Trivsel lĂŚrdom udvikling
SOLHJORTEN Specialskole
Solhjorten er et undervisningstilbud til børn og unge med særlige behov, hvor der undervises ud fra Rudolf Steiners pædagogik. Fundamentet for det pædagogiske arbejde på Solhjorten er baseret på den betragtning, at den indre kerne i alles personlighed er sund, selv om evnen til udfoldelsen er begrænset af den fysiske - eller psykiske forstyrrelse.
trivsel
Solhjorten skaber i kraft af sin størrelse en beskyttet atmosfære, et kendt fællesskab, hvor tryghed, orden og rytme i dagsforløbet er de bærende elementer. Vi ønsker gennem vores pædagogiske miljø at tilgodese den enkelte elevs individuelle behov og fremme elevens egne medfødte evner. Undervisningen på Solhjorten er tilrettelagt ud fra, at der er bestemte faser i et barns liv, hvor det er særligt disponeret for at tage bestemte udviklingstrin. Dermed er undervisningsstoffet altid nærværende for den enkelte elev.
LÆRDOM
Tanke , følelse, vilje. Undervisningsforløbet tilrettelægges, så alle tre dele af mennesket i løbet af dagen får tilstrækkelig næring og dermed bringes i en sund og harmonisk balance. Pædagogikken tager udgangspunkt i anskuelsen af mennesket som tredelt. Det intellektuelle, boglige stimulerer tanke og forestillingsevnen. Følelsesevnen udvikles gennem de kunstneriske fag. De håndværksmæssige, praktiske fag appellerer til handlings - og viljesevnen.
UDVIKLING
Gennem en rytmisk sammenhæng i undervisningen skabes en indre ro og ny lærdom bliver til nyttige egenskaber. Rytme er en vigtig del af vores skoleliv og er basis for, at eleverne kan udvikle sig harmonisk. Når dagen, ugen og året er opbygget i en rytmisk sammenhæng, giver det eleverne forudsigelighed og derved tryghed.
RYTME
Gennem selvstændigt skabende processer giver vi eleverne en rig og mangfoldig tilgang til livet. De kunstneriske fag er af afgørende betydning i undervisningen. Kunstnerisk aktivitet er af stor betydning i al menneskelig udvikling, uanset fysisk eller psykisk formåen. Ved kunstnerisk udfoldelse deltager eleverne på lige fod og udvikler derved de sociale evner, der er afgørende for et sundt fællesskab.
balance
SOLHJORTEN Specialskole
K책lundsvej 24 3520 Farum 4495 4650 post@solhjorten.dk www.solhjorten.dk CVR.nr. 2635 9007