2 minute read

Solhunde

Den danske sommer er nu en herlig tid, men selvom den ofte lader vente på sig, og vi glemmer det hen over en lang, mørk og kold vinter, så kan det altså virkelig blive varmt i vores lille land. Du og hund holder dig nok helst i skyggen når termometeret siger +20 grader!

Her er lidt gode råd og huskere til os med hunde i den varme tid...

Advertisement

NEDKØLING

Det kan være svært for vores hunde at holde varmen ud. Derfor kan det være vigtig at hjælpe dem til nedkøling på de rigtig varme dage.

1. Hav skyggepladser i haven, gerne hvor det lufter lidt. 2. Giv hunden mulighed for at køle sig med vand. De fleste vandhunde elsker at komme i vandet, og dette er den perfekte mulighed for at afkøle hunden.

Køb fx en billig plastsandkasse (se side 33) eller en hundepool. Plastsandkassen er god, fordi den kan holde til de fleste kradsende poter, og kanten kan ikke bukkes ned. Husk blot at holde øje med, at vandtemperaturen ikke bliver for høj og skift jævnligt vand for at der ikke forekommer alger. 3. Nedkøling med kølemåtte. Du kender den måske allerede, den praktiske kølemåtte, som kan lægges på terassen eller i hundens kurv. Kølemåtter fås i de fleste store konsummarkeder og hos dyrehandlen. 4. Frisk vand. Hundene kan hurtigt tømme vandskålen i sommervarmen, så hold øje med, at der altid er frisk vand i skålen. Hold jævnligt skålen ren med en børste, for der dannes hurtigt alger i sommervarmen. 5. Ingen lange gåture i varmen. Lad den lange gåtur ligge morgen og aften, ikke i den varme middagssol – der bør I gøre som italieneren – hold siesta – læg jer fladt på maven og slap af! 6. Lav hundeis!!! Hundeis er et hit. Det er super simpelt, opskrift kommer her:

HUNDEIS

Ingredienser: – Vådfoder evt. opblødte hundepiller blandet med leverpostej. – Tyggepinde – Engangskopper

Sådan gør du: – Lav en blading af vådfoder som din hund kan lide. – Pres blandinden i engangskopperne – Stik til sidst en tyggepind ned midt i foderet i koppen, så den agerer ispind.

Den har hunden nok ikke brug for, men så er det nemmere for dig at tage den frosne is ud af koppen, og så er der en ekstra snack til hunden. – Stil isen i fryseren natten over, eller til den er frosset ind. – Server i varmen, når det er istid!

KLOKKESLET TEMPERATUR UDE °C

8.30

9.30

10.30

11.10

12.00

13.00 14

18

20

20

23

22

HUND I BILEN

Du ved det godt, men her kommer alligevel en reminder. Der bliver uudholdeligt varmt i en lukket bil, når sommersolen viser sig! Det behøver faktisk ikke at være ekstremt varmt udenfor, før der bliver +50 grader inde i bilen.

Det er derfor enormt vigtigt at sørge for, at du ikke er tvunget til at efterlade din hund i bilen, når det er varmt udenfor. Kan hunden ikke komme med ud, så er det klart bedre, at den bliver derhjemme. De fleste danske hjem kan selv i sommervarmen holdes forholdsvis svale, selvom der er varmt udenfor, hvis man sørger for, at “lukke varmen ude”.

Der findes forskellige muligheder for at nedkøle bilen, skulle det være nødvendigt, fx med en reflekterende dug (se side 33).

Se tabellen herunder for hvordan varmen udvikler sig i bilen på en varm dag.

VEJR

Skygge

Skygge

Blandet

Sol

Sol

Sol TEMPERATUR I BIL °C

19

38

47

57

62

85

Kilde: Svenska Kennelklubben

This article is from: