Velkommen til musik i skolen Folkeskoler og musikskoler står med en fælles udfordring. De skal samarbejde om at få mere musik ind i skolen. Samarbejdet er en del af den nye skolereform. Hvordan samarbejdet skal se ud er i nogen grad op til den enkelte kommune, folkeskoleledere, musikskoleledere, og musiklærere. I hele landet har der været forsøg i gang, hvor der er blevet afprøvet mange forskellige modeller for samarbejdet. I projektet Kreative Børn, i regi af kulturaftalen i hovedstadsregionen, har 4 kommuner slået sig sammen om at undersøge, udvikle, dele erfaringer og samarbejde om opgaven. Det er der kommet nogle forløb ud af, som deltagerne gerne vil dele med andre i samme situation. Det er tanken at alle, der skal have gang i samarbejdet, kan lade sig inspirere eller afprøve forløbene. De kan også lade sig inspirere af den grundlæggende ide og selv gå i gang med at eksperimentere.
To folkeskolelærere, to musikskolelærere, og en professionel musiker har arbejdet sammen med elever på forskellige klassetrin og udviklet undervisningsforløb – enten kun i musikfaget eller som tværfaglige forløb, hvor eksempelvis både dansk og billedkunst er blevet inddraget. I nogle tilfælde er der taget hensyn til læringsmål med det samme – i andre har underviserne valgt at lade det eksperimenterende komme først og lade læringsmålene komme bagefter. Her blev udkommet svaret på spørgsmål som: hvad lærte vi og hvad tager vi med os ind i det fremtidige samarbejde? Forløbene er blevet afviklet henover nogle uger – det har været nogle virkelig kreative, lærerige og seriøse uger, der har bragt rigtig mange gode ting med sig. Vi håber, at I får ligeså meget ud af at starte jeres samarbejder op rundt omkring. Vores vigtigste erfaring er, at man bare skal kaste sig ud i det og glemme alle forbehold.
Mange hilsner Kreative børn og LMS – Levende Musik i Skolen ved Ida Wettendorff, Mathias Madsen Munch, Kirsten Schneider og Jesper Gottlieb
2
Indhold Den magiske lydcollage...4 Rap og HipHop og Human BeatBox...8 Temperamenter, farver og afrikanske fortællinger...14 Interview...16 En musiklærers erfaringer...16 En skoles ledelse...17 Musik musik musik...18 Soleklare øvelser...1 Læringsmål...20 Øvelser...21 Rap i replikken...22 Medvirkende...27
3
1
DEN MAGISKE LYDCOLLAGE
”Hvis man kan acceptere musikalsk kaos undervejs i processen, vil der opstå fantastiske momenter, hvor døren pludselig åbnes på vid gab ind til et åbent og magisk musikalsk landskab, som eleverne aldrig havde drømt om, at de kunne skabe sammen på så kort tid. Det er en stor oplevelse,” Martin Stender, musiker
OPSKRIFT Læg musik til eventyret Den lille rødhætte og ulven. Dansklæreren læser historien op og eleverne lægger improviseret underlægningsmusik til. Alle musikinstrumenter skal i brug! Klassetrin: 4. klasse Tid: Tid med elever: 2 x 2 sammenhængende lektioner og 2 lektioner til den afsluttende koncert. Praktik: Øv i musiklokalet og sæt hele ’orkestret’ op i en stor halvcirkel (gerne inden undervisningen starter), så det er nemt at gå rundt mellem musikerne og instruere løbende. Den afsluttende koncert foregår i festsalen eller lignende. Gear og instrumentarium: Vi skal have et stort orkester med så mange forskellige farver som muligt! Alle skolens instrumenter skal derfor bruges og I skal have instrumenter til rådighed som guitarer, klaverer, synths, bas, fløjter, xylofoner og perkussion. For at eleverne kan spille sammen, skal instrumenterne stemmes til den samme toneart – vi brugte C-dur. Guitarer og bas skal stemmes, så de rene strenge er toner fra C-dur akkorden. På tangentinstrumenterne xylofon, klaver og synths er det selvfølgelig nemt at blive i C-dur, da det er ’de hvide tangenter’. Fløjterne skal også være stemt i C.
Medvirkende: Dansklærere Lea Dehn og Pia Annette Pedersen. Musikskolelærere Morten Puper og Rasmus Allin og musiker Martin Stender. Skole: Store Heddinge Skole i Stevns og Stevns Musikskole. 4
Tammer og bækkener skal spilles med køller, så trommerne ikke larmer for meget. Af samme årsag skal lilletromme og stortromme gemmes væk, da de ellers er for dominerende. Sæt tre mikrofoner op, der kan bruges til sang og improviserede lydeffekter.
LÆRINGSMÅL Hvad vil vi: Eleverne skal prøve, hvordan det er at spille sammen i et stort orkester. Det skal være en form for kollektiv improvisation, der ikke styres af en stram puls. I fællesskab skal de skabe et musikalsk forløb, der understøtter en fortælling, som klassen har arbejdet med. Hver elev får tildelt eget instrument, som de skal kunne improvisere på inden for rammerne af puls, dynamik, harmoni og tonehøjde. Hvad skal vi have med os: Eleverne skal samarbejde om at skabe musik til en historie og sætte toner på de følelser og handlinger, der udspiller sig i fortællingen. De skal desuden få kendskab til musikalske begreber som dynamik, tonehøjde, puls og harmoni/ disharmoni og få øget deres kendskab til instrumenterne i musiklokalet. FORBEREDELSE I klassen: I danskundervisningen arbejder klassen med den historie, de har valgt til forløbet. Det kan være et eventyr, det kan være en historie klassen selv skriver og alt der imellem. Vi valgte ’Den lille Rødhætte’. Historien inddeles i forskellige stykker/satser (vi delte vores i 8 satser) og klassen diskuterer, hvad der er vigtigt i hver sats: grundtonen, hvilke følelser, der er og hvilke højdepunkter.
Samarbejde: Inden forløbet med eleverne skal alle lærerne tale sammen og planlægge: Valg af historie og inddeling af historien i satser. Udpege følelser og grundtone i hver sats. Fordeling af instrumenter. Hvad ønsker den enkelte elev at spille på – og går det op? Generel information om ordensregler i klassen og pædagogiske tips. Det kan gæstelærerne få meget glæde af, så husk at afsætte tid af til det. Husk også at tale om arbejdsfordeling mellem lærerne: ro og orden, oplæsning, motivation, øvelser og meget mere. Tænk dagene godt igennem og sørg for at få snakket om jeres forskellige roller og opgaver. Nogle af punkterne kan også diskuteres med eleverne. De skal være med til at vælge historien og de skal måske også selv have lov til at fordele instrumenter mellem sig, så eleverne får et instrument, som de gerne vil lære at kende. Det gjorde vi og det gik fint.
1. dag: Start dagen med at fortælle om, hvad I skal lave. Forventningsafstemning er vigtig. Det er også vigtigt, at få talt om øvedisciplin og at historien skal understøttes af musikken – ikke forstyrres. Musikerne spiller for eleverne og præsenterer sig selv og deres instrument. De giver også en prøve på, hvad de mener med at ’lægge musik til historien’ sammen med dansklæreren. Eksemplet må gerne være sjovt og
5
det skal vise, hvor meget musik betyder for stemningen i en historie.
Igen laves øvelser, hvor hele orkestret dirigeres fra den ene ekstrem til den anden.
Fire grundbegreber: Eleverne får deres instrumenter. Gennem fire korte øvelser introduceres alle elever for forløbets fire grundbegreber:
Puls: orkestret lærer at spille sammen i en langsom fælles puls. Pulsen dirigeres derefter hurtigere og hurtigere.
Dynamik: musiklæreren dirigerer fra meget svagt til meget kraftigt. Klassen øver sig i en lang gradvis bevægelse. Tonehøjde: forklar hvordan man spiller dybe og lyse toner på hvert instrument. Hvis man spiller perkussion kan tonehøjden være relativ – f.eks. er stortrommen dyb og bækkenet lyst.
6
Harmoni/Disharmoni: orkestret lærer at udtrykke ’harmoni’ i form af en ren C-dur-akkord på tværs af alle instrumenter. Derefter øves ’disharmoni’, der udtrykkes i form af mange forskellige toner eller sære lyde på instrumentet (oplagt på synthesizere). Orkestret dirigeres fra den ene ekstrem til den anden ved at musiklæreren ændrer ansigtsudtryk.
2. dag:
3. dag:
Efter introduktionen til de fire grundbegreber skal der arbejdes med den samlede underlægningsmusik til historien. Eleverne improviserer musikken og dansklæreren læser historien op. Brug mikrofon. Det kan også være elever, der læser op. Musiklæreren dirigerer skiftene i musikken.
Så er der koncert! Efter de to øvedage opføres fortællingen i skolens festsal for andre klasser og måske forældre. Hvis forløbet køres på tværs af flere klasser er det muligt at opføre mange forskellige historier, der hver får sin unikke og improviserede musik.
Øvelse og forbedringer I skal arbejde med en lille del af historien ad gangen. I fællesskab diskuterer I, hvilket lydunivers, der bedst understøtter følelsen i afsnittet ud fra de fire grundbegreber (dynamik, tonehøjde, puls og harmoni/disharmoni). Derefter er det ren trial-and-error og eleverne kaster sig ud i en improvisation. Efter hver sats evaluerer, justerer og prøver eleverne igen, indtil musikken fungerer sammen med historien. Øv mange gange, når I har fundet den rigtige lyd. Tip: Man kan vælge at lade musikken være helt fri eller man kan indøve forskellige motiver eller temaer.
Sjove, vilde eller vigtige råd Man skal være villig til at acceptere kaos i processen, for det kan være svært at spille musik, når der ikke er skrevet noget ned på forhånd. Ud over almindelige instrumenter kan man vælge at inddrage instrumenter og lydkilder, som man har bygget sammen i klassen. Alternativt lade eleverne tage ting med, som de synes har en interessant lyd i sig. Hos os fandt to drenge nogle plastikrør, som havde en fascinerende lyd.
7
2
Rap og HipHop Og Human BeatBox
Skriv en raptekst, lær at beatboxe og få styr på rytmerne. Forløbet består af lege og motoriske øvelser, der kombineres med ord og rytmer, tekstskrivning og diskussioner om sammenhæng mellem form og indhold. Der er mange eksempler fra youtube, så eleverne selv kan undersøge forskellige muligheder og blive inspirerede, når de arbejder med Images og eget udtryk. Forløbet er tværfagligt.
OPSKRIFT Klassetrin: 4. klasse Tid: Forberedelse: 3 x 30 minutter, hvor alle tre lærere kan forberede sig sammen inden hver undervisningsgang + det løse. Tid med elever: 3 x 2 sammenhængende lektioner. Derudover arbejdede Martin med klassen op til hver lektion med blandt andet tekstskrivning og øvelser. Nogle elever arbejdede også videre med deres raptekster hjemme. Praktik: Klassen arbejder både i klasselokalet, i musiklokalet og til sidst på en scene. Gear: PA-anlæg eller mindre stereoanlæg, projektor og adgang til nettet, så der kan vises eksempler fra blandt andet youtube. LÆRINGSMÅL Hvad vil vi: Eleverne skal arbejde med forståelsesmæssige, skabende og udøvende aspekter af musikfaget. De bliver præsenteret for hiphop-kulturen, de lytter, taler og leger – og efterhånden får de en fornemmelse af miljøet og stemningen, så de selv kan begynde at forfatte deres egne raptekster. Eleverne arbejder på at finde et musikalsk udtryk, der forbinder rytme, tekst og stilart.
8
8
Medvirkende: Musiklærer og dansklærer Martin Hvidemose, musikskolelærer Alexander Engel og musiker Ketil Duckert. Skole: Vadgårdsskolen i Gladsaxe og Gladsaxe Musikskole
Rap og hiphop er en motiverende måde at arbejde med de tre kompetenceområder forståelse, skabelse og udøvelse. Teori og praksis smelter sammen og de fleste elever relaterer nemt til stilarten og dens udtryksformer. Det giver et naturligt flow i undervisningen og det er motiverende at eleverne arbejder sig frem mod
en performance med eget materiale. Hvad skal vi have med os: Eleverne er i stand til at beskrive forskellige dele af rap og hiphop-kulturen. De har fået en bredere forståelse for sammenhængen i mellem hiphop og rap og deres hverdag. De har arbejdet med rimstrukturer og rytmer. Eleverne har fået en fornemmelse af, hvad det vil sige at skrive en tekst i en musikalsk kontekst og de har fået takt og pulsfornemmelse. De har præsenteret deres egen rap for klassen og måske for andre klasser på skolen.
hovedelementer præsenteres også: rap, graffiti, breakdance, deejaying og human beatbox. Tip: du kan læse om ungdomskulturen, der blev til hiphop på www. faktalink.dk/titelliste/hiph/hiphintr Hvad er en human beatbox? Man er en human beatbox, når man kan imitere et trommesæt med munden. Human beatbox arbejder med følgende konsonanter:
B-T-K-H-M-D
1. dag:
Tip: Find forskellige eksempler på trommebeats på youtube.
Præsentation af forløbets 3 konkrete opgaver: eleverne skal i grupper skrive en raptekst. De skal lave et human-beatbox-beat med udgangspunkt i Images. Forløbet afsluttes med en lille koncert, som grupperne fremfører for hinanden og andre klasser.
De 4 Images Alexander tager udgangspunkt i fire nedenstående images (arketyper). Eleverne skal vælge, hvilket image deres gruppe skal have efter at have hørt 4 rapnumre. Afspil eksemplerne. Hvilke ord kan eleverne huske fra hver enkelt rap? Skriv ordene på tavlen og tal om tekstens og ordenes indhold. Hvad handler sangen om? Der er masser af sproglige metaforer at tage fat på.
Hvad er HipHop? Den første dag skal eleverne præsenteres for hiphoppens historie, så de får en fornemmelse af, hvad de skal arbejde med. Hiphoppens
9
Øvelser: Human BeatBox med 3 lyde ’Syng’ de første tre lyde (B-T-K) i et rytmisk loop til en fast puls, som du angiver (Du kan evt. finde et andet musikalsk anker). Lad en elev eller en lille gruppe imitere dine loops og lad dem derefter selv finde på rytmer med de tre lyde. Lad resten af klassen imitere. Vælg en fast periode (start med 4/4) og præsenter efterhånden andre taktarter. Justér tempoet efter behov. Det er hovedsageligt tempoet, der sætter sværhedsgraden. Fred & Kærlighed (Image 1) Teksterne handler om fred og kærlighed og de er måske endda romantiske. Tjek rapperen AMRO og nummeret Karamel ud. Revolution (Image 2) Teksterne vil oprøret. De vil ændre noget, og utilfredsheden ligger som grundvilkår. Teksterne stiller spørgsmål til samfund, orden, autoritet, og meget mere. Tjek rapperen EaggerStunn og sangen Kugledans ud på youtube. Gangsta (Image 3) Der er attitude. Rapperne er hårde og seje typer, der synes de er for swag. Tjek Kalibers Vest for København ud. De Observerende (Image 4) Teksterne er beskrivende, og nogle gange indadvendte. Rapperne beskriver, hvordan de bliver påvirket af den verden, der omgiver dem. Tjek Troo.l.s & Orgi-E Inden Det For Sent ud. 10
Battle – rimeleg Klassen stiller sig i to rækker. Musiklæreren står for enden af de to rækker og siger et ord. De to forreste elever skal rime på ordet. Den elev, der svarer først (eller bedst) stiller sig bagest i sin egen række. Den anden går ud. Rækkerne bliver kortere og kortere. Til sidst er der en elev tilbage, som er ’vinderen’. I kan selv finde på andre regler for legen. Svar eksempelvis med samme antal stavelser, lav flere stavelser, lav bogstavrim eller andet. I kan også stoppe legen, når der kun er tre tilbage i den ene række og lignende for at variere. Tip: Det er en leg, som vækker virkelig stor begejstring. Rap med Rythm and Flow I skal ikke rappe med ord – I skal rappe med tal! I kan eventuelt selv lave rytmer, for det er let og intuitivt at sætte rytmer til tal. Stå i en rundkreds. En elev siger en række tal og finder rytmen.
Resten af klassen gentager den. Fortsæt med gentagelser indtil rytmen er på plads. Lad turen gå videre til den næste elev i rundkredsen. nøglen til at få greb om rytmen er gentagelse og at fortsætte øvelsen i lang tid. Det er meget vigtigt at finde nogle fede rytmer at rappe til eller at lave en virkelig cool human beatbox. Brug eventuelt Mos Def: Mathematics - Instrumental Remake. Den ligger på youtube. Den første dag afsluttes med valg af grupper og images: Klassen deles ind i fire grupper. Hver gruppe skal vælge et ”Image”. Hver gruppe skal også finde på et navn. Gruppen taler om deres attitude, grundtone i budskabet og vælger eventuelt tre ord ud, der passer til deres Image. De skal desuden udvikle et håndtegn, som er specielt for deres gruppe og som de kan ”kaste” til den afsluttende koncert. Vores grupper hed eksempelvis:
Øjenbryn – Fredelige Kanoner – De Iskolde Børn Til næste gang De første 2 lektioner afsluttes med at der gives en lille lektie for: hver elev skal lave 4 linjers tekst, der rimer, og som tager udgangspunkt i gruppens Image. Vigtigt Alexander Engel: ”I kan ikke skrive hvad som helst bare fordi det lyder smart. I skal skrive noget, som I mener og som I har en holdning til. Det skal give mening. Man kan nemt rime derudad uden at det overhovedet hænger sammen – det skal vi ikke her. I skal finde ud af, hvad I gerne vil sige noget om, og som I synes er vigtigt!”
2. dag: Rim, tekster og Human Beatbox Eleverne skriver hver især tekster med dansklæreren inden anden undervisningsgang. Anden dag skal I læse teksterne i fællesskab i klassen. Tal om, hvordan tekster eller sætninger passer til gruppen. Rimer teksterne? Lav forskellige rimøvelser. Bogstavrim, stavelsesrim, enderim, dobbeltrim. Find eventuelt materiale fra danskundervisningen og pensum og led i litteraturen efter rim og remser. Vær opmærksom på, at man indenfor hiphop oftest bruger dobbeltrim eller rim i flere stavelser. Et eksempel er ”kokkehue” og ”lokkedue”, hvor kokke rimer på lokke og due på hue. 11
Gruppen samler deres tekstbidrag til en fælles tekst. Det skal rime og de fleste grupper får behov for at rime på nye måder for at få teksten til at hænge sammen og blive en helhed. Elevernes individuelle tekster bliver på den måde både udgangspunkt og inspirationen til den endelige raptekst, der skal fremføres i sidste time. Tal med eleverne om hvordan deres tekst kan indgå. Human beatbox – udvidet øvelse med 6 lyde Hele klassen øver sig i Human Beatbox. Eleverne prøver selv en ad gangen og resten af klassen imiterer. Eleverne går bagefter i grupper og skal lave deres eget loop og beat. I kan øve jer til en fast puls og bagefter lade alle grupper fremføre deres beat for resten af klassen.
Tip: Er alle elever aktive i deres gruppe? Der er mange forskellige elementer i rappen og alle kan derfor finde noget de er gode til. Hvis man ikke er vild med at rime, kan man måske bedre lide at human beatboxe eller udvikle de fedeste håndtegn. Til sidst skal alle i gruppen stå med en fornemmelse af at have deltaget og bidraget. Der er en del gruppearbejde undervejs i forløbet og det er en stor fordel, at være to undervisere. Særligt, når der skal øves koncert.
Spyt og splat: lad eleverne træne i, hvordan man kan ændre lyden af sit beat ved at holde sig for munden halvt (….på den måde kan man også undgå at spytte på hinanden, når man beatboxer:) Tip: Brug både rytme-øvelsen og rime-leg-udfordringen fra de første 2 lektioner i løbet af undervisningen, når I trænger til afveksling.
3. dag: Rap og beat skal sættes sammen. Og så er der koncert! Hver gruppe skal beslutte, hvem der skal være rappere og hvem der skal være human beatboxere. Grupperne skal træne deres performance. Det er en god ide at låne en sal! Eleverne skal koreografere, finde på håndtegn og sørge for at have masser af ”image” og ”attitude”. I kan eventuelt se eksempler igen på youtube. Det er en god ide at øve mindst en gang på en scene, så selve koncerten er afprøvet og alle kan føle sig trygge. Hvis nogle grupper mister energien undervejs – så lav eksempelvis øvelsen: Rime-leg i grupper Gruppen står i en rundkreds. Giv dem et ord at starte med, som de skal rime på. Kast en bold til den i gruppen, der skal rime på ordet. Den, der har bolden finder på et nyt ord og kaster bolden videre. Den, der griber bolden skal rime på ordet og så videre. Der skal tempo på! Sæt eventuelt et beat på, så man skal kaste bolden på et bestemt tidspunkt og øg hastigheden efterhånden. Bagefter er pulsen høj og koncentrationen skærpet. Vi holdt en kort pause efter øvelsen, lavede generalprøve og justerede rap og beats.
12
De sjove, vilde eller vigtige råd Ketil Duckert: ”HipHop instruktør Alexander Engell er selv rapper og har i januar 2016 fået sin første udgivelse på gaden. Det er selvfølgelig en enorm styrke at kunne være så autentisk i sin undervisning, men jeg er overbevist om at det ikke er nødvendigt for at kunne gennemføre undervisningsforløbet. Find en række gode eksempler fra youtube. Det er også en fordel at kende til ungdomskulturen, der er baggrund for hiphoppens udvikling. Alexander kom med mange forklaringer og små historier undervejs. Hvorfor går hiphoppere i alt for stort tøj? Jo, fordi det som oftest var børn af fattige amerikanere som købte alt for stort tøj til børnene fordi de så ville kunne passe tøjet i mange år frem. Det er vigtigt med baggrundsforståelsen – blandt andet fordi det gør det endnu mere tydeligt, at hiphop er noget for alle.”
”Som underviser oplevede jeg glade, tilfredse, kreative og meget koncentrerede elever. Eleverne sagde, at de virkelig godt kunne lide øvelserne, især rimelegen. Både lærere og elever var efter forløbet enige om at ”genbruge” flere af øvelserne i undervisningen. En af eleverne er startet på mit HipHop og Rap hold på musikskolen, fordi han blev så vild med det. Han oplevede en faglig succes under forløbet og er blevet støttet af sine lærere til at fortsætte. Jeg synes, det har været et fantastisk sjovt og lærerigt forløb og jeg synes også, at det endnu en gang har vist sig at rappen er et virkelig godt værktøj i skolen. Man kan involvere flere fag og lave tværfaglig undervisning, hvis man vil det – og der er plads til alle elever,” Alexander Engel 13
3
Temperamenter, farver og afrikanske fortællinger
Tværfagligt forløb med musik, dansk og billedkunst. Musikalsk improvisation ud fra farver og temperamenter og improvisation ud fra en fortælling og fortællingens karakterer.
OPSKRIFT Klassetrin: 6. klasse Tid: Tid med elever: 3x2 lektioner i musiklokalet Derudover: timer i billedkunst og i dansktimerne. Antallet af lektioner er variabelt. Praktik: musiklokale. Billedkunstlokale (eller lokale, hvor der gerne må males) Gear: instrumenter til alle elever. Lagen, plastikhandsker, maling. Instrumentarium: instrumenterne er delt op i fire grupper af henholdsvis slagtøj, synths, xylofon/marimba og stemmer/sang. LÆRINGSMÅL Hvad vil vi: eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk ud fra eksperimenter og egne ideer. Eleven kan improvisere i musikalske forløb og eleven har viden om opbygning i musikalsk improvisation. Vi vil arbejde tværfagligt og inddrage billedkunst og dansk i musikundervisningen. Hvad skal vi have med os: vi ønsker at finde en tværfaglig model til fremtidigt samarbejde mellem musikskole og folkeskole. Forberedelse i klassen: Inden de tre undervisningsgange i musik, arbejdede vi med de fire temperamenter og med farver. Eleverne reflekterede over, hvad temperamenter er, hvad de kan symbolisere, og hvordan de kan manifestere sig. Det samme gælder diskussionen om farver.
Medvirkende: Musikskolelærere Helle Waagø og Maria Blum Bertelsen. Musiklærer Anne-Mette Tybjerg og musiker Moussa Diallo Skole: Espergærde Skolen og Helsingør Musikskole 14
Som en del af forberedelsen til forløbet malede vi plastikhandsker i forskellige farver i billedkunst. Til vores forløb havde vi brug for
16 farvede handsker i alt og et stort lagen med 8 huller, som hænder med handsker kunne stikkes igennem. Improvisation ud fra farve og bevægelse Hæng lagnet op. Stil fire elever bag det. Hver instrumentgruppe er i øvelsen knyttet til hvert sit par af ’dirigent-handsker’, styret af de fire elever ad gangen. Instrumentgrupperne må kun spille, når ’deres’ handsker stikker ud fra lagenet. Spil med udgangspunkt i farve og temperament. Også handskernes bevægelse (altså direktionen) skal afspejle det enkelte temperament. Musikinstrumenterne skal ’svare’ de enkelte hænder med en lyd, der passer til. Det er vigtigt, at alle elever i klassen får lov til at prøve at dirigere de andre og prøve forskellige musikinstrumenter af. Improvisation ud fra historie og karakterer Øvelsen tager udgangspunkt i en historie, som eleverne skal lægge lyd til. I vores forløb fortalte Moussa Diallo sin historie om skildpadden, der altid blev mobbet. Imens historien blev fortalt fik eleverne
løbende tildelt en karakter, som de skulle repræsentere med en farve og et musikinstrument fra hver af de fire grupper (slagtøj, synths, xylofon/marimba eller stemmer/sang). Eleverne talte undervejs om, hvordan de enkelte karakterer bedst kunne repræsenteres musikalsk, og hvilket temperament de havde. Hvordan lyder en sky skildpadde, en rasende løve og en langsom elefant? Hver instrumentgruppe følger historien og lægger musik til karakternes udvikling i fortællingen. Ved at lægge musik til en fælles historie, lykkes det at få hele klassen til at spille sammen på hver deres musikinstrumenter. Eleverne får en klar fornemmelse af, hvad instrumenterne kan og har en høj grad af ’medbestemmelse’, da de selv skal eksperimentere sig frem til lyde, der passer deres karakter. Tip: vi har arbejdet med udgangspunkt i de fire temperamenter, en lære der opstod i antikken hos Hippokrates. Du kan være sangvinsk, melankolsk, kolerisk og flegmatisk. 15
Interview med Moussa Diallo Det har været nogle sjove uger. Et projekt som det her giver mulighed for at opbygge et kreativt rum, hvor der er plads til det legende. At sætte musikskolens lærere, folkeskolens musiklærere og musikere til at lave noget sammen er et meget stort skridt fremad. Det fungerer. I fremtiden skal vi sørge for at få det bedst mulige ud af vores meget forskellige fagligheder og vi skal bruge hinanden, fordi der virkelig er brug for udvikling indenfor det her felt. Det tager tid at skabe et rum sammen, hvor man kan eksperimentere. Man skal jo opbygge tillid til hinanden i klassen. Vi havde 3 undervisningsgange og det er nok til at sætte en proces i gang, som kan udvikle sig i flere retninger. Undervejs opdagede vi, hvor godt det fungerer at bruge en historie til at binde eksperimenterne sammen. Hos os blev fortællingen det bærende og den røde tråd, ligesom historiens karakterer var noget konkret, som den enkelte elev kunne gå relativt nemt til. Vi arbejdede først med farver og temperamenter. Anden undervisningsgang fortalte jeg en afrikansk historie om en skildpadde. Jeg synes i høj grad, at det er fortællingen, der giver energien og begejstringen. Og en virkelig vigtig pointe: det er også i fortællingen, der er rum til at eleverne selv tager over, eksperimenterer og videreudvikler. Det giver mening for børn, når musikken bruges til noget. Hvis børn skal improvisere, så virker det enormt godt at give dem noget konkret. Her fik de en karakter og et temperament. Det må ikke være for abstrakt, for så har eleverne jo ikke noget at arbejde med. I det kreative rum er der en vis grad af kaos. Det er i orden og nødvendigt. Som musiker eller lærer skal man løfte energien og det positive, så alle har lyst til at træde ind i det kreative ’rum’ sammen – det er de voksnes ansvar at skabe en god atmosfære, hvor alle føler at de er en del af det, der foregår. Der er elever, der reagerer negativt på kaos, eller som ikke umiddelbart kan finde deres plads i et projekt som vores. Det er de voksnes pligt at gribe fat i dem, og hjælpe dem med at finde deres plads. Spørg ind til hvad de er gode til. Der er plads til alle i vores rum og det er vigtigt at eleverne forstår det og at vi selv som undervisere gør det meget tydeligt. Moussa Diallo, musiker
16
En musiklærers erfaringer og ønsker efter forløbet Musikfaget skal have en større plads i den danske folkeskole nu hvor samarbejdet mellem musikskole og folkeskole er blevet lovpligtigt med den nye skolereform. Samarbejdet er en fantastisk god mulighed for en nødvendig udvikling af faget. Der ligger et stort udviklingsarbejde foran os, hvor vi skal finde ud af, hvordan musikfaget skal fylde mere i skolen og hvordan vi kan samarbejde. Vi skal spørge hinanden: hvad vil vi og hvad kan vi? Med projekter som dem vi lige har været igennem, er de første spændende skridt taget. Det er vigtigt, at skolens ledelse bakker op om samarbejdet mellem folkeskole og musikskole. Det kan den blandt andet gøre ved at støtte udviklingsprojekter, som dem vi har lavet under netværket Kreative Børn. Ledelsen skal dermed sagt være lydhør overfor musiklærernes behov for rum til både at udvikle, eksperimentere og samarbejde med andre. Et samarbejde mellem musikskolelærere og folkeskolens musiklærere fordrer forberedelsestid og planlægningstid sammen. Hvis samarbejdet skal være vellykket, skal vi naturligvis alle sammen have mulighed for at møde hinanden. Det kan være svært at nå i en travl hverdag, så det er vigtigt at huske på, som et af de mest grundlæggende succeskriterier. Forberedende møder viser seriøsitet, fælles front og skaber struktur for eleverne. I fremtidige projekter skal vi huske at få klarlagt, hvad vores roller og opgaver er, inden vi går i gang. Hvem tager sig af ro og orden, struktur og motivation? Der skal arbejdes med de fire dele hvert minut i et undervisningsforløb. Det betyder at alle i et forløb skal kende og have indblik i læringsmålene og være med til evaluering. Husk at afsætte tid til det. Musikfaget skal fylde mere i hverdagen. Det kan blandt ske ved at arbejde tværfagligt. Det skaber også større helhed for børnene og lærerne, da læringsmål fra forskellige fag bliver inddraget. Både folkeskolens lærere, musikskolelærere og gæstelærere kan bidrage med deres forskellige faglige kompetencer, så de tværfaglige forløb med udgangspunkt i musikfaget dækker det brede indholdsområde, der er alment dannende. Anne-Mette Tybjerg, musiklærer på Espergærde Skolen
En skoles ledelse siger Vores musiklærer Anne-Mette Tybjerg har arbejdet med at indføre samarbejde med musikskolen og få andre musikinitiativer i vores skoledag gennem forskellige initiativer med gæstelærere, koncerter, indspilning af musik, faste morgensamlinger og kor mv. Skolen hørte første gang om projektet ”Musik i skolen” under Kreative Børn gennem Anne-Mette. Det virkede derfor også naturligt at sige ja til, at Anne-Mette kunne arbejde med i projektet. Generelt skal skolens virke afspejle det omgivne samfund og give de bedst mulige vilkår for engagement og samarbejde skole og samfund imellem. Her er et fag som musik oplagt at arbejde sammen om. Tiltag som ”Musik i skolen” giver ligesom andre gode projekter fra vores børnekulturkonsulenter og fagkonsulenterne i Uddannelseshuset mulighed for at stoppe lidt op i vores travle årsplans og læringsmålsstyrede hverdag og tænke læring ind på andre måder til gavn og glæde for elever og personale. Det sidste nye tiltag er guitarundervisning i 2.klasse på skolen, et forløb på 6 uger. Her kommer en musiklærer fra musikskolen og hold underviser børnene i guitarspil. Næste skoleår deltager skolen i et tilsvarende projekt med formålet at udvikle åben skole - samarbejder. Lone Aagaard og Andreas Elkjær Ledelsen på Espergærde Skolen
17
MUSIK MUSIK MUSIK MUSIK MUSIK At synge sammen, at spille sammen, at lytte til musik sammen er med til at skabe samhørighed, glæde og fællesskab mellem mennesker. Samtidig er selve det at udtrykke sig gennem musik, at sætte lyd på følelser og tanker og kommunikere dem i en kunstnerisk form til verden, noget ganske særegent for mennesker i modsætning til andre dyrearter derude. En unik menneskelig egenskab, simpelthen. Det, at musikken er et særligt menneskeligt anliggende, at den har åbenlyse socialiserende og personligt udviklende kvaliteter, samt det faktum, at musik gennemsyrer hele vores eksistens, hvor vi går og står, som en konstant ledsager gennem alle de daglige aktiviteter, er blot nogle af de mange gode grunde til, at det ikke bare er værd at beskæftige sig med musik hele vejen gennem uddannelsessystemet, men ganske enkelt bydende nødvendigt. Alle tiltag, der kan bidrage til at sætte musik på skoleskemaet, er derfor mere end velkomne - ikke mindst i lyset af at obligatorisk musik i folkeskolens ældste klasser for længst er væk, og musikfaget i gymnasieskolen er under stigende pres. Et sådant tiltag er netop det spændende samarbejde mellem musikskolelærere, musiklærere i folkeskolen og udvalgte kunstnere, der blev sat i søen af Kreative Børn og LMS - Levende Musik i Skolen afviklet som et forsøg henover efteråret 2015. Udover at understøtte det lovpligtige samarbejde mellem musikskoler og folkeskolen rummer et sådant musikalsk formidlingssamarbejde et stort udviklingspotentiale for alle involverede, både hvad angår pædagogisk tilgang til eleverne, kreative ambitioner omkring det musikalske indhold og helt sikkert også en god portion inspiration til videre aktiviteter for både børnene og de voksne. I LMS - Levende Musik i Skolen, hvor jeg har mit daglige virke, har vi gennem mange år haft særdeles positive erfaringer med at samarbejde med folkeskolens lærere omkring formidlingen af musik. Årligt sender vi ca. 90 grupper og solister ud at spille ca. 2000 skolekoncerter landet over og præsenterer ad den vej skolebørn på alle trin for noget af det ypperste indenfor en bred vifte af musikalske genrer og stilarter. Koncertoplevelsen suppleres altid af et tilhørende undervisningsmateriale, ofte rettet mod flere fag, med henblik på at inspirere og forankre oplevelsen i både børnene selv og skolens daglige undervisning. Med skolens lærere som formidlere af det ledsagende materiale styrkes optakten til og efterbehandlingen af
18
koncertoplevelsen og illustrerer samtidig på bedste vis det fælles løft den slags samarbejder mellem skolen og eksterne partnere kan medføre for alle berørte – ikke mindst aktiviteternes primære fokus: børnene. Med ”Musik i skolen” serveres både mulige opskrifter på forskellige projekter og nyttige erfaringer, der kan være med til at bane vejen for fremtidige samarbejder mellem musikskoler, folkeskolen og kunstnere til glæde og gavn for vore børns musikalske og kreative udvikling. Jesper Gottlieb Koncertproducent, LMS - Levende Musik i Skolen www.lms.dk
SOLEKLARE ØVELSER Solfége i Gladsaxe
Solmisation i Albertslund
Solfége eller solmisation er en musikpædagogisk metode, der kan bruges som en sjov icebreaker i musikundervisningen. Syng dur-skalaens trin ”do-re-mi-fa-so-la-ti-do” sammen med de håndtegn, der hører til hvert trin i skalaen. Hvis du ikke kender de enkelte håndtegn, kan du nemt finde dem på YouTube. Syng skalaerne både opadgående og nedadgående og gentag hvert trin flere gange (Eks: do-dodo-do-re-re-re-re etc. i 4/4). Udvid øvelsen ved at udvælge enkelte af trinnene, hvor der IKKE synges, men kun vises håndtegn. Det bliver sværere og sværere jo flere toner, der fjernes. Pas på, I holder tonaliteten. Når I er blevet dygtige til at synge dur-skala, så vælg en anden skala.
I Albertslund tager vi ofte udgangspunkt i konceptet Music Mind Games, fordi denne form for ’trykt’ solmisation giver eleverne et grundlag at bygge videre på. Her lærer eleverne musikkens byggesten at kende ved en enkel og overskuelig praksis, hvor der i høj grad indgår elementer af leg. F.eks. starter vi ofte ud med, at eleverne laver en trappe med de enkelte trin.
- Rikke Schou Olesen, musiklærer i Gladsaxe
Den langsomme opbygning af tilegnelsen i forhold til skalaens toner skaber genkendelse og fysisk forståelse hos eleverne. Trappeforståelsen er umiddelbar og kan senere overføres til nodesystemet. Solmisation i Music Mind Games-udgaven gør det også muligt for børnene at arbejde med komposition på et basalt niveau. De flytter blot rundt på brikkerne og så kan hele klassen efterfølgende synge den sang, som hver elev har komponeret – gerne med dertilhørende håndtegn, så musikken også bliver kropsligt forankret. - Kirsten Schneider, musikkonsulent i Albertslund Kommune
DO TI LA SO FA MI RE DO
19
Læringsmål
En tur i Tivoli
Musikfaget indgår i den overordnede forståelse fra Folkeskolens formålsparagraf.
I øvelsen kobler eleverne en improviseret fortælling med opvarmning af kroppen.
Formålsparagraf:
Eleverne fordeles i rummet, så de har god plads til at bevæge hele kroppen. Før hver øvelse fortælles en lille del af historien, der er knyttet til opvarmningen af en bestemt del af kroppen eller stemmen. Historiens handling kan varieres og improviseres fra gang til gang.
1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Musikfagets fagformål: 1. Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud. 2. Eleverne skal beskæftige sig aktivt og skabende med musik. Faget skal medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik, samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. 3. I faget musik skal eleverne udvikle forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. Faget er beskrevet i tre trin og deres kompetenceområder inden for Musikudøvelse, Musikalsk Skaben og Musikforståelse. Disse områder og deres indhold er obligatorisk. Lærerne har metodefrihed til at vælge den praksis, der giver eleverne de bedste betingelser for at tilegne sig kundskaber og færdigheder i de forskellige områder.
20
1) Eleverne spurter på stedet (vi har travlt, for vi skal nå bussen!) 2) Rytmisk veksling mellem puh, ha, pyh, ha (vi når bussen og synker forpustede ned i sædet) 3) Brrr-lyd med vibrerende læber (vi er kommet ind til veteranbilerne og kører frem og tilbage med hænderne på rattet) 4) Glissader over ordene ”OP” og ”NED” (vi er i rutschebanen) 5) Gabe-øvelse kombineret med stræk (vi er blevet trætte af en lang dag og er på vej hjem igen)
Øvelse Rejs dig – sæt dig I denne øvelse lærer eleverne at koble et specifikt interval med en bestemt bevægelse. Det er nemmest for børn at forholde sig til store intervaller. Indstudér for eksempel, at en opadgående kvint betyder ”rejs dig” og at en nedadgående kvint betyder ”sæt dig”. Øvelsen træner på en sjov måde børnenes musikalske forståelse samtidig med, at de bruger kroppen. Man kan også vælge, at eleverne skal synge med, når de rejser sig eller sætter sig. Tip: Når eleverne er blevet rigtig gode kan I tilføje flere intervaller og flere forskellige bevægelser. I kan ende med at have opbygget en ret omfattende koreografi.
Rap i replikken Jeg så en kannibal på første sal Jeg har spist noget kål Jeg stod på mål Jeg kan godt bage en smadder god kage Jeg blev meget bange da jeg så en slange
21
3
Rap i replikken
AndyOp: ”Glem alt om noder og fancy fagsprog. Rap er en unik musikalsk genre og nem at gå til. Man skal hverken kunne synge eller spille på et instrument. Man skal derimod bruge sin fantasi og skrive rim – hverdagssprog og betragtninger om almindelige ting som kærestesorger og køen i Netto. I kan nøjes med at skrive tekster i sprogfagene, eller I kan gå hele vejen med fuld musik. Et forløb kan vare 2 timer eller flere dage, det er op til jer. Det er min erfaring, at alle er vilde med at rappe og har let ved at komme i gang uanset hvilket niveau eller klassetrin, de er på. Fat pennen, find ghettoblasteren frem og kom i sving. Alle kan lære at rappe!” OPSKRIFT Klassetrin: 1. og 3. klasse Tid: Forberedelse: musikeren har forberedt og tilrettelagt forløbet. Forløbet er derefter blevet tilpasset de to klasser sammen med lærerne i 1 time. Læreren skal derudover finde tekster, sange og 6 beats at arbejde med på forhånd. Der er eksempler i beskrivelsen af forløbet. Tid med elever: 3x2 lektioner. Lærerne har derudover arbejdet med tekster mellem hver undervisningsgang. Praktik: tekstskrivning i klasselokalet. Musikholdet i musiklokale hver undervisningsgang sammen med musikskolelærerne. Sidste dags performance i musiklokale eller sal. Gear: anlæg i klasselokale (til afspilning af eksempler og beats). PA-anlæg og min 3 mikrofoner, samt musikinstrumenter til musikholdet. Start på den fede måde!
Medvirkende: Musikskolelærere Mikkel Brink og Fredrik Moth. Lærerne Line Tarp og Henriette Grandal. Musiker AndyOp/ Andreas Seebach. Skole: Herstedøster Skole i Albertslund og Albertslund Musikskole. 22
Den første dag jammede de voksne for begge klasser – og det var en super god begyndelse på forløbet. Stemningen blev god og eleverne fik en fornemmelse af, hvad vi skulle i gang med. 2 forskellige klassetrin Vi har arbejdet med både en 1.klasse og en 3.klasse sideløbende. Begge klasser blev delt op i to grundlæggende hold - et raphold og et musikerhold. I 3. klasse kunne eleverne
selv vælge om de ville være rappere eller musikere. I 1.klasse delte læreren holdene. Musikskolelærerne Fredrik og Mikkel arbejdede med musikerholdet. AndyOp og klassernes lærere arbejdede med tekster og rap. Sæt klare rammer og mål Gør opgaven overskuelig for eleverne. De har alle sammen hørt rap før, men der er sikkert ikke mange, der har prøvet at arbejde seriøst med genren. Et godt mål er, at eleverne får skrevet nogle gode tekster – enten sammen eller et vers hver. Tal med eleverne om baggrunden for rap. Kig eksempelvis i Rune Skyum-Nielsens bog ”Nr. 1 – dansk hiphopkultur siden 1983”, Informations Forlag. Den kan varmt anbefales. Når eleverne er blevet introduceret for rappen og blevet inspirerede – så del klassen op i fire-fem grupper. De skal arbejde sammen om tekster resten af forløbet. AndyOp: ”Man kan kun lære at rappe, hvis man gør det! Alle skal rappe med det samme – fra den allerførste time I er i gang.”
Musikerne Musikskolelærerne øver forskellige instrumentroller med deres hold (på max 7-8 elever). I skal arbejde med 3 beats pr. klasse. Rapperne skal rappe over de samme beats. Anden undervisningsgang kommer rapperne på besøg i musiklokalet og prøver med musik til. Øvelse gør mester Inden eleverne selv skal i gang med at skrive og komponere, så skal de øve sig på musik, der allerede er skrevet. På den måde kan eleverne også lære om rappens udvikling – og der er sket meget siden MC Einar og Rockers by Choice startede i 80’erne. Eksemplerne kan findes på biblioteket, og teksterne står i cd’ernes cover.
MC Einar: En af den slags dage (Album: Den nye stil) Clemens: Hr. Betjent (Album: Den nye verden) Jokeren: Godt taget (Album: Gigolo Jesus) AndyOp: Undskyld (Album: Nærmest Perfekt)
Udvælg nogle passager i teksterne, som eleverne skal rappe. Del stykkerne op, så hver elev er ansvarlig for 8 linjer. Omkvædet er de fælles om. Lyt til indspilningen med teksten i hånden, og efterlign rappen. Det er svært i starten og kræver mange gentagelser, men det bliver hurtigt bedre. Fokus skal være på timingen og flowet. Til sidst skal eleverne kunne overdøve den originale vokal. Lad dem øve minimum 2x15 minutter. Eleverne skal rappe for hinanden. Klassen hører originalen og gruppen rapper derefter a cappella. Line: ”Jeg har en temmelig travl arbejdsdag, så der har ikke været meget tid til at forberede forløbet sammen inden vi pludselig stod foran det. Jeg har ikke manglet mere forberedelse eller kommunikation og det har fungeret fint. Vi har øvet rap i mellem projektdagene.” Skriv en god tekst Det gennemsnitlige rapnummer består af tre vers á 16 takter og tre omkvæd på enten 4 eller 8 takter. Det sidste vers kan erstattes af et c-stykke eller et instrumentalt stykke – eller helt udelades. 23
Få en 1.klasse til at skrive sjove og gode raptekster Del klassen op i grupper. Gruppen skal finde på et sjovt ord. Lav en sætning, der ender på det sjove ord. Find på endnu en sætning, der rimer på den første sætning. Fortsæt til I har en sjov og god tekst. Ca. 10 linjer pr. gruppe (eller ca. 2 linjer pr elev). De voksne skriver teksterne ned for eleverne. I afslutter med at rappe teksterne for hinanden. AndyOp lavede diktafonoptagelser af rapholdene, så de kunne høre sig selv, have noget at øve til og noget at efterligne. AndyOp: ”Rapsange kan handle om hvad som helst. Det er vigtigt, at have noget at fortælle, som er vigtigt for en selv. Hvis teksten ikke får en personlig vinkel, bliver den kedelig og irrelevant.” Der er enormt mange ord i rapsange. Gerne 3-4 gange så mange ord, som i en almindelig sang. Her kan eleverne komme ud med deres personlige oplevelser og meninger og teksten spiller en altafgørende rolle. Derfor er det vigtigt, at bruge tid på teksterne. Brug også tid på at brainstorme med eleverne. Hver gruppe skal have et emne og en vinkel at arbejde med. AndyOp:”I rap skriver man selv det, man rapper (i modsætning til mange andre musikalske genrer). Det er en vigtig pointe og noget unikt. Det er bedst, hvis hver elev kommer til orde med et vers. Hvis emnet fx er fremtidsdrømme kan det være, at én fortæller om at blive fodboldstjerne, en anden om at ville være politimand, og den sidste om at drive den af dagen lang. Omkvædet handler om fremtidsdrømme generelt. En god måde at binde nummeret sammen på ville fx være at starte eller slutte alle versstykkerne med den samme linje.” Så er der show Begge klasser er med og vi skal optræde for hinanden. Hver klasse har øvet igennem en enkelt gang lige inden og vi skiftes til at være publikum.1. klasse starter showet. Bandet sætter sig til rette og første rap-gruppe går på scenen. Derefter følger næste gruppe og så fremdeles. Grupperne blandes sådan, at musikken varierer - beat1, beat2, beat3, beat1, beat2, beat3 osv. Husk kæmpestore klapsalver! Afslutningsvis giver de voksne også et nummer. Vi evaluerede i fællesskab og snakkede om, hvad vi har lært, hvad der har været sjovt, svært, spændende – og hvad man kan med musik.
24
AndyOp om at rime AndyOp: ”Det er svært at finde på gode rim. Inden eleverne går i gang, så introducer dem for følgende teknikker: ”Jeg sidder i et lyntog med min rimbog/ Og tænker på hvad jeg skal nå, inden livet går i stå/ Prøver at få mine drømme ind på FASTLAND /Så det ikke bare bliver en brainstorm i et GLAS VAND” Der optræder tre forskellige typer rim og en metafor i de fire linjer, der er taget fra nummeret AndyOp Et liv fra 2008 Til forskel fra andre genrer søger man ofte at rime på flere stavelser. Det er altså ikke kun den sidste stavelse i ordene, der skal rime. Teksten bliver mere avanceret, og man kan lave et federe flow. I rapmusik rimer rimene ikke nødvendigvis – på skrift. Man kan nemlig sagtens rime to ord, når man rapper, som ikke helt rimer, hvis man læser dem. De første rim, jeg har markeret i tekststykket ovenfor er ”lyntog” og ”rimbog”. Her rimer begge stavelser. Lyn rimer på rim. Tog rimer på bog. Det kaldes et dobbeltrim. Enderimene er helt almindelige rim, men de to første er lidt specielle – for lyn rimer jo egentlig ikke på rim, men når man rapper ordene, lyder det sådan. De næste markeringer er ordene ”på”, ”nå” og ”stå”. Her finder vi de mest simple rim i udplukket. Enstavelsesord, der ikke bare rimer på hinanden, men får den samme lyd som endelserne i de to første rim (tog og bog). Bemærk i øvrigt, at der er tre rim i linjen. Det er ikke kun det sidste ord i sætningen, der rimer. De to sidste linjer rummer det mest komplekse stykke med et dobbeltrim og en metafor. ”Fastland” rimer på ”glas vand”, et helt regulært tostavelsesrim. Afslutningslinjen ”en brainstorm i et glas vand” leger med sproget og tvister det gamle ordsprog ”en storm i et glas vand”. Denne måde at skabe en metafor på er et typisk eksempel på den kreative sprogbrug i rapmusik. Vend tilbage til de første fire tekster og lad eleverne finde forskellige typer rim og metaforer i dem. På den måde kan de få et bedre kendskab til de sproglige virkemidler, der anvendes meget forskelligt, inden de selv skal i gang med pen og papir. Som en del af skrivearbejdet kan eleverne få til opgave at finde på mindst én metafor og ét dobbeltrim.” Tip: Find mere på AndyOp.dk
25
Øjeblikket: Hele klassen er samlet i salen. Om en time skal de rappe for hinanden og for deres parallelklasse. De øver sig på teksterne, så ordene sidder fast i knolden og de prøver at få rytmerne på plads. En gruppe falder over sætningerne og de kan ikke få rytme og ord til at passe sammen. De rejser sig og tramper rytmer med fødder, de begynder at danse og pludselig falder det hele på plads. Gruppen ”De iskolde børn” er klar til at gå på scenen!
26
Medvirkende Albertslund Musikskole
Herstedøster Skole
Musiker
Kreative Børn og LMS:
Mikkel Brink Mikkelbrink@hotmail. com
Line Tarp Line0925@akskole.dk
AndyOp/Andreas Seebach andyop@andyop.dk
Fredrik Moth fredrikmoth@yahoo.dk
Henriette Grandal Henriette.grandal@skolekom.dk
Projektkoordinator Mathias Madsen Munch madsenmunch@gmail.com 23902397
Gladsaxe Musikskole
Vadgård Skole
Musiker
Rikke Schou Olesen rikkeschoumusik@gmail.com
Nina Engberg Engberg138@gmail.com
Ketil Duckert ketil@ketilduckert.dk
Alexander Engel Silhouette@hotmail.com
Martin Hvidemose Mart98it@gladskole.nu
Helsingør Musikskole
Espergærde Skolen/ Hellebækskolen
Musiker
Maria Blum Bertelsen Mbb03@helsingor.dk
Espergærde Skolen Anne-Mette Tybjerg amtybjerg@gmail.com
Moussa Diallo moussadiallo@me.com
Helle Waagø Hwa61@helsingor.dk
Hellebækskolen Ulrik Schwartz Ulrik_schwartz@hotmail.com
Stevns Musikskole
Store Heddinge Skole
Musiker
Morten Puper mortenpuper81@gmail.com
Lea Dehn Lea4690@hotmail.com
Martin Stender martinstender@gmail.com
Rasmus Allin Rasmus.allin@gmail.com
Pia Annette Pedersen jehpp@post.tele.dk
Børnekulturkonsulent Albertslund Kommune Kirsten Schneider Kirsten.scneider@albertslund.dk 43683306 Børnekulturkonsulent Helsingør Kommune Ida Wettendorff Iwe65@helsingor.dk 25313694 Producent LMS Jesper Gottlieb Jesper@lms.dk 26221344 Redaktion af materiale Anne-Mette Birkvad Deleuran adeleuran@gmail.com 29602740 Foto Anne-Mette Birkvad Deleuran Grafiker Jacob Tesch jt@jacobtesch.dk 52175150
27