Vores mad

Nerisagut Siunissaq uagut pigaarput

1

Tasiilaq

Nanortalik

2

3

Vores mad Fremtiden tilhører os

4

Nerisagut Siunissaq uagut pigaarput

5

Nerisagut Siunissaq uagut pigaarput

Atuagaq una, ’Nerisagut’ tassaavoq illoqarfimmut tunissut. Uagutsinnit ilissinnut tunissut. ’Nerisagut’ tassaavoq atuagaq, kalaallit nerisassaataannik atuilluni nerisassanut mamartunut, aamma pinngortitamut kulturimullu nerisanut atasunut nuannaaruteqarnermik sammisaqartoq. Uagut, meeqqat inuusuttullu inuunerinneq pigerusupparput. Uagutsinnut tunngaviusoq tassaavoq nerisaqarnissamut qaalerlunilu nerisinnaanissamik, aammalu inuunermik peqqissuusumik pisinnaatitaaffeqarneq. Tamakku meeqqanut kikkunnulluunniit atugaasariaqarput.

Atuakkap imarisaanik pilersitsinitsigut tassaavugut uagut, Tasiilami Nanortalimmilu meeqqat inuusuttullu atuakkamik piviusunngortitsisut.

Tassaavugut assiliisut, nerisassiornermullu ilitsersuutinik katersaqartut. Atuakkami assilineqartut nerisassiat suliarivagut, tassaavugullu illoqarfiup sinneranut taakkuninnga sassaalliuteqartut.

Inersimasut suliniummut piffissaminnik tunisillutillu apeqquteqaraangatta nerisassiornermut ilitsersuutinik

6

tunniussaqartut qutsavigaagut. Aammalu illoqarfinni nerisitsinitta nalaani illussinnut allagartarsuarnik nivinngaatitsisut qutsavigaatsigit. Illoqarfinnut marlunnut atuakkanik isumannaatsumik angallassisumut Royal Arctic Linemut qujanaq. Taamaalilluta inoqutigiinnut tamanut agguaassinnaalerpagut.

Siunissaq uagut pigaarput ’Nerisagut’ tassaavoq Siunissaq uagut pigaarput/The future belongs to us/Fremtiden tilhører os ukiuni pingasuni inooqatigiinnermi kultureqarnermi suliniutip ukiuni pingasuni ingerlanneqartup ilagisaa. Taassuma siunertaa tassaavoq Tasiilami Nanortalimmilu meeqqat, inuusuttut aamma ilaqutariit akornanni inoorusussutsimik, nammineq naleqassutsimik atugarissaanermillu annertunerusumik pilersitsinissaq.

Takanna, neriniaritsilu! Nerisassiornissinnut atuagaq isumassarsiffigissagissi neriuutigaarput.

Asannittumik inuulluaqqusilluta, Nanortalimmi Tasiilamilu taakkulu eqqaanni nunaqarfinni meeqqat inuusuttullu.

7

Vores mad Fremtiden tilhører os Denne bog, ’Vores mad’ er en gave til byen. En gave fra os til jer. ’Vores mad’ er en bog, som sætter fokus på glæden ved den gode mad lavet med grønlandske råvarer og til den natur og kultur, som maden er en del af.

Vi, børn og unge vil gerne have et godt liv. Retten til at få mad og spise sig mæt og til et sundt liv er grundlæggende for os. Det bør være tilgængeligt for ethvert barn.

Det er os, børnene og de unge i Tasiilaq og Nanortalik, som har gjort denne bog til virkelighed ved at skabe indholdet til den.

Det er os, der har taget billederne og indsamlet opskrifterne. Vi lavede madretterne som er fotograferet i bogen og det var os, der serverede den for resten af byen.

Tak til de voksne som har støttet op om projektet ved at give deres tid og deres opskrifter til os, når vi spurgte. Og tak til jer, der lod os ophænge bannere på jeres huse under madfesten i byerne. Tak til Royal Arctic Line, der har sejlet bøgerne sikkert til begge byer. Så vi kan dele dem ud til alle husstande.

Fremtiden tilhører os ’Vores Mad’ er en del af det 3-årige social kulturelle projekt Siunissaq uagut pigaarput/The future belongs to us/Fremtiden tilhører os, som har til formål at skabe mere livsmod, selvværd og trivsel blandt børn, unge og familier i Tasiilaq og Nanortalik.

Værsgo’ og spis! Vi håber, I vil bruge bogen som inspiration til jeres madlavning.

Med kærlig hilsen Børn og unge i Nanortalik og Tasiilaq med omkringliggende bygder.

8

9

Atuakkamut allagaqarlutillu assilisanik Tasiilami Nanortalimmilu, taakkunanilu nunaqarfinni atuartut makku ilapittuuteqarput. Nanortalimmi Majoriami ilinniartut illoqarfimmi nerrinnersuarmi assiliarsuarnik nivinngaanermik ikiuussimapput.

Følgende elever fra Tasiilaq og Nanortalik samt omkringliggende bygder har bidraget med tekster og foto til bogen.

Eleverne fra Majoriaq i Nanortalik har hjulpet til med ophængning af bannere ved madfestivalen i byen.

NANORTALIK Meeqqat atuarfianni 8-9. klasse Folkeskolens 8-9 klasse

8A/9A Marion Abelsen Stena Elisasen Aaqannguujuk Markussen Christa Nielsen Erneq Poulsen Augustinus Simonsen Frederikka Djurhuus Taatsiaq Kleist Kristiansen Karina Mogensen Jens-Pavia Sandgreen 8B/9B Thala Andreassen Ide-Anthon Erngsen Malik Heilmann Kaalannguaq Isaksen Nathalie Knudsen Jensen Morten Kristoffersen Nina Levisen Ida Semionsen Uiloq Semsen Amaatilinnguaq Thorsteinsen

MAJORIAQ Marion Josefsen Aka Simonsen Edel Dorph Taatsiannguaq Jonassen Hosias Semionsen Tobias Manassen Vilhelmine Mathiassen Kornelie Semsen Apolloniaaraq Andreassen Karoline Oline Poulsen Erna Berthelsen Regine Petrussen Salik Steenholdt Lone Stephensen Aqqalooraq Josiassen

10

Nuka Andreassen Anda Jokum Manassen Arnaaraq Salomonsen Malina Andreassen Ulloriaq Petrussen Nivi Mathiesen Malik Andreassen Cecile Andreassen Salomon Gedionsen Jonathan Erngsen Sikkerninnguaq Frederiksen

TASIILAQ PIORSAAVIK Mikael Sanimuinaq Haldora Nuko Hilda Sanimuniaq Henning Singertat Maren Ulriksen Moses Nûko Ingrid Korneliussen Ingrid Eliassen Lea Ignatiussen Robert Singertat Victorie Pîvât Ignatiussen Frederik Poulsen Vitus Qeqe Lars Utuange Haldora Nuko Rebekka Maqe Ditte Ignatiussen Marie Kalia Maren Uiliriksen Marie Uitsatikitseq

MAJORIAQ Elisa Sore Boassen Dilare Ertaq Uinnaq Umerineq Dina Esajasen Thomas Kuitse Jonasina Ertaq Helene Aminaq

Lasarus Mikaelsen Maren Boassen Finn Enoksen Henning Knudsen Haldora Mikaelsen Hansine Poulsen Eva Imaka Ane-Marie Sanimuinaq Elvira Magnussen Thomas K. Jacobsen Charlotte Lennert Ditte Ignatiussen Larsine Mikiki Kristoffer Agtagkat Julian Napatoq Lars Umerineq Jensine Boassen Gerda Ignatiussen Harald Nakinge Nikolaj Elio Marie Uitsatikitseq Kristian Kunak Ebba Maqe Stella Manikutdlak Helga Kunuk Dora Mikaelsen Hansine Enoksen Nikatius Nakinge Dorthe Simonsen Inuunu Boassen Dina Esajasen Alina Nathanielsen Seeri Goliathsen Dina Nissen Ella Magnussen Eva Imaka Jonathan Mathiassen Francis Kûnak Charlie Maqe Jonasine Ertaq Bendt Ignatiussen Gertrud Kilime Ulrik Nathanielsen Dirch Knudsen Marianne Utuange Efraim Nathanielsen

11

12

13

“Spis mere grønlandsk proviant, for du bliver stærkere af det.”

14

“Nukittussagavit kalaalimernit nerilluartakkit.”

15

Råvarer Tasiilaq og Nanortalik

Nerisassiassat Tasiilaq aamma Nanortalik

Vi har lavet en liste over råvarer fra både Øst-og Sydgrønland. Listen er ikke fuldkommen præcis men indeholder de råvarer, vi kunne komme i tanke om. Vi vil gerne vise den variation, der findes af råvarer i vores områder.

Der kan være ord på øst-og vestgrønlandsk på råvare-listen og i opskrifterne.

Qeeraq / Havkat Qaleralik / Hellefisk Kapisilik / Laks Suaat / Rogn Eqqusaq / Søpindsvin Tarraleqisaaq / Hvidrokke Ammassak / Ammatsaa / Lodder Saarullik / Aalisakka / Torsk Uugaq / Fjordtorsk Eqaluk / Kaporniakka / Fjeldørred Qeeraq / Havkat Assagiarsuk / Krabbe Raajat / Raaja / Rejer Kiliidda / Muslinger Tiddaardii / Hulemusling Uilut / Blå musling pusingali / Snegle Sava / Får Umimmak / Moskus Okse Tuttu / Rensdyr

16

Ukaleq / Hare Kipilatsa / Tang Imerdikkat / Rødtang Aappilattut / Rødalger Sulluitsoq / Vibetang Dordeerna / Rosenrod Kuanneq / Fjeld-kvan Nuna / Mælkebøtte Quperluusat naanii / Pileurt Kuannit / Kvan Paarnat / /Pugukka / Sortebær Kingutaarnat / Kiilaarna / Blåbær Kimmernat / Tyttebær Tupaarnat / Timian Qajaasat / Grønlands Post Ruuat / Roe Kuanniusaq / Rabarber Paarnat Iginermiittut / Sortebær i tran

Tunumit Kujataanillu nerisassiassat tulleriiaarpagut. Tulleriiaakkat eqqoqqissaartuunngillat, eqqaasinnaasatsinnilli nerisassiassanik imaqarput. Sumiiffigisatsinnili nerisassiassani assigiinngiiaassuseq takuterusupparput. Nerisassiani aamma ilitsersuutini tunumiut kitaamiullu taaguutaat takuneqarsinnaasarput.

Manni / Mågeæg Maleertserdar / Edderfugl Norniakka / Tejst Tsaangiddi / Lomvie Appa / Alk Saarfaarsuk / Strandsneppe Aqisseq / Rype Terianniaq / Ræv Qeerlutooq / And Nerleq / Gås Oqaatsoq / Skarv Aagooq / Edderfugl Kanajoq / Qivaaqqi / Ulk Kukkukooq / Kylling Puisi / Sæl Qasigiaq / Spraglet sæl Natsersuaq / Klapmyds Natseq / Ringsæl Aataaq / Grønlandssæl Ussuk / Remmesæl

Aarluk / Nappaalili /Spækhugger Aaveq /Hvalros Qilalugaq / Qialivar / Narhval-Hvidhval Tunnulik / Blåhval Tuullik / Islom Nanoq / Isbjørn Niisa / Marsvin Aarluarsuk / Hvidnæse Tikaagullik / Hval Aaveq / Hvalros Niialingar / Haj Oquutaq / Håising Tikaagullik / Vågehval Qipoqqaq / Pukkelhval Mattak / Hvalhud Nikkut / Tørret kød Missi / Tørfisk Orsoq / Spæk Suluppaagaq / Suluppaaraq / Rødfisk Nipisa / Stenbider

17

Tsuluppaavar kissarsuummi

Rød fisk i ovn

1 ½ kg tsuluppaavar 900 g naatsiiat flødemiititassat Tomatit qillertuusarmiut ataatsit Tarajoq alussaatip ataatsip miss.

Naatitat qerisut puussiaq ataaseq

Rød fisk i ovn 1 ½ kig rød fisk 900 gr fløde kartofler 1 ds tomater ca 1 spsk salt 1 pose frosne grøntsager

Tsuluppaavar masia peerpu, daddaajarpor, iddunngitsimi akkueertsarpor. Kissarsuutikku uuddatsiaannguujarma niusivissamu iteerugarpor aggorduungu. Agua tsuuddermii.

Flødekartofler, keernasingi tomati dåsmuddi kuippu, daratsulerdungu.

Ca 45 min. Kissartuutikku tiappor.

20

Rens fisken. Skær den i store stykker.

Læg fisken i et ovnfast fad med flødekartofler, hæld en dåse tomater og de frosne grøntsager henover.

Krydr med salt. Bages i ovnen i ca 45 min.

21

22

23

24

25

“Når vi selv fanger maden, smager den bedre.”

26

“Nammineq pisat nerillugit mamarnerusarput.”

27

Puisimik suaasiat qanga pisarneratut

Sælsuaat på den oprindelige måde

1 kg puisup neqaa saaneqanngitsoq imlt. 2 kg saaneqartoq 3 l imeq Uanitsoq ataaseq 100 g qaqorteqqasut kinertuliassat Taratsut qasilitsullu

1 kg sælkød u/ben eller 2 kg m/ ben 3 l vand 1 løg 100 gram grødris salt og peber

Imatut iliussaatit: Neqi kuutsitsivigiuk imermullu qalaartumut ikillugu. Qalatissaaq, qapuiarlugulu. Qaqorteqqasut uanitsorlu akuliutikkit. Neqip aqilinissaanut suppa arriitsumik qalatiguk, taratsunik qasilitsunillu akullugu mamassusaa ooqattaartarlugu.

Isumassarsiat: Nerisassianut ilitsersuut aamma arferup neqaanut, timmissanut, savanut, puulukiminermut, nutaanut tarajortikkanullu atorsinnaavoq. Mamassusissaa pillugu kuuloruujut, porret, sellerii,

Sådan gør du: Skyl kødet og sæt det over i kogende vand. Koges op og skummes, tilsæt grødris og løg. Lad suppen koge langsomt til kødet er mørt og smag til med salt og peber.

Tips: Opskriften kan også laves på hval, fugle, får, svinekød, både som fersk og saltet. Der kan tilsættes gulerødder, porrer, selleri, majroer efter smag.

majruuallu akuliunneqarsinnaapput.

28

29

30

31

32

33

“Når vi spiser mad, som vi kan lide, bliver vi glade.”

34

“Mamarisagut nerigutsigit nuannaartarpugut.”

35

36

37

Hansinnguup Nalliuttunut nerisassiai inunnut arfinilinnut

Hansinnguaqs Fest-menu Til 6 personer

Uiluiit siatat, ilanngullugit kinguppaat, uillullu fûme, kuannerullu pilutai

Stegte kammuslinger med rejer og muslinger fûme, kvan blad.

Uiluiit 30 200 g uillut 0,5 l fløde 200 g kinguppaat 150 g kuannerup pilutai qalattumut misoqqaarlugit nillertumut misutat 0,5 l hvidvin Icebergsalati affaq imlt. salaatip niaquusartaa affaq Olivenolie Citroni ataaseq Lime ataaseq Ima iliussaatit: Uiluiit suai piiarlugit piareersakkit.

Tulliatut citronip limellu qalipai sequtsissavatit, sivikitsumillu qalaartumut ikisinnarlugit peerlugit. Uiluiit skålimut ikikkit; olivenoliemik citronip limellu qalipai sequtsikkat akuliullugit. Salaati saliguk naleqquttunullu aggorlugu.

Qaavanut annikitsumik olivenoliamik kuiuk, taratsunik qasilitsunillu mamassusaa ooqattaarlugu. Uillut hvidvinimut qalatikkit. Kingorna issera igamut kuiuk, flødelerlugulu kinersarlugu.

Taanna taratsunik qasilitsunillu mamassusaa ooqattaassaaq. Miseqqiamut kuanniup pilutai amitsunngorlugit aggukkat akuliutikkit. Uillut sassaalliutiginnginneranni siassapput, salaatilu kinguppannik uilunillu akuliutissalluni.

38

30 kammuslinger 200 g blåmuslinger 0.5l fløde 200 g rejer 150 g blancherede kvanblade 0.5 hvidvin 1/2 iceberg- eller salat hoved oliven olie 1 stk citron 1 stk lime Sådan gør du: Klargør kammuslinger og pil rognen af. Derefter river du citron- og limeskallen og blancher den kort. Kom kammuslinger i en skål; bland med oliven olie revet citron skal i skålen. Rens salat og skær den i passende stykker.

Hæld lidt oliven olie over og smag til med salt og peber. Tag blåmuslinger og damp det i hvidvin. Derefter hælder du saften ned i en gryde og nedkog det sammen med fløden. Den nedkogte fløde/sauce smages til med salt og peber. Tilsæt en tynd skive kvan blade til saucen. Før servering griller du kammuslingerne og blander salat med rejer og blåmuslinger.

39

Savap quttoraa, sorlaat nerisassat sequtsikkat, kissarsuummi naatsiialiat, naatitallu siatat ilanngullugit

tarlugit akukkit. Porret amitsuaqqanik kilitanngorlugit aggussapput. Sivikitsumik kissartumut qalaartissinnarlugit nillertumut kuissapput.

1,5 kg miss. savap quttoraa 450-500 g miss. naatsiiat 300-500 g sorlaat nerisassat 500 g miss. salaatit akuleriissat 0,5 l miss. creme frâiche ½ -3/4 l piskefløde Hvidløg, taratsut qasilittullu 500 g miss. naatitat puussiaq ataaseq Porret 2-3 miss.

Savap quttoraata saarnga peeruk, amitsunillu kilitanngorlugu aggoruk.

Neqit kilitat marlussuit puuguttami naatsiianik siatanik sorlaallu nerisassat seqummarissunik ilalerlugit inississukkit. Taakkununngalu bønnet aamma/ imaluunniit porret akulerullugit sassaalliutigineqassapput.

Ima iliussaatit: Quttoqqami ikiffissaanut putoorillutit hvidløgilersuigit. Minutsini 45-ni 200 gradini kissarsuummi qaava siaguk.

Quttoqqap ilumini 72 gradinngornissaa tikillugu minutsit 135 miss. 150 gradini siaguk.

Naatsiiat umiatsiaasanngorlugit avikkit. Taratserlugit qasilitsulerlugillu kajortinnissaasa sikattunngornissaasalu tungaannut kissarsuummi minutsit 45 missaanni 200 gradimi siakkit. Siatat kissarsuutillu angissusaat apeqqutaapput.

Sorlaat nerisassat takisuunngorlugit avititikkit, aqililluinnarnissaannullu flødelu igallugit. Naatsiianik seqqutserummik, aalaterummik imaluunniit innaallagissatortumik aalaterummik seqummarissunngortikkit. Taratsunik annikitsumillu qasilitsunik ooqattaar-

40

Lammekølle med rodfrugtpure, ovnbagte kartofler og sauterede grøntsager.

1 lammekølle på ca. 1.5 kg Ca. 450-500 g kartofler Rodfrugter 300-500 g Ca. 500 g blandings salat.

Ca. 0.5 l Creme frâiche.

Piskefløde ½ -3/4 liter Hvidløg, salt og peber 1 pose grøntsager ca. 500 gram Porrer – et bundt med ca. 2-3 stk.

Sådan gør du: Stik hvidløg ind i kødet ved at lave små ’lommer’ i køllen. Brun i ovn ved 200 grader i 45 min. Skru ned og steg ved 150 grader i ca 135 min tid til køllen er 72 grader indeni.

Udskær kartofler i både. Krydr med salt

41

og peber og steg dem i ovnen ved 200 grader til de er gyldenbrune og sprøde ca 45 min. Afhængig af størrelse og ovn.

Skær rodfrugterne i lange stave og kog med fløden til de er helt bløde. Mos med kartoffel moser, piskeris eller elpisker. Smag til med salt og lidt peber.

Udben og udskær lammekøllen i fine, tynde skiver. Anret et par skiver kød på en tallerken med stegte kartofler og lidt rodfrugt mos. Hertil serveres blancherede bønner og/eller porrer.

Salaati paarnamik sikuligaq

Frugtsalat med is

Ananassi ataaseq Iipilit marluk Pærit marluk Appelsiinat marluk Granatæble ataaseq Ananas kirsebær poortat marluk - ajornassanngippat ½ l piskefløde imlt. 1 l siku vanillelik – ajornassanngippat

1 Ananas 2 Æbler 2 Pærer 2 Appelsin 1 Granat æble 2 bk. ananas kirsebær – evt. ½ l piskefløde eller 1 l vanilleis – evt.

Akussai: Siku vanilleis imlt. flødeskum

Sådan gør du: Skær frugterne ud og bland. Server med flødeis eller flødeskum. Pynt med ananas kirsebær eller granatæblekerner.

Ima iliussaatit: Inerititat aggorlugillu akulerutikkit.

Sikumik flødemik imaluunniit flødeskummimik ilalerlugit sassaalliutikkit.

Ananas kirsebærimik imaluunniit granatæblep kingunissaanik kusassakkit.

42

Porrerne skæres i fine tynde skiver.

Blancheres kort.

Tilbehør: Vanilleis eller Flødeskum

43

44

45

“Pernartoqaraangat ilaqutariit nuannaartaqaat tulluusimaarlutillu.”

“Familien bliver meget glad og stolt, når man fanger noget for først gang.”

46

47

“Asimi nerisat mamarnerusarput.”

“Ude i naturen smager maden bedre.”

48

49

50

51

52

Qaleralik siataq, kinguppannik salaatimik spidskålimillu ilallugu

Stegt Hellefisk med rejesalat og spidskål

1 kg qaleralik Spidskåli ataaseq Creme fraiche 38 % poortugaq ataaseq Kaaria alussaateeraq ataaseq Limefrugti ataaseq 1 kg naatsiiat kissarsuummi igaassat

1 kg hellefisk 1 spidskål 1 bk creme fraiche 38 % 1 tsk karry 1 limefrugt 1 kg bage kartofler

Siatsivimmi punnermut qaleralik siaguk.

Spidskåli aggorluassaaq.

Creme fraiche kaariamik limemillu akulerutissaaq.

Spidskåli kinguppannik creme fraichemillu akulerutissaaq.

Kissarsuummi naatsiiat – aqilinissaannut – nal. ak. ataatsip missaani igassapput.

Steg hellefisken på en pande i smør Snit spidskålen fint.

Bland creme fraiche med karry og lime.

Bland spidskål med rejer og creme fraiche.

Bag kartoflerne i ovnen ca 1 time – til de er møre.

53

“Nereqatigiilluni ataatsimoorneq nuanneqaaq.”

“Det er sjovt, at mødes igennem maden.”

54

55

Nukap naatsiialerlugu miseqqerlugulu nanoq igaava

Nukas kogte isbjørn med kartofler og sovs

Inuit sisamat

4 personer

1 kg nannup neqaa Taratsut 1 kg naatsiiat Rødkål

1 kg kød af en isbjørn Salt 1 kg kartofler Rødkål

Miseraq: 30 g punneq/margarine Nannup neqaanik igamit ernga (orsortaa sussa) Maizena qajuusaq Miseqqap akussaa

Sovs: 30 gr smør/margarine Væden fra isbjørnegryden (helst uden fedtet) Maizenamel Kulør

Neqi kuutsitsivigiuk, imermillu qallerlugu ikkuguk. Tarajuleruk.

Nal. ak. 1-1 ½ miss. qalaartissaaq.

Igami margarine/punneq aatsiguk uussallu ernga akuliullugu. Aalaterlugu qalaartileruk, maizenamillu qajuusamik kinersarlugu. Miseqqap akussaanik qalipaatinitsiguk.

Skyl kødet og sæt det over med vand til kødet er dækket. Tilsæt salt.

Lad det koge i ca 1- 1 1/2 time.

Smelt margarine/smør i en gryde og tilsæt væden. Kog opunder omrøring og jævn det med maizenamel. Kulør.

Tilbehør: kogte kartofler og rødkål.

Akussai: Naatsiiat qalatat rødkålillu.

58

59

60

61

Juliep kissarsuummi puisiliaa

Julies ovnstegte sæl

1 kg puisip kujaava Baconit amitsunngorlugit aggukkat poortat marluk Taratsut qasilitsullu 50 g punneq/margarine 2 dl imeq

1 kg kød fra lænden af en sæl 2 pk bacon skåret i tynde skiver salt og peber 50 gr smør/margarine 2 dl vand Tilbehør: Kartofler og rødkål

Akussai: Naatsiiat aamma rødkålit Puisip kujaata saanertaa immikkoortiguk. Unnuaq naallugu neqitai fadimi immummut ikillugit nillataartitsivimmiitikkit. Mumittarumaarput.

Nillataartitsivimmit neqi qaqillugu køkkenruulimik allarteruk, fadimut kissarsuummiissinnaasumut punnermik/margarinemik tanitamut ilillugit qaavinut baconilikkit.

Neqi nal. ak. 1 ½ missaani kissarsuutip qeqqani 175 gradini siaguk. Nal. ak. affaq qaangiuppat imertaleruk.

Ernga maizenamik miseqqiariuk. Miseqqap akussaa akuliuguk.

Tag et lændestykke af sæl og fjern benet. Læg stykkerne i mælk i et fad i køleskabet natten over. Vend stykkerne undervejs.

Tag kødet op af køleskabet og tør kødet med køkkenrulle og læg dem i et ovnfast fad med smør/margarine og læg bacon over.

Steg kødet midt i ovnen på 175 grader i ca 1 ½ time. Tilsæt vand efter ½ time.

Sigt væden fra og jævn med maizenamel. Tilsæt kulør.

Serveres med kartofler og rødkål.

Naatsiiat rødkålillu ilanngullugit sassaalliutigineqassaaq.

62

63

64

65

“Nerisassat nukinitsimmatigut pingaaruteqarput.”

“Mad er vigtigt fordi det giver os kræfter.”

66

67

68

69

Naatitat

Grøntsager

Kuuloruujut / kiffarissungorlugi aggorlugit Sellerii / kiffarissungorlugi aggorlugit Perru/kiffarissungorlugi aggorlugit

Gulerødder Selleri Porrer

Taava igamut uulia qalariarlugu kaaria ikillugu qalariarlugu, naatitat ikillugit.

Kaariamik miseqqiaq / Kapisillip qajua 50 g miss. punneq Qajuusat alussaatit marluk miss.

Kaaria Qaqorteqqasut tukaallaannakkat Qaqorteqqasut puussiat sisamat miss.

Igaaqqamut minutsit 20-t miss.

70

Grøntsagerne svitses i olie i en gryde.

Smelt smør i en gryde tilsæt karry og lad det svitse et par minutter. Tilsæt mel og rør rundt – tilsæt herefter de svitsede grøntsagerne til saucen og lad stå et øjeblik til det hele er varmt.

Karry sauce/ Kapisillip qajua Ca 50 gr smør Ca 2 spsk mel Karry Løse ris Ca 4 poser ris Koges i ca 20 minutter

71

“Vores mad er vores styrke.”

74

“Nerisassaatigut nukittoqqutigaagut.”

75

Eqalummik saarullimmillu frikadiilit

Frikadeller af ørred og torsk

2 kg saarullik amiiagaq Eqaluk ataaseq Manniit marluk Uanitsoq ataaseq, aserortigaq Qajuusat alussaatit marluk Baconit affanngortillugit avitat poortat marluk Paprika, taratsut aamma qasilitsut Naatsiiat bearnaisemik miserallit Majsit

2 kg torsk uden skind 1 stk ørred 2 æg 1 løg, hakket 2 spsk mel 2 pk bacon skåret i halve Paprika, salt og peber Kartofler med bearnaise sovs Majskerner

Miseraq: Bearnaisemik miseqqiaq Naatsiiat Majsit Eqaluk amiissaaq nerpialu immikkoortillugu saarulliup neqaa ilaliullugu aserortissaaq. Akussai akulerutikkit, frikadiililiaralugillu, baconimik ulititissapput.

Punnermi/margarinami qalipaatininnissaannut siassapput.

Nerisassat naatsiianik majsinillu ilalerlugit bearnaisemik miseqqerlugit piariikkit.

76

Sauce: Bearnaise sauce Kartofler Majskerner Tag skindet af ørreden og skær kødet af ben og hak kødet sammen med torsken, bland ingredienserne sammen og lav frikadeller ud af dem og rul en skive bacon omkring dem.

Steg dem i smør/margarine indtil de er brune.

Anret retten med kartofler og majs samt bearnaisesovs.

77

78

79

Judithep naatitaatai nunatsinneersut

Judithe’s Grønlandske grøntsager

Sorlak (pakalak) Viinnissat Kuanneq Paarnat Iipilit Mattak Ammassat panertitat (mikisunngorlugit aggukkat) Saarulliit panertitat (mikisunngorlugit aggukkat) Iginneq

Rosenrod Vindruer Kvan Sortebær Æbler Mattak Tørrede Ammasetter (skåret i små stykker) Tørrede torsk (skåret i små stykker) Sæltran

Tamarmik akulerutissapput, nunatsinnit nerisassanik panertunik akullugit, soorlu puisip neqaanik nikkuliamik toqqaannartumik akuliullugit nerineqassallutik.

80

Det hele blandes sammen og spises direkte med tørrede grønlandske proviant. Eksempelvis tørret sæl kød.

81

84

85

Tuttumik igaat Inunnut 8-nut

Gryderet med rensdyr til 8 personer

500 g tuttup neqaa orsutakitsoq Uanitsut angisuut tallimat 200 g kuuloruujut 1 dl solsikkenik imlt. raspimik uulia Majsit tungusunnitsut qerisut puussiaaraq ataaseq Naatitat qerisut Asiameersut puussiaaraq ataaseq Naatsiiat angisuut arfineq-pingasut Thailandimit sursød-sovsit immiartorfimmiut angisuut marluk

500 gr magert rensdyrkød 5 store løg 200 gr gulerødder 1 dl solsikke eller rasp olie 1 lille pose frosne søde majs 1 lille pose asiatiske frosne grønsager 8 stk stor kartofler 2 store glas thailandsk sursød sovs

Ima iliussaatit: 1. Neqi mikisunngorlugu aggoruk.

2. Uanitsut angisuunngorlugit aggukkit, naatsiiallu 3. Kuuloruujut qalipaajakkit 3 cm miss. aggorlugit 4. Siullermik uuliamut uanitsoq qiluuttaruk, kingornalu 5. neqi, kuuloruujut naatsiiallu 6. Naatitat Asiameersut sursød-sovsilu akulerutikkit 7. Tamaasa min. 35 miss. igakkit 8. Citron-peberimik taratsunillu ooqattaarlugit mamassusilikkit.

(Tuttu-/umimmak suppamut ilitsersuut qupp. 109-miittoq takuuk)

Fremgangsmåde: 1. Skær kødet i små stykker 2. Skær løg og kartofler i store stykker’ 3.Skræl gulerødder og skær dem ca.

3 cm 4. Svits løget først i olie, og derefter 5. Kødet og gulerødder og kartofler 6. Hæld asiatiske grønsager og sursød sovs 7. Kog det hele ca. 35 min 8. Smag med citron-peber og salt (opskrift på Rensdyr- / moskus-suppe se side 118)

88

89

90

91

92

93

Katrinep aalisakkanik suppaliaa

Katrines fiskesuppe

50 g punneq 1 ½ alussaat gurkemeje Uanitsoq ataaseq 5 l imeq 500 g naatsiiat mikisunngorlugit aggukkat 1 kg mattak 50 g uiluiit 1 qaleralik/eqaluk 1 qill. uillut Fiskebouillonit sisamat 1 kinguppaat qalipaqanngitsut ½ l fløde Taratsut

50 gr. smør 1 ½ spsk gurkemeje 1 løg 5 l. vand 500 gr. kartofler i tern 1 kg. mattak 50 gr. kammuslinger 1 hel hellefisk/ ørred 1 ds. blåmuslinger 4 stk fiskebullion 1 ps rejer uden skal ½ l fløde Salt

Aalisagaq salilluariarlugu mikisunngorlugu aggoriarlugu igamut qalanneqassaaq. Qalareerpat nillorseriarlugu saaniiareerlugu immikkoortinneqassaaq.

Punneq igamut aatseriarlugu gurkemeje akulerunneqassaaq, uanitsullu siaasarlugit. Imeq akulerunneqassaaq, mattak naatsiiallu ilanngullugit qalaarneqassapput nal. ak. affaani.

Qalareerpata akussaasa sinneri ilanngunneqassapput minutsini 15-ini qalatseqqillugit. Qalareerpata fløde akulerunneqassaaq.

Flutesilerlugit nerineqarsinnaapput.

Rens fisken og skær den i mindre stykker, kog dem og afkøl. Når det er kølet af, fjernes alt ben og sættes til side, smelt smøret og hæld gurkemeje i samt løg i tern.

Tilsæt vand og fiskebullion.

Skær mattak i terninger og hæld dem i gryden, kog mattak og kartofler i ca. ½ time, tilsæt resten af ingredienserne i og lad dem koge i 15 min. Tilsæt fløden.

Spises med fluttes.

Opskrift på Julies saltet ørred se side 118

Juliep eqaluk tarajukkamut ilitsersuutaa takuuk qupp. 109

94

95

98

99

100

101

Nemt og sundt med grønlandsk proviant

Kalaalimerngit pisariunatillu peqqinnarput

At lave traditionel grønlandsk mad er meget let. Oprindeligt har man ikke haft mange ingredienser til rådighed. Maden blev tilberedt over en tran-lampe og derfor har man ofte benyttet lange kogetider og kun sjældent stegning.

Så den helt generelle metode til at lave grønlandsk mad er følgende: Kødet koges mørt med løg, kartofler evt ris og salt. Spises.

Ileqquliussatut kalaallit nerisassaataannik nerisassiorneq pisariunngitsupilussuuvoq. Qangaaniilli akulerussassatut pigisat ikittuararsuusimapput. Qullermik ukkusissamik nerisassiortoqartarmat sivisuumik igasoqarajuttarpoq, qaqutiguinnarlu siatsisoqartarluni.

Taamaattumik tamatigoorluinnartumik kalaallit nerisassaataannik nerisassiornermut periuseq tassaavoq:

Hvis man vil lave mere krydret, moderne retter tilsættes flere krydderier fx karry, kvan, angelica frø, timian, Grønlandspost samt flere grøntsager til sidst i processen. Man kan evt. bruge friske eller frosne grøntsager, som sauteres på panden og varmes i ovnen. Sørg for, at de er sprøde, så smager de bedst.

102

I dag er det muligt at købe mange flere råvarer i butikken, på brædtet eller måske selv at fange det. At spise mad som er friskt fanget, bær og urter, man selv plukker er en dejlig oplevelse at dele sammen med andre.

At lave og spise mad sammen er en god måde at skabe fællesskaber på.

God mad er som en helt særlig kærlighed; den bliver bedre når man har nogen at dele den med.

kissalluakkami sianneqartunik, kissarsuummilu uutanik naatitat ajornanngippat qerisuunngitsut imaluunniit qerititat atorsinnaapput. Sikannertuutikkit, mamarnerusarput taamaakkaangata.

Neqi uanitsulerlugu, naatsiialerlugu, ajornanngippat qaqorteqqasulerlugu, taratserlugulu iganeqartarpoq. Nerillugulu.

Ullumikkut pisiniarfimmi, kalaalimineerniarfimmi iganermut atugassanik amerlanerujussuarnik pisisoqarsinnaavoq, imaluunniit nammineq pisaanik atuilluni.

Piniakkanik pisarlaanik, namminerlu paarnanik naasunillu katersanik allanik nereqateqarneq misigisassaavoq nuannersoq.

Akuugaanerusunik nutaaliaanerusunik nerisassiorniaraanni akuutissat amerlanerit akulerunneqassapput, soorlu kaaria, kuanneq, kuannip kingunissai, tupaarnaq, qajaasat, kiisalu iganermi naggasiullugit naatitat amerlanerit. Siatsivimmi

Ataatsimoorfinnik pilersitsinissamut nerisassiorneq nereqatigiinnerlu aqqutissatsialaavoq. Nerisassat mamartut tassaapput asanninneq immikkut illuinnartoq, allallu pigeqatigigaanni suli pitsaanerulersartoq.

103

TASIILAQ / NANORTALIK

marluk 3-4 dl imeq imaluunniit bouillon Sianneqassaaq 45-55 min.

Kapisilik kissarsuummi siataq Kapisilik ilivitsoq Tomatit aserortikkat qillertuusarmiut marluk Uanitsut marluk Champignonit qajortallit marluk Naatitat puussiaq ataaseq (nammineq toqqakkat) 1 l piskefløde Naatsiiat angisuut arfinillit Barbecue, taratsut aamma qasilitsut Kissarsuummi siatsivik, fadi, itisooq atussaaq. Kapisilik sinaatigut tisallugu qimerlua peeruk. Fadimut piskefløde kuiuk, fadimullu kapisilik ilisinnarlugu taratsut, qasilitsut barbecuelu akulerutissapput.

Naatitat tamaasa, champignonit tomatillu aserortikkat ilanngutissapput, qasilitsut ammalortut saattunngorlugit aggukkit, kapisiliullu qaavanut ilillugit, naggataagullu naatsiiat aggorlugit qaavanut iliorassapput.

Kapisilik kissarsuummi 200 gradini nal. ak. 1½-imi sianneqassaaq.

Aarlummik gullashiliaq Inunnut sisamanut 400-500 g aarluup neqaannaa Qajuusat alussaatit pingasut Tarajumernit, qasilitsoq qaqortoq Paprikamernit 50 g punneq/margarina Uanitsut ammalortut saattut marluk Kuuloruujut kipparissuaranngorlugit

104

Aalisakkat saaneerlugit tisaat, naatitanik miserallit 2 dl imeq Taratsut seqummarluttut alussaateeraq ataaseq, qasilitsut aserortigaanngitsut tallimat ½ kg aalisakkat saaneerlugit tisaat 50 g punneq Kuuloruujut seqummarluttumik sequtsikkat marluk 2-3 porret saattumik ammalortunngorlugit aggukkat Qajuusaq alussaatit marluk 2 dl missaa aalisakkamik suppaliaq 2 dl fløde (fløde nalinginnaq imaluunniit kaffimut fløde) Taratsut seqummarluttut alussaateeraq ½-1, qasilitsut Naatsiiat imaluunniit qaqorteqqasut Igami imeq akuutissallu qalaartikkit, aalisakkallu minutsini 4-5-ini iga matullugu aalamiitikkit. Aalisakkat qaqikkit kissassimaartillugillu.

Miseraq: Igami issusuumik nataalimmi punneq aatsillugu naatitat minutsini 4-5-ini siakkit. Qaavanut qajuusalerlugillu aalisakkamik suppaliaq flødelu akulerutikkit. Naatitat aqilingajalersillugit miseraq sallaatsumik kissarneqartillugu qalaartiguk. Taratsut qasilitsullu akulerunneri ooqattaartarlugit naammassiuk.

Sassaalliutiginerini aalisakkat qaavinut miseraq kuiuk.

Aalisakkat frikadiilit, saarullimmik baconimillu imallit

50 g uunnatassatut immussuaq Iviit sequnneri alussaat 2 ½

1 kg saarulliit saaneerlugit tisaat 100 g bacon 150 g kinguppaat qaleruaajakkat Uanitsoq akunnattumik angissusilik ataaseq Manniit marluk Tarajoq alussaateeqqat tagiakkat marluk Qasilitsoq alussaateeraq tagiagaq ataaseq Qajuusat

Salatimik landbrødimillu ilaqartillugit sassaalliutaassaaq.

Saarullik, bacon qasilitsorlu ataatsikkut aserortissapput. Kinguppaat, manniit, taratsut qasilitsullu akulerutissapput.

Akulerussaq, farsi, naammattumik iluseqalersillugu qajuusat akulerutissapput.

Siannissaa sioqqullugu nal. ak. affaata missaani uninngatiguk. Farsi frikadiilitut ilusiliarissaaq, akunnattumillu kissassusilimmi punnermi sianneqassapput.

Puisip arferulluunniit neqitalimmik lasagne 25 g punneq 400 g puisip arferulluunniit neqaa aserortigaq orsortakitsoq Uanitsut zittauerit aserorteqqissaakkat sisamat (200 g miss.)

Bladselleriit tallimat, amitsunngorlugit ammalortunngorlugit aggukkat (200 g miss.)

Tomatit aserortikkat qillertuusat tallimat (400 g miss.)

Sioraasat alussaat ataaseq Taratsut aseqqorluttut alussaateeqqat 2 ½, aamma qasilitsoq aserorterlaaq Lasagnepladit sioqqutsisumik uutat 12-it (200 g miss.) ½ liter mornay sauce

Sakkortuumik kissassusilimmi sauterpandemi punneq aatsiguk. Neqi qiluttaruk minutsit marluk missaanni. Aserortilerlunilu qalipaataata allanngornissaata tungaanut. Uanitsut ilanngutikkit minutsillu marluk missaanni qiluttarlugit. Akussaasa sinneri akuliutikkit, miserarlu assigiiaartumik kissassusilimmi matoqartinnagulu minutsit 15-it missaanni qalatillugu. Neqimut miseqqiutissat ooqattaarlugu akuliuguk. Neqimut miseraq sisamanngorlugu aviguk, lasagnepladillu pingasunut avillugit. Neqip miseraa fadimut punnermik tanitamut kissarsuummiissinnaasumut siulliuguk. Lasagnepladimik qalleruk.

Taamatut tulleriiaarlugit ingerlatiinnakkit.

Mornay sauce naggasiutigiuk. Qaavanut immussuaq iviillu sequnneri nakkalatsikkit, kissarsuutillu qeqqani lasagne uullugu. 200 gradini minutsit 35-t missaanni uunneqassaaq. Kingorna minutsit qulit missaanni qallerlugu nerriviup qaani uninngatissaaq.

Puisip neqaa pastalerlugu ½ kg puisip neqaa orsoqanngitsoq Uanitsoq ataaseq Laurbærbladi (piloqut) ataaseq Taratsut Qasilitsut aseqqorluttumik aserorterlaat saviup nuua 1-2 Qajuusat 1 ½ dl imeq Uulia alussaatit marluk Basilikum panertitaq alussaateeraq ataaseq

105

Tomatit purénngorlugit aserortikkat qalatat qillertuusaq ataaseq 5 dl immuk Pasta igaaq, aamma ajornanngippat immussuaq parmesan imaluunniit sequtsigaq

igamullu ikillugu. Aqilinissaanut puisip neqaalu qalaartikkit.

Neqi kipparissunngorlugu aggoruk (½ x ½ x ½ miss.). Uanitsoq aggorluaruk. Igami uulia kissaguk, taratsut neqilu qiluttarluarlugit. Imeq, qasilitsut, laurbærbladi, basilikum tarajumerngillu ilanngutikkit, matoqartinnagillu tamaasa erngata nungunnissaanut igallugit. Immuk 4 dl, tomatit aserortikkat tomat-purélu ilanngutikkit. Minutsini tallimani igallit.

Immummik 1 dl-imik qajuusanillu kinersaasiorit. Miseraq kinersaruk, tarajulersorlugulu ooqattaartarlugu naammassiuk.

Laurbærbladi peeruk, igaallu naammassipput.

1 kg puisip neqaa Uanitsoq angisooq ataaseq 150-200 g miss. qaqorteqqasut tukaallaannakkat 4-5 naatsiiat akunnattumik angissusillit 4-5 kuuloruujut 150 g miss. bacon Taratsut

Puisip neqaa suppaliaq 3 liter imeq 45 g (½ dl) eertat 2-3 kg puisip neqaa saanitalik, imaluunniit 1 kg saanitaqanngitsoq.

Uanitsoq ataaseq Taratsut qasilitsullu Erngup ilaa qalaartiguk nillersarlugulu, nillorpallu eertanut akuliullugu. Nal. ak. ataatsimi uninngatissapput.

Erngup sinnera qalaartiguk, qaqorteqqasut eertallu akuliussinnarlugit nal. ak. affarmi qalaartissapput.

Puisip neqaa kuutsitsivigilluaruk, mikinernullu aggorlugu, igamullu qaqorteqqasortalimmut kuikkit, neqillu aqilinissaata tungaanut qalaarterujuussaaq.

Uanitsoq mikisunngorlugu aggoruk,

106

Puisip neqaanik suppaliaq Inuit sisamat

Puisip neqaa naleqquttunik kilitanngorlugu aggoruk, nillertumullu kuutsitsivigalugu. Igamut suppaliortarfimmut imermik nillertumut ikiuk. Kissarsuut kialluartilerlugu ikiguk. Uanitsoq kuartinngorlugu aggoruk igamullu ikillugu.

Suppa qalaartiguk, baconilu akunnattumik angissusilikkat ikikkit. Kissarnera akunnattunngortiguk), aalatillattaartarlugillu. Naatitat qalipaajakkat salitallu ikikkit, ooqattaartarlugulu taratseruk.

Suppa neqip qalannissaata tungaanut sallaatsumik qalaartissaaq, naammassippallu erniinnaartumik sassaalliutaassalluni.

Aalisakkanik suppaliaq Inuit arfinillit 500 g saarullik imaluunniit eqaluk Hvidkåli kuarti 200 g kinguppaat 100 g spaghetti Taratsut, qasilitsut, kaaria Ajornanngippat uiluiit Ajornanngippat saattussat Aalisagaq saaneerlugu tisaaq amit-

sunngorugu 2 cm miss. takissusilerlugit kilitaliarissapput. Kuuloruujut hvidkålilu, taratserlugillu, qasilitsulerlugillu kaarialikkat igami margarinami qiluttartissapput. Imeq 2 l miss. akuliutissaaq. Spaghetti akuliutissaaq. Neqi kinguppaallu akuliutissapput. Ajornanngippallu aamma uiluiit saattussallu. Suppa minutsit 10-15 miss. sallaatsumik qalaartissaaq.

saaniiaruk – iligallarlugulu.

Margarine igarsuarmi aatsiguk, ilanngutikkit kaaria alussaatit marluk. Igamut bouillon kuiuk qalatsillugulu. Champignon, uiluiit, kiisalu naasut suppamut akussat ilanngutikkit. Qalaartikkit, ikillugillu aalisagaq, uillut, kinguppaat, tomatillu ameraasaajakkat. Akulerutitat qalaartikkit, flûtesinillu kissartunik ilalerlugit sassaalliutikkit.

Elunap aalisakkanik suppaliaa Mattak suppaliaralugu Aalisagaq saanitaqanngitsoq 500 g miss. naasut suppamut akussat Uiluiit kilitanngorlugit 250 g miss. kinguppaat Tomati aserortigaq 200 g mattak kilitanngorlugu Kaariamineq, barbecuemineq Iganissaanut nal. ak. ataatsip missaa

1-2 kg mattak 4-5 l imeq Pasta tiitorfik ataaseq ½ kg kinguppaat 1 kg naasut suppamut akussat Tarajoq alussaatit marluk miss.

Aromati alussaateeraq ataaseq Nal. ak. 1 ½ missaani qalatissapput.

Aalisakkanik suppaliaq kinguppalerlugu Puisimik/arfermik gullashi Kalaallit Nunaannit kinguppaat puussiaq ataaseq Uillut qillertuusarmiut marluk Uiluiit puussiaq ataaseq Champignonit qajortallit puukkat ataatsit Naasut suppamut akussat puussiaq ataaseq Uanitsut Aalisakkat, soorlu suluppaakkat, saarulliit, eqaluit, kapisillit 50 g margarine Kaaria alussaatit marluk Tomatit ameraasaajakkat Bouilloniliassat kipparissut + imeq 1 ½-2 liter Imermi taratsut alussaat 1 ½ akulerullugit aalisagaq qalaguk. Aalisagaq qaqillugu

1 kg puisi imaluunniit arfeq Tarajoq alussaat affaq 375 g qaqorteqqasut akuukkat Tomatit qillertuusarmiut ataatsit Champignonit qillertuusarmiut ataatsit Uanitsoq ataaseq 250 g pasta fusilli 100 g margarine Hvidløgi alussaat ataaseq Neqi aggoruk. Igarsuarmi margarine aatsiguk, neqilu 1 kg ilaliullugu. Neqip orsutaata nungunnissaa tikillugu siaguk.

Tomatit, champignon, uanitsoq akulerutissapput, tarajorlu alussaatip affaa akuliunneqarluni. Nal. ak. ataatsip missaani qalaassaaq, ilanngutikkillu qaqor-

107

teqqasut akuukkit aamma pasta fusilli.

Minutsit 20 missaanni qalaartissaaq.

Tamatuma kingorna sassaalliutaassaaq.

Ammassat siatat Ammassat 20 miss.

150 g miss. punneq Manniit tallimat 100 g iviit sequnneri Tarajoq alussaat ataaseq Qasilitsoq alussaateeraq affaq Akussat: Persillesauce Iganeri: Nal. ak. ataaseq miss.

Ammassat qiortariarlugit niaqui peerlugi iluaniittui peeriarlugit ammassat eqqortoriarlugit manniit aalateriarlugit skålimut ammassat qajuusamut akuuteriarlugit mannimmut iliorariarlugit iviit sequnnerinik akuullugit, taratsumik-qasilitsumik akuuteriarlugit siatsivimmut iliorarlugit punneq 50 g miss. aalleriariarlugu siassapput. Naatsiiat qalipaajariarlugit eqqortoriarlugit igaaqqamut qalallugit taratserlugit. Persillesauce tulleralugu alussaateeqqap ataatsip missaa. Punneq 50 g miss. igaaqqamut aatseriarlugu immuk qalariarlugu kinersaqqaarlugu persillerlerlugu, tassa naammassivoq.

Miteq Inunnut sisamanut Meqqit pingasut Imeq 4 liter Tarajoq alussaatit marluk miss.

Nal. ak. 1 ½ miss. qalanneqassapput.

108

Serfaq Sisamat 5 l imeq 100-150 g qaqorteqqasut Uanitsoq ataaseq Serfat sisamat ameerlugit igamut imermik 5 l missaanik imalimmut ikissapput, qaqorteqqasullu tarajulikkat akuliutissapput. Kingornatigut uanitsoq kilitanngorlugu aggugaq igamut ilissaaq.

Iganera nal. ak. 1 ½ miss.

Nunatta forårsruuliutai 14-it.

Pannakaaliassaq: 200 g qajuusat 50 g naatsiiat qajuusaat Manniit marluk 2 ½ dl imeq 2 dl miss. immuk Imassai: Puisip neqaa Porret pingasut 200 g hvidkålit kilitat Kuuloruuju ataaseq 200 g champignon Ajornanngippat bambusskudit qillertuusarmiut ataatsit Taratsut, qasilitsut aamma soya Hvidløgi aserortigaq Uulia Chilisauce Punneq/margarine Piareersarneri: Puisip neqaa kipparissuaranngorlugu aggorneqassaaq, chilisaucemilu marinererneqassalluni.

Siatsivimmi margarine/punneq aatsiguk, neqilu minutsit 10-15 missaani siallugu.

Pannakaaliassamut akussat aalaterlugit akulerunneqassapput, (imeq immullu kingulliullugit), qaamasunngorlugillu pannakaaliarikkit.

Imassaannut naatitat aserortissapput/ amitsuaranngorlugit aggorneqassapput. Uuliami qiluttassapput. Naatitat qalipaatinitsissanngillat. Puisi aggugaq akuutissallu akulerutissapput. Tamarmik uuttortarneqassapput, bambusskudinik uanitsunillu aamma akuneqarsinnaallutik.

Pannakaanut ataasiakkaanut akussanit alussaatit marlussuit inissillugit pannakaanut poortuutissapput. Pannakaat imarisaalu sikattuussapput. Nunatta forårsruuliisa sassaalliutiginnginnerini minutsialunni pappialamut orsumik milluaasumut ilineqassapput.

Qaleralik aalami qalataq Qaleralik ataaseq Uanitsoq ataaseq Kuuleruujut pingasut Porret marluk Naatsiiat marluk 200 g eertat Uulia alussaateeraq ataaseq imaluunniit punneq 4 dl imeq (imlt. 2 dl hvidvin aamma 2 dl imeq) Taratsut qasilitsullu Uanitsut, kuuloruujut, porret naatsiiallu mikisunngorlugit aggukkit. Igami uuliami imlt. punnermi qiluttakkit.

Qaleralik, taratsut qasilittullu akuliutikkit, aalisakkamullu imeq/viinni kuiuk.

Iga matujuk, kissarnikitsumilu minutsit 20 missaanni aalarmiitiguk. Naggasiullugit eertat akuliutikkit (minutsit pingasut kingulliit).

Kaporniakka kissarsuummu ingaddungu

Qaqorteqqasulerlugit sassaalliutigineqassapput.

Kaporniakka marluk 200 ml piskefløde 7-8 naatsiia ½ puussiaq naatitat Taratsut qasilitsullu

Nerisassiat eqalummik, kapisilimmik imlt. suluppaakkamik aalisagartalersinnaapput.

Aalisakkat panertut Naatsiia qalipaajaajardungu tsaakkaajukkaardungu akkueertsar. Kissarsuutip pladeani ileerngardungu.

Kaporniakka ilivaniiddiiaajardungu, paperngia peerngaardungu eqqordordungu qaava taratsu-qasilittulerdungu nammeer ilivangilanni.

Naatitat qaavani kuiddungu/ileerngardungu aamma daa piskefløde kuillugu.

Aalisakkat panertitat marluk, saarulliusinnaapput Iipilit pingasut Viinnissat puussiaq ataaseq 1 kg mattak 1 kg paarnat 3 liter orsoq Orsoq, iipilit, vindruuat, mattak paarnallu

109

aalisagarlu panertitat akulerutissapput.

Juliep puisip neqiliaa uutaq, kartoffelsalatit qeqqussallu ilanngullugit 1 kg puisip neqaa 1 kg naatsiiat Taratsut qasilitsullu 40 g punneq/margarine 2 dl imeq 1 ½ dl seernartoq Sioraasat alussaatit marluk Uanitsut 1-2 Neqi kuuutsitsivigiuk imermillu qallerlugu ikkuguk, tarajuleruk.

Minutsit 50-it nal. ak. ataatsip missaani qalaartissaaq.

Naatsiiat salikkit, aqilinissaannullu qalaartillugit, nillersikkillu. Nillorpata qalipaajarlugillu aggussapput.

Uanitsut saattunngorlugit aggukkit, utaqqisillugillu.

Iga qaqiguk imermillu ilajuk. Margarine/ punneq, seernartoq, sioraasat uanitsullu akulerutikkit. Uanitsut akimut ersittunngornissaannut igakkit. Naatsiiat qalipaajakkat akulerutikkit, sakkukitsumillu kissassimatillugit kinertunngornissaannut qalatikkit. Taratsumik qasilitsumillu ooqattaakkit.

Akussai: Qeqqussat igami (neqip erngani) kinitat, qaqissapput qorsummik qalipaatinippata.

Ajornanngippat ketchup.

110

Nanoq qaqorteqqasunik tukaallaannakkanik, kaariamik miseqqiamik kuuloruujunillu salaatinik ilallugu Nannup neqaa – 2 kg. miss.

Puisip neqaa aggoriarlugu ivanitsut siatsivimmut sialaariarlugit puisip neqaa siatsivimmut ikeqqillugit champignonit siaqatigalugit taratsulilaariarlugit qasilitsunit akullugit nal. ak. affaa siariarlugit inuit sisamat nereqatigalugit.

Nannup neqaa kilitanngorlugu aggussaaq, nal. ak. ½ miss. igassalluni.

Juliep eqaluliaa seernartuligaq

Qaqorteqqasut tukaallaannakkat 4 dl qaqorteqqasut 6 dl imeq Minutsit 12-it miss. qalaartissapput.

Kuuloruujunik salaati 1 kg kuuloruujut Citroni ataaseq 250 g paarnaaqqat Kuuloruujut aggukkit. Qaavinut citronip issera kuutsiguk, paarnaaqqallu akulerullugit.

Kaariamik miseqqiaq 25-35 g punneq Uanitsoq ataaseq Punneq aatsiguk uanitsorlu aggorlugu.

Kaaria ooqattaartarlugu akulerutiguk. Annikitsumik qalaartikkit.

Puisip neqaa biksemadiliaralugu 1 kg puisip neqaa 1 kg naatsiiat Ivanitsut marluk 100 g champignon Taratsut alussaat affaq Qasilitsut Ketchup

1 kg eqaluk 4 dl. seernartoq (eddike) 1 dl imeq 200-250 g sioraasat ( 2.5-3 dl) 1 uanitsoq 8 qasilitsut ilivitsut 1 laurbærblad.

2. Neqi mikisukkaanut aggoruk 3. Naatitat naatsiiallu tamaasa qalipaajakkit 4. Saarngit ernga nakkartiguk 5. Neqi punnermi 100 g-imi qiluttaruk 6. Naatitat akuliutikkit neqimullu ilaatillugit qiluttakkit 7. Suppa qaavinut kuiuk, tamaasalu nal. ak. ataatsip missaani qalatikkit.

Apersortittunut nerisassat 2016 Siuleqqiutit Iffiaq qaqortoq eqalummik kinguppammillu, manninnik, salaatimik, agurkimik, tomatimik mayonnaisemillu qallersugaq.

Sioraasat, imeq, seernartorlu igamut qalalluakkit, qasilitsut ikeriarlugit nillorseruk, nillorpat eqaluit kuissavatit, uanitsut ammalortut laurbærbladerlu ikikkit akulerulluarlugit, nillataartumi unnuisillugit aqagumut.

Pingaarnerit Savap neqaa/tuttup neqaa/umimmaap neqaa, naatsiiat, miseraq kajortoq naatitallu ilaliullugit.

Tuttumik/umimmammik suppiliaq Inunnut 30-nut

Imigassat Imeq Sodavand Vin Champagne Immiaaraq

500 g tuttup umimmaallu neqaat 8 l imeq 500 g kuuloruujut Pastinak ataaseq angisooq Knoldsellerii ataaseq Porret tallimat Uanitsut angisuut tallimat Naatsiiat angisuut qulit 5 dl fløde Imatut iliussaatit: 1. Nal. akunnerani imermi 8 literimi tuttup umimmaallu neqaat saanitaannit peeriaannanngorlugit qalaartikkit

Kinguleqqiutit Siku, frugtsalati, kransekage, kaagit

Malugiuk! Nerisassat aasartagassat atuakkamit nerisassiornermik ilitsersuutit atorlugit katitikkit, aamma inuit amerlassusaannut naleqqussakkit.

Inunnut ataasiakkaanut sassaalliinerni ataasiakkaani tamani atussavatit: Iffiaq qaqortoq kilitaq ataaseq, kinguppaat 25 g, mannik affaq, salaati, agurki tomatilu kilitanngorlugit/umiatsi-

111

aasanngorlugit aggukkat, aamma naatsiiat/akussat 200 g. Sikut ammalortunngukkat marluk, kransekage/kaagi ataaseq inunnut ataasiakkaanut tamanut.

Natsersuup neqaa orsutalaalik igaaq, naatsiiallu sur-sødit Inunnut qulinut 8 l imeq 6 kg puisip neqaa najungasortalik, allaluunniit Tarajoq alussaatit pingasut Tamarmik minutsini 45-mi igassapput Naatsiiat sur-sødit: 1. 5 kg naatsiiat qalipaajakkat amitsunngorlugit aggorneqassapput 2. 2 kg uanitsut qalipaajakkat naatsiiatulli aggussapput 3.100 g punneq igami issusuumik nataalimmi aatsissaaq 4. Uanitsut naatsiiallu qiluttassapput, qalipaatinitsinnagit 5. Imeq 3 ½ l kuiuk, minutsinilu 25-30-ni qalaartikkit 6. Seernartumik (3 dl) aamma (2 dl) + citronit marluk isserinik, kiisalu sioraasanik, taratsunik qasilitsunillu mamassusaat ooqattaassapput.

Puisip neqaa siataq (tartunaq) Puisip neqaa tartunaq Bacon poortat ataatsit Akussai: qaqorteqqasut/naatsiiat aamma naatitat Imatut iliussaatit

112

1. Tartunaq ujaluiaruk 2. Savimmik baconinut inissiivissaliorlutit immersoruk 3. Taratserlugulu qasilitsuleruk 4. Kissarsuut kissassarsinnarlugu neqi siaguk 5. Kissarsuummi siatsisarfimmut imeq literi ataaseq kuiuk 6. Siatassaq kissarsuummut 200 gradinut kissartitamut iliuk 7. Neqi minutsit 45 miss. siaguk 8. Kissarsuummi siatsisarfiup ernganik miseqqiorit, fløde, taratsut qasilitsullu atorlugit, ajornanngippat miseqqap akussaanik qalipaatinitsiguk.

Naatsiianik qalatanik, imaluunniit qaqorteqqasunik naatitanillu qerisunik uutanik ilalerlugu sassaalliutigineqassaaq

aggussapput 2. Igamut kuissapput (imeq nillertoq). Fisketerningit, akussat, qaqorteqqasut naatitallu qerisut igamut akulerutissapput.

3. Tamaasa minutsini 45-ni qalatikkit 4. Taratsunik qasilitsunillu mamassusaat ooqattaassapput, fløde tomatillu ameraajakkat minutsit qulit missaanni naggasiullugit ilanngutissapput.

Eqalunnik, qaleralinnik imaluunniit saarullinnik aalisakkanik suppaliaq Inunnut qulinut

1. Uanitsoq angisooq 2. Mannik ataaseq 3. Taratsut qasilitsullu 4. Qajuusat alussaatit marluk

Iffiamik imaluunniit flutesinik ilalerlugit sassaalliutigineqassapput.

Aalisakkanik ammaloqisaaliat Inunnut sisamanut

4. Kissarsuut 200 gradinut kissatsissaaq 5. Quttoraq minutsini 30-45-ni siassaaq 6. Mumissaaq, nal. ak. 3-4-ni 120-130 gradini sivisuumik siassaaq.

Aalisakkanik salaatiliaq 1. Aalisakkap nerpia saaneqanngitsoq mikisunut aggukkanut agguataassaaq 2. Uanitsoq, purløg aamma kuanneq aggussapput 3. Creme fraiche mayonnaiselu pisariaqartinneri malillugit akulerutissapput 4. Tamarmik mianersuullugit akulerutissapput 5. Kinguppaat ilaliunneqarsinnaapput.

Saarulliup ilivitsup tisaneri. Uugaq aamma atorsinnaavoq.

Emiliep eqaluliaa grillimi siataq

1 kg miss. eqaluk, qaleralik, imaluunniit saarullik mikisunngorlugu agguagaq 8 l imeq 4 dl qaqorteqqasut kinertuliassat Fisketerningit sisamat 5 kg aalisakkat tisaat Naatsiiat qalipaajakkat qulit Uanitsut angisuut tallimat Naasut suppanut akussat qerisut puussiaq ataaseq 1 l piskefløde Tomatit ameraajakkat qillertuusarmiut marluk Kaaria alussaatit marluk Ingefæri alussaatit marluk Kardemomme alussaatit marluk Ima iliussaatit: 1. Tamarmik mikisunngorlugit

Ima iliussaatit: 1. Aalisakkap nerpia aserortersinnarlugu mannimmik qajuusanillu akulerutissaaq 2. Taratsut qasilitsullu akuliutikkit 3. Ilusilersorsinnarlugu siatsivimmi margarinemi kissatami qalipaatinitsillugit siassapput.

Katrinep savap quttoraliaa kissarsuummi siataq Savap quttoraa ataaseq Taratsut 1. Quttoraq qerippat nillataartitsivimmi ulluni 2-3-mi aassissaaq.

2. Ujaluiarlugu, sukujuiarlugu allartissaaq 3. Tarajoq tagiutissaaq

Ima iliussaatit: 1. Eqaluk erlaveeruk, 10 cm miss. angissusilerlugit aggoruk. Eqaluit 8 atussapput 2. Eqaluup nerpia aggugaq stanniolimut poortuutissaaq 3. 10 g punneq 4. Citroni kilitaq ataaseq persillelu qerititaanngitsoq (itummap affaa) Mamassusissaa tikillugu taratsut qasilitsullu Aalisagaq eqiterlugulu poortussaaq, silamilu grillikkut, imaluunniit kissarsuummi 180 gradini minutsini 30-ni sianneqassalluni.

Qaqorteqqasut aamma hollandaisesovsi ilaliullugit sassaalliutaassapput.

113

Eqaluit simersialiat Angissusaat apeqqutaallutik eqaluit 4-6 1,5 dl seernartoq Citronit ilivitsut marluk 2 dl imeq Qasilitsut aserorterneqanngitsut qernertut 8 Rødløgi angisooq ataaseq 1 dl sioraasat Laurbærbladit marluk Ima iliussaatit: Tamarmik uussinnarlugit nillortinneqassapput.

Immiartorfimmi angisuumi matulimmiitinneqassapput.

Eqaluk erlaveersinnarlugu nerpia amertalerlugu mikisunngorlugu aggoruk.

Saarngi tamaasa piiakkit.

Uanitsunik, sioraasanik, laurbærbladinik citroninillu marinadeliorit, seernartumut akulerutassamik.

Aalisakkat tamaasa skålimut / immiartorfimmut ikikkit, seernartorlu qaavanut kuillugu.

Ulloq unnuarlu ataaseq nillataartitsivimmiissaaq.

nataarnamilluunniit taarserneqarsinnaapput.

Ima iliussaatit: 1. Aalisakkat uulliat imermut taratserlugu nillertumik imilimmut ikineqassapput, uunneqassallutillu nerpia isatinnagu saanertai kivinneqarsinnaalernissaasa tungaannut.

2. Miseraq 50 g punneq 60 g qajuusat Kaaria alussaateeqqat marluk 1 l aalisakkap qajuanik miseqqiassaq Uanitsoq mikisoq ataaseq Iipili qalipalik ataaseq

lugu. Attorlugu sapinngisamut/kissalaartunngorlugu uuguk. Skålimut kuiuk qapullu aalaterullugu. Imassaasa sinneri akuliutikkit, naqittarlugulu nippoqqalajunnaarnissaata tungaanut. Kissalaartumi nal. ak. ataatsip missaani pullatsiguk, iffiatullu qaqortutut ilusilersinnarlugu minutsini 15-ini kingornatigut pullatseqqiguk. Kissarsuummi nalinginnarmi 200 gradini minutsini 30-40-ni kaagiliarissaaq – kajualaartunngornissaata tungaanut.

Annikitsumik uussapput.

Kissarneranni flødelerlugit sassaalliutigineqassapput.

KINGULEQQIUTIT

1. Kigutaarnat nillertumut kuutsitsivigissapput 2. Minutsini pingasuni qalallugit uussapput 3. Iga kissarsuummit peerlugu suppa kartoffelmelinik kinersassaaq 4. Kissarnerani piskeflødelerlugit sassaalliutigineqassapput.

Kigutaarnanik kinertuliat 3. Uanitsoq iipili kaariamut akuliullugu punnermi qiluttassapput. Qajuusat akulerutissapput, sialluassallutillu, annikitsukkuutaamik aalisakkap qajuanik ilasarlugu, pisariaqartitsinerlu malillugu fløde annikitsoq, taratsunik annikitsumillu qasilitsunik mamassusai ooqattaarlugit akuneqassallutik.

5 kg kigutaarnat 5 l imeq 200 g sioraasat annertunerluunniit

Katrinep kigutaarnanik suppaliaa 1 kg kigutaarnat 1 l imeq 50 g sioraasat Sioraasat vanilletallit alussaateeraq ataaseq

Naatsiianik imaluunniit qaqorteqqasunik ilalerlugu sassaalliutigineqassaaq.

Kalaallit kaagiat kardemommelerlugu Iffiamik punnitalimmik, ilassutinillu rødløginik ilalerlugu sassaalliutigineqassaaq.

Ilitsersuut aamma kapisillup nerpianik sananeqarsinnaavoq.

Kalaallit ileqquattut qeeraq uutaq, qaqorteqqasut kaariamillu miseqqiaq ilaliullugit

50 g qapuk 6 dl immuk 50 g margarine 4 dl sioraasat Paarnaaqqat Manniit marluk 500-1000 g qajuusat Tarajumernit Kardemomme alussaateeqqat 1-2

Qeeqqamik uullissat 8 – eqalummik

Punneq aatsiguk immummillu akulerul-

115

TASIILAQ /NANORTALIK

Fiskefiletter med grønsagssauce

Ovnbagt laks

2 dl vand 1 tsk groft salt, 5 peberkorn ½ kg fiskefiletter 50 g smør 2 groftrevne gulerødder 2-3 porrer i tynde ringe 2 spsk hvedemel Ca 2 dl fiskesuppe 2 dl fløde (almindelig fløde eller kaffefløde) ½-1 tsk groft salt, peber kartofler eller ris

1 hel laks 2 ds hakkede tomater 2 løg 2 glas champignon med væde 1 ps grøntsager (frit valg) 1 l piskefløde 6 store kartofler barbecue, salt og peber Tag et dybt ovnfast fad. Skær laksen i siden og fjern rygsøjlen (benet). Hæld piskefløden i fadet og læg laksen i fadet og tilsæt salt og peber samt barbecue.

Tilsæt alle grøntsagerne og champignon samt flåede tomater i, skær løgene i ringe og læg dem ovenpå laksen og til sidst skæres kartoflerne og lægges ovenpå.

Steg laksen i ovnen på 200 grader i 1 ½ time.

Spækhuggergullash 400-500 g skært spækhuggerkød 3 spsk mel lidt salt, hvid peber lidt paprika 50 g smør/margarine 2 løg i skiver 2 gulerødder i terninger 3-4dl vand eller bouillon Stegetid 45-55 min

116

Bring vand og krydderier i kog i en gryde, og damp filetterne under låg 4-5 min. Tag fileterne op og hold dem varme.

Sauce: smelt smørret i en tykbundet gryde og svits grøntsagerne 4-5 min. Drys melet over og tilsæt fiskesuppe og fløde. Kog saucen ved svag varme til grøntsagerne er knapt møre. Smag til med salt og peber. Hæld saucen over fiskefileterne ved serveringen.

Fiskefrikadeller med torsk og bacon 1 kg torskefileter 100 g bacon 150 g pillede rejer 1 mellemstort løg 2 æg 2 strøgne tsk salt 1 strøgne tsk peber mel Torsk, bacon og løg hakkes sammen. Rejer, æg, salt og peber røres sammen i blandingen. Mel tilsættes farsen har en passende konsistens.

Lad farsen hvile ca. ½ time

før stegning. Farsen formes til frikadeller og steges i smør ved middelvarme.

Lasagne med sæl- eller hvalkød 25 g smør 400 g magert hakket sæl- eller hvalkød 4 fint hakkede zittauerløg (ca 200 g) 5 stilke bladselleri i tynde skiver (ca 200 g) 2 dåser hakkede tomater (ca 400 g) 1 spsk sukker 21/2 tsk groft salt og friskkværnet peber 12 forkogte lasagneplader (ca 200 g) ½ l mornay-sauce 50 g gratineringsost 2 ½ spsk rasp Serveres med grøn salat og landbrød Smelt smørret i en sauterpande ved kraftig varme. Svits kødet i en sauterpande ved kraftig varme. Svits kødet i ca 2 min. Til det smuldrer og skifter farve. Tilsæt løg og svits i ca 2 min. Tilsæt resten af ingredienserne og kog saucen ved jævn varme og uden låg i ca 15 min. Smag kødsauce til. Del kødsauce i 4 portioner og lasagnepladerne i 3 portioner. Læg første lag kødsauce i et smurt, ovnfast fad. Hæld ca. 1 ¼ dl af mornay-saucen over. Dæk med en portion lasagneplade. Fortsæt i nævnte rækkefølge. Slut med mornay-sauce. Drys ost og rasp over og bag lasagnen

midt i ovnen. Bagetid ca 35 min ved 200 grader. Lad det trække tildækket på bordet i ca 10 min.

Sæl kød med pasta ½ kg sælkød uden spæk 1 løg 1 laurbærblad salt 1-2 knsp groft kværnet peber mel 1 ½ dl vand 2 spsk olie 1 tskfuld tørret basilikum 1 ds hakkede henkogte tomatpuré 5 dl mælk kogt pasta og evt parmesan ost eller reven ost Skær kødet i tern (ca ½ x ½ x ½) Hak løget fint. Varm olien i en gryde og svits løg og kød godt sammen. Tilsæt vand, peber, laurbærblad, basilikum og lidt salt, kog det hele sammen uden låg til vandet er væk. Tilsæt 4 dl mælk, flåede tomater og tomat puré. Lad koge 5 min. Lav en jævning af 1 dl mælk og mel. Jævn sovsen og smag til med salt.

Fjern laurbærbladet og retten er færdig.

Sælkød suppe 3 liter vand 45 gr ærter (1/2 dl) 2-3 kg sælkød med ben eller 1 kg uden ben 1 løg salt og peber Kog lidt af vandet og afkøl

vandet, når den er afkølet, hælde den over ærterne, lad dem stå i 1 time Kog resten af vandet og hæld ris og ærterne i koge dem ½ time Skyl sælkødet grundigt og skær dem i mindre stykker og hæld dem i gryden med ris og lad dem småkoge indtil kødet er mørt.

Skær løg i mindre stykker og put dem i gryden. Kog dem med sælkødet indtil det er blevet mørt.

Suppe af sæl kød 1 kg sæl kød 1 stor løg ca. 150-200g løse ris 4-5 mellemstore kartofler 4-5 stk gulerødder ca. 150 g bacon salt Skær sæl kød i passende skiver og rens under koldt vand. Kom i en suppegryde med koldt vand. Skru godt op for varmen. Skær løg i kvarte og kom i gryden. Lad suppen koge og kom bacon i halvstore stykker. Skru ned for varmen til middelvarme og rør af og til. Kom de skrællede og rensede grøntsager i og salt efter smag. Lad suppen simre til kødet er kogt og serveres straks når suppen er tilpas kogt.

Fiskesuppe 500 g torsk eller ørred ¼ hvidkål 200 g rejer

100 g spagetti salt, peber, karry Evt. kammuslinger Evt. krabber Fiskefileten skæres i tynde skiver af ca. 2 cm’s længde.

Gulerødder og hvidkål tilsat salt, peber og karry svitses i margarine i en gryde. Der tilsættes ca. 2 l vand. Spagetti tilsættes. Kød og rejer tilsættes. Evt. også kammuslinger og krabber. Suppen småkoger i ca. 2 l vand. Spagetti tilsættes. Evt. også kammuslinger og krabber. Suppen småkoges i ca. 10-15 min.

Elunas fiskesuppe Fisk uden ben Suppeurter ca 500 g Kammuslinger i skiver Rejer ca 250 g Hakket tomat 200g mattak i skiver lidt karry, lidt barbercue Kogetid ca. 1 time

Fiskesuppe med rejer 1 ps grønlandske rejer 2 ds muslinger 1 ps kammuslinger 1 glas champignoner 1 ps suppe urter løg fisk fx rødfisk, torsk, ørred, laks 50 gr margarine 2 spsk karry 1 ds flåede tomater Bouillonterninger + 1 ½ - 2 l vand Kog fisken i vand med 1 ½

117

spsk salt. Tag fisken op og udben den – læg den til side.

Smelt margarine i en stor gryde og tilsæt 2 spsk karry, hæld bouillon i gryden og kog det op. Tilsæt champignon, kammuslinger samt suppeurter. Kog op og tilsæt fisken, muslingerne, rejer og de flåede tomater. Lad det koge sammen og server med varme flutes.

Mattak suppe-liaralugit 1-2 kg mattak 4-5 l vand 1 stk kop pasta ½ kg rejer 1 kg suppeurter ca 2 spsk salt 1 tsk teske aromat Koges i ca 1 ½ time

Stegte Ammasetter

1 løg

Ca 20 stk ammasetter Ca 150 gr smør 5 æg 100 gr rasp 1 spsk salt ½ tsk peber

4 stk tejst flås (skindet tages af) lægges i en gryde med ca 5 l vand og ris med salt tilsættes. Derefter lægges løg i skiver i gryden. Koges ca 11/2 time.

Tilbehør: Persillesauce Tilberedning: ca. 1 time Rens ammasetterne. Vend dem i æg der er pisket sammen og dyp dem i rasp.

Krydr med salt og peber. Steg ammasetterne i smør på en pande.

Persille sauce: Smelt lidt smør i en gryde (ca 50 g) og pisk et par skefulde mel i det smeltede smør så det bliver tykt (en melbolle). Tilsæt lidt mælk under piskning til den bliver en passende konsistens og smag til med salt og hakket persille ca 1 tsk.

Sæl/hval gullasch 1 kg sæl eller hval ½ spsk salt 375 gr risblanding 1 ds tomater 1 ds champignon 1 løg 250 gr pasta fusilli 100 gr margarine 1 spsk hvidløg Skær kødet ud. Smelt margarine i en stor gryde og tilsæt 1 kg kød. Tilsæt kød og steg til spækket smelter. Tomater, champignon, løg tilsættes og ½ spsk salt tilsættes. Koger ca 1 time og tilsæt risblanding og pasta fusilli. Koges med i ca 20 min. Herefter serveres retten.

118

Edderfugl 4 personer 3 edderfugle 4 liter vand ca 2 spsk salt Koges ca 1 ½ time Edderfuglene flås (skindet tages af) og lægges i en stor gryde med vand. Tilsæt salt og koges i ca 1 ½ time.

Tejst 4 stk 5 l vand 100-150 gr ris

Det hele smages til og kan varieres med bambusskud og løg. På hver pandekage kommes et par spsk. af fyldet der pakkes ind i pandekagerne.

Pandekagerne og fyldet skal være sprødt. De grønlandske forårsruller lægges på groft papir i nogle minutter inden de serveres.

Grønlandske forårsruller 14 stk.

Fjeldørred stegt i ovnen Pandekagedej: 200 gr mel 50 gr kartoffelmel 2 æg 21/2 dl vand ca 2 dl mælk Fyld: Sælkød 3 porrer 200 g snittet hvidkål 1 gulerod 200 g champignon evt 1 ds bambusskud salt, peber og soya knust hvidløg olie chilisauce smør/margarine Tilberedning: Sælkødet skæres i små firkanter og marineres i chilisauce.

Smelt margarine/smør i en stegepande og steg kødet i ca 10-15 min.

Ingredienserne til pandekagedejen piskes sammen. (kom vand og mælk i til sidst) og bag pandekagerne lyse.

Til fuldet hakkes/snittes grøntsagerne fint i strimler.

Svitses i olie. Grøntsagerne må ikke blive brune! Den hakkede sæl og krydderierne tilsættes.

2 stk fjeldørred 200 ml piskefløde 7-8 kartofler ½ pose grønsager salt og peber Skræl kartoflerne og skær dem i skiver.

Bland med løg i et ovnfast fad.

Fjeldørrederne vaskes og halen skæres fra. Læg den i et ovnfast fad og tilsæt salt/ peber.

Læg grøntsagerne ovenpå/ ved siden af i fadet. Tilsæt piskefløde. Steges i ovnen ved 200 grader i ca. 1 ½ time

Dampet Hellefisk 1 stk hellefisk 1 løg 3 gulerødder 2 porrer 2 kartofler 200 g ærter 1 tsk olie eller smør 4 dl vand el. 2 dl hvidvin og 2 dl vand) salt og peber Skær løg, gulrødder, porrer og kartofler i små stykker.

Svits dem i olie eller smør i en

gryde.

Tilsæt hellefisken, tilsæt salt og peber og hæld vand/vin over fisken.

Læg låg på og lad det dampe ved svag varme ca 20 min.

Tilsæt til sidst ærter (de sidste 3 min).

Serveres med ris til.

Retten kan laves med ørred, laks eller rødfisk.

Tørret fisk 2 stk tørrede fisk fx torsk 3 æbler 1 pose vindruer 1 kg mattak 1 kg sortebær 3 liter fedt Fedt, æbler, vindruer, mattak og sortebær blandes med den tørrede fisk.

Julies kogte sælkød med kartoffelsalat og tang 1 kg kød af sæl 1 kg kartofler Salt og peber 40 gr smør/margarine 2 dl vand 1 1/2 dl eddike 2 spsk sukker 1-2 løg Skyl kødet og sæt det over med vand til kødet er dækket, tilsæt salt.

Lad det koge i ca 50 min – 1 time.

Skyl kartoflerne og kog dem til de er møre og afkøl kartoflerne, når de er afkølet skræl-

les de og skæres i stykker.

Skær løget i ringe og læg dem til side.

Tag gryden af varmen og hæld vand i. Tilsæt margarine/ smør, eddike, sukker og løgringe. Kog dem til løgringene er gennemsigtige. Tilsæt de skrællede kartofler og kog videre i svag varme til det er jævnet. Smag til med salt og peber.

Tilbehør: tang dyppet i væden fra gryden (det kogte sælkød) tag tangen op når det bliver grønt.

Evt. Ketchup

Isbjørn med løse ris, karrysauce og gulerodssalat Isbjørne kød – ca 2 kg.

Kød af isbjørn skives og koges i ca ½ time Løse ris 4 dl ris 6 dl vand koges i ca 12 min.

Gulerodssalat 1 kg gulerødder 1 citron 250 gr rosiner Hak gulerødderne. Pres citronsaften over gulerødderne og bland med rosiner.

Karrysauce 25-35 g Smør 1 løg Smelt smørret og hak løget .

119

Bland karry i efter smag. Kog det lidt sammen.

Sæl-kød som biksemad 1 kg sælkød 1 kg kartofler 2 løg 100 gr champignon ½ spsk salt peber ketchup Sælkødet skæres i skiver og steges på panden med løg, Kog kartoflerne let. Skær champignon i skiver og bland det hele sammen med let kogte kartofler skæres i skiver og salt.

1 stor pastinak 1 knold selleri 5 stk porrer 5 store løg 10 store kartofler 5 dl fløde Sådan gør du: 1. kog knoglerne af rensdyret og af oksen i 8 liter vand 1 time.

2. skær kødet i små stykker 3. skræl alle grønsager og kartofler 4. si fonden af knoglerne 5. svits kødet i 100 smør 6. hæld grønsagerne og svits dem med kødet 7. hæld suppen over og kog det hele c.a 1 time

Konfirmationsbuffet 2016 Julies Saltet Ørred 1 kg. Saltet ørred.

Marinade: 4 dl eddike 1 dl vand 200-250 g sukker (2.5-3 dl) 1 løg 8 peberkorn 1 laurbærblad.

Kog sukker, vand og eddike godt igennem og læg peberkornene i. Afkøl lagen og hæld den over ørredstykkerne. Kom tynde løgringe i og lad marinaden trække et døgns tid et køligt sted.

Rensdyr- / moskus-suppe Til 30 personer 500 gr rensdyr og muskosokse kød 8 liter vand 500 gr gulerødder

120

Forret Franskbrød med fjeldørred og rejer, æg, salat agurk, tomat og mayonaise.

Hovedret Lammekød/rensdyrkød / Moskus kød med kartoffel, brun sovs og grøntsager.

Dessert Is, frugtsalat, kransekage, kager Drikkevarer Vand Sodavand Vin Champagne Øl NB! Sammensæt din buffet med opskrifterne fra bogen og tilpas antal af personer.

Du skal bruge 1 stk brød, 25

g rejer, ½ æg, salat, agurk og tomat skåret i skiver/både pr. servering og ca 100 g kød per person og 200 g grøntsager/ tilbehør. To kugler is, 1 stk kransekage/kage per person.

Kogt klapmydskød med lidt spæk og sur-søde kartofler.

8 liter vand 6 kg sælkød fra ribben eller andet sæl kød 3 spiseske salt Det hele koges 45 min Sur-søde kartofler: 1. 5 kg kartofler skal skrælles, skal skæres tynde 2. 2 kg løg skal skrælles og skæres tynde ligesom kartofler 3. 100 gr smør smeltes i tykbundet gryde 4. svits løg og kartofler, de må ikke brunes 5. Hæld 3 ½ liter vand og kog dem i 25 – 30 min 6. smages til med(3 dl ) eddike og (2 dl) + 2 citron saft sukker salt og piber.

kødet 5. Hæld 1 liter vand i braddepanden 6. Sæt stegen ind i ovnen ved 200 gr.

7. Steg kødet ca. 45 min 8. Lav sovs af sky fra braddepanden med fløde salt og peber og sovs tilsæt evt kulør.

Serveres med kogte kartofler eller ris og frosne grønsager.

Fiskesuppe af ørreder, hellefisk eller grønlandsk torsk Ca 1 kg Ørred, hellefisk eller torsk udskåret i små stykker 8 liter vand 4 dl grødris 4 stk fiskebouillon terninger 5 kg fiskefiletter 10 stk skrællede kartofler 5 store løg 1 pose frosne suppe urter 1 liter piske fløde 2 dåser flåede tomater 2 spsk Karry 2 spsk ingefær 2 spsk kardemomme Sådan gør du:

Stegt sælkød (mørbrad) Sælkød mørbrad 1 pk bacon Tilbehør: ris/kartofler og grøntsager Sådan gør du: 1. Rens mørbrad 2. Lav små huller med kniv og fyld dem med små baconstykker 3. Drys med salt og peber 4. Opvarm ovnen og steg

1. Det hele skæres små stykker 2. Hældes i gryden(koldt vand) fiske terninger krydderier, ris og frossen grønsager skal med ned I gryden.

3. Kog det hele i 45 min 4. Smages med salt og peber, fløde og flåede tomater skal koges med ca. 10 min.

Serveres med brød eller flutes

Fiskefrikadeller

Emilies Grillede fjeld ørred

Torskefiletter af en hel torsk.

Fjord torsk kan også bruges.

1. stor løg 2. 1 æg 3. salt og peber 4. 2 spiseske mel

Sådan gør du: 1.Rens ørred, og skær stykker ca. 10 cm. 8 stk ørreder 2.pakker udskåret fiskekød I staniol, 3. 10 gram smør 4. 1 skive citron og frisk persille (en halv håndfuld) salt og peber efter smag fisken skal pakkes tæt, og grilles udenfor eller I ovnen ved 180 grader i 30 min.

Fremgangsmåde: 1.Fiskekødet hakkes og blandes med æg og mel 2.Tilsæt salt og peber 3.Formes og steges gyldne på stegepande i opvarmet margarine

Serveres med ris og hollandaise sovs.

Katrines Ovnstegte lammekølle Syltede fjeld ørreder En lammekølle Salt 1. Hvis køllen er frossen tøes den op i køleskabet i 2-3 dage.

2. Afpudses, renses og tørres af 3. Gnides med salt 4. Ovnen skal opvarmes til 200 grader 5. Køllen steges 30 – 45 min.

6. Vendes opad og langtidssteges ved 120-130 grader i 3-4 timer.

Fiskesalat 1. kogt fiske kød uden ben fordeles i små stykker 2. løg, purløg og kvan skal skæres 3. creme fraîche og mayonaise efter behov blandes 4. det hele blandes forsigtigt sammen 5. kan tilsættes rejer

4 – 6 fjeld ørreder afhængig af størrelsen 1.5 dl eddike 2 hele citroner 2 dl vand 8 hele sorte peberkorn 1 stor rødløg 1dl sukker 2 stk laurbærblade Sådan gør du: Det hele skal koges og afkøles Opbevares i et stort glas med låg.

Rens ørred og skær kødet med skind i små stykker fjern alle fiskeben Lav en marinade af løg, sukker, laurbærblade, sukker og citroner, som blandes sammen med eddiken.

Hæld al fisken i skålen / glasset og hæld eddikelagen over.

Skal i køleskabet ét døgn.

Serveres med rugbrød og smør med ekstra rødløg.

121

Opskriften kan også laves med laksekød.

Grønlandsk, traditionelt kogt havkat/koteletfisk med ris og karry sovs 8 stk. havkat koteletter - kan erstattes med ørred, eller helleflynder.

Fremgangsmåde: 1. Fiskekoteletterne kommes i en gryde med koldt vand, der er tilsat salt, det koges til benene kan løftes op uden at kødet går i stykker.

2. Sauce: 50 gr smør 60 g mel 2 tsk karry 1 l fiskefond 1 lille løg 1 æble med skræl 3. løg og æble svitses i smørret sammen med karryen, Melet drysses i og bages godt igennem, spædes med fiskefonden lidt af gangen, lidt fløde tilsættes efter behov, smages med salt og lidt peber.

Serveres med kartofler eller ris.

teret pålæg fra Danmark. Lav i stedet for dit eget friske pålæg af restemad – og brug grønlandsk proviant, hvor det er muligt.

Fiskefrikadeller evt rester fra middagsmaden Fiskesalat (med rester af fisk fx laks, ørred, hellefisk, torsk) kvanstængler skåret i tynde ringe og kvanblade. Forskellige slags løg.

Kogt torskelever (henkogt i glas – konserveret på den traditionelle måde) Æggekage, purløg, tomat og agurk evt med rester af kogt fisk Biksemad lavet af rester af moskus, lam eller af fisk blandes med kartofler og løg, evt. en peberfrugt, steges på panden

DESSERTER

Blåbær grød 5 kg blåbær 5 l vand 200 gr sukker eller mere Koges lidt Serveres varmt med fløde.

122

Pålæg med grønlandske råvarer

Katrines Blåbær suppe

Det er ikke nødvendigt at købe dyrt og dårligt, impor-

1 kg blåbær 1 l vand

50 gr sukker 1 tsk vanillie sukker 1.Bærrene skyldes i koldt vand 2.Koges op i 3 min 3.Gryden flyttes fra varmen og suppen jævnes med kartoffel mel 4.Serveres varmt med piskefløde.

Grønlandsk kage med kardemomme / Kalaallit kaagiat 50 gram gær 6 dl mælk 50 gram margarine 4 dl sukker rosiner 2 æg 500-1000 gram mel lidt salt 1-2 tsk kardemomme Smelt smørret og bland med mælk. Kog det til det er håndvarmt/lunkent. Hæld det i en skål og bland gæret i. Bland resten af ingredienserne i og ælt sammen til det er holdt op med at klistre. Lad det hæve et lunt sted i en times tid og form det som franskbrød og lad det efterhæve i 15 minutter. Bages ved 200 grader i almindelig ovn i 30-40 minutter – til kagen er gyldenbrun.

123

OM PROJEKTET

SULINIUT PILLUGU

Børnekonventionen og ’Vores mad’

Meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit isumaqatigiissut aamma ’Nerisagut’

Retten til mad og adgang til et sundt liv er en grundlæggende rettighed ifølge FN’s Børnekonvention.

Nerisassaqarnermut peqqissumillu inuuneqarsinnaanermut pisinnaatitaaneq tassaavoq FN-ip meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit isumaqatigiissutaa malillugu tunngaviusumik pisinnaatitaaffik.

I Projekt Siunissaq uagut pigaarput arbejder vi med aktiviteter, der tager afsæt i børnerettighederne. Projektets mål er at skabe mere livsmod, større selvværd og bedre trivsel blandt børn og unge i Tasiilaq og Nanortalik og på den måde styrke børn og unges mulighed for at være en ressource for Grønland. ’Vores mad’ har sat maden på dagsordenen som et udgangspunkt for trivsel, overskud og fællesskab og for værdien i at bevare og genopdage en lokal (mad) -kultur. ’Vores mad’ I projektet arbejdede vi over 6 måneder i en serie af workshop med fokus på sund mad lavet med grønlandske råvarer. Workshop’ene forløb således, at børn og unge i byerne Nanortalik og Tasiilaq listede op hvilke råvarer, der er særlige for deres område og dernæst indsamlede de opskrifter på retter lavet af lokale råvarer.

Deltagerne udvalgte selv hvilke retter, de ville lave, og lavede maden i et skolekøkken/restaurationskøkken. Råvarer og retterne blev fotograferet og herefter spist i fællesskab!

Afslutningsvis lavede børn og unge ml 12-25 år mad til hele byen og serverede for alle der havde lyst til at smage. Det blev til over 1200 smagsprøver i de to byer, serveret af børn og unge den 31. August i Nanortalik og den 7. September i Tasiilaq.

Meeqqanut pisinnaatitaaffinnik aallaaveqartunik Suliniut Siunissaq uagut pigaarput-mi sulianik ingerlataqarpugut. Suliniutip anguniagaa tassaavoq Tasiilami Nanortalimmilu meeqqat inuusuttullu akornanni inoorusussutsimik annertunermik, nammineq naleqassutsimik annertunermik, aammalu pitsaanerusumik atugarissaarnissamik pilersitsinissaq, taamaaliornikkullu Kalaallit Nunaannut isumalluutaanissamut meeqqat inuusuttullu periarfissaannik nukittorsaanissaq. ’Nerisagut’ nerisanik sammisassatut inissiivoq, taakku tassaallutik atugarissaarnermut, nukissaqarnermut ataatsimoortuunermullu, aammalu najukkami (nerisatigut) kulturimik attassinerup nassaareqqinneranullu naleqassutsimut aallaaviit. ’Nerisagut’ Kalaallit nerisassaataannik nerisassat peqqissut sammisaqarfigalugit workshoppeqartitsinernik qaammatit arfinillit sinnerlugit suliniummi ingerlataqarpugut. Workshoppit imatut ingerlanneqarput illoqarfinni Nanortalimmi Tasiilamilu meeqqat inuusuttullu sumiiffigisaminnut nerisassiassat sorliit immikkut pingaaruteqarnerinik allattuisinneqarlutik, tulliatullu najugarisaminni nerisassiassaatit atorlugit nerisassiornermut ilitsersuutinik katersuisinneqarlutik.

Smagsprøver på rensdyr, moskussuppe, marineret laks med kvanbrød og fiskesuppe med matak.

Peqataasut nerisassiassat sorliit sanassanerlugit toqqartorpaat, taakkulu atuarfiup igaffiani/neriniartarfiup igaffiani nerisassiaraat. Nerisassiassat aamma nerisassat assilineqarput, kingornatigullu ataatsimoorluni nerineqarlutik!

Eleverne dokumenterede ’mad-festen’, som blev holdt for at synliggøre projektet for resten af byen og for at sætte den gode mad baseret på lokale råvarer i fokus for hele byen. I byrummet hængte de unge ca 20 x 2 store bannere op i hver by med fotos af råvarer og mad fotograferet i løbet af de foregående 6 måneder.

Naggasiutigalugu meeqqat inuusuttullu 12-it 25-llu akornanni ukiullit illoqarfimmut tamarmut nerisassiorput, kikkullu tamarmik usseerusuttut sassaallerfigaat. Illoqarfinni taakkunani marlunni nerisat ooqattaagassat 1200 sinnerpaat, Nanortalimmi aggustip 31-anni, aamma Tasiilami septembarip 7-ani meeqqanit inuusuttunillu sassaalliutaasut.

Læs mere om projektet på: www.siunissaq.gl

Ooqattaagassat tassaapput tuttu, umimmammik suaasaliaq, kapisilik marinerigaq kuannitalimmik iffialialerlugu, aamma aalisakkanik suaasaliaq mattattalik. ’Nerisasseraluni nuannanneq’, illoqarfiup sinneranut suliniummik takussutissiiniarluni ingerlataq, aammalu najukkami nerisassiassanik tunngaveqarluni nerisassatsialannik sammisaqartitsiniarnermik illoqarfimmut tamarmut inissiiniarneq ilinniartut uppernarsarpaat. Illoqarfimmi ataasiakkaani tamani inuusuttut assiliartarsuit 20 x 2 missaat nivinngartiterpaat, taakku qaammatit siulii arfinillit ingerlaneranni nerisassiassanik nerisassalianillu assilineqartunik assiliartaqarlutik.

Suliniut pillugu annermik uani atuarit: www.siunissaq.gl

124

125

TAK TIL

QUJANAQ

En stor tak til personale og lærere på Folkeskolen i Nanortalik & Majoriaq skolen i Tasiilaq.

I har afgivet jeres timer og elever til projektet støttet op med jeres tilstedeværelse, oversættelse, praktisk hjælp i køkkenet med videre og under workshop’ene.

Nanortalimmi Meeqqat Atuarfianni aamma Tasiilami Majoriap atuarfiani sulisunut ilinniartitsisunullu qujanarsuaq.

Suliniummut ilinniartitsinissasi atuartuutisilu tunniuppasi, najuunnissigut, nutserinissigut, igaffimmi ikiuunnissigut ilaalu ilanngullugit, aammalu workshoppit nalaanni tapersersuivusi.

Særligt tak til: Skoleleder, Majoriaq, Eli Abelsen; Skoleleder, Nanortallip Atuarfia, Mari Abelsen, og vice-inspektør Brian Jespersen; for jeres altid store imødekommenhed og opbakning til alle vores skøre ideer. Og for at låne jeres elever og lokaler til workshop-forløb gennem hele 2016.

Uden jer og jeres dygtige elever var det her slet ikke blevet til noget.

Immikkut qutsavigaagut: Atuarfiup pisortaa, Majoriaq, Eli Abelsen; Atuarfiup pisortaa, Nanortallup Atuarfia, Mari Abelsen, aamma pisortap tullia Brian Jespersen; isumassarsiatsinnut eqqumiikajaanut tamanut tamatigut naapitsilluartarnissinnut tapersersuisarnissinnullu. Aammalu 2016-imi tamarmi workshoppinik ingerlassanut atuartuutissinnik iniutissinnillu atukkiinissinnut.

Ilissi atuartuutisilu pikkorissut peqanngikkaluarussi makku piviusunngorsimassanngillat.

Emilie Jepsen, Katrine Kielsen Nanortalik, Julie Utuaq, Katrine Høy, Tasiilaq for opskrifter, gode råd til madlavning og en fast hånd i køkkenet.

Emilie Jepsen, Katrine Kielsen, Nanortalik, Julie Utuaq, Katrine Høy, Tasiilaq nerisassiornermut ilitsersuutinut, nerisassiornermut siunnersuutitsialannut, aamma igaffimmi sapersaatiginagu ikiuinermut.

Poul-Erik Frederiksen, Erneq Petrussen, David Kielsen, Kristen Emil Mathiassen, Salomon Gedionsen, for rensdyrkød til madfesten i Nanortalik.

Poul-Erik Frederiksen, Erneq Petrussen, David Kielsen, Kristen Emil Mathiassen, Salomon Gedionsen, Nanortalimmi nerrinnersuarmut tuttut neqaannut.

Henrik Kleist, foto fra rensdyrjagten.

Henrik Kleist, aavarnermit assilisanut.

Eleverne på Majoriaq/Piareersarfik i Nanortalik og Piorsarvik i Tasiilaq for at hjælpe med at ophænge bannere i byen. John fra Piorsarvik for at styre ophængningen af foto-bannere i Tasiilaq.

Nanortalimmi Majoriami aamma Tasiilami Piorsarfimmi ilinniartunut illoqarfimmi assiliarsuarnik nivinngaanermut ikiuunnernut. Tasiilami assiliarsuarnik nivinngaanernik aqutsineranut John Piorsarfimmiit.

Til pedellerne på folkeskolen i Nanortalik og Piareersarfik Tasiilaq.

Nanortalimmi meeqqat atuarfianni aamma Tasiilami Piareersarfimmi pedelinut.

Niels T. Jepsen, Turistkontoret i Nanortalik for generel opbakning og moralsk støtte i forbindelse med madfesten.

Nerrinnersuarmut atatillugu tamatigoortumik tapersersuineranut ileqqulersornikkullu ikiuineranut Nanortalimmi Takornariartitsinermut allaffimmi Niels T. Jepsen.

Til alle i begge byer, som gav os lov til at ophænge fotobannere på jeres huse.

Illoqarfinni tamani illussinni assiliarsuarnik nivinngartitereqqusisunut tamanut.

Folkeskolen i Tasiilaq for at låne os skolekøkkenet Folkeskolen i Nanortalik for at låne os skolekøkkenet Robert Peroni, Red House, Tasiilaq for at låne os køkkenet, for gode råd og et stort hjerterum.

Tasiilami meeqqat atuarfiat atuarfiup igaffianik atukkiineranut.

Nanortalimmi meeqqat atuarfiat atuarfiup igaffianik atukkiineranut.

Tasiilami Red Housemi Robert Peroni, igaffimmik atukkiineranut, siunnersuutitsialannut uummaterujussuanullu.

Royal Arctic Line for fragt af bøgerne til begge byer.

126

Illoqarfinnut tamanut atuakkanik assartuineranut Royal Arctic Line.

127

FREMTIDEN TILHØRER OS

SIUNISSAQ UAGUT PIGAARPUT

Er et 3-årig social-kulturelt projekt som arbejder på at styrke livsmod og trivsel og forebygge vold i familier. Målgruppen er 12-26 årige i de to grønlandske byer, Nanortalik og Tasiilaq.

Tassaavoq inooqatigiinnermi-kultureqarnermi suliniut ukiuni pingasuni ingerlassaq, inoorusussutsip atugarissaarnerullu nukittorsarnissaani aamma ilaqutariinni persuttaanerup pinaveersaartinnissaanik suliaqarfiusoq. Saaffigisat tassaapput Kalaallit Nunaanni illoqarfinni marlunni, Nanortalimmi aamma Tasiilami 12-26-nik ukiullit.

Projektet arbejder forskningsbaseret med begrebet social resiliens forstået som fællesskab, overskud og balance. I aktiviteterne tager vi udgangspunkt i menneskerettighederne herunder særligt FN’s børnekonvention som vi bruger som afsæt for at beskæftige os med ’det gode liv’.

Vi arbejder med lokale kræfter i byerne og med udgangspunkt i den lokale kultur som en løftestang for en social proces. Vi bruger de menneskelige ressourcer, der findes i lokalsamfundene og inspirerer deltagerne ved at anvende kreative metoder og bruge fx fotografi, masker og historiefortælling i arbejdet med at udtrykke følelser, liv og drømme. Samtidig arbejder vi i dybden med at stimulere oplevelsen af at være noget, at kunne noget og at mærke sig selv, udtrykke sig og at lytte til hinanden.

Projektet synliggøres kunstnerisk i byerne i forbindelse med forskellige events. Der udgives i projekt perioden en række bøger, der gives tilbage som en gave til byens indbyggere og omdeles af de deltagende børn og unge. ’Vores mad’ er én bog i denne serie af dokumentarbøger som børn og unge selv har lavet.

Tidligere udgivelser: Vores rettigheder – Vores liv, 2015 og Vores minder, 2016.

Læs mere om projektet på: www.siunissaq.gl Siunissaq uagut pigaarput er finansieret af Bikubenfonden.

Desuden bidrager Grønlands Selvstyre, Kommune Kujalleq og Kommunegarfik Sermersooq, Nunafonden samt Royal Arctic Line.

Suliniut oqariaatsimik inooqatigiinnermi akiuussinnaassusermik (social resiliens) ilisimatusarnermik tunngavilimmik suliaqarpoq, tassani tamanna ataatsimuussutsimik, nukissaqarnermik allanngujaassutsimillu paasineqarluni. Suliarisani inuit pisinnaatitaaffii aallaavigaagut, ingammik FN-ip meeqqat pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutaa, ’inuunerinneq’ pillugu suliaqarnitsinnut aallaavittut atugaralutigu.

Illoqarfinni najukkani ingerlatallit suleqatigaagut, aammalu inooqatigiinnermi ingerlassamut najukkami kultureqarneq kivitsissutitut aallaavigalutigu. Najukkani inuiaqatigiinniittut inuit isumalluutaasut atorpagut, pilersitsiniutitullu periutsit atornerisigut peqataasut isumassarsitillutigit, misigissutsinik, inuunermik takorluukkanillu saqqummiussaqartitsiniarluni suliarisani assersuutigalugit assilisat, kiinarpaat, aamma oqaluttuartarneq atorlutigit. Tamakku ilutigalugit suussuseqarnermik, pisinnaasaqarnermik misigisamik, aammalu imminerminik misigisinnaaniarnermik, saqqummiussaqarsinnaanermik aamma imminut tusarnaarsinnaanermik nukittorsaaniarluta iternga tikillugu suliaqarpugut.

Assigiinngitsunik suliarisanut atatillugu illoqarfinni eqqumiitsuliatut suliniut takussaalersinneqarpoq.

Suliniuteqarnerup nalaani atuakkat arlallit saqqummersinneqarput, taakku illoqarfimmi innuttaasunut tunissutitut utertitaallutik, meeqqat inuusuttullu peqataasut agguaassisoralugit. ’Nerisagut’ tassaavoq meeqqat inuusuttullu namminneq piviusut pillugit suliaralugit atuakkiat tulleriiaat ilaat. Siusinnerusukkut saqqummersinneqartut tassaapput: ’Uagut Pisinnaatitaaffigut – Uagut Inuunerput’, 2015, ’Eqqaamasagut’, 2016.

Suliniut pillugu annertunermik uani atuarit: www.siunissaq.gl

Siunissaq uagut pigaarput Bikubenfondenimit aningaasaliiffigineqarpoq.

Ilapittuipputtaaq Namminersorlutik Oqartussat, Kommune Kujalleq, Kommuneqarfik Sermersooq, Nunafonden, kiisalu Royal Arctic Line.

Nerisagut Vores mad

ISBN 978-87-998583-2-3 Copyright © Atuakkap ilusilersornera Design og layout: Tina Enghoff Aaqqissuisoq Redaktion: Anette Molbech Kalaallisuunngortitsisoq Oversættelse: PolarInfo Naqiterneqarfia Tryk: 2016 Narayana Press, Odder, Danmark

Suliniut makkunanit tapiiffigineqarpoq Projektet er støttet af:

Namminersorlutik Oqartussat / Grønlands Selvstyre Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Royal Arctic Line.

Assilisat amerlanerpaat nammineq assilisaraagut – ikiorserneqalaarpugulli Søren Zeuthimit aamma Tina Enghoffimit, taakku quppernerni ukunani assiliisuullutik: 18, 27, 36, 39, 50, 53 qulleq, 56, 59, 61, 69, 88-89. Assilisat tallimat quppernerni: 90, 9495. Assilisat pingasut quppernerni: 96, 98, 100. Saqqaani assilisaq ataaseq.

Nanortalimmi aavarnermit assilisat quppernerni 80-83-imiittut tamarmik Henrik Kleistip Nanortalimmeersup assilisarai.

De fleste billeder har vi taget selv - men vi fik lidt hjælp fra Søren Zeuth og Tina Enghoff som har taget fotos på flg. sider: 18,27,36,39,50, øverst 53, 56,59,61,69,88-89. 5 fotos, på siderne: 90,94-95. 3 fotos på siderne: 96, 98, 100. Forsiden1foto.

Alle fotos fra rensdyrjagten i Nanortalik siderne 80-83 er taget af Henrik Kleist, Nanortalik.

130