travle år med CSR i fokus....................... 38 Velkommen til Dan Lyngholm Sørensen Budek tikilluarit............................ 40

2

iunertarisamik nalun

dac

Ilusilersuineq pillugu nunat tam 13-issaannik saqqummersitsi alaat neranni, Possible Gre enland-imi, kala llit danskillu peq ataatitsinerat, nunani tamalaani iluat sitsiffiuvoq. Ass takuneqarsinna imi apput Kunngis Frederik aam saq ma Possible Greenlandim i siut Rosing Venedig tuusoq Minik -imi ammaan ersioqataasut.

• Quqqerneq 20 Saqqummersita t Sulisitsisut ataatsimiitits ineranni Futu re Greenland-imi 201 arfernanniit arfin 3-imi februaarip eq-aappaannut Nuummi pisu ssami takutinn eqassapput. • Qup perneq 12 Det grønland sk-danske bidr ag til den 13. inte rnat arkitekturbienn ionale ale, Possible Greenland, blev en internationa succes. Her l ses Kronprin s Frederik og hov edkurator Minik Rosing under åbninge n i Venedig. • Side 23 Udstillingen vise s i forbindelse med GA’s Futu re Greenland konference i Nuuk 6. og 7. februar 2013.

• Side 14

au r o r a 15 2012

IBA pillugu London Mining-imik isumaqatigiinniarnerit pileruttortut siunissami aatsitassanik ikummatissanillu tunisassiornermi kalaallit suliffeqarfiutaasa peqataalernissaannut aalajangiissuulluinnartus­ saapput. Taamaattumik isumaqatigiinniarnerit qanoq ingerlaneri kalaallillu piumasaqaataasa suuneri inuiaqatigiit ineriartornerannut pingaaruteqarput.

Allaaserinnittoq Brian Buus Pedersen, Sulisitsisut

I

sukasiani Nuup eqqaaniittumi saviminissamik qalluinissamut akuerineqarnissamik London Mining-ip qinnuteqaataanut atatillugu Suliat Inuiaqatigiinnit Nammanneqarsinnaanerat pillugu naliliinissamut (VSBmut) aammalu Avatangiisinut Sunniutaanik Naliliinissamut (VVM-mut) oqaaseqaatinik Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik 16. au­gust 2012 tusarniaavoq. Taamaalilluta inuiaqatigiittut ukiorpassuarni aatsaat taama pingaaruteqartigisumik aalajangiisussanngorpugut.

Sulisitsisut pingaarnertut isumaat Sulisitsisut pingaarnertut isumaqarput innuttaasut suliffeqarfiillu pissarsiassaat pillugit isumaqatigiissutissap (IBA) Kalaallit Nunaanni nalilinnik iluanaaruteqarnissamut sapinngisamik annerpaamik iluaqutaanissaa qulakkeerneqartariaqartoq.

Inooqatigiinnermut aamma aningaasaqarnikkut napatitsisinnaassuseqartumik nalilinnik nunap iluanaaruteqarnissaata tunngavilerneqarnissaa siunertaavoq. Tamanna siunissamut ungasissumut qulakkeerinnittumik najukkami suliffeqarfinni piginnaanernik pilersitsinikkut pissaaq, taamaaliornikkut aatsitassarsiornermi ikummatissarsiornermilu ataatsimut isigallugit suliassanik amerliartuinnartunik suliffeqarfiit suliaqarsinnaanngortinniarlugit.

Siunertaq tamanna saviminissarsiorfiup sanaartorneqarnerani ingerlanneqarneranilu suliassanut suliffeqarfiit taakkulu sulisuisa sapinngisamik annerpaamik peqataatinnerisigut anguneqassaaq.

Taamaaliussagaanni pisariaqarpoq najukkami suliffissat pilersuisussallu salliutinneqarnissaat pillugit IBA-mi erseqqissunik eqqortunillu oqaasertalersuinissaq, aammalu IBA-mi piumasaqaatit anguniakkallu

3-9433 Aurora nr. 16 2011 ISSN 190 atigiif­fiata naqitertitaa.

Peq Kalaallit Nunaan­ni Sulisitsisut forening.

Udgivet af Grønlands Arbejdsgiver Buus Pedersen (akisuss.), Ellen Aaqqissuisut · Redaktion Brian n.

Lerch Arnskjold, Finn Jørn Jakobse Qaavigaq, Ulf Fleischer. eq mm Nutserisoq · Oversætter Tuku · Print Inu:IT. Layout irisager.gl. Naqiterisoq -Post Greenland Nassiussuineq · Distribution Tele

naarnerinnaassanngilaq malinnissaannut London Mining-ip siulliulluni pisussaaffilerneqarnissaa.

Sulisitsisut sakkortuumik kaammattuutigissavaat IBA-mi piumasaqaatit taakku oqaasertalersorneqarneranni inuussutissarsiummik inger­lataqartut soqutigisallillu allat suleqatigineqalissasut, sulinermilu tamatumani suleqatigiinnissaq sule­ qatigiinnerullu ilusissaa erseqqissoq pilersinneqassasoq. Taamaaliorto­ qan­ngippat Sulisitsisut annilaan­ nga­tigilluinnarpaat aningaasaqarnikkut siuariartornissaraluaq piginnaaneqalernissaraluarlu – saviminissarsiorfissarsuup nassatariniagassaralui – piviusunngunngitsuussaa­ sut imaluunniit annikitsuinnarmik ilu­ a­qutaassasut.

Sulisitsisut VSB pillugu tusarniaa­ ner­mut tunngavissani nalunaarusiamit ’Aatsitassat ikummatissallu aammalu aningaasarsiorneq imminut na­ pa­tissinnaasoq tunngavigalugu siu­ arsaaneq’ (Copenhagen Economics, 11. oktober 2012) pissarsiarisimavai. Nalunaarusiaq Sulisitsisut tusarniaanermut akissutaanni qitiulluinnarpoq, nittartakkamilu uani aaneqarsinnaalluni www.ga.gl.

Nalunaarusiami inerniliussat inassuteqaatillu Sulisitsisut isumaqatigaat minnerunngitsumillu Cadanami suliniutinit pitsaasunik angusaqarfiusimasunit misilittakkat makku in­ ner­suussutigerusullugit:

1. Aallaqqaataaniit aallartilluarneq: Siulleq ilaatigut ima oqaasertalik, “Inuiaqatigiinnut Sunniutissaasa Nalilersorneqarnerat (IBA) atorlugu suliniut pisortanit qanoq annertuti-

gisumik iluanaarutaassanersoq allaaserineqassaaq. Sunniutigisassat pillugit nalilersuinermi najukkami sulisinnaasut, suliffiit ilinniarfissat, piginnaanngorsaalluni pikkorissaanerit aammalu pilersuisut qanoq an­ ner­tutigisumik atorneqarnissaat su­ ku­miisumik annertussusilersorneqatarpoq. Inuiaqatigiinnut Sunniutissaasa Nalilersorneqarneranni (IBA) najukkami sulisinnaasut tunngaviusumik qulakkeerneqassapput. Na­ juk­kami suliffissarsiortup piginnaa­ sassaatut suliffiup piumasaqaatai naammassisinnaagunigit, sulisussatut tiguneqassaaq, suliffissarsiortorlu avataaneersoq suliffissarsiortup najukkami najugallip assinginik pi­ gin­naaneqaraluaruniluunniit sulisussarsiarineqassanani.”

Sulisitsisut inassutigaat suliamut soqutiginnittut suleqatigalugit maannakkut ani­ ngaa­sartuutit iluanarutasussallu pilersaarusiorneqassa­ sut, tamatumani saviminissarsiornissamut inuiaqatigiit piumasaqaataat ataqatigiissaarneqassallutik pingaar­ ner­siuillunilu tulleriissarne­ qas­sallutik, taamaaliornikkut tamakku pillugit isumaqati­ giin­niarnermi sunniuteqarlu­ ar­nersumik inissisimanissaq anguniarlugu.

Aappaat tassaavoq pisunik malittarinninneq: ”Assersuutigalugu Inu­ i­aqatigiinnut Sunniutissaasa Nalilersorneqarnerannik (IBA-mik) malittarinninneq kiisalu unammilligassat assigiinngitsut takkussortut suliniutissatullu pilersaarutit pillugit soqutiginnittunik sammisamut naapertuut-

tunik oqaloqateqartuarneq. Cana­ da­mi tamanna imaannaanngitsuuvoq, tassami soqutiginnittut assi­ giin­ngitsorpassuummata tassaallutik nunaqavissut, sulinermik inuussutissarsiutillit peqatigiiffii, sulisitsi­ sut peqatigiiffii il.il., tamakku assi­ giin­ngilluinnartumik inissisimasuu­ sarput, (amerlanertigut nunap inoq­ qaavi isumalluutinik aatsitassarsiortut ikummatissarsiortullu iluaqutigiu­ masaannik piginnittuullutik, tak.

Land Claims Agreement), taavalu aamma nunap immikkoortuini naa­ lak­kersuisut naalagaaffimmilu naa­ lak­kersuisut.”

Sulisitsisut inassutigaat, anguniakkanik annertussusiliinernillu aningaasartuutit ilu­ a­naarutasussallu pilersaarusiorneranni malittarinnittussanik sulilluartunik suliamut naleqqutunik soqutiginnittunik nakkutiginnittussanik pi­ ler­sitsisoqassasoq.

Pingajuat tassaavoq inatsisinik aa­ lajangikkanik eqqortitsiniaaneq: ”Taa­m aaliornikkut aningaasanut tun­n gasut, kulturimut tunngasut aam­malu avatangiisinut tunngasut pillugit isumaqatigiinngissuteqarnerit pilertortumik aaqqinneqarnissaat qulakkeerneqartarpoq. Uuliamik qal­luinermut tunngatillugu aaqqis­ suus­­s inermut oqartussanik (CNLOPB) pilersitsisoqarsimavoq, isumaqatigiissutinik alaatsinaattussanik eqqortitsiniartussanillu, taakkununnga ilaallutik avatangiisitigut isumannaallisaanikkullu pisussaaffinnik alaatsinaanneq eqqortitsiniaanerlu.

C-NLOPB naalagaaffimmi naalakkersuisunut nunallu immikkoortuani naalakkersuisunut attaveqaataavoq.

au rora 1 5 2 0 1 2

allaaserisaq pingaarneq

GA

fiillu pissarsiassaat qatigiissut (IBA) pituttuisoq

3

Isumaqatigiissutinik pisusaaffinnillu unioqqutitsisoqarpat, taava CNLOPB eqqartuussisunut suliassanngortitsisinnaavoq, tunisassiornermik unitsitsisinnaalluni imaluunniit ajornerpaatut isumaqatigiissummik ato­ runnaarsitsisinnaalluni.”

Sulisitsisut inassutigaat saviminissarsiorluni suliniummut tunngatillugu periarfissanut naapertuuttumik siusi­ naar­luni kiffartuussisussarsior­ tarnissaq IBA-mut ilanngunneqassasoq.

Sulisitsisut inassutigaat saviminissarsiornermut tun­ nga­t illugu tunngaviusumik taa­matorpiaq siunertalimmik inatsisinik aalajangikkanik eqqortitsiniaasussanik kalaallit pilersitsissasut.

Ataqatigiilluarneq – inger­latseqatigiiffiit inuaqati­ giin­nut akisussaaqataa­ ne­­rannut ilaavoq

”Iluseq taama ittoq aallaavigalugu aallartilluarnissamut Inuiaqatigiinnut Sunniutissaasa Nalilersorneqarnerata (IBA-p) imai pingaaruteqarput. Matumani Canadami misilittakkat takutippaat, najukkami isumaqatigiinniartartut aatsitassarsiortunik ikummatissarsiortunillu isumaqatigiinniarnerisa qanoq pitsaatigisumik angusaqarfiunissaannut pissutsit marluk apeqqutaalluinnartut. Pissutsit taakku marluk tassaapput anguniakkat pillugit isu­ ma­qatigiinnissaq aammalu ataqati­ giinnissaq ataatsimillu nipqarluni oqariartuuteqarnissaq.”

Siusinaarluni kiffartuussisussarsiornissaq: London Miningip akisussaaffigaa Aamma nalunaarusiami erseqqissarneqarpoq aatsitassarsiortut ikummatissarsiortullu najukkami inuussutissarsiortunik kiffartuussisussarsiortarnerat IBA-mi sukumiisumik allaaserineqarpoq. Taannaannarli naamman­ ngim­mat ima piso­qar­tarpoq, ”..nuna­ qa­vissunilli kiffartuussisussarsiortarneq ataavartumik nukittorsarneqassaaq, piginnaanernillu pissarsiffiusassappat aatsitassarsiortut ikummatissarsiortullu siusinaarlutik kiffartuussisussarsiortarnissartik pilersaarusior­ tariaqarpaat. Taamatullu pilersaarusiortarnermut aatsitassarsiorfik Diavik assersuutissaavoq. Ingerlatseqatigiiffiup siusinaartumik kiffartuussisussarsiornissani aalajangiussimavaa, taa­ maa­liornikkut najukkami suliffeqarfiit pilersuisussarsiornermi pilersuisussatut piukkunnaatilinnik ujarleqataapput …”

4

au r o r a 15 2012

Canadamiut misilittagaat nalunaarusiami erseqqissarneqarput imaattut, ”Aatsitassarsiortut ikummatissarsiortullu ukiuni qulikkaani arlalinni najukkami inuiaqatigiinni suliaqar­ simapput. Taama sivisutigisumik na­ juun­nerat aatsitassarsiortut ikummatissarsiortullu aammalu inuiaqatigiit attaveqatigiillualernissaannut atorneqarsinnaavoq.” ”Siunertamut tamatumunnga Suliffeqarfiit Inuiaqatigiinnut Akisussaaqataanerannik (CSR) tunngaveqartumik sulinissamut anguniakkat aalajangersimasut uuttortarneqarsinnaasut sakkussatsialaapput. Canadami aatsitassarsiornermik sulisitsisut peqati­ giif­fiata (Mining association of Canada (MAC)) TSM-imi tunngavissat arfinillit 2004-mi saqqummiuppat, taak­ ku sammisani aatsitassarsiornermik ingerlatseqatigiiffiit qanoq pissusiler­ sor­nissaannik imaqarput...”

Sulisitsisut inassutigaat, CSR-ip Kalaallit Nunaani siaruartinniarnera – ilaatigut CSR Greenlandimit siulersorneqartoq – aamma tunisassiornernut nutaanut, aatsitassarsiornerup ikummatissarsiornerullu tamarmiusup Kalaallit Nu­ naan­n i ineriartortinneranut atatillugu ilanngullugit eqqun­ ni­a rnissaqqasut. Piumasa­ qaa­tit taakku IBA-p suliarineqarneranut atatillugu aamma ilanngunneqartariaqarput.

Suliassat suut suliariumannittussarsiuunneqarsinnaappat?

Suliassat suut suliariumannittussarsiuunneqar nissaannut London Mining-ip inassuteqaatai Sulisitsisut misissorsimavai. Tamatumani oqaat-

sit ’najugaqartut’, ’akuleriit’ imaluunniit ’nunarsuarmioqatit’ atorneqarput.

Sulisitsisut isumaqarput suliassat najugaqartunit suliarineqarsinnaasut illuliortitigassat sanaartugassallu suliariumannittussarsiuunneri pillugit kalaallit malittarisassaat malillugit najugaqartunit suliarineqassasut­ (AP 95), imaluunniit illuliortiternerit sanaartornerillu pineqanngikkangata isumaqatigiissusiornissamut tunngavissat ilisimaneqartut tunngavigineqartassasut.

Sulisitsisut inassutigaat, oqaatsimik ”akuleriit”-nik London Mining-ip paasinninnera allanngortinneqassasoq, taamaalillutik suliassat najukkami suliffeqarfinnit suliffeqarfinnillu nunanit tamalaaneersunit suleqati­ giis­s utigisassanngorlugit suliariu­ man­nittussarsiuunneqartalerlutik, taa­maaliornikkut suliassat ilaat najukkami suliariumannittussarsiuunneqartarlutik suliassallu ilaat allat suliffeqarfinnut nunanit tamalaaneersunut suliariumannittussarsiuunneqartarlutik.

Kalaallit suliffeqarfiutaasa sulisuisalu sapinngisamik annerpaamik kivissinnaasaminnilli suliassinneqarnissaat qulakkeerniarlugu, IBA-p isuma­ qatigiinniutigineqarnerani Sulisitsisut SIK-llu akuutinneqarnissaat pingaaruteqarpoq.

Sulisitsisut isumaqarput London Mi­ning-ip inassuteqaataaniit annertunerujussuarmik kalaallit suliffeqarfiutaat suliassinneqarsinnaagaluartut.

Taamaattumik Sulisitsisut tusarniaa­ nermut akissumminni nalilerpaat, suliassat najukkami suliariumannittussarsiuunneqarsinnaasutut naliligaat amerlanerusut, najukkami nunanilu tamalaani suliffeqarfinnut London Mining-ip VSB-minni suliariumannittussarsiuussinnaagai.

Oqaaseqaatit VVM-imut tunngasut VVM-imut tunngatillugu Sulisitsisut paaserusussimavaat, saviminissarsiornerup nassatarisaanik CO²-mik aniatsitsinerulernissaq kia akilissaneraa, tassami saviminissarsiorfissap aniatitsinerata Kalaallit Nunaata tamarmi CO²-mik aniatitsinerata marloriaataa sinnerlugu annertusitittussaammagu.

Impact Benefit

Agreement skal være mere end hensigtserklæringer

De aktuelle forhandlinger om Impact Benefit Agreement (IBA) med London Mining har helt afgørende betydning for de grønlandske virksomheders muligheder for at blive en del af fremtidens råstofindustri. Derfor er både forhandlingsau rora 15 2012 processen og de grønlandske krav vigtige for hele samfundets udvikling.

5

Af Brian Buus Pedersen, Direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening

R

åstofdirektoratet indkaldte den 16. august 2012 høringsbemærkninger til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) og Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) i forbindelse med London Mining Greenland A/S’ ansøgning om udnyttelsestilladelse til jernmineprojektet ved Isukasia, Nuuk­. Dermed står vi som samfund nu overfor de vigtigste beslutninger i mange år.

GA’s hovedsynspunkter Grønlands Arbejdsgiverforenings (GA) hovedsynspunkt er, at processen omkring udformning af den kommende Impact Benefit Agreement (IBA) skal sikre det størst mulige værdiafkast til Grønland.

Formålet bør være at skabe grundlaget for en reel, social og økonomisk bæredygtig værditilvækst i landet. Det skal ske i form af en langsigtet kompetenceopbygning i det lokale erhvervsliv, så virksomhederne bliver i stand til at påtage et stadigt voksende antal opgaver inden for råstofsektoren generelt.

Det formål skal opnås ved størst mulig inddragelse af lokale virksomheder og deres medarbejdere i de opgaver, som skal løses i forbindelse med både anlæg og drift af jernminen.

Det kræver, at der i IBA’en formuleres klare og præcise krav til London Mining om, at lokale er førstevalg til jobs og underleverandørentrepriser, og at London Mining pålægges et proaktivt ansvar for at de krav og mål, der fastsættes i IBA’en, opfyldes.

GA vil kraftigt opfordre til, at erhvervslivet og andre relevante interessenter nu inddrages i et samarbejde om formuleringen af disse krav til IBA’en, og at der omkring

6

au r o r a 15 2012

denne proces etableres en klar samarbejds- og beslutningsstruktur. Ellers frygter GA alvorligt, at den økonomiske vækst og tilførsel af kompetencer og lokale arbejdspladser - som det store jernmineprojekt skal medføre - ikke bliver en realitet eller kun i meget begrænset omfang.

Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) har til grundlag for sit høringssvar til VSB’en fået rapporten: ’Råstoffer og bæredygtig økonomisk vækst’ (Copenhagen Economics, 11. oktober 2012). Rapporten er et centralt dokument i GA’s høringssvar, og kan downloades på GA’s hjemmeside www.ga.gl.

GA er enig i rapportens konklusioner og anbefalinger og vil ikke mindst med henvisning til de canadiske erfaringer fremhæve Best Practice-erfaringerne herfra:

1. Kom godt fra start: For det første, bl.a., at “Impact Benefit Agreements … skal beskrive, hvilke positive effekter det pågældende projekt har for området ud over det offentlige provenu. Helt konkret skal benefitplanen blandt andet sætte nøje mål for blandt andet omfanget af lokal arbejdskraft, lærlingepladser, opkvalificeringskurser, finansiering af uddannelse, forskning og udvikling og brugen af underleverandører. IBA’en skal grundlæggende sikre at lokale har førsteprioritet. Hvis en lokal arbejdssøgende opfylder en stillings kvalifikationskrav, skal han hyres på bekostning af ikke-lokale jobsøgende, der også er velkvalificerede.”

GA anbefaler, at der nu i samarbejde med relevante interessenter tages skridt til etablering af en benefitplan, som samlet koordinerer og prioriterer samfundets krav til jernmineprojektet, så der opnås størst mulig gennem-

slagskraft i forhandlingerne herom.

For det andet opfølgning: ”Opfølgning på fx IBA-mål samt løbende dialog med relevante interessenter omkring diverse udfordringer, der dukker op og nye initiativer, der er på vej. Det er ganske komplekst i Canada, hvor interessenter findes blandt de aboriginale grupper, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger mv. på det helt lokale niveau (ofte er det de aboriginale grupper, der ejer ressourcerne, som råstofvirksomheden ønsker at udnytte, jf. Land Claims Agreement), på det territoriale regeringsniveau og på føderalt regeringsniveau.”

GA anbefaler, at der nu i et samarbejde med relevante interessenter etableres en effektiv opfølgningsmekanisme/organisation, som kan overvåge opfyldelsen af de mål og krav, der kommer ind i benefitplanen.

For det tredje et velfungerende håndhævelsessystem: ”Det sikrer, at uoverensstemmelser mellem alt fra økonomiske til kulturelle og miljømæssige aftaler hurtigt kan løses effektivt. Inden for olieudvinding har man i Canada nedsat en reguleringsmyndighed (C-NLOPB1) til at monitorere og håndhæve aftalerne, herunder IBA’en samt miljø- og sikkerhedsforpligtigelser. C-NLOPB fungerer som bindeled mellem den føderale regering og provinsregeringen. Hvis der sker overtrædelser af aftaler eller forpligtigelser, kan CNLOPB reagere ved brug af søgsmål, produktionsstop eller i værste tilfælde ligefrem tilbagetrækning af aftalen.”

1 Canada-Newfoundland and ­Labrador Offshore Petroleum Board (CNLOPB).

”Med udgangspunkt i en sådan struktur, er indholdet af IBA’en central for en god begyndelse. Her viser de canadiske erfaringer, at to forhold i vid udstrækning styrer hvor succesfuldt lokalsamfundet er i forhandlingerne med råstofvirksomheden. De to forhold er enighed om målene og evnen til at stå sammen og tale med én stemme.”

Proaktiv outsourcing: London Minings ansvar I rapporten fremhæves desuden, at én ting er at IBA’en specificerer omfanget af outsourcing fra råstofvirksomheden til det lokale erhvervsliv.

En anden ting er, ”… at for at outsourcingen sætter sig i en permanent styrkelse og opkvalificering af erhvervslivet, kræves en mere proaktiv outsourcing-strategi fra råstofvirksomhedernes side. Et eksempel på en sådan strategi kommer fra Diavikminen. Selskabet anlagde en proaktiv tilgang til outsourcing, der sikrede et højt omfang af outsourcing samt hjalp lokale virksomheder med at spotte underleverandørmulighederne …”

GA anbefaler, at krav om proaktiv outsourcing i relevant omfang bliver integreret i IBA’en for jernmineprojektet.

Stærke bånd – et spørgs­ mål om selskabernes samfundsansvar Fra de canadiske erfaringer fremhæves i rapporten, at ”Råstofvirksomhederne opererer i lokalsamfundene i flere årtier. Denne langsigtede tilstedeværelse kan bruges til

at styrke båndene mellem råstofvirksomheden og samfundet.” ”Til dette formål kan håndfaste og målbare corporate and social res­ ponsibility (CSR)-målsætninger være et godt redskab. Arbejdsgiverforeningen for mineselskaberne i Canada (Mining association of Canada (MAC)) lancerede i 2004 seks TSMprincipper [Towards Sustainable Mining], der afspejler mineselskabernes adfærd på områderne …”

GA anbefaler, at netop bestræbelserne for at udbrede CSR i Grønland - bl.a. anført af CSR Greenland - også helt naturligt bør udstrækkes til at omfatte de nye industrier, som nu er på vej til Grønland i forbindelse med udviklingen af hele råstofsektoren.

Disse krav bør også formuleres i forbindelse med udformningen af IBA’en.

Hvilke opgaver vil blive udbudt?

Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) har gennemgået London Mining’s anbefalinger til hvilke opgaver der skal udbydes. Her anvendes begreberne ’lokalt’, ’blanding’ eller ’internationalt’.

Det er GA’s opfattelse, at de opgaver, der kan løftes lokalt, skal udbydes lokalt under gældende grønlandske regler for udbud af bygge og anlægsopgaver (AP 95) eller andet kendt aftalegrundlag, hvis det ikke drejer sig om bygge- og anlægsarbejder.

således at dele af opgaverne udbydes lokalt, og at andre dele udbydes internationalt.

For at sikre at de grønlandske virksomheder og de grønlandske medarbejdere får en så stor andel. som de kan løfte, er det vigtigt, at såvel Grønlands Arbejdsgiverforening som SIK bliver tæt involveret i forhandlingerne om IBA’eren.

Det er GA’s opfattelse, at grønlandske virksomheder kan inddrages i en væsentlig større andel af opgaverne, end det London Mining anbefaler. GA har derfor i sit høringssvar vurderet at flere opgaver, end London Mining lægger op til i sin VSB udbydes lokalt eller i en kombination af lokalt og internationalt udbud.

Konkrete bemærkninger til VVM’ en GA har i forhold til VVM’en anmodet om, at det kommer til at fremgå, hvem der skal betale for de ekstra store CO² udledninger, som jernmineprojektet indebærer, idet der hele Grønlands CO² udledning mere end fordobles.

GA anbefaler, at London Mining’s definition på ”blanding” ændres således, at opgaver herunder både kan udbydes til et joint venture mellem lokale- og internationalevirksomheder, og at der derudover skal være mulighed for at opdele opgaver,

GA

GA anbefaler, at der i forhold til jernmineprojektet etab­leres et grønlandsk håndhævelsessystem med samme overordnede formål.

au rora 1 5 2 0 1 2

7

Aap, suliffissat amerlis Qanorli iliorluta taman Naalakkersuisnikkut suliniutit imminnut assortuuppata suliffissanik amerlisaanissaq takorluugaannaassaq. Taamaattumik Naalakkersuisut suliassaqartitsinermut pilersaarumminni naalakkersuinikkut inuiaqatigiinnullu ataqatigiinnerusumik eqqarsarnissaat Sulisitsisut ujartorpaat.

Taakkununnga ilaallutik ingerlatassat annertuut aammalu inuussutissarsiummik ingerlataqarneq pillugit inatsisissatut siunnersuutit.

Allaaserinnittoq Karsten Klausen Sulisitsisut allattoqarfianni pisortaq

”

Kalaallit Nunaata ineriartornis­ saa­n ut periarfissiinngitsunik naam­maginartumik isertitaqarfiun­ ngitsunik inuit sulitiinnarneqartarne­ rat unitsinneqartariaqalerpoq. Taa­ maaliunngikkutta siunissami suliffi­ ujumaartussat avataaniit suliartortunit suliarineqartariaqalissaput, atu­garissaarnissaraluartalu sarsu­ tiin­nassavaatigut”.

Taama allassimavoq naalakkersuisut suliassaqartitsinermut piler­ saarutaannut Inuussutissarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naa­ lakkersuisup Ove Karl Berthelsen-ip siulequtsiussaani. Tamatumunnga Sulisitsisut isumaqataanerusinnaanngillat.

Suliffissaqartitsinermulli pilersaarummi siunertat pitsaasut Naalakkersuisut naalakkersuinikkut suliniutinik ikiorfartuippat? Sulisitsisut isumaat malillugu taamaanngilaq, paarlattuanilli pisoqarluni.

Taavami qanoq iliornikkut siunertat pitsaasut piviusunngortinneqarsinnaasunik angusaqarfiussagaluarpat? Allatut oqaatigalugu: Suliffissaaleqisut, sulinissaminnut pia­ reersimasut qanoq ilillugit suliffis­ saannik tunisinnaavavut – allallu sulinissaminnut piareersimanngitsut sulisinnaalernissaannut piareersartissavavut?

8

au r o r a 16 2012

Aap, siullertut taama pisoqassappat suliffeqarfiit suliassaqartariaqarput. Aappatut suliffeqarnermi illuatungeriit, Inuussutissarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoqarfik KANUKOKA-ku qanimut suleqatigiilertariaqarput.

Naalakkersuinikkut suliniutit imminnut ataqatigiissut Siulleq aallarniutigeriartigu. Sulisitsisut nalilerpaat kalaallit suliffeqarfiutaat suliassinneqartanngippata, suliffissaaleqinerup akiorniarnissaanut pilersaarusiaq iluaqutaangaarnavianngilaq. Inatsisissatullu siunnersuutit qulaani taaneqartut pissutaarpiarlutik tunisassiornissat nu­ taat iluanni ineriartortitsissutaasussatut naatsorsuutigineqartut ilimagisamit naammaginartumik najukkani suliffissanik pilersitsissutaasinnaanngillat.

Assersuutigalugu aatsitassat ikum­matissallu pillugit inatsimmi § 18-imi erserpoq, kalaallit suliffeqarfiutaat teknikkikkut aningaasatigullu unammillersinnaasariaqartut.

Inger­latseqatigiiffiilli nunanit alla­ neer­­sut suliffeqarfiit nunaqavissut akissarsiarititarisartagaannit appasinnerungaartunik akissarsiaqartitsillutik sulisussarsiortassappata, suliffeqarfiit nunaqavissut unammillersinnaalernavianngillat. Tamanna

kialuunniit kisitsillaqqissorsuun­ ngik­kaluartup naatsorsorsinnaavaa.

Inatsisissatut siunnersuummi aamma siunertarineqangilaq suliassat ilaasa najukkami suliffeqarfinnit suliarneqartassasut. Taamaattumik nammineq suliffiutitta inuussutsissarsiutini siuariartortuni sanaartugassanut peqataatinneqarnissaat ilimananngilluinnarpoq. Tamatuma inernerissaanik suliassaqarfinni tamakkunani kalaallit annertunerusumik suleqataalernavianngillat.

Tassunga aamma ilaagujoq, inuus­­sutissarsiummik ingerlataqarneq pillugu inatsisitaassatut siun­ ner­suummi ingerlatseqatigiiffiit nunanit allaneersut Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiuteqanngikkaluarlutik nunami maani suliaqarsinnaassasut.

Tamatuma kingunerisaanik akile­ raar­tarnermut ingerlatsiviup akile­ raartitsiniarneq ajornakusoortilissavaa, taassumalu saniatigut suliffeqarfinnut nunami maaniittunut naleqqiullutik kalaallit sulisorisin­naa­ saat killeqassallutik.

Naalakkersuinikkut suliniutit assi­ giinngitsut imminnut ataqatigiinnissaat Naalakkersuisut qulakkeertariaqaraluarpaat. Pineqartumi matumani inatsisassatut siunnersuutit taaneqartut aammalu suliffissaqartitsinermut pilersaarut imminut ata­ qa­tigiissinneqartariaqarput. Taa­ maa­l iunngikkaanni kingulliullugu taa­neqartoq suliffissaaleqisorpassu­

sariaqarpavut. nna angussavarput? arnut iluaqutaanavianngilaq, tassami suliffissaaleqinerup aaqqiivigineqarnissaanut tamatta isumaqa­taa­ vugut.

Ataatsimut isigalugu Sulisitsisut isumaqarput, suliassaqartitsinermut pi­ lersaarut naammaginartumik angu­­ niagaqanngitsoq. Inassuteqaa­t it arlallit inatsisini atuuttuneereerput, taakkulu suliffissaaleqisut suli­ler­ sinnissaannut ullumimut naammassimanngillat.

Tamanna iluatsiffiusumik ingerlassappat oqartussaasoqarfiit suliffeqarfiillu assigiinngitsut suleqatigiinnerusariaqarput. Suleqatigiinneq ima ingerlasariaqarpoq suliniutit inas­suteqaatillu najukkani sulinia­ qatigiiffiit aqqutigalugit aallartinneqartarlutik tassanngaanniillu najukkami inuiaqatigiinnut siaruartarlutik.

Taama pisoqarnera ilutigalugu aalajangiinerit najukkani suliffissarsiuussisarfinni piviusunngortinneqarnissaat KANUKOKAp kommunit aq­qu­ tigalugit qulakkeertariaqarpai.

Suliffissarsiuussisarfinni sulisunik piginnaanngorsaanissamik pisariaqartitsineq suliassaqartitsinermut pilersaarummi amigaataalluinnarpoq. Sulisitsisut nalilerpaat taamaaliortoqartuuppat suliffissaaleqisut malunnaatilimmik ikileriassagaluartut.

saaq, taakku imminnut attuumassu­ teqarmata. Aamma matumani aala­ ja­ngersimasunik siunnerfeqarluni – minnerunngitsumik ataavartunik – suliniuteqartoqartariaqarpoq, taa­ maa­liortoqassaaq suliffissaaleqisut annerusumik minnerusumilluunniit inooqatigiinnikkut ajornartorsiute­ qar­tut inuunerminnut namminneq akisussaaffimmik tigusinissaannik kaammattortuarnerisigut, ilaatigut suliffittaartinnerisigut. Maannakkut pisut aallaavigalugit assersuuteqariarlanga: Saviminilerinermik Ilinniarfik, Suli­ sit­s isut aamma Kommuneqarfik Ser­­mersooq suliniummut aalaja­ nger­simalluinnartumut atatillugu tallimanngornerit ilaanni nal. qulinut suliffissaaleqisut 30-it Saviminilerinermik Ilinniarfimmut aggersarneqarsimapput. Piffissaq eqqorlugu arfinillit takkupput ulloqeqqatalu siornata ingerlanerani arfinillit-arfineq marluk takkullutik. Sinneri takkutinngillat. Sulisitsisut ilinniarfiullu suliffissarsiortut qulit suliffeqarfinni suliffissarsissimavaat. Sulisitsisuni naatsorsuutigaarput suliffissarsiortut piginnaanermikkut eqimattaqatigiinni 1-imiittut suliffissarsiuussi­ sarfiup aggersarsimassagai, nalilerparpulli tallimanngornikkut nal. qulinut takkussinnaannginnerup takutikkaa suliffissaaleqisoq sulinissamut piareersimanngitsoq. Taamaattumik kisitsit suliffissarsiortunik im­ mik­koortiterinermi atorneqartut eq­ qor­tuunnginnissaat annilaangati­ gineqarsinnaavoq.

Qanoq iliorluta amerlanerit sulilernissamut piareersassavavut?

Ataqatigiissaakkamik ingerlatsineq suleqatigiinnerlu

Taava aamma suliffissaaleqineq inoo­qatigiinnikkut atugarisatigut suliniuteqarnikkut akiorniarneqas­

”Suliassaq ajornaatsuunngilaq imaa­liallaannarlu aaqqinneqarsin­ naa­nani. Nunatta aningaasaqarnera­

Susassaqarfiit akimorlugit suliffeqarnermi illuatungeriit pisortallu suleqatigiittariaqarput

ta annertuumik allanngoriartorfianiippugut. Inuussutissarsiortortavut unammillersinnaassapput aningaa­ sartuutiviusullu tunngavigalugit ake­qartitsissallutik, taamaalillutik nu­nani tamalaani niuerfinni unammillerfissat akuuffigisinnaasallugit, aammalu suliffeqarfiit suliaminnik pi­lertortumik naammassisaqarsinnaasssaput aningaasaqarnermikkullu imminut napatissinnaassalutik.Taamaaliunngikkutta atugaris­ saarnerput siunissamut ungasissumut isumannaarsinnaanavianngilarput. Tamanna sulisorisanut nutaanik piumasaqaatitaqarpoq.”.

Suliassaqartitsinermut pilersaa­ rum­mut Ove Karl Berthelsenip siu­ le­qutsiiussaani aamma taama allas­ si­voq. Aamma tamatumani Naalakkersuisut isumaqatigilluinnarpavut.

Tassami suliffeqarfiutitta unammillersinnaanissaat pissusissamisuuinnartutut isigaarput. Nalilersorneqarnitsinnili unammillernissamut assigiimmik naapertuuttumillu atugassaqarusuppugut.

Sulisitsisut isumaqarput suliffissaqartitsineq nukittorsarniarlugu pitsaanerujussuarmik suliniuteqartoqartariaqartoq, taamaaliortoqarsinnaavorlu naalakkersuinikkut suliniutinik ataqatigiissitsinikkut aammalu oqartussaasoqarfiit suliffeqarfiillu assigiinngitsut suleqatigiinnerusariaqarlutik.

au rora 1 6 2 0 1 2

9

Ja, vi skal have flere i beskæftigelse.

Men hvordan? Øget beskæftigelse er en illusion, såfremt de politiske tiltag modarbejder hinanden. I et høringssvar efterlyser GA derfor, at Naalakkersuisut tænker sin nye beskæftigelsesplan ind i en større politisk og samfundsmæssig sammenhæng. Herunder i lovforslaget om storskalaprojekter og forslag til ny næringslov.

Af Karsten Klausen Sekretariatschef i Grønlands Arbejdsgiverforening

bejdsmarkedets parter, Departementet for Erhverv og Råstoffer samt Kanukuka.

”

Sammenhæng mellem politiske initiativer

Det er på tide at gøre op med mekanismer, der fastholder mennesker i jobs, som ikke giver en rimelig indtægt og ikke skaber mulighed for udvikling af Grønland.

Hvis vi ikke gør det, vil fremtidens jobs blive besat af udefrakommende medarbejdere, og den nye velstand vil gå vores egne forbi”.

Sådan står der i naalakkersuisoq for erhverv og råstoffers, Ove Karl Berthelsens, forord til beskæftigelsesplanen. I GA kan vi ikke være mere enige. Men understøtter Naalakkersuisuts øvrige politiske initiativer så de gode intentioner i beskæftigelsesplanen? Ikke efter GA’s mening. Tværtimod.

For hvad skal der reelt til for at gøre de gode hensigter til realistiske resultater? Med andre ord: Hvordan skaffer vi konkrete jobs til de arbejdsløse, der er arbejdsparate - og forbereder de øvrige på at indgå i et arbejdsliv?

Ja, det forudsætter for det første, at vores virksomheder har noget at lave. Og for det andet at der etableres et tæt samarbejde mellem ar-

10

au r o r a 16 2012

Lad os starte med det første. Efter GA’s vurdering er beskæftigelsesplanen ikke til megen nytte, hvis der ikke er opgaver til de grønlandske virksomheder. Og netop de nævnte lovforslag sikrer på ingen måde, at lokale arbejdspladser får tilstrækkelig del i den forventede udvikling indenfor de nye industrier.

Det fremgår fx af råstoflovens § 18, at de grønlandske virksomheder skal være konkurrencedygtige såvel teknisk som økonomisk. Men når udenlandske selskaber kan rekruttere arbejdskraft til væsentligt lavere lønninger end hjemmehørende virksomheder skal betale, vil disse aldrig kunne være konkurreredygtige. Det behøver man ikke tage den store kugleramme i brug for at regne ud. Der er heller ikke i lovforslaget lagt op til, at en del af opgaverne skal løses af lokale virksomheder. Der er derfor ikke stor sandsynlighed for, at vores egne virksomheder vil få del i de anlægsopgaver,

der kommer indenfor de nye væksterhverv. Resultatet er, at der ikke vil komme nævneværdig grønlandsk beskæftigelse indenfor disse områder.

Hertil kommer, at forslaget til ny næringslov åbner for, at udenlandske virksomheder kan udføre opgaver i Grønland uden at etablere sig i landet. Dette vil både betyde, at skatteforvaltningen vil få sværere ved at opkræve og inddrive skatter, og at disse virksomheder ikke vil beskæftige grønlandsk arbejdskraft i samme omfang som virksomheder, der er etableret her i landet.

Naalakkersuisut bør sikre sig, at der er sammenhæng mellem de forskellige politiske initiativer. I dette tilfælde mellem de nævnte lovforslag og beskæftigelsesplanen. Ellers vil sidstnævnte ikke få nogen reel betydning for den beskæftigelse af de alt for mange arbejdsløse, som vi alle er enige om er et problem, der skal løses.

Tværfagligt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og det offentlige Generelt er det i øvrigt GA’s opfattelse, at forslaget til beskæftigelses-

nitzphoto

Suliffissanik amerlanerusunik pilersitsisoqassapput siullertut suliffeqarfiit suliassaqartariaqarput. Aappatullu suliffeqarnermi illuatungeriit, Inuussutissarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoqarfik KANUKOKA-lu qanimut suleqatigiilerta­ riaqarput, Sulisitsisut allat­ toqarfianni pisortaq Karsten Klausen erseqqissaavoq.

At skabe mere beskæftigelse forudsætter for det første, at vores virksomheder har noget at lave. Og for det andet at der etableres et tæt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, Departementet for Erhverv og Råstoffer samt Kanukuka, påpeger GA’s sekretariatschef Karsten Klausen.

planen ikke er tilstrækkelig visionær.

En række af anbefalingerne fremgår allerede af den eksisterende lovgivning, hvilket har vist sig ikke at være tilstrækkelig for at få ledige ud på arbejdsmarkedet.

En af de væsentligste forudsætninger for dette er et tættere samarbejde mellem de forskellige instanser. Dette samarbejde bør etableres således, at tiltag og anbefalinger kan iværksættes gennem organisationernes lokalforeninger ud i lokalsamfundene. Parallelt kan Kanukuka via kommunerne sikre, at beslutningerne implementeres lokalt i arbejdsmarkedskontorerne.

En væsentlig mangel i beskæftigelsesplanen er en beskrivelse af behovet for opkvalificering af arbejdsmarkedskontorerne. Det er GA’s vurdering af dette vil kunne reducere ledigheden væsentligt.

Hvordan gør vi flere arbejdsparate?

Ledighedsbekæmpelse skal endvidere ses i en social sammenhæng.

Også her bør der gøres målrettet og ikke mindst vedvarende - indsats, hvor de ledige med større eller mindre sociale problemer hele tiden

anspores til at tage ansvar for deres liv, bl.a. ved at påtage sig et arbejde. Lad mig nævne et aktuelt eksempel: I et konkret projekt mellem Jernog Metalskolen, GA og Kommuneqarfik Sermersooq var indkaldt 30 ledige til at møde på Jern- og Metalskolen en fredag kl. 10. Der kom 6 til tiden og 6-7 mere i løbet af formiddagen. Resten udeblev. GA og skolen havde skaffet virksomheder til 10 ledige. I GA går vi ud fra, at arbejdsmarkedskontoret havde indkaldt ledige fra matchgruppe 1, men det er vores vurdering, at man ikke er arbejdsparat, hvis man ikke kan møde på arbejde kl. 10 en fredag formiddag. Der er således risiko for, at de tal, man arbejder med i kategoriseringen af de ledige, ikke er korrekte.

somhederne skal være effektive og økonomisk bæredygtige. Ellers kan vi ikke sikre vores velfærd på langt sigt. Det stiller nye krav til arbejdsstyrken”.

Sådan står der videre i Ove Karl Berthelsens forord til beskæftigelsesplanen. Også her er vi 100% enige med Naalakkersuisut. Der er i sagens natur intet, vores virksomheder hellere vil, end at være konkurrencedygtige. Men vi vil måles på lige og fair konkurrencevilkår.

Efter GA’s mening bør der gøres en væsentlig bedre indsats for at styrke beskæftigelsen ved at skabe sammenhæng mellem de politiske initiativer og ved at samarbejde på tværs af de forskellige instanser.

Sammenhæng og samarbejde ”Opgaven er ikke enkel og løst i en håndevending. Vi står midt i en omfattende omstilling af vores lands økonomi. Vores erhvervsliv skal være konkurrencedygtigt og kostægte, så det kan tackle udfordringerne på de internationale markeder, og virk-

au rora 1 6 2 0 1 2

11

Allaaserinnittoq Ellen Arnskjold Sulisitsisuni siunnersuisoq

011-imi Future Greenland-imi qulequttat CSR-imut tunngassuteqartut sammineqarput, tamatumani ’People, Planet aamma Profit’ pingaartillugit sammineqarlutik – tassa suliffeqarfiit inuiaqatigiinnut akisussaaqataallutik sulinerat suliassanik pilersaarusiornermut ilan­ ngun­neqarsinnaanera, taamaaliornerlu iluanaaruteqarluni sulinermut iluaqutaasinnaanersoq, sammineqarluni. Kalaallit suliffeqarfiutaani CSR pillugu arlalinnik suliniuteqalernissamut ataatsimiinneq taanna aallaavissanik pitsaalluinnartunik pissarsiffiuvoq. Taakkununnga ilaalluni CSR pillugu ilisimasanik piginnaanernillu qanoq ililluni ineriartortitsinissamut atugassamik Naalakkersuisut inuussutissarsiummillu inger­latallit pisortatigoortumik oqa­ lo­qatigiittarfissaannik pilersitsinissamik kingullertigut suliniuteqarsimaneq.

Nalunanngilaq aatsitassarsiornerup ikummatissarsiornerullu ineriartortinneqarneranut, ukiorpassuarnilu aggersuni ineriartortitsisoqarnissaanut atatillugu aningaasaqarnikkut, inooqataanikkut avatangiisitigullu nammanneqarsinnaasumik ineriartortitsinissap qulakkeerneqarnissaani, CSR-imi isiginneriaatsit tamarmik aamma pingaarutilimmik inissisimassasut. Taannali Kalaallit Nunaannut takorluukkanik ineriartortitsinermi qulequtarpassuit ilaannaraat.

2013-imi ataatsimiinnerup siunertaa pingaarneq tassaassaaq, qanoq iliornikkut inuiaqatigiinni pitsaasunik sunniuteqarluartunillu aalajangii­ sarnerit nutarterneqarsinnaanerisa nukittorsarneqarsinnaanerisalu oqal­lisigineqarnissaat. Sulisitsisut anguniarpaat ataatsimiinnissaq tulliuttoq peqataasut nutaamik suleqatigeeriaasissamik ineriartortitsinissaannut isumassarsiorfiussasoq – CSR pillugu ataatsimiinnermi pi­ sut assigalugit. ”Future Greenland 2013 – takorluukkaniit piviusunngortitsinermut” nunap iluani pisuussutit, nukissiornermut isumalluutissat, isumalluutit uumassusillit, pinngortitaq kusa­

2

12

au r o r a 16 2012

nartoq il.il. iluaqutigalugit Kalaallit Nunaata pisuunnguinnarani aamma siunissamut isumannaarinnittumik siuariarnissaanik siunertaqarpoq.

Aatsaat qinikkat aqutsisoqarfii, inuus­sutissarsiortut inuiaqatigiinilu soqutigisaqaqatigiit suliniaqatigiiffiillu pitsaasunik sunniuteqarluartunillu aalajangiisinnaassuseqarpata, siuariartorneq pisuujunerlu pilersinneqarsinnaapput. Minnerunngitsu­ millu soqutigisat assigiinngitsut akimorlugit oqaloqatigiinnissamut aa­ la­jangiinissamullu ilutsinik pitsaasunik peqarlutik imminnut nassaa­ri­ sin­naanissaat pingaaruteqarpoq.

Pilersaarusiornermi annikitsualuit tamarmik matuma allanneqarnerani suli inissivissimanngillat, maannakkulli makku pisussaasut nalunarunnaareerpoq:

Ataatsimiinneq sammisassanik marlunnik pingaarnerutitsilluni ingerlanneqassaaq: • Ulloq siulleq – takorluukkanik oqaasertalersuineq • Ullup aappaa - piviusunngortit­ si­neq (suliassamik naammassin­ninneq).

Ullormi siullermi takorluukkanik pit­ saasunik, suliniaqatigiiffiit susassa­ qarfiillu akimorlugit pilersaarutit anguniakkallu naammassineqarsin­ naa­sut – minnerunngitsumillu ata­ qa­tigiissaarneqarsinnaasut - inuia­ qa­tigiit suliffeqarfiillu qanoq oqaasertalersorsinnaaneraat paasiniarneqassaaq. Naalakkersuinikkut suliniaqatigiiffiit inuussutissarsiummillu ingerlatallit takorluukkat anguniakkallu pillugit qanoq imminnut isum­mersoqatigiissinnaanertik oqaasertalersorsinnaavaat?

Ullup aappaani takorluukkat naam­massineqarsinnaanerannik qanoq oqaasertaliinissaq paasiniarneqassaaq. Sammisami tamatunami immikkut sammineqartus­ saas­saq inuiaqatigiinni aalajangee­ riaatsip oqallisigineqarnerat: Qinikkat aqutsisoqarfii, inuussutissarsiummik ingerlatallit inuinnaallu so­ qu­tigisaqaqatigiiffi suleqatigeeriaat­ simik pitsaanerusumik eqaannerusumillu qanoq nassaarsinnaappat?

Qanoq ililluta immitsinnut isummersorsinnaavugut aammalu tamat oqartussaaqataanerat tunngaviga­ lugu peqataasoqarnissaa, soqutiginnilertoqarnissaa akisussaanerlu nukittorsarsinnaavavut?

Inuussutissarsiornermi naalakkersuinikkullu suliniaqatigiiffinneersut aalajangiisartutut ilisimaneqarluartut malunnaatillillu peqataanissaannut Sulisitsisut qaaqqusimavaat.

Inuit pilersitsisoqarniartillugu aalaja­ ngiisoqarniartillugulu qitiusumik inissisimasartut ukiorpassuarnilu misilittagallit tamanullu saqqummertarnermik misilittagallit peqa­ taanissamut akuersisimapput.

Ataat­simiinnermi saqqummiisussatut maannakkuugallartoq nalunaarsimasut makkuupput: • Kuupik V. Kleist, Naalakkersuisut siulittaasuat • Minik Rosing, Geologisk Museum-imi pisortaq, Københavnip Universitetiani nunarsuup sannaa pillugu professori • Jørn Neergaard Larsen, Danmarkimi Sulisitsisut Peqatigiiffianni pisortaaneq • Hans Gammeltoft-Hansen, Folketinget-ip Ombudsmand-erisimasaa • Anders Eldrup, DONG Energy-mi pisortaanerusimasoq • Sara Olsvig, Folketingimi ilaasortaq • Tusagassiortoq Martin Breum, DR, ataatsimiinnermi aqutsisuussaaq.

Future Greenland 2013-imut atatillugu ilusilersuineq pillugu nunat tamalaat 13-issaannik saqqummersitsineranni, 2012-imi aggustimi Venedigimi ingerlanneqartumi, danskit saqqummersitaasa ilaat Dansk Artiketur Centerip (DAC) takutissavai.

Ilusilersuineq pillugu nunat tamalaat saqqummersitsineranni Danmark sinnerlugu saqqummersitap qulequtaraa “Future Greenland”, suliniummi tamatumani kalaallit danskillu illussanik titartaasartut Kalaallit Nunaanni siunissamut takorluukkaminnik ineriartortitsisimapput. (Allaaserineqarnera quppernermi 20mi takuuk).

Future

Greenland

2013

VISION TO REALITY

Future Greenland 2013 - takorluukkaniit piviusunngortitsinermut 2009-mi 2011-mi ataatsimiinerit Sulisitsisuni aaqqissuussimasavut nersualaarneqaatigilluarsimavavut, maannalu nuannaarutigalugu nalunaarutigisinnaavarput ataatsimiinerit tulliat nittarsaassinnaagatsigu: Future Greenland 2013 – takorluukkaniit piviusunngortitsinermut.

Future Greenland 2013 - fra vision til virkeliggørelse I GA har vi høstet stor anerkendelse for vores konferencer i 2009 og 2011, og vi har nu fornøjelsen at præsentere den tredje i rækken: Future Greenland 2013 - fra vision til virkeliggørelse.

au rora 1 6 2 0 1 2

13

nitz

Af Ellen Arnskjold Konsulent i Grønlands Arbejdsgiverforening

F

uture Greenland i 2011 havde CSR-relaterede emner på programmet med særlig vægt på ’People, Planet og Profit’ - om hvordan virksomhedernes sociale samfundsansvar kan tænkes ind i en strategisk sammenhæng, som giver positivt udslag på den økonomiske bundlinje. Den konference blev et rigtigt godt udgangspunkt for en lang række nye initiativer omkring CSR i grønlandske virksomheder.

Herunder i form af det seneste initiativ til etablering af et formelt dialogforum mellem Naalakkersuisut og erhvervslivet om, hvordan man sammen opbygger viden og kompetencer om CSR. Det er klart, at alle aspekter omkring CSR også kommer til at spille en stor rolle i forbindelse med råstofsektorens udvikling og sikringen af, at udviklingen de næste mange år bliver bæredygtig både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Men det er blot ét blandt mange temaer i udviklingen af en vision for Grønland.

Et hovedformål med konferencen i 2013 er at diskutere, hvordan man fornyer og styrker samfundets måder at skabe gode og effektive beslutninger på. Det er GA’s mål, at også den kommende konference kan give deltagerne inspiration til videreudvikling af nyt samarbejde - i lighed med CSR-konferencen.

14

au r o r a 16 2012

Udgangspunktet for ”Future Greenland 2013 - fra vision til virkeliggørelse” er, at Grønland ikke isoleret set bliver rigere af vores ressourcer i undergrunden, energiressourcerne, de levende ressourcer, den attraktive natur m.v. Vi skaber kun fremskridt og rigdom, hvis vi er dygtige til at træffe gode og effektive beslutninger i både det politiskadministrative system, i erhvervslivet og i samfundets mange interessegrupper og organisationer. Og sidst men ikke mindst formår at finde sammen i gode dialog- og beslutningsstrukturer på tværs af de forskellige interesser.

Alle detaljer i planlægningen er i skrivende stund ikke endeligt fastlagt, men på nuværende tidspunkt ligger følgende fast:

man skaber effektiv eksekvering af visioner og strategier. Et centralt deltema herunder vil være en debat om samfundets beslutningsstrukturer: Hvordan kan det politisk-administrative system, erhvervslivet og de civile interesseorganisationer finde bedre og mere effektive måder at samarbejde på? Hvordan kan vi inspirere hinanden og styrke demokratisk deltagelse, engagement og ansvar?

GA har inviteret kendte og markante beslutningstagere fra både erhvervslivet og politiske organisationer til at deltage. Personer med mange års erfaring og offentlig eksponering, når det handler om at skabe og være i centrum af beslutningsprocesserne. På nuværende tidspunkt har følgende deltagere endeligt tilmeldt sig konferencen som oplægsholdere: • Kuupik V. Kleist, formand for Naalakkersuisut • Minik Rosing, leder af Geologisk Museum, professor i geologi ved Københavns Universitet • Jørn Neergaard Larsen, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening • Hans Gammeltoft-Hansen, tidligere Folketingets ombudsmand • Anders Eldrup, tidligere administrerende direktør i DONG Energy • Sara Olsvig, medlem af Folketinget

Konferencen vil afvikles i to hovedspor:

• Journalist Martin Breum, DR, er konferencier.

• Dag 1 - formulering af visioner • Dag 2 - virkeliggørelse (eksekvering).

I tilslutning til Future Greenland 2013 vil Dansk Arkitektur Center (DAC) opstille en del af det danske udstillingsbidrag til den 13. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig i august 2012. Temaet for Danmarks officielle bidrag til den internationale arkitekturudstilling er netop under arbejdstitlen “Future Greenland” et projekt, hvor en gruppe af grønlandske og danske arkitekter sammen skal udvikle visioner for fremtidens Grønland. (Se omtale side 23).

Dag 1 skal udforske, hvordan samfund og virksomheder kan formulere gode visioner, der i praksis kan blive retningsgivende for, hvordan strategier og mere operationelle mål kan formuleres - og ikke mindst koordineres - på tværs af organisationer og sektorer. Hvordan kan politiske organisationer og erhvervslivet inspirere hinanden i måder at formulere visioner og mål på?

Dag 2 skal udforske, hvordan

Siuarsaassagaanni nutaaliortoqartariaqarpoq ”Det glæder mig meget, at Innovationshuset i Sisimiut er kommet i gang. Det kan give stor inspiration til innovativ tankegang”, siger Emil S. Christophersen. ”Nuannaarutigeqaara Nutaaliorfik Sisimiuniittoq aarlartissimammat. Tamanna nutaaliornissamik eqqar­ sartaaseqarluni sulilernissamut isumassarsiorfiulluarsinnaavoq, Emil S. Christophersen oqarpoq.

Nutaaliorneq ilisimalikkat nutaat tunngavigalugit allatut periuseqarluni iliuuseqarnermik isumaqarpoq. Nutaaliorneq tassaanngilaq isummeriataarneq imaluunnit isumassarseriataarneq aallaavigalugu iliuuseqarneq, tassaallunili qanoq iliornissaq ilisimaaralugu iliuuseqarneq: Nutaanik ilisimasaqalerneq, taakku sanarfinerat, isumassarsianik periarfissanillu katersineq, suliassat suunerinik taakkulu suliarineqarnerisa qanoq ingerlanissaannik toqqaaneq ineriartortitsinerlu – naggataatigullu piviusunngortitsineq nittarsaassinerlu.

au rora 1 6 2 0 1 2

15

Allaaserinnittoq Emil Skjervedal Christoffersen, Nutaaliorneq aallartitsisarnerlu pillugit Aalborg Universitetimit niuerneq pillugu ilinniagartooq

A

urorami kingullermik saqqum­ mer­s umi Kalaallit Nunaanni nutaaliorneq pillugu misissuisimanera oqaluttuarillatsiarpara. Tamatuma kingorna paasissutissat katersorsimasakka suliareqqissimavakka.

Misissuinermi Sulisitsisuni ilaa­ sor­tat misissuivigineqarput. Immersugassaq apeqqutitalik suliffeqarfinnut 371-inut nassiunneqarsimavoq, taakkulu 31%-iisa immersugassaq tamaat akisimavaat.

Apeq­q utit ilaannut tunngatillugu apeqqutit 47%-ii tikillugit akineqarsimapput. Tamatumunnga peq­qu­ taavoq apeqqutinik akinnittut ilaa­sa immersugassami apeqqutit ilaannaat akisarsimammatigit. Ta­man­na tunuliaqutaralugu oqarto­qar­sin­naa­ voq apeqqutinik akinnittut %-in­ ngorlugit amerlassusaat iluarisi­ maar­narluinnarput – nunanilu allani misissuinernut tassunga assi­ngu­ su­nut naleqqiullugit amerlane­ru­ ngaat­s iarlutik. Immersugassaq apeq­qutitalik atorlugu misissuinerup saniatigut suliffeqarfiit assi­giin­ ngitsunik suliallit arlallit apersorneqarput kiisalu paasissutissat allat najoqqutarineqarlutik. Paasissutissat tamakku misissorlugit pissa­nga­ nartuusimavoq, passissutissa­nil­lu aamma tupaallannartunik ila­q ar­ simallutik.

Suliffeqarfiit misissuinermi peqataasimasut qanoq annertutigisumik nutaaliornerat paasissutissiami ataa­niittumi takuneqarsinnaavoq.

Tamanna tunngavigalugu paasinar­ si­voq suliffeqarfiit amerlagineqarsinnaasut nutaaliortuusut. Suliffe­ qar­fiit nutaaliornermik suliaqartut akornanni imminut ataqatigiittoqartoq malunnarpoq. Taamaalilluni suliffeqarfiit marlunngorlugit avinneqarsinnaarpasipput: 1. Suliffeqarfiit nutaaliortut = ”Nutaaliortut” 2. Suliffeqarfiit nutaaliortuunngitsut Nutaaliornermi suliniutit assigiin­ ngit­sorujussuupput – tassaasinnaal­ lutik quersuarmi sulinermi aqutsiner­ mik eqaallisaanerit, nutaanik tunitsi­ vis­sarsiornerit, nutaanik tunisassior­ nerit – kiisalu mobiilikkut iluaqusersuutinik inuinnarnit atorneqartussanik ineriartortitsinerit, tunisassiornermi atortunik pitsanngorsaanerit – aammalu tuniniaanermi nittarsaas­ sinermilu periutsinik nutaanik eq­ qus­sinerit. Taamaalillutik kalaallit su­lif­feqarfiutaat assigiinngitsorpas­ su­artigut nutaaliortuupput.

Pissutsit nutaaliornermut sunniutillit Suliffeqarfinni pisut saniatigut pis­ sut­sit arlallit suliffeqarfiit nutaalior­ nis­saannik sulliniutillit arlaqarput.

Taakkununnga ilaallutik ilinniaga­ qar­simassuseq ilisimasaqassuserlu, sullissinernik tunisassianillu nu­ taa­liorusuttut amerlassussaat kii­sa­ lu suliffeqarfinnut nutaaliortunut kiffartuussineq.

Kalaallit Nunaanni ilinniarsimassu­ seq ataatsimut isigalugu annertugisassaanngilaq. Tamanna suliffeqarfiit unammilligassaannit annersaa­ voq, tassami ilisimasaqassuseq na­

Piffissami 2009-2011 nutaaliorneq

Suliffeqarfiit nutaaliortut %-inngorlugit

Piffissami pineqartumi tunisassianik nutaaliorneq (n=161)

89

55,3

Suleriaatsinik nutaaliorneq (n=145)

84

57,9

Aaqqissuussaanikkut nutaaliorneq (n=141)

88

62,4

Nittarsaasseriaatsinik nutaaliorneq (n=135)

72

53,3

n = apeqqutinik akinnittut amerlassusaat

16

Amerlassusii

au r o r a 16 2012

luneqanngitsutut nutaaliorniarnermi pingaarnerpaat ilagimmassuk. Qujanartumik ukiuni kingullerni tamatumuuna pitsaasumik ineriartorto­ qarsimavoq, sulili suliassaqa­qaaq.

Ajoraluartumik Kalaallit Nunaanni ilisimatusaatigalugu misissuinissamut ineriartortitsinissamullu, nutaaliortoqarnissaanut kissaa­tigine­qar­ tumut naleqqiullugit, ani­ngaa­sa­liis­ sutit amerlanngillat.

Kalaallit Nunaanni pisisartut tas­ saanerummata pisortat ingerlataat, pisiniartarnermut periusiusartussanik aalajangersaagaanni nutaalior­ nis­s amut periarfissarpassuaqarpoq.

Tassa suliffeqarfinnut, soorlu mak­kununnga Greenland Venture aam­ma Greenland Business, nuna tamakkerlugu arlalitsigut kiffartuus­ si­nikkut. Tassunga ilaapput kommunit suliniutaat assigiinngitsut, kommunilli tamarmik aallartitsiniartunut ikiuunissamut neqerooruteqanngillat. Suliffeqarfinnit misissuiffigineqartunit 132-usunit taamaallaat 17-it nutaaliorniarluni suliniutinut atatillugu aningaasatigut kommunit tapiisimapput.

Ukiuni makkunani inuussutissarsiutitigut ineriartortitsineq pineqaraangat uuliamik aatsitassanillu ujar­lernerinnaq sulianiarfigineqarsimarpasippoq. Iluatsittumik suliniuteqarnermi tunisassiornissaraluit eqqortumik tapiifffiginerisigut iluatsiffiusinnaasut takkuitsoorneqarsinnaapput.

Nutaaliorniarluni suleqatigiinneq Nutaaliorneq piumasaqaateqara­ jup­poq sivisuumillu ingerlagajulluni, suliffeqarfiup nukissaanik annertuunik, tassa piffissamik, ilisimasanik piginnaanernillu, annertuumik atuiffiusariaqartarluni. Pingaartumik tunisassianik nuaaliornermut atatillugu, tassami ilisimatusarnermut, ineriartortitsinermut nittarsaassinermullu annertuumik suliaqartoqarta-

riaqarami. Kalaallit suliffeqarfiutaa­ sa amerlanersaat anginngillat, taa­ maattumik amerlanerpaat kisimiillutik suliuneqarniarunik suliassamik kivitsisinnaanngillat.

Suliffeqarfinnit 78-iusunit piffissami 2009-2012 tunisassianik ima­ luun­niit kiffartuussinernik nutaanik eq­qussisimasunit, 44%-it tunisassianik nutaanik ineriartortitsisimapput, 34,6%-illu allanik suleqateqarlu­ tik nioqqutissanik kiffartuussinernillu ineriartortitsisimallutik, taavalu 20,5%-it nioqqutissanik kiffartuussinernillu allanit suliarineqartunik ineriartortitsimapput. Misissuinerup takutippaa nutaaliornermi suleqatigisartakkat pingaarnerit tassaasut sullitat pilersuisullu, kisiannili ilisimatusarfiit, ilisimatusaatigalugu misissuisarfiit allallu pisortat sullissivii kalaallit suliffeqarfiutaannuut annikitsuinnarmik pingaaruteqarlutik.

Nunarsuarmi piffinni allani inuus­

su­tissarsiummik ingerlatallit, pisortat oqartussaasuisa ilisimatusarfiillu suleqatigilluarneri nutaaliornernut iluaqutaasut takutinneqarsimavoq.

Isumaqarpunga siunissami kalaallit suliffeqarfiutaat aaqqissuussaanermikkut nutaaliornissamik kissaateqartut, Kalaallit Nunaata iluani avataanilu iluaqutigilluakkaminnik suleqatissarsiorsinnaasut, soorlu makkuninnga suliffeqarfiit allat, pisortat sullissiviutaat, ilisimatusarfiit ilisimatusaatigalugulu misissuisarfiit. Uuliaimik aatsitassanillu ujarlernerit kingunerisaannik Kalaallit Nunaat soqutigineqartorujussuan­ ngor­­simavoq, taamaatumillu aamma nunani allani, suliniutinut kivitseqataasinnaasunik, suleqatissar-

siorsinnaanermut periarfissat ammarsimallutik. Misissuinermut atatillugu suliffeqarfiit iluatsilluarsimasut takusimasakka periuseq taanna atorlugu sulisimapput. Suleqatigiinnermi taama ittumi suliffeqarfiup sulisuminik piukkunnarsaanissani angu­niarlugu suliffeqarfik suleruluttariaqarpoq, tamatuma takutippaa aningaasatigut suliniuteqarnerup saniatigut, suleqatigiinneq taama ittoq allanik pissarsissutaasinnaa­ soq.

Allatut oqaatigalugu nunarsuarmi tamarmi ilisimasat najukkami ilisi­ ma­sanik paarlaasseqatigiittoqas­ saaq. Taamaaliornikkut najukkani piginnaanerit katersorneqassapput, siunissami unammilligassanut suliffeqarfiit piareersimaniassammata.

Naggataatigut Sulisitsisut suliffeqarfippassuilu tapersersuinerannut mi­s issuinermi peqataanerannut qut­savigingaassavakka.

Emil S. Christophersen Kalaallit Nunaannut, tikeraakulasaminut, qanittumik attaveqarpoq.

Emil S. Christophersen har tætte relationer til Grønland, som han ofte besøger.

au rora 1 6 2 0 1 2

17

Innovation er vejen til vækst Innovation betyder, at noget gøres på en anden måde på basis af ny viden. innovation er således ikke resultatet af en pludselig indskydelse eller inspiration, men af et bevidst forløb: Tilegnelse af ny viden, bearbejdning heraf, generering af idéer og muligheder, udvælgelse og udvikling af produkter og processer - og endelig udnyttelse gennem implementering og markedsføring.

Af Emil Skjervedal Christoffersen Cand. merc. i innovation og entrepreneurship fra Aalborg Universitet

I

sidste udgave af Aurora fortalte jeg lidt om en undersøgelse, jeg har lavet om innovation i Grønland.

Siden har jeg haft lejlighed til at bearbejde de indsamlede data.

Undersøgelsen er foretaget blandt Grønlands Arbejdsgiverforenings medlemmer. Spørgeskemaet er udsendt til 371 virksomheder, heraf har 31% besvaret hele spørgeskemaet. For nogle af spørgsmålenes vedkommende er svarprocenten helt oppe på 47%. Det skyldes, at nogle respondenter kun har udfyldt spørgeskemaet delvist. På den baggrund må det siges, at svarprocenten er meget tilfredsstillende - og betydeligt højere end ved tilsvarende undersøgelser i mange andre lande. Udover spørgeskemaerne er undersøgelsen baseret på

18

au r o r a 16 2012

en række interviews med virksomheder fra forskellige brancher samt diverse andre kilder. Det har været spændende at granske disse data, hvilket har ført til en række overraskende oplysninger.

Nedenstående tabel viser omfanget af innovation blandt de virksomheder, der har været med i undersøgelsen.

Innovation i perioden (2009-2011)

sammenhæng mellem de virksomheder, der introducerer forskellige typer af innovationsprocesser. Dermed er der meget, der tyder på, at virksomhederne kan inddeles i to grupper: 1. Virksomheder der innoverer = ”Innovatorer” 2. Virksomheder der ikke innoverer Antal

pct. af virksomhederne der innoverer

Produkt innovation i perioden (n=161)

89

55,3%

Proces innovation (n=145)

84

57,9%

Organisatorisk innovation (n=141)

88

62,4%

Innovation af markedsføringsmetoder (n=135)

72

53,3%

n = antal besvarelser

På den baggrund kan det konstateres, at en relativ stor andel af virksomhederne arbejder med innovation. Der ser ud til at være en stærk

Eksemplerne på innovation spænder vidt - fra optimering af nye lagerstyringssystemer, introduktion på nye markeder, lancering af nye

produkter - over udvikling af mobilapplikationer, forbedringer af produktionsudstyret - og til indførelse af nye salgs- og markedsføringskanaler. Der sker med andre ord innovation på mange forskellige planer i de grønlandske virksomheder.

Faktorer, der påvirker innovation Udover de ting, der sker på virksomhedsplan, er der en lang række andre faktorer, der påvirker virksomhedernes innovationsaktiviteter. Blandt andre uddannelses- og vidensniveauet, efterspørgslen samt services til innovative virksomheder.

Det generelle uddannelsesniveau er relativt lavt i Grønland. Dette er en af de største udfordringer for virksomhederne, da en af de vigtigste ingredienser i innovationsprocessen som bekendt er viden. Heldigvis er der sket en positiv udvikling på området gennem de seneste år, men der er et stykke vej endnu.

Der bliver desværre ikke dedikeret så mange midler til forskning og udvikling i Grønland, som man kunne ønske sig set i et innovationsperspektiv.

Da efterspørgslen i Grønland i høj grad er drevet af det offentlige, er der virkelig potentiale for at stimulere innovation gennem en aktiv indkøbspolitik.

Der er en række services til innovative virksomheder, bl.a. Greenland Venture og Greenland Business på det nationale plan. Herud-

over findes der forskellige kommunale tiltag, men det er dog ikke alle kommuner, der tilbyder hjælp til eksempelvis iværksættere. Af virksomhederne i undersøgelsen er det kun 17 ud af 132, der har modtaget finansiel støtte i forbindelse med innovationsaktiviteter.

Der synes i disse år at være en meget ensidig fokus på olie- og mineralefterforskning i erhvervsudviklingen. I processen med at få ting til at lykkes, risikerer man at overse nogle industrier, som potentielt kunne udvikle sig med den rette støtte.

Samarbejde om innovation Innovation er ofte en krævende og langt fra tilfældig proces, som stiller store krav til virksomhedernes ressourcer, både med hensyn til tid, viden og kompetencer. Specielt i forbindelse med produkt-innovation, hvor der ofte kræves en væsentlig indsats i forhold til forskning, udvikling og marketing. De fleste grønlandske virksomheder er ikke så store, og derfor vil det for manges vedkommende være meget svært at løfte indsatsen alene.

Ud af de 78 virksomheder, der har introduceret nye varer eller tjenesteydelser i perioden 2009-2011, har 44,9% selv udviklet produktet, 34,6 pct. har udviklet varer og tjenesteydelser i samarbejde med andre og 20,5 pct. har introduceret varer og tjenesteydelser udviklet af andre.

Undersøgelsen peger på, at de vigtigste samarbejdspartnere omkring innovation er kunder og leverandø-

t: u ilaasortanngortu Kingullermiill • • • • •

TAVFI i/s Nanu Travel ApS Grønlands Rejsebureau A/S Lilleholm Consult ApS Revision 24 / Kujalleqfood

rer, hvorimod universiteter, forskningsinstitutioner og andre offentlige institutioner har ringe betydning for de grønlandske virksomheder.

Et effektivt samarbejde mellem erhvervslivet, offentlige myndigheder og universiteterne har vist sig at være en effektiv metode til at fremme innovation andre steder.

Fremadrettet tror jeg, at grønlandske virksomheder med et ønske om en mere innovativ organisation med fordel kan søge alliancepartnere både i og udenfor Grønland, blandt andre virksomheder, offentlige institutioner, universiteter og forskningsinstitutter. I kølvandet på olieog mineralefterforskningen er der fulgt en enorm interesse for Grønland, dermed er der også åbnet gode muligheder for at finde partnere i udlandet, som kan være med til at løfte projekterne. Nogle af de mest succesfulde virksomheder, jeg har observeret i forbindelse med undersøgelsen, har benyttet denne model. Det er centralt, at virksomheden fokuserer benhårdt på at opkvalificere medarbejderne i et sådant samarbejde, så der er i høj grad også fordele ud over det rent monetære i samarbejdet.

Der skal med andre ord byttes lokal viden med global viden. Dermed opbygges der kompetencer lokalt, som ruster virksomhederne bedre til fremtidens udfordringer.

Slutteligt vil jeg endnu engang sige stor tak til Grønlands Arbejdsgiverforening og de mange virksomheder for deres opbakning til og deltagelse i undersøgelsen.

Nye medlemmer siden sidst: • • • • • •

Niras Gruppens A/S BMN Company ApS NAFWA s.m.b.a Nanoq.IT JPH Energi A/S Konpap Nuuk ApS

au rora 1 6 2 0 1 2

19

Kalaallit Nunaat nunat pingaarutillit ilagilissavaat?

Venedig-imi saqqummersitsineq Possible Greenland soqutigineqarluarpoq. Ilusilersuineq pillugu nunat tamalaat 13-issaannik saqqummersitsineranni kalallit danskillu peqataatitsinerat isumassarsiffiulluarpoq oqallinnissamullu oqallisissanik tunniussilluarluni.

Matumani Danmark Kalaallillu Nunaat kisimik eqqarsaatiginagit, aammalu nunarsuup sinnera eqqarsaatigineqarpoq.

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

D

ansk Arkitektur Centerip anguniarpaa saqqummersitsineq 170.000-inik takusarneqassasoq, maannali saqqummersitsinerup naa­nissaanut sapaatip akunneri suli arlaliugaluartut kisitsisip taassuma qaangerneqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq. Aamma annertuunik angujuminaassinnaasartunik takorluugaqartoqaraluartoq, takorluukkat taakku anguneqarnissaat naat­ sorsuutigineqarpoq. Saqqummersitsivimmut 300m²-tut annertutigisumut takusaasut inuinnaat amerlasimaqaat, taakkuli saniatigut aamma tusagassiorfiit nunarsuarmit tamarmeersut Possible Greenland sammisimavaat. Qisuariaatit assi­ giis­simapput, tassa Kalaallit Nunaa­ ta, ’sassaalliutissarpassuallip’, siu­ nis­saa pillugu takussutissanik eq­ qar­salertitsisunik danskit kalaallillu illu­­liassanik titartaasartut ilusilersui­ simanerat.

Tusagassiorfiit annertuumik samminninnerminni saqqummiutillaattaarnerusaat tigulaariffigissavavut: New York Times saqqummersit-

20

au r o r a 16 2012

sinersuarmi kalaallit ilanngussaat pillugu ima allaaserisaqarpoq: ”Sermersuup sukkasuumik aakkiartulernissaa eqqarsaatigalugu Kalaallit Nunaat imaannaanngitsunik unammilligassaqarpoq. Nuna qanittoq tikillugu nunarsuarmi inoqarfiunerpaanut ungasilluinnartutut inissi­ simagaluartoq, nunarsuaq tamak­ ker­lugu pisoqarfiusutut pingaarutilittut inissisimasussanngorpoq. Ta­ man­na Avannaarsuata KangiatigutKitaatigullu immakkut angallavigineqarsinnaalernera ilutigalugu pivoq, taamaalilluni piffimmi tamatunami uulia aatsitassallu nunap pigisai an­ ne­rtoorujussuit iluaqutigineqarsin­ naa­lissallutik.

Ujarassiornermi professorip Minik Rosingip oqaasii imaattut New York Timesip isuarpai “Kalaallit Nunaat nunami innuttaasut tamarmik pi­ gaat, tassami Kalaallit Nunaanni in­ nut­taasut nunaminertanik piginnittussaatitaanngillat“, allaaserisamilu nangippoq ”saqqummersitsinermi siuttuusup Rosingip siuttooqataalu, danskip illuliassanik titartaasartup Kent Martinussenip, apeqquterpassuit nunavissuaaqqap ornitai ku­sa­ narluinnartumik saqqummiuppaat”.

USA-mi aviisi sunniuteqarner­ paaq nangippoq: ”Illumut saqqum­ mer­sitsivimmut takusaasut iseraa­ ngamik illumi kalaallit nalinginnaasumik illuattut ittumi ini aqqusaar­ tarpaat anillakkaangamillu ini sanianiittoq nillataartoq iserfigisarlugu, tassanilu issittumi sikorpassuait iikkanut seqersitat takuneqarsinnaapput. Inini allani allannguutissat Kalaallit Nunaata ornitai pillugit allaaserisat takuneqarsinnaapput. Mit­ tar­fissarsuaq pingaarutilittut imissi­ si­masussoq umiarsuarnullu talittarfissaq assilissat nivingasut akornan­ niipput, aammalu suliarineqarsin­ naasut allarpassuit assigiinngitsut takuneqarsinnaallutik, soorlu qanoq ililluni aatsitassarsiornerup mingutsitsissutaasinnaanera aammalu immami avatangiisit uumassuseqar­lu­ innartut qanoq ililluni pigiinnarneqar­ sinnaanersut. Inissiat (maannakkut amigaataajuaannartut) inuillu naa­ pit­tarfissaasa inissisimaffissaat kalaallinut avatangiisinillu eriaginninnermut tulluarsakkat takorluuisin­ naas­suseqarluni suliaapput. Kalaallit Nunaat danskit naalagaaffiata iluani namminersortoq 56.000-iinnarnik inoqarpoq, taamaattumillu suti-

Fra den engelsksprogede paneldebat i Venedig, der blev fyldigt refereret i medier over hele verden. Fra venstre Kent Martinussen, Minik Rosing, Johannes Pedersen, Hermann Berthelsen, Simon Simonsen, Jens B. Frederiksen, Asii Chemnitz Narup, Bendt Kristiansen, Thomas Gaarde Madsen, Aviaaja Poulsen og Bjarke Ingels.

dac

Venedigimi tuluit oqaasii atorlugit oqallinnermit, nunarsuarmi tamarmi tusagassiorfinnit issuaavigineqartumit assilisaq. Saa­ merlerniit Kent Martinussen, Minik Rosing, Johannes Pedersen, Hermann Berthelsen, Simon Simonsen, Jens B. Frederiksen, Asii Chemnitz Narup, Bendt Kristiansen, Thomas Gaarde Madsen, Aviaaja Poulsen aamma Bjarke Ingels.

gut tamatigut tamat oqartussaaqataanerat atorlugu, siunissami inui­ aqatigiit ataatsimoorlutik, aalajangeqataanissaat ammaanneqarluni”.

New York Times-ip Possible Greenlandimik allaaserinninnini naggaserlugu Minik Rosingip oqaasiinik issu­ aavoq: “Ajornartorsiutit ilaat pingaartillugu sammisassaq tassaavoq, tassanngaannaq pisoorsuanngoriataarneq, inuiaqatigiinni allani misigineqaraangami iluaqutaanngilluinnartartoq”.

Kalaallit Nunaat akki, siunissarsi pigaarsi Karsten R. S. Ifversen Politiken-imi allappoq: “Malussarniutikka ta­maa­ sa atorukkit saqqummersitsineq manna pissarsiffigilluarsinnaavara.

Apeqqutit naammassisassat iterna tikillugu paasiniaavigisinnaavakka, tassami Kalaallillu Nunaata siunis-

sami qanoq isikkoqalernissaa pillugu tigussaasunik imaqarmat, illussanik titartaasartut tigussaasunik eqqarsarsinnaassuseqarlutik imminnullu killilersoratik ineriartortitsinissamut periarfissarpassuit assilianngorlugillusooq saqqummiussinnaammatigit. Iliuuseq kusanarpoq sallaatsumillu pissuseqarluni kalaallit isummernissaminnut periarfissippai. Ak, siunissaq pigaarsi “.

Allaaserisami kulturministeri Uffe Elbæk ilassuteqarpoq “Kulturikkut naa­lakkersuinermi anguniakkat nu­ taat “: “Possible Greenland tassaan­ naan­ngilaq iluatsittumik saqqummersitsineq kusanartoq, aammali eqqumiitsuliorneq kulturilu atorlugit angorusutanik qanoq qaffassaasinnaanermut takussutissaalluni isumassarsiffiulluarsinnasoq eqqarsalersitsilluarsinnaallunilu. Tamatumalu eqqarsalersippaanga angoru­

sutanik qaffassaanermi kulturikkut naalakkersuinermi anguniagaqalernissamut taamaaliorneq iluaqutaasinnaalluartoq”.

Sermitsiamilu allassimasoq naggasiutigissavarput, taassuma saq­ qum­m ersitsineq inuiaqatigiinni oqal­linnissamut pisariaqarluinnartumut eqeersaataanera oqaatigaa: ”Saqqummersitsinermi ”Possible Greenland”-imi suleqataasut annertuumik kusanartumillu suliaqarsimapput, neriunarporlu inuiaqati­giin­ ni inooqataaffitsinni oqallinnermut eqeersaataassasoq. Taamaattoqarnissaalu aaqqissuisoqarfimmi isumalluarfigaarput. Qaa, oqallitta!”.

Naalakkersuinikkut tapersersorluarneqarneq Saqqummersitsinerli nunanit allaninngaanneersuinnarnit nersualaarneqanngilaq, kalaallilli qinikkat,

au rora 1 6 2 0 1 2

21

dac

Borgmesterit Hermann Berthelsen, Qeqqata Kommunia, aamma Simon Simonsen, Kommune Kujalleq, oqallinnermi mikrofoni paarlakaajaattariaqarpaat.

Borgmestrene Hermann Berthelsen, Qeqqata Kommunia, og Simon Simonsen, Kommune Kujalleq, måtte dele en mikrofon under debatten.

Kunngissaq Frederik Minik Rosingilu Possible Greenland iluatsittumik ammarneqarmat nuannaarput.

Kronprins Frederik og Minik Rosing var i godt humør efter den vellykkede åbning af Possible Greenland.

22

au r o r a 16 2012

takutippaa nunani tamalaani inui­ aqatigiinnut akuusugut – nuannersuni nuanniitsunilu. Annertuunik siunissamullu ungasissumut sammisunik eqqarsassaagut. Ilusilersuisarneq pillugu naalakkersuinikkut anguniagaqartariaqarpugut. Allan­ nguinerni annertulluinnartuni inuit naapittarfeqartariaqarput inissa­ qartariaqarlutillu. Ataatsimimoorutigisinnaasaminnik”.

Qinikkat taakku Kommune Kujallermi borgmesteri Simon Simonsen aamma Qeqqata Kommuniani borgmesteri Hermann Berthelsen peqatigalugit oqallinnersuarmi tuluit oqaa­sii atorlugit ingerlanneqartumi, tusarnaartorpassualimmilu, oqalliseqataapput.

dac

Kunngissaq Frederik dankillu kultureqarnermut naalakkersuisuat peqatigalugit, ammaanersioqataasut saqqummersitsinermut ataqqinnillutillu nuannarinnipput. ”Tupinnaannarpoq nunat tama­ laat saqqummersitsineranni Kalaallit Nunaat taama kusanartigisumik saqqummiunneqarsinnaammat.

Suliat pissanganartut takorluuisinnaanermillu takutitsisut saniatigut maluginiarpara, Danmarkip Kalaallillu Nunaata suleqatigiinnerat qanoq ingerlalluartigisimasoq”, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen oqarpoq. ”Suleqatigiinnerup taama ittup takutippaa Danmarkip angajutut Kalaallillu Nunaata nukkatut pissuseqarnerat qanoq nutarterneqarsinnaasoq. Namminersorneq pillugu inatsimmi oqaa­seq naligiinneq, ataatsimoorlu­ ni suliniummi matumani aatsaat taa­ma eqqortigaaq”.

Aamma borgmesteri Asii Chemnitz Narup Venedig-imi saqqummersitsinerup ammarneqarnerani peqataavoq: Weekendavisenimullu ima oqaaseqarluni: “Saqqummersitsineq nuannareqaara. Tamatuma

Saqqummersitsineq Kalaallit Nunaannu­ kaanneqarssaaq Royal Arctic Linep tapersersuineratigut saqqummersitat pingaarnersaat, Venedig-imi saqqummersitsineq novembarip 25-anni naappat, Nuummukaanneqassapput. Sulisitsisullu inuussutissarsiorneq pillugu ataatsimiinneranni Future Greenland 2013-imi ulluni februaarip ar­ fer­naniit arfineq-aappaannut pisussami takutinneqassallutik.

Tamatuma kingorna Kalaallit Nunaanni illoqarfinni annerni aammalu Dansk Arkitektur Centerimi Københavnimiittumi takutinneqarnissaat pilersaarutaavoq.

dac

Grønland

som verdens

centrum?

Udstillingen Possible Greenland i Venedig har skabt stor opmærksomhed.

Det fælles grønlandsk-danske bidrag til den 13. internationale arkitekturbiennale har givet masser af inspiration og stof til debat.

Ikke alene i Danmark og Grønland, men også andre steder i verden.

Af Finn Jørn Jakobsen

I

skrivende stund, hvor der stadig er flere uger til at udstillingen slutter, venter Dansk Arkitektur Center, at målet med 170.000 besøgende bliver mere end nået. Også de stort anlagte visioner for projektet ser ud til at blive indfriet. Den 300 kvadratmeter store stand blev ikke alene et publikumsmæssigt tilløbsstykke, men også hundredvis af medier verden over har beskæftiget sig med Possible Greenland. Reaktionerne her var gennemgående, at danske og grønlandske arkitekter har sat tankevækkende billeder på fremtidens Grønland, der som land har umådeligt meget at byde på.

Vi bringer her et par typiske eksempler på den massive medieomtale: New York Times skriver i en stort opsat omtale af biennalen om det grønlandske indslag: ”Med udsigten til den hurtige smeltning af den arktiske iskappe står Grønland foran en unik udfordring. Som et land, der indtil for nylig befandt sig på den yderste kant af den beboede verden, står det nu over for udsigten til at blive et globalt omdrejningspunkt. Dette sker i takt med, at nordøst- og nordvestpassagerne åbner op for sejlads og det bliver muligt at udnytte landets enorme olie- og mineralressourcer.

New York Times citerer geologiprofessor Minik Rosing for, at “hele Grønland er fælles jord, da man ikke kan eje jord i Grønland”, og nævner senere i artiklen, at ”hovedkurator Rosing og medkuratoren, den danske arkitekt Kent Martinussen, har produceret en eksemplarisk præsentation af de mange spørgsmål, som subkontinentet nu står over for”.

Og USA’s mest indflydelsesrige avis fortsætter: ”Pavillonens besøgende træder ind gennem stuen af et typisk Grønlandsk familiehus og ud i den nedkølede atmosfære i det tilstødende rum, hvor billeder af arktiske isvidder ses projekterede på væggene. I andre lokaler findes

au rora 1 6 2 0 1 2

23

dac

Illussanik titartaasartoq Aviaaja Poulsen Nuummi TMT Arkitektineersoq aamma Bjarke Ingels oqallittoqarnerani oqalliseqataasut.

beskrivelser af de planlagte ændringer, Grønland nu går i møde. Et projekt for en stor central lufthavn og skibshavn er vist sammen med plancher, som fokuserer på de alternativer, der byder sig i spændingsfeltet mellem potentielt forurenende minedrift og bevarelsen af et utrolig produktivt og bæredygtigt havmiljø. Placeringen af boliger (i øjeblikket en kronisk mangel) og so​​ ciale mødesteder i en passende grønlandsk og miljømæssigt levedygtig stil, er også fantasifuldt behandlet. Grønland, som er en selvstændig stat inden for det danske rige, har en befolkning på kun 56.000, hvilket åbner op for en enestående grad af demokratisk deltagelse i alle beslutninger, der vedrører samfundets kollektive fremtid”.

New York Times slutter sin omtale af Possible Greenland med endnu et citat af Minik Rosing: “Et af de største problemer, der skal være fokus på, er udsigten til pludselig rigdom, som bestemt ikke altid har været gavnlig for andre samfund”.

Værsgo Grønland, fremtiden er jeres I Politiken skrev Karsten R. S. Ifversen: “Jeg kan simpelthen få noget ud af denne udstilling ved at gå med sanserne forrest. Jeg kan grave mig ned i problemstillingerne, og den giver nogle konkrete bud på en frem-

24

au r o r a 16 2012

Arkitekt Aviaaja Poulsen fra TMT Arkitekter i Nuuk og Bjarke Ingels under paneldebatten.

tid i Grønland, hvor arkitekternes evne til at tænke konkret og rumligt sætter nogle første konkrete billeder på de svimlende udviklingsperspektiver. Det er en fin gestus, der på meget blid vis giver grønlænderne noget at forholde sig til. Værsgo, fremtiden er jeres”.

Og kulturminister Uffe Elbæk supplerer i kronikken “Den nye kulturpolitiske dagsorden”: “Possible Greenland er ikke bare en æstetisk vellykket udstilling, men også et formidabelt inspirerende og tankevækkende eksempel på, at vi løfter ambitionsniveauet for kunsten og kulturen. Og det inspirerer mig til at sige, at vi også skal løfte ambitionsniveauet for kulturpolitikken”.

Endelig slutter vi af med Sermitsiaq, der ser udstillingen som et kærkomment indspark til en nødvendig samfundsdebat: ”Hele holdet bag ”Possible Greenland” har lavet et kæmpe stort og flot stykke arbejde, som forhåbentligt smider ekstra brændstof i debatten om vores samfund. Det krydser vi på redaktionen i hvert fald fingre for. Let’s debate!”.

Stor politisk opbakning Der har ikke alene været ros fra udlandet, men også fra de grønlandske politikere, der sammen med Kronprins Frederik og den danske kulturminister deltog i åbningen, er

der respekt for og glæde over udstillingen. ”Det er stort, at Grønland på denne internationale scene bliver eksponeret så flot. Udover nogle spændende og visionære projekter, der virkelig giver inspiration, hæfter jeg mig ved, hvordan samarbejdet mellem Danmark og Grønland har fungeret optimalt”, sagde medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik, Jens B. Frederiksen. ”Et samarbejde som dette viser, hvordan det er muligt at modernisere storebror-lillebror-forholdet mellem Danmark og Grønland.

Selvstyrelovens ord om ligeværdighed er noget, man oplever til fulde her, fordi det er et fælles projekt”.

Også borgmester Asii Chemnitz Narup var med til at åbne udstillingen i Venedig: Her udtalte hun til Weekendavisen: “Jeg er bare vild med den udstilling. Den viser, at vi er en del af det internationale samfund. Vi sidder midt i det - på godt og ondt. Vi skal tænke stort og langt. Vi er nødt til at få en arkitekturpolitik. Midt i de kæmpe forandringer skal folk have et mødested og tag over hovedet. Noget at være sammen om”.

De to politikere deltog sammen med blandt andre borgmester i Kommune Kujalleq, Simon Simonsen, og borgmester i Qeqqata Kommunia, Hermann Berthelsen, i en stor paneldebat på engelsk med mange tilhørere.

Udstillingen til Grønland Takket være et sponsorat fra Royal Arctic Line sejles de væsentligste dele af udstillingen til Nuuk efter biennalens afslutning den 25. november. Her vises den i Katuaq i forbindelse med GA’s erhvervskonference Future Greenland 2013 i dagene 6. og 7. februar.

Herefter er der planer om at få den vist i Grønlands større byer og i Dansk Arkitektur Center i København.

bang

Pitsaanerusumik

peroriartornissamut aallaavik Nakuusa tassaavoq Namminersorlutik Oqartussat UNICEF Danmarkillu ukiuni tallimani suleqatigiillutik suliniutissaat. Pingaarnertut siunertarineqarpoq meeqqat atukkamikkut, isummersortariaatsimik allannguinissaq pingaarnerutillugu, pitsanngorsaavineqarnissaat.

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

lugu suliniummut aqutsisoq Arnavaraq Jørgensen oqaloqatigaarput.

”

Angajoqqaanut asanninnermik nalunaarneq

Ataata anaanalu najornerorussappavut!” Nakuusap paasititsiniutaa maannakkorpiaq saqqumi­ laar­toq taama taaguuteqarpoq, angajoqqaat akisussaanerannik aammalu angajoqqaat qitornaasalu ataqatigiinerat pillugu ilitsersuinermut oqallinnermullu aammalu angajoqqaat qitorsaasalu ataqatigiinerisa eqqarsaatigilluarnissaannik sammisaqartoq. Paasititsiniaanermut atatillugu UNICEF Danmark Aurorap pulaarpaa, Nakuusalu pil-

- Tunngaviusumik oqarsinnaavugut paasisitsiniaaneq meeqqat angajoqqaaminnut asanninnerminnik na­ lunaarutiginninnerigaat, oqarlutik ”asavassi, sulilu sivisunerusumik najortarusullusi” Arnavaraq, UNICEF-ip allaffiini qaamasuni Københavnimiittuni kaffisoqatigiinniarluta ingikkatta, qungujulluni oqarpoq.

- Nakuusa Ilulissani 2011-mi

meeqqanik ataatsimiititsivoq, meeq­qallu isumaqarput angajoq­ qaat akisussaaffeqarnerat pingaartillugu sammisaqartoqartariaqartoq, Arnavaraq oqaluttuarpoq. – Qisuariarnerit tamakku aammalu immersugassaq apeqqutitalik atorlugu misissuinersuarmut akissutigineqartut paasititsiniaanissami tunngavigineqassapput, matumanilu sammisaq suli annertunerusumik pingaartillugu sammineqalissalluni. Paasititsiniaaneq pitsaanerpaaffimminiitinniarlugu suliniut susassaqarfimmut tunngasunik sulialinnut, angajoqqaanut meeqqanullu saqqummi-

au rora 1 6 2 0 1 2

25

ussimavarput, pitsaalluinnartunillu utertitsiffigineqarsimalluta aammalu peqataarususseq annertooq misigisimallutigu. Siunertaraarput meeqqat oqariartuutaasa nunamut tamarmut siaruarnissaat, tamannalu pereerpat neriuppugut angajoqqaat akisussaaffiat pillugu inuiaqatigiit tamarmik oqalliseqataajumaartut.

KNR-ikkut isiginnaagassiat tulleriiaat saniatigut atuagaq saqqummersinneqassaaq, Kalaallillu Nunaanni tamarmik angajoqqaanut akeqanngitsumik agguaanneqassalluni. Taassuma taaguutigaa ’Asannittumik inuulluaqqusillunga’ meeq­ qallu angajoqqaaminnut allagaannik imaqarluni. Atuagaq decembarimi saqqummissaaq Pisiffiup Piler-

26

au r o r a 16 2012

suisullu pisiniarfiini pineqarsinnaassalluni. Meeqqat pisinnaatitaaffiinik sullissivik Meeqqat Illersuisuat suleqatigalugu atuagaq suliarineqarsimavoq.

- Taamaalilluni ”Anaana ataatalu najornerorusuppavut” iliuusissanik siunnersuutitalinnik paasititsiniutaa­ voq, angajoqqaat akisussaanerannik aammalu angajoqqaat qitor­naa­ salu ataqatigiinerat pillugu ilitsersuinermut oqallinnermullu aammalu angajoqqaat qitornaasalu ataqatigiinerisa eqqarsaatigilluarnissaannik sammisaqarluni, Arnavaraq oqarpoq. – Akisussaassuseqartumik angajoqqaajunerup suut nassatarinerai pillugit isummertaatsit piffissami qaninnermi allanngortinnissaat ilisimaarineqalernissaallu

anguniarneqarpoq. Aammattaaq siunissaq ungasinnerusoq isigalugu anguniarneqarpoq angajoqaatut annertunerusumik akisusaassuseqalernissamut tunngatillugu pissusilersortarnerup pitsaasumut sa­ ngu­tinniarneqarpoq. Ulluinnarni mikisualuit aalajangiisooqataasarput.

Matumani angajoqqaat aammalumi inersimasut allat meeqqat pisari­ aqartitavimminnik oqalunnerat tu­ saaniarnerusariaqarpaat. Assersuutigalugu meeraq oqarpat: ”Ilinniagassannik ikiorsinnaavingar?”, immaqa ilinniagassat penerunngikkaluarlugit soqutigineqarnissamik najorneqarnissamillu kissaateqarneq peqqutaasarpoq.

Tikkuartuinata isumassanik tunniusaqarusuppugut, Arnavaraq Jør-

UNICEF’IP nunarsuaq tamakkerlugu nukissai Kalaallit Nunaanni misilittakkanik akullugu Nunarsuarmi meeqqat pillugit suliniaqatigiiffinni siuttutut UNICEF meeqqat tunngaviusumik pisinnaa-

titaaffiisa ikorfartornissaannut qulakkeernissaannullu ukiorpassuarni sulisimanerminit misilittagaqarpoq. United Nations Children’s Fund 1946-mi FN-imit pilersinneqarpoq. Suliniaqatigiiffiup qullersa­ qarfia New Yorkimiippoq, Københavnimili nunarsuarmut tamarmut atuuttumik quersuaqarluni. UNICEF’ip tunngaviisa annersaat tassaavoq massakkorpiaq pisaria­ qartitsisunut ikiuunnissaq, sulinia­ qatigiiffilli aamma siunissaq ungasissoq isigalugu suliniuteqalera­lut­ tuinnarpoq. UNICEF arlaannaannulluunnii attuumassuteqanngilaq naa­ lakkersuinikkullu pituttorsimanani.

- Aap, UNICEF Danmarkimut nunarsuarlu tamakkerlugu sulinermut nakuusumut ilaavugut, tamannalu tulluusimaarutigaarput, Arnavaraq erseqqissaavoq. – Matumanili nuannernerpaaq tassaavoq Nakuusap nammineerluni kinaassuseqalersimanera. Tunngavimmigut kalaallinit suliniutaavoq, kalaallit pingaarti­ taanik misilittagaannillu aallaavilik.

Namminersorlutillu Oqartussanik qanimut suleqateqarneq aalaja­ ngiis­suulluinnarpoq. Taamaattumik suliniutip isummersoriaatsinik allanngortitsinisaa naatsorsuutigilluinnarparput. Soorunami aamma nalunngilarput tamanna piffissami pivikitsumi paasititsiniaanerlu ataasinnaq aqqutigalugit pisinnaanngitsoq, kisiannili piffissami sivisuumi nikallujuilluni sulinikkut angusaqartoqarsinnaasoq, taassuma erseq­ qissarpaa.

Tamat suleqatiginissaat kissaatigaarput, taakkununnga ilaallutik suliffeqarfiit, suliniaqatigiiffiit allallu meeqqat pisinnaatitaaffiinik suliniutitsinnillu tapersersuerusuttut. Taa­ maattumik Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata atugassiaa Aurora aqqutigalugu suliarput pillu­ gu suliffeqarfippassuarnut imminut

nittarsaakkusuppugut, Arnavaraq Jørgensen naggasiivoq.

CSR Greenland aamma Sulisitsisut: Angajoqqaat tamarmik oqaatsit sukannersut atorfissaqartippaat - Nakuusa suliniutaavoq pissanga­ nartoq tamanullu soqitiginartoq, taa­maattumik tamakkiisumik tapersersorparput, Anita Hoffer CSR Greenlandip allattoqarfianeersoq oqarpoq. – Nalunngilara suliniut pingaartumik meeqqanut ilaquta­ riin­nit sanngitsuuneersunut suliniutaasoq, piviusorli unaavoq oqariartuutigineqartut, paasititsiniaanermi meeqqat uagutsinnut eqqaasitsissutaat, angajoqqaajusugut tamatta atorfissaqartikkatsigit.

Siunissami CSR Greenland-ip Nakuusa suleqatigiit ataatsimiinnerinut qaaqqusalissavaa, taamaaliornikkut meeqqat pisinnaatitaaffii sammineqarniassammata. Taamaaliornikkut neriuppugut angajoqqaat akisussaaffii pillugit suliffeqarfiit sulisuminnik oqaloqateqartalissasut.

Mannami eqqaamassavarput: Meeqqat pissusissamisut peroriar­ tor­nerminni atugaqarnissaasa qu­ lak­keernissaanut tamatta akisus­ saa­vugut.

Sulisitsisut pisortaat Brian Buus Pedersen ilassuteqarluni oqarpoq: suliniut inuiaqatigiit suut akisus­ saaf­figineraat angajoqqaallu suut akisussaaffigineraat pillugit oqallinnermut pingaarutilimmut, Sulisitsisut isumaannut, naleqqulluinnarpoq. Taamaalilluni ”Kalaallit Nu­ naanni naleqartitat pillugit oqallinnermut” Sulisitsisut facebook-imi ingerlataanut Nakuusa atalluinnarpoq.

au rora 1 6 2 0 1 2

27

bang

gensen soqutiginneqaluni nangippoq. – Misissuinerpassuit pilersi­ taan­nik ilisimaarinninnerup akisus­ saas­suseqarnerullu soqutigineqar­ ne­rata qaffakkiartornera – minne­ run­ngitsumik Kalaallit Nunaanni pa­ qu­mi­ngartitat ammasumik oqaluu­ se­rinissaannut nalinginnaasumik piumassuseqalerneq - atorluarniarparput. Tamatumunnga tunngatillugu CSR Greenland akuuvoq ua­ gutsinnut pingaarutilik, tassanngalu tapersersorneqarnerput nuannaa­ rutigaarput. Amerlasuulli soqutiginninnerminnik takutitsisarnerat at­ tor­tinaqaaq. Tamanna isumallua­ ler­sitsivoq. Uanga nammineq inut­tut nuannaarutigaara sammisamik tunniusimaffigillu­ innakkannik pitsaasunillu utertitsiffigineqaatigisartakkannik suliaqarsin­ naa­gama. Aamma na­ lun­ngilara Kalaallit Nunaanni suleqatiga, Namminersorlutik Oqartussani suliniummut aqutsisoq Klaus Møller taama misigisimasoq. Qanimut suleqatigiippugut immitsinnullu tapersersoqatigiilluta, naallu Nakuusa suliniutaagaluartoq annertooq, ulluinnerni suliniutip ineriartortinnissaanut ataqatigiissaarnissaanullu marluinnaalluta sulivugut. Tamatumunngali taarsiullugu suliaq isumassarsiorfissaqarluarlunilu naammagisimaarnaqaaq, Nakuusap Danmarkimi sulisua pi­ ngaarutilimmik sulialik oqarpoq.

bang

Spiren til en bedre opvækst Nakuusa er et femårigt samarbejdsprojekt mellem Grønlands Selvstyre og UNICEF Danmark. Det overordnede formål er at forbedre børns vilkår og rettigheder, primært gennem holdningsbearbejdelse.

Af Finn Jørn Jakobsen

”

Mere mor og far!” er navnet på Nakuusas aktuelle kampagne, som skal vejlede og skabe debat og refleksion om forældreansvar og relationerne imellem forældre og børn. I anledning af kampagnen har Aurora besøgt UNICEF Danmark, hvor vi talte med programleder for Nakuusa, Arnavaraq Jørgensen.

Kærlighedserklæring til forældre - I bund og grund er vores kampagne en stor og larmende kærlighedserklæring fra børnene til deres forældre, hvor de siger ”vi elsker jer, vi vil bare gerne have mere af jer”, smiler Arnavaraq, da vi sætter os med en kop kaffe i UNICEF’s lyse lokaler ud til den københavnske havnefront.

- Nakuusa afholdt børnetopmøde i Ilulissat i 2011, og der mente bør-

28

au r o r a 16 2012

nene, at der er brug for mere fokus på forældreansvar, fortæller Arnavaraq. - Disse reaktioner samt svarene på en stor spørgeskemaundersøgelse danner baggrund for den kampagne, der nu skal sætte ekstra fokus på emnet. For at kvalificere kampagnen har vi præsenteret konceptet for både fagpersoner, forældre og børn, og vi har fået gode tilbagemeldinger og mødt stort engagement. Det er vores mål at brede børnenes budskaber ud i hele landet, og vi håber derefter, at alle dele af samfundet vil deltage i debatten omkring forældreansvar.

Udover en serie kampagnefilm i KNR vil der blive udgivet en gratis bog til forældre i Grønland. Den hedder ’Med kærlig hilsen’ og er skrevet af børn til deres forældre. Bogen kommer i december og fås i Pisiffik og Pilersuisoq’s butikker. Den er udarbejdet i samarbejde med børnerettighedsinstitutionen MIO. - ”Mere mor og far” er således en

handlingsanvisende kampagne, der skal vejlede og skabe debat og refleksion omkring det gode forældreskab og den vigtige relation forældre og børn imellem, siger Arnavaraq. - På kort sigt søger kampagnen at opnå en holdningsændring og bevidstgørelse om, hvad et godt og ansvarligt forældreskab indebærer.

På længere sigt er målet desuden, at kampagnen skal lede til en positiv adfærdsændring i forhold til at tage større ansvar som forældre.

Det er ofte de små ting i hverdagen, der kan være afgørende. Her skal mange forældre og for den sags skyld andre voksne være bedre til at lytte til børnenes egentlige behov.

Hvis et barn fx siger: ”Vil du hjælpe mig med mine lektier?”, drejer det sig måske i virkeligheden ikke om lektierne i sig selv, men mere om ønsket om interesse og nærvær.

- Vi vil ikke løfte pegefingre, men inspirere, fortsætter Arnavaraq Jørgensen ivrigt. - Vi satser på at ud-

En kombination af UNICEF’s globale kræfter og Grønlands egne erfaringer Som verdens ledende børneorganisation har UNICEF mange års erfaringer med at understøtte og sikre

børns grundlæggende rettigheder.

United Nations Children’s Fund blev oprettet af FN i 1946. Organisationens hovedkvarter ligger i New York, men har sit verdenslager i København. Et af de vigtigste principper i UNICEF er at hjælpe der, hvor nøden er størst, men organisationen arbejder i stigende grad også ud fra langsigtede perspektiver.

UNICEF er uafhængig og upolitisk.

- Ja, vi er en del af UNICEF Danmark og det stærke globale netværk, og det er vi stolte af, understreger Arnavaraq. - Men det stærkeste i dette tilfælde er næsten, at Nakuusa i virkeligheden har fået sin helt egen identitet. Det er i bund og grund et grønlandsk projekt, der tager udgangspunkt i grønlandske værdier og erfaringer. Og her er det tætte partnerskab med selvstyret helt afgørende. Derfor har vi store forventninger til, at indsatsen vil kunne flytte holdninger. Men vi ved naturligvis også, at dette ikke sker på kort tid og ved hjælp af en enkelt kampagne, men at der er tale om et langt, sejt træk, påpeger hun.

Vi ønsker at samarbejde med alle, herunder virksomheder, organisationer og alle andre, som ønsker at styrke børns rettigheder og vores projekt. Derfor er vi glade for at kunne gøre rigtig mange virksomheder opmærksom på projektet her gennem Grønlands Arbejdsgiverfor-

bang

nytte den bølge af øget bevidsthed og ansvarlighed, der er opstået efter mange undersøgelser - og ikke mindst den generelt større vilje til at tale åbent om tabuer i Grønland. I den forbindelse er CSR Greenland en aktør, der er vigtig for os, og vi er glade for den opbakning, vi også møder derfra. I det hele taget er det rørende at møde det engagement, der udvises fra mange sider. Det er med til at give optimisme. For mig personligt er det et privilegium at arbejde med et emne, jeg både brænder for og får så meget positiv respons omkring. Det samme ved jeg gælder for min kollega i Grønland, projektleder Klaus Møller i Grønlands Selvstyre. Vi arbejder tæt sammen og støtter hinanden, for selv om Nakuusa er et stort projekt, er vi kun to om at klare udviklingen og koordineringen i det daglige. Til gengæld er det som sagt et arbejde, der er fyldt med inspiration og tilfredsstillelse, kommer det fra Nakuusas omdrejningspunkt i Danmark.

enings blad Aurora, slutter Arnavaraq Jørgensen.

CSR Greenland og GA: Alle forældre har brug for denne opsang - Nakuusa er en meget spændende og vedkommende, som vi bakker helhjertet op, siger Anita Hoffer fra CSR Greenlands sekretariat. - Jeg ved godt, at projektet primært har fokus på børns vilkår i udsatte familier, men i virkeligheden har alle os, der er forældre, brug for de budskaber, som børnene i kampagnen minder os om.

Vi inviterer fremover Nakuusa med i CSR Greenlands netværksmøder for at lave et tema om børns rettigheder. Derved håber vi at kunne inspirere virksomhederne til at tale om forældreansvar med deres medarbejdere. For vi skal huske: Vi har alle et ansvar for at sikre, at børn får den opvækst, de fortjener.

GA’s direktør Brian Buus Pedersen supplerer: initiativet falder også fint i tråd med GA’s holdninger til den vigtige diskussion om, hvad der er samfundets ansvar og hvad der er er forældrenes ansvar. Dermed er Nakuusa et perfekt link til den ”Værdidebat Grønland”, som vi i GA lægger kræfter i at få i gang på facebook.

Paasititsiniummi ” Ataata anaanalu najornerorussap­pa­ vut”-mi meeqqat namminneq tikkuartugaat pingaarnertut aallaavigaavut, taama oqarpoq Nakuusami sulisoq suliaminik soqutiginnilluartoq suliniummilu aqutsisoq Arnavaraq Jørgensen. Taanna Københavnip Universitetiani 2010-mii eskimologinngorpoq. Taassuma saqqummersippaa ”Kalaallit Nunaanni inooqatgiinnikkut naligiinnginneq atugarissaarnerlu – naalagaaffiup inuillu ataa­ siakkaat akisussaaffiisa agguataarneqarnerat”. Eskimologi pillugu immikkoortortami Issittullu Ilisimatusaatigineqartarfiani soraarumeerutitut allaaserisaq.

I kampagnen ”Mere mor og far” tager vi først og fremmest udgangspunkt i, hvad børnene selv peger på, siger en af Nakuusas engagerede ildsjæle, programleder Arnavaraq Jørgensen. Hun er eskimolog fra Københavns Universitet, 2010. Her udgav hun ”Aspekter af social ulighed og velfærd i Grønland - ansvarsfordeling mellem stat og individ”. Et speciale fra Afdeling for Eskimologi og Arktiske Studier.

au rora 1 6 2 0 1 2

29

Brian Buus Pedersen ARTEK-ip aqutsisoqatigiivinut siulittaasunngorpoq Professor Arne Willumsen-ip Qaasuitsumi Teknologiimik Inerisaavimmi pisortatut kingoraartissaata atorfinitsinneqarneranut atatillugu ARTEK-ip aqutsisoqatigiivinut siulittaasussatut Sulisitsisut pisortaat toqqagaavoq.

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

C

arl Egede Bøggild, 2012-imi oktobarip aallaqqaataanniit ARTEK-imi pisortanngorpoq, taanna aput sermerlu pillugit ilisimatuujuvoq atorfininnissamilu tungaanut The University Centre in Svalbardimi (UNIS) Norgemiittumi lektoritut atorfeqarluni. Taassuma saniatigut Silap Pissusianik Ilisimatusarfimmi, Pinngortitaleriffimmut atasumi adj. professoritut sulivoq. Carl Egede Bøggild Tunumi inunngorsimavoq, ilaatigullu USA-mi Danmarkimilu ilinniarsimalluni aammalu ilisimatusaatigalugu ukiorpassuarni sulisimalluni.

Issittumi teknikkikkut Kalaallit Nunaata Universitetscenterissaata pilersinneqarnissaa pisortartaap akisussaaffigilissavaa, universitetscenterissami issittumi ingeniørit amerlanerit ilinniartinneqassapput, aam­m alu aatsitassarsiornerup ikum­matissarsiornerup aammalu avatangiisit, attaveqarnerup, suliffissuaqarnerup, illup iluani silaannaap sanaartornerullu nunap isumalluutaanik piujuartitsinissamik tunngaveqarluni inuiaqatigiinnik ineriartortitsinissaq qulakkeerneqassallutik.

Danmarks Tekniske Universitet Namminersorlutillu Oqartussat inerisaavittaassamik pilersaarusiortuupput.

Brian Buus Pedersen, Sulisitsisuni pisortaq ARTEK-ip aqut­si­so­ qa­tigiivini aggustip naalernerani siu­ littaasunngorpoq. ”Nuannaarutigaara ARTEK-ip siunissami ineriartortinneqarneranut sunniuteqaqataasinnaalerama”, Brian Buus Pedersen oqarpoq.

30

au r o r a 16 2012

”Unam­milligassaq pissanganartuuvoq, tassami ilinniarfittaassaq Kalaallit Nunaannut annertuumik sunniuteqartussaammat. Issittumilu inge­niørinik pisariaqartitsineq siunissami suli annerulersussaammat, taamaaqataanik ARTEK-ip pingaa­ rutaa annertusiartortussaavoq. Ul­ lu­mimi ingeniørit avatangiisit, atta­ ve­qarnerup sanaartornerullu iluani suliaqarsinnaasut Kalaallit Nunaanni Issittullu ilaani amigaatigineqartorujussuupput. Taamaattumik ARTEK-ip allineqarnissaanik piler­saa­ rut inuussutissarsiornitsinnut pi­ ngaa­rutilerujussuuvoq. Minnerun­ ngit­sumik aatsitassarsiornissanut ikummatissarsiornissanullu piler­ sus­s atut naatsorsuutigisatsinnut tunngatillugu. Aamma piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ilisimasatigut atta­ve­qatigiinnissamik Kalaallit Nunaata takorluugaanut universi­ tets­centerip ikorfartuisuunissaaa Su­lisitsisut siunissamut takorluu­ gaa­n ut tulluarluinnarpoq”, Brian Buus Pedersen erseeqissaavoq.

Nutaamik universitetscenterili­ ornissamik pilersaarutit uuliasiortunit aatsitassasartiortunillu taamatuttaaq danskit ilisimatusarfiinit iliniarfiinilu ilassilluarneqarput.

Ilisimasat Kalaallit Nunaa­ niiginnarnissaat aatsaat taama pingaartigaaq Aamma Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Nunanullu Avannarlernut suleqateqarnermut Naalakkersuisoq ARTEK-ip Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanermik salliutitsinera nuannaarutigaa: ”Issittumi ingeniørit suli amerlanerit ilinniartinneqartalernissaat nuannaarutissaa­voq”, Palle Christiansen oqarpoq. ”Taa­

maalilluni ilisimasat paasisi­ma­sa­ qassutsillu Kalaallit Nunaanniiginnartalernissaat qulakkeerneqas­ saaq, tamannami inuiaqatigiit imminut napatittut ineriartortinnissaannut kissaateqarnitsinni pingaarutillit ilagaat”.

Brian Buus Pedersenip saniatigut ARTEK’ip aqutsisoqatigiivinut ilaa­ sortat makkuupput: • Peter Hansen, Naalakkersuisut siulittaasuata allattoqarfiani siunnersuisartuuneq, • Jørn Skov Nielsen, Inuus­su­tis­ sar­siornermut Suliffeqarnermullu Naa­lak­kersuisoqarfimmi pisortaq • Janus Köster, Ineqarnermut, Atta­veqarnermut Angallannermullu Naa­lakkersuisoqarfimmi immik­koor­tortami ingeniøri, • Jokum Møller, Sanaartornermik Ilinniarfimmi Sisimiuniittumi pisortaq, • Martin Vigild, Danmarks Tekniske Universitet-imi Bachelordekan • aamma Karl Kristian Olsen, Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoqarfimmi allaffimmi pisortaq.

ARTEK’ip malinnaatitaani Sulisitsisut allattoqarfianni pisortaq Karsten Klausen ilaasortaavoq, taa­ maalillutik Sulisitsisut siunissami Qaasuitsumi Teknologiimik Inerisaa­ vimmi, ukioq 2000 pilersinneqartumi pisunut malinnaasinnaassapput.

Malinnaatitat suliassaasa ila­gaat ilinniarneq suliniutillu allat pillugit Qaasuitsumi Teknologiimik Ine­ri­ saa­vimmut innersuussuteqar­tar­nis­ saq.

Brian Buus Pedersen ny formand for ARTEK’s styregruppe nitz photo

I forbindelse med udnævnelsen af professor Arne Willumsens efterfølger som leder af Center for Arktisk Teknologi, er Grønlands Arbejdsgiverforenings direktør udpeget som formand for ARTEK’s styregruppe.

Af Finn Jørn Jakobsen

C

arl Egede Bøggild, der pr. 1. oktober 2012 er ny leder ARTEK, er sne- og isfysiker og kommer fra en stilling som lektor ved The University Centre in Svalbard (UNIS) i Norge. Han er endvidere adj. professor ved Grønlands Klimaforskningscenter, der er en del af Grønlands Naturinstitut. Carl Egede Bøggild er født i Østgrønland, uddannet i bl.a. USA og Danmark og har en omfattende videnskabelig karriere.

Den nye centerleder bliver ansvarlig for etableringen af et nyt arktisk teknisk universitetscenter i Grønland, som skal uddanne flere arktiske ingeniører og sikre en bæredygtig samfundsudvikling på råstofområdet og inden for miljø, infrastruktur, industri, indeklima og byggeri. Danmarks Tekniske Universitet og Grønlands Selvstyre står bag planerne om det nye center.

Brian Buus Pedersen, direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening, indtrådte i slutningen af august som ny formand i ARTEK’s styregruppe. ”Jeg er glad for at få indflydelse på den kommende udvikling af ARTEK”, fortæller Brian Buus Pedersen. ”Det er en spændende udfordring, da uddannelsen har stor betydning for Grønland. Og da behovet for arktiske ingeniører bliver endnu større i fremtiden, vil ARTEK’s betydning vokse yderligere.

Der er allerede i dag stor efterspørgsel i både Grønland og andre dele af Arktis efter ingeniører, som kan

Brian Buus Pedersenip aqutsisoqatigiinnut ilaasortaaneratigut aammalu Karsten Klausenip malinnaatitani ilaasortaaneratigut Sulisitsisut ARTEK-imi sinniisoqarluarput.

løse teknologiske problemstillinger inden for miljø, infrastruktur og byggeri. Derfor er planerne for en udvidelse af ARTEK særdeles vigtig for vores erhvervsliv. Ikke mindst set i lyset af de udfordringer vi står over for i forbindelse med den forventede råstofudvinding. At det kommende universitetscenter skal være med til at understøtte Grønlands visioner om at opbygge en bæredygtig viden-infrastruktur, passer i øvrigt fint med GA’s visioner for fremtiden”, understreger Brian Buus Pedersen.

Planerne om etableringen af det nye universitetscenter er blevet positivt modtaget af såvel olie- og mineindustrien og rådgivende ingeniørfirmaer som af danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Forankring af viden i Grønland er vigtigere end nogensinde Også medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Forskning og Nordisk samarbejde glæder sig over ARTEK’s opprioritering af uddannelsesindsatsen i Grønland: ”Det er glædeligt, at vi kan se frem til, at endnu flere arktiske ingeniører vil blive uddannet”, siger Palle Christi-

Med Brian Buus Pedersen som formand for styregruppen og Karsten Klausen i følgegruppen er GA solidt repræsenteret i ARTEK.

ansen. ”Det vil sikre forankring af viden og know-how i Grønland, hvilket er et vigtigt element i vores ønske om en selvbærende samfundsudvikling”.

Udover Brian Buus Pedersen består ARTEK’s styregruppe af: • Seniorrådgiver Peter Hansen fra formandens sekretariat • Departementschef for Erhverv og Arbejdsmarked, Jørn Skov Nielsen • Sektionsingeniør i Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik, Janus Köster, • Forstander på Bygge- & Anlægsskolen i Sisimiut, Jokum Møller • Bachelordekan på Danmarks Tekniske Universitet, Martin Vigild • Kontorchef i Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Karl Kristian Olsen I ARTEK’s følgegruppe, der blandt andet har til opgave at indstille forslag til uddannelses- og projektaktiviteter, har GA’s sekretariatschef Karsten Klausen sæde, så GA har i fremtiden god føling med Centret for Arktisk Teknologi, der blev oprettet i år 2000.

au rora 1 6 2 0 1 2

31

ONS Stavanger-imut tikilluaqqulluarneqarneq ONS - Offshore Northern Seas – ukioq allortarlugu Stavanger-imi Norgemiittumi aaqqissuunneqartarpoq.

Ukioq manna 38-ssaannik aaqqissuussinerujussuaq taanna pivoq, Kalaallillu Nunaannit aatsaat peqataasoqarluni.

32

au r o r a 16 2012

Sumiikkaluarunilluunniit kalaallit aallarti­ taat tikilluaqulluarneqarput soqutigineqarluarlutillu. Aajuku angalaqataasut ilaat Halliburton Scandinaviami aqutsisut aal­lartitaannik assiliseqateqarsimasut.

Assimi takussaapput saamerlermiit Marie Fleicher, Kommuneqarfik Sermersooq Brian Buus Pedersen, Sulisitsisut Christian Mellergaard, Arctic Import Henrik Fenger Jeppesen, Asiaq Greenland Survey - Jens Jensen, KJ Greenland aamma Karin Egede, Sulisitsisut. Talerperliulluni takuneqarsinnaavoq Norsea-mi pisortaaneq Rune Veenstra, aamma Geir Haug, Greater Stavanger-imeersoq.

Overalt blev den grønlandske delegation modtaget med gæstfrihed og interesse.

Her er nogle af deltagerne fotograferet sammen med repræsentanter for ledelsen i Halliburton Scandinavia. På billedet ses blandt andre fra venstre Marie Fleicher, Sermersooq - Brian Buus Pedersen, GA - Christian Mellergaard, Arctic Import - Henrik Fenger Jeppesen, Asiaq Greenland Survey - Jens Jensen, KJ Greenland og Karin Egede, GA. Til højre ses adm. direktør for Norsea, Rune Veenstra, og Geir Haug fra Greater Stavanger.

Allaaserinnittut Karin Egede aamma Finn Jørn Jakobsen

S

aqqummersitseqatigiinneq saq­qummersitsisunit 1.000-it sinnerlugit amerlassusilinnit 20.000 m²-it qaangerlugit initussuseqartoq, suliamut attuumassuteqartunit nunarsuarmit tamarmeersumit 50.000it missaanniittunit alakkarterneqarpoq taamaattumillu aamma paatsiveerusimaarnangajalluni. Kalaallit aallartitaannut suleqatissarsiorumallutik isumassarsiorumallutillu peqataasunut assigiinngitsorpassuarnik takusassaqarpoq, suliffeqarfiillu aammalu suliniaqatigiiffit pu­ laar­niarlugit pilersaarutigisimasatik ilikkagaqarfigilluarpaat.

”Kalaallit Nunaat siunissami uuliasiorfinngussappat sapinngisamik pitsaanerpaamik piareersarsimanissarput pingaaruteqarpoq”, Sulisitsi­ sut pisortaat direktør Brian Buus Pedersen oqarpoq. ”Taamaattumik nunat tamat aaqqissuussaannut pe­qataasassaagut. Ineriartornermut malinnaaneq allallu misilittagaasa ilinniutiginissaat pingaarluinnarpoq, aamma ingerlatseqatigiiffiit pimoo­ russillutik uuliamik ujarlilissappata nas­saassagunillu qalluilerpata as­ ser­suutigalugu attaveqaatitigut suliaajumaartussat pilersaarusiulerutsigit atugassatsinnik ilikkagaqar­ tariaqarpugut. Taamaattumik saq­ qum­mersitseqatigiinneq tassungalu atatilllugu ONS-imi ataatsimiinneq

uagutsinnut soqutiginarpoq, namminerli inuttut pissarsiffiginerpaa­ vakka suliffeqarfiit, oqartussaasut suliniaqatigiiffiillu pulaarniarlugit sioqqutsilluta isumaqatigisimasavut pulaaratsigit.”.

Niels Clemmensen Royal Arctic Line-mi ineriartortitsinermut peqataasunut ilaavoq. Taassuma ONSimut siullermik peqataasuulluni paat­siveerunnarsinnaaneranik oqa­ luttut isumaqatigai. “Isumaqarpu­ nga saqqummersitseqatigiinneq man­na St. Johns-imi peqataanitsinnut naleqqiullugu pissarsiavut anni­ kinnerusut, tamatumunngalu peq­ qutaagunarpoq ONS-ip anneru­ ngaat­siarnera, taamaattumillu imminnut nittarsaanniartut imaaginnavillutik”, taanna Norgemiit angerlamut uterami taama oqarpoq. “Sulisitsisut ataatsimoorlutik saqqummersitaata inissisimanera ajunngilaq, Aberdeen-imili saqqummersitseqatigiinnermut naleqqiullugu ornigarneqannginnerulluni, taamanimi aamma Kalaallit Nunaannit peqa­

au rora 1 6 2 0 1 2

33

taa­sut amerlanerupput. Uagut Arctic Base Supply-meersuusugut tullianik qanoq iliornissarput eqqar­ saa­tigalugu aallartipparput. Immaqa suliffeqarfiit saqqummersitseqatigiinnermi naapikkusutavut sioqqutsilluta ataatsimeeqatigigutsigit pitsaanerussaaq”.

Amma KJ Greenland A/S-imi pi­ sor­tap suliffeqarfinnut pulaarnerit pitsaasutut oqaatigai Sulisitsisullu suliniuteqarsimanerannik naamma­ gi­simaarinnilluarluni. “Taama pi­so­ qar­tillugu imminut nittarsaannissarput pingaartuuvoq. Pingaartumik suliffeqarfinni ingerlatsivinnilu allani pulaakkatsinni taama kusanartigisumik pineqarnerput tupinnaqaaq.

Norgemiut misilittakkaminnik ua­ gut­sinnik avitseqateqarniallaqqe­ qaat. Ima nipilimmik mianersoqqussuteqartuarput: Peqqissaartumik piareersaasioritsi, peqatigisaanilli sanaartugassarsuarnut utaqqisinnaasuseqaritsi. Ingerlatseqatigiiffiit sumi suliniarlutik aalajangivinnis­ saasa tungaanut, assersuutigalugu sumi uuliasiortunut talittarfiliornissamik attaveqaatinullu tunngasunik allanik sanaartornissamut, aalaja­ ngii­nissaq utaqqisissiuk. Kipisuitsu­ milli oqaloqatigisigit. Norge-mi isumaqarsimagatta assersuutigalugu talittarfiit sumiinnissaat aalajangersinnaallugu, maanna talittarfiliarisimasatta ilaat atorneqanngillat” taak­ku taama oqaluttuarput.

“Maluginiagara alla tassaavoq inger­latseqatigiiffiit nunanit tama­ laa­nersut Kalaallit Nunaat pillugu ilisimasaqarnerujussuat”, Jens Jensen nangippoq. “Saqqummersitsivimmuit ornigutsinnatik paasiniaalluareersimapput, tamatumalu uppernarsarpaa nunatsinni suliaqarnissaminnut pimoorussillutik so­qu­ ti­ginnittut”.

Aalajangersimasunik siunertaqarluni ilinniartitsinikkut najukkami suliffissat qulakkeerneqartarput “Pulaakkatsinnut ilaavoq Stavanger Offshore Tekniske Skole, qillerinermik piviusuusaartitsivittalik, taanna­ lu misilippara. Pulaarnitsinni uuliamik qalluinermi piginnaaneqarnis-

34

au r o r a 16 2012

samut suliamillu nakkussinissamut piumasaqaatit qanoq qaffasitsigineri paasisaqarfigilluarpakka. Ne­ri­ o­qaanga sapinngisamik piaarnerpaamik ilinniartitaanermik tassunga assingusumik Kalaallit Nunaanni pi­ ler­sitsisoqassasoq, taassumalu Sa­ naar­tornermut Ilinniarfimmut Sisimiuniittumut inissinnissaa pissusissamisoortuussaaq. Uuliasiortoqalernissaa amerlaqaluta neriuuti­gaar­ put, taamaattumillu innuttaasut uuliasiornermi sulisunngussappata ilinniartitaaneq avaqqunneqarsinnaanngilaq. Tamatumani aamma Norge ilinniarfigisinnaavarput. Aalajangersimasunik siunertaqarluni uuliasiornermik aatsitassarsiornermillu sulisussanik ilinniartitsisoqartariaqarpoq, taamaaliornikkut inuusuttut sulisinnaalernermik aalaqqaa­ taaniit suliffissaaleqiunnaarlutik tunisassiorfissat nutaat periarfissartai takusinnaalerniassammatigit. Matu­ mani naalakkersuinermik ingerlatallit, Sanaartornermik Ilinniarfik, inger­latseqatigiiffiit uuliasiornermik sanaartornermillu ingerlatallit kiisalu Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiummik ingerlatallit suleqatigiillutik ilinniarnerit aallartisartariaqarpaat.

Tamanna ullumimut iliuusitsinnin­ ngaanniit pitsaanerusumik iliuuseqarfigisinnaavarput iliuuseqarfigisussaallutigulu, kikkut tamarmik ataatsimoorlutik tamanna akisus­ saaf­figaat.

Aamma NHO-mi, tassa Inuussutissarsiummik ingerlatallit kattuffianni Stavanger-imiittumi pulaaratta ukiut 50-iinnaat ingerlaneranni Nor­ gi­miut uuliasiornikkut gas-isiornikkullu tupinnaannartumik ineriartortitsisimanerat paasisaqarfigilluarparput. Ilami tikeraarnitsinni annertoorujussuarnik paasisaqarpugut, tassami talittarfiit, quersuit, inissiisarfiit attaveqaatillu qanoq initutigisinnaanerat paasigatsigu.

Annertuunik suliaqartussanut nunaminertanik tunniussisarnermik suliaqartussamik Namminersorlutik Oqaratussat immikkoortortaqartariaqaraluarput Isumaqarpunga nunaminertanik annertuunik atuinissamut akuersissu­

teqartarneq nunap naalakkersuisuinit suliassarineqartariaqartut taa­ maatumillu aamma Namminersorlutik Oqartussani tamakkuninnga suliaqartussamik immikkoortorta­ qartariaqarpoq. Matumani eqqar­ saatigaakka talittarfiit, mittarfiit il.il.

Nunap ilaani neriunartumik uuliamik nassaarfissamut qanittumi pikkorilluinnarluni pilersaarusiortoqarnissaa annertuumik pisariaqartus­saa­ voq. Komminit marluk pingasullunniit immaqaluunniit kommunit sisamaasut tamarmik tamakkuninnga sanaartorfissanngoratarsinnaalluarput. Iliuuseqarnissatsinnut piareersimasariaqarpugut, tassami imaattussaanngilaq naalakkersuinermik ingerlatallit kommuni najugartik kisiat salliutissagaat, siunissamut unga­sinnerusumut sammivilimmik eq­qarsartariaqarpugut. Tassami kalaallit akunnerminni kommunit na­ juk­katik kisiisa eqqarsaatiginiaa­ saaraat Canada tunisassianut as­ sartugassanut talittarfinngoriataannaavoq”, Jens Jensen naggasiivoq.

Pulaakkat allat makkuupput: Halliburton Scandinavia, Nukissiornermik sulialinnut atortussanik tuniniaasartut kiffartuussisartullu nunarsuarmi annersaat, nunani 80-ini 70.000-it sinnerlugit sulisulik.

Pulaarnissarput piareersarluarsimavaat, ingerlatseqatigiiffiullu suliarpassui pillugit tamatigoortumik paasissutissinneqarpugut.

Norsea Industries nunaminertarujussuaq ammaannartoq angalaartitsisulerluta angalaarparput ingerlatseqatigiiffiup pisortaanera Rune Veenstra angalaartitsisooqataalluni.

NorSea Group uuliamik gas-imillu tunisassiortunut assigiinngitsorpassuarnik kiffartuussisarpoq immikkullu piginnaaneqarfigisarialinnik sullissisarluni.

Aamma Risavika Havn-imut Sta­ vangerip kommunitut sanilianut Solamiittumut pulaarneq soqutiginarpoq. Matumani Risavika Havn-imi pisortaanerup, Davik Ottesen-ip Sola Kommunemilu borgmesterip Ole Ueland-ip tamaani inuussutissarsiornikkut ineriartorsimaneq oqaluttuaraat. Risavika Havn Nor­

ge­m i talittarfiit pingaarnersaasa ilagaat Stavangerimilu tamatumalu eqqaani kiisalu Norgep sinnerani inuussutissarsiornikkut ineriartortitsinermut pingaaruteqarluinnarluni.

Umiarsualiviliorniarluni annertoorujussuarmik nunniorsimaneq umiarsualiviullu sananeqarnera pillugit ilaatigut oqaluttuunneqarpugut. ”Aap, pulaaqattaarnerit angalanit-

sinni assorujussuaq pissarsissutigaavut”, Brian Buus Pedersen erseqqissaavoq. ”Pulaakkatsinni ta­ mani tikilluaqqulluarneqarnitta up­ per­narsarpaat Nunarput nunarsuarmi uuliasiortunit qanoq soqutigi­ ne­qartigisoq. Ataatsimimut isiga­ lugu pulaarnerput aaqqissuullua­ gaavoq pissarsiffigilluarparpullu.

Taamaattumik Greater Stavanger,

nunap immikkoortuani tamarmi inuus­sutissarsiutitigut siuarsaanermi ingerlatseqatigiiffik, qutsavigi­ ngaarparput. Pulaaqattaarnissavut sinnerluta aaqqissuussimavaat, immikkullu inuulluaqquarput Geir Haug Greater Stavangerimi siunnersuisartoq, ulloq tamaat siulersortigilluagarpoq”.

ONS Flot modtagelse i Stavanger ONS - Offshore Northern Seas - afholdes hvert andet år i den norske by Stavanger. I år var det 38. gang, det enorme arrangement løb af stabelen, men det var første gang, at Grønland var repræsenteret med en delegation.

Af Karin Egede og Finn Jørn Jakobsen

M

essen, der havde langt over 1.000 udstillere fordelt på mere end 20.000 kvadratmeter, blev besøgt af ca. 50.000 fagfolk fra hele verden og kunne derfor virke noget uoverskuelig. Der var dog noget for enhver smag for den netværksog inspirationssøgende grønlandske delegation, og de planlagte besøg hos virksomheder og organisationer blev særdeles lærerige. ”Det er vigtigt, at vi forbereder os bedst muligt, hvis Grønland i fremtiden skal være et olieland”, siger GA’s direktør Brian Buus Pedersen.

”Derfor skal vi deltage i internationale arrangementer. At følge med udviklingen og lære af andres erfaringer er af helt afgørende betydning, også når vi fx skal planlægge den kommende infrastruktur i takt med, at selskaberne beslutter sig for konkrete efterforskninger og eventuelle udvindingsaktiviteter.

Selve messen og den tilknyttede konference på ONS var naturligvis relevant for os, men personligt fik jeg især stort udbytte af at besøge en række virksomheder, myndigheder og organisationer, som vi havde kontaktet på forhånd”.

En af deltagerne var udviklingsdirektør Niels Clemensen fra Royal

Arctic Line. Han er enig i, at ONS kunne virke uoverskuelig for en førstegangs besøgende. “Min umiddelbare vurdering er, at vi ikke fik helt så meget ud af selve messen, som vi gjorde i St. Johns, hvilket nok skyldes, at ONS er temmelig meget større, og at mange derfor kæmper om opmærksomheden”, fortalte han efter hjemkomsten fra Norge. “Placeringen af GA’s fælles grønlandske stand var god, men tilstrømningen til standen var ikke lige så stor som på den tilsvarende messe i Aberdeen, hvor vi til gengæld også var mange flere deltagere fra Grønland. Vi er i Arctic Base Supply gået i tænkeboks om,

au rora 1 6 2 0 1 2

35

ONS hvad vi gør næste gang. En god løsning kunne være at arrangere møder på forhånd med de virksomheder, vi gerne vil mode på messen”.

Også direktør Jens Jensen fra KJ Greenland A/S fremhæver virksomhedsbesøgene og udtrykker stor tilfredshed med GA’s initiativ. “Det er utrolig vigtigt, at vi viser flaget i disse sammenhænge. Især var det imponerende, at vi blev modtaget så flot af de virksomheder og andre instanser, vi besøgte. Nordmændene gjorde rigtig meget ud af at dele deres erfaringer med os. En advarsel, vi hørte igen og igen var følgende: Forbered jeg grundigt, men vær samtidig tålmodige hvad angår de store anlægsarbejder. Vent med at beslutte jer vedrørende beliggenhed af fx en oliehavn og andre infrastrukturelle investeringer indtil selskaberne endelig har besluttet sig for, hvor deres aktiviteter skal foregå. Men vær i konstant dialog med dem. I Norge har vi eksempler på, at påbegyndte anlægsarbejder står ubenyttede hen, fordi vi troede, vi selv kunne styre placeringer af fx havneanlæg, fortalte de”.

“En anden ting, jeg hæftede mig ved var, at de internationale selskaber ved rigtig meget om Grønland”, fortsætter Jens Jensen. “De har sat sig godt ind i tingene, hvilket jo er det bedste bevis på deres seriøse interesse i at lave forretninger i vores land”.

Målrettet uddannelse sikrer lokal beskæftigelse

“Vi besøgte blandt andet Stavanger Offshore Tekniske Skole med en boresimulator, som jeg selv fik fornøjelsen at prøve. Dette besøg gav en god fornemmelse af de høje krav, der stilles til kompetencer og koncentration, når man arbejder med olieudvinding. Jeg håber meget, at vi så hurtigt som muligt opretter en tilsvarende uddannelse i Grønland, hvor det vil være naturligt at placere den i forbindelse med Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut.

36

au r o r a 16 2012

Der er ingen vej uden om at investere i uddannelse, hvis vi vil sikre vores egen befolkning beskæftigelse i den oliebranche, som vi er mange, der håber vil komme. Også her kan vi lære af Norge. Målrettede olie- og mineuddannelser er vejen frem, så unge mennesker ikke ryger direkte ud i arbejdsløshed, men kan se mulighederne i de nye industrier.

Her skal både politikerne, Bygge og Anlægsskolen, olie- og mineselskaberne samt Grønlands erhvervsliv arbejde sammen om at sætte disse uddannelser op. Dette kan og skal vi gøre bedre end vi har gjort indtil nu, og det er et fælles ansvar.

Også besøget hos NHO, Næringslivets Hovedorganisation i Stavanger, gav os et gode informationer om den fantastiske udvikling, der er sket i den norske olie- og gassektor på bare 50 år. I det hele taget var vores forskellige besøg en tankevækkende øjeåbner i relation til de enorme pladskrav, der stilles til havne, lagerfaciliteter, oplagspladser og infrastruktur.

Arealtildelinger ved storskalaprojekter bør have sin egen afdeling i selvstyret

Efter min mening skal netop større arealtildelinger være et nationalt anliggende og bør have sin helt egen afdeling i selvstyret. Her tænker jeg på havne, lufthavne osv. De steder på land, som ligger tættest på de områder, hvor olien forhåbentligt bliver fundet, vil få et meget stort behov for topprofessionel planlægning. Det kan nemt blive sådan, at både to, tre eller alle fire kommuner indgår i denne sammenhæng. Så skal vi være klar til at handle, og det kan ikke hjælpe, at der sidder politikere, som vil favorisere deres egen hjemkommune, for vi er nødt til at tænke videre. Canada ligger trods alt ikke længere væk, end de kan blive valgt som udskibningshavne, hvis der går grønlandsk lokalpolitik i sagen”, slutter Jens Jensen.

De øvrige besøg fandt sted hos følgende:

Halliburton Scandinavia, der er en af verdens ​​ største udbydere af produkter og tjenester til energibranchen, beskæftiger mere end 70.000 medarbejdere i over 80 lande.

De havde gjort meget ud af vores besøg, hvor vi fik en spændende generel gennemgang af selskabets mange aktiviteter.

Norsea Industries bød på en guidet tur gennem det enorme, åbne baseområde sammen med blandt andre selskabets administrerende direktør Rune Veenstra. NorSea Group leverer en bred vifte af servicefunktioner og specialiserede professionelle tjenester til olie-og gasindustrien.

Interessant var også besøget hos Risavika Havn i Stavangers nabokommune Sola. Her fortalte administrerende direktør for Risavika Havn, David Ottesen, og borgmesteren i Sola Kommune, Ole Ueland, om erhvervsudviklingen i området.

Risavika Havn er en af Norges vigtigste havne og spiller en nøglerolle i erhvervsudviklingen af både Stavanger-regionen og resten af Norge. Blandt andet fik vi gennemgået det enorme projekt vedrørende opdæmning af området og etableringen af selve havnen. ”Ja, disse besøg gjorde i høj grad turen værdifuld”, understreger Brian Buus Pedersen. ”Den fornemme modtagelse, vi fik overalt, vidner om, at Grønland for alvor er kommet på oliebranchens verdenskort.

Alt i alt var det et flot program, som vi fik stort udbytte af. Vi skylder derfor tak til Greater Stavanger, som er hele regionens erhvervsudviklingsselskab. De havde arrangeret besøgene for os, og vi sender en særlig hilsen til Greater Stavangers konsulent Geir Haug, som var vores uundværlige ankermand hele dagen”.

Anita Hoffer Københavnimi Eigtveds Pakhusip saavani, Global Compactimi suleqatigiit ataatsimiinneranni kingullermi 2012-imi oktobarip aallaqqaataanniit aappaannut ingerlasumi assilitippoq.

Anita Hoffer fotograferet foran Eigtveds Pakhus i København, hvor det seneste nordiske netværksmøde i Global Contact blev holdt den 1. og 2. oktober 2012.

CSR qitiutillugu ukiuni marlunni ulapaarneq Ukiaq manna CSR Greenlandip pilersinneraniit ukiut marlunngorput, pilersitsisuullutik Sulisitsisut, Air Greenland, GrønlandsBANKEN, Royal Arctic Line aammalu Kompetence­kompagniet. Tamatuma kingorna qujanartumik suliffeqarfippassuit suleqataalersimapput. Tamanna novembarip arfernanni Katuami malunnartinniarneqarpoq, ullorlu taanna nalunaarusiornermi tunngavigisartagassaq nutaaq saqqummiunneqarpoq. Taamaaliornikkut CSR suli annertunerusumik maluginiarneqalerpoq.

Allaaserinnittoq Anita Hoffer Sulisitsisuni CSR Greenlandillu allattoqarfiani inatsisitigut siunnersuisartoq

N

alunaarusiornermi tunngavigi­ sartagassaq atorlugu suliffe­ qarfiit – ajornanngitsunnguamik – CSR tunngavigalugu sulertik pillu­gu uppernarsaatissanik saqqum­m i­ ussisinnaanngorput. Immaqali taas­ sumannga pingaarneq tassaa­voq suleriaqqinnissap aaqqissuun­nis­ saanut ilusilersornissaanullu taas­ suma sakkutut atorneqarsinnaanera. Nalunaarusiorneq siulleq tun­ nga­v iusumik aallaavigisassamik pissarsiffiusarpoq, taannalu tun­ nga­vigalugu sulineq ingerlaq­qis­sin­ naalluni. Kisitsisit ikkussorneqaree­ raangata, taava suliffeqarfiup CSR

pillugu nammineq nalunaarusiani pigilertarpaa, pisaria­q ar­f iatigullu naqitanngortissinnaallugu.

Biilit innaallagiatortut soorluli tassa Kalaallit Nunaannut uuttuussat Avatangiisit eqqarsaatigissagaanni biilinik innaallagiatortunik Nuummi suliffeqarfiit sapinngisamik amerlanerpaat ataatsimoorlutik pisiniartalernissaat anguniarlugu annertuumik suliniuteqartoqarpoq. Taamaaliortoqarpoq misilittagalerigassanut atorsinnaasunik sapinngisamik amer­lanerpaanik innaallagiatortunik ataatsimoorluni biilisinissaq siunertaralugu. CSR Greenlandip kaammattuutigiinnarsinnaavaa biilinik in­ naal­lagiatortunik atuinerup – ava­ta­

ngii­sinut taamatuttaaq aningaasa­ qar­nermut - pitsaaqutai soqutigalugit misiliisoqarnissaa. Maannakkorpiaq ISS-ip Nissan Leaf, tassaasoq biili innaallagiatortoq nutaaq ava­ta­ ngiisinik mianerinnittoq Kalaallit Nunaanni saqqummiunneqaqqammisoq, misileraleruttorpaa. Milisittak­ kal­lu pitsaapput, tassami or­sus­sa­ nik (batterinik) atuineq nu­nat­­sinnilu ukioq imminnut naleq­qup­put, soorlu aamma biilit silatta pis­susaanut naleqqiullutik pitsaallu­in­nartumik inger­lasinnaasut.

Naalagaaffiit Peqatigiit isumaqatiissusiaat Global Compact Naalagaaffiit Peqatigiit isumaqati­ giis­s usiaannut Global Compact-

au rora 1 6 2 0 1 2

37

imut Sulisitsisut ilaasortaapput taa­ maalillutillu Kalaallit Nunaannut tamarmut atassuteqaataallutik, periuseq aamma tamanna nunani avannarlerni atorneqarpoq, tassa taakkunani sulisitsisut kattuffii nunamut tamarmut atassuteqaataasarmata.

Taamaattumik aamma nunat avannarliit suleqatigiiffiata aqutsisoqatigiivini Sulisitsut ilaasortaatitaqarput.

Nunat avannarliit suleqatigiiffiata ataatsimiinnerinut tunngatillugu Island Kalaallillu Nunaat isumaqati­ giissimapput paarlakaajaallutik ataat­simiititsisuusarniarlutik ataatsimiititsisuugaangamillu ikioqatigiittarniarlutik. Tamatuma kingunerissavaa Kalaallit Nunaata ukiut tal-

limakkaarlugit ataatsimiititsisuusartussaavoq. Taamaaliortarneq aamma Islandimik suleqateqarnitta nukittorsarneqarnissaanut iluaqutissatut CSR Greenlandip isigaa.

Avatangiisit pillugit suliniut Saligaatsoq Avatangiisit pillugit aasaanerani suliniut iluatsippoq, taannaannarli suliniutigissallugu naammanngilaq.

Taamaattumik piffissami aggersumi avatangiisit CSR Greenalnd-ip annertuumik suliniarfigissavai. Siunertaraarput tamatumunnga suleqa­ taasinnaasutut isigisatsinnik – matumani pineqarput suliffeqarfiit taa­ matuttaaq suliniaqatigiiffii pisortallu

oqartussaasuinik – suleqatissariornissarput, taamaaliornitsigut ava­ta­ ngiisinut tunngatillugu unammiligassat assigiinngitsut qitiutillugit suliniuteqarniarluta. Suliniutilli suliniummut Saligaatsumut attuumassuteqarnerat ingerlaannassaaq. Tamatumunnga uiggiullugu avatangii­ sinut tunngatillugu unammilligassanut kivitseqatissatut Nunamut namminermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik isumaqatigiissusiorfigineqarpoq.

Qulaani taakkartukkat CSR Green­l and-ip suliniuterpassuisa ilaan­naraat, 2013-imilu aamma taa­ ma annertutigisunik suliniuteqarnissarput qilanaaraarput.

r å e l v To tra s u k o f i R S C med

Her i dette efterår er det to år siden, at CSR Greenland blev etableret af Grønlands Arbejdsgiverforening, Air Greenland, GrønlandsBANKEN, Royal Arctic Line og Kompetencekompagniet. Senere er der heldigvis kommet rigtig mange virksomheder med i netværket.

Det blev fejret ved en event den 6. november i Katuaq, hvor en ny rapporteringsplatform blev lanceret. Derved er CSR kommet endnu højere på agendaen.

38

au r o r a 16 2012

Af Anita Hoffer, Juridisk konsulent i GA og CSR Greenlands sekretariat

R

apporteringsplatformen giver den enkelte virksomhed mulighed for - på en nem måde - at dokumentere sin CSR indsats. Men endnu vigtigere er det måske, at den kan bruges som redskab til at systematisere og strukturere det videre forløb. Den første rapportering giver et grundliggende udgangspunkt, som der derfra kan arbejdes videre ud fra. Når først tallene er indtastet, har virksomheden sin egen CSR rapport, som kan printes ud, når der er brug for det.

El-biler er som skræddersyede til Grønland På miljøsiden bliver der arbejdet ihærdigt på at inddrage flest mulige virksomheder i et fælles indkøb af flere el-biler til Nuuk. Det sker for derved at skabe den nødvendige kritiske masse af el-biler med henblik på en fælles erfaringsopsamling. CSR Greenland kan kun på det

varmeste anbefale at interessere sig for de fordele, el-bilerne giver både miljømæssigt og økonomisk. ISS prøvekører netop nu en Nissan Leaf, som er en ny model af en miljøvenlig el-bil på det grønlandske marked. Og erfaringerne er gode, da der heller ingen problemer er med hensyn til kombinationen af batterier og den grønlandske vinter, ligesom køreegenskaberne er fine i vores klima.

FN Global Compact GA er nu medlem af FN Global Compact og er således blevet Grønlands nationale kontaktpunkt, hvilket er i stil med de øvrige nordiske lande, hvor arbejdergiverorganisationerne er de nationale kontaktpunkter. GA indgår derfor også i styregruppen for det nordiske netværk.

I forhold til de nordiske netværksmøder har Island og Grønland aftalt, at vi deles om værtskabet i rotationen mellem de øvrige lande, og til gengæld er medværter på hinandens møder. Det vil medføre, at det

nordiske netværksmøde vil komme til Grønland hver 5. år med Island som medvært. CSR Greenland ser også dette som en platform for at forstærke vores samarbejdet med Island.

Miljøprojekt Saligaatsoq Sommerens miljøprojekt blev en succes, men skal naturligvis ikke stå alene. Tværtimod vil CSR Greenland have stærkt fokus på miljø i den kommende tid. Det er vores mål at skabe konkrete partnerskaber med relevante aktører både virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder - for at sætte fokus på forskellige miljøudfordringer. Aktiviteterne vil stadig være en del af det Saligaatsoq projektet. I forlængelse heraf er der indgået en partnerskabsaftale med Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø for at løfte miljøudfordringerne i fællesskab.

Dette er blot nogle af de aktuelle aktiviteter i CSR Greenland, hvor vi heldigvis kan se frem til mindst lige så stor aktivitet i 2013.

Nissan Leaf nutaaq tassaavoq biili innaallagiatortoq ilorrisimaarnartoq nutaaliaasoq, tamakkunuuna ineriartortitsipiloornermut assersuutissaalluartoq.

Den nye Nissan Leaf er et godt eksempel på den hurtige udvikling, der sker af moderne, komfortable el-biler.

au rora 1 6 2 0 1 2

39

Returadresse: Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat Grønlands Arbejdsgiverforening Postboks 73 3900 Nuu

Dan Lyngholm Sørensen Budek tikilluarit Brian Buus Pedersen

D

an Lyngholm Sørensen Budek Su­ lisitsisut siunnersuisartutut sep­ tembarimi atorfinitsippaat. Henrik Lethmut taartitut apriilimi atorfinitsinneqarnissara tikillugu atorfigisimasara taassuma atorfigilissavaa. Dan TELE Green­ land-imi misissueqqissaarnermik pisortatut atorfeqaraluarpoq sulinerminilu kuk­kunersiuisartutut tunuliaqutaqarpoq, tassami ukiuni tallimani KPMG-mi Københavnimiittumi suliffeqarsimagami aningaasarsiornerullu iluani suliffeqarfinni aningaasanik niuerfimmi nalunaarsugaasimasun kiisalu naalagaaffiup ingerlatseqatigiiffiini kuk­ku­ner­sui­ suullunilu siunnersuisartuusimalluni.

Suliutigalugu CBS-imi Københavnimiittumi naatsorsuuserinermut ilinniarsimavoq aammalu kukkunersiuimermi naatsorsuuserinermilu ilinniagartuutut naammassisimalluni. Ukiuni marlunni BankInvest Gruppen-imi danskit so­

raar­nerussutisiassanik katersivianni aningaasaliinermut tun­nga­suni ineriartortitsinermut aqutsi­ner­mullu akisus­ saa­sutut sulereerluni, 2007-imi Nuummut nuuppoq TELE Greenland-imilu Controlleritut suliler­luni.

Nammineq suliffiutilinni pisortallu su­ lif­fiutaanni ilaatigut akileraartarneq, naat­­s orsuuserineq, aningaasatigut aqut­­sineq, suliffeqarfinnik ineriartortitsineq pilersaarusiornerlu, suliffeqarfiit pilersaarutillu pillugit misissueqqissaarneq, aqutsisunit ilisimatitsissutit allaffissornikkullu ingerlatsinermi suleri­aat­sinik eqaallisaaneq sulianillu ingerlatsinermi nukissanik atorluaalluni sulineq Dan-ip annertuumik misilittagaqarfigai.

Sulisitsisuni sulinermini inuiaqatigiit ineriartortinneqarneranut takorluukkat pillugit Sulisitsisut suliaannik ingerlatit­ seqqinnissaq Dan-ip suliassaanut an­ ner­tuunut ilaassaaq – tas­su­nga ilaallutik Ka­laallit Nu­naa­ta ani­ngaa­sar­sior­ne­ rani su­kaq pi­ngaa­rutilik tassaasoq, aat­

nitz

Eftersendes ikke vedvarende adresseændring, men tilbagesendes med oplysning om den nye adresse.

si­tas­sar­si­or­ ne­r up ikum­ ma­tis­sar­si­or­­ ne­rullu piler­ saa­­ru­si­or­nis­ saa­n ut Sulisitsisut suliniutissatut ilaa­ tikkusutaat: ”Aatsitassat aammalu suliassat anner­tuut – takorluukkaniit iliuuseqarnermut”.

Dan 30-nik ukioqarpoq nuliaralugu Elizabeth marlunnillu nukangasunik erneqarlutik.

Nuannaarutigaara Dan allattoqarfitsinni suleqatigilissagatsigu, siornatigummi suleqatigisimaneranit na­lun­ ngin­nakku taanna pikkorilluinnartuu­soq sulisinnaassuseqarluartuullunilu, suliassarpassuatta assigiinngisitaartut suliarineranni suleqatigilluarsinnaa­sar­­put.

Velkommen til Dan Lyngholm Sørensen Budek Brian Buus Pedersen

G

rønlands Arbejdsgiverforening har i september ansat Dan Lyngholm Sørensen Budek som konsulent. Dan skal udfylde den stilling, der blev ledig efter, at jeg i april afløste Henrik Leth.

Dan kommer senest fra en stilling som analysechef hos TELE Greenland og har sin faglige baggrund fra revisorbranchen, hvor han gennem fem år hos KPMG i København har beskæftiget sig med revision og rådgivning for børsnoterede virksomheder i den finansielle sektor samt større statslige selskaber.

Sideløbende har han erhvervet sig en

HD i Regnskab og en kandidatgrad i revision og regnskab fra CBS i København. Efter to år hos BankInvest Gruppen med ansvar for udvikling og administration af danske pensionskassers investeringsporteføljer, rejste han til Nuuk i 2007 og tiltrådte som Chef Controller hos TELE Greenland.

I både den private og offentlige sektor har Dan fået stor erfaring med blandt andet skat, regnskab, økonomistyring, forretningsudvikling og strategi, forretnings- og strategiske analyser, ledelsesinformation og procesoptimeringer i administrative funktioner. Én af Dans første store opgaver i GA

bliver at videreføre projektet omkring GA´s visioner for samfundsudviklingen - og herunder GA´s bud på en strategi for råstofsektorens udvikling som ny bærende søjle i Grønlands økonomi: ”Mineralske råstoffer og storskalaprojekter - fra vision til handling”.

Dan er 30 år, gift med Elizabeth og har to små drenge.

Jeg er glad for, at vi nu har Dan med på holdet i vores sekretariat, da jeg ved fra vores tidligere samarbejde, at vi har fået en kompetent og handlekraftig ressource i forhold til vores mange opgaver.

Aurora tullianik saqqummissaaq 2013-mi marsimi.

Næste udgave af Aurora udkommer marts 2013.